SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Forskellige værktøjer - samme tilgang

Evaluering af fem kommuners erfaringer med at afprøve og implementere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Udarbejdet af CPI

–

Center for Patientinddragelse på vegne af Sundhedsstyrelsen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Resumé

Forskellige værktøjer - samme tilgang

Evaluering af fem kommuners erfaringer med at afprøve og implementere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Udarbejdet af Cathrine Ørskov Kølbæk og Ulla Møller Hansen

Enhedschef Marlene Würgler

ISBN: 978-87-93048-79-9

Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod

tydelig kildeangivelse.

Rapporten kan findes på www.regionh.dk/patientinddragelse

Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Ulla Møller Hansen

Center for Patientinddragelse

Nordre Fasanvej 57, Hovedvejen indgang 13, 1. sal

2000 Frederiksberg

Telefon: 38649966

E-mail: [email protected]

Fotograf: Colourbox

Tak til alle projektkommuner, borgere og sundhedsprofessionelle, der har deltaget i

evalueringen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

INDHOLD

RESUMÉ

Del 1 INTRODUKTION

Baggrund og formål

Baggrund

Formål

Evalueringens genstandsfelt

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Metode

Datagrundlag for evalueringen

Analyse

Coronasituationen

Læsevejledning

Del 2 RESULTATER

Den afklarende samtale i praksis

Er anbefalingerne meningsfulde?

Anbefalingerne vækker genklang

Anbefalingerne skal omsættes

Anbefalingerne er en presbold

Men er anbefalingerne nye?

Delkonklusion

Bliver anbefalingerne efterlevet?

Lokale oversættelser

Cirkulær struktur

Fem modeller for behovsvurdering

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Delkonklusion

Skaber anbefalingerne de ønskede resultater?

Systematisk usystematik

Blik for borgerens behov

Skræddersyet tilbud

Lydhørhed

Delkonklusion

Del 3 LÆRINGSPUNKTER OG KONKLUSION

Læringspunkter fra arbejdet med den afklarende samtale

Læringspunkt #1: Metodefrihed

Læringspunkt #2: Match-making

Læringspunkt #3: Samspil mellem paradigmer

Konklusion

Driftsnær afprøvning

Værdibaseret tilgang

Mere fælleseje end særeje

Del 4 BILAG: OVERSIGT OVER DE FEM KOMMUNERS PROJEKTER

Ringsted Kommune

Greve Kommune

Aalborg Kommune

Frederikssund Kommune

Svendborg og Langeland Kommune

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

RESUMÉ

Formål og metode

Formålet med evalueringen er at få viden om fem

kommuners erfaringer med at afprøve og implementere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering i

den afklarende samtale med særligt blik for,

hvordan

anbefalingerne udmøntes og med hvilke resultater.

Evalueringens datagrundlag består af en kombination af

fokusgruppeinterview, individuelle interview,

observation, løbende selvmonitorering samt

dokumentgennemgang indsamlet fra ultimo 2019 til

primo 2021.

I tråd med princip-fokuseret evaluering undersøger vi tre

spørgsmål:

Resultater

Samlet set oplever kommunerne, at anbefalingerne er

meningsfulde som overordnet ramme for arbejdet med

behovsvurdering i den afklarende samtale.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger bliver i høj grad

efterlevet i kommunernes praksis, men der er forskel på,

hvordan

kommunerne omsætter anbefalingerne til

driftsnære handlinger. Det skyldes, at anbefalingerne

levner stor plads til lokal fortolkning.

Kommunerne oplever, at det kræver en del

oversættelsesarbejde at gøre anbefalingerne driftsnære.

Anbefalingerne rummer en del ubesvarede spørgsmål,

som kommunerne selv skal finde svar på i deres egen

lokale kontekst. Det er fx spørgsmålet om, hvordan man

omstiller de sundhedsprofessionelle til at arbejde mere

åbent og afklarende frem for sygdomsspecifikt.

Alle kommuner har udviklet eller tilpasset værktøjer til

behovsvurderingen, som er velegnede til at undersøge

og afdække behov blandt borgerne. Det er fx

Samtalehjulet, Ønskekort, Min Dag, Samtaletragten og

ICF-skemaet (International Classification of Functioning,

Disability and Health).

Brugen af værktøjerne i samtalen ansporede borgerne til

at sætte ord på deres behov, situation og ønsker. De

sundhedsprofessionelle brugte værktøjerne til at invitere

borgerne ind i samtalen og til at afklare, hvad der var

vigtigt for borgerne, og hvad borgerne var motiverede

for.

Bredden i de anvendte værktøjer til behovsvurdering

afspejler, at kommunerne har forskellig historik,

Evalueringsspørgsmål:

1. I hvilken udstrækning er anbefalingerne

meningsfulde for de involverede aktører?

(besvares i kapitel 6).

2. I hvilken udstrækning bliver anbefalingerne

efterlevet? (besvares i kapitel 7).

3. I hvilken udstrækning fører anbefalingerne til

de ønskede resultater? (besvares i kapitel 8).

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

kompetencer og målgruppe. Nogle kommuner har

afprøvet flere værktøjer, mens andre har arbejdet på at

forbedre og forfine det samme værktøj i hele

projektperioden.

Anbefalingerne ser også ud til at skabe de ønskede

resultater i form af:

•

Systematisk fokus på behovsvurdering og

afklaring af, hvad der er vigtigt for borgeren.

Øget kvalitet i behovsvurderingen ift. at belyse

borgerens ønsker og behov.

Individuelle og skræddersyede forløb, hvor

borgeren er inddraget i valg af strategi.

Konklusion

Sundhedsstyrelsens anbefalinger understøtter

metodefrihed og lokal tilpasning i kommunerne, og det

er nødvendigt for, at man lokalt kan oversætte

anbefalingerne til noget meningsfuldt.

Selvom de konkrete værktøjer til behovsvurdering

varierer, er de sundhedsprofessionelles

sundhedspædagogiske kompetencer og nysgerrige og

undersøgende tilgang til borgerne overvejende ens på

tværs af de fem kommuner.

Samtidig ser vi et stort værdifællesskab på tværs af de

fem kommuners arbejde med behovsvurdering i den

afklarende samtale med vægt på en

sundhedspædagogisk tilgang til borgerne og helhedssyn.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Baggrund og formål

Del 1

Introduktion

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Baggrund og formål

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Baggrund og formål

Baggrund

Med satspuljeaftalen for 2017-2020 blev regeringen og

satspuljepartierne enige om at afsætte en økonomisk

ramme på 65 mio. kr. til Den Nationale

Diabeteshandlingsplan med 12 initiativer til at styrke

diabetesindsatsen i Danmark. Der blev bl.a. afsat 8 mio.

kr. til et initiativ om behovsvurdering i den afklarende

samtale, herunder 0,5 mio. kr. til at udvikle anbefalinger

for behovsvurdering i den afklarende samtale i

kommunerne.

Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet

Anbefalinger

for behovsvurdering i den afklarende samtale (2019).

Anbefalingerne skal styrke systematisk og ensartet

tilgang til behovsvurdering i den afklarende samtale, så

de sundhedsprofessionelle i samarbejde med borgerne

kan træffe fælles beslutning om, hvordan forebyggelses-

og rehabiliteringsforløbet bedst tilrettelægges. Formålet

er at levere en skræddersyet indsats og understøtte et

relevant og meningsfuldt forløb for borgerne

I januar 2019 blev der opslået en pulje til kommunale

projekter, som skulle afprøve Sundhedsstyrelsens

anbefalinger. Puljemidlerne blev tildelt fem kommunale

projekter (i henholdsvis Aalborg, Ringsted,

Frederikssund, Greve og Svendborg/Langeland

Kommuner), som startede i september 2019 og blev

afsluttet ved udgangen af 2020. Sundhedsstyrelsen

valgte Center for Patientinddragelse (tidligere KOPA) til

at gennemføre en tværgående evaluering af projekterne.

