Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 72
Offentligt
2481281_0001.png
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 0
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Indholdsfortegnelse
Forkortelser
.......................................................................................................................................................... 2
Ordforklaring
........................................................................................................................................................ 2
Indledning
............................................................................................................................................................. 4
Kapitel 1: Arbejdskultur / Arbejdsklima
................................................................................................... 8
Rekommandationer
............................................................................................................................................. 9
Kapitel 2: Ledelse og organisation
.......................................................................................................... 10
Rekommandationer til ledelsen
.................................................................................................................. 12
Kapitel 3: Vold, trusler og diskrimination
............................................................................................. 13
Rekommandationer
........................................................................................................................................... 13
Kapitel 4: Arbejdstilrettelæggelse
........................................................................................................... 15
Rekommendationer
........................................................................................................................................... 18
Kapitel 5: Fysiske rammer
........................................................................................................................... 20
Rekommendationer
........................................................................................................................................... 22
Kapitel 6: Kompetencer og videreuddannelse
.................................................................................... 23
Rekommandationer
........................................................................................................................................... 25
Kapitel 7: Seniorpolitik
................................................................................................................................. 26
Rekommandationer
........................................................................................................................................... 28
Kapitel 8: Gratis e-ressourcer for øget velvære til dig i akutmodtagelsen
............................ 29
Referencer og ressourcer
............................................................................................................................ 33
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 1
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0003.png
Forkortelser
-
-
-
-
-
-
-
-
-
ACEM: Australasian College of Emergency Medicine
ACEP: American College of Emergency Physicians
DASEM: Dansk Selskab for Akutmedicin
EMRA: Emergency Medicine Residents Association (USA)
EuSEM: European Society of Emergency Medicine
IFEM: International Federation of Emergency Medicine
RCEM: Royal College of Emergency Medicine (Storbritannien)
SWESEM: Svensk Selskab for Akutmedicin
YDAM: Yngre Danske Akutmedicinere
Ordforklaring
-
Blindspot bias: Relateret til konceptet om ”ukendte ubekendte” (unknown unknowns) og
Dunning-Kruger effekten. Et kognitivt bias der beskriver systemers- og individers manglende
kendskab (og åbenhed) overfor egne potentielle fejl og mangler. En af løsningerne på
blindspot-problemet er feedback.
-
Burnout: Spektrum af arbejdsrelateret tilstande karakteriseret ved følelsesmæssig belastning,
nedsat evne til at føle empati for patienterne samt manglende selvtillid og tro på egne
evner. ”Burnout
is not a binary or dichotomous condition. In other words, it is not merely
present or absent. Instead, burnout describes a lower emotional state on a continuum that
incorporates the [...] three domains [red: emotional exhaustion, depersonalisation and loss of
self-worth]"
(Brindley et al, 2019).
-
Crowding: RCEM definerer crowding som en situation, hvor ambulancer ikke kan komme af
med patienter; hvor tid til læge for potentielt moderat-høj risiko patienter er uacceptabel høj;
hvor der er en høj rate af patienter, der går før de bliver set og hvor et stort antal patienter
ikke har et værelse, og hvor patienter venter på senge på afdelingen i >2 timer i
akutmodtagelsen (frit oversat fra RCEM, 2014: crowding in the emergency departments)
-
Defensiv medicin:
Ordering
of tests, procedures, physician consultations and other medical
services solely to reduce risk of malpractice claims
(Harvard Medical School).
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 2
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
-
Access block (Exit block): Begge ord anvendes om den situation i patientens vej igennem
sundhedssystemet, hvor næste skridt på patientens vej er blokeret (access block) pga
systemets ressourcemangel. Dette er ikke specifikt et akutmedicinsk problem, men et
problem i hele sundhedssystemet, som dog giver sig til kende på akutmodtagelserne pga den
resulterende crowding. I akutmedicinsk sammenhæng, er der specifikt tale om, når
indlæggelseskrævende patienter ikke kan indlægges pga manglende sengepladser (frit
oversat fra overstående RCEM paper 2014). EmCases Episode 129 (ED overcrowding and
access block – causes and solutions) beskrives:
”Access block is the inability to get the care
that is needed in a timely fashion as a result of the inability to transfer a patient out of the ED
to an inpatient bed once their ED treatment has been completed”
-
Overdiagnostik: Diagnosticering af afvigelser, abnormiteter, risikofaktorer og/eller
patologiske forandringer, som aldrig i sig selv vil give personen symptomer, vil medføre
sygelighed eller vil være årsag til personens død. At gøre personer til patienter pga.
hverdagens lidelser, ved at give dem medicinske diagnoser (Brodersen et al)
-
Safe container: Koncept der beskriver vigtigheden af at skabe et gunstigt og tilgivende miljø-
og arbejdskultur for feedback og læring (Rudolph et al, 2014).
Second Victim Syndrome: Variable definitioner eksisterer, og der forefindes stort overlap
med ”burnout”. I Danmark løst beskrevet som emotionel stressreaktion efter (alvorlig)
utilsigtet hændelse (Dansk Selskab for patientsikkerhed, 2014). ACEP beskriver second victims
som ”health care providers who are involved in an unanticipated adverse patient event, a
medical error, and/or patient-related injury and subsequently become victimized. ”Brindley
et al 2019 foreslår ny terminologi lånt fra militæret for denne PTSD-lignende tilstand med
navnet ”medical OSI (operational stress injury)”. Dette for at belyse heterogeniciteten og
spektret af alvorlighed af tilstanden, og hvordan håndtering bør være individualiseret /
skræddersyet til den enkeltes situation.
-
-
Vagt: Arbejde efter kl. 18 (Lægeforeningen)
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 3
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Indledning
Etablering af fælles akutmodtagelser og specialet akutmedicin er et af de største fremskridt, der er
sket i det danske sundhedsvæsen de sidste mange år. Grundtanken er, at alle akutte patienter
modtages samme sted uanset symptom / diagnose og efterfølgende behandles af et team, hvor
speciallægen er med i front, for at skaber kvalitet i det enkelte patientforløb (Vurdering af et speciale
i akutmedicin i Danmark, Sundhedsstyrelsen, 2017).
Dette har også medført, at akutmodtagelserne er blevet en ”høj puls zone”, hvor den enkelte
medarbejder ser et stort antal patienter, ofte med tidskritiske sygdomme. og i et sådant miljø er det
essentielt at have / bevare overblik således at den rigtige patient kan behandles på det rette tidspunkt
af en læge med de rette kompetencer. Denne nye måde at arbejde på skaber derfor høje krav til
organisationen og personalets kompetencer, der er anderledes end det, der tidligere har været kendt
i Danmark.
Hvis organisationstilpasning til den nye struktur ikke lykkes, skabes der uligevægt mellem opgaver og
ressourcer, hvilket påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning. Dette har konsekvenser for patient, læge,
og samfundet som helhed.
1. Patientsikkerhed
Sammenhængen mellem kvaliteten af patientbehandling og arbejdsmiljø går hånd i hånd. Forringes
arbejdsmiljøet sker der flere fejl. Dette medfører et fald i kvaliteten af patientbehandlingen og
dårligere helhedsoplevelse af opholdet på hospitalet (Boorman,
Croskerry et al, Gaba et al, Kecklund
et al, Mannion et al, Panagioti et al, Garcia et al, Gawande A.; ACEM, ACEP, BMA, RCEM).
Dette er
velkendt både indenfor sundhedssystemet og andre brancher med høje sikkerhedskrav. Ved f.eks. at
øge arbejdstiden for en pilot fra mindre end 10 timer til 10-12 timer hhv. 13 timer eller mere, øges
den relative risiko for fejl med hhv. en faktor 1,7 og 5,5 (Goode
et al.).
2. Rekruttering og fastholde af læger i specialet
Arbejdsmiljøet har samfundsmæssige konsekvenser, hvis medarbejderen vælger at forlade
akutmodtagelsen og specialet. På den korte bane kommer den pågældende akutmodtagelse til at
mangle personale og derved belaste i forvejen belastet personale. Rekruttering af nyt personale kan
blive vanskelig, og de samfundsafholdte udgifter til uddannelse af det pågældende personale vil være
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 4
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0006.png
”gået tabt”
(BMA, Boorman, Estryn-Behar)
3. Velvære for medarbejdere i specialet
Forringet arbejdsmiljø kan have vidtgående konsekvenser for den enkelte medarbejder. I værste fald
oplever medarbejderen ”burnout” defineret som en arbejdsrelateret tilstand karakteriseret ved
følelsesmæssig belastning, nedsat evne til at føle empati for patienterne samt manglende selvtillid
og tro på egne evner (Bragard et al, Crowe, Estryn-Bahar, Panagioti et al, Shanafelt et al, West et al)
Hvordan løser vi så udfordringen?
”Udfordringen” er kompleks, og består af løsninger på flere niveauer. De niveauer, vi har direkte
indflydelse på i akutmedicin, er vist i figur 1.
