SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 472: Orientering om to rapporter, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet om nye specialiseringsveje for hhv. sygeplejersker i akutsygepleje og social- og sundhedsassistenter inden for psykiatri og demens

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 472
Offentligt

Akutsygepleje

En ny specialuddannelse for sygeplejersker

Akutsygepleje

Side 2/41

Akutsygepleje

En ny specialuddannelse for sygeplejersker

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-462-9

Sprog:

Dansk

Version:

1.0

Versionsdato:

02.08..2022

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

August 2022

Akutsygepleje

Side 3/41

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning ................................................................................................................... 4

Introduktion ......................................................................................................................... 8

1. Opgaver og proces ......................................................................................................... 9

1.1. Arbejdsgruppens sammensætning ............................................................................... 9

2. Kompetencebehov......................................................................................................... 11

2.1. Målgruppe .................................................................................................................... 12

2.2. Afdækning af behov ..................................................................................................... 12

2.3. Akutsygeplejerskens funktionsområde og kompetencer ............................................ 14

3. Specialuddannelse i akutsygepleje .............................................................................. 19

3.1. Beskrivelse af model .................................................................................................... 19

3.2. Adgangsbetingelser ..................................................................................................... 22

3.3. Varighed ....................................................................................................................... 22

3.4. Læringsudbytte for specialuddannelsen ..................................................................... 22

3.5. Merit .............................................................................................................................. 23

3.6. Bevis og titel ................................................................................................................. 23

3.7. Dimensionering ............................................................................................................ 24

4. Videre proces ................................................................................................................ 25

5. Nuværende special-, videre- og efteruddannelsesmuligheder .............................. 26

5.1. Grunduddannelse ........................................................................................................ 26

5.2. European Credit Transfer System (ECTS) ................................................................. 26

5.3. Sundhedsstyrelsens specialuddannelser ................................................................... 26

5.4. Regionernes tværregionale uddannelse i akutsygepleje ........................................... 30

5.5. Finansiering .................................................................................................................. 33

Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 34

Akutsygepleje

Side 4/41

Sammenfatning

Akut opstået sygdom eller skade kræver hurtig og let tilgængelig hjælp fra sundhedsper-

soner med de rette kompetencer. Hvilken sundhedsperson, der yder hjælpen vil være af-

hængig af situationen og behovet, og det kan både være relevant med indsatser i det pri-

mære sundhedsvæsen, f.eks. det kommunale akutteam, eller vagtlægen, den præhospi-

tale indsats, f.eks. ambulanceberedskab, eller på sygehus, f.eks. akutmodtagelsen.

For den, der oplever akut sygdom, er det vigtigt, at det er let at forstå, hvem man skal

kontakte og at hjælpen er hurtig, lettilgængelig, individuelt tilpasset, velkoordineret og af

høj faglig kvalitet.

Sundhedsstyrelsens

Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats fra 2020

har fokus på den samlede akutte indsats, uanset om indsatsen leveres i det primære

sundhedsvæsen eller sygehusvæsenet, eller om der er tale om en akut psykiatrisk eller

somatisk sygdom eller begge dele. Den akutte indsats skal hænge sammen, både fagligt,

organisatorisk og, vigtigst af alt, for patienten.

Borgerens første møde med den akutte sundhedsindsats sker typisk i almen praksis i dag-

tid, i almen medicinsk visitation i vagttid, via Regionernes akuttelefoner eller via 112-opkald

til AMK-vagtcentral. Det første møde kan også ske via en kommunal funktion, som hen-

vender sig på borgerens vegne; f.eks. den kommunale sygepleje, både i hjemmeplejen og

på plejecentre eller botilbud.

For at sikre høj kvalitet og effektivitet i patientforløbet for den akutte patient skal den sam-

lede akutte sundhedsindsats ses i en helhed på tværs af sektorer, tilbud og fagpersoner.

Det skal være entydigt, hvilke sundhedsindsatser man kan forvente som akut patient, og

indsatserne skal være af høj faglig kvalitet og lige for alle.

Den danske sygehusstruktur har gennem de seneste 15 år gennemgået en omlægning,

som betyder, at den akutte og specialiserede behandling samles på færre enheder. I denne

proces har regionerne etableret nye fælles somatiske akutmodtagelser, som skal modtage

de akut syge patienter. Den nye sygehusstruktur har indebåret en reduktion fra ca. 40

sygehuse med døgndækkende modtagelse af akutte patienter i 2007 til en struktur med

21 akutsygehuse med somatiske akutmodtagelser i 2022. Den kommunale sygepleje er

blevet styrket, bl.a. med kommunale akutfunktioner. Samarbejdet mellem regionale og

kommunale akuttilbud forventes at udvikle sig væsentligt de kommende år.

I de somatiske akutmodtagelser er der en høj kompleksitet og et højt flow af patienter med

mange tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejdsrelationer om den akutte patient,

f.eks. med øvrige hospitalsafdelinger, den præhospitale indsats, praktiserende læger, de

kommunale akuttilbud samt psykiatrien. De akutte indlæggelser tegner sig for ca. 70 % af

indlæggelserne på regionernes sygehuse. I 2020

var der 1.786.165 akutte hospitalsforløb

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Akut-anbefalinger/Akut-anbefalinger/Rapport_Anbefalinger_Akut_Sundhedsind-

sats.ashx?la=da&hash=3DE2CE04B1BFACE1A89B0D4EF307D777C151CDE8

https://www.sundhed.dk/content/cms/59/67559_dah_aarsrapport_2020_offentlig_version.pdf

Akutsygepleje

Side 5/41

på danske hospitaler fordelt på 1.162.627 patienter. Kompleksiteten på det akutte område

forventes at stige bl.a. pga. den demografiske udvikling og flere med multisygdom.

De store hospitalsbyggerier er under færdiggørelse, man er langt med implementering af

den præhospitale indsats, og der er etableret et akutmedicinsk speciale, som blandt andet

sammen med den kommende specialsygeplejerske i akutsygepleje kommer til at spille en

kernerolle i akutmodtagelsen.

Danske Regioner har i efteråret 2018 tilkendegivet ønsket om, at der indføres en klinisk og

praksisnær specialuddannelse i akutsygepleje i Danmark, der tilgodeser behovene i de

somatiske akutmodtagelser.

Uanset hvor i landet en borger indlægges til akut behandling, skal borgeren kunne være

sikker på, at den sygeplejerske, der modtager vedkommende, har sygeplejefaglige kvalifi-

kationer på et kompetent niveau. Etableringen af en ny national specialuddannelse i akut-

sygepleje vil derfor ligge i naturlig forlængelse dels af etablering af det lægelige speciale i

akutmedicin og dels af den organisatoriske ændring med nye fælles somatiske akutmod-

tagelser på akuthospitalerne.

I juni 2020 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, som skulle komme med oplæg

til, hvorledes en specialuddannelse for sygeplejersker i akutsygepleje skal udformes. Ar-

bejdsgruppen skal således rådgive Sundhedsstyrelsen om etablering og indhold af en ud-

dannelse til specialsygeplejerske i akutsygepleje. (se bilag 1 for kommissorium).

Arbejdsgruppens opgaver er at:



Beskrive konkrete udviklingstendenser og udfordringer på det akutte område, som en

specialuddannelse i akutsygepleje skal være med til at løse.

Vurdere og beskrive, hvilke opgaver og funktioner, sygeplejersker i akutmodtagelser

forventes at kunne varetage.

Vurdere, hvilke kliniske og akutmedicinsk sygeplejefaglige kompetencer sygeplejer-

sken skal besidde for at varetage akut patientbehandling på højt niveau.

Inddrage tilgængelig viden om det tværfaglige, tværprofessionelle og det tværsektori-

elle samarbejde på akutmodtagelserne.

Inddrage eksisterende viden og erfaringer med patienters oplevelse af akutmodtagel-

ser.

Beskrive forslag til uddannelsesforløbet, herunder uddannelseslængden og hvordan

det kan sikres, at uddannelsen løbende tilpasses den faglige udvikling på akutområ-

det.

Beskrive eksisterende regionale og kommunale uddannelsestilbud inden for akutsy-

gepleje.



Arbejdsgruppen blev nedsat af Sundhedsstyrelsen og med Sundhedsstyrelsen som for-

mand.

Arbejdsgruppen blev sammensat af 17 medlemmer, som hver repræsenterer én af føl-

gende organisationer:



Sundhedsministeriet (1)

Danske Regioner (1)

Akutsygepleje

Side 6/41



KL (3)

Region Syddanmark (1)

Region Nordjylland (1)

Region Midtjylland (1)

Region Hovedstaden (1)

Region Sjælland (1)

Dansk Sygeplejeråd (1)

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) (1)

Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) (1)

Fagligt Selskab for Akutsygepleje (DAENA) (2)

Professionshøjskolerne (1)

Uddannelses- og Forskningsministeriet (1)

Formålet med specialuddannelsen er, at sygeplejersken udvikler og styrker sin viden, sine

færdigheder og kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet for en special-

uddannet sygeplejerske i akutsygepleje.

Funktionsområdet (afsnit 2.3) for en specialsygeplejerske i akutsygepleje omfatter bl.a.:



Klinisk akutsygepleje

Forløbsledelse, flowkoordination og visitation

Tværfaglig og tværsektorielt koordinering og samarbejde

Praksisnær kvalitetsudvikling inden for det akutmedicinske felt

Målgruppen (afsnit 2.1.) for specialuddannelsen i akutsygepleje er sygeplejersker ansat i

de regionale somatiske akutmodtagelser/-afdelinger, der arbejder med kliniske funktioner.

Ud over den primære målgruppe kan der ske en individuel vurdering af en sygeplejerske,

der ønsker optagelse på uddannelsen.

Specialuddannelsen i akutsygepleje (afsnit 3.1) beskrives fleksibelt opbygget bestående

af kliniske og teoretiske elementer i vekselvirkning og med stigende kompleksitet under

forløbet. Uddannelsen foregår under klinisk ansættelse. Den kliniske uddannelse foregår

dels på ansættelsesstedet og dels ved eksterne kliniske ophold i andre sektorer/afdelin-

ger/institutioner/arbejdspladser – herunder også inden for psykiatrien.

Der nedsættes et Nationalt Specialuddannelsesråd for Akutsygepleje for at sikre kvalitet i

indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen over hele landet. Rådet er sammensat af re-

præsentanter fra de ansættende myndigheder, uddannelsesstederne og øvrige relevante

aktører. Rådet skal blandt andet sikre udarbejdelse af en national uddannelsesordning inkl.

målbeskrivelse for uddannelsen, der skal godkendes af Sundhedsstyrelsen.

Den beskrevne specialuddannelse svarer til 60 ECTS, der angiver den forventede arbejds-

belastning svarende til 1 års fuldtidsstudium.

Akutsygepleje

Side 7/41

Efter endt uddannelse gives betegnelsen

Specialsygeplejerske i Akutsygepleje.

