Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Spørgsmål 1001
Offentligt
2611609_0001.png
Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
19. august 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 1001
Flere og flere firmaer tilbyder UV-installationer til reduktion/fjernelse af bakterier og vira
på sygehuse, plejehjem, daginstitutioner og skoler. Set i lyset af coronasituationen ønsker
politikere og embedsfolk at løse problemerne på en effektiv og rationel teknologisk måde.
Imidlertid er der store medicinske udfordringer ved brug af UV i rumbelysning. Såfremt
man ikke benytter helt specifikke bølgelængder af UV-lys, kan der opstå utilsigtede ska-
der på hud, øjne m.v. hos eksponerede patienter og medarbejdere, som benytter rumme-
ne. Viden på dette område er meget begrænset, hos de fagpersoner som i regioner og
kommuner skal rådgive beslutningstagerne. UV er godt og effektivt, når det håndteres
professionelt, og man benytter det rette udstyr. Dette sker desværre ikke i dag, da der er
en række tvivlsomme operatører på markedet.
På denne baggrund og af hensyn til folkesundheden, den medicotekniske kvalitet samt
den regionale og kommunale økonomi, bedes sundhedsministeren oplyse om, hvad han
agter at gøre på området.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Hans Christian
Schmidt (V).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1