Kultur
Lederskab
og team
Uddannelse
Individuel
indsats
Figur 1: Et godt arbejdsmiljø kræver indsats på flere områder på samme tid. At udføre de individuelle indsatser, er den enkeltes eget
ansvar, men arbejdspladsen er ansvarlig for at skabe et miljø, der gør det lettere for individet at udføre disse. Kultur, lederskab / team
og uddannelse er centrale del-elementer.
Forbedring af arbejdsmiljø starter med os selv og vores evne til at tage os af os selv (opfostre egen
resilience):
“Resilience – namely the ability to ‘bounce back’ – is one way to mitigate burnout (though we must
guard against misusing the term resilience too). The burnout/resilience balance may matter more.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 5
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0007.png
In other words, burnout may manifest when coping strategies wane rather than when stress spikes.”
Brindley et al, 2019
Hvordan individet får bedre copingstrategier / opfostrer ressilience addresseres ikke videre i dette
dokument. I findes kapitel 8: Gratis e-ressourcer for øget velvære i akutmodtagelsen; til for
uddannelse- og inspiration i emnet.
Vi tager her i stedet fat på nogle af kerneelementerne, som faciliterer og skaber de bedste forhold
for, at individuelle indsatser kan blomstre i akutmedicin.
Ændringer i et komplekst system
Sunhedssystemet er at betragte som et ”komplekst system”. Ændringer af komplekse systemer er
ikke som ændring af komplicerede eller simple systemer - Braithwaite 2018 forklarer om ændringer
i komplekse systemer: “change is accepted when people are involved in the decisions and activities
that affect them, but they resist when change is imposed by others. Policy mandated change is
never given the same weight as clinically driven change”. En af konklusionerne heraf er, at uanset
ændringerne anbefalet i dette dokument, må de altså diskuteres på den enkelte afdeling ift
relevans. For komplet indsigt i udfordringerne og potentielle løsninger ved ændringer af komplekse
systemer, anbefales Jeffrey Braithwaite 2018: Changing how we think about healthcare
improvement og BMJ (British Medical Journal) podcasten af samme navn
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 6
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0008.png
Evidens?
Der findes stor erfaring fra lande med akutmedicin som speciale, som vi normalt sammenligner os
med (Australien, New Zealand, Storbritannien, USA, Sverige, Frankrig m.fl.). De respektive
akutmedicinske organisationer i mange af disse lande samt internationale organisationer (f.eks.
IFEM) har udgivet retningslinjer om arbejdsmiljøoptimering. Indsamling af evidens på området er
svært og noget, der først er blevet sat fokus på de senere år. Vi anvender af samme grund få kilder,
da det ikke altid er et spørgsmål om evidens, men om empati, logik og erfaring fra lande i lignende
situation. I en offentlig debat er evidens imidlertid et væsentligt element, derfor må DASEM i
fremtiden facilitere, at der skabes evidens på området specielt for Danmark.
Formålet med dette holdningspapir er derfor at rette fokus på arbejdsmiljøet, således vi forsat kan
opbygge og udvikle specialet Akutmedicin til gavn for patienter og dem, som arbejder i det.
Forfattere
Christian Rasmussen (forfatter og redaktør), Ledende overlæge, Akutmodtagelsen Hvidovre, Region
Hovedstaden
Henrik Ømark Petersen, Overlæge, Horsens Akutafdeling, Region Midtjylland
Mikkel Petersen, KBU-læge, Akutmodtagelsen Aarhus Universitetshospital, Region Midtjylland
Halfdan Lauridsen, Overlæge, Køge Akutafdeling, Region Sjælland
Matthias Giebner, Ledende overlæge, Fælles Akutmodtagelse, Sygehus Sønderjylland Aabenraa
Region Syddanmark
Peter Tagmose Thomsen (forfatter, designer og redaktør), H-stilling i akutmedicin, Capio S:t Göran
sjukhus, Akutafdelingen, Stockholm
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 7
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0009.png
Kapitel 1: Arbejdskultur / Arbejdsklima
Der er mange faktorer, som påvirker arbejdsmiljøet i en akutmodtagelse. Arbejdskultur og
arbejdsklima understøtter lægens identitet og professionalisme således, at patienter modtager den
bedst mulige behandling. Set fra organisationens synspunkt er målet ligeledes at skabe et
arbejdsmiljø, hvor personalet i akutmodtagelserne kan se sig selv i specialet mange år frem og
dermed være med til at udvikle specialet.
Fejlkultur og samarbejde
Figur 2: Fra Professor Simon Carley’s blog “Making Good Decisions in the ED”. Fejlraten i akutmedicin kan aldrig være 0. Alle forsøg
på at få den til at blive 0, vil resultere i overdiagnostik / overbehandling. ”Fiskebowle medicin” betyder, at vi er i risiko for at blive
dømt retrospektivt (hvorfor gjorde I ikke…?), på noget, der skal bedømmes prospektivt (case-gennemgang med de data man havde i
akutmodtagelsen)
Arbejdet i en akutmodtagelse er i høj grad et samarbejde med de øvrige specialer på hospitalet.
Fremfor at skabe en kultur præget af en ”Os og Dem” bør tilgangen til patienterne være det gode
patientforløb. Dette kræver åbenhed samt dialog – både i specialet og særligt på tværs af specialerne.
Ledelsen i akutmodtagelsen skal således skabe en lærende og samarbejdende arbejdskultur fremfor
en kultur med repressalier overfor den enkelte læge eller den enkelte afdeling.
Akutmedicineren arbejder i en ”fiskebowle”, der konstant udsætter denne for samarbejdspartnernes
retrospektive vurderinger på outcome af kliniske beslutninger og handlinger (figur 2). I tilfælde af
ikke-optimale patientforløb, skal dette naturligvis føre til læring og forbedring. Ledelsen bør sikre, at
dette sker i en åben læringskultur, inkluderende samarbejdspartnerne mhp. konstruktiv feedback
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 8
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
uden at fokusere på den enkeltes skyldsspørgsmål. Fokusering på skyldsspørgsmål skaber ikke øget
kvalitet i sig selv, men stresser lægerne i akutmodtagelsen i retning af unødvendig defensiv medicin
/ overdiagnostik- og behandling, uden læring af utilsigtede hændelser.
Sammenhold på- og udenfor arbejdet
Der bør etableres velfungerende tværfagligt teamsamarbejde med kollegaer. Dette kan styrkes f.eks.
ved at prioritere sociale events efter arbejdet for personalet (her defineret som både klinisk
arbejdende og ledelse). Der opbygges en samhørighed (holdånd) med forståelse for andre
faggruppers arbejdsopgaver, hvilket giver dialog og fælles refleksioner specielt i komplekse
situationer af tidskritisk art, men også vedr. strategisk organisation. Gruppens ønske om at ”spille
hinanden gode” skaber en fælles ansvarsfølelse, hvilket i høj grad gavner patienten. Det er dog
væsentligt, at rollefordelingen i team-samarbejdet er entydig; alle i teamet bør kende deres rolle inkl.
begrænsninger. Flydende grænser kan skabe den modsatte effekt.
Fokus på patientrelevante kvalitetsmål
Mange af de ”kvalitetsmål” vi anvender indenfor akutområdet, er produktionsorienteret og
kvantitative, f.eks. forholdet mellem antal indlæggelser og antal udskrivelser mhp. hele tiden at
kunne modtage den næste patient. Dette kan føre til, at den enkelte læge bliver målt og vejet på
antal patienter set per time eller opholdstid i akutmodtagelsen. Denne tankegang står i skarp kontrast
til lægens identitet og deres selvopfattelse ”Giver jeg mine patienter den bedste behandling?”. Hvis
lægen ser sig nødsaget til at gå på kompromis, med hvad denne anser for optimal behandling, vil det
have negativ effekt på patientbehandlingen samt samarbejdsrelationer i akutmodtagelsen.
Rekommandationer
Tværfagligt team samarbejde, og samarbejde om standardiserede behandlingsforløb.
Sociale arrangementer udenfor arbejdstid på tværs af faggrupper (og evt. specialer).
Minimer unødigt bureaukrati.
Skab åbenhed og gensidig tillid på tværs af organisationen vedr. analyse af enkelte
patientforløb (forebyggelse at ”Os og Dem kultur”).
Større fokus på kvalitative kvalitetsmål som giver mening for personalet og patienten.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 9
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Kapitel 2: Ledelse og organisation
Tydelig ledelse er en nøglefaktor i bestræbelsen på et godt arbejdsmiljø i en akutafdeling. Lægens
lyst og vilje til at forblive på sin arbejdsplads hænger entydigt sammen med den støtte og feedback,
lægen får fra sine ledere. Ledelsen bærer derfor et stort ansvar i forhold til at være tydelig i at udstikke
kursen og de organisatoriske rammer. Det er væsentligt at fokusere på støtte af den enkelte
medarbejders trivsel i forbindelse med produktionskrav.
