SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 378: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og lov om apoteksvirksomhed, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 378
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 17-06-2022

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPSCS

Sagsnr.: 2111662

Dok. nr.: 2307888

Forslag

til

Lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed, sundhedsloven og lov om lægemidler

(Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og udvidelse af

jordemødres forbeholdte virksomhedsområde)

§1

I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf.

lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019, som ændret ved lov nr. 816 af 9. juni 2020, § 3 i

lov nr. 1855 af 9. december 2021 og § 1 i lov nr. 1185 af 8. juni 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 3,

indsættes efter »læger,«: »sygeplejersker,«.

§ 21, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »læger,«: »sygeplejersker,«.

§ 54, stk. 3,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Ret til at udøve virksomhed som sygeplejerske har kun den, der har autorisation

som sygeplejerske.

Stk. 4.

Virksomhed som sygeplejerske omfatter:

1) Udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver.

2) Ordination og anvendelse af influenzavaccinationer, stivkrampevaccinationer og

pneumokokvaccinationer, herunder anafylaksiberedskab.

3) Anlæggelse af kort perifert venekateter og udførelse af intravenøs væskebehandling

med isotoniske væsker.

4) Anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen.

5) Anlæggelse af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren.

6) Genanlæggelse af trakealkanyle og suprapubisk katetre umiddelbart efter, at den er

faldet ud.

7) Suturering af overfladiske hudsår uden for ansigtet, herunder med ordination og

anlæggelse af forudgående lokalbedøvelse.

8) Ordination og anvendelse af udvalgte antibiotika til lokalbehandling, ordination af

lægemidler mod børneorm, antidoten naloxon samt adrenalin som

anafylaksiberedskab.

Stk. 5.

Sygeplejersken skal orientere patientens egen eller behandlende læge om

ordinationer og behandlinger, som vedkommende har foretaget, jf. stk. 4, nr. 1-8. Lægen

kan efterfølgende omgøre og indstille sygeplejerskens ordinationer og behandlinger, hvis

lægen vurderer, at disse er uhensigtsmæssige.

Stk. 6.

Lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed berøres ikke af

bestemmelserne i stk. 3-5.«

Stk. 7.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den virksomhed, der er

omfattet af stk. 4, nr. 1-8, og om afgrænsningen heraf.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 378: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, lov om lægemidler og lov om apoteksvirksomhed, fra sundhedsministeren

Efter

§ 54

indsættes i

kapitel 13:

»Specialsygeplejerske

§ 54 a.

En sygeplejerske må ikke uden tilladelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed betegne

sig som specialsygeplejerske.

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilke virksomhedsområder ud over

de, der er nævnt i § 54, stk. 4, og i regler udstedt i medfør af § 54, stk. 7, som betegnelsen

specialsygeplejerske omfatter, herunder ordination af afhængighedsskabende lægemidler,

og hvilke krav der gælder til udøvelsen af denne virksomhed. Sundhedsministeriet kan

ligeledes fastsætte regler om, at reglerne i kapitel 9 om ordination af

afhængighedsskabende lægemidler finder anvendelse for specialsygeplejersker.

Stk. 3.

Lægers, tandlægers og behandlerfarmaceuters virksomhed berøres ikke af

bestemmelserne i stk. 2-3.«

§ 55, stk. 4 og 5,

affattes således:

»Stk.

Virksomhed som jordemoder omfatter:

1) Biomekanisk, manuel og teknisk konstatering af svangerskab, herunder varetagelse af

forebyggende helbredsmæssige undersøgelser under svangerskabet.

2) Behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere

risikosvangerskaber.

3) Fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontant forløbende fødsler.

4) Udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i tilknytning til fødslen.

5) Intramuskulært injektion af kvinden med anti-D og adrenalin.

6) Anlæggelse af steriltvandspapler

7) Anvendelse af ilt og inhalationsanalgesi.

8) Punktur af forsterhinderne.

9) Anlæggelse af infiltrations- og overfladeanalgesi og pudendusblokade.

10) Anlæggelse af episiotomi og udførelse af sutureringer.

11) Intramuskulært injektion af barnet med K-vitamin.

12) Anvendelse af uturuskontraherende midler efter fødslen.

13) Anlæggelse af intravenøs adgang og infusion af isotonisk saltvand heri.

14) Udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning.

Stk. 5.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den virksomhed, der er

omfattet af stk. 4, og om afgrænsningen heraf.«

§ 79

indsættes efter »uden autorisation«: »eller tilladelse«, og efter »§ 52, stk. 3 og 5,«

indsættes: »§ 54, stk. 4 og 7, § 54 a, stk. 2«.

§ 81

indsættes efter »speciallæge, jf. § 30,«: », specialtandlæge, jf. § 47, stk. 4, eller

specialsygeplejerske, jf. § 54 a, stk. 1,«

§ 83

indsættes som

stk. 2:

Stk. 2.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en specialsygeplejerske, der efter

at have mistet retten til at ordinere afhængighedsskabende lægemidler efter reglerne i

kapitel 9, og som fortsætter med at foretage sådanne ordinationer, straffes med bøde

eller fængsel i indtil 4 måneder.«

§ 89

indsættes efter »berettiget hertil i medfør af«: »§ 54, stk. 4, § 55, stk. 4, eller«, og

efter »§ 49, stk. 2,«: indsættes: »§ 54, stk. 7, § 54 a, stk. 2, eller § 55, stk. 5,«.

§2

Side 2

I sundhedsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, som ændret ved § 5 i lov

nr. 478 af 26. april 2022, og § 4 i lov nr. 699 af 24. maj 2022, foretages følgende ændring:

§ 202 a, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »læger,«: »sygeplejersker, jordemødre,«.

§ 138

indsætte som

stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan delegere ansvaret for tildeling af hjemmesygeplejen jf.

stk. 1, som udføres i en fælles kommunal hjemmesygepleje til de øvrige

kommunalbestyrelser, som indgår i et givent tværkommunalt samarbejde.«

§3

I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af 16. januar 2018, som ændret ved § 1 i

lov nr. 1687 af 26. december 2017, § 2 i lov nr. 1554 af 18. december 2018, § 4 i lov nr.

1555 af 18. december 2018, lov nr. 1557 af 18. december 2018, lov nr. 1062 af 30. juni

2020, § 22 i lov nr. 1853 af 9. december 2020, § 1 i lov nr. 2393 af 14. december 2021, og

senest ved § 2 i lov nr. 478 af 26. april 2022, foretages følgende ændringer:

§ 39, stk. 3, nr. 2,

indsættes efter »Lægers,«: »sygeplejerskers,«.

§ 39, stk. 3,

indsættes som

nr. 13:

»13) Kommuner og private virksomheders fordeling, opsplitning og udlevering af

lægemidler til brug for sygeplejerskers behandling af patienter i eget hjem.«.

§ 39, stk. 3,

indsættes som

nr. 14:

»14) Private virksomheders fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til brug for

jordemødres behandling af patienter.«.

§ 39, stk. 4,

ændres »12« til: »14«.

§ 43 b, stk. 1, 1. pkt.,

§ 43 c, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »læger,«:

»sygeplejersker, jordemødre,«.

§4

I lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, som ændret

ved § 3 i lov nr. 1554 af 12. december 2018, § 2 i lov nr. 1555 af 18. december 2018, § 2 i

lov nr. 2070 af 21. december 2020 og ved § 2 lov nr. 2393 af 14. december 2021, foretages

følgende ændring:

§ 3

indsættes efter

»læge,«:

»sygeplejerske, jordemoder,«.

§5

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

§6

Sygeplejersker, der ved lovens ikrafttræden udfører virksomhed som specialsygeplejerske

uden at have det pågældende speciale registeret i autorisationsregisteret, kan frem til 1.

Side 3

januar 2028 fortsat betegne sig som specialsygeplejerske i det relevante speciale.

Stk. 2.

En sygeplejerske eller jordemoder, der den 1. januar 2023 har en tilknytning til en

lægemiddelvirksomhed omfattet af sundhedslovens § 202 a, kan efter anmeldelse heraf til

Lægemiddelstyrelsen senest den 1. juli 2023 fortsætte en sådan tilknytning. Tilknytningen

vil blive offentliggjort i overensstemmelse med sundhedslovens § 202 c og regler fastsat i

medfør heraf.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som

de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§ 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Lovforslagets hovedindhold

2.1. Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Autorisation, forbeholdte områder og titelbeskyttelse

2.1.1.2. Lægemiddellovgivning, tilknytning til industrien og apotekeres

udøvelse af visse former for sundhedsfaglig virksomhed

2.1.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2.1. Autorisation, forbeholdte områder og titelbeskyttelse

2.1.2.2. Lægemiddellovgivning, tilknytning til industrien og apotekeres

udøvelse af visse former for sundhedsfaglig virksomhed

2.2. Udvidelse af jordmødres forbeholdte virksomhedsområde

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Autorisation, forbeholdte områder og titelbeskyttelse

2.2.1.2. Lægemiddellovgivning, tilknytning til industrien og apotekeres

udøvelse af visse former for sundhedsfaglig virksomhed

2.2.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Autorisation, forbeholdte områder og titelbeskyttelse

2.2.2.2. Lægemiddellovgivning, tilknytning til industrien og apotekeres

udøvelse af visse former for sundhedsfaglig virksomhed

2.3. Fælles visitation til den kommunale hjemmesygepleje og akutfunktioner

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgere

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Side 4

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen har den 20. maj 2022 indgået en bred politisk aftale med størstedelen af

Folketingets partier om en Sundhedsreform.

Aftaleparterne er enige om, at et velfungerende sundhedsvæsen udgør en grundsten i

vores velfærdssamfund, og at sundheds- og plejepersonalet er sundhedsvæsenets

allervigtigste ressource.

Aftaleparterne er derfor også af den opfattelse, at det er helt afgørende, at rammerne for

at udføre arbejdsopgaverne skal være så fleksible som muligt, så de understøtter, at

medarbejdernes kompetencer og faglighed kommer bedst muligt i brug, samtidig med at

den enkelte sundhedsperson får gode muligheder for at udvikle sine kompetencer.

Aftaleparterne er derfor også opmærksomme på, at sygeplejersker i dag ikke er tillagt et

forbeholdt virksomhedsområde, og at der således ikke er nogen form for faglig

virksomhed, som sygeplejersker i medfør af deres autorisation kan udøve på eget initiativ

og ansvar. Det er på trods af den opkvalificering, som uddannelsen til professionsbachelor

i sygepleje har medført og den store udvikling, der er sket inden for sygeplejerskers efter-

og videreuddannelsesmuligheder.

Aftaleparterne er ligeledes opmærksomme på, at jordemødre i dag alene er tillagt et

begrænset forbeholdt virksomhedsområde. Det er til trods for, at jordemødre i praksis

selvstændigt udfører en række øvrige opgaver, som er forbeholdt virksomhed for læger.

Regeringen og aftalepartierne ønsker derfor for det første at give sygeplejersker mulighed

for selvstændigt at udføre bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger ved at give

sygeplejerskerne et forbeholdt virksomhedsområde, som er knyttet til autorisationen som

sygeplejersker. For det andet er der enighed om, at der skal kunne indføres yderligere

forbeholdte virksomhedsområder for udvalgte specialudannede sygeplejersker. Endelig er

der enighed om at øge omfanget af de opgaver, som jordemødre kan udføre selvstændigt.

Lovforslaget indeholder derfor en række ændringer af relevant lovgivning, herunder også

ændringer som konsekvens af sygeplejerskers og jordemødres nye virksomhedsområde.

Partierne bag aftalen om en Sundhedsreform er også enige om, at der er behov for et

bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen for den enkelte borger uanset, hvor

man bor, og at borgerne skal have adgang til at modtage kommunale sundhedstilbud af

høj kvalitet i hele landet. Derudover er aftalepartierne enige om, at de nuværende

kommunale akutfunktioner er væsentlige for at sikre en omstilling til det nære

sundhedsvæsen og sikre, at flere kan behandles tæt på eller i eget hjem og dermed

bidrage til at forebygge indlæggelser og undgå unødvendige genindlæggelser

En national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, der er et hovedelement i aftalen,

skal sætte rammerne for den videre kvalitetsudvikling af det nære sundhedsvæsen i årene

fremover. Det første trin i kvalitetsplanen er udarbejdelse af kvalitetskrav og anbefalinger

for styrkelse af de kommunale akutfunktioner i 2022. Dette arbejde skal bygge oven på

Sundhedsstyrelsens nuværende krav og anbefalinger for de særlige sygeplejeindsatser fra

2017, som bliver varetaget i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen.

Side 5

For at styrke de kommunale akutfunktioner foreslås det at give kommunerne øgede

muligheder for tværkommunalt samarbejde i den kommunale hjemmesygepleje. Det vil

ske ved at udbrede muligheden for det tværkommunale samarbejde i hjemmesygeplejen

til hele landet, hvor kommunerne kan oprette en fælles organisatorisk enhed på tværs af

de kommuner, der indgår i det pågældende tværkommunale samarbejde om

hjemmesygeplejen.

Øvrige dele af aftalen om en sundhedsreform, som kræver lovgivningsændringer, vil blive

fremsat særskilt.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1 Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde sygeplejersker

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Autorisation, forbeholdte områder og titelbeskyttelse

Efter autorisationslovens § 54, stk. 1, meddeles der autorisation som sygeplejerske til

personer, der har bestået dansk sygeplejerskeeksamen eller en udenlandsk eksamen, der

kan sidestilles hermed. Den danske uddannelse, der kvalificerer til autorisation som

sygeplejerske, er reguleret i bekendtgørelse nr. 804 af 17. juni 2016 om uddannelsen til

professionsbachelor i sygepleje, som ændret ved bekendtgørelse nr. 883 af 24. juni 2018.

Med autorisation som sygeplejerske følger efter autorisationslovens § 54, stk. 2, en ret til

at betegne sig som sygeplejerske. Det er efter autorisationsloven § 1, stk. 2, alene

indehaveren af en titel, der har ret til at anvende en bestemt titel. En person, der uden

autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede personer, eller

betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling om at

pågældende har en sådan autorisation, kan efter autorisationslovens § 78 straffes med

bøde.

Med autorisation følger også ansvar og pligter. Det gælder bl.a. pligten efter

autorisationslovens § 17 til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af

sin virksomhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af

lægemidler m.v.

Sygeplejersker kan i dag videreuddanne sig til specialsygeplejersker på baggrund af regler

fastsat af sundhedsministeren i medfør af autorisationslovens § 16, stk. 1 og 3. De

sygeplejefaglige specialuddannelser fastlægges i praksis af Sundhedsstyrelsen og et

uddannelsesråd. Tilsvarende gælder for regelfastsættelsen.

Der er efter gældende ret etableret syv specialuddannelser. Det gælder psykiatrisk

sygepleje, kræftsygepleje, intensiv sygepleje, sundhedspleje, anæstesiologisk sygepleje,

infektionshygiejne og borgernær sygepleje.

En sygeplejerske, der har gennemført en af de syv etablerede specialuddannelser for

sygeplejersker gives i henhold til de respektive bekendtgørelser for de enkelte

uddannelser ret til at betegne sig som specialsygeplejerske inden for det givne felt. Titlen

som specialsygeplejerske er ikke omfattet af den strafsanktionerede titelbeskyttelse for

autorisationer i autorisationslovens § 78 eller den en strafsanktionerede titelbeskyttelse af

speciallæger efter autorisationslovens § 81.

For visse autoriserede gruppers vedkommende indebærer en autorisation efter

autorisationsloven en ret til at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed (et

forbeholdt virksomhedsområde). Det gælder efter autorisationslovens § 1, stk. 3, for

læger, tandlæger, kiropraktorer, fysioterapeuter, osteopater, jordemødre,

Side 6

kliniske tandteknikere, kontaktlinseoptikere, optometrister og tandplejere samt

behandlerfarmaceuter.

En person, der uden autorisation udøver virksomhed på et sundhedsfagligt område, der er

forbeholdt autoriserede personer, kan efter autorisationslovens § 79 straffes med bøde

eller fængsel i indtil 4 måneder.

Retten til at udøve lægevirksomhed er særligt reguleret i autorisationslovens § 27, stk. 3,

og § 74, stk. 1 og 2. Efter § 74, stk. 1, må en person, der ikke har autorisation som læge,

ikke behandle en person for veneriske sygdomme i smittefarligt stadium, tuberkulose eller

anden smitsom sygdom. Efter bestemmelsens stk. 2 må en person, der ikke har

autorisation som læge, medmindre andet er særligt lovhjemlet, ikke foretage operative

indgreb, iværksætte fuldstændig eller lokal bedøvelse, yde fødselshjælp, anvende

lægemidler, der kun må udleveres fra apotekerne mod recept, eller anvende røntgen-

eller radiumbehandling eller behandlingsmetoder med elektriske apparater, mod hvis

anvendelse af uautoriserede personer Styrelsen for Patientsikkerhed har nedlagt forbud

på grund af behandlingens farlighed.

Sygeplejersker er derimod ikke i dag tillagt et forbeholdt virksomhedsområde. Der er

således ikke nogen form for faglig virksomhed, som sygeplejersker i medfør af deres

autorisation kan udøve på eget initiativ og ansvar. Sygeplejersker kan derimod efter

delegation udøve sundhedsfaglig virksomhed, herunder forbeholdt lægefaglig virksomhed,

efter reglerne om medhjælp i autorisationslovens § 18. Efter denne bestemmelse kan

Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætte nærmere regler om autoriserede

sundhedspersoners benyttelse af medhjælp. Bemyndigelsen er udmøntet i

bekendtgørelse nr. 1219 af 11. december 2009 om autoriserede sundhedspersoners

benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed). Styrelsen

for Patientsikkerhed har præciseret reglerne i vejledning nr. 115 af 11. december 2009 om

autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt

sundhedsfaglig virksomhed).

Efter § 1 i bekendtgørelsen kan en sundhedsperson, der er autoriseret i henhold til lov om

autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven),

som udgangspunkt delegere alle former for forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed til en

medhjælp.

Efter § 2, nr. 1-7, kan udfærdigelse af erklæringer til offentligt brug, udfærdigelse af

recepter, udfærdigelse af dødsattester, ligsyn til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt,

klinisk undersøgelse af hjernefunktionen for at stille diagnosen hjernedød, beslutninger

om iværksættelse, efterprøvelse mv. af tvangsforanstaltninger i psykiatrien og kosmetisk

behandling, dog ikke delegeres.

Efter 1, stk. 2, kan en autoriseret sundhedsperson, der delegerer sundhedsfaglig

virksomhed til en medhjælp, beslutte, at videredelegation ikke må finde sted.

Den autoriserede sundhedsperson skal efter § 3, stk. 1, sikre sig, at medhjælpen er

kvalificeret til og har modtaget instruktion i at udføre opgaven, ligesom vedkommende

efter bestemmelsens stk. 2 i fornødent omfang skal føre tilsyn med medhjælpens

udførelse af virksomheden.

2.1.1.2. Lægemiddellovgivning, tilknytning til industrien og apotekeres udøvelse af visse

former for sundhedsfaglig virksomhed

Side 7

Af lægemiddellovens § 39, stk. 1, følger, at fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring,

forhandling, fordeling, udlevering, opsplitning og emballering af lægemidler kun må ske

med tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Kommuner kan efter ikke få en tilladelse efter §

39, stk. 1, da deres aktiviteter med lægemidler adskiller sig fra de aktiviteter, som

Lægemiddelstyrelsen efter praksis begrundet i de fælles EU-regler på området giver

tilladelse til, som f.eks. fremstilling af lægemidler eller engrosforhandling. Af

bestemmelsens stk. 3 følger en række undtagelser til hovedreglen om tilladelse.

Det følger af lægemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 1, at hovedreglen i stk. 1 ikke gælder for

sygehuses og andre behandlende institutioners fordeling, opsplitning og udlevering af

lægemidler, som skal bruges i behandlingen. Efter praksis indgår der i vurderingen af, om

en institution er omfattet af undtagelsen i stk. 3, nr. 1, om institutionen har behandling

som hovedformål, og om der er tilknyttet sengepladser. Undtagelsen i § 39, stk. 3, nr. 1,

medfører, at sygehuse og andre behandlende institutioner kan etablere medicinskabe,

som kan tilgås af sundhedsfagligt personale. Medicinskabet kan indeholde lægemidler,

som kan anvendes til behandling af patienter. For at det det sundhedsfaglige personale

kan få adgang til medicinskabet, skal personalet enten have selvstændigt

virksomhedsområde eller virke som medhjælp til en sundhedsfaglig person, som således

har det overordnede ansvar for den behandling, som foretages med lægemidlerne. Som

behandlende institution betragtes blandt andet både offentlige og private sygehuse og

hospitaler samt private fødeklinikker, som omfattet af bestemmelsen.

Det følger af lægemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 2, at hovedreglen i stk. 1, heller ikke gælder

for lægers, dyrlægers og tandlægers fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til

brug i praksis. Bestemmelsen omfatter brug af lægemidler i praksis med henblik på

anvendelse i umiddelbar tilknytning til behandling foretaget af lægen. Lægen har

herudover mulighed for at udlevere lægemidler til patienten i en mængde, der svarer til

patientens behov, indtil et lægemiddel kan fremskaffes fra et apotek. Retten til at fordele,

opsplitte og udlevere lægemidler til brug i praksis følger den enkelte læges autorisation og

praksis. En læge kan således ikke have et medicinskab, såfremt lægen ikke har en egen

praksis og patienter tilknyttet. Lægen kan medbringe lægetasker ved sygebesøg som led i

udkørende patientbehandling som led i lægens praksis. Hverken lægetasken, som bruges

ved udkørende funktion, eller retten til at opbevare lægemidler i egen praksis kan

delegeres til medhjælp.

De gældende regler i lægemiddellovens § 39 betyder, at sygeplejersker og jordemødre kun

må opsplitte, fordele og udlevere lægemidler i forbindelse med behandling enten på en

sygehusafdeling, en behandlende institution eller under ansvar af en læge i dennes

praksis. Det er efter gældende ret ikke muligt for sygeplejersker eller andet

sundhedspersonale at have fælles medicin på kommunale funktioner som f.eks.

hjemmesygeplejefunktioner.

Da blandt andet læger har en selvstændig adgang til at håndtere og ordinere lægemidler,

er deres samarbejde med industrien reguleret i sundhedslovens kapitel 61 a, hvilket også

er tilfældet for andre sundhedspersoner, der selvstændigt kan håndtere lægemidler.

Sundhedslovens kapitel 61 a skal ses i sammenhæng med lægemiddellovens §§ 43 b, 43 c

og 104 samt §§ 2 a-2 c og § 6 i lov om medicinsk udstyr. Tilknytningsområdet er nærmere

reguleret i medfør af bekendtgørelse nr. 716 af 24. maj 2022 om sundhedspersoners

tilknytning til lægemiddelvirksomheder, medicovirksomheder og specialforretninger med

medicinsk udstyr. Tilknytningsreglerne indebærer, at visse sundhedspersoner ikke må

drive eller være knyttet til en lægemiddelvirksomhed eller medicovirksomhed, medmindre

sundhedspersonen efter ansøgning forinden har fået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til

Side 8

tilknytningen (tilladelsesordningen). For nogle tilknytningsforhold kræves dog alene en

forudgående anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen (anmeldelsesordningen).

Efter gældende ret er sygeplejersker, der er i klinisk arbejde i Danmark, og som ønsker at

drive eller være tilknyttet en medicovirksomhed, omfattet af tilknytningsreglerne. Det

betyder, at sygeplejersker ikke må drive eller være tilknyttet en sådan virksomhed,

medmindre sygeplejersken forinden har anmeldt tilknytningen til Lægemiddelstyrelsen,

eller efter ansøgning har fået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til tilknytningen. Ved

tilladelsesordningen skal sygeplejersken have Lægemiddelstyrelsens tilladelse, inden

tilknytningsforholdet kan begynde. Lægemiddelstyrelsen offentliggør, ifølge

sundhedslovens § 202 c, alle anmeldte og tilladte tilknytningsforhold vedrørende bl.a.

sygeplejersker på sin hjemmeside. Offentliggørelsen sker, når sygeplejersken har foretaget

sin anmeldelse, eller når Lægemiddelstyrelsen har godkendt tilknytningen. Lister over de

virksomheder, der er omfattet af tilknytningsreglerne, findes på Lægemiddelstyrelsens

hjemmeside.

Når en medicovirksomhed indgår aftale med en sygeplejerske om et tilknytningsforhold,

skal virksomheden ifølge § 2 c i lov om medicinsk udstyr informere sygeplejersken om

anmeldelses- og tilladelsesordningen samt om den efterfølgende offentliggørelse.

Tilsvarende informationspligt er fastsat for lægemiddelvirksomheder i lægemiddellovens §

43 c. Tilknytningsordningen understøtter bl.a. sygeplejerskers generelle habilitet. Reglerne

skal understøtte, at sygeplejersker ikke påvirkes af økonomiske eller andre

industriinteresser i forbindelse med deres arbejdsopgaver og har til formål at sikre

borgernes tillid til sundhedsvæsenet.

Afgrænsningen af personkredsen for tilknytningsordningen er foretaget ud fra

overvejelser om, hvilke persongrupper der har en sådan indflydelse på behandlingen af

patienter, at der helt generelt kan rejses tvivl om habiliteten. Efter de gældende

tilknytningsregler er sygeplejersker alene omfattet, når de har tilknytninger til

medicovirksomheder, mens jordemødrene slet ikke er omfattet af tilknytningsreglerne.

For tilknytningsordningen gælder, at det er den enkelte sundhedspersons ansvar at

foretage anmeldelse af eller ansøgning om tilladelse til tilknytning til

Lægemiddelstyrelsen.

Regler for apotekets udlevering af et lægemiddel i forlængelse af behandling følger af

bekendtgørelse nr. 109 af 24. januar 2022 om recepter og dosisdispensering af

lægemidler, som regulerer ordination og udlevering af forskellige receptpligtige

udleveringsgrupper på recept. Apotekerlovens § 3 forbyder apotekere at udøve

virksomhed som læge, tandlæge eller dyrlæge. Bestemmelsen er et entydigt forbud imod,

at en person har bevilling som apoteker og samtidig er udøver for læge-, tandlæge- eller

dyrlægevirksomhed. Overordnet er formålet med forbuddet at forebygge eventuelle

misbrug af stillingen som apoteker ved at sikre, at en apoteker ikke både kan ordinere

lægemidler og have en økonomisk fordel ved herefter at sælge lægemidlerne. Dermed

undgås det at apotekere kan have en dobbeltrolle, som vil kunne skabe tvivl om

apotekerens uvildighed og dennes udleveringspraksis. Den gældende formulering af

apotekerlovens § 3 omfatter ikke virksomhed som sygeplejerske eller jordemoder, da

disse grupper ikke har selvstændig ordinationsret.

2.1.2. Sundhedsministeriets overvejelser og den forslåede ordning

2.1.2.1. Autorisation, forbeholdte områder og titelbeskyttelse

Sygeplejersker er i dag blandt de grupper af autoriserede sundhedspersoner, der ikke har

ret til at udøve en forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Autorisationsloven

Side 9

tillægger i dag med andre ord ikke sygeplejersker nogen form for faglig virksomhed, som

sygeplejersker i medfør af deres autorisation kan udøve på eget initiativ og ansvar, som

andre ikke også kan udøve. Når sygeplejersker i deres daglige arbejde udfører opgaver,

der er forbeholdt denne lægefaglige virksomhed, herunder f.eks. håndterer receptpligtige

lægemidler, syr mindre sår og foretager vaccinationer, sker dette således som medhjælp

for en læge, uanset sygeplejerskens erfaring og efteruddannelse inden for området.

Det er efter Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at sundhedsvæsenet kan benytte

sine ressourcer mest hensigtsmæssigt og med størst muligt fleksibilitet, bl.a. ved at

rammerne understøtter, at medarbejdernes kompetencer og faglighed kommer bedst

muligt i brug.

Et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker vil efter ministeriets opfattelse

kunne bidrage hertil.

Sundhedsministeriet er i relation hertil opmærksomt på, at sygeplejersker har udviklet og

specialiseret sig i en sådan grad, at de besidder kompetencer, der fagligt set kan begrunde

et selvstændigt virksomhedsområde for sygeplejersker. Det skyldes, at uddannelsen til

professionsbachelor i sygepleje har gennemgået en markant opkvalificering de seneste

årtier, ligesom der er sket en stor udvikling inden for sygeplejerskers efter- og

videreuddannelsesmuligheder, som har medført, at sygeplejersker med tiden er blevet

mere specialiseret uddannet.

Det er Sundhedsministeriets vurdering, at en bedre udnyttelse af sygeplejerskernes

kompetencer kan give øget fleksibilitet i opgavevaretagelsen og lette visse procedurer og

processer i sundhedsvæsenet. Det vil ikke mindst kunne gavne patienterne, som vil kunne

opleve mindre ventetid i de tilfælde, hvor sygeplejersken i dag skal afvente en læge, før

behandling kan foretages. Det vil efter ministeriets opfattelse gøre, at det bliver muligt at

opnå en hurtigere beslutningsproces i forhold til patienternes aktuelle behandlingsbehov.

Tiltaget vil ligeledes efter ministeriets opfattelse kunne bidrage til bedre

ressourceudnyttelse og frigive lægeressourcer til anden og mere kompliceret behandling.

Der bør efter Sundhedsministeriets opfattelse ved afgrænsningen af sygeplejerskernes

forbeholdte virksomhedsområde lægges vægt på, hvilke behandlinger, som sygeplejersker

har de faglige kompetencer til at foretage selvstændigt, f.eks. med udgangspunkt i

områder, som sygeplejerskerne ofte foretager som medhjælp for en læge.

I relation hertil bør der lægges vægt på, at sygeplejersker i kraft af deres uddannelse

systematisk kan reflektere, vurdere, evaluere og justere sygepleje til patienter og borgere

på individ-, gruppe- og samfundsniveau, ligesom sygeplejersker kan anvende, vurdere og

formidle sygeplejefaglige interventioner i stabile, akutte og komplekse pleje- og

behandlingsforløb samt i forebyggende, rehabiliterende og palliative forløb. Endelig kan

sygeplejersker selvstændigt tage ansvar for og håndtere klinisk beslutningstagning i

stabile, akutte og komplekse pleje- og behandlingsforløb.

Da der vil være tale om en helt ny ordning, er det dog samtidig Sundhedsministeriets

opfattelse, at lægen fortsat bør være en central figur i planlægningen af patientens

behandlingsforløb, og det er dermed vigtigt at fastholde en høj grad af faglig koordinering

omkring den enkelte patients behandling, også når sygeplejersker udfører forbeholdt

virksomhed.

Det foreslås derfor, at sygeplejersker selvstændigt får mulighed for at udføre nærmere

bestemte opgaver, som i dag er forbeholdt læger, dvs. tillægges et forbeholdt

Side 10

virksomhedsområde. Sygeplejersker vil således få ret til at udføre nærmere bestemte

opgaver på egen hånd og ikke alene som medhjælp.

Der foreslås en ordning med et forbeholdt virksomhedsområde, som alle sygeplejersker

må udføre på grundlag af deres autorisation, og et forbeholdt virksomhedsområde, som

vil være knyttet til en nærmere bestemt specialuddannelse.

Det foreslås derfor, at sygeplejersker på baggrund af autorisationen tillægges følgende

forbeholdte virksomhedsområder: 1) udtagelse af kapillærblodprøver og veneblodprøver

2) udførelse af influenzavaccinationer, stivkrampevaccinationer og

pneumokokvaccinationer til raske individer, herunder anafylaksiberedskab 3) anlæggelse

af kort perifert venekateter og udførelse af intravenøs væskebehandling med isotoniske

væsker 4) anlæggelse af ventrikelsonder og duodenalsonder gennem næsen 5) anlæggelse

af katetre igennem urinrør med henblik på tømning af urinblæren 6) genanlæggelse af

trakealkanyle/suprapubisk katetre umiddelbart efter den er faldet ud 7) sutering af

overfladiske hudsår uden for ansigtet, herunder med ordination og anlæggelse af

forudgående lokalbedøvelse og 8) ordination af udvalgte antibiotika til lokalbehandling,

ordination af lægemidler mod børneorm, antidoten naloxon og adrenalin som

anafylaksiberedskab.

De foreslåede behandlinger er resultatet af et samarbejde mellem Styrelsen for

Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen og er baseret på en sundhedsfaglig vurdering af,

hvilke områder der med fordel kan udføres af sygeplejersker.

Det foreslås, at sygeplejerskerne skal orientere patientens egen eller behandlende læge

om ordinationer og behandlingstiltag, som sygeplejerskerne har foretaget på eget initiativ,

og som lægen ikke kan forventes at være bekendt med, og at lægen efterfølgende skal

kunne omgøre og indstille sygeplejerskens ordinationer og behandlinger, hvis lægen

vurderer, at disse er uhensigtsmæssige. Det bemærkes, at en tilsvarende ordning gælder

for samarbejdet mellem læger og behandlerfarmaceuter.

Det bemærkes, at kravet i autorisationsloven om at udvise omhu og samvittighedsfuldhed

indebærer, at sundhedspersoner skal undlade at påtage sig opgaver eller sige fra over for

opgaver, som den pågældende ikke kan udføre en opgave forsvarligt, f.eks. fordi den

pågældende ikke føler sig kompetent til at udføre den pågældende opgave. Den enkelte

sygeplejerske bør således – trods et forbeholdt virksomhedsområde – alene påtage sig at

udføre de behandlinger, som vedkommende fagligt er kvalificeret til, og som

vedkommende ser sig i stand til. Bestemmelsen betyder i praksis, at det vil kunne give

anledning til kritik i en klagesag, hvis en sygeplejerske påtager sig at udføre en behandling,

som vedkommende ikke er faglig kompetent til at udføre.

De foreslåede virksomhedsområder vil skulle udøves i henhold til og i overensstemmelse

med relevante lokale faglige instrukser og med forbehold for driftsherrens og ledelsens

arbejdstilrettelæggelse og det ansvar, der påhviler driftsherren. Det er driftsherren, der

leder og fordeler arbejdet, herunder beslutter, hvilke faggrupper og enkeltpersoner der

skal udføre hvilke opgaver, idet driftsherren samtidig har pligt til at sikre sig, at

medarbejderne fagligt er i stand til at udføre de arbejdsopgaver, de bliver pålagt.

Driftsherren skal også sørge for, at sundhedspersonalet i tilstrækkelig grad er instrueret i

ansvars- og opgavefordelingen med hensyn til udførelsen af de forskellige sundhedsfaglige

ydelser, som udføres på stedet, samt sikre at der foreligger de forsvarlige procedurer for

dette. Det er hermed op til driftsherren at sammensætte behandlingstilbuddene med de

ansattes kompetencer.

Side 11

Uagtet at sygeplejerskerne får et selvstændigt virksomhedsområde, skal driftsherren

således fortsat sørge for, at der er relevante faglige instrukser på stedet, der tager højde

for de lokale forhold. Driftsherren skal endvidere sikre, at der føres det fornødne tilsyn

med, at instrukserne efterleves og følge op i nødvendigt omfang, hvis der konstateres

ledelsesmæssige eller organisatoriske mangler eller uhensigtsmæssigheder, som udgør en

fare for patientsikkerheden.

Ud over de forbeholdte områder, som alle sygeplejersker på baggrund af deres

autorisation foreslås tillagt, er det Sundhedsministeriets opfattelse, at der med fordel kan

ske en bedre udnyttelse af de specialistkompetencer, som sygeplejersker erhverver sig via

praktisk erfaring og efteruddannelse, bl.a. for at gøre visse processer og procedurer i

sundhedsvæsenet mere fleksible til gavn for patienter og personale i fremtiden. Dette vil

efter Sundhedsministeriets opfattelse kunne ske ved, at specialsygeplejersker tillægges et

forbeholdt område ud over de forbeholdte områder, som foreslås tillagt ved selve

autorisationen.

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at tildeling af selvstændige virksomhedsområder

til specialsygeplejersker vil indebære væsentlige ændringer i den nuværende ansvars- og

opgavefordeling i sundhedsvæsenet. På den baggrund – og idet der vil være tale om en

helt ny ordning – er det Sundhedsministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt

at begynde med at tildele et forbeholdt virksomhedsområde til et begrænset antal

specialer.

Her vil det efter Sundhedsministeriets opfattelse være oplagt at tage udgangspunkt i de

tre sygeplejerskespecialer, der har været en del af sundhedsvæsenet i flest år og dermed

har de mest veldefinerede roller i sundhedsvæsenet. Det gælder sundhedsplejersker,

anæstesisygeplejersker og intensivsygeplejersker.

Det foreslås derfor, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvilke

virksomhedsområder, som betegnelsen specialsygeplejerske omfatter ud over de

områder, som foreslås tillagt ved selve autorisationen.

Med bemyndigelsen vil sundhedsministeren kunne fastsætte regler om de forskellige

sygeplejerskespecialers virksomhedsområde, herunder regler om hvilke specialer, der skal

tillægges et forbeholdt område, og hvad det forbeholdte område omfatter.

Forslaget om regulering ved bemyndigelse skal ses i lyset af, at der er tale om

specialiserede behandlingstiltag, som kan ændre sig over tid i takt med, at de forskellige

behandlinger, metoder og ny medicin udvikles. En udtømmende opregning af

behandlingstiltag for de forskellige sygeplejerspecialer indeholder ikke den fleksibilitet,

der er nødvendig for løbende at tilpasse den forbeholdte virksomhed til fagets udvikling

m.v.

Bemyndigelsen vil indledningsvist blive anvendt til at fastsætte regler om et forbeholdt

virksomhedsområde for sundhedsplejersker, anæstesisygeplejersker og

intensivsygeplejersker.

Sundhedsministeriet vil i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og

Sundhedsstyrelsen løbende kunne tilpasse såvel kredsen af specialer, for hvem der er

fastsat regler om forbeholdt virksomhed, som omfanget af deres virksomhedsområde.

Bemyndigelsesbestemmelsen muliggør således en løbende tilpasning til

Side 12

sundhedsvæsenets behov, ligesom den muliggør justeringer på baggrund af erfaringerne

med ordningen.

Det foreslås endvidere, at sundhedsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at

visse specialsygeplejersker skal have ret til at ordinere afhængighedsskabende

lægemidler.

Afhængighedsskabende lægemidler er traditionelt særligt intensivt overvåget på grund af

deres misbrugspotentiale. Dette er tilfældet for læger og tandlæger, hvis ordinationer af

afhængighedsskabende lægemidler er underkastet særlig overvågning og særlige faglige

vejledninger. I det omfang sygeplejersker får adgang til at ordinere

afhængighedsskabende lægemidler, er det hensigten, at der tilsvarende skal udarbejdes

faglige vejledninger for denne del af deres virksomhed.

I det omfang der fastsættes regler om specialsygeplejerskers ret til at ordinere

afhængighedsskabende lægemidler, foreslås det således, at sundhedsministeren kan

fastsætte særlige krav, der skal iagttages som betingelse for at udøve virksomheden samt

fastsætte regler om, at en specialsygeplejerske, der efter at have mistet retten til at

ordinere afhængighedsskabende lægemidler fortsætter med at foretage sådanne

ordinationer, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder.

Der vil kunne fastsættes bestemmelser om, at reglerne om ordination af

afhængighedsskabende lægemidler i autorisationslovens kapitel 9 finder tilsvarende

anvendelse for specialsygeplejersker.

Sygeplejersker er underlagt tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed på lige fod med andre

autoriserede grupper af sundhedspersoner. I det omfang sygeplejerskerne vil få adgang til

at ordinere afhængighedsskabende lægemidler, vil de blive omfattet af det rutinemæssige

tilsyn med ordination af afhængighedsskabende lægemidler, der i dag omfatter læger og

tandlæger. Der vil i denne sammenhæng f.eks. kunne gøres indskrænkninger i deres

ordinationsret, hvis tilsynet finder baggrund herfor. Ordinationstilsynet vil svare til det

tilsyn, der gælder for læger og tandlægers ordinationer.

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at betegnelsen specialsygeplejerske ikke efter

gældende ret er en beskyttet titel. Det er således ikke forbeholdt de sygeplejersker med et

opnået speciale at benytte sig af titlen. Tilsvarende gælder for titlen specialtandlæge, der

formentligt fejlagtigt aldrig er blevet titelbeskyttet.

Det foreslås derfor, at titlen specialsygeplejerske og specialtandlæge beskyttes på lige fod

med speciallægetitlerne.

Forslaget vil betyde, at det vil være forbeholdt sygeplejersker med et registreret speciale

at anvende betegnelsen ”specialsygeplejeske” inden for det relevante speciale og

ligeledes for specialtandlæge at anvende betegnelsen ”specialtandlæge”.

I det omfang Sundhedsstyrelsen efter lovens ikrafttræden fastsætter regler om et nyt

speciale vil der ligeledes blive knyttet en titelbeskyttelse til dette speciale. Den titel, der

beskyttes, vil – som det er tilfældet for de øvrige specialer – fremgå af de regler, der

fastsættes for uddannelsen.

Det foreslås i samme forbindelse, at personer, der uden tilladelse til at betegne sig som

specialsygeplejerske og specialtandlæge, giver udtryk for at besidde en sådan tilladelse,

Side 13

straffes med bøde. Tilsvarende gælder for uberettiget brug af titlen speciallæge.

2.1.2.2. Lægemiddellovgivning, tilknytning til industrien og apotekeres udøvelse af visse

former for sundhedsfaglig virksomhed

Sundhedsministeriet er opmærksomt på, at der som konsekvens af det foreslåede

virksomhedsområde for sygeplejersker er behov for tilpasning og ændringer af reglerne på

lægemiddelområdet, så det sikres, at bl.a. sygeplejerskers håndtering, opbevaring m.v. af

lægemidler kan ske i overensstemmelse med reglerne. Det gælder reglerne i

lægemiddelloven, apotekerloven og sundhedsloven om tilknytning til industrien.

Det er Sundhedsministeriets vurdering, at der er behov for, at sygeplejersker vil kunne

opsplitte, fordele og udlevere lægemidler i umiddelbar tilknytning til behandling foretaget

af sygeplejersken som led i udøvelsen af det selvstændige virksomhedsområde, som

foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås derfor at tilføje sygeplejersker til de faggrupper i lægemiddellovens § 39, stk.

3, nr. 2, som må opsplitte, fordele og udlevere lægemidler til brug i praksis. I modsætning

til behandling på et sygehus eller anden behandlende institution, dækker begrebet ”i

praksis” over den behandling, som udføres i en privat klinik, hvor der ikke er sengepladser

tilknyttet. Den foreslåede ændring vil give sygeplejersker ret til at rekvirere lægemidler på

et apotek til egen praksis, klinik eller behandlingssted. Apotekerne vil således kunne

ekspedere recepterne og udlevere de pågældende lægemidler. Lægemidlerne vil kunne

opbevares i et medicinskab i sygeplejerskens praksis og vil kunne medbringes i

sygeplejerskernes medicintasker ved udkørende funktion. Ændringen vil desuden

medføre, at sygeplejersker vil få mulighed for ved behandlingens opstart at udlevere

lægemidler til patienten i en mængde, der svarer til patientens behov, indtil et

lægemiddel kan fremskaffes fra et apotek.

Det er videre Sundhedsministeriets vurdering, at der er behov for, at kommuner og

private virksomheder, som har sygeplejersker tilknyttet i f.eks. en

hjemmesygeplejefunktion, vil kunne opbevare medicin til brug for behandling af patienter

i eget hjem. Det foreslås derfor at indføre denne mulighed som en ny undtagelse i

lægemiddellovens § 39, stk. 3, nr. 13. Undtagelsen vil medføre, at der vil kunne rekvireres

og opbevares lægemidler i et fælles medicinskab, som de tilknyttede sygeplejersker vil

kunne tilgå med henblik på at medbringe lægemidlerne til behandling af patienter i eget

hjem. Der henvises til det i dette lovforslags § 1, nr. 3, oplistede virksomhedsområde for

sygeplejersker.

Det er Sundhedsministeriets vurdering, at der ikke er behov for at ændre

lægemiddellovens § 39, stk. 1, idet bestemmelsen med dette lovforslags tildelte

selvstændige og udvidede virksomhedsområde for henholdsvis sygeplejersker og

jordemødre, endvidere vil omfatte disse faggrupper i deres virke på et sygehus eller en

behandlende institution. Ved sundhedsfaglig behandling af sygeplejersker og jordemødre

på private eller offentlige sygehuse, hospitaler eller fødeklinikker, vil retten til at rekvirere

lægemidler til fælles medicinskabe inden for det selvstændige virksomhedsområde

således være omfattet af undtagelse i § 39, stk. 3, nr. 1. De pågældende lægemidler vil

endvidere kunne medbringes i en taske til brug ved udkørende funktion.

Det bemærkes, at uagtet om sygeplejersker får selvstændigt virksomhedsområde og

derved ret til rekvisition af lægemidler til et fælles medicinskab på en behandlende

institution, er det den pågældende institution, som skal afgøre i hvilket omfang den

pågældende sygeplejerske kan udnytte denne ret.

Side 14

Det foreslås med lovforslaget at give sygeplejersker mulighed for at udføre nye

arbejdsopgaver, der hidtil har været forbeholdt læger at udføre. Det giver anledning til at

overveje sygeplejerskers generelle habilitet og uvildighed i relation til tilknytningen til

lægemiddelvirksomheder. Sundhedsministeriet lægger vægt på, at der skal være tillid til

uvildigheden af den sundhedsfaglige behandling, der tilbydes patienter. Denne tillid

etableres blandt andet ved klare rammer for hvilke tilknytningsforhold, der kan

accepteres, og ved åbenhed om hvilke tilknytningsforhold mellem

lægemiddelvirksomheder og sundhedspersoner, der kan ske uden risiko for, at

sundhedspersoners generelle habilitet og uvildighed er påvirket.

For at der ikke vil kunne opstå tvivl om sygeplejerskernes troværdighed som uvildige

sundhedspersoner, er det efter Sundhedsministeriets vurdering nødvendigt, at den

regulering af blandt andet læger og tandlægers tilknytning til lægemiddelvirksomheder,

der allerede er etableret, også skal gælde for jordemødre og sygeplejersker. Det er således

ministeriets opfattelse, at sygeplejersker må være tilknyttet lægemiddelvirksomhed med

Lægemiddelstyrelsens forudgående tilladelse, eller for nogle afgrænsede

tilknytningsformers vedkommende efter forudgående anmeldelse til

Lægemiddelstyrelsen. Der skal endvidere være åbenhed om tilknytningen i form af

offentliggørelse på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside i to år efter, at

tilknytningsforholdet er afsluttet.

Derfor foreslås at udvide personkredsen for tilknytningsordningen i sundhedslovens

kapitel 61 a, således at jordemødre og sygeplejerskers tilknytning til

lægemiddelvirksomheder vil blive reguleret på samme måde som blandt andet læger og

tandlægers tilknytning til lægemiddelvirksomheder. Forslaget indebærer også, at

anmeldte og tilladte tilknytningsforhold vil blive offentliggjort på Lægemiddelstyrelsens

hjemmeside i to år efter, at tilknytningsforholdet er afsluttet.

Det er Sundhedsministeriet vurdering, at beskyttelse af uvildigheden mht. ordination og

udlevering af lægemidler i lov om apoteksvirksomhed gælder for alle persongrupper, der

har en relevant ordinationsret. Da lovforslaget indebærer, at både sygeplejersker og

jordemødre tillægges et virksomhedsområde med ret til selvstændigt at ordinere visse

lægemidler, finder ministeriet, at det er nødvendigt at udvide forbuddet efter § 3 i lov om

apoteksvirksomhed, så det også omfatter sygeplejerske- og jordemodervirksomhed. Med

den foreslåede ændring vil det således også efter apotekerlovens § 3 være forbudt for en

apoteker at udføre sygeplejerske- og jordemodervirksomhed. Dette på tilsvarende vis som

det allerede gælder i dag gælder for læger, tandlæger og dyrlægers virksomhed.

2.2. Udvidelse af jordemødres virksomhedsområde

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Autorisation, forbeholdte områder og titelbeskyttelse

Efter autorisationslovens § 55, stk. 1, meddeles der autorisation som jordemødre til

personer, der har bestået dansk jordemodereksamen eller en udenlandsk eksamen, der

kan sidestilles hermed. Den danske uddannelse, der kvalificerer til autorisation som

jordemoder, er reguleret i bekendtgørelse nr. 700 af 8. juni 2016 om uddannelsen til

professionsbachelor i jordemoderkundskab, som ændret ved bekendtgørelse nr. 890 af

24. juni 2018.

Med autorisation som jordemoder følger efter autorisationslovens § 55, stk. 1, en ret til at

betegne sig som jordemoder. Det er efter autorisationslovens § 1, stk. 2, alene

indehaveren af en titel, der har ret til at anvende en bestemt titel. En person, der uden

autorisation anvender en betegnelse, der er forbeholdt autoriserede personer, eller

betegner sig eller handler på anden måde, der er egnet til at vække forestilling

Side 15

at pågældende har en sådan autorisation, kan efter autorisationslovens § 78 straffes med

bøde.

En jordemoder har efter autorisationslovens § 17 pligt til at udvise omhu og

samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed herunder ved benyttelse af

medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Jordemødre har i medfør af de eksisterende regler allerede et forbeholdt

virksomhedsområde. I henhold til autorisationslovens § 55, stk. 4, omfatter

jordemodervirksomhed konstatering af svangerskab, varetagelse af forebyggende

helbredsmæssige undersøgelser under svangerskab, herunder behovsundersøgelser og

undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber, samt fødselshjælp til

den fødende og barnet under spontant forløbende fødsler. Opgaverne er præciseret

nærmere i cirkulære nr. 149 af 8. august 2001 om jordemodervirksomhed. Ifølge § 3 i

dette cirkulære må jordemoderen i forbindelse med fødsler anvende inhalationsanalgesi,

anlægge steriltvandspapler, infiltrations- og overfladeanalgesi, give barnet K-vitamin, give

kvinden uteruskontraherende midler efter fødslen og anlægge intravenøs adgang på den

fødende og give isotonisk saltvand.

Jordemoderen må desuden efter § 2 anlægge episiotomi og foretage suturering efter

episiotomi eller bristninger og efter § 5 udtage blodprøver fra kvinden og barnet.

2.2.1.2. Lægemiddellovgivning, tilknytning til industrien og apotekeres udøvelse af visse

former for sundhedsfaglig virksomhed

Af lægemiddellovens § 39, stk. 1, følger, at fremstilling, indførsel, udførsel, oplagring,

forhandling, fordeling, udlevering, opsplitning og emballering af lægemidler kun må ske

med tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Af bestemmelsens stk. 3 følger en række

undtagelser til hovedreglen om tilladelse. Det følger af stk. 3, nr. 1, at hovedreglen ikke

gælder for sygehuses og andre behandlende institutioners fordeling, opsplitning og

udlevering af lægemidler, som skal bruges i behandlingen.

For en nærmere gennemgang af gældende regler om lægemiddellovgivningen henvises til

afsnit 2.1.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De gældende regler i lægemiddellovens § 39 betyder – ligesom med sygeplejersker – at

jordemødre kun må opsplitte, fordele og udlevere lægemidler i forbindelse med

behandling, enten på en sygehusafdeling, en behandlende institution eller under ansvar af

en læge i dennes praksis. Det betyder, at det ikke efter gældende ret er muligt for

jordemødre eller andet sundhedspersonale at have fælles medicin på kommunale

funktioner som f.eks. hjemmesygeplejefunktioner.