SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 78
Offentligt

LÆGEFORENINGEN

2021

Giv psykiatrien

et langsigtet løft!

-Mere kapacitet,

sammenhæng

og kvalitet

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

Lægeforeningens indspil

til den længe ventede

10-årsplan for psykiatrien

kan – hvis det vedtager en bred og

ambitiøs 10-årsplan, der særligt

prioriterer de svært og langvarigt

syge – gøre op med den markante

ulighed i sundhed, som mange års

Et markant løft kræver både

nationale, regionale og

kommunale indsatser

Psykiatriens problemer er komplek-

se, og det er ikke dem alle, som lader

sig løse fra Christiansborg. Mange

barrierer ligger andre steder end i

lovgivning og overordnede ressour-

cer. Derfor er det ikke kun i Folke-

tingssalen, at de rette beslutninger

skal træffes. 10-årsplanen bør også

være startskuddet til et forpligtende

samarbejde, hvor kommuner, regio-

ner, stat og faglige miljøer arbejder

tæt sammen om det løft, som psyki-

atrien skal igennem de næste 10 år.

underprioritering af psykiatrien har

medført. Og det kan være med til at

sikre, at flere mennesker med psyki-

ske lidelser får forbedret deres livs-

kvalitet og langt bedre muligheder

for at leve et meningsfyldt liv.

Både børn, unge og voksne

med psykisk lidelse svigtes

Som situationen er nu, mangler

der kapacitet til at behandle alle

patienter med behov, der er for lidt

sammenhæng i og koordinering

ÆGEFORENINGEN

af forløbene, og behandlingen er

ikke af høj nok kvalitet. Rammer og

udfordringer for børn og unge med

psykiske lidelser er nogle andre, end

de er for voksne patienter. Men uan-

set alder betyder en utilstrækkelig

og usammenhængende psykiatri, at

mange psykiske lidelser opspores

for sent, forværres unødigt, og at til-

stødende somatiske og psykiske li-

delser ikke forebygges og behandles

tilstrækkeligt. For de sværest syge

er konsekvenserne tydelige: Brugen

af tvang stiger, der kommer flere

retspsykiatriske patienter, og der er

en voldsom overdødelighed.

har tårnhøje forventninger til, at

10-årsplanen for psykiatriens ud-

vikling tager fat om de grundlæg-

gende strukturelle problemer, som

betyder, at danskere med psykiske

lidelser fortsat klarer sig dårligere

igennem livet end borgere med so-

matiske sygdomme. Det gør de til

trods for, at psykiske lidelser kan

være lige så invaliderende og i sidste

ende livstruende som somatiske.

Danskere med psykiske lidelser

oplever en ulighed i sundhed, som

vi ikke kan være bekendt som vel-

færdssamfund. Men Folketinget

Løbende monitorering

og kursjustering de

næste 10 år

Lægeforeningen foreslår, at der med

10-årsplanen nedsættes en rådgi-

vende koordinationsgruppe med

bred repræsentation af de ansvar-

lige aktører og eksperter, som skal

monitorere udviklingen og rådgive

Folketinget, så 10-årsplanen får den

tilsigtede effekt. Konkret bør det fx

monitoreres, at overdødeligheden

blandt svært psykisk syge voks-

ne falder, og at en stigende andel

unge med en psykiatrisk diagnose

gennemfører folkeskolens afgangs-

prøve.

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

Hvad skal 10-årsplanen prioritere?

10-årsplanen skal sikre,

at der bliver opbygget kapacitet

For det første skal planen sikre, at der bliver opbyg-

get kapacitet i form af økonomi og arbejdskraft. I

dag mangler der specialiseret psykiatrisk personale

i sygehuspsykiatrien, der er lægedækningsproble-

mer i almen praksis og for få ydernumre i special-

lægepraksis

. Den manglende kapacitet bunder i en

mangeårig underfinansiering af psykiatrien, der

skal gøres op med nu.

10-årsplanen skal forbedre

koordinering og samarbejde

For det andet skal planen forbedre koordineringen

af og samarbejdet om patientens forløb på tværs af

fagligheder og organisatoriske skel, fx på tværs af

behandlingspsykiatri og socialpsykiatri og på tværs

af almen praksis, speciallægepraksis, kommunale og

regionale ansvarsområder. Alt for mange patienter

og pårørende oplever i dag unødig ventetid, mang-

lende koordinering på tværs og skal selv holde over-

blik over deres forløb i overgangen mellem sektorer.

KONKRET FORESLÅR

LÆGEFORENINGEN, AT:

Regeringen skal lave en økonomisk

optrapningsplan, som er et afgørende

fundament for psykiatriens udvikling

KONKRET FORESLÅR

LÆGEFORENINGEN, AT:

Regioner og kommuner skal forbedre

samarbejdet om opsporing af børn og

unge

Regeringen skal sikre uddannelse

af flere speciallæger og

specialsygeplejersker

Regioner og kommuner skal tilbyde

flere familieorienterede indsatser

Regionerne skal styrke indsatsen

for at rekruttere og fastholde

speciallæger i hele landet

Regioner og kommuner skal give bedre

støtte til børn af forældre med psykisk

lidelse

Regeringen, regionerne og

kommunerne skal øge kapaciteten

ved at involvere flere faggruppers

kompetencer

10.

Regeringen, regioner og kommuner

skal løfte de socialpsykiatriske

botilbud

11.

Regeringen skal samle ansvaret for

misbrugsbehandlingen i regionerne

Regeringen skal sammen med

regioner og kommuner udarbejde

en langsigtet plan for at udnytte

psykiatriens samlede kapacitet

12.

Regionerne skal reducere

overdødelighed via faste

statussamtaler og somatisk stuegang

Regeringen skal etablere et robust,

retvisende og gennemsigtigt

datagrundlag for psykiatrien

13.

Regionerne skal styrke den lægefaglige

ledelse af psykiatriske patientforløb

14.

Styrke indsatsen for patienter med

moderat psykisk sygdom i det nære

sundhedsvæsen

15.

Regionerne bør styrke indsatsen

for patienter med behov for akut

psykiatrisk hjælp

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

10-årsplanen skal sikre høj,

ensartet og dokumenteret kvalitet

For det tredje skal planen sikre mere veldokumen-

teret behandling og et kvalitetsløft, som kommer

alle patienter til gavn på tværs af de kommunale og

regionale forskelle, der eksisterer i dag. I dag halter

regionernes indsats inden for forskning og kvali-

tetsarbejde, og for få kommunale tilbud baserer sig

på evidens og systematisk evaluering af effekt.

KONKRET FORESLÅR

LÆGEFORENINGEN, AT:

16.

Regeringen og regionerne skal udpege

indsatsområder til målrettede

forskningsmidler

17.

Regionerne skal prioritere bedre

rammer for kvalitetsarbejde og

forskning

18.

Sundhedsministeriet og regionerne

skal evaluere og videreudvikle

forløbspakkerne

19.

Regionerne skal arbejde bedre

sammen om systematisk

kvalitetsarbejde

20.

Regionerne skal skabe et bedre

overblik over den igangværende

forskning

21.

Regeringen skal indføre

kvalitetsstandarder for kommunale

tilbud til børn og unge

Med disse 21 forslag til konkrete politiske indsatser

håber Lægeforeningen at bidrage til at kvalificere

indholdet i 10-årsplanen for psykiatriens udvikling,

så vi kan sikre, at alle patienter med psykiske lidel-

ser fremover får en behandling, der er på højde med

resten af sundhedsvæsenet.

Camilla Noelle Rathcke

Formand for Lægeforeningen

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kapacitet

Udfordringsbilledet

– hvad betyder psykiatriens

problemer for patienterne?

Manglende kapacitet:

For få hænder og for lidt tid til

at yde ordentlig behandling

De senere år er antallet af patienter

– både voksne, børn og unge – med

behov for psykiatrisk udredning og

behandling vokset voldsomt, uden

at den nødvendige kapacitet er

fulgt med. Trods to vedtagne psyki-

atriplaner og udtrykt politisk vilje

hos såvel regionsråd, byråd som

skiftende regeringer er psykiatrien

ikke blevet særligt prioriteret, når

der ses på de økonomiske nøgletal

for det seneste årti.

FIGUR 1.

Patienter og personale i sygehuspsykiatrien 2010 til 2020

140

130

120

110

100

●

2010

2011

2012

2013

Antal patienter

Personale ialt (fuldtid) 2018 og 2019 estimat

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Figur 1 viser udviklingen i det sam-

lede antal patienter og personale i

sygehuspsykiatrien fra 2010 til 2020

(2010 = 100). Det ses af figur 1, at an-

tallet af patienter stiger med knap

30 pct. fra 2010 frem til 2018. Imens

stiger antallet af medarbejdere kun

med ca. 15 pct. frem til 2017, hvoref-

ter det falder frem mod 2020.

Figur 2 (næste side) viser udviklin-

gen i antal disponible sengepladser

i perioden 2013 til 2020. Antallet af

sengepladser stiger kun ganske lidt

- blot 2,6 pct. fra 2013 til 2020. Alt i

alt viser data, at antallet af patienter

stiger langt mere end antallet af per-

sonale og sengepladser frem til 2018

Der foreligger ikke kommunale

data, der kan vise, om der er op-

2014

bygget nye tilbud og indsatser

uden for behandlingspsykiatrien i

perioden, der i tilstrækkelig grad

erstatter manglen på personale og

sengepladser i behandlingspsyki-

atrien. KL giver derimod udtryk

for ”et markant større pres” på det

socialpsykiatriske område, fordi

kommunerne får flere borgere med

psykiske lidelser og flere med kom-

plekse støttebehov

Der er på nuværende tidspunkt

utilstrækkelige data på både det

kommunale og regionale område

Dermed er det ikke muligt at få

overblik over den samlede kapacitet

på tværs af regioner og kommuner

Kilder til figur 1 og 2:

Personale:

2020: eSundhed, 2010-

2017: Benchmarking af psykiatrien,

Danske Regioner

Disponible sengepladser:

Benchmarking af psykiatrien, Dan-

ske Regioner frem til 2018. Data

vedr. 2019 og 2020: Sundhedsda-

tastyrelsen e-sundhed sengeplad-

ser og belægning på sygehuse, pr.

10-09-2020

Patienter:

Sundhedsdatastyrelsen,

Nøgletal om sundhedsvæsenet

Anmærkning:

”Psykiatrien” dæk-

ker både over almenpsykiatrien og

børne- og ungdomspsykiatrien

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kapacitet

og vurdere udviklingen i aktivitet

og ressourceforbrug i psykiatrien

fremover, herunder om kapaciteten

er tilstrækkelig.

FIGUR 2.

Disponible sengepladser i sygehuspsykiatrien 2013-2020

3.500

2.943

2.989

2.960

2.905

2.893

2.899

3.005

3.019

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Underfinansiering og

rekrutteringsproblemer

Fra 2009-2018 er udgifterne til den

regionale psykiatri kun steget fra

7,5 til 8,8 milliarder kroner

svaren-

de til en årlig realvækststigning på

1,6 pct. Det svarer nærmest til den

generelle udgiftsudvikling, der har

været i sundhedsvæsenet i samme

periode. Dermed har psykiatrien

ikke oplevet det økonomiske løft,

som er nødvendigt for reelt at kunne

opruste på kapacitet og kvalitet.

Med finansloven for 2020 blev der

allokereret 600 millioner kroner til

sygehuspsykiatrien i perioden 2020-

2024

, fordelt med en realvækst på

450 millioner i 2020 og 150 millioner

kroner i 2024. I den firårige periode

svarer det til 150 millioner kroner

årligt. Isoleret set er der tale om et

tiltrængt højt løft, men over perioden

på fire år svarer det stort set til det

realvækstniveau, som psykiatrien

har haft de seneste ti år.

Den manglende prioritering af psy-

kiatrien bliver illustrativt afspejlet

i antallet af speciallæger. I perioden

2012-2018 er antallet af speciallæger

i psykiatri og børne- og ungdomspsy-

kiatri blot steget med 5 pct., mens fx

antallet af speciallæger i onkologi i

samme periode er vokset med 71 pct

Kapacitetsmanglen varierer på

tværs af landet, men kommer også

til udtryk i almen praksis, hvor cir-

ka 25 pct. af henvendelserne vedrø-

rer en psykisk problemstilling samt

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

i speciallægepraksis, som nogle

steder har lange ventetider. Måske

kommer kapacitetsmanglen tyde-

ligst til udtryk på sygehusene, hvor

96 pct. af speciallægerne i børne- og

ungdomspsykiatri og 86 pct. af spe-

ciallægerne i psykiatri vurderer, at

de ville kunne give deres patienter

en bedre behandling, hvis der var

flere ressourcer i deres afdeling.

Desuden har sygehuspsykiatrien

svært ved at tiltrække de læger og øv-

rige medarbejdere, som skal sikre, at

patienterne får den udredning og be-

handling, de har brug for. Sundheds-

styrelsen konstaterer, at der fortsat

er ”store problemer” med at rekrut-

tere og fastholde medarbejdere i den

regionale psykiatri. Udfordringerne

er forskellige på tværs af landet, og

det medfører bl.a. en meget forskellig

fordeling af sundhedspersonale pr.

borger på tværs af regionerne. Ek-

sempelvis er der en forskel på 40 pct.

i antal ansatte imellem Region Ho-

vedstaden og Region Sjælland

67 %

af speciallægerne i børne-

ungdomspsykiatri, ansat på

sygehus, mener ikke, at der

er sengepladser nok, mens

81 pct. af speciallægerne i

psykiatri, ansat på sygehus,

ikke mener, at der er

sengepladser nok.

83 % og 85 %

af speciallæger

i børne- og

ungdomspsykiatri hhv.

voksenpsykiatri, ansat

på sygehus, er uenige

eller meget uenige i, at

bemandingen på deres

arbejdsplads er tilstrækkelig

til at give indlagte patienter

den bedst mulige behandling.

Kilde: Lægeforeningens psykia-

trisurvey (2020) – svar fra læger i

psykiatrien

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kapacitet

Udvalgte kommentarer

fra læger i psykiatrien

og børne- og ungdoms-

psykiatrien

Mangel på speciallæger i psykiatri-

en og børne- og ungdomspsykia-

trien er et særskilt problem. Der er

både behov for at forbedre arbejds-

miljøet og for at understøtte, at flere

yngre læger vælger psykiatrien og

børne- og ungdomspsykiatrien til.

Uddannelsesmiljøet og mulighed

for faglig udvikling er blandt de fak-

torer, som har en signifikant, positiv

betydning på sandsynligheden for,

at yngre læger fortsætter en karri-

ere i psykiatrien

og derfor er der

fortsat behov for at opprioritere net-

op yngre lægers uddannelsesmiljø.

ling til udredning

som følge af

udrednings- og behandlingsretten.

I et system med begrænsede res-

sourcer medfører det, at tiden tages

fra patientkontakten med de børn

og unge med svære sygdomme,

som har brug for specialiserede

behandlingsforløb med fx samta-

leterapi, individuel psykoterapi og

observation.

Manglen på tid og ressourcer i bør-

ne- og ungdomspsykiatrien indebæ-

rer en risiko for, at svært syge børn

og unge med behov for længereva-

rende intensive og tværfaglige tera-

peutiske forløb afsluttes for tidligt,

fordi der skal frigives ressourcer til

at udrede nye børn og unge.

Der er heller ikke tilstrækkelige

muligheder for at inddrage og yde

psyko-edukation til forældrene,

som ellers er en afgørende del af

behandlingen af børn og unge med

psykisk lidelse/udviklingsforstyr-

relse. I dag er 57 pct. af læger ansat i

børne-ungdomspsykiatrien uenige

eller meget uenige i, at de har tid til

at inddrage og undervise patientens

familie i tilstrækkelig grad

Samlet set er der et betydeligt fore-

byggelsespotentiale i at opprioritere

indsatsen til børn og unge med

udviklingsforstyrrelser og psykiske

lidelser og deres forældre ved syg-

domsdebut. Der er både behov for

ressourcer til at sikre, at udrednin-

gen af børn og unge sker tidligere

og bliver mere ensartet og for at

forbedre og intensivere behand-

lingsforløbene, så også forældrene

er integrerede fra start.

Behov for mere tid til

specialiseret udredning og

behandling af børn og unge

Udenlandske undersøgelser peger

på, at op mod 50 pct. af patienter

med psykisk lidelse kan diagno-

sticeres før de fylder 15 år, og at 74

procent kan diagnosticeres, inden

de fylder 18 år

En tidlig udredning og korrekt

diagnosticering kan bidrage til at

understøtte børnenes trivsel, fore-

bygge eventuelle følgesygdomme

og forbedre prognosen for dem som

voksne. Men i dag er der store ufor-

klarlige geografiske forskelle på

hvor mange børn og unge, der diag-

nosticeres med en psykisk lidelse i

Danmark

, og en udbredt oplevelse

blandt børne- og ungdomspsykiate-

re af, at mange børn og unge er ble-

vet meget syge, før de får tilstræk-

keligt specialiseret hjælp i børne- og

ungdomspsykiatrien.

Samtidig peger

over

halvdelen af

lægerne i børne- og ungdomspsy-

kiatrien på, at der er sket en for-

skydning af ressourcer fra behand-

“

Der er et massivt behov

for at tilbyde mere

behandling, herunder

længerevarende terapi.

Ressourcemangel er

det helt store problem.

Med flere ressourcer kan

man tiltrække person-

ale, mindske tvang, ska-

be mere sammenhæng

og opruste ambulant

opfølgning, så trækket

på sengepladser bliver

mindre.

Jeg mener, at der er for

lidt tid til de kroniske,

svært psykisk syge

børn og unge, der går i

mangeårige ambulante

forløb.

Kilde: Lægeforeningens

psykiatrisurvey (2020)

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kapacitet

Andel praktiserende

læger, der svarer ”nej”

til, at kommunen har

tilbud til patienter

med:

Angst

For få og for korte forløb

til de svært syge voksne

I dag er der for mange psykiatriske

afdelinger, som på grund af kapaci-

tetsmangel er nødt til at afvise, af-

slutte eller udskrive voksne patienter

med moderate og sværere psykiske

lidelser, før de egentlig er færdigbe-

handlede eller er i stabil bedring.

81 pct. af speciallægerne i syge-

huspsykiatrien mener ikke, at der

er sengepladser nok til alle voksne

patienter med behov for indlæggel-

se, og 84 pct. har oplevet at afvise

patienter, som ud fra et lægefagligt

synspunkt ville have gavn af et

ambulant forløb

. Manglen på sen-

gepladser og intensive ambulante

forløb har særligt store konsekven-

ser for de sværest syge med psykoti-

ske sygdomme såsom skizofreni og

bipolar lidelse, som kan have behov

for langvarige, opsøgende og inten-

sive forløb

Der er klare tegn på, at behand-

lingsbehovet hos netop de sværest

syge ikke bliver mødt i dag. Det

kommer bl.a. til udtryk ved stignin-

gen i antallet af tvangsindlæggel-

ser

overdødeligheden blandt

lig grad tager afsæt i den enkelte pa-

tients behov, er pakkeforløbene. De

blev implementeret i 2013, uden at

der fulgte særskilte ressourcer med,

og uden at der siden er indsamlet

systematisk viden om deres effekt

44 pct. af de læger, der arbejder i

psykiatrien, mener ikke, at pakke-

forløbene har forbedret kvaliteten

af patienternes behandling

. Pak-

keforløbene mangler fleksibilitet

og mulighed for at tilrettelægge et

individuelt behandlingstilbud, der

også tager højde for komorbiditet.

36 %

Stress/belastningsreaktion

23 %

37 %

Depression

Det nære sundhedsvæsen er

ikke gearet til at tage hånd

om de mange borgere med

lette til moderate psykiatriske

problemstillinger

Det anslås, at godt 40.000 børn, unge

og voksne patienter med let til mode-

rat psykisk lidelse – fx angst, lettere

depression og belastningsreaktion

– behandles i sygehuspsykiatrien.

Det til trods for at en betydelig del

af denne målgruppe med fordel

kunne behandles bedre i det nære

sundhedsvæsen, dvs. almen praksis,

kommuner og speciallægepraksis

Kilde: Lægeforeningens

psykiatrisurvey (2020) – svar fra

almen praksis

Moderate psykiske lidelser er mål-

gruppen for speciallægepraksis,

som kunne behandle denne patient-

gruppe i tæt samarbejde med almen

praksis om tidlig indsats og tættere

på eget hjem end tilfældet er i dag.

Men i nogle dele af landet er der

I dag eksisterer der ikke tilbud om

behandling eller rehabilitering for

patienter med lettere psykiske lidel-

ser i alle kommuner, og dem, der er,

varierer kraftigt i type og kvalitet

på tværs af landet. Godt en tredjedel

af alle praktiserende læger svarer

nej til, at deres kommune har et re-

habiliteringstilbud til patienter med

angst, stress/belastningsreaktion

eller depression

. Mulighederne

for samtaleterapi i almen praksis er

også forskellige. Konsekvensen er,

at borgerne er vidt forskelligt stillet,

alt efter hvor de bor.

lang transporttid og lang ventetid

til praktiserende speciallæge, fordi

regionen ikke har tilstrækkeligt

med ydernumre. Flere ydernumre

vil give mulighed for, at flere prakti-

serende speciallæger kan drive egen

praksis og behandle langt flere pa-

tienter med let og moderat psykisk

sygdom. Dermed vil patienter med

lette til moderate lidelser kunne

behandles i det nære sundhedsvæ-

sen og undgå at skulle ind på syge-

husene, som dermed ville få flere

ressourcer til at behandle patienter

med svære psykiske lidelser.

●

mennesker med svære psykiske

lidelser. En analyse af mentalerklæ-

ringer viser, at 74 pct. af de patienter

med psykisk lidelse, som har begået

kriminalitet, ikke havde fået til-

strækkelig psykiatrisk behandling

og støtte i tiden op til sigtelsen

Samtidig giver kommunerne udtryk

for, at borgere, der udskrives til de

socialpsykiatriske tilbud, ikke er

færdigbehandlede

En medvirkende årsag til, at det er

svært at yde forløb, der i tilstrække-

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kapacitet

FORSLAG

Opbyg

kapacitet

i form af både

økonomi og specialiseret arbejdskraft

Forslag 1

Regeringen skal sikre en økonomisk optrapningsplan

som et afgørende fundament for psykiatriens udvik

ling

For at sundhedsvæsenet blot er i stand til at kunne følge

med antallet af nye patienter, teknologi og forventnin-

ger er der årligt brug for en realvækst på cirka 2 pct.

Men 2 pct. er ikke nok til at sikre et kvalitetsløft af psy-

kiatrien, der har været underprioriteret og underfinan-

sieret i mange år.

For så vidt angår den økonomiske prioritering kan Dan-

mark lade sig inspirere af Norge, som har nogenlunde

samme befolkningstal og samme type velfærdssam-

fund. I Norge har man de sidste to årtier strategisk

valgt at investere i psykiatrien og udvidet blandt andet

kapaciteten – uden dog at være i mål. Realvæksten har

de seneste to årtier i Norge gennemsnitligt ligget på cir-

ka 4-5 pct. hvert år

Vi kan også lære af kræft- og hjerteområdet, som for

godt et årti siden blev prioriteret med en række investe-

ringer, der bl.a. gjorde det muligt at udvide kapaciteten,

give hurtig udredning og behandling samt løfte og ens-

arte kvaliteten

Lægeforeningen foreslår, at Folketinget enes om en ti-

årig investeringsplan med et årligt løft af psykiatrien

på 5 pct. Investeringen svarer til en realvækst på 450

millioner kroner næste år i den regionale psykiatri

Hertil kommer behov for tilsvarende investeringer i

socialpsykiatrien og misbrugsbehandlingen

. De øgede

Lægeforeningen foreslår at øge antallet af hoveduddan-

nelsesforløb i speciallægeuddannelsen inden for psyki-

atri fra 54 til ca. 80 årlige forløb og inden for børne- og

ungdomspsykiatri fra 24 til ca. 35 årlige forløb i den

kommende dimensioneringsplan for 2022-2025. Be-

handling af patienter med psykisk lidelse er desuden en

tidskrævende og voksende opgave i almen praksis, der

stiller krav til kapaciteten og dermed også til behovet

for at uddanne flere speciallæger i almen medicin.

Antallet af sygeplejersker i psykiatrien er heller ikke

tilstrækkeligt til at følge med patienttilførslen. Der er

behov for at uddanne og ansætte flere specialsygeple-

jersker uddannet i psykiatrisk sygepleje og styrke deres

viden om bl.a. lægemidler, psykopatologi, risikofaktorer

for somatisk sygdom mv.

investeringer skal over årrækken gå til at få opbygget

den nødvendige kapacitet, sikre de rette kompetencer

og understøtte høj kvalitet i behandlingen af alle dan-

skere med psykiske lidelser.

Forslag 2

Regeringen skal sikre uddannelse af flere speciallæ

ger og specialsygeplejersker

Der er mangel på speciallæger i psykiatri og børne- og

ungdomspsykiatri, og en betydelig andel nærmer sig

pension. Derfor skal der uddannes flere speciallæger i

begge specialer.

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kapacitet

Forslag 3

Regionerne skal styrke indsatsen for at rekruttere og

fastholde speciallæger i hele landet

Der bør etableres et nationalt partnerskab, der har til

formål at gøre psykiatrien til en endnu mere attraktiv

arbejdsplads både for læger under uddannelse inden

for de to psykiatriske specialer og for færdiguddanne-

de speciallæger i psykiatri og børne- og ungdomspsy-

kiatri

. Regionerne bør særligt prioritere at styrke

kvaliteten af den lægelige videreuddannelse i begge

specialer, så man kan få besat alle uddannelsesforløb i

hele landet.

For at forbedre rekrutteringen til specialerne foreslår

Lægeforeningen, at man inddrager speciallægepraksis

i speciallægeuddannelsen. Et ophold i speciallæge-

praksis kan vise den uddannelsessøgende læge, at der

er flere muligheder for et meningsfuldt arbejdsliv som

speciallæge i psykiatri eller børne- og ungdomspsykia-

tri. Sundhedsstyrelsen bør også understøtte uddannel-

seskvaliteten med en styrket inspektorindsats.

Regionerne bør samtidig tage nødvendige tiltag til at

fastholde erfarne speciallæger i psykiatrien længere

på arbejdsmarkedet. Det skal mindske manglen på

de erfarne læger, der både skal følge egne patienter,

være patientansvarlig læge for forløb med tværfaglig

indsats og supervisere unge læger. Regionerne bør ar-

bejde mere målrettet med fastholdelse, bl.a. via tilbud

om nedsat arbejdstid til læger, der nærmer sig pensi-

onsalderen.

I den aktuelle situation er der, særligt i voksenpsykia-

trien, mangel på sengepladser. Men på sigt – hvis det

nære sundhedsvæsen bliver udviklet, og der eksem-

pelvis kommer flere ydernumre i speciallægepraksis

– kan kapacitetsbehovet i de enkelte sektorer være et

andet end i dag. Behovet for kapacitet i psykiatrien

bør ses i sammenhæng og på tværs af sygehuse, almen

praksis, speciallægepraksis og kommuner, fordi man-

ge patientforløb går på tværs af flere sektorer.

Derfor foreslår Lægeforeningen, at Sundhedsmini-

steriet og Social- og Ældreministeriet sammen med

Danske Regioner og KL udarbejder en langsigtet

plan for hvilke behandlingstilbud og indsatser, der

Kapaciteten i sygehuspsykiatrien, speciallægepraksis

og socialpsykiatrien kan styrkes ved at ansætte og bru-

ge de tværfaglige kompetencer bedst muligt, så de er

målrettet patienternes sygdomsgrad, funktionsevne mv.

Det er eksempelvis relevant at bruge sygeplejersker, SO-

SU’er, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgivere

skal tilbydes og hvor, og hvilke faggrupper, der skal

varetage behandlingstilbuddet/indsatsen og hvilke

kompetencer, det forudsætter. Som led heri skal det

afklares, hvordan adgang til speciallægekompetencer

mv. bliver stillet til rådighed for almen praksis, kom-

muner mv.

Endelig vil det være omkostningseffektivt og til ge-

vinst for patienterne at frigøre speciallægetid ved at

regionerne ansætter flere lægesekretærer, som i højere

grad kan varetage de administrative opgaver. 63 pct.

af lægerne i psykiatrien erklærer sig enige eller meget

enige i, at de bruger en betydelig andel af arbejdstiden

på administrative arbejdsopgaver, som administrativt

personale helt eller delvist kunne varetage

i højere grad end i dag, herunder til at skabe menings-

fyldte og netværksskabende aktiviteter.

Lægeforeningen foreslår også at udvide kapaciteten i

speciallægepraksis ved at kommende overenskomster

understøtter, at der ansættes relevant sundhedsfag-

ligt personale såsom specialpsykologer og psykiatri-

ske sygeplejersker.

Forslag 5

Regeringen skal sammen med regioner og kommu

ner udarbejde en langsigtet plan for psykiatriens

samlede kapacitet

Forslag 4

Regeringen, regionerne og kommunerne skal øge

kapaciteten ved at involvere flere faggruppers kom

petencer

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kapacitet

Planen skal sikre, at alle indsatser ses i sammenhæng,

og at kapaciteten tilpasses på tværs, så den imødekom-

mer behovene hos det antal patienter med psykiske

lidelser, der forventes fremover.

Forslag 6

Regeringen skal etablere et robust, retvisende og gen

nemsigtigt datagrundlag for psykiatrien

Et retvisende datagrundlag for psykiatrien er afgørende

for reelt at kunne følge tiltagene i regeringens 10-års-

plan for psykiatrien.

P.t. er datagrundlaget sporadisk, og der er forskellige

opgørelser af fx økonomi. Derfor er der behov for, at

Sundhedsministeriet i samarbejde med relevante par-

ter får etableret retvisende, robust og gennemsigtigt

datagrundlag, der blandt andet kan danne grundlag

for at følge udviklingen i økonomien, kapaciteten og

aktiviteten i psykiatrien både i kommuner, i privat regi

og i regioner. Herunder skal det prioriteres at etablere

en ”baseline” for aktivitet, kapacitet og økonomi både i

regioner og kommuner.

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

samarbejde

Manglende koordinering

og samarbejde:

For mange patienter oplever forløb, der

ikke hænger godt nok sammen

MANGE PATIENTER

med psyki-

ske lidelser har langvarig sygdom,

herunder med tilbagefald, og de

kan have samtidige somatiske

sygdomme. Derfor har patienterne

typisk behov for længerevarende

forløb og ikke enkeltstående be-

handlingsindsatser. Gode forløb

kræver, at sektorerne samarbejder

med afsæt i patientens behov, og

at kapaciteten i almen praksis og

speciallægepraksis, sygehuse og

kommuner ses i sammenhæng. Når

et barn fx er udredt af kommunen,

kan der være behov for behandling

i børne- og ungdomspsykiatrien, og

egen læge bør orienteres om indsat-

sen, så lægen kan følge op, bl.a. for

at kunne forebygge tilbagefald.

de praktiserende læger angiver

eksempelvis, at de møder børn og

unge, som burde være opsporet tid-

ligere i kommunalt regi

Hvis en familie henvender sig til sin

praktiserende læge med et barn,

der har symptomer på psykiske

vanskeligheder, kan lægen i mange

tilfælde ikke henvise til børne- og

ungdomspsykiatrien eller prakti-

serende børne- og ungepsykiater,

før barnet/den unge er udredt i

pædagogisk-psykologisk rådgivning

(PPR). Og i mange kommuner er der

månedlange ventetider til PPR

ligesom barnet skal have udfordrin-

ger i skolen for, at en indsats fra PPR

er relevant

. Desuden yder de fleste

kommuners PPR kun i begrænset

omfang egentlige individuelle be-

handlingsindsatser

Dertil kommer, at knap 20 pct. af

henvisningerne fra almen praksis til

børne- og ungepsykiatrien afvises

49 pct. af de praktiserende læger

oplyser, at de hver måned eller hyp-

pigere undlader at henvise patienter

til psykiatrisk behandling pga. ka-

pacitetsmangel i psykiatrien

Konsekvenserne er alvorlige. Et

forskningsprojekt fra Region

Nordjylland viser, at for over halv-

Udvalgte kommentarer

fra praktiserende læger

vedr. henvisninger af

børn og unge til børne- og

ungdomspsykiatrien

Det tværsektorielle

opsporingssamarbejde om

børn og unge halter

En tidlig og velkoordineret indsats

over for børn og unge med psykiske

sygdomme eller udviklingsfor-

styrrelser, fx ADHD eller autisme,

er helt afgørende – både for at

fastholde barnets tilknytning til

hverdagslivet og skolen og for at

forbedre barnets trivsel og progno-

. Men i dag går der i for mange

tilfælde alt for lang tid, før børn og

unge med symptomer på psykisk

lidelse får rette indsats. 63 pct. af

“

Jeg har vænnet mig til at

fortælle mine patienter,

at jeg henviser dem til

psykiatrien og booker en

ny tid hos mig selv, for at

vi kan lægge en ny plan

efter henvisningen er

afvist.

Det er en skændsel,

at børn og unge bliver

kastebolde i systemet.

PPR beder blot forældr-

ene [om at] kontakte

egen læge pga. lang

ventetid, og regionspsy-

kiatrien afviser henvis-

ningen med besked om,

at de skal behandles af

PPR.

Kilde: Lægeforeningens

psykiatrisurvey (2020)

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

samarbejde

Udvalgte kommentarer

fra læger i psykiatrien

delen af de børn, der henvises til

børne- og ungdomspsykiatrien,

har forældrene set tegn på psy-

kiske vanskeligheder i mere end

fem år. Danmark har også en høj

henvisningsalder for diagnosen

autisme sammenlignet med andre

lande

Det tværsektorielle samarbejde

om børn og unge fungerer ikke

optimalt. Eksempelvis er 86 pct.

af de praktiserende læger uenige

i, at kommunikationen med PPR

fungerer godt

. Tilsvarende svarer

34 pct. af PPR-ledere, at samarbej-

det med de praktiserende læger er

dårligt

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet

forløbsprogrammer for børn og

unge med udvalgte psykiske lidel-

ser, men de er aldrig blevet systema-

tisk implementeret i alle kommuner

og regioner

. Der mangler klare af-

taler og veldefinerede kontaktflader

mellem almen praksis, PPR og de

forskellige forvaltninger i kommu-

nerne og børne- og ungepsykiatrien,

som kan understøtte koordinerin-

gen af arbejdet med børn og unge og

almen praksis’ tovholderfunktion

Dermed går der dyrebar tid tabt,

hvor barnets mistrivsel eller syg-

dom kan blive forværret, og hvor

risikoen for følgesygdomme sti-

ger. Vejene til den rette indsats er

brolagt med lovgivningsmæssige

barrierer, hvor sundhedsloven,

serviceloven og folkeskoleloven

støder sammen og står i vejen for,

at børn og unge opspores så tidligt

som muligt.

For lidt støtte til børn af

forældre med psykisk lidelse

Der findes et stort antal børn – an-

slået cirka 300.000 børn under 18

år – som vokser op med en forælder

med en psykisk lidelse

. Børnene

udgør en særlig risikogruppe, føler

sig ofte utrygge og ensomme, og har

en stærkt forøget risiko for selv at

udvikle en psykisk lidelse.

Alligevel får for få børn og familier

den fornødne støtte fra kommune

eller region, der kan styrke deres

modstandskraft og trivsel, samt af-

hjælpe social stress og stigma

. En

undersøgelse fra Bedre Psykiatri vi-

ser, at 60 pct. af børn med en far eller

mor med psykisk lidelse ikke har fået

nogen tilbud om hjælp og støtte. Det

til trods for, at der er et stort fore-

byggende potentiale i at yde særlig

omsorg for netop denne gruppe.

“

De kroniske patienter

med alvorlig psykisk

lidelse falder mellem

to stole. De afsluttes i

regionspsykiatri, men

er ikke målgruppe i

speciallægepraksis.

For dårlig koordinering om

de sværest syge voksne og

problemer med kvaliteten på

bosteder

De sværest syge voksne patienter

har typisk et højt medicinforbrug,

mange (akutte) indlæggelser og be-

hov for behandling af både psykisk

og somatisk sygdom samt social

støtte fra kommunen til at få hver-

dagen til at hænge sammen.

Et af de sårbare tidspunkter i for-

løbet, hvor patienterne har særligt

behov for at få koordineret hjælp

og støtte, er i overgangen fra ind-

læggelse til at blive udskrevet til

egen bolig/botilbud

. Er der ikke et

velfungerende samarbejde mellem

sygehuset, borgerens hjemkommu-

ne og eventuelle bosted, er der risiko

for, at patientens tilstand forværres.

Massiv mangel på

samarbejde mellem

regionspsykiatrien og

kommunen. MEGET

vanskeligt at få patient-

er i behandling i Region

[X] psykiatri. Derfor går

alvorligt syge borgere

ubehandlede rundt

i kommunens regi i

årevis.

Kilde: Lægeforeningens psykia-

trisurvey (2020) – svar fra læger i

psykiatrien

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

samarbejde

64 %

af læger, der arbejder i

psykiatrien, er enige el-

ler meget enige i, at der

mangler viden om, hvor-

dan overdødeligheden

kan nedbringes blandt

gruppen af patienter

med de sværeste psyki-

ske lidelser.

Kilde: Lægeforeningens

psykiatrisurvey (2020): Svar

fra læger, der arbejder i

psykiatrien

Mange af de sværest syge og ud-

satte borgere bor på socialpsykia-

triske bosteder, fordi de har kom-

plekse støttebehov, som kræver

omfattende koordinering med an-

dre kommunale indsatser samt den

regionale behandlingspsykiatri

Men på mange socialpsykiatriske

bosteder er beboerne omgivet af

utilstrækkelige rammer og kom-

petencer, og beboerne er i for ringe

grad velbehandlede for psykisk

lidelse og/eller misbrug. Siden 2012

er seks medarbejdere på bosteder

blevet dræbt af beboere

På mange bosteder er patientsik-

kerheden utilstrækkelig, og der er

alvorlige problemer med medicin-

håndtering og instrukser. Styrelsen

for Patientsikkerhed fandt eksem-

pelvis større eller kritiske proble-

mer på 50 pct. af de kommunale

botilbud og 48 pct. af de private

botilbud, som styrelsen besøgte

på såkaldt reaktive tilsynsbesøg

i perioden 2017-2019

. Sundheds-

styrelsen har tidligere påpeget ”et

stort behov” for at styrke de sund-

hedsfaglige kompetencer i social-

psykiatrien

med svære psykiske lidelser har et

større behov for netop somatiske

sundhedsydelser, bl.a. fordi risi-

kofaktorerne for at udvikle fysiske

sygdomme såsom diabetes er flere

og større

. Men mange psykiatriske

patienter oplever, at det kan være

svært at få behandlet deres somati-

ske sygdomme. Det skyldes blandt

andet, at deres fysiske symptomer

bliver mistolket som psykiske, at

deres psykiske tilstand er så ustabil

eller dårlig, at de ikke kan håndtere

deres somatiske lidelse(r), eller at

der ikke tages højde for deres psyki-

ske lidelse, hvis de er i et somatisk

behandlingsforløb

Det skyldes også, at der ikke eksiste-

rer et formaliseret samarbejde om

behandlingen af de somatiske lidel-

ser mellem almen praksis, psykiatri-

ske og somatiske sygehusafdelinger

om, hvem der gør hvad hvornår.

Organiseringen af

misbrugsbehandlingen lader

syge mennesker i stikken

Mennesker med dobbeltdiagnose,

som både har en psykisk lidelse og

et behandlingskrævende misbrug,

har særligt behov for en speciali-

seret, velkoordineret og tværfaglig

indsats. Men kun 9 pct. af lægerne i

psykiatrien erklærer sig enige eller

meget enige i, at ambulante patien-

ter med psykisk lidelse og misbrug

får en god og velkoordineret be-

handling

Undersøgelser har anslået, at op

mod 75 pct. af stofmisbrugere og op

mod 50 pct. af alkoholmisbrugere

har psykiske lidelser

. Men den

nuværende opsplitning af hhv. psy-

kiatrisk behandling og kommunal

misbrugsbehandling understøtter

Utilstrækkelig og

ukoordineret behandling af

somatiske sygdomme

Patienter med svære psykiske lidel-

ser lever i dag 15-20 år kortere end

baggrundsbefolkningen. Det skyl-

des bl.a. forekomsten af selvmord,

misbrug, livsstil og bivirkninger

ved psykofarmaka, men særligt at

mennesker med psykiske lidelser

underdiagnosticeres og underbe-

handles for somatisk sygdom

Det til trods for, at mennesker

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

samarbejde

ikke den sammenhængende multi-

disciplinære sundhedsfaglige ind-

sats, som en stor andel af målgrup-

pen har behov for.

Der findes ingen nationale retnings-

linjer eller integrerede behandlings-

tilbud til børn og unge med misbrug

og samtidige psykiske lidelser. Det

på trods af, at det anslås, at cirka

60 pct. af unge mellem 15-25 år med

misbrug har mindst én psykisk

lidelse, og at der er en underdiag-

nosticering og underbehandling af

disse unge

Akut psykisk syge er stillet

forskelligt

Langt de fleste psykiatriske indlæg-

gelser sker akut

. Mennesker, der er

akut psykisk syge, fx hvis deres lidel-

se forværres, eller de har konkrete

selvmordstanker, har særligt behov

for let tilgængelige tilbud. Men tilbud

og indsatser er forskellige, alt afhæn-

gigt af, hvilken kommune og region

man bor i. Mens forskellige former

for kommunale sociale akuttilbud

til mennesker i akut psykisk krise

vinder udbredelse, er det fortsat kun

i Region Hovedstaden, at et psykia-

trisk akutberedskab med en special-

læge i psykiatri og en erfaren redder

kører ud i ydertimerne, når patienter

har behov for akut psykiatrisk hjælp.

I selve akutmodtagelsen konstate-

rer Sundhedsstyrelsen, at akut syge

patienter er stillet ringere end akut

somatisk syge i forhold til beman-

ding, kompetencer, adgang til soma-

tisk udredning og udstyr

. Derud-

over mangler der klare procedurer

for samarbejde og evt. overdragelse

til somatisk akutmodtagelse, som

fx kan være relevant, hvis patienten

har forgiftning eller svær selvskade.

I dag er kun ni psykiatriske akut-

modtagelser placeret tæt på den

somatiske modtagelse

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

samarbejde

FORSLAG

Skab bedre koordinering og

samarbejde

om patienterne

Forslag 7

Regioner og kommuner skal forbedre

samarbejdet om opsporing af børn og unge

Samarbejdet om børn og unge med symptomer på

psykisk lidelse eller udviklingsforstyrrelse bør for-

bedres. Der er stort potentiale for at bruge speciallæ-

ger i børne- og ungdomspsykiatri i fremskudt funk-

tion eller på konsulentbasis i højere grad, så de kan

yde faglig sparring til almen praksis og kommuner/

PPR og medvirke til at sikre, at børn og unge får rette

indsats fra start. Det vil også bidrage til, at man tid-

ligere får opsporet og henvist de børn og unge, som

har brug for en mere specialiseret indsats i børne- og

ungdomspsykiatrien.

Lægeforeningen anbefaler, at alle kommuner og regio-

ner laver klare aftaler om og rammer for samarbejdet

om børn og

unge

Alle forældre til nydiagnosticerede børn og unge skal

tilbydes en evidensbaseret familieorienteret indsats, fx

forældretræning eller familieterapeutisk forløb i regi af

børne- og ungdomspsykiatrien, hvor forældrene lærer

at aflæse, regulere og støtte deres børn i hverdagen. Den

modtager de i for ringe grad i dag, men den er en afgø-

rende del af behandlingsindsatsen og særligt vigtig, jo

yngre barnet er.

børne- og ungdomspsykiatrien/praktiserende spe-

ciallæge i børne- og ungdomspsykiatri ved behov for

sparring om den rette indsats til barnet.

Forslag 8

Regioner og kommuner skal tilbyde flere

familieorienterede indsatser

●

Alle almen praksis bør have aftaler om adgang til

relevant faglig sparring og specialistrådgivning hos

speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.

Forslag 9

Regioner og kommuner skal give bedre støtte

til børn af forældre med psykisk lidelse

Regioner og kommuner bør sikre, at alle børn med

psykisk syge forældre får et relevant, alderssvarende

støttetilbud, fx i form af børnesamtalegrupper. Til børn,

hvis forældre har en svær psykisk sygdom, vil der være

behov for en mere omfattende og helhedsorienteret

støttemodel

●

Almen praksis bør have flere muligheder for at hen-

vise børn og unge med særlige, akutte behov direkte

til børne- og ungdomspsykiatrien uden om PPR.

●

Almen praksis skal have mulighed for at henvise

børn i mistrivsel direkte til PPR

. PPR skal sørge

for, at den praktiserende læge modtager et elektro-

nisk statusbrev ved behov og et afslutningsnotat,

når barnet afsluttes i PPR.

●

Alle kommuner, også i regi af PPR, bør have aftaler

om og mulighed for direkte kommunikation med

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

samarbejde

regionerne. Det vil hæve kvaliteten og sikre en entydig

placering af det faglige ansvar

Dermed kan man sikre, at alle stof- og alkoholmis-

brugere bliver screenet for og modtager samtidig

Kvaliteten af de socialpsykiatriske botilbud skal løftes.

Der er brug for både sundhedsfaglig og socialfaglig spe-

cialisering, og nationale krav til kvaliteten, så beboerne,

der har komplekse støttebehov og kan have samtidigt

misbrug, er omgivet af rette kompetencer og rammer.

Der er behov for langt tættere samarbejde med behand-

lingspsykiatrien. Det vil højne patientsikkerheden vedr.

observation og medicinering og sikre, at beboerne er

velbehandlede og stabile samt at forværring af sygdom

tages i opløbet.

Et eksempel til udbredelse er Region Hovedstadens bo-

tilbudsteam, der er et udgående team med behandlings-

ansvar for beboerne på otte socialpsykiatriske botilbud

i Københavns Kommune. Det har skabt en markant

reduktion i antallet af tvangsindlæggelser og senge-

dage

og forbedret samarbejdet mellem den regionale

psykiatri, almen praksis og de ansatte på botilbuddene

markant.

Lægeforeningen foreslår, at regionale udgående teams,

som har tilknyttet en fast speciallæge i psykiatri og er-

farne sygeplejersker, udbredes til hele landet til udvalg-

te botilbud, fx til borgere med svære psykoselidelser.

Nogle borgere i eget hjem kan også være i målgruppen

for et udgående behandlingsteam.

Patienter med psykoselidelser bør følges tæt for at

opspore eventuel somatisk sygdom. I almen praksis

bør patienter med svær og langvarig psykisk sygdom

tilbydes to årlige statussamtaler, som har til formål

at opspore somatisk sygdom og evt. ændringer i den

psykiske tilstand. Ved behov kan patienter tilknyttes

multidisciplinære teams i sygehusregi. Med inspiration

fra Region Nordjylland bør liason-somatik og somatisk

stuegang udbredes til alle psykiatriske sengeafdelinger.

behandling for evt. psykisk lidelse. Det nye regionale

behandlingstilbud kan fx etableres i tilknytning til den

ambulante psykiatri og i tæt kontakt til almen praksis,

så misbrugsbehandlingen fortsat er tæt på patienternes

hverdag.

Screening for psykiatrisk komorbiditet er særlig vigtig

i forhold til børn og unge med misbrug. Sundheds-

styrelsen og Socialstyrelsen bør udarbejde nationale

retningslinjer for udredning og behandling af børn og

unge under 18 år, herunder beskrive rammerne for et

forpligtende samarbejde med børne- og ungepsykiatri-

en, almen praksis og hjemkommunen.

Forslag 10

Folketinget, regioner og kommuner skal løfte

de socialpsykiatriske botilbud

Forslag 12

Regionerne skal reducere overdødelighed via

faste statussamtaler og somatisk stuegang

Forslag 11

Regeringen skal samle ansvaret for misbrugs

behandlingen i regionerne

Der er behov for at hæve og ensarte kvaliteten af mis-

brugsbehandlingen og skabe et samlet behandlingsfor-

løb ikke mindst for de patienter, der både har misbrug,

psykisk lidelse og eventuelle somatiske følgesygdomme.

Det anslås, at cirka 40.000 danskere både har en psy-

kisk lidelse og et misbrug

Lægeforeningen mener, at ansvaret for misbrugsbe-

handlingen af både børn, unge og voksne skal samles i

Forslag 13

Regionerne skal styrke den lægefaglige ledelse

af psykiatriske patientforløb

Psykiatriske patientforløb er ofte lange, tværsektorielle

og involverer mange forskellige sundhedsprofessionelle

og pårørende, hvilket øger kompleksiteten og behovet

for samarbejde og tværgående ledelse. Regionerne bør

styrke sammenhængen i patientforløbene ved at skabe

bedre rammer for lægefaglig ledelse, herunder ved at

prioritere tid og ressourcer til god ledelse på de psykia-

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

samarbejde

●

At regionerne opretter flere ydernumre i begge spe-

cialer fordelt i hele landet, så patienter ikke oplever

unødig ventetid.

triske afdelinger i hele landet, samt ved en øget indsats

for at udvikle flere gode ledere i psykiatrien via den læ-

gelige videreuddannelse og efteruddannelse.

Forslag 14

Styrk indsatsen for patienter med moderat psykisk

sygdom i det nære sundhedsvæsen

Patienter med angst, depression, belastningsreaktion og

andre moderate lidelser kunne behandles hurtigere, lige

så effektivt og få større mulighed for at bevare tilknytnin-

gen til arbejdsmarkedet, hvis man i regi af det nære sund-

hedsvæsen styrker almen praksis og speciallægepraksis.

Lægeforeningen foreslår følgende tiltag i almen praksis

for patienter med moderat psykisk sygdom:

●

At regionerne sikrer, at kapaciteten i speciallæge-

praksis øges ved at gøre deltidsydere til fuldtidsydere

og tilbyde ydernumre til de praktiserende special-

læger, som har praksis uden ydernummer. Det vil

samtidig styrke den psykiatriske patientbehandling

i almen praksis, fordi der gives bedre muligheder for

sparring mellem almen praksis og speciallæger i psy-

kiatri og børne- og ungdomspsykiatri.

●

At regionerne laver og implementerer aftaler om

specialistrådgivning, så praktiserende læger kan

konferere med speciallæger i psykiatri og børne- og

ungdomspsykiatri ved tvivlsspørgsmål.

Endelig bør alle kommuner have rehabiliterende og

evidensbaserede tilbud til voksne borgere i mistrivsel

og med let angst, depression og belastningsreaktion,

så der skabes langt større ensartethed i tilbuddene på

tværs af landet.

●

Almen praksis skal kunne yde krisesamtaler for at

tilbyde hurtig afklaring af det fremtidige behandlings-

forløb, øge antallet af samtaler ved samtaleterapi og

forbedre mulighederne for at henvise til psykolog ba-

seret på sygdommens alvor og funktionspåvirkning

●

Ved henvisning fra almen praksis til psykologbe-

handling skal egen læge/speciallægepraksis sammen

med patienten evaluere forløbet hos psykolog, så man

sikrer, at patientens funktionsniveau forbedres, og

en løbende vurdering af, at der ikke er brug for mere

intensiv/specialiseret behandling.

Forslag 15

Regionerne bør styrke indsatsen for patienter med

behov for akut psykiatrisk hjælp

Tilbuddene til akut psykisk syge patienter bør forbedres

og ensartes. Alle regioner bør have udkørende akut-

funktion til akut psykisk syge, der er bemandet med

speciallæge i psykiatri og erfaren redder. Akuttilbuddet

skal kunne konsultere en speciallæge i børne- og ung-

domspsykiatri. Derudover foreslår Lægeforeningen, at

somatiske og psykiatriske akutmodtagelser skal samles

på samme matrikel inden for en overskuelig årrække.

Det vil sikre bedre og mere helhedsorienteret behand-

ling til patienter, der både er akut psykisk syge og har

en kronisk somatisk sygdom samt patienter, der har en

akut opstået somatisk sygdom, og som samtidig har en

psykisk lidelse.

●

At regionerne sikrer, at patienter under 25 år får hurtig

adgang til vurdering hos en speciallæge i psykiatri el-

ler børne- og ungdomspsykiatri, da almen praksis ikke

må behandle unge under 25 år med depression med

antidepressiva

. En hurtig vurdering vil sikre, at be-

handlingen ikke forsinkes. Egen læge vil oftest kunne

overtage behandlingen, når den er initieret.

Lægeforeningen foreslår følgende tiltag i speciallæge-

praksis for patienter med moderat psykisk sygdom:

●

At alle regioner giver mulighed for hurtig udredning

hos praktiserende speciallæger i psykiatri og børne-

og ungdomspsykiatri, som er dokumenteret som en

relevant og virkningsfuld ordning

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kvalitet

Manglende kvalitet

Kvalitet i behandlingen af

patienterne er under pres

DEN FAGLIGE KVALITET

i regi-

onspsykiatrien er ikke høj nok. Man

kan lære af fx kræft- eller hjerteom-

rådet, hvor klinisk engagement på

alle niveauer har løftet den faglige

kvalitet i hele landet. Det er sket

via en vedholdende indsats for at

udarbejde kliniske retningslinjer,

vidensdeling, udvikling af kvalitets-

databaser og internationalt samar-

bejde. 10-årsplanen bør målrettet

hæve den faglige kvalitet i regioner-

ne. I de kommunale indsatser er der

særligt behov for at hæve og ensarte

kvaliteten af de mange spredte ind-

satser, som tilbydes børn og unge.

Samtidig er det problematisk, at der

i dag ikke er et solidt grundlag for

at udvikle kvaliteten i regionerne,

og der afsættes alt for få dedikerede

ressourcer til kvalitetsarbejde på

klinikniveau. Der foregår ikke en

tilstrækkelig koordineret kvalitet-

sindsats, hvor viden opsamles og

deles. De eksisterende psykiatriske

kvalitetsdatabaser er karakterise-

ret ved mange registreringer, få mål

for behandlingseffekt og meget va-

rierende målopfyldelse

. De skaber

ikke værdi for patienter og læger i

den kliniske

dagligdag

svarer 83 pct. af læger i psykiatri-

en, at der mangler tilstrækkelig

forskning om virksomme behand-

lingsmetoder for nogle psykiske

lidelser

. Der findes nogle stærke

psykiatriske forskningsmiljøer

rundt i landet, men generelt mang-

ler der både kritisk masse i forsk-

ningen, løbende fokus på forskning

i lægernes videreuddannelse og et

bedre samarbejde mellem forsk-

ningsmiljøerne

Vi mangler fortsat store epidemio-

logiske undersøgelser og ved for lidt

om, hvordan man skal behandle

sygdomme som fx skizofreni og

bipolar lidelse

. Den nationale

forskningsstrategi for psykiske

lidelser

udpegede i 2015 en lang

række områder med behov for ny vi-

den, som fortsat er højaktuelle, men

som mangler finansiering

. Især

den kliniske forskning inden for

psykiatrien, der baserer sig på om-

kostningsfulde, kliniske forsøg, er

nødlidende. Og der mangler forsk-

ning, som man ikke kan forvente, at

private virksomheder har interesser

i at investere i – såsom relationsbe-

handling og terapi.

Den manglende prioritering og de

Kvalitetsarbejdet prioriteres

ikke tilstrækkeligt

I dag oplever for få psykiatriske

patienter, at behandlingen hjælper

dem

. Kun 40 pct. af læger, der

arbejder i psykiatrien, er enige el-

ler meget enige i, at behandlingen

af patienter med psykiske lidelser

generelt er af god kvalitet

. Der er

samtidig for lidt viden om den fag-

lige kvalitet, der ydes i psykiatrien

– særligt i den kommunale social-

psykiatri, som i for lav grad benyt-

ter evidensbaserede metoder

. Der

er desuden begrænset videndeling

mellem sektorerne, herunder mel-

lem regionerne og almen praksis.

manglende rammer for kvalitets-

udvikling gør, at ledelser og faglige

miljøer ikke i tilstrækkelig grad

følger de eksisterende retningslin-

jer. En undersøgelse viser, at 25 pct.

af overlægerne i voksenpsykiatrien

ikke bruger de nationale, kliniske

retningslinjer. Tidspres er en væ-

sentlig forklaringsfaktor, da næsten

halvdelen af de adspurgte angiver,

at det skyldes travlhed

Vi mangler

evidensbaseret viden

Vidensgrundlaget for behandlingen

af mange psykiatriske sygdomme er

i dag utilstrækkeligt. Eksempelvis

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kvalitet

56 %

af lægerne i psykiatrien

erklærer sig enige eller

meget enige i, at der går

for lang tid fra forsk-

ningsresultater forelig-

ger, til de omsættes til

kliniske retningslinjer.

Kilde: Lægeforeningens

psykiatrisurvey (2020) – svar

fra læger i psykiatrien

Ny viden implementeres ikke

effektivt og kommer ikke alle

patienter til gavn

Behandlingsmodellen OPUS

er et godt eksempel på, hvordan

psykiatrisk forskning kan føre

til ny viden, der implementeres

i nye behandlinger, til gavn for

patienterne. OPUS er desværre

også et eksempel på, at en model,

der har dokumenteret effekt,

ikke implementeres fuldt ud,

og at patientforløb afsluttes

efter et afmålt tidsforløb eller

alder, og ikke på baggrund af

patienternes behov. Der er ikke

tilstrækkelige ressourcer til og

fokus på at implementere nye

forskningsresultater i behandlingen

og løbende gennemsøge,

hvad der er evidens for via

implementeringsforskning m.m.

retningslinjer, pakkeforløb og de

kliniske kvalitetsdatabaser

. Dertil

kommer, at der er store kommuna-

le og regionale kvalitetsforskelle

i de indsatser, der ydes. Det er en

særskilt udfordring, at der ikke er

tilstrækkelig evidens for de meto-

der, der anvendes i de kommunale

tilbud

Alt for store kvalitetsudsving

i de kommunale indsatser for

børn og unge

Der er i dag store kvalitetsforskel-

le i de kommunale (behandlings)

indsatser, kommunerne tilbyder

børn og unge. Det betyder, at børn

og unge er vidt forskelligt stillet alt

afhængigt af, hvilken kommune de

bor i – og at nogen familier slet ikke

får noget tilbud

Der er i dag ingen krav til, hvordan

Det er et problem, at psykiatrisk

forskning og kvalitetsarbejde ikke

indgår som en systematisk og stra-

tegisk del af driften, der kan udvikle

morgendagens patientbehandlinger.

Mulighederne er ganske enkelt ikke

gode nok i den kliniske dagligdag

– der mangler tid og penge. Psykia-

trisk forskning udføres i dag i alt for

høj grad i lægernes fritid. 84 pct. af

læger, der arbejder i psykiatrien, er

enige eller meget enige i, at de skal

bruge deres fritid, hvis de skal finde

tid til at være forskningsaktive

En manglende brik i at bruge ny vi-

den til at udvikle behandlingerne er

desuden, at kvaliteten af de udførte

behandlinger i psykiatrien ikke

dokumenteres godt nok. Det skyldes

bl.a., at der ikke er en tilstrækkelig

sammenhæng mellem kliniske

PPR eller andre kommunale tilbud,

fx familieindsatser i regi af social-

forvaltningen, skal organiseres

eller hvilke kompetencer, der skal

være til stede. Der er heller ikke

krav til dokumentation, evidens

eller effekt af de indsatser, som børn

og unge mødes af

. Kommunerne

gennemfører fortsat ukoordinere-

de og spredte projekter, som ikke

er ordentligt evaluerede i dansk

kontekst. Dertil kommer, at der i de

kommunale tilbud ikke eksisterer

en systematisk evaluering af, om

indsatsen virker og barnet/den unge

får det bedre – eller om der er behov

for en mere specialiseret indsats

Kommunerne efterspørger selv

mere viden om hvilke indsatser, der

er evidens for at tilbyde

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kvalitet

FORSLAG

Skab

kvalitet

i behandlingen for

alle danskere med psykisk sygdom

Forslag 16

Regeringen og regionerne skal udpege indsats

områder til målrettede forskningsmidler

Regeringen bør i dialog med de faglige miljøer udpege

sygdomsområder i psykiatrien med særligt stort behov

for ny viden (fx behandlingsresistent depression), som

man kan målrette ressourcer til mhp. at udvikle og im-

plementere en styrket, evidensbaseret behandling.

Som led i den politiske prioritering bør der afsættes 100

mio. kr. årligt frem mod 2030 i en national forsknings-

pulje til kliniknær, psykiatrisk forskning, kvalitetsar-

bejde og udvikling af patientbehandlingen inden for

udvalgte sygdomsområder. Midlerne kan fx uddeles af

Den Frie Forskningsfond.

Danske Regioner og Sundhedsministeriet bør gennem-

føre en evaluering af den kliniske brug af forløbspak-

kerne og deres anvendelse i regionerne. Samtidig bør

pakkerne videreudvikles, så der sker en bredere og mere

præcis udredning. Det skal give plads til mere indivi-

dualiserede behandlingsforløb med bedre muligheder

for at behandle komorbiditet. Derudover bør regionerne

prioritere midler til forskning i effekten af pakkerne,

bl.a. for at få mere viden om sammenhængen mellem

den behandling, der tilbydes i regi af pakkerne, de klini-

Regionerne bør opprioritere kvalitetsudvikling og den

forskning, som udføres som led i den daglige drift. Der-

for bør der oprettes egentlige forskningsbudgetter og

udpeges forskningsansvarlige overlæger på alle psyki-

atriske afdelinger i landet. Dette vil gøre det muligt at

have fasttilknyttede forskningssygeplejersker m.fl. til

at håndtere forskningsprojekter, kliniske forsøg og kva-

litetsudviklingsprojekter.

Regionerne bør følge op på deres egne anbefalinger om

at styrke forskningen, herunder at skabe bedre mulig-

Der er brug for et handlekraftigt samarbejde på tværs

af landet, der kan understøtte implementeringen af ny

forskningsviden i behandlingerne samt understøtte sy-

stematisk og koordineret kvalitetsarbejde.

ske retningslinjer og databaser.

heder for forskningssamarbejder på tværs af faggrup-

per, dataadgang, kvalitetsudvikling m.m. og igangsætte

nødvendige initiativer for at implementere eksisterende

forskning i kvalitetsarbejde, retningslinjer og behand-

linger.

Forslag 18

Sundhedsministeriet og regionerne skal evaluere og

videreudvikle forløbspakkerne

Forslag 17

Regionerne skal prioritere bedre rammer for kvali

tetsarbejde og forskning

Forslag 19

Regionerne skal arbejde bedre sammen om systema

tisk kvalitetsarbejde

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

kvalitet

Det konkrete kvalitetsarbejde og fastsættelse af mål

skal så vidt muligt forankres på klinikniveau, så der

arbejdes med dét, der gør en forskel lokalt for patienter-

ne, og så kvalitetsarbejdet bliver en naturlig del af den

lægefaglighed, der er knyttet til det daglige arbejde med

patienterne.

Arbejdets målopfyldelse bør følges af en arbejdsgruppe

med deltagelse af Sundhedsministeriet, de fem regioner

og relevante universitetsmiljøer. Arbejdsgruppen skal

løbende følge med i, at man i hele landet blive bedre til at

fastlægge, måle, opgøre og dermed arbejde med kvalite-

ten i behandlingerne, herunder ved at gennemføre nød-

vendige justeringer i brugen af kvalitetsdatabaserne.

Forslag 21

Folketinget skal indføre kvalitetsstandarder for

kommunale tilbud til børn og unge

Der er behov for at opgradere, udvide og ensarte de

kommunale tilbud og indsatser til børn og unge, herun-

der i regi af PPR, så alle kommuner kan udrede barnets

faglige og trivselsmæssige forhold og tilbyde individuel

støtte og pædagogisk-psykologisk indsats baseret på

evidens.

Indfør kvalitetsstandarder for de kommunale indsatser

over for børn og unge, der oplever psykisk mistrivsel

eller lettere psykiske problemstillinger. Kvalitetsstan-

darderne bør også indebære en tidsfrist for, hvornår

familien får et tilbud – fx en måned – så risikoen for for-

værring i ventetiden reduceres. Det vil give børn, unge

og deres familier sikkerhed for, hvornår de modtager

hjælp fra kommunen.

Derudover er der behov for, at alle kommuner indfører

systematisk monitorering og evaluering af effekten af

indsatsen for barnet/den unge, så der opnås viden om,

om den valgte indsats/behandlingsform virker.

Forslag 20

Regionerne skal skabe et bedre overblik over den

igangværende forskning

Regionerne ved for lidt om den forsknings- og udvik-

lingsindsats, der burde være en central, strategisk pri-

oritering. De fem regioner bør skabe et fælles overblik

over, hvor der forskes i hvad på tværs af landet. Bedre

opgørelser på tværs af landet gør det samtidig muligt at

arbejde bedre med rekruttering til lægedækningstrue-

de områder ved at oprette de forskerdelestillinger, der

giver plads til forskning i tæt kontakt med patientbe-

handlingen.

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

Mål efter 10 år

– hvordan ved vi,

om 10-årsplanen har virket?

DET ER HELT

afgørende, at imple-

menteringen af 10-årsplanen bliver

fulgt tæt, så der kan justeres og ta-

ges opfølgende, politiske beslutnin-

ger efter behov.

Der bør nedsættes en rådgivende

koordinationsgruppe med eksper-

ter, der løbende monitorerer frem-

driften på velvalgte indikatorer og

årligt drøfter behov for justeringer

i planen. Der bør udføres en større

midtvejsevaluering efter fem år.

Som grundlag for monitoreringen er

det vigtigt, at der kommer et fælles

datagrundlag for blandt andet akti-

vitet, antal patienter, antal medar-

bejdere og udgifter til psykiatrien,

som kan fungere som grundlag for

monitoreringen

Lægeforeningen foreslår, at 10-årsplanen

holdes op på følgende mål for fremdriften:

Mål for udvikling

kapacitet

i psykiatrien

atrien svarer til den målsætning, der bliver aftalt i

10-årsplanen

●

Realvækst i den regionale psykiatri og socialpsyki-

●

En øget og tilstrækkelig kapacitet i videreuddan-

nelsen af speciallæger i psykiatri og børne- og ung-

domspsykiatri samt

almen medicin,

herunder mål på

antal besatte HU-forløb inden for psykiatri og børne-

ungdomspsykiatri samt

almen medicin

Mål for forbedret

koordinering og

samarbejde

børn, unge og voksne

patienter

●

Fald i overdødeligheden blandt mennesker med svæ-

re psykiske lidelser

●

En stigning i antallet af konkrete samarbejdsaftaler

mellem de relevante aktører om koordinering og

kontakt på tværs af sektorer, fx for almen praksis’

mulighed for at konsultere speciallæger i psykiatri

og børne- og ungdomspsykiatri

●

Fald i antallet af tvangs indlæggelser

●

Fald i andel akutte genindlæg gelser inden for hhv. 1

og 2 uger

●

Ratio mellem andel akutte indlæggelser og planlagte

indlæggelser observeres og vurderes løbende

●

En stigning i andel patienter og pårørende, som an-

giver at have oplevet kontinuitet og sammenhæng i

deres patientforløb

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

●

Fald i antallet af både børn, unge og voksne patienter

med misbrug

●

En stigning i antal borgere, der har tilknytning til

arbejdsmarkedet/uddannelse seks og 12 måneder

efter at have modtaget diagnose

●

Et fald i skolefravær blandt børn og unge, der har

fået stillet en psykiatrisk diagnose/og eller har fået

en kommunal indsats og/eller haft kontakt til børne-

og ungdomspsykiatrien

●

En stigning i andel unge med diagnosticeret psykisk

lidelse, som gennemfører folkeskolens afgangsprøve

og/eller ungdomsuddannelse

Mål for forbedret

kvalitet

●

En stigning i andel patienter – både børn, unge og

voksne – som oplever at have fået det bedre/fået sti-

gende funktionsniveau/oplevet en behandlingseffekt

(PRO-data)

●

At der er sket en styrkelse af patientbehandlingen i

de udvalgte sygdomsområder i form af højere kvali-

tet, der kan måles og følges i kvalitetsdatabaser

●

En stigning i antallet af udpegede forskningsansvar-

lige overlæger og etablerede forskningsbudgetter på

alle psykiatriske afdelinger

●

At forsknings- og kvalitetsarbejde i psykiatrien i hø-

jere grad integreres i den kliniske hverdag, og at det

foregår i arbejdstiden frem for i lægernes fritid

●

At der er igangsat tiltag til at fremme hurtigere im-

plementering af ny viden i psykiatrien

●

At der er indført kommunale kvalitetsstandarder og

en stigning i antal kommuner, der udbyder tilbud,

der er funderet i evidens/lovende praksis

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

psykiatrisurvey (2020) – svar fra læger i

psykiatrien

13. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

læger i psykiatrien

14. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

speciallæger i psykiatri i sygehuspsykiatrien

15. Sundhedsstyrelsen (2018): Styrket indsats

for mennesker med psykiske lidelser, Dansk

Psykiatrisk Selskab (2020): Gør psykiatrien rask.

Noter

Det medfører, at der er en række speciallæger

i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri,

der arbejder uden ydernummer, og som kun er

tilgængelige for de bedst stillede

Politisk behandlingsplan for psykiatrien

16. Sundhedsstyrelsen (2020):

Monitorering af tvang i

psykiatrien

1. juli 2019 – 30. juni 2020

17. Justitsministeriet, Retspsykiatrisk Klinik m.fl.

(2019):

Er der en sammenhæng mellem behandling/

støtte af psykisk syge og kriminalitet? En analyse

mhp. forebyggende tiltag

18. Momentum, KL (2018):

Psykiatriske patienter er

indlagt i færre dage men indlægges oftere

19. Danske Regioner (2016):

Opsamling fra konferencen

”kvalitet i psykiatrien og pakkeforløb”

20. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

læger i psykiatrien

21. Jf. Sundhedsstyrelsens specialevejledning for

psykiatri. Andel voksne patienter med nervøse

og stressrelaterede lidelser udgjorde i 2018 cirka

30.000 patienter, mens andel børn og unge udgjorde

cirka 14.000. Kilde: Benchmarking af psykiatrien

2014 (2010 og 2011) & 2016. Danske Regioner 2013 til

2018: Notat: Opdaterede psykiatrital for 2018 dato:

22-05-2019 og Sundhedsdatastyrelsen, Udvalgte

nøgletal 2009 til 2018

22. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

almen praksis

23. Lægeforeningen (2018):

Invester i sundhed

24. Statistisk Centralburå, Norge, Egne beregninger ud

fra tabel 10811, 10813, 10814

25. Kræftplan I-III, pakkeforløb og maksimale

ventetider for behandling

26. Regionernes udgifter til psykiatri 2019 var 8.9 mia.

kr. jf Danmarks Statistik REGR31

27. Kommunerne registrerer ikke udgifter på

en sådan måde, at det er muligt at opgøre de

nuværende udgifter til socialpsykiatrien og

misbrugsbehandlingen

28. Læs mere om forslaget om at etablere et nationalt

partnerskab her: www.laeger.dk/sites/default/

files/nationalt_partnerskab_for_laegedaekning_i_

psykiatrien.pdf

29. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

læger i psykiatrien

30. Vidensråd for Forebyggelse (2020):

Mental sundhed

og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år.

Der er endnu ikke opgørelser af antallet af

patienter i 2019 og 2020. Bemærk, at udviklingen i

personale og sengepladser bygger på to forskellige

kilder hhv. før og efter 2018

www.kl.dk/kommunale-opgaver/socialomraadet/

udsatte-voksne/psykiatri/

Eksempelvis bygger udvikling i personale og

sengepladser i figur 1 og 2 på to forskellige kilder

hhv. før og efter 2018, og der mangler opgørelser

af aktiviteten i sundhedsvæsenet inkl. psykiatri i

2019 og 2020

Opgjort i faste 2018-priser og beregnet på

baggrund af data fra Danske Regioner

6. https://sum.dk/Media/F/2/Faktaark-Udmoentning-

af-600-mio-kr-aarligt-til-styrkelse-af-psykiatrien.

pdf

Opdateret Lægeprognose 2018-2040,

Sundhedsstyrelsen, 2020

Sundhedsstyrelsen (2020):

Anbefalinger til

rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale i

psykiatrien

Yngre Læger (2018):

Fremtidens psykiatere?