Fremtidens gode akutmodtagelse planlægges nu!
Indtil
det
akutmedicinske
speciale
og
den
tilhørende
organisatoriske
forandring
af
akutmodtagelserne er etableret arves der ofte en organisation, der ikke har forandret sig i mange år.
Arbejdsbyrden i akutmodtagelsen er de senere år successivt blevet øget. Dette skyldes bl.a. færre
akutmodtagelser,
et
voksende
antal
patientkontakter,
øget
sygdomskompleksitet,
skifteholdsarbejdet på ubekvemme tider, lange vagter, samt en stor uddannelsesopgave for
afdelingens speciallæger i forbindelse med at supervisere yngre læger døgnet rundt. Diverse
effektiviseringskrav og besparelser på sundhedsområdet har gjort, at ressourcebehovet ikke i
tilstrækkelig grad er blevet dækket af den nødvendige ressourcetildeling. Det uholdbare i dette
allerede sårbare system bliver mere tydeligt, når der indsættes læger, der skal arbejde i dette miljø
hele deres arbejdsliv. Derfor er det vigtigt under implementeringen af akutmedicin, at formulere og
formidle konkrete mål for organisationen i akutmodtagelserne, både på kort og lang sigt. Dette
skaber en transparens overfor både lægerne i akutmodtagelsen og overfor de øvrige afdelinger.
Inden disse mål opfyldes - som f.eks. speciallæger med i front 24/7/365 - skal ledelsen beskrive klare
samarbejdsaftaler med de øvrige specialer vedrørende fx visitationsret og det deraf følgende
entydige behandlingsansvar. Uklarhed i beslutningsvejene vil for yngre læger under uddannelse blive
et arbejdsmiljøproblem, hvis de ikke ved hvem de skal vende sig mod for at få beslutningsstøtte.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 10
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0012.png
Fokus på uddannelse
Akutmodtagelsen vil altid være en uddannelsesplatform for akutmedicinere, sygeplejersker,
studerende og læger fra andre specialer. En politik for uddannelse i afdelingen skal være tydelig og
supervisionsreglerne klare.
Vejen til succes for at skabe et godt arbejdsmiljø i akutafdelingen er etableringen af et substantielt
tværfagligt samarbejde hvor læger, sygeplejersker og sekretærer arbejder tæt sammen i den kliniske
hverdag.
Crowding og exit-block
Figur 3: Fra Asplin et al. Crowding problemet er et systems- og hospitals problem, som rammer i akutmodtagelsen
Crowding og manglende sengekapacitet bidrager til en markant forværring af arbejdsmiljøet for
personalet, og skal betragtes som
et hospitals og -systems problem (figur 3),
som fører til øget
mortalitet og morbiditet for vores patienter. Nationalt bør Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS)
derfor have fokus på og stille krav til bl.a. sygehusejerne om at sikre tilstrækkelige rammer for
håndtering af dette daglige problem. Ud fra international erfaring og evidens, skal der særligt
fokuseres på
”Exit Block / Access Block / Boarding”-problemet (for overblik og løsninger se: RCEM’s
crowding hjemmeside og RCEM youtube kanal).
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 11
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Lokalt skal afdelings- og hospitalsledelserne udarbejde klare strategier for håndtering af eskalerede
situationer med høj belastning og etablering af arbejdsgange for accelereret flow på akutsygehuset,
der modvirker overbelægning i akutafdelingen
(Asplin et al, Berg et al, Boyle et al, Higginson et al,
Sun et al, samt holdningspapirer fra RCEM og ACEM)
Seniorpolitik som en del af planen
Særligt i overgangsfasen indtil det nye akutmedicinske speciale får fodfæste, er det vigtigt at
fastholde de nuværende speciallæger i akutafdelingerne, for at sikre vidensdeling og uddannelse til
de kommende generationer af akutmedicinere. En stor del af disse speciallæger befinder sig i sidste
halvdel af deres faglige arbejdsliv og er særligt følsomme overfor den store arbejdsbelastning. Det er
derfor bydende nødvendigt at afdelingsledelsen udarbejder en seniorpolitik, der skærmer den
aldrende medarbejder. Det vil sende et entydigt signal til, den yngre læge der overvejer at træde ind
i et speciale med høj belastning. På denne måde kan der sikres kontinuerlig rekruttering til det
akutmedicinske speciale som garanter for fagligt velfungerende akutafdelinger i fremtiden.
Rekommandationer til ledelsen
Lav klare aftaler for samarbejde og beslutningsveje med de øvrige afdelinger.
Skab organisatoriske rammer for et effektivt tværfagligt teamsamarbejde.
Faciliter og prioriter uddannelse på afdelingen
Lokalt og nationalt skabes planer for at mindske crowding i hele systemet
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 12
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0014.png
Kapitel 3: Vold, trusler og diskrimination
I en medlemsundersøgelse fra 2016 fra yngre læger, svarer næsten 50%, at de har været udsat for
vold- og/eller trusler i forbindelse med deres arbejde. I skrivende stund kendes ikke til danske
undersøgelser om sundhedspersonales udsættelse for diskrimination (her menes alvorlig krænkelse
/ forskelsbehandling på baggrund af fx seksuel orientering, køn, etnicitet, handicap, religion og alder).
Vold, trusler og diskrimination sker på alle tider af døgnet, og akutmodtagelsen er blandt de steder,
det forekommer oftest (Medlemsundersøgelse hos yngre læger om vold og trusler, 2016).
Vold, trusler og diskrimination fører til utryghed på en arbejdsplads, der
skal
kunne rumme alle slags
patienter mhp. vurdering af om de lider af en tidskritisk sygdom.
En balancegang
Personalets sikkerhed skal i enhver situation være højeste prioritet,
men en nul-tolerance for
agitation, vold og trusler er ikke i overensstemmelse med ønsket om at kunne rumme- og behandle
alle patientgrupper. Sårbare grupper kan reagere på flere stressorer i akutmodtagelsen med
agitation, vold og trusler. En del af løsningen er at uddanne personalet og designe akutmodtagelserne
til at forebygge disse situationer. Et fåtal af patienter vil være så agiterede, at de kompromitterer
personalets- og medpatienters sikkerhed trods forsøg på forebyggelse- og håndtering. Politiets
indgriben i sådanne situationer er essentiel, og der skal foreligge samarbejdsaftaler med politiet om
dette.
Et fortsat forbedringsarbejde
Forekomsten af vold, trusler og diskrimination kan reduceres, men risikoen for at det optræder, kan
aldrig fjernes helt. Det er derfor vigtigt, at der er en fast handleplan når disse episoder indtræder.
Rekommandationer
Overordnet
Personalets sikkerhed har første prioritet.
Det søges altid at behandle agiterede / voldelige patienter iht. ”mindste middel princippet”.
Diskrimination, herunder racisme-, køns- og seksuel chikanering, accepteres ikke.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 13
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Våben accepteres ikke.
Personale
Tydelig politik angående håndtering af vold, trusler og diskrimination.
Alt personale i akutmodtagelsen skal benytte overfaldsalarm og uddannes i mødet med
sårbare grupper samt forebyggelse og håndtering af agiterede patienter.
Det skal være muligt for personale, der har været involveret i en trussels-, diskriminations-
eller voldsepisode at få både juridisk- og psykologisk hjælp.
Vold, trusler, diskrimination og arbejdsrelaterede skader skal indberettes.
Praktisk håndtering
Udformning af praktiske- og synlige instrukser mhp. at reducere usikkerhed om håndtering af
situationer, hvor der er risiko for vold- eller trusler.
Sundheds- og psykiatriloven skal operationaliseres til arbejdet i akutmodtagelsen og
synliggøres i ovenfornævnte instrukser, for at minimere tvivlstilfælde og øge sandsynligheden
for at håndtering sker iht. patientens- og personalets rettigheder.
Håndtering af voldelige patienter, der ikke kan rummes med afdelingens tilgængelige
ressourcer, må håndteres af personale specielt ansat til dette og/eller af politiet. I tiden indtil
politiet ankommer, skal der foreligge klar instruks for håndtering og rollefordeling.
Design
Fremtidige akutmodtagelser designes til at kunne afskærme højrisiko patienter.
Modtagelse af patienter der tidligere har udøvet vold / trusler imod personale, bør så vidt
muligt forberedes. Tidligere forløb kan med fordel analyseres, og årsag til eskalering af
situationen skal søges at reduceres hvis muligt.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 14
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0016.png
Kapitel 4: Arbejdstilrettelæggelse
I dag stilles der store krav til kompetencerne i hospitalernes frontlinje. Medicinske fremskridt giver
mulighed for bedre og tidligere diagnostik og behandling. Reduktion i antallet af hospitalssenge øger
behovet for beslutningskompetencen i akutafdelingen, så kun de patienter som har behov for
specialiseret- eller flere døgns behandling indlægges. De øvrige patienter færdigbehandles i
akutmodtagelsen. Reduktionen i antallet af akutmodtagelser betyder at de resterende
akutmodtagelser modtager stadig flere patienter (Sundhedsstyrelsen 2020: Planlægningsgrundlag og
bilagsrapport.) Ofte kommer der så mange patienter, at der har ligget 4 forskellige patienter i hver
af akutmodtagelsens senge i løbet af et døgn. Der skal derfor hele tiden og på alle tider af døgnet
tages komplekse kliniske og menneskelige beslutninger. For at sikre patientsikkerhed og
patienttilfredshed skal der derfor altid være specialistkompetencer tilstede. Personalet er
akutmodtagelsens mest værdifulde ressource. I april 2019 var der ”kun” 71 akutmedicinske
speciallæger til at medvirke i dække vagtberedskabet på 21 akutmodtagelser.
Nattearbejde, døgnrytmer og pauser
Med de nuværende bemandinger er der ofte ikke mulighed for at planlægge pauser i arbejdet, og i
mange tilfælde bliver der overhovedet ikke holdt pauser. Skiftende arbejdstider med hyppige skift
imellem dag, aften og nat kræver konstant justering af døgnrytme og fører til både øget søvngæld og
forstyrrelse i den cirkadiske rytme (Bragard et al, Kecklund et al, O’Keeffe et al, Pickering et al, West
et al). Dette disponerer til øget risiko for brystkræft, hjertekarsygdomme, abort, søvnproblemer,
depression og ulcus (Williams et al, Begstrup et al). De hyppige skift i arbejdstid gør det vanskeligt for
lægen at opretholde et socialt liv når dette skal kombineres med at restituere sig før næste vagt.
Figur 4: Casino scheduling. Casino A er afgående vagt, Casino B er tiltrædende vagt. T er transport hjem. Fra Croskerry et al, 2009:
Patient safety in emergency medicine
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 15
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0017.png
Man kan reducere belastningen af en nattevagt på flere måder. Ét eksempel, som anvendes nogle
steder internationalt, er ved at dele den i to – såkaldt
Casino scheduling (at ”dele” vagten, figur 4).
På den måde får de læger, som har nattevagt, noget søvn i den vigtige periode mellem 00 og 06. Det
er indlysende nødvendigt at begge de læger, som dækker en sådan nattevagt (både den sene og den
tidlige) kompenseres, og at der ikke lempes på vagthyppighedsreglerne (Croskerry et al)
Belastning og arbejdsplanlægning
Figur 5: Fordelingen af patientkontakter på en dag på seks forskellige svenske akutmodtagelser (A-F). Studier fra USA og England viser
samme mønster. Fra Ekelund et al
Der stilles store krav til arbejdstilrettelæggelsen for at sikre en velfungerende akutafdeling 24/7/365.
Set over en lang periode viser patientindtaget et mønster, med den største gennemsnitlige belastning
fra sen formiddag til tidlig aften (figur 5, Ekelund et al). På den enkelte dag er patientindtaget dog
helt uforudsigeligt, og belastningen afhænger af flere variable end blot patientindtaget.
Derfor skal
der planlægges med overkapacitet, for at kunne imødegå perioder med crowding.
Crowding og deraf
følgende overbelægning udgør en risiko for patientsikkerheden og virker opslidende på personalet
(Boyle et al, Higginson et al, Sun et al).
Dimensionering af den enkelte akutmodtagelse skal være tilstrækkelig til at minimere perioder med
crowding. Dette skal forankres i valide data, realistisk belægningsprocent for sengemassen,
fremskrivning af demografiske data samt validerede statistiske beregningsmodeller. Det bør fremgå
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 16
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
af beregningerne, hvor ofte den enkelte akutmodtagelse vil være overbelagt. Endvidere skal der
foreligge planer for, hvordan episoder med crowding håndteres og forhindres, da disse episoder er
en tilbagevendende udfordring både for patientsikkerhed og personalets arbejdsmiljø (se referencer
om crowding i kapitel 2, samt rapporten fra CQC: under pressure, 2018)
Fleksibilitet, gennemskuelighed og retfærdighed i vagtplanlægningen
Vagtplanlægningen skal være gennemskuelig og retfærdig. Dvs. følge gældende lovgivning (fx mht.
arbejdstid) og følge gældende overenskomst. Belastningen skal fordeles jævnt mellem alle
medarbejdere. Ubekvem arbejdstid er den tid, som påvirker familieliv, muligheden for at deltage i
sociale aktiviteter og restituering. For at sikre en skemalægning, som afspejler den reelle
arbejdsbyrde, bør den arbejdstid, som ligger udenfor normal arbejdstid have en højere værdi når
normtiden gøres op. Graden af belastning i vagten bør også indgå i vægtningen af normtid (høj
belastning = høj værdi i normtid).
Der skal være mulighed for at tage hensyn til den enkeltes livssituation, stigende alder eller andre
præferencer. Fremmødeskemaet skal planlægges således, at der er tilstrækkelig tid til restituering
imellem vagterne. Det siger sig selv, at det derfor er nødvendigt at bemande akutafdelingerne med
et tilstrækkeligt antal læger.
Vagthyppighed
Det skal tilstræbes, at speciallægen ansat i en akutmodtagelse maximalt har en vagtbyrde på 2 aften-
/nattevagter med tilstedeværelse per måned og weekendarbejde (lørdag og søndag) i dagtid 1 gang
per måned. Dette frisætter lægeressourcer på de tidspunkter af dagen, hvor der erfaringsmæssigt
kommer flest patienter. Sekundært vil dette reducere vagtarbejdet på andre tider af døgnet, da disse
patienter har fået lagt behandlingsplaner.
Potentielle gevinster ved dette er følgende:
-
-
-
-
-
Patienterne blive behandlet bedre.
Indlæggelsestiden blive forkortet.
Vagtarbejdet bliver mindre belastende.
Personalet få mulighed for at restituere sig.
Der vil være ressourcer tilgængelige på de tidspunkter hvor crowding ellers opstår.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 17
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
-
Man undgår at vagtholdet skal lave det om natten, som burde have været lavet om dagen.
Administrationstid / forbedringstid som fast del af skemaet
Muligheden for at benytte en del af sin arbejdstid udenfor ”høj puls zonen” forhindrer ”burnout”
(Shanafelt et al), og øger motivationen samt muligheden for vitalt udviklings- og uddannelsesarbejde.
I flere af de lande vi normalt sammenligner os med allokeres 30% af lægens tid til ”clinical support
time”. Det er arbejde karakteriseret ved ikke at have direkte patientkontakt, men arbejde som
understøtter afdelingen og hospitalet. Det kan fx dreje sig om forskning, kvalitetsarbejde eller egen
og andres uddannelse.
Lange vagter korrelerer med nedsat opmærksomhed og aftagende kvalitet af kliniske beslutninger.
Derfor bør længden af en vagt begrænses, specielt i perioder med højt patientflow (Goode).
Høj prioritet af skemalæggerens rolle
Skemalægning i akutmodtagelsen med store krav til både fleksibilitet, individuelle præferencer,
gennemskuelighed og retfærdighed betyder, at skemalæggerens arbejde bliver endnu vigtigere, end
det tidligere har været. Derfor skal der afsættes sufficiente ressourcer til skemalægningen. I
fremtiden kan koncepter som ”self-rostering” eller point-systemer ift. vagtbelastning være lovende
supplementer til nuværende metode.
Rekommendationer
Dimensioner akutafdelingerne med tilstrækkelig antal speciallæger til at mindske risikoen
for perioder med crowding.
Planlæg arbejdstiden 70/30. Dvs. 70% klinisk arbejde og 30% støttefunktioner.
DASEM bør arbejde for at ændre gældende overenskomst således at vagthyppigheden for
aften/nattevagter og fremmøde i weekenderne reduceres (Australasian Collage of
Emergeny Medicine).
Ændring i vagtlængde således at lange (13-16 timers) a/n vagter afskaffes.
Graden af belastning i vagten bør også indgå i vægtningen af normtid (høj belastning = høj
værdi i normtid).
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 18
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Arbejdstid som ligger udenfor normal arbejdstid bør have en højere værdi når normtiden
gøres op.
Sufficiente ressourcer afsættes til skemalægning, så den kan optimeres ud fra
overstående anbefalinger.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 19
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Kapitel 5: Fysiske rammer
De fysiske rammer i en akutmodtagelse er en væsentlig faktor for effektive arbejdsgange- og
medarbejdernes fysiske velbefindende. Dermed er de ligeledes faktorer, der påvirker
patientsikkerhed samt effektiviteten i akutmodtagelsen. (Breslin et al; Hendrich et al.)
