Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 442
Offentligt
12.september, 2022
Folketingets Sundhedsudvalg
Psykiatriplan, PPR og PPRs psykologer
Fastlæggelse af den kommende 10-årsplan for psykiatrien er et vigtigt og omfattende arbejde, der
skal sikre en mere kvalificeret indsats på det psykiatriske område i de kommende år.
Her skal kun kort omtales ét vigtigt aspekt i forhold til dette arbejde
–
nemlig PPRs rolle.
Min motivation til at kommentere dette hænger sammen med en usikkerhed i forhold til hvor megen
viden, der er i forhold til at kende PPRs brede og vigtige opgaver. Det vil være uheldigt at søge at
løse eksisterende problemer gennem at skabe nye vanskeligheder for børn og unge.
Mit kendskab til PPR er skabt gennem mere end 50 år bl.a. som tidl. PPR-chef, Børne- og ungechef
samt formand for Pædagogiske Psykologers Forening gennem mere end 18 år, jfr. vedlagte artikel
”Hvorfor er det så svært at udvikle ”Skolen for Alle”? Mangler vi viden? Spilder vi ressourcer?
Hvad med PPR? (2020).
Når der tales PPR og børne- og ungepsykiatri kan der være en tendens til at opfatte PPR som et
psykologsystem, hvor der næsten kun er psykologer. Det er helt forkert. PPR har altid været et
tværfagligt rådgivningssystem med baggrund i folkeskolelovgivningen bemandet med forskellige
psykologer (skolepsykologer og kliniske psykologer) samt et antal forskellige konsulenter og
fagpersoner med speciale i fx læsning, tale-hørevanskeligheder, adfærdsproblemer, generelle
indlæringsvanskeligheder mv.
–
alle med lærerbaggrund.
Der er også en tendens til at tale om PPR som et ret ensartet system i kommunerne. Det er heller
ikke tilfældet, og der har ikke været centrale regler for PPRs bemanding og organisation siden sidst
i 1980erne.
PPRs personale har altid (siden 1971) haft en to-delt opgave:
1) søge at udvikle skolens (og dagtilbuddenes) lærings- og udviklingsmiljø til at sikre flest mulige
børn en tryg og fagligt udfordrende skolegang (og dagtilbud), hvor mest mulig individuel
hensyntagen indbygges i det almene miljø
–
så flest mulige børn ikke skal opleve mistrivsel. Det er
PPRs opgaver på det forebyggende og foregribende plan, hvor det er muligt at reducere antallet af
børn med mistrivsel, så færre børn sygeliggøres og normalitetsbegrebet indskrænkes. Eksempler på
dette er medtaget i bilag.
2) sikre, at børn, der ikke kan hjælpes tilstrækkeligt gennem almentilbuddene, udredes behørigt
fagligt af PPR og andre fagekspertiser (inkl. psykiatriske) som grundlag for at tilvejebringe den
relevante specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Dette arbejde foregår på det
indgribende niveau, og der er i bilaget eksempler på dette.
Såfremt PPRs psykologer
–
eller nogle af dem
–
skal indgå mere præcist i forhold til arbejdet med
psykiatriske problematikker er det vigtigt og nødvendigt, at det ikke umuliggør eller vanskeliggør
PPRs arbejde på det forebyggende og foregribende niveau, i henhold til skole- og dagtilbud og
folkeskolelovens krav.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 442: Henvendelse af 12/9-22 fra Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening om Psykiatriplan, PPR og PPRs psykologer
2621216_0002.png
PPRs problemer
•
En mere effektiv anvendelse af PPR i arbejdet med børn og unge kræver, at der stilles nogle
nationale kvalifikationskrav til PPRs virke i den enkelte kommune, så der sikres de 15-20 %
af børn og unge med særlige behov samt deres forældre en større grad af retssikkerhed for
en tryg skolegang som det bedst mulige fundament for videre uddannelse og voksenliv.
Tidligere bestod PPRs psykologgruppe af læreruddannede psykologer (de fleste) og
psykologer med en klinisk efteruddannelse godkendt af Undervisningsministeriet i hvert
enkelt tilfælde. Nu er de fleste af PPRs psykologer uden læreruddannelse og kun få
psykologer har egentlig klinisk efteruddannelse. Der er samtidig en kontinuerlig flugt fra
PPR fra unge nyuddannede psykologer, der hellere vil arbejde med klinisk psykologopgaver
i forhold til individuelle børn eller voksne.
Det er et stort problem, såvel i forhold til arbejdet i skole og dagtilbud som i forhold til en
øget vægt på arbejdet og samarbejdet i forhold til det psykiatriske system.
Der er brug for at PPRs psykologer igen kommer til at bestå dels af læreruddannede med
vægt på pædagogisk psykologi og dels andre psykologer med solid klinisk efteruddannelse.
Det forebyggende og forgribende arbejde kræver desuden psykologer med interesse for
arbejdet i dagtilbud og skole, så der kan udvikles de nødvendige samarbejdsrelationer.
I mange kommuner er PPR ikke tilstrækkeligt tværfagligt udbygget. Der mangler faglige
konsulenter, eller de er placeret andetsteds i den kommunale organisation til gene for PPRs
tværfaglige arbejde på det forebyggende og foregribende niveau med at sikre trivsel og
størst muligt fagligt udbytte for børnene.
Det har været svært
–
eller nærmest umuligt
–
at få Børne- og ungepsykiatrien til at sikre en
udadgående funktion i forbindelse med PPR-udredningen af konkrete børn med mulige
psykiatriske problematikker. Det ville ellers kunne give en mere smidig og sikker sortering
af de svære tilfælde, der skal udredes i psykiatrisk regi. Det vil samtidig kunne være en stor
hjælp for kommunerne, at forældre i forbindelse med deres barns kommunale udredning,
kan blive forsikret om af psykiater, at der kun er brug for en lokal indsats. Mange forældre
er usikre og presser ofte på for at få en psykiatrisk vurdering, og den bør i mange tilfælde
kunne gives som led i den kommunale udredning.
•
•
•
Det er mit håb, at arbejdet med en styrket psykiatri for børn og unge kan være med til at styrke
PPRs generelle arbejde til gavn for børn og unge
–
inkl. de få, der kræver medvirken af det
psykiatriske system.
Med venlig hilsen
Bjarne Nielsen
Kildevej 35, Skuldelev
4050 Skibby
[email protected]
tlf. 21626260
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 442: Henvendelse af 12/9-22 fra Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening om Psykiatriplan, PPR og PPRs psykologer
Bilag:
Indsatsformer på skolen
Indsatsformer på en skole kan karakteriseres som henholdsvis
forebyggende, foregribende
eller
indgribende. Jo mere der lykkes på det forebyggende niveau, jo mindre behov vil der være på det
foregribende og indgribende niveau. Der kan være et overlap mellem de forskellige niveauer.
Forebyggende niveau:
På det forebyggende niveau er der ikke fokus på konkrete problemer. Et
fokuspunkt på dette niveau vil bl.a. være udvikling af skolens samlede organisation som en
samarbejdende skole med et konstruktivt og positivt læringsmiljø. Det vil også være at sikre
relevant og løbende kompetenceudvikling blandt lærerne. Indarbejdelse af et trygt og stabilt
læringsmiljø på skolens yngste klassetrin er tilsvarende en grundlæggende forebyggende
indsatsform.
Det samme gælder udnyttelse af al eksisterende viden fra nationale test m.v. samt indarbejdelse af
hensigtsmæssige samarbejdsstrukturer, der sikrer lærerne løbende faglig sparring og
kompetenceudvikling. De faglige ressourcepersoners samspil skal gives de bedste
udviklingsbetingelser
–
både i forhold til den enkelte lærer og lærerteam og internt i teamet, fx
læse- og AKT-team. Samarbejdet og inddragelse af PPR skal udvikles.
En vigtig forebyggende indsatsform er at sikre relevant efteruddannelse og løbende opfølgning i
lærernes praksis efterfølgende. Fokus kan bl.a. være på relationsdannelse, klasseledelse,
elevsamtaler og samarbejde til forældrene.
Ressourcecentret kan rumme tilbud til forældre og elever om at få sparring på forhold, som de måtte
være usikre på.
Jo mere skolen lykkes i forhold til disse forebyggende og udviklende områder, jo færre problemer
vil der skulle bruges ressourcer på efterfølgende. Den mest effektive indsats vil altid være at undgå,
at vanskeligheder opstår.
Skolens ressourcecenter kan spille en afgørende rolle i forhold til at lægge vægt på, at flest mulige
ressourcer bliver anvendt i forebyggende øjemed.
Foregribende niveau:
På det foregribende niveau er der gode muligheder for at gennemføre
indsatser i forhold til udfordringer, før de har vokset sig for store
–
og dermed reducere antallet af
elever i mistrivsel. Det skal tilsvarende ske gennem ressourcecentrets og PPRs faglige analyse og
udredningsaktivitet. Foregribende indsats kan være rettet mod skolen som organisation, mod en
samlet klasse, en gruppe i en klasse eller i forhold til en enkelt elev.
Eksempler kan bl.a. være arbejdet med at sikre indarbejdelse af gode vaner og trygge
samværsformer i en konkret klasse, fx gennem udvikling af sociale kompetencer og positive
relationer. Det kan det være i forbindelse med at kvalificere svære forældresamtaler i såvel klassen
som helhed som i forhold til enkeltforældre. En vigtig funktion vil være at opkvalificere indsatsen
for at opspore elever, der er præget af tristhed og indadvendthed, hvilket erfaringsmæssigt kan
dække over mange forskellige alvorlige problematikker fx børn med misbrugsforældre med mulig
udvikling af angst og depression.
På enhver skole er der også altid et større antal elever med omfattende skolevanskeligheder i alle
fag
–
nogle af disse med generelle indlæringsvanskeligheder. De vil kunne profitere af en
systematisk og vedvarende foregribende undervisning og lektiehjælp i tilknytning til den
almindelige undervisning.
Elever med massive og vedvarende læsevanskeligheder kan også hjælpes mere effektivt med en
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 442: Henvendelse af 12/9-22 fra Bjarne Nielsen, formand for Pædagogiske Psykologers Forening om Psykiatriplan, PPR og PPRs psykologer
foregribende indsats, der bl.a. kan kompensere for deres problemer.
Der er også altid behov for en foregribende indsats, når elever, der har det svært, foretager
betydelige skift, fx fra børnehave til skole eller skifter på de afdelingsopdelte skoler. Her er der brug
for klare og tydelige overleveringsaftaler.
Indgribende niveau:
Alle skoler må indrette sig i forhold til at hjælpe enkeltelever, der i perioder
eller mere vedvarende har brug for konkret hjælp. Indgribende indsats kan også være i forhold til
nødvendige klasseindsatser, hvor klassens lærere sammen med faglige ressourcepersoner og PPR
tilrettelægger en samlet klasseindsats over en periode med at forbedre klassemiljøet og relationerne
mellem eleverne og i forhold til lærerne.
De mange elever, der ikke føler sig som en del af kammeratfællesskabet er i risikogruppen, og der
er brug for, at kompetente lærere har mulighed for at vinde deres tillid og kan agere sikkerhedsnet
for dem i skolens dagligdag. Nogle af disse elever vil have brug for en egentlig mentorvirksomhed
over et længere tidsforløb. Blandt disse elever er der nogle, der helt undlader at komme i skole, og
der er ofte tale om meget vanskelige problematikker i denne forbindelse.
Elever med faglige vanskeligheder
–
ikke mindst på læseområdet
–
har brug for en særlig tilrettelagt
undervisning af lærere med særlige specialpædagogiske kompetencer, der kan sikre dem den bedst
mulige faglige udvikling.
Samarbejdet med en forældregruppe kan have udviklet sig så uhensigtsmæssigt, så det er
nødvendigt at aftale en direkte indgribende indsats varetaget af lærere fra klassen, ressourcelærere
samt PPR
–
og i samarbejde med de involverede forældre.
Indgribende indsats i forhold til enkeltelever vil ofte involvere PPR i henhold til gældende
specialundervisningsregler.
Et mindre antal elever har brug for en helt særlig skolegang i specialtilbud.
Herudover er der elever med særlige psykiske vanskeligheder, hvor det børne- og
ungdomspsykiatriske system skal medvirke i den samlede udredning og fastlæggelse af mulige
foranstaltninger.
Bjarne Nielsen