SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 7
Offentligt

Rapport

NATIONAL EVALUERING AF

FORLØBSPROGRAMMER

FOR BØRN OG UNGE MED

PSYKISKE LIDELSER

Evaluering af implementering og udbredelse

af forløbsprogrammer for børn og unge med

psykiske lidelser

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Indholdsfortegnelse

Introduktion

1.1

1.2

1.3

Baggrund

Formål

Resultater – sammenfatning

1.3.1 Indhold i og implementering af forløbsprogrammerne

1.3.2 Udfordringer og muligheder i implementeringen af forløbsprogrammerne

Evalueringsdesign

2.1

2.1.1

Evalueringsramme

Del 1: Målgruppe

2.1.2 Del 2: Samarbejde og koordination

2.1.3 Del 3: Graduerede indsatser og organisering

2.1.4 Del 4: Implementering og opfølgning

2.2

Metoder og materiale

2.2.1 Dokumentgennemgang af forløbsprogrammer

2.2.2 Fokusgruppe- og individuelle interviews med fagpersoner og forældre

2.2.3 Analyse af projektregistrerede data

2.2.4 Gennemgang af sagsaudit

2.2.5 Samlet dataoverblik

2.3

Ny COVID-19

ISBN: 978-87-993289-2-5

Udgivet af Implement Press

Udarbejdet af Implement Consulting Group

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen

Udgivet 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Resultater

3.1

3.1.1

Indhold

Tværgående sammenfatning

3.1.2 Region Hovedstaden og kommuner

3.1.3 Region Midtjylland og kommuner

3.1.4 Region Nordjylland og kommuner

3.1.5 Region Sjælland og kommuner

3.1.6 Region Syddanmark og kommuner

3.2

Implementering

3.2.1 Målgruppe

3.2.2 Samarbejde og koordination

3.2.3 Graduerede indsatser og organisering

3.2.4 Implementering og opfølgning

3.3

Udviklingsbehov og yderligere implementeringsbehov

3.3.1 Målgruppe

3.3.2 Samarbejde og koordination

3.3.3 Graduerede indsatser og organisering

3.3.4 Implementering og opfølgning

Konklusion og afrunding

4.1

4.2

Konklusion

Anbefalinger

4.2.1 Forløbsprogrammer generelt

4.2.2 Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

1. Introduktion

1.1

Baggrund

Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 blev der afsat

midler til udarbejdelse af følgende tre nationale forløbsprogrammer, som Sundhedsstyrelsen

udarbejdede i 2017:

• Forløbsprogram for børn og unge med ADHD

• Forløbsprogram for børn og unge med spiseforstyrrelse

• Forløbsprogram for børn og unge med angst og/eller depression

Der blev endvidere afsat 34 mio. kr. i 2018-2020 til en pulje vedrørende implementering og

udbredelse af disse forløbsprogrammer i regioner og kommuner.

Forløbsprogrammer skal i denne sammenhæng sikre, at børn og unge med psykiske lidelser

– og deres familie – oplever et sammenhængende forløb, hvor den sundheds-, socialfaglige

samt pædagogiske indsats i forløbet hænger sammen og supplerer hinanden – lige fra opspo-

ring over udredning til behandling samt løbende opfølgning på behov og indsatser. Kvaliteten

af en sådan sammenhæng har hidtil været oplevet varierende. Det skyldes blandt andet, at

regionerne, praksissektoren og kommunerne er organiseret forskelligt omkring opgaverne, og

de har forskellig brug for og adgange til faglige kompetencer.

En afgørende præmis for evalueringsdesignet er, at et nationalt forløbsprogram som koncept

er meget abstrakt – at det er tænkt som en ramme for at lave lokale aftaler mellem aktører om

de forhold, der er fælles anliggender set i forhold til en bestemt målgruppe. Det overordnede

formål er – gennem aktørernes relationer og indbyrdes kendskab til hinanden – at forbedre

særligt de tværfaglige og tværsektorielle aspekter af målgruppens forløb og opnå afledte

kvalitetsmæssige forbedringer for de enkelte personer i målgruppen. Den relevante primære

vidensinteresse for evalueringen er dermed at vurdere udviklingen af relationerne mellem de

lokale aktører, set i forhold til hvilke relationer der forventes at være etableret. Dernæst kan

evalueringen søge at belyse, hvilke afledte effekter forløbsprogrammet måtte have.

Evalueringen skal dermed primært omhandle samarbejdsforholdene mellem de relevante

aktører og kun indirekte på behandlingsresultater for de konkrete børn/unge i det konkrete

indsatsforløb.

1.2

Formål

Formålet med evalueringen er ”at få viden om, i hvilken grad forløbsprogrammerne er blevet

implementeret, herunder udfordringer og gode løsninger med implementeringen. Desuden

skal udledes anbefalinger til fremtidig implementering eller udbredelse af forløbsprogrammer

til andre målgrupper o.l.”

Fra udbudsmaterialet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Evalueringen af projekterne omhandlende forløbsprogrammer for børn og unge med hen-

holdsvis ADHD, spiseforstyrrelser samt angst og/eller depression skal besvare følgende

undersøgelsesspørgsmål, hvoraf det sidste sigter efter udarbejdelse af anbefalinger:

1. Hvilket indhold er de lokalt tilpassede forløbsprogrammer blevet givet?

– Herunder også beskrivelse af afvigelser/mangler i forhold til de nationale

forløbsprogrammer samt afdækning af årsager til disse.

2. I hvilken udstrækning er forløbsprogrammerne implementeret?

– Herunder også udfordringer og gode løsninger i implementeringen af

forløbsprogrammerne.

3. Hvad er de centrale implementerings- og udviklingsbehov?

– Herunder også forslag til tiltag, som det vil være hensigtsmæssigt at arbejde

videre med nationalt og/eller lokalt.

1.3

Resultater – sammenfatning

I dette afsnit sammenfattes evalueringens vigtigste resultater.

Indledningsvist er det væsentligt at understrege, at de fem gennemførte projekter har meget

forskelligt indhold, er implementeret på meget forskellig vis og med meget forskelligt omfang.

Dette giver samlet set en stor kompleksitet i evalueringen og i de konklusioner, der kan udledes

af de enkelte projekter. I dette afsnit er det kun de mest centrale resultater, der nedenfor

opsummeres i punktform. En mere udførlig gennemgang kan findes i de tværgående sammen-

fatninger i rapportens kapitler og naturligvis i konklusionen i afsnit 4.

Nedenfor præsenteres først et overblik over, hvilke dele af anbefalingerne i forløbsprogram-

merne det igennem projekterne er lykkedes at sætte fokus på, og hvilke dele der i mindre grad

er arbejdet med. Dernæst gennemgås de mest centrale udfordringer og muligheder inden for

disse under tre overskrifter:

• COVID-19

• Rammer for implementering

• Elementer i forløbsprogrammerne

Implement har på baggrund af erfaringerne fra de fem projekter formuleret en række konkrete

anbefalinger til det videre arbejde med at skabe sammenhæng i indsatsen. Disse er præsenteret

samlet i afsnit 4.2 og ikke gengivet i deres fulde ordlyd her for at undgå gentagelser.

1.3.1

Indhold i og implementering af forløbsprogrammerne

• Ingen af projekterne har implementeret indholdet fra forløbsprogrammerne bredt hos

alle relevante aktører, samtidig med at det er lykkedes at indføre omfattende ændringer.

Dette betyder også, at der er begrænsede erfaringer med virkningen af en styrket

sammenhængende tværsektoriel praksis.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

• Forløbsprogrammernes anbefalinger om målgrupperne er kun implementeret i meget

begrænset omfang. Det er generelt fundet mere meningsfuldt at arbejde med en bredere

målgruppe, hvor fokus har været på børn og unge med psykiske lidelser generelt.

• Det er i høj grad på tværs af de fem projekter lykkedes at dagsordenssætte og iværk-

sætte tiltag, der skal styrke det tværsektorielle samarbejde og koordinering. Tværgå-

ende samarbejde og koordination har flere steder været det primære fokus i forbin-

delse med implementering af forløbsprogrammerne. I alle regioner og kommuner er der

arbejdet med en klar ambition om, at samarbejdet generelt skal styrkes mellem den

regionale behandlingspsykiatri og den kommunale indsats. Almen praksis har dog kun

været inddraget i begrænset omfang, da der ofte opleves udfordringer med at inddrage

almen praksis som sektor.

• Der ses en meget stor variation på tværs af de fem projekter, i forhold til hvor og hvor-

dan fokus i arbejdet med graduerede indsatser er lagt. Der har generelt været større

vægt på overgangene mellem trinene end på den faglige indsats. Hvor der har været

arbejdet med den faglige indsats, har dette typisk været på Trin 1 og 2 og på proces-

serne omkring vurdering og udredning på de enkelte trin.

• I alle projekter er der fokus på tværgående kompetenceudvikling, der dog er grebet

endog meget forskelligt an og spænder fra tværgående undervisningsprogram på tværs

af kommuner og region til opkvalificering af kommunalt personale gennem eksemplets

magt.

• Der er meget stor variation i, hvordan forankringen af arbejdet efter projektperioden er

grebet an, og spænder fra et omfattende arbejde med at beskrive kommende procedurer

ved at inkludere disse direkte i samarbejdsaftaler mellem regionen og kommunerne til

at oprette nye tværsektorielle organisatoriske enheder.

1.3.2

Udfordringer og muligheder i implementeringen af forløbsprogrammerne

Projekterne har oplevet en række forskellige udfordringer i arbejdet med at implementere

forløbsprogrammernes anbefalinger og har gjort sig erfaringer med at overkomme flere af

disse. Udfordringer og muligheder falder under tre temaer, der kort sammenfattes nedenfor.

Det drejer sig om udfordringerne, som situationen med COVID-19 har medført, om de rammer,

som ansøgningspuljen og forløbsprogrammerne har lagt for arbejdet, og endelig om de enkelte

elementer i forløbsprogrammerne.

1.3.2.1

COVID-19

• Flere af projekterne er blevet forsinket og efterfølgende forlænget grundet COVID-19.

• COVID-19 har i praksis betydet en omlægning af mange aktiviteter til onlineformat samt

udskydelse af planlagte aktiviteter. Særligt er kompetenceudviklingsaktiviteter blevet

ramt, og udbyttet af de tværgående aktiviteter er ikke oplevet optimalt.

1.3.2.2

Rammer for implementeringsarbejdet

• De nationale forløbsprogrammer opfattes som en meget bred ramme med et stort

lokalt fortolkningsrum.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

• På tværs af alle de fem projekter er det tilbagemeldingen, at det samlede arbejde med

alle forløbsprogrammernes anbefalinger er et større projekt, der tager både tid og

ressourcer. Det vurderes ikke muligt inden for den tidsramme, der har været i projektet,

at nå i mål med det hele, hvorfor man på tværs i større eller mindre grad har arbejdet

med anbefalingerne som retningsgivende. I de enkelte projekter har projektledelserne

valgt at prioritere at implementere anbefalinger dér, hvor man har vurderet, at der var

størst potentiale i forhold til en styrket praksis.

• Behovet for lokal fokusering har betydet, at der i flere projekter er brugt lang tid på

indledende afklaring – enten igennem nedsættelse af tværsektorielle arbejdsgrupper,

fælles udviklingsarbejde eller etablering af tværgående baseline som afsæt for at

kunne implementere forløbsprogrammernes anbefalinger.

• For i højere grad at kunne implementere anbefalingerne i forhold til såvel koordination

og samarbejde som graduerede indsatser kan det overvejes at tænke i en egentlig

afklarende og opkvalificerende indledende fase i et implementerings- eller udrulnings-

forløb. En afklarende fase, hvor der udarbejdes en modenhedsvurdering, hvor man

kigger på tværs af kommuner og regional psykiatri samt almen praksis og afdækker

såvel samarbejdsflader og -aftaler, systematik i arbejdsgange, indsatsvifte og specia-

liseret viden i forhold til målgrupperne på tværs af de forskellige trin i den graduerede

indsats.

• Der er generelt oplevet en udfordring i forhold til at sikre stabile organisatoriske

rammer for de tværsektorielle projekter – hvilket har fordret mange ressourcer, stærk

processtøtte og projektledelse.

• I forhold til den fremadrettede videre udrulning af forløbsprogrammerne fremhæves

det på tværs af projekter, at tid, organisatoriske ressourcer, processtøtte samt ledelses-

mæssig prioritering er noget, der bør lægges stor vægt på.

1.3.2.3

Delelementerne i forløbsprogrammerne

Målgrupper

• På tværs af alle regionerne er der i større eller mindre grad arbejdet bredere med

målgrupperne, end der lægges op til med forløbsprogrammerne – både fordi systema-

tikken og strukturen i forhold til graduerede indsatser og styrket samarbejde på tværs

vurderes at give mening for alle forløb for børn og unge med psykiske lidelser

– og fordi man ikke ved opstarten af et forløb nødvendigvis kan placere barnet eller

den unge inden for en diagnosegruppe. Opdelingen i diagnosegrupper giver i prak-

sis mest mening på Trin 3 i indsatsen og kun i meget begrænset omfang på Trin 1, 2

og 4.

• For alle fem projekter gælder det, at det ikke har været prioriteret at opgøre omfang og

udvikling i de tre diagnosegrupper eller indsamle mere målrettet og nuanceret viden om

målgrupperne på tværs af regioner og kommuner.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

• Diagnosefokus er med til at kaste lys over eventuelle huller i særligt den kommunale

indsatsvifte på de tidlige trin for de enkelte målgrupper. Her lader det til, at børn og

unge med spiseforstyrrelser er en særlig målgruppe, hvor det kun i mindre omfang er

kommunerne, der opsporer udfordringerne hos det enkelte barn og kun i mindre grad

har målrettede tilbud til disse børn.

• Der peges i flere projekter på, at særligt gruppen af børn og unge med autisme-

spektrumsforstyrrelser bør inkluderes i arbejdet med at skabe større tværsektoriel

sammenhæng i indsatsen, da netop denne gruppe fylder meget i det tværsektorielle

samarbejde.

• Det bør fremadrettet overvejes, om der er behov for diagnosegruppespecifikke forløbs-

programmer, eller der i stedet kan arbejdes med et generisk forløbsprogram for børn

og unge med psykiske lidelser, der kan suppleres med diagnosespecifikke faglige

retningslinjer.

Samarbejde og koordination

• Det har i alle projekter vist sig, at en manglende viden på tværs af sektorer om mulig-

heder, rammer samt indsatser og behandlingsforløb står i vejen for at tilbyde sammen-

hængende og koordinerede forløb.

• Det har været afgørende at få opbygget strukturer for det grundlæggende samarbejde

samt at få etableret arbejdsgange og understøttende værktøjer til at sikre ensartethed

og systematik på tværs – blandt andet i forbindelse med henvisninger, statusnotater og

referater fra tværgående møder. Endvidere har særligt en styrkelse af netværksmødet

som løsning været gennemgående. Også den faste kontaktperson i begge sektorer har

fyldt i de fleste projekter.

• Der er flere steder arbejdet med styrket samarbejde og koordinering internt i kommu-

nerne og på tværs af fagområder. Særligt på tværs af børnefamilieområdet og skole-

området, herunder PPR, er det flere steder blevet tydeligt, at kommunikationen og

sammenhængene ikke nødvendigvis er veletablerede, hvorfor der her vurderes at være

væsentlige potentialer i forhold til yderligere at understøtte sammenhængende og

koordinerede forløb.

• Derudover har der i flere projekter været et særskilt fokus på at lette kommunernes

adgang til sparring fra den regionale børne- og ungdomspsykiatri.

• De foreløbige erfaringer fra implementeringsforløbene peger på, at en øget viden om

muligheder og afhængigheder på tværs i sig selv gør en væsentlig forskel i forhold til

oplevelsen af sammenhæng og koordination hos de fagprofessionelle.

• I projekterne peger erfaringerne på, at øget kendskab på personniveau på tværs af

sektorerne giver et bedre og mere fleksibelt samarbejde. Dette kan opnås gennem

tværgående kompetenceudvikling, men det er også erfaringen, at samarbejdet skal

understøttes gennem faste mødeformer og samarbejdsfora.

• Endelig er det en erfaring på tværs, at forholdsvist enkle ændringer i form og indhold på

allerede eksisterende strukturer og samarbejdsformer opleves at have en stor effekt i

praksis.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Graduerede indsatser og organisering

• En af de største udfordringer i forhold til implementering af forløbsprogrammernes

anbefalinger er manglende overblik over den samlede indsatsvifte. Det kan overvejes, i

hvilken grad og hvordan arbejdet med at skabe overblik over den samlede indsatsvifte

kan understøttes centralt.

• Der opleves en del utydelighed i forhold til særligt Trin 2 – samt overgangen fra og til Trin

1 og 3. Der er en relativt ensartet opfattelse af, at indsatser på Trin 1 hovedsageligt er

et kommunalt ansvar, og at indsatser på Trin 3 handler om at supplere med en indsats

i den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Mere uklart er det, hvem der mere præcist

har ansvaret for at tilbyde en uddybende vurdering og indsats på Trin 2.

• I det ene projekt er der positive erfaringer med at etablere en tværsektoriel enhed, der

eksplicit har den uddybende vurdering på Trin 2 som opgave.

• Ligeledes er der flere, der tolker indsatsen på Trin 3 som værende den regionale psykia-

tri alene.

• Der er således et behov for tydeliggørelse af, hvem der skal tilbyde hvilket niveau af

indsats, samt hvordan bevægelsen mellem og inden for det enkelte trin er tænkt i

forløbsprogrammerne.

Opfølgning og implementering

• Der er i forløbsprogrammerne ikke en tydelig beskrivelse af, hvordan forløbsprogram-

merne tænkes implementeret lokalt, og hvordan de skal forankres organisatorisk.

Ligeledes har der ikke i rammerne for ansøgningspuljen været klart definerede forvent-

ninger til, hvordan forløbsprogrammerne skulle implementeres. Dette har givet stor

variation i tilgangen til særligt implementeringen af forløbsprogrammerne

– både inden for og efter projektperioden.

• Der er meget begrænsede konkrete erfaringer md denne del af forløbsprogrammernes

anbefalinger grundet det begrænsede omfang af afprøvet ny praksis.

• Kompetenceudvikling opfattes på tværs af projekterne som bidragende til en styrket

sammenhæng i indsatsen – og til styrket tværsektorielt samarbejde – særligt hvor der

har været gennemført kurser med tværsektoriel og tværorganisatorisk deltagelse.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

2. Evalueringsdesign

2.1

Evalueringsramme

Implement har designet en evalueringsramme med fokus på at tilvejebringe viden, der kan

bringes i spil i det fremtidige arbejde med både at forbedre indsatsen for børn og unge med

psykiske lidelser og at implementere forløbsprogrammer på andre områder. Evaluerings-

designet er bygget op om besvarelsen af netop de tre undersøgelsesspørgsmål, jf. afsnit 1.1.

Herved evalueres arbejdet med implementeringen af forløbsprogrammerne inden for en

samlet evalueringsramme bestående af Sundhedsstyrelsens respektive forløbsprogrammer

for børn og unge med psykiske lidelser, myndighedskrav til konkrete faglige indsatser samt

projekternes forventninger til og planer for egne forløbsprogrammer.

Evalueringsrammen er bygget op om tre elementer, der anvendes til at systematisere

belysningen af arbejdet med de tre forløbsprogrammer i de fem projekter.

Evalueringsfokus:

Evalueringsfokus omfatter de fire hovedelementer i forløbs-

programmerne:

IV. Målgruppen for indsatsen

Samarbejde og koordination

VI. Graduerede indsatser

VII. Implementering og opfølgning på indsatsen

Evalueringstemaer:

Evalueringstemaerne har afsæt i undersøgelsesspørgsmålene og

skal belyse både indhold i og implementering af forløbsprogrammerne. Med

indhold

menes her, hvordan de enkelte fokusområder søges styrket gennem arbejdet med

forløbsprogrammer. Konkret beskrives ambitionen for en styrket praksis inden for hvert

fokusområde i det enkelte projekt set i forhold til den nationale ambition beskrevet i

de tre forløbsprogrammer. Der er her fokus på den praksis, der faktisk søges iværksat

mere end de i projektbeskrivelserne formulerede ambitioner. Med

implementering

menes her, i hvilken grad ambitionerne for en styrket indsats er blevet realiseret i prak-

sis, og hvilke erfaringer der har været med barrierer og muligheder for at virkeliggøre

den ønskede praksis.

Der er således for hvert af elementerne i evalueringsfokus undersøgt de to evaluering-

stemaer ”indhold” og ”implementering”.

Evalueringsspørgsmål:

Evalueringsspørgsmålene er de spørgsmål, som konkret stil-

les til belysningen af ”indhold” (i forløbsprogrammerne) og ”implementering” (graden

af implementering). Disse er i forhold til indholdstemaerne uddraget af Sundheds-

styrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser og i forhold til

implementeringstemaerne yderligere inspireret af Socialstyrelsens og Sundhedssty-

relsens generiske model for forløbsprogrammer for psykiske lidelser samt Implements

forhåndsviden om relevante aspekter af såvel tværsektorielt og tværfagligt samarbejde

om borgere med psykiske lidelse og om implementering af større tværgående ramme-

koncepter.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Evalueringsrammen fremgår i overblik af nedenstående af figur og beskrives yderligere

nedenfor.

Figur 1.

Evalueringsramme

Evalueringsfokus

Graduerede indsatser og organisering

Målgruppe

Samarbejde og

koordination

Tidlig

indsats

Uddybende

vurdering og

indsats

Udredning,

diagnostik og

behandling

Opfølgning

Implementering

og opfølgning

Evalueringstema

• Hvilke mål

grupper er i

fokus?

• Hvordan

defineres mål

grupperne?

Indhold

• Forekomst af

målgruppen?

• Udvikling ig

målgruppen?

• Hvordan

arbejdes der

med samar

bejdet mellem

sektorerne?

• Er der fælles

procedurer?

• Er der tvær

gående tovhol

dere mm.?

Eksempler på i evalueringsspørgsmål

• Hvordan

kvalificeres

den tidlige

indsats?

• Hvordan

arbejdes

der med

opsporing?

• Hvordan sikres

faglig viden

hos front

personale

• Hvilke tilbud

findes på

trin 2?

• Af hvem og

hvordan kan

en uddybende

vurdering

foretages?

• Hvordan sikres

det faglige

indhold i den

uddybende

vurdering?

• Hvilke krav

er der for

iværksættelse

af udredning/

diagnostice

ring?

• Hvordan sikres

koordination

ved parallelle

indsatser?

• Er der pro

cedurer for

tværsektoriel

orientering?

• Udvikling i

antal afviste

henvisninger

• Udvikling i

problemtyngde

• Udvikling i tid

fra udredning

til indsats

• Grad af

gensidig

orientering

• I hvilken

grad er der

kendskab til

retningslinjer

og arbejds

gange?

• Oplever

familierne sig

hjulpet?

• Er der fælles

retningslinjer

for opfølgning

på og justering

af iværksatte

indsatser?

• Hvilke formelle

aftaler indgås

om det tvær

sektorielle

samarbejde?

• Hvilke kompe

tencer søges

styrket hos

hvem?

• Hvordan sikres

opfølgning

på sammen

hængen?

• Er der indført

praksis for

opgørelse af

forekomst

målgrupperne?

Implementering

• Er der indført

praksis for

monitorering

af målgrup

pernes

udvikling?

• I hvor høj grad

og hvor bredt

er der indført

ny praksis for

samarbejdet

mellem de

relevante

parter?

• Hvad er lykke

des og hvad er

ikke lykkedes?

• I hvor høj grad

og hvor bredt

er der indført

ny praksis?

• I hvilke

kommuner

og for hvilke

målgrupper?

• Hvilken forskel

har den ny

praksis gjort?

• I hvilken grad

er der overblik

over tilbuds

viften?

• I hvilken grad

er der imple

menteret nye

procedurer for

henvisning til

den regionale

psykiatri?

• I hvilen grad

er det truffet

gensidigt

forpligtigende

beslutninger

om samarbej

det

• For hvor

mange og

med hvilket

udbytte er der

gennemført

kompetence

udvikling?

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

2.1.1

Del 1: Målgruppe

Indhold:

Evalueringen af ”målgruppe” handler om at afdække, hvordan målgrupperne defineres,

og om – og i så fald hvordan – de beskrives som fælles målgruppe på tværs af de deltagende

aktører i de enkelte projekter. Beskrives målgruppen gennem diagnoser, adfærdsvanskelig-

heder, trivsel eller andet? Opgøres der antal, udvikling, demografi, geografi eller andet?

Implementering:

Evalueringsspørgsmål handler om at afdække, i hvilket omfang der er indført

en fast systematisk praksis i regioner og kommuner, hvor viden om målgrupperne anvendes

som en del af grundlaget for at planlægge og dimensionere indsatserne til forskellige sub-

populationer. Ligeledes skal det afdækkes, i hvilken grad der er indført en praksis i regioner

og kommuner, hvor udviklingen i den faktiske population i forhold til kapaciteten i støtte og

behandling løbende vurderes, og kapacitet kan tilpasses.

2.1.2

Del 2: Samarbejde og koordination

Indhold:

I denne del afdækkes det, hvordan og i hvilket omfang der arbejdes med at styrke det

generelle samarbejde mellem de relevante aktører, jf. anbefalingerne i forløbsprogrammerne.

Evalueringsspørgsmålene sigter efter at kortlægge, hvilke tiltag der gennemføres for at styrke

det generelle samarbejde på tværs af kommuner, region, almen praksis og børn, unge og

deres familier. Det kan handle om skriftlige aftaler, faste samarbejdsprocedurer og aftaler

om tovholderfunktioner.

Implementering:

Evalueringsspørgsmålene søger at afdække, hvor langt man er kommet med

at gøre ambitionerne til virkelighed. Det handler således både om at vurdere, hvor langt man er

kommet i det enkelte projekt, og hvor bredt og dybt implementeringen af ny praksis spænder.

Her vil der være et særligt fokus på, i hvor høj grad kommunerne i regionen er omfattet af den

nye praksis, og hvor store forandringerne er i kommunerne og regionen.

2.1.3

Del 3: Graduerede indsatser og organisering

Generelt handler det om at afdække, i hvilken grad og hvordan der arbejdes med at sikre

graduerede indsatser for børn og unge med psykiske lidelser.

2.1.3.1

Tidlig indsats (Trin 1)

Indhold:

Evalueringsspørgsmål vil her søge at afdække, hvordan der arbejdes med at

kvalificere den tidlige indsats gennem systematisk opsporing af børn og unge med behov

for støtte eller behandling og vurdering af støttebehov. Ligeledes vil der være fokus på,

om der arbejdes med at kvalificere den konkrete faglige indsats for børn og unge samt

deres familier, ligesom der er fokus på det tidlige samarbejde mellem kommune og almen

praksis.

Implementering:

Evalueringsspørgsmålene skal her afdække, i hvilken grad ambitionerne

er indfriet. Det drejer sig fx om, hvor mange kommuner der arbejder med områderne, hvor

bredt samarbejdet er etableret, om der er indgået konkrete samarbejdsaftaler, og hvor

omfattende de tre målgrupper er dækket af indsatsen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

2.1.3.2

Uddybende vurdering og indsats (Trin 2)

Indhold:

Her er det centralt at afdække, i hvilken grad der er arbejdet med – og defineret

– relevante specialiserede faglige indsatser. Arbejdes der i praksis med tydelig adskillelse

af Trin 1 og 2 i den kommunale praksis? Er der identificeret områder, der bør være særligt

fokus på? Og hvordan arbejdes der med en vurdering af, i hvilken grad den faglige indsats

er tilstrækkelig. Ligeledes vil der være fokus på at beskrive, hvordan der arbejdes med

at styrke samarbejdet omkring henvisning til psykiatrisk udredning og behandling ved

børne- og ungdomspsykiatrien eller specialpraktiserende psykiatere.

Implementering:

Evalueringsspørgsmålene skal her afdække, i hvilken grad ambitioner

om styrket faglig indsats og styrket samarbejde om sparring, vurdering og henvisning er

realiseret på tværs af region, kommuner og målgrupper. Er der fx oprettet nye typer af

specialiserede tilbud?

2.1.3.3

Udredning, diagnostik og behandling (Trin 3)

Indhold:

Her vil der være særligt fokus på at afdække, hvordan der arbejdes med at sikre

en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, når der konstateres behov for ud-

redning, diagnosticering eller behandling i den regionale psykiatri. Da der ofte her vil være

behov for en sideløbende indsats i både regionalt og kommunalt regi, skal det afdækkes, i

hvilken grad og hvordan der arbejdes med at skabe sammenhæng i parallelle indsatser.

Implementering:

Også her vil der være fokus på, i hvilken grad ambitionerne om styrket

sammenhæng omfatter relevante afdelinger, kommuner, forvaltninger og målgrupper. Det

søges afdækket, i hvilken grad arbejdet med projektet har ført til konkrete ændringer i

praksis på såvel regionalt som kommunalt niveau.

2.1.3.4

Opfølgning (Trin 4)

Indhold:

Nøglespørgsmålene drejer sig her om at afdække, i hvilken grad og hvordan der

har været arbejdet med at sikre løbende opfølgning på barnets/den unges udvikling i

støttebehov og symptomer efter afsluttede indsatser. Ligeledes skal det afdækkes, hvor-

dan der arbejdes med opfølgning på eventuel farmakologisk behandling.

Implementering:

Evalueringsspørgsmålene sigter efter at kortlægge, i hvilken grad en ny

praksis er iværksat, og hvor bredt og dybt denne praksis er implementeret hos relevante

aktører.

2.1.4

Del 4: Implementering og opfølgning

Indhold:

Evalueringsspørgsmålene kortlægger, hvordan der arbejdes med fælles kompetence-

udvikling på hvilke områder. Ligeledes afdækkes det, hvordan samarbejdet om ambitionerne

i forløbsprogrammerne på tværs af region, kommuner og almen praksis gribes an. Der er fx

spurgt til ambitioner om fælles dokumenter, beslutningsprocedurer og fremtidig organisato-

risk forankring af samarbejdet.

Implementering:

Evalueringsspørgsmålene anvendes til afdækning af, i hvilken grad en fælles

kompetenceudvikling er gennemført på hvilke områder og for hvilke aktører. Ligeledes afdæk-

kes det, i hvilken udstrækning der er truffet gensidigt forpligtigende beslutninger om det frem-

tidige samarbejde om sammenhæng i indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

2.2

Metoder og materiale

I opgaveløsningen anvendes en mixed methods-tilgang, der kombinerer forskellige kilder,

dataindsamlings- og analysemetoder, som svarer til undersøgelsesspørgsmålenes forskellige

karakter. Det skal samtidig også nævnes, at de fem projekter, der udgør genstanden for eva-

lueringen, er meget forskellige og har fokuseret på forskellige dele af forløbsprogrammerne.

Dette betyder også, at det varierer fra projekt til projekt, hvilke typer af data der er relevante og

tilgængelige, og hvordan disse er indsamlet. Nedenfor gives et overblik over, hvilke data der er

indsamlet fra hvilke datakilder i de fem projekter.

Der har i alle projekter været meget begrænset mulighed for at inddrage relevante objektive

registerdata. Kombinationen af de forskellige metoder og datakilder muliggør, at der alligevel

gennem en metodemæssig triangulering opnås et samlet og helhedsorienteret billede af

projekternes indhold og implementeringsgrad.

2.2.1

Dokumentgennemgang af forløbsprogrammer

Med evalueringen gennemføres en dokumentgennemgang (som en kvalitativ metode) af de

lokale dokumenter, der er udviklet inden for rammerne af de enkelte projekter. Disse vurderes i

forhold til de ovenfor præsenterede evalueringsspørgsmål.

Hermed vil det indikeres, hvordan den lokale (det vil sige deltagende regionale og kommunale)

beskrivelse af tiltag til at sikre det gode tværsektorielle samarbejde om indsatsen for de tre

målgrupper modsvarer det nationale forløbsprogram. Samtidig vil gennemgangen give eksem-

pler på, hvordan ambitionerne fra forløbsprogrammerne konkret kan udmøntes.

Kun i ét af de fem projekter er implementering af forløbsprogrammet blevet tolket som for-

mulering, vedtagelse og implementering af et samlet dokument, der indeholder de centrale

elementer af det nationale forløbsprogram. Der indsamles derfor flere forskellige dokumenter,

der er udviklet som en del af de gennemførte projekter. Det kan fx være arbejdsgangsbeskri-

velser, visitationskriterier og standardskabeloner. I den ene region, hvor der arbejdes med en

samlet beskrivelse af forløbsprogrammet, er dette arbejde ikke færdiggjort. Derfor kan der kun

konkluderes tentativt på dette materiale.

Der er endvidere i nogen grad inddraget procesdokumenter, der beskriver selve projekt-

aktiviteterne. Disse er inddraget som supplement til interviews med projektledelserne og

indgår således ikke som selvstændige analyseobjekter.

Dokumentgennemgangen kan ikke i sig selv vise, i hvilken grad og hvordan de beskrevne

procedurer og aftaler er eller påtænkes udmøntet i praksis. Derfor udgør gennemgangen af

dokumenterne blot én kilde i evalueringen, der suppleres med andre.

2.2.2

Fokusgruppe- og individuelle interviews med fagpersoner og forældre

Der er gennemført fokusgruppe- og individuelle interviews blandt fagpersoner fra de forskellige

aktører og forældre i målgrupperne.

For hvert projekt er der gennemført et antal interviews med projektledelserne, projektmed-

arbejdere og berørte samarbejdsparter. Disse er som udgangspunkt gennemført som fokus-

grupper, i det omfang dette har kunnet lade sig praktisk gøre, men er i flere tilfælde blevet

suppleret med enkeltinterviews.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Hvor mange informanter der er gennemført interviews med, fremgår af nedenstående skema-

tiske oversigt. Deltagerne er udvalgt af projektledelsen i hvert enkelt projekt.

I de fem projekter er der i varierende omfang gennemført interviews med repræsentanter for:

• Regioner:

– Børne- og ungdomspsykiatrien – læger, sygeplejersker, socialrådgivere og

psykologer udpeget af regionen.

• Kommuner:

– Børne- og familieområdet – psykologer, socialrådgivere og pædagogisk personale

udpeget af kommunerne.

– Skoledagtilbudsområdet – psykologer, lærere og pædagogisk personale udpeget

af kommunerne.

– Sundhedsområdet – sundhedsplejersker udpeget af kommunen.

• Praksissektor:

– Praktiserende læger udvalgt af praksiskonsulenterne tilknyttet kommunerne.

• Ny tværsektoriel enhed – Bakkehuset

– Læge, sygeplejerske, socialrådgiver, psykolog og lærer udpeget af den tvær-

sektorielle enhed.

Det fremgår af oversigtstabellen nedenfor, hvilke funktioner der har været gennemført inter-

views med repræsentanter for i det enkelte projekt.

I alle interviews er der spurgt til såvel den ønskede nye praksis (indhold), og til hvordan og i

hvilket omfang den nye praksis er iværksat i den daglige drift (implementering).

Der er ligeledes søgt gennemført interviews med forældre til børn og unge. Disse er gennemført

som enkeltinterviews. Det er et begrænset antal forældre, der er interviewet (eller på anden

vis indhentet data om), og data skal derfor ikke anvendes som udgangspunkt for generelle

konklusioner, men som illustrative eksempler på konkrete forløb for de berørte familier. Alle

interviews er gennemført med en forælder til et barn/ung, der har haft et forløb med kontakt

med region, almen praksis og/eller kommune.

I de enkelte projekter er der stor variation i, i hvor høj grad der er implementeret en ny praksis.

I nogle projekter repræsenterer interviews derfor data om de eksisterende udfordringer, og i

andre repræsenterer data barnet/den unges og deres forældres/pårørendes oplevelse af den

nye praksis. Det fremgår af nedenstående oversigt, hvor mange der har været interviewet, og

hvilken praksis (eksisterende eller ny) interviewene illustrerer.

Det er en vigtig præmis for tolkningen af data, at kontakten til de interviewede forældre er

opnået gennem projekterne, og at der derfor ikke er tale om tilfældigt udvalgte forældre.

Projekterne er blevet bedt om at udvælge relevante familier til interviews med henblik på så

vidt muligt at dække alle tre diagnosegrupper og så vidt muligt have haft forløb, der involve-

rede både kommune, regional psykiatri og almen praksis.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Det relativt lille antal interviews med forældre og den bias, der ligger i, at det er repræsentan-

ter for projekterne selv, der har udvalgt informanterne, betyder, at udsagn fra de interviewede

forældre ikke kan opfattes som repræsentative for forældres generelle oplevelser af mødet

med læge, kommune og region i forbindelse med deres børns psykiske lidelser. Udsagn fra

interviews anvendes derfor som

illustration

af, hvordan oplevelsen af kontakt med kommune,

læge og region kan være, og der laves ikke generelle konklusioner på baggrund af disse data

alene.

Grundet COVID-19-situationen er alle interviews gennemført online eller telefonisk. Særligt i

forhold til interviews med forældre til børn og unge med psykiske lidelser har det været nød-

vendigt at tilpasse dataindsamlingen i forhold til aktiviteterne og implementeringsgraden i det

enkelte projekt. Således er der i projektet i Region Syddanmark gennemført interviews med

forældre som et led i projektaktiviteterne, hvorfor det ikke vurderedes at være muligt at finde

nye forældre, der ville være klar til at stille op til yderligere interviews. Derfor anvendes her

projektets eget interviewmateriale, der er indsamlet som meningskondenseringer af de gen-

nemførte interviews. I Region Nordjylland vurderedes det ikke muligt at identificere relevante

forældre/pårørende, der havde konkrete erfaringer med ny praksis, da denne ikke har været

implementeret endnu.

2.2.3

Analyse af projektregistrerede data

På baggrund af indledningsvist opstillede forandringsteorier for hvert af de fem projekter er

der udpeget relevante indikatorer for aktiviteter og resultater af projekterne. De enkelte

projekter har indsamlet data, der kan belyse udviklingen på baggrund af disse indikatorer.

De indsamlede data belyser omfang af gennemførte kompetenceudviklingsaktiviteter, data om

henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien og for et enkelt projekt før og efter-målinger af

trivselsniveau m.m. hos familier, der har modtaget støtte i en tværsektoriel enhed. Det fremgår

af oversigtstabellen nedenfor, hvilke projektregistreringer der har været gennemført i hvert

enkelt projekt.

Målet med indsamlingen af de projektregistrerede data er at etablere et faktuelt og database-

ret element i den samlede evaluering, som kan supplere de kvalitative informationer.

For det ene projekt, hvor det har været muligt at indsamle før og efter-målinger af familiernes

egne oplevelser af trivsel, anvendes disse til at sandsynliggøre positive resultater af den

iværksatte indsats. Dette sammenholdes med de øvrige elementer i evalueringen for at tegne

et samlet billede.

Det har ikke været muligt at gennemføre en samlet registerbaseret dataanalyse. Årsagerne

til dette er primært projekternes lokale organisering, hvor kun et mindre antal kommuner i

varierende omfang har været med i projekterne, ligesom det i praksis ikke har været muligt at

sortere på netop de tre diagnosegrupper i forhold til henvisninger. Endelig har den store varia-

tion i – og i flere projekter forsinkede eller manglende – implementering af ny praksis betydet,

at der ikke inden for projektperioden vil kunne observeres en udvikling, der ville være observer-

bar gennem data fra de centrale registre.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

2.2.4

Gennemgang af sagsaudit

Der gennemføres studier af konkrete forløb for børn og unge samt deres forældre/pårørende

inden for hver af forløbsprogrammernes målgrupper med henblik på at belyse, hvordan der i

praksis er skabt eller kan skabes større sammenhæng i børnenes/de unges forløb.

Graden af implementering er her afgørende for, hvad data kan belyse. I de projekter, hvor der

helt eller delvist er indført ny praksis, kan data anvendes til at anskueliggøre, hvad den nye

praksis betyder for sammenhængen i de konkrete forløb. I de projekter, hvor implementeringen

ikke er så langt, at den nye praksis kan forventes at have haft betydning for konkrete sagsfor-

løb, kan data om sammenhængen i konkrete caseforløb være med til at pege på, hvor der er

potentiale for at styrke praksis. I disse projekter kan denne type data derfor være med til at

etablere et databaseret udgangspunkt eller en baseline for arbejdet med implementering af

forløbsprogrammerne.

I tre af projekterne er der anvendt en auditbaseret tilgang, hvor der i de enkelte projektgrupper

er indsamlet data om op til ni konkrete forløb. Der indsamles data om hændelser og kontakter

over tid set ud fra de involverede aktørers konkrete sagshistorik. På baggrund af den indsam-

lede data er der besvaret en række standardiserede spørgsmål, der alle tager udgangspunkt i

forløbsprogrammernes anbefalinger.

2.2.5

Samlet dataoverblik

Region Midtjylland

SoSskema for

spiseforstyrrelser

Region Syddanmark

Ingen

Region Sjælland

Beslutningsoplæg og

referat i forbindelse

med permanentgørelse

af Bakkehuset

Region Hovedstaden

• BUCguide

• PPRguide

• Rådgiverguide

• Ansvarlig kontakt

person i BUC

• Ansvarlig kontaktper

son i kommunerne

• Skabelon for under

retning,

ambulatorier (BUC)

• Beskrivelse af net

værksmøder

• Invitation til net

værksmøder med

rollebeskrivelser

Region Nordjylland

• Nordjysk forløbs

model, depression

(foreløbig)

• Nordjysk forløbsmo

del, ADHD (foreløbig)

• Nordjysk forløbsmo

del, angst (foreløbig)

• Redigerbar forløbs

model 1.0 (foreløbig)

Dokumenter

• Skabelon, lokal

forløbsmodel 1.0

(foreløbig)

• Henvisningsskabelon

(foreløbig)

• Samarbejdsaftale

om børn og unge

med sindslidelse

(kommenteret)

• Beslutningsnotat 1:

Forløb og kontakt

flader undervejs på

Trin 3 (ufærdigt)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Region Nordjylland

I alt 10 informanter fra:

• Kommuner:

–

PPR

Interviews med

professionelle

–

Børne og familie

området

–

Sundhedsplejen

–

Projektleder (ud

viklingskonsulent)

• Regional børne og

ungdomspsykiatri

Skriftlig opsamling

af fortællinger om

tværsektorielle psyki

atriforløb fra nordjyske

bruger og pårørende

foreninger

(ingen ny praksis)

Procesdokumenter/

arbejdsdokumenter

Region Midtjylland

I alt 18 informanter fra:

• Kommuner:

–

PPR

–

Børne og familie

området

–

Sundhedsplejen

–

Projektleder (ud

viklingskonsulent)

• Regional børne og

ungdomspsykiatri

Interviews med fire

forældre

(ingen tydelig reference

til ny praksis)

Region Syddanmark

I alt 12 informanter fra:

• Kommuner:

–

PPR

–

Børne og familie

området

–

Sundhedsplejen

• Regional børne og

ungdomspsykiatri

• Almen praksis

Region Sjælland

I alt 15 informanter fra:

• Kommuner:

–

PPR

–

Børne og familie

området

–

Skole

• Regional børne og

ungdomspsykiatri

• Bakkehuset

Region Hovedstaden

I alt 18 informanter fra:

• Kommuner:

–

PPR

–

Børne og familie

området

–

Projektleder (ud

viklingskonsulent)

• Regional børne og

ungdomspsykiatri

Data om forløb

Meningskondensering

fra to interviews med

forældre

(ingen ny praksis)

Interviews med to

forældre

(om ny praksis)

Interviews med to

forældre

(om ny praksis)

• Evaluering af kompe

tenceforløb

• Registrering af delta

gere i kompetence

udvikling

• Data om henvisninger

og udredningstider

• Henvisninger til bør

ne og ungdomspsy

kiatrien

• Program for temadag

• Slides fra temadag

• Opsamling fra

temadag

• Oversigt over delta

gere på temadag

• Oversigt over delta

gere i kompetence

udvikling

• Projektaktivitets

oversigt

• Notat om status på

implementering af

børne og ungeaftale

• Patienter fordelt

efter kommune

• Patientregistreringer

i spørgeskema (her

under SDQ) ved start

og slutning af forløb

• Monitoreringsdata

om henvisning til

børne og ung

domspsykiatrien

• Registrering af

kompetenceudvik

lingsaktiviteter

Projektregistreringer

• Registrering af

sparring

Der er ikke indsamlet

casespecifikke data

Data om sammen-

hæng i konkrete forløb

(audit/spørgeskema/

interview)

Auditskema for ni

forløb for børn/unge

og deres forældre/

pårørende

Interview med projekt

medarbejder om

analyse gennemført på

fire borgerforløb

Auditskema for seks

forløb for børn/unge

og deres forældre/på

rørende

Kvantitative opgørelser

over besvarelse

af spørgeskema til

kommunale tovholdere

Kvalitative kommenta

rer fra spørgeskemabe

svarelserne

Øvrigt

Spørgeskemabesvarel

ser om baseline for

det tværsektorielle

samarbejde

Deltagelse i temadag

om resultaterne i

Bakkehuset

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

2.3

Ny COVID-19

Projekterne og evalueringen af arbejdet med disse er gennemført i en særlig periode for Dan-

mark generelt og for det danske sundhedsvæsen i særdeleshed. Dette har haft konsekvenser

for både projekterne og evalueringen. For projekterne har det betydet en omlægning af mange

aktiviteter til onlineformat, men også udskydelse af planlagte aktiviteter. Særligt er kompe-

tenceudviklingsaktiviteter blevet ramt, ligesom projektledelserne oplever, at udbyttet af de

tværgående aktiviteter er mindre ved onlinearrangementer end ved fysiske arrangementer.

Projekterne har endvidere oplevet, at det har været vanskeligt for de enkelte organisationer

at prioritere tværgående møder internt i projekterne og fastholdelse af projektfokus på

tværs af regionale og kommunale aktører. Særligt i Region Syddanmark har det ført til store

forsinkelser, men alle øvrige projekter har også været ramt af forsinkelser i forbindelse med

COVID-19. For evalueringen har COVID-19 konkret betydet, at alle interviews er gennemført

online eller telefonisk, og at det i nogle tilfælde har været vanskeligt at prioritere deltagelse

i fokusgruppeinterviews. Implement vurderer dog, at datamaterialet er tilstrækkeligt og skal

fremhæve stor fleksibilitet og imødekommenhed fra de lokale projektledere.

Den største konsekvens af COVID-19 set i forhold til evalueringen er den forsinkelse, som situ-

ationen har medført i projekterne, da dette, sammenholdt med en gennemgående oplevelse

af behov for mere tid til en omfattende omlægning af indsatsen, har betydet, at flere projekter

har meget lidt eller ingen erfaring med den nye praksis.

Evalueringens afdækning af praksis kan derfor i langt højere grad anvendes til at præcisere,

hvor udfordringerne i forhold til at skabe sammenhæng i indsatsen på tværs af regionale og

kommunale aktører og almen praksis er størst, og hvori de består.

Med afsæt i COVID-19-situationen og forsinkelserne som følge af denne er projekterne i

Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden blevet forlænget med mellem

fire og ni måneder, hvor det sidste afsluttes i september 2021.

Det betyder også, at flere projekter vil fortsætte implementeringen, efter evalueringen er

gennemført, og at der derfor vil blive genereret flere erfaringer, truffet flere beslutninger om

den fremtidige indsats og eventuelt udarbejdes flere dokumenter med sagsgange m.m. Disse

efterfølgende data kan af gode grunde ikke indgå i evalueringen. Evalueringen skal derfor også

betragtes som et billede af status på arbejdet med at skabe sammenhæng i indsatsen, som

det ser ud i de fem regioner og inkluderede kommuner i oktober-december 2020.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

3. Resultater

I følgende kapitel præsenteres resultaterne af evalueringen i tre kapitler modsvarene evalue-

ringens tre hovedspørgsmål.

3.1

Indhold

I dette afsnit gives en præsentation af, hvilket indhold forløbsprogrammerne er blevet givet i

den lokale projektkontekst. Der tages udgangspunkt i forløbsprogrammernes hoveddele, som

også udgør evalueringsfokus. Afsnittet skal derfor ikke forstås som en fuldstændig præsen-

tation af de fem projekter, men i stedet som en beskrivelse af de fem projekter set i et

forløbs-

programperspektiv.

3.1.1

Tværgående sammenfatning

De fem projekter har som udgangspunkt meget forskelligt indhold, meget forskellige omfang

og forskellige organisatoriske ophæng. Forløbsprogrammerne har således fået meget forskel-

lig form i de fem regioner.

I dette afsnit gives derfor en opsamling på, hvilket regionalt og lokalt fokus arbejdet med

implementering af forløbsprogrammerne har haft i de fem regioner og de kommuner, der har

deltaget i projekterne. Der tages udgangspunkt i de fire evalueringsfokusområder, hvor den

relative vægtning af de forskellige områder tydeliggøres. Denne fremgår i oversigten af figuren

herunder.

Region

Hovedstaden

Del 1:

Målgruppe

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Del 2:

Samarbejde og

koordinering

Del 3:

Gradueret

indsats

Del 4:

Opfølgning og

implementering

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Målgrupper:

For alle fem projekter gælder det, at der ikke har været fokus på at opgøre

omfang og udvikling i de tre diagnosegrupper, der er omfattet af forløbsprogrammerne. For

flere af projekterne formuleres det eksplicit i de gennemførte interviews, at det diagnosespe-

cifikke fokus ikke er relevant. Flere giver udtryk for, at fokus i stedet bør være på at skabe

sammenhæng i indsatsen for alle børn og unge med psykiske lidelser. Der argumenteres flere

steder for, at det ikke i den kommunale indsats er relevant at skelne mellem forskellige diag-

nosegrupper, da der primært fokuseres på trivsel og funktionsevne i opsporing og vurdering af

støttebehov. Ligeledes argumenteres der for, at behovet for støtte og sparring fra den regionale

psykiatri til de kommunale aktører ofte netop handler om støtte til at vurdere, hvilke psykiske

problemstillinger der er på spil i en given sag – altså før det er identificeret, hvilken diagnose-

gruppe barnet/den unge er omfattet af.

I projekterne i Region Nordjylland og Region Midtjylland er der dog udviklet tiltag med specifikt

fokus på netop de tre diagnosegrupper.

Samarbejde og koordinering:

På tværs af de fem projekter er det dette område, der har fyldt

mest. I alle regioner og kommuner er der ambition om, at samarbejdet generelt skal styrkes

mellem den regionale behandlingspsykiatri og den kommunale indsats. I varierende omfang

omfatter arbejdet også samarbejdet med almen praksis. I alle projekter er der – med und-

tagelse af projektet i Region Midtjylland – ambition om at arbejde med tydelige tovholdere

for det enkelte forløb for børn og unge og deres forældre/pårørende. I tre af de fem projekter

spiller anvendelse og styrkelse af netværksmøder en afgørende rolle i at skabe sammenhæng i

indsatsen på tværs af sektorer.

I flere af projekterne spiller også kommunernes adgang til sparring fra den regionale børne- og

ungdomspsykiatri en væsentlig rolle.

For langt de fleste tiltag er disse ikke målgruppespecifikke, men generelle tiltag, der anvendes

på tværs af diagnosegrupper; både diagnoser omfattet og ikke omfattet af de tre forløbspro-

grammer.

I flere af projekterne fremhæves det også, at der er fokus på at øge kendskabet til de forskel-

lige parters opgaver og muligheder for på den måde at styrke samarbejdet om indsatsen.

Graduerede indsatser:

Der er meget stor variation på tværs af de fem projekter i forhold til,

hvor og hvordan fokus på styrkelsen af sammenhæng gennem arbejdet med graduerede

indsatser er lagt. Der er således ikke her noget mønster i indsatsen. Dog kan det siges, at der i

flere projekter er fokus på at skabe et større overblik over den samlede indsatsvifte, og at der i

flere projekter er fokus på henvisning til den regionale psykiatri som adgang til Trin 3.

Det kan fremhæves, at der i projektet i Region Syddanmark og i Region Hovedstaden kun

i begrænset omfang er fokus på arbejdet med det faglige indhold i indsatserne, og at der

omvendt i projektet i Region Sjælland er meget tydeligt fokus på det faglige indhold i den

uddybende vurdering på Trin 2.

Opfølgning og Implementering:

Også her er der stor variation på tværs af de fem projekter.

I alle projekter er der fokus på tværgående kompetenceudvikling, der dog er grebet endog

meget forskelligt an i de forskellige projekter. I den ene ende af skalaen er således projektet

i Region Syddanmark, hvor der er fokus på et stort tværgående undervisningsprogram som

mere end 600 ansatte i kommuner og regioner forventes at deltage i. Indholdet er her en gene-

risk forståelse af samarbejde, som alle introduceres for og skal arbejde med.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

I den anden ende er der Region Sjælland, hvor kompetenceudviklingen sker gennem det

eksemplariske princip, hvor ansatte i en tværsektoriel enhed gennem deres praksis i sam-

arbejdet med andre aktører viser, hvordan samarbejdet kan gribes an. I Region Midtjylland,

Region Nordjylland og i nogen grad Region Hovedstaden er fokus på kompetenceudvikling,

hvor regionerne opkvalificerer kommunalt personale. Samtidig har man i Region Nordjylland

som noget særligt arbejdet med en tværsektoriel praktikordning.

Der er endvidere meget stor variation i, hvordan forankringen af arbejdet med implementering

af forløbsprogrammerne efter projektperioden er grebet an. I Region Nordjylland er der et

omfattende arbejde med at beskrive og objektivere kommende procedurer ved at inkludere

disse direkte i samarbejdsaftaler mellem regionen og kommunerne. I Region Syddanmark, er

der også tænkt i at forankre arbejdet i de eksisterende samarbejdsaftaler. Her gælder det dog

i højere grad, at samarbejdsaftalens ambitioner udmøntes gennem arbejdet med forløbspro-

grammerne end omvendt. I Region Hovedstaden forankres arbejdet ligeledes i den eksiste-

rende samarbejdsstruktur, men her er der fra regionens side også en tro på, at en forankring

af dele af den nye praksis i de regionale sygehusafsnit i sig selv kan fastholde de opnåede

gevinster. I Region Sjælland er det vedtaget at permanentgøre Bakkehuset som en del af den

løbende drift af børne- og ungdomspsykiatrien, herunder med fortsat frikøb af kommunalt

ansatte socialrådgivere. Der er ikke formelle planer om en kommunemæssigt eller målgruppe-

mæssigt bredere implementering. I projektet i Region Midtjylland fylder den organisatoriske

forankring af arbejdet med forløbsprogrammerne mindre.

3.1.2

Region Hovedstaden og kommuner

Indholdet i den tværgående implementering af forløbsprogrammer (TIF) i Region Hovedstaden

og kommuner er defineret og konkretiseret igennem en længere tværgående afklaringsfase,

der blandt andet har tydeliggjort, at medarbejdere i både kommunerne og Børne- og Ung-

domspsykiatrisk Center (BUC) savner viden på tværs af hinandens faglighed, arbejdsgange og

muligheder i arbejdet med børn og unge, der har forløb i og henvises mellem det kommunale

system og BUC. Et bedre samarbejde mellem sektorerne har således været et stort ønske og

fokus fra start i forløbet.

Man har i regionen arbejdet med forløbsprogrammerne som retningsgivende, ikke handle-

anvisende. Man har derfor valgt konkrete nedslagspunkter som afsæt for implementeringen.

Nedslagspunkter, som man på tværs i afklaringsfasen har vurderet som værende de mest

presserende i forhold i til at ændre eksisterende praksis og sikrer barnet/den unges og dennes

families oplevelse af koordinerede indsatser på tværs samt en større grad af sammenhæng og

kvalitet i såvel udredning som indsats.

Med dette afsæt har Region Hovedstaden og kommuner arbejdet med følgende indhold inden

for rammen af forløbsprogrammerne:

Målgruppe:

Det er vurderet, at det ikke inden for rammen af forløbsprogrammerne har givet

mening at arbejde specifikt med en nærmere konkretisering og systematisering af viden

om de givne målgrupper. På regionsniveau opleves en høj grad af specialisering i forhold til

målgrupperne, som det ikke vurderes, at arbejdet med forløbsprogrammerne meningsfuldt

kan nuancere. På kommunalt niveau ville en egentlig ændring i praksis i forhold til registrering,

konkretisering af symptomer, karakteristika og udvikling udgøre et omfattende projekt i sig

selv. Samtidig har man i praksis valgt ikke at skele til målgrupper som in- eller eksklusions-

kriterium i forbindelse med arbejdet med forløbsprogrammernes anbefalinger. De elementer,

der er arbejdet med, har så vidt muligt været en del af det samlede tilbud til alle børn og unge,

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

der har været kontakt til på tværs af BUC og kommunerne i perioden – både fordi det vurderes,

at systematikken i et styrket samarbejde m.m. vil være hensigtsmæssigt for alle unge, der

er i tværgående kontakt, og fordi man som oftest ikke ved henvisning fra kommunens side

kan sige noget om, hvorvidt barnet/den unge ender med en diagnose inden for en specifik

diagnosegruppe eller ej.

Endelig er det indledningsvist besluttet at mindske overlap imellem STIME (Styrket tværsekto-

riel indsats for børn og unges mentale sundhed – et parallelt udviklingsprojekt finansieret gen-

nem Sundhedsstyrelsens pulje om fremskudt regional indsats for børn og unge med psykiske

lidelser) og TIF ved at holde det målgruppespecifikke og -afgrænsende arbejde i regi af STIME.

Samarbejde og koordination:

Temaet om samarbejde og koordination har fyldt en stor del af

arbejdet med implementering af forløbsprogrammernes anbefalinger i Region Hovedstaden.

Den indledende afdækningsfase viste, at der var et stort behov for større viden om hinanden

på tværs af region og kommune – og på tværs internt i kommunerne – i forhold til rammer,

faglighed, indsatser, råderum og muligheder. Hvor dette også har været et særskilt tema i

kompetenceudviklingen, har man i forhold til samarbejde og koordination arbejdet målrettet

med at:

• Udpege ansvarlige kontaktpersoner i hver sektor. Disse har blandt andet ansvar for at

sikre samtidighed og kontinuitet i forløbet.

• Udarbejde arbejdsgange for tidlig inddragelse og samarbejde imellem sektorerne,

herunder:

– Guides for PPR, myndighedsrådgivere og BUC.

– Opdaterede brevskabeloner, i forhold til hvad der sendes ud til kommunerne fra

BUC.

‹ Underretning/behandlingsplan

‹ Netværksmødeinvitation og rollebeskrivelse

Graduerede indsatser og organisering:

Der har i regionen været særligt fokus på samarbejder

i forbindelse med Trin 2 og 3, hvor man bevæger sig mellem den uddybende vurdering og ind-

sats i kommunen eller ved specialiserede private enheder, eventuelt i samarbejde med almen

praksis, til udredning, diagnostik og behandling i henholdsvis region og kommune. Derudover

er der i mindre grad arbejdet med Trin 4 med fokus på opfølgningen. Arbejdet med de to trin

har i særlig grad været fokuseret på at etablere faste kontaktpersoner indledningsvist i forlø-

bet i begge sektorer og styrke rådgivningen fra BUC ind i kommunerne, samtidig med at form

og indhold før, under og efter netværksmøder har været i fokus med etablering af klare roller

og systematisk fordeling af ansvar.

Derudover er der arbejdet med implementering af den tværsektorielle behandlingsplan til

understøttelse af, at indsatser på tværs er sammenhængende og koordinerede.

Implementering og opfølgning:

I forhold til implementering og udvikling er der i Region

Hovedstaden og projektkommuner arbejdet med kompetenceudvikling i to spor; et spor med

fokus på at sikre øget kendskab til rammer og muligheder på tværs og et fagligt spor med

målgruppe- og diagnosespecifik kompetenceudvikling til kommunerne på tværs af PPR og

myndighedsrådgivere.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Der er ligeledes i forhold til såvel den løbende som den fremadrettede implementering og

udvikling sikret fokus og prioritering igennem de fire eksisterende samordningsudvalg, hvilket

er en etableret samarbejdsstruktur mellem region og kommuner. Det er planen, at strukturen

for samarbejde og tværsektorielle planer udviklet som en del af TIF yderligere udrulles og

implementeres i regionens øvrige kommuner i løbet af 2021. Der er prioriteret 3�½ årsværk til

den videre implementering i 2021.

3.1.3

Region Midtjylland og kommuner

I Region Midtjylland og henholdsvis Herning og Skanderborg Kommune har man overordnet

set haft fokus på både kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til målgrupper,

udredning og valg af indsatser samt etablering af Samrum (sparringsforum) på sager med

rådgivning fra regionen i forbindelse med afklaring af, hvorvidt en henvisning er relevant.

Målgrupper:

Målgruppedifferentieringen opleves overordnet set som hensigtsmæssig og

relevant dog med det forbehold, der også gør sig gældende for de øvrige projekter, at ikke alle

i målgruppen har en diagnose, og at forløbene på nogle stræk er ens uanset diagnose. Det er

samtidig afsættet for implementeringen i Region Midtjylland, at spiseforstyrrelser skiller sig

lidt ud fra de to andre målgrupper, da man på Trin 1 ikke har de samme kommunale indsatser,

som man har til de øvrige målgrupper, hvorfor man potentielt også er mere udfordret på opspo-

ringen. Samtidig er der en eksplicit efterspørgsel fra kommunal side af, at forløbsprogram-

merne også kan omfatte børn og unge med autismespektrumforstyrrelser.

Samrum er kategoriseret efter forløbsprogrammernes målgrupper.

Samarbejde og koordinering:

Et hovedelement i Region Midtjylland og pilotkommunernes

arbejde med implementering af forløbsprogrammerne er etableringen af Samrum, hvor råd-

givningen fra BUC er sat i system, så man på fastlagte tidspunkter kan få sparring på konkrete

sager inden for de tre målgrupper med henblik på at afklare, hvorvidt en henvisning er relevant

i forhold til det konkrete udfordringsbillede hos det pågældende barn eller den unge. Den

systematiske sparring på sagsniveau fungerer samtidig som understøttende i forhold til en

kvalificering af brugen af handleplaner mellem forældrene/pårørende, kommune, Børne- og

Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) og optimalt set også den praktiserende læge.

Der har også her været arbejdet med at indføre en fælles ramme for sagsdrøftelser baseret på

Signs of Safety-metoden, og der udfyldes en SoS-skabelon i forbindelse med hver Samrums-

drøftelse. Dette er gjort med henblik på at skabe bedre rammer for det tværgående samar-

bejde. Der er ligeledes arbejdet med udvikling af en skabelon for en fælles overordnet handle-

plan mellem forældre/pårørende, kommunen, BUA og praktiserende læge med henblik på at

understøtte oplevelsen af et mere styret og sammenhængende forløb.

Graduerede indsatser og organisering:

Afsættet for implementering af forløbsprogrammer-

nes anbefalinger af graduerede indsatser i Region Midtjylland er, at man gennem systematik

i arbejdsgangene, særligt på de nederste trin samt gennem anvendelsen af evidensbaserede

indsatser, understøtter en oplevelse hos forældre/pårørende og børn/unge af sammenhæn-

gende og koordinerede forløb. Med afsæt i projektgruppens sammensætning har der i forløbet

været et særligt fokus på Trin 1 og 2, hvor man systematisk har afsøgt mulighederne for kom-

munale indsatser inden henvisning til BUA – og med afsæt i drøftelserne i Samrum. Samrum

bruges også til at generere hypoteser til eventuel videre indsats eller afklaring i kommunen før

en eventuel henvisning.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Drøftelserne og den deraf fælles forståelse for barnets/ den unges situation og udfordringer

efter et Samrum styrker således afsættet for den videre drøftelse med forældrene/ de pårø-

rende.

Fra BUA’s side var der indledningsvist et ønske om større fokus på Trin 3 og 4, men dette

vurderes ikke realistisk uden myndighedsrepræsentation i projektgruppen.

Implementering og opfølgning:

I Region Midtjylland har man indledningsvist nedsat tværgå-

ende arbejdsgrupper om de tre målgrupper – og med dette afsæt er der udarbejdet arbejds-

gange på tværs af indsatstrin.

Som et led i det styrkede tværsektorielle samarbejde er der samtidig arbejdet målrettet med

kompetenceudvikling i forhold til alle tre målgrupper i Region Midtjylland og de to pilotkom-

muner.

ADHD:

I alt 124 personer har deltaget i kompetenceudvikling om ADHD, heraf 73 fra Herning og

51 fra Skanderborg. Fordelingen på faggrupper ses nedenfor:

Herning

PPR og behandlende psykologer

Socialrådgivere/familierådgivere/ungerådgivere

Sundhedsplejersker og udførende funktioner

Skanderborg

Angst og depression:

I alt 71 personer har deltaget i kompetenceudvikling om angst og

depression, heraf 49 fra Herning og 22 fra Skanderborg. Fordelingen på faggrupper ses

nedenfor:

Herning

PPR og behandlende psykologer

Socialrådgivere/familierådgivere/ungerådgivere

Sundhedsplejersker og udførende funktioner

Skanderborg

Spiseforstyrrelser:

I alt 83 personer har deltaget i kompetenceudvikling om spiseforstyrrelser,

heraf 42 fra Herning og 41 fra Skanderborg. Fordelingen på faggrupper ses nedenfor:

Herning

PPR og behandlende psykologer

Socialrådgivere/familierådgivere/ungerådgivere

Sundhedsplejersker og udførende funktioner

Skanderborg

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

3.1.4

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland har som den eneste region indledt implementeringen af forløbsprogram-

merne med en tværgående baselineundersøgelse baseret på elementerne i forløbsprogram-

mernes anbefalinger. Baselineundersøgelsen er gennemført på tværs af alle ti nordjyske

kommuner, imens selve implementeringen af forløbsprogrammerne er sket i samarbejde

mellem regionen og henholdsvis Morsø-, Jammerbugt-, Aalborg- og Hjørring Kommune.

Med afsæt i baselineundersøgelsen har man i Region Nordjylland arbejdet med såvel udvikling

af egne modeller for forløbsprogrammer, konkrete prøvehandlinger til ændring af praksis samt

styrkelse af samarbejdet med afsæt i dele af forløbsprogrammernes anbefalinger. Flere af

kommunerne har ikke specialiserede indsatser specifikt målrettet de målgrupper, der er inde-

holdt i forløbsprogrammerne, hvorfor det har været meget lidt af den eksisterende praksis, det

er indarbejdet i modellerne. Prøvehandlingerne har således fungeret som et udviklingsrum for

etablering af en lokal praksis inden for anbefalingerne. Kommunerne har arbejdet med såvel

tværgående som lokale prøvehandlinger (eksempler på disse gives i skema nedenfor) – og

ingen af kommunerne har arbejdet med hele forløbsprogrammet og alle målgrupper.

Den nordjyske model for forløbsprogrammerne indeholder fem trin samt en konkretisering af,

hvordan man bevæger sig mellem trinene, og der er udarbejdet tilhørende forløbsbeskrivelser

inden for de tre målgrupper som afsæt for en generel styrkelse af de tværsektorielle forløb. De

nordjyske modeller bygger således på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer

kombineret med de samarbejdsstrukturer, der gør sig gældende generelt i arbejdet med børn

og unge med psykiske lidelser i hele Nordjylland. De fem trin, der udgør den nordjyske trappe,

er henholdsvis:

•

Trin 0 – Almen forebyggelse

Trin 1 – Tidlig vurdering og indsats

Trin 2 – Uddybende vurdering og indsats

Trin 3 – Udredning, diagnostik og efterbehandling

Trin 4 – Efterbehandlende indsats

Sideløbende med udviklingen af udkast til nordjyske modeller har de enkelte kommuner haft

mulighed for at udarbejde lokale modeller inden for de fire områder. I disse er det hensigten,

at der skal indarbejdes lokale forhold, konkrete kommunale indsatser og specifikke organisa-

toriske forhold, der gør sig gældende i den enkelte kommune.

Modellerne er ikke på nuværende tidspunkt færdigudviklede.

Som input til arbejdet har man i regionen samtidig været i kontakt med bruger- og pårørende-

foreningerne BHOV, Bedre Psykiatri Aalborg, Depressionsforeningen, Landsforeningen mod

Spiseforstyrrelser og Selvskade samt Angstforeningen. Derudover har ph.d. Anna Sofie Kjærs-

gaard Hansen bidraget med viden fra 250 forældreinterviews med forældre til børn og unge

henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrien. Tilsammen udmundede dette i følgende anbefalinger

til forløbene set fra en børne-, unge- og pårørendevinkel:

• Der kobles en fast kontaktperson på sagen, der har ansvar for at sikre fremgang,

og som forældrene/de pårørende kan kontakte ved spørgsmål om sagen.

• De professionelle er hurtige til at agere i sagen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

• Forløbene er velkoordinerede og sammenhængende på tværs af afdelinger og sektorer.

• Familien hjælpes til at få overblik over de tilbud, der er relevante for dem i

kommunalt regi.

• Såvel forældre/pårørende som barnet/den unge er velorienterede om planen for

forløbet.

• Når familien er til stede, taler fagpersonerne i et letforståeligt sprog og lytter til

familiens oplevelser.

• Kommunerne og Børne- og Ungdomspsykiatrien har velfungerende hjemmesider,

hvor det er nemt at finde de informationer, der er behov for.

Med dette afsæt er der arbejdet målrettet med at nedsætte en række tværsektorielle mål-

gruppespecifikke arbejdsgrupper til formulering af prøvehandlinger. Nogle prøvehandlinger

er ligeledes målgruppespecifikke, andre er målrettet en styrkelse af det brede samarbejde i

forbindelse med tværsektorielle forløb.

Målgruppe:

Som i de andre regioner er der i pilotkommunerne i Region Nordjylland et over-

ordnet forbehold i forhold til at begrænse anbefalingerne til ændret praksis og styrket sam-

arbejde til udelukkende at gælde for forløb for børn og unge i målgrupperne defineret i

forløbsprogrammerne. Man har dog udviklet nordjyske modeller for hver målgruppe, arbejdet

med målgruppespecifikke handlinger samt i nogle tilfælde arbejdet med kompetenceudvikling

inden for samme i kommunerne. Samtidig har ikke alle kommuner arbejdet med alle målgrup-

per, og Aalborg Kommune er den eneste kommune, der arbejder med forløbsprogrammet for

spiseforstyrrelser i samarbejde med den regionale Enhed for Spiseforstyrrelser.

Der har ikke været fokus på at etablere et bedre overblik over omfang og udvikling i forekom-

sten inden for de tre diagnosegrupper.

Samarbejde og koordinering:

I baselineundersøgelsen angiver alle kommunerne, at der i

høj grad eller meget høj grad er behov for at styrke de strategiske rammer for samarbejde og

koordinering tværsektorielt.

Det er imidlertid samtidig oplevelsen, at samarbejdet på tværs internt i kommunerne opleves

som velfungerende. Således angiver 90%, at der i høj grad eller i meget høj grad er let adgang

til tværfaglig sparring på tværs af områder. 70% oplever i forlængelse af dette, at der er lokale

aftaler om, hvordan barnets/den unges forløb koordineres i et integreret og tværfagligt samar-

bejde på tværs af almen-, myndigheds- og udførerområdet i den enkelte kommune.

Når man ser på tværs af sektorer, er billedet i baselineundersøgelsen imidlertid et andet.

Således angiver 90%, at der i lav eller meget lav grad foreligger lokale aftaler om, hvordan

barnets/den unges forløb koordineres i et integreret og tværfagligt samarbejde mellem

kommunerne og børne- og ungdomspsykiatrien samt eventuelt almen praksis.

Blandt andet med dette afsæt er der i Region Nordjylland arbejdet med en række prøvehand-

linger til styrkelse af det faglige samarbejde – både tværsektorielt, men også internt i kom-

munerne. Der er samtidig et særligt fokus på styrkelse af samarbejdet med almen praksis i

regionen. Prøvehandlingerne falder ind under samarbejde på de forskellige trin for graduerede

indsatser og er således oplistet i det følgende afsnit.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Graduerede indsatser og organisering:

Prøvehandlingerne bevæger sig på flere niveauer og

er således i forskellig grad henholdsvis samarbejds-, indsats- og/eller målgruppespecifikke.

Handlingerne understøtter praksis og samarbejde på de enkelte trin i de graduerede indsatser

fra den helt tidlige og opsporende indsats til samarbejde på tværs i forhold til såvel Trin 2 og 3 i

forløbsprogrammerne.

Oversigt over prøvehandlinger

ADHD

Angst/Depression

Oplæg om forebyggende arbejde

for dagtilbud og forældre

(Jammerbugt Kommune).

Trin 1

Kortlægning af, hvad personale

gør ved begyndende bekymring

(Hjørring Kommune).

Brug af standardskabeloner

ved henvisning til psykiatrien

(Jammerbugt, Ambulatorium for

ADHD, Morsø Kommune).

Oplægsrække til forældre

(Jammerbugt Kommune).

Kortlægning og redesign af

samarbejdet mellem PPR og

børne og familieområdet ved

henvisning til psykiatrien

(Hjørring Kommune).

Styrket samarbejde mellem

kommunen og praktiserende

læger om henvisning til psykia

trien (Hjørring Kommune).

Oplægsrække til forældre

(Jammerbugt Kommune).

Socialrådgiver fra psykiatrien deltager ved førstegangsamtaler i behandlingspsykiatrien

(Ambulatorium for Børne og Ungdomspsykiatri).

Gruppeforløb for forældre

(Aalborg Kommune).

Spiseforstyrrelser

Temadag for frontlinjepersonale

om opsporing

(Aalborg Kommune).

Trin 2

Trin 3

Udsendelse af ”statusskrivelser” til henviser efter endt udredningsforløb

(Aalborg, Jammerbugt, Hjørring, Morsø Kommune, Ambulatorium for Børne og Ungdomspsykiatri).

Fast struktur for netværksmøder

(Enhed for Spiseforstyrrelser og

Aalborg Kommune).

Trin 4

Samarbejde mellem PPR, myndighed og skole ved opfølgning på

statusudtalelser/epikriser fra psykiatri (Hjørring).

I forhold til den tidlige indsats på Trin 1 – og forebyggende indsats i almenområdet på det nord-

jyske Trin 0 – har de tværsektorielle arbejdsgrupper igangsat prøvehandlinger, der i særlig grad

handler om opsporing og viden om diagnosernes kendetegn. Eksempelvis arbejdes der som

en prøvehandling med en temadag om spiseforstyrrelser og tidlig opsporing for frontpersonale

i Aalborg Kommune, samt med forebyggende oplæg om angst til dagtilbudspersonale og

forældre/pårørende til børn i daginstitutioner i Jammerbugt Kommune.

I Hjørring har man som prøvehandling arbejdet med en kortlægning af, hvor det nære personale

går hen med bekymring for, om et barn kan have begyndende angst og/eller depression, samt

hvordan PPR og myndighed samarbejder i forbindelse med en henvisning til psykiatrien med

henblik på et redesign af arbejdsgangen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Man har samtidig i forhold til Trin 2 i Hjørring Kommune arbejdet med en prøvehandling til

at styrke samarbejdet mellem de praktiserende læger og kommunen (PPR og Handicap- og

Familieafdelingen) i forhold til henvisninger til psykiatrien igennem en samarbejdsaftale, der

tydeliggør, hvem der gør hvad, og hvordan der kan kommunikeres mellem de praktiserende

læger og forvaltningen i Hjørring Kommune.

Mellem Ambulatorium for ADHD, Morsø Kommune og Jammerbugt Kommune har man som

en prøvehandling arbejdet med anvendelsen af et henvisningsskema ved opmærksomhed på

ADHD. Der er derudover i Jammerbugt Kommune udarbejdet en skabelon for skoleudtalelse

samt medsendelse af udfyldte (ikke opgjorte) ADHD-RS-skemaer i forbindelse med henvisning.

Det er den foreløbige erfaring, at anvendelsen af skabelonerne kvalificerer visitationen i

psykiatrien og skaber effektiv sagshåndtering og et bredt fundament for diagnosticeringen,

men at det også er meget tidskrævende på kommunalt niveau.

Henvisningsskemaet er udarbejdet for at sikre et bedre overblik over sagen hos Ambulatorium

for ADHD samt for at frigive tid hos behandlerne til øget tværsektorielt samarbejde, fx via flere

opkald for sparring, netværksmøder mv.

I Jammerbugt Kommune er der som en prøvehandling arbejdet med iværksættelse af speci-

fikke, målrettede indsatser til familier med børn/unge med ADHD i form af en oplægsrække

på tværs af flere afdelinger om såvel diagnosen som behandling, pædagogik m.m. De målret-

tede indsatser udfylder et hul i indsatsviften i kommunen, og hensigten er at give forældre/

pårørende nem adgang til information og psykoedukation om ADHD samt at give adgang til

information om rettigheder og adgang til tilgange, som forældre/pårørende kan implementere

i hjemmet. Det er dog erfaringen, at det i høj grad er forældre/pårørende, der i forvejen er godt

klædt på i forhold til målgruppeforståelse, der tager imod tilbuddet. Dog opleves det som

værdiskabende for den enkelte familie. Der er tilsvarende arbejdet med en oplægsrække til

forældre/pårørende om angst.

I Aalborg Kommune er der ligeledes på Trin 2 arbejdet på at etablere en forældrestøttegruppe

til forældre/pårørende til børn og unge med et forstyrret spisemønster. Forløbet omfatter

syv sessioner, hvor to psykologer fra PPR og en socialrådgiver fra Ungerådgivningen stod for

gruppeledelsen og undervisningen.

Ambulatorium for Børne- og Ungdomspsykiatri har under projektperioden sammen med

kommunerne afprøvet, at der ved alle førstegangskonferencer sidder en socialrådgiver fra

psykiatrien med. Det er på førstegangskonference, at det afgøres, om barnet/den unge skal

udredes i Børne- og Ungdomspsykiatrien eller skal afsluttes efter førstegangssamtalen.

På Trin 3 og i overgangen til Trin 4 er der således på tværs af Enhed for Spiseforstyrrelser

og Aalborg Kommune arbejdet med en prøvehandling for at sikre en fast struktur for net-

værksmøder. Prøvehandlingen indebærer, at der aftales et netværksmøde senest to måneder

efter udredning i Enhed for Spiseforstyrrelser for at sikre tidlig kontakt og samarbejde mellem

sektorerne. Der afholdes ligeledes et netværksmøde senest to måneder inden forventet

udskrivning for ligeledes at sikre rettidigt samarbejde ved overgangen til Trin 4.

Ambulatorium for Børne- og Ungdomspsykiatri har sammen med alle fire kommuner afprøvet

at indføre udsendelse af ”statusskrivelser” til henviser efter endt udredningsforløb, når barnet/

den unge fortsætter i behandlingsforløb i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Statusskrivelsen indeholder viden om udredningens resultater samt behandlingsplan, og

den sikrer dels løbende informationsdeling mellem sektorerne, dels er det hensigten, at

kommunen bliver i stand til rettidigt at igangsætte relevante indsatser, tilbud mv., når barnet/

den unge udskrives.

Der er ligeledes i Hjørring arbejdet med en kortlægning af, hvordan PPR, myndighed og skole

samarbejder i dag ved opfølgning på statusudtalelser/epikriser fra psykiatri, herunder et

redesign af denne arbejdsgang og en beskrivelse af, hvordan den skal se ud fremadrettet.

Prøvehandlingen er stadig ved at blive implementeret. Prøvehandlingen er smeltet sammen

med en anden prøvehandling omkring tydelige roller og arbejdsgange mellem skole, PPR og

myndighed ved mistanke om begyndende angst/depression og er udmundet i et flowchart over

arbejdsgang. Prøvehandlingen er udarbejdet på baggrund af sager med børn og unge med tegn

på angst og depression, men arbejdsgangene udbredes til at gælde for alle børn og unge, der

har været henvist til psykiatrien.

Der har således i flere prøvehandlinger været et generelt fokus på at styrke overgangen fra Trin

3 til 4.

Implementering og opfølgning:

Som et særligt greb i forhold til implementeringen i Region

Nordjylland og kommuner er der som det eneste sted etableret en baseline på tværs af alle

kommuner i regionen med afsæt i forløbsprogrammernes anbefalinger og kerneelementer – og

herefter udarbejdet nordjyske modeller for de tre diagnosemålgrupper til lokal oversættelse

og efterfølgende implementering. Med dette afsæt er der nedsat tværsektorielle arbejdsgrup-

per for hvert diagnoseområde til at tænke i prøvehandlinger. Dette er dog ikke implemente-

ringstiltag, der som udgangspunkt rækker ud over projektperioden.

Hensigten med prøvehandlingerne er, at de i det omfang, de viser sig at have lovende resul-

tater på sigt, skal indarbejdes i de nordjyske modeller – og indarbejdes i de eksisterende

tværgående samarbejdsaftaler om børn og unge med sindslidelser indgået mellem børne- og

ungdomspsykiatrien, kommunerne og praktiserende læger.

Der er ligeledes som en del af implementeringsarbejdet, som allerede beskrevet, arbejdet med

målgruppespecifikke temadage, der blandt andet skal understøtte mere specialiseret viden

om målgrupperne og diagnoserne i kommunerne.

Samtidig er der som noget særligt for Region Nordjylland arbejdet med en tværsektoriel prak-

tikordning i regionen, hvor man som led i implementeringen har haft mulighed for igennem

praktikforløbet at krydse sektor- eller faggrænser med henblik på at styrke forståelsen på

tværs for arbejdsopgaver, rammer og muligheder samt for på nært hold at se, hvordan opgave-

løsning i den ene sektor har betydning for muligheden for opgaveløsning på tværs.

3.1.5

Region Sjælland og kommuner

Modsat de fire andre projekter er der i Region Sjælland oprettet en egentlig tværsektoriel

enhed (Bakkehuset), hvor der er ansatte fra både den regionale psykiatri og fra kommunale

børne- og familieafsnit. Dette har givet den store organisatoriske fordel, at der har været

arbejdet med en ny praksis allerede meget tidligt i projektet.

Det betyder også, at der i dette projekt er indhentet flere konkrete erfaringer med ny praksis

end i de øvrige projekter.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Hovedfokus i Bakkehuset har været at bidrage til at skabe en sammenhængende indsats

på Trin 2 i den graduerede indsats. Dette er gjort ved at tilbyde børn/unge og familier et fast

kontaktpunkt, mulighed for støttende samtaler, udredning af problemstillinger og mobilisering

af aktører på tværs af de relevante sektorer, når disse familier har været i en fase, hvor de ikke

har oplevet at kunne få støtte andre steder.

Konkret har kontakten med familierne bestået af familiernes fremmøde i Bakkehuset,

deltagelse i netværksmøder, telefonkonsultationer og hjemmebesøg/besøg på døgntilbud.

Alle børn/unge har fået tildelt en fast kontaktperson.

Således har der i dette projekt særligt været fokus på at tilbyde indsats på Trin 2 og på at

styrke samarbejde og koordinering af indsatsen – også her særligt med henblik på indsatsen

på Trin 2.

Med dette afsæt har man i Region Sjælland og de tre deltagende kommuner arbejdet med

nedenstående indhold inden for rammen af forløbsprogrammerne:

Målgruppe:

Målgruppen for indsatsen i Bakkehuset har været bredere end de tre diagnose-

grupper, der er omfattet af forløbsprogrammerne. I stedet har målgruppen været defineret som

de børn og unge, der har henvendt sig til den psykiatriske akutmodtagelse (PAM) i Roskilde,

hvor henvendelsen ikke har ført til en indlæggelse. I stedet er barnet/den unge og familien

blevet orienteret om muligheden for at tage kontakt til Bakkehuset, hvor de vil kunne få støtte

til det videre forløb.

Der har ikke været arbejdet med at etablere et mere nuanceret tværgående billede af ud-

bredelse og udvikling inden for de tre diagnosegrupper.

Et af de centrale afsæt for oprettelsen af Bakkehuset var konstateringen af en stor stigning

i antallet af henvendelser til den psykiatriske akutmodtagelse (PAM). Med oprettelsen af

Bakkehuset er håbet, at henvendelser til PAM kan falde eller stabiliseres gennem Bakke-

husets indsats, der kan bidrage til, at samme familie ikke flere gange henvender sig til PAM.

Indirekte kan det bidrage til et bedre samarbejde på tværs af de mange parter i hele regionens

geografiske område.

Samarbejde og koordinering:

Samarbejde og koordinering har været helt centralt i indsatsen i

Bakkehuset. Ved første henvendelse til Bakkehuset har der været iværksat en grundig udred-

ning, hvor alle relevante aktører er blevet identificerede, og der er søgt indhentet relevante

dokumenter fra igangværende indsatser. Ligeledes kan der – i dialog med familien – indhentes

øvrige perspektiver fra fx barnet/den unges skole. Førstegangssamtaler er understøttede af

en fælles skabelon for samtalerne. Som udgangspunkt søges der derefter afholdt et net-

værksmøde, hvor alle relevante parter deltager.

Bakkehuset arbejder med at sikre, at relevante indsatser er sat i værk, inden de selv slipper

kontakten til den enkelte familie. Ledelsen i Bakkehuset opfatter det således selv som en cen-

tral opgave at etablere en god overgang fra henvendelsen i PAM til iværksættelse af relevante

tiltag på det relevante niveau i den enkelte sag.

De afgørende redskaber, der anvendes i arbejdet med at sikre samarbejde og koordination,

er orienteret om enkeltsager. De består af en systematisk og helhedsorienteret afdækning

af relevant information samt afholdelse af netværksmøder (både som initiativtagere og som

deltagere).

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Graduerede indsatser og organisering:

I forhold til forløbsprogrammernes fire trin fokuseres

der primært på Trin 2. Da alle i målgruppen per definition er blevet afvist som relevante for

umiddelbar indlæggelse på psykiatrisk afdeling, er det Bakkehusets opgave at følge op på

igangværende indsatser (Trin 4), vurdere, om der skal iværksættes en uddybende vurdering

og indsats (Trin 2), eller om der skal ske yderligere udredning, diagnosticering og behandling i

børne- og ungdomspsykiatrien (Trin 3). Hvis der skal iværksættes uddybende vurdering og ind-

sats (Trin 2), optræder Bakkehuset som tovholder i denne proces, hvor der knyttes en specifik

kontaktperson til familien. Her kan Bakkehuset selv bidrage med udredning, herunder fx social

anamnese og psykopatologisk udredning, ligesom Bakkehuset også kan være med til at pege

på behovet for yderligere udredning hos andre aktører som fx i den kommunale PPR (typisk ved

opfordring til iværksættelse af en PPV). Som udgangspunkt fastholder Bakkehuset kontakten

med familien, indtil der er etableret en stabil anden relevant indsats.

Det er ikke entydigt defineret, i hvilket omfang Bakkehuset selv kan iværksætte en behand-

lende indsats på Trin 2. Et kerneelement i kontakten med Bakkehuset er hyppig kontakt med

barnet/den unge og/eller familien, der har karakter af støttende samtaler. Familierne har

mulighed for at ringe til Bakkehuset indtil klokken 22.00.

Medarbejdere i Bakkehuset nævner, at det er muligt for det lægefaglige personale at igang-

sætte medicinsk behandling, hvis der ses et umiddelbart behov for dette. Det opfattes som en

midlertidig indsats, indtil anden indsats er iværksat.

Hvis Bakkehuset vurderer, at der er behov for yderligere udredning og diagnosticering (Trin 3),

henvises barn/ung og familie til den relevante klinik i den regionale psykiatri, hvor der tildeles

en plads hurtigst muligt (og uden om den sædvanlige centrale visitation).

Implementering og opfølgning:

Det er et grundlæggende princip i Bakkehusets praksis,

at kompetenceudvikling og udbredelse af erfaringerne fra arbejdet i Bakkehuset spredes

gennem det eksemplariske princip. Således er der ikke planlagt kompetenceudvikling gen-

nem kurser, temadage eller lignende. I stedet arbejder Bakkehuset på at være til stede i det

konkrete arbejde med børn, unge og deres familier i samarbejde med de øvrige aktører for

igennem denne kontakt at være med til at opkvalificere indsatsen i den konkrete sag med håb

om, at dette vil have en mere generel indflydelse på indsatsen hos de relevante aktører.

Endvidere gøres erfaringerne fra arbejdet i Bakkehuset til genstand for fælles drøftelser i det

formelle forum for samarbejde mellem regionens psykiatri og kommunerne i regionen.

3.1.6

Region Syddanmark og kommuner

I projektet i Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen er der, som det eneste projekt,

blevet arbejdet med alle kommuner og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. Projektet

har således en ambition om en meget bred implementering af en styrket sammenhæng i ind-

satsen for børn og unge med psykiske lidelser.

Af samme årsag, ifølge projektledelsen, har projektet også været udsat for flere større forsin-

kelser. For det første fordi organiseringen omkring det formelle samarbejde mellem mange

parter har taget lang tid at opbygge, og for det andet fordi COVID-19-situationen, som i sig selv

har ført til forsinkelser, har ramt netop dette projekt hårdt, da projektet er afhængigt af tæt

tværgående samarbejde mellem mange forskellige parter. Dette har med COVID-19-situationen

været vanskeligt at imødekomme.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Projektet arbejder med en række ambitioner, der grundet forsinkelserne endnu ikke har ført

til konkret ny praksis med observerbare virkninger i nævneværdigt omfang. Der er et stærkt

ønske i implementeringsgrupperne om at blive mere konkrete i det fortsatte arbejde.

Målgruppe:

Der har ikke i Region Syddanmark været fokuseret på bestemte målgrupper, men

i stedet tværgående på alle børn og unge med psykiske lidelser. Derfor har det primært været

forløbsprogrammernes generiske form, der har været i fokus i arbejdet. Der har således heller

ikke været fokus på etablering af et systematisk overblik over omfang og udvikling inden for de

tre diagnosegrupper, der er omfattet af forløbsprogrammerne.

Dog gennemføres tracerforløb, hvor et antal relevante aktører i fire konkrete forløb for børn og

unge og deres forældre/pårørende bliver interviewet om oplevelsen af forløbet. Tracerforløbene

gennemføres som led i en undersøgende tilgang, der skal identificere, hvor der er størst poten-

tialer i at styrke sammenhængen i indsatsen. Der tages udgangspunkt i forløb, der tilhører en

af de tre målgrupper for forløbsprogrammerne.

Samarbejde og koordinering:

Projektet i Region Syddanmark fokuserer meget tydeligt på at

styrke det generelle samarbejde og koordinationen på tværs af kommuner, region og almen

praksis. I særlig grad ønskes det at styrke samarbejdet om:

• Underretninger. Der skal udvikles praksis for både indholdet i underretningerne og

processen for udarbejdelse og fremsendelse af underretninger. Ligeledes skal der være

opmærksomhed på, om der kan gøres mere lokalt, før der underrettes.

• Opfølgning på fravær i dagtilbud og skole.

• Netværksmøder. Der ønskes en fast struktur for møderne og en fast dagsordens-

skabelon. Ligeledes ønskes der faste aftaler om, hvilken grad af beslutningskompetence

den enkelte aktør har med til møderne.

• Tovholder. I første omgang arbejdes der med en undersøgende tilgang. Hvad ligger

der i begrebet? Hvad forstår de forskellige aktører ved opgaven?

• Systematiseret kommunikation på tværs af sektorerne. Ambitionen er en fælles

arbejdsgangsbeskrivelse, hvor det tydeligt fremgår, hvad parterne kan forvente

af hinanden.

Dette arbejde understøttes af en stor og bredt anlagt kompetenceudviklingsindsats, hvor

relevante parter fra kommuner, region og almen praksis deltager i undervisningsforløb om

relationel koordinering. Arbejdet ligger i forlængelse af den tværsektorielle aftale på børne- og

ungeområdet i Region Syddanmark og kobler sig således på allerede organisatorisk vedtagne

ambitioner.

Graduerede indsatser:

Der har i arbejdet i Region Syddanmark ikke været et stort fokus på

selve den faglige indsats i tilbuddene til børn og unge med psykiske lidelser. Det kan ikke ude-

lukkes, at der som led i de lokale drøftelser kan blive arbejdet med udvikling eller oprettelse af

konkrete faglige indsatser, men dette er ikke planlagt endnu.

Den tydeligste ambition i forhold til at kunne arbejde med en gradueret indsats er ambitionen

om at skabe et tydeligt og bredt tilgængeligt overblik over den samlede indsatsvifte – herunder

også overblik over tilbud til børn og unge, som er pårørende af forældre med somatisk og/eller

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

psykisk lidelse. Ambitionen er, at overblikket skal være baseret på en IT-platform, der løbende

skal opdateres.

Opfølgning og Implementering:

I Region Syddanmark arbejdes der med implementering af

ambitionerne i forløbsprogrammet inden for rammerne af børne- og ungeaftalen mellem regi-

onen og de 22 kommuner. Således søges arbejdet forankret i en eksisterende formel organise-

ring af samarbejdet.

Den styrkede praksis søges implementeret gennem det lokale samarbejde organiseret

omkring fire geografisk afgrænsede implementeringsgrupper. Disse gruppers arbejde

koordineres af en samlet arbejdsgruppe, der refererer til følgegruppen for Forebyggelse i

regi af Sundhedsaftalen. Desuden afholdes geografisk opdelte tværgående temadage og

inspirationsdage, hvor udfordringer og god praksis deles på tværs af kommunerne, almen

praksis og region.

Et meget væsentligt element i Region Syddanmark og kommuners arbejde med forløbspro-

grammerne er et omfattende program for fælles kompetenceudvikling inden for relationel

koordinering. Omkring 600 ledere og medarbejdere fra kommuner og region skal deltage i tre

dages undervisning, hvor holdene er sammensat på tværs af kommuner og regionens psykia-

triske og somatiske afsnit. De somatiske afsnit inddrages, da en del af opsporingen af børn og

unge med psykiske lidelser sker gennem de somatiske afdelinger – særligt i forhold til spise-

forstyrrelser.

3.2

Implementering

I dette afsnit præsenteres erfaringerne fra de fem projekter med implementeringen af ambi-

tionerne for en styrket sammenhæng i indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser. Som

det fremgik af forrige afsnit, er der stor variation i indholdet i de enkelte projekter. Ligeledes er

der stor variation i implementeringen – både i forhold til hvor bredt en styrket sammenhængende

praksis er tænkt implementeret i projektet (hvor mange kommuner samt hvor mange børn,

unge og familier?), og hvor langt man i det enkelte projekt er kommet med at virkeliggøre en

styrket praksis (hvor meget er ændret?).

Indledningsvist gives et kort overblik over, i hvilken udstrækning de fem projekter har imple-

menteret forløbsprogrammernes anbefalinger set i forhold til både bredde og fremdrift i

implementeringen. Det enkelte projekts placering i figuren bygger ikke på eksakte objektive

målinger, men på en samlet vurdering på baggrund af de foreliggende data.

Som det fremgår af figuren, har ingen projekter implementeret indholdet fra forløbsprogram-

merne bredt hos alle relevante aktører, samtidig med at projektet er lykkedes med at gennem-

føre omfattende ændringer. Dette betyder også, at der er begrænsede erfaringer med virkningen

af den styrkede eller ønskede tværsektorielle praksis.

I underafsnittene nedenfor uddybes erfaringerne med de fire dele af forløbsprogrammerne,

hvor erfaringerne fra hvert projekt gennemgås inden for hver del af forløbsprogrammet. Der er

fokus på at beskrive, hvilke virkemidler der har været arbejdet med, og hvilke virkninger man

kan observere på baggrund af dette arbejde, samt hvilke udfordringer der i implementeringen

har vist sig i forhold til at skabe en stærkere tværsektoriel sammenhæng.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Stor

• Mange kommuner

• Mange i målgruppen

Region

Syd

danmark

Fuld

implementering

Implementeringsbredde

Region

Nord

jylland

Region

Sjælland

Region

Hoved

staden

Region

Midt

jylland

Lille

• Få kommuner

• Få i målgruppen

Ingen

implementering

Lille

• Ingen reelle ændringer

• Ingen observerbare

resultater

Implementerings-

fremdrift

Stor

• Mange ændringer

• Tydelige resultater

3.2.1

Målgruppe

3.2.1.1

Tværgående sammenfatning

På tværs af alle regionerne er der i større eller mindre grad arbejdet bredere med mål-

grupperne, end der lægges op til med forløbsprogrammerne – både fordi systematikken

og strukturen i forhold til graduerede indsatser og styrket samarbejde på tværs giver

mening for alle forløb for børn og unge i psykisk mistrivsel – og fordi man ikke ved

opstarten af et forløb nødvendigvis kan placere barnet eller den unge inden for en

diagnosegruppe. Samtidig har det i alle projekterne været et eksplicit fravalg at bruge

ressourcer på indsamling af mere målrettet og nuanceret viden om målgrupperne på

tværs af regioner og kommuner.

Der har altså ikke været et eksplicit fokus på at indsamle viden om de tre målgrupper

som en del af forløbet, men fordi der i nogle af regionerne er indsamlet forskellige former

for forløbsdata, eksempelvis i form af indledende SDQ-vurderinger eller registrering af

afklarende målgruppespecifikke drøftelser mellem kommune og den regionale psykiatri,

er der alligevel noget viden om målgrupperne at hente på tværs.

Således er det umiddelbart målgruppen af børn og unge med ADHD, der fylder mest i

kommunerne. Det angives samtidig af flere at være den målgruppe, som der er størst

viden om i kommunerne i forvejen, og som måske derfor opspores tidligere.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Således kan man eksempelvis se i Region Midtjylland, at halvdelen af de børn og

unge med ADHD, der er drøftet i Samrum med regionen, ikke er anbefalet henvist til

den regionale psykiatri, men til en indsats i kommunen på Trin 1 eller 2.

Hvor køn er registreret i forbindelse med forløb, ses der en overvægt af piger, og i flere

regioner er der en overvægt af unge fra 14 år og op. Det skal her understreges, at køn kun

er registeret i nogle datasæt, og at der på grund af begrænset data ikke kan konkluderes

generelt om sammenhæng mellem køn, diagnose og indsats.

Børn og unge med spiseforstyrrelser fylder ikke så meget i det samlede billede, og det

angives af flere, at de opleves som vanskeligere at opspore – måske i sammenhæng med,

at man ikke har lige så meget viden om eller specialiserede indsatser i forhold til denne

målgruppe i kommunerne. Samtidig er det erfaringen, at de børn og unge, der lider af

spiseforstyrrelser, ofte har andre former for psykiatriske diagnoser eller bagvedliggende

problemstillinger, som bliver hovedfokus, hvorfor de ikke nødvendigvis er udredt i forhold

til spiseforstyrrelsen og indgår i data for herværende.

Det gælder både for børn og unge med spiseforstyrrelser og med angst og depression, at

det er oplevelsen i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammerne, at man

kommer i kontakt med dem forholdsvist sent i en bekymrende udvikling.

Endelig ses det i flere af projekterne, at der er en stor gruppe af børn og unge, der diagno-

sticeres med autismespektrumforstyrrelser i indtaget til arbejdet med implementeringen

af forløbsprogrammerne, hvorfor der af flere bliver peget på denne målgruppe som en

potentiel udvidelse af forløbsprogrammerne.

3.2.1.2

Region Hovedstaden og kommuner

Der har, som allerede beskrevet, ikke været fokus på afgrænsning eller konkretisering

af målgrupper i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammerne i Region

Hovedstaden og kommunerne i regionen. Tiltagene er således afprøvet på forløb på tværs

af de tre kommuner (PPR og myndighed) – og på seks udvalgte pilotafsnit i BUC, der af-

spejler såvel børn som unge, ambulatorier, dagafsnit og døgnafsnit samt flere matrikler.

På de ambulante afsnit er TIF-tiltagene kun afprøvet på forløb, hvor familierne har bopæl

i en af samarbejdskommunerne. Derfor er der her alene målt på oplevelsen af forløb, hvor

familierne har haft tilknytning til både et pilotafsnit og en samarbejdskommune.

På dag- og døgnafsnittene er tiltagene afprøvet på alle forløb uagtet familiernes bopæls-

kommune. Her er der således målt på alle forløb, hvor familierne har haft tilknytning til et

pilotafsnit.

TIF-tiltagene er afprøvet på henholdsvis:

•

Dagafsnit for spiseforstyrrelser

Åbent døgnafsnit for unge

Ambulatorie for større børn

Dag- og døgnafsnit for større børn

Dagafsnit for større børn

Ambulatorie for børn

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

I alt har der været 181 forløb igennem pilotafsnittene. Heraf er 75 fra de tre projektkom-

muner, henholdsvis 28 forløb fra Gentofte Kommune, 22 forløb fra Frederiksberg Kom-

mune og 25 forløb fra Gladsaxe Kommune. I de kvantitative opgørelser nedenfor skal det

begrænsede datamateriale tages i betragtning. Der skal således tages højde for, at de

kvantitative opgørelser er behæftet med relativt stor usikkerhed.

Da målgrupperne for forløbsprogrammerne ikke er anvendt som eksklusionsfaktor i

forhold til at anvende samarbejdsaftaler, guides m.m. udviklet i forbindelse med TIF, kan

spørgeskemaer udfyldt af henholdsvis PPR og myndighedsrådgivere i forbindelse med

forløb i stedet være med til at give et billede af, hvor meget forløbsprogrammernes define-

rede målgrupper i praksis har fyldt.

På tværs af registreringer fra henholdsvis PPR og myndighedsrådgiverne er børn og unge,

der i deres kontakt med BUC diagnosticeres med ADHD

, klart i overtal. Således har 48%

eller 14 af de børn/unge, PPR har registreret, fået diagnosen ADHD. Det samme gør sig

gældende for 60% eller seks af børnene/de unge registreret i børne-familieafdelingerne.

For diagnosen autismespektrumforstyrrelse, der ikke på nuværende tidspunkt er en del

af målgrupperne for forløbsprogrammerne, er de tilsvarende tal henholdsvis 34% (10

børn/unge) og 20% (2 børn/unge). Til sammenligning fylder henholdsvis spiseforstyrrelser

og angst og depression ikke ret meget i det samlede målgruppebillede. Her har PPR

registreret to børn/unge med angst, to børn/unge med depression og et barn/en ung med

spiseforstyrrelse. Fra børne-familieafdelingen har man registreret et barn/en ung, der har

fået diagnosen angst, og et barn/en ung med diagnosen spiseforstyrrelse. Den samme

tendens gør sig gældende, når man ser på tværs af alle tværsektorielle forløb mellem de

tre kommuner og det samlede BUC. Ovenstående observationer peger også på, at der

er grupper af børn og unge – formodentlig særligt inden for angst/depression og spise-

forstyrrelser – der henvises til psykiatrien gennem andre aktører end PPR og børne- og

familieafdelingerne. Det er fx almen praksis, privatpraktiserende psykiatere, der sammen

med den kommunale sundhedspleje og privatpraktiserende psykologer også er centrale

aktører på området.

3.2.1.3

Region Midtjylland og kommuner

I Region Midtjylland er der i forbindelse med afholdelse af Samrum registreret data på

henholdsvis målgruppe, alder samt hvorvidt en henvisning er relevant eller ej på tværs af

de to pilotkommuner.

Registreringerne viser, at børn og unge med symptomer på ADHD fylder mest i Samrum,

men samtidig ikke ret ofte ender ud i en anbefaling af henvisning. Således er der afholdt

Samrum om i alt 28 børn/unge med symptomer på ADHD, hvoraf blot syv

endte med anbe-

faling af henvisning

som illustreret i nedenstående overblik. Som det ses, er der samtidig

en overvægt af skolebørn mellem 7-13 år blandt børnene drøftet i Samrum.

Det er i spørgeskemaet muligt at angive flere diagnoser for det enkelte barn.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Skolebørn

Henvisning som resultat af Samrum for børn og unge med ADHD fordelt på målgruppe og kommune

Småbørn

0-6

Skolebørn

7-13

Skanderborg

Ung

14-18

Småbørn

0-6

Skolebørn

7-13

Herning

Ung

14-18

Til sammenligning er der afholdt Samrum om 10 børn/unge med symptomer på angst og

depression, hvoraf halvdelen

resulterede i anbefaling af en henvisning.

Her er 8 ud af de

10 unge mellem 14 og 18 år, og der er anbefalet henvisninger på begge børn under 14 år

samt for tre af de unge. Der er afholdt fire Samrumsdrøftelser om børn/unge med symp-

tomer på spiseforstyrrelser, hvoraf

ingen endte med anbefaling om en henvisning.

Specifikt i forhold til målgruppen med spiseforstyrrelser er erfaringen, at når børn eller

unge har udfordringer med spiseforstyrrelser i moderat til svær grad, så har de typisk

også andre psykiatriske/psykologiske problemstillinger, hvorfor det diagnosespecifikke

Samrum er en vanskelig konstruktion, da der forudsættes en lægelig afklaring af øvrige

problemstillinger, hvor det ikke er specialister i det spiseforstyrrelser, der kan levere dette.

3.2.1.4

Region Nordjylland og kommuner

I Region Nordjylland var der allerede tidligt i forløbet et ønske fra kommunernes side om

at få mere viden om forløbsprogrammernes målgrupper samt en erkendelse af, at der i

flere af kommunerne – både pilotkommuner og de resterende kommuner i regionen – ikke

findes specialiserede indsatser målrettet disse.

Baselineundersøgelsen viste, at man på tværs af de ti kommuner ikke oplevede et stort

overblik over målgruppernes størrelse. Således angav halvdelen af kommunerne i

meget

lav grad

eller

i lav grad

at have overblik over målgruppernes størrelse, 30% angav

i nogen

grad

at have overblik, og kun 10% angav

i høj grad

at have dette overblik. Samtidig angav

80%, at der

i nogen

eller

høj grad

er behov for at styrke samarbejde og koordinering i for-

hold til målgruppen internt i kommunen.

Med dette afsæt har man anset det for væsentligt at udarbejde fælles nordjyske model-

ler for forløbsprogrammer, der, med udgangspunkt i de nationale forløbsprogrammer,

præciserer målgruppe, samarbejde, gradueret indsats og opfølgning for indsatsen for

de tre diagnosegrupper i Nordjylland. Ligeledes er det fundet væsentligt at kunne lave

lokale målgruppespecifikke præciseringer i de enkelte kommuner, For at understøtte

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

dette er der udviklet skabeloner til beskrivelse af de lokale forhold, der er centrale for en

sammenhængende indsats for børn og unge inden for de tre diagnosegrupper – igen med

udgangspunkt i de tre nationale forløbsprogrammer.

En række af prøvehandlingerne har været målgruppespecifikke, og de kan forventes over

tid at kunne bibringe kommunerne mere viden om målgrupperne lokalt – men da der også

er arbejdet med det generelle tværsektorielle samarbejde i forhold til henvisninger, infor-

mationsdeling, netværksmøder, statusudtalelser m.m. i forbindelse med forløb generelt,

har målgrupperne ikke i den samlede implementering fungeret som udelukkende i forbin-

delse med prøvehandlingerne. Der er på nuværende tidspunkt ikke data på forløbene, da

arbejdet med implementering af prøvehandlingerne er pågående, hvorfor der ikke endnu

kan peges på eventuelle mønstre i forhold til målgrupperne i regionen.

3.2.1.5

Region Sjælland og kommuner

Der har fra start i projektet i Region Sjælland ikke været særskilt fokus på de tre diagnose-

grupper, som er omfattet af forløbsprogrammene. Der har helt bevidst ikke været andre

formaliserede visitations- eller inklusionskrav end et besøg på PAM, der ikke umiddel-

bart har ført til indlæggelse. Der er således ikke arbejdet med at beskrive omfang eller

udvikling inden for de enkelte diagnosegrupper. I stedet har der – gennem udlevering af

standardiserede spørgeskemaer – blevet opgjort SDQ-score på en stor del af de børn og

unge, der har været kontakt med. På denne måde er der således – på tværs af diagnose-

grupper – arbejdet med en systematisk beskrivelse af trivselsniveauet hos de tilknyttede

børn og unge.

I alt har der været kontakt med 1.047 børn og unge i projektperioden frem til medio januar

2021. Selvom adgangen til tilbuddet om styrket samarbejde og koordinering er betinget

af, at barnet eller den unge møder op i PAM i Roskilde, har der været børn/unge fra alle

kommuner i regionen – og der er ikke noget tydeligt mønster, der tyder på, at kommuner

med større geografisk afstand til Roskilde er underrepræsenterede.

Andelen af henvendelser til Bakkehuset viser, set i forhold til befolkningsstørrelsen

blandt børn og unge i de 17 kommuner, at der i gennemsnit har der været henvendelse fra

ca. 6,4 ‰ af de 0-17-årige i kommunerne svingende fra 3,6 ‰ i Greve Kommune til 10,3

promille i Faxe Kommune. Fra en kommune med stor geografisk afstand til Bakkehuset,

som fx Lolland Kommune, har der været henvendelse fra ca. 6,1 promille. Heller ikke hvis

der sammenlignes med de centrale visitationstal (børn og unge, der henvises til konkrete

afdelinger i den regionale psykiatri gennem en central visitation), ses et mønster, der er

formet af geografien.

Indgangen til den nye tværsektorielle enhed gennem PAM har således betydet bred geo-

grafisk implementering, på trods af at kun tre kommuner har været med i projektet.

En meget stor del af de børn/unge og deres familier, der har haft kontakt med Bakkehu-

set, har i forbindelse med den første henvendelse og igen ved afslutning af kontakten

med Bakkehuset besvaret et spørgeskema, der er udviklet specifikt til Bakkehuset.

Spørgeskemaerne er udfyldt for børn/unge og familier, der har haft kontakt til Bakkehu-

set fra august 2019 til medio oktober 2020. Der er 528 besvarelser udfyldt i forbindelse

med opstart af forløb, og 247 besvarelser er udfyldt i forbindelse med afslutning af forløb.

Det store antal besvarelser relativt til det samlede antal kontakter betyder, at man kan

antage, at besvarelserne samlet set er repræsentative for målgruppen i Bakkehuset.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

På baggrund af disse data ses det, at i forhold til den samlede 0-17-års målgruppe, er

de børn og unge, der faktisk har været kontakt til i Bakkehuset, relativt gamle, da mere

end 75% af alle de 528 børn/unge, der har udfyldt et spørgeskema ved henvendelsen, er

over 14 år gamle. Det fremgår endvidere, at to tredjedele af de børn/unge, der har været

kontakt med, er piger.

Den nye praksis er således primært implementeret i forhold til den ældre del af målgrup-

pen og med en klar overvægt af piger i målgruppen.

På baggrund af de udfyldte spørgeskemaer kan det også ses, at selvom henvendelsen

til Bakkehuset sker på baggrund af en akut situation (der har ført til besøg i akutmodta-

gelsen), så har 60% været

bekymrede i mindst et år,

og 70% har

søgt hjælp andre steder

tidligere.

Mange af informanterne fra de gennemførte interviews peger på, at kriteriet for at få

hjælp gennem Bakkehuset (henvendelse til PAM) ikke virker relevant. Der peges på, at en

lang række børn og unge ville kunne være hjulpet gennem Bakkehuset og på den måde

undgå, at de fik behov for besøg i den psykiatriske akutmodtagelse.

Flere informanter både i Bakkehuset, blandt de øvrige regionale enheder og kommunale

samarbejdsparter peger også på, at der, jævnfør ovenstående, er opstået den ikke-

intenderede praksis, at samarbejdsparter henviser til PAM alene med henblik på at få

hjælp i Bakkehuset.

3.2.1.6

Region Syddanmark og kommuner

Som beskrevet ovenfor er der i projektet i Region Syddanmark – som i Region Sjælland

– fokus på alle børn og unge med psykiske lidelse og ikke blot børn og unge inden for de

tre diagnosegrupper omfattet af forløbsprogrammer.

Alligevel nævnes det flere gange i interviews med implementeringsgrupperne, at fokus

på børn og unge med spiseforstyrrelser har betydet noget lokalt i de enkelte kommuner.

Her er der kommet en øget opmærksomhed på opsporing af børn og unge med spise-

forstyrrelse samt en opmærksomhed på, i hvilket omfang kommunen selv råder over

specialiserede tilbud.

Også forældre nævner i interview, at det er tydeligt, at kommunens viden om de specifikke

udfordringer ved spiseforstyrrelser er begrænset.

Der er ikke implementeret ny praksis i forhold til opgørelse af omfang og udvikling i

målgruppen.

3.2.2

Samarbejde og koordination

Tværgående sammenfatning

3.2.2.1

Behovet for et styrket tværsektorielt samarbejde og koordination af indsatser fylder

meget på tværs af alle regioner og kommuner. Nogle steder fylder det så meget, at det har

været det primære fokus i forbindelse med implementering af forløbsprogrammerne.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Det har således vist sig helt afgørende at få opbygget strukturer for det grundlæggende

samarbejde samt at få etableret arbejdsgange og understøttende værktøjer til at sikre

ensartethed og systematik på tværs blandt andet i forbindelse med henvisninger, status-

notater og aftalebaserede referater fra tværgående møder.

På tværs af regioner har netop netværksmødet, herunder forberedelse, struktur og

indhold på mødet, samt den efterfølgende opsamling på aftaler, roller m.m. fyldt meget

som gennemgående ”løsning” på koordinationsudfordringen i den enkelte sag. På samme

måde har den faste kontaktperson i begge sektorer fyldt i de fleste projekter. Det er i

forlængelse af dette blevet tydeligt, at forholdsvis enkle ændringer i form og indhold på

allerede eksisterende strukturer og samarbejdsformer opleves at have en stor effekt i

praksis.

Der er ligeledes arbejdet med styrket samarbejde og koordinering internt i kommunerne

og på tværs af fagområder. Særligt på tværs af børnefamilieområdet og skoleområdet,

herunder PPR, er det flere steder blevet tydeligt, at kommunikationen og sammenhæn-

gene ikke nødvendigvis er hverken tydelige eller etablerede overhovedet, hvorfor der

også her vurderes at være væsentlige potentialer i forhold til yderligere at understøtte

sammenhængende og koordinerede forløb.

Som et væsentligt element i at kunne arbejde med et styrket samarbejde er der i flere

projekter afdækket et væsentligt behov for at understøtte viden på tværs om de forskel-

lige parters funktion, vilkår og muligheder samt sammenhænge og afhængigheder på

tværs.

En region har arbejdet med tværsektorielle praktikbesøg, der bliver beskrevet som en reel

øjenåbner i forhold til forståelsen for sammenhængen mellem det arbejde, der udføres af

de forskellige aktører, og hvilken betydning en ændret praksis kan have for eksempelvis

oplevelsen af hastighed, målrettede forløb og effektive indsatser.

3.2.2.2

Region Hovedstaden og kommuner

De udarbejdede guides, rammer for samarbejde før, under og efter netværksmøder samt

den faste kontaktperson i kommune og region udgør en stor del af den beskrevne struktur

for det styrkede samarbejde mellem regionen og kommunerne i Region Hovedstaden. De

primære byggesten er således en tidligere inddragelse, styrket forberedelse samt bedre

samarbejde under og efter netværksmødet med uddelegering af tydelige roller og ansvar.

I interviews på tværs gives der udtryk for, at det i forbindelse med implementeringen er

oplevet som en klar styrke, at der er taget udgangspunkt i noget, der allerede er etableret

– netværksmødet til eksempel, hvor man har arbejdet med indhold og form. Man har altså

forstyrret de kendte rutiner i fællesskab i stedet for at opfinde noget nyt, hvilket har lettet

implementeringen.

Man er i forskellig grad nået i mål med implementeringen på tværs af såvel pilotafsnit

som kommuner, og der bliver i interviews lagt vægt på, at det tager tid at implementere

ny praksis fuldstændigt – på tværs af mange forskellige organisationer, arbejdsgange og

kulturer.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

I BUC har man i de forskellige pilotafsnit monitoreret på både anvendelsen af skabeloner

og afholdelse af netværksmøder m.m. Med afsæt i data fra monitoreringen er man, set

fra BUC’s perspektiv, således lykkedes på tværs af alle pilotafsnit med at implementere

skabelonen for en tværsektoriel plan.

De to ambulante pilotafsnit har derudover i det ene tilfælde delvist og i det andet tilfælde

fuldt ud implementeret arbejdsgangen omkring tidlig orientering til kommunerne og har i

afprøvningsperioden udsendt behandlingsplaner og besked om kontaktperson i de fleste

TIF-sager. Derudover er begge afsnit nået i mål med at sende en status/erklæring ud

inden netværksmøderne i BUC.

I forbindelse med netværksmøderne er begge dagafsnit ligeledes lykkedes med at

implementere arbejdsgangen i forhold til at sende aktuel status til kommunale deltagere

forud for hvert møde. Begge afsnit har også implementeret arbejdsgangen i forhold til

at fremsende underretning om indlæggelse på afsnittet.

På begge døgnafsnit ses det, at der sendes underretning om indlæggelse på afsnittet til

kommunerne, ligesom begge afsnit løbende har dialog med kommunale samarbejdsparter.

I forhold til at fremsende information til kommunale deltagere forud for netværksmøder

så var dette allerede en arbejdsgang på det ene afsnit, inden projektet startede. På det

andet afsnit har der ikke været tradition for dette, og det har været en længere proces

at påbegynde implementeringen af det. Afsnittet har siden afslutningen af afprøvnings-

perioden haft fokus på at få tiltaget implementeret.

I forhold til den mere generelle implementering af TIF-arbejdsgangene på ambulatorierne

har en konkret udfordring været, at alle medarbejderne har skullet ændre praksis, men

udelukkende i samarbejde med de tre samarbejdskommuner. Det har betydet, at særligt

ét af ambulatorierne i mindre grad har anvendt TIF-arbejdsgangene stringent, da

behandlerne indimellem har overset, hvorvidt et forløb var et TIF-forløb.

Der er ligeledes i forbindelse med implementeringen indsamlet erfaringer fra kommunal

side, hvor der løbende er udfyldt spørgeskemaer i forbindelse med samarbejde om kon-

krete tværsektorielle forløb – både forløb i pilotafsnit samt på tværs af alle afsnit i BUC.

Af resultaterne på tværs af besvarelser fra PPR og familieafdelinger kan det ses, at der

stadig er et stykke implementeringsarbejde, der udestår i forhold til at sikre den fulde

implementering hele vejen rundt.

Figuren på modsatte side viser eksempelvis, hvor stor en andel af henholdsvis myndig-

hedsrådgivere og PPR-psykologer der oplevede indledningsvis orientering fra BUC om

kontaktperson.

Som det fremgår af figuren, oplevede over halvdelen af respondenterne fra henholdsvis

Familieafdelingerne og PPR

ikke at modtage kontaktinformation på den ansvarlige

kontaktperson fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

i starten af forløbet. Dette er en

tendens, der gør sig gældende både på tværs af alle afdelinger samt for pilotafsnittene.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

”Modtog du kontaktinfo på ansvarlig kontaktperson i BUC i starten af forløbet”

100%

90%

80%

Andel af respondenterne

70%

60%

50%

40%

30%

20%

N=19

N=9

N=41

N=28

Ved ikke

Nej

10%

Famafd./

alle afsnit

Famafd./

pilotafsnit

PPR/

alle afsnit

PPR/

pilotafsnit

Myndighedsrådgivere

På de afsnit, hvor man er nået længst med implementeringen, vurderes det i interviews,

at det har haft en stor betydning for kommunernes mulighed for forberedelse til mødet,

når det er lykkedes med blandt andet den tidlige orientering til kommunerne om forløb og

kontaktperson samt udsending af behandlingsplaner og status/erklæring inden net-

værksmøde. Det er samtidig vurderingen, at arbejdet med den tværsektorielle plan har

sikret koordination og fælles retning på tværs. Det er tilbagemeldingen fra kommunernes

side, at de som en del af implementeringen af forløbsprogrammerne har fået invitationer

til netværksmøder i bedre tid samt materiale til forberedelse inden mødet, hvilket har

haft en positiv effekt i forhold til at kunne byde kvalitativt ind på mødet og understøtte en

fælles retning. I Gladsaxe og Gentofte har man samtidig indarbejdet et forberedelsesmøde

blandt relevante parter i gruppen i kommunen inden netværksmødet for yderligere at

styrke forberedelsen.

Der gives således udtryk for, at den øgede mængde af skriftligt materiale fra BUC har

tilført kommunerne viden, som de ikke havde før TIF, hvilket har understøttet deres

forudsætninger for forberedelse og igangsættelse af kommunale indsatser og foranstalt-

ninger. Efterforløbet vurderes således også at være blevet bedre i kommunerne. Generelt

er det tilbagemeldingen, at der sker en bedre vurdering af børnene og de unges behov og

diagnose, og at denne leveres hurtigere fra BUC, så sagen kan placeres hos den korrekte

instans i kommunen.

Når man ser på tilbagemeldingerne fra henholdsvis PPR og Familieafdelingerne fra

surveyundersøgelsen, tegner der sig et mere blandet billede af, hvor langt man er med

implementeringen i praksis af deling af skriftligt materiale.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

“Modtog skriftlig materiale inden hhv. netværksmødet og i forbindelse med orienteringsskrivelsen?”

N=13

N=5

N=30

N=20

N=19

N=9

N=41

N=28

100%

90%

80%

Andel af respondenterne

70%

60%

50%

40%

30%

20%

Nej

10%

Famafd./

pilotafsnit

PPR/

pilotafsnit

Famafd./

pilotafsnit

Famafd./

alle afsnit

Famafd./

alle afsnit

PPR/

pilotafsnit

PPR/

alle afsnit

PPR/

alle afsnit

Inden netværksmødet

Sammen med orienteringsskrivelsen

Myndighedsrådgivere

Som det fremgår af figuren, oplevede størstedelen af respondenterne

at modtage skrift-

ligt materiale inden netværksmødet.

Dog var det ikke samme oplevelse, der gjorde sig

gældende for modtagelsen af skriftligt materiale sammen med orienteringsskrivelsen.

Her oplevede 63-71 %, at de

ikke modtog materialet.

Dette er en tendens, der gør sig

gældende for såvel alle afdelinger som pilotafsnittene.

Det er den generelle oplevelse på tværs, at netværksmøderne igennem implementeringen

af forløbsprogrammerne er blevet bedre – at alle er forberedte, og at man har et fælles

fokus, der sikrer højere kvalitet i den indsats, der leveres til børn og unge med psykiske

lidelser. Det er samtidig tilbagemeldingen, at aftalerne mellem barnet/den unge og

dennes forældre/pårørende samt de enkelte parter bliver dokumenteret i referater, så

såvel fagpersoner som barnet/den unge og forældre/pårørende oplever en tydelig og

gennemskuelig proces. I praksis er det dog ikke alle parter, der oplever at få referatet

efterfølgende.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

“Modtog du et referat efter netværksmødet?”

N=18

N=9

N=30

N=20

100%

90%

80%

Andel af respondenterne

70%

60%

50%

40%

30%

20%

Ved ikke

Nej

10%

Famafd./

alle afsnit

Famafd./

pilotafsnit

PPR/

alle afsnit

PPR/

pilotafsnit

Myndighedsrådgivere

Som det fremgår af figuren, oplever 61-78 % af respondenterne fra Familieafdelingerne

for såvel alle afsnit som for pilotafsnittene, at de

ikke modtog et referat efter netværks-

mødet.

Billedet er næsten omvendt for PPR, hvor det kun er 27-30 % af respondenterne,

der

ikke modtog referat efter et konkret netværksmøde.

“Fremgik det tydeligt af referatet, hvilke aftaler der blev indgået på netværksmødet?”

100%

90%

80%

Andel af respondenterne

70%

60%

50%

40%

30%

20%

N=7

N=2

N=22

N=14

Nej

10%

Famafd./

alle afsnit

Famafd./

pilotafsnit

PPR/

alle afsnit

PPR/

pilotafsnit

Myndighedsrådgivere

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Tilbagemeldingen i forhold til kvaliteten af referaterne og tydeliggørelse af aftaler er

imidlertid utvetydig; her oplever stort set alle, at referatet er tydeligt.

3.2.2.3

Region Midtjylland og kommuner

Det er tilbagemeldingen i interviews med ledere og medarbejdere på tværs, at forløbspro-

grammerne i praksis har fungeret som et godt afsæt for faglig drøftelse og oversættelse

til konkrete værktøjer og lokal praksis, samtidig med at det har været en anledning til at

tvinge de forskellige aktører til at tænke ud over egne grænser og indsatser.

Der er samtidig igennem de løbende Samrum skabt langt bedre kontakt mellem kommuner

og den regionale psykiatri. Samrum har understøttet en forstærket praksis i forhold til

henvisninger, så det i langt højere grad opleves som de rette børn/unge, der sendes videre

fra indledende indsatser på Trin 1 og 2 i den primære sektor. Dette kan dog ikke på nuvæ-

rende tidspunkt understøttes af data i forhold til tilbagevisninger.

Det er oplevelsen, at Samrum i høj grad sikrer gode faglige perspektiver og refleksioner

på tværs i forhold til en given ung eller barn, og at forældrene eller anden pårørende med

dette afsæt oplever, at der er talt sammen på tværs.

Fagpersonerne oplever samtidig, at man har en bedre fornemmelse af, hvad der sker i

sagen på tværs af sektor, og at der generelt er kortere vej mellem kommune og psykiatri.

BUA oplever samtidig, at henvisninger er blevet bedre, mere stringente og lettere at træffe

beslutninger i forhold til. Oplysningerne bruges i højere grad af BUA, hvilket betyder, at

man i praksis sparer tid i forhold til udredning, fordi man ikke oplever at have behov for

lige så mange afklarende samtaler.

Samtidig oplever kommunerne, at særligt PPR-medarbejderne har fundet en større

faglig ro i krydspresset mellem skoler og forældre/pårørende, fordi de nu med drøftelser

i Samrum kan læne sig op ad fælles aftaler og ensartede praksisser. Generelt er tilbage-

meldingen, at man har lært hinanden meget bedre at kende og fået større forståelse for

hinandens praksis – både tværsektorielt og internt i kommunerne.

Endelig fremhæves implementeringen og anvendelsen af SoS på tværs som et væsentligt

værktøj til at understøtte et fælles sprog i samarbejdet. Hvor meget det anvendes i prak-

sis, er der på nuværende tidspunkt ikke data på.

Der er i forbindelse med evalueringen udført sagsaudit på i alt ni sager, hvoraf fem er børn

og unge med diagnosen ADHD, en har spiseforstyrrelser, to har angst, og en har symptomer

på angst. Nedenfor vises fordelingen af sager på diagnose og involverede aktører, hvor

det blandt andet kan ses, at egen læge kun er involveret i tre sager, hvilket understøtter

den generelle tilbagemelding, at der er behov for yderligere at styrke dette samarbejde i

forhold til de graduerede indsatser:

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Aktører i forløbet fordelt på diagnose og typen af aktør

Andre

Sundhedsplejerske

Privatpraktisirende

psykiater

Privatpraktisirende

psykolog

Aktør

SSP

Egen læge

Psykiatri

Børn og familie

(socialrådgiver)

Skole

PPR

Angst

ADHD

Spiseforstyrrelse

Andet

Antal aktører

På tværs af sagerne kan det ses, at der i syv sager er givet orientering til alle samarbejds-

parter om igangsættelse af indsats – i de sidste to sager er orientering givet til nogle

samarbejdsparter, men ikke alle. I alle sagerne har orienteringen ført til en tværsektoriel

aktivitet (på nær en, der er udsat på grund af COVID-19) som eksempelvis sparring eller

afholdelse af et netværksmøde. Hvor det er vurderet relevant, er der ligeledes igangsat

parallelle indsatser – kun i en sag er der ikke igangsat parallelle indsatser hos alle rele-

vante aktører.

I forhold til hvorvidt der er tildelt en kontaktperson i begge sektorer, som man kender til

på tværs, antyder sagsauditten også, at der stadig er et stykke implementeringsarbejde

forude.

Tildeling af kontaktperson fordelt på diagnose

Antal

Ikke tydeligt

borgerspeciﬁk kontaktperson

i hver involveret sektor

Kontaktpersonens identitet

og opgaver er kendt

af øvrige aktører

Angst

ADHD

Spiseforstyrrelse

Andet

Tildeling af kontakperson

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Således er der i knap halvdelen af sagerne ikke tydeligt angivet en kontaktperson i begge

sektorer. I de sager, hvor der er kontaktpersoner angivet, er såvel rolle som identitet imid-

lertid kendt på tværs, hvilket fremgår af nedenstående figur.

3.2.2.4

Region Nordjylland og kommuner

I den indledende baseline udarbejdet i Region Nordjylland vurderer 80 % af kommunerne,

at der

i høj grad

eller

meget høj grad

er klare retningslinjer for, hvordan kommunen ved

bekymring for et barn/en ung foretager en faglig vurdering af barnet/den unges behov

og tager stilling til, om barnet/den unge og familien har behov for en kommunal indsats.

80 % angiver dog samtidig, at der kun

i lav

eller

i nogen grad

er et lokalt overblik over

kommunens samlede indsatsvifte på tværs af områder, og 90 % angiver, at der kun i

meget lav grad

er løbende koordinering og sparring med almen praksis gennem hele

barnets/den unges forløb.

Baseline viser samtidig, at der er stort potentiale for udvikling i forhold til det tværsek-

torielle samarbejde i forbindelse med indsats(er) på tværs. Således angiver 90 %, at der

i meget lav grad

eller

i lav grad

altid tages stilling til og aftales, om der skal udpeges en

ansvarlig kontaktperson blandt de involverede med henblik på at varetage en koordi-

nerende rolle på tværs af sektorer. 90 % angiver, at børne- og ungdomspsykiatrien eller

privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

i lav

eller

i nogen grad

efter udredning formidler vurderingens/diagnosens indhold samt eventuelt iværksat

psykiatrisk behandling og resultater til kommunen og forældre/pårørende, ligesom 90 %

angiver, at det

i meget lav grad

eller

i lav grad

er tilfældet, at kommunen holder børne- og

ungdomspsykiatrien eller privatpraktiserende speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

løbende orienteret om, at en social, psykologisk og/eller pædagogisk indsats iværksættes

sideløbende med eller som opfølgning på forløbet i psykiatrien.

En stor del af de prøvehandlinger, der er under implementering i Region Nordjylland

og kommuner, har omdrejningspunkt i et ønske om et styrket tværsektorielt samar-

bejde – med afsæt i forskellig grad af involvering på tværs alt efter trin i de graduerede

indsatser.

Som allerede beskrevet er der endnu ikke data på, hvordan effekten opleves, men der

er foreløbige erfaringer indhentet igennem såvel interviews som foreløbige overordnede

tilbagemeldinger på nogle af prøvehandlingerne.

Fordi der ikke er arbejdet med det samme i alle kommuner, er tilbagemeldingerne på

erfaringer med prøvehandlinger samt den generelle implementering i nogle tilfælde

udtryk for oplevelser på tværs af kommuner, men i flere tilfælde vil tilbagemeldingerne

være lokale oplevelser af virkningsfulde tiltag eller konkrete udfordringer i forbindelse

med implementeringen.

I forhold til samarbejde og koordinering er det dog den foreløbige tilbagemelding på tværs

i såvel interviews som de foreløbige opsamlinger på relevante prøvehandlinger, at alle de

iværksatte initiativer, der går på tværs i forhold til styrket informationsdeling, rådgivning

fra den regionale psykiatri ind i kommunerne samt styrket praksis i forhold til henvis-

ninger, opfølgninger og overgange, har styrket indsigten på tværs samt forståelsen for,

hvordan man kan ”spille hinanden gode” – og hermed er de med til at sikre bedre indsatser

og forløb for børnene og de unge. Det er samtidig tilbagemeldingen, at produktionen af

øget information til deling på tværs er tidskrævende.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Eksempelvis har man i to kommuner arbejdet med et nyt henvisningsskema til Ambula-

torium for ADHD. De kommunale medarbejdere, der har anvendt skemaet, fortæller, at de

med skemaet bliver tvunget til at beskrive sagen mere tværfagligt end tidligere, hvilket

anses som positivt for helhedsforståelsen af sagen. Derudover har skemaet tydeliggjort

for de kommunale medarbejdere, hvad det er, der er særligt vigtigt for psykiatrien i forbin-

delse med en henvisning. De kommunale medarbejdere bruger dog lidt længere tid på at

udfylde skemaet i forhold til det tidligere henvisningsskema.

Behandlerne fra ambulatoriet oplever på den anden side, at skemaet skaber et bedre

overblik over sagen, at de har de rette oplysninger fra start, og at de derfor er bedre forbe-

redt forud for første samtale med barnet/den unge. Det understøtter i praksis muligheden

for at overholde udrednings- og behandlingsgarantien på 30 dage.

Hensigten med det nye henvisningsskema var, at den tid, psykiatrien sparer, skulle komme

samarbejdet til gode i form af flere tværsektorielle netværksmøder. Dette er imidlertid

ikke sket inden for projektperioden, og det kan for nogle kommunale medarbejdere derfor

være frustrerende, at de selv skal bruge mere tid på udfyldelse af henvisninger.

Ligesådan har man fra Ambulatorium for Børne- og Ungdomspsykiatri i forhold til alle fire

pilotkommuner i implementeringsforløbet arbejdet med udarbejdelsen af statusudtalelser

til henviser efter endt udredning i fortsatte forløb. Statusskrivelsen indeholder viden om

udredningens resultater samt behandlingsplan. Statusskrivelsen sikrer dels løbende

informationsdeling mellem sektorerne, dels gør det kommunen i stand til rettidigt at

igangsætte relevante indsatser, tilbud mv. til barnet/den unge, når denne udskrives.

Ifølge den lokale erfaringsopsamling oplever de kommuner, der har modtaget status-

skrivelsen, det meget positivt. De oplever, at de er bedre orienterede om et barns/en ungs

forløb samt mere forberedte ved barnets/den unges udskrivelse. En enkelt kommune har

igangsat deres egen kommunale prøvehandling, hvori de udvikler en struktur for, hvordan

de kommunalt handler på/anvender statusskrivelsen fra Ambulatorium for Børne- og

Ungdomspsykiatri.

Ud over de konkrete erfaringer med prøvehandlinger til understøttelse af samarbejde og

koordination bliver også den tværsektorielle praktikordning fremhævet som en øjenåbner

på tværs i forhold til at understøtte en erkendelse af, hvordan arbejdet i den ene sektor

påvirker mulighederne i den anden, netop i forhold til eksempelvis løbende deling af

status fra psykiatrien eller bedre henvisninger fra kommunerne. Det er således oplevelsen,

at man har fået en større forståelse for hinandens vilkår på tværs, hvilket i forlængelse

heraf har styrket den generelle dialog i forbindelse med eksempelvis netværksmøder.

Generelt er det altså erfaringen på nuværende tidspunkt i implementeringen, at det

styrkede samarbejde og en øget gennemsigtighed på tværs – både internt i kommunerne

og tværsektorielt – sikrer en hurtigere afklaring af, hvem der skal gøre hvad hvornår og i

hvilken takt til fordel for børnene og de unge.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

3.2.2.5

Region Sjælland og kommuner

Samarbejde og koordinering er kernen af Bakkehusets opgave. Praksis tager afsæt i

børn, unge og deres familier, der har været i så stor krise, at de har henvendt sig til den

psykiatriske akutmodtagelse. Her er de ikke blevet indlagt, men er i stedet viderehenvist

til Bakkehuset. Bakkehusets opgave er derfra, med medarbejderes egne ord, at ”holde

hånden under familierne”, indtil de er ”grebet” et andet sted.

Opgaven er således at stabilisere familien i situationen og skabe overblik over de konkre-

te udfordringer og mulige løsninger/indsatser for barn og familie.

Samarbejde om indsatsen:

Det er Bakkehusets erfaring, at der meget ofte allerede er

indsatser i gang eller kontakt med andre støtte- eller behandlingsaktører, når familien

henvender sig til Bakkehuset. Dette understøttes af de seks forløb, som der er gennem-

ført en mindre audit for. Her fremgår det, at skole og børne- og familieområdet er

involveret i alle seks forløb, at PPR ofte er involveret, og at egen læge kun er involveret i

et enkelt af de seks forløb. Der kan selvfølgelig ikke konkluderes entydigt på så relativt

smalt et datagrundlag, men oplevelsen af, at der ofte er meget i gang allerede inden, at

familien får kontakt til Bakkehuset, bakkes op af medarbejdere og ledelses fortællinger

om målgruppen i Bakkehuset.

Mange af de familier, der har fået hjælp i Bakkehuset og har udfyldt spørgeskema i

forbindelse med henvendelsen, oplever ikke, at hjælpen inden Bakkehuset har været

sammenhængende. Kun 38 ud af 299 børn/familier (svarende til 13 %) oplever, at hjælpen

inden Bakkehuset i meget høj grad eller i høj grad har været sammenhængende. 163 ud af

299 (55 %) oplever, at hjælpen slet ikke eller kun i ringe grad hang sammen på tværs.

Samarbejde om indsatsen:

Det er Bakkehusets erfaring, at der meget ofte allerede er

indsatser i gang eller kontakt med andre støtte- eller behandlingsaktører, når familien

henvender sig til Bakkehuset. Dette understøttes af de seks forløb, som der er gennem-

ført en mindre audit for. Her fremgår det, at skole og børne- og familieområdet er involve-

ret i alle seks forløb, at PPR ofte er involveret, og at egen læge kun er involveret i et enkelt

af de seks forløb. Der kan selvfølgelig ikke konkluderes entydigt på så relativt smalt et

datagrundlag, men oplevelsen af, at der ofte er meget i gang allerede inden, at familien

får kontakt til Bakkehuset, bakkes op af medarbejdere og ledelses fortællinger om

målgruppen i Bakkehuset.

Mange af de familier, der har fået hjælp i Bakkehuset og har udfyldt spørgeskema i

forbindelse med henvendelsen, oplever ikke, at hjælpen, de har modtaget, inden de fik

kontakt med Bakkehuset, har været sammenhængende. Kun 38 ud af 299 børn/familier

(svarende til 13 %) oplever, at hjælpen inden Bakkehuset i meget høj grad eller i høj grad

har været sammenhængende. 163 ud af 299 (55 %) oplever, at hjælpen inden Bakkehuset

slet ikke

eller kun

i ringe grad

hang sammen på tværs.

I den indledende kontakt er der derfor en stor opgave i at afdække familiernes forløb, som

de har set ud indtil henvendelsen i Bakkehuset. For at sikre dette tager Bakkehuset ofte

kontakt til de tidligere involverede parter for at indhente perspektiver og viden fra disse

øvrige parter. Ansatte i Bakkehuset peger på, at man i Bakkehuset tænker flere aktører

ind i helhedsbilledet af barnet eller den unges og dennes forældres/pårørendes situation,

netop fordi der er ansat medarbejdere med erfaring fra forskellige sektorer.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Når den hidtidige indsats er kortlagt og relevante aktører identificeret, skal der lægges

en plan for den kommende indsats, der som udgangspunkt skal forankres hos en anden

aktør. Her iværksættes ofte netværksmøder for at lægge en sammenhængende og tvær-

gående plan. I gennemsnit har Bakkehuset deltaget i netværksmøder for ca. 60 % af de

børn og unge, hvor familien har udfyldt spørgeskema ved afslutning af forløbet i Bakke-

huset. Også i de seks forløb, der er lavet audit på, er det tydeligt, at der reageres ved

kontakt med aktører fra en anden sektor ved at afholde netværksmøde.

I de 247 besvarelser på spørgeskemaerne, der udfyldes i forbindelse med afslutning

af forløb i Bakkehuset, peger familierne på, hvordan de har oplevet at få støtte af Bakke-

huset til at skabe sammenhæng i indsatsen:

• 72 % peger på, at de har fået hjælp til at kontakte andre relevante aktører såsom

kommune eller skole.

• 60 % oplever, at de har fået hjælp til at få overblik over, hvad der skal eller kan gøres i

forhold til deres problemstilling.

• 40 % beskriver, at de har deltaget i møder sammen med Bakkehuset og øvrige aktører.

• 83 % angiver, at de har modtaget rådgivning. Det er ikke muligt ud fra data at se,

hvilken type rådgivning dette har været, og om det derfor har været rettet mod styrket

samarbejde og koordinering eller mod styrkelse af familiens evne til at håndtere

udfordringerne i forbindelse med de psykiske vanskeligheder i sig selv.

Et andet afgørende element i indsatsen for at styrke samarbejde og koordinering er

tildeling af en fast kontaktperson for det enkelte barn/den enkelte unge. Denne kontakt-

person anvender mere tid på løbende kontakt med barnet/ den unge og dennes familie,

end man gør andre steder i den regionale behandlingspsykiatri. Det fremgår også af de

seks forløb, der er gennemført audit på, at der meget hurtigt – i de fleste tilfælde inden for

en uge – efter kontakt til Bakkehuset tildeles en kontaktperson til det enkelte barn/den

enkelte unge.

Der er gennemført hjemmebesøg eller besøg på døgntilbud (institution/opholdssted)

i over halvdelen (60 %) af de familier, der har været i kontakt med Bakkehuset og har

besvaret spørgeskema i forbindelse med afslutningen af forløbet.

Den hyppigste form for kontakt har været telefonkonsultationer, hvor der har været knap

10 telefonkonsultationer per barn/ung, der har været kontakt med, jf. de udfyldte spørge-

skemaer. Dette skal selvfølgelig også ses i lyset af COVID-19-situationen, der har betydet

mindre personligt møde og mere telefonisk kontakt.

Medarbejdere i Bakkehuset peger i interviews på, at recovery-orienteringen er central i

tilgangen i Bakkehuset med fokus på at inddrage barnet eller den unge og dennes familie

i beslutninger om den relevante indsats. Ligeledes peger medarbejderne på, at børn og

unge og deres familier værdsætter den store grad af tilgængelighed, som de oplever fra

Bakkehusets side. Dette bakkes op af interviews med to forældre, hvis børn har været

tilknyttet Bakkehuset. Forældrene fortæller også, at de oplever Bakkehuset som imøde-

kommende og meget anderledes end mødet med psykiatrien i PAM.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Medarbejderne i Bakkehuset reflekterer selv over den rolle, de har i forhold til familierne.

Her peges der på, at Bakkehuset ikke bestemmer noget i forhold til familierne. Bakke-

huset kan ikke træffe afgørelse om, hvilken indsats der kan sættes i værk. Det er andre

aktører, der tilbyder og beslutter, om en given anden indsats kan iværksættes. Derfor

kan Bakkehuset have en mere neutral rolle i forhold til barnet/den unge og støtte denne

gennem mødet med andre aktører.

49 % af de børn/unge/familier, der har svaret på spørgeskema i forbindelse med afslut-

ning af forløb i Bakkehuset, har oplevet, at Bakkehuset

i meget høj grad

har hjulpet dem,

og 31 % oplever, at Bakkehuset

i høj grad

har hjulpet dem. Kun 3 % føler sig

slet ikke

eller kun

i ringe grad

hjulpet af Bakkehuset. Det fremgår ikke af svarene, hvad familierne

oplever sig hjulpet med, men i de kvalitative bemærkninger i spørgeskemaet og i de gen-

nemførte interviews med de to forældre, der har haft forløb for deres børn i Bakkehuset,

fremgår det, at særligt de løbende samtaler, den løbende opsøgende kontakt og mulig-

heden for telefonisk kontakt ved behov har været hjælpsomt.

Styrket samarbejde

Der er en række tegn på, at samarbejdet om indsatsen for børn, unge og deres familier

forbedres betydeligt gennem Bakkehusets indsats.

Af de familier, der har udfyldt spørgeskema i forbindelse med afslutning af deres forløb

i Bakkehuset, har 156 ud af 202 (77 %) svaret, at Bakkehuset har bidraget til at skabe

sammenhæng i indsatsen

i høj

eller

i meget høj grad,

og kun 12 ud af 202 (6 %) oplever, at

Bakkehuset kun

i ringe grad

eller slet ikke har bidraget til sammenhæng i indsatsen.

Det er i særlig grad den kommunale børne- og familieforvaltning (for 75 %) og skolen (for

50 %), der er sikret samarbejde med gennem indsatsen i Bakkehuset, hvorimod Bakke-

huset sjældent har kontakt til egen læge (for 11 %) i forløbene. Der er meget høj grad af

tilfredshed hos familierne med samarbejdet mellem Bakkehuset og øvrige aktører. Også

her skiller samarbejdet med egen læge sig dog lidt ud med en gennemsnitligt lavere grad

af tilfredshed med samarbejdet.

En forælder udtaler således:

”Vi oplevede, at de havde styr på hele systemet. De forskellige

parters rolle. De har et godt tværgående blik.”

Af auditgennemgangen af seks forløb fremgår det, at der er en god praksis om orientering

til samarbejdsparter, når indsatser igangsættes af andre aktører i de konkrete sagsforløb.

Dog orienteres der ikke til alle relevante parter i alle sagsforløb.

I fem ud af de seks forløb førte indsatsen til, at der blev iværksat relevante forløb hos

andre aktører. I interviews med medarbejdere og samarbejdsparter fremhæves net-

værksmøder som meget virkningsfulde for at etablere et velfungerende samarbejde i de

enkelte forløb.

I interviews med kommunale samarbejdsparter fremgår det, at de kommunale samar-

bejdsparter oplever tilbuddet om en tovholder i Bakkehuset som en stor hjælp.

Ifølge ledelsen i Bakkehuset betyder det gode samarbejde, at børnene/de unge hurtigere

får tilbudt den rette indsats

”i stedet for at falde mellem to stole”.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Støtte til familier i krise

Både i interviews med forældre og i de kvalitative kommentarer i de besvarede spørgeske-

maer fremgår det, at forældre til børn og unge, der har haft forløb i Bakkehuset, oplever

sig imødekommet og lyttet til. Mere end 80 % af de familier, der har udfyldt spørgeskema-

er, har oplevet, at personalet i Bakkehuset spørger ind til familiens egne erfaringer med

barnets/den unges udfordringer og inddrager familien i beslutningerne om den hjælp,

barnet/den unge skal have tilbudt.

En forælder fortæller i interview:

”De er ærlige, og man føler, at de har tid til en. (…) De

ringer selv op – ’hvordan er det gået?’ De overholder deres aftaler – telefonaftaler. Vi skal

ikke gå og vente på e-Boks.”

For medarbejderne er det vigtigt, at forældrene/de pårørende oplever, at det ikke er dem,

der har ansvaret for at navigere mellem de forskellige aktører. Medarbejderne formulerer

i interviews, at de tager et pres fra forældrene/de pårørende, der ofte er i krise, når de

henvender sig ved at tilbyde en tovholder, som forældrene/de pårørende kan kontakte.

Den ene af de interviewede forældre giver udtryk for et ønske om, at også forældrene/

de pårørende kan få flere støttende samtaler, da forælderen oplever også selv at være

psykisk belastet i forløbet omkring barnets/den unges psykiske vanskeligheder.

Færre gentagne besøg i akutmodtagelsen

Både personale i Bakkehuset og personale i PAM vurderer – uden at have objektive data

om dette – at der nu er færre gentagne besøg i den psykiatriske akutmodtagelse. Samtidig

peger personale fra PAM på, at presset på akutmodtagelsen er lempet en smule, ved at

der er færre forældre/pårørende i krise ved henvendelsen til PAM.

Personale i Bakkehuset vurderer endvidere, at indsatsen i Bakkehuset er med til at fore-

bygge indlæggelser på psykiatrisk afdeling.

Udfordringer

Ifølge personale og ledelse i Bakkehuset er der fortsat en række udfordringer i forhold til

at skabe sammenhæng i indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser. For det første

er der manglende samarbejde mellem aktørerne i de mange sager, hvor der i forvejen er

flere indsatser iværksat.

For det andet oplever medarbejderne i Bakkehuset, at der er stor forskel på hastigheden,

hvormed de forskellige parter arbejder. Når der i en konkret sag skal gennemføres

yderligere udredning/undersøgelse i kommunen ved fx en PPV eller en børnefaglig

undersøgelse, oplever medarbejdere i Bakkehuset, at lang sagsbehandlingstid betyder,

at sagerne hober sig op i Bakkehuset, da de ikke kan komme videre, før der er foretaget

relevant udredning.

For det tredje fremgår det, af de sager, der er gennemgået i audit, at der stadig er udfor-

dringer med gensidig orientering mellem de relevante aktører ved skift i kontaktpersoner

og indsatser.

For det fjerde peger både medarbejdere i Bakkehuset og samarbejdsparter i interviews

på, at mange af de børn og unge, der har forløb i Bakkehuset, ville have haft gavn af en

tidligere tværsektorielt koordineret indsats.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Endelig peger medarbejdere og ledelse i Bakkehuset på, at det er vanskeligt at etablere

et samarbejde med opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge, da disse ofte

fravælger at kontakte Bakkehuset efter kontakt med akutmodtagelsen.

3.2.2.6

Region Syddanmark og kommuner

Der er i Region Syddanmark fuldt fokus på styrkelse af samarbejde og koordinering i den

tværsektorielle indsats for børn og unge med psykiske lidelser.

Der arbejdes med implementering af styrket samarbejde gennem fire geografisk ind-

delte implementeringsgrupper, hvor der er repræsentanter for de vigtigste aktører i hver

gruppe. Således er alle kommuner og psykiatriske afdelinger involveret direkte i arbejdet

med at implementere forløbsprogrammerne i Region Syddanmark og kommuner. Almen

praksis er også repræsenteret i alle grupper, men ikke fra alle relevante kommuner. Ifølge

interviews med repræsentanter for disse grupper arbejdes der her særligt med at styrke:

• Underretninger

• Netværksmøder

• Tovholderfunktion

Der er ifølge disse interviews endnu ikke arbejdet fokuseret med opfølgning på fravær i

skole og dagtilbud og heller ikke på en samlet model for systematiseret kommunikation

mellem parterne i tværsektorielle forløb.

I interviews fortæller både projektledelse og deltagere i implementeringsgrupperne, at

arbejdet også handler om at ændre kulturen fra en dem og os-kultur til en vi-kultur, der

er bygget på gensidig viden om hinandens opgaver og vilkår i stedet for gensidig mistro

og konkurrence. Flere af de kommunale repræsentanter fortæller endvidere, at forløbs-

programmerne med deres målgruppefokus ikke er så centralt for arbejdet – det er mere

samarbejdet generelt mellem kommuner, region og almen praksis, der er i fokus.

Arbejdet i implementeringsgrupperne er i gang, men ingen steder er de nået til egentlig

konkretisering af en ny praksis. Der arbejdes med at indhente erfaringer fra forsøg med

ændret praksis i mindre skala. Ambitionen er, at implementeringsgrupperne viderefor-

midler deres erfaringer til arbejdsgruppen, der så kan tage stilling til, hvilken praksis der

bør implementeres bredt i region og kommuner.

Netværksmøde/samarbejdsmøde opleves på tværs af de relevante aktører som den cen-

trale koordinerende indsats. Det er her, der orienteres på tværs af aktører om igangvæ-

rende og nye indsatser. Der opleves stor opbakning til deltagelse i netværksmøder fra alle

relevante aktører, og hvis inviterede ikke deltager, så sendes referat også til disse parter.

De samarbejdsparter, der er indhentet information fra, giver udtryk for, at netværks-

møderne også er det forum, hvor kvaliteten i det samlede forløb sikres.

Fra de fire konkrete forløb for børn/unge og deres familier/pårørende, der er indhentet

informationer om, fremgår det, at der ikke er tydelige kontaktpersoner eller tovholdere

hos de forskellige aktører – hverken blandt de professionelle eller forældrene/de pårørende.

Der peges blandt andet på udfordringer, når der skiftes medarbejdere i de forskellige

organisatoriske enheder, hvor det alene er familiens opgave at informere om nye relevante

samarbejdsparter til de øvrige aktører.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Deltagere i implementeringsgrupperne peger også på, at der bør være et stærkere orga-

nisatorisk forpligtigende samarbejde mellem kommunerne og de børne- og ungdoms-

psykiatriske afdelinger, fx gennem et understøttende forum til de sager, som parterne

ikke kan blive enige om.

Der er igangsat tracerforløb inden for spiseforstyrrelser, angst/depression og ADHD,

som skal hjælpe med at afdække muligheder og udfordringer i samarbejdet set fra fag-

personalets samt børnenes/de unges og deres forældres/pårørendes synsvinkler. Denne

information opfattes som et vigtigt fundament for det videre udviklingsarbejde.

Der er afholdt to tema- og inspirationsdage for implementeringsgruppe, ledere, nøgleper-

soner og arbejdsgruppen for aktørerne i geografisk afgrænsede områder. Formålet med

dagene var at bringe ansvarlige ledere og nøglemedarbejdere sammen i et inspirerende

og forpligtende arbejdsrum om indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser i Region

Syddanmark.

Af opsamling på erfaringer fra temadagene fremgår det, at temadagen blandt andet førte

til en ahaoplevelse i regionen. Det blev tydeligt, hvor meget kommunerne kan og gør i for-

hold til den samlede indsats, og øgede dermed forståelsen for tilbuddene i de forskellige

sektorer. Ligeledes blev det tydeligt, at der er behov for at tydeliggøre, hvem der har hvilke

opgaver på baggrund af viden om de konkrete tilbud i kommunerne. Således rejste det fx

spørgsmålet om, hvad børne- og ungdomspsykiatrien skal tilbyde, når kommunerne fx har

Cool Kids.

Udfordringer:

Af de gennemgåede forløb fremgår det, at der er manglende kendskab til

opgaver på tværs af aktører og sektorer. Dette fremgår også af opsamling på gennemført

temadag for somatisk og psykiatrisk samordningsforum Lillebælt, der omfatter Fredericia

Kommune, Kolding Kommune, Billund Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune,

Middelfart Kommune, Sygehus Lillebælt, den regionale behandlingspsykiatri og almen

praksis.

Ligeledes fremgår det af alle forløb, at der ikke er nogen systematik i forhold til tovholder

eller kontaktperson i de enkelte forløb, og at det ofte er uklart for de regionale parter,

hvem de skal kontakte i kommunen. Særligt ved udskiftning i personale i indsatsen ople-

ves dette som et stort problem. Alle parter peger på, at dette er et område, hvor indsatsen

kan forbedres. Der er således stort potentiale for at forbedre netop denne del af indsatsen

i det videre forløb i implementeringen af forløbsprogrammernes ambitioner.

I de gennemgåede konkrete forløb opleves det ligeledes, at kommunikationen mellem

parterne i en sag ofte er envejskommunikation. Dette betyder også, at der overleveres

information fra en part til en anden, som forventes at overtage indsatsen. Der arbejdes i

de gennemgåede konkrete forløb kun i mindre omfang i parallelle koordinerede indsatser.

Blandt repræsentanter for implementeringsgrupperne påpeges det, at inddragelsen af de

somatiske afdelinger i samarbejdet er særligt vanskeligt.

I implementeringsgrupperne påpeges det også, at det er en udfordring, at der er så stor

forskel på rammer, opgaver og vilkår for de forskellige parter. Det betyder, at arbejdet med

implementering af styrket samarbejde kun skrider langsomt fremad.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

3.2.3

Graduerede indsatser og organisering

Tværgående sammenfatning

3.2.3.1

Fælles for erfaringerne med at arbejde med anbefalingerne i forhold til de graduerede

indsatser er, at der er afdækket et behov for lokal afklaring af, hvad der er indeholdt på de

forskellige trin og fortolkningen af dem i praksis, i forhold til eksempelvis hvem gør hvad,

hvordan man bevæger sig mellem trin, og hvordan man sikrer eksempelvis tilstrækkeligt

specialiserede tilbud i kommunerne på de nederste trin til målgrupper, hvor volumenen er

meget lille.

Som beskrevet har fokus i flere af regionerne med kommuner særligt været på samarbejde

og koordinering i forbindelse med parallelle indsatser, behandling og overgange og ikke så

meget på at udvikle den faglige praksis inden for de enkelte trin i de enkelte sektorer. Der

er i stedet arbejdet med at styrke grundlaget for arbejdet på tværs ved at arbejde med

systematisk rådgivning ind i kommunerne samt fælles struktur og systematik på eksem-

pelvis indstillinger, henvisninger og statusnotater. Det er oplevelsen på tværs, at denne

styrkede struktur på samarbejdet i praksis har en effekt i forhold til at sikre børn og unge

den rette indsats på et tidligere tidspunkt i forløbet, samtidig med at der er tegn på, at det

har en betydning i forhold til bedre overgange mellem sektorer. I Region Nordjylland har

man samtidig i projektperioden arbejdet med forløbskoordinatorer, hvilket fagligt og i

forhold til børn og unge og deres familier har givet rigtig god mening, men i praksis har

været meget ressourcekrævende, hvorfor det ikke vurderes realistisk fremadrettet.

I enkelte projekter er der dog også arbejdet med udvikling af den faglige praksis inden for

eksisterende indsatser eller udvikling af nye indsatser. Således er der i Region Nordjylland

eksempelvis arbejdet med en række målgruppespecifikke prøvehandlinger på flere

trin som afsæt for udarbejdelsen af lokale forløbsmodeller. Der er endnu ikke egentlige

forløbsdata fra arbejdet med prøvehandlingerne i regionen, kun foreløbige indikative

erfaringer fra fagpersoner, der oplever flere af prøvehandlingerne såvel meningsfulde som

virkningsfulde. I Region Sjælland er der arbejdet med indsatsen i Bakkehuset for børn og

unge, der er afvist i akutfunktionen i den regionale psykiatri. Bakkehuset fungerer således

som en Trin 2-indsats, og fokus har blandt andet været på, hvad der skal til for at sikre, at

en ny henvendelse til akutfunktionen ikke bliver nødvendig. Der er tilbagemeldingen fra

flere familier om, at indsatsen i Bakkehuset i sig selv opleves som virkningsfuld i forhold

til de udfordringer, der er årsagen til henvendelsen, ligesom indikationer i indledende og

afsluttende SDQ-scorer peger i samme retning.

3.2.3.2

Region Hovedstaden og kommuner

Som beskrevet er det som udgangspunkt samarbejde og koordination, der er arbejdet

med i Region Hovedstaden, og ikke en egentlig ændring i den faglige praksis på de

beskrevne trin i forløbsprogrammerne. Det styrkede samarbejde har imidlertid særligt

haft en betydning for arbejdet på henholdsvis Trin 2 og 3 i de graduerede indsatser. Det er

således den mere kvalificerede udredning og det styrkede samarbejde, der understøtter

den eksisterende faglige praksis i henholdsvis kommune og BUC.

Oplevelsen er, at man med det styrkede samarbejde samtidig sikrer en tidligere og bedre

indsats i kommunerne, hvor man tidligere i langt højere grad har afventet en erklæring

eller afslutning fra regionen, før man kunne sætte noget i gang.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Der er i forbindelse med evalueringen gennemført to familieinterviews, hvor familierne

med afsæt i historiske forløb, der således ikke er repræsentative for en nyere praksis,

netop italesætter den manglende kommunikation på tværs samt en oplevet lang vej for

at komme ind i ”systemet” og blive set og hørt – og få den rette hjælp.

Det er forventningen fra projektgruppens side, at man på sigt vil møde familier, der

oplever sammenhængende og gennemsigtige processer og forløb, hvor væsentlig infor-

mation deles, og hvor man på tværs af sektorer arbejder effektivt og i samme retning.

3.2.3.3

Region Midtjylland og kommuner

Arbejdet med de graduerede indsatser er i Midtjylland særligt koncentreret om indsatser

og samarbejde på Trin 1 og 2, hvor man oplever, at implementeringen af SOS samt det

fælles kompetenceløft har understøttet forudsætningerne for at arbejde med målgrup-

perne på Trin 1 og 2 i kommunerne. Med dette afsæt arbejder man også med at styrke

opsporingen – men man er ikke i mål.

De løbende Samrum med den styrkede rådgivning fra psykiatrien ind i kommunerne

opleves at have styrket henvisningspraksis, samtidig med at drøftelserne har tydeliggjort

hvor der er eventuelle huller i den kommunale indsatsvifte i forhold til indsatser på de

første trin i modellerne. Det er dog samtidig oplevelsen, at Herning og Skanderborg kom-

muner allerede som indgang til projektet var bedre stillet end mange andre kommuner i

regionen, fordi de før projektet var indstillet på at varetage mere behandlingsorienterede

indsatser og ikke kun konsultative – dog med undtagelse af indsatser til børn og unge

med spiseforstyrrelse, hvilket er blevet bygget op som en del af arbejdet med forløbs-

programmerne.

Det er altså tilbagemeldingen, at de to kommuner havde gode forudsætninger for at gå

ind på de relevante trin med indsatser fra start.

Tilbagemeldingen er samtidig på tværs af interviews, at man godt kunne ønske sig at have

nået mere på Trin 3 og 4 i forhold til samarbejde i sagerne, fordi det er oplevelsen, at det

kan være i forbindelse med de parallelle indsatser, at frustrationerne opstår, fordi man

taler forbi hinanden, og de faglige forskelle i tilgangen bliver tydelige.

Der er ikke data på forløb på nuværende tidspunkt, da projektdeltagerne indledningsvist

har skullet etablere forudsætningerne for det tværsektorielle samarbejde. Derfor har

kommunernes prioriteringer været monosektorielle i starten med fokus på forankring,

viden/kompetencer, tilbud og opsporingsaktiviteter. Resultaterne er derfor primært at

finde på kommunalt niveau – og som en oplevelse af, at der er etableret bedre forudsæt-

ninger for at styrke det tværsektorielle samarbejde.

Der er imidlertid i forbindelse med evalueringen gennemført en række interviews med

forældre i forbindelse med forløb, der kan kaste lys over, hvilke udfordringer der er i det

tværsektorielle samarbejde på Trin 3 og 4. Disse kan med fordel adresseres og håndteres

fremadrettet.

Der er gennemført tre interviews med forældre, hvor der på tværs peges på følgende

udfordringer og styrker i det eksisterende samarbejde om graduerede indsatser:

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

• Der går for lang tid, fra man har italesat en bekymring for sit barn, før man ender et

sted, hvor der kan sættes noget i gang på udrednings-/samtaleniveau.

• Vejen til et egentligt behandlingsforløb opleves tilsvarende lang – og i værste fald som

forværrende i forhold til barnet/den unges udfordringer.

• Man oplever som familie at skulle starte forfra på sin fortælling hver gang, man møder

en ny aktør eller en ny person. Informationer og viden opleves ikke at følge med barnet/

den unge i systemerne.

• Informationer og tilbud om indsatser i kommunen kan opleves som ”tilfældige” – der,

hvor der er plads.

• Når man er i et forløb i psykiatrien, oplever man sig hjulpet og set.

• Netværksmøder opleves hjælpsomme i forhold til at sikre sammenhæng, fælles retning

og at blive hørt.

3.2.3.4

Region Nordjylland og kommuner

Man har i Region Nordjylland og projektkommunerne valgt at bruge anledningen med

implementering af forløbsprogrammerne til systematisk at arbejde med den eksisterende

tværsektorielle samarbejdsaftale om børn og unge med psykiske lidelser med fokus på

at validere, hvilke dele af de eksisterende aftaler der er henholdsvis implementeret og

ikkeimplementeret, samt hvilke dele der allerede er eller med fordel kan tages med i de

nye nordjyske modeller.

I baselineundersøgelsen viste besvarelserne et klart potentiale i forhold til særligt det

opsporende arbejde, hvor 50 % angav, at man kun

i nogen grad

har en systematisk praksis

for opsporing af mistrivsel hos børn og unge, og 90 % angav, at man

i nogen

eller

i høj grad

oplever et behov for at styrke den opsporende praksis. 90 % angav samtidig, at man

i høj

grad

eller

i meget høj grad

har en systematisk praksis i forhold til at handle på bekymring

for mistrivsel.

I den nordjyske model er de graduerede indsatser udvidet med et Trin 0 for den almene

forebyggelse, og overgangene mellem de enkelte trin er ligeledes beskrevet. En stor del af

de formulerede prøvehandlinger i Region Nordjylland og kommuner er imidlertid koncen-

treret om Trin 2 og 3, der opleves som vanskelige i forhold til konkretisering og afgræns-

ning. Der er i forbindelse med arbejdet med forløbsprogrammerne således afdækket en

generel usikkerhed fra kommunernes side, i forhold til hvad behandling indeholder på

tværs af de to trin, og hvad der hører til på henholdsvis et kommunalt og på et regionalt

niveau samt en usikkerhed om, hvorvidt et forløb nødvendigvis bevæger sig stringent et

niveau ad gangen.

I forhold til den uddybende vurdering og indsats samt henvisning til psykiatrien på Trin

2 viser resultaterne fra baseline, at 40 %

i lav

eller

i nogen grad

oplever at have adgang

til sparring fra børne- og ungdomspsykiatrien i forhold til udredning, valg af indsats og

opfølgning på indsatsen inden henvisning. 60 % oplever, at dette

i høj grad

er tilfældet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Samtidig er der på tværs af målgrupper forskellig oplevelse af, i hvilken grad kommunerne

”har tilstrækkelige kompetencer, kapacitet og kendskab til at varetage indsatser for

målgruppen”, jf. nedenstående figur.

100%

90%

80%

70%

Andel (i %)

60%

50%

40%

30%

20%

10%

ADHD

Angst/

depression

10%

Spise-

forstyrrelse

Diagnose

Psykiske

lidelser generelt

I meget lav grad

40%

70%

I nogen grad

50%

I lav grad

60%

I høj grad

50%

I meget høj grad

10%

30%

40%

Ved ikke

10%

Der er derfor et konkret behov for at udforske og nuancere grænsefladerne blandt andet

med en øget adgang til rådgivning i kommunerne, i forhold til hvornår man som barn/

ung er relevant i en regional behandlingssammenhæng, og på den anden side hvor der er

huller i kommunernes indsatsvifter.

I forbindelse med implementeringen er der introduceret forløbskoordinatorer, hvilket

opleves som meningsfuldt, men samtidig vurderes som for ressourcekrævende og dermed

umiddelbart urealistisk i en almindelig driftssammenhæng.

3.2.3.5

Region Sjælland og kommuner

I forhold til graduerede indsatser har projektet i Region Sjælland særligt fokus på de børn

og unge, der afvises i den regionale behandlingspsykiatri på baggrund af henvendelse

til akutmodtagelsen. Opgaven er ifølge Bakkehusets ledelse at finde ud af, hvad der kan

sættes i stedet med henblik på at forhindre, at barnet/den unge igen skal henvende sig til

PAM.

Derfor kan Bakkehusets primære indsats opfattes som en Trin 2-indsats, hvor der sker en

uddybende vurdering. Der laves for alle, der henvender sig, en psykopatologisk udredning

og en anamnese, ligesom det hidtidige indsatsforløb afdækkes.

I flere tilfælde indhentes der også oplysninger fra øvrige parter i barnets/den unges

forløb. Hvis Bakkehuset vurderer, at der mangler yderligere oplysninger, kan de også

iværksætte dialog med kommunen om yderligere udredning/undersøgelse som fx en PPV

(hvilket også bekræftes i interviews med samarbejdsparter). Her fortæller de kommunale

samarbejdsparter fra PPR og skole, at det kan være vigtigt med psykiatriens perspektiv

på, hvad der er behov for for at lave en relevant vurdering af støttebehovet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Ud over den uddybende vurdering leveres der også i mange forløb en egentlig faglig

indsats, der kan opfattes som en indsats på Trin 2 i en gradueret indsats.

Af de 247 besvarelser på spørgeskemaet i forbindelse med afslutning i forløb hos

Bakkehuset fremgår det, at familierne på flere måder oplever at have modtaget en

egentlig selvstændig støtte/intervention i Bakkehuset, der rækker ud over samarbejde

og koordinering:

•

83 % har modtaget rådgivning (uden at indholdet i rådgivningen er specificeret).

61 % har modtaget støttende samtaler eller psykoterapi til barnet/den unge.

55 % har modtaget støttende samtaler til forældre eller andre pårørende.

13 % har fået støtte fra Bakkehusets lærere i forhold til vanskeligheder i skolen.

9 % har fået medicinsk behandling.

Også i interviews med en forælder fremgår det, at det er indsatsen fra Bakkehuset i sig

selv, der har ført til en bedring i barnets/den unges situation.

Bakkehuset har meget stort fokus på, hvad der kommer efter indsatsen i Bakkehuset, og

af de seks forløb, der er gennemført audit for, er der etableret relevant opfølgning eller

videreførelse af indsats i kommunalt regi. Ingen familier er således blevet sluppet uden

nogen form for kontakt eller opfølgning.

Ved afslutning af forløb hos Bakkehuset er der for de fleste børn og unge aftalt opfølgende

kontakt med:

•

Den kommunale socialforvaltning (57 %)

Psykiatrisk ambulatorium (22 %)

Egen læge (19 %)

Skole/dagtilbud (18 %)

PPR (10 %)

Opholdssted (5 %)

Psykiatrisk døgnafsnit (2 %)

For 21 % er der planlagt opfølgning ved andre aktører, der, jf. fritekst i spørgeskema-

besvarelserne, ofte er privatpraktiserende psykolog eller psykiater.

For at sikre overgangen til andre tilbud eller indsatser fastholder Bakkehuset kontakten

til familierne, indtil en ny indsats er påbegyndt. Bakkehusets medarbejdere vurderer, at

familierne oplever det som meget værdifuldt, at Bakkehuset ringer op til familierne – også

i venteperioder.

Således vægtes også Trin 4 i modellen for graduerede indsatser i Bakkehusets arbejde.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Den faglige indsats i Bakkehuset lader da også til at have en objektivt konstaterbar

virkning for de familier, der har forløb i Bakkehuset. For alle de familier, der har besvaret

spørgeskema i forbindelse med henvendelsen og i forbindelse med afslutningen, er der

blevet udfyld et Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ). Således kan udviklingen i

problemtyngden og indflydelsen på barnets trivsel ses i et gennemsnitligt før og efter-

perspektiv for de familier, der har haft kontakt med Bakkehuset. Udviklingen fremgår af

grafen herunder

SDQ-score

Samlet

problemscore

- patient

Score for påvirkning

af trivsel og funktion

- patient

Samlet

problemscore

- forældre

Score for påvirkning

af trivsel og funktion

- forældre

3,8

2,8

5,0

3,7

Ved

afslutning

Ved

henvendelse

17,7

14,6

17,5

14,7

Score-kategorier

Det er her vigtigt at indskyde, at der ikke er sammenlignet med en kontrolgruppe, og at

der derfor ikke kan konkluderes entydigt på, at det er Bakkehusets indsats i sig selv, der

er årsag til fald i problemtyngden.

En anden indikator på, at Bakkehusets indsats har positive resultater for familierne,

er graden af bekymring hos familierne. Dette spørges der også til i de spørgeskemaer,

familierne udfylder ved første henvendelse og ved afslutning af forløb. Her ses et betyde-

ligt fald i bekymringsniveauet. Ligesom med SDQ-scoren er det vigtigt at bemærke, at der

ikke er sammenlignet med en kontrolgruppe, og vi derfor ikke ved, hvordan udviklingen er i

bekymring hos familier, der har henvendt sig i den psykiatriske akutmodtagelse, men ikke

har haft kontakt med Bakkehuset.

For patienterne (børn/unge) er der henholdsvis 464 og 465, der har udfyldt spørgeskema ved henvendelsen om problemtyngde og påvirkning

af trivsel og funktion. Ved forløbsafslutning er tallene henholdsvis 106 og 105. For forældrene er der henholdsvis 505 og 506, der har udfyldt

spørgeskema ved henvendelsen om problemtyngde og påvirkning af trivsel og funktion. Ved forløbsafslutning er tallene henholdsvis 129 og

128.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

“Hvor bekymreter du lige nu i forhold til deproblemer du søger hjælp til?”

Andel (angivet i %)

I meget høj

grad bekymret

I høj grad

bekymret

I nogen grad

bekymret

Grad af bekymring

Lidt

bekymret

Ikke så

bekymret

Ved

afslutning

(% af 247

besvarelser)

Ved

henvendelse

(% af 528

besvarelser)

I interviews peges der på en række virkninger af Bakkehusets indsats, som handler om

overgangen fra Trin 2 til 3. Her fremhæver de repræsentanter for kommunale samarbejds-

parter, som der er gennemført interviews med, at kommunerne gennem Bakkehuset

oplever at have adgang til sparring fra psykiatrien, hvilket de ikke plejer at have, og som

de ofte oplever at mangle.

For mange kan overgangen til behandling i den regionale behandlingspsykiatri opleves

som vanskelig blandt andet på grund af de formelle krav til behandling af henvisningen

til den centrale visitation, hvor det kræves, at der inden henvisningen til psykiatrien er

gennemført en PPV. Dette kan i nogle tilfælde være vanskeligt, når forældre/pårørende

ikke oplever at blive hørt og forstået i den kommunale PPR (der skal udarbejde PPV’en).

For de familier, der efter kontakten til Bakkehuset henvises til en af de ambulante klinikker,

er det en stor styrke, når der i Bakkehuset er lavet en grundig kortlægning af anamnese

og hidtidig indsats, og når denne overleveres godt til det psykiatriske afsnit.

Her peger enkelte samarbejdsparter fra den regionale psykiatri dog på, at kvaliteten i den

psykopatologiske udredning kan være svingende. Ligeledes påpeges det, at det kan være

en udfordring, at Bakkehuset generelt har et højere serviceniveau end klinikkerne, og at

familierne derfor bliver skuffede i kontakten med klinikkerne. Der peges i interviews på,

at Bakkehuset kan gøre mere for at sikre, at familierne har realistiske forventninger til

indsatsen i de ambulante klinikker.

Det kan ligeledes være en udfordring med en ny tværsektoriel enhed, at det er uklart,

præcist hvor skellet går mellem opgaverne i den tværsektorielle enhed og de eksisterende

psykiatriske behandlingsenheder. Således kan netop sammenhængen her blive udfordret.

Endelig skal det fremhæves, at medarbejdere i den regionale behandlingspsykiatri

vurderer, at Bakkehusets indsats – hvor der er sikret opfølgning efter besøg i PAM –

betyder, at særligt de yngre læger i PAM har ”mere ro i maven”, når de vurderer, at en

henvendelse ikke skal føre til umiddelbar indlæggelse.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

3.2.3.6

Region Syddanmark og kommuner

Som i arbejdet med samarbejde og koordination er data om den graduerede indsats ind-

samlet i en periode, hvor der ikke er defineret en entydig ny praksis. Derfor fortæller data

mere om de udfordringer, som der er i etableringen af en sammenhængende indsats, end

om opnået virkning af projektet.

