Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 396
Offentligt
2610687_0001.png
Abstinenssymptomer ved antidepressiv medicin: Er de nationale kliniske
retningslinjer og de officielle patientvejledninger evidensbaserede?
Anders Sørensen, cand.psych., Ph.d.
Trine Torp, cand.psych., folketingsmedlem, psykiatriordfører, socialordfører (SF)
8. juli 2022
Baggrund
Antidepressiv medicin kan give abstinenser ved udtrapning, som til forveksling kan ligne symptomerne på
depression, angst og stress,
1–4
og som derfor kan risikere at blive fejldiagnosticeret som tilbagefald med
unødvendig langtidsmedicinering til følge. Det er afgørende for patienterne, at de nationale kliniske
retningslinjer og de officielle patientvejledninger for behandling med antidepressiv medicin afspejler
forskningen i abstinensernes varighed, sværhedsgrad, prævalens, opståen og symptomer, så abstinenserne
kan diagnosticeres og behandles korrekt.
Formål
Formålet med denne rapport er at sammenligne, hvordan abstinenserne ved antidepressiv medicin
beskrives i hhv. forskningen og i danske nationale kliniske retningslinjer og officielle patientvejledninger.
Forskningen
Det estimeres, at 50,7% af patienterne på antidepressiv medicin oplever abstinenser, når en tilvant dosis
reduceres eller medicinen seponeres.
5
Symptomerne kan vare i uger, måneder eller endda år, og halvdelen
af patienterne vurderer symptomerne som værende alvorlige,
5
formentlig afhængig af, hvordan dosis
reduceres i udtrapningen. 37/42 af abstinenssymptomerne ved benzodiazepiner, som er officielt anerkendt
som afhængighedsskabende, er de samme som abstinenssymptomer ved antidepressiv medicin, som ikke
er officielt anerkendt som afhængighedsskabende.
3
Se tabel 1 for listen over rapporterede
abstinenssymptomer ved antidepressiv medicin, baseret på fire systematiske litteraturgennemgange.
1–4
Mange patienter må trappe ud over flere år og med dosisreduktioner på helt ned til 5% for at undgå eller
bare minimere abstinenserne til et tåleligt niveau.
6–8
Tabel 1.
Abstinenssymptomer ved antidepressiva (SSRI og SNRI kombineret) identificeret i systematiske
reviews
Insomnia, Sleep disturbance, Electric-shock sensations, Flu-like symptoms, Headache, Dizziness, Nausea,
Irritability, Sweating, Gait instability, Unsteady gait, Imbalance, Fatigue, Vertigo, Parasthesias, Light-
headedness, Tinnitus, Rushing/buzzing noise in head, Anorexia, Appetite disturbance, Loss of appetite,
Lethargy, Chills, Vomiting, Anxiety, fear, Tachycardia, Vision disturbance, Blurred vision, Tremor, Ataxia,
Nightmares, Diarrhea, Agitation, Abdominal pain/cramping, Numbness, Restlessness, Low mood,
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 396: Notat: Abstinenssymptomer ved antidepressiv medicin: Er de nationale kliniske retningslinjer og de officielle patientvejledninger evidensbaserede?
2610687_0002.png
Emotional lability, Confusion, Dyspnea, Weakness, Tiredness, Drowsiness, Somnolence, Myalgias,
Neuralgias, Altered taste, Pruritus, Myoclonus, Muscle rigidity, Jerkiness, Shaking, Muscle aches, Facial
numbness, Flushing, Vivid dreams, Hypersomnia, Feeling tense, Panic/sudden panic, Depression, Suicidal
ideation, Impulsiveness, Aggression/aggressive behavior, Anger/outbursts of anger, Bouts of crying,
Mood swings, Derealization and depersonalization, Visual and auditory hallucinations, Disorientation,
Decreased concentration, Amnesia, Genital hypersensitivity, Premature ejaculation, Convulsions,
Arthralgias, Sore eyes, Restless legs, Tingling, Parkinsonism, Nervousness, Detachment, Slowed thinking,
Delirium, Catatonia, Decreased liquid consumption, Pain, Infection, Malaise, Syncope, Palpitations,
Hypertension, Stroke-like symptoms, Chest pain, Postural hypotension, Esophagitis, Feeling of abdominal
distention, Increased bowel movements, Hyperesthesia, Hot and cold feelings, Burst of heat, Pricking
sensations, Crawling sensations on the scalp, Spasm, Cramps, Coordination problems, Right hemiplegia,
Left-biased gaze deviation, No movement in the right extremities, Left hand spontaneous pill-rolling type
activity, Tonic clonic seizures, Slurred speech, Attention difficulties, Hypomania, Euphoria, Derealization,
Dysphoria.
