SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 4
Offentligt

2019

Anbefalinger for

behovsvurdering i den

afklarende samtale

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 2/21

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-068-3

Sprog:

Dansk

Version:

1. udgave

Versionsdato:

09.01.2010

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

Januar 2019

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 3/21

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion ..................................................................................................................... 4

2. Principper for behovsvurdering i den afklarende samtale ....................................... 5

3. Samtalens struktur og indhold ..................................................................................... 7

4. Forudsætninger for gennemførelsen af behovsvurdering i den afklarende

samtale ................................................................................................................................. 9

5. Kompetencer og kompetenceudvikling..................................................................... 11

Referenceliste .................................................................................................................... 13

Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 14

Bilag 1: Skabelon for den afklarende samtale .............................................................. 15

Bilag 2: Kommissorium.................................................................................................... 17

Bilag 3: Arbejdsgruppens sammensætning ................................................................. 20

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 4/21

1. Introduktion

I satspuljeaftalen for 2017-2020 er der afsat midler til en national diabeteshandlings-

plan, herunder til et initiativ vedrørende behovsvurdering i den afklarende samtale i

kommunen (1). Initiativet skal ses i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens anbefalin-

ger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, hvori det anbefales, at bor-

gere med kronisk sygdom, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering af funktionsevne og

helbredsforhold kan have gavn af et forebyggelsestilbud

, bør henvises til en afkla-

rende samtale med en sundhedsprofessionel i kommunen.

Situation, funktionsevne og forudsætninger varierer hos borgere med diabetes eller an-

dre kroniske sygdomme. Det er derfor væsentligt, at der foretages en behovsvurdering

i den afklarende samtale, hvor den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker af-

dækkes med henblik på at kunne tilrettelægge et forebyggelses- og rehabiliteringsfor-

løb, der passer til borgeren. I den afklarende samtale vil den sundhedsprofessionelle i

kommunen derfor vurdere borgerens behov samt tilrettelægge et individuelt tilpasset

forebyggelses- og rehabiliteringsforløb i dialog med borgeren.

På baggrund af ovenstående har Sundhedsstyrelsen udarbejdet anbefalinger for be-

hovsvurdering i den afklarende samtale. Anbefalingerne er målrettet sundhedsprofessi-

onelle og ledere, der arbejder med og har ansvaret for de afklarende samtaler.

Formålet med anbefalingerne for behovsvurdering i den afklarende samtale er at styrke

en systematisk og ensartet tilgang i den afklarende samtale i kommunen, som borgere

med diabetes og øvrige kroniske sygdomme kan henvises til fra deres egen læge eller

sygehuslæge. Derudover er hensigten at øge kvaliteten i behovsvurderingen, at den

enkelte borger tilbydes et individuelt tilrettelagt forløb, og at borgeren i højere grad

inddrages i beslutningen om valg af strategi. Anbefalingerne skal således understøtte

den afklarende samtale, så sundhedsprofessionelle i samarbejde med borgeren træffer

en fælles beslutning om, hvordan forebyggelses- og rehabiliteringsforløbet, herunder

ændring af sundhedsvaner, bedst tilrettelægges ud fra borgerens sygdomstilstand,

behov, ressourcer og motivation.

Der er endvidere afsat midler til at afprøve og implementere anbefalingerne. Derfor til-

knyttes en ekstern evaluator i regi af Sundhedsstyrelsen til national evaluering af af-

prøvningen. Øvrige kommuner kan sideløbende anvende anbefalingerne.

Anbefalingerne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med rådgivning fra en bredt sam-

mensat arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens kommissorium og medlemmer af arbejdsgrup-

pen fremgår af bilag 2 og 3.

Begrebet forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom anvendes om de tilbud, der indgår i Sundheds-

styrelsens ’Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom’ (2016) og i betydningen

fore-

byggelse med et rehabiliterende sigte baseret

på funktionsevnebegrebet. ’Forebyggelse’ forstås i denne

sammenhæng som en delmængde af rehabilitering.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 5/21

2. Principper for behovsvurdering

i den afklarende samtale

Anbefalinger



Behovsvurderingen i den afklarende samtale tager udgangspunkt i tre overord-

nede principper omhandlende borgerens ressourcer, livskvalitet og motivation,

samt støtte til borgeren

Formålet med behovsvurdering i den afklarende samtale er at identificere borgerens be-

hov og at drøfte borgerens funktionsevne, hverdagsliv og sygdomssituation samt risiko-

faktorer med henblik på at kunne levere en skræddersyet indsats og understøtte et rele-

vant og meningsfuldt forløb. Desuden er det formålet, at den sundhedsprofessionelle og

borgeren opnår en fælles forståelse af forventninger, behov og muligheder i relation til fo-

rebyggelses- og rehabiliteringstilbud.

Følgende tre principper anbefales som udgangspunkt for behovsvurderingen i den afkla-

rende samtale, i nedenstående rækkefølge:

Afklaring af, hvad der er vigtigt for borgeren

Formålet er en afdækning af borgerens ressourcer og livskvalitet og sigter mod

afklaring af, hvad der er vigtigt for borgeren

Afklaring af, hvad borgeren er motiveret for

Formålet er en afdækning af borgerens parathed til at ændre vaner, herunder

opfattelse af egen sundhed

Afklaring af, hvordan borgeren bedst støttes i forhold til princip 1 (vigtighed) og

princip 2 (motivation)

Formålet er at kunne afdække, hvordan borgeren bedst kan støttes med ud-

gangspunkt i, hvad borgeren finder vigtigt og er motiveret for (2).

Det anbefales således, at der tages udgangspunkt i disse tre principper i forbindelse med

udvikling og afprøvning af konkrete metoder og værktøjer til behovsvurdering i den afkla-

rende samtale. Der er mulighed for fortolkninger og variationer afhængig af den lokale

kontekst, tilpasset forskellige målgrupper og sundhedsprofessionelle. Hvordan princip-

perne omsættes i den afklarende samtale er en del af den lokale implementering og til-

pasning.

Samtalen mellem parterne bør struktureres med afsæt i de førnævnte overordnede prin-

cipper med henblik på at understøtte behovsvurderingen. En strukturering af samtalerne

understøtter, at samtalerne foregår ensartet, at de sundhedsprofessionelle kommer om-

kring de væsentlige emner, og at der afsættes tilstrækkelig tid til at gennemføre dem.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 6/21

Derfor bør samtalen således først og fremmest understøtte, at der bliver skabt et tillids-

fuldt rum og en tillidsfuld relation, hvor borgeren har lyst til og mulighed for at fortælle den

sundhedsprofessionelle om det, som er vigtigt, og hvor den sundhedsprofessionelle sam-

arbejder med borgeren om at tilrettelægge et forløb i kommunen, hvor borgerens behov,

motivation og muligheder inddrages i planlægningen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 7/21

3. Samtalens struktur og indhold

Anbefalinger



Den sundhedsprofessionelle i kommunen behovsvurderer og bygger

den afklarende samtale op ved at tage udgangspunkt i skabelonen for

samtalens form og indhold med afsæt i de tre overordnede principper

omhandlende borgerens ressourcer, livskvalitet og motivation samt

støtte til borgeren.

Den sundhedsprofessionelle i kommunen opstiller overordnede mål-

sætninger for, hvordan borgeren kan ændre vaner og leve med en

kronisk sygdom. Efterfølgende lægger den sundhedsprofessionelle en

plan for det videre forløb med inddragelse af borgeren. Kommunen til-

byder derefter den enkelte borger et individuelt tilrettelagt forløb.



Nedenstående figur, som er baseret på modellen for den motiverende samtale (5), indde-

ler samtalen i fire dele, som med fordel kan anvendes til at strukturere samtalen:

1) Etablering af tillidsfuld relation (kontakt)

2) Forventningsafstemning (kontrakt)

3) Afdækning af motivation, parathed og ambivalens (katalysér)

4) Tilrettelæggelse af en realistisk plan for forløbet (konkretisér).

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 8/21

Figur 1: Samtalens struktur og indhold (3)

•

5 minutter:

Indledende samtale

•

10 minutter:

Indhente

informationer

•

15 minutters

afklaring - hvad er

borgerens behov?

•

Identificere

problemer

Kontakt

Etablering af

tillidsfuld

relation

Kontrakt

Forventnings-

afstemning

Konkretiser

Afdække

motivation,

parathed og

ambivalens

•

15 min

•

Afslutte/afrunding

Katalyser

Lægge en

realistisk plan

•

15 minutter

•

Formidle information

•

Mål og plan udfyldes

For at understøtte at samtalerne struktureres, anbefales det endvidere, at kommunerne

udarbejder en skabelon for indholdet i samtalen. Et eksempel på en skabelon er vedlagt i

bilag 1, som er struktureret om samtalens ovennævnte fire dele

Af skabelonen kan det desuden fremgå, hvilke metoder og værktøjer den enkelte kom-

mune vælger at anvende til at afklare de væsentlige emner, herunder afklaring af borge-

rens motivation for at ændre sundhedsvaner.

