Udvalget for Forretningsordenen 2021-22, Granskningsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
UFO Alm.del Bilag 126, GRA Alm.del Bilag 51, REU Alm.del Bilag 320, MOF Alm.del Bilag 642, SUU Alm.del Bilag 380
Offentligt
2606292_0001.png
Beretning nr.
24
Folketinget 2021-22
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022
Beretning
om
Minkkommissionens beretning
1. Udvalget for Forretningsordenens baggrund for
beretningen
Granskningskommissionen til undersøgelse af sagen om
aflivning af alle mink i Danmark i november 2020 (Mink-
kommissionen) afgav sin beretning den 30. juni 2022 til
Folketinget.
Det følger af § 68 i Folketingets forretningsorden, at
resultatet af en granskningskommissions undersøgelse be-
handles i Folketingets Granskningsudvalg. Granskningsud-
valget afgiver indstilling til Udvalget for Forretningsordenen
om, hvilke konklusioner eller tiltag beretningen bør føre til,
herunder om eventuelt ansvar for ministre, herunder afgåede
ministre.
Det følger endvidere af bestemmelsen, at ved Gransk-
ningsudvalgets behandling af beretninger fra gransknings-
kommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede mi-
nistres, forhold, gælder reglerne i forretningsordenens § 56,
2. pkt., og §§ 57 og 58 tilsvarende.
Udvalget for Forretningsordenen og Granskningsudval-
get har alene til opgave at beskæftige sig med ministres –
og ikke med embedsmænds – forhold. Udvalget og under-
udvalget har således ikke forholdt sig til, hvorvidt eller i
hvilket omfang det forløb, som granskningskommissionen
har redegjort for i sin beretning, kan eller bør give anledning
til kritik eller andre reaktioner over for embedsmænd.
Af lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner fremgår bl.a følgende:
Ȥ 1 a.
Folketinget kan nedsætte en granskningskommis-
sion til at gennemføre en undersøgelse af afgrænset karakter
af nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning.
Stk. 2.
En granskningskommission består af mindst 3
medlemmer, der udpeges af Folketinget. Formanden for
granskningskommissionen skal være dommer.
Stk. 3.
Folketinget udpeger en person, der som udspør-
ger i overensstemmelse med granskningskommissionens be-
stemmelser tilrettelægger og foretager afhøringer i gransk-
ningskommissionen.
Stk. 4.
Folketinget sørger for, at den fornødne sekreta-
riatsbetjening og anden praktisk bistand stilles til rådighed
for granskningskommissionen.
§ 1 b.
§ 3, kapitel 3 og 4, §§ 9-14, kapitel 7-9 og §§
30 og 31 finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende
anvendelse for granskningskommissioner.
§ 1 c.
Granskningskommissionen afgiver en beretning
om resultatet af sin undersøgelse.
Stk. 2.
Folketinget offentliggør beretningen, medmindre
ganske særlige grunde taler imod det.«
Følgende regler gælder endvidere for en gransknings-
kommission:
Ȥ 4.
Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende
myndighed.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at
undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til
opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love,
administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som
undersøgelsen kan begrunde.
Stk. 4.
Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til
opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om
der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen
draget til ansvar. En undersøgelseskommission kan dog ikke
få til opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af
spørgsmålet om ministres ansvar.
Stk. 5.
Er et medlem af undersøgelseskommissionen
dommer, foretager undersøgelseskommissionen alene retlige
vurderinger som nævnt i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«
Det er således ikke granskningskommissioners opgave,
jf. § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner og
granskningskommissioner, at foretage retlige vurderinger af
ministres forhold. Vurderinger af ministres politiske og/eller
retlige ansvar tilkommer under hensyn til de særlige regler
om ministeransvar udelukkende Folketinget, jf. grundlovens
§§ 15 og 16.
AX028109
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0002.png
2
2. Baggrunden for nedsættelsen af Minkkommissionen
På et møde den 11. november 2020 besluttede Udvalget
for Forretningsordenen på baggrund af en offentlig debat
om regeringens ageren i sagen om aflivning af alle mink i
Danmark og et ønske fra flere partier om en undersøgelse
heraf at nedsætte et underudvalg til nærmere at overveje
formen for og indholdet af en sådan undersøgelse.
Underudvalget nåede den 10. december 2020 til en poli-
tisk enighed vedrørende etablering af en ny undersøgelses-
form og en ny parlamentarisk ramme herfor. På baggrund af
den politiske enighed afgav Udvalget for Forretningsorde-
nen efter indstilling fra underudvalget den 21. december
2020 en beretning om etablering af en undersøgelsesform
med særlig parlamentarisk forankring (beretning nr. 3, fol-
ketingsåret 2020-21), hvortil der henvises. Med beretningen
forudsattes det, at der skulle etableres en ny parlamentarisk
ramme om beslutninger om at iværksætte undersøgelser,
herunder også undersøgelser under eksisterende former, bl.a.
med etablering af et særligt granskningsudvalg. Endvidere
forudsattes det, at der som en ny undersøgelsesform skulle
indføres granskningskommissioner. Som bilag til beretnin-
gen var optaget et kommissorium for en granskningskom-
mission om sagen om aflivning af mink, idet Udvalget
for Forretningsordenen i beretningen noterede sig, at der
blandt de partier, der var nået til politisk enighed den 10.
december 2020, ligeledes var enighed om at iværksætte en
undersøgelse af sagen efter principperne for en gransknings-
kommission i overensstemmelse med kommissoriet.
De fornødne ændringer af Folketingets forretningsorden
blev foretaget ved folketingsbeslutning af 13. april 2021,
jf. beslutningsforslag nr. B 287, folketingsåret 2020-21. De
fornødne ændringer af lov om undersøgelseskommissioner,
nu lov om undersøgelseskommissioner og granskningskom-
missioner, blev foretaget ved lov nr. 671 af 19. april 2021.
Udvalget for Forretningsordenen besluttede på sit møde
den 21. april 2021 at tiltræde en indstilling fra Gransknings-
udvalget om at nedsætte en granskningskommission til un-
dersøgelse af sagen om aflivning af mink. Granskningsud-
valget besluttede herefter på sit møde den 23. april 2021 den
endelige ordlyd for kommissoriet, jf. nedenfor under punkt
3.
Parallelt hermed besluttede Udvalget for Forretnings-
ordenen efter indstilling fra Granskningsudvalget at iværk-
sætte en advokatundersøgelse om politiets brug af et ac-
tioncard i forbindelse med aflivningen af mink samt en ad-
vokatundersøgelse om nedgravningen af aflivede mink. Re-
sultaterne af begge advokatundersøgelser blev afleveret til
Granskningsudvalget den 8. oktober 2021. På baggrund af
resultatet af advokatundersøgelsen om politiets brug af et
actioncard besluttede Granskningsudvalget at indstille til
Udvalget for Forretningsordenen at vedtage et tillægskom-
missorium for granskningskommissionen, jf. nedenfor under
punkt 4.
3. Kommissorium af 23. april 2021
Der fremgår følgende af kommissoriet af 23. april 2021:
»Folketinget nedsætter herved i medfør af § 1 a i lov
om undersøgelseskommissioner og granskningskommissio-
ner en granskningskommission til undersøgelse af sagen om
aflivning af alle mink i Danmark i november 2020.
Granskningskommissionen har til opgave at undersøge
og redegøre for det samlede begivenhedsforløb og for alle
relevante myndigheders og ministres handlinger og involve-
ring i beslutningen og udførelsen af beslutningen om, at
alle mink i Danmark som led i indsatsen til bekæmpelse af
covid-19 straks skulle aflives.
Perioden frem til pressemødet den 4. november 2020
Granskningskommissionen skal undersøge og redegøre
for beslutningsprocesserne i og imellem relevante myndig-
heder, fra første gang spørgsmålet om hjemmel til aflivning
af alle danske minkbesætninger blev drøftet og/eller omtalt
i materiale til møder i regeringsudvalg, herunder forbereden-
de embedsmandsudvalg, og frem til den 4. november 2020,
hvor regeringen offentliggjorde sin beslutning.
Granskningskommissionen skal for den nævnte periode
prioritere sin undersøgelse, således at forløbet i de sidste
godt 2 uger af perioden tillægges størst opmærksomhed.
Granskningskommissionen skal for den nævnte periode
navnlig undersøge og redegøre for spørgsmål om overhol-
delse af gældende ret og i den forbindelse foretage en
selvstændig vurdering af, hvorvidt der på tidspunktet for
regeringens offentlige tilkendegivelse af sin beslutning var
hjemmel til dette tiltag.
I forlængelse heraf skal granskningskommissionen un-
dersøge og redegøre for, hvorvidt og i givet fald hvornår i
forløbet og på hvilken måde ministre, herunder statsministe-
ren, blev gjort bekendt med oplysninger, der kunne indikere,
at der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte eller beslut-
tede tiltag. Det skal i den forbindelse belyses, hvordan de
pågældende ministre reagerede på sådanne oplysninger.
Pressemødet den 4. november 2020 og perioden herefter
Granskningskommissionen skal undersøge og redegøre
for beslutningsprocesserne i og imellem relevante myndig-
heder fra offentliggørelsen af regeringens beslutning den 4.
november 2020 og frem til vedtagelsen af lovforslag nr. L
77 om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
den 21. december 2020. Det ønskes især belyst, om de delta-
gende ministre gav rigtige og fyldestgørende oplysninger til
offentligheden, samt om myndigheder og ministre, herunder
statsministeren, modtog oplysninger, der kunne indikere, at
der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte eller besluttede
tiltag, og i givet fald, hvordan de reagerede herpå.
Ydermere skal granskningskommissionen for denne peri-
ode undersøge og redegøre for Statsministeriets og øvrige
myndigheders involvering og kommunikation med offentlig-
heden i almindelighed og de berørte minkavlere i særdeles-
hed samt vurdere lovligheden af denne kommunikation.
Indholdet og brugen af de såkaldte action cards omfattes
ikke af undersøgelsen.
Gennemgående i undersøgelsen
Der ønskes en belysning af statsministerens tilsynspligt
over for regeringens øvrige ministre under forløbet.
Granskningskommissionens undersøgelse og redegørelse
skal endvidere omfatte de oplysninger, som regeringen har
givet Folketinget igennem hele forløbet, samt den rådgiv-
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0003.png
3
ning, der blev ydet til ministrene i forbindelse med kommu-
nikation med Folketinget.
På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegø-
relse skal granskningskommissionen foretage retlige vurde-
ringer til belysning af, om der foreligger grundlag for, at
det offentlige søger nogen draget til ansvar. Gransknings-
kommissionen skal dog ikke foretage retlige vurderinger til
belysning af spørgsmålet om ministres ansvar, jf. herved de
almindelige principper for undersøgelseskommissioner.
Granskningskommissionen skal ikke som led i sin un-
dersøgelse forholde sig materielt til sundhedsfaglige eller
veterinærsundhedsfaglige spørgsmål om, hvorvidt trufne
beslutninger var nødvendige eller hensigtsmæssige, eller
hvorvidt trufne beslutninger blev bragt til udførelse på en
sundhedsfagligt, veterinærsundhedsfagligt eller miljømæs-
sigt hensigtsmæssig måde.
Fremkommer der i forbindelse med granskningskommis-
sionens undersøgelse forhold, som er af en sådan karakter, at
de ud fra kommissoriet må anses for nærliggende at under-
søge, men som ikke umiddelbart skønnes at være omfattet
af kommissoriet, opfordres granskningskommissionen til at
rette henvendelse herom til Granskningsudvalget. Gransk-
ningskommissionen anmodes om at tilrettelægge sit arbejde
på en sådan måde, at den kan afgive beretning senest 1 år
efter nedsættelsen.
Der henvises i øvrigt til reglerne om granskningskommis-
sioner i lov om undersøgelseskommissioner og gransknings-
kommissioner og forarbejderne hertil.«
4. Tillægskommissorium af 19. november 2021
Den 19. november 2021 vedtog udvalget for Forretnings-
ordenen efter indstilling fra Granskningsudvalget et tillægs-
kommissorium, hvoraf følgende fremgår:
»Følgende fremgår af niende afsnit i kommissoriet af
23. april 2021 for Granskningskommissionen om sagen om
aflivning af mink:
»Indholdet og brugen af de såkaldte action cards omfattes
ikke af undersøgelsen.«
Redegørelsen for advokatundersøgelsen om politiets brug
af et »action card« blev offentliggjort den 8. oktober
2021. Af advokatens konklusioner på undersøgelsen frem-
går bl.a.: »Min undersøgelse har afdækket, at det den 5.
november 2020 blev besluttet, at politiet skulle indgå i op-
søgende kontakt med minkavlere som led i udførelsen af
beslutningen om aflivning af alle mink.« »Min undersøgelse
har ikke afdækket præcis af hvem og præcist hvordan, den
beslutning blev truffet.« Advokatens vurdering er derfor,
»at det bør undersøges nærmere og i rette forum, om og i
hvilket omfang myndigheder eller embedsværket kan drages
til ansvar for det samlede forløb«.
Folketinget skal på den baggrund anmode Gransknings-
kommissionen om at undersøge på hvilket grundlag, af
hvem og hvorfor det blev besluttet, at politiet skulle kon-
takte minkavlerne uden for smittezonerne, og redegøre for,
hvem der traf beslutningen om at udarbejde action cardet,
hvornår beslutningen blev truffet, samt om action cardet
blev kvalitetssikret, og i givet fald hvorfor ikke.
Det forudsættes i øvrigt, at de beskrevne forhold undersø-
ges i overensstemmelse med kommissoriet af 23. april 2021
sagen om aflivning af mink, jf. afsnittene under overskriften
»Gennemgående i undersøgelsen«, herunder i forhold til an-
svarsvurdering.
Granskningskommissionen anmodes fortsat om at tilret-
telægge sit arbejde på en sådan måde, at den kan afgive
beretning vedrørende de af kommissorium af 23. april 2021
omfattede forhold senest 1 år efter nedsættelsen, dvs. inden
udgangen af april 2022.
Hvis det ikke er muligt at afslutte behandlingen af dette
tillægskommissorium indenfor det anførte tidspunkt, anmo-
des granskningskommissionen om at tilrettelægge sit arbej-
de således, at der kan afgives delberetning om de af tillægs-
kommissoriet omfattede forhold efterfølgende og så vidt
muligt senest den 1. juli 2022.«
5. Minkkommissionens konklusioner, for så vidt angår
ministres forhold
Om sin bevisvurdering i forhold til forhenværende miljø-
og fødevareminister Mogens Jensen har Minkkommissionen
i beretningens afsnit 8.9.1 anført følgende:
»Mogens Jensen blev udnævnt som miljø- og fødevare-
minister den 27. juni 2019 i forbindelse med tiltrædelsen
af regeringen Mette Frederiksen, hvilken post han beklædte
frem til den 19. november 2020, og han var således i første
halvdel af november 2020 minister i det ministerium, der
efter kommissionens opfattelse havde ressortansvar for be-
handling af mink.
Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet ar-
bejdede løbende på sager vedrørende håndteringen af smit-
te med covid-19 i danske minkbesætninger. I Miljø- og
Fødevareministeriet godkendte Mogens Jensen den 22. sep-
tember 2020 en sag, som var vedlagt et internt cover af
20. september 2020, nemlig »Bilag 2 – Omkostninger ved
opstillede scenarier«. Heri var opstillet tre scenarier, hvor-
af scenarie 3 var »Aflivning af alle danske minkbesætnin-
ger«. Der stod, at »For scenarie 3 vil aflivning af alle danske
besætninger, inklusive besætninger, der ikke er beliggende
i området omkring et udbrudssted, eller er under mistanke,
ikke kunne ske efter gældende regler i lov om hold af dyr«,
og at »Iværksættelse af scenarie 3 vil derfor kræve en lov-
ændring«. Mogens Jensen har herom forklaret, at han ikke
husker, at han modtog dokumentet, og at han slet ikke var
nede i bilag. Mere generelt har Mogens Jensen forklaret,
at på dette tidspunkt og op til KU-mødet den 3. november
2020 havde han, departementschef Henrik Studsgaard, afde-
lingschef Tejs Binderup og andre medarbejdere i Miljø- og
Fødevareministeriet ikke drøftet aflivning af samtlige mink.
På et ØU-møde den 30. september 2020, hvor finansmi-
nister Nicolai Wammen var mødeleder, deltog Mogens Jen-
sen sammen med sundhedsminister Magnus Heunicke i et
dagsordenspunkt om mink. Det fremgik af coveret af 28.
september 2020 til brug for dagsordenspunktet, og hvor kan-
tet parentes var fjernet for Miljø- og Fødevareministeriet, at
»et næste skridt kan være aflivning af smittede besætninger
… eller alle danske minkbesætninger«. Mogens Jensen har
herom forklaret, at han ikke husker specifikt, at han har
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0004.png
4
set bilaget, men han har set og clearet dokumentet. Mogens
Jensen har også forklaret, at han ikke husker, at han skulle
være blevet orienteret om, at der den 28. september 2020
var blevet afholdt møde mellem bl.a. departementschef i
Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og depar-
tementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels vedrørende
håndtering af covid-19-smittede minkbesætninger. Generelt
blev han ikke orienteret om sådanne møder. På ØU-mødet
den 30. september 2020 bad finansministeren ifølge sin egen
og flere andres forklaringer om, at »der blev påbegyndt et
arbejde, hvor man forberedte alle de scenarier, som kunne
komme, lige fra den lille del af værktøjskassen og op til, at
man kunne slå alle mink ned«. Mogens Jensen har forklaret,
at han ikke husker, om der blev rejst bekymring om de
nuværende tiltag, og at alle mink måske skulle slås ned.
På et CU-møde den 1. oktober 2020, hvor sundhedsmi-
nister Magnus Heunicke var mødeleder, deltog Mogens Jen-
sen sammen med Tejs Binderup i dagsordenspunktet vedrø-
rende mink. Coveret til brug herfor var udarbejdet af Miljø-
og Fødevareministeriet, og det var blevet godkendt af Mo-
gens Jensen den 1. oktober 2020 kl. 11.51. Mogens Jensen
har forklaret, at han til CU-mødet læste coveret, som var
det væsentligste arbejdsredskab for en minister. Det frem-
gik af coveret til CU-mødet, at »Skulle smitteudviklingen
udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for
eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret
med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og
avl af mink, kunne overvejes«, og at »MFVM vurderer end-
videre, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på
området«, ligesom der stod, at »MFVM, JM og SUM forbe-
reder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, så-
fremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af
alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele lan-
det«. Af det interne cover til brug for ministerens godken-
delse af CU-coveret var teksten: »Skulle smitteudviklingen
udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for
eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret
med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl
af mink, kunne overvejes« gentaget. På CU-mødet blev der,
i overensstemmelse med indstillingen i coveret, truffet be-
slutning om iværksættelse af aflivning af alle minkbesætnin-
ger, der var konstateret covid-19-smittede såvel som mink
på farme i en sikkerhedszone på 7,8 km. Mogens Jensen har
forklaret, at på CU-mødet drøftede man zoneinddelingen,
og hvad dette ville betyde økonomisk for de minkfarme,
som befandt sig inden for zonerne. Det økonomiske aspekt
ved aflivning af samtlige mink fyldte ikke noget på CU-mø-
det. Ifølge sin forklaring kan Mogens Jensen ikke afvise,
at der blev stillet spørgsmål til, om zoneinddelingen var
tilstrækkelig, og der blev hurtigt på mødet skabt opbakning
til zoneinddelingsstrategien.
Kommissionen lægger til grund, at det på mødet den 30.
september 2020 var blevet drøftet, at aflivning af alle mink
kunne være et muligt næste skridt, og at det blev besluttet på
mødet, at et scenarie med aflivning af alle mink skulle for-
beredes, hvad også fandt vej ind i coveret til CU-mødet dag-
en efter, den 1. oktober 2020. Kommissionen kan konstatere,
at en sådan forberedelse beklageligvis ikke skete. Samtidig
lægger kommissionen til grund, at Mogens Jensen, ligesom
øvrige deltagere i CU-mødet, modtog oplysning om, at der
ikke på daværende tidspunkt var hjemmel til aflivning af
alle mink, og at Mogens Jensen faktisk læste det cover,
hvori oplysningen stod.
Mogens Jensen deltog sammen med blandt andre Henrik
Studsgaard, Tejs Binderup og veterinærdirektør Hanne Lar-
sen i et møde med Kopenhagen Fur den 2. november 2020
om aftenen, der handlede om de nye oplysninger om fund
af mutation. Mogens Jensen har om mødet forklaret, at Tage
Pedersen på mødet oplyste, at Kåre Mølbak havde meldt ud
på et møde tidligere på dagen, at der var mutationsfund, og
at Mogens Jensen blev meget overrasket over at få udmel-
dingen på mødet og ikke fra sundhedsmyndighederne. Mo-
gens Jensen har samtidig forklaret, at det blev nævnt, at
Kåre Mølbak skulle have sagt, at smitte blandt mink kunne
blive et nyt Wuhan, hvilket gjorde stort indtryk.
Mogens Jensen har videre forklaret, at han ikke husker,
at han blev orienteret om departementschefmødet den 2.
november 2020, men han kan sagtens have fået en tilbage-
melding fra dette møde. Han har også forklaret, at særligt
efter at Statens Serum Institut kom med sin nye risikovur-
dering, begyndte det at gå meget stærkt med et højt arbejds-
tempo. Kommissionen lægger herefter til grund, at Mogens
Jensen var bekendt med, at sagen til KU-mødet blev forbe-
redt under stort hastværk.
Om forberedelsen af KU-mødet har Mogens Jensen for-
klaret, at han ikke husker, hvornår han fik at vide, at Ju-
stitsministeriet skulle stå for at forberede sagen. Han var
normalt inde over forberedelsen af det materiale, som skulle
indgå i en udvalgssag, og hvis sagerne vedrørte hans eget
ressort, ville han være meget involveret. Mogens Jensen har
forklaret, at han ikke husker meget fra forløbet omkring
KU-mødet den 3. november 2020, mens Henrik Studsgaard
har forklaret, at han som departementschef ikke tidligere
havde deltaget i et regeringsmøde, hvor der skulle træffes en
så stor beslutning. Kommissionen lægger herefter til grund,
at Mogens Jensen ikke deltog i forberedelsen af sagen til
KU-mødet den 3. november 2020.
Mogens Jensen modtog et cover og en kommenteret
dagsorden fra sit ministerium, og i dette var den mulighed,
at alle mink, inkl. avlsdyr, skulle aflives, ikke omtalt. Det
fremgik, at ministeren kunne støtte op om, at den igangvæ-
rende aflivningsindsats blev supplereret med en incitaments-
ordning, der gav minkavlerne en ekstra kompensation pr.
dyr for hurtig aflivning af dyrene. Under et punkt om mink-
branchens fremtid fremgik: »Ift. minkbranchens fremtid ge-
nerelt tror jeg vi alle er enige om, at udgangspunktet er fol-
kesundheden. Derfor er det jo også helt afgørende, hvilken
vurdering, som sundhedsmyndighederne kommer med. Hvis
mink er totalt uacceptabelt, så er det jo sådan det er, men der
er jo tit nuancer, og dem mener jeg vi bør have frem«, og
at »Tidligere har meldingen jo i hvert fald været, at der nok
ikke var noget i vejen for, at man havde en mindre pulje af
alvsdyr i 2021, som blev holdt under særlige forskrifter, men
det kan jo have ændret sig«.
Mogens Jensen deltog i KU-mødet den 3. november 2020
kl. 21.30. Han modtog under mødet kl. 21.37 en sms fra
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0005.png
5
sin særlige rådgiver: »Hun kommer simpelthen til at kalde
os uansvarlige og sige at vi ikke tager det alvorligt nok,
når du foreslår vores linje. Det er altså vildt.« Den særlige
rådgiver, Søren Andersen, har herom forklaret, at han ville
sikre, at Mogens Jensen ikke begyndte at tale om dvalemo-
dellen under mødet. Mogens Jensen har forklaret, at »hans
oplevelse af KU-mødet var, at det meget hurtigt stod klart
for alle mødedeltagere, at det var nødvendigt at aflive samt-
lige mink, og at han ikke selv gennemgik bilag 2 og 2a
på mødet eller i øvrigt brugte sine talepunkter. Han ville
kunne huske, hvis han selv havde fremlagt noget.« Der var
også sms-korrespondance med Henrik Studsgaard. På den
baggrund, og i overensstemmelse med noter fra mødet taget
af Magnus Heunicke, lægger kommissionen til grund, at
Mogens Jensen i det hele taget først tog ordet på selve mø-
det forholdsvist sent, og at han ikke nævnte dvalemodellen
eller lignende.
På KU-mødet blev det besluttet, at alle mink skulle af-
lives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen skulle meldes ud
på et pressemøde dagen efter med deltagelse af statsministe-
ren. Tempobonus blev også besluttet.
Mogens Jensen har forklaret, at hjemmelsspørgsmålet
slet ikke blev diskuteret på KU-mødet den 3. november
2020, idet det var hans egen opfattelse, at hvis der var
et hjemmelsproblem, så skulle det fremgå af indstillingen
i coveret, og at han ikke havde nogen tanker om, at der
kunne være et hjemmelsproblem, eller at mødet ikke var
ordentligt forberedt. Samtidig har Mogens Jensen dog også
forklaret, at den beslutning, som blev truffet på KU-mødet,
ikke var indstillet i coveret. Mogens Jensen har forklaret, at
»Der ville normalt have været fremsat en ny KU-sag i de
efterfølgende uger, men situationen muliggjorde ikke dette«.
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der i forlængelse
af KU-mødet afholdt et virtuelt debriefingmøde, ifølge en
mail sendt senere med deltagelse af blandt andre Mogens
Jensen, Søren Andersen, Henrik Studsgaard, Tejs Binderup
og Paolo Drostby. Mogens Jensen har om mødet forklaret, at
det kan godt være ham, som har sagt, at »branchen de facto
vil blive lukket«, idet der var tale om en de facto lukning af
minkerhvervet for en periode. Tejs Binderup har forklaret, at
»Ingen af deltagerne på debriefingmødet havde set KU-be-
slutningen komme, og i forberedelsen til KU-mødet var det
slet ikke der, de var. Beskeden skulle lige sænke sig.«
Mogens Jensen deltog i pressemødet den 4. november
2020. Mogens Jensen sagde på pressemødet, at det var
»nødvendigt, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt
inklusiv alle avlsdyr«, hvilket var en beslutning, »der de
facto vil betyde nedlukning af den danske minkbranche i
minimum en årrække«. Mogens Jensen sagde også, at »For
nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil,
men hastigheden den skal øges, og derfor arbejder Fødeva-
restyrelsen og Beredskabsstyrelsen lige nu på højtryk for at
få aflivet flest mulige mink hurtigst muligt. Ligesom politiet
og Forsvaret nu intensiverer deres indsats for at sætte ekstra
gang i aflivningerne.« Mogens Jensen introducerede tempo-
bonus: »Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i
hele landet, der afliver deres mink hurtigt, vil få en ekstra
kompensation, og den ordning vil gælde både indenfor og
udenfor zonerne.«
Om betydningen af pressemødet har Mogens Jensen for-
klaret, at »Han ikke ved, om han blev overrasket over, at
myndighederne gik i gang med at gennemføre den beslut-
ning, som regeringen havde truffet den 3. november 2020 og
meldt ud på pressemødet den 4. november 2020«, og at »Det
var en praktisk udførelse af den trufne beslutning, og det lå i
NOST«.
Som det fremgår af afsnit 8.3.1 ovenfor, lægger kommis-
sionen efter en samlet vurdering til grund, at intentionen
med pressemødet den 4. november 2020 fra regeringens side
var at eksekvere beslutningen om aflivning af alle mink,
hvilket blev underbygget af rigspolitichefens deltagelse på
pressemødet.
Som det ligeledes fremgår af afsnit 8.3.1, finder kommis-
sionen, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november
2020, og ikke mindst Mogens Jensens ovennævnte udmel-
dinger, må forstås på den måde, at alle mink nu skulle
aflives i konsekvens af regeringens beslutning, og at min-
kavlerne kunne opnå en bonus ved selv at aflive mink, idet
myndighederne ellers ville forestå aflivningen. Tempobonus
blev også fremhævet i den efterfølgende pressemeddelelse,
der den 4. november 2020 blev lagt ud på Miljø- og Føde-
vareministeriets hjemmeside med titlen »Corona-virus: Alle
mink i Danmark skal aflives«.
I overensstemmelse med det anførte i afsnit 8.3.1 finder
kommissionen, at miljø- og fødevareminister Mogens Jen-
sens ovennævnte udmeldinger om aflivning af alle mink var
groft vildledende, idet der ikke var hjemmel til aflivning af
alle mink, ligesom der ikke var hjemmel til tempobonus.
Kommissionen forstår Mogens Jensens forklaring sådan,
at han ikke den 4. november 2020 var bekendt med, at
der manglede hjemmel til aflivning af alle mink. Det er
ikke i overensstemmelse med coveret til CU-mødet den 1.
oktober 2020, men kommissionen må forstå Mogens Jen-
sens forklaring sådan, at han ikke i november 2020 kunne
huske indholdet heraf. På den baggrund finder kommissio-
nen, at der ikke er fornødent grundlag for at konkludere, at
Mogens Jensen den 4. november 2020 vidste, at der ikke
var hjemmel til aflivning af alle mink. Uden viden om den
manglende hjemmel havde Mogens Jensen heller ikke viden
om de forhold, som gjorde hans og andres udmeldinger på
pressemødet den 4. november 2020 vildledende, endsige
groft vildledende.
Kommissionen finder således, at Mogens Jensens udmel-
dinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt set
var groft vildledende, men at Mogens Jensen subjektivt ikke
havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen har
herved ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger
grov uagtsomhed.
Om spørgsmålet om efterfølgende orientering af Mogens
Jensen om den manglende lovhjemmel til aflivning af alle
mink bemærker kommissionen:
Mogens Jensen har for kommissionen forklaret, at »han
blev orienteret om den manglende lovhjemmel på mail lør-
dag den 7. november 2020 kl. 18.31. Han var ikke blevet
orienteret mundtligt inden dette tidspunkt. Det var en over-
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0006.png
6
raskelse for ham, at der ikke var lovhjemmel, og han foku-
serede på at få skaffet denne lovhjemmel hurtigt.« Herved
henviser Mogens Jensen til mailen, som han modtog den
7. november 2020 kl. 18.31, og som omhandlede talepapir
vedrørende kontakt til ordførerne vedrørende fremsættelse
af hastelovforslag.
Mogens Jensens forklaring for kommissionen om tids-
punktet afviger i nogen grad fra oplysningerne i det materia-
le, der er indgået i kommissionens arbejde, ligesom Mogens
Jensens forklaring afviger fra andre forklaringer samt Mo-
gens Jensens tidligere udsagn.
I sms-korrespondance med statsministeren mandag aften
den 9. november 2020 kl. 23.01 oplyste Mogens Jensen
således, at han mente, at han blev gjort opmærksom på den
manglende hjemmel torsdag den 5. november 2020. Mogens
Jensen skrev således i sin sms: »Hej Mette, Jeg kan ikke
lige på stående fod sige præcis hvornår men jeg mener det
var torsdag (og det checker jeg lige op på) men jeg har
fået at vide at mine folk - op til regeringsbeslutningen -
gjorde justitsministeriet opmærksom på at man ikke mente
der var hjemmel i lov om dyrehold til at slå ned udenfor
zonerne. Det var JM uenig i og derfor foregik der afklaring
af dette frem til torsdag.«
Paolo Drostby skrev i en mail til Mogens Jensen mandag
aften den 9. november 2020 kl. 23.44, hvilket var kort tid ef-
ter Mogens Jensens personlige sms til statsministeren: »Du
har formentlig fået besked torsdag den 5. hvor vi satte i
værk med at lave lovforslaget.« Tejs Binderup sendte ca.
en time senere tirsdag den 10. november 2020 kl. 00.47
og kl. 00.58 et forslag til »Talelinje« til bl.a. Mogens Jen-
sens særlige rådgiver Søren Andersen. Det hedder i Tejs
Binderups forslag: »Miljø- og Fødevareministeriet får tors-
dag d. 5. november, i dialog med Justitsministeriet afklaret,
at der ikke vurderes at være hjemmel til at påbyde nedslag-
ning uden for zonerne, og at der skal et hastelovforslag
til. Samme dag bliver jeg orienteret herom.« Henrik Studs-
gaard tilføjede kl. 01.07 og kl. 01.19 kort tid efter til Tejs
Binderups forslag: »På pressemødet onsdag var jeg ikke
klar over den manglende hjemmel. Det blev jeg torsdag
…«. Om morgenen den 10. november 2020 kl. 07.01 sendte
Søren Andersen imidlertid en ny version til Martin Justesen,
hvorefter Mogens Jensen først blev klar over manglende
lovhjemmel om fredagen. En time efter, kl. 08.18, sendte
Mogens Jensen en mail med yderligere rettelse, så det nu
fremgik, at Mogens Jensen først blev orienteret »sidst på
ugen«. Af denne version fremgik således, at »På pressemø-
det onsdag var jeg ikke klar over den manglende lovhjem-
mel. Det blev jeg sidst på ugen …«, ligesom det fremgik,
at »Jeg blev ikke orienteret om den manglende lovhjemmel
af mit ministerium før fredag«. I den sidstnævnte sætning
blev ordene »før fredag« senere udskiftet med »før sidst
på ugen«. Under et åbent samråd i Miljø- og Fødevareudval-
get onsdag den 11. november 2020 oplyste Mogens Jensen,
at han først blev bekendt med den manglende hjemmel »i
weekenden«.
Henrik Studsgaard, Tejs Binderup og Paolo Drostby har
under deres genafhøringer for kommissionen den 8. april
2022 afgivet detaljerede forklaringer om, hvornår det må
antages, at Mogens Jensen blev gjort bekendt med den
manglende hjemmel. Henrik Studsgaard og Tejs Binderup
har begge forklaret, at det ville være naturligt at informere
Mogens Jensen på det tidspunkt, hvor Miljø- og Fødevare-
ministeriet havde påtaget sig at udarbejde lovforslaget. Hen-
rik Studsgaard har således forklaret, »at det ville være natur-
ligt, hvis Mogens Jensen var blevet orienteret torsdag den
5. november 2020, men han kan ikke huske, om det skete
den dag«. Tejs Binderup har forklaret, at »Det ville være
naturligt at informere ministeren på det tidspunkt, hvor Mil-
jø- og Fødevareministeriet havde påtaget sig at udarbejde
lovforslaget«, og at »Det kan være foregået uformelt«. Tejs
Binderup har endvidere forklaret, at »Han kan ikke huske,
at han konkret har orienteret Mogens Jensen om, at de gik i
gang med at udarbejde lovforslaget i perioden mellem den 4.
november 2020 og 7. november 2020, da man jo snakkede
mink hele tiden«.
Efter indholdet af Mogens Jensens sms til statsminister
Mette Frederiksen sendt den 9. november 2020 kl. 23.01,
som understøttes af bl.a. oplysningerne i både Paolo Drost-
bys og Tejs Binderups mails sendt på samme tid som Mo-
gens Jensens sms og de afgivne forklaringer, lægger kom-
missionen til grund, at orienteringen af Mogens Jensen om
den manglende hjemmel fandt sted den 5. november 2020.
Kommissionen finder således, at Mogens Jensen den 5.
november 2020 fik en viden, som gjorde, at han måtte indse,
at hans – og også statsministerens – udmeldinger på presse-
mødet den 4. november 2020 var groft vildledende.
Kommissionen noterer sig, at Mogens Jensen ikke delte
oplysningen om manglende hjemmel med nogen, eksempel-
vis statsministeren, som gentog budskabet om aflivning af
alle mink på et nyt pressemøde den 5. november 2020
kl. 18.30, ligesom kommissionen noterer sig, at Mogens
Jensen ikke tog skridt til at berigtige den vildfarelse, som
minkavlere og offentlighed var blevet efterladt i.
Kommissionen finder, at der tilmed var konkret anled-
ning til at tage sådanne skridt.
Mogens Jensen medvirkede i to landsdækkende TV-pro-
grammer den 5. november 2020 om aftenen. Det ene pro-
gram blev bragt samtidig med pressemødet kl. 18.30. I beg-
ge TV-programmer medvirkede der minkavlere. I det ene af
programmerne medvirkede også tre medlemmer af Folketin-
get.
Med hensyn til Fødevarestyrelsens brev af 6. november
2020 til alle minkavlere har Mogens Jensen forklaret, at
han ikke godkendte brevet, men at han modtog det den 7.
november 2020, og at han orienterede sig i det. Kommissi-
onen har efter Mogens Jensens forklaring og de øvrige fore-
liggende oplysninger ikke grundlag for at fastslå, at Mogens
Jensen skulle have godkendt brevet af 6. november 2020,
inden det blev sendt ud til minkavlerne, men det ændrer
ikke på, at Mogens Jensen kunne have taget skridt til at
korrigere brevet den 7. november 2020, da han orienterede
sig i brevet. Det skete imidlertid ikke.
Brevet af 6. november 2020 til minkavlerne modtog Mo-
gens Jensen som del af en orienteringssag, som han modtog
den 7. november 2020 og godkendte kl. 14.54. Det fremgik,
at sagen var til orientering forud for pressemødet. Ud over
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0007.png
7
brevet var sagen vedlagt et notat om aflivningsstrategi for
mink. I notatet stod om »aflivning af mink i resten af Dan-
mark«, at »Der har ikke tidligere været en aflivningsstrategi
for raske besætninger uden for zoner, hvorfor ovenstående
er nyt og derfor mangler juridisk afklaring«, og at »Der ar-
bejdes i departementsregi på et nyt lovforslag, som forven-
teligt bliver behandlet tirsdag d. 10. november 2020«. Kom-
missionen lægger til grund, at Mogens Jensens således også
med denne sag modtog oplysning om manglende hjemmel
til aflivning af alle mink.
Den 7. november 2020 kl. 16.00 deltog Mogens Jensen
i et pressemøde sammen med blandt andre sundhedsminis-
ter Magnus Heunicke og rigspolitichef Thorkild Fogde. Det
skete på statsministerens initiativ, bl.a. som følge af, at der
i pressen var blevet udtalt tvivl om det veterinærfaglige
grundlag for regeringens beslutning truffet på KU-mødet
den 3. november 2020. Til brug for pressemødet havde Mo-
gens Jensen modtaget brief fra sit ministerium, der ikke
nævnte hjemmelsspørgsmål. På pressemødet bakkede Mo-
gens Jensen op om den igangværende aflivningsindsats, idet
han intet sagde om den manglende hjemmel til aflivning af
alle mink. Thorkild Fogde har forklaret, at Mogens Jensen
efter pressemødet sagde til ham, at de ikke kunne pålægge
minkavlerne selv at aflive deres dyr.
Da det den 8. november 2020 kom frem i offentligheden,
at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, godkend-
te Mogens Jensens en udtalelse til pressen, hvoraf det om
beslutningen om aflivning af alle mink fremgik, at »Rege-
ringen har besluttet at det hastede, situationens alvor taget
i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne
afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud. Rege-
ringen har skrevet rundt til de enkelte minkavlere med en
opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt hermed
arbejdet på at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til
at påbyde dette – herunder også så minkavlerne kan få den
nødvendige kompensation«. Henrik Studsgaard har om pres-
secitatet forklaret, at det mildest talt var upræcist. Mogens
Jensen har forklaret, at »Pressemeddelelsen kunne godt have
været skrevet klarere«, og at »Tingene gik meget stærkt i
de dage«. Kommissionen lægger til grund, at Mogens Jen-
sen med det pågældende pressecitat lod et svar til pressen
passere med en urigtig oplysning om, at regeringen havde
vurderet ikke at kunne afvente ny lovgivning.
Som anført sagde Mogens Jensen på et samråd den 11.
november 2020 flere gange, at han først blev gjort opmærk-
som på den manglende hjemmel til at aflive alle mink »i
weekenden«. På et nyt samråd den 17. november 2020 sag-
de Mogens Jensen: »I forhold til det præcise tidspunkt for,
hvornår jeg fik denne her viden, det vil jeg gerne afvente
med præcist at tilkendegive, indtil denne her redegørelse
kommer i morgen. Jeg har jo sagt, at det var i weekenden,
men i redegørelsen der vil det præcise tidspunkt, eller i hvert
fald så præcist som vi kan opgøre det, fremkomme, så, så
det må afvente redegørelsen i morgen.« Kommissionen har
lagt til grund, at Mogens Jensen fik oplysningen tidligere,
nemlig den 5. november 2020, og kommissionen finder såle-
des, at Mogens Jensen i hvert fald under samrådet den 11.
november 2020 afgav urigtige oplysninger.«
Om sin bevisvurdering i forhold til statsminister Mette
Frederiksen har Minkkommissionen i beretningens afsnit
8.9.2. anført følgende:
»Statsminister Mette Frederiksen har været statsminister
siden den 27. juni 2019, og hun var således også statsminis-
ter i november 2020.
Om Statsministeriets rolle har Mette Frederiksen forkla-
ret, at hun i 2019 ønskede »en større muskelmasse« hos
Statsministeriet, der skulle være koordinerende, stærkere på
analysen samt være i stand til at understøtte regeringen og
statsministeren i at gennemføre regeringens politik og løfte
den mangfoldighed af opgaver, som et statsministerium i
dag skal kunne løse. Tilsvarende har Barbara Bertelsen, der
tiltrådte som departementschef i Statsministeriet i januar
2020, forklaret, at regeringen Mette Frederiksen ønskede en
større kapacitet i Statsministeriet til at understøtte statsmi-
nisterens rolle og ledelse af det samlede regeringsarbejde,
ligesom Statsministeriet i videre omfang skulle koordinere
og planlægge store og vigtige politiske sager, som skal i
regeringens koordinationsudvalg (KU) og økonomiudvalg
(ØU).
Mette Frederiksen blev forelagt en sag om håndtering
af covid-19-udbrud på minkfarm, som hun godkendte den
17. juni 2020, ligesom hun den 19. juni 2020 godkendte
en sag om overvågningsstrategi for covid-19 i mink med
forbeholdet »Ok. Vil dog betvivle om det er nok«. Mette
Frederiksen har forklaret, at forelæggelsen den 19. juni 2020
var et udtryk for, at sagen havde en sådan karakter, at stats-
ministeren skulle have lejlighed til at gennemgå sagen samt
have mulighed for at reagere.
Mette Frederiksen har forklaret, at hun i forlængelse af
ØU-mødet den 30. september 2020 fik en mundtlig tilbage-
melding fra Barbara Bertelsen, som fortalte, at der havde
været en længere diskussion om og øget opmærksomhed
vedrørende mink, og at Finansministeriet og finansministe-
ren ønskede at få redegjort for forskellige udfaldsrum og
scenarier i forhold til minksmitte. Mette Frederiksen har
også forklaret, at hun ikke mener, at hun fik en specifik
tilbagemelding om forløbet af mødet i regeringens covid-19-
udvalg (CU) den 1. oktober 2020, men hun blev orienteret
om etablering af zoner mv. Hun har også forklaret, at mink
fyldte meget i regeringen på det tidspunkt, og at hun véd,
at der er en sammenhæng mellem mødet den 30. september
2020 og mødet den 1. oktober 2020.
Den 2. november 2020 om formiddagen tog Mette Frede-
riksen initiativ til et møde internt i Statsministeriet, hvor hun
bad om, at mink skulle drøftes, bl.a. i lyset af en forespørg-
selsdebat den 30. oktober 2020 om mink. Mette Frederiksen
har forklaret, at årsagen var, at de var »virkelig bekymret
for situationen«. Hun har forklaret, at hun samme aften fik
en opringning fra Barbara Bertelsen, som oplyste, at der
kunne komme en ny risikovurdering fra Statens Serum In-
stitut som følge af et møde i Kopenhagen Fur, hvor Kåre
Mølbak havde givet udtryk for, at cluster 5 kunne udgøre
en risiko for de kommende vacciner. Mette Frederiksen har
også forklaret, at Barbara Bertelsen afsluttede samtalen med
at sige: »Nu går vi i gang med arbejdet og får udredt, hvad
der er op og ned«. Ifølge Mette Frederiksen var man i høje-
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0008.png
8
ste alarmberedskab både på grund af et terrorangreb i Wien,
men også som følge af bekymringen i forhold til mink.
Der blev afholdt et ministermøde den 3. november 2020,
kl. 10, men Mette Frederiksen har forklaret, at hun ikke hus-
ker, hvad der blev drøftet. Foreholdt noter, som sundhedsmi-
nister Magnus Heunicke tog fra mødet, har hun forklaret,
at det ville have været naturligt, hvis hun fremkom med
synspunkter om, at indsatsen i forhold til mink skulle acce-
lereres. Mette Frederiksen har forklaret, at hun prøvede at
forberede regeringen på, at det var en hård tid, som både
landet og regeringen gik i møde.
Den 3. november 2020 om formiddagen, formentlig
kl. 11.15, blev der afholdt et gruppemøde i Socialdemokra-
tiets folketingsgruppe, hvor mink blev bragt op. Foreholdt
noter fra Magnus Heunicke har Mette Frederiksen forklaret,
at hun godt kan have sagt, at der var risiko for, at vaccinerne
kunne blive undermineret, og at det handlede om tempo med
nedslagning af mink i zonerne.
Om forløbet den 3. november 2020 har Mette Frederik-
sen i øvrigt forklaret, at hendes kontakt med Barbara Ber-
telsen i løbet af den 3. november 2020 foregik telefonisk,
og hun husker ikke, hvor mange gange hun talte med Bar-
bara Bertelsen i løbet af dagen, men der kan have været
mange henvendelser. Mette Frederiksen har forklaret, at hun
først for alvor blev involveret i mink op til KU-mødet den
3. november 2020. Det var Barbara Bertelsen, som indstil-
lede, at mødet skulle afholdes, og Mette Frederiksen var
enig heri. Mette Frederiksen har forklaret, at hun godkender
enhver indkaldelse til møder i regeringens koordinationsud-
valg (KU), og at det er Statsministeriet, som har ansvaret for
at udsende dagsorden og materiale til brug for et KU-møde.
Mette Frederiksen har forklaret, at hendes kalender for
den 3. november 2020 blev ryddet, hvilket var udtryk for,
hvor alvorlig situationen var. Det var dog først om aftenen,
at hun var fuldt bekendt med alvorligheden. Mette Frederik-
sen har også forklaret, at hun forberedte sig til KU-mødet
i løbet af dagen; også rent mentalt, da der potentielt kunne
blive tale om en svær beslutning.
KU-mødet den 3. november 2020 var oprindeligt beram-
met til kl. 21, men det blev flyttet til kl. 21.30. Mødet blev
afholdt virtuelt. Materiale til brug for mødet blev af Statsmi-
nisteriet rundsendt ved mail kl. 20.12, og de sidste bilag, bi-
lag 2 og 2a, som omhandlede to modeller for behandlingen
af mink, og som omtalte spørgsmålet om hjemmel for disse
modeller, blev rundsendt kl. 21.24 sammen med et revideret
cover. Mette Frederiksen har forklaret, at hun læste coveret
fremsendt kl. 20.12 samt risikovurderingen (sagens bilag 1)
inden KU-mødets start, idet hun ikke erindrer at have set an-
dre bilag inden mødestart. At det ikke var ressortministeri-
et, men Justitsministeriet, der havde koordineret KU-sagen,
fremgik af coveret, hvor det var Justitsministeriet, der stod
øverst i coveret. Mette Frederiksen har forklaret, at hun ik-
ke læste Finansministeriets notat om tempobonus eller Den
nationale operative stabs delplan, der begge var vedhæftet
mailen sendt kl. 20.12 som bilag, og at hun ikke kan forkla-
re, hvorfor hun ikke læste bilagene. Mette Frederiksen har
også forklaret, at normalvis udsendes mødemateriale til et
KU-møde således ikke kun 6 minutter før mødestart, og at
det ikke er en god måde at arbejde på.
Kommissionen lægger til grund, at Mette Frederiksen
må have været bekendt med, at mødet blev tilrettelagt og
materiale udarbejdet i en forceret proces.
Mette Frederiksen ledede KU-mødet, og deltagerne skul-
le sende hende en sms for at få ordet. Indledningsvis var
det Mette Frederiksen, der besluttede, at KU-mødet skulle
gennemføres, selvom at mødedeltagerne ikke havde læst alle
sagens bilag, og det var Mette Frederiksen, der besluttede,
at der ikke skulle gives mødedeltagerne en læsepause eller
udsættelse af mødet til f.eks. om morgenen. Mette Frede-
riksen har forklaret, at hun indskærpede, at hun havde en
forventning om, at ministrene gennemgik de elementer, som
koordinationsudvalget skulle være opmærksomme på. Mette
Frederiksen har også forklaret, at hastighed var en afgøren-
de parameter, og at det var også derfor, at hun tillod, at
KU-mødet blev gennemført få minutter efter mødematerial-
ets udsendelse i den fulde og endelige version. Mette Fre-
deriksen har videre forklaret, at hun ikke foreslog en kort
læsepause, da det var hendes klare overbevisning, at der var
behov for at reagere og få truffet de fornødne beslutninger,
så man kunne komme i gang med at eksekvere af hensyn
til danskernes folkesundhed og det globale verdenssamfunds
syn på Danmark. Der var ifølge hende en handlepligt for
den danske regering som følge af den viden, de besad. Hun
ville have forventet, at et andet lands regering ville have
reageret på tilsvarende vis.
For kommissionen har Mette Frederiksen forklaret, at
KU-mødet forløb i stor alvor, og at KU-beslutningen den
3. november 2020 har været en af de sværeste beslutninger
under pandemien. Mette Frederiksen har videre forklaret, at
hun var i tvivl om, hvorvidt det var nødvendigt at slå alle
mink ned, og at hun spurgte herom 3-4 gange, og at Sund-
hedsministeriet på mødet meget klart tilkendegav, at der ik-
ke var noget at gøre. Mette Frederiksen har forklaret, at hun
med sikkerhed kan afvise, at hjemmelsspørgsmålet i forhold
til aflivning af mink blev drøftet på KU-mødet. Ifølge Mette
Frederiksen hang det sammen med, at det af coveret bl.a.
fremgik, at Folketingets partier alene skulle orienteres, men
Mette Frederiksen har også forklaret, at coveret ikke direkte
tog højde for den situation, hvor man traf beslutning om
aflivning af alle mink. Mette Frederiksen har tilføjet, at hun
tror, at årsagen til, at hjemmelsspørgsmålet ikke var omtalt i
coveret, skyldtes travlhed, og at hun ikke ønsker at bebrejde
nogen, at hjemmelsspørgsmålet ikke kom frem. Kommissio-
nen lægger herefter til grund, at statsministeren på KU-mø-
det spurgte, om mink skulle slås ned, men ikke om de kunne
eller måtte slås ned af myndighederne.
På KU-mødet blev det besluttet, at alle mink skulle afli-
ves, inkl. avlsdyr, og at beslutningen skulle meldes ud på et
pressemøde dagen efter med deltagelse af Mette Frederiksen
selv. Tempobonus blev også besluttet. Mette Frederiksen har
forklaret, at de havde en handlepligt som følge af, at man
skulle orientere WHO og ECDC og fordi man var bekymret
for dansk eksport, og at det var naturligt, at hun som stats-
minister havde en rolle under et pressemøde som dette i en
så alvorlig krise. Om handlepligten har Mette Frederiksen
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0009.png
9
i øvrigt forklaret, at hun ikke brugte ordet som en juridisk
term men politisk/moralsk. At det var regeringen som sådan,
der traf beslutningen, og ikke ressortministeren, understøttes
efter kommissionens opfattelse af Mette Frederiksens udta-
lelser til Folketinget, hendes udtalelser til pressen og af re-
geringens pressemeddelelse, der fremkom den 4. november
2020 efter pressemødet.
Forespurgt, om det ikke forekommer ret åbenbart, at når
man træffer en beslutning, som vil koste milliarder af kro-
ner, og som ikke er forberedt i mødematerialet, skal man
kontrollere, om der er den fornødne hjemmel, har Mette
Frederiksen svaret kommissionen, at hun er blevet foreholdt
andre sager, hvor hun er blevet gjort opmærksom på, at
der manglede lovhjemmel, og at hun ikke mener, at man
kan forvente, at skiftende regeringer kan forventes at skulle
indlede ethvert møde med en drøftelse af, om der foreligger
den fornødne hjemmel til det, som skal drøftes eller beslut-
tes. Mette Frederiksen har i øvrigt anført, at »En regering
skal »up front« have at vide, om der er hjemmel til at
træffe en beslutning«. Dette kan dog efter kommissionens
opfattelse næppe kræves i forhold til en beslutning, som
ikke var forudset og i hvert fald ikke behandlet i materialet
udarbejdet til brug for mødet.
Mette Frederiksen foreslog ikke på KU-mødet at sende
sagen tilbage til ressortministeriet med henblik på en ende-
lig indstilling, uanset at der viste sig at være tid hertil, og
der ifølge Mette Frederiksen blev afholdt KU-møder både
den 4. og 5. november 2020, idet valget i stedet var i for-
hold til mink at afholde et pressemøde den 4. november
2020. Det kan sammenholdes med, at den del af sagen,
som vedrørte tiltagene i forhold til den humane sundhed i
Nordjylland, faktisk blev udskudt til et af de efterfølgende
KU-møder. Herom har Mette Frederiksen forklaret, at det
skyldtes, at man ikke kunne nå at blive færdig med »Nord-
jyllandspakken« til den 4. november 2020, idet der var man-
ge forhold, som skulle afklares i Nordjylland, herunder bl.a.
i forhold til kollektiv trafik.
Det var Statsministeriet, der indkaldte til pressemødet
den 4. november 2020 kl. 16.00 med en status på situationen
med covid-19-smitte i mink samt håndteringen heraf, og det
var Mette Frederiksen, der indledte og styrede pressemødet,
hvor også erhvervsministeren, sundhedsministeren, miljø-
og fødevareministeren, den faglige direktør i Statens Serum
Institut og rigspolitichefen deltog.
I indkaldelsen til pressemødet blev det oplyst, at der på
pressemødet ville blive givet en status på situationen med
covid-19-smitte i mink samt håndteringen heraf. Det blev
også oplyst, at statsministeren og de øvrige deltagere ville
deltage virtuelt. Pressemødet blev sendt direkte på lands-
dækkende tv.
På pressemødet udtalte Mette Frederiksen, at situationen
krævede »resolut handling«, at det var »nødvendigt at aflive
alle mink i Danmark«, og at »For at understøtte den afliv-
ningsindsats, som fødevaremyndighederne allerede er i gang
med at iværksætte, så, og allerede er i gang med, så iværk-
sættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi
af Den nationale operative stab under politiets kommando
og med bistand fra Forsvaret, fra Beredskabsstyrelsen og
fra Hjemmeværnet«. Som svar på spørgsmål sagde Mette
Frederiksen bl.a., at »nu står vi så her og, og igangsætter en,
en egentlig aflivning af alle mink i Danmark«, og at »Jeg
bliver også nødt til at sige, som, som det også har været
sagt fra Statens Serum Institut tidligere, at den risikovurde-
ring, der ligger til grund for den her beslutning, kan i vores
øjne ikke forhandles eller diskuteres, når der er så stor en
risiko forbundet med at fortsætte en minkproduktion, og det
handler om den fremtidige værdi og potentielle værdi af en
vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning«.
Mette Frederiksen har forklaret, at det den 3. november
2020 hastede med at få truffet »de fornødne beslutninger,
så man kunne komme i gang med at eksekvere – af hensyn
til danskernes folkesundhed og det globale verdenssamfunds
syn på Danmark«, ligesom statsministeren på spørgsmålet
om, hvorvidt hun havde en holdning til, om konkret Fødeva-
restyrelsen ville reagere på pressemødet den 4. november
2020, svarede, at »selvfølgelig vil en styrelse gå videre med
sit arbejde«. Statsministeren har også forklaret, at »Hun gav
ikke en instruks på pressemødet«, men »Hun refererede blot
en indsats«, ligesom statsministeren i forhold til sit konkrete
udsagn om, at »nu står vi så her og, og igangsætter en, en
egentlig aflivning af alle mink i Danmark«, har sagt, at »Det
er talesprog på et pressemøde«, og at »Det ændrer ikke på
formalia«.
Som det fremgår af afsnit 8.3.1 ovenfor, lægger kommis-
sionen efter en samlet vurdering til grund, at intentionen
med pressemødet den 4. november 2020 fra regeringens side
var at eksekvere beslutningen om aflivning af alle mink,
hvilket blev underbygget af rigspolitichefens deltagelse på
pressemødet, idet statsministeren i øvrigt ikke havde inten-
tion om at ændre på ressortfordeling eller ressortansvar.
Som det ligeledes fremgår af afsnit 8.3.1, finder kommis-
sionen, at udmeldingerne på pressemødet den 4. november
2020 må forstås på den måde, at alle mink nu skulle aflives i
konsekvens af regeringens beslutning, hvilket i første række
blev kommunikeret af Mette Frederiksen med ovennævnte
citater. Videre må udmeldingerne forstås på den måde, at
minkavlerne kunne opnå en bonus ved selv at aflive mink,
idet myndighederne ellers ville forestå aflivningen, hvilket
i første række blev kommunikeret af miljø- og fødevaremi-
nisteren, og også blev fremhævet i den efterfølgende pres-
semeddelelse, der den 4. november 2020 blev lagt ud på
regeringens hjemmeside med titlen »Danmarks minkbestand
aflives grundet mutation af coronavirus« og med angivelse
af Miljø- og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældremini-
steriet, Statsministeriet, Erhvervsministeriet og Regeringen.
I overensstemmelse med det anførte i afsnit 8.3.1 finder
kommissionen, at statsminister Mette Frederiksens oven-
nævnte udmeldinger på pressemødet om aflivning af alle
mink var groft vildledende, idet der ikke var hjemmel til
aflivning af alle mink, ligesom der ikke var hjemmel til
tempobonus.
Mette Frederiksen har forklaret, at hun ikke var bekendt
med, at der manglede hjemmel til aflivning af alle mink,
og det er i overensstemmelse med det samlede materiale,
som indgår i kommissionens undersøgelse, herunder forkla-
ringerne, hvorfor kommissionen lægger Mette Frederiksens
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0010.png
10
forklaring til grund. Uden viden om den manglende hjem-
mel havde Mette Frederiksen heller ikke viden om de for-
hold, som gjorde hendes og andres udmeldinger på presse-
mødet den 4. november 2020 vildledende, endsige groft
vildledende.
Kommissionen finder således, at Mette Frederiksens ud-
meldinger på pressemødet den 4. november 2020 objektivt
set var groft vildledende, men at Mette Frederiksen subjek-
tivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil. Kommis-
sionen har herved ikke foretaget en vurdering af, om der
foreligger grov uagtsomhed.
Statsminister Mette Frederiksen tog initiativ til, at
bl.a. miljø- og fødevareministeren, sundhedsministeren og
rigspolitichefen holdt et pressemøde den 7. november
2020. Mette Frederiksen skrev således i en sms den 7.
november 2020 kl. 10.43 til sundhedsministeren og miljø-
og fødevareministeren: »Svære, svære dage. Vi bliver nødt
til at se en pressebrief idag med myndigheder og ministre
på mink. Den megen støj risikerer at underminere indsatsen
derude.« Mette Frederiksen har forklaret, at hun om mor-
genen samme dag havde en samtale med minkavlernes for-
mand, Tage Pedersen, som i anledning af offentlig »støj« og
palaver på det tidspunkt ønskede rygdækning fra regeringen
om, at regeringen stod ved beslutningen. Heller ikke ved
dette pressemøde, som Mette Frederiksen ikke selv deltog
i, blev der sagt noget, der kunne bringe befolkningen ud
af den vildfarelse, som pressemødet den 4. november 2020
havde bragt dem i.
Kommissionen lægger i overensstemmelse med Mette
Frederiksens forklaring til grund, at hun først blev gjort be-
kendt med den manglende hjemmel til aflivning af alle mink
søndag den 8. november 2020, hvor hun blev forelagt en sag
med et brev til Folketingets formand vedrørende behov for
hastebehandling af et lovforslag. På spørgsmål om statsmi-
nisteren søndag aften den 8. november 2020 overvejede at
give besked om, at andre myndigheder skulle stoppe evt. ak-
tivitet, svarede Mette Frederiksen, at da hun blev orienteret
søndag aften, var Folketinget allerede bekendt med, at der
ikke var hjemmel, og det samme var offentligheden.
Under en udvidet spørgetime med statsministeren den
10. november 2020 henviste statsministeren til miljø- og
fødevareministeren på et spørgsmål om, hvorfor man ikke
straks standsede aflivningen, da det blev klart, at der ikke
var hjemmel til at fordre aflivningen af minkejerne. Dette
svar finder kommissionen ligger inden for statsministerens
sandhedspligt, idet kommissionen også bemærker, at mini-
stre ikke er retligt forpligtede til at besvare spørgsmål under
en spørgetime.
Folketinget har ved flere lejligheder spurgt statsminister
Mette Frederiksen ind til, hvornår hun blev bekendt med, at
der manglede hjemmel til at aflive alle mink, herunder ved
spørgetimen den 10. november 2020 samt under forespørg-
selsdebatten den 25. november 2020. Kommissionen lægger
som nævnt til grund, at Mette Frederiksen først blev bekendt
med den manglende hjemmel den 8. november 2020, hvor-
for hendes oplysninger i svarene til Folketinget var rigtige.
Statsministeren var i en direkte TV-udsendelse på TV2 –
Go’ aften Live – den 12. november 2020. I udsendelsen hav-
de man netop talt med statsministeren om, at der var begået
fejl, da der ikke var hjemmel til at kræve aflivning, hvorefter
hun af en minkavler blev spurgt, om de kunne få lov til at
beholde nogle af deres dyr. Statsministeren svar var: »Det
korte svar er: »Nej«. »Denne udtalelse, der faldt på direkte
TV, kunne være med til at gøre billedet af minkavlernes
forpligtelse uklar.«
Om sin bevisvurdering i forhold til sundhedsminister
Magnus Heunicke har Minkkommissionen i beretningens
afsnit 8.9.3 anført følgende:
»Magnus Heunicke, der er uddannet journalist, blev den
27. juni 2019 udnævnt til sundheds- og ældreminister, og
han var således også sundheds- og ældreminister i november
2020 (herefter benævnt »sundhedsminister«, ligesom Sund-
heds- og Ældreministeriet benævnes Sundhedsministeriet).
Allerede den 15. juni 2020 betegnede Magnus Heunicke
i en sms-tråd med medarbejdere i Sundhedsministeriet co-
vid-19-smitte blandt mink som en »kæmpe sag«, og han
spurgte om alle mink skulle slås ned, ligesom han anførte, at
»STM«, dvs. Statsministeriet, skulle orienteres.
Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet ar-
bejdede løbende på sager vedrørende håndteringen af smitte
med covid-19 i danske minkbesætninger, og den 17. septem-
ber 2020 forelå et cover til et forberedende CU-møde, som
endte med at blive aflyst, hvor det som en forsigtighedsstra-
tegi i håndteringen af covid-19-smitte i mink, som et ud af
tre forslag, blev foreslået, at alle mink skulle slås ned. Mag-
nus Heunicke har for kommissionen forklaret, at han ikke
mener at have set dette cover, men han har set og gennem-
gået et cover om genforelæggelse af sagen. I dette cover,
hvor der også var et forslag (ud af tre) om at slå alle mink
ned, var der i forbindelse med omtale af muligheden for
at tilbyde test, anført, at »Det vil ligeledes skulle afklares,
om der er behov for ny hjemmel til flere af de foreslåede
løsninger«. Om dette har Magnus Heunicke forklaret, at han
ikke bemærkede, at der kunne være behov for ændring af
lovgivningen, og at det ikke var hans ressortområde.
Der blev den 28. september 2020 afholdt møde mel-
lem bl.a. departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet
Henrik Studsgaard og departementschef i Sundhedsministe-
riet Per Okkels vedrørende håndtering af covid-19-smittede
minkbesætninger. Der blev på mødet truffet beslutning om
behov for ny strategi for håndtering af covid-19 på mink-
farme. Der blev herunder drøftet hjemmel til aflivning af
mink. Magnus Heunicke har forklaret, at han fra Per Okkels
fik en tilbagemelding fra departementschefmødet, hvor Per
Okkels fortalte, at man nu endelig tog smitten på minkfarme
langt mere alvorligt ved at forlade den hidtidige strategi
og gå meget mere aggressivt til værks. Da Magnus Heu-
nicke efterfølgende fik et cover vedrørende håndtering af
covid-19-smitte i mink til et ØU-møde den 30. september
2020, og hvor der alene var en indstilling om at videreføre
de hidtidige tiltag om en inddæmningsstrategi, godkendte
han coveret, men med en bemærkning: »Jeg er særdeles
utryg ved dette. Hvis det virkelig er den faglige instilling,
så ok. Men det forekommer letsindigt. Desuden: Indeholder
denne sag det sidste nye fra samtaler mellem SUM og Føde-
vareministeriet på DC-niveau?« På ØU-mødet blev der, som
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0011.png
11
han husker det, ikke truffet andre beslutninger, end at de nu
skulle foran og gøre alt, og at sagen skulle på CU-mødet.
Magnus Heunicke har forklaret, at han godkendte sagen
til CU-mødet den 1. oktober 2020 mundtligt, men at han
ikke godkendte coveret. Der var i coveret en indstilling om
iværksættelse af aflivning af alle smittede eller smittemis-
tænkte minkbesætninger samt minkbesætninger beliggende
inden for en radius af 7,8 km fra en smittet eller smittemis-
tænkt besætning. Det fremgik af coveret, at »MFVM, JM
og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning
om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område
eller i hele landet.« Om CU-mødet den 1. oktober 2020
har Magnus Heunicke forklaret, at Mogens Jensen forelagde
mink-sagen, og at Magnus Heunicke spurgte Kåre Mølbak,
hvorvidt strategien var tilstrækkelig, og dette mente Kåre
Mølbak.
Magnus Heunicke har videre forklaret, at han den 2. no-
vember 2020 blev ringet op sent om aftenen af Per Okkels,
som fortalte, at Kåre Mølbak på et møde med minkbranchen
havde sagt noget om et nyt Wuhan, og at de var nødt til
at gøre noget nu. Per Okkels sagde, at der var bestilt en
risikovurdering, og Magnus Heunicke skrev derfor en sms
på ministertråden for at gøre alle opmærksom på sagen. Han
korresponderede også med sin departementschef. Den 3. no-
vember 2020 læste han risikovurderingen fra Statens Serum
Institut, ligesom han havde telefonisk kontakt til Kåre Møl-
bak den 3. november 2020 om aftenen, da han ønskede at
forstå risikovurderingen korrekt. Magnus Heunicke deltog i
KU-mødet om aftenen, men han har forklaret, at han ikke
nåede at bladre i bilagene.
På KU-mødet forelagde Magnus Heunicke risikovurde-
ringen fra Statens Serum Institut, og på forespørgsel oplyste
han, at avlsdyrene ikke kunne bevares. Dette havde han
tidligere drøftet med Kåre Mølbak, der havde sagt, at det
ikke var muligt, da der var over 3 millioner avlsdyr. Han
blev spurgt 3-4 gange. Magnus Heunicke har forklaret, at
der ikke på KU-mødet blev drøftet hjemmel til aflivning
af alle mink, hvilket underbygges af de noter, som Magnus
Heunicke tog under mødet, og spørgsmålet om hjemmel
blev heller ikke drøftet på et efterfølgende møde, som han
havde med sine folk i Sundhedsministeriet.
På KU-mødet den 3. november 2020 blev det besluttet,
at alle mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen
skulle meldes ud på et pressemøde dagen efter med deltagel-
se af statsministeren. Tempobonus blev også besluttet.
Magnus Heunicke deltog på pressemødet den 4. novem-
ber 2020 kl. 16.00. Det blev på pressemødet meldt ud, at
alle mink i hele landet skulle og ville blive aflivet, og at
minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv
aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig
tempobonus, som ikke var kompensation for tab eller be-
grundet i påførte omkostninger, og hvilken tempobonus nær-
mere blev præciseret den 4. november 2020 i efterfølgende
pressemeddelelser.
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen,
at udmeldingerne på pressemødet var groft vildledende, li-
gesom de havde form af en ulovlig instruks til myndighe-
der. Kommissionen finder dog, at dette ikke gælder, hvad
Magnus Heunicke sagde på pressemødet, idet han havde
fokus på Sundhedsministeriets ressort i form af selve risiko-
vurderingen samt tiltag i Nordjylland i forhold til den hu-
mane sundhed, hvorimod beslutningen om aflivning af alle
mink og eksekveringen heraf blev forestået af andre. Det
samme gælder de efterfølgende pressemeddelelser, som
fremkom samme aften, og hvor Magnus Heunicke er citeret
for en udtalelse om folkesundheden.
Magnus Heunicke deltog i et pressemøde den 5. novem-
ber 2020 med statsministeren, erhvervsministeren, direktør
i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og faglig direktør i
Statens Serum Institut Kåre Mølbak. Pressemødet angik
tiltag i Nordjylland, som var blevet færdigbehandlet på et
KU-møde, der havde fundet sted efter KU-mødet den 3.
november 2020 om aftenen. Magnus Heunicke deltog endvi-
dere i et pressemøde den 7. november 2020 med bl.a. miljø-
og fødevareministeren og rigspolitichefen. I hvert fald på
tidspunktet for pressemødet den 7. november 2020 var med-
arbejdere i Sundhedsministeriet bekendt med, at der i Miljø-
og Fødevareministeriet pågik arbejde med udarbejdelse af et
hastelovforslag, men ud fra forklaringer, herunder fra Mag-
nus Heunicke, lægger kommissionen til grund, at Magnus
Heunicke ikke havde oplysning herom, idet han først hørte
om »problemer med lovhjemmel« den 8. november 2020.«
Om sin bevisvurdering i forhold til finansminister Nicolai
Wammen har Minkkommissionen i beretningens afsnit 8.9.4
anført følgende:
»Finansminister Nicolai Wammen har været finansminis-
ter siden den 27. juni 2019, og Nicolai Wammen var således
også finansminister i november 2020.
Nicolai Wammen har forklaret, at »I forhold til bevillin-
ger skal man gennem to låse; den første lås er, om regerin-
gen vil prioritere økonomien til en given sag. Først når den
nøgle er drejet om, kan man gå til lås nr. 2 hos fagministeri-
et, som må tage hånd om lovgivning, aktstykker mv. Hvis
ØU siger nej til en minister, så stopper sagen der. Hvis ØU
giver grønt lys, skal sagen på plads hos fagministeriet, som
skal sørge for at få alt på plads, herunder det juridiske. I ØU
står man for den politiske prioritering, hvor fagministeriet
står for udmøntning samt for, at hjemler og andet er på
plads.«
I forlængelse af et forberedende ØU-møde, der blev af-
holdt den 23. september 2020 under ledelse af Finansmi-
nisteriets departementschef Peter Stensgaard Mørch, blev
minksagen af embedsmænd i Finansministeriet markeret
som en gul sag, hvilke var sager, som finansministeren bør
kende, undertiden betegnet »bøvlede sager«. Nicolai Wam-
men har forklaret, at de drøftede den konkrete sag, da det
var en meget stor sag, og at han blev orienteret om, at der
var et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet.
Den 26. september 2020 skrev embedsmænd i Finans-
ministeriet på afdelings- og kontorchefsniveau vedrørende
aflivning af alle mink, at de »i denne omgang ikke [er]
gået dybt ind i drøftelsen om økonomien, tidshorisonten …
og lovhjemlen (det kræver lovændring af aflive minkene +
forbyde import af nye mink)«. Nicolai Wammen deltog ikke
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0012.png
12
i korrespondancen, og han modtog ikke kopi. Nicolai Wam-
men har forklaret, at han ikke husker, at han blev orienteret
om de mulige scenarier.
Den 27. september 2020 modtog Nicolai Wammen en
mail fra sin ministersekretær, hvor der var vedhæftet mate-
riale til brug for et såkaldt vendemøde den 28. september
2020. Nicolai Wammen har forklaret, at på et vendemøde
kan man flage særlige sager, ligesom det er på disse møder,
hvor han zoomer ind på sagerne. Mailen var vedhæftet »Bi-
lag 1: Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud af
COVID-19 på minkfarme«, hvoraf fremgik, at »Dog vil de
initiativer, hvor der er anført, at der evt. mangler hjemler,
først bliver undersøgte, og såfremt der kan tilvejebringes
hjemmel (via bekendtgørelse) iværksat«. Nicolai Wammen
har forklaret, at det typisk ikke vil være sådan, at man fore-
tager en gennemgang af et bilag, og han har videre forklaret,
at Finansministeriet ikke koncentrerer sig om hjemmel.
På ØU-mødet den 30. september 2020 var Nicolai Wam-
men mødeleder. Departementschef i Statsministeriet Barbara
Bertelsen deltog i mødet, og under punktet om mink deltog
blandt andre miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og
sundhedsminister Magnus Heunicke. Nicolai Wammen har
om mødet forklaret, at han bl.a. på baggrund af de indspark,
der kom fra mødedeltagerne, bad om yderligere tiltag, og
han bad om, at man allerede næste dag mødtes i CU med
henblik på at træffe beslutninger om disse spørgsmål. Han
bad også om, at der blev påbegyndt et arbejde, hvor man
forberedte alle de scenarier, som kunne komme, lige fra den
lille del af værktøjskassen og op til, at man kunne slå alle
mink ned. Det var i særlig grad Miljø- og Fødevareministe-
riet og Sundhedsministeriet, som skulle sætte dette arbejde i
værk, sådan at man var klar, hvis det senere skulle vise sig
nødvendigt.
Nicolai Wammen har forklaret, at han hverken deltog i
CU-mødet den 1. oktober 2020 eller modtog materialet til
mødet, men at departementschef Peter Stensgaard Mørch
deltog i mødet. Nicolai Wammen har også forklaret, at han
efter mødet modtog en tilbagemelding fra sin departements-
chef om, hvad der var blevet diskuteret og besluttet på
mødet, herunder at den økonomiske ramme forbundet med
zonerne nu var steget fra 9,8 mio. kr. til ca. 500 mio. kr.
Peter Stensgaard Mørch har forklaret, at han indstillede, at
det var tilstrækkeligt alene at orientere ØU, hvilket Nicolai
Wammen tilsluttede sig.
Om formiddagen den 3. november 2020 godkendte Nico-
lai Wammen et notat af 2. november 2020 udarbejdet af
Finansministeriet. Notatet havde titlen »Mulig »tempo-bo-
nus« for hurtig aflivning af mink«, og indstillingen i notatet
var, at »Miljø- og Fødevareministeriet afsøger mulighederne
for en »tempo-bonus« på mødet med branchen d. 3. novem-
ber«. Finansministeriet sendte en mail kl. 10.54 til Miljø- og
Fødevareministeriet, hvori der stod: »Finansministeren har
godkendt vedlagte notat om »tempo-bonus« og dermed at vi
kan arbejde videre med en sådan«.
Nicolai Wammen har om tempobonus forklaret, at »Det
var en idé, som fødtes i Miljø- og Fødevareministeriet. Han
hørte om tempobonus den 3. november 2020, hvor der kom
en sag over til Finansministeriet. Miljø- og Fødevaremini-
steriet havde brug for en positiv tilkendegivelse fra Finans-
ministeriet, før man gik videre med det, da sagen omhand-
lede økonomi«. I den forbindelse pegede Nicolai Wammen
på, at notatet indeholdt et omkostningsskøn på mellem 80
mio. kr. og 300 mio. kr., og at det var store beløb, som det
var helt naturligt, at Miljø- og Fødevareministeriet rettede
henvendelse til Finansministeriet om. Om sin godkendelse
af notatet har Nicolai Wammen forklaret, at »Den første
lås var låst op, idet han gav grønt lys til, at Miljø- og
Fødevareministeriet kunne afsøge mulighederne med bran-
chen. Herefter, og hvis det skulle sættes i værk, så var det på
helt sædvanlig vis Miljø- og Fødevareministeriet, som skulle
arbejde videre, herunder med hjemmel«.
Afdelingschef i Finansministeriet Kent Harnisch har om
tempobonus forklaret, at hvis Miljø- og Fødevareministeriet
vurderede, at det var en god idé at drøfte tempobonus med
branchen, stillede Finansministeriet en budgetgaranti til rå-
dighed hertil, og den bevillingsmæssige hjemmel skulle så
komme efterfølgende i et aktstykke fra Miljø- og Fødevare-
ministeriet. Det var således alene en forhåndstilkendegivelse
om, at Finansministeriet ville hjælpe med at skaffe pengene
til tempobonus, men de beskæftigede sig ikke med, hvorvidt
der var hjemmel. Afdelingschef i Finansministeriet Martin
Ulrik Jensen har forklaret, at ved finansministerens godken-
delse af, at man begynder at tale om tempobonus, ligger der
ikke en godkendelse af, at der er hjemmel til at udbetale
en tempobonus. Souschef i Finansministeriet Asbjørn Brink
har forklaret, at notatet af 2. november 2020, som han skrev
udkast til, skulle tjene som beslutningsgrundlag for en god-
kendelse af, at Finansministeriet ville afsætte midlerne til
tempobonusmodellen, og at disse midler først ville kunne
udbetales, når der forelå den bevillingsmæssige hjemmel i
form af eksempelvis et aktstykke.
På den baggrund lægger kommissionen til grund, at fi-
nansminister Nicolai Wammen var bekendt med, at idéen
om tempobonus var ny, og at det i hvert fald ikke fremgik
af Finansministeriets notat af 2. november 2020 om »Mulig
»tempo-bonus« for hurtig aflivning af mink«, som Nicolai
Wammen selv godkendte, at finansiel hjemmel til tempobo-
nus var tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede
foreligge, men eftersom tempobonus var en ny idé, og ef-
tersom tempobonus hverken var kompensation for tab eller
begrundet i påførte omkostninger, men derimod et tilskud,
finder kommissionen, at det for Nicolai Wammen må have
fremstået som i hvert fald temmelig usikkert, om der allere-
de forelå den fornødne finansielle hjemmel til tempobonus.
Finansministeriets notat af 2. november 2020 kom til at
indgå i KU-sagen som bilag 3 (efter visse tilpasninger fra
Miljø- og Fødevareministeriets side).
I sin forberedelse til KU-mødet blev Nicolai Wammen
orienteret om risikovurderingen fra Statens Serum Institut,
idet han kl. 18.17 fik den tilsendt pr. mail af Peter Stens-
gaard Mørch, og kl. 18.29 svarede pr. mail: »Ret klar ta-
le«. Peter Stensgaard Mørch har forklaret, at han drøftede
risikovurderingen med Nicolai Wammen kort før KU-mø-
det, og at de tidligere på dagen havde talt sammen flere
gange. Nicolai Wammen har forklaret, at han læste risiko-
vurderingen, coveret og håndakten forud for mødet.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0013.png
13
Det fremgik af Finansministeriets håndakt af 3. novem-
ber 2020 til brug for KU-mødet, som Nicolai Wammen
modtog kl. 19.37, at »Der lægges op til at iværksætte føl-
gende initiativer til håndtering på den korte bane: 1. Inci-
tamentsordning for hurtigere aflivning (»tempo-bonus«) til
anslået ca. 100-300 mio. kr.«. Under »Hovedbudskaber«
stod indledningsvis, at »Først og fremmest skal vi øge tem-
poet for aflivningerne markant«, og at »Det kan vi gøre
ved at godkende »tempo-bonussen« nu«. Peter Stensgaard
Mørch har herom forklaret, at de fokuserede på at sikre
tempo og eksekveringskraft, samt at de skulle arbejde vi-
dere med tempobonus-ordningen, og Nicolai Wammen har
forklaret, at han fokuserede på hovedbudskaberne om, at
de først og fremmest skulle øge tempoet på aflivningerne
markant, herunder ved brug af tempobonus.
På KU-mødet den 3. november 2020 blev det besluttet,
at alle mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen
skulle meldes ud på et pressemøde dagen efter med deltagel-
se af statsministeren. Tempobonus blev også besluttet.
Nicolai Wammen har forklaret, at han på KU-mødet tog
ordet flere gange, herunder tidligt i forløbet, fordi han gerne
ville give en økonomisk vinkling på, hvad det ville betyde,
hvis man skulle slå alle mink ned. Nicolai Wammen har
også forklaret, at hjemmelsspørgsmål i forhold til kompen-
sation og erstatning ikke blev berørt, som han husker det,
selv om det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets re-
degørelse af 18. november 2020. Omvendt kan han ikke
anfægte, om det blev nævnt.
Efter afslutningen på KU-mødet skrev Nicolai Wammen
i en sms til statsminister Mette Frederiksen kl. 23.31: »Rig-
tig vigtigt møde. Vi traf den rigtige beslutning på minke-
ne. Sværere hvad de rette skridt er ifht Nordjylland…«.
Kommissionen lægger til grund, at hverken hjemmel til
aflivning af alle mink eller hjemmel til tempobonus blev
rejst eller drøftet på KU-mødet. Dette til trods for, at det for
Nicolai Wammen, som havde godkendt Finansministeriets
notat af 2. november 2020, må have fremstået som i hvert
fald temmelig usikkert, om der den 3. november 2020 var
den fornødne finansielle hjemmel til tempobonus.
Den 4. november 2020 modtog Finansministeriet
kl. 13.34, pr. mail med afdelingschef i Finansministeriet An-
nemarie Lauritsen i kopi, udkast til statsministerens tale til
brug for pressemødet kl. 16.00 til faktatjek, som Finansmi-
nisteriet svarede på kl. 13.54. Faktatjekket ses ikke at have
involveret Nicolai Wammen. Derimod har Nicolai Wammen
forklaret, at han modtog et faktaark til godkendelse forud
for pressemødet, og at faktaarket angik bl.a. tempobonus og
andre kompensationsordninger.
På pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 deltog
blandt andre statsministeren, sundhedsministeren, miljø- og
fødevareministeren og erhvervsministeren, hvorimod Nico-
lai Wammen ikke deltog. Det blev på pressemødet meldt
ud, at alle mink i hele landet skulle og ville blive aflivet,
og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og
selv aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nem-
lig tempobonus, som ikke var kompensation for tab eller
begrundet i påførte omkostninger. Tempobonus var et væ-
sentligt element i udmeldingerne.
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at
udmeldingerne på pressemødet, ligesom i de efterfølgende
pressemeddelelser, objektivt set var groft vildledende, bl.a.
fordi myndigheder ikke uden forbehold kan stille borgere en
betaling i udsigt, når der ikke er hjemmel hertil, materielt
og finansielt (og der heller ikke foreligger statsstøtteretlig
afklaring).
Kommissionen lægger til grund, at Nicolai Wammen
havde modtaget oplysning om tempobonus som led i Fi-
nansministeriets almindelige og nødvendige udgiftsstyring,
ligesom pressemødet den 4. november 2020 ikke involvere-
de ham.
Kommissionen finder, at Nicolai Wammen ikke subjek-
tivt havde viden om, at der manglede finansiel hjemmel til
tempobonus. Kommissionen har herved ikke foretaget en
vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.
Kommissionen lægger til grund, at Nicolai Wammen ikke
bragte spørgsmålet om hjemmel til tempobonus op hverken
på KU-mødet den 3. november 2020, i tiden frem til pres-
semødet den 4. november 2020 eller umiddelbart herefter,
eksempelvis over for statsministeren.
I overensstemmelse med Nicolai Wammens forklaring
lægger kommissionen til grund, at Nicolai Wammen først
den 8. november 2020 om eftermiddagen blev bekendt med
den manglende hjemmel til aflivning af alle mink. Med
hensyn til hastelovforslaget har Nicolai Wammen forklaret,
at »Han hørte første gang om hastelovforslaget søndagen
den 8. november 2020 om eftermiddagen. Dels så han på sin
telefon, at der var en nyhed herom. Dels blev han kort efter
ringet op af sin departementschef, som var blevet orienteret
om, at der var et problem, og at der skulle laves en haste-
lov. De var begge overraskede over, at der ikke havde været
styr på det, men nu handlede det om at få styr på det. De var
overraskede over, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke hav-
de haft styr på, om der var hjemmel til den beslutning, som
der var blevet truffet. Det er grundviden i et ministerium, at
man skal have hjemmel til de beslutninger, som der træffes,
og han kan ikke mindes, at det er sket før i hans tid som
minister.««
6. Granskningsudvalgets behandling af sagen
Minkkommissionen afgav sin beretning den 30. juni
2022 til Granskningsudvalget i et møde. Beretningen blev
offentliggjort samme dag på Folketingets hjemmeside ft.dk,
og samtidig hermed blev den sendt til regeringen.
Granskningsudvalget besluttede på mødet den 30. juni
2022 at foretage en høring af statsminister Mette Frede-
riksen, finansminister Nicolai Wammen, sundhedsminister
Magnus Heunicke og den tidligere miljø- og fødevareminis-
ter Mogens Jensen om Minkkommissionens beretning, jf.
forretningsordenens § 56, 2. pkt. Ministrene og den tidlige-
re miljø- og fødevareminister blev herefter ved breve af
samme dato anmodet om deres eventuelle kommentarer til
beretningen inden den 30. juli 2022, kl. 12.00, ligesom de
pågældende blev gjort opmærksom på retten til en bisidder,
jf. forretningsordenens § 57, stk. 1, 1. pkt.
Udvalget besluttede endvidere på mødet, at udvalget ikke
ville gå videre med arbejdet med en indstilling til Udvalget
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0014.png
14
for Forretningsordenen om, hvilke konklusioner eller tiltag
beretningen burde føre til, jf. forretningsordenens § 68, stk.
1, før høringssvarene forelå.
På udvalgets møde den 5. juli 2022 oplyste formanden,
at der var modtaget høringssvar fra de ministre, herunder
den tidligere miljø- og fødevareminister, som var blevet
hørt over Minkkommissionens beretning. Ministrene havde
i deres respektive høringssvar oplyst, at de ikke havde yder-
ligere at bemærke til Minkkommissionens beretning. Der
blev endvidere i høringssvarene ikke udtrykt ønske om en
bisidder i forbindelse med Folketingets behandling af sagen.
På mødet drøftede udvalget endvidere udkast til beret-
ning til Udvalget for Forretningsordenen og sendte den ef-
terfølgende i høring hos statsministeren, finansministeren,
sundhedsministeren og daværende miljø- og fødevareminis-
ter Mogens Jensen, jf. forretningsordenens § 58, 1. pkt.
Herefter har udvalget færdiggjort udkast til beretning med
henblik på afgivelse til Udvalget for Forretningsordenen.
7. Udvalgets behandling af sagen
Udvalget for forretningsordenen har behandlet sagen i 1
møde.
8. Politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, SF, RV og EL) udtaler vedrørende
statsminister Mette Frederiksen:
Flertallet lægger Minkkommissionens faktumbeskrivelse
og bevisvurderinger til grund.
Flertallet konstaterer på den baggrund, at Minkkommis-
sionen finder, at udmeldingerne på pressemødet den 4. no-
vember 2020 var groft vildledende, og at der var tale om en
klart ulovlig instruks.
Flertallet noterer sig i den forbindelse endvidere, at det
efter kommissionens opfattelse er klart, at det pres, hvorun-
der KU-mødet blev forberedt og gennemført, øgede risikoen
for fejl på en uhensigtsmæssig måde, hvilket med fordel
kunne have været inddraget i forbindelse med forberedelsen
af pressemødet.
Med hensyn til statsministerens rolle i tilrettelæggelsen
og gennemførelsen af mødet i regeringens koordinationsud-
valg den 3. november 2020 bemærker flertallet, at Mink-
kommissionen i sin beretning har lagt følgende forhold til
grund:
Statsministeren må have været bekendt med, at mødet
blev tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces.
Statsministeren ledede KU-mødet, og det var statsmini-
steren, der besluttede, at mødet skulle gennemføres, selv om
mødedeltagerne ikke have læst alle sagens bilag, og det var
statsministeren, der besluttede, at der ikke skulle gives en
læsepause eller ske en udsættelse af mødet.
Statsministeren foreslog ikke på KU-mødet at sende sag-
en tilbage til ressortministeriet.
Statsministeren spurgte på mødet i regeringens koordina-
tionsudvalg den 3. november 2020 til, om det var nødven-
digt at slå alle mink ned, men ikke til, om der var hjemmel
hertil.
Efter flertallets opfattelse var den forcerede proces, hvor-
under beslutningen blev truffet og pressemødet planlagt,
medvirkende årsag til de begåede fejl, der bestod i, at
udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 var
groft vildledende, og at der var tale om en klart ulovlig
instruks til i første række Fødevarestyrelsen og Rigspoliti-
et. Statsministeren har efter flertallets opfattelse det overord-
nede politiske ansvar herfor.
Statsministeren har i forløbet optrådt meget kritisabelt,
og flertallet udtrykker en alvorlig kritik af statsministeren.
Flertallet finder, at statsministeren har ansvaret for pro-
cessen på koordinationsudvalgsmødet den 3. november
2020, at centraliseringen af magten og beslutningsprocesser-
ne omkring statsministeren bidrog til en meget kritisabel
håndtering, hvor afgørende hensyn til retssikkerhed ikke
blev taget, og at statsministeren, på trods af at hun ikke
kendte til den manglende hjemmel, har det politiske ansvar
herfor.
Flertallet har på baggrund af det ovenfor anførte nøje
overvejet, om der bør rejses tiltale ved Rigsretten mod stats-
ministeren.
Flertallet har imidlertid ikke fundet anledning hertil.
Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at det må læg-
ges til grund, at statsministeren ikke var bekendt med de for-
hold, der gjorde hendes udmeldinger på pressemødet groft
vildledende, og at statsministeren således ikke havde forsæt
til at vildlede. Minkkommissionen har således ikke lagt til
grund, at statsministeren blev advaret om, at der manglede
hjemmel, og dermed heller ikke om, at udmeldingerne på
pressemødet på den baggrund ville være vildledende.
Det forhold, at kommissionen på en række punkter fin-
der, at forløbet kunne have været tilrettelagt anderledes,
giver endvidere efter flertallets opfattelse ikke i sig selv
grundlag for overvejelser om at rejse tiltale ved Rigsretten.
Flertallet udtaler vedrørende forhenværende miljø- og fø-
devareminister Mogens Jensen:
For så vidt angår daværende miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen, konstaterer flertallet, at kommissionen i for-
hold til pressemødet den 4. november 2020 finder, at Mo-
gens Jensens udmeldinger på pressemødet objektivt set var
groft vildledende, men at Mogens Jensen subjektivt ikke den
4. november 2020 havde viden herom eller hensigt hertil.
For så vidt angår Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne
den 6. november 2020, konstaterer flertallet, at kommissio-
nen finder, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen den 5. november 2020 blev orienteret om, at der ikke
var hjemmel til at aflive alle mink, og at Mogens Jensen
dermed den 5. november 2020 fik en viden, som gjorde,
at han måtte indse, at hans – og også statsministerens – ud-
meldinger på pressemødet den 4. november 2020 var groft
vildledende. Kommissionen lægger til grund, at daværende
miljø- og fødevareminister Mogens Jensen ikke godkendte
Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020, inden det
blev sendt ud til minkavlerne, men at han modtog brevet den
7. november 2020, hvor han orienterede sig i det, og at han
ikke tog skridt til korrektion.
I forhold til pressemødet den 7. november 2020 noterer
flertallet sig, at kommissionen lægger til grund, at daværen-
de miljø- og fødevareminister Mogens Jensen ikke på pres-
semødet den 7. november 2020 tog skridt til korrektion, men
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0015.png
15
i stedet bakkede op om den igangværende aflivningsind-
sats. Desuden noterer flertallet sig, at kommissionen finder,
at daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen i
hvert fald under samrådet den 11. november 2020 afgav
urigtige oplysninger til Folketinget, idet Mogens Jensen
som nævnt efter kommissionens vurdering den 5. november
2020, som var en torsdag, var blevet orienteret om, at der
ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Endelig noterer
flertallet sig, at kommissionen finder, at daværende miljø-
og fødevareminister Mogens Jensen med pressecitatet den 8.
november 2020 lod et svar til pressen passere med en urigtig
oplysning om, at regeringen havde vurderet ikke at kunne
afvente ny lovgivning.
Flertallet konstaterer, at kommissionen peger på, at der
var tale om en forceret proces, og at der er situationer, hvor
der kunne have været handlet anderledes.
Flertallet finder det samlede forløb omkring aflivningen
af alle mink i Danmark særdeles kritisabelt.
Flertallet finder daværende miljø- og fødevareminister
Mogens Jensens håndtering af forløbet omkring aflivning
af mink særdeles kritisabel. Flertallet finder det meget al-
vorligt, at daværende miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen ifølge kommissionens konklusioner ikke tog skridt til
korrektion af Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020,
inden det blev sendt ud til minkavlerne, ikke på pressemødet
den 7. november 2020 tog skridt til korrektion, men i stedet
bakkede op om den igangværende aflivningsindsats, i hvert
fald under samrådet den 11. november 2020 afgav urigtige
oplysninger til Folketinget, idet han efter kommissionens
vurdering den 5. november 2020, som var en torsdag, var
blevet orienteret om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle
mink, og med pressecitatet den 8. november 2020 lod et svar
til pressen passere med en urigtig oplysning om, at regerin-
gen havde vurderet ikke at kunne afvente ny lovgivning.
Flertallet finder på den baggrund, at daværende miljø-
og fødevareminister Mogens Jensen har handlet særdeles
kritisabelt.
Et
mindretal i flertallet
(SF og EL) ser minksagen som et
væsentligt bidrag til en øget tillidskrise mellem politikerne
og befolkningen. Sagen har på linje med andre tidligere
eksempler på lukket forvaltning, et lukket politisk system og
manglende gennemsigtighed i både politiske processer og
pengene og magten bag partierne bidraget til en tillidskrise
mellem befolkningen og politikerne. Det fører til polarise-
ring i befolkningen og mistillid til systemet og risikerer at
bidrage til en reel undergravning af demokratiet, hvor færre
deltager.
Derfor ønsker mindretallet politiske reformer, som skal
skabe mere åbenhed og gennemsigtighed og begynde at
genopbygge tilliden mellem befolkningen og det politiske
system.
Skiftende flertal har begrænset mediernes – og dermed
offentlighedens – mulighed for at kigge magten efter i
kortene. Det fører til fejl, en farlig lukkethedskultur på
Christiansborg og en tillidskrise mellem befolkningen og
det politiske system. Tilliden lider også alvorlige knæk, når
et højreorienteret flertal eksempelvis lukker Irakkommissi-
onen, som er sat til at undersøge dem selv, så snart de
genvinder magten, eller ikke tager behørige skridt over for
ministre, der bevidst bryder loven, ligesom ugennemsigtige
pengestrømme og særinteresser bidrager til myter og mistro
til interessevaretagelsen.
Minksagen er endnu et eksempel på den slags sager,
som bidrager til mistillid. Derfor mener mindretallet, at vi
skal tage politiske skridt for at sikre, at den form for lukket-
hedskultur ikke får lov til at fæste rod og føre til flere nye
skandaler i fremtiden.
Det eneste troværdige svar er politiske reformer, som
reelt og konkret sikrer mere kontrol med magtudøvelsen og
mere gennemsigtighed og åbenhed for både befolkningen
og medierne i de politiske processer. Med andre ord: mere
demokrati. Uanset hvor upraktisk skiftende regeringer kan
synes det er, så er reel åbenhed den eneste måde at holde
fast i den høje tillid, som har kendetegnet vores demokrati,
og som længe har været i krise.
Den kan kun løses ved konkret politisk handling.
Derfor ønsker mindretallet en ny, stor åbenhedsreform,
som tager modige politiske skridt for at genopbygge tilliden
i samfundet til det politiske system. En sådan åbenhedsre-
form skal bl.a. rulle alle forringelserne af offentlighedslo-
ven tilbage, så der er reel adgang for offentligheden til at
kontrollere, hvordan magten anvendes, og opdage det, når
magten misbruges, og sikre mulighed for, at parlamentariske
undersøgelser kan iværksættes af et mindretal. Reformen
bør desuden sikre offentligt ansattes ytringsfrihed ved at
lovfæste deres ytringsfrihed og samtidig indføre omvendt
bevisbyrde i sager, hvor offentligt ansatte afskediges eller
forflyttes eller udsættes for andre lignende sanktioner fra
arbejdsgivers side, efter at de har benyttet deres grundlovs-
sikrede ret til at ytre sig. Desuden bør der tages skridt
til at sikre, at Folketinget har mere konkret kontrol med
Statsministeriets arbejde ved at nedsætte et stående udvalg
tilknyttet Statsministeriet og pålægge ministre og regering
rådførings- og informationspligt over for Folketinget i kri-
sesituationer. Sluttelig bør der skabes mere gennemsigtighed
og kontrol med partistøtte og påvirkningsmuligheder af det
politiske system, så det er langt mere gennemskueligt, hvem
der har indflydelse på det politiske system.
Mindretallet finder det vigtigt, at der reageres sagligt i
sager om de demokratiske processer. Minksagen bør have
konsekvenser, som ikke kun kritiserer det konkrete forløb,
men også retter op på den stigende mistillid ved at lave reel-
le politiske reformer, som gør det nemmere at kontrollere
både den siddende regerings og fremtidige regeringers for-
valtning af magten. Det er afgørende for selve demokratiet
og tilliden hertil.
I tillæg til flertallets udtalelse mener et
andet mindretal
i flertallet
(RV), at Minkkommissionens beretning udstiller
nogle grundlæggende problemer i statsminister Mette Frede-
riksens regeringsførelse.
Kommissionen konstaterer, at det har været statsminister
Mette Frederiksens ønske, at Statsministeriet skulle styrkes
efter statsministerens tiltræden. Statsminister Mette Frede-
riksen ønskede således en større kapacitet i Statsministeriet
til at understøtte hendes rolle og ledelse af regeringsarbej-
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0016.png
16
det, ligesom Statsministeriet i større omfang skulle koordi-
nere og planlægge store og vigtige politiske sager.
Mindretallet konstaterer herefter, at det i Minkkommis-
sionens beretning bekræftes, at både statsministeren og
Statsministeriet har haft en særdeles styrende rolle i forløbet
vedrørende beslutningen om aflivning af mink, hvilket har
en væsentlig betydning for vurderingen af statsministerens
ansvar i sagen.
Det er mindretallets vurdering, at der med Minkkommis-
sions beretning tegner sig et tydeligt billede af, at Danmark
de seneste år er blevet regeret på en uhensigtsmæssig må-
de. Magten har lukket sig om sig selv og er blevet centra-
liseret på for få personer. Der er således behov for, at vi
radikalt ændrer måden, vores demokrati fungerer på, og
magten bliver forvaltet på. Der er herunder både behov for
en gennemgribende revision af offentlighedsloven og et gen-
nemgribende eftersyn af vores demokrati.
Inden dette kan ske, har mindretallet dog behov for ny
luft. Vi har en klar forventning om, at statsministeren vil
tage sit ansvar og politiske lederskab alvorligt og sørger for,
at der snarest efter sommer udskrives folketingsvalg, så det
igen bliver muligt at fokusere på at løse de udfordringer,
som Danmark står over for. Såfremt statsministeren ikke har
udskrevet folketingsvalg inden Folketingets åbning den 4.
oktober 2022, vil RV møde regeringen med et mistillidsvo-
tum.
Et
mindretal
i udvalget (V, KF, DF, NB og FG) tiltrådt
af LA finder, at landets statsminister bør tage et politisk
ansvar og drage konsekvensen af den største politiske og
forvaltningsmæssige skandale i nyere tid ved at trække sig
og udskrive valg til Folketinget.
Minkkommissionens beretning udgør en markant kri-
tik af statsministerens måde at forvalte regeringsmagten
på. Mindretallet konstaterer, at statsminister Mette Frederik-
sens måde at udøve regeringsledelse på har ført til den stør-
ste politiske og forvaltningsmæssige skandale i nyere tid.
Mindretallet konstaterer, at Minkkommissionen har afle-
veret en omfattende kommissionsundersøgelse med alvorlig
og hård kritik af Statsministeriet, Finansministeriet, Justits-
ministeriet, Fødevareministeriet og Rigspolitiet.
Mindretallet bemærker, at den hårde og alvorlige kritik
af statsministeren og regeringen i Minkkommissionens be-
retning sker, på trods af at kommissionen har anlagt et for-
sigtighedsprincip i deres kommissionsberetning.
Mindretallet bemærker endvidere, at kommissionen gør
gældende, at de i deres beretning har taget højde for, at
der var en hastende situation i november 2020 på grund af
corona, ligesom kommissionen i beretningen slår fast, at der
var tid til, at statsministeren og de øvrige ministre kunne
have læst deres papirer og efter behov udsætte sagen eller
behandle sagen ad flere omgange. Mindretallet konstaterer,
at kommissionen slår fast, at lige præcis i kriser er det mi-
nistres og embedsmænds fremmeste opgave at sørge for, at
der er lovhjemmel til de igangsatte handlinger.
Mindretallet konstaterer, at kommissionen slår fast, at der
ikke var hjemmel til at kræve alle mink aflivet, ligesom der
også manglede hjemmel til at udlove og udbetale tempobo-
nus.
Statsministeren gav således en klart ulovlig instruks om
at aflive alle mink i Danmark. Herved er et helt erhverv
ulovligt blevet lukket, adskillige familier har mistet deres
livsværk, og skatteborgerne har fået en regning på 19 mia.
kr.
Mindretallet konstaterer, at kommissionen endvidere
konkluderer, at statsministeren groft vildledte både Folketin-
get og befolkningen, henset til den meget vidtgående og
intensive karakter af beslutningen såvel som de økonomiske
og samfundsmæssige implikationer.
Mindretallet konstaterer, at kommissionen i sin beretning
ydermere slår fast, at miljø- og fødevareministeren har givet
urigtige oplysninger til Folketinget, hvormed regeringen så-
ledes også har løjet over for Folketinget.
Kommissionen konkluderer endvidere, at statsminister
Mette Frederiksen og Statsministeriet indtog en styrende
rolle i en forceret proces, ligesom det efter kommissionens
opfattelse er klart, at det pres, hvorunder KU-mødet blev
forberedt og gennemført, øgede risikoen for fejl på en uhen-
sigtsmæssig måde.
Mindretallet konstaterer, at kommissionen slår fast, at
statsministeriet burde have rejst spørgsmålet om hjemmel.
Mindretallet konstaterer, at kommissionen finder, at
Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som
førte til den grove vildledning og den klart ulovlige instruks.
Mindretallet konstaterer endvidere, at miljø- og fødevare-
minister Mogens Jensen ifølge kommissionen var orienteret
om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Min-
dretallet bemærker endvidere, at Mogens Jensen ifølge kom-
missionen havde fået en viden, som gjorde, at han måtte
indse, at hans – og statsministerens – udmeldinger på pres-
semødet den 4. november 2020 havde været groft vildleden-
de.
Mindretallet konstaterer, at Minkkommissionen har fore-
taget retlige vurderinger af embedsmænd, og at kommissio-
nen finder, at en lang række af højtstående embedsmænd –
herunder departementschefen i Statsministeriet, Justitsmini-
steriet og Miljø- og Fødevareministeriet samt Rigspolitiche-
fen – hver især har »begået tjenesteforseelser af en sådan
grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige
søger dem draget til ansvar«.
Mindretallet bemærker, at kommissionen i henhold til
lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommis-
sioner til gengæld ikke må foretage retlige vurderinger til
belysning af spørgsmålet om ministres ansvar.
Mindretallet konstaterer på den baggrund, at kommissio-
nen således ikke har foretaget en vurdering af, om der bl.a.
foreligger grov uagtsomhed blandt de kritiserede ministre,
herunder statsminister Mette Frederiksen og miljø- og føde-
vareminister Mogens Jensen.
Mindretallet finder, at det eneste rigtige er, at Folketinget
får lavet en uvildig advokatvurdering af kommissionsberet-
ningen.
Beretningen fortjener at blive behandlet med seriøsitet,
således at der kan foretages retlige vurderinger til belysning
af spørgsmålet om ministres ansvar henset til den hårde
og meget alvorlige kritik, som kommissionen har rejst af
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0017.png
17
statsministeren og ministre, i respekt for retsstaten og folke-
styret.
Mindretallet konstaterer med beklagelse, at der ikke i det
nuværende Folketing er flertal for en uvildig advokatvurde-
ring af kommissionsberetningen. Mindretallet vil tage initia-
tiv til, at Folketinget får lavet en uvildig advokatvurdering
af kommissionsberetningen ved blåt flertal efter næste fol-
ketingsvalg.
Et
mindretal i mindretallet
(DF) bemærker, at kommissi-
onen finder, at statsministeren besluttede en forceret proces i
forhold til aflivningen af alle mink i Danmark, og at den for-
cerede proces, der blev besluttet og fastholdt af statsministe-
ren, jf. beretningens side 637-638, med stor sandsynlighed
indeholder de fornødne forudsætninger for i det mindste at
etablere eventualitetsforsæt til realisering af ministeransvar-
lighedslovens § 5.
Kommissionen må imidlertid ikke foretage retlige vurde-
ringer af ministre, men finder dog grundlag for en anbefa-
ling af at drage bl.a. Statsministeriets departementschef til
ansvar for medvirken til brud på sandhedspligten og legali-
tetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. novem-
ber 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf. Både af-
holdelsen af pressemødet og den efterfølgende opretholdelse
heraf blev fremmet af statsministeren.
Kommissionen lægger til grund, at fødevareministeren
ikke kendte til den manglende hjemmel til aflivning af alle
mink, selv om ministerens forklaring ikke er i overensstem-
melse med coveret til CU-mødet den 1. oktober 2020. Dette
skyldtes, at den forcerede proces blev fremmet af statsmini-
steren.
Kommissionen finder, at statsministeren måtte have væ-
ret bekendt med, at mødet blev tilrettelagt og materiale udar-
bejdet i en forceret proces, det vil sige, at statsministeren har
haft forsæt/subjektiv tilregnelse til en forceret proces.
På baggrund af kommissionens sagsfremstilling kan det
konkluderes, at statsministeren subjektivt har været vidende
om, at hendes beslutninger om processen, der var forceret,
kunne være medvirkende til brud på sandhedspligten og
legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4.
november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf.
Det følger af ministeransvarlighedslovens § 3, at der ved
anvendelsen af borgerlig straffelovs regler om ansvar for
medvirken til en lovovertrædelse skal en minister anses for
medvirkende til en underordnedes handling, når
1) han har været bekendt med, at den pågældende hand-
ling ville blive foretaget, og har undladt at søge dette hind-
ret,
2) handlingen har været et nødvendigt eller naturligt mid-
del til gennemførelse af en beslutning, for hvilken ministe-
ren er ansvarlig, eller
3) han har fremmet handlingens udførelse ved ikke i
rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instrukser.
Af lovkommentaren fremgår, at reglen indeholder en
præcisering af ministrenes ansvar for medvirken til under-
ordnedes handlinger. Udgangspunktet er også her, at en mi-
nister er ansvarlig i alle tilfælde, hvor dette følger af straffe-
lovens medvirkensregler, idet bestemmelsen fremhæver tre
væsentlige situationer.
Mindretallet finder på den baggrund, at statsministeren
kan ifalde ansvar for forsætlig overtrædelse af ministeran-
svarlighedslovens § 3, hvilket omtales på beretningens si-
de 681: »muligheden for potentielt medvirkensansvar for
statsministeren for den trufne beslutning og statsministerens
egen udmelding heraf«.
Et
andet mindretal i mindretallet
(FG) anbefaler en uvil-
dig advokatundersøgelse, efter Minkkommissionen har kon-
kluderet, at statsministeren groft har vildledt befolkningen
og Folketinget. Statsministeren bærer dermed et væsentligt
ansvar for den ulovlige ordre, grov uagtsomhed og beslut-
ningsprocessen vedrørende aflivningen af samtlige mink i
Danmark. Frie Grønne anbefaler derfor en advokatundersø-
gelse.
Men vi kan konstatere, at der for nuværende ikke er et
flertal i Folketinget herfor.
Regeringens parlamentariske grundlag (SF, RV og EL)
blokerer for en uvildig advokatundersøgelse og dermed
grundlaget for en eventuel rigsretssag. Frie Grønne mener, at
det er yderst kritisabelt og mistillidsskabende, at regeringens
parlamentariske grundlag freder regeringen, når der forelig-
ger så markant en kritik fra Minkkommissionen. Det er ikke
en retsstat værdigt.
Samme type »fredning« af den borgerlige regering var
desværre tilfældet, da det borgerlige flertal lukkede Irak-
kommissionen ned uden skelen til den markante kritik fra
det røde mindretal. Det er en misforstået politisk dobbelt-
standard, som Frie Grønne er imod.
I Frie Grønne mener vi, at det er altafgørende, at mag-
ten kigges over skuldrene på gode såvel som dårlige dage
– uden skelen til det politiske magtforhold. Det er derfor
undergravende for vores folkestyre og for tilliden mellem
borgere og magthavere, at regeringen og deres parlamentari-
ske grundlag mener, at det er anstændigt at fastholde den
socialdemokratiske regeringsmagt uden en advokatundersø-
gelse. Når det parlamentariske flertal på forhånd freder rege-
ringen, øger det mistilliden og politikerleden i samfundet.
Enhver tvivl om, hvorvidt støttepartierne dækker over
regeringen, som venstrefløjen for kort tid siden kritiserede
de borgerlige partier for at gøre under Inger Støjberg-sagen,
burde derfor elimineres ved gennemførelse af en grundig
advokatundersøgelse.
I fremtiden vil Frie Grønne arbejde for at finde et politisk
flertal til en uafhængig forfatningsdomstol. En uafhængig
forfatningsdomstol skal sikre, at politikere ikke kan begå
lovbrud og selv bestemme, hvordan og hvornår det skal
undersøges.
Et
andet mindretal
i udvalget (KD) konstaterer, at flere
partier og folketingsmedlemmer, der efterspørger en advo-
katvurdering af granskningskommissionens rapport, i sin tid
valgte at afvise såvel kommissionsrapportens konklusioner
som den efterfølgende advokatvurdering i forbindelse med
instrukssagen.
KD’s medlem af udvalget understreger, at en advokatvur-
dering af en kommissionsberetning ikke er og aldrig kan
blive en yderligere undersøgelse af et i forvejen grundigt
undersøgt sagsforløb, hvorfor en sådan ikke vil bringe nye
oplysninger frem om forløbet.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 380: Beretning nr. 24 om Minkkommissionens beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 8. juli 2022.
2606292_0018.png
18
En advokatvurdering vil i et hvilket som helst tilfælde
alene tjene som en juridisk vurdering af kommissionens
beretning og af, hvorvidt det vil være sandsynligt, at Folke-
tinget som anklager vil kunne vinde en rigsretssag efter en
politisk beslutning om at gennemføre en sådan. I forbindel-
se med instrukskommissionen stod det klart, at en sådan
advokatvurdering ikke forpligter, da den kun i ringe grad vil
kunne siges at have ændret på de standpunkter, der senere
politisk kom til udtryk ved afstemningen om rigsretssagen
mod daværende folketingsmedlem Inger Støjberg.
KD’s medlem af udvalget finder således ikke, at det er
rimeligt at bruge yderligere skattekroner på en advokatvur-
dering af granskningskommissionens beretning, da det – de-
batten før, under og efter beretningens offentliggørelse taget
i betragtning – må forventes, at partiernes stillingtagen til en
rigsret ikke vil påvirkes heraf, og folketingsmedlemmerne
alene er forpligtet af deres egen overbevisning.
KD’s medlem af udvalget tager efter gennemlæsning af
granskningskommissionens beretning præmisserne og de ef-
terfølgende konklusioner til efterretning og støtter rappor-
tens kritik af forløbet. Det er således medlemmets opfattelse,
at den af Folketinget besluttede erstatning på 18 mia. kr.
til erhvervet er helt på sin plads og rimelig. For mange
mennesker kan den dog ikke ændre på, at identiteten blev
dem frataget i al hast og i et traumatisk og dybt alvorligt og
beklageligt forløb. Det bør tilstræbes, at vi undgår lignende
situationer i Danmark fremover, samt at erstatningerne ud-
betales hurtigst muligt.
Kritikken i beretningen ændrer ikke ved, at KD’s medlem
af udvalget klart opfatter regeringens og statsministerens
handlinger som værende i god tro og med fuldt legitim
hensigt, nemlig at forhindre en katastrofal sundhedsmæssig
udvikling. Det konstateres tillige, at et meget stort flertal
af partiledere med dette in mente over for statsministeren
gav tilsagn om støtte til beslutningen om hurtig aflivning af
minkene grundet de åbenlyst sundhedsmæssige udfordringer
– uden selv at spørge til lovhjemmel. Det konstateres herud-
over, at regeringen efter 4 dage selv rettede henvendelse til
Folketingets formand og drog omsorg for at forsøge at rette
op på den manglende legalitet.
Det kan således ikke godtgøres, at der har været forsøg
på at skjule eller bevidst overhøre, at der ikke var hjemmel i
lovgivningen.
Det er tillige forventeligt, at et flertal i Folketinget vil-
le have truffet beslutning om udfasning af minkavl uanset
pandemien. KD’s medlem af udvalget er ikke enig i denne
udfasning, men den var kommet før eller siden, således som
det er tilfældet i en lang række lande i EU.
KD’s medlem af udvalget udtrykker kritik af regeringens
processuelle håndtering af beslutning om minkaflivningen,
men konstaterer samtidig, at intet eller kun meget få lande er
kommet så nådigt gennem pandemien som Danmark, såvel
økonomisk og sundhedsmæssigt som kulturelt, hvor dødstal
og fortsatte restriktioner, økonomiske konsekvenser for bor-
gere og virksomheder samt splittelser mellem folk generelt i
samfundet og som helhed er relativt små sammenlignet med
det, der opleves i mange lande i Europa og globalt.
Pandemihåndteringen i Danmark er – uagtet diverse be-
slutninger eller forløb, man kan være uenig i – en gigantisk
succes. Dette skyldes en regering og som oftest et samlet
Folketing samt myndigheder, der over en bred kam har vist
rettidig omhu, flid og mod til at træffe vanskelige beslut-
ninger med de meget store økonomiske, sundhedsmæssige,
kulturgivende og således politiske risici, der er forbundet
hermed. Man kan efter udvalgsmedlemmets opfattelse ikke
i en sådan situation stille krav om opretholdelse af en nul-
fejlskultur eller forvente, at der ikke er en pris at betale for
samfundet. Denne pris bør altid holdes op mod det samlede
billede.
KD’s medlem af udvalget konstaterer i forbindelse med
den offentlige debat om regeringens ledelse af landet, at et
samlet Folketing med sin tilslutning til epidemiloven af 17.
marts 2020 gav regeringen stærkt udvidede beføjelser med
henblik på at håndtere en kritisk situation, som dette land
ikke har stået over for i nyere dansk historie. Med disse be-
føjelser følger en de facto politisk pligt til at bruge en sådan
lov i sin fulde udstrækning, da enhver situation, der måtte
løbe ud af kontrol, ellers vil blive tilskrevet regeringens
manglende evne og vilje til at udnytte de beføjelser, som
Folketinget har givet den, og statsministerens navn derved
billedligt talt vil ende på de menneskers gravsten, der måtte
være gået bort som følge af manglende handling fra den til
enhver tid siddende regerings side.
KD’s medlem af udvalget konstaterer – og må lade stå
til troende – at regeringen tager kritikken i kommissionens
rapport til efterretning, at der forud er draget politiske kon-
sekvenser i form af såvel ministerafgang som politisk be-
slutning om erstatning til erhvervet, og at regeringen lægger
op til drøftelse af systemiske initiativer til forhindring af lig-
nende forløb i fremtiden og således udviser vilje og hensigt
til at lade alle deltagende i processen lære af de forløb, som
pandemien har udfordret et samlet Danmark med.
KD’s medlem af udvalget konstaterer, at den første
granskningskommission i danmarkshistorien og Gransk-
ningsudvalget har afsluttet deres arbejde på tilfredsstillende
vis, og anser hermed sagen for afsluttet.
P.u.v.
Henrik Dam Kristensen
formand