Til
Folketingets Sundhedsudvalg
26. november 2021
Kære Folketingets Sundhedsudvalg
Denne henvendelse handler om, at Rådet for Socialt Udsatte i stigende grad er blevet
bekymret for konsekvenserne af den aftale, der er under forhandling mellem
regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening vedrørende behandling af
mennesker med dobbeltdiagnoser.
I det foreliggende udkast til en aftale er de mest socialt udsatte mennesker med
dobbeltdiagnoser ikke omfattet af det samlede behandlingstilbud. Det er de ikke, fordi
de ikke kan leve op til de krav og rammer, der er for udredning og behandling i
psykiatrien, og derfor ikke er i aktive behandlingsforløb.
Bekymringen handler om dem, der ikke formår at være stoffri i længere perioder. Og
dem, som glemmer - eller ikke kan overskue - at møde op til aftalte tidspunkter. Det er
de dobbeltdiagnosticerede borgere, for hvem den psykiatriske behandling er ekstremt
ressourcekrævende og hidtil oftest kun har haft begrænset succes. Det er derfor også de
borgere, som regionerne vil få svært ved at behandle i et samlet regionalt tilbud.
Hvis aftalen realiseres vil behandlingsansvaret for ca. 9.000 dobbeltdiagnosticerede i
aktive behandlingsforløb flyttes til entydigt at blive et regionalt ansvar, hvilket betyder,
at de ikke længere skal behandles for deres stofafhængighed i kommunerne. Samtidig
flyttes ressourcerne naturligvis med.
De udsatte borgere med dobbeltdiagnoser, som ikke har ressourcer til at være i aktive
behandlingsforløb, vil fortsat skulle behandles for deres misbrug i kommunerne og for
deres psykiatriske diagnoser i regionerne. Altså på papiret modtage samme form for
behandling som nu.
Risikoen er dog, at den kommunale misbrugsbehandling, særligt uden for de største
byer, vil få svært ved at opretholde et fagligt niveau og kapacitet til behandling af
dobbeltdiagnosticerede, hvis det kun er en mindre del af målgruppen, som fortsat skal
modtage rusmiddelbehandling i kommunerne.
Desuden er risikoen, at regionernes behandlingsressourcer målrettes dem der er
omfattet af aftalen, og som vil blive tilbudt det samlede specialiserede tilbud. Den
restgruppe af borgere, som ikke er omfattet af aftalen, fordi de ikke kan leve om til de
krav og rammer, der er for udredning og behandling, vil også i psykiatrien risikere at
blive mødt af et tilbud med færre ressourcer og mindre specialisering.
1