Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Dato: 29-08-2022
hed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKRHJ
Sagsnr.: 2207293
Dok. nr.: 2364841
Oversendelse af redegørelse om amputationer og karkirurgisk
behandling i regionerne
Til Folketingets Sundhedsudvalg
./.
Jeg vedlægger til udvalgets orientering den redegørelse fra RKKP (regionernes kliniske
kvalitetsudviklingsprogram), som blev offentliggjort den 9. august 2022 og afdækker
omfanget af amputationer og karkirurgiske forebyggende behandlinger i regionerne.
Rapporten konkluderer bl.a. at der er stor variation i amputationsraterne regionerne
imellem, at variationen er steget siden 2016, og at forskellene er større, end hvad
realistisk kan tilskrives objektive forskelle i befolkningens behov for amputation.
Det vurderes bl.a. i rapporten, at der er områder, hvor amputationsraterne er for
høje. Med afsæt i et fald i amputationsraterne i Region Hovedstaden og Region
Nordjylland vurderes det endvidere, at forandring i amputationsrater er mulig.
Rapporten anbefaler, at erfaringerne fra Region Hovedstaden og Region Nordjylland
udbredes til de øvrige dele af landet, at reduktionen i amputationsraterne i Region
Hovedstaden og Region Nordjylland analyseres grundigt, og at der udvikles kliniske
retningslinjer på området.
Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet Danske Regioner om hurtigst
muligt at udarbejde en handlingsplan for, hvordan det sikres, at borgerne i de
forskellige egne af landet ikke bliver behandlet så forskelligt, som rapporten
afdækker.
./.
Danske Regioner har d. 22. august 2022 kvitteret for anmodningen. Danske Regioner
nævner i den forbindelse bl.a., at første skridt til at nedbringe variationen er at
afdække
best practice,
og at der er aftalt mellem de regioner, der har flest
amputationer, og de, der har færrest. Danske Regioner oplyser også, der forventes at
foreligge en plan for det videre arbejde medio oktober 2022. Sundhedsministeriet vil
følge arbejdet med en handlingsplan tæt.
Problemstillingerne vedr. amputationer og karkirurgisk forebyggende behandling har
fortsat Sundhedsministeriets fulde opmærksomhed, og jeg vil holde Folketinget
løbende orienteret herom. Det gælder også de bagudrettede problemstillinger vedr.
mulig erstatning til patienter, hvor amputation muligvis kunne have været undgået.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke