Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 52
Offentligt
2474118_0001.png
Sundhedsministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSMNL
Koordineret med:
Sagsnr.: 2112988
Dok. nr.:
Dato: 02-11-2021
NOTAT
Orientering til Folketingets Sundhedsudvalg om den virtuelle
afholdelse af WHO’s COP9 fra den 8.-13. november 2021
WHO’s niende Conference of Parties (COP9) under Framework on Tobacco Control (FCTC)
afholdes fra den 8.-13. november 2021. Konferencen afholdes normalt hvert andet år i
skiftende lande i verden og COP9 var oprindelig planlagt til at blive afholdt i Haag i 2020.
Grundet COVID-19 blev konferencen dog udskudt til 2021 og afholdes ligeledes pga.
COVID-19 i år virtuelt.
I øjeblikket er der 182 parter til FCTC konventionen og disse parter dækker mere end 90 %
af verdens befolkning.
På grund af, at COP9 i år afholdes virtuelt, er dagsordenen for konferencen af mere
informativ karakter og en stor del af de beslutningspunkter der var planlagt til at skulle
drøftes i år, er blevet henvist til COP10, som afholdes i 2023. Der er dog enkelte
beslutningspunkter, såsom stadfæstelse af dagsordenen, godkendelse af FCTC
sekretariatets budget, henvisning af væsentlige punkter til COP10 og oprettelse af en
investeringsfond, der er frivillig for medlemsstaterne.
Da EU som union er en selvstændig part til FCTC konventionen, er det kutyme, at der
forud for en COP, fastlægges fælles EU holdninger og det er således også EU
Kommissionen, der som udgangspunkt, taler på vegne af EU27.
Derudover har Danmark, sammen med resten af EU27, tilsluttet sig en erklæring fra Iran,
som har karakter af en fælles kritik af tobaksindustriens udnyttelse af COVID-19
pandemien til eksempelvis at fremlægge studier, der påstår, at tilstedeværelsen af nikotin
i kroppen skulle gøre det sværere at blive alvorlig syg med COVID-19.