Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 430
Offentligt
2618886_0001.png
OVERGREB
I BARNDOMMEN
Seksualiserede overgreb mod børn
er et hemmeligholdt og tabubelagt
problem, uanset om det er sket i eller
uden for familien. Seksualiserede
overgreb kan være vaginal, anal eller
oral penetrering af ofrets krop af
seksuel karakter ved hjælp af en
kropsdel eller en genstand. Eller det
kan være befølinger uden på tøjet,
opfordringer til at røre den voksne
eller onani foran barnet m.v.
Der vil typisk være et tillids- eller
afhængighedsforhold mellem barnet
og krænkeren. Det kan være ældre
søskende, forældre, stedforældre,
bedsteforældre, familiens bekendte,
en lærer, en træner eller andre personer
med relation til familien. Det karakte-
ristiske er, at den voksne eller ældre
person inddrager barnet i seksuali-
serede handlinger for at tilfredsstille
egne behov. Hvis du har været udsat
for overgreb i barndommen, kan det
trække dybe spor ind i voksenlivet og
være årsag til både fysiske, psykiske og
sociale problemer.
SEKSUEL
CHIKANE
SEKSUEL CHIKANE
Det er seksuel chikane, når en
kvinde uønsket bliver udsat for en
seksualiseret verbal og/eller fysisk
tilnærmelse. Chikanen kan være alt
fra krænkende bemærkninger til
egentlig fysiske overgreb. Seksuel
chikane kan forekomme alle steder,
hvor mennesker mødes. Det kan være
skoler, foreninger, politiske partier, ar-
bejdspladser, i nattelivet m.v. Seksuel
chikane kan medføre alvorlige sociale
og økonomiske konsekvenser, eksem-
pelvis hvis den udsatte er underordnet
krænkeren. Typisk frygter ofre for
seksuel chikane, at blive fyret, isoleret,
ignoreret eller latterliggjort, hvis hun
protesterer. Det samme gælder vidner
til chikane.
VOLDTÆGT
Det er voldtægt at foretage vaginal,
anal eller oral penetrering af seksuel
karakter ved hjælp af en kropsdel eller
en genstand uden samtykke. Også
selvom kvinden kendte gernings-
manden i forvejen eller måske er gået
frivilligt med gerningspersonen hjem.
I voldelige parforhold er der også
risiko for voldtægt. Kvinder bebrejder
ofte sig selv for, at hendes modstand
ikke har været stærk nok til at afværge
overgrebet. Men ofte ligger tvangen i
situationen, uden at fysisk tvang eller
trusler om vold kan dokumenteres
bagefter, eller kvinden er blevet lam-
met i situationen.
Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del - Bilag 430
Hvis overgrebet lige er sket,
Offentligt
så vask dig ikke og skift ikke tøj
Gå ikke alene til politiet, men
tag en med som du er tryg ved
Stå fast ved din anmeldelse
Fra det øjeblik, du har anmeldt
en voldtægt eller voldtægts-
forsøg, har du ret til gratis
advokatbistand. Det skal politiet
oplyse dig om, og de skal tilkalde
den advokat, du vælger før
første afhøring. Benyt dig af
denne ret.  Ved andre former for
overgreb er det også muligt at
få beskikket en gratis advokat,
hvis politiet skønner, at der er
behov for det
Læs politirapporten igennem
sammen med bistands-
advokaten og ret eventuelle
misforståelser
Lad være med at underskrive
politirapporten. Det er ikke
nødvendigt, og du har ikke pligt
til at underskrive politirapporten
HUSK!
VED ANMELDELSE
TIL POLITIET:
Anmeld straks i den politikreds,
hvor overgrebet er sket. Hvis du
har været udsat for voldtægt eller
voldtægtsforsøg, så kan du hen-
vende dig til nærmeste center for
voldtægtsofre
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 430: Henvendelse af 5/9-22 fra Joan-Søstrene om Indsatsen for ofre med senfølger efter seksuelle overgreb
2618886_0002.png
VOLD
VOLD
Vold kan have mange former: fysisk,
psykisk, økonomisk, materiel eller
seksuel vold. Ved vold i parforhold
ses flere former for vold ofte samtidig.
Parforholdsvold er mere almindeligt
end mange ved. Oftest indledes et
parforhold ikke med vold fra første
dag, men udvikles typisk over tid og
bliver tiltagende værre. Partneren kan
være voldelig den ene dag og kærlig
den anden. En del kvinder bliver hos
samleveren trods volden. Dette kan
skyldes angst for partnerens reaktion
og repressalier, hensyn til fælles børn,
usikkerhed ift. økonomi eller bolig,
eller frygt for manglende sikkerhed
efter samlivsbrud.
FØLGERNE
EFTER OVERGREB
Følgerne efter overgreb kan være
meget forskellige, for eksempel:
Isolation
Mareridt eller flashbacks
Koncentrationsbesvær
Hovedpine, mavepine eller andre
fysiske smerter
Følelse af at man ikke er værd
at elske eller passe på
Følelse af skyld og/eller skam
Depression eller angst
Seksuelle vanskeligheder
Misbrug af mad, alkohol, sex,
stoffer eller andet
Følelse af at være ved siden af sig
selv eller have mistet sig selv
HVEM ER
JOAN-SØSTRENE
Joan-Søstrene er en kvindepolitisk
forening, der siden midten af 1970’erne
har rådgivet kvinder udsat for vold,
voldtægt, incest og seksuel chikane.
Vi tilbyder gratis rådgivningssamtaler,
som kan foregå ved personligt frem-
møde, telefonisk eller over mail.
Rådgivningen er anonym, og du behø-
ver ikke at bestille tid.
Du vil få støtte, så du bliver i stand til
at træffe beslutninger ud fra de mulig-
heder, som der er i din konkrete situa-
tion. Vi kan hjælpe med psykologiske,
juridiske og/eller sociale problemer.
Og ikke mindst en kvinde-til-kvinde
samtale om det, som er vigtigt for dig.
Alle Joan-Søstre er frivillige og har for-
skellig uddannelsesmæssig baggrund.
Joan-Søstrene
c/o Dansk Kvindesamfunds Krisecenter
H.C. Andersens Boulevard 10
1553 København V
www.joan-soestrene.dk
FOR KVINDER
VOLD
VOLDTÆGT
SEKSUEL CHIKANE
OVERGREB
I BARNDOMMEN
INCEST
RÅDGIVNING
GRATIS ANONYM
Vold i parforhold er en
kriminel handling på lige
fod med al anden vold.
Hvis du oplever vold i dit
parforhold, vil vi opfordre
dig til at søge hjælp.
Vores erfaring er, at det er afgørende
vigtigt at tale med nogen om det, hvis
du har været udsat for et overgreb,
trods en forståelig og stærk trang til at
holde det for dig selv.
Åben for telefonisk
og personlig henvendelse eller pr. mail
Mandag og torsdag : kl. 18.00-20.30
Telefon 3314 7484
[email protected]