SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 398: Henvendelse fra Danske Fodterapeuter vedr. foretræde om fodbehandling af ældre med dårlig helbredstilstand

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 398
Offentligt

Notat

Sådan sikrer vi patientsikker

faglig korrekt fodbehandling

til økonomisk dårligt stillede

pensionister

Hvad er problemet

Økonomisk dårligt stillede pensionister

kan i dag få kommunalt tilskud til nød-

vendig fodbehandling via reglerne om

det udvidede helbredstillæg under lov

om social pension. Samme regelsæt

omhandler briller og tandproteser, hvor

der stilles krav om, at det er autoriseret

personale, der skal udføre behandlin-

gen. Men autorisationskravet gælder

ikke for fodbehandling.

Det betyder i praksis, at økonomisk

dårligt stillede pensionister risikerer:

•

Fejlbehandling af fødderne.

En stor del har alvorlige helbred-

sproblemer som fx gigt og diabetes

og dårligt kredsløb, der kræver et

indgående kendskab til den kor-

rekte behandling af fødderne.

At miste klageadgangen.

En autoriseret fodterapeut er omfat-

tet af sundhedsvæsenets generelle

klagesagssystem, men det gælder

ikke for uautoriserede fodplejere.

Falsk tryghed.

Tilskud fra kommunen giver en for-

ventning om høj faglig kvalitet i

sundhedsydelsen, bl.a. fordi der

bliver stillet krav om, at behandleren

har autorisation, når kommunen

giver tilskud til briller og tandbe-

handling. Det er ikke tilfældet, når

det gælder fodbehandlingen, og det

giver en falsk tryghed til de økono-

misk dårligt stillede pensionister.

tilskud til fodbehandling betinget af en

lægehenvisning, og tilskud til behand-

lingen kræver, at behandleren er en

autoriseret fodterapeut.

Med andre ord: Som økonomisk dårlig

stillet pensionist er man væsentligt

ringere stillet – fagligt og patientsikker-

hedsmæssigt – når man får tilskud til

fodbehandling via reglerne om det

udvidede helbredstillæg i forhold til,

når man får tilskud via Sundhedsloven.

En undersøgelse

fra januar 2022 viser,

at sygdomstilstanden blandt borgere,

der modtager helbredstillægget, er

alvorlig. 62 procent af dem er multisyge

og har lidelser som diabetes, gigt, kred-

sløbsproblemer og flere af dem har for-

tykkede negle, ligtorne og hårhudsdan-

nelser. Samlet set er der altså tale om en

gruppe borgere, der lider af én eller flere

kroniske sygdomme og andre typer

lidelser, hvor der er behov for behan-

dling i sundhedsvæsenet med garanti

for kvalitet og patientsikkerheden. Tils-

varende oplysninger ikke er til rådighed

hos landets 98 kommuner, da der i dag

ikke foretages ensartet visitering og reg-

istrering af behandlinger under dette

tilskud.

Det forudsætter to kvalitetskrav, som i

dag ikke stilles til fodbehandlingen i

reglerne om det udvidede helbred-

stillæg under lov om social pension;

•

Tilskud til fodbehandling bør gives

ved en behovsvurdering, der fore-

tages af en autoriseret sundheds-

person.

Behandlingen bør udføres af en

autoriseret fodterapeut med den

deraf følgende kvalitet, patientsik-

kerhed og klageadgang.

•

I begge tilfælde er der tale om krav, som

allerede i dag bliver stillet, når der gives

tilskud til fodbehandling efter Sund-

hedsloven.

Der er en relativt enkelt mulighed for at

få kravene indarbejdet i lovgivningen.

Den er skitseret herunder.

Ændring i Vejledning om folkepension

efter lov om social pension

I hverken lovgivning eller bekendt-

gørelsen er det eksplicit nævnt hvilke

faggrupper, som er omfattet af det

udvidede helbredstillæg. Her fremgår

det kun, hvilke behandlingsområder der

er dækket.

•

Du kan læse mere om problemet og

konsekvenserne i hvidbogen ”Mangel på I vejledningen fremgår det hvilke typer

patientsikkerhed og kvalitet i fodbehan- behandlere, der kan varetage fodbehan-

dlingen”, som Danske Fodterapeuter har dlingen med udvidet helbredstillæg

udgivet.

Hvad er løsningen

Med opbakning fra 18 andre sundhed-

sorganisationer arbejder Danske Fodter-

apeuter for, at reglerne ændres, så pati-

enternes vilkår forbedres og ensartes.

Undersøgelse blev lavet af Danske Fodterapeuter for at give et

billede af sundhedstilstanden for de ældre borgere, som modtager

helbredstillægget. 488 medlemmer besvarede undersøgelsen,

hvilket skaber et grundigt billede af området.

Tilskudsreglerne under det udvidede

helbredstillæg adskiller sig fra reglerne

under sundhedsloven. Her er retten til

Vejledning om folkepension efter lov om social pension,

https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2007/53

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 398: Henvendelse fra Danske Fodterapeuter vedr. foretræde om fodbehandling af ældre med dårlig helbredstilstand

Der kan ydes tilskud til nødvendig

behandling, uanset om denne er udført

af en statsautoriseret fodterapeut eller

en anden type fodbehandler. Det er

ikke et krav for at yde tilskud til fodbe-

handling, at behandlingen udføres af en

bestemt type behandler, medmindre

det følger af anden lovgivning.

I praksis betyder dette, at området er

det eneste med udvidet helbredstillæg,

hvor behandlingen kan udføres af per-

soner uden autorisation (i modsætning

til når tilskuddet gives til briller eller

tandproteser).

Den enkle ændring vil være at erstatte

dette afsnit med en anden tekst:

Det er et krav, at behandlingen udføres

af en statsautoriseret fodterapeut, for

at der kan ydes tilskud til nødvendig

behandling.

Alternativt at der indsættes en formuler-

ing med inspiration fra Sundhedsloven:

Der kan ydes tilskud til nødvendig

behandling hos fodterapeut.

Sådan kan ændringen gennemføres

Det fremgår af Pensionsloven §14a stk.

5, at Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte de nærmere regler om hel-

bredstillæg. Ændringen kan således

gennemføres i bekendtgørelsen, uden

at det kræver en lovændring eller invol-

vering af ordførere.

Der kan være begrænsede økonomiske

udgifter ved ændringen og samlet set

vil det formentlig blive marginalt dyrere,

dvs. kommunens omkostning ved

dækning af 85% vil være lidt højere.

De økonomiske omkostninger ved

ændringen

Det er reelt vanskeligt at beregne økon-

omien ved en ændring af regelsættet. I

dag anvendes der i følge Beskæfti-

gelsesministeriets svar til Liselott Blixt

(spørgsmål nr. 582 (alm. del) fremgår

det, at der i årene 2018 - 2021 blev

anvendt i gennemsnit 99.7 mio. kr. årligt

på fodbehandling under det udvidede

helbredstillæg.

Kommuner bør ifølge loven foretage en

behovsvurdering af patienten, før der

bevilges udvidet helbredstillæg, men

ifølge en undersøgelse foretaget blandt

vores medlemmer sker dette ikke i ca.

50 % af tilfældene. En visitation kunne

bl.a. anvendes til at sætte en ramme

omkring omfanget af ydelser, der bevil-

ges, og dermed være et styringsmiddel i

forhold til forbruget.

Kommunernes praksis er i dag meget

forskellig, og vi har set eksempler på, at

kommuner bevilger 12 behandlinger ”up

front” over 12 måneder til sine borgere.

Ud fra en fodterapeutisk faglig vurde-

ring vil det høre til sjældenhederne, at

patienter har brug for mere end

gennemsnitligt 6 årlige fodbehandlinger.

Til sammenligning kan en diabetiker i

risikogruppe 2 få op til 4 behandlinger

årligt og en diabetiker i risikogruppe 3

kan maksimalt få 9 behandlinger om

året (Regionernes og Danske Fodtera-

peuters Praksisoverenskomst).

Ændrer man loven til en kvalitetsstan-

dard med krav om autoriserede behan-

dlere under det udvidede helbredstillæg

til fodbehandling, vil udgifterne formod-

entlig stige i nogle kommuner. Vurderin-

gen ”formodentlig” skyldes, at vi reelt

ikke ved det. I de prisaftaler, som kom-

muner har indgået på området, har uau-

toriserede behandlere i nogle kom-

muner indgået en højere prisaftale, end

statsautoriserede fodterapeuter har i

andre kommuner. Men gennemsnitligt

er priserne højere hos autoriserede

behandlere, fordi de også skal efterleve

krav fra det offentlige sundhedsvæsen

og har en højere kvalitet i behandlingen.

Fodterapeuter er uddannet til i høj grad

at forebygge og foretage behandling-

erne på en måde, som giver et længere

behandlingsinterval. Samtidig er fod-

terapeuter som autoriserede sundheds-

personer underlagt forpligtelsen til at

udvise omhu og samvittighedsfuldhed i

sit sundhedsfaglige virke. Disse to

forhold taler for, at antallet af behand-

linger formentlig vil falde ved et krav om

autorisation og ensartet behovsvurder-

ing, og dette taler for, at udgifterne ikke

vil stige væsentligt ved en lovændring.

Den før omtalte undersøgelse blandt

vores medlemmer viser, at 32,5 % af

patienterne får bevilget 7 – 10 behand-

linger om året. 15,5 % får bevilget et

ubegrænset antal behandlinger. Dette

er i et fodterapeutisk perspektiv udtryk

for en overbevilling, som der ikke kan

findes behandlingsfagligt belæg for.

Dette betyder, at formodentlig 20 % af

behandlingerne er udtryk for et bevilget

overforbrug, som vil kunne spares ved

en bedre visitation og standardiseret

behandling i form af autoriseret fodte-

rapi.

Usikkerhederne taget i betragtning

estimeres det, at merudgifterne ved at

sikre patientsikkerheden i det udvidede

helbredstillæg vil være omkring 6,5

mio. kr. årligt på landsplan.

Dette er baseret på antallet af pris-

aftaler med uautoriserede fodbehand-

lere, hvor omlægning til behandling hos

autoriserede behandlere vil medføre en

udgiftsstigning på ca. 21 %, og en for-

ventet reduktion af antal behandlinger

på 15 %.

Link

KLIK FOR AT SE

HVIDBOGEN

KLIK FOR AT SE

MEDLEMS-

UNDERSØGELSEN

Kontakt

Direktør Lea Stentoft Berling

[email protected]

27 20 65 38

Danske Fodterapeuter

Roskildevej 163,1 · 2620 Albertslund

+45 43 20 51 20 · [email protected]