Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 6
Offentligt
2458319_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPETHO
Koordineret med:
Sagsnr.: 2111076
Dok. nr.: 1810891
Dato: 29-06-2021
Notat
Notat: Monitorering af de nationale mål for antibiotika til mennesker 2020
Indledning
I det følgende notat opsummeres resultaterne af monitorering af de tre nationale mål for antibiotika til mennesker i perioden
fra 2016-2020.
Ud fra resultaterne kan det konkluderes, at der overordnet er sket en reduktion i forbruget af antibiotika i primærsektoren
(mål 1), men at der ikke er sket et skifte i forbruget fra bredspektrede til smalspektrede antibiotika (mål 2). Der ses tilmed et
fald i andelen af recepter med penicillin V (smalspektrede) fra 2016 til 2020. Der har været en reduktion i forbruget af de kri-
tisk vigtige antibiotika på sygehusene på 6,9%, og mål 3 om en reduktion på 10% er således ikke opnået.
Sagsfremstilling
1.
Baggrund
Med henblik på at reducere forbruget af antibiotika til mennesker i Danmark blev der i juli 2017 offentliggjort en national
handlingsplan for antibiotika til mennesker, som for første gang opstiller tre målbare mål for en reduktion i forbruget af antibi-
otika til mennesker i primær- og hospitalssektoren frem mod udgangen af 2020 (jf. tabel 1). Det bemærkes, at handlingsplanen
er blevet forlænget til udgangen af 2021.
Der udarbejdes en årlig monitorering af de nationale mål, som offentliggøres og oversendes til Folketingets Sundhedsudvalg.
Med nærværende notat gøres der for fjerde gang status på opfyldelsen af de nationale mål for antibiotika til mennesker.
Det er vigtigt at bemærke, at mens mål 1 handler om at begrænse det samlede brug af antibiotika, handler mål 2 og 3 om at
gøre forbruget mere hensigtsmæssigt, dvs. ved valg af antibiotikatypen i hver behandling at overveje og begrænse den samti-
dige risiko for påvirkning af patientens naturlige bakterieflora og resistensudvikling i denne. Helt overordnet er det betydeligt
nemmere at gennemføre en almen reduktion af forbruget end at ændre på valget af de enkelte stofgrupper i den konkrete kli-
niske situation. Der er derfor en forventning om, at mål 1 vil være hurtigere at gennemføre end både mål 2 og 3.
Tabel 1 – Målene i Antibiotikahandleplanen, 2017
Målene i Antibiotikahandleplanen, 2017
Mål 2: Der bør ske et skifte i forbruget
af bredspektrede til smalspektrede an-
tibiotika
Der bør i højere grad behandles med
mere smalspektrede antibiotika. Peni-
cillin V bør således stige fra ca. 31% i
2016 til i 2020 at udgøre 36% af det
samlede antibiotikaforbrug i primær-
sektoren målt i antal recepter/1.000
indbyggere.
Mål 1: Antallet af indløste recepter på
antibiotika bør reduceres
Antallet af indløste recepter på antibio-
tika i primærsektoren bør reduceres fra
460 recepter/1.000 indbyggere/år i
2016 til 350 recepter/1.000 indbyg-
gere/ år i 2020.
Mål 3: Forbruget af de antibiotika, som
er kritisk vigtige for behandlingen af in-
fektioner, bør reduceres
Forbruget af de kritisk vigtige antibio-
tika bør reduceres med 10% i 2020
målt i DDD*/100 sengedage for ind-
lagte patienter på hospitalerne sam-
menlignet med forbruget i 2016.
*Den definerede dagsdosis
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Orientering om national handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2.
Dataafgrænsning
I det følgende beskrives de definitioner og afgrænsninger, der gør sig gældende for de tre nationale mål for antibiotika.