Nyt er ikke nødvendigvis bedre
Mange akutmodtagelser er placeret i nybyggede lokaler, andre steder prøver man at bedrive ”state
of the art” pleje og behandling i forældede fysiske rammer. Nybyggede lokaler er dog ikke automatisk
lige med gode fysiske forhold. Ofte skal arbejdsgange tilpasses de fysiske rammer, frem for at bygge
efter de planlagte arbejdsgange. (Breslin et al.) Dette kræver at klinisk sundhedspersonale er med i
udviklingsprocessen af nye bygninger.
Evidensbaseret design
I de sidste år har en del studier undersøgt de fysiske faktorer og rammer, som påvirker arbejdet for
akutmodtagelsernes personale. Nogle af undersøgelserne munder ud i begrebet ”evidence based
design” for sygehusbyggerier
(Cesario.; Zimring et al.)
Faktorer som har indflydelse på det fysiske arbejdsmiljø, er bl.a.:
Støj og det akustiske miljø.
Lysforhold.
Indeklima, især ved skiftende temperaturer.
Udluftning og ventilation.
De ergonomiske forhold angående borde, stole, senge m.m..
Den arkitektoniske planlægning og rumopdeling.
Afstande imellem de enkelte arbejdsenheder.
Workflow design i de enkelte arbejdsrum og lokalerne imellem.
Let tilgang til IT-apparatur og andre arbejdsredskaber som ultralyd apparater og POCT udstyr.
Kvalitet af IT-hardware og -software som anvendes til undersøgelse, behandling og
dokumentation.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 20
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Mulighed for at kunne trække sig tilbage til opgaver der kræver mere end den sædvanlige
koncentration.
Lokaler til rekreation i rolige omgivelser (”relax spaces”).
Lokaler til uforstyrret samtale med patienter / pårørende / kolleger på andre sygehuse
angående rådgivning og overflytninger. Afdelinger, som arbejder tæt sammen med
akutafdelingen, så som intensiv afdeling eller operationsstuerne kan med fordel være
beliggende sådan, at personale og patienter let kan nå dertil.
De anførte punkter gælder ikke kun lægernes og sygeplejerskernes arbejdslokaler. Patientværelserne
er ligeledes en del af arbejdsområdet, og krav til det fysiske arbejdsmiljø gælder også her (Shakman).
Design, der retter sig imod specifikke patientgrupper (f.eks. ældrevenlige akutmodtagelser som set i
Leicester), er ligeledes indirekte forbundet med bedre arbejdsmiljø og direkte forbundet med bedre
patientsikkerhed, og bør derfor i fremtidens design medtages (The Silver book, RCEM).
Rum til refleksion
Nogle af de nyere sygehusbygninger bygger på det dogme, at læger og personale skal opholde sig det
meste af tiden i patientens værelse, hvor alt dokumentation, skrivebordsarbejde og samtaler skal
finde sted. Kontorer og skrivebordsarbejdspladser er i stort omfang afskaffet.
Dette er et potentielt problem for trivsel på arbejdspladsen, da en faktor med stor effekt på
arbejdsmiljøet er muligheden for at kunne arbejde uforstyrret af driftens støjniveau samt at kunne
føre uforstyrrede samtaler med patienter og kollegaer. Det behov kan imødekommes ved at skabe
mindre lydisolerede arbejdskabiner med behagelige møbler til enkeltpersoner og små grupper.
Det hurtige tempo og det høje flow af problemstillinger kræver, at muligheden for at den enkelte
kortvarigt kan trække sig ud af akutmodtagelsen skal være til stede. Denne manglende mulighed for
at fordybe sig og arbejde koncentreret vil kunne føre til stress hos den enkelte medarbejder, dårligt
arbejdsmiljø og true patientsikkerheden.
Måltider
På nogle hospitaler skal selv indtagelsen af måltider foregå i sygehusrestauranter eller i spisezoner
sammen med patienterne. Den tankegang går imod evidensen på området; at faser med høj
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 21
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
præstation kræver faser med hvile. Medarbejderne bør have mulighed for at købe mad af god kvalitet
på arbejdspladsen døgnet rundt. Indtagelse af måltiderne bør være muligt i omgivelser, som giver
lejlighed til at slappe af uden kontakt med patienter eller pårørende. Dette vil også skabe en naturlig
samhørighed med sundhedspersonale fra hele hospitalet
Vagtværelser og pauser
Vagtværelser og rekreative områder for personalet bør ligge tæt på afdelingen. Korte pauser
forbedrer medarbejdernes koncentration, forebygger fatigue og forbedrer arbejdsresultater.
(Agency for Healthcare Research and Quality, AHRQ) Vagtværelser må være skærmet for støj fra
driftsområder.
Klinisk sundhedspersonale med større indflydelse på vigtige beslutninger - og med fra start
Pga. den tiltagende kompleksitet i hospitalssektoren og manglende evne for ikke-kliniske ledere at
have føling med, hvad der er vigtigt på klinisk niveau, er det essentielt, at læger og sygeplejersker -
ikke kun afdelingsledelser - i høj grad må inddrages i planlægning og udformning af kommende
afdelings– og sygehusbyggerier samt valg- og design af IT-system. Dette såvel i startfasen som under
den videre planlægning til den færdige kliniske enhed. Denne såkaldte ”bottom-up” tilgang har store
fordele. Modsat kan ”top-down” beslutninger, der trækkes ned over medarbejderne uden deres
involvering have store- og negative konsekvenser på alle involverede (RCEM, Braithwaite: Physician
Led Design of a Safe and Efficient Emergency Department, 2018)
For patienter og medarbejdernes skyld er det nødvendigt, at prioritere byggeopgaver, som forbedrer
de fysiske rammer højt og at afsætte en del af sygehusets og regionens budget til dette formål.
Rekommendationer
Den fysiske udformning af akutmodtagelser skal tage hensyn til basale behov for
sundhedspersonale (mad, søvn, lys, lyd m.m.).
Designet af akutmodtagelser skal integreres med øvrige specialer for at øge
patientsikkerheden.
Klinisk virkende læger- og sygeplejersker skal inddrages i design- og opbygning af fremtidige
akutafdelinger, samt IT-systemer.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 22
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0024.png
Kapitel 6: Kompetencer og videreuddannelse
Med den hastigt udviklende moderne medicin er livslang læring ikke blot i tråd med en af de syv
lægeroller, men også en nødvendighed. At stræbe efter at give den bedst mulige behandling inden
for specialet er en drivkraft, som man bør honorere i klinikken, hvorfor uddannelse af læger på alle
niveauer er afgørende for den videre udvikling af specialet. Derfor bør uddannelse være højt
prioriteret.
Kendt
Kendt Kendte
Ting, du ved, at du ved
Ubekendt Kendte
Ubekendt
Ting du ikke vidste, at du
vidste
Ubekendt
Kendt Ubekendte
Ting du ved, at du ikke ved
(hvad du ved, at du skal lære)
Ubekendt Ubekendte*
Ting du ikke ved, at du ikke
ved (Blindspots)
Kendt
Tabel 1: Johari vindue, populariseret af den tidligere amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld
*Blindspots (ubekendt ubekendte) kan vi aldrig selv se, og kræver supervision og feedback
Supervision: at blive opmærksomme på vores ”blindspots”
Akutmedicin er et generalistspeciale, og det er vigtigt, at man besidder de færdigheder og
kompetencer, som er nødvendige for at kunne varetage de forventede opgaver. Tidligt i karrieren vil
situationer, der overstiger ens kompetence- og erfaringsniveau, udfordre patientsikkerheden samt
give lægen en følelse af usikkerhed. Arbejdet i en akutmodtagelse er en specialistopgave og derfor
bør læger, der er ikke-speciallæger, altid have adgang til supervision af en kvalificeret speciallæge.
Det skal dog også huskes at qua udviklingen i den moderne medicin, så er en specialist ikke en
konstant størrelse og derfor bør der også skabes et forum, hvor specialister kan supervisere hinanden
for at højne kompetenceniveauet i afdelingen (Carley: peer-review, Croskerry et al, Rogers et al,
Stone og Heen).
Alle læger bør have en navngivet vejleder, og man bør også skabe mulighed for, at alle læger kan
deltage i en kollegial supervisionsgruppe, hvis sammensætning ideelt bør afspejle, hvor de givne
læger er i deres arbejdsliv.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 23
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0025.png
Ledende overlæge har en udsat stilling, og der bør være et sted, hvor der kan aflaste enten i en
kollegial supervisionsgruppe eller på individ niveau eks. i form af en ”work-spouse” eller et forum
blandt ligesindede fx Balint grupper eller lignende. Den konkrete konstellation er ikke selskabets
hensigt at diktere, men vi vil understrege dennes berettigelse (Crowe, Elton, Howard).
Figur 4: ”Safe container” princippet kommer fra simulationstræning (Rudolph et al, 2014), men er en god analogi for den gode
kultur man skal have på afdelinger. For at effektivt feedback kan ske, må man skabe en tilgivende læringskultur (både på system-,
afdelings- og individniveau), hvor alle læger ikke er bange for at komme frem, og diskutere alle slags cases. På den måde kan både
lægen og afdelingen (og systemet) lære af det, og mere effektivt dække blindspots.