Engelsk

titel:

Specialist nurse in Emergency Care (afsnit 3.7).

Det er vanskeligt at sige, hvor stor en andel af sygeplejerskerne i regioner og kommuner,

der kommer til at gennemføre den nye specialsygeplejerskeuddannelse (afsnit 3.8).

Sundhedsstyrelsen indkalder efter ca. et år relevante parter til møde i Sundhedsstyrelsens

Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse for at følge op på implementerin-

gen af den nye specialuddannelse i Akutsygepleje.

Efter afsluttet arbejde i arbejdsgruppen og afrapportering af rapporten i Sundhedsstyrel-

sens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse samt godkendelse i Sund-

hedsstyrelsens Direktion oversendes rapporten til Sundhedsministeriet (kapitel 4).

Nærværende rapport præsenterer således et oplæg til en specialuddannelse i akutsyge-

pleje. Arbejdsgruppen repræsenterer forskellige interesser og perspektiver på akutsyge-

pleje i sundhedsvæsenet. Rapporten afspejler konsensus.

Akutsygepleje

Side 8/41

Introduktion

Akut opstået sygdom eller skade kræver hurtig og let tilgængelig hjælp fra sundhedsper-

soner med de rette kompetencer. Hvem der yder hjælpen vil være afhængig af situationen

og behovet, og det kan både være relevant med indsatser i det primære sundhedsvæsen,

f.eks. det kommunale akutteam, eller vagtlægen, den præhospitale indsats, f.eks. ambu-

lanceberedskab, eller på sygehus, f.eks. akutmodtagelsen eller i psykiatrien. For den, der

oplever akut sygdom, er det vigtigt, at det er let at forstå, hvem man skal kontakte, og at

hjælpen er hurtig, lettilgængelig, individuelt tilpasset, velkoordineret og af høj faglig kvalitet.

Sundhedsstyrelsens nye akutanbefalinger

har som noget nyt fokus på den samlede akutte

indsats, uanset om indsatsen leveres i det primære sundhedsvæsen eller sygehusvæse-

net, eller om der er tale om en akut psykiatrisk eller somatisk sygdom eller begge dele.

Den akutte indsats skal hænge sammen, både fagligt, organisatorisk og, vigtigst af alt, for

patienten.

Borgerens første møde med den akutte sundhedsindsats sker typisk i almen praksis i dag-

tid, i almen medicinsk visitation i vagttid, via Region Hovedstadens akuttelefon 1813 eller

via 112-opkald til AMK-vagtcentral. Det første møde kan også ske via en kommunal funk-

tion, som henvender sig på borgerens vegne; f.eks. den kommunale sygepleje, både i

hjemmeplejen og på plejecentre eller botilbud.

For at sikre høj kvalitet og effektivitet i patientforløbet for den akutte patient skal den sam-

lede akutte sundhedsindsats ses i en helhed på tværs af sektorer, tilbud og fagpersoner.

Det skal være entydigt, hvilke sundhedsindsatser man kan forvente som akut patient, og

indsatserne skal være af høj faglig kvalitet og lige for alle.

De store sygehusbyggerier er under færdiggørelse. Man er langt med implementering af

den præhospitale indsats, og på sygehuset er der kommet et akutmedicinsk speciale, som

blandt andet sammen med den kommende specialsygeplejerske i akutsygepleje kommer

til at spille en kernerolle i akutmodtagelsen.

Nærværende rapport præsenterer oplæg til specialuddannelsen i akutsygepleje.

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Akut-anbefalinger/Akut-anbefalinger/Rapport_Anbefalinger_Akut_Sundhedsind-

sats.ashx?la=da&hash=3DE2CE04B1BFACE1A89B0D4EF307D777C151CDE8

Akutsygepleje

Side 9/41

1. Opgaver og proces

Arbejdsgruppen blev nedsat sommeren 2020, men pga. den efterfølgende håndtering af

Covid-19 pandemien mødtes arbejdsgruppen første gang den 28. juni 2021, forud gået af

en præ-høring. Andet møde blev afholdt den 4. oktober 2021, tredje møde den 17. novem-

ber 2021, fjerde møde den 12. januar 2022 og femte møde den 1. marts 2022.

Følgende opgaver skulle indgå i gruppens arbejde jf. kommissoriet (bilag 1):



beskrive konkrete udviklingstendenser og udfordringer på det akutte område, som en

specialuddannelse i akutsygepleje skal være med til at løse.



vurdere og beskrive, hvilke opgaver og funktioner, sygeplejersker i akutmodtagelser

forventes at kunne varetage.



vurdere, hvilke kliniske og akutmedicinsk sygeplejefaglige kompetencer sygeplejer-

sken skal besidde for at varetage akut patientbehandling på højt niveau.



inddrage tilgængelig viden om det tværfaglige, tværprofessionelle og det tværsektori-

elle samarbejde på akutmodtagelserne.



inddrage eksisterende viden og erfaringer med patienters oplevelse af akutmodtagel-

ser.



beskrive forslag til uddannelsesforløbet, herunder uddannelseslængden og hvordan

det kan sikres, at uddannelsen løbende tilpasses den faglige udvikling på akutområdet.



beskrive eksisterende regionale og kommunale uddannelsestilbud inden for akutsyge-

pleje.

I henhold til kommissoriet er der herefter foretaget afrapportering i Sundhedsstyrelsens

Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelser den 25. april 2022. Den videre

proces, efter at Sundhedsstyrelsens Direktion har godkendt rapporten, er oversendelse af

rapporten medio 2022 til Sundhedsministeriet.

1.1. Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen sammensættes af 17 medlemmer, som hver repræsenterer én af føl-

gende organisationer:



Sundhedsministeriet (1)

Danske Regioner (1)

KL (3)

Region Syddanmark (1)

Region Nordjylland (1)

Region Midtjylland (1)

Region Hovedstaden (1)

Region Sjælland (1)

Dansk Sygeplejeråd (1)

Dansk Sygepleje Selskab (DASYS) (1)

Akutsygepleje

Side 10/41



Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM) (1)

Fagligt Selskab for Akutsygepleje (DAENA) (2)

Professionshøjskoler (1)

Uddannelses- og Forskningsministeriet (1)

Akutsygepleje

Side 11/41

2. Kompetencebehov

Uanset hvor i landet en borger indlægges til akut behandling, skal borgeren kunne være

sikker på, at den akutsygeplejerske, der modtager vedkommende, har sygeplejefaglige

kvalifikationer på et kompetent niveau.

Ved somatiske akutafdelinger (inkluderer betegnelserne fælles akutmodtagelser og trau-

mecentre samt akutmodtagelser) forstås afdelinger på et sygehus, hvor patienter modta-

ges efter visitation i almen praksis eller via vagtcentral eller vagtlæge/1813 og uvisiterede

selvhenvendere.

Regionerne har stået i spidsen for en gennemgribende udvikling af indsatsen til akutte

patienter siden 2007. For fortsat at udvikle indsatsen og give patienterne den bedst mulige

hjælp og behandling efterspørger regionerne en specialuddannelse i akutsygepleje rettet

mod sygeplejersker ansat i somatiske akutmodtagelser. Regionerne vurderer et behov for

en specialuddannelse i akutsygepleje til den komplekse og brede opgaveportefølje, som

arbejdet i de somatiske akutmodtagelser kræver. Regionerne ser specialuddannelsen i

sammenhæng med det lægelige speciale i akutmedicin, da både akutlægen og akutsyge-

plejersken har nøgleroller i behandlingen af akutte patienter.

Kommunerne har sideløbende med regionerne gennemgået en stor udvikling af indsatser

omkring akut syge borgere, hvor man især har adresseret den stigende andel af sårbare

borgere og borgere med udbredt komorbiditet. Sygeplejerskerne i akutmodtagelserne har

sammen med sygeplejersker i de kommunale akutfunktioner en afgørende rolle i rettidig

og lettilgængelig behandling af akutte patienter.

Danske Regioner har i efteråret 2018 tilkendegivet ønsket om, at der indføres en klinisk og

praksisnær specialuddannelse i akutsygepleje i Danmark, der tilgodeser behovene i de

somatiske akutmodtagelser. Danske Regioner vurderer, at etablering af en specialuddan-

nelse vil sikre fortsat udvikling af den akutte patienthandling i hele landet samt have en

positiv betydning for fastholdelse og rekruttering til det akutte område ved at beskrive en

karrierevej for sygeplejersker. Danske Regioner anbefaler samtidig, at en kommende spe-

cialuddannelse bygger videre på den nuværende tværregionale akutuddannelse, som re-

gionerne har etableret. Danske Regioner forventer en høj efterspørgsel efter specialud-

dannelsen, hvorfor det også er en prioritet, at specialuddannelsen forankres i praksis samt

ses i sammenhæng med uddannelsen af speciallæger i akutmedicin.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den akutte sundhedsindsats, 2020

, omfatter den

samlede akutte indsats, uanset om indsatsen leveres i det primære eller det sekundære

sundhedsvæsen. I de kommende år vil indsatsen i det primære sundhedsvæsen få en

langt mere fremtrædende rolle og behovet for koordination og integration mellem sund-

hedsvæsenets aktører vil fordre øgede kompetencer på området. Dog ser kommunerne

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Akut-anbefalinger/Akut-anbefalinger/Rapport_Anbefalinger_Akut_Sundhedsind-

sats.ashx?la=da&hash=3DE2CE04B1BFACE1A89B0D4EF307D777C151CDE8

Akutsygepleje

Side 12/41

på nuværende tidspunkt ikke et behov for øgede, specialiserede kompetencer på akutom-

rådet i kommunerne.

2.1. Målgruppe

Målgruppen for specialuddannelsen i akutsygepleje er sygeplejersker med kliniske funkti-

oner ansat i somatiske akutmodtagelser/-afdelinger.

Ud over den primære målgruppe kan der ske en individuel vurdering af sygeplejersker, der

ønsker optagelse på uddannelsen. Vurderingen foretages af det nationale specialuddan-

nelsesråd, der tager stilling til, om den pågældende kan optages på specialuddannelsen i

akutsygepleje. Inden optagelse på specialuddannelsen i akutsygepleje skal sygeplejer-

sken dels opfylde adgangskravene til optagelse og dels skal der foreligge en plan for af-

vikling af den samlede kliniske uddannelse med henblik på, at der kan ske målopfyldelse

jf. uddannelsesordningen.

2.2. Afdækning af behov

Sundhedsstyrelsen har i 2020 udgivet rapporten

Anbefalinger for organisering af den

akutte sundhedsindsats - planlægningsgrundlag for de kommende 10 år

, der er grundla-

get for planlægningen af den akutte sundhedsindsats og har fokus på den samlede akutte

indsats. Anbefalingerne peger på, at kommende specialsygeplejersker i akutsygepleje

kommer til at spille en kernerolle i den somatiske akutmodtagelse sammen med de akut-

medicinske speciallæger. De næste 10 år vil der hos sygeplejersker i somatiske akutafde-

linger skulle være et særligt fokus på samordning og ledelse af akutte patientforløb på

tværs af faglige, enheds- og sektorgrænser.

Formålet med anbefalingerne er, at patienter med behov for akut sundhedsindsats oplever

høj og ensartet kvalitet uanset geografi, social status, alder og tidligere sygdom.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrører

sundhedsindsatsen ved akut opstået sygdom

og skade,

dvs. den sundhedsindsats, der tilbydes ved akut opstået sygdom, ved akut for-

værring af eksisterende (kendt) sygdom, ved akut skade eller ved mistanke herom. Akut

forstås i denne sammenhæng som pludseligt opstået. Akut sygdom er således sygdom,

der er opstået eller forværret pludseligt, og som ofte har tydelige og hurtigt indsættende

symptomer. Symptomer på akut sygdom kan dog også hos nogle grupper patienter, som

ældre medicinske patienter, vise sig som eksempelvis almen uro, forvirring og diffuse

smerter og altså ikke som typiske, tydelige og hurtigt indsættende symptomer. Akut opstået

sygdom eller skade kan variere i sværhedsgrad. I nogle tilfælde vil akut sygdom være

umiddelbart livstruende og således kræve handling med det samme, mens akut sygdom i

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Akut-anbefalinger/Akut-anbefalinger/Rapport_Anbefalinger_Akut_Sundhedsind-

sats.ashx?la=da&hash=3DE2CE04B1BFACE1A89B0D4EF307D777C151CDE8

Akutsygepleje

Side 13/41

andre tilfælde vil kræve handling inden for nærmeste fremtid, da sygdommen ellers vil for-

værres.

Anvendelsen af begrebet akut har således væsentlig forskellig betydning og er afhængig

af, om det anvendes i forbindelse med tilbud i region eller kommune. Hvor der eksempelvis

i regionen er behov for et døgndækket akut vagtberedskab, der kan reagere inden for få

minutter, og hvor der skal være mulighed for indlæggelse, vil der i den kommunale syge-

pleje typisk være behov for sygepleje, der, afhængig af den konkrete situation og patien-

tens samlede tilstand, vil skulle ydes inden for få timer eller næste dag og ofte i borgerens

eget hjem. Anbefalingerne har et bredt sigte og omfatter derfor alle relevante sundheds-

faglige indsatser ved både somatiske og psykiske sygdomme, tilstande og skader, mens

primære forebyggelsesindsatser og socialfaglige indsatser ikke er omfattet.

Der skal konstant prioriteres i opgaverne, hvorfor en specialsygeplejerske i akutsygepleje

skal besidde organisatoriske kompetencer og være i stand til at overskue mange kom-

plekse forløb og opgaver inden for stort set alle medicinske og kirurgiske specialer samt

på tværs af sektorer. En af akutsygeplejerskens kerneopgaver er at lede det enkelte forløb,

så de nødvendige aktiviteter og indsatser fra forskellige sundhedspersoner sker veltilrette-

lagt, i tryg atmosfære og med høj faglig kvalitet. Patienten skal sikres kvalificeret akut ind-

sats både i nærmiljøet og i akutafdelingen, og skal således ikke opleve unødig ventetid

eller ikke fagligt begrundede overgange.

Den akutte patient omfatter både børn, unge, voksne og ældre med akutte somatiske og/el-

ler psykiatriske lidelser. Akut opstået sygdom, skade eller kritisk ustabil sygdom kræver

hurtig og let tilgængelig hjælp fra sundhedspersoner med de rette kompetencer. For akut-

sygeplejersken i somatiske akutafdelinger kaldes der derfor på handlekompetencer, som

sætter vedkommende i stand til at kunne identificere og intervenere i den givne situation.

Sygeplejersker i de somatiske akutafdelinger udøver sygepleje tilrettet forskellige patient-

gruppers særlig behov 24/7/365 i højt flow og med mange samarbejdspartnere. Kvalitet i

akut sygepleje er en samtidig og effektiv kobling mellem:



Omsorg for det enkelte menneske, tryghedsskabende relation i en sårbar og for mange

angstfyldt situation.

Selvstændig udførelse af klinisk sygepleje, observationer, målinger samt registrering

af data til sygepleje- og lægefaglig anamnese.

Sikring af patientens basale og specialiserede behov.

Styring, koordinering og ledelse af forløbet.

Høj kompleksitet i opgavevaretagelsen og høj vagttyngde betyder ofte en stor personale-

omsætning i de fleste somatiske akutafdelinger med mange unge, nyuddannede sygeple-

jersker og udfordringer med at fastholde erfarne sygeplejersker med stor fagkundskab.

Akutsygepleje

Side 14/41

Der stilles desuden krav til rammerne for koordinering, samarbejde og kvalitetsudvikling

såvel fagligt som organisatorisk. Tværsektoriel koordinering og græsekrydsende samar-

bejde med bl.a. den kommunale akutsygepleje kan betyde, at begyndende sygdom ikke

bliver akut sygdom. Det er vigtigt, at sygeplejerskens indsats i akutte situationer er hurtig,

lettilgængelig og velkoordineret samt, at sygeplejersken har handlekompetencer og ram-

mer til at kunne agere i.

En specialuddannet akutsygeplejerske skal besidde specialiserede kompetencer tilpasset

det aktuelle sundhedsvæsen. Ved en specialuddannelse for akutsygeplejersker er omdrej-

ningspunktet etablering af den rette sygeplejefaglighed inden for udvikling og anbefalinger

for det akutte område. Akutsygeplejersker på regionernes somatiske akutafdelinger arbej-

der i et teambaseret parløb med akutmedicinske speciallæger. Ligesom der er sket en

opkvalificering af lægespecialet med speciallægeuddannelsen i akutmedicin, er det tilsva-

rende nødvendigt, at det sygeplejefaglige speciale opkvalificeres, således at det teamba-

serede sundhedsprofessionelle samarbejde fungerer optimalt med udgangspunkt i be-

handling af den akut syge patient. Akutsygeplejersken på hospitalet er ydermere i tvær-

sektorielt samarbejde med sygeplejersker i kommunale akutfunktioner. At agere på tværs

af sektorgrænser stiller særlige krav til anvendelse af tilgængelig digital og direkte kommu-

nikation og til forståelse for forskelle i organisering.

Patienter og pårørende har høje forventninger til det akutte møde med sundhedsvæsenet

og har vidt forskellige omsorgsbehov. Nogle stiller krav og ønsker information. Andre er

udfordrede kommunikativt, kognitivt eller socialt. Dette stiller særlige krav til bl.a. akutsy-

geplejerskens kommunikative og relationelle færdigheder herunder evner til deeskalering

og konflikthåndtering samt viden om inddragelse af pårørende og patienter med vidt for-

skellige helbredsmæssige udfordringer og sociale forudsætninger for samarbejde i det

akutte møde.

2.3. Akutsygeplejerskens funktionsområde og kompetencer

Formålet med specialuddannelsen er, at sygeplejersken udvikler og styrker sin viden,

færdigheder og kompetencer med henblik på at varetage funktionsområdet for en speci-

aluddannet sygeplejerske i akutsygepleje.

Funktionsområdet for en sygeplejerske i akutsygepleje omfatter:

Klinisk akutsygepleje.

Forløbsledelse, flowkoordination og visitation.

Tværfaglig og tværsektorielt koordinering og samarbejde.

Praksisnær kvalitetsudvikling inden for det akutmedicinske felt.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de fire funktionsområder og slutkompetencerne

efter endt specialuddannelse i akutsygepleje:

Akutsygepleje

Side 15/41

2.3.1. Klinisk akutsygepleje

Fokus er den akutte patient med et uafklaret symptombillede. Det nødvendiggør, at sy-

geplejersken har en høj grad af sygeplejefaglige kompetencer og evner at observere,

vurdere, analytisk og kritisk reflektere samt reagere relevant med inddragelse af såvel

det kliniske sygeplejefaglige skøn som formaliserede metoder, f.eks. ABCDE-princippet,

”se-føl-lyt” og triagering og samtidig sikrer sig, at dette sker med professionel omsorg og

nærvær omkring patient og pårørende.

Efter gennemført specialuddannelse besidder akutsygeplejersken følgende slutkompe-

tencer, der viser at akutsygeplejersken:

•

Kan selvstændigt identificere, observere, monitorere, stabilisere og i samarbejde

med læge udrede og behandle den uafklarede akutte og/eller kritisk syge patient.

Har opnået specialistkompetencer målrettet patienter med symptomer på akutte me-

dicinske, psykiatriske og kirurgiske lidelser og skader – med særligt fokus på obser-

vation, vurdering og analyse af komplekse symptombilleder hos både børn, unge,

voksne, herunder grupper med særlige behov så som socialt udsatte, ældre og sår-

bare patienter.

Har opnået avancerede kliniske kompetencer og selvstændigt kan vurdere og iværk-

sætte behandling ud fra relevante principper f.eks. ABCDE-principper i akutte og

komplekse situationer.

Kan anvende teknologi, screeningsredskaber, samt kliniske vejledninger til vurdering

af patienten.

Kan yde rettidig sygepleje af høj faglig kvalitet tilpasset akutte patienters helbredssitu-

ation og behov.

Har opnået kommunikative kompetencer og evne til at yde omsorg og udvise empati

i alle relationer herunder krisehåndtering ved f. eks. uventet dødsfald og traumer.

Har opnået kompetencer i konflikthåndtering og deeskalering i forhold til vold, trusler

og konfliktfyldte situationer.

•

2.3.2. Forløbsledelse, flowkoordination og visitation

De somatiske akutmodtagelser/-afdelinger er præget af et højt flow af patienter. Det nød-

vendiggør bl.a., at akutsygeplejersken har faglige kompetencer i forhold til visitation, pati-

entflow og ressourceudnyttelse.

Efter gennemført specialuddannelse besidder akutsygeplejersken følgende slutkompe-

tencer, der viser at akutsygeplejersken:

•

Selvstændigt kan prioritere alle kategorier af akutte og uafklarede patienter med

afsæt i det præhospitale forløb, henvisende instansers informationer samt uvisi-

terede selvhenvendere.

•

Kan varetage selvstændigt visitation (hospitalsvisitationen) og vejledning i alterna-

tiver til akutte indlæggelser i samarbejde med og med inddragelse af den kommu-

nale akutsygepleje.

•

Kan varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagning i en akutmedicinsk

kontekst, herunder kommunikere effektivt og sikkert samt fremstå som både rolle-

model og sparringspartner både mono – og tværfagligt.

Akutsygepleje

Side 16/41

•

Kan anvende selvstændigt relevante redskaber og kommunikationssystemer

med henblik på at sikre korrekt visitation, flow, kapacitetsudnyttelse, prioritering

og patientsikkerhed på det samlede akuthospital.

Kan udføre forløbsledelse i tæt samarbejde med flowmasteren/akutlægen på en

kompetent måde, så det akutte forløb planlægges mest hensigtsmæssigt til gavn

for patient, de pårørende og organisation.

Kan anvende viden om interne og eksterne samarbejdsaftaler i tilrettelæggelse

af det mest hensigtsmæssige patientforløb og prioriterer i forhold til den konkrete

kapacitet.

Kan påtage sig ledelse i særlige situationer f.eks. i forhold til aktivering af bered-

skabsplan og massive kapacitetsproblemer.

Kan mestre anerkendende og respektfuld kommunikation i ledelse, koordination

og visitation af patientforløbet.

Har opnået evner til at være forudseende og på forkant i forhold til planlægning

og udførelses af og forløbsledelsen af den akutte sygepleje.

2.3.3. Tværfaglig og tværsektoriel koordinering og samarbejde

Akutsygeplejersken i den somatiske akutmodtagelse har mange forskellige samarbejds-

partnere både mono- og tværprofessionelt, og har et tæt samarbejde med akutlæ-

gen/flowmasteren. Fokus er samarbejdet mellem de akutte sundhedstilbud (præhospital

indsats, primærsektor, akutsygehuse og psykiatrien) omkring den akutte patient samt

det teambaserede parløb med speciallæger i akutmedicin.

Efter gennemført specialuddannelse besidder akutsygeplejersken følgende slutkompe-

tencer, der viser at akutsygeplejersken:



Kan indgå selvstændigt i et teambaseret parløb med den akutmedicinske special-

læge i en tværfaglig og akutmedicinsk kontekst om alle uafklarede akutte og/eller

kritisk syge patienter.

Mestrer selvstændig, kompetent og patientsikker overdragelse på tværs af afdelinger

og sektorer.

Kan medvirke til identificering af patienter, som mistrives, er sårbare og har særlige

behov, herunder socialt udsatte borgere og ældre med svækkelse og borgere med

misbrug, mhp. relevant samarbejde og koordinering samt underretninger og videre-

givelse af information til interne og eksterne samarbejdspartnere.

Kan kommunikere respektfuldt og inddragende med patient og pårørende, herunder

har kompetencer i at afdække og understøtte patientens ressourcer og behov på et

fagligt sikkert og kompetent niveau og inddrager dette i udførelsen af pleje og be-

handling.

Har opnået specialistkompetencer i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde

omkring patientsikre forløb og alternativer til akutte indlæggelser i samarbejde med

den kommunale akutfunktion.



Akutsygepleje

Side 17/41

2.3.4. Praksisnær kvalitetsudvikling på det akutte felt

En somatisk akutafdeling kan spænde over alle lægelige specialer og fordrer løbende

udvikling for at sikre høj faglig kvalitet, der tager afsæt i nyeste viden. Patienter spænder

over alle aldre, med børn, socialt udsatte, psykisk sårbare og ældre med multisygdom

som særligt sårbare grupper, der kræver løbende udvikling i relationel sygepleje.

Karakteren af den akut opståede sygdom har betydning for den indsats, der er behov

for. Opgaverne og det faglige indhold i den akutte sundhedsindsats spænder bredt og er

afhængig af den aktuelle problemstilling, som kan være af mere eller mindre alvorlig,

kompleks eller tidskritisk karakter. Den indsats, der er behov for ved akut opstået sygdom

eller skade, varierer derfor også både i forhold til det faglige respons, organisering, udstyr

mv.

Efter gennemført specialuddannelse besidder akutsygeplejersken følgende slutkompe-

tencer, der viser at akutsygeplejersken:

•

Kan medvirke til at udvikle og kvalitetssikre akutsygepleje samt samarbejde omkring

tværfaglige og tværsektorielle udviklingsprojekter.

Kan udvikle egen sygeplejepraksis i samarbejde med ledelsen, så den understøtter

organisatoriske forandringer og udvikling.

Har opnået kompetencer til kritisk refleksion over faglige problemstillinger og gør disse

til genstand for læring, herunder udvikling af daglig praksisfelter og initiere in-situ træ-

ning.

Har opnået pædagogiske kompetencer i forhold til formidling, vejledning og supervi-

sion i en akutmedicinsk sygeplejepraksis – både mono- og tværfagligt.

Kan udvikle og forbedre klinisk praksis med værdi for patienten og identificere behov

for forskning og implementering af væsentlige forskningsresultater og nyeste viden

inden for akutområde.

Har opnået kliniske kompetencer til at kunne vurdere den akutte patients symptomer.

•

2.3.5. Patienters viden, erfaringer og ønsker til Akutmodtagelser

I Danske Regioners udgivelse,

Borgernes Sundhedsvæsen

konkretiseres inddragelse af

borgernes/patienternes viden, behov, ønsker og betydningen heraf for handling, forløb og

organisering.

Undersøgelse fra Kompetencecenter for Patientinddragelse viser, at ældre svækkede

mennesker oplever utilstrækkelig behandling og pleje, mangel på god information og kom-

munikation samt at være kastebold mellem sektorer i en mangelfuld koordinering.

Den seneste Landsdækkende Undersøgelse af Patienttilfredshed (LUP) fra 2020 viser høj

tilfredshed med personalets venlighed og imødekommenhed samt interesse for patientens

tilstand og den mundtlige information, som gives. Patienterne er også overordnet tilfredse

med deres behandling og besøg i akutmodtagelsen – dog gør det sig i højere grad gæl-

dende for patienter i akutklinikker. Patienterne rapporterer størst utilfredshed med længden

af ventetid fra ankomst til undersøgelse. For hver fjerde patient er ventetiden slet ikke eller

LUP 2020 resultater (regionh.dk)

https://www.regioner.dk/sundhed/kvalitet-og-styring/borgernes-sundhedsvaesen

Akutsygepleje

Side 18/41

kun i ringe grad acceptabel. Derudover er der utilfredshed med graden af inddragelse, når

der skal træffes beslutning om undersøgelse eller behandling

8,9

Patientrapporterede data vedrører sygeplejefaglige områder som fundamental sygepleje

(støtte til opretholdelse af basale behov) i kobling med den specialiserede sygepleje og

behandling. De vedrører personcentreret omsorg (de individuelle forhold) samt inddra-

gelse, som individuelle sundhedskompetencer og fælles beslutningstagning (information,

kommunikation). Den organisatoriske faglighed adresserer forhold som klinisk lederskab

og relationel koordinering (sammenhæng i forløbet).

Specialuddannelsen i akutsygepleje skal – lige som de øvrige specialuddannelser – bygge

oven på grunduddannelsen (professionsbacheloruddannelsen) til sygeplejerske og tage

afsæt i data, nyeste viden og teori om patientinddragelse med henblik på kompetencer i

sikring af patientens behov for basal og specialiseret sygepleje, kompetencer i patientsam-

arbejde og koordinering på tværs af fagligheder og sektorer.

En værdig behandling – Ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med sundhedsvæsenet. Udarbejdet af

Kompetencecenter for Patientoplevelser (KOPA), Region Hovedstaden, for Ældre Sagen. Ældre Sagen, 2020.

www.aeldresagen.dk/presse/viden-om-aeldre/analyser-og-undersoegelser/2020-analyse-en-vaerdig-behandling-091020

En værdig og tryg behandling – Ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med kommunale akutfunktioner.

Udarbejdet af Center for Patientinddragelse (CPI), Region Hovedstaden, for Ældre Sagen. Ældre Sagen, 2021.

www.aeldresa-

gen.dk/presse/viden-om-aeldre/analyser-og-undersoegelser/2021-en-vaerdig-og-tryg-behandling

Akutsygepleje

Side 19/41

3. Specialuddannelse i akutsygepleje

3.1. Beskrivelse af model

Etableringen af en ny specialuddannelse i akutsygepleje ligger i naturlig forlængelse af

Sundhedsstyrelsens

Anbefalinger for organisering af den akutte

sundhedsindsats

, etab-

lering af det nye lægelige speciale i akutmedicin og den organisatoriske forankring af akut-

hospitalerne omkring akutafdelingerne.

Danske Regioner efterspørger en klinisk og praksisnær specialuddannelse, der giver styr-

kede kliniske færdigheder og kompetencer målrettet somatiske akutmodtagelser.

For at sikre forankring i den kliniske hverdag foregår uddannelsen under ansættelse og de

kliniske uddannelseselementer vil foregå med udgangspunkt i ansættelsesstedet. Der skal

dog være mulighed for, hvor det er relevant, i perioder at have ekstern klinisk uddannelse

i andre sektorer/afdelinger/institutioner/arbejdspladser – herunder også psykiatriske afde-

linger.

De teoretiske elementer eller dele heraf kan planlægges med tilstedeværelse på uddan-

nelsesstedet eller som e-læring (som f.eks. specialuddannelsen i kræftsygepleje).

Uddannelsen opbygges, så der skabes sammenhæng mellem den teoretiske undervisning

og det efterfølgende kliniske uddannelseselement med stigende kompleksitet i både prak-

sis og teori i løbet af uddannelsen, hvor sygeplejersken skal lære at omsætte den teoreti-

ske viden til praksis bl.a. ved brug af faglig refleksion.

Anbefalinger for organisering af den akutte sundhedsindsats, 9. oktober 2020. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2020/anbefa-

linger-for-organisering-af-den-akutte-sundhedsindsats

Tabel 1. Uddannelsesmodel for specialuddannelsen i akutsygepleje svarende til 60 ECTS

