SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 472: Orientering om to rapporter, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet om nye specialiseringsveje for hhv. sygeplejersker i akutsygepleje og social- og sundhedsassistenter inden for psykiatri og demens

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 472
Offentligt

Psykiatri og demens

Specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter

2022

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 472: Orientering om to rapporter, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet om nye specialiseringsveje for hhv. sygeplejersker i akutsygepleje og social- og sundhedsassistenter inden for psykiatri og demens

Psykiatri og demens

Side 2/45

Psykiatri og demens

Specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN: 978-87-7014-467-4

Sprog:

Dansk

Version:

1.0

Versionsdato:

12.09.2022

Format:

pdf

Foto:

Sundhedsstyrelsen

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

September

2022

Psykiatri og demens

Side 3/45

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning ................................................................................................................... 4

Introduktion ......................................................................................................................... 8

1. Baggrund ....................................................................................................................... 10

2. Opgaver og proces ....................................................................................................... 12

2.1. Kommissorium ............................................................................................................. 12

3. Kompetencebehov ........................................................................................................ 14

3.1. Psykiatri ........................................................................................................................ 16

3.2. Demens ........................................................................................................................ 17

4. Nationale specialiseringsveje inden for psykiatri og demens ............................... 20

4.1. Generelle betragtning om ansvar og organisering ..................................................... 20

4.2. Adgangskrav ................................................................................................................ 21

4.3. Merit .............................................................................................................................. 21

4.4. Bevis og titel ................................................................................................................. 21

4.5. Dimensionering ............................................................................................................ 21

4.6. Psykiatri ........................................................................................................................ 22

4.7. Demens ........................................................................................................................ 23

5. Eksisterende efteruddannelser for social- og sundhedsassistenter ........................ 26

5.1. Danske Regioner ......................................................................................................... 27

5.2. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) ........................................................................... 27

5.3. Akademiuddannelser (tidligere Videregående voksenuddannelse - VVU)................ 28

5.4. Diplomuddannelser ...................................................................................................... 29

5.5. Professionsbacheloruddannelser ................................................................................ 31

6. Videre proces ................................................................................................................ 32

7. Bilagsfortegnelse .......................................................................................................... 33

7.1. Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende specialiseringsveje for Social-

og sundhedsassistenter ...................................................................................................... 33

7.2. Nuværende regionale efteruddannelsesmuligheder inden for psykiatri .................... 35

7.3. Uddybning af forslag til den nye demensuddannelse................................................. 42

Psykiatri og demens

Side 4/45

Sammenfatning

Befolkningen skal kunne have tillid til, at sundhedspersonalet i Danmark leverer fagligt

kvalificerede og sikre sundhedsydelser.

Både arbejdsgivere/ansættende myndigheder og centrale myndigheder har ansvar for, at

sundhedspersonalet er fagligt kvalificerede til de job, de skal bestride. De centrale myndig-

heder har ansvar for, at ordningerne for autorisation, godkendelse af uddannelser og an-

erkendelser af specialer opfylder krav i love og bekendtgørelser. Arbejdsgiveren skal sikre

sig og løbende følge op på, om sundhedspersonen har de nødvendige faglige og kommu-

nikative evner bl.a. ved at sørge for mulighed for relevant efteruddannelse.

Med aftale om finanslov 2019

blev den daværende regering og Dansk Folkeparti enige

om at iværksætte en række initiativer for at støtte kommunerne i deres arbejde med at løse

rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og ældreområdet. Der blev til hele området afsat

149,3 mio. kr. i perioden 2019-2022, hvor der i 2019 var afsat 0.3 mio. kr. og derefter 4

mio. kr. årligt til at styrke karriereveje for social- og sundhedsassistenter.

Folketinget vurderede, at der var behov for at skabe tydelige karriereveje og udviklingsmu-

ligheder for social- og sundhedsassistenter. Behovet er affødt af en stigende faglig kom-

pleksitet og behov for større anerkendelse af faggruppens faglighed.

Det var dertil vurderingen, at flere udviklingsmuligheder og synlige karriereveje kunne

styrke rekrutteringen til området. Det blev samtidig vurderet, at medarbejdere på plejecen-

tre og plejeboliger havde behov for øget sundhedsfaglig viden om bl.a. demens og metoder

til forebyggelse af magtanvendelse, lige som Folketinget fandt, at der var lignende udfor-

dringer ift. social- og sundhedsassistentgruppen på psykiatriske bosteder m.v.

Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet for 2019-2022 blev der afsat midler til at

nedsætte en arbejdsgruppe i regi af Sundhedsstyrelsen, som havde til formål at formulere

anbefalinger til at styrke rekruttering og fastholdelse af sundhedsfagligt personale i den

regionale psykiatri. Rapporten

Anbefalinger til rekruttering og fastholdelse af sundhedsper-

sonale i den regionale psykiatri

udkom januar 2020. Med afsæt i anbefalingerne udarbej-

dede Sundhedsstyrelsen i samarbejde med andre organisationer beskrivelser af mulige

karriereveje i psykiatrien for seks sundhedsfaglige personalegrupper

Der er i disse år en tendens til ringere mental sundhed i Danmark. Det er særligt bekym-

rende, at et stigende antal børn og unge, og op imod en fjerdedel af unge kvinder oplever

https://fm.dk/media/13530/Aftaleromfinanslovenfor2019_web.pdf

www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Anbefalinger-til-rekruttering-og-fastholdelse-af-sundhedspersonale-i-psykiatrien

www.sst.dk/da/Nyheder/2021/Nye-materialer-beskriver-karrierevejene-indenfor-den-regionale-psykiatri

Psykiatri og demens

Side 5/45

dårlig mental sundhed med potentielt alvorlige konsekvenser for bl.a. deres udvikling, sko-

legang og videre livsforløb. Det antages, at ca. 580.000 mennesker på nuværende tids-

punkt har en psykisk lidelse, og det skønnes, at ca. 40-50 % af befolkningen i et livsforløb

vil få en psykisk lidelse. Blandt børn og unge vil ca. 15 % blive diagnosticeret med en

psykisk lidelse, inden de fylder 18 år

. Tallene kan dog være højere, da det formodes, at

en del mennesker med psykiske lidelser ikke bliver registreret i de nationale registre eller i

spørgeskemaundersøgelser, og de opsøger heller ikke nødvendigvis hjælp.

Psykiske lidelser har stor betydning for den enkelte og mulighederne for at leve et almin-

deligt liv med familie, arbejde og fritidsinteresser er indskrænkede, og det medfører en

markant overdødelighed for nogle.

Psykiske lidelser har forskellige sværhedsgrader, og nogle er meget alvorlige. De har me-

get ofte store konsekvenser både for den enkelte og for dennes pårørende. I et samfunds-

perspektiv tegner psykiske lidelser sig for 25 % af den samlede sygdomsbyrde. Psykiske

lidelser er årsag til ca. 3.500 dødsfald årligt og er således den fjerde hyppigste dødsårsag

i Danmark. Nogle mennesker med psykiske lidelser lever markant kortere tid og med mere

sygdom end resten af befolkningen

. Det gælder især for mennesker med svære psykiske

lidelser, som lever op til 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen, og som ofte også

kæmper med fx misbrug og samtidige komplekse sociale problemer som fx hjemløshed.

Alligevel mødes mennesker med psykiske lidelser ikke med samme niveau af kvalitet i

indsatsen som mennesker med fysiske lidelser. Det er afgørende for muligheden for at

komme sig, at man får den rette behandling og støtte i tide. Den hjælp vi i dag tilbyder, er

præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og mangelfulde indsatser.

Demens er en samlet betegnelse for en række livstruende sygdomme, som svækker hjer-

nens kognitive funktioner

. Afhængig af hjerneskadens omfang vil personens handleevne

og evne til egenomsorg svækkes, og personen vil få tiltagende behov for andres hjælp og

støtte. Sygdommen er fremadskridende og baseret på dødsårsagsregistret for 2019 er de-

mens den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. I 2020 anslås det, at 87.000 borger > 65

år

er ramt af demens af vekslende sværhedsgrader. Dette tal forventes at stige til 134.000

i 2035. Ydermere vurderes det, at andelen af ældre med demens på plejecentrene er ca.

75-85 %.

I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den Nationale demenshandlingsplan:

Livet med de-

mens – styrket kvalitet i indsatsen,

juni 2016 og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg

Styrket

indsats for mennesker med psykiske lidelser,

juni 2018 – indgår kapitler om anbefalinger

Styrket indsat for folk med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen 2018. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Styrket-indsats-for-

mennesker-med-psykiske-lidelser,-d-,-Fagligt-

opl%C3%A6g.ashx?la=da&hash=2872D1674CAF8A6E6A1199CBECF1625A11B62F24

Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen 2018. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Styrket-

indsats-for-mennesker-med-psykiske-lidelser,-d-,-Fagligt-

opl%C3%A6g.ashx?la=da&hash=2872D1674CAF8A6E6A1199CBECF1625A11B62F24

De kognitive (mentale) færdigheder eller funktioner handler om at aflæse, tolke og forstå omgivelser, sammenhænge og de

mennesker, som findes omkring os.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Livet-med-demens---styrket-kvalitet-i-indsatsen.ashx

Psykiatri og demens

Side 6/45

med henblik på at sikre, at de rette kompetencer er til stede, og kompetenceniveauet er

højt. Inden for begge områder kan der således være behov for, at regioner og kommuner

styrker en systematisk og målrettet rekrutterings- og fastholdelsesindsats via lokale karri-

ere-, forsknings- og faglige udviklingsmuligheder og -tiltag. Dette vil samtidig understøtte

den bedst mulige udnyttelse af forskellige faggruppers kompetencer, herunder også social-

og sundhedsassistenters.

Med afsæt i ovennævnte har Sundhedsministeriet bedt Sundhedsstyrelsen om at under-

søge muligheden for etablering af to nye specialiseringsveje for social- og sundhedsassi-

stenter inden for hhv.:

Psykiatri

Demens

I henhold til kommissoriet (se bilag 7.1) findes der at være et fagligt begrundet behov for

korterevarende specialiseringsuddannelser inden for psykiatri og demens for social- og

sundhedsassistenterne oven på deres grunduddannelse.

Sundhedsstyrelsen nedsatte herefter en arbejdsgruppe med deltagelse af følgende aktø-

rer:

Sundhedsministeriet (1)

Børne- og Undervisningsministeriet (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) (1)

Uddannelses- og Forskningsministeriet (1)

KL (1)

Danske Regioner (DR) (1)

Danske Professionshøjskoler (1)

Danske Erhvervsakademier (1)

FOA (1)

Nationalt Videnscenter for Demens (1)

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis (1)

Undervejs i processen har arbejdsgruppen inddraget:

Videnscenter for værdig ældrepleje, der er forankret i Sundhedsstyrelsen.

Arbejdsgruppen har fundet, at det tværsektorielle samarbejde mellem behandlingspsy-

kiatrien og de kommunale psykosociale tilbud ofte kan være udfordret af medarbejderes

manglende kendskab og forståelse for hinandens fagligheder og faglige traditioner

. Det

kan øge risikoen for, at patienter oplever en manglende kontinuitet mellem de psykiatri-

ske tilbud, og i værste fald ikke modtager den behandling og støtte, som de har behov

for. Arbejdsgruppen fandt, at det samme gjorde sig gældende på demensområdet.

www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/psykiatriplan/10AARS_PSYK-

PLAN.ashx?la=da&hash=CD317811318C4499D2453F25DCEC92B9DF41DE08

Psykiatri og demens

Side 7/45

Der er således konsensus i arbejdsgruppen om, at der er behov for bl.a. øgede sund-

hedsfaglige kompetencer på en række områder inden for både psykiatri- og demensom-

rådet (kapitel 3), og hovedparten af arbejdsgruppen mener, at disse kompetencer ikke

kan opnås ved at benytte eksisterende uddannelsestilbud (kapitel 5), på trods af, at der

er stor fleksibilitet i de allerede eksisterende uddannelser.

På baggrund af arbejdet i gruppen foreslås det derfor, at der etableres to specialiserings-

forløb for social- og sundhedsassistenter inden for hhv. psykiatri og demens (kapitel 4).

De nationale specialiseringsforløb med formidling af social- og sundhedsfaglig viden på et

højt niveau vil give mulighed for dannelsen af et fælles vidensgrundlag på tværs af sekto-

rer, og det vil kunne løfte det faglige fundament og skabe grobund for udvikling og forbed-

ring af praksis. Herudover vil specialiseringsforløbene være et vigtigt supplement til efter-

uddannelsesmulighederne, således, at landets regioner og kommuner kan få lettere ved

at rekruttere og fastholde social- og sundhedsassistenter.

Der er enighed om, at specialiseringsforløbene bør udvikles i et tæt samarbejde mellem

regionernes psykiatriske funktioner, Nationalt Videnscenter for Demens, kommunernes

psykiatriske- og demensfunktioner, Sundhedsstyrelsen samt professionshøjskolerne og

erhvervsakademierne. Med afsæt i en national kvalitetsramme (fælles national målbeskri-

velse) bør forløbene udbydes lokalt, så det sikres, at forløbene er knyttet til den aktuelle

kliniske praksis, og imødekommer kompetenceudviklingsbehovet i psykiatrien og inden for

demensområdet. Specialiseringsforløbene bør ydermere organiseres, så der arbejdes så-

vel monofagligt som tværfagligt og således, at der også tænkes i tværsektorielt samarbejde

såvel indholdsmæssigt som forløbsmæssigt, så medarbejdere fra forskellige steder i sek-

torerne eventuelt kan gennemføre specialiseringsforløbene sammen.

Efter afsluttet specialiseringsforløb udsteder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis, der

er godkendt af Sundhedsstyrelsen (Afsnit 4.4).

Titlerne er hhv: ”Social-

og sundhedsassistent specialiseret i psykiatri og/eller Social- og

sundhedsassistent specialiseret i demens”.

Engelske titler: "Social-

and Healthcare Assistant specialized in Psychiatry and/or Social

and Healthcare Assistant specialized in Dementia".

Efter afsluttet arbejde i arbejdsgruppen (kapitel 6) og Sundhedsstyrelsens færdiggørelse

af den endelige rapport, sendes rapporten medio 2022 til Sundhedsministeriet mhp. stil-

lingtagen til videre initiativer på den baggrund.

Med nærværende rapport præsenteres således et oplæg til specialiseringsforløb inden

for psykiatri og demens for social- og sundhedsassistenter. Arbejdsgruppen repræsente-

rer forskellige interesser og perspektiver i sundhedsvæsenet, og rapporten afspejler kon-

sensus i arbejdsgruppen.

Psykiatri og demens

Side 8/45

Introduktion

De nuværende uddannelser så dagens lys den 1. januar 1991, og er en videreudvikling af

de daværende uddannelser til hjemmehjælper, hjemmehjælpsleder, sygehjælper, plejer,

beskæftigelsesvejleder og plejehjemsassistent til to uddannelser; social- og sundheds-

hjælper og social- og sundhedsassistent. Siden da er uddannelserne ændret løbende for

at matche befolkningens og arbejdsmarkedets behov.

Den første store ændring skete i 2001, hvor der blev indført et grundforløb, og fagene

dansk, engelsk og naturfag blev gjort obligatoriske. Herudover blev uddannelserne forlæn-

get med to måneder.

Den næste store ændring skete i 2007, hvor social- og sundhedsuddannelserne blev en

del af erhvervsuddannelserne, og det blev besluttet, at social- og sundhedsassistenterne

skulle autoriseres

Siden 2017 har social- og sundhedsuddannelserne været to selvstændige uddannelser

med social- og sundhedshjælpere, der primært arbejder med ydelser under serviceloven

og social- og sundhedsassistenterne, der primært arbejder med ydelser under sundheds-

loven

og som er autoriserede iht. autorisationsloven

Social- og sundhedsassistenters kompetencer er beskrevet i Børne- og Undervisningsmi-

nisteriets bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent

, hvor

det fremgår, at det overordnede kompetenceområde er:

”Professionel helhedsorienteret

sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere og patienter med grundlæggende

behov i et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det nære og det sammenhæn-

gende sundhedsvæsen”.

Uddannelsen varer nu tre år, ni måneder og tre uger. Uddannelsen er bygget op af to

grundforløb på hvert et �½ års varighed og derefter et hovedforløb på to år, ni måneder og

tre uger. Uddannelsen indeholder oplæringsperioder i hhv. det nære sundhedsvæsen, psy-

kiatrien og somatikken. På uddannelsens hovedforløb veksler elevernes uddannelse mel-

lem skoleundervisning og oplæring i klinikken, og uddannelsen indeholder typisk tre oplæ-

ringsperioder og fire skoleperioder. Uddannelsen afsluttes med en prøve, der afholdes af

skolen som en del af sidste skoleperiode. Uddannelsen er på niveau 4 i den danske kvali-

fikationsramme for livslang læring. Ved uddannelsens afslutning udsteder skolen et ud-

dannelsesbevis til eleven, hvis erklæringerne om oplæring for hver enkelt oplæringsperi-

LBK nr 1868 af 28/09/2021 – Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

LBK nr 210 af 27/01/2022 – Bekendtgørelse af sundhedsloven

LBK nr 731 af 08/07/2019 - Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/640.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent

Psykiatri og demens

Side 9/45

ode er bedømt "Godkendt". Den uddannede skal autoriseres i medfør af lov om autorisa-

tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed for at kunne betegne sig som

social- og sundhedsassistent.

Psykiatri og demens

Side 10/45

1. Baggrund

Både arbejdsgivere/ansættende myndigheder og centrale myndigheder har ansvar for, at

sundhedspersonalet er fagligt kvalificerede til de job, de skal bestride. De centrale myndig-

heder har ansvar for, at ordningerne for autorisation, godkendelse af uddannelser og an-

erkendelser af specialer opfylder krav i love og bekendtgørelser. Arbejdsgiveren skal sikre

sig og løbende følge op på, at sundhedspersonen har de nødvendige faglige og kommu-

nikative evner, der kræves i jobbet bl.a. ved at sørge for muligheder for relevant efterud-

dannelse.

Med aftale om finanslov 2019

blev den daværende regering og Dansk Folkeparti enige

om at iværksætte en række initiativer for at støtte kommunerne i deres arbejde med at løse

rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og ældreområdet. Der blev til hele området afsat

149,3 mio. kr. i perioden 2019-2022, hvor der i 2019 var afsat 0.3 mio. kr. og derefter

mio. kr. årligt til at styrke karriereveje for social- og sundhedsassistenter.

Folketinget vurderede, at der var behov for at skabe tydelige karriereveje og udviklingsmu-

ligheder for social- og sundhedsassistenter. Behovet er affødt af en stigende faglig kom-

pleksitet og behov for større anerkendelse af faggruppens faglighed.

Det var dertil vurderingen, at flere udviklingsmuligheder og synlige karriereveje kunne

styrke rekrutteringen til området. Det blev samtidig vurderet, at medarbejdere på plejecen-

tre og plejeboliger havde behov for øget viden om bl.a. demens og metoder til forebyggelse

af magtanvendelse, ligesom Folketinget fandt, at der var lignende udfordringer ift. social-

og sundhedsassistentgruppen på psykiatriske bosteder m.v.

Psykiske lidelser har forskellige sværhedsgrader, og nogle er meget alvorlige. De har me-

get ofte store konsekvenser både for den enkelte og for dennes pårørende, og i et sam-

fundsperspektiv tegner psykiske lidelser sig for 25 % af den samlede sygdomsbyrde. Men-

nesker med psykiske lidelser dør stadig 15-20 år tidligere end baggrundsbefolkningen, og

udviklingen i psykiatrien viser en stigning i antal personer, der har behov for psykiatrisk

behandling

Demens er en samlet betegnelse for en række livstruende sygdomme, som svækker hjer-

nens kognitive funktioner. Afhængig af hjerneskadens omfang vil personens handleevne,

og evne til egenomsorg svækkes, og personen vil få tiltagende behov for andres hjælp og

støtte. Sygdommen er fremadskridende og den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. I

2020 anslås det, at 87.000 borger > 65 år

er ramt af demens. Dette forventes at stige til

https://fm.dk/media/13530/Aftaleromfinanslovenfor2019_web.pdf

Styrket indsat for folk med psykiske lidelser. Sundhedsstyrelsen 2018. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Styrket-indsats-for-

mennesker-med-psykiske-lidelser,-d-,-Fagligt-

opl%C3%A6g.ashx?la=da&hash=2872D1674CAF8A6E6A1199CBECF1625A11B62F24

Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen. Sundhedsstyrelsen 2018. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Livet-med-

demens---styrket-kvalitet-i-indsatsen.ashx

Psykiatri og demens

Side 11/45

134.000 i 2035. Ydermere vurderes, at andelen af ældre med demens på plejecentrene er

ca. 75-85 %.

Sundhedsministeriet bad efterfølgende Sundhedsstyrelsen om at undersøge muligheden

for etablering af to nye specialiseringsveje for social- og sundhedsassistenter:

En specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden for psykiatri

En specialiseringsvej for social- og sundhedsassistenter inden for demens

I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den Nationale demenshandlingsplan:

Livet med de-

mens – styrket kvalitet i indsatsen,

juni 2016

og Sundhedsstyrelsens faglige oplæg

Styr-

ket indsats for mennesker med psykiske lidelser,

juni 2018

, indgår kapitler om anbefalin-

ger mhp. at sikre, at de rette kompetencer er til stede og kompetenceniveauet er højt. Inden

for begge områder kan der således være behov for, at regioner og kommuner styrker en

systematisk og målrettet rekrutterings- og fastholdelsesindsats via lokale karriere-, forsk-

nings- og faglige udviklingsmuligheder og -tiltag. Dette vil samtidig understøtte den bedst

mulige udnyttelse af forskellige faggruppers kompetencer herunder også social- og sund-

hedsassistenters.

I henhold til kommissoriet (se bilag 7.1) fandtes der et behov for korterevarende speciali-

seringsforløb inden for hhv. psykiatri og demens for social- og sundhedsassistenterne oven

på deres grunduddannelse.

Dette kan opnås ved eksempelvis etablering af specialiseringsforløb af kortere varighed fx

på akademiniveau på erhvervsakademierne/professionshøjskolerne som overbygning på

den nuværende social- og sundhedsassistentuddannelse.

Ansvaret for de formelle uddannelser i det danske uddannelsessystem ligger i regi af Sty-

relsen for undervisning og kvalitet (grundskole- og ungdomsuddannelsesniveau) og Ud-

dannelses- og Forskningsstyrelsen (videregående uddannelser).

Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen, juni 2016. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Livet-med-demens---styrket-

kvalitet-i-indsatsen.ashx?la=da&hash=5A412029FE0BB283361EFEA65E868E4A616D719E

Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser, juni 2018. www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Styrket-indsats-for-men-

nesker-med-psykiske-lidelser,-d-,-Fagligt-

opl%C3%A6g.ashx?la=da&hash=2872D1674CAF8A6E6A1199CBECF1625A11B62F24

Psykiatri og demens

Side 12/45

Social- og sundhedsassistenters muligheder for efteruddannelse består i dag af arbejds-

markedsuddannelser (AMU) og en række akademiuddannelser, som igen giver adgang til

diplomuddannelser. Herudover er uddannelsen til social- og sundhedsassistent adgangs-

givende til forskellige erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser fx sundheds-

administrativ koordinator og sygeplejerske. Ydermere findes en række efteruddannelses-

muligheder inden for psykiatri i regionerne lige som Nationalt Videnscenter for Demensar-

bejder med forskning, klinik og uddannelse og har etableret flere landsdækkende netværk

på demensområdet. Nationalt Videnscenter for Demensudbyder en række kompetence-

udviklingsaktiviteter, både e-læringskurser, tilstedeværelseskurser, konferencer og kom-

petence- og læringsforløb i kommuner og på hospitaler. Ydermere findes Videnscenter for

værdig ældrepleje, som er forankret i Sundhedsstyrelsen. Centret har en lang række kom-

petenceudviklingsaktiviteter på ældre- og demensområdet, både e-læringskurser, lærings-

forløb i praksis, gratis diplommodul om værdig ældrepleje og andre tilbud til kommunerne.

Der er behov for at skabe tydelige karriereveje og udviklingsmuligheder for social- og sund-

hedsassistenter og at få formidlet de mulige karriereveje til alle i faggruppen. Behovet er

affødt af en stigende faglig kompleksitet og behov for større anerkendelse af faggruppens

faglighed samt rekrutterings- og fastholdelsesproblemer inden for området i hele landet.

2. Opgaver og proces

2.1. Kommissorium

Af kommissoriet

fremgår, at:

”Arbejdsgruppen

skal komme med et forslag til to nye specialiseringsveje for SOSU-per-

sonalet inden for psykiatri og demens. Uddannelserne skal være ét modul af kortere varig-

hed, fx 8 uger svarende til 10 ECTS.

Følgende vil indgå i arbejdsgruppens arbejde:

•

Beskrive fremtidens behov for kompetencer med henblik på, at SOSU-assistenter kan

leve op til fremtidens krav.

•

Afdække om aktiviteten kan tage afsæt i allerede eksisterende uddannelser og ud-

bud, som evt. kan videreudvikles.

Forslaget skal desuden indeholde overvejelser til dimensionering, meritordninger og flek-

sibilitet”.

Ydermere fremgår det af kommissoriet, at: ”Arbejdsgruppen

kan indhente bidrag fra even-

tuelle ressourcepersoner eller anden faglig ekspertise ved behov”.

Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. etablering af to nye specialiseringsveje for SOSU-assistenter – se i bilag 7.1

Se sammensætning af arbejdsgruppen i bilag 7.1

Psykiatri og demens

Side 13/45

”Arbejdsgruppen

nedsættes med Sundhedsstyrelsen som formand og sekretariat".

"Arbejdsgruppen nedsættes efteråret 2020, og den endelige afrapportering forventes at

kunne forelægges for Sundhedsministeriet ultimo foråret 2021”.

Psykiatri og demens

Side 14/45

Social- og sundhedsassistenter har qua deres grunduddannelse et faglært kompetenceni-

veau inden for psykiatri- og demensområdet, jf. beskrivelse af kompetencemål mv. for er-

hvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent

Specialiseringsforløbene skal være med til at øge kvaliteten i den borger- og patientnære

indsats, fordi det vil give et antal social- og sundhedsassistenter et mere specialiseret, evi-

dens- og vidensbaseret grundlag for at udføre jobbet.

Specialiseringsvejene skal sætte social- og sundhedsassistenterne i stand til at reflektere

og løse opgaver på et mere nuanceret og optimalt niveau inden for hhv. psykiatri- og de-

mensområdet.

Overførbarheden af ny viden skal rette sig mod såvel det kliniske arbejde i praksis som

transfer af nye viden til øvrige medarbejdere. Vidensdeling, analyser, faglige refleksioner

og sammenhæng i indsatsen er centrale elementer.

Social- og sundhedsassistenter indgår i plejeopgaven og skal efter endt specialiseringsfor-

løb i psykiatri og/eller demens i øget omfang kunne medvirke til sikring af sammenhæn-

gende patientforløb gennem handleplaner, der inkluderer sundhedsfaglige indsatser til

gavn for patienterne/borgerne.

Social- og sundhedsassistenter med specialiseringsforløb i psykiatri og/eller demens skal

kunne planlægge og være ansvarlig for individuelt tilpassede plejefaglige indsatser, hvori

indgår øvrige medarbejdere, samarbejdspartnere såvel i kommunen som tværsektorielt,

pårørende samt patientens/borgerens øvrige netværk.

Personer, der har gennemgået et eller begge specialiseringsforløb, vil dermed opnå en

højere grad af anerkendelse og status.

3. Kompetencebehov

www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/640. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent

Psykiatri og demens

Side 15/45

Figur 1.

Arbejdsgruppen er inspireret af kompetencemodellen fra Borgernær sygepleje (”Rette kompetencer til rette opgaver – forslag

til specialsygeplejeuddannelse målrettet kommuner og almen praksis” (Sundhedsstyrelsen, 2018)).

Klinisk kompetence:

•

Helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med borgere med grund-

læggende behov, herunder sygeplejefaglige observationer, vurderinger og handlinger

Organisatorisk kompetence:

•

Planlægning af forløb samt forståelse for egen og samarbejdspartneres organisatio-

ner

Kvalitetsforbedringskompetence:

•

Metoder til udvikling og implementering af løbende kvalitetsforbedringer

I hver af de tre nævnte elementer indgår:

•

Viden

•

Holdninger og kritisk refleksion samt træning i egen praksis

•

Kommunikation

Den specialuddannede social- og sundhedsassistent skal kunne indgå i kompetenceud-

vikling af øvrige medarbejdere, samt kunne sikre systematisk indsamling af viden om be-

hov for kompetenceudvikling: Dette skal bl.a. ske ved at indgå i faglige refleksioner og

opfølgninger herpå.

Mere konkret skal specialiseringsforløbene inden for psykiatri- og demensområdet på det

overordnede niveau løfte følgende kompetenceområder:

•

Viden om lovgivning, lokale retningslinjer, kvalitetsstandarder, dokumentationsprak-

sis.

Psykiatri og demens

Side 16/45

•

Kvaliteten i pleje og omsorg (klinisk sygepleje – både somatisk og psykiatrisk. Herun-

der bidrage med faglige kompetencer til at arbejde med socialpædagogiske tilgang,

som kan sikre borgerens trivsel) og behandling inden for psykiatri og demensområdet.

•

Kvalificerede tiltag til borgere med kognitive udfordringer, misbrug, dobbeltdiagnoser

og komorbiditet (psykisk lidelse kombineret med misbrug og/eller somatisk sygdom)

samt borgere med anden herkomst end dansk. Målgruppen kan være borgere i sy-

stemet eller borgere, som ikke aktuelt har et tilbud.

•

Bidrage til at øge fokus i sygeplejen på kost og ernæring.

•

Understøtte sammenhæng i den borgernære indsats mellem kommune, region, al-

men praksis og evt en privat leverandør.

•

Udvikle og tilrettelægge indsats i overensstemmelse med sundhedsaftaler.

•

Udvikle og tilrettelægge indsatsen med henblik på en reduktion af ulighed i mental

sundhed.

•

Understøtte, at den kognitivt udfordrede borger opøver mere selvstændighed gen-

nem pårørende-samarbejde, styrkelse af netværk, øget meningsfuld beskæftigelse

og social integration/involvering af civilsamfundet.

•

Styrkede metoder til at nedbringe magtanvendelser, utilsigtede hændelser og medi-

cinforbrug.

•

Øget kompetenceniveau inden for telesundhed.

•

Nedbringelse af arbejdsmiljørelaterede faktorer, så som fysiske personskader, kræn-

kelser mm.

3.1. Psykiatri

Det tværsektorielle samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og de kommunale psyko-

sociale tilbud kan ofte være udfordret af medarbejderes manglende kendskab og forstå-

else for hinandens rammer, fagligheder og faglige traditioner. Det kan øge risikoen for, at

patienter oplever en manglende kontinuitet mellem de psykiatriske tilbud, og i værste fald

ikke modtager den behandling og støtte, som de har behov for

Specialiseringssporet inden for psykiatri skal styrke det tværsektorielle samarbejde mellem

psykiatrien og de kommunale psykosociale tilbud samt gøre social- og sundhedsassisten-

ter i stand til at løfte flere og mere komplicerede opgaver i behandlingspsykiatrien og de

kommunale psykosociale tilbud. Uddannelsen vil bygge videre på de gode erfaringer, der

allerede er i flere regioner med at udbyde samlede uddannelsesforløb målrettet social- og

sundhedsassistenter i psykiatrien.

Udvikling af nationale specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter vil kunne

bidrage til at styrke, afklare og udvikle social- og sundhedsassistenters rolle og kompeten-

cer ift. det sammenhængende sundhedsvæsen, og dermed styrke det sammenhængende

patientforløb i behandlingspsykiatrien i regionerne og de kommunale psykosociale tilbud.

De nationale specialiseringsforløb inden for psykiatri og demens vil give social- og sund-

www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/psykiatriplan/10AARS_PSYK-

PLAN.ashx?la=da&hash=CD317811318C4499D2453F25DCEC92B9DF41DE08

Psykiatri og demens

Side 17/45

hedsassistenterne mulighed for at arbejde med personlige kompetencer fx øget refleksivi-

tet, kritisk stillingtagen til egne og andres handlinger, evne til selvevaluering, etiske over-

vejelser og med omsorgen for den enkelte patient/borger som grundværdi.

På den baggrund er der behov for at styrke kompetencerne inden for følgende områder:

•

De strukturelle og kommunikative sektorovergang for psykiatriske patienter. Herunder

fokus på procedurer, aftaler, evidens og metoder, da social- og sundhedsassistenter

ofte står i rollen som udskrivende eller modtagende part.