Uddannelse - fast del af skemaet
Der skal afsættes de nødvendige ressourcer til videreuddannelse af alle læger med funktion i
akutmodtagelsen. En mulighed er at skrive det konkret ind i vagtplanlægningen for skarpere at
italesætte, hvornår den enkelte læge indgår i afdelingens regulære produktion, og hvornår de er
disponerede til udvikling af deres egen eller kollegaers kompetencer.
Da akutmedicin er et nyt speciale, kan det være uklart, hvad ens unikke kompetence og identitet som
læge er. Dette bør præciseres både gennem forskning og regelmæssig uddannelse. For alle
fastansatte læger i akutmedicin (særligt H-stilling og speciallæger), bør der afsættes tid til
videreuddannelse samt kompetenceudvikling ved siden af det kliniske patientarbejde. Det anbefales
at det kliniske arbejde ikke fylder mere end 70 % af den totale arbejdstid således der skabes tid i
arbejdslivet til at udfylde samt kompetenceudvikle svarende til de syv lægeroller.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 24
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Rekommandationer
Det bør afklares hvilke kompetencer, der gælder for hvilken stilling i akutmodtagelsen og hvad
der forventes af lægerne i den pågældende stilling.
Organiser regelmæssige hele uddannelsesdage for alle læger i afdelingen.
Uddannelse bør være et element i vagtskemaet vægtet lige så højt som produktion – selv for
speciallæger og der skal både disponeres en supervisand samt en kvalificeret supervisor.
Afhold tværfaglig uddannelse for at øge færdighederne i alle professionelle kategorier og til
at forbedre samarbejdet.
Uddannelseslæger bør have en navngivet vejleder, og aktivt deltage i en kollegial
supervisionsgruppe.
Støt individuelle interesser i akutmedicin, f.eks. adgang til relevante lægefaglige ressourcer
(tidsskrifter etc.).
Simulationstræning bør indgå som fast og hyppig del af uddannelsen.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 25
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Kapitel 7: Seniorpolitik
Det er tvingende nødvendigt at forholde sig til en seniorpolitik, når der oprettes et nyt speciale som
akutmedicin. I et nyt speciale vil alderssammensætning på lægerne være ”skæv”. Gruppen vil
hovedsageligt bestå af yngre læger på vej ind i specialet eller speciallæger fra andre specialer, som
har den korteste tid tilbage specialet. Hvis det ikke lykkes at gøre det attraktivt for den ældre
speciallæge af forblive i specialet, kommer vi til at stå med en udfordring, som på sigt kan udfordre
specialets eksistens. Fokus på dette problem er ikke unikt i Danmark og er velbeskrevet i flere
internationale holdningspapirer (fx RCEM, 2013: creating successfull, satisfying and sustainable
careers in emergency medicine)
En skæv fordeling kræver fokus på seniorer læger
Den skæve alderssammensætning gør, at den seniore læge indgår i den daglige produktion på lige
fod med den yngre kollega i et arbejdsmiljø, hvor arbejdsbelastningen er meget høj. Der er endnu
ikke defineret nogle ”retræte funktioner” i akutmodtagelsen således, at den seniorer læge kan se
dette som et alternativ til pension af hensyn til familie, fritidsinteresser og helbred.
Det er imidlertid vigtigt både for arbejdsgiver og arbejdstager at fastholde den seniorer læge i
afdelingen. De besidder en enestående faglig ekspertise inden for de centrale lægefaglige opgaver
som diagnostik, behandling, forskning, udvikling og uddannelse, som de kan formidle videre til næste
generation af læger i afdelingen.
Beskæftigelsesministeriet har nedsat en ”Tænketank for Det gode senior arbejdsliv”. Formålet er at
give seniorer et bedre arbejdsliv og få flere til at udskyde pensionen. Arbejdet skal være afsluttet i
sommeren 2019.
Men hvad er det gode seniorer arbejdsliv for en speciallæge? Dette vil være meget individuelt, men
der vil nok være nogle gennemgående træk:
Mulighed for at udnytte sig høje faglighed.
Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen.
Fleksibilitet i arbejdstid specielt mhp. hyppighed aften/nat tjeneste og weekendarbejde
Sammensætningen af arbejdsopgaver.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 26
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
Værdig tilbagetrækning og afslutning på en lang aktiv beslutningstung karriere.
Et nyt syn på seniorordninger
Det er på nuværende tidspunkt muligt at benytte sig af en seniorordning jævnfør gældende
overenskomster. De regionale arbejdsgivere og Forhandlingsfælleskabet for alle fagforeninger har
sammen indgået en central aftale om mulighed for at få nedsat arbejdstid fra det fyldte 52. år. Denne
aftaler gælder også for speciallæger.
Ved en senior ordning forstås en tidsbegrænset ansættelsesform for en speciallæge, hvor lægen
fortsætter sin ansættelse ved samme administrative enhed (afdeling, klinik) med nedsat arbejdstid,
med fortsat pensionstilskrivning og en potentiel lønnedgang, der procentvis er mindre end
nedgangen i arbejdstid. Den nedsatte arbejdstid kan enten indlægges i arbejdsugen eller udgøre
længere samlede fraværsperioder.
Der er imidlertid behov for et nyt syn på seniorordninger, som gør disse ordninger mere attraktive
f.eks. i form af nedsat arbejdstid uden tilsvarende nedsat løn. Seniorordninger bør være så attraktive
med hensyn til arbejds- og lønforhold, at de kan matche den nuværende tendens, hvor speciallægen
lader sig pensionere tidligt for i de efterfølgende år at vikariere som speciallæger på samme eller
andre hospitaler.
Kollegial opbakning
Kollegialt bør der være forståelse for ældre kollegers arbejdsmæssige forhold med accept af
seniorordninger. Vi opfordrer til en debat i regi af lægeforeningens søjler, hvor man bl.a. kunne
drøfte det kollegiale aspekt i forhold til de yngre kolleger, når seniorordninger etableres med
reduceret arbejdstid uden vagt. Der bør være mulighed for differentieret udtrædelse af vagtfunktion
iht. vagtbelastning og vagttype. Speciallæger med høj vagtbelastning og tilstedeværelsesvagt bør
have mulighed for at udtræde på et tidligere tidspunkt end kollegaer med vagt og efterfølgende
rådighed fra hjemmet.
Afdelingsledelsen bør melde klart ud om de generelle vilkår og forventninger, der er knyttet til en
seniorordning i afdelingen. Drøftelse af eventuel seniorordning skal indgå i medarbejderudviklings-
samtaler efter det 52. år. Dette skal forebygge, at de øvrige kolleger ikke synes, at de bliver pålagt
belastende eller mindre interessante områder af afdelingens arbejde, hvorimod kollegaen med en
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 27
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
seniorordning bliver fritaget herfor. Det er derfor meget afgørende, at ordningen bliver betragtet
som en fordel, såvel for seniore speciallæge som for afdelingen.
Rekommandationer
For at en seniorordning skal blive attraktiv bør følgende punkter overvejes:
Arbejdsopgaver, herunder særlige ekspertfunktioner.
Ansættelsesperiode med et antal ugentlige eller månedlige timer/arbejdsdage.
Arbejdssted, herunder om der bliver tale om flere arbejdssteder.
Arbejdstid med arbejdstimers placering i løbet af dagen.
Specielle arbejdsopgaver som erklæringer og korrespondancer m.m..
Vagtforhold, herunder beredskabsvagt.
Lønforhold med passende udligningstillæg.
Efteruddannelse, ferie, sygdom og forsikring som for øvrige overlæger.
Pensionsforhold med tillæg af ekstraordinær pensionsalder.
Eventuel delpension svarende til nedsættelse af arbejdstiden.
Opsigelse og mulighed for tilbagegang til fuldtids overlægestilling.
Nedsat arbejdstid uden tilsvarende nedsat løn.
Man bør også overveje nye ansættelsesformer for speciallæger baseret på særlige kontraktvilkår:
En speciallæge ansat på kontrakt som konsulent kan indgå aftale om nedsat arbejdstid i
forhold til en normal arbejdsuge.
En kontraktansat konsulent kan få mulighed for at varetage helt konkret aftalte funktioner
inden for nøje definerede tidsrum, herunder undervisning, ledelse og administration samt
forskning og udvikling.
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 28
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0030.png
Kapitel 8: Gratis e-ressourcer for øget velvære til dig i
akutmodtagelsen
EM-POWER: A Wellness Compendium for EM, 2019
Vores datterselskab i Storbritannien, RCEM (Royal College of
Emergency Medicine), udkom nyligt med deres forslag til
hvordan man forbedrer arbejdsforholdende i
akutmodtagelserne bl.a. med nye emner på området som
”rudeness”, ”staying safe”, senior politik m.m.
Link til gratis version:
https://www.rcem.ac.uk/docs/Sustainable%20Working/0.%2
0Wellness%20Compendium%20(Apr%202019).pdf
Link til wellness hjemmesiden fra RCEM:
https://www.rcem.ac.uk/RCEM/Professionals/Professional_
Development/Sustainable_Working/RCEM/ForProfessionals/
Professional_Development/Sustainable_Working.aspx?hkey=
2a6c65f5-6d43-4aae-9677-2c5a51506216
The Resuscitationist’s guide to Health and Wellbeing, 2018
FOAMed (Free Open Access Medical education) er særligt
fremtrædende indenfor akutmedicin. Den Manchester-
baserede blog, St emlyns, udkom i 2018 med deres e-bog om
wellbeing, med flere afsnit udført af Liz Crowe, som er
internationalt anerkendt ekspert indenfor wellbeing i akut-
og intensivmedicin.
Link til gratis version:
http://www.stemlynsblog.org/the-resuscitationists-guide-to-
health-and-wellbeing-a-st-emlyns-e-book/
Link til blogs om wellbeing:
http://www.stemlynsblog.org/?s=wellbeing
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 29
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0031.png
Being Well in Emergency Medicine
ACEP’s Guide to Investing in Yourself, 2018
Selvom mange arbejdsforhold er forskellige i USA, så kan
man lære meget almen kunstskab fra vores amerikanske
datterselskab ACEP (American College of Emergency
Medicine). De har i 2018 haft fokus på burnout og i den
forbindelse, udgivet en gratis guide til deres medlemmer,
med de 7 dele der udgør deres wellness hjul. Fuld af gode råd
med berøring af emner som ”second victim syndrome”,
burnout, det hele menneske i akutmedicin og fejlkultur
Link til gratis version:
https://www.acep.org/globalassets/sites/acep/media/wellne
ss/acepwellnessguide.pdf
EMRA wellness guide, 2018
EMRA (Emergency Medicine Residents Association), er
ACEP’s yngre lægers organisation. De udkom tidligt i 2018
med et af de første samlede kompendier på området om
wellbeing fra en officiel akutmedicinsk forening. ACEP’s og
EMRA’s guide’s er komplimenterende, og er gode ressourcer
til at få overblik over vigtige emner og inspiration til
ændringer både på organisationsniveau- og individniveau
Link til gratis version:
https://www.emra.org/about-emra/publications/bookstore/
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 30
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0032.png
Arbejdsmiljø i Akutafdelingen, 2019
Til DEMC8 i 2018 holdt YDAM (Yngre Danske
Akutmedicinere) en session, hvor de spurgte deres
medlemmer om, hvad der var vigtigst for dem i
akutmodtagelsen. Svaret var fokus på arbejdsmiljø. Som
respons udformede YDAM i 2019 et vigtigt holdningspapir
om de mest presserende problemer i akutmodtagelen for
yngre læger, og forslag til løsninger
Link til gratis version:
https://akutmedicineren.dk/wp-
content/uploads/2019/03/Arbejdsmilj%C3%B8-i-
akutafdelingen_final.pdf
Akutmedicineren.dk blogs
Et af YDAMs måder at sætte fokus på vigtige emner i dansk
akutmedicin, er gennem deres blogs på deres officielle
hjemmeside akutmedicineren.dk. Flere af bloggene giver
evidensbaserede systematiske gennemgange af litteraturen
og læsevejledninger på vigtige emner som bl.a.
kommunikation, beslutningstagning, burnout m.m.
Link:
https://akutmedicineren.dk/blog/
DK AKUT blogs
Selvom fokusområdet indtil videre ikke har været wellbeing
på den Herning-baserede DK AKUT FOAMed hjemmeside, så
anbefales det stærkt at tjekke deres journal club og øvrige
features ud – og hvem ved, måske er posts om wellbeing
rundt om hjørnet
Link:
http://dkakut.com/
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 31
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0033.png
Yngre lægers ”Vær på vagt”
Yngre læger har i 2019 lavet en overskuelig oversigt med
tjeklister og praktiske oplysninger om vagtarbejde
The wellness compendium, 2019 (RCEM)
RCEM (Royal College of Emergency Medicine)
Link: https://www.stemlynsblog.org/wp-
content/uploads/2019/11/Wellness-Compendium-1.pdf
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 32
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0034.png
Referencer og ressourcer
Artikler
-
-
-
Asplin et al, 2003: A conceptual model of emergency department crowding
Begstrup et al, 2018: Night work and miscarriage: a Danish nationwide register-based cohort
study
Berg,
2018:
Patient
Safety
at
Emergency
Departments
(Ph.D.
thesis:
https://openarchive.ki.se/xmlui/bitstream/handle/10616/46515/Thesis_Lena_Berg.pdf?seq
uence=1&isAllowed=y
)
-
-
-
Bernstein et al,
Academic Emergency Medicine,
2009: The effect of emergency department
crowding on clinically oriented outcomes
Body et al, 2012: Optimising well-being: is it the pain or the hurt that matters?
Boorman,
S,
NHS
Health
and
Well-Being
Review,
2009:
http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/20130103004910/http://www.dh.gov.uk/en/Pub
licationsandstatistics/Publications/PublicationsPolicyAndGuidance/DH_108799
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Boyle, A et al, 2012: Emergency Department Crowding: Time for Interventions and Policy
Evaluations
Bragard et al, Eur J Emerg Med. 2015: Quality of work life, burnout, and stress in emergency
department physicians: a qualitative review.
Braithwaite, J, 2018: Changing how we think about healthcare improvement
Breslin, P., Gale, S. O., & Weitzner, W. (2003). Operational design strategies for a reduced
workforce.
Healthcare Financial Management, 57(3),
62-65.
Brindley, P, 2019: Psychological ‘burnout’ in healthcare professionals: Updating our
understanding, and not making it worse
Brodersen, 2017: how to conduct research on overdiagnosis
Brodersen et al, 2018: Overdiagnosis: what it is, and what it isn’t
Cesario, S. K. 2009: Designing health care environments: Part 1.
Coster et al, 2017: Why Do People Choose Emergency and Urgent Care Services? A Rapid
Review Utilizing a Systematic Literature Search and Narrative Synthesis
Croskerry, P et al, 2012: Cognitive Debiasing part 1+2
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 33
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Ekelund et al, 2012: Patient throughput times and inflow patterns in Swedish emergency
departments. A basis for ANSWER, A National Swedish Emergency Registry
Estryn-Bahar et al, 2012: Emergency Physicicans accumulate more stress factors than other
physicians. Results from the French SESMAT study.
Gaba et al, 2002: Fatigue among Clinicians and the safety for patients
Garcia, C et al, 2019: Influence of Burnout on Patient Safety: Systematic Review and Meta-
Analysis
Goode, J Safety Res. 2003;34(3):309-13: Are pilots at risk of accidents due to fatigue?
Graham, B et al, 2019: They do not care how much you know until they know how much you
care: a qualitative metasynthesis of patient experience in the emergency department
Hendrich, A., Chow, M., Skierczynski, B. A., & Zhenqiang, L. (2008). A 36-hospital time and
motion study: How do medical-surgical nurses spend their time?
Higginson, 2012: Emergency department crowding
Higginson et al, 2018: What should we do about crowding in the emergency department
Johnston et al, 2015: Staff perception of the department working envoirenment (integrative
review of the literature)
Kecklund et al, 2016: Health Consequences of Shift Work and Insufficient Sleep (review)
Mannion et al, 2012: Unintended consequences of performance measurement in healthcare
Montgomery et al, 2013: Connecting organisational culture and quality of care in the hospital:
is job burnout the missing link?
O’Keeffe, et al, 2012: Best Practice Rostering, Shift Work and Hours of Work for Resident
Doctors: A Review
Panagioti et al, 2017: Controlled Interventions to Reduce Burnout in Physicians (systematic
review and meta-analysis)
Panagioti et al, 2018: Association Between Physician Burnout and Patient Safety,
Professionalism, and Patient Satisfaction: A Systematic Review and Meta-analysis
Pickering et al, 2018, ugeskriftet for læger: Søvn og Døgnrytmer
Redelmeier et al, 1995: A randomised trial of compassionate care for the homeless in an
emergency department
Rudolph, J et al, 2014: Establishing a Safe Container for Learning in Simulation
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 34
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Simpkins et al, 2016: Tolerating Uncertainty — The Next Medical Revolution?
Shanafelt et al,
Arch Intern Med.
2009: Career fit and burnout among academic faculty.
Spurr et al, 2016: Top 10 (+1) tips to get started with in situ simulation in emergency and
critical care departments
Sun et al.: Annals of Emergency Medicine: Effect og Emergency Department Crowding on
Outcomes of Admitted Patients
Williams, 2017: Circadian Rhythms and Shift Work
Williams, D et al, 1999: Human responses to change
West C et al, 2019: Interventions to prevent and reduce physician burnout (systematic review
and meta-analysis)
Wray et al, 2015: The Diagnosis, Prognosis, and Treatment of Medical Uncertainty
Zimring, C., Augenbroe, G., Malone, E. B., & Sadler, B. (2008). Implementing healthcare
excellence: the vital role of the ceo in evidence-based design.
