Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 413
Offentligt
2615095_0001.png
Stor variation i antallet af amputationer og
karkirurgiske indgreb
Rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viser en
betydelig variation i hyppigheden af amputation og amputationsforebyggende
karkirurgiske indgreb mellem de enkelte regioner. Rapporten viser også, at
forandring i amputationsrater er mulig. Amputationsraterne viser et stort fald i både
Region Nordjylland og Region Hovedstaden fra 2016-2021. I Region Nordjylland er
amputationsraten halveret i perioden. Den
Amputationer og amputationsforebyggende
store reduktion i amputationsraterne bør
karkirurgiske indgreb i de danske regioner,
analyseres grundigt med henblik på læring
2016-2021
og udvikling af optimale kliniske tilbud i
hele landet.
På baggrund af den aktuelle debat om amputationer
og karkirurgi i Danmark har de danske regioner bedt
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Resumé af rapporten 'Amputationer og
(RKKP) om at gennemføre epidemiologiske analyser
amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb
af forekomsten af amputationer og karkirurgiske
i de danske regioner, 2016-2021'
forebyggende behandlinger i regionerne.
Hyppigheden af amputationer i regionerne
Analyserne viser, at regionernes
amputationsrate af hofte, lår, knæ og underben
var ensartet i 2016. Fra 2016 bliver
hyppigheden af amputationer gradvist mere
forskellig frem til 2020-2021. I det meste af
perioden var amputationsraten højest i Region
Sjælland (70 amputationer per 100.000
personer per år eller højere). Region
Syddanmark og Region Midtjylland havde
konstante amputationsrater omkring 60-65 per
100.000 i det meste af perioden. Region
Hovedstaden og Region Nordjylland havde
faldende amputationsrater i perioden, og i 2021
var raterne i disse to regioner omkring
halvdelen af raten i Region Sjælland.
Hyppigheden af amputationsforebyggende
karkirurgiske indgreb i regionerne
Når vi ser isoleret på hyppigheden af
amputationsforebyggende karkirurgiske
indgreb, var der betydelig variation mellem
regionerne i hele perioden 2016-2021.
Syddanmark havde de højeste rater af
karkirurgiske indgreb i begyndelsen af
perioden, men der var en reduktion fra 2019 til
2020. Hovedstaden havde stigende rater
gennem perioden, særligt med en stigning fra
2018 til 2019. I Nordjylland steg indgrebsraten
gradvist og endte i 2021 på det næsthøjeste
niveau efter Hovedstaden. Midtjylland havde
RKKP gennemfører dataanalyser, der søger svar på
følgende spørgsmål:
• Hvad er de standardiserede incidensrater af
amputationer i Danmarks regioner?
• Hvad er de standardiserede incidensrater af
karkirurgiske forebyggende behandlinger i Danmarks
regioner?
Datagrundlag bag analyserne:
Analyserne baseres på landsdækkende data fra
Landspatientregistret og Landsregistret Karbase, Det
Centrale Personregister og Danmarks Statistik.
Afgrænsningsvalg i analysearbejdet:
• Analyserne afdækker en seksårig periode; 2016-
2021
• Alle analyser baseres på patientens bopæl på
tidspunktet for amputationen eller det karkirurgiske
indgreb.
• Studiepopulationen er begrænset til personer, som
er 50 år eller ældre.
Læs hele rapporten:
Amputationer og amputationsforebyggende
karkirurgiske indgreb i de danske regioner, 2016-
2021
Link
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
lave rater konstant gennem perioden, og Sjælland havde de laveste rater af
amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb.
Variationsbredden mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden viser en tydelig forskel.
Personer bosat i Region Hovedstaden får et karkirurgisk amputationsforebyggende indgreb
dobbelt så hyppigt, som personer bosat i Region Sjælland.
Amputation og karkirurgisk indgreb
Når vi ser på de syv hospitalsafdelinger, der udfører karkirurgiske operationer: Rigshospitalet,
Roskilde, Kolding, Odense, Aarhus, Viborg og Aalborg, viser analyserne, at Sjælland, Viborg og
Odense havde høje amputationsrater, som var konstante over tid og lave rater af karkirurgi,
som faldt lidt over tid.
Aalborg, Rigshospitalet og Aarhus havde i 2019-2021 lave rater af amputationer og høje rater
af karkirurgi. Her var amputationsraterne mindre end 50 per 100.000 og raterne af karkirurgi
var større end 90 per 100.000. I disse områder var der en ændring fra 2016-2018 til 2019-
2021, hvor raterne af karkirurgi steg og amputationsraterne faldt.
Optageområdet omkring Kolding i Region Syddanmark havde den højeste rate af karkirurgi
(167 per 100.000), og en amputationsrate midt imellem de to andre grupper af
optageområder.
For Aalborg, Rigshospitalet og Aarhus var der et tidsmæssigt sammenfald mellem faldet i
amputationsrater og stigningen i amputationsforebyggende indgreb. Omvendt var der i det
karkirurgiske område Kolding en høj karkirurgisk aktivitet og et intermediært niveau for
amputationer.
Det understreges, at vores opmærksomhed på sammenfaldet mellem høje rater af
amputationsforebyggende karkirurgi og lave rater af amputationer er en observation af et
sammenfald. Det er ikke påvist, og det skal på nuværende tidspunkt ikke antages, at dette
sammenfald er udtryk for en egentlig årsagssammenhæng. Det kan ikke tages for givet, at en
øgning af den karkirurgisk aktivitet i et område, hvor niveauet aktuelt er lavt nødvendigvis
eller med stor sandsynlighed, vil forårsage et fald i amputationsraten i området. Hvis de
aktuelle resultater og anden evidens fører til beslutning om en øget karkirurgisk aktivitet i et
område, skal det samtidigt hermed monitoreres om hyppigheden af amputationer forandrer
sig.
Rapportens konklusion
Det, som har gjort stærkest indtryk på os, er det observerede fald i amputationsraterne i
Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Det er ikke plausibelt, at patientpopulationens
helbredstilstand og behov har forandret sig på nogle få år, men de kliniske miljøers
behandlingsstrategier kan åbenbart forandres på ganske kort tid. Det kan være sket ved, at
der er tilført øgede ressourcer og kapacitet, eller ved optimering og rationalisering af de
allerede eksisterende muligheder og af samarbejdet mellem de involverede faglige specialer og
sektorer.
Rapporten konkluderer, at den observerede variation i amputationsraterne er stor, og at der
bør være mulighed for at nedringe de højeste amputationsrater i Region Sjælland, Region
Syddanmark og Region Midtjylland. Vi vurderer, at de observerede variationer i
amputationsrater er større end, hvad som realistisk kan tilskrives objektive forskelle i
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615095_0003.png
befolkningernes behov for amputation, og variationerne forekommer os endvidere at være
større end, hvad som umiddelbart kan tilskrives den variation i klinisk praksis og
behandlingsstrategi, som kan repræsentere kvalitetsmæssigt ligeværdige strategier.
Anbefalinger
Analysen viser et fald i amputationsraterne i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Det
kan ikke tilskrives ændringer i baggrundsbefolkningen og må derfor tilskrives en ændring i den
kliniske praksis. Dermed er forandring i amputationsrater mulig. Derfor anbefales, at
erfaringen fra de to regioner anvendes i en udviklingsproces, som søger at lære af de gode
eksempler og implementere tilsvarende processer i hele landet.
Den store reduktion i amputationsraterne i Hovedstaden og Nordjylland bør analyseres
grundigt med henblik på læring og vurdering af muligheden for udvikling af optimale kliniske
tilbud i hele landet.
For at sikre, at alle patienter uanset bopæl tilbydes den altid mest optimale behandling, bør
der udvikles kliniske retningslinjer for behandlingen af patienter med sygdomme i de perifere
arterier. Det bør gøres i et samarbejde mellem de relevante faglige miljøer og administrative
myndigheder i karkirurgi, ortopædkirurgi, diabetologi, almen praksis og det kommunale
sundhedsvæsen.
Har du spørgsmål til rapporten, er du velkommen til at kontakte:
Direktør i RKKP, Jens Winther Jensen:
[email protected]
eller 2488 8428
Faglig leder af epidemiologi i RKKP, Henrik Møller:
[email protected]
eller 2965 6675