Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Sundhedsministeren
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-10-2021
Enhed: NÆRSOM
Sagsbeh.: DEPFFL
Sagsnr.: 1810310
Dok. nr.: 1942949
Orientering om evaluering af initiativ 8 om ’Mere individuelle
behandlingsforløb’ i Diabeteshandlingsplanen
I satspuljeaftalen for 2017-2020 blev der afsat 65 mio. kr. til en national
diabetesha dli gspla , heru der
io. kr. til i itiativ vedrøre de ”Mere
i dividuelle beha dli gsforløb”. I itiativet havde til for ål at øge vide o , hvorda
individuelle forløb bedst muligt tilrettelægges ud fra den enkeltes behov i et
samarbejde med patienten.
Som led i initiativet blev der bl.a. afsat midler til Sundhedsstyrelsens udvikling af
’A befali ger for behovsvurderi g i de afklare de sa tale
’. A befali gerne
har til formål at understøtte en systematisk og ensartet tilgang i kommunerne i den
afklarende samtale, som skal sikre tilrettelæggelsen af et individuelt tilpasset
forebyggelses- og rehabiliteringstilbud for patienter med diabetes og øvrige kroniske
sygdomme. Samtidig er formålet at sikre, at patienter i højere grad inddrages i
beslutningen om valg af strategi for forløb og livsstilsændringer.
Derudover er der afsat midler til et satspuljeprojekt med fokus på at afprøve og
implementere anbefalingerne for behovsvurderingen i den afklarende samtale.
Projektet blev afviklet i perioden september 2019 til december 2020, hvor følgende
fem kommuner deltog: Aalborg Kommune, Ringsted Kommune, Frederikssund
Kommune, Greve Kommune samt Svendborg Kommune/Langeland Kommune.
./.
Som en del af satspuljeprojektet blev der afsat særskilte midler til en ekstern
evaluering, som offentliggøres på Sundhedsstyrelsens hjemmeside den 7. oktober
2021. Evalueringen er vedlagt til jeres orientering.
Evalueringen er gennemført af Center for Pårørendeinddragelse (tidligere KOPA) og
har særlig fokus på, hvordan kommunerne har valgt at udmønte den afklarende
samtale i praksis og med hvilke resultater.
Evalueringen viser overordnet, at kommunernes implementering af anbefalingerne
ser ud til at bidrage til individuelle og skræddersyede forløb, fordi kommunerne tager
afsæt i det, der er vigtigt for patienterne. Kommunerne oplever generelt
anbefalingerne som en meningsfuld overordnet ramme, der kræver oversættelse til
den kommunale virkelighed for at blive driftsnære. Anbefalingerne understøtter
således, at kommunerne systematisk har fokus på borgernes behov
–
men ikke
nødvendigvis på en ensartet måde, da værktøjerne hertil varierer. Det vurderes at
være vigtigt at tage udgangspunkt i et værktøj for at sikre en vis systematik, men
evalueringen peger samtidig på, at der er sekundært hvilket værktøj, der anvendes.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke