Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 101
Offentligt
2504310_0001.png
Dato
Dokument
Side
10. december 2021
18/17833-9
1/4
Indstilling – 3. Limfjordsforbindelse
Opdatering af miljøkonsekvensvurdering (VVM) for en 3. Limfjordsforbindelse i Eg-
holmlinjen
Baggrund
I forbindelse med trafikaftalen af 24. juni 2014 blev det besluttet, at linjeføringen for en 3. Limfjordsforbin-
delse fastlægges i Egholmlinjen. Beslutningen er baseret på Vejdirektoratets miljøkonsekvensvurdering
(VVM) fra 2011 suppleret af en konsolidering af trafikberegningerne fra 2014.
Egholmlinjen er byggelinjesikret, og der er på baggrund af trafikaftalen erhvervet en række ejendomme i
henhold til reglerne om forlodsovertagelse, men der er ikke vedtaget en anlægslov for vejprojektet.
Det fremgår af finansloven for 2019, at der skal gen-
nemføres en opdatering af miljøkonsekvensvurderin-
gen (MKV) for en 3. Limfjordsforbindelse (Egholmlin-
jen). På den baggrund har Vejdirektoratet i 2019-
2020 gennemført en opdatering af MKV’en af Eg-
holmlinjen, hvor vejprojekt, miljøkonsekvensvurde-
ring, afværgeforanstaltninger, trafik- og kapacitetsbe-
regninger, anlægsoverslag, samfundsøkonomi m.v.
har været udsat for et grundigt eftersyn.
Den opdaterede MKV af Egholmlinjen er afrapporte-
ret og offentliggjort digitalt på projektets hjemmeside
vd.dk/vvm-limfjorden.
Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlin-
jen indgår i den politiske aftale
Infrastrukturplan 2035
af 28. juni 2021. Selve anlægsprojektet forventes
igangsat i 2025. Inden da skal Folketinget vedtage
en anlægslov for vejprojektet.
Projektbeskrivelse
Egholmlinjen etableres som en 4-sporet motorvej fra
Svenstrup i syd til Vestbjerg i nord. Den tilladte ha-
stighed på Egholmlinjen forventes at blive 110 km/t.
Motorvejen bliver en sydlig forlængelse af E39 Hirts-
halsmotorvejen.
Egholmlinjen forløber vest om Aalborg i åbent land
med en landskabsbro over Østerådalen, en tunnel
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V.
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 101: Orientering om Vejdirektoratet indstillingsnotat om 3. Limfjordsforbindelse, til transportministeren
2504310_0002.png
under Limfjordens sydlige løb (Egholmtunnelen) og en lavbro over Limfjordens nordlige løb, Nørredyb. Eg-
holmlinjen har en samlet længde på ca. 22 km, hvoraf de 20 km er nyanlæg.
På motorvejen etableres 5 tilslutningsanlæg med forbindelse til Hobrovej, Ny Nibevej, Nørholmsvej/Møl-
holmsvej, Thistedvej/Aalborg Lufthavn og Høvejen. Dertil kommer to motorvejskryds (MVK), der forbinder
Egholmlinjen med hhv. E45 Nordjyske Motorvej og E39 Hirtshalsmotorvejen.
I vejprojektet for Egholmlinjen indgår godt 5 km støjskærme, som placeres langs E45 ved Dall og Dall Villaby
og langs Egholmlinjen ved Nibevej og ved Nørholmsvej.
Ændringer i vejprojektet siden 2011
I forbindelse med opdateringen af vejprojektet for Egholmlinjen er linjeføringen rykket længere mod vest i
Hasseris Enge, og flere af tilslutningsanlæggene har fået en ændret udformning. Tilsvarende har Vejdirekto-
ratet tilpasset vejprojektet ved den nye jernbane til Aalborg Lufthavn.
Derudover er der udarbejdet en variant for etapen mellem E45 og Drastrup, hvor Egholmlinjens nordgående
spor føres over E45. I MKV’en er varianten miljøvurderet, analyseret og beskrevet på samme niveau, som
det oprindelige forslag til udformning af motorvejskrydset. Vejdirektoratet vurderer, at varianten både vil give
et billigere og bedre vejprojekt end det oprindelige forslag med en tunnellignende konstruktion under E45, og
varianten er derfor Vejdirektoratets hovedforslag.
På projektets hjemmeside vd.dk/vvm-limfjorden findes en mere detaljeret beskrivelse af vejanlæg, bygvær-
ker, afvandingssystem, anlægslogistik, geotekniske forhold m.v.
Anlægsøkonomi
Der er gennemført anlægsøkonomiske beregninger i Vejdirektoratets overslagssystem i henhold til statens
retningslinjer i ”Ny Anlægsbudgettering”, og der er på baggrund af de beregnede anlægsoverslag gennem-
ført en granskning af anlægsoverslag, en risikovurdering og en beregning af de samfundsøkonomiske effek-
ter for såvel det oprindelige forslag til udformning af motorvejskrydset ved E45, som for varianten.
Oprindeligt forslag
Samlet anlægsbudget
7.261,2
Variant
7.013,5
Tabel 1. Samlet anlægsbudget for Egholmlinjen inklusive reserver (mio. kr., prisniveau 2021, indeks 113,09) ved det oprindelige forslag
til udformning af motorvejskrydset ved E45 og ved varianten, ekskl. anlægsomkostninger til lokalbroen til Egholm.
