Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 78
Offentligt
2483593_0001.png
LÆGEFORENINGEN
2021
Giv psykiatrien
et langsigtet løft!
-Mere kapacitet,
sammenhæng
og kvalitet
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0002.png
2
Lægeforeningens indspil
til den længe ventede
10-årsplan for psykiatrien
kan – hvis det vedtager en bred og
ambitiøs 10-årsplan, der særligt
prioriterer de svært og langvarigt
syge – gøre op med den markante
ulighed i sundhed, som mange års
Et markant løft kræver både
nationale, regionale og
kommunale indsatser
Psykiatriens problemer er komplek-
se, og det er ikke dem alle, som lader
sig løse fra Christiansborg. Mange
barrierer ligger andre steder end i
lovgivning og overordnede ressour-
cer. Derfor er det ikke kun i Folke-
tingssalen, at de rette beslutninger
skal træffes. 10-årsplanen bør også
være startskuddet til et forpligtende
samarbejde, hvor kommuner, regio-
ner, stat og faglige miljøer arbejder
tæt sammen om det løft, som psyki-
atrien skal igennem de næste 10 år.
L
underprioritering af psykiatrien har
medført. Og det kan være med til at
sikre, at flere mennesker med psyki-
ske lidelser får forbedret deres livs-
kvalitet og langt bedre muligheder
for at leve et meningsfyldt liv.
Både børn, unge og voksne
med psykisk lidelse svigtes
Som situationen er nu, mangler
der kapacitet til at behandle alle
patienter med behov, der er for lidt
sammenhæng i og koordinering
ÆGEFORENINGEN
af forløbene, og behandlingen er
ikke af høj nok kvalitet. Rammer og
udfordringer for børn og unge med
psykiske lidelser er nogle andre, end
de er for voksne patienter. Men uan-
set alder betyder en utilstrækkelig
og usammenhængende psykiatri, at
mange psykiske lidelser opspores
for sent, forværres unødigt, og at til-
stødende somatiske og psykiske li-
delser ikke forebygges og behandles
tilstrækkeligt. For de sværest syge
er konsekvenserne tydelige: Brugen
af tvang stiger, der kommer flere
retspsykiatriske patienter, og der er
en voldsom overdødelighed.
har tårnhøje forventninger til, at
10-årsplanen for psykiatriens ud-
vikling tager fat om de grundlæg-
gende strukturelle problemer, som
betyder, at danskere med psykiske
lidelser fortsat klarer sig dårligere
igennem livet end borgere med so-
matiske sygdomme. Det gør de til
trods for, at psykiske lidelser kan
være lige så invaliderende og i sidste
ende livstruende som somatiske.
Danskere med psykiske lidelser
oplever en ulighed i sundhed, som
vi ikke kan være bekendt som vel-
færdssamfund. Men Folketinget
Løbende monitorering
og kursjustering de
næste 10 år
Lægeforeningen foreslår, at der med
10-årsplanen nedsættes en rådgi-
vende koordinationsgruppe med
bred repræsentation af de ansvar-
lige aktører og eksperter, som skal
monitorere udviklingen og rådgive
Folketinget, så 10-årsplanen får den
tilsigtede effekt. Konkret bør det fx
monitoreres, at overdødeligheden
blandt svært psykisk syge voks-
ne falder, og at en stigende andel
unge med en psykiatrisk diagnose
gennemfører folkeskolens afgangs-
prøve.
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0003.png
3
Hvad skal 10-årsplanen prioritere?
10-årsplanen skal sikre,
at der bliver opbygget kapacitet
For det første skal planen sikre, at der bliver opbyg-
get kapacitet i form af økonomi og arbejdskraft. I
dag mangler der specialiseret psykiatrisk personale
i sygehuspsykiatrien, der er lægedækningsproble-
mer i almen praksis og for få ydernumre i special-
lægepraksis
1
. Den manglende kapacitet bunder i en
mangeårig underfinansiering af psykiatrien, der
skal gøres op med nu.
10-årsplanen skal forbedre
koordinering og samarbejde
For det andet skal planen forbedre koordineringen
af og samarbejdet om patientens forløb på tværs af
fagligheder og organisatoriske skel, fx på tværs af
behandlingspsykiatri og socialpsykiatri og på tværs
af almen praksis, speciallægepraksis, kommunale og
regionale ansvarsområder. Alt for mange patienter
og pårørende oplever i dag unødig ventetid, mang-
lende koordinering på tværs og skal selv holde over-
blik over deres forløb i overgangen mellem sektorer.
KONKRET FORESLÅR
LÆGEFORENINGEN, AT:
1.
Regeringen skal lave en økonomisk
optrapningsplan, som er et afgørende
fundament for psykiatriens udvikling
KONKRET FORESLÅR
LÆGEFORENINGEN, AT:
7.
Regioner og kommuner skal forbedre
samarbejdet om opsporing af børn og
unge
2.
Regeringen skal sikre uddannelse
af flere speciallæger og
specialsygeplejersker
8.
Regioner og kommuner skal tilbyde
flere familieorienterede indsatser
3.
Regionerne skal styrke indsatsen
for at rekruttere og fastholde
speciallæger i hele landet
9.
Regioner og kommuner skal give bedre
støtte til børn af forældre med psykisk
lidelse
4.
Regeringen, regionerne og
kommunerne skal øge kapaciteten
ved at involvere flere faggruppers
kompetencer
10.
Regeringen, regioner og kommuner
skal løfte de socialpsykiatriske
botilbud
11.
Regeringen skal samle ansvaret for
misbrugsbehandlingen i regionerne
5.
Regeringen skal sammen med
regioner og kommuner udarbejde
en langsigtet plan for at udnytte
psykiatriens samlede kapacitet
12.
Regionerne skal reducere
overdødelighed via faste
statussamtaler og somatisk stuegang
6.
Regeringen skal etablere et robust,
retvisende og gennemsigtigt
datagrundlag for psykiatrien
13.
Regionerne skal styrke den lægefaglige
ledelse af psykiatriske patientforløb
14.
Styrke indsatsen for patienter med
moderat psykisk sygdom i det nære
sundhedsvæsen
15.
Regionerne bør styrke indsatsen
for patienter med behov for akut
psykiatrisk hjælp
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0004.png
4
10-årsplanen skal sikre høj,
ensartet og dokumenteret kvalitet
For det tredje skal planen sikre mere veldokumen-
teret behandling og et kvalitetsløft, som kommer
alle patienter til gavn på tværs af de kommunale og
regionale forskelle, der eksisterer i dag. I dag halter
regionernes indsats inden for forskning og kvali-
tetsarbejde, og for få kommunale tilbud baserer sig
på evidens og systematisk evaluering af effekt.
KONKRET FORESLÅR
LÆGEFORENINGEN, AT:
16.
Regeringen og regionerne skal udpege
indsatsområder til målrettede
forskningsmidler
17.
Regionerne skal prioritere bedre
rammer for kvalitetsarbejde og
forskning
18.
Sundhedsministeriet og regionerne
skal evaluere og videreudvikle
forløbspakkerne
19.
Regionerne skal arbejde bedre
sammen om systematisk
kvalitetsarbejde
20.
Regionerne skal skabe et bedre
overblik over den igangværende
forskning
21.
Regeringen skal indføre
kvalitetsstandarder for kommunale
tilbud til børn og unge
Med disse 21 forslag til konkrete politiske indsatser
håber Lægeforeningen at bidrage til at kvalificere
indholdet i 10-årsplanen for psykiatriens udvikling,
så vi kan sikre, at alle patienter med psykiske lidel-
ser fremover får en behandling, der er på højde med
resten af sundhedsvæsenet.
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0005.png
5
kapacitet
Udfordringsbilledet
– hvad betyder psykiatriens
problemer for patienterne?
Manglende kapacitet:
For få hænder og for lidt tid til
at yde ordentlig behandling
De senere år er antallet af patienter
– både voksne, børn og unge – med
behov for psykiatrisk udredning og
behandling vokset voldsomt, uden
at den nødvendige kapacitet er
fulgt med. Trods to vedtagne psyki-
atriplaner og udtrykt politisk vilje
hos såvel regionsråd, byråd som
skiftende regeringer er psykiatrien
ikke blevet særligt prioriteret, når
der ses på de økonomiske nøgletal
for det seneste årti.
FIGUR 1.
Patienter og personale i sygehuspsykiatrien 2010 til 2020
140
130
120
110
100
90
2010
2011
2012
2013
Antal patienter
Personale ialt (fuldtid) 2018 og 2019 estimat
2015
2016
2017
2018
2019
2020
80
Figur 1 viser udviklingen i det sam-
lede antal patienter og personale i
sygehuspsykiatrien fra 2010 til 2020
(2010 = 100). Det ses af figur 1, at an-
tallet af patienter stiger med knap
30 pct. fra 2010 frem til 2018. Imens
stiger antallet af medarbejdere kun
med ca. 15 pct. frem til 2017, hvoref-
ter det falder frem mod 2020.
Figur 2 (næste side) viser udviklin-
gen i antal disponible sengepladser
i perioden 2013 til 2020. Antallet af
sengepladser stiger kun ganske lidt
- blot 2,6 pct. fra 2013 til 2020. Alt i
alt viser data, at antallet af patienter
stiger langt mere end antallet af per-
sonale og sengepladser frem til 2018
2
.
Der foreligger ikke kommunale
data, der kan vise, om der er op-
2014
bygget nye tilbud og indsatser
uden for behandlingspsykiatrien i
perioden, der i tilstrækkelig grad
erstatter manglen på personale og
sengepladser i behandlingspsyki-
atrien. KL giver derimod udtryk
for ”et markant større pres” på det
socialpsykiatriske område, fordi
kommunerne får flere borgere med
psykiske lidelser og flere med kom-
plekse støttebehov
3
.
Der er på nuværende tidspunkt
utilstrækkelige data på både det
kommunale og regionale område
4
.
Dermed er det ikke muligt at få
overblik over den samlede kapacitet
på tværs af regioner og kommuner
Kilder til figur 1 og 2:
Personale:
2020: eSundhed, 2010-
2017: Benchmarking af psykiatrien,
Danske Regioner
Disponible sengepladser:
Benchmarking af psykiatrien, Dan-
ske Regioner frem til 2018. Data
vedr. 2019 og 2020: Sundhedsda-
tastyrelsen e-sundhed sengeplad-
ser og belægning på sygehuse, pr.
10-09-2020
Patienter:
Sundhedsdatastyrelsen,
Nøgletal om sundhedsvæsenet
Anmærkning:
”Psykiatrien” dæk-
ker både over almenpsykiatrien og
børne- og ungdomspsykiatrien
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0006.png
6
kapacitet
kapacitet
og vurdere udviklingen i aktivitet
og ressourceforbrug i psykiatrien
fremover, herunder om kapaciteten
er tilstrækkelig.
FIGUR 2.
Disponible sengepladser i sygehuspsykiatrien 2013-2020
3.500
2.943
2.989
2.960
2.905
2.893
2.899
3.005
3.019
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Underfinansiering og
rekrutteringsproblemer
Fra 2009-2018 er udgifterne til den
regionale psykiatri kun steget fra
7,5 til 8,8 milliarder kroner
5
svaren-
de til en årlig realvækststigning på
1,6 pct. Det svarer nærmest til den
generelle udgiftsudvikling, der har
været i sundhedsvæsenet i samme
periode. Dermed har psykiatrien
ikke oplevet det økonomiske løft,
som er nødvendigt for reelt at kunne
opruste på kapacitet og kvalitet.
Med finansloven for 2020 blev der
allokereret 600 millioner kroner til
sygehuspsykiatrien i perioden 2020-
2024
6
, fordelt med en realvækst på
450 millioner i 2020 og 150 millioner
kroner i 2024. I den firårige periode
svarer det til 150 millioner kroner
årligt. Isoleret set er der tale om et
tiltrængt højt løft, men over perioden
på fire år svarer det stort set til det
realvækstniveau, som psykiatrien
har haft de seneste ti år.
Den manglende prioritering af psy-
kiatrien bliver illustrativt afspejlet
i antallet af speciallæger. I perioden
2012-2018 er antallet af speciallæger
i psykiatri og børne- og ungdomspsy-
kiatri blot steget med 5 pct., mens fx
antallet af speciallæger i onkologi i
samme periode er vokset med 71 pct
7
.
Kapacitetsmanglen varierer på
tværs af landet, men kommer også
til udtryk i almen praksis, hvor cir-
ka 25 pct. af henvendelserne vedrø-
rer en psykisk problemstilling samt
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
i speciallægepraksis, som nogle
steder har lange ventetider. Måske
kommer kapacitetsmanglen tyde-
ligst til udtryk på sygehusene, hvor
96 pct. af speciallægerne i børne- og
ungdomspsykiatri og 86 pct. af spe-
ciallægerne i psykiatri vurderer, at
de ville kunne give deres patienter
en bedre behandling, hvis der var
flere ressourcer i deres afdeling.
Desuden har sygehuspsykiatrien
svært ved at tiltrække de læger og øv-
rige medarbejdere, som skal sikre, at
patienterne får den udredning og be-
handling, de har brug for. Sundheds-
styrelsen konstaterer, at der fortsat
er ”store problemer” med at rekrut-
tere og fastholde medarbejdere i den
regionale psykiatri. Udfordringerne
er forskellige på tværs af landet, og
det medfører bl.a. en meget forskellig
fordeling af sundhedspersonale pr.
borger på tværs af regionerne. Ek-
sempelvis er der en forskel på 40 pct.
i antal ansatte imellem Region Ho-
vedstaden og Region Sjælland
8
.
67 %
af speciallægerne i børne-
ungdomspsykiatri, ansat på
sygehus, mener ikke, at der
er sengepladser nok, mens
81 pct. af speciallægerne i
psykiatri, ansat på sygehus,
ikke mener, at der er
sengepladser nok.
83 % og 85 %
af speciallæger
i børne- og
ungdomspsykiatri hhv.
voksenpsykiatri, ansat
på sygehus, er uenige
eller meget uenige i, at
bemandingen på deres
arbejdsplads er tilstrækkelig
til at give indlagte patienter
den bedst mulige behandling.
Kilde: Lægeforeningens psykia-
trisurvey (2020) – svar fra læger i
psykiatrien
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0007.png
7
kapacitet
Udvalgte kommentarer
fra læger i psykiatrien
og børne- og ungdoms-
psykiatrien
Mangel på speciallæger i psykiatri-
en og børne- og ungdomspsykia-
trien er et særskilt problem. Der er
både behov for at forbedre arbejds-
miljøet og for at understøtte, at flere
yngre læger vælger psykiatrien og
børne- og ungdomspsykiatrien til.
Uddannelsesmiljøet og mulighed
for faglig udvikling er blandt de fak-
torer, som har en signifikant, positiv
betydning på sandsynligheden for,
at yngre læger fortsætter en karri-
ere i psykiatrien
9
og derfor er der
fortsat behov for at opprioritere net-
op yngre lægers uddannelsesmiljø.
ling til udredning
12
som følge af
udrednings- og behandlingsretten.
I et system med begrænsede res-
sourcer medfører det, at tiden tages
fra patientkontakten med de børn
og unge med svære sygdomme,
som har brug for specialiserede
behandlingsforløb med fx samta-
leterapi, individuel psykoterapi og
observation.
Manglen på tid og ressourcer i bør-
ne- og ungdomspsykiatrien indebæ-
rer en risiko for, at svært syge børn
og unge med behov for længereva-
rende intensive og tværfaglige tera-
peutiske forløb afsluttes for tidligt,
fordi der skal frigives ressourcer til
at udrede nye børn og unge.
Der er heller ikke tilstrækkelige
muligheder for at inddrage og yde
psyko-edukation til forældrene,
som ellers er en afgørende del af
behandlingen af børn og unge med
psykisk lidelse/udviklingsforstyr-
relse. I dag er 57 pct. af læger ansat i
børne-ungdomspsykiatrien uenige
eller meget uenige i, at de har tid til
at inddrage og undervise patientens
familie i tilstrækkelig grad
13
.
Samlet set er der et betydeligt fore-
byggelsespotentiale i at opprioritere
indsatsen til børn og unge med
udviklingsforstyrrelser og psykiske
lidelser og deres forældre ved syg-
domsdebut. Der er både behov for
ressourcer til at sikre, at udrednin-
gen af børn og unge sker tidligere
og bliver mere ensartet og for at
forbedre og intensivere behand-
lingsforløbene, så også forældrene
er integrerede fra start.
Behov for mere tid til
specialiseret udredning og
behandling af børn og unge
Udenlandske undersøgelser peger
på, at op mod 50 pct. af patienter
med psykisk lidelse kan diagno-
sticeres før de fylder 15 år, og at 74
procent kan diagnosticeres, inden
de fylder 18 år
10
.
En tidlig udredning og korrekt
diagnosticering kan bidrage til at
understøtte børnenes trivsel, fore-
bygge eventuelle følgesygdomme
og forbedre prognosen for dem som
voksne. Men i dag er der store ufor-
klarlige geografiske forskelle på
hvor mange børn og unge, der diag-
nosticeres med en psykisk lidelse i
Danmark
11
, og en udbredt oplevelse
blandt børne- og ungdomspsykiate-
re af, at mange børn og unge er ble-
vet meget syge, før de får tilstræk-
keligt specialiseret hjælp i børne- og
ungdomspsykiatrien.
Samtidig peger
over
halvdelen af
lægerne i børne- og ungdomspsy-
kiatrien på, at der er sket en for-
skydning af ressourcer fra behand-
Der er et massivt behov
for at tilbyde mere
behandling, herunder
længerevarende terapi.
Ressourcemangel er
det helt store problem.
Med flere ressourcer kan
man tiltrække person-
ale, mindske tvang, ska-
be mere sammenhæng
og opruste ambulant
opfølgning, så trækket
på sengepladser bliver
mindre.
Jeg mener, at der er for
lidt tid til de kroniske,
svært psykisk syge
børn og unge, der går i
mangeårige ambulante
forløb.
Kilde: Lægeforeningens
psykiatrisurvey (2020)
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0008.png
8
kapacitet
Andel praktiserende
læger, der svarer ”nej”
til, at kommunen har
tilbud til patienter
med:
Angst
For få og for korte forløb
til de svært syge voksne
I dag er der for mange psykiatriske
afdelinger, som på grund af kapaci-
tetsmangel er nødt til at afvise, af-
slutte eller udskrive voksne patienter
med moderate og sværere psykiske
lidelser, før de egentlig er færdigbe-
handlede eller er i stabil bedring.
81 pct. af speciallægerne i syge-
huspsykiatrien mener ikke, at der
er sengepladser nok til alle voksne
patienter med behov for indlæggel-
se, og 84 pct. har oplevet at afvise
patienter, som ud fra et lægefagligt
synspunkt ville have gavn af et
ambulant forløb
14
. Manglen på sen-
gepladser og intensive ambulante
forløb har særligt store konsekven-
ser for de sværest syge med psykoti-
ske sygdomme såsom skizofreni og
bipolar lidelse, som kan have behov
for langvarige, opsøgende og inten-
sive forløb
15
.
Der er klare tegn på, at behand-
lingsbehovet hos netop de sværest
syge ikke bliver mødt i dag. Det
kommer bl.a. til udtryk ved stignin-
gen i antallet af tvangsindlæggel-
ser
16
og
overdødeligheden blandt
lig grad tager afsæt i den enkelte pa-
tients behov, er pakkeforløbene. De
blev implementeret i 2013, uden at
der fulgte særskilte ressourcer med,
og uden at der siden er indsamlet
systematisk viden om deres effekt
19
.
44 pct. af de læger, der arbejder i
psykiatrien, mener ikke, at pakke-
forløbene har forbedret kvaliteten
af patienternes behandling
20
. Pak-
keforløbene mangler fleksibilitet
og mulighed for at tilrettelægge et
individuelt behandlingstilbud, der
også tager højde for komorbiditet.
36 %
Stress/belastningsreaktion
23 %
37 %
Depression
Det nære sundhedsvæsen er
ikke gearet til at tage hånd
om de mange borgere med
lette til moderate psykiatriske
problemstillinger
Det anslås, at godt 40.000 børn, unge
og voksne patienter med let til mode-
rat psykisk lidelse – fx angst, lettere
depression og belastningsreaktion
– behandles i sygehuspsykiatrien.
Det til trods for at en betydelig del
af denne målgruppe med fordel
kunne behandles bedre i det nære
sundhedsvæsen, dvs. almen praksis,
kommuner og speciallægepraksis
21
.
Kilde: Lægeforeningens
psykiatrisurvey (2020) – svar fra
almen praksis
Moderate psykiske lidelser er mål-
gruppen for speciallægepraksis,
som kunne behandle denne patient-
gruppe i tæt samarbejde med almen
praksis om tidlig indsats og tættere
på eget hjem end tilfældet er i dag.