Fokus

Kli-

nisk

ud-

dan-

nelse

Påbegyndelse af specialuddannelsen i akutsygepleje

Introdukti-

onsansæt-

telse �½ år

Basale pro-

blemstillin-

ger i klinisk

akutsyge-

pleje

Intro-

duktion af-

sluttes med

målopfyl-

delse for pe-

rioden, før

kursisten kan

påbegynde

specialud-

dannelsen

Introduktion

til det akutte

funktionsom-

råde i hoved-

uddannelses-

sted

1. uddan-

nelsesperi-

ode �½ år

Klinisk

akutsyge-

pleje

2. uddannelsespe-

riode �½ år

Kom-

plekse

pro-

blem-

stillin-

ger i kli-

nisk

akutsy-

gepleje

Tvær-

faglig

tvær-

sektori-

elt ko-

ordine-

ring og

samar-

bejde

3. uddannel-

sesperiode

�½ år

For-

Prak-

løbsle-

sisnær

delse,

kvali-

flow-

tetsud-

koordi- vikling

nation

inden

og visi- for det

tation akutme-

dicinske

felt

Klinisk ud-

dannelse

på hoved-

uddannel-

sessted

Klinisk uddannelse

på hoveduddan-

nelsessted

Ekstern klinisk ud-

dannelse på valg-

frit uddannelses-

sted: 4 uger hvoraf

minimum 2 uger

skal være uden for

akutafdelinger

50 timers vejled-

ning/supervision i

klinisk uddannelse

Klinisk uddannelse

på hoveduddan-

nelsessted

Ekstern klinisk ud-

dannelse på en

anden akut afde-

ling: 2 uger

Vej-

led-

ning

50 timers vej-

ledning/su-

pervision i

klinisk ud-

dannelse

50 timers

vejled-

ning/su-

pervision i

klinisk ud-

dannelse

Undervis-

ning i kli-

nisk prak-

50 timers vejled-

ning/supervision i

klinisk uddannelse

Teori

i kli-

nisk

Undervisning i kli-

nisk praksis: 20 ti-

Undervisning i kli-

nisk praksis: 20 ti-

20/4

ud-

dan-

nelse

Teori-

mo-

duler

In-

tern

vur-

de-

ring

Eks-

tern

vur-

de-

ring

sis: 20 ti-

mer, heraf

minimum

10 timers

simulati-

onstræ-

ning

Teorimo-

duler: 100

timer

Kliniske

kompeten-

cekort

Uddannel-

sessamta-

ler

mer, heraf mini-

mum 10 timers si-

mulationstræning

mer, heraf mini-

mum 10 timers si-

mulationstræning

Teorimoduler: 50

timer

Teorimoduler: 50

timer

Kliniske kompe-

tencekort

Uddannelsessam-

taler

Kliniske kompe-

tencekort

Uddannelsessam-

taler

Teoretisk eksamen

Case baseret eksa-

men

Afsluttende skrift-

lig opgave

En specialuddannelse i akutsygepleje vil således indeholde:

1. Teorimoduler svarende til 200 timers teori fordelt på de tre uddannelsesperioder

2. 150 timers vejledning/supervision igennem specialuddannelsen

3. 60 timers teori i klinisk uddannelse, heraf minimum 30 timers simulationstræning

Samt en samlet 6 ugers ekstern klinisk uddannelse fordelt på 2. og 3. uddannelsesperiode:

•

Ekstern klinisk uddannelse på valgfrit uddannelsessted:

4 uger, hvoraf minimum 2 uger skal være uden for akutafdelinger i slutningen

af 2. uddannelsesperiode.

Ekstern klinisk uddannelse i en anden akut afdeling – herunder også psykiatrisk afde-

ling:

2 uger i starten af 3. uddannelsesperiode.

•

Læringsmål for perioderne er fleksible og skal målrettes samt tilpasses af den enkelte

kursist i samarbejde med den uddannelsesansvarlige akutsygeplejerske efter det valgte

fokus for det eksterne ophold.

21/4

3.2. Adgangsbetingelser

Adgang til uddannelsen har sygeplejersker med:

•

Bestået professionsbacheloruddannelse i sygepleje eller lignende udenlandsk eksa-

men eller eksamen i sygepleje og i ”Praksis – Videnskabsteori og – metode” på di-

plomniveau.

Dansk autorisation som sygeplejerske.

Mindst 2 års fuldtids erhvervserfaring som sygeplejerske eller tidsmæssigt tilsvarende

inden for relevant område med akutte patienter.

�½ års introduktionsansættelse på hoveduddannelsesstedet. Det �½ års obligatoriske

introduktionsansættelse kan være en del af de 2 års fuldtids erhvervserfaring.

•

Aftale med arbejdsgiveren/hoveduddannelsessted om deltagelse i teoriundervisnin-

gen og om systematisk og vejledt klinisk uddannelse under specialuddannelsen samt

en plan for uddannelsesforløbet.

3.3. Varighed

Uddannelsen er berammet som 1 års fuldtidsstudium svarende til 60 ECTS point, men

uddannelsen planlægges at strække sig over 1,5 år, hvor de overskydende uger skal fo-

regå i klinisk praksis og skal bruges til at sikre træning og implementering af de nye kom-

petencer. Optagelse på specialuddannelsen er forud gået af et obligatorisk �½ års introduk-

tionsansættelse på hoveduddannelsesstedet.

Uddannelsen skal være afsluttet inden for 4 år efter påbegyndelse.

3.4. Læringsudbytte for specialuddannelsen

Læringsudbyttet svarer til den viden, de færdigheder og de kompetencer en person med

en erhvervet grad på den Europæiske Kvalifikationsramme for livslang læring niveau 6

forventes at have.

Målene afspejler det samlede læringsudbytte opnået gennem de teoretiske og kliniske ud-

dannelsesaktiviteter i uddannelsens tre uddannelsesperioder.

Vejen til opnåelse af uddannelsens samlede læringsudbytte beskrives i uddannelsesord-

ningen, der udarbejdes af Det Nationale Specialuddannelsesråd og godkendes af Sund-

hedsstyrelsen.

22/4

3.5. Merit

Det Nationale Specialuddannelsesråd (der nedsættes i forbindelse med etablering af spe-

cialuddannelsen i akutsygepleje) kan efter en individuel vurdering give merit for teoriunder-

visning på baggrund af gennemført undervisning samt for erhvervede kliniske kompeten-

cer fra anden uddannelsesstilling eller ansættelser. Opnået merit for dele af uddannelsen

kan medføre en tilsvarende afkortning af den samlede uddannelse.

Merit skal søges forud for uddannelsens påbegyndelse.

I forbindelse med implementering af den nye specialuddannelse skal Det Nationale Spe-

cialuddannelsesråd opstille kriterier for, hvilke sygeplejersker, der evt. kan/skal tildeles den

nye titel som Specialsygeplejerske i Akutsygepleje – uden at have gennemført den nye

specialuddannelse. Dette for at sikre, at der ikke bruges unødige ressourcer på at dobbelt-

uddanne sygeplejersker, der allerede besidder de ønskede kompetencer og samtidig sikre,

at det er fælles nationale godkendelseskriterier, der gælder for hele landet – uafhængig af

region/kommune.

Der skal bl.a. også opstilles godkendelseskriterier i forhold til anerkendelse af akutsyge-

plejesker, der har gennemført en fuld faguddannelse på de regionale kurser i akutsygepleje

bestående af basismodul i akutsygepleje, minimum et fagmodul og afslutningsmodul.

3.6. Bevis og titel

Det Nationale Specialuddannelsesråd har ansvar for udstedelse af et af Sundhedsstyrel-

sen godkendt uddannelsesbevis for uddannelsens gennemførelse.

Specialuddannelsen kvalificerer til at kunne varetage funktionsområdet som specialuddan-

net sygeplejerske i akutsygepleje.

Den, der har gennemført specialuddannelsen gives betegnelsen: ”Specialsygeplejerske

Akutsygepleje”.

Den engelske titel er “Specialist

nurse in Emergency Care”

Det Nationale Specialuddannelsesråd fører fortegnelse over de til uddannelsen optagne

sygeplejersker og register over udstedte beviser.

For at sikre, at borgere og ansættende myndigheder har mulighed for at kontrollere status

på en sundhedsperson, skal Styrelsen for Patientsikkerhed orienteres om og føre register

(Autorisationsregistret) over sygeplejersker, der har gennemført specialuddannelsen.

23/4

3.7. Dimensionering

Danske Regioner estimerer aktuelt antallet af sygeplejersker ansat i akutmodtagelser på

landets hospitaler til at være: ca. 2.400

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at estimere, hvor stort et antal specialsygeple-

jersker i akutsygepleje, de forskellige regioner og kommuner efterspørger i forhold til di-

mensionering af den ny specialuddannelse, men regionerne forventer en høj efterspørgsel

efter specialuddannede sygeplejersker i akutsygepleje.

24/4

4. Videre proces

Arbejdsgruppen blev nedsat den 1. juli 2020, men arbejdet i arbejdsgruppen er blevet for-

sinket pga. Covid-19 pandemien. Afrapportering af opgaven er sket på møde i Sundheds-

styrelsens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse den 25. april 2022, hvor-

efter rapporten færdiggøres og godkendes af Sundhedsstyrelsens Direktion inden over-

sendelse til Sundhedsministeriet.

Efter den politiske drøftelse og endelige beslutning omkring arbejdsgruppens oplæg og

Sundhedsstyrelsens indstilling skal der udarbejdes bekendtgørelse og uddannelsesord-

ning for den nye specialuddannelse for sygeplejersker, inden uddannelsen kan implemen-

teres.

I forbindelse med udarbejdelse af den nationale uddannelsesordning skal Det Nationale

Specialuddannelsesråd udfærdige en målbeskrivelse for uddannelsen, der nøje beskriver,

hvilke kompetencer, sygeplejersken skal have opnået, når uddannelsen er gennemført

samt, hvilke læringsmetoder, der skal benyttes (f.eks. simulationstræning inkl. full scale

simulation, problem- og case orienteret undervisning, underviserstyret undervisning, klini-

ske kompetencekort, superviseret klinisk uddannelse og vejledning i klinisk uddannelse

(f.eks. teoretisk uddannelse, superviseret klinisk uddannelse, mesterlære, simulationstræ-

ning, case-baseret undervisning). Det skal samtidig af målbeskrivelsen fremgå, hvilke kom-

petencevurderingsmetoder og taksonomi/-er, der skal benyttes; dels i forbindelse med

gennemførelse af de teoretiske moduler (f.eks. eksamen eller andet) og dels i forbindelse

med gennemførelsen af den kliniske uddannelse (f.eks. struktureret observation i klinik-

ken). Det skal også fremgå mht. afvikling af eksterne kliniske ophold i f.eks. et valgfri ud-

dannelsessted og andet hoveduddannelsessted.

Sundhedsstyrelsen indkalder efter ca. halvandet år - når første hold sygeplejersker har

været igennem den nye specialuddannelse - relevante parter til møde i Sundhedsstyrel-

sens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddannelse for at følge op på implemen-

teringen af den nye specialuddannelse i Akutsygepleje.

25/4

5. Nuværende special-, videre- og efteruddan-

nelsesmuligheder

5.1. Grunduddannelse

Grunduddannelsen til sygeplejerske er en professionsbacheloruddannelse på 210 ECTS

med en varighed på 3�½ år. Den udbydes af professionshøjskolerne og hører under Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets (UFM) ressort. Uddannelsen veksler mellem teori og

praktik (klinisk uddannelse) henholdsvis 120 ECTS og 90 ECTS.

5.2. European Credit Transfer System (ECTS)

ECTS står for European Credit Transfer System og er en talmæssig angivelse for den ar-

bejdsbelastning, som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er nor-

meret til.

I fælles, europæisk sammenhæng betyder det, at en typisk fuldtidsstuderende i det for-

melle uddannelsessystem forventes at have en arbejdsbyrde på mellem 1.500 og 1.800

timer på et studieår for at realisere læringsmålene for en uddannelse.

Sundhedsstyrelsens specialuddannelser ligger uden for det formelle uddannelsessystem

og dermed den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring. De karakteriseres som

"svarende til" f.eks. 60 ECTS, for at illustrere, at studiebelastningen er svarende til 1 års

fuldtidsstudium.

5.3. Sundhedsstyrelsens specialuddannelser

Specialuddannelserne for sygeplejersker ligger i regi af Sundhedsstyrelsen og foregår ty-

pisk under ansættelse. De har forskellig varighed fra 30 uger til 2 år.

Sundhedsstyrelsens specialuddannelser iværksættes og udbydes, for de fem af uddan-

nelsernes vedkommende, af regionerne, og er orienteret mod klinisk kompetenceudvik-

ling inden for specialområder. Professionshøjskolerne varetager den teoretiske del af ud-

dannelsen på sundhedsplejerskeuddannelsen og borgernær sygepleje og Københavns

Professionshøjskole varetager den teoretiske del af uddannelsen på specialuddannelsen

i kræftsygepleje i Østdanmark.

26/4

Karakteristika for de syv specialuddannelser:

•

Specialuddannelse til sundhedsplejerske - 1�½ år sv.t. 90 ECTS.

Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje - 2 år sv.t. 90 ECTS

(sv.t. 1�½ års fuldtidsstudium).

Specialuddannelse for sygeplejersker i infektionshygiejne - 30 uger – sv.t. ca. 35

ECTS. Ændret i 2019 (se nedenfor)

Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje - 1�½ år sv.t. 90 ECTS, hvor

et af adgangskravene er gennemførelse af �½ års introduktionsansættelse.

Specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sy-

gepleje -1,5 år sv.t. 60 ECTS, hvor den kliniske og teoretiske uddannelse finder sted

under 1,5 års fuldtidsansættelse mhp., at de overskydende uger skal foregå i klinisk

praksis og skal bruges til at sikre træning og implementering af de nye kompetencer.

Specialuddannelse for sygeplejersker i kræftsygepleje - 1�½ år sv.t. 60 ECTS

Specialuddannelse for sygeplejersker i borgernær sygepleje – 1 år sv. t. 60 ECTS

•

Specialuddannelserne er reguleret på baggrund af bekendtgørelser primært fra Sundheds-

styrelsen og Sundhedsministeriet samt af nationale uddannelsesordninger. For hver spe-

cialuddannelse er der nedsat ét nationalt specialuddannelsesråd, der har ansvar for, at

uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med regelgrundlaget.

Uddannelserne omfatter såvel teoretisk som systematisk, superviseret klinisk undervis-

ning. Gennemgået specialuddannelse giver ret til betegnelsen ’Specialsygeplejerske i

(f.eks. kræftsygepleje)’. Sundhedsstyrelsens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videre-

uddannelser har bl.a. til opgave at rådgive Sundhedsstyrelsen vedrørende behov for etab-

lering af nye special- og videreuddannelser, herunder medvirke til at vurdere konkrete ud-

dannelsesoplæg.

Sundhedsstyrelsens nuværende specialuddannelser er typisk etableret, fordi der har væ-

ret et behov i sundhedsvæsnet for at sikre kvalificerede hænder til at løfte de sundheds-

faglige opgaver:

5.3.1. Sundhedsplejerske

Den første specialuddannelse for sygeplejersker blev foreslået i begyndelsen af nitten-

hundredetallet med ønsket om at reducere den store børnedødelighed. I 1927 indførte

man derfor en forsøgsordning med sundhedsplejersker. Den egentlige sundhedsplejerske-

uddannelse blev etableret i 1937 som en videregående teoretisk uddannelse af et års va-

righed sv.t. 90 ECTS. Uddannelsen er senere blevet revideret og er nu af 1�½ års varighed.

Sundhedsplejerskens funktionsområde i nutidens Danmark omfatter blandt andet vejled-

ning, individuel støtte og rådgivning til gravide, spæd- og småbørnsforældre, børn og unge

i den undervisningspligtige alder og deres forældre. For området gælder, at sygeplejersker,

der skal ansættes som sundhedsplejersker, alle skal have gennemført specialuddannelsen

(100 % - de mange). Dog kan Sundhedsstyrelsen i særlige tilfælde godkende, at opgaver,

der efter loven er henlagt til en sundhedsplejerske, varetages af en sygeplejerske, jf. Sund-

hedslovens § 126, stk. 2.

27/4

Dimensionering: 100-120/år.

5.3.2. Anæstesi

I 1977 blev den første ensrettede nationale uddannelse for sygeplejersker, der arbejdede

med anæstesi, introduceret. Uddannelsen blev etableret, fordi der var lægemangel kombi-

neret med en kontinuerlig øgning af antallet af kirurgiske indgreb lige som kvaliteten af

sygeplejerskernes arbejde i området ikke levede op til standard pga. manglende teoretisk

uddannelse. Uddannelsen var oprindelig af to års varighed, men blev ved revision i 1996

forkortet til 1�½ år forud gået af en obligatorisk introduktionsansættelse på �½ år. I 2017 blev

uddannelsen igen revideret. Det beskrives nu, at den kliniske og teoretiske uddannelse

finder sted under en 24. måneders fuldtidsansættelse. Uddannelsen er stadigvæk sva-

rende til 90 ECTS – altså svarende til 1�½ års fuldtidsstudium. For området gælder, at sy-

geplejersker, der skal ansættes som anæstesisygeplejersker, (næsten) alle skal have gen-

nemført specialuddannelsen (100 % - de mange).

Dimensionering: ca. 80/år.

5.3.3. Infektionshygiejne

Specialuddannelsen i infektionshygiejne blev etableret i 1982 som reaktion på de omfat-

tende sygehusinfektioner. Varigheden af uddannelsen var 30 uger. For området gælder,

at blot en mindre del af de ansatte sygeplejersker skal have gennemført specialuddannel-

sen for på den måde at virke som faglige specialister på området og medvirke til at øge

den generelle kvalitet inden for håndtering af infektionshygiejnen (5-10 % - de få). Det skal

bemærkes, at den oprindelige uddannelse blev stoppet i 2013, hvor det blev besluttet at

afvikle Nordiska Högskolan i Folkhälsovetenskab (NHV) i Gøteborg, Sverige. Uddannelsen

havde siden 2007 været udbudt i et fælles nordisk samarbejde. Siden NHV’s lukning i 2013

har der pågået et løbende udredningsarbejde under Nordisk Ministerråd (NM) med henblik

på oprettelse af en fælles nordisk uddannelse i infektionshygiejne, idet problematikken

med at få et nationalt volumen i de enkelte lande, der er stort nok til at oprette et kontinu-

erligt uddannelsestilbud, stadig var aktuelt. I 2019 blev den ”nye” flerfaglige nordiske ud-

dannelse i infektionshygiejne etableret med støtte af NM. Uddannelsen afholdes af Göte-

borg Universitet (GU) og er åben for ansøgere fra de nordiske lande (Danmark, Finland,

Island, Norge og Sverige). Uddannelsen er primært målrettet sygeplejersker og læger, som

arbejder med infektionshygiejne, men andre med faglige infektionshygiejniske funktioner

kan også søge om optagelse.

I 2021 er det første hold på 20 uddannelsestagende blevet uddannet, hvoraf 14 er dan-

skere (95 % er sygeplejersker).

Dimensionering: ca. 20/hold.

5.3.4. Intensiv

Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje blev etableret i 1996 med spe-

cielt henblik på at øge patientsikkerheden på området. Specialuddannelsen er af 1�½ års

varighed sv.t. 90 ECTS forud gået af �½ års introduktionsansættelse. For området gælder,

28/4

at sygeplejersker, der skal ansættes som intensive sygeplejersker (næsten) alle skal have

gennemført specialuddannelsen (100 % - de mange).

Dimensionering: ca. 150/år.

5.3.5. Psykiatri

Specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje blev ligeledes etableret i 1996 med det formål

at løfte kvaliteten i den psykiatriske sygepleje samt sikre den nødvendige fastholdelse og

rekruttering af kvalificeret arbejdskraft til området. Uddannelsen er af ét års varighed. For

området gælder, at blot en mindre del af de ansatte sygeplejersker skal have gennemført

specialuddannelsen for på den måde at virke som sygeplejefaglige specialister i området

og medvirke til at øge den generelle kvalitet inden for håndtering af den psykiatriske syge-

pleje (5-10 % - de få). Uddannelsen er senest revideret i 2021, hvor den nye bekendtgø-

relse i psykiatri og børne-/ungdomspsykiatri trådte i kraft den 15. juni 2021. Uddannelsen

er fortsat berammet som 1 års fuldtidsstudium svarende til 60 ECTS point, men uddannel-

sen strækker sig over 1,5 år, hvor de overskydende uger skal foregå i klinisk praksis og

skal bruges til at sikre træning og implementering af de nye kompetencer.

Dimensionering ca. 130/år

5.3.6. Kræft

I 2008 blev bekendtgørelsen om specialuddannelse i kræftsygepleje udsendt. Fokus for

uddannelsen er kræftpatienters forløb. Uddannelsens varighed er 1�½ år sv.t. 60 ECTS.

For området gælder, at blot en mindre del af de ansatte sygeplejersker i kræftafdelingerne

skal have gennemført specialuddannelsen for på den måde at virke som sygeplejefaglige

specialister i området og medvirke til at øge den generelle kvalitet inden for kræftsygeple-

jen (5-10 % - de få).

Dimensionering ca. 70-80/år.

5.3.7. Borgernær

Specialuddannelsen i Borgernær Sygepleje blev etableret i 2018. Uddannelsen er af 1 års

varighed sv.t. 60 ECTS. Baggrunden for den nye specialuddannelse var et behov for at

øge de sygeplejefaglige kompetencer i kommunerne, da et stærkere nært og sammen-

hængende sundhedsvæsen er en central del af løsningen på de udfordringer, som sund-

hedsvæsnet står over for nu og i fremtiden. I 2025 forventes der i Danmark at være 49 %

flere ældre over 74 år

, end der var i 2015. Samtidig skønnes det groft, at der i 2025 vil

være 60 % flere borgere diagnosticeret med de mest udbredte kroniske sygdomme

sam-

menlignet med 2013. Derudover er der de seneste år sket en vækst i antallet af kontakter

til den regionale psykiatri og socialpsykiatrien. Sideløbende med den demografiske udvik-

ling og stigning i antallet af patienter med multiple kroniske lidelser har man de seneste

mange år – ud fra hensynet til, at det skulle være mindre indgribende i den enkelte borgers

https://www.regioner.dk/media/11765/faktaark_flereaelre-uhi2.pdf

https://www.kl.dk/media/21998/udvikling-i-forekomsten-af-kronisk-sygdom-blandt-aeldre.pdf

29/4

hverdag - arbejdet hen imod, at patienterne – hvor det er klinisk meningsfuldt - i højere

grad behandles, plejes og rehabiliteres ambulant i dagtilbud uden hospitalsindlæggelse

eller i eget hjem eller nærmiljø. Dette er blandt andet for at frigøre kapacitet på hospitalerne

til at imødekomme et generelt øget behandlingspres kombineret med øget specialisering

på hospitalerne til gavn for borgere med behov for højt specialiseret indsats. For området

gælder, at blot en mindre del af de ansatte sygeplejersker i kommunerne skal have gen-

nemført specialuddannelsen for på den måde at virke som sygeplejefaglige specialister i

området og medvirke til at øge den generelle kvalitet inden for den borgernære sygepleje

(5-10 % - de få).

Dimensionering ca. 100/år

Herudover har regionerne, almen praksis og kommunerne – som arbejdsgivere – en række

efteruddannelser for sygeplejersker, lige som der under Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet findes en række efter- og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejersker.

I bilag 2 findes uddybende beskrivelser af øvrige efter- og videreuddannelsesmuligheder

for sygeplejersker i Danmark samt hvilket ressort de hører under og deres finansiering.

5.4. Regionernes tværregionale uddannelse i akutsygepleje

Den nuværende uddannelse til akutsygeplejerske i regionerne er en tværregional uddan-

nelse, der skal medvirke til, at sygeplejerskerne i akutafdelinger/-modtagelser har rele-

vante kompetencer til at varetage patientbehandling på et højt niveau.

Regionernes nationale styregruppe for uddannelsen i akutsygepleje har været etableret og

forankret under Danske Regioner siden 2011, og består af henholdsvis en ledelsesrepræ-

sentant og en uddannelsesrepræsentant fra hver region.

Styregruppen har udviklet fem natio-

nale godkendte moduler. Alle modu-

lerne er opbygget med tre ugers teori

samt 360 timers klinisk uddannelse.

Der er etableret et tværregionalt cen-

sorkorps og alle teoretiske moduler af-

sluttes med en eksamen. Derudover

er der krav om klinisk eksamen på tre

af modulerne.

Modulerne er beskrevet i fælles ud-

dannelsesordninger, som løbende re-

videres og godkendes af styregrup-

pen. I dag berettiger tre moduler (ba-

sismodul, et fagmodul og afslutnings-

modul) til titlen Akutsygeplejerske.

Figur 1:

Oversigt over Den Nationale Akutuddannelse

Akutsygeplejerske

Afslutningsmodul

Fagmodul

Basismodul

30/4

Samarbejdet i styregruppen betyder, at regionerne i dag udbyder en ensartet faguddan-

nelse af høj kvalitet tværregionalt.

Uddannelsen kan løbende tilpasses behovet for kompetencer, så uddannelsen hele tiden

matcher behovet i akutmodtagelserne/regionerne. Beskrivelsen af den fællesregionale ud-

dannelse har taget afsæt i opgaver og funktioner i akutmodtagelserne.

Den tværregionale uddannelse i akutsygepleje er struktureret med moduler på tre niveauer

hhv. et basismodul, fagmoduler og afslutningsmodul. Den samlede varighed for modulerne

er 160, 5 timers teori og varigheden af de tre moduler i klinisk uddannelse svarer til 31

uger.

Basismodulet

i akutsygepleje har til formål at kvalificere sygeplejersken til at kunne

identificere og intervenere i forhold til den akut kritisk syge patient samt kunne indgå

i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Modulet består af minimum 82 teorilektioner (Hvis

45 min. pr. lektion da 61,5 timers teori). Mindst 360 timers klinisk uddannelse svarende til

9,7 uger.

Fagmoduler

er rettet mod sygeplejersker, der skal varetage særlige eller mere spe-

cialiserede funktioner, f.eks. behandlerfunktion. Eksempler på fagmoduler er Be-

handlermodul og Triage- og teammodul. Modulet består af minimum 62 teorilektioner

(Hvis 45 min. pr. lektion da 46,5 timers teori) og mindst 360 timers klinisk uddannelse sva-

rende til 9,7 uger.

Afslutningsmodulet

handler om kompetencer i forhold til koordinering og faglig ud-

vikling i de akutte patientforløb og herunder de nødvendige kvalifikationer i forhold

til samarbejdet med eksterne samarbejdsparter, kvalitetssikring, ressourceudnyt-

telse, patientforløb og patientflow i akutafdelingerne. Modulet består af 70 teorilekti-

oner (Hvis 45 min. pr. lektion da 52,5 timers teori) og den kliniske uddannelse udgør mindst

360 timer i egen afdeling samt et udvekslingsophold på 70 timer på anden akutafdeling

eller relevante specialafdelinger – i alt 430 timer svarende til 11,6 uger.

De tre moduler svarer til i alt 160,5 timer teori ved 45 min. pr. lektion og klinisk uddannelse

i 31 uger.

Regionerne udbyder de enkelte moduler i henhold til den fællesregionale uddannelsesord-

ning. Regionerne har mulighed for at benytte moduler af uddannelsen, der udbydes i en

anden region, med henblik på at sikre effektiv udnyttelse af uddannelseskapaciteten. Dette

muliggør et øget samarbejde på tværs af regioner med henblik på at sikre større volumen

i forbindelse med udbud af de enkelte moduler. Dette gør sig specielt gældende i forbin-

delse udbud af meget fagspecifikke/smalle fagmoduler.

Hver enkelt region kan beslutte, om de teoretiske uddannelseselementer udbydes af regi-

onens egen kursusafdeling eller udbydes som diplommoduler på den lokale professions-

højskole.

31/4

Tabel 2 Sundhedsstyrelsens specialuddannelser

Uddannelse

Udbyder af/

iværksætter af

uddannelsen

Professionshøj-

skolerne

Varetagelse af

den kliniske del i

uddannelsen

Kommuner

Varetagelse af

den teoretiske

del i uddannel-

sen

Professionshøj-

skoler:

VIA - University

College Aarhus

KP – Køben-

havns Professi-

onshøjskole

Professionshøj-

skole: UCN –

University Col-

lege Nordjylland

Regionerne: Syd-

danmark,

Midtjylland,

Sjælland, Hoved-

staden

Sundhedsstyrelsens

specialuddannelse

for sundhedsplejer-

sker

Sundhedsstyrelsens

specialuddannelse

for anæstesisygeple-

jersker

Regionerne

Sundhedsstyrelsens

specialuddannelse

for intensivsygeple-

jersker

Regionerne

Professionshøj-

skole:

UCN – University

College Nordjyl-

land

Regionerne: Syd-

danmark,

Midtjylland,

Sjælland, Hoved-

staden

32/4

Sundhedsstyrelsens

specialuddannelse i

psykiatri og børne-

og ungdomspsykia-

trisk sygepleje

Regionerne i for-

pligtende samar-

bejde med ansæt-

tende myndighe-

der

Regioner, kommu-

ner og praktise-

rende læger

Regionerne

Specialuddannelse i

kræftsygepleje

Regionerne

Professionshøj-

skole: Køben-

havns Professi-

onshøjskole

Region Midtjyl-

land

Professionshøj-

skoler:

UCL Erhvervs-

akademi og Pro-

fessionshøjskole

& UC SYD

UC Nordjylland

Københavns Pro-

fessionshøjskole

VIA University

College

Absalon

Sundhedsstyrelsens

specialuddannelse i

borgernær sygepleje

Kommunerne og

almen praksis

iværksætter i

samarbejde med

regionerne

Regioner, praktise-

rende læger og

kommuner i samar-

bejde med Profes-

sionshøjskolerne

Sundhedsstyrelsens

specialuddannelse i

infektionshygiejne

Göteborg Univer-

sitet (Nordisk Mi-

nisterråd)

Göteborg Uni-

versitet

5.5. Finansiering

Udgifter til specialuddannelserne afholdes af arbejdsgiver.

Forskelligt fra de øvrige specialuddannelser for sygeplejersker finansieres den teoretiske

undervisning i specialuddannelsen til sundhedsplejerske af staten gennem taxametertil-

skud, ligesom uddannelsen (som den eneste) er SU-berettiget under teoriforløbet (1 år).

Den kliniske uddannelse (�½ år) foregår under ansættelse i en kommune og den teoretiske

del varetages af professionshøjskolerne.

33/4

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. etablering af en speci-

aluddannelse for sygeplejersker i akutsygepleje

I juni 2020 nedsatte Sundhedsstyrelsen en arbejdsgruppe, som skulle komme med oplæg

til, hvorledes en specialuddannelse for sygeplejersker i akutsygepleje skal udformes. Grun-

det Sundhedsstyrelsens prioritering af covid-19 pandemien blev arbejdsgruppen sat på

pause endnu inden det første møde var blevet afholdt. Sundhedsstyrelsen ønsker nu at

genoptage arbejdet.

Baggrund

Den danske sygehusstruktur har gennem de seneste knap 15 år gennemgået en omlæg-

ning, som betyder, at den akutte og specialiserede behandling samles på færre enheder.

I denne proces har regionerne etableret nye fælles akutmodtagelser, som skal modtage

de akut syge patienter. Den nye sygehusstruktur har indebåret en reduktion fra ca. 40

sygehuse med døgndækkende modtagelse af akutte patienter i 2007 til en struktur med

21 akutsygehuse med akutmodtagelser.

Der er en høj kompleksitet og et højt flow af patienter i akutmodtagelserne med mange

tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejdsrelationer om den akutte patient, f.eks.

med øvrige hospitalsafdelinger, den præhospitale indsats, praktiserende læger og de kom-

munale akuttilbud. De akutte indlæggelser tegner sig for ca. 70 % af indlæggelserne på

regionernes sygehuse. I 2019 var der 1.833.901 akutte hospitalsforløb på danske hospita-

ler. Kompleksiteten på det akutte område forventes at stige bl.a. pga. den demografiske

udvikling og flere med multisygdom.

Den kommunale sygepleje er blevet styrket, bl.a. med kommunale akutfunktioner. Samar-

bejdet mellem regionale og kommunale akuttilbud forventes at udvikle sig væsentligt de

kommende år, hvorfor det bør sikres, at specialuddannelsen løbende kan tilpasses den

faglige udvikling på akutområdet.

Uanset hvor i landet en borger indlægges til akut behandling, skal borgeren kunne være

sikker på, at den sygeplejerske, der modtager vedkommende, har de samme sygepleje-

faglige kvalifikationer på et relevant niveau. Etableringen af en ny national specialsygeple-

jerskeuddannelse i akutsygepleje vil derfor ligge i naturlig forlængelse dels af etablering af

det nye lægelige speciale i akutmedicin og dels af den organisatoriske ændring med nye

fælles akutmodtagelser på akuthospitalerne.

34/4

Danske Regioner har i efteråret 2018 tilkendegivet et ønske om etablering af en national

specialuddannelse i akutsygepleje. Danske Regioner efterspørger en specialuddannelse,

der er tværfaglig, tværsektoriel og praksisnær.

Formål

Arbejdsgruppen skal rådgive Sundhedsstyrelsen om etablering og indhold af en special-

sygeplejerskeuddannelse i akutsygepleje.

Proces og indhold

Arbejdsgruppen opgaver er at:



beskrive konkrete udviklingstendenser og udfordringer på det akutte område, som

en specialuddannelse i akutsygepleje skal være med til at løse

vurdere og beskrive, hvilke opgaver og funktioner, sygeplejersker i akutmodtagel-

ser forventes at kunne varetage

vurdere, hvilke kliniske og akutmedicinsk sygeplejefaglige kompetencer syge-

plejersken skal besidde for at varetage akut patientbehandling på højt niveau

inddrage tilgængelig viden om det tværfaglige, tværprofessionelle og det tvær-

sektorielle samarbejde på akutmodtagelserne

inddrage eksisterende viden og erfaringer med patienters oplevelse af akutmod-

tagelser

beskrive forslag til uddannelsesforløbet, herunder uddannelseslængden og

hvordan det kan sikres, at uddannelsen løbende tilpasses den faglige udvikling

på akutområdet

beskrive eksisterende regionale og kommunale uddannelsestilbud inden for

akutsygepleje.

Arbejdet kan med fordel tage afsæt i regionernes erfaringer fra den tværregionale ud-

dannelse til akutsygeplejersker, ligesom erfaringer fra opbygningen af de andre special-

uddannelser for sygeplejersker kan indgå.

Organisering

Formandskab og Sekretariatsfunktion

Arbejdsgruppen nedsættes med Sundhedsstyrelsen som formand.

Sundhedsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for arbejdet. Sekretariatet indkalder

til møder samt udarbejder dagsordener og referater.

Arbejdsgruppen vil kunne indhente bidrag fra eventuelle ressourcepersoner eller anden

faglig ekspertise ved behov.

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen sammensættes af 17 medlemmer, som hver repræsenterer én af føl-

gende organisationer:

Sundhedsministeriet (1)

35/4

Danske Regioner (1)

KL (3)

Region Syddanmark (1)

Region Nordjylland (1)

Region Midtjylland (1)

Region Hovedstaden (1)

Region Sjælland (1)

Dansk Sygeplejeråd (1)

Dansk Sygepleje Selskab - DASYS (1)

Dansk Selskab for Akutmedicin - DASEM (1)

Fagligt Selskab for Akutsygepleje – DAENA (2)

Professionshøjskolerne (1)

Uddannelses- og Forskningsministeriet (1)

Arbejdsgruppen blev nedsat den 1. juni 2020, og den endelige afrapportering forventes

at ske på møde i Sundhedsstyrelsens Råd for Sygeplejerskers Special- og Videreuddan-

nelse foråret 2022.

36/4

Bilag 2:

Special-, efter og videreuddannelsesmuligheder for sygeplejersker

Dette bilag beskriver sygeplejerskers aktuelle special-, efter- og videreuddannelsesmu-

ligheder i Danmark, hvilket ressort de hører under samt deres finansiering.

Helt overordnet forudsætter special-, efter- og videreuddannelse for sygeplejersker en

grunduddannelse til sygeplejerske. Sygeplejerskeuddannelsen er en professionsbache-

loruddannelse på 210 ECTS med en varighed på 3�½ år. Den udbydes af professions-

højskolerne og hører under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort (UFM). Ud-

dannelsen veksler mellem teori og praktik (klinisk uddannelse) henholdsvis 120 ECTS

og 90 ECTS.

Efter- og videreuddannelsesmuligheder på diplomniveau udbydes af professionshøjsko-

lerne, mens master- og kandidatuddannelser udbydes af universiteterne. Disse hører

ligeledes under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Specialuddannelserne for sygeplejersker hører under Sundhedsstyrelsen (SST). Dertil

har regionerne – som arbejdsgiver – en række efter- og videreuddannelser for sygeple-

jersker.

Desuden er kommunerne rekvirenter af efter- og videreuddannelse til sygeplejersker fra

professionshøjskolerne, hvilket både gælder de eksisterende diplomuddannelser såvel

som skræddersyede forløb til enkelte kommuner.

På diplomniveau (professionshøjskolerne) – (UFM)

Professionshøjskolerne udbyder efter- og videreuddannelse i form af længerevarende

kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb samt diplomuddannelser. Diplomuddan-

nelserne er, jf. den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring på niveau 6. En

diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som forudsætter en

gennemført videregående uddannelse og mindst to års relevant erhvervserfaring efter

endt uddannelse. Uddannelsen udbydes som deltids- eller heltidsuddannelse og har om-

fang svarende til 60 ECTS.

Diplomuddannelser finansieres delvist af staten og af deltagerbetaling, og er ikke SU-

berettiget.

Sundhedsfaglige diplomuddannelser med relevans for sygeplejersker er eksempelvis

den sundhedsfaglige diplomuddannelse (SD), hvorunder der findes en række uddannel-

sesretninger: SD i borgernær sundhed, i sundhedsformidling og klinisk uddannelse i

sundhedsfremme og forebyggelse. Alle retninger giver mulighed for specialiseringer,

f.eks. inden for palliativ indsats, rehabilitering og kvalitetsudvikling.

37/4

Derudover findes der en række diplomuddannelser, som henvender sig til en tværfaglig

målgruppe, og som afhængig af sygeplejerskens behov for kompetenceudvikling ligele-

des kan være relevant eksempelvis ernæringsfaglig diplomuddannelse samt diplomud-

dannelserne i psykiatri og i ældrepleje eller den sociale diplomuddannelses uddannel-

sesretning i demens. Der er også diplomuddannelse i ledelse, som kan være relevant

for nogle sygeplejersker.

På master- og kandidatniveau (universiteterne) – (UFM)

Universiteterne udbyder efter- og videreuddannelse i form af master- og kandidatuddan-

nelser, der, jf. den danske og den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring er

på niveau 7.

Kandidatuddannelser finansieres af staten, og de studerende er SU-berettigede.

Eksempler på kandidatuddannelser for sygeplejersker er – listen er ikke udtømmende:

Kandidat i sygepleje med linjerne Nursing Science og Advanced Practice Nursing

(cand.cur.), AU

Kandidat i klinisk sygepleje (cand.cur.), SDU

Den Sundhedsfaglig kandidat (cand.scient.san.), AU, KU og SDU

Klinisk videnskab og teknologi (cand.scient.), AAU

Kandidat i Folkesundhedsvidenskab, SDU og AAU

Kandidat i sundhedsfremme og Sundhedsstrategier, RUC

Kandidat i klinisk videnskab og teknologi (cand.scient. i klinisk videnskab og teknologi),

Master of Science in public health (MSc in public health), SDU

Kandidat i socialt arbejde, AU

Masteruddannelse kræver en gennemført videregående uddannelse (f.eks. professions-

bachelor i sygepleje, eller sygeplejerske med diplomuddannelse) og mindst to års rele-

vant erhvervserfaring efter endt uddannelse. Uddannelsen udbydes som heltids- og/eller

deltidsuddannelse normeret til 60 - 90 ECTS afhængig af varighed.

Masteruddannelser finansieres delvist af staten og af deltagerbetaling, og er ikke SU-

berettiget.

Eksempler på masteruddannelser for sygeplejersker er – listen er ikke udtømmende:

Sundhedsfaglige

Master of public health (MPH), KU

38/4

Master i sundhedsfremme (MSF), RUC

Master i sundhedspædagogik (MSU), AU

Master i sundhedsantropologi (MSA), AU og KU i samarbejde

Master i klinisk sygepleje, AU

Master i Global Health, KU

Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, AU

Master i social integration, AU

Master i sundhedsinformatik, AAU

Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, AU

Master i rehabilitering, SDU

Master i evaluering, SDU

Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling, AAU

Master i Neurorehabilitering, KU

Pædagogiske

Pædagogiske kandidatuddannelser:

generel pædagogik, KU, RUC, SDU, AAU

pædagogisk psykologi KU, AAU

pædagogisk sociologi, KU, AAU

Master i vejledning, AAU, Campus Emdrup

Master i voksenuddannelse, RUC

Master i sundhedspædagogik, AAU, Campus Emdrup

Master i professionsudvikling, DPU i samarbejde med KU

Ledelse

Master i kvalitet og ledelse i social- og sundhedssektoren, SDU

Master of Public Governance, CBS, KU, AU

Master i afdelingsbaseret hospitalsmanagement, SDU

Master i offentlig ledelse, AU, SDU

Master of Public Management, SDU

Master of Public Administration, AU

Desuden kan tilføjes, at der for sygeplejersker med en kandidatoverbygning yderligere

er mulighed for at gennemføre en Ph.d.-uddannelse (forskeruddannelse). Pr. marts 2017

er der i alt 167 sygeplejersker med en Ph.d.-grad, og ca. 60 Ph.d.-studerende sygeple-

jersker (opgjort september 2016).

39/4

Regionale uddannelser (Danske Regioner)

Regionernes udbud af efter- og videreuddannelse for sygeplejersker kan foregå i sam-

arbejde med professionshøjskolerne både inden for de eksisterende relevante diplom-

udbud, men der kan også være efter- og videreuddannelser, som en region og professi-

onshøjskole samarbejder om uden om de eksisterende diplomuddannelser f.eks. udbud

af Sundhedsstyrelsens specialuddannelser som førnævnte specialuddannelse i kræftsy-

gepleje.

Regionerne har også en række kurser og efter- og videreuddannelsestilbud, som de ud-

byder selvstændigt og uden for professionshøjskolernes diplomramme, og som vil være

forskelligt fra region til region.

Alle regioner udbyder akutuddannelse og en række af SSTs specialuddannelser. Desu-

den udbyder enkelte regioner specifikke efter-/videreuddannelser for sygeplejersker evt.

som tilbud for alle regioner.

Nedenstående oversigt viser eksempler på efteruddannelser for sygeplejersker udbudt i

de forskellige regioner. Listen er ikke udtømmende:



Efteruddannelse for anæstesisygeplejersker

Efteruddannelse for intensiv sygeplejersker

Efteruddannelse for erfarne operationssygeplejersker

Efteruddannelse i Kritiske og Komplekse patientforløb

Efteruddannelse ifm. svært observationskrævende patienter

Uddannelsesforløb for opvågningssygeplejersker

Akutuddannelse for sygeplejersker

Efteruddannelse i perioperative patientforløb

Nøglepersonuddannelsen i palliation

Ekkouddannelse for sygeplejersker

Uddannelse for skoperende sygeplejersker

Uddannelse for gastroskoperende sygeplejersker

PAM Triage - en Triageuddannelse for sygeplejersker, ansat på Psykiatrisk

Akutmodtagelse.

Godt på vej i sygeplejen

Såruddannelse

Hygiejnekoordinatoruddannelse

Desuden udbydes der er række tværfaglige efteruddannelser, hvori sygeplejersker er en

del af målgruppen.

40/4

Særligt målrettede vaccinationsindsatser