SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 376
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2021-22

SUU Alm.del - Bilag 376

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af sundhedsloven

(Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop)

§1

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, som æn-

dret bl.a. ved § 5 i lov nr. 478 af 26. april 2022 og senest ved lov nr. 911 af

21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

Efter § 25 indsættes før overskriften før § 26:

»Forudgående

fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop

§ 25 a.

Enhver, der er habil og er fyldt 60 år, kan fravælge at blive forsøgt

genoplivet i tilfælde af hjertestop.

Stk. 2.

Et fravalg af genoplivningsforsøg træder i kraft syv dage efter re-

gistrering i et centralt register.

Stk. 3.

Habile borgere kan til enhver tid trække deres fravalg omfattet af

stk. 1 tilbage.

§ 25 b.

Sundhedsdatastyrelsen opretter et centralt register for registrering

af forudgående fravalg af genoplivningsforsøg efter § 25 a, stk. 1.

Stk.2.

Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om registret, herun-

der om hvem der har adgang til registeret, fravalgets registrering, udform-

ning og gyldighed m.v.«

§2

Loven træder i kraft den 1. december 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Sundhedslovens § 25 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,

træder i kraft den 1. januar 2023.

§3

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som

de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslaget

2.1. Gældende ret

2.1.1. Sundhedsloven

2.1.1.1. Behandlingstestamenter og livstestamenter

2.1.1.2. Klage over behandlingsstedet

2.1.2. Autorisationsloven

2.1.2.1. Omhu og samvittighedsfuldhed

2.1.2.2. Journalføring

2.1.2.3. Hjælpepligt

2.1.3. Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg

2.1.4. Straffeloven

2.2. Sundhedsministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

2.3.1. Indførelse af borgerrettighed om fravalg af genoplivningsforsøg ved-

hjertestop

2.3.2. Oprettelse af centralt register for registrering af fravalg af genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

3. Databeskyttelsesretlige regler, herunder forslagets forhold til databeskyt-

telsesforordningen

3.1. Regler om behandling af personoplysninger

3.2. Regler om behandlingssikkerhed

3.3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med

Aftale om udmøntning af midlerne afsat til Det gode ældreliv

blev det

af Folketingets partier (Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det

Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Nye Borgerlige og

Frie Grønne) i december 2020 besluttet, at der skal vedtages en lovændring,

som giver habile borgere, som er fyldt 60 år, mulighed for at fravælge

genoplivningsforsøg ved hjertestop. Aftalen blev efterfølgende justeret og

konkretiseret i februar 2022. Med justeringen blev aftalepartierne enige om,

at borgerens fravalg skal træde i kraft syv kalenderdage efter, at borgeren

har valgt at registrere sit fravalg.

Formålet med aftalen er at give alle ældre borgere mulighed for en værdig

afslutning på livet. At understøtte en værdig afslutning på livet handler bl.a.

om at respektere den enkelte borgers livssyn og personlige ønsker, herunder

borgerens eventuelle ønske om at sige nej tak til at blive forsøgt genoplivet

på et tidspunkt, hvor hjertet holder op med at slå, og hvor livet og genopliv-

ningsforsøg opleves som uværdigt.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Det er på nuværende tidspunkt kun muligt for habile borgere selv at fra-

vælge genoplivningsforsøg ved hjertestop i en aktuel sygdomssituation eller

ved at oprette et behandlingstestamente.

Det er derimod ikke muligt for den ældre, habile borger, som ikke er i en

aktuel sygdomssituation, på forhånd at fravælge genoplivningsforsøg i til-

fælde af hjertestop engang i fremtiden. Alle raske borgere vil som udgangs-

punkt i dag blive forsøgt genoplivet uanset alder.

Med aftalen ønsker aftalepartierne at sikre retten til, at ældre borgere, som

har levet et langt liv og er nået til et sted i livet, hvor de er mætte af dage,

kan fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Den ældre borger skal så-

ledes have mulighed for på forhånd at tage stilling til, om der ønskes forsøg

på genoplivning i en situation med hjertestop, der måtte finde sted på et tids-

punkt i fremtiden.

I februar 2022 blev aftalepartierne enige om at justere og konkretisere den

oprindelige aftale fra december 2020. Aftalepartierne blev med den nye af-

tale enige om, at borgerens fravalg skal træde i kraft syv dage efter, borgeren

har registreret sit fravalg. Samtidig blev partierne enige om, at retten til fra-

valg af genoplivningsforsøg alene skal være aldersbetinget, og at fravalg af

genoplivningsforsøg ved hjertestop skal kunne registreres af borgere, som

er fyldt 60 år. Ligeledes ønsker partierne at fravalget skal være digitalt, så

borgernes ønsker kan registreres og fortrydes på en sikker og pålidelig

måde, og samtidig får sundhedspersonalet en hurtig og nem adgang til op-

lysningerne i tilfælde af hjertestop.

Indførelsen af en borgerret til at fravælge genoplivningsforsøg ved hjerte-

stop har været efterlyst af flere aktører på området, herunder Ældre Sagen

og Lægeforeningen, ligesom Det Etiske Råd støtter en lovsikret ret til for-

udgående at fravælge genoplivningsforsøg uafhængig af helbredstilstanden.

Formålet med lovforslaget er at implementere aftalen ved at indføre en bor-

gerret til at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop for borgere på 60

år eller der over. For at understøtte borgerrettigheden skal der som en del af

aftalen oprettes et centralt register til registrering af dette fravalg af genop-

livningsforsøg ved hjertestop.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

2. Lovforslaget

2.1. Gældende ret

2.1.1. Sundhedsloven

Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling indledes eller fort-

sættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af

lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19.

Bestemmelsen fastsætter den grundlæggende hovedregel om, at al behand-

ling i sundhedsvæsenet skal være baseret på patientens informerede

samtykke.

Ved informeret samtykke til behandling forstås efter sundhedslovens § 15,

stk. 3, et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information

fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 16. Et informeret

samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stil-

tiende, jf. stk. 4. Samtykket forudsættes at være et resultat af en to-vejs kom-

munikation mellem patient og sundhedsperson.

For uafvendeligt døende patienter, som ikke længere er i stand til at udøve

sin selvbestemmelsesret, følger det af sundhedslovens § 25, stk. 1, at en

sundhedsperson kan undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlæn-

gende behandling. Livsforlængende behandling er behandling, hvor der ikke

er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsfor-

længelse. Dette sikrer, at en sundhedsperson kan afbryde en behandling af

en patient, som f.eks. på grund af varig bevidstløshed ikke er i stand til at

udøve sin selvbestemmelsesret, og som efter en almindelig medicinsk vur-

dering måtte anses for uafvendeligt døende, selv om dødstidspunktet herved

fremskyndes.

En uafvendeligt døende patient kan desuden efter sundhedslovens § 25, stk.

2, modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er

nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette kan medføre frem-

skyndelse af dødstidspunktet.

Anvendelse af medikamentel palliation til en ikke-uafvendeligt døende pa-

tient, f.eks. en patient i en permanent vegetativ tilstand, som vil fremskynde

dødstidspunktet eller på anden måde vil være medvirkende til, at patienten

afgår ved døden, vil være at betragte som manddrab eller drab på begæring

(aktiv dødshjælp).

Sundhedslovens § 24 a fastsætter regler om ikke-uafvendeligt døende pa-

tienter. Det følger af bestemmelsen, at hvis en patient, som ikke er uafven-

deligt døende, tilbagekalder et informeret samtykke om fortsat behandling,

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

er en sundhedsperson ikke forpligtet til at afbryde behandlingen, hvis sund-

hedspersonen vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patienten umiddelbart

derefter vil afgå ved døden, og dette vil stride imod sundhedspersonens eti-

ske opfattelse.

Sundhedslovens § 24 a skal ses i lyset af, at det ikke kan udelukkes, at det

vil stride imod nogle sundhedspersoners etiske opfattelse at skulle afbryde

behandlingen af en ikke-uafvendeligt døende og habil patient, som ønsker

dette, hvis sundhedspersonen vurderer, at afbrydelsen vil medføre, at patien-

ten afgår ved døden umiddelbart efter.

