SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Granskningsudvalget 2021-22, Epidemiudvalget 2021-22, Finansudvalget 2021-22, Udenrigsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Forsvarsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
GRA Alm.del Bilag 46, EPI Alm.del Bilag 373, FIU Alm.del Bilag 202, URU Alm.del Bilag 240, REU Alm.del Bilag 301, ERU Alm.del Bilag 360, FOU Alm.del Bilag 130, MOF Alm.del Bilag 627, SUU Alm.del Bilag 365, UFO Alm.del Bilag 121
Offentligt

2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22,Forsvarsudvalget 2021-22,Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22,Sundhedsudvalget 2021-22

40,REU Alm.del - Bilag 301,ERU Alm.del - Bilag 360,FOU Alm.del - Bilag 130,MOF Alm.del - Bilag 627,SUU Alm.del - Bilag 365

GRANSKNINGSKOMMISSIONEN

Beretning

Kapitel 9, afsnit 9.2.2.23.7.-9.5.6.1.6.

OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK

2022

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Titel:

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink

Beretning

2022

Beretning afgivet af:

Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink

År:

2022

Design og tryk:

Stibo Complete

Publikationen kan hentes på:

Folketingets hjemmeside (www.ft.dk)

ISBN: 978-87-973950-0-4

ISBN: 978-87-973950-1-1 (elektronisk udgave)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

GRANSKNINGSKOMMISSIONEN

Beretning

Bind 3

OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

INDHOLD

Bind 1

Forord

Kapitel 1

Kommissoriet, kommissionens sammensætning og

afgrænsning af kommissionens opgaver

Kapitel 2

Kommissionsundersøgelsens resultater

Kapitel 3

Kommissionens tilvejebringelse af materiale mv.

Kapitel 4

Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og

Justitsministeriet

Kapitel 5

Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb

Kapitel 6

Hjemmel til aflivning af mink

Kapitel 7

Retsgrundlag

Bind 2

Kapitel 8

Kommissionens vurderinger

Kapitel 9, afsnit 9.1.-9.2.2.23.6.

Hændelsesforløbet og forklaringer

449

519

595

749

1175

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Indhold

Bind 3

Kapitel 9, afsnit 9.2.2.23.7.-9.5.6.1.6.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.2.2.23.7. Mødet den 7. oktober 2020 mellem

miljø- og fødevareministeren og

Kopenhagen Fur

9.2.2.23.8. Fødevarestyrelsens pressemeddelelse

om kompensationsordning

9.2.2.23.9. Ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 1455

af 8. oktober 2020

9.2.2.23.10. Påbegyndelse af aflivning af mink

og aktivering af NOST’en

9.2.2.24.

ØU-mødet den 21. oktober 2020

9.2.2.25.

CU-mødet den 22. oktober 2020

9.2.2.26.

Mødet den 23. oktober 2020 mellem

miljø- og fødevareministeren og

minkbranchen

9.2.2.27.

Kopenhagen Furs anmodning af

27. oktober 2020 om møde

9.2.2.28.

Ministermødet den 27. oktober 2020

9.2.2.29.

Mødet den 30. oktober 2020 mellem

miljø- og fødevareministeren og

Kopenhagen Fur

9.2.2.29.1. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet

9.2.2.29.2. Overvejelser i Kopenhagen Fur i

anledning af mødet den 30. oktober 2020

9.2.2.29.3. Miljø- og Fødevareministeriets

pressemeddelelse

9.2.2.30.

Forberedelse af regeringssag om mink

9.2.2.30.1. Bestilling af ”ny minksag”

9.2.2.31.

Optakt til mødet med Kopenhagen Fur

9.2.2.32.

Mødet i indsatsgruppen den

1. november 2020

9.3. Forløbet mandag den 2. november 2020

9.3.1. Statsministeriets sms-korrespondance i løbet

af dagen

1181

1187

1188

1196

1199

1205

1210

1214

1216

1217

1218

1221

1224

1225

1228

1236

1238

1239

1240

1176

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

9.3.2.

9.3.3.

9.3.4.

9.3.5.

9.3.6.

9.3.7.

Mødet mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Finans-

ministeriet og Erhvervsministeriet om en ØU-sag

om mink

Mødet mellem Fødevarestyrelsen, Statens Serum

Institut, Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer

kl. 15.30

Mødet mellem miljø- og fødevareministeren og

Kopenhagen Fur kl. 19.00

9.3.4.1.

Cover og taleberedskab til miljø- og

fødevareministeren til mødet med

Kopenhagen Fur kl. 19.00

9.3.4.2.

Interne for- og eftermøder vedrørende

mødet med Kopenhagen Fur kl. 19.00

9.3.4.3.

Sms-korrespondance mellem Statsmini-

steriet og Miljø- og Fødevareministeriet

Departementschefmødet kl. 21.30

Mødet i Rigspolitiet om aftenen

Arbejdet i de forskellige myndigheder

9.3.7.1.

I Statsministeriet

9.3.7.1.1. Internt møde kl. 11.00 i Statsministeriet

9.3.7.2.

I Finansministeriet

9.3.7.3.

I Erhvervsministeriet

9.3.7.4.

I Sundhedsministeriet

9.3.7.4.1. I departementet

9.3.7.4.2. I Sundhedsstyrelsen

9.3.7.4.3. I Statens Serum Institut

9.3.7.5.

I Miljø- og Fødevareministeriet

9.3.7.5.1. Internt møde kl. 08.00 med Miljø- og

Fødevareministeren

9.3.7.5.2. Miljø- og fødevareministerens

godkendelse af cover

9.3.7.5.3. Internt møde kl. 11.00 med

Fødevarestyrelsen

9.3.7.5.4. Overvejelser om tempobonus og

hjemmelsspørgsmål

9.3.7.5.5. Tidsplan for den 3. november 2020

1242

1245

1265

1266

1270

1283

1285

1302

1305

1306

1309

1314

1320

1324

1325

1327

1330

1335

1337

1341

1177

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Indhold

Kort over områder, hvor indsættelse eller

genindsættelse af pelsdyr ikke er tilladt,

jf. bekendtgørelse 1554

9.4. Forløbet tirsdag den 3. november 2020

9.4.1. Arbejdet i de forskellige myndigheder frem til

KU-mødet kl. 21.30

9.4.1.1.

I Statsministeriet

9.4.1.2.

I Udenrigsministeriet

9.4.1.3.

I Finansministeriet

9.4.1.4.

I Justitsministeriet

9.4.1.4.1. I Rigspolitiet

9.4.1.5.

I Erhvervsministeriet

9.4.1.6.

I Sundhedsministeriet

9.4.1.6.1. I departementet

9.4.1.6.2. I Sundhedsstyrelsen

9.4.1.6.3. I Statens Serum Institut

9.4.1.7.

I Miljø- og Fødevareministeriet

9.4.1.7.1. I Fødevarestyrelsen

9.4.2. Ministermødet kl. 10.00

9.4.3. Socialdemokratiets gruppemøde kl. 11.15

9.4.4. Departementschefmødet kl. 13.30

9.4.5. Departementschefmødet kl. 14.45

9.4.6. Indsatsgruppemødet

9.4.7. Tilblivelsen af KU-sagen

9.4.7.1.

KU-materiale udsendt kl. 17.43

9.4.7.2.

KU-materiale udsendt kl. 20.12

9.4.7.3.

KU-materiale udsendt kl. 21.21

9.4.7.4.

Opdateret KU-materiale udsendt kl. 21.24

9.4.7.5.

KU-sagens endelige cover – Håndtering

af COVID-19-smitte blandt mink

9.4.7.6.

KU-sagens bilag 1 – Statens Serum

Instituts risikovurdering af 3. november

2020

9.4.7.7.

KU-sagens bilag 2 - Bilag X.

Kompensation til minkavlere mv.

9.4.7.8.

KU-sagens bilag 2a - 2021 håndtering

af COVID-19 smitterisiko i mink

9.3.8.

1343

1345

1354

1355

1367

1374

1376

1383

1396

1397

1398

1417

1420

1422

1424

1429

1446

1449

1457

1479

1481

1497

1498

1505

1513

1526

1178

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

KU-sagens bilag 3 – Mulig ”tempo-bonus”

for hurtig aflivning af mink

1534

9.4.7.10.

KU-sagens bilag 4 – NOST-delplan 284

1543

9.4.7.11.

KU-sagens bilag 5 - Peroral aflivning

af mink med gift

1562

9.4.7.12.

KU-sagens bilag 6 - Kommunikation

ifm. regeringsudmelding om mink

1567

9.4.7.13.

De involveredes overvejelser om

tilblivelsen af KU-sagen

1570

9.4.8. KU-mødet 2020 kl. 21.30

1573

9.4.8.1.

Deltagerne på KU-mødet

1573

9.4.8.2.

Sundhedsministerens noter fra KU-mødet 1574

9.4.8.3.

Sms-korrespondancer under KU-mødet 1587

9.4.8.4.

Forklaringer om KU-mødet

1596

9.4.8.5.

Forløbet under KU-mødet og i

forlængelse heraf

1634

9.4.8.5.1. I Statsministeriet

1634

9.4.8.5.2. I Finansministeriet

1638

9.4.8.5.3. I Justitsministeriet

1639

9.4.8.5.4. I Erhvervsministeriet

1647

9.4.8.5.5. I Sundhedsministeriet

1647

9.4.8.5.6. I Miljø- og Fødevareministeriet og

Fødevarestyrelsen

1651

9.5. Forløbet onsdag den 4. november 2020

1658

9.5.1. Forløbet forud for pressemødet

1658

9.5.1.1.

I Statsministeriet

1658

9.5.1.2.

I Finansministeriet

1660

9.5.1.3.

I Justitsministeriet

1663

9.5.1.3.1. I Rigspolitiet

1668

9.5.1.3.2. I NOST’en

1669

9.5.1.4.

I Erhvervsministeriet

1671

9.5.1.5.

I Sundhedsministeriet og Statens

Serum Institut

1672

9.5.1.6.

I Miljø- og Fødevareministeriet

1674

9.5.1.6.1. I Fødevarestyrelsen

1676

9.5.2. Afdelingschefmødet kl. 10.30

1682

9.4.7.9.

1179

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Indhold

9.5.3.

9.5.4.

9.5.5.

9.5.6.

Telefonmøde kl. 11.15 mellem Justitsministeriet og

Sundhedsministeriet samt orientering af Miljø- og

Fødevareministeriet

Justitsministeriets arbejdstese

Partileder- og ordførerorientering

Pressemødet kl. 16.00

9.5.6.1.

Forberedelse af pressemødet

9.5.6.1.1. I Statsministeriet

9.5.6.1.2. I Finansministeriet

9.5.6.1.3. I Justitsministeriet og Rigspolitiet

9.5.6.1.4. I Erhvervsministeriet

9.5.6.1.5. I Sundhedsministeriet og i Statens

Serum Institut

9.5.6.1.6. I Miljø- og Fødevareministeriet

1691

1698

1704

1709

1710

1711

1719

1720

1728

1733

1735

Bind 4

Kapitel 9, afsnit 9.5.6.2.-9.7.2.8.1.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Bind 5

Kapitel 9, afsnit 9.7.2.2.9.-9.9.16.2.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Bind 6

Bilag 1-9 –

se indholdsfortegnelse i bind 6

Bind 7

Forklaringsdokumentet –

se indholdsfortegnelse i bind 7

Bind 8

Forklaringsdokumentet –

se indholdsfortegnelse i bind 8

Bind 9

Forklaringsdokumentet –

se indholdsfortegnelse i bind 9

1757

2260

1180

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

9.2.2.23.7. Mødet den 7. oktober 2020 mellem miljø- og fødevareministe-

ren og Kopenhagen Fur

Den 7. oktober 2020 afholdt miljø- og fødevareminister Mogens Jensen møde

med Kopenhagen Fur om situationen vedrørende mink.

Til brug for mødet var der udarbejdet cover, dagsorden med kommentarer

samt baggrundsnotat om driftstab og kompensation. I baggrundsnotatet an-

førtes det bl.a., at aflivning af ikke smittede besætninger kunne sidestilles

med ekspropriation.

Af coveret fremgår:

”…

Møde med Kopenhagen Fur 7. oktober kl. 13.00

Indstilling

./. Til ministerens godkendelse vedlægges Q and A-KD, hvori Kopenha-

gen Furs spørgsmål tilsendt MLS forud for mødet besvares (bilag

1).

./. Til ministerens orientering vedlægges baggrundsnotat om driftstab

og kompensation (bilag

2).

Sagen kort inkl. politisk landskab

Kopenhagen Fur har ønsket et møde med ministeren for at diskutere

bl.a. kompensationsmodel samt 7,8 km-zonen.

Strategi og proces

Til brug for mødet (og besvarelse af KF’s spørgsmål) er udarbejdet KD

(bilag

1).

Økonomi og finansiering

Ikke relevant.

Pressestrategi

Ikke relevant.”

Af dagsorden med kommentarer fremgår:

1181

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

Miljø- og Fødevareministeriet

Departementet

Møde med Kopenhagen Fur den 7. oktober kl. 13.00

Fødevarer og Veterinær

J.nr. 2020-19242

Ref. ANKLI

Den 7. oktober 2020

…

Punkt 1: Situationen med mink

Budskaber:

Udkastet til model for rimelig, dækkende og lige erstatning til alle avlere,

der får slået besætningen ned.

∙ Jeg har i dag tiltrådt, at besætningsejere kan vælge mellem endelig

udbetaling eller en a conto udbetaling i forbindelse med aflivning

af mink smittet med Covid-19, samt minkbesætninger beliggende

inden for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning.

Spørgsmål fra KF: Prioritering af rækkefølgen i nedslagning. Sydfra først.

Og brandbælte-tænkning.

∙ Ja, Fødevarestyrelsen afliver fra syd til nord, og prioriterer samtidigt

en hurtig aktion i Ikast.

Spørgsmål fra KF: Videreførelse af fritestede farme uden nedslagning.

∙ Dette afhænger af input fra Det veterinære Konsortium om risiko i

disse tilfælde.

Spørgsmål fra KF: Zonestørrelse, og tolkning af fleksibilitet i zoneanven-

delse.

∙ Udgangspunktet er en 7,8 km zone, der stammer fra en faglig vur-

dering fra nordjyllandsområdet. Denne benyttes også i andre dele af

landet - medmindre der måtte komme en ny faglig vurdering.

1182

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

Spørgsmål fra KF: Situationsbestemt mulighed for pelsning af ikkesmit-

tede farme i zoner.

∙ Udgangspunktet er, at dyrene aflives. Fødevarestyrelsen er ved at

undersøge, om der kan dispenseres fra dette.”

Af baggrundsnotatet, som var et af Fødevarestyrelsen den 7. oktober 2020

udarbejdet notat, fremgår:

1183

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

== AKT 686315 == [ Godkendelse: Forelæggelse: Mødesag: Kopenhagen Fur 7. oktober kl. 13 ] == Dokument 6 ==… ==

NOTAT

Hændelsesforløbet og forklaringer

Fødevarer og Veterinær

J.nr. 2020-19242

Ref. ANKLI

Den 7. oktober 2020

Driftstab og kompensation

1) Forskel i kompensation 20 vs 100 %. Hvad er begrundelsen for, at der er

forskel i erstatning på syge hhv. raske dyr?

Ikke smittede besætninger skal have fuld kompensation for driftstab, da det er sidestillet med

ekspropriation. Smittede besætninger vil efter nuværende bekendtgørelse og

Fødevarestyrelsens praksis blive kompenseret med 20% af driftstabet - dette gælder for

udbrud af alle husdyrsygdomme. Udbetaling af 20 pct. driftstab til smittede besætninger

fastholdes for at fortsætte eksisterende praksis. I modsætning til smittede besætninger vil

aflivning af raske besætninger udgøre ekspropriation. Derfor er der forskel.

2) Hvad betyder forskellen i kroner og øre for den enkelte farmer (en

gennemsnitlig farm, hvis den har syge hhv raske dyr). Vigtigt at det er den

enkelte.

Der kan ikke svares konkret på, hvad det kommer til at koste for den enkelte besætningsejer,

da det afhænger af antallet af mink og om der er tale om avlshunner eller mink til pelsning.

Der udleveres et orienteringsbrev til besætningsejer i forbindelse med optælling af dyrene, så

han har mulighed for at se, hvilken økonomisk konsekvens det har for ham. Dette brev

indeholder både beregningsgrundlag for smittede og ikke smittede besætninger. Både

smittede besætninger og ikke smittede besætninger får fuld erstatning for selve dyrene. Det er

således kun selve driftstabet, som er differentieret mellem hhv 20 og 100 pct. for smittede og

ikke smittede besætninger, hvilket er en mindre del af den samlede beregning. Se eksempel:

Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

1184

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

I eksemplet udgør driftstab for avlshunner i smittede besætninger 95.760 kr. ud af 1.766.410

kr. og for ikke-smittede besætninger 478.800 ud af 2.149.450 kr.

3) Hvorfor skal minkavlere have 100 % kompensation (når fx natklubejere

ikke får det).

Svaret er det samme som til nr. 1 ovenfor. Der er tale om ekspropriationslignende forhold, som

kræver udbetaling af fuld erstatning. Udbetaling af både fuld og delvis erstatning er hjemlet i §

56 i lov om hold af dyr.

1185

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Direktør i Kopenhagen Fur, Sander Jacobsen har forklaret bl.a.

179

, at han deltog

i dette møde den 7. oktober 2020 kl. 13.00. Han deltog sammen med Tage

Pedersen (Kopenhagen Fur). Møderne i oktober 2020 fokuserede primært på

forståelsen af aflivningsstrategien, herunder zoneafgrænsningens størrelse.

Kopenhagen Fur havde en holdning til zonernes størrelse. Det var en ret ind-

gribende aflivning, der pågik på minkfarmene på grund af zoneinddelingen

på 7,8 kilometer. Zoneafgrænsningen var på intet tidspunkt til forhandling.

I juni 2020 bakkede Kopenhagen Fur og minkerhvervet op om aflivningen af

de coronasmittede mink. Da der kom nye smittetilfælde i august og september

2020, begyndte minkbranchen at overveje, hvorvidt man igen skulle aflive

minkbesætninger med coronasmittede mink. Disse kommunikerede de til

Miljø- og Fødevareministeriet i august og september 2020 i håbet om, at coro-

nasmitten kunne inddæmmes. Miljø- og Fødevareministeriet besvarede dog

ikke deres henvendelser. Den 1. oktober 2020 igangsatte Miljø- og Fødevare-

ministeriet en ny aflivnings- og zonestrategi, som omfattede aflivning af mink

på smittede farme samt mink på farme beliggende i en zone på 7,8 kilometer

fra en smittet besætning. Kopenhagen Fur havde haft møder med Fødevare-

styrelsen i september 2020, hvor branchen også kommunikerede, at det var

på tide at genindføre aflivningsstrategien. I dagene efter 1. oktober 2020, hvor

den nye aflivningsstrategi var blevet fastlagt, skete der ikke noget på trods af,

at minkbranchen pressede på for at få aflivningsindsatsen igangsat. Man øn-

skede fra politisk side at afklare og fastlægge den økonomiske kompensation

for aflivningerne, før aflivningerne kunne påbegyndes. Aflivningsarbejdet

blev derfor først igangsat den 8. oktober 2020. Det var en meget tumultarisk

aflivningsproces. Han havde en forventning om, at Fødevarestyrelsen var klar

til at påbegynde aflivningerne den 2. oktober 2020, men der skete intet den

første uge, efter beslutningen var blevet truffet på CU-mødet den 1. oktober

2020. Hvis aflivningsstrategien skulle give mening, så skulle aflivningerne ske

hurtigst muligt, så man forhindrede smittespredningen. Minkavlerne fik ikke

lov til at aflive minkene selv på trods af, at dette ville have været langt mere

effektivt. Han havde primært kontakt med Hanne Larsen (Fødevarestyrelsen),

Camilla Brasch Andersen (Fødevarestyrelsen) og Tejs Binderup (Miljø- og Fø-

devareministeriet), herunder også i forhold til minkbranchens ønske om øget

tempo på aflivningsindsatsen. Kopenhagen Fur havde en forhåbning om, at

der blev iværksat en mere operationel ledelse, som kunne øge tempoet for

179 Forklaringsdokumentet side 1366f

1186

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

aflivningsprocessen efter beslutningen den 1. oktober 2020. NOST’en blev

inddraget i aflivningsarbejdet i medio oktober 2020. Fødevarestyrelsen til-

kendegav på dette tidspunkt, at der ved aflivningerne skulle en dyrelæge til

stede fra Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen ville i første omgang selv stå

for aflivningerne, men da der kom estimater på, at aflivningsindsatsen med

dette tempo først kunne afsluttes i marts 2021, fik minkavlerne tilbud om

selv at stå for aflivningerne.

9.2.2.23.8. Fødevarestyrelsens pressemeddelelse om kompensationsord-

ning

Den 7. oktober 2020 udsendte Fødevarestyrelsen en pressemeddelelse, hvori

det blev oplyst, at kompensationsordning til minkavlere var kommet på plads.

Af pressemeddelelsen fremgår:

”Kompensationsordning

til minkavlere på plads

Som følge af fund af COVID-19 skal mere end 150 minkbesætninger

aflives. De første aflivninger starter torsdag.

Pressemeddelelse, Publiceret: 7. oktober 2020

Ændret 7. oktober 2020

Den kompensationsordning til de mange minkavlere, som de kommen-

de måneder skal have aflivet deres mink, er nu på plads.

Dermed kan Fødevarestyrelsen, assisteret af Beredskabsstyrelsen og

politiet gå i gang med aflivningen. Op omkring 200 mand er involveret

i operationen, der kommer til at strække sig over flere måneder. Afliv-

ningerne går efter planen i gang torsdag. I første omgang ved Gjøl i

Nordjylland og ved Bording i Ikast-Brande Kommune.

Det ligger fast, efter regeringen torsdag besluttede, at alle smittede

minkfarme i Danmark samt minkfarme inden for en radius af 7,8 ki-

lometer fra smittede farme skal aflives som følge af den stigende smitte

med COVID-19.

1187

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Der er to mulige kompensationsmodeller for de minkavlere, der i den

kommende tid vil få deres besætning aflivet som en del af indsatsen

mod spredning af COVID-19.

Minkavlerne kan vælge at få kompensationen udbetalt med det samme

ud fra en standardiseret tabspris eller modtage et á conto beløb, som

vil blive endeligt opgjort, når næste års priser på minkskind kendes.

For at sikre så hurtig en proces som muligt vil minkavlerne blive kom-

penseret økonomisk ud fra en standardiseret tabspris for minkene, der

dog vil kunne svinge afhængigt af skindenes kvalitet.

Derudover vil minkavlerne blive kompenseret for deres driftstab, knyt-

tet til aflivningen af deres avlsdyr. Denne del af kompensationen vil

afhænge af, om der har været konstateret smitte i besætningen eller ej.

Minkfarme med konstateret smitte vil modtage 20 pct. i kompensation

for driftstabet, mens farme uden smitte vil modtage fuld kompensation.

Fakta:

∙ 58 minkfarme er konstateret smittet med COVID-19 i Nordjylland,

og mere end 46 farme er under mistanke.

∙ Fødevarestyrelsen har netop konstateret COVID-19 på den første

minkfarm i Midtjylland i Bording ved Ikast.

∙ I juli fastsatte regeringen regler om, at alle, der færdes i minkbesæt-

ninger, skal bruge værnemidler for at undgå smitte mellem menne-

sker og dyr.

∙ Alle danske minkfarme skal indsende prøver fra døde mink til test-

ning for COVID-19 hver tredje uge, mens særligt berørte kommuner

skal indsende to gange ugentligt.

Læs mere på Kompensation

til minkavlere

…”

9.2.2.23.9. Ikrafttræden af bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020

Den 8. oktober 2020 trådte bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020 om

covid-19 hos pelsdyr i kraft. Bekendtgørelsen var udstedt med hjemmel i bl.a.

1188

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

§ 30 i lov om hold af dyr. Bekendtgørelsen var en implementering af beslut-

ningen truffet på CU-mødet den 1. oktober 2020.

Bekendtgørelsen fastsatte hjemmel til bl.a. at påbyde aflivning af smittede

mink og mink inden for en geografisk nærhed af 7,8 km. Desuden fremgår

det af bekendtgørelsen, at der ikke uden tilladelse fra Fødevarestyrelsen må

indsættes eller genindsættes mink i besætninger, der er beliggende inden

for markerede område i et bilag til bekendtgørelsen. De markerede områder

omfattede primært Nordjylland.

I den følgende tid blev der til og med den 10. november 2020 udstedt 22

ændringer til bekendtgørelsen (næsten dagligt), hvor zonerne blev udvidet

for til sidst at dække store dele af Jylland.

9.2.2.23.9.1. Afgørelse truffet af Fødevarestyrelsen i medfør af bekendtgø-

relse nr. 1455 af 8. oktober 2020, som stadfæstet af Miljø- og

Fødevareklagenævnet

Fødevarestyrelsen nåede inden november 2020 at træffe en række afgørelser

vedrørende aflivning, oprettelse af zoner og forbud mod genindsættelse af

mink i medfør af bekendtgørelsen, hvilke afgørelser alle blev stadfæstet af

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Som eksempel herpå traf Fødevarestyrelsen den 9. oktober 2020 afgørelse

om at sætte en minkavlers besætning under offentligt tilsyn på baggrund af,

at den var beliggende inden for en radius af 7,8 km fra en covid-19 smittet

minkbesætning. Afgørelsen var truffet i medfør af § 30 i lov om hold af dyr,

og ifølge afgørelsen betød det offentlig tilsyn bl.a., at minkbesætningen skulle

aflives. Ved Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. juni 2021 (sag nr.

20/11886) blev Fødevarestyrelsens afgørelse af 9. oktober 2020 stadfæstet.

Nævnet henviste i sin begrundelse bl.a. til, at hensynet til den enkelte besæt-

ningsejer var afvejet i forhold til hensynet til folkesundheden, og henviste

endvidere til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og

Københavns Universitet om covid-19 i minkfarme fra oktober 2020, hvorefter

covid-19-smitte i mink ved overførsel til mennesker kunne medføre potentiel

risiko for manglende udvikling af flokimmunitet efter overstået infektion og/

eller vaccination.

1189

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Det hedder i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse bl.a.:

”…

Sagens oplysninger

…

2.3. Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

…

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at aflivning af dyr i besætninger,

beliggende i en radius af 7,8 km fra en smittet besætning, er en nødven-

dig og proportional afgørelse, da hensynet til den enkelte besætnings-

ejer er afvejet i forhold til hensynet til folkesundheden. Styrelsen har

hertil angivet, at det ikke er muligt at isolere, vaccinere eller på anden

måde iværksætte foranstaltninger for at undgå smittespredning med

COVID-19. Der er ifølge styrelsen forsøgt mindre indgribende foran-

staltninger, som overvågning af minkfarme og krav til personalets brug

af værnemidler, men at disse tiltag ikke har været tilstrækkelige til at

afværge smittespredning i minkfarme.

Fødevarestyrelsen har desuden anført, at aflivning af minkbesætninger,

der er beliggende inden for zonen, foretages ud fra et forsigtigheds-

hensyn, da der er tale om en særlig situation, hvor der ikke foreligger

tilstrækkelig viden og erfaring om bekæmpelsen af COVID-19. Der er

ligeledes ikke tilstrækkelig viden om, hvordan smitten spredes mellem

mennesker og mink. På denne baggrund er det styrelsens opfattelse, at

§ 63 i lov om hold af dyr er overholdt.

…

2.4. Nye oplysninger under sagens behandling

…

Notat af 29. september 2020

Det fremgår af Dansk Veterinær Konsortiums (i det følgende DVK) no-

tat af 29. september 2020, at der, på baggrund af minkbesætningernes

potentiale for at udgøre et reservoir af COVID-19 med tilhørende risiko

for yderligere mutationer, som kan udgøre væsentlig fare for folkesund-

heden, er behov for hurtig og effektiv intervention. DVK har i notatet

anført, at den iværksatte overvågning og den hidtidige implementering

af værnemiddelbrug ikke har forhindret introduktion af smitte til mink-

farme og tilknyttede personer. I den forbindelse har DVK vurderet, at

risikoen for besætningssmitte er større, hvis besætningen ligger tæt

1190

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

på smittede minkfarme frem for længere væk. DVK har påpeget, at

der er en moderat usikkerhed ved vurderingen, da der ikke har været

datagrundlag for en statistisk analyse af smittespredningen.

DVK har på baggrund af de første 20 smittede minkfarme beregnet

afstanden mellem en smittet minkfarm til den nærmest smittede mink-

farm til en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km).

Hertil har DVK vurderet, at aflivning af omkringliggende besætninger

vil reducere antallet af besætninger, der kan smittes, hvorved risikoen

for yderligere mutationer ligeledes nedsættes. DVK har i tilknytning

hertil understreget, at der ikke foreligger erfaringer med præventiv

nedslagning i forbindelse med COVID-19 i mink, og at kriterierne til

udvælgelse af hvilke omkringliggende besætninger, der bør aflives, er

behæftet med stor usikkerhed grundet den manglende påvisning af

risikofaktorer. DVK har imidlertid vurderet, at afstandskriteriet er det

mest valide baseret på den geografiske udbredelse af de hidtil smittede

minkfarme.

Endvidere fremgår det af notatet udarbejdet af DVK, at foreløbige un-

dersøgelser i smittede minkfarme i Nederlandene og Danmark ikke

har kunnet påvise andre smitteveje end det humane reservoir, hvorfor

det er usikkert hvilket afstandskriterie, der bør benyttes i tilfælde af

en præventiv nedslagningsstrategi. I den forbindelse gentages det, at

der kan tages udgangspunkt i afstanden af den medianværdi og de

5-95-percentiler, der er nævnt tidligere i notatet.

Notat af 2. oktober 2020

I notat af 2. oktober 2020 har DVK anført, at der ved en overlevelses-

analyse ikke har kunnet påvises andre risikofaktorer end kort afstand til

smittede minkfarme og stor besætningsstørrelse som signifikant sam-

menhængende med en øget risiko for farmens smitte med COVID-19.

Ifølge DVK er overlevelsesanalysen blevet gennemført for at estimere

risikoen for, at minkfarme smittes over tid og effekten af mulige risi-

kofaktorer. Det fremgår af notatet, at der ved analysen er blevet under-

søgt følgende potentielle risikofaktorer: besætningsstørrelse, afstand

til nærmeste farm, afstand til nærmeste smittede farm, dyrlægepraksis

og fodercentral.

1191

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Det er ifølge notatet DVK’s opfattelse, at analysens resultat har vist en

betydelig større risiko for at blive smittet med COVID-19, hvis besæt-

ningen ligger tæt ved en smittet minkfarm, for så vidt angår minkfarme

i Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Endvidere har analysen

vist, at risikoen for at blive smittet er højere jo flere mink, der er i be-

sætningen. DVK har anført, at der ikke var signifikant effekt af dyrlæge-

praksis og foderleverandør, samt at der ikke kunne påvises interaktion

mellem afstand til nærmeste smittede farm og størrelse af farmen. DVK

har vurderet, at betydningen af afstanden derfor ikke ændres med sti-

gende farmstørrelse. Hertil har DVK anført, at modellen har forklaret 60

% af variationen i datasættet, samt at medianen (25-75-percentiler) for

afstand fra ikke-smittede minkfarme til nærmeste smittede minkfarm

var 1,7 km (0,88-2,27), mens afstanden fra smittede farme til nærmest

smittede farme var 3,85 km (1,99-10,5).

DVK har endvidere anført, at påvisningen af risikofaktorer ikke er en

påvisning af, hvordan virus bringes ind i minkfarmene, men kan være

udtryk for, at smitte kan foregå over relativt korte afstande. Det har

ifølge DVK ikke været muligt at påvise, om det er gentagne humane

introduktioner, der smitter minkfarmene, eller om der er tale om an-

dre smitteveje i lokalområdet. I forlængelse heraf har DVK henvist til,

at der tidligere er foretaget en vurdering af risikoen for spredning af

COVID-19 forbundet med ræv, mårhund og katte m.v. Ifølge DVK var

konklusionen på denne vurdering, at det var usandsynligt (1-10 %), at

smitten var spredt mellem danske minkfarme af ræv, mårhund, kat,

mink, ilder og mår, ekstremt usandsynligt (0,001-0,1 %) at smitten var

spredt med måger, og meget usandsynligt (0,1-1 %), at hunde havde

overført COVID-19 mellem danske minkfarme. DVK har ikke fundet

anledning til at ændre denne vurdering.

Endelig har DVK vurderet, at de iværksatte forebyggende tiltag enten

ikke virker, eller at der ikke har været tid nok til at implementere tiltage-

ne tilstrækkeligt, samt at yderligere beskyttende tiltag blandt personer,

der færdes på smittede farme, ikke vil have den ønskede effekt.

…

3. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse

Følgende medlemmer af Miljø- og Fødevareklagenævnet har deltaget i

sagens behandling: formand Birgitte Egelund Olsen, landsdommerne

1192

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

Henrik Twilhøj og Olaf Tingleff, og de sagkyndige medlemmer Jens

Svenningsen og Poul Bækbo.

…

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne klagesag fundet anledning

til at behandle følgende forhold:

1) Begrundelsespligten

2) Partshøringspligten

3) Proportionalitetsprincippet

…

3.2.3 Proportionalitetsprincippet

Proportionalitetsprincippet indebærer, at forvaltningen i forbindelse

med udøvelsen af et skøn, er forpligtet til at vælge den mindst ind-

gribende foranstaltning, som er tilstrækkelig og egnet til opnåelse af

formålet. Herudover indeholder proportionalitetsprincippet et krav om

forholdsmæssighed, hvorefter indgrebet kun må iværksættes, hvis det

står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges.

…

Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på baggrund af sagens oplys-

ninger, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Føde-

varestyrelsens proportionalitetsvurdering. Nævnet finder dermed ikke

anledning til at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at afgørelsen om

offentligt tilsyn samt aflivning af besætningen i den konkrete situation

var en nødvendig og egnet foranstaltning for at udrydde, hindre, be-

grænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer i

medfør af § 30, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, litra b og h, og § 63 i lov om hold

af dyr.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at Fødevarestyrelsen

forud for afgørelsen af 9. oktober 2020 har iværksat mindre indgri-

bende tiltag med henblik på at inddæmme smittespredning, men at

disse tiltag, ifølge styrelsen, ikke har været tilstrækkelige til at afværge

smittespredning i minkfarme. Nævnet har endvidere lagt vægt på sty-

relsens oplysning om, at det ikke er muligt at isolere, vaccinere eller

på anden måde iværksætte foranstaltninger i minkbesætninger for

at undgå smittespredning med COVID-19, herunder til mennesker. I

nævnets vurdering er ligeledes indgået, at de iværksatte tiltag ifølge

Sundhedsstyrelsens status på initiativer af 24. september 2020 ikke

har været tilstrækkelige til at inddæmme smittespredning.

1193

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Miljø - og Fødevareklagenævnet har i sin vurdering desuden inddraget

de tilgængelige oplysninger om medianværdien på 1,06 km (5-95- per-

centiler: 0,6-7,8 km) for afstand fra smittede minkfarme til nærmeste

smittede minkfarme, jf. Dansk Veterinær Konsortiums notat af 29. sep-

tember 2020. Nævnet kan konstatere, at zoneafstanden svarer til den

i notatet højest konstaterede afstand fra en smittet minkfarm til en

anden smittet minkfarm, samt at Fødevarestyrelsens skøn er foretaget

ud fra et forsigtighedsprincip på baggrund af den foreliggende risiko

for folkesundheden ved smitte med COVID-19 fra mink.

Det er Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering, at det ud fra et for-

sigtighedsprincip kan være proportionalt at tage udgangspunkt i den

højest konstaterede afstand, der er nævnt i de tilgængelige oplysninger.

Nævnet har ikke ud fra sagens oplysninger, herunder de nye oplysnin-

ger i sagen, fundet grundlag for at tilsidesætte styrelsens beslutning om

at sætte besætningen under offentligt tilsyn samt om aflivning af besæt-

ningen for at undgå smittespredning med COVID-19. Nævnet henviser

bl.a. til den epidemiologiske udredning fra Statens Serum Institut og

Københavns Universitet om COVID-19 i minkfarme fra oktober 2020,

hvorefter COVID-19-smitte i mink ved overførsel til mennesker kan

medføre potentiel risiko for manglende udvikling af flokimmunitet

efter overstået infektion

og/eller vaccination.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i sin vurdering inddraget, at den i

Dansk Veterinær Konsortiums notater af 2. oktober 2020 og 14. oktober

2020 anførte model alene forklarer 60 % af variationen i datasættet, og

at 40 % af smittetilfældene dermed må skyldes andet end geografisk

nærhed og besætningsstørrelse. Nævnet har ligeledes inddraget, at me-

dianværdien (25-75 percentiler) i Dansk Veterinær Konsortiums notat

af 14. oktober 2020, som bygger på et væsentligt større datagrundlag,

alene er på 1,7 km (0,88-2,27) og således er en betydelig kortere af-

stand end den, der er anført i notatet af 29. september 2020. Det er dog

nævnets vurdering, at dette ikke kan føre til et andet resultat henset

forsigtighedsprincippet, den foreliggende risiko for folkesundheden og

den særlige situation på tidspunktet for Fødevarestyrelsens afgørelse.

1194

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

3.3 Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens afgørelse

af 9. oktober 2020 om offentligt tilsyn som følge af geografisk nærhed

med en COVID-19 smittet pelsdyrfarm, på [adressen på minkfarmen].

…”

Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret

180

, at der var

en række klagesager efter de første aflivninger af syge dyr og dyr inden for

zonerne. Fødevarestyrelsens afgørelser herom, herunder deres proportionali-

tetsafvejning, blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har, forevist afgørelse af 17. juni

2021 fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvoraf fremgår, at nævnet i en kla-

gesag ikke fandt anledning til at tilsidesætte Fødevarestyrelsens proportiona-

litetsvurdering og om zonens størrelse, forklaret bl.a.

181

, at de lige indtil den

4. november 2020 fik meget kritik af, at zonen var så stor. De fastsatte zonen

så stor, som tallene kunne forsvare, da man befandt sig i en kritisk situation.

Kendskabet til smittevejene var meget spinkelt på daværende tidspunkt. Der

var ubesvarede spørgsmål. Selv i dag har de ikke svar på alle spørgsmål. De

7,8 km betragtede de som velbegrundet. Den 4. november 2020, da de tog

stilling til hjemmelsgrundlaget på ny, havde de ikke yderligere oplysninger

fra Dansk Veterinær Konsortium, som gjorde dem i stand til at gå videre ud

end de 7,8 km. I givet fald skulle man have ventet så lang tid, at man kunne

have lavet en ny statistisk analyse. Der var ikke nye oplysninger, som gav

anledning til at revurdere størrelsen af zonerne. Det var ikke hans vurdering

efter statsministerens pressemøde, at man kunne få 14 dage til at lave en

nærmere udredning. De kom frem til 7,8 km via en ren statistisk analyse. Man

kunne sige med 95 % sikkerhed, at der lå en smittet farm indenfor 7,8 km af

en anden smittet farm. Han tror, at man havde 20 farme på det tidspunkt, og

det svarer til, at 19 ud af 20 zoner ligger i den afstand i forhold til en smittet

farm. Han var ikke meget inde over modellen. Den anførte model var ikke

komplet og tog udgangspunkt i et spinkelt statistisk materiale på 20 smittede

farme. Den kunne forklare 60 % af den variation, der var i det med de statiske

faktorer, der, som han læser det, måtte være geografisk nærhed og besætnin-

gens størrelse, mens 40 % måtte skyldes noget andet. Der er mange teorier

180 Forklaringsdokumentet side 142

181 Forklaringsdokumentet side 501ff

1195

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

om, hvordan smitten var gået fra farm til farm. Der blev undersøgt et hav af

forklaringsfaktorer. Der var meget lav sandsynlighed for, at smitten kom fra

andet end den humane faktor. Der var ingen spredning til Fyn og Sjælland.

Man ved fortsat ikke, hvordan smitten spredte sig. Undersøgelsesmaterialet

eksisterer ikke længere. Han har hørt hypotesen om, at smitten kunne foregå

ved den menneskelige adfærd i form af løsarbejdere, som gik fra farm til farm,

men den menneskelige faktor har ikke kunnet inddrages i den relativt simple

statistiske analyse ved fastlæggelsen af zonerne. Zonens størrelse på 7,8 km

var ikke mur- og nagelfast, og de skulle have en veterinærfaglig begrundelse i

smitteudviklingen for, om den kunne være større og i princippet landsdækken-

de, hvilket de drøftede. Det var der ikke datagrundlag for på det pågældende

tidspunkt, da der kun var smittede besætninger i Jylland.

9.2.2.23.10. Påbegyndelse af aflivning af mink og aktivering af NOST’en

Den 8. oktober 2020 påbegyndte Fødevarestyrelsen aflivning af smittede

minkbesætninger samt besætninger inden for zonerne. Den 20. oktober 2020

blev der givet mulighed for, at minkavlerne selv kunne aflive besætningerne.

Af Ane Just Ohrts, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen, mail sendt fredag den

9. oktober 2020 kl. 18.03 til blandt andre direktør Søren Brostrøm, ligele-

des Sundhedsstyrelsen, omhandlende aflivning af mink fremgår, at National

Operativ Stab (herefter NOST’en) var akut aktiveret på grund af aflivning af

smittede mink:

”…

Fra: Ane Just Ohrt …

Sendt: Friday, October 9, 2020 6:03:19 PM

Til: Søren Brostrøm …; Helene Bilsted Probst …; Line Raahauge Hvass …

Cc: Dan Brun Petersen … ; SST Beredskab distributions … ; Sigrid Paul-

sen ...

Emne: Vedr. aktivering af NOST i relation til aflivning af mink

Til alle

Til jeres orientering blev NOST i dag akut aktiveret pga. situationen

ved aflivning af smittede mink i Nordjylland og ved Ikast.

1196

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

Den planlagte påbegyndelse af nedslagning og destruktion af smittede

mink er blevet temmelig besværliggjort af en markant modstand fra

de involverede minkfarmere, der ikke har været indstillet på at lade

Fødevarestyrelsen få adgang til minkbesætningerne. Det har derfor i 2

ud af de første 3 farme været nødvendigt at tilkalde politiets assistance

mhp. at skaffe sig adgang til ejendommene ved magt.

Aflivningen skulle nu være påbegyndt på 3 farme. Der er entreret med

ca. 25 rumænske fangere samt 2 danske fangere, som skal indfange

minkene til aflivning.

…

Beredskabsstyrelsen og Forsvaret har stillet mange ressourcer til rådig-

hed og dette lægger et ganske betydelig pres på de støttende sektorer

medførende en sårbarhed overfor håndtering af flere samtidige hæn-

delser, herunder vejrlig, terror mm.

Statens Serum Institut har været til stede i Nordjylland mhp. instruk-

tion i brug af værnemidler til de medarbejdere, der skal arbejde med

aflivningen.

…

NOST er nu aktiveret mhp. at sikre en national tværsektoriel koordine-

ring og forsøg på yderligere optimering og robustgørelse af operationen,

således at den kan gennemføres så hurtigt som muligt og samtidig fuldt

forsvarligt for både mennesker og dyr.

…”

Den 19. oktober 2020 blev der afholdt NOST stabsmøde vedrørende co-

vid-19-smitte hos mink, hvor der blev vedtaget ”NOST delplan – BN 272

– for aflivning af mink ift. COVID-19”. Ved brev af 20. oktober 2020 sendte

politiinspektør hos Rigspolitiet, Uffe Stormly, delplanen ud til landets politi-

kredse, Rigspolitiets afdelinger samt PET til orientering. Den 21. oktober 2020

blev der afholdt endnu et NOST stabsmøde, hvor der var en gennemgang af

delplanen. Det fremgår af et referat af mødet, at staben ville koordinere den

nationale indsats og planlægge og prioritere indsatsen fremadrettet i forhold

til aflivning af smittede minkbesætninger og farme indenfor 7,8 km zonen.

1197

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret

182

, at Justits-

ministeriet var inde over spørgsmål af mere operativ og logistisk art omkring

aflivning af mink i zonerne i oktober 2020. Justitsministeriet blev involveret

i uge 42, hvor Fødevarestyrelsen havde store udfordringer med at løfte afliv-

ningsopgaven alene. Fødevarestyrelsen ønskede at få aflivningsopgaven ind

i NOST-regi, og der var en drøftelse herom medio oktober 2020, hvor han

var i kontakt med rigspolitichef Thorkild Fogde herom. Det intensiverede en

”tværmyndighedskoordination” i regi NOST’en.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret

183

, at i oktober 2020

eskalerede Rigspolitiet indsatsen med aflivning af coronasmittede mink i for-

bindelse med Rigspolitiet bistand af Fødevarestyrelsen. Der var på daværende

tidspunkt en stigende bekymring i Fødevarestyrelsen og Sundhedsministeriet

over den tiltagende coronasmitte på minkfarme. Smitten var i oktober 2020

begyndt at sprede sig på minkfarme langt væk fra et smitteudbrud, og man

vidste ikke, hvordan smitten spredte sig. Hun mener ikke, at hun har talt med

Johan Legarth (Justitsministeriet) om coronasmitte i mink.

Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret

184

, at National Operativ

Stab (NOST’en) er et tværmyndighedssamarbejde for krisestyring af Danmark.

I National Operativ Stab hørte man første gang om smitte i mink i sommeren

2020. I starten af oktober 2020 koncentrerede man sig om smittede mink

og 7,8 km-zonerne. Fødevaremyndighederne anmodede om politiets bistand

til at skaffe adgang til minkfarmene, der lå inden for 7,8 km-zonen. Det var

en ganske almindelig bistand efter politiloven. Politiet har tre opgaver: Sek-

toransvar, understøttelse af andre myndigheder og koordinerende ansvar. Her

drejede det sig om understøttelse af andre myndigheder. Samtidig kørte det

koordinerende ansvar i NOST’en. Mailen af 9. oktober 2020 fra Ane Just Orth

angik smittede farme og muligvis også ikke-smittede farme, som lå indenfor

7,8 km-zonerne. Det sidste erindrer han ikke. Politiet blev anmodet om at yde

bistand, således at fødevaremyndighederne fik adgang.

182 Forklaringsdokumentet side 598

183 Forklaringsdokument side 1467

184 Forklaringsdokumentet side 35

1198

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

Vicepolitiinspektør Bo Samson, Rigspolitiet, har forklaret bl.a.

185

, han blev

tilknyttet Rigspolitiets indsats med inddæmning af smitte og aflivning af

mink efter efterårsferien (uge 42) i 2020. Hans funktion i forbindelse med

coronasmitte i mink var som stabschef for Operationsstab Mink. Der blev på

det tidspunkt foretaget aflivning af mink i zone 1 og zone 2.

Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret bl.a.

186

, at i oktober

2020 var mange kede af aflivningstempoet på mink. Aflivningstempoet steg

i perioden, og Fødevarestyrelsen udskrev flere og flere ansatte til at gå ud i

marken og hjælpe med aflivninger på de smittede farme. De tog også kon-

tormedarbejdere i brug. Det var svært at få andre myndigheder til at hjælpe.

De bad om hjælp fra andre myndigheder og havde et godt samarbejde med

Beredskabsstyrelsen. Politi og forsvar ville ikke gå ind på de smittede farme,

medmindre det var i forbindelse med politiforretninger, og politiet ville ikke

bistå med overvågning af aflivningerne. NOST’en begyndte at understøtte dem

i stigende omfang, og i oktober 2020 begyndte de af få bedre styr på det, men

der var flaskehalse med at komme ind på de smittede farme.

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret

187

, at hun

ikke husker, at der i perioden fra den 1. oktober 2020 og frem til den 2.-3.

november 2020 var drøftelser i Fødevarestyrelsen eller med departementet

om aflivning af besætninger beliggende i zone 3. De havde rigeligt at gøre med

aflivningerne i zone 1 og 2. Der var ingen tvivl om, at der i den periode var

en stigende kritik af, at aflivningerne gik for langsomt. Der kom forskellige

forslag til, hvad der kunne gøres for at få aflivningerne i zone 1 og 2 til at gå

hurtigere, og der var et tiltagende ønske om afklaring af erhvervets fremtid

inden for zone 1 og 2.

9.2.2.24. ØU-mødet den 21. oktober 2020

Der blev den 21. oktober 2020 afholdt et ØU-møde, hvor mink ikke var på

dagsordenen, men miljø- og fødevareminister Mogens Jensen var inviteret til

deltagelse i drøftelse i to punkter. Af afdelingschef Søren Gaards, Erhvervsmi-

nisteriet, mail af 21. oktober 2020 til blandt andre erhvervspolitisk direktør

185 Forklaringsdokumentet side 1175

186 Forklaringsdokumentet side 502

187 Forklaringsdokument side 1542

1199

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

i Erhvervsministeriet, Line Nørbæk, blev emnet mink tilsyneladende berørt

på ØU-mødet:

”…

Fra: Søren Gaard (EM-DEP)

Til: Line Nørbæk (EM-DEP); Anders Thusgaard (EM-DEP)

Cc: Anne Dahl Krabbe (EM-DEP); Lærke Bojsen-Møller (EM-DEP)

Emne: MINK og ØU

Dato: 21. oktober 2020 18:39:49

Vedhæftede filer: …

Kære begge

MIN havde følgende ønske fr ØU: STM skal til nordjylland i morgen,

og der skal holdes øje med, hvad hun siger i ft mink. Han tilkendegav

på ØU at reg har en svag sag. Han sagde at regeringens linje bør være

at Vi går ikke på kompromis med sundhed. Derfor Etableret et sektor-

partnerskab med mink om hvordan vi passer på avlsdyr og hvordan

DK fortsat er en aktør . Vi skal udfordre 7�½ km radius så vi kun slår

syge dyr ihjel. Få landmændene til selv at passe på minkene så der ikke

kommer udenlandsk arbejdskraft i nærheden. DVS følge linjen fra REC

mødet d.d. STM DC var mere hardliner, men EM mener ikke, at STMn

er på samme linje, men mere på Simon.

Vil Ifølge op?

…”

Erhvervsminister Simon Kollerup har forevist mailen forklaret

188

, at denne

mail henviser til ØU-mødet den 21. oktober 2020. Søren Gaard er afdelings-

chef i Erhvervsministeriet. Søren Gaard deltager ikke i ØU-møder, og dette er

hans udlægning af givetvis et tilbagemeldingsmøde. På tidspunktet for mødet

var smitten fortsat stigende, og sagen var blevet mere alvorlig. Han (Simon

Kollerup) havde på ØU-mødet som minister med ansvaret for hjælpepakker

og kompensation tilkendegivet, at de som regering skulle søge at være på

bolden, hvis ikke gerne foran bolden, og skulle være der for minkerhvervet

og de nordjyske områder samt andre områder, der blev ramt. Han tror ikke,

188 Forklaringsdokumentet side 870

1200

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

han har brugt udtrykket, at det var en svag sag. Han har ikke oplevet, at der

var forskel på Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens holdning til, hvordan

situationen skulle håndteres. Både statsministeren og han kerede sig om, at

dansk erhvervsliv, og i høj grad også landbruget, herunder minkerhvervet,

kom godt igennem coronakrisen. Han kan godt på mødet have spurgt til,

hvorvidt man kunne tage mindre indgribende tiltag i brug og stadig passe på

folkesundheden. Det har været regeringens linje at passe godt på erhvervslivet,

men der er ingen, der har stillet spørgsmålstegn ved, at man skulle passe på

folkesundheden.

Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forevist Søren

Gaards mail forklaret bl.a.

189

, at han ikke modtog den konkrete mail. Det var

en tilbagemelding fra et ØU-møde den 20. september [oktober] 2020. Han tror,

at det, som Søren Gaard henviste til i mailen, om at regeringen har en svag

sag, vedrørte kompensationsordningerne til minkavlerne. Der blev oprettet

et sektorpartnerskab i Nordjylland, hvor kompensationsordningen også var

blev problematiseret, idet den daværende kompensationsordning kun indebar

kompensation til minkavlerne, men ikke sikrede kompensation til ansatte på

minkfarme eller følgeerhvervene. Han oplevede ikke, at der var forskel på

Mette Frederiksens og Barbara Bertelsens (Statsministeriet) ønsker i forhold til

håndtering af minksituationen. Han deltog ikke i ØU-mødet, og han har ingen

bemærkning til sætningen i mailen om at; ”STM DC var mere hardliner, men

EM mener ikke, at STMn er på samme line, men mere på Simon”. Han mener,

at Simon Kollerup udførte sin rolle som minister ved at forsøge at afdække

mulighederne for kompensation, og Simon Kollerup udfordrede situationen

uden at gå på kompromis med folkesundheden. Når der i mailen tales om en

”svag sag”, refereres der til mulighederne for kompensation.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forevist Søren Gaards mail for-

klaret bl.a.

190

, at der var en diskussion omkring radiussen for zonerne. Mailen

siger ham ikke noget, og han ved ikke, hvad Søren Gaard opfattede på mødet.

Der var en politisk diskussion om, hvorvidt der blev gjort for meget eller for

lidt i forhold til coronasmitte blandt mink.

189 Forklaringsdokumentet side 294

190 Forklaringsdokumentet side 387f

1201

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Statsminister Mette Frederiksen har forevist Søren Gaards mail og forespurgt,

om Barbara Bertelsen var mere ”hardliner” end hun og erhvervsminister Si-

mon Kollerup, forklaret bl.a.

191

, at det er svært at gå ind i en vurdering af, hvad

en medarbejder i et andet ministerium skriver om en anden medarbejder i

centraladministrationen. Hun var på vej til Nordjylland for at tale med fiskere

om Brexit. Det kunne forudses, at der evt. kunne komme spørgsmål om mink.

Hun ved ikke, hvordan man har udlagt Barbara Bertelsens udsagn. Hun [Mette

Frederiksen] har en stor veneration for dansk landbrug, herunder minkavl.

Hun [Mette Frederiksen] og regeringen kan godt have givet udtryk for, at man

skal passe på dansk erhvervsliv – trods sundhedssituationen. Hun husker ikke,

at departementschef Barbara Bertelsen så anderledes på situationen. Det har

hele tiden handlet om, hvordan Danmark kom bedst igennem krisen.

Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har forevist sms-korre-

spondance af den 21. oktober 2020 med sin kollega souschef Asbjørn Brink:

”…

Martin Ulrik Jensen:

Jeg synes ikke umiddelbart at i skal koordinere mink I har travlt med

alt muligt andet og mink sagen er beskidt

Asbjørn Brink:

Tjek. Vil bare gerne have opdateret omkostningsskøn. Også tbf akt-

stykke.

Martin Ulrik Jensen:

Omkostningsskønnet skal vi klart blande os i… men hele det samlede

kompleks om hvorvidt det går hurtigt nok osv. det er en stinker og jeg

tror ikke på, at vi får lov til andet end at være papirflyttere

Asbjørn Brink:

Enig.

…”,

191 Forklaringsdokumentet side 1002

1202

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

forklaret bl.a.

192

, at Annemarie Lauritsen muligvis havde modtaget en hen-

vendelse fra Miljø- og Fødevareministeriet med anmodning om, at Finansmi-

nisteriet skulle indtræde i sagen og koordinere. Dette mente han ikke, at de

skulle. Dette ville medføre et ansvar for at lave bestillinger og samle bidrag

ind. Finansministeriet havde i forvejen et ansvar for den økonomiske del. Han

troede på det tidspunkt, at det var Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og

Miljø- og Fødevareministeriet, der stod for at koordinere sagen. Det var i virke-

ligheden vist Miljø- og Fødevareministeriet, der stod for sagen. Han misforstod

det vist, da Justitsministeriet og Sundhedsministeriet generelt har koordineret

coronaindsatsen. Når han skrev, at ”det er en stinker”, skyldes det, at det var

hans opfattelse, at der ikke var et gnidningsfrit samarbejde mellem Sundheds-

ministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Når han skriver, at de ikke ville få

”lov til andet end at være papirflyttere”, skyldes det, at Finansministeriet ikke

har sundheds- eller dyrefaglig viden, og han havde svært ved at se, hvordan

Finansministeriet ud over økonomien skulle kunne bidrage yderligere, hvis

de påtog sig koordineringsopgaven. Forevist sin mailkorrespondance af 22.

oktober 2020 med kolleger i Finansministeriet:

”…

Fra: Annemarie Lauritsen …

Sendt: 22. oktober 2020 13:12

Til: Asbjørn Brink …; Martin Ulrik Jensen …; Kent Harnisch …

Emne: SV: Mink - talt med Theis - Igen

De mener, der er behov for en lille arbejdsgruppe/styring på sagen.

MFVM har ikke hjemmel hvis der ikke skal avles mink igen i 2021. Og

reelt heller ikke nogen mening om det – det må være SUM’s vurdering.

Skal vi prøve at hjælpe til her, så kan vi også få styr på økonomien?

…

Fra: Asbjørn Brink …

Dato: 22. oktober 2020 kl. 20.59.15 CEST

Til: Martin Ulrik Jensen …

Emne: VS: Mink - talt med Theis – Igen

192 Forklaringsdokumentet side 585f

1203

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Har lidt svært ved at se formål med en arbejdsgruppe. Skal der ikke

bare en ØU-sag på?

…

Fra: Martin Ulrik Jensen …

Sendt: 22. oktober 2020 21:03

Til: Asbjørn Brink …

Emne: Ang: Mink - talt med Theis - Igen

Jo for Guds skyld bare en helt almindelig sag.:.

…

Fra: Asbjørn Brink …

Dato: 22. oktober 2020 kl. 21.04.21 CEST

Til: Martin Ulrik Jensen …

Emne: SV: Mink - talt med Theis – Igen

Jeg er lidt bekymret for, at MFVM forsøger at tørre ansvaret for en

møg-sag af på andre… Vil helst ikke alt for dybt ind i den (udover øko-

nomien i tiltagene).

…

Til: Asbjørn Brink …

Fra: Martin Ulrik Jensen …

Titel: Ang: SV: Mink - talt med Theis - Igen

Sendt: 22-10-2020 21:08

Jeg er 1000 pct enig. Og jeg vil heller ikke koordinere på skrømt.

Mfvm må koordinere en sag og vi skal selvfølgelig indover økonomien.

Har også sagt til Annemarie at i ikke har tid

…”

har han forklaret, at han ikke havde opfattelsen af, at nogen forsøgte at tørre

en møgsag af på Finansministeriet. Han var enig i, at de ikke skulle ind i det

sundhedsfaglige og dyrfaglige udover økonomien. Han var optaget af, at Fi-

nansministeriet ikke gik ind i spørgsmål, som de ikke havde viden om. Han

mente, at det ville være på skrømt, hvis de gik ind og koordinerede. Der var

brug for, at de arbejdede med sagerne i den vante form og ikke i nye former.

Arbejdsgruppen blev ikke til noget.

1204

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

9.2.2.25. CU-mødet den 22. oktober 2020

Der blev den 22. oktober 2020 afholdt CU-møde. Mink var ikke et selvstændigt

punkt på dagsordenen, men emnet blev berørt.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a.

193

at hun deltog i et CU-udvalg den 22. oktober 2020, hvorunder der blev ud-

trykt bekymring for en 2. bølge. Det var et stort møde med mange deltagere,

som blev afholdt i et stort lokale. På mødet udtrykte Søren Brostrøm og Kåre

Mølbak meget klart, at de var allermest nervøse i forhold til mink. I kanten

af mødet havde hun en samtale med Søren Brostrøm, Kåre Mølbak og Johan

Legarth, hvorunder Søren Brostrøm og Kåre Mølbak tilkendegav, at det ville

gå galt, hvis der ikke blev gjort noget med mink. Nogen af Johan Legarths folk

blev kaldt over til drøftelsen. Der var en drøftelse af sparsomme ressourcer.

Justitsministeriet skulle ”drible videre” hermed i forhold til NOST’en. Hun

faciliterede, at Justitsministeriet skulle tage hånd om det videre forløb. Hun

har supplerende forklaret, at Kåre Mølbak og Søren Brostrøm oplyste, at der

ikke var kontrol med smittespredningen og aflivningen af mink. Der var in-

dikationer om, at fødevarmyndighederne ikke kunne følge med. Hun mente

derfor, at der var behov for en tværministeriel indsats i form af NOST’en,

som kunne tage hånd om problemet med aflivningstempoet. Hun ringede

til Johan Legarth og Morten Bæk efter ØU-udvalget den 30. september 2020,

hvor hun varslede, at hvis fødevaremyndighederne ikke kunne følge med,

så måtte man trække på politiet og forsvaret. Dette havde man også gjort

under flygtninge- og migrantkrisen. Hun mener ikke, at Justitsministeriets

inddragelse i sagen kan karakteriseres som en beslutning. Der var tale om

en helt sædvanlig krisestyring, hvor man inddragede yderligere ressourcer i

opgaveløsningen, herunder NOST’en. Denne inddragelse af Justitsministeriet

påvirkede ikke det sædvanlige sektoransvar. Det handlede reelt om at skabe

en kontakt til NOST’en i forhold til håndteringen af den bekymring, som var

blevet rejst af Søren Brostrøm og Kåre Mølbak.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forevist

sms-korrespondance mellem Tejs Binderup og hende den 22. oktober 2020

kl. 15.03 og frem, hvoraf fremgår bl.a.:

193 Forklaringsdokumentet side 1111 og 1616

1205

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

Tejs Binderup:

Kan jeg ringe senere?

Anne-Mette Lyhne Jensen:

Ja, men jeg er heller ikke nem at træffe idag - så prøver lige på sms: skal

sikre mig, at du har hørt melding fra højeste sted om, at minkene skal

aflives nu. NOST indkalder til møde, men alternative aflivningsmeto-

der skal i brug (gift) og så er der noget om at de ikke smittede farme

mangler 68 afgørelser inden der kan ske aflivninger + spørgsmål om

det virkelig kan have, sin rigtighed, at ’raskmeldte’ farme ikke skal af-

live. Jeg hører, at der er konstateret smitte på nogle ’raskmeldte’ farme.

Der er KU i morgen, så hvis I har brug for regeringsmandat til noget,

kunne det jo være dér!

Tejs Binderup:

Jeg har ikke hørt noget.

Har lige talt med FM. Det havde øjensynligt heller ikke hørt noget. Ellers

havde de vel nævnt det.

Anne-Mette Lyhne Jensen:

Der forsøgtes kontakt på DC niveau og ville varsle dig

Tejs Binderup:

Jeg har lige forsøgt at spørge ind til gift. Fik at vide, at det var veteri-

nærfagligt udelukket

Anne-Mette Lyhne Jensen:

SST og SSI har rejst alvorlig bekymring omkring hastigheden i afliv-

ninger overfor STM og os overfor af CU

Tejs Binderup:

Det var sgu da ikke så loyalt

Nå, men jeg tager en snak med SUM også

1206

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

Anne-Mette Lyhne Jensen:

Det var uden SUM skal siges!

Tejs Binderup:

Ok, men de har ikke sagt noget til os/FVST om bekymring

Ringer måske lige til Kåre

Anne-Mette Lyhne Jensen:

Ved ikke hvordan det opstod – om det var STM selv der spurgte SSI…

Tejs Binderup:

PS. Ift. Raskmeldte farme har vi spurgt SSI, som indtil videre har sagt,

at fordelen herved vil opveje ulempen. MEN SUM dep tøver

…”

forklaret bl.a.

194

, at ”allerhøjeste sted” – for at være helt eksakt – var Statsmi-

nisteriets departementschef Barbara Bertelsen. Hun havde fået oplysningen

under et CU-møde, hvor der var en drøftelse i margin til mødet mellem Barbara

Bertelsen, Kåre Mølbak og Søren Brostrøm. Hendes departementschef, Johan

Legarth, blev ”vinket over” til drøftelsen, og hun fandt anledning til at gå

med, da det kunne være, at der var noget, som der skulle følges op på. Under

drøftelsen blev der udtalt bekymring i forhold til hastigheden med aflivnin-

gerne. Smitten spredte sig meget. Der blev talt om, hvorvidt man kunne aflive

på en anden måde. Hun antager, at hun og Johan Legarth blev vinket over,

fordi ansvaret for aflivning af mink lå i NOST’ens regi. Formålet med hendes

sms til Tejs Binderup var, at hun ville fortælle Tejs Binderup, at det skulle gå

hurtigere med aflivningen. Hun opfattede ikke drøftelsen som et ønske om

udvidelse af zoner, men alene som et ønske om øgning af hastigheden inden

for zoner. Der blev løbende afrapporteret om aflivninger i forskellige møde-

fora. Der var bl.a. en indsatsgruppe, hvor flere ministerier er repræsenteret.

Der var også faste statuspunkter om mink på CU-møderne. Der var interesse

for antallet af smittede farme og hvordan det gik med aflivningerne. Der kan

derfor også godt have været orientering om aflivninger mv. i forlængelse af

den 22. oktober 2020, hvor sms-korrespondancen fandt sted. Det var ikke

194 Forklaringsdokumentet side 232f

1207

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Justitsministeriet, som gav orientering om status for aflivninger, men mini-

steriet har overhørt orientering.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forevist dele af

sms-korrespondancen mellem Tejs Binderup og Anne-Mette Lyhne Jensen

af 22. oktober 2020 forklaret bl.a.

195

, at han husker samtalen i tilknytning til

mødet. Kåre Mølbak og Søren Brostrøm tog fat i Barbara Bertelsen. Der blev

herefter taget fat i ham. Kåre Mølbak og Søren Brostrøm var stærkt bekym-

rede over aflivningshastigheden; med den eksisterende aflivningshastighed

ville man komme hen på den anden side af årsskiftet, før alle mink i zonerne

var slået ned. På det tidspunkt løb smitten hurtigere end aflivningerne. Han

tog kontakt til Rigspolitiet i umiddelbar forlængelse af mødet. Han er i tvivl

om, hvorvidt han fik fat på rigspolitichef Thorkild Fogde eller politidirektør

Lykke Sørensen. Han videregav bekymringen.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret bl.a.

196

, at i oktober

2020 eskalerede Rigspolitiet indsatsen med aflivning af coronasmittede mink

i forbindelse med Rigspolitiet bistand af Fødevarestyrelsen. Der var på davæ-

rende tidspunkt en stigende bekymring i Fødevarestyrelsen og Sundhedsmi-

nisteriet over den tiltagene coronasmitte på minkfarme. Smitten var i oktober

2020 begyndt at sprede sig på minkfarme langt væk fra et smitteudbrud, og

man vidste ikke, hvordan smitten spredte sig. Hun mener ikke, at hun har

talt med Johan Legarth (Justitsministeriet) om coronasmitte i mink. Forevist

passage fra gengivelsen af Johan Legarths forklaring afgivet for kommissionen

den 12. november 2021 om, at han tog kontakt til Rigspolitiet i forlængelse

af et møde den 22. oktober 2020 har hun forklaret, at hun kun sjældent talte

med Johan Legarth. Hun kan bekræfte, at bekymringen blev givet videre til

Rigspolitiet. Hun husker ikke, at hun havde en samtale med Johan Legarth om

hastigheden for aflivningen af mink. Hun vidste ikke, hvordan regeringen så

på den stigende coronasmitte blandt mink i efteråret 2020.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forevist sms-korrespon-

dance mellem Tejs Binderup og Anne-Mette Lyhne Jensen den 22. oktober

2020 forklaret bl.a.

197

, at hun deltog i CU-mødet den 22. oktober 2020, hvor Jo-

195 Forklaringsdokumentet side 598

196 Forklaringsdokumentet side 1468

197 Forklaringsdokumentet side 1152

1208

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

han Legarth havde en drøftelse med Barbara Bertelsen (Statsministeriet) efter

CU-mødet. Hun var ikke en del af denne drøftelse, men hun var i rummet, da

drøftelsen fandt sted. Anne-Mette Lyhne Jensen fortalte hende efterfølgende,

at Johan Legarth og Barbara Bertelsen var bekymrede for, at aflivningen af

coronasmittede mink gik for langsomt. Hun havde på daværende tidspunkt

sit fokus et andet sted, idet man var ved at indføre andre restriktioner uden

relation til mink.

Statsminister Mette Frederiksen har forevist sms-korrespondancen mellem

Tejs Binderup og Anne-Mette Lyhne Jensen af 22. oktober 2020 forklaret

bl.a.

198

, at det ikke er noget, som hun kan genkende. Hun var ikke meget

involveret i spørgsmål om mink. Hun blev orienteret om drøftelser i bl.a.

regi regeringens ØU-udvalg. Hun blev først for alvor involveret i mink op til

KU-mødet den 3. november 2020. Forespurgt, om hun havde hørt om bekym-

ring i forhold til aflivningshastighed, har hun forklaret, at det ikke er noget,

som hun har bidt mærke i. Hun kan ikke afvise, at det er blevet sagt. Hun har

ikke nogen erindring om, at hun har haft en samtale med Kåre Mølbak herom.

Det ville ikke være naturligt, at hun tog kontakt til Kåre Mølbak, men der blev

jo holdt mange møder på det tidspunkt, hvori de begge deltog. På disse møder

kan de sagtens have talt om mink. Hun har ingen specifik erindring herom.

Det, som var regeringens primære opgave i slutningen af oktober 2020, var

nok corona, men der var også andre politiske spørgsmål på dagsordenen.

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har ved-

rørende aflivningstempoet og forevist sms-korrespondance mellem hende og

Katja Goodhew den 22. oktober 2020, hvori det fremgår:

”…

Camilla Brasch Andersen, ingen tidsangivelse:

[emoji] tak. Vi gearer op. Ordre ovenfra

Katja Goodhew, ingen tidsangivelse:

198 Forklaringsdokumentet side 1003f

1209

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Camilla Brasch Andersen, ingen tidsangivelse:

Mere tempo i aflivninger.

Katja Goodhew, ingen tidsangivelse:

[emoji] fik tallene fra Hanne og det er godt nok også voldsomt – lad os

tale i morgen

…”

forklaret bl.a.

199

, at det var Fødevarestyrelsen, der slog de smittede besæt-

ninger ned, men de kunne ikke følge med smitteudviklingen. Fra midten af

oktober måtte besætningsejerne selv aflive minkene, og der skulle aflives

100.000 mink dagligt for at følge med udviklingen. Dette blev meldt ud på et

NOST-møde, hvor hun deltog.

9.2.2.26. Mødet den 23. oktober 2020 mellem miljø- og fødevaremini-

steren og minkbranchen

Den 23. oktober 2020 blev der afholdt møde mellem miljø- og fødevaremini-

ster Mogens Jensen og minkbranchen. Der blev i den anledning udarbejdet

cover og taleberedskab til ministeren.

Af coveret fremgår bl.a.:

”…

Materiale til brug for møde med minkbranchen den 23.oktober 2020

Til ministerens godkendelse er vedlagt møde og arrangementsforside

(bilag 1), samt taleberedskab (bilag 2) til brug for møde med minkbran-

chen den 23. oktober 2020 kl. 12.30-13.00.

Sagen kort inkl. politisk landskab

Mødet er indkaldt efter anmodning fra Landbrug & Fødevarer og

Kopenhagen Fur, som ønsker at diskutere den nuværende strategi for

aflivning af COVID-19 smittede minkbesætninger og besætninger in-

den for en radius af 7,8 km heraf.

199 Forklaringsdokumentet side 1292f

1210

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

Ministeren rolle vil primært være at lytte til branchens synspunkter,

men kan også forventes at blive spurgt om regeringens holdning til

branchens fremtid mere generelt.

I vedlagte taleberedskab (bilag 2) redegøres for en række problemstil-

linger som branchen kan forventes at rejse på mødet, herunder relateret

til fritestning, størrelsen på aflivningszonen, hvorvidt avlsdyr kan skå-

nes fra aflivning, om det kan tillades at pelse ikke-smittede dyr inden

for aflivningszonen, samt om og hvornår der kan gives tilladelse til at

genindsætte dyr på de aflivede farme.

Mere langsigtet har branchen en bekymring om, hvorvidt smittespred-

ningen og skalaen af aflivningsaktiviteterne vil være så omfattende, at

det reelt set vil betyde en lukning af branchen, og der er derfor et stort

ønske om at diskutere strategier for at undgå at dette sker.

…”

Af taleberedskabet fremgår bl.a.:

”…

Taleberedskab nr. 1

Til brug for møde med minkbranchen om COVID-19

Problemstilling:

Statusorientering om branchens spørgsmål vedrørende den fremadret-

tede håndtering af COVID-19 i mink.

∙ Vi har indkaldt til dette møde da vi kan forstå, at I har en række

spørgsmål vedrørende den fremadrettede strategi for håndtering af

COVID-19 i mink, som I gerne vil diskutere.

∙ Først vil jeg dog gerne kvittere for branchens indsats og bistand i be-

stræbelserne for at stoppe smittespredningen. Fra myndighedernes

side har vi også nu åbnet op for, at minkavlerne og deres ansatte selv

kan forestå aflivning af smittede besætninger, og der er også blevet

afsat yderligere ressourcer for at få aflivningskapaciteten sat op.

1211

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

∙ Jeg kan dog også forstå, at der i branchen også er en bekymring for

and forhold og for fremtiden, og vi vil derfor i første omgang forhol-

de os lyttende, og så må vi diskutere vejen frem efterfølgende – så

med dette vil jeg give ordet til jer.

L&F/Kopenhagen Fur fremlægger deres synspunkter

∙ Tak for denne gennemgang – vi er bekendte med branchens ønske

om, at der meget hurtigt kommer en afklaring på en række spørgs-

mål om:

Fritestning og størrelsen på aflivningszonen omkring de smittede

besætninger, samt hvorvidt der kan gives tilladelse til at skåne

avlsdyr fra aflivning - som er noget vores veterinære og sund-

hedsfaglige myndigheder er ved at tage stilling til.

Der kan gives tilladelse til pelsning på ikke-smittede besætninger

inden for aflivningszonen, hvilket ligeledes er noget som vi er

ved at se på. Dog skal her understreges, at den primære målsæt-

ning fortsat vil skulle være, at aflivningsindsatsen gennemføres

hurtigst muligt for at stoppe smittespredningen.

Hvorvidt og hvornår der kan genindsættes dyr i besætningerne,

som er noget vi først kan tage stilling til, når vi ved mere om

hvordan smitten udvikler sig her hen over efteråret og vinteren.

∙ Slutteligt kan jeg dog fortælle, at vi arbejder på højtryk for at få lavet

et beslutningsgrundlag så regeringen kan tage stilling til de frem-

adrettede erhvervspolitiske og sundhedsmæssige problemstillinger.

…”

Af ministersekretær Lykke Felds noter fra mødet fremgår bl.a.:

”…

Deltagere: Flemming Nør-Pedersen (LF), DC, minister, Jesper Lauge

(FUR), Martin Merrild(LF), Paolo Drostby, Sander Jacobsen(FUR), SR,

Hanne Larsen(FVST), Nikolaj Veje (FVST), Tage Pedersen (FUR), Tejs

Binderup

1212

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

– Ministeren indleder med regeringens strategi. Smitten skal inddæm-

mes og vi skal forhindre at smitten spredes. Der er forsøgt med en

strategi, hvor mink ikke blev slået ned, men den viste sig utilstræk-

keligt. Stor forståelse for branchens udfordringer.

– Tage Pedersen er enig i, at branchen skal bidrage til at hindre spred-

ningen. Branchen er særligt bekymret for, hvordan avlsdyr til den

kommende sæson skal sikres. Branchen foreslår dyr fra fritestede

farme, at avlsdyr på ikke ramte besætninger inden for 7,8 zonen

sikres og derudover en bedre dialog mellem branche og (sundheds)

myndigheder om at sikre avlsdyr til den fremtidige produktion i

2021.

– Ministeren orienterer om, at vi arbejder sammen med de øvrige

myndigheder om en strategi for fremtiden for erhvervet.

– DC redegør for processen for svar på de spørgsmål som branchen har

stillet i forhold til spørgsmål til håndtering af avlsdyr i 7,8 km zonen

og fritest. Der er fortsat dialog med konsortiet og sundhedsmyn-

digheder. MFVM er desuden ved at sætte fart i processen omkring

strategi for fremtidig minkproduktion.

– Tage Pedersen ser gerne et svar på fritestning i dag, så der kan reddes

avlsdyr inden weekenden.

– Hanne Larsen: FVST har lagt op til, at vi kan sikre avlsdyr der er

fritestet på den baggrund af den viden som FVST har, men vi afven-

ter en afklaring fra sundhedsmyndighederne inden endeligt svar.

– Tage Pedersen vurderer, at smitten kommer ind af andre veje ind af

andre veje end avlerne. Han ønsker derfor, at der bruges flere kræfter

på smittesporing, da det er afgørende for at smitten begrænses. Han

har forståelse for, at det er meget vanskeligt.

– Ministeren understreger, at hans udgangspunkt, at smitten stoppes

med færrest mulige aflivede mink. Der er velvilje til at imødekomme

branchens ønsker, men regeringen kommer ikke til at gå på kompro-

mis med folkesundheden. Regeringen har ikke planer om at lukke

branchen.

– Matin Merrild: De faglige medarbejdere i erhvervet er frustrerede

over, at det ikke er muligt at komme i dialog med sundhedsmyndig-

hederne, da der er behov for at dele viden mellem eksperter på hhv

folke- og veterinærsundhedssiden. Ønsker at MFVM arbejder for at

der skabes rum herfor.

1213

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

– DC siger, at MFVM gerne vil forsøge at formidle et møde, men han

understreger at sundhedsmyndighederne er under et enormt pres

og kapaciteten udfordret. I forhold til kommunikationen om smit-

ten, ved vi at mennesker er den kendte vektor. Vi er i tvivl om der

er andre vektorer. Derfor er der statistisk beregnet en zone indtil vi

ved yderligere.

– Hanne Larsen supplerer, at der er rigtig mange undersøgelser i gang

om smitteveje – også i samarbejde med Hollænderne. Alle mulighe-

der undersøges – insekter, vilde dyr, luftprøver etc.

– Tage Pedersen: Branchen er virkelig pressede ift. at bevare avlsmink.

Der er villighed til at se på rigtig mange forskellige løsninger for at

bevare avlsdyr fx selvisolation af familier mv..

– Ministeren understreger, at forsigtighedsprincippet kommer først,

men at vi er villige til at se på løsningsforslag.

– Martin Merrild ser gerne at fritestede mink bevares som en forsk-

ningsressource.

– Flemming Nør-Pedersen: Der har været en meget frugtbar telefon-

samtale mellem branchen og Kåre Mølbak i aftes. Han efterspør-

ger et opfølgende møde med Kåre og de relevante videnspersoner

i branchen.

…”

9.2.2.27. Kopenhagen Furs anmodning af 27. oktober 2020 om møde

Den 27. oktober 2020 kl. 16.36 sendte bestyrelsesformand i Kopenhagen

Fur, Tage Pedersen, en sms til departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og

Fødevareministeriet, med anmodning om et møde:

”…

Kære Henrik

Vi har brug for et hurtigt møde, vi mangler stadig svar fritest og avlsdyr

i 2021. Vi er også nødt til at drøfte en helt ny strategi, fra pelsningen

starter ca 3 nov. Vi skal have stopper vanviddet med at aflive så mange

raske mink. Jeg har lige læst svaret fra konsortiet som siger at der er

4 personer som er smittet med minkvirus, som ikke har relation til en

minkfarm. Proportionerne er jo helt vanvittige. Vi er tæt på at udrydde

mink i DK.

1214

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

Håber på forståelse

Hilsen Tage

…”

Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret

200

, at

Kopenhagen Fur havde en tæt dialog med Fødevarestyrelsen, herunder særligt

med Hanne Larsen, i slutningen af oktober 2020 om både større og mindre

problemstillinger omhandlende corona. Han skrev en forholdsvis barsk sms

til Henrik Studsgaard, da de ikke følte, at de fik en tilbagemelding fra Føde-

varestyrelsen og fra departementet på deres forslag til tiltag, der kunne være

med til at nedbringe smittespredningen, og som kunne sikre fortsat minkavl i

Danmark. De havde sendt deres forslag, som var udarbejdet i samarbejde med

eksperter inden for virus og epidemi, til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen

skulle sende deres forslag til Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET), som

herefter ville komme med svar på, hvordan de forholdt sig til deres foreslåede

tiltag. Han rykkede Hanne Larsen mange gange for svar, men Hanne Larsen

henviste i stedet til Sundhedsstyrelsen. Han fik senere kendskab til, at DK-VET

få dage efter havde svaret på deres forslag til tiltag, men de fik aldrig besked

herom. Han ved ikke, om svaret fra DK-VET blev brugt i Statens Serum Insti-

tuts risikovurdering, som blev drøftet på KU-mødet den 3. november 2020.

Idet Fødevarestyrelsen ikke havde svaret, bad han Henrik Studsgaard om et

møde for at få afklaret, hvor de stod, og hvordan de skulle undgå smittespred-

ning. Beskeden var derfor begrundet i en frustration over manglende oplys-

ning og handling. Han kunne dagligt konstatere nye smittede minkfarme,

hvilket medførte nye 7,8 km-zoner og en konstant reducering af mængden af

mink. Dette krævede handling, da situationen i slutningen af oktober 2020

udviklede sig time for time. Han husker ikke, om Henrik Studsgaard svarede

på sms’en før deres møde den 30. oktober 2020. I oktober handlede alle hans

møder og telefonsamler med myndighederne om at få nedbragt zonernes

størrelse fra 7,8 km til 3,5 km i et forsøg på at redde minkavlerne. De havde

sammen med folk, der havde forstand herpå, regnet sig frem til, at der ville

være ligeså sikkert med en zone på 3,5 km som med en zone på 7,8 km. DK-

VET gav dem ret heri, men de fik først besked herom efterfølgende. De brugte

lang tid på at forstå, hvorfor sikkerhedszonen skulle være 7,8 km Der havde

aldrig tidligere været fastsat så store zoner for husdyrsygdomme. De fik et svar

200 Forklaringsdokumentet side 1388

1215

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

om, at de første 12-14 smittede farme lå inden for en gennemsnitsafstand på

7,8 km. Denne vurdering angreb de meget. En begrænsning af de store zoner

kunne medføre, at der også ville være minkavl i fremtiden.

9.2.2.28. Ministermødet den 27. oktober 2020

Den 27. oktober 2020 blev der afholdt ministermøde nr. 29 i Statsministeriet.

Ved departementschef Barbara Bertelsens brev af 27. oktober 2020 blev alle

ministre, departementschefer samt kabinetssekretæren orienteret om beslut-

ninger mv. truffet under mødet. Af brevet fremgår:

”…

REGERINGSARBEJDET

Status for covid-19 i Danmark

Statsministeren

orienterede om, at Danmark nu befinder sig alvorlig

situation i forhold til corona-epidemien. Udviklingen i Europa er ilde-

varslende. Derfor er situationen nu sådan, at håndteringen af covid-19

er den primære opgave for regeringen.

Statsministeren

tilkendegav på den baggrund, at det er afgørende, at

smitten i Danmark kommer ned, og at der i forlængelse heraf bliver

vedtaget hjælpepakker, der holder hånden under økonomien.

Statsministeren

bad om, at alle ministre gennemgår kalenderen det næ-

ste halve år med henblik på, at der i god tid kan træffes beslutninger om

evt. nødvendige aflysninger som følge af udviklingen. Samtidig er det

vigtigt at få en god dialog med aktørerne på de enkelte ministerområder.

Statsministeren

understregede, at alle er ansvarlige for at håndtere

egne aktører og eget ressort.

Statsministeren

tilkendegav endvidere, at flere møder skal omlægges

til virtuelle møder. Det gælder bl.a. de kommende ministermøder, de

vil blive afholdt virtuelt.

For at frigøre ressourcer i de tværgående ministerier til at håndtere

covid-19 vil der også ske en hård prioritering af, hvilke sager, der kan

1216

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

forelægges for K-udvalget og Økonomiudvalget i den kommende tid

og hvilke, der må udskydes. Der vil formentlig også senere skulle tages

stilling til, om den planlagte lovafvikling skal opretholdes.

Statsministeren

orienterede endvidere om den parlamentariske situ-

ation.

Statsministeren tilkendegav endelig, at der kan blive behov for at flytte

ressourcer fra ministerier, der ikke er hårdt ramt af håndteringen af

covid-19, til ministerier, der er.

…”

Statsminister Mette Frederiksen har forespurgt, hvad der ligger i hendes be-

mærkning om, at ”alle er ansvarlige for at håndtere egne aktører og eget

ressort”, forklaret bl.a.

201

, at i slutningen af oktober 2020 var situationen den,

at man var kommet godt igennem første bølge. Man var tillige kommet godt

igennem sommeren. Smitten var på vej tilbage. Som det fremgår af referatet,

bad hun ministrene om at lægge andre opgaver til side for at de kunne være

”på bolden” i forhold til corona. Ministrene skulle være opmærksom på eget

ressort, fordi der på det tidspunkt pågik en mangfoldighed af diskussioner

i tilknytning til covid-19. Det var en understregning af, at ministrene skulle

være i tæt dialog med aktører og interessenter, så der blev truffet de rigtige

beslutninger. Nogle ministerier var – et halvt år inde i pandemien – berørte i

forhold til ressourcer. Nogle ministerier var mere bebyrdet end andre.

9.2.2.29. Mødet den 30. oktober 2020 mellem miljø- og fødevaremini-

steren og Kopenhagen Fur

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen afholdt den 30. oktober 2020 møde

med Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer.

En Skype-mødeindkaldelse blev udsendt den 29. oktober 2020 kl. 16.01 til

blandt andre departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Bin-

derup, kontorchef Paolo Drostby, teamleder Katja Goodhew, fuldmægtig An-

ders Kroman Liin, i Miljø- og Fødevareministeriet, og direktør Nikolaj Veje,

Fødevarestyrelsen.

201 Forklaringsdokumentet side 1004

1217

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.2.2.29.1. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet

Der blev til brug for miljø- og fødevareministerens møde med Kopenhagen

Fur den 30. oktober 2020 udarbejdet taleberedskab til miljø- og fødevaremi-

nisteren.

Af coveret til taleberedskabet fremgår bl.a.:

”…

Taleberedskab til møde med Kopenhagen Fur

Indstilling

Til ministerens brug ved møde med Kopenhagen Fur fredag d. 30.

oktober 2020 vedlægges taleberedskab om COVID-19 i mink (bilag

1).

Til ministerens orientering vedlægges KF’s oplæg til en langsigtet stra-

tegi for håndtering af COVID-19 i mink (bilag

2).

Sagen kort inkl. politisk landskab

Kopenhagen Fur har tilsendt et oplæg med ønsker til en mere langsigtet

strategi for håndtering af COVID-19 i mink. Brancheforeningen ønsker

bl.a., at det bliver muligt at friteste besætninger, hvormed færre mink

skal aflives og avlsdyrene vil kunne anvendes til fremtidig minkpro-

duktion.

Ligeledes er der ønske om, at minkene fra ikke-smittede farme i 7,8

km zonerne kan pelses frem for aflives, da pelsningssæsonen starter

pr. 1. november.

Kopenhagen Fur støtter dog op om, at aflivningen skal foregå så hurtigt,

som det er praktisk muligt af hensyn til folkesundheden.

Strategi og proces

Fødevarestyrelsen har vurderet oplægget fra Kopenhagen Fur, og den

samlede vurdering fremgår af taleberedskab nr. 1. Styrelsen understre-

ger, at hensynet til folkesundheden er afgørende, og at muligheden for

fritestning på ingen måde må forsinke aflivningsprocessen. Ligeledes

understreges det, at det ikke vil være muligt at pelse dyr fra besætninger

i zoner på nuværende tidspunkt. Hvis en besætning omfattes af en ny

1218

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

zone, efter at pelsningssæsonen er gået i gang, vil der blive foretaget

en konkret vurdering.

…”

Af taleberedskabet til ministeren fremgår bl.a.:

”…

Møde med Kopenhagen Fur den 30. oktober kl. 13.15 – 14.15

…

Punkt 1: Møde med Kopenhagen Fur

Budskaber:

∙ Velkommen og allerførst tak til Kopenhagen Fur for jeres oplæg til

en mere langsigtet strategi for håndtering af COVID-19 i mink. Det

er altid interessant og nyttigt med erhvervets synspunkter og forslag.

Fritestning

∙ Som en del af de løbende vurderinger, er der blevet set på mulig-

heden for at nedbringe antallet af dyr, som skal aflives, gennem

fritestning - hvor dyr, der har gennemlevet sygdomsforløbet og som

efterfølgende kan erklæres for værende raske, ikke aflives.

∙ Det er derfor besluttet, at Fødevarestyrelsen fra d. 2. november be-

gynder arbejdet med fritestning i udvalgte besætninger. Det gør vi

af hensyn til kapaciteten. Når kapaciteten er oppe igen, vurderer vi

sagen på ny.

Ønske om pelsning

∙ Der har også været ønske om at pelse inden for zone. Det kan des-

værre ikke imødekommes.

∙ Hanne, vil du uddybe?

[ordet gives til Hanne Larsen]

∙ [I lyset af, at det alligevel vil være alle mink, inkl. avlsdyr, som vil

skulle slås ned i zonerne, vil jeg desuden gerne høre, om I fortsat

mener, at det er en attraktiv vej, som vi skal gå videre med. Er avlere

reelt ikke bedre stillet ved at blive slået ned, og få 100 pct. I erstat-

1219

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

ning, end at skulle testes på ny, og derefter - såfremt farmen fortsat

er negativ - i gang med at pelse ind i et marked, som mildest talt må

vurderes at være usikkert, givet bl.a. kinesernes fokus på corona?]

[Muligheder for at Kopenhagen Fur kan kommentere].

∙ [På samrådet i onsdags blev jeg mødt med, at der er forlydender om,

at udbetalingen af kompensation ikke går hurtigt nok. Jeg kan forstå,

at Fødevarestyrelsen venter på en index-beregning fra jer vedrøren-

de den enkelte farm, som I står for og skal indsende til styrelsen, så

de kan udregne den endelige kompensation for den enkelte berør-

te farm. Jeg vil opfordre til, at det også kommer på plads hurtigst

muligt. For det er klart, at vi ikke har nogen interesse i at trække

udbetalingen i langdrag, hvis udregningerne først er på plads].

∙ [Og der er ingen, der har interesse i en offentlig debat om, hvis skyld

det er, at udbetalingerne ikke er ude endnu].

2021

∙ Miljø- og Fødevareministeriet går sammen med andre relevante mi-

nisterier i gang med at se på mulighederne for fremtidig produktion

af mink.

∙ I den forbindelse ser jeg gerne inputs fra branchen.

[Muligheder for at Kopenhagen Fur kan kommentere].

∙ Tak for et konstruktivt møde!

…”

Ministersekretær Lykke Feld sendte ved mail af 30. oktober 2020 kl. 14.26

sine noter fra mødet med Kopenhagen Fur til blandt andre Tejs Binderup,

Paolo Drostby og særlig rådgiver Søren Andersen:

”…

Hermed mine noter fra møde med Kopenhagen Fur. Noterne er til

internt brug i departementet. Deltagere: Tage Pedersen, Jesper Lauge,

Sander Jacobsen, Martin Merrild, Flemming Nør, minister, DC, Tejs,

Paolo, SR, Bjarke Kamstrup, Hanne Larsen, Nikolaj Veje

…

1220

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

– Det er ikke Hanne Larsens forståelse at myndighederne forsinker

arbejdet på de ikke smittede farme ved at myndighedspersonerne

kun er til rådighed i et begrænset tidsrum hver dag.

– Hanne Larsen betoner hvor vigtigt det er, at farmerne bidrager til

at aflive de smittede dyr. Myndigheder lægger kræfter i fritestning.

– Tage Pedersen understreger, hvor vigtigt det er at få ændret strategi-

en inden for få dage, hvis minkbranchen skal overleve.

– Ministeren kvitterer for det modtagne forslag, som vil blive taget

med i det videre arbejde i strategien for 2021.

…”

9.2.2.29.2. Overvejelser i Kopenhagen Fur i anledning af mødet den 30.

oktober 2020

Ved mail af 30. oktober 2020 sendte direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen

Fur, forud for mødet til mødedeltagerne slides: ”STATUS og SCENARIER

VEDR. CORONA OG MINK – 29. Oktober 2020”, indeholdende bl.a. forslag

til bæredygtig langsigtet strategi.

Af de af Kopenhagen Fur fremsendte slides fremgår bl.a.:

”…

Hvor skal avlsdyrene komme fra?

Ingen kender udviklingen. Mindre biomasse som følge af pelsning kan

bremse udviklingen. Men hvis der er 400 smittede farme den 1. decem-

ber, så vil der antagelig være et meget begrænset antal farme - færre

end 100 - uden for zonerne på 7,8 km.

930 besætninger er aflivet, svarende til godt 13 mio. dyr.

De måske resterende 100 farme á 2.300 tæver rummer knap 1,5 mio.

dyr.

Halvdelen af disse farme vil formentlig lukke af personlige årsager m.v.

De 50 tilbageværende farme rummer 700.000 dyr, hvoraf 300.000 er

hanner.

1221

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Inkl. gamle tæver vil der således i alt være 400.000 tæver til rådighed,

hvis disse dyr ikke er pelset.

Disse kan så - forudsat 2.300 tæver i gennemsnit til hver (svarende til

aktuel gennemsnitsstørrelse for farme) - fordeles på 174 farme, der kan

og vil videreføre produktionen i 2021.

Det kan give en skindproduktion på 2,1 mio. skind i 2021, hvis der ikke

udtages ekstra avlsdyr til 2022.

Hvis de 174 farme forøges til 500 farme igen i 2022 - alle med 2.300

tæver i gennemsnit i 2022 - så skal der ultimo 2021 udtages yderligere

omkring 800.000 avlsdyr ud af de 2,1 mio. ungdyr i årgangen.

Der kan i dette scenarie ikke disponeres normalt ud fra hensyn til god

kvalitet og selektion af avlsdyr.

…

Forslag til bæredygtig langsigtet strategi (1)

Med virkning fra 1. december ændres den nuværende nedslagnings-

strategi til en ny, proportional og mere balanceret tilgang, der både

tager hensyn til folkesundheden og til erhvervets fremtidige eksistens-

grundlag.

…

Ændring gældende kun i november måned

Med øjeblikkelig virkning justeres den aktuelle nedslagningsstrategi

på følgende måde:

Zonerne på 7,8 km fastholdes som nu.

På ikke-smittede farme i zonerne pelses minkene efter aflivning - i

stedet for destruktion. Derved reduceres samfundets økonomiske tab

i meget betydeligt omfang.

På ikke-smittede farme i zonerne aflives avlsdyrene ikke. Herved fast-

holdes så vidt muligt grundlaget for næste års besætning.

1222

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

På smittede farme aflives og destrueres alle dyr fortsat som nu. Dette

skal iværksættes gerne få timer efter konstateret smitte. Også avlsdyr

aflives, idet der fortsat under pelsning forefindes en stor samlet bio-

masse set under ét på danske farme.

Farme beliggende inden for en radius på 2 km fra smittet farm screenes

dagligt i 14 dage ved svaberprøver på 5 dyr i forbindelse med aflivnin-

gen til pelsning. Ud til 7,8 km fastholdes aktuelt forøget screening, som

eventuelt også kan forstærkes yderligere.

…”

Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om mødet forklaret

202

, at

denne præsentation blev gennemgået og drøftet på mødet den 30. oktober

2020 med Miljø- og Fødevareministeriet. Kopenhagen Fur ønskede at bevare

avlsdyrene i videst muligt omfang, og dette var også temaet for mødet. Kopen-

hagen Fur havde i midten af oktober 2020 rettet henvendelse til Miljø- og

Fødevareministeriet med forslag om, at man ikke skulle aflive avlsdyrene på

ikke-smittede farme med henblik på, at Statens Serum Institut eller DK-VET

kunne foretage en sundhedsfaglig vurdering heraf. Kopenhagen Fur fik dog

ikke noget svar på deres forespørgsel. Miljø- og Fødevareministeriet havde stor

forståelse for Kopenhagen Furs forslag om at bevare avlsdyrene, men der var

samtidig en reservation for, hvilke handlemuligheder Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet havde. Det var generelt hans opfattelse, at beslutningskompetencen

ikke var placeret i Miljø- og Fødevareministeriet, men derimod uformelt var

placeret primært i Sundhedsministeriet. Beslutningskompetencen var i hvert

fald deponeret et andet sted end i Miljø- og Fødevareministeriet. Der kom ikke

en konklusion på mødet den 30. oktober 2020 i forhold til forslaget om at

bevare avlsdyrene. Han og Tage Pedersen fik forståelsen af, at Miljø- og Fødeva-

reministeriet ville kigge videre på branchens forslag om af bevare avlsdyrene.

Branchen var på dette tidspunkt frustreret over, at der skulle være en myn-

dighedsperson til stede under aflivningerne, idet der ikke var tilstrækkeligt

med myndighedspersoner, hvilket forsinkede aflivningsprocessen. Miljø- og

fødevareminister Mogens Jensen havde forståelse for minkbranchens ønske

om at bevare avlsdyrene, men han (Sander Jacobsen) fik samtidig en underlig-

gende fornemmelse af, at beslutningskompetencen var placeret et andet sted.

202 Forklaringsdokumentet side 1367f

1223

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Under myndighedsaflivningerne i juni 2020 var der en myndighedsperson til

stede under aflivningerne af mink. Da det blev besluttet, at minkavlerne selv

kunne stå for at aflive coronasmittede mink og mink i zone 2, ville minkavlere

gerne påbegynde dette arbejde før, der kom aftaler på plads om honorering og

rengøringsudgifter. Kompensationsmodellen blev meldt ud til minkavlerne

den 8. oktober 2020. I perioden fra mødet den 30. oktober 2020 til mødet

den 2. november 2020 kom der ikke en tilbagemelding fra Miljø- og Fødeva-

reministeriet i forhold til de initiativer, som minkbranchen havde foreslået

på mødet den 30. oktober 2020.

Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret

203

, at un-

der mødet den 30. oktober 2020 med miljø- og fødevareministeren, departe-

mentschefen, Tejs Binderup, Hanne Larsen og Nikolaj Veje kunne Kopenha-

gen Fur ikke komme igennem med noget som helst. Hanne Larsen sagde, at

zonestørrelsen ikke var noget, som Fødevarestyrelsen eller ministeriet kunne

fastsætte. Han følte, at der blev kigget mærkeligt på dem, når de forsøgte at

få indført lempelser. Han har efterfølgende fået kendskab til, at regeringen

allerede i midten af september 2020 talte om at gasse alle mink, hvilket kan

være årsagen til, at de ikke ville lempe zonerne. Dette vidste de ikke den 30.

oktober 2020. Han opfattede ikke, at zoneinddelingen var begrundet i andet

end i hensynet til folkesundheden. De kunne ikke få svar på de ting, som de

sendte ind, og de kunne heller ikke få aktindsigt heri.

9.2.2.29.3. Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse

Miljø- og Fødevareministeriet udsendte den 30. oktober 2020 en pressemedde-

lelse i anledning af mødet mellem miljø- og fødevareminister Mogens Jensen

og repræsentanter fra minkerhvervet:

”Nyt

møde med minkbranchen om corona-strategi

Fødevareminister Mogens Jensen mødes i dag med repræsentanter fra

mink-erhvervet om strategien mod spredning af Covid-19 i minkbe-

sætninger fremadrettet.

203 Forklaringsdokumentet side 1388

1224

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

Repræsentanter fra Kopenhagen Fur og Landbrug og Fødevarer er i dag

inviteret til møde med fødevareminister Mogens Jensen for at drøfte

regeringens strategi mod spredning af Covid-19 i minkbesætninger

fremadrettet.

- Jeg har stor sympati for de minkavlere, der uforskyldt bliver ramt

meget hårdt af den pandemi, vi alle sammen i større eller mindre grad

bliver påvirket af. Derfor vil jeg gerne drøfte med branchen, hvordan

vi undgår aflivning af flest mulige mink samtidig med, at den strategi,

som regeringen har valgt af hensyn til folkesundheden, bliver efterlevet,

siger fødevareminister Mogens Jensen.

Mødet er det seneste i en række, efter at regeringen den 1. oktober be-

sluttede at aflive alle mink fra smittede besætninger samt besætninger

inden for en radius på 7,8 kilometer fra en smittet besætning.

Beslutningen blev truffet ud fra sundhedsfaglige anbefalinger, efter der

var konstateret smitte på et stigende antal farme.

Der er pr. 29. oktober konstateret smitte på 175 minkfarme.

…”

9.2.2.30. Forberedelse af regeringssag om mink

I løbet af oktober 2020 var der en stigende frustration over, at smittede mink

(zone 1) og mink, der befandt sig inden for 7,8 km. fra en smittet besætning

(zone 2), som besluttet på CU-mødet den 1. oktober 2020, ikke blev aflivet

hurtigt nok. Sundhedsminister Magnus Heunicke skrev bl.a. således i en mail-

korrespondance af 15. oktober 2020 til sin departementschef Per Okkels:

”…

Fra: Magnus Heunicke

Til: Per Okkels

Cc: Esther Løffler; DEP Alle ministersekretærer; Rasmus Jønsson

Emne: Re: Til godkendelse: Clearing af KU sag om håndtering af Covid

frem mod foråret m.v.

Dato: 15. oktober 2020 12:46:25

…

1225

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Mht mink så forstår jeg ikke hvorfor der ikke gøres større indsats for at

optrevle og stoppe de smittekæder ind i besætningerne. Vi ved endnu

ikke svaret på, om medarbejderne feks bor sammen. Er jo helt vildt, det

koster samfundet potentielt milliarder af kroner, hvorfor er der ingen

der tjekker op på det?

Magnus

Den 15. okt. 2020 kl. 12.05 skrev Per Okkels …:

…

Mink. Her må andre gå forrest, men vi må holde fast i at det er det

rigtige at slå ned. Men det går for langsomt. NOST en er sat ind.

…”

Sundhedsminister Magnus Heunicke har forevist sin mail af 15. oktober 2020

forklaret bl.a.

204

, at han havde fået at vide, at det gik for langsomt med at få

aflivet mink. Beslutningen fra CU-mødet den 1. oktober 2020 var vanskelig

at effektuere. Der var en voldsom smittespredning. Han kendte ikke til ræk-

kefølgen for, hvordan aflivningen på de smittede farme blev gennemført.

Sundhedsministeriet havde ikke med selve håndteringen af aflivningen at

gøre. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard havde på ØU-mødet den 30.

september 2020 nævnt, at medarbejderne på minkfarmene boede sammen.

Dette var han frustreret over, og han følte, at der ikke var helt tjek på det.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forevist mailen af 15.

oktober 2020 forklaret

205

, at man på dette tidspunkt ikke vidste, hvordan smit-

ten blev spredt mellem minkfarmene. I mailen henviste Magnus Heunicke til,

at smitten kunne blive spredt mellem de kolonnemedarbejdere, der arbejdede

på minkfarmene. De boede meget tæt sammen, og der var forskellige farme,

hvor de gik ind og ud. Det så man i smitteopsporingen. Hans del af det var,

at Styrelsen for Patientsikkerhed var involveret, hvis der var smitte blandt

kolonnemedarbejderne. Han havde qua Johan Legarth dagligt kontakt med

NOST’en, og nogle af hans folk var også i NOST’en. Det, der omtales i mailen,

204 Forklaringsdokumentet side 787f

205 Forklaringsdokumentet side 732ff

1226

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

gik meget på det operationelle, hvilket lå i NOST’en og i Fødevarestyrelsen,

og det gik for langsomt i forhold til smittens udbredelse.

Magnus Heunicke sendte endvidere den 26. oktober 2020 en mail til ansatte

i Sundhedsministeriet vedrørende bekymring om mink:

”…

Fra: Magnus Heunicke

Sendt: 26. oktober 2020 09:13

Til: Per Okkels; Lene Brøndum Jensen

Cc: DEP Alle ministersekretærer; Rasmus Jønsson

Emne: Minkopsporing

Kære Per og Lene,

Det forekommer stadig mere uforståeligt, at der ikke findes et svar på,

hvorfor og hvordan så mange minkfarme er blevet smittet. Med den

globale trussel, dette reservoir udgør, samt med den milliardstore udgift,

en nedslagtning vil belaste det danske samfund med, må der sættes ind

og overvejes, hvad myndighedernes næste skridt kan være.

…

Så hvad nu, hvis smitten bæres af et net af illegale østeuropæiske ar-

bejdere, der i vid udstrækning arbejder på en hel del danske minkfar-

me? Hvad hvis disse østarbejdere bor sammen under trange forhold

og går under radaren både skattemæssigt, boligmæssigt og nu også

sundhedsmæssigt?

…

Fra: Lene Brøndum Jensen

Dato: 26. oktober 2020 kl. 13.17.49 CET

Til: Dorthe Eberhardt Søndergaard, Katrine Kaldahl

Cc: Sven Erik Bukholt

Emne: VS: Minkopsporing

Fra M om mink – vil I følge op.

Fremadrettet må det blive hjulpet af nye tiltag vandrende arbejdstagere

…”

1227

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har fore-

vist Magnus Heunickes mail af 26. oktober 2020 forklaret bl.a.

206

, at Magnus

Heunicke var bekymret for, om coronasmitten blandt mink var ved at komme

ud af kontrol, og han var bekymret for, om der blev gjort tilstrækkeligt for

at få situationen under kontrol. Vedrørende Magnus Heunickes formulering

i mailen har hun forklaret, at man var meget nervøs for, at smitten kunne

spredes til de sårbare i samfundet. Der var ikke en viden eller et overblik

over, hvorfor corona spredte sig enormt hurtigt blandt minkfarmene. Hun

mener ikke, at der kom noget konkret ud af Magnus Heunickes mail, men han

bekymrede sig over de vandrende arbejdstagere, som færdedes på forskellige

minkfarme under pelsningssæsonen. Mailen var optakten til, at der skulle

udarbejdes en ny sag til regeringsudvalget. Zonemodellen havde vist sig ikke

at være tilstrækkeligt, og det var derfor nødvendigt med yderligere tiltag.

9.2.2.30.1. Bestilling af ”ny minksag”

Den 30. oktober 2020 kl. 7.57 sendte afdelingschef Lene Brøndum Jensen,

Sundhedsministeriet, en sms til en intern gruppe i Sundhedsministeriet med

oplysning om, at ”Stm har bestilt en ny minksag”:

”…

Lene Brøndum Jensen:

Kære Dorthe og Katrine (Per og SEB c.c) Stm har bestilt en ny minksag

– se sms. Vil i se på sammen med de relevante ministerier. Hilsen Lene

“Godmorgen Mink vi bliver nød til at få en sag der handler om til-

gangen ift hva der sker når besætningerne er aflivet. Går man så igang

med at bygge op igen osv osv. og hvad er mink/corona-strategien frem-

adrettet”.

…”

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forevist Lene Brøn-

dum Jensens sms af 30. oktober 2020 kl. 7.57 forklaret

207

, at han husker

problemstillingen, men han husker ikke, hvorfor der blev bestilt en ny sag

206 Forklaringsdokumentet side 277f

207 Forklaringsdokumentet side 733f

1228

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

om mink fra Statsministeriet. Han ved ikke, hvem som har sendt sms’en med

smileyen.

Der var herefter en sms-korrespondance mellem afdelingscheferne Dorthe

Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, og Tejs Binderup, Miljø- og

Fødevareministeriet, den 30. oktober 2020 omhandlende en bestilling fra

Statsministeriet:

”…

Tejs Binderup, kl. 10.43:

Kan jeg ringe senere?

Dorthe Eberhardt Søndergaard:

Gerne. STM har bestilt sag om mink i fremtiden

Tejs Binderup:

Er lige i møde med STM. Ringer så snart jeg er færdig. Vi er gået i gang

med at skrive på en sag, som vi tænker skal være en fællessag mellem

jer, os, FM og EM

…”

Statsminister Mette Frederiksen har forklaret

208

, at hun ikke har kendskab

til, om Statsministeriet ultimo oktober 2020 afgav en bestilling om mink i

fremtiden til Sundhedsministeriet eller Statens Serum Institut. Hun kan af-

vise, at hun har været involveret i noget sådant. Forevist sms-korrespondance

mellem afdelingscheferne Dorthe Eberhardt Søndergaard (Sundhedsministe-

riet) og Tejs Binderup (Miljø- og Fødevareministeriet) den 30. oktober 2020

omhandlende en bestilling fra Statsministeriet, har hun forklaret, at hun med

sikkerhed ved, at hun ikke selv bestilte en vurdering. Hun har svært ved at ud-

lede, hvad der ligger i sms-korrespondancen. Pelle Pape, Barbara Bertelsen og

hendes særlige rådgiver Martin Justesen kan selvstændigt afgive bestillinger

f.eks. til Statens Serum Institut. Der var meget minksmitte på dette tidspunkt.

Derfor er det ikke unaturligt, at der var en skærpet opmærksomhed.

208 Forklaringsdokumentet side 1004f

1229

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om

sms-korrespondancen mellem hende og Tejs Binderup forklaret

209

, at det var

Statsministeriet, der bestilte en ny sag om mink i fremtiden. Pelsningssæsonen

på minkfarmene var i gang, og det var drøftelser om, hvorvidt minkavlerne

skulle have lov til at avle på deres avlsdyr eller, om branchen skulle tage et

dvaleår. Sundhedsministeriet bestilte på den baggrund en ny risikovurdering

fra Statens Serum Institut. Regeringssager blev ofte startet på initiativ fra

Statsministeriet. Pelle Pape (Statsministeriet) meddelte hende og Anne-Mette

Lyhne Jensen, at Statsministeriet gerne ville have en sag på om mink. Herefter

gik Miljø- og Fødevareministeriet i gang med at skrive på en regeringssag.

Hun tror, at Katrine Kaldahl og Paolo Drostby havde en drøftelse om, hvor-

dan sagen skulle gribes an. Det er hendes opfattelse, at regeringssager oftere,

i forhold til Sundhedsministeriet, blev startet på Statsministeriets initiativ

under coronapandemien. Forevist mailkorrespondance af 30. oktober 2020

mellem Katrine Kaldahl og Paolo Drostby, som tillige var sendt til Ida Krems,

Katja Goodhew og Anders Kroman Liin:

”…

Fra: Katrine Kaldahl

Dato: 30. oktober 2020 kl. 19.54.39 CET

Til: Paolo Drostby

Cc: Ida Krems

Emne: KU sag om mink

Kære Paolo

Ift den nye kommende KU sag, så sender vi en bestilling om en risi-

kovurdering vedr den humane sundhed ved at lade minkbesætninger

starte op igen til næste sæson (altså der er mink til stede i områderne)

til SSI/SST.

Hvornår skal i have input fra os til sagen (så vi har en ide om hvornår

vi skal sætte frist til vores styrelser)?

…

Den 30. okt. 2020 kl. 20.03 skrev Paolo Drostby…,:

209 Forklaringsdokumentet side 278

1230

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

Kære Katrine

Vi vil gerne kunne lægge en sag op ultimo næste uge mhp regerings-

beslutning ugen efter.

…

Fra: Katrine Kaldahl …

Sendt: 30. oktober 2020 22:30

Til: Paolo Drostby …

Cc: Ida Krems …; Katja Goodhew …; Anders Kroman Liin …

Emne: Re: Ang: KU sag om mink

Tjek, det arbejder vi efter (så prøver vi at ramme jer med noget medio

ugen ca).

…”

har hun forklaret, at de i Sundhedsministeriet ikke arbejdede på forskellige

scenarier for håndtering af coronasmitte blandt mink, idet dette arbejde lå i

Miljø- og Fødevareministeriet. Sundhedsministeriets opgave var at sikre, at

der blev bestilt en risikovurdering fra Statens Serum Institut. Sideløbende

med regeringssagen kørte der en ØU-sag, som Miljø- og Fødevareministeriet

også var involveret i. Denne ØU-sag bestod bl.a. af en dvalemodel for mink-

branchen. Der var ingen drøftelser af hjemmel på dette tidspunkt.

Kontorchef Paolo Drostby sendte den 30. oktober 2020 kl. 12.59 en mail til

teamleder Katja Goodhew og fuldmægtig Anders Kroman Liin, alle Miljø- og

Fødevareministeriet, vedrørende den omhandlede ØU-sag:

”…

Kære begge

Tvf Ø-format-sagen om mulighederne for genindsættelse af mink 2021

(vides endnu ikke hvilket regeringsudvalg, den skal forelægges) skal

udformes sådan, at vi indstiller, at der ikke genindsættes mink i 2021,

hvorimod avlsdyr kan beholdes – på en sådan måde, at de ’opbevares’

geografisk spredt, dvs at flere besætninger samler deres avlsdyr mhp

at nedbringe risikoen for smitte mellem besætninger. Og så må vi have

1231

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

en beregning på, hvad det koster at afholde minkavlerne fra at genind-

sætte dyr.

Vh Paolo

…”

Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret bl.a.

210

at hun blev bedt om på sædvanlig vis at forberede en indstilling til en ØU-sag.

Der var et stigende behov for at få afklaret, hvad der skulle ske i 2021. Og

det beroede så på et input fra veterinærmyndighederne og sundhedsmyn-

dighederne om, hvilket scenarie der var påkrævet. Det budskab, de fik fra

sundhedsmyndighederne på dette tidspunkt var, at det var størrelsen af bio-

massen, der var kritisk. Da pelsningen var nært forestående, ville størsteparten

af dyrene alligevel blive slået ned, og man kunne derfor blot arbejde med et

scenarie for avlsdyrene. Fødevarestyrelsen skulle lave en juridisk vurdering

af dette scenarie. Og en sådan indhentede de så også fra Fødevarestyrelsen i

denne forbindelse. Det var den normale arbejdsgang, der blev fulgt. De star-

tede fredag den 30. oktober 2020 på deres kontorchefs foranledning med at

arbejde på det, som de fik at vide skulle være en ØU-sag. Der blev nedsat en

arbejdsgruppe. Og den skulle arbejde endnu hurtigere, efter at oplysningen

om cluster 5 dukkede op.

Ved mail af 31. oktober 2020 kl. 15.31 iværksatte Sundhedsministeriet v/

fuldmægtig Ida Krems en bestilling til Statens Serum Institut og Sundheds-

styrelsen. Af bestillingen fremgår, at det drejede sig om en anmodning om

vurdering af risiko i forhold til den humane sundhed ved at minkavl fortsætter

efter aflivning og sanering af smittede farme og overstået pelsning. Derudover

fremgår af bestillingen:

”…

MFVM arbejder på en ny regeringssag om covid i mink, der handler

om håndteringen af mink på den lidt længere bane.

MFVM har anmodet SUM om en risikovurdering ift. human sundhed,

hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæ-

sonen, fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt.

210 Forklaringsdokumentet side 221f

1232

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

Der er alene brug for en vurdering af risiko, ikke forslag til mulige

løsningerl

SSI

bedes udarbejde notat med risikovurdering og koordinere med

SST

fsva. eventulle input, således at I kan sende et endeligt, samlet notat

til SUM.

…”

Fuldmægtig Ida Krems, Sundhedsministeriet, har om bestillingen forklaret

211

at det var den bestilling, som hun var bekendt med. I Sundhedsministeriet

ønskede man en ren risikovurdering uden forslag om mulige tiltag. Det var

noget, som hendes kontorchef bad hende skrive ind. Hun ved ikke, om det var

afstemt med andre. Bestillingen var ikke affødt af Statsministeriets henven-

delse i anledning af den ugentlige spørgetime, men var affødt af regeringssa-

gen, og fordi hensynet til folkesundheden lå i Sundhedsministeriets ressort.

Hendes kontorchef Katrine Kaldahl havde haft en snak med kontorchef Paolo

Drostby. Hun havde modtaget kopi af Katrine Kaldahls og Paolo Drostbys

mailkorrespondance den 30. oktober 2020, som det fremgår ovenfor. Hun

kan ikke huske, om Katrine Kaldahl sagde noget yderligere. Katrine Kaldahl

var af den opfattelse, at det var en KU-sag. Hun var selv af den opfattelse, at

det var en CU-sag.

Ligeledes den 31. oktober 2020 afgav teamleder Katja Goodhew, Miljø- og

Fødevareministeriet, en bestilling til Fødevarestyrelsen, efter først at have

fået den godkendt af kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet.

Bestillingen blev besvaret ved Fødevarestyrelsens mail af 3. november 2020

kl. 14.40 til blandt andre Katja Goodhew, som sendte besvarelsen videre til

Paolo Drostby samme dag kl. 14.46. Det fremgår af besvarelsen bl.a.:

211 Forklaringsdokumentet side 50

1233

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”

Krisestab

J.nr. 2020-14-81-04560

Ref. JETJ

Den 2. november 2020

Notat om indsætning af nye minkbesætninger i 2021 m.m.

Departementet har anmodet Fødevarestyrelsen om at udarbejde et kort-

fattet notat, der redegør for:

a) hvorvidt der er veterinærfaglige bekymringer ved at indsætte nye

besætninger i 2021 i hhv. de aflivede zoner og uden for disse.

b) hvorvidt det er veterinærfagligt forsvarligt at bevare raske avlsdyr,

samt hvilke forholdsregler der bør tages for at reducere risikoen for, at

disse smittes med COVID-19, herunder overvågning, forholdsregler i

forbindelse med flytning af dyr etc.

c) refleksioner over mulige kompensationsmodeller, hvis det af vete-

rinær- eller sundhedsfaglige hensyn ikke kan tillades, at der indsættes

nye dyr i de aflivede besætninger i 2021.

Baggrund

a. Indsætning af nye minkbesætninger i 2021

Der er ikke veterinærfaglige bekymringer ved at indsætte nye dyr i

besætningerne i 2021, hverken i de aflivede zoner eller uden for disse.

Nyindsatte dyr har dog mulighed for at blive smittet, og derved udvikle

et folkesundhedsmæssigt betænkeligt nyt reservoir.

b. Bevarelse af raske avlsdyr

Der er veterinærfagligt forsvarligt at bevare raske avlsdyr. Almindeli-

ge smitteforebyggende foranstaltninger skal iagttages for at reducere

risikoen for, at disse dyr smittes med Covid-19.

Bekymringerne er alene af folkesundhedsmæssig karakter, da mutati-

onerne i virus hos mink kan udgøre en væsentlig fare for folkesundhe-

den, og at sundhedsmyndighederne samstemmende finder, at der er et

1234

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

stort behov for hurtig og effektiv intervention i forhold til smittespred-

ningen på minkfarme.

c. Refleksioner over mulige kompensationsmodeller

Det vil kræve grundige overvejelser, såfremt der ønskes indført et de-fac-

to forbud mod minkproduktion for en kortere eller længere periode for

udvalgte eksisterende produktionsanlæg eller i udvalgte geografiske

zoner. Det vil i givet fald skulle funderes på et solidt veterinært og

sundhedsfagligt grundlag. Fastlæggelsen af en nærmere kompensati-

onsmodel vil kræve inddragelse af erhvervet og vil involvere andre

myndigheder i forhold til at trække på den viden og de erfaringer, der

er om kompensationer til andre erhverv i forbindelse med COVID19.

Det er Fødevarestyrelsens umiddelbare vurdering, at der ikke er hjem-

mel i lov om hold af dyr til at forbyde indsætning af dyr ud over den

situation, hvor den eksisterende smittede besætning er aflivet, og der

er rengjort og desinficeret efter denne.

Bestemmelsen i § 56, stk. 1 i lov om hold af dyr giver besætningsejeren

ret til erstatning for værdien af dyrene samt driftstabserstatning for

det tab, der opstår som følge af Fødevarestyrelsens påbud om aflivning.

Af ovenstående følger, at eventuel beslutning om at forbyde indsætning

af nye dyr samt generelt at forbyde minkproduktion i en periode efter

vores opfattelse ikke vil kunne rummes inden for lov om hold af dyr.

Indgrebet er således af så indgribende karakter, at det efter Fødevare-

styrelsens opfattelse kræver eksplicit lovhjemmel.

Spørgsmålet om erstatning for dette indgreb bør behandles i sammen-

hæng hermed. I den forbindelse skal der tages stilling til, om indgrebet

vil være af ekspropriationslignende karakter, og at der derfor skal ydes

fuld erstatning efter principperne i grundlovens § 73, eller om der er

tale om erstatningsfri regulering.

Det har på grund af den korte frist ikke været muligt at rette henven-

delse til sundhedsmyndighederne for en vurdering af, om der i sund-

hedslovgivningen skulle være hjemmel til et indgreb af denne karakter.”

1235

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.2.2.31. Optakt til mødet med Kopenhagen Fur

Der var planlagt et møde mandag den 2. november 2020 mellem Fødevaresty-

relsen, Statens Serum Institut og Kopenhagen Fur. Dagen før, søndag den 1.

november 2020, sendte bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur, Tage Pedersen,

kl. 18.52 en sms til departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik

Studsgaard:

”…

Kære Henrik

En lille opgave til mandag morgen.

Vi har de sidste to uger forsøgt at få udleveret svarene fra konsortiet på

vores strategioplæg. Vi har også søgt aktindsigt, her har vi fået at vide

at det ikke kan udleveres inden for de lovmæssige 7 dage, men vi skal

forvente at der går 7 dage ekstra.

Jeg synes på ingen måde at det et demokratisk land værdigt, at vi skal

sidde til møde om erhvervets fremtid med, Mogens Jensen og Kåre

Mølbak uden vi kan se hvad eksperterne udtaler om vores oplæg. Jeg

tror vi løser det bedst i fællesskab.

Ellers må vi jo se om der er nogle medier der vil hjælpe os med lidt

åbenhed og anstændighed.

Hilsen Tage

…”

Henrik Studsgaards besvarede samme dag kl. 20.13 beskeden, hvori han skrev,

at Tage Pedersen ville få svar fra veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevare-

styrelsen, på det rejste spørgsmål.

Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om sms-korrespon-

dancen forklaret

212

, at han opfattede Henrik Studsgaards svar om, at Hanne

Larsen ville besvare spørgsmålet, som en ansvarsfraskrivelse. Hanne Larsen

212 Forklaringsdokumentet side 1389

1236

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet frem til den 2. november 2020

sad inde med svar, men hun sagde, at hun ikke måtte udlevere dem. Han

havde, forud for sin sms, under flere telefonsamtaler rykket Hanne Larsen for

svar. Da Hanne Larsen ikke ville give ham svar, gik han til departementschef

Henrik Studsgaard, som så igen henviste til Hanne Larsen.

Søndag den 1. november 2020 om aftenen var der en sms-korrespondance

mellem afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, og miljø-

og fødevareminister Mogens Jensen om det planlagte møde mandag den 2.

november 2020:

”…

Tejs Binderup, kl. 19.51:

Kære Mogens

Har her sidst på eftermiddagen talt med Hanne L., som har vendt hele

situationen med Kåre Mølbak inden de to skal mødes med Fur i morgen.

Kåre har fortalt, at han i morgen har tænkt sig at sige til Fur, at han - ud

fra en ren epidemiologisk vurdering – vil anbefale, at man næste år har

så lille en biomasse som muligt i minksektoren. En vaccine kan således

tidligst forventes til marts, og inden man kan have en sådan spredt

bare nogenlunde ud blandt befolkningen vil man i et absolut best case

scenarie være langt inde i sommeren. Har vendt med Henrik, og om end

man kan være bekymret for, hvordan branchens reaktion vil være på en

sådan melding, er vi enige om, at det nok er meget fint, at SSI får meldt

rent ud ift. branchen. Derefter vil det jo så være en politisk vurdering,

hvordan ”så lille som muligt” skal udmøntes i praksis. Det kommer vi

med nogle bud på i den ØU-sag, som er ved at blive udarbejdet.

Tejs

Mogens Jensen:

Fint Dbh Mogens

…”

1237

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om indholdet af

sms-korrespondancen forklaret

213

, at han ikke havde hørt, at Kåre Mølbak

den 1. november 2020 havde varslet, at han ville sige noget til minkavlerne.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om

en sms sendt af ham den 2. november 2020 til departementschef Barbara

Bertelsen, Statsministeriet, forklaret

214

, at der vist var en telefonsnak om søn-

dagen den 1. november 2020. Han kan ikke huske præcis, hvad dialogen gik

på. Han og Barbara Bertelsen havde allerede haft en dialog om hastigheden i

efterårsferien i oktober 2020. Hastighed var et problem, som man kæmpede

med, og det blev mere og mere synligt, at de ikke kunne følge med.

9.2.2.32. Mødet i indsatsgruppen den 1. november 2020

Sundhedsministeriet indkaldte ved mail af 1. november 2020 kl. 13.46 til

hastemøde i indsatsgruppen, hvor et af punkterne på dagsordenen var ”en

vending på evt. yderligere tiltag i kommuner med smitte relateret til mink”.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret

215

, at han på daværende

tidspunkt deltog fast i indsatsgruppemøderne, medmindre han var forhindret.

I disse måneder var stort set alle indsatsgruppemøder af hastende karakter,

da der hele tiden var en aktuel problemstilling, der skulle tages stilling til,

og indkaldelserne skete derfor med meget kort varsel. Han vil gerne tage et

generelt forbehold i forhold til, at han ikke kan skelne helt præcist mellem,

hvad der blev sagt under de forskellige videomøder, da der blev afholdt rigtig

mange videomøder i en komprimeret periode. Som han husker det, omhand-

lede dette møde i indsatsgruppen situationen på Københavns Vestegn, hvor

der under hele forløbet var en stor bekymring for smitteniveauet, da det

var højere end i resten af landet. Indsatgruppen fulgte smitteudviklingen på

kommuneniveau, og der var et markant udslag på Københavns Vestegn. Han

husker ikke, at der blev talt om mink på dette møde, men det kan der godt

have været gjort. Han tog ikke referater på indsatsgruppemøderne. Han ved

ikke, om Sundhedsministeriet tog referat på møderne.

213 Forklaringsdokumentet side 766

214 Forklaringsdokumentet side 351

215 Forklaringsdokumentet side 1505f

1238

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

9.3. Forløbet mandag den 2. november 2020

Der var mandag den 2. november 2020 konstateret covid-19-smitte på 191

minkfarme, heraf var 53 besætninger aflivede, og der var 33 mistænkte smit-

tede besætninger. Miljø- og fødevareministeren godkendte tidligt på dagen

Fødevarestyrelsens indstilling om mulighed for pelsning af zonebesætninger

(aflivning til pelsning i modsætning til aflivning til destruktion), men ikke at

avlsdyrene i zonerne kunne bevares.

I løbet af dagen ændrede fokus sig gradvist som følge af fremkomsten af et

resultat fra Statens Serum Institut om forsøg med vurderingen af krydsneu-

traliseringsaktivitet for SARS-CoV-2 spidsmutanter. Statens Serum Institut

havde påvist en mutation, cluster 5, i SARS-CoV-2-minkvarianten, som fore-

løbige laboratorieundersøgelser tydede på havde nedsat følsomhed over for

neutraliserende antistoffer, hvilket risikerede at påvirke effekten af fremtidige

vacciner.

På et møde kl. 15.30 mellem Kopenhagen Fur, Statens Serum Institut, Føde-

varestyrelsen og Landbrug & Fødevarer, som skulle omhandle pelsning inden

for zonerne og muligheden for bevaring af avlsdyr, orienterede Statens Serum

Institut om det nye resultat vedrørende fund af cluster 5, og faglig direktør

Kåre Mølbak havde i den forbindelse udtalt, at hvis ikke myndighederne tog

den nuværende situation alvorligt, var der risiko for, at der i et worst case

scenarium blev skabt et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning).

På et efterfølgende møde kl. 19 mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Føde-

varestyrelsen og Kopenhagen Fur, som skulle omhandle pelsning inden for

zonerne, blev det nye fund drøftet.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, blev ifølge sin forkla-

ring i løbet af eftermiddagen/aftenen af departementschef Barbara Bertelsen,

Statsministeriet, orienteret om, at Kåre Mølbak på et møde med blandt andre

minkbranchen havde fortalt om en undersøgelse, som Statens Serum Institut

havde lavet, hvor der var tegn på, at cluster 5, som var fundet i Nordjylland,

kunne udvise manglende immunitet overfor vacciner, og at Kåre Mølbak hav-

de kaldt det ”lille Wuhan”.

Efter Barbara Bertelsens anmodning indkaldte departementschef i Justitsmini-

steriet, Johan Legarth, herefter til et departementschefmøde om aftenen med

1239

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

deltagelse af bl.a. departementschefer fra flere ministerier samt rigspolitiche-

fen og medarbejdere fra Fødevarestyrelsen. Statsminister Mette Frederiksen

blev i løbet af aftenen af Barbara Bertelsen varskoet og alarmeret om en mulig

ny risikovurdering. Umiddelbart efter mødet påbegyndte flere ministerier

arbejdet med yderligere økonomisk incitament for avlerne til aflivning af

mink, herunder tempobonus, og der blev igangsat arbejde med hjælpepakker

og kompensationsordninger.

Per Okkels indkaldte sent om aftenen blandt andre Statens Serum Institut

til et møde næste morgen. Der forelå på dette tidspunkt ingen skriftlig risi-

kovurdering fra Statens Serum Institut. Sundhedsministeriet havde allerede

tidligere bestilt en risikovurdering, som endnu ikke var fremkommet, og der

blev som følge af de nye oplysninger fra Statens Serum Institut anmodet om en

risikovurdering med udgangspunkt i de nye oplysninger. Risikovurderingen

fremkom dagen efter og dannede grundlag for KU-sagen, som blev behandlet

på KU-mødet den 3. november 2020.

Derudover var der sent om aftenen et møde mellem rigspolitichef Thorkild

Fogde, politidirektør Lykke Sørensen og politiinspektør Uffe Stormly, alle fra

Rigspolitiet.

9.3.1.

Statsministeriets sms-korrespondance i løbet af dagen

I løbet af den 2. november 2020 sendte departementschef Barbara Bertelsen,

Statsministeriet, flere sms’er til departementschef i Miljø- og Fødevareministe-

riet, Henrik Studsgaard, departementschef i Justitsministeriet, Johan Legarth,

og departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, fra morgenstunden

og frem til om aftenen, som ændrede karakter i løbet af dagen som følge af

dagens begivenheder og fremkomsten af de nye oplysninger fra Statens Serum

Institut. Følgende fremgår af sms-korrespondancen den 2. november 2020:

”…

Barbara Bertelsen, kl. 08.53:

Går ud fra, at I også så denne her i weekenden. Vi leger allerede med

ilden med den svage eksekveringskraft.

[link til artikel i Berlingske Tidende omhandlende mink]

1240

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Henrik Studsgaard, kl. 09.07:

Ja, så den godt. Vi gør hvad vi kan for at få tempoet yderligere op jf

også vores dialog i går

Barbara Bertelsen, kl. 09.10:

Fint. Er ægte bekymret for, at det her er på vej til at gå galt.

Barbara Bertelsen, kl. 21.06:

I er nødt til at tænke orientering af FT. Senest i morgen tidlig. Det skal

på alle niveauer håndteres på det katastrofeniveau, vi er på.

…”

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om sms-korrespon-

dancen forklaret bl.a.

216

, at hun tror, at hun reagerede som skrevet, fordi tallene

gik den forkerte vej. Det er og bliver kontrafaktisk, fordi det hele gik ud i et.

Der gik et halvt døgn mellem nogle af sms’erne. Det var to forskellige ting,

som der blev skrevet om i korrespondancen. Den første sms [kl. 08.52] angik

den matematiske erkendelse af, at det var gået enormt hurtigt med smitte-

udviklingen. Den sidste sms [kl. 21.06] angik orientering af Folketinget om

de nye oplysninger fra Statens Serum Institut, som kom om aftenen mandag

den 2. november 2020.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om

sms-korrespondancen med Barbara Bertelsen forklaret bl.a.

217

, at han og Bar-

bara Bertelsen kommunikerede relativt direkte med hinanden. Tingene skulle

gå stærkt. Tonen i sms’erne er ikke udtryk for, at han og Barbara Bertelsen ikke

har et godt og kollegialt forhold til hinanden. Der var vist en telefonsnak om

søndagen den 1. november 2020. Han kan ikke huske præcis, hvad dialogen

gik på. Han og Barbara Bertelsen havde allerede i efterårsferien i oktober 2020

haft en dialog om hastigheden. Hastighed var et problem, som man kæmpede

med, og det blev mere og mere synligt, at de ikke kunne følge med.

216 Forklaringsdokumentet side 1113

217 Forklaringsdokumentet side 351ff

1241

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.3.2.

Mødet mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministe-

riet og Erhvervsministeriet om en ØU-sag om mink

Der var i løbet af dagen den 2. november 2020 kontakt mellem Miljø- og Fø-

devareministeriet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet vedrørende en

kommende ØU-sag om mink. Der blev efter anmodning fra Miljø- og Fødevare-

ministeriet i den anledning holdt et virtuelt møde om dagen den 2. november

2020. Mødet fandt sted før departementschefmødet samme dag kl. 21.30.

Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har om arbejdet

tidligere på dagen og om mødet samt forevist Jonas Funder Mejer fra Miljø-

og Fødevareministeriets mail sendt mandag den 2. november 2020 kl. 12.48

til ham og Ester Danielsen Kass og med kopi til blandt andre Anders Kroman

Liin, Miljø- og Fødevareministeriet:

”…

Har forsøgt at få fat på jer. Der bliver arbejdet på at sætte et møde op i

dag mhp. drøftelse af kommende sag om håndteringen af smitterisici

for COVID-19 i mink i 2021. Opdraget fra vores minister/DC er, at der

skal en sag til regeringen hurtigst muligt, helst i denne uge. I det udkast,

som jeg foreløbigt har set, bliver der foreslået en kompensationsmodel

til minkavlere, der ikke får lov til at genindsætte mink i 2021. Det vil

kræve ny lovgivning mv.

Vores fagkontor er ved at få kontakt til EM og BM mhp. drøftelser om

udformning af kompensationsordninger, og vi vil i sagens natur også

gerne have jer med på det møde.

…”

forklaret bl.a.

218

, at han ikke husker, om han havde hørt om en regeringssag,

før han modtog Jonas Funder Mejers mail mandag den 2. november 2020 kl.

12.48. Forevist Anders Kroman Liins mail sendt mandag den 2. november

2020 kl. 17.37 til blandt andre Jonas Funder Mejer, Katja Goodhew, Carsten

Kjær Joensen og ham, hvori omtales et møde, ligesom det omtales, at Miljø- og

Fødevareministeriet var gået i gang med at formulere de forventede scenarier

til en regeringssag:

218 Forklaringsdokumentet side 208ff

1242

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

”….

Tak for konstruktivt møde i dag.

MFVM er gået i gang med at formulere de forventede scenarier. Vi

forventer dermed at kunne fremsende første udkast til regeringsud-

valgssag i morgen ved middagstid. Denne vil, som adspurgt til mødet,

indeholde sundhedsmyndighedernes anbefaling for minksituationen

fremadrettet. Vi vil i udkastet så vidt muligt markere, hvor vi har brug

for inputs fra EM/BM/FM.

Vi skal forinden have tal fra BM samt materiale fra EM. Jeg sender

separate mails herom.

…”

har han forklaret, at han deltog i mødet, som var et virtuelt møde på Skype.

Han husker ikke, hvad der var opdraget til sagen. Han deltog sammen med

Asbjørn Brink. Han er næsten sikker på, at Sundhedsministeriet ikke deltog i

mødet, og det baserer han på sin sms-korrespondance [gengivet nedenfor] med

Asbjørn Brink under mødet, hvori de skrev, om Sundhedsministeriet ikke kom

på. Asbjørn Brink sendte ham en sms kl. 22.51 om, at der var udvikling i sagen.

De ringede sammen. Det gav ikke anledning til sagsbehandling om aftenen.

Der blev før, under og efter mødet den 2. november 2020 udvekslet følgende

sms’er mellem Casper Mondrup Dahlmann og Asbjørn Brink, begge Finans-

ministeriet:

”…

Casper Mondrup Dahlmann, kl. 14.32:

Minkmøde nu – jeg hopper derind

Asbjørn Brink, kl. 14.32:

Jeps.

Casper Mondrup Dahlmann, kl. 14.36:

De vil til at oprette task force – skal vi lige have hegnet ind

Asbjørn Brink, kl. 14.38:

Hvor er SUM?

1243

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Casper Mondrup Dahlmann, kl. 14.39:

Tilsyneladende ikke inviteret

Asbjørn Brink, kl. 14.41:

Vi skal have sagt at det altså ikke kan gå langsomt. Sagen skal på ØU

på onsdag. Så vi har lige så travlt som sidst.

Casper Mondrup Dahlmann, kl. 14.41:

Og SUM skal med på de her drøftelser. Måske skal du bare tage ordet

med mit x?

Asbjørn Brink, kl. 14.42:

OK.

Asbjørn Brink, kl. 14.48:

Det når vi altså ikke til onsdag.

Casper Mondrup Dahlmann, kl. 14.48:

Nope. Var det her ikke bare et mfvm-møde?

Asbjørn Brink, kl. 14.53:

Jeg aner ikke hvad vi deltager i. Helt tåget.

Casper Mondrup Dahlmann, kl. 15.05:

Skal jeg ikke prøve at få og tilbage på spor med regeringssag? Mfvm

må beskrive forskellige scenarier og begynder samtidigt at regne økono-

miske konsekvenser heraf. Hvis behov for input fra øvrige ministerier,

tager vi det i de konkrete tilfælde. Samtidig beder vi sum om faglig

anbefaling hurtigst muligt.

Asbjørn Brink, kl. 15.06:

Ja. Katja er på vej tilbage på spor nu.

Casper Mondrup Dahlmann, kl. 15.06:

Jep. godt vi har en talerrække. Det er fedt.

Asbjørn Brink, kl. 15.12:

#Sejler

1244

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Casper Mondrup Dahlmann, kl. 15.19:

Hvad er vi med for? Det er skørt der her

Asbjørn Brink, kl. 15.20:

Amen. Katja må skitsere hvilke scenarier regeringen skal tage stilling

til. Men tror ikke vi er der endnu

Asbjørn Brink, kl. 22.51:

Vild udvikling i minksagen. Giv et kald hvis du er vågen og vil høre.

…”

Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forevist sms-korrespondan-

cen mellem ham og Casper Mondrup Dahlmann den 2. november 2020 for-

klaret

219

, at han og Casper Mondrup Dahlmann havde meget travlt på dette

tidspunkt. De havde indtryk af, at de skulle deltage i et møde med Miljø- og

Fødevareministeriet, hvor regeringssagens forskellige scenarier for håndte-

ringen af coronasmitte blandt mink skulle skitseres. I løbet af mødet fik han

og Casper Mondrup Dahlmann indtryk af, at de deltog i et internt møde i

Miljø- og Fødevareministeriet, idet de ikke mente, at fokus blev lagt rigtigt.

Han og Casper Mondrup Dahlmann var frustrerede over, at fokus ikke var på

udarbejdelse af scenarierne for håndteringen af coronasmitte blandt mink.

De var underlagt et meget stort tidspres, idet Finansministeriet skulle nå at

efterprøve det beslutningsgrundlag, som skulle udgøre regeringssagen. Mødet

med Miljø- og Fødevareministeriet foregik virtuelt, og den foreviste sms-kor-

respondance fandt sted under mødet.

9.3.3.

Mødet mellem Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut,

Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer kl. 15.30

Der blev den 2. november 2020 kl. 15.30 afholdt møde mellem Fødevaresty-

relsen, Statens Serum Institut, Kopenhagen Fur og Landbrug & Fødevarer.

Mødet var arrangeret af Fødevarestyrelsen og var kommet i stand efter ønske

fra minkerhvervet med henblik på, at Statens Serum Institut kunne forklare

Kopenhagen Fur det faglige grundlag for, at nedslagtning af raske mink i

zonerne var nødvendigt.

219 Forklaringsdokumentet side 1241f

1245

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

På mødet deltog veterinærdirektør Hanne Larsen, enheds- og kontorchef Ca-

milla Brasch Andersen, udviklingschef Sten Mortensen og stabschef Jannik

Elmegaard, alle fra Fødevarestyrelsen, faglig direktør Kåre Mølbak, Statens

Serum Institut, bestyrelsesformand Tage Pedersen, direktør Sander Jacobsen

og Jesper Lauge, alle fra Kopenhagen Fur, og Jan Dahl fra Landbrug & Føde-

varer. Mødet blev afholdt virtuelt via Skype.

Mødet skulle have omhandlet pelsningsmuligheder i zonerne, og erhvervets

ønske om at bevare avlsdyr, men på mødet orienterede Kåre Mølbak også om,

at man havde lavet forsøg, som viste, at en af de muterede virus viste sig at

være immun/vise nedsat respons over for antistoffer (cluster 5).

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen havde samme dag kl. 8.55 god-

kendt en indstilling fra Fødevarestyrelsen om, at pelsning under en række

forudsætninger kunne tillades inden for zonerne, men at ønsket om at bevare

avlsdyr i zonerne ikke kunne imødekommes. Indstillingen havde forinden

været forelagt Statens Serum Institut.

Stabschef i Fødevarestyrelsen, Jannik Elmegaard, tog noter fra mødet kl. 15.30

og sendte dem til deltagerne ved en mail senere samme dag. Det hedder i

mailen følgende:

”…

Emne: Mine noter - Referat af møde mellem erhvervet, SSI og FVST

vedr. håndtering af mink

Dato: 2. november 2020 18:03:10

Vedhæftede filer: image001.png

Deltagere:

Fra Kopenhagen Fur: Tage Pedersen, Sander Jacobsen og Jesper Lauge

Fra Landbrug & Fødevarer: Jan Dahl

Fra SSI: Kaare Målbak

Fra Fødevarestyrelsen: Hanne Larsen, Camilla Brasch Andersen, Sten

Mortensen og Jannik Elmegaard

1. Velkommen

Det blev præciseret, at mødet er kommet i stand efter ønske fra

erhvervet.

1246

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

2. Status på udvikling af COVID-19 i befolkningen

Kaare Mølbak orienterede om situationen i Europa og i Danmark.

WHO har beregnet, at med de nuværende restriktioner, så forven-

tes der ca. 900.000 døsfald i Europa i den kommende vinter. WHO

forventer også en belastning af sygehusvæsenet. I Danmark er der

indført et nyt varslingssystem. I øjeblikket er Danmark på niveau 3

af 5. Hvis belastningen af sygehusvæsenet bliver højere, kan niveauet

stige til 4. Siden sidste uge er kontakttallet reduceret fra 1,2 til 1,08.

Sammenlignet med resten af Europa, ser situationen derfor OK ud

i Danmark. Der forventes at blive behov for flere restriktioner, men

det vil blive trukket så lang tid som muligt. Det er den situation, der

ligger til grund for håndtering af minkbranchen.

Der er to primære bekymringspunkter: 1. Smitten på Vestegnen og

2. Spredning af de minkrelaterede stammer.

Derfor er det vigtigt, at størrelsen af minkbestanden bliver redu-

ceret. På den måde kan reservoiret reduceres. Det er så vidt vides

det største zoonotiske reservoir af COVID19 på verdensplan. Der

har været 5 betydende varianter af minkrelaterede COVID19 nord

for Limfjorden. Der er set en enkelt stamme, som har fire genetiske

forandringer, der gør den så forskellig fra grundstammen, at den

kommende vaccine med sandsynlighed ikke vil have effekt på den.

Det betyder, at den tidligere teoretiske bekymring i fht. effekt af

vaccinen nu er blevet reel.

Det er derfor en alvorlig situation.

I et optimistisk scenarium er der en vaccine til rådighed næste forår.

Håndteringen af situationen har til formål at klare situationen frem

til vaccinen er på plads.

Tage Pedersen gjorde det klart, at branchen bakker op om, at risikoen

skal nedsættes ved at reducere biomassen så meget som muligt. Det

sker nu blandt andet ved pelsning.

Erhvervet mener, at det vil have den nødvendige effekt.

1247

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Jan Dahl påpegede, at det i andre sammenhænge har vist sig, at

størrelsen af biomassen er en vigtig risikofaktor.

Jan Dahl spurgte i øvrigt, hvor meget minkstammerne af COVID19

har spredt sig til mennesker. Kaare Mølbak oplyste, at i uge 42 og

43 er det halvdelen af tilfældene i Nordjylland, der er af minkvari-

anterne. Grundlaget er en sekventering af ca. 1/5 af tilfældene. Af

den andel er det halvdelen, der ikke har relation til minkproduktion.

Men det er vanskeligt at vurdere, om der sker smitte fra mennesker

til mink eller fra mink til mennesker.

Kaare Mølbak oplyste, at der i det virologiske laboratorium er lavet

forsøg med neutralisering af den ovenfor nævnte nye type med anti-

stoffer fra 10 patienter. Det har ikke været særligt effektivt.

3. Drøftelse af mink og COVID-19, herunder avlsdyr, smittespredning

m.v.

Hanne Larsen gjorde det klart, at der ikke er tvivl om, at situationen

er hård for minkbranchen. Siden den nuværende strategi blev fast-

lagt, er smitten i samfundet steget betragteligt, og er er fortsat ingen

forklaring på, hvordan smitten spreder sig.

Det er besluttet, at der kan laves et fritestprogram for visse besæt-

ninger, hvorved avlsdyrene kan forblive. Det vurderes fortsat for

risikabelt at lade avlsdyrene leve på zonebesætningerne, altså be-

sætninger som ikke er smittede endnu.

Tage Pedersen gjorde det klart, at antallet af mink vil være væsentligt

lavere i 2021, fordi mange går ud af branchen. Erhvervet vil gerne

have fastsat retningslinjerne for, hvordan minkavlen kan fortsætte

i 2021.

Det er erhvervets opfattelse, at zonerne i sig selv ikke har den helt

store betydning i fht. spredningen.

Det er også vigtigt at få styr på, hvordan der kan laves et sikkert

screeningsprogram i 2021.

1248

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Kaare Mølbak oplyste, at det også skal lægges til grund, at risikoen

for introduktion til mink er større nu end tidligere, fordi omfanget af

smitte i samfundet er større. Det er SSI’s opfattelse, at hvis man skal

bevare avlsdyr, skal det 1. ske i et særligt, lukket miljø, og 2. man skal

undlade at avle på dem, før det kan sikres, at smitten ikke når dem.

Tage Pedersen oplyste, at der allerede nu er produktion i særlige,

lukkede haller i Danmark, og det har ikke vist sig sikkert nok til at

fjerne risikoen for smitte. Et lovkrav om test af medarbejdere meget

ofte – fx 1 eller 2 gange om ugen – er et ønske fra branchen.

Jan Dahl påpegede, at det også skal tages med i overvejelserne, at

bestanden af mink bliver reduceret med 80 % (måse op til 90 %)

i den kommende tid. Det skal overvejes, om man skal fjerne de sid-

ste, ikke-smittede besætninger nord for Limfjorden, så man skaber

en gennem-immuniseret population, som man kan arbejde videre

med.

Erhvervet vurderer, at et fritestningsparadigme, der gælder for smitte

frem til 15. september er alt for lidt.

Hanne Larsen påpegede, at man godt kan arbejde videre med et

fritestningsparadigme frem til 1. oktober, men så har man gået så

langt, som man kan.

Jan Dahl lagde vægt på, at fra smitten er introduceret på en farm 1.

oktober og frem til de aflives, så vil der være gået 6 uger eller mere.

På det tidspunkt er smitterisikoen væk, og alle dyr er immune.

Kaare Mølbak gjorde opmærksom på, at der stadig opstår nye til-

fælde af COVID19 i mennesker, også i områder, hvor smitten har

floreret blandt mink i lang tid.

Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at det fortsat FVST’s strategi,

at de ny-smittede aflives så hurtigt som muligt.

Det er væsentligt at få styr på, om der er tilstrækkelig sikkerhed i

strategien til at sikre, at der kan være en produktion i 2021.

1249

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Kaare Mølbak gjorde opmærksom på, at erhvervet bør forberede

sig på to spor: Enten at man producerer i 2021, eller - hvis vaccinen

trækker ud eller viser sig ikke at være effektiv - at minkproduktionen

i 2021 er på stand by, altså uden avl, men med bevaring af avlstæver,

med henblik på avl i 2022.

Det er Kaare Mølbaks vurdering, at ikke-smittede avlsdyr i 7,8 km-zo-

nerne udgør en væsentlig risiko. Avlsdyr uden for zonerne vil kunne

bevares, selvom der er risiko for, at de smittes, men risikoen er væ-

sentlig mindre. Man vil altså kunne bevare avlsdyr uden for zonerne

og fra fritestede besætninger.

Erhvervet ønsker, at den vurdering revurderes om 14 dage, når der

er pelset i bund og dermed væsentligt færre dyr. Hvis der kan pelses,

vil avlerne være væsentligt mere motiverede for at arbejde hurtigt

med aflivningen.

Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at en eventuel strategi på ingen

måde må forsinke fremdriften. Derfor er det muligt at drøfte situa-

tionen igen senere, men det må ikke i den mellemliggende periode

reducere fremdriften.

Jan Dahl vurderede, at det ikke er samfundsmæssigt hensigtsmæs-

sigt at fortsætte den nuværende strategi, fordi den giver relativt lille

merværdi.

Erhvervet foreslår, at situationen på zonebesætningerne skal følges

igennem pelsningen, og hvis der ikke introduceres smitte under pels-

ning, kan avlsdyrene bevares. På det tidspunkt er bestanden reduce-

ret med 80 %, og risikoen er lavere.

Det er SSI’s og FVST’s vurdering, at en sådan strategi ikke er sikker,

heller ikke selvom der tages prøver hver eneste dag.

Erhvervet foreslår alternativt, at hvis et testprogram kan vise, at

spredning i en zone kan undgås under pelsning, så kan avlsdyrene i

1250

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

zonen bevares, men hvis der et sted i zonen introduceres smitte, så

ryger alle avlsdyr i zonen.

SSI og FVST vurderes også at en sådan strategi er for risikofyldt.

Hanne Larsen gjorde det klart, at erhvervet skal gøre sig klar til en

Plan B, hvor der ikke avles i 2021. Tage Pedersen vurderer, at sce-

nariet er realistisk, men at det fordrer et erstatningsparadigme fra

myndighederne, da det vil være ekspropriation. Erhvervet vurderer

dog, at det er muligt i praksis, hvis der ikke er andre muligheder.

Tage Pedersen lagde vægt på, at man i Tyskland og Holland finder

COVID19 i slagteaffald. Hanne Larsen gjorde det klart, at man ikke

har fundet COVID19 i dansk minkfoder.

Senere denne uge er der møde mellem Landbrug og Fødevarer og SSI.

På det møde kan det epidemiologiske drøftes yderligere, herunder

alternative smitteveje, som der fortsat er meget lidt viden om.

4. Pelsning af zonebesætninger

Grundlaget for forslaget er, at skindenes værdi skal bevares, uden

at risikoen er anderledes end hvis skindene bliver destrueret. Der er

opstillet en række betingelser, der skal sikre det.

Erhvervet bemærker:

1. At en betingelse om, at der skal aflives 3.000 dyr om dagen, ikke

er meningsfuld, men at der bør lægges et krav ind om, at aflivningen

er afsluttet på et bestemt antal dage, fx 14 dage eller 3 uger. Der bør

ikke sendes fremmede medarbejdere ind i besætningerne, så på en

stor besætning kan man aflive mange flere dyr dagligt end på en

lille farm.

Hanne Larsen gjorde opmærksom på, at FVST’s medarbejdere arbej-

der 7 dage om ugen. Der er ikke noget der forhindrer, at der aflives

hele ugen på de ikke-smittede besætninger. På de smittede besæt-

ninger er der en anden udfordring.

1251

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Der kan også aflives, når der ikke er en myndighedsperson til stede.

Det er erhvervets opfattelse, at det ikke har været sådan hidtil.

Det er erhvervets oplæg, at der skal laves en aftale om, at aflivningen

kan afsluttes på 14 dage på små farme og på 3 uger på store farme.

2. Det er erhvervets vurdering, at det ikke er muligt at fryse dyre-

ne ned på farmene, fordi der ikke er kapacitet nok. Derfor er det

erhvervets forslag, at et ”batch” kan fritestes. Eksempelvis kan de

dyr, der slås ned om mandagen, testes. Når der foreligger prøvesvar

tirsdag, og dyrene fra den pågældende dag er fritestet, kan dyrene

sendes til pelseri. Samme procedure fortsættes gennem pelsningen.

På den måde kan skindene fritestes løbende. Det vil kræve et meget

effektivt set up.

Hanne Larsen gjorde det klart, at hvis der påvises COVID i et batch

taget et stykke tid inde i pelsningen, når foregående batch er sendt

til pelseriet, så vil der også være smitte i foregående batch, selvom

det ikke er påvist. Proceduren skaber en risiko for, at alt skind på et

pelseri kan risikere at blive værdiløse.

Erhvervet oplyser, at det er Arbejdstilsynets opfattelse, at mundbind

er tiltrækkelig smittebeskyttelse på pelserier. Det er dog uklart, om

det gælder for en situation, hvor dyrene kan være smittede.

Tage Pedersen vurderer, at 5-10 % af alle skind håndteres på et pel-

seri, hvor der kun kommer skind fra én farm.

I dag leveres prøver til laboratoriet om aftenen, og svar kommer

næste eftermiddag.

Det kan ikke på forhånd udelukkes, at eksterne laboratorier kan

levere analyser.

Hanne Larsen opfordrede til, erhvervet arbejdere videre med at over-

veje løsninger. I FVST arbejder vi også videre med alternativer.

5. Evt.

1252

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Jan Dahl fremhævede endnu engang, at det bør være muligt at fjerne

de ikke-smittede mink i Nordjylland, og til gengæld lade de resterende,

immune dyr forblive.

…”

Næsten en måned senere, den 30. november 2020, fremkom faglig direktør

Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, i en mail til Jannik Elmegaard med

enkelte rettelser til referatet.

To uger senere, den 14. december 2020, blev der på foranledning af Jannik

Elmegaard tilføjet en sætning i referatet omhandlende risikoen for ”et nyt

Wuhan”, som blev godkendt af Kåre Mølbak, jf. mailkorrespondance:

”…

Fra: Jannik Elmegaard

Sendt: 14. december 2020 09:43

Til: Kåre Mølbak

Emne: Spørgsmål: Referat af møde den 2. november 2020 mellem er-

hvervet, SSI og FVST vedr. håndtering af mink

Kære Kåre

Tak for dine bemærkninger til referatet forleden dag.

Pba. interne notater her i FVST har jeg tilladt mig at tilføje tekst i refera-

tet nedenfor. Jeg har markeret det med gult. Kan du bekræfte den tekst?

Det er derfor en alvorlig situation.

Hvis ikke myndighederne tager den

nuværende situation alvorligt, er der risiko for, at der i et worst case-sce-

narium skabes et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning),

og man kan skabe risiko for, at myndighederne skal bekæmpe to pan-

demier samtidig.

…

Fra: Kåre Mølbak

Sendt: 14. december 2020 09:46

Til: Jannik Elmegaard

Emne: SV: Spørgsmål: Referat af møde den 2. november 2020 mellem

erhvervet, SSI og FVST

vedr. håndtering af mink

1253

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Kære Jannik

Nu kan jeg ikke huske, hvordan ordene præcist faldt, men det er vigtigt

at nævne at dette var i worst case scenariet.

…

Fra: Jannik Elmegaard

Sendt: 14. december 2020 09:55

Til: Kåre Mølbak

Emne: SV: Spørgsmål: Referat af møde den 2. november 2020 mellem

erhvervet, SSI og FVST vedr. håndtering af mink

Tak for det. Jeg har tilrettet nedenfor. Du må gerne vende tilbage med

besked om, hvorvidt formuleringen er dækkende.

…

Fra: Kåre Mølbak

Sendt: 14. december 2020 09:57

Til: Jannik Elmegaard

Emne: SV: Spørgsmål: Referat af møde den 2. november 2020 mellem

erhvervet, SSI og FVST

vedr. håndtering af mink

Kære Jannik

Det er dækkende.

…”

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om mødet den 2.

november 2020 kl. 15.30 forklaret bl.a.

220

, at hun deltog i mødet med pelsdy-

ravlerne og Kåre Mølbak den 2. november 2020 om eftermiddagen i Fødeva-

restyrelsen, hvor der blev redegjort for resultaterne med hensyn til cluster 5.

Erhvervet deltog på Skype. Mødet var kommet i stand, fordi erhvervet gennem

nogen tid havde ønsket at få et møde med Statens Serum Institut, idet det

var Statens Serum Institut, der lavede de bærende risikovurderinger i forhold

til mennesker. Erhvervets store bekymring var, om de kunne beholde deres

avlsdyr indenfor zonerne. Smitten havde bredt sig i farmene ganske betrag-

teligt gennem oktober måned og ramt nogle områder, hvor der var mange

220 Forklaringsdokumentet side 520ff og 1543f

1254

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

minkfarme. Og ligeså snart, der var en smittet farm, slog de en ring rundt

om, og så skulle minkene inden for den ring også aflives. Der var derfor på

dette tidspunkt rigtig mange farme, der var ramt. Derfor ønskede erhvervet at

komme i dialog med Statens Serum Institut, og nærmere betegnet Kåre Møl-

bak. Det handlede både om en mulighed for at kunne pelse inden for sikker-

hedszonerne, hvilket de ikke havde givet tilladelse til på det tidspunkt. Og så

handlede det i det hele taget om at kunne bevare avlsdyr, således at erhvervet

havde en fremtid. Erhvervet mente, at de blev nødt til at kommunikere, hvad

der ville komme til at ske efterfølgende. De ønskede svar på, hvad de måtte

gøre i 2021, og hvad den fremadrettede strategi var. Hun tænkte på den bag-

grund, at det var vigtigt, at de snart fik en politisk stillingtagen til, hvordan

erhvervet skulle se ud fremover. Hun kan ikke svare på, om intentionen på det

tidspunkt var at indføre en dvale-model for hele landet. Det hun bemærkede

var, at erhvervet ønskede en afklaring på, hvad der skulle ske fremadrettet.

Den 2. november var der hende bekendt ikke overvejelser om at gøre andet,

end det man allerede gjorde. De gjorde departementet opmærksom på, at der

var behov for en politisk afklaring af, hvorvidt der kunne indsættes dyr ved

den næstkommende parringssæson. Det var hende, der havde kontakten til

departementet herom, hvilket dog mest foregik i forbindelse med andre møder

og ikke ved bilaterale telefonsamtaler. Der var ikke indkaldt til møder med

emnet på dagsordenen. Minkbranchen sagde, at det ikke var befordrende for

hastigheden af minkavlernes aflivning, at der ikke var en afklaring om frem-

tiden. På mødet med erhvervet var det, hun lagde mærke til, at Kåre Mølbak

sagde, at der ikke nødvendigvis ville blive behov for at aflive avlsdyr uden for

zonerne. Man stod over for en pelsningssituation, hvorved man reducerede

biomassen med 80 %. Og spørgsmålet var så, hvad man kunne gøre med de

avlsdyr, som blev tilbage, og om der ville opstå en situation i løbet af 2021,

hvor det ville være forsvarligt i forhold til den humane sundhed at begynde at

avle på dem igen og dermed lade biomassen stige. Det var det, der blev drøftet

på mødet med Kopenhagen Fur. Erhvervet ville gerne have, at avlsdyrene blev

bevaret indenfor zonerne, men det havde de i Fødevarestyrelsen sagt nej til.

Erhvervet fremlagde flere scenarier for, hvordan de mente, at det godt kunne

lade sig gøre at bevare avlsdyr. Og dem skulle de selvfølgelig forholde sig til.

Erhvervet mente, at hvis man satte zonegrænserne ned til f.eks. 3 km, så kun-

ne man måske godt bevare avlsdyrene i den del af den tidligere zone, der lå i

området fra 3 km til 7,8 km fra udbrudsstedet. Spørgsmålet var så, hvad det

fremadrettede sigte var. Ud fra et veterinærfagligt synspunkt var de nødt til

at gøre deres departement opmærksom på, at der godt nok lige om lidt ville

1255

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

ske en stor reduktion i biomassen, men nogle få måneder efter ville den så

vokse sig større igen. Det blev de nødt til at tale om – hvordan, de skulle agere

på det. Forevist mail af 2. november 2020, kl. 18.03, ”Mine noter – Referat af

møde mellem erhvervet, SSI og FVST vedr. håndtering af mink”, fra Jannik

Elmegaard, Fødevarestyrelsen, til hende selv, Camilla Brasch Andersen og cc

Sten Mortensen og Nikolaj Veje, hvoraf fremgår bl.a., at hun på mødet havde

gjort det klart, at erhvervet skulle gøre sig klar til en Plan B, hvor der ikke avles

i 2021, har hun forklaret, at hun tror, at hun er korrekt refereret, men hun

er ikke sikker på, at det er det endelige referat. Der findes et officielt referat,

som også er godkendt af Kåre Mølbak. Når hun nævnte, at man skulle gøre

sig klar til en ”plan B”, var det på grund af den måde, mødet udviklede sig på,

hvor Kåre Mølbak indledte med at fortælle om resultaterne med hensyn til

cluster 5, og hvordan det eventuelt kunne komme til at påvirke vaccinernes

effektivitet, og hvordan man i værste fald kunne komme til at se ind i to pan-

demier, hvilket man ikke ville kunne bekæmpe – man kunne kun bekæmpe

én pandemi ad gangen. Denne meget nye udtalelse bragte situationen op på et

værre niveau, end de trods alt havde været klar på hidtil. Forevist yderligere

fra Jannik Elmegaards referat af mødet, hvoraf fremgår, at Kåre Mølbak bl.a.

skulle have givet udtryk for følgende:

”…

Det er derfor en alvorlig situation. Hvis ikke myndighederne tager den

nuværende situation alvorligt, er der risiko for, at der i et worst case-sce-

narium skabes et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning),

og man kan skabe risiko for, at myndighederne skal bekæmpe to pan-

demier samtidig.

….”

har hun forklaret, at det er den udtalelse, hun taler om. Den skabte stor op-

mærksomhed og urolighed i lokalet. Hun spurgte ind til, og ønskede bekræftet

af Kåre Mølbak, at dette var hel ny information, som de ikke havde fået før.

For

hvis

det var information, hun havde fået før, så ville hun nok have følt

et behov for at have orienteret hendes minister på et tidligere tidspunkt. Det

blev så bekræftet, at det var ny information. De havde ikke modtaget noget

på skrift. Der var kun Kåre Mølbaks mundtlige fremlæggelse af resultaterne.

Men de var trods alt kommet til mødet for at tale om avlsdyr og pelsning, og

erhvervet ønskede at tale om zonernes udstrækning og om bevaring af avlsdyr

inden for zonerne. Det er hendes erindring, at Kåre Mølbak hertil svarede, at

1256

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

det ville udgøre for stor en risiko at bevare avlsdyr inden for zoner, men det

er ikke hendes erindring, at Kåre Mølbak afviste, at man ville kunne bevare

avlsdyr uden for zonerne. Men stadigvæk blev der lagt meget stor vægt på, at

biomassen skulle reduceres. Det var på denne baggrund, at hun tilkendegav

på mødet, at med det, der var kommet frem nu, så var det hendes opfattelse,

at erhvervet blev nødt til at have en helt anden indstilling til det her, og at de

ikke kunne blive ved med at diskutere, om avlsdyrene i zonerne skulle aflives.

Erhvervet måtte gå med ind i det her bidrag til samfundet og folkesundheden

og gå ind på den præmis, at nu skulle dyrene altså aflives. Hun understrege-

de, at det var alvorligt, og at de blev nødt til at tænke på, hvordan de kunne

få biomassen bragt ned og hurtigere få aflivet de smittede dyr og dyrene i

7,8 km-zonerne i øvrigt. Forevist yderligere fra Jannik Elmegaards referat af

mødet, kan hun bekræfte, at Kåre Mølbak gav udtryk for følgende:

”…

Det er Kåre Mølbaks vurdering, at ikke-smittede avlsdyr i 7,8 km-zo-

nerne udgør en væsentlig risiko. Avlsdyr uden for zonerne vil kunne

bevares, selvom der er risiko for, at de smittes, men risikoen er væsentlig

mindre. Man vil altså kunne bevare avlsdyr uden for zonerne og fra

fritestede besætninger.

…”

Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om mødet kl. 15.30

forklaret bl.a.

221

, at han var til møde med Kopenhagen Fur om eftermiddagen

den 2. november 2020 i Fødevarestyrelsen, fordi Kopenhagen Fur gerne ville

i direkte dialog med Statens Serum Institut. Hanne Larsen, veterinærdirek-

tøren, havde sat mødet i værk. Kopenhagen Fur ville gerne have en nærme-

re redegørelse for, hvordan han så på den epidemiologiske situation. På det

tidspunkt havde de to hovedproblemer. Det ene var den voldsomme smitte-

spredning på Vestegnen, og det andet var situationen i Jylland. Han nævnte

da også cluster 5 som en bekymrende nyhed. Forinden mødet havde han

spurgt Hanne Larsen, hvilke tanker branchen gjorde sig om den fremadrettede

produktion i 2021. Hanne Larsen sagde, at det havde de faktisk ikke drøftet.

Han mente så, at den drøftelse måtte de tage nu, hvor de sad i samme lokale.

Selv om det dybest set var en politisk beslutning, mente han, at det nok var

221 Forklaringsdokumentet side 181

1257

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

meget godt at tage hul på den drøftelse og begynde at tænke i modeller. Han

havde svært ved at forestille sig, at man under en igangværende covid-epidemi

kunne opretholde en normal avl efter pelsning på samme niveau som hidtil.

På det tidspunkt vidste han ikke, at regeringen syslede med andre planer, der

var mere vidtrækkende. Der var dog allerede i ugen forinden lagt op til en

stramning. Statens Serum Institut var således den 25. oktober blev bedt om at

komme med en ny risikovurdering. Den var så skærpet i forhold til tidligere.

Forevist mail af 2. november 2020 med referat af det pågældende møde og

forevist yderligere korrespondance af 14. december 2020 om det pågældende

referat mellem ham selv og referenten Jannik Elmegaard, hvoraf fremgår bl.a.,

at Jannik Elmegaard på baggrund af nogle interne notater ønskede at føje en

passus, fremhævet med gult, til den udgave af referatet, der var udsendt den

2. november 2020, og foreholdt den pågældende ændring:

”Kåre Mølbak orienterede om situationen i Europa og i Danmark. …

Hvis ikke myndighederne tager den nuværende situation alvorligt, er

der risiko for, at der i et worst case-scenarium skabes et nyt Wuhan

(reservoir for massiv smittespredning), og man kan skabe risiko for, at

myndighederne skal bekæmpe to pandemier samtidig”

har han forklaret, at han ikke erindrer, om han har lavet den parallel til Wuhan,

men han har sagt det med reservoiret og bekymringen herfor. Når han i sin

mail af 14. december 2020, kl. 09.46, svarede Jannik Elmegaard, at han ikke

kunne huske, ”hvordan ordene præcist faldt, men det er vigtigt at nævne at

dette var i worst case scenariet”, var det også er sådan, det var. Han gav ikke

på mødet udtryk for, at det var noget, vi allerede var på vej ind i. Det er også

korrekt, at han ved mail af 14. december 2020, kl. 09.57, bekræftede over for

Jannik Elmegaard, at formuleringen nu var dækkende. Tidligere på dagen

den 2. november 2020 var Sundhedsministeriet blevet orienteret skriftligt

om cluster 5 pr mail. Om aftenen snakkede han i telefon med Per Okkels om

fundene og refererede også, hvad det var for drøftelser, de havde haft ude i

Fødevarestyrelsen. De havde så igen et møde den 3. november 2020 kl. 08.00.

1258

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om

mødet kl. 15.30 forklaret bl.a.

222

, at hun deltog på mødet med Kopenhagen

Fur den 2. november 2020, hvor Kåre Mølbak ligeledes deltog. Det var Hanne

Larsen, der havde inviteret ham med til mødet. De havde løbende møder med

minkbranchen, som var tiltagende frustreret over situationen. De skulle på

mødet tale om, at aflivningerne i zonerne ikke gik hurtigt nok, og de skulle

drøfte, hvorvidt avlerne måtte pelse eller ej. Kåre Mølbak bød velkommen på

mødet og satte herefter smitte-situationen lidt i relief. Han var bekymret for,

at smitten spredte sig på Københavns Vestegn og for det smitte-reservoir, der

kunne være i mink. Han støttede Fødevarestyrelsen i, at det var vigtigt at få

aflivet minkene inden for zonerne, og at pelsningen kunne gå i gang. Bran-

chen fik derudover besked på, at de skulle indrette sig på, at der ikke kunne

avles i 2021. Han nævnte tillige et lille studie, som havde vist, at der var en

ny stamme inden for covid-19, som kunne medføre en nedsat følsomhed over

for vaccinerne. Han gav samtidig udtryk for, at han ikke på det tidspunkt

mente, at dyrene uden for zonerne, såfremt der blev pelset ned, udgjorde

et smittefarligt reservoir. Han oplyste formentligt også, hvor mange farme

i Nordjylland, der havde den nye minkvariant. Forevist Fødevarestyrelsens

referat fra mødet den 2. november 2020 mellem erhvervet, Statens Serum

Institut og Fødevarestyrelsen vedrørende håndteringen af mink med Kåre

Mølbaks rettelser (med rødt), hvori det fremgår:

”…

1. Status på udvikling af COVID-19 i befolkningen

…

Der har været 5 betydende varianter af minkrelaterede COVID19 nord

for Limfjorden. Der er set en enkelt stamme, som har fire genetiske

forandringeri

spike proteinet, som er vigtig for immuniteten. Foran-

dringernegør

den så forskellig fra grundstammen, at den kommende

vaccine

muligvis

ikke vil have

optimal

effekt på den. Det betyder, at den

tidligere teoretiske bekymring i fht. effekt af vaccinen nu er blevet reel.

Det er derfor en alvorlig situation. Hvis ikke myndighederne tager den

nuværende situation alvorligt, er der risiko for, at der i et worst case-sce-

narium skabes et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning),

222 Forklaringsdokumentet side 1294ff

1259

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

og man kan skabe risiko for, at myndighederne skal bekæmpe to pan-

demier samtidig.

…

2. Drøftelse af mink og COVID-19, herunder avlsdyr, smittespredning

m.v.

…

Det er Kåre Mølbaks vurdering, at ikke-smittede avlsdyr i 7,8 km-zo-

nerne udgør en væsentlig risiko. Avlsdyr uden for zonerne vil kunne

bevares, selvom der er risiko for, at de smittes, men risikoen er væsentlig

mindre. Man vil altså kunne bevare avlsdyr uden for zonerne og fra

fritestede besætninger

…”

har hun forklaret, at hun ikke husker, om hun så referatet i den version. Hun

anså det som et præliminært studie af 10 personer. Aflivningen af mink gik

for langsomt, og avlerne ville gerne beholde avlsdyrene samt pelse ned. Når

det skulle vurderes, hvorvidt avlerne måtte pelse dyrene i zonerne, var juraen

på området meget kompliceret. Biproduktforordningen omhandler alt det på

et dyr, som ikke kan spises, herunder pelsen. Virus kunne sidde i pelsen, og

de, der skulle håndtere pelsen, ville derfor være i smitterisiko. Der var forslag

om, at minkene kunne lægges i frysecontainere, som løbende ville blive testet

for virus, og når de var frigivet, kunne der pelses. Erhvervet var dog ikke inte-

resserede i denne løsning. De opfattede, at Kopenhagen Fur under mødet den

2. november 2020 nu tog situationen mere alvorlig. Mødet foregik via Skype.

Hun ved ikke, om dette gik op for branchen som følge af Kåre Mølbaks omtale

af studiet af de 10 personer, der havde vist nedsat følsomhed i immunsystemet

eller på baggrund af sundhedsmyndighedernes syn på smitteudviklingen.

På det tidspunkt så Kåre Mølbak det ikke som et smittefarligt reservoir, og

det ville derfor ikke indebære, at alle mink skulle aflives, så længe der blev

pelset ned. Der blev normalt lavet referat eller lignende fra deres møder med

minkbranchen. Det var ikke fortrolige møder. Der blev ikke under mødet den

2. november 2020 aftalt noget om, at informationerne fra mødet ikke måtte

videregives efterfølgende. Der var en alvorlig stemning på mødet, men hun

husker ikke, at Wuhan blev nævnt. Der blev talt om, at man risikerede to

parallelle epidemier. Statens Serum Institut gav på mødet den 2. november

2020 i overensstemmelse med referatet udtryk for, at det ville være muligt

at bevare avlsdyrene uden for zonerne. Forevist mail af 2. november 2020 kl.

20.26 fra Lykke Feld til Søren Andersen, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Katja

1260

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Goodhew og Anders Kroman Liin, sendt cc til Ask Lyno-Hansen med flere

med noter fra møde med Kopenhagen Fur samt interne for- og eftermøder,

har hun forklaret, at de havde praktiske udfordringer med opbevaringen af de

døde mink, idet dyrene svulmede op og faldt af containerne, hvilket ikke var

hensigtsmæssigt. Der blev også talt om stigmatisering af minkarbejderne samt

deres børn, hvilket ministeren ville have gjort op med. De fik en melding om, at

der ikke skulle pelses længere, idet smitterisikoen ikke forsvandt ved at lægge

minkene i fryseren inden pelsningen. Forevist Hanne Larsens forklaring om

mødet har hun forklaret, at hun er enig i Hanne Larsens udlægning af mødet.

Der er korrekt, at der skete et stemningsskift, da blev klart for erhvervet, at

situationen var alvorlig. Hun husker ikke Kopenhagen Furs reaktion på oplys-

ningerne, men de forstod alvoren, herunder at dyrene inden for zonerne ikke

længere kunne reddes, og at der var nødt til at komme fart på aflivningerne

i zonerne. Samarbejdet med branchen havde hidtil været fint bortset fra, at

tempoet for aflivningerne var alt for lavt. Hun husker ikke, om det var før

eller efter Hanne Larsens tilkendegivelse om situationens alvor, at branchen

havde talt om, hvad pelsningen havde af betydning for samfundsøkonomien.

Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om mødet kl. 15.30

forklaret bl.a.

223

, at han forud for mødet den 2. november 2020 ikke havde del-

taget i møder med Statens Serum Institut. Sander Jacobsen havde haft en del

telefonsamler og måske også møder med Statens Serum Institut. Deres formål

med mødet var fortsat at få ændret zonestørrelsen, så avlerne kunne overleve.

Avlerne bekymrede sig meget om folkesundheden. De havde udarbejdet et

forslag om at mindske zonerne og isolere dem, der passede minkene, såfremt

mink eller personale blev syge. Hvis de mindre zoner viste sig ikke at virke

så godt som 7,8 km- zonerne, ville dette blive opvejet ved, at man isolerede de

ansatte på farmene. De havde fået besked om, at det var Sundhedsministeriet

og Statens Serum Institut, der kunne ændre på zonestørrelserne, hvorfor han

bad Hanne Larsen om at få Kåre Mølbak med til mødet. På mødet drøftede

de også fritestning af tidligere smittede farme, da de gerne ville beholde de

avlsdyr, der tidligere havde været smittet, og som nu havde antistoffer, og

dermed ikke længere udgjorde en fare. De havde også et håb om at pelse raske

mink inden for zonerne. Ifølge deres forslag skulle alle mink i en zone på 1-2

km fra den smittede farm aflives, mens de resterende farme inden for 7,8

223 Forklaringsdokumentet side 1389f

1261

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

km-zonen kunne pelse deres mink. Dette ville være en økonomisk fordel for

avlerne og for samfundet. På mødet den 2. november 2020 fik de mulighed

for at fremlægge deres forslag. Mødet foregik virtuelt. Kåre Mølbak sagde,

at han ikke på daværende tidspunkt kunne se mulighed for lempelser, da

der var fundet eksempler på minkvarianten cluster 5, og han var bekymret

for, at varianten kunne få betydning for vaccinerne. Allerede den 10. august

2020 var der konstateret cluster 5 på nogle farme i Nordjylland og hos nogle

ansatte, så han blev ikke voldsomt nervøs over Kåre Mølbaks udmelding. I

august 2020 havde Statens Serum Institut udtalt, at cluster 5 kunne være et

problem for de kommende vacciner, men på det tidspunkt, var der lang tid

til, at vaccinerne var klar. Statens Serum Institut havde umiddelbart før den

2. november 2020 afsluttet nogle forsøg, der gjorde Statens Serum Institut

nervøse for problemer ved en kommende vaccine. Kåre Mølbak kunne på den

baggrund på ingen måde anbefale lempelser. Kåre Mølbak sagde, at der for

2021-sæsonen var to muligheder for minkavlerne. Plan A var at fortsætte med

7,8 km-zonerne, og plan B var, at avlerne skulle overveje, hvordan erhvervet

kunne overleve, hvis avlsdyrene ikke måtte få nye hvalpe i 2020-2021. Kåre

Mølbak sagde ikke noget om, at alle mink skulle slås ned. Kåre Mølbak sagde,

at mængden af mink skulle reduceres så hurtigt som muligt, da jo flere dyr

der var, desto større fare var der for mutationer. På mødet den 2. november

2020 talte de om, at der var godt gang i aflivningerne i især de områder, hvor

avlerne selv måtte tage fat. Omkring den 22. oktober 2020 havde avlerne fået

lov til at overtage hovedparten af aflivningerne fra Fødevarestyrelsen. Indtil

da ville Fødevarestyrelsen af smittemæssige årsager ikke have avlerne til at

stå for aflivningerne. De diskuterede erhvervets interesse i at bevare så store

dele af landet fri for smitte samt muligheden for at tage de raske avlsdyr ud af

farmene og ind i de frie områder. Kåre Mølbak sagde, at hvis de ikke fik ned-

bragt biomassen hurtigt, risikerede Danmark at blive det nye ”Wuhan”. Dette

ønskede minkbranchen selvfølgelig ikke. Meldingen om at bevare avlsdyrene,

blev hurtigt overtrumfet af ordet ”Wuhan”. Der blev dog ikke under mødet sagt

noget om, at samtlige mink skulle aflives. Han (Tage Pedersen) udfordrerede

dette og bad om et nyt møde, når størstedelen af minkbeholdningen var aflivet

ved pelsning. Der var en stigende smitte i samfundet og på minkfarmene, og

alle var nervøse. De skulle mødes igen et par uger senere. Han håbede inderligt

på, at de måtte fortsætte med at producere mink. Han forstod Kåre Mølbaks

bekymring, men når pelsningen var overstået i november/starten af december

2020, og der var kun avlsdyrene tilbage, ville det være nemmere at overbevise

myndighederne om, at den lille bestanddel af resterende mink ikke udgjorde

1262

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

en stor risiko. Selvom de ikke måtte få hvalpe i foråret 2021, kunne det være,

at smittesituationen i marts 2021 ville være så god, at avlerne alligevel måtte

avle i april som vanligt. Det ville derfor ikke være en dødsdom for erhvervet,

så længe de fortsat havde avlsdyrene og en udsigt til måske at måtte avle

i foråret 2021, såfremt smittespredningen faldt. Kåre Mølbak havde ikke

bemærkninger til avlsdyrene uden for zonerne. Der var store ikke-smittede

områder, hvor avlsdyrene kunne samles, indtil der ikke længere var smitte

på farmene inden for zonerne. Han fik ikke besked om, at han ikke måtte gå

videre med oplysningerne, som han fik under mødet den 2. november 2020

fra Kåre Mølbak. Han drøftede ikke informationerne med nogen.

Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om mødet kl. 15.30 forklaret

bl.a.

224

, at på mødet den 2. november 2020 deltog Kåre Mølbak fra Statens

Serum Institut. Kopenhagen Fur havde efterspurgt et møde med sundheds-

myndighederne, idet de havde en klar fornemmelse af, at sundhedsmyndig-

hederne havde den reelle beslutningskompetence. Dette var årsagen til, at der

blev afholdt et møde mellem Kopenhagen Fur, Fødevarestyrelsen og Statens

Serum Institut. Kåre Mølbak indledte mødet med at sige, at Statens Serum

Institut havde fundet mutationer af coronavirus i mink, som kunne påvir-

ke kommende vacciners virkning. Kåre Mølbak fortsatte med at forklare,

hvad dette kunne betyde for branchen, herunder at fundet af cluster 5 ville

medføre, at minkavlerne ikke måtte avle på deres avlsdyr i 2021. Dette var,

ifølge Kåre Mølbak, worst case scenariet. Kåre Mølbak sagde, at mutationerne

kunne skabe en ny pandemi eller et nyt ”Wuhan”. Forevist Jannik Elmegaards

(Fødevarestyrelsen) mail af 2. november 2020 kl. 18.03 til Hanne Larsen og

Camilla Brasch Andersen, som tillige var sendt i kopi til bl.a. Nikolaj Veje,

med emnet ”Mine noter – referat af møde mellem erhvervet, SSI og FVST

vedr. håndtering af mink” og forevist Kåre Mølbaks mail af 14. december

2020 kl. 09.45 til Jannik Elmegaard med emnet ”Spørgsmål: Referat af møde

den 2. november 2020 mellem erhvervet, SSI og FVST vedr. håndtering af

mink” samt forevist passage fra referat af mødet den 2. november 2020 mel-

lem Kopenhagen Fur, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut med Kåre

Mølbaks bemærkninger:

”…

224 Forklaringsdokumentet side 1369ff

1263

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Det er derfor en alvorlig situation.

Hvis ikke myndighederne tager den

nuværende situation alvorligt, er der risiko for, at der i et worst case-sce-

narium skabes et nyt Wuhan (reservoir for massiv smittespredning),

og man kan skabe risiko for, at myndighederne skal bekæmpe to pan-

demier samtidig.

…”

har han forklaret, at de anførte rettelser, foretaget af Kåre Mølbak, fyldestgø-

rende gengav Kåre Mølbaks udtalelser på mødet den 2. november 2020. På

mødet den 2. november 2020 drøftede de på intet tidspunkt aflivning af alle

mink i Danmark. Worst case scenariet var, at minkavlerne kun måtte bevare

deres avlsdyr efter pelsningssæsonen, og at man ikke måtte avle på avlsdy-

rene i 2021. Der var på dette tidspunkt intet mere vidtgående i spil i forhold

til minkerhvervet. Kåre Mølbak gav på mødet den 2. november 2020 ikke

udtryk for, at der skulle foretages yderligere prøvetagninger eller analyser.

Han (Sander Jacobsen) forlod mødet med et indtryk af, at man kiggede ind i

en drøftelse af, at minkavlerne ikke kunne avle på avlsdyrene i 2021. Mødet

sluttede af med, at de skulle mødes igen om et par uger for at se, hvordan

situationen havde udviklet sig. De fik ikke indtryk af, at Kåre Mølbak var klar

til at trykke på panikknappen. Man skulle derimod se tiden an. På mødet den

2. november 2020 var plan A, at man kunne fortsætte minkavl i 2021, mens

plan B bestod af, at man ikke måtte avle på avlsdyr i 2021. Statens Serum

Institut afventede på dette tidspunkt yderligere resultater af cluster 5-fund.

Han mener, at når der blev lavet en aftale om, at de skulle se tiden an nogle

uger, kunne de have en berettiget forventning om, at der ikke få dage senere

skulle tages drastiske beslutninger. På dette tidspunkt forventede man, at

den humane vaccine var på vej, og på mødet den 2. november 2020 drøftede

de også muligheden for, at minkavlerne kunne forsætte minkavlen i 2021.

Kåre Mølbak var ikke afvisende for sædvanlig minkavl i 2021. På mødet gav

Kåre Mølbak også sin opbakning til fritestningsstrategien. Forevist passage

fra gengivelsen af Hanne Larsens forklaring afgivet for kommissionen den

21. oktober 2021:

”…

På mødet med erhvervet var det, hun lagde mærke til, at Kåre Mølbak

sagde, at der ikke nødvendigvis ville blive behov for at aflive avlsdyr

uden for zonerne.

…”,

1264

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

har han forklaret, at dette også var hans opfattelse af Kåre Mølbaks udtalelser

på mødet den 2. november 2020 mellem Kopenhagen Fur, Fødevarestyrelsen

og Statens Serum Institut. På dette møde drøftede de ikke lovgrundlaget for et

forbud mod minkavl i 2021. De havde udelukkende en faglig epidemiologisk

drøftelse. Han fik på mødet den 2. november 2020 med Kåre Mølbak ikke

besked om, at han ikke måtte videregive oplysningerne om fundet af cluster 5.

Han gav oplysningen om fundet af cluster 5 videre til nogle enkelte kollegaer

i Kopenhagen Fur.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mødet kl.

15.30, hvor han ikke selv deltog, forklaret bl.a.

225

, at der tidligere mandag efter-

middag den 2. november 2020 havde været et møde mellem Kopenhagen Fur,

Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen. Kopenhagen Fur havde et ønske

om en dialog med Statens Serum Institut om bevæggrunden for 7,8 km-zo-

nerne. Kopenhagen Fur ønskede, at zonerne skulle gøres mindre, ligesom der

var et ønske om at frede avlsdyrene på de ikke smittede besætninger; alt med

det formål, at nedslagningerne ikke fik så fatale konsekvenser for erhvervet.

Efter mødet ringede Hanne Larsen og fortalte, at Kåre Mølbak på mødet havde

oplyst branchen om fundet af en ny mutation, ligesom Kåre Mølbak havde

tilkendegivet, at branchen som følge heraf måtte indstille sig på, at der ikke

kunne blive tale om lempelser, men at branchen nærmere måtte indstille sig

på, at der nok kun kunne bevares avlsdyr i 2021.

9.3.4.

Mødet mellem miljø- og fødevareministeren og Kopenhagen

Fur kl. 19.00

På mødet deltog miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og hans særlige

rådgiver, Søren Andersen, departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef

Tejs Binderup, teamleder Katja Goodhew, fuldmægtig Anders Kroman Liin,

kontorchef Paolo Drostby og ministersekretær Lykke Feld, alle fra Miljø- og

Fødevareministeriet, direktør Nikolaj Veje, veterinærdirektør Hanne Larsen,

enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, alle fra Fødevarestyrelsen,

samt bestyrelsesformand Tage Pedersen, Jesper Lauge og direktør Sanders

Jacobsen, alle fra Kopenhagen Fur. Mødet blev afholdt virtuelt på Skype.

225 Forklaringsdokumentet side 670

1265

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Mødet var kommet i stand efter ønske fra minkerhvervet, og skulle bl.a. have

handlet om muligheden for pelsning i zonerne og for at bevare avlsdyr, men

fundet af cluster 5, som blev meldt ud på mødet tidligere samme dag, blev

også drøftet. Der var på mødet enighed om, at tempoet for aflivninger i zone

1 og 2 skulle op.

Under eller efter mødet med Kopenhagen Fur kl. 19.00 orienterede miljø- og

fødevareministerens særlige rådgiver, Søren Andersen, kl. 19.33, stabschef

Martin Justesen, Statsministeriet, om de nye fund, jf. nærmere herom afsnit

9.3.4.3.

9.3.4.1.

Cover og taleberedskab til miljø- og fødevareministeren til

mødet med Kopenhagen Fur kl. 19.00

Til brug for mødet med Kopenhagen Fur den 2. november 2020 kl. 19.00 var

der udarbejdet internt cover og taleberedskab til miljø- og fødevareminister

Mogens Jensen. Det fremgår heraf bl.a., at ministeren på baggrund af en indstil-

ling af Fødevarestyrelsen havde godkendt, at pelsning kunne tillades i zonerne

under visse forudsætninger, og at avlsdyr i zonerne ikke kunne imødekommes.

Det hedder bl.a. i coveret:

”…

Indstilling

Til ministerens godkendelse er vedlagt taleberedskab (bilag 1) til brug

for møde med Kopenhagen Fur mandag den 2. november kl. 19.00-

20.00.

Sagen kort inkl. politisk landskab

…

Som fremgår af tidligere forelagte sag

”2020-21215 Forelæggelse - Mu-

lighed for pelsning af zonebesætninger”,

godkendt den 2. november

2020, har ministeren på baggrund af en indstilling fra Fødevarestyrel-

sen her godkendt, at:

(1) pelsning kan tillades i zonebesætninger under en række oplistede

forudsætninger (jf. bilag 2), og at SSI ikke har betænkninger herved,

men

1266

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

(2) erhvervets ønske om, at bevare avlsdyr i zoner ikke imødekommes.

Fødevarestyrelsen har videreformidlet dette til erhvervet på et møde her

til eftermiddag, hvor Statens Serum Institut ligeledes har tilkendegivet,

at de anser det for værende nødvendigt, at biomassen i 2021 begrænses,

herunder ved at undlade at indsætte nye dyr i de aflivede besætninger.

…”.

Af taleberedskabet til ministeren til brug for mødet fremgår bl.a.:

”…

Taleberedskab nr. 1

Pelsning af zonebesætning og bevarelse af avlsdyr

Problemstilling:

I forbindelse med den forestående pelsningssæson er mine oplysninger

fra Fødevarestyrelsen, at:

Pelsning

∙ I forhold til pelsning, kan mink fra besætninger beliggende uden for

zonerne pelses som normalt.

∙ Inden for zonerne, vil pelsning nu blive tilladt, men med en række

krav og forudsætninger, som jeg kan forestå, at Fødevarestyrelsen

har præsenteret for jer på et tidligere møde i dag.

∙ Her er det dog vigtigt for mig at pointere, at det er afgørende for

denne tilladelse, at det tempo hvormed minkene aflives, ikke må

sænkes – og at vi vil genoverveje denne tilladelse, hvis det skulle vise

sig, at der opleves forsinkelser med pelsning som argumentation.

∙ Ligeledes er det afgørende, at pelsning ikke må medføre større smit-

terisiko hverken for dem, der er involveret i processen, eller for det

omgivende samfund – og tilladelsen til pelsning vil derfor ligeledes

blive genovervejet, hvis det skulle blive konstateret, at de opstillede

forudsætninger ikke overholdes.

1267

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Avlsdyr

∙ I forhold til aflivning af avlsdyr, kan der derimod ikke gives tilladelse

til, at disse ikke aflives fordi, at avlsdyrene vil udgøre en potentiel

smittefare, og hensynet til folkesundheden kommer først.

Fritestning

∙ Slutteligt er det min forståelse, at 3 ud af 7 avlere, som er blevet

tilbudt mulighed for fritestning frem for at igangsætte aflivning,

tilsyneladende foretrækker kompensation frem for fritestning, og

det vil jeg gerne høre jeres kommentarer på.

…

Taleberedskab nr. 2

Størrelse af aflivningsoperationen

Problemstilling:

∙ Der er i uge 45 ca. 780 personer involveret i den praktiske operation

med aflivning af mink mm.

∙ De involverede kommer fra Fødevarestyrelsen, Fiskeristyrelsen,

Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen,

Naturstyrelsen, Politiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Praktiserende

dyrlæger og Færdselsstyrelsen.

∙ Derudover er der ca. 70 personer i den Centrale Krisestab i Fødeva-

restyrelsen, Glostrup, samt yderligere involverede fra diverse støt-

tefunktioner.

∙ Beredskabsstyrelsens fungerende direktør Flemming Klokager ud-

taler, at:

”Beredskabsstyrelsen løser i forbindelse med COVID-19 opgaver på

call-centre, testcentre og minkfarme, og vi er klar over, at opgaverne kræver

en stor indsats på alle planer i styrelsen. De samlede COVID-19-indsatser

har nu varet over et halvt år og udgør Beredskabsstyrelsens hidtil største

operative opgave.”

…

1268

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Taleberedskab nr. 3

Proces for aflivning af zonebesætninger

Problemstilling:

∙ Det aftales altid mellem den enkelte besætningsejer og Fødevaresty-

relsen, hvornår og hvor længe aflivningen foregår. Den aftale kan

også gælde for weekenden.

∙ Det er som udgangspunkt besætningsejeren, der vurderer, hvor læn-

ge aflivningen pågår, og Fødevarestyrelsen stiller i langt de fleste

tilfælde op, når der er behov for det.

∙ Påstanden om, at myndighederne først kommer sent på dagen og

kører tidligt hjem, passer derfor ikke med virkeligheden.

∙ Der er dog mange opgaver, der skal løses i forbindelse med en af-

livning – herunder, at der skal være mandskab og containere til

rådighed.

∙ Jeg har stor respekt for den indsats, som bliver ydet derude lige nu.

Der bliver arbejdet rigtig mange timer i træk. Og mange medarbej-

dere stiller op til en opgave, som er helt ny for dem, men alligevel

løser de den flot.

∙ Det kan ikke udelukkes, at enkelte besætningsejere har måtte vente

på, at kunne påbegynde aflivning, men i så fald har det været ganske

få.

∙ Hvis I har konkrete eksempler på, at myndighederne har afkortet

aflivningsperioden, vil jeg meget gerne høre om det.

…

Taleberedskab nr. 4

Kapacitet til håndtering af aflivede dyr

Problemstilling:

∙ Den igangværende operationen resulterer for nuværende i 300 tons

døde, smittede dyr om dagen. Fødevarestyrelsen arbejder på at øge

kapaciteten til 500 tons om dagen i løbet af den kommende uge.

1269

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

∙ Der er her tale om virkelig mange dyr og en opgave, som ligger uden

for det normale erfaringsområde. Dette giver kapacitetsproblemer

hos DAKA, der pt. kan håndtere 200 tons døde dyr om dagen.

∙ Fødevarestyrelsen prioriterer forsat, at operationen med aflivningen

fortsætter med maksimal hastighed, uanset kapacitetsproblemerne

hos DAKA.

∙ Det skyldes, at det er de smittede, levende dyr, der udgør den største

risiko for folkesundheden, og det er derfor afgørende, at opretholde

tempoet i aflivningerne.

∙ Det har i løbet af weekenden været nødvendigt, at placere smittede,

aflivede mink på jorden, men alle disse dyr er nu afhentet eller pla-

ceret i containere, så fx rovfugle ikke kan komme til dem.

∙ Det kan desværre ikke udelukkes, at vi igen vil se døde mink ligge

på jorden, men Fødevarestyrelsen arbejder på højtryk på at finde

alternativer opbevaringsmuligheder til de dyr, som DAKA ikke kan

håndtere på nuværende tidspunkt.

…”

9.3.4.2.

Interne for- og eftermøder vedrørende mødet med Kopenha-

gen Fur kl. 19.00

Der blev i forbindelse med mødet med Kopenhagen Fur den 2. november 2020

kl. 19.00 afholdt interne for- og eftermøder i Miljø- og Fødevareministeriet

med Fødevarestyrelsen. Ministersekretær Lykke Feld sendte ved mail af 2. no-

vember 2020 kl. 20.26 sine noter fra bl.a. for- og eftermødet, hvoraf fremgår:

”…

Internt formøde:

Deltagere: minister, DC, SR, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Nikolaj Veje,

Hanne Larsen, Camilla Brasch Andersen, Katja Goodhew, Anders Kroman

Liin, min. sek.

1270

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

- FVST meddeler, at der arbejdes på at løse kapaciteten til at følge med

i DAKA. Det indstilles fra DEP at der findes en midlertidig container-

løsning, hvor minkene er overdækket for fugle og. Lign.

Afrapportering fra mødet med SSI og minkbranchen

- SSI meddeler at den danske minkbestand er den største zoonotiske

reserve globalt

- Der er 5 betydende varianter af mutationer. Den ene har 4 varianter af

mutationer. Der er lavet test på disse variationer og ingen af de kendte

antistoffer kunne slå dem ihjel. Situationen er alvorlig og det er ikke

længere en teoretisk mulighed.

- SSI sagde definitivt nej til at beskytte avlsdyr i zonerne. Biomassen

skal reduceres mest muligt.

- For erhvervet er det afgørende at kunne bevare avlsdyrene.

- Det indstilles at der holdes et møde med erhvervet om 14 dage på at

kigge på evt. nye muligheder. Dog ikke sandsynligt

- Erhvervet er blevet bedt om, at kigge på en plan-A i form af en ny ge-

neration 2021 og en plan-B i form af en dvaleløsning med et reservoir

af avlsmink i lukkede haller. Dette afviste erhvervet. Plan B blev således

givet til erhvervet som et godt råd.

- SSI er bekymret for, at der udvikler sig en ny virus som følge af muta-

tioner i mink, så der er tale om to forskellige virus i stedet for en. Det

kan give to pandemier i stedet for den ene vi ser nu og det kan vi ikke

holde til.

- Erhvervet anerkender ikke, at smitten spredes i ringe, men mener at

det spredes vilkårligt.

- Erhvervet ønsker en lov om isolation af besætningsmedlemmer og

krav om test.

1271

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

- Erhvervet er gået i gang med at pelse uden for zonerne. Inden for

zonerne har Fur meddelt at de ikke kan leve op til vilkårene, herunder

3000 aflivede mink om dagen + opbevaring af mink på frost. Den sto-

re udfordring er risikoen for at få smitte ind i pelserierne. Derudover

ønsker Fur en løsning der kan komme alle tilgode, men det er vurderer

FVST ikke er muligt – der vil være forskellige forudsætninger blandt

besætningerne.

- Der er fælles forståelse på mødet her om, at det vigtigste hensyn er

at det skal gå hurtigt og der skal fuldt tempo på aflivning i zonerne.

Herunder avlsdyrene.

- Derudover skal der lægges pres på sundhedsmyndighederne, så de

kommunikere denne viden hurtigst muligt.

- Sagen kommer på skriftlig Ø i denne uge og kommunikationen fra

SSI skal på denne

- Ministeren gør det helt tydeligt, at der skal følges op MED DER SAM-

ME på de myter der opstår i lokalt- og regionalpressen kommunikativt.

DEP kan allokere ressourcer til FVST om muligt.

- Det aftales at der på mødet med Fur kan gives mulighed en

hotline,

hvis

de oplever at myndighederne ikke møder op og forsinker aflivningen.

…

Intern opfølgning

Deltagere: minister, DC, SR, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Nikolaj Veje,

Hanne Larsen, Camilla Brasch Andersen, Katja Goodhew, Anders Kro-

man Liin, min. sek., Katja Brandt Andersen

Pelsning:

- Der arbejdes ikke videre med pelsning i zonerne. Overhovedet. DC har

aftalt det med Tage Pedersen, som kommunikerer dette til sin bestyrelse.

- Ministeren understreger den absolutte nødvendighed af, at SSI kom-

munikerer det der er meldt ud på dagens møde med Fur. Det skal gerne

meldes ud i morgen formiddag – gerne gennem PM eller pressemøde

1272

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

- Det aftales om Hanne Larsen og DC kan deltage i minkbranchen.

- Hanne Larsen betoner vigtigheden af, at vi ikke stigmatiserer mink-

branchen.

Diverse problemer:

- MST skal skaffe en liste over forbrændingsanlæg i Jylland og ansvarli-

ge borgmestre, så der kan laves aftaler om afbrænding af ikke smittede

mink. Tejs beder Hindkær om at skaffe kapacitet i morgen – hvis ikke

det kan køre administrativt, skal der ringes politisk.

- Der skal bruges almindelige containere, som kan fores. Dette mobili-

sere FVST.

- Der mangler folk til aflivning af mink både på smittede og ikke-smit-

tede bedrifter. FVST har generelt store problemer med at få fremdrift

i de øvrige myndigheder. DC ringer til Johan ang. folk til de smittede

besætninger.

- Tejs bestiller et ordførernotat hos SUM, som kan sendes til vores ord-

førere inden SSI melder noget ud.

…”

Ministersekretær Lykke Feld tog endvidere noter fra selve mødet kl. 19.00

med Kopenhagen Fur, hvoraf fremgår bl.a.:

”…

Mødet med Kopenhagen Fur

Deltagere: minister, DC, SR, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Nikolaj Veje,

Hanne Larsen, Camilla Brasch Andersen, Katja Goodhew, Anders Kro-

man Liin, min. sek., Tage Pedersen, Jesper Lauge og Sanders Jacobsen

Opsamling på mødet med SSI

- Ministeren sætter rammen og understreger sagens alvor på baggrund

af mødet med SSI i dag.

1273

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Folkesundheden er det altafgørende, men vi vil fortsat gerne forsøge at

sikre en fremtidig minkbranche i det omfang det er muligt

- Tage Pedersen tager Kåre Mølbaks udtalelser ad notum

Løsning på aflivning i zonerne

- Tage Pedersen: ønsker fortsat at der pelses i zonen. Der skal findes en

praktisk mulig løsning, som alle kan acceptere. Nedfrysningen virker

ikke som en mulighed, da der ikke bille kunne skaffes fryserkapacitet,

strøm etc.

- Ministeren understreger at tidsfaktoren er helt afgørende.

- DC: presset er enormt politisk. Stor bekymring, at kapaciteten er gået

ned over weekenden. Der skal simpelthen fuldt tempo på pelsningen,

så vi kan få biomassen ned hurtigst muligt.

- Tage Pedersen: Vi må prioritere, at få de syge dyr ned først og finde

en løsning på de raske dyr i zonerne. Det er meget problematisk, at der

har ligget døde dyr på jorden. Det havde ikke gået i privat regi.

- DC: Indstiller at vi slår alle mink ned hurtigst muligt i zonerne uden

pelsning.

- Tage Pedersen: Der er 3-4 uger arbejdstid på pelsning uden for zoner-

ne. Tage Pedersen siger, at der er en opstand på vej fra avlerne, som

forventes at nægte at slå ned i zonerne, hvis der ikke findes en løsning,

som imødekommer avlerne.

- DC: kan lave en løsning, hvor hastighed er helt afgørende, således at

de farmere der kan skaffe frysecontainer eller har eget pelseri kan pelse,

mens resten må aflive.

- Tage Pedersen: Det må være den løsning vi ser ind i – evt. hvor farmer-

ne kan gå sammen om at aflive og pelse hurtigt. Der vil desuden være

behov for, at ministeriet stiller på er mødet med avlerne.

1274

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

- Både Kopenhagen Fur og FVST kigger ind en løsning i aften jf drøf-

telsen på mødet i dag.

Drøftelse af 2021

- Kopenhagen Fur har endnu ikke haft mulighed for at tænke ind i en

plan B

- Det aftales, at så snart der er fundet en løsning på aflivning i zonerne

arbejdes der med at finde en strategi for 2021.

- Drøftelse af udfordringen med at have en stor nok pulje af avlsdyr og

hvordan de skal spredes i branchen.

Kapacitetsproblemet med DAKA

- Ministeriet bekræfter at vi arbejder på at løse kapacitetsproblemerne

på DAKA – allerede her til aften

Myndighedernes tilstedeværelse

- Der er fælles forståelse for, at avlerne beslutter, hvornår der skal aflives.

- Fur opfordres til at tage fat i ministeriet, hvis der er problemer med

at få myndighederne til at møde op.

- Fur problematiserer, at der ikke er nok folk til at slå de syge besæt-

ninger ned

Kommunikation

- Der meldes ikke noget før der er fundet fælles forståelse i morgen

- Der holdes et møde på embedsmandsniveau herom i morgen, hvor de

løsninger, der måtte komme i aften drøftes.

…”

1275

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om mødet kl. 19.00 forklaret

bl.a.

226

, at han deltog i mødet med Kopenhagen Fur den 2. november 2020.

Han husker ikke det konkrete møde, medmindre det er mødet, hvor Tage Pe-

dersen fortalte dem, at de havde fået oplyst, at Kåre Mølbak havde meldt ud

på et møde tidligere på dagen, at der var mutationsfund. Det var nyt for ham,

at der var kommet en sådan udmelding. Han blev meget overrasket over at

få udmeldingen på mødet og over, at de fik meldingen fra Kopenhagen Fur

og ikke fra sundhedsmyndighederne. Det blev nævnt, at Kåre Mølbak havde

sagt, at smitte blandt mink kunne blive et nyt Wuhan, og det gjorde stort

indtryk på ham. Af embedsmænd deltog på mødet nok Henrik Studsgaard og

Tejs Binderup og muligvis Paolo Drostby samt hans særlige rådgiver. Mødet

kom ikke til at handle om Kåre Mølbaks udmelding, da de allerede havde en

dagsorden med emner, som avlerne selv havde ønsket at drøfte. Kopenhagen

Fur havde bedt om mødet for bedre at kunne orientere avlerne og for at give

deres syn på, hvordan håndteringen af coronasmitten blandt mink skulle

foregå. Forevist ”Taleberedskaber til brug for møde med Kopenhagen Fur den

2. november 2020 kl. 18.00-19.00”:

”…

Pelsning

∙ I forhold til pelsning, kan mink fra besætninger beliggende uden for

zonerne pelses som normalt.

∙ Inden for zonerne, vil pelsning nu blive tilladt, men med en række

krav og forudsætninger, som jeg kan forestå, at Fødevarestyrelsen

har præsenteret for jer på et tidligere møde i dag.

…”

har han forklaret, at han gik ud fra, at pelsningen af mink i zonerne var afkla-

ret med sundheds- og veterinærmyndighederne. De var på vej hen mod den

sæson, hvor man normalt pelser dyrene. De drøftede derfor, om man kunne

pelse på sædvanlig vis og sælge skindene. Han husker ikke, at der som resultat

af mødet var en ændring af hans ministeriums holdning. Det kan godt passe,

at en af hans medarbejdere havde talt med Tage Pedersen om Kåre Mølbaks

udtalelse, og at denne information blev givet videre til ham forud for mødet.

226 Forklaringsdokumentet side 390ff

1276

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Det var nok enten Henrik Studsgaard eller Tejs Binderup, som fortalte ham

det. Det var mærkeligt, at han fik informationen fra Statens Serum Institut via

en interesseorganisation og ikke direkte. Han hørte fra embedsværket, at der

politisk var en bekymring for, hvor hurtigt coronasmitten bredte sig mellem

farmene. Hele forløbet igennem har han fulgt indstillingerne fra sundheds-

myndighederne, samtidig med at avlerne ikke blev pålagt at slå avlsdyrene

ned. På dette tidspunkt var det stadig en mulighed for ham og Miljø- og Føde-

vareministeriet, at avlsdyrene kunne bibeholdes. Udgangspunktet var således

ikke, at alle mink, herunder avlsdyr, skulle slås ned.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om

mødet kl. 19 forklaret bl.a.

227

, at der mandag den 2. november 2020 kl. 18.00

var aftalt et møde mellem fødevareministeren og Tage Pedersen fra Kopenha-

gen Fur om håndtering af smittesituationen indenfor zone 1 og 2. Forud for

mødet kl. 18.00 var der et formøde med Fødevarestyrelsen, hvorunder Hanne

Larsen oplyste, at der tidligere på dagen havde været et møde i Fødevarestyrel-

sens regi med deltagelse af Kopenhagen Fur og Kåre Mølbak. Hanne Larsen

fortalte, at Kåre Mølbak under dette møde oplyste, at man i Nordjylland havde

fundet en minkmutation, som havde nedsat reaktion overfor antistoffer. Med

andre ord ville smitte med mutanten kunne resultere i, at man ikke kunne

gøre brug af de vacciner, som var under udvikling. Det var første gang, at man

i Miljø- og Fødevareministeriet hørte om sådant noget. Det var en rimelig

rystende oplysning. Under mødet med Kopenhagen Fur kl. 18.00 fik han en

opringning fra Barbara Bertelsen, som havde talt med Per Okkels om fundet af

minkmutationen. Han, Per Okkels og Barbara Bertelsen delte opfattelsen af, at

det var bekymrende og farligt. De var nødt til at se på, hvad det konkret betød

i forhold til risikovurderingen og udviklingen af vacciner, men også se på, om

det havde betydning for håndteringen af mink. Derfor var det nødvendigt at

sætte et møde op mandag aften den 2. november 2020.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

bl.a.

228

, at det efterfølgende møde mandag den 2. november 2020 mellem

Kopenhagen Fur og fødevareministeren, hvor han (Tejs Binderup), Henrik

Studsgaard og Hanne Larsen deltog, i meget stort omfang kom til at handle

om de nye oplysninger om fund af ny mutation. Det var evident for alle, at

227 Forklaringsdokumentet side 350f

228 Forklaringsdokumentet side 521 og 1635

1277

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

der var behov for at øge hastigheden med aflivningerne. Alle, også avlerne,

var enige om, at tempoet skulle op i zone 1 og 2. Det var der også en tilken-

degivelse om fra Kopenhagen Furs side. Han har supplerende forklaret, at

der var et møde med branchen den 2. november 2020, der kom til at handle

om den nye mutation. Mødet skulle oprindeligt have handlet om erhvervets

ønske om at bevare avlsdyr i zone 1 og zone 2. Under mødet stod det klart,

at det nok ikke var den vej, det gik. Han minder om, at Kåre Mølbak under

et møde forinden med Kopenhagen Fur havde oplyst minkavlerne om, at der

kun ville være avlsdyr fra zone 3 besætninger i 2021.

Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om mødet kl. 19.00 forklaret

bl.a.

229

, at der blev afholdt et møde den 2. november 2020 med ministeren

og Kopenhagen Fur, hvor Kåre Mølbaks teori om mutation blev nævnt. De

nåede inden mødet at orientere ministeren om mutationen. Mødet var tidligt

på aftenen, så vil han tro, at bestillingen af notatet var kommet tidligere på

dagen den 2. november 2020. De fik ikke at vide, hvad notatet skulle bruges til.

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om mødet kl. 19.00

forklaret bl.a.

230

, at Mogens Jensen ikke deltog i det første møde den 2. novem-

ber 2020 med Kopenhagen Fur. Han deltog i det efterfølgende møde med dem.

Hun deltog også selv i det andet møde. På et formøde hertil orienterede hun

Mogens Jensen og Henrik Studsgaard om, at nu var der altså kommet nogle

helt nye resultater fra Statens Serum Institut, og at de nok kom til at tale om

de resultater på mødet, idet branchen – ligesom dem selv og alle andre – var

temmelig overrasket over dem. Branchen mente nok, at det var en besværlig

besked at få og en besværlig besked at komme tilbage fra. Mødet senere sam-

me aften den 2. november 2020, hvor Mogens Jensen mødtes med erhvervet

blev afholdt på Skype. Der havde som sagt været formøde med Mogens Jen-

sen, hvor han blev orienteret om de nye oplysninger, som Kåre Mølbak var

fremkommet med. Hun tror, at Mogens Jensen var overrasket over at blive

bibragt oplysningerne på den måde. Det var overladt til Fødevarestyrelsen

at overbringe ham og departementet oplysningerne, fordi det gik så stærkt

på det tidspunkt. Hun ville sikre, at ministeren og departementet var ligeså

velinformerede på området, som erhvervet var. Der var en generel opfattelse

på mødet af, at informationen fra Kåre Mølbak var meget alvorlig. Hun havde

229 Forklaringsdokumentet side 494

230 Forklaringsdokumentet side 521ff og 1543

1278

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

ikke haft tid til at gøre sig de store overvejelser om den fremtidige minkavl,

da hun også havde deltaget i mødet med erhvervet forud for formødet med

ministeren. Informationerne, som hun gav ministeren under formødet, blev

også bagtæppet til, at erhvervet under mødet med ministeren fik besked om,

at ministeren ikke ville træffe beslutning om, at der kunne pelses i zone 2. Der

skulle fuld tempo på aflivningerne i zone 1 og zone 2, og der var ikke noget,

der skulle forsinke processen. Henrik Studsgaard deltog som sagt i formø-

det og også Tejs Binderup, ligesom Nikolaj Veje og Camilla Brasch Andersen

deltog. Hun erindrer ikke, om der også var andre, der deltog. Det var hendes

indtryk, at det også var første gang, Henrik Studsgaard og Tejs Binderup hørte

om Kåre Mølbaks nye oplysninger. De blev ligeså overraskede, som de blev i

Fødevarestyrelsen. De syntes også, at det var et skræmmende billede, der blev

givet udtryk for, når man sagde, at der var risiko for to parallelle pandemier

på samme tid. På formødet dannede hun sig imidlertid ikke indtryk af, hvilke

konsekvenser de nye oplysninger kunne få for minkavlen. Cluster 5 var kun

udbredt i de nordjyske kommuner, og fokus var derfor meget på Nordjylland.

Men hendes forståelse på formødet var også, at nu måtte de tage mødet og

få kommunikeret til erhvervet, at der altså ikke kunne bevares avlsdyr inden

for zonerne. Som hun husker det, tilkendegav ministeren på mødet over for

erhvervet, at man ikke kunne tillade pelsning inden for zonerne. Det skyldtes,

at man var bekymret for hastigheden af aflivningerne, nu også givet de nye

informationer, der var kommet. Der blev ikke givet anden information til

erhvervet under mødet end den, der var givet tidligere på mødet tidligere på

dagen, hvor Kåre Mølbak deltog. Der blev selvfølgelig talt meget om denne

nye information på mødet, da erhvervet også var rystet over den. Avlerne

havde således også en bevidsthed om, at det var en øget fare for dem selv og

deres familier. Så bevidstheden om øget fare spillede i det hele taget en ret

stor rolle på mødet.

Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mødet kl.

19.00 forklaret bl.a.

231

, at han var med til ét møde den dag med Kopenhagen

Fur. Sundhedsmyndighederne havde et møde med dem tidligere på dagen.

Her blev cluster 5 for første gang nævnt. På det møde, hvor han deltog den

dag, deltog Kåre Mølbak ikke. Han fik telefonisk refereret fra Hanne Larsen,

at Kåre Mølbak havde fortalt om cluster 5 på det møde. Det møde, som han

231 Forklaringsdokumentet side 174

1279

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

deltog i, fik et andet indhold end tilsigtet i lyset af, at cluster 5-nyheden var

kommet ud.

Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mø-

det kl. 19.00 forklaret bl.a.

232

, at ministeren ikke havde mandat til at sige til

minkbranchen, at de på baggrund af vurderingen fra Statens Serum Institut,

nu skulle foretage sig noget andet. De skulle i stedet berolige minkavlerne

med, at de ville arbejde for, at der også var et fremtidigt minkerhverv. Der

blev ikke talt om, at alle mink i Danmark skulle aflives. Da Kåre Mølbaks

udtalelse under mødet med branchen var så alvorlig, var mødet ikke længere

så optimistisk som forventet, men de drøftede ikke, hvad der derefter skulle

ske. Tilkendegivelsen fra departementschefen om, at der skulle slås ned uden

pelsning, handlede formentlig om, at den løsning, der ellers var lagt op til,

ikke længere var gangbar. Der blev ikke truffet nye beslutninger den aften.

Han tog kontakt til Sundhedsministeriet og Statsministeriet for at finde ud

af, hvad der var op og ned. Det var usædvanligt at få væsentlige oplysninger

ad den vej. Normalt ville man få sådanne oplysninger via et notat, som kom

op igennem systemet. Idet Kåre Mølbak havde brugt ordet ”Wuhan”, var han

bekymret for, at de ikke havde kontrol over, hvordan dette blev kommunikeret

videre. Hvis det kom ud i pressen, at Danmark kunne blive det nye Wuhan,

ville det få uoverskuelige konsekvenser for både eksport og folkesundhed.

Direktør Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, har om mødet kl. 19.00 forkla-

ret bl.a.

233

, at de på dette møde om aftenen den 2. november 2020 mellem

Kopenhagen Fur og Miljø- og Fødevareministeriet fik en opfølgning på bran-

chens ønske om at bevare avlsdyr i zonerne. Dette ønske havde de fremsat på

mødet den 30. oktober 2020. På mødet den 2. november 2020 kl. 19.00 fik

de besked om, at avlsdyrene i zone 1 og 2 ikke kunne bevares. Han husker

ikke, at Fødevarestyrelsen på mødet tidligere på dagen mellem Kopenhagen

Fur, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut havde nævnt, at avlsdyrene

i zonerne fortsat skulle aflives. Mødet den 2. november 2020 kl. 19.00 med

Miljø- og Fødevareministeriet var relativt kort, og de fik meldingerne, som

fremgår af det foreviste punkt 1 og 2. På mødet med Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet drøftede de ikke fundet af cluster 5, men de nævnte muligvis, hvad

Kåre Mølbak havde sagt på mødet tidligere på dagen. Forevist Lykke Felds

232 Forklaringsdokumentet side 917ff

233 Forklaringsdokumentet side 1371ff

1280

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

mail af 2. november 2020 kl. 20.26 til Tejs Binderup, Søren Andersen, Paolo

Drostby, Katja Goodhew og Anders Kroman Liin, som tillige er sendt til bl.a.

Ask Lyno-Hansen, med emnet ”noter fra møde med Kopenhagen Fur, samt

interne for- og eftermøder” har han forklaret, at han er enig i, at plan A med-

førte, at minkavlerne kunne fortsætte minkavl i 2021, mens plan B medførte

en dvaleperiode, hvor avlsdyrene ikke måtte avle i 2021. Han husker ikke, at

Tage Pedersen på mødet den 2. november 2020 kl. 19.00 tog Kåre Mølbaks

udtalelse fra det tidligere møde til efterretning. På mødet gav Henrik Studs-

gaard ikke udtryk for nogen bestemte synspunkter. Myndighederne var meget

fokuseret på at få tempoet for aflivningerne op. Han mener ikke, at de havde en

drøftelse af, at pelsningen skulle fremskyndes for at nedbringe biomassen. Det

handlede om at få inddæmmet smittespredningen mest muligt. Han husker

ikke, at Henrik Studsgaard argumenterede for, at alle mink i zonerne skulle

aflives uden pelsning. Det var på daværende tidspunkt ikke tilladt at pelse

mink i zone 1 og 2, idet disse mink skulle destrueres. Det blev på mødet den

2. november 2020 kl. 19.00 besluttet, at man skulle mødes igen efter to uger,

hvor der skulle fastlægges en ny strategi for minkavl i 2021. Dette orienterede

Kopenhagen Fur deres medlemmer om dagen efter, samtidig med at de gjorde

det klart, at minkavlerne fortsat ikke måtte pelse mink i zonerne. Han havde

en klar forventning om, at de kunne få nogen af deres tidligere fremsatte

forslag igennem. Han husker ikke, at der var et politisk pres. Han har svært

ved at vurdere, hvorvidt dagsordenen for mødet den 2. november 2020 kl.

19.00 var blevet ændret i lyset af Kåre Mølbaks udtalelser på mødet tidligere

på dagen. Mødet havde muligvis en anden intensitet. Han ved ikke, hvorvidt

Mogens Jensen forud for mødet den 2. november 2020 kl. 19.00 var blevet

gjort bekendt med fundet af cluster 5. Han tror, at Miljø- og Fødevareministe-

riet forud for mødet kl. 19.00 var bekendt med Statens Serum Instituts fund

af cluster 5. Han husker ikke, hvorvidt han og Tage Pedersen på mødet den 2.

november 2020 kl. 19.00 oplyste Mogens Jensen om fundet af cluster 5. Mo-

gens Jensens gav på mødet udtryk for, at der skulle findes den mest lempelige

løsning, som bedst muligt sikrede branchens overlevelse. Forevist passage fra

gengivelsen af Mogens Jensens forklaring afgivet for kommissionen den 11.

november 2020 (forklaringsdokumentet s. 392):

1281

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

På dette tidspunkt var det stadig en mulighed for ham og Miljø- og

Fødevareministeriet, at avlsdyrene kunne bibeholdes. Udgangspunktet

var således ikke, at alle mink, herunder avlsdyr, skulle slås ned.

…”

har han forklaret, at han er enig i, at dette også blev tilkendegivet af Mogens

Jensen på mødet den 2. november 2020 kl. 19.00. På mødet drøftede de pri-

mært aflivningsstrategien, og hvordan aflivningstempoet kunne øges. Mogens

Jensen nævnte ikke, at minkspørgsmålet skulle behandles på et regeringsud-

valgsmøde senere på ugen.

Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har om mødet kl. 19.00

forklaret bl.a.

234

, at Kopenhagen Fur havde taget initiativ til mødet med Mo-

gens Jensen og Henrik Studsgaard, der blev afholdt senere samme dag. Det

var forsat de samme emner, som branchen ønskede at drøfte. De håbede, efter

deres møde med Kåre Mølbak, at de kunne få nogle af deres forslag sanktio-

neret i det ministerium, det hørte hjemme i. Det gik desværre ikke sådan. Han

fortalte Mogens Jensen om mødet med Kåre Mølbak, og om hvad Kåre Mølbak

havde sagt om plan B. Mogens Jensen virkede chokeret over dette og måske

over, at Mogens Jensen ikke kendte hertil forud for mødet. De gennemgik de

enkelte forslag herunder muligheden for fritestning og andre lempelser. Han

var sikker på, at hans plan kunne lade sig gøre, og han opfordrede til, at de

skulle mødes igen efter nogle uger. De drøftede pelsning af raske mink inden

for 7,8 km-zonerne, hvilket blev afvist af sandsynligvis Henrik Studsgaard.

Mogens Jensen gav dem ingen lempelser. Forevist mail af 2. november 2020

kl. 20.26 fra Lykke Feld til Søren Andersen, Tejs Binderup, Paolo Drostby,

Katja Goodhew og Anders Kroman Liin, sendt cc til Ask Lyno-Hansen med

flere, med noter fra møde med Kopenhagen Fur samt interne for- og eftermø-

der, har han forklaret, at det er korrekt, at departementschefen indstillede, at

alle mink inden for zonerne blev slået ned. Der blev ikke aftalt et nyt møde,

men han er sikker på, at han opfordrede til, at de mødtes igen. Udfaldet af

mødet var, at der fortsat ikke måtte pelses inden for zonerne. Han blev nødt

til at acceptere dette. Han mener ikke, at han havde indgået en aftale med

ministeriet. De brugte lang tid på at drøfte pelsning inden for zonerne. Han

234 Forklaringsdokumentet side 1390ff

1282

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

kæmpede voldsomt for, at der måtte pelses inden for zonerne, da dette kunne

spare samfundet for milliarder af kroner. Der blev ikke fremlagt en faglig be-

grundelse for, at de ikke at måtte pelse inden for zonerne, men det handlede

om, hvorvidt myndighederne mente, at de kunne styre det. Der var på det

tidspunkt allerede aflivet raske mink inden for zonerne. Han foreslog, at de

trak en grænse nord for Limfjorden, hvor der var flest smittede farme, således

at minkene i de første nye zoner syd for Limfjorden blev aflivet først. Hans

forslag blev afvist. Det var ministeriet, der bestemte. Han tror afvisningen var

politisk begrundet, idet myndighederne var bange for, at der var forskellige

regler rundt om i landet, hvilket kunne give anledning til kritik. Han hørte

ikke noget om, at sagen skulle bringes op i ØU eller i andre udvalg. Mødet

varede fra kl. 19 til ca. 19.30.

Sms-korrespondance mellem Statsministeriet og Miljø- og

Fødevareministeriet

Under eller efter mødet, der blev afholdt kl. 19, blev stabschef Martin Justesen,

Statsministeriet, den 2. november 2020 ved en sms fra særlig rådgiver Søren

Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet sendt kl. 19.33, orienteret om, at Kåre

Mølbak på et mødet den 2. november 2020 med Kopenhagen Fur kl. 15.30

havde fortalt, at minkvarianten af corona risikerede at udvikle sig til en ny

virus, og at man risikerede, at Danmark blev det nye Wuhan, hvis ikke man

fik mink slået ned hurtigt nok. Martin Justesen skrev tilbage lidt over midnat,

den 3. november 2020 kl. 00.39, at ”Vi er max på den. Ringer i morgen tidlig”:

”…

Søren Andersen, den 2. november 2020, kl. 19.33:

”Hey. Vi sidder lige nu i møde med minkbranchen. Planen var, at vi

skulle hjælpe avlerne med at redde de raske mink, der er inde i sikker-

hedszonen. Men nu har Mølbak sagt til minkavlerne her i eftermiddag,

at man har fundet ud af, at minkvarianten af corona, risikerer at udvikle

sig til en ny virus. Han har sagt, at vi risikerer, at Danmark bliver det

nye Wuhan, hvis ikke vi får slået mink ned hurtigt nok.

Det er ny viden for os. Og lidt vildt, at han bare slynger det ud til bran-

chen. Det er åbenbart viden, de SSI først har fået i dag.

9.3.4.3.

1283

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Vi får at vide af minkavlerne, at når de får melding om, at vi næppe

kan redde de raske mink i zonerne, så vil avlerne stoppe med at aflive

i protest. Det er fandme noget lort.

Det ville være meget nyttigt, om Mølbak/SSI kan kommunikere det her

meget snart. Det kan også være et pressemøde.

Har også skrevet det her til Jønsson. Men tænker det er vigtig viden for

jer også. Det kommer også med i KU-sagen onsdag.

Kan vi evt lige tale i løbet af i aften eller i morgen tidlig?

Martin Justesen, den 3. november 2020, kl. 00.39:

Vi er max på den. Ringer i morgen tidlig

…”

Særlig rådgiver i Miljø- og Fødevareministeriet, Søren Andersen, har forevist

den omhandlede sms-korrespondance af 2.-3. november 2020 mellem ham og

Martin Justesen forklaret bl.a.

235

, at de havde et møde med Hanne Larsen fra

Fødevarestyrelsen som følge af hendes møde tidligere på dagen med mink-

branchen og Statens Serum Institut. Hanne Larsen fortalte, at Kåre Mølbak

havde oplyst om den nye coronavariant fundet i mink under mødet med

Kopenhagen Fur. Ministeriet havde ikke fået melding herom eller kendte til

minkvarianten, hvorfor han så det som sin pligt at sende besked herom til

Martin Justesen. Han skrev samme besked til Rasmus Jønsson, som var særlig

rådgiver for sundhedsminister Magnus Heunicke. Rasmus Jønsson ringede til

ham og oplyste, at de heller ikke havde hørt om dette før. Ministerens møde

med minkbranchen blev herefter udskudt. Han husker ikke, om Martin Juste-

sen ringede til ham næste morgen. Det var det ordinære KU-møde, der skulle

afholdes den 4. november 2020, som han henviste til i sin sms. Han husker

ikke, om han på det tidspunkt var orienteret om, at KU-mødet var blev rykket

til den 3. november 2020.

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om sms-korrespondancen

med Søren Andersen forklaret

236

, at disse sms-beskeder var første gang, at han

235 Forklaringsdokumentet side 917

236 Forklaringsdokumentet side 1323f

1284

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

blev bekendt med Kåre Mølbaks udtalelser om, at der var fundet mutationer

af coronavirus i mink. Han mener, at han videresendte sms-beskederne til Bar-

bara Bertelsen, men han kan også have ringet til hende. De vidste, at der var

en teoretisk risiko for mutationer af coronavirus, og i første omgang forholdt

de sig tvivlende til, hvorvidt oplysningerne var rigtige. De forsøgte hurtigst

muligt at få afdækket, hvorvidt det var rigtigt. Dette var årsagen til, han først

svarede Søren Andersen omkring midnat. Han og Barbara Bertelsen tænkte,

at der måtte være tale om en misforståelse. De havde svært ved at tro på, at

en så central og banebrydende oplysning var blevet meldt ud på et stormøde

med minkbranchen. Han husker ikke, at han den 2. november 2020 om afte-

nen talte med nogen i Sundhedsministeriet. Han har aldrig talt med nogen i

Statens Serum Institut. Han husker ikke, hvorvidt han fik besked om, at der

samme aften havde været et møde mellem en gruppe af departementschefer.

Han og Barbara Bertelsen talte meget i telefon sammen den 2. november 2020

om aftenen. Barbara Bertelsen ringede senere på aftenen til ham og sagde,

at det var fundet en mutation af coronavirus i mink. Meningen med hans

sms-besked til Søren Andersen var at tydeliggøre, at de i Statsministeriet tog

oplysningen meget alvorligt. Han ville følge op på Søren Andersens sms’er

dagen efter, men han husker ikke, hvorvidt han havde en samtale med Søren

Andersen den 3. november 2020. Han husker ikke, om han talte med andre

om aftenen den 2. november 2020. Han har muligvis talt med andre af de

særlige rådgivere. Han mener ikke, at han talte med Pelle Pape.

9.3.5.

Departementschefmødet kl. 21.30

I anledning af Statens Serum Instituts nye oplysninger indkaldte departe-

mentschef Johan Legarth, Justitsministeriet, efter anmodning fra departe-

mentschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, den 2. november 2020 blandt

andre departementscheferne fra Finansministeriet, Miljø- og Fødevaremini-

steriet, Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet til et møde om aftenen

kl. 21.30. Mødet, som først var planlagt til dagen efter, den 3. november 2020

kl. 9.30, blev fremrykket til den 2. november 2020 kl. 21.30 og blev afholdt

virtuelt.

Johan Legarth indkaldte til mødet ved følgende sms-korrespondance af 2.

november 2020 til blandt andre departementschef i Miljø- og Fødevaremini-

steriet, Henrik Studsgaard:

1285

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

Johan Legarth, kl. 20.27:

Kære alle,

Har lovet Barbara, at vi fire sætter os sammen i morgen tidlig for at få

talt Mink situationen igennem og skruet yderligere op for indsatsen.

Jeg foreslår kl. 09.30 (og det bliver VTC), da min minister har symp-

tomer og afventer svar på test og jeg af den grund også holder mig

hjemme til vi kender svaret).

Jeg tager rigspolitichef med og i andre må tage de styrelsescheferne i

har brug for med også.

Kan det lade dig gøre for jer?

Johan

…

Johan Legarth kl. 21.09:

Jeg tror vi er nødt til i lyset af de seneste meldinger, at stikke hovederne

sammen allerede her til aften. – jeg får sendt et opkaldslink rundt om et

øjeblik og håber at i har mulighed for at springe på kl. 21.30. – inviterer

også Michael og Peter

…”

På mødet deltog blandt andre departementscheferne Johan Legarth, Justitsmi-

nisteriet, Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, Peter Stensgaard

Mørch, Finansministeriet, Michael Dithmer, Erhvervsministeriet og Per Ok-

kels, Sundhedsministeriet, ligesom rigspolitichef Thorkild Fogde deltog. Der-

udover deltog bl.a. veterinærdirektør Hanne Larsen og enheds- og kontorchef

Camilla Brasch Andersen, begge Fødevarestyrelsen, afdelingschef Anne-Mette

Lyhne Jensen, Justitsministeriet, afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fø-

devareministeriet, samt afdelingscheferne Annemarie Lauritsen og Martin

Ulrik Jensen, begge Finansministeriet. Mødet blev afholdt virtuelt via Skype.

1286

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Der blev på mødet orienteret om Statens Serum Instituts udmelding, og en

række scenarier for minkerhvervet og Nordjylland blev drøftet. Det blev drøf-

tet, hvorledes tempoet på aflivninger af mink kunne komme op, og ideen om

tempobonus blev introduceret. Det blev bl.a. aftalt, at Sundhedsministeriet

skulle have lejlighed til at drøfte sagen med Statens Serum Institut.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret

237

, at han ikke husker,

at han blev orienteret om departementschefmødet den 2. november 2020, men

han kan sagtens have fået en tilbagemelding fra dette møde. Særligt efter at

Statens Serum Institut kom med sin nye risikovurdering, begyndte det at gå

meget stærkt med et højt arbejdstempo.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a.

238

at hun ikke husker, om hun kontaktede Johan Legarth i løbet af dagen om

mandag den 2. november 2020, men hun ved, at hun talte med Johan Le-

garth mandag aften efter nyheden om mutationen. Hun talte dog først med

Per Okkels, som fortalte, at han havde været i kontakt med Kåre Mølbak og

Tyra Grove Krause, som havde oplyst, at bekymringen var reel. Sundheds-

ministeriet var nødt til at få en mere konkret vurdering, da der kun forelå

en foreløbig vurdering. Hun ringede herefter til Johan Legarth, idet Justits-

ministeriet havde den nyoprettede beredskabsafdeling, som havde kapacitet

mv. til at styre tværministerielle tiltag. Aftalen var, at Johan Legarth skulle

indkalde til et departementschefmøde med de involverede departementsche-

fer. Forevist sms-korrespondancen mandag den 2. november 2020 mellem

Johan Legarth, Henrik Studsgaard m.fl., således som den fremstår på Henrik

Studsgaards telefon, har hun forklaret, at hun havde talt med Johan Legarth

om, at det skulle afklares, hvad der var op og ned, hvad stod man med, mv.

Det var vigtigt at få afdækket alle faglige vinkler i forhold til kompleksitet.

Hele beredskabs-set-up’et under pandemien har været kendetegnet ved, at

der altid var et sundhedsmæssigt aspekt. Her var der tillige en beredskabs-

mæssig tilgang i forhold til NOST’en, som Justitsministeriet skulle håndtere.

Sundhedsministeriet ved Per Okkels og Statens Serum Institut skulle dække

de sundhedsfaglige aspekter. De øvrige deltagere skulle dække øvrige faglige

aspekter. Det viste sig hurtigt, at der også var et internationalt aspekt i forhold

til fødevareeksport mv. Hun husker ikke, om hun fik en tilbagemelding på

237 Forklaringsdokumentet side 392

238 Forklaringsdokumentet side 1114 og 1616f

1287

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

departementschefmødet mandag den 2. november 2020. Hun havde været til

massør sent mandag eftermiddag den 2. november 2020. Da hun kom hjem

fik hun meldingen fra Per Okkels om Statens Serum Instituts vurdering. Næ-

sten samtidig kom der en melding om et terrorangreb i Wien. Hun ringede til

statsministeren og orienterede om meldingen fra Statens Serum Institut, men

statsministeren skulle samtidig orienteres om terrorangrebet. Hun brugte en

stor del af aftenen på terror. Det var først op ad dagen tirsdag den 3. novem-

ber 2020, hvor ordlyden af Statens Serum Instituts risikovurdering forelå,

at man gik detaljeret til værks. Hun har supplerende forklaret, at hun ikke

husker, hvorvidt hun drøftede med Johan Legarth, hvem der skulle deltage

på departementschefmødet den 2. november 2020 om aftenen. Det lå ligefor,

hvem der skulle deltage i dette møde herunder departementscheferne fra

Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Årsagen til at departe-

mentschefen fra Finansministeriet deltog i mødet gav også sig selv, idet man

opererede med meget store udgifter. Hun mener, at de rigtige personer deltog

i departementschefmødet den 2. november 2020. Hun husker ikke, hvorvidt

hun og Johan Legarth talte om, hvilke departementschefer, der skulle deltage

i mødet. Hun bad Johan Legarth om at koordinere mødet, og han fik også til

opgave at indkalde til mødet. Hun snakkede både med Henrik Studsgaard og

Johan Legarth, men hun bad Johan Legarth om at koordinere mødet som led

i Justitsministeriets koordinationsrolle under coronakrisen. Forevist passage

fra gengivelsen af sin forklaring for kommissionen den 18. november 2021

vedrørende departementschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45:

”…

Hun, Per Okkels, Johan Legarth og Peter Stensgaard Mørch var meget

opmærksom på den klare ordlyd i risikovurderingen. De var meget klar

på, hvilket ansvar de stod med i et worst case-scenario.

…”

har hun forklaret, at også Henrik Studsgaard den 2. november 2020 om afte-

nen var meget bekymret over Statens Serum Instituts risikovurdering. Inden

hun talte med Per Okkels om risikovurderingen, havde hun en samtale med

Henrik Studsgaard. Det var endvidere Miljø- og Fødevareministeriet, der rejste

flaget over for Statsministeriet. Hun husker, at Martin Justesen blev kontaktet

af Sørens Andersen om Kåre Mølbaks udtalelse på mødet med minkbranchen

den 2. november 2020, hvorefter hun ringede til Henrik Studsgaard, som

bekræftede oplysningen. Hun ringede derefter til Per Okkels, som oplyste,

1288

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

at han ikke kendte til disse oplysninger. Per Okkels vendte efterfølgende til-

bage, da han havde fået bekræftet oplysningen fra Statens Serum Institut.

Hun bad derefter Johan Legarth om at koordinere et møde med de relevante

departementschefer.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om departements-

chefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.

239

, at der blev afholdt et møde mellem

departementscheferne mandag aften den 2. november 2020. Tidligere på af-

tenen kom der første gang forlydender om, at Statens Serum Institut havde

konstateret fund af en mutation. Barbara Bertelsen ringede ham op først på

aftenen mandag den 2. november 2020 og spurgte, om han hørt om en mink-

mutation. Han tog herefter fat i Per Okkels, som var lidt søgende. Per Okkels

var ved at finde ud af, hvor man var på bekymringsskalaen. Han mener, at

Per Okkels vendte tilbage og sagde, at det var skidt. Mødet blev fremrykket

som følge af eskalationen på alvorlighedsstigen i løbet af aftenen. Der var

flere samtaler mellem ham, Barbara Bertelsen og Per Okkels i de timer. Det

var baggrunden for, at mødet blev fremrykket. Der var den 2. november 2020

fortsat et stort smittereservoir, men gamechangeren var mutationen, som nu

havde manifesteret sig. Risikoen for mutation, som var iboende, var nu reel.

Han kender ikke noget til en kontakt med Lægemiddelstyrelsen. Henrik Studs-

gaard, Peter Stensgaard Mørch, Michael Dithmer, Per Okkels og han deltog

i departementschefmødet mandag den 2. november 2020 om aftenen. Han

gætter på, at Henrik Studsgaard havde Tejs Binderup og Fødevarestyrelsen

med, men det er et gæt. Rigspolitichef Thorkild Fogde deltog også, og det

skyldtes, at Justitsministeriets ”indgang til mink” var den operative indsats

i zonerne, som blev forestået af Rigspolitiet. Kåre Mølbak deltog vist også.

Det var formentlig Per Okkels, som førte ordet, fordi indgangsvinklen var de

nye oplysninger fra sundhedsmyndighederne. Det var sundhedsmyndighe-

derne, som kridtede banen op. Sundhedsmyndighederne understregede, at

der både var et problem med reservoir og mutation. Der var bekymring for,

om mutationen kunne få betydning for de kommende vacciner. Det handlede

om at få stoppet og inddæmmet kilden. Det var på dette møde, at konturerne

for de kommende 24 timer blev lagt, både for så vidt angik mink og Nordjyl-

landspakken. Konklusionen var, at Sundhedsministeriet skulle gå hjem og få

kvalificeret risikovurderingen. Mødet foregik på det lidt mere generelle plan.

239 Forklaringsdokumentet side 598ff og 1576f

1289

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Han er lidt usikker på de enkelte aktørers udmelding, men han tror, at Kåre

Mølbak havde ordet på mødet. Han har supplerende forklaret, at han mener,

at han sagde, at han ville tage rigspolitichefen med til mødet. Der lå heri, at

de andre mødedeltagere kunne gøre noget tilsvarende. Adspurgt om det var

op til den enkelte departementschef at vurdere, hvem de ønskede at invitere

med til mødet, har han forklaret, at det var det. Hans erindring var, at Kåre

Mølbak deltog i mødet, men det kan sagtens være forkert og være baseret på,

at der blev refereret til Kåre Mølbak under mødet. Der blev refereret til, at der

var foreløbige indikationer på en ny mutation, som kunne have betydning

for vaccineeffekten. Han mener, at det ligeledes blev oplyst, at Kåre Mølbak

havde gjort opmærksom på denne problemstilling under et møde med min-

kavlerne tidligere på dagen. Om aftenen [den 2. november 2020] handlede

det, om at man skulle have faktum på bordet og viden om, hvor de enkelte

myndigheder var i forhold til aktiviteterne. Han tror ikke, at det nærmere var

konkretiseret, hvad der skulle ske, og de enkelte mødedeltageres fokus var nok

forskelligt alt afhængig af deres ansvarsområder. Adspurgt om, hvad han men-

te med, at han havde lovet Barbara Bertelsen, at der skulle skrues yderligere

op for indsatsen [sms-korrespondance mellem ham og Henrik Studsgaard],

har han forklaret, at den omtalte samtale lå i tilknytning til et møde i CU

i slutningen af oktober. I hans optik handlede det i forhold til Rigspolitiet

om aflivningshastigheden, idet smitten spredte sig, og de skulle finde ud af,

hvordan de kunne finde en effektiv indsats og komme på forkant frem for at

være på bagkant. Han tror, at sundhedsmyndighedernes fund og Kåre Møl-

baks tilkendegivelser viste, hvorfor det hastede, og at det var nødvendigt at

komme foran. Problemstillingen, som sundhedsmyndighederne adresserede

i slutningen af oktober, handlede om, at den eksisterede aflivningshastighed

viste, at man ville komme et stykke ind i 2021, før problemerne var kommet

til livs. Adspurgt om hvem der ressortmæssigt var nøglepersoner i forhold til

intensivering af aflivningsindsatsen, har han forklaret, at aflivningsindsatsen

operativt blev håndteret i Fødevarestyrelsen og Rigspolitiet. Det var derfor Mil-

jø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet, der var ressortmyndigheder.

Derudover var forsvaret også en central spiller, idet forsvaret ligeledes under-

støttede indsatsen. Adspurgt om han og Henrik Studsgaard under mødet den

2. november 2020 drøftede intensivering af aflivningsindsatsen, herunder om

han gjorde Henrik Studsgaard opmærksom på, at det var Henrik Studsgaards

ansvarsområde at intensivere aflivningsindsatsen, har han forklaret, at det var

ikke hans oplevelse, at nogen var i tvivl om dette, og at der var en opgave, der

skulle løses. Det var der ikke divergerende meninger om. Han kan ikke huske,

1290

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

om han gav Barbara Bertelsen en tilbagemelding fra mødet den 2. november

2020, men det ville være naturligt, hvis han havde gjort dette. Adspurgt om

han gav Thorkild Fogde et opdrag under eller efter mødet den 2. november

2020, har han forklaret, at fokus siden CU i slutningen af oktober var, at Rigs-

politiet skulle understøtte Fødevarestyrelsen med aflivningsindsatsen. Der lå

derfor ikke en ændring i opdraget, men et betydelig fokus på, at vigtigheden

var blevet større set i lyset af de nye oplysninger.

Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om departe-

mentschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.

240

, at han deltog i departementschef-

mødet den 2. november 2020. Udover Miljø- og Fødevareministeriet, deltog

Kåre Mølbak, og Søren Brostrøm var også i mødet. Han havde problemer med

at blive tilkoblet det virtuelle møde, så han endte med at deltage telefonisk.

Han kunne derfor ikke se de andre mødedeltagere, så han er lidt i tvivl om,

hvem der ellers var til stede. Baggrunden for mødet var de nye oplysninger om

coronaprøver fra Nordjylland, som havde vist en minkvariant, der var resistent

over for antistoffer. En mutation blandt mink, der kunne overføres til menne-

sker, kunne være resistent over for en vaccine. Der blev ikke konkluderet noget

på mødet, men de aftalte, at de hurtigt skulle afdække problemet og være klar

til først at orientere regeringen og derefter Folketinget og offentligheden om

den nye minkvariant. Han var ikke på det tidspunkt klar over, at der var ved

at blive forberedt et KU-møde.

Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har om departe-

mentschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.

241

, at Johan Legarth indkaldte til

et uformelt møde, hvor han og Johan Legarth deltog sammen med Henrik

Studsgaard, Per Okkels og Thorkild Fogde. Barbara Bertelsen deltog ikke, men

muligvis deltog en anden person fra Statsministeriet. Mødet foregik virtuelt

og blev fremrykket og afholdt den 2. november 2020 om aftenen, hvor de

drøftede den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut. Stemningen på

mødet bar præg af, at situation med coronasmitten blandt mink var meget

alvorlig, og de drøftede mulige tiltag, der kunne tages for at håndtere situati-

onen. Der blev ikke besluttet noget.

240 Forklaringsdokumentet side 964

241 Forklaringsdokumentet side 295

1291

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om

departementschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.

242

, at når Johan skrev ”vi fire”

så var der tale om departementscheferne i Justitsministeriet, Sundhedsmini-

steriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet og Miljø-

og Fødevareministeriet. Seks departementschefer deltog således i mødet. I

mødet deltog også rigspolitichef Thorkild Fogde, veterinærdirektør Hanne

Larsen og afdelingschef Tejs Binderup. Mødet startede med en drøftelse af

det rent sundhedsmæssige. Per Okkels redegjorde herfor, herunder om brie-

fingen fra Statens Serum Institut, og den bekymring, som instituttet havde.

Det gik rigtigt stærkt med smitten på det tidspunkt, og de drøftede, hvordan

man kunne øge hastigheden af aflivningerne. De drøftede, hvordan man fik

konsolideret den risikovurdering, som forelå, så der var noget konkret at

forholde sig til. Miljø- og Fødevareministeriet foreslog en tempobonus for

at styrke hastigheden med aflivninger. Der var en eskalerende smitte blandt

minkbesætningerne. Der var nærmest ekspotentiel stigning. Man var nødt til

at få gjort noget med det samme. Adspurgt om Per Okkels kom til mødet med

en særlig viden – udover den viden som Henrik Studsgaard selv havde fra

Hanne Larsen – forklarede han, at det ikke var hans indtryk. De blev enige om,

at man skulle have konsolideret risikovurderingen. Foreholdt Hanne Larsens

forklaring om at Per Okkels skulle hjem og tage fat i sine folk dagen efter, har

han forklaret, at Sundhedsministeriet skulle have konsolideret oplysningerne

fra Statens Serum Institut. Da de forlod mødet mandag den 2. november 2020

om aftenen, var opgaven for Miljø- og Fødevareministeriet at få øget tempo-

et med aflivninger, herunder finde ud af, om tempobonus var en mulighed.

Den sag blev sanktioneret af finansministeren tirsdag den 3. november 2020

om formiddagen, hvorfra de fik besked om, at det var i orden. Per Okkels

opgave var at få konsolideret risikovurderingen. Per Okkels og han skulle i

fællesskab se på en orientering af Folketinget. De udarbejdede en notits til

brug for orientering af ordførerne. Det var de opgaver, som han stod op til

den tirsdag den 3. november 2020 om morgenen. På departementschefmødet

den 2. november 2020 om aftenen hørte han ikke noget om overvejelse af

initiativer fra beredskabet til aflivning af mink. Der pågik en forberedelse fra

departementschefmødet den 2. november 2020 om aftenen og frem til det

FKU den 3. november 2020 [departementschefmødet den 3. november 2020

kl. 14.45], men han hørte ikke noget fra beredskabet i det forløb. I Miljø- og

242 Forklaringsdokumentet side 351, 1554 og 1575

1292

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Fødevareministeriet forberedte man sig selvfølgelig på, hvad der skulle ske;

det, der var i fokus både mandag aften den 2. november 2020 og tirsdag den

3. november 2020 om eftermiddagen, var at få bragt aflivningstempoet op

i zone 1 og 2 samt at få fremmet pelsningen i zone 3. Det var tilgangen fra

Miljø- og Fødevareministeriets side til, hvad der skulle ske her og nu. Dertil

kom, at der var overvejelser om, hvad der skulle ske i 2021 og frem. Det var

med den tilgang, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede. Det var Tejs

Binderup, som fik den gode idé til at indføre en tempobonus med det formål

af øge tempoet med aflivningerne.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om departements-

chefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.

243

, at han den 2. november 2020 var han

til møde med borgmestrene fra Vestegnen, fordi det var ved at gå galt derude.

Da han kom hjem, blev han først på aftenen ringet op af Barbara Bertelsen.

Hun havde fået oplyst af en person, som var blevet ringet op af Landbrug &

Fødevarer, at Kåre Mølbak på et møde med minkbranchen, Landbrug & Føde-

varer, Fødevarestyrelsen og vistnok også en fra ministeriet, havde underholdt

om den undersøgelse, som de havde lavet, hvor der var tegn på, at cluster 5,

som var fundet i Nordjylland, kunne udvise manglende immunitet overfor

vacciner. Kåre Mølbak havde kaldt det lille Wuhan. Han blev meget overrasket,

da han ikke havde hørt om dette, og han ringede til Kåre Mølbak og spurgte,

om det var rigtigt. Det var nøjagtigt det, de havde været bange for. Kåre Møl-

bak sagde, at det var Anders Fomsgaard, som havde lavet undersøgelsen. Han

ringede efterfølgende til Tyra Grove Krause. Han var meget forundret over, at

han skulle høre dette ad bagveje. De var i forvejen meget tæt på en konklusion

om, at man ikke kunne inddæmme smitten blandt minkfarme. Han bad om

noget på skrift og fik tilsendt noget på engelsk, som var meget svært at læse.

Han talte efterfølgende med Barbara Bertelsen nogle gange, som var meget

bekymret, og de aftalte, at der skulle afholdes et departementschefmøde, hvor

Henrik Studsgaard, Johan Legarth m.fl. skulle være med. Han talte selv meget

på dette møde. Deres tese på mødet var, at dette kunne de ikke styre, og at mink

udgjorde en stor risiko. Der var behov for en ny risikovurdering, som allerede

var blevet bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet og var i proces hos Statens

Serum Institut. Der blev ikke besluttet noget på departementschefmødet den

243 Forklaringsdokumentet side 734f og 736

1293

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

2. november 2020 om aftenen. Det lå i kortene, at man skulle tales ved om

situationen dagen efter.

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om departements-

chefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.

244

, at hun deltog i et møde med nogle de-

partementschefer. Henrik Studsgaard, Per Okkels, Johan Legarth og vist også

departementschefen fra Forsvarsministeriet deltog. Det var på Skype, og der

var ikke billeder på. Hun mener ikke, at Statsministeriets departementschef

deltog. Mødet kom i stand med meget kort varsel. Det var Miljø- og Fødevare-

ministeriets departement, som bad hende om at deltage i mødet. Hun husker

det ikke nærmere, men måske kom indkaldelsen fra en sekretær. Hun gættede

sig til, at det var de nye oplysninger, som man skulle tale om på mødet. Hun

var ikke bekendt med, at Justitsministeriets departementschef indkaldte til

mødet på foranledning af Statsministeriets departementschef. Det var helt

usædvanligt, at man som vicedirektør blev indkaldt til et sådant møde med så

kort varsel. Hun sad fysisk i styrelsen sammen med Camilla Brasch Andersen

og lyttede til mødet. Som hun husker det, deltog også rigspolitichefen i mø-

det. Der blev talt om de nye oplysninger og om, at det var i Nordjylland. Der

blev talt om, hvad der skulle sættes i gang, mest ud fra et humant synspunkt.

Fokus var på at få sikret befolkningen. Det blev drøftet, om der skulle ske

begrænsninger i, hvordan folk kunne bevæge sig rundt, og om der skulle yder-

ligere opsporing til. Hun kan ikke svare på, hvem af departementscheferne,

som tog mest initiativ på mødet. Hun kunne ikke se dem, og hun kender kun

Henrik Studsgaards og Per Okkels stemmer. Hun oplevede, at Per Okkels på

daværende tidspunkt ikke var helt briefet om de nye oplysninger. Han ville

derfor først forholde sig til dem efter at have talt nærmere med folk i hans eget

system. Hun husker ikke, at Henrik Studsgaard gav udtryk for noget særligt.

Det handlede mest om, hvad man skulle gøre i forhold til mennesker i Nord-

jylland. Spørgsmålet var, hvorledes de skulle undgå, at den cluster-mutation,

der nu var i mennesker, bredte sig. Hun husker ikke, at det blev nævnt, at en

konsekvens kunne være, at man skulle slå alle dyr ihjel. Fokus var som sagt

på Nordjylland og der, hvor clusteret var. Hendes eneste input på mødet var,

at hun ville opfordre til, at man i sin kommunikation slog tonen rigtigt an,

idet Fødevarestyrelsen havde medarbejdere, som dagligt skulle bevæge sig

i disse minkfarme. Avlerne var også nødt til at komme der, herunder for at

244 Forklaringsdokumentet side 523f

1294

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

fodre og aflive dyrene. Så det var vigtigt at overveje kommunikationen for

ikke at skabe større panik end højst nødvendigt.

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om

departementschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.

245

, at hun deltog i et Skype-mø-

de senere på aftenen den 2. november 2020 med departementscheferne fra

Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og For-

svarsministeriet. Hun havde ikke deltaget i den type møde før. Hanne Larsen

deltog også via Skype. Hun husker ikke, hvordan mødet blev indledt. Mødet

handlede især om, hvordan smitteudviklingen i Nordjylland skulle håndteres,

og der blev talt om at isolere Nordjylland, hvilket hun blev overrasket over. De

afrapporterede fra mødet med Kopenhagen Fur og sagde derudover ikke noget

på mødet. Mødedeltagerne var interesserede i at vide, hvilke besætninger der

var fundet smitte i. Per Okkels angav, at det drejede sig om fem farme, hvor

der i september 2020 var fundet den særlige minkvariant. Der var en enkelt

farm, som var blevet gensmittet, men det var efter den 4. november, og hun

husker ikke, om det var én af de fem farme. Hun husker ikke, at man drøftede

tempoet på aflivninger. Hun konstaterede, at der var en hektisk stemning på

mødet. Man drøftede, hvordan man skulle håndtere smitten i Nordjylland.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om departe-

mentschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a., at der mandag den 2. november 2020

blev afholdt departementschefmøde, hvori der også deltog afdelingschefer.

Hun deltog i mødet sammen med Johan Legarth. Michael Dithmer, Henrik

Studsgaard, Peter Stensgaard Mørch og Per Okkels. Departementscheferne i

Finansministeriet og Sundhedsministeriet var der også. Hun vil tro, at de også

havde afdelingschefer med. Hun erindrer ikke, om Tejs Binderup var med i

mødet. Hanne Larsen fra Fødestyrelsen samt rigspolitichef Thorkild Fogde var

også til stede. Mødet startede med en orientering om, at Kåre Mølbak under et

møde samme dag med minkbranchen havde orienteret om en undersøgelse,

som var bekymrende i forhold til en minkmutation. Hun kendte ikke noget

til baggrunden for departementschefmødet, og hun ved ikke, om mødet hav-

de sammenhæng med mødet med minkbranchen. Hun ved, at Johan Legarth

havde sendt en sms om mødet. Det var et mareridtsscenarie, som blev drøftet.

Der blev talt om, hvordan mutationer kunne påvirke vacciner. Der blev videre

245 Forklaringsdokumentet side 1297f

1295

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

talt om, hvordan man hurtigere kom gennem aflivningerne. Der blev talt om

smitte i Nordjylland, og der blev talt om, at smitten i Nordjylland var drevet

af smitte i mink. Der blev også talt om tests. Hun noterede sig, at der var be-

hov for yderligere tests. Den oplysning tog hun med hjem. Hun erindrer ikke,

at der blev talt om aktivering af et ekstraordinært KU-møde, men der blev

talt om forskellige idéer, herunder tempobonus. Det var Finansministeriets

departementschef, som foreslog tempobonus som en mulig indsats. Forinden

mødet sluttede, havde Per Okkels betinget sig, at han gerne ville tale med

Statens Serum Institut om betydningen af den undersøgelse, som forelå. Det

var relativt sent, og Per Okkels skulle have den næste morgen til at følge op.

Man skulle derefter samle op.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om departe-

mentschefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.

246

, at meldingen om den nye mutati-

on også var kommet til Sundhedsministeriets kundskab. Under mødet med

Kopenhagen Fur kom der således en invitation til et departementschefmøde

samme dag, hvor også rigspolitichef Thorkild Fogde og veterinærdirektør

Hanne Larsen skulle deltage. Han deltog i departementschefmødet, som pri-

mært drejede sig om mink. Konklusionen på departementschefmødet var, at

situationen var meget bekymrende. Han aftalte med afdelingschef Martin

Ulrik Jensen fra Finansministeriet, at man skulle gå i gang med en ØU sag.

Departementschef Per Okkels skulle tale med sine fagfolk for at finde ud af,

hvad der var op og ned. Han antog, at det var Kåre Mølbak, som havde ringet

til Per Okkels. Forevist Kåre Mølbaks mail sendt mandag aften den 2. novem-

ber 2020 kl. 22.58, hvor Kåre Mølbak fremsendte: ”Resistance mutation in

DK minkvariant virus”, har han forklaret, at Per Okkels må have fået infor-

mationen noget før. Det var hans idé at indføre et økonomisk incitament til

hurtigere aflivning i form af en tempobonus, hvilket der også var en drøftelse

af på departementschefmødet. Johan Legarth orienterede ham ikke om, at

Rigspolitiet var sat i gang med at udarbejde en delplan.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har om departements-

chefmødet kl. 21.30 forklaret bl.a.

247

, at hun også deltog i departementschef-

mødet den 2. november 2020 om aftenen. På mødet blev Statens Serum In-

stituts nye risikovurdering drøftet. Per Okkels uddybede, hvad billedet var.

246 Forklaringsdokumentet side 670 og 1632

247 Forklaringsdokumentet side 567

1296

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Det blev endvidere drøftet, hvad handlemulighederne kunne være. Finans-

ministeriet og Erhvervsministeriet fik til opgave at afdække hjælpepakkerne,

kompensationsmodeller og incitamentsordning. Der var ikke nogle endegyl-

dige beslutninger. Mogens Jensen havde et møde med minkbranchen dagen

efter. Der var både processnak og nogle ordførere, man skulle tænke på. Hun

havde senere samme aften en snak med Tejs Binderup om tempobonus. Givet

at alting hastede, tog hun informationen ind og bad Asbjørn Brink lave det til

et egentligt notat, som kunne blive clearet.

Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har om departements-

chefmødet kl. 21.30 og forevist sin sms af 2. november 2020 kl. 21.39 til

Asbjørn Brink, Finansministeriet, hvori han skrev:

”Jeg er lige kaldt til møde i jm om mink (online). Der er vist mutationer,

tror de slår hele lortet ned… jeg vender tilbage”

forklaret bl.a.

248

, at han blev ringet op af Finansministeriet ledelsessekreta-

riat og fik at vide, at Peter Stensgaard Mørch gerne ville have ham med til

mødet. Indkaldelsen fra Justitsministeriet blev dernæst videresendt til ham.

Mødet foregik virtuelt, og han deltog hjemmefra. Han husker, at Per Okkels,

Peter Stensgaard Mørch, Henrik Studsgaard og Johan Legarth deltog. De var

formentlig alle med virtuelt. Han tror ikke, at der deltog repræsentanter fra

Statsministeriet i mødet, men han ved det ikke. Han mener ikke, at han var

bekendt med, at det var Statsministeriets departementschef, som havde bedt

Johan Legarth om at sætte mødet op. Miljø- og Fødevareministeriet orientere-

de om, at Kåre Mølbak på et møde med Kopenhagen Fur havde fortalt om et

nyt studie om mutationer i mink, som kunne true vaccinerne. På mødet med

departementscheferne blev det konkluderet, at Sundhedsministeriet skulle

undersøge, hvad der var op og ned i den nye viden, som Statens Serum Institut

havde, og at de skulle lave et papir på det, som førte til den nye risikovurde-

ring næste dag, og det blev besluttet, at der skulle laves nogle sager. Han stod

efterfølgende for, sammen med Erhvervsministeriet, at lave en bestilling på en

sag om hjælpepakker. Han skrev, som han gjorde i sin sms til Asbjørn Brink,

da han var blevet ringet op og havde fået oplyst, at den nye minkmutation

kunne true virkningen af de kommende vacciner, som på daværende tidspunkt

248 Forklaringsdokumentet side 587f

1297

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

var det eneste våben mod covid-19. Det ordvalg han brugte i sin sms var ikke

tiltænkt en større kreds.

Direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret

249

, at der var et de-

partementschefmøde mandag den 2. november 2020 om aftenen, hvor der

var en drøftelse af, at det var alvorligt. Som hun husker det, så havde sund-

hedsmyndighederne forud for departementschefmødet enten udsendt noget

på skrift om ny risikovurdering eller også havde sundhedsmyndighederne

tilkendegivet noget herom, fordi smitten bredte sig ret aggressivt. Der var

således allerede en drøftelse af den nye risikovurdering på departementschef-

mødet. Hun fik en tilbagemelding fra sin departementschef.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har om departementschefmødet kl. 21.30 for-

klaret bl.a.

250

, at han ikke ved, hvorfor han skulle deltage i mødet med de-

partementscheferne. Han opfattede det som om, at der var ”noget på vej”, da

det var usædvanligt, at han deltog i møder med departementscheferne. Han

deltog i mødet, da Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, havde

anmodet ham om at deltage. Det var et Teams-møde, som startede kort tid

efter, at han havde fået beskeden fra Johan Legarth. Hans [Thorkild Fogdes]

sekretær, som han skrev skulle adviseres, var Linda Nielsen. Han tror, at det

drejede sig om, at han skulle have tilsendt et link fra Justitsministeriet for

at kunne logge på mødet. Han havde fire forskellige mødeapps på sin iPad,

og det var vigtigt, at han fik det rigtige link tilsendt fra Linda Nielsen. Linda

Nielsen skulle ikke tage referat på departementschefmødet, og der blev ikke

udsendt materiale forud for mødet. Han opfattede det således, at Johan Legarth

indkaldte ham til mødet, da Johan Legarth ønskede, at han virtuelt ledsagede

ham til mødet for at høre, hvad der blev sagt på mødet. Herved adskilte det

sig fra indsatgruppemøder, hvor han blev indkaldt af Sundhedsministeriet.

Per Okkels startede mødet med at oplyse, at sundhedsmyndighederne havde

opdaget en ny virusmutation i mink, og at Kåre Mølbak samme dag havde

talt med pelsavlerbranchen om dette. Det var en alvorlig oplysning, og der

blev ret stille på mødet, da Per Okkels kom med oplysningen om en ny vi-

rusmutation, som muligvis også var vaccineresistent, hvilket var en helt ny

situation. Det kan være, at Johan Legarth indledte mødet, men han husker

bedst Per Okkels indlæg. Han mener, at departementscheferne fra Forsvars-

249 Forklaringsdokumentet side 4ff

250 Forklaringsdokumentet side 1506f og 1510

1298

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

ministeriet, Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet ligeledes

deltog i mødet og muligvis også departementscheferne fra Erhvervsministe-

riet og Finansministeriet. Det var svært at se på skærmen, hvem der deltog i

mødet. Der kunne derfor have været andre mødedeltagere, som havde taget

en ledsagere med, ligesom Johan Legarth havde inviteret ham med til mødet.

Han kan derfor ikke afvise, at der deltog afdelingschefer i mødet. Det var et

relativt kort møde. Konklusionen på mødet var, at Per Okkels skulle konsultere

forskellige eksperter og prøve at få verificeret grundlaget, idet oplysningen

om den nye virusmutation kom på baggrund af et møde, som Kåre Mølbak

havde haft samme dag med pelsavlerbranchen. Han sad selv tilbage med en

fornemmelse af, om det var en falsk alarm, da der under coronakrisen hele

tiden kom forskellige oplysninger frem, som de skulle forholde sig til. Da han

gik i seng om aftenen, tænkte han derfor, at det nok var en falsk alarm, og

at de ville få en beroligende melding dagen efter. Han mener ikke, at de på

mødet drøftede Kåre Mølbaks håndtering af at have givet denne oplysning til

private organisationer. Han husker, at han undrede sig over en sådan markant

oplysning kom frem på denne måde. Det kan skyldes, at andre mødedeltagere

også har undret sig og har sagt dette på mødet. Han havde ikke selv ordet

på mødet. Han kan ikke huske, om Henrik Studsgaard [departementschef i

Miljø- og Fødevareministeriet] sagde noget på mødet. Han mener, at alle på

mødet virkede overraskede over oplysningen fra Per Okkels, og at det blev

aftalt, at Per Okkels skulle vende tilbage på et tidspunkt, når oplysningen var

verificeret, men ikke i hvilket format. Han korresponderede under mødet med

Lykke Sørensen om den nye oplysning. Han mener, at det var på departements-

chefmødet den 2. november 2020 om aftenen, at nyheden om situationens

alvor blev breaket. Forespørgslen kom fra ham via Lykke Sørensen. De skulle

give Justitsministeriet et estimat på, hvad det ville kræve af ressourcer, hvis

worst case scenariet blev en realitet.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om departementschefmødet

kl. 21.30 forklaret bl.a.

251

, at hun den 2. november 2020 havde en telefonsam-

tale med Thorkild Fogde. Han ringede til hende sidst på eftermiddagen, hvor

han fortalte hende, at han var indkaldt til et møde om mink samme aften.

På dette møde skulle der deltage en række departementschefer. Han spurgte,

om hun vidste, hvad mødet i øvrigt kunne handle om. Hun fortalte ham, at

251 Forklaringsdokumentet side 1468f

1299

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

hun vidste, at der var en stigende bekymring for aflivningshastigheden, og at

politiet ikke kunne følge med. Forevist sin sms-korrespondance med Thorkild

Fogde mandag den 2. november 2021:

”…

Thorkild Fogde, kl. 21.48:

De har angiveligt fundet en ny minkmutation ...

Lykke Sørensen, kl. 22.04:

Enkel plan: beslutning om stop for mink i Danmark, aflivning af mink

med gift med bistand fra Forsvar og politi og afbrænding af de døde

mink

Lykke Sørensen, kl. 22.25:

…”

har hun forklaret, at Thorkild Fogde ringede til hende, da mødet mellem ham

og departementscheferne den 2. november 2020 skulle til at gå i gang, så hun

kunne være på medhør under mødet. De kunne dog ikke få teknikken til at

virke, og hun lagde derfor på. Forud for mødet havde Thorkild Fogde oplyst

hende om, at der var blevet fundet en mutation af coronavirus i mink. Dette

havde medført en ekstraordinær bekymring. Hun husker ikke, om de nåede

at drøfte, hvorvidt NOST’en kunne varetage yderligere opgaver, inden mødet

begyndte. Baggrunden for hendes sms-besked var, at aflivningstempoet ikke

kunne følge med nye tilfælde af smittede minkfarme. Hvis indsatsen skulle

eskaleres yderligere, så var man nødt til at tage nye metoder i brug. Spørgs-

målet var samtidig, hvorvidt minkavlerne kunne lade deres mink blive raske,

så minkavlerne kunne pelse deres mink normalt. Dette uafklarede spørgsmål

var også med til at besværliggøre eskaleringen af aflivningsindsatsen. Det

stod derfor klart for hende, at hvis aflivningstempoet skulle øges, så skulle

man præsentere en relativ enkel plan med operative løsninger. Hun deltog

som nævnt ikke i mødet den 2. november 2020 mellem Thorkild Fogde og

flere departementschefer. Hun mener, at Thorkild Fogdes sms-besked den 2.

november 2020 kl. 21.48 blev sendt til hende under hans møde med depar-

tementscheferne. Planen i hendes sms-besked af 2. november 2020 kl. 22.04

havde hun ikke drøftet med nogen, og den var udtryk for nogle hurtige tanker.

Det var et forsøg på at sikre en enkel kommunikation til minkavlerne. Det

1300

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

var en kommunikativ og operativ plan, som hun tænkte kunne gøre hånd-

teringen af coronasmitte blandt mink lettere. Hun husker ikke, hvorfor hun

efterfølgende skrev ”Ok”. Thorkild Fogde ringede til hende, da mødet med

departementscheferne var slut, og efterfølgende blev der afholdt et møde

mellem hende, Thorkild Fogde og Uffe Stormly. Hun har ikke kommunikeret

med Thorkild Fogde på sin private telefon.

Statsminister Mette Frederiksen har forklaret bl.a.

252

, at hun fik en opringning

af Barbara Bertelsen mandag aften den 2. november 2020. Barbara Bertelsen

sagde, at der skulle ske håndtering mv. af to terrorangreb i henholdsvis Frank-

rig og Wien. Departementschefen sagde også, at hun var blevet opmærksom

på, at der kunne komme en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut som

følge af et møde i Kopenhagen Fur, hvor Kåre Mølbak havde givet udtryk for,

at cluster 5 kunne udgøre en risiko for de kommende vacciner. Hun husker

tydeligt opkaldet. Hun var i isolation, og opholdt sig på Marienborg. Hun

var på arbejde både dag og aften som følge af pandemien. Man var i højeste

alarmberedskab både på grund af terrorangrebet i Wien, men også som følge

af bekymringen i forhold til mink. Der forelå endnu ikke noget konsolideret

materiale om mink. Hun drøftede ikke iværksættelse af initiativer i forhold

til mink med Barbara Bertelsen, men departementschefen sluttede af med at

sige: ”Nu går vi i gang med arbejdet og får udredt, hvad der er op og ned.” Det

skete så i løbet af tirsdag den 3. november 2020. Hun tør ikke sige, om initi-

ativet hertil udgik fra Statsministeriets departementschef. Hun går ud fra, at

de involverede departementschefer var i fuldt beredskab. Som statsminister

er hun ikke involveret i, hvordan departementscheferne tilrettelægger deres

arbejde. Forevist Johan Legarths sms-korrespondance med departementschef

Henrik Studsgaard og flere andre departementschefer mandag aften den 2.

november 2020 om aftenen, således som den fremstår på Henrik Studsgaards

telefon, og forespurgt, om hun blev orienteret om, at det var Barbara Bertelsen

og Johan Legarth, som tog initiativet til mødet mellem departementscheferne,

har hun forklaret, at det havde hun ikke kendskab til. Der foregår mange mø-

der på niveauet ”under hende”. ”Men de gjorde jo det rigtige. De gjorde præcis

hvad de skulle. De passede deres arbejde”. Hun blev som tidligere forklaret

varskoet og alarmeret i løbet af aftenen om en mulig ny risikovurdering, men

hun hørte først mere dagen efter.

252 Forklaringsdokumentet side 1005ff

1301

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret

253

, at han blev orienteret den

2. november 2020 om aftenen af sin departementschef, som ringede til ham

og oplyste, at der havde været et departementschefmøde, hvor det var blevet

oplyst, at Kåre Mølbak havde sagt til minkerhvervet, at Danmark kunne blive

et nyt Wuhan. Det var en forventning fra Sundhedsministeriet om, at histo-

rien snart ville breake, og det var nu endnu mere relevant at reagere. Det var

nødvendigt at handle for at beskytte landbruget og Danmarks omdømme, og

det ikke at handle var også en handling. Som erhvervsminister havde han en

kæmpe bekymring for dansk eksport, herunder særligt dansk fødevareeksport,

som er kendt verden over for sin høje fødevaresikkerhed. Det var ikke alene

et spørgsmål om minkerhvervets økonomi, det blev også et spørgsmål om

dansk eksports indtjening til Danmark.

9.3.6.

Mødet i Rigspolitiet om aftenen

Der blev efter departementschefmødet den 2. november 2020 sent om aftenen

afholdt et Teams-møde i Rigspolitiet med deltagelse af rigspolitichef Thorkild

Fogde, politidirektør Lykke Sørensen og politiinspektør Uffe Stormly.

Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om mødet forklaret bl.a.

254

, at

han af politidirektør Lykke Sørensen blev indkaldt til et Teams-møde en sen

aften, hvori også Thorkild Fogde deltog. Lykke Sørensen og Thorkild Fogde

spurgte ind til, hvilke overvejelser der skulle gøres, hvis der kom en beslutning

om at slå alle mink ned. Mødet blev afholdt maksimalt 2 dage før regerings-

beslutningen blev truffet, altså søndag den 1. eller mandag den 2. november

2020 eller deromkring. Han og Bo Samson arbejdede på et oplæg med bullets.

Bagtæppet var dels en bekymring for mutation af virus og dels bekymring for

indvirkning på kommende vacciner. Det var den oplysning, som han fik enten

fra sin ledelse eller via Sundhedsmyndighedernes repræsentant på et møde i

NOST-regi. Han husker ikke, om samtalen fandt sted søndag den 1. eller man-

dag den 2. november 2020. Han kan ikke udelukke, at han den 2. november

2020 blev briefet om, at der var fundet en ny mutation. Sundhedsmyndighe-

derne har formentligt på møderne i National Operativ Stab indikeret, at der

var fundet nogle nye mutationer. Han gik ud fra, at det kunne være intenti-

onen, at alle mink skulle aflives, idet han fik til at opgave at komme med et

planudkast hertil. Han spurgte ikke Lykke Sørensen eller Thorkild Fogde om,

253 Forklaringsdokumentet side 873

254 Forklaringsdokumentet side 36 og 1449

1302

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

hvor opdraget kom fra. Hans opgave var at finde ud, hvad der skulle til for at

løse opgaven. Der har sikkert været en overordnet drøftelse af spørgsmålet,

siden Thorkild Fogde orienterede ham om, at der pågik disse drøftelser. De

fik på daværende tidspunkt mange anmodninger om forskellige bidrag, som

han skulle eksekvere på.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om mødet forklaret bl.a.

255

, at

Teams-mødet, som Uffe Stormly har forklaret om, blev afholdt om aftenen

mandag den 2. november 2020. Mødet handlede om, hvordan man operativt

skulle håndtere en eventuel beslutning om aflivning af alle mink i Danmark.

Dette var ligeledes blevet drøftet på mødet mellem Thorkild Fogde og departe-

mentscheferne tidligere på aftenen eller i kanten af mødet. Det var med afsæt

i departementschefernes drøftelser den 2. november 2020, at hun, Thorkild

Fogde og Uffe Stormly afholdt det efterfølgende møde. Det hun skrev i sin

sms-besked af 2. november 2020 kl. 22.04 var ikke epokegørende i forhold

til tidligere drøftede tiltag. På mødet mellem hende, Thorkild Fogde og Uffe

Stormly den 2. november 2020 konkluderede de, at det mest sandsynlige

scenarie var, at der ville komme en politisk beslutning om, at alle mink skulle

aflives, når de nye oplysninger var blevet drøftet af alle relevante instanser.

Der skulle derfor udarbejdes en delplan herfor. Dette var en helt sædvanlig

fremgangsmåde, og Rigspolitiet udarbejder ofte handleplaner for eventuelle

fremtidige scenarier. De havde fået til opgave at undersøge, hvorvidt og hvor-

dan det ville være muligt at aflive alle mink i Danmark hurtigst muligt. Hun

ved ikke, hvad Thorkild Fogde og departementscheferne drøftede på mødet

den 2. november 2020, men hendes efterfølgende møde med Thorkild Fogde

og Uffe Stormly blev afholdt med afsæt i departementschefernes møde. Hun

fik et klart indtryk af, at bekymringen for coronasmitten blandt mink var

blevet meget større efter fundet af mutationen.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret bl.a.

256

, at han tror, at departe-

mentschefmødet med start kl. 21.30 var slut, da han modtog Lykke Sørensens

sms af 2. november 2020 kl. 22.04. Han nåede i hvert fald ikke at læse be-

skeden under mødet. Han og Lykke Sørensens sms-korrespondance havde en

uformel karakter, og han opfattede Lykke Sørensens besked som en refleksion/

tanke/idé, der slog ned i hende, da hun modtog hans ret graverende oplys-

255 Forklaringsdokumentet side 1468f

256 Forklaringsdokumentet side 1507f

1303

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

ning. Han skrev selv ”De har angiveligt” – sikkert for at reflektere hans egen

usikkerhed på daværende tidspunkt. Han opfattede det derfor alene som en

refleksion fra Lykke Sørensen, der blev videregivet til ham i fortrolighed på

sms. Han kan godt have haft en telefonsamtale med Lykke Sørensen mellem

kl. 22.04 og 22.25. Han havde under hele forløbet løbende dialog med Lykke

Sørensen om andre politimæssige ting, og han husker derfor ikke præcist en

telefonsamtale med Lykke Sørensen på det her tidspunkt. De forholdt sig i

politiet afventende på det her tidspunkt, da de godt kunne se, at det havde

alvorlige perspektiver, hvis der var opstået en vaccineresistent mutation i

minkbestanden. Han tror ikke, at han eller Lykke Sørensen tog initiativ til at

afholde et internt teammøde den 2. november 2020 sent om aftenen, men han

kan ikke udelukke det. Forevist uddrag af Uffe Stormlys forklaring afgivet for

kommissionen den 8. oktober 2021 (forklaringsdokumentet s. 36) har han

forklaret, at han umiddelbart vil tro, at mødet fandt sted den 3. november

2020, efter det var verificeret, at situationen var alvorlig, men han tør ikke

sige, om mødet var den 2. eller 3. november 2020, da det var et tæt og kom-

primeret forløb, som næsten kørte døgnet rundt. Det kan derfor have været

den 2. november 2020 om aftenen, og hvis Uffe Stormly har forklaret, at det

var den 2. november 2020, har det sandsynligt været her. Det knytter sig til

et andet forløb, hvor politiet blev anmodet om at udarbejde en plan i tilfælde

af, at det blev nødvendigt at slå alle mink ned, og det er utvivlsomt rigtigt, at

der har været et møde for få ”sparket udarbejdelsen” af sådan en plan i gang.

Forevist uddrag af sms-korrespondance mellem ham og Lykke Sørensen tirs-

dag den 3. november 2020 fra kl. 8.28:

”…

Thorkild Fogde, kl. 8.28:

Godmorgen Lykke. Når I er klar til at tale mink, må du gerne give mig

et ring. Jeg har ikke hørt fra JM endnu, men jeg forventer et møde op

af formiddagen. Vh Thorkild

Lykke Sørensen, kl. 8.40:

Du hører fra os. Der går nok endnu nogle timer. Vi skal mødes på teams,

da jeg arbejdet hjemmefra. Mvh. Lykke

Thorkild Fogde, kl. 08.41:

Ok. Jeg har lige hørt fra Johan og ringer, når jeg har talt med ham.