Om den afklarende samtale

Sundhedsstyrelsen anbefalede

i 2016, at: ”alle

borgere, der af sygehus eller praktiserende læge

vurderes at kunne have gavn af et

forebyggelsestilbud, henvises til en afklarende

samtale med en kommunal sundhedsprofessionel.

[…]

Formålet med den afklarende samtale er at opnå en

fælles forståelse af forventninger til tilbud, herunder

de overordnede målsætninger med deltagelse i

tlbuddene, og gennem dialog at støtte borgerne i en

relevant og behovsorienteret prioritering af tilbud.”

Sundhedsstyrelsen 2016. Anbefalinger for

forebyggelsestilbud til borgere med kronisk

sygdom.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Baggrund og formål

Formål

Formålet med evalueringen er at få viden om

projekterfaringerne med at afprøve og implementere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering i

den afklarende samtale for at kunne justere og forbedre

indsatsen fremadrettet. Evalueringen skal bidrage til det

videre arbejde med at styrke forebyggelses- og

rehabiliteringsindsatsen i kommunerne.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger udstikker nogle

retningsangivende principper for, hvordan den

afklarende samtale kan udmøntes og giver mulighed for

fortolkninger og variationer afhængig af den enkelte

projektkommunes lokale kontekst.

Fraværet af præcise anvisninger for den afklarende

samtale kalder på et fleksibelt evalueringsdesign, der

undersøger de forskellige måder, hvorpå anbefalingerne

udmøntes og med hvilke resultater.

Til evalueringen af projektkommunernes erfaringer med

at afprøve, tilpasse og implementere Sundhedsstyrelsens

anbefalinger til lokal praksis, er der hentet inspiration fra

Michael Quinn Pattons princip-fokuseret evaluering.

Denne tilgang egner sig til komplekse evalueringer, hvor

der ikke er en entydig logisk model, man evaluerer op

imod, men snarere en række guidende principper, som

udstikker en retning.

De guidende principper er i dette tilfælde

Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og med princip-

fokuseret evaluering fokuserer vi på, hvordan de fem

projektkommuner har omsat Sundhedsstyrelsens

anbefalinger lokalt-

I tråd med princip-fokuseret evaluering undersøger vi tre

spørgsmål:

Evalueringsspørgsmål:

1. I hvilken udstrækning er anbefalingerne

meningsfulde for de involverede aktører?

(besvares i kapitel 6).

2. I hvilken udstrækning bliver anbefalingerne

efterlevet? (besvares i kapitel 7).

Frederikssund Kommune

Svendborg &

Langeland Kommune

Greve Kommune

Ringsted Kommune

3. I hvilken udstrækning fører anbefalingerne til

de ønskede resultater? (besvares i kapitel 8).

Aalborg Kommune

Evalueringen fokuserer på processen med at afprøve og

implementere anbefalingerne i de fem kommunale

projekter med særligt blik for,

hvordan

anbefalingerne er

blevet udmøntet og med hvilke resultater.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Baggrund og formål

I det næste kapitel præsenterer vi indholdet i

Sundhedsstyrelsens anbefalinger, da de tilsammen udgør

evalueringens genstandsfelt.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Evalueringens genstandsfelt

Evalueringens

genstandsfelt

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Evalueringens genstandsfelt

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Formålet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for

behovsvurdering i den afklarende samtale er at:

•

Styrke en ensartet og systematisk tilgang i den

afklarende samtale.

Øge kvaliteten i behovsvurderingen.

Tilrettelægge et individuelt forløb med inddragelse af

borgeren.

Opnå en fælles beslutning om, hvordan

forebyggelses- eller rehabiliteringsforløbet bedst

tilrettelægges ud fra borgerens sygdomstilstand,

behov, ressourcer og motivation.

skabelon for samtalen med fire elementer (kaldet de fire

k’er)

Kontakt:

Etablering af tillidsfuld relation

(15 min.)

Kontrakt:

Forventningsafstemning (15 min.)

Katalysér:

Afdækning af motivation, parathed

og ambivalens (15 min.)

Konkretisér:

Tilrettelæggelse af en realistisk

plan for forløbet (15 min.)

Figur 2.1

Sundhedsstyrelsens skabelon for samtalens struktur og

indhold

I det følgende opridser vi kort indholdet i

Sundhedsstyrelsens anbefalinger. For overblikkets skyld

har vi valgt at nummerere anbefalingerne.

Anbefaling 1: Tre principper

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at behovsvurderingen i

den afklarende samtale tager udgangspunkt i tre

overordnede principper:

Princip #1:

Afklaring af, hvad der er vigtigt for

borgeren: Afdække borgerens ressourcer og livskvalitet.

Princip #2:

Afklaring af, hvad borgeren er motiveret for:

Afdække borgerens parathed til at ændre vaner,

herunder opfattelse af egen sundhed.

Princip #3:

Afklaring af, hvordan borgeren bedst

støttes: Afdække, hvad borgeren finder vigtigt (1) og er

motiveret for (2).

Anbefaling 2: Skabelon for samtalen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den

sundhedsprofessionelle behovsvurderer og opbygger den

afklarende samtale ved at tage udgangspunkt i en

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Evalueringens genstandsfelt

Anbefaling 3: Mål og plan

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

•

At der opstilles overordnede målsætninger for,

hvordan borgeren kan ændre vaner og leve med

en kronisk sygdom.

•

At der lægges en plan for det videre forløb med

inddragelse af borgeren.

•

At den enkelte borger tilbydes et individuelt

tilrettelagt forløb.

Anbefaling 5: De rette kompetencer

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de

sundhedsprofessionelle, der gennemfører

behovsvurdering, som minimum bør have en mellemlang

sundhedsfaglig uddannelse samt de nødvendige

sundhedspædagogiske kompetencer.

Anbefaling 6: Sundhedspædagogik og

sygdomsspecifik viden

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommunen

gennemfører kompetenceudvikling for

sundhedsprofessionelle, der varetager behovsvurdering,

vedrørende sygdomsspecifik viden og

sundhedspædagogik.

Anbefaling 4: Værdibaseret, trinvis

model

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den afklarende samtale

gennemføres med afsæt i en trinvis model, der omfatter

værdier, kompetencer og værktøjer.

Figur 2.2

Trinvis model med tre elementer i behovsvurderingen

Note:

Trinvis model med de tre elementer i behovsvurderingen:

værdier, kompetencer og værktøjer, Steno Diabetes Center

Copenhagen, 2018

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Metode

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Metode

Datagrundlag for evalueringen

For at få indblik i de samlede projekterfaringer består

evalueringens datagrundlag af en kombination af

fokusgruppeinterview, individuelle interview,

observation, løbende selvmonitorering samt

dokumentgennemgang.

Dataindsamlingen bestod for hver af de fem

projektkommuner af tre datapunkter:

1. Indledende dataindsamling udført af CPI ved

projekternes start primo 2020

2. Løbende monitorering af evalueringsdata indsamlet

af projektkommunerne i den fulde projektperiode

3. Opfølgende dataindsamling udført af CPI ved

projekternes afslutning ultimo 2020

Figur 3.1

Evalueringens dataindsamling

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Metode

Arbejdsspørgsmål for evalueringen

Med henblik på at besvare de tre overordnede

evalueringsspørgsmål, har dataindsamlingen været

guidet af følgende arbejdsspørgsmål fra

Sundhedsstyrelsens opgavebeskrivelse:

•

Hvordan er de afklarende samtaler struktureret i

kommunerne med afsæt i anbefalingernes

trinvise model, herunder hvilke værdier,

kompetencer og værktøjer der er til stede?

Hvordan oplever de sundhedsprofessionelle at

anvende den trinvise model, herunder eventuelle

værktøjer?

Oplever borgere med diabetes og/eller andre

kroniske sygdomme at blive inddraget og

motiveret af de sundhedsprofessionelle i den

afklarende samtale?

Hvilke forudsætninger bør der være til stede i

kommunerne for at gennemføre en succesfuld

implementering og anvendelse af anbefalingerne

for behovsvurdering i den afklarende samtale?

•

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Metode

Fokusgruppeinterview

Fokusgruppeinterview ved projektstart og midtvejs

i projektet gav indblik i kommunernes planer for og

erfaringer med afprøvning og implementering af

anbefalingerne.

Interview med borgere og

sundhedsprofessionelle

I forlængelse af observationerne interviewede vi borgere

og sundhedsprofessionelle og spurgte uddybende til

deres oplevelse af samtalen. Interview med de

sundhedsprofessionelle tog afsæt i den samtale, vi havde

observeret, og bredte sig derefter til at handle om deres

samlede erfaringer med behovsvurdering i de afklarende

samtaler, om deres rolle i samtalen og om deres

refleksioner ift. sundhedspædagogiske kompetencer og

værdier.

Observation

På feltbesøg i kommunerne observerede vi de afklarende

samtaler. Det gjorde vi for at få indblik i samtalernes

form og indhold samt i den tavse viden, som borger og

sundhedsprofessionel ikke nødvendigvis genfortæller

efterfølgende. Samtidig gav observationerne indblik i den

lokale kontekst for afprøvning og implementering af

anbefalingerne.

Forløbscases

For at belyse hvorvidt de afklarende samtaler fører til

mere skræddersyede forebyggelses- og

rehabiliteringsforløb indgår desuden fire forløbscases.

Hver forløbscase består af observation og interview med

borgeren ved den afklarende samtale samt opfølgende

telefoninterview efter tre-fire måneder. Disse

forløbscases giver procesevalueringen dybde.

Evalueringens samlede datagrundlag

•

Indledende telefoninterview med kommunernes

projektledere

To fokusgruppeinterview med nøglepersoner fra

alle fem projektkommuner

18 individuelle interview med borgere

18 interview med sundhedsprofessionelle

18 observationer af den afklarende samtale

Dokumenter fra alle projektkommuner

Monitoreringsdata fra alle projektkommuner

Fire forløbscases

•

Analyse

Med afsæt i den indledende dataindsamling beskrev vi

hver projektkommunes proces og erfaringer med

behovsvurdering i den afklarende samtale. Samtidig

identificerede vi de indsigter og mønstre, der gik på

tværs. Projektkommunernes selvmonitoreringsdata samt

den opfølgende dataindsamling udbyggede og polstrede

løbende analyserne. Ved en midtvejspræsentation ultimo

oktober 2020 præsenterede vi de foreløbige indsigter for

Sundhedsstyrelsen og de fem projektkommuner. I

samme anledning afholdt vi det opfølgende

fokusgruppeinterview med nøglepersoner fra

projektkommunerne.

•

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Metode

Pga. coronasituationen valgte tre af kommunerne at

deltage virtuelt i mødet, og vi valgte derfor at

gennemføre fokusgruppeinterviewet ad to omgange. Det

ene fysisk med de kommuner, der var fysisk til stede til

midtvejsmødet, og det andet rent virtuelt efterfølgende

med de resterende kommuner.

Den opfølgende dataindsamling blev analyseret med

afsæt i det foreløbige skelet for analysen.

Coronasituationen

I marts 2020 lukkede regeringen Danmark ned som

konsekvens af COVID-19. Det har selvfølgelig påvirket

kommunernes muligheder for at afvikle projekterne som

planlagt. I perioder har deres aktivitet været sat i helt

eller delvist bero, og de afklarende samtaler har flere

steder været omlagt til virtuelt fremmøde frem for fysisk

fremmøde for at minimere smitterisikoen. Det har også

betydet, at Greve Kommune ikke har kunnet rekruttere

borgere til den afklarende samtale i perioden for det

opfølgende evalueringsbesøg.

Derfor har vi som evaluatorer måttet justere vores

oprindelige plan fx ved at aflyse det opfølgende besøg i

Greve og ved at omlægge den opfølgende

dataindsamling i de øvrige kommuner til virtuel

dataindsamling. Via Skype og Teams observerede vi de

afklarende samtaler og gennemførte interview med

sundhedsprofessionelle og borgere. Heldigvis var den

indledende dataindsamling gennemført med fysiske

besøg, hvilket gav os en god fornemmelse for den lokale

kontekst for de afklarende samtaler.

Det er vores vurdering, at den virtuelle dataindsamling

ikke i væsentlig grad har påvirket kvaliteten af

evalueringens datagrundlag.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Metode

Læsevejledning

Evalueringens resultater er opdelt i to dele.

DEL 3

sammenfatter de vigtigste læringspunkter fra

evalueringen med udgangspunkt resultaterne fra del 2.

•

Kapitel 7

: Læringspunkterne går på tværs af de fem

kommuners arbejde med at omsætte

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering

i den afklarende samtale til praksis og kan bidrage til

refleksion og læring i den videre udrulning af

anbefalingerne.

DEL 2

besvarer rapportens tre evalueringsspørgsmål

i tre kapitler:

•

Kapitel 4:

I hvilken udstrækning er anbefalingerne

meningsfulde for de involverede aktører?

•

Kapitel 5:

I hvilken udstrækning bliver

anbefalingerne efterlevet?

•

Kapitel 8

rummer evalueringens konklusion.

hvordan hver projektkommune arbejder med den

afklarende samtale.

DEL 4

rummer evalueringens bilag med en oversigt over,

•

Kapitel 6:

I hvilken udstrækning fører anbefalingerne

til de ønskede resultater?

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Metode

Del 2

Resultater

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Metode

Den afklarende samtale i praksis

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Metode

Vi indleder resultatafsnittet med at beskrive forløbet af

den

typiske

afklarende samtale (se også illustration

ovenfor). Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af

vores samlede observationer af samtalerne i de fem

kommuner, og vi giver konkrete eksempler på

spørgsmål, som vi har hørt de sundhedsprofessionelle

stille borgerne under de observerede samtaler.

Formålet med beskrivelsen er at give læseren indblik i,

hvordan behovsvurdering i den afklarende samtale typisk

foregår.

Herefter tager vi i kapitel 4, 5 og 6 fat på at undersøge

og besvare de tre overordnede evalueringsspørgsmål.

•

Du er henvist/har kontaktet os, fordi du har en

kronisk sygdom.

Formålet med samtalen er at finde ud af,

hvordan vi kan understøtte dig bedst muligt

gennem de tilbud, vi har i kommunen.

Vil du selv sætte nogle ord på den situation, du

står i nu?

•

Afdækning af behov og motivation

For at kunne tilrettelægge et individuelt skræddersyet

rehabiliteringsforløb for borgeren med relevante tilbud

afdækker medarbejderen kontinuerligt borgerens

livssituation, behov og motivation under samtalen.

Medarbejderen sørger for løbende at

forventningsafstemme med borgeren, om de kommunale

tilbud er relevante for at sikre en realistisk plan:

Borgernes vej til samtalen

Borgerne med en kronisk sygdom bliver typisk henvist til

samtalen fra egen læge eller fra sygehuset, hvis de ud

fra en sundhedsfaglig vurdering af funktionsevne og

helbredsforhold skønnes at have gavn af et

rehabiliteringstilbud i kommunen. Nogle borgere

henvender sig selv til kommunen, og der er også

tilfælde, hvor borgerne systematisk bliver rekrutteret til

samtalen af en opsporende medarbejder i kommunen

(Greve Kommune).

Eksempler på spørgsmål, der afdækker

borgernes behov og motivation:

•

Hvad fylder hos dig?

Hvilke behov, drømme og ønsker har du?

Jeg vil gerne fortælle dig lidt om, hvilke tilbud vi

har i kommunen, så kan du mærke efter, om det

er noget for dig.

Introduktion til samtalen

Samtalen begynder oftest med en kort introduktion fra

kommunens sundhedsprofessionelle medarbejder, der

sætter rammen for samtalen. Medarbejderen sørger for

at få borgeren på banen så tidligt som muligt i samtalen,

for at tage udgangspunkt i det, der er vigtigt for

borgeren allerede fra start:

Udfyldelse af plan

Mod slutningen af hver samtale udfylder borgeren og

medarbejderen typisk en plan for borgeren i fællesskab.

Her forventningsafstemmer medarbejderen igen med

borgeren, om de kommunale tilbud er relevante, og

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

Eksempler på introducerende spørgsmål:

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Metode

sikrer, at borgeren er inddraget i tilrettelæggelsen af

forløbet:

Eksempler på spørgsmål, der forventnings-

afstemmer planen for borgerens forløb:

•

Vi har talt om, at følgende tilbud kunne være

relevante for dig. Hvilke har du lyst til at

deltage i?

Vi noterer på denne plan, at du deltager i

følgende tilbud.

•

Afrunding af samtalen

Som afslutning på samtalen sikrer medarbejderen, at

borgeren har den nødvendige viden om forløbet og ved,

hvad der skal ske:

Eksempler på spørgsmål til afrunding af

samtalen:

•

Vil du opsummere planen, eller foretrækker du,

at jeg gør det?

Det, der kommer til at ske nu, er …

Har du nogle spørgsmål her til sidst?

•

Efter samtalen

Efter samtalen henvises borgeren til de aftalte tilbud. Det

hænder også, at nogle borgere ikke ønsker at tage imod

kommunens tilbud, fordi de ikke matcher borgerens

situation og behov.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Er anbefalingerne meningsfulde?

Er anbefalingerne

meningsfulde?

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Er anbefalingerne meningsfulde?

Det første spørgsmål i den tværgående evaluering går

på, om Sundhedsstyrelsens anbefalinger opleves som

meningsfulde af kommunerne. Her er vi bl.a. informeret

af de kommunespecifikke interview og observationer

samt de tværgående fokusgruppeinterview.

Anbefalingerne skal omsættes

Selvom anbefalingerne er meningsfulde som ramme for

arbejdet med behovsvurdering i den afklarende samtale,

er de netop kun en ramme, og det har krævet en del

oversættelsesarbejde for kommunerne at gøre dem

driftsnære:

Det er svært i praksis. Hvordan skal det gøres

helt lavpraktisk? Hvornår skal hvad gøres?

Anbefalingerne er ikke driftsnære nok.

Projektleder fra kommune på opstartsmødet i

januar 2020

Anbefalingerne vækker

genklang

på tværs af de fem kommuner vækker anbefalingerne

stor genklang og er meningsfulde som ramme for

arbejdet med behovsvurdering i den afklarende samtale.

Anbefalingernes fokus på de sundhedsprofessionelles

sundhedspædagogiske og sundhedsfaglige kompetencer

ræsonnerer stærkt hos kommunerne:

Det er positivt, at kompetenceudvikling også

er i fokus, og at det indgår som en del af

anbefalingerne, at personalet skal være klædt

godt på.

Projektleder fra kommune på opstartsmødet i

januar 2020

Kommunerne oplever altså, at anbefalingerne rummer

en del ubesvarede spørgsmål, som de selv skal finde

svar på i deres egen lokale kontekst. Det er fx

spørgsmålet om, hvordan man omstiller de

sundhedsprofessionelle til at arbejde mere åbent og

afklarende frem for sygdomsspecifikt. Selvom der er

bred opbakning til en åben og afklarende tilgang, kan det

i praksis være svært for de sundhedsprofessionelle, der

er vant til sygdomsspecifik rådgivning

–

og for de

borgere, der forventer noget andet:

Det giver lidt udfordringer at arbejde med en

åben model, for borgeren er ikke vant til at

blive mødt sådan, så de spørger måske:

’Hvorfor

spørger

du om det?’

Projektleder fra kommune på opstartsmødet i

januar 2020

Det er også meningsfuldt for kommunerne, at

anbefalingerne lægger vægt på en værdibaseret tilgang

til behovsvurdering, hvor et værktøj eller et redskab ikke

ses isoleret, men i kombinationen med kompetencer og

værdier.

Det er godt, at værdier fylder meget.

Værktøjer er kun vigtigt, når det andet

[værdierne] er opfyldt.

Projektleder fra kommune på opstartsmødet i

januar 2020

Kommunerne savner, at anbefalingerne gør klart, at den

åbne behovsvurdering fordrer, at de

sundhedsprofessionelle skal kunne rådgive borgeren om

at gøre ting, som kommunen ikke kan tilbyde. Det kan fx

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Er anbefalingerne meningsfulde?

være at snakke med lægen eller deltage i aktiviteter i

lokale patientforeninger, idrætsforeninger eller lignende:

Man er nødt til at have en stor viden som

sundhedsperson for at vide, hvad man kan

tilbyde og henvise til. Det kommer de

[Sundhedsstyrelsen] lidt let omkring i

anbefalingerne. Der burde stå noget om, at

man skal have godt styr på de tilbud, man har

i kommunen.

Projektleder fra kommune på opstartsmødet i

januar 2020

Formelt set er det dog nyt, at anbefalingerne lægger

vægt på en åben behovsvurdering frem for en mere

sygdomsspecifik afklaring. Men nogle af de

sundhedsprofessionelle har længe arbejdet med en

sundhedspædagogisk tilgang til borgernes motivation og

forandring, og for dem er tankegodset i anbefalingerne

ikke nyt.

Delkonklusion

Samlet set oplever kommunerne, at anbefalingerne er

meningsfulde som overordnet ramme for arbejdet med

behovsvurdering i den afklarende samtale. Men de

kræver oversættelse til den kommunale virkelighed for

at blive driftsnære. I det næste kapitel ser vi på, hvordan

det er gået med efterlevelsen i praksis.

Anbefalingerne er en presbold

Kommunerne beskriver, hvordan anbefalingerne også på

organisatorisk niveau er meningsfulde, fordi de fungerer

som en form for presbold ift. at sikre ledelsesmæssig

opbakning til en bredere og mere behovsafdækkende

tilgang. Det hænger sammen med, at afsenderen på

anbefalingerne er Sundhedsstyrelsen:

Det har mere slagkraft, når

Sundhedsstyrelsen anbefaler noget.

Projektleder fra kommune på opstartsmødet i

januar 2020

Men er anbefalingerne nye?

Nogle af kommunerne giver udtryk for, at anbefalingerne

ikke som sådan er nye, og at de understøtter gældende

praksis snarere end at introducere en helt ny praksis

Det er i virkeligheden det, man har gjort i

mange år, nu er det bare skrevet ned.

Projektleder fra kommune på opstartsmødet i

januar 2020

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Bliver anbefalingerne efterlevet?

Bliver anbefalingerne

efterlevet?

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Bliver anbefalingerne efterlevet?

Det andet spørgsmål i den tværgående evaluering går

på, om Sundhedsstyrelsens anbefalinger bliver efterlevet

i praksis. Her er vi bl.a. informeret af vores feltbesøg i de

fem kommuner, hvor vi har observeret de afklarende

samtaler i praksis.

Åben og afdækkende behovsvurdering

I en afklarende samtale mellem den

sundhedsprofessionelle, Rikke, og borgeren,

Kerstin, bruger Rikke samtalehjulet til at få Kerstin

til at sætte ord på sine ønsker og behov:

”Når

kigger på cirklen, er der så noget, du kan tænke dig

at tale om?”

Kerstin bruger samtalehjulet til at

dykke ned i forskellige emner, som fylder hos

hende, og de når omkring medicin, vægt, træning,

kost og humør.

Kerstin fortæller bagefter, at hun satte stor pris på

den åbne og afdækkende tilgang i samtalen, og at

samtalehjulet hjalp hende med at at sætte ord på

sin situation og sine behov; ”Jeg

er ikke den meget

talende type, og der hjælper cirklen [samtalehjulet]

mig.”

Lokale oversættelser

Vi genfinder alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger i

kommunernes praksis, selvom fraværet af præcise

anvisninger fra Sundhedsstyrelsens side betyder, at de

oversættes lidt forskelligt.

Variation i værktøjer

Alle kommuner har udviklet eller tilpasset værktøjer til

behovsvurderingen, som er velegnede til at undersøge

og afdække behov blandt borgerne. Det er fx

Samtalehjulet (se casen i højre spalte), Ønskekort, Min

Dag, Samtaletragten og ICF-skemaet (International

Classification of Functioning, Disability and Health). De

omtalte værktøjer fremgår af bilagene i Del 4.

I observationerne så vi, at brugen af værktøjerne i

samtalen ansporede borgerne til at sætte ord på deres

behov, situation og ønsker. De sundhedsprofessionelle

brugte værktøjerne til at invitere borgerne ind i samtalen

og til at afklare, hvad der var vigtigt for borgerne, og

hvad borgerne var motiverede for (jf. anbefaling 1,

princip #1 og #2).

Bredden i de anvendte værktøjer til behovsvurdering

afspejler, at kommunerne har forskellig historik,

kompetencer og målgruppe. Nogle kommuner har

afprøvet flere værktøjer, mens andre har arbejdet på at

forbedre og forfine det samme værktøj i hele

projektperioden.

I Greve Kommune har de fx prøvet at arbejde med

Esbjerg-modellens ICF-baserede tilgang, men vurderede,

at den var for abstrakt til deres målgruppe af udsatte og

sårbare borgere med anden etnisk baggrund. I stedet

fungerede de billedbårne Ønskekort fra

Sundhedsstyrelsen godt som systematisk værktøj til

netop deres målgruppe.

Kompetent rådgivning

Værktøjerne kommer til kort, når de

sundhedsprofessionelle skal afklare, hvordan borgeren

bedst støttes set i lyset af, hvad borgeren finder vigtigt

og er motiveret for (jf. anbefaling 1, princip #3). Her

træder de sundhedsprofessionelles kompetencer og

rådgivningskapacitet frem: Ved at sammenholde de

forskellige input fra borgeren med viden om, hvilke varer

kommunen har på hylden, sporer den

sundhedsprofessionelle sig ind på, hvad der bedst

hjælper borgeren i den givne situation.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Bliver anbefalingerne efterlevet?

Sundhedsfaglig ballast

De sundhedsprofessionelle, som udfører de afklarende

samtaler, har alle en mellemlang sundhedsfaglig

uddannelse som fx fysioterapeut eller sygeplejerske. I

tillæg hertil har flere en eller anden form for

sundhedspædagogisk efteruddannelse (jf. anbefaling 5).

Alle kommuner har fokus på, at de

sundhedsprofessionelle også skal have

sundhedspædagogiske kompetencer (jf. anbefaling 6),

og flere har indgået samarbejder med faglige fyrtårne

inden for sundhedspædagogik for at løfte

medarbejdernes kompetencer (motiverende samtale,

sundhedspædagogik, samtaleteknikker, coaching). Se

Del 4 for kompetenceudvikling i de enkelte kommuner.

Størstedelen af de sundhedsprofessionelle i de fem

projektkommuner har mange års erfaring med det

sundhedspædagogiske paradigme og har allerede

praktiseret samtaler af behovsvurderende og afklarende

karakter - fx gennem metoder som den motiverende

samtale og coaching. Det kom klart til udtryk i

observationerne, hvor vi så flere eksempler på, at de

sundhedsprofessionelle lyttede efter og reagerede på

borgernes forandringsudsagn.

tilegnet sig igennem både deres uddannelse og virke i

sundhedsvæsenet. Her hjælper de konkrete værktøjer

værktøjerne medarbejderne til at blive i det

sundhedspædagogiske paradigme (se citat i spalten til

højre).

Værdibaseret tilgang

Evalueringen viser, at de værdier, der kommer til udtryk

i Sundhedsstyrelsens anbefalinger i form af

sundhedspædagogik, motivationsteori, helhedssyn, og

mennesket i centrum også fremgår mere eller mindre af

projektkommunernes arbejde med de afklarende

samtaler.

Værdierne er indlejret i de valgte værktøjer og i de

sundhedsprofessionelles tilgang til borgerne (jf.

anbefaling 4)

–

men ikke nødvendigvis eksplicitte for de

sundhedsprofessionelle, når vi bad dem sætte ord på de

værdier, de arbejder efter.

En af kommunerne har arbejdet med værdiafklaring til

dette projekt, mens andre har trukket på kommunens

overordnede værdisæt eller på tidligere formulerede

værdier.

Cirkulær struktur

Vi genfinder alle strukturelementerne i kommunernes

afklarende samtaler

–

men strukturen er cirkulær, ikke

lineær (jf. anbefaling 2). Med det mener vi, at de

forskellige elementer er kontinuerligt til stede i samtalen;

fx forventningsafstemmer de sundhedsprofessionelle

løbende med borgerne og ikke kun én gang.

En cirkulær struktur stiller store krav til

sundhedspædagogiske, kommunikative og relationelle

kompetencer hos de sundhedsprofessionelle. Og det

giver udfordringer ift. dokumentationspraksis, når

samtalen ikke forløber skematisk og lineært, men

snarere cirkulært.

Mellem råd og afklaring

Samtidig oplever flere af de sundhedsprofessionelle, at

det kan være vanskeligt at aflære sig det specifikke

fokus på borgernes kroniske diagnoser. I praksis kan det

fx være intuitivt for de sundhedsprofessionelle at give

gode råd til, hvordan borgerne håndterer deres

diabetessygdom, selvom det ikke indgår som en del af

behovsvurderingen i den afklarende samtale. Dels fordi

nogle borgere efterspørger konkrete råd, men også fordi

det er en tilgang, de fleste sundhedsprofessionelle har

Mange af borgerne sidder og

kigger og siger:

’Sig,

hvad

jeg skal gøre, så gør jeg det’.

Og det kan være rigtig

svært, for nogle gange

kommer man til at sige:

’Det

er rigtig godt, hvis du gør

sådan’,

og så skal man lige

hanke op i sig selv

’godt,

tilbage, sundheds-

pædagogikken’.

Det er altså

noget af en balancegang at

navigere mellem den

undersøgende tilgang til

borgeren og at vejlede ud fra

professionel faglighed.

Medarbejder,

Greve Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Bliver anbefalingerne efterlevet?

Der er forskel på, hvordan kommunerne arbejder med

målsætning (jf. anbefaling 3). Et sted skulle borgeren

hjælpes til at formulere SMARTE-mål, mens det andre

steder var et mål i sig selv at få borgerne i gang med et

forløb.

forskellige temaer, som borgerne kan vælge efter behov,

samt to skalaer for henholdsvis vigtighed og motivation.

Greve-modellen:

Håndholdt understøttelse

Greves valg af målgruppe gør, at deres tilgang til

behovsvurdering i den afklarende samtale adskiller sig

markant fra de øvrige fire kommuner. Greves indsats er

mere håndholdt, fordi de fysisk opsporer borgere til den

afklarende samtale. Kommunen har ansat en

medarbejder, som møder op hos borgerne, og følger

dem til samtalen. Det betyder, at indsatsen når nogle

borgere, kommunen normalt ikke ville få fat i.

Kommunen bruger ønskekort (billedkort), som

udgangspunkt for samtalen for at reducere

kompleksiteten i samtalen særligt pga. sprogbarrieren.

Greve har eksempler på borgere, der har fået et helt nyt

liv, efter de har fulgt et forløb, fx flygtninge der ikke

kender til forløbsprogrammer og rettigheder.

Fem modeller for

behovsvurdering

Alt i alt ser vi, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger i høj

grad bliver efterlevet i kommunernes praksis, men at der

er forskel på,

hvordan

kommunerne omsætter

anbefalingerne til driftsnære handlinger. Det skyldes, at

anbefalingerne levner stor plads til lokal fortolkning.

Det illustrerer vi nedenfor ved at fremhæve de fem

kommunespecifikke og lokale modeller for

behovsvurdering i den afklarende samtale med fokus på

værktøjer til behovsvurdering. For en bredere indsigt i

kommunernes lokale projekter, proces, udfordringer og

læringspunkter henviser vi til bilagene i Del 4, hvor vi

også illustrerer de omtalte værktøjer.

Flere af kommunerne talte eksplicit om, at målet for dem

var at udvikle deres egen model for behovsvurdering i

den afklarende samtale

–

med inspiration fra Esbjerg-

modellen. Men da det ikke er et eksplicit mål for alle

kommuner, er de følgende fem modeller alene udtryk for

vores fortolkning baseret på evalueringens datagrundlag.

Aalborg-modellen:

Ensartet stratificering af borgere

I Aalborg har de selv lavet et stratificeringsredskab som

inddeler borgerne alt efter deres niveau af henholdsvis

motivation og ressourcer. Det er lavet på baggrund af

gruppeinterview med fagpersoner fra de forskellige

indsatsområder i sundhedscentret. Redskabet giver en

ramme for, hvordan medarbejderne kan efterspørge

viden om og beskrive borgernes behov og ressourcer, så

tilgangen til borgernes behovsvurdering bliver ensartet

på tværs af rehabiliteringsteams.

Ringsted-modellen:

Samtalehjul

I Ringsted er der udviklet en række værktøjer og

arbejdspapirer, som skal understøtte de

sundhedsprofessionelle og borgerne i samtalen. Det

centrale værktøj er et samtalehjul med angivelse af

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Bliver anbefalingerne efterlevet?

Delkonklusion

Frederikssund-modellen:

Samtaletragten

I Frederikssund er samtaletragten helt central for

behovsvurderingen. Den er udviklet med støttetekst i

form af punkter, kategorier, emner og forslag til

spørgsmål, som hjælper de sundhedsprofessionelle til,

hvad de skal sige ved opringning til borger. Alt skal ikke

afdækkes, men samtaletragten skal ses som støtte, og til

slut får de borgeren til at opsummere samtalen, hvis

borgeren ønsker det. Samtalen kan tage fra 10 til 40

minutter. Samtaletragten giver en vigtig fleksibilitet for

samtalen, samtidig med at den sikrer ensartethed i

måden, medarbejderne kontakter borgerne på. Med

afsæt i en narrativ tilgang er formålet at forstå

fortællingen i borgerens liv.

Kapitel 4 viste, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger for

behovsvurdering i den afklarende samtale er

meningsfulde for de fem kommuner. I dette kapitel har

vi vist, at anbefalingerne også bliver efterlevet i

kommunernes praksis, men at der er forskel på,

hvordan

kommunerne omsætter anbefalingerne lokalt. I næste

kapitel undersøger vi, om anbefalingerne skaber de af

Sundhedsstyrelsen ønskede resultater.

Svendborg/Langeland-modellen:

Udvidet ICF-skema og borgerportal

I Svendborg og Langeland Kommune er ICF-

skemaet og/eller samtalehjulet udgangspunktet for den

afklarende samtale. Kommunerne har videreudviklet ICF-

skemaet, så det også indeholder diabetesindikatorer. Et

andet centralt element i Svendborg/Langeland-modellen

er udviklingen af en elektronisk borgerportal i Nexus,

hvor borgere kan tilgå den plan, der er udarbejdet

sammen med den sundhedsprofessionelle under

samtalen. Her kan borgerne også tilgå anden relevant

information relateret til deres kroniske sygdom.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Skaber anbefalingerne de ønskede resultater?

Skaber anbefalingerne

de ønskede resultater?

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Skaber anbefalingerne de ønskede resultater?

Det tredje og sidste spørgsmål i den tværgående

evaluering er, hvorvidt anbefalingerne skaber de

ønskede resultater i relation til Sundhedsstyrelsens fire

målsætninger (jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for

behovsvurdering i den afklarende samtale, 2019, s. 4).

Det besvarer vi med afsæt i evalueringens samlede

datagrundlag.

skematisk og systematisk gennemgang af spørgsmål

som fx i ICF-tilgangen.

Den afklarende samtale tvinger én til at blive

på måtten og være nysgerrig og åben. Før var

det mere en vare på hylden, der blev solgt.

Sundhedsprofessionel

Systematisk usystematik

Målsætning 1:

At styrke en systematisk og ensartet tilgang til den

afklarende samtale i kommunen

Anbefalingerne styrker et systematisk fokus

på behovsvurdering og afklaring i alle fem

kommuner.

Anbefalingerne understøtter, at kommunerne

systematisk

har fokus på borgernes ønsker og

behov

–

men ikke nødvendigvis på en ensartet

måde, da værktøjerne til behovsvurdering varierer.

Med den afklarende samtale ligger systematikken

imidlertid på et andet niveau end før: Det systematiske

består i

systematisk

at holde fokus på borgernes behov

og ønsker. En behovsstyret samtale følger ikke

nødvendigvis den samme stringens og struktur hver

gang, og deri består det

usystematiske.

Den pointe

understreges af en sundhedsprofessionel, som beskriver

hvordan deres brug af et samtalehjulet ikke i klassisk

forstand skaber struktur:

Samtalehjulet er et fint redskab til at huske

mig på nogle overskrifter. Det er et håbløst

redskab, hvis man skal have struktur, men

jeg kan bedre lide at

freestyle,

så det giver

god mening at bruge. ICF-skemaet er noget

mere struktureret, men jeg kommer heller

ikke til at køre det så stringent, når det bliver

implementeret hos os. Jeg føler mig bundet af

det.

Sundhedsprofessionel

Denne målsætning spejler kommunerne sig tydeligt i,

når de selv skal sætte ord på, hvad de håber at opnå

med deres projekter.

På tværs af kommunernes erfaringsdannelse finder vi, at

Sundhedsstyrelsens anbefalinger understøtter det man

kan betegne som

systematisk usystematik.

Det

paradoksale begrebs-par vakte stor genklang hos

kommunernes projektledere.

Før indførelsen af de afklarende samtaler, indebar

samtalerne med nyhenviste borgere typisk en mere

Flere af kommunerne har dokumentationssystemer, fx

CURA, som tilstræber en systematik, som ikke matcher

den åbne, afklarende behovsvurdering. Det er derfor et

dilemma i flere kommuner, hvordan de

sundhedsprofessionelle på den ene side skal bevare en

åben og afklarende tilgang i mødet med borgeren og på

den anden side skal honorere dokumentationssystemets

stringens og struktur.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Skaber anbefalingerne de ønskede resultater?

En sundhedsprofessionel fortæller, at hun for at undgå

en instrumentaliseret samtale venter med at indtaste

data i dokumentationssystemet til efter samtalen. På den

måde bevarer hun en åbenhed for det, som fylder hos

borgeren. En anden sundhedsprofessionel har udviklet sit

eget

mindmap,

som kommer omkring de samme emner

som i dokumentationssystemet (CURA), men som

tillader, at hun er mere nærværende undervejs i

samtalen, samtidig med at hun kan skrive noter, der

hvor de passer.

at borgerne er mere motiverede for det tilbud, de bliver

sendt videre til:

Nu går det

mere bredt på, ’hvad er det

egentlig for nogle ting, der er i spil hos dig

nu?’ […] Der er gevinsten, at forhåbentlig er

folk motiveret til det, de bliver sendt videre

til.

Sundhedsprofessionel

Blik for borgerens behov

Målsætning 2:

At øge kvaliteten i behovsvurderingen

Anbefalingerne ser ud til at øge kvaliteten i

behovsvurderingen

forstået på den måde, at

borgernes ønsker og behov kommer på banen og

belyses i samtalen.

Høj kvalitet handler i de sundhedsprofessionelles

forståelse også om at hjælpe borgerne med at sætte ord

eller billeder på deres ønsker og behov. Og endelig er høj

kvalitet lig med at følge med borgerne i samtalen - også

når tingene tager en uventet drejning.

Nogle gange tager tingene en drejning, men

så er det jo vigtigt, at være der, hvor de er,

og lige få opfyldt nogle af de behov, for at de

har overskud til at være til stede i det, vi

egentlig skal.

Sundhedsprofessionel

Flere af de sundhedsprofessionelle studsede over denne

målsætning og savnede, at Sundhedsstyrelsen

præciserede, hvad der menes med ’at øge kvaliteten i

behovsvurderingen’.

De beskriver det selv som at tale med borgerne på en

ligeværdig måde, hvor de som fagprofessionelle ikke

fremstår bedrevidende og som eksperter, men nysgerrigt

undersøger og afklarer, hvad der er vigtigt for borgerne.

Som en sundhedsprofessionel her giver udtryk for, er det

håbet, at en mere individuel behovsafdækning vil sikre,

Pointen med at sætte billeder på det, der er vigtigt, kom

især tydeligt frem i Greve Kommune, som i

projektperioden har haft fokus på borgere med anden

etnisk baggrund end dansk, hvor billedkort har virket

godt:

Billedkort virker godt til målgruppen, det kan

vi se, fungerer. Vi startede med at bruge

Esbjerg-modellen, men det er for abstrakt,

når der er tekster på. Vi ved ikke, når de

kommer, om de kan læse og skrive. Vi sidder

med rigtig mange, der ikke kan.

Sundhedsprofessionel

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Skaber anbefalingerne de ønskede resultater?

Skræddersyet tilbud

Målsætning 3:

At den enkelte boger tilbydes et individuelt

tilrettelagt forløb

Anbefalingerne ser ud til at bidrage til

individuelle og skræddersyede forløb,

fordi

kommunerne tager afsæt i det, der er vigtigt for

borgerne.

Det er svært at overskue noget og finde ud af

‘hvad skal jeg starte med, hvad skal jeg

gøre?’ Så det er fint, at man får lidt

hjælp til:

‘Hvad kan du egentlig lide, og hvad kan du

gøre af små skridt for dig selv for at komme

videre, så det var rigtig godt. Også det der

med at få sat nogle ord på det psykiske, at

det er hårdt. Og at det er helt i orden.

Borger med kræft

En anden borger giver på finurlig vis udtryk for, hvordan

den sundhedsprofessionelle tog afsæt i det, der fyldte for

netop hende:

Det var som om, de åbnede mit hoved og

snakkede om det hele

[…]

Jeg har fundet

nøglen til, hvad jeg skal gøre. Hele mit liv har

jeg tænkt på mine børn, og jeg tænker aldrig

på mig selv. Jeg vil meget gerne træne og

lave ting for mig. Og nu har jeg fået svar.

Borger med forhøjet blodtryk

På tværs af de fem projektkommuner har vi set stor

velvilje og stor opfindsomhed ift. at tilbyde

skræddersyede forløb, så vidt det er muligt. De

sundhedsprofessionelle oplever, at det i meget høj grad

er muligt at tilbyde individuelt tilrettelagte forløb:

Nogle har brug for livsstilssamtaler et par

gange, andre har brug for noget mere

håndholdt

–

der er et stort spektrum

–

og vi

gør det med respekt for den enkeltes behov.

Sundhedsprofessionel

Lydhørhed

Målsætning 4:

At borgeren i højere grad inddrages i valget af

strategi

Anbefalingerne ser ud til at bevirke, at

borgerne i høj grad inddrages i valget af

strategi,

fordi de sundhedsprofessionelle løbende

inddrager borgerne i samtalen og de valg, der

træffes.

I nogle tilfælde var forløbene en fast vare på hylden i

kommunen, fx et træningsforløb for hjertesyge med en

given startdato.

Flere steder så vi stor vilje ift. at hjælpe borgerne til et

individuelt tilrettelagt forløb ved at sætte borgeren i

kontakt med tilbud i lokalsamfundet eller til

patientforeninger som fx lungekoret i Ringsted.

Når vi spørger borgerne, giver de også udtryk for, at der

er plads til dem og deres behov i samtalen.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Skaber anbefalingerne de ønskede resultater?

De sundhedsprofessionelle udviser stor lydhørhed over

for borgernes ønsker og behov og inddrager løbende

borgerne i samtalen og de valg, der træffes i fællesskab

mellem borger og sundhedsprofessionel.

For nogle af de sundhedsprofessionelle kræver det

aflæring af det, de selv kalder ”fikser-genet”, altså

tilskyndelsen til at komme med de rigtige svar og træffe

valg på vegne af borgerne.

Jeg skal afdække behov, ikke dække behov

[…]

Jeg skal lægge låg på fikser-genet.

Sundhedsprofessionel

Forløbscase: Livsstils-app motiverer

Ejnar er både fysisk og psykisk svag, da Dorit,

sundhedsprofessionel, møder ham til samtalen: Han

har fået en hjertesygdom og fortæller også om et

tidligere kræftforløb og om et brud på rygsøjlen.

Det har været en meget rystende oplevelse for

ham. Han har også angst og bivirkninger fra sin

medicin. Dorit lykkes med at skabe et fortroligt og

tillidsvækkende rum og opsummerer til sidst:

”Du vil gerne have styrke i arme og krop og viden

om hjertesund kost. Det er de to ting, du vil have

vores hjælp til, det andet arbejder du selv med?”

Ejnar: ”Ja.”

Dorit skriver efter aftale Ejnar op til et hjertehold så

snart som muligt. De aftaler, at Ejnar selv henter

livsstils-appen

Liva,

og så bliver han kontaktet af en

Liva-vejleder, der kan hjælpe ham i gang med

øvelser. Bagefter fortæller Ejnar, at Dorit var god til

at tage udgangspunkt i ham:

”Det var afklarende for mig selv. Hos lægen er der

jo kun 15 minutter […] I opsamlingen var Dorit

meget åben overfor, om jeg havde andre ønsker og

behov. Alle muligheder har været her. Jeg kan både

ringe og bruge Liva-appen.”

Da vi taler med Ejnar igen i begyndelsen af maj

2021, fortæller han, at han selv valgte at udsætte

deltagelse på et hjertehold til efter sin corona-

vaccination for at undgå smitte. Han har brugt Liva-

appen en del og haft løbende kontakt med en

fysioterapeut via appen.

”Det

bedste, jeg kan gøre, er at få rørt mig og gå

op i andre ting. Det giver en god adspredelse. Det

har Liva-appen været med til. Den motiverer.”

Afklaring kan også handle om at komme til klarhed over,

at kommunen

ikke

har et tilbud, der matcher borgerens

behov:

Formålet med samtalen var at få klarhed. Jeg

er rigtig glad for den gode snak. Klarhed. Jeg

blev godt behandlet, det var ganske

afklarende; de havde ikke det produkt, jeg

havde brug for.

Borger med hjertesygdom

Flere steder så vi eksempler på, at de

sundhedsprofessionelle løbende inddrager borgerne i

valg af strategi. Det kommer fx til udtryk i de to

forløbscases på s. 37 og 38, hvor både Ejnar og Jens på

hver sin måde bliver inddraget i valg af de tilbud, der

bedst stemmer overens med deres behov. Lige efter

samtalerne er de to mænd også tilfredse med udbyttet,

og da vi følger op hos dem nogle måneder senere, er de

fortsat glade for den hjælp, de fik. Også selvom

coronasituationen kom i vejen for Ejnars holdtræning, og

selvom Jens kunne ønske sig, at forløbet strakte sig

længere end de ti gange.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Skaber anbefalingerne de ønskede resultater?

Delkonklusion

Kapitel 6 og 7 viste, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger

for behovsvurdering i den afklarende samtale er

meningsfulde og bliver efterlevet af de fem kommuner. I

dette kapitel har vi - det beskedne datagrundlag in

mente - sandsynliggjort, at anbefalingerne også ser ud

til at skabe de ønskede resultater.

Forløbscase: Ti gange træning

–

hvad så?

Jens har selv henvendt sig til Sundhedshuset for at

høre, hvad de kan tilbyde ham. Han er lige flyttet til

byen sammen med sin kone og er interesseret i at

høre, om den nye kommune også kan tilbyde KOL-

træning på hold, da han har et stort behov for

social kontakt. Susan fortæller Jens, at han kan

komme på holdtræning med andre med KOL to

gange ugentligt hen over seks uger. I samtalen

præsenterer Susan også Jens for andre tilbud i

kommunen– fx at komme til sexolog, fordi han

oplever problemer i sexlivet.

Susan:

”Hvad

vil du helst starte med?”

Jens:

”Gerne

genoptræning først på KOL-holdet og

til sexolog.”

Susan:

”Jeg

ringer efter din genoptræning og hører,

hvordan det er gået, og om der er flere ting, der

skal sættes i gang.”

Jens var glad for samtalen med Susan:

”Det var meget positivt. Jeg længtes bare efter

tilbud om motion, og det har jeg fået.”

Da vi taler med Jens efter nogle måneder, har han

deltaget i holdtræningen i kommunen. Det var han

meget glad for:

”Jeg fik det bedre fysisk. Desværre

var der kun ti

ganges træning i alt.”

Jens har endnu ikke hørt fra Susan, der ville ringe

til ham for at følge op efter træningen. Derfor ved

han heller ikke, hvad der nu skal ske.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Skaber anbefalingerne de ønskede resultater?

Del 3

Læringspunkter

og konklusion

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Læringspunkter fra arbejdet med den afklarende samtale

Læringspunkter fra

arbejdet med den

afklarende samtale

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Læringspunkter fra arbejdet med den afklarende samtale

Her følger de vigtigste læringspunkter fra evalueringen af

de fem kommuners arbejde med at omsætte

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for behovsvurdering i

den afklarende samtale til praksis.

Læringspunkterne går på tværs af kommunernes

erfaringer og kan bidrage til refleksion og læring i den

videre udrulning af anbefalingerne.

Læringspunkt #1:

Metodefrihed

Evalueringen har vist, at de sundhedsprofessionelle på

tværs af kommunerne fokuserer på borgernes behov,

præferencer og livssituation i den afklarende samtale ved

brug af forskellige værktøjer.

Det første læringspunkt fra kommunernes afprøvning er,

at det er sekundært, om man bruger et samtalehjul, en

samtaletragt eller ønskekort til at afklare borgernes

behov. Det, der er ensartet og systematisk på tværs af

kommunerne i denne evaluering, er det vedholdende

fokus på at afklare, hvad der er vigtigt for borgeren.

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i et værktøj, for at få

afklaret borgernes behov, men det er ikke vigtigt, om

det er det ene eller andet værktøj.

Af den grund kan de afklarende samtaler antage vidt

forskellig karakter og indhold afhængig af, hvad der

fylder i borgerens liv. Det centrale er, at alle borgere får

den afklaring, de har behov for, frem for at samtalerne

skal udføres ensartet i praksis. Sundhedsstyrelsens

anbefalinger understøtter dermed metodefrihed og lokal

tilpasning i kommunerne.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Læringspunkter fra arbejdet med den afklarende samtale

Læringspunkt #2:

Match-making

Evalueringen har vist, at der er stor forskel på, hvad de

enkelte kommuner kan tilbyde borgerne i de individuelt

tilrettelagte forløb. Som eksempel har Langeland

Kommune færre tilbud på hylderne end nabokommunen

Svendborg. Jo færre tilbud kommunerne kan tilbyde

borgerne, des større udfordringer kan det give ift. at

møde borgernes behov og motivation.

Flere sundhedsprofessionelle oplever derfor, at de står i

et dilemma, når de har en åben og afklarende tilgang til

borgerens behov, men kun har en snæver pallette af

tilbud til rådighed. Det betyder, at der ikke altid er et

tilbud, der matcher borgerens behov.

Det andet læringspunkt fra kommunernes afprøvning er,

at Sundhedsstyrelsens anbefaling om åben afklaring kan

gøre det svært at finde et passende tilbud

–

særligt for

de små kommuner. En kommune fremhæver dog, at det

ikke er så vigtigt, at en

borger kommer ind på ”det rette”

tilbud fra start. Det vigtige er, at borgerne får et tilbud,

som motiverer dem til at lave livsstilsændringer.

Læringspunkt #3:

Samspil mellem paradigmer

Evalueringen har vist, at kommunerne og de

sundhedsprofessionelle jonglerer med to forskellige

sundhedsfaglige paradigmer i arbejdet med de

afklarende samtaler. På den ene side det specialiserede

og diagnosespecifikke paradigme, der særligt har fokus

på behandling af borgernes konkrete diagnoser. Og på

den anden side det sundhedspædagogiske, afklarende

paradigme, der har et bredere fokus på borgerens

livssituation, præferencer og behov.

Det sundhedspædagogiske paradigme sanktioneres og

understøttes af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for

behovsvurdering i den afklarende samtale. Samtidig

baserer andre strukturer og elementer i kommunernes

arbejde sig på et mere specialiseret paradigme. Det

kommer fx til udtryk i dokumentationssystemer og

henvisningspraksis fra praktiserende læger.

Det tredje læringspunkt fra kommunernes afprøvning er,

at de sundhedsprofessionelle, der udfører samtalerne,

trækker på og balancerer elementer fra begge

sundhedsfaglige paradigmer i deres helhedsorienterede

og afklarende tilgang til borgerne.

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Konklusion

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Konklusion

Driftsnær afprøvning

Fem projektkommuner har omsat Sundhedsstyrelsens

anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende

samtale til praksis i løbet af projektperioden. Resultatet

er, at anbefalingerne er blevet tryktestet mod den

kommunale virkelighed og gjort driftsnære.

Denne tværgående principfokuserede evaluering har vist,

at anbefalingerne er meningsfulde for kommunerne, at

de i høj grad bliver efterlevet i praksis, og at de ser ud til

at skabe de ønskede resultater.

Selvom der er variation i den lokale oversættelse af

anbefalingerne, ses variationen især i toppen af den

trinvise model med værktøjer øverst, kompetencer i

midten og værdier nederst. De konkrete værktøjer til

behovsvurdering varierer ganske vist, men de

sundhedsprofessionelles sundhedspædagogiske

kompetencer og nysgerrige og undersøgende tilgang til

borgerne er overvejende ens på tværs af de fem

kommuner. Og endelig ser vi et stort værdifællesskab på

tværs af de fem kommuners arbejde med

behovsvurdering i den afklarende samtale med vægt på

fx sundhedspædagogik og helhedssyn.

Værdibaseret tilgang

Særligt én af anbefalingerne står frem som samlefigur

for afprøvningen; den værdibaserede figur med værdier

nederst, kompetencer i midten og værktøjer øverst (fig.

8.1).

Figuren afspejler, at kommunernes arbejde med

behovsvurdering i den afklarende samtale hviler på tre

forbudne elementer:

1. En værdibaseret tilgang med vægt på

sundhedspædagogik, helhedssyn, og mennesket

i centrum.

2. Sundhedspædagogiske kompetencer.

3. Værktøjer der understøtter behovsvurdering og

åben afklaring af det, der fylder hos borgerne.

Figur 8.1

Trinvis model med tre elementer i behovsvurderingen

Mere fælleseje end særeje

Sundhedsstyrelsens anbefalinger understøtter

metodefrihed og lokal tilpasning i kommunerne, og det

er nødvendigt for, at man lokalt kan oversætte

anbefalingerne til noget meningsfuldt.

Note:

Trinvis model med de tre elementer i behovsvurderingen:

værdier, kompetencer og værktøjer, Steno Diabetes Center

Copenhagen, 2018

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Konklusion

Del 4

BILAG: Oversigt over

de fem kommuners

projekter

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Ringsted Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Ringsted Kommune

[Tekst]

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Ringsted Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Greve Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Greve Kommune

[Tekst]

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Greve Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Aalborg Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Aalborg Kommune

[Tekst]

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Aalborg Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Frederikssund Kommune

Frederikssund

Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Frederikssund Kommune

[Tekst]

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Frederikssund Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Svendborg og Langeland Kommune

Svendborg og

Langeland Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Svendborg og Langeland Kommune

[Tekst]

KomBila

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Svendborg og Langeland Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Svendborg og Langeland Kommune

CPI

–

Center for Patientinddragelse - Forskellige værktøjer - samme tilgang