Vurdering af aktivitet i planlagte operationer på sygehusene
Dette notat belyser aktiviteten i planlagte operationer på offentlige og
private sygehuse. Analysen viser, at aktivitetsniveauet siden foråret har
været nogenlunde stabilt på niveau med perioden før COVID-19, når der tages
højde for efterregistreringer. Inden for udvalgte områder har
aktiviteten oversteget niveauet før COVID-19.
Nye oplysninger om efterregistreringer korrigerer tidligere aktivitetstal
Danske Regioner udgav d. 23. juni 2022 en redegørelse vedrørende status på
afvikling af behandlingsefterslæbet, som byggede på tal fra
Landspatientregistret/Sundhedsdatastyrelsen. Af notatet fremgik, at
afviklingen af behandlingsefterslæbet blev udfordret af, at den planlagte
aktivitet fortsat lå under normalt niveau.
Nye tal fra Landspatientregistret viser imidlertid, at aktiviteten i forårsperioden
reelt har ligget højere end lagt til grund tidligere. Det ses fx i tabel 1, at antallet
af udførte planlagte operationer for uge 16-19 på offentlige og private
sygehuse er højere i opgørelsen pr. august sammenlignet med den
offentliggjorte opgørelse pr. juni. Der har således efter opgørelsen i juni været
betydelige efterregistreringer i Landspatientregistret af udførte planlagte
operationer. Niveauet er pr. august 7,4 pct. højere for ugerne 16-19 i 2022
sammenlignet med den oprindelige opgørelse pr. juni 2022.
Tabel 1
Antal udførte planlagte operationer, uge 16-19 2022 opgjort pr. uge 23 og 33 2022
Uge 16-19 opgjort pr.
uge 23
Uge 16-19 opgjort pr.
uge 33
Forskel i
pct.
Antal operationer (offentligt og privat)
67.956
73.016
7,4 pct.
Kilde:
Egne beregninger pba. data fra Landspatientregistret, august 2022