I projektet har der været arbejdet med en ambition om at ville sænke antallet af afviste

henvisninger til den regionale behandlingspsykiatri. Dette mål er opstillet på baggrund

af en hypotese om, at antallet af afviste henvisninger er en indikator for, hvor relevante

henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling er. Tallene i figurerne herunder

beskriver udviklingen i henvisninger til de regionale børne- og ungdomspsykiatriske

afdelinger i 2018, 2019 og frem til december 2020. Grundet den manglende systematiske

implementering af ny praksis, kan dette ikke illustrere en virkning af den nye indsats, men

kan i stedet give et billede af den nuværende status.

Udviklingen i antal henvisninger fordelt påhenvisningsafsender i perioden 2018-2020

5000

Antal henvisninger

4000

3000

4660 4633

4897

2020

2000

1000

Andet

Praksis

Kommune

Score-kategorier

Sygehusafsnit

1115 1120 1090

629 576

277

531 514 551

2019

2018

Det fremgår således, at der hvert år er 6.500+ henvisninger til de børne- og ungdoms-

psykiatriske afdelinger, og at langt størstedelen kommer fra almen praksis.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Henvisningsstatus i Region Syddanmark i perioden 2018-2020

2% 1%

29%

Venter på visitation/kontakt

Venter på 1. kontakt

Fysisk eller virtuel kontakt

Afsluttet uden kontakt

Afsluttet uden forløaab

61%

I figuren ovenfor, hvor der ses på henvisningsstatus på alle henvisningerne over de seneste

tre år, ses det, at 36 % af henvisningerne afsluttes uden kontakt eller uden forløb.

Antallet af afsluttede henvisninger uden forløb fordelt på årsager i perioden 2018-2020

Henvisning afvist

Patient har sagt nej til behandling

Patient er udvandret

Patient er i igangværende forløb

Årsag

Patient er begyndt behandling et andet sted

Omvisiteret

Intet forløb oprettet – Mangelfuldt …

Fejlagtig henvisining

Annulleret af patient/egen læge

Annulleret af henviser

500

1000

1500

2000

2500

3000

366

1262

679

3616

3500

4000

Antal henvisninger

Hvis der, som i figuren ovenfor, kigges nærmere på de 29 %, der afsluttes uden et efterføl-

gende forløb, fremgår det, at 60 % af de henvisninger, der afsluttes uden forløb, beror på

afviste henvisninger. Endvidere fremgår det af nedenstående figur, at det kun er en meget

lille del af de afsluttede henvisninger, der kommer fra kommunale parter. Dette billede

bekræfter vigtigheden af, at almen praksis har en meget central rolle i samarbejdet om en

sammenhængende indsats.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Udviklingen i henvisninger afsluttet uden forløb fordelt på henvisningsafsender og modtagerafsnit

i perioden 2018-2020

1400

1174

1200

Antal henvisninger

1000

800

400

470

600

400

119

129

200

Sydjylland

2018

112

373

108

137

Sygehusafsnit

Kommune

Praksis

Andet

1047

1173

Odense

Sydjylland

Odense

Sydjylland

101

141

122

Odense

2019

Modtageafsnit

2020

Udfordringer:

I interviews med deltagere i implementeringsgrupperne problematiseres

målet om at mindske antallet af afviste henvisninger. Det fremhæves, at det ofte kan være

et mål i sig selv at få den regionale psykiatris vurdering af, hvorvidt der er behov for

psykiatrisk behandling eller ej. Der peges på det parallelle udviklingsprojekt om frem-

skudt regional indsats som en mulig løsning i forhold til at sikre en tidligere indsats, hvor

behov for psykiatrisk behandling kan afklares, inden der henvises til børne- og ungdoms-

psykiatrien.

Af de gennemgåede konkrete forløb for børn og unge og deres forældre/pårørende

fremgår det, at opfølgningen på indsatser fra såvel regional behandlingspsykiatri som

kommunal indsats stort set alene hviler på netværksmøder. Der opleves en generel

usikkerhed om, hvad der kan forventes af de enkelte parter i samarbejdet. Fx opleves der

stor variation i de kommunale muligheder inden for spiseforstyrrelsesområdet. Dette gør

det vanskeligt for de regionale samarbejdsparter at vide, hvad der kan forventes af den

kommunale indsats.

I et forløb med en ung med spiseforstyrrelse fremhæves det, at det for den unge og dennes

forældre/pårørende opleves, som om der ikke er kommunikation mellem de forskellige

parter i et forløb, og at det gør det vanskeligt for dem at navigere i. De oplever, at det er på

netværksmødet, der koordineres og samarbejdes – men ikke ud over det. De oplever, at

der mangler løbende kommunikation og samarbejde mellem aktørerne.

Disse oplevelser underbygges af opsamlingen fra en temadag afholdt for Somatisk Og

Psykiatrisk Samordningsforum Lillebælt, hvor der også efterspørges entydig og syste-

matisk kommunikation og tydelig tovholderrolle.

Udfordringerne handler, ifølge de professionelle, der er indsamlet information fra i

forbindelse med de konkrete forløb, ofte om rammerne for indsatsen, hvor det eksplicit

formuleres, at regionerne oplever, at kommunerne ikke har økonomi til at hjælpe den

enkelte i relevant omfang.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Omvendt fremgår det af interviews med repræsentanten for den kommunale indsats,

at kommunerne oplever, at det ofte er regionen, der alene kan definere, hvor en given

problemstilling hører hjemme. Således formuleres det:

”Vi oplever lidt, at det ligger implicit, at kommunerne skal varetage ﬂere opgaver. Fair nok,

men vi kan godt have brug for lidt hjælp. Kunne vi have drøftelser med hinanden om, hvilke

børn og problemstillinger der kan håndteres hvor? Psykiatrien har ofte deﬁnitionsretten,

som efterlader os og familierne i en lidt hjælpeløs position.”

Særligt repræsentanterne for den kommunale PPR beskriver en specifik problemstilling

i forhold til henvisning til den regionale behandlingspsykiatri. Psykiatrien efterspørger

ofte en PPV, inden en henvisning behandles, men – som det også ses af henvisnings-

tallene – det er ofte almen praksis, der henviser. Det betyder to ting. For det første at en

række henvisninger afvises, uden at det er klart, hvem der følger op på dette (da det kun

er henviser, der orienteres om den afviste henvisning). For det andet betyder det, at en

række læger henviser til PPR, hvilket betyder, at PPR bliver et ”forkontor til psykiatrien”. De

kommunale parter fremhæver, at der godt kan være sager, hvor PPR ikke har nogen sag,

men hvor det alligevel kan være relevant med psykiatrisk behandling. I den nuværende

praksis kræves det således ofte, at PPR åbner sag på et barn eller en ung, selvom der ikke

er noget PPR-relevant i problemstillingen. Det påpeges, at dette ikke er hensigtsmæssigt,

og at fælles visitation på tværs af børne- og familieområdet, PPR og den regionale psykiatri

ville kunne mindske denne problematik.

Endelig påpeges det, at der mangler overblik over den samlede tilbudsvifte – måske

særligt hos almen praksis.

3.2.4

Implementering og opfølgning

Tværgående sammenfatning

3.2.4.1

På tværs af alle de fem projekter er det tilbagemeldingen, at det samlede arbejde med

alle forløbsprogrammernes anbefalinger er et større projekt, der tager både tid og res-

sourcer. Det vurderes ikke muligt inden for den tidsramme, der har været i projektet, at

nå i mål med det hele, hvorfor man også på tværs i større eller mindre grad har arbejdet

med anbefalingerne som retningsgivende – og lokalt har valgt at prioritere der, hvor man

har vurderet, at der var størst potentiale i forhold til en styrket praksis, eller hvor man

identificerede en brændende platform.

Således har man i tre af projekterne brugt lang tid på indledende afklaring – enten

igennem nedsættelse af tværsektorielle arbejdsgrupper, fælles udviklingsarbejde eller

etablering af tværgående baseline.

I forhold til den fremadrettede videre udrulning af forløbsprogrammerne er tid og ressour-

cer samt ledelsesmæssig prioritering således noget, der lægges stor vægt på, samtidig

med at man i flere regioner og kommuner peger på et indledende behov for at afdække

den lokale indsatsvifte i kommunerne for at sikre, at fundamentet for at arbejde med

anbefalingerne etableres. Det skyldes, at den indledende afdækning flere steder har vist,

at man i nogle kommuner mangler såvel viden om som tilbud til flere af målgrupperne

på de nederste trin i modellen, eksempelvis pga. manglende volumen i målgruppen eller

manglende afsæt for opsporing.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Derudover har det i alle projekter vist sig, at en manglende viden på tværs af sektorer om

muligheder, rammer, faglighed samt indsatser og behandlingsforløb står i vejen for at

tilbyde sammenhængende og koordinerede forløb.

Et bærende element på tværs i implementeringen er såvel tværsektoriel som aktørspecifik

kompetenceudvikling. Indholdet spænder fra opkvalificering i forhold til viden om mål-

grupperne samt om behandling og konkrete værktøjer og tilgange i arbejdet med opspo-

ring og udredning til fælles kompetenceløft med afsæt i konkrete metoder eller tilgange

på tværs, eksempelvis relationel koordinering eller Signs of Safety. Fælles er samtidig,

at der i de foreløbige tilbagemeldinger bliver lagt stor vægt på netop dette element som

væsentligt i forhold til at lykkes med at skabe et fælles fundament for det styrkede tvær-

sektorielle samarbejde og de graduerede indsatser.

Endelig bliver der fra flere projekter peget på, at den fremadrettede udrulning og imple-

mentering med fordel kan bygge videre på eksisterende lokale samarbejdsstrukturer og

formelt indarbejdes i eksisterende tværsektorielle samarbejdsaftaler.

3.2.4.2

Region Hovedstaden og kommuner

Særligt den indledede afklaringsfase samt den fælles kompetenceudvikling har været

nyttig i arbejdet med at udvikle nye arbejdsgange og indhold til styrkede arbejdsgange

på tværs. Den fælles kompetenceudvikling har således været væsentlig i forståelsen af

rammer og muligheder på tværs, etablering af et fælles sprog om diagnoser og behand-

ling samt begrebsforståelse på tværs.

Det er i implementeringsforløbet oplevet som en mulighed for at formidle, hvorfor man gør

tingene, som man gør, på tværs. ”Hvorfor” beskrives således som afgørende i forhold til at

bygge bro mellem sektorer.

Der er i forbindelse med implementeringsforløbet afholdt en tværsektoriel workshop, to

tværsektorielle dage, workshop om mødeledelse og viden om kommunerne samt tvær-

kommunale kompetenceudviklingsdage for PPR med viden om arbejdsgange i BUC og for

socialrådgivere med viden om arbejdsgange i BUC.

Lokalt er det i BUC besluttet, at TIF-tiltagene fra 2021 skal implementeres på alle afsnit. I

den forbindelse inviteres regionens resterende 26 kommuner til også at deltage.

I BUC vil man på baggrund af afprøvningsperioden have særligt fokus på følgende

nedslag:

•

Kontinuerlig opfølgning på, hvordan de enkelte afsnit bruger TIF-tiltagene.

Kontinuerlig ledelsesopbakning.

Flere medarbejdere på hvert afsnit er grundigt informeret om TIF-tiltagene.

Systematisk brug af skabeloner.

Systematisk brug af arbejdsgangsbeskrivelser fx i forbindelse med netværksmøder.

Systematisk udarbejdelse af tværsektoriel plan.

Systematisk implementeringsstøtte fra TIF-teamet.

Kobling til eksisterende rutiner og det generelle forbedringsarbejde (LEAN),

som i forvejen er en del af alle afsnit.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

3.2.4.3

Region Midtjylland og kommuner

I forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammerne i Region Midtjylland er der

lagt stor vægt på kompetenceudvikling på tværs. I forbindelse med de tre målgruppespe-

cifikke forløb har en række af deltagerne evalueret oplevelsen af forløbet og udbyttet.

I forhold til kompetenceforløbet om ADHD har 46 personer meldt tilbage på oplevelsen af

forløbet. Deltagerne repræsenterede henholdsvis PPR, Sundhedstjenesten og Myndighed.

Lidt over en tredjedel af deltagerne kom fra Skanderborg Kommune, og de øvrige deltog

fra Herning.

Udbyttet af kompetenceforløbet vurderes generelt meget højt, og således angiver 82 %

forløbet som 4-5 på en fempunktsskala. 95 % angiver, at de har brugt viden fra kompe-

tenceforløbet i arbejdet efterfølgende. I evalueringen af forløbet lægges der vægt på, at

undervisningen er praksisnær, og at der introduceres til og arbejdes med konkrete værk-

tøjer, samt at underviserne er meget fagligt kompetente.

I forhold til forløbet om angst og depression har 36 personer på tværs af de to kommuner

svaret på evalueringsspørgsmålene – ni fra Skanderborg Kommune og 27 fra Herning

Kommune. Halvdelen af deltagerne var ansat i PPR, og de øvrige er fordelt forholdsvist

lige mellem Sundhedstjenesten og Myndighed med en svag overvægt til Sundhedstjene-

sten.

Kompetenceforløbet om angst og depression vurderes ikke nær så positivt. Således

angiver 83 % af deltagerne udbyttet til mellem 1 og 3 på en fempunktskala. Kun godt

halvdelen angiver at have brugt den erhvervede viden i arbejdet efterfølgende. Der bliver

i den kvalitative del af evalueringen lagt vægt på, at oplæggene er rodede og mindre godt

formidlet, samtidig med at den overvejende oplevelse er, at man ikke har fået ny viden

med sig.

Forløbet om spiseforstyrrelser er evalueret af 31 af deltagerne på tværs af de to kommu-

ner, herunder 17 fra Skanderborg og 14 fra Herning. Deltagerne var primært fra sund-

hedsområdet og fordelt nogenlunde ligeligt mellem de to kommuner med en lille overre-

præsentation fra Skanderborg Kommune.

Tilbagemeldingerne på forløbet om spiseforstyrrelser er mere blandede. Godt en tredje-

del vurderer udbyttet af forløbet til mellem 4 og 5, mens en lille tredjedel vurderer forløbet

til middel – altså 3, og en lille tredjedel vurderer forløbet til 2. To tredjedele oplever at

kunne bruge den erhvervede viden i arbejdet efterfølgende, mens resten ikke deler denne

oplevelse. I den kvalitative del af tilbagemeldingen fremhæves det faglige indhold og

niveau, men der efterspørges samtidig mere relaterbar viden, eksempler og værktøjer, der

kan anvendes i en kommunal praksis til opsporing og indsats, inden en regional indsats

bliver relevant.

Ud over kompetenceudviklingen er tilbagemeldingen i forhold til implementeringen af

forløbsprogrammerne i Region Midtjylland og kommuner, at det er vigtigt at have den

organisatoriske understøttelse på plads. Det vurderes således som afgørende for imple-

menteringen, at der i forløbet har været tæt kontakt mellem styregruppe og arbejdsgrup-

perne. Det har sikret en nødvendig hastighed i forhold til ledelsesmæssige beslutninger

undervejs. Det bliver samtidig fremhævet, at koordinering på flere niveauer har været

afgørende for, at man er lykkedes med eksempelvis Samrum.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

En afgørende forudsætning for den ønskede praksis opleves samtidig at være, at parterne

forpligter sig til at få viden om, hvilke indsatser der findes på tværs – for med dette afsæt

at kunne sikre en hensigtsmæssig opgavefordeling på de enkelte trin. Medarbejderne i

BUA har som led i projektet primært forholdt sig til kompetenceudvikling og sparring via

”Samrum”, men ikke ændret praksis i egne kontakter med børn/unge og forældre/pårø-

rende.

Det er oplevelsen, at man er lykkedes med at skabe en kulturforandring i forhold til det

tværsektorielle samarbejde på de nederste trin, fordi det har været meningsgivende for

medarbejderne på tværs – man har således oplevet en styrket faglighed i drøftelserne,

hvilket har haft en oplevet betydning for såvel kvaliteten af eventuelle henvisninger som

den indsats, der er leveret i kommunen, hvor en henvisning ikke har været relevant.

3.2.4.4

Region Nordjylland og kommuner

Helt overordnet er man i Region Nordjylland stadig undervejs med implementeringen, og

tilbagemeldingen er utvetydigt, at to år ikke er nok til tre så store processer, hvilket de tre

forløbsprogrammer kræver.

Implementeringen kræver både tilførsel af ressourcer samt etableringen af en fælles

vision med de nye kommuner samt en afdækning af, hvor der er huller i den lokale praksis

og i den samlede indsatsvifte på tværs. Samtidig bliver der lagt vægt på betydningen af

en ledelsesmæssig forankring af implementeringsprocessen – i direkte forlængelse af

ressourcetrækket.

I forhold til implementering og opfølgning og herunder behov for kompetenceudvikling

viser baselineundersøgelsen en varierende oplevelse af behov for styrkede kompetencer i

forhold til målgrupperne i forløbsprogrammerne, hvilket ses af nedenstående figur.

100%

90%

80%

70%

Andel (i %)

60%

50%

40%

30%

20%

30%

10%

ADHD

Angst/

depression

10%

Spise-

forstyrrelse

Diagnose

Psykiske

lidelser generelt

I meget lav grad

70%

I nogen grad

30%

I lav grad

40%

70%

30%

I meget høj grad

I høj grad

30%

20%

Ved ikke

10%

20%

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Behovet for kompetenceudvikling er søgt dækket gennem prøvehandlinger med tema-

dage og opkvalificering fra psykiatri til kommuner. Hvorvidt dette tages med i den videre

udrulning, er ikke afklaret.

Baseret på de foreløbige erfaringer sigter man efter at fortsætte arbejdet med afsæt

i forløbsprogrammernes anbefalinger, og det er hensigten, at man i takt med afprøvningen

skriver redskaber og samarbejdsformer med gode resultater ind i de tværsektorielle

samarbejdsaftaler. Eksempelvis er statusskrivelsen således skrevet ind som en fast

arbejdsgang i alle ambulatorier i ”Aftale om kontaktflader mellem kommuner og Børne-

og Ungdomspsykiatrien i forhold til Trin 3”, og det indgår som et led i den lokale forløbs-

beskrivelse, at kommunerne lokalt bør tage stilling til, hvordan de aktivt kan arbejde

med de modtagne statusskrivelser.

De nordjyske kommuner orienteres om dette ved planlagt kickoffseminar i marts 2021.

3.2.4.5

Region Sjælland og kommuner

Som ovenfor beskrevet i afsnittet om, hvilket indhold forløbsprogrammet er blevet givet

lokalt, arbejdes der ikke med fælles kompetenceudvikling ud over den løbende udvikling i

Bakkehuset selv.

Fokus er på at forankre det styrkede samarbejde gennem det konkrete samarbejde med

de relevante aktører. Endvidere drøftes erfaringerne fra arbejdet i Bakkehuset i de formelle

samarbejdsfora mellem kommuner og regional psykiatri. Der er i Region Sjælland truffet

beslutning om at forlænge projektet for at fastholde de gode erfaringer.

Der er endvidere afholdt en temadag om erfaringerne med arbejdet i Bakkehuset, og

Bakkehusets ledelse tager på kommunebesøg, hvor de fortæller om Bakkehuset for at

sprede erfaringerne bredest muligt i regionens kommuner.

Medarbejdere i Bakkehuset peger selv på, at jo flere gange de samarbejder med en given

kommune om en sag, jo bedre bliver samarbejdet – også selvom det ikke er de samme

personer, der samarbejdes med. Dette peger, ifølge bakkehusets medarbejdere, på

organisatorisk læring hos både samarbejdsparter og Bakkehuset.

Ledelsen i Bakkehuset vurderer i interviews, at det er vanskeligt at se, at Bakkehusets

tværsektorielle funktion kan varetages af driftsorganisationerne hver især (region og

kommune). Udfordringen i de eksisterende (monosektorielle) driftsorganisationer er, at de

ikke har særligt prioriterede ressourcer til netop fokus på tværsektorielt samarbejde og

opfølgning, og at de ikke har de medarbejderkompetencer, der gør det muligt at begå sig i

organisationerne i de forskellige sektorer.

3.2.4.6

Region Syddanmark og kommuner

Kompetenceudvikling:

Det er et vigtigt element i indsatsen i Region Syddanmark, at der

gennemføres bred tværgående undervisning i relationel koordinering. Dette skal bidrage

til at forankre et styrket samarbejde mellem de mange aktører både gennem deltagelse

i den tværsektorielle undervisning i sig selv og ved at give et fælles sprog og en fælles

ramme for samarbejdet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Kurserne er grundet COVID-19 blev udsat og omlagt til onlineundervisning. Der er planlagt

kurser for ca. 600 ledere og medarbejdere i Region Syddanmark inden for børne- og

ungeområdet. I de allerede gennemførte kurser har der ifølge projektledelsen ikke været

det antal deltagere fra regionen, som der var håbet på. Særligt har somatikken været

fraværende. Håbet er, at tilgangen kan anvendes bredt i samarbejdet mellem region og

kommuner og ikke kun på det psykiatriske område. Endvidere opleves det som relevant

i forhold til opsporing af børn og unge med spiseforstyrrelse, at der er velfungerende

samarbejde med somatikken.

Det har endvidere været vanskeligt at finde og definere det rette lederniveau. De mange

forskellige organiseringer af indsatsen i de forskellige kommuner gør ikke dette nemmere.

Flere ledere har også vurderet, at det ikke var relevant for dem at deltage. Her har projekt-

ledelsen brugt tid på at overtale og forklare behovet for deltagelse.

Planlægningen har også været vanskeliggjort af, at deltagelsen skal sammensættes

på tværs af utrolig mange organisationer med hver deres præferencer for tidspunkt for

afholdelse.

Deltagere på de første kurser (nøglemedarbejdere og ledere) efterspurgte, at kurset blev

splittet op, og derfor endte det med at blive afholdt online over tre dage med 1,5 time hver

dag. Dermed blev der gjort plads til ”hjemmearbejde” mellem kursusgangene.

I interviews med repræsentanter for implementeringsgrupperne fremhæves det, at kur-

serne er meget givtige, men at der er behov for bredere deltagelse fra regionen. Ligeledes

nævnes det, at onlineafholdelse (grundet COVID-19) betyder, at netværksdelen, der typisk

sker over frokost og i pauserne, ikke kommer med som en del af udbyttet ved den tvær-

gående og tværsektorielle undervisning.

Organisatorisk forankring:

Arbejdet med implementering af ambitionerne i forløbspro-

grammerne er knyttet op på arbejdet med samarbejdsaftalen, der er en del af arbejdet

med forebyggelse i Sundhedsaftalen mellem region og kommuner i Region Syddanmark.

Arbejdsgruppen i projektet rapporterer til følgegruppen for forebyggelse.

I arbejdsgruppen understreges det, at det er væsentligt, at repræsentanterne i de lokale

implementeringsgrupper i tilstrækkeligt omfang involverer deres ledelse for at sikre, at

der kommer handling bag de gode intentioner. Ligeledes påpeges det af projektledelsen,

at det er afgørende, at der skabes sammenhæng mellem de kommunale repræsentanter i

implementeringsgrupperne og de øvrige kommunale aktører.

Man forsøger i projektet at arbejde med nøglepersoner, der har en særlig rolle i det

tværgående samarbejde. Erfaringerne er dog ikke entydige, i forhold til hvordan dette

skal gribes an. Hvor mange skal der fx være? Hvor stort et område kan den enkelte

nøgleperson rumme at være ekspert indenfor?

I projektets implementeringsgrupper er der bred enighed om, at det mere er samarbejds-

aftalen i regi af Sundhedsaftalen, der fylder og danner retning for arbejdet i grupperne,

end det er forløbsprogrammerne. I grupperne drøftes det også, hvordan man holder fast

i dagsordenen, når projektet er færdigt. Der er enighed om, at samarbejdet er et svært

område at blive ved at holde i fokus, når der hele tiden er konkurrerende (monosektorielle)

dagsordener.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Det påpeges af flere, at der er behov for formaliserede fora til drøftelse af samarbejds-

udfordringer og muligheder. Implementeringsgrupperne vurderes at være et godt afsæt

for videre snak om, hvordan fokus fastholdes i fremtiden, uden at der dog er fundet

organisatoriske svar på dette endnu.

3.3

Udviklingsbehov og yderligere implementeringsbehov

Som det fremgår meget tydeligt i afsnittene ovenfor, så kan det konstateres, at forløbspro-

grammerne har ført til meget forskellige tiltag af meget forskelligt omfang i de fem regioner.

I dette afsnit gives en opsamling på yderligere udviklings- og implementeringsbehov, som

disse kan konstateres på baggrund af de hidtidige erfaringer. Først samles der op på nogle

generelle overvejelser, hvorefter forløbsprogrammernes fire dele gennemgås en for en.

Formål

I de tre forløbsprogrammer er formålet at understøtte en sammenhængende tværsektoriel

indsats, der samtidig medvirker til en bedre ressourceudnyttelse på tværs af sektorer. Det er

Implements vurdering, at en af årsagerne til den store variation på tværs af de fem projekter

er de relativt bredt formulerede målsætninger. Målsætningerne er ikke i forløbsprogrammerne

operationaliseret, hvorved dette – hvis det overhovedet gøres – er ”overladt” til de lokale parter

selv. I to af projekterne har der været arbejdet med en målsætning om, at der skal være færre

afviste henvisninger til psykiatrien. I begge disse projekter er relevansen af denne operatio-

nalisering dog blevet udfordret af projektdeltagere, der peger på, at det skal være de rigtige

henvisninger, men ikke nødvendigvis færre eller færre, der ikke fører til indsats i psykiatrien.

Det er tydeligt, at der i de enkelte projekter også er usikkerhed om, hvad arbejdet med forløbs-

programmerne skal føre til. I nogle af projekterne formuleres der forhåbninger om, at indsatsen

vil føre til, at familierne oplever sig mere trygge i forløbene, og at børnene/de unge hurtigere

skal have tilbudt den rette indsats, uden at der dog indsamles systematisk data om dette.

Der er endvidere ikke i nogen af de gennemførte projekter gjort forsøg på at vurdere ressource-

udnyttelsen.

Der vil formodentlig kunne skabes en større grad af målrettethed og mulighed for løbende

opfølgning på graden af sammenhæng, hvis forløbsprogrammerne i større omfang indeholdt

operationaliserede målsætninger.

Almen praksis

I alle projekter er fokus primært på samarbejdet mellem kommunale aktører og den regionale

børne- og ungdomspsykiatri. I nogle projekter indgår også almen praksis, om end i mindre

omfang. Det har vist sig vanskeligt at omfatte almen praksis som sektor i samarbejdet. Ofte

er almen praksis repræsenteret ved enkelte praktiserende læger i projektgrupper, uden at de

formelt repræsenterer andre end sig selv.

Da en meget stor del af henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien kommer via almen

praksis, er almen praksis imidlertid en helt afgørende brik i at skabe sammenhæng i indsatsen.

Dette understreges yderligere af, at en meget stor del af de henvisninger til den regionale

psykiatri, der afvises (og hvor der dermed er risiko for brud i den sammenhængende indsats),

kommer fra almen praksis.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Implement vurderer på denne baggrund, at almen praksis’ rolle i implementeringen af forløbs-

programmerne kan tydeliggøres, og at der bør fokuseres på at udvikle måder, hvorpå almen prak-

sis, som sektor snarere end som enkeltvirksomheder, kan indgå i det tværgående samarbejde.

Implementering af forløbsprogrammer

Det er tydeligt, at opfattelsen af, hvad det vil sige at implementere forløbsprogrammer, varierer

meget på tværs af de fem projekter. Hvor der i Region Nordjylland arbejdes med at udarbejde

en generel nordjysk model, der er omfatter alle målgrupper og kommuner med en formaliseret

beskrivelse af indsatser og arbejdsgange, arbejdes der i andre kommuner med justeringer i

den eksisterende praksis, uden at der er ambitioner om, at dette samles i et sammenhængende

generisk program, som skal implementeres bredt i alle kommuner og afdelinger.

I alle projekter påpeges det af projektledelserne, at en omfattende ændring af det tværsekto-

rielle samarbejde med fokus på større kendskab til de forskellige parter og større tydelighed

i opgavefordelingen og arbejdsgange, kræver meget tid – og mere tid, end der er givet i imple-

menteringsprojekterne.

Den store variation i tilgang til og opfattelse af implementeringsopgaven hænger også sammen

med manglen på operationaliserede målsætninger, da dette vanskeliggør en vurdering af, i

hvilken grad forløbsprogrammerne er implementeret lokalt.

Implement vurderer således, at hvis der med forløbsprogrammerne ønskes en større grad af

ensartethed i rammerne for det tværsektorielle samarbejde, så er der behov for at tydeliggøre

forventningerne til den konkrete implementering i forløbsprogrammerne.

I alle projekter bliver det endvidere formuleret, at forløbsprogrammerne ikke i sig selv tilføjer

noget nyt til indsatsen eller tilføjer ny viden til områderne, men at forløbsprogrammerne kan

være med til at sætte en dagsorden og til at give et fælles sprog for udviklingen af samarbejdet

på tværs af de forskellige aktører. Implement vurderer på baggrund af den indsamlede data,

at arbejdet med implementering af forløbsprogrammerne netop har dagsordenssat sammen-

hængen i indsatsen og har tydeliggjort, at der hos mange aktører opleves manglende kendskab

til opgaver og muligheder hos de øvrige aktører og mangel på sammenhæng i indsatsen. I

mange af projekterne fremgår det også, at sammenhængen kan styrkes med mindre justeringer

i den eksisterende praksis.

3.3.1

Målgruppe

Det er på tværs af de fem projekter tydeligt, at forskellen mellem de tre forløbsprogrammer

ikke tillægges nogen særlig vægt. Det er også tydeligt, at opdelingen i diagnosegrupper primært

giver mening på Trin 3 i indsatsen og kun i meget begrænset omfang på Trin 1, 2 og 4. Dog er

diagnosefokus med til at kaste lys over eventuelle huller i særligt den kommunale indsatsvifte

på de tidlige trin.

Det kan således overvejes, om der er behov for diagnosegruppespecifikke forløbsprogrammer,

eller om der i stedet kan arbejdes med et generisk forløbsprogram for børn og unge med psyki-

ske lidelser, der så kan suppleres med diagnosespecifikke faglige retningslinjer.

Det skal samtidig bemærkes, at spiseforstyrrelsesområdet flere steder er lidt anderledes end

de øvrige områder. Det beskrives, at det er blevet tydeligt, at kommunerne kun i begrænset

omfang opsporer børn og unge med spiseforstyrrelser, og at der sammenlignet med de øvrige

områder er begrænset viden om, hvordan en bekymring skal håndteres. Ligeledes er der også

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

kun i mindre omfang etableret specialiserede kommunale indsatser (Trin 2) sammenlignet

med de to øvrige diagnosegrupper.

Således kan netop dette område måske have brug for en særlig opmærksomhed i forhold til

det fortsatte arbejde med at skabe en sammenhængende indsats.

Der peges endvidere på, at børn og unge med autismespektrumforstyrrelser fylder meget i

praksis, og at det derfor kunne være målgruppe for et fremtidigt forløbsprogram eller for

inklusion i de eksisterende forløbsprogrammer.

Ingen steder er der arbejdet med at indføre arbejdsgange eller monitorering med et specifikt

fokus på at sikre et mere præcist og nuanceret overblik over målgruppernes omfang og udvik-

ling. Der er her – set i forhold til anbefalingerne i forløbsprogrammerne – et udækket område,

hvor der tydeligt er behov for mere fokus, hvis anbefalingerne i højere grad skal efterleves.

Dette kan gøres enten ved tydeligere handlingsanvisninger i forløbsprogrammerne eller ved

skærpet regulering af området.

3.3.2

Samarbejde og koordination

Det er på tværs af alle fem projekter blevet tydeligt, at der er et stort potentiale i at styrke det

tværsektorielle samarbejde med henblik på at sikre bedre, hurtigere og mere effektive indsat-

ser til børn og unge med psykiske lidelser.

De foreløbige erfaringer fra implementeringsforløbene peger på, at en systematisk under-

støttelse af etablerede kontaktflader samt en øget viden om muligheder og afhængigheder

på tværs i sig selv gør en væsentlig forskel i forhold til oplevelsen af sammenhæng og koor-

dination hos de fagprofessionelle. I projekterne peger erfaringerne på, at øget kendskab på

personniveau på tværs af sektorerne giver et bedre og mere fleksibelt samarbejde. Dette kan

opnås gennem tværgående kompetenceudvikling, men det er også erfaringen, at samarbejdet

skal understøttes gennem faste mødeformer og samarbejdsfora.

Det grundlæggende samarbejde har i projekterne været så væsentligt at få etableret, før der

kan udvikles i detaljer på enkeltelementer i samarbejdet, at det må opfattes som en forudsæt-

ning for opbygning af fx et sammenhængende system af graduerede indsatser. Det kan derfor

overvejes, hvorvidt forløbsprogrammerne i langt højere grad skal indeholde anbefalinger til

konkrete redskaber til understøttelse af form og struktur i det tværsektorielle samarbejde.

I flere af projekterne er det endvidere blevet tydeligt, at der internt i mange kommuner også

kan arbejdes med det tværgående samarbejde – særligt på tværs af PPR og børne- og familie-

området.

Samtidig er en væsentlig pointe på tværs, at det ikke er nødvendigt at opfinde nye former

for fora til at kvalificere samarbejdet. Der peges derimod på større chance for succes, hvis

man lykkes med at styrke samarbejdet igennem eksisterende strukturer. Et gennemgående

fokus på tværs af projekterne er i forlængelse af dette, at ledelsesforankring og -prioritering

tilstrækkelig bredt på tværs af sektorer er afgørende for at sikre egentlig implementering, og

her kan de eksisterende samarbejdsstrukturer og -aftaler fungere som et godt afsæt. Erfarin-

gerne viser dog også, at sammenhængen i indsatsen kæmper om fokus med en række andre

mere monosektorielle spørgsmål og udfordringer. Det er Implements vurdering, at fokus på

den tværgående sammenhæng i indsatsen kunne være mere kontinuert, hvis ansvaret for

sammenhængen var mere entydigt placeret hos en specifik aktør.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

I mange af projekterne arbejdes der med netværksmøder som et afgørende redskab til at

skabe sammenhæng i de enkelte børne-/ungeforløb. Dette er mange steder et kendt redskab,

der kan udvikles yderligere på, og som kan tages bredere i anvendelse. Det kan overvejes, om

forløbsprogrammerne i højere grad kan give konkret inspiration til organisering og afholdelse

af sagsspecifikke netværksmøder.

Et andet opmærksomhedspunkt i forhold til samarbejde og koordination er samarbejdet med

forældrene og andre relevante pårørende – og behovet for at tænke dem ind på tværs som

samarbejdsparter, der kan bidrage aktivt i forhold til at vurdere, hvad der er den rette indsats

eller behandling til imødekommelse af barnets/den unges udfordringer. En måde at styrke

dette på er gennem forløbsspecifikke tovholdere, der har løbende kontakt til familien og til

samarbejdsparterne.

Dette nævnes specifikt i forløbsprogrammerne som et opmærksomhedspunkt, og i flere af

projekterne er det tydeligt, at der ikke er en kendt eller tydelig tovholder eller kontaktperson i

de enkelte børne-/ungeforløb.

Endvidere fremgår det tydeligt i erfaringerne fra projektet i Region Sjælland, at en tovholder-

funktion opleves meget positivt af både familier og fagprofessionelle i indsatsen. Det kan såle-

des overvejes, om forløbsprogrammerne kan blive endnu tydeligere i forhold til behovet for en

kontaktperson, og om dette kan bakkes op med konkrete forslag til organisering og funktion.

Endelig er der konkrete samarbejdsflader, der med fordel kan kigges mere på i forhold til såvel

graden af dokumentation som hensigtsmæssigheden i informationsflow. Eksempelvis er det

en udfordring, at det kun er henviser, der får svar på eventuel afvisning på udredning i psykia-

trien. Hvis det eksempelvis er egen læge, der har henvist, så modtager ingen andre parter viden

om, at henvisningen er afvist, og der er således ikke nødvendigvis opmærksomhed på at ”gribe

bolden” igen og i samarbejde med familie finde ud af, hvad næste skridt så skal være. Der kan

her være behov for at se på muligheden for at standardisere informationsflowet gennem tyde-

lige anbefalinger i forløbsprogrammerne om dette.

3.3.3

Graduerede indsatser og organisering

I flere regioner er det italesat, at volumen – samt viden og indsatsvifte – i forhold til målgrup-

perne forventeligt er begrænset i mange af de kommuner, der ikke har været med i projektet,

men som står for at skulle være med i en eventuel udrulning. Der er derfor en selvstændig

pointe i at tænke mere fleksibilitet ind i de nederste trin i forhold til såvel adgang til rådgiv-

ning og sparring fra den regionale psykiatri, som hvor udredning, indsats og behandling mest

hensigtsmæssigt er placeret, og om det eksempelvis kunne give mening at arbejde med en

selvstændig funktion, der går på tværs af kommuner.

Samtidig er der oplevet en del utydelighed i forhold til særligt Trin 2 samt overgangen eller

sammenhængen til Trin 1 og 3. Det er relativt tydeligt for alle, at indsatser på Trin 1 hovedsage-

ligt er et kommunalt ansvar, og at indsatser på Trin 3 handler om at supplere med en indsats

i den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Mere uklart er det, hvem der mere præcist har

ansvaret for at tilbyde en uddybende vurdering og indsats.

Ligeledes er der flere, der tolker indsatsen på Trin 3 som værende den regionale psykiatri

alene. Dermed tolkes opgaven om at skabe sammenhæng som en videregivelse af behand-

lings- og støtteansvar snarere end en opgave om at tilbyde parallelle velkoordinerede indsat-

ser fordelt på flere aktører og myndigheder.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Der er således et behov for tydeliggørelse af, hvem der skal tilbyde hvilket niveau af indsats,

samt hvordan bevægelsen mellem og inden for det enkelte trin er tænkt.

Mange forældre/pårørende oplever, at de ikke bliver hørt, når de i forbindelse med en indsats

forsøger at synliggøre, at indsatsen ikke har den ønskede effekt og ikke imødekommer de kon-

krete udfordringer, barnet eller den unge kæmper med. Oplevelsen er, på tværs af flere af de

interviewede forældre, at indsatsen særligt på Trin 2 ofte opleves som tilfældig – som der, ”hvor

der var plads” – og at en indsats eller behandling i værste fald fastholdes i mangel på bedre,

alt imens barnet eller den unges udfordringer vokser. Dette rejser samtidig et spørgsmål om,

hvorvidt der reelt er tilstrækkelige – eller de rette – indsatser på Trin 2.

Mange forældre og pårørende oplever således i lange perioder, at der ikke er nogen, som kan

hjælpe dem med de udfordringer, som de oplever at stå med i forhold til barnet eller den unge.

Nogle gange betyder dette, at forældrene/den pårørende henvender sig til egen sundhedsfor-

sikring eller støtte fra anden side (fx støtte via Kræftens Bekæmpelses pårørenderådgivning).

Samtidig fortæller såvel interviewede forældre som repræsentanter for bruger- og pårørende-

foreninger, at det opleves, som om der går meget lang tid, fra at man som forældre/pårørende

henvender sig for at få hjælp, til man oplever at modtage hjælp – og ofte endnu længere tid, før

det opleves som den rette hjælp. Der går meget lang tid med at vente på eksempelvis forløb i

PPR eller forløb tilbudt gennem børne- og familieafsnittet, og i flere tilfælde opleves proble-

merne som eskalerende, hvorefter forældrene/de pårørende ofte ender med at henvende sig

til den psykiatriske akutmodtagelse, hvor de også bliver afvist. Bakkehuset i Region Sjælland

håndterer netop de afviste familier, og erfaringerne herfra viser, at forældre/pårørende samt

børn og unge føler sig hjulpet og i større trivsel efter tilbuddet i Bakkehuset, som i realiteten

går ind og fungerer som et Trin 2-behandlings- og vurderingstilbud.

Samtidig rejser tilbagemeldingerne fra forældre på tværs samt erfaringerne fra Region Sjæl-

land spørgsmålet om, hvorvidt der reelt er en tilstrækkelig opmærksomhed på tilbud på Trin 2.

En hypotese om, at ansvaret for at tilbyde en uddybende vurdering og indsats ikke er tydeligt

placeret, og dermed underprioriteret, underbygges af, at mange af de fagprofessionelle aktø-

rer også oplever, at der mangler en sådan indsats. Dette fremgår tydeligt af praksis i Region

Sjælland og kommunerne, hvor samarbejdsparter til den etablerede tværsektorielle enhed

er begyndt at henvise familier til den psykiatriske akutmodtagelse (uden at der er behov for

dette) for at få adgang til indsatsen, der gives i den tværsektorielle Trin 2-indsats.

Udfordringerne i forhold til at tydeliggøre ansvar for Trin 2-indsatsen handler også om ressour-

cer. Der har i implementeringsprojekterne ikke været et tydeligt ressourcefokus i de afprøvede

og implementerede løsninger, ligesom der heller ikke er dette i de nationale forløbsprogram-

mer. På baggrund af de gode erfaringer med den nye tværsektorielle enhed i Region Sjælland

bør det overvejes, om dette er en model, der kan udbredes yderligere. Der kan dog ikke tages

informeret stilling til dette spørgsmål uden en grundigere afklaring af de budget- og sam-

fundsøkonomiske konsekvenser af dette. Måske handler de gode resultater blot om, at der i

en periode har været tilført midler til en indsats, der uden for en projektperiode ikke vil kunne

finansieres. Omvendt kan det være, at udgiften til indsatsen kan opfattes som en investering i

kortere forløb og mindskede antal besøg i akutmodtagelserne. Dette perspektiv er ikke belyst,

og det bør overvejes at igangsætte egentlige forsøg med oprettelse af enheder eller funktioner

med Trin 2-opgaver, hvor der i afprøvningen er et specifikt fokus på opgørelse af budget- og

samfundsøkonomiske konsekvenser.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

I de gennemførte interviews med forældre til børn eller unge med psykisk lidelse har flere

peget på, at der kunne være mere opmærksomhed på at støtte forældrene og andre relevante

pårørende, der ofte selv er i krise, når de henvender sig for at få hjælp til deres børn. Det kan

overvejes at skrive dette perspektiv tydeligere frem i forløbsprogrammerne.

Endelig kan det overvejes, hvordan der sikres tilstrækkelig – og effektiv – adgang til psykiatrisk

udredning. Det opleves i dag, at der stilles meget store krav til den formelle dokumentation,

der ofte ikke opleves relevant af henviser. Herunder fx krav om en pædagogisk psykologisk

vurdering, også selvom PPR ikke har været involveret i sagen. Hos de kommunale aktører og

hos almen praksis opleves det, at det alene er den regionale psykiatri, der kan definere, hvem

der har behov for specialiseret psykiatrisk støtte. Her påpeges det, at der kan være behov for

en bredere dialog om, hvilke familier der har behov for kontakt med psykiatrien. Den meget

høje andel af afviste henvisninger underbygger, at der er behov for en bredere fælles forståelse

af, hvilke børn og unge der kan henvises til psykiatrien.

3.3.4

Implementering og opfølgning

En af de største udfordringer i forhold til implementering af forløbsprogrammernes anbefa-

linger er manglende tværsektoriel forståelse blandt de involverede aktører samt manglende

overblik over den samlede indsatsvifte. Samtidig er der på tværs af alle projekterne peget på

behovet for henholdsvis mere tid, ressourcer og ledelsesmæssig opbakning og forankring.

For i højere grad at kunne implementere anbefalingerne i forhold til såvel koordination og

samarbejde som graduerede indsatser kan det overvejes at tænke i en egentlig afklarende og

opkvalificerende indledende fase i et implementerings- eller udrulningsforløb. En afklarende

fase, hvor der udarbejdes en modenhedsvurdering, hvor man kigger på tværs af kommuner og

regional psykiatri samt almen praksis og afdækker samarbejdsflader og -aftaler, systematik

i arbejdsgange, indsatsvifte og specialiseret viden i forhold til målgrupperne på tværs af de

forskellige trin. En sådan indledende modenhedsvurdering vil give et kvalificeret afsæt for

at beslutte, hvor ressourcerne skal prioriteres, og hvor der er behov for udvikling og opkvali-

ficering. Det vil samtidig sikre en fælles retning og en fælles oplevelse af nødvendighed og

meningsfuldhed.

På tværs af projekterne er implementeringen grebet forskelligt an, og der kan med fordel

plukkes imellem de valgte tilgange, hvor der både er arbejdet med etablering af indledende

baseline på tværs af alle kommuner i en region, nedsættelse af tværsektorielle arbejdsgrupper

til afdækning af relevante opkvalificerings- og udviklingsinitiativer, tværsektorielle praktik- og

uddannelsesforløb og målrettet kompetenceudvikling på tværs af sektorer.

Samtidig kan det med fordel tydeliggøres i forløbsprogrammerne, at det kan være hensigts-

mæssigt i forhold til implementeringens succes at forankre arbejdet med forløbsprogram-

merne som en del af en formaliseret samarbejdsstruktur (Sundhedsaftalerne).

Der kan også peges på et generelt behov for at involvere almen praksis meget mere i imple-

menteringen. Henvisninger til udredning i psykiatrien kommer i stor udstrækning fra almen

praksis, og i en række tilfælde er det den praktiserende læge, som forældre/pårørende først

henvender sig til med en bekymring for deres børn. Der bør derfor være endnu større fokus på

samarbejdet med almen praksis, som kun er meget sporadisk involveret i implementeringen af

forløbsprogrammerne, men som er en væsentlig brik i det samlede tværsektorielle samarbejde

på tværs af de graduerede indsatser.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Der kan derfor med fordel tænkes i, hvordan forløbsprogrammerne kan understøtte almen

praksis’ større involvering i at skabe sammenhæng, hvor lægerne ikke blot er repræsenteret

som selvstændige praktiserende læger, men som gruppe.

Endelig vurderer Implement, at det vil være yderligere kvalificerende at involvere dem, som

det hele handler om, i en afklarende fase – nemlig repræsentanter for målgruppen og deres

forældre/pårørende. Der er væsentlig viden at hente om oplevede udfordringer og eventuelle

huller i indsatsviften ved at give stemmer til dem, som man ønsker at gøre en forskel for, og

som oplever udfordringer og barrierer i det tværsektorielle samarbejde på egen krop.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

4. Konklusion og afrunding

I dette kapitel samles op på de vigtigste pointer set i forhold til de tre evalueringsspørgsmål:

1. Hvilket indhold er de lokalt tilpassede forløbsprogrammer blevet givet?

2. I hvilken udstrækning er forløbsprogrammerne implementeret?

3. Hvad er de centrale implementerings- og udviklingsbehov?

Kapitlet er struktureret således, at der gives en opsamling på svarene på spørgsmål 1 og 2 i

afsnit 4.1, og svarene på spørgsmål 3 gives som en række konkrete anbefalinger til henholdsvis

arbejdet med at skabe sammenhæng i indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser og til

arbejdet med forløbsprogrammer mere generelt i henholdsvis afsnit 4.2 og 4.3.

Det er søgt at prioritere mellem de mange erfaringer, der er gjort i de fem projekter, således at

det kun er de vigtigste konklusioner, der træder frem i dette afsluttende kapitel. Det betyder

også, at det ikke er samtlige pointer, der kan findes i dette kapitel, og at der derfor kan findes

mere viden og inspiration til arbejdet med forløbsprogrammer og sammenhæng i indsatsen for

børn og unge med psykiske lidelser i det foregående kapitel.

4.1

Konklusion

I de fem projekter er der arbejdet med implementering af anbefalingerne i forløbsprogram-

merne på meget forskellige måder. Der er derfor også meget stor variation i, hvordan anbe-

falingerne er blevet tolket lokalt, og hvad der er blevet arbejdet specifikt med. Således er der

også kun i meget begrænset omfang tiltag eller fokusområder, der går på tværs af de fem

projekter.

Forløbsprogrammerne består alle tre af anbefalinger inden for fire områder: Målgruppen,

Samarbejde og koordinering, Gradueret indsats og organisering, Opfølgning og implementering.

Samlende kan det siges, at der har været meget lille fokus på målgrupperne, og forløbspro-

grammerne er da også som udgangspunkt blevet behandlet mere som et fælles forløbspro-

gram for tre diagnosegrupper end som tre selvstændige forløbsprogrammer. Ligeledes har

der på tværs af de fem projekter været relativt stort fokus på samarbejde og koordinering af

indsatsen på tværs af særligt kommuner og den regionale børne- og ungdomspsykiatri.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Den relative vægtning af de fire dele i hvert af de fem projekter fremgår i overblik af

nedenstående figur.

Region

Hovedstaden

Del 1:

Målgruppe

Region

Midtjylland

Region

Nordjylland

Region

Sjælland

Region

Syddanmark

Del 2:

Samarbejde og

koordinering

Del 3:

Gradueret

indsats

Del 4:

Opfølgning og

implementering

Størst variation på tværs af de fem projekter har der været i, i hvilken grad der er blevet arbejdet

med at kvalificere det faglige indhold i en gradueret indsats, og i måden hvorpå implemente-

ringen er grebet an organisatorisk og i forhold til kompetenceudvikling.

Ingen af projekterne har således haft fokus på alle dele af anbefalingerne i forløbsprogram-

merne og har haft meget forskellige ambitionsniveau i forhold til dette.

Forskellen i tilgang og ambitionsniveau har også haft betydning for, i hvilket omfang det i

projektperioden er lykkedes at indføre en ny praksis, der reelt styrker det tværsektorielle

samarbejde. Også her er der betydelig variation i, i hvilket omfang det er lykkedes at imple-

mentere de ønskede ændringer.

De på nogle områder mest ambitiøse projekter (projektet i Region Nordjylland, der ønsker at

arbejde med stort set alle anbefalinger i forløbsprogrammerne og samle disse i en nordjysk

model, og projektet i Region Syddanmark, der fra start har involveret alle kommuner i arbejdet

med styrket sammenhæng) er også de projekter, der er nået kortest i forhold til at skabe reelle

forandringer inden for den begrænsede projektperiode.

Generelt har det vist sig, at et veletableret tværgående samarbejde er en nødvendig forud-

sætning for at kunne arbejde med at etablere et sammenhængende system af graduerede

indsatser, og for at der kan etableres en sikker opfølgning og implementering af det fortsatte

tværsektorielle samarbejde. I alle projekter har det taget tid at etablere det grundlæggende

samarbejde – også tid i et omfang, hvor det kun er et projekt, der for alvor er nået til at afprøve

en ny praksis i større omfang.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

De fem projekters forskellige implementeringsgrader fordelt på implementeringsbredde og

implementeringsfremdrift fremgår af nedenstående figur.

Stor

• Mange kommuner

• Mange i målgruppen

Region

Syd

danmark

Fuld

implementering

Implementeringsbredde

Region

Nord

jylland

Region

Sjælland

Region

Hoved

staden

Region

Midt

jylland

Lille

• Få kommuner

• Få i målgruppen

Ingen

implementering

Lille

• Ingen reelle ændringer

• Ingen observerbare

resultater

Implementerings-

fremdrift

Stor

• Mange ændringer

• Tydelige resultater

Det kan konkluderes, at det med forløbsprogrammerne er lykkedes at dagsordenssætte den

tværsektorielle og tværgående sammenhæng i indsatsen for børn og unge med psykiske

lidelser. Forløbsprogrammerne opfattes som meningsfulde og giver et fælles sprog på tværs

af aktørerne. Det er også tydeligt, at særligt Trin 2 i den graduerede indsats er vanskelig at få

sikker hånd om i den samlede indsats.

Der er i alle regioner og deltagende kommuner også kommet en stor opmærksomhed på

behovet for og gevinsten ved at lære de øvrige aktørers opgaver, tilbud og vilkår at kende.

Mange steder er der også en erkendelse af, at sammenhængen kan styrkes også med mindre

justeringer af den daglige praksis.

Det er i mindre grad opnået at skabe en ensartethed i indsatsen på tværs af landet og i de

enkelte regioner. Hvor der er implementeret nye løsninger i regionerne, er det i et begrænset

område eller for en begrænset målgruppe. I de regioner, hvor indsatsen er tænkt bredere med

flere aktører, er man ikke nået til at implementere en tværgående ny praksis.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

National evaluering af forløbsprogrammer for

børn og unge med psykiske lidelser

Det må også generelt konstateres, at der fortsat ikke er opnået viden om forholdet mellem

sammenhæng i indsatsen og ressourceudnyttelse.

4.2

Anbefalinger

Det skal igen understreges, at evalueringen giver anledning til mange mulige præciseringer

og justeringer i arbejdet med forløbsprogrammer, men at der nedenfor er søgt at prioritere, så

de vigtigste anbefalinger står så klart som muligt. Først gives anbefalinger til arbejdet med

forløbsprogrammer generelt (der således også gælder for forløbsprogrammer for børn og

unge med psykiske lidelser). Dernæst gives anbefalinger, der er specifikt rettet mod forløbs-

programmer for børn og unge med psykiske lidelser.

4.2.1

Forløbsprogrammer generelt

På baggrund af den gennemførte evaluering anbefaler Implement, at:

• Afgrænsningen af målgrupper for forløbsprogrammer primært vurderes ud fra, hvilke

aktører der er de væsentlige i indsatsen mere end specifikke diagnosegrupper. Dette

gøres på baggrund af en opfattelse af, at forløbsprogrammer primært er en ramme

for samarbejde mellem en række specifikke aktører, mere end det er snæver støtte-

og behandlingsfaglig viden. Forløbsprogrammer bør således suppleres med faglige

vejledninger.

• Graden af præcision i anbefalinger og handleanvisninger bør bygge på forudgående

vurderinger af, hvor vanskelighederne i at skabe sammenhæng i indsatsen er størst.

Jo større vanskeligheder, jo mere behov for specifik inspiration.

• Det bør være tydeligt, hvilken ambition der er for graden af formalisering af det lokale

arbejde.

• Målet om større sammenhæng i indsatsen og bedre ressourceudnyttelse operationa-

liseres i større grad, end det er gjort i de tre forløbsprogrammer for børn og unge med

psykiske lidelser, for dermed at give tydeligere retning til arbejdet og større mulighed

for at følge op på sammenhængen i indsatsen.

• Fokus på ressourceudnyttelsen styrkes i forløbsprogrammerne.

• Der i højere grad gives processtøtte ved implementering af forløbsprogrammer

gennem ansøgningspuljer.

4.2.2

Forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

På baggrund af den gennemførte evaluering anbefaler Implement, at:

• Der gennemføres landsdækkende modenhedsanalyser af sammenhængen i indsatsen

– eventuelt med inspiration fra projektet i Region Nordjylland.

• Der i forbindelse med støtte til lokal implementering af forløbsprogrammerne afsættes

midler til gennemførelse af lokale modenhedsvurderinger, der kan tydeliggøre det

specifikke behov i den enkelte region.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

• Det i forbindelse med støtte til lokal implementering af forløbsprogrammer tydelig-

gøres, hvad forventningerne til omfang og graden af implementering er.

• Der formuleres et samlet forløbsprogram for børn og unge med psykiske lidelser, hvor

der kan gives særlige opmærksomhedspunkter for de forskellige diagnosegrupper i

supplement til dette. Børn og unge med autismespektrumforstyrrelser bør være omfattet

af dette, da de udgør en stor andel af den samlede målgruppe.

• Der arbejdes på redskaber til etablering af national monitorering af forekomst og

udvikling inden for de forskellige diagnosegrupper for på denne måde løbende at kunne

tage stilling til kapacitet og behov for udvikling af indsatserne.

• Der udarbejdes konkrete forslag til en tydeligere placering af ansvaret for at skabe

sammenhæng i de enkelte forløb for børn og unge med psykiske lidelser.

• Det generelle samarbejde understøttes yderligere gennem konkrete redskaber til

iværksættelse af netværksmøder og kontaktperson.

• Forældre og pårørende får større fokus som samarbejdspart i den samlede indsats, og

at der er fokus på at understøtte forældre og pårørende til børn og unge med psykiske

lidelser.

• Der udvikles en national understøttelse af etablering af it-understøttet overblik over

den samlede tilbudsvifte.

• Det tydeliggøres, hvordan almen praksis som sektor kan inddrages i det praktiske

arbejde med at udvikle og implementere lokal sammenhæng i indsatsen for børn og

unge med psykiske lidelser.

• Det i forløbsprogrammerne for børn og unge med psykiske lidelser tydeliggøres, hvilke

aktører der skal tilbyde hvilket niveau af indsats, samt hvordan bevægelsen mellem og

inden for hvert trin i den graduerede indsats er tænkt i forløbsprogrammerne.

• Der arbejdes med at tydeliggøre, hvor ansvaret for særligt den uddybende vurdering

på Trin 2 i den graduerede indsats ligger.

• Ansvaret for kapacitet og kvalitet i indsatsen på Trin 2 i den graduerede indsats

tydeliggøres.

• Det undersøges, om der er tilstrækkelig kapacitet på Trin 2 i den graduerede indsats.

• Der, på baggrund af erfaringerne med Bakkehuset i Region Sjælland, gennemføres

forsøg med en kontaktpersonfunktion forankret i forskellige organisatoriske kontekster,

hvor der i forsøgene er et tydeligt ressourceudnyttelsesperspektiv.

• Bakkehusets overgang fra projekt til drift følges tæt med henblik på at følge udviklingen

i resultaterne i en driftssituation og udviklingen i indholdet i henholdsvis den uddybende

vurdering og den faglige indsats på Trin 2.

• Adgangen til udredning, diagnosticering og behandling i den regionale børne- og

ungdomspsykiatri gøres til genstand for forløbsprogrammerne.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 7: Orientering om evaluering af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser, fra sundhedsministeren

Kontakt

Du kan få flere oplysninger ved at kontakte

Jesper Henriksen

[email protected]

+45 4138 0087

Christina Mulvad Rask

[email protected]

+45 5159 3929

implementconsultinggroup.com