NOTAT
30-05-2022
EMN-2020-00174
1552132
Regionernes arbejde med organisering af udrednings- og behand-
lingsenheder for demens og ventetider til demensudredning
Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om en redegørelse for, hvordan re-
gionerne aktuelt arbejder med Sundhedsstyrelsens anbefalinger til organisering af ud-
rednings- og behandlingsenheder for demens samt en redegørelse for regionernes
håndtering af udfordringerne med lange ventetider til demensudredning.
Danske Regioner har indhentet input fra regionerne til redegørelsen. Ministeriet har
efterfølgende anmodet om yderligere bidrag til besvarelsen om regionernes arbejde
med at nedbringe ventetiderne til demensudredning. Ministeriet har desuden efter-
spurgt oplysninger vedrørende samarbejdet med Demensudredning Danmark. Dette er
tilføjet afslutningsvist.
Generelt viser tilbagemeldingerne fra regionerne, at alle regioner har fokus på at sikre
en hurtig og god udredning og behandling af demens, men at der er et stort pres på
kapaciteten på demensområdet som følge af bl.a. rekrutteringsudfordringer og opho-
bet aktivitet.
Regionernes arbejde med Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Med Demenshandlingsplanen blev der afsat midler til regionerne til at samle udredning
og behandling af demens i færre tværfaglige enheder. Sundhedsstyrelsen udgav i 2017
anbefalinger til organiseringen af udrednings- og behandlingsenheder for demens.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at de tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder har
et befolkningsgrundlag på min. 300.000 personer per enhed, og at hver enhed mini-
mum foretager 500 udredninger per år. Sundhedsstyrelsen vurderer, at det vil mulig-
gøre, at enhederne kan opbygge og opretholde relevante kompetencer og erfaring.
Af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fremgår også andre hensyn, der kan indgå i valg af
placering og antal tværfaglige enheder, herunder at de matrikler, der er godkendt til
specialfunktioner inden for demens i specialeplanen, også bør have udrednings- og be-
handlingsenheder, ligesom der i anbefalingerne er forståelse for, at forskelle i befolk-
1