Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2457857_0001.png
2019
Anbefalinger for
behovsvurdering i den
afklarende samtale
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0002.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 2/21
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
© Sundhedsstyrelsen, 2019.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-068-3
Sprog:
Dansk
Version:
1. udgave
Versionsdato:
09.01.2010
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
Januar 2019
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 3/21
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion ..................................................................................................................... 4
2. Principper for behovsvurdering i den afklarende samtale ....................................... 5
3. Samtalens struktur og indhold ..................................................................................... 7
4. Forudsætninger for gennemførelsen af behovsvurdering i den afklarende
samtale ................................................................................................................................. 9
5. Kompetencer og kompetenceudvikling..................................................................... 11
Referenceliste .................................................................................................................... 13
Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 14
Bilag 1: Skabelon for den afklarende samtale .............................................................. 15
Bilag 2: Kommissorium.................................................................................................... 17
Bilag 3: Arbejdsgruppens sammensætning ................................................................. 20
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 4/21
1. Introduktion
I satspuljeaftalen for 2017-2020 er der afsat midler til en national diabeteshandlings-
plan, herunder til et initiativ vedrørende behovsvurdering i den afklarende samtale i
kommunen (1). Initiativet skal ses i sammenhæng med Sundhedsstyrelsens anbefalin-
ger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom, hvori det anbefales, at bor-
gere med kronisk sygdom, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering af funktionsevne og
helbredsforhold kan have gavn af et forebyggelsestilbud
1
, bør henvises til en afkla-
rende samtale med en sundhedsprofessionel i kommunen.
Situation, funktionsevne og forudsætninger varierer hos borgere med diabetes eller an-
dre kroniske sygdomme. Det er derfor væsentligt, at der foretages en behovsvurdering
i den afklarende samtale, hvor den enkelte borgers behov, ressourcer og ønsker af-
dækkes med henblik på at kunne tilrettelægge et forebyggelses- og rehabiliteringsfor-
løb, der passer til borgeren. I den afklarende samtale vil den sundhedsprofessionelle i
kommunen derfor vurdere borgerens behov samt tilrettelægge et individuelt tilpasset
forebyggelses- og rehabiliteringsforløb i dialog med borgeren.
På baggrund af ovenstående har Sundhedsstyrelsen udarbejdet anbefalinger for be-
hovsvurdering i den afklarende samtale. Anbefalingerne er målrettet sundhedsprofessi-
onelle og ledere, der arbejder med og har ansvaret for de afklarende samtaler.
Formålet med anbefalingerne for behovsvurdering i den afklarende samtale er at styrke
en systematisk og ensartet tilgang i den afklarende samtale i kommunen, som borgere
med diabetes og øvrige kroniske sygdomme kan henvises til fra deres egen læge eller
sygehuslæge. Derudover er hensigten at øge kvaliteten i behovsvurderingen, at den
enkelte borger tilbydes et individuelt tilrettelagt forløb, og at borgeren i højere grad
inddrages i beslutningen om valg af strategi. Anbefalingerne skal således understøtte
den afklarende samtale, så sundhedsprofessionelle i samarbejde med borgeren træffer
en fælles beslutning om, hvordan forebyggelses- og rehabiliteringsforløbet, herunder
ændring af sundhedsvaner, bedst tilrettelægges ud fra borgerens sygdomstilstand,
behov, ressourcer og motivation.
Der er endvidere afsat midler til at afprøve og implementere anbefalingerne. Derfor til-
knyttes en ekstern evaluator i regi af Sundhedsstyrelsen til national evaluering af af-
prøvningen. Øvrige kommuner kan sideløbende anvende anbefalingerne.
Anbefalingerne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med rådgivning fra en bredt sam-
mensat arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens kommissorium og medlemmer af arbejdsgrup-
pen fremgår af bilag 2 og 3.
1
Begrebet forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom anvendes om de tilbud, der indgår i Sundheds-
styrelsens ’Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom’ (2016) og i betydningen
fore-
byggelse med et rehabiliterende sigte baseret
på funktionsevnebegrebet. ’Forebyggelse’ forstås i denne
sammenhæng som en delmængde af rehabilitering.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0005.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 5/21
2. Principper for behovsvurdering
i den afklarende samtale
Anbefalinger
Behovsvurderingen i den afklarende samtale tager udgangspunkt i tre overord-
nede principper omhandlende borgerens ressourcer, livskvalitet og motivation,
samt støtte til borgeren
Formålet med behovsvurdering i den afklarende samtale er at identificere borgerens be-
hov og at drøfte borgerens funktionsevne, hverdagsliv og sygdomssituation samt risiko-
faktorer med henblik på at kunne levere en skræddersyet indsats og understøtte et rele-
vant og meningsfuldt forløb. Desuden er det formålet, at den sundhedsprofessionelle og
borgeren opnår en fælles forståelse af forventninger, behov og muligheder i relation til fo-
rebyggelses- og rehabiliteringstilbud.