Det påhviler dog i et sådant tilfælde sundhedspersonen at henvise patienten

til en sundhedsperson, som kan efterkomme patientens ønske, jf. sundheds-

lovens § 24 a, 2. pkt.

Det skal bemærkes, at det følger af sundhedslovens § 18, stk. 1, at de nær-

meste pårørende kan give informeret samtykke til behandling af en patient,

der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke. I de tilfælde, hvor

patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder hel-

bredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke gives af

værgen.

Som følge af lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter, som trådte

i kraft den 1. september 2017, jf. bekendtgørelse nr. 1011 af 23. august 2016,

vil samtykke til behandling på vegne af varigt inhabile patienter – i henhold

til sundhedslovens § 18, stk. 1, 3. pkt. – tillige kunne gives af patientens

fremtidsfuldmægtig, hvis patienten har afgivet en fremtidsfuldmagt, der om-

fatter personlige forhold, herunder helbredsforhold.

Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve, at patientens repræsentant i

form af nærmeste pårørende, værge eller en fremtidsfuldmægtig, skal vare-

tage patientens interesser og behov. Dette indebærer f.eks., at repræsentan-

ten aldrig på patientens vegne kan give afkald på livsnødvendig behandling.

Det følger endvidere af sundhedslovens § 22, stk. 1, 2. pkt., at hverken nær-

meste pårørende, en værge eller en fremtidsfuldmægtig kan træffe beslut-

ning om forhold, der er omfattet af sundhedslovens kapitel 6 om selvbe-

stemmelse i særlige tilfælde på vegne af patienten.

2.1.1.1. Behandlingstestamenter og livstestamenter

Habile borgere har via den digitale behandlingstestamenteordning mulighed

for at tilkendegive ønsker om fremtidige fravalg af livsforlængende behand-

ling, herunder genoplivningsforsøg, efter reglerne i sundhedslovens § 26.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Efter § 26, stk. 1, 1. pkt., kan enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under

værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf.

værgemålslovens § 5, oprette et behandlingstestamente.

Tilsvarende gør sig gældende for livstestamenteordningen, hvor borgeren i

et livstestamente kan optage bestemmelser om, at der ikke ønskes livforlæn-

gelse behandling i en situation, hvor testator (patienten) er uafvendeligt dø-

ende, og at der ikke ønskes livsforlængende behandling i tilfælde af, at syg-

dom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop eller lignende

har medført så svær invaliditet, at testator (patienten) varigt vil være ude af

stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt. Det bemærkes, at livste-

stamenteordningen blev omlagt til behandlingstestamenteordningen pr. 1.

januar 2019, men at livstestamenter oprettet før 1. januar 2019 stadig er gæl-

dende.

I et livs- og behandlingstestamente kan den pågældende have udtrykt sine

ønsker med hensyn til fravalg af livsforlængende behandling, hvis vedkom-

mende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke læn-

gere kan udøves af patienten selv, jf. § 26, stk. 1, 2. pkt. Det indebærer, at

et livs- eller behandlingstestamente først er gældende, når patienten er vur-

deret varigt – ikke blot midlertidigt – inhabil af en læge.

Efter sundhedslovens § 26, stk. 2, kan patienten i et behandlingstestamente

beslutte, at patienten ikke ønsker livforlængende behandling i tre situatio-

ner. Den første situation, i hvilken patienten har mulighed for at fravælge

livsforlængende behandling, er, hvor patienten er uafvendeligt døende, jf. §

26, stk. 2, nr. 1. Den anden situation er i tilfælde af, at sygdom, fremskreden

alderssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført så svær invaliditet,

at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og

mentalt, jf. § 26, stk. 2, nr. 2. Den tredje og sidste situation er, hvor behand-

lingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af syg-

dommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelses-

fulde, jf. § 26, stk. 2, nr. 3. Det betyder, at ikrafttrædelsen af et behandling-

stestamente er betinget af, at patienten befinder sig i én af de oplistede situ-

ationer i § 26, stk. 2, nr. 1 – 3, og at patienten er vurderet varigt inhabil.

En patient kan desuden i et behandlingstestamente bestemme, at patienten

ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang efter reglerne i lov

om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile, jf. sund-

hedslovens § 26, stk. 4.

Påtænker en sundhedsperson at iværksætte eller fortsætte livsforlængende

behandling i situationer omfattet af § 26, stk. 4, i tilfælde hvor patienten ikke

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, skal sundhedspersonen un-

dersøge, om der foreligger et livs- eller behandlingstestamente, jf. sundheds-

lovens § 26, stk. 5.

Efter sundhedslovens § 26, stk. 6, kan patientens nærmeste pårørende,

værge eller fremtidsfuldmægtig ikke modsætte sig patientens bestemmelser

efter § 26, stk. 2 og 4. Patienten kan dog beslutte, at fravalg af livsforlæn-

gende behandling efter § 26, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 4, forudsætter patien-

tens nærmeste pårørendes, værges eller fremtidsfuldmægtigs accept.

Det gælder endvidere efter § 26, stk. 7, at patientens ønske i medfør af § 26,

stk. 2 og 4 er bindende for sundhedspersonen.

2.1.1.2. Klage over behandlingsstedet og livsforlængende behandling

Styrelsen for Patientklager skal behandle klager fra patienter over sundheds-

væsenets sundhedsfaglige virksomhed samt forhold omfattet af sundhedslo-

vens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning

er foreskrevet anden klageadgang, jf. klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1,

1. pkt. Dette omfatter også klagesager vedr. livsforlængende behandling.

Hermed er det muligt at klage ikke alene over den sundhedsfaglige virksom-

hed, som kan henføres til en eller flere bestemte sundhedspersoner, men

også over den sundhedsfaglige virksomhed, som kan henføres til behand-

lingsstedet generelt.

2.1.2. Autorisationsloven

2.1.2.1. Omhu og samvittighedsfuldhed

Efter § 17 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig

virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019, (herefter autorisa-

tionsloven), er en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af sin virk-

somhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved

benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Kravet i bestemmelsen om omhu og samvittighedsfuldhed medfører, at

sundhedspersonen skal handle i overensstemmelse med den til enhver tid

værende almindeligt anerkendte faglige standard inden for det pågældende

område. Kravet i bestemmelsen om omhu og samvittighedsfuldhed medfø-

rer endvidere, at sundhedspersonen er forpligtet til at følge patientens ønsker

og bundet af patientens ret til selvbestemmelse.

Indholdet af den faglige norm fastlægges bl.a. gennem faglige vejledninger

fra Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, ligesom normen

kan udledes af afgørelser fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med

sundhedspersoner og gennem Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns praksis.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Overtrædelse af bestemmelsen sanktioneres gennem tilsynsforanstaltninger

fra Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks. fagligt påbud, hvis sundhedsperso-

nen antages at være til fare for patientsikkerheden på grund af alvorlig eller

gentagen kritisabel faglig virksomhed. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn

kan ligeledes udtale kritik af sundhedspersonens faglige virksomhed.

2.1.2.2. Journalføring

Ifølge autorisationslovens § 22, stk. 2, skal patientjournalen indeholde de

oplysninger, der er nødvendige for en god og sikker patientbehandling. Op-

lysninger er nødvendige, når de understøtter, at de involverede sundheds-

personer som led i sundhedsmæssig virksomhed foretager undersøgelse, be-

handling, opfølgning m.v. af patienten. Dette omfatter oplysninger, der er

behov for i den aktuelle behandling af patienten, og oplysninger, som ud fra

et sundhedsfagligt skøn kan bruges i en eventuel senere behandling af pa-

tienten.

Den behandlende sundhedsperson skal vurdere, hvilke oplysninger der er

nødvendige at journalføre. Vurderingen skal tage udgangspunkt i den aktu-

elle situation og de oplysninger, som sundhedspersonen har på tidspunktet

for den behandling, der journalføres.

Det følger af journalføringsbekendtgørelsens § 12, at patientjournalen skal

indeholde patientens navn, personnummer, hvem der har behandlet patien-

ten og tidspunktet for behandlingen.