Arbejdsmiljø, uddannelsesmiljø og faglige

udfoldelsesmuligheder for yngre læger i

psykiatrien

10.

Kim-Cohen, J. et al:

Prior Juvenile Diagnosis in

Adults with Mental Disorder. Developmental

Follow-Back of a Prospective-Longetudinal Cohort.

Arch Gen Phychiatry/Vol

60, July 2013: 709-717 samt

Kessler R. C. et al: Lifetime Prevalence and Age-

of-Onset Distributions of DSM-IV Disorders in the

National Comorbidity Survey Replication. Arch

Gen Psychiatry 2005; 62: 593-602

11. Social- og Indenrigsministeriets Benchmarking-

enhed (2020):

Udviklingstendenser i forhold til børn

og unge med psykiatriske diagnoser.

12. 49 pct. af læger i børne- og ungdomspsykiatrien

oplever, at der er sket en forskydning i ressourcer

henimod udredning. Kilde: Lægeforeningens

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

43. Vidensråd for Forebyggelse (2020):

Mental sundhed

og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år –

forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder

44. Statens Institut for Folkesundhed (2017):

Sammenhæng i indsatsen for mennesker med

psykiske lidelser

Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder

31. Kilde: Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) –

svar fra læger i almen praksis

32. Knap 60 pct. af PPR-lederne angiver at have

mindst to måneders ventetid mens godt en

tredjedel angiver, at der er mellem 3-6 måneders

ventetid Kilde: Bilag 4. Analysenotat vedr. PPR-

undersøgelse. Danmarks Lærerforening (2019):

www.dlf.org/media/12183130/ppr-undersoegelse.

pdf

33. Hertil kommer et specifikt problem vedr. kognitive

vurderinger, som iflg. Sundhedsstyrelsens

vejledning skal foretages ved udredning for ADD/

ADHD. En kognitiv vurdering kan kun foretages

af psykolog, men i mange kommuner vil PPR

ikke gennemføre kognitiv vurdering eller anden

udredning, hvis barnet er fyldt 13-14 år, og den

unge sendes således tilbage til praktiserende

speciallæge, som ikke kan foretage undersøgelsen

34. Deloitte (2020): Undersøgelse af kommunernes

Pædagogiske-Psykologiske Rådgivning

35. Danske Regioner, Dansk Psykologforening, Børne-

og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri

(2018):

Mental sundhed - Et nyt behandlingstilbud til

børn og unge i det nære sundhedsvæsen

36. Kilde: Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) –

svar fra læger i almen praksis

37. Kjærgaard Hansen, A. S og Briciet Lauritsen,

M.:

For lang vej til hjælp, når børn har psykiske

vanskeligheder.

Kommunen 12. november 2020

38. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar

fra læger i almen praksis. Blandt læger, der

arbejder i børne-ungdomspsykiatrien, svarer

25 pct., at samarbejdet med PPR fungerer godt.

Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

læger i psykiatrien

39. Deloitte (2020):

Undersøgelse af kommunernes

Pædagogiske-Psykologiske Rådgivning

40. Deloitte (2020):

Undersøgelse af kommunernes

Pædagogiske-Psykologiske Rådgivning samt

Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

almen praksis og læger i psykiatrien

41. Børne- og Undervisningsministeriet (2020):

Faglige

anbefalinger vedr. udvikling og implementering af

lettere behandlingstilbud i PPR

42. Undersøgelse fra Psykiatrifonden (2019)

45. VIVE (2018):

Kompleksitet i borgersager og

opgaveløsning i socialpsykiatrien. En kvalitativ

undersøgelse i fire kommuner

46. Ritzau (31. december 2020): Fakta: Seks ansatte

dræbt på bosteder siden 2012

47. Reaktive tilsyn beror på konkret mistanke om

brist i patientsikkerheden

48. https://stps.dk/da/tilsyn/om-tilsyn/

erfaringsopsamlinger/~/media/

A10D09C938444E03B02A7852748F1AD9.ashx

49. Sundhedsstyrelsen (2018):

Styrket indsats for

mennesker med psykiske lidelser

50. Vidensråd for Forebyggelse (2015):

Psykisk Sygdom

og ændringer i livsstil

51. Sundhedsstyrelsen (2018):

Styrket indsats for

mennesker med psykiske lidelser

52. Statens Institut for Folkesundhed (2017):

Sammenhæng i indsatsen for mennesker med

psykiske lidelser

53. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

læger i psykiatrien

54. Guldager, Steen, Inger H. Linneberg & Morten

Hesse (2011):

Order of age at onset for substance

use, substance use disorder, conduct disorder and

psychiatric illness, Mental Health and Substance Use

55. Hove Thomsen, Rask og Bilenberg (red.) (2019):

Børne- og ungdomspsykiatri

56. I 2015 udgjorde akut indlagte patienter i

psykiatrien 92 pct. af alle indlagte patienter i

psykiatrien i 2015. Kilde: DSR Analyse (2017):

Patienter med akutte indlæggelser i psykiatri

og somatik https://dsr.dk/sites/default/files/50/

patienter_med_akutte_indlaeggelser_i_psykiatri_

og_somatik.pdf

57. Sundhedsstyrelsen (2020):

Anbefalinger for

organisering af den akutte sundhedsindsats.

Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år

58. Sundhedsstyrelsen (2019):

Anbefalinger for en

sammenhængende sundhedsindsats ved akut

opstået sygdom og skade

(høringsudkast)

59. Jf. Lægeforeningens forslag om koordinerende

forum med deltagelse af driftsansvarlige

fagpersoner fra kommuner og sygehuse samt

repræsentanter fra almen praksis

60. Der er gode erfaringer med direkte henvisning fra

praktiserende læge til PPR i Halsnæs Kommune

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Lægeforeningens indspil til 10-årsplan for psykiatrien

76. Danske Regioner (2020):

Forskning – Vejen til god

og effektiv diagnostik og behandling af psykisk

sygdom

77. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (2015):

Forskning til gavn for mennesker med psykiske

lidelser – en national strategi

61. Jf. fx forskningsprojektet VIA Family

www.psykiatri-regionh.dk/Forskningsenheden-

boerne-og-ungdomspsykiatri/forskningsprojekter/

Interventionsforskning/Tidlig%20intervention/

VIA%20Family/Sider/default.aspx

62. Erfaringer stammer fra botilbudsteam på

Psykiatrisk Center Amager, Region Hovedstadens

Psykiatri

63. VIVE (2018):

Når udsatte borgere møder

velfærdssystemet. Omfang, udgifter og dilemmaer.

64. Danske Regioner, Lægeforeningen, Dansk

Psykiatrisk Selskab og Bedre Psykiatri (2018):

Et samlet behandlingstilbud til mennesker med

psykisk sygdom og misbrug

65. PLO’s Idekatalog (2020):

Sådan kan almen

praksis bidrage til en styrket indsats for borgernes

mentale sundhed.

Samtidig efterspørger 92 pct.

af de praktiserende læger muligheden for hurtig

udredning hos en praktiserende speciallæge

i psykiatri/børne- og ungdomspsykiatri

ved mistanke om psykisk lidelse. Kilde:

Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

læger i almen praksis

66. Jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om behandling

af voksne med antidepressive lægemidler (2014)

67. Vive (2020):

Hurtig psykiatrisk udredning

Evaluering af forsøg med hurtig psykiatrisk

udredning i Odense Kommune

68. Defactum, Region Midtjylland (2020):

LUP

Psykiatri – national rapport.

Landsdækkende

undersøgelse af patientoplevelser 2019

69. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

læger i psykiatrien

70. Sundhedsstyrelsen (2018):

Styrket indsats for

mennesker med psykiske lidelser

71. Det er kun sygehusene, der har adgang til

kvalitetsdatabaserne – speciallægepraksis kan

ikke indrapportere til dem

72. Danske Regioner (2020):

Anbefalinger fra Dansk

Multidisciplinært Forum for Kvalitet i Psykiatrien

73. Kilde: Overlægeforeningens survey blandt

overlæger i psykiatrien om brug af retningslinjer

74. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

læger i psykiatrien

75. Sundhedsstyrelsen (2018):

Styrket indsats for

mennesker med psykiske lidelser

78. Sundhedsstyrelsen (2018):

En styrket indsats for

mennesker med psykiske lidelser.

Her efterlyses ”en

bæredygtig offentlig investeringsramme”

79. www.opus-kbh.dk/

80. Lægeforeningens psykiatrisurvey (2020) – svar fra

læger i psykiatrien

81. Anbefalinger fra Dansk Multidisciplinært Forum

for Kvalitet i Psykiatrien

82. Vidensråd for Forebyggelse (2020):

Mental sundhed

og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år.

Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder

83. Sundhedsstyrelsen (2018):

Styrket indsats for

mennesker med psykiske lidelser

84. Vidensråd for Forebyggelse (2020):

Mental sundhed

og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år.

Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder

85. Vidensråd for Forebyggelse (2020):

Mental sundhed

og sygdom hos børn og unge i alderen 10-24 år.

Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder

86. Vive (2019):

Kommunernes perspektiver på centrale

udfordringer på børne- og ungeområdet

87. For nuværende mangler der fx information om

aktivitet og økonomien på misbrugsområdet og i

socialpsykiatrien, og ny kontoplan for regionerne

og overgangen til LPR3 udfordrer datagrundlaget

for behandlingspsykiatrien

88. Udgangspunktet bør være, at alle patienter med

lægeligt vurderet behov for indlæggelse kan

blive indlagt og under indlæggelsen tilset af en

speciallæge. Alle patienter med lægeligt vurderet

behov for ambulant forløb kan få det indtil

behandlingsmål er opnået. Ingen henvisninger

afvises pga. kapacitetsmangel

89. Genindlæggelser i sig selv er ikke nødvendigvis

problematiske og kan være nødvendige. Imidlertid

kan akutte genindlæggelser umiddelbart efter

udskrivelse tyde på, at patienten ikke har været

færdigbehandlet og/eller at den ambulante

opfølgning og/eller psyko-sociale støtte har været

utilstrækkelig

90. Disse mål er ikke kun afhængig af udviklingen

i psykiatrien, men også udviklingen i den førte

skole- social- og arbejdsmarkedspolitik

LÆGEFORENINGEN

PSYKIATRIEN 2021