Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
20. december 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 247
Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen arbejder med at udvikle en
ny model for organiseringen af mennesker med både psykisk lidelse og et misbrug.
Modellen skulle angiveligt flytte 9.500–16.000 borgere over til behandling i regionerne
ved at flytte alle borgere, der har været i kontakt med psykiatrien bare en enkelt gang
inden for det seneste år og uanset belastningsgraden. Det forlyder også, at modellen
vil dispensere det frie valg, så borgeren ikke længere kan vælge, hvem de ønsker at
modtage behandling fra, så snart de har en dobbeltdiagnose og uden at skele til, hvilken
psykiatrisk diagnose der er tale om eller belastningsgrad.
a. Vil ministeren redegøre for, om der, jf. aftale om kommunernes økonomi for 2022,
arbejdes med en model for borgere med dobbeltdiagnoser, hvor borgere påtænkes at
skulle behandles både i kommunalt og regionalt regi sideløbende?
b. Vil ministeren redegøre for, om de ikke-offentlige behandlingssteder, der hjælper bor-
geren i dagligdagen, samt brugerorganisationerne på området har været inddraget i
arbejdet med en model for borgere med dobbeltdiagnoser, jf. aftale om kommunernes
økonomi for 2022?
c. Vil ministeren redegøre for, hvordan man vil sikre kvaliteten i misbrugsbehandlingen,
såfremt opgaven flyttes ud af det eksisterende behandlingsregi?
d. Forventer ministeren, at borgere vil skifte behandlingssted midt i et forløb?
e. Hvordan vil ministeren sikre, at borgernes sundhedstilstand ikke forværres, og venteti-
den ikke stiger, med en ny model for borgere med dobbeltdiagnoser?
f. Hvordan vil den nye model sikre, at flere borgere med alkoholafhængighed kommer i
behandling for alkoholafhængighed (Kun 1 ud af 10 kommer i behandling i dag)?
g. Vil ministeren redegøre for, om nærhed i behandlingstilbuddene spiller en rolle i be-
handlingen for borgere med behov for en misbrugsindsats, og om den nye model tager
højde for et eventuelt behov for at sikre nære behandlingstilbud?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christina Thorholm (RV).
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1