SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

Udvalget for Forretningsordenen 2021-22, Granskningsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
UFO Alm.del Bilag 126, GRA Alm.del Bilag 51, REU Alm.del Bilag 320, MOF Alm.del Bilag 642, SUU Alm.del Bilag 380
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2021-22

Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022

Beretning

Minkkommissionens beretning

1. Udvalget for Forretningsordenens baggrund for

beretningen

Granskningskommissionen til undersøgelse af sagen om

aflivning af alle mink i Danmark i november 2020 (Mink-

kommissionen) afgav sin beretning den 30. juni 2022 til

Folketinget.

Det følger af § 68 i Folketingets forretningsorden, at

resultatet af en granskningskommissions undersøgelse be-

handles i Folketingets Granskningsudvalg. Granskningsud-

valget afgiver indstilling til Udvalget for Forretningsordenen

om, hvilke konklusioner eller tiltag beretningen bør føre til,

herunder om eventuelt ansvar for ministre, herunder afgåede

ministre.

Det følger endvidere af bestemmelsen, at ved Gransk-

ningsudvalgets behandling af beretninger fra gransknings-

kommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede mi-

nistres, forhold, gælder reglerne i forretningsordenens § 56,

2. pkt., og §§ 57 og 58 tilsvarende.

Udvalget for Forretningsordenen og Granskningsudval-

get har alene til opgave at beskæftige sig med ministres –

og ikke med embedsmænds – forhold. Udvalget og under-

udvalget har således ikke forholdt sig til, hvorvidt eller i

hvilket omfang det forløb, som granskningskommissionen

har redegjort for i sin beretning, kan eller bør give anledning

til kritik eller andre reaktioner over for embedsmænd.

Af lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-

kommissioner fremgår bl.a følgende:

»§ 1 a.

Folketinget kan nedsætte en granskningskommis-

sion til at gennemføre en undersøgelse af afgrænset karakter

af nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning.

Stk. 2.

En granskningskommission består af mindst 3

medlemmer, der udpeges af Folketinget. Formanden for

granskningskommissionen skal være dommer.

Stk. 3.

Folketinget udpeger en person, der som udspør-

ger i overensstemmelse med granskningskommissionens be-

stemmelser tilrettelægger og foretager afhøringer i gransk-

ningskommissionen.

Stk. 4.

Folketinget sørger for, at den fornødne sekreta-

riatsbetjening og anden praktisk bistand stilles til rådighed

for granskningskommissionen.

§ 1 b.

§ 3, kapitel 3 og 4, §§ 9-14, kapitel 7-9 og §§

30 og 31 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende

anvendelse for granskningskommissioner.

§ 1 c.

Granskningskommissionen afgiver en beretning

om resultatet af sin undersøgelse.

Stk. 2.

Folketinget offentliggør beretningen, medmindre

ganske særlige grunde taler imod det.«

Følgende regler gælder endvidere for en gransknings-

kommission:

»§ 4.

Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende

myndighed.

Stk. 2.

Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at

undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.

Stk. 3.

Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til

opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love,

administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som

undersøgelsen kan begrunde.

Stk. 4.

Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til

opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om

der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen

draget til ansvar. En undersøgelseskommission kan dog ikke

få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af

spørgsmålet om ministres ansvar.

Stk. 5.

Er et medlem af undersøgelseskommissionen

dommer, foretager undersøgelseskommissionen alene retlige

vurderinger som nævnt i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke

finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«

Det er således ikke granskningskommissioners opgave,

jf. § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner og

granskningskommissioner, at foretage retlige vurderinger af

ministres forhold. Vurderinger af ministres politiske og/eller

retlige ansvar tilkommer under hensyn til de særlige regler

om ministeransvar udelukkende Folketinget, jf. grundlovens

§§ 15 og 16.

AX028109

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

2. Baggrunden for nedsættelsen af Minkkommissionen

På et møde den 11. november 2020 besluttede Udvalget

for Forretningsordenen på baggrund af en offentlig debat

om regeringens ageren i sagen om aflivning af alle mink i

Danmark og et ønske fra flere partier om en undersøgelse

heraf at nedsætte et underudvalg til nærmere at overveje

formen for og indholdet af en sådan undersøgelse.

Underudvalget nåede den 10. december 2020 til en poli-

tisk enighed vedrørende etablering af en ny undersøgelses-

form og en ny parlamentarisk ramme herfor. På baggrund af

den politiske enighed afgav Udvalget for Forretningsorde-

nen efter indstilling fra underudvalget den 21. december

2020 en beretning om etablering af en undersøgelsesform

med særlig parlamentarisk forankring (beretning nr. 3, fol-

ketingsåret 2020-21), hvortil der henvises. Med beretningen

forudsattes det, at der skulle etableres en ny parlamentarisk

ramme om beslutninger om at iværksætte undersøgelser,

herunder også undersøgelser under eksisterende former, bl.a.

med etablering af et særligt granskningsudvalg. Endvidere

forudsattes det, at der som en ny undersøgelsesform skulle

indføres granskningskommissioner. Som bilag til beretnin-

gen var optaget et kommissorium for en granskningskom-

mission om sagen om aflivning af mink, idet Udvalget

for Forretningsordenen i beretningen noterede sig, at der

blandt de partier, der var nået til politisk enighed den 10.

december 2020, ligeledes var enighed om at iværksætte en

undersøgelse af sagen efter principperne for en gransknings-

kommission i overensstemmelse med kommissoriet.

De fornødne ændringer af Folketingets forretningsorden

blev foretaget ved folketingsbeslutning af 13. april 2021,

jf. beslutningsforslag nr. B 287, folketingsåret 2020-21. De

fornødne ændringer af lov om undersøgelseskommissioner,

nu lov om undersøgelseskommissioner og granskningskom-

missioner, blev foretaget ved lov nr. 671 af 19. april 2021.

Udvalget for Forretningsordenen besluttede på sit møde

den 21. april 2021 at tiltræde en indstilling fra Gransknings-

udvalget om at nedsætte en granskningskommission til un-

dersøgelse af sagen om aflivning af mink. Granskningsud-

valget besluttede herefter på sit møde den 23. april 2021 den

endelige ordlyd for kommissoriet, jf. nedenfor under punkt

Parallelt hermed besluttede Udvalget for Forretnings-

ordenen efter indstilling fra Granskningsudvalget at iværk-

sætte en advokatundersøgelse om politiets brug af et ac-

tioncard i forbindelse med aflivningen af mink samt en ad-

vokatundersøgelse om nedgravningen af aflivede mink. Re-

sultaterne af begge advokatundersøgelser blev afleveret til

Granskningsudvalget den 8. oktober 2021. På baggrund af

resultatet af advokatundersøgelsen om politiets brug af et

actioncard besluttede Granskningsudvalget at indstille til

Udvalget for Forretningsordenen at vedtage et tillægskom-

missorium for granskningskommissionen, jf. nedenfor under

punkt 4.

3. Kommissorium af 23. april 2021

Der fremgår følgende af kommissoriet af 23. april 2021:

»Folketinget nedsætter herved i medfør af § 1 a i lov

om undersøgelseskommissioner og granskningskommissio-

ner en granskningskommission til undersøgelse af sagen om

aflivning af alle mink i Danmark i november 2020.

Granskningskommissionen har til opgave at undersøge

og redegøre for det samlede begivenhedsforløb og for alle

relevante myndigheders og ministres handlinger og involve-

ring i beslutningen og udførelsen af beslutningen om, at

alle mink i Danmark som led i indsatsen til bekæmpelse af

covid-19 straks skulle aflives.

Perioden frem til pressemødet den 4. november 2020

Granskningskommissionen skal undersøge og redegøre

for beslutningsprocesserne i og imellem relevante myndig-

heder, fra første gang spørgsmålet om hjemmel til aflivning

af alle danske minkbesætninger blev drøftet og/eller omtalt

i materiale til møder i regeringsudvalg, herunder forbereden-

de embedsmandsudvalg, og frem til den 4. november 2020,

hvor regeringen offentliggjorde sin beslutning.

Granskningskommissionen skal for den nævnte periode

prioritere sin undersøgelse, således at forløbet i de sidste

godt 2 uger af perioden tillægges størst opmærksomhed.

Granskningskommissionen skal for den nævnte periode

navnlig undersøge og redegøre for spørgsmål om overhol-

delse af gældende ret og i den forbindelse foretage en

selvstændig vurdering af, hvorvidt der på tidspunktet for

regeringens offentlige tilkendegivelse af sin beslutning var

hjemmel til dette tiltag.

I forlængelse heraf skal granskningskommissionen un-

dersøge og redegøre for, hvorvidt og i givet fald hvornår i

forløbet og på hvilken måde ministre, herunder statsministe-

ren, blev gjort bekendt med oplysninger, der kunne indikere,

at der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte eller beslut-

tede tiltag. Det skal i den forbindelse belyses, hvordan de

pågældende ministre reagerede på sådanne oplysninger.

Pressemødet den 4. november 2020 og perioden herefter

Granskningskommissionen skal undersøge og redegøre

for beslutningsprocesserne i og imellem relevante myndig-

heder fra offentliggørelsen af regeringens beslutning den 4.

november 2020 og frem til vedtagelsen af lovforslag nr. L

77 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

den 21. december 2020. Det ønskes især belyst, om de delta-

gende ministre gav rigtige og fyldestgørende oplysninger til

offentligheden, samt om myndigheder og ministre, herunder

statsministeren, modtog oplysninger, der kunne indikere, at

der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte eller besluttede

tiltag, og i givet fald, hvordan de reagerede herpå.

Ydermere skal granskningskommissionen for denne peri-

ode undersøge og redegøre for Statsministeriets og øvrige

myndigheders involvering og kommunikation med offentlig-

heden i almindelighed og de berørte minkavlere i særdeles-

hed samt vurdere lovligheden af denne kommunikation.

Indholdet og brugen af de såkaldte action cards omfattes

ikke af undersøgelsen.

Gennemgående i undersøgelsen

Der ønskes en belysning af statsministerens tilsynspligt

over for regeringens øvrige ministre under forløbet.

Granskningskommissionens undersøgelse og redegørelse

skal endvidere omfatte de oplysninger, som regeringen har

givet Folketinget igennem hele forløbet, samt den rådgiv-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

ning, der blev ydet til ministrene i forbindelse med kommu-

nikation med Folketinget.

På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegø-

relse skal granskningskommissionen foretage retlige vurde-

ringer til belysning af, om der foreligger grundlag for, at

det offentlige søger nogen draget til ansvar. Gransknings-

kommissionen skal dog ikke foretage retlige vurderinger til

belysning af spørgsmålet om ministres ansvar, jf. herved de

almindelige principper for undersøgelseskommissioner.

Granskningskommissionen skal ikke som led i sin un-

dersøgelse forholde sig materielt til sundhedsfaglige eller

veterinærsundhedsfaglige spørgsmål om, hvorvidt trufne

beslutninger var nødvendige eller hensigtsmæssige, eller

hvorvidt trufne beslutninger blev bragt til udførelse på en

sundhedsfagligt, veterinærsundhedsfagligt eller miljømæs-

sigt hensigtsmæssig måde.

Fremkommer der i forbindelse med granskningskommis-

sionens undersøgelse forhold, som er af en sådan karakter, at

de ud fra kommissoriet må anses for nærliggende at under-

søge, men som ikke umiddelbart skønnes at være omfattet

af kommissoriet, opfordres granskningskommissionen til at

rette henvendelse herom til Granskningsudvalget. Gransk-

ningskommissionen anmodes om at tilrettelægge sit arbejde

på en sådan måde, at den kan afgive beretning senest 1 år

efter nedsættelsen.

Der henvises i øvrigt til reglerne om granskningskommis-

sioner i lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-

kommissioner og forarbejderne hertil.«

4. Tillægskommissorium af 19. november 2021

Den 19. november 2021 vedtog udvalget for Forretnings-

ordenen efter indstilling fra Granskningsudvalget et tillægs-

kommissorium, hvoraf følgende fremgår:

»Følgende fremgår af niende afsnit i kommissoriet af

23. april 2021 for Granskningskommissionen om sagen om

aflivning af mink:

»Indholdet og brugen af de såkaldte action cards omfattes

ikke af undersøgelsen.«

Redegørelsen for advokatundersøgelsen om politiets brug

af et »action card« blev offentliggjort den 8. oktober

2021. Af advokatens konklusioner på undersøgelsen frem-

går bl.a.: »Min undersøgelse har afdækket, at det den 5.

november 2020 blev besluttet, at politiet skulle indgå i op-

søgende kontakt med minkavlere som led i udførelsen af

beslutningen om aflivning af alle mink.« »Min undersøgelse

har ikke afdækket præcis af hvem og præcist hvordan, den

beslutning blev truffet.« Advokatens vurdering er derfor,

»at det bør undersøges nærmere og i rette forum, om og i

hvilket omfang myndigheder eller embedsværket kan drages

til ansvar for det samlede forløb«.

Folketinget skal på den baggrund anmode Gransknings-

kommissionen om at undersøge på hvilket grundlag, af

hvem og hvorfor det blev besluttet, at politiet skulle kon-

takte minkavlerne uden for smittezonerne, og redegøre for,

hvem der traf beslutningen om at udarbejde action cardet,

hvornår beslutningen blev truffet, samt om action cardet

blev kvalitetssikret, og i givet fald hvorfor ikke.

Det forudsættes i øvrigt, at de beskrevne forhold undersø-

ges i overensstemmelse med kommissoriet af 23. april 2021

sagen om aflivning af mink, jf. afsnittene under overskriften

»Gennemgående i undersøgelsen«, herunder i forhold til an-

svarsvurdering.

Granskningskommissionen anmodes fortsat om at tilret-

telægge sit arbejde på en sådan måde, at den kan afgive

beretning vedrørende de af kommissorium af 23. april 2021

omfattede forhold senest 1 år efter nedsættelsen, dvs. inden

udgangen af april 2022.

Hvis det ikke er muligt at afslutte behandlingen af dette

tillægskommissorium indenfor det anførte tidspunkt, anmo-

des granskningskommissionen om at tilrettelægge sit arbej-

de således, at der kan afgives delberetning om de af tillægs-

kommissoriet omfattede forhold efterfølgende og så vidt

muligt senest den 1. juli 2022.«

5. Minkkommissionens konklusioner, for så vidt angår

ministres forhold

Om sin bevisvurdering i forhold til forhenværende miljø-

og fødevareminister Mogens Jensen har Minkkommissionen

i beretningens afsnit 8.9.1 anført følgende:

»Mogens Jensen blev udnævnt som miljø- og fødevare-

minister den 27. juni 2019 i forbindelse med tiltrædelsen

af regeringen Mette Frederiksen, hvilken post han beklædte

frem til den 19. november 2020, og han var således i første

halvdel af november 2020 minister i det ministerium, der

efter kommissionens opfattelse havde ressortansvar for be-

handling af mink.

Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet ar-

bejdede løbende på sager vedrørende håndteringen af smit-

te med covid-19 i danske minkbesætninger. I Miljø- og

Fødevareministeriet godkendte Mogens Jensen den 22. sep-

tember 2020 en sag, som var vedlagt et internt cover af

20. september 2020, nemlig »Bilag 2 – Omkostninger ved

opstillede scenarier«. Heri var opstillet tre scenarier, hvor-

af scenarie 3 var »Aflivning af alle danske minkbesætnin-

ger«. Der stod, at »For scenarie 3 vil aflivning af alle danske

besætninger, inklusive besætninger, der ikke er beliggende

i området omkring et udbrudssted, eller er under mistanke,

ikke kunne ske efter gældende regler i lov om hold af dyr«,

og at »Iværksættelse af scenarie 3 vil derfor kræve en lov-

ændring«. Mogens Jensen har herom forklaret, at han ikke

husker, at han modtog dokumentet, og at han slet ikke var

nede i bilag. Mere generelt har Mogens Jensen forklaret,

at på dette tidspunkt og op til KU-mødet den 3. november

2020 havde han, departementschef Henrik Studsgaard, afde-

lingschef Tejs Binderup og andre medarbejdere i Miljø- og

Fødevareministeriet ikke drøftet aflivning af samtlige mink.

På et ØU-møde den 30. september 2020, hvor finansmi-

nister Nicolai Wammen var mødeleder, deltog Mogens Jen-

sen sammen med sundhedsminister Magnus Heunicke i et

dagsordenspunkt om mink. Det fremgik af coveret af 28.

september 2020 til brug for dagsordenspunktet, og hvor kan-

tet parentes var fjernet for Miljø- og Fødevareministeriet, at

»et næste skridt kan være aflivning af smittede besætninger

… eller alle danske minkbesætninger«. Mogens Jensen har

herom forklaret, at han ikke husker specifikt, at han har

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

set bilaget, men han har set og clearet dokumentet. Mogens

Jensen har også forklaret, at han ikke husker, at han skulle

være blevet orienteret om, at der den 28. september 2020

var blevet afholdt møde mellem bl.a. departementschef i

Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og depar-

tementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels vedrørende

håndtering af covid-19-smittede minkbesætninger. Generelt

blev han ikke orienteret om sådanne møder. På ØU-mødet

den 30. september 2020 bad finansministeren ifølge sin egen

og flere andres forklaringer om, at »der blev påbegyndt et

arbejde, hvor man forberedte alle de scenarier, som kunne

komme, lige fra den lille del af værktøjskassen og op til, at

man kunne slå alle mink ned«. Mogens Jensen har forklaret,

at han ikke husker, om der blev rejst bekymring om de

nuværende tiltag, og at alle mink måske skulle slås ned.

På et CU-møde den 1. oktober 2020, hvor sundhedsmi-

nister Magnus Heunicke var mødeleder, deltog Mogens Jen-

sen sammen med Tejs Binderup i dagsordenspunktet vedrø-

rende mink. Coveret til brug herfor var udarbejdet af Miljø-

og Fødevareministeriet, og det var blevet godkendt af Mo-

gens Jensen den 1. oktober 2020 kl. 11.51. Mogens Jensen

har forklaret, at han til CU-mødet læste coveret, som var

det væsentligste arbejdsredskab for en minister. Det frem-

gik af coveret til CU-mødet, at »Skulle smitteudviklingen

udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for

eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret

med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og

avl af mink, kunne overvejes«, og at »MFVM vurderer end-

videre, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på

området«, ligesom der stod, at »MFVM, JM og SUM forbe-

reder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, så-

fremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af

alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele lan-

det«. Af det interne cover til brug for ministerens godken-

delse af CU-coveret var teksten: »Skulle smitteudviklingen

udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for

eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret

med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl

af mink, kunne overvejes« gentaget. På CU-mødet blev der,

i overensstemmelse med indstillingen i coveret, truffet be-

slutning om iværksættelse af aflivning af alle minkbesætnin-

ger, der var konstateret covid-19-smittede såvel som mink

på farme i en sikkerhedszone på 7,8 km. Mogens Jensen har

forklaret, at på CU-mødet drøftede man zoneinddelingen,

og hvad dette ville betyde økonomisk for de minkfarme,

som befandt sig inden for zonerne. Det økonomiske aspekt

ved aflivning af samtlige mink fyldte ikke noget på CU-mø-

det. Ifølge sin forklaring kan Mogens Jensen ikke afvise,

at der blev stillet spørgsmål til, om zoneinddelingen var

tilstrækkelig, og der blev hurtigt på mødet skabt opbakning

til zoneinddelingsstrategien.

Kommissionen lægger til grund, at det på mødet den 30.

september 2020 var blevet drøftet, at aflivning af alle mink

kunne være et muligt næste skridt, og at det blev besluttet på

mødet, at et scenarie med aflivning af alle mink skulle for-

beredes, hvad også fandt vej ind i coveret til CU-mødet dag-

en efter, den 1. oktober 2020. Kommissionen kan konstatere,

at en sådan forberedelse beklageligvis ikke skete. Samtidig

lægger kommissionen til grund, at Mogens Jensen, ligesom

øvrige deltagere i CU-mødet, modtog oplysning om, at der

ikke på daværende tidspunkt var hjemmel til aflivning af

alle mink, og at Mogens Jensen faktisk læste det cover,

hvori oplysningen stod.

Mogens Jensen deltog sammen med blandt andre Henrik

Studsgaard, Tejs Binderup og veterinærdirektør Hanne Lar-

sen i et møde med Kopenhagen Fur den 2. november 2020

om aftenen, der handlede om de nye oplysninger om fund

af mutation. Mogens Jensen har om mødet forklaret, at Tage

Pedersen på mødet oplyste, at Kåre Mølbak havde meldt ud

på et møde tidligere på dagen, at der var mutationsfund, og

at Mogens Jensen blev meget overrasket over at få udmel-

dingen på mødet og ikke fra sundhedsmyndighederne. Mo-

gens Jensen har samtidig forklaret, at det blev nævnt, at

Kåre Mølbak skulle have sagt, at smitte blandt mink kunne

blive et nyt Wuhan, hvilket gjorde stort indtryk.

Mogens Jensen har videre forklaret, at han ikke husker,

at han blev orienteret om departementschefmødet den 2.

november 2020, men han kan sagtens have fået en tilbage-

melding fra dette møde. Han har også forklaret, at særligt

efter at Statens Serum Institut kom med sin nye risikovur-

dering, begyndte det at gå meget stærkt med et højt arbejds-

tempo. Kommissionen lægger herefter til grund, at Mogens

Jensen var bekendt med, at sagen til KU-mødet blev forbe-

redt under stort hastværk.

Om forberedelsen af KU-mødet har Mogens Jensen for-

klaret, at han ikke husker, hvornår han fik at vide, at Ju-

stitsministeriet skulle stå for at forberede sagen. Han var

normalt inde over forberedelsen af det materiale, som skulle

indgå i en udvalgssag, og hvis sagerne vedrørte hans eget

ressort, ville han være meget involveret. Mogens Jensen har

forklaret, at han ikke husker meget fra forløbet omkring

KU-mødet den 3. november 2020, mens Henrik Studsgaard

har forklaret, at han som departementschef ikke tidligere

havde deltaget i et regeringsmøde, hvor der skulle træffes en

så stor beslutning. Kommissionen lægger herefter til grund,

at Mogens Jensen ikke deltog i forberedelsen af sagen til

KU-mødet den 3. november 2020.

Mogens Jensen modtog et cover og en kommenteret

dagsorden fra sit ministerium, og i dette var den mulighed,

at alle mink, inkl. avlsdyr, skulle aflives, ikke omtalt. Det

fremgik, at ministeren kunne støtte op om, at den igangvæ-

rende aflivningsindsats blev supplereret med en incitaments-

ordning, der gav minkavlerne en ekstra kompensation pr.

dyr for hurtig aflivning af dyrene. Under et punkt om mink-

branchens fremtid fremgik: »Ift. minkbranchens fremtid ge-

nerelt tror jeg vi alle er enige om, at udgangspunktet er fol-

kesundheden. Derfor er det jo også helt afgørende, hvilken

vurdering, som sundhedsmyndighederne kommer med. Hvis

mink er totalt uacceptabelt, så er det jo sådan det er, men der

er jo tit nuancer, og dem mener jeg vi bør have frem«, og

at »Tidligere har meldingen jo i hvert fald været, at der nok

ikke var noget i vejen for, at man havde en mindre pulje af

alvsdyr i 2021, som blev holdt under særlige forskrifter, men

det kan jo have ændret sig«.

Mogens Jensen deltog i KU-mødet den 3. november 2020

kl. 21.30. Han modtog under mødet kl. 21.37 en sms fra

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

sin særlige rådgiver: »Hun kommer simpelthen til at kalde

os uansvarlige og sige at vi ikke tager det alvorligt nok,

når du foreslår vores linje. Det er altså vildt.« Den særlige

rådgiver, Søren Andersen, har herom forklaret, at han ville

sikre, at Mogens Jensen ikke begyndte at tale om dvalemo-

dellen under mødet. Mogens Jensen har forklaret, at »hans

oplevelse af KU-mødet var, at det meget hurtigt stod klart

for alle mødedeltagere, at det var nødvendigt at aflive samt-

lige mink, og at han ikke selv gennemgik bilag 2 og 2a

på mødet eller i øvrigt brugte sine talepunkter. Han ville

kunne huske, hvis han selv havde fremlagt noget.« Der var

også sms-korrespondance med Henrik Studsgaard. På den

baggrund, og i overensstemmelse med noter fra mødet taget

af Magnus Heunicke, lægger kommissionen til grund, at

Mogens Jensen i det hele taget først tog ordet på selve mø-

det forholdsvist sent, og at han ikke nævnte dvalemodellen

eller lignende.

På KU-mødet blev det besluttet, at alle mink skulle af-

lives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen skulle meldes ud

på et pressemøde dagen efter med deltagelse af statsministe-

ren. Tempobonus blev også besluttet.

Mogens Jensen har forklaret, at hjemmelsspørgsmålet

slet ikke blev diskuteret på KU-mødet den 3. november

2020, idet det var hans egen opfattelse, at hvis der var

et hjemmelsproblem, så skulle det fremgå af indstillingen

i coveret, og at han ikke havde nogen tanker om, at der

kunne være et hjemmelsproblem, eller at mødet ikke var

ordentligt forberedt. Samtidig har Mogens Jensen dog også

forklaret, at den beslutning, som blev truffet på KU-mødet,

ikke var indstillet i coveret. Mogens Jensen har forklaret, at

»Der ville normalt have været fremsat en ny KU-sag i de

efterfølgende uger, men situationen muliggjorde ikke dette«.

I Miljø- og Fødevareministeriet blev der i forlængelse

af KU-mødet afholdt et virtuelt debriefingmøde, ifølge en

mail sendt senere med deltagelse af blandt andre Mogens

Jensen, Søren Andersen, Henrik Studsgaard, Tejs Binderup

og Paolo Drostby. Mogens Jensen har om mødet forklaret, at

det kan godt være ham, som har sagt, at »branchen de facto

vil blive lukket«, idet der var tale om en de facto lukning af

minkerhvervet for en periode. Tejs Binderup har forklaret, at

»Ingen af deltagerne på debriefingmødet havde set KU-be-

slutningen komme, og i forberedelsen til KU-mødet var det

slet ikke der, de var. Beskeden skulle lige sænke sig.«

Mogens Jensen deltog i pressemødet den 4. november

2020. Mogens Jensen sagde på pressemødet, at det var

»nødvendigt, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt

inklusiv alle avlsdyr«, hvilket var en beslutning, »der de

facto vil betyde nedlukning af den danske minkbranche i

minimum en årrække«. Mogens Jensen sagde også, at »For

nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil,

men hastigheden den skal øges, og derfor arbejder Fødeva-

restyrelsen og Beredskabsstyrelsen lige nu på højtryk for at

få aflivet flest mulige mink hurtigst muligt. Ligesom politiet

og Forsvaret nu intensiverer deres indsats for at sætte ekstra

gang i aflivningerne.« Mogens Jensen introducerede tempo-

bonus: »Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i

hele landet, der afliver deres mink hurtigt, vil få en ekstra

kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor og

udenfor zonerne.«

Om betydningen af pressemødet har Mogens Jensen for-

klaret, at »Han ikke ved, om han blev overrasket over, at

myndighederne gik i gang med at gennemføre den beslut-

ning, som regeringen havde truffet den 3. november 2020 og

meldt ud på pressemødet den 4. november 2020«, og at »Det

var en praktisk udførelse af den trufne beslutning, og det lå i

NOST«.

Som det fremgår af afsnit 8.3.1 ovenfor, lægger kommis-

sionen efter en samlet vurdering til grund, at intentionen

med pressemødet den 4. november 2020 fra regeringens side

var at eksekvere beslutningen om aflivning af alle mink,

hvilket blev underbygget af rigspolitichefens deltagelse på

pressemødet.

Som det ligeledes fremgår af afsnit 8.3.1, finder kommis-

sionen, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november

2020, og ikke mindst Mogens Jensens ovennævnte udmel-

dinger, må forstås på den måde, at alle mink nu skulle

aflives i konsekvens af regeringens beslutning, og at min-

kavlerne kunne opnå en bonus ved selv at aflive mink, idet

myndighederne ellers ville forestå aflivningen. Tempobonus

blev også fremhævet i den efterfølgende pressemeddelelse,

der den 4. november 2020 blev lagt ud på Miljø- og Føde-

vareministeriets hjemmeside med titlen »Corona-virus: Alle

mink i Danmark skal aflives«.

I overensstemmelse med det anførte i afsnit 8.3.1 finder

kommissionen, at miljø- og fødevareminister Mogens Jen-

sens ovennævnte udmeldinger om aflivning af alle mink var

groft vildledende, idet der ikke var hjemmel til aflivning af

alle mink, ligesom der ikke var hjemmel til tempobonus.

Kommissionen forstår Mogens Jensens forklaring sådan,

at han ikke den 4. november 2020 var bekendt med, at

der manglede hjemmel til aflivning af alle mink. Det er

ikke i overensstemmelse med coveret til CU-mødet den 1.

oktober 2020, men kommissionen må forstå Mogens Jen-

sens forklaring sådan, at han ikke i november 2020 kunne

huske indholdet heraf. På den baggrund finder kommissio-

nen, at der ikke er fornødent grundlag for at konkludere, at

Mogens Jensen den 4. november 2020 vidste, at der ikke

var hjemmel til aflivning af alle mink. Uden viden om den

manglende hjemmel havde Mogens Jensen heller ikke viden

om de forhold, som gjorde hans og andres udmeldinger på

pressemødet den 4. november 2020 vildledende, endsige

groft vildledende.

Kommissionen finder således, at Mogens Jensens udmel-

dinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set

var groft vildledende, men at Mogens Jensen subjektivt ikke

havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har

herved ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger

grov uagtsomhed.

Om spørgsmålet om efterfølgende orientering af Mogens

Jensen om den manglende lovhjemmel til aflivning af alle

mink bemærker kommissionen:

Mogens Jensen har for kommissionen forklaret, at »han

blev orienteret om den manglende lovhjemmel på mail lør-

dag den 7. november 2020 kl. 18.31. Han var ikke blevet

orienteret mundtligt inden dette tidspunkt. Det var en over-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

raskelse for ham, at der ikke var lovhjemmel, og han foku-

serede på at få skaffet denne lovhjemmel hurtigt.« Herved

henviser Mogens Jensen til mailen, som han modtog den

7. november 2020 kl. 18.31, og som omhandlede talepapir

vedrørende kontakt til ordførerne vedrørende fremsættelse

af hastelovforslag.

Mogens Jensens forklaring for kommissionen om tids-

punktet afviger i nogen grad fra oplysningerne i det materia-

le, der er indgået i kommissionens arbejde, ligesom Mogens

Jensens forklaring afviger fra andre forklaringer samt Mo-

gens Jensens tidligere udsagn.

I sms-korrespondance med statsministeren mandag aften

den 9. november 2020 kl. 23.01 oplyste Mogens Jensen

således, at han mente, at han blev gjort opmærksom på den

manglende hjemmel torsdag den 5. november 2020. Mogens

Jensen skrev således i sin sms: »Hej Mette, Jeg kan ikke

lige på stående fod sige præcis hvornår men jeg mener det

var torsdag (og det checker jeg lige op på) men jeg har

fået at vide at mine folk - op til regeringsbeslutningen -

gjorde justitsministeriet opmærksom på at man ikke mente

der var hjemmel i lov om dyrehold til at slå ned udenfor

zonerne. Det var JM uenig i og derfor foregik der afklaring

af dette frem til torsdag.«

Paolo Drostby skrev i en mail til Mogens Jensen mandag

aften den 9. november 2020 kl. 23.44, hvilket var kort tid ef-

ter Mogens Jensens personlige sms til statsministeren: »Du

har formentlig fået besked torsdag den 5. hvor vi satte i

værk med at lave lovforslaget.« Tejs Binderup sendte ca.

en time senere tirsdag den 10. november 2020 kl. 00.47

og kl. 00.58 et forslag til »Talelinje« til bl.a. Mogens Jen-

sens særlige rådgiver Søren Andersen. Det hedder i Tejs

Binderups forslag: »Miljø- og Fødevareministeriet får tors-

dag d. 5. november, i dialog med Justitsministeriet afklaret,

at der ikke vurderes at være hjemmel til at påbyde nedslag-

ning uden for zonerne, og at der skal et hastelovforslag

til. Samme dag bliver jeg orienteret herom.« Henrik Studs-

gaard tilføjede kl. 01.07 og kl. 01.19 kort tid efter til Tejs

Binderups forslag: »På pressemødet onsdag var jeg ikke

klar over den manglende hjemmel. Det blev jeg torsdag

…«. Om morgenen den 10. november 2020 kl. 07.01 sendte

Søren Andersen imidlertid en ny version til Martin Justesen,

hvorefter Mogens Jensen først blev klar over manglende

lovhjemmel om fredagen. En time efter, kl. 08.18, sendte

Mogens Jensen en mail med yderligere rettelse, så det nu

fremgik, at Mogens Jensen først blev orienteret »sidst på

ugen«. Af denne version fremgik således, at »På pressemø-

det onsdag var jeg ikke klar over den manglende lovhjem-

mel. Det blev jeg sidst på ugen …«, ligesom det fremgik,

at »Jeg blev ikke orienteret om den manglende lovhjemmel

af mit ministerium før fredag«. I den sidstnævnte sætning

blev ordene »før fredag« senere udskiftet med »før sidst

på ugen«. Under et åbent samråd i Miljø- og Fødevareudval-

get onsdag den 11. november 2020 oplyste Mogens Jensen,

at han først blev bekendt med den manglende hjemmel »i

weekenden«.

Henrik Studsgaard, Tejs Binderup og Paolo Drostby har

under deres genafhøringer for kommissionen den 8. april

2022 afgivet detaljerede forklaringer om, hvornår det må

antages, at Mogens Jensen blev gjort bekendt med den

manglende hjemmel. Henrik Studsgaard og Tejs Binderup

har begge forklaret, at det ville være naturligt at informere

Mogens Jensen på det tidspunkt, hvor Miljø- og Fødevare-

ministeriet havde påtaget sig at udarbejde lovforslaget. Hen-

rik Studsgaard har således forklaret, »at det ville være natur-

ligt, hvis Mogens Jensen var blevet orienteret torsdag den

5. november 2020, men han kan ikke huske, om det skete

den dag«. Tejs Binderup har forklaret, at »Det ville være

naturligt at informere ministeren på det tidspunkt, hvor Mil-

jø- og Fødevareministeriet havde påtaget sig at udarbejde

lovforslaget«, og at »Det kan være foregået uformelt«. Tejs

Binderup har endvidere forklaret, at »Han kan ikke huske,

at han konkret har orienteret Mogens Jensen om, at de gik i

gang med at udarbejde lovforslaget i perioden mellem den 4.

november 2020 og 7. november 2020, da man jo snakkede

mink hele tiden«.

Efter indholdet af Mogens Jensens sms til statsminister

Mette Frederiksen sendt den 9. november 2020 kl. 23.01,

som understøttes af bl.a. oplysningerne i både Paolo Drost-

bys og Tejs Binderups mails sendt på samme tid som Mo-

gens Jensens sms og de afgivne forklaringer, lægger kom-

missionen til grund, at orienteringen af Mogens Jensen om

den manglende hjemmel fandt sted den 5. november 2020.

Kommissionen finder således, at Mogens Jensen den 5.

november 2020 fik en viden, som gjorde, at han måtte indse,

at hans – og også statsministerens – udmeldinger på presse-

mødet den 4. november 2020 var groft vildledende.

Kommissionen noterer sig, at Mogens Jensen ikke delte

oplysningen om manglende hjemmel med nogen, eksempel-

vis statsministeren, som gentog budskabet om aflivning af

alle mink på et nyt pressemøde den 5. november 2020

kl. 18.30, ligesom kommissionen noterer sig, at Mogens

Jensen ikke tog skridt til at berigtige den vildfarelse, som

minkavlere og offentlighed var blevet efterladt i.

Kommissionen finder, at der tilmed var konkret anled-

ning til at tage sådanne skridt.

Mogens Jensen medvirkede i to landsdækkende TV-pro-

grammer den 5. november 2020 om aftenen. Det ene pro-

gram blev bragt samtidig med pressemødet kl. 18.30. I beg-

ge TV-programmer medvirkede der minkavlere. I det ene af

programmerne medvirkede også tre medlemmer af Folketin-

get.

Med hensyn til Fødevarestyrelsens brev af 6. november

2020 til alle minkavlere har Mogens Jensen forklaret, at

han ikke godkendte brevet, men at han modtog det den 7.

november 2020, og at han orienterede sig i det. Kommissi-

onen har efter Mogens Jensens forklaring og de øvrige fore-

liggende oplysninger ikke grundlag for at fastslå, at Mogens

Jensen skulle have godkendt brevet af 6. november 2020,

inden det blev sendt ud til minkavlerne, men det ændrer

ikke på, at Mogens Jensen kunne have taget skridt til at

korrigere brevet den 7. november 2020, da han orienterede

sig i brevet. Det skete imidlertid ikke.

Brevet af 6. november 2020 til minkavlerne modtog Mo-

gens Jensen som del af en orienteringssag, som han modtog

den 7. november 2020 og godkendte kl. 14.54. Det fremgik,

at sagen var til orientering forud for pressemødet. Ud over

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

brevet var sagen vedlagt et notat om aflivningsstrategi for

mink. I notatet stod om »aflivning af mink i resten af Dan-

mark«, at »Der har ikke tidligere været en aflivningsstrategi

for raske besætninger uden for zoner, hvorfor ovenstående

er nyt og derfor mangler juridisk afklaring«, og at »Der ar-

bejdes i departementsregi på et nyt lovforslag, som forven-

teligt bliver behandlet tirsdag d. 10. november 2020«. Kom-

missionen lægger til grund, at Mogens Jensens således også

med denne sag modtog oplysning om manglende hjemmel

til aflivning af alle mink.

Den 7. november 2020 kl. 16.00 deltog Mogens Jensen

i et pressemøde sammen med blandt andre sundhedsminis-

ter Magnus Heunicke og rigspolitichef Thorkild Fogde. Det

skete på statsministerens initiativ, bl.a. som følge af, at der

i pressen var blevet udtalt tvivl om det veterinærfaglige

grundlag for regeringens beslutning truffet på KU-mødet

den 3. november 2020. Til brug for pressemødet havde Mo-

gens Jensen modtaget brief fra sit ministerium, der ikke

nævnte hjemmelsspørgsmål. På pressemødet bakkede Mo-

gens Jensen op om den igangværende aflivningsindsats, idet

han intet sagde om den manglende hjemmel til aflivning af

alle mink. Thorkild Fogde har forklaret, at Mogens Jensen

efter pressemødet sagde til ham, at de ikke kunne pålægge

minkavlerne selv at aflive deres dyr.

Da det den 8. november 2020 kom frem i offentligheden,

at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, godkend-

te Mogens Jensens en udtalelse til pressen, hvoraf det om

beslutningen om aflivning af alle mink fremgik, at »Rege-

ringen har besluttet at det hastede, situationens alvor taget

i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne

afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud. Rege-

ringen har skrevet rundt til de enkelte minkavlere med en

opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt hermed

arbejdet på at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til

at påbyde dette – herunder også så minkavlerne kan få den

nødvendige kompensation«. Henrik Studsgaard har om pres-

secitatet forklaret, at det mildest talt var upræcist. Mogens

Jensen har forklaret, at »Pressemeddelelsen kunne godt have

været skrevet klarere«, og at »Tingene gik meget stærkt i

de dage«. Kommissionen lægger til grund, at Mogens Jen-

sen med det pågældende pressecitat lod et svar til pressen

passere med en urigtig oplysning om, at regeringen havde

vurderet ikke at kunne afvente ny lovgivning.

Som anført sagde Mogens Jensen på et samråd den 11.

november 2020 flere gange, at han først blev gjort opmærk-

som på den manglende hjemmel til at aflive alle mink »i

weekenden«. På et nyt samråd den 17. november 2020 sag-

de Mogens Jensen: »I forhold til det præcise tidspunkt for,

hvornår jeg fik denne her viden, det vil jeg gerne afvente

med præcist at tilkendegive, indtil denne her redegørelse

kommer i morgen. Jeg har jo sagt, at det var i weekenden,

men i redegørelsen der vil det præcise tidspunkt, eller i hvert

fald så præcist som vi kan opgøre det, fremkomme, så, så

det må afvente redegørelsen i morgen.« Kommissionen har

lagt til grund, at Mogens Jensen fik oplysningen tidligere,

nemlig den 5. november 2020, og kommissionen finder såle-

des, at Mogens Jensen i hvert fald under samrådet den 11.

november 2020 afgav urigtige oplysninger.«

Om sin bevisvurdering i forhold til statsminister Mette

Frederiksen har Minkkommissionen i beretningens afsnit

8.9.2. anført følgende:

»Statsminister Mette Frederiksen har været statsminister

siden den 27. juni 2019, og hun var således også statsminis-

ter i november 2020.

Om Statsministeriets rolle har Mette Frederiksen forkla-

ret, at hun i 2019 ønskede »en større muskelmasse« hos

Statsministeriet, der skulle være koordinerende, stærkere på

analysen samt være i stand til at understøtte regeringen og

statsministeren i at gennemføre regeringens politik og løfte

den mangfoldighed af opgaver, som et statsministerium i

dag skal kunne løse. Tilsvarende har Barbara Bertelsen, der

tiltrådte som departementschef i Statsministeriet i januar

2020, forklaret, at regeringen Mette Frederiksen ønskede en

større kapacitet i Statsministeriet til at understøtte statsmi-

nisterens rolle og ledelse af det samlede regeringsarbejde,

ligesom Statsministeriet i videre omfang skulle koordinere

og planlægge store og vigtige politiske sager, som skal i

regeringens koordinationsudvalg (KU) og økonomiudvalg

(ØU).

Mette Frederiksen blev forelagt en sag om håndtering

af covid-19-udbrud på minkfarm, som hun godkendte den

17. juni 2020, ligesom hun den 19. juni 2020 godkendte

en sag om overvågningsstrategi for covid-19 i mink med

forbeholdet »Ok. Vil dog betvivle om det er nok«. Mette

Frederiksen har forklaret, at forelæggelsen den 19. juni 2020

var et udtryk for, at sagen havde en sådan karakter, at stats-

ministeren skulle have lejlighed til at gennemgå sagen samt

have mulighed for at reagere.

Mette Frederiksen har forklaret, at hun i forlængelse af

ØU-mødet den 30. september 2020 fik en mundtlig tilbage-

melding fra Barbara Bertelsen, som fortalte, at der havde

været en længere diskussion om og øget opmærksomhed

vedrørende mink, og at Finansministeriet og finansministe-

ren ønskede at få redegjort for forskellige udfaldsrum og

scenarier i forhold til minksmitte. Mette Frederiksen har

også forklaret, at hun ikke mener, at hun fik en specifik

tilbagemelding om forløbet af mødet i regeringens covid-19-

udvalg (CU) den 1. oktober 2020, men hun blev orienteret

om etablering af zoner mv. Hun har også forklaret, at mink

fyldte meget i regeringen på det tidspunkt, og at hun véd,

at der er en sammenhæng mellem mødet den 30. september

2020 og mødet den 1. oktober 2020.

Den 2. november 2020 om formiddagen tog Mette Frede-

riksen initiativ til et møde internt i Statsministeriet, hvor hun

bad om, at mink skulle drøftes, bl.a. i lyset af en forespørg-

selsdebat den 30. oktober 2020 om mink. Mette Frederiksen

har forklaret, at årsagen var, at de var »virkelig bekymret

for situationen«. Hun har forklaret, at hun samme aften fik

en opringning fra Barbara Bertelsen, som oplyste, at der

kunne komme en ny risikovurdering fra Statens Serum In-

stitut som følge af et møde i Kopenhagen Fur, hvor Kåre

Mølbak havde givet udtryk for, at cluster 5 kunne udgøre

en risiko for de kommende vacciner. Mette Frederiksen har

også forklaret, at Barbara Bertelsen afsluttede samtalen med

at sige: »Nu går vi i gang med arbejdet og får udredt, hvad

der er op og ned«. Ifølge Mette Frederiksen var man i høje-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

ste alarmberedskab både på grund af et terrorangreb i Wien,

men også som følge af bekymringen i forhold til mink.

Der blev afholdt et ministermøde den 3. november 2020,

kl. 10, men Mette Frederiksen har forklaret, at hun ikke hus-

ker, hvad der blev drøftet. Foreholdt noter, som sundhedsmi-

nister Magnus Heunicke tog fra mødet, har hun forklaret,

at det ville have været naturligt, hvis hun fremkom med

synspunkter om, at indsatsen i forhold til mink skulle acce-

lereres. Mette Frederiksen har forklaret, at hun prøvede at

forberede regeringen på, at det var en hård tid, som både

landet og regeringen gik i møde.

Den 3. november 2020 om formiddagen, formentlig

kl. 11.15, blev der afholdt et gruppemøde i Socialdemokra-

tiets folketingsgruppe, hvor mink blev bragt op. Foreholdt

noter fra Magnus Heunicke har Mette Frederiksen forklaret,

at hun godt kan have sagt, at der var risiko for, at vaccinerne

kunne blive undermineret, og at det handlede om tempo med

nedslagning af mink i zonerne.

Om forløbet den 3. november 2020 har Mette Frederik-

sen i øvrigt forklaret, at hendes kontakt med Barbara Ber-

telsen i løbet af den 3. november 2020 foregik telefonisk,

og hun husker ikke, hvor mange gange hun talte med Bar-

bara Bertelsen i løbet af dagen, men der kan have været

mange henvendelser. Mette Frederiksen har forklaret, at hun

først for alvor blev involveret i mink op til KU-mødet den

3. november 2020. Det var Barbara Bertelsen, som indstil-

lede, at mødet skulle afholdes, og Mette Frederiksen var

enig heri. Mette Frederiksen har forklaret, at hun godkender

enhver indkaldelse til møder i regeringens koordinationsud-

valg (KU), og at det er Statsministeriet, som har ansvaret for

at udsende dagsorden og materiale til brug for et KU-møde.

Mette Frederiksen har forklaret, at hendes kalender for

den 3. november 2020 blev ryddet, hvilket var udtryk for,

hvor alvorlig situationen var. Det var dog først om aftenen,

at hun var fuldt bekendt med alvorligheden. Mette Frederik-

sen har også forklaret, at hun forberedte sig til KU-mødet

i løbet af dagen; også rent mentalt, da der potentielt kunne

blive tale om en svær beslutning.

KU-mødet den 3. november 2020 var oprindeligt beram-

met til kl. 21, men det blev flyttet til kl. 21.30. Mødet blev

afholdt virtuelt. Materiale til brug for mødet blev af Statsmi-

nisteriet rundsendt ved mail kl. 20.12, og de sidste bilag, bi-

lag 2 og 2a, som omhandlede to modeller for behandlingen

af mink, og som omtalte spørgsmålet om hjemmel for disse

modeller, blev rundsendt kl. 21.24 sammen med et revideret

cover. Mette Frederiksen har forklaret, at hun læste coveret

fremsendt kl. 20.12 samt risikovurderingen (sagens bilag 1)

inden KU-mødets start, idet hun ikke erindrer at have set an-

dre bilag inden mødestart. At det ikke var ressortministeri-

et, men Justitsministeriet, der havde koordineret KU-sagen,

fremgik af coveret, hvor det var Justitsministeriet, der stod

øverst i coveret. Mette Frederiksen har forklaret, at hun ik-

ke læste Finansministeriets notat om tempobonus eller Den

nationale operative stabs delplan, der begge var vedhæftet

mailen sendt kl. 20.12 som bilag, og at hun ikke kan forkla-

re, hvorfor hun ikke læste bilagene. Mette Frederiksen har

også forklaret, at normalvis udsendes mødemateriale til et

KU-møde således ikke kun 6 minutter før mødestart, og at

det ikke er en god måde at arbejde på.

Kommissionen lægger til grund, at Mette Frederiksen

må have været bekendt med, at mødet blev tilrettelagt og

materiale udarbejdet i en forceret proces.

Mette Frederiksen ledede KU-mødet, og deltagerne skul-

le sende hende en sms for at få ordet. Indledningsvis var

det Mette Frederiksen, der besluttede, at KU-mødet skulle

gennemføres, selvom at mødedeltagerne ikke havde læst alle

sagens bilag, og det var Mette Frederiksen, der besluttede,

at der ikke skulle gives mødedeltagerne en læsepause eller

udsættelse af mødet til f.eks. om morgenen. Mette Frede-

riksen har forklaret, at hun indskærpede, at hun havde en

forventning om, at ministrene gennemgik de elementer, som

koordinationsudvalget skulle være opmærksomme på. Mette

Frederiksen har også forklaret, at hastighed var en afgøren-

de parameter, og at det var også derfor, at hun tillod, at

KU-mødet blev gennemført få minutter efter mødematerial-

ets udsendelse i den fulde og endelige version. Mette Fre-

deriksen har videre forklaret, at hun ikke foreslog en kort

læsepause, da det var hendes klare overbevisning, at der var

behov for at reagere og få truffet de fornødne beslutninger,

så man kunne komme i gang med at eksekvere af hensyn

til danskernes folkesundhed og det globale verdenssamfunds

syn på Danmark. Der var ifølge hende en handlepligt for

den danske regering som følge af den viden, de besad. Hun

ville have forventet, at et andet lands regering ville have

reageret på tilsvarende vis.

For kommissionen har Mette Frederiksen forklaret, at

KU-mødet forløb i stor alvor, og at KU-beslutningen den

3. november 2020 har været en af de sværeste beslutninger

under pandemien. Mette Frederiksen har videre forklaret, at

hun var i tvivl om, hvorvidt det var nødvendigt at slå alle

mink ned, og at hun spurgte herom 3-4 gange, og at Sund-

hedsministeriet på mødet meget klart tilkendegav, at der ik-

ke var noget at gøre. Mette Frederiksen har forklaret, at hun

med sikkerhed kan afvise, at hjemmelsspørgsmålet i forhold

til aflivning af mink blev drøftet på KU-mødet. Ifølge Mette

Frederiksen hang det sammen med, at det af coveret bl.a.

fremgik, at Folketingets partier alene skulle orienteres, men

Mette Frederiksen har også forklaret, at coveret ikke direkte

tog højde for den situation, hvor man traf beslutning om

aflivning af alle mink. Mette Frederiksen har tilføjet, at hun

tror, at årsagen til, at hjemmelsspørgsmålet ikke var omtalt i

coveret, skyldtes travlhed, og at hun ikke ønsker at bebrejde

nogen, at hjemmelsspørgsmålet ikke kom frem. Kommissio-

nen lægger herefter til grund, at statsministeren på KU-mø-

det spurgte, om mink skulle slås ned, men ikke om de kunne

eller måtte slås ned af myndighederne.

På KU-mødet blev det besluttet, at alle mink skulle afli-

ves, inkl. avlsdyr, og at beslutningen skulle meldes ud på et

pressemøde dagen efter med deltagelse af Mette Frederiksen

selv. Tempobonus blev også besluttet. Mette Frederiksen har

forklaret, at de havde en handlepligt som følge af, at man

skulle orientere WHO og ECDC og fordi man var bekymret

for dansk eksport, og at det var naturligt, at hun som stats-

minister havde en rolle under et pressemøde som dette i en

så alvorlig krise. Om handlepligten har Mette Frederiksen

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

i øvrigt forklaret, at hun ikke brugte ordet som en juridisk

term men politisk/moralsk. At det var regeringen som sådan,

der traf beslutningen, og ikke ressortministeren, understøttes

efter kommissionens opfattelse af Mette Frederiksens udta-

lelser til Folketinget, hendes udtalelser til pressen og af re-

geringens pressemeddelelse, der fremkom den 4. november

2020 efter pressemødet.

Forespurgt, om det ikke forekommer ret åbenbart, at når

man træffer en beslutning, som vil koste milliarder af kro-

ner, og som ikke er forberedt i mødematerialet, skal man

kontrollere, om der er den fornødne hjemmel, har Mette

Frederiksen svaret kommissionen, at hun er blevet foreholdt

andre sager, hvor hun er blevet gjort opmærksom på, at

der manglede lovhjemmel, og at hun ikke mener, at man

kan forvente, at skiftende regeringer kan forventes at skulle

indlede ethvert møde med en drøftelse af, om der foreligger

den fornødne hjemmel til det, som skal drøftes eller beslut-

tes. Mette Frederiksen har i øvrigt anført, at »En regering

skal »up front« have at vide, om der er hjemmel til at

træffe en beslutning«. Dette kan dog efter kommissionens

opfattelse næppe kræves i forhold til en beslutning, som

ikke var forudset og i hvert fald ikke behandlet i materialet

udarbejdet til brug for mødet.

Mette Frederiksen foreslog ikke på KU-mødet at sende

sagen tilbage til ressortministeriet med henblik på en ende-

lig indstilling, uanset at der viste sig at være tid hertil, og

der ifølge Mette Frederiksen blev afholdt KU-møder både

den 4. og 5. november 2020, idet valget i stedet var i for-

hold til mink at afholde et pressemøde den 4. november

2020. Det kan sammenholdes med, at den del af sagen,

som vedrørte tiltagene i forhold til den humane sundhed i

Nordjylland, faktisk blev udskudt til et af de efterfølgende

KU-møder. Herom har Mette Frederiksen forklaret, at det

skyldtes, at man ikke kunne nå at blive færdig med »Nord-

jyllandspakken« til den 4. november 2020, idet der var man-

ge forhold, som skulle afklares i Nordjylland, herunder bl.a.

i forhold til kollektiv trafik.

Det var Statsministeriet, der indkaldte til pressemødet

den 4. november 2020 kl. 16.00 med en status på situationen

med covid-19-smitte i mink samt håndteringen heraf, og det

var Mette Frederiksen, der indledte og styrede pressemødet,

hvor også erhvervsministeren, sundhedsministeren, miljø-

og fødevareministeren, den faglige direktør i Statens Serum

Institut og rigspolitichefen deltog.

I indkaldelsen til pressemødet blev det oplyst, at der på

pressemødet ville blive givet en status på situationen med

covid-19-smitte i mink samt håndteringen heraf. Det blev

også oplyst, at statsministeren og de øvrige deltagere ville

deltage virtuelt. Pressemødet blev sendt direkte på lands-

dækkende tv.

På pressemødet udtalte Mette Frederiksen, at situationen

krævede »resolut handling«, at det var »nødvendigt at aflive

alle mink i Danmark«, og at »For at understøtte den afliv-

ningsindsats, som fødevaremyndighederne allerede er i gang

med at iværksætte, så, og allerede er i gang med, så iværk-

sættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi

af Den nationale operative stab under politiets kommando

og med bistand fra Forsvaret, fra Beredskabsstyrelsen og

fra Hjemmeværnet«. Som svar på spørgsmål sagde Mette

Frederiksen bl.a., at »nu står vi så her og, og igangsætter en,

en egentlig aflivning af alle mink i Danmark«, og at »Jeg

bliver også nødt til at sige, som, som det også har været

sagt fra Statens Serum Institut tidligere, at den risikovurde-

ring, der ligger til grund for den her beslutning, kan i vores

øjne ikke forhandles eller diskuteres, når der er så stor en

risiko forbundet med at fortsætte en minkproduktion, og det

handler om den fremtidige værdi og potentielle værdi af en

vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning«.

Mette Frederiksen har forklaret, at det den 3. november

2020 hastede med at få truffet »de fornødne beslutninger,

så man kunne komme i gang med at eksekvere – af hensyn

til danskernes folkesundhed og det globale verdenssamfunds

syn på Danmark«, ligesom statsministeren på spørgsmålet

om, hvorvidt hun havde en holdning til, om konkret Fødeva-

restyrelsen ville reagere på pressemødet den 4. november

2020, svarede, at »selvfølgelig vil en styrelse gå videre med

sit arbejde«. Statsministeren har også forklaret, at »Hun gav

ikke en instruks på pressemødet«, men »Hun refererede blot

en indsats«, ligesom statsministeren i forhold til sit konkrete

udsagn om, at »nu står vi så her og, og igangsætter en, en

egentlig aflivning af alle mink i Danmark«, har sagt, at »Det

er talesprog på et pressemøde«, og at »Det ændrer ikke på

formalia«.

Som det fremgår af afsnit 8.3.1 ovenfor, lægger kommis-

sionen efter en samlet vurdering til grund, at intentionen

med pressemødet den 4. november 2020 fra regeringens side

var at eksekvere beslutningen om aflivning af alle mink,

hvilket blev underbygget af rigspolitichefens deltagelse på

pressemødet, idet statsministeren i øvrigt ikke havde inten-

tion om at ændre på ressortfordeling eller ressortansvar.

Som det ligeledes fremgår af afsnit 8.3.1, finder kommis-

sionen, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november

2020 må forstås på den måde, at alle mink nu skulle aflives i

konsekvens af regeringens beslutning, hvilket i første række

blev kommunikeret af Mette Frederiksen med ovennævnte

citater. Videre må udmeldingerne forstås på den måde, at

minkavlerne kunne opnå en bonus ved selv at aflive mink,

idet myndighederne ellers ville forestå aflivningen, hvilket

i første række blev kommunikeret af miljø- og fødevaremi-

nisteren, og også blev fremhævet i den efterfølgende pres-

semeddelelse, der den 4. november 2020 blev lagt ud på

regeringens hjemmeside med titlen »Danmarks minkbestand

aflives grundet mutation af coronavirus« og med angivelse

af Miljø- og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældremini-

steriet, Statsministeriet, Erhvervsministeriet og Regeringen.

I overensstemmelse med det anførte i afsnit 8.3.1 finder

kommissionen, at statsminister Mette Frederiksens oven-

nævnte udmeldinger på pressemødet om aflivning af alle

mink var groft vildledende, idet der ikke var hjemmel til

aflivning af alle mink, ligesom der ikke var hjemmel til

tempobonus.

Mette Frederiksen har forklaret, at hun ikke var bekendt

med, at der manglede hjemmel til aflivning af alle mink,

og det er i overensstemmelse med det samlede materiale,

som indgår i kommissionens undersøgelse, herunder forkla-

ringerne, hvorfor kommissionen lægger Mette Frederiksens

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

forklaring til grund. Uden viden om den manglende hjem-

mel havde Mette Frederiksen heller ikke viden om de for-

hold, som gjorde hendes og andres udmeldinger på presse-

mødet den 4. november 2020 vildledende, endsige groft

vildledende.

Kommissionen finder således, at Mette Frederiksens ud-

meldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt

set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjek-

tivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil. Kommis-

sionen har herved ikke foretaget en vurdering af, om der

foreligger grov uagtsomhed.

Statsminister Mette Frederiksen tog initiativ til, at

bl.a. miljø- og fødevareministeren, sundhedsministeren og

rigspolitichefen holdt et pressemøde den 7. november

2020. Mette Frederiksen skrev således i en sms den 7.

november 2020 kl. 10.43 til sundhedsministeren og miljø-

og fødevareministeren: »Svære, svære dage. Vi bliver nødt

til at se en pressebrief idag med myndigheder og ministre

på mink. Den megen støj risikerer at underminere indsatsen

derude.« Mette Frederiksen har forklaret, at hun om mor-

genen samme dag havde en samtale med minkavlernes for-

mand, Tage Pedersen, som i anledning af offentlig »støj« og

palaver på det tidspunkt ønskede rygdækning fra regeringen

om, at regeringen stod ved beslutningen. Heller ikke ved

dette pressemøde, som Mette Frederiksen ikke selv deltog

i, blev der sagt noget, der kunne bringe befolkningen ud

af den vildfarelse, som pressemødet den 4. november 2020

havde bragt dem i.

Kommissionen lægger i overensstemmelse med Mette

Frederiksens forklaring til grund, at hun først blev gjort be-

kendt med den manglende hjemmel til aflivning af alle mink

søndag den 8. november 2020, hvor hun blev forelagt en sag

med et brev til Folketingets formand vedrørende behov for

hastebehandling af et lovforslag. På spørgsmål om statsmi-

nisteren søndag aften den 8. november 2020 overvejede at

give besked om, at andre myndigheder skulle stoppe evt. ak-

tivitet, svarede Mette Frederiksen, at da hun blev orienteret

søndag aften, var Folketinget allerede bekendt med, at der

ikke var hjemmel, og det samme var offentligheden.

Under en udvidet spørgetime med statsministeren den

10. november 2020 henviste statsministeren til miljø- og

fødevareministeren på et spørgsmål om, hvorfor man ikke

straks standsede aflivningen, da det blev klart, at der ikke

var hjemmel til at fordre aflivningen af minkejerne. Dette

svar finder kommissionen ligger inden for statsministerens

sandhedspligt, idet kommissionen også bemærker, at mini-

stre ikke er retligt forpligtede til at besvare spørgsmål under

en spørgetime.

Folketinget har ved flere lejligheder spurgt statsminister

Mette Frederiksen ind til, hvornår hun blev bekendt med, at

der manglede hjemmel til at aflive alle mink, herunder ved

spørgetimen den 10. november 2020 samt under forespørg-

selsdebatten den 25. november 2020. Kommissionen lægger

som nævnt til grund, at Mette Frederiksen først blev bekendt

med den manglende hjemmel den 8. november 2020, hvor-

for hendes oplysninger i svarene til Folketinget var rigtige.

Statsministeren var i en direkte TV-udsendelse på TV2 –

Go’ aften Live – den 12. november 2020. I udsendelsen hav-

de man netop talt med statsministeren om, at der var begået

fejl, da der ikke var hjemmel til at kræve aflivning, hvorefter

hun af en minkavler blev spurgt, om de kunne få lov til at

beholde nogle af deres dyr. Statsministeren svar var: »Det

korte svar er: »Nej«. »Denne udtalelse, der faldt på direkte

TV, kunne være med til at gøre billedet af minkavlernes

forpligtelse uklar.«

Om sin bevisvurdering i forhold til sundhedsminister

Magnus Heunicke har Minkkommissionen i beretningens

afsnit 8.9.3 anført følgende:

»Magnus Heunicke, der er uddannet journalist, blev den

27. juni 2019 udnævnt til sundheds- og ældreminister, og

han var således også sundheds- og ældreminister i november

2020 (herefter benævnt »sundhedsminister«, ligesom Sund-

heds- og Ældreministeriet benævnes Sundhedsministeriet).

Allerede den 15. juni 2020 betegnede Magnus Heunicke

i en sms-tråd med medarbejdere i Sundhedsministeriet co-

vid-19-smitte blandt mink som en »kæmpe sag«, og han

spurgte om alle mink skulle slås ned, ligesom han anførte, at

»STM«, dvs. Statsministeriet, skulle orienteres.

Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet ar-

bejdede løbende på sager vedrørende håndteringen af smitte

med covid-19 i danske minkbesætninger, og den 17. septem-

ber 2020 forelå et cover til et forberedende CU-møde, som

endte med at blive aflyst, hvor det som en forsigtighedsstra-

tegi i håndteringen af covid-19-smitte i mink, som et ud af

tre forslag, blev foreslået, at alle mink skulle slås ned. Mag-

nus Heunicke har for kommissionen forklaret, at han ikke

mener at have set dette cover, men han har set og gennem-

gået et cover om genforelæggelse af sagen. I dette cover,

hvor der også var et forslag (ud af tre) om at slå alle mink

ned, var der i forbindelse med omtale af muligheden for

at tilbyde test, anført, at »Det vil ligeledes skulle afklares,

om der er behov for ny hjemmel til flere af de foreslåede

løsninger«. Om dette har Magnus Heunicke forklaret, at han

ikke bemærkede, at der kunne være behov for ændring af

lovgivningen, og at det ikke var hans ressortområde.

Der blev den 28. september 2020 afholdt møde mel-

lem bl.a. departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet

Henrik Studsgaard og departementschef i Sundhedsministe-

riet Per Okkels vedrørende håndtering af covid-19-smittede

minkbesætninger. Der blev på mødet truffet beslutning om

behov for ny strategi for håndtering af covid-19 på mink-

farme. Der blev herunder drøftet hjemmel til aflivning af

mink. Magnus Heunicke har forklaret, at han fra Per Okkels

fik en tilbagemelding fra departementschefmødet, hvor Per

Okkels fortalte, at man nu endelig tog smitten på minkfarme

langt mere alvorligt ved at forlade den hidtidige strategi

og gå meget mere aggressivt til værks. Da Magnus Heu-

nicke efterfølgende fik et cover vedrørende håndtering af

covid-19-smitte i mink til et ØU-møde den 30. september

2020, og hvor der alene var en indstilling om at videreføre

de hidtidige tiltag om en inddæmningsstrategi, godkendte

han coveret, men med en bemærkning: »Jeg er særdeles

utryg ved dette. Hvis det virkelig er den faglige instilling,

så ok. Men det forekommer letsindigt. Desuden: Indeholder

denne sag det sidste nye fra samtaler mellem SUM og Føde-

vareministeriet på DC-niveau?« På ØU-mødet blev der, som

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

han husker det, ikke truffet andre beslutninger, end at de nu

skulle foran og gøre alt, og at sagen skulle på CU-mødet.

Magnus Heunicke har forklaret, at han godkendte sagen

til CU-mødet den 1. oktober 2020 mundtligt, men at han

ikke godkendte coveret. Der var i coveret en indstilling om

iværksættelse af aflivning af alle smittede eller smittemis-

tænkte minkbesætninger samt minkbesætninger beliggende

inden for en radius af 7,8 km fra en smittet eller smittemis-

tænkt besætning. Det fremgik af coveret, at »MFVM, JM

og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne

lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning

om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område

eller i hele landet.« Om CU-mødet den 1. oktober 2020

har Magnus Heunicke forklaret, at Mogens Jensen forelagde

mink-sagen, og at Magnus Heunicke spurgte Kåre Mølbak,

hvorvidt strategien var tilstrækkelig, og dette mente Kåre

Mølbak.

Magnus Heunicke har videre forklaret, at han den 2. no-

vember 2020 blev ringet op sent om aftenen af Per Okkels,

som fortalte, at Kåre Mølbak på et møde med minkbranchen

havde sagt noget om et nyt Wuhan, og at de var nødt til

at gøre noget nu. Per Okkels sagde, at der var bestilt en

risikovurdering, og Magnus Heunicke skrev derfor en sms

på ministertråden for at gøre alle opmærksom på sagen. Han

korresponderede også med sin departementschef. Den 3. no-

vember 2020 læste han risikovurderingen fra Statens Serum

Institut, ligesom han havde telefonisk kontakt til Kåre Møl-

bak den 3. november 2020 om aftenen, da han ønskede at

forstå risikovurderingen korrekt. Magnus Heunicke deltog i

KU-mødet om aftenen, men han har forklaret, at han ikke

nåede at bladre i bilagene.

På KU-mødet forelagde Magnus Heunicke risikovurde-

ringen fra Statens Serum Institut, og på forespørgsel oplyste

han, at avlsdyrene ikke kunne bevares. Dette havde han

tidligere drøftet med Kåre Mølbak, der havde sagt, at det

ikke var muligt, da der var over 3 millioner avlsdyr. Han

blev spurgt 3-4 gange. Magnus Heunicke har forklaret, at

der ikke på KU-mødet blev drøftet hjemmel til aflivning

af alle mink, hvilket underbygges af de noter, som Magnus

Heunicke tog under mødet, og spørgsmålet om hjemmel

blev heller ikke drøftet på et efterfølgende møde, som han

havde med sine folk i Sundhedsministeriet.

På KU-mødet den 3. november 2020 blev det besluttet,

at alle mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen

skulle meldes ud på et pressemøde dagen efter med deltagel-

se af statsministeren. Tempobonus blev også besluttet.

Magnus Heunicke deltog på pressemødet den 4. novem-

ber 2020 kl. 16.00. Det blev på pressemødet meldt ud, at

alle mink i hele landet skulle og ville blive aflivet, og at

minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv

aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig

tempobonus, som ikke var kompensation for tab eller be-

grundet i påførte omkostninger, og hvilken tempobonus nær-

mere blev præciseret den 4. november 2020 i efterfølgende

pressemeddelelser.

Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen,

at udmeldingerne på pressemødet var groft vildledende, li-

gesom de havde form af en ulovlig instruks til myndighe-

der. Kommissionen finder dog, at dette ikke gælder, hvad

Magnus Heunicke sagde på pressemødet, idet han havde

fokus på Sundhedsministeriets ressort i form af selve risiko-

vurderingen samt tiltag i Nordjylland i forhold til den hu-

mane sundhed, hvorimod beslutningen om aflivning af alle

mink og eksekveringen heraf blev forestået af andre. Det

samme gælder de efterfølgende pressemeddelelser, som

fremkom samme aften, og hvor Magnus Heunicke er citeret

for en udtalelse om folkesundheden.

Magnus Heunicke deltog i et pressemøde den 5. novem-

ber 2020 med statsministeren, erhvervsministeren, direktør

i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og faglig direktør i

Statens Serum Institut Kåre Mølbak. Pressemødet angik

tiltag i Nordjylland, som var blevet færdigbehandlet på et

KU-møde, der havde fundet sted efter KU-mødet den 3.

november 2020 om aftenen. Magnus Heunicke deltog endvi-

dere i et pressemøde den 7. november 2020 med bl.a. miljø-

og fødevareministeren og rigspolitichefen. I hvert fald på

tidspunktet for pressemødet den 7. november 2020 var med-

arbejdere i Sundhedsministeriet bekendt med, at der i Miljø-

og Fødevareministeriet pågik arbejde med udarbejdelse af et

hastelovforslag, men ud fra forklaringer, herunder fra Mag-

nus Heunicke, lægger kommissionen til grund, at Magnus

Heunicke ikke havde oplysning herom, idet han først hørte

om »problemer med lovhjemmel« den 8. november 2020.«

Om sin bevisvurdering i forhold til finansminister Nicolai

Wammen har Minkkommissionen i beretningens afsnit 8.9.4

anført følgende:

»Finansminister Nicolai Wammen har været finansminis-

ter siden den 27. juni 2019, og Nicolai Wammen var således

også finansminister i november 2020.

Nicolai Wammen har forklaret, at »I forhold til bevillin-

ger skal man gennem to låse; den første lås er, om regerin-

gen vil prioritere økonomien til en given sag. Først når den

nøgle er drejet om, kan man gå til lås nr. 2 hos fagministeri-

et, som må tage hånd om lovgivning, aktstykker mv. Hvis

ØU siger nej til en minister, så stopper sagen der. Hvis ØU

giver grønt lys, skal sagen på plads hos fagministeriet, som

skal sørge for at få alt på plads, herunder det juridiske. I ØU

står man for den politiske prioritering, hvor fagministeriet

står for udmøntning samt for, at hjemler og andet er på

plads.«

I forlængelse af et forberedende ØU-møde, der blev af-

holdt den 23. september 2020 under ledelse af Finansmi-

nisteriets departementschef Peter Stensgaard Mørch, blev

minksagen af embedsmænd i Finansministeriet markeret

som en gul sag, hvilke var sager, som finansministeren bør

kende, undertiden betegnet »bøvlede sager«. Nicolai Wam-

men har forklaret, at de drøftede den konkrete sag, da det

var en meget stor sag, og at han blev orienteret om, at der

var et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og

Fødevareministeriet.

Den 26. september 2020 skrev embedsmænd i Finans-

ministeriet på afdelings- og kontorchefsniveau vedrørende

aflivning af alle mink, at de »i denne omgang ikke [er]

gået dybt ind i drøftelsen om økonomien, tidshorisonten …

og lovhjemlen (det kræver lovændring af aflive minkene +

forbyde import af nye mink)«. Nicolai Wammen deltog ikke

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

i korrespondancen, og han modtog ikke kopi. Nicolai Wam-

men har forklaret, at han ikke husker, at han blev orienteret

om de mulige scenarier.

Den 27. september 2020 modtog Nicolai Wammen en

mail fra sin ministersekretær, hvor der var vedhæftet mate-

riale til brug for et såkaldt vendemøde den 28. september

2020. Nicolai Wammen har forklaret, at på et vendemøde

kan man flage særlige sager, ligesom det er på disse møder,

hvor han zoomer ind på sagerne. Mailen var vedhæftet »Bi-

lag 1: Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud af

COVID-19 på minkfarme«, hvoraf fremgik, at »Dog vil de

initiativer, hvor der er anført, at der evt. mangler hjemler,

først bliver undersøgte, og såfremt der kan tilvejebringes

hjemmel (via bekendtgørelse) iværksat«. Nicolai Wammen

har forklaret, at det typisk ikke vil være sådan, at man fore-

tager en gennemgang af et bilag, og han har videre forklaret,

at Finansministeriet ikke koncentrerer sig om hjemmel.

På ØU-mødet den 30. september 2020 var Nicolai Wam-

men mødeleder. Departementschef i Statsministeriet Barbara

Bertelsen deltog i mødet, og under punktet om mink deltog

blandt andre miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og

sundhedsminister Magnus Heunicke. Nicolai Wammen har

om mødet forklaret, at han bl.a. på baggrund af de indspark,

der kom fra mødedeltagerne, bad om yderligere tiltag, og

han bad om, at man allerede næste dag mødtes i CU med

henblik på at træffe beslutninger om disse spørgsmål. Han

bad også om, at der blev påbegyndt et arbejde, hvor man

forberedte alle de scenarier, som kunne komme, lige fra den

lille del af værktøjskassen og op til, at man kunne slå alle

mink ned. Det var i særlig grad Miljø- og Fødevareministe-

riet og Sundhedsministeriet, som skulle sætte dette arbejde i

værk, sådan at man var klar, hvis det senere skulle vise sig

nødvendigt.

Nicolai Wammen har forklaret, at han hverken deltog i

CU-mødet den 1. oktober 2020 eller modtog materialet til

mødet, men at departementschef Peter Stensgaard Mørch

deltog i mødet. Nicolai Wammen har også forklaret, at han

efter mødet modtog en tilbagemelding fra sin departements-

chef om, hvad der var blevet diskuteret og besluttet på

mødet, herunder at den økonomiske ramme forbundet med

zonerne nu var steget fra 9,8 mio. kr. til ca. 500 mio. kr.

Peter Stensgaard Mørch har forklaret, at han indstillede, at

det var tilstrækkeligt alene at orientere ØU, hvilket Nicolai

Wammen tilsluttede sig.

Om formiddagen den 3. november 2020 godkendte Nico-

lai Wammen et notat af 2. november 2020 udarbejdet af

Finansministeriet. Notatet havde titlen »Mulig »tempo-bo-

nus« for hurtig aflivning af mink«, og indstillingen i notatet

var, at »Miljø- og Fødevareministeriet afsøger mulighederne

for en »tempo-bonus« på mødet med branchen d. 3. novem-

ber«. Finansministeriet sendte en mail kl. 10.54 til Miljø- og

Fødevareministeriet, hvori der stod: »Finansministeren har

godkendt vedlagte notat om »tempo-bonus« og dermed at vi

kan arbejde videre med en sådan«.

Nicolai Wammen har om tempobonus forklaret, at »Det

var en idé, som fødtes i Miljø- og Fødevareministeriet. Han

hørte om tempobonus den 3. november 2020, hvor der kom

en sag over til Finansministeriet. Miljø- og Fødevaremini-

steriet havde brug for en positiv tilkendegivelse fra Finans-

ministeriet, før man gik videre med det, da sagen omhand-

lede økonomi«. I den forbindelse pegede Nicolai Wammen

på, at notatet indeholdt et omkostningsskøn på mellem 80

mio. kr. og 300 mio. kr., og at det var store beløb, som det

var helt naturligt, at Miljø- og Fødevareministeriet rettede

henvendelse til Finansministeriet om. Om sin godkendelse

af notatet har Nicolai Wammen forklaret, at »Den første

lås var låst op, idet han gav grønt lys til, at Miljø- og

Fødevareministeriet kunne afsøge mulighederne med bran-

chen. Herefter, og hvis det skulle sættes i værk, så var det på

helt sædvanlig vis Miljø- og Fødevareministeriet, som skulle

arbejde videre, herunder med hjemmel«.

Afdelingschef i Finansministeriet Kent Harnisch har om

tempobonus forklaret, at hvis Miljø- og Fødevareministeriet

vurderede, at det var en god idé at drøfte tempobonus med

branchen, stillede Finansministeriet en budgetgaranti til rå-

dighed hertil, og den bevillingsmæssige hjemmel skulle så

komme efterfølgende i et aktstykke fra Miljø- og Fødevare-

ministeriet. Det var således alene en forhåndstilkendegivelse

om, at Finansministeriet ville hjælpe med at skaffe pengene

til tempobonus, men de beskæftigede sig ikke med, hvorvidt

der var hjemmel. Afdelingschef i Finansministeriet Martin

Ulrik Jensen har forklaret, at ved finansministerens godken-

delse af, at man begynder at tale om tempobonus, ligger der

ikke en godkendelse af, at der er hjemmel til at udbetale

en tempobonus. Souschef i Finansministeriet Asbjørn Brink

har forklaret, at notatet af 2. november 2020, som han skrev

udkast til, skulle tjene som beslutningsgrundlag for en god-

kendelse af, at Finansministeriet ville afsætte midlerne til

tempobonusmodellen, og at disse midler først ville kunne

udbetales, når der forelå den bevillingsmæssige hjemmel i

form af eksempelvis et aktstykke.

På den baggrund lægger kommissionen til grund, at fi-

nansminister Nicolai Wammen var bekendt med, at idéen

om tempobonus var ny, og at det i hvert fald ikke fremgik

af Finansministeriets notat af 2. november 2020 om »Mulig

»tempo-bonus« for hurtig aflivning af mink«, som Nicolai

Wammen selv godkendte, at finansiel hjemmel til tempobo-

nus var tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede

foreligge, men eftersom tempobonus var en ny idé, og ef-

tersom tempobonus hverken var kompensation for tab eller

begrundet i påførte omkostninger, men derimod et tilskud,

finder kommissionen, at det for Nicolai Wammen må have

fremstået som i hvert fald temmelig usikkert, om der allere-

de forelå den fornødne finansielle hjemmel til tempobonus.

Finansministeriets notat af 2. november 2020 kom til at

indgå i KU-sagen som bilag 3 (efter visse tilpasninger fra

Miljø- og Fødevareministeriets side).

I sin forberedelse til KU-mødet blev Nicolai Wammen

orienteret om risikovurderingen fra Statens Serum Institut,

idet han kl. 18.17 fik den tilsendt pr. mail af Peter Stens-

gaard Mørch, og kl. 18.29 svarede pr. mail: »Ret klar ta-

le«. Peter Stensgaard Mørch har forklaret, at han drøftede

risikovurderingen med Nicolai Wammen kort før KU-mø-

det, og at de tidligere på dagen havde talt sammen flere

gange. Nicolai Wammen har forklaret, at han læste risiko-

vurderingen, coveret og håndakten forud for mødet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

Det fremgik af Finansministeriets håndakt af 3. novem-

ber 2020 til brug for KU-mødet, som Nicolai Wammen

modtog kl. 19.37, at »Der lægges op til at iværksætte føl-

gende initiativer til håndtering på den korte bane: 1. Inci-

tamentsordning for hurtigere aflivning (»tempo-bonus«) til

anslået ca. 100-300 mio. kr.«. Under »Hovedbudskaber«

stod indledningsvis, at »Først og fremmest skal vi øge tem-

poet for aflivningerne markant«, og at »Det kan vi gøre

ved at godkende »tempo-bonussen« nu«. Peter Stensgaard

Mørch har herom forklaret, at de fokuserede på at sikre

tempo og eksekveringskraft, samt at de skulle arbejde vi-

dere med tempobonus-ordningen, og Nicolai Wammen har

forklaret, at han fokuserede på hovedbudskaberne om, at

de først og fremmest skulle øge tempoet på aflivningerne

markant, herunder ved brug af tempobonus.

På KU-mødet den 3. november 2020 blev det besluttet,

at alle mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen

skulle meldes ud på et pressemøde dagen efter med deltagel-

se af statsministeren. Tempobonus blev også besluttet.

Nicolai Wammen har forklaret, at han på KU-mødet tog

ordet flere gange, herunder tidligt i forløbet, fordi han gerne

ville give en økonomisk vinkling på, hvad det ville betyde,

hvis man skulle slå alle mink ned. Nicolai Wammen har

også forklaret, at hjemmelsspørgsmål i forhold til kompen-

sation og erstatning ikke blev berørt, som han husker det,

selv om det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets re-

degørelse af 18. november 2020. Omvendt kan han ikke

anfægte, om det blev nævnt.

Efter afslutningen på KU-mødet skrev Nicolai Wammen

i en sms til statsminister Mette Frederiksen kl. 23.31: »Rig-

tig vigtigt møde. Vi traf den rigtige beslutning på minke-

ne. Sværere hvad de rette skridt er ifht Nordjylland…«.

Kommissionen lægger til grund, at hverken hjemmel til

aflivning af alle mink eller hjemmel til tempobonus blev

rejst eller drøftet på KU-mødet. Dette til trods for, at det for

Nicolai Wammen, som havde godkendt Finansministeriets

notat af 2. november 2020, må have fremstået som i hvert

fald temmelig usikkert, om der den 3. november 2020 var

den fornødne finansielle hjemmel til tempobonus.

Den 4. november 2020 modtog Finansministeriet

kl. 13.34, pr. mail med afdelingschef i Finansministeriet An-

nemarie Lauritsen i kopi, udkast til statsministerens tale til

brug for pressemødet kl. 16.00 til faktatjek, som Finansmi-

nisteriet svarede på kl. 13.54. Faktatjekket ses ikke at have

involveret Nicolai Wammen. Derimod har Nicolai Wammen

forklaret, at han modtog et faktaark til godkendelse forud

for pressemødet, og at faktaarket angik bl.a. tempobonus og

andre kompensationsordninger.

På pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 deltog

blandt andre statsministeren, sundhedsministeren, miljø- og

fødevareministeren og erhvervsministeren, hvorimod Nico-

lai Wammen ikke deltog. Det blev på pressemødet meldt

ud, at alle mink i hele landet skulle og ville blive aflivet,

og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og

selv aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nem-

lig tempobonus, som ikke var kompensation for tab eller

begrundet i påførte omkostninger. Tempobonus var et væ-

sentligt element i udmeldingerne.

Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at

udmeldingerne på pressemødet, ligesom i de efterfølgende

pressemeddelelser, objektivt set var groft vildledende, bl.a.

fordi myndigheder ikke uden forbehold kan stille borgere en

betaling i udsigt, når der ikke er hjemmel hertil, materielt

og finansielt (og der heller ikke foreligger statsstøtteretlig

afklaring).

Kommissionen lægger til grund, at Nicolai Wammen

havde modtaget oplysning om tempobonus som led i Fi-

nansministeriets almindelige og nødvendige udgiftsstyring,

ligesom pressemødet den 4. november 2020 ikke involvere-

de ham.

Kommissionen finder, at Nicolai Wammen ikke subjek-

tivt havde viden om, at der manglede finansiel hjemmel til

tempobonus. Kommissionen har herved ikke foretaget en

vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.

Kommissionen lægger til grund, at Nicolai Wammen ikke

bragte spørgsmålet om hjemmel til tempobonus op hverken

på KU-mødet den 3. november 2020, i tiden frem til pres-

semødet den 4. november 2020 eller umiddelbart herefter,

eksempelvis over for statsministeren.

I overensstemmelse med Nicolai Wammens forklaring

lægger kommissionen til grund, at Nicolai Wammen først

den 8. november 2020 om eftermiddagen blev bekendt med

den manglende hjemmel til aflivning af alle mink. Med

hensyn til hastelovforslaget har Nicolai Wammen forklaret,

at »Han hørte første gang om hastelovforslaget søndagen

den 8. november 2020 om eftermiddagen. Dels så han på sin

telefon, at der var en nyhed herom. Dels blev han kort efter

ringet op af sin departementschef, som var blevet orienteret

om, at der var et problem, og at der skulle laves en haste-

lov. De var begge overraskede over, at der ikke havde været

styr på det, men nu handlede det om at få styr på det. De var

overraskede over, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke hav-

de haft styr på, om der var hjemmel til den beslutning, som

der var blevet truffet. Det er grundviden i et ministerium, at

man skal have hjemmel til de beslutninger, som der træffes,

og han kan ikke mindes, at det er sket før i hans tid som

minister.««

6. Granskningsudvalgets behandling af sagen

Minkkommissionen afgav sin beretning den 30. juni

2022 til Granskningsudvalget i et møde. Beretningen blev

offentliggjort samme dag på Folketingets hjemmeside ft.dk,

og samtidig hermed blev den sendt til regeringen.

Granskningsudvalget besluttede på mødet den 30. juni

2022 at foretage en høring af statsminister Mette Frede-

riksen, finansminister Nicolai Wammen, sundhedsminister

Magnus Heunicke og den tidligere miljø- og fødevareminis-

ter Mogens Jensen om Minkkommissionens beretning, jf.

forretningsordenens § 56, 2. pkt. Ministrene og den tidlige-

re miljø- og fødevareminister blev herefter ved breve af

samme dato anmodet om deres eventuelle kommentarer til

beretningen inden den 30. juli 2022, kl. 12.00, ligesom de

pågældende blev gjort opmærksom på retten til en bisidder,

jf. forretningsordenens § 57, stk. 1, 1. pkt.

Udvalget besluttede endvidere på mødet, at udvalget ikke

ville gå videre med arbejdet med en indstilling til Udvalget

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

for Forretningsordenen om, hvilke konklusioner eller tiltag

beretningen burde føre til, jf. forretningsordenens § 68, stk.

1, før høringssvarene forelå.

På udvalgets møde den 5. juli 2022 oplyste formanden,

at der var modtaget høringssvar fra de ministre, herunder

den tidligere miljø- og fødevareminister, som var blevet

hørt over Minkkommissionens beretning. Ministrene havde

i deres respektive høringssvar oplyst, at de ikke havde yder-

ligere at bemærke til Minkkommissionens beretning. Der

blev endvidere i høringssvarene ikke udtrykt ønske om en

bisidder i forbindelse med Folketingets behandling af sagen.

På mødet drøftede udvalget endvidere udkast til beret-

ning til Udvalget for Forretningsordenen og sendte den ef-

terfølgende i høring hos statsministeren, finansministeren,

sundhedsministeren og daværende miljø- og fødevareminis-

ter Mogens Jensen, jf. forretningsordenens § 58, 1. pkt.

Herefter har udvalget færdiggjort udkast til beretning med

henblik på afgivelse til Udvalget for Forretningsordenen.

7. Udvalgets behandling af sagen

Udvalget for forretningsordenen har behandlet sagen i 1

møde.

8. Politiske bemærkninger

flertal

i udvalget (S, SF, RV og EL) udtaler vedrørende

statsminister Mette Frederiksen:

Flertallet lægger Minkkommissionens faktumbeskrivelse

og bevisvurderinger til grund.

Flertallet konstaterer på den baggrund, at Minkkommis-

sionen finder, at udmeldingerne på pressemødet den 4. no-

vember 2020 var groft vildledende, og at der var tale om en

klart ulovlig instruks.

Flertallet noterer sig i den forbindelse endvidere, at det

efter kommissionens opfattelse er klart, at det pres, hvorun-

der KU-mødet blev forberedt og gennemført, øgede risikoen

for fejl på en uhensigtsmæssig måde, hvilket med fordel

kunne have været inddraget i forbindelse med forberedelsen

af pressemødet.

Med hensyn til statsministerens rolle i tilrettelæggelsen

og gennemførelsen af mødet i regeringens koordinationsud-

valg den 3. november 2020 bemærker flertallet, at Mink-

kommissionen i sin beretning har lagt følgende forhold til

grund:

Statsministeren må have været bekendt med, at mødet

blev tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces.

Statsministeren ledede KU-mødet, og det var statsmini-

steren, der besluttede, at mødet skulle gennemføres, selv om

mødedeltagerne ikke have læst alle sagens bilag, og det var

statsministeren, der besluttede, at der ikke skulle gives en

læsepause eller ske en udsættelse af mødet.

Statsministeren foreslog ikke på KU-mødet at sende sag-

en tilbage til ressortministeriet.

Statsministeren spurgte på mødet i regeringens koordina-

tionsudvalg den 3. november 2020 til, om det var nødven-

digt at slå alle mink ned, men ikke til, om der var hjemmel

hertil.

Efter flertallets opfattelse var den forcerede proces, hvor-

under beslutningen blev truffet og pressemødet planlagt,

medvirkende årsag til de begåede fejl, der bestod i, at

udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 var

groft vildledende, og at der var tale om en klart ulovlig

instruks til i første række Fødevarestyrelsen og Rigspoliti-

et. Statsministeren har efter flertallets opfattelse det overord-

nede politiske ansvar herfor.

Statsministeren har i forløbet optrådt meget kritisabelt,

og flertallet udtrykker en alvorlig kritik af statsministeren.

Flertallet finder, at statsministeren har ansvaret for pro-

cessen på koordinationsudvalgsmødet den 3. november

2020, at centraliseringen af magten og beslutningsprocesser-

ne omkring statsministeren bidrog til en meget kritisabel

håndtering, hvor afgørende hensyn til retssikkerhed ikke

blev taget, og at statsministeren, på trods af at hun ikke

kendte til den manglende hjemmel, har det politiske ansvar

herfor.

Flertallet har på baggrund af det ovenfor anførte nøje

overvejet, om der bør rejses tiltale ved Rigsretten mod stats-

ministeren.

Flertallet har imidlertid ikke fundet anledning hertil.

Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at det må læg-

ges til grund, at statsministeren ikke var bekendt med de for-

hold, der gjorde hendes udmeldinger på pressemødet groft

vildledende, og at statsministeren således ikke havde forsæt

til at vildlede. Minkkommissionen har således ikke lagt til

grund, at statsministeren blev advaret om, at der manglede

hjemmel, og dermed heller ikke om, at udmeldingerne på

pressemødet på den baggrund ville være vildledende.

Det forhold, at kommissionen på en række punkter fin-

der, at forløbet kunne have været tilrettelagt anderledes,

giver endvidere efter flertallets opfattelse ikke i sig selv

grundlag for overvejelser om at rejse tiltale ved Rigsretten.

Flertallet udtaler vedrørende forhenværende miljø- og fø-

devareminister Mogens Jensen:

For så vidt angår daværende miljø- og fødevareminister

Mogens Jensen, konstaterer flertallet, at kommissionen i for-

hold til pressemødet den 4. november 2020 finder, at Mo-

gens Jensens udmeldinger på pressemødet objektivt set var

groft vildledende, men at Mogens Jensen subjektivt ikke den

4. november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil.

For så vidt angår Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne

den 6. november 2020, konstaterer flertallet, at kommissio-

nen finder, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens

Jensen den 5. november 2020 blev orienteret om, at der ikke

var hjemmel til at aflive alle mink, og at Mogens Jensen

dermed den 5. november 2020 fik en viden, som gjorde,

at han måtte indse, at hans – og også statsministerens – ud-

meldinger på pressemødet den 4. november 2020 var groft

vildledende. Kommissionen lægger til grund, at daværende

miljø- og fødevareminister Mogens Jensen ikke godkendte

Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020, inden det

blev sendt ud til minkavlerne, men at han modtog brevet den

7. november 2020, hvor han orienterede sig i det, og at han

ikke tog skridt til korrektion.

I forhold til pressemødet den 7. november 2020 noterer

flertallet sig, at kommissionen lægger til grund, at daværen-

de miljø- og fødevareminister Mogens Jensen ikke på pres-

semødet den 7. november 2020 tog skridt til korrektion, men

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

i stedet bakkede op om den igangværende aflivningsind-

sats. Desuden noterer flertallet sig, at kommissionen finder,

at daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen i

hvert fald under samrådet den 11. november 2020 afgav

urigtige oplysninger til Folketinget, idet Mogens Jensen

som nævnt efter kommissionens vurdering den 5. november

2020, som var en torsdag, var blevet orienteret om, at der

ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Endelig noterer

flertallet sig, at kommissionen finder, at daværende miljø-

og fødevareminister Mogens Jensen med pressecitatet den 8.

november 2020 lod et svar til pressen passere med en urigtig

oplysning om, at regeringen havde vurderet ikke at kunne

afvente ny lovgivning.

Flertallet konstaterer, at kommissionen peger på, at der

var tale om en forceret proces, og at der er situationer, hvor

der kunne have været handlet anderledes.

Flertallet finder det samlede forløb omkring aflivningen

af alle mink i Danmark særdeles kritisabelt.

Flertallet finder daværende miljø- og fødevareminister

Mogens Jensens håndtering af forløbet omkring aflivning

af mink særdeles kritisabel. Flertallet finder det meget al-

vorligt, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens

Jensen ifølge kommissionens konklusioner ikke tog skridt til

korrektion af Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020,

inden det blev sendt ud til minkavlerne, ikke på pressemødet

den 7. november 2020 tog skridt til korrektion, men i stedet

bakkede op om den igangværende aflivningsindsats, i hvert

fald under samrådet den 11. november 2020 afgav urigtige

oplysninger til Folketinget, idet han efter kommissionens

vurdering den 5. november 2020, som var en torsdag, var

blevet orienteret om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle

mink, og med pressecitatet den 8. november 2020 lod et svar

til pressen passere med en urigtig oplysning om, at regerin-

gen havde vurderet ikke at kunne afvente ny lovgivning.

Flertallet finder på den baggrund, at daværende miljø-

og fødevareminister Mogens Jensen har handlet særdeles

kritisabelt.

mindretal i flertallet

(SF og EL) ser minksagen som et

væsentligt bidrag til en øget tillidskrise mellem politikerne

og befolkningen. Sagen har på linje med andre tidligere

eksempler på lukket forvaltning, et lukket politisk system og

manglende gennemsigtighed i både politiske processer og

pengene og magten bag partierne bidraget til en tillidskrise

mellem befolkningen og politikerne. Det fører til polarise-

ring i befolkningen og mistillid til systemet og risikerer at

bidrage til en reel undergravning af demokratiet, hvor færre

deltager.

Derfor ønsker mindretallet politiske reformer, som skal

skabe mere åbenhed og gennemsigtighed og begynde at

genopbygge tilliden mellem befolkningen og det politiske

system.

Skiftende flertal har begrænset mediernes – og dermed

offentlighedens – mulighed for at kigge magten efter i

kortene. Det fører til fejl, en farlig lukkethedskultur på

Christiansborg og en tillidskrise mellem befolkningen og

det politiske system. Tilliden lider også alvorlige knæk, når

et højreorienteret flertal eksempelvis lukker Irakkommissi-

onen, som er sat til at undersøge dem selv, så snart de

genvinder magten, eller ikke tager behørige skridt over for

ministre, der bevidst bryder loven, ligesom ugennemsigtige

pengestrømme og særinteresser bidrager til myter og mistro

til interessevaretagelsen.

Minksagen er endnu et eksempel på den slags sager,

som bidrager til mistillid. Derfor mener mindretallet, at vi

skal tage politiske skridt for at sikre, at den form for lukket-

hedskultur ikke får lov til at fæste rod og føre til flere nye

skandaler i fremtiden.

Det eneste troværdige svar er politiske reformer, som

reelt og konkret sikrer mere kontrol med magtudøvelsen og

mere gennemsigtighed og åbenhed for både befolkningen

og medierne i de politiske processer. Med andre ord: mere

demokrati. Uanset hvor upraktisk skiftende regeringer kan

synes det er, så er reel åbenhed den eneste måde at holde

fast i den høje tillid, som har kendetegnet vores demokrati,

og som længe har været i krise.

Den kan kun løses ved konkret politisk handling.

Derfor ønsker mindretallet en ny, stor åbenhedsreform,

som tager modige politiske skridt for at genopbygge tilliden

i samfundet til det politiske system. En sådan åbenhedsre-

form skal bl.a. rulle alle forringelserne af offentlighedslo-

ven tilbage, så der er reel adgang for offentligheden til at

kontrollere, hvordan magten anvendes, og opdage det, når

magten misbruges, og sikre mulighed for, at parlamentariske

undersøgelser kan iværksættes af et mindretal. Reformen

bør desuden sikre offentligt ansattes ytringsfrihed ved at

lovfæste deres ytringsfrihed og samtidig indføre omvendt

bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte afskediges eller

forflyttes eller udsættes for andre lignende sanktioner fra

arbejdsgivers side, efter at de har benyttet deres grundlovs-

sikrede ret til at ytre sig. Desuden bør der tages skridt

til at sikre, at Folketinget har mere konkret kontrol med

Statsministeriets arbejde ved at nedsætte et stående udvalg

tilknyttet Statsministeriet og pålægge ministre og regering

rådførings- og informationspligt over for Folketinget i kri-

sesituationer. Sluttelig bør der skabes mere gennemsigtighed

og kontrol med partistøtte og påvirkningsmuligheder af det

politiske system, så det er langt mere gennemskueligt, hvem

der har indflydelse på det politiske system.

Mindretallet finder det vigtigt, at der reageres sagligt i

sager om de demokratiske processer. Minksagen bør have

konsekvenser, som ikke kun kritiserer det konkrete forløb,

men også retter op på den stigende mistillid ved at lave reel-

le politiske reformer, som gør det nemmere at kontrollere

både den siddende regerings og fremtidige regeringers for-

valtning af magten. Det er afgørende for selve demokratiet

og tilliden hertil.

I tillæg til flertallets udtalelse mener et

andet mindretal

i flertallet

(RV), at Minkkommissionens beretning udstiller

nogle grundlæggende problemer i statsminister Mette Frede-

riksens regeringsførelse.

Kommissionen konstaterer, at det har været statsminister

Mette Frederiksens ønske, at Statsministeriet skulle styrkes

efter statsministerens tiltræden. Statsminister Mette Frede-

riksen ønskede således en større kapacitet i Statsministeriet

til at understøtte hendes rolle og ledelse af regeringsarbej-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

det, ligesom Statsministeriet i større omfang skulle koordi-

nere og planlægge store og vigtige politiske sager.

Mindretallet konstaterer herefter, at det i Minkkommis-

sionens beretning bekræftes, at både statsministeren og

Statsministeriet har haft en særdeles styrende rolle i forløbet

vedrørende beslutningen om aflivning af mink, hvilket har

en væsentlig betydning for vurderingen af statsministerens

ansvar i sagen.

Det er mindretallets vurdering, at der med Minkkommis-

sions beretning tegner sig et tydeligt billede af, at Danmark

de seneste år er blevet regeret på en uhensigtsmæssig må-

de. Magten har lukket sig om sig selv og er blevet centra-

liseret på for få personer. Der er således behov for, at vi

radikalt ændrer måden, vores demokrati fungerer på, og

magten bliver forvaltet på. Der er herunder både behov for

en gennemgribende revision af offentlighedsloven og et gen-

nemgribende eftersyn af vores demokrati.

Inden dette kan ske, har mindretallet dog behov for ny

luft. Vi har en klar forventning om, at statsministeren vil

tage sit ansvar og politiske lederskab alvorligt og sørger for,

at der snarest efter sommer udskrives folketingsvalg, så det

igen bliver muligt at fokusere på at løse de udfordringer,

som Danmark står over for. Såfremt statsministeren ikke har

udskrevet folketingsvalg inden Folketingets åbning den 4.

oktober 2022, vil RV møde regeringen med et mistillidsvo-

tum.

mindretal

i udvalget (V, KF, DF, NB og FG) tiltrådt

af LA finder, at landets statsminister bør tage et politisk

ansvar og drage konsekvensen af den største politiske og

forvaltningsmæssige skandale i nyere tid ved at trække sig

og udskrive valg til Folketinget.

Minkkommissionens beretning udgør en markant kri-

tik af statsministerens måde at forvalte regeringsmagten

på. Mindretallet konstaterer, at statsminister Mette Frederik-

sens måde at udøve regeringsledelse på har ført til den stør-

ste politiske og forvaltningsmæssige skandale i nyere tid.

Mindretallet konstaterer, at Minkkommissionen har afle-

veret en omfattende kommissionsundersøgelse med alvorlig

og hård kritik af Statsministeriet, Finansministeriet, Justits-

ministeriet, Fødevareministeriet og Rigspolitiet.

Mindretallet bemærker, at den hårde og alvorlige kritik

af statsministeren og regeringen i Minkkommissionens be-

retning sker, på trods af at kommissionen har anlagt et for-

sigtighedsprincip i deres kommissionsberetning.

Mindretallet bemærker endvidere, at kommissionen gør

gældende, at de i deres beretning har taget højde for, at

der var en hastende situation i november 2020 på grund af

corona, ligesom kommissionen i beretningen slår fast, at der

var tid til, at statsministeren og de øvrige ministre kunne

have læst deres papirer og efter behov udsætte sagen eller

behandle sagen ad flere omgange. Mindretallet konstaterer,

at kommissionen slår fast, at lige præcis i kriser er det mi-

nistres og embedsmænds fremmeste opgave at sørge for, at

der er lovhjemmel til de igangsatte handlinger.

Mindretallet konstaterer, at kommissionen slår fast, at der

ikke var hjemmel til at kræve alle mink aflivet, ligesom der

også manglede hjemmel til at udlove og udbetale tempobo-

nus.

Statsministeren gav således en klart ulovlig instruks om

at aflive alle mink i Danmark. Herved er et helt erhverv

ulovligt blevet lukket, adskillige familier har mistet deres

livsværk, og skatteborgerne har fået en regning på 19 mia.

kr.

Mindretallet konstaterer, at kommissionen endvidere

konkluderer, at statsministeren groft vildledte både Folketin-

get og befolkningen, henset til den meget vidtgående og

intensive karakter af beslutningen såvel som de økonomiske

og samfundsmæssige implikationer.

Mindretallet konstaterer, at kommissionen i sin beretning

ydermere slår fast, at miljø- og fødevareministeren har givet

urigtige oplysninger til Folketinget, hvormed regeringen så-

ledes også har løjet over for Folketinget.

Kommissionen konkluderer endvidere, at statsminister

Mette Frederiksen og Statsministeriet indtog en styrende

rolle i en forceret proces, ligesom det efter kommissionens

opfattelse er klart, at det pres, hvorunder KU-mødet blev

forberedt og gennemført, øgede risikoen for fejl på en uhen-

sigtsmæssig måde.

Mindretallet konstaterer, at kommissionen slår fast, at

statsministeriet burde have rejst spørgsmålet om hjemmel.

Mindretallet konstaterer, at kommissionen finder, at

Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som

førte til den grove vildledning og den klart ulovlige instruks.

Mindretallet konstaterer endvidere, at miljø- og fødevare-

minister Mogens Jensen ifølge kommissionen var orienteret

om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Min-

dretallet bemærker endvidere, at Mogens Jensen ifølge kom-

missionen havde fået en viden, som gjorde, at han måtte

indse, at hans – og statsministerens – udmeldinger på pres-

semødet den 4. november 2020 havde været groft vildleden-

de.

Mindretallet konstaterer, at Minkkommissionen har fore-

taget retlige vurderinger af embedsmænd, og at kommissio-

nen finder, at en lang række af højtstående embedsmænd –

herunder departementschefen i Statsministeriet, Justitsmini-

steriet og Miljø- og Fødevareministeriet samt Rigspolitiche-

fen – hver især har »begået tjenesteforseelser af en sådan

grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige

søger dem draget til ansvar«.

Mindretallet bemærker, at kommissionen i henhold til

lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-

sioner til gengæld ikke må foretage retlige vurderinger til

belysning af spørgsmålet om ministres ansvar.

Mindretallet konstaterer på den baggrund, at kommissio-

nen således ikke har foretaget en vurdering af, om der bl.a.

foreligger grov uagtsomhed blandt de kritiserede ministre,

herunder statsminister Mette Frederiksen og miljø- og føde-

vareminister Mogens Jensen.

Mindretallet finder, at det eneste rigtige er, at Folketinget

får lavet en uvildig advokatvurdering af kommissionsberet-

ningen.

Beretningen fortjener at blive behandlet med seriøsitet,

således at der kan foretages retlige vurderinger til belysning

af spørgsmålet om ministres ansvar henset til den hårde

og meget alvorlige kritik, som kommissionen har rejst af

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

statsministeren og ministre, i respekt for retsstaten og folke-

styret.

Mindretallet konstaterer med beklagelse, at der ikke i det

nuværende Folketing er flertal for en uvildig advokatvurde-

ring af kommissionsberetningen. Mindretallet vil tage initia-

tiv til, at Folketinget får lavet en uvildig advokatvurdering

af kommissionsberetningen ved blåt flertal efter næste fol-

ketingsvalg.

mindretal i mindretallet

(DF) bemærker, at kommissi-

onen finder, at statsministeren besluttede en forceret proces i

forhold til aflivningen af alle mink i Danmark, og at den for-

cerede proces, der blev besluttet og fastholdt af statsministe-

ren, jf. beretningens side 637-638, med stor sandsynlighed

indeholder de fornødne forudsætninger for i det mindste at

etablere eventualitetsforsæt til realisering af ministeransvar-

lighedslovens § 5.

Kommissionen må imidlertid ikke foretage retlige vurde-

ringer af ministre, men finder dog grundlag for en anbefa-

ling af at drage bl.a. Statsministeriets departementschef til

ansvar for medvirken til brud på sandhedspligten og legali-

tetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. novem-

ber 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf. Både af-

holdelsen af pressemødet og den efterfølgende opretholdelse

heraf blev fremmet af statsministeren.

Kommissionen lægger til grund, at fødevareministeren

ikke kendte til den manglende hjemmel til aflivning af alle

mink, selv om ministerens forklaring ikke er i overensstem-

melse med coveret til CU-mødet den 1. oktober 2020. Dette

skyldtes, at den forcerede proces blev fremmet af statsmini-

steren.

Kommissionen finder, at statsministeren måtte have væ-

ret bekendt med, at mødet blev tilrettelagt og materiale udar-

bejdet i en forceret proces, det vil sige, at statsministeren har

haft forsæt/subjektiv tilregnelse til en forceret proces.

På baggrund af kommissionens sagsfremstilling kan det

konkluderes, at statsministeren subjektivt har været vidende

om, at hendes beslutninger om processen, der var forceret,

kunne være medvirkende til brud på sandhedspligten og

legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4.

november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.

Det følger af ministeransvarlighedslovens § 3, at der ved

anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for

medvirken til en lovovertrædelse skal en minister anses for

medvirkende til en underordnedes handling, når

1) han har været bekendt med, at den pågældende hand-

ling ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hind-

ret,

2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt mid-

del til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministe-

ren er ansvarlig, eller

3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i

rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.

Af lovkommentaren fremgår, at reglen indeholder en

præcisering af ministrenes ansvar for medvirken til under-

ordnedes handlinger. Udgangspunktet er også her, at en mi-

nister er ansvarlig i alle tilfælde, hvor dette følger af straffe-

lovens medvirkensregler, idet bestemmelsen fremhæver tre

væsentlige situationer.

Mindretallet finder på den baggrund, at statsministeren

kan ifalde ansvar for forsætlig overtrædelse af ministeran-

svarlighedslovens § 3, hvilket omtales på beretningens si-

de 681: »muligheden for potentielt medvirkensansvar for

statsministeren for den trufne beslutning og statsministerens

egen udmelding heraf«.

andet mindretal i mindretallet

(FG) anbefaler en uvil-

dig advokatundersøgelse, efter Minkkommissionen har kon-

kluderet, at statsministeren groft har vildledt befolkningen

og Folketinget. Statsministeren bærer dermed et væsentligt

ansvar for den ulovlige ordre, grov uagtsomhed og beslut-

ningsprocessen vedrørende aflivningen af samtlige mink i

Danmark. Frie Grønne anbefaler derfor en advokatundersø-

gelse.

Men vi kan konstatere, at der for nuværende ikke er et

flertal i Folketinget herfor.

Regeringens parlamentariske grundlag (SF, RV og EL)

blokerer for en uvildig advokatundersøgelse og dermed

grundlaget for en eventuel rigsretssag. Frie Grønne mener, at

det er yderst kritisabelt og mistillidsskabende, at regeringens

parlamentariske grundlag freder regeringen, når der forelig-

ger så markant en kritik fra Minkkommissionen. Det er ikke

en retsstat værdigt.

Samme type »fredning« af den borgerlige regering var

desværre tilfældet, da det borgerlige flertal lukkede Irak-

kommissionen ned uden skelen til den markante kritik fra

det røde mindretal. Det er en misforstået politisk dobbelt-

standard, som Frie Grønne er imod.

I Frie Grønne mener vi, at det er altafgørende, at mag-

ten kigges over skuldrene på gode såvel som dårlige dage

– uden skelen til det politiske magtforhold. Det er derfor

undergravende for vores folkestyre og for tilliden mellem

borgere og magthavere, at regeringen og deres parlamentari-

ske grundlag mener, at det er anstændigt at fastholde den

socialdemokratiske regeringsmagt uden en advokatundersø-

gelse. Når det parlamentariske flertal på forhånd freder rege-

ringen, øger det mistilliden og politikerleden i samfundet.

Enhver tvivl om, hvorvidt støttepartierne dækker over

regeringen, som venstrefløjen for kort tid siden kritiserede

de borgerlige partier for at gøre under Inger Støjberg-sagen,

burde derfor elimineres ved gennemførelse af en grundig

advokatundersøgelse.

I fremtiden vil Frie Grønne arbejde for at finde et politisk

flertal til en uafhængig forfatningsdomstol. En uafhængig

forfatningsdomstol skal sikre, at politikere ikke kan begå

lovbrud og selv bestemme, hvordan og hvornår det skal

undersøges.

andet mindretal

i udvalget (KD) konstaterer, at flere

partier og folketingsmedlemmer, der efterspørger en advo-

katvurdering af granskningskommissionens rapport, i sin tid

valgte at afvise såvel kommissionsrapportens konklusioner

som den efterfølgende advokatvurdering i forbindelse med

instrukssagen.

KD’s medlem af udvalget understreger, at en advokatvur-

dering af en kommissionsberetning ikke er og aldrig kan

blive en yderligere undersøgelse af et i forvejen grundigt

undersøgt sagsforløb, hvorfor en sådan ikke vil bringe nye

oplysninger frem om forløbet.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.

En advokatvurdering vil i et hvilket som helst tilfælde

alene tjene som en juridisk vurdering af kommissionens

beretning og af, hvorvidt det vil være sandsynligt, at Folke-

tinget som anklager vil kunne vinde en rigsretssag efter en

politisk beslutning om at gennemføre en sådan. I forbindel-

se med instrukskommissionen stod det klart, at en sådan

advokatvurdering ikke forpligter, da den kun i ringe grad vil

kunne siges at have ændret på de standpunkter, der senere

politisk kom til udtryk ved afstemningen om rigsretssagen

mod daværende folketingsmedlem Inger Støjberg.

KD’s medlem af udvalget finder således ikke, at det er

rimeligt at bruge yderligere skattekroner på en advokatvur-

dering af granskningskommissionens beretning, da det – de-

batten før, under og efter beretningens offentliggørelse taget

i betragtning – må forventes, at partiernes stillingtagen til en

rigsret ikke vil påvirkes heraf, og folketingsmedlemmerne

alene er forpligtet af deres egen overbevisning.

KD’s medlem af udvalget tager efter gennemlæsning af

granskningskommissionens beretning præmisserne og de ef-

terfølgende konklusioner til efterretning og støtter rappor-

tens kritik af forløbet. Det er således medlemmets opfattelse,

at den af Folketinget besluttede erstatning på 18 mia. kr.

til erhvervet er helt på sin plads og rimelig. For mange

mennesker kan den dog ikke ændre på, at identiteten blev

dem frataget i al hast og i et traumatisk og dybt alvorligt og

beklageligt forløb. Det bør tilstræbes, at vi undgår lignende

situationer i Danmark fremover, samt at erstatningerne ud-

betales hurtigst muligt.

Kritikken i beretningen ændrer ikke ved, at KD’s medlem

af udvalget klart opfatter regeringens og statsministerens

handlinger som værende i god tro og med fuldt legitim

hensigt, nemlig at forhindre en katastrofal sundhedsmæssig

udvikling. Det konstateres tillige, at et meget stort flertal

af partiledere med dette in mente over for statsministeren

gav tilsagn om støtte til beslutningen om hurtig aflivning af

minkene grundet de åbenlyst sundhedsmæssige udfordringer

– uden selv at spørge til lovhjemmel. Det konstateres herud-

over, at regeringen efter 4 dage selv rettede henvendelse til

Folketingets formand og drog omsorg for at forsøge at rette

op på den manglende legalitet.

Det kan således ikke godtgøres, at der har været forsøg

på at skjule eller bevidst overhøre, at der ikke var hjemmel i

lovgivningen.

Det er tillige forventeligt, at et flertal i Folketinget vil-

le have truffet beslutning om udfasning af minkavl uanset

pandemien. KD’s medlem af udvalget er ikke enig i denne

udfasning, men den var kommet før eller siden, således som

det er tilfældet i en lang række lande i EU.

KD’s medlem af udvalget udtrykker kritik af regeringens

processuelle håndtering af beslutning om minkaflivningen,

men konstaterer samtidig, at intet eller kun meget få lande er

kommet så nådigt gennem pandemien som Danmark, såvel

økonomisk og sundhedsmæssigt som kulturelt, hvor dødstal

og fortsatte restriktioner, økonomiske konsekvenser for bor-

gere og virksomheder samt splittelser mellem folk generelt i

samfundet og som helhed er relativt små sammenlignet med

det, der opleves i mange lande i Europa og globalt.

Pandemihåndteringen i Danmark er – uagtet diverse be-

slutninger eller forløb, man kan være uenig i – en gigantisk

succes. Dette skyldes en regering og som oftest et samlet

Folketing samt myndigheder, der over en bred kam har vist

rettidig omhu, flid og mod til at træffe vanskelige beslut-

ninger med de meget store økonomiske, sundhedsmæssige,

kulturgivende og således politiske risici, der er forbundet

hermed. Man kan efter udvalgsmedlemmets opfattelse ikke

i en sådan situation stille krav om opretholdelse af en nul-

fejlskultur eller forvente, at der ikke er en pris at betale for

samfundet. Denne pris bør altid holdes op mod det samlede

billede.

KD’s medlem af udvalget konstaterer i forbindelse med

den offentlige debat om regeringens ledelse af landet, at et

samlet Folketing med sin tilslutning til epidemiloven af 17.

marts 2020 gav regeringen stærkt udvidede beføjelser med

henblik på at håndtere en kritisk situation, som dette land

ikke har stået over for i nyere dansk historie. Med disse be-

føjelser følger en de facto politisk pligt til at bruge en sådan

lov i sin fulde udstrækning, da enhver situation, der måtte

løbe ud af kontrol, ellers vil blive tilskrevet regeringens

manglende evne og vilje til at udnytte de beføjelser, som

Folketinget har givet den, og statsministerens navn derved

billedligt talt vil ende på de menneskers gravsten, der måtte

være gået bort som følge af manglende handling fra den til

enhver tid siddende regerings side.

KD’s medlem af udvalget konstaterer – og må lade stå

til troende – at regeringen tager kritikken i kommissionens

rapport til efterretning, at der forud er draget politiske kon-

sekvenser i form af såvel ministerafgang som politisk be-

slutning om erstatning til erhvervet, og at regeringen lægger

op til drøftelse af systemiske initiativer til forhindring af lig-

nende forløb i fremtiden og således udviser vilje og hensigt

til at lade alle deltagende i processen lære af de forløb, som

pandemien har udfordret et samlet Danmark med.

KD’s medlem af udvalget konstaterer, at den første

granskningskommission i danmarkshistorien og Gransk-

ningsudvalget har afsluttet deres arbejde på tilfredsstillende

vis, og anser hermed sagen for afsluttet.

P.u.v.

Henrik Dam Kristensen

formand