Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
23. marts 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 563
Kan ministeren oplyse, om Sundhedsministeriet har indgået en aftale med Tandlæge-
foreningen, der pålægger tandlæger en pligt til at indbetale en præmie til dækning af
udgifter til skader mellem 1.000 og 10.000 kr.?
Tandlægeforeningen skriver den 4. februar 2022 (Intet nyt i ministersvar: Afgørelser om
erstatningssager kan kun træffes ét sted) som kommentar til ministerens svar af 2/2-22
på SUU, alm. del - spørgsmål 192, at Tandlægeforeningen har indgået en aftale med
Sundhedsministeriet, som giver patienter en aftalebestemt ret til erstatning allerede fra
1.000 kr. Tandlægeforeningen oplyser på praksisforsikringens hjemmeside, at alle privat
praktiserende tandlæger er forpligtet til at indbetale til ordningen: “uanset om man arbej-
der med eller uden ydernummer, er medlem af Tandlægeforeningen eller ej, eller om man
er specialtandlæge. Den indbetalte præmie er til dækning af den kollektive ordning for
Tandskadeerstatninger med udbetalinger mellem 1.000 kr. og 10.000 kr.”
I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, om denne indbetalingspligt gælder ubetinget
for alle tandlæger, og om hjemmelsgrundlaget for, at Sundhedsministeriet kan indgå en
aftale, der pålægger tandlæger en sådan indbetalingspligt.
Såfremt der ikke består sådan en indbetalingspligt, der omfatter alle tandlæger, bedes
ministeren oplyse hjemmelsgrundlaget for, at regionerne foretager fradrag i alle tandlæ-
gers tilskudshonorar og indbetaler dette til Tandlægeforeningen til dækning af udgifter til
skader mellem 1.000 - 10.000 kr. Foreligger der ikke et sådant hjemmelsgrundlag, bedes
ministeren oplyse, hvorledes ministeren agter at bringe regionernes praksis til ophør for
tandlæger, der ikke har ønsket at tilslutte sig Tandlægeforeningens erstatningsordning.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (UFG).
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1