Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 413
Offentligt
2615094_0001.png
Amputationer og
amputationsforebyggende
karkirurgiske indgreb i de
danske regioner, 2016-2021
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0002.png
Amputationer og amputationsforebyggende
karkirurgiske indgreb i de danske regioner, 2016-2021
© RKKP 2022
Udarbejdet af: Henrik Møller, Chresten Gamborg
Puggaard og Jens Winther Jensen
Udgiver:
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Hedeager 3
8200 Aarhus N
www.rkkp.dk
Version 1.0
Versionsdato: 5. august 2022
Indholdet kan frit citeres med tydelig kildeangivelse
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
1
Amputationer og amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb i de danske regioner, 2016-2021
Henrik Møller, Chresten Gamborg Puggaard og Jens Winther Jensen
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)
5. august 2022
Introduktion
På baggrund af den aktuelle debat om amputationer og karkirurgi i Danmark har de danske regioner
bedt RKKP om at gennemføre epidemiologiske analyser af forekomsten af disse interventioner i
Danmark.
Det er aftalt, at RKKP gennemfører dataanalyser, der søger at svare på følgende spørgsmål:
Hvad er de standardiserede incidensrater af amputationer i Danmarks regioner?
Hvad er de standardiserede incidensrater af karkirurgiske forebyggende behandlinger i
Danmarks regioner?
Der udarbejdes også tilsvarende analyser for karkirurgiske områder og for sundhedsklynger. Alle
analyser baseres på personens bopæl på tidspunktet for amputationen eller det karkirurgiske
indgreb.
Analyserne baseres på landsdækkende data fra Landspatientregistret og den kliniske
kvalitetsdatabase for karkirurgi, Landsregisteret Karbase (Karbase), CPR registeret og Danmarks
Statistik. Der tages i analysen højde for forskelle i befolkningstal og alderssammensætning. Det søges
belyst om der er forskelle i fordelingerne af person-karakteristika blandt patienterne, og om sådanne
forskelle bidrager til variation i amputationsrater.
Analysen skal belyse regionernes aktivitet inden for karkirurgiske forebyggende behandlinger, og
tilvejebringe et validt overblik over forekomsten af amputationer i landets regioner. Analysen har til
formål at etablere et solidt grundlag for indsatser, der kan igangsættes for at understøtte den
langsigtede udvikling af den amputationsforebyggende indsats i regionerne til gavn for patienterne.
Arbejdet udføres af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som selvstændigt har
truffet afgørelser om analysernes design og fortolkningen af undersøgelsens resultater. Analysens
design og foreløbige resultater er inden offentliggørelsen konfereret med de faglige selskaber i
karkirurgi og ortopædkirurgi, og med landets regioner.
Der er til analysen indhentet tilladelse fra Sundhedsdatastyrelsen (SDS) til anvendelse af data fra
Landspatientregisteret (LPR) for 2016-2021 til dette projekt.
Data og metoder
Der er konstrueret en studiepopulation af alle personer, som var 50 år eller ældre, og som fik
foretaget amputation af hofte, lår, knæ eller underben i 2016-2021 (Tabel 1). Data er udtrukket fra
Landspatientregisteret i juni 2022. Der var 8.123 amputationer blandt 6.528 unikke personer.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2
Der er på samme måde konstrueret en studiepopulation af personer var 50 år eller ældre, som fik
foretaget amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb i 2016-2021 (Tabel 2). Der var 13.984
indgreb blandt 6.787 personer.
Rater per 100.000 personer per år blev beregnet på basis af antal amputationer og indgreb, og på
basis af antal personer med amputation eller indgreb. Rater på basis af antal indgreb er altid højere
end rater på basis af antal personer, fordi der findes personer med mere end én amputation, og der
findes personer med multiple karkirurgiske indgreb.
For rater på person-niveau blev hver person repræsenteret ved sit første kvalificerende indgreb i
2016-2021. Ideelt ville man have repræsenteret personen ved sit første indgreb i hele livet, men
data før 2016 var ikke til rådighed for denne analyse.
Rater for behandlede personer er umiddelbart det mest relevante mål for borgeren, men disse rater
er følsomme for antallet af personer, som også havde amputation eller karkirurgisk indgreb forud for
opgørelsesperioden 2016-2021. Det betyder at der tilsyneladende vil være højere rater tidligt i
opgørelsesperioden end senere i perioden. Dette artefakt er særlig relevant for rater af karkirurgiske
behandlinger fordi en enkelt person ofte har flere af disse indgreb. Rater for amputationer og
indgreb måler hyppigheden af indgrebene, og en fordel ved denne analyse er at tidsmæssige
ændringer i hyppighederne kan vurderes korrekt.
Studiepopulationerne er en selektion af den af den samlede danske population. Ved beregning af
rater for forskellige geografier skal der være opmærksomhed på studiepopulationerne størrelse og
alderssammensætning. I denne analyse er der foretaget en simpel standardisering, idet
studiepopulationerne er begrænset til personer, som er 50 år eller ældre. Vi har verificeret at der
kun er ubetydelige forskelle i regionernes fordeling af alder og køn i 50+ aldersgruppen, og det er
også verificeret, at analysens hovedresultater er ensartede for mænd og kvinder og for midaldrende
og ældre aldersgrupper. Begrænsning til 50+ aldersgruppen er hyppigt anvendt i publicerede
analyser af amputationer og karkirurgiske indgreb.
I resultatafsnittet beskriver vi rater af amputationer og amputationsforebyggende indgreb for
landets fem regioner i perioden 2016-2021. Rater for regioner, de syv karkirurgiske områder, og de
22 sundhedsklynger vises i tabeller og figurer. Alle rater er beregnet på grundlag af personens
bopælskommune og bopælsregion på tidspunktet for amputation eller karkirurgisk behandling. Det
vil sige at en person kan være behandlet på et hospital som ligger uden for personens bopælsregion
og/eller karkirurgisk område. For eksempel kan en person som er bosiddende på Sjælland være
behandlet på Odense Universitetshospital. I denne analyse vil personen høre til det karkirurgiske
område Roskilde.
