SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Henvendelse af 8/11-21 fra 11 organisationer fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed om medicintilskudssystemet

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Analyse om medicintilskud

November 2021

Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed bestå-

ende af 3F, Danmarks Apotekerforening, Danske Handicaporganisationer, Danske

Patienter, Diabetesforeningen, Farmakonomforeningen, IGL Industriforeningen for

Generiske og Biosimilære Lægemidler, Kræftens Bekæmpelse, LIF, Lægeforeningen

og Ældre Sagen.

Flere har svært ved at betale for deres medicin

Flere patienter har svært ved at betale for den medicin, som deres læge har ordine-

ret. Problemerne med at betale for medicin har en klar social slagside. Det viser en

række undersøgelser. Tilskudssystemets indretning – og særligt tilskudsåret – bærer

en del af ansvaret.

Stadigt flere patienter fravælger eller udskyder købet af lægeordineret medicin af

økonomiske årsager. Det viser flere undersøgelser, der er gennemført de seneste år.

DR gennemførte i 2020 en rundspørge

blandt praktiserende læger. Rundspørgen vi-

ste, at 315 ud af 350 læger i løbet af det foregående år havde oplevet patienter, som

ikke havde råd til den receptpligtige medicin, som lægen havde ordineret.

3F’s helbredsundersøgelse fra 2021 viste, at ni procent af 3F’s medlemmer har und-

ladt at købe medicin på grund af deres økonomiske situation. Det svarer til, at ca.

25.000 personer – alene i 3F – har oplevet ikke at have råd til deres medicin.

En undersøgelse blandt Diabetesforeningens medlemmer fra 2019 viser, at fire pro-

cent af respondenterne ikke har haft råd til den diabetesmedicin, som de har brug

for. Derudover har fem procent ikke haft råd til det diabetesudstyr (fx strips, blod-

sukkermåler, pumper), som de har brug for. Undersøgelsen viser i øvrigt, at flere

unge end ældre har økonomiske udfordringer ift. medicin og at flere førtidspensioni-

ster og andre uden for arbejdsmarkedet oplever, at de ikke har råd til den diabetes-

medicin, de har brug for.

En undersøgelse

gennemført i 2020 blandt landets apoteker viser, at udviklingen

går den forkerte vej. Ifølge undersøgelsen oplever 44 procent af apotekerne en eller

flere gange dagligt, at der er patienter, som kommer ind på apoteket for at købe læ-

geordineret medicin, men som må gå tomhændede derfra, fordi de ikke har haft råd

til medicinen. Det er en forværring i forhold til tre år tidligere. I en tilsvarende un-

dersøgelse fra 2017 var det nemlig 24 procent af apotekerne, der en eller flere

gange dagligt oplevede, at der var patienter, der ikke havde råd til deres medicin.

Social slagside

Problemerne med at betale for medicin har en klar social slagside. For det første er

der en sammenhæng mellem medicinbehov og socialøkonomisk status. Patienter på

overførselsindkomst har fx et væsentligt større forbrug af medicin end andre ligesom

https://www.dr.dk/nyheder/indland/susanne-vendte-graedende-hjem-fra-apoteket-patienter-dropper-medi-

cin-paa-grund-af

Undersøgelsen er omtalt i Fagbladet 3F, #5 2021.

Diabetesforeningen, Livet med diabetes 2019, Diabetesforeningens Barometerundersøgelse 2019.

https://www.apotekerforeningen.dk/-/media/apotekerforeningen/analyseroekonomi/analyse-af-danskernes-

evne-til-at-betale-for-deres-medicin-

2020.pdf?la=da&hash=D7CCD7A92E9ACC486B39943D9C1939D6BEE4C726

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Henvendelse af 8/11-21 fra 11 organisationer fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed om medicintilskudssystemet

andelen af befolkningen, som har brug for medicin mod depression, angst,

astma/KOL, hjertekarsygdomme og diabetes er større, jo kortere uddannelse man

har gennemført.

Samtidig viste en undersøgelse fra Rockwool Fonden i 2014, at andelen, der havde

undladt at købe lægeordineret medicin, varierer med forsørgelsesgrundlaget. Ande-

len, som havde undladt at købe lægeordineret medicin, var således:



25 pct. af dem på starthjælp/introduktionsydelse



32 pct. af dem på nedsat kontanthjælp



12 pct. af kontanthjælpsmodtagere på normale satser



6 pct. af arbejdsløse på dagpenge



Og kun 2 procent for de beskæftigede.

Det er ikke lige meget, om en patient har råd til at købe sin medicin eller om patien-

ten er nødt til at udsætte købet. For patienten risikerer, at manglende medicin bety-

der, at sygdommen forværres unødigt, at patienten kan have vanskeligt ved at passe

sit arbejde og sine daglige gøremål, og at patienten får sværere ved at overskue sin

livssituation. Det er ikke kun til skade for den enkelte. Det går også ud over samfun-

det, fordi det skaber unødige udgifter til behandlinger, overførselsindkomster og tabt

produktion.

Medicinpriserne falder

Når flere patienter har vanskeligt ved at betale for deres medicin, er det nærliggende

at tænke, at det skyldes stigende priser på medicin. Medicinpriserne er imidlertid ge-

nerelt faldende. Den gennemsnitlige pris på apoteksforbeholdte lægemidler var den

laveste nogensinde i 2020, jf. figur 1. De seneste år har der dog været eksempler på

store udsving i prisen på enkelte lægemidler. Og selv om det altså på ingen måde er

det generelle billede, kan det give problemer, for hvis prisen på ens medicin stiger

voldsomt, kan det i sagens natur blive vanskeligt at betale.

Figur 1. Udvikling i priserne på medicin

Kilde: Sundhedsdatastyrelsens DDD-baserede lægemiddelprisindeks.

Note: Figuren omfatter alle apoteksforbeholdte lægemidler, uanset om de er tilskudsberettigede eller ej. Indeks

for liberaliseret håndkøbsmedicin går kun til 2019 på grund af forsinkede indberetningerne fra detailhandlen.

Rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af 15. oktober 2013: ”Stor

forskel i danskernes medicinforbrug”

6 Rockwool Fondens Forskningsenhed (2014), Hvad ved vi om modtagerne af kontanthjælp?

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Henvendelse af 8/11-21 fra 11 organisationer fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed om medicintilskudssystemet

Tilskudsåret skaber problemer

Der er tilskud til meget af den medicin, der bliver udskrevet på recept. Formålet med

tilskudssystemet er at begrænse patienternes udgifter til medicin. Tilskudssystemet

er indrettet, så patienterne får højere tilskud, jo flere udgifter de har. Egenbetalingen

er højest i starten, hvorefter patienten får mere og mere i tilskud alt efter, hvor me-

get tilskudsberettiget medicin han eller hun køber inden for et år, jf. tabel 1.

Tilskudssystemet er indrettet, så en patient højst skal betale 4.270 kr. om året

(2021-sats) for sine tilskudsberettigede lægemidler, hvis patienten tager imod til-

buddet om at få udleveret den billigste pakning.

Tabel 1. Grænser for medicintilskud pr. 1. januar 2021

Kilde: Sundhed.dk og Lægemiddelstyrelsen.dk

De årlige udgifter opgøres individuelt, og hvis patienten fx har købt sin første til-

skudsberettigede medicin den 3. marts 2020, løber hans eller hendes tilskudsår til

den 2. marts 2021. Har patienten i årets løb købt meget medicin, vil hans eller hen-

des egenbetaling gradvis være faldet i løbet af perioden. Køber patienten sin vanlige

medicin igen den 3. marts 2021, vil han eller hun imidlertid selv skulle betale de før-

ste 1.010 kroner, før patienten får tilskud. Dermed kan patienten gå fra at have en

udgift på 0 kr. til 1.010 kr. for den samme medicin på en enkelt måned, hvilket kan

være et stort problem for personer med en udsat økonomi, som fx pensionister og

kontanthjælpsmodtagere.

En undersøgelse blandt landets apotekere viser da også, at tilskudssystemet ofte er

årsagen til, at patienterne ikke har råd til deres medicin. Som det fremgår af figur 2,

vurderer 46 procent af apotekerne, at årsagen til, at patienten ikke har råd til medi-

cin i

mange

eller

næsten alle

tilfælde er, at patienten netop har påbegyndt et nyt til-

skudsår.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Henvendelse af 8/11-21 fra 11 organisationer fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed om medicintilskudssystemet

Figur 2: Hvor ofte er begrundelsen, at patienten netop har påbegyndt et nyt

tilskudsår?

Note: 96 apotekere har besvaret spørgsmålet ”Efter din vurdering, for hvor mange af de borgere, der ikke har

haft råd til at betale for medicinen, er begrundelsen, at de netop er påbegyndt et nyt tilskudsår?”

Henstandsordning virker ikke

For at undgå de store udsving i medicinudgifterne, kan man i dag benytte sig af en

såkaldt henstandsordning, hvor man opdeler sine maksimale medicinudgifter på

4.190 kr. i 12 rater á cirka 350 kroner, og indbetaler en månedlig rate til sit lokale

apotek.

Henstandsordningen er imidlertid ikke til for alle. Apoteket må alene tilbyde hen-

stand til patienter, som i den foregående tilskudsperiode har opnået 100 procent i til-

skud og til patienter, som i den igangværende tilskudsperiode har så store udgifter,

at de forventes at komme op på 100 procent i tilskud.

Ordningen retter sig dermed

kun mod de omkring to procent af medicinbrugerne, der i løbet af et år når op på

den maksimale egenbetaling, og som derfor opnår 100 procent i tilskud sidst på til-

skudsåret. Det er imidlertid hver anden medicinbruger, svarende til omkring to milli-

oner danskere, der oplever svingende tilskudssats og dermed spring i egenbetalin-

gen, når de påbegynder et nyt tilskudsår.

Der er samtidig stadigt færre danskere, der tager imod tilbuddet og benytter sig af

denne henstandsordning, jf. figur 3. Mens der i januar 2015 var omkring 12.500 pa-

tienter, der havde en aktiv henstandsordning i den pågældende måned, var antallet

faldet til 9.400 i august 2020.

Jf. §4 i Bekendtgørelse om henstandsordning for borgere med store udgifter til køb af tilskudsberettigede læ-

gemidler.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Henvendelse af 8/11-21 fra 11 organisationer fra Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed om medicintilskudssystemet

Figur 3. Udvikling i antallet af henstandsordninger

Kilde: Apotekerforeningen

En af forklaringerne skal findes i det faktum, at ordningen blev til for 20 år siden og

ikke er digitaliseret på en hensigtsmæssig måde. Fx binder henstandsordningen pa-

tienter til at købe den tilskudsberettigede medicin på ét apotek, hvilket får mange til

at vælge muligheden fra.

Baggrund om analysen

Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed har en fælles vision om at skabe mere lighed

i sundhed. 11 organisationer fra alliancen er gået sammen om at se nærmere på

skævheder i medicintilskudssystemet. Vi repræsenterer store grupper af medicinbru-

gere og flere led i kæden, der behandler og forsyner danskerne med medicin.

Vi gennemfører aktuelt en række analyser og vil komme med forslag til, hvor medi-

cintilskudssystemet kan justeres, så det i højere grad understøtter, at alle har råd til

deres medicin. Dette er den første analyse.

Analysen er fulgt op af en henvendelse til sundhedsministeren med en opfordring til

at indbygge en digitaliseret abonnementsordning i medicintilskudssystemet, så den

samlede årlige egenbetaling fordeles på lige store acontobetalinger hver måned.