Men i nogle dele af landet er der
I dag eksisterer der ikke tilbud om
behandling eller rehabilitering for
patienter med lettere psykiske lidel-
ser i alle kommuner, og dem, der er,
varierer kraftigt i type og kvalitet
på tværs af landet. Godt en tredjedel
af alle praktiserende læger svarer
nej til, at deres kommune har et re-
habiliteringstilbud til patienter med
angst, stress/belastningsreaktion
eller depression
22
. Mulighederne
for samtaleterapi i almen praksis er
også forskellige. Konsekvensen er,
at borgerne er vidt forskelligt stillet,
alt efter hvor de bor.
lang transporttid og lang ventetid
til praktiserende speciallæge, fordi
regionen ikke har tilstrækkeligt
med ydernumre. Flere ydernumre
vil give mulighed for, at flere prakti-
serende speciallæger kan drive egen
praksis og behandle langt flere pa-
tienter med let og moderat psykisk
sygdom. Dermed vil patienter med
lette til moderate lidelser kunne
behandles i det nære sundhedsvæ-
sen og undgå at skulle ind på syge-
husene, som dermed ville få flere
ressourcer til at behandle patienter
med svære psykiske lidelser.
mennesker med svære psykiske
lidelser. En analyse af mentalerklæ-
ringer viser, at 74 pct. af de patienter
med psykisk lidelse, som har begået
kriminalitet, ikke havde fået til-
strækkelig psykiatrisk behandling
og støtte i tiden op til sigtelsen
17
.
Samtidig giver kommunerne udtryk
for, at borgere, der udskrives til de
socialpsykiatriske tilbud, ikke er
færdigbehandlede
18
.
En medvirkende årsag til, at det er
svært at yde forløb, der i tilstrække-
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0009.png
9
kapacitet
FORSLAG
Opbyg
kapacitet
i form af både
økonomi og specialiseret arbejdskraft
Forslag 1
Regeringen skal sikre en økonomisk optrapningsplan
som et afgørende fundament for psykiatriens udvik­
ling
For at sundhedsvæsenet blot er i stand til at kunne følge
med antallet af nye patienter, teknologi og forventnin-
ger er der årligt brug for en realvækst på cirka 2 pct.
23
.
Men 2 pct. er ikke nok til at sikre et kvalitetsløft af psy-
kiatrien, der har været underprioriteret og underfinan-
sieret i mange år.
For så vidt angår den økonomiske prioritering kan Dan-
mark lade sig inspirere af Norge, som har nogenlunde
samme befolkningstal og samme type velfærdssam-
fund. I Norge har man de sidste to årtier strategisk
valgt at investere i psykiatrien og udvidet blandt andet
kapaciteten – uden dog at være i mål. Realvæksten har
de seneste to årtier i Norge gennemsnitligt ligget på cir-
ka 4-5 pct. hvert år
24
.
Vi kan også lære af kræft- og hjerteområdet, som for
godt et årti siden blev prioriteret med en række investe-
ringer, der bl.a. gjorde det muligt at udvide kapaciteten,
give hurtig udredning og behandling samt løfte og ens-
arte kvaliteten
25
.
Lægeforeningen foreslår, at Folketinget enes om en ti-
årig investeringsplan med et årligt løft af psykiatrien
på 5 pct. Investeringen svarer til en realvækst på 450
millioner kroner næste år i den regionale psykiatri
26
.
Hertil kommer behov for tilsvarende investeringer i
socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen
27
. De øgede
Lægeforeningen foreslår at øge antallet af hoveduddan-
nelsesforløb i speciallægeuddannelsen inden for psyki-
atri fra 54 til ca. 80 årlige forløb og inden for børne- og
ungdomspsykiatri fra 24 til ca. 35 årlige forløb i den
kommende dimensioneringsplan for 2022-2025. Be-
handling af patienter med psykisk lidelse er desuden en
tidskrævende og voksende opgave i almen praksis, der
stiller krav til kapaciteten og dermed også til behovet
for at uddanne flere speciallæger i almen medicin.
Antallet af sygeplejersker i psykiatrien er heller ikke
tilstrækkeligt til at følge med patienttilførslen. Der er
behov for at uddanne og ansætte flere specialsygeple-
jersker uddannet i psykiatrisk sygepleje og styrke deres
viden om bl.a. lægemidler, psykopatologi, risikofaktorer
for somatisk sygdom mv.
investeringer skal over årrækken gå til at få opbygget
den nødvendige kapacitet, sikre de rette kompetencer
og understøtte høj kvalitet i behandlingen af alle dan-
skere med psykiske lidelser.
Forslag 2
Regeringen skal sikre uddannelse af flere speciallæ­
ger og specialsygeplejersker
Der er mangel på speciallæger i psykiatri og børne- og
ungdomspsykiatri, og en betydelig andel nærmer sig
pension. Derfor skal der uddannes flere speciallæger i
begge specialer.
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0010.png
10
kapacitet
Forslag 3
Regionerne skal styrke indsatsen for at rekruttere og
fastholde speciallæger i hele landet
Der bør etableres et nationalt partnerskab, der har til
formål at gøre psykiatrien til en endnu mere attraktiv
arbejdsplads både for læger under uddannelse inden
for de to psykiatriske specialer og for færdiguddanne-
de speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsy-
kiatri
28
. Regionerne bør særligt prioritere at styrke
kvaliteten af den lægelige videreuddannelse i begge
specialer, så man kan få besat alle uddannelsesforløb i
hele landet.
For at forbedre rekrutteringen til specialerne foreslår
Lægeforeningen, at man inddrager speciallægepraksis
i speciallægeuddannelsen. Et ophold i speciallæge-
praksis kan vise den uddannelsessøgende læge, at der
er flere muligheder for et meningsfuldt arbejdsliv som
speciallæge i psykiatri eller børne- og ungdomspsykia-
tri. Sundhedsstyrelsen bør også understøtte uddannel-
seskvaliteten med en styrket inspektorindsats.
Regionerne bør samtidig tage nødvendige tiltag til at
fastholde erfarne speciallæger i psykiatrien længere
på arbejdsmarkedet. Det skal mindske manglen på
de erfarne læger, der både skal følge egne patienter,
være patientansvarlig læge for forløb med tværfaglig
indsats og supervisere unge læger. Regionerne bør ar-
bejde mere målrettet med fastholdelse, bl.a. via tilbud
om nedsat arbejdstid til læger, der nærmer sig pensi-
onsalderen.
I den aktuelle situation er der, særligt i voksenpsykia-
trien, mangel på sengepladser. Men på sigt – hvis det
nære sundhedsvæsen bliver udviklet, og der eksem-
pelvis kommer flere ydernumre i speciallægepraksis
– kan kapacitetsbehovet i de enkelte sektorer være et
andet end i dag. Behovet for kapacitet i psykiatrien
bør ses i sammenhæng og på tværs af sygehuse, almen
praksis, speciallægepraksis og kommuner, fordi man-
ge patientforløb går på tværs af flere sektorer.
Derfor foreslår Lægeforeningen, at Sundhedsmini-
steriet og Social- og Ældreministeriet sammen med
Danske Regioner og KL udarbejder en langsigtet
plan for hvilke behandlingstilbud og indsatser, der
Kapaciteten i sygehuspsykiatrien, speciallægepraksis
og socialpsykiatrien kan styrkes ved at ansætte og bru-
ge de tværfaglige kompetencer bedst muligt, så de er
målrettet patienternes sygdomsgrad, funktionsevne mv.
Det er eksempelvis relevant at bruge sygeplejersker, SO-
SU’er, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere
skal tilbydes og hvor, og hvilke faggrupper, der skal
varetage behandlingstilbuddet/indsatsen og hvilke
kompetencer, det forudsætter. Som led heri skal det
afklares, hvordan adgang til speciallægekompetencer
mv. bliver stillet til rådighed for almen praksis, kom-
muner mv.
Endelig vil det være omkostningseffektivt og til ge-
vinst for patienterne at frigøre speciallægetid ved at
regionerne ansætter flere lægesekretærer, som i højere
grad kan varetage de administrative opgaver. 63 pct.
af lægerne i psykiatrien erklærer sig enige eller meget
enige i, at de bruger en betydelig andel af arbejdstiden
på administrative arbejdsopgaver, som administrativt
personale helt eller delvist kunne varetage
29
.
i højere grad end i dag, herunder til at skabe menings-
fyldte og netværksskabende aktiviteter.
Lægeforeningen foreslår også at udvide kapaciteten i
speciallægepraksis ved at kommende overenskomster
understøtter, at der ansættes relevant sundhedsfag-
ligt personale såsom specialpsykologer og psykiatri-
ske sygeplejersker.
Forslag 5
Regeringen skal sammen med regioner og kommu­
ner udarbejde en langsigtet plan for psykiatriens
samlede kapacitet
Forslag 4
Regeringen, regionerne og kommunerne skal øge
kapaciteten ved at involvere flere faggruppers kom­
petencer
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0011.png
11
kapacitet
Planen skal sikre, at alle indsatser ses i sammenhæng,
og at kapaciteten tilpasses på tværs, så den imødekom-
mer behovene hos det antal patienter med psykiske
lidelser, der forventes fremover.
Forslag 6
Regeringen skal etablere et robust, retvisende og gen­
nemsigtigt datagrundlag for psykiatrien
Et retvisende datagrundlag for psykiatrien er afgørende
for reelt at kunne følge tiltagene i regeringens 10-års-
plan for psykiatrien.
P.t. er datagrundlaget sporadisk, og der er forskellige
opgørelser af fx økonomi. Derfor er der behov for, at
Sundhedsministeriet i samarbejde med relevante par-
ter får etableret retvisende, robust og gennemsigtigt
datagrundlag, der blandt andet kan danne grundlag
for at følge udviklingen i økonomien, kapaciteten og
aktiviteten i psykiatrien både i kommuner, i privat regi
og i regioner. Herunder skal det prioriteres at etablere
en ”baseline” for aktivitet, kapacitet og økonomi både i
regioner og kommuner.
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0012.png
12
samarbejde
Manglende koordinering
og samarbejde:
For mange patienter oplever forløb, der
ikke hænger godt nok sammen
MANGE PATIENTER
med psyki-
ske lidelser har langvarig sygdom,
herunder med tilbagefald, og de
kan have samtidige somatiske
sygdomme. Derfor har patienterne
typisk behov for længerevarende
forløb og ikke enkeltstående be-
handlingsindsatser. Gode forløb
kræver, at sektorerne samarbejder
med afsæt i patientens behov, og
at kapaciteten i almen praksis og
speciallægepraksis, sygehuse og
kommuner ses i sammenhæng. Når
et barn fx er udredt af kommunen,
kan der være behov for behandling
i børne- og ungdomspsykiatrien, og
egen læge bør orienteres om indsat-
sen, så lægen kan følge op, bl.a. for
at kunne forebygge tilbagefald.
de praktiserende læger angiver
eksempelvis, at de møder børn og
unge, som burde være opsporet tid-
ligere i kommunalt regi
31
.