1–4
SSRI: Selective Serotonin Reuptake Inhibitor; SNRI: Serotonin-Norepinephrine Reuptake Inhibitor
Retningslinjerne og vejledningerne
Se tabel 2 for sammenfatning.
Sundhedsstyrelsen
(2019)
9
beskriver otte ’seponeringssymptomer’, som opstår ’ved ophør af den
medicinske behandling […] typisk inden for de første dage efter seponeringen’, hvilket kan give ’gener’ og
som regel varer omkring to uger. Det tilføjes, at seponeringssymptomerne ’i enkelte tilfælde kan vare i flere
måneder’.
Nævnte symptomer: svimmelhed, paræstesier, hovedpine, søvnproblemer, agitation, angst, tremor og
gastrointestinale symptomer.
Lægehåndbogen
(2020)
10
beskriver et ’antidepressivt seponeringssyndrom’, som ’kan forekomme i
forbindelse med nedtrapning/seponering’. Ubehandlede symptomer er ’almindeligvis milde og går over af
sig selv i løbet af 1-2
uger’ og ’som regel ufarlige og forbigående’. Lægen bør endda ’starte med at forsikre
patienten om, at tilstanden er reversibel, ikke alvorlig eller livstruende, og at det hele vil gå over i løbet af 1-
2 uger’. Det tilføjes, at ’alvorlige symptomer bør aftage i løbet af tre dage, ofte inden 24 timer’, men at
symptomerne også ’kan forårsage meget ubehag, fravær fra job, andre psykosociale problemer og kan
undtagelsesvist kræve indlæggelse på sygehus’.
Her nævnes 13 almindelige symptomer (svimmelhed, ubehag i maven/kvalme, træthed eller
angst/hyperarousal, dysfori, søvnproblemer, hovedpine, elektriske stød, paræstesier, sensoriske
forstyrrelser og forkølelseslignende symptomer, ændret appetit, kognitive problemer) samt yderligere to
symptomer specifikt for TCA (parkinsonisme og bevægelsesproblemer).
Der anføres en prævalens på mellem 9 og 66% med reference til ét studie fra 2006.
I
Patienthåndbogen
(2020)
11
beskrives et ’antidepressivt nedtrapningssyndrom’. De 13 nævnte symptomer
er ’normalt milde og går over af
sig selv i løbet af 1-2
uger’, hvor ’det hele vil være overstået’. Det tilføjes
specifikt, at tilstanden ikke er alvorlig, men ’i de fleste tilfælde mild og behøver ingen behandling’.
Symptomerne kan dog ’give ubehag, føre til sygemeldinger, give andre psykiske
og sociale problemer, føre
til, at man skal indlægges på sygehus’.
Nævnte symptomer: forkølelsessymptomer, søvnproblemer, kvalme/ubehag i maven, svimmelhed,
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 396: Notat: Abstinenssymptomer ved antidepressiv medicin: Er de nationale kliniske retningslinjer og de officielle patientvejledninger evidensbaserede?
forstyrret følesans, elektriske stød i hovedet, mathed, angst, dårligt humør, hovedpine, stivhed i kroppen,
rysten, problemer med balancen.
En anden artikel i
Patienthåndbogen
(2021)
12
beskriver seks ’ophørssymptomer’, som opstår hvis man
’stopper brat med medicinen’ hos omkring 30-40%
af patienterne. Det påstås, at man ikke bliver afhængig,
hvilket ’mange er bange for’.
Nævnte symptomer: elektriske stød, svimmelhed, psykisk urolig, muskelsmerter, tåre- og næseflåd, ondt
i maven.
Forfatteren refererer udelukkende til sine egne og kollegers bøger, ikke til forskning, selvom artiklen er
fra 18. marts 2021, hvor alt den ovenfor nævnte forskning var tilgængelig for professoren.
Lægemiddelanbefalingerne i Region Sjælland (’Basislisten’)
(2022)
13
beskriver ’seponeringssymptomer’,
som opstår efter seponering og kan vare i op til 2 uger. Der nævnes ingen symptomer, men refereres til et
dokument fra RADS, som nævner 21 symptomer.
Nævnte (indirekte) symptomer: Vertigo, paræstesier, neuralgier, myalgier, tremor, myoklonier, ataksi,
kvalme, opkastninger, diarre, diaforese, flushing, søvnløshed, livagtige drømme, træthed, kulderystelser,
nedtrykthed, agitation, hæmning, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær.
Der refereres kun til andre retningslinjer og vejledninger, ikke til forskning.
Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS)
(2015)
14
beskriver i en national behandlingsvejledning
21 ’seponeringssymptomer’, som ’normalt forsvinder efter få dage til 1-2 uger’.
Nævnte symptomer: Vertigo, paræstesier, neuralgier, myalgier, tremor, myoklonier, ataksi, kvalme,
opkastninger, diarre, diaforese, flushing, søvnløshed, livagtige drømme, træthed, kulderystelser,
nedtrykthed, agitation, hæmning, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær.
Seponeringslisten
(2022)
15
, som udarbejdes af
Institut for Rationel Farmakoterapi
i
Sundhedsstyrelsen,
beskriver slet ingen abstinenssymptomer.
På
Netdoktor
(2021)
16
beskrives 16 ’ophørssymptomer’, som opstår ved ’brat ophør med medicinen i
omkring 30 procent af tilfældene’. Symptomerne beskrives som ’almindeligvis ret milde’ og at ’de
fleste af
symptomerne er kortvarige og harmløse, men i visse tilfælde kan de være svære og ligefrem kræve
behandling.’
Symptomerne for SSRI beskrives som ’meget mildere end dem, der er forårsaget af TCA’.
Det
understreges, at
’ofte vil egentlig behandling af symptomerne ikke
være nødvendig, da de almindeligvis er
ret milde’. Symptomernes varighed angives som ’typisk nogle dage eller uger,
men der findes tilfælde, hvor
det tager længere tid’. For SSRI tilføjes, at symptomerne ’er værst på femte dagen og kan i sjældne tilfælde
vare op til tre uger’.
Ifølge professoren kan symptomerne
forebygges ved at ’trappe meget langsomt ned i medicinen’, og der
udstedes nærmest en garanti for letheden ved udtrapning: ’Lad
det være sagt med det samme
–
ønsker du
ikke at løbe nogen risiko for, at få ubehag ved ophør med antidepressiv medicin, så trap langsomt ud af
medicinen i samarbejde med din læge eller psykiater. Med langsomt menes over fire til seks uger eller
endnu længere. Så er man på den sikre side.’
Nævnte symptomer for TCA: Influenzalignende symptomer (muskelsmerter, kvalme, opkastninger,
mavesmerter, hovedpine, sygdoms-
og svaghedsfornemmelse), hjerterytmeforstyrrelser (’ses i sjældne
tilfælde’), ufrivillige bevægelser, meget livlige drømme. Nævnte symptomer for SSRI: Rysten
på hænderne,
svedeture, indre uro og svimmelhed, influenzalignende symptomer (muskelsmerter, tåre- og næseflåd),
kvalme, opkastning, elektriske stød.
Promedicin
(2021)
17
beskriver under ’Aftrapning af antidepressiva’ 10 seponeringssymptomer, som kan
opstå
’ved pludselig seponering af antidepressiv medicin’ i mindst en tredjedel af patienterne. Den
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 396: Notat: Abstinenssymptomer ved antidepressiv medicin: Er de nationale kliniske retningslinjer og de officielle patientvejledninger evidensbaserede?
2610687_0004.png
forventede varighed er
–
ifølge professoren
– ’som regel få dage til uger’, men kan dog ’vare længere hos
særligt følsomme individer’.
Nævnte symptomer: influenza-lignende symptomer, afbrudt søvn, kvalme, gangforstyrrelser,
svimmelhed, paræstesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser, agitation og irritabilitet.
Tabel 2.
Beskrivelser af abstinenssymptomer ved antidepressiva i danske retningslinjer og vejledninger
Kilde
Sympt Prævalens Opstår ved
Varighed
Typisk sværhedsgrad
omer
Sundhedsstyrelsen
8
-
Ophør
Ca. 2 uger;
Kan give gener
9
2019
Enkelte tilfælde flere
måneder
Lægehåndbogen
15
9-66%
Ophør
1-2 uger;
Almindeligvis milde,
10
2020
Nedtrapning 1-3 døgn
ufarlige, forbigående,
Glemt
ikke alvorlig
Patienthåndbogen
2020
11
13
33%*
Ophør
Nedtrapning
Glemt
Ophør
Ophør
Ophør
-
Ophør
1-2 uger
Normalt milde, ikke
alvorlige, går over af
sig selv, kræver ikke
behandling
-
-
-
-
Almindeligvis ret
milde, kortvarige og
harmløse; kræver ofte
ikke behandling; kan i
visse tilfælde svære og
kræve behandling
-
Patienthåndbogen
2021
12
Region Sjælland
2022
13
RADS
2015
14
Sundhedsstyrelsen
2021
15
Netdoktor
2021
16
6
21
21
-
16
30-40%
-
-
-
Ca. 30%
-
Op til 2 uger
Normalt få dage til 1-2
uger
-
Typisk nogle dage til
uger;
Kan vare længere;
Sjældne tilfælde 3
uger
Som regel få dage til
uger;
kan dog vare længere
hos særligt følsomme
individer
Promedicin
2021
17
10
>33%
Ophør
*33%
’Man regner med, at hver tredje patient
får milde til moderate symptomer’
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 396: Notat: Abstinenssymptomer ved antidepressiv medicin: Er de nationale kliniske retningslinjer og de officielle patientvejledninger evidensbaserede?
Konklusion
Danske nationale kliniske retningslinjer og officielle patientvejledninger for behandling med antidepressiv
medicin giver et stærkt underdrevet og misvisende indtryk af abstinensernes varighed, sværhedsgrad,
prævalens, opståen og symptomer, sammenlignet med forskningen. Der gives det indtryk, at abstinenserne
som regel er milde, forbigående og kortvarige, og kun i sjældne og enkelte tilfælde er længerevarende og
svære, samt at symptomerne kun opstår i ca. en tredjedel af patienterne (hvis der overhovedet nævnes en
prævalens).
Termerne ’ophørssymptomer’ og ’seponeringssymptomer’ indikerer endvidere fejlagtigt, at
symptomerne kun opstår, når man stopper medicinen helt, hvilket ikke er tilfældet, da symptomerne også
opstår ved reduktion af dosis i løbet af nedtrapningen.
Ingen af disse beskrivelser stemmer overens med forskningen, som derimod tegner et markant
alvorligere billede af abstinensernes alvor og omfang, samt af lægemiddelafhængigheden af antidepressiv
medicin generelt; ultimativt af problemerne ved at komme ud af den antidepressive medicin, som over
420.000 danskere tager dagligt.
18
Dertil nævner retningslinjerne og vejledningerne langtfra alle de abstinenssymptomer, der er blevet
rapporteret i forskningen (se tabel 1), hvilket må formodes at umuliggøre korrekt diagnosticering og
behandling i praksis.
En potentiel konsekvens kan være, at de mennesker, som oplever værre abstinenser end der beskrives i
retningslinjerne, rutinemæssigt fejldiagnosticeres som havende et tilbagefald
–
med potentielt unødvendig
langtidsmedicinering til følge, som kunne være undgået, hvis abstinenserne var blevet diagnosticeret
korrekt og behandlet derefter.
Referencer
1. Fava GA, Gatti A, Belaise C, et al. Withdrawal Symptoms after Selective Serotonin Reuptake Inhibitor
Discontinuation: A Systematic Review.
Psychother Psychosom
2015; 84: 72–81.
2. Fava GA, Benasi G, Lucente M, et al. Withdrawal Symptoms after Serotonin-Noradrenaline Reuptake Inhibitor
Discontinuation: Systematic Review.
Psychother Psychosom
2018; 87: 195–203.
3. Nielsen M, Hansen EH, Gøtzsche PC. What is the difference between dependence and withdrawal reactions? A
comparison of benzodiazepines and selective serotonin re-uptake inhibitors.
Addiction
2012; 107: 900–908.
4. Cosci F, Chouinard G. Acute and Persistent Withdrawal Syndromes Following Discontinuation of Psychotropic
Medications.
Psychother Psychosom
2020; 89: 283–306.
5. Davies J, Read J. A systematic review into the incidence, severity and duration of antidepressant withdrawal effects:
Are guidelines evidence-based?
Addict Behav
2019; 97: 111–121.
6. Sørensen A, Ruhé E, Munkholm K. The relationship between dose and serotonin transporter occupancy of
antidepressants
–
a systematic review.
In-press.
7. Framer A. What I have learnt from helping thousands of people taper off antidepressants and other psychotropic
medications.
Therapeutic Advances in Psychopharmacology
2021; 11: 2045125321991274.
8. Horowitz MA, Taylor D. Tapering of SSRI treatment to mitigate withdrawal symptoms.
Lancet Psychiatry
2019; 6:
538–546.
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 396: Notat: Abstinenssymptomer ved antidepressiv medicin: Er de nationale kliniske retningslinjer og de officielle patientvejledninger evidensbaserede?
2610687_0006.png
9. Davidsen AS, Jürgens G, Nielsen RE (Sundhedsstyrelsen). Farmakologisk behandling af unipolar depression hos
voksne i almen praksis,
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/M%C3%A5nedsbladet-Rationel-
Farmakoterapi/9/2019-9-RF_WEB.ashx?la=da&hash=B9BE91D18AA9F2747CB9A9D79C36BBEDAFD6BDE0
(nov
2021, set 15.03.2022).
10. Kessing LV, Kristensen JK, Øgard CG. Lægehåndbogen: Antidepressivt seponeringssyndrom,
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-
sygdomme/medikamentrelaterede/antidepressivt-seponeringssyndrom/
(27.10.2020, set 15.03.2022).
11. Kessing LV, Kristensen JK, Øgard CG. Patienthåndbogen: Antidepressivt nedtrapningssyndrom,
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/laegemidler/antidepressivt-
nedtrapningssyndrom/
(10.11.2020, set 15.03.2022).
12. Videbech P, Kristensen JK, Øgard CG. Patienthåndbogen: SSRI, antidepressivum,
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/laegemidler/ssri-antidepressivum/
(18.03.2021, set 15.03.2022).
13. Lægemiddelenheden, Region Sjælland. Basislisten
–
lægemiddelanbefalinger Region Sjælland. Unipolar Depression
(P),
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/sjaelland/almen-
praksis/laegemidler/basislisten-sjaelland/depression/
(07.01.2022, set 15.03.2022).
14. Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation
for medicinsk behandling af unipolar depression,
https://www.regioner.dk/media/1910/unipolar-depression-
beh-og-rek-april-2015-193678.pdf
(01.05.2015, set 15.03.2022).
15. Sundhedsstyrelsen, Institut for Rationel Farmakoterapi. Seponeringslisten 2022: Anbefalinger til seponering af
hyppigt anvendte lægemidler hos voksne,
https://www.sst.dk/-
/media/Udgivelser/2021/Seponeringsliste/SEPONERINGSLISTE_2022.ashx?la=da&hash=F48D9B0B0E1B0C3F0058
9DF7A56D9512FE34ECD1
(Nov 2021, set 15.03.2022).
16. Videbech P. Ophørssymptomer ved antidepressiv medicin,
https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/abstinenssymptomer.htm
(06.05.2021, set 15.03.2022).
17. Videbech P. Aftrapning af antidepressiva,
https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/318750
(21.10.2021, set 15.03.2022).
18. Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsdata - Indblik: Forbruget af antidepressiva har været stabilt under COVID-19,
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/-/media/sds/filer/find-tal-og-analyser/laegemidler/antidepressiva/forbruget-
af-antidepressiva-har-vaeret-stabilt-under-covid_19.pdf (2021, accessed 18 February 2022).