Tilvalgsmulighed – lavbro til lokaltrafik mellem Egholm og Nørresundby
I skitseprojektet for Egholmlinjen indgår en 600 m lang lavbro for lokaltrafik mellem Egholm og Nørresundby,
samt tilhørende veje på land. Broen tænkes anlagt parallelt med de to motorvejsbroer over Nørredyb og kan
både anvendes af bil- og gang/cykeltrafik. Det samlede anlægsbudget for lavbroen plus tilhørende landan-
læg er beregnet til 126 mio. kr. Lavbroen indgår i MKV’en for Egholmlinjen, og den kan derfor indarbejdes i
anlægsloven uden yderligere miljøvurderinger.
Samfundsøkonomi
Tabel 2 viser hovedresultaterne af den samfundsøkonomiske analyse. Som det fremgår, så viser beregnin-
gerne, at det oprindelige forslag er samfundsøkonomisk rentabelt, da nettonutidsværdien er positiv (242 mil-
2
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 101: Orientering om Vejdirektoratet indstillingsnotat om 3. Limfjordsforbindelse, til transportministeren
2504310_0003.png
lioner kroner), og at den interne rente er på niveau med diskonteringsrenten (3,3 %). Ved varianten er netto-
nutidsværdien beregnet til 465 millioner kroner, og den intern rente er beregnet til 3,5%. Det er primært trafi-
kanternes tidsbesparelser, der bidrager til de positive effekter.
Oprindeligt forslag
Nettonutidsværdi (Kroner)
Intern rente (%)
og ved varianten.
Variant
465 mio.
3,5%
242 mio.
3,3%
Tabel 2. Samfundsøkonomiske hovedresultater for Egholmlinjen ved det oprindelige forslag til udformning af motorvejskrydset ved E45
Offentlig høring af den opdaterede MKV
Som afslutning på MKV’en har der i perioden fra 25. februar til 30. april 2021 været gennemført en offentlig
høring af den opdaterede MKV for Egholmlinjen. Formålet med høringen er dels at informere om resulta-
terne af de gennemførte tekniske, miljømæssige og trafikale undersøgelser, dels at indhente bemærkninger
til det opdaterede vejprojekt for Egholmlinjen.
Vejdirektoratet har i høringsfasen modtaget omkring
7.800 høringssvar,
som er fordelt på ca.
3.400
afsen-
dere. Langt størstedelen af høringssvarene er fra private borgere eller grupper af borgere.
Et sammenfattende høringsnotat med resumé af de indkomne høringssvar, samt Vejdirektoratet tilhørende
bemærkninger, blev offentliggjort 9. september 2021 og kan læses på projektet hjemmeside:
https://www.vejdirektoratet.dk/projekt/3-limfjordsforbindelse.
Det gælder også alle indsendte høringssvar og
medsendte bilag.
En række høringssvar anbefaler anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. Disse kommer primært
fra kommuner, virksomheder og interesseorganisationer.
Hovedparten af de indkomne høringssvar er fra modstandere af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen.
Argumenterne mod vejprojektet er mangeartede, men omhandler i hovedtræk miljøforhold, rekreative og
landskabelige forhold, støjforhold, ejendomsforhold, samt trafikale og samfundsøkonomiske effekter.
I mange høringssvar anføres det, at der er behov for mere støjafskærmning langs motorvejen end de plan-
lagte 5,3 km. Det gælder især strækningen i Hasseris og Sofiendal enge, hvor der i de seneste år er opført
mange nye boliger tæt på motorvejstracéet. Vejdirektoratet har på baggrund af bemærkningerne gennemført
supplerende beregninger af støjbelastningen og effekten af mulige støjskærme. Det anbefales på den bag-
grund at supplere projektet med en ca. 2,5 km støjskærm langs nordsiden af Ny Nibevej og langs østsiden af
motorvejen mellem Ny Nibevej og den allerede planlagte støjskærm ved Nørholmsvej.
I mange høringssvar anbefales det, at fremkommelighedsproblemerne for den fjordkrydsende vejtrafik løses
ved anlæg af en (3-sporet) paralleltunnel øst for Limfjordstunnelen. Andre peger på alternative linjeføringer
for en 3. Limfjordsforbindelse øst/vest for Aalborg eller udbygning af den kollektive trafik. Generelt er der util-
fredshed med fraværet af alternativer til Egholmlinjen. Hertil må det blot konstateres, at en
nærmere vurde-
ring af alternativer ligger uden for Vejdirektoratets kommissorium for opdatering af MKV’en for Egholmlinjen.
I en række høringssvar er fremsendt forslag til justering af vejprojektet. Det gælder eksempelvis ændret linje-
føring, udformning af tilslutningsanlæg, placering i terræn og supplerende stiforbindelser.
3
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 101: Orientering om Vejdirektoratet indstillingsnotat om 3. Limfjordsforbindelse, til transportministeren
2504310_0004.png
Aalborg Kommune, Aalborg Stift og Dall Borgerforening anbefaler, at Egholmlinjen anlægges som beskrevet
i varianten.
Indstilling
På baggrund af den opdaterede MKV og den efterfølgende offentlige høring, indstiller Vejdirektoratet, at den
kommende anlægslov for en 3. Limfjordsforbindelse tager udgangspunkt i MKV’ens projektforslag for Eg-
holmlinjen, inklusive varianten ved motorvejskryds E45 (Svenstrup).
På baggrund af den offentlige høring indstiller Vejdirektoratet desuden, at der tages stilling til og – såfremt
disse tilvalg ønskes medtaget - findes supplerende finansiering til følgende elementer i anlægsprojektet:
-
-
Lokalbro til Egholm (+126 mio. kr.).
2,5 km støjafskærmning ved Sofiendal og Hasseris enge (+44 mio.kr.)
4