Hvis en familie henvender sig til sin
praktiserende læge med et barn,
der har symptomer på psykiske
vanskeligheder, kan lægen i mange
tilfælde ikke henvise til børne- og
ungdomspsykiatrien eller prakti-
serende børne- og ungepsykiater,
før barnet/den unge er udredt i
pædagogisk-psykologisk rådgivning
(PPR). Og i mange kommuner er der
månedlange ventetider til PPR
32
,
ligesom barnet skal have udfordrin-
ger i skolen for, at en indsats fra PPR
er relevant
33
. Desuden yder de fleste
kommuners PPR kun i begrænset
omfang egentlige individuelle be-
handlingsindsatser
34
.
Dertil kommer, at knap 20 pct. af
henvisningerne fra almen praksis til
børne- og ungepsykiatrien afvises
35
.
49 pct. af de praktiserende læger
oplyser, at de hver måned eller hyp-
pigere undlader at henvise patienter
til psykiatrisk behandling pga. ka-
pacitetsmangel i psykiatrien
36
.
Konsekvenserne er alvorlige. Et
forskningsprojekt fra Region
Nordjylland viser, at for over halv-
Udvalgte kommentarer
fra praktiserende læger
vedr. henvisninger af
børn og unge til børne- og
ungdomspsykiatrien
Det tværsektorielle
opsporingssamarbejde om
børn og unge halter
En tidlig og velkoordineret indsats
over for børn og unge med psykiske
sygdomme eller udviklingsfor-
styrrelser, fx ADHD eller autisme,
er helt afgørende – både for at
fastholde barnets tilknytning til
hverdagslivet og skolen og for at
forbedre barnets trivsel og progno-
se
30
. Men i dag går der i for mange
tilfælde alt for lang tid, før børn og
unge med symptomer på psykisk
lidelse får rette indsats. 63 pct. af
Jeg har vænnet mig til at
fortælle mine patienter,
at jeg henviser dem til
psykiatrien og booker en
ny tid hos mig selv, for at
vi kan lægge en ny plan
efter henvisningen er
afvist.
Det er en skændsel,
at børn og unge bliver
kastebolde i systemet.
PPR beder blot forældr-
ene [om at] kontakte
egen læge pga. lang
ventetid, og regionspsy-
kiatrien afviser henvis-
ningen med besked om,
at de skal behandles af
PPR.
Kilde: Lægeforeningens
psykiatrisurvey (2020)
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0013.png
13
samarbejde
Udvalgte kommentarer
fra læger i psykiatrien
delen af de børn, der henvises til
børne- og ungdomspsykiatrien,
har forældrene set tegn på psy-
kiske vanskeligheder i mere end
fem år. Danmark har også en høj
henvisningsalder for diagnosen
autisme sammenlignet med andre
lande
37
.
Det tværsektorielle samarbejde
om børn og unge fungerer ikke
optimalt. Eksempelvis er 86 pct.
af de praktiserende læger uenige
i, at kommunikationen med PPR
fungerer godt
38
. Tilsvarende svarer
34 pct. af PPR-ledere, at samarbej-
det med de praktiserende læger er
dårligt
39
.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet
forløbsprogrammer for børn og
unge med udvalgte psykiske lidel-
ser, men de er aldrig blevet systema-
tisk implementeret i alle kommuner
og regioner
40
. Der mangler klare af-
taler og veldefinerede kontaktflader
mellem almen praksis, PPR og de
forskellige forvaltninger i kommu-
nerne og børne- og ungepsykiatrien,
som kan understøtte koordinerin-
gen af arbejdet med børn og unge og
almen praksis’ tovholderfunktion
41
.
Dermed går der dyrebar tid tabt,
hvor barnets mistrivsel eller syg-
dom kan blive forværret, og hvor
risikoen for følgesygdomme sti-
ger. Vejene til den rette indsats er
brolagt med lovgivningsmæssige
barrierer, hvor sundhedsloven,
serviceloven og folkeskoleloven
støder sammen og står i vejen for,
at børn og unge opspores så tidligt
som muligt.
For lidt støtte til børn af
forældre med psykisk lidelse
Der findes et stort antal børn – an-
slået cirka 300.000 børn under 18
år – som vokser op med en forælder
med en psykisk lidelse
42
. Børnene
udgør en særlig risikogruppe, føler
sig ofte utrygge og ensomme, og har
en stærkt forøget risiko for selv at
udvikle en psykisk lidelse.
Alligevel får for få børn og familier
den fornødne støtte fra kommune
eller region, der kan styrke deres
modstandskraft og trivsel, samt af-
hjælpe social stress og stigma
43
. En
undersøgelse fra Bedre Psykiatri vi-
ser, at 60 pct. af børn med en far eller
mor med psykisk lidelse ikke har fået
nogen tilbud om hjælp og støtte. Det
til trods for, at der er et stort fore-
byggende potentiale i at yde særlig
omsorg for netop denne gruppe.
De kroniske patienter
med alvorlig psykisk
lidelse falder mellem
to stole. De afsluttes i
regionspsykiatri, men
er ikke målgruppe i
speciallægepraksis.
For dårlig koordinering om
de sværest syge voksne og
problemer med kvaliteten på
bosteder
De sværest syge voksne patienter
har typisk et højt medicinforbrug,
mange (akutte) indlæggelser og be-
hov for behandling af både psykisk
og somatisk sygdom samt social
støtte fra kommunen til at få hver-
dagen til at hænge sammen.
Et af de sårbare tidspunkter i for-
løbet, hvor patienterne har særligt
behov for at få koordineret hjælp
og støtte, er i overgangen fra ind-
læggelse til at blive udskrevet til
egen bolig/botilbud
44
. Er der ikke et
velfungerende samarbejde mellem
sygehuset, borgerens hjemkommu-
ne og eventuelle bosted, er der risiko
for, at patientens tilstand forværres.
Massiv mangel på
samarbejde mellem
regionspsykiatrien og
kommunen. MEGET
vanskeligt at få patient-
er i behandling i Region
[X] psykiatri. Derfor går
alvorligt syge borgere
ubehandlede rundt
i kommunens regi i
årevis.
Kilde: Lægeforeningens psykia-
trisurvey (2020) – svar fra læger i
psykiatrien
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0014.png
14
samarbejde
64 %
af læger, der arbejder i
psykiatrien, er enige el-
ler meget enige i, at der
mangler viden om, hvor-
dan overdødeligheden
kan nedbringes blandt
gruppen af patienter
med de sværeste psyki-
ske lidelser.
Kilde: Lægeforeningens
psykiatrisurvey (2020): Svar
fra læger, der arbejder i
psykiatrien
Mange af de sværest syge og ud-
satte borgere bor på socialpsykia-
triske bosteder, fordi de har kom-
plekse støttebehov, som kræver
omfattende koordinering med an-
dre kommunale indsatser samt den
regionale behandlingspsykiatri
45
.
Men på mange socialpsykiatriske
bosteder er beboerne omgivet af
utilstrækkelige rammer og kom-
petencer, og beboerne er i for ringe
grad velbehandlede for psykisk
lidelse og/eller misbrug. Siden 2012
er seks medarbejdere på bosteder
blevet dræbt af beboere
46
.
På mange bosteder er patientsik-
kerheden utilstrækkelig, og der er
alvorlige problemer med medicin-
håndtering og instrukser. Styrelsen
for Patientsikkerhed fandt eksem-
pelvis større eller kritiske proble-
mer på 50 pct. af de kommunale
botilbud og 48 pct. af de private
botilbud, som styrelsen besøgte
på såkaldt reaktive tilsynsbesøg
47
i perioden 2017-2019
48
. Sundheds-
styrelsen har tidligere påpeget ”et
stort behov” for at styrke de sund-
hedsfaglige kompetencer i social-
psykiatrien
49
.
med svære psykiske lidelser har et
større behov for netop somatiske
sundhedsydelser, bl.a. fordi risi-
kofaktorerne for at udvikle fysiske
sygdomme såsom diabetes er flere
og større
51
. Men mange psykiatriske
patienter oplever, at det kan være
svært at få behandlet deres somati-
ske sygdomme. Det skyldes blandt
andet, at deres fysiske symptomer
bliver mistolket som psykiske, at
deres psykiske tilstand er så ustabil
eller dårlig, at de ikke kan håndtere
deres somatiske lidelse(r), eller at
der ikke tages højde for deres psyki-
ske lidelse, hvis de er i et somatisk
behandlingsforløb
52
.
Det skyldes også, at der ikke eksiste-
rer et formaliseret samarbejde om
behandlingen af de somatiske lidel-
ser mellem almen praksis, psykiatri-
ske og somatiske sygehusafdelinger
om, hvem der gør hvad hvornår.
Organiseringen af
misbrugsbehandlingen lader
syge mennesker i stikken
Mennesker med dobbeltdiagnose,
som både har en psykisk lidelse og
et behandlingskrævende misbrug,
har særligt behov for en speciali-
seret, velkoordineret og tværfaglig
indsats. Men kun 9 pct. af lægerne i
psykiatrien erklærer sig enige eller
meget enige i, at ambulante patien-
ter med psykisk lidelse og misbrug
får en god og velkoordineret be-
handling
53
.
Undersøgelser har anslået, at op
mod 75 pct. af stofmisbrugere og op
mod 50 pct. af alkoholmisbrugere
har psykiske lidelser
54
. Men den
nuværende opsplitning af hhv. psy-
kiatrisk behandling og kommunal
misbrugsbehandling understøtter
Utilstrækkelig og
ukoordineret behandling af
somatiske sygdomme
Patienter med svære psykiske lidel-
ser lever i dag 15-20 år kortere end
baggrundsbefolkningen. Det skyl-
des bl.a. forekomsten af selvmord,
misbrug, livsstil og bivirkninger
ved psykofarmaka, men særligt at
mennesker med psykiske lidelser
underdiagnosticeres og underbe-
handles for somatisk sygdom
50
.
Det til trods for, at mennesker
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0015.png
15
samarbejde
ikke den sammenhængende multi-
disciplinære sundhedsfaglige ind-
sats, som en stor andel af målgrup-
pen har behov for.
Der findes ingen nationale retnings-
linjer eller integrerede behandlings-
tilbud til børn og unge med misbrug
og samtidige psykiske lidelser. Det
på trods af, at det anslås, at cirka
60 pct. af unge mellem 15-25 år med
misbrug har mindst én psykisk
lidelse, og at der er en underdiag-
nosticering og underbehandling af
disse unge
55
.
Akut psykisk syge er stillet
forskelligt
Langt de fleste psykiatriske indlæg-
gelser sker akut
56
. Mennesker, der er
akut psykisk syge, fx hvis deres lidel-
se forværres, eller de har konkrete
selvmordstanker, har særligt behov
for let tilgængelige tilbud. Men tilbud
og indsatser er forskellige, alt afhæn-
gigt af, hvilken kommune og region
man bor i. Mens forskellige former
for kommunale sociale akuttilbud
til mennesker i akut psykisk krise
vinder udbredelse, er det fortsat kun
i Region Hovedstaden, at et psykia-
trisk akutberedskab med en special-
læge i psykiatri og en erfaren redder
kører ud i ydertimerne, når patienter
har behov for akut psykiatrisk hjælp.
I selve akutmodtagelsen konstate-
rer Sundhedsstyrelsen, at akut syge
patienter er stillet ringere end akut
somatisk syge i forhold til beman-
ding, kompetencer, adgang til soma-
tisk udredning og udstyr
57
. Derud-
over mangler der klare procedurer
for samarbejde og evt. overdragelse
til somatisk akutmodtagelse, som
fx kan være relevant, hvis patienten
har forgiftning eller svær selvskade.
I dag er kun ni psykiatriske akut-
modtagelser placeret tæt på den
somatiske modtagelse
58
.
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0016.png
16
samarbejde
FORSLAG
Skab bedre koordinering og
samarbejde
om patienterne
Forslag 7
Regioner og kommuner skal forbedre
samarbejdet om opsporing af børn og unge
Samarbejdet om børn og unge med symptomer på
psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrelse bør for-
bedres. Der er stort potentiale for at bruge speciallæ-
ger i børne- og ungdomspsykiatri i fremskudt funk-
tion eller på konsulentbasis i højere grad, så de kan
yde faglig sparring til almen praksis og kommuner/
PPR og medvirke til at sikre, at børn og unge får rette
indsats fra start. Det vil også bidrage til, at man tid-
ligere får opsporet og henvist de børn og unge, som
har brug for en mere specialiseret indsats i børne- og
ungdomspsykiatrien.
Lægeforeningen anbefaler, at alle kommuner og regio-
ner laver klare aftaler om og rammer for samarbejdet
om børn og
unge
59
:
Alle forældre til nydiagnosticerede børn og unge skal
tilbydes en evidensbaseret familieorienteret indsats, fx
forældretræning eller familieterapeutisk forløb i regi af
børne- og ungdomspsykiatrien, hvor forældrene lærer
at aflæse, regulere og støtte deres børn i hverdagen. Den
modtager de i for ringe grad i dag, men den er en afgø-
rende del af behandlingsindsatsen og særligt vigtig, jo
yngre barnet er.
børne- og ungdomspsykiatrien/praktiserende spe-
ciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ved behov for
sparring om den rette indsats til barnet.
Forslag 8
Regioner og kommuner skal tilbyde flere
familieorienterede indsatser
Alle almen praksis bør have aftaler om adgang til
relevant faglig sparring og specialistrådgivning hos
speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.
Forslag 9
Regioner og kommuner skal give bedre støtte
til børn af forældre med psykisk lidelse
Regioner og kommuner bør sikre, at alle børn med
psykisk syge forældre får et relevant, alderssvarende
støttetilbud, fx i form af børnesamtalegrupper. Til børn,
hvis forældre har en svær psykisk sygdom, vil der være
behov for en mere omfattende og helhedsorienteret
støttemodel
61
.
Almen praksis bør have flere muligheder for at hen-
vise børn og unge med særlige, akutte behov direkte
til børne- og ungdomspsykiatrien uden om PPR.
Almen praksis skal have mulighed for at henvise
børn i mistrivsel direkte til PPR
60
. PPR skal sørge
for, at den praktiserende læge modtager et elektro-
nisk statusbrev ved behov og et afslutningsnotat,
når barnet afsluttes i PPR.
Alle kommuner, også i regi af PPR, bør have aftaler
om og mulighed for direkte kommunikation med
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0017.png
17
samarbejde
regionerne. Det vil hæve kvaliteten og sikre en entydig
placering af det faglige ansvar
64
.
Dermed kan man sikre, at alle stof- og alkoholmis-
brugere bliver screenet for og modtager samtidig
Kvaliteten af de socialpsykiatriske botilbud skal løftes.
Der er brug for både sundhedsfaglig og socialfaglig spe-
cialisering, og nationale krav til kvaliteten, så beboerne,
der har komplekse støttebehov og kan have samtidigt
misbrug, er omgivet af rette kompetencer og rammer.
Der er behov for langt tættere samarbejde med behand-
lingspsykiatrien. Det vil højne patientsikkerheden vedr.
observation og medicinering og sikre, at beboerne er
velbehandlede og stabile samt at forværring af sygdom
tages i opløbet.
Et eksempel til udbredelse er Region Hovedstadens bo-
tilbudsteam, der er et udgående team med behandlings-
ansvar for beboerne på otte socialpsykiatriske botilbud
i Københavns Kommune. Det har skabt en markant
reduktion i antallet af tvangsindlæggelser og senge-
dage
62
og forbedret samarbejdet mellem den regionale
psykiatri, almen praksis og de ansatte på botilbuddene
markant.
Lægeforeningen foreslår, at regionale udgående teams,
som har tilknyttet en fast speciallæge i psykiatri og er-
farne sygeplejersker, udbredes til hele landet til udvalg-
te botilbud, fx til borgere med svære psykoselidelser.
Nogle borgere i eget hjem kan også være i målgruppen
for et udgående behandlingsteam.
Patienter med psykoselidelser bør følges tæt for at
opspore eventuel somatisk sygdom. I almen praksis
bør patienter med svær og langvarig psykisk sygdom
tilbydes to årlige statussamtaler, som har til formål
at opspore somatisk sygdom og evt. ændringer i den
psykiske tilstand. Ved behov kan patienter tilknyttes
multidisciplinære teams i sygehusregi. Med inspiration
fra Region Nordjylland bør liason-somatik og somatisk
stuegang udbredes til alle psykiatriske sengeafdelinger.
behandling for evt. psykisk lidelse. Det nye regionale
behandlingstilbud kan fx etableres i tilknytning til den
ambulante psykiatri og i tæt kontakt til almen praksis,
så misbrugsbehandlingen fortsat er tæt på patienternes
hverdag.
Screening for psykiatrisk komorbiditet er særlig vigtig
i forhold til børn og unge med misbrug. Sundheds-
styrelsen og Socialstyrelsen bør udarbejde nationale
retningslinjer for udredning og behandling af børn og
unge under 18 år, herunder beskrive rammerne for et
forpligtende samarbejde med børne- og ungepsykiatri-
en, almen praksis og hjemkommunen.
Forslag 10
Folketinget, regioner og kommuner skal løfte
de socialpsykiatriske botilbud
Forslag 12
Regionerne skal reducere overdødelighed via
faste statussamtaler og somatisk stuegang
Forslag 11
Regeringen skal samle ansvaret for misbrugs­
behandlingen i regionerne
Der er behov for at hæve og ensarte kvaliteten af mis-
brugsbehandlingen og skabe et samlet behandlingsfor-
løb ikke mindst for de patienter, der både har misbrug,
psykisk lidelse og eventuelle somatiske følgesygdomme.
Det anslås, at cirka 40.000 danskere både har en psy-
kisk lidelse og et misbrug
63
.
Lægeforeningen mener, at ansvaret for misbrugsbe-
handlingen af både børn, unge og voksne skal samles i
Forslag 13
Regionerne skal styrke den lægefaglige ledelse
af psykiatriske patientforløb
Psykiatriske patientforløb er ofte lange, tværsektorielle
og involverer mange forskellige sundhedsprofessionelle
og pårørende, hvilket øger kompleksiteten og behovet
for samarbejde og tværgående ledelse. Regionerne bør
styrke sammenhængen i patientforløbene ved at skabe
bedre rammer for lægefaglig ledelse, herunder ved at
prioritere tid og ressourcer til god ledelse på de psykia-
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0018.png
18
samarbejde
At regionerne opretter flere ydernumre i begge spe-
cialer fordelt i hele landet, så patienter ikke oplever
unødig ventetid.
triske afdelinger i hele landet, samt ved en øget indsats
for at udvikle flere gode ledere i psykiatrien via den læ-
gelige videreuddannelse og efteruddannelse.
Forslag 14
Styrk indsatsen for patienter med moderat psykisk
sygdom i det nære sundhedsvæsen
Patienter med angst, depression, belastningsreaktion og
andre moderate lidelser kunne behandles hurtigere, lige
så effektivt og få større mulighed for at bevare tilknytnin-
gen til arbejdsmarkedet, hvis man i regi af det nære sund-
hedsvæsen styrker almen praksis og speciallægepraksis.
Lægeforeningen foreslår følgende tiltag i almen praksis
for patienter med moderat psykisk sygdom:
At regionerne sikrer, at kapaciteten i speciallæge-
praksis øges ved at gøre deltidsydere til fuldtidsydere
og tilbyde ydernumre til de praktiserende special-
læger, som har praksis uden ydernummer. Det vil
samtidig styrke den psykiatriske patientbehandling
i almen praksis, fordi der gives bedre muligheder for
sparring mellem almen praksis og speciallæger i psy-
kiatri og børne- og ungdomspsykiatri.
At regionerne laver og implementerer aftaler om
specialistrådgivning, så praktiserende læger kan
konferere med speciallæger i psykiatri og børne- og
ungdomspsykiatri ved tvivlsspørgsmål.
Endelig bør alle kommuner have rehabiliterende og
evidensbaserede tilbud til voksne borgere i mistrivsel
og med let angst, depression og belastningsreaktion,
så der skabes langt større ensartethed i tilbuddene på
tværs af landet.
Almen praksis skal kunne yde krisesamtaler for at
tilbyde hurtig afklaring af det fremtidige behandlings-
forløb, øge antallet af samtaler ved samtaleterapi og
forbedre mulighederne for at henvise til psykolog ba-
seret på sygdommens alvor og funktionspåvirkning
65
.
Ved henvisning fra almen praksis til psykologbe-
handling skal egen læge/speciallægepraksis sammen
med patienten evaluere forløbet hos psykolog, så man
sikrer, at patientens funktionsniveau forbedres, og
en løbende vurdering af, at der ikke er brug for mere
intensiv/specialiseret behandling.
Forslag 15
Regionerne bør styrke indsatsen for patienter med
behov for akut psykiatrisk hjælp
Tilbuddene til akut psykisk syge patienter bør forbedres
og ensartes. Alle regioner bør have udkørende akut-
funktion til akut psykisk syge, der er bemandet med
speciallæge i psykiatri og erfaren redder. Akuttilbuddet
skal kunne konsultere en speciallæge i børne- og ung-
domspsykiatri. Derudover foreslår Lægeforeningen, at
somatiske og psykiatriske akutmodtagelser skal samles
på samme matrikel inden for en overskuelig årrække.
Det vil sikre bedre og mere helhedsorienteret behand-
ling til patienter, der både er akut psykisk syge og har
en kronisk somatisk sygdom samt patienter, der har en
akut opstået somatisk sygdom, og som samtidig har en
psykisk lidelse.
At regionerne sikrer, at patienter under 25 år får hurtig
adgang til vurdering hos en speciallæge i psykiatri el-
ler børne- og ungdomspsykiatri, da almen praksis ikke
må behandle unge under 25 år med depression med
antidepressiva
66
. En hurtig vurdering vil sikre, at be-
handlingen ikke forsinkes. Egen læge vil oftest kunne
overtage behandlingen, når den er initieret.
Lægeforeningen foreslår følgende tiltag i speciallæge-
praksis for patienter med moderat psykisk sygdom:
At alle regioner giver mulighed for hurtig udredning
hos praktiserende speciallæger i psykiatri og børne-
og ungdomspsykiatri, som er dokumenteret som en
relevant og virkningsfuld ordning
67
.
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0019.png
19
kvalitet
Manglende kvalitet
Kvalitet i behandlingen af
patienterne er under pres
DEN FAGLIGE KVALITET
i regi-
onspsykiatrien er ikke høj nok. Man
kan lære af fx kræft- eller hjerteom-
rådet, hvor klinisk engagement på
alle niveauer har løftet den faglige
kvalitet i hele landet. Det er sket
via en vedholdende indsats for at
udarbejde kliniske retningslinjer,
vidensdeling, udvikling af kvalitets-
databaser og internationalt samar-
bejde. 10-årsplanen bør målrettet
hæve den faglige kvalitet i regioner-
ne. I de kommunale indsatser er der
særligt behov for at hæve og ensarte
kvaliteten af de mange spredte ind-
satser, som tilbydes børn og unge.
Samtidig er det problematisk, at der
i dag ikke er et solidt grundlag for
at udvikle kvaliteten i regionerne,
og der afsættes alt for få dedikerede
ressourcer til kvalitetsarbejde på
klinikniveau. Der foregår ikke en
tilstrækkelig koordineret kvalitet-
sindsats, hvor viden opsamles og
deles. De eksisterende psykiatriske
kvalitetsdatabaser er karakterise-
ret ved mange registreringer, få mål
for behandlingseffekt og meget va-
rierende målopfyldelse
71
. De skaber
ikke værdi for patienter og læger i
den kliniske
dagligdag
72
.
svarer 83 pct. af læger i psykiatri-
en, at der mangler tilstrækkelig
forskning om virksomme behand-
lingsmetoder for nogle psykiske
lidelser
74
. Der findes nogle stærke
psykiatriske forskningsmiljøer
rundt i landet, men generelt mang-
ler der både kritisk masse i forsk-
ningen, løbende fokus på forskning
i lægernes videreuddannelse og et
bedre samarbejde mellem forsk-
ningsmiljøerne
75
.
Vi mangler fortsat store epidemio-
logiske undersøgelser og ved for lidt
om, hvordan man skal behandle
sygdomme som fx skizofreni og
bipolar lidelse
76
. Den nationale
forskningsstrategi for psykiske
lidelser
77
udpegede i 2015 en lang
række områder med behov for ny vi-
den, som fortsat er højaktuelle, men
som mangler finansiering
78
. Især
den kliniske forskning inden for
psykiatrien, der baserer sig på om-
kostningsfulde, kliniske forsøg, er
nødlidende. Og der mangler forsk-
ning, som man ikke kan forvente, at
private virksomheder har interesser
i at investere i – såsom relationsbe-
handling og terapi.
Den manglende prioritering og de
Kvalitetsarbejdet prioriteres
ikke tilstrækkeligt
I dag oplever for få psykiatriske
patienter, at behandlingen hjælper
dem
68
. Kun 40 pct. af læger, der
arbejder i psykiatrien, er enige el-
ler meget enige i, at behandlingen
af patienter med psykiske lidelser
generelt er af god kvalitet
69
. Der er
samtidig for lidt viden om den fag-
lige kvalitet, der ydes i psykiatrien
– særligt i den kommunale social-
psykiatri, som i for lav grad benyt-
ter evidensbaserede metoder
70
. Der
er desuden begrænset videndeling
mellem sektorerne, herunder mel-
lem regionerne og almen praksis.
manglende rammer for kvalitets-
udvikling gør, at ledelser og faglige
miljøer ikke i tilstrækkelig grad
følger de eksisterende retningslin-
jer. En undersøgelse viser, at 25 pct.
af overlægerne i voksenpsykiatrien
ikke bruger de nationale, kliniske
retningslinjer. Tidspres er en væ-
sentlig forklaringsfaktor, da næsten
halvdelen af de adspurgte angiver,
at det skyldes travlhed
73
.
Vi mangler
evidensbaseret viden
Vidensgrundlaget for behandlingen
af mange psykiatriske sygdomme er
i dag utilstrækkeligt. Eksempelvis
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0020.png
20
kvalitet
56 %
af lægerne i psykiatrien
erklærer sig enige eller
meget enige i, at der går
for lang tid fra forsk-
ningsresultater forelig-
ger, til de omsættes til
kliniske retningslinjer.
Kilde: Lægeforeningens
psykiatrisurvey (2020) – svar
fra læger i psykiatrien
Ny viden implementeres ikke
effektivt og kommer ikke alle
patienter til gavn
Behandlingsmodellen OPUS
79
er et godt eksempel på, hvordan
psykiatrisk forskning kan føre
til ny viden, der implementeres
i nye behandlinger, til gavn for
patienterne. OPUS er desværre
også et eksempel på, at en model,
der har dokumenteret effekt,
ikke implementeres fuldt ud,
og at patientforløb afsluttes
efter et afmålt tidsforløb eller
alder, og ikke på baggrund af
patienternes behov. Der er ikke
tilstrækkelige ressourcer til og
fokus på at implementere nye
forskningsresultater i behandlingen
og løbende gennemsøge,
hvad der er evidens for via
implementeringsforskning m.m.
retningslinjer, pakkeforløb og de
kliniske kvalitetsdatabaser
81
. Dertil
kommer, at der er store kommuna-
le og regionale kvalitetsforskelle
i de indsatser, der ydes. Det er en
særskilt udfordring, at der ikke er
tilstrækkelig evidens for de meto-
der, der anvendes i de kommunale
tilbud
82
.
Alt for store kvalitetsudsving
i de kommunale indsatser for
børn og unge
Der er i dag store kvalitetsforskel-
le i de kommunale (behandlings)
indsatser, kommunerne tilbyder
børn og unge. Det betyder, at børn
og unge er vidt forskelligt stillet alt
afhængigt af, hvilken kommune de
bor i – og at nogen familier slet ikke
får noget tilbud
83
.
Der er i dag ingen krav til, hvordan
Det er et problem, at psykiatrisk
forskning og kvalitetsarbejde ikke
indgår som en systematisk og stra-
tegisk del af driften, der kan udvikle
morgendagens patientbehandlinger.
Mulighederne er ganske enkelt ikke
gode nok i den kliniske dagligdag
– der mangler tid og penge. Psykia-
trisk forskning udføres i dag i alt for
høj grad i lægernes fritid. 84 pct. af
læger, der arbejder i psykiatrien, er
enige eller meget enige i, at de skal
bruge deres fritid, hvis de skal finde
tid til at være forskningsaktive
80
.
En manglende brik i at bruge ny vi-
den til at udvikle behandlingerne er
desuden, at kvaliteten af de udførte
behandlinger i psykiatrien ikke
dokumenteres godt nok. Det skyldes
bl.a., at der ikke er en tilstrækkelig
sammenhæng mellem kliniske
PPR eller andre kommunale tilbud,
fx familieindsatser i regi af social-
forvaltningen, skal organiseres
eller hvilke kompetencer, der skal
være til stede. Der er heller ikke
krav til dokumentation, evidens
eller effekt af de indsatser, som børn
og unge mødes af
84
. Kommunerne
gennemfører fortsat ukoordinere-
de og spredte projekter, som ikke
er ordentligt evaluerede i dansk
kontekst. Dertil kommer, at der i de
kommunale tilbud ikke eksisterer
en systematisk evaluering af, om
indsatsen virker og barnet/den unge
får det bedre – eller om der er behov
for en mere specialiseret indsats
85
.
Kommunerne efterspørger selv
mere viden om hvilke indsatser, der
er evidens for at tilbyde
86
.
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0021.png
21
kvalitet
FORSLAG
Skab
kvalitet
i behandlingen for
alle danskere med psykisk sygdom
Forslag 16
Regeringen og regionerne skal udpege indsats­
områder til målrettede forskningsmidler
Regeringen bør i dialog med de faglige miljøer udpege
sygdomsområder i psykiatrien med særligt stort behov
for ny viden (fx behandlingsresistent depression), som
man kan målrette ressourcer til mhp. at udvikle og im-
plementere en styrket, evidensbaseret behandling.
Som led i den politiske prioritering bør der afsættes 100
mio. kr. årligt frem mod 2030 i en national forsknings-
pulje til kliniknær, psykiatrisk forskning, kvalitetsar-
bejde og udvikling af patientbehandlingen inden for
udvalgte sygdomsområder. Midlerne kan fx uddeles af
Den Frie Forskningsfond.
Danske Regioner og Sundhedsministeriet bør gennem-
føre en evaluering af den kliniske brug af forløbspak-
kerne og deres anvendelse i regionerne. Samtidig bør
pakkerne videreudvikles, så der sker en bredere og mere
præcis udredning. Det skal give plads til mere indivi-
dualiserede behandlingsforløb med bedre muligheder
for at behandle komorbiditet. Derudover bør regionerne
prioritere midler til forskning i effekten af pakkerne,
bl.a. for at få mere viden om sammenhængen mellem
den behandling, der tilbydes i regi af pakkerne, de klini-
Regionerne bør opprioritere kvalitetsudvikling og den
forskning, som udføres som led i den daglige drift. Der-
for bør der oprettes egentlige forskningsbudgetter og
udpeges forskningsansvarlige overlæger på alle psyki-
atriske afdelinger i landet. Dette vil gøre det muligt at
have fasttilknyttede forskningssygeplejersker m.fl. til
at håndtere forskningsprojekter, kliniske forsøg og kva-
litetsudviklingsprojekter.
Regionerne bør følge op på deres egne anbefalinger om
at styrke forskningen, herunder at skabe bedre mulig-
Der er brug for et handlekraftigt samarbejde på tværs
af landet, der kan understøtte implementeringen af ny
forskningsviden i behandlingerne samt understøtte sy-
stematisk og koordineret kvalitetsarbejde.
ske retningslinjer og databaser.
heder for forskningssamarbejder på tværs af faggrup-
per, dataadgang, kvalitetsudvikling m.m. og igangsætte
nødvendige initiativer for at implementere eksisterende
forskning i kvalitetsarbejde, retningslinjer og behand-
linger.
Forslag 18
Sundhedsministeriet og regionerne skal evaluere og
videreudvikle forløbspakkerne
Forslag 17
Regionerne skal prioritere bedre rammer for kvali­
tetsarbejde og forskning
Forslag 19
Regionerne skal arbejde bedre sammen om systema­
tisk kvalitetsarbejde
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0022.png
22
kvalitet
Det konkrete kvalitetsarbejde og fastsættelse af mål
skal så vidt muligt forankres på klinikniveau, så der
arbejdes med dét, der gør en forskel lokalt for patienter-
ne, og så kvalitetsarbejdet bliver en naturlig del af den
lægefaglighed, der er knyttet til det daglige arbejde med
patienterne.
Arbejdets målopfyldelse bør følges af en arbejdsgruppe
med deltagelse af Sundhedsministeriet, de fem regioner
og relevante universitetsmiljøer. Arbejdsgruppen skal
løbende følge med i, at man i hele landet blive bedre til at
fastlægge, måle, opgøre og dermed arbejde med kvalite-
ten i behandlingerne, herunder ved at gennemføre nød-
vendige justeringer i brugen af kvalitetsdatabaserne.
Forslag 21
Folketinget skal indføre kvalitetsstandarder for
kommunale tilbud til børn og unge
Der er behov for at opgradere, udvide og ensarte de
kommunale tilbud og indsatser til børn og unge, herun-
der i regi af PPR, så alle kommuner kan udrede barnets
faglige og trivselsmæssige forhold og tilbyde individuel
støtte og pædagogisk-psykologisk indsats baseret på
evidens.
Indfør kvalitetsstandarder for de kommunale indsatser
over for børn og unge, der oplever psykisk mistrivsel
eller lettere psykiske problemstillinger. Kvalitetsstan-
darderne bør også indebære en tidsfrist for, hvornår
familien får et tilbud – fx en måned – så risikoen for for-
værring i ventetiden reduceres. Det vil give børn, unge
og deres familier sikkerhed for, hvornår de modtager
hjælp fra kommunen.
Derudover er der behov for, at alle kommuner indfører
systematisk monitorering og evaluering af effekten af
indsatsen for barnet/den unge, så der opnås viden om,
om den valgte indsats/behandlingsform virker.
Forslag 20
Regionerne skal skabe et bedre overblik over den
igangværende forskning
Regionerne ved for lidt om den forsknings- og udvik-
lingsindsats, der burde være en central, strategisk pri-
oritering. De fem regioner bør skabe et fælles overblik
over, hvor der forskes i hvad på tværs af landet. Bedre
opgørelser på tværs af landet gør det samtidig muligt at
arbejde bedre med rekruttering til lægedækningstrue-
de områder ved at oprette de forskerdelestillinger, der
giver plads til forskning i tæt kontakt med patientbe-
handlingen.
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0023.png
23
Mål efter 10 år
– hvordan ved vi,
om 10-årsplanen har virket?
DET ER HELT
afgørende, at imple-
menteringen af 10-årsplanen bliver
fulgt tæt, så der kan justeres og ta-
ges opfølgende, politiske beslutnin-
ger efter behov.
Der bør nedsættes en rådgivende
koordinationsgruppe med eksper-
ter, der løbende monitorerer frem-
driften på velvalgte indikatorer og
årligt drøfter behov for justeringer
i planen. Der bør udføres en større
midtvejsevaluering efter fem år.
Som grundlag for monitoreringen er
det vigtigt, at der kommer et fælles
datagrundlag for blandt andet akti-
vitet, antal patienter, antal medar-
bejdere og udgifter til psykiatrien,
som kan fungere som grundlag for
monitoreringen
87
.
Lægeforeningen foreslår, at 10-årsplanen
holdes op på følgende mål for fremdriften:
Mål for udvikling
i
kapacitet
i psykiatrien
atrien svarer til den målsætning, der bliver aftalt i
10-årsplanen
88
Realvækst i den regionale psykiatri og socialpsyki-
En øget og tilstrækkelig kapacitet i videreuddan-
nelsen af speciallæger i psykiatri og børne- og ung-
domspsykiatri samt
almen medicin,
herunder mål på
antal besatte HU-forløb inden for psykiatri og børne-
ungdomspsykiatri samt
almen medicin
Mål for forbedret
koordinering og
samarbejde
om
børn, unge og voksne
patienter
90
Fald i overdødeligheden blandt mennesker med svæ-
re psykiske lidelser
En stigning i antallet af konkrete samarbejdsaftaler
mellem de relevante aktører om koordinering og
kontakt på tværs af sektorer, fx for almen praksis’
mulighed for at konsultere speciallæger i psykiatri
og børne- og ungdomspsykiatri
Fald i antallet af tvangs indlæggelser
Fald i andel akutte genindlæg gelser inden for hhv. 1
og 2 uger
89
Ratio mellem andel akutte indlæggelser og planlagte
indlæggelser observeres og vurderes løbende
En stigning i andel patienter og pårørende, som an-
giver at have oplevet kontinuitet og sammenhæng i
deres patientforløb
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0024.png
24
Fald i antallet af både børn, unge og voksne patienter
med misbrug
En stigning i antal borgere, der har tilknytning til
arbejdsmarkedet/uddannelse seks og 12 måneder
efter at have modtaget diagnose
Et fald i skolefravær blandt børn og unge, der har
fået stillet en psykiatrisk diagnose/og eller har fået
en kommunal indsats og/eller haft kontakt til børne-
og ungdomspsykiatrien
En stigning i andel unge med diagnosticeret psykisk
lidelse, som gennemfører folkeskolens afgangsprøve
og/eller ungdomsuddannelse
Mål for forbedret
kvalitet
En stigning i andel patienter – både børn, unge og
voksne – som oplever at have fået det bedre/fået sti-
gende funktionsniveau/oplevet en behandlingseffekt
(PRO-data)
At der er sket en styrkelse af patientbehandlingen i
de udvalgte sygdomsområder i form af højere kvali-
tet, der kan måles og følges i kvalitetsdatabaser
En stigning i antallet af udpegede forskningsansvar-
lige overlæger og etablerede forskningsbudgetter på
alle psykiatriske afdelinger
At forsknings- og kvalitetsarbejde i psykiatrien i hø-
jere grad integreres i den kliniske hverdag, og at det
foregår i arbejdstiden frem for i lægernes fritid
At der er igangsat tiltag til at fremme hurtigere im-
plementering af ny viden i psykiatrien
At der er indført kommunale kvalitetsstandarder og
en stigning i antal kommuner, der udbyder tilbud,
der er funderet i evidens/lovende praksis
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0025.png
25
psykiatrisurvey (2020) – svar fra læger i
psykiatrien
13. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
læger i psykiatrien
14. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
speciallæger i psykiatri i sygehuspsykiatrien
15. Sundhedsstyrelsen (2018): Styrket indsats
for mennesker med psykiske lidelser, Dansk
Psykiatrisk Selskab (2020): Gør psykiatrien rask.
1.
Noter
Det medfører, at der er en række speciallæger
i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri,
der arbejder uden ydernummer, og som kun er
tilgængelige for de bedst stillede
2.
Politisk behandlingsplan for psykiatrien
16. Sundhedsstyrelsen (2020):
Monitorering af tvang i
psykiatrien
1. juli 2019 – 30. juni 2020
17. Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik m.fl.
(2019):
Er der en sammenhæng mellem behandling/
støtte af psykisk syge og kriminalitet? En analyse
mhp. forebyggende tiltag
18. Momentum, KL (2018):
Psykiatriske patienter er
indlagt i færre dage men indlægges oftere
19. Danske Regioner (2016):
Opsamling fra konferencen
”kvalitet i psykiatrien og pakkeforløb”
20. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
læger i psykiatrien
21. Jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for
psykiatri. Andel voksne patienter med nervøse
og stressrelaterede lidelser udgjorde i 2018 cirka
30.000 patienter, mens andel børn og unge udgjorde
cirka 14.000. Kilde: Benchmarking af psykiatrien
2014 (2010 og 2011) & 2016. Danske Regioner 2013 til
2018: Notat: Opdaterede psykiatrital for 2018 dato:
22-05-2019 og Sundhedsdatastyrelsen, Udvalgte
nøgletal 2009 til 2018
22. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
almen praksis
23. Lægeforeningen (2018):
Invester i sundhed
24. Statistisk Centralburå, Norge, Egne beregninger ud
fra tabel 10811, 10813, 10814
25. Kræftplan I-III, pakkeforløb og maksimale
ventetider for behandling
26. Regionernes udgifter til psykiatri 2019 var 8.9 mia.
kr. jf Danmarks Statistik REGR31
27. Kommunerne registrerer ikke udgifter på
en sådan måde, at det er muligt at opgøre de
nuværende udgifter til socialpsykiatrien og
misbrugsbehandlingen
28. Læs mere om forslaget om at etablere et nationalt
partnerskab her: www.laeger.dk/sites/default/
files/nationalt_partnerskab_for_laegedaekning_i_
psykiatrien.pdf
29. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
læger i psykiatrien
30. Vidensråd for Forebyggelse (2020):
Mental sundhed
og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år.
Der er endnu ikke opgørelser af antallet af
patienter i 2019 og 2020. Bemærk, at udviklingen i
personale og sengepladser bygger på to forskellige
kilder hhv. før og efter 2018
3.
4.
www.kl.dk/kommunale-opgaver/socialomraadet/
udsatte-voksne/psykiatri/
Eksempelvis bygger udvikling i personale og
sengepladser i figur 1 og 2 på to forskellige kilder
hhv. før og efter 2018, og der mangler opgørelser
af aktiviteten i sundhedsvæsenet inkl. psykiatri i
2019 og 2020
5.
Opgjort i faste 2018-priser og beregnet på
baggrund af data fra Danske Regioner
6. https://sum.dk/Media/F/2/Faktaark-Udmoentning-
af-600-mio-kr-aarligt-til-styrkelse-af-psykiatrien.
pdf
7.
8.
Opdateret Lægeprognose 2018-2040,
Sundhedsstyrelsen, 2020
Sundhedsstyrelsen (2020):
Anbefalinger til
rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale i
psykiatrien
9.
Yngre Læger (2018):
Fremtidens psykiatere?
Arbejdsmiljø, uddannelsesmiljø og faglige
udfoldelsesmuligheder for yngre læger i
psykiatrien
10.
Kim-Cohen, J. et al:
Prior Juvenile Diagnosis in
Adults with Mental Disorder. Developmental
Follow-Back of a Prospective-Longetudinal Cohort.
Arch Gen Phychiatry/Vol
60, July 2013: 709-717 samt
Kessler R. C. et al: Lifetime Prevalence and Age-
of-Onset Distributions of DSM-IV Disorders in the
National Comorbidity Survey Replication. Arch
Gen Psychiatry 2005; 62: 593-602
11. Social- og Indenrigsministeriets Benchmarking-
enhed (2020):
Udviklingstendenser i forhold til børn
og unge med psykiatriske diagnoser.
12. 49 pct. af læger i børne- og ungdomspsykiatrien
oplever, at der er sket en forskydning i ressourcer
henimod udredning. Kilde: Lægeforeningens
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0026.png
26
43. Vidensråd for Forebyggelse (2020):
Mental sundhed
og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år –
forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder
44. Statens Institut for Folkesundhed (2017):
Sammenhæng i indsatsen for mennesker med
psykiske lidelser
Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder
31. Kilde: Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) –
svar fra læger i almen praksis
32. Knap 60 pct. af PPR-lederne angiver at have
mindst to måneders ventetid mens godt en
tredjedel angiver, at der er mellem 3-6 måneders
ventetid Kilde: Bilag 4. Analysenotat vedr. PPR-
undersøgelse. Danmarks Lærerforening (2019):
www.dlf.org/media/12183130/ppr-undersoegelse.
pdf
33. Hertil kommer et specifikt problem vedr. kognitive
vurderinger, som iflg. Sundhedsstyrelsens
vejledning skal foretages ved udredning for ADD/
ADHD. En kognitiv vurdering kan kun foretages
af psykolog, men i mange kommuner vil PPR
ikke gennemføre kognitiv vurdering eller anden
udredning, hvis barnet er fyldt 13-14 år, og den
unge sendes således tilbage til praktiserende
speciallæge, som ikke kan foretage undersøgelsen
34. Deloitte (2020): Undersøgelse af kommunernes
Pædagogiske-Psykologiske Rådgivning
35. Danske Regioner, Dansk Psykologforening, Børne-
og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri
(2018):
Mental sundhed - Et nyt behandlingstilbud til
børn og unge i det nære sundhedsvæsen
36. Kilde: Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) –
svar fra læger i almen praksis
37. Kjærgaard Hansen, A. S og Briciet Lauritsen,
M.:
For lang vej til hjælp, når børn har psykiske
vanskeligheder.
Kommunen 12. november 2020
38. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar
fra læger i almen praksis. Blandt læger, der
arbejder i børne-ungdomspsykiatrien, svarer
25 pct., at samarbejdet med PPR fungerer godt.
Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
læger i psykiatrien
39. Deloitte (2020):
Undersøgelse af kommunernes
Pædagogiske-Psykologiske Rådgivning
40. Deloitte (2020):
Undersøgelse af kommunernes
Pædagogiske-Psykologiske Rådgivning samt
Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
almen praksis og læger i psykiatrien
41. Børne- og Undervisningsministeriet (2020):
Faglige
anbefalinger vedr. udvikling og implementering af
lettere behandlingstilbud i PPR
42. Undersøgelse fra Psykiatrifonden (2019)
45. VIVE (2018):
Kompleksitet i borgersager og
opgaveløsning i socialpsykiatrien. En kvalitativ
undersøgelse i fire kommuner
46. Ritzau (31. december 2020): Fakta: Seks ansatte
dræbt på bosteder siden 2012
47. Reaktive tilsyn beror på konkret mistanke om
brist i patientsikkerheden
48. https://stps.dk/da/tilsyn/om-tilsyn/
erfaringsopsamlinger/~/media/
A10D09C938444E03B02A7852748F1AD9.ashx
49. Sundhedsstyrelsen (2018):
Styrket indsats for
mennesker med psykiske lidelser
50. Vidensråd for Forebyggelse (2015):
Psykisk Sygdom
og ændringer i livsstil
51. Sundhedsstyrelsen (2018):
Styrket indsats for
mennesker med psykiske lidelser
52. Statens Institut for Folkesundhed (2017):
Sammenhæng i indsatsen for mennesker med
psykiske lidelser
53. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
læger i psykiatrien
54. Guldager, Steen, Inger H. Linneberg & Morten
Hesse (2011):
Order of age at onset for substance
use, substance use disorder, conduct disorder and
psychiatric illness, Mental Health and Substance Use
55. Hove Thomsen, Rask og Bilenberg (red.) (2019):
Børne- og ungdomspsykiatri
56. I 2015 udgjorde akut indlagte patienter i
psykiatrien 92 pct. af alle indlagte patienter i
psykiatrien i 2015. Kilde: DSR Analyse (2017):
Patienter med akutte indlæggelser i psykiatri
og somatik https://dsr.dk/sites/default/files/50/
patienter_med_akutte_indlaeggelser_i_psykiatri_
og_somatik.pdf
57. Sundhedsstyrelsen (2020):
Anbefalinger for
organisering af den akutte sundhedsindsats.
Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år
58. Sundhedsstyrelsen (2019):
Anbefalinger for en
sammenhængende sundhedsindsats ved akut
opstået sygdom og skade
(høringsudkast)
59. Jf. Lægeforeningens forslag om koordinerende
forum med deltagelse af driftsansvarlige
fagpersoner fra kommuner og sygehuse samt
repræsentanter fra almen praksis
60. Der er gode erfaringer med direkte henvisning fra
praktiserende læge til PPR i Halsnæs Kommune
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien
2483593_0027.png
27
76. Danske Regioner (2020):
Forskning – Vejen til god
og effektiv diagnostik og behandling af psykisk
sygdom
77. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2015):
Forskning til gavn for mennesker med psykiske
lidelser – en national strategi
61. Jf. fx forskningsprojektet VIA Family
www.psykiatri-regionh.dk/Forskningsenheden-
boerne-og-ungdomspsykiatri/forskningsprojekter/
Interventionsforskning/Tidlig%20intervention/
VIA%20Family/Sider/default.aspx
62. Erfaringer stammer fra botilbudsteam på
Psykiatrisk Center Amager, Region Hovedstadens
Psykiatri
63. VIVE (2018):
Når udsatte borgere møder
velfærdssystemet. Omfang, udgifter og dilemmaer.
64. Danske Regioner, Lægeforeningen, Dansk
Psykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri (2018):
Et samlet behandlingstilbud til mennesker med
psykisk sygdom og misbrug
65. PLO’s Idekatalog (2020):
Sådan kan almen
praksis bidrage til en styrket indsats for borgernes
mentale sundhed.
Samtidig efterspørger 92 pct.
af de praktiserende læger muligheden for hurtig
udredning hos en praktiserende speciallæge
i psykiatri/børne- og ungdomspsykiatri
ved mistanke om psykisk lidelse. Kilde:
Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
læger i almen praksis
66. Jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om behandling
af voksne med antidepressive lægemidler (2014)
67. Vive (2020):
Hurtig psykiatrisk udredning
Evaluering af forsøg med hurtig psykiatrisk
udredning i Odense Kommune
68. Defactum, Region Midtjylland (2020):
LUP
Psykiatri – national rapport.
Landsdækkende
undersøgelse af patientoplevelser 2019
69. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
læger i psykiatrien
70. Sundhedsstyrelsen (2018):
Styrket indsats for
mennesker med psykiske lidelser
71. Det er kun sygehusene, der har adgang til
kvalitetsdatabaserne – speciallægepraksis kan
ikke indrapportere til dem
72. Danske Regioner (2020):
Anbefalinger fra Dansk
Multidisciplinært Forum for Kvalitet i Psykiatrien
73. Kilde: Overlægeforeningens survey blandt
overlæger i psykiatrien om brug af retningslinjer
74. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
læger i psykiatrien
75. Sundhedsstyrelsen (2018):
Styrket indsats for
mennesker med psykiske lidelser
78. Sundhedsstyrelsen (2018):
En styrket indsats for
mennesker med psykiske lidelser.
Her efterlyses ”en
bæredygtig offentlig investeringsramme”
79. www.opus-kbh.dk/
80. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra
læger i psykiatrien
81. Anbefalinger fra Dansk Multidisciplinært Forum
for Kvalitet i Psykiatrien
82. Vidensråd for Forebyggelse (2020):
Mental sundhed
og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år.
Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder
83. Sundhedsstyrelsen (2018):
Styrket indsats for
mennesker med psykiske lidelser
84. Vidensråd for Forebyggelse (2020):
Mental sundhed
og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år.
Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder
85. Vidensråd for Forebyggelse (2020):
Mental sundhed
og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år.
Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder
86. Vive (2019):
Kommunernes perspektiver på centrale
udfordringer på børne- og ungeområdet
87. For nuværende mangler der fx information om
aktivitet og økonomien på misbrugsområdet og i
socialpsykiatrien, og ny kontoplan for regionerne
og overgangen til LPR3 udfordrer datagrundlaget
for behandlingspsykiatrien
88. Udgangspunktet bør være, at alle patienter med
lægeligt vurderet behov for indlæggelse kan
blive indlagt og under indlæggelsen tilset af en
speciallæge. Alle patienter med lægeligt vurderet
behov for ambulant forløb kan få det indtil
behandlingsmål er opnået. Ingen henvisninger
afvises pga. kapacitetsmangel
89. Genindlæggelser i sig selv er ikke nødvendigvis
problematiske og kan være nødvendige. Imidlertid
kan akutte genindlæggelser umiddelbart efter
udskrivelse tyde på, at patienten ikke har været
færdigbehandlet og/eller at den ambulante
opfølgning og/eller psyko-sociale støtte har været
utilstrækkelig
90. Disse mål er ikke kun afhængig af udviklingen
i psykiatrien, men også udviklingen i den førte
skole- social- og arbejdsmarkedspolitik
LÆGEFORENINGEN
PSYKIATRIEN 2021