1304

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Lykke Sørensen, kl. 08.46:

Ok. Vi har skitser til en plan. Jo før vi har en beslutning jo bedre, her-

under i forhold til hurtigt at skaffe de særlige dragter fra andre lande.

…”

har han forklaret, at sms-korrespondancen taler for, at der blev afholdt et

møde den 2. november 2020 om aftenen, som Uffe Stormly har forklaret

om, og at der skulle ske en opfølgning. De skulle tale om, hvad det havde af

betydning for politiet, hvis der var en alvorlig national krisesituation omkring

mink, og hvad politiets rolle var, herunder at politiet kunne lave en plan, der

kunne iværksættes, hvis det blev besluttet, at alle mink skulle aflives. Det er

sædvanligt i politiet ved den første indikation at påbegynde planlægning. Her

forelå der en indikation fra Per Okkels og en sandsynlighed for, at situationen

kunne være rigtig alvorlig. De gik derfor i gang med planlægningen, og bered-

skabsplanen ville blive skrinlagt, hvis det senere på dagen blev udmeldt, at

det var falsk alarm. Han vil tro, at oplysningen fra Lykke Sørensen, om at der

ville gå nogle timer, henviste til, at de i NOST’en sad og drøftede forskellige

planscenarier, hvis det viste sig, at det alvorligste scenarier blev en realitet,

og hvilke reaktionsmuligheder politiet havde.

9.3.7.

Arbejdet i de forskellige myndigheder

Der blev i Statsministeriet før udmeldingen fra Statens Serum Institut om

cluster 5 afholdt et internt møde, hvor mink var på dagsordenen. Efter Statens

Serum Instituts udmelding anmodede departementschef Barbara Bertelsen

om, at der blev afholdt et departementschefmøde, og at Folketinget blev ori-

enteret.

Ligeledes før Statens Serum Instituts udmelding blev der i Finansministeriet,

Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet arbejdet med at skabe

økonomisk incitament for minkavlerne til at øge hastigheden for aflivning

af mink i zone 1 og 2, hvilket blev intensiveret efter Statens Serum Instituts

udmelding og departementschefmødet kl. 21.30.

Sundhedsministeriet arbejdede på at fremskaffe flere oplysninger vedrørende

Statens Serum Instituts udmelding, og der blev påbegyndt arbejde på en notits

om de nye fund til ordførerne.

1305

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.3.7.1. I Statsministeriet

9.3.7.1.1. Internt møde kl. 11.00 i Statsministeriet

Der blev den 2. november 2020 kl. 11.00 internt i Statsministeriet afholdt

et møde som videokonference med deltagelse af bl.a. statsministeren og en

række medarbejdere. Martin Justesen havde kl. 06.07 samme dag sendt en

mail herom til en række medarbejdere i Statsministeriet. Et af punkterne på

dagsordenen omhandlede, efter anmodning fra statsministeren mink, hvilket

skete bl.a. i forlængelse af en forespørgselsdebat i Folketinget den 30. oktober

2020. Af Martin Justesens mail af 2. november 2020 kl. 06.07 fremgår bl.a.:

”…

Aftalt med STM vi holder videokonference kl. 11. Vil I sætte op?

Barbara/Pelle; har bedt om I er med – hun vil gerne drøfte følgende (vi

kan evt også tage Bremer og Madsen med under pkt. A):

A. Covid 19

a. Interview?

b. Kreative ideer til at nå ud til befolkningen?

c. Pressemøde torsdag? Afklaring på konkrete forslag/beskæftigelse.

Endelig beslutning om mink

d. Mink

B. Spørgetime

a. Indledning

b. Vanskelige q/a.

C. Partiledermøde?

D. Frankrig. Behov for yderligere initiativer?

1306

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Og hun har sendt dette som forslag til afslutning på indledning til

spørgetime tirsdag – tænker jeg, vi også vender.

De totalitære. Det reaktionære. Det ufrie vil falde. For sandheden og

friheden er stærkere end mørket. Europas historie er historien om is-

mernes fald. Vi har vundet over nazismen, facismen, kommunismen. Vi

vil også vinde over denne isme. Over den fundamentalistiske islamisme.

Men kun ved at stå op for ytringsfriheden. Og ved entydigt at sige or-

dene; et angreb på Frankrig er et angreb på hele Europa. Vi vil vinde

igen. Det skal vi.

…”

Statsminister Mette Frederiksen har om det interne møde kl. 11 forklaret

bl.a.

257

, at mødet blev gennemført. Hun husker dagsordenen. Hun bruger som

regel en væsentlig del af sin søndag på at forberede den kommende uges ar-

bejde. Hun tog initiativ til mødet mandag den 2. november 2020, og bad om,

at mink skulle drøftes, bl.a. i forlængelse af en forespørgselsdebat i Folketin-

get fredag den 30. oktober 2020. ”Vi var virkelig bekymret for situationen.

” Både for covid-smitten og for covid i mink. Vi var på vej ind i anden bølge,

som forstærkedes af mink. I mødet deltog bl.a. Barbara Bertelsen, Pelle Pape,

Martin Justesen og Sara Vad Sørensen. Hun husker ikke præcist, hvad der

blev drøftet under dagsordenspunkt d) om mink. Der blev givet fulgt op på

fredagens forespørgselsdebat. Flere partier, herunder bl.a. Enhedslisten og SF,

havde i længere tid været optaget af mink. Hun kan ikke forestille sig, at der

var baggrundsmateriale til brug for dagsordenspunkt d). Hende bekendt forelå

der ikke nogen nye oplysninger fra Statens Serum Institut til mødet kl. 11.00.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om det interne

møde kl. 11 og forevist Martin Justesens mail sendt mandag den 2. november

2020 kl. 06.07 til kolleger i Statsministeriet, herunder hende, omhandlende

videokonference med statsministeren samme dag kl. 11.00 bl.a. omhandlen-

de mink, forklaret bl.a.

258

, at ”hun” må være statsministeren. Forespurgt om

pressemødet om mink var programsat to dage forinden afholdelsen (ad pkt.

A), har hun forklaret, at der den 2. november 2020 var travlt i Statsministeri-

257 Forklaringsdokumentet side 1005

258 Forklaringsdokumentet side 1112

1307

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

et. Hun husker ikke, om det omtalte pressemøde angik håndtering af smitten

som sådan. Hun kan ikke huske videokonferencen, men hun tror, at der blev

gennemført en videokonference med statsministeren mandag den 2. novem-

ber 2020. Der havde været forespørgselsdebat i Folketinget om fredagen den

30. oktober 2020, hvorunder der blev udtalt kritik af regeringen for at være

kommet bagud i forhold til håndtering af smitten på minkfarmene. Der var

tiltagende presseomtale om smittede minkfarme henover weekenden. Forevist

”Mødeoplæg – Internt møde mandag d. 2. november 2020”, som havde samme

indhold som mailen sendt kl. 06.07, og hvoraf fremgår, at mødedeltagerne

var bl.a. statsministeren, Barbara Bertelsen, Pelle Pape, Martin Justesen og

Sara Vad Sørensen, har hun forklaret, at det var et helt normalt statusmøde

under pandemien. Det var naturligt, at mink var på dagsordenen. Mødet blev

jo afholdt i umiddelbar forlængelse af en forespørgselsdebat, som var endt

op med en vedtagelsestekst om mink, som pålagde regeringen at iværksætte

tiltag mv. Det var tilfældigt, at det var Martin Justesen, som tog kontakt til

statsministeren.

Særlig rådgiver Sara Vad Sørensen, Statsministeriet, har om det interne møde

kl. 11 forklaret bl.a.

259

, at hun deltog i videokonferencen med Mette Frede-

riksen. De talte på mødet en del om terrorangrebet i Frankrig. De drøftede

ligeledes den generelle coronasituation, men hun husker ikke, om de drøftede

en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut. Hun husker ikke, at punktet

”mink” blev drøftet på mødet. Der blev afholdt videokonferencer eller status-

møder omkring en gang ugentligt i Statsministeriet.

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om det interne møde kl. 11

forklaret

260

, at han, Sara Vad Sørensen, Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen

deltog i mødet. Han mener, at Pelle Pape deltog i mødet. Han kan ikke udeluk-

ke, at andre også var med. Mødet var et ad hoc-møde, men de mødtes løbende

i denne kreds. Mødet kom i stand ved, at Mette Frederiksen havde sendt en

mail til ham og Sara Vad Sørensen den 1. november 2020 med nogle emner,

som Mette Frederiksen gerne ville drøfte. Han husker tydeligt mødet den 2.

november. Han husker primært deres drøftelse af et terrorangreb, som havde

fundet sted i Frankrig. De drøftede kort punktet vedrørende mink, idet medier-

ne havde en stigende opmærksomhed på, at smitten blev ved med at sprede sig

259 Forklaringsdokumentet side 974

260 Forklaringsdokumentet side 1322f

1308

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

til flere minkfarme. Punktet vedrørende covid-19 omhandlede den generelle

coronahåndtering. De kendte på daværende tidspunkt ikke til Statens Serum

Instituts fund af muteret coronavirus i mink. Denne information fik de først

mandag den 2. november 2020 om aften. De havde på mødet ingen viden

om, hvad der ville ramme dem dagen efter. Mødet varede omkring en time.

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om det interne møde kl.

11 forklaret

261

, at ”STM” måtte henvise til statsministeren, hvilket ”hun” i

den følgende linje også måtte gøre. Han husker ikke videokonferencen den

2. november 2020. I de første dage af november husker han, at der især var

fokus på Frankrig, og på hvad der var sket der. Der fandtes ikke et særligt

format for ”statusmøder”. De brugte en del tid på at forberede spørgetimer i

Statsministeriet, og det var almindelig praksis at drøfte dette på et møde. Han

mindes ikke at være blevet orienteret om mødet med Kåre Mølbak.

9.3.7.2. I Finansministeriet

I anledning af mødet med Kopenhagen Fur den 2. november 2020, hvor man

forventede, at det ville blive meldt ud, at minkproduktionen skulle reduceres,

rettede blandt andre afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeri-

et, henvendelse til Finansministeriet vedrørende en ØU-sag, som skulle dreje

sig om en kompensationsmodel til minkavlere, der efter aflivninger af deres

minkbesætninger ikke fik lov til at genindsætte mink i 2021.

Efter departementschefmødet kl. 21.30 rettede Tejs Binderup igen henvendel-

se til Finansministeriet, nu vedrørende et notat om tempobonus til minker-

hvervet med henblik på at øge tempoet for aflivningerne af mink. Finansmi-

nisteriet udarbejdede over natten et notat om tempobonus. Notatet endte med

at blive vedlagt som et bilag til KU-sagen, som blev behandlet på KU-mødet

den 3. november 2020 (Bilag 3 – ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning

af mink).

Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har om henvendelserne

fra Tejs Binderup både før og efter departementschefmødet kl. 21.30 og om

mailkorrespondance i løbet af dagen med blandt andre kolleger i Finansmi-

nisteriet forklaret bl.a.

262

, at han opfattede dette som en forhåndsorientering

261 Forklaringsdokumentet side 1428

262 Forklaringsdokumentet side 586ff

1309

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

om, at der var sket noget nyt på smitteområdet vedrørende mink, og at der

var behov for nogle beslutningssager frem mod ØU-mødet. Forevist sin mail

af 2. november 2020 kl. 23.19 til Tejs Binderup:

”…

Emne: Mink og kompensation

Hej Tejs

I første omgang går jeg ud fra at I har travlt med det praktiske herunder

bonus for aflivning.

Tænker vi at der parallelt hermed skal arbejdes med hjælpepakkedelen.

Sagen kunne indeholde følgende fire elementer:

- Nuværende kompensationssystem + mulighed for bonus til samarbej-

dende minkavlere (MFVM)

- Mulighed for at ekspropriere minkfarme med hjemmel i epidemiloven

+ dertil hørende erstatning (MFVM med input fra SUM/JM)

- Mulighed for at lægge minkfarmene i dvale som giver adgang til faste

omkostninger (100 pct hvis aktiviteten forbydes ved BKG, selvstændig-

ordning og lønkompensation) - kræver nok at avlsdyrbesætningen kan

opretholdes, hvis modellen skal give mening (EM med input fra MFVM

vedr sidste del om avlsdyr)

- Omstillingspulje - både REACT til omstilling til anden erhvervsvirk-

somhed og FL-midler til omstilling til anden landbrugsvirksomhed (EM)

MFVM koordinerer. Torben og Line i EM er kontakt ift hhv punkt 3 og 4.

Lad os vende når I har luft. Lige nu ikke akut men kommer jo hurtigt.

Mvh Martin og co.

…”

1310

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

har han forklaret, at man skulle arbejde videre med sagen om hjælpepakker,

hvis yderligere mink skulle aflives. Dette drøftede han telefonisk med Line

Nørbæk efter mødet, og Line Nørbæk skrev under samtalen input ned, som

hun sendte til ham efterfølgende. Det var en skitse til det arbejde, der skulle

laves med yderligere hjælpepakker, og som han sendte til Miljø- og Fødevare-

ministeriet med Erhvervsministeriet i kopi. Overvejelsen i 3. pind om opret-

holdelse af avlsdyr siger ham ikke noget. Han vil mene, at hvis man lægger

noget i dvale, så kræver det, at der er noget, som kan genopstå, hvilket kræver

avlsdyr eller genindkøb af mink.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har bl.a. forklaret, at

de mandag den 2. november 2020 havde fået en besked om, hvad Statens

Serum Instituts nye risikovurdering indeholdt. De blev alle meget bekymre-

de, og det var meget alvorligt. I de dage var man ved at forberede en ØU-sag,

som skulle på om onsdagen, og man drøftede en kompensationsordning for

minkavlerne, så de kunne være trygge med hensyn til økonomien ved at aflive,

ligesom man drøftede praktikken omkring aflivningen af mink. Der var mange

elementer i spil i disse dage. Forevist notat af 2. november 2020 vedrørende

”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink” har hun forklaret, at hun

har været inde over udarbejdelsen af dette notat. Det hørte under Martin Ulrik

Jensen. Hun er i tvivl om, hvor meget han nåede at være inde over.

Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forevist sin kollega Annemarie

Lauritsens mail af 2. november 2020 kl. 09.57 til ham med emnet ”Mink –

Møde med branchen idag inkl. Kåre”:

”…

Theis ringede – de forventer, at Kåre på et møde med branchen i dag vil

sige, at der ud fra et epidemologisk synspunkt nok også i 2021 skal være

mindst mulig mink produktion (nok en anden formulering), men at det

selvfølgelig er op til regeringen. Dvs der er behov for regeringsstilling-

tagen på ØU onsdag, og MFVM sender noget over i dag over middag.

Nok flere modeller. Og vi skal nok også, sammen med EM finde ud af

om de eksisterende hjælpepakker kan dække.

Og nok fint ret hurtigt at blive kloge på hvor mange af de ansatte, der

er danskere, og hvor mange der er vandrende arbejdstagere.

1311

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Asbjørn og Lars – kan I prøve at stikke hovederne sammen og finde

en vej.

Hertil: fortsat stor bekymring i regeringen ift. om der nedslås nok mink

(er buffer zonen stor nok..), og hastigheden.

…”

forklaret

263

, at denne mail medførte meget stor travlhed i Finansministeriet,

idet embedsværket meget hurtigt skulle udarbejde materiale til en ØU-sag,

hvor man beskrev den store model, hvilket omfattede aflivning af mink i

større omfang end hidtil. Forevist Kristoffer Krohn Schaldemoses mail af 2.

november 2020 kl. 10.06 til ham, Annemarie Lauritsen, Kent Harnisch, Mar-

tin Ulrik Jensen og Lars Høgsbro Østergaard med emnet ”Mink – Møde med

branchen idag inkl. Kåre”:

”…

PSM orienteret. Som udgangspunkt afholdes der ikke ØU på onsdag.

PSM vil gerne have vi arbejder videre i et ØU-spor og eventuelt tænker

i skriftlig proces, hvis vi kan være enige om løsning. Hvis vi ikke kan

lande noget i enighed må vi tage den derfra.

…”

har han forklaret, at Finansministeriet på dette tidspunkt havde meget travlt

med at forhandle bl.a. stimuliaftaler, hvilke han også selv var meget involveret

i. Parallelt med dette arbejdede de f.eks. også med en EU-genopretningsplan.

Peter Stensgaard Mørch bad dem her om at afklare, om man på tværs af mi-

nisterierne kunne blive enige om en fælles indstilling i ØU-sagen. Hvis man

kunne blive enig om indstillingen, så kunne man have afholdt en skriftlig

ØU-proces. Denne plan blev senere overhalet af indkaldelsen til KU-mødet

den 3. november 2020. Forevist sin sms af 2. november 2020 kl. 22.51 til

Casper Mondrup Dahlmann:

263 Forklaringsdokumentet side 1240ff

1312

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

”…

Asbjørn Brink:

Vild udvikling i minksagen. Giv et kald hvis du er vågen og vil høre.

…”

har han forklaret, at han på daværende tidspunkt lige havde modtaget en

sms fra Annemarie Lauritsen om, at der var fundet muteret coronavirus på

minkfarme, og at der var yderligere spredning i Nordjylland. Dette gav han

derfor videre til Casper Mondrup Dahlmann.

Der var om aftenen den 2. november 2020 en mailkorrespondance mellem

souschef Asbjørn Brink, Annemarie Lauritsen og med kopi til Martin Ulrik

Jensen med emnet ”Tempo bonus”. Af mailkorrespondancen fremgår følgende:

”…

Til:

Asbjørn Brink …

Cc:

Martin Ulrik Jensen …

Fra:

Annemarie Lauritsen …

Titel:

Ang: SV: Tempo bonus

Sendt:

02-11-2020 23:25

og enig ift de 100 mio kr.

jeg har sagt at vi tænker med og konsoliderer, og forelæggr for FM’n,

men at det nok kan flyve at de præsenterer det for branchen.

…

Fra:

Asbjørn Brink …

Dato:

2. november 2020 kl. 23.17.52 CET

Til:

Annemarie Lauritsen …

Cc:

Martin Ulrik Jensen …

Emne:

SV: Tempo bonus

Hej Annemarie

Tak – jeg taler med MFVM om nedenstående. Tror 100 mio. kr. er

billigt sluppet.

1313

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Kunne man overveje at kombinere med et egentligt forbud mod hold

og avl af mink i området efter fx 14 dage?

Finder man mink medfører det bødestraf. Så der både er pisk og gu-

lerod.

…”

Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har forklaret, at der

blev bestilt en sag om tempobonus, og det var udfærdigelsen af denne sag,

som de drøftede i denne mailkorrespondance. Han tror, at tempobonus var

det, som Miljø- og Fødevareministeriet ville præsentere for minkbranchen og

gå i dialog med branchen om.

9.3.7.3. I Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet blev af Miljø- og Fødevareministeriet den 2. november

2020 på et tidspunkt før departementschefmødet kl. 21.30 varslet om, at Mil-

jø- og Fødevareministeriet arbejdede dels på en ØU-sag, hvor der var fokus på

at bevare avlsbestanden i 2021, men således uden at der måtte genindsættes

mink i 2021, dels på en kompensationsmodel for minkavlerne.

I anledning af udmeldingen fra Statens Serum Institut om cluster 5, som

blev drøftet på departementschefmødet samme sag kl. 21.30, bad Erhvervs-

ministeriet kort før midnat Finansministeriet om hjælp til en hjælpepakke

til minkerhvervet.

Kontorchef Carsten Kjær Joensen, Erhvervsministeriet, har om forløbet før

departementschefmødet kl. 21.30 og forevist mailkorrespondance mellem

ham og Ane Myrhøj Bisgaard, Erhvervsministeriet, af 2. november 2020 om

en forventet ØU-sag fra Miljø- og Fødevareministeriet:

”…

Fra: Carsten Kjær Joensen (EM-DEP) …

Sendt: 2. november 2020 09:36

Til: Ane Myrhøj Bisgaard (EM-DEP) …

Emne: Mink

Talt med Paolo:

1314

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

De arbejder på en ØU sag der kommer over i denne uge, fokus på at

bevare avlsbestanden i 2021, men oplæg om at man ikke sætter nye

dyr ind i løbet af 2021, så ingen pelssæson. De arbejder på en kompen-

sationsmodel for avlerne. Har henvist dem til Søren B. for inspiration.

Andreas’ folk arbejde på noget ift. omstilling til andet erhverv i regi af

regionalfondsmidler mv (jf. bestilling i går)

MFVM drøfter med erhvervet om mulighed for at pelse inden for zonen

under bestemte vilkår. Kommer evt. ud i dag.

…

Fra: Ane Myrhøj Bisgaard (EM-DEP)

Til: Carsten Kjær Joensen (EM-DEP)

Emne: SV: Mink

Dato: 2. november 2020 16:06:44

…

Lige kort opfølgning:

MFVM’en har møde med minkerhverv i dag kl. 19-20. Forinden er

sundhedsmyndighederne (SSI) kommet med nye anbefalinger, som de

vender med FVST ift. evt. ændringer i restriktioner etc.

MFVM forventer derfor ikke presse i dag på sagen. Men de holder mig

opdateret om outcome af møderne.

ØU-sagen kommer i denne uge, forventeligt til kommentering i morgen.

Det vil primært være omkring scenarier for næste år, hvor det er på tale,

at genudsætning af dyr forbydes. Dvs. der ikke er nogen branche næste

år (ud over avlsdyr). Evt. kan det blot være i risikozoner, at der ikke må

genudsættes dyr. Det skal afklares med de nye anbefalinger fra SSI.

Toke er på den fra O1, da det er nye kompensationsordninger, der evt.

skal overvejes/oprettes, da dette ikke dækkes af hverken vores eller

MFVM’s eksisterende ordninger. Det vil altså mestendels være O1, der

skal komme med input. Og så må vi se, hvor langt vi er kommet ift.

genopretningsmidler/krigskasse/regionalfondsmidler, om der er noget,

vi kan byde ind med der.

…”

1315

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

forklaret bl.a.

264

, at han i mailen henviste til Paolo Drostby (Miljø- og Fødevare-

ministeriet). Han husker ikke, om han ringede til Paolo Drostby, eller om han

blev ringet op. I ugen forinden begyndte Simon Kollerup at interessere sig

for tiltagene mod coronasmitte blandt mink, og han (Carsten Kjær Joensen)

havde derfor haft en dialog med Paolo Drostby om Miljø- og Fødevaremini-

steriets overvejelser om håndtering af coronasmitte blandt mink. Miljø- og

Fødevareministeriet havde drøftelser om fremtiden for minkerhvervet, hvilket

regeringen skulle tage stilling til, og ministeriet arbejdede derfor på en ØU-sag.

Han husker ikke, om drøftelsen med Paolo Drostby gik på, at avlsdyr kunne

bevares uden for zonerne. På daværende tidspunkt var Ane Myrhøj Bisgaard

fuldmægtig i hans kontor. Toke Handberg Jeppesen var ansat i Erhvervsmi-

nisteriets område 1. Område 1 håndterede lønkompensationsordningerne.

Han husker ikke, hvordan han forholdt sig til Ane Myrhøj Bisgaards mail.

Han husker ikke, om han spurgte ind til, på hvilket grundlag Ane Myrhøj

Bisgaard skrev mailen.

Fuldmægtig Ane Myrhøj Bisgaard, Erhvervsministeriet, har forklaret bl.a.

265

at mandag den 2. november 2020 hørte hun fra sin kontorchef Carsten Kjær

Joensen, at der var ved at ske noget i de andre ministerier, idet coronasmitte

blandt mink var steget meget. De fik besked om, at der kom nogle ØU-sager

snart med mink på dagsordenen. Forevist mailkorrespondance mellem hende

og Carsten Kjær Joensen af 2. november 2020 med emnet ”mink” har hun

forklaret, at Carsten Kjær Joensen i sin mail henviste til den ØU-sag, som de

var blevet varslet om. Man talte om, at avlsdyrene skulle bevares, og så arbej-

dede man på, hvad man skulle gøre, hvis smitten eskalerede yderligere. Toke

Handberg Jeppesen var chefkonsulent i Område 1 i Erhvervsministeriet, hvor

nogen af kompensationsordningerne bliver håndteret. Mailkorrespondancen

var en opfølgning på et møde mellem sagsbehandlere på hendes niveau i

bl.a. Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, hvor bl.a. hun og

Anders Kroman Liin deltog. Hun husker ikke, hvorvidt Paolo Drostby deltog.

Toke Handberg Jeppesen deltog også i mødet, idet Miljø- og Fødevaremini-

steriet ønskede en afklaring af, om Erhvervsministeriet var klar med kom-

pensationsordninger, hvis der skulle ske yderligere aflivninger af mink. Toke

Handberg Jeppesen gjorde det på mødet klart, at Erhvervsministeriet havde

behov for at se, hvilke restriktioner der var tale om, før de kunne komme

264 Forklaringsdokumentet side 309ff

265 Forklaringsdokumentet side 984

1316

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

med kompensationsmodeller. Under hele coronakrisen har det været sådan, at

kompensationen følger restriktionerne. Der var ingen af Erhvervsministeriets

kompensationsordninger, som uden nærmere undersøgelser passede til et

scenarie, hvor man aflivede alle mink. De var alle hjemsendt under corona, så

mailen havde til formål at holde Carsten Kjær Joensen opdateret. I Erhvervsmi-

nisteriet drøftede man ikke muligheden for at aflive samtlige mink, herunder

avlsdyrene. Der fremgik scenarier i sagerne, hvor alle dyr inklusiv avlsdyr blev

aflivet, men på dette tidspunkt virkede dette mere som et hypotetisk scena-

rie. Hun havde udelukkende en koordinerende funktion i forbindelse med

regeringsudvalgssagerne. Hun arbejdede derfor ikke med sammensætningen

af kompensationsordninger. Hun koordinerede andre afdelingers bidrag til

regeringsudvalgssagerne, men hun var ikke nede i substansen af sagerne.

Direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har om forløbet efter departe-

mentschefmødet kl. 21.30 og forevist sin mail sendt mandag den 2. november

2020 kl. 23.06 til afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet:

”…

Emne: Mink og kompensation

Dato: 2. november 2020 23:06:40

Vi skal have lavet en sag med følgende fire elementer:

- Nuværende kompensationssystem + mulighed for bonus til samarbej-

dende minkavlere (MFVM)

- Mulighed for at ekspropriere minkfarme med hjemmel i epidemiloven

+ dertil hørende erstatning (MFVM med input fra SUM/JM)

- Mulighed for at lægge minkfarmene i dvale som giver adgang til faste

omkostninger (100 pct hvis aktiviteten forbydes ved BKG, selvstændig-

ordning og lønkompensation) - kræver nok at avlsdyrbesætningen kan

opretholdes, hvis modellen skal give mening (EM med input fra MFVM

vedr sidste del om avlsdyr)

- Omstillingspulje - både REACT til omstilling til anden erhvervsvirk-

somhed og FL-midler til omstilling til anden landbrugsvirksomhed (EM)

1317

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

MFVM koordinerer. Torben og Line i EM er kontakt ift hhv punkt 3 og 4.

…”

forklaret bl.a.

266

, at der skulle laves et kompensationsbilag til et ØU-udvalg.

Hun talte med Martin Ulrik Jensen herom, da det var Finansministeriet, som

skulle koordinere. Hun nedskrev sine noter, mens hun talte med Martin Ulrik

Jensen. Hun sendte herefter sine noter til Martin Ulrik Jensen. Hendes note

om epidemiloven skal ses i den kontekst, at man lige siden nedlukningen i

marts 2020 havde brugt utrolig megen tid på at finde ud af forskellen på et

forbud og ekspropriation i forhold til butikserhvervet, restaurationer, frisø-

rer mv. i forbindelse med støtteordningerne. Hverken Martin Ulrik Jensen

eller hun er jurister, så der blev brugt tid på hjemmel. Man gjorde brug af

Erhvervsjuridisk afdeling i Erhvervsministeriet i forhold til statsstøtteover-

vejelser i kompensationssporet. Der var fokus på hjemmel i forhold til kom-

pensation og ikke i forhold til aflivning. For Martin og hende handlede det

om, hvordan man kunne få nogle penge ud til dansk erhvervsliv i form af

kompensationsordninger. Hun sad i sit køkken og nedskrev noterne på sin

IPad. Der var ingen normalitet. Embedsmændene forsøgte at hjælpe hinanden.

Der skulle ske koordinering. Det var et kompensationsbilag, som var ved at

blive skrevet. Hun kan ikke forklare, hvorfor hun i ”anden pind” skrev om

epidemiloven. Mailen blev skrevet sent på aftenen efter, at hun havde haft en

telefonsamtale med sin departementschef, og hun kan have skrevet forkert.

Forevist Martin Ulrik Jensens mail sendt mandag den 2. november 2020 kl.

23.19 til afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet og med

kopi til hende og flere andre:

”…

Emne: Mink og kompensation

Hej Tejs

I første omgang går jeg ud fra at I har travlt med det praktiske herunder

bonus for aflivning.

Tænker vi at der parallelt hermed skal arbejdes med hjælpepakkedelen.

266 Forklaringsdokumentet side 4ff

1318

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Sagen kunne indeholde følgende fire elementer:

- Nuværende kompensationssystem + mulighed for bonus til samarbej-

dende minkavlere (MFVM)

- Mulighed for at ekspropriere minkfarme med hjemmel i epidemiloven

+ dertil hørende erstatning (MFVM med input fra SUM/JM)

- Mulighed for at lægge minkfarmene i dvale som giver adgang til faste

omkostninger (100 pct hvis aktiviteten forbydes ved BKG, selvstændig-

ordning og lønkompensation) - kræver nok at avlsdyrbesætningen kan

opretholdes, hvis modellen skal give mening (EM med input fra MFVM

vedr. sidste del om avlsdyr)

- Omstillingspulje - både REACT til omstilling til anden erhvervsvirk-

somhed og FL-midler til omstilling til anden landbrugsvirksomhed (EM)

MFVM koordinerer. Torben og Line i EM er kontakt ift hhv punkt 3

og 4. 5

Lad os vende når I har luft. Lige nu ikke akut men kommer jo hurtigt.

…”

har hun forklaret, mailen er udtryk for et fælles produkt fra Martin Ulrik Jen-

sens og hendes side. Hvis man skal forstå mailen, skal man helt tilbage i marts

2020, hvor man startede med at etablere hjælpepakker. Der var en kæmpe

diskussion om – også blandt ordførerne, hvorvidt der var tale om ekspropri-

ation. Om punkt 3 og 4 i mailen, herunder dvalemodellen har hun forklaret,

at hun ikke husker, at hun havde kontakt til Miljø- og Fødevareministeriet

herom. Der var for meget at lave i hendes afdeling, og nogen af opgaverne blev

flyttet over i Torben Skovgaard Andersens afdeling på grund af arbejdspresset.

Administrationsdirektør Torben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet,

har forklaret

267

, at de i Erhvervsministeriet blev klar over, at der ville kom-

me en opfølgende bestilling i forlængelse af Martin Ulrik Jensens mail af 2.

267 Forklaringsdokumentet side 1267

1319

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

november 2020. Erhvervsministeriet skulle undersøge, om kompensations-

ordningerne for faste omkostninger og lønkompensation kunne anvendes i

forhold til minkerhvervet, hvis der blev indført yderligere restriktioner. På

dette tidspunkt arbejdede de sideløbende med Nordjyllandspakken, og de var

i gang med at forberede de politiske forhandlinger herom. Erhvervsministe-

riet undersøgte sideløbende med arbejdet med Nordjyllandspakken, hvordan

kompensationsordningerne kunne hjælpe minkavlerne, hvis der kom yder-

ligere restriktioner. Han havde formentlig en koordinerende drøftelse med

Line Nørbæk om arbejdsfordelingen af disse opgaver, men han husker ikke

denne samtale.

9.3.7.4. I Sundhedsministeriet

9.3.7.4.1. I departementet

I løbet af den 2. november 2020 blev Sundhedsministeriet af faglig direktør

Kåre Mølbak orienteret om Statens Serum Institut nye fund. Om aftenen

orienterede departementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, sundheds-

ministeren om fundene, ligesom Per Okkels indkaldte Statens Serum Institut

til møde næste morgen, den 3. november 2020, kl. 08. Der blev endvidere

udarbejdet en orientering til Folketinget.

9.3.7.4.1.1.

Orientering af Sundhedsministeriet om Statens Serum Insti-

tuts nye fund

Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om orienteringen

om de nye fund forklaret bl.a.

268

, at Sundhedsministeriet tidligere på dagen

den 2. november 2020 var blevet skriftligt orienteret om cluster 5 pr. mail.

Om aftenen snakkede han i telefon med Per Okkels om fundene og refererede

også, hvad det var for drøftelser, de havde haft i Fødevarestyrelsen. De havde

så igen et møde den 3. november 2020 kl. 08.00.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har om orienteringen om de nye fund

forklaret bl.a.

269

, at han den 2. november 2020 blev ringet op sent om aftenen

af Per Okkels, som fortalte, at Kåre Mølbak på et møde med minkbranchen

havde sagt noget om et nyt Wuhan, og at de var nødt til at gøre noget nu. Per

Okkels sagde, at der var bestilt en risikovurdering. Forevist sine sms’er af 2.

november 2020 i ministertråden fra kl. 22.14:

268 Forklaringsdokumentet side 181

269 Forklaringsdokumentet side 788ff

1320

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

”…

Magnus Heunicke:

Obs til jer her på tråden. Har lige talt m Per. Mink-mutations-krise

Magnus Heunicke:

Tak. Jeg venter lige på Per, han skulle have tlfmøde m BB mfl lige nu om

the minks. Ang dash og risikovurdering så helt fint at køre det på skærm

Magnus Heunicke:

Tilbagemelding kommet fra Per. Stor minkdag i morgen. Kæmpe op-

gaver på os, også mht opsporing og agressiv inddæmning af muteret

smitte. This is serious

…”

har han forklaret, at han skrev på ministertråden for at gøre alle opmærksom-

me på sagen. Per Okkels skulle have telefonmøde med Barbara Bertelsen. De

havde et rum, de kaldte corona-rummet. De printede de nyeste oplysninger,

herunder dash, men de fik skaffet en skærm i stedet. Derfor skriver han om

”dash”. Han mener, at han fik en sms fra Per Okkels, hvorefter Per Okkels talte

med Barbara Bertelsen, og derefter talte han med Per Okkels. Per Okkels var

opmærksom på, at de i Sundhedsministeriet ad bagvejen havde fået at vide

via et andet ministerium, at deres folk havde siddet til et møde med nogle

eksterne folk, minkavlerne, og fået at vide, at der var et nyt fund, og at det

kunne være en parallel pandemi og et nyt Wuhan. Det var noget vildt noget

at sige. Det skulle komme ind på en ordentlig måde. De ville derfor have en

risikovurdering. Per Okkels var opmærksom på det amerikanske valg. Han

tænkte selv på meldepligten. Han følte, at det var hans ansvar at få dette bragt

videre til regeringen. Forevist sms-korrespondance af 2. november 2020 kl.

21.41 i en tråd mellem Per Okkels, Tyra Grove Krause og Anders Fomsgaard:

”…

Per Okkels:

Kan jeg få et telefonmøde med jer i morgen tidlig kl 8.00. Tror alle mink

skal væk hvis jeres undersøgelse holder

Tyra Grove Krause:

OK til kl 8. Vil også gerne af med minkene

…”

1321

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

har han forklaret, at Per Okkels skrev, at han troede, at myndighederne kom

med en melding, og det var derfor, at de trak luft ind og forberedte sig på det.

De var kommet lidt skævt ind på det. En så stor konklusion fra Statens Serum

Institut skulle have været givet videre til Sundhedsministeriet. Han overve-

jede på dette tidspunkt ikke, hvorvidt laboratorieforsøgene kunne anfægtes,

idet han ikke vidste nok om forsøgene. Han ville være stensikker på, at den

risikovurdering, som han skulle præsentere regeringen for, kunne holde –

også et år efter. De måtte ikke handle overilet, men skulle på den anden side

også handle, hvis det var nødvendigt. De skulle være fuldstændig skarpe på,

at hvis de skulle have mere information, skulle de have tid til at skaffe den.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om sin orientering

vedrørende det nye fund og forevist sms-korrespondance af 2. november 2020

kl. 22.50:

”…

Per Okkels:

Møde her til aften om mink. Der mangler kapacitet til aflivning. Mand-

skab skaffes i vidnets muligt omfang herunder via private. Men situ-

ationen er helt afhængig af hvad regeringen beslutter om branchens

fremtid. Kompensationsmodeller overvejes til i morgen.

Har møde i morgen tidlig med SSI folkene som nok ikke rigtigt har

forstået i situationen i dag hvad de har sat igang. Hvis der er fundet en

minkstamme i mennesker der ikke respondere på immunitet taler vi

om en sag der kan nå at ramme den amerikanske valgkamp. Trykprøver

dem på undersøgelse og anmoder om deres vurdering af hvad de synes

vi i det lys skal gøre med branchen. De kommer med en anbefaling af

at udfase industrien hurtigst muligt.

Genbesøger i den forbindelse SSTs vurdering.

Det vil nok gøre situationen mere kompliceret ikke mindst politisk men

også fordi avlerne ikke har en umiddelbar interesse i at hjælpe til….

Vi skal have sat et smitteopsporingssystem op der kan dæmme denne

variant ind.

1322

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Anette er i gang med at tænke en meget mere agressiv strategi end el-

ler da det vil være vigtigt at få denne stamme til at ”uddø”. Vi taler vel

særlige påbud og meget agressiv testning. men ikke nemt det her idet

bla. Farm nummer 20 er her til aften identificeret til en farm i Bindslev

i Nordjylland som faktisk er en af de farme der er fri testet. Smittet den

17.9. så det er gammel smitte der er (måske) langt ude.

Bindslev ligger i øvrigt lige mellem Frederikshavn og Hjørring.

Vi skal have lavet en orientering af ordførere og ikke mindst medier

hurtigt i morgen idet denne historie vil ramme medierne.

…

Magnus Heunicke:

Ok mange tak for info Per. Kæmpe arbejde foran os. Enig i alle vur-

deringerne. Der er vel også nogle internationale forpligtigelser, SSI/

Danmark har til at informere eller hvordan?

…”

forklaret bl.a.

270

, at han skriver, at de nok lander på, at branchen ikke er der

mere. Han skrev det på baggrund af departementschefmødet. Det, han refere-

rer til, er, at der på mødet med Johan Legarth og Henrik Studsgaard blev sagt,

at der var problemer med kapacitet osv., og at Michael Dithmer blev sendt

hjem for at undersøge kompensationsmodeller osv. Der var ikke truffet nogen

politisk beslutning, men de var ikke i tvivl om, at der ville komme til at ske

noget, og de prøvede at være på forkant. I løbet af oktober 2020 var smitten

løbet fra dem, de havde zoonoser, de kunne se, at minkfarmene genererede

smitte ud i befolkningen, Jylland blev mere og mere smittet sydpå og over

mod Fyn, og de kunne se, at de ikke kunne dæmme op for denne smitte. Clu-

ster 5 kom som en dråbe lige på toppen på et tidspunkt, hvor man var klar til

at konkludere, at coronasmitten blandt mink ikke kunne bremses. De vidste

godt, at der var indberetningspligt til ECDC, dvs. det europæiske smitteop-

sporings agentur, og til WHO. Når man finder en sådan mutation, skal man

indberette det. Mogens Heunicke spurgte ind til indberetningspligten. De så

ind i, at grænser kunne blive lukket. Det var meget vigtigt at være transparent

omkring fundet. Den akademiske verden ville også kaste sig over hinanden

270 Forklaringsdokumentet side 735ff

1323

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

og trykprøve fundet. Han var ikke så dramatisk i sit sprogbrug i sms’en, men

handlingen, som han lagde op til, var dramatisk. Han skrev i en intern tråd,

og alle modtagerne var bekendte med Statens Serum Instituts nye fund. Han

skrev til sine egne folk i Sundhedsministeriet og også til Magnus Heunicke,

og de vidste godt, hvor man var. Oplysningen om, at minkindustrien skulle

udfases, havde han fra sine drøftelser med Kåre Mølbak og Tyra Krause. Der

foreligger en række mails og sms’er fra Anders Fomsgaard, Søren Brostrøm,

Tyra Grove Krause og andre i Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut,

som indikerer, at problemstillingen ikke var ny for dem, og at mink var farlige

for folkesundheden.

9.3.7.4.2. I Sundhedsstyrelsen

9.3.7.4.2.1. Søren Brostrøms mail vedrørende bestillingen af risikovurde-

ring

Den 2. november 2020 kl. 9.12 videresendte direktør i Sundhedsstyrelsen,

Søren Brostrøm, en mail til Ane Just Ohrt, ligeledes Sundhedsstyrelsen, med

angivelse: ”VS: Den gode bestilling - risikovurdering af minkavl - frist tirsdag

d. 3. november kl. 13. Attachments: Den gode bestilling risikovurdering af

minkavl .docx.” Der var på dette tidspunkt endnu ikke fremkommet oplysnin-

ger om cluster 5. Det hedder i mailen bl.a.:

”…

Denne bestilling blev ganske kort drøftet på ’Indsatsgruppe’ i fredags,

hvilket jeg vist glemte at melde tilbage, beklager. Bagtæppet er, at det

jo sundhedsfagligt formentlig ikke giver meget mening efter nedslagt-

ninger/pelsninger at genetablere mindrift i DK (= potentielt meget stort

smittereservoir) så længe vi ikke har udbredt immunitet (enten erhver-

vet eller induceret) i befolkningen og/eller mulighed for at vaccinere

mink.

Processen må være at SSI laver en risikovurdering, formentlig med

inddragelse af det ’veterinær-konsortium’ de har med KU og DTU. Og

at vi så blot kommentere og evt. tilslutter os SSIs vurdering/anbefaling,

hvor vi så fra SST kommenterer overordnet ift. perspektiver på smitte-

forebyggelse, epidemikontrol m.v.

1324

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Hvis muligt vil jeg meget gerne godkende vores kommentarere, da der

er betydeligt politiske bevågenhed, og meget store udgifter involveret

...”

9.3.7.4.3. I Statens Serum Institut

9.3.7.4.3.1. Indkaldelse af Statens Serum Institut til møde den 3. novem-

ber 2020 kl. 08.00

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, indkaldte ved sms af 2.

november 2020 kl. 21.41 faglig direktør Kåre Mølbak, afdelingsleder Tyra

Grove Krause og professor Anders Fomsgaard, alle Statens Serum Institut, til

møde næste morgen den 3. november 2020 kl. 8.00:

”…

Per Okkels, 21.41:

Kan jeg få et telefonmøde med jer i morgen tidlig kl 8.00. Tror alle mink

skal væk hvis jeres undersøgelse holder.

Tyra Grove Krause, 21.41:

OK til kl 8. Vil også gerne af med minkene

Kåre Mølbak, 21.41:

God ide med telefonmøde i morgen kl 8

Anders Fomsgaard, 21.41:

Yes jeg er klar

”…

Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om forløbet den 2.

november 2020 forklaret bl.a.

271

, at Sundhedsministeriet tidligere på dagen

den 2. november 2020 var blevet orienteret skriftligt om cluster 5 pr. mail.

Om aftenen snakkede han i telefon med Per Okkels om fundene og refererede

også, hvad det var for drøftelser, de havde haft i Fødevarestyrelsen. De havde

så igen et møde den 3. november 2020 kl. 08.00. Forevist sms-beskeder af 2.

november 2020 med en gruppe bestående af departementschef Per Okkels

(Sundhedsministeriet), Tyra Grove Krause (Statens Serum Institut) og Anders

271 Forklaringsdokumentet side 182

1325

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Fomsgaard (Statens Serum Institut) har han forklaret, at han deltog i mødet

kl. 8. Per Okkels ville drøfte i hvor høj grad, forsøgene holdt. Per Okkels ville

lave en faglig trykprøvning af, hvor bekymrede Statens Serum Institut var.

9.3.7.4.3.2.

Statens Serum Instituts interne skriftlige orientering om nye

fund

Den 2. november 2020 kl. 22.50 sendte professor Anders Fomsgaard, Statens

Serum Institut, en mail vedrørende de nye fund til faglig direktør Kåre Møl-

bak, ligeledes Statens Serum Institut, som videresendte mailen til departe-

mentschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, kl. 22.58, som igen videresendte

mailen til blandt andre direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, dagen

efter, den 3. november 2020 kl. 7.41. Kl. 8.47 videresendte Søren Brostrøm

mailen til medarbejdere i Sundhedsstyrelsen:

”…

Fra: Søren Brostrøm …

Sendt: 3. november 2020 08:47

Til: Ane Just Ohrt …; Bolette Søborg …; Helene Bilsted Probst …; Søren

Mikael Neermark …

Emne: VS: Resistance mutations in DK minkvariant virus

t.o.

jeg deltog her til morgen i telefonmøde med SUM og SSI hvor disse

bekymrende fund blev drøftet

SSI skriver på samlet risikovurdering, jfr. bestilling vi tidligere har

været i kopi på, og vi får denne til kommentering i løbet af dagen, vil

formentlig pege på nedslagtning af alle mink i DK samt at minkerhver-

vet herefter sættes på pause til vi har udbredt immunitet

…

Fra: Per Okkels …

Sendt: 3. november 2020 07:41

Til: Søren Brostrøm …; Henrik Studsgaard …; Johan Legarth …

Emne: Fwd: Resistance mutations in DK minkvariant virus

...

Start på videresendt besked:

Fra: Kåre Mølbak …

Dato: 2. november 2020 kl. 22.58.14 CET

1326

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Til: Per Okkels …

Emne: Vs: Resistance mutations in DK minkvariant virus

…

Start på videresendt besked:

From: Anders Fomsgaard

To: Kåre Mølbak

Cc: Anders Fomsgaard

Subject: Resistance mutations in DK minkvariant virus

Date: 2. november 2020 22:50:47

Kære Kåre

Vedlagt en hurtig skrevet rapport på engelsk om vores forsøg og for-

uroligende resultater

…”

Anders Fomsgaards mail var vedhæftet et notat af 2. november 2020 med

første udkast til engelsk rapport om forsøg med vurderingen af krydsneutra-

liseringsaktivitet for SARS-CoV-2 spidsmutanter, hvori det blev konkluderet:

“…

this indicate that mink virus variants with four of the seven identi-

fied minkmutations/changes in the spike protein show less sensitivity

(resistance) for neutralizing antibodies from persons with previous

covid-19 infection. It is important to note that these results are preli-

minary and are in the process of being confirmed in an independent

repeat experiment, but suggest that mink-specific mutation potentially

can influence virus’ sensitivity to protective antibodies.

…”

9.3.7.5. I Miljø- og Fødevareministeriet

9.3.7.5.1. Internt møde kl. 08.00 med Miljø- og Fødevareministeren

Der blev i Miljø- og Fødevareministeriet den 2. november 2020 kl. 8.00 afholdt

et internt møde, hvor blandt andre miljø- og fødevareminister Mogens Jensen

deltog. På mødet blev det bl.a. drøftet, at der var utilfredshed med tempoet

for aflivning af mink i zonerne, og hvordan man kunne få tempoet op, bl.a.

ved at klarlægge de økonomiske forhold for minkavlere i forbindelse hermed.

1327

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Møderne senere samme dag med erhvervet blev også nævnt. Følgende fremgår

af ministersekretær Emillie Svensdatter Mehlsens mail af 2. november 2020

med noter fra møde om mink:

”…

Hermed mine noter fra møde den 2. november 2020, kl. 8-8.30 om

mink. Noterne er til

internt

brug i departementet.

Deltagere: FVM, SR, DC, Tejs Binderup, Paolo Drostby, Katja Goodhew,

Anders Kroman Liin og Emillie S. Mehlsen.

- Ministeren ridsede baggrunden for mødet op, og spurgte til, hvad er

op og ned ift. Weekendens mediedækning med folk der stopper med at

aflive fordi de ikke ved hvad kompensationen er. Ministeren opsumme-

rede ligeledes fra fredagens forespørgselsdebatter: vi står det rigtigste

sted – uanset frustration.

- DC har været i løbende sms-dialog med Barbara Bertelsen om udvik-

lingen henover weekenden. DC til BB: vi er kommet godt op i gear.

Også efterfølgende også dialog med BB om mangel på containere: Vores

transporthastighed er så høj, at der mangler containere til DAKA. Men

døde mink smitter trods alt mindre. Opmærksomhed omkring, at det

ikke bare er almindelige containere der skal bruges. BB tilfreds med

svarene. DC til huset: Vi må være kreative i at finde løsninger.

-…

- Minister: hvornår kan vi træffe beslutningen for 2021? Tejs: håber

på regeringsudvalg i næste uge. Internt møde i dag om ØU-sag (med

DC). Vi mangler økonomibereninger fra EM og FM. DC: måske kan vi

gøre direkte på CU? Prøv at snakke med Anne Marie i FM og sig, at

ministeren presser på for en afgørelse. Vi må have sat økonomer til at

regne på det økonomiske konsekvenser.

- SR: kunne vi mere offensivt kommunikere, at ministeren efterspørg

udmelding ift avlsdyr i zonerne fra sundhedsmyndighederne? Tejs og

DC: tilbageholdne. Også et hensyn til at regeringen står samlet.

-…”

1328

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forevist Emilie Svensdatter

Mehlens mail med noter fra mødet om det interne møde kl. 8.00 forklaret

bl.a.

272

, at deltagerne på mødet var de involverede i håndteringen af coronas-

mitte blandt mink. Han husker ikke konkret mødet. Der havde været minkav-

lere ude at sige, at de ikke vidste, hvor de stod i forhold til økonomi. Dette var

det, han adresserede. Han har ikke set sms-korrespondancer mellem Henrik

Studsgaard og Barbara Bertelsen. Han oplevede en stor opmærksomhed gene-

relt fra Statsministeriet i forhold til risici forbundet med coronasmitte. Den

sidste bullet handlede om, at minkavlerne pressede på for at få en langsigtet

strategi for minkavl. Under det samlede forløb med håndteringen af coronas-

mitte blandt mink savnede de nogle svar fra sundhedsmyndighederne med

en risikovurdering for en langsigtet strategi for minkavl.

Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om det

interne møde kl. 8 og forevist samme mail fra Emilie Svensdatter Mehlsen med

noter fra mødet om mink samt yderligere noter fra mødet forklaret bl.a.

273

, at

han må have deltaget i mødet, da han var ”SR”. Han husker ikke noget markant

fra mødet. De var inden weekenden gået i gang med at slå mink ned inden for

zonerne. Kritikken fra oppositionen om, hvorvidt det var den rigtige løsning

at slå mink ned inden for zonerne tog til. Der var en del af minkavlerne, der

ikke samarbejdede om aflivningen, og smitten spredte sig fra minkfarm til

minkfarm og blandt mennesker. På mødet drøftede de, hvad der kunne gøres

for at få sat tempoet op. Der var problemer med kapaciteten, og medierne

bragte billeder af døde mink uden for containerne. Der var et kraftigt ønske

fra minkbranchen om at få lov til at pelse de raske mink inden for zonerne.

De forsøgte i løbet af weekenden at finde en løsning herpå. De skulle samme

aften have et møde herom. Notatet som Tejs Binderup, ifølge Emilie Svensdat-

ter Mehlsens referat, henviste til under mødet den 2. november 2020, måtte

være Miljø- og Fødevareministeriets notat af samme dato om muligheden for

pelsning af mink

” fra besætninger beliggende i zonen, som ikke er smittede

med COVID-19”.

Mogens Jensen pressede på for en beslutning om minkavl

i 2021, da han samme aften ville give branchen besked om, at det inden for

zonerne ville være muligt for avlerne at få en minkbesætning i 2021. Det var

noget, som avlerne spurgte meget ind til.

272 Forklaringsdokumentet side 389ff

273 Forklaringsdokumentet side 916

1329

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.3.7.5.2. Miljø- og fødevareministerens godkendelse af cover

Mogens Jensen godkendte den 2. november 2020 kl. 8.55 et cover med en

indstilling fra Fødevarestyrelsen om, at pelsning under en række forudsæt-

ninger kunne tillades indenfor zonerne, men at ønsket om at bevare avlsdyr i

zonerne ikke kunne imødekommes. Indstillingen havde forinden været fore-

lagt Statens Serum Institut.

Af coveret og notatet fremgår følgende:

”COVER

…

Mulighed for pelsning af zonebesætninger

Indstilling

Til ministerens godkendelse er vedlagt notat (bilag 1) om mulighed for

pelsning af mink inden for 7,8 km zonerne omkring smittede minkbe-

sætninger, de såkaldte zonebesætninger.

På baggrund af notatet indstilles, at ministeren godkender, at:

∙ pelsning kan tillades i zonebesætninger under de i notatet (bilag 1)

givne forudsætninger, og at SSI ikke har betænkninger herved, og

∙ erhvervets ønske om, at bevare avlsdyr i zoner ikke imødekommes.

Sagen kort inkl. politisk landskab

På baggrund af møde med Kopenhagen Fur den 30. oktober 2020, har

Fødevarestyrelsen fremsendt vedhæftede notat om muligheden for, at

tillade pelsning af mink i de såkaldte zonebesætninger på betingelse af,

at en række forudsætninger, som oplistet i notatet, overholdes.

Afgørende er, at det tempo hvormed minkene aflives, ikke må sænkes

som følge af muligheden for at kunne pelse frem for at aflive ligesom,

samt at pelsning ikke må medføre større smitterisiko for mennesker

med arbejde i tilknytning til processen, eller for det omgivende sam-

fund, end destruktion. Hvis der opleves forsinkelser med pelsning som

argumentation, skal muligheden derfor revurderes.

1330

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Branchen har derudover udtrykt ønske om ikke, at aflive avlsdyr fra

zonebesætninger. Dette ønske imødekommes ikke med ovenstående

vilkår, fordi avlsdyrene vil udgøre en potentiel smittefare.

Hastigheden hvormed dyrene aflives, så de ikke længere kan smittes

og smitte videre til det omkringliggende samfund, er den vigtigste og

afgørende parameter i forhold til folkesundheden.

Strategi og proces

Når godkendt skal Fødevarestyrelsen orienteres om beslutningen forud

for styrelsens møde med erhvervet mandag 2. november kl. 15.30.

Der vil blive forelagt en separat mødesag forud for ministerens møde

med erhvervet samme dag.

Økonomi og finansiering

Ovenstående forslag vil være en imødekommelse af erhvervet, og vil

kunne mindske de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Pressestrategi

Ikke relevant for denne forelæggelse. Presse ifb. udmelding om tilladel-

se til pelsning, vil blive håndteret i samarbejde mellem departementets

og Fødevarestyrelsens pressekontorer.

.…

NOTAT

Krisestaben

J.nr. 2020-14-169-01451

Ref. SIBIW/CBAN/HaL

Dato: 01-11-2020

Notat om mulighed for pelsning af mink fra besætninger beliggende

i zonen, som ikke er smittede med COVID-19

Problemstilling

Det skal afklares, om der kan tillades pelsning i 7,8 km zoner omkring

COVID-19 smittede farme. Pelsningssæsonen for mink er normalt i

november og december.

1331

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Fødevarestyrelsen har hidtil krævet alle dyr i zoner aflivet, da dyrene

ikke har været pelsmodne og aflivning ikke skulle afvente dette.

Det er sent den 29. oktober 2020 blevet oplyst af branchen, at man

ønsker at fremskynde pelsning fra forventet start den 6.-8. november

til den 1. november. Dette er især aktuelt i Holstebro-området, hvor der

de seneste dage er kommet mange farme i zone og flere forventes, som

følge af mistænkte besætninger.

Ligeledes ønsker branchen, at bevare avlsdyr fra zonebesætninger, hvor

der ikke er mistanke om eller konstateret smitte med COVID-19.

Hastigheden hvorpå dyrene aflives er fortsat den vigtigste og afgørende

parameter i forhold til folkesundheden. Det må derfor ikke tage længere

tid, at aflive dyrene til pelsning i forhold til destruktion.

Baggrund

Erhvervet har henvendt sig for at få Fødevarestyrelsen til at vurdere, om

aflivning af besætninger i zoner kan ske til pelsning i stedet for til de-

struktion. Problemstillingen har været forventet, fordi der fortsat smit-

tes besætninger, og der dermed dannes nye zoner i pelsningssæsonen.

En af grundpillerne i det strategiske grundlag for håndtering af CO-

VID-19 i mink er hurtigst muligt, at få elimineret den folkesundheds-

mæssige trussel, som COVID-19 i mink udgør. Det altafgørende i forhold

til spørgsmålet om, hvorvidt mink i zonerne kan pelses, er derfor, at

det tempo hvormed minkene aflives, ikke må sænkes som følge af mu-

ligheden for at kunne pelse frem for at aflive.

Endvidere må pelsning ikke medføre større smitterisiko for mennesker

med arbejde i tilknytning til processen, eller for det omgivende sam-

fund, end destruktion.

Besætninger i zoner er fri for smitte, og dette overvåges ved indsendelse

af prøver fra døde mink to gange ugentligt. Denne overvågning forestås

af besætningsejeren og fortsætter, indtil aflivningen er tilendebragt.

1332

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Det vil således være naturligt af hensyn til bevaring af skindets værdi,

nu hvor dyrene jf. erhvervet er blevet pelsmodne, at give besætnings-

ejeren valgmuligheden mellem aflivning til destruktion eller aflivning

til pelsning.

Der er imidlertid allerede set eksempler på, at besætninger beliggende

i zone er blevet smittet undervejs i aflivningsprocessen. Smitten er

introduceret tidligere end den er konstateret, og som følge af inkubat-

ionstiden, må hele besætningen således betragtes som smittet, når en

positiv test foreligger. Det gælder derfor også de dyr, som er aflivet.

Dette er uden betydning for smitterisikoen til samfundet, når dyr aflives

til destruktion, da DAKA håndterer dette, men fordi der er en risiko for

virus i pelsen og derfor undervejs i pelsningsprocessen, har Fødevare-

styrelsen vurderet, at der er behov for en række vilkår, for at aflivning

med henblik på pelsning pelsning kan tillades.

Der bør således indgås aftale med besætningsejere i zoner, som ønsker

pelsning, med følgende vilkår:

∙ Der udarbejdes nyt offentligt tilsyn, som tillader pelsning med en

række forudsætninger.

∙ Alle dyr skal aflives, også avlsdyr. Pelsning er således sidestillet med

destruktion i forhold til, at farmen bliver tømt.

∙ Besætningen skal uden ophold fremsende aflivnings- og pelsnings-

plan til Fødevarestyrelsen til godkendelse, så det kan vurderes, at

aflivning med henblik på pelsning ikke vil tage længere tid end af-

livning til destruktion. Aflivning skal påbegyndes lige efter godken-

delse af plan og optælling. Fødevarestyrelsen sætter en slutdato for

aflivningerne beregnet på, at der aflives mindst 3000 dyr om dagen

alle ugens 7 dage, indtil aflivningen er afsluttet. Dog maks. 14 dage,

og på særligt store besætninger op til 3 uger efter konkret vurdering.

∙ Besætningsejeren skal indgå en aftale med Fødevarestyrelsen om

aflivning med henblik på pelsning af mink i zoner. Besætningsejeren

lønnes for den tid der går til aflivning, men ikke for eventuel ekstra

tid og bemanding til opgaver forbundet med pelsningen.

∙ Før aflivning påbegyndes, skal besætningen tælles op på samme

måde som zonebesætninger, der afliver til destruktion.

1333

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

∙ Besætningsejeren modtager erstatning på baggrund af besætningens

smitte status ved afslutning af aflivningen:

{

Såfremt besætningen udelukkende har negative prøver i hele af-

livningsperioden, udbetaler Fødevarestyrelsen fuld erstatning for

driftstab. Skindene afsættes på markedsvilkår og er dermed det

offentlige uvedkommende.

{

Såfremt besætningen konstateres smittet undervejs, er besæt-

ningsejer berettiget til fuld erstatning for skind og delvist drift-

stabserstatning (20%). Besætningen påbydes et offentligt tilsyn

(OT) om bl.a. rengøring, desinfektion og håndtering af husdyrgød-

ning i overensstemmelse med OT for andre smittede besætninger,

uanset at alle dyrene er aflivet.

∙ En besætning kan pelses på eget pelseri i umiddelbar tilknytning

til besætningen, under hensyntagen til retningslinjer fra sundheds-

myndighederne.

∙ Besætninger, der ikke råder over eget pelseri må aflive dyr til opbe-

varing på frys på besætningen. Det vil være en forudsætning, at alle

prøver er fri, før der kan flyttes kroppe til pelseri. Dette vurderes

at kunne imødekomme bekymringen for risiko for smitte med Co-

vid-19 på pelserier.

∙ I aflivningsperioden udtages prøver 2 gange ugentligt af 10 dyr

(pooles med 5 prøver pr. rør) af praktiserende dyrlæger for at over-

våge, om besætningen smittes undervejs. De praktiserende dyrlæger

vil blive pålagt, at udtage prøverne for at sikre uafhængighed. Posi-

tive prøver vil skulle verificeres af Fødevarestyrelsen. Aflivningen

må ikke forsinkes af denne afklaring.

Hvis der findes positive prøver undervejs i aflivningen, skal pelsning

straks ophøre og der udstedes nyt OT m.h.b. destruktion.

Fødevarestyrelsen har ikke drøftet med erhvervet om det er muligt, at

opbevare en hel besætnings dyr på frys, indtil besætningens status er

afklaret som fri i hele perioden. Men vilkåret er medtaget for, at undgå

risiko for smitte af medarbejdere på pelserierne. Endvidere kan Føde-

varestyrelsen ikke vurdere, om eksportmarkederne vil stille krav om,

at skind ikke må komme fra pelserier, der har pelset dyr fra smittede

besætninger.

1334

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Ovenstående forslag vil være en imødekommelse af erhvervet, og vil

kunne mindske de samfundsøkonomiske konsekvenser. Det kan imid-

lertid ikke udelukkes, at det vil medføre et lavere aflivningstempo,

men denne risiko skal minimeres. Fødevarestyrelsen vil derfor fortsat

have fokus på, at aftalerne med besætningsejere indgås med samme

hastighed som hidtil. Hvis der opleves forsinkelser med pelsning som

argumentation, skal muligheden revurderes.

Per 31. oktober 2020 er der 209 zonebesætninger. Det er 41 flere zone-

besætninger end dagen før. 70 af besætningerne er aflivet færdig, og 32

besætninger er i gang med aflivning. Mange af zonebesætningerne er

opstået over de seneste dage. Fødevarestyrelsen har overvejet, hvorvidt

tilbud om pelsning kunne begrænses til de senest tilkomne besætninger

i zoner for ikke, at risikere nedsat tempo, men dette kan ikke ske af

ligebehandlingshensyn.

Branchen har udtrykt ønske om ikke, at aflive avlsdyr fra zonebesæt-

ninger. Dette ønske imødekommes ikke med ovenstående vilkår, fordi

avlsdyrene vil udgøre en potentiel smittefare. Hastigheden hvormed

dyrene aflives, så de ikke længere kan smittes og smitte videre til det

omkringliggende samfund, er den vigtigste og afgørende parameter i

forhold til folkesundheden.

Løsning

Det indstilles, at ministeren tager stilling til, om:

∙ Pelsning kan tillades i zonebesætninger under givne forudsætninger,

og under forudsætning af, at SSI ikke har betænkninger herved.

∙ Erhvervets ønske om at bevare avlsdyr i zoner ikke imødekommes.”

9.3.7.5.3. Internt møde kl. 11.00 med Fødevarestyrelsen

Den 2. november 2020 kl. 11.00 blev der holdt et internt møde om mink i

Miljø- og Fødevareministeriet med deltagelse af veterinærdirektør Hanne Lar-

sen fra Fødevarestyrelsen, hvor det bl.a. blev aftalt, at der skulle oprettes en

tværministeriel task force/arbejdsgruppe, som skulle se på sikring af avlsmate-

riale og dermed populationen af mink i 2021. Der skulle i den anledning laves

en ØU-sag, som forventeligt kunne komme på et ØU-møde den 4. november

2020. Der blev i ØU-sagen arbejdet med en dvalemodel.

1335

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Samme dag sendte Emilie Svensdatter Mehlsen følgende mail med notater

fra mødet:

”…

Hermed mine noter fra møde den 2. november 2020, kl. 11-11.30 om

mink. Noterne er til internt brug i departementet.

Deltagere: DC, Tejs Binderup, Katja Goodhew, Anders Kromann Liin,

Hanne Larsen (FVST).

∙ ØU-sag skal beskrive: hvad er det for et niveau vi går ned på? Hvor

mange avlshunner og -hanner skal være tilbage? Hvad skal der ske

med produktionen i 2021. FM melder at vi måske kan komme på

ØU onsdag den 4/11.

∙ Plan for genopbygning kan formentlig ikke komme med i ØU-sagen,

herunder hvordan skal de placeres geografisk.

∙ Arbejdsgruppe der skal belyse de erhvervsøkonomiske konsekvenser

i sagen: FM, EM, FVST (fagperson med minkkendskab), F&V og evt.

nogle fra D&A.

∙ Derudover pågik drøftelser om nedslagtning og ressourcetræk. Vi må

overveje hvordan vi kan få hastigheden i aflivningerne op.

∙ Hanne Larsen bemærkede, at det er vigtigt på mødet med branchen,

at der arbejdes mod en forståelse af dvale i 2021 og strategi for

2022. Der kalendersættes formøde med ministeren kl. 18.30 dd. Og

Hanne Larsen indkaldes til ministerens møde med branchen kl. 19

[kalenderen er opdateret]

...”

Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø-og Fødevareministeriet, har om det

interne møde kl. 11 forklaret bl.a.

274

, at der mandag den 2. og tirsdag den 3.

november 2020 blev nedsat en task force, som skulle se på sikring af avls-

materiale og dermed en population i 2021. Udfaldet skulle være en ØU-sag,

som han sad og skrev på. Task forcen bestod af ham selv, Katja Goodhew, folk

fra departementets økonomikontor og fra Fødevarestyrelsen. Der deltog tilli-

ge folk fra Sundhedsministeriet og Finansministeriet. Der var et indledende

møde, hvori Beskæftigelsesministeriet også deltog.

274 Forklaringsdokumentet side 25

1336

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

9.3.7.5.4. Overvejelser om tempobonus og hjemmelsspørgsmål

Fuldmægtig i Fødevarestyrelsen, Center for Jura og Kontrol, Malene Nadine

Jais Sthyr, skrev den 2. november 2020 kl. 13.00 til Jens Therkel Jensen cc

blandt andre veterinærdirektør Hanne Larsen:

”…

Det er Juras umiddelbare vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt der

er hjemmel i lov om hold af dyr til at forbyde indsætning af dyr ud

over den situation, hvor den eksisterende besætning er aflivet, og der

er rengjort og desinficeret efter denne.

…”

Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret bl.a.

275

at i de tilfælde, hvor de har påbudt nedslagning af dyr, kan man få lov til at

fortsætte produktionen, når det er dokumenteret, at bedriften er rengjort og

desinficeret, således at man er sikker på, at det smitstof, der var årsagen til

nedslagningen er væk.

Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, skrev den 2. november 2020 kl.

23.21 således til kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet:

”…

Forstår at Tejs og Annemarie har talt om nedenstående ”tempo bonus”.

Det synes jeg umiddelbart lyder som en god ide.

Kunne man overveje at kombinere med et egentligt forbud mod hold

og avl af mink i området efter fx 14 dage? Finder man mink medfører

det bødestraf. Så der både er pisk og gulerod?

Jeg står helt til jeres rådighed ved brug for hjælp.

Asbjørn

275 Forklaringsdokumentet side 145f

1337

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

20 kr svarer til 10 pct ekstra i prisen pr dyr, - for en farm m 50.000,

giver det en bonus på 1 mio kr.

10.000 dyr giver 200.000 kr. i bonus.

Krav skal være Minimum 4.000 om dagen, (vil give 10 dage for de fleste

farme), dog maks 14 dage (for de store). Urealistisk at gøre hurtigere,

normal tid er 3 uger.

Pt. Er der 4.000.000 mink i bufferzone og smittede farme, dvs. 80 mio.

kr. ialt (både dem der er aflivet, og dem der ikke er aflivet endnu).

Område kan udvide sig, så der måske kommer e1 mio mink mere (og

dermed en merudgift på 20 mio kr)

De avlere, der HAR aflivet (og samarbejdet beredvilligt) bør også få

tilsvarende bonus – evt kan det kaldes en omstillingsbonus.”

Paolo Drostby videresendte Asbjørn Brinks mail til veterinærdirektør Hanne

Larsen og enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, begge Fødevare-

styrelsen, hvorefter der var en intern mailkorrespondance i Fødevarestyrelsen

om tempobonus og hjemmel hertil, hvoraf fremgår:

”…

Fra: Paolo Drostby …

Sendt: mandag den 2. november 2020 23.33

Til: Hanne Larsen; Camilla Brasch Andersen

Emne: Fwd: Tempo bonus

…

Kære begge

Hvad siger I til 1) tempo bonus ordningen, som skitseret her, og 2)

forslaget om pisk for hold af mink efter 14 dage? Lyder tillokkende,

men der er vel ikke hjemmel?

…

Fra: Hanne Larsen …

Sendt: 2. november 2020 23:38

Til: Birthe Schubart …

1338

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Cc: Camilla Brasch Andersen …, Kim Hastrup …, Jannik Elmegaard …

Emne: Fwd: Tempo bonus

Kære Birthe

Kan vi tale i morgen om der er hjemmel til nedenstående? Skal nok

være før 9.

Der skal lige nu ikke arbejdes videre med pelsning...

…

Fra: Birthe Schubart …

Sendt: 3. november 2020 07:52

Til: Hanne Larsen …

Cc: Camilla Brasch Andersen …, Kim Hastrup …, Jannik Elmegaard …,

Malene Nadine Jais Sthyr …

Emne: Fwd: Tempo bonus

Kære Hanne

Jeg kan ikke se hvor vi skulle finde en hjemmel til at lave en sådan

ordning, hvor langsommelighed udløser sanktioner efter loven Der er

ikke være sammenhæng mellem reglerne og den aflønning vi giver

for at de udfører vores arbejde. Aflivningen påhviler myndighederne.

Vi kan muligvis godt betale overpris, men det vil jo være aftalen der i gi-

vet fald misligeholdes og hvad kan vi så gøre, hvis de ikke efterleverne??

Har du brug for vi taler om det, kan jeg være i Glostrup ca. 8.45 eller

du kan ringe.

…

Fra: Hanne Larsen …

Sendt: 3. november 2020 08:23

Til: Paolo Drostby …

Emne: VS: Tempo bonus

Det hurtige svar fra Birthe

…

1339

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Fra: Paolo Drostby

Til: Hanne Larsen

Cc: Katja Goodhew; Anders Kroman Liin; Tejs Binderup

Emne: SV: Tempo bonus

Dato: 3. november 2020 08:24:58

Tak

…”

Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret

276

, at det

er et andet tidspunkt og et andet scenarie end tempobonus, de drøfter her. Men

de overvejede, om man kunne lokke minkavlerne til selv at aflive de raske dyr

i zonerne. Man var ved at finde ud af, hvordan man kunne få tempoet sat op

ved at belønne hurtig aflivning. Hun var ikke inde specifikt og vurdere, om

det ville være lovligt. Det var hurtige overvejelsesmails frem og tilbage. Som

sagt var der på dette tidspunkt ikke tale om en tempobonus, som vi kender

den fra den nye lov. Man var ved at indgå kontrakter med avlerne, hvor de

fik en overpris for det arbejde, de skulle lave, hvis det gik hurtigt. Hun var

ikke involveret i tempobonusordningen før i forbindelse med lovarbejdet.

Tempobonussen krævede efter deres opfattelse lovgivning, i hvert fald be-

villingsmæssigt, og så var der en statsstøtteproblematik, men overvejelserne

herom stod Erhvervsministeriet for.

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om mailkorrespon-

dancen forklaret

277

, at hun bad Birthe Schubart om at komme med en hurtig

vurdering, hvilket Birthe Schubart gjorde, og hun sendte så den vurdering

ind i departementet. Vurderingen lød på, at man ikke kunne straffe folk for

langsommelighed. Det lå udenfor de almindelige jurister i enhedens kompe-

tencer at foretage den vurdering.

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-

klaret

278

, at hun ikke blev inddraget i overvejelserne om hjemmel før den 3.

november 2020, da de pågældende mails var sendt meget sent om aftenen den

2. november 2020. Hun så formentlig først korrespondancen sidst på dagen

276 Forklaringsdokumentet side 146

277 Forklaringsdokumentet side 535

278 Forklaringsdokumentet side 1299

1340

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

den 3. november 2020. Hvis Birthe Schubart, som leder af det centrale juridi-

ske kontor, havde foretaget en juridisk vurdering, tog hun den til efterretning.

Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret

279

, at umid-

delbart efter mødet med ministeren afholdt de bestyrelsesmøde i Kopenhagen

Fur. De skulle diskutere, hvad plan B ville indebære. Kort inde i bestyrelsesmø-

det blev han ringet op af Henrik Studsgaard, som virkede en anelse panisk, og

som sagde, at minkene inden for zonerne skulle aflives med det samme, og han

nævnte muligheden for tempobonus. Kopenhagen Fur var ikke kommet med

forslaget om tempobonus. Han blev for første gang dybt urolig, idet Henrik

Studsgaard kort efter deres møde med ministeren nu sagde, at aflivningsha-

stigheden skulle være endnu hurtigere. De havde under hele forløbet aflivet så

hurtigt som muligt for at begrænse smittespredningen. Han var positiv over

for forslaget om tempobonus. Normalt ville det tage en måned at pelse, men

nu havde de kun 14 dage, hvilket ville kræve mere mandskab og flere arbejds-

timer i døgnet. Han svarede Henrik Studsgaard, at han ville drøfte muligheden

for tempobonus med bestyrelsen. Bestyrelsen var ligeledes positivt indstillet

over for en tempobonus, da det kunne dække de øgede omkostninger til af-

livningerne. Han tror, at der først blev talt om beløbsstørrelser for bonussen

senere. Henrik Studsgaard ringede igen til ham samme aften omkring kl. 23.

Henrik Studsgaard virkede nu endnu mere i panik over aflivningstempoet og

nævnte igen muligheden for tempobonus. Henrik Studsgaard nævnte ikke

noget om et departementschefmøde samme aften.

9.3.7.5.5. Tidsplan for den 3. november 2020

Den 2. november 2020 kl. 23.13. sendte afdelingschef Tejs Binderup en mail

til kontorchef Paolo Drostby pg cc til flere medarbejdere i Miljø- og Fødevare-

ministeriet. I mailen opstillede Tejs Binderup en tidsplan for den 3. november

2020. Det fremgår heraf bl.a., at Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsmi-

nisteriet i fællesskab skulle lave en ordførerorientering med faktuelt indhold

om nye fund, og at beslutningen var at accelerere indsatsen yderligere. Paolo

Drostby svarede kl. 23.27, at Sundhedsministeriet måtte påtage sig ansvaret

for at beskrive Statens Serum Instituts fund, da det ikke var et veterinærfag-

ligt anliggende:

279 Forklaringsdokumentet side 1392

1341

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”...

Emne: Tidsplan for i morgen

Kære Paolo

Hermed er tidsplanen for i morgen.

Okkels mødes med SSI og får bekræftet fund.

Vi (MFVM) mødes hos HST kl. 8.30

Drøftelse med HST/Okkels derefter.

DC møde i samme kreds som i aften (MFVM,SUM,JM, FM, FMN,EM)

om videre færd. (Ved middagstid)

FMN og Politi kigger på ekstra mandskab til smittede besætninger. Jeg

har sat Lars Hindkjær igang med at finde forbrændingskapacitet.

Ordførerorientering. Fælles MFVM og SUM - Vi skriver for på et ori-

entering til FT, men skal have faktuelt indhold om nye fund via notits

fra SUM. Begynd gerne at skrive asap.

Indhold er tidslinje med forløb, og hvad man har fundet af ny viden,

og hvornår. Og hvad beslutningen herfra er. Beslutning er kort, at ac-

cellerere indsatsen yderligere – kan præciseres efter møde i DC-kreds.

Samt at vi overvejer hvad fremtiden skal være (jf. ØUsag).

Tage skal orienteres inden det sendes til FT.

Til orientering kigger vi på, om vi kan lave et “turbo tillæg”, hvor avlerne

får 20 kr. ekstra pr skind, hvis de afliver minimum 4.000 mink pr dag/

maks 14 dage på en besætning (hvad end der giver hurtigst aflivning).

PM om nye fund ud fra SSIDokument 1 == [Tidsplan for i morgen

HST møde med KF kl 15.

1342

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet mandag den 2. november 2020

Tejs

…

Kære Tejs

Modtaget. Men “vi skriver for” går ikke medmindre der med asap me-

nes, at vi leverer rammen for indholdet.Det er SSIs fund og af så teknisk

karakter, at vi - i hvert fald ikke jeg - kan påtage os at beskrive, hvad

det er, SSI har fundet, og hvad konsekvensen er. SUM må påtage sig

ansvaret og forklare, hvad det er, deres underliggende myndighed har

fundet ud af. Det er ikke et veterinærfagligt anliggende. Vi kan ikke

påtage os ansvaret for at beskrive det korrekt.

Vh Paolo

…”

9.3.8.

Kort over områder, hvor indsættelse eller genindsættelse af

pelsdyr ikke er tilladt, jf. bekendtgørelse 1554

Den 3. november 2020 trådte bekendtgørelse 2020-11-03 nr. 1554 om æn-

dring af bekendtgørelse om covid-19 hos pelsdyr i kraft. Af to kort, som er bilag

til bekendtgørelsen, fremgår de områder, hvor indsættelse eller genindsættelse

af pelsdyr ikke er tilladt (kilde: Retsinformation):

1343

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

1344

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

9.4. Forløbet tirsdag den 3. november 2020

I dette afsnit beskrives det arbejde, som pågik i de forskellige myndigheder og

i de respektive ministerier og på ministerniveau frem til KU-mødet om aftenen

kl. 21.30. Der er herunder en beskrivelse af forløbet af to departementschef-

møder, som blev afholdt henholdsvis kl. 13.00 og kl. 14.45.

Afsnittet indeholder videre en beskrivelse af arbejdet med tilblivelsen af

KU-sagen, herunder udarbejdelse af de bilag, som indgik i KU-sagen, samt en

beskrivelse af forløbet af KU-mødet.

Endelig indeholder afsnittet en beskrivelse af det arbejde, som pågik den 3.

november 2020 i forlængelse af KU-mødet.

9.4.1.

Arbejdet i de forskellige myndigheder frem til KU-mødet kl.

21.30

9.4.1.1. I Statsministeriet

Om morgenen den 3. november 2020 kl. 9.21 sendte chefkonsulent Johan

Philip Zilmer-Bülow en sms til departementsråd Pelle Pape, hvori han skrev

om fund af mutation i virus:

”…

Lige snakket med JM og FMN. Har følgende billede ift. mink:

-SSI har konstateret mutation i virus, som betyder, at kendte antistoffer

ikke har effekt. Er konstateret spredt til mindst en person ved Binder-

slev. Prøven skulle være af lidt ældre dato.

- SSI arbejder på at undersøge om der er flere prøver med mutationer

mhp at fastlægge geografisk område nærmere, herunder ift spredning

- NOST skruer gevaldigt op for aflivning, herunder ved brug af nye

metoder

…”

1345

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret

280

, at Johan Philip

Zilmer-Bülow var chefkonsulent og en af hans medarbejdere. Han husker ikke,

om han forud for den 3. november 2020 havde hørt om, at NOST’en skruede

op for aflivningsindsatsen af mink. Det var ikke noget, som han hæftede sig

ved, da man på det tidspunkt havde været i gang med at aflive i noget tid.

Han husker ikke at være bekendt med, hvad NOST’ens deltagelse indebar på

det tidspunkt. Han husker ikke præcist, hvornår han første gang hørte, at der

var opstået en alvorlig situation omkring smitte blandt mink. Det var nok i

løbet af formiddagen den 3. november 2020.

Kl. 12.06 sendte Pelle Pape en mail til Johan Philip Zilmer-Bülow, Martin

Justesen, Sara Vad Sørensen med flere med titlen ”4. Mink.docx”, som var

vedhæftet overliggerberedskab. Af mailen fremgår:

”…

JM DC har clearet denne mink-version.

Til STM hurtigt.

Iren skynd dig at få til BBB parallelt.

…”

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

281

, at mai-

len illustrerer, at man midt på dagen tirsdag den 3. november 2020 stadig ikke

var klar over, hvad Statens Serum Instituts vurdering indebar. Man var i gang

med at forberede spørgetime til statsministeren, som var planlagt til afholdelse

onsdag den 4. november 2020. Hun har videre forklaret

282

, at den 3. november

2020 beskæftigede hun sig primært med håndteringen af et terrorangreb i

Østrig den 2. november 2020. Den 3. november 2020 om morgenen var hun

ikke klar over, at de var ude i worst case-scenariet. Dette blev hun først klar

over, da Per Okkels ringede til hende og oplyste hende om konklusionen i

Statens Serum Instituts risikovurdering. Herefter tog hun initiativ til departe-

mentschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45. Hun var ikke bekendt med,

280 Forklaringsdokumentet side 1429

281 Forklaringsdokumentet side 1115

282 Forklaringsdokumentet side 1617

1346

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

at Rigspolitiet arbejdede på en delplan til brug for håndteringen af aflivning

af alle mink i Danmark.

Departementschefssekretær Nicholas Rahui Webster Rømer, Statsministeriet,

har forklaret

283

, at Iren Mirmojtahedi var den nye departementssekretær efter

ham. Han var ikke inde i sagens materie, og han modtog mailen til orientering.

Ministersekretær Anders Kappel videresendte kl. 12.08 – på departementsråd

Pelle Papes anmodning – det førnævnte overliggerberedskab til spørgetime

den 3. november 2020 til statsminister Mette Frederiksen. Af overliggerbe-

redskabet fremgår bl.a.:

”…

[Overliggerberedskaber til spørgetime den 3. november 2020]

4. Mink

Vil regeringen være med til at nedlægge minkproduktionen i Danmark af

hensyn til den store smittefare?

∙ Jeg synes, at det er vigtigt at skille diskussionerne ad. Når vi drøfter

mink i øjeblikket, så handler det om en akut sundhedsmæssig situ-

ation, der skal håndteres – ikke en mere generel drøftelse omkring

minkerhvervet i Danmark som sådan.

∙ Vi står lige nu i en situation, hvor sundhedsmyndighederne er meget

bekymrede for smitten blandt mink.

∙ Det er en risiko myndighederne og regeringen tager meget alvorligt.

283 Forklaringsdokumentet side 1210

1347

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

∙ Derfor er det også min forventning, at myndighederne vil iværksætte

yderligere tiltag.

Er STM bekendt med der er sket mutation i mink der kan påvirke vaccinen?

∙ Jeg er blevet oplyst, at myndighederne lige nu undersøger situatio-

nen omkring mutationer meget intensivt, at myndighederne også

planlægger efter det scenarie.

∙ Jeg kan for nuværende ikke komme det nærmere.”

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

284

, at man

var i gang med at forberede spørgetime til statsministeren, som var planlagt

til afholdelse onsdag den 4. november 2020. Som det fremgår af overligger-

beredskabet, var det forventningen, at man var nødt til at gøre noget mere.

På det tidspunkt regnede man imidlertid ikke med, at man ville modtage en

så alvorlig risikovurdering fra Statens Serum Institut, som man rent faktisk

fik tirsdag den 3. november 2020.

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har herom forklaret

285

, at det

formentlig var beredskabet til spørgetimen, som man var i gang med at for-

berede. De brugte en masse tid på at finde ud af om og i så fald hvordan, der

skulle afholdes spørgetime, idet smitten blandt befolkningen steg, og justits-

ministeren havde corona. Han mener ikke, at det var ham, der skrev over-

liggerberedskabet, da han typisk ikke ville skrive første udkast til et sådant

beredskab. Det kunne være skrevet af ressortministeriet selv eller i samarbejde

med Statsministeriet. Han husker ikke, hvor han havde oplysningen om clea-

ringen fra. Det var vigtigt at få clearet beredskabet med Justitsministeriets

departementschef, så statsministeren udtalte sig korrekt i Folketinget.

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret

286

, at grundbered-

skaber til spørgetimer i Folketinget er meget omfattende beredskaber, mens

et overliggerberedskab er et overordnet og kortfattet beredskab for, hvad

statsministeren kan blive stillet af spørgsmål i Folketinget. Beredskaberne

284 Forklaringsdokumentet side 1116

285 Forklaringsdokumentet side 1429

286 Forklaringsdokumentet side 1325

1348

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

er således Statsministeriets forslag til, hvad statsministeren kan sige under

en spørgetime, men det er suverænt op til statsministeren at beslutte, hvad

der bliver givet af svar. Der var på dette tidspunkt to politiske diskussioner

omhandlende minksituationen. Den ene diskussion vedrørte bekymringen for

den stigende coronasmitte på minkfarme, og den anden vedrørte en principiel

diskussion af, hvorvidt minkavl skulle forbydes i Danmark. Beredskabet gav et

forsøg på at skille de to diskussioner ad, idet regeringen ikke havde noget imod

minkproduktion. Beredskabet blev udarbejdet som følge af den information,

de fik den 2. november 2020 om aftenen om Statens Serum Instituts fund

af muteret coronavirus i mink. Statsministeren taler under sandhedspligt i

Folketingssalen, og det var derfor nødvendigt at udarbejde et beredskab, som

var tro mod den viden de havde, men at der fortsat var en række forhold, som

de ikke havde viden om, hvorfor statsministeren ikke kunne udtale sig om

dette. Den pågældende spørgetime, som beredskabet var udarbejdet til, blev

udsat til den 4. november 2020.

Statsminister Mette Frederiksen har herom forklaret

287

, at den pågældende

spørgetime ikke blev afholdt. Hun ved ikke, hvorfor Justitsministeriets depar-

tementschef havde clearet overliggerberedskabet. Hun kan generelt oplyse, at

når hun får forelagt beredskaber, så kender hun ikke noget til de underliggende

forretningsgange mv.

Den 3. november 2020 var der en sms-korrespondancen mellem Johan Philip

Zilmer-Bülow og Pelle Pape, hvori Pelle Pape skrev, at der ville blive indkaldt

til departementschefmøde kl. 14.45:

”…

Johan Philip Zilmer-Bülow, kl. 13.10:

SUM har ringet ift kommunikation om minksituation. Kort fortalt to

muligheder:

1) Kommunikere om problem så snart SSI er på plads med faglig vur-

dering (herfor skulle bl.a. tale, at SSI skulle have haft nævnt foreløbigt

fund for nogle i minkbranchen, så vi risikerer at andre breaker)

287 Forklaringsdokumentet side 1010

1349

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

2) Vente med kommunikation til vi har tiltag på plads (hvilket alle

selvsagt arbejder på med fuld drøn)

Hælder selv til nr. 2. Tænker vi bliver nød til at have noget handling

med, når vi melder ud.

Har sagt at de selvsagt ikke må gå ud med noget førend det er afklaret

på rette niveau. Kunne forstå på Sophie, at I måske skulle drøfte her

om lidt.

Pelle Pape:

Har talt med Dorthe. Vi indkalder til dcmøde 14.45 VK. Du kommer

også på

…”

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har herom forklaret

288

at ”Dorthe” er Dorthe Søndergaard i Sundhedsministeriet. Det hastede, da der

var bekymring for dansk eksport. Dertil kom, at der var en indberetningspligt

til WHO og ECDC. Hun mener, at Statens Serum Instituts risikovurdering

forelå forud for mødeindkaldelsen. Hun husker ikke, om det var hende, som

tog initiativet til mødet, men hun vil tro, at Per Okkels orienterede hende i

samme øjeblik, som han modtog risikovurderingen. Det var en så klar risiko-

vurdering, at man ikke kunne sidde på den.

Statsministeriets arbejde og overvejelser i anledning af departementschefmø-

det kl. 14.45 er beskrevet nedenfor i afsnit 9.4.5.

Den 3. november 2020 kl. 15.28 sendte ministersekretær Anders Kappel en

mail til Ministersekretariatet i Statsministeriet med kopi til Johan Philip Zil-

mer-Bülow, Casper Lund Borch og Trine Ehrenreich Riis med emnet ”KU i

aften kl. 21.00 om Mink”. Af mailen fremgår, at der skulle afholdes et KU-møde

om mink om aftenen:

288 Forklaringsdokumentet side 1117

1350

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

”…

Netop hørt fra JPZ, at det er besluttet på DC møde, at der skal være

(virtuelt) KU-møde om Mink i aften kl. 21.00.

@BPE/MH/RVU; Vil I reservere i kalender samt skaffe opkaldsinfo.

Tænker følgende interne skal inviteres: STM, BBB, PPA, MJU og SVA.

JPZ vender tilbage ift. hvem og hvornår ministerier kan inviteres.

…”,

Johan Philip Zilmer-Bülow besvarede mailen kort tid efter og anførte ”Tjek,

jeg vender retur. Forventer afklaring inden længe når Pelle og DC har vendt”.

Samme dag kl. 16.00 sendte Anders Kappel en mail til Johan Philip Zil-

mer-Bülow med kopi til Casper Lund Borch og Trine Ehrenreich Riis med

følgende indhold:

”…

Har fået følgende fra PPA

- 1 time. (dvs. 21.00-22.00)

- Deltagere: fast KU-kreds + EM+DC, MFVM+DC og SUM+DC

@Trine vil du lave dagsorden, så MH kan invitere pba. af det.

…”

Johan Philip Zilmer-Bülow besvarede mailen kort tid efter og anførte ” FMN

skal nok også med. Har afklaring inden for 10 min”, hvortil Johan Philip Zil-

mer-Bülow kl. 16.15 svarede ”Ok fra Pelle til FMN i aften også”.

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har herom forklaret

289

, at der

er en standardiseret praksis i Statsministeriets for, hvordan man planlægger,

hvem der skal deltage i KU-møder. Han modtog normalt en indstilling fra med-

289 Forklaringsdokumentet side 1433f

1351

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

arbejderne, og han kom herefter med en indstilling til departementschefen,

hvorefter departementschefen, typisk via Ministersekretariatet, ville afklare

med statsministeren, om statsministeren var enig i kredsen af indstillede del-

tagere på KU-mødet. De besluttede at følge indstillingen om, at departements-

cheferne også skulle deltage. Det er forskelligt, om departementscheferne del-

tager i KU. De faste medlemmer har altid deres departementschefer med, mens

det vurderes fra sag til sag, om det giver mening, at departementschefen for

det i øvrigt relevante ressortministerium deltager. Idet sagen var tidspresset og

havde mange faglige aspekter, udgjorde fagministrenes departementschefer

en garant for, at fagligheden var til stede under drøftelserne på KU-mødet.

Der deltog flere departementschefer i KU-mødet den 3. november 2020 end

normalt. Departementscheferne kunne herefter let følge op på drøftelserne

efter mødet.

Kontorchef Casper Lund Borch, Statsministeriet, har forklaret

290

, at Anders

Kappel var ministersekretær på det tidspunkt. ”MH” er Martin Hellesen, som

er statsministerens HK-sekretær. ”FMN” er Forsvarsministeriet. Johan Philip

Zilmer-Bülow havde givetvis talt med Forsvarsministeriet om, at Forsvarsmi-

nisteriet også kunne have en aktie i sagen.

Chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow, Statsministeriet, har forklaret

291

, at

han videregav beskeden om det nu planlagte KU-møde til Anders Kappel, som

var ministersekretær. Barbara Bertelsen og Pelle Pape skulle afgøre, hvem der

skulle deltage i mødet. Forsvarsministeriets myndigheder deltog allerede på

det tidspunkt i nedslagning af mink indenfor zonerne, og det var baggrunden

for, at han skrev, at Forsvarsministeriet også skulle deltage. Tempoet med

aflivninger skulle op. Han husker ikke detaljer om, hvordan man kunne øge

tempoet. Hvis der var behov for at trække på ekstra ressourcer til aflivninger-

ne, så var det naturligt at se på Forsvarsministeriet.

Kl. 16.19 sendte ministersekretær Anders Kappel en dagsorden til statsmini-

steren til et KU-møde kl. 21.00-22.00 med mink som eneste dagsordenspunkt.

Det fremgår tillige: ”Sundheds- og ældreministeren, ministeren for fødevarer,

fiskeri og ligestilling, forsvarsministeren og erhvervsministeren er inviteret

til drøftelsen”.

290 Forklaringsdokumentet side 151

291 Forklaringsdokumentet side 262

1352

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Statsminister Mette Frederiksen har om sin oplevelse af forløbet den 3. novem-

ber 2020 forklaret bl.a.

292

, at tingene flyder sammen den dag. Som timerne gik,

blev man stadig mere opmærksom på, hvad der kunne ramme Danmark. ”Alle

var tunet ind på, hvad der skulle ske”. Hendes kalender blev ryddet. Forespurgt

om, hvornår hendes kalender blev ryddet, svarede hun, at i og med at hun var

i isolation, så havde hun ikke nogen udgående aktiviteter. Hun har til brug for

sin afhøring i kommissionen medbragt et print af sin kalender for tirsdag den

3. november 2020, hvoraf det fremgår, at der ikke var indsat møder i hendes

kalender efter de før omtalte minister- og gruppemøder. Hun havde ikke mere

i kalenderen den dag. Forespurgt, om det er et udtryk for, at der havde været

aftaler i kalenderen, som var blevet slettet, svarede hun, at dagene omkring

den 2. og 3. november 2020 var specielle, fordi mange ministre var i isolation.

Hun var selv i isolation på Marienborg. Hendes kalender for tirsdag den 3.

november 2020 om eftermiddagen var ryddet, hvilket var udtryk for, hvor

alvorlig situationen var. Det var først om aftenen, at hun var fuldt bekendt

med alvoren. Det meste af dagen handlede om mink og corona. Hun ved ikke,

hvornår hun præcist blev orienteret om de forskellige møder i løbet af dagen.

Forespurgt, om hendes departementschef Barbara Bertelsen normalt ville ori-

entere hende om afholdelse af ekstraordinært departementschefmøde, som

Statsministeriet var initiativtager til, svarede hun, at hun normalvis ikke vil

blive orienteret, men i en krisesituation kan departementschefen godt finde

på at orientere hende om et ekstraordinært møde. Hun kan meget vel være

blevet orienteret om mødet kl. 14.45. Hvis hun blev orienteret, så var det

ikke noget, som hun hæftede sig ved. Hun ønsker at pointere, at mødet kl.

14.45 havde karakter af et forberedende koordinationsudvalgsmøde (FKU).

Det arbejde som pågår i FKU er logistik, som hun ikke forholder sig til som

statsminister. Formålet med et FKU-møde er at forberede regeringens arbej-

de. Det var Barbara Bertelsen, som indstillede, at der skulle afholdes møde

i regeringens koordinationsudvalg (KU) den 3. november 2020 om aftenen.

Hun var enig heri. Hun godkender enhver indkaldelse til møder i regeringens

koordinationsudvalg (KU). Hendes kontakt med Barbara Bertelsen i løbet af

tirsdag den 3. november 2020 foregik telefonisk. Hun kan umuligt huske,

hvor mange gange hun talte med Barbara Bertelsen i løbet af dagen. Der kan

have været mange henvendelser. Det var en hektisk dag, men hun ønsker at

pointere, at der har været mange hektiske dage under pandemien. De var

292 Forklaringsdokumentet side 1010f

1353

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

også på arbejde om natten. Hun modtog ingen tilbagemelding fra Barbara

Bertelsen om Barbara Bertelsens samtaler, kontakt mv. med Johan Legarth.

Hun forberedte sig til KU-mødet i løbet af tirsdagen; også rent mentalt, da

der potentielt kunne blive tale om en svær beslutning. Hun læste noget af

materialet i løbet af aftenen.

293

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

294

, at hun

givetvis mundtligt har orienteret statsministeren om Statens Serum Instituts

risikovurdering forud for KU-mødet. Hun talte givet med statsministeren in-

den mødet. Hun husker det ikke konkret. Men det har i så fald været ganske

kort i perioden fra kl. ca. 20.15 og frem til det endelige materiales udsendelse

kl. 21.24. Både hun og statsministeren var i isolation. De øvrige bilag (bilag 2

og bilag 2 a) samt det reviderede cover blev som sagt først udsendt få minutter

før KU-mødets start, og hun tvivler på, at mødedeltagerne har haft mulighed

for at læse andet end det oprindeligt udsendte materiale kl. 20.15.

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret

295

, at der var meget

praktik, der skulle på plads efter [departementschefs]mødet, og han husker

ikke, at han havde intense dialoger om KU-mødet i løbet af dagen. De arbej-

dede hjemmefra, så han mødte ikke nogen. Han husker ikke, om han gjorde

sig overvejelser om det mulige udfald af KU-mødet. Han husker ikke, om han

havde drøftelser med Johan Legarth i løbet af dagen. Han deltog samme dag i

en sms-korrespondance med nogle fra Justitsministeriet om, at KU-sagen ikke

var kommet frem. Han mener ikke, at han, udover sin dialog med Dorthe Eber-

hardt Søndergaard, var i kontakt med nogen fra Sundhedsministeriet den dag.

Statsministeriet udsendte det endelige mødemateriale til KU-mødet ved en

mail kl. 21.24, som det fremgår nedenfor under afsnit 9.4.7.4.

9.4.1.2. I Udenrigsministeriet

Udenrigsminister Jeppe Kofod og departementschef Lars Gert Lose fik tilsendt

det opdaterede mødemateriale til KU-mødet – cover og 6 bilag – på mail kl.

21.26.

293 Forklaringsdokumentet side 1017

294 Forklaringsdokumentet side 1119 og 1121

295 Forklaringsdokumentet side 1432

1354

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Udenrigsminister Jeppe Kofod har om forløbet forklaret

296

, at det var natur-

ligt, at der var et departementschefmøde forud for KU-mødet. Han erindrer,

at hans departementschef orienterede ham om, at der ville komme et møde i

KU om aftenen i lyset af den alvorlige situation. Han fik oplyst, at der forelå

en alvorlig sundhedsfaglig vurdering, som ville have betydning for mink-

produktion og folkesundheden. En forsat minkproduktion ville indebære en

alvorlig risiko for folkesundheden. Han kendte ikke til detaljerne. Han vidste,

at de igangværende tiltag i forhold til mink ikke havde været tilstrækkelige.

Man havde længe forsøgt sig med forskellige tiltag. Det var bagtæppet for

KU-mødet. Han tror, at han fik oplysningerne fra sin departementschef eller

sin ministersekretær. Han modtog materialet, som blev sendt kl. 20.12 til

Udenrigsministeriets postkasse, men han husker ikke hvornår. Han husker

også, at han sad og ventede på materiale op til mødet. Han husker, at materi-

alet var forsinket, og at mødet blev udskudt en halv time. Han afventede det

endelige materiale, som han modtog kl. 21.26. Han deltog virtuelt i mødet

fra en lejlighed i København. Han var som nævnt i isolation. Han erindrer

ikke, at han og hans departementschef havde en dialog om det materiale, som

blev modtaget kl. 21.26 – få minutter før mødets start. Han havde i løbet af

dagen haft en drøftelse med sin departementschef om indberetning til WHO,

EU-kommissionen og ECDC. De vidste bl.a. fra coronaudbruddet i Wuhan i

Kina, at det var vigtigt at håndtere viden korrekt i forhold til meldepligt mv.

og at være proaktive og transparente i kommunikationen.

9.4.1.3. I Finansministeriet

Internt i Finansministeriet var der den 3. november 2020 drøftelser om eks-

propriation og tempobonus for hurtigere aflivning af mink.

Den 3. november 2020 lige efter midnat, kl. 00.26, sendte souschef Asbjørn

Brink en mail til afdelingschef Martin Ulrik Jensen og afdelingschef Annema-

rie Lauritsen med emnet ”Tempobonus – mink”. Af mailen fremgår:

”…

Er det en hurtig notits ala vedhæftede I ønsker? Tænker at vi i første

omgang blot skal have OK fra finansministeren til, at FVM’en og EM’en

296 Forklaringsdokumentet side 1082f

1355

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

afsøger muligheden for en ”tempo-bonus” med branchen på mødet i

morgen?

MFVM oplyser, at de først forventer egentlig ny anbefaling fra sund-

hedsmyndighederne i morgen eftermiddag, hvorfor en bredere sag om

generel håndtering nok først kan være klar sent i morgen aften/nat.

…”

Annemarie Lauritsen besvarede mailen om morgenen kl. 06.53 og anførte:

”Det er super! Las os få i F2. Skriv gerne HASTER først i sagens navn i F2,

hvis man kan det”.

Asbjørn Brink sendte herefter følgende mail til departementschefssekretær

Kristoffer Krohn Schaldemose med kopi til Martin Ulrik Jensen, Annemarie

Lauritsen, Lars Høgsbro Østergaard og Casper Mondrup Dahlmann:

”…

Fra: Asbjørn Brink

Dato: 3. november 2020 kl. 07.10.10 CET

Til: Kristoffer Krohn Schaldemose

Cc: Martin Ulrik Jensen, Annemarie Lauritsen, Lars Høgsbro Øster-

gaard, Casper Mondrup Dahlmann

Emne: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink

Prioritet: Høj

Mhp. PSM’s godkendelse er vedlagt notits om mulighederne for en

”tempo-bonus” for hurtigere aflivning af mink. Vil du være venlig at

videreformidle?

Vi skal helst have notitsen videre til finansministerens godkendelse

allersenest kl. 11.00.

…”

Annemarie Lauritsen besvarede mailen kort efter og anførte: ”Fornemt. Send

gerne til MFVM til clearing - så har vi da forsøgt en konsolidering”.

1356

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Kristoffer Krohn Schaldemose videresendte mailen fra Asbjørn Brink sendt

kl. 07.10 til Peter Stensgaard Mørch, hvorefter der var følgende mailkorre-

spondance om tempobonus ved hurtigere aflivning af mink:

”…

Fra: Kristoffer Krohn Schaldemose

Dato: 3. november 2020 kl. 07.14.37 CET

Til: Peter Stensgaard Mørch

Emne: Vs: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink

Prioritet: Høj

Hej Peter

Se vedhæftet sag om mulig “tempo-bonus” for hurtig aflivelse af mink.

Skal gerne videre til FMn her til formiddag.

Ok?

…

Fra: Peter Stensgaard Mørch

Sendt: 3. november 2020 07:53

Til: Kristoffer Krohn Schaldemose

Emne: Ang: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink

Kan ikke finde hvad grundbeløbet idag er? Altså det som de 20 kr læg-

ges oveni. Derudover synes jeg skal tilføjes noget om, at stillingtagen

til skala for yderligere aflivning - hel landsdel/hele landet - afventer

indstilling herom senere idag fra sundhedsmyndighederne

Til: Peter Stensgaard Mørch

Fra: Kristoffer Krohn Schaldemose

Titel: SV: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink

Sendt: 03-11-2020 08:28

Bilag: Tempobonus - mink (justeret).pdf;

Hej Peter

Se vedhæftede hvor justeringer er indarbejdet. OK til at lægge til mi-

nisteren?

…”

1357

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Departementschefssekretær Kristoffer Krohn Schaldemose, Finansministeri-

et, har forklaret, at han intet kendskab havde til overvejelserne om at skabe

lovhjemmel, men sætningen

”Stillingtagen til skala for yderligere aflivning

(…) afventer indstilling…”

kom fra departementschefen. Departementschefen

ville også gerne have tilføjet grundbeløbet for mink, hvilket var beskrevet i

Peter Stensgaard Mørchs mail af 3. november 2020 kl. 7.53. Han forelagde

det herefter på ny for Peter Stensgaard Mørch, som godkendte det, og det blev

sendt videre til ministeren.

Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret

297

at tempobonus var et værktøj, der kom på banen den 2. eller 3. november 2020,

hvilket Finansministeriet syntes var et egnet beredskab at bringe i anvendel-

se, da der skulle skrues op for tempoet. Avlerne efterspurgte sådanne tiltag.

Alle havde en forventning om, at kompensationsordninger skulle forhandles,

og at der efterfølgende skulle skabes hjemmel. Han havde ikke hørt, at der

manglede hjemmel til tempobonusordningen. Det var normalt, at der var en

dialog om efterfølgende godkendelse i Folketinget.

Lars Høgsbro Østergaard videresendte mailen fra Asbjørn Brink, som kl. 07.18

var sendt til Kent Harnisch og Michael Lindved og anførte ”info”, hvorefter

der bl.a. var følgende mailkorrespondance vedrørende tempobonus og eks-

propriationsovervejelser:

”…

Fra:

Kent Harnisch …

Dato:

3. november 2020 kl. 07.45.10 CET

Til:

Lars Høgsbro Østergaard …, Michael Lindved …, Asbjørn Brink …,

Martin Ulrik Jensen …

Emne:

Ang: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink

Tak.

Kan man lave forbud mod hold af mink, uden at det bliver ekspropri-

ation jf sidste afsnit?

…

297 Forklaringsdokumentet side 971

1358

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Fra: Martin Ulrik Jensen

Dato: 3. november 2020 kl. 07.51.41 CET

Til: Kent Harnisch, Lars Høgsbro Østergaard, Michael Lindved, Asbjørn

Brink

Emne: Ang: HASTER: Tempo-bonus ved hurtigere aflivning af mink

Ved ikke hvad man gjorde med rævehold - kommer nok også an på

hvor hurtigt det skal gå

…

Fra:

Asbjørn Brink …

Dato:

3. november 2020 kl. 07.56.11 CET

Til:

Kent Harnisch …, Lars Høgsbro Østergaard …, Michael Lindved …,

Martin Ulrik Jensen …

…

Hej Kent

Når vi afliver raske dyr omkring et udbrudssted skal der ydes fuld er-

statning for dyrene og fuld erstatning for driftstab, da der er tale om

ekspropriation. Det er derfor allerede ekspropriation, det vi laver nu.

Hvis alle dyr i DK skal aflives, vil det sandsynligvis være samme mo-

del – altså ekspropriation og fuld erstatning. Det kan man så overveje

efterfølgende at kombinere med et egentligt forbud mod hold og avl af

mink. Men det kræver ny lovhjemmel.

….

Fra:

Kent Harnisch …

Sendt:

3. november 2020 09:28

Til:

Asbjørn Brink …; Lars Høgsbro Østergaard …; Michael Lindved …;

Martin Ulrik Jensen …

…

Hej Asbjørn

Tak. Er med på, at den aktuelle nedslagning er ekspropriation. Men vel

trods alt endnu mere indgribende, hvis de fremadrettet ikke må starte

ny minkproduktion op. Bare den vinkel, jeg gerne vil have dækket af.

…

Fra:

Asbjørn Brink …

Dato:

3. november 2020 kl. 09.59.29 CET

1359

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Til:

Kent Harnisch …, Lars Høgsbro Østergaard …, Michael Lindved …,

Martin Ulrik Jensen …

…

Modtaget – det sørger vi for at få udboret i beslutningsoplæg pba.

anbefaling fra SSI.

…”,

Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har hertil forklaret

298

, at han

gerne ville have afdækket de økonomiske konsekvenser ved et forbud mod

hold af mink. De gjorde sig ikke tanker om, hvorvidt et sådant forbud udgjorde

ekspropriation, da de ikke havde kompetencerne dertil. Ordet ”udboret” dæk-

kede formentlig over en grundig afdækning af de økonomiske konsekvenser,

hvor man tog udgangspunkt i de enkelte centrale omkostninger.

Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har herom forklaret, at Finansmi-

nisteriet tidligt i forløbet var blevet gjort opmærksom på Fødevarestyrelsens

vurdering om, at yderligere aflivning uden for zonerne ville kræve ny lov-

hjemmel. Et eventuelt forbud mod at genindføre mink krævede ligeledes ny

lovhjemmel. Han havde ikke noget klart indtryk af, hvorvidt der var tale om

ekspropriation. Dette måtte bero på en konkret vurdering foretaget i Justits-

ministeriet og i Miljø- og Fødevareministeriet.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om mailkor-

respondancen forklaret

299

, at han er enig i Asbjørn Brinks vurdering. Han

tænker, at Asbjørn Brink har fået opfattelsen fra Miljø- og Fødevareministe-

riet. Der var generel tæt kontakt og dialog med Finansministeriet i dagene

tirsdag den 3. november 2020 og onsdag den 4. november 2020. Adspurgt

om, hvorvidt der var drøftelser om hjemmel undervejs i sagsbehandlingen

mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Finansministeriet, forklarede han,

at han ikke nødvendigvis var inde over drøftelserne, som knyttede sig til

selve udarbejdelse af udvalgssagerne. Han ved ikke, hvilke drøftelser der har

været om hjemmel. Det er vigtigt at pointere, at man tirsdag formiddag den

3. november 2020 troede, at sagen først skulle på et regeringsudvalg en uge

298 Forklaringsdokumentet side 1069

299 Forklaringsdokumentet side 672

1360

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

eller 14 dage efter. De var helt opmærksomme på, at hjemmelsbeskrivelsen

skulle beskrives i et notat.

For yderligere om Finansministeriets notat om ”Mulig ”tempo-bonus” for

hurtig aflivning af mink” af 3. november 2020 henvises til afsnit 9.4.7.9 om

KU-sagens bilag 3.

Som det fremgår nedenfor under afsnit 9.4.1.7 sendte Tejs Binderup en mail

til Martin Ulrik Jensen med kopi til blandt andre Annemarie Lauritsen, hvori

han skitserede, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede på en ØU-sag med

to scenarier; en dvalemodel og en model som indebar hel nedlukning af mink-

branchen.

Den 3. november 2020 om formiddagen godkendte finansministeren notat af

2. november 2020: ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”. Bilaget

kom senere på dagen til at indgå som et bilag (bilag 3) til KU-sagen. Arbejdet

med bilaget mv. er beskrevet nedenfor i afsnit 9.4.7.

Kl. 16.21 fik departementschef Peter Stensgaard Mørch tilsendt Statens Serum

Instituts risikovurdering af Annemarie Lauritsen, som havde modtaget den

kort forinden kl. 16.06.

Annemarie Lauritsen fremsendte ligeledes risikovurderingen til Lars Høgsbro

Østergaard og Asbjørn Brink kl. 16.23, og Asbjørn Brink besvarede mailen

kl. 17.16:

”…

Jeg bemærker konklusionen:

Konklusion: En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epi-

demi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for

mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.

Svært at læse som andet end aflivning af alle mink i Danmark.

…”

1361

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Finansminister Nicolai Wammen fik tilsendt risikovurderingen af Peter Stens-

gaard Mørch kl. 18.17 på mail, og Nicolai Wammen besvarede kl. 18.29 mailen

med: ”Ret klar tale”.

Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret

300

at han deltog i KU-mødet hjemmefra, hvilket Nicolai Wammen også gjorde.

Han havde en telefonsamtale med Nicolai Wammen kort før KU-mødets start,

hvor de drøftede risikovurderingen, overvejelser om den humane smitteind-

dæmning og herunder tiltagene, der skulle indføres i Nordjylland. Han læste

i materialet under mødet, men han læste ikke materialet i sin helhed. Han

havde under mødet fokus på mødets cover.

Finansminister Nicolai Wammen har forklaret

301

, at han brugte tiden fra

EU-mødet var slut og indtil KU-mødets start på at få læst ned i risikovur-

deringen, få læst ned i coveret og håndakten samt til en samtale med sin

departementschef.

Der blev i Finansministeriet udarbejdet en håndakt til ministeren til brug for

KU-drøftelsen. Af et foreløbigt udkast til håndakt fremgår: ”STM forventes

at argumentere for fuld aflivning af alle mink i Danmark”.

Kl. 19.37 fik finansminister Nicolai Wammen tilsendt endelig udgave af

håndakt til brug for KU-mødet med bemærkning om, at håndakten var udar-

bejdet med forbehold, idet håndakten var udarbejdet før KU-materialet var

færdigt. I den endelige håndakt var sætningen; ”STM forventes at argumen-

tere for fuld aflivning af alle mink i Danmark”, slettet. I stedet fremgår det,

at ”STM’s position er uklar, men der er fuld fokus på, at Danmark skal gå

offensivt til værks”:

”…

Håndakt til KU d. 3. november

…

Statens Serum Institut konkluderer i risikovurdering af 3. november, at

”En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer

300 Forklaringsdokumentet side 967

301 Forklaringsdokumentet side 845

1362

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at

forebygge COVID-19 med vacciner.”

Der lægges op til at iværksætte følgende initiativer til håndtering på

den korte bane:

1. Incitamentsordning for hurtigere aflivning (”tempo-bonus”) til an-

slået ca. 100-300 mio. kr.

2. Såfremt det ikke efter [10] dage er konstateret, at incitamentsord-

ningen er tilstrækkelig, iværksættes en nødplan.

3. En række lokale tiltag i de berørte områder for at sikre at menneskene

ikke spreder smitte (øget testkapacitet, forsamlingsforbud ned på 5,

nedlukning mv.)

FM er enig i disse tiltag, og i at der er behov for hurtig handlen. Det er

dog vurderingen, at det mest hastende er behovet for markant at øge

tempo for aflivning i de berørte områder. Det kan sikres ved at 1) øge

incitamentet for at minkavlerne selv afliver mink hurtigere. Det kan

samtidig sikres ved at 2) øge mandskabet til at bistå Fødevarestyrelsens

aflivning. Eksempelvis kan forsvaret, hjemmeværnet, beredskabssty-

relsen, politi mv. i højere grad mobiliseres. Det vurderes afgørende at

disse to tiltag iværksættes hurtigst muligt.

Øvrige tiltag såsom fuld aflivning af mink i hele Danmark samt stilling-

tagen til om der fortsat skal være minkproduktion i enten 2021 eller

nogensinde er af lidt mindre hastende karakter, men har dog betydning

for tilrettelæggelsen af aflivningen af minkene. Men en beslutning om

fremtiden for mink i Danmark kan med fordel belyses grundigere forud

for stillingtagen.

Det forventes, at MFVM fsva. den fremadrettede håndtering af mink

vil argumentere for en såkaldt dvale-model, der indebærer at alle mink

inden for zonerne pelses og kun avlsdyr bevares. Derudover gives ikke

tilladelse til at indsætte nye mink i de besætninger, hvor der er konstate-

ret COVID-19. Der vil skulle skabes lovhjemmel til tiltaget. Økonomiske

konsekvenser af dvale-modellen foreligger endnu ikke.

1363

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

STM’s position er uklar, men der er fuld fokus på at Danmark skal gå

offensivt til værks.

En mere vidtgående vej er fuld aflivning af alle mink i Danmark. Ud-

gifter hertil er tidligere estimeret til i størrelsesordenen 11 mia. kr.

Hertil kommer evt. omstillingspuljer, efteruddannelse mv. Det vil være

afgørende, at der ifm. evt. hjælpepakker sikres parallelitet ift. tidligere

tiltag, idet det bemærkes, at de nuværende hjælpepakker vurderes til-

strækkeligt robuste til at kunne håndtere situationen.

Hovedbudskaber

∙ Først og fremmest skal vi øge tempoet for aflivningerne markant.

∙ Det kan vi gøre ved at godkende ”tempo-bonussen” nu. Det vil give

minkavlerne incitament til at øge hastigheden. Samtidig skal vi sen-

de mere mandskab til Nordjylland for at hjælpe med aflivningerne.

Vi kan ikke vente 10 dage. Kan vi fx mobilisere beredskabsstyrelsen,

hjemmeværnet, politiet mv.?

∙ Der kan være et problem med at sikre værnemidler til dem der skal

aflive minkene. Kan vi række ud til fx EU og nabolande for at bede

om hjælp? ”

Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret

302

at han alene hæftede sig ved, at tallene omkring tempobonus ikke havde æn-

dret sig væsentligt i håndakten.

Kl. 21.21 sendte kontorchef i Justitsministeriet Lisbeth Gro Nielsen revideret

cover (med rettelsesmarkeringer) samt bilag 2 og 2a til blandt andre Anne-

marie Lauritsen og Asbjørn Brink, som det også er beskrevet nedenfor i afsnit

9.4.7.

Finansminister Nicolai Wammen fik kl. 21.26 tilsendt det endelige KU-cover

samt KU-sagens bilag 2 og 2a af sin departementschef.

302 Forklaringsdokumentet side 967

1364

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Finansminister Nicolai Wammen har om forløbet op til KU-mødet forklaret

303

at han havde flere drøftelser med sin departementschef den 3. november 2020

om formiddagen, herunder også om Statens Serum Instituts risikovurdering.

Han modtog risikovurderingen senere på dagen via sin departementschef. Han

husker ikke, at de havde en særskilt diskussion af departementschefmødet om

aftenen den 2. november 2020, men han kan ikke afvise det. Han orienteres

normalt ikke om departementschefmøder. Han mindes ikke, at han havde

kontakt vedrørende mink med sine ministerkolleger i løbet af den 3. november

2020. Han havde en travl kalender, bl.a. med EU-møder. Han var hjemme den

3. november 2020, da han var nærkontakt til justitsministeren, som var ramt

af corona. Han blev underrettet af sin departementschef om Statens Serum

Instituts faglige vurdering og fik den også tilsendt, og han svarede tilbage – frit

efter hukommelsen – det var klar tale, hvilket også fremgår af hans mail kl.

18.29. Han foretog en hurtig gennemgang af risikovurderingen under et møde

med sine europæiske finansministerkolleger. Han besluttede, at han efter dette

møde ville foretage en mere detaljeret gennemgang forud for KU-mødet. Det

var meget klart, hvad der fremgik af risikovurderingen. Det var meget klar tale.

Han opfattede det som en risikovurdering, som kunne lægges til grund for de

politiske beslutninger, og som satte en markant ramme for det forestående

KU-møde. Hans møde med de europæiske kolleger sluttede vist før kl. 20.00.

Efter dette møde og før han loggede sig på til KU-mødet, genlæste han risiko-

vurderingen. Han havde også en kort samtale med sin departementschef før

KU-mødet. Risikovurderingen var det absolut afgørende omdrejningspunkt

for KU-mødet. Der var selvfølgelig også cover og håndakt, men risikovurderin-

gen var ”bøffen”. Herudover var der Kåre Mølbaks udtalelser om, at Danmark

kunne blive det nye Wuhan. Det var en dybt alvorlig situation. Forespurgt,

om indstillingen gengivet i håndakten harmonerede med risikovurderingen,

har han forklaret, at han fokuserede på hovedbudskaberne om, at de først og

fremmest skulle øge tempoet på aflivningerne markant, herunder ved brug

af tempobonus. Derudover var der en diskussion af værnemidler. Han opfat-

tede ikke håndakten sådan, at han skulle holde sig til indholdet i håndakten.

Håndakten er hans ministeriums rådgivning til ham. Det er op til ham selv at

vurdere, om han alene vil holde sig til indholdet af håndakten på møder. Han

brugte tiden fra EU-mødet var slut og til KU-mødets start til at få læst ned i

risikovurderingen, få læst ned i coveret og håndakten samt til en samtale med

303 Forklaringsdokumentet side 843ff

1365

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

sin departementschef. Han fik tilsendt KU-coveret samt bilag 2 og bilag 2a

mandag den 3. november 2020 kl. 21.26, som det fremgår af Peter Stensgaard

Mørchs mail kl. 21.26. Mødet gik i gang kl. 21.30. Han fik ikke orienteret sig

i de bilag, som blev udsendt kl. 21.26. Hans drøftelse med departementschef

Peter Stensgaard Mørch fandt sted forud for hans modtagelse af materialet.

Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om forløbet

op til KU-mødet forklaret

304

, at da Annemarie Lauritsen sendte risikovurde-

ringen til ham, videresendte han den til Nicolai Wammen, som var til et vir-

tuelt møde med de europæiske finansministre. Han drøftede Statens Serum

Instituts risikovurdering med Nicolai Wammen kort før KU-mødet begyndte

samme aften, og de havde tidligere på dagen talt sammen flere gange, hvor han

havde orienteret ministeren om problemstillingen. Idet virussen var meget

svær at inddæmme, talte de om hårdere restriktioner i Nordjylland, hvilket

ville få betydning for hjælpepakker mv. De drog dog ingen konklusioner i

forhold til risikovurderingen, men de forventede dog, at den ville være central

for KU-mødet. Den første del af materialet til brug for KU-mødet blev sendt

rundt i Finansministeriet den 3. november 2020 kl. 20.21. De fokuserede på at

sikre tempo og eksekveringskraft, samt at de skulle arbejde videre med tempo-

bonusordningen. De centrale parametre var sundhedsvurderingen. Han talte

med Annemarie Lauritsen om, hvornår materialet var klart og om, hvordan de

skulle forstå risikovurderingen fra Statens Serum Institut. Han mener, at han

så materialet i sin sammenhæng, da det blev udsendt. I ekstrakten fremgår en

sms-korrespondance mellem Asbjørn Brink og Annemarie Lauritsen, hvor de

drøftede, at det tydede på, at alle mink skulle slås ned. Han genkender denne

drøftelse fra den mundtlige rådgivning, som han fik i Finansministeriet, men

han var i øvrigt ikke involveret i Asbjørn Brinks og Annemarie Lauritsens

interne drøftelser.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har om forløbet op

til KU-mødet forklaret bl.a., at håndakten til finansministeren angik de for-

hold, som vedrørte Finansministeriets område. Hun var ikke overrasket over

håndaktens indhold om hjemmel, da hun havde hørt om hjemmel fra Tejs

Binderup. Hendes klare billede var, at Miljø- og Fødevareministeriet var i

gang med at afdække, hvad de havde hjemmel til. Hun havde et indtryk af,

304 Forklaringsdokumentet side 966f

1366

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

at udfaldet var ret åbent op til KU-mødet. I håndakterne forsøger de at kon-

densere sagerne, så ministeren har mulighed for at sætte sig hurtigt ind i

materialet. De briefer om de finansministerielle vinkler. Når der stod det om

lovhjemmel, så var det for finansministeren ikke udtryk for en rød lampe, der

blinker, men udtryk for noget faktuelt. De havde ikke grund til at tro, at Miljø-

og Fødevareministeriet ikke havde fokus på lovhjemlen. Hun var inde over

den justerede formulering i håndakten. Det, der stod tidligere om, at ”STM

forventes at argumentere for en fuld aflivning af alle mink i Danmark” var

meget absolut, og hun havde ikke grundlag for at skrive det så resolut. Hun

sendte håndakten op til ministersekretæren, så departementschefen og mini-

steren kunne nå at orientere sig. De mailede ved 18-19-tiden om håndakten,

og mødet nærmere sig. Ændringen afspejlede hendes opfattelse, som den var

efter departementschefmødet. Hun havde ikke tid til at sætte sig ind i bilag

2 og bilag 2a.

9.4.1.4. I Justitsministeriet

Kl. 7.41 modtog departementschef Johan Legarth fra departementschef Per

Okkels i Sundhedsministeriet en rapport udarbejdet sent mandag aften af

Statens Serum Institut om ”Assessing cross-neutralization activity for SARS-

CoV-2 spike mutants”. Rapporten var tillige sendt til direktør i Sundhedssty-

relsen, Søren Brostrøm, og departementschef Henrik Studsgaard.

Ligeledes sendte Johan Legarth den 3. november 2020 kl. 08.36 en enslydende

sms til Thorkild Fogde og Per Okkels omhandlende bl.a. ”Mink planen”, som

efter sit indhold indebar beslutning om, hvorvidt minkavl skulle forbydes i

Danmark:

”…

Johan Legarth, kl. 08.36:

Tænker umiddelbart at Mink planen ser sådan ud (medmindre der kom-

mer mindre bekymrende meldinger fra SSI i dag – eller meldingen er,

at der må forventes at være 100 mutationer med tilsvarende problemer

rundt om i Europa/verden):

Aflivning af Mink:

- beslutning om hvorvidt minkavl skal forbydes i DK

1367

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

- politiet laver et nødplan for aflivning (som i nødvendigt omfang sus-

pendere dyreværnsregler, miljøbeskyttelsesregler mv.)

- iværksættelse af kompensationsordning, der belønner minkavlere for

at pelse eller slå alle deres mink ned i løbet af [10] dage.

Inddæmning blandt mennesker:

- iværksættelse af systematisk sekventering af alle politive tests

- beslutning om hvorvidt der skal meddeles påbud om isolation i sær-

lige faciliteter

- hvis spredning af varianten ser ud til at være geografisk begrænset,

skal der træffes beslutning om at anbefale/påbyde, at der ikke rejses

mellem den pågældende region og resten af landet.

- Hvis spredningen er geografisk begrænset skal der gennemføres mas-

siv testning af i området.

…”

Thorkild Fogde sendte kl. 08.42 følgende svar på Johan Legarths sms fra kl.

08.36: ”Giv lige et ring. Vh Thorkild”.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om Per Okkels mail

sendt kl. 07.41 og sin sms kl. 08.36 forklaret

305

, at han antager, at sms’en kl.

08.36 var en opfølgning på mødet mandag aften den 2. november 2020, hvor

der blev lagt nogle helt overordnede spor ud, som var afhængig af Statens

Serum Instituts endelige risikovurdering. Parentesen, som indeholder et for-

behold, angiver, at man skulle vente og se, hvad der skete. Hvis risikovurderin-

gen viste sig i sin værste form, så var der oplagt også en operativ opgave for

politiet. Derfor blev Thorkild Fogde holdt inde i loopet. Foreholdt, at sms’en

kl. 08.36 forekommer relativt detaljeret om tiltagsmuligheder mv. i forhold

til hans forklaring om departementschefmødet den 2. november 2020, har

han forklaret, at der må være kommet indspark fra andre departementer, og

305 Forklaringsdokumentet side 600ff, 1578f og 1582

1368

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

måske der også kom indlæg under dialogen med Anne-Mette Lyhne Jensen.

Han kan ikke sige, hvor meget han fik udefra, og hvor meget der kom fra Ju-

stitsministeriet. Han tror, at det er en blanding. Foreholdt punktet: ”beslutning

om hvorvidt minkavl skal forbydes i DK” og forespurgt, hvorvidt han havde

haft en drøftelse herom med Barbara Bertelsen, har han forklaret, at han tror,

at spørgsmålet om minkavl i Danmark mere fremadrettet også var et tema på

mandagsmødet. Han har formentlig haft en drøftelse med Barbara Bertelsen

herom op til mødet mandag aften; og sandsynligvis også efter mødet, da det

ville være naturligt at give hende en tilbagemelding. På mandagsmødet var

der en overordnet skitsering af delelementer i forhold til mink. Forespurgt,

om forbud mod minkavl således var det første delelement, som faldt ham ind,

da han skrev sin sms, svarede han: ”Ja, det var det åbenbart”. Forespurgt, om

han inddrog Miljø- og Fødevareministeriet i de samme overvejelser, som han

havde redegjort for i sms’en kl. 08.36 til Thorkild Fogde, herunder om forbud

mod minkavl, forklarede han, at han er ret sikker på, at inputtet til det punkt

i sms’en kl. 08.36, som angik minkerhvervet mere fremadrettet, må være

modtaget udefra. Inputtet om forbud mod minkavl er nok mest sandsynligt

kommet fra Sundhedsministeriet – eller måske fra mødet mandag aften. Man

skal ikke lægge for meget ind i hans formulering. Han havde ikke direkte kon-

takt med Miljø- og Fødevareministeriet tirsdag formiddag den 3. november

2020. Han kunne godt have delt sin sms til Thorkild Fogde med Anne-Mette

Lyhne Jensen. Han tør ikke sige, om han delte Thorkild Fogdes svar med An-

ne-Mette Lyhne Jensen. Han havde slet ingen drøftelser med justitsminister

Nick Hækkerup i de dage. Meldingen var, at ministeren havde corona og høj

feber, og derfor ikke var tilgængelig. Han havde utvivlsomt flere telefonsam-

taler med Per Okkels tirsdag den 3. november 2020 om formiddagen. Han er i

tvivl om, hvornår han læste mailen sendt kl. 07.41. Han har under genafhøring

for kommissionen supplerede forklaret, at han ikke tror, at Thorkild Fogde og

Lykke Sørensen på daværende tidspunkt sad og afventede denne instruks, som

var et oprids af temaer, som man forventede, der skulle tages stilling til. Han

husker ikke en konkret samtale med Thorkild Fogde den 3. november 2020

vedrørende denne sms-korrespondance, men han havde flere samtaler med

Thorkild Fogde i løbet af dagen. Forevist uddrag af Lykke Sørensens forkla-

ring om NOST-delplan BN284 ”For myndighedernes tværsektorielle indsats i

forhold til aflivning af mink i forbindelse med covid-19”:

1369

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

De havde fået et klart oplæg fra Justitsministeriet om, at delplanen

skulle rumme en operativ plan for aflivning af alle mink i Danmark.

Der var ikke delplaner for andre scenarier, idet der allerede forelå en

plan for håndteringen af coronasmitte blandt mink fra oktober 2020.

…”,

har han forklaret, at det giver mening, at Lykke Sørensen har forklaret dette

om delplanen. Han husker ikke, om han og Thorkild Fogde talte om delplanen

om formiddagen den 3. november 2020, men det kan sagtens have været

tilfældet. Han så ikke et udkast til delplanen forud for KU-mødet den 3. no-

vember 2020. Han mener, at indholdet af sms’en var baseret på drøftelserne

på departementschefmødet aftenen før [den 2. november 2020]. Han mener,

at han og Per Okkels ligeledes havde nogle drøftelser om morgenen, og at det

var på bagkant af dette, at han skrev indholdet af sin sms. Adspurgt hvorfor

sms’en ikke blev sendt til Henrik Studsgaard, har han forklaret, at han sendte

beskeden til Per Okkels, da det var baseret på en drøftelse med Per Okkels,

som han siden marts havde kørt et relativt tæt parallelt forløb med. Det faldt

ham ikke ind at sende sms’en til Henrik Studsgaard, da det var en opsamling

på en drøftelse, som han havde haft med Per Okkels. Sms’en blev efter hans

erindring heller ikke sendt Michael Dithmer eller andre involverede. Det var

først omkring dette tidspunkt, at han og Henrik Studsgaards ressortområder

begyndte at nærme sig hinanden under corona-epidemien. Han tror ikke, at

han fik nogen direkte tilbagemelding fra Thorkild Fogde eller Per Okkels på

hans opsummering i sms’en. Han har forstået, at Thorkild Fogde ikke vide-

resendte sms’en til andre i Rigspolitiet. Han har derfor ikke kendskab til, at

indholdet af sms’en skulle have foranlediget noget specifikt i Rigspolitiet. Han

kan efterfølgende konstatere, at Thorkild Fogde og Lykke Sørensen aftenen

før havde en dialog, hvor Lykke Sørensen tænkte lidt i samme retning.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har – forevist Johan Legarths forklaring for

kommissionen – forklaret

306

, at gengivelsen af Johans Legarths forklaring

svarer til hans egen erindring om forløbet. Johan Legarth og han havde pa-

rallelt mellem de forskellige møder løbende en dialog. Politiet ville komme til

at stå i en anden situation, hvis oplysningerne fra Per Okkels blev verificeret.

306 Forklaringsdokumentet side 1509f

1370

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Baggrunden herfor var, at Fødevarestyrelsen i oktober 2020 sammen med

minkbranchen kæmpede en kamp for at få inddæmmet smitten hos smit-

tede minkbesætninger, hvilket ikke var lykkedes. På dette tidspunkt [den 3.

november 2020] var smitten blandt mink spredt sig langt ned i Jylland. På et

tidligere tidspunkt var politiet via NOST’en blevet anmodet om at yde bistand

til Fødevarestyrelsens arbejde med at nedslå smittede mink, hvorfor politiet

allerede havde et samarbejde med Fødevarestyrelsen. Hvis det viste sig, at

problemet ikke længere ”kun” var, at smitten blandt mink var løbet løbsk på

minkfarmene, men at problemet var en særlig farlig smitte, skulle der ske

en eskalering af operationen, som Fødevarestyrelsen ikke selv ville kunne

løse. Hvis det blev nødvendigt at eskalere operationen, krævede det derfor

”muskler og man-power”. Det var derfor, at Johan Legarth på et tidspunkt i

forløbet havde spurgt ham, hvad det ville kræve af ressourcer fra politiet, hvis

politiet sammen med forsvaret skulle eskalere operationen. Han bad derfor

Lykke Sørensen, som bad Uffe Stormly, om at estimere, hvad det ville kræve

af ressourcer. På det her tidspunkt mener han, at man fortsat arbejdede inden-

for kriterierne med inddeling af minkfarmene i zone 1 og zone 2. Smitten i

minkbesætninger var betydelig udbredt, og det var i forvejen et bekymrende

forløb. Han mener, at ca. 2/3 dele af alle danske mink var i zone 1 og zone

2. Det stod ikke klart for ham på daværende tidspunkt, at det ville kræve en

aflivning af samtlige mink, hvis oplysningerne fra Per Okkels blev verificeret

af sundhedsmyndighederne. Der var fortsat flere forskellige scenarier/mu-

ligheder, og ham bekendt var sagen endnu ikke drøftet i regeringen, som i

sidste ende skulle afgøre, hvilket scenarie man valgte for aflivning af mink. I

NOST’en planlagde man ud fra ”worst case scenarie”, hvis operationen skulle

eskaleres, da det var nemmere at trække fra end at lægge til. Om Johan Le-

garths sms kl. 08.36 forklarede han, at han hæftede sig ved Legarths tilføjelse

”medmindre der kommer mindre bekymrende meldinger fra SSI i dag”, som

flugtede med hans egen opfattelse fra aftenen før, om at man var i gang med

at få verificeret oplysningerne fra Per Okkels, og at der var mulighed for, at

der kom en mere optimistisk udmelding fra Statens Serum Institut. Planen,

som blev skitseret af Johan Legarth, må være en opfølgning på tidligere tele-

fonsamtaler mellem ham og Johan Legarth i forhold til, hvad politiet kunne

bidrage med, hvis der skulle gennemføres en aflivningsoperation, og at det

kunne være nødvendigt at udarbejde en politimæssig plan for aflivning af

mink. Han mener, at han havde talt i telefon om dette med Johan Legarth om

morgenen eller aftenen før, uden at han nærmere kan tidsfastsætte det. Hans

kontaktperson i Justitsministeriet var næsten udelukkende Johan Legarth.

1371

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Sms-korrespondancen bekræfter, at der var en dialog mellem ham og Johan

Legarth om at udarbejde en plan, hvilket flugter med Uffe Stormlys forkla-

ring, om, at de aftenen før talte om at få iværksat planarbejdet. Han hæftede

sig endvidere ved, at Johan Legarth bad politiet om at lave en nødplan, som i

nødvendigt omfang suspenderede reglerne, hvilket understregede nødsituati-

onen. Han tror ikke, at han gjorde sig tanker om, hvorvidt det blev nødvendigt

at suspendere reglerne på daværende tidspunkt. Han mener, at han tænkte,

at de stod overfor en meget alvorlig nødsituation, som han håbede ville blive

aflyst. Han vil tro, at han og Johan Legarth om formiddagen talte sammen

om, at politiet var gået i gang med at lave en plan for det tilfælde, at det mest

alvorlige scenarie blev en realitet. Han forstod det således, at hvis det blev

nødvendigt at suspendere reglerne, kunne de gå til ministeren og bede om en

lovændring, hvorefter ministeren ville fremsætte et lovforslag for Folketinget.

Han læste beskeden fra Johan Legarth sendt tirsdag den 3. november 2020

kl. 8.36 som det alvorligste scenarie, men at det ikke var fastlagt, at det var

dette scenarie, som man endte med. Hvilket tiltag, der eventuelt skulle tages,

beroede på en politisk beslutning, som ikke var truffet tirsdag morgen [den

3. november 2020]. Han mener, at Justitsministeriet bad ham om at oplyse,

hvad det ville kræve af ressourcer, hvis det blev nødvendigt at slå alle mink

ihjel og iværksætte sådan en nødplan, herunder om politiet kunne bidrage og

tage ”lead” på at få gennemført forskellige foranstaltninger og levere de nød-

vendige ressourcer. Han spurgte derfor Lykke Sørensen, hvad det ville kræve

af ressourcer, hvis politiet skulle bistå Fødevarestyrelsen i et større omfang.

Han modtog ressourceestimat og et udkast til en plan. Som han husker det, har

han ikke selv bestilt et planudkast, men han går ud fra, at det blev iværksat i

NOST’en, da han havde anmodet om et ressourceestimat. Thorkild Fogde har

under sin forklaring for kommissionen tilsluttet sig Johan Legarths forklaring

om, at: ”sms’en kl. 08.36 var en opfølgning på mødet mandag aften den 2.

november 2020, hvor der blev lagt nogle helt overordnede spor ud, som var

afhængig af Statens Serum Instituts endelige risikovurdering. Parentesen, som

indeholder et forbehold, angiver, at man skulle vente og se, hvad der skete.

Hvis risikovurderingen viste sig i sin værste form, så var der oplagt også en

operativ opgave for politiet. Derfor blev Thorkild Fogde holdt inde i loopet.”

1372

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-

klaret

307

, at han ikke hørte om en minkplan den 3. november 2020 om morge-

nen. Per Okkels nævnte ikke noget herom. Som han husker det, blev planen

ikke drøftet under departementschefmødet den 2. november 2020 om aftenen.

Statsminister Mette Frederiksen har, forevist

308

Johan Legarths besked til Per

Okkels og Thorkild Fogde og forespurgt til, om hun havde hørt om overvejelser

i forhold til mink allerede tirsdag morgen den 3. november 2020, forklaret,

at det havde hun ikke. Med meldingen fra mandag den 2. november 2020

imødeså man imidlertid, at der givet vis var behov for yderligere beslutninger

i forhold til mink. Hun ønsker at pointere, at det af sms-korrespondancen ikke

fremgår, hvad ”alle mink” betyder. Det er en meget kortfattet tekst. Forespurgt,

om hun på tirsdagsgruppemødet og det forudgående ministermøde havde

overvejelser om forbud mink, svarede hun, at det havde hun ikke. Hun ved

ikke, om nogen af de øvrige ministre havde overvejelser herom.

Som det fremgår nedenfor under afsnit 9.4.1.7. sendte afdelingschef Tejs

Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, en mail til Martin Ulrik Jensen i

Finansministeriet med kopi til blandt andre Anne-Mette Lyhne Jensen, hvori

Tejs Binderup skitserede, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede på en

ØU-sag med to scenarier; en dvalemodel og en model som indebar hel ned-

lukning af minkbranchen.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-

ret

309

, at hun ikke erindrer, at hun registrerede, at den kom ind tirsdag den 3.

november 2020. Hun opdagede den først senere. Der var rigtig mange ting

under opsejling tirsdag den 3. november 2020, hvor hun havde fået nogle

opgaver, bl.a. om tests i Nordjylland. Allerede på tidspunktet for mailens mod-

tagelse kl. 09.35 havde hun rigtig travlt. Det havde mange andre også. Allerede

med mailens overskrift ”Mink og kompensation”, ville hun den pågældende

dag have fra-screenet mailen. Det var Erhvervsministeriet og Finansministe-

riet, som sammen med relevante fagministerier, skulle koordinere. Hun læste

ikke mailen tirsdag den 3. november 2020.

307 Forklaringsdokumentet side 1555

308 Forklaringsdokumentet side 1008

309 Forklaringsdokumentet side 235

1373

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Thorkild Fogde sendte 2 sms’er med 2 minutters mellemrum kl. 17.28 og kl.

17.30 til Johan Legarth:

”…

Thorkild Fogde, kl. 17.28:

Også vigtigt, at du får sagt til de centrale beslutningstagere, at vi vil

gøre vores allerbedste, men at vi ikke kan give garantier. Hverken på

tid eller indhold.

Johan Legarth, kl. 17.30:

[Thumbs Up-emoji]

Thorkild Fogde, kl. 17.30:

Herudover skal der bruges tid og møder på at få branchen med ind i

den fælles krisebevidsthed. FT vil hurtigt se det, men det vil branchen

ikke nødvendigvis.

…”

Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret

310

, at den centrale beslut-

ningstager var regeringen. Der var to centrale budskaber i hans beskeder til

Johan Legarth. Det ene budskab var i forhold til tidsfristen, da han og Lykke

Sørensen var bekymret for, at der i zone 1 og zone 2 blev stillet en myndig-

hedsaflivningsindsats i udsigt, som de ikke kunne følge med til. Det andet

budskab var en bekymring for, at politiet kom i klemme mellem myndighe-

derne og branchen og mellem Folketingets partier. Han ville gerne undgå at

stå i en situation, hvor der var forskellige holdninger til situationens alvor.

Det var branchens livsgrundlag, der stod på spil, og det krævede derfor læn-

gere tid for branchen at indstille sig på situationen. Det var ikke muligt for

myndighederne at gennemføre opgaven, hvis branchen ikke samarbejdede.

9.4.1.4.1. I Rigspolitiet

I Rigspolitiet var man tirsdag morgen den 3. november 2020 gået i gang med

at udarbejde en beredskabsplan for aflivning af mink. Beredskabsplanen kom

senere på dagen til at indgå som et bilag (bilag 4) til KU-sagen. Arbejdet med

planen mv. er beskrevet nedenfor i afsnit 9.4.7.10. om tilblivelsen af KU-sagen.

310 Forklaringsdokumentet side 1515

1374

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret

311

, at han den 3. november 2020

fik tilsendt planen [BN 284 NOST-delplan], som han har set. Han har videre

forklaret, at han ikke var bekendt med, at delplanen blev delt med Justitsmi-

nisteriet og indgik som bilag i en KU-sag.

Samme dag efter departementschefmødet kl. 13.30, der nærmere er beskrevet

nedenfor i afsnit 9.4.4, var der en sms-korrespondance mellem Thorkild Fogde

og Lykke Sørensen om et teamsmøde. Af korrespondancen fremgår:

”…

Thorkild Fogde, kl. 14.22:

Har lige sendt dig Teams indkaldelse til kl. 14.30

Lykke Sørensen, kl. 14.23:

Ok – sender du også til Uffe. Han er varslet.

Thorkild Fogde, kl. 14.24:

Thorkild Fogde, kl. 16.04:

Er du på? Mink skal på KU i aften.

…”,

Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret

312

, at han tror, at han ind-

kaldte til et teammøde den 3. november 2020 kl. 14.30 for at afrapportere,

hvad Per Okkels havde oplyst på departementschefmødet, herunder orientere

Lykke Sørensen og Uffe Stormly om, at de nærmede sig worst case scenariet.

Der var en proces i gang, da regeringen skulle have sagen forelagt, og de skulle

i politiet i gang med at drøfte, hvor de stod afhængigt af, hvilken beslutning

der blev truffet. Han har formentligt haft en dialog med Justitsministeriet om

eftermiddagen den 3. november 2020, da han hele tiden havde en dialog med

Johan Legarth og Lykke Sørensen. Han mener dog, at politiet var lidt ude af

loopet i fasen fra departementschefmødet den 3. november 2020 kl. 13.30

og frem til, at han næste dag fik besked om drøftelserne på KU-mødet, da mi-

nisterierne arbejdede med beslutningsporet. Han vil tro, at ”er du på” knytter

311 Forklaringsdokumentet side 1511 og 1513

312 Forklaringsdokumentet side 1512f og 1515

1375

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

sig til et indsatsgruppemøde. NOST’en havde af hensyn til deres planlægning

anmodet om hurtigst muligt at blive orienteret om eventuelle beslutninger.

Han har derfor sandsynligvis orienteret Lykke Sørensen om den videre proces

i forhold det nye trusselsbillede, så snart han vidste noget om dette. Det kan

være derfor, at han skrev, at mink skulle på KU om aftenen. Han kan også

have orienteret Lykke Sørensen telefonisk om det.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret

313

, at hun og Uffe

Stormly skulle deltage i mødet med Thorkild Fogde den 2. november 2020 kl.

14.30. Hun mener, at mødet blev afholdt, og at de drøftede ressourcebehovet i

forhold til eksekveringen af delplanen. Hun var ikke bekendt med, at der den

3. november kl. 14.45 blev afholdt et departementschefmøde, hvor Barbara

Bertelsen deltog. Hun har ikke deltaget i departementschefmøder vedrørende

mink. Hun ved ikke, om hendes møde med Thorkild Fogde og Uffe Storm-

ly den 3. november 2020 kl. 13.15 skulle forberede Torkild Fogde på hans

deltagelse i departementschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45. Hun

husker ikke, hvorvidt hun fik en tilbagemelding fra departementschefmødet

af Thorkild Fogde. Hun forholdt sig konstaterende til, at mink skulle på et

KU-møde. Det var en meget alvorlig krise, og der lå på dette tidspunkt en al-

vorlig risikovurdering fra Statens Serum Institut. Der var en bred nervøsitet

for, hvordan mutationer af coronavirus kunne påvirke kommende vacciner.

Hun fik denne viden under hendes møde med Uffe Stormly og Thorkild Fogde

om aftenen den 2. november 2020.

Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret

314

, at det formentlig

drejede sig om, at der skulle sættes flere ord på udkastet til delplanen, således

at Thorkild Fogde blev briefet tilstrækkeligt. Det var en politioperativ plan og

helt naturligt, hvis Thorkild Fogde har spurgt ind til vurderingerne, der lå til

grund for planen. Han ved ikke, om der havde været drøftelser mellem Lykke

Sørensen og Thorkild Fogde om aflivning af samtlige mink.

9.4.1.5. I Erhvervsministeriet

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk sendte den 3. november 2020 kl. 16.40

en intern mail i Erhvervsministeriet til Michael Dithmer, Sofie Findling Ander-

sen, Andreas Blohm Graversen, Torben Skovgaard Andersen og Carsten Kjær

313 Forklaringsdokumentet side 1471

314 Forklaringsdokumentet side 1449

1376

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Joensen med emnet ”Noter fra Indsatsgruppemøde om mink”. Mailen er nær-

mere beskrevet nedenfor under afsnit 9.4.6 vedrørende et indsatsgruppemøde.

Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret

315

, at han ikke modtog den-

ne mail, og han mener ikke, at han blev orienteret om denne mail. På hans

formøde til KU-mødet den 3. november 2020 internt i Erhvervsministeriet

var der ikke en drøftelse af det i mailen anførte, men der var en drøftelse af

aftenens emne, det vil sige af de to foreslåede modeller.

Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har herom forklaret,

at han ikke selv var inde over godkendelsen af tempobonus, men spørgsmålet

om tempobonus havde været en del af forberedelserne til en ØU-sag, som dog

blev overhalet af KU-sagen. Det har hele tiden stået klart for ham, at der skulle

sikres hjemmel til tempobonus i Folketinget.

Kontorchef Carsten Kjær Joensen, Erhvervsministeriet, har forklaret

316

, at ved

denne mail var det første gang, at han hørte om den nye risikovurdering fra

Statens Serum Institut.

Administrationschef Torben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet, har

forklaret

317

, at Erhvervsministeriet var i gang med at forberede politiske for-

handlingerne om kompensationsordninger til Nordjyllandspakken. Næstsid-

ste bullet vedrørte netop dette. Han foretog sig ikke yderligere på baggrund

af denne mail. Det gik op for ham om eftermiddagen den 3. november 2020,

at der samme aften skulle afholdes et KU-møde.

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk havde den 3. november 2020 kl. 16.15

en sms-korrespondance med afdelingschef Annemarie Lauritsen i Finansmi-

nisteriet, hvoraf følgende fremgår:

”…

Line Nørbæk, kl. 16.15:

Jeg er helt deprimeret - Skal vi ikke bare af med ALLE mink så hurtigt

som overhovedet muligt?

315 Forklaringsdokumentet side 873

316 Forklaringsdokumentet side 312

317 Forklaringsdokumentet side 1271

1377

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Annemarie Lauritsen, kl. 16.16:

I feel the same

Line Nørbæk, kl. 16.16:

Væk med den sektor for at passe på resten af dansk erhvervsliv

…”

Der var på baggrund af spørgsmål fra Erhvervsministeriet om KU-sagens

indhold en mailkorrespondance mellem Justitsministeriet og Miljø- og Føde-

vareministeriet, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”…

Fra:

Carsten Kjær Joensen …

Sendt:

3. november 2020 18:35

Til:

Lisbeth Gro Nielsen …

Cc:

Anne-Mette Lyhne Jensen …; Line Nørbæk …; Carsten Kjær Joen-

sen …; Ane Myrhøj Bisgaard …; Torben Skovgaard Andersen …; Søren

Bøllingtoft Knudsen …

Emne:

SV: KU sag til i aften

– Hvilke besætninger skal slås ned? Alle besætninger i de pågældende

kommuner eller efter pt. Gældende restriktioner?

– Skal alle mink slås ned på besætningerne (med eller uden avlsdyr)?

Der har været drøftelser af, om avlsdyr skulle undtages på ikke-smit-

tede besætninger.

– Gælder de strammere nedslagningsrestriktioner (hastighed og med/

uden avlsdyr) kun i de fem/seks kommuner eller i hele landet på

smittede besætninger?

…

Fra:

Lisbeth Gro Nielsen …

Dato:

3. november 2020 kl. 18.43.50 CET

Til:

Paolo Drostby …, Asbjørn Brink …, Lars Høgsbro Østergaard …

Emne:

VS: KU sag til i aften

Kære alle

Kan I evt. hjælpe svar på nedenstående spørgsmål fra EM? Notatet om

tempo-bonus er vel ikke opdateret i forhold til risikovurderingen fra

SSI, som vel taler for landsdækkende tiltag – skal notatet opdateres?

1378

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

…

Til:

Tejs Binderup …

Cc:

Katja Goodhew …, Anders Kroman Liin …

Fra:

Paolo Drostby …

Titel:

VS: KU sag til i aften

Sendt:

03-11-2020 18:51

Bilag:

Aktinformation.txt; Tempobonus - mink.docx;

Kære Tejs

Medmindre jeg mangler en vigtig mellemregning er vi stadig åbne for

dvalescenarie (?) og dvs at svar på sp fra em herunder er alle mink i

besætninger under restriktioner (zoner), og i hele landet, hvor der er

restriktioner. Enig?

…”

Souschef Asbjørn Brink besvarede kl. 18.51 mailen fra Lisbeth Gro Nielsen.

Besvarelsen blev også sendt til Paolo Drostby og Lars Høgsbro Østergaard. Af

Asbjørn Brinks mail fremgår:

”…

Kære Lisbeth

Jeg synes stadig notatet om tempo-bonus holder, da det både indeholder

en ”lokal” version til ca. 80-100 mio. kr. og en landsdækkende model

til ca. 300 mio. kr.

Ift. hvilke dyr der skal slås ned, lægger MFVM op til ”dvale-modellen”

hvor avlsdyr kan bibeholdes. Men som jeg læser SSI’s seneste risikovur-

dering, anbefales aflivning af alle mink (det er ikke lokationsbestemt).

Set her fra er det hastende at få øget tempoet i aflivningen af mink. Det

kan gøres ved 1) tempo-bonus og 2) mere mandskab. Vi tænker ikke

umiddelbart, at man kan vente 10 dage, som cover pt. lægger op til.

…”

Forud for KU-mødet havde departementschef Michael Dithmer og erhvervs-

minister Simon Kollerup et virtuelt formøde kl. 20.30, hvori også erhvervspo-

1379

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

litisk direktør Line Nørbæk deltog. På tidspunktet for formødet forelå første

udgave af et brief til erhvervsministeren, hvoraf fremgår bl.a. om tiltag i

forhold til aflivning af mink, at mink skulle aflives hurtigere mv.:

”…

Tiltag ift. aflivning af mink

…

∙ Mink skal aflives hurtigere. Der lægges op til en incitamentsordning,

hvor minkavlere får ekstra kompensation pr. dyr, hvis de afliver

minkene hurtigt.

∙ MFVM vurderer, at minkene i Nordjylland er slået ned pr. 1. de-

cember

…

∙ MIN kan spørge om alle mink skal slås ned på besætningerne (dvs.

inkl. avlsdyr)? Der har været drøftelser af, om avlsdyr skulle undtages

på ikke-smittede besætninger.

∙ MIN kan spørge, om de strammere nedslagningsrestriktioner (ha-

stighed og med/uden avlsdyr) kun gælder i de omtalte kommuner

eller i hele landet på smittede besætninger?

…

Hvis kompensation og omstilling af erhvervet bliver drøftet kan følgende

rejses

∙ Der arbejdes på en ØU-sag vedr. kompensationsmuligheder og om-

stilling af erhvervet.

…

∙ Såfremt der arbejdes videre med en dvale-model, lægges der op til

at åbne for:

{

Selvstændigordningen

{

Faste

omkostninger

{

Omstillingspulje

∙ Såfremt der arbejdes videre med en nedlukning af erhvervet:

1380

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

{

Kompensation

i en overgangsperiode (selvstændigordning og fa-

ste omkostninger)

{

Ekspropriation

{

Omstillingspulje

…

∙ Der kan desuden blive behov for ny lovning, der kan hjemle de

foreslåede løsninger

…”

Ministersekretær i Erhvervsministeriet Asbjørn Lund Hennebjerg sendte kl.

21.01 en mail til erhvervsminister Simon Kollerup vedhæftet Erhvervsmi-

nisteriets udkast til notatet ”Bilag X. Kompensation til minkavlere mv.”, som

senere kom til at indgå i KU-sagen som bilag 2 i en ændret version.

Fuldmægtig Ane Myrhøj Bisgaard, Erhvervsministeriet, har forklaret

318

, at hun

udarbejdede håndakten til formødet den 3. november 2020 på baggrund af

de forskellige versioner af KU-sagen, som var blevet sendt rundt. Hun havde

aldrig prøvet, at der kom så mange ændrede versioner til en regeringsud-

valgssag, og hendes fokus var på at forberede Simon Kollerup bedst muligt til

KU-mødet ved at få det vigtigste skrevet frem. Erhvervsministeriets primære

fokus var på kompensationsordningerne. Det var kontoret, der arbejdede med

kompensationsordninger, som stod for bilag 2 ”Bilag X. Kompensation til min-

kavlere mv.”. Hun fik ikke godkendt håndakten til KU-mødet den 3. november

2020 af sin kontorchef, idet hun var underlagt et stort tidspres, hvorfor hun

blev nødt til at sende håndakten direkte til Anne Dahl Krabbe. Under normale

omstændigheder ville hendes kontorchef altid godkende håndakten, inden

den blev sendt videre til erhvervsministeren. På formødet til KU-mødet den

3. november 2020 sad hun og opdaterede håndakten under mødet, idet der

var kommet en ny version af KU-sagen. Hun deltog i formødet som yngste

fuldmægtig, og hun var egentlig mest med på mødet for at lytte. Hun blev

dog nødt til at arbejde videre med håndakten under formødet, så hun lyttede

ikke så meget. Hun sagde ikke noget på formødet, og hun forelagde heller

ikke håndakten for ministeren. Hun husker ikke, hvorvidt man på formødet

318 Forklaringsdokumentet side 990 og 992

1381

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

til KU-mødet den 3. november 2020 drøftede hjemmel eller statsstøtte. Det

input, som hun modtog fra Søren Bøllingtoft Knudsen, satte hun ordret ind i

håndakten til KU-mødet den 3. november 2020.

Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har om formødet

forklaret

319

, at materialet, herunder bilag 2 og bilag 2a, til KU-sagen blev sendt

ud meget sent, så Simon Kollerup blev ikke briefet i dette materiale. Formødet

tog udgangspunkt i det brief, der var udarbejdet, herunder om situationen i

Nordjylland og om de områder, som Simon Kollerup skulle præsentere på

KU-mødet, herunder hvad det ville koste at aflive alle mink i Danmark. Man

talte kort om tallene for, hvad løsningerne ville koste, idet ministeren også

blev orienteret om de to modeller, der var på bordet.

Erhvervsminister Simon Kollerup har tilsvarende forklaret

320

, at han satte

sig til computeren kl. 20.30, hvor han havde aftalt formøde. På formødet var

en drøftelse af aftenens emne, det vil sige de to foreslåede modeller. De drøf-

tede, hvad forventningen til mødet var. Det var et ”brief om briefet”, idet de

ikke have det endelige materiale. Michael Dithmer redegjorde på ny for Kåre

Mølbaks udtalelser, og han (Simon Kollerup) bad om, at briefet blev opdateret

med, hvordan lokalområderne med minkproduktion ville blive ramt. Briefet

nåede at blive opdateret bl.a. med beskæftigelsestal, så han var klædt på til

KU-mødet. De koncentrerede sig på formødet om hans ressortområde. Hver-

ken tempobonus eller nødplanen i NOST’en lå under hans ressort.

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk har om briefet forklaret

321

, at hun nok

var inde over udarbejdelse af briefet, men det gik meget stærkt alt sammen.

Der var fokus på kompensation af erhvervet. Man havde forskellige varer på

hylderne, og hun tror, at ”ny lovgivning” sigtede på kompensation. Udfordrin-

gen var lofterne for statsstøtte.

I forlængelse af formødet blev der foretaget nogle mindre ændringer i briefet

til ministeren, men der blev ikke ændret i formuleringen i de punkter i bri-

efet, som er gengivet ovenfor. Det opdaterede brief blev sendt til ministeren

319 Forklaringsdokumentet side 297

320 Forklaringsdokumentet side 873ff

321 Forklaringsdokumentet side 12

1382

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

og departementschefen kl. 21.17 med bemærkning om, at der pt. ikke var

udsendt revideret materiale til KU-mødet.

Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret

322

, at han nåede et læse briefet,

som blev sendt på mail kl. 21.17, forud for KU-mødet.

9.4.1.6. I Sundhedsministeriet

9.4.1.6.1. I departementet

Som en opfølgning på departementschefmødet, som blev afholdt mandag

den 2. november 2020 om aftenen, videresendte Per Okkels tirsdag den 3.

november 2020 kl. 07.41 – på mail – en rapport udarbejdet sent mandag aften

den 2. november 2020 af Statens Serum Institut om ”Assessing cross-neutra-

lization activity for SARS-CoV-2 spike mutants” til Søren Brostrøm, Henrik

Studsgaard og Johan Legarth.

Kl. 8.36 modtog Per Okkels en sms fra Justitsministeriets departementschef

Johan Legarth omhandlende ”minkplanen”, som er gengivet ovenfor i afsnit

9.4.1.4.

Ligeledes den 3. november 2020 om morgenen blev der afholdt et telefonmø-

de, som var indkaldt af departementschef Per Okkels. I mødet deltog blandt

andre Per Okkels, afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, direktør i

Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og faglig direktør i Statens Serum Institut

Kåre Mølbak. Afsættet for mødet var Statens Serum Instituts laboratoriestudie

af immunitet ved cluster 5. På mødet bad Per Okkels om at få tilsendt Statens

Serum Instituts risikovurdering.

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak har forklaret

323

, at han

deltog i mødet kl. 8. Per Okkels ville drøfte i hvor høj grad, forsøgene holdt.

Per Okkels ville lave en faglig trykprøvning af, hvor bekymrede Statens Se-

rum Institut var. Og deres hovedbekymring gik på smitten, men det var ikke

blevet bedre af, at de havde set, at disse mutationer opstod. De så det som et

bevis for den teoretiske bekymring, de havde for, at mutationer kunne blive

en realitet. Det var ikke sådan, så de sagde, at alt nu var tabt, og nu havde

vi ingen vacciner, men man kan sige, at de gik et skridt videre. Det, der var

322 Forklaringsdokumentet side 875

323 Forklaringsdokumentet side 182

1383

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

problemet, var, at der var tale om mutationer i forhold til spikeproteinet, som

er det mål, de har for vacciner. Hvis der skete yderligere mutationer i spike-

proteinet, så ville man få nogle vacciner, der ikke havde den effektivitet, som

de regnede med. Derfor var det et bekymrende fund. De gav ikke Per Okkels

nogen anbefalinger på mødet den morgen. Per Okkels sagde imidlertid, at

man arbejdede på en plan om at aflive mink. Han ved ikke, hvem ”man” var

i den forbindelse, men Per Okkels sagde, at han havde snakket med Henrik

Studsgaard. Henrik Studsgaard deltog ikke i mødet. Han mener heller ikke, at

der var andre, herunder heller ikke afdelingschefer, til stede på mødet.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om mødet og Johan

Legarths sms sendt kl. 08.36 forklaret

324

, at han syntes, at det lå i kortene, at

det var et muligt udfald, som skulle forberedes, og så måtte regeringen træffe

beslutningen. Han havde sit hoved begravet i tiltagene for Nordjylland. Han

havde et møde den 3. november 2020 om morgenen med Statens Serum

Institut, hvor også Søren Brostrøm deltog, og hvor han (Per Okkels) sagde,

at risikovurderingen skulle komme nu, hvorefter den kom i løbet af dagen.

Han tilkendegav ikke, hvorvidt risikovurderingen skulle komme med nogle

anbefalinger. Risikovurderingen var blevet bestilt af Miljø- og Fødevaremini-

steriet allerede den 31. oktober 2020, men så kom oplysningen om cluster 5,

og risikovurderingen ændrede karakter.

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har om mødet forklaret

325

, at

afsættet for mødet var Statens Serum Instituts laboratoriestudie af immu-

nitet ved cluster 5. Han læste notatet herom fra Statens Serum Institut ca.

20 minutter før mødet. Som han husker det, var bagtæppet, at der i det hele

taget skulle ske noget i forhold til den eskalerende minksmitte, som der siden

september havde været talrige vurderinger af og drøftelser om, og som de

var ganske bekymrede over. Han husker ikke, at de traf beslutninger på det

møde. Det handlede om den brændende platform og specifikt om, hvordan

man skulle forstå resultaterne, der var fremkommet i Anders Fomsgaards

laboratorium. Det var Per Okkels, der førte ordet. Det var et kort telefonmøde.

Anders Fomsgaard blev vist bedt om kort at præsentere resultaterne, og så

skulle de kommentere på dem. Der kom ikke nogen anbefalinger til regeringen

ud af mødet. Han advarede på telefonmødet om morgenen den 3. november

324 Forklaringsdokumentet side 736

325 Forklaringsdokumentet side 132 og 135

1384

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

2020 kraftigt mod at lægge disse data om cluster 5 til grund for en yderligere

risikovurdering.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har under sin forklaring for kommis-

sionen oplyst, at der tillige blev afholdt et såkaldt coronastatusmøde den 3.

november 2020 kl. 09.00. Af Magnus Heunickes noter fra mødet fremgår:

”Coronastatusmøde 3/11 20

...

Per

Møde i morges m Kåre, Anders Fomsgaard, Søren Brostrøm, Thyre:

Spinkel undersøgelse fra Hirtshals: Variant, der ikke responderer på im-

munitet. Skrækscenariet. Gentage forsøg. Logistisk arbejde med mink.

Formiddagen: Anbefaling fra sundhedsmyndighederne om mink ud

af DK.

Teste hele befolkningen i de kommuner: 100.000.

Pendlere til Aalborg skal håndteres.

Sommerhus – begrænsninger.

Vi laver pakke, i dag eller i morgen + orientere ordførere.

Savner beslutning fra regering om full monty.

Det er uger siden de blev testet frie de mink.

Så er vi i pandemiens tidsalder.

Per Okkels

Lille studie m 9 petriskåle, er det grundlag nok?

1385

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Ikke plads til tvivlens nådegave

Per Okkels

Når den rammer STM så ingen tvivl om handling… De har små lunger…

Lene

KU drøftelse

Smitteopsporing

Yderligere tiltag?

Mink…

CU mødet får nok eksekverende karakter efter KU.

…”

Sundhedsminister Magnus Heunicke har om statusmødet forklaret

326

, at no-

terne ikke nødvendigvis er udtryk for, at ordene faldt, som han har skrevet.

Han skrev det relevante ned. Per Okkels havde mødtes med Statens Serum

Institut, men havde ikke fået den nye risikovurdering. Lene er Lene Brøndum.

”STM” henviser helt klart til statsministeriet. Han og Sundhedsministeriet

havde ansvaret for det faglige grundlag. Statsministeriet er langt mindre end

Sundhedsministeriet, som har mange flere kræfter, hvilket Per Okkels formu-

lering: ”De har små lunger” henviser til. Han mener, at statusmødet fandt sted

den 3. november 2020 kl. 9. Per Okkels havde et møde med Statens Serum

Institut den 3. november 2020 kl. 8. Ministermødet var kl. 10.15.

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard var cc på Tejs Binderups mail

sendt kl. 09.35, hvori Binderup redegjorde for en ØU-sag med to scenarier i

forhold til mink: a) en dvalemodel og b) en model, som indebar lukning af

minkbranchen, som begge ville kræve ændring af eksisterende lov. Mailen er

nærmere beskrevet i afsnit 9.4.1.7.

326 Forklaringsdokumentet side 792

1386

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har her-

om forklaret

327

, at hun ikke læste Tejs Binderups mail, da hun modtog den, idet

hun var ved tandlægen. Da hun kom tilbage på kontoret var verden i brand

på grund af Statens Serum Instituts nye risikovurdering om, at der var fundet

mutationer, som kunne mindske fremtidige vacciners effekt. Hun læste efter-

følgende Tejs Binderups mail, men hun bragte ikke mailens indhold videre til

hendes departementschef, idet ØU-sagen på dette tidspunkt var blevet mere

historisk, da der var en KU-sag på vej.

Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020, som kom til at

indgå i KU-sagen som bilag 1, blev kl. 13.37 sendt til Sundhedsministeriet v/

Ida Krems med kopi til blandt andre Katrine Kaldahl, Per Okkels, Søren Bro-

strøm og Kåre Mølbak. Risikovurderingen er optrykt nedenfor i afsnit 9.4.7.6

Kl. 15.20 videresendte Ida Krems risikovurderingen til Anders Kroman Liin,

Katja Goodhew og Paolo Drostby i Miljø- og Fødevareministeriet. I en mail kl.

16.12 gjorde Katja Goodhew opmærksom på, at Miljø- og Fødevareministe-

riet arbejdede med en dvalemodel, og at det var vurderingen, at der ikke var

hjemmel i lov om hold af dyr til en sådan model. Foranlediget af denne mail

sendte Ida Krems en mail kl. 16.43 til sin kontorchef Katrine Kaldahl og sin

afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, hvori hun bl.a. skrev:

”…

MFVM skubber den her over til os nu. Skal jeg screene epidemiloven?

Ville det mon ikke under alle omstændigheder høre under en af de

bestemmelser, hvor fagministeriet har initiativretten?

…”

Kontorchef Katrine Kaldahl besvarede kl. 16.55 Ida Krems’ mail fra kl. 16.43:

”…

Vi har ikke hjemmel - kun til at afvige lovgivning og det talte vi med

dem om sidst det kan ikke lade sig gøre. Har prøver at ringe til Paolo

uden held - prøver at fange ham om lidt.

…”

327 Forklaringsdokumentet side 280

1387

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Specialkonsulent Ida Krems, Sundhedsministeriet, har herom forklaret

328

, at

hun ikke havde hørt om dvalemodellen, før Katja Goodhew sendte en mail kl.

16.12. Hun opfattede det sådan, at Fødevareministeriet mente, at det påpegede

skulle indgå i regeringssagen. Det undrede hende at få den mail, fordi Sund-

hedsministeriet havde sagt, at der ikke var hjemmel i epidemiloven. Hun orien-

terede sin kontorchef, som det fremgår af hendes mail, hvor hun videresendte

Katja Goodhews mail til sin kontorchef Katrine Kaldahl og Dorthe Eberhardt

Søndergaard med bemærkningen: ”MFVM skubber den her over til os nu. Skal

jeg screene epidemiloven? Ville det mon ikke under alle omstændigheder høre

under en af de bestemmelser, hvor fagministeriet har initiativretten? ”. Hun

husker det sådan, at hendes afdelingschef ringede over til Fødevareministeriet

og spurgte, om der var tale om en tilladelsesmodel, og fik at vide, at det var der

ikke. Hun var i rummet, da hendes afdelingschef ringede til afdelingschefen

i Fødevareministeriet, hvorunder hendes afdelingschef sagde, at der ikke var

hjemmel i epidemiloven. Dorthe Eberhardt Søndergaards melding var, at der

herefter ikke var hjemmel hos Sundhedsministeriet og epidemiloven. Hun

begyndte derfor ikke tirsdag den 3. november 2020 at undersøge nærmere,

men hun kunne huske, at der var noget om tilladelsesmodeller i epidemiloven.

Epidemiloven lå i et andet kontor, og opgaven lå ikke naturligt hos hende. Hun

gjorde derfor ikke mere, da hun vidste, at hendes kontorchef var på sagen og

ville give sin kollega i Fødevareministeriet besked om, at epidemiloven ikke

kunne bruges. Det samme gjorde hendes afdelingschef på afdelingschefni-

veau. Hun betragtede hermed hjemmelsspørgsmålet for afsluttet.

I Sundhedsministeriet holdt Per Okkels om eftermiddagen et internt møde

med Magnus Heunicke, hvorunder de drøftede risikovurderingen. Magnus

Heunicke har forklaret, at mødet blev afholdt kl. 16.45.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har herom forklaret

329

, at

han om eftermiddagen havde et internt møde med Magnus Heunicke, hvor de

drøftede risikovurderingen. De blev enige om, at det var den hårdeste risiko-

vurdering, de nogensinde havde set. Han havde været 35 år i sundhedsvæsenet

og havde aldrig set noget lignende. De konstaterede, at det reservoir, der var

omkring minkfarmene, udgjorde en sundhedsmæssig risiko. Risikovurderin-

gen var teoretisk ikke meget forskellig fra de tidligere risikovurderinger, men

328 Forklaringsdokumentet side 57f

329 Forklaringsdokumentet side 737

1388

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

i praksis kunne de se, at de ikke kunne bremse smittespredningen, og cluster

5 var den sidste dråbe.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret

330

, at senere på da-

gen den 3. november 2020 blev det afklaret, at han ikke skulle være i corona-

karantæne, og han kørte ind til ministeriet. Han skulle i samråd, hvilket han

brugte halvanden time på at forberede. Efter samrådet deltog han i et internt

forberedende møde om mink kl. 16.45. Han kan ikke lige huske, hvem som

deltog. Han mener, at de på dette møde havde fået risikovurderingen, men

han havde ikke modtaget KU-sagen i hånden. Han, Per Okkels og vist også

Dorthe Eberhardt Søndergaard deltog i det interne møde. Han mener ikke, at

Kåre Mølbak var med, men han ringede til Kåre Mølbak senere på aftenen

efter at have skrevet til ham først.

Sundhedsministeriet havde udarbejdet håndakten ”Håndakt om mutation i

mink til KU d. 3. november”. Af håndakten fremgår bl.a.:

”…

Baggrund for sagen

Sundhedsmyndighederne vurderer i en risikovurdering af 3. november

2020, at en fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi

indebærer en

betydelig

risiko for folkesundheden, herunder for mulig-

hederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.

Siden primo juni 2020 er der i alt konstateret smitte med SARS-CoV-2

på 191 minkfarme [pr. 2. november 2020]. Disse er primært beliggende

i Region Nordjylland, men der er også et mindre antal smittede farme

i Midt- og Vestjylland.

SUM har ud over risikovurderingen fra sundhedsmyndighederne le-

veret forslag til tiltag i Nordjylland på humansiden, som fremgår af

KU-sagen.

330 Forklaringsdokumentet side 791 og 794

1389

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

SUM har ikke set MFVM endelige forslag til udfasning af minkproduk-

tionen/sætte den på pause.

…”

Håndakten indeholdt ingen oplysninger om lovhjemmel til aflivning af mink.

Der var om aftenen den 3. november 2020 en sms-korrespondance mellem

sundhedsminister Magnus Heunicke og faglig direktør i Statens Serum In-

stitut Kåre Mølbak forud for KU-mødet, hvori Magnus Heunicke spurgte ind

til risikovurderingen:

”…

Magnus Heunicke, 18.29:

Hej Kåre, jeg har lige brug for at vende ord med dig nu her før et rege-

ringsmøde. Kan jeg ringe til dig? Vh Magnus

Kåre Mølbak, 18.29:

Gerne

…”

Forud for KU-mødet havde Magnus Heunicke og Kåre Mølbak tillige en tele-

fonsamtale sammen.

Magnus Heunicke tog håndskrevne noter under telefonsamtalen. Af de

renskrevne noter fra telefonsamtalen fremgår:

”Tlf m Kåre Mølbak kl. 18.30

Mink: Er vanskeligt at nedslagte.

En branche, der ikke arbejder med.

Nogle kræfter i de foreninger tænker meget kortsigtet.

Kan ikke begrunde nye hvalpe midt i en pandemi.

3/11 20

1390

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Zoonose har muteret i mink, (ny dyreart art), vælge en lidt anden vej

i mutationer unikke for mink. Mister desv. ikke egenskab af smitte

tilbage til mennesker.

På den måde i parallel epidemi, der ikke svarer til Wuhan-virus men

er minktilpasset virus.

De første signalmutationer, men mere omfattende mutationer. 4 foran-

dringer i 3 aminosyre skiftet ud + tabt noget arvemasse.

De svækkes ikke så meget ved at vokse i celler hvis man hælder anti-

stoffer på. Det sker ikke på samme måde.

Det kedelige perspektiv: Vaccine sandsynligvis ikke så effektive for den

her som normal corona.

Globalt problem, hvis spredes ud over DK’s grænser. Internationale

medier vil dække det.

Vi har melde-pligt, early warning systemet WHO og ECDC.

Fra september det her, 12 mennesker og 5 farme, 3 i Hirtshals og 2 på

østside

Aalbæk og syd for. 4 mennesker relation til farme, resten spredt sig i

befolkningen. Vi har sekventeret stikprøve på 20% af Nordjylland, i alt

10.000 virusstammer, genomsekventeret.

Spritnye data det her, undersøgt mutationerne, helt ny viden det her.

5 forskellige mink-stammer Nordjyske + 2 nye introduktioner i Esbjerg

og Vejen. En af dem østeuropæisk virus.

Ikke mange andre lande så stort reservoir som DK, men vi typer meget

mere end andre, selv nordiske…

Frankrig 5 minkfarme, Holland 120, DK 1.300.

…”

1391

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret

331

, at han havde

en telefonsamtale med Kåre Mølbak om forståelsen af den nye risikovurde-

ring. Han ville forstå alle elementerne af risikovurderingen, herunder hvad

det betød, at den nye mutation ikke ville være fuldkommen virksom overfor

antistoffer, og det generelle med minkreservoiret. Han skulle være i stand til

at forklare det for regeringen og andre. Kåre Mølbak svarede, at mink var

uforenelige med den igangværende pandemi, og først når befolkningen var

gennemvaccinerede, kunne man begynde at have mink igen i Danmark, men

ikke før, og at der ikke var andet at gøre. Kåre Mølbak forklarede, at det var

foreløbige data, og at de ikke vidste alt, men at de var nødt til at reagere. Kåre

Mølbak oplyste, at de havde meldepligt overfor internationale instanser, her-

under WHO. Kåre Mølbak sagde, at mutationen ikke havde en perfekt respons,

hvilket betød, at vaccinerne ikke nødvendigvis ville være ubrugelige, men

de havde nu bevis for, at det, de havde anset for en potentiel risiko, nu var

en reel risiko. Kåre Mølbak sagde også, at det var cluster 5, og de havde kun

sekventeret 20 procent af de positive prøver, og at der kunne komme cluster

6, 7 og 8. Derudover sagde Kåre Mølbak, at hvis man mistede nogle procent

af effekten af en vaccine, kunne det have store konsekvenser både nationalt

og globalt. Det kom ikke som et lyn fra en klar himmel, men var noget, der

gennem lang tid var beskrevet som worst case og en potentiel risiko. Kåre

Mølbak sagde, at risikovurderingen var en klar skærpelse af tidligere risikovur-

deringer, og at man under pandemien ikke kunne have minkhold i Danmark

på det daværende niveau. Kåre Mølbak fortalte også om nye mutationer og om

mulig påvirkning af de kommende vacciner. Der var tale om en risikovurde-

ring, ikke en anbefaling. Han tror, at han forud for denne telefonsamtale med

Kåre Mølbak havde kendskab til early warning systemet med meldepligten til

ECDC og WHO. Han modtog ikke detaljerede oplysninger om meldepligten

fra Kåre Mølbak. Det var meget vigtigt for ham, at alle frister blev overholdt i

denne forbindelse. Han mener, at Kåre Mølbak på telefonmødet sagde, at det

var svært at se anden udvej end at slå alle mink ned. Det var hans opfattelse,

at dette også omfattede avlsdyrene. Kåre Mølbak gentog dette på mødet med

partilederne og på pressemødet. Han spurgte også Kåre Mølbak om, hvordan

det forholdt sig med flagermus, og Kåre Mølbak svarede, at det ikke var noget

problem. Det er Kåre Mølbaks svar, som han har noteret ned. Om sætningen i

hans noter: ”Mink: Er vanskelige at nedslagte. En branche, der ikke arbejder

331 Forklaringsdokumentet side 791, 1190-1191 og 1203

1392

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

med” har han forklaret, at der var problemer med at aflive minkene. Mink er

nogle arrige dyr, og Kåre Mølbak, som havde stor sympati for branchen, havde

en opfattelse af, at enkelte dele af branchen ikke arbejdede med.

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak har herom forklaret

332

, at

på baggrund af mødet om morgenen den 3. november 2020 med Per Okkels

havde han en fornemmelse af, hvor det bar hen, men han vidste ikke den 3.

november om eftermiddagen noget om, hvorvidt beslutningen om at aflive alle

mink allerede skulle være truffet. Heller ikke ud fra den samtale han havde

med Magnus Heunicke om aftenen den 3. november. Han havde indtryk af,

at en beslutning var på vej. Han spurgte imidlertid ikke ind til detaljerne i

regeringsprocessen herom.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har under sin afhøring for kommissio-

nen oplyst, at han havde to telefonsamtaler med miljø- og fødevareminister

Mogens Jensen i løbet af den 3. november 2020. Af Magnus Heunickes noter

fra den ene af samtalerne fremgår:

”Tlf m Mogens

Mogens Jensen

Masser af aktivitet ift aflivning, køre væk mm. Minkavlere med, men

deres forhåbning om avlsdyr… Men så siger Kåre Mølbak at de har

fundet variant. Mølbak udlagde det som om: Ny variant af virus, ny

pandemi, ”Nyt Wuhan i Danmark”.

Beslutning: Ned med hele lortet! Det kræver, vi kan få det kommuni-

keret ud fra Serum.”

Af Magnus Heunickes noter fra hans anden telefonsamtale med Mogens Jen-

sen kl. 17.30 fremgår:

332 Forklaringsdokumentet side 184

1393

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

Mogens

Hvad anbefaler sundhedsmyndighederne? Avlsmateriale, ikke-smittede

uden for zonerne!

Slå ned, hvor er kapaciteten?

Hente NATO-materiel ind eller andet tager jo tid.

Nedslagtning kommer ikke op at køre med det samme.

Containere, forbrænding mm.”

Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret

333

, at Mogens Jensen

under telefonsamtalen havde brug for at få noget klart kommunikeret ud fra

Statens Serum Institut. Formuleringen: ”Ned med hele lortet!” må være Mo-

gens Jensens formulering. Det var talesprog og et frisprog mellem to ministre,

og hans noter har ikke været ment til forevisning for en bredere kreds. Han

havde to samtaler med Mogens Jensen den dag. Han husker ikke den første

samtale, men kun den anden. Mogens Jensen sagde helt klart ikke på den

første samtale, at det var besluttet, at alle mink skulle slås ned, det ville han

have husket.

Sundhedsministeriet sendte kl. 19.06 med rettelser til det første coverudkast

til Justitsministeriet. Herom henvises til beskrivelsen i afsnit 9.4.7. om tilbli-

velsen af KU-sagen.

Inden KU-mødet sad Per Okkels og Magnus Heunicke sammen. Kl. 20.34 fik

de på mail tilsendt cover samt KU-sagens bilag 1, 3, 4, 5 og 6. På det tidspunkt

udestod KU-sagens bilag 2 og 2a samt det endelige cover fortsat.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret

334

, at det var den amerikan-

ske valgnat, og de havde i den anledning i ministeriet spist burgere, mens de

ventede på, at KU-sagen kom. De gik til et forberedende internt møde, hvor

udover ham selv også deltog Per Okkels og måske nogle flere. KU-mødet be-

333 Forklaringsdokumentet side 793

334 Forklaringsdokumentet side 795

1394

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

gyndte kl. 21.30. Mette Frederiksen var lige gået i gang, da deres sekretærer

kom løbende ind med materialet printet i to eksemplarer. De nåede at skimme

en tidligere version af KU-sagen. De syntes, der var noget, der var ændret i

den nye sag. De så, at der stod noget om mundbind i den nye sag. De spurgte

til det, og Johan Legarth svarede, at mundbindene var kommet ind i sagen,

men ville blive taget ud.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om forløbet forud

for KU-mødet forklaret

335

, at han og Magnus Heunicke inden KU-mødet sad

og spiste burgere i anledning af det amerikanske valg. De sad længe sammen.

De drøftede bl.a. risikovurderingens konklusion. Denne konklusion var klar,

og det var en naturlig konsekvens heraf, at alle mink i Danmark skulle afli-

ves. Der var ikke så meget at snakke om. Det var op til regeringen at træffe

beslutningen. Han kunne ikke se, at hans minister og regeringen i lyset af

risikovurderingen havde noget alternativ til at aflive alle mink.

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om

forløbet op til KU-mødet forklaret

336

, at de endelige versioner af bilag 2 og 2a

kom et par minutter før KU-mødet gik i gang, og hun nåede ikke at læse de to

bilag. Lige op til KU-mødet sad hun på et forberedende møde sammen med

Magnus Heunicke, Per Okkels og Katrine Kaldahl, hvor Magnus Heunicke

blev briefet om den nye risikovurdering og Nordjyllandspakken. På det forbe-

redende møde med Magnus Heunicke skimmede de materialet til KU-sagen,

som blev sendt ud kl. 20.15, hvor de to modeller også var beskrevet. På det

forberedende møde gennemgik de disse udkast med Magnus Heunicke og Per

Okkels inden KU-mødet. Ved gennemgangen fokuserede de på de dele, som

Magnus Heunicke skulle præsentere. Magnus Heunicke kom senere til for-

mødet, men han deltog i formødet frem til KU-mødet den 3. november 2020.

På KU-møder er det den ressortansvarlige minister, der typisk præsenterer de

punkter på dagsordenen, som ministeriet har ansvaret for. Magnus Heunicke

skulle på KU-mødet den 3. november 2020 præsentere Nordjyllandspakken

og Statens Serum Instituts nye risikovurdering. Miljø- og Fødevareministeren

skulle præsentere håndteringen af coronasmitte blandt mink, og finansmini-

steren havde punktet vedrørende kompensation og hjælpepakker. Hun husker

ikke, hvorvidt de på formødet drøftede en samtale mellem Magnus Heunicke

335 Forklaringsdokumentet side 738

336 Forklaringsdokumentet side 282f

1395

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

og Kåre Mølbak. På formødet drøftede de ikke nødvendigheden af at aflive

alle mink i Danmark. Hun husker ikke, hvorvidt ministeren gav udtryk for,

at materialet til KU-sagen var svært at læse.

9.4.1.6.2. I Sundhedsstyrelsen

Søren Brostrøm deltog i et møde om morgenen, som var indkaldt af Per Okkels.

Mødet er nærmere beskrevet i afsnit 9.4.1.6.

I forlængelse af mødet sendte Søren Brostrøm kl. 8.47 en mail til sine nær-

meste medarbejdere, hvori han oplyste om telefonmødet, herunder at Sund-

hedsstyrelsen ville få Statens Serum Instituts risikovurdering, som formentlig

ville pege på nedslagning af alle mink, til kommentering:

”…

Emne: VS: Resistance mutations in DK minkvariant virus

t.o.

jeg deltog her til morgen i telefonmøde med SUM og SSI hvor disse

bekymrende fund blev drøftet

SSI skriver på samlet risikovurdering, jfr. bestilling vi tidligere har

været i kopi på, og vi får denne til kommentering i løbet af dagen, vil

formentlig pege på nedslagtning af alle mink i DK samt at minkerhver-

vet herefter sættes på pause til vi har udbredt immunitet

…”

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm har om sin mail afsendt kl. 8.47

forklaret

337

, at den er udtryk for hans hurtige gæt på, hvad de kunne forvente,

der ville ramme dem. Men mere skal man ikke lægge i det.

337 Forklaringsdokumentet side 132

1396

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

9.4.1.6.3. I Statens Serum Institut

Kl. 09.02 fremsendte faglig direktør Kåre Mølbak en mail til blandt andre

afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, kontorchef Katrine Kaldahl,

professor og overlæge Anders Fomsgaard og specialkonsulent Ida Krems, med

emnet ”HASTER Bestilling: Kort notits til brug for orientering af ordførerne

om ny minkvariant/mutation FRIST: tirsdag d. 3. nov kl. 11.00”. Af mailen

fremgår:

”…

Kære Dorthe

I får en mail med de væsentligste fund:

”Virusmutationer er små ændringer i virus arvemateriale, som opstår

løbende i forbindelse med at virus kopierer sig. Jo flere virus, der ko-

pieres, jo større er sandsynligheden for, at der opstår mutationer. En

virus arvemateriale og hermed eventuelle mutationer kan afdækkes

ved helgenomsekventering. Der er blandt minkvarianterne af SARS-

CoV-2 (det coronavirus, der forårsager COVID-19) set flere eksempler

på ændringer i spike proteinet. Nogle af disse ændringer er unikke idet

de relaterede til, at virus tilpasser sig mink. Spike proteinet er væsent-

ligt, idet mennesker efter en naturlig infektion danner antistoffer over

for spike proteinet, og de potentielle COVID-19 vaccine kandidater er

også baseret på dette protein. Der er derfor en risiko for, at effekten af

spike-baserede anti-COVID19 vacciner kan være påvirket, når der sker

ændringer i denne del af arvematerialet.

Tilstedeværelsen af et omfattende reservoir af virus i mink indebærer

en alvorlig trussel mod folkesundheden, idet virus spredes fra dyr til

mennesker. Risikoen for mutationer gør denne risiko særlig alvorlig.

Denne bekymring blev rejst af Statens Serum Institut da de første muta-

tioner blev påvist. Det blev dog vist, at de nuværende vaccinekandidater

vil kunne dække de variationer af virus, der er opstået blandt menne-

sker henover foråret. Nye og foreløbige undersøgelser af en variant af

virus med fire ændringer i generne for spike proteinet har nu vist, at

de minkspecifikke mutationer kan påvirke virus’ følsomhed for beskyt-

tende antistoffer. Dette er påvist i et laboratorieforsøg, hvor man ser, at

det særlige minkvirus ikke i samme grad hæmmes i vækst af antistoffer

1397

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

som et almindeligt humant-tilpasset SARS-CoV-2. Dette er bekymrende

da det kan have betydning for en kommende COVID-19 vaccines effekt

overfor smitte med disse varianter, i særdeleshed såfremt der er tale om

vacciner der primært virker gennem at danne antistoffer.”

Vi udkommer så senere med en større risikovurdering

…”

9.4.1.7. I Miljø- og Fødevareministeriet

Kl. 7.41 modtog departementschef Henrik Studsgaard fra departementschef

Per Okkels en rapport udarbejdet sent mandag aften af Statens Serum Institut

om ”Assessing cross-neutralization activity for SARS-CoV-2 spike mutants”.

Rapporten var tillige sendt til Søren Brostrøm og Johan Legarth.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om

arbejdet om morgenen forklaret

338

, at han ikke havde møder eller telefon-

kontakt med Johan Legarth den 3. november 2020 om morgenen. Han havde

derimod et møde med Per Okkels tirsdag den 3. november 2020 ved 8-9-tiden

om morgen, hvor de skulle drøfte Statens Serum Instituts risikovurdering. De

vendte risikovurderingen, herunder at situationen var alvorlig. Statens Serum

Institut var i færd med at nedskrive risikovurderingen. Der var mellem ham

og Per Okkels enighed om, at en orientering af ordførerne i Folketinget måtte

udsættes, indtil risikovurderingen forelå. Han og Per Okkels drøftede mulige

initiativer som følge af risikovurderingen; fra Sundhedsministeriets og Per

Okkels side handlede det om risikovurderingen, fra Miljø- og Fødevaremini-

steriets og hans side handlede det om at få aflivnings- og pelsningstempoet

op i zone 1 og 2 samt at få fremmet pelsningen i zone 3. Han erindrer ikke,

at han deltog i møde eller lignende med Johan Legarth den 3. november

2020 om morgenen om Rigspolitiets rolle mv. Han hørte heller ikke om en

minkplan [Johan Legarths sms kl. 08.36]. Foreholdt Per Okkels forklaring om

Johan Legarths sms kl. 08.36, hvorefter Per Okkels syntes ”at det lå i kortene,

at det var et muligt udfald, som skulle forberedes, og så måtte regeringen

træffe beslutningen” har han forklaret, at noget sådant har Per Okkels ikke

ytret overfor ham. Tværtimod har Per Okkels været bekendt med, at Miljø- og

Fødevareministeriet på flere møder har ytret, at Miljø- og Fødevareministeriets

338 Forklaringsdokumentet side 1554f

1398

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

tilgang til en løsning af den eskalerende smitte var en øgning af tempoet for

aflivning i zone 1 og 2 samt øgning af tempoet for pelsning i zone 3. Så måtte

man bagefter finde ud af håndteringen for 2021 og frem. Der var ingen af

mødedeltagerne på møderne, som opponerede herimod.

Kl. 09.35 sendte Tejs Binderup en mail til sin afdelingschefkollega i Finansmi-

nisteriet, Martin Ulrik Jensen, og med kopi til sine øvrige afdelingschefkolleger

i Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Justitsmini-

steriet (Line Nørbæk, Dorthe Eberhardt Søndergaard, Annemarie Lauritsen

og Anne-Mette Lyhne Jensen) og til sin kollega Paolo Drostby, hvori han re-

degjorde for en ØU-sag med to scenarier i forhold til mink: a) en dvalemodel

og b) en model, som indebar lukning af minkbranchen. Han tilkendegav i

den forbindelse, at begge scenarier ville kræve ændring af eksisterende lov:

”…

Sent: 03-11-2020 09:35:11 (UTC +02)

Subject: SV: Mink og kompensation

Kære Martin

Som opfølgning på vores samtale i går, og så alle er opdaterede på

planen herfra.

Vi arbejder aktuelt på en ØU-sag, som skal være i ØU i denne uge. Jo

før jo bedre.

Den aktuelle ØU-sag vil indeholde kompensationssystem samt tempo

tillæg, jf. bullit 1 i nedenstående. Denne del eksekverer vi dog på inden

sagen rammer ØU, så det vil være ren orientering.

I sagen vil også indgår også en konsolidering af, at alle minkavlere

inden for zonerne (smittede samt ikkesmittede) skal slå alle sine dyr

ned, inkl. avlsdyr, på trods af branchens ønske om at bevare avlsdyr

på ikkesmittede besætninger i zonerne. Derudover indstilles, at alle

minkavlere uden for zonerne i første omgang kan nøjes med at pelse

ned, så de kun har avlsdyrene tilbage. I samme sag indstilles det, at

regeringen melder ud, at der i 2021 kun kan forventes at være avlsdyr

1399

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

i Danmark. Af kapacitetshensyn i aflivningerne meldes der ikke noget

ud om evt. hel nedlukning af branchen.

Imens ovenstående ØU-beslutninger eksekveres og der slås ned, og

pelses ned, udarbejdes der en ny ØUsag, så regeringen kan tage stilling

til minkbranchens generelle fremtid. Umiddelbart er der to sce-narier,

som skal beskrives i denne sag:

a. Kun avlsdyr i 2021, med dvalekompensation (bullit 3 nedenfor) og

en omstillingspulje (bullit 4) til de minkavlere, som alligevel bliver

nødt til at forlade erhvervet som følge af situationen.

I spor a vil der bl.a. skulle tages stilling til, hvor mange avlsdyr der i

givet fald skal have lov at være i 2021, hvordan de mest forsvarligt

opbevares mv.

b. Minkbranchen lukkes helt, med ekspropriation og dertilhørende er-

statning (bullit 2), samt større omstillingspulje (bullit 4).

Uanset om man bevæger sig af spor a eller b vil der skulle skabes retlig

hjemmel til at eksekvere beslutningen. Vi er enige i, at det vil skulle

ind i epidemiloven. Regeringen vil så skulle tage stilling til, om man

vil lukke helt for muligheden for at starte op igen senere, eller om det

skal være åbent. Et totalforbud mod minkproduktion vil skulle ind i

MFVM-lovgivning.

Alle sejl sættes nu på at få den første sag klar, og så starter vi op på den

uddybende fremtidssag, så snart den akutte sag er færdig.

…”

Tejs Binderup videresendte mailen kl. 09.35 til Henrik Studsgaard kl. 09.55

med bemærkning: ”Også t.o. til dig, så du ved hvad planen er”.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om

mailen forklaret

339

, at de var begravet i arbejdet på dette tidspunkt tirsdag den

339 Forklaringsdokumentet side 354

1400

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

3. november 2020 om formiddagen. Han mener ikke, at han talte med Tejs

Binderup om scenarie a) og b) i løbet af dagen. Det, som Tejs Binderup skrev,

var ikke noget, som kom bag på ham. Det var klart, at man måtte overveje,

hvad man skulle gøre fremadrettet. Han tænkte, at Tejs Binderup arbejdede

indenfor mandat. Henrik Studsgaard har under en genafhøring for kommis-

sionen forklaret supplerende

340

, at Tejs Binderups mail rimede 1:1 på det,

som var Miljø- og Fødevareministeriets tilgang til sagen; én del, som gik på,

hvad man skulle gøre her og nu for at på tempoet op, og én del, som handlede

om, hvad man skulle gøre med minkerhvervet fra 2021 og frem, hvori var

skitseret henholdsvis en dvalemodel og en ekspropriationsmodel. Den viden

var han helt bekendt med.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om forløbet

om formiddagen forklaret

341

bl.a., at de om morgenen ikke var klar over, at

der senere samme dag ville blive afholdt et KU-møde. I Miljø- og Fødevare-

ministeriet var man i gang med at forberede det, som fremgår af hans mail

sendt kl. 09.35. Der blev arbejdet på højtryk. Det er vigtigt at pointere, at man

tirsdag formiddag den 3. november 2020 troede, at sagen først skulle på et

regeringsudvalg en uge eller 14 dage efter. De var helt opmærksomme på,

at hjemmelsbeskrivelsen skulle beskrives i et notat. Mailen [kl. 09.35] skal

læses i sammenhæng med den nye ØU-sag, som skulle angå to modeller; en

dvaleordning (a) og en ordning, som indebar lukning af minkbranchen (b).

Zone-ordningen indebar, at det både var smittede, ikke-smittede samt avlsdyr

indenfor zonerne, som skulle nedslås. Han var bekymret for, om minkavlerne

ville samarbejde om nedslagning i zone 1 og 2, hvis de fik at vide, at de fik

taget deres levebrød fra sig. Der var et ønske om at bevare et godt samarbej-

de med avlerne i bestræbelserne på at få tempoet for aflivningerne i vejret.

Adspurgt om, hvorvidt sætningen: ”… så regeringen kan tage stilling til mink-

branchens generelle fremtid. ”, relaterede sig til smitten blandt mink eller om

den relaterede sig til en mere overordnet politisk holdning til minkavl, har han

forklaret, at sætningen udelukkende var forankret i det sundhedsmæssige. Der

var ingen i regeringen, som havde udtrykt ønske om, at minkbranchen skulle

lukkes. Det var Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at model a) om et

midlertidigt forbud, som var begrundet rent sundhedsfagligt, ikke burde være

reguleret af en bestemmelse i lov om hold af dyr, men nærmere i epidemil-

340 Forklaringsdokumentet side 1556

341 Forklaringsdokumentet side 672ff

1401

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

oven. Hvis man derimod besluttede sig for et permanent forbud, så skulle det

ske i medfør af Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning. Hans mail sendt

kl. 09.35 var udtryk for hans opfattelse af, hvad der skulle ske nu og her; dels

fuldt tempo på aflivning, dels ”alle mand på dæk, i forhold til zone 1 og 2” og

endelig et økonomisk incitament for ordinær pelsning i zone 3. Forespurgt,

om hans afdelingschefkolleger i andre ministerier på tidspunktet for hans

mail kl. 09.35 var klar over, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink,

svarede han: ”Det tror jeg, ingen var i tvivl om!”. Han bygger dette på, at de

talte om det helt åbent. De havde talt om det løbende. Det stod i sagen fra 1.

oktober 2020. I mailen kl. 09.35 skrev han tillige meget eksplicit, at der ikke

var hjemmel. Ingen afdelingschefer vendte tilbage i anledning af hans mail,

hverken den 3. eller 4. november 2020. Han har endvidere forklaret

342

, at det

hele tiden havde været Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens

opfattelse, at hjemmelen i fødevarelovgivningen ikke kunne udstrækkes til at

slå alle mink ned. Den 3. november 2020 var Fødevarestyrelsen ikke inde i en

vurdering af, om zonerne kunne gøres større end de allerede var. Det ville have

krævet, at Dansk Veterinær Konsortium skulle have foretaget nye beregninger,

og det ville have taget noget tid at få sådanne data på plads.

Pressechef Bjarke Kamstrup sendte kl. 12.47 en mail under emnet ”Kommuni-

kationsmøde om mink” til Paolo Drostby, Tejs Binderup, Henrik Studsgaard og

Søren Andersen, hvori han orienterede om et kommunikationsmøde afholdt

med Justitsministeriet, Sundhedsministeriet og Rigspolitiet, hvori han skrev

bl.a.: ” Det blev diskuteret, om man bør melde noget ud inden CU om muta-

tionen, i frygt for at historien lækker, når nu SSI har været så åbenmundede

overfor branchen. Eller om man har is i maven, og kan præsentere problem og

løsninger samtidigt, når det er fastlagt efter CU. Ingen endelig løsning, SUM

ser på det og melder tilbage”.

Fuldmægtig Anders Kroman Liin arbejdede i løbet af dagen med et udkast

til et cover til den af Tejs Binderup omtalte ØU-sag: ”2021 håndtering af CO-

VID-19 smitterisiko i mink”.

Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

343

, at

forberedelsen til KU-mødet foregik for deres vedkommende således, at de la-

342 Forklaringsdokumentet side 683

343 Forklaringsdokumentet side 165 og 1590f

1402

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

vede et udkast til et cover til en regeringsbeslutning. På det tidspunkt var det

planen, at sagen skulle for regeringens økonomiudvalg. Men man besluttede

at flytte det til koordinationsudvalget, og samtidig blev det besluttet, at Ju-

stitsministeriet, og ikke Miljø- og Fødevareministeriet, skulle forberede sagen.

Dette blev, ham bekendt, besluttet den 3. november 2020 om eftermiddagen

på et møde på afdelingschefniveau, hvor de involverede ministerier og Stats-

ministeriet deltog. Anders Kroman Liin arbejdede på et cover til en ØU-sag,

men dette arbejde blev stoppet, da det den 3. november 2020 kom frem, at

Justitsministeriet havde overtaget sagen, og at den skulle behandles på et

KU-møde samme aften. De stoppede i Miljø- og Fødevareministeriet aktivt

udarbejdelsen af materiale til sagen, og herefter afventede de modtagelsen af

KU-sagen, som de skulle afgive bemærkninger til. Oplysningen herom kom

fra Tejs Binderup, som havde deltaget i et afdelingschefmøde den 3. november

2020, og Tejs Binderup oplyste, at det ikke længere var Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet, som skulle forberede sagen.

Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom

forklaret

344

, at i Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede man på en dvalemo-

del mandag den 2. og tirsdag den 3. november 2020. Han hørte ikke noget

på vandrørene om en anden mere vidtgående model, heller ikke om planer

i andre ministerier. Han sad således tirsdag den 3. november 2020 og skrev

på ØU-sagen.

Den 3. november 2020 kl. 10.21 sendte Miljø- og Fødevareministeriets depar-

tementschef Henrik Studsgaard en sms til bestyrelsesformand i Kopenhagen

Fur, Tage Pedersen, hvori Henrik Studsgaard skrev, at han ville ringe ved

13-tiden.

Bestyrelsesformand Tage Pedersen, Kopenhagen Fur, har forklaret

345

, at han

ringede adskillige gange til Henrik Studsgaard den 3. november 2020 om

formiddagen, da han var urolig over den paniske stemning og over, hvad der

var sket om aftenen den 2. november 2020. Han vil tro, at de talte sammen

den 3. november 2020 ved 13-tiden. Han spurgte Henrik Studsgaard om,

hvad det var der skete, og hvorfor der var panik. Henrik Studsgaard ville

eller kunne ikke svare. Han tror ikke, at han havde mere kontakt med Henrik

344 Forklaringsdokumentet side 25 og 29

345 Forklaringsdokumentet side 1392f

1403

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Studsgaard eller med Fødevarestyrelsen den 3. november 2020. Han fik ingen

tilbagemelding fra KU-mødet.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har –

foreholdt Tage Pedersens forklaring – forklaret

346

, at han erindrer, at han

havde en telefonsamtale med Tage Pedersen den 3. november 2020. Han er

ked af, at Tage Pedersen opfattede telefonsamtalen som panisk. Det, som var

situationen, var, at der var et møde den 2. november 2020 om aftenen med

Kopenhagen Fur. Kort før mødet kom Kåre Mølbaks melding om en muteret

virus. I det lys talte han og Tage Pedersen om, at det var rigtigt vigtigt, at der

kom gang i aflivningerne både i zone 1 og 2, ligesom der skulle pelses ned [i

zone 3]. Da de talte sammen den 3. november 2020 ved 13-tiden, kunne han

ikke fortælle Tage Pedersen, hvad der skulle ske, fordi der var kommet nye

oplysninger.

Departementschef Henrik Studsgaard og afdelingschef Tejs Binderup deltog

i de to departementschefmøder, som blev afholdt kl. 13.30 og kl. 14.45. På

mødet kl. 14.45 blev det besluttet, at der skulle afholdes KU-møde senere

samme dag. Herom henvises til afsnit 9.4.4. og 9.4.5.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-

klaret

347

, at da han forlod departementschefmødet kl. 14.45, havde han en

klar opfattelse af, hvad Miljø- og Fødevareministeriet skulle bidrage med til

det senere KU-møde. I Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede man videre

med det, som han allerede har forklaret om [øgning af tempoet for aflivning i

zone 1 og 2 samt øgning af tempoet for pelsning i zone 3], og som afspejlede

sig dels i den KD [kommenteret dagsorden], som blev udarbejdet til Mogens

Jensen og dels i Miljø- og Fødevareministeriets bilag 2a, som blev udsendt

næsten samtidig med, at KU-mødet gik i gang.

Kl. 15.20 fremsendte Sundhedsministeriet v/specialkonsulent Ida Krems Sta-

tens Serum Instituts risikovurdering til Anders Kroman Liin, Katja Goodhew

og Paolo Drostby. Kl. 16.12 besvarede Katja Goodhew mailen, hvori hun gjorde

opmærksom på, at Miljø- og Fødevareministeriet i regeringssagen arbejdede

med en indstilling om en dvalemodel, ligesom hun gjorde opmærksom på, at

346 Forklaringsdokumentet side 1556

347 Forklaringsdokumentet side 1558

1404

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

det var vurderingen, at der ikke var hjemmel til en sådan model. Af mailkor-

respondancen fremgår:

”…

Til: Ida Krems …

Cc: [Katrine Kaldahl]

Fra: Katja Goodhew …

Titel: HASTER - Sundhedsmyndighedernes risikovurdering af fortsat

minkavl under epidemi

Sendt: 03-11-2020 16:12

Bilag: Aktinformation.txt;

Kære Ida,

Tak for fremsendte.

Afledt af konklusionen om, at:

”En fortsat minkavl under en igangværen-

de COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden,

herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.”,

arbejdes der i regeringssagen med en indstilling om en såkaldt ”dva-

le”-model hvor det ikke tillades, at genindsætte eller avle dyr i 2021.

Fødevarestyrelsens umiddelbare vurdering er dog, at der ikke er hjem-

mel i lov om hold af dyr til en sådan model, og I bedes derfor vurdere

om, der i epidemiologi-loven eller anden lovgivning i jeres regi er/kan

tilvejebringes hjemmel til en sådan model under henvisning til behovet

for epidemikontrol og beskyttelse af folkesundheden?

Dette haster også … og vurderingen skal indgå i selve sagen, evt. med

kommentarer om, at det er noget der skal arbejdes videre med.

…

Fra: Ida Krems …

Sendt: 3. november 2020 15:20

Til: Anders Kroman Liin …; Katja Goodhew …; Paolo Drostby …

Cc: Katrine Kaldahl …

Emne: Sundhedsmyndighedernes risikovurdering af fortsat minkavl

under epidemi

1405

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Kære alle

Til orientering er vedhæftet sundhedsmyndighedernes risikovurdering

ved fortsat minkavl, der kan indgå som bilag i regeringssagen.

Vi tilføjer som nævnt tidligere et afsnit i coveret herom, når udkastet

er klar til det.

…”

Paolo Drostby videresendte Ida Krems’ mail til Tejs Binderup kl. 15.32 med

bemærkningen: ”Denne risikovurdering synes at pege ret entydigt i retning

af stop for produktion”.

Kl. 15.59 og kl. 17.01 oversendte Tejs Binderup Miljø- og Fødevareministeriets

udkast til et cover: ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink” til sin

afdelingschefkollega Anne-Mette Lyhne Jensen i Justitsministeriet til brug for

den kommende KU-sag.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forkla-

ret

348

, at Miljø- og Fødevareministeriet på det tidspunkt så småt var begyndt

på en beskrivelse af model 2, og det er baggrunden for, at Miljø- og Fødevare-

ministeriet med gult havde skrevet: ”SKAL FORKLARES”.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om

sit kendskab til hjemmel i forhold til aflivning af mink den 3. november

2020 om eftermiddagen forklaret

349

, at han havde læst materialet til FØ-,

ØU- og CU-sagen fra den 30. september 2020 og den 1. oktober 2020, men

han sad ikke med et beredskab om lovgivning, da det spor, som Miljø- og

Fødevareministeriet tænkte i, ikke implicerede tilvejebringelse af yderligere

hjemmelsgrundlag. Han bar ikke rundt på aktiv viden om, at der var krav om

ny lovgivning, hvis man bevægede sig udenfor zone 1 og 2. Han læser utrolig

uendelig [mange] papirer og utrolig mange sager, og derfor bærer han ikke

rundt på alt som aktiv viden.

348 Forklaringsdokumentet side 679

349 Forklaringsdokumentet side 1555

1406

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Kl. 17.43 modtog Miljø- og Fødevareministeriet det af Justitsministeriet ud-

arbejdede udkast til cover til KU-sagen i høring. I det forløb gjorde Katja

Goodhew – i en mail kl. 18.39 sendt til Tejs Binderup, Paolo Drostby og Anders

Kroman Liin – opmærksom på, at det fremgår af den medsendte NOST-del-

plan, at det politisk var besluttet, at alle mink skulle aflives hurtigst muligt.

Af mailen fremgik:

”…

Dette står i NOST notat s. 2 mene r det rigtigt:

”På den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal

aflives hurtigst muligt”

…”

Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom

forklaret

350

, at ved aftenstide eller sent om eftermiddagen kom der kontra-

ordre om, at der skulle afholdes et KU-møde. Han fik at vide, at den ØU-sag,

som han skrev på, kunne vedlægges som bilag til ØU-sagen. Det var et meget

ufærdigt produkt i skitseform. Han skrev på dvalemodellen. Tejs Binderup

og Katja Goodhew skulle tage sig af resten af indholdet, som var noget mate-

riale fra Justitsministeriet. Han havde nok at gøre med sine egne dokumen-

ter. Tejs Binderup bad os om at være ”øjne” på materialet, som blev udsendt

af Justitsministeriet kl. 17.43. Han sad selv og forsøgte at få de bilag, som

han arbejdede med, færdige. Katja Goodhew kastede sig over materialet fra

Justitsministeriet. Han blev – så vidt han husker – ikke inddraget i det, som

stod i NOST’ens papirer. Han havde ikke modtaget afrapportering fra depar-

tementschefmøderne den 2. og 3. november.

Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

351

, at

i forhold til det materiale, der endte med at skulle udarbejdes til KU-mødet

den 3. november 2020, manglede de en tilbagemelding på, hvad indstillingen

skulle være. Ved 18-tiden fik de så tilsendt materiale fra deres afdelingschef

med besked om, at de skulle læse med. Hun ved ikke, hvor det materiale kom

fra. Det var ikke udarbejdet af hende. Det syntes at være baseret på det notat,

som hendes team havde arbejdet på, men det var væsentligt udbygget på især

350 Forklaringsdokumentet side 25 og 29

351 Forklaringsdokumentet side 222

1407

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

økonomidelen. De havde frist til kl. 19.30 for at fremkomme med deres kom-

mentarer. De arbejdede i løbet af den 2. og 3. november 2020 meget intenst

på dvale-modellen og et forbud mod parring af dyrene i 2021. Det gjorde de

ud fra en forståelse af, at det var den model, der ville blive indstillet. Men det

afventede den endelige risikovurdering fra sundhedsmyndighederne, som

først kom sent om eftermiddagen den 3. november 2020.

Kl. 18.59 og 19.34 fremsendte Tejs Binderup Miljø- og Fødevareministeriets

bemærkninger til KU-coveret til Justitsministeriet, ligesom han fremkom med

bemærkninger til bilaget om tempobonus og NOST-delplanen. Herom henvi-

ses til afsnit 9.4.7. Tejs Binderup havde forinden kl. 18.28 sendt bemærknin-

gerne til Paolo Drostby, Katja Goodhew og Paolo Drostby. I sin mail til bl.a.

Lisbeth Gro Nielsen skrev Tejs Binderup:

”…

Jeg kan konstatere, at vores udkast til ØU-sag samt kompensationsbi-

lag fra EM ikke er med i pakken. Er det fordi der ikke skal tales 2021

denne omgang?

…”

Lisbeth Gro Nielsen besvarede kl. 19.10 mailen fra Tejs Binderup med kopi til

Anne-Mette Lyhne Jensen, Cecilie Birch, Annemarie Lauritsen, Line Nørbæk,

Torben Skovgaard Andersen, Sidsel Due Nordengaard, Erik Brøgger Rasmus-

sen, Anne Nørgaard Simonsen, Paolo Drostby, Lars Høgsbro Østergaard, Rikke

Skaarup Schjødt, Lene Brøndum Jensen og Katrine Kaldahl:

”…

Det er ikke, fordi vi vil tage udkastet til ØU-sag osv. med. Det var bare

det umiddelbare indtryk, at det ikke var klar.

Hvis det skal med, må I meget gerne skrive det nødvendige ind i coveret

og sørge for, at bilaget er klar, så der ikke er kommentar.

…”

Der var herefter en telefonsamtale mellem Tejs Binderup og Anne-Mette Lyh-

ne. Herom henvises til afsnit 9.4.7.

1408

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Kl. 19.28 sendte teamleder Katja Goodhew en mail til Tejs Binderup, Paolo

Drostby og Anders Kroman Liin, hvori hun gjorde opmærksom på, at det ikke

var muligt at nå beregninger mv. i forhold til den af Statsministeriet fastsatte

deadline:

”…

Titel: SV: KU sag til i aften

Sendt: 03-11-2020 19:28:05

Kære Tejs,

AID har nu sendt flere sider bidrag til notatet om kompensationsord-

ning, og der er kommet en ny version af dokumentet fra EM også – og

det er simpelthen ikke muligt, at sammenholde og rette alt dette til

indenfor denne korte tidsfrist på materialet til i aften.

Vi arbejder på at få rettet dokumentet til i aften, men jeg tør ikke stå

på mål for beregningerne når jeg kun har 10 min. til at tjekke inden

at det skal til STM.

…”

Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forkla-

ret

352

, at hun kort før kl. 19.30-deadlinen skrev til sin afdelingschef, at de

simpelthen ikke kunne nå at færdigbearbejde det materiale. Det blev der ikke

svaret på, og de gik derfor ud fra, at det var o.k., og de arbejdede så videre på

det i løbet af aftenen. På et tidspunkt kom deres kontorchef og sagde til Anders

Kroman Liin, at de skulle sende materialet over. De protesterede og sagde, at

det ikke var færdigt. De fik så besked på at sætte et vandmærke, ”Udkast”, på.

Kl. 20.24 modtog departementschef Henrik Studsgaard coveret til KU-sagen

og KU-sagens bilag 1, 3, 4, 5 og 6.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har –

forespurgt, om han fik en tilbagemelding fra Justitsministeriets Koordina-

tionskontor om, at Miljø- og Fødevareministeriets bidrag til KU-sagen ikke

352 Forklaringsdokumentet side 223

1409

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

afspejlede alvorligheden i Statens Serum Instituts risikovurdering og mulige

indsatser – forklaret

353

, at han hverken hørte om eller så materialet, før hans

personlige assistent Emilie Svendsdatter Mehlsen lagde materialet (cover og

KU-sagens bilag 1,3, 4, 5 og 6) i hans indbakke ca. kl. 20.24. Miljø- og Fødeva-

reministeriets bidrag (bilag 2a) kom først ind i sagen kl. 21.24, og det nåede

han ikke at se inden mødet.

Kl. 20.41 sendte ministersekretær Ask Lyno-Hansen KU-sagens bilag 2 og 2a

til Johan Philip Bülow i Statsministeriet. Begge bilag blev påført vandmærke:

”Udkast”. Herom henvises nærmere til afsnit 9.4.7.3.

Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forkla-

ret

354

, at [da Ask-Lyno Hansen kl. 20.41 sendte bilag 2 og bilag 2a til Johan Phi-

lip Zilmer-Bülow i Statsministeriet] var forventningen, at der skulle arbejdes

videre på en dvalemodel, men det var jo netop det, som skulle afklares. Det

havde de ikke mandat til at beslutte. De afventede som sagt risikovurderingen

fra sundhedsmyndighederne og en indstilling om, hvad den så skulle medføre.

Til brug for miljø- og fødevareminister Mogens Jensens deltagelse i KU-mødet

blev der i departementet udarbejdet et cover, som var vedlagt KD [Kommen-

teret dagsorden] samt seks bilag. Materialet blev godkendt af Paolo Drostby,

Tejs Binderup og Henrik Studsgaard henholdsvis kl. 20.25, kl. 20.39 og kl.

21.06. Af coveret fremgik:

”…

Indstilling

Til ministerens godkendelse er vedlagt KD (bilag 1) til brug for møde i

Koordinationsudvalget (punkt om mink) vedrørende ny virusmutation

i mink tirsdag den 3. november 2020 kl. 21.00, samt bilag til brug for

mødet (Cover + bilag 1-6), samt tilsagn om adgang til øget destrukti-

onskapacitet (bilag 7).

Sagen kort inkl. politisk landskab

På baggrund af notat indsendt fra Sundhedsministeriet om fund af en

ny virusmutation i mink, jf. parallelle forelæggelse ”2020-21500 Fore-

353 Forklaringsdokumentet side 1558

354 Forklaringsdokumentet side 223

1410

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

læggelse - Orientering om fund af ny virusvariant i mink”, er der med

kort varsel blevet indkaldt til drøftelse heraf i Koordinationsudvalget

tirsdag den 3. november 2020 kl. 21.00.

Strategi og proces

Justitsministeriet vil præsentere problematikken overordnet, hvorefter

vedhæftede KD (bilag 1) kan anvendes til at redegøre for den igangvæ-

rende aflivningsproces, samt planerne for at accelerere denne.

Materiale fra Justitsministeriet til brug for mødet vil blive eftersendt,

forventeligt omkring kl. 19.

…”

Af den kommenterede dagsorden fremgik bl.a.:

”…

Dagsordenspunkt og evt. bilag

…

Tiltag i forhold til aflivning af mink

…

Budskaber:

• I lyset af den seneste vurdering fra SSI er det tydeligt, at vi må gøre

alt hvad vi kan for at øge tempoet i aflivningerne endnu mere, så smit-

tereservoiret i mink reduceres så hurtigt som overhovedet muligt.

• Jeg støtter derfor forslaget om, at den igangværende aflivningsindsats

suppleres med en incitaments-ordning, der giver minkavlere en ekstra

kompensation pr. dyr for hurtig aflivning af dyrene.

• Det er en ordning vi kan sætte i gang allerede i morgen, og tempo i

indsatsen er helt afgørende. Vi har i løbet af i dag også været i kontakt

med forbrændingsanlæggene, og der er god velvilje på de kommunale

forbrændingsanlæg til at bidrage med yderligere destruktionskapaci-

tet, hvilket har været en af barriererne for tempoet på de ikkesmittede

farme.

1411

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

• Hvis vi så også kunne få indsat ekstra mandskab til at overvåge de

smittede besætninger vil det også hjælpe på at øge tempoet betragteligt.

• Det sidste stykke tid har den primære begrænsning været manglen

på mandskab, som var villige til at gå ind i de smittede besætninger.

Det har kun været Miljø- og Fødevareministeriets medarbejdere, som

sammen med Beredskabsstyrelsen, har været villige hertil.

• Skulle det efter 10 dage konstateres, at denne opskalerede indsats er

utilstrækkeligt, støtter jeg ligeledes op om, at der iværksættes en nød-

plan for aflivning udarbejdet i regi af NOST, som indebærer, at også

andre enheder, inkl. Politiet og Forsvaret, indsættes i indsatsen.

• Forberedelsen af denne fase kan med fordel foregå imens der aflives

med ejernes mellemkomst.

…

Minkbranchens fremtid

• Ift. minkbranchens fremtid generelt tror jeg vi alle er enige om, at ud-

gangspunktet er folkesundheden. Derfor er det jo også helt afgørende,

hvilken vurdering, som sundhedsmyndighederne kommer med. Hvis

mink er totalt uacceptabelt, så er det jo sådan det er, men der er jo tit

nuancer, og dem mener jeg vi bør have frem.

• Tidligere har meldingen jo i hvert fald været, at der nok ikke var noget

i vejen for, at man havde en mindre pulje af avlsdyr i 2021, som blev

holdt under særlige forskrifter. Men det kan jo have ændret sig.

• Dog er det vigtigt at bemærke, at bilag 1 med risikovurderingen kun

forholder sig til en situation med uændret, fuld produktion i 2021.

…”

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har herom forklaret

355

, at udvalgs-

møder normalt ledsages af en sagsfremstilling og talepunkter, som ministeren

kan støtte sig til. Det var ikke hans opfattelse, at Miljø- og Fødevareministeriet

355 Forklaringsdokumentet side 393

1412

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

skrev og samlede sagen til KU-mødet. Det var Justitsministeriet, der forberedte

KU-sagen. Han husker ikke, hvornår han fik at vide, at det blev besluttet, at

Justitsministeriet skulle forberede KU-sagen. Han havde deltaget på tidligere

KU-møder. På KU-møder deltager ministrene og departementscheferne fra

de deltagende ministerier. Statsministeriet inviterer til KU-møder, og Mette

Frederiksen er mødeleder. Generelt er der en lang sagsforberedelse af sager, der

skal på KU-møder. Han var normalt inde over forberedelsen af det materiale,

som skulle indgå i en udvalgssag. Han var under normale omstændigheder

meget involveret i sager vedrørende hans ressortministerium, der skulle på

udvalgsmøder. Udgangspunktet for ministeren er coveret i sagen. Bilagene

læser man i det omfang, man mener, der er behov for det. KU- og ØU-møder

er motorrummet for regeringens beslutninger. Hvis det var en sag, som Miljø-

og Fødevareministeriet forberedte, ville den normalt blive forberedt over op

til tre uger, og han ville altid læse coveret og derudover bilagene, hvis der var

anledning dertil. Hvis det var en sag, der omfattede flere ressortministerier,

ville han lægge vægt på det, som hans eget ministerium bidrog med.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har un-

der en genafhøring for kommissionen – og foreholdt Johan Legarths forkla-

ring, hvorefter der efter departementschefmødet kl. 14.45 i ministerierne

bredte sig en opfattelse af, at det var nødvendigt at slå alle mink, inkl. avls-

dyr ned – forklaret

356

, at det i hvert fald ikke var en fornemmelse/stemning,

som spredte sig ind på hans kontor og formentlig heller ikke ind i Miljø- og

Fødevareministeriet al den stund, at den KD [Kommenteret Dagsorden], som

ministeriet udarbejdede til brug for Mogens Jensens deltagelse i KU-mødet,

ikke afspejlede, at alle mink skulle slås ned. Tværtimod så var det Miljø- og

Fødevareministeriets fornemmelse, at der ikke var nogen, som opponerede

mod Miljø- og Fødevareministeriets indspil. Han mener heller ikke, at selve

KU-sagen og dens indstilling lægger op til en nedslagning af alle mink. Fore-

spurgt, om Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse kan skyldes, at Miljø- og

Fødevareministeriet har været ”tonedøve” i forhold til den stemning, som

bredte sig i de øvrige ministerier og hos andre departementschefer i løbet af

eftermiddagen, svarede han: ”I al beskedenhed, så tror jeg ikke, at vi [Miljø-

og Fødevareministeriet] er tonedøve, men det forudsætter, at man kan høre

tonerne, for at man kan lytte med på musikken, hvis jeg må være lidt direkte”.

356 Forklaringsdokumentet side 1557ff

1413

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Han er af den opfattelse, at der ikke er noget, som Miljø- og Fødevaremini-

steriet ikke har lyttet efter. Fra departementschefmødet kl. 14.45 sluttede og

frem til kl. 21.24, hvor det sidste materiale blev udsendt, var han ikke inde

over forberedelsen af materialet. Han havde heller ikke drøftelser med Tejs

Binderup. Forespurgt, om han følte sig tilstrækkeligt forberedt og oplyst til

KU-mødet, har han forklaret, at han var forberedt på det scenarie, som Miljø-

og Fødevareministeriet havde forberedt. Det scenarie havde man drøftet både

mandag aften den 2. november 2020 og tirsdag eftermiddag den 3. november

2020. Han kendte linjen; også fra Tejs Binderups mail fra tirsdag morgen. Han

erindrer ikke, at han op til KU-mødet havde kontakt med Barbara Bertelsen,

hverken på telefon eller sms.

Departementschef Henrik Studsgaard havde op til KU-mødet en sms-korre-

spondance med sin minister. Der var endvidere en sms-korrespondance un-

der KU-mødet, som nærmere er beskrevet nedenfor under afsnit 9.4.8.3. Af

sms-korrespondancen fremgår bl.a.:

”…

Henrik Studsgaard kl. 21.06:

KD hos dig nu. Ring luge når du har læst materiale. Bh Henrik

Mogens Jensen kl. 21.07:

Mogens Jensen kl. 21.08:

Men ligger ikke hos mig

Henrik Studsgaard kl. 21.08:

Tager fat i Ask

Henrik Studsgaard kl. 21.11:

Ask ligger videre – giver dig praj

…”

Ligeledes havde Tejs Binderup og Henrik Studsgaard en sms-korrespondance

op til KU-mødet:

”…

1414

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Tejs Binderup kl. 21.05:

Opdateres hos dig nu

Henrik Studsgaard:

[Thumbs Up-emoji] Lagt videre

…”

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og dennes særlige rådgiver Søren

Andersen havde en samtale op til KU-mødet.

Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom

forklaret

357

, at han havde modtaget det KU-materiale, som blev udsendt af

Johan Philip Zilmer-Bülow ved mail kl. 20.12. Han læste risikovurderingen

fra Statens Serum Institut, eller også blev den læst op af Per Okkels under

KU-mødet. Han læste ikke bilag 3 om tempobonus, bilag 4 om nødplan, eller

NOST delplan. Han havde forud for KU-mødet en drøftelse med Mogens

Jensen om, hvad der skulle ske, men det var vanskeligt, da de ikke havde

modtaget materialet til brug for mødet. Det var primært Sundhedsministeri-

ets vurdering, der var væsentlig. Deres opgave var at hjælpe erhvervet bedst

muligt, men folkesundheden kom selvfølgelig først. Han modtog materialet

samtidig med de andre mødedeltagere kl. 21.24. Han var ikke involveret i

processen omkring tilblivelsen af coveret eller af bilag 2a.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om forløbet op til KU-mødet

forklaret

358

, at han ikke husker, hvorvidt han havde et formøde med departe-

mentschef Henrik Studsgaard. De fik materialet til mødet meget sent, og det

gik meget hurtigt. Han husker ikke meget fra forløbet omkring KU-mødet den

3. november 2020. Han fik materialet meget sent. Han husker ikke, hvor meget

han nåede at orientere sig i materialet forud for mødet. Forevist det endelige

cover har han forklaret, at det stod klart nok for alle, at hvis samtlige mink,

inklusive avlsdyr, blev aflivet, så ville der gå lang tid, før branchen havde en

produktion på niveau med efteråret 2020. Der var ikke tale om et forbud mod

minkavl. Han husker, at noget af det materiale, som blev sendt ud meget sent,

læste han først dagen efter. Der var ikke tid til at læse materialet inden mødet.

Han fik materialet til KU-sagen tilsendt i en mail. Han fik det ikke håndbragt.

357 Forklaringsdokumentet side 920

358 Forklaringsdokumentet side 394ff

1415

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

359

at han ingen erindring har om, at han deltog i en briefing af ministeren forud

for mødet.

Undervejs i KU-mødet fik Tejs Binderup tilsendt et KU-cover med ændrings-

markeringer fra Anne-Mette Lyhne Jensen, og Tejs Binderup indsatte kommen-

tarbokse i KU-coveret, som han sendte til Anne-Mette Lyhne Jensen.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom for-

klaret

360

, at Anne-Mette Lyhne Jensen eftersendte materialet til ham ca. 20

minutter senere, og hun nævnte, at der havde været nogen dialog med Stats-

ministeriet. Han sendte nogle bemærkninger til coveret til Anne-Mette Lyhne

Jensen, som det ses af hans mail med vedhæftet fil (KU-cover) sendt kl. 21.46

til Anne-Mette Lyhne Jensen. Hans kommentarer fremgår af kommentarbok-

sene:

”…

Kommenterede [TB1]: Dette er faktuelt forkert nu. En stor del af be-

sætningerne i Nordjylland blev smittet tidligt i forløbet, og har derfor

smidt smitten nu. Det er derfor de er sidst i køen til at blive aflivet, og

derfor de først er væk 1. december.

…

Kommenterede [TB2]: Denne faktuelle oplysning er vel relevant for

beslutningstagerne.

…

Kommenterede [TB3]: Men kan de være i gang inden for 5 dage?

…”

Han ringede til Anne-Mette Lyhne Jensen i den forbindelse og spurgte, hvorfor

Justitsministeriet ”havde lavet det her”. Anne-Mette Lyhne Jensen svarede,

at der havde været en dialog med Statsministeriet, som havde haft nogle

ønsker. Det var lidt mærkeligt at modtage et KU-cover efter mødestart, og

hvori der var rettet i Miljø- og Fødevareministeriets tekst. Han undrede sig

over, at man havde slettet oplysninger om nogle givne ressourcer. Den indsats,

som Miljø- og Fødevareministeriet havde designet, havde til formål at aflive

359 Forklaringsdokumentet side 685

360 Forklaringsdokumentet side 685ff

1416

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

de besætninger, som udgjorde den største trussel for smitte. Budskabet var

blevet ændret væsentligt i det modtagne cover. Det var faktuelt forkert. Han

forstod heller ikke, hvorfor Justitsministeriet havde udtaget sætningen: ”En

total nedslagtning inkl. alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”. Det

var den klare faglige vurdering, at hvis der skete nedslagning af alle mink,

så ville branchen ikke komme op igen. Avlsmaterialet ville gå tabt. Dertil

kom, at branchen i forvejen havde en så dårlig økonomi, at man forventede,

at 1/3 af minkfarmene ville dreje nøglen om efter pelsningssæsonen 2020.

Det undrede ham, at man tog den information ud. Hans sidste kommentar

angik nogle logistiske udfordringer. Det skulle fremgå, at der var behov for, at

politi og forsvar trådte til nu. Under KU-mødet sendte han en sms til Henrik

Studsgaard om, at coveret indeholdt faktuelt forkerte oplysninger. Undervejs

i mødet gik han i dialog med Anne-Mette Lyhne Jensen med det formål, at der

skulle ske ændringer i coveret, hvis der skulle komme et nyt regeringsmøde.

Anne-Mette Lyhne Jensen anerkendte, at ”det var blevet skævt”, men der var

ikke så meget at gøre, eftersom mødet var gået i gang. Han modtog først den

endelige PDF-version kl. 21.52, hvor mødebilagene blev udsendt i PDF. Han

mener ikke, at man opererede med en mulighed for at lukke minkerhvervet

i hovedcoveret.

9.4.1.7.1. I Fødevarestyrelsen

Den fremgår af en mailkorrespondance mellem Miljø- og Fødevareministeri-

et og Fødevarestyrelsen, at der var drøftelse af, hvorvidt der var hjemmel til

en tempobonusordning. For yderligere oplysninger herom henvises til afsnit

9.3.7.5.4.

Kl. 8.46 sendte enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen en sms til sin

kollega Sten Mortensen, som angik minkerhvervets fremtid:

”…

Hej Sten. Det lader til at nærmest minkerhvervets fremtid vil blive

afgjort i dag pba det Kåre sagde i går om deres forsøg. Mange er helt

op i det røde felt på høje pladser. Jeg er helt med på at du ha3 fri, men

hvis du har lyst til at være med er du også velkommen. Det bliver en

skæbnedag er jeg bare for. Ville ikke ringe og forstyrre, men ring hvis

du vil vide mere eller giv gerne et vink, så jeg kan se at du har set sms.

Bh Camilla

…”

1417

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om

sms’en forklaret

361

, at Sten Mortensen havde været ansat i hendes kontor i

lang tid og havde stor erfaring med at bekæmpe dyresygdomme. Han havde

beskæftiget sig med epidemiologi i en gruppe under krisestaben, da han var

uddannet epidemiolog, og han var ekspert i gensekventering af de forskellige

vira. De havde ikke prøvet en dvaleløsning for en hel branche før, så det ville

være godt at få ham involveret. Hun havde ikke forud for sin sms talt med

ham om mødet den 2. november 2020 med Kopenhagen Fur. Hun husker ikke,

om han svarede på sms’en, eller om hun i stedet talte med ham herom. Når

hun i sin sms til Sten Mortensen skrev, at

”Mange er helt op i det røde felt på

høje pladser”

var det begrundet i, at drøftelserne på departementschefmødet

den 2. november 2020 om tiltagene i Nordjylland var kommet bag på hen-

de. Det var ikke en reference til noget, som Kåre Mølbak havde sagt under

mødet Kopenhagen Fur. Hun ved ikke, om der var en sammenhæng mellem,

hvad der blev sagt på mødet den 2. november 2020 om risikoen for parallelle

epidemier og hendes sms, da hun ikke husker at have skrevet sms’en. Hun

må selv være kommet frem til, at besætningerne uden for zonerne eventuelt

skulle gå i dvale. Det var ikke noget, som hun var blevet orienteret om på det

tidspunkt. Hun var overrasket over intentionen om, at der skulle ske noget

i Nordjylland på baggrund af det, som hun havde hørt fra mødet. Det var en

stemning, som hun ikke havde kunnet forudse. Hun formoder, at det var på

baggrund af det, som Kåre Mølbak havde sagt på mødet den 2. november

2020, at hun skrev sms’en til Sten Mortensen.

I Fødevarestyrelsen blev der afholdt direktionsmøde kl. 09.30, hvori deltog

blandt andre direktør Nikolaj Veje og veterinærdirektør Hanne Larsen.

Af et referat af mødet fremgår bl.a. om dagsordenspunkt 10, COVID-19, at

der ikke var tvivl om, at sundhedsmyndighederne ikke længere vil have mink

i Danmark:

”…

Zoonotisk reservoir

Kåre Mølbak havde på et møde med erhvervet oplyst, at test af anti-

stoffer på menneskerne, der var smittet med mink-typen, viste, at her

361 Forklaringsdokumentet side 1299f

1418

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

virkede antistofferne ikke, hvilket giver bekymret for en padami 2 (et

nyt Wuhan) netop pga. mink-mutation.

Det er endvidere vurderingen, at dansk mink er den største zoonotiske

reservoir i verdenen.

Efter mødet med erhvervet var der møde med ministeren og Henrik

Studsgaard, og da de hørte om ovenstående, blev de meget bekymret.

Der er ingen slinger i valsen nu.

Kåre Mølbak skal hjælpe med at kommunikere oplysningerne til er-

hvervet, og forsøget skal ”oversættes” via en vurdering i konsortiet.

Senere var der møde med 6 departementschefer (Statsministeriet, Sund-

hedsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Miljø- og Føde-

vareministeriet samt Erhvervsministeriet). Her blev der drøftet mange

elementer, herunder en del vedr. situationen i Nordjylland.

Der er ingen tvivl om, at sundhedsmyndighederne ikke længere vil have

mink i Danmark. Det bliver dog ikke meldt ud, da man er bekymret for,

at det vil påvirke motivationen til at hjælpe med aflivning.

Strategien er ind til videre, at aflivningen i zoner fortsætter med fuld

kraft, og at der opfordres til at pelse uden for zonerne.

…”

Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forklaret

362

, at han deltog i direk-

tionsmødet den 3. november 2020 kl. 09.30. Han husker ikke drøftelsen, men

det er korrekt, at opfattelsen hos styrelsen var, at sundhedsmyndighederne var

længere fremme i overvejelserne om aflivning af mink. Sundhedsmyndighe-

derne havde ikke et generelt ønske om at slå alle mink ned. Der var en drøftelse

af, at man kunne beholde avlsdyr, og Kåre Mølbak havde tilkendegivet, at det

nok ikke var nødvendigt at slå alle mink ned. Referatet er formentligt skrevet

ud fra Hanne Larsens synspunkt om sundhedsmyndighedernes opfattelse af

minksituationen.

362 Forklaringsdokumentet side 493

1419

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har herom forklaret

363

, at

baggrunden for bemærkningen om, at sundhedsmyndighederne ikke længere

ville have mink i Danmark, var, at de sad med en opfattelse af, at der var et

stort pres i forhold til de nyeste resultater, og at Styrelsen for Patientsikkerhed

havde den opfattelse, at minkene helt skulle aflives. Styrelsen for Patientsik-

kerhed opfattede nok Fødevarestyrelsen som fodslæbende i forhold til denne

sag. Bemærkningen refererer således ikke til udtalelser fra Per Okkels på

mødet aftenen i forvejen.

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-

klaret

364

, at hun på ingen måde deltog i forberedelsen af KU-mødet eller i øvrigt

var involveret heri, og hun modtog heller ikke materialet hertil.

9.4.2.

Ministermødet kl. 10.00

Der blev den 3. november 2020 kl. 10.00 afholdt virtuelt ministermøde i

regeringen. På mødet blev situationen med smittede minkfarme mv. drøftet.

Der er ikke udarbejdet officielt referat af mødet. Sundhedsminister Magnus

Heunicke indleverede den 22. november 2021 – kort før sin afhøring for

kommissionen den 25. november 2021 – sine håndskrevne noter fra mødet,

som sidenhen er blevet renskrevet. Af noterne fra mødet fremgår, at der på

mødet var en drøftelse af mink, ligesom det fremgår, at statsminister Mette

Frederiksen skulle have udtalt, at der var behov for, at indsatsen blev accele-

reret. Af Magnus Heunickes noter fra mødet fremgår:

”Ministermøde virtuelt 3/11 20

…

Mogens J

Jeg har haft tekniske problemer. Mink: I de zoner skal alt slåes ned nu.

Pelsningssæsonen. Slås ned. Kapacitet, forbrænding… Der gøres alt!

Rigtig mange tons!

Vanvittigt at opleve hvordan V agerer: Snævre erhvervsinteresser og

mink sætter de over.

363 Forklaringsdokumentet side 525

364 Forklaringsdokumentet side 1300

1420

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Mette F

Vi har behov for at indsatsen accelereres nu! Der er ikke mere tid nu.

Det må nogen af os se til sker i løbet af dagen. Vi går en hård tid i møde,

det skal alle indstille sig på.”

Statsminister Mette Frederiksen har forklaret

365

, at hun på tirsdagsgruppemø-

de og det forudgående ministermøde ikke havde overvejelser om forbud mod

mink. Hun ved ikke, om nogen af de øvrige ministre havde overvejelser herom.

Hun kan forestille sig, at mink var til drøftelse på ministermødet tirsdag den

3. november 2020 kl. 10.00, men hun husker ikke drøftelsen. Det var dog na-

turligt, at hun tirsdag den 3. november 2020 – oven på forespørgselsdebatten

fredag den 30. oktober 2020 sammenholdt med advarslen om vacciner fra af-

tenen før 2. november 2020 – fremkom med synspunkter mv. om, at indsatsen

i forhold til mink skulle accelereres. Det er vigtigt at sige i den sammenhæng,

at det gik meget langsomt med at slå minkene ned. Magnus Heunickes noter

afspejler det, som var naturligt at sige. Under ministermødet havde hun en

forventning om, at der ville være mødeaktivitet om minksituationen i løbet

af dagen. Hun prøvede at forberede regeringen på, at det var en hård tid, som

både landet og regeringen gik i møde.

Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret

366

, at der på dette tidspunkt

var en stigende smitte, som var en kilde til frustration, og som stillede spørgs-

mål ved, om der blev gjort nok. Han husker ikke, om de på ministermødet

drøftede tilkendegivelsen fra Kåre Mølbak, og om man også skulle aflive mink

udenfor zonerne. På ministermøder har man en generel politisk orientering

og drøfter lovforslag samt politiske emner af forskellig karakter, og alle res-

sortministrene er til stede.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har om mødet forklaret

367

, at der om

formiddagen var et ministermøde blandt næsten alle ministre. Mink var et

punkt på dagsordenen. Det var ikke hovedpunktet. Han mener, at det kom ind,

da Mogens Jensen tog ordet. Mange af ministrene havde deltaget i ØU- og/

eller CU-møderne nogle dage før, så det var rimelig present. Mogens Jensen

nævnte, at nedslagtningerne i zonerne ikke blev gennemført. Om sine noter

365 Forklaringsdokumentet side 1008f

366 Forklaringsdokumentet side 873

367 Forklaringsdokumentet side 791 og 793

1421

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

har han forklaret, at det anførte handlede om den allerede trufne beslutning

om nedslagning af smittede mink og mink i zonerne. Mogens Jensen talte vist

om, at minkene udenfor zonerne skulle pelses. Han opfattede Mette Frede-

riksens kommentar som om, at der nok kom et KU-møde senere samme dag.

Det havde han allerede hørt om morgenen. Han havde en stor opgave foran

sig med at få fuldstændig styr på den sundhedsfaglige vurdering, herunder

Statens Serum Instituts risikovurdering. Hans noter omhandler udelukkende

mink. Han deltog i mødet hjemmefra og skrev ikke i sin normale notesbog,

men på løsblade. Han husker, at Mogens Jensen havde problemer med tek-

nikken. Han husker ikke hvert et ord på mødet. Det er hans fortolkning af

mødet. Det var ikke et definerende møde.

9.4.3.

Socialdemokratiets gruppemøde kl. 11.15

Socialdemokratiets folketingsgruppe afholdt møde i forlængelse af minister-

mødet. Også på dette møde var der drøftelse af situationen med smittede

minkfarme.

Sundhedsminister Magnus Heunicke indleverede den 22. november 2021

– kort før sin afhøring i kommissionen den 25. november 2021 – sine hånd-

skrevne noter fra mødet, som sidenhen er blevet renskrevet. Af noterne frem-

går:

”…

Gruppemøde

…

Anders (Esbjerg) Kronborg

Mink: Oppositionen angriber sundhedsmyndighederne.

Indgreb er folkesundhedsmæssigt perspektiv.

Anette Lind

Flest mink i Holstebro Kommune. Styr på Radikale.

Besked nu: Afstemningerne er aflyste i dag.

…

3/11 20

1422

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Mink, helt enig, vigtigt. Vi kan ikke sætte min over menneskeliv her.

Danskerne bakker os op.

…

Mogens Jensen

Mink: Alle står på mål for at slå de smittede mink + omkredse ned nu.

Pelse de steder, hvor der ikke er smitte! Ellers DK et ny Wuhan, der er

nye mutationer i gang.

…

Orla Hav

Mink: Sundhedsfagligt er godt håndteret, men det undrer mig, at man

ikke inddrager erhvervet noget mere for at bortskaffe dem.

Mette F

Mink: De skal slåes ned. Underminerer vaccine, 10-fold alvorligt, det

haster.

Alle sejl.

…”

Statsminister Mette Frederiksen har om drøftelserne på gruppemødet forkla-

ret

368

, at hun ikke erindrer eksakt, hvad der blev drøftet, men hun har forud

for sin afhøring i kommissionen haft lejlighed til at se sundhedsminister

Magnus Heunickes noter fra mødet. Hun tager ikke selv referat af møder.

Hun kan ikke huske, hvem der præcis sagde hvad. Hun kan ikke genkende

Magnus Heunickes noter af, hvad hun selv skulle have sagt på mødet. Fore-

spurgt, om hun erindrer, at Mogens Jensen gav udtryk for det, som Magnus

Heunicke har nedskrevet, svarede hun, at hun ikke erindrer, hvad der præcis

blev sagt på mødet. Forespurgt, om CU-beslutningen fra den 1. oktober 2020

om nedslagning i zoner, blev anfægtet på mødet, svarede hun, at hun ikke kan

genkalde sig, hvad de enkelte mødedeltagere sagde. Forevist noterne, hvorefter

hun skal have sagt: ”Mink: De skal slås ned. Undermininerer vaccine, 10-fold

alvorligt, det haster” har hun forklaret, at hun ikke husker at have sagt noget

så kortfattet. ”Det er én persons meget kortfattede referat af, hvad der blev

sagt”. Hun kan godt have sagt, at det hastede, og at alle sejl skulle sættes til.

Når der står, at alle mink skal slås ned, så må det være med referat til CU-be-

368 Forklaringsdokumentet side 1007f

1423

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

slutningen om nedslåning i zonerne. Det handlede om tempo. Hun kan godt

have sagt, at der var risiko for, at vaccinerne kunne blive undermineret. Der

er udeladt væsentlige ord i referatet. Det er i hendes optik ikke et referat, men

alene nogle noter.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har om sine noter forklaret

369

, at Mogens

Jensens kommentar adresserede beslutningen fra tidligere om at slå smittede

mink ned samt mink i zonerne. Mette Frederiksens kommentar opfatter han

som den samme som på ministermødet. Den henviser til Mogens Jensens

kommentar om beslutningen om, at smittede mink og mink i zonerne skulle

aflives hurtigt. Det ville have været meget, meget usædvanligt, hvis man på

et gruppemøde ville træffe vidtgående beslutninger.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har om gruppemødet tirsdag den 3. november

2020 forklaret

370

, at han ikke erindrer mødet. Det var et virtuelt møde. Han

tror, at spørgsmålet om mink var oppe på mødet, men han erindrer det ikke

konkret.

9.4.4.

Departementschefmødet kl. 13.30

Kl. 12.15 udsendte Johan Legarths departementschefsekretær Malene Lejbach

opkaldsinfo til brug for et virtuelt ”opfølgende DC-møde om mink i dag kl.

13.30”.

I departementschefmødet kl. 13.30, som blev afholdt virtuelt, deltog bl.a.

departementscheferne Lars Gert Lose, Johan Legarth, Per Okkels, Michael

Dithmer og Henrik Studsgaard samt afdelingscheferne Annemarie Lauritsen,

Dorthe Eberhardt Søndergaard, Anne-Mette Lyhne Jensen og Tejs Binderup.

Endvidere deltog rigspolitichef Thorkild Fogde. Departementschef Peter Stens-

gaard Mørch deltog ikke i mødet.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om dette møde og

det efterfølgende møde kl. 14.45 forklaret

371

, at der var tale om et opfølgende

møde på mandagsmødet [den 2. november 2020]. Han kan ikke huske, om

han selv tog initiativet til mødet. Initiativet til mødet kan være kommet fra

369 Forklaringsdokumentet side 794

370 Forklaringsdokumentet side 1081

371 Forklaringsdokumentet side 603, 621 og 1579

1424

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Statsministeriet, men kan også være kommet nedefra i hans eget ministerium.

Han tror dog ikke, at det var Statsministeriet, som var initiativtager. Han ved

ikke, om han selv fik idéen til mødet, men det var i hvert fald ham, som bad

Malene Lejbach om at indkalde. Der var ikke noget mærkeligt i, at der blev

indkaldt til et møde. Anne-Mette Lyhne Jensen deltog også i mødet. Han er

i tvivl om, hvorvidt Thorkild Fogde deltog, men det kan godt være. Der blev

afholdt to departementschefmøder med kort mellemrum om tirsdagen den 3.

november 2020, og Statens Serum Instituts vurdering forelå i hvert fald til det

andet møde. Det var nødvendigt at samle regeringen i forhold til at håndtere

risikovurderingen. Der var dels behov for at træffe nogle valg i forhold til mink

og dels behov for nogle bastante valg i forhold til Nordjylland. Man var stadig

et stykke vej fra et konsolideret billede ved det første departementschef-møde

den 3. november 2020. På det første departementschefmøde blev det ikke

besluttet, at der skulle indkaldes til et FKU-møde, men det lå luften, at pilen

meget muligt pegede i retning af et senere KU-møde. Så vidt han husker, var

der var ikke nogen drøftelse af hjemmel på mødet kl. 13.00. Han kunne godt

have talt med Statsministeriet forud for mødet om tiltag og spor i forhold til

Nordjylland, både på telefon og mail. Han har videre forklaret, at han ikke me-

ner, at han var i kontakt med Miljø- og Fødevareministeriet om formiddagen

[den 3. november 2020], men det var andre i hans ”hus”, men han er usikker

på, om det drejede sig om dette mulige scenarie. Han vil tro, at det enten var

Anne-Mette Lyhne Jensen eller Lisbeth Gro Nielsen, der var i kontakt med

Miljø- og Fødevareministeriet. Det var først i forlængelse af møderne midt

på dagen, at der blev lavet en opgavefordeling, herunder at Justitsministeriet

skulle koordinere sagen og samle materialet til KU-mødet. Han går ud fra, at

Miljø- og Fødevareministeriet – udover at se på understøttelsen af det prak-

tiske med aflivning af mink – ligeledes generelt så på minkavlen i Danmark.

Det var ikke noget, som han gav sine departementschefskollegaer et opdrag til.

Han har ikke beføjelse til at give opdrag til sine departementschefskollegaer.

Der er ingen tvivl om, at det var en kæmpe beslutning, hvis det blev besluttet,

at alle mink skulle aflives. Minkalven var en stor industri, der repræsenterede

en betydelig økonomi. Det var hans indtryk, at Miljø- og Fødevareministeriet

– og andre steder – havde den opfattelse, at man så vidt muligt skulle forsøge

at bevare minkavlen, og at man afventede sundhedsmyndighederne vurdering

af, hvad dette ville indebære.

1425

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har herom forkla-

ret

372

, at på det uformelle departementschefmøde kl. 13.30 kiggede man på

de to modeller, som også indgik i det skriftlige materiale til KU-mødet den 3.

november 2020. Erhvervsministeriet og Finansministeriet blev på et møde

den 3. november 2020 bedt om at forberede noget til KU-sagen. Der var ingen

tvivl om, at Miljø- og Fødevareministeriet var optaget af at bevare minkavler-

nes avlsdyr, mens Sundhedsministeriet var optaget af hensynet til den humane

sundhed, hvilket er baggrunden for de to modeller efter hans opfattelse. Fokus

på mødet var ligeledes på, hvordan det internationale samfund ville reagere

på den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut. På mødet drøftede de

primært fremdriften af materialet til KU-mødet, og de forskellige indstillede

modeller, hvor man enten bevarede avlsdyr eller nedlagde minkerhvervet. På

mødet var der et ’kissejav’, og alt skulle gå rigtigt stærkt. På mødet gav hvert

ministerie en status for, hvor langt man var med at få materialet til KU-sagen

klar. Han mener, at Line Nørbæk deltog i mødet, men han husker ikke, at

Barbara Bertelsen deltog.

Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret

373

, at

han kun deltog i det første departementschefmøde den 3. november 2020 kl.

13.30, da han var forhindret i det næste møde. Den 3. november 2020 blev

Udenrigsministeriet for første gang involveret i sagsbehandlingen vedrørende

mink. De blev indkaldt til mødet den 3. november 2020 med henblik på, at

der skulle laves en sag til regeringen vedrørende smittesituationen i Danmark.

Han hørte i den forbindelse også om den nye risikovurdering. Han havde ikke

set risikovurderingen, men hørte, at det fremgik heraf, at der var en betydelig

risiko for folkesundheden og for vaccinerne. Udenrigsministeriets aktie i det

var, hvordan budskabet ville blive modtaget i udlandet. Danmark havde på det

tidspunkt verdens største produktion af minkskind. Der var meldepligt i for-

hold til ECDC, WHO og EU-kommissionen, som han husker det. Det var derfor

noget, der ville blive internationalt kendt. Både risikovurderingen og regerin-

gens håndtering heraf ville efter Udenrigsministeriets vurdering have betyde-

lige udenrigspolitiske konsekvenser. Det var vurderinger og rådgivning herom,

som Udenrigsministeriet skulle bidrage med til regeringssagen. De frygtede

bl.a. indrejserestriktioner. Der var i udlandet stor bekymring for mutationer.

Han redegjorde for nogle af disse synspunkter på departementschefmødet kl.

372 Forklaringsdokumentet side 295f

373 Forklaringsdokumentet side 1049f

1426

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

13.30. Der var på mødet en drøftelse af, hvordan man kunne håndtere mink,

og hvordan man kunne håndtere den generelle smittespredning i Nordjyl-

land. Som han husker det, var der en diskussion af avlsdyr, dvalemodeller og

den hollandske model med afvikling af erhvervet. Han husker ikke, at man

drøftede præcise modeller. Det, der prægede mødet var, at de stod på ryggen

af en risikovurdering, som affødte en eller anden form for handlepligt, også

set i lyset af, at man over sommeren havde prøvet at håndtere smitten blandt

mink uden held. Han gik ikke fra mødet med en klar fornemmelse af, hvordan

håndteringen skulle se ud. Det var en kompleks sag, idet den ikke kun drejede

sig om mink, men også om situationen i Nordjylland. Han kan ikke huske,

om der blev brugt mere tid på mink end på situationen i Nordjylland. Han

var ikke ekspert på området, og Udenrigsministeriets fokus var på udlandet.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret

374

, at der var

stor bekymring i Udenrigsministeriet om konsekvenserne for dansk eksport.

De var bange for, at når det nye fund slap ud, så ville dette påvirke Danmarks

internationale forhold. Det var derfor nødvendigt at have en klar handleplan.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har herom forklaret

375

at der på dette møde var fokus på fremdrift og drøftelser af, hvilke restrik-

tioner og tiltag, der skulle indstilles i Nordjylland. Det begyndte at snævre

ind, hvad de kunne bruge fra værktøjskassen. De havde hele tiden arbejdet

med forskellige modeller og alternativer, og worst case scenariet vedrørende

aflivning af alle mink havde derfor også været oppe. Man havde løbende i

efteråret overvejet forskellige modeller, og at der typisk arbejdes sådan med

sagerne – altså f.eks. med en lille, mellem og stor model. Hendes svar om, at

man arbejdede på forskellige modeller (f.eks. en lille, mellem og stor model),

var således ikke relateret til drøftelserne på departementschefmøderne den 3.

november 2020. Worst case scenariet, som hun under afhøringen har anvendt

som betegnelse for scenariet aflivning af alle mink, blev også drøftet forud for

den 3. november 2020, idet man også skulle forberede sig på dette.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret

376

, at han ikke tror, at der var et

formøde med Justitsministeriet forud for departementschefmødet. Sandsyn-

374 Forklaringsdokumentet side 736

375 Forklaringsdokumentet side 557f

376 Forklaringsdokumentet side 1512ff

1427

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

ligvis var der et formøde internt i politiet forud for mødet. På departements-

chefmødet havde han en forhåbning om, at Per Okkels ville sige, at det var

falsk alarm, men det viste det sig ikke at være. Per Okkels havde talt med

forskellige eksperter og oplyste, at situationen var slem. Per Okkels tog mulig-

vis enkelte forbehold, men budskabet var, at oplysningen, som Kåre Mølbak

havde givet til minkbranchen, var korrekt, og at situationen var alvorlig. Der

var fundet en minkmuteret coronavariant (cluster 5), der viste tegn på at være

vaccineresistent. Han mener, at det fortrinsvis var danske eksperter, som Per

Okkels havde talt med. Han mener ikke, at Per Okkels nævnte præcist, hvilke

eksperter han havde talt med. Han til tro, at mødet varede en halv time. Han

tænkte, at de nærmede sig worst case scenariet. Han havde ikke ordet på mø-

det, og han ved ikke, om der deltog afdelingschefer på mødet. Da mødet var

færdigt, skulle ministerierne i gang med at forberede et beslutningsoplæg til

regeringen, hvorfor politiet var ude af loopet, indtil der forelå en beslutning.

Han mener ikke, at det på departementschefmødet kl. 13.30 blev drøftet, hvil-

ke scenarier der skulle danne grundlag for beslutningsoplægget til KU-mødet.

Det var på dette tidspunkt uafklaret, hvor sagen endte, og hvor stor opgaven

blev for politiet.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om mødet

forklaret

377

, at hun deltog i begge departementschefmøder tirsdag den 3. no-

vember 2020, men hun deltog kun i anden halvdel af det første af møderne.

Om det første møde den 3. november 2020 kl. 13.00 har hun forklaret, at

stemningen var alvorlig. Der var to ben; hvordan man kom hurtigere igennem

aflivningen og hvordan man undgik smitte af mennesker. Hun lyttede efter

de emner, som kunne ramme hende arbejdsmæssigt, så hun er ikke skarp på,

hvad der i øvrigt blev talt om, men der blev talt om tempobonus og pelsnings-

sæson, så der blev også talt om aflivning udenfor zoner.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

378

at det var et virtuelt møde. Sundhedsministeriets oplæg til Nordjyllandsdelen

var ret offensivt. Johan Legarth tilkendegav, at han ikke troede, at Statsmini-

steriet ville indføre så skrappe initiativer, som Sundhedsministeriet lagde op

til. Sundhedsministeriet var i gang med at forberede en sag om Nordjylland.

Miljø- og Fødevareministeriet var i gang med at forberede en sag om mink. Der

377 Forklaringsdokumentet side 236

378 Forklaringsdokumentet side 675f

1428

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

var drøftelse af de forskellige tiltag. Det blev tilkendegivet, at Statsministeriet

ikke var vild med at gå helt så kraftigt til værks i forhold til Nordjylland, så-

ledes som Sundhedsministeriet havde indstillet. Sundhedsministeriet skulle

således skrue ned for kraften i initiativerne.

Afdelingschef Tejs Binderup har i sine noter: ”Noter om hændelser” skrevet

følgende om mødet:

”…

der afholdes DC-møde kl. 13.30, hvor mink-pakke med tempobonus

præsenteres. Det drøftes i hvilket omfang Rigspolitiet vil kunne hjælpe

med at slå ned i Nordjylland. SUM præsenterer en restriktionspakke

for Nordjylland, som tidligere havde været under udarbejdelse. JM be-

mærker, at man nok ikke skal gå alt for hårdhændet til værks, da det

ikke er stemningen i STM.

…”

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om noterne

forklaret

379

, at han opfattede det som et kollegialt råd fra Justitsministeriets

departementschef til Sundhedsministeriets departementschef, da Justitsmi-

nisteriets departementschef tilkendegav, at ”man nok ikke [skulle] gå alt for

hårdhændet til værks, da det ikke [var] stemningen i STM”.

9.4.5.

Departementschefmødet kl. 14.45

Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen besluttede, at der skulle

afholdes yderligere et departementschefmøde kl. 14.45. Mødeindkaldelse blev

udsendt kl. 13.49 af Ayten Atik fra Statsministeriet.

Af mødeindkaldelsen fremgår:

”…

Der inviteres til et virtuelt møde vedr. mink d.d. kl. 14.45-15.45.

Jeres DC’er er velkommen til at deltage til møde med +1. Send gerne

navn på +1, tak.

379 Forklaringsdokumentet side 675

1429

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Deltagere:

DC-SUM

DC-JM

DC-EM

DC-FM

DC-MFVM

…”

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

380

, at Atik

med sikkerhed har sendt en særskilt indkaldelse til hende. Hun (Barbara Ber-

telsen) var vært for mødet. Det var hendes sekretær, Ayten Atik, som indkaldte.

I departementschefmødet kl. 14.45, som blev afholdt virtuelt, deltog departe-

mentscheferne Barbara Bertelsen, Statsministeriet, Peter Stensgaard Mørch,

Finansministeriet, Johan Legarth, Justitsministeriet, Michael Dithmer, Er-

hvervsministeriet, Per Okkels, Sundhedsministeriet og Henrik Studsgaard,

Miljø- og Fødevareministeriet. Herudover deltog afdelingscheferne Annema-

rie Lauritsen, Finansministeriet, Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet,

Line Nørbæk, Erhvervsministeriet og Tejs Binderup, Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet, samt departementsråd Pelle Pape og chefkonsulent Johan Philip

Zilmer-Bülow, begge Statsministeriet. Nogle af mødedeltagerne deltog i mødet

over telefon og uden billede.

Flere af mødedeltagerne har forklaret, at Statsministeriet var meget bekymret

over den nye risikovurdering, og at der blev talt med en alvorstung mine.

Det blev besluttet, at der skulle afholdes et KU-møde senere samme aften

kl. 21.00. Barbara Bertelsen besluttede, at Justitsministeriet skulle overtage

koordineringen af KU-sagen.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om dette møde

forklaret

381

, at hun erindrer mødet relativt tydeligt. Hun var i karantæne/sel-

visolation som ”nærkontakt” til justitsministeren. Hun deltog i det virtuelle

møde hjemmefra. Hun deltog i mødet på telefon uden billede Det var et meget

kort møde. Hun kan huske, at Per Okkels beskrev, hvad Statens Serum Institut

380 Forklaringsdokumentet side 1117

381 Forklaringsdokument s. 1117ff og 1148

1430

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

var nået frem til. Der var tale om en gamechanger. Det var så alvorligt, at man

var nødsaget til at foretage indberetning til WHO og ECDC. Dertil kom, at der

var bekymring i forhold til erhvervslivet. Det, som man drøftede på mødet,

angik primært indsatser i forhold til ”mennesker”. Det var Per Okkels, som

fremlagde risikovurderingen og fortalte om alvoren. Hun har givetvis spurgt

ind hertil, herunder om man kunne være sikker på, at smitten ikke var løbet

videre fra Nordjylland og til andre dele af landet. Hun var bange for, om

man dels anskuede problemstillingen for lokalt, og dels om man anskuede

problemstillingen for historisk, altså ”bagud under lygtepælen”. Pelle Pape

deltog helt sikkert også i mødet. Johan Philip Zilmer-Bülow deltog åbenbart

også. Hun mener ikke, at der var drøftelse af aflivning af alle mink. Hendes

fokus var ”menneskedelen”, altså Nordjylland. [Forevist Tejs Binderups ”Noter

om hændelse ifm”] har hun forklaret, at hun husker forløbet sådan, at man

på det andet departementschefmøde ”ikke var klar nede i maskinrummet”.

Departementschef Peter Stensgaard Mørch sagde på et tidspunkt, at det lyder

til, at vi ikke er klar på tiltag. Hun kan ikke huske, at hun brugte de ord, som

Tejs Binderup har gjort. Hun plejer ikke at bruge de ord. Hun, Per Okkels,

Johan Legarth og Peter Stensgaard Mørch var meget opmærksomme på den

klare ordlyd i risikovurderingen. De var meget klar på, hvilket ansvar de stod

med i et worst case-scenario. Hun var bekendt med, at der blev arbejdet på en

ØU-sag, men ikke med processen. Pointen med at sætte dem fagligt sammen

tirsdag eftermiddag var, at det var vigtigt at få udboret, hvad der var op og

ned. Der var allerede et handlebehov i forhold til smitten. Fornemmelsen i

forhold til Statens Serum Instituts risikovurdering var: ”Hold da op, det kan

kun betyde én ting”. Hun kan ikke huske, hvem der besluttede, at der skulle

afholdes et KU-møde, men der var nok en fælles opfattelse af, at det var nød-

vendigt, da der skulle ske orientering af Folketinget, ligesom der ville være

en indberetningspligt til WHO og ECDC. Man ønskede ikke at komme i en

situation, hvor der ikke skete indberetning i rette tid. Kina blev jo kritiseret

for, at Kina havde siddet med oplysningen om covid-19 for længe. Der var en

stor bekymring fra Finansministeriet og Erhvervsministeriet om, hvad der

ville ske, hvis oplysningen kom ud, i og med at Kåre Mølbak på et møde med

minkavlerne den 2. november 2020 havde brugt formuleringer om Wuhan.

Tiden var derfor vigtig. Det var vigtigt, at regeringen fik kendskab til risiko-

vurderingen samme aften. Beslutningen om afholdelsen af et KU-møde træffes

af statsministeren. Hun tog statsministeren i ed på, at der skulle afholdes et

KU-møde samme aften. Forespurgt, om hvorvidt de enkelte fagministeriers

arbejdsopgaver blev defineret på mødet kl. 14.45, har hun forklaret, at det er

1431

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

helt sædvanligt, at der ikke kommer en specifik bestilling fra Statsministeriet

til fagministerierne. Omdrejningspunktet for det kommende KU-møde var,

at regeringen skulle gøres bekendt med risikovurderingen samme aften. Det

næste spørgsmål var: ”Hvad gør vi ved det”. Det var bestillingen på mødet.

Det var alle klar over. Så måtte man nå så langt man kunne. På spørgsmålet

om, hvorvidt det var muligt at forberede et materiale til et KU-møde på så

kort tid, forklarede hun, at det var det muliges kunst. Det var ikke muligt

at trykke på en pauseknap. Risikovurderingen lå der. Det var nødvendigt at

handle, fordi der skulle ske indberetning til WHO og ECDC. Der var også en

risiko for, at Kåre Mølbaks udsagn om ”et nyt Wuhan” den 2. november 2020

ville komme ud i pressen. Der var også hensynet til eksporten. Adspurgt om

de to departementschefmøder den 3. november 2020 og hendes reaktion på

Statens Serum Instituts risikovurdering, har hun forklaret, at hun først så den

endelige risikovurdering fra Statens Serum Institut relativt kort tid forud for

KU-mødet. Hun kan ikke huske, hvornår hun tænkte, at nedslagning af alle

mink var en nødvendig følge af risikovurderingen.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret

382

, at en-

ten havde han eller Per Okkels kontakt med Statsministeriet efter det første

departementschefmøde. Han talte flere gange med Barbara Bertelsen i løbet

af dagen, og han kan herunder godt have gjort opmærksom på, hvor pilen

pegede henad. Departementschefmøderne den 3. november 2020 var en pro-

ces, som mindede om et forberedende KU-møde inden et møde i regeringen.

Mødet kl. 14.45 varede kun ca. 20 minutter. Da risikobilledet var tegnet op,

var konklusionen, at man var langt fra at være mål i forhold til tiltag. Mødet

blev derfor afbrudt, så folk kunne fare videre med de enkelte spor. Det, som

han tydeligst husker fra mødet, var tiltagene i forhold til den menneskelige

smitte i Nordjylland. Det så ud til, at det, som man i forvejen havde iværksat i

forhold mink, ikke var tilstrækkeligt. Det skulle være mere ”tight”. Forespurgt,

om der under mødet blev tegnet en linje til, hvad den endelige beslutning

skulle være i forhold til mink, reservoir mv., forklarede han, at der på mødet

var tvivl om, hvad avlsdyr egentlig var. Det gik op for flere mødedeltagere, at

avlsdyrene i sig selv udgjorde flere millioner dyr. Der kom således en faktuel

afklaring i løbet af dagen, og det kan godt være, at afklaringen om, hvad det

ville betyde, hvis avlsdyrene skulle være en del af aflivningsøvelsen, kom på

382 Forklaringsdokumentet side 604, 614f, 621 og 1580f

1432

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

selve mødet. På mødet var der ikke en konkretisering af, at alle mink skulle

slås ned. Da man rundt omkring i ministerierne fik læst Statens Serum Insti-

tuts nye risikovurdering, bredte der sig en opfattelse af, at det var nødvendigt

at slå alle mink, inkl. avlsdyr, ned. Det var den fornemmelse, som spredte

sig i løbet af eftermiddagen på bagkant af mødet. Han tør ikke sige, om det

blev italesat på mødet kl. 14.45. Man skulle finde noget, som var effektivt.

Man skulle finde den rigtige model, og det arbejdede man videre med efter

mødet i de forskellige ministerier. Forespurgt, om det var sædvanligt, at det

var Justitsministeriet, som var koordinerende på KU-møder, forklarede han,

at det under pandemien blev naturligt, at det var Justitsministeriet, som sam-

lede sagen, hvis der var tale om ”en bred sag”. Den konkrete pakke berørte

mange ministerier. Det var sandsynligvis Statsministeriet, som besluttede, at

det var Justitsministeriets opgave at samle sagen. Supplerende adspurgt om

koordineringsopgaven i forhold til det forestående KU-møde den 3. novem-

ber 2020 og forespurgt om, hvordan opgaven generelt gribes an i forhold til

udarbejdelse af cover, coverets materie mv. og forespurgt, hvorfor coveret ikke

indeholdt oplysning om hjemmel, selvom der var tale om et relativt indgri-

bende indgreb, har han forklaret, at udgangspunktet er, at Justitsministeriet

laver en overordnet disposition over, hvad coveret skal indeholde. Det vil være

sædvanligt, at ressortministerierne leverer bidrag til den ramme, som man i

fællesskab er blevet enige om. Koordinationsopgaven handler om, at der skal

være en sammenhængende måde at skrive på. Det er ikke usædvanligt, at et

cover ledsages af uddybende bilag. Nogle gange kommer der for mange bilag

med. Supplerende adspurgt om, hvem der havde ansvaret for hastværket med

KU-mødet, som der blev truffet beslutning om under departementschefmødet

kl. 14.45, har han forklaret, at KU-processerne har Statsministeriet ansvaret

for. KU-møder er Statsministeriets fora. Det er Statsministeriet, som indkalder

og bestemmer mødetidspunkt. Stemningen på departementschefmødet kl.

14.45 var, at det hastede. Der var ingen, som stillede spørgsmål til, at KU-mødet

skulle afholdes samme aften. Der var ingen, som syntes, at det var mærkeligt.

Forevist Tejs Binderups ”Noter om hændelse ifm” har han forklaret, at han

ikke tror, at sætningen ”det ikke er stemningen i STM” angik mink, men et

tiltag i Nordjyllandspakken. Han kunne godt have talt med Statsministeriet

forud for mødet om tiltag og spor i forhold til Nordjylland, både på telefon

og mail. Tejs Binderup har nok gjort brug af et lidt mere direkte sprog i sin

beskrivelse af Barbara Bertelsens tilkendegivelser end hvad han har gjort. Han

har vist selv udtrykt noget i retning af, at Barbara Bertelsen ikke mente, at

tiltagene var tilstrækkeligt effektive. Det var Justitsministeriet, der blev sat til

1433

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

at koordinere den samlede sag til KU-mødet om aftenen. Han ved ikke, hvem

der foretog koordineringen i de enkelte ministerier i forhold til deres underlig-

gende myndigheder. Adspurgt om Miljø- og Fødevareministeriet var bekendt

med, at der tegnede sig et billede af, at samtlige mink skulle aflives, og at det

var det, der skulle udarbejdes et oplæg til KU-mødet om, har han forklaret, at

han tror, at det var oplagt, det var et muligt udfald efter drøftelserne, idet en

forbudsmodel ligeledes indebar, at alle mink skulle aflives. Hans egen indsigt

i minkavl var på daværende tidspunkt relativt begrænset. Han har derfor ikke

haft et klart billede af, hvad det ville ende med, og kan derfor heller ikke sige,

hvilke scenarier Henrik Studsgaard eller andre måtte have set for deres indre

blik. Han mener ikke, at han og Henrik Studsgaard havde nogen kontakt i

tiden mellem departementschefmødet kl. 14.45 og KU-mødet om aftenen.

Kontakten til Miljø- og Fødevareministeriet gik på afdelings- eller kontorni-

veau. Han har videre forklaret, at han ikke nødvendigvis tror, at det stod klart

for Henrik Studsgaard, at der kunne blive truffet en afgørelse udelukkende

om at aflive mink, uden af det var knyttet op til et forbud om mink mv, men

det er svært for ham [Johan Legarth] at vurdere. Han gjorde sig ikke tanker

om hjemmelgrundlaget på daværende tidspunkt. De havde i Justitsministeriet

mere fokus på retsgrundlaget, som havde tilknytning til tiltag under deres

område, som primært var Nordjyllandspakken. I forhold til mink er det hans

opfattelse, at opgaven med at sikre, om de holdt sig inden for rammerne, lå

hos de ressortmyndigheder, der have ansvaret for de forskellige tiltag. Det vil

sige i vid udtrækning Miljø- og Fødevareministeriet. Det var ikke noget, som

han gjorde sine kollegaer i de andre ministerier opmærksom på. Det er ikke

ministeriet, der står øverst på coveret, der har til opgave at efterlæse andre

myndigheders særlovgivning mv

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret

383

, at han deltog i

departementschefmødet kl. 14.45, som var arrangeret af Statsministeriet. Han

husker ikke initiativet bag mødet, og han husker kun overordnet mødet. Sund-

hedsministeriets departementschef orienterede om Statens Serum Instituts

risikovurdering, og alle var enige om, at det var en meget alvorlig situation,

og at indsatsen skulle intensiveres. De drøftede forskellige mulige tiltag, og

de talte om situationen i Nordjylland. Der blev ikke truffet beslutning om no-

get. Regeringen skulle drøfte sagen på KU-mødet senere dagen, og der skulle

383 Forklaringsdokumentet side 1430f

1434

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

forberedes en sag hertil. Han husker ikke, hvem der besluttede, at Justitsmini-

steriet skulle koordinere KU-mødet. Det var noget departementscheferne var

blevet enige om under departementschefmødet. Justitsministeriet havde også

koordineret en lang række andre regeringssager vedrørende håndteringen af

pandemien, så det var almindeligt. Både Anne-Mette Lyhne Jensen og Dorthe

Eberhardt Søndergaard havde deltaget i departementschefmødet. Der var in-

gen, der under departementschefmødet gav udtryk for, at fagministerierne

ikke kunne nå at være klar med materialet, som de skulle levere til KU-sagen,

og han hørte heller ikke herom senere på dagen. Dette stemmer også over-

ens med Johan Philip Zilmer-Bülows referat fra mødet, som i væsentlighed

anfører det samme, som han beskrev i sin sms [kl. 15.13]. Han vil derfor tro,

at de forskellige ministerier vidste, hvad de skulle bidrage med. Der blev på

mødet talt om forskellige tiltag. Muligheden for dvale og muligheden for at

lukke erhvervet måtte være nævnt under mødet. Han kan ikke forestille sig,

at han selv havde fundet på det. Dagsordenen til KU-mødet den 3. november

2020 indeholdt kun et enkelt punkt om håndtering af mink på baggrund af

Statens Serum Instituts risikovurdering. Han formoder, at Barbara Bertelsen

havde talt med statsministeren om dagsordenen. Statsministeriet igangsatte

forberedelsesprocessen til KU-mødet. Det var Statsministeriet, der arrangere-

de det virtuelle KU-møde, og de sørgede for IT med videre.

Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret

384

, at

på mødet blev de fremlagte modeller drøftet. Den ene model indebar afliv-

ning af alle mink med undtagelse af avlsdyrene. Avlsdyr udgjorde omkring

20 pct. af minkbestanden, hvilket svarede til omkring 3 millioner mink. Den

anden model indebar en nedlæggelse af minkerhvervet i Danmark. Disse to

modeller repræsenterede ydermodellerne, mens den model som senere blev

besluttet på KU-mødet den 3. november 2020, indebar aflivning af alle mink,

inklusive avlsdyr, men modellen indebar ikke et forbud mod minkprodukti-

on i fremtiden. Den besluttede model lå således i midten af de to indstillede

ydermodeller. Den model, som regeringen besluttede, blev ikke drøftet på

departementschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45. Hvis man havde

drøftet en sådan model, så ville man have indarbejdet den i KU-sagen.

384 Forklaringsdokumentet side 296f

1435

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret

385

at på mødet drøftede de, hvad det næste skridt skulle være i forhold til den nye

problemstilling med minkvarianten og rækkevidden heraf. Per Okkels læste

risikovurderingen op under mødet. De vidste, at det potentielt var meget vidt-

gående oplysninger, som de ikke kunne have liggende i særligt lang tid ikke

mindst fordi, Kåre Mølbak dagen forinden havde videregivet oplysningerne

til eksterne parter. Det ville have været meget dårlig regeringsbetjening, hvis

offentligheden fik kendskab til den nye minkvariant før regeringen. Der var

et stort behov for, at regeringen kunne kommunikere om det inden det nåede

offentligheden.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret

386

, at det

var på det møde, at Barbara Bertelsen bad Justitsministeriet om at overtage

koordineringen af KU-sagen. Normalt er det sådan, at den, der har sagen,

koordinerer sagen med de andre relevante ministerier. KU-sagen var rigtig

voldsom, da de alle havde noget i den, og der var jo én, som skulle koordinere

den. Han synes, at det var godt, at Justitsministeriet koordinerede sagen, idet

de bl.a. havde NOST’en og havde et sekretariatssamarbejde med Sundhedsmi-

nisteriet. Man kunne have valgt mange forskellige ministerier til at koordinere

sagen. Han tilslutter sig, at Justitsministeriet var et naturligt valg i forhold

til at koordinere sagen. Det centrale ved at koordinere sagen var at få alle de

elementer ind i sagen, der var nødvendige for, at regeringen kunne træffe en

beslutning samme aften. De kom med hver deres ting. Sundhedsministeriet

kom med risikovurderingen og med indsatsgruppens anbefaling vedrørende

tiltagene i Nordjylland. Miljø- og Fødevareministeriet kom med deres ting,

Erhvervsministeriet kom med kompensationsordninger, og Beskæftigelses-

ministeriet kom med forskellige tiltag.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har

forklaret

387

, at han deltog i et mødet, hvor der var stor fokus på risikoen

for mutationer. Vacciner fyldte meget. Det samme gjorde hastigheden med

hensyn til aflivning af mink. Det, som fyldte allermest, var begrænsninger i

forhold til Nordjylland. Endelig var der stor diskussion af en minkmutant

fundet blandt 12 personer, ligesom der var en drøftelse af, hvordan man kunne

385 Forklaringsdokumentet side 965

386 Forklaringsdokumentet side 736

387 Forklaringsdokumentet side 352

1436

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

forebygge, at minkmutanten spredte sig. Foreholdt Tejs Binderups gengivelse

af mødet tirsdag den 3. november 2020 om eftermiddagen, hvori Tejs Bin-

derup omtaler, at Barbara Bertelsen skulle have kaldt oplægget ”provinsielt”

samt fremført, at resten af mødekredsen slet ikke havde forstået hvor stor en

potentiel katastrofe, man stod overfor, har han forklaret, at han ikke husker

debatten så nuanceret, som den er gengivet af Tejs Binderup. Adspurgt om

Barbara Bertelsen tog ordet og kritiserede de oplæg, som blev præsenteret,

svarede han, at han husker, at Barbara Bertelsen var meget bekymret over

situationen og bekymret over, om tiltagene var tilstrækkelige. Det var på det-

te møde, at det blev besluttet, at der skulle afholdes KU-møde samme aften.

Justitsministeriet blev bedt om at koordinere det materiale, som skulle bruges

til mødet; med input fra ressortministerierne. Adspurgt om, hvilket materiale

Miljø- og Fødevareministeriet blev bedt om at bidrage med, har han forklaret,

at ministeriet bidrog med bilag 2, som blev vedlagt KU-sagen. Bilaget angik

øgning af tempoet for aflivning ”her og nu” samt perspektiver for mink på

længere sigt. Det var den opgave, som man ”talte rundt om” på FKU-mødet.

På mødet var der ikke en drøftelse af, at Miljø- og Fødevareministeriet skulle

belyse konsekvenser mv. ved nedlæggelse af minkerhvervet, da der på mødet

slet ikke var en drøftelse af, at erhvervet skulle nedlægges. Miljø- og Føde-

vareministeriet fik ikke en meget præcis beskrivelse af opdraget til KU, og

Miljø- og Fødevareministeriet kom med det bud, som fremgår af bilag 2. De

gode folk, som han havde på sagen, havde været meget opmærksomme på

hjemmelsspørgsmålet, og det fremgår også af bilag 2, at ”her- og nu indsatsen”

i zone 1 og zone 2 kunne rummes inden for eksisterende hjemmel, hvorimod

en dvalemodel (scenarie a) eller en nedlægning af erhvervet (scenarie b) ikke

var dækket af eksisterende hjemmel og ville kræve lovændring. Det var Bar-

bara Bertelsen, som besluttede, at der skulle afholdes KU-møde senere samme

dag. Der blev ikke på departementschefmødet nævnt noget om manglende

hjemmel til scenarie a og b. Det fremgik, at der kunne eksekveres indenfor

bilag 2’s formål. Derfor tog han heller ikke hjemmelsspørgsmålet op på mødet.

De diskuterede ikke hjemmel på FKU-mødet. Man var i gang med aflivning

indenfor zonerne, og det, som der lagdes op til, var en øgning af hastigheden

med en tempoordning. Myndighederne kunne ikke kræve aflivning i zone 3.

Formålet med en tempoordning var at skabe incitament til hurtigere frivillig

aflivning. Myndighedsaflivningerne gik for langsomt. Han blev – under en

genafhøring for kommissionen – foreholdt Barbara Bertelsens forklaring for

kommissionen, hvorefter ”Fornemmelsen i forhold til Statens Serum Instituts

risikovurdering var: ”Hold da op, det kan kun betyde én ting””, og forklarede

1437

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

hertil

388

, at han er af den opfattelse, at man ikke kan læse risikovurderingen

således, at der kun findes ét resultat. Det er en risikovurdering, og oven på en

risikovurdering skal der udarbejdes en risikohåndtering; der skal altså i sidste

ende foretages en politisk afvejning af to hovedhensyn: 1) folkesundheden

og 2) hensynet til et erhverv. I Miljø- og Fødevareministeriet læste man ikke

risikovurderingen som et facit, men som et bidrag til at træffe en beslutning.

På mødet kl. 14.45 havde Miljø- og Fødevareministeriet heller ikke opfattelsen

af, at det, som Miljø- og Fødevareministeriet spillede ind med, nemlig øgning

af tempoet af aflivningerne, blev opfattet som irrelevant indspil; heller ikke

i lyset af risikovurderingen. Risikovurderingen og dens konklusion var dog

meget alvorlig, og han medgiver, at den vil kunne lede til den konklusion, at

man skulle gøre noget mere alvorligt, men det var ikke det, som var oppe på

mødet kl. 14.45.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret

389

, at på

det sene departementschefmøde blev der drøftet, at situationen skulle tages

alvorligt, og at konsekvenserne kunne være meget store, bl.a. i forhold til

fødevareeksporten. Man drøftede forskellige tiltag i Nordjylland og aflivning

af mink. Hun husker ikke, at man drøftede et scenarie, hvor alle mink skulle

aflives. Justitsministeriet havde en væsentlig rolle i dette møde, herunder i

forhold til restriktioner, ligesom NOST’en også var i gang med en plan for,

hvordan aflivningstempoet kunne øges. Statsministeriets departementschef

talte med en alvorstung mine. Billedet var, at de skulle tage det meget alvorligt.

Justitsministeriet var i gang med at forberede KU-sagen, og møderne var input

til færdiggørelsen af sagen. Der var i et af møderne en bestilling af, hvad det

var for nogle incitamentsordninger og støtteordninger, der kunne laves. Dette

afhang af den beslutning, der blev truffet. Hun husker ikke, at man på depar-

tementschefmøderne den 3. november 2020 drøftede aflivning af alle mink.

Risikovurderingen blev gennemgået mundtligt på departementschefmødet.

Hun fik den tilsendt undervejs under mødet. Det var vist Per Okkels, der gen-

nemgik risikovurderingen. Nogle af de tiltag, som man tidligere havde drøftet,

blev drøftet. På departementschefmødet havde hun nok Tejs Binderups mail

kl. 09.35 i erindringen. Miljø- og Fødevareministeriet var ved at kigge på, hvad

der skulle til, hvis man ville gå ned ad de spor. Departementschefmøderne

var orienteret mod, hvilke nødvendige skridt der skule tages for at få tempoet

388 Forklaringsdokumentet side 1557f

389 Forklaringsdokumentet side 557ff

1438

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

op. Departementschefmøderne blev indkaldt med kort varsel, og hun nåede

ikke at tale med Peter Stensgaard Mørch, inden mødet startede. Hun sms’ede

måske lidt med ham undervejs. Miljø- og Fødevareministeriet havde forud

for mødet haft fokus på, at der skulle skabes hjemmel. Afdelingschefer tager

normalt ikke ordet på departementschefmøder. De var i hendes ministerium

optaget af økonomien. Hun havde ikke grund til at betvivle Statens Serum

Instituts risikovurdering. Det var ikke relevant at diskutere, om der kunne

bruges færre penge. Der var på departementschefmødet ikke drøftelser af,

hvorvidt man kunne foretage mindre indgribende tiltag. Myndighederne hav-

de forsøgt mindre indgribende tiltag, men smitten fortsatte med at stige. Hun

var overbevist om, at i hvert fald minkene i Nordjylland skulle aflives. Hun

kunne ikke umiddelbart af risikovurderingen læse, at samtlige mink skulle

slås ned. Der var på departementschefmødet om eftermiddagen en diskussion

af incitamentsordningen. Hun husker ikke, at der på mødet blev talt om, at

der skulle fremskaffes hjemmel til incitamentsordningen.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om dette møde

forklaret

390

, at det ikke var unaturligt, at departementschef Barbara Bertelsen

ønskede et departementschefmøde for at få afklaring af, om der skulle afhol-

des et KU-møde. Barbara Bertelsen deltog i departementschefmødet, som blev

afholdt virtuelt, og han ved ikke, om Pelle Pape fra Statsministeriet deltog i

mødet. Det var mødematerialet fra mødet kl. 13.00, som dannede baggrund

for mødet. Papirerne var dog blevet tilpasset. Udgangspunktet er, at de de-

partementschefer, som havde sagen, præsenterede sagen. Der var drøftelse af

en Nordjyllandspakke, som indebar nedlukning mv. På mødet drøftede man

ikke yderligere aflivning af mink udover den aflivning, som pågik i zone 1 og

2, men man drøftede, at der skulle tempo på aflivningerne. Der var således

ikke en drøftelse af aflivning af mink udenfor zonerne. Det var svært at få

mandskab til aflivningerne. Rigspolitichefen var med på, at hastigheden var

et stort problem. Han ville have bidt mærke i, hvis der havde været drøftelse

af aflivning udenfor zonerne. Da departementschefmødet var afsluttet, var det

hans indtryk, at man fortsat kun arbejdede med en model, som handlede om

at få aflivningstempoet op indenfor zonerne. Der var dog også et ønske om, at

tempoet med pelsningen i zone 3 skulle bringes i vejret. Den allerede igang-

værende nedslagning i zonerne var allerede håndteret rent statsstøttemæssigt,

390 Forklaringsdokumentet side 675f

1439

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

da den skete med hjemmel i lov om hold af dyr. Det var meget tydeligt på

mødet, at Statsministeriet var meget bekymret over den nye risikovurdering,

herunder minkmutationen. På mødet blev det besluttet, at Justitsministeriet

skulle overtage de to sager fra Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet og forberede en KU-sag til om aftenen. Justitsministeriet havde frist

til kl. 19.00 til at levere den samlede sag. Han aftalte med Anne-Mette Lyhne

Jensen, at Justitsministeriet kunne tage afsæt i Miljø- og Fødevareministeriets

foreløbige sag omhandlende håndtering af mink i 2021. Der var forfærdeligt

meget arbejde. Der var en meget hektisk stemning frem og tilbage. Det var

på dette møde, at det stod klart, at man ikke ville kunne køre et forløb med to

ØU-sager, men at sagen overgik til at blive en KU-sag. Derfor sendte han også

Miljø- og Fødevareministeriets udkast til cover til Anne-Mette Lyhne Jensen

med den besked, at det var så langt, som man var nået i Miljø- og Fødevare-

ministeriet. I Miljø- og Fødevareministeriet var man ikke nået specielt langt.

Der var ikke nogen af mødedeltagerne på mødet kl. 14.45, som tilkendegav, at

det ikke var fagligt forsvarligt at udarbejde et oplæg indenfor 3 timer. Det var

stemningen ikke til. På departementschefmødet kl. 14.45 fremlagde Miljø- og

Fødevareministeriet et bilag om muligheden for få bragt aflivningsindsatsen i

vejret, herunder om tempobonus. Der var ligeledes et bilag fra Sundhedsmini-

steriet, som angik Nordjylland. Det blev hverken på departementschefmødet

kl. 13.30 eller kl. 14.45 nævnt, at det var nødvendigt at slå alle mink ned. Det

blev ikke drøftet mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet.

391

Tejs Binderup har om mødet i sine noter: ”Noter om hændelser” anført:

”…

14.45 er der møde med samme kreds plus STM DC. SUM præsenterer

Nordjyllandspakke. STM DC mener det er for alt for lempeligt, kalder

oplægget provinsielt og fremfører, at resten af mødekredsen slet ikke

har forstået hvor stor en potentiel katastrofe det er vi står over for. Der

bestilles KU-sag i JM til KU samme aften.

…”

Tejs Binderup har om noterne forklaret

392

, at bølgerne gik lidt højt på mødet.

Man var oprigtigt bekymret. Det var på mødet kl. 14.45, at de fik beskeden

391 Forklaringsdokumentet side 1633

392 Forklaringsdokumentet side 675

1440

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

om, at det var Justitsministeriet, som skulle overtage sagen. Han havde den

oplevelse, at Statsministeriet var overordentlig bekymret over situationen i

Nordjylland, hvorfor der var god grund til at få sat tempo på aflivningsind-

satsen.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om dette møde

forklaret

393

, at stemningen ikke var blevet mindre alvorlig end på det første

møde. Det var naturligt, at det var Barbara Bertelsen, som tog initiativ til,

hvem der skulle tale. Barbara Bertelsen var bekymret og hun italesatte, at

”omverdenens øjne lå på os”. Barbara Bertelsen sagde, at det var vigtigt at få

kommunikeret hurtigt, ligesom det var vigtigt hurtigt at have et svar på, hvad

regeringen ville gøre. Barbara Bertelsen sagde også noget i retning af, at Dan-

mark ville blive bedømt af omverdenen, og at resten af verdens øjne hvilede på

os. Hun kan ikke huske Barbara Bertelsens eksakte beskrivelser. Forevist Tejs

Binderups gengivelse af sin opfattelse af det andet departementschefmøde i

dokumentet ”Noter om hændelselse ifm”, har hun forklaret, at hun ikke husker,

at Barbara Bertelsen gjorde brug af ordet ”provinsielt”, men det lyder rigtigt,

at Barbara Bertelsen sagde, at resten af mødekredsen ikke havde forstået hvor

stor en potentiel katastrofe man stod overfor. Barbara Bertelsen sagde, at der

skulle samles en sag, og det var Justitsministeriet, som fik ansvaret herfor. Bar-

bara Bertelsen sagde, at KU-sagen skulle på samme aften. Hastighed var rigtigt

vigtigt. Hun kan ikke nikke genkendende til Tejs Binderups sidste sætning:

”Hjemmelsspørgsmål er et af de elementer, som løbende vendes med JM”. Hun

havde som sagt ikke drøftelser om hjemmelsspørgsmål med nogen tirsdag

den 3. november 2020. Ingen på departementschefmødet den 3. november

2020 kl. 14.45 rejste en bekymring om, hvorvidt embedsværket kunne nå af

fremskaffe et fyldestgørende beslutningsgrundlag til KU-sag samme dag. Det

var en usædvanlig kort frist, der blev givet til at udarbejde KU-sagen.

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-

klaret

394

, at hun deltog i departementschefmødet kl. 14.45, hvor Tejs Binderup,

Anne-Mette Lyhne Jensen, Henrik Studsgaard og Per Okkels også deltog. På

mødet blev situationen i Nordjylland drøftet, herunder i hvor mange kom-

muner minkmutationen var til stede. Der blev endvidere drøftet initiativer i

forhold til, hvad man ville iværksætte over for befolkningen i Nordjylland, og

393 Forklaringsdokumentet side 236f og 647

394 Forklaringsdokumentet side 281

1441

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

hvordan man hidtil havde håndteret coronasmittede mink, samt hvor hurtigt

de smittede minkfarme og minkfarme beliggende i zonerne kunne aflives.

På mødet blev tempobonus drøftet som et incitament til at få minkavlernes

hjælp til aflivningsarbejdet. Man havde modtaget den nye risikovurdering

fra Statens Serum Institut, da departementschefmødet blev afholdt. Den 2.

november 2020 havde der været et møde mellem Kåre Mølbak og Kopenha-

gen Fur, hvor konklusionen fra risikovurderingen var blevet fremlagt. Den 3.

november 2020 om morgenen havde der været et telefonmøde mellem Kåre

Mølbak, Søren Brostrøm, Tyra Krause, Anders Fomsgaard og nogle folk fra

Sundhedsministeriet, hvor Statens Serum Institut gav en forklaring på den

nye risikovurdering. I Sundhedsministeriet brugte de en del tid på at forstå

de forskellige varianter og clusters. Da hun deltog i departementschefmødet

den 3. november 2020, havde hun indtryk af, at de andre departementsche-

fer havde viden om Statens Serum Instituts nye risikovurdering. På mødet

kom der en klar udmelding fra Barbara Bertelsen om, at Statsministeriet ikke

anså den hidtidige håndtering for tilstrækkelig, og at man derfor nu skulle

gå mere drastisk til værks. Hun husker ikke, hvorvidt der blev drøftet andre

tiltag udover tempobonus, men det blev konkluderet, at der skulle være en

KU-sag senere samme aften. Der var behov for at få styr på coronasmitten

blandt mink af hensyn til den humane smitte. På mødet deltog også Pelle

Pape, og Barbara Bertelsen var mødeleder på mødet, som varede omkring en

time. I dagene forud for den 3. november 2020 var hun (Dorthe Eberhardt

Søndergaard) fuldt ud klar over, at Statsministeriet ikke mente, at der blev

gjort tilstrækkeligt i forhold til håndteringen af coronasmitte blandt mink.

Lovhjemlen til tiltag over for borgerne i Nordjylland blev drøftet på mødet,

men hjemmel til aflivning af mink blev ikke drøftet. Hun mener, at Miljø- og

Fødevareministeriets havde til opgave at rejse spørgsmålet om, hvorvidt nye

tiltag over for mink krævede yderligere lovhjemmel. Hverken Henrik Studs-

gaard eller Tejs Binderup rejste spørgsmål herom på mødet. Mødet sluttede

med, at Barbara Bertelsen bestilte en ny KU-sag, som skulle være klar senere

samme aften, hvor Sundhedsministeriet fik til opgave at oversætte risikovur-

deringen til menneskesprog og håndtere tiltag i Nordjylland. Der var på mødet

også et udenrigspolitisk fokus, og der blev brugt store ord om, at den globale

sundhed lå på Danmarks skuldre. På mødet blev den humane indsatspakke

i Nordjylland drøftet, og hvordan man hidtil havde håndteret coronasmitte

blandt mink, samt hvilken betydning dette kunne have udenrigspolitisk. På

mødet kl. 14.45 drøftede man ikke spørgsmålet om hjemmel til aflivning af

mink. Retorikken på mødet var højt oppe. De havde indtryk af, at de stod med

1442

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

en opgave, som skulle håndteres rigtigt, ellers kunne Danmark blive det nye

smittecentrum.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret

395

, at An-

ne-Mette Lyhne fortalte hende, at der på departementschefmødet den 3. no-

vember 2020 kl. 14.45 var meget stor bekymring over den nye risikovurdering

fra Statens Serum Institut.

Særlig rådgiver for miljø- og fødevareministeren, Søren Andersen, har forkla-

ret

396

, at han ikke overværede de to departementschefmøder, og han fik ingen

tilbagemeldinger herfra.

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret

397

, at han ikke be-

kendt med, at der blev afholdt departementschefmøder kl. 13.00 og kl. 14.45.

Han fik ikke en tilbagemelding fra Barbara Bertelsen efter departementschef-

mødet den 3. november 2020 kl. 14.45.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret

398

, at han ikke deltog i departe-

mentschefmødet den 3. november 2020 kl. 14.45. Han tror ikke, at der deltog

repræsentanter fra Rigspolitiet i dette møde. Han mener ikke, at Johan Legarth

orienterede ham om, hvad der var foregået på mødet.

I forlængelse af departementschefmødet sendte chefkonsulent Johan Philip

Zilmer-Bülow, Statsministeriet, en mail til sig selv kl. 15.38, som indeholdt et

referat af departementschefmødet:

”…

Emne:

DC møde

…

SUM: Har i laboratoriet fundet eksempler fra fire minkbesætninger

(og mennesker), der viser en virus-variant, som viser mindre reaktion

på antistoffer fra vaccine. Undersøgelsen bygger data fra en smittet i

september.

395

396

397

398

Forklaringsdokumentet side 1154

Forklaringsdokumentet side 919

Forklaringsdokumentet side 1325

Forklaringsdokumentet side 1513

1443

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

DC: Er springet fra dyr til mennesker fortsat begrænset til Nordjylland?

Behov for at lave undersøgel-ser på tværs af test fra landet for at se, om

der er eksempler i resten af landet.

SUM: Nordjyllandpakke: Hovedformål at fange så meget smitte op som

muligt. Teste meget voldsomt i 14 dage + analysere på de positive test

for at afdække omfang af den virusafart.

Fraråde geografisk mobilitet (udover anerkendelsesværdige formål).

Lukke arbejdspladser.

Muligheder for at skalere op og ned.

DC: Hvad med grænsegængere.

PPA: Behøver vi have afklaring på behov for minkavl? Skal vi ikke bare

slå det ned nu, og så tage stil-ling bagefter?

KU kl. 21.

Sag timer inden: Cover, risikovurdering, tiltag til aflivning, tiltag til

håndtering af smittespredning, udenrigspolitisk håndtering, politisk

håndtering.

…”,

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

399

herom,

at man var nødt til at have et perspektiv på grænsegængere. Hun mener ikke,

at der var drøftelse af aflivning af alle mink. Hendes fokus var ”menneskede-

len”, altså Nordjylland. Hun kan ikke huske kommentaren fra Pelle Pape, om

hvorvidt: ”Man behøver at have afklaring på behov for minkavl? Skal vi ikke

bare slå det ned nu, og så tage stilling bagefter?”. Hun kan slet ikke huske

den del af mødet. Hendes fokus var på den humane del. Hun kan ikke huske,

hvornår det senere viste sig, at minkvarianten cluster-5 var ”brændt ud”.

399 Forklaringsdokumentet side 1118

1444

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om referatet og mødet for-

klaret

400

, at der sideløbende med regeringssagen om smitte blandt mink var en

forespørgselsdebat i Folketinget og et beslutningsforslag om dyrevelfærdsiniti-

ativer for minkerhvervet med videre, hvorfor hans pointe på mødet var, at der

skulle være fokus på smitten blandt mink og ikke på de øvrige aspekter ved

minkavl. Hans fokuspunkt var risikovurderingen fra Statens Serum Institut

og ikke den generelle debat om selve minkerhvervet. Han husker ikke præcist,

hvordan hans ord faldt under mødet. Det handlede formentlig om ikke at

komplicere diskussionen yderligere med inddragelse af minkbranchens øvrige

forhold. Han vil tro, at han gav udtryk herfor under mødet, men at dette ikke

var afgørende for mødets udfald. Johan Philip Zilmer-Bülows noter ligner ikke

et ordret referat fra mødet. Han husker det som om, at han måtte have udtalt

sig om, hvad han mente deres fokus burde være. Det var ikke et spørgsmål

om dyreetik eller om minkbranchens konkurssituation, da der var enighed

på mødet om, at det handlede om at få intensiveret aflivningsindsatsen be-

tydeligt, hvilket der skulle laves et oplæg til. Det drejede sig om indholdet i

KU-sagen. Han vil tro, at han sagde det, som svar på en kommentar under

mødet. Hans udsagn var ikke noget, som han ville have afstemt med Barbara

Bertelsen inden mødet. Dette gjorde de meget sjældent. Han mindes ikke, at

der på mødet blev truffet en konklusion om et bestemt tiltag, men man blev

enige om, at regeringen skulle have lejlighed til at drøfte de mulige tiltag. På

departementschefmøder er det departementscheferne, der drøfter sagerne og

afdelingscheferne kan supplere løbende.

Chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow, Statsministeriet, har herom forkla-

ret

401

, at han tror, at han skrev mailen undervejs i departementschefmødet om

eftermiddagen tirsdag den 3. november 2020 til eget brug. Han sad på sit eget

kontor i Statsministeriet og deltog i mødet via sin telefon. Han husker, at der

blev set på virusvarianten med meget stort alvor. ”DC” er Barbara Bertelsen, og

han har i mailen gengivet, hvad hun spurgte ind til. ”Grænsegængere” var den

vandrende arbejdskraft, som arbejdede på minkfarme. Der var en risiko for, at

de udenlandske ansatte bar smitten fra Nordjylland henover grænserne. ”PPA”

er Pelle Pape. Om Pelle Papes bemærkning: ”Behøver vi have afklaring af be-

hov for minkavl? Skal vi ikke bare slå ned nu, og så tage stilling bagefter?” har

han forklaret, at bemærkningen har sammenhæng med selve minkerhvervet.

400 Forklaringsdokumentet side 1434

401 Forklaringsdokumentet side 263

1445

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

I ugerne op til KU-mødet havde flere Venstre-politikere udtrykt bekymring for

minkerhvervets fremtid. Spørgsmålet var, om regeringen kunne adskille det

mere generelle politiske spørgsmål, som angik regeringens holdning mv. til

minkerhvervet, dets fremtid mv. fra det konkrete spørgsmål, som angik den

aktuelle håndtering af en stærkt stigende smitte blandt mink set i lyset af den

seneste risikovurdering fra Statens Serum Institut. I Folketinget havde der op

til KU-mødet været en generel drøftelse om forbud mod minkavl, og der var

også en forespørgselsdebat herom i Folketinget ultimo oktober 2020. Regerin-

gen var klar over, at der skulle reageres på risikovurderingen, og Pelle Papes

udsagn drejede sig om, hvorvidt regeringen kunne adskille de to spørgsmål.

Der var generel enighed om, at det var nødvendigt med en intensivering af

indgrebene for at håndtere situationen her og nu. Så måtte regeringen lade

den generelle politiske diskussion om minkerhvervet ligge. Den diskussion

måtte man tage bagefter. Han kan ikke vurdere, om Pelle Papes udsagn var

afstemt inden mødet med Barbara Bertelsen. Han husker ikke, at der fremkom

bemærkninger fra Barbara Bertelsen i den anledning, men han husker i hvert

fald ikke, at hun talte imod Pelle Papes udsagn. De emner, som han skrev ind

i sagen, var de, som var fremme på mødet.

9.4.6.

Indsatsgruppemødet

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk sendte den 3. november 2020 kl. 16.40

en intern mail til blandt andre departementschef Michael Dithmer og admini-

strationsdirektør Torben Skovgaard Andersen med emnet ”Noter fra Indsats-

gruppemøde om mink”, som Line Nørbæk umiddelbart efter videresendte til

afdelingschef Tejs Binderup i Miljø- og Fødevareministeriet med bemærknin-

gen ”Til din egen interne orientering som aftalt”. Af mailen fremgår:

”…

- SSI: Risikovurdering - så længe der er mink i Danmark, er der eks-

trem fare. Der skal ikke være levende mink i Danmark før der er

immunitet i Danmark.

- Særlig tiltagspakke i Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt, Thisted,

Læsø (basispakke: styrket testindsats, styrket opsporing/isolationsind-

sats, besøgsrestriktioner på plejehjem og sygehuse, hjemmearbejde, be-

grænsning af geografisk mobilitet mellem kommuner. Evt yderligere:

nedlukning af restauranter, forsamlingsforbud på fem, nedlukning af

forenings- og fritidsliv, fortynding af uddannelser). Her er koncentra-

1446

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

tionen af minkvarianter (minkmutation) blandt mennesker størst. Re-

striktionerne skal gælde så længe der er fare i de nordjydske kommuner.

- RP: To modeller med aflivning: 1) den fredelige model med samar-

bejde, 2) det drastiske scenarie med gift og meget hurtigt ryk. Tidli-

gere i dag var der stemning for 1), men seneste signal fra regeringen

lige inden mødestart er 2), som også vil tage 14 dage. Der er mange

usikkerheder.

- OBS på at der i epidemiloven står at FT skal konsulteres hvis forsam-

linger begrænses til under 10.

- En del procesovervejelser ift FT og borgmestre.

- Kobling til varslingssystemet: Det er en lokal indsats, så derfor er re-

striktionerne ikke koblet til varslingssystemet - OBS på at forklare at/

hvorfor der ikke er sammenhæng

- OBS på at EM/KUM kun kan kompensere for rigtige forbud og ikke

for anbefalinger og opfordringer, men hjælpepakkerne kan træde ind

og kompensere for det evt yderligere restriktioner, jf ovenfor.

- Risikovurderingen sendes rundt til indsatsgruppen og indgår i KU sag.

…”

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har hertil forkla-

ret

402

, at Indsatsgruppen blev etableret på den anden side af sommerferien

2020. Den bestod af blandt andre repræsentanter fra de forskellige sund-

hedsmyndigheder, Rigspolitiet, Justitsministeriet og Sundhedsministeriet.

Erhvervsministeriet og Finansministeriet kom med som observatører. Mødet

blev afholdt tirsdag den 3. november 2020 om eftermiddagen. Hun sendte

noterne i umiddelbar forlængelse af mødet. Mødet blev afholdt på Skype.

”KUM” er Kulturministeriet. EU-Kommissionen havde udtalt meget tydeligt

fra start, at der skulle være et lovpåbudt forbud eller restriktion fastsat i en

bekendtgørelse, for at der kunne ske udbetalingsstøtte. Siden blev det blødt

402 Forklaringsdokumentet side 8

1447

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

lidt op. Tempobonus er nok blevet varetaget af Finansministeriet og Fødeva-

reministeriet. Om sætningen ”SSI: Risikovurdering - så længe der er mink i

Danmark, er der ekstrem fare. Der skal ikke være levende mink i Danmark før

der er immunitet i Danmark”, har hun forklaret, at det var et forsøg på direkte

transskription af, hvad der blev sagt. Det var det budskab, som Statens Serum

Institut fremkom med. Hun mener, at det var Kåre Mølbak, som sagde det,

men hun er lidt i tvivl. Hun fremhævede teksten med ”fed”, fordi hun syntes,

at det var vigtigt. Det kom ikke til at fremstå helt sådan i risikovurderingen,

men hun skal ikke kunne sige, om hun har skrevet det forkert ned, eller om

Kåre Mølbak trak i land. Statens Serum Institut sagde ikke, at alle mink skulle

slås ihjel. Statens Serum Institut fremkom en risikovurdering. Statens Serum

Institut kan godt have sagt noget i den stil: ”Der skal ikke være levende mink

i Danmark, før der er immunitet”. Hun husker ikke, at der var nogen som

udfordrede Statens Serum Instituts sundhedsfaglige vurdering. Hun husker

ikke, hvem der deltog fra Rigspolitichefen, men det var typisk enten Thorkild

Fogde eller Lykke Sørensen.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har herom forklaret

403

, at der kan have været

et møde i indsatgruppen om eftermiddagen den 3. november 2020, der om-

handlede mink, da indsatsgruppen mødtes parallelt med de andre møder.

Han mener bl.a., at der var et møde, hvor Lykke Sørensen ikke kunne logge på.

Han mener, at politiet afventede ministeriernes arbejde med at forberede et

beslutningsoplæg til regeringen. Han kan ikke huske, at politiet blev indviet i

ministeriernes overvejelser, hvilket da også ville have været usædvanligt. Han

kan ikke huske, hvem der i givet fald deltog i et indsatsgruppemøde den 3.

november 2020. Typisk deltog han, Sundhedsministeriets departementschef,

Kåre Mølbak, Søren Brostrøm, embedsmænd fra Sundhedsministeriet og

Lykke Sørensen i indsatsgruppemøderne. Forevist Line Nørbæks forklaring

om Statens Serum Instituts udtalelser mv. om mink har han forklaret, at han

heller ikke mener, at Statens Serum Institut nævnte, at alle mink skulle slås

ihjel. Han kan ikke sige, om det har været sagt det, som Line Nørbæk beskri-

ver. Han kan ikke i dag erindre, at der har været en drøftelse i indsatsgruppen,

hvor Kåre Mølbak direkte har forholdt sig til, hvordan man skal forholde

sig til smittetruslen. Der kom den 3. november 2020 om aftenen en skriftlig

403 Forklaringsdokumentet side 1514f

1448

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

vurdering fra Statens Serum Institut, som han husker konklusionen på. Han

kan ikke huske, at der var mundtlige forvarsler til den skriftlige vurdering.

9.4.7.

Tilblivelsen af KU-sagen

På departementschefmødet kl. 14.45 orienterede Statsministeriets departe-

mentschef Barbara Bertelsen om KU-mødet samme aften, ligesom Barbara

Bertelsen besluttede, at Justitsministeriet fik ansvaret for at koordinere sagen

til KU-mødet den 3. november 2020, hvilket bl.a. indebar koordineringen af

materialet til KU-sagen, herunder coveret til brug for regeringsudvalgsmødet.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

404

, at den

koordinerende rolle, som Justitsministeriet havde i forbindelse koordinerin-

gen af KU-sagen medførte ikke et ressortansvar for håndteringen af sagen.

Man er nødt til at kunne regne med, at de respektive fagministerier har styr

på deres egne ansvarsområder.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-

klaret

405

, at han ikke kender til baggrunden for, at Justitsministeriet blev anmo-

det om at være koordinerende ministerium for KU-mødet. Det koordinerende

ministerium skriver for på hovedcoveret, og det koordinerende ministerium

står også ”i toppen” af coverets hoved. Det koordinerende ministerium søger

input fra ressortministerierne, som eventuelt også kan levere selvstændige

bilag. Det pågældende ressortministerium vil stå i toppen af hovedet på et

selvstændigt bilag. Det er det koordinerende ministerium, som sørger for,

at der ligger en helhed af en sag til mødet. Forespurgt, om der hos det ko-

ordinerende ministerium ligger et ansvar for sagen udover at samle sagen,

herunder et ansvar for indholdet af sagen, kvalitetssikring af sagen mv., har

han forklaret, at de enkelte ministerier har ansvaret for kvalitetssikring af de

oplysninger og de bilag, som de leverer til sagen. De enkelte ministerier skal

således selv tage ansvar for de bilag, som de leverer. Miljø- og Fødevareministe-

riet følte ikke, at ministeriet blev kørt ud på et sidespor, da det blev besluttet,

at det var Justitsministeriet, som skulle koordinere KU-sagen. Der var truffet

beslutning herom, og Miljø- og Fødevareministeriet skulle herefter bidrage

med det, som de skulle. Hvis KU-sagen var blevet delt i to sager, således, at én

sag angik Nordjylland og en anden sag angik mink, så ville han – som chef

404 Forklaringsdokumentet side 1619

405 Forklaringsdokumentet side 1557f

1449

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

for det koordinerende ministerium – have haft lejlighed til at se coveret om

mink forud for udsendelse.

I forlængelse af departementschefmødet modtog afdelingschef i Justitsmi-

nisteriet Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 15.13 en sms fra departementsråd i

Statsministeriet Pelle Pape, som indeholdt en bestilling på KU-sagen. Sms’en

blev tillige sendt til afdelingschef i Sundhedsministeriet Dorthe Eberhardt

Søndergaard:

”…

Pelle Pape:

KU i aften tentativt kl. 21.

Der skal være en sag med en klar fælles indstilling fra myndigheder

(ssi, fødevare, politi og evt øvrige)

Absolut frist kl. 19.30

Indhold

1) risikovurdering

2) tiltag ift at aflive mink (herunder indstilling om at sætte det i dvale/

lukke lortet)

3) tiltag ift smittespredning blandt mennesker

4) politisk håndtering

5) ft håndtering

6) udenrigspolitisk håndtering

…”

1450

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret

406

, at sms’en var

hans opsummering fra mødet og en fælles huskeliste til KU-sagen, som Ju-

stitsministeriet skulle koordinere. Han havde ikke selv en koordinerende rolle

omkring KU-sagen. Han beklager sit ordvalg om at ”lukke lortet”, og der lå

ingen særlig mening bag hans ordvalg. Der blev på departementschefmødet

talt om forskellige mulige tiltag, som der skulle være fokus på, hvilket han

oplistede i sin sms. Han husker ikke sine nærmere overvejelser. Der havde

formentlig været en drøftelse om, at der skulle være en fælles indstilling fra

myndighederne, siden han skrev dette først i beskeden. Der kunne sikkert også

være andre tiltag en de, han oplistede. Der må have været en drøftelse om

lukning af erhvervet som led i et kontinuum af tiltag. Han ved ikke, om det i

så fald ville betyde en permanent lukning. Det hele foregik hurtigt, og beske-

den var en intern sms mellem kolleger, hvorfor der ikke skal lægges for meget

vægt på sms’ens ordlyd. Han sendte beskeden, da han syntes, at det i intense

processer med flere ministerier involveret, var rart med et fælles billede af,

hvad de var blevet enige om, da de i centraladministrationen kunne bruge en

del tid på at finde ud af, hvad der var besluttet på de forskellige møder. Med

sin besked kunne han også sikre, at de fik berørt de væsentligste punkter på

mødet. Hans opsummering kunne også være sket telefonisk.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om sms’en for-

klaret

407

, at den var nyttig i forhold til det arbejde, som skulle udføres. Så vidste

de, hvad Statsministeriet forventede, at sagen skulle indeholde. Adspurgt, om

det var realistisk at nå arbejdet indenfor så kort tid, svarende hun, at det var

helt vanvittigt. Det var meget stramt. Det er absolut ikke optimalt at arbejde

under de vilkår. Hun vil ikke lægge skjul på, at de havde meget travlt. Det var

hendes koordinationskontor, som havde opgaven med at koordinere KU-sa-

gen. Der skulle laves en sag, som hvert ressort kunne plotte deres elementer

ind. Der blev lavet en skabelon hertil. Hun varslede bestillingen i en mail til

øvrige ressortministerier, så øvrige ministerier kunne skrive ind så hurtigt

som muligt. Hun skrev til sine afdelingschefkolleger i andre fagministerier.

Hun gengav de elementer, som fremgik af sms’en fra Pelle Pape.

406 Forklaringsdokumentet side 1431f

407 Forklaringsdokumentet side 237

1451

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om sms’en forklaret

408

at denne sms fra Pelle Pape var bestillingen på KU-sagen fra Statsministeriet.

Hun studsede ikke over, at bestillingen på KU-sagen blev modtaget i en sms.

Kl. 15.53 sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail til blandt andre afde-

lingscheferne Annemarie Lauritsen og Line Nørbæk omhandlende ramme for

KU-cover. Mailen gengav ikke de af Pelle Pape i sms’en kl. 15.13 to skitserede

tiltag i forhold til mink, men alene tiltaget: ”Aflivning af mink”. Mailen blev

ved en fejl ikke sendt til afdelingschef Tejs Binderup, som fik den eftersendt

kl. 16.40 af Anne-Mette Lyhne Jensen med bemærkning: ”Kæmpe fejl herfra

– nu er den mest centrale AC (Tejs) også på tråden”.

Af Anne-Mette Lyhne Jensens mail sendt kl. 15.53 fremgår:

”…

Emne:

KU sag til i aften

Dato:

3. november 2020 15:53:54

Kære alle

Vi sender hurtigst muligt udkast til ramme for KU-cover mhp. jeres

bidrag, der indeholder følgende elementer:

1) Risikovurdering

2) Aflivning af mink

3) Inddæmning af smitte blandt mennesker (i Nordjylland)

4) Politisk håndtering, herunder orientering af Folketinget

5) Udenrigspolitisk håndtering

6) Kommunikation.

408 Forklaringsdokumentet side 1154

1452

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Hvis I forudser behov for bilag (hvilket bør begrænses mest muligt),

bedes I snarest sende evt. udkast hertil (og i øvrigt arbejde parallelt

videre med færdiggørelse heraf).

…”

Justitsministeriets Koordinationskontor gik herefter i gang med at koordinere

KU-sagen.

Justitsministeriet modtog fra Miljø- og Fødevareministeriet v/Tejs Binderup

kl. 15.49 den seneste version af det af Miljø- og Fødevareministeriet udarbej-

dede udkast til cover til en Ø-sag: ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko

i mink”, som indeholdt en beskrivelse af to forskellige modeller: 1) Model 1:

Dvale og 2) Model 2: Aflivning af alle dyr. Udkastet, som indeholdt flere kom-

mentarbokse, indeholdt et afsnit om hjemmel, hvoraf det fremgik at der ikke

var hjemmel i den nuværende lovgivning til scenarierne. Kl. 17.01 fremsendte

Tejs Binderup den seneste version af samme bilag. Det fremsendte bilag endte

med at indgå i KU-sagen som bilag 2a.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom for-

klaret

409

, at han aftalte med Anne-Mette Lyhne Jensen, at Justitsministeriet

kunne tage afsæt i Miljø- og Fødevareministeriets foreløbige sag omhandlende

håndtering af mink i 2021. Derfor sendte han også Miljø- og Fødevaremini-

steriets udkast til cover til Anne-Mette Lyhne Jensen med den besked, at det

var så langt, som man var nået i Miljø- og Fødevareministeriet. I Miljø- og

Fødevareministeriet var man ikke nået specielt langt. Han mener ikke, at der

efter departementschefmødet kl. 14.45 spredte sig en stemning hos Miljø- og

Fødevareministeriet eller andre steder om, at det var nødvendigt at slå alle

mink ned. Hvis det havde været tilfældet, skulle coveret til KU-sagen have set

anderledes ud. Han tænker, at det heller ikke var stemningen internt i Justits-

ministeriet på det niveau, hvor coveret blev skrevet. Efter departementschef-

mødet kl. 14.45 havde han ikke opfattelsen af, det var nødvendigt at slå alle

mink ned. Han aftalte med Justitsministeriet, at Justitsministeriet til brug for

det videre arbejde med at skrive sagerne sammen kunne få tilsendt det, som

Miljø- og Fødevareministeriet foreløbigt havde skrevet til ØU-sagen. Det skulle

omarbejdes til det nye samlede cover, som Justitsministeriet skulle skrive.

409 Forklaringsdokumentet side 675 og 1635f

1453

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Justitsministeriet modtog fra Finansministeriet v/Annemarie Lauritsen kl.

16.18 det af Finansministeriet udarbejdede notat: ”Mulig ”tempo-bonus” for

hurtig aflivning af mink”. Miljø- og Fødevareministeriet havde forinden fore-

taget visse tilpasninger af notatet. Det fremsendte bilag endte med at indgå

i KU-sagen som bilag 3.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen fik ansvaret for arbejdet med at skrive cove-

ret til KU-mødet den 3. november 2020. Coveret endte med at følgende seks

ministerier kom til at stå i ”hovedet” på coveret i følgende rækkefølge: Justits-

ministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet,

Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om den konkrete ko-

ordinationsopgave forklaret

410

, at Anne-Mette Lyhne Jensen gav hende en

overordnet tilbagemelding fra departementschefmødet den 3. november 2020

kl. 14.45. Kl. 15.00 fik hun besked om, at der skulle være en KU-sag samme

aften, og at Justitsministeriet skulle koordinere sagen. Det var en meget kort

tidsfrist, som Statsministeriet havde sat for KU-sagens færdiggørelse, og hun

og Anne-Mette Lyhne Jensen havde derfor meget travlt. Hun og Anne-Mette

Lyhne Jensen talte om processen, hvorefter Anne-Mette Lyhne Jensen send-

te en bestillingsmail ud til de andre involverede ministerier, hvor der blev

redegjort for ansvarsfordelingen for input til KU-sagen. Der blev endvidere

medsendt en disposition for KU-sagen, som Anne-Mette Lyhne Jensen havde

modtaget fra Statsministeriet. KU-sagen skulle bestå af et spor vedrørende

mink og et spor vedrørende nedlukningen af Nordjylland. Justitsministeriet

kendte til opgaven med at indføre restriktioner, og det var derfor primært

denne opgave, som de i Koordinationskontoret kastede sig over. Det var pri-

mært hende, der skrev coveret til KU-sagen af 3. november 2020 på baggrund

af input fra de relevante fagministerier. Hun (Lisbeth Gro Nielsen) begyndte

sideløbende at skrive sagsrammen for coveret, hvor hun sammenskrev bidrag

modtaget fra de relevante fagministerier. Hun deltog i et indsatsgruppemøde

kl. 16 om tiltagene i Nordjylland. Mødet varede omkring halvanden time,

og samtidig med mødet forsøgte de at gøre coveret til KU-sagen færdigt til

udsendelse til de relevante ministerier. Om det af Miljø- og Fødevaremini-

steriet fremsendte dokument ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i

410 Forklaringsdokumentet side 1153f

1454

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

mink” har hun forklaret, at hun hurtigt kunne konstatere, at dokumentet var

ufærdigt, idet dokumentet indeholdt kommentarbokse og gule markeringer.

Hun var ikke klar over, hvorvidt dokumentet var tiltænkt som et cover eller

et bilag. Hun vidste ikke, hvad hun skulle bruge dokumentet fra Miljø- og

Fødevareministeriet til. Hun sendte herefter sit eget udkast til cover rundt

til de relevante ministerier, og hun vedhæftede ikke dokument ”2021 hånd-

tering af COVID-19 smitterisiko i mink” til denne mail. Hun studsede ikke

over bilagets to sætninger: ”Der er ikke hjemmel til håndtering af et sådant

scenarie i den nuværende lovgivning, hvorfor der meget hurtigt vil skulle

tilvejebringes en lovmæssig hjemmel for dette. SUM tilvejebringer hjemmel

i lovgivningen til at forhindre genindsættelse af mink”, da hun skimmede

ned over dokumentet. Hun har efterfølgende læst dokumentet mange gange,

og hun forstår ikke indholdet. Hun konstaterede, at dokumentet ikke var

færdigt, og hun gik ud fra, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede videre

med dokumentet, idet dette var aftalen. Hun arbejdede derfor selv videre med

sit cover til KU-sagen. Koordinationskontoret havde en koordinerende rolle

for KU-sagen den 3. november 2020, og de var underlagt et stort tidspres, så

hun brugte ikke mere tid på Miljø- og Fødevareministeriets dokument ”2021

håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink”. Hun beskæftigede sig primært

med nedlukningen af Nordjylland. Coveret indeholdt ikke en indstilling om

et midlertidigt forbud mod hold af mink. I den ideelle verden er der sammen-

hæng mellem, det der fremgår af coveret og bilagene, men det var ikke muligt

at sikre dette i KU-sagen af 3. november 2020 på grund af tidspresset. Der

kan godt stå noget andet i bilagene end i coveret, og bilagene vil ofte være

mere detaljerede end coveret. Bilaget om tempobonus kom fra Finansmini-

steriet, og Justitsministeriet havde ikke været nærmere inde over dette bilag.

Hvis Justitsministeriet havde været angivet i hovedet af dokumentet, så ville

hun være gået mere tekstnært ind dokumentet. Hun modtog dokumentet, og

arbejdede derefter videre med coveret, som hun var ansvarlig for. Hun gik

ud fra at coveret til KU-sagen af 3. november 2020 var retvisende og korrekt,

idet hun havde fået bemærkninger til coveret fra de forskellige ministerier.

Hun havde lidt svært ved at være helt med på, hvad der blev skrevet om i

forskellige mails. Hun mener godt, at hun kunne ses som ”den nye i klassen”

i forhold til håndteringen af coronasmitte blandt mink.

Undervejs i processen op til KU-mødet var der kontakt mellem Johan Legarth

og Barbara Bertelsen, ligesom Johan Legarth også havde kontakt med Pelle

Pape.

1455

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om arbejdet forklaret

mere generelt

411

, at opgaven med at samle KU-sagen blev varetaget af Justits-

ministeriets Beredskabsafdeling, nærmere bestemt af koordinationskonto-

ret, som Lisbeth Gro Nielsen er kontorchef for. Anne-Mette Lyhne Jensen er

afdelingschef for Lisbeth Gro Nielsen. Når Justitsministeriet står i toppen af

dokumenteret, betyder det, at det var Justitsministeriet, som stykkede doku-

mentet sammen med bidrag fra andre ministerier. Det var Justitsministeriet,

som sidst havde fingrene i det. Det var Justitsministeriet, som skrev doku-

mentet med input fra andre. Han havde nogle kommentarer til coveret ad

flere omgange. Han fik et udkast forelagt om eftermiddagen, hvor han havde

nogle mere strukturelle bemærkninger, bl.a. om aflivningshastighed. Hans

bemærkninger ”gik ned i kontoret”, og han kunne se, at bemærkningerne i

nogen grad fandt vej ind i dokumentet. Selvom Justitsministeriet stod øverst

i hovedet på coveret, betyder det ikke, at Justitsministeriet havde overtaget

ansvaret for opgaven. Justitsministeriet havde ansvaret for tilvejebringelse af

grundlaget for mødet, men Justitsministeriet havde ikke ansvaret for sagen

om mink. Ansvaret herfor påhvilede ressortministeriet. Justitsministeriets

opgave indebar ikke kvalitetssikring af de materielle oplysninger, som kom fra

ressortministeriet. Det er ressortministeriets opgave at tage hånd herom. Han

kan ikke genkalde sig, at han havde samtaler med Henrik Studsgaard tirsdag

den 3. november 2020 ud over kontakten på departementschefmøderne. Da

der havde været en meget tæt kontakt og dialog mellem Sundhedsministeriet

og Miljø- og Fødevareministeriet, fandt han ikke anledning til at række ud i

forhold til Miljø- og Fødevareministeriet for at få bekræftet det samme billede,

som Sundhedsministeriet allerede havde tegnet. Hans folk havde en livlig

korrespondance med Miljø- og Fødevareministeriet i forløbet.

Statsminister Mette Frederiksen har forklaret

412

, at Justitsministeriet stod

øverst ”i hovedet” af KU-coveret, og at dette kunne være et udtryk for, at man

havde bedt Justitsministeriet om at koordinere det underliggende materiale.

Det er Statsministeriets departementschef, som træffer beslutning om, hvem

der skal koordinere et KU-møde. Hun kan ikke forklare, hvorfor man valgte at

tilrettelægge det således, at det var Justitsministeriet, som skulle koordinere,

men måske det skyldes, at der indgik bilag fra NOST’en i KU-sagen.

411 Forklaringsdokumentet side 604 og 606f

412 Forklaringsdokumentet side 1012f

1456

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Der var telefonkontakt mellem afdelingscheferne Anne-Mette Lyhne og Tejs

Binderup i løbet af dagen.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-

ret

413

, at de på intet tidspunkt den 3. november 2020 drøftede, hvorvidt der

var hjemmel til at aflive alle mink i Danmark. De orienterede hinanden om

forskellige ting. Man afventede den nye risikovurdering fra Statens Serum

Institut, og hun blev opdateret af Tejs Binderup om, at risikovurderingen

endnu ikke var klar. Tejs Binderup oplyste hende også om, at man i Miljø- og

Fødevareministeriet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet arbejdede på

en ØU-sag med en incitamentsordning til minkavlerne for hurtige aflivning

af mink, samt en langsigtet plan for minkerhvervet, hvor første skridt skulle

være af få aflivet og pelset ned til avlsdyrbestanden, hvorefter avlsdyrene

skulle samles på bestemte lokationer. Tejs Binderup var meget bekymret for

en model, hvor aflivningen af mink skulle ske ved gift. Hun og Tejs Binderup

havde i løbet af disse dage mange procesdrøftelser, og de drøftede ligeledes,

at Tejs Binderup ved en fejl ikke havde modtaget de forskellige versioner af

udkast til KU-sagen i løbet af den 3. november 2020.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret,

414

at han den 3. november 2020 løbende havde dialog med Justitsministeriet,

herunder Anne-Mette Lyhne Jensen. Hans afdelingschefkolleger i andre mi-

nisterier var den 3. november 2020 blevet gjort opmærksomme på, at der

manglede lovhjemmel ved hans mail afsendt kl. 09.35. Han mente, at ingen

var i tvivl om, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Dette havde de talt

om løbende, og det stod i sagen fra 1. oktober 2020. I mailen kl. 09.35 skrev

han tillige meget eksplicit, at der ikke var hjemmel. Ingen afdelingschefer

vendte tilbage i anledning af hans mail, hverken den 3. eller 4. november 2020.

9.4.7.1. KU-materiale udsendt kl. 17.43

Kl. 17.43 udsendte kontorchef Lisbeth Gro Nielsen det første udkast til cover,

som var godkendt af Anne-Mette Lyhne Jensen. Samtidig udsendtes Statens

Serum Instituts risikovurdering (som blev KU-sagens bilag 1), Politiets bered-

skabsplan BN 284 (som blev KU-sagens bilag 4) samt notat om tempobonus

(som efter nogle senere ændringer blev til KU-sagens bilag 3).

413 Forklaringsdokumentet side 647

414 Forklaringsdokumentet side 674 og 1634

1457

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Coveret med det tre bilag blev sendt til blandt andre afdelingscheferne An-

nemarie Lauritsen, Line Nørbæk, Dorthe Eberhardt Søndergaard og Tejs Bin-

derup.

Lisbeth Gro Nielsen bad modtagerne om at gennemgå og kvalificere de dele,

som havde relevans:

”…

Sent: 3. november 2020 17:43

Subject: SV: KU sag til i aften

Attachments: KU-cover.DOCX; Risikovurdering af human sundhed ved

fortsat minkavl_03112020.pdf; Tempobonus - mink.docx; BN 284.docx

Kære alle

Hermed første udkast til cover til KU-sagen.

I må meget gerne gennemgå og kvalificere de dele, der er relevant for

jer. Ansvarlige er sat på visse steder.

Jeg vedhæfter desuden de bilag, der umiddelbart lægges op til.

Vi har frist til STM aller senest kl 19.30, så gerne tilbagemelding hur-

tigst muligt. I må også gerne indikere, om I vil i hovedet, og i hvilket

omfang I har behov for clearing.

…”

Udkastet til KU-coveret fremstår således:

1458

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

[X-ministeriet]

Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink

3. november 2020

Problem

COVID-19-smitten iblandt minkbesætninger i en række kommuner nord for Lim-

fjorden forekommer fortsat på et ekstraordinært højt niveau. Der er behov for stil-

lingtagen til håndtering af situationen.

Baggrund

Statens Serum Institut (SSI) har fundet en mutation i virus, som foreløbige under-

søgelser viser, kan påvirke vacciners effekt. Den nye variant af virus er konstateret

i prøver fra 5 minkfarme og prøver fra 12 personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknyt-

ning til minkbranchen. SSI arbejder på at afdække sagen og risici yderligere. Der

henvises desuden til

bilag X.

Løsning

Tiltag i forhold til aflivning af mink

Der er i den seneste tid arbejdet intenst på at skrue op for tempoet og kapaciteten

i forhold til aflivning af mink. Det vurderes dog ikke muligt at komme op over

100.000 aflivede mink pr. døgn, hvilket medfører en uacceptabel tidshorisont til

håndtering af situationen. [Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at smittereser-

voiret af mink reduceres så hurtigt som overhovedet muligt, og der arbejdes på at

opruste med henblik på hurtigere aflivning af dyrene. Det forventes, at minkene i

Nordjylland er slået ned pr. 1. december 2020.]

Der lægges

for det første

op til, at der iværksættes en incitamentsordning, der giver

minkavlere en ekstra kompensation pr. dyr, hvis de lever op til særligt fastsatte kri-

terier for hurtig aflivning af dyrene (”tempo-bonus”). Der henvises til

bilag X.

[MFVM/FM kvalificerer]

[Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ordningen ikke vil have effekt,

medmindre der er udsigt til, at erhvervet kan fortsætte.]

Hvis det efter [10] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er tilstrækkelig,

lægges der

for det andet

op til, at der iværksættes en nødplan for aflivning udarbej-

det i regi af NOST. Der henvises til

bilag X.

Tiltag i forhold til inddæmning af smitte blandt mennesker

Nedenfor opridses mulige

lokale tiltag og restriktioner,

der skal bidrage til at re-

ducere smitteudviklingen i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Thi-

sted kommuner.

De lokale tiltag skal ses i sammenhæng med aflivning af minkbesætningerne i Nord-

jylland, og perioden skal derfor tilpasses nedslagtningen. Tiltagene forventes derfor

at gælde i en periode på fire uger fra udmeldingsdato.

1459

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 2 af 3

Styrket testindsats

Øget testkapacitet

Alle med bopæl i de fem kommuner opfordres til at blive testet i løbet af 14

dage.

Statens Serum Institut og Aalborg udfører sekventering af alle positive prø-

ver og generel stikprøvesekventering i resten af landet.

Styrket opsporing og isolationsindsats

Styrelsen for Patientsikkerhed iværksætter en styrket udgående og opsø-

gende indsats med henblik på effektiv opsporing og isolation.

Informationen om konkrete smitteudbrud fra Styrelsen for Patientsikker-

hed til kommunerne intensiveres.

Sundhedssektor, ældrepleje

Besøgsrestriktioner på alle plejehjem opretholdes fortsat.

Besøgsrestriktioner på sygehusene opretholdes fortsat.

Arbejdspladser

Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende an-

satte (undtaget kritiske funktioner).

Ansatte med relation til minkfarmdrift bør hjemsendes uanset funktion.

[Offentlige og] private arbejdspladser i Aalborg opfordres til at sende an-

satte med bopæl i de pågældende kommuner hjem.

Geografisk mobilitet

Anbefaling om begrænsning af persontrafik mellem kommuner

[Flere tiltag følger – SUM/JM]

Politisk håndtering, herunder i forhold til Folketinget

Folketingets partier orienteres forud for udmeldingen. Det fremgår desuden af

bemærkningerne til epidemiloven, at Folketingets partier skal konsulteres, hvis

forsamlingsforbuddet skal sænkes til under 10 personer.

Desuden orienteres borgmestrene i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev,

Jammerbugt, Thisted kommuner og øvrige relevante interessenter.

Udenrigspolitisk håndtering

[UM]

1460

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 3 af 3

Indstilling

Det

indstilles,

at ovenstående tiltag og tidspunkt for udmelding drøftes.

Forventet modtagelse

Der forventes at være betydeligt fokus på tiltagene fra en række interessenter og

befolkningen.

Procedure

Hvis det på baggrund af den stikprøvesekventering i resten af landet, som SSI ud-

fører, konstateres, at den nye variant af virus er spredt til andre dele af landet, vil

der være behov for at ændre tilgang.

Der arbejdes i så fald bl.a. videre med genomsekventering af viruspodninger i resten

af Danmark for at afdække spredning og med håndtering af smitte på farme uden

for Nordjylland.

Regeringen vil blive forelagt en ny sag om håndteringen.

Kommunikation

Bilag

Bilag 1. Notat fra SSI om risikovurdering af human sundhed ved fortsat

minkavl

Bilag 2. Notat om ”tempo-bonus”

Bilag 3. NOST delplan for myndighedernes tværsektorielle indsats i forhold

til aflivning af mink i forbindelse med COVID-19

1461

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om det første udkast

til cover forklaret

415

, at skabelonen indeholdt ingen standardoverskrift vedrø-

rende hjemmel. Hun var pennefører på første udkast af coveret til KU-sagen

den 3. november 2020, og coveret blev herefter udbygget på baggrund af

bidrag fra de relevante ministerier. Årsagen til at der i dette udkast kun var

angivet tre bilag var, at hun på dette tidspunkt kun havde modtaget disse tre

bilag. Indstillingen i coveret blev skrevet ud fra den viden, som hun havde

på daværende tidspunkt. Indstillingen i coveret blev ikke ændret efterføl-

gende, selvom den i princippet godt kunne have været ændret. Vedrørende

incitamentsordningen har hun forklaret, at det var hendes opfattelse, at der

skulle skrues op for tempoet for aflivningen af mink, hvilket var årsagen til,

at regeringen skulle drøfte en incitamentsordning. Hvis incitamentsordnin-

gen ikke var tilstrækkelig, kunne der igangsættes en nødplan for aflivning af

mink. Hun satte skarpe parenteser om nogen af sætningerne, så de pågælden-

de fagministerier kunne vurdere, om de var enige i placeringen af teksten.

Anne-Mette Lyhne Jensen oplyste hende om, at NOST’en havde udarbejdet

en nødplan for aflivningen af mink, hvorefter hun ringede til Uffe Stormly

(Rigspolitiet). Uffe Stormly sendte herefter NOST-nødplanen til hende. Hun

kiggede kun overordnet på nødplanen, og hun og Anne-Mette Lyhne Jensen

blev herefter enige om, at vedlægge NOST-delplanen som et bilag til KU-sagen.

NOST-delplanen var næste skridt i værktøjskassen, hvis første skridt ikke var

tilstrækkeligt. Da hun læste NOST-delplanen, tænkte hun, at den var udarbej-

det med henblik på at være klar, hvis det en dag blev besluttet, at alle mink

skulle aflives. Hun forstod NOST-delplanen som en skitsering af operative

metoder for aflivning af mink.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-

ret

416

, at dette var første udsendelse af KU-sagen, som hun havde godkendt.

Forud for udsendelsen havde hun bemærkninger til coveret, og hun ringede

derfor til Lisbeth Gro Nielsen, som indarbejdede hendes (Anne-Mette Lyhne

Jensens) bemærkninger. Til den efterfølgende version af KU-coveret havde

hun og Lisbeth Gro Nielsen fået bemærkninger fra Johan Legarth og Barbara

Bertelsen.

415 Forklaringsdokumentet side 1060

416 Forklaringsdokumentet side 633

1462

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Som svar på Lisbeth Gro Nielsens mail kl. 17.43 vedhæftet første udkast af

KU-coveret sendte erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk kl. 17.58 en mail

til Lisbeth Gro Nielsen og med kopi til kontorchef Carsten Kjær Joensen og

Anne-Mette Lyhne Jensen, hvori Line Nørbæk spurgte, om der ikke var behov

for iværksætte en landsdækkende indsats, som inkluderede alle dyr:

”…

Sendt:

3. november 2020 17:58

Til:

Lisbeth Gro Nielsen ….

Cc:

Carsten Kjær Joensen (EM-DEP) … ; Anne-Mette Lyhne Jensen …

Emne:

Re: KU sag til i aften

Hej Lisbeth

Vi ser staks på den men lige opklarende: mangler Læsø ikke og jeg kan

ikke læse af sagen om det er nedslagtning i Nordjylland eller i hele

Danmark der er tale om inkl avlsdyr. Når jeg læser risikovurderingen

så er der vel behov for at iværksætte en indsats der er landsdækkende

og inkluderer alle dyr, eller hvad tænker I?

…”

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har herom for-

klaret

417

, at man skal se det sådan, at der blev præsenteret en alvorlig risiko-

vurdering på det før omtalte Indsatsgruppemøde. Hun spurgte derfor ind til,

om man kunne have mink i Danmark.

Lisbeth Gro Nielsen sendte kl. 18.44 en mail til Miljø- og Fødevareministeriet,

Finansministeriet og Erhvervsministeriet (Paolo Drostby, Asbjørn Brink og

Lars Høgsbro Østergaard), hvori hun tilkendegav, at Finansministeriets notat

om tempobonus tilsyneladende ikke var opdateret i forhold til risikovurde-

ringen fra Statens Serum Institut.

417 Forklaringsdokumentet side 9

1463

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Kl. 18.59 fremsendte Tejs Binderup Miljø- og Fødevareministeriets bemærk-

ninger til notatet om tempobonus samt KU-coveret med ændringsmarkerin-

ger. Tejs Binderups mail blev sendt til blandt andre Lisbeth Gro Nielsen, Anne-

marie Lauritsen, Line Nørbæk og Paolo Drostby, ligesom den blev fremsendt

cc til Anne-Mette Lyhne Jensen. Af Tejs Binderups mail fremgår:

”…

Hermed bemærkninger herfra til tempobonus og KU-cover

Ift BN284 så står der gentagne gange, at det er besluttet, at alle mink i

Danmark skal slås ned. ndtil videre er der truffet beslutning om, at alle

smittede farme, samt farme i en zone på 7,8 km skal slås ned, ligesom

ikke-smittede farme uden for zonerne skal pelse ned. Hvorvidt avlsdyr

uden for zonerne også skal slås ned mangler der vel en beslutning

omkring

Jeg kan konstatere, at vores udkast til ØU-sag, samt kompensationsbi-

lag fra EM ikke er med i pakken. Er det fordi der ikke skal tales 2021

i denne omgang?

…”

Miljø- og Fødevareministeriets røde ændringsmarkeringer til coveret var skre-

vet af Tejs Binderup, og indbefattede et nyt afsnit, hvorefter der kunne vælges

mellem afvikling af minkproduktionen eller en ordning, hvor branchen under

restriktioner kunne fastholde en begrænset mængde avlsdyr. I afsnittet var

der ingen beskrivelse af, at der manglede lovhjemmel til de to scenarier. Af

Miljø- og Fødevareministeriets ændringsmarkeringer fremgår:

1464

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

[X-ministeriet]

3. november 2020

Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink

Problem

COVID-19-smitten iblandt minkbesætninger i en række kommuner

nord for Limfjorden forekommer fortsat på et ekstraordinært højt ni-

veau. Der er behov for stillingtagen til håndtering af situationen.

Baggrund

Statens Serum Institut (SSI) har fundet en mutation i virus, som fore-

løbige undersøgelser viser, kan påvirke vacciners effekt. Den nye va-

riant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme og prøver fra 12

personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknytning til minkbranchen. SSI ar-

bejder på at afdække sagen og risici yderligere. Der henvises desuden

til

bilag X

Tiltag i forhold til aflivning af mink

Der er i den seneste tid arbejdet intenst på at skrue op for tempoet og

kapaciteten i forhold til aflivning af mink. Det

har med den nuværende

ressourceallokering vurderes dog

ikke

været

muligt at komme op over

100.000 aflivede mink pr. døgn, hvilket medfører en uacceptabel tids-

horisont til håndtering af situationen. [Miljø- og Fødevareministeriet

har oplyst, at smittereservoiret af mink reduceres så hurtigt som over-

hovedet muligt

med de givne ressourcer,

og der arbejdes på at opruste

med henblik på hurtigere aflivning af dyrene. Det forventes, at min-

kene i Nordjylland

med det eksisterende tempo

er slået ned pr. 1. de-

cember 2020.]

Baseret på sundhedsfaglige vurderinger skal biomassen reduceres

mest muligt, hvilket ligger til grund for beslutning om, at alle besæt-

ninger inden for zonerne (smittede og ikke-smittede) skal slås ned.

Det inkluderer ligeledes avlsdyr i zonerne. For at reducere risikoen

for yderligere COVID-19-smittespredning i de danske minkfarme,

kan der vælges mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark

Kommentar [TB1]:

Det er vi ikke enige i. Hvis Forsvaret

og Politiet ville stille op i smittede besætninger kunne kapa-

citeten øges.

Løsning

Side 78 af 346

1465

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 2

af 3

eller at tillade, at branchen under restriktioner, fastsat af sundheds-

og veterinærmyndighederne, kan fastholde en begrænset mængde

avlsdyr mhp. at kunne genetablere sektoren, når der er udrullet en

vaccine. En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes at være

fatal for branchen. Det vurderes centralt, at en beslutning om bran-

chens fremtid ikke påvirker hastigheden i aflivningsindsatsen nega-

tivt (jf. bilag X).

Der lægges

for det første

op til, at der iværksættes en incitaments-

ordning, der giver minkavlere en ekstra kompensation pr. dyr, hvis de

lever op til særligt fastsatte kriterier for hurtig aflivning af dyrene

(”tempo-bonus”). Der henvises til

bilag X

. [MFVM/FM kvalificerer]

[Det

er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ordningen ikke vil

have effekt,

hvis det officielt meldes ud, at erhvervet skal lukkes med

udgangen af 2020medmindre der er udsigt til, at erhvervet kan fort-

sætte. For at ordningen kan have fuld effekt er det desuden afgørende,

at Politiet og Forsvaret også begynder at arbejde med tilsyn på de

smittede besætninger. Pt. er det i praksis kun MFVMs styrelser samt

Beredskabsstyrelsen, som er villige til at arbejde i de smittede besæt-

ninger.]

Hvis det efter [10] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er

tilstrækkelig, lægges der

for det andet

op til, at der iværksættes en

nødplan for aflivning udarbejdet i regi af NOST. Der henvises til

bilag

Side 79 af 346

1466

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Lisbeth Gro Nielsen besvarede kl. 19.10 Tejs Binderups mail sendt kl. 18.59,

hvori hun skrev bl.a., at Miljø- og Fødevareministeriet gerne måtte skrive det

nødvendige ind i coveret mv.:

”…

Emne:

SV: KU sag til i aften

Kære Tejs

Det er ikke, fordi vi vil tage udkastet til ØU-sag osv. med. Det var bare

det umiddelbare indtryk, at det ikke var klar.

Hvis det skal med, må I meget gerne skrive det nødvendige ind i coveret

og sørge for, at bilaget er klar, så der ikke er kommentarbokse osv. i det.

…”

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har herom forklaret

418

, at

det var Miljø- og Fødevareministeriet, der havde den fornødne viden om hjem-

melsspørgsmålet i forhold til aflivning af mink. Hun var ikke bekendt med,

at der ikke var hjemmel til at aflive samtlige mink. Hun fik ikke noget bidrag

fra Miljø- og Fødevareministeriet til coveret, som vedrørte problematikken

om, at der ikke var hjemmel til at aflive samtlige mink.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om sine ret-

telser til coverudkastet mv. forklaret bl.a.

419

, at Miljø- og Fødevareministeriet

senere tirsdag eftermiddag den 3. november 2020 fik et udkast til et samlet

cover til gennemsyn, hvori han kunne konstatere, at Miljø- og Fødevaremi-

nisteriets oplæg og bidrag ikke var indarbejdet i coveret, ligesom han kunne

konstatere, at man var gået væk fra det, som Miljø- og Fødevareministeriet

havde skrevet. Det blev aftalt, at Miljø- og Fødevareministeriets bidrag i stedet

skulle indarbejdes i KU-sagen som et bilag, således at det fremgik af sagen,

hvorledes mink fremtidigt kunne håndteres. Miljø- og Fødevareministeriet og

Erhvervsministeriet havde sammen udarbejdet et bilag 2. Miljø- og Fødeva-

reministeriet fremkom med kommentarer til KU-coveret, ligesom Miljø- og

Fødevareministeriet kommenterede på en nødplan mv. Miljø- og Fødevaremi-

418 Forklaringsdokumentet side 1155

419 Forklaringsdokumentet side 676ff og 1635

1467

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

nisteriet sendte sagen tilbage til Justitsministeriet. Der gik ekstremt mange

rygter den eftermiddag. Et af de mere vedvarende rygter var, at statsministeren

absolut ikke ønskede at lukke minkerhvervet. Derfor syntes han, at det var

vigtigt at få skrevet ind i coveret, at det ville være fatalt for branchen, hvis der

skete aflivning af alle mink, inkl. alle avlsdyr. Han synes, at det var relevant

for en regering af få denne oplysning, særligt fordi det forlød, at statsmini-

steren ikke ønskede at lukke branchen. Det kunne jo ikke udelukkes, at andre

regeringsmedlemmer kunne have en anden opfattelse end statsministeren.

Han ville gerne have skrevet et cover mere udførligt, hvis der havde været

mere tid. Det gik op for ham, at Miljø- og Fødevareministeriets bilag, som var

tænkt som et ØU-cover [og som blev KU-sagens bilag 2a] kun ville indgå som

et bilag til et KU-cover, da Justitsministeriet omkring kl. 17.45 udsendte eget

cover. [Forevist Tejs Binderups røde ændringsmarkeringer til coveret] har han

forklaret, at han ikke var enig i Justitsministeriets formulering i det af Justits-

ministeriet fremsendte udkast til cover. Det er hans rettelser, som fremgår med

røde rettelsesmarkeringer. Med den daværende indsats var det ikke muligt at

aflive mere end 100.000 mink pr. døgn. Hvis forsvaret og politiet var villige til

at stille op ved de smittede besætninger, så kunne aflivningskapaciteten øges.

Han husker ikke, hvorvidt problemet om politiets og forsvarets deltagelse i

aflivningsarbejdet blev taget op på departementschefmødet den 3. november

2020, hvor Thorkild Fogde deltog, men det blev i hvert fald drøftet på indsats-

gruppemødet den 28. oktober 2020. Der var samtidig behov for, at politiet

varetog en tilsynsopgave, hvilket han også tilføjede med røde rettelsesmar-

keringer. Han pointerede, at det var vigtigt, at politiet og forsvaret varetog

tilsynsopgaver. Det endte med, at denne sætning udgik, da Justitsministeriet

og forsvaret ikke ønskede, at dette fremgik. Miljø- og Fødevareministeriet

fremkom tillige med bemærkninger til NOST-delplan BN 284, hvoraf fremgik,

at der var truffet beslutning om, at alle mink skulle slås ned. Det undrede de

sig over. Katja Goodhew gjorde i en mail sendt tirsdag den 3. november 2020

kl. 18.39 opmærksom på, at der ikke var truffet beslutning om, at alle mink

skulle aflives hurtigst muligt. Han havde ikke kendskab til, hvordan NOST

delplanen havde fået en sådan ordlyd. Han er ikke medlem af NOST’en, og

han havde ikke hørt noget fra Fødevarestyrelsen om, at et sådant scenarie

havde været drøftet i NOST’en. Ved mailen sendt kl. 18.59 fremkom han tillige

med bemærkninger til det af Finansministeriet udarbejdede: ”Notat – Mulig

”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink” dateret den 2. november 2020,

som det fremgår af de røde rettelsesmarkeringer. Supplerende adspurgt om,

hvorfor han ikke nævnte noget om hjemmel i forhold til Anne-Mette Lyhne

1468

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Jensen i forbindelse med, at coverudkastet blev forelagt for Miljø- og Føde-

vareministeriet, har han forklaret, at det er det, der sker, når det besluttes, at

der skal udarbejdes en sag på få timer, som gør, at det hele skal gå med lynets

hast. Miljø- og Fødevareministeriet fik kun ca. et kvarter til gennemgang af

coveret med bilag. Anne-Mette Lyhne Jensen tilkendegav overfor ham, at der

også var flere sætninger, som hun skulle have fanget. Den sag, som kom for

regeringen, var på ingen måder perfekt, og den levede ikke op til standarder,

som man normalt ville iagttage for regeringssager. Hvis det havde været for-

nemmelsen, at alle mink skulle slås ned, havde coveret til KU-sagen vel set

anderledes ud. I det aktuelle cover til KU-sagen var det indstillet, at der blev

lavet den model, som Miljø- og Fødevareministeriet havde lagt op til. Det

vil sige at skabe incitament til, at aflivningerne i zone 1 og zone 2 kunne gå

hurtigere. I det cover, som han havde, var der en frist på 10 dage til at vise, at

man kunne øget tempoet i zone 1 og zone 2, inden man fik hjælp fra politiet

og forsvaret til at øge tempoet på aflivningsindsatsen. Det var Justitsministe-

riet, der skrev coveret og indstillingen til KU-sagen. Han antager, at der havde

stået en anden indstilling i coveret, hvis man havde besluttet at gå i en anden

retning, og at man havde været mere eksplicit i forhold til hjemmelssituatio-

nen. Hvis der var skrevet et cover, hvor der var lagt op til, at regeringen skulle

træffe beslutning om at aflive alle mink, vil han gå ud fra, at der var skrevet,

hvad der skulle til for at træffe denne beslutning. I dette tilfælde angik cove-

ret spørgsmålet om at øge aflivningstempoet. Det var derfor ikke relevant at

skrive, at der skulle etableres en hjemmel, hvis der blev truffet en helt anden

beslutning, skal der etableres en hjemmel. Hvis det var tilfældet, kunne man

skrive mange ting i et cover.

Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

420

, at

tidligt på aftenen den 3. november 2020 var der en del trafik via mail, hvor

Tejs Binderup afgav bemærkninger til KU-sagens cover. Han så nogen af disse

mails, men han husker ikke, hvor meget han selv var inde over kommente-

ringen af KU-sagen. Han overværede ikke KU-mødet den 3. november 2020.

Sundhedsministeriet v/Ida Krems fremkom med sine bemærkninger til det

første coverudkast i en mail med vedhæftning sendt kl. 19.06 til Lisbeth Gro

Nielsen og med kopi til blandt andre Dorthe Eberhardt Søndergaard og Katri-

420 Forklaringsdokumentet side 1591

1469

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

ne Kaldahl. Af Sundhedsministeriets ændringsmarkeringer fremgår følgende

om mink:

1470

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

[X-ministeriet]

[Sundheds-

og ÆldreX-ministeriet]

3. november 2020

Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink

Problem

Statens Serum Institut (SSI) har fundet en

mutation i virus

og op-

dateret sin risikovurdering ift. minkavl under epidemien på x-antal

minkfarme i Nordjylland.

F, som foreløbige undersøgelser viser, at

mutationen kan påvirke vacciners effekt. COVID-19-smitten iblandt

minkbesætninger i en række kommuner nord for Limfjorden forekom-

mer fortsat på et ekstraordinært højt niveau.

Der er behov for stilling-

tagen til håndtering af situationen

lokalt.

Baggrund

Statens Serum Institut (SSI) har fundet en mutation i virus, som fore-

løbige undersøgelser viser, kan påvirke vacciners effekt.

Den nye va-

riant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme og prøver fra 12

personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknytning til minkbranchen. SSI ar-

bejder på at afdække

sagen mutationerog risici

yderligere. Der henvi-

ses desuden til

bilag X

Af sundhedsmyndighederne risikovurdering af 3. november 2020,

fremgår at Sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl un-

der en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig ri-

siko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge

COVID-19 med vacciner.

Endvidere vurderes, at fortsat minkavl under epidemien indebærer

en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og

mennesker som i Vestdanmark i 2020. Det vurderes dels at ville

medføre en større sygdomsbyrde blandt mennesker, dels et stort

virusreservoir i mink, hvilket øger risikoen for, at der

igen

opstår nye

virusmutationer, som aktuelle vacciner(kandidater) ikke giver optimal

beskyttelse i mod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved

vaccination eller overstået infektion, risikere at blive svækket eller

udeblive, jf. bilag x.

Side 182 af 346

1471

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Specialkonsulent Ida Krems, Sundhedsministeriet, har om Sundhedsministe-

riets rettelser til coverudkastet forklaret

421

, at når hun blev bedt om at læse

med, så var hendes arbejdsopgave at læse dokumentet igennem og tjekke op

på, om nogen af de bolde, som hun havde ansvaret for, var beskrevet korrekt.

Det var så risikovurderingen i dette tilfælde. Hun kunne gå ind og rette med

track changes, hvis der var noget, som stod forkert. Hun mener, at hendes

rettelser er de blå rettelser, som handlede om risikovurdering. Hendes kon-

torchef og 4. afdeling var også inde over. Om baggrunden for rettelserne har

hun forklaret, at det både var mutationen og det forhold, at smitten voksede

voldsomt, som var baggrunden for teksten. Mutationen var det nye. Foreholdt,

at der i coverudkastet ikke fremgår noget om hjemmelsproblemer, har hun

forklaret, at dokumentet handlede om den eksisterende aflivningsindsats in-

denfor zonerne.

Kl. 19.12 skrev Anne-Mette Lyhne Jensen en sms til Lisbeth Gro Nielsen,

hvoraf fremgår, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke ønskede en stillingtagen

til afskaffelse af erhvervet:

”…

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 19.12:

MFVM vil ikke have stillingtagen til afskaffelse af erhvervet med nu –

jeg har bedt dem skrive det, som de gerne vil have det

Lisbeth Gro Nielsen kl.19.12:

Super

…”

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har herom forklaret

422

, at

hun og Anne-Mette Lyhne Jensen opfordrede Miljø- og Fødevareministeriet

til at skrive deres ønskede formuleringer ind i coveret. Hverken hun eller An-

ne-Mette Lyhne Jensen vidste noget om håndteringen af coronasmitte blandt

mink før den 3. november 2020. Anne-Mette Lyhne Jensen bad derfor Miljø- og

Fødevareministeriet om at skrive deres ønsker ind i coveret. Hun tror, at det

421 Forklaringsdokumentet side 54ff

422 Forklaringsdokumentet side 1161

1472

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

afsnit i coveret, som hendes og Anne-Mette Lyhne Jensens sms-korrespondan-

ce omhandlede, var afsnittet om tiltag til aflivning af mink. Hun gik ud fra, at

Miljø- og Fødevareministeriets bemærkninger til coveret var udtryk for deres

ønsker til coverets indhold.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-

ret

423

, at Tejs Binderup ringede til hende og oplyste, at Miljø- og Fødevaremini-

steriet ikke ønskede at have en stillingtagen til afskaffelsen af minkerhvervet

i KU-sagen på trods af, at det indgik i bestillingen fra Statsministeriet på

KU-sagen. Det var Miljø- og Fødevareministeriet, der havde sagen om mink,

og Miljø- og Fødevareministeriet måtte skrive sagen, som de gerne ville have

den. Henrik Studsgaard havde tidligere sagt, at hvis man meldte ud, at min-

kerhvervet ville blive lukket, så ville det påvirke avlernes motivation for at

hjælpe med at aflive mink. Hun mener også, at spørgsmålet om afskaffelse

af minkerhvervet blev bragt op på departementschefmødet den 3. november

2020 kl. 14.45, at der i KU-sagen skulle være en option omkring stillingtagen

til minkerhvervet.

Også departementschef Johan Legarth blev forelagt det første coverudkast.

Han indføjede sine håndskrevne bemærkninger til coverudkastet, hvilke

departementschefsekretær Malene Lejbach kl. 19.40 sendte til Lisbeth Gro

Nielsen og Anne-Mette Lyhne Jensen. Af coverudkastet med Johan Legarths

håndskrevne bemærkninger fremgår:

423 Forklaringsdokumentet side 628f

1473

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

1474

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

1475

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

1476

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

1477

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

1478

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har – forespurgt om det

var sædvanligt, at Justitsministeriet gik så langt ind det tekstnære i et KU-cover

– forklaret

424

, at hans rettelser meget handlede om opbygning og præsentati-

on. Det var en mere tekstnær gennemgang end sædvanlig, men dog ikke en

usædvanlig tekstnær gennemgang. Nordjyllandsdelen var omfattende. Hans

håndskrevne rettelser blev skrevet på iPad med iPad-pen.

9.4.7.2. KU-materiale udsendt kl. 20.12

Justitsministeriet v/Lisbeth Gro Niels fremsendte kl. 20.04 det foreløbige KU-

cover sammen med bilag 1 (risikovurderingen), 3 (notat om tempobonus),

4 (NOST-delplan), 5 (notat om peroral aflivning) og 6 (kommunikation af

regeringsudmelding) til Johan Philip Zilmer-Bülow i Statsministeriet. Det

fremgår af Lisbeth Gro Nielsens mail, at KU-sagen var baseret på input fra

de relevante ministerier, og at den ikke havde været sendt i clearing. Johan

Philip Zilmer-Bülow udsendte kl. 20.12 materiale til KU-mødet bl.a. til et

antal ”regeringsudvalgs-postkasser” i Udenrigsministeriet, Finansministeriet,

Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.

Mailen var vedhæftet cover samt KU-sagens bilag 1, 3, 4, 5 og 6. Mailen blev

udsendt med bemærkning om, at bilag 2 fortsat udestod. Mailen blev ikke

modtaget af Henrik Studsgaard og Tejs Binderup, da mailen blev sendt til en

hovedpostkasse i Miljø- og Fødevareministeriet.

Det cover, som Statsministeriet udsendte kl. 20.12, var et cover, hvori Mil-

jø- og Fødevareministeriets og Sundhedsministeriets ændringsforslag frem-

sendt henholdsvis kl. 18.59, kl. 19.06 og kl. 19.34, jf. ovenfor, var indarbejdet.

Coveret fremgår uden ændringsmarkeringer, og indeholdt bl.a. fortsat den af

Miljø- og Fødevareministeriet foreslåede sætning: ”En total nedslagtning, inkl.

af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”.

Kl. 20.16 sendte Lisbeth Gro Nielsen en mail om, at sagen var sendt over i Stats-

ministeriet. Mailen blev sendt til blandt andre afdelingscheferne Annemarie

Lauritsen, Line Nørbæk samt kontorchef Paolo Drostby, men blev ikke sendt

til afdelingschef Tejs Binderup, selvom mailen indeholdt en besked til ham:

424 Forklaringsdokumentet side 607

1479

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

Kære alle

Stort tak for jeres – som altid – hurtige og konstruktive bidrag.

Vi har sendt sagen over til STM, så der måske er en mulighed for, at den

kan nå at blive læst inden KU. Råb højt, hvis der er noget, der står helt

skævt, som vi evt. skal nå at rette. Ellers må det tages på KU. Beklager,

at der ikke var tid til en ”clearings”-/konsolideringsrunde.

Tejs, vi har angivet, at bilag 2 udestår. Det må bare følge, hvis det når

at blive klar.

…”

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

425

, at cove-

ret, Statens Serum Instituts risikovurdering og nogle enkelte andre bilag blev

udsendt fra Statsministeriet ca. kl. 20.15 uden nogen form for forudgående

forelæggelse via den officielle udsendelsesliste, således at ministerierne kunne

gå i gang med at udarbejde håndakter mv. Det var først på dette tidspunkt, at

hun så materialet første gang. Hun havde en samtale med Johan Legarth om

coveret, fordi hun fik at vide, at cover ikke var clearet af Justitsministeriet og

Finansministeriet. Hun sagde til Johan Legarth bl.a., at man i en regeringssag

aldrig ville gøre brug et ord som ”fatal”. Forespurgt, hvorvidt hun foretog en

briefing af statsministeren, har hun forklaret, at hun givet talte med stats-

ministeren inden KU-mødet. Hun kan ikke huske det konkret. Men det har

i så fald været ganske kort i perioden fra ca. 20.15 og frem til det endelige

materiales udsendelse kl. 21.24. Både hun og statsministeren var i isolation.

Statsminister Mette Frederiksen har forklaret

426

, at hun mener, at hun modtog

det foreløbige cover og risikovurderingen ved en mail kl. 20.17. Hun havde så-

ledes set det foreløbige cover og risikovurderingen fra Statens Serum Institut

(bilag 1), inden det endelige materiale blev udsendt kl. 21.24. Hun husker, at

hun læste det foreløbige cover og risikovurderingen (bilag 1) inden KU-mødets

start. Hun erindrer ikke at have set bilag inden mødestart.

425 Forklaringsdokumentet side 1119 og 1121

426 Forklaringsdokumentet side 1016

1480

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

9.4.7.3. KU-materiale udsendt kl. 21.21

Kl. 20.41 fremsendte ministersekretær i Miljø- og Fødevareministeriet Ask Ly-

no-Hansen to dokumenterne ”Bilag X. Kompensation til minkavlere” og ”2021

håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink” til Johan Philip Zilmer-Bülow i

Statsministeriet til brug for KU-sagen. De to bilag blev medtaget som KU-sa-

gens bilag 2 og bilag 2a. Af mailen fremgår følgende:

”…

Til: Johan Philip Zilmer-Bülow

…

Fra: Ask Lyno-Hansen …

Titel: VS: Videreformidling til STM

Sendt: 03-11-2020 20:41

Bilag: Bilag 2a - Kompensationsmodel.docx; Bilag 2 - Kompensation

til minkavlere.docx;

Hej Johan

Som varslet her bilag 2. Det må som sagt gerne bemærkes ved udsen-

delse, at materialet er foreløbigt.

…”,

Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom

forklaret

427

, at Ask Lyno-Hansen sendte de to bilag, som var dem, som han hav-

de siddet og arbejdet med til brug for en ØU-sag. Bilagene var ikke udarbejdet

til en KU-sag. Oplysningen om ekspropriation i coveret havde han fra materia-

let fra Fødevarestyrelsen. Det var ikke planlagt, at bilag X om kompensation af

minkavlere skulle være en del af KU-sagen, og det er også derfor han tilføjede

en kommentarboks til sætningen omhandlende ekspropriation: ”MFVM er i

gang med at beskrive modellen nærmere”. Det var så langt, som han kunne

komme med KU-sagen, som kom ind ad døren. Om afsnittet omhandlende

ekspropriation og afsnittet om afklaring af det juridiske om forbehold for den

juridiske hjemmel, har han forklaret, at så vidt han husker, så fik hans niveau

at vide, at hans niveau skulle se på scenarierne, mens chefniveauet skulle se på

hjemmelsspørgsmålet. Så vidt han husker, så refererede Katja Goodhew dette

427 Forklaringsdokumentet side 27

1481

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

fra Tejs Binderup. Han kan ikke huske det præcise tidspunkt for, hvornår han

fik denne oplysning, men han fik i hvert fald at vide, at hjemmelsspørgsmålet

var under udarbejdelse, og at de ikke skulle tænke mere herover. Sagen blev

forelagt Tejs Binderup, men han kan ikke huske, om formuleringen stammer

fra Tejs Binderup eller ham selv. Sagen var igennem et cheflag, fordi sagen

skulle på et regeringsudvalg: Han vil tro, at sagen også har været forbi depar-

tementschefen, men det hele gik meget stærkt. Så vidt han husker, refererede

Katja Goodhew, at hjemmelsspørgsmålet blev diskuteret på chefniveau mellem

Justitsministeriet og Fødevareministeriet. Han kan ikke huske datoen. Han

havde fået nogle oplysninger, før han skrev coveret og bilag X. Han havde

haft en diskussion med Katja Goodhew om, at diskussionen var trukket op

på chefniveau. Det kan være rettet i materialet på chefniveau, og der var ikke

tid til, at sagen gik tilbage til ham.

Ministersekretær Ask Lyno Hansen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-

ret, at mailen både omhandlede bilag 2 og bilag 2a. Bilagene var udfærdiget i

Paolos Drostbys kontor af enten Katja Goodhew eller af Anders Kroman Liin.

Han vidste ikke, hvordan arbejdsfordelingen mellem Miljø- og Fødevaremini-

steriet og Erhvervsministeriet havde været under tilblivelsen af bilagene. Han

modtog bilag 2a internt i Miljø- og Fødevareministeriet, hvorfor han antog,

at Miljø- og Fødevareministeriet havde været pennefører på dette bilag. Da

han fremsendte bilag 2a, var han ikke opmærksom på, at der stadig fremgik

kommentarbokse i bilaget, og han fik kort efter besked om at genfremsende

bilaget uden kommentarbokse, hvilket han gjorde. Dette gjaldt begge bilag.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen udsendte kl. 21.21 revideret cover med æn-

dringsmarkeringer samt KU-sagens bilag 2 og 2a til blandt andre afdelingsche-

ferne Annemarie Lauritsen, Line Nørbæk og Dorthe Eberhardt Søndergaard

– og med kopi blandt andre til sin kollega afdelingschef Anne-Mette Lyhne

Jensen. Ved en fejl blev mailen med vedhæftning ikke sendt til Tejs Binderup.

Af mailen fremgår:

”…

Sent:

3. november 2020 21:21

Subject:

SV: KU-sag om mink

Attachments:

KU-cover.DOCX; Bilag 2 - Kompensation til minkavlere.

docx; Bilag 2a - Kompensationsmodel.docx

1482

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Kære alle

Vedhæftet sendes revideret cover på baggrund af dialog med STM (med

t/c).

Desuden sendes bilag 2 og 2a.

…”

Det reviderede cover med Statsministeriets t/c-ændringer er optrykt nedenfor.

I det reviderede cover var bl.a. sætningen ”En total nedslagning, inkl. af alle

avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen” blevet slettet. Af det reviderede

cover fremgår:

1483

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

[Justitsministeriet]

[Sundheds- og Ældreministeriet]

[Miljø- og Fødevareministeriet]

[Finansministeriet]

[Erhvervsministeriet]

[Udenrigsministeriet]

3. november 2020

Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink

Problem

Statens Serum Institut (SSI) har fundet en ny mutation i virus

påvist i

test udtaget i september 2020

og opdateret sin risikovurdering i for-

hold til minkavl under epidemien. Foreløbige undersøgelser viser, at

mutationen kan påvirke vacciners effekt.

Dette vil i givet fald kunne

have markante negative konsekvenser for håndteringen af den igang-

værende epidemi. Der er behov for stillingtagen til håndtering af situ-

ationen lokalt.

Baggrund

Den nye variant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme

i Nord-

jylland

og prøver fra 12 personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknytning til

minkbranchen. SSI arbejder på at afdække mutationer yderligere. Der

henvises desuden til

bilag 1

Af sundhedsmyndighedernes risikovurdering af 3. november 2020

fremgår, at sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl un-

der en igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig ri-

siko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge

COVID-19 med vacciner.

Endvidere vurderes, at fortsat minkavl under epidemien indebærer en

betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og

mennesker som i Vestdanmark i 2020. Det vurderes dels at ville med-

føre en større sygdomsbyrde blandt mennesker, dels et stort virusre-

servoir i mink, hvilket øger risikoen for, at der

igen

opstår nye virus-

mutationer, som aktuelle vacciner(kandidater) ikke giver optimal be-

skyttelse i mod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vac-

Side 116 af 346

1484

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 4

af 5

cination eller overstået infektion, risikere at blive svækket eller ude-

blive, jf.

bilag 1

Løsning

Tiltag i forhold til aflivning af mink

Der er i den seneste tid arbejdet intenst på at skrue op for tempoet og

kapaciteten i forhold til aflivning af mink. Det har med den nuværende

ressourceallokering, den begrænsede medvirken fra erhvervet og med

de metoder, der er tilgængelige inden for rammerne af de gældende

regler mv., ikke været muligt at komme op over 100.000 aflivede mink

pr. døgn.

En aflivningshastighed på 100.000 mink i døgnet Det

medfø-

rer en uacceptabel tidshorisont til håndtering af situationen,

idet min-

kene i Nordjylland med det eksisterende tempo først erforventes at

være slået ned pr. 1. december 2020. Miljø- og Fødevareministeriet

har oplyst, at smittereservoiret af mink reduceres så hurtigt som over-

hovedet muligt med de givne ressourcer, og der arbejdes på at opruste

med henblik på hurtigere aflivning af dyrene. Det forventes, at min-

kene i Nordjylland med det eksisterende tempo er slået ned pr. 1. de-

cember 2020.

Baseret på sundhedsfaglige vurderinger skal biomassen reduceres

mest muligt, hvilket ligger til grund for beslutning om, at alle besæt-

ninger inden for zonerne (smittede og ikke-smittede) skal slås ned.

Det inkluderer ligeledes avlsdyr i zonerne. For at reducere risikoen for

yderligere COVID-19-smittespredning i de danske minkfarme kan der

vælges mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller at til-

lade, at branchen under restriktioner, fastsat af sundhedsmyndighe-

derne og veterinærmyndighederne, kan fastholde en

meget

begræn-

set mængde avlsdyr mhp. at kunne genetablere

en betydeligt reduce-

Side 117 af 346

1485

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 4

af 5

ret

sektoren, når der er udrullet en vaccine.

En total nedslagtning, inkl.

af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen.

Det vurderes cen-

tralt, at en beslutning om branchens fremtid ikke påvirker hastigheden

i aflivningsindsatsen negativt, jf.

bilag 2

Med henblik på at øge aflivningshastigheden lægges der på den bag-

grund

for det første

op til, at der iværksættes en incitamentsordning,

der giver minkavlere en ekstra kompensation pr. dyr, hvis de lever op

til særligt fastsatte kriterier for hurtig aflivning af dyrene (”tempo-

bonus”). Der henvises til

bilag 3

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at dDet

er Miljø- og Føde-

vareministeriets vurdering, at ordningen ikke vil have effekt, hvis det

officielt meldes ud, at erhvervet skal lukkes med udgangen af 2020.

For at ordningen kan have fuld effekt er det desuden afgørende, at

andre personalegrupper også begynder at arbejde med tilsyn på de

smittede besætninger. Pt. er det i praksis kun MFVM’s styrelser samt

Beredskabsstyrelsen, som er villige til at arbejde i de smittede besæt-

ninger.

Hvis det efter [510] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er

tilstrækkelig, lægges der

for det andet

op til, at der

kan

iværksættes

en nødplan for aflivning udarbejdet i regi af NOST. Nødplanen vurde-

res at ville forudsætte fravigelse fraor en række gældende regler og

retningslinjer på miljø- og dyreområdet. Der henvises til

bilag 4

Tiltag i forhold til inddæmning af smitte blandt mennesker

Nedslagtningen af mink vurderes at være en forudsætning for at fore-

bygge yderligere mutation, men da mink med den muterede variant er

overført til mennesker, forudsætter en adækvat håndtering af den

Side 118 af 346

1486

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 4

af 5

særlige risiko forbundet hermed endvidere, at den søges inddæmmet

i befolkningen.

Nedenfor opridses mulige

lokale tiltag og restriktioner,

der skal bi-

drage til at reducere smitteudviklingen i Hjørring, Frederikshavn,

Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted, Læsø kommu-

ner, hvor den muterede virus vurderes at være udbredt.

De lokale tiltag skal ses i sammenhæng med aflivning af minkbesæt-

ningerne i Nordjylland, og perioden skal derfor tilpasses nedslagtnin-

gen. Tiltagene forventes derfor at gælde i en periode på fire uger fra

udmeldingsdato. De tiltag, der kræver regelændringer, bør først træde

i kraft fire dage efter udmeldingen, så virksomheder mv. kan nå at ind-

rette sig efter reglerne.

Geografisk mobilitet



Beboere i de nævnte kommunerne opfordres til ikke at krydse

kommunegrænser, ligesom beboere i andre kommuner opfor-

dres til ikke at rejse til de nævnte kommuner.

Massiv testindsats



Øget testkapacitet i Nordjylland ved omfordeling af kapacitet

fra øvrige dele af landet

Alle med bopæl i de fem kommuner opfordres til at blive testet

i løbet af den periode, hvor minkene slås ned (der udmeldes en

rækkefølge og målgrupper af hensyn til, at testkapaciteten kan

absorbere efterspørgslen og dermed afbøde stigende ventetid)

(i alt over 200.000 personer).



Statens Serum Institut og Aalborg Universitet udfører sekven-

tering af alle positive prøver i de berørte kommuner.

Side 119 af 346

1487

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 4

af 5



Endvidere iværksættes der nationalt en omfattende stikprøve-

baseret genomsekventering af positive tests af konkrete andre

geografiske områder, som den muterede mink måtte være

spredt til, hvorefter det vil blive vurderet, om man i givet fald

skal iværksætte tilsvarende tiltag i andre kommuner eller sætte

målrettet ind på individuelt niveau.

Styrket opsporing og isolationsindsats



Styrelsen for Patientsikkerhed iværksætter en styrket opsø-

gende og rådgivende indsats med henblik på effektiv opsporing

og isolation, herunder i nødvendigt og muligt omfang ved ud-

stedelse af påbud.



Informationen om konkrete smitteudbrud fra Styrelsen for Patient-

sikker-hed til kommunerne intensiveres.

Sundhedssektor, ældrepleje



Arbejdspladser



Offentlige og private arbejdspladser i de berørte kommuner op-

fordres kraftigt til at hjemsende ansatte (undtaget kritiske

funktioner).



Ansatte med relation til minkfarmdrift bør hjemsendes uanset

funktion (medmindre negativ PCR-test kan forevises jf. SST’s

retningslinjer).



Offentlige og private arbejdspladser i

Aalborg Kommuneandre

dele af Nordjylland

opfordres til at sende ansatte med bopæl i

de pågældende kommuner hjem (undtaget kritiske funktioner).

Besøgsrestriktioner på alle plejehjem opretholdes fortsat.

Tilsvarende opretholdes besøgsrestriktioner på sygehusene.

Side 120 af 346

1488

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 4

af 5

Geografisk mobilitet



Beboere i kommunerne opfordres til ikke at krydse kommune-

grænser, ligesom beboere i andre kommuner opfordres til ikke

at rejse til de nævnte kommuner.

Restaurationer, natteliv mv.



Restauranter, barer, værtshuse, caféer og lignende serverings-

steder skal lukke for servering til indtagelse på salgsstedet

[mulighed for take away].

Uddannelsesinstitutioner



Differentieret fjernundervisning (reduceret fremmøde) på

ung-

domsuddannelseruddannelsesinstitutioner.

Kultur- og fritidsliv



Kulturinstitutioner, idræts- og fritidsfaciliteter, forlystelsespar-

ker mv. lukkes.

Forsamlinger



Forsamlingsforbud på 5 personer (kræver konsultation med

Folketingets partier) [De gældende undtagelser til forsamlings-

forbuddet fastholdes, men bl.a. undtagelsen om, at man kan

være op til 500 personer – hvis disse opfylder betingelserne om

i al væsentlighed at være siddende mv. – vil i vid udstrækning

ikke kunne anvendes, når de steder, hvor der udøves sports- og

kulturaktiviteter, lukkes.]



Opfordring til at omgås færrest mulige personer.

Side 121 af 346

1489

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 4

af 5

Mundbind



Endvidere iværksættes der straks

nationalt

en omfattende

Opfordring til brug af mundbind eller visir overalt i det offentlige

rum

stikprøvebaseret genomsekventering af positive tests af konkrete an-

dre geografiske områderfra hele landet med henblik på at identifice-

rede andre geografiske områder, som den muterede minkvirus måtte

være spredt til, hvorefter det vil blive vurderet, om man i givet fald skal

iværksætte tilsvarende tiltag i andre kommuner eller sætte målrettet

ind på individuelt niveau.

Der skal udmeldes hjælpepakker parallelt med restriktioner. Det er

vurderingen, at de nuværende hjælpepakker vil være robuste, idet der

i sagens natur vil være flere virksomheder, der kommer ind i

ordningerne.

Der findes allerede i dag en række relevante initiativer og ordninger,

som kan understøtte omskoling af opsagte medarbejdere på berørte

minkfarme. Blandt andet har man som ledig dagpengemodtager ret til

en erhvervsuddannelse med 110 pct. dagpengesats inden for fag med

mangel på arbejdskraft i 2020-2021. Samtidig er der i 2020 og 2021

afsat ekstraordinært mange midler til korte erhvervsrettede kurser,

der giver ledige mulighed for en hurtig og fleksibel omskoling, så de

Side 122 af 346

1490

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 4

af 5

på kort tid kan tilegne sig nye kompetencer målrettet fag og brancher

med mangel på arbejdskraft.

Politisk håndtering, herunder i forhold til Folketinget

Folketingets partier orienteres forud for udmeldingen. Folketingets

partier skal desuden konsulteres, hvis forsamlingsforbuddet skal

sænkes til under 10 personer.

Desuden orienterer sundheds- og ældreministeren borgmestrene i

Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland,

Thisted, Læsø kommuner samt regionrådsformanden i Region Nord.

Øvrige relevante interessenter orienteres af relevante ministerier.

Udenrigspolitisk håndtering

Kommunikationen i Danmark om de sundhedsmæssige risici forbun-

det med mink-produktionen og regeringens beslutninger i den forbin-

delse vil formentlig vække opsigt uden for landets grænser. Ikke

mindst risikoen for mutation og deraf følgende manglende effekt af

vacciner vil kunne skabe opmærksomhed. Jf. erfaringerne forbundet

med den kinesiske håndtering af udbruddet i Wuhan vil fokus i værste

fald kunne blive kritisk, såfremt der danner sig et indtryk af svag hånd-

tering givet de eventuelle globale implikationer af mutationer – ikke

mindst fordi Danmark er verdens største producent af minkskind. I så

fald kan det også få konkrete konsekvenser såsom forbud mod in-

drejse

f.eks.

danske

erhvervsrejsende.

De danske ambassader vil blive instrueret om at følge evt. mediemæs-

sig og politisk opmærksomhed i opholdslandet nøje i forlængelse af

regeringens udmelding. I den forbindelse vil der blive udsendt tale-

Side 123 af 346

1491

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 4

af 5

punkter/faktamateriale, som kan bringes i anvendelse med henblik på

at understrege regeringens beslutninger og håndtering af de sund-

hedsmæssige risici.

Indstilling

Det

indstilles

, at ovenstående tiltag og tidspunkt for udmelding

drøftes.

Det

indstilles

, at regeringen proaktivt kommunikerer om håndtering af

sagen i form af et pressemøde samt relevant kommunikationsmateri-

ale, jf.

bilag 6

Forventet modtagelse

Der forventes at være betydeligt fokus på tiltagene fra en række in-

teressenter og befolkningen.

Procedure

Hvis det på baggrund af den stikprøvesekventering i resten af landet,

som SSI udfører, konstateres, at den nye variant af virus er spredt til

andre dele af landet, vil der som nævnt være behov for at ændre til-

gang.

Regeringen vil blive forelagt en ny sag om håndteringen.

Kommunikation

Der lægges op til, at regeringen kommunikerer proaktivt om situatio-

nen, jf.

bilag 6

Kommunikationsstrategien har været vendt i den nyoprettede Task

Force for Covid-19-kommunikation. Task Force’en vil i samarbejde

med de ansvarlige ministerier have fokus på håndtering af kritiske

vinkler i forberedelsen og dagene efter regeringens udmelding. Givet

Side 124 af 346

1492

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 4

af 5

det korte aftræk kan det blive nødvendigt at prioritere i forhold til pro-

duktionen af faktaark og øvrige kommunikationsmaterialer.

Bilag

Bilag 1. Notat fra SSI om risikovurdering af human sundhed ved

fortsat minkavl

Bilag 2.

Kompensation til minkavlere

Bilag 2.a. Kompensationsmodel[Udestår]

Bilag 3. Notat om ”tempo-bonus”

Bilag 4. NOST delplan for myndighedernes tværsektorielle ind-

sats i forhold til aflivning af mink i forbindelse med COVID-19

Bilag 5. Notat om aflivning ved gift

Bilag 6. Kommunikation (udkast)

Side 125 af 346

1493

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om den slettede

sætning: ”En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes at være fatal

for branchen”, forklaret

428

, at man i en regeringssag ikke gør brug af et ord

som ”fatal”, ligesom man heller ikke gør brug af et ord som ”katastrofalt”. Man

bruger kun ord, som har en faglig betydning. Sætningen ”strittede”. Pointen i

den slettede sætning; at det netop ville blive meget vanskeligt for branchen,

var imidlertid omdrejningspunktet på KU-mødet. Justitsministeriet har fore-

taget yderligere rettelser i coveret, som hun ikke var inde over. Coveret kom

ud meget sent. Finansministeriet bemærkede også, at coveret i sin oprindelige

form ikke afspejlede behovet for hastighed i aflivningen. Barbara Bertelsen har

under en genafhøring for kommissionen forklaret supplerende

429

, at hun ikke

tror, at Finansministeriet var med inde over vurderingen af, hvorvidt ordet

”fatal” skulle udgå af coveret. Ønsket om at ordet ”fatal” skulle udgå af coveret

kom fra hende, idet hun mente at ordvalget var for følelsesladet. Hun tænker

ikke, at Finansministeriet havde nogen rolle i denne beslutning. Den normale

procedure ville have været, at ressortministeriet havde fået rettelserne i cove-

ret til gennemsyn, men det var det muliges kunst for alle. KU-sagens indhold

var endvidere ikke afgørende for drøftelserne på KU-mødet den 3. november

2020. Miljø- og Fødevareministeriet skulle, frem for at skrive, at aflivning af

samtlige mink ville være fatal, have skrevet, at hvis man ville aflive alle mink,

ville det kræve ny lovgivning, herunder at man skulle bede Folketinget om

hastebehandling. Der er ikke noget problematisk i, at man træffer en politisk

beslutning uden, at man har hjemmel til den.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har – under en genaf-

høring for kommissionen og foreholdt Johan Legarths forklaring, hvorefter

hun ønskede en afklaring af, om bl.a. Peter Stensgaard Mørch havde set det

endelige cover – forklaret

430

, at det var vigtigt, at Finansministeriet godkendte

coveret, idet man så ind i nogle meget store samfundsøkonomiske konsekven-

ser og store økonomiske udgifter. Finansministeriet skulle derfor være enig

i fremstillingen af sagen. Hvis man i september 2020 have forberedt sig på

worst case-scenariet, herunder håndteret den manglende hjemmel, som man

allerede var bevidst om der, så kunne man have sparet mange kræfter. Worst

case-scenariet, hvor alle mink skulle aflives, faldt ikke ned fra himlen den

428 Forklaringsdokumentet side 1120 og 1124

429 Forklaringsdokumentet side 1618

430 Forklaringsdokumentet side 1618

1494

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

2. november 2020. Det havde været et kendt scenarie siden ØU-mødet den

30. september 2020, og Miljø- og Fødevareministeriet var blevet bedt om at

forberede et sådant scenarie.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om coveret med

t/c-ændringer – hvori sætningen ”En total nedslagtning, inkl. alle avlsdyr,

vurderes at være fatal for branchen” var udstreget – forklaret

431

, at han ca. 20-

30 minutter før det oprindelige mødetidspunkt kl. 21.00 havde en dialog med

Barbara Bertelsen i Statsministeriet. Barbara Bertelsen ønskede en afklaring

af, hvorvidt han og Peter Stensgaard Mørch havde set det endelige udkast til

cover. Barbara Bertelsen havde en bekymring for vægtningen i dokumentet.

Barbara Bertelsen var af den opfattelse, at det rent sundhedsfaglige var be-

skrevet meget nøgternt med begrænsede vurderinger, hvorimod der var lagt

en markant patosfyldt vurdering ind i forhold til minkbranchen. Barbara

Bertelsen havde et ønske om, at det skete en ”udnivellering”, så der var en

ensartet nøgtern tilgang. Konsekvenserne af vurderingerne måtte så folde

sig ud på mødet. Der skete på den baggrund udstregning af den konkrete

sætning. Det skete efter anmodning fra Barbara Bertelsen, og efter dialog

med Finansministeriet. Der var et ønske om en ensartet sprogbrug. Det var

vigtigt, at vægtskålene var i balance. Forespurgt om, hvorvidt coverudkastet

egentlig indeholdt specielt mange oplysninger om minkbranchen som sådan,

bruttonationalproduktet for industrien mv. i forhold til coverets anden del,

som angik sundhedsfaglige anliggender, svarede han, at det nok mest var

det patosfyldte ord ”fatal”, som ikke svarede til coverets øvrige sprogbrug.

Dertil kom, at synspunktet om, at det ville være fatalt for minkbranchen, var

et nyt synspunkt i forhold til de billeder, som var tegnet på de forudgående

møder. Derfor var det vurderingen, at man måtte argumentere for et sådant

synspunktet, før der skete præsentation heraf. Justitsministeriet afstemte nok

ikke tilpasningen af coveret med Miljø- og Fødevareministeriet, da der ikke var

tid hertil. Coveret blev nok kun udsendt til orientering. Der har næppe været

nævneværdig dialog. Der var nok kun ca. en halv times tid til mødets start.

En kantet parentes i et cover betyder, at det ikke er godkendt i et ministerium.

Hvis der i ministerierne ikke er konsensus om en indstilling i et cover, kan

coveret i princippet udformes således, at ét ministerium har én indstilling,

431 Forklaringsdokumentet side 606f

1495

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

og et andet ministerium har en anden indstilling. Det er ikke usædvanligt, at

man bliver enige om, at tage en drøftelse af uenigheden på mødet.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om denne version af

cover-udkastet forklaret

432

, at udkastet indeholdt Johan Legarths og Barba-

ra Bertelsens rettelser til KU-sagens cover. Det reviderede cover blev til på

baggrund af en dialog, som Johan Legarth havde haft med Barbara Bertel-

sen. Anne-Mette Lyhne Jensen oplyste hende om, at hun (Anne-Mette Lyhne

Jensen) havde fået bemærkninger til KU-coveret fra Johan Legarth efter, at

han havde talt med Barbara Bertelsen. Der var derfor nogle ting, der skulle

justeres i coveret. Da de havde foretaget disse rettelser, gennemgik de hele

coveret sammen med Johan Legarth telefonisk omkring kl. 20.45 den 3. no-

vember 2020. Barbara Bertelsen mente, at sætningen: ”En total nedslagning,

inkl. alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”, var for følelsesladet.

Hun og Anne-Mette Lyhne Jensen forsøgte at lave alternative formuleringer

af den slettede sætning, som de forelagde Johan Legarth, men det endte med,

at sætningen blev slettet.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret

433

, at

det var på et niveau over hende, at formuleringer i coveret til KU-sagen den 3.

november 2020 blev slettet og ændret. Departementscheferne i Statsministeri-

et og Justitsministeriet må gerne have holdninger til coveret, men ændringer

bør sædvanligvis forelægges for ressortministeriet, inden en sag sendes ud.

Dette kunne man ikke nå den 3. november 2020 på grund af tidspresset. Det

var Statsministeriet, som lagde det tidsmæssige pres på sagsbehandlingen

af KU-sagen. Statsministeriet besluttede, hvornår KU-sagen skulle gå i gang,

hvornår materialet skulle sendes ud og de rykkede for materialet til KU-sagen.

Miljø- og Fødevareministeriet havde efter hendes opfattelse ikke indvendinger

mod den første version af KU-sagen, som blev sendt rundt, idet denne version

havde indarbejdet deres bemærkninger. Hun, Johan Legarth og Lisbeth Gro

Nielsen gennemgik coveret telefonisk, hvor Johan Legarth og Barbara Bertel-

sens bemærkninger blev indarbejdet i coveret. De drøftede ikke bilagene til

KU-sagen. Hun briefede ikke Johan Legarth i KU-sagen forud for KU-mødet.

Hun overvejede ikke at nævne noget om hjemmel til aflivning af mink i coveret

til KU-sagen, og heller ikke drøftede dette med Lisbeth Gro Nielsen.

432 Forklaringsdokumentet side 1163f

433 Forklaringsdokumentet side 633ff og 643f

1496

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

9.4.7.4. Opdateret KU-materiale udsendt kl. 21.24

Kl. 21.24 udsendte Johan Philip Zilmer-Bülow det opdaterede og endelige

materiale til mødedeltagerne til brug for KU-mødet den 3. november 2020

kl. 21.30 med følgende bemærkning:

”…

Kære alle

Hermed opdateret materialet til KU i aften om mink.

Der er justeret i coveret samt tilføjet bilag 2 og bilag 2a

…”

Det samlede mødemateriale bestod nu af:

Coveret: ”Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink”

Bilag 1: Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020

Bilag 2: Kompensation til minkavlere [UDKAST: Bilag X. Kompensation til

minkavlere mv.]

Bilag 2a: Kompensationsmodel [UDKAST: 2021 håndtering af COVID-19

smitterisiko i mink]

Bilag 3: Notat om ”tempo-bonus” [Finansministeriets notat: ”Mulig ”tempo-bo-

nus” for hurtig aflivning af mink]

Bilag 4: NOST delplan for myndighedernes tværsektorielle indsats i forhold

til aflivning af mink i forbindelse med COVID-19

Bilag 5: Notat om aflivning ved gift [Notat om: ”Peroral aflivning af mink

med gift”]

Bilag 6: Kommunikation (udkast) [UDKAST: Kommunikation ifm. regerings-

udmelding om mink]

1497

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Nedenfor følger en beskrivelse af den samlede KU-sag med optryk af de en-

delige dokumenter.

9.4.7.5.

KU-sagens endelige cover – Håndtering af COVID-19-smitte

blandt mink

Coveret til KU-sagen af 3. november 2020 blev udarbejdet af kontorchef

Lisbeth Gro Nielsen i Justitsministeriet med input fra bl.a. Miljø- og Føde-

vareministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet, Statsministeriet og

Sundhedsministeriet, som beskrevet ovenfor.

I coveret blev den hidtidige aflivningsindsats beskrevet, herunder at mink-

besætninger og avlsdyr inden for zoner 1 og 2 skulle aflives. Coveret beskrev

videre, at man, for at begrænse covid-19 i minkbesætninger, kunne vælge

mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller at tillade, at bran-

chen under restriktioner kunne fastholde en begrænset mængde avlsdyr med

henblik på etablering af en stærkt reduceret minksektor efter udrulningen

af en vaccine.

KU-coveret beskrev under afsnittet ”løsning” tiltag i forhold til aflivning af

mink, hvoraf det fremgår, at:

”…

Med henblik på at øge aflivningshastigheden lægges der på den bag-

grund

for det første

op til, at der iværksættes en incitamentsordning,

der giver minkavlere en ekstra kompensation pr. dyr, hvis de lever op

til særligt fastsatte kriterier for hurtig aflivning af dyrene (”tempo-bo-

nus”). Der henvises til

bilag 3.

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det er Miljø- og Fødeva-

reministeriets vurdering, at ordningen ikke vil have effekt, hvis det

officielt meldes ud, at erhvervet skal lukkes med udgangen af 2020. For

at ordningen kan have fuld effekt er det desuden afgørende, at andre

personalegrupper også begynder at arbejde med tilsyn på de smittede

besætninger. Pt. er det i praksis kun MFVM’s styrelser samt Bered-

skabsstyrelsen, som er villige til at arbejde i de smittede besætninger.

Hvis det efter [5] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er

tilstrækkelig, lægges der

for det andet

op til, at der kan iværksættes en

1498

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

nødplan for aflivning udarbejdet i regi af NOST. Nødplanen vurderes

at ville forudsætte fravigelse fra en række gældende regler og retnings-

linjer på miljø- og dyreområdet. Der henvises til

bilag 4.

…”

KU-coveret beskrev videre tiltag i forhold til inddæmning af smitte blandt

mennesker i syv nordjyske kommuner, som flere af de afhørte har henvist til

som ”Nordjyllandspakken”.

KU-sagens endelig cover ”Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink” frem-

står således:

1499

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

[Justitsministeriet]

[Sundheds- og Ældreministeriet]

[Miljø- og Fødevareministeriet]

[Finansministeriet]

[Erhvervsministeriet]

[Udenrigsministeriet]

Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink

3. november 2020

Problem

Statens Serum Institut (SSI) har fundet en ny mutation i virus påvist i test udtaget i

september 2020 og opdateret sin risikovurdering i forhold til minkavl under epide-

mien. Foreløbige undersøgelser viser, at mutationen kan påvirke vacciners effekt.

Dette vil i givet fald kunne have markante negative konsekvenser for håndteringen

af den igangværende epidemi.

Baggrund

Den nye variant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme i Nordjylland og

prøver fra 12 personer i alt, hvoraf 4 har kendt tilknytning til minkbranchen. SSI

arbejder på at afdække mutationer yderligere. Der henvises desuden til

bilag 1.

Af sundhedsmyndighedernes risikovurdering af 3. november 2020 fremgår, at

sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl under en igangværende CO-

VID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for

mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.

Endvidere vurderes, at fortsat minkavl under epidemien indebærer en betydelig ri-

siko for gentagelse af smittespredning blandt mink og mennesker som i Vestdan-

mark i 2020. Det vurderes dels at ville medføre en større sygdomsbyrde blandt

mennesker, dels et stort virusreservoir i mink, hvilket øger risikoen for, at der

igen

opstår nye virusmutationer, som aktuelle vacciner(kandidater) ikke giver optimal

beskyttelse i mod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination

eller overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive, jf.

bilag 1.

Løsning

Tiltag i forhold til aflivning af mink

Der er i den seneste tid arbejdet intenst på at skrue op for tempoet og kapaciteten

i forhold til aflivning af mink. Det har med den nuværende ressourceallokering, den

begrænsede medvirken fra erhvervet og med de metoder, der er tilgængelige inden

for rammerne af de gældende regler mv., ikke været muligt at komme op over

100.000 aflivede mink pr. døgn. En aflivningshastighed på 100.000 mink i døgnet

medfører en uacceptabel tidshorisont til håndtering af situationen, idet minkene i

Nordjylland først forventes at være slået ned pr. 1. december 2020.

Baseret på sundhedsfaglige vurderinger skal biomassen reduceres mest muligt, hvil-

ket ligger til grund for beslutning om, at alle besætninger inden for zonerne (smit-

tede og ikke-smittede) skal slås ned. Det inkluderer ligeledes avlsdyr i zonerne. For

at reducere risikoen for yderligere COVID-19-smittespredning i de danske mink-

farme kan der vælges mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller at

1500

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 2 af 5

tillade, at branchen under restriktioner, fastsat af sundhedsmyndighederne og vete-

rinærmyndighederne, kan fastholde en meget begrænset mængde avlsdyr mhp. at

kunne genetablere en betydeligt reduceret sektor, når der er udrullet en vaccine. Det

vurderes centralt, at en beslutning om branchens fremtid ikke påvirker hastigheden

i aflivningsindsatsen negativt, jf.

bilag 2.

Med henblik på at øge aflivningshastigheden lægges der på den baggrund

for det

første

op til, at der iværksættes en incitamentsordning, der giver minkavlere en eks-

tra kompensation pr. dyr, hvis de lever op til særligt fastsatte kriterier for hurtig

aflivning af dyrene (”tempo-bonus”). Der henvises til

bilag 3.

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at det er Miljø- og Fødevareministeriets

vurdering, at ordningen ikke vil have effekt, hvis det officielt meldes ud, at erhvervet

skal lukkes med udgangen af 2020. For at ordningen kan have fuld effekt er det

desuden afgørende, at andre personalegrupper også begynder at arbejde med tilsyn

på de smittede besætninger. Pt. er det i praksis kun MFVM’s styrelser samt Bered-

skabsstyrelsen, som er villige til at arbejde i de smittede besætninger.

Hvis det efter [5] dage konstateres, at incitamentsordningen ikke er tilstrækkelig,

lægges der

for det andet

op til, at der kan iværksættes en nødplan for aflivning

udarbejdet i regi af NOST. Nødplanen vurderes at ville forudsætte fravigelse fra en

række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyreområdet. Der henvises til

bilag 4.

Tiltag i forhold til inddæmning af smitte blandt mennesker

Nedslagtningen af mink vurderes at være en forudsætning for at forebygge yderli-

gere mutation, men da mink med den muterede variant er overført til mennesker,

forudsætter en adækvat håndtering af den særlige risiko forbundet hermed endvi-

dere, at den søges inddæmmet i befolkningen.

Nedenfor opridses mulige

lokale tiltag og restriktioner,

der skal bidrage til at re-

ducere smitteudviklingen i Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt,

Vesthimmerland, Thisted, Læsø kommuner, hvor den muterede virus vurderes at

være udbredt.

De lokale tiltag skal ses i sammenhæng med aflivning af minkbesætningerne i Nord-

jylland, og perioden skal derfor tilpasses nedslagtningen. Tiltagene forventes derfor

at gælde i en periode på fire uger fra udmeldingsdato. De tiltag, der kræver regelæn-

dringer, bør først træde i kraft fire dage efter udmeldingen, så virksomheder mv.

kan nå at indrette sig efter reglerne.

Geografisk mobilitet



Beboere i de nævnte kommuner opfordres til ikke at krydse kommunegræn-

ser, ligesom beboere i andre kommuner opfordres til ikke at rejse til de

nævnte kommuner.

Massiv testindsats

1501

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 3 af 5



Øget testkapacitet i Nordjylland ved omfordeling af kapacitet fra øvrige dele

af landet

Alle med bopæl i de fem kommuner opfordres til at blive testet i løbet af

den periode, hvor minkene slås ned (der udmeldes en rækkefølge og mål-

grupper af hensyn til, at testkapaciteten kan absorbere efterspørgslen og

dermed afbøde stigende ventetid) (i alt over 200.000 personer).

Statens Serum Institut og Aalborg Universitet udfører sekventering af alle

positive prøver i de berørte kommuner.

Styrket opsporing og isolationsindsats



Styrelsen for Patientsikkerhed iværksætter en styrket opsøgende og rådgi-

vende indsats med henblik på effektiv opsporing og isolation, herunder i

nødvendigt og muligt omfang ved udstedelse af påbud.

Arbejdspladser



Offentlige og private arbejdspladser i de berørte kommuner opfordres kraf-

tigt til at hjemsende ansatte (undtaget kritiske funktioner).



Ansatte med relation til minkfarmdrift bør hjemsendes uanset funktion

(medmindre negativ PCR-test kan forevises jf. SST’s retningslinjer).



Offentlige og private arbejdspladser i andre dele af Nordjylland opfordres

til at sende ansatte med bopæl i de pågældende kommuner hjem (undtaget

kritiske funktioner).

Restaurationer, natteliv mv.



Restauranter, barer, værtshuse, caféer og lignende serveringssteder skal

lukke for servering til indtagelse på salgsstedet [mulighed for take away].

Uddannelsesinstitutioner



Differentieret fjernundervisning (reduceret fremmøde) på uddannelsesinsti-

tutioner.

Kultur- og fritidsliv



Kulturinstitutioner, idræts- og fritidsfaciliteter, forlystelsesparker mv. luk-

kes.

Forsamlinger



Forsamlingsforbud på 5 personer (kræver konsultation med Folketingets

partier) [De gældende undtagelser til forsamlingsforbuddet fastholdes, men

bl.a. undtagelsen om, at man kan være op til 500 personer – hvis disse op-

fylder betingelserne om i al væsentlighed at være siddende mv. – vil i vid

udstrækning ikke kunne anvendes, når de steder, hvor der udøves sports-

og kulturaktiviteter, lukkes.]



Opfordring til at omgås færrest mulige personer.

1502

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 4 af 5

Mundbind



Opfordring til brug af mundbind eller visir overalt i det offentlige rum

Endvidere iværksættes der straks

nationalt

en omfattende stikprøvebaseret genom-

sekventering af positive tests fra hele landet med henblik på at identificerede andre

geografiske områder, som den muterede virus måtte være spredt til, hvorefter det

vil blive vurderet, om man i givet fald skal iværksætte tilsvarende tiltag i andre kom-

muner eller sætte målrettet ind på individniveau.

Der skal udmeldes hjælpepakker parallelt med restriktioner. Det er vurderingen, at

de nuværende hjælpepakker vil være robuste, idet der i sagens natur vil være flere

virksomheder, der kommer ind i ordningerne.

Der findes allerede i dag en række relevante initiativer og ordninger, som kan

understøtte omskoling af opsagte medarbejdere på berørte minkfarme. Blandt

andet har man som ledig dagpengemodtager ret til en erhvervsuddannelse med 110

pct. dagpengesats inden for fag med mangel på arbejdskraft i 2020-2021. Samtidig

er der i 2020 og 2021 afsat ekstraordinært mange midler til korte erhvervsrettede

kurser, der giver ledige mulighed for en hurtig og fleksibel omskoling, så de på kort

tid kan tilegne sig nye kompetencer målrettet fag og brancher med mangel på

arbejdskraft.

Politisk håndtering, herunder i forhold til Folketinget

Folketingets partier orienteres forud for udmeldingen. Folketingets partier skal

desuden konsulteres, hvis forsamlingsforbuddet skal sænkes til under 10 personer.

Desuden orienterer sundheds- og ældreministeren borgmestrene i Hjørring,

Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted, Læsø

kommuner samt regionrådsformanden i Region Nord. Øvrige relevante

interessenter orienteres af relevante ministerier.

Udenrigspolitisk håndtering

Kommunikationen i Danmark om de sundhedsmæssige risici forbundet med mink-

produktionen og regeringens beslutninger i den forbindelse vil formentlig vække

opsigt uden for landets grænser. Ikke mindst risikoen for mutation og deraf føl-

gende manglende effekt af vacciner vil kunne skabe opmærksomhed. Jf. erfarin-

gerne forbundet med den kinesiske håndtering af udbruddet i Wuhan vil fokus i

værste fald kunne blive kritisk, såfremt der danner sig et indtryk af svag håndtering

givet de eventuelle globale implikationer af mutationer – ikke mindst fordi Danmark

er verdens største producent af minkskind. I så fald kan det også få konkrete kon-

sekvenser såsom forbud mod indrejse af f.eks. danske erhvervsrejsende.

De danske ambassader vil blive instrueret om at følge evt. mediemæssig og politisk

opmærksomhed i opholdslandet nøje i forlængelse af regeringens udmelding. I den

1503

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 5 af 5

forbindelse vil der blive udsendt talepunkter/faktamateriale, som kan bringes i an-

vendelse med henblik på at understrege regeringens beslutninger og håndtering af

de sundhedsmæssige risici.

Indstilling

Det

indstilles,

at ovenstående tiltag og tidspunkt for udmelding drøftes.

Det

indstilles,

at regeringen proaktivt kommunikerer om håndtering af sagen i form

af et pressemøde samt relevant kommunikationsmateriale, jf.

bilag 6.

Forventet modtagelse

Der forventes at være betydeligt fokus på tiltagene fra en række interessenter og

befolkningen.

Procedure

Hvis det på baggrund af den stikprøvesekventering i resten af landet, som SSI ud-

fører, konstateres, at den nye variant af virus er spredt til andre dele af landet, vil

der som nævnt være behov for at ændre tilgang.

Regeringen vil blive forelagt en ny sag om håndteringen.

Kommunikation

Der lægges op til, at regeringen kommunikerer proaktivt om situationen, jf.

bilag 6.

Kommunikationsstrategien har været vendt i den nyoprettede Task Force for Co-

vid-19-kommunikation. Task Force’en vil i samarbejde med de ansvarlige ministe-

rier have fokus på håndtering af kritiske vinkler i forberedelsen og dagene efter

regeringens udmelding. Givet det korte aftræk kan det blive nødvendigt at prioritere

i forhold til produktionen af faktaark og øvrige kommunikationsmaterialer.

Bilag

Bilag 1. Notat fra SSI om risikovurdering af human sundhed ved fortsat

minkavl

Bilag 2. Kompensation til minkavlere

Bilag 2.a. Kompensationsmodel

Bilag 3. Notat om ”tempo-bonus”

Bilag 4. NOST delplan for myndighedernes tværsektorielle indsats i forhold

til aflivning af mink i forbindelse med COVID-19

Bilag 5. Notat om aflivning ved gift

Bilag 6. Kommunikation (udkast)

1504

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

KU-sagens bilag 1 – Statens Serum Instituts risikovurdering

af 3. november 2020

Den 30. oktober 2020 blev der bestilt en ny regeringssag vedrørende minkavl i

fremtiden, og som følge heraf anmodede Sundhedsministeriet den 31. oktober

2020 Statens Serum Institut om at fremkomme med en ny risikovurdering

for human sundhed, hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller

pelsning i 2020-sæsonen fortsatte minkproduktionen i 2021 som normalt.

Risikovurderingen fra Statens Serum Institut skulle alene vurdere risikoen

ved fortsat minkavl og ikke foreslå mulige løsninger.

Anmodningen om en ny risikovurdering blev fremsendt til Statens Serum

Institut af specialkonsulent Ida Krems den 31. oktober 2020 kl. 15.36:

”…

Subject:

Den gode bestilling - risikovurdering af minkavl - frist tirsdag

d. 3. november kl. 13

Til Seruminstituttet (og SST)

Se venligst den vedhæftede anmodning om vurdering af risiko for hu-

man sundhed ved at lade minkavl fortsætte ind i 2021-sæson.

Grundet processen henimod en snarlig drøftelse på regeringens coro-

naudvalg er fristen allerede

tirsdag den 3. november kl. 13.

SSI bedes koordinere med SST, hvis det vurderes relevant med bidrag

fra SST.

…

Opgavenavn:

Anmodning om vurdering af risiko ift. den humane sundhed ved at

minkavl fortsætter efter aflivning og sanering af smittede farme og

overstået pelsning.

Formål

Hvad er formålet med opgaven?

MFVM arbejder på en ny regeringssag om covid i mink, der handler

om håndteringen af mink på den lidt længere bane.

9.4.7.6.

1505

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

MFVM har anmodet SUM om en risikovurdering ift. human sundhed,

hvis minkavlere efter aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæ-

sonen, fortsætter minkproduktionen ind i 2021 som normalt.

Der er alene brug for en vurdering af risiko, ikke forslag til mulige

løsninger.

…”

Sundhedsministeriet opdaterede efterfølgende den 2. november 2020 bestil-

lingen, da oplysningen om cluster 5-varianten var kommet frem. Den nye

risikovurdering skulle herefter også omfatte fundet af cluster 5.

Statens Serum Institut fremsendte ved mail af 3. november 2020 kl. 13.37

den nye risikovurdering til Ida Krems. Katrine Kaldahl, Per Okkels og Kåre

Mølbak modtog mailen i kopi. Konklusionen i risikovurderingen af 3. novem-

ber 2020 var, at en fortsat minkavl under en igangværende covid-19 epidemi

indebar en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne

for at forebygge covid-19 med vacciner. Sundhedsstyrelsen tilsluttede sig risi-

kovurderingen. Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020

blev vedlagt KU-sagen som bilag 1.

Specialkonsulent Ida Krems, Sundhedsministeriet, har om bestillingen af den

nye risikovurdering forklaret

434

, at hun lørdag den 31. oktober 2020 fremsend-

te Miljø- og Fødevareministeriets anmodning om en risikovurdering til Statens

Serum Institut. I Sundhedsministeriet ønskede man en ren risikovurdering

uden forslag om mulige tiltag. Dette bad kontorchef i Sundhedsministeriet

Katrine Kaldahl hende om at skrive ind i bestillingen. Hun vidste ikke, om

dette var afstemt med andre ministerier. Forevist Katrine Kaldahls mail sendt

tirsdag den 3. november 2020 kl. 10.42 til blandt andre afdelingscheferne

Lene Brøndum Jensen og Dorthe Eberhardt Søndergaard, hvor det fremgik,

at risikovurderingen skulle fungere som beslutningsgrundlag for en KU- eller

ØU-sag om minkbranchens fremtid, har hun forklaret, at den risikovurdering,

som Katrine Kaldahl henviste til i mailen, var den, som hun havde bestilt lør-

dag den 31. oktober 2020 kl. 15.36. Man ventede stadig på risikovurderingen,

da Katrine Kaldahl sendte mailen kl. 10.42. Hun tænkte ikke over sætningen

434 Forklaringsdokumentet side 50

1506

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

om minkerhvervets fremtid. Hun vidste godt, at man skulle forholde sig til

minkbranchen fremadrettet, da hun sendte bestillingen den 31. oktober 2020.

Den viden havde hun fra sin kontorchef. De bestilte risikovurderingen for at få

noget faktuelt, som kunne indgå i en regeringssag. Foreholdt, at flere ansatte

i Fødevareministeriet under afhøringer i kommissionen har givet udtryk for,

at man arbejdede på en bevaring af minkerhvervet, har hun forklaret, at hun

ikke vidste, om hendes kontorchefs indstilling om minkbranchens fremtid

var udtryk for en skærpelse.

435

Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om risikovurderingen

af 3. november 2020 forklaret

436

, at Sundhedsministeriet i en mail den 2. no-

vember 2020 var blevet orienteret om fundet af cluster 5, og at Statens Serum

Institut efterfølgende var blevet bedt om at afgive en risikovurdering, der tog

højde for fundet af cluster 5. Statens Serum Institut skulle alene afgive en

risikovurdering, som ikke indeholdt nogen anbefalinger om, hvordan risikoen

skulle håndteres. Han havde den 2. november 2020 en telefonisk drøftelse

med departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels, og på den baggrund

indkaldte Per Okkels til et møde om morgenen den 3. november 2020 mel-

lem Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Per

Okkels ville drøfte i hvor høj grad, forsøgene om cluster 5 holdt vand, og Per

Okkels trykprøvede, hvor bekymrede Statens Serum Institut var. Statens Se-

rum Instituts hovedbekymring gik på smittespredningen blandt mink, men

bekymringen for smittespredningen blev større, da man fandt mutationer.

Fundet af cluster 5 var et bevis for den teoretiske bekymring, de havde, for

at mutationer kunne blive en realitet. Det var ikke sådan så de sagde, at alt

nu var tabt i forhold til de kommende coronavacciner, men man kan sige, at

de gik et skridt videre op ad bekymringsskalaen. Problemet var, at hvis der

skete yderligere mutationer i spikeproteinet, så ville man få nogle vacciner,

der ikke havde den effektivitet, som man regnede med. Derfor var cluster 5 et

bekymrende fund. Statens Serum Instituts fundament i risikovurderingen af

3. november 2020 var dog den hastige smittespredning blandt minkfarmene.

På mødet den 3. november 2020 om morgenen sammenlignede Søren Bro-

strøm den daværende situation med coronasmitte blandt mink med en stor

kage, som udgjorde smittespredningen, og at cluster 5 og øvrige mutationerne

var pyntebær på den kage. Statens Serum Instituts primære bekymring var

435 Forklaringsdokumentet side 52

436 Forklaringsdokumentet side 181

1507

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

således den hastige smittespredning af coronavirus blandt minkfarme. Statens

Serum Institut gav på mødet den 3. november ingen anbefalinger i forhold til

håndteringen af den nye risikovurdering. Per Okkels sagde imidlertid, at man

arbejdede på en plan om at aflive mink. Han ved ikke, hvem ”man” var i den

forbindelse.

437

Han sendte udkastet til risikovurderingen til Søren Brostrøm,

der havde nogle kommentarer til den, og det var således en fælles risikovur-

dering fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

438

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om risikovurderingen

af 3. november 2020 forklaret

439

, at han den 2. eller 3. november 2020 bad

Statens Serum Institut om at afgive risikovurderingen med udgangspunkt i

de nye oplysninger om cluster 5. Statens Serum Institut kom herefter med

risikovurderingen af den 3. november 2020 som Sundhedsstyrelsen tilslut-

tede sig. Under en samtale med Kåre Mølbak om aftenen den 2. november

2020 trykprøvede han Kåre Mølbaks forklaring om fundet af cluster 5. Kåre

Mølbak var meget ærlig om fundet, som var et lille videnskabeligt studie. Han

gjorde det tydeligt for Kåre Mølbak, at det var usmart, at Kåre Mølbak havde

berettet om dette fund under et møde med Kopenhagen Fur. Det var netop de

mutationer, som man havde frygtet, som nu var bevist. Cluster 5 kom som en

dråbe på et tidspunkt, hvor man var klar til at konkludere, at coronasmitten

blandt mink ikke kunne bremses.

Direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, har om risikovurderingen af 3.

november 2020 forklaret, at de nye oplysningerne om immunitet ved cluster

5-varianterne i forhold til vaccinernes effekt, ikke var noget, som ændrede

sundhedsmyndighederne vurdering. Studiet af cluster 5 gjorde egentlig ikke

noget fra eller til. Risikovurderingen var baseret på det kæmpestore dyrere-

servoir, der var modtageligt for smitte, og den omstændighed, at den hidtil

anvendte strategi havde vist sig utilstrækkelig. Situationen var allerede løbet

løbsk, og det var meget bekymrende. Han skal ikke kunne sige, om det var

cluster 5, der gjorde, at man politisk blev alarmeret og handlede meget hurtigt.

Men det er korrekt, at studiet om cluster 5 kom til at fylde ganske meget i den

offentlige diskurs efter den 3. november 2020. Det er korrekt, som beskrevet af

Kåre Mølbak, at han brugte billedet om, at cluster 5 var et pyntebær på kagen.

437 Forklaringsdokumentet side 182

438 Forklaringsdokumentet side 187

439 Forklaringsdokumentet side 735

1508

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Kagen ville fede lige meget, uanset om det pyntebær kom på eller ej. Data for

cluster 5-studiet var utilstrækkelige og i bedste fald hypotesegenererende. Der

var 3 gange så mange mink i Danmark, som der var mennesker, og smitten

blandt minkene på farmene bredte sig med en helt anden hastighed, end den

man kendte blandt mennesker. Coronasmitten var samtidig på vej ned gennem

Danmark på dette tidspunkt, så det var det bagtæppe, at risikovurderingen

blev givet. Fundet af cluster 5 ændrede ikke væsentligt på risikovurderingen.

Sundhedsmyndighederne var i forvejen tiltagende bekymrede, og de var ikke

bekendt med cluster 5-studierne, da bestillingen på en ny risikovurdering blev

afgivet den 31. oktober 2020.

440

Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020 fremstår som

bilag 1 til KU-sagen således:

440 Forklaringsdokumentet side 135

1509

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

3. november 2020

MFVM har anmodet SUM om en risikovurdering ift. human sundhed, hvis minkavlere efter

aflivning af smittede dyr eller pelsning i 2020-sæsonen, fortsætter minkproduktionen ind i 2021

som normalt. Der er alene brug for en vurdering af risiko, ikke forslag til mulige løsninger.

Opsummering

Per 2. november 2020 er der konstateret SARS-CoV-2 smitte på 191 minkfarme. Denne udvikling

er sket til trods for en intensiv indsats fra myndighedernes side mhp. at begrænse smitten.

Samtidig ses smitte med nye typer SARS-CoV-2 virus, der tilpasser sig mink (minkvarianter) i

lokalbefolkningen, og der er en stærk geografisk og tidsmæssig sammenhæng mellem antal

positive minkfarme og smitteforekomst blandt mennesker. Mink med SARS-CoV-2 udgør et stort

reservoir af virus, der er en stor erhvervsrisiko forbundet med minkavl i smittede områder, og det

er ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til det omgivende samfund. På grund af de

ændringer, der optræder i spike proteinet i flere af minkvarianterne af virus, er der risiko for at

vacciner, der er rettet imod spike proteinet ikke vil give optimal beskyttelse imod de nye virus,

der opstår i mink, og immuniteten fra overstået COVID-19 infektion kan give mindre beskyttelse

mod de nye virusvarianter.

Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021 genetableres en stor

population af mink, vurderes det for overvejende sandsynligt, at denne population vil være

modtagelige for smitte. Derudover forventes der stadigt at være SARS-CoV-2 i omløb blandt

mennesker og ingen betydende immunitet i befolkningen før størstedelen af befolkningen er

vaccineret. Dermed er der en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og

mennesker, som er set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at indebære en stor risiko for

folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved at et stort

virusreservoir i mink øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke

giver optimal beskyttelse imod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller

overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive. Det må samtidigt forventes at betyde

en væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare epidemikontrol i Danmark, hvilket kan

medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og begrænsninger på samfundslivet mv.

Konklusion: En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en

betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med

vacciner.

Baggrund

Siden primo juni 2020 er der i alt konstateret smitte med SARS-CoV-2 på 191 minkfarme. Disse

er primært beliggende i Region Nordjylland og i Midt- og Vestjylland. Viden om introduktion af

smitte samt konsekvenser for smitte mellem mink og menneske er primært baseret på data fra

Nordjylland. Sammenfattende er det sandsynliggjort, at introduktion af smitte med SARS-CoV-

2 til den første minkfarm er sket ifm. smitte fra menneske til mink i ugerne op til udbruddet.

1510

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Efterfølgende er der i juni 2020 set udtalt smittespredning til lokalsamfund ifm udbrud på et

plejehjem, forårsaget af en variant af SARS-CoV-2 udviklet blandt mink (herefter kaldet SARS-

CoV-2 minkvariant). Siden primo august 2020 er der konstateret smitte på 168 minkfarme i

Region Nordjylland

–

alle med SARS-CoV-2 minkvariant. Sideløbende hermed er der konstateret

en stigende forekomst af SARS-CoV-2 blandt borgere i Region Nordjylland, hvor nu ca.

halvdelen skyldes SARS-CoV-2 minkvariant (for detaljer se Bilag 1).

Der er løbende sket flere mutationer i SARS-CoV-2 minkvariant, hvor der indtil nu er fundet 5

clustre. Derudover er der sket introduktion af to nye SARS-CoV-2-typer i henholdsvis Esbjerg

og Vejle kommuner, som ikke er beslægtede med minkvarianten.

Mutation hos virus

Virusmutationer er små ændringer i virus arvemateriale, som opstår løbende i forbindelse med at

virus kopierer sig. Jo flere virus, der kopieres, des større er sandsynligheden for, at der opstår

mutationer. En virus arvemateriale, og hermed eventuelle mutationer, kan afdækkes ved

helgenomssekventering (WGS). Der er blandt minkvarianterne af SARS-CoV-2 set flere

eksempler på ændringer i spike proteinet. Spike proteinet er væsentligt, idet mennesker efter en

naturlig infektion danner antistoffer over for spike proteinet, og de potentielle COVID-19 vaccine

kandidater er også baseret på dette protein. Der er derfor en risiko for, at effekten af spike-

baserede anti-COVID19 vacciner kan være påvirket, når der sker ændringer i denne del af

arvematerialet.

Tilstedeværelsen af et omfattende reservoir af virus i mink indebærer en alvorlig trussel mod

folkesundheden, idet virus spredes fra dyr til mennesker. Risikoen for mutationer gør denne risiko

særlig alvorlig. Mutationer i spike proteinet forekommer også i virus blandt mennesker (på

verdensplan) uden tilknytning til minkfarme, men ikke eller uhyre sjældent de samme mutationer

som opstår i mink. Det er dog blevet vist, at de nuværende vaccinekandidater vil kunne dække de

variationer af virus, der er opstået blandt mennesker henover foråret.

Bekymringen om ændringer i spike proteinet i minkvarianter af SARS-CoV-2 blev rejst af Statens

Serum Institut da de første mutationer blev påvist. Der er blandt minkvarianterne set syv

forskellige mutationer i Spike proteinet og eksempler på op til 4 forskellige ændringer i Spike

proteinet i samme virus. Et bestemt virus med 4 ændringer i generne for spike protein er påvist i

fem nordjyske minkfarme og i 12 patientprøver, heraf 4 med direkte forbindelse med tre af disse

farme (cluster 5). Foreløbige undersøgelser tyder på, at dette virus udviser nedsat følsomhed for

neutraliserende antistoffer fra flere personer med overstået infektion. Dette er påvist i et

laboratorieforsøg, hvor man ser, at det særlige minkvirus ikke i samme grad hæmmes i vækst af

antistoffer fra mennesker, som har været smittet med en ikke-minkrelateret variant af SARS-CoV-

2. Igangværende undersøgelser vil afdække problemstillingen yderligere. Yderligere varianter er

identificeret ved sekvensering men ikke undersøgt for neutralisation endnu. Dette er bekymrende,

da det potentielt kan have betydning for en kommende COVID-19 vaccines effekt over for smitte

med nye minkvarianter, og indebære en risiko for nedsat immunitet over for disse efter overstået

COVID-19 infektion, hvilket har betydning for den enkelte og for flokimmuniteten i samfundet.

1511

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Betydning for human sundhed hvis minkproduktion fortsætter som normalt

Hvis minkproduktionen fortsætter som normalt, vil der efter pelsning være et antal levende mink

tilbage som anvendes som avlsdyr til næste års produktion. Antallet svarer til ca. 20% af den

årlige bestand på ca. 17 millioner mink. I lyset af den aktuelle situation vil dette antal bestå af 1)

mink som ikke er smittet med SARS-CoV-2, 2) nogle mink som formodentlig har dannet

antistoffer mod SARS-CoV-2, samt 3) formodentlig nogle mink som er uerkendt smittet med

SARS-CoV-2. Fordelingen af disse grupper er ukendt. Dette betyder, at der i kommende måneder

efter pelsning fortsat vil kunne forventes udbrud og forekomst af smitte med SARS-CoV-2 blandt

mink. Derfor vil der også fortsat være en risiko for smitte fra mink til mennesker.

I forbindelse med påbegyndelsen af næste års avlssæson vil der fortsat være risiko for smitte af

SARS-CoV-2 blandt mink. Blandt mink der ikke har været udsat for smitte med SARS-CoV-2

vil alle mink være i risiko for at blive smittet. Blandt mink hvor der tidligere har været smitte med

SARS-CoV-2 forventes, at der vil være en del, der har udviklet antistoffer mod SARS-CoV-2.

Det vides ikke i hvor høj grad, -eller hvor længe-, disse antistoffer beskytter mod ny smitte med

SARS-CoV-2, og det vides ej heller i hvor høj grad disse antistoffer vil blive videregivet til

minkhvalpe. Det vurderes dog,

at der i starten af nyfødte mink’s liv vil være en beskyttelse fra

maternelle antistoffer. Denne beskyttelse antages dog at aftage, således at der efter nogle måneder

igen vil være en stor population af mink uden antistofbeskyttelse mod SARS-CoV-2.

Der er foreløbig ikke tegn på, at smitten i minkfarme mindskes over tid. En fortsat tilstedeværelse

af SARS-CoV-2 i minkproduktionen, og det faktum at smitten typisk opdages sent i forløbet i de

enkelte farme, vil medføre en risiko for spredning i forhold til handel med avlsdyr. Derudover vil

risikoen afhænge af den på tidspunktet fundne forekomst af SARS-CoV-2 blandt mennesker.

Såvel starten på første og anden fase i udbruddet skete på tidspunkter med forholdsvis lav incidens

i befolkningen, og det må forventes, at yderligere stigning i befolkningsincidensen vil forøge

risikoen for introduktion af nye virustyper til mink fra mennesker, som senest set i Esbjerg og

Vejle kommuner.

Hvis minkproduktionen fortsættes i Danmark, således at der i 2021 genetableres en stor

population af mink, vurderes det for overvejende sandsynligt, at denne population vil være

modtagelige for smitte. Derudover forventes der stadigt at være SARS-CoV-2 i omløb blandt

mennesker og ingen betydende immunitet i befolkningen før størstedelen af befolkningen er

vaccineret. Dermed er der en betydelig risiko for gentagelse af smittespredning blandt mink og

mennesker, som er set i Vestdanmark i 2020. Dette vurderes at indebære en stor risiko for

folkesundheden, både ved at medføre større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved at et stort

virusreservoir øger risikoen for, at der igen opstår nye virusmutationer, som vacciner ikke giver

optimal beskyttelse imod. Samlet set kan den flokimmunitet, der opnås ved vaccination eller

overstået infektion, risikere at blive svækket eller udeblive. Det må samtidigt forventes at betyde

en væsentlig forringelse af vores muligheder for at bevare epidemikontrol i Danmark, hvilket kan

medføre, at man må indføre yderligere restriktioner og begrænsninger på samfundslivet mv.

1512

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

9.4.7.7. KU-sagens bilag 2 - Bilag X. Kompensation til minkavlere mv.

Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet arbejdede den 2. og 3.

november 2020 på en ØU-sag vedrørende mink, og afdelingschef i Miljø- og

Fødevareministeriet Tejs Binderup havde ved mail af 3. november 2020 kl.

09.35 oplyst, at ØU-sagen skulle indeholde to scenarier for minkerhvervet

i form af en dvalemodel og en model for nedlukning af minkerhvervet. På

den baggrund påbegyndte Erhvervsministeriet arbejdet med notatet ”bilag X.

Kompensation til minkavlere mv.”, som endte med at blive bilag 2 til KU-sagen

af 3. november 2020.

Bilag 2 blev udarbejdet i et samarbejde mellem Erhvervsministeriet og Miljø-

og Fødevareministeriet.

Bilag 2 beskrev en kompensationsordning for henholdsvis en dvalemodel og

en model for nedlukning af minkerhvervet. Den i bilaget foreslåede kompen-

sationsordning for dvalemodellen bestod af en udvidelse af den eksisterende

selvstændige ordning, mulighed for 100 procent dækning af faste omkost-

ninger og oprettelse af en omstillingspulje på 150 millioner kr. Kompensa-

tionsordningen ved nedlukning af minkerhvervet bestod af kompensation

til minkavlere via selvstændigordningen og dækning af faste omkostninger,

ekspropriation og en omstillingspulje.

Det fremgår videre på side 6 af KU-sagens bilag 2 under afsnittet ”hjemmels-

og statsstøtteforbehold knyttet til begge modeller”, at:

”…

Der tages et generelt forbehold for statsstøttegodkendelse af de fore-

slåede løsninger.

…

Der tages samtidig forbehold for, hvorvidt og hvordan den juridiske

hjemmel til at gennemføre de foreslåede løsninger kan findes. Det er

umiddelbart vurderingen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller

lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel i epidemiloven eller Sund-

heds- og Ældreministeriets forbudsbekendtgørelse, da minkavlere ikke

er levnedsmiddelsproducenter. Et forbud vil således skulle hjemles i

Miljø- og Fødevareministeriets

Bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr

1513

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

eller ved lov. Miljø og Fødevareministeriet og Justitsministeriet er ved

at afklare dette spørgsmål

…”

Flere embedsmænd fra Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet,

som har afgivet forklaring for kommissionen, har forklaret, at dette afsnit

vedrørte hjemmel til kompensation af minkavlere og dermed ikke omhand-

lede en hjemmel til aflivning af mink. Bilag 2 var i KU-sagen vandmærket

med ”udkast”.

Administrationsdirektør Torben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet,

har om KU-sagens bilag 2 forklaret, at han den 3. november 2020 om formid-

dagen bad Søren Bøllingtoft Knudsen om at være sagsbehandler for udarbej-

delsen af et notat om kompensation til minkavlere til brug for en kommende

ØU-sag. På dette tidspunkt var de i Erhvervsministeriet ikke klar over, at der

senere samme aften skulle afholdes et KU-møde.

441

Han var bekendt med

indholdet af bilag 2, og han havde formentlig godkendt bilaget inden, det blev

sendt ud af huset. Erhvervsministeriets kompensationsordninger havde hid-

til hovedsagelig haft hjemmel i erhvervsfremmeloven og diverse aktstykker.

Erhvervsministeriet flagede i bilag 2, at der kunne være et hjemmelsmæssigt

problem i forhold til Erhvervsministeriets kompensationsordninger. Erhvervs-

ministeriet foretog som altid en vurdering af hjemlen til bevillinger, og de tog

sædvanligvis også forbehold for, at ordninger krævede statsstøttegodkendelse.

Der var således ikke noget usædvanligt i de forbehold, som blev taget i bilag

442

Erhvervsministeriet havde aftalt med Miljø- og Fødevareministeriet, at

når de i Erhvervsministeriet var færdige med deres bidrag til bilag 2, skulle

de sende bilaget videre til Tejs Binderup. Tejs Binderup skulle herefter fær-

diggøre bilaget og fremsende det til Justitsministeriet, idet Justitsministeriet

stod for at samle KU-sagen af 3. november 2020. Spørgsmålet om hjemmel

til aflivning af mink var ikke en del af Erhvervsministeriets ressortområde,

og dette spørgsmål blev ikke behandlet i bilag 2 og dets afsnit om hjemmel.

Erhvervsministeriet havde i bilag 2 kun fokus på kompensationsordninger-

ne. Han var på dette tidspunkt ikke bevidst om, at der manglede hjemmel til

aflivning af samtlige mink i Danmark.

443

Den lovgivning, der fremgik af bilag

441 Forklaringsdokumentet side 1268

442 Forklaringsdokumentet side 1269

443 Forklaringsdokumentet side 1272f

1514

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

2, var ikke Erhvervsministeriets lovgivning. Erhvervsministeriet var blevet

bedt om at vurdere, hvorvidt deres kompensationsordninger kunne anvendes

i relation til minkavlere, hvis der kom yderligere restriktioner for minkavle-

re. Erhvervsministeriet forsøgte derfor at flage i bilag 2, at der kunne være

et hjemmelsproblem i forhold til kompensationen af minkavlere. Det skulle

afklares, hvor der kunne findes hjemmel til kompensation af minkavlerne,

idet Erhvervsministeriet vurderede, at erhvervsfremmeloven formentlig ikke

kunne hjemle en sådan kompensation. Man henviste derfor til Sundhedsmi-

nisteriets og Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning. Minkavl lå uden for

Erhvervsministeriets ressortområde, og han var derfor usikker på, hvor hjem-

melsgrundlaget til en kompensationsordning præcist skulle findes. Det blev

derfor, efter sædvanlig praksis, indskrevet i bilaget, at hjemmelsspørgsmålet

til en eventuel kompensation af minkavlerne skulle afdækkes efterfølgende.

Dette var sædvanlig praksis, som også var blevet fulgt i en lang række forud-

gående politiske aftaler om hjælpepakker, hvor der altid blev taget forbehold

for hjemmel til kompensationen.

444

Bilag 2 blev skrevet under et stort tids-

pres, hvilket var årsagen til, at Erhvervsministeriet havde taget forbehold for

spørgsmålet om hjemmel til kompensationen. De afsnit, som Erhvervsmini-

steriet stod for, var beskrevet tilstrækkeligt i forhold til det tidspres, som de

var underlagt.

445

Chefkonsulent Søren Bøllingtoft Knudsen, Erhvervsministeriet, har om bi-

lag 2 forklaret, at Torben Skovgaard Andersen den 3. november 2020 om

formiddagen bad ham om at se på, om nogle af Erhvervsministeriets kom-

pensationsordninger kunne udstrækkes til minkavlerne afhængig af, hvad

regeringen måtte beslutte vedrørende minkavl. De havde i Erhvervsministeriet

ikke et nærmere kendskab til Miljø- og Fødevareministeriets foreslåede mo-

deller for dvale og nedlukning af minkerhvervet, idet disse modeller kun var

blevet beskrevet i overskriftniveauer. Han fik input til bilag 2’s indhold fra

de ministerier, som stod angivet i bilagets hoved. Det var sædvanlig praksis,

at man indhentede bidrag fra de forskellige ministerier. Bilag 2 var et meget

foreløbigt udkast til et notat om kompensation til minkavlere. Bilaget blev

sendt rundt til de involverede ministerier, som afgav bemærkninger til bilagets

indhold. Miljø- og Fødevareministeriet mente, at der skulle være et afsnit om

ekspropriation i bilaget, og det endte med, at Miljø- og Fødevareministeriet

444 Forklaringsdokumentet side 1274

445 Forklaringsdokumentet side 1278

1515

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

stod for at udarbejde dette afsnit. De var i Erhvervsministeriet vant til at

arbejde med lukning af erhverv, men ikke med en fuldstændig nedlukning

af erhverv. Vedrørende afsnittene i bilag 2 om, at ”Det er vurderingen, at det

ikke er muligt at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale med hjemmel

i epidemiloven og Sundheds- og ældreministeriets forbudsbekendtgørelse, da

minkavlerne ikke er levnedsmiddelsproducenter. Et forbud vil således skulle

hjemles i Miljø- og fødevareministeriets Bekendtgørelse om COVID-19 hos

pelsdyr eller ved lov”, og ”Der pågår en dialog med JM og MFVM om afkla-

ringen af det juridiske hjemmelsgrundlag for de overvejede modeller”, har

han forklaret, at den konkrete formulering var udformet efter dialog med

Justitsministeriet. Afsnittet: ”Det bemærkes desuden, at EU-Kommissionens

Temporary Framework foreløbigt udløber ved udgangen af juni måned 2021.

Såfremt disse rammer for statsstøtte ikke forlænges, vil mulighederne for at

forlænge kompensationsordningen for selvstændige samt faste omkostninger

tilsvarende ophøre”, var et standardforbehold, som de tog i forhold til, at de

foreslåede modeller skulle statsstøttegodkendes. Bilaget handlede udelukken-

de om kompensation, så det gav sig selv, at de modeller, som de beskrev, var

kompensationsmodeller. Intentionen med bilag 2 var at beskrive, hvordan

man kunne kompensere minkavlere i de to modeller, men det kunne godt have

stået klarere. De udarbejdede bilaget i løbet af få timer, og de skulle være sikre

på, at erhvervsministeren ikke lovede noget, de ikke kunne levere.

446

Afsnittet

om hjemmel ændrede de ikke i, idet dette afsnit var udarbejdet med bistand

fra Justitsministeriet. Justitsministeriet burde have stået i hovedet af bilaget.

Bilaget blev sendt videre fra Miljø- og Fødevareministeriet til Justitsministe-

riet, men Justitsministeriet modtog først bilaget kort tid inden KU-mødet den

3. november 2020 gik i gang. De sendte bilaget til Statsstøttesekretariatet i

Erhvervsministeriet for at være sikre på, at de havde taget de rigtige forbehold,

hvilket Statsstøttesekretariatet mente, at de havde.

447

Det var ikke et færdigt

bilag, og det er kun sket sjældent, at de blev nødt til at fremlægge ufærdige

dokumenter som en del af regeringssager. De nåede så langt, som de kunne

med bilaget inden KU-mødet gik i gang.

448

Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har om bilag 2 for-

klaret, at Erhvervsministeriet stod for at udarbejde KU-sagens bilag 2. Er-

446 Forklaringsdokumentet side 885 og 887ff

447 Forklaringsdokumentet side 891f

448 Forklaringsdokumentet side 896

1516

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

hvervsministeriet forsøgte at knytte kompensationsordningen op på noget

forbudslovgivning, som kunne udløse en erstatning til minkavlerne. Han

havde ikke set eller godkendt bilaget inden KU-mødet, og bilaget blev til ved

fælles hjælp fra forskellige ministerier. Bilaget omhandlede ikke hjemmel til

aflivning af mink, men derimod hjemmel til eventuelle kompensationsordnin-

ger. Fokus var på at få det godkendt som statsstøtte af kommissionen samtidig

med, at det skulle gøres billigst muligt for statskassen.

449

Erhvervsminister Simon Kollerup har om KU-sagens bilag 2 forklaret, at Er-

hvervsministeriet i bilagets hoved var angivet i kantet parentes, hvilket betød

at han ikke havde læst eller godkendt bilaget forud for udsendelsen. Hele

bilaget handlede om kompensationsordninger. Erhvervsministeriet tog altid

forbehold ved beskrivelsen af eventuelle kompensationsordninger. Kompen-

sationsordningerne skulle have en bevillingsmæssig hjemmel, og Erhvervsmi-

nisteriet tog altid et statsstøtteforbehold. Der kunne endvidere blive tale om,

at man skulle skaffe en ren materiel hjemmel, hvis kompensationsordningen

var helt ny.

450

Fuldmægtig Anders Kroman Liins, Miljø- og Fødevareministeriet, forklaring

vedrørende bilag 2 er gengivet i afsnit 9.4.7.3.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om bilag 2 for-

klaret

451

, at han sandsynligvis har skimmet bilaget igennem. Bilagets indhold

flugtede med Miljø- og Fødevareministeriets synspunkt, som hele tiden havde

været, at der ikke var hjemmel i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning til

en dvalemodel. Bilag X endte med at blive bilag 2 til KU-sagen.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om bilag 2

forklaret

452

, at hun ikke læste bilaget den 3. november 2020, idet Justitsmini-

steriet ikke var angivet i dokumentets hoved. Hun havde gerne set, at Justitsmi-

nisteriet havde haft mulighed for at se bilagets tekst, som omtalte Justitsmini-

steriet. Hun læste ikke bilaget, idet bilaget handlede om kompensation, og det

blev koordineret af andre ministerier, herunder især af Erhvervsministeriet.

449

450

451

452

Forklaringsdokumentet side 300

Forklaringsdokumentet side 877

Forklaringsdokumentet side 677f

Forklaringsdokumentet side 240, 626, 635 og 640

1517

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Justitsministeriet havde ikke en holdning til, hvordan kompensationsordnin-

ger skulle skrues sammen. Det var nødvendigt, at hun prioriterede, hvilket

materiale hun læste, herunder ved en afvejning af dokumenternes indhold, og

hvorvidt Justitsministeriet var nævnt i dokumentets hoved. Miljø- og Fødeva-

reministeriet sendte bilaget direkte til Statsministeriet den 3. november 2020.

Justitsministeriet havde slet ikke været inde over udarbejdelsen af bilaget.

Justitsministeriet var ikke, som ellers angivet i bilaget, i gang med at afklare

nogen som helst spørgsmål om bekendtgørelse af COVID-19 hos pelsdyr. Ju-

stitsministeriet burde have fået forelagt denne passus forud for fremsendel-

sen. Justitsministeriet ville i så fald have slettet denne sætning. Hun modtog

først bilag 2 og bilag 2a, da KU-mødet var i gang. Hun kender ikke til, at

Justitsministeriet skulle have haft en telefonisk dialog med Erhvervsministe-

riet om hjemmel til kompensation i forbindelse med tilblivelsen af bilag 2.

Hun havde ikke godkendt formuleringen i bilaget. Hun husker ikke, hvornår

hun læste bilag 2. Hun blev overrasket, da hun læste bilaget, idet det bl.a.

fremgik, at Justitsministeriet var ved at undersøge EU-landbrugsstøtteregler.

Dette var ikke korrekt, og dette område var ikke Justitsministeriets ressort.

Justitsministeriet var ikke inde over bilag 2, og til hendes kendskab var de

i Justitsministeriet på dette tidspunkt ikke ved at afklare noget vedrørende

kompensation. Hun kan ikke forestille sig, at nogen i Justitsministeriet skulle

have accepteret formuleringen om, at Justitsministeriet var ved at afklare, om

der var hjemmel i et andet ressortministeries bekendtgørelse. Det var Lisbeth

Gro Nielsen, som opdagede og gjorde hende opmærksom på formuleringerne

i bilaget, og det var først efter, at det første brev til minkavlerne var sendt ud.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om KU-sagens bilag 2

forklaret

453

, at hun den 3. november 2020 kl. 23.00 havde en sms-korrespon-

dance med Anne-Mette Lyhne Jensen, hvor Anne-Mette Lyhne Jensen skrev, at

Anders Sparholt Jørgensen havde bemærket at nedlukningen af minkerhver-

vet var ekspropriation og at Statsret skulle ind over. Hun svarede Anne-Mette

Lyhne Jensen, at hun godt havde set, at der i et af bilagene fremgik et afsnit om

ekspropriation, og at hun havde overvejet, om bilaget skulle forbi Justitsmini-

steriets Statsretskontor. Hun kom dog frem til, at dette var der ikke tid til. På

tidspunktet for sms-korrespondancen med Anne-Mette Lyhne Jensen var de

endelige udgaver af bilag 2 og bilag 2a sendt ud til deltagerne på KU-mødet

453 Forklaringsdokumentet side 1166f

1518

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

sammen med resten af KU-sagen. Hun var lige kommet hjem, da hun modtog

sms’en fra Anne-Mette Lyhne Jensen, og hun skimmede derfor hurtigt bilag

2 og bilag 2a på sin telefon. Hun havde ikke set bilag 2 før dette tidspunkt.

KU-sagens form gjorde, at det ikke gav mening at lade Statsretskontoret kigge

på bilaget på daværende tidspunkt. Dette måtte derfor håndteres, når der var

truffen en beslutning i KU, og når man var klogere på det videre forløb. Alt

der vedrørte ekspropriation skulle forbi Justitsministeriets Statsretskontor. Ju-

stitsministeriets Statsretskontor skulle ind over ekspropriationsspørgsmålet,

når det gav menig. Da hun læste KU-sagens bilag 2 på sin telefon om aftenen,

undrede hun sig over, at det i bilaget var angivet, at Justitsministerieret var ved

at afklare noget vedrørende EU-landbrugsstøtteregler. Dette undrede hende,

da hun ikke mente, at Justitsministeriet havde kompetencer til dette. Hun blev

først opmærksom på dette, da KU-mødet var gået i gang.

Den endelige version af KU-sagens bilag 2 ”Bilag X. Kompensation af minka-

vlere mv.” fremstår således:

1519

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

[Erhvervsministeriet]

[Miljø- og Fødevareministeriet]

[Beskæftigelsesministeriet]

[Finansministeriet]

Bilag X. Kompensation til minkavlere mv.

3. november 2020

Problem

På baggrund af yderligere sundhedsfaglige tiltag til inddæmning af smitte blandt

minkbesætninger skal der tages stilling til evt. yderligere kompensation, herunder

muligheden for genstart af minkavl i Danmark på et senere tidspunkt.

Afhængigt af det sundhedsfaglige valg af model for inddæmning af covid-19-

smitte på minkbesætninger kan følgende to modeller for kompensation overvejes:

1. Hjælpepakke ved dvale-model

Hensigten med denne model er, at det danske mink-erhverv primo 2023 kan be-

gynde at genstarte sin produktion. Modellen forudsætter således opretholdelse af

et vist antal avlsdyr. Modellen søger at lægge danske minkbesætninger i dvale indtil

primo 2023 under den forudsætning at det sundhedsfagligt er holdbart at opret-

holde en hvis bestand af avlsdyr. Dette kan ske ved brug af følgende instrumenter:

Selvstændigordningen (for ejere og medarbejdende ægtefæller)

Faste omkostninger (100 pct. kompensation ved nul-omsætning; trappemodel

for virksomheder, hvor der også er anden aktivitet end mink)

Omstillingspulje (indgår i sag om regionale indsatser på FKU/KU denne uge)

Løsning

Selvstændigordningen

Der lægges op til at udvide den målrettede kompensationsordninger for selvstæn-

dige mv. frem til og med den 30. juni 2021, hvor EU-Kommissionens Temporary

Framework udløber, for:

Selvstændige og medarbejdende ægtefælle, der ved forbud ikke har mulig-

hed for at gennemføre erhvervsaktiviteten minkbesætning.

Leverandører til minkavlere, hvis omsætning primært kan henføres til salg

minkavlere.

Det maksimale kompensationsbeløb vil være 23.000 kr. pr. måned i kompensati-

onsordningen for selvstændige. Medarbejdende ægtefælle vil tilsvarende kunne

søge ordningen, så der maksimalt kan udbetales 46.000 kr. pr. måned pr. minkavl.

Faste omkostninger

Der lægges op til at give minkavlere, der ikke har anden virksomhed en minkavl,

og dermed ingen omsætning, mulighed for at modtage 100 pct. for virksomhedens

faste omkostninger frem til og med den 30. juni 2021, hvor EU-Kommissionens

Temporary Framework udløber.

1520

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 2 af 6

For landbrug, hvor minkavl kun udgør en del af virksomheden, lægges der op til

at give adgang til kompensation for faste omkostninger svarende til den eksiste-

rende trappemodel (forbedret med

Aftale om udvidelse af hjælpepakker

af 27. oktober

2020), baseret på virksomhedens omsætningsnedgang frem til og med den 30. juni

2021, hvor EU-Kommissionens Temporary Framework udløber. Det bemærkes i

den forbindelse, at der vil blive set på muligheden for at benytte det forudgående

år som referenceperiode, da minkavlere primært har deres omsætning i og om-

kring november måned, hvor der pelses.

Hvis der ikke gives tilladelse til at indsætte producere mink, vil det betyde at pro-

duktionen bortfalder i 2021. Under antagelse af, at produktionen kan fortsætte i

2022, vil minkavlerne derfor stå i en situation, hvor burene vil være tomme igen-

nem hele 2021. Minkavleren vil kunne undgå de variable omkostninger uden dyr i

burene, men vil skulle afholde de faste omkostninger i 2021, såfremt minkavleren

ønsker at fortsætte produktionen i 2022. Derudover forventes at minkavleren ikke

vil skulle afholde omkostninger til løn, da det midlertidige forbud forventede at

falde efter pelsningssæsonen. Dette vil betyde, at den gennemsnitlige heltidsbe-

drift vil afholde omkostninger for ca. 770 tusinde kr. Ved et midlertidig forbud

mod produktion, må det formodes, at minkavlerne skal kompenseres for dette

tab.

Det bemærkes, at de fleste bedrifter dog ikke selv vil tjene tilstrækkeligt til at

dække alle de faste omkostninger, hvis priserne holder det nuværende niveau. Så-

ledes tjente den gennemsnitlige heltidsbedrift ca. 420 tusinde kr. til dækning af fa-

ste omkostninger. Det betyder, at flertallet af bedrifter reelt vil have et bedre re-

sultatet ved at få kompensation for faste omkostninger end ved drift med de nu-

værende priser.

Ovenstående omkostning ved at lade burene stå tomme i 2021 omfatter ikke løn

til ejeren. Da minkavlerne i gennemsnit har haft negative dækningsbidrag igennem

de seneste tre år, vurderes det ikke sandsynligt, at ejerne af minkfarmene ville

kunne have aflønnet sig selv ved fortsat produktion i 2021. Såfremt man fra poli-

tisk side ønsker at aflønne ejerne, vil der derfor være yderligere risiko for over-

kompensation.

Det er ikke muligt at vurdere præcist hvor mange minkavlere der vil stoppe som

følge af et forbud mod at indsætte nye mink i 2021. Givet den pressede økonomi i

erhvervet, må det dog forventes, at aflivning af besætningen og efterfølgende for-

bud mod produktion i 2021, vil betyde at en anselig andel af minkavlerne vil

stoppe produktionen permanent. Det er dog ikke muligt at vurdere, hvor mange

der vil være stoppet uanset forbud mod produktion i 2021, hvilket forventes at

være en anselig andel idet alle minkavlere havde underskud i 2019. Antallet af be-

drifter faldt fra 985 i 2018 til 792 i 2019 og denne udvikling ville være fortsat i en

situation uden COVID-19.

1521

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 3 af 6

Såfremt minkavl forbydes midlertidigt i 2021 på alle bedrifter i Danmark, vil den

samlede erhvervsøkonomiske omkostninger derfor løbe op i cirka 600 mio. kr,

hvis der tages udgangspunkt i, at bedrifterne får dækket deres faste omkostninger

2021, idet der er 792 heltidsbedrifter i Danmark. Kompensationen for et midlerti-

digt forbud for den enkelte bedrift vil dog være op til en konkret vurdering for

den enkelte minkavler, og ovenstående estimater skal derfor ses som et skøn over

de forventede konsekvenser.

Omstillingspulje

Det foreslås, at der afsættes [150 mio. kr.] til at følge op over for minkavlerne og

følgeerhverv ramt af COVID-19. Indsatserne kan fx omfatte investeringsstøtte til

omlægning af produktionen fra minkavl til fx anden primærproduktion samt mål-

rettet om- og opkvalificering af beskæftigede inden for minkerhvervene med hen-

blik på at understøtte omlægningen.

Erhvervsministeriet vil gå i dialog med erhvervet og arbejdstagerorganisationer

om relevante tiltag. Indsatsen forventes særligt at komme Nord- og Vestjylland til

gavn, idet koncentrationen af minkbesætninger er høj i disse områder. Nord- og

Vestjylland har et højt smitteniveau blandt mink, hvorfor størstedelen af ned-

slagne minkbesætninger geografisk er placeret her. Der fastlægges konkret model

for udmøntning af midlerne. Der vil desuden blive set på, om det er muligt inden

for omstillingspuljen at bidrage til generationstilpasning af mink-erhvervet, så æl-

dre minkavlere får mulighed for at forlade erhvervet.

2. Hjælpepakke ved nedlukning af erhvervet

Denne model tages i anvendelse såfremt mink-erhvervet må nedlukkes i Dan-

mark. I så fald tages følgende instrumenter i brug:

Kompensation til minkavlere og medarbejdende ægtefæller i en overgangspe-

riode på fx 3 måneder (via selvstændigordningen og kompensationsordningen

for faste omkostninger)

Ekspropriation

Omstillingspulje (indgår i sag om regionale indsatser på FKU/KU denne uge)

Ekspropriation

Erhvervets omkostning ved et permanent forbud mod hold af mink forventes at

blive kompenseret af staten, idet aflivning af raske dyr vil udgøre en sådan be-

grænsning af ejendomsrettet, at der kan være tale om ekspropriation. Når der er

tale om ekspropriation vil kompensationssatsen være sat således, at erstatningen

svarer til handelsværdien og yderligere 8 pct. af dyrenes værdi for at kompensere

driftstabet, under antagelse af at hjemlen i BEK 1323/2015 vil udvides til at om-

fatte alle mink. Fødevarestyrelsen vurderer, at erhvervet vil skulle kompenseres

med ca. 2,4 mia. kr. svarende til handelsværdien af minkene, såfremt det ikke er

muligt at time aflivningen med pelsningssæsonen. Fødevarestyrelsen vurderer i

1522

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 4 af 6

samme scenarie, at staten vil skulle dække cirka 200 mio. kr. af branchens drifts-

omkostninger som kompensation for ekspropriation.

Antages det, at bure og bygninger ikke vil kunne sælges til udlandet eller anvendes

til andet formål, vil erhvervet have et tabt værdien af bygninger og bure på ca. 3,8

mia. kr.

. Omkostningen forventes dog at falde over tid, idet det alt andet lige må

forventes at minkavlerne rydder bure og bygninger for at bruge de nuværende

produktionsarealer til andre formål.

Tabel 2

Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved permanent forbud mod hold af mink

Mia. kr. (5-års gennemsnit)

Tabt værdi af bygninger og inventar

Tabt indtjening (5 år)

Erstatning sfa. aflivede mink*

Erstatning sfa. tabte driftsomkostninger*

3,8

-0,5

2,4

0,2

Mia. kr. (12-års gennemsnit)

3,8

4,4

2,4

0,2

I alt

6,1

11,0

Kilde: Danmarks Statistik og Fødevarestyrelsen*

Den erhvervsøkonomiske omkostning ved aflivning af alle mink forventes, at

kunne løbe op i 6 til 11 mia. kr., afhængigt af forventningen til den fremtidige ind-

tjening. Dette estimat dækker over værdien af tabte bure og bygninger, kortsigtede

udgifter til løn og værdien af den tabte indtjening. Derudover indgår også den

tabte værdi af minkene, samt et generelt driftstab, som dog forventes at blive

kompenseret af staten. Det vil skulle afklares, hvordan branchen præcist vil kunne

kompenseres af staten for de øvrige omkostninger ved ekspropriation.

De samfundsøkonomiske konsekvenser forventes at ligge i intervallet 0,1 til 1,4

mia. kr., afhængigt af den forventede fremtidige indtjening.

Estimatet er baseret på et værdien af aktiverne ultimo 2018, og forventes at falde yderligere som følge af flere

konkurser igennem 2018 og 2019.

1523

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 5 af 6

De faktiske erhvervsøkonomiske konsekvenser ved ekspropriation, vil dog af-

hænge af en konkret vurdering for hver enkelt minkavlere, og ovenstående estima-

ter skal derfor ses som et skøn over de forventede konsekvenser.

Omstillingspulje

Se ovenfor.

Medarbejdere

Der er ca. 4.300 beskæftigede i den primære produktion med pelsdyr i 2018, heraf

2.600 med dansk statsborgerskab. Det vides ikke, hvor mange af disse, som er

midlertidigt ansat.

Såfremt minkavl forbydes i hele 2021, må det forventes at de midlertidigt ansatte

vil blive afskediget. De fastansatte, som ikke er medarbejdende ægtefæller, vil

skulle finde andet arbejde.

For denne gruppe af medarbejdere er der på Beskæftigelsesministeriets område en

række eksisterende initiativer og ordninger, som kan understøtte en fleksibel om-

skoling af ledige i forbindelse med afskedigelse af en større gruppe medarbejdere.

Det drejer sig blandt andet om:

Varslingsindsats:

Varslingspuljen muliggør, at det regionale arbejdsmarkedsråd

(RAR) ved større virksomhedslukninger eller afskedigelser af stor betydning

for et lokalområde kan yde tilskud til initiativer, der sikrer en tidlig målrettet

indsats for de afskedigede personer fra opsigelsesperioden.

Uddannelsesløft:

Dagpengemodtagere har ret til en erhvervsuddannelse med 110

pct. dagpengesats inden for fag med mangel på arbejdskraft i 2020-2021.

Job-VEU (voksen- og efteruddannelse):

Modellen tager udgangspunkt i virksomhe-

dernes konkrete behov for arbejdskraft og opkvalificering ved at koordinere

samarbejdet mellem de relevante aktører, dvs. virksomheder, arbejdsmarkedets

parter, jobcentre og uddannelsesinstitutioner.

Voksenlærlingeordningen:

Voksenlærlingeordningen giver ledige og beskæftigede,

der er over 25 år, mulighed for at opkvalificere sig til faglært.

Korte erhvervsrettede kurser:

Der er mulighed for korte erhvervsrettede kurser på

mangelområder.

Da der således allerede eksisterer en lang række initiativer for afskedigede medar-

bejdere, foreslås det, at der ikke igangsættes yderligere initiativer for denne gruppe.

Hjemmels- og statsstøtteforbehold knyttet til begge modeller

Der tages et generelt forbehold for statsstøttegodkendelse af de foreslåede løsnin-

ger.

1524

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 6 af 6

Konkret tages der forbehold for mulighederne for at kompensere minkavlere i ly-

set af EU-landsbrugsstøtteregler. Dette undersøges nærmere af Miljø- og Fødeva-

reministeriet og Justitsministeriet.

Det bemærkes desuden, at EU-Kommissionens Temporary Framework foreløbigt

udløber ved udgangen af juni måned 2021. Såfremt Temporary Framework ikke

forlænges, vil mulighederne for at forlænge kompensationsordningen for selvstæn-

dige samt faste omkostninger tilsvarende ophøre.

Der tages samtidig forbehold for, hvorvidt og hvordan den juridiske hjemmel til

at gennemføre de foreslåede løsninger kan findes. Det er umiddelbart vurderin-

gen, at det hverken er muligt at tvangslukke eller lægge minkerhvervet i dvale med

hjemmel i epidemiloven eller Sundheds- og Ældreministeriets forbudsbekendtgø-

relse, da minkavlere ikke er levnedsmiddelsproducenter. Et forbud vil således

skulle hjemles i Miljø- og Fødevareministeriets

Bekendtgørelse om COVID-19 hos

pelsdyr

eller ved lov. Miljø- og Fødevareministeriet og Justitsministeriet er ved at

afklare dette spørgsmål.

Økonomi

Nedenstående

tabel 1

giver et skøn over merudgifter forbundet med de to løs-

ningsforslag. Begge skøn er behæftet med betydelig usikkerhed.

Tabel 1

Overslag på månedlige merudgifter forbundet med yderli-

gere kompensation

Udgifter til:

Selvstændigordning

Leverandører

Faste omkostninger

Omstillingspulje (engangsbeløb)

Ekspropriation (engangsbeløb)

I alt:

(mio. kr.)

150

[Uafklaret]

325

1525

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.4.7.8.

KU-sagens bilag 2a - 2021 håndtering af COVID-19 smitteri-

siko i mink

Fuldmægtig i Miljø- og Fødevareministeriet Anders Kroman Liin arbejdede i

løbet af den 2. og 3. november 2020 på et cover til en ØU-sag med to model-

ler for håndteringen af coronasmitte blandt mink. Arbejdet med ØU-coveret

”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink” blev stoppet i Miljø- og

Fødevareministeriet om eftermiddagen den 3. november 2020, da det stod

klart at sagen skulle behandles på et KU-møde samme aften.

Afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup fremsendte den 3.

november 2020 kl. 15.49 og kl. 17.01 udkastet ”2021 håndtering af COVID-19

smitterisiko i mink” i udkastformat til Anne-Mette Lyhne Jensen og Lisbeth

Gro Nielsen i Justitsministeriet, idet Justitsministeriet stod for at koordinere

KU-sagen af 3. november 2020. Dokumentet kom til at indgå i KU-sagen af

3. november 2020 som bilag 2a.

Model 1 i KU-sagens bilag 2a angik en dvaleordning, hvor minkavlere uden

for zonerne skulle pelse ned, mens minkavlere i zone 1 og 2 fik forbud mod

at genindsætte mink i 2021. Det fremgår videre af KU-sagens bilag 2a under

model 1, at:

”…

Model 1: Dvale

…

Der er ikke hjemmel til håndtering af et sådant scenarie i den nuvæ-

rende lovgivning, hvorfor der meget hurtigt vil skulle tilvejebringes en

lovmæssig hjemmel for dette. SUM tilvejebringer hjemmel i lovgivnin-

gen til at forhindre genindsættelse af mink.

…”

Model 2 indebar en aflivning af alle mink i Danmark, og af beskrivelsen af

model 2 fremgår:

”…

Model 2: Aflivning af alle dyr

1526

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Dette scenarie vil medføre ekspropriation og dermed erstatning samt

en mere omfattende omstillingspulje end model 1.

…”

I bilagets indstillingsafsnit fremgår det, at det blev indstillet, at model 1, som

udgjordes af dvalemodellen, blev tiltrådt. Bilag 2a var i KU-sagen vandmærket

med ”udkast”.

Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har vedrø-

rende bilag 2a forklaret, at man i Miljø- og Fødevareministeriet den 2. og 3.

november 2020 arbejdede på en dvalemodel for minkerhvervet. Han hørte

ikke noget om, at man sideløbende arbejdede på en mere vidtgående model i

andre ministeriet. Den 3. november 2020 arbejdede han således på ØU-coveret

”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink”, som efterfølgende blev

til KU-sagens bilag 2a. Den 3. november 2020 om eftermiddagen kom der

kontraordre om, at der skulle afholdes et KU-møde, og han fik besked om, at

det ØU-cover, som han skrev på, skulle vedlægges som bilag til KU-sagen af

3. november 2020. ØU-coveret, som han havde arbejdet med, var et meget

ufærdigt produkt i skitseform. Han havde primært skrevet på dvalemodellen,

idet Tejs Binderup og Katja Goodhew skulle tage sig af de resterende afsnit

i coveret.

454

Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har om bilag 2a

forklaret, at Miljø- og Fødevareministeriet den 2. og 3. november 2020 ar-

bejdede meget intenst på dvale-modellen og et forbud mod avl på avlsdyr i

minkbranchen. De gik ud fra, at det var den model, der ville blive indstillet

til, men man afventede den endelige risikovurdering fra sundhedsmyndighe-

derne, som først kom sent om eftermiddagen den 3. november 2020. Miljø-

og Fødevareministeriets forventning var, at der skulle arbejdes videre på en

dvalemodel, men at dette først skulle afklares. De havde ikke mandat til at

beslutte, hvilken model der skulle indstilles. De afventede risikovurderingen

fra sundhedsmyndighederne og en indstilling om, hvad risikovurderingen så

skulle medføre af tiltag. Dvalemodellen bestod af, at alle minkavlerne uden for

zonerne pelsede ned, således at kun avlsdyrene blev bevaret, og at minkavlere

i 2021 ikke fik tilladelse til at indsætte nye mink i de besætninger, der var

454 Forklaringsdokumentet side 25 og 29

1527

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

blevet aflivet som følge af covid-19-smitte eller fordi, de var beliggende inden

for en radius af 7,8 km fra en smittet besætning. Dvalemodellen indebar et

forbud mod parring af avlsdyrene og et forbud mod genindsættelse af mink

i zonebesætninger. Dvalemodellen indebar således ikke en aflivning af alle

mink. Hun husker ikke, hvorvidt det blev drøftet, at der ikke var hjemmel til

aflive alle mink. Det var ikke aktuelt, idet de kun arbejdede med de to model-

ler i bilag 2a.

455

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om bilag 2a

forklaret

456

, at det efter hans opfattelse stod relativt klart, at der ikke var hjem-

mel – hverken til en dvalemodel eller til en model, som indebar aflivning af

alle dyr. Miljø- og Fødevareministeriet havde i bilag 2a beskrevet klart, at der

ikke var hjemmel til hverken en dvalemodel eller en total nedlukning. Ved mail

af 3. november 2020 kl. 15.49 fremsendte han ØU-coveret, som senere blev

til KU-sagens bilag 2a, til Anne-Mette Lyhne Jensen og Lisbeth Gro Nielsen i

Justitsministeriet, idet Justitsministeriet overtog sagen, der skulle behandles

som en KU-sag. Det fremgik tydeligt med gul markering, at model 2 i bilag

2a, som omfattede aflivning af alle dyr, skulle uddybes.

457

Han ville gerne

have fremsendt en mere fyldestgørende version af ØU-coveret, men det var

der ikke tid til. Han blev først opmærksom på, at deres udkast til et ØU-cover

ikke blev KU-sagens cover omkring kl. 17.45, da Justitsministeriet udsendte

deres eget KU-cover. Miljø- og Fødevareministeriets ØU-cover endte med at

blive vedlagt KU-sagen som bilag 2a.

458

Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

459

, at

han ikke husker, hvorvidt han eller Tejs Binderup bad Anders Kroman Liin

om at stoppe arbejdet med ØU-coveret. ØU-coveret, som Anders Kroman Liin

havde arbejdet med, blev sendt til Justitsministeriet, så coveret i udkastformat

kunne vedlægges som bilag til KU-sagen af 3. november 2020. Coveret blev

fremsendt til Justitsministeriet i udkastformat, så Justitsministeriet kunne

lade sig inspirere i forhold til udarbejdelsen af KU-coveret. Han fik ikke nogen

viden om, hvorvidt KU-sagen skulle indeholde en indstilling om drøftelse af

455

456

457

458

459

Forklaringsdokumentet side 227

Forklaringsdokumentet side 688

Forklaringsdokumentet side 679

Forklaringsdokumentet side 678

Forklaringsdokumentet side 1591

1528

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

situationen eller en indstilling med tiltag til håndteringen af situationen. Dette

måtte bero på, hvad Justitsministeriet lagde op til i coveret.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om bