NOTAT
Regionernes igangsatte indsatser for at sikre tilstrækkeligt sygeple-
jersker på anæstesi- og intensivområderne
Operationsgangene og intensivafdelingerne i regionerne har de senere år op-
levet det tiltagende vanskeligt at rekruttere og fastholde de nødvendige speci-
alistkompetencer, som er afgørende for behandlingen af akutte og kritisk syge
patienter døgnet rundt. Det skyldes bl.a. den generelle rekrutteringssituation,
men også at der er høj vagtbelastning og akut aktivitet, og at 24/7-opgaven i
sundhedsvæsenet har aftagende appel hos medarbejderne.
I takt med at flere operationer flyttes ud i privat regi, hvor langt hovedparten
af arbejdet ligger inden for normal arbejdstid, vil der være risiko for yderligere
frafald af anæstesisygeplejersker og speciallæger. Hensynet til at reducere
ventetid på kort sigt kan således øge udfordringerne med personalemangel.
Sygehusene udfordres også af, at personalet, der forlader afdelingerne, oftest
er færdiguddannede specialsygeplejersker, mens ny-rekrutterede skal gen-
nemgå specialuddannelsen. Det er erfaringen, at det er svært at rekruttere
nye kvalificerede kursister til uddannelsesstillingerne. Der er løbende stillings-
opslag, men i et ”tyndt” marked. Flere steder opleves det som nødvendigt
med flere stillingsopslag og ansættelsesrunder med henblik på at kunne rek-
ruttere uddannelsesparate og velkvalificerede kursister.
Der er brug for at øge kapaciteten på operationsområdet og på intensivområ-
det, herunder øge antallet af sygeplejersker med kompetencer i anæstesi og
intensiv. Dels for at hospitalerne kan fortsætte pukkelafviklingen efter covid
og strejke, og dels for at sikre kapacitet til en eventuel ny covid-bølge. Regio-
nerne arbejder aktivt med at imødegå de aktuelle udfordringer med mangel
på specialuddannede sygeplejersker. Der skal tænkes bredt og kreativt for at
finde relevante løsninger, så fastholdelse og rekruttering understøttes jf. også
regionernes
plan-for-kortere-ventelister.pdf (regioner.dk).
Regionerne arbejder bl.a. med:
Øgning i antallet af uddannelsespladser på specialuddannelsen for sy-
geplejersker i anæstesiologisk sygepleje.
1