De amputerede personer og de karkirurgisk behandlede personer blev beskrevet i hver region,
karkirurgisk område og sundhedsklynge med hensyn til alder (andel som var 75 år eller ældre),
komorbiditet i 10 år forud for indgrebet (andel med Charlson komorbiditets indeks på 4 eller højere)
og mortalitet (andel som døde indenfor 1 år efter indgrebet). Vi brugte en Chi2 test for
heterogenitet til sammenligning af disse forhold i de geografiske områder, og de enheder, som
bidrog mest til en statistisk heterogenitet, blev markeret med fed font i Tabel 3 og 4.
De karkirurgiske områder er identiske med regionerne for Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland.
Region Syddanmark har to karkirurgiske områder, defineret ved kommunerne omkring Kolding og
omkring Odense, og Region Midtjylland har to karkirurgiske områder, defineret ved kommunerne
omkring Aarhus og omkring Viborg.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0005.png
3
Sundhedsklyngernes befolkninger er defineret ud fra personens bopælskommune. I den aktuelle
analyse har vi allokeret Vejen Kommune til Sydvestjysk klynge i Region Midtjylland, og Københavns
Kommune er her allokeret til Klynge Byen i Region Hovedstaden.
I perioden 2019-2021 kan sundhedsklyngerne entydigt mappes til de karkirurgiske områder
undtagen Randersklyngen hvor 2/3 af populationen hører til Viborg området og 1/3 som hører til
Aarhus området. Forud for 2019 hørte hele Randersklyngen til Aarhus området.
Resultater
Figur 1 viser rater af amputationer af hofte, lår, knæ og underben i Danmarks regioner i perioden
2016-2021. Raterne var ensartede i 2016 og blev gradvist mere forskellige i perioden frem til 2020-
2021. I det meste af perioden var raten højest i Region Sjælland (70 per 100.000 eller højere). Region
Syddanmark og Region Midtjylland havde konstante amputationsrater omkring 60-65 per 100.000 i
det meste af perioden. Region Hovedstaden og Region Nordjylland havde faldende amputationsrater
i perioden, og i 2021 var raterne i disse regioner omkring halvdelen af raten i Region Sjælland.
Figur 2 viser den regionale variation i rater af amputerede personer med samme mønster som
raterne i Figur 1, men lidt mindre variationsbredde.
Figur 3 viser rater af amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb i regionerne i perioden 2016-
2021. Der var betydelig variation mellem regionerne i hele perioden, og der var forandringer i nogle
regioner. Syddanmark havde de højeste rater i begyndelsen af perioden, men der var en reduktion
fra 2019 til 2020. Hovedstaden havde stigende rater over perioden, særligt med en stigning fra 2018
til 2019. I Nordjylland steg raten af indgreb gradvist over perioden og endte i 2021 på det
næsthøjeste niveau efter Hovedstaden. Midtjylland havde lave rater, konstant gennem perioden, og
Sjælland havde de laveste rater, særligt med et fald fra 2017 til 2018. Variationsbredden mellem
Sjælland og Hovedstaden var omkring en faktor 3 i de sidste år i perioden.
Figur 4 viser rater af personers første karkirurgiske indgreb. Mønsteret i den senere del af perioden
svarede til mønsteret i Figur 3, dog var rækkefølgen af Hovedstaden og Nordjylland her byttet om,
og Nordjylland havde de højeste person-niveau rater i 2020-2021.
Figur 5-7 og Tabel 3-4 viser de beregnede rater for beboere i de karkirurgiske områder i 2016-2018
og 2019-2021. Det ses umiddelbart at de to karkirurgiske områder i Syddanmark havde meget
forskellige rater i begge perioder, og at de to karkirurgiske områder i Midtjylland ligeledes havde
meget forskellige rater i de to perioder.
Figur 5 viser de to sæt rater af indgreb for de karkirurgiske områder i 2019-2021. Figuren
understreger den store variationsbredde som blev observeret mellem regionerne (Figur 1 og 3).
Amputationsrater varierede fra 34,7 i Nordjylland til 79,4 i Sjælland, en faktor på 2,3. Rater af
karkirurgi varierede fra 44,1 i Sjælland til 166,9 i Kolding i Syddanmark, en faktor på 3,8. Figuren viser
sammenfald mellem lave rater af karkirurgi og høje rater af amputationer. Kolding området i
Syddanmark havde den højeste rate af karkirurgi og en intermediær amputationsrate.
Figur 6 viser samme data som Figur 5, men her med raterne fra perioden 2016-2018 tilføjet.
Ændringen i rater fra 2016-2018 til 2019-2021 er vist med pile i figuren. Sjælland, Viborg og Odense
havde høje amputationsrater, som var konstante over tid, og lave rater af karkirurgi som faldt lidt
over tid. Kolding havde intermediær amputationsrate i 2016-2021 og den højeste rate af karkirurgi,
som faldt lidt over tid. Aarhus, Hovedstaden og Nordjylland havde væsentligt stigende rater af
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0006.png
4
karkirurgi fra 2016-2018 til 2019-2021. Samtidigt hermed faldt amputationsraterne til lave niveauer i
2019-2021. Det skal bemærkes at to kommuner i Viborg området (her defineret for 2019-2021) i
perioden 2016-2018 (Randers og Favrskov) fik karkirurgiske ydelser ved Aarhus Universitetshospital i
2016-2018 og ved hospitalet i Viborg i 2019-2021. Denne ændring har medvirket til tendenserne i de
to geografiske områder i Region Midtjylland (Figur 6), og vi bemærker at raten af amputationer i den
samlede Region Midtjylland var ret konstant over hele perioden (Figur 1).
Figur 7 viser samme analyse som Figur 5, men her begrænset til første amputationer og første
karkirurgiske indgreb for hver person. Mønstret og variationen mellem de syv områder var
konsistent med Figur 5, men de beregnede rater var lavere fordi der var flere amputationer end
amputerede personer (3.874 og 3.038; ratio: 1,3) og flere karkirurgiske indgreb end opererede
personer (7.189 og 3.158; ratio: 2,3). Kolding havde den højeste ratio mellem antal indgreb og antal
opererede personer (ratio: 2,8), og i analysen af personer kom Kolding mere ”på linje” med de øvrige
områder (Figur 7) sammenlignet med Figur 5.
Figur 8 viser rater af amputationer og amputationsforebyggende indgreb for beboere
i
landets 22
sundhedsklynger i 2019-2021. Der var betydelig variation mellem sundhedsklyngerne og Nykøbing
Falster klyngen i Region Sjælland havde en meget høj amputationsrate på 114,2 per 100.000. Den
laveste amputationsrate var 21,6 per 100.000 i Klynge Syd i Nordjylland. Raten af
amputationsforebyggende indgreb varierede fra 31,0 i Holbæk til 190,8 i Lillebælt Klyngen.
Af figuren ses at sundhedsklyngernes rater stort set har samme mønster som raterne i fem af de
karkirurgiske områder (Nordjylland, Midt: Viborg, Midt: Aarhus, Syd: Odense og Hovedstaden).
Klyngernes data er ensartede inden for området og variationen i amputation og karkirurgi er i høj
grad en variation imellem de karkirurgiske områder. De væsentlige undtagelser fra dette er Sjælland,
hvor Nykøbing Falster klyngen (7) har endnu højere amputationsrate end de øvrige fire klynger i
området, og Kolding området, hvor der er relativt stor variation i karkirurgisk aktivitet mellem
Sønderjysk klynge (13) og Lillebælt-klyngen (12), men kun lidt variation mellem de tre klyngers
amputationsrater.
Tabel 3 og 4 viser også nogle udvalgte karakteristika (alder, komorbiditet og mortalitet) ved de
amputerede personer (Tabel 3) og de karkirurgisk behandlede personer (Tabel 4). Disse data
vurderes i diskussionsafsnittet.
Diskussion
Analyserne i det foregående (særligt Tabel 3 og 4) besvarer undersøgelsens primære, vitalstatistiske
spørgsmål om størrelsen af raterne af amputationer og amputationsforebyggende karkirurgiske
procedurer i regioner, karkirurgiske områder og sundhedsklynger.
Amputationsrater
Analysens primære resultat er rater af amputationer af hofte, lår, knæ og underben i Danmarks
regioner i perioden 2016-2021. Raterne var ensartede i 2016 og blev gradvist mere forskellige i
perioden frem til 2020-2021. I det meste af perioden var raten højest i Region Sjælland (70 per
100.000 eller højere). Region Syddanmark og Region Midtjylland havde konstante amputationsrater
omkring 60-65 per 100.000 i det meste af perioden. Region Hovedstaden og Region Nordjylland
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0007.png
5
havde faldende amputationsrater i perioden, og i 2021 var raterne i disse regioner omkring
halvdelen af raten i Region Sjælland.
Her gør to forhold sig gældende.
For det første vurderer vi de observerede variationer i amputationsrater er større end hvad som
realistisk kan tilskrives objektive forskelle i befolkningernes behov for amputation (case-mix), og
variationerne forekommer os endvidere at være større end hvad som umiddelbart kan tilskrives den
variation i klinisk praksis og behandlingsstrategi, som kan repræsentere kvalitetsmæssigt ligeværdige
strategier. Det betyder, at vi finder at variationen er større end det ønskværdige. Det betyder
endvidere at der i vores vurdering er områder, hvor amputationsraterne er for høje. De data vi har
analyseret, og resultaterne vi har fremlagt, fører let til denne konklusion. Vanskeligere er det at
vurdere, om de laveste amputationsrater kan være for lave, og om der er personer som ikke tilbydes
amputation, men som faktisk kunne have haft gavn af dette. Dette er blot en overvejelse om at den
laveste amputationsrate ikke nødvendigvis er den bedste, og om det vanskelige, måske umulige, i at
estimere den optimale amputationsrate i en befolkning med de data som er til rådighed.
For det andet viser undersøgelsen et fald i amputationsraterne i Region Hovedstaden og Regions
Nordjylland. Det kan ikke tilskrives ændringer i baggrundsbefolkningen og må derfor tilskrives en
ændring i den kliniske praksis. Dermed er forandring i amputationsrater mulig.
Anvendelsen af et radikalt og invaliderende indgreb som amputation af et ben er en beslutning, som
ikke tages let. Den patientgruppe som behandles med amputation, indeholder en stor andel af
mennesker som er meget alvorligt syge, og mere end hver tredje patient som får et ben amputeret
dør indenfor et år efter amputationen.
Rater af karkirurgiske indgreb
Analysen andet primære resultat er raterne af amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb i
regionerne i perioden 2016-2021. Der var betydelig variation mellem regionerne i hele perioden, og
der var forandringer i nogle regioner. Syddanmark havde de højeste rater i begyndelsen af perioden,
men der var en reduktion fra 2019 til 2020. Hovedstaden havde stigende rater over perioden, særligt
med en stigning fra 2018 til 2019. I Nordjylland steg raten af indgreb gradvist over perioden og endte
i 2021 på det næsthøjeste niveau efter Hovedstaden. Midtjylland havde lave rater, konstant gennem
perioden, og Sjælland havde de laveste rater, særligt med et fald fra 2017 til 2018.
Variationsbredden mellem Sjælland og Hovedstaden var omkring en faktor 3 i de sidste år i
perioden. Der er således ikke et ensartet karkirurgisk tilbud på tværs af landet, og det synes ikke
sandsynligt at forskelle i regionernes befolkningssammensætning kan forklare den store variation.
For både amputationsraten og den karkirurgiske rate gælder at nærværende analyse ikke kan
bestemme de optimale rater for en region. Den bedste kliniske kvalitet opnås når raterne hverken er
for lave eller for høje.
Variation
Dataanalysen viser en betydelige variation mellem regionerne og mellem de karkirurgiske områder i
hyppigheden af amputation og hyppigheden af de undersøgte karkirurgiske indgreb.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0008.png
6
Det objektive behov for henholdsvis amputationer og karkirurgiske indgreb i en befolkning afhænger
af befolkningens helbredstilstand og prævalensen af de tilstande og processer, som går forud for, at
behovet opstår, fx åreforkalkning og diabetes med komplikationer, og de forhold som, længere
tilbage i en årsagsskæde, går forud for selv disse tilstande, fx tobaksrygning og overvægt og mange
andre forhold. Udover sådanne forskelle i behov, kan der også være variation i udbuddet af disse
interventioner, og i forskellige kliniske miljøer kan der være forskellige strategier for, hvornår man
vælger at anbefale en given intervention eller behandling.
Det erkendes at variationen i amputationer og karkirurgiske indgreb mellem regioner og andre
geografier kan være påvirket af forskelle i befolkningernes sundhedstilstand og prævalensen af
sygdomme og tilstande som kan medføre behov for disse behandlinger. Omfanget af sådan variation
i baggrundsbefolkningens helbredstilstand er ikke til rådighed i vores data, og det er ikke muligt at
vurdere effekten heraf i analyserne. Bemærk at variationen i alder, komorbiditet og dødelighed
blandt de behandlede personer primært er et udtryk for selektion af hvem som behandles, og ikke
afspejler baggrundsbefolkningens helbredstilstand.
For Region Sjælland kan det bemærkes at regionens befolkning har den laveste middellevetid blandt
landets regioner, måske som udtryk for en højere prævalens af sygdomme og tilstande som kan
være relevante for amputation og karkirurgi. Tal fra den nationale sundhedsprofil viser, at mange
mål for sundhed og helbred (fx selvvurderet helbred, fysisk helbred, rygning, overvægt og langvarig
sygdom) varierer sådan at Hovedstaden og Midtjylland har de højeste sundhedsmål og Sjælland de
laveste. Det er vores vurdering, at sammenligningen af amputationsrater og rater af karkirurgiske
indgreb imellem regioner og karkirurgiske områder er domineret af forskelle i behandlingspraksis, og
i mindre grad påvirket af variation i befolkningernes helbredstilstand. På niveau af sundhedsklynge
og lavere niveauer (fx kommuner) er det forventeligt, at variationen i befolkningens helbred vil have
et større bidrag til variation i amputationer og karkirurgiske indgreb.
Forandring er mulig
Det som har gjort stærkest indtryk på os, er det observerede fald i raterne af amputationer i to
regioner og karkirurgiske områder (Hovedstaden og Nordjylland) og de tilhørende sundhedsklynger.
Det er ikke plausibelt at patientpopulationens helbredstilstand og behov har forandret sig på nogle
få år, men de kliniske miljøers behandlingsstrategier kan åbenbart forandres på ganske kort tid. Det
kan være sket ved at der er tilført øgede ressourcer og kapacitet, eller ved optimering og
rationalisering af de allerede eksisterende muligheder og af samarbejdet mellem de involverede
faglige specialer og sektorer.
Sammenfaldende med faldet i amputationsrater ses i de tre karkirurgiske områder Hovedstaden,
Aarhus og Nordjylland, at anvendelsen af amputationsforebyggende karkirurgi på kort tid er øget.
Der er dermed et tidsmæssigt sammenfald mellem faldet i amputationsrater og stigningen i
amputationsforebyggende indgreb i de tre karkirurgiske områder. Omvendt ses for det karkirurgiske
område Kolding en høj karkirurgisk aktivitet og et intermediært niveau for amputationer.
Det understreges, at vores opmærksomhed på sammenfaldet mellem høje rater af
amputationsforebyggende karkirurgi og lave rater af amputationer er en observation af et
sammenfald. Det er ikke påvist, og det skal på nuværende tidspunkt ikke antages, at dette
sammenfald er udtryk for en egentlig årsagssammenhæng, Det kan ikke tages for givet at en øgning
af den karkirurgisk aktivitet i et område hvor niveauet aktuelt er lavt nødvendigvis eller med stor
sandsynlighed vil forårsage et fald i amputationsraten i området. Hvis de aktuelle resultater og
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
7
anden evidens fører til beslutning om en øget karkirurgisk aktivitet i et område, skal det samtidigt
hermed monitoreres om hyppigheden af amputationer forandrer sig.
Hvem amputeres? Hvem får amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb?
De data vi har til rådighed, giver et godt grundlag for beregning af de vitalstatistiske resultater som
regionerne har efterspurgt, men er et meget begrænset grundlag for at forstå, hvad som egentlig er
sket under overfladen med hensyn til patienternes behov og grundlaget for de kliniske beslutninger
om amputation eller karkirurgisk intervention.
Når vi sammenligner de karkirurgiske områder med de højeste amputationsrater med områderne
med de laveste amputationsrater, er der nogle mønstre og tendenser i data (Tabel 5). I områder med
høje amputationsrater var der et relativt lavere antal karkirurgiske indgreb i forhold til antallet af
behandlede personer. Ratioen indgreb:personer var 1,5-1,8 i områder med høje amputationsrater
og 2,0-2,8 i områder med lavere amputationsrater. Dette var sammenfaldende med at en større
andel af de karkirurgiske indgreb i områder med lave amputationsrater (79%-86%) var
endovaskulære procedurer.
Der er også tendenser til at patienterne i de behandlede grupper var forskellig i de to grupper af
områder (Tabel 5). De amputerede patienter havde højere dødelighed i områder med lave
amputationsrater (35%-47% døde indenfor et år fra indgrebet) end i områder med høje
amputationsrater (34%-41%). Dette er et tegn på at områderne med lave amputationsrater tilbyder
amputation til patienter med fremskreden sygdom. Det samme mønster ses ved sammenligning af
de personer som behandles med karkirurgiske indgreb. Der er en tendens til at områder med lave
amputationsrater tilbyder karkirurgiske behandlinger til patienter som er ældre, mere komorbide og
som har højere dødelighed efter indgrebet, sammenlignet med områder med højere
amputationsrater.
Således er det høje niveau af amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb i områder med lave
amputationsrater er sammenfaldende med en ældre patientpopulation med mere fremskreden
sygdom. Det kan heraf vurderes at muligheden foreligger for at udvide det karkirurgiske
behandlingstilbud til disse patientgrupper, også i områder med de aktuelt laveste rater af
karkirurgiske indgreb. Om det vil have samme effekt som særligt udviklingen i amputationstarer i
Nordjylland i 2016-2021 eller om en udvidelse af den karkirurgiske aktivitet til denne patientgruppe i
højere grad vil føre til et mønster som i Kolding området, kan analysen ikke sige noget om. Det bør
følges tæt.
Sundhedsklynger
Sundhedsklyngerne er dannet omkring et akuthospital og i denne analyse kan effekten af opdeling
på sundhedsklyngeniveau ses som udtryk for befolkningssammensætning og udbud og klinisk praksis
i kommuner, almen praksis og akuthospital. Faktorer af betydning udover karkirurgi vil, i
modsætning til karkirurgiske områder og regioner, slå stærkere igennem her. Det kan dreje sig om,
men er ikke begrænset til, ortopædkirurgisk praksis på hovedfunktionsniveau, behandlingen af
diabetes og fodsår og indsatsen i kommuner og almen praksis.
I Figur 8 ses i fem af de syv karkirurgiske områder en mindre spredning af sundhedsklyngernes
placering indenfor regioner. Det kan være et udtryk for effekten af ovenstående, uden at det
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
8
hermed ændrer den dominerende effekt af de karkirurgiske områder. Kun for Sjælland og for
Kolding området ses en større spredning, som måske kan forklares af forhold i sundhedsklyngerne.
Amputationer og amputationsforebyggende karkirurgi kan forebygges
Åreforkalkning, diabetes med komplikationer og andre sygdomme, som er relevante for den aktuelle
problematik, er fremadskridende og aldersrelaterede sygdomsprocesser, som uvægerligt rammer en
del af den aldrende befolkning. Disse sygdomsprocessers opståen og udvikling er i et stort omfang
relateret til kendte årsagsfaktorer, som kan forebygges eller i det mindste reduceres i prævalens og
indvirkning, fx tobaksrygning, lav fysisk aktivitet, dårlig ernæring og overvægt. En
sundhedsfremmende indsats på disse områder ville have en universel indflydelse på folkesundheden
og på incidensen af de største folkesygdomme som kræft og hjerte- og kredsløbssygdomme.
Herunder også på processer som fører til diabetes og sygdomme i arterierne, som er de hyppigste
indikationer for amputationer og karkirurgi på underekstremiteterne i Danmark.
Internationale sammenligninger viser, at amputationsraten i Danmark er omkring 50% højere end i
Norge og Sverige.
Anbefalinger
De relevante faglige miljøer og administrative myndigheder bør forholde sig grundigt og systematisk
til de dokumenterede variationer i amputationsrater og rater af karkirurgiske indgreb i landet.
Der bør udvikles kliniske retningslinjer for behandlingen af patienter med sygdomme i de perifere
arterier. Det bør gøres i et samarbejde mellem de relevante faglige miljøer og administrative
myndigheder i karkirurgi, ortopædkirurgi, diabetologi, almen praksis og det kommunale
sundhedsvæsen.
Den store reduktion i amputationsraterne i Hovedstaden og Nordjylland bør analyseres grundigt
med henblik på læring og vurdering af muligheden for udvikling af optimale kliniske tilbud i hele
landet.
De observerede variationer og forandringer i amputationsrater og rater af karkirurgiske indgreb kan
gerne inspirere og anspore til dybere, årsagssøgende epidemiologiske analyser af
patientkarakteristika, kliniske beslutningsprocesser, behandlingsvalg og behandlingsresultater ved
personer med sygdomme i de perifere arterier. De foreliggende resultater er et første skridt.
Taksigelser
Karbases RKKP team Inge Øster og Annette Ingeman, afdelingsleder Charlotte Cerqueira, og
direktionssekretær Anne Haagen Hjelm bidrog til arbejdet.
Repræsentanter for det faglige selskab for karkirurgi, repræsentanter for det faglige selskab for
ortopædkirurgi, og repræsentanter for de fem regioner deltog i to møder i projektperioden og
bidrog med kommentarer om undersøgelsens design og fortolkning af resultater.
Formanden for Karbases styregruppe, Christian Nikolaj Petersen, rådgav om klassifikationer af de
kirurgiske indgreb og kommenterede undersøgelsens design og resultater.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
9
Professor Søren Paaske Johnsen og Professor Mette Nørgaard gav professionel epidemiologisk feed-
back om design, analyse og resultater.
Undersøgelsens udførelse og formidling påhviler forfatterne, og vi alene er ansvarlige for
undersøgelsens konklusioner og anbefalinger.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0012.png
Tabel 1. Amputationer på hofter, lår, knæ og underben.
SKS kode
KNFQ09
KNFQ19
KNFQ99
KNGQ09
KNGQ19
KNGQ99
SKS kode tekst
Eksartikulation i hofteled
Amputation på lårben
Anden amputationsoperation på hofte eller lår
Eksartikulation i knæled
Amputation på underben
Anden amputationsoperation på knæ eller underben
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0013.png
Tabel 2. Amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb.
Gruppe
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
10
142
142
142
142
142
142
142
142
142
142
142
SKS kode
KPEH20
KPEH30
KPFH20
KPFH21
KPFH22
KPFH23
KPFH24
KPFH25
KPFH26
KPFH27
KPFH28
KPFH29
KPFH99
KPEP10
KPEP11
KPEP12
KPEQ10
KPEQ11
KPEQ12
KPEQ99
KPFP10
KPFP30
KPFQ10
KPFQ30
SKS kode tekst
Bypass-operation fra arteria femoralis til arteria poplitea oven for knæet
Bypass-operation fra arteria femoralis til arteria poplitea neden for knæet
Bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til arterie i underben
Bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til proksimal del af arteria tibialis anterior
Bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til distal del af arteria tibialis anterior
Bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til truncus tibioperonealis
Bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til proksimal del af arteria tibialis posterior
Bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til distal del af arteria tibialis posterior
Bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til proksimal del af arteria peronealis
Bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til distal del af arteria peronealis
Bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til arteria dorsalis pedis
Bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til arteria tibialis posterior i foden
Anden bypass-operation fra arteria femoralis eller arteria poplitea til arterie i underben eller fod
Perkutan plastik på arteria femoralis communis
Perkutan plastik på arteria profunda femoris
Perkutan plastik på arteria femoralis superficialis
Indsættelse af endoprotese i arteria femoralis communis
Indsættelse af endoprotese i arteria profunda femoris
Indsættelse af endoprotese i arteria femoralis superficialis
Anden indsættelse af endoprotese i arteria femoralis eller dens grene
Perkutan plastik på arteria poplitea
Perkutan plastik på arterie i underben eller fod
Indsættelse af endoprotese i arteria poplitea
Indsættelse af endoprotese i arterie i underben eller fod
Hovedgruppe 10 og gruppe 142 i Karbases klassifikation (amputationsforebyggende bypass- og endovaskulære procedurer)
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0014.png
Tabel 3. Antal og rater af amputationer og amputerede personer, 2016‐2018 og 2019‐2021. Udvalgte patientkarakteristika: alder, komorbiditet og mortalitet, 2019‐2021.
2016‐2018
Amputerede 
Amputationer per  personer per 
100,000 50+ årige 100,000 50+ årige
2019‐2021
Amputerede 
Amputationer per  personer per 
100,000 50+ årige 100,000 50+ årige
Geografi*
Region:
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Antal 
amputationer
Antal personer**
Antal 
amputationer
Antal personer**
Alder: % 75+ år
Komorbiditet: % 
CCI 4+
Mortalitet: % ved 1 
år
1,028
837
938
997
449
837
645
791
839
378
53.3
75.5
61.1
65.8
60.7
43.4
58.2
51.5
55.4
51.1
855
881
948
933
257
701
666
737
721
213
44.3
79.4
61.8
61.6
34.7
36.3
60.1
48.0
47.6
28.8
47.65
49.10
50.47
49.51
49.30
X2(4)=1.2
p=0.88
44.51
44.59
43.28
44.94
44.60
X2(4)=0.47
p=0.98
41.96
36.07
36.54
38.91
46.70
X2(4)=10.3
p=0.036
Karkirurgisk område:
Hovedstaden: Rigshospitalet
Sjælland: Roskilde
Syddanmark: Kolding
Syddanmark: Odense
Midtjylland: Aarhus
Midtjylland: Viborg
Nordjylland: Aalborg
1,028
837
540
398
375
622
449
837
645
466
325
319
520
378
53.3
75.5
55.9
70.0
54.0
75.7
60.7
43.4
58.2
48.2
57.2
46.0
63.3
51.1
855
881
578
370
338
595
257
701
666
452
285
263
458
213
44.3
79.4
59.8
65.1
48.7
72.4
34.7
36.3
60.1
46.8
50.2
37.9
55.7
28.8
47.65
49.10
50.00
51.23
49.43
49.56
49.30
X2(6)=1.3
p=0.97
44.51
44.59
42.04
45.26
42.97
46.07
44.60
X2(6)=1.9
p=0.93
41.96
36.07
37.94
34.33
35.32
41.03
46.70
X2(6)=12.9
p=0.044
Sundhedsklynge:
Hovedstaden:
Bornholm
Klynge Byen
Klynge Midt
Klynge Nord
Klynge Syd
Sjælland:
Holbæk
Nykøbing F
Næstved/Slagelse
Roskilde/Køge
Syddanmark:
Odense‐klyngen
Sydvestjysk klynge
Lillebælt‐klyngen
Sønderjysk klynge
Midtjylland:
Horsensklyngen
Midtklyngen
Randersklyngen
Vestklyngen
Aarhusklyngen
Nordjylland:
Klynge Midt
Klynge Nord
Klynge Syd
Klynge Vest
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
44
355
192
213
224
136
223
234
244
398
195
204
141
149
207
189
301
151
170
143
76
60
33
286
157
182
179
111
173
182
179
325
175
168
123
125
171
149
258
136
142
125
61
50
69.4
63.4
35.2
48.3
70.0
54.8
99.1
82.0
69.7
70.0
64.9
57.2
45.5
57.7
71.1
65.9
84.2
46.9
60.7
63.0
53.0
67.0
52.0
51.1
28.8
41.3
55.9
44.7
76.9
63.8
51.1
57.2
58.2
47.1
39.7
48.4
58.8
51.9
72.2
42.3
50.7
55.0
42.6
55.8
32
273
196
201
153
173
257
214
237
370
197
184
197
144
196
185
274
134
89
104
31
33
30
218
164
163
126
132
200
160
174
285
146
142
164
108
151
141
211
110
75
86
26
26
50.5
48.8
35.9
45.6
47.8
69.6
114.2
75.0
67.7
65.1
65.6
51.6
63.6
55.7
67.4
64.5
76.6
41.7
31.8
45.8
21.6
36.8
47.3
38.9
30.0
37.0
39.4
53.1
88.9
56.1
49.7
50.2
48.6
39.8
52.9
41.8
51.9
49.2
59.0
34.2
26.8
37.9
18.1
29.0
53.33
43.58
48.78
52.15
46.03
50.76
44.00
52.50
50.57
51.23
53.42
47.18
49.39
51.85
47.02
42.55
53.55
51.82
48.00
46.51
53.85
57.69
X2(21)=15.2
p=0.82
36.67
45.41
43.90
41.10
50.00
44.70
47.00
42.50
43.68
45.26
44.52
43.66
38.41
49.07
47.02
43.26
46.45
37.27
46.67
44.19
42.31
42.31
X2(21)=10.8
p=0.97
53.57
41.30
40.69
43.80
39.45
35.45
33.54
36.29
38.96
34.33
41.13
32.79
39.84
36.17
40.17
36.97
45.03
30.59
45.31
49.32
43.48
45.45
X2(21)=22.4
p=0.38
*Geografiske klassifikationer er på basis af personens bopælskommune på tidspunktet for indgrebet
**Personer er repræsenteret ved deres første amputation i 2016‐2021
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0015.png
Tabel 4. Antal og rater af amputationsforebyggende indgreb og behandlede personer, 2016‐2018 og 2019‐2021. Udvalgte patientkarakteristika: alder, komorbiditet og mortalitet, 2019‐2021.
2016‐2018
Opererede 
personer per 
100,000 50+ årige
2019‐2021
Opererede 
personer per 
100,000 50+ årige
Geografi*
Region:
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Midtjylland
Nordjylland
Antal indgreb
Antal personer**
Indgreb per 
100,000 50+ årige
Antal indgreb
Antal personer**
Indgreb per 
100,000 50+ årige
Alder: % 75+ år
Komorbiditet: % 
CCI 4+
Mortalitet: % ved 1 
år
1,931
724
2,349
1,112
679
1,009
431
1,105
664
420
100.1
65.3
153.0
73.4
91.7
52.3
38.9
72.0
43.8
56.8
2,713
489
1,949
1,149
889
1,030
329
810
549
440
140.6
44.1
127.0
75.8
120.1
53.4
29.7
52.8
36.2
59.5
44.66
41.64
50.25
46.99
53.41
X2(4)=16.5
p=0.002
39.13
35.87
36.67
33.15
39.55
X2(4)=6.9
p=0.14
18.65
12.87
13.02
12.81
20.56
X2(4)=19.7
p=0.001
Karkirurgisk område:
Hovedstaden: Rigshospitalet
Sjælland: Roskilde
Syddanmark: Kolding
Syddanmark: Odense
Midtjylland: Aarhus
Midtjylland: Viborg
Nordjylland: Aalborg
1,931
724
1,908
441
362
750
679
1,009
431
782
323
198
466
420
100.1
65.3
197.4
77.6
52.2
91.3
91.7
52.3
38.9
80.9
56.8
28.5
56.7
56.8
2,713
489
1,613
336
641
508
889
1,030
329
581
229
261
288
440
140.6
44.1
166.9
59.1
92.4
61.8
120.1
53.4
29.7
60.1
40.3
37.6
35.1
59.5
44.66
41.64
51.81
46.29
47.89
46.18
53.41
X2(6)=18.7
p=0.005
39.13
35.87
36.14
37.99
36.78
29.86
39.55
X2(6)=9.9
p=0.13
18.65
12.87
13.98
10.50
11.94
13.52
20.56
X2(6)=21.1
p=0.002
Sundhedsklynge:
Hovedstaden:
Bornholm
Klynge Byen
Klynge Midt
Klynge Nord
Klynge Syd
Sjælland:
Holbæk
Nykøbing F
Næstved/Slagelse
Roskilde/Køge
Syddanmark:
Odense‐klyngen
Sydvestjysk klynge
Lillebælt‐klyngen
Sønderjysk klynge
Midtjylland:
Horsensklyngen
Midtklyngen
Randersklyngen
Vestklyngen
Aarhusklyngen
Nordjylland:
Klynge Midt
Klynge Nord
Klynge Syd
Klynge Vest
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
74
558
539
414
346
142
176
186
220
441
648
735
525
111
282
188
359
172
256
197
143
83
39
287
282
216
185
90
97
124
120
323
254
292
236
67
166
103
237
91
160
126
83
51
116.7
99.7
98.7
93.9
108.1
57.2
78.2
65.2
62.8
77.6
215.7
206.2
169.4
43.0
96.9
65.5
100.4
53.5
91.4
86.7
99.8
92.6
61.5
51.3
51.7
49.0
57.8
36.2
43.1
43.5
34.3
56.8
84.5
81.9
76.2
25.9
57.0
35.9
66.3
28.3
57.1
55.5
57.9
56.9
95
799
696
594
529
77
114
146
152
336
528
680
405
214
202
194
210
329
343
270
161
115
39
282
262
236
211
52
79
103
95
229
189
226
166
99
112
89
124
125
175
129
77
59
149.8
142.7
127.5
134.8
165.3
31.0
50.7
51.2
43.4
59.1
175.7
190.8
130.7
82.8
69.4
67.6
58.7
102.3
122.5
118.9
112.4
128.3
61.5
50.4
48.0
53.6
65.9
20.9
35.1
36.1
27.1
40.3
62.9
63.4
53.6
38.3
38.5
31.0
34.7
38.9
62.5
56.8
53.7
65.8
41.03
40.78
53.82
43.22
40.76
44.23
36.71
43.69
42.11
46.29
51.85
55.31
46.99
42.42
46.43
41.57
46.77
55.20
53.14
50.39
61.04
50.85
X2(21)=42.2
p=0.004
33.33
42.20
39.69
35.17
39.81
40.38
31.65
33.98
38.95
37.99
34.92
40.27
31.93
33.33
27.68
32.58
31.45
40.00
45.14
36.43
35.06
35.59
X2(21)=23.2
p=0.34
16.67
18.88
21.92
15.18
18.34
20.93
15.87
10.23
8.97
10.50
15.72
14.75
10.77
9.76
13.04
6.85
15.89
16.48
19.58
19.42
21.88
24.44
X2(21)=34.8
p=0.030
*Geografiske klassifikationer er på basis af personens bopælskommune på tidspunktet for indgrebet
**Personer er repræsenteret ved deres første indgreb i 2016‐2021
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0016.png
Tabel 5. Sammenligning af karkirurgiske områder med høje og lave amputationsrater i 2019‐2021. Karkirurgiske procedurer og patientkarakteristika.
Amputerede personer
Karkirurgisk område i 
rækkefølge fra højeste til 
laveste amputationsrate
Sjælland: Roskilde
Midtjylland: Viborg
Syddanmark: Odense
Syddanmark: Kolding
Midtjylland: Aarhus
Hovedstaden: Rigshospitalet
Nordjylland: Aalborg
Amputationer 
per 100,000 
50+ årige
79.4
72.4
65.1
59.8
48.7
44.3
34.7
Karkirurgi 
indgreb : 
personer 
ratio
1.5
1.8
1.5
2.8
2.5
2.6
2.0
Endo‐
vaskulære 
procedurer 
%*
52
50
57
79
80
86
82
CCI 
indeks 4+ 
%
45
46
45
42
43
45
45
p=0.93
1‐års 
dødelighed 
%
36
41
34
38
35
42
47
p=0.044
Personer med karkirurgi
CCI 
indeks 4+ 
%
36
30
38
36
37
39
40
p=0.13
1‐års 
dødelighed 
%
13
14
11
14
12
19
21
p=0.002
Alder 75+ 
%
49
50
51
50
49
48
49
p=0.97
Alder 75+ 
%
42
46
46
52
48
45
53
p=0.005
*Tallene i denne kolonne er ikke vist andetsteds i rapporten. Alle andre tal er fra Tabel 3 og 4.
Grøn font indikerer de laveste værdier i kolonnen
Blå font indikerer de højeste værdier i kolonnen
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0017.png
Amputationer per 100,000 50+ årige
85
25
2016
35
45
55
65
75
2017
2018
År
2019
2020
2021
Figur 1. Rater af amputationer på hofter, lår, knæ og underben blandt 
personer som var 50 år eller ældre med bopæl  i de danske regioner, 2016‐
2021. En person kan bidrage med flere amputationer i denne analyse.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0018.png
Amputerede personer per 100,000 50+ årige
85
45
55
65
75
tekst
25
2016
35
2017
2018
År
2019
2020
2021
Figur 2. Rater af personer med amputation på hofter, lår, knæ og underben 
blandt personer som var 50 år eller ældre med bopæl i de danske regioner, 
2016‐2021. En person bidrager med sin første amputation i 2016‐2021. Der 
er flere ”prevalente” personer, som også havde amputationer før 2016 tidligt 
i perioden 2016‐2021 end senere i perioden, og denne figur kan derfor give 
et misvisende indtryk af faldende rater i de første år. Figur 1 giver et bedre 
indtryk af den tidsmæssige udvikling fra 2016 til 2021. Figur 2 giver et indtryk 
af raterne på person‐niveau i den senere del af perioden.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0019.png
Amputationsforebyggende indgreb per 100,000 50+ årige
200
100
150
tekst
50
0
2016
2017
2018
År
2019
2020
2021
Figur 3. Rater af amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb blandt 
personer som var 50 år eller ældre med bopæl i de danske regioner, 2016‐
2021. En person kan bidrage med flere indgreb i denne analyse.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0020.png
Personer med amputationsforebyggende indgreb per 100,000 50+ årige
100
50
75
tekst
25
0
2016
2017
2018
År
2019
2020
2021
Figur 4. Rater af personer med amputationsforebyggende karkirurgiske 
indgreb blandt personer som var 50 år eller ældre med bopæl i de danske 
regioner, 2016‐2021. En person bidrager med sit første indgreb i 2016‐2021. 
Der er flere ”prevalente” personer, som også havde indgreb før 2016 tidligt i 
perioden 2016‐2021 end senere i perioden, og denne figur giver derfor et 
misvisende indtryk af faldende rater i de første år. Figur 3 giver et bedre 
indtryk af den tidsmæssige udvikling fra 2016 til 2021. Figur 4 giver er indtryk 
af raterne på person‐niveau i den senere del af perioden. Y‐aksens skala er 
forskellig i Figur 3 og Figur 4 fordi mange personer havde flere karkirurgiske 
indgreb i perioden.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0021.png
80
Sjælland
2019‐2021 ●
Midt: Viborg
70
Syd: Odense
Amputationer
50
60
Syd: Kolding
Midt: Aarhus
Hovedstaden
40
Nordjylland
30
0
50
100
150
Amputationsforebyggende indgreb
200
Figur 5. Rater (per 100.000) af amputation på hofter, lår, knæ og underben og 
af amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb blandt personer som var 
50 år eller ældre med bopæl i de karkirurgiske områder, 2019‐2021. En 
person kan bidrage med flere amputationer og flere karkirurgiske indgreb i 
2019‐2021. Region Midtjylland og Region Syddanmark er her opdelt i hver to 
karkirurgiske områder, defineret ud fra personens bopælskommune.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0022.png
Sjælland
2019‐2021 ●
2016‐2018 ○
80
Midt: Viborg
70
Syd: Odense
Amputationer
50
60
Syd: Kolding
Midt: Aarhus
Hovedstaden
40
Nordjylland
30
0
50
100
150
Amputationsforebyggende indgreb
200
Figur 6. Rater (per 100.000) af amputation på hofter, lår, knæ og underben og 
af amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb blandt personer som var 
50 år eller ældre med bopæl i de karkirurgiske områder, 2016‐2018 og 2019‐
2021. En person kan bidrage med flere amputationer og flere karkirurgiske 
indgreb i 2016‐2021. Ændringer i raterne fra 2016‐2018 til 2019‐2021 er vist 
med pile. 
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0023.png
Amputerede personer
40
50
60
70
80
2019‐2021 ●
Sjælland
Midt: Viborg
Syd: Odense
Syd: Kolding
Midt: Aarhus
Hovedstaden
30
Nordjylland
0
50
100
150
Personer med amputationsforebyggende indgreb
200
Figur 7. Rater (per 100.000) af personer med amputation på hofter, lår, knæ 
og underben og af personer med amputationsforebyggende karkirurgiske 
indgreb blandt personer som var 50 år eller ældre med bopæl i de 
karkirurgiske områder, 2019‐2021. En person kan bidrage med sin første 
amputation og sit første karkirurgiske indgreb i 2016‐2021. Aksernes skalaer 
er de samme som i Figur 5 og Figur 6. 
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0024.png
120
2019‐2021 ●
7
Amputationer
60
80
100
8
6
9
17
15
16
14
20
4
22
3
19
2 1
5
12
11
10
13
40
18
20
21
0
50
100
150
Amputationsforebyggende indgreb
200
Figur 8. Rater (per 100.000) af amputation på hofter, lår, knæ og underben og 
af amputationsforebyggende karkirurgiske indgreb blandt personer som var 
50 år eller ældre med bopæl i sundhedsklyngerne, 2019‐2021. En person kan 
bidrage med flere amputationer og flere karkirurgiske indgreb. 
Sundhedsklyngerne er defineret ud fra personens bopælskommune. 
Numrene henviser til sundhedsklyngerne, som kan identificeres i Tabel 3 og 
Tabel 4. Regionernes sundhedsklynger er kodet med farver som i Figur 1‐4. 
Sundhedsklyngen i Odense området i Syddanmark er vist med en grøn firkant 
og de tre sundhedsklynger i Kolding er vist med trekanter. 
Sundhedsklyngerne i Viborg området i Midtjylland er vist med orange 
firkanter og de to sundhedsklynger i Aarhus området er vist med trekanter.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 413: Orientering om redegørelse om amputationer og karkirurgisk behandling i regionerne, fra sundhedsministeren
2615094_0026.png