Mål 1 og 2
Primærsektor:
Primærsektoren er i ”Den
nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker”
defineret til at være indløste recepter ordine-
ret af almen praktiserende læger, herunder recepter under lægevagt, praktiserende speciallæger, tandlæger og recepter fra
ukendt lægetype. En recept opgøres som køb på recept, af én person, af én ACT-kode på én dato. En recept er således et esti-
mat for en antibiotikakur. Data inkluderer recepter til personer med dansk CPR-nummer og er kun det personhenførbare re-
ceptsalg.
Recepter fra læger ansat på sygehuse er ikke med i målene. Dette er f.eks. recepter udskrevet ved ambulante besøg på syge-
hus og recepter udskrevet til patienter, der tager hjem efter endt indlæggelse. Indløste recepter fra læger ansat på sygehuse
udgjorde i 2020 16% af det samlede personhenførbare antibiotikaforbrug i primærsektoren opgjort som recepter. Andelen var
12% i 2016 og har således været stigende. Primærsektoren inkluderer normalt også receptsalg, der ikke er personhenførbart,
f.eks. salg til brug i lægeklinikker, tandlægeklinikker mv. Dette salg er ikke med i denne opgørelse og udgør 3-4% målt i den de-
finerede døgndosis (herefter DDD) af forbruget i den samlede primærsektor (inkl. recepter fra hospitalsansatte læger). DDD er
en måleenhed for et lægemiddel, der fastsættes ud fra en gennemsnitsdosis pr. døgn for en voksen person.
For en mindre del af recepterne er der mangelfulde/ukorrekte oplysninger om lægen (f.eks. i forhold til en læges ydernummer
eller en hospitalsafdelings afdelingsnummer). Ændringer i metode til opsporing eller rekodning af dette kan medføre ændrin-
ger i ”lægetype” mellem opgørelser. Dette kan påvirke resultatet, da recepter fra hospitalsansatte læger ikke er med i opgørel-
sen.
Antibiotika i primærsektoren er systemisk virkende antibiotika: ATC gruppe J01 og ATC kode P01AB01, metronidazol til oral an-
vendelse. Penicillin V er ATC kode J01CE02, phenoxymethylpenicillin.
Mål 3
Hospitalssektor:
Forbruget af de kritisk vigtige antibiotika på hospitaler er forbruget på somatiske afdelinger på offentlige hospitaler som indbe-
rettet til Lægemiddelstatistikregisteret. Der er tale om salg til afdelingerne. Antal sengedage er tilsvarende sengedage på so-
matiske afdelinger på offentlige hospitaler. Ca. 2% af den kritisk vigtige antibiotika solgt til hospitaler og målt i DDD er ikke med
i opgørelsen.
Beregningen af sengedage følger i år en ny algoritme efter, at Landspatientregistret (LPR) er overgået til LPR3. Den nye algo-
ritme er forskellig fra opgørelser af sengedage anvendt i tidligere udgaver af denne rapport. LPR er under fortsat udvikling og
validering grundet overgangen til LPR3, hvilket betyder, at opgørelser løbende vil blive korrigeret og opdateret, også bagud i
tid, hvilket kan have betydning for fremtidige opgørelser af sengedage. Data er afgrænset til patienter på somatiske offentlige
hospitaler, og som er registreret med dansk bopæl på indlæggelsestidspunktet. Antal sengedage er beregnet på baggrund af
sygehusudskrivninger. Landspatientregisteret er opgjort pr. 10. april 2021.
Kritisk vigtige antibiotika, som defineret i ”Den
nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker”,
er: Cefalosporiner, Car-
bapenemer og Fluorukinoloner. Konkret opgøres Cefalosporiner som 1. generationscefalosporiner (ATC gruppe J01DB), 2. ge-
netarionscefalosporiner (ATC gruppe J01DC), 3. generationscefalosporinger (ATC gruppe J01DD), 4. generations cefalosporiner
(ATC gruppe J01DE) og andre cefalosporiner og penemer (ATC gruppe J01DI). Carbapenemer opgøres på ATC gruppe J01DH,
og Fluorukinoloner opgøres på ATC gruppe J01MA.
Opmærksomhedspunkter: For beregningen i denne rapport er recepter med sygehusafdelingskoderne 1309017 og 1308018
medregnet som almen praktiserende læge, idet det vurderes, at disse koder er anvendt i lægevagten 1813 i Region Hovedsta-
den. For lægevagten 1813 anvendes normalt et almindeligt ydernummer, ifølge oplysning fra 1813. Dette ydernummer har ho-
vedspecialkode for almen praksis.
Ulempeindikator
Side 2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Orientering om national handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2458319_0003.png
Statens Serum Institut oplyser, at der ikke er mulighed for at opgøre data fra 2020 på ulempeindikatoren til rapporten for Mo-
nitorering af de nationale mål for antibiotika til mennesker. Det skyldes ekstraordinær travlhed med covid-19-overvågningen,
herunder specifikt covid-19-vaccinationsovervågningen og kritisk optimering af datagrundlaget for covid-19 smittedata.
3.
Status på opnåelsen af de nationale mål for antibiotika til mennesker
Mål 1: Antallet af indløste recepter på antibiotika bør reduceres
Det første mål lyder, at antallet af indløste recepter på antibiotika i primærsektoren bør reduceres fra 462 recepter/1.000 ind-
byggere/år i 2016 til 350 recepter/1.000 indbyggere/år i 2020.
./.
Som Figur 1 og Tabel 2 viser, er antal recepter pr. 1.000 indbyggere faldet fra 462 i 2016 til 329 i 2020. Mål 1 i antibiotikahand-
leplanen er dermed opnået. Det større fald i antal recepter på 14% fra 2019 til 2020 sammenlignet med 7% fra 2018 til 2019
kan formentlig tilskrives covid-19 situationen. En opgørelse over antibiotikaforbruget i primærsektoren under covid-19 viser et
tydeligt fald i antal recepter fra april til december i 2020 (bilag 1).
Figur 1 – Antal recepter/1.000 indbyggere i primærsektoren
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021, Sundhedsdatastyrelsen
Note: Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren undtagen recepter udskrevet af hospitalsansatte læger
Tabel 2 – Antal recepter/1.000 indbyggere i primærsektoren
År
2016
2017
2018
2019
2020
Antal recepter (i 1.000)
2.636
2.459
2.294
2.217
1.916
Ændring i andel af recepter fra året før (pct.)
-2
-7
-7
-3
-14
Antal recepter/1.000 indb.
462
428
397
387
329
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021, Sundhedsdatastyrelsen
Note: Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren undtagen recepter udskrevet af hospitalsansatte læger
Mål 2: Der bør ske et skift i forbruget fra bredspektrede til smalspektrede antibiotika
./.
Mål 2 omhandler, at der i højere grad bør behandles med smalspektrede antibiotika frem for bredspektrede antibiotika. Mål-
sætningen vedrørende forbruget af penicillin V var således, at forbruget skulle stige fra at udgøre 31% af det samlede antibioti-
kaforbrug i primærsektoren i 2016 til at udgøre 36% af det samlede antibiotikaforbrug i primærsektoren i 2020. Som det frem-
Side 3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Orientering om national handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2458319_0004.png
går af Figur 2 og Tabel 3, ses et fald i andelen af recepter med penicillin V fra 31,4% i 2016 til 27,4% i 2020. Det større fald fra
2019 til 2020 formodes at skyldes, at der på grund af covid-19 har været en faldende anvendelse af antibiotika, som normalt
anvendes mod luftvejsinfektioner, herunder penicillin V (bilag 1). Dette kan påvirke til et fald i andelen, hvis anvendelsen af an-
dre antibiotikatyper ikke falder. Faldet i andelen af penicillin V ses dog også før 2020 blot mindre udtalt. Mål 2 er således ikke
opfyldt.
Figur 2 – Antal recepter/1.000 indbyggere i primærsektoren
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021, Sundhedsdatastyrelsen
Note: Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren undtagen recepter udskrevet af hospitalsansatte læger
Tabel 3 – Andel recepter med pencillin V af alle recepter med systemisk antibiotika i primærsektoren
År
2016
2017
2018
2019
2020
Andel penicillin V (pct.)
31,4
31,8
31,4
30,5
27,4
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021, Sundhedsdatastyrelsen
Note: Recepter til enkeltpersoner i primærsektoren undtagen recepter udskrevet af hospitalsansatte læger
Mål 3: De kritisk vigtige antibiotika på sygehusene skal falde med 10% fra 2016 til 2020 målt i DDD pr. 100 sengedage
Det tredje mål omhandler, at forbruget af de kritiske vigtige antibiotika bør reduceres med 10% i 2020 målt i DDD/100 senge-
dage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet med forbruget i 2016. Som det kan ses i Tabel 4, er forbruget på sy-
gehuse målt i DDD/100 sengedage faldet siden 2016. Opgjort i pct. er faldet på 6,9%. Mål 3 på 10% fald fra 2016 til 2020 er
dermed ikke opnået. Måles der i stedet på det totale antal DDD, er faldet 20% fra 2016 til 2020. Forskellen mellem de to resul-
tater skyldes, at antallet af sengedage falder for hvert år (tabel 4). En del af faldet i antal sengedage fra 2019 til 2020 formodes
at skyldes covid-19 situationen.
Tabel 4 – DDD/100 sengedage af kritisk vigtige antibiotika anvendt på sygehuse
År
2016
2017
2018
2019
2020
DDD (i 1.000)
837
904
799
744
669
Sengedage (i 1.000)
3.548
3.813
3.415
3.360
3.046
DDD/100 sengedage
23,6
23,7
23,4
21,1
21,9
Side 4
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Orientering om national handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2458319_0005.png
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021 (antibiotikaforbrug) og Landspatientregisteret (LPR(LPR3) opdateret 10. april 2021 (antal senge-
dage), Sundhedsdatastyrelsen
Note: For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse. For Landspatientregi-
steret inkluderer opgørelsen antal sengedage på offentlige somatiske sygehuse, for patienter registreret med dansk bopæl på indlæggelsestidspunktet. Bereg-
ningen af sengedage følger en ny algoritme efter at Landspatientregisteret (LPR) er overgået til LPR3. Den nye algoritme er forskellig fra opgørelser af senge-
dage anvendt i tidligere udgaver af denne rapport. LPR er under fortsat udvikling og validering grundet overgang til LPR3, hvilket betyder, at opgørelser løbende
vil blive korrigeret og opdateret, også bagud i tid, hvilket kan have betydning for fremtidige opgørelser af sengedage.
Stigningen i antal DDD for de kritisk vigtige antibiotika fra 2016 til 2017 kan have flere årsager, men en årsag er sandsynligvis,
at der var leveringssvigt på piperacillin med tazobactam i 2017, hvilket har påvirket til en stigning i anvendelse af cefalospori-
ner, der er et af de kritisk vigtige antibiotika (Figur 3 og Tabel 5). Opgjort som DDD/100 sengedage og fordelt på de tre grupper
af kritisk vigtige antibiotika ses fra 2016 til 2020 en stigning i brugen af carbapenemer og et fald i brugen af fluorokinoloner og
cefalosporiner (Figur 3 og Tabel 5).
Figur 3 – Forbrug af de kritisk vigtige antibiotika på sygehuse, DDD/100 sengedage
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021 (antibiotikaforbrug) og Landspatientregisteret (LPR/LPR3) opdateret 10. april 2021 (antal senge-
dage), Sundhedsdatastyrelsen.
Note: For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse. For Landspatientregi-
steret inkluderer opgørelsen antal sengedage på offentlige somatiske sygehuse, for patienter registreret med dansk bopæl på indlæggelsestidspunktet. Bereg-
ningen af sengedage følger en ny algoritme efter at Landspatientregisteret (LPR) er overgået til LPR3. Den nye algoritme er forskellig fra opgørelser af senge-
dage anvendt i tidligere udgaver af denne rapport. LPR er under fortsat udvikling og validering grundet overgang til LPR3, hvilket betyder, at opgørelser løbende
vil blive korrigeret og opdateret, også bagud i tid, hvilket kan have betydning for fremtidige opgørelser af sengedage
.
Tabel 5 – Forbrug af de kritisk vigtige antibiotika på sygehuse, DDD/100 sengedage
2016
3,1
12,0
8,5
23,6
2017
3,0
13,1
7,5
23,7
2018
3,2
12,1
8,1
23,4
2019
3,4
11,0
7,1
22,1
2020
3,7
10,8
7,4
21,9
Carbapenemer
Cefalosporiner
Fluorokinoloner
Kritisk vigtige antibiotika, samlet
dage), Sundhedsdatastyrelsen.
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021 (antibiotikaforbrug) og Landspatientregisteret (LPR/LPR3) opdateret 10. april 2021 (antal senge-
Note: For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse. For Landspatientregi-
steret inkluderer opgørelsen antal sengedage på offentlige somatiske sygehuse, for patienter registreret med dansk bopæl på indlæggelsestidspunktet. Bereg-
ningen af sengedage følger en ny algoritme efter at Landspatientregisteret (LPR) er overgået til LPR3. Den nye algoritme er forskellig fra opgørelser af senge-
dage anvendt i tidligere udgaver af denne rapport. LPR er under fortsat udvikling og validering grundet overgang til LPR3, hvilket betyder, at opgørelser løbende
vil blive korrigeret og opdateret, også bagud i tid, hvilket kan have betydning for fremtidige opgørelser af sengedage.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Orientering om national handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2458319_0006.png
Opgjort pr kvartal for de seneste tre år ses et ens sæsonmæssigt forløb i 2018 og 2020, men dog et lavere forbrug i 2020 (Figur
4). Forbruget i 2019 adskiller sig ved, at der er en stigning i 2. kvartal for cefalosporiner og fluorokinoloner (Figur 5 og 6).
Figur 4 – Forbrug af kritisk vigtige antibiotika, samlet, på sygehuse, opgjort på kvartaler, DDD/100 sengedage
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021 (antibiotikaforbrug) og Landspatientregisteret (LPR/LPR3) opdateret 10. april 2021 (antal senge-
dage), Sundhedsdatastyrelsen.
Note: For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse. For Landspatientregi-
steret inkluderer opgørelsen antal sengedage på offentlige somatiske sygehuse, for patienter registreret med dansk bopæl på indlæggelsestidspunktet. Bereg-
ningen af sengedage følger en ny algoritme efter at Landspatientregisteret (LPR) er overgået til LPR3. Den nye algoritme er forskellig fra opgørelser af senge-
dage anvendt i tidligere udgaver af denne rapport. LPR er under fortsat udvikling og validering grundet overgang til LPR3, hvilket betyder, at opgørelser løbende
vil blive korrigeret og opdateret, også bagud i tid, hvilket kan have betydning for fremtidige opgørelser af sengedage.
Figur 5 – Forbrug af cefalosporiner på sygehuse, opgjort på kvartaler, DDD/100 sengedage
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021 (antibiotikaforbrug) og Landspatientregisteret (LPR/LPR3) opdateret 10. april 2021 (antal senge-
dage), Sundhedsdatastyrelsen.
Note: For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse. For Landspatientregi-
steret inkluderer opgørelsen antal sengedage på offentlige somatiske sygehuse, for patienter registreret med dansk bopæl på indlæggelsestidspunktet. Bereg-
ningen af sengedage følger en ny algoritme efter at Landspatientregisteret (LPR) er overgået til LPR3. Den nye algoritme er forskellig fra opgørelser af senge-
Side 6
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Orientering om national handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2458319_0007.png
dage anvendt i tidligere udgaver af denne rapport. LPR er under fortsat udvikling og validering grundet overgang til LPR3, hvilket betyder, at opgørelser løbende
vil blive korrigeret og opdateret, også bagud i tid, hvilket kan have betydning for fremtidige opgørelser af sengedage.
Figur 6 – Forbrug af fluorokinoloner på sygehuse, opdelt på kvartaler, DDD/100 sengedage
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021 (antibiotikaforbrug) og Landspatientregisteret (LPR/LPR3) opdateret 10. april 2021 (antal senge-
dage), Sundhedsdatastyrelsen.
Note: For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse. For Landspatientregi-
steret inkluderer opgørelsen antal sengedage på offentlige somatiske sygehuse, for patienter registreret med dansk bopæl på indlæggelsestidspunktet. Bereg-
ningen af sengedage følger en ny algoritme efter at Landspatientregisteret (LPR) er overgået til LPR3. Den nye algoritme er forskellig fra opgørelser af senge-
dage anvendt i tidligere udgaver af denne rapport. LPR er under fortsat udvikling og validering grundet overgang til LPR3, hvilket betyder, at opgørelser løbende
vil blive korrigeret og opdateret, også bagud i tid, hvilket kan have betydning for fremtidige opgørelser af sengedage.
Figur 7 – Forbruget af carbapenemer på sygehuse, opgjort på kvartaler, DDD/100 sengedage
Kilde: Lægemiddelstatistikregisteret opdateret 1. marts 2021 (antibiotikaforbrug) og Landspatientregisteret (LPR/LPR3) opdateret 10. april 2021 (antal senge-
dage), Sundhedsdatastyrelsen.
Note: For Lægemiddelstatistikregisteret er sygehusdata afgrænset til antibiotikaforbrug på somatiske afdelinger på offentlige sygehuse. For Landspatientregi-
steret inkluderer opgørelsen antal sengedage på offentlige somatiske sygehuse, for patienter registreret med dansk bopæl på indlæggelsestidspunktet. Bereg-
ningen af sengedage følger en ny algoritme efter at Landspatientregisteret (LPR) er overgået til LPR3. Den nye algoritme er forskellig fra opgørelser af senge-
dage anvendt i tidligere udgaver af denne rapport. LPR er under fortsat udvikling og validering grundet overgang til LPR3, hvilket betyder, at opgørelser løbende
vil blive korrigeret og opdateret, også bagud i tid, hvilket kan have betydning for fremtidige opgørelser af sengedage.
4.
Opsamling
Side 7
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 6: Orientering om national handlingsplan for forbruget af antibiotika til mennesker, fra sundhedsministeren
2458319_0008.png
Det kan opsamlende fremhæves, at mål 1 er opfyldt, og antallet af indløste recepter er faldet til under det ønskede antal/1.000
indbyggere. For så vidt angår mål 2, er det ikke opnået, men tværtimod er andelen af forbruget af det smalspektrede penicillin
V er faldet i forhold til det samlede antibiotikaforbrug. Mål 3 er heller ikke opnået, men her er dog set et fald på 6,9% i forbru-
get af de kritisk vigtige antibiotika målt i DDD/100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne. Det forventes, at covid-19
har haft betydning i forhold til antibiotikaforbruget både i primærsektoren og i hospitalssektoren, hvor det forventes, at covid-
19 har medvirket til et øget fald i antibiotikarecepter i primærsektoren og dermed har forøget reduktionen i mål 1. Covid-19
har formentlig også medført et større fald i andelen af recepter med penicillin V og derved medvirket til, at mål 2 ikke er op-
fyldt.
Bilag
Opgørelse over antibiotikaforbruget i 2018-2020
Side 8