Ifølge journalføringsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, skal det i nødvendigt om-

fang fremgå af patientjournalen, hvilken mundtlig og eventuel skriftlig in-

formation, der er givet til patienten eller den, der ifølge lovgivningen kan

give et samtykke på patientens vegne. Samtykket til eller fravalget af be-

handling, skal også fremgå af journalen, jf. dog stk. 2.

Hvis der gives stiltiende samtykke til behandling, skal samtykket kun

fremgå i nødvendigt omfang, jf. § 17, stk. 2.

Det følger desuden af stk. 3, at patientjournalen skal indeholde oplysning

om, hvis patienten helt eller delvist har frabedt sig information om behand-

lingen.

Der er ingen formkrav til, hvordan dokumentationen af det informerede

samtykke skal fremgå af journalen, men oplysningerne i journalen skal til-

passes den enkelte patient og omstændighederne, herunder hvor alvorlig

sygdommen eller behandlingen er.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Den mundtlige og evt. skriftlige information, der er givet, og den beslutning

som patienten, eller den der har givet samtykke på patientens vegne, har

truffet på baggrund af informationen, skal i nødvendigt omfang fremgå af

journalen.

Hvis patienten helt eller delvist fravælger tilbudt undersøgelse eller behand-

ling, herunder genoplivningsforsøg, skal dette journalføres. Den givne in-

formation om, hvilke eventuelle konsekvenser, fravalget kan medføre, skal

journalføres i nødvendigt omfang. Dette kan f.eks. være helbredsmæssige

eller økonomiske konsekvenser.

Kravet til journalføringen af informationen øges, jo mere kompleks behand-

lingen er, og jo større risiko der er for udvikling af komplikationer og bi-

virkninger. Omvendt vil kravet mindskes, hvis patienten kender behandlin-

gen, og der ikke er ændringer i den information patienten tidligere har mod-

taget. I disse tilfælde vil det f.eks. være tilstrækkeligt at journalføre, at pa-

tienten eller dennes stedfortræder er informeret om behandlingen og risici

og giver sit samtykke.

Det skal fremgå af journalen, hvis patienten har frabedt sig information helt

eller delvist.

2.1.2.3 Hjælpepligt

Efter autorisationslovens § 42, stk. 1, er enhver læge forpligtet til på begæ-

ring at yde den første fornødne lægehjælp, når hurtig lægehjælp efter de

foreliggende oplysninger må anses for påtrængende nødvendig. Har lægen

gyldigt forfald, eller kan rettidig lægehjælp blive ydet af en anden, som efter

forholdene er nærmere dertil, er lægen dog fritaget for den omhandlede for-

pligtelse. Ved gyldigt forfald forstås f.eks. sygdom, overanstrengelse eller

alder, eller efter omstændighederne det forhold, at vedkommende er optaget

af anden lægevirksomhed.

Tilsidesættelse af hjælpepligten efter autorisationslovens § 42, stk. 1, straf-

fes efter autorisationslovens § 84, stk. 1, med bøde.

2.1.3. Vejledning om genoplivning og fravalg af genoplivningsforsøg

Patienters mulighed for fravalg af genoplivning såvel som lægers mulighed

for på baggrund af en faglige vurdering at tage beslutning herom er nærmere

beskrevet i vejledning nr. 9934 af 29. oktober 2019 om genoplivning og

fravalg af genoplivningsforsøg (herefter vejledningen).

Vejledningen, som gælder for sundhedspersoner på henholdsvis sygehuse

og i andre dele af sundhedssektoren, f.eks. praktiserende læger, præhospitalt

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

personale, hjemmesygeplejen, plejecentre m.v., redegør for Styrelsen for

Patientsikkerheds fortolkning i forhold til autoriserede sundhedspersoners

handlepligt og deres pligt til i øvrigt at udvise omhu og samvittighedsfuld-

hed, jf. ovenfor om autorisationslovens § 17. Vejledningen præciserer den

omhu og samvittighedsfuldhed, som sundhedspersoner skal udvise i situa-

tioner, hvor der skal træffes eller er truffet beslutning om fravalg af genop-

livningsforsøg ved hjertestop.

Det fremgår af vejledningen, at en patient, der har fået hjertestop, som ud-

gangspunkt skal forsøges genoplivet. Der er dog fem undtagelser til dette.

Hvis en sundhedsperson er i tvivl om, hvorvidt en af undtagelserne gælder,

skal sundhedspersonen iværksætte genoplivningsforsøg.

Undtagelse 1: Særlige situationer, hvor andre end læger kan konstatere, at

patienter er afgået ved døden.

Som udgangspunkt er det kun læger, der kan konstatere, at en patient er

afgået ved døden. Andre end læger kan dog konstatere dødens indtræden,

når der er tale om uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed (hjer-

tedød), i følgende situationer:

a) Dødens indtræden er åbenbar. Det er tilfældet, når der hos patienten er

omfattende forrådnelse eller åbenlyst dødelige skader eller kvæstelser, som

ikke er forenelige med fortsat liv, f.eks. forkulning eller knusning af kraniet.

I de tilfælde kan alle sundhedspersoner konstatere, at patienten er afgået ved

døden.

b) Døden indtræder, mens der er andre til stede på bopælen eller behand-

lingsstedet, og det, på baggrund af patientens aktuelle helbredstilstand forud

for dødens indtræden, var forventet, at patienten ville afgå ved døden. I de

tilfælde kan en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent eller andet

plejepersonale, der har været involveret i pleje og behandling af patienten,

konstatere, at patienten er afgået ved døden.

c) Døden indtræder, mens patienten er alene i sit hjem, og vedkommende

har været patient i hjemmesygeplejen som led i terminal pleje. I de tilfælde

kan en sygeplejerske, en social- og sundhedsassistent eller andet plejeper-

sonale, der har været involveret i pleje og behandling af patienten, konsta-

tere, at patienten er afgået ved døden.

I situationer omfattet af b og c, er der tale om tilfælde, hvor en læge har

vurderet patientens tilstand inden dødens indtræden, men ikke har taget spe-

cifikt stilling til fravalg af genoplivningsforsøg. Øvrige sundhedspersoners

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

konstatering af dødens indtræden i disse situationer forudsætter, at der er

tilstrækkelige oplysninger i journalen, herunder om den behandlingsansvar-

lige læges vurdering af patientens helbredstilstand, der kan indgå i grundla-

get for at konstatere, at døden er indtrådt. Hvis der er tvivl om, hvorvidt

situationen er omfattet af en af undtagelserne, skal der iværksættes genop-

livningsforsøg.

Den sundhedsperson, der har konstateret, at patienten er afgået ved døden,

skal underrette den behandlingsansvarlige læge eller anden tilkaldt læge,

f.eks. vagtlæge, om dødens konstatering, dødstidspunktet og omstændighe-

derne i øvrigt.

Undtagelse 2: En læge fravælger genoplivningsforsøg efter fund af livløs

patient.

I de situationer, hvor det ikke er åbenbart, at døden er indtrådt, skal genop-

livningsforsøg iværksættes, medmindre en læge, f.eks. en vagtlæge, i situa-

tionen vurderer, at det kan undlades. Det er f.eks. ikke åbenbart, at patienten

er afgået ved døden, hvis patienten bliver fundet livløs i kraftigt nedkølet

tilstand (hypotermi) uden følelig puls, og hvor der ikke er tydelige dødstegn.

Lægen kan ved en umiddelbar lægelig vurdering beslutte, at genoplivnings-

forsøg kan undlades eller stoppes, hvis lægen ud fra eget kendskab til pa-

tienten eller de givne informationer vurderer, at det er udsigtsløst at forsøge

eller fortsætte genoplivningsforsøget. Lægens vurdering kan f.eks. indhen-

tes telefonisk, hvis lægen derved kan sikre sig at få de nødvendige oplysnin-

ger fra de øvrige sundhedspersoner om patientens helbred, findesituationen

m.v. til brug for sin vurdering.

Hvis man som øvrig sundhedsperson er alene, når man finder en livløs pa-

tient, skal man med det samme tilkalde yderligere hjælp og straks derefter

iværksætte genoplivningsforsøg. Er flere sundhedspersoner til stede, skal én

iværksætte genoplivningsforsøg med det samme, og en anden skal kontakte

en læge, f.eks. ved at ringe til 112 eller patientens praktiserende læge.

Genoplivningsforsøget skal fortsættes, indtil en læge beslutter andet.

Undtagelse 3: Den behandlingsansvarlige læge har besluttet forudgående

fravalg af genoplivningsforsøg.

Den behandlingsansvarlige læge kan have besluttet, at der ikke skal forsøges

genoplivning ved hjertestop, hvis patienten er alvorligt syg eller døende, og

videre behandling vurderes udsigtsløst. Lægen skal inddrage patienten i sine

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

overvejelser, men lægen skal tage beslutningen. Patienten kan ikke kræve

en bestemt behandling.

I lægens vurdering skal patientens holdning til genoplivning og den læge-

faglige vurdering af patientens helbredstilstand, udsigt til bedring og mulig-

hed for behandling indgå. Hvis patienten ikke længere er i stand til at ud-

trykke sin holdning, men tidligere har udtrykt denne, skal det også indgå i

lægens vurdering.

Genoplivningsforsøg kan vurderes at være udsigtsløs, når:

a) patienten er uafvendeligt døende.

b) patienten er svært invalideret i en sådan grad, at patienten varigt er ude af

stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt og er afskåret fra enhver

form for meningsfuld menneskelig kontakt.

c) der er tale om en ikke-uafvendeligt døende patient, hvor forsøg på genop-

livning måske kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af

sygdommen eller behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidel-

sesfulde.

Beslutningen skal tages, så snart det ud fra en lægefaglig vurdering er rele-

vant. Hvis patienten er alvorligt syg eller døende, skal den behandlings-

ansvarlige læge vurdere, hvad der skal ske i tilfælde af hjertestop.

Når den behandlingsansvarlige læge udsteder en terminalerklæring, udfyl-

der en ansøgning om terminaltilskud eller ordinerer terminal pleje, skal læ-

gen også tage stilling til, om der skal ske fravalg af genoplivningsforsøg, og

journalføre dette. Det er ikke i sig selv nok, at lægen har udfyldt en termi-

nalerklæring, ansøgning om terminaltilskud eller ordineret terminal pleje

for, at øvrige sundhedspersoner kan afstå fra genoplivningsforsøg.

Den behandlingsansvarlige læge skal informere patienten om sin beslutning,

medmindre patienten har frabedt sig det. Patienten skal vejledes om mulig-

heden for at frabede sig information. Lægen skal afklare, om patienten øn-

sker, at nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig (herefter nær-

meste pårørende m.fl.) bliver informeret. Er patienten under 18 år, skal for-

ældremyndighedsindehaverne også informeres. Er patienten under 15 år,

kan man undtagelsesvis undlade at informere patienten, hvis det vurderes at

kunne skade patienten at modtage informationen. Hvis patienten er varigt

inhabil, skal den behandlingsansvarlige læge også informere nærmeste på-

rørende m.fl. og inddrage patienten i det omfang, patienten forstår behand-

lingssituationen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Når den behandlingsansvarlige læge har truffet beslutning om fravalg af

genoplivningsforsøg, skal lægen informere relevante øvrige sundhedsperso-

ner om beslutningen.

Lægens beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg er også gældende ef-

ter sektorskifte, selvom behandlingsansvaret overgår til andre, f.eks. ved

indlæggelse og udskrivelse. Ved indlæggelse skal beslutningen viderefor-

midles til præhospital enhed og sygehus, f.eks. i henvisningen. Tilsvarende

skal sygehuslægen formidle sin beslutning til præhospital enhed, den prak-

tiserende læge og eventuelt modtagende behandlingssted, f.eks. hjemmesy-

geplejen eller plejecenter, ved udskrivelse eller overflytning. Den praktise-

rende læge kan som udgangspunkt orienteres via epikrisen, mens øvrige

sundhedspersoner, herunder i præhospitale enheder og på plejecentre, ori-

enteres særskilt. Det indebærer, at de skal informeres direkte og så vidt mu-

ligt skriftligt.

En behandlingsansvarlig læges beslutning om fravalg af genoplivningsfor-

søg gælder, indtil lægen eller en eventuel efterfølgende behandlingsansvar-

lig læge beslutter andet. Den behandlingsansvarlige læge skal revurdere be-

slutningen om fravalg af genoplivningsforsøg, hvis der sker væsentlig for-

bedring i patientens tilstand.

Hvis den behandlingsansvarlige læge vurderer, at beslutningen skal ændres,

skal lægen informere de relevante øvrige sundhedspersoner og behandlings-

steder.

Alle øvrige sundhedspersoner skal efterleve den behandlingsansvarlige læ-

ges beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg. Beslutningen gælder,

indtil den behandlingsansvarlige læge beslutter andet. Hvis patientens til-

stand forbedres væsentligt, skal den behandlingsansvarlige læge kontaktes

for at tage stilling til, om der er behov for at ændre den tidligere beslutning.

Får patienten hjertestop, og er der tilkaldt præhospitalt personale, skal de

tilstedeværende sundhedspersoner informere det præhospitale personale om

den behandlingsansvarlige læges beslutning, så vidt muligt ved forevisning

af lægens skriftlige meddelelse om fravalget.

Undtagelse 4: Patienten fravælger genoplivningsforsøg i den aktuelle syg-

domssituation.

Enhver habil patient, der er fyldt 18 år, kan i den aktuelle sygdomssituation

afvise genoplivningsforsøg. Det gælder også 15-17-årige patienter, hvis den

behandlingsansvarlige læge vurderer, at patienten kan forstå konsekven-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

serne af sin beslutning. Patientens fravalg af genoplivningsforsøg gælder

kun i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Patienten kan til en-

hver tid trække sin beslutning tilbage.

Varigt inhabile patienter kan have fravalgt genoplivningsforsøg, mens de

var habile. Et sådant fravalg skal respekteres, hvis det er sket over for lægen

i den aktuelle sygdomssituation, hvor hjertestop må anses som en forudsi-

gelig situation i sygdomsforløbet. Nærmeste pårørende m.fl. kan ikke fra-

vælge genoplivning på vegne af en varigt inhabil patient.

Hvis patienten opholder sig i eget hjem, på plejecenter eller lignende, og

patienten tilkendegiver et ønske om, at der ikke forsøges genoplivning ved

hjertestop, skal de øvrige sundhedspersoner opfordre til og bistå patienten

med hurtigst muligt at kontakte den behandlingsansvarlige læge. Tilkende-

giver patienten ønsket under indlæggelse på et sygehus, skal det sygepleje-

faglige personale give beskeden videre til den behandlingsansvarlige læge

og informere patienten om det. Det er nødvendigt, at den behandlings-

ansvarlige læge informeres, da lægen i begge tilfælde skal vurdere, om pa-

tienten er habil, informere patienten om konsekvenserne af beslutningen og

notere fravalget i journalen.

Den behandlingsansvarlige læge skal tage stilling til, om patienten er habil,

og sikre, at patienten er tilstrækkeligt informeret til at træffe beslutningen.

Lægen skal også afklare, at ønsket ikke skyldes forhold, der kan afhjælpes.

For 15-17-årige patienter skal lægen derudover sikre sig, at patienten kan

forstå konsekvenserne af sin beslutning, og at forældremyndighedsindeha-

verne får den samme information, som er givet til patienten. Vurderingen af

habilitet kræver som udgangspunkt, at lægen tilser patienten, men kan und-

tagelsesvis, ud fra en lægelig vurdering, ske på anden måde, f.eks. telefonisk

eller ved videokontakt.

Den behandlingsansvarlige læge skal informere relevante øvrige sundheds-

personer om patientens beslutning, for at sikre at patienten ikke forsøges

genoplivet i tilfælde af hjertestop.

Patientens beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg er også gældende

efter sektorskifte, selvom behandlingsansvaret overgår til andre, f.eks. ved

indlæggelse og udskrivelse. Beslutningen skal videreformidles til præhospi-

tal enhed og sygehus ved indlæggelse, f.eks. i henvisningen. Tilsvarende

skal sygehuslægen formidle patientens beslutning til præhospital enhed, pa-

tientens praktiserende læge og eventuelt modtagende behandlingssted ved

udskrivelse eller overflytning. Den praktiserende læge kan som udgangs-

punkt orienteres via epikrisen, mens øvrige sundhedspersoner, herunder i

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

præhospitale enheder og på plejecentre, orienteres særskilt. Det indebærer,

at de skal informeres direkte og så vidt muligt skriftligt.

Alle sundhedspersoner skal efterleve den habile patients beslutning om fra-

valg af genoplivningsforsøg fra det tidspunkt, hvor de modtager information

om patientens fravalg fra den behandlingsansvarlige læge. Fravalget gælder

i den aktuelle sygdomssituation, og så længe patienten ikke har trukket sin

beslutning tilbage.

Ved overdragelse af patienten til andre behandlingssteder skal de øvrige

sundhedspersoner informere det modtagende behandlingssted om patientens

beslutning.

Hvis patientens tilstand forbedres væsentligt, er der ikke længere tale om

den samme sygdomssituation, som da patienten fravalgte genoplivningsfor-

søg. De øvrige sundhedspersoner skal derfor afklare, om patienten fasthol-

der sit ønske i den nye sygdomssituation og i det tilfælde kontakte den be-

handlingsansvarlige læge med henblik på fornyet vurdering af habilitet og

information m.v.

Undtagelse 5: Patienten har oprettet et behandlings- eller livstestamente

I et behandlings- eller livstestamente kan en patient på forhånd have tilken-

degivet, at vedkommende ikke ønsker livsforlængende behandling, herun-

der genoplivningsforsøg, i visse nærmere fastsatte situationer. Testamentet

træder først i kraft, hvis patienten bliver vurderet varigt inhabil af en læge.

Patientens inhabilitet er altså en forudsætning for, at testamentet kan træde

i kraft. Patienten kan gøre sin beslutning i behandlingstestamentet betinget

af tilslutning fra nærmeste pårørende m.fl. Det betyder, at patienten har

valgt, at beslutningen kun skal gælde, hvis de nærmeste pårørende m.fl. ac-

cepterer det. Patienten kan dog ikke gøre beslutningen betinget af tilslutning

fra andre, når patienten har fravalgt livsforlængende behandling i den situa-

tion, hvor patienten er uafvendeligt døende. Oplysningerne kan tilgås via

FMK-Online.

Patienten kan altid tilkendegive over for en sundhedsperson, at vedkom-

mende ønsker at ændre i sit behandlings- eller livstestamente eller trække

det tilbage. Patientens ændring eller tilbagekaldelse træder i kraft, så snart

tilkendegivelsen er fremsat, og har alene virkning i forbindelse med det ak-

tuelle behandlingsforløb. Ønsker en patient at ændre eller helt tilbagekalde

sit behandlings- eller livstestamente ud over det aktuelle behandlingsforløb,

kan det gøres via digital selvbetjening på www.sundhed.dk.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

2.1.4. Straffeloven

Efter straffelovens § 250 straffes den, som hensætter en anden i hjælpeløs

tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægt stående person i

en sådan tilstand, med fængsel indtil 8 år.

Efter straffelovens § 253, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år

den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig

selv eller andre, undlader efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig

livsfare, eller at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræ-

ves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg

for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.

2.2. Sundhedsministeriets overvejelser

Med

Aftale om udmøntning af midlerne afsat til Det gode ældreliv

blev Fol-

ketingets partier enige om, at der er behov for at give ældre, aldersvækkede

borgere mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Det er et grundlæggende princip, at enhver habil og myndig borger har ret

til at råde over sin egen krop og sundhed. Dette er i sundhedsvæsenet fastlagt

ved, at al behandling som udgangspunkt forudsætter patientens informerede

samtykke.

I nogle situationer har man ikke mulighed for i den aktuelle situation at give

et informeret samtykke til en behandling – eller til at frasige sig en behand-

ling. Dette er bl.a. tilfældet ved hjertestop, hvor patienten ikke er ved be-

vidsthed.

Som retsstillingen er i dag, har patienten kun mulighed for på forhånd at

fravælge forsøg på genoplivning i tilfælde af hjertestop, hvis patienten be-

finder sig i en aktuel sygdomssituation eller har oprettet et livs- eller be-

handlingstestamente. Der er imidlertid borgere, der ikke falder inden for

nogle af disse kategorier. Disse borgere har derfor ikke mulighed for på for-

hånd at frasige sig forsøg på genoplivning ved hjertestop på trods af, at de

f.eks. er ældre, måske aldersvækkede og måske har svært ved at klare sig

igennem dagligdagen. Dette uanset, at borgerne kan nå til et sted i livet, hvor

de er mæt af dage.

I dag genoplives flere og flere borgere med hjertestop og overlever. Ligele-

des oplever borgere, der genoplives, færre mén end tidligere. Det er dog

samtidig naturligt, at ældre borgere kan have et ønske om at dø naturligt, når

kroppen siger stop, og ikke ønsker de eventuelle komplikationer og gener,

der risikerer at opstå, hvis de bliver genoplivet i tilfælde af hjertestop i en

sen alder.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Borgernes selvbestemmelse kan styrkes ved at udvide gruppen for hvem

selvbestemmelse kan udøves på forhånd, til ældre borgere, som ikke befin-

der sig i en aktuel sygdomssituation. I dag har habile borgere nemlig kun

mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg, hvis de er en aktuel syg-

domssituation.

Muligheden for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop vil gælde

for habile borgere, der er fyldt 60 år. Det er Sundhedsministeriets vurdering,

at den nye rettighed, der er baseret på et objektivt alderskriterium, vil være

let for borgeren at forstå, samtidig med at den sikrer lighed for alle ældre

borgere. Fravalget vil kun blive aktuelt, hvis borgeren får hjertestop.

Styrkelsen af selvbestemmelsesretten i forhold til ældre borgeres forudgå-

ende fravalg af genoplivningsforsøg forudsætter en ændring af sundheds-

loven. Som led i initiativet vil der blive udviklet og etableret et centralt re-

gister, hvor borgernes fravalg af genoplivningsforsøg registreres. Dette for

at sikre automatik ift. ikrafttræden og for at sikre, at fravalg, som senere

fortrydes, i umiddelbar forlængelse heraf ikke længere vises i personalets

systemer uden, at der skal foretages manuelle procedurer.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes nye bestemmelser i sundhedslovens § 25 a og

§ 25 b med dertilhørende overskrift i sundhedslovens kapitel 6 om forudgå-

ende fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop og om oprettelse af et

stk. 1.

2.3.1. Indførelse af borgerrettighed om fravalg af forudgående genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop

Det foreslås med sundhedslovens § 25 a, stk. 1, at give habile borgere, der

er fyldt 60 år, mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg i tilfælde af

hjertestop.

Ved habile borgere forstås borgere, der er i stand til at udøve sin selvbe-

stemmelsesret i konkrete situationer, og dermed borgere, der kan forholde

sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. Det betyder også, at borger-

rettigheden ikke gælder for borgere under værgemål, der omfatter person-

lige forhold.

Ændringen vil betyde, at alle habile borgere på 60 år eller der over på for-

hånd kan tilkendegive, at de ikke vil forsøges genoplivet, hvis de får hjerte-

stop. Ændringen vil endvidere betyde, at fravalget vil være gældende i alle

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

situationer, hvor borgeren får hjertestop, herunder også i ulykkestilfælde

m.v.

Borgerens fravalg vil være gældende, uanset om borgeren en dag bliver va-

rigt inhabil. Borgeren skal blot være habil på tidspunktet for registreringen.

Det foreslås med sundhedslovens § 25 a, stk. 2, at et fravalg af genopliv-

ningsforsøg vil træde i kraft syv dage efter registrering i et centralt register,

og fravalget vil derfor først være gældende og bindende for sundhedsperso-

nerne syv dage efter registrering. Ved dage forstås kalenderdage.

Formålet med en syv dages betænkningsperiode er at sikre, at borgere, der

eventuelt måtte handle i affekt, har mulighed for at omgøre sit fravalg, inden

fravalget træder i kraft.

Borgeren vil kunne registrere sit fravalg i det til formålet oprettede centrale

ringen, når denne er oprettet. Af kvitteringen vil datoen for ikrafttrædelse

fremgå. Endelig vil borgeren modtage en årlig notifikation om, at den på-

gældende har registret et fravalg.

Borgeren vil undervejs i registreringen af sit fravalg blive mødt af en tekst,

der leder borgeren igennem overvejelser om at tale med en læge, anden

sundhedsperson eller en anden, som borgeren har en tæt relation til, og over-

vejelser om at orientere de pårørende.

Det foreslås med sundhedslovens § 25 a, stk. 3, at borgeren til enhver tid vil

kunne fortryde et registreret fravalg, så længe den pågældende borger er ha-

bil. Fortrydelsen vil kunne ske ved at fjerne tilkendegivelsen om ønsket fra-

valg på Sundhed.dk. Borgeren vil modtage en kvittering på fortrydelsen.

Borgere vil kunne registrere deres fravalg eller fortryde et registreret fravalg

ved en fysisk blanketordning. Borgere fritaget for Digital Post vil ligeledes

modtage kvitteringer ved almindelig post samt en årlig notifikation.

Den forudgående tilkendegivelse i registret om fravalg af genoplivningsfor-

søg vil være bindende for sundhedspersoner, som har adgang til oplysninger

fra registret. Disse sundhedspersoner vil have pligt til at følge borgerens øn-

ske om fravalg af genoplivningsforsøg. Pligten forudsætter, at sundhedsper-

sonen har mulighed for at tjekke i registret, at borgeren har fravalgt genop-

livningsforsøg.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Det vil således ikke være tilstrækkeligt til at afstå fra forsøg på genopliv-

ning, at eksempelvis pårørende oplyser til sundhedspersonen, at der er fore-

taget og registreret et forudgående fravalg, hvis sundhedspersonen ikke har

mulighed for selv at tjekke det forudgående fravalg i registret.

Der kan opstå situationer, hvor sundhedspersonen ikke har mulighed for at

tjekke, om en borger med hjertestop har fravalgt genoplivningsforsøg. Dette

kan f.eks. være, hvor der ikke er adgang til registret, f.eks. i tilfælde af it-

nedbrud. Det kan f.eks. også være i tilfælde, hvor sundhedspersonen er alene

med borgeren, og derfor er nødt til at håndtere den akutte situation i stedet

for at forlade borgeren for at tjekke, om vedkommende har registreret et

fravalg.

Hvis sundhedspersonen er i tvivl om, hvorvidt borgeren har fravalgt genop-

livningsforsøg ved hjertestop, vil sundhedspersonen være forpligtet til at

yde genoplivningsforsøg.

Den foreslåede ordning indebærer, at sundhedspersoner ikke vil kunne

ifalde strafansvar efter autorisationslovens § 75, hvis sundhedspersonen er i

tvivl om, hvorvidt en borger har truffet et forudgående valg om fravalg af

genoplivningsforsøg, f.eks. på baggrund af situationer som beskrevet oven-

for.

Ordningen vil efter Sundhedsministeriets opfattelse være i overensstem-

melse med sundhedslovens § 15, stk. 1, om, at ingen behandling, må indle-

des eller fortsættes uden patientens udtrykkelige samtykke.

Den foreslåede lovændring indebærer endvidere, at sundhedspersoners und-

ladelse af forsøg på genoplivning af en borger, som på forhånd har tilken-

degivet, at vedkommende har fravalgt genoplivningsforsøg, ikke vil være

en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om hjælpepligt, selv om bor-

geren afgår ved døden grundet hjertestoppet.

Pligten for sundhedspersoner til ikke at følge borgerens ønske om fravalg af

genoplivningsforsøg gælder ikke for sundhedspersoner, som er tilfældigt til

stede, og som dermed ikke har adgang til oplysningerne i registret. Fravalget

vil heller ikke være gældende over for almindelige borgere.

Ved sundhedspersoner forstås i sundhedsloven personer, der er autoriseret i

henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og

personer, der handler på disses ansvar, jf. sundhedslovens § 6. Omfattet af

begrebet er blandt andet personer, som er autoriseret til at varetage sund-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

hedsfaglige opgaver i medfør af autorisationsloven, f.eks. læger, sygeplejer-

sker og jordemødre. Også psykologer, der autoriseres efter psykologloven,

er efter lovbemærkningerne til sundhedsloven omfattet, dog kun, når de ud-

fører sundhedsfaglig virksomhed.

Det bemærkes, at patienten altid kan tilkendegive over for en sundhedsper-

son, at vedkommende ønsker at tilbagekalde sit fravalg af genoplivningsfor-

søg ved hjertestop i forbindelse med et aktuelt behandlingsforløb. Patientens

tilbagekaldelse gælder, så snart tilkendegivelsen er fremsat, og har alene

virkning i forbindelse med det aktuelle behandlingsforløb.

En sådan tilbagekaldelse i en aktuel behandlingssituation vil ikke ændre på,

at der er registreret et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjerte-

stop i det centrale register.

Såfremt en patient i et aktuelt behandlingsforløb tilkendegiver over for en

sundhedsperson, at vedkommende ønsker at tilbagekalde sit fravalg af

genoplivningsforsøg ved hjertestop, vil den pågældende sundhedsperson

skulle informere alle de involverede sundhedspersoner i det aktuelle be-

handlingsforløb om denne beslutning.

Sundhedspersonen bør efterfølgende vejlede patienten om, at tilbagekaldel-

sen at fravalget alene gælder i det aktuelle behandlingsforløb.

Ønsker en borger at tilbagekalde sit fravalg af genoplivningsforsøg ved hjer-

testop ud over det aktuelle behandlingsforløb, skal borgeren gøre dette i det

centrale register via Sundhed.dk eller via papirblanket.

2.3.2. Oprettelse af centralt register for registrering af fravalg af genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop

Det foreslås med sundhedslovens § 25 b, stk. 1, at fastsætte, at Sundhedsda-

tastyrelsen opretter et centralt register for registrering af forudgående fra-

valg af genoplivningsforsøg omfattet af § 25 a, stk. 1.

Forslaget vil indebære, at Sundhedsdatastyrelsen udvikler et centralt register

for registrering af en borgers fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop.

Sundhedsdatastyrelsen vil blive dataansvarlig for oplysningerne i registret,

som etableres som en del af den fælles digitale infrastruktur på sundheds-

området.

Mulighed for registrering af fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop

gøres tilgængelig på Sundhed.dk, hvor borgere får mulighed for at logge ind

ved brug af eID og registrere deres fravalg af genoplivningsforsøg. Borgere

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

vil derudover kunne registrere deres fravalg ved en blanketordning. Ved re-

gistrering modtager borgeren en kvittering af fravalget samt en årlig notifi-

kation, der påminder borgeren om fravalget.

De registrerede oplysninger vil skulle kunne tilgås digitalt af det personale,

som skal kende og efterkomme sådanne fravalg, hvorfor der sikres integra-

tion til de fagsystemer, som personalet benytter til daglig og organisatorisk

implementering, så de registrerede oplysninger gøres tilgængelige og under-

støtter sundhedspersonalets arbejdsgange. Dette gælder f.eks. personale på

AMK-vagtcentraler, ambulancereddere, sygehuspersonale, sundheds- og

plejepersonale i kommuner og praktiserende læger.

Det foreslås endvidere med sundhedslovens § 25 b, stk. 2, at sundhedsmini-

steren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om registret, herunder

hvem der har adgang til registeret, fravalgets registrering, udformning og

gyldighed m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om,

hvordan fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop registreres, og hvor-

dan borgeren kan ændre eller fortryde sit fravalg. Bemyndigelsesbestem-

melsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om ansvaret for og

adgangen til registret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Databeskyttelsesretlige regler, herunder forslagets forhold til data-

beskyttelsesforordningen

3.1. Regler om behandling af personoplysninger

Behandling af personoplysninger er reguleret af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri ud-

veksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (her-

efter databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til

forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter

databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningens artikel 5 fastlægger en række grundlæg-

gende behandlingsprincipper, der skal være opfyldt ved al behandling af

personoplysninger, herunder bl.a. krav om, at oplysningerne behandles lov-

ligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, at

personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

mål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse

formål. Oplysninger skal endvidere opbevares på en sådan måde, at det ikke

er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er

nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behand-

les, jf. artikel 5, stk. 1, litra e.

Databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastlægger mulighederne for at be-

handle almindelige personoplysninger. Det fremgår af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 6, stk. 1, at behandling kun er lovlig, hvis og i det omfang

mindst ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen, gør sig gældende, her-

under bl.a. hvis den registrerede har givet samtykke til behandling af sine

personoplysninger til et eller flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk. 1, litra

a, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i

samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudø-

velse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1, litra e.

Det følger endvidere af artikel 6, stk. 2, at medlemsstaterne kan opretholde

eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af

databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling med henblik

på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e, ved at fastsætte mere præcist

specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig

og rimelig behandling.

Det følger herudover af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at

grundlaget for behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af EU-

retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er un-

derlagt. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag

eller for så vidt angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e, være

nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse, eller som hen-

hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med hen-

blik på at tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i denne forordning, her-

under de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behand-

ling, hvilke enheder personoplysninger må videregives til, formålsbegræns-

ninger m.v.

3.2. Regler om behandlingssikkerhed

I henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 25, stk. 1, skal den

dataansvarlige både på tidspunktet for fastlæggelse af midlerne til behand-

ling og på tidspunktet for selve behandlingen gennemføre passende tekniske

og organisatoriske foranstaltninger, såsom pseudonymisering, som er desig-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

net med henblik på effektiv implementering af databeskyttelsesprincipper,

såsom dataminimering, og med henblik på integrering af de fornødne garan-

tier i behandlingen for at opfylde kravene i databeskyttelsesforordningen og

beskytte de registreredes rettigheder.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 25, stk. 2, skal den dataansvar-

lige gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med

henblik på gennem standardindstillinger at sikre, at kun personoplysninger,

der er nødvendige til hvert specifikt formål med behandlingen, behandles.

Denne forpligtelse gælder den mængde personoplysninger, der indsamles,

og omfanget af deres behandling samt deres opbevaringsperiode og tilgæn-

gelighed.

Af databeskyttelsesforordningens artikel 32, stk. 1, fremgår det, at den

dataansvarlige og databehandleren under hensyntagen til det aktuelle tekni-

ske niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende behand-

lings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt risiciene af varierende

sandsynlighed og alvor for fysiske personers rettigheder og frihedsrettighe-

der skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger

for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici, herunder bl.a., alt

efter hvad der er relevant, de i litra a-d nævnte foranstaltninger.

Udgangspunktet er således, at behandling af personoplysninger er forbundet

med risici for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder. Princippet

er herefter, at der skal etableres et sikkerhedsniveau, som passer til disse

risici ved hjælp af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger,

som skal gennemføres af den dataansvarlige og eventuelle databehandlere.

Det fremgår endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 35, stk. 1, at

hvis en type behandling, navnlig ved brug af nye teknologier og i medfør af

sin karakter, omfang, sammenhæng og formål, sandsynligvis vil indebære

en høj risiko for fysiske personers rettigheder og frihedsrettigheder, skal den

dataansvarlige forud for behandlingen foretage en analyse af de påtænkte

behandlingsaktiviteters konsekvenser for beskyttelse af personoplysninger.

En enkelt analyse kan omfatte flere lignende behandlingsaktiviteter, der in-

debærer lignende høje risici.

3.3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen

Databeskyttelsesforordningen har direkte virkning i Danmark, hvilket bety-

der, at der som udgangspunkt ikke må være anden dansk lovgivning, der

regulerer behandling af personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

databeskyttelsesforordningen. Databeskyttelsesforordningen giver imidler-

tid inden for en lang række områder mulighed for, at der i national ret kan

fastsættes bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningen.

Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at de foreslåede bestemmelser i lov-

forslagets § 1, nr. 1, kan vedtages inden for rammerne af databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.

De oplysninger, der vil blive behandlet i registret, er oplysninger om perso-

nens identitet, at personen er 60 år eller der over, og selve beslutningen om

fravalget. Der vil således være tale om personoplysninger omfattet af data-

beskyttelsesforordningens artikel 6. Der vil ikke blive registreret oplysnin-

ger om personens helbred eller andre følsomme oplysninger omfattet af da-

tabeskyttelsesforordningens artikel 9.

Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at den foreslåede bestemmelse om

registrering af fravalg af genoplivningsforsøg er nødvendige af hensyn til

udførelse af en opgave i samfundets interesse, jf. artikel 6, stk. 1, litra e. Det

bemærkes endvidere, at det vil blive fastsat ved bekendtgørelse, hvem der

kan få adgang til oplysninger i registeret om beslutninger om fravalg af

genoplivningsforsøg. Ud over den pågældende selv, vil det være de perso-

ner, som skal efterkomme en beslutning om fravalg af genoplivningsforsøg,

der skal have adgang til registeret, herunder AMK-vagtcentraler, ambulan-

cereddere m.fl. Der henvises i den forbindelse til afsnit 2.3.2. Det bemærkes

desuden, at Sundhedsdatastyrelsen – som vil blive dataansvarlig for registe-

ret – vil skulle overholde databeskyttelsesforordningens krav til behand-

lingssikkerhed. Der henvises i den forbindelse til afsnit 3.2. ovenfor.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget vil have økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kom-

muner i form af udviklingsomkostninger og driftsomkostninger såvel som

organisatorisk og teknisk implementering.

De økonomiske konsekvenser dækkes af 26,7 mio. kr. afsat til formålet i

regi af Aftale om udmøntning af midlerne afsat til Det gode ældreliv. Af

midlerne er 11,7 mio. afsat til udvikling af registerløsningen, den borger-

vendte løsning, informationskampagne samt projektgennemførelse, mens

15 mio. kr. er øremærket til kommunernes, regionernes m.fl. fagsystemtil-

pasninger ift. opkobling til registeret.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at der er enighed om at anvise

finansiering på årligt 2,7 mio. kr. til drift og vedligehold af registreret fra

2023 og frem. Grundet forsinkelse af projektet er omkostningerne i 2023

alene 1,4 mio. kr.

Der er tæt dialog med parterne om evt. udgifter til løsningen, som endnu

ikke er udviklet, og det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at lave

et endeligt estimat for parternes udgifter til tilkobling af it-systemer. Det

forventes dog også, at der vil være en række gevinster for kommuner og

regioner ved en digital løsning herunder øget patientsikkerhed og reducering

af fejl, da borgerens registrering automatisk vil kunne deles på tværs af sy-

gehuse, præhospitale enheder, kommuner og praktiserende læger, og der vil

derfor være en mindre risiko for tilfælde, hvor sundhedspersoner ikke kan

information om, at en borger har fravalgt genoplivning.

Forslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for regionerne og

kommunerne.

For det første skal regionerne og kommunerne koble deres systemer op til

registeret, som beskrevet ovenfor.

For det andet forventes regionerne og kommunerne at skulle indføre og/eller

ændre arbejdsgange for i tilfælde af hjertestop at tilvejebringe oplysninger

om, hvorvidt en person har fravalgt genoplivningsforsøg. Omkostningerne

hertil er ikke mulige at estimere præcist på nuværende tidspunkt, da opti-

male arbejdsgange først kan kortlægges og afprøves i samarbejde med par-

terne, når den digitale løsning er færdigudviklet.

Det forventes dog at arbejdsgangene for sundhedspersonalet på sigt vil op-

timeres med en digital løsning, da personalet får lettere og hurtigere adgang

til borgernes registrering af fravalg af genoplivning.

Lovforslaget vurderes i relevant omfang at være udformet i overensstem-

melse med principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princip #1 om enkle

og klare regler, da reglerne er udformet kort og præcist, og det er let for

borgeren at gennemskue, om vedkommende er omfattet af muligheden for

fravalg af genoplivningsforsøg.

I overensstemmelse med princip #2 om digital kommunikation er der fokus

på at sikre nem adgang til det offentlige, ligesom der er taget højde for, at

borgere der er fritaget fra kravet om Digital Post skal kunne gøre brug af

ordningen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Ikke-digitale borgere vil i stedet kunne gøre brug af en blanketordning.

Det vil ved afgivelse af blanketten være muligt at søge om undtagelse fra

digital selvbetjening, således at såvel digitale som ikke-digitale borgere vil

kunne gøre brug af den nye borgerret.

I overensstemmelse med princip #3 om at muliggøre automatisk sagsbe-

handling, når det giver mening, følger det af de foreslåede regler, at kriteriet

for fravalg af genoplivningsforsøg er fastsat objektivt ved alene at være bor-

gerens alder på registreringstidspunktet.

I overensstemmelse med princip #4 om sammenhæng på tværs, er der fokus

på at implementere en ordning, som anvender de samme begreber og data

på tværs af myndigheder, så de forskellige fagsystemer let kan forbindes,

hvilket vil understøtte en mere ensartet og effektiv offentlig administration.

I overensstemmelse med princip #5 om tryg og sikker datahåndtering hen-

vises der til overvejelserne anført i afsnit 3.3 om lovforslagets forhold til

databeskyttelsesforordningen.

I overensstemmelse med princip #6 om genbrug af offentlig infrastruktur

sikres det, at der sker en udnyttelse af den eksisterende offentlige infrastruk-

tur, således at der er genkendelighed i digitale løsninger, ligesom det vil

være overflødigt at udvikle nye it-løsninger fra bunden. I stedet bygges der

således oven på de eksisterende infrastrukturer på sundhedsområdet.

I forhold til efterlevelse af princip #7 om at undgå snyd og fejl, er der fore-

taget en afvejning, hvorefter det vurderes, at risikoen for at begå fejl ved i

akutte situationer at undlade opslag i registret underordnes ønsket om at

sikre automatik i forhold til fravalgets ikrafttræden og for at sikre, at fravalg,

som senere fortrydes, i umiddelbar forlængelse heraf ikke længere vises i

personalets systemer uden, at der skal foretages manuelle procedurer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for private plejein-

stitutioner, som forventes at skulle indhente oplysninger om fravalg af

genoplivningsforsøg ved hjertestop. Omfanget vil skulle videre kortlægges

i samarbejde med regionerne og kommunerne, men forventes at være be-

grænset.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil medføre øget selvbestemmelse og derved en bedre retsstil-

ling. Der er begrænsede administrative konsekvenser for borgerne, eftersom

der er tale om en mulighed, og dermed ikke en pligt for borgerne at registrere

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

fravalg af genoplivning. Hvis borgeren vælger at gøre brug af muligheden

for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop, vil borgeren administra-

tivt skulle registrere sit fravalg ved brug af en digital løsning eller ved en

blanketordning.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli 2022 til den 18. august

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Angstforeningen, Bedre Psykiatri,

Center for Bioetik og Nanoetik, Center for Etik og Ret, Center for hjer-

neskade, Danish Care, Danmarks Lungeforening, Dansk Arbejdsgiverfore-

ning, Dansk Center for Organdonation, Dansk Erhverv, Dansk Handicap

Forbund, Dansk Industri, Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed,

Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Råd for

Genoplivning, Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS), Dansk Sel-

skab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Me-

dicin, Dansk Selskab for Palliativ Medicin, Dansk Selskab for Patientsik-

kerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening,

Dansk Standard, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd,

Dansk Transplantations Selskab, Danske Bioanalytikere, Danske Fysiotera-

peuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regio-

ner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, Dataetisk Råd, Datatilsynet, De-

menskoordinatorer i Danmark, Den Danske Dommerforening, Den Uvil-

dige Konsulentordning på Handicapområdet, Depressionsforeningen, Det

Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Det Sociale Netværk, Diabetesfore-

ningen, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Epilepsiforeningen, Ergotera-

peutforeningen, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Faglige Seniorer,

FLOR Forening af ledere for offentlig rusmiddelbehandling, FOA, Forbru-

gerrådet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Foreningen af Kommunale

Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af

Speciallæger, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjer-

teforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jordemrderforeningen, Kir-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

kens Korshær, KL, Kristelig Lægeforening, Kræftens Bekæmpelse, Lands-

foreningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsfore-

ningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg,

Landsforeningen LEV, Landsforeningen SIND, Ledernes Hovedorganisa-

tion, Lægeforeningen, Nationalt Center for Etik, MEDCOM, Muskelsvind-

fonden, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Osteoporosefor-

eningen, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen i Dan-

mark, Praktiserende Lægers Organisation, Psykiatrifonden, Region Hoved-

staden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region

Syddanmark, Retspolitisk Forening, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for

Socialt Udsatte, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser, Socialpædagoger-

nes Landsforbund, Sundhed Danmark – Foreningen af danske sundheds-

virksomheder, Tolkebureauernes Brancheforening, Udviklingshæmmedes

Landsforbund, VIVE – Det nationale forskningscenter for velfærd, Yngre

Læger og Ældresagen

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

Der er i alt afsat 26,7 mio. kr. til ud- Det skal i samarbejde med parterne

konsekvenser for vikling af den digitale løsning samt afklares, om parterne får merudgifter

stat, kommuner politisk forpligtelse på 2,7 mio. kr. år- til implementeringen.

og regioner

ligt til driftsudgifter.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget vurderes at have større im-

plementeringskonsekvenser for re-

gionerne og kommunerne både tek-

nisk organisatorisk og forretnings-

mæssigt.

Begrænset omfang

Forslaget vurderes at have admini-

strative konsekvenser for private ple-

jeinstitutioner, som forventes at

skulle indhente oplysninger om fra-

valg af genoplivningsforsøg ved

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

hjertestop. Omfanget vil skulle vi-

dere kortlægges i samarbejde med re-

gionerne og kommunerne, men for-

ventes at være begrænset.

Administrative Lovforslaget vil medføre øget selvbe- Der er begrænsede administrative

konsekvenser for stemmelse og derved en bedre retsstil- konsekvenser for borgerne eftersom

borgerne

ling.

der er tale om en rettighed og dermed

ikke en pligt for borgerne at regi-

strere fravalg af genoplivning. Hvis

borgeren vælger at gøre brug af mu-

ligheden for at fravælge genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop, vil bor-

geren administrativt skulle registrere

sit fravalg ved brug af en digital løs-

ning eller ved en blanketordning.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

principper

for

implementering

af erhvervsrettet

EU-regulering

Nej

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af sundhedslovens § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes

eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet

følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

I henhold til sundhedslovens § 15, stk. 2, kan en patient på ethvert tidspunkt

tilbagekalde et samtykke meddelt efter bestemmelsens stk.1, bl.a. til fortsat

behandling, herunder livsforlængende behandling.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de almin-

delige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås ved indsættelse af en ny bestemmelse i sundhedslovens

§ 25 a

med dertilhørende overskrift i kapitel 6 at indføre en ny borgerret til på for-

hånd at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop på følgende måde. Det

foreslås endvidere ved indsættelse af en ny bestemmelse i sundhedslovens

§ 25 b

at oprette et centralt register for registrering af forudgående fravalg

af genoplivningsforsøg.

Det foreslås at indsætte overskriften:

Forudgående fravalg af genopliv-

ningsforsøg ved hjertestop

efter sundhedslovens § 25.

Det foreslås med indsættelse af

sundhedslovens § 25 a, stk. 1,

at give habile

borgere, der er fyldt 60 år, mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg i

tilfælde af hjertestop. Ved habile borgere forstås borgere, der er i stand til at

udøve sin selvbestemmelsesret i konkrete situationer, og dermed borgere,

der kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. Det betyder

også, at borgerrettigheden ikke gælder for borgere under værgemål, der om-

fatter personlige forhold.

Ændringen vil betyde, at alle habile borgere på 60 år eller der over på for-

hånd kan tilkendegive, at de ikke vil forsøges genoplivet, hvis de får hjerte-

stop. Ændringen vil endvidere betyde, at fravalget vil være gældende i alle

situationer, hvor borgeren får hjertestop, herunder også i ulykkestilfælde

m.v.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 376: Udkast til forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop), fra sundhedsministeren