Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 454
Offentligt
2626254_0001.png
2022
Blev ældre mere syge af
ensomhed end af
corona?
ANALYSE AF ÆLDRES SUNDHED UNDER CORONAEPIDEMIEN
Analyse udarbejdet for Den Lægefaglige Tænketank, Atlas, marts 2022 af
Nicola Nyhave, autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi; Helene
Larsson, speciallæge i almen medicin; Inger Ros, speciallæge i psykiatri;
Ziggi Santini, epidemiolog og forsker og Mia Gall Grandahl, speciallæge i
psykiatri og gerontopsykiatri
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
ANALYSE AF, HVORVIDT ÆLDRES SUNDHED HAR VÆRET PÅVIRKET I
NEGATIV RETNING AF ISOLATION OG RESTRIKTIONER UNDER CORONA
▪
Nedlukninger og restriktioner har igennem de to år, som
Coronaepidemien har varet, været indført for at redde liv og sikre sundhed hos
den sårbare og ældre del af befolkningen.
▪
Denne analyse dokumenterer, at nedlukninger og restriktioner har haft
store konsekvenser for ældres både fysiske og mentale helbred. Det fremgår
tillige af refereret forskning, at ensomhed også tager liv.
▪
Atlas anbefaler, at der som forberedelse til eventuelle fremtidige
pandemier/epidemier nedsættes et udvalg bestående af sundhedsfaglige
personer med medicinsk, psykologisk, social og folkesundhedsmæssig
ekspertise, der kan udarbejde videnskabeligt funderede retningslinjer for,
hvordan vi passer på de ældre, så der fremover ikke gennemføres
interventioner, som risikerer at gøre mere skade end gavn.
➢
Den Lægefaglige Tænketank, Atlas tror på, at vi gennem samarbejde på
tværs af de lægefaglige specialer og andre faggrupper kan skabe bedre
proportionalitet i sundhedspolitikken.
➢
Atlas ønsker at bidrage til den offentlig sundhedsdebat med
sundhedsfaglig viden og evidens og belyse baggrunden for og
konsekvenserne af sundhedsfaglige og sundhedspolitiske beslutninger.
➢
Atlas tilstræber at være et vægtigt indspark til i den politiske
beslutningsproces.
1
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
2626254_0003.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side 1:
Side 2:
Side 3:
Side 4:
Side 7:
Side 8:
Side 10:
Side 11:
Side 12:
Introduktion
Indledning
Ensomhed og social isolation som risikofaktor for sygdom og død
Social isolation og ensomhed blandt ældre under pandemien
Fysisk aktivitet og immunforsvaret
Konsekvenser af nedlukningerne på de ældres livskvalitet. Uddrag fra
”Nyt fra de
klemte
og de glemte”
”Midt i en corona tid” –
Nogle scener fra en praktiserende læges hverdag
og cases fra psykiatrien
Etik
Anbefalinger
Referencer
INDLEDNING
På
pressemøderne i marts
og
april 2020
blev det betonet, at vi som samfund havde et særligt ansvar for at
passe på og hjælpe de personer, der var svagest og mest sårbare overfor sygdomme, især infektion med ny
Coronavirus. Dette inkluderede mennesker med kroniske sygdomme, kræftsygdomme og de ældre. Det
blev understreget, at det var ud af et hensyn til dem, at smitten ikke måtte brede sig
–
og at hvert eneste
dødsfald forårsaget af coronavirus var en tragedie. Dette udprægede og ensidige fokus på at undgå
dødsfald forårsaget af coronavirus blandt ældre og sårbare grupper, for næsten enhver pris, har været et
gennemgående træk ved Corona håndteringen i Danmark og mange andre steder i verden.
Denne analyse søger at kaste lys over emner ift. samfundets ældre, som har fået ringe opmærksomhed i
denne periode - dette indbefatter, hvilke omkostninger restriktionerne har haft for ældres liv og helbred.
Analysen skal bidrage til diskussionen om, hvad der udgør et meningsfuldt liv og gøre beslutningstagere
opmærksomme på, hvilke konsekvenser visse tiltag kan have, så dette kan tages med i senere
beslutningsprocesser.
2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
2626254_0004.png
ENSOMHED OG SOCIAL ISOLATION SOM RISIKOFAKTOR FOR SYGDOM OG DØD
Undersøgelser viser,
at ensomhed, en begrænsning i antallet af sociale kontakter og det at leve alene,
udgør en betydelig risiko for ældre menneskers mentale og fysiske sundhed
–
og deraf følgende brug af
sundhedssystemet.
Social isolation er i
undersøgelser,
hvor man har fulgt folk i gennemsnit syv år forbundet med en øget
dødelighed på op imod 30 procent i denne periode.
Ensomhed er en risikofaktor for øget mortalitet på linje
med både rygning og alkoholoverforbrug og anses for at være farligere end svær overvægt. Institut for
Lykkeforskning har udarbejdet en analyse for Ældre Sagen,
der viser, at svær ensomhed er det forhold, der
påvirker de +50-åriges livskvalitet mere end noget andet. Det er en tungere byrde at bære for den enkelte
end alvorlige sygdomme, økonomisk modgang, arbejdsløshed, enkestand og skilsmisse. Det vurderes i
analysen, at der på samfundsmæssigt plan hvert år mistes 55.000 gode leveår til moderat ensomhed og
21.000 til svær ensomhed.
Af Sundhedsstyrelsens publikation fra 2016 vedr. Sygdomsbyrden i Danmark
fremgår det, at når der
justeres for rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet er der årligt 774 ekstra dødsfald blandt mennesker,
som er ensomme sammenlignet med mennesker, som ikke er ensomme. 500 af disse dødsfald sker blandt
mennesker, som er ældre end 65 år. Ensomhed i sig selv er en risikofaktor uafhængigt af livsstil. Samtidig
ses det, at der er en udpræget sammenhæng imellem ensomhed og risikoadfærd så som rygning, fysisk
inaktivitet, alkoholforbrug og overvægt. Dette betyder, at ensomme mennesker i langt højere grad har en
livsstil, som er sundhedsskadelig og kan resultere i sygdom og tidlig død. Ældre mennesker, som tilbringer
for meget tid uden tilstrækkelig kontakt med andre mennesker, kan eksempelvis miste motivationen til at
spise og bevæge sig tilstrækkeligt, og det kan påvirke deres søvn. Alle elementer som er af afgørende
betydning for ældres helbred og trivsel. Vores mentale sundhed og vores fysiske sundhed er vævet tæt
sammen og lader sig ikke nemt adskille. Problemer på det ene område fører ofte til problemer på det andet
–
og det kan hos ældre mennesker starte en nedadgående spiral, som kun vanskeligt lader sig standse igen.
Årsagerne, til den øgede sygelighed og dødelighed blandt ensomme mennesker, er komplekse
–
og kan
udover livsstil kobles til en kronisk stress reaktion, som
svækker immunresponsen og øger mængden af
kronisk inflammation.
3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
2626254_0005.png
SOCIAL ISOLATION OG ENSOMHED BLANDT ÆLDRE UNDER PANDEMIEN
Forskning viser, at når man begrænser
antallet af sociale kontakter og hyppigheden af sociale interaktioner
hos mennesker, så forstærker det oplevelsen af social isolation og ensomhed. Under pandemien har der
været flere elementer som har bidraget til social isolation og ensomhed, dette indbefatter nedlukninger,
afstandskrav, begrænsninger i antallet af sociale kontakter og selvisolation.
En undersøgelse
baseret på
data fra 50.609 deltagere fra 26 europæiske lande (inklusive Danmark) på 50 år og op efter viser, at 40
procent af ensomme ældre oplevede forværret ensomhed i forbindelse med nedlukninger og restriktioner,
og at håndteringen af pandemien i Europa generelt har resulteret i stigende mental mistrivsel. I Danmark
har
en undersøgelse
vist, at pandemien har været forbundet med et fald i mental sundhed hos alle
aldersgrupper, og den negative tendens
kan kobles til intensiteten af restriktionerne.
FYSISK AKTIVITET OG IMMUNFORSVARET
Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet har en lang række af positive konsekvenser både for vores
mentale og fysiske sundhedstilstand. Sundhedsstyrelsen udgav i 2018
”Fysisk aktivitet –
håndbog om
forebyggelse og behandling”,
der bl.a. beskriver, at epidemiologiske studier konsistent viser en reduktion i
sygelighed og i aldersrelateret dødelighed hos fysisk aktive voksne og ældre mennesker.
Fysisk aktive ældre lever længere end ældre, der ikke er fysisk aktive.
Der henvises til Østerbroundersøgelsen, hvor man fandt, at fysisk aktivitet på mindst to timer om ugen hos
65-79-årige var forbundet med en halveret risiko for at dø i løbet af observationsperioden på 17-18 år.
For ældre mennesker medfører regelmæssig fysisk aktivitet betydelige funktionsforbedringer, som både
har indflydelse på de ældres mulighed for at forblive uafhængige af praktisk hjælp, opretholde en normal
dagligdag og forbedre deres livskvalitet. Et fysisk aktivt liv reducerer også risikoen for depression og
demens. Derudover reducerer træning, der øger muskelstyrken og forbedrer balanceevnen, de ældres
risiko for fald og dermed for osteoporotiske frakturer. Ældres mulighed for at øge deres fysiske ydeevne er
lige så stor eller endda større end hos yngre personer, hvilket bevirker, at fysisk træning har en betydelig
effekt på deres funktionsevne. Meget af det vi i dag betragter som aldersrelaterede helbredsproblemer, er i
virkeligheden en
konsekvens af inaktivitet.
4
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
2626254_0006.png
Sundhedsstyrelsen beskriver fysisk aktivitet som den formentligt vigtigste prædiktor
for succesfuld aldring.
Der er en sammenhæng imellem høj alder og et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19.
Dette har
forskellige årsager.
Ældre mennesker har generelt flere og sværere kroniske sygdomme end yngre
mennesker, hvilket skaber en større sårbarhed overfor alvorlig sygdom. Efter 60-70-årsalderen bliver
immunsystemet generelt dårligere til at bekæmpe sygdomme, hvilket skyldes forandringer, der både er
aldersrelaterede såvel som livsstilsrelaterede. Der er også hos ældre flere kroniske infektioner og mere
kronisk inflammation, som immunsystemet skal bruge ressourcer på at holde nede eller bekæmpe. Dette
bevirker, at man bliver mere modtagelig overfor infektioner, autoimmune sygdomme, neurologiske
sygdomme og metaboliske sygdomme.
Regelmæssig fysisk aktivitet ved moderat intensitet
har en gavnlig
effekt på immunsystemet og reducerer de negative aldersrelaterede forandringer. Derudover forbedrer det
den generelle sundhed og begrænser risikoen for overvægt og kroniske sygdomme.
Undersøgelser
har også
vist, at
motion øger vaccineresponset.
Sammenlagt betyder dette, at regelmæssig fysisk aktivitet kan have
en betydelig indvirkning på ældre menneskers risiko for at få et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
vedr. fysisk aktivitet for ældre ses herunder:
Til trods for alle de gavnlige effekter af fysisk aktivitet er det ikke nemt at få mennesker til at være
tilstrækkeligt fysisk aktive. Der er således en stor gruppe mennesker, der ikke lever op til
Sundhedsstyrelsens minimums anbefalinger, hvilket også gør sig gældende for de ældre. For de ældste
aldersgrupper har en periode med inaktivitet de største konsekvenser, da der her ses den hurtigste
forværring i funktionsniveau, tab af færdigheder og en forøget risiko for alvorlig sygdom.
5
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
2626254_0007.png
Det er nemmest for mennesker at være fysisk aktive,
hvis de er sammen med andre
og
de tilskyndes til det af rammer og struktur.
Genoptræning efter sundhedsloven
har under hele COVID-19 været anset for at være en kritisk funktion,
hvis det blev vurderet, at den manglende indsats ville medføre uoprettelig funktionsnedsættelse. Hvis det
omvendt ikke blev skønnet at medføre et funktionstab eller en forværring af kritisk sygdom, har
genoptræning ikke været anset for at være en kritisk funktion
–
og blev derfor ikke opretholdt. Dette har
eksempelvis været gældende for vedligeholdende træning.
Internationale data
indikerer, at nedlukningerne
på verdensplan har resulteret i mere inaktivitet hos ældre mennesker og
en generel vægtøgning,
og at
perioden både har påvirket de ældres mentale og fysiske helbred.
6
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
2626254_0008.png
KONSEKVENSER AF NEDLUKNINGERNE PÅ DE ÆLDRES LIVSKVALITET. UDDRAG FRA ”NYT FRA
DE KLEMTE OG DE GLEMTE”
For at sikre, at oplevelser og erfaringer fra de berørte og deres pårørende, når frem til relevante
beslutningstagere, myndigheder og organisationer, gik Alzheimersforeningen, Parkinsonforeningen,
Pårørende i Danmark og Ældre Sagen sammen om at udsende erfaringsopsamlingen
”Nyt fra de klemte og
de glemte.”
Heri dokumenteres det i perioden fra maj 2020 til juni 2021, hvorledes ældre sårbare og deres
pårørende har oplevet nedlukninger og restriktioner.
I erfaringsopsamlingen kan man læse hjerteskærende beretninger om, hvordan både beboere på landets
plejecentre og deres pårørende er kommet i klemme i personalets forsøg på at beskytte de ældre mod
coronavirus. Beboere og pårørende har i perioden oplevet rigide, ulogiske og modstridende praksisser og
en mangel på individuelle vurderinger og hensyn. I mange tilfælde har de politisk besluttede restriktioner
resulteret i lokale fortolkninger og medført formynderisk adfærd fra personalet og ledelsens side. Det har i
perioden været umuligt eller vanskeligt at klage over de beslutninger, der er blevet truffet, hvilket har
resulteret i et tab af selvbestemmelse for beboere og pårørende og en krænkelse af deres retssikkerhed.
Ældre har i lange perioder levet isoleret i deres hjem eller er blevet berøvet nær kontakt til deres pårørende
–
ikke kun i forbindelse med smitte med coronavirus - men generelt. Syge og døende mennesker har været
afskåret fra at kunne tilbringe den sidste tid sammen med nærtstående. Ældre har oplevet aflysning af
rehabilitering, genoptræning og vedligeholdende træning og en nedprioritering af de daglige fysiske
aktiviteter for plejehjemsbeboere, hvilket har påvirket de ældres livskvalitet, aktivitetsniveau og
funktionsniveau.
Det fremgår af erfaringsopsamlingen, at de politisk besluttede restriktioner mange steder har ført til
ensomhed, tab af funktionsevne og betydelig mistrivsel hos de ældre. Det fremgår af erfaringsopsamlingen,
at særligt ældre med demenssygdomme har været hårdt ramt i perioden og hurtigt oplever en forværring i
deres tilstand, hvis de begrænses i kontakt med pårørende og muligheden for at deltage i fysiske
aktiviteter.
7
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
“MIDT I EN CORONA TID”
- NOGLE SCENER FRA EN PRAKTISERENDE LÆGES HVERDAG OG
CASES FRA PSYKIATRIEN
•
86-årige fru Hansen var en social og velfungerende dame i eget hjem. Enke gennem de sidste
10 år. Med god kontakt til børn og børnebørn og ofte på gåture med jævnaldrende nabo - også
enke. Hun havde altid været socialt engageret og deltog i lokalsamfundets tilbud til ældre - motion
og forskellige sociale tilbud til ældre. Hun fik ikke meget medicin og var i det hele taget en tilfreds
ældre dame med et højt funktionsniveau og havde kun meget sjældent kontakt til
hjemmesygeplejersken. En dag kom hun i konsultationen. Grådlabil, nedtrykt, opgivende - havde
svært ved at få sit ærinde formuleret overfor mig. “Jeg vil gerne have noget sove medicin.” Jeg
kiggede overrasket på hende. Det havde jeg aldrig hørt hende sige før. “Jeg kan ikke sove. Tankerne
farer rundt. Jeg føler mig forladt og ensom. Børnebørnene kommer aldrig mere og besøger mig. Jeg
må ikke komme til spisning hos min datter eller til børnebørnenes fødselsdag. De siger, de passer
på mig. Det er for min egen skyld. For at jeg ikke skal dø af Corona. Det vil de ikke være skyld i. Min
træning med de andre pensionister er aflyst, og varmtvandsbassinet er lukket. Vi må ikke mødes i
strikkeklubben mere eller til bridge. Og når jeg tænder TV for at få lidt selskab og høre
statsministerens presse møder - så bliver jeg så urolig, bekymret og bange. Mit hjerte hamrer og
jeg sveder. Og så kan jeg ikke sove. Mine ben er blevet tykke, jeg kommer rigtig ikke ud at gå mere.
Jeg har mistet appetitten, det er trist at spise alene”.
•
En ældre kvinde lå for døden på plejehjemmet. Barnebarnet på 20 år blev nægtet adgang til
sin mormors dødsleje. Reglerne sagde, at kun én pårørende kunne komme ind på plejehjemmet og
sidde ved den døende.
•
En ældre svært nyresyg kvinde kom akut i konsultationen - i elendig forfatning. Jeg indlagde
hende akut med svært påvirket nyrefunktion. Hun havde holdt sig hjemme på myndighedernes
anbefalinger pga. angst for at få Corona, hvis hun gik hjemmefra. Hun havde derfor ikke passet sine
regelmæssige blodprøvekontroller af nyretallene hos mig. Hun døde på sygehuset af nyresvigt.
•
En ambulancelæge blev kaldt ud til en pludselig hjertedød ældre person. Han havde gennem
nogen dage haft mavesmerter, feber og åndenød og måtte derfor ikke møde op hos sin
praktiserende læge, førend der forelå en negativ Corona test. Der var langt til nærmeste test
center, og han var for træt til at komme afsted. Det tog dage, før der var svar på testen. Han nåede
aldrig til sin praktiserende læge, men døde derhjemme af ubehandlet kardiovaskulær katastrofe.
8
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
•
Jeg er på lægebesøg på plejehjemmet en dag. Nogen af de ansatte er sendt hjem. Ingen er
syge, men nogen er testet positive uden symptomer ved rutinetjek, og andre har været i nærheden
af en Corona smittet. De resterende blandt personalet har travlt og virker pressede. De gamle må
vente længere på hjælpen og hyggesnakken er skåret væk. De pårørende må ikke komme ind på
plejehjemmet. De må kun stå uden for vinduerne og råbe til den ældre pårørende. Ingen har fået et
kram i månedsvis. Ensomheden og håbløsheden hænger på de stille stuer. De demente forstår ikke,
at man passer på, de ikke skal få Corona. De reagerer med forskrækkelse, når en maskeret person
fra personalet dukker op. De kan ikke læse ansigtsudtrykket og ser ingen smil, hvilket gør dem
utrygge og bange.
•
En 85-årig kvinde med svær KOL og skizofreni. Kontaktperson i kommunen fjernet og ligeledes
det daglige aktivitetstilbud pga. Corona. Der kom i stedet skiftende afløsere fra hjemmeplejen i
hjemmet, der gjorde hende tiltagende paranoid. Egen læge var svær at få på hjemmebesøg, var bange
for smitte, men det lykkedes til sidst at få patienten tvangsindlagt. Hun var psykotisk og forpint. Blev
overflyttet til lungeafdeling med svær lungebetændelse og afgik ved døden.
•
80-årig kvinde med Alzheimers demens og depression. Hjemmeplejen havde installeret en
skærm og havde talt med hende én gang om dagen. Den sociale vicevært var bekymret pga. lugtgener
og fik hende indlagt. Hjemmeplejen havde ikke bemærket over Teams, at hun ikke havde været bad
i over to måneder.
•
70-årig mand, ukendt i psykiatrien. Indlagt efter alvorligt mislykket selvmordsforsøg ved
hængning. Bor alene og eneste familie er søn og børnebørn i udlandet. To rejser til Danmark er
udskudt. Manden føler sig håbløs og er svært depressiv. Får det bedre efter behandling med ECT.
•
75-årig mand, ukendt i psykiatrien. Har gennem måneder haft tiltagende trykkende smerter
over brystet. Er ikke kendt med nogen sygdomme. Har siddet isoleret i sin lejlighed i flere måneder
og har ikke turde gå udenfor og til lægen af frygt for Corona smitte. En nabo får til sidst tilkaldt
ambulance, da der kommer en voldsom blødning fra et mavesår. Har endvidere en svær depression.
9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
2626254_0011.png
ETIK
Vi har i vores kultur et grundfæstet princip om ansvar for de svage og sårbare og med afsæt i dette har der
aldrig hersket tvivl om, at de gamle og syge under Coronaepidemien skulle have særlig beskyttelse.
Restriktioner og begrænsninger for denne gruppe vil dog rent etisk kun kunne forsvares,
hvis det
gennemføres på en måde,
som ikke sårer, nedværdiger eller ydmyger de svage og sårbare, men ”hjælper
dem til at blive frigjorte fra afhængighed, blive selvstændige og kunne forme deres eget billede af det gode
liv”. Det er altså vigtigt, at der er proportionalitet i tiltagene, så
de i videst mulig udstrækning respekterer de
berørtes autonomi.
På plejehjem har beboere måttet give tvungent afkald på nærvær og samvær i sidste del af livet, for at få
beskyttelse mod coronavirus.
Plejehjemsbeboere lever i snit to år og otte måneder efter indflytning og en
tredjedel lever under et år. Ifølge etisk råd,
så har man muligvis ikke taget de gamle med på råd i tilstrækkeligt
omfang. Samfundet har i sin iver, for at passe på de gamle set bort fra de gamles livskvalitet og
selvbestemmelse. Etisk råd mener, at man som samfund må forholde sig tydeligt til dette spørgsmål: hvis
autonomi og interesser, bør man tage mest hensyn til: dem, som er mest bekymret for smitte, eller dem, som
er mest bekymret for manglen på social kontakt og bevægelsesfrihed? Rent etisk skal man altid se på, om et
hensyn til nogen tager rettigheder fra andre.
10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
ANBEFALINGER
▪
Nedlukninger og restriktioner har igennem de to år, som Coronaepidemien har varet, været
indført for at redde liv og sikre sundhed hos den sårbare og ældre del af befolkningen.
▪
Nedlukninger og restriktioner har haft store konsekvenser for de ældres både fysiske og
mentale helbred, som dokumenteret i denne analyse.
▪
Ensomhed tager også liv og som forberedelse til eventuelle fremtidige pandemier/epidemier
er der behov for, at der nedsættes et udvalg bestående af sundhedsfaglige personer med
medicinsk, psykologisk, social og folkesundhedsmæssig ekspertise, der kan udarbejde
videnskabeligt funderede retningslinjer for, hvordan vi passer på de ældre, så der ikke bliver
gennemført interventioner, der gør mere skade end gavn.
▪
Den Lægefaglige Tænketank, Atlas ønsker med denne analyse at skabe fokus på de
konsekvenser nedlukninger og restriktioner kan have på folkesundheden og både det fysiske og
mentale helbred hos den ældre del af befolkningen og anbefaler, at fremtidige beslutningstagere
tager dette med, når der skal træffes beslutning om smitteforebyggende tiltag i fremtidige
epidemier.
▪
Vi ønsker at skabe fokus på, at det er vigtigt i videst muligt omfang at inddrage de ældre og
sårbare selv i beslutningsprocessen om, hvordan der skal passes på dem. Så de ældre får mulighed
for at vælge kontakt til de pårørende til, hvis det er det, de ønsker og har mest behov for.
▪
Dette kan også gøres ved at tage Ældresagen med på råd, når der i fremtiden skal træffes
beslutninger om tiltag, der skal beskytte mod spredning af virus i visse dele af befolkningen.
11
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 454: Henvendelse af 19/9-22 fra Den Lægefaglige Tænketank, Atlas om analyse af ældres sundhed under coronaepidemien
Referencer:
https://www.thelancet.com/pdfs/journals/lanpub/PIIS2468-2667(19)30230-0.pdf
https://www.aeldresagen.dk/presse/viden-om-aeldre/oevrige/2020-nyt-fra-de-klemte-og-de-glemte
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6523821/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7387807/#CR12
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7364743/
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0033062020300633?via%3Dihub
https://www.aeldresagen.dk/presse/viden-om-aeldre/analyser-og-undersoegelser/2021-
befolkningsundersoegelsecoronasituationen
https://www.cambridge.org/core/journals/acta-neuropsychiatrica/article/loneliness-and-its-association-with-
depressedmood-anxiety-symptoms-and-sleep-problems-in-europe-during-the-
covid19pandemic/9A86B1CCAC7496E65647E4F65DBFDC76
https://www.aeldresagen.dk/presse/viden-om-aeldre/analyser-og-undersoegelser/2021-rapport-lange-lykkelige-liv
https://www.aeldresagen.dk/presse/maerkesager/mental-sundhed
https://www.cambridge.org/core/journals/acta-neuropsychiatrica/article/increased-psychological-wellbeing-after-
the-apexof-the-covid19-pandemic/C44F02D544F143D13B470E7F62B45C01
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0022395621005756
https://www.cambridge.org/core/journals/acta-neuropsychiatrica/article/less-depressive-state-of-denmark-
following-thesecond-wave-of-the-covid19-pandemic/C372E38B7C52EA9559A245CBAD8AD0F7
https://ugeskriftet.dk/nyhed/vaegtogning-ved-nedlukning-af-samfund-under-coronapandemien
https://www.hjernesagen.dk/news/behandling-og-genoptraening-under-covid-19/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7597423/
https://www.berlingske.dk/samfund/de-kommer-ind-med-en-fuldstaendig-haabloes-tomhed-paa-afsnit-04-har-flere
Happiness Research Institute 2021-rapport-lange-lykkelige-liv.pdf
Introduktionshaefte.ashx (sst.dk)
Sundhedsstyrelsen inspirerer til brug af sansestimulering i ældreplejen (fysio.dk)
Personcentreret omsorg | Nationalt Videnscenter for Demens
Social Isolation in Dementia: The Effects of COVID-19 (nih.gov)
National-ensomhedsstrategi-WEB.pdf (bedrepsykiatri.dk)
Derfor svigter immunforsvaret hos ældre (netdoktor.dk)
The Impact of COVID-19 Stay-At-Home Orders on Health Behaviors in Adults - PubMed (nih.gov)
Kan ensomhed øge risiko for demens? | Nationalt Videnscenter for Demens
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2016/Sygdomsbyrden-i-
Danmark_2016.ashx?la=da&hash=6C5DF5B672D84689EFC4EB7BAB1C94C687FE7C61
12