•

Det tværprofessionelle samarbejde og sammenhængende behandlingsforløb med

patienter, netværk (herunder børn af psykisk syge) og kollegaer (herunder peer-med-

arbejdere).

•

Professionel relationsopbygning og -udvikling samt samarbejde med brugere og på-

rørende om at udvikle deres mestringskompetencer.

•

Fokus på det tværsektorielle samarbejde, herunder metoder om samarbejde med

borgere om handlingsplaner og dokumentation.

•

Indsigt og kvalificeret kendskab, forståelse og viden om den anden sektors arbejde,

og dermed en bevægelse bort fra ”silotænkning”.

•

Misbrugsbehandlingen. Deltagerne skal kende den seneste nye viden inden for mis-

brugsbehandling, herunder nye faglige perspektiver på arbejdet med mennesker med

misbrug – både i relationen til den enkelte patient, men også i forhold til det tværsek-

torielle samarbejde.

•

Patienter med dobbeltdiagnoser, herunder introducere nye behandlingsmodeller.

•

Den fælles forståelse af recovery i behandlingspsykiatrien og de kommunale psyko-

sociale tilbud. Deltagerne skal kende til den nyeste viden, og præsenteres for nye

metoder til at inddrage patienten i behandlingen og minimere polarisering mellem pa-

tienten og behandlingstilbud.

•

De kommunikative kompetencer og introducere nye redskaber til nedbringelse af

tvang. Deltagerne skal introduceres for de nyeste teorier og metoder inden for kon-

flikthåndtering, forebyggelse af konflikter samt deeskalering.

•

Videreudvikling af deltagernes erhvervsrettede kompetencerne i psykiatrisk syge-

pleje. Deltagerne skal opdateres med den nyeste viden og evidens på området med

et praksisnært fokus.

•

Understøttelse af udvikling af kliniske kompetencer, herunder psykopatologi.

•

Viden og kendskab til aktivitetsbaseret miljøterapi samt kendskab til psykosociale be-

handlingsmetoder og relationelle kompetencer (fx systematisk terapi, ”åben dialog”

og grundbegreber af kognitiv terapi).

•

Omsætning af fagligt indhold på uddannelsen til praksis, så ny viden kommer patien-

terne/borgerne til gode.

3.2. Demens

En landsdækkende efteruddannelsesmulighed gennem specialiseringsforløb med formid-

ling af social- og sundhedsfaglig viden på et højt niveau vil give mulighed for dannelsen af

et fælles videns grundlag, og vil kunne løfte det faglige fundament og skabe grobund for

udvikling og forbedring af praksis.

Herudover vil uddannelsen være en vigtig brik ift., at man på nationalt plan kan rekruttere

og fastholde social- og sundhedsassistenter i kommunale og regionale sammenhænge.

Psykiatri og demens

Side 18/45

Specialiseringen skal bestå af opgraderet viden på højt niveau, både sundhedsfagligt og

socialfagligt, og det bør formidles af undervisere med demensfaglige kompetencer både

praktisk og teoretisk. Ligeledes skal uddannelsen give kompetencer til at kunne vejlede og

skabe forbedringer i praksis.

Uddannelsens teoretiske grundlag skal bygge på personcentreret omsorg, som er en in-

ternationalt anerkendt holistisk omsorgsfilosofi inden for demensområdet.

Udgangspunktet er at værdsætte og anerkende mennesker som unikke væsner med ret til

selvbestemmelse, uanset alder, baggrund eller sygdom. Det betyder, at personen med

demens er i centrum frem for sygdommen, og at omsorg, pleje og rehabilitering tilrettelæg-

ges ud fra personens perspektiv, livshistorie, vaner, fysiske behov samt psykologiske be-

hov.

Specialiseringsforløbet skal give social- og sundhedsassistenterne et helhedssyn på de

problemstillinger, man ofte møder hos mennesker med demens. De skal kunne foretage

vurderinger og lægge handleplaner på et højt fagligt niveau for at øge såvel fysisk sund-

hedstilstand og trivsel, som social og mental trivsel. Dette med henblik på at skabe tryghed

og sikkerhed samt maksimal livskvalitet for mennesker med demens.

Specialiseringsforløbet skal indeholde læring i praksis, hvor der arbejdes med forbedrings-

modellen

som redskab til løbende udvikling af den faglige kvalitet.

Forbedringer skal i denne sammenhæng forstås meget bredt som ændringer i strukturer

og processer, der medfører bedre livskvalitet for personen med demens.

På demensområdet er der hen over landet nogle social- og sundhedsassistenter med kon-

kret behov for at udvide kompetencer inden for:

•

Sygdomslære (herunder, på lægelig delegation, udredning, diagnosticering, forebyg-

gelse og behandling).

•

Opsporing af begyndende tegn på demenssygdomme.

•

Smertebehandling samt observation af smertetilstande.

•

Sikring af døgnrytme herunder aktivitet og søvn.

•

Forhindring af vægttab og fejlernæring herunder vurdering af tandstatus, ernærings-

vurdering, dysfagi m.v.

•

Palliation og terminal pleje -herunder samtalen om livets afslutning ”Klar til samtalen”

med inddragelse af borger/patient samt pårørende i forhold til beslutning om genop-

livning og livsforlængende behandling.

•

Farmakologi herunder særlige forhold ved behandling med antipsykotisk medicin.

•

Personcentreret omsorg. Pårørendekontakt – herunder samarbejde, omsorg for den

pårørende og inddragelse i plejeforløb.

•

Magtanvendelse og regler om samtykke.

•

Særligt fokus på mennesker med demens der skifter omgivelser (fx hospitalsindlæg-

gelse).

•

Kontakten til borgere med demens med anden kulturel baggrund end dansk.

•

Faglige kompetencer til at kunne skabe relationer med den enkelte borger, så med-

arbejderne møder borgeren professionelt med empati og anerkendelse og er i stand

til at vurdere borgerens behov, forudsætninger og ressourcer.

•

Forebyggelse af infektioner samt observation af tegn på infektionstilstande.

•

Forebyggelse af fald.

•

Forebyggelse af funktionstab.

•

Forebyggelse og håndtering af uforståelig adfærd og voldsomme episoder.

https://patientsikkerhed.dk/forbedringsmodellen/

Psykiatri og demens

Side 19/45

•

Socialfaglige metoder

•

Sundhedspædagogik.

•

Metoder og redskaber til at fremme trivsel og mestring hos borgeren og foretage vur-

deringer af borgerens trivsel

•

Rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme.

•

Indgå i kvalitets- og forskningsarbejde.

Psykiatri og demens

Side 20/45

4. Nationale specialiseringsveje inden for

psykiatri og demens

Der findes aktuelt mange gode efteruddannelsestilbud for social- og sundhedsassistenter.

Mange i arbejdsgruppen finder dog, at de nuværende efteruddannelsestilbud ikke dækker

behovet for specialiseringsveje inden for psykiatri og demens. Der mangler aktuelt prak-

sisnære efteruddannelser med sundhedsfagligt fokus. Der er behov for specialiseringsveje

inden for hhv. demens og psykiatri, der hviler på nationale uddannelsesordninger, så so-

cial- og sundhedsassistenter, der tager de nye specialiseringsforløb alle, som et minimum,

opnår de samme målbeskrevne kompetencer uanset, hvor i landet specialiseringsforløbet

tages. Der er enighed i arbejdsgruppen om, at det vil være mest hensigtsmæssigt at ud-

vikle de nye specialiseringsveje inden for psykiatri og demens for social- og sundhedsas-

sistenter som to separate specialiseringsforløb. Årsagen til dette er dels, at det ikke er

klinisk meningsfuldt at lægge de to specialiseringsveje sammen, da det bl.a. vil være to

meget forskellige patientkategorier, specialiseringsforløbene retter sig imod og dels, at det

er forskellige øgede kompetencer, der efterspørges i hhv. regioner og kommuner. Behand-

lingspsykiatrien er lokaliseret i regionerne, medens social- og sundhedsassistenterne i

kommunerne har en stor og kompleks opgave med at varetage de mange ældre med de-

mens på f. eks. plejehjem, i egen bolig og i botilbud. Et fælles specialiseringsforløb i psy-

kiatri og demens vil tilbyde mindre/dårligere opkvalificering, end der allerede findes på nu-

værende tidspunkt i eksisterende uddannelser (se kapitel 5 og bilag) i regioner og kommu-

ner.

I nedenstående beskrives derfor separate modeller for specialiseringsforløb i hhv. psykiatri

og demens. Det konkrete forslag om specialiseringsforløb i psykiatri er primært udarbejdet

af Danske Regioner og KL, medens forslaget til specialiseringsforløb i demens primært er

udarbejdet af Nationalt Videnscenter for Demens. Forslagene er efterfølgende diskuteret i

hele arbejdsgruppen, og rapporten er efterfølgende justeret.

4.1. Generelle betragtning om ansvar og organisering

Relevante specialiseringsforløb bør udvikles i et tæt samarbejde mellem regionernes psy-

kiatriske funktioner, Nationalt Videnscenter for Demens, kommunernes psykiatriske- og

demensfunktioner og Sundhedsstyrelsen samt professionshøjskolerne og erhvervsakade-

mierne. Med afsæt i en national kvalitetsramme (fælles national målbeskrivelse) bør forlø-

bene udbydes lokalt, så det sikres, at de kliniske miljøer inddrages i den konkrete udform-

ning af forløbene og undervisningen, så forløbene er knyttet til den aktuelle kliniske praksis,

og imødekommer kompetenceudviklingsbehovet i psykiatrien og inden for demensområ-

det. Regionerne og professionshøjskolerne har mulighed for at bistå med undervisere med

relevante underviserkompetencer både kliniske og teoretiske.

Specialiseringsforløbene bør organiseres, så der arbejdes såvel monofagligt som tværfag-

ligt og således, at der også tænkes i tværsektorielt samarbejde såvel indholdsmæssigt

Psykiatri og demens

Side 21/45

som forløbsmæssigt, så medarbejdere fra forskellige steder i sektorerne eventuelt kan tage

specialiseringsforløb sammen.

4.2. Adgangskrav

Kravene, der skal være opfyldt for at blive optaget på specialiseringsforløbene er følgende:

Dansk autorisation som social- og sundhedsassistent.

Mindst to års relevant erhvervserfaring efter opnået autorisation.

Specialiseringsforløbene foregår under ansættelse, og der skal foreligge en aftale

med arbejdsgiveren om deltagelse i teoriundervisningen og om vejledt klinisk ud-

dannelse samt en plan for uddannelsesforløbet.

4.3. Merit

Der kan gives merit, hvis den uddannelsestagende har opnået tilsvarende kvalifikationer

ved at bestå uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående

uddannelse.

Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering.

Såfremt specialiseringsforløbet foregår på en af de formelle uddannelsesinstitutioner, så

gives der endvidere enten merit efter en individuel kompetencevurdering af den

uddannelsestagende i henhold til bekendtgørelsen om erhvervsrettet grunduddannelse

eller kompetencebevis i henhold til bekendtgørelse om realkompetencevurdering ift.

akademi- og diplomuddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område §

4.4. Bevis og titel

Efter afsluttet specialiseringsforløb udsteder uddannelsesstedet et uddannelsesbevis, der

er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Titlerne er hhv.: ”Social-

og Sundhedsassistent specialiseret i Psykiatri og/eller Social- og

Sundhedsassistent specialiseret i Demens”.

Engelske titler: "Social-

and Healthcare assistent specialized in Psychiatry and/or Social

and Healthcare assistent specialized in Dementia".

4.5. Dimensionering

Det foreslås, at regioner og kommuner lokalt tager stilling til, hvor mange social- og sund-

hedsassistenter, der skal gennemgå specialiseringsforløb inden for hhv. psykiatri og de-

mens.

BEK nr 1328 af 20/06/2021. Bekendtgørelse om realkompetencevurdering i forhold til akademi- og diplomuddannelser på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område. www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1328

Psykiatri og demens

Side 22/45

4.6. Psykiatri

Det tværsektorielle samarbejde mellem behandlingspsykiatrien og de kommunale psyko-

sociale tilbud kan ofte være udfordret af medarbejderes manglende kendskab og forstå-

else for hinandens fagligheder og faglige traditioner. Det kan øge risikoen for, at patienter

oplever en manglende kontinuitet mellem de psykiatriske tilbud, og i værste fald ikke mod-

tager den behandling og støtte, som de har behov for.

Specialiseringsforløbet inden for psykiatri skal derfor bl.a. styrke det tværsektorielle sam-

arbejde mellem psykiatrien og de kommunale psykosociale tilbud samt sikre, at social- og

sundhedsassistenter kan løfte flere og mere komplicerede opgaver i behandlingspsyki-

atrien og de kommunale psykosociale tilbud. Specialiseringsforløbet vil bygge videre på de

gode erfaringer, der allerede er i flere regioner med at udbyde samlede uddannelsesforløb

målrettet social- og sundhedsassistenter i psykiatrien.

Udvikling af fælles nationale specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter vil

kunne bidrage til at styrke, afklare og udvikle social- og sundhedsassistenters rolle og kom-

petencer ift. det sammenhængende sundhedsvæsen, og dermed styrke det sammenhæn-

gende patientforløb i behandlingspsykiatrien og de kommunale psykosociale tilbud. Nye

karriereveje i form af anerkendte nationale specialiseringsforløb vil eventuelt samtidig

kunne medvirke til bedre rekruttering og fastholdelse af social- og sundhedsassistenter

inden for psykiatri og demens.

På den baggrund er der behov for at styrke kompetencerne inden for følgende områder:

•

De strukturelle og kommunikative sektorovergange for psykiatriske patienter. Herun-

der fokus på procedurer, aftaler, evidens og metoder, da social- og sundhedsassi-

stenter ofte står i rollen som udskrivende eller modtagende part.

•

Professionel relationsopbygning og -udvikling samt samarbejde med brugere og på-

rørende om at udvikle disses mestringskompetencer.

•

Misbrugsbehandling. Deltagerne skal kende den seneste nye viden inden for mis-

brugsbehandling, herunder nye faglige perspektiver på arbejdet med mennesker med

misbrug, både i relationen til den enkelte patient, men også i forhold til det tværsek-

torielle samarbejde.

•

Den fælles forståelse af recovery i behandlingspsykiatrien og de kommunale psyko-

sociale tilbud. Deltagerne skal kende til den nyeste viden og præsenteres for nye

metoder til at inddrage patienten i behandlingen og minimere polarisering mellem pa-

tienten og behandlingstilbud.

•

De kommunikative kompetencer herunder introducere nye redskaber til nedbringelse

af tvang. Deltagerne skal introduceres for de nyeste teorier og metoder inden for kon-

flikthåndtering, forebyggelse af konflikter samt deeskalering.

•

Videreudvikling af deltagernes erhvervsrettede kompetencerne i psykiatrisk syge-

pleje. Deltagerne skal opdateres med den nyeste viden og evidens på området med

et praksisnært fokus.

4.6.1. Læringsmål for specialiseringsforløb i psykiatri

Efter gennemført specialiseringsforløb i psykiatri har social- og sundhedsassistenten

øgede kompetencer inden for:

Psykiatri og demens

Side 23/45

•

Anvendelse af nyeste viden, teorier og metoder ifm. misbrugsbehandling og sygepleje

af patienter/borgere med dobbeltdiagnoser (psykiatri og somatik, herunder særligt fo-

kus på følgesygdomme hos psykisk syge med diabetes og hjerte-kar-sygdomme).

•

Psykopatologi og komorbiditet. Kompleksiteten i gruppen af borgere/patienter er sti-

gende.

•

Recovery, herunder brugerinddragelse og fælles beslutningstagen.

•

Transkulturel psykiatri.

•

Forebyggelse af tvang, sundhedsfremme og traumebevidst tilgang, beroligende me-

toder, aktiviteter for indlagte patienter mv.

•

Tværprofessionelt samarbejde og sammenhængende behandlingsforløb: samar-

bejde med patienter/borgere, netværk (herunder børn og familie af psykisk syge),

kolleger, kommuner, botilbud, politi, frivillige m.fl.

•

Sundhedspædagogik og formidling, herunder varetage en rolle mhp. at skabe et godt

lokalt læringsmiljø, herunder vejledning af kolleger og uddannelsessøgende

•

Dataunderstøttet kvalitetsudvikling – herunder viden om forbedringsmodellen.

4.6.2. Specialiseringsforløbets opbygning - psykiatri

I henhold til kommissoriet foreslår arbejdsgruppen, at specialiseringsforløbet udbydes på

et niveau svarende til akademiniveau (niveau 5) med en studiebelastning svarende til 10

ECTS-point (ca.

ugers fuldtidsstudium).

Der forslås en kombineret uddannelse for social- og sundhedsassistenter ansat i både be-

handlingspsykiatrien i regionerne og de psykosociale tilbud i kommunerne. Specialise-

ringsforløbet vil dels være opbygget af fælles moduler, og dels vil der være særskilte fag

målrettet hhv. regioner og kommuner. Første modul foreslås at være et fælles modul og

andet modul målrettet hhv. behandlingspsykiatrien i regionerne og de kommunale psyko-

sociale tilbud.

Specialiseringsforløbet bør udvikles i tæt samarbejde mellem den regionale psykiatri, re-

præsentanter fra de kommunale psykosociale tilbud samt professionshøjskoler og er-

hvervsakademier. Specialiseringsforløbet bør udbydes lokalt og i tæt samarbejde med re-

gioner og kommuner, så det sikres, at forløbet er knyttet til den aktuelle kliniske praksis og

imødekommer kompetenceudviklingsbehovet i psykiatrien. Regioner og kommuner bør

inddrages i tilrettelæggelsen af specialiseringsforløbet samt have mulighed for at bistå med

undervisere, hvor det er relevant.

4.7. Demens

Demens er en samlet betegnelse for en række livstruende sygdomme, som svækker hjer-

nens kognitive funktioner. Afhængig af hjerneskadens omfang, vil personens handleevne

og evne til egenomsorg svækkes, og personen vil få tiltagende behov for andres hjælp og

støtte. Sygdommen er fremadskridende og den

fjerde

hyppigste dødsårsag i Danmark.

Psykiatri og demens

Side 24/45

Der er udarbejdet Nationale anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med de-

mens

, som beskriver ansvars- og opgavefordelingen mellem sygehus, almen praksis og

kommunerne, men der er ikke nogen national fast aftale om, hvordan demensarbejdet skal

organiseres. Som hovedregel tager regionerne sig af udredning, diagnose og den specia-

liserede behandling. Almen praksis og/eller regionerne varetager den indledende vurde-

ring og udredning, mens kommunerne tager sig af den daglige behandling og omsorg. Alle

regioner har forskellige samarbejdsaftaler enten som en del af sundhedsaftalen eller et

forløbsprogram for demens. Alle kommuner har demenskoordinatorer/-konsulenter og am-

bassadører, der kan henholdsvis supervisere og undervise personale samt fungere som

faglige ressourcepersoner lokalt.

Som i psykiatrien kan der på demensområdet i det tværsektorielle samarbejde mellem re-

gionerne og kommunerne ofte være udfordringer i form af medarbejderes manglende

kendskab og forståelse for hinandens fagligheder og faglige traditioner. Det kan øge risi-

koen for, at patienter med demens oplever en manglende kontinuitet mellem behandlings-

tilbud, og i værste fald ikke modtager den behandling og støtte, som de har behov for.

Omfattende viden og kompetencer hos alle medarbejdere er en forudsætning for, at kunne

drage omsorg for mennesker med demenssygdom og deres pårørende og for at møde

dem på en værdig og anerkendende måde. Flere regioner har udviklet forløbsprogrammer

for demens, eller er i færd med det

4.7.1. Læringsmål for specialiseringsforløb i demens

Efter gennemført specialiseringsforløb i demens har social- og sundhedsassistenten øget

viden om og kendskab til:

•

De forskellige demenssygdomme og en forståelse for, hvordan kognitive svigt påvir-

ker hverdagen og livskvaliteten for den enkelte.

•

At kunne arbejde ud fra personcentreret omsorg, og kan vejlede og støtte kollegaer i

denne tilgang.

•

Hyppige somatiske og mentale sygdomme hos personer med demens, og hvordan

de kan identificeres tidligt og forebygges.

•

Anvendelse og implementering af systematiske observationsredskaber, som er rele-

vante at anvende hos mennesker med demens, hvis personen viser tegn på sygdom

eller mistrivsel, samt iværksætte relevante handlinger og opfølgning herpå.

•

At handle på bivirkninger af hyppig anvendt medicin.

•

Anvendelse af en personcentreret kommunikation.

•

Vejledning af pårørende til mennesker med demens.

•

Adfærdsændringer og psykiske symptomer ved demenssygdom og kan arbejde me-

todisk med udfordrende adfærd.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Tvaersektorielle-forloeb-demens/Anbefalinger-for-tvaersektorielle-forloeb-for-

mennesker-med-demens.ashx?sc_lang=da&hash=491D04DD8DB9C70591341E1CAE6BCC9A

www.alzheimer.dk/viden-om-demens/behandling-pleje-og-omsorg/organisering-af-behandling-pleje-og-omsorg/

Psykiatri og demens

Side 25/45

•

Relevant lovgivning på området. Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde om

personen med demens samt kender deres egen rolle i dette samspil.

•

At medvirke til et godt miljø på arbejdspladsen, som bygger på psykologisk tryghed.

•

Udvikling af personlige kompetencer og kan anvende en specialiseret demensviden

i praksis til gavn for personen med demens og de pårørende.

•

Arbejde med kvalitetsudvikling med udgangspunkt i forbedringsmodellen

4.7.2. Specialiseringsforløbets opbygning – demens

I henhold til kommissoriet forslår arbejdsgruppen, at specialiseringsforløbet i demens ud-

bydes på et niveau svarende til akademiniveau (niveau 5) med en studiebelastning sva-

rende til 10 ECTS-point (ca. 8 ugers fuldtidsstudium).

Opbygningen af specialiseringsforløbet indeholder

tre

typer kompetencer, klinisk-, organi-

satorisk- og kvalitetsforbedringskompetencer:

1. Klinisk kompetence: Helhedsorienteret sygepleje og rehabilitering i samarbejde med

borgere med demens med særlige behov, som ofte er uforudsigelige og kan være

komplekse.

2. Organisatorisk kompetence: Planlægning af forløb samt forståelse for egen og samar-

bejdspartneres organisationer.

3. Kvalitetsforbedringskompetencer: Metode til løbende udvikling og implementering af

forbedringer i praksis.

Specialiseringsforløbet bygges op over to dele. Se uddybning i bilag 7.3.

Specialiseringsforløbet strækker sig over ca. et år, hvilket giver tid og mulighed for at af-

prøve ny viden i praksis.

Specialiseringsforløbet i demens bør udvikles i et tæt samarbejde mellem regionernes psy-

kiatriske funktioner, Nationalt Videnscenter for Demens, kommunernes psykiatriske- og

demensfunktioner og Sundhedsstyrelsen samt professionshøjskolerne og erhvervsakade-

mierne. Med afsæt i en nationalt kvalitetsramme (fælles national målbeskrivelse) bør for-

løbene udbydes lokalt, så det sikres, at forløbet er knyttet til den aktuelle kliniske praksis

og imødekommer kompetenceudviklingsbehovet inden for demensområdet. Professions-

højskolerne, regionerne og kommunerne bør inddrages i tilrettelæggelsen af specialise-

ringsforløbet samt have mulighed for at bistå med undervisere, hvor det er relevant.

https://patientsikkerhed.dk/forbedringsmodellen/

Psykiatri og demens

Side 26/45

5. Eksisterende efteruddannelser for so-

cial- og sundhedsassistenter

Social- og sundhedsassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse, som hører under

Børne- og Undervisningsministeriet, hvor den er indplaceret på niveau 4 i den danske kva-

lifikationsramme for livslang læring. Social- og sundhedsassistenter har mulighed for at

søge efter- og videreuddannelse på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. De

kan søge akademiuddannelse, og næste niveau er diplomuddannelserne. Desuden kan

de, jf. adgangsbekendtgørelsen

søge en række erhvervsakademi- og professionsbache-

loruddannelser. Herudover har de mulighed for at deltage i en række arbejdsmarkedsud-

dannelser (AMU).

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelsesudvalgene, der repræsente-

rer arbejdsmarkedets parter inden for de pågældende brancheområder, og uddannelserne

godkendes af Børne- og Undervisningsministeriet. Ligeledes udvikles akademi- og diplom-

uddannelserne i et tæt samarbejde mellem udbyder og aftagere.

De eksisterende formelle uddannelser dækker hver sit niveau i den danske kvalifikations-

ramme, som illustreret i figur

Figur

* Det skal bemærkes, at der under AMU-uddannelserne inden for psykiatri og demens findes kurser på niveau 5

i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

I det nedenstående beskrives de eksisterende uddannelser, der er relevante inden for de-

mens- og psykiatriområdet.

BEK nr. 36 af 13/01/2022- Adgangsbekendtgørelsen

Psykiatri og demens

Side 27/45

5.1. Danske Regioner

Danske regioner udbyder sammen med bl.a. professionshøjskolerne, social- og sundheds-

assistentskolerne og psykiatrien i de respektive regioner efteruddannelseskurser inden for

psykiatri. For uddybning se bilag 7.2.

Aktuelt uddannes der for øjeblikket ca. 130 SOSU'er pr. år på de regionale kurser.

Da ikke alle social- og sundhedsassistenter vil have behov for at gennemføre et speciali-

seringsforløb på akademiniveau, ser Danske Regioner et behov for at bevare de allerede

eksisterende uddannelsestilbud uden for det offentlige uddannelsessystem, der udbydes

på et lavere niveau.

5.2. Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

Arbejdsmarkedsuddannelserne er rettet mod faglærte og ufaglærte, der har behov for er-

hvervsrettet opkvalificering. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelses-

udvalgene, der repræsenterer arbejdsmarkedets parter inden for de pågældende branche-

områder og uddannelserne godkendes af Børne- og Undervisningsministeriet.

AMU er typisk af kort varighed og der kan udbydes forløb, der består af flere uddannelser

som fx den psykiatriske suppleringsuddannelse. Alle uddannelserne er kompetencegi-

vende, og nogle af dem giver merit til erhvervsuddannelserne. Hovedparten af alle arbejds-

markedsuddannelser afsluttes med en prøve, og der udstedes et uddannelsesbevis til de

deltagere, der har bestået uddannelsen.

Social- og sundhedsassistenternes arbejdsmarkedsuddannelser retter sig mod det pri-

mære og sekundære sundhedsvæsen, herunder demensområdet og psykiatrien, hvor der

ligeledes eksisterer AMU på niveau 5 i den nationale kvalifikationsramme for livslang læ-

ring inden for demens og psykiatri. For social- og sundhedsassistenter vil relevante ar-

bejdsmarkedsuddannelser findes inden for følgende fælles kompetencebeskrivelser/fag-

områder:

•

Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi.

•

Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap.

•

Sundheds- og sygeplejeopgaver i sundhedsvæsenet

Det er muligt at målrette AMU mod specifikke brancher og jobfunktioner for at opfylde af-

tagernes specielle behov, og AMU kan være tilrettelagt på fuldtid og/eller deltid og foregå

som fjernundervisning både synkront og/eller asynkront. Undervisningen har fokus på at

understøtte målgruppens mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer, der

matcher arbejdsmarkedets behov. I mange kommuner har man uddannet social- og sund-

hedsassistenter til demensvejledere/-ressourcepersoner. Specialiseringsforløbet (inden

for psykiatri) sammensættes ofte af udvalgte AMU kurser. Se nærmere beskrivelse i bilag

7.2.

Psykiatri og demens

Side 28/45

5.3. Akademiuddannelser (tidligere Videregående voksenuddannelse - VVU)

Social- og sundhedsassistenter har adgang til akademiuddannelserne. En akademiuddan-

nelse er på niveau med en erhvervsakademiuddannelse og henvender sig til voksne med

erhvervserfaring. Optagelseskravet er en relevant erhvervsuddannelse eller en anden ud-

dannelse på tilsvarende niveau (niveau 4) og minimum to års erhvervserfaring. Uddannel-

sen kan tages på deltid og er bygget op af enkeltstående kompetencegivende (ECTS-

givende) moduler, som den deltagende kan gennemføre i sit eget tempo (dog maksimalt

seks år). Formålet med efteruddannelse på dette niveau er at give social- og sundhedsas-

sistenten et teoretisk og metodisk grundlag for, at kunne varetage arbejdsopgaver ud fra

en mere analytisk tilgang eller kunne udvikle sig til mellemleder. Undervisningen skal, jf.

akademibekendtgørelsen

, være praksisrelateret, og de uddannelsestagendes erfaringer

skal inddrages i undervisningen. Der findes en bred vifte af akademiuddannelser, og de er

især udviklet og målrettet fagspecialer og lederudvikling. Fælles for akademiuddannel-

serne er, at de kan tones efter målgruppe og behov i praksis ud fra de givne mål for de

enkelte moduler og der er også mulighed for at tage enkeltmoduler og ikke nødvendigvis

en hel akademiuddannelse på 60 ECTS.

Akademiuddannelserne giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede

funktioner inden for social- og sundhedsområdet og giver viden om alle aspekter af et sam-

menhængende patientforløb. Den uddannelsestagende lærer om professionel praksis i

sundhedssektoren og får kompetencer inden for sundhedsfremme, forebyggelse og reha-

bilitering.

En fuld akademiuddannelse er adgangsgivende til en diplomuddannelse.

Relevant for demens- og psykiatriområdet kan nævnes følgende akademiuddannelser:

Akademiuddannelse i Socialpædagogik.

Her vægtes pædagogiske og socialfaglige

aspekter i arbejdet med målgruppen:

Obligatoriske moduler:

Valgfrie moduler:

•

Socialpædagogisk praksis (10

•

Inklusion og eksklusion (10 ECTS).

ECTS).

•

Socialpædagogisk udviklingsarbejde

•

Lovgivning og organisation (10

(10 ECTS).

ECTS).

•

Socialpsykiatri (10 ECTS).

•

Socialpædagogiske metoder (10

•

Afgangsprojekt (10 ECTS).

ECTS).

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis:

Her vægtes sundhedsfaglige aspekter i ar-

bejdet med målgruppen:

Obligatoriske moduler:

Valgfrie moduler:

Psykiatri og demens

Side 29/45

•

Professionel praksis (10 ECTS).

•

Kvalitetsudvikling og dokumenta-

tion (10 ECTS).

•

Sammenhængende forløb (10 ECTS).

•

Innovativ praksis (10 ECTS).

•

Pædagogik og kommunikation (10

ECTS).

•

Socialpædagogik og psykiatri (10

ECTS).

•

Multikompleksitet i social og sund-

hedsfaglig praksis (10 ECTS).

•

Demens

(Nøglepersonsuddan-

nelse)(10 ECTS).

•

Afgangsprojekt (10 ECTS).

Akademiuddannelse i socialt arbejde:

Retningsspecifikke moduler:

•

Omsorg for den demente borger.

•

Socialt arbejde med den demente borger

Følgende uddannelsesinstitutioner er aktuelt udbydere af Akademiuddannelsen i Sund-

hedspraksis og Socialpædagogik:

•

Universtity College Nordjylland

•

Københavns Professionshøjskole

•

VIA University College

•

University College Syd (UCS)

•

University College Lillebælt – erhvervsakademi og professionshøjskole (UCL)

Desuden er følgende uddannelsesinstitutioner udbydere af Akademiuddannelsen i Sund-

hedspraksis:

•

Erhvervsakademi MidtVest

•

Erhvervsakademi Kolding, IBA

•

Zealand - Sjællands Erhvervsakademi

5.4. Diplomuddannelser

En diplomuddannelse svarer til ét års fuldtidsstudium (60 ECTS) men tages typisk på deltid

over en periode fra to til seks år. Uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode på

seks år.

Social- og sundhedsassistenter med en fuld akademiuddannelse er kvalificerede til opta-

gelse på en diplomuddannelse alternativt har erfarne social- og sundhedsassistenter mu-

lighed for at søge om optag på diplomuddannelserne på baggrund af en realkompetence-

vurdering.

Relevante diplomuddannelser ift. demens- og psykiatriområdet er:

Psykiatri og demens

Side 30/45

Den sundhedsfaglige diplomuddannelse.

Sigtet med en sundhedsfaglig diplomuddan-

nelse er at forbedre den uddannelsestagendes professionskompetence, dvs. både per-

sonlige og faglige kompetencer. Endvidere får den uddannelsestagende de nødvendige

forudsætninger for eventuel videreuddannelse. Her er det også muligt at tage enkelt-

moduler og ikke nødvendigvis hele uddannelsen på 60 ECTS. Den uddannelsestagende

får kompetencer til at varetage komplekse sundhedsfaglige funktioner i såvel offentlige

som private virksomheder, og bliver i stand til at være med til at fremme det tværfag-

lige samarbejde i sundhedssektoren. Endvidere får den uddannelsestagende de nød-

vendige forudsætninger for eventuel videreuddannelse.

Eksempler på moduler med relevans ift. demens og psykiatri:

•

Svækkede ældre (10 ECTS)

•

Koordinering af komplekse forløb (10 ECTS)

•

Borgerinddragelse (10 ECTS)

•

Fra udad reagerende adfærd til tryghed og trivsel i ældreplejen - set i

et dobbeltperspektiv (10 ECTS)

•

Borgernær sundhedspraksis (10 ECTS)

•

Sundhedsfremme og forebyggelse i forhold til en udvalgt gruppe (5

ECTS)

•

Rehabilitering i forhold til en udvalgt gruppe (5 ECTS)

•

Borgere med ustabil kronisk sygdom (10 ECTS)

Den sociale diplomuddannelse:

En socialfaglig diplomuddannelse (niveau 6) er en vi-

dereuddannelse for alle med en videregående uddannelse inden for det socialfaglige

område, herunder også sundhedsprofessionelle såsom social- og sundhedsassisten-

ter og sygeplejesker med to års relevant erhvervserfaring. Sigtet med en socialfaglig

diplomuddannelse er at give viden, forståelse og metoder til socialfaglige temaer og

socialt arbejde. Endvidere får den uddannelsestagende de nødvendige forudsætnin-

ger for eventuel videreuddannelse.

Eksempler på moduler med relevans ift. demens og psykiatri:

•

Psykosocial rehabilitering (10 ECTS)

•

Udvalgte metoder i socialt arbejde i relation til en udvalgt målgruppe

(10 ECTS)

Uddannelsesretning Demens:

•

Demens, omsorg og aktivitet (10 ECTS)

•

Demens, jura og etik (10 ECTS)

I demensindsatsen, især i kommunerne, har demenskoordinatorer/-kon-

sulenter en særlig central rolle. Der er mange veje til at opnå kompeten-

cer og blive kvalificeret til denne særlige nøglepersonsrolle. Det kan bl.a.

være at gennemføre tre moduler fra den sociale diplomuddannelse eller

uddannelse hos privat udbyder.

Det drejer sig traditionelt om 3 nedenstående moduler fra den sociale

diplomuddannelse:

Psykiatri og demens

Side 31/45

•

Demens, omsorg og aktivitet (10 ECTS)

•

Demens, jura og etik (10 ECTS)

•

Omsætning og implementering af teori og metode i socialt arbejde

(10 ECTS).

Uddannelsesretning: Rusmiddel:

•

Rusmiddelbrug og dobbeltproblematikker (10 ECTS)

•

Metoder på rusmiddelområdet (10 ECTS)

Diplomuddannelse i psykiatri (DPS):

Obligatorisk modul:

•

Teorier og metoder i ar-

bejdet med mennesker

med sindslidelser (10

ECTS)

Valgfrie moduler:

Psykiatriske problemstillinger og ind-

satsformer i relation til sindslidende

(10 ECTS)

Sammenhængende indsats for sinds-

lidelse (5 ECTS)

Relationsarbejde i psykiatrien (5

ECTS)

Mødet med den sindslidende (5

ECTS)

•

Uddannelsen udbydes af professionshøjskolerne.

5.5. Professionsbacheloruddannelser

I henhold til adgangsbekendtgørelsen giver uddannelsen til social- og sundhedsassistent

adgang til følgende professionsbacheloruddannelser

•

Pædagog

Socialrådgiver

Psykomotorik

Bioanalytiker

Ergoterapeut

Ernæring og sundhed

Fysioterapeut

Jordemoder

Radiograf

Sygeplejerske

Diakoni og socialpædagogik

Tandpleje

Erhvervsakademiuddannelse: Sundhedsadministrativ koordinator

•

Psykiatri og demens

Side 32/45

6. Videre proces

Arbejdsgruppen blev nedsat i efteråret 2020 og arbejdet indledt med en præhøring som

grundlag for en første rapportskitse. Herefter har arbejdsgruppen afholdt fire møder i peri-

oden 30. november 2020 til 28. februar 2022 (afbrudt af en pause under coronaepidemien).

I processen er forskellige rapportudkast blevet diskuteret og kvalificeret, ligesom der har

været principielle drøftelser om opbygning af specialiseringsforløbene. Afslutningsvis har

der været en skriftlig høringsrunde.

Efter Sundhedsstyrelsens færdiggørelse af den endelige rapport, afleveres den medio

2022 til Sundhedsministeriet på hvis opdrag, arbejdet blev igangsat, med henblik på stil-

lingtagen til videre initiativer.

Psykiatri og demens

Side 33/45

7. Bilagsfortegnelse

7.1. Kommissorium for arbejdsgruppen vedrørende specialiseringsveje for Social-

og sundhedsassistenter

Der nedsættes en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen, som skal råd-

give Sundhedsstyrelsen om muligheden for to nye specialiseringsveje for

SOSU-personalet inden for psykiatri og demens.

Baggrund

SOSU-assistenters muligheder for specialisering er i dag begrænset til AMU-

kurser og en bredt favnende akademi-uddannelse, fx på akademiniveau. Det

vurderes, at der er behov for at skabe tydelige karriereveje og udviklingsmu-

ligheder for SOSU-assistenter. Behovet er affødt af en stigende faglig kom-

pleksitet og behov for større anerkendelse af faggruppens faglighed.

Det vurderes, at medarbejdere på plejecentre og i plejeboliger og på hospice

har behov for øget viden om bl.a. demens og metoder til forebyggelse af

magtanvendelse.

Der er ikke den samme viden på det psykiatriske område, men det vurderes,

at der er lignende udfordringer ift. sundhedspersonalet på psykiatriske boste-

der mv.

Proces og indhold

Arbejdsgruppen skal komme med et forslag til to nye specialiseringsveje for

SOSU-personalet inden for psykiatri og demens. Uddannelserne skal være

ét modul af kortere varighed, fx 8 uger svarende til 10 ECTS.

Følgende vil indgå i arbejdsgruppens arbejde:

•

Beskrive fremtidens behov for kompetencer med henblik på,

at SOSU-assistenter kan leve op til fremtidens krav

•

Afdække om aktiviteten kan tage afsæt i allerede eksisterende

uddannelser og udbud, som evt. kan videreudvikles.

Forslaget skal desuden indeholde overvejelser til dimensionering, meritord-

ninger og fleksibilitet.

Arbejdsgruppen kan indhente bidrag fra eventuelle ressourcepersoner eller

anden faglig ekspertise ved behov.

Arbejdsgruppen nedsættes med Sundhedsstyrelsen som formand og sekre-

tariat.

Dertil deltager repræsentanter fra:

Sundheds- og Ældreministeriet (1)

Psykiatri og demens

Side 34/45

Børne- og Undervisningsministeriet (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet)

(1)

Uddannelses- og Forskningsministeriet (1)

KL (1)

Danske Regioner (1)

Danske Professionshøjskoler (1)

Danske Erhvervsakademier (1)

FOA (1)

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis (1)

Arbejdsgruppen nedsættes xx.xx. 2020, og den endelige afrapportering for-

ventes at kunne forelægges for Sundheds- og Ældreministeriet xx.xx. 2020.

Proces:

Arbejdsgruppe nedsættes

2-3 møder i arbejdsgruppen

Udkast til forslag oversendes til SUÆM

Udvælgelse af uddannelsessteder

De valgte uddannelsessteder etablerer uddannelsen

Psykiatri og demens

Side 35/45

7.2. Nuværende regionale efteruddannelsesmuligheder inden for psykiatri

Region

Sjælland

Region Ho-

vedstaden

Region

Syddan-

mark

Region

Nordjyl-

land

Region

Midtjylland

Navn på

uddan-

nelse

Kompeten-

ceudvikling

af Assisten-

ter i Psyki-

atrien Re-

gion Sjæl-

land

Psykiatrisk

Efteruddan-

nelse for

Social- og

Sundheds-

assistenter i

RHP

Psykiatrisk

efteruddan-

nelse af so-

cial- og

sundheds-

assistenter i

Psykiatrien i

Region

Syddan-

mark

27 dages

teoretisk

undervis-

ning og 8

ugers klinik.

Opbygning:

Selvstæn-

digt afrun-

det uddan-

nelsesforløb

bestående

af teori og

klinik.

Opdelt i 3

teoretiske

moduler og

2 kliniske

moduler

med en af-

sluttende

opgave.

Akademiud-

dannelse el-

ler enkelt-

stående

moduler

Psykiatrisk

supplerings-

uddannelse

Længde

Forløbet

gennemfø-

res over et

halvår med i

alt 24 kur-

susdage.

40 dage for-

delt over 1

år.

Efteruddan-

nelsen be-

står af 6

moduler.

Fuld akade-

miuddan-

nelse eller

alternativt ét

modul sva-

rende til 10

ECTS-point.

20 dage.

Psykiatri og demens

Side 36/45

Indhold

Værdier og

etik i en re-

covery-ori-

enteret og

brugerind-

dragende

praksis.

Forebyg-

gelse af

konflikter og

tvang.

Det profes-

sionelle re-

lationsar-

bejde og

mental flek-

sibilitet.

Kliniske ob-

servationer,

handling og

dokumenta-

tion herun-

der psyko-

patologi og

somatiske

lidelser.

Klinisk re-

fleksion og

argumenta-

tion i psyki-

atrisk prak-

sis.

Planlæg-

ning og

evaluering

af psykia-

trisk og so-

matisk sy-

gepleje.

Retspsyki-

atri, almen-

psykiatri og

ældrepsyki-

atri.

Arbejdet

med reco-

very i psyki-

atrien (10

dage).

Arbejdet

med sindsli-

dende med

misbrug (5

dage).

Kvalitet i of-

fentlige

ydelser (3

dage).

Klinisk psy-

kiatrisk sy-

gepleje-

praksis (5

dage).

Somatisk

sygdom hos

mennesker

med sindsli-

delse (5

dage).

Innovation,

idéudvikling

mm. (2

dage).

Forståelse

for de natio-

nale, regio-

nale og lo-

kale mål-

sætninger i

det psykia-

triske virke-

felt - herun-

der forebyg-

gelse af

tvang, viden

om lokal-

akut- og

døgnpsyki-

atrikoncep-

terne.

Viden om

sundheds-

væsenets

øgede fo-

kus på ind-

dragelse af

patienter og

pårørende

samt sam-

arbejde på

tværs af

faggrupper,

enheder og

sektorer.

Styrkelse af

de teoreti-

ske kompe-

tencer i for-

hold til at

beskrive og

bearbejde

praksisrela-

terede pro-

blemstillin-

ger og

kunne an-

vende teo-

rien i for-

hold til prak-

sis.

Recovery.

Dokumenta-

tion.

Psykopato-

logi.

Konfliktfore-

byg-

gelse/de-

eskale-

ring/safe-

wards.

Samska-

belse.

Pædagogik.

Neurologi.

Kommuni-

kation.

Psykiatriske

sygdomme

herunder

undersøgel-

ses- og be-

handlings-

former samt

tilrettelæg-

gelse af ple-

jeforløb.

Lovgivning.

Tvang.

Situations-

bestemte

redskaber.

At arbejde i

psykiatrien

herunder

aktivering,

livskvalitet

og relation.

Faglighed i

den psykia-

triske syge-

pleje.

Menneske-

syn.

Normalitet –

afvigelse.

Forebyg-

gende tiltag.

Psykiatri og demens

Side 37/45

Udvikling af

klinisk prak-

sis og det

tværprofes-

sionelle

samar-

bejde.

Innovation

og udvikling

af det tvær-

sektorielle

samarbejde

Viden om

ICD-10 kri-

terier og

psykopato-

logi med det

formål at

kunne iden-

tificere syg-

domstegn

og bidrage i

den diagno-

stiske pro-

ces.

Videreud-

vikling af

kompeten-

cer til at yde

omsorg, re-

flektere og

handle med

udgangs-

punkt i pati-

entens og

de pårøren-

des behov.

Deltager-

antal

28 delta-

gere fra

Psykiatriens

sengeafsnit

på et hold-

forløb (dog

kun 22 del-

tagere i co-

rona-tiden).

ZBC-under-

visere som

gennemgå-

ende under-

visere. Der-

udover fag-

personer,

medarbej-

dere med

Ca. 28 del-

tagere om

året

Ca. 25 ud-

dannelses-

tagende.

Der afhol-

des to ud-

dannelses-

forløb årligt.

25 delta-

gere pr.

hold

18 – 25 per

hold

Undervi-

sere

Undervisere

fra SOSU

H, klinisk

personale

fra RHP

med sær-

lige kompe-

tencer, un-

dervisere

Sundheds-

personale

med særligt

kendskab til

emneområ-

det

Afdækkes i

forhold til

det kon-

krete ind-

hold

Psykiatri og demens

Side 38/45

brugerbag-

grund og

eksterne

undervi-

sere.

med bruger-

erfaring og

eksterne

undervisere

med ek-

spertviden.

Region

Midtjylland

har i samar-

bejde med

Social- og

Sundheds-

skolen Midt-

Vestjylland

udviklet et

kompeten-

ceudvik-

lingsforløb

for social-

og sund-

hedsassi-

stenter i

Psykiatrien.

Afholdes i

Århus og

Herning.

Udbyder

SOSO-sko-

len ZBC

Afholdes

hovedsage-

ligt på ZBC-

lokation

Region Ho-

vedstadens

Psykiatri og

SOSU H.

Psykiatrien i

Region

Syddan-

mark. Ud-

dannelsen

afholdes i

egne loka-

ler.

UC’er/Pro-

fessionshøj-

skoler

AMU – kurser - Niveau 5 i den danske kvalifikationsramme

Psykiatri

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

40597

Arbejdet med recovery i psykiatrien

10,0 dage.

48102

Farmakologi i psykiatrien

5,0 dage.

48402

Borgere med multisygdomme

5,0 dage.

Psykiatri og demens

Side 39/45

Demens

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Somatik

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

40601

Sosu-fagligt gerontologisk arbejde

10,0 dage.

45673

Farmakologi i somatikken

5,0 dage.

42952

Ernæringsscreening i ældreplejen m.m.

3,0 dage.

40128

Tværsektorielt arbejde med rehabilitering

4,0 dage.

42683

Pleje og behandling af diabetikere

5,0 dage.

42682

Pleje og behandling af kræftpatienter

10,0 dage.

40122

Tværfagligt og -sektorielt samarbejde om KOL

5,0 dage.

49762

Sygepleje i den palliative indsats – niveau 2

5 dage.

47733

Klinisk observation, refleksion og handling

42937

Palliativ omsorg for mennesker med demens

4,0 dage.

46835

Støtte ved kognitiv behandling

10 dage.

48478

Samspil med mennesker med ændret adfærd og de-

mens.

5 dage

Psykiatri og demens

Side 40/45

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Praktikvejleder

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Ledelse

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Nummer:

Titel:

Varighed:

Bosteder

Nummer:

Titel:

Varighed:

Diverse

45987

45988

48431

20 dage

49092

Sygepleje til den akut syge indlagte patient

5 dage

48381

Praktikvejleder, PAU- og SOSU elever

Overbygning

12,0 dage.

42923

Praktikvejleder af PAU- & sosuelever - særlig indsats

5,0 dage.

40144

Kollegial supervision på pæd.- eller sosu-området

5,0 dage

40935

Vejledning i forflytning

6,0 dage.

42687

Udvikling og styring af aktiveringsprojekter

6,0 dage

45989

Udarbejdelse af projektrapporter

2,0 dage.

40598

Selvledelse og formidling i omsorgsarbejdet

4,0 dage.

48295

Voksenhandicap - omsorg, sundhed og pædagogik

10,0 dage.

Projektudvikling og gennemførelse

Projektorienteret arbejde.

Digital læring og samarbejde i pædagogisk arbejde.

Psykiatri og demens

Side 41/45

47687

47686

47396

47395

Teknikker til undersøgelse af neuropatier

Undersøgelse af epilepsianfald i praksis

Vejledning om specialbehandling af høretab

Verifikation af høreapparatmålinger

Psykiatri og demens

Side 42/45

7.3. Uddybning af forslag til den nye demensuddannelse

Del 1

Første del af specialiseringsforløbet gennemføres online. Uddannelsen starter med 3

timers introduktion til uddannelsen og introduktion til logbog. Herefter er der en periode,

hvor deltagerne individuelt gennemfører 3 online e-learningsprogrammer. Del 1 afsluttes

med 2 timers fælles opsamling.

Der gennemføres flg. e-læringskurser udviklet af Nationalt Videns Center for Demens.

Programmerne er frit tilgængelige på Nationalt Videns Center for Demens hjemmeside,

https://videnscenterfordemens.dk/da/abc-demens-gratis-e-learning.

•

Introduktion til

uddannelsen

Online fælles

3 timer

• ABC Demens – pleje og omsorg

• ABC Demens – udfordrende adfærd

• ABC Demens – på hospital

ABC Demens –

pleje og omsorg

Selvstændigt ar-

bejde

4 timer

ABC Demens –

udfordrende ad-

færd

Selvstændigt ar-

bejde

1,5 time

ABC Demens på

hospital

Selvstændigt ar-

bejde

2,5 time

Afslutning del 1

Online fælles

2 timer

Del 2

Er bygget op over 3 moduler og med forbedringsmodellen som gennemgående redskab.

En del af undervisningen kan med fordel tilrettelægges online.

Den består af i alt 30 dages undervisning (både fremmøde og online undervisning) og 9

dage med opgaver i egen praksis. I split perioderne arbejdes der med kvalitetsarbejde

ud fra forbedringsmodellen.

I egen praksis får social- og sundhedsassistenten en ’lærings-makker’, som kan moti-

vere, støtte og give vejledning under læringsforløbet.

I undervisningen anvendes bl.a. aktionslæring og undervisningen er praksisnær med in-

volvering af egne cases. Forløbet afsluttes med fremlæggelse af egen opgave og over-

rækkelse af uddannelsesdiplom.

Modul 1 (11 undervisningsdage)

Undervis-

ning

5 dage

Forbed-

ringsar-

bejde i

praksis

Undervis-

ning

3 dage

Forbed-

ringsar-

bejde i

praksis

Undervis-

ning

2 dage

Forbed-

ringsar-

bejde i

praksis

Undervis-

ning

1 dag

Modul 1 Personcentreret omsorg og forbedringsmodellen

• Anvendelse af personcentret tilgang i arbejdet

• Introduktion og arbejde med forbedringsmodellen

Psykiatri og demens

Side 43/45

• Omgivelser og miljømæssige faktorer

• Kommunikation og samspil

• Samarbejde med personen med demens, bl.a. Værktøjskassen – Støtte til livet med

demens

• Samarbejde, omsorg og støtte til pårørende

• Tværsektorielt samarbejde om demens

• Dilemmaer i arbejdet

• At skabe en anerkendende arbejdskultur

• Kontakt til personen med demens med anden kulturel baggrund end dansk

Modul 2 (9 undervisningsdage)

Undervis-

ning

3 dage

Forbed-

ringsar-

bejde i

praksis

Undervis-

ning

3 dage

Forbed-

ringsar-

bejde i

praksis

Undervis-

ning

2 dage

Forbed-

ringsar-

bejde i

praksis

Undervis-

ning

1 dag

Modul 2 Sundhedsfaglige perspektiver ved demens

• Opsporing af begyndende tegn på demenssygdomme, bl.a. anvendelse af redskabet

BASIC

• Sygdomslære – herunder udredning, diagnosticering, forebyggelse og behandling

• Forebyggelse af infektioner samt observation af tegn på infektionstilstande

• Observation, omsorg og pleje ved anden fysisk sygdom end demens (komorbiditet)

• Smertebehandling samt observation af smertetilstande

• Forebyggelse af delir og fald

• Sikring af døgnrytme herunder aktivitet og søvn • Forebyggelse af uhensigtsmæssige

vægttab, fejlernæring herunder vurdering af tandstatus, ernæringsvurdering, dysfagi

m.m.

• Farmakologi herunder særlige forhold ved behandling med antipsykotisk medicin og

polyfarmaci.

• Rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse

• Særligt fokus på personen med demens, der skifter omgivelser fx hospitalsindlæg-

gelse eller indflytning i plejebolig

• Palliation og terminal pleje, herunder samtalen om livets afslutning – ”Klar til samta-

len”

Inddragelse af patient samt pårørende i forhold til beslutning om genoplivning

og livsforlængende behandling.

https://videnscenterfordemens.dk/da/vaerktoejskassen

https://videnscenterfordemens.dk/da/brief-assessment-impaired-cognition-questionnaire-basic-q

https://videnscenterfordemens.dk/da/nyhed/demens-og-infektioner-er-en-farlig-cocktail

https://patientsikkerhed.dk/projekter/klartilsamtalen/

Psykiatri og demens

Side 44/45

Modul 3 (10 undervisningsdage)

Undervis-

ning

3 dage

Forbed-

ringsar-

bejde i

praksis

Undervis-

ning

3 dage

Forbed-

ringsar-

bejde i

praksis

Undervis-

ning

2 dage

Forbed-

ringsar-

bejde i

praksis

Afslutning

Diplom

2 dage

Modul 3 Svær demens - Forebyggelse og behandling af udfordrende adfærd

• Adfærdsmæssige og psykiske symptomer ved demens (BPSD)

• Årsager til udfordrende adfærd

• Metodisk tilgang ved udfordrende adfærd – 4 trins modellen

• Redskaber til observation, analyse, handling og evaluering

• Psykosociale interventioner

• Meningsfuld hverdag

• Demens og velfærdsteknologi

• Serviceloven regler om magtanvendelse

• Sundhedslovgivning

•

Samtykke og tvangsbehandling af varigt inhabile personer