Følgende tre principper anbefales som udgangspunkt for behovsvurderingen i den afkla-
rende samtale, i nedenstående rækkefølge:
1.
Afklaring af, hvad der er vigtigt for borgeren
Formålet er en afdækning af borgerens ressourcer og livskvalitet og sigter mod
afklaring af, hvad der er vigtigt for borgeren
2.
Afklaring af, hvad borgeren er motiveret for
Formålet er en afdækning af borgerens parathed til at ændre vaner, herunder
opfattelse af egen sundhed
3.
Afklaring af, hvordan borgeren bedst støttes i forhold til princip 1 (vigtighed) og
princip 2 (motivation)
Formålet er at kunne afdække, hvordan borgeren bedst kan støttes med ud-
gangspunkt i, hvad borgeren finder vigtigt og er motiveret for (2).
Det anbefales således, at der tages udgangspunkt i disse tre principper i forbindelse med
udvikling og afprøvning af konkrete metoder og værktøjer til behovsvurdering i den afkla-
rende samtale. Der er mulighed for fortolkninger og variationer afhængig af den lokale
kontekst, tilpasset forskellige målgrupper og sundhedsprofessionelle. Hvordan princip-
perne omsættes i den afklarende samtale er en del af den lokale implementering og til-
pasning.
Samtalen mellem parterne bør struktureres med afsæt i de førnævnte overordnede prin-
cipper med henblik på at understøtte behovsvurderingen. En strukturering af samtalerne
understøtter, at samtalerne foregår ensartet, at de sundhedsprofessionelle kommer om-
kring de væsentlige emner, og at der afsættes tilstrækkelig tid til at gennemføre dem.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 6/21
Derfor bør samtalen således først og fremmest understøtte, at der bliver skabt et tillids-
fuldt rum og en tillidsfuld relation, hvor borgeren har lyst til og mulighed for at fortælle den
sundhedsprofessionelle om det, som er vigtigt, og hvor den sundhedsprofessionelle sam-
arbejder med borgeren om at tilrettelægge et forløb i kommunen, hvor borgerens behov,
motivation og muligheder inddrages i planlægningen.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0007.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 7/21
3. Samtalens struktur og indhold
Anbefalinger
Den sundhedsprofessionelle i kommunen behovsvurderer og bygger
den afklarende samtale op ved at tage udgangspunkt i skabelonen for
samtalens form og indhold med afsæt i de tre overordnede principper
omhandlende borgerens ressourcer, livskvalitet og motivation samt
støtte til borgeren.
Den sundhedsprofessionelle i kommunen opstiller overordnede mål-
sætninger for, hvordan borgeren kan ændre vaner og leve med en
kronisk sygdom. Efterfølgende lægger den sundhedsprofessionelle en
plan for det videre forløb med inddragelse af borgeren. Kommunen til-
byder derefter den enkelte borger et individuelt tilrettelagt forløb.
Nedenstående figur, som er baseret på modellen for den motiverende samtale (5), indde-
ler samtalen i fire dele, som med fordel kan anvendes til at strukturere samtalen:
1) Etablering af tillidsfuld relation (kontakt)
2) Forventningsafstemning (kontrakt)
3) Afdækning af motivation, parathed og ambivalens (katalysér)
4) Tilrettelæggelse af en realistisk plan for forløbet (konkretisér).
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0008.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 8/21
Figur 1: Samtalens struktur og indhold (3)
5 minutter:
Indledende samtale
10 minutter:
Indhente
informationer
15 minutters
afklaring - hvad er
borgerens behov?
Identificere
problemer
Kontakt
Etablering af
tillidsfuld
relation
Kontrakt
Forventnings-
afstemning
Konkretiser
Afdække
motivation,
parathed og
ambivalens
15 min
Afslutte/afrunding
Katalyser
Lægge en
realistisk plan
15 minutter
Formidle information
Mål og plan udfyldes
For at understøtte at samtalerne struktureres, anbefales det endvidere, at kommunerne
udarbejder en skabelon for indholdet i samtalen. Et eksempel på en skabelon er vedlagt i
bilag 1, som er struktureret om samtalens ovennævnte fire dele
2
.
Af skabelonen kan det desuden fremgå, hvilke metoder og værktøjer den enkelte kom-
mune vælger at anvende til at afklare de væsentlige emner, herunder afklaring af borge-
rens motivation for at ændre sundhedsvaner.
Det overordnede formål med samtalen er, at den enkelte borger tilbydes et individuelt til-
rettelagt forløb, og at borgeren inddrages i beslutningen om valg af strategi for indsatsen.
Samtalen afsluttes derfor om muligt med, at den sundhedsprofessionelle og borgeren i
samarbejde opstiller konkrete målsætninger for borgeren, fx konkrete ændringer i kosten,
øget fysisk aktivitet samt en konkret og realistisk plan for, hvordan disse mål kan opnås,
fx ved at deltage i relevante kommunale forebyggelses- eller rehabiliteringstilbud. Der
henvises til Sundhedsstyrelsens
’Anbefalinger
for forebyggelsestilbud til borgere med
kronisk sygdom’, hvor disse tilbud er uddybet. Der tages udgangspunkt i, hvad borgeren
ønsker og motiveres af, hvilket er med til at fastholde borgeren i målsætningerne, også
efter at indsatsen i kommunen er afsluttet.
2
Modellen er udarbejdet af Center for Diabetes, Københavns Kommune
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0009.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 9/21
4. Forudsætninger for gennemfø-
relsen af behovsvurdering i den
afklarende samtale
Anbefalinger
Den afklarende samtale gennemføres med afsæt i en trinvis
model, der omfatter værdier, kompetencer og værktøjer.
Behovsvurdering i den afklarende samtale er afhængig af tre sammenhængende ele-
menter: kommunens værdier, medarbejdernes kompetencer og værktøjer.
Mens kommunens værdier er grundlaget for, hvordan borgerne mødes i den afklarende
samtale, handler kompetence-elementet om, at de sundhedsprofessionelle har de rette
færdigheder til at kunne udføre samtalen. Endelig vil relevante værktøjer kunne under-
støtte både værdigrundlaget og de sundhedsprofessionelles kompetencer.
Med afsæt i nedenstående model beskrives de tre elementer, herunder hvordan hvert
element er vigtig for behovsvurdering i den afklarende samtale. Desuden er implemente-
ringen af alle tre elementer en forudsætning for den afklarende samtale. Denne imple-
mentering er et ledelsesmæssigt ansvar.
Figur 2: Trinvis model med de tre elementer i behovsvurderingen: værdier, kompetencer og værktøjer, Steno
Diabetes Center Copenhagen, 2018.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 10/21
Værdier
danner grundlag for behovsvurderingen og kommer til udtryk gennem de teorier,
der anvendes. Det anbefales, at kommunens værdier baseres på sundhedsadfærd og
sundhedspædagogik. Der findes forskellige teorier vedrørende sundhedsadfærd og
sundhedspædagogik, som kan anvendes til at guide den afklarende samtale. Kommu-
nens værdier er fundamentet for, hvordan de sundhedsprofessionelle i kommunen arbej-
der og bør derfor fungere som et fælles fagligt udgangspunkt for behovsvurderingen i
den afklarende samtale. Det er ledelsens ansvar at tydeliggøre kommunens værdigrund-
lag for medarbejderne.
De sundhedsprofessionelles
kompetencer
har stor betydning for en vellykket behovsaf-
klaring/behovsvurdering i den afklarende samtale, og der bør derfor være de rette kom-
petencer til stede for at kunne gennemføre behovsvurdering i den afklarende samtale (er
uddybet i kapitel 4).
I den kommunale praksis findes mange forskelige
værktøjer
til vurdering af behov hos
borgere med diabetes og andre kroniske sygdomme, fx samtaleværktøjer, spørgeske-
maer eller fysiske tests. I følge den aktuelle viden, som anbefalingerne er baseret på, kan
behovsvurdering ikke kun baseres på ét værktøj. Det er principperne og værdierne bag
tilgangen samt de sundhedsprofessionelles kompetencer i overensstemmelse med disse
principper og værdier, der er afgørende for, hvordan værktøjet anvendes, og for at den
rette effekt opnås. Derudover er det endvidere en forudsætning og et vigtigt værktøj, at
kommunen har et velfungerende og løbende samarbejde med regionen og almen prak-
sis, som henviser borgeren til afklarende samtale i kommunen. Samarbejdet kan eksem-
pelvis indledes i Kommunalt Lægeligt Udvalg og tværsektorielle udvalg, hvor parterne er
repræsenteret.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0011.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 11/21
5. Kompetencer og kompetence-
udvikling
Anbefalinger
De sundhedsprofessionelle, der gennemfører behovsvurdering,
bør som minimum have en mellemlang sundhedsfaglig uddan-
nelse samt de nødvendige sundhedspædagogiske kompeten-
cer.
Kommunen gennemfører kompetenceudvikling for sundheds-
professionelle, der varetager behovsvurdering, vedrørende
sygdomsspecifik viden og sundhedspædagogik.
Borgerne vil have forskellige forudsætninger for og motivation til at gå i gang med at æn-
dre vaner og leve med diabetes eller andre kroniske sygdomme. Dette stiller forskellige
krav til den sundhedsprofessionelle, som skal forestå behovsvurdering i den afklarende
samtale.
De sundhedsprofessionelle, som gennemfører behovsvurdering i den afklarende sam-
tale, bør:
have en mellemlang sundhedsfaglig uddannelse og sygdomsspecifik viden og
sundhedspædagogiske kompetencer til at gennemføre behovsvurdering med
inddragelse af borgerne.
kunne udvise empati og vurdere borgernes adfærd og motivation i forhold til at
tilrettelægge forløbet.
have formidlingsmæssige og kommunikative færdigheder til at forstå, igangsætte
og handle hensigtsmæssigt i relation til borgerens situation, præferencer og be-
hov.
kunne vejlede borgeren om den rette indsats i forhold til at imødekomme borge-
rens behov, fx kostvejledning, fysisk aktivitet mv.
Forskellige sundhedsfaglige faggrupper vil kunne gennemføre behovsvurdering i den af-
klarende samtale, når blot de opfylder ovenstående anbefalinger. Desuden bør der være
mulighed for, at de sundhedsprofessionelle kan sparre med eller få rådgivning fra andre
relevante fagpersoner.
Udvikling af medarbejdernes kompetencer bidrager til implementeringen af metoder og
værktøjer til behovsvurdering i den afklarende samtale i overensstemmelse med kommu-
nens gældende værdier. De sundhedsprofessionelle kan ved behov understøttes i at
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 12/21
opnå specifik sundhedspædagogisk og sygdomsspecifik viden om diabetes og andre kro-
niske sygdomme, eksempelvis i form af rådgivning fra andre sundhedsprofessionelle, der
har denne viden.
Kompetenceudvikling kan med fordel implementeres med afsæt i følgende anbefalinger:
Kompetenceudviklingen tilrettelægges, så gruppen af sundhedsprofessionelle
lærer i fællesskab og dermed får mulighed for at diskutere, reflektere og af-
prøve værktøjer/metoder med henblik på at kunne beherske nye tilgange og
forståelser. Erfaringsudveksling og erfaringsdannelse er vigtig for læringen,
som må ses som en kontinuerlig proces.
Der følges op med mulighed for supervision og løbende erfaringsudveksling
bl.a. ved at danne lokale erfaringsudvekslingsgrupper for de involverede kom-
munale sundhedsprofessionelle, hvor de kan observere og give hinanden feed-
back, udveksle viden samt reflektere over udfordringer med eventuelle nye rol-
ler.
Der kan benyttes sundhedspædagogiske læringsmetoder til den lokale træning i kon-
krete værktøjer, såsom rollespil og videoobservationer med feedback. Der er forskel på
kompetencerne hos de sundhedsprofessionelle i kommunerne, og det er op til den en-
kelte kommune at vurdere, hvorvidt der er behov for kompetenceudvikling blandt de fag-
personer, som gennemfører den afklarende samtale i kommunen.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 13/21
Referenceliste
1. Sundheds- og Ældreministeriet
2017
Den Nationale Diabeteshandlingsplan
2. Sundhedsstyrelsen 2017
Anbefalinger for tværsektorielle forløb
for mennesker med type 2-diabetes
3. Sundhedsstyrelsen 2016
Anbefalinger for forebyggelsestilbud til
borgere med kronisk sygdom
4. Steno Diabetes Center Copenhagen
2018,
Erfaringsopsamling: Værktøjer og me-
toder til behovsvurdering
5. Lang, N.R., 2015, 134: p. 20-22
NPC-modellen i den motiverende sam-
tale - i teori og praksis
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 14/21
Bilagsfortegnelse
Bilag 1:
Skabelon for den afklarende samtale
Bilag 2:
Arbejdsgruppens kommissorium
Bilag 3:
Medlemmer af arbejdsgruppen
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0015.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 15/21
Bilag 1: Skabelon for den afkla-
rende samtale
Milepæl
Kontakt
Eksempler på indhold
Præsentation af sundhedsprofessionel og borger
Indhentning af samtykke
Rammesætning, herunder indhold og formål med samtalen
Mv.
Kontrakt
Afklaring af behov
Identificere problemer
Hvem er borgeren, og hvordan er borgerens situation, herunder
hverdag, udfordringer og erfaringer.
Mv.
Hvordan har borgeren det med sin(e) sygdom(me)?
Afdække motivation
Afklare om borgeren er parat til at ændre vaner, eller om borge-
ren eventuelt er ambivalent
Fagperson tilkendegiver sine overvejelser om forløb og afstem-
mer ift. borgerens motivation og parathed
Mv.
Katalysér
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0016.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 16/21
Konkretisér
Afklare hvilke af kommunens eksisterende forebyggelses- og re-
habiliteringsydelser matcher borgerens behov og motivation og
opstille realistiske målsætninger
Er der andre muligheder for støtte til netop denne borger (i civil-
samfundet, familien, lokalsamfundet)?
Lægge en konkret plan for målopfyldelse
Aftale næste skridt for borgeren
Afklaring af sikkerhedsnet: Hvad sker der, hvis borgeren ikke
følger forløbet
Aftale om opfølgning
Mv.
Se eksempler på konkrete i værktøjer:
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/erfaringsop-
samling-vaerktoejer-og-metoder-til-behovsvurdering-i-den-afklarende-samtale-med-per-
soner-med-type-2-diabetes
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0017.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 17/21
Bilag 2: Kommissorium
KOMMISSORIUM
Kommissorium for Arbejdsgruppe for udarbejdelse af model for rettidig opsporing
af mennesker med type 2-diabetes og model for behovsvurdering i den afklarende
samtale i kommunen
Baggrund
Regeringen og satspuljepartierne har med satspuljen for 2017-2020 afsat 65,0 mio. kr.
til en national diabeteshandlingsplan indeholdende 12 initiativer, der skal styrke indsat-
sen på diabetesområdet. Ét af initiativerne har til formål at målrette opsporing af type 2-
diabetes i relevante grupper (initiativ 3). Et andet initiativ har til formål at understøtte
mere individuelle behandlingsforløb (initiativ 8)
3
.
Initiativ 3: Model for rettidig opsporing af mennesker med type 2-diabetes
Det estimeres, at der i Danmark i dag er 60.000 mennesker, som har type 2-diabetes
uden at vide det. Uopdaget diabetes og deraf manglende behandling medfører øget ri-
siko for udvikling af senkomplikationer og tidlig død. Der mangler imidlertid viden om,
hvordan en optimal opsporingsindsats skal tilrettelægges for at finde dem, som har eller
er i høj risiko for at have type 2-diabetes
4
.
Som en del af den nationale diabeteshandlingsplan udarbejder Sundhedsstyrelsen derfor
en model for rettidig og systematisk opsporing i kommunerne. Modellen skal understøtte
kommunerne i deres opsporingsarbejde til at identificere de borgere, der er i høj risiko for
at udvikle eller have type 2-diabetes.
Modellen forventes at indeholde forslag til validerede spørgeskema(er) til at identificere
borgere, der er i høj risiko for at udvikle eller have type 2-diabetes samt anbefalinger til
opsporingsstrategier til højrisikogrupper, hvori det validerede spørgeskema skal anven-
des. Endelig vil modellen pege på interventioner/aktiviteter, der har til formål at under-
støtte, at borgeren henvender sig hos den praktiserende læge, hvis den enkelte vurderes
at være i høj risiko for at have type 2-diabetes.
3
4
Se mere her: http://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspolitik/2017/November/~/media/2National%20diabeteshandlingsplan.pdf
Se Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til diabeteshandlingsplanen: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2017/~/me-
dia/20532F80C337496F836778C1DBFC121A.ashx
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0018.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 18/21
Initiativ 8: Model for behovsvurdering i den afklarende samtale i kommunen
Når en patient får konstateret type 2-diabetes vil langt de fleste have behov for et eller
flere rehabiliteringstilbud og bør derfor henvises til en afklarende samtale i kommunen
5
.
I den afklarende samtale tilrettelægges rehabiliteringsforløbet, så det passer til den en-
kelte. Der eksisterer dog ikke i dag en ensartet tilgang i kommunerne til at individuali-
sere rehabiliteringsforløbet.
Sundhedsstyrelsen vil derfor som en del af diabeteshandlingsplanen udarbejde en mo-
del med anbefalinger til behovsvurderingen med henblik på en individuel tilrettelæg-
gelse af rehabiliteringsforløbet.
Proces og organisering
Sundhedsstyrelsen varetager udviklingen af de to modeller og nedsætter på den
baggrund en arbejdsgruppe.
Som en del af arbejdet er der igangsat:
en vidensopsamling af metoder og værktøjer til rettidig og systematisk opsporing
(initiativ 3)
en erfaringsopsamling af metoder og værktøjer til behovsvurdering (initiativ 8).
Vidensopsamlingen og erfaringsopsamlingen inddrages i udviklingen af de to modeller.
Til afprøvning af de færdigudviklede modeller opslår Sundhedsstyrelsen, også som led i
diabeteshandlingsplanen, to puljer i efteråret 2018.
Med henblik på national udbredelse af gode erfaringer evalueres puljeprojekterne i to
selvstændige evalueringer ved eksterne evaluatorer. Evalueringsrapporterne foreligger
ultimo 2021.
5
Læs mere om den afklarende samtale og anbefalinger til indhold og kompetencer i de enkelte tilbud i Sundhedsstyrelsen publi-
kation ”Anbefalinger for forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom”
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 19/21
Arbejdsgruppens opgaver
Arbejdsgruppen skal rådgive Sundhedsstyrelsen i forhold til udarbejdelsen af de to mo-
deller for henholdsvis opsporing af mennesker med type 2-diabetes og vurdering af reha-
biliteringsbehov. Arbejdsgruppen skal herunder drøfte og kommentere på udkast til mo-
dellerne.
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen er repræsenteret ved følgende parter:
Dansk Endokrinologisk Selskab (1)
Dansk Selskab for Almen Medicin (1)
Dansk Sygepleje Selskab (2)
Danske Patienter (1)
Danske Regioner/region (1+1)
Diabetesforeningen (1)
KL/kommuner (1 + 3)
Sundheds- og Ældreministeriet (1)
Sundhedsstyrelsen varetager formandskab og sekretariatsfunktion.
Sundhedsstyrelsen kan indhente yderligere sagkyndig ekspertise ved behov.
Danske Regioner og KL anmodes om at udpege de kommunale og regionale repræ-
sentanter.
Arbejdsgruppens møder
Der forventes afholdt i tre til fire møder i arbejdsgruppen i perioden fra april til september
2018. Mødedatoerne fremgår af udpegningsbrevet.
Sundhedsstyrelsen udarbejder oplæg til møderne, som arbejdsgruppen drøfter og kvalifi-
cerer.
Sundhedsstyrelsen udarbejder dagsorden og beslutningsreferat, der udsendes henholds-
vis cirka én uge før og efter mødets afholdelse.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0020.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 20/21
Bilag 3: Arbejdsgruppens sam-
mensætning
Dansk Selskab for Almen Medicin
Praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin
Anders Beich (til juni 2018)
Dansk Endokrinologisk Selskab
Professor, Dr. Med. Sci. Torsten Lauritzen (Aarhus Universitet)
Dansk Sygepleje Selskab
Diabetes- og Hjemmesygeplejerske Hanne Hegedys (Lejre Kommune)
Dansk Sygepleje Selskab
Sundhedskonsulent og Sygeplejerske Lisa Holm Rasmussen (Odense Kommune)
Danske Patienter
Sundhedspolitisk konsulent Maria Iversen (Diabetesforeningen)
Danske Regioner
Stabschef Charlotte Albeck (Steno Diabetes Center Region Nordjylland)
Seniorkonsulent Helene Skude Jensen (til juli 2018)
Konsulent Kathrine Vogn (fra august 2018)
KL
Specialkonsulent Lene Dørfler
Kommunale repræsentanter
Københavns Kommune: Centerchef Center for Diabetes Charlotte Glümer
Mariagerfjord Kommune: Projektleder og sundhedsvejleder Anders Ring
Svendborg Kommune Afdelingsleder Jesper Eilsø
Sundheds- og Ældreministeriet
Fuldmægtig Laura Thordahl
Sundhedsstyrelsen har varetaget formandskab og sekretariatsfunktion
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen, fra sundhedsministeren
2457857_0021.png
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Side 21/21
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk