SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Granskningsudvalget 2021-22, Epidemiudvalget 2021-22, Finansudvalget 2021-22, Udenrigsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Forsvarsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
GRA Alm.del Bilag 46, EPI Alm.del Bilag 373, FIU Alm.del Bilag 202, URU Alm.del Bilag 240, REU Alm.del Bilag 301, ERU Alm.del Bilag 360, FOU Alm.del Bilag 130, MOF Alm.del Bilag 627, SUU Alm.del Bilag 365, UFO Alm.del Bilag 121
Offentligt

2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22,Forsvarsudvalget 2021-22,Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22,Sundhedsudvalget 2021-22

40,REU Alm.del - Bilag 301,ERU Alm.del - Bilag 360,FOU Alm.del - Bilag 130,MOF Alm.del - Bilag 627,SUU Alm.del - Bilag 365

GRANSKNINGSKOMMISSIONEN

Beretning

Kapitel 9, afsnit 9.5.6.2.-9.7.2.8.1.

OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK

2022

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Titel:

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink

Beretning

2022

Beretning afgivet af:

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink

År:

2022

Design og tryk:

Stibo Complete

Publikationen kan hentes på:

Folketingets hjemmeside (www.ft.dk)

ISBN: 978-87-973950-0-4

ISBN: 978-87-973950-1-1 (elektronisk udgave)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

GRANSKNINGSKOMMISSIONEN

Beretning

Bind 4

OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

INDHOLD

Bind 1

Forord

Kapitel 1

Kommissoriet, kommissionens sammensætning og

afgrænsning af kommissionens opgaver

Kapitel 2

Kommissionsundersøgelsens resultater

Kapitel 3

Kommissionens tilvejebringelse af materiale mv.

Kapitel 4

Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og

Justitsministeriet

Kapitel 5

Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb

Kapitel 6

Hjemmel til aflivning af mink

Kapitel 7

Retsgrundlag

Bind 2

Kapitel 8

Kommissionens vurderinger

Kapitel 9, afsnit 9.1.-9.2.2.23.6.

Hændelsesforløbet og forklaringer

449

519

595

749

1749

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Indhold

Bind 3

Kapitel 9, afsnit 9.2.2.23.7.-9.5.6.1.6.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Bind 4

Kapitel 9, afsnit 9.5.6.2.-9.7.2.8.1.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.5.6.2.

Pressemødets forløb og forklaringer

herom

9.5.6.2.1. Mailkorrespondance under pressemødet

9.5.6.3.

Forløbet efter pressemødet

9.5.6.3.1. Pressemeddelelse fra Miljø- og

Fødevareministeriet

9.5.6.3.2. Pressemeddelelse på regeringens

hjemmeside

9.5.6.3.3. Arbejdet i Statsministeriet

9.5.6.3.4. Arbejdet i Justitsministeriet og

Rigspolitiet

9.5.6.3.5. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet

og Fødevarestyrelsen

9.5.6.3.6. Arbejdet i Udenrigsministeriet

9.5.6.3.7. Arbejdet i Finansministeriet

9.6. Myndighedernes overvejelser om hjemmel

9.6.1. Mødet den 5. november 2020 kl. 08.00 med

styrelseschefer i regi af NOST’en

9.6.2. Virtuelt møde den 5. november 2020 kl. 09.45

mellem Justitsministeriet og Rigspolitiet

9.6.3. Mailkorrespondance i Rigspolitiet om

hjemmelsspørgsmål

9.6.4. Mødet om aflivningsmetoder den 5. november 2020

kl. 12.00

9.6.5. Drøftelse mellem Justitsministeriet og Miljø- og

Fødevareministeriet - orientering af Rigspolitiet

9.6.6. Opgaven med lovforslaget den 5. november 2020

9.6.7. Mailkorrespondance mellem Miljø- og

Fødevareministeriet og Finansministeriet om

forhøjet tempobonus i Nordjylland

1181

1757

1798

1801

1804

1805

1806

1814

1832

1833

1834

1842

1843

1844

1845

1857

1863

1750

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

9.6.8.

9.6.9.

9.6.10.

9.6.11.

9.6.12.

9.6.13.

9.6.14.

9.6.15.

9.6.16.

Justitsministeriets notits: ”Ekspropriationsretlige

overvejelser i forbindelse med håndtering af covid-19-

smitte blandt mink”

1864

Mødet den 6. november 2020 om lovforslaget

1866

Erhvervsministeriets notat om ekspropriation i

forbindelse med håndtering af covid-19-smitte

blandt mink

1868

Statusmøde i Miljø- og Fødevareministeriet den

6. november 2020

1872

Sms-korrespondance i Justitsministeriet om

ekspropriation den 7. november 2020

1873

Arbejdet med et hastelovforslag

1874

9.6.13.1.

Miljø- og Fødevareministeriets kontakt t

il Statsministeriet

1874

9.6.13.2.

Sundhedsministeriets bemærkninger

til lovforslaget

1881

9.6.13.3.

Talepapir til miljø- og fødevareministerens

kontakt til ordførerne

1882

9.6.13.4.

Mail- og sms-korrespondance om

hastelovforslaget

1885

9.6.13.5.

Indstillingen til statsministeren

1887

9.6.13.6.

Miljø- og Fødevareministeriets notits om

hastefremsættelse af lovforslag til Lov

om midlertidigt forbud mod hold af

mink og ildere

1890

9.6.13.7.

Statsministerens godkendelse af

hastelovforslaget

1893

9.6.13.8.

Sms-korrespondance mellem Erhvervs-

ministeriet og Miljø-og Fødevare-

ministeriet

1901

9.6.13.9.

Overvejelser i Sundhedsministeriet

1902

9.6.13.10. Forklaringer om hastelovforslaget

1904

Lovforslag L77 – forslag til lov om aflivning af

og midlertidigt forbud mod hold af mink

1906

Bevillingsmæssige overvejelser i forhold til tempo-

bonus mv. i Finansministeriet og Justitsministeriet

1928

Overvejelser i Finansministeriet om tempobonus

og aktstykke 123

1928

1751

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Indhold

9.6.17. Sundhedsministerens dagbog den 11. november 2020 1934

9.6.17.1.

Statsministeriets departementschefs

sms til Sundhedsministeriets

departementschef

1935

9.6.17.2.

Sms-korrespondance mellem departements-

cheferne i Statsministeriet, Sundheds-

ministeriet og Erhvervsministeriet

1935

9.6.17.3.

Sundhedsministeriets departementschefs

sms til sundhedsministeren

1936

9.6.18. Håndtering af mail sendt den 13. november 2020

af medlem af Folketinget til statsministeren

1937

9.6.19. Justitsministeriets notits om tempobonus

1940

9.6.19.1.

Sms-korrespondance den 15. november

2020 mellem Justitsministeriet og Finans-

ministeriet om aktstykke 123

1945

9.6.20. Politisk aftale om lovgrundlag for tempobonus samt

aflivning og forbud mod hold af mink

1947

9.6.21. Tilvejebringelse af finansiel hjemmel til bl.a.

tempobonus ved aktstykke nr. 168

1953

9.6.22. Finansudvalgets spørgsmål nr. 483

1960

9.7. Kommunikation med offentligheden og minkavlerne

1961

9.7.1. Statsministeriets og øvrige myndigheders involvering

og kommunikation med offentligheden og

minkavlerne

1961

9.7.1.1.

Pressemødet den 4. november 2020

1961

9.7.1.1.1. Orientering af Kopenhagen Fur forud for

pressemødet den 4. november 2020

1962

9.7.1.1.2. Kopenhagen Furs møde i forlængelse

af pressemødet

1967

9.7.1.2.

Fødevarestyrelsens besvarelse af

spørgsmål fra Kopenhagen Fur

1968

9.7.1.3.

Kontakt med Kopenhagen Fur den

5. november 2020

1976

9.7.1.4.

FAQ til Fødevarestyrelsens hjemmeside 1978

9.7.1.5.

KU-mødet den 5. november 2020

1984

9.7.1.5.1. Sundhedsministerens noter fra KU-mødet

den 5. november 2020

1987

1752

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

9.7.1.6.

9.7.1.7.

9.7.1.7.1.

9.7.1.7.2.

9.7.1.8.

9.7.1.8.1.

9.7.1.9.

9.7.1.10.

9.7.1.11.

9.7.1.12.

9.7.1.13.

9.7.1.13.1.

9.7.1.13.2.

9.7.1.13.3.

9.7.1.13.4.

9.7.1.13.5.

9.7.1.14.

9.7.1.15.

9.7.1.16.

9.7.1.17.

9.7.1.18.

9.7.1.19.

Pressemødet den 5. november 2020

vedrørende Nordjyllandspakken

1988

Miljø- og fødevareministerens deltagelse

i to tv-programmer

1999

Go’ Aften Live på TV2 kl. 18.30

1999

Debatten på DR2 kl. 20.00

2004

Brev nr. 1 til minkavlerne af

6. november 2020

2038

Kopenhagen Furs anmodning om

ændring af det udsendte brev

2055

Statsministerens telefonsamtale den

7. november 2020

2056

Baggrunden for pressemødet den

7. november 2020

2061

Danske Minkavleres pressemeddelelse af

7. november 2020 kl. 14.37

2065

Forelæggelse for miljø-og fødevare-

ministeren den 7. november 2020

2066

Pressemødet den 7. november 2020

2071

Arbejdet i Sundhedsministeriet

2078

Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet 2080

Arbejdet i Rigspolitiet

2086

Danske Minkavleres pressemeddelelse

af 7. november 2020 kl. 17.52

2088

Presseomtale af pressemødet den

7. november 2020

2089

Overvejelser om ændring af brev nr. 1

til minkavlerne

2089

Danske Minkavleres pressemeddelelse

af 8. november 2020

2094

Miljø- og fødevareministerens udtalelse

til pressen den 8. november 2020

2095

Overvejelser i Statsministeriet om

kommunikationen

2107

Presseomtale den 9. november 2020

2111

Sms-korrespondance mellem Statsministeriet

og Miljø- og Fødevareministeriet

2116

1753

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Indhold

9.7.1.20.

9.7.1.21.

9.7.1.22.

9.7.1.23.

9.7.1.24.

9.7.1.25.

9.7.1.26.

9.7.1.27.

9.7.1.28.

9.7.1.28.1.

9.7.1.28.2.

9.7.1.28.3.

9.7.1.29.

9.7.1.30.

9.7.1.31.

9.7.1.31.1.

9.7.1.31.2.

9.7.1.31.3.

9.7.1.32.

9.7.1.33.

Mailkorrespondance i Statsministeriet

den 9. november 2020

Korrespondance om miljø- og fødevare-

ministerens orientering om hjemmels-

problematikken

Møde om kompensation af minkavlerne

den 9. november 2020

Taleberedskab til miljø- og

fødevareministeren

Arbejdet med brev nr. 2 til minkavlerne

Brev nr. 2 til minkavlerne af

10. november 2020

Miljø- og Fødevareministeriets presse-

meddelelse af 10. november 2020

Artikel på TV 2 den 10. november 2020

Korrespondance i Miljø- og Fødevare-

ministeriet om presseberedskab

Sms-korrespondance mellem Miljø- og

Fødevareministeriet og Statsministeriet

Fortsat mailkorrespondance i Miljø-

og Fødevareministeriet

Miljø- og Fødevareministeriets

pressenotat af 10. november 2020

Artikel på DR.dk bragt tirsdag den

10. november 2020

Opslag på statsministerens Facebookside

den 11. november 2020

Statsministerens medvirken i to

tv-programmer den 12. november 2020

Statsministerens taleberedskab

Tv-programmet ”Go’ Aften Live” på TV2

Tv-programmet Aftenshowet på DR

Fødevarestyrelsens mail af 13. november

2020 til minkavlere i zone 3

Overvejelser i Justitsministeriet om

kontakt med minkavlerne

2124

2128

2133

2139

2149

2155

2161

2163

2165

2168

2170

2171

2173

2174

2181

2184

2196

2207

2208

1754

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

9.7.1.34.

9.7.2.

Åbent brev fra medlem af Folketinget til

statsministeren og miljø- og

fødevareministeren

9.7.1.35.

Pressemeddelelse om forlængelse af

fristen for tempobonus

9.7.1.36.

Presseomtale vedrørende forlængelse

af tempobonus

9.7.1.37.

Justitsministerens tweet af

16. november 2020

9.7.1.38.

Justitsministeriets pressemeddelelse af

19. november 2020

9.7.1.39.

Overvejelser i Justitsministeriet

om pressehåndtering

9.7.1.40.

Mødet med minkavlerne den

24. november 2020 om kompensation

9.7.1.41.

Statsministerens besøg hos en minkavler

den 26. november 2020

Politiets brug af actioncard nr. 1

9.7.2.1.

Det indledende forløb i Fødevarestyrelsen

9.7.2.1.1. Forklaringer om det indledende forløb

9.7.2.1.2. Fødevarestyrelsens notat om talepinde

9.7.2.1.3. Forklaringer om Fødevarestyrelsens

talepinde

9.7.2.1.4. Fødevarestyrelsen påbegyndelse

af opringninger til minkejere i zone 3

9.7.2.2.

Bistand fra National Operativ Stab og

etablering af call-center i Rigspolitiet

9.7.2.2.1. Styrelseschefmøde og NOST-stabsmøde

9.7.2.2.2. Fødevarestyrelsens notat om talepinde

sendes til Rigspolitiet

9.7.2.2.3. Personalerekvisition til Politiskolen

9.7.2.2.4. Forklaringer om politiets bistand til

Fødevarestyrelsen

9.7.2.2.5. Overvejelser i Rigspolitiet d. 5. november

2020 om talepinde til rigspolitichefen

vedrørende call-centeret

9.7.2.2.6. Mødet i Rigspolitiet den

6. november 2020

2209

2212

2215

2217

2220

2222

2223

2229

2230

2234

2235

2239

2242

2243

2244

2245

2246

2248

2252

1755

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Indhold

9.7.2.2.7.

9.7.2.2.8.

Mødet mellem Fødevarestyrelsen og

Rigspolitiet den 6. november 2020

Forklaringer om Rigspolitiets møde

i Fødevarestyrelsen

2254

2257

Bind 5

Kapitel 9, afsnit 9.7.2.2.9.-9.9.16.2.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Bind 6

Bilag 1-9 –

se indholdsfortegnelse i bind 6

Bind 7

Forklaringsdokumentet –

se indholdsfortegnelse i bind 7

Bind 8

Forklaringsdokumentet –

se indholdsfortegnelse i bind 8

Bind 9

Forklaringsdokumentet –

se indholdsfortegnelse i bind 9

2260

1756

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

9.5.6.2. Pressemødets forløb og forklaringer herom

Nedenfor følgen en transskriberet version af pressemødet den 4. november

2020 kl. 16.00, som er tilgængelig på Statsministeriets hjemmeside:

”…

Statsminister Mette Frederiksen: Velkommen til pressemødet. Jeg hå-

ber, at vi nu har fået styr på teknikken.

Det er et pressemøde, der foregår virtuelt, fordi at coronasmitten den

har bredt sig til Folketinget og regeringen.

Når vi har indkaldt til pressemøde i dag, så er årsagen dog en anden

og mere alvorlig.

Statens Serum Institut har observeret en meget alvorlig udvikling i

corona forårsaget af mink.

Der er i dag konstateret coronasmitte på 207 minkfarme.

Og den udvikling er sket på trods af en intensiv indsats for at begrænse

smitten.

Samtidig ses smitte med nye muterede typer af corona både i danske

minkbesætninger og i lokalbefolkningen.

Det er altså heller ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til

det omkringliggende samfund.

Med andre ord:

Virus er muteret i mink. Og den muterede virus har spredt sig til men-

nesker.

Og hvad værre er – og det er meget, meget alvorligt – så har Statens

Serum Institut i laboratoriet fundet fem eksempler på virus i mink-

farme – og 12 eksempler på virus hos mennesker, der udviser nedsat

følsomhed på antistoffer.

1757

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Med andre ord: Den muterede virus – via mink – kan indebære den

risiko, at den kommende vaccine ikke kommer til at virke, som den skal.

Over hele verden, der arbejdes der i måneder, uger og dage på højtryk

for at udvikle en vaccine mod coronavirus.

Men Statens Serum Institut har altså vurderet, at med den mutation

af corona, som vi nu ser i Nordjylland, så kan vi risikere, at effekten

af en kommende vaccine bliver svækket eller i værste fald udebliver.

Dermed kan muteret virus hos mink have voldsomme negative kon-

sekvenser for hele verdens håndtering af den igangværende pandemi.

I Danmark har vi selvsagt et stort ansvar over for vores egen befolkning.

Men med den mutation, der nu er konstateret, så har vi et endnu større

ansvar også for resten af verden. En muteret virus risikerer at blive

spredt fra Danmark til andre lande.

Og derfor skal vi tage situationen på de danske minkfarme ekstremt

alvorligt.

Vi vil som regering gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at den muterede

smitte den bliver inddæmmet, og at den ikke spreder sig yderligere.

Det kræver resolut handling.

For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark.

Det gælder desværre også avlsdyrene.

Vurderingen fra Statens Serum Institut er klar: En fortsat minkavl

under den igangværende epidemi indebærer en betydelig risiko for

folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19

med vacciner.

For at understøtte den aflivningsindsats, som fødevaremyndighederne

allerede er i gang med at iværksætte, så, og allerede er i gang med, så

1758

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi af

Den nationale operative stab under politiets kommando og med bistand

fra Forsvaret, fra Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet.

Når alle mink skal aflives – også avlsdyr – så ved vi godt, at det kan

blive meget svært for erhvervet at komme igen. Det er en uhyre van-

skelig situation.

Og det er derfor også en beslutning, vi som regering træffer med et

tungt hjerte.

Men på baggrund af sundhedsmyndighedernes klare anbefaling, så er

det den nødvendige beslutning at træffe i Danmark.

Jeg vil gerne have lov til både at udtrykke min store sympati for og be-

klagelse over for de danske minkavlere. Mange af jer mister ikke alene

jeres levebrød, men et livsværk. I nogle tilfælde hele slægtens værk,

som måske er gået i arv over generationer.

Vi ved godt, at minkfarmene har en meget stor betydning lokalt flere

steder i Danmark. I er en meget vigtig dansk eksportsucces. Danmark

er verdens største producent af minkskind.

Alt det her er regeringen smertelig bevidst om.

Det er en sorgens dag for jeres erhverv og for alle jer, der lever af det.

Om lidt vil vi uddybe, hvordan vi vil hjælpe de berørte minkavlere

igennem det her økonomisk.

Altså, for det første, så må minkbestanden aflives.

For det andet skal vi sætte effektivt ind for at inddæmme den muterede

variant af corona, som allerede er blevet overført til mennesker.

Status er som sagt, at der er registreret 12 personer med den nuværende

COVID-19- virus i Nordjylland, som er muteret.

1759

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Derfor anbefaler myndighederne, at vi iværksætter en række lokale

tiltag og restriktioner, som skal reducere smitteudviklingen i de kom-

muner, hvor den muterede virus vurderes at være udbredt.

Det er lige nu Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vest-

himmerland, Thisted og Læsø kommuner.

Alle jer beboere i de kommuner må forberede jer på yderligere restrik-

tioner i den kommende tid.

Sundhedsmyndighederne arbejder på højtryk med den helt konkrete

udformning af de nødvendige tiltag og restriktioner. Der vil være tale

om en nedlukning i de her kommuner, der går længere end de restrik-

tioner, der gælder i resten af Danmark.

Regeringen vil på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger

præsentere de lokale indsatsplaner i morgen.

Og myndighederne vil lave en konkret plan for, hvordan vi får testet så

mange som muligt fra de berørte områder i Region Nordjylland.

Samtidig arbejder myndighederne på en stærkt intensiveret smitteop-

sporing i forhold til personer med den pågældende mutation.

Jeg vil gerne have lov til at sige til alle jer i Nordjylland: Vi ved godt,

at vi med den her besked efterlader jer i uvished frem til i morgen.

Det kommer til at betyde bekymringer, og jeg beklager, at det må være

sådan. Men situationens ekstreme alvor tilsiger, at vi skal handle, hvad

angår minkene, nu.

Coronaen har endnu engang vist, hvor svær en sygdom, det er, vi har

med at gøre.

Vi bliver nødt til at møde den med handlekraft, for det drejer sig om

liv og død. Ikke kun i Danmark, men i hele verden.

Det drejer sig om økonomi, eksport og arbejdspladser.

1760

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Og vi skal have den her situation under kontrol, og det kan vi kun ved

en fælles indsats, som vi har gjort det før.

Og med de ord vil jeg gerne have lov til at give ordet videre – og håber,

at teknikken den virker – i første omgang til sundhedsministeren.

Værsgo!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det.

Situationen er dén, hvis man zoomer ind på, på situationen i Nordjyl-

land, så er der den seneste uge bekræftet smitte hos i alt 783 borgere

i region Nordjylland. Og det vi kan se, når vores laboratorier går ind

og segmenterer de positive prøver, så kan vi se, at cirka halvdelen af

dem, der har smittet i Nordjylland, er forårsaget af en smitte, som på

et tidspunkt har været igennem minkpopulationen i området.

Det er vigtigt at slå fast, der er ikke tegn på, at deres sygdomsforløb er

mere alvorlige, end de andre sygdomsforløb, vi kender fra COVID-19.

Så det er altså mutationen og forholdet i forhold til antistofferne, det

er dét, som er det centrale.

Statens Serum Institut har fundet forskellige mutationer af COVID-19

i danske mink, og det er også grunden til, at der er iværksat forskellige

tiltag allerede er i gang i dag for at dæmpe smitten på minkfarmene,

men det nye er altså, at Serum Instituttet har fundet en mutation i

prøver fra fem forskellige minkfarme, der er udtaget tidligere her på

efteråret, som man har haft igennem sine laboratorier, har dyrket på, og

altså har vist, at undersøgelserne har vist, at de her prøver af mutationen

kan påvirke effekten af de aktuelle kandidater, der er, til en vaccine mod

COVID-19. Og det er derfor, det også har en global betydning det her.

Og som statsministeren netop har sagt – jamen, smitte fra minkfarme-

ne, det er dermed en trussel for folkesundheden i Danmark, men jo også

en trussel for udviklingen af vacciner mod coronavirus. Og derfor er det

helt afgørende, at vi laver en national indsats nu fra myndighedernes

side, og det gør vi.

1761

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Men det er også helt afgørende, at der er den nødvendige opbakning fra

befolkningen, og derfor siger vi særlig i dag til befolkningen i de berørte

kommuner – det er vigtigt for alle i Danmark, men det er særlig vigtigt,

at I bakker op om og er med til at begrænse, det vil sige reglerne om

max ti personer sammen. Reglerne om og begrænse omgangskredsen

uden for den nærmeste familie. Og reglerne om afstand og mundbind

de steder, hvor det er påkrævet. Det er selvfølgelig særlig vigtigt, når

det drejer sig om de berørte kommuner i den tid, hvor der stadigvæk er

mink, indtil vi har håndteret den situation. Så skal der også laves smit-

teopsporing og en intensiveret testindsats, hvor vi får kortlagt præcis,

hvor meget den her mutation har, har spredt sig.

Og så vil der også komme, ud over det her, yderligere restriktioner med

det henblik og dæmpe aktiviteten i samfundet i de berørte kommuner.

Og så skal jeg også meddele, at Danmark i dag, i henhold til det interna-

tionale sundhedsregulativ IHR, har orienteret Det Europæiske Smittea-

gentur ECDC. Vi har orienteret EUkommissionen, og vi har orienteret

WHO om, at der altså er fundet en ny variant af coronavirus på danske

minkfarme i Nordjylland.

Tak for ordet!

Statsminister Mette Frederiksen: Så giver jeg ordet videre til

Statens Serum Institut.

Værsgo Kåre!

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Tak!

Det er jo en alvorlig baggrund det her, og vi har fulgt smitten med

coronavirus i mink igennem sommeren. Og i starten så håbede vi, at

det kunne inddæmmes på farmene, og vi håbede også, at man så senere

med et målrettet nedslagningsprogram kunne begrænse smitten, men,

men intet af det har vist sig muligt. Fordi vi har set en større og større

smitte, og hvor det specielt er situationen i Nordjylland, der har vakt

bekymring, hvor at det er i oktober 53 procent af mutationerne, der

1762

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

har været igennem mink. Det betyder ikke, at folk er blevet smittet fra

mink direkte. Det er faktisk kun en del af den smitte, vi har set, der har

været direkte relateret til folk, der er beskæftiget ved minkerhvervet.

Det har i høj grad også været en videre spredning af de her minkrela-

terede stammer.

Så, så den ene bekymring, vi har, det er selve spredningen – det at

have et stort reservoir på op til 17 millioner dyr, der har coronavirus,

og som kan smitte mennesker og dermed give yderligere anledning til

epidemi i Danmark.

Den anden bekymring, det går så på mutationerne. Og det er sådan så

med et RNA-virus som coronavirus, så ser man hele tiden mutationer.

Det ser man også, når virus spredes blandt mennesker.

Men det særlige, der sker, når virus skifter vært, altså fra mennesker

til mink, det er, at det kommer i ind i et andet biologisk system. Det

kommer ind i en anden dyreart, og det giver så et andet selektion af

mutanter. Og det betyder så, at vi pludselig har set en drift af virus, hvor

vi står og ser en virustype, der på væsentlige punkter adskiller sig fra

de gammelkendte humane virusvarianter.

Vi har set flere forskellige former for mutationer. Og dét, der i særde-

leshed har bekymret os, det er denne her Cluster 5, er den døbt, som er

et virusvariant, der har tre ændringer i aminosyren, plus at den også

har tabt noget af arvematerialet.

Og de ændringer, de ligger i relation til dét, der hedder Spikeproteinet,

som er det mål, der er for, for vacciner, fordi det er dér denne her Spike,

som virus bruger, når den hæfter sig til receptorer på slimhinden. Og,

og det giver så anledninger til, til bekymring, der så er blevet undersøgt

i laboratoriet.

I laboratoriet har vi så vist, at vækst af det her virus, det muterede virus

ikke hæmmes i samme grad af antistoffer fra patienter, som et normalt

mennesketilpasset virus gør. Så vi, så vi ser en klar forskel dér.

1763

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Det betyder ikke, at virus bliver, vokser fuldstændigt frit. Vi ser heldig-

vis stadigvæk en vis effekt af antistoffer. Men, men med den nedsatte

effekt, som antistofferne har, det er nok til, at vi har skærpet vores, vores

risikovurdering, fordi vi kan, vi vil ikke tillade, at, eller det vil være en

stor bekymring for folkesundheden, hvis det er, at sådan en virus, den

laver yderligere ændringer. Så det er ikke sådan så, at vi, at vi siger, at

vaccinerne ikke kommer til at virke på nuværende tidspunkt, men, men

vi har en meget, meget stor bekymring, og derfor er det rettidig omhu at

handle nu. Og det er derfor, vi har konkluderet i vores risikovurdering,

det er i øvrigt også noget som Sundhedsstyrelsen bakker op på, at en

fortsat minkavl under en igangværende COVID-19-epidemi indebærer

en betydelig risiko for folkesundheden. Og det er både nationalt og

internationalt, og herunder mulighederne for at forebygge COVID-19

med vacciner.

Tak for ordet!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for de ord. Og jeg giver ordet

videre til fødevareministeren.

Værsgo!

Fødevareminister Mogens Jensen: Ja, tak for ordet!

Og som det jo er blevet sagt, så har minkbesætninger jo vist sig at sprede

smitte med en ekstrem hast.

For en måned siden besluttede regeringen på grund af den stigende

smitteudvikling i mink, at alle smittede minkbesætninger og alle besæt-

ninger i en radius eller zone omkring dem skulle aflives. Det var den 1.

oktober. Og der havde vi 41 smittede minkfarme og en situation, hvor

smitten stadigvæk var begrænset til det nordlige Jylland.

I dag, lidt mere end en måned senere, har vi 207 smittede minkfarme,

og en smitte, der geografisk har bredt sig til en stor del af, af Jylland.

Det er jo i sig selv en alvorlig og bekymrende udvikling. Og derfor har

vi gennem de sidste uger sat tempoet op med de nødvendige aflivninger,

og også iværksat en række supplerende tiltag, som for eksempel at give

1764

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

besætningsejerne mulighed for selv at aflive både raske og smittede

besætninger.

Men oven i det står vi jo så nu i en ny situation, som det også har

fremgået her, hvor sundhedsmyndighederne har meldt ud, at der er

fundet en ny virusvariation i mink, som indebærer en betydelig risiko

for folkesundheden, og at det derfor vil være nødvendigt, at alle mink

skal slås ned hurtigst muligt inklusiv alle avlsdyr.

Den beslutning, regeringen nu har taget, er derfor ikke en beslutning

om et forbud mod minkavl i Danmark, men en beslutning om aflivning,

som er truffet for at beskytte folkesundheden.

Og regeringen er selvfølgelig bevidst om, at det her er en meget stor

beslutning, og en beslutning, der de facto vil betyde nedlukning af den

danske minkbranche i minimum en årrække. Men vi har ikke kunnet

træffe andet valg, da det er sundhedsmyndighedernes vurdering, som

det også har lydt her, at selv fastholdelsen af en mindre mængde avlsdyr

vil udgøre en risiko for folkesundheden.

Regeringen og jeg er jo smertende bevidste omkring, hvad det her det

betyder for alle de danske minkavlere, der står til at miste deres dyr og

deres levebrød, og for nogle også deres livsværk.

For nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, men

hastigheden den skal øges, og derfor arbejder Fødevarestyrelsen og Be-

redskabsstyrelsen lige nu på højtryk for at få aflivet flest mulige mink

hurtigst muligt. Ligesom politiet og Forsvaret nu intensiverer deres

indsats for at sætte ekstra gang i aflivningerne.

Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der af-

liver deres mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning

vil gælde både indenfor og udenfor zonerne.

Regeringen er fuldstændig klar over, at det her er en meget stor beslut-

ning. Og jeg tilslutter mig statsministerens ord og udtrykker den største

og dybeste medfølelse med de minkavlere, medarbejdere, familier og

lokalsamfund, som bliver berørt af den her beslutning. Men vi står

1765

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

overfor én af de største sundhedsmæssige kriser, som verden nogen-

sinde har oplevet, og derfor er regeringen nødt til at handle så resolut.

Det er det rigtige at gøre i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er

lyset for enden af en meget mørk tunnel, er i fare.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Og så giver jeg ordet videre til rigs-

politichefen. Værsgo Thorkild!

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Ja, tak for det!

Som statsministeren nævnte indledningsvis, så er Danmark verdens

største producent af minkskind. Og det vil sige, når virus, coronavirus,

udvikler sig ukontrolleret i danske minkbesætninger, så er det altså en

meget, meget alvorlig situation, og det er en meget stor og vanskelig

opgave og få det standset. Ikke desto mindre så er det en opgave, der

skal løses i folkesundhedens tjeneste.

Der er i Danmark cirka 15 til 17 millioner mink fordelt på knapt 1100

minkfarme. Tætheden af minkfarme er størst i Nordjylland og i Vest-

jylland, men der er minkfarme over hele Danmark.

Nu er det vurderet, at der skal gøres en meget intensiveret og hurtig ind-

sats for at stoppe den virusspredning, der foregår via de her minkfarme.

Det er konstateret, at den her smitte kan vandre effektivt fra mink til

mennesker. Og det er konstateret, at den kan ændre karakter undervejs.

Derfor er vi nu i Den nationale operative stab gået i gang med at plan-

lægge en tværgående og stærkt intensiveret myndighedsindsats.

Det er klart, at aflivningen af 15 til 17 millioner mink, det er en meget,

meget stor opgave på tværs af hele Danmark. Det er en opgave, der kræ-

ver, at myndighederne går sammen om at løse den, men det er også en

opgave, der kræver, at vi går sammen med minkavlerne om at løse den.

1766

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Vi er meget opmærksomme på, som det er blevet sagt tidligere, at de

enkelte minkavlere befinder sig i en meget vanskelig og for nogen må-

ske endda fortvivlende situation.

Jeg appellerer desuagtet til, at vi i fællesskab gør den her indsats i fol-

kesundhedens tjeneste. Det handler ikke kun om os selv i Danmark.

Det handler ikke kun om politiet og myndighederne og minkavlerne.

Det handler om hele befolkningen. Det handler grundlæggende om

befolkningens sundhed.

Vi kommer til i Den nationale operative stab at styre og prioritere denne

her indsats sammen med fødevaremyndighederne og Forsvaret, bered-

skabsmyndighederne, men forhåbentlig også sammen med alle danske

minkavlere i en fælles indsats for at få sat en stopper på den spredning

af virus, der foregår via de her vare, de her farme.

En stor og vanskelig opgave, som skal løses hurtigt, og som skal løses

i fællesskab.

Der er allerede mange aktiviteter i gang på det her område.

Der foregår allerede en betydelig nedslagtning af dyr rundt omkring.

Men nu skal der for alvor turbo på arbejdet, og det kommer der, hvis

vi alle sammen går sammen om at løse opgaven.

Det er politiet blevet bedt om at sætte sig i spidsen for via Den nationale

operative stab, sammen med fødevaremyndighederne, sammen med

Forsvaret, sammen med beredskabet og sammen med minkavlerne.

Det vil vi gøre nu, og det vil vi lykkes med.

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Og så giver jeg endeligt ordet til erhvervsministeren.

Værsgo Simon!

1767

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Erhvervsminister Simon Kollerup: Tak for det!

Alle kan godt mærke det lige nu. Det vi står med her, det er ekstremt,

og det er farligt for Danmark på mange niveauer.

Meldingen i dag, det er også en utrolig svær besked at give til en hel

branche. Desværre, så er det nødvendigt, hvis vi skal beskytte hinanden

mod smitte og mod nye mutationer af corona.

Jeg har også lyst til at bare udtrykke her til en indledning min største

medfølelse for dem, som nu skal lukke det ned, som de har knoklet for

og nu frygter, at minkfarmen den forsvinder. I har haft nogle hårde år

allerede, og nu kommer så det her.

Ligesådan til alle jer ansatte, der har passet jeres arbejde i en svær tid

og nu forståeligt nok frygter, hvad fremtiden bringer.

Det rammer lokalsamfund, og det har vi øje for.

Drastiske skridt er nødvendige, så vi ikke risikerer, at de vacciner, der

forhåbentlig snart kommer, ikke virker.

Eller at en muteret virus spreder sig bredt i Danmark eller til andre

lande.

Corona har ramt minkbranchen hårdt og uretfærdigt, og det er vigtigt

for regeringen, at I ved, at vi er klar med hjælp.

Når minkavlernes virksomhed tvangslukkes, så betyder det, at alle min-

kavlere får adgang til både lønkompensation, fuld dækning for faste

omkostninger og kompensation for tabt omsætning til de selvstændige,

der ejer minkfarmene.

Og der er også hjælp til de følgeerhverv, som er i denne her branche,

og det vil sige, for eksempel fodercentraler, dyrlæger og kommercielle

pelserier.

1768

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Den klare kobling mellem restriktioner på den ene side og hjælpepak-

ker på den anden side er helt nødvendigt. For samtidigheden betyder,

at der er hjælp at hente, når ordrebøgerne rammes, og regningerne

fortsat skal betales.

Og én ting er hjælpen her og nu. Når en branche bliver ramt så hårdt,

så skal vi selvfølgelig også være klar med mere langsigtet hjælp.

Lige nu forbereder regeringen derfor en større indsats, som skal gå

direkte til minkbranchen og følgeerhvervene. Den skal hjælpe med

en omstilling af erhvervet, med en opkvalificering af medarbejderne,

så vi bruger de bedste værktøjer, vi har i værktøjskassen. Det kan for

eksempel være at støtte ombygningen af minkfarm til at kunne huse

andre dyr, når tiden er til det. Eller sagt lidt mere direkte – både til jer,

der bliver ramt direkte, men også til de omgivende samfund, der bliver

berørt. Hjælpen er på vej!

Der er ingen tvivl om, at dagen i dag, det er en tung dag.

Produktionen i Danmark, den er dog stadigvæk åben. Langt de fleste

kan stadigvæk møde ind på arbejde, og sådan skulle det helst blive ved

med at være.

Derfor er det også nu, vi skal beskytte resten af dansk erhvervsliv.

Hvis coronavirussen løber løbsk, og vi bliver nødt til at lukke samfundet

ned, eller hvis krisen bliver forlænget, så vil det have langt større øko-

nomiske konsekvenser for danske arbejdspladser, for vores produktion

og for vores eksport.

Tak for ordet!

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det!

Og så går vi, går vi tilbage til indre København og ser, om vi har forbin-

delsen klar til jer journalister, som er mødt frem.

Første spørgsmål!

1769

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Spørger Hans Redder, TV 2: Hans Redder fra TV 2. Jeg kan forstå, jeg

ikke må stille opfølgende spørgsmål. Så jeg stiller lige begge to i, i træk

her.

Det har jo været kendt forholdsvis længe, blandt andet hos Statens

Serum Institut, at der var en bekymring for, at der kunne ske sådanne

nogle mutationer i mink. Jeg kan forstå, at allerede i september var

Statens Serum Institut bekymret.

Tidsfaktoren er jo afgørende i sådan en situation her.

Mette Frederiksen, burde regeringen ikke på baggrund af de bekymrin-

ger, der har været fra Statens Serum Institut i månedsvis. De har også

sagt det offentligt, blandt andet i oktober, kan jeg se, altså i pressen, at

man var bekymret for det her.

Burde man ikke fra regeringens side have truffet denne her beslutning

langt tidligere?

Andet spørgsmål til Kåre Mølbak. Kan du sige noget om, hvor stor

risikoen er for, at de vacciner, der i øjeblikket er i gang med at blive ud-

viklet, ikke vil virke på denne her Cluster 5-mutation, som du taler om?

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det. Jeg starter med at give

ordet til Statens Serum Institut.

Værsgo!

Faglig direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak: Tak for det!

Det er jo vigtigt at forstå, at, at det, worst case scenariet her, det er, at vi

har en pandemi, der starter forfra igen med udgang i Danmark. Og det

er dét, der gør, at vi skal tage det her ekstremt alvorligt. Så det betyder,

at den immunitet, man får, enten som en naturlig flokimmunitet ved

naturlig infektion, eller gennem vaccine, at vi, at vi mister den. Og så

på den måde skal, skal starte helt forfra, fordi vi har et virus, der er et

coronavirus, men er så forskelligt fra det kendte coronavirus, som, som

vi allerede døjes med, så at, at vi bliver nødt til at designe vaccinerne om.

1770

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Putte nogle nye antigener i, således så vi også har minkvirus dækket,

dækket ind. Og det, og det, og det er derfor, at vi, vi agerer med denne

her meget alvorlige risikovurdering.

Hvorfor har vi ikke gjort det tidligere? Det er, fordi at vi i de forsøg, vi

har lavet, ikke har kunnet se nogen biologisk effekt af de her mutatio-

ner. Så vi har kunnet se, at der er mutationer, og nogle virus har flere

mutationer. Men det har været nogle, der har været konservative på den

måde, at det ikke har haft en direkte effekt på, hvordan virus konkret

udtrykker sig i en, i en petriskål eller i et forsøgsdyr.

Og, og, og dét er så dét, vi nu kan se i, i petriskålen, at antistofferne

virker ikke på samme måde. Betyder dét, at alt er tabt? Nej, det gør det

ikke, fordi vi ser stadigvæk en, en vis neutralisering med antistoffer,

og vacciner virker heldigvis også på at stimulere dét, der hedder det

cellulære immunforsvar, altså hvor man får nogle hvide blodlegemer,

der husker det. Så, så, så alt er ikke tabt på gulvet på nogen måde. Men

det er vigtigt, at vi stopper spredningen af de her minkrelaterede virus,

fordi de ser altså mere og mere forskellige ud fra, i forhold til det virus,

som, som cirkulerer blandt mennesker.

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg vil gerne opfølgende svare, at re-

geringen handler i det øjeblik, hvor der ligger en faglig indstilling til, at

vi desværre er nødsaget til at aflive alle mink i Danmark. Og vi bliver, vi

bliver gjort opmærksom på den, den her muterede virus, og resultaterne

af, af den undersøgelse, som Kåre Mølbak lige har redegjort for mandag

aften, så arbejdes der fagligt med den i går, og nu står vi så her og, og

igangsætter en, en egentlig aflivning af alle mink i Danmark.

Ja, værsgo til næste spørgsmål!

Bertil Fruelund, Ritzaus Bureau: Tak! Bertil Fruelund fra Ritzaus Bu-

reau.

Hvor, hvor hurtig skal denne her indsats gennemføres, altså hvor hurtigt

skal alle mink i Danmark være slået ned?

1771

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Og to, hvordan vil man sikre ressourcerne til det? Det har jo haltet

lidt på trods af en stor indsats, og man kan vel forvente at møde lokal

modstand, som vi også er begyndt at se det.

Statsminister Mette Frederiksen: Inden jeg giver ordet videre til rigs-

politichefen, så vil jeg sige, at hvad angår ressourcer, så kommer der de

ressourcer til det her område, der skal til – både hvad angår smitteop-

sporing og i forhold til den konkrete myndighedsindsats, hvad angår

aflivningen af minkene. Men i forhold til den mere konkrete procedure

herfra, der giver jeg ordet videre til, til dig, Thorkild. Værsgo!

Rigspolitichef Thorkild Fogde: Tak og på spørgsmålet om, hvor hurtigt

minkene skal aflives – ja, der kan der jo svares kort, det skal ske hurtigst

muligt. Det vil sige, at der skal sættes hurtigst muligt ind for at få aflivet

alle mink i Danmark. Hvor hurtigt kan det så gå? Ja, det tager selvføl-

gelig noget tid, men Den nationale operative stab har jo den fordel, at

den kan trække på alle samfundets ressourcer.

Vi har bemyndigelse til fra regeringen at trække på alle ressourcerne

i både fødevaremyndigheder, beredskabsmyndigheder, forsvar, politi

og så videre. Og igen vil jeg også rigtig meget appellere til, at vi løser

denne her opgave sammen med minkavlerne. Det her det er en fælles

opgave, som vi skal løse i folkesundhedens tjeneste. Det er rigtigt al-

vorlige ting, der er på spil, som vi i fællesskab skal løse nu. Og derfor

så tror og håber jeg på, at vi sammen med branchen, at vi sammen med

alle myndighederne kan få det her gjort meget hurtigt, men selvfølge-

ligt ikke på under 24 timer. Det kommer til at tage dage at få det her

gjort – 15 til 17 millioner mink, 1080 farme over hele Danmark, det er

en meget stor opgave, men det er altså også en sundhedsmæssigt helt

afgørende opgave, som jeg tror, det er fremgået af indslagene her i dag.

Statsminister Mette Frederiksen: Så giver jeg ordet videre til næste….

Camilla Faurholdt-Löfvall, DR: Ja, Camilla Faurholdt-Löfvall, Danmarks

Radio. Jeg ville gerne vide, det lyder lidt uklart, om der er tale om 12

personer, hvor man har konstateret denne her nye version, eller om der

er tale om 300-400, som jeg tror, Magnus Heunicke nævnte, at der var

1772

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

tale om 300-400 eller halvdelen af de 783, der er smittet, som er smittet

med en COVID-19, der har været igennem mink.

Så hvor mange mennesker går lige nu rundt i Nordjylland med en muta-

tion af COVID-19? Og hvordan sørger man for, at det ikke spreder sig

ud over de personer, hvordan passer man på, at det bliver dér?

Jeg går ud fra, at det kan tages som ét spørgsmål, da det ene var et

talspørgsmål.

Det andet er, om Danmark lige nu er det eneste land i Danmark med to

versioner af COVID-19. Altså, om vi er ude i en COVID-20?

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for dit spørgsmål!

Jeg vil give ordet videre til Statens Serum Institut. Værsgo Kåre!

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Tak for det!

Det er jo sådan, så at de her, de her 12 personer, det er jo nogen, der

formentlig ikke er smittede længere – altså, fordi den går ligesom alle

mulige andre, så, så, så det er en eller anden, det er en smittespredning,

vi ser, hvor at vi regner med, at det er en andel af dem, der har mink-

varianten, som har det her Cluster 5. Og vores bedste bud ud fra de

typning, vi har, det er, at det er ni procent af, af minkvarianterne, som

er, som er Cluster 5. Så, så hvis vi kigger på Nordjylland der, hvor det

er dem, der har byrden med mink, så er det, så er det godt halvdelen

af corona-tilfældene deroppe, der er minkvariant, og af den halvdel,

der er det ni procent. Så det er altså i forhold til alle minkvarianter

eller alle virus i Nordjylland, så er det cirka halvdelen af ni procent,

altså en, en, en fire-fem procent, der har det her Cluster 5. Det er, det

er vores bedste bud i forhold til, hvem der aktuelt går rundt med Clu-

ster 5 blandt de smittede i Nordjylland. Det er omkring fem procent

af infektionerne.

Og den måde, man skal håndtere det på, det er ved generelt at nedbringe

smitten. Fordi vi kan, vi har ikke en mulighed for at lave en målrettet

indsats mod personer med Cluster 5, fordi det tager simpelthen for lang

1773

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

tid at finde ud af, at det er en Cluster 5-infektion, det tager, det, det,

det tager uger eller flere at få, at få lavet en typning af virus. Så hvis

det nu var, at vi lavede en målrettet indsats mod Cluster 5, så ville vi

simpelthen miste kampen på forhånd på grund af denne her tidsfaktor.

Så dét, man skal gøre, det er, man laver en styrket infektionskontrol,

epidemikontrol i Nordjylland, som, som tidligere er beskrevet, og det er

den måde, at vi kan nedbringe smittetrykket på – både med minkvirus

og andre relaterede virus.

Statsminister Mette Frederiksen: Og det betyder også, at vi stadig, ind-

ledningsvis, at i morgen, der, på baggrund af anbefalinger fra myn-

dighederne, der anvender vi nye restriktioner i de berørte nordjyske

kommuner. Det skal man indstille sig på allerede nu, desværre.

Ja, vi går videre til næste spørgsmål!

Camilla Faurholdt-Löfvall, DR: Det andet spørgsmål om COVID. Nu

har to versioner i Danmark, og Danmark som det eneste land har to

versioner af COVID-19, eller om det er en COVID-20?

Statsminister Mette Frederiksen: Det er rigtigt, det blev der ikke svaret

på. Jeg giver lige ordet tilbage til Serum Instituttet.

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Ja, jeg vil ikke

kalde det for COVID-20, fordi det skal der en virologisk taksonomisk

komité til at sidde og, og, og navngive.

Det er ikke Statens Serum Institut, der, der navngiver virus, så vi må

se, hvordan det her bliver modtaget i det internationale samfund, og

hvordan internationale virologer vurderer det her, det her fund. Så, så

det, det vil jeg ikke svare på, eller det kan jeg ikke svare på. Jeg ville

gerne, hvis jeg kunne, men, men jeg kan ikke, det skal, det skal til nogle

internationale virologer.

Statsminister Mette Frederiksen: Og vi går videre til næste spørgsmål,

værsgo!

1774

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Thomas Funding, Avisen Danmark: Tak for det, Thomas Funding, Avi-

sen Danmark. Bare sådan indledningsvis – jeg synes det er utilfreds-

stillende, at vi kun har to spørgsmål, og vi ikke kan stille opfølgende

spørgsmål. I har lige sagt, at worst-case scenario det er, at vi har lanceret

en ny pandemi eller genstartet pandemien. Vi kan ikke stille opfølgende

spørgsmål.

Når dét så er sagt – to spørgsmål til, til Kåre Mølbak. Du siger, altså

som jeg forstår dig, så virker, altså dét, du siger, er, at, at, at vaccinerne

er sådan set ikke ødelagt af det her.

Antistofferne virker stadigvæk i de petriskåleksperimenter, I har lavet.

Så det leder mig hen til spørgsmålet af, hvis, hvis, altså hvis, hvis vac-

cinerne stadigvæk vurderes lige nu at virke.

I, I, I ødelægger jo fuldstændig et erhverv. Dansk Pelsavlerforening har

været ude at sige, at det er, det er slut med dansk pelsdyravl i Danmark.

Vi snakker milliarder af kroner, eksportkroner, tusindvis af arbejdsplad-

ser. Er det her en, altså hvis I ikke er sikre på, at det her det ødelægger

vaccinerne, er det så ikke en overreaktion?

Spørgsmål to – har Statens Serum Institut på noget tidspunkt, det er et

ret klart spørgsmål, jeg håber, du kan svare helt klart på spørgsmålet,

har Statens Serum Institut på noget tidspunkt advokeret over for rege-

ringen, over for andre myndigheder for en total aflivning af alle mink

i Danmark på et tidligere tidspunkt end nu?

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det. Jeg giver ordet videre til

Statens Serum Institut. Værsgo Kåre!

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Tak!

Vi har ikke tidligere advokeret over for en, for en aflivning af mink. Og i

det hele taget har vi ikke, har vi ikke advokeret for en aflivning af mink.

Dét, vi har sagt i risikovurderingen, det er – en fortsat minkavl under

en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for

folkesundheden, herunder mulighederne for at forebygge COVID-19

med, med vacciner. Så det er vores risikovurdering. Og når vi siger

1775

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

folkesundhed, så er det både nationalt og internationalt. Men det er jo

så andre myndigheder, der agerer på den risikovurdering, fordi det er

en meget alvorlig risikovurdering.

I forhold til, om det er en overreaktion – jamen, det er jo ikke, det er jo

ikke Serum Instituttet, der, der ødelægger et erhverv.

Det er en, det er en global pandemi, der er, der er problemet.

Så på den måde, så er det jo en, et vilkår langt hen ad vejen som følger

af denne her epidemi, der gang på gang viser sine ubehagelige sider.

Men, men man kan ikke sidde som, som forskningsinstitut, som Serum

Instituttet på denne her viden.

Så snart vi finder ud af, at der er et problem, at, at de her virus, de ikke

på samme måde hæmmes af antistoffer, som et normalt coronavirus

burde, så skal vi gøre opmærksom på det. Så gør vi regeringen op-

mærksom på det. Vi gør Sundhedsstyrelsen opmærksom på det. Vi gør

WHO opmærksom på det, og så videre. Og så er der andre, der, der, der

agerer. Det er os, der laver risikovurderingen, og så er det andre, der

lave risikohåndteringen. Men vi ser en alvorlig risiko med denne her

udvikling. Det er dét, vi har gjort opmærksom på.

Statsminister Mette Frederiksen: Det er sådan, at når Statens Serum

Institut ikke kan sidde på en sådan viden – så er det vores klare over-

bevisning, at det kan vi som politiske beslutningstagere heller ikke.

Den risikovurdering, der ligger nu, er ganske alvorlig. Den er meget

tydelig i sit sprog og dermed også i den konklusion, vi som samfund

bliver nødt til at træffe. Og det håber vi selvfølgelig også på, på politisk

opbakning til – både af hensyn til folkesundheden herhjemme, men nu

altså også af hensyn til folkesundheden derude.

Og så skal jeg sige, at årsagen til, at vi i dag beder, modsat hvad vi plejer,

journalisterne om at stille to spørgsmål i rækkefølge, det er på grund af

teknikken og teknologien for, at vi kan være sikre på, at vi når at have

så mange medier og journalister repræsenteret her som overhovedet

muligt.

1776

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Vi har ret travlt lige nu med at få håndteret den situation, vi er, vi er i.

Og vender tilbage også med mulighed for offentlige spørgsmål i morgen,

når vi udmelder de konkrete restriktioner, hvad angår Nordjylland.

Ja, og så gør vi klar til næste spørgsmål!

Anders Løvenhardt, B.T.: Ja, Anders Løvenhardt, B.T. Det første spørgs-

mål, det er til fødevareminister Mogens Jensen.

Der bliver talt om en risiko for en ny pandemi, der bliver talt om – altså,

stor risiko for, for smittespredning af muteret virus.

Dét, vi har set de seneste dage – der har været historier fremme i medi-

erne om, at Fødevarestyrelsen har været ude og aflive smittede mink-

farme, hvor de ikke har haft container med. Minkene, når de er aflivet,

er til gengæld lagt på jorden under åben himmel, hvor vilde dyr, fugle

og så videre har haft adgang til dem i adskillige timer.

Er det ansvarligt, når vi nu hører, hvor alvorligt det her reelt set er for

vores folkesundhed?

Det næste spørgsmål, det er til Mette Frederiksen.

Erhvervsministeren snakker om forskellige kompensationsordninger

og en lang række muligheder for at hjælpe de her minkavlere, som står

i en svær situation nu.

Dansk Pelsdyravl siger, at det her det er dødsstødet til branchen.

Er regeringen så også klar til at gå ud og tilbyde, at de her minkfarme

bliver opkøbt og revet ned på længere sigt hvis, fordi de er jo for, for

mange minkavlere værdiløse nu? Og de står jo med en stor gæld i

favnene.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, tak for de to spørgsmål!

1777

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Jeg giver i første omgang ordet til erhvervsministeren, hvad angår kom-

pensation og de mere erhvervsrettede dele af dét, vi fremlægger her i

dag.

Erhvervsminister Simon Kollerup: Tak for det!

Og det er rigtigt, som jeg fremlagde tidligere også, at, at regeringen mel-

der i dag ud, at der er hjælp at få, når minkbranchen på denne her måde

bliver, bliver lagt ned. Og det er både den her og nu direkte hjælpende

hånd til at komme igennem den næste tid. Fuld kompensation for faste

omkostninger. Adgang til lønkompensation. Adgang til dækning af det

omsætningstab, man naturligt vil, vil få i den her situation.

Dertil lægger vi så et mere langsigtet spor, som handler om for eksem-

pel at kunne omstille nogle af de her farme til at kunne huse andre

dyr, omskolingsindsatser for nogen, der kan hjælpe dem videre i andre

brancher. Og det er noget af dét, vi, vi forbereder lancering af i den

kommende tid, og det vil vi selvfølgelig være i dialog med relevante

aktører og kolleger omkring.

Statsminister Mette Frederiksen: Så giver jeg ordet til fødevaremini-

steren!

Fødevareminister Mogens Jensen: Ja, og tak for spørgsmålet!

Og det er jo rigtigt, at der i nogle enkelte tilfælde har været tale om, at

der har været kapacitetsproblemer i forhold til containere og i øvrigt

også i forhold til destruktion af mink, og det har betydet, at man har

måttet lægge nogle aflivede mink på presenninger ude på jorden, indtil

at man har kunnet få dem afhentet af containere. Det er jo baggrunden

for, at der jo oprustes nu på, på hele kapacitetssiden, så vi undgår, at det

sker fremover. Men det er jo også helt klart, at en død og aflivet mink er

en langt mindre smitterisiko end en levende mink. Og jeg kan jo ikke,

jeg er ikke ekspert i, hvad der rent smittemæssigt er større risici ved,

at de ligger på en presenning på, på jorden i forhold til, at de er inde

på, på, på farmen, det må andre forholde sig til. Men det afgørende er

jo, at det ikke skal ske, og derfor skal vi have en kapacitet, der er til-

1778

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

strækkelig til at sikre, at minkene kommer over i en container, og den

er under fremskaffelse.

Statsminister Mette Frederiksen: Ja, vi går videre til næste spørgsmål,

værsgo!

Jakob Tilma, Maskinbladet: Landbruget og oppositionen er rasende

over, at de føler, at de ikke er blevet inddraget ret meget i forbindelse

med alle de beslutninger, der er taget politisk her i forbindelse med

minksagen.

Hvorfor har regeringen valgt at håndtere den uden at tage brede beslut-

ninger med for eksempel resten af Folketinget og med støtte fra, med

mere støtte fra branchen? Det var den første.

Det andet, det er, det er nok mest til Kåre Mølbak. Hunde og katte er

også bærere af COVID-19. Er kæledyrene de næste, der skal udryddes?

Tak!

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver ordet videre til Kåre Mølbak,

Statens Serum Institut. Kåre værsgo!

Jakob Tilma, Maskinbladet: Undskyld!

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg skal lige høre, om vi har problemer

ovre ved Statens Serum Institut.

Faglig direktør i Statens Serum Institut: Er det, er det mig, der skal

svare først?

På hunde og katte – nej, hunde og katte skal ikke, skal ikke aflives. Altså,

der er jo det særlige ved mink, at man har dyr samlet sammen under

meget, under meget snævre forhold, specielt når hvalpene vokser, så har

man en meget, meget stor biomasse, der er samlet på et meget, meget

lille område. Og det indebærer en særlig risiko for smitte.

1779

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Det er rigtigt, at, at katte kan under sjældne omstændigheder godt smit-

te, men man ser ikke de problemer med replicering af virus og, og

videresmitte, og hunde er faktisk ikke særlig modtagelige for virus. De

kan jo formentlig godt hente noget virusmateriale op under poterne

eller ind i snuden, men de har som sådan ikke receptorer for at blive

rigtig smittet med det.

Så, så, så hunde og katte indebærer ikke nogen risiko i forhold til videre

smitte, som, som har nogen kvantitativ betydning.

Men det har 17 millioner mink. Så det er svaret på det.

Statsminister Mette Frederiksen: Så giver jeg ordet videre til sundheds-

ministeren i forhold til den løbende inddragelse, der selvfølgelig er og

skal være af, af Folketingets partier.

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, og det er der. Og vi har i dag,

altså løbende har vi haft, jeg tror på faktisk på samtlige møder i CO-

VID-19-følgegruppen i de seneste to-tre måneder har minksituationen

været et tema – enten fra regeringen selv eller ønsket fra enkelte ord-

førere. Og vi har møde jo en til to til nogle gange tre gange om ugen

i COVID-19-følgegruppen, hvor ordførere bliver direkte briefet af, af

vores styrelser, og vi drøfter, hvad næste skridt kunne være, og hvor-

dan risikoen er. Og de hidtidige risikovurderinger, dem der var før den

nye her, er også blevet drøftet med partierne. Og i dag har vi så haft

møde både med alle Folketingets sundhedsordførere, med ordførerne

omkring

Fødevareministeriet og også med, med partilederne, hvor vi har, har

drøftet den her situation og fremlagt regeringens, regeringens beslut-

ninger i forhold til og indsatsen her.

Så, så, der er sket en meget, meget tæt involvering og tæt, tæt orientering

af, af partierne. Og det tror jeg, det vil vi fortsætte med, det er meget

afgørende, fordi at det her, det er af så stor betydning, at partipolitik må

vige, og vi må altså sætte folkesundheden og sætte, sætte hensynet til

nationen og til den her pandemihåndtering – sætte den over alt andet.

1780

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Statsminister Mette Frederiksen: Tak for det. Så giver jeg lige ordet

videre til fødevareministeren i forhold til samarbejdet med et, et er-

hverv, som jo af gode grunde står i en ekstremt vanskelig situation nu

og også føler det.

Fødevareminister Mogens Jensen: Ja tak!

Og det er der kun grund til at understrege. Men der er også grund til

at understrege, at vi jo løbende gennem hele den her, det her forløb,

hvor man har skullet i gang med at aflive mink ude på, på farmene,

har haft et tæt samarbejde og en dialog med minkerhvervet. Og jeg vil

gerne kvittere for den ansvarlighed, som Dansk Minkavl, foreningen

Kopenhagen Fur har udvist gennem det samarbejde, vi har haft i den

her svære situation. Og vi har også senest haft et møde, hvor der var

lejlighed til at drøfte også den her situation med minkerhvervet – både

i mandags, og jeg har drøftet det med formanden i dag, og det er selv-

følgelig en utrolig ulykkelig situation – men også herfra selvfølgelig

en appel til, at vi fortsætter samarbejdet om at få løst den her opgave,

fordi at det her jo handler om, at det er folkesundheden, der, der står

på spil – både herhjemme og globalt. Men altså, vi har haft en løbende

dialog med minkerhvervet i hele det her forløb.

Statsminister Mette Frederiksen: På vanlig vis vil der selvfølgelig også

være drøftelser om den hjælp, der skal tilgå det her erhverv. Og som

erhvervsministeren sagde tidligere, så ved vi jo godt, at en række lo-

kalområder, det gælder ikke mindst i det, i det nordjyske, bliver berørt

af det her, fordi der også er, er andre beskæftigede end i den direkte

produktion, men også tilhørende. Og, og det, det arbejde, der skal pågå

dér, det drøfter vi selvfølgelig gerne med Folketingets partier.

Jeg bliver også nødt til at sige, som, som det også har været sagt fra

Statens Serum Institut tidligere, at den risikovurdering, der ligger til

grund for den her beslutning, kan i vores øjne ikke forhandles eller

diskuteres, når der er så stor en risiko forbundet med at fortsætte en

minkproduktion, og det handler om den fremtidige værdi og potentielle

værdi af en vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning.

1781

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Og, og, og den, den konklusion lader sig ikke forhandle. Det er vores,

det er vores meget klare overbevisning.

Så kan vi i hvert fald nå et spørgsmål mere. Værsgo!

Mette Condrup, Politiken: Mette Condrup fra Politiken. Og hvis jeg kun

kan stille et spørgsmål, så vil jeg gerne høre – Statens Serum Institut,

der tidligere har været ude og sige, at man egentlig ikke kan påvise, at

smitten kan blive siddende i en pels, i hvert fald ikke efter en rensning.

Hvorfor vælger man så ikke at lade de nu endnu levende mink pelse

og så sælge de her skind?

Statsminister Mette Frederiksen: Politiken skal selvfølgelig have et op-

følgende spørgsmål også. Værsgo!

Mette Condrup, Politiken: Ja, okay. Hvordan vil I konkret følge, hvad

hedder det, corona eller minkvarianten ude i samfundet og sikre, at den

ikke spreder sig til andre dele af samfundet?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver først ordet til Statens Serum

Institut og efterfølgende til sundhedsministeren.

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Tak for spørgs-

målene!

Og jeg starter med det første, eller med det sidste.

Dét, vi vil gøre, det er, at vi vil intensivere segmenteringen af virus. Det

er sådan, så at hidtil har vi segmenteret en stikprøve på virus, omkring

14 procent af de virus, der er blevet fundet i Danmark, er blevet segmen-

teret, og det er faktisk en ret stor andel i forhold til, hvad andre lande har

gjort. Og det er jo klart, der vil vi kigge særdeles fokuseret på, hvad det

er for nogle sekvenstyper, der forekommer i, i de områder af Danmark,

hvor der er smitte i minken. Og vi segmenterer naturligvis også hele

tiden de fund, der bliver lavet i mink. Det er sådan, så at, at infektioner

i minkfarme, de kan detekteres på flere forskellige måder – enten fordi

minkene er syge, som led i Fødevarestyrelsens overvågning, fordi at

der bliver lavet kontaktopsporing via Styrelsen for Patientsikkerhed,

1782

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

hvor man finder en relation til en minkfarm, eller ved screeninger af

folk, der arbejder i minkerhvervet. Så vi har flere forskellige indgange

til det. Og i alle tilfælde vil vi segmentere virus for at finde ud af, hvad

er det for et cluster, det tilhører – er det Cluster 5, eller er det et af de

andre culstre – eller er det eventuelt en ny type, der er ved at udvikle

os, sig. Så på den måde har vi meget fine og granulerede data i forhold

til at følge udviklingen over tid.

I forhold til det her med skind, så er det altså ikke lige mit, mit fagom-

råde. Men vi kan se levende virus, var jeg lige ved at sige, replicerbart

virus i både skind og i hår fra skind, og præcis hvor lang tid, det forbliver

smitsomt, det er der altså usikkerhed om. Vi kan se, at der er vedvarende

smitte i områder, også hvor at minkene har dannet antistoffer, så der er

meget, der tyder på, at der er en vedvarende smitte, der går ud over det,

det akutte forløb, hvor at smitten løber gennem farmen. Og det betyder

også, at der kan være en risiko i forbindelse med håndtering af skindet.

Statsminister Mette Frederiksen: Der blev, så vidt jeg kunne høre, svaret

på de begge spørgsmål, der blev stillet.

Så vi når lige et spørgsmål og et medie mere, altså to spørgsmål fra et

medie.

Værsgo!

Lasse Skou, Dagbladet Information: Tak! Lasse Skou fra Dagbladet In-

formation.

Jeg kunne godt tænke mig at følge op på TV 2’s indledende spørgsmål

til statsministeren om, at der er blevet handlet på det her i tide. Statsmi-

nisteren siger, at regeringen blev orienteret om det her i mandags, og så

har man handlet rimeligt hurtigt. Men faktum er jo, at Statens Serum

Institut har gjort opmærksom på den her risiko for mutationerne, at

det kunne påvirke vaccinen – altså flere gange i løbet af september og

oktober. For eksempel her i et notat den 18. september, hvor der står:

”Disse ændringer kan potentielt resultere i, at flokimmunitet ikke kan

opstå, og at vacciner ikke vil virke.” Burde der ikke være allerede på det

1783

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

tidspunkt, burde regeringen ikke allerede på det tidspunkt have truffet

denne her beslutning?

Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge Kåre Mølbak – altså, er det

for sent at inddæmme den her virus. Du siger, at fire til fem procent af

dem, man finder i Nordjylland, er smittet med den her Cluster 5-variant.

Kan det lade sig gøre at inddæmme den, så den ikke slipper ud i resten

verden, eller er det for sent?

Statsminister Mette Frederiksen: Jeg giver i første omgang ordet til

sundhedsministeren i forhold til regeringens arbejde og så efterfølgen-

de til Kåre Mølbak – og så når vi desværre ikke mere.

Værsgo, Magnus!

Sundhedsminister Magnus Heunicke: Ja, tak for det!

Ja, det er korrekt, at der jo har været denne her nyeste risikovurdering

fra Serum Instituttet, der altså er helt klar i sin konklusion, som vi, er

dateret til i går, og som vi lægger frem nu og agerer på her. Det er en

klar stramning, og den er baseret på, ikke kun scenarier og vurderinger,

hvad kan der ske, men helt konkrete laboratoriefund. Og det vil sige, vi

er hinsides, hvad der kan forestille sig potentielle ting, vi er inde i labo-

ratoriet nu her, og det er dét, som gør, at Serum Instituttet har strammet

sin, sin risikovurdering, og det er dét, som regeringen så, så handler på.

Men det er ikke korrekt at sige, at der ikke er handlet også på det

hidtidige, der er også handlet tilstrækkelig og endda håndfast på det

hidtidige – blandt andet med en lang række tiltag om indførelse af

værnemidler, beskyttelse af medarbejdere på, i minkindustrien og vær-

nemidler til dem.

Og jo også den omfattende nedslagtning af de smittede mink plus de

farme, der var i en radius af 7,8 kilometer omkring dem. Så de tiltag

har jo været der, så det vil sige, man har altså handlet, og den nye risi-

kovurdering, altså dén som, som gør, at vi vurderer, at nu skal der altså,

nu skal der altså sættes mere handling bagved.

1784

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Statsminister Mette Frederiksen: Så vil jeg give ordet til Kåre fra Sta-

tens Serum Institut!

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Ja, tak for det!

Ja, det er muligt at dæmme smitten ind. Og der er ligesom to elementer i

den strategi, det ene, det er at fjerne reservoiret – altså minkene, således

så der ikke hele tiden sker nye introduktioner. Det andet element, det

er jo så og, og sikre, at der sker smittebekæmpelse ude i, i samfundet.

Og der er det præcis de samme elementer, som vi kender fra epidemi-

bekæmpelse i foråret, og som også er blevet taget i anvendelse gang

på gang i forbindelse med, med inddæmning af smitte. Så det er den

berømte værktøjskasse, der bliver taget frem igen. Der kommer flere

værktøjer ud af kassen, fordi det her, det er jo en særlig alvorlig situa-

tion, som, som vi har snakket om. Men altså ligesom at smitten blandt

slagteriarbejder i, i Ringsted kunne stoppes. Og at, og at de unge i, i

Aarhus, da de startede på universitetet, også fik begrænset smitten og

så videre, og så videre. Så er det jo de samme gammelkendte værktøjer,

der, der, der kommer frem.

Men det er jo ligesom hele paletten eller en større del af paletten, der,

der kommer i, i brug. Og så, og så vil det kunne lade sig gøre at brem-

se smitten op med meget, meget stor sandsynlighed. Og det er også

begrundet i, at kigger man på R, kontakttallet, i, i Nordjylland, så er

det kun en anelse over én. Så på den måde ser vi jo ikke en voldsom

epidemispredning. Så, så derfor skal der ikke forfærdelig meget til af

yderligere kontroltiltag for at få bremset smittet, og, og det er jo så dét,

som vil blive lanceret.

Lasse Skou, Dagbladet Information: Bremser smitten. Kan man for-

hindre den her mutation i at komme ud til resten af verden. Kan dét

lade sig gøre?

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Jamen, det kan

vi jo ved at, ved at bremse smitten i, i Nordjylland og andre steder i

Danmark, så vil den heller ikke komme ud til resten af Verden.

1785

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Statsminister Mette Frederiksen: Vender vi tilbage til de her spørgsmål

allerede i morgen.

Tak, fordi I så med og lyttede med.

…”

Der blev undervejs i pressemødet sendt sms’er til flere af deltagerne i presse-

mødet, ligesom flere af deltagerne også besvarede de tilsendte sms’er.

18 minutter inde i pressemødet, klokken 16.18 sendte Barbara Bertelsen en

sms til Per Okkels, under Kåre Mølbaks første indlæg på pressemødet:

”…

FUCK!!! Han er ved at hive tæppet væk under os

…”

3 minutter senere – 21 minutter inde i pressemødet – startede en sms-korre-

spondance mellem Per Okkels og Kåre Mølbak, hvori Per Okkels bl.a. skrev,

at Kåre Mølbak var mere skarp på partiledermøde, ligesom Per Okkels skrev,

at Kåre Mølbak faktisk stod bag anbefalingen om at aflive alle mink:

”…

Per Okkels, kl. 16:21:

Du var meget modificerende her. Mere skarp på partiledermøde.

Genfind risikovurderingen

Kåre Mølbak, kl.16:21:

Kommer igen

Per Okkels, kl. 16:22:

Super

Per Okkel, kl. 16.53:

Du står faktisk bag anbefalingen om at aflive jvf i går

1786

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Kåre Mølbak, kl. 17.07:

Det står jeg bag. Men vores rolle er primært at vurdere risiko og det

har vi gjort krystalklart

Per Okkels, kl. 17.07:

Alt OK

…”

30 minutter inde i pressemødet – på et tidspunkt, hvor Kåre Mølbak havde

haft lejlighed til at udtale sig yderligere på pressemødet – fortsatte sms-korre-

spondancen mellem Barbara Bertelsen og Per Okkels. Sms-korrespondancen

fortsatte frem til kort før pressemødets afslutning:

”…

Barbara Bertelsen kl. 16.30 og kl. 16.31:

Sådan – puha, tak

Nu kører han med klatten

…

Barbara Bertelsen kl. 16.43:

Kåre har lige undsagt anbefaling om at slå minkene ihjel. I sagde i går,

SSI stod bag anbefaling

Per Okkels, kl. 16.52:

Det gør de i vurderingen

Barbara Bertelsen, kl. 16.54:

I know. Men det skal siges. Han har sagt det modsatte. Vi får et super-

farligt revisionsspor også for jer, jf KU vendingen på samme i går. Ellers

skal Magnus rekapitulere papiret.

Per Okkels, kl. 16.54:

Har bedt ham om det

Barbara Bertelsen, kl. 16.54:

Tak

1787

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Barbara Bertelsen, kl. 16.55:

Tror mildest talt stm er forundret efter KU i går

Barbara Bertelsen, kl. 16.55:

Altså over alt det, I ikke siger nu

…”

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

686

, at for-

løbet op til pressemødet beroede på en meget klar og meget konsistent risi-

kovurdering fra Statens Serum Institut. Kåre Mølbak er en af verdens bedste

epidemiologer, og han er en af hovedårsagerne til, at Danmark er kommet så

godt igennem coronakrisen. Der var ingen slinger i valsen i forhold til det,

som Kåre Mølbak og Statens Serum Institut sagde på de indre linjer. Den 2.

november 2020 om aftenen havde Kåre Mølbak endvidere sagt til Per Okkels,

at det sundhedsmyndighederne havde frygtet, nu var blevet en realitet. Årsa-

gen til at hun sendte sms’er til Per Okkels den 4. november 2020 var, at Kåre

Mølbak under pressemødet den 4. november 2020 sagde, at Statens Serum

Institut ikke havde advokeret for en fuld aflivning af alle mink i Danmark.

Hun tror ikke, at Kåre Mølbak mente det på den måde, som det fremstod på

pressemødet, men dette var årsagen til, at hun kom med følelsesudbruddet i

sine sms’er til Per Okkels den 4. november 2020. Det var ikke et forsøg på at

lægge nogen ord i munden på Kåre Mølbak. Hun ved udmærket godt, at det

var svært for Kåre Mølbak og de øvrige deltagere at blive grillet af pressen på

pressemødet. Hun har efterfølgende sagt undskyld til Kåre Mølbak, og hun har

meget stor respekt for ham. Hele regeringens beslutning stod på Statens Se-

rum Instituts risikovurdering, og hvis det pludselig blev opfattelsen, at Statens

Serum Institut trådte tilbage fra denne vurdering, ville det afføde spørgsmål

om, hvorvidt regeringen havde truffet den rigtige beslutning. Når man i sin

rådgivning sagde, at man ikke kunne have minkavl i Danmark, så havde man

også medvirket til, at man politisk besluttede, at aflive alle mink. Hun er selv

helt overbevist om, at det var den rigtige beslutning, og at rådgivningen fra

Statens Serum Institut var helt korrekt.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om sms-korrespon-

dancen med Kåre Mølbak under pressemødet forklaret

687

, at Kåre Mølbak

686 Forklaringsdokumentet side 1621f

687 Forklaringsdokumentet side 745ff

1788

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

på pressemødet foretog en meget teknisk og nørdet gennemgang af risiko-

vurderingen. Han forsøgte derfor at sige til ham, at han talte til den danske

befolkning, og at han om ikke andet bare skulle læse op af risikovurderingen.

Kåre Mølbak skrev tilbage, at han kom på igen. Kåre Mølbak havde tidligere

samme dag på partiledermødet været mere klar. Han anbefalede Kåre Mølbak

at være klarere i spyttet på pressemødet, og det var han så. Han så det som en

ledelsesting. Han ville ikke have Kåre Mølbak til at sige noget, som han ikke

mente. I begyndelsen af epidemien havde de mere koordination og gennemgik

forinden pressemøderne, hvem der sagde hvad. Han husker ikke, at de nåede

at forberede pressemødet. Der var en sammenhæng mellem hans sms til Kåre

Mølbak og Barbara Bertelsens sms til ham. Der var et partiledermøde den 4.

november 2020 om formiddagen, hvor Kåre Mølbak deltog. På partileder-

mødet var Kåre Mølbak meget mere klar i sin gengivelse af risikoen for en

fortsat minkavl. På partiledermødet gik Kåre Mølbak lidt længere og sagde,

at konsekvensen af risikovurderingen måtte være, at alle mink skulle aflives.

Han ved ikke, hvad Barbara Bertelsen ville med ordet ”Fuck”. Han svarede

hende ikke. Der var noget principielt i det. Sundhedsmyndighederne ville

ikke sige, hvad man skulle gøre, men leverede risikovurderinger. Politikerne

måtte så beslutte, hvad man skulle gøre. I dette tilfælde var risikovurderin-

gen så entydig, at det lidt var en leg. Han ved ikke, hvad Barbara Bertelsen

mente med ”revisionsspor”. Papiret, der henvises til i Barbara Bertelsens sms,

var risikovurderingen. Magnus Heunicke læste op fra risikovurderingen på

pressemødet. Barbara Bertelsen bad om, at Magnus Heunicke skulle læse op

af risikovurderingen. Han tænker, at han herefter bad Magnus Heunicke læse

op af risikovurderingen. Magnus Heunicke og Kåre Mølbak sagde tingene

meget klart på pressemødet, og han syntes, at Barbara Bertelsens forundring

var urimelig. Hun ville gerne have, at de gjorde det klarere. Han synes, at det

var rigeligt klart.

Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om pressemødet og

sms-korrespondancen mellem ham og Per Okkels under pressemødet forkla-

ret

688

, at det er korrekt, at denne korrespondance fandt sted, mens det virtuelle

pressemøde den 4. november 2020 var i gang. Det var faktisk bekymrende,

fordi Per Okkels var ved at tage dem til indtægt for noget, som var mere

vidtgående, end det de var blevet bedt om. De skulle stå mere på mål for af-

688 Forklaringsdokumentet side 188

1789

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

livningsstrategien og tage ansvar for håndteringen, ikke bare risikovurderin-

gen. Selv har han det imidlertid bedst med, at der er en armslængde mellem

risikovurderingen og risikohåndteringen. De blev ikke spurgt, om man kunne

vente en uge. Hvis de var blevet spurgt herom, ville han have svaret, at det ville

komme med meget store omkostninger for folkesundheden. Og så kunne man

måske tænke sig til, hvad der så var sket. Så han tænker, at den beslutning,

der blev taget, var en naturlig konsekvens af risikovurderingen. Men som

sagt var de alene blevet bedt om at fremkomme med en risikovurdering, og

derfor er det dækkende at sige, at han på pressemødet ikke fremkom med en

fuldtonet støtte til beslutningen, men ønskede at overlade det til politikerne.

47 minutter inde i pressemødet sendte Martin Justesen en sms til Magnus

Heunicke og dennes særlige rådgiver Rasmus Jønsson, hvori også Martin Ju-

stesen tilkendegav, at det var vigtigt at få præciseret Statens Serum Instituts

anbefaling ovenpå Kåre Mølbaks udtalelser:

”…

Martin Justesen, kl. 16.47:

Hej Magnus og Jønsson. I går fik vi da ret klart at vide at ssi anbefalede

total aflivning af mink? Vigtigt at få præciseret ovenpå hvad Mølbak

lige har sagt. Medmindre jeg misforstod beskeden i går. Juste

Magnus Heunicke, kl. 16.55:

Kåres risikovurdering er jo klar: Fra side 1 konklusion at “En fortsat

minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en be-

tydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at

forebygge COVID-19 med vacciner.” Om det så er nedslagtning eller en

anden måde at stoppe minkproduktionen på, er op til bredere myndig-

hedsvurdering. Og den vurdering er så foretaget

…”,

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om sin sms sendt kl. 16.47

undervejs i pressemødet til sundhedsminister Magnus Heunicke og dennes

særlige rådgiver Rasmus Jønsson forklaret

689

, at årsagen til at han sendte

sms’en var, at han under pressemødet blev i tvivl om, hvorvidt Statens Serum

689 Forklaringsdokumentet side 1338

1790

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Institut og Kåre Mølbak stod ved deres risikovurdering. Statens Serum Insti-

tuts risikovurdering var fuldstændig entydig, og beslutningen på KU-mødet

den 3. november 2020 blev truffet ud fra en entydig indstilling fra Sundheds-

ministeriet.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om denne sms-korre-

spondance forklaret

690

, at han forstår sms’erne fra Martin Justesen kl. 16.47

og Magnus Heunicke kl. 16.55 sådan, at Martin Justesen kritiserede, at Mag-

nus Heunicke og Kåre Mølbak ikke var klare nok på pressemødet i forhold

til risikovurderingen, hvortil Magnus Heunicke svarede, at det var de. Kåre

Mølbak skulle ikke fortælle, hvorvidt alle mink skulle aflives. Dette var en

politisk beslutning.

Statsminister Mette Frederiksen har om pressemødet forklaret

691

, at selv med

en oplysning om manglende hjemmel ville K-udvalget have truffet samme

beslutning, og hun ville have holdt præcis det samme pressemøde onsdag den

4. november 2020, blot med en tilføjelse om, at lovgivning ikke var på plads

og med en anmodning til Folketinget om at understøtte lovgivningen. Den

tilføjelse ville have taget 30 sekunder at udtrykke. Det giver ingen mening, at

regeringen skulle ønske at skjule noget. Hun har – forespurgt om baggrunden

for, at det på pressemødet den 4. november 2020 blev betonet, at der var tale

om en ”klar anbefaling” – forklaret

692

, at det skyldtes, at hun aftenen før på

KU-mødet fik det svar, at det var nødvendigt at slå alle mink ned. Hun fik

oplyst, at det var på sundhedsmyndighedernes anbefaling. Det var godt at få

frem på pressemødet, at det var en anbefaling. Statens Serum Institut gav

en anbefaling op til KU-mødet, og Statens Serum Institut havde ved flere

efterfølgende lejligheder bakket entydigt op. Forespurgt, om der også var en

entydig opbakning fra Kåre Mølbak på pressemødet den 4. november 2020,

svarede hun: ”Nej, der var en anden ordlyd”. Hun var ikke bekendt med, at

Per Okkels sendte en sms til Kåre Mølbak under pressemødet. Hun var ikke

bekendt med sms-korrespondancen mellem Barbara Bertelsen og Per Okkels.

Hun tror ikke, at hun havde en kommunikation med Barbara Bertelsen under

pressemødet. Hun vil ikke afvise, at hun havde sin telefon med til pressemødet,

fordi pressemødet var virtuelt. På tidspunktet for pressemødets afholdelse var

690 Forklaringsdokumentet side 747

691 Forklaringsdokumentet side 1025

692 Forklaringsdokumentet side 1031ff og 1043

1791

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

man allerede i færd med at aflive mink indenfor zonerne. Det gik bare for

langsomt. Hun gav ikke en instruks på pressemødet. Hun refererede blot til en

indsats. Hun vidste ikke, om der var andre beslutninger, som skulle træffes i

et fagministerium, førend der kunne eksekveres. Hun var kun involveret i den

politiske drøftelse, men ikke i den konkrete udformning af beslutningen. Hun

ved ikke, om Mogens Jensen havde set hendes tale. Forespurgt, om hun var

enig i Mogens Jensens udtalelse under pressemødet om en de-facto-nedlukning

af minkbranchen, bemærkede hun, at Mogens Jensen også gav udtryk for, at

der ikke var truffet beslutning om et forbud mod minkavl. Det var vigtigt,

at det blev signaleret, at det ikke ville være nemt for minkavlerne at komme

tilbage. Formelt set var det den ansvarlige ressortminister, som havde ansvaret

for beslutningen og eksekveringen. Forespurgt, om hun havde en holdning til,

om Fødevarestyrelsen ville reagere på pressemødet den 4. november 2020,

svarede hun, at selvfølgelig vil en styrelse gå videre med sit arbejde. Vedrø-

rende hendes brug af ordene ”regeringen handler” og ”nu står vi her og, og

igangsætter en egentlig aflivning af alle mink i Danmark” på pressemødet

har hun forklaret, at formelt set var det den ansvarlige ressortminister, som

havde ansvaret for beslutningen og eksekveringen. ”Det er talesprog på et

pressemøde. Det ændrer ikke på formalia”. Hun har videre forklaret

693

, at hun

bliver nødt til at gentage, hvad hun sagde før: Hvis det på K-mødet var blevet

oplyst, at der ikke var hjemmel, så skulle hun blot have tilføjet et par sætninger

på pressemødet om den manglende hjemmel, ligesom hun ville have bedt om

Folketingets opbakning. Der er ikke noget motiv i denne sag.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har om pressemødet forklaret

694

, at Sta-

tens Serum Institut lavede en skriftlig risikovurdering. De var også medlem af

indsatsgruppen, som rådgav regeringen og ham som minister. De var også med

på bl.a. partiledermødet og ordførermødet den 4. november 2020. På møderne

uddyber Statens Serum Institut det skriftlige materiale og hjælper dem med

at tolke fund mv. Statens Serum Institut stod fuldt på mål for indholdet af

risikovurderingen. Det, der kom frem på pressemødet, var fuldstændig i over-

ensstemmelse med det, Statens Serum Institut havde sagt før pressemødet.

Det samlede billede var, at både Kåre Mølbak og Tyra Krause stod fuldt på mål

for det, som de havde skrevet og sagt til regeringen, partilederne og medierne.

Der var et enkelt citat under pressemødet, hvor Kåre Mølbak sagde noget, som

693 Forklaringsdokumentet side 1045

694 Forklaringsdokumentet side 1191, 1199 og 1206

1792

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

måske kunne opfattes på en lidt anden måde, men han er topforsker og ikke

ekspert i at holde pressemøder. Han talte ikke med Kåre Mølbak undervejs i

pressemødet. Han sad under pressemødet alene i et sommerhus, idet han var

i isolation. Mette Frederiksen spurgte på KU-mødet den 3. november 2020

flere gange Sundhedsministeriet, om det var nødvendigt at aflive samtlige

mink, om det gik for hurtigt, og hvad myndighederne sagde. Han svarede selv

på de to første spørgsmål, og Per Okkels svarede på det sidste spørgsmål, at

han havde haft møde med indsatsgruppen, hvor blandt andre Statens Serum

Institut var medlem, og at de var enige. Han og Per Okkels videreformidlede

på KU-mødet Statens Serum Instituts holdning. Der er ikke mulighed for, at

der var nuanceforskelle mellem det, som Kåre Mølbak sagde, og det som han

og Per Okkels opfattede og viderebragte på KU-mødet den 3. november 2020.

Statens Serum Instituts risikovurdering slog klart fast, at der ikke var anden

mulighed end, at alle mink måtte slås ned. Hvis han havde vidst, at der ikke var

lovhjemmel, så ville han have sagt præcis det samme, men ville have tilføjet,

at man ville gå til Folketinget for at skaffe hjemmel. Hvis han den 4. novem-

ber 2020 havde vidst, at der ikke var lovhjemmel, så havde de håndteret det.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret

695

, at han ikke ved,

om han blev overrasket over, at myndighederne gik i gang med at gennemføre

den beslutning, som regeringen havde truffet den 3. november 2020 og meldt

ud på pressemødet den 4. november 2020. Det var en praktisk udførelse af

den trufne beslutning, og det lå i NOST’en.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om pressemødet

forklaret

696

, at modtagerne af meddelelsen på pressemødet den 4. november

2020 var offentligheden i bred forstand. Forevist afsnit fra statsministerens

indlæg på pressemødet, hvorunder statsministeren bl.a. sagde, at ”regeringen

handler i det øjeblik, hvor der ligger en faglig indstilling til, at vi desværre er

nødt til at aflive alle mink i Danmark” har hun forklaret, at dette afsnit netop

beroede på oplysninger, som Statsministeriet havde fået fra fagministerierne.

Pressemødet var deskriptivt i forhold til, hvad der operationelt skete i de for-

skellige ministerier. Det er ressortministerierne, der står for at implementere

den politiske beslutning. Den faglige indstilling, som statsminister Mette Fre-

deriksen her henviste til, var Statens Serum Instituts risikovurdering.

695 Forklaringsdokumentet side 418

696 Forklaringsdokumentet side 1622

1793

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Rigspolitichef Thorkild Fogde har om pressemødet forklaret

697

, at han synes,

at hans indlæg på pressemødet stemte med hans talepunkter. Det fokuserede

først og fremmest på at oplyse, hvorfor indsatsen nu ville lykkes, idet der nu

var bemyndigelse til at trække på alle samfundets ressourcer for at få opgaven

til at lykkes. Det skulle berolige befolkningen i forhold til, at myndighederne

gik sammen for at standse smitteudviklingen blandt mink. Det var et alvors-

fuldt pressemøde, og han var meget fokuseret på, hvad han skulle sige, men

han lyttede selvfølgelig til, hvad der i øvrigt blev sagt på pressemødet. Han

mener, at han konstaterede, at regeringens udmelding svarede til det, som

han tidligere havde fået oplyst, herunder at regeringen havde besluttet, at

alle mink skulle aflives. National Operativ Stab var allerede gået i gang med

forberedelsen på dette tidspunkt, da der havde været afholdt møder mellem

ham, Lykke Sørensen og Uffe Stormly samt skitseret en delplan – BN 284.

Det var ikke pressemødet, der aktiverede delplanen, men derimod regeringens

beslutning. Pressemødet var kommunikationen til offentligheden i forhold til,

hvad der var besluttet på KU-mødet den 3. november 2020. NOST’en havde

ikke en selvstændig hjemmelslov, men byggede på sektoransvarsprincippet.

Man benyttede derfor sektormyndighedernes lovgivning. Han tænkte ikke

på pressemødet den 4. november 2020, at der ikke var lovhjemmel til beslut-

ningen. Som sagen er oplyst i dag, tror han ikke, at minkavlerne opfattede

udmeldingen på pressemødet den 4. november 2020 som en frivillig ordning,

men han mener ikke, at der blev talt om pålæg eller pligt på pressemødet den

4. november 2020 eller efterfølgende. Han tænker, at langt de fleste i dag

gerne havde set, at der var indsat tre linjer i statsministerens talepapir, hvor

det blev præciseret, at der var nogle retlige afklaringer.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om

pressemødet forklaret bl.a.

698

, at ”News” kørte på en fjernsynsskærm på hans

kontor; noget af pressemødet hørte han, noget af pressemødet hørte han ikke.

Han havde ikke tid til at tage en time ud af kalenderen for at se hele pressemø-

det. Statsministerens udtalelser på pressemøde var ikke ordre, og det var ikke

en retlig udmelding til det omgivende samfund. Statsministeren sagde, at det

var nødvendigt at aflive alle mink, ligesom miljø- og fødevareministeren sagde,

at man fortsatte med større aflivningstempo i det samme spor. Han opfattede

pressemødet som en kommunikation til borgerne om den beslutning, som var

697 Forklaringsdokumentet side 1517 og 1530

698 Forklaringsdokumentet side 1565f

1794

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

truffet. Mogens Jensen sagde på pressemødet, at man fortsatte aflivningsind-

satsen, ligesom han appellerede til minkavlerne om, at aflivningerne kom til at

gå så hurtigt som muligt. Han opfattede ikke pressemødet som en ordre til den

enkelte minkavler. Pressemødet kunne ikke i sig selv have retslige virkninger i

forhold til det omgivende samfund, hvilket Justitsministeriet også gav udtryk

for i deres supplerende notits af 24. november 2020. Kommunikationen var

opdelt i målgrupper, og minkavlerne var orienteret forud for pressemødet.

Han opfattede mere pressemødet som en information til det omgivende sam-

fund om den eskalerende smitte, end som en orientering af minkavlerne.

699

Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om pressemø-

det forklaret

700

, at han ikke så pressemødet den 4. november 2020. Han har

efterfølgende set pressemødet. Hans opfattelse var, at statsminister Mette

Frederiksen i sin tale meldte en politisk beslutning ud, og at man her startede

et forløbet, hvor der skulle sikres lovhjemmel. Talen vedrørte også den davæ-

rende aflivningsindsats. Hans opfattelse var, at minkavlerne var klar over, at

aflivning af mink i zone 3 var frivillig. På pressemødet den 4. november 2020

udmeldte regeringen blot en politisk beslutning. Miljø- og fødevareminister

Mogens Jensen sagde på pressemødet den 4. november 2020, at man fortsatte

aflivningsindsatsen som hidtil indenfor zonerne, og man appellerede til at

minkavlerne bidrog. Dette opfattede han som frivillighed.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret

701

at hun ikke så Mogens Jensens tale på pressemødet den 4. november 2020.

Hun var bekendt med at Mogens Jensen deltog i pressemødet. Hun og hendes

afdeling modtog ikke Mogens Jensens tale forud pressemødet, hvilket var helt

sædvanligt. Hun var således ikke bekendt med indholdet af Mogens Jensens

tale. Justitsministeriet udtalte i forbindelse med arbejdet med redegørelsen

af 18. november 2020, at Mette Frederiksens udtalelse på pressemødet, om at

man var i gang med aflivningerne, var med til at forstærke et forkert indtryk.

Der kørte en parallel proces, hvor man fortalte branchen, hvad regeringens

beslutning betød.

699 Forklaringsdokumentet side 1561

700 Forklaringsdokumentet side 1598 og 1600

701 Forklaringsdokumentet side 649

1795

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret

702

, at han

ikke fulgte så meget med i pressemødet, der blev afholdt kl. 16, da han arbej-

dede på dette tidspunkt. Pressemødet kørte i baggrunden på en storskærm i

et storrumskontor, der lå ved siden af hans kontor, hvor han sad og arbejdede.

Han konkluderede, at alle mink skulle aflives, og at det hastede. Han overveje-

de på dette tidspunkt ikke, hvorvidt der var hjemmel hertil. Han opfattede det

som en politisk udmelding, som skulle implementeres, og som led heri kiggede

de den 5. november 2020 på, om det kunne ske med hjemmel i gældende ret,

eller om det skulle igennem Folketinget. Set i bakspejlet er det nemt at se, at

nogen skulle have gjort opmærksom på hjemmelsproblematikken, men det

var ikke noget, som var hans opgave. Alle handlede ud fra de oplysninger,

som de havde på det tidspunkt.

Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har forklaret

703

, at han fulgte med

i statsministerens pressemøde den 4. november 2020 kl. 16.00. Han mener

ikke, at der på pressemødet kom nye oplysninger frem i forhold til den telefo-

niske orientering, som Tage Pedersen fik fra Mogens Jensen den 4. november

2020. Kopenhagen Fur gik ud fra, at regeringen havde hjemmelsgrundlaget

på plads, inden man meldte beslutningen ud. Dette var helt naturligt, når rege-

ringen traf så vidtgående en beslutning, som medfører en permanent lukning

af et helt erhverv. Han opfattede statsminister Mette Frederiksens ord som

en ordre om, at alle mink skulle aflives. Både han og minkavlerne opfattede

ordene fra Mette Frederiksen som en ordre. Kopenhagen Fur involverede

ikke jurister i deres forståelse af statsminister Mette Frederiksens udtalelser

på pressemødet. Hvis det virkelig var nødvendigt for folkesundheden, at alle

mink skulle aflives, så ville Kopenhagen Fur og minkerhvervet ikke stå i ve-

jen for dette. Han mener, at Mette Frederiksens ordre medførte en de facto

permanent nedlukning af minkerhvervet. Regeringen havde på pressemødet

den 4. november 2020 kl. 16.00 givet signaler om, at minkavlerne ville få fuld

erstatning for deres mink. Minkbranchen og minkavlerne var mest fokuseret

på at eksekvere ordren om at aflive alle mink. Han mener, at minkavlerne gik

i gang med at aflive deres dyr, idet de havde fået en ordre fra regeringen om,

at alle mink skulle aflives. Hvis minkavlerne ikke havde fået denne ordre, så

havde de ikke aflivet deres dyr. Ordren bestod af en samlet pakke bestående af

aflivning af alle mink inden en bestemt dato. Der blev fastsat nogle tidsfrister

702 Forklaringsdokumentet side 858

703 Forklaringsdokumentet side 1375ff

1796

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

for, hvornår aflivningerne skulle være afsluttes, og dette skulle minkavlerne

efterleve.

Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret

704

, at han

overværede pressemødet den 4. november 2020 på sin computer. Han tog

ikke noter herfra, men det var der nogen fra Kopenhagen Fur, der gjorde. Han

talte med Kopenhagen Fur, herunder med Sander Jacobsen, om pressemødet,

og ingen af dem var i tvivl om, at regeringen under pressemødet udstedte en

ordre om aflivning. Han er enig med Sander Jacobsen i, at statsministerens

formulering på pressemødet om, at ”For det første er det nødvendigt at aflive

alle mink i Danmark. Det gælder desværre også avlsdyrene” indeholdt en

ordre. Ordren blev gentaget under pressemødet den 7. november 2020. Af-

livningsindsatsen var den 4. november 2020 allerede igangsat i zone 3 også.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om statsministerens udmel-

ding om en nødplan for aflivning i NOST’ens regi forklaret

705

, at statsmini-

sterens udmelding på pressemødet ikke var en fravigelse af sektoransvaret.

Hun anså det som en kommunikativ vinkel. Hun havde ikke opfattelsen af,

at man fraveg de generelle vilkår for NOST’ens virke. NOST’en var det koor-

dinerende organ med Rigspolitiet for bordenden og med Fødevarestyrelsen

som understøttende sektormyndighed. Det var sektormyndighedens ansvar

at sikre, at dens lovgivning blev overholdt. NOST-delplan BN 284 blev sendt

i høring hos de relevante styrelser.

Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret

706

, at han fulgte med

i pressemødet den 4. november 2020, og at han tog oplysningerne fra pres-

semødet til efterretning. Det var det, som de havde arbejdet på det seneste

døgn. Det var derfor alene et spørgsmål om, hvordan de skulle komme videre

med planlægningen. Det blev om aftenen planlagt, at der skulle afholdes et

styrelseschefsmøde den 5. november 2020 om morgenen. Her planlagde han

at briefe National Operativ Stab om situationen, og hvad der skulle til for at

løse opgaven. Derefter var der en lang møderække, hvor politikredsene og de

lokale beredskabsstabe også skulle orienteres.

704 Forklaringsdokumentet side 1399

705 Forklaringsdokumentet side 1483

706 Forklaringsdokumentet side 1451

1797

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.5.6.2.1. Mailkorrespondance under pressemødet

Teamleder Søren Bøllingtoft Knudsen fra Erhvervsministeriet sendte den 4.

november 2020 kl. 16.27 en mail til blandt andre afdelingschef Tejs Binderup,

Miljø- og Fødevareministeriet, afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard,

Sundhedsministeriet, afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet,

afdelingschef Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, administrationsdirektør Tor-

ben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet, kontorchef Katrine Kaldahl,

Sundhedsministeriet, souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet,

og souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, med emnet ”Faktaark angående

hjælpepakker”, som var vedhæftet ”Faktaark – Overligger”, ”Bilag 1 - Kom-

pensation til tvangslukkede erhverv” og ”Bilag 2 - Kompensation til erhverv

indirekte berørt af skærpede restriktioner”. Af mailen fremgår følgende:

”…

Kære jer

Der er i 11. time opstået tvivl om hjemmelsgrundlaget for tvangsluk-

ningen. Dette har givet anledning til justering som vedhæftet – under

yderligere afklaring mellem JM, SUM og EM.

…”

Det fremgår af det vedhæftede bilag 1 om tvangslukkede erhverv af 4. no-

vember 2020 bl.a., at:

”…

Kompensation til tvangslukkede erhverv.

...

∙ Fremover vil også lokaliteter, hvor der bedrives minkavl, blive

tvangslukket.

…”

Det fremgår af det vedhæftede bilag 2 om ”Kompensation til erhverv indirekte

berørt af skærpede restriktioner” af samme dato bl.a. at:

”…

∙ Virksomheder, der er indirekte ramt af en eller flere af følgende

COVID-19 restriktioner, har adgang til kompensation:

∙ …

1798

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

∙ Nedslåning af pelsdyr

(leverandører til minkavlere).

∙ Lønkompensation

∙ Der er tidligere indgået aftale med arbejdsmarkedets parter om

muligheden for udvidelse af ordning for arbejdsdeling. Det frem-

går af den politiske Aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27.

oktober 2020, at regeringen i samarbejde med arbejdsmarkedets

parter vil se på, om der er virksomheder og brancher, som må

anses for at være de facto tvangslukket. Såfremt de vurderes at

være de facto tvangslukket, vil virksomheden få adgang til løn-

kompensation, såfremt virksomheden går i ”dvale” og dermed

ikke har omsætning i den periode, der søges lønkompensation for,

og ellers lever op til kriterierne for at modtage lønkompensation.”

Det fremgår endvidere af bilaget ”Hjælpepakker ved aflivning af mink i Dan-

mark” af 4. november 2020 at:

”…

I lyset af den alvorlige situation er det nødvendigt at lukke minkerhver-

vet ned i en periode. Regeringen lægger vægt på, at der samtidig ydes

hjælp til både virksomheder og medarbejdere.

∙ Som opfølgning på aflivningen af minkbesætning i Danmark sættes

der ind med følgende initiativer:

∙ Kompensation til minkavlere som følge af aflivning af mink

∙ Erstatning for aflivning

∙ Tempo-bonus (på 20 kr. pr. mink for hurtig aflivning)

∙ Minkavlere bliver omfattet kompensationsordninger, jf. bilag 1:

∙ Lønkompensation (ved nulomsætning)

∙ Faste omkostninger

∙ Selvstændigordningen for ejer og medarbejdende ægtefælle

∙ Leverandører til minkavlere får adgang til kompensationsord-

ninger, jf. bilag 2:

∙ Faste omkostninger

∙ Selvstændigordningen

∙ Arbejdsfordelingsordningen

1799

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

∙ Der lanceres en omstillingspulje, der skal hjælpe med omstilling

og opkvalificering

∙ Puljen skal anvendes til at følge op over for minkavlere og

følgeerhverv ramt af COVID-19. Indsatserne kan fx omfatte

investeringsstøtte til omlægning af produktionen fra minka-

vl til fx anden primærproduktion samt målrettet om- og op-

kvalificering af beskæftigede inden for minkerhvervene med

henblik på at understøtte omlægningen.”

Teamleder Søren Bøllingtoft Knudsen, Erhvervsministeriet, har herom for-

klaret

707

, at han skrev, at der i 11. time tvivl om hjemmel, da de i den tidligere

version af bilag 1 til faktaarkene skrev, at de ville tilføje lokaliteter, hvor der

blev drevet minkavl, til listen med erhverv, der var tvangslukket i henhold til

forbudsbekendtgørelsen under Sundhedsministeriet. De blev gjort opmærk-

som på, at det kunne man ikke. I den nye version flyttede de punktet ned, så

det ikke stod direkte knyttet op til forbudsbekendtgørelsen, og at der skulle

skaffes hjemmel. Han tilføjede i mailen, at dette skulle afklares mellem Justits-

ministeriet, Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet, da han var blevet

opmærksom på, at man ikke kunne skabe hjemlen i forbudsbekendtgørelsen.

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har hertil

forklaret

708

, at mailen var udtryk for et spørgsmål om, hvorvidt hjemmels-

grundlaget skulle tilvejebringes. Hun blev efterfølgende bekendt med, at Ju-

stitsministeriet var enig i Miljø- og Fødevareministeriet vurdering om, at § 30

i lov om hold af dyr ikke kunne hjemle aflivning af samtlige mink i Danmark.

Miljø- og Fødevareministeriet påbegyndte herefter arbejdet med at tilvejebrin-

ge det fornødne hjemmelsgrundlag.

Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har vedrørende mailen for-

klaret

709

, at Dorthe Eberhardt Søndergaard blev ringet op af Anne-Mette Lyhne

Jensen fra Justitsministeriet efter afdelingschefmødet. Hun overhørte deres

samtale, da hun sad i samme rum. Hun kunne ikke høre, hvad Anne-Mette

Lyhne Jensen sagde.

707 Forklaringsdokumentet side 911

708 Forklaringsdokumentet side 289

709 Forklaringsdokumentet side 483

1800

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet, har om mailen forkla-

ret

710

, at da han modtog mailen, havde han tidligere samme dag fået en mail fra

Justitsministeriet om, at arbejdstesen var, at man arbejdede videre med, at der

skulle være hjemmel i lov om hold af dyr. Frem mod pressemødet skulle der

udarbejdes en række faktaark om, hvad beslutningen indebar. Han forholdt

sig ikke til andet end, at der var et hjemmelsspørgsmål, som de andre i mini-

steriet var involveret i. Der var forskellige holdninger til, hvorvidt hjemlen

skulle findes i epidemiloven eller i lov om hold af dyr, men han gik ikke ind

i dette. Han er ikke jurist.

9.5.6.3. Forløbet efter pressemødet

9.5.6.3.1. Pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet

Den 4. november 2020 kl. 21.28 offentliggjorde Miljø- og Fødevareministe-

riet en pressemeddelelse om regeringsbeslutningen. Af pressemeddelelsen

fremgår bl.a.:

”…

Pressemeddelelse

Den 4. november 2020

Corona-virus: Alle mink i Danmark skal aflives

Regeringen har på baggrund af en ny risikovurdering fra sundhedsmyn-

dighederne besluttet at slå alle danske minkbesætninger ned. Det sker

efter fund af ny mutation af virus.

Regeringen har besluttet at aflive alle mink i Danmark.

Det sker på baggrund af, at Statens Serum Institut ved foreløbige un-

dersøgelser har fundet ny muteret coronavirus i mink, der kan påvirke

effekten af en vaccine.

- Vi står over for en af de største sundhedsmæssige kriser, som verden

nogensinde har oplevet. Regeringen og jeg er smerteligt bevidste om-

710 Forklaringsdokumentet side 346

1801

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

kring, hvad det her betyder for alle de danske minkavlere, der står til at

miste deres levebrød og for nogle; deres livsværk. Men det er det rigtige

at gøre i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er lyset for enden af

en meget mørk tunnel, er i fare, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Farligt smittereservoir

I midten af juni blev de første minkfarme i Nordjylland konstateret

smittet med Covid-19, og virusset har siden bredt sig til 207 farme

fordelt over Jylland, optalt pr. 4/11.

Statens Serum Institut har tidligere fundet forskellige mutationer af

Covid-19 i de danske mink, som ikke påvirkede vacciners effekt, og på

anbefaling af veterinær- og sundhedsmyndighederne besluttede rege-

ringen den 1. oktober at slå alle smittede besætninger samt besætninger

inden for en radius af 7,8 kilometer ned.

Statens Serum Institut har nu fundet en ny mutation, som størstedelen

af vaccinekandidaterne ikke beskytter optimalt imod, i prøver fra fem

minkfarme i Nordjylland og prøver fra 12 personer.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke siger:

- Sundhedsmyndighederne vurderer, at minkavlen under den igangvæ-

rende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesund-

heden - og for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.

Statens Serum Institut har fundet en mutation, hvor foreløbige under-

søgelser tyder på, at mutationen kan påvirke effekten af aktuelle kan-

didater til en vaccine mod COVID-19. Der er ikke tegn på, at sygdoms-

forløbet er mere alvorligt for mennesker, der er smittet med varianten.

Et stort virusreservoir af mink, øger risikoen for, at der igen opstår nye

virusmutationer, som vaccinekandidaterne ikke giver optimal beskyt-

telse imod. Som situationen ser ud i Nordjylland lige nu, er vi desværre

nødt til at se på en række lokale tiltag og restriktioner for at inddæmme

smitten blandt borgerne i de berørte kommuner. Vi fortsætter drøftel-

serne i aften, og vi vil komme med en udmelding i morgen.

Tempobonus

til minkavlere

1802

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Det er afgørende at aflivningen af minkene sker hurtigt.

Derfor indfører regeringen nu en ekstra tempo-bonus på 20 kr. pr. mink,

hvis minkavleren får tømt sin besætning inden for 10 dage – dog 5 dage

for besætninger under 7.500 dyr.

Ligeledes vil Politiet og Forsvaret intensivere deres indsats.

- Regeringen vil appellere til, at branchen og minkavlerne vil støtte

op og bidrage til denne indsats, selvom jeg godt forstår, at det for alle

avlere vil være en meget tung opgave, at skulle aflive alle sine dyr, siger

fødevareminister Mogens Jensen.

Yderligere oplysninger:

Miljø- og Fødevareministeriets pressetelefon: [xxxx xxxx]

Sundheds- og Ældreministeriets pressetelefon: [xxxx xxxx]”

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om pressemeddelel-

sen forklaret

711

, at det var en fælles pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet

og Miljø- og Fødevareministeriet. Han var slet ikke inde over tempobonus og

hjemmel hertil. Dette tog Miljø- og Fødevareministeriet sig af. Han mener, at

han godkendte pressemeddelelsen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har om pressemeddelelsen forklaret

712

at Miljø- og Fødevareministeriet var pennefører på pressemeddelelsen. Han

så nok slet ikke den fulde pressemeddelelse, men derimod kun sit citat, som

han godkendte. Hans citat var forud for hans godkendelse blevet faktatjekket.

Han går op i, at man forstår det, som der står, og at fakta er korrekt. Der bliver

ofte sendt pressemeddelelser ud efter pressemøder, og han har nok deltaget i

op mod 60 pressemøder. Hvis det som her er et andet ministeries pressemed-

delelse, er han kun optaget af det, som han citeres for.

711 Forklaringsdokumentet side 744

712 Forklaringsdokumentet side 1197

1803

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.5.6.3.2. Pressemeddelelse på regeringens hjemmeside

På hjemmesiden Regeringen.dk blev der den 4. november 2020 lagt en presse-

meddelelse op om det virtuelle pressemøde, som blev afholdt den 4. november

2020. Pressemeddelelsen – hvorpå der også var et foto af statsminister Mette

Frederiksen, erhvervsminister Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus

Heunicke, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, rigspolitichef Thorkild

Fogde og faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut – indeholdt stort

set den samme tekst, som Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse,

som blev udsendt kl. 21.24. Nedenfor er alene angivet den del af pressemedde-

lelsen, som havde et andet indhold end pressemeddelelsen udsendt kl. 21.24:

”…

Regeringen

…

VIRTUELT PRESSEMØDE 4. NOVEMBER 2020 04.11.20

Danmarks minkbestand aflives grundet mutation af coronavirus

Miljø- og Fødevareministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Statsministeriet

Erhvervsministeriet

Regeringen

…

Der henvises til Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside for seneste

oplysninger om aflivning af mink.

…

På pressemødet blev det meddelt, at regeringen har besluttet at aflive

alle mink i Danmark.

…

Der henvises til Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside for seneste

oplysninger om aflivning af mink.

Læs her den risikovurdering fra Statens Serum Institut, der indgår i

grundlaget for dagens beslutning om at aflive de danske mink

Find yderligere information på Miljø- og Fødevareministeriets hjem-

meside”

1804

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

9.5.6.3.3. Arbejdet i Statsministeriet

I forlængelse af pressemødet sendte Barbara Bertelsen en sms kl. 18.28. Ved

kommissionens gennemgang af departementschef Per Okkels genskabte tekst-

beskeder og gennemgang af departementschef Henrik Studsgaards telefon, er

sms’en kun fundet på Henrik Studsgaards telefon:

”…

Barbara Bertelsen, kl. 18:28:

Kære alle. Nu gælder det først rigtigt. Nemlig om at handle i virkelig-

heden. Hurtigt og med den absolut maksimale indsats – fra starten!

Hver dag tæller. Og ingen må undervejs glemme, at det ægte er den

her risiko, vi har ansvaret for at forhindre. Perspektivet har undervejs

kunnet have en tendens til at forsvinde. Men nu har vi ikke flere øvel-

sesforsøg. Bh. Barbara

[screenshot fra tv2.dk med følgende overskrift: ”BREAKING – CORO-

NAVIRUS MUTERET I DANSKE MINK. LIVE Professor: Risikerer pan-

demi af dimensioner som den spanske syge

…”

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har herom forklaret

713

at hendes sms var en peptalk til både Per Okkels, Johan Legarth og Henrik

Studsgaard om, at der – som tidligere forklaret – var en ekstraordinær situati-

on, som skulle håndteres. Rent faktisk var det sådan onsdag den 4. november

2020, at Kina – uafhængigt af den nye risikovurdering – havde lukket ned

for import fra Danish Crown på 40-50 % af den samlede eksport til Kina på

grund af den almindelige smitteudvikling i Danmark.

Sent onsdag aften den 4. november 2020 sendte Barbara Bertelsen en sms

til Per Okkels, hvori hun takkede for en kæmpe indsats samt tilkendegav, at

hun håbede, at Kåre [Mølbak] og Anders [Fomsgaard] mærkede, at ”vi står

sammen med jer hele vejen”:

”…

Barbara Bertelsen kl. 22:56:

713 Forklaringsdokumentet side 1129

1805

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Lyder rigtigt, rigtig godt. Tusind tak for kæmpe indsats!! Vi skal nok

lykkes sammen igen. Kan godt mærke trætheden. Men vi tog kæmpe

skridt i dag. Når alle mink er væk, bliver det hele nemmere. Og nu skal

vi bare give den max gas på inddæmning, så bliver det også jul i år. Hils

Kåre og Anders og giv min store respekt videre. Håber de mærker, vi

står sammen med jer hele vejen. Og stadig ikke tøver med at træffe de

rigtige beslutninger (og få andre til at hjælpe med at omsætte til virke-

lighed). Nu skal vi igennem de næste to dage, så holder vi lidt weekend.

Og I klarede det så flot det her.

Barbara Bertelsen kl. 22.58:

PS: følger op ad proces med Peter i morgen. Sov rigtig godt!

Per Okkels kl. 23.00:

Sov godt

…”

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har herom forklaret

714

at der ikke gik mange minutter mellem, at man fik ros og skæld ud. Det, de

skulle arbejde med de kommende dage, var bekendtgørelser i forbindelse med

Nordjyllandspakken, og der skulle holdes pressemøder herom.

9.5.6.3.4. Arbejdet i Justitsministeriet og Rigspolitiet

Der var om aftenen sms-kontakt mellem rigspolitichef Thorkild Fogde og po-

litidirektør Lykke Sørensen, ligesom Thorkild Fogde også var i kontakt med

departementschef Johan Legarth på sms flere gange. Kontakten angik bl.a.

overvejelser om alternative aflivningsmetoder og et forestående NOST-møde

den 5. november 2020 kl. 08.00.

Om aftenen ca. kl. 19 havde Thorkild Fogde og Lykke Sørensen en sms-kor-

respondance, hvori Thorkild Fogde anmodede om, at NOST’en indkaldte til

et videomøde den 5. november 2020 om morgenen med ”alle myndigheders

topfolk samt branchen”.

714 Forklaringsdokumentet side 747

1806

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har herom forklaret

715

, at Thorkild

Fogde ønskede, at der blev opsat et møde med styrelsescheferne i NOST’en

den 5. november 2020, så han kunne understrege, at man nu stod i en meget

alvorlig situation, og at der var behov for, at alle myndigheder bidrog og bak-

kede op om opgaveløsningen. Hun ved ikke, hvad der har været af sædvanlige

NOST-møder med Uffe Stormly for bordenden i dagene efter KU-mødet den

3. november 2020. Mødet den 5. november 2020 var et ekstraordinært møde

med Thorkild Fogde for bordenden. Mødet blev afholdt som følge af, at afliv-

ningsindsatsen nu skulle eskaleres. Mødet blev sat op i direkte forlængelse af

statsministerens pressemøde den 4. november 2020, hvor regeringens beslut-

ning om aflivning af alle mink blev meldt ud. Hun har videre forklaret

716

, at

hun så dele af pressemødet, men hun havde meget travlt, og hun kunne derfor

ikke se hele pressemødet. Hun så formentlig indledningen af pressemødet

samt statsminister Mette Frederiksens indlæg.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret

717

, at det andet element var at

få delt trusselvurderingen med de involverede myndigheder. Der forelå en

vurdering fra Statens Serum Institut, hvor der blev opregnet den trussel, som

minkavlen kunne være for folkesundheden. Der skulle være en fælles forstå-

else i NOST’en, om at trusselbilledet var gået fra orange til at være rødt. Det

ville han gerne selv sige til styrelsescheferne.

Om aftenen ved 19.00 tiden var der en sms-korrespondance mellem Thorkild

Fogde og Johan Legarth om et møde samme aften:

”…

Thorkild Fogde kl. 19.04:

Hvem har lovet 5 dage?

[Afskrift af foto sendt af Thorkild Fogde til Johan Legarth]: Aflivning

kommer til at foregå som den vil gøre normalt i forbindelse med pels-

ning på farme og dermed i overensstemmelse med dyrevelfærdsreg-

lerne.

…

715 Forklaringsdokumentet side 1473

716 Forklaringsdokumentet side 1474

717 Forklaringsdokumentet side 1518

1807

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Johan Legarth kl. 19.10:

Jeg går ud fra at det overstregede afsnit alene referer til det avlerne får

bonus for. - ellers giver det ikke mening i forhold til de beslutninger, det

i øvrigt er truffet. De 5 dage er der ingen der har lovet. Bemærkninger

Per referede til udsprang af en sætning om, at man efter 5 dage skul-

le evaluere på om avlernes egen aflivningsindsats sammen med den

igangværende indsats var tilstrækkelig eller om man skulle iværksætte

”operation dyret skal dø”. - og det var der ikke tålmodighed til, hvorfor

ordren blev iværksættelse så snart det kan lade dig gøre.

…

Thorkild Fogde kl. 19.15:

Vi er bare nødt til meget hurtigt at have hjælp af nogle dyrlæger og

toxiko-loger fsva aflivningsmetoder. Vi har ikke selv de kompetencer.

Johan Legarth kl. 19.16:

Jeg får Studsgaard til at sende nogle ud til jeres næste møde. – hvornår

er det?

Thorkild Fogde kl. 19.17:

Hvis afsnittet kun vedrører den ordinære pelsning af raske dyr, så må

muligheden stadig være åben. Vi mødes virtuelt i morgen kl 8 på mit

niveau. Ender lige tilbage ad møder i aften.

Thorkild Fogde kl. 19.23:

Kan du og jeg og Lykke fortsætte mødet på jeres platform

Thorkild Fogde kl. 19.27:

Vi har brug for lige at tale sammen. Gerne sådan, at Anne Mette også

deltager.

Johan Legarth kl. 19.28:

Anne-Mette sender en indkaldelse nu. Studsgaard spørger, hvem hans

dyrlæger mv. skal række ud til i forhold til mødet kl.8

…”

1808

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret bl.a.

718

, at billedet i sms-kor-

respondancen var fra de Q&A’s, der var bilag til forsiden om aflivning af alle

mink, som corona-kommunikationsstaben havde udsendt før pressemødet,

og som han modtog fra Justitsministeriet, eventuelt fra Lisbeth Gro Nielsen.

Det er ham, der har foretaget markeringerne i dokumentet. Han husker, at

det handlede om, hvorvidt myndighedsaflivningerne i zone 1 og 2 kunne

holde trit med aflivningerne uden for zonerne, da de ikke måtte komme i en

situation, hvor et ikke-smittet dyr var aflivet, mens et smittet dyr ikke var af-

livet. Det ville være en uheldig situation hvis avlerne havde aflivet deres dyr

og opnået tempobonus inden for fem dage, mens myndighederne ikke havde

nået at aflive dyrene i zone 1 og zone 2. Han var bekymret i denne situation,

da nogen måtte have sagt, at aflivningerne skulle være foretaget inden for fem

dage, hvilket han var sikker på, at man ikke kunne følge med til. Det var ikke

realistisk, da myndighederne inden for zone 1 og zone 2 skulle aflive 2/3 dele

af alle mink i Danmark. Johan Legarth nævnte på et tidspunkt, at der havde

været overvejelser om, hvorvidt tempobonusordningen skulle have en frist på

fem eller ti dage. I forhold til Johan Legarths besked kl. 19.10 går han ud fra,

at første del i beskeden relaterede sig til Q&A, hvor følgende var formuleret

”Aflivning kommer til at foregå som den vil gøre normalt” og at dette ikke

ville omhandle myndighedsaflivningerne, men avlerne i zone 3. Omkring kl.

19.23 tror han, at han sad i et indsatsgruppemøde, men han er ikke sikker.

Han bad om et møde, som drejede sig om alternative aflivningsmetoder, da

den eksisterende aflivningsmetode ikke var tilstrækkeligt hurtigt.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har herom forklaret

719

, at hun ikke

husker mødet den 4. om aftenen, eller hvad dette møde handlede om. Mødet

handlede muligvis om den sideløbende indsats i de syv nordjyske kommuner,

og hvilke restriktioner der skulle gælde der. Hun kan ikke huske, hvad der blev

drøftet på opfølgningsmødet mellem hende, Thorkild Fogde, Johan Legarth

og Anne-Mette Lyhne Jensen.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret

720

, at der –

efter et møde med andre myndigheder – typisk afholdes et intern møde for at

sammenfatte konklusionerne fra mødet, som vedrører dem. Det ser ud til, at

718 Forklaringsdokumentet side 1518f

719 Forklaringsdokumentet side 1474

720 Forklaringsdokumentet side 1256

1809

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

korrespondancen drejer sig om, at de skal have afholdt et intern møde efter

mødet vedrørende smitteopsporing. Den første besked er en praktisk informa-

tion om, at de skal logge på nu. De har formentligt telefonisk haft drøftelser

om spørgsmålet om aflivningsmetoder tidligere på dagen.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret

721

, at

hun er ret sikker på, at hun, Johan Legarth, Thorkild Fogde og Lykke Sørensen

havde et møde i forbindelse med denne korrespondance. Mødet blev afholdt

som opfølgning på et møde i indsatsgruppen, der havde fundet sted omkring

kl. 18.00 den 4. november 2020. Indsatsgruppemødet vedrørte nedlukningen

af Nordjylland. Opfølgningsmødet den 4. november 2020 blev afholdt kl.

19.30 og varede omkring en halv time. På dette møde drøftede de aflivnings-

indsatsen og opfølgning på indsatsgruppemødet. På dette opfølgningsmøde

drøftede de ikke hjemmelsproblematikken, og de drøftede ligeledes ikke, at

hjemmelsproblematikken tidligere på dagen den 4. november 2020 var blevet

bragt op på et afdelingschefmøde. Rigspolitiet havde på dette tidspunkt fået

til opgave at udarbejde en plan for aflivning af mink, hvilket der blev afholdt

møde om den 5. november 2020 kl. 08.00. Mødet den 5. november 2020 kl.

08.00 var ikke et NOST-møde.

Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, tog kontakt til Justitsmi-

nisteriet v/kontorchef Morten Holland Heide om spørgsmålet om hjemmel.

Morten Holland Heide udarbejdede efterfølgende den 12. november 2020

telefonnotat om telefonsamtalen.

Af telefonnotatet fremgår:

”…

Telefonnotat om samtale den 4. november 2020 kl. 21.54 med retschef

i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo Perotti

Retschef i Miljø- og Fødevareministeriet Paolo Perotti ringede til mig for

at drøfte spørgsmålet om hjemmel til at aflive mink uden for smittede

farme og risikozonerne.

721 Forklaringsdokumentet side 1347

1810

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Han spurgte ind til, i hvilket omfang Justitsministeriet havde vurderet

hjemmelsspørgsmålet. Jeg sagde, at vi ikke havde foretaget en vurdering

af hjemmelsspørgsmålet, men blot gjort opmærksom på dyreholdslo-

vens § 30, som efter sin ordlyd forekom rummelig, og spurgt til, om det

ikke gjorde en forskel, at der i forhold til dengang, hvor risikozonerne

på 7,8 km blev indført, nu forelå en ny risikovurdering fra SSI om mink.

Hjemmelsvurderingen skulle i første række foretages af Miljø- og Føde-

vareministeriet, idet det var deres lovgivning. Det var i den forbindelse

vigtigt, at Fødevarestyrelsen blev tryktestet på deres vurdering om, at

det ikke var muligt at aflive alle mink.

Han oplyste, at han først havde læst dyreholdslovens § 30 sådan, at

man godt kunne aflive alle mink, men at han efter at have talt med en

medarbejder i Fødevarestyrelsen havde ændret opfattelse, og at han nu

vurderede, at der ikke var hjemmel.

Han kom med en længere forklaring, som vi aftalte, at han sendte på

skrift, hvorefter Justitsministeriet ville kigge på problemstillingen.

Jeg sagde, at hvis det var hans vurdering, at der ikke var hjemmel, så var

det formentlig rigtigt, men at vi ville se på spørgsmålet, når vi havde

modtaget teksten fra ham.

Jeg nævnte, at der i givet fald skulle udarbejdes et hastelovforslag. Jeg

nævnte i den forbindelse, at det muligvis under alle omstændigheder

var nødvendigt med et lovforslag for så vidt angår forbudsdelen.

/MHE, 12. november 2020”

Sent om aftenen den 4. november 2020 videresendte Morten Holland Heide,

Justitsministeriet, en mail, som han samme dag havde modtaget fra Paolo

Perotti, til kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, med

emnet ”Hjemmel til aflivning af mink”, som beskrev Fødevarestyrelsens syn

på det manglende hjemmelsgrundlag i lov om hold af dyr. Mailen fra Paolo

Perotti med Fødevarestyrelsens notat af 4. november 2020 er beskrevet i af-

snit 9.5.6.3.5. Af Morten Holland Heides mail af 4. november 2020, sendt kl.

23.31, til Henrik Skovgaard-Petersen fremgår:

1811

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

Kære Henrik

Du får lige denne, da der også er omtale af ekspropriation. Jeg har

ikke nærlæst endnu. Det gør vi i morgen, så vi kan finde ud af, om

vi er enige med Fødevarestyrelsen (Paolo Perotti ringede og sagde, at

han har forsøgt at udfordre, men er nået frem til, at han er enig med

Fødevarestyrelsen).

…”

Henrik Skovgaard-Petersen besvarede den 5. november 2020 kl. 09.00 mailen

fra Morten Holland Heide:

”…

Kære Morten

Tak for det. Det ser ud til, at traditionen på området har været, at afliv-

ning af raske dyr anses for ekspropriation. Det er muligvis et rigtigt snit,

når det handler om dyrenes sundhed og erhvervets og den enkelte avlers

situation, men en refleks af, at reglerne efter MFVM’s og styrelsens

opfattelse ikke handler om aflivning ud fra hensynet til menneskelig

sundhed (og i hvert fald i praksis ikke anvendes på denne måde), be-

tyder jo også, at det er en anden vurdering og vægtning af kriterierne,

der skal indgå. Jeg tænker derfor ikke, det ændrer afgørende ved den

arbejdshypotese, vi nåede frem til i går.

…”

Kontorchef Henrik Skovgaard-Petersen, Justitsministeriet, har herom forkla-

ret

722

, at han sad med spørgsmål om ekspropriation i Kontoret for Statsret

og Menneskerettigheder. Han forholdt sig på daværende tidspunkt afventen-

de, idet hjemmelsspørgsmålet var under afklaring i Justitsministeriets Be-

redskabsafdeling. I forhold til ekspropriationsspørgsmålet noterede han sig

mailen, men han arbejdede ikke videre med dette. De gik i kontoret i gang med

at foretage en vurdering af, hvorvidt et indgreb mod minkerhvervet kunne ud-

gøre ekspropriation. Hans kontors opgave var sammen med fagministeriet at

722 Forklaringsdokumentet side 422f

1812

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

komme frem til en konklusion på spørgsmålet, herunder ved at kvalificere og

rammesætte spørgsmålet. Spørgsmålet om, hvorvidt forbuddet mod minkavl

skulle gælde i et eller to år, havde betydning i forhold til indgrebets intensitet

og dermed også betydning for vurderingen om ekspropriation. Ekspropriati-

onsvurderingen krævede, at de forholdt sig til den kvalificerede årsag til ind-

grebet. Han ville derfor gøre det tydeligt for Morten Holland Heide, at denne

ekspropriationsvurdering adskilte sig fra andre ekspropriationsvurderinger,

idet årsagen til indgrebet var hensynet til folkesundheden og ikke et hensyn

til eventuel sygdom ved mink eller følgerne af en sygdom.

Ved midnat den 5. november 2020 kl. 00.00 videresendte Morten Holland

Heide den mail, som han havde modtaget fra Paolo Perotti kl. 22.45 til sin

afdelingschef Anne-Mette Lyne Jensen med følgende tekst:

”…

Se nedenfor. Vi ser på det i morgen, så vi finde ud af, om de har ret.

Hvis de har, og vi ikke kan finde anden hjemmel, skal nogen skrive et

lovforslag meget hurtigt.

…”

Lidt over midnat den 5. november 2020 kl. 00.03 videresendte Morten Hol-

land Heide ligeledes Paolo Drostbys mail fra kl. 22.45 til fuldmægtig Camilla

Martha Giordano, Justitsministeriet, med følgende tekst:

”…

Vil du ikke se på, om de har ret?

…”

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om sine to mails

sendt kl. 00.00 og 00.03 forklaret

723

, at han skrev ”nogen”, da han vidste, at

der på det tidspunkt var en drøftelse mellem Miljø- og Fødevareministeriet og

Sundhedsministeriet om, hvem der skulle skrive lovforslaget. Andre mente,

at det var Justitsministeriets opgave. Det havde ingen betydning for ham, om

det var Miljø- og Fødevareministeriet eller Sundhedsministeriet; han vidste

blot, at det ikke var Justitsministeriets opgave. Da det ikke var afklaret, skrev

723 Forklaringsdokumentet side 861

1813

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

han ”nogen”. Det var oplagt, at opgaven lå hos Miljø- og Fødevareministeriet,

da det lå i naturlig tilslutning til Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning,

hvilket det også endte med at høre til.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret

724

, at han

ikke blev orienteret om den afklaring af hjemmelsspørgsmålet, som foregik

mellem Morten Holland Heide, Mads Møller Langtved og Paolo Perotti onsdag

den 4. november 2020, hvor der skete fremsendelse af et notat fra Fødevare-

styrelsen. Han blev først orienteret om drøftelserne mellem Morten Holland

Heide, Mads Møller Langtved og Paolo Perotti mandag eller tirsdag den 9. og

10. november 2020.

9.5.6.3.5. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen

Efter pressemødet kl. 16.00 blev der om aftenen afholdt et virtuelt møde

med deltagelse af Fødevarestyrelsens direktion samt departementschef Henrik

Studsgaard og afdelingschef Tejs Binderup, hvorunder Fødevarestyrelsen gav

udtryk for, at det var Fødevarestyrelsens opfattelse, at der ikke var hjemmel

til nedslagning af alle mink. Det blev på mødet besluttet, at retschef Paolo

Perotti skulle ind over hjemmelsspørgsmålet.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har

forklaret

725

, at han ikke havde drøftelser med Johan Legarth om hjemmels-

spørgsmålet efter pressemødet og heller ikke den 5. november 2020. Han har

endvidere forklaret

726

, at han indkaldte Tejs Binderup og Fødevarestyrelsen

til et møde onsdag den 4. november 2020 om aftenen om implementering.

Under dette møde nævnte Hanne Larsen, at der var uklarhed om, hvorvidt der

var hjemmel til en ”her og nu”- aflivning. Han sagde, at dette skulle afklares

hurtigt. Retschef Paolo Perotti skulle ind over. Der forelå en afklaring af hjem-

melsspørgsmålet torsdag den 5. november 2020. Det var første gang, at han

hørte om hjemmelsproblemet i det forløb. Han må være ærlig og sige, at han

i situationen ikke kunne huske, at han havde hørt om hjemmelsspørgsmålet

før, f.eks. i notatet af 22. september 2020. Henrik Studsgaard har under en

genafhøring for kommissionen forklaret supplerende

727

, at veterinærdirektør

724

725

726

727

Forklaringsdokumentet side 617

Forklaringsdokumentet side 1566

Forklaringsdokumentet side 361 og 1562

Forklaringsdokumentet side 1562

1814

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at der var en diskussion om, hvorvidt

der var hjemmel eller ej. Han havde ikke hjemmelsproblematikken aktivt i sit

hoved i løbet af den 4. november 2020, og hvis han havde haft det, så havde

det efter hans opfattelse heller ikke været evident, hvorvidt der var hjemmel.

Der blev fortolket på lov om hold af dyr i slutningen af september 2020, og

den fortolkning afhang den gang af risikovurderingen. Der havde også under-

vejs i processen været drøftelser om hjemmel i epidemiloven. Han blev først

selv opmærksom på hjemmelsspørgsmålet onsdag aften den 4. november

2020. Han havde ikke talt med Tejs Binderup om hjemmelsspørgsmål i løbet

af onsdag den 4. november 2020 om dagen, og hovedemnet for statusmødet

med de tre styrelser var også et andet. Han tilkendegav onsdag aften den 4.

november 2020, at hjemmelsspørgsmålet måtte afklares i en fart, og han bad

om, at Miljø- og Fødevareministeriets retschef Paolo Perotti blev koblet på

opgaven. Formålet med mødet, som blev afholdt i forlængelse af pressemødet

den 4. november 2020, var det rent operationelle. Allerede før regeringsbeslut-

ningen var det et problem med at komme af med døde mink. Man var nødt

til finde alternative løsninger for at få minkene væk. DAKA, som bortskaffede

døde mink, kunne ikke klare det, og man fandt et alternativ i form af nedgrav-

ning. På dette møde sagde Hanne Larsen, at der var uklarhed om hjemmel til

aflivning i zone 3. Han tænkte, at hjemmelsspørgsmålet måtte afklares i en

fart. Han kunne ikke aktivt huske CU-sagen fra den 1. oktober 2020 og dens

indhold om hjemmel. Han havde ikke talt med Tejs Binderup inden mødet.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

728

, at

onsdag aften den 4. november 2020 var det er møde, hvor også Paolo Perotti

kom ind over. Derefter kørte hjemmelsspørgsmålet i et spor mellem Paolo

Perotti, Fødevarestyrelsen og Justitsministeriet. Han blev derefter koblet ud

af hjemmelsovervejelsen indtil torsdag den 5. november 2020, hvor han fik

han en opringning fra Anne-Mette Lyhne Jensen om, at Justitsministeriet

ikke ville tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af hjemmelsspørgsmålet.

Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret

729

, at der blev afholdt

et statusmøde senere om aftenen med Henrik Studsgaard og Tejs Binderup,

hvor hjemmelsspørgsmålet blev drøftet igen. På mødet sagde de, det fortsat

var Fødevarestyrelsens klare opfattelse, at der ikke var hjemmel. Det blev

728 Forklaringsdokumentet side 694

729 Forklaringsdokumentet side 507

1815

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

besluttet, at Paolo Perotti skulle ind over, og at han skulle have kontakt med

Birthe Schubart, samt at Justitsministeriet skulle orienteres. Han husker ikke

Henrik Studsgaards reaktion. Hjemmelsspørgsmålet var enormt vigtigt, men

var et af mange spørgsmål.

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret

730

, at efter

pressemødet den 4. november 2020, blev der holdt en form for statusmøde hos

Henrik Studsgaard, hvor hun selv og Nikolaj Veje deltog. Birthe Schubart hav-

de udarbejdet nogle talepinde om, at der ikke var hjemmel i deres lovgivning.

Det blev på dette møde besluttet, at Birthe Schubart og Paolo Perotti skulle

sætte sig i kontakt med hinanden og arbejde videre med det, da retschefen i

departementet selvfølgelig også kunne have et syn på, om de havde ret i, at

der ikke var hjemmel. Både på statusmødet og tidligere på dagen tilkendegav

de klart, at det var Fødevarestyrelsens opfattelse, at der ikke var hjemmel.

Så vidt hun husker, blev der også sendt en kort besked til Justitsministeriet

herom. Hanne Larsen har under en genafhøring for kommissionen forklaret

supplerende

731

, at Henrik Studsgaard efter pressemødet indkaldte til et møde

for at drøfte, hvordan situationen så ud i Fødevarestyrelsen som følge af

KU-beslutningen og udmeldingen om, at alle mink skulle aflives. De talte om,

at der ville være udfordringer med bortskaffelsen af de døde dyr, og at andre

styrelser under Miljø- og Fødevareministeriet måtte hjælpe med at løse den

udfordring. Der blev talt om hjemmelsspørgsmålet, og det blev besluttet, at

Birthe Schubart skulle kontakte retschefen i departementet. Fødevarestyrelsen

mente ikke, at der var hjemmel i deres lovgivning, men den 4. november om

aftenen vidste hun ikke, at der ikke var hjemmel i anden lovgivning. Hun

vidste kun, at hjemmelsspørgsmålet ikke var afklaret. Der var den 4. novem-

ber 2020 om aftenen en dialog mellem Birthe Schubart og Paolo Perotti om

hjemmelsspørgsmålet, og Paolo Perotti ville næste morgen drøfte dette med

Justitsministeriet. Under hjemmelsdrøftelserne i Fødevarestyrelsen den 4.

november 2020 var de ikke i besiddelse af den seneste risikovurdering. Med

udgangspunkt i § 30 i lov om hold af dyr var der udstedt en bekendtgørelse

om minkfarme i zone 1 og zone 2. Deres opfattelse var, at der skulle være et

smittested eller en smittet besætning, hvor der så undtagelsesvist kunne slås

raske dyr ihjel i et område rundt om besætningen. De mente ikke, at zonen

kunne udstrækkes til hele landet, da zonens størrelse skulle hvile på en veteri-

730 Forklaringsdokumentet side 530

731 Forklaringsdokumentet side 1547f og 1553

1816

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

nærfaglig begrundelse. Beslutningen om aflivning af alle mink skete af hensyn

til folkesundheden, og da der nærmest blev lukket ned i syv kommuner, blev

situationen betragtet med stor alvor. Det var derfor ikke helt urimeligt at tæn-

ke, at der kunne findes en hjemmel i anden lovgivning, fx i epidemiloven. Det

viste sig dog, at der ikke var hjemmel til aflivning i zone 3 i anden lovgivning.

Det var ikke deres område, og de kunne ikke vurdere det.

Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret

732

, at Nikolaj

Veje og Hanne Larsen havde et virtuelt møde med departementschefen kl. 18

om hjemmelsspørgsmålet. De vendte tilbage fra mødet og sagde, at de havde

fået besked på, at spørgsmålet skulle afstemmes med Paolo Perotti. Hun fik

som sagt mundtlig besked fra Nikolaj Veje om, at Henrik Studsgaard ønske-

de, at de skulle undersøge hjemmelsspørgsmålet, og at de skulle begrunde

deres opfattelse og udbygge den over for retschefen. Hun husker dog ikke,

om Nikolaj Veje direkte sagde, at det var Henrik Studsgaard, der havde bedt

om dette, men det lagde hun til grund, eftersom beskeden kom umiddelbart

efter som udløber af det møde, som Nikolaj Veje, Hanne Larsen og Henrik

Studsgaard havde. Hun blev først involveret den 4. november. Men det var

alle i Fødevarestyrelsens rygmarvsreaktion, at det ikke kunne gennemføres

i medfør af den eksisterende lovhjemmel. Der skulle være en sammenhæng

med de syge dyr, for at de kunne gøre noget.

Birthe Schubart havde tidligere på eftermiddagen kl. 14.04 fået tilsendt mail-

korrespondancen fra samme dag mellem Justitsministeriet, Sundhedsministe-

riet og Miljø- og Fødevareministeriet om spørgsmålet om hjemme til aflivning,

og kl. 17.44 sendte Birthe Schubart en mail om ”Hjemmel til aflivning af mink”

til Hanne Larsen og Nikolaj Veje og med kopi til blandt andre Camilla Brasch

Andersen, hvori Birthe Schubart tilkendegav, at der efter Fødevarestyrelsens

opfattelse ikke var hjemmel i lov om hold af dyr til aflivning af alle mink. Af

mailen fremgår bl.a.:

”…

Efter Fødevarestyrelsen opfattelse vil så indgribende foranstaltninger,

der omfatter aflivning af alle dyr og forbud mod genindsættelse i en

732 Forklaringsdokumentet side 138, 140 og 146

1817

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

længere periode ikke kunne rummes inden for de beføjelser, der er i

den eksisterende lovgivning på Fødevarestyrelsens område.

…”

Camilla Brasch Andersen og Sten Mortensen havde samme dag en sms-kor-

respondance, hvoraf fremgår:

”…

Sten Mortensen, kl. 18.10:

Yearhhh.. Vi gjorde hvad vi kunne. Jeg så nok skriften på væggen i

fredags. Der er ingen plads til rationelle overvejelser.

Sten Mortensen, kl. 18.11:

Jeg er dybt imponeret over hvad du og Hanne har holdt til

Sten Mortensen, kl. 18.31:

Vi fik ikke muligheden for at få en nøgtern refleksion om farligheden

af de her mutationer

Camilla Brasch Andersen, kl. 18.33:

Nej desværre blev vi ikke meget klogere. Vi kan måske nå at få dyr fra

dem til fritestning. Hanne og jeg har tudet i dag

�½��

Sten Mortensen, kl. 18.36:

Kram

Camilla Brasch Andersen, kl. 18.36:

I lige måde. Du har mere på spil.

…”

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har hertil

forklaret

733

, at hun mener, at de kommunikerede om undersøgelsen af de 10

patienter, som Kåre Mølbak havde omtalt, hvor man kunne se patienternes

antistofsvar. Hun så undersøgelsen den 3. november 2020. Hun ved ikke,

hvad hun mente med bemærkningen om dyr til fritestning. Hun anfægtede

733 Forklaringsdokumentet side 1306f

1818

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

ikke beslutningen fra KU-mødet, da det var af hensyn til folkesundheden, at

beslutningen var truffet. De havde på veterinærsiden gjort, hvad de kunne.

Hun havde ikke selv set ”skriften

på væggen”

om fredagen, som Sten Morten-

sen skrev i en sms-besked.

Paolo Parotti modtog kl. 20.11 en mail fra Birthe Schubart, hvori Birthe Schu-

bart bl.a. gav udtryk for, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr til ned-

slåning af raske mink uden for 7,8 km-zonen. Birthe Schubart oplyste videre,

at der forud for mailen havde været et møde mellem Fødevarestyrelsens di-

rektion og departementschef Henrik Studsgaard, hvorunder det var aftalt, at

der skulle være en drøftelse. Mailen blev sendt i kopi til bl.a. Paolo Drostby,

Tejs Binderup, Hanne Larsen og Nikolaj Veje. Af mailen fremgår:

”…

Emne: VS: Hjemmel til aflivning af raske mink.

Dato: 4. november 2020 20:10:54

…

Kære Paolo

I lyset af den nuværende situation, som det blev præsenteret ved pres-

semødet i dag, pågår der drøftelser om hjemmelsgrundlaget til aflivning

af raske mink uden for de fastlagte zoner (7,8 km), når minkene skal

aflives af hensyn til folkesundheden.

Det er vores opfattelse, at de hjemler, der er i lov om hold af dyr ikke

kan rumme den nye situation.

Det fremgår af lovens § 1, at lovens formål er at sikre at hold af dyr sker

på ansvarlig vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikker-

heden og menneskers og dyrs sundhed samt produktionen tilgodeses.

Det primære formål med loven er imidlertid at sikre dyrenes sundhed

og bekæmpe sygdom i dyr. Som en afledet effekt heraf, vil bekæmpelse

af sygdom i dyr, også kunne ske for at beskytte menneskers sundhed. I

den nuværende situation med beslutningen om at slå alle mink ned, er

det ikke ud fra et behov for at bekæmpe sygdom i dyr, men for at sikre

folkesundheden og afværge human smitteudvikling. Denne udvidelse

1819

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

har aldrig været indtænkt som et formål eller som en del af lovens

anvendelsesområde.

Som det fremgår af mailen nedenfor, har Justitsministeriet peget på §

30, stk. 1, i lov om hold af dyr som hjemmel for at gennemføre særlige

smitteforebyggende foranstaltninger.

Tilføjelsen i 2018 i lovens § 30, stk. 1, om muligheden for at fastsætte

regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlig smitteforebyg-

gende foranstaltninger, blev gennemført på baggrund af MRSA-ekspert-

gruppens anbefalinger. Fokus var at identificere, hvilke smittebarierer

der kunne opstilles, for at mindske risikoen for smitte mellem stald og

samfund.

Forebyggende foranstaltninger i forbindelse med smittebeskyttelse –

eksemplificeres i lovforslaget som krav om etablering af badefaciliteter

– og påbud om anvendelse, krav om gennemførelse af hygiejnekurser

m.v., også i bedrifter og situationer, hvor dyrene ikke er syge, er efter

Fødevarestyrelsens opfattelse tiltænkt anvendt i en helt anden situation

end den nuværende. Det fremgår således også af bemærkningerne til

lovforslaget, at der vil blive fastsat overgangsperioder, således at besæt-

ningerne kan tilpasse sig de nye krav til indretning.

Efter Fødevarestyrelsen opfattelse vil så indgribende foranstaltninger,

der omfatter aflivning af alle dyr og forbud mod genindsættelse i en

længere periode ikke kunne rummes inden for de beføjelser, der er i

den eksisterende lovgivning på Fødevarestyrelsens område.

Intensiteten i Indgrebets karakter taget i betragtning kræves der efter

Fødevarestyrelsens opfattelse eksplicit lovhjemmel. Der henvises til

grundloven § 73, stk. 1, der fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig,

og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet

kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Dette er også afspejlet i bemærkningerne til § 56 i lov om hold af dyr,

hvor nedslagning af raske dyr i medfør af loven reelt anses for at være

ekspropriation.

1820

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Et ensidigt hensyn til folkesundheden kan efter Fødevarestyrelsens op-

fattelse ikke varetages med hjemmel i lov om hold af dyr, men må være

omfattet af den regulering, som Sundhedsmyndighederne er ansvarlig

for – eller der skal etableres ny hjemmel.

Herudover fremgik det på dagens pressemøde, at der vil blive etab-

leret hjælpepakker til at kompensere for minkavlernes tab. Sådanne

hjælpepakker kan ikke etableres efter hjemlen til erstatning efter lov

om hold af dyr.

Med hensyn adgang uden retskendelse fremgår det af § 65 i lov om hold

af dyr, at Fødevarestyrelsen til enhver tid mod behørig legitimation og

uden retskendelse har ret til adgang til offentlige og private ejendomme,

lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papirer m.v., herunder

elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning

af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er fastsat i medfør af

loven eller Den Europæiske Unions forordninger.

Fødevarestyrelsen er i forbindelse med MRSA-sagerne blevet udfordret

på rækkevidden af denne bestemmelse idet der var tale om udtagning

af overvågningsprøver hos dyr, der ikke var syge eller mistænkte for

sygdom. Idet overvågning er en del af formålet med lov om hold af dyr,

fastholdt Fødevarestyrelsen, at der var tilstrækkelig hjemmel. Det blev

ikke udfordret yderligere af dyreejerne. Fødevarestyrelsen vurderede

på daværende tidspunkt at det ville være nødvendigt med regulering,

hvis vi vil tiltvinge os adgang i forbindelse med overvågning (forsk-

ning). Lovens hjemmel til adgang uden retskendelse kan efter vores

opfattelse ikke bruges i disse tilfælde, hvor adgangen jf. ovenstående vil

være baseret på sundhedsmyndighedernes regulering. Det bemærkes,

at EU-Domstolen ved dom i sagen C-59/17) har fastslået, at offentlige

myndigheders indgriben i forhold af privat karakter skal være hjemlet

og begrundet af årsager, der er fastlagt ved lov.

Der er således efter Fødevarestyrelsens opfattelse behov for følgende:

· Etablering af ny lovhjemmel til aflivning af raske dyr og stillingtagen

til under hvilket ressort hjemlen skal ligge

1821

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

· Etablering af hjemmel til adgang uden retskendelse

· Etablering af hjemmel til udbetaling af ekspropriationserstatning samt

hjemmel til at betale for avlernes arbejde med aflivning – herunder

eventuel bonusordning.

På et møde her til aften mellem vores direktion og departementschefen

blev det aftalt, at vi skulle drøfte/afstemme holdning til ovenstående

her til aften. Vil du kontakte mig hurtigst muligt.

…”

Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret

734

, at de,

efter at have set, hvad det var, Sundhedsministeriet havde skrevet, mødtes

og drøftede det igen. Men der var jo ikke noget nyt i det. Det var det samme

de havde set på, og det gav dem ikke anledning til at ændre deres vurdering.

Det budskab blev så givet videre på direktørniveau til Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets departement. Det var en telefonbesked, der gik afsted, inden hun

sendte sin mail med svar kl. 20.11. Telefonbeskeden blev givet midt på da-

gen, efter at hun havde talt med Nikolaj Veje og Hanne Larsen og muligvis

også nogle andre. Nikolaj Veje og Hanne Larsen havde et virtuelt møde med

departementschefen kl. 18 om hjemmelsspørgsmålet. De vendte tilbage fra

mødet og sagde, at de havde fået besked på, at spørgsmålet skulle afstemmes

med Paolo Perotti. Hun havde ikke forud for sin mail kl. 20.11 kontakt med

Paolo Perotti. Fra det tidspunkt, hvor de fremkom med deres vurdering onsdag

den 4. november om aftenen, og til torsdag den 5. november 2020 først på

aftenen hørte hun ikke mere. Da hun skrev mailen om hjemmelsproblemet,

havde hun ikke [set] risikovurderingen af 3. november 2020. Hun har ingen

forudsætninger for at se på sundhedslovgivningen.

Kl. 20.35 videresendte dyrlæge Signe Balslev en mail fra kl. 19.22 med ved-

hæftning: ”Raske besætninger uden for zoner” til Hanne Larsen, Camilla

Brasch Andersen under emnet: ”Køreplan for ny strategi for aflivning af alle

mink (uden for zoner)”. Af det vedhæftede dokument fremgår bl.a.:

”…

734 Forklaringsdokumentet side 138ff og 144

1822

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Raske besætninger uden for zoner

FVST har ingen lovgivning til at bede om aflivning af mink i raske

besætninger uden for zoner

…”

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har her-

om forklaret

735

, at hun ikke nødvendigvis læste mailen [kl. 19.22] på samme

tidspunkt, som hun modtog den. Hun anså det som en opremsning af, hvad de

skulle have styr på i forhold til den nye gruppe af besætninger. Besætningerne

skulle tælles, og der skulle tages stilling til rengøring med videre. Hun beskæf-

tigede sig med den operationelle stab. Hun var ikke involveret i det juridiske

spor, som Birthe Schubart arbejdede videre med. De havde ingen opgaver i

den zone, som politiet senere døbte zone 3, men de skulle sikre optælling,

hvis der senere skulle betales erstatning. De fokuserede deres indsats på de

syge mink, og på de tidligere syge mink med henblik på at få de smittede dyr

væk. Det var på det tidspunkt lidt uklart om zone 3 var overgået til NOST’en.

NOST’en havde på mødet samme dag sagt, at de overtog operationen. Hun

formoder, at det var en politimand, der udtalte dette. Hun har om forløbet med

hjemmelsspørgsmålet den 4. november 2020 mere generelt forklaret

736

, at der

var en række møder den dag, som hun ikke deltog i, hvorfor der blev afklaret

veterinære ting uden om hende. Hun husker ikke, om hun deltog i et møde med

Miljø- og Fødevareministeriets departement ved 18-tiden. Hun var bekendt

med, at der den 4. november 2020 blev arbejdet med hjemmelsspørgsmålet.

Efter pressemødet den 4. november 2020 var der dialog mellem Birthe Schu-

bart og Paolo Perotti om hjemmelsspørgsmålet, hvor Tim Petersen bidrog med

sin veterinærfaglige vurdering af, hvordan lov om hold af dyr skulle forstås.

Hun var ikke involveret i drøftelserne, men hun vidste, at Tim Petersen var

involveret i drøftelserne om hjemmel den 4. november 2020 om aftenen. Hun

var den 4.-5. november 2020 bekendt med, at Fødevarestyrelsen fortsat ikke

mente, at der var hjemmel i lov om hold af dyr til regeringens beslutning om

at aflive alle mink. Hun mener ikke, at hun på det tidspunkt havde set Birthe

Schubarts redegørelse. Hun husker ikke, om hun på det tidspunkt var bekendt

med Justitsministeriets holdning til hjemmelsspørgsmålet.

735 Forklaringsdokumentet side 1307

736 Forklaringsdokumentet side 1307 og 1309

1823

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Paolo Perotti og Birthe Schubart havde flere samtaler i løbet af aftenen, og

undervejs tog Paolo Perotti kontakt til Justitsministeriet v/kontorchef Morten

Holland Heide om spørgsmålet om hjemmel. Morten Holland Heide udarbej-

dede efterfølgende den 12. november 2020 et telefonnotat om telefonsam-

talen. Telefonnotatet er nærmere beskrevet ovenfor under afsnit 9.5.6.3.4.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

737

, at

han ikke kan huske, om han modtog en status eller et referat fra Paolo Perot-

ti. Han blev orienteret, da Anne-Mette Lyhne Jensen ringede til ham torsdag

den 5. november 2020 og sagde, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte

Fødevarestyrelsens/Miljø- og Fødevareministeriets vurdering.

Birthe Schubart uddybede Fødevarestyrelsens bemærkninger om manglende

hjemmel i en mail sendt kl. 22.08 til Paolo Perotti, som indeholdt den samme

tekst, som mailen sendt kl. 20.10, men med en tilføjelse af et afsnit med rød

tekst. Også denne mail blev sendt i kopi til blandt andre Paolo Drostby, Tejs

Binderup, Nikolaj Veje og Hanne Larsen. Af mailen fremgår:

”…

Kære Paolo

På baggrund af vores drøftelser har vi udbygget vore bemærkninger til,

hvorfor vi mener at § 30, stk. 1, 2. pkt. ikke kan anvendes som hjemmel

til aflivning af raske mink. (indsat med rødt)

…

Af bemærkningerne til § 30, stk. 1, 2. punktum fremgår følgende: ”Be-

stemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyrene ikke selv

er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig risiko

for mennesker”. Det er Fødevarestyrelsens veterinærfaglige opfattelse,

at der med denne formulering henvises til situationer, hvor smitstoffet

eksisterer i eller på det pågældende dyr eller i den pågældende besæt-

ning, men hvor dyrene ikke udviser sygdomstegn. I disse situationer

vil der kunne iværksættes smitteforebyggende foranstaltninger, der

skal begrænse eller hindre udbredelse af smitstoffet til det omgivende

samfund og mellem besætninger. Der er dermed tale om en inddæm-

737 Forklaringsdokumentet side 696f

1824

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

ningsstrategi, hvor smitstoffets eksistens accepteres i modsætning til

en bekæmpelsesstrategi, hvor smitstoffet udryddes.

…”

Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forklaret

738

at ved modtagelsen af Birthe Schubarts mail kl. 20.11 var det første gang, han

blev involveret i hjemmelsspørgsmålet. Og det var første gang han stiftede

bekendtskab med § 30 i lov om hold af dyr. Det er ikke en lov, som han har

beskæftiget sig med. Det er også derfor, han senere spurgte ind til lovens for-

arbejder. Baggrunden for, at han ringede til Justitsministeriet var, at Birthe

Schubart ringede til ham som opfølgning på hendes mail fra kl. 20.11. Han

og Birthe Schubart drøftede sagen, og han spurgte ind til det. Man kan ud af

mailtråden se, at spørgsmålet opstod på baggrund af en mail fra Justitsministe-

riet. Han prøvede at forstå det – at forstå det veterinærfaglige, for han kendte

som sagt ikke loven på det her tidspunkt. Han havde brug for, at en dyrlæge

forklarede ham, hvad forskellen på dette og f.eks. MRSA var. De snakkede

frem og tilbage. De lagde på, og så skrev Birthe Schubart igen lidt senere. De

talte så i telefonen igen og gennemgik det på ny. Han lod sig så overbevise,

eller erklærede sig enig i, at det måtte være sådan, det var. Ind imellem tele-

fonsamtalerne med Birthe Schubart talte han med Justitsministeriet, Morten

Holland Heide, for at høre, hvad det var, de havde tænkt – hvorfor de havde

ment, at der

var

hjemmel. Han præsenterede samtidig deres egen forståelse

af lovgrundlaget over for Morten Holland Heide. Han aftalte så med Morten

Holland Heide, at de ville vende tilbage til ham og Justitsministeriet med en

endelig vurdering på skrift. Om det af Morten Holland Heide udarbejdede

telefonnotat har han forklaret, at han tænker, at det er dækkende for deres

samtale. Han har ikke nogen erindring om, at lige præcis udtrykket ”trykteste”

blev anvendt. Han har ikke selv lavet telefonnotat om samtalen. Den ændrede

opfattelse i [Fødevarestyrelsen] skyldtes, at bestemmelsen for en umiddelbar

læsning ikke var begrænset. Derfor havde [han] brug for igennem samtalen

med Fødevarestyrelsen at forstå, hvorfor bestemmelsen ikke kunne bruges så

bredt, og forstå sammenhængen med det veterinærfaglige. Når man bare læste

bestemmelsen kunne man godt – som det også var tilfældet for en medarbejder

i Sundhedsministeriet – have fået den tanke: ”Hmm – kan den bruges?”. Det

var en relativt kort samtale på måske 5 minutter. Det eneste spørgsmål, som

738 Forklaringsdokumentet side 118f og 124

1825

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

han var inde over, var det, som Birthe Schubart skrev om. Han har således

ikke forholdt sig til nogen sondring i forhold til, hvis der var tillige var tale

om et forbud. Han kontaktede Justitsministeriet om aftenen den 4. november

2020, fordi spørgsmålet om hjemmel var rejst i mailen, som fulgte med Bir-

the Schubarts mail til ham kl. 20.11, og Morten Holland Heide stod på som

kontaktperson i Justitsministeriet. Det var ikke mailtråden i tidsrummet fra

kl. 15.32 og 21.31 mellem Tejs Binderup og Justitsministeriet, som var bag-

grunden for, at han ringede til Morten Holland Heide.

Birthe Schubart uddybede yderligere synspunkterne om hjemmel mv. i en mail

sendt kl. 22.35 til Paolo Perotti, som indeholdt den samme tekst, som mailen

sendt kl. 20.10 og kl. 22.08, men med en tilføjelse af endnu et afsnit med rød

tekst. Også denne mail blev sendt i kopi til blandt andre Paolo Drostby, Tejs

Binderup, Hanne Larsen og Nikolaj Veje:

”…

Og nu med et afsnit om baggrunden for at vi har hjemmel til at slå rask

dyr i zoner ned.

…

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at fastlæggelse af den zone

på 7,8 km, hvor besætninger, der ikke er konstateret smittet, også på-

lægges restriktioner i form af aflivning jf. § 30, stk. 2, litra h), er fastsat

ud fra en konkret risikovurdering fra DK VET af 29. september 2020,

hvoraf det fremgår, at der en høj risiko for smitte mellem mennesker

og mink og mellem mink og mennesker. Baseret på den geografiske

udbredelse af smittede minkfarme, fremgår det af risikovurderingen, at

risikoen for at en besætning smittes er større, hvis besætningen ligger

tæt på smittede minkfarme, end hvis den ligger længere væk fra smitte-

de minkfarme. Baseret på de første 20 smittede farme er afstanden mel-

lem en smittet minkfarm til nærmeste smittede minkfarm, af DK VET

beregnet til en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8km).

…”

Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forevist hendes to afsnit

med rød skrift i mails kl. 22.08 og kl. 22.35 forklaret

739

, at begge afsnit med

739 Forklaringsdokumentet side 140ff

1826

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

rødt var tilføjelser, der blev indsat som følge af, at Paolo Perotti udfordrede

deres vurderinger. Derfor uddybede de argumentationen ad to omgange. De fik

en sektionsleder, dyrlæge Tim Petersen, med ind over opgaven med at beskrive

det veterinærfaglige. De havde to telefonsamtaler med Paolo Perotti imellem

de respektive mails, som hun sendte til ham henholdsvis kl. 20.11, kl. 22.08

og kl. 22.35. Vurderingen var baseret på granskning af forarbejder og drøf-

telser med jurister fra fagenheden. De havde ikke så lang tid til at producere

det, et par timer. Udfordringen fra Paolo Perotti var ganske almindelig. Han

stillede spørgsmål til det, de skrev. Han ville være sikker på, at han forstod

deres begrundelser korrekt. Det var jo ikke det mest gennemarbejdede notat,

de lavede. Det var tiden ikke til. Udfordringen gik ganske enkelt på: Er der

hjemmel, eller er der ikke hjemmel. Der var ikke noget mere specifikt. Det var

en sædvanlig trykprøvning.

Kontorchef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

740

, at

Birthe Schubarts mail kl. 22.35 ikke gav ham anledning til andre overvejel-

ser. Det drejer sig om forståelsen af, hvorfor man godt kunne etablere 7,8 km

zonerne. Denne forståelse ønskede han at få med.

Kl. 22.46 sendte Paolo Perotti en mail – som var en sammenskrivning af Bir-

the Schubarts mails fra kl. 20.10, kl. 22.08 og kl. 22.35 – til Morten Holland

Heide i Justitsministeriet om hjemmelsspørgsmålet:

”…

Emne:

Hjemmel til aflivning af mink

Kære Morten,

Som aftalt hermed Fødevarestyrelsens skriv om det manglende hjem-

melsgrundlag i lov om hold af dyr:

I lyset af den nuværende situation, som det blev præsenteret ved pres-

semødet i dag, pågår der drøftelser om hjemmelsgrundlaget til aflivning

af raske mink uden for de fastlagte zoner (7,8 km), når minkene skal

aflives af hensyn til folkesundheden.

740 Forklaringsdokumentet side 120

1827