Der er tidligere stillet spørgsmål om risikoen ved at anvende højdosis-CT-skanninger af brystkasse og øvre
del af maven ved undersøgelser af patienter med kun minimal mistanke om lungekræft, hvor andre
diagnoser er langt mere sandsynlige, det såkaldte 3. diagnostiske spor, hvor det vides, at risikoen for at finde
lungekræft kun er 2,5 pct. Til sammenligning finder de fleste lungekræftscreeningsundersøgelser med
lavdosis CT lungekræft hovedsageligt i området 0,9-2,7 pct. (Earlier diagnosis of lung cancer. Review.
Cancer Treat Res Commun. 2022:31:100561).
På sundhed.dk anføres, at 1 ud af 1.000 højdosis CT skanninger af brystkassen resultater i ét
strålingsinduceret kræfttilfælde. Det samme gør en CT-skanning af maven. Det er de to undersøgelser med
den største bestråling, og kombination heraf (brystkasse og øvre del af maven) må antages af øge
stråledosis med 50 pct.?
I svar på fra ministeren på SUU, alm. del
–
spm. 1071, 2020-21, anføres: "Der tegner sig et billede på
landsplan af, at den mest udbredte fremgangsmåde er at anvende CT-scanning i
én
fase for udredning af
lungekræft. I nogle tilfælde vælges at scanne i to faser ud fra patientens symptomer, blodprøvesvar m.v. I
Region Midtjylland er den mest udbredte fremgangsmåde at scanne patienter i lungekræftpakke i tre faser;
to faser med kontrast og
én
lavdosis uden kontrast.”
Det fremgår af samme svar, at "For 2 skan-faser svarer dosis for CT Thorax til ca. 5
års
baggrundsstråling,
mens dosis for 1 skan-fase svarer til ca. 2,5
års
baggrundsstråling.“ Da Region Midtjylland som eneste
region bruger 3 skan-faser, må man i henhold til svaret gå ud fra, at strålingsrisikoen for en CT-skanning i
Region Midtjylland svarer til 7,5 år.