Det overordnede formål med samtalen er, at den enkelte borger tilbydes et individuelt til-

rettelagt forløb, og at borgeren inddrages i beslutningen om valg af strategi for indsatsen.

Samtalen afsluttes derfor om muligt med, at den sundhedsprofessionelle og borgeren i

samarbejde opstiller konkrete målsætninger for borgeren, fx konkrete ændringer i kosten,

øget fysisk aktivitet samt en konkret og realistisk plan for, hvordan disse mål kan opnås,

fx ved at deltage i relevante kommunale forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud. Der

henvises til Sundhedsstyrelsens

’Anbefalinger

for forebyggelsestilbud til borgere med

kronisk sygdom’, hvor disse tilbud er uddybet. Der tages udgangspunkt i, hvad borgeren

ønsker og motiveres af, hvilket er med til at fastholde borgeren i målsætningerne, også

efter at indsatsen i kommunen er afsluttet.

Modellen er udarbejdet af Center for Diabetes, Københavns Kommune

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 9/21

4. Forudsætninger for gennemfø-

relsen af behovsvurdering i den

afklarende samtale

Anbefalinger



Den afklarende samtale gennemføres med afsæt i en trinvis

model, der omfatter værdier, kompetencer og værktøjer.

Behovsvurdering i den afklarende samtale er afhængig af tre sammenhængende ele-

menter: kommunens værdier, medarbejdernes kompetencer og værktøjer.

Mens kommunens værdier er grundlaget for, hvordan borgerne mødes i den afklarende

samtale, handler kompetence-elementet om, at de sundhedsprofessionelle har de rette

færdigheder til at kunne udføre samtalen. Endelig vil relevante værktøjer kunne under-

støtte både værdigrundlaget og de sundhedsprofessionelles kompetencer.

Med afsæt i nedenstående model beskrives de tre elementer, herunder hvordan hvert

element er vigtig for behovsvurdering i den afklarende samtale. Desuden er implemente-

ringen af alle tre elementer en forudsætning for den afklarende samtale. Denne imple-

mentering er et ledelsesmæssigt ansvar.

Figur 2: Trinvis model med de tre elementer i behovsvurderingen: værdier, kompetencer og værktøjer, Steno

Diabetes Center Copenhagen, 2018.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 10/21

Værdier

danner grundlag for behovsvurderingen og kommer til udtryk gennem de teorier,

der anvendes. Det anbefales, at kommunens værdier baseres på sundhedsadfærd og

sundhedspædagogik. Der findes forskellige teorier vedrørende sundhedsadfærd og

sundhedspædagogik, som kan anvendes til at guide den afklarende samtale. Kommu-

nens værdier er fundamentet for, hvordan de sundhedsprofessionelle i kommunen arbej-

der og bør derfor fungere som et fælles fagligt udgangspunkt for behovsvurderingen i

den afklarende samtale. Det er ledelsens ansvar at tydeliggøre kommunens værdigrund-

lag for medarbejderne.

De sundhedsprofessionelles

kompetencer

har stor betydning for en vellykket behovsaf-

klaring/behovsvurdering i den afklarende samtale, og der bør derfor være de rette kom-

petencer til stede for at kunne gennemføre behovsvurdering i den afklarende samtale (er

uddybet i kapitel 4).

I den kommunale praksis findes mange forskelige

værktøjer

til vurdering af behov hos

borgere med diabetes og andre kroniske sygdomme, fx samtaleværktøjer, spørgeske-

maer eller fysiske tests. I følge den aktuelle viden, som anbefalingerne er baseret på, kan

behovsvurdering ikke kun baseres på ét værktøj. Det er principperne og værdierne bag

tilgangen samt de sundhedsprofessionelles kompetencer i overensstemmelse med disse

principper og værdier, der er afgørende for, hvordan værktøjet anvendes, og for at den

rette effekt opnås. Derudover er det endvidere en forudsætning og et vigtigt værktøj, at

kommunen har et velfungerende og løbende samarbejde med regionen og almen prak-

sis, som henviser borgeren til afklarende samtale i kommunen. Samarbejdet kan eksem-

pelvis indledes i Kommunalt Lægeligt Udvalg og tværsektorielle udvalg, hvor parterne er

repræsenteret.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 11/21

5. Kompetencer og kompetence-

udvikling

Anbefalinger



De sundhedsprofessionelle, der gennemfører behovsvurdering,

bør som minimum have en mellemlang sundhedsfaglig uddan-

nelse samt de nødvendige sundhedspædagogiske kompeten-

cer.

Kommunen gennemfører kompetenceudvikling for sundheds-

professionelle, der varetager behovsvurdering, vedrørende

sygdomsspecifik viden og sundhedspædagogik.



Borgerne vil have forskellige forudsætninger for og motivation til at gå i gang med at æn-

dre vaner og leve med diabetes eller andre kroniske sygdomme. Dette stiller forskellige

krav til den sundhedsprofessionelle, som skal forestå behovsvurdering i den afklarende

samtale.

De sundhedsprofessionelle, som gennemfører behovsvurdering i den afklarende sam-

tale, bør:



have en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse og sygdomsspecifik viden og

sundhedspædagogiske kompetencer til at gennemføre behovsvurdering med

inddragelse af borgerne.

kunne udvise empati og vurdere borgernes adfærd og motivation i forhold til at

tilrettelægge forløbet.

have formidlingsmæssige og kommunikative færdigheder til at forstå, igangsætte

og handle hensigtsmæssigt i relation til borgerens situation, præferencer og be-

hov.

kunne vejlede borgeren om den rette indsats i forhold til at imødekomme borge-

rens behov, fx kostvejledning, fysisk aktivitet mv.



Forskellige sundhedsfaglige faggrupper vil kunne gennemføre behovsvurdering i den af-

klarende samtale, når blot de opfylder ovenstående anbefalinger. Desuden bør der være

mulighed for, at de sundhedsprofessionelle kan sparre med eller få rådgivning fra andre

relevante fagpersoner.

Udvikling af medarbejdernes kompetencer bidrager til implementeringen af metoder og

værktøjer til behovsvurdering i den afklarende samtale i overensstemmelse med kommu-

nens gældende værdier. De sundhedsprofessionelle kan ved behov understøttes i at

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 12/21

opnå specifik sundhedspædagogisk og sygdomsspecifik viden om diabetes og andre kro-

niske sygdomme, eksempelvis i form af rådgivning fra andre sundhedsprofessionelle, der

har denne viden.

Kompetenceudvikling kan med fordel implementeres med afsæt i følgende anbefalinger:



Kompetenceudviklingen tilrettelægges, så gruppen af sundhedsprofessionelle

lærer i fællesskab og dermed får mulighed for at diskutere, reflektere og af-

prøve værktøjer/metoder med henblik på at kunne beherske nye tilgange og

forståelser. Erfaringsudveksling og erfaringsdannelse er vigtig for læringen,

som må ses som en kontinuerlig proces.

Der følges op med mulighed for supervision og løbende erfaringsudveksling

bl.a. ved at danne lokale erfaringsudvekslingsgrupper for de involverede kom-

munale sundhedsprofessionelle, hvor de kan observere og give hinanden feed-

back, udveksle viden samt reflektere over udfordringer med eventuelle nye rol-

ler.



Der kan benyttes sundhedspædagogiske læringsmetoder til den lokale træning i kon-

krete værktøjer, såsom rollespil og videoobservationer med feedback. Der er forskel på

kompetencerne hos de sundhedsprofessionelle i kommunerne, og det er op til den en-

kelte kommune at vurdere, hvorvidt der er behov for kompetenceudvikling blandt de fag-

personer, som gennemfører den afklarende samtale i kommunen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 13/21

Referenceliste

1. Sundheds- og Ældreministeriet

2017

Den Nationale Diabeteshandlingsplan

2. Sundhedsstyrelsen 2017

Anbefalinger for tværsektorielle forløb

for mennesker med type 2-diabetes

3. Sundhedsstyrelsen 2016

Anbefalinger for forebyggelsestilbud til

borgere med kronisk sygdom

4. Steno Diabetes Center Copenhagen

2018,

Erfaringsopsamling: Værktøjer og me-

toder til behovsvurdering

5. Lang, N.R., 2015, 134: p. 20-22

NPC-modellen i den motiverende sam-

tale - i teori og praksis

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 14/21

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Skabelon for den afklarende samtale

Bilag 2:

Arbejdsgruppens kommissorium

Bilag 3:

Medlemmer af arbejdsgruppen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 15/21

Bilag 1: Skabelon for den afkla-

rende samtale

Milepæl

Kontakt



Eksempler på indhold

Præsentation af sundhedsprofessionel og borger

Indhentning af samtykke

Rammesætning, herunder indhold og formål med samtalen

Mv.

Kontrakt



Afklaring af behov

Identificere problemer

Hvem er borgeren, og hvordan er borgerens situation, herunder

hverdag, udfordringer og erfaringer.

Mv.

Hvordan har borgeren det med sin(e) sygdom(me)?

Afdække motivation

Afklare om borgeren er parat til at ændre vaner, eller om borge-

ren eventuelt er ambivalent

Fagperson tilkendegiver sine overvejelser om forløb og afstem-

mer ift. borgerens motivation og parathed

Mv.

Katalysér



SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 16/21

Konkretisér



Afklare hvilke af kommunens eksisterende forebyggelses- og re-

habiliteringsydelser matcher borgerens behov og motivation og

opstille realistiske målsætninger

Er der andre muligheder for støtte til netop denne borger (i civil-

samfundet, familien, lokalsamfundet)?

Lægge en konkret plan for målopfyldelse

Aftale næste skridt for borgeren

Afklaring af sikkerhedsnet: Hvad sker der, hvis borgeren ikke

følger forløbet

Aftale om opfølgning

Mv.



Se eksempler på konkrete i værktøjer:

https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/erfaringsop-

samling-vaerktoejer-og-metoder-til-behovsvurdering-i-den-afklarende-samtale-med-per-

soner-med-type-2-diabetes

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 17/21

Bilag 2: Kommissorium

KOMMISSORIUM

Kommissorium for Arbejdsgruppe for udarbejdelse af model for rettidig opsporing

af mennesker med type 2-diabetes og model for behovsvurdering i den afklarende

samtale i kommunen

Baggrund

Regeringen og satspuljepartierne har med satspuljen for 2017-2020 afsat 65,0 mio. kr.

til en national diabeteshandlingsplan indeholdende 12 initiativer, der skal styrke indsat-

sen på diabetesområdet. Ét af initiativerne har til formål at målrette opsporing af type 2-

diabetes i relevante grupper (initiativ 3). Et andet initiativ har til formål at understøtte

mere individuelle behandlingsforløb (initiativ 8)

Initiativ 3: Model for rettidig opsporing af mennesker med type 2-diabetes

Det estimeres, at der i Danmark i dag er 60.000 mennesker, som har type 2-diabetes

uden at vide det. Uopdaget diabetes og deraf manglende behandling medfører øget ri-

siko for udvikling af senkomplikationer og tidlig død. Der mangler imidlertid viden om,

hvordan en optimal opsporingsindsats skal tilrettelægges for at finde dem, som har eller

er i høj risiko for at have type 2-diabetes

Som en del af den nationale diabeteshandlingsplan udarbejder Sundhedsstyrelsen derfor

en model for rettidig og systematisk opsporing i kommunerne. Modellen skal understøtte

kommunerne i deres opsporingsarbejde til at identificere de borgere, der er i høj risiko for

at udvikle eller have type 2-diabetes.

Modellen forventes at indeholde forslag til validerede spørgeskema(er) til at identificere

borgere, der er i høj risiko for at udvikle eller have type 2-diabetes samt anbefalinger til

opsporingsstrategier til højrisikogrupper, hvori det validerede spørgeskema skal anven-

des. Endelig vil modellen pege på interventioner/aktiviteter, der har til formål at under-

støtte, at borgeren henvender sig hos den praktiserende læge, hvis den enkelte vurderes

at være i høj risiko for at have type 2-diabetes.

Se mere her: http://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2017/November/~/media/2National%20diabeteshandlingsplan.pdf

Se Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til diabeteshandlingsplanen: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/me-

dia/20532F80C337496F836778C1DBFC121A.ashx

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 18/21

Initiativ 8: Model for behovsvurdering i den afklarende samtale i kommunen

Når en patient får konstateret type 2-diabetes vil langt de fleste have behov for et eller

flere rehabiliteringstilbud og bør derfor henvises til en afklarende samtale i kommunen

I den afklarende samtale tilrettelægges rehabiliteringsforløbet, så det passer til den en-

kelte. Der eksisterer dog ikke i dag en ensartet tilgang i kommunerne til at individuali-

sere rehabiliteringsforløbet.

Sundhedsstyrelsen vil derfor som en del af diabeteshandlingsplanen udarbejde en mo-

del med anbefalinger til behovsvurderingen med henblik på en individuel tilrettelæg-

gelse af rehabiliteringsforløbet.

Proces og organisering

Sundhedsstyrelsen varetager udviklingen af de to modeller og nedsætter på den

baggrund en arbejdsgruppe.

Som en del af arbejdet er der igangsat:



en vidensopsamling af metoder og værktøjer til rettidig og systematisk opsporing

(initiativ 3)

en erfaringsopsamling af metoder og værktøjer til behovsvurdering (initiativ 8).

Vidensopsamlingen og erfaringsopsamlingen inddrages i udviklingen af de to modeller.

Til afprøvning af de færdigudviklede modeller opslår Sundhedsstyrelsen, også som led i

diabeteshandlingsplanen, to puljer i efteråret 2018.

Med henblik på national udbredelse af gode erfaringer evalueres puljeprojekterne i to

selvstændige evalueringer ved eksterne evaluatorer. Evalueringsrapporterne foreligger

ultimo 2021.

Læs mere om den afklarende samtale og anbefalinger til indhold og kompetencer i de enkelte tilbud i Sundhedsstyrelsen publi-

kation ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 19/21

Arbejdsgruppens opgaver

Arbejdsgruppen skal rådgive Sundhedsstyrelsen i forhold til udarbejdelsen af de to mo-

deller for henholdsvis opsporing af mennesker med type 2-diabetes og vurdering af reha-

biliteringsbehov. Arbejdsgruppen skal herunder drøfte og kommentere på udkast til mo-

dellerne.

Arbejdsgruppens sammensætning

Arbejdsgruppen er repræsenteret ved følgende parter:



Dansk Endokrinologisk Selskab (1)

Dansk Selskab for Almen Medicin (1)

Dansk Sygepleje Selskab (2)

Danske Patienter (1)

Danske Regioner/region (1+1)

Diabetesforeningen (1)

KL/kommuner (1 + 3)

Sundheds- og Ældreministeriet (1)

Sundhedsstyrelsen varetager formandskab og sekretariatsfunktion.

Sundhedsstyrelsen kan indhente yderligere sagkyndig ekspertise ved behov.

Danske Regioner og KL anmodes om at udpege de kommunale og regionale repræ-

sentanter.

Arbejdsgruppens møder

Der forventes afholdt i tre til fire møder i arbejdsgruppen i perioden fra april til september

2018. Mødedatoerne fremgår af udpegningsbrevet.

Sundhedsstyrelsen udarbejder oplæg til møderne, som arbejdsgruppen drøfter og kvalifi-

cerer.

Sundhedsstyrelsen udarbejder dagsorden og beslutningsreferat, der udsendes henholds-

vis cirka én uge før og efter mødets afholdelse.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 20/21

Bilag 3: Arbejdsgruppens sam-

mensætning

Dansk Selskab for Almen Medicin

Praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin

Anders Beich (til juni 2018)

Dansk Endokrinologisk Selskab

Professor, Dr. Med. Sci. Torsten Lauritzen (Aarhus Universitet)

Dansk Sygepleje Selskab

Diabetes- og Hjemmesygeplejerske Hanne Hegedys (Lejre Kommune)

Dansk Sygepleje Selskab

Sundhedskonsulent og Sygeplejerske Lisa Holm Rasmussen (Odense Kommune)

Danske Patienter

Sundhedspolitisk konsulent Maria Iversen (Diabetesforeningen)

Danske Regioner

Stabschef Charlotte Albeck (Steno Diabetes Center Region Nordjylland)

Seniorkonsulent Helene Skude Jensen (til juli 2018)

Konsulent Kathrine Vogn (fra august 2018)

Specialkonsulent Lene Dørfler

Kommunale repræsentanter

Københavns Kommune: Centerchef Center for Diabetes Charlotte Glümer

Mariagerfjord Kommune: Projektleder og sundhedsvejleder Anders Ring

Svendborg Kommune Afdelingsleder Jesper Eilsø

Sundheds- og Ældreministeriet

Fuldmægtig Laura Thordahl

Sundhedsstyrelsen har varetaget formandskab og sekretariatsfunktion

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren

Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale

Side 21/21

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S