Health Environments
Reserach & Design Journal, 1(3),
7-21. (Zimring, Augenbroe, Malone & Sadler,2008).
FOAMed (Free Open Access Meducation) og podcasts
-
Akutmedicineren.dk
o
Tagmose Thomsen, P: Brick By Brick del 1-2 (2019)
o
Tagmose Thomsen, P: Kommunikation del 1-3 + appendix 1-3 (2018)
o
Tagmose Thomsen, P: Læring på akutmodtagelsen del 1-6 (2019)
o
Tagmose Thomsen, P: Patientcentreret ikke patientstyret – tolerating uncertainty, del
1-2 (2019)
o
Tagmose Thomsen, P: Den Neurologiske Metode – Probabilistisk Fortalt (2019)
o
Tagmose Thomsen, P: Overdiagnostik og bio-psyko-social modellen – et
paradigmeskifte?
-
-
EmCRIT (Scott Weingart): Risk In Emergency Medicine
EmergencyMedicineCases.com (blog and podcasts)
o
Effective Learning Strategies in Emergency Medicine (Ep 111)
o
Effective Patient Communication (Ep 49 + Ep 51 + Ep 115)
o
Failing up after medical error (ep 63)
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 35
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0037.png
o
Overcrowding and Access Block – Causes and Solutions (Ep 129)
o
Preventing burnout and promoting wellness in emergency medicine (ep 103)
o
Teaching on shift (Ep 98)
o
WTBS 5+6: Emergency Physician Speed (del 1, 2015 og del 2, 2018)
o
Zero tolerance policies (del 1 og 2) (2019)
-
-
-
Life in the Fast Lane (LITFL): Smile
2
-> burnout, change leadership, learning from failure
SMACC
o
Carley, S: Medical Error (podcast) (2016)
St Emlyns blog
o
Howard: The ED spa
o
Carley, S: Making Good Decisions in the ED (2015)
o
Carley, S: The power of peer-review (2019)
o
Crowe, L: New Year Resoultion and Wellbeing (2019)
o
Crowe, L: Wellbeing for the broken, part 1-2 (2019)
o
Crowe, L: Where’s the love in critical care? (2017)
Videoer
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Brindley, P, 2019: EMU 365: Physician Burnout
Brindley, P og Crowe, L, SMACC 2017: Peter Brindley interrogates Liz Crowe Love, Swearing
and Resilience
Carley, S, SMACC 2016: Medical Error (podcast)
Crowe, Liz, 2015, Australian and New Zealand Intensive Care Society: Do we need to ventilate
ourselves? Staff Wellbeing in PICU
Crowe, Liz, 2016, SMACC: What’s Love Got To Do With it
DrMikeEvans: How to get through a crap week
DrMikeEvans: 90:10 rule
Goldman, Brian, 2012 (TED-talk): Doctors make mistakes. Can we talk about that?
RCEM, youtube-kanal:
o
Exit block series - what is it and what needs to be done about it
(https://www.youtube.com/watch?v=Avc5lCwGqng ), 2015
o
Improving Safety in the Emergency Department this Winter, 2018
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 36
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0038.png
o
Physician Led Design of a Safe and Efficient Emergency Department, 2018
o
The Future of UK EM, 2015
-
Weingart, S: The Path To Insanity (2014)
Bøger / e-bøger
-
-
-
-
-
-
-
Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ). (2008). Patient safety and quality: An
evidence-based handbook for nurses (08-0043). Rockville, MD: AHRQ Publication.
Croskerry et al, 2009: Patient Safety in Emergency Medicine (kapitel 37: Shiftwork)
Elton, Caroline, 2018: Also Human
Gawande, Atul, 2012: the Checklist Manifesto
Rogers et al, 2013: Practical Teaching in Emergency Medicine
The
Silver
Book
(RCEM
m.fl)
og
https://www.rcem.ac.uk/RCEM/Quality-
Policy/Clinical_Standards_Guidance/RCEM_Guidance.aspx?WebsiteKey=b3d6bb2a-abba-
44ed-b758-467776a958cd&hkey=862bd964-0363-4f7f-bdab-
89e4a68c9de4&RCEM_Guidance=5
-
-
-
Shakman, Karen, 2011: An Exploratory Study: Examining Emergency department Design,
Layout and Nursing Staff Physical Fatigue, Thesis, Arizon State University
St Emlyns blog: The Resuscitationist’s Guide to Health and Wellbeing, 2018 (gratis version)
Stone og Heen, 2014: Thanks for the feedback – the science and art of receiving feedback
well
Officielle udgivelser fra udvalgte selskaber
-
-
ACEPs Guide to Investing In Yourself, 2018
ACEM:
o
Guidelines on Constructing an Emergency Medicine Medical Workforce: Australasian
College for Emergency Medicine 2008
o
Guidelines on constructing and retaining a senior emergency medicine workforce
(2015)
o
ED overcrowding (position statement), 2019
-
-
British Medical Association (BMA), 2018: Supporting health and wellbeing at work
Care Quality Commission (CQC)
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 37
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0039.png
o
Meeting the quality challenge: Sharing examples of best practice from clinical leaders in
emergency department, 2017
o
Under pressure – Safely managing increased demand in emergency departments,
2018
-
-
-
-
-
-
-
Danske regioner, 2018: Når du har brug for os –
24 nye indsatser når du bliver akut syg eller
kommer til skade
Dansk Selskab for Patientsikkerhed, 2014: Arbejdsgruppen vedrørende omsorg for “second
victim”
EMRA: Wellness Guide, 2018
EuSEM: European Core Curriculum for Emergency Medicine, 2017
Guy’s and St Thomas’ NHS Foundation Trust, 2017: HALT (hungry, angry, late, tired) campaign
IFEM, 2015: Creating sustainable working conditions for emergency physicians
Lægeforeningen - og Yngre Læger
o
Laeger.dk -> Yngre læger:
-
Vagt og arbejdstid
Vold og trusler
o
Medlemsundersøgelse hos yngre læger om vold og trusler, 2016
National Health Service (NHS), 2019: Meeting the challenge of reducing stress and building
resilience in the NHS workforce (https://www.hee.nhs.uk/news-blogs-events/news/meeting-
challenge-reducing-stress-building-resilience-nhs-workforce
)
-
RCEM:
Sustainable
working
homepage
(https://www.rcem.ac.uk/RCEM/Professionals/Professional_Development/Sustainable_Wor
king/RCEM/ForProfessionals/Professional_Development/Sustainable_Working.aspx?hkey=2
a6c65f5-6d43-4aae-9677-2c5a51506216
y/ED_Crowding/RCEM/Quality-
Policy/Professional_Affairs/Service_Design_Delivery/ED_Crowding.aspx?hkey=cf5c370e-
f312-465a-8770-c67588b7dd35
)
o
Creating successful, satisfying and sustainable careers in Emergency medicine
(report), 2015
)
og
Crowding
(https://www.rcem.ac.uk/RCEM/Quality_Policy/Professional_Affairs/Service_Design_Deliver
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 38
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 72: Henvendelse fra Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) vedr. foretræde om patientsikre arbejdsforhold i akutmodtagelserne
2481281_0040.png
o
Crowding in emergency departments, 2015
o
EM-POWER, 2019: A Wellness Compendium for EM
o
EM-POWER, 2018: A guide to engage and retain your established EM staff
o
Staying
healthy
and
maintaining
wellbeing
(RCEM
youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=3bieXvH4qIY&feature=youtu.be
)
o
Tackling emergency medicine crowding, service design and delivery, 2015
o
The patient who abscond, Royal College of Emergency Medicine, 2018
o
Workforce
_(revised_Feb_2019).pdf)
-
-
-
-
Sundhedsstyrelsen 2017: Vurdering af et speciale i akutmedicin i Danmark.
Sundhedsstyrelsen 2020: Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut
opstået sygdom og skade. Planlægningsgrundlag for de kommende 10 år.
Sundhedsstyrelsen 2020: Anbefalinger for en sammenhængende sundhedsindsats ved akut
opstået sygdom og skade. Bilagsrapport.
Swedish Society for Emergency Medicine (SWESEM):
o
Arbetsmiljöpolicy, version 0.1.2, 2017
o
Checkliste, 2019:
http://swesem.org/assets/userfiles/files/Checklista-arbetsmiljo.pdf
-
Yngre Danske akutmedicinere (YDAM): Arbejdsmiljø i akutafdelingen, 2019
recommendations
2018
(https://www.rcem.ac.uk/docs/Workforce/RCEM_Consultant_Workforce_Document
Arbejdsforhold i akutafdelingerne
Side 39