Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 475
Offentligt
2631746_0001.png
Arbejdsgruppe om kapacitet af anæstesi- og
intensivsygeplejerske
Veje til øget kapaciteten af anæstesi- og intensivsygeplejersker på kort sigt
Der er behov for at øge kapaciteten af intensiv- og anæstesisygeplejersker på kort sigt. Her kan du læse om fire anbefalinger
til, hvordan kapaciteten kan understøttes inden for gældende regler.
Anbefalingerne kan bruges af regioner, hospitaler mv. i forbindelse med tilrettelæggelsen af opgaveløsningen i
sundhedsvæsenet.
1: Øget brug af kapaciteten af anæstesi- og intensivsygeplejersker under uddannelse
Det er vigtigt, at anæstesi- og intensivsygeplejersker under uddannelse i videst muligt omfang inddrages i opgaveløsningen i
sundhedsvæsenet. Både for at aflaste og for at kursisterne opnår praktisk erfaring tidligt i deres uddannelsesforløb.
Anæstesi- og intensivsygeplejersker under uddannelse indgår allerede i dag i sygehusenes drift. Det er afgørende, at uklare
regler og vejledninger ikke står i vejen for, at muligheden benyttes til fulde. Her kan du læse en række konkrete og praksisnære
eksempler på, hvordan sygeplejersker under specialuddannelse til anæstesi- og intensivsygeplejersker kan bidrage til
opgaveløsningen og aflaste kapacitetsudfordringerne sundhedsvæsenet.
1
Brug af anæstesiologiske sygeplejersker under uddannelse:
Kursister på specialuddannelsen for anæstesiologisk sygepleje har opbygget et kompetenceniveau til at løse alle opgaver i
forbindelse med nærmere afgrænsede ukomplicerede og elektive anæstesiforløb efter første kliniske periode af uddannelsen,
svarende til det første halve år af uddannelsen.
2
Praksisnære eksempler
Efter seks måneder kan anæstesisygeplejersker under uddannelse bl.a.:
Planlægge anæstesi til raske patienter eller patienter med mild systemisk sygdom.
Selvstændigt indlede, vedligeholde og afslutte den ukomplicerede anæstesi til raske elektive patienter eller patienter
med mild systemisk sygdom.
Modtage patienter og revurdere forud anæstesi.
Administrere de hyppigst anvendte anæstesimidler.
Selvstændigt kontrollere og anvende anæstesiapparatet.
Brug af intensiv sygeplejersker under uddannelse:
Kursister på specialuddannelsen for intensiv sygepleje kan almindeligvis udføre sygepleje og behandling til den stabile patient
med stor selvstændighed efter tre måneders oplæring. Der vil ske en kontinuerlig kompetenceudvikling over tid til at kunne
passe en ustabil, kritisk syg patient. Når kursisterne øger deres selvstændighed under uddannelsen, er det rettet mod, at
kursisten kan varetage pleje og iværksætte behandling til komplekse intensive patienter med flere organsvigt, drage omsorg
for pårørende og indgå i et tværprofessionelt samarbejde omkring observation og behandling.
Praksisnære eksempler
Efter ni måneder kan intensivsygeplejersker under uddannelse bl.a.:
1
Arbejdsgiver er ansvarlig for, at brugen af anæstesi- og intensivsygeplejersker under uddannelse er fagligt og patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at det
samtidig sker under hensyntagen til læringsmålene.
2
Fremgår af uddannelsesordningen for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje, som er udarbejdet af Specialuddannelsesrådet og godkendt af
Sundhedsstyrelsen.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 475: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe om kapacitet af anæstesi- og intensivsygeplejersker, fra sundhedsministeren
2631746_0002.png
Selvstændigt observere, planlægge, vurdere, prioritere og udføre sygepleje samt omsorg og uddelegeret behandling
til komplicerede intensiv patienter i kendte situationer.
Med en vis sikkerhed håndtere intensivafdelingens tekniske apparatur i kendte situationer (som en integreret del af
patientens behandling, pleje og observation, specielt respiratorisk og cirkulatorisk monitorering).
Med en vis sikkerhed træffe beslutninger på grundlag af teori, evidens og metode tilpasset patienten og situationen.
Med en vis sikkerhed skabe komfort og lindring for den intensive patient.
Med en vis sikkerhed inddrage pårørende som en ressource omkring patientens situation.
Yde sygepleje og omsorg for det døende menneske og dennes pårørende
2: Øget brug af delegation af opgaver mellem sundhedspersonale
Gennem øget brug af delegation kan opgaveløsningen i sundhedsvæsenet tilrettelægges fleksibelt med henblik på at aflaste
anæstesi- og intensivsygeplejersker.
Anæstesi- og intensivsygeplejersker kan aflastes ved, at opgaver flyttes til bl.a. social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter,
serviceassistenter samt medicinstuderende. I den forbindelse skal der ske relevant oplæring og uddannelse. Derudover kan
yngre læger rekrutteres til at supplere anæstesisygeplejerskerne.
En autoriseret læge kan som udgangspunkt delegere alle former for sundhedsfaglig virksomhed, uanset karakter eller omfang
til både autoriserede sundhedspersoner og andre personer uanset uddannelse og baggrund. Nogle former for virksomhed, så
som udfærdigelse af recepter og dødsattester, skal dog udføres af sundhedspersoner, der er autoriseret hertil, og kan derfor
ikke delegeres
3
.
Nedenfor ses en række praksisnære eksempler på, hvordan sundhedsfaglige opgaver kan delegeres inden for gældende regler.
Praksisnære eksempler:
Andre faggrupper oplæres i at bistå med anæstesi
Medicinstuderende arbejder som ventilatører (hjælper fx med pleje af respiratorpatienter) under en sygeplejerskes
tilsyn og ledelse jf.
SPV- og VT-vagtens kompetenceområder. Klik her og læs mere (fadlvagt.dk).
Der laves samarbejdsaftaler med hospitalsapotekerne om overtagelse af opgaver
Region Sjælland har gennemført en 3-årig indsats under overskriften "Brug
af flere faggrupper".
Regionen har arbejdet
målrettet med at identificere og udvikle de kompetencer, der allerede findes i virksomheden. Det har regionen fx gjort ved, at
inddrage terapeuter og farmakonomer i en daglig opgaveløsning og dermed forløse sygeplejefaglige kompetencer til
sygeplejefaglige opgaver. På baggrund af indsatsen har regionen udarbejdet et katalog over eksempler, som kan inspirere til
nye innovative fremgangsmåder indenfor gældende rammer. Kataloget kan findes her:
Eksempler-faggrupper
(regionsjaelland.dk)
3: Styrket tryghed gennem øget træning tidligt i specialuddannelserne i anæstesiologisk og intensiv sygepleje
De kliniske og teoretiske uddannelsesprogrammer kan tilrettelægges, så kursisterne tidligt i specialuddannelserne klædes på til
at kunne tilgå opgaveløsningen i sundhedsvæsenet.
4
Tryghed i opgaveløsningen er en forudsætning for, at anæstesi- og
intensivsygeplejersker under uddannelse kan bidrage til kapaciteten i sundhedsvæsenet.
Nedenfor angives en rækkes praksisnære eksempler på, hvordan kursisterne tidligt i specialuddannelserne kan klædes på til at
tilgå opgaveløsningen i sundhedsvæsenet.
3
Det er ledelsens ansvar at sikre, at der foreligger tilstrækkelige instrukser, og at personalet er kvalificeret til at udføre opgaverne, samt at føre relevant tilsyn
hermed. Mulighederne for delegation uddybes i Styrelsen for Patientsikkerheds Vejledning om benyttelse af medhjælp
Vejledning om autoriserede
sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed) (retsinformation.dk)
4
I bekendtgørelse om specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje (nr. 395 af 7. april 2017) fremgår det, at de fem driftsregioner i
fællesskab har nedsat et landsdækkende specialuddannelsesråd. Rådets opgave og ansvar er bl.a. at indstille specialuddannelsens uddannelsesordning til
Sundhedsstyrelsens godkendelse. Ud fra uddannelsesordningen udarbejder regionerne selv de kliniske og teoretiske uddannelsesprogrammer, som deres
kursister skal igennem, og uddannelsesprogrammerne godkendes af specialuddannelsesrådet. Regionerne har ansvaret for at tilrettelægge og afvikle
specialuddannelsen.
Side 2
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 475: Orientering om afrapportering fra arbejdsgruppe om kapacitet af anæstesi- og intensivsygeplejersker, fra sundhedsministeren
2631746_0003.png
Praksisnære eksempler:
Arbejde i teams for at sikre psykologisk tryghed
Klæde kursisterne fagligt på til hurtigere at kunne udføre flere opgaver, gennem øget brug af simulationstræning og
ved at sikre en endnu tættere kobling mellem de teoretiske og de praktiske/kliniske elementer af uddannelse
Større fokus på psykologisk tryghed i jobbet som kommende anæstesisygeplejerske ved at der udvælges relevante
kliniske funktioner, som under uddannelsen trænes til et højere niveau af oplevet tryghed og sikkerhed
Træne kursister til i højere grad at bruge hinanden både under uddannelse og som færdiguddannede
specialsygeplejersker
4: Større tydelighed omkring mulighederne for merit
Muligheden for merit til dele af specialuddannelserne kan medføre en tidsmæssig afkortning af den samlede uddannelse. I dag
søges der kun meget sjældent om merit til specialuddannelserne i anæstesiologisk og intensiv sygepleje.
Derfor er det værd at overveje at tydeliggøre mulighederne for merit til specialuddannelserne i anæstesi- og intensivsygepleje
over for potentielle ansøgere.
Til specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje kan specialuddannelsesrådet efter en individuel vurdering give merit for
teoriundervisning på baggrund af gennemført undervisning samt for erhvervede kliniske kompetencer fra anden
uddannelsesstilling.
Til specialuddannelsen i intensiv sygepleje kan specialuddannelsesrådet efter en individuel vurdering give merit på baggrund af
dokumenteret gennemført teoriundervisning samt for kliniske kompetencer fra anden uddannelsesstilling eller ansættelser.
Praksisnære eksempler på merit for specialuddannelsen i intensiv sygepleje:
Opvågningspraktikken
Introduktionsperioden
Praksisnære eksempler på merit for specialuddannelsen i anæstesiologisk sygepleje:
Opvågningspraktikken
Merit gives efter en individuel faglig vurdering af kompetencer, egnethed samt sammenlignelighed mellem
specialuddannelsen i intensiv og anæstesiologisk sygepleje og det, der søges merit for. En kursist kan bl.a. være kvalificeret til
at opnå merit i specialuddannelsen for intensiv sygepleje for fire ugers ekstern klinisk uddannelse på valgfrit uddannelsessted
samt afsluttende opgave, hvis vedkommende har en relevant kandidatuddannelse inden for sundhed.
Sundhedsstyrelsen vil se på muligheden for at få beskrevet dispensationsmuligheder i bekendtgørelsen
Side 3