Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
7. september 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 1052
Kan ministeren oplyse, om det er korrekt, at Tandlægeforeningen siden 2019 via regio
nernes automatiske overførsler har opkrævet tandlægerne for udgifter til udbetaling af
erstatning over 10.000 kr., som regionerne også er opkrævet betaling for? I bekræftende
fald ønskes oplyst, hvor stort beløbet er, og om tandlægerne har fået tilbagebetalt for stort
opkrævet beløb.
Finansieringen af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning sker ved, at regionerne
overfører en procentdel af det tilskudshonorar, som tandlægerne ellers skulle have haft
som betaling for Tandlægeforeningens erstatning for tandskader under 10.000 kr. Regio
nerne afholder efter aftale med Sundhedsministeriet (henlæggelsesaftalen) udgifterne til
erstatningsudbetaling over 10.000 kr.
Tandlægeforeningen oplyser i Tandlægeforeningens redegørelse til spørgsmål stillet
6.12.2021, at: ”Den præmie der blev opkrævet hos de enkelte klinikejere, […] udover den
kollektive dækning af erstatninger mellem 1.000 kr. og 10.000 kr., også [skulle] dække 1/3
af erstatningerne over 10.000 kr. samt administrationsudgifter frem til 1.1.2019 i henhold
til aftale mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner.” (Se SUU alm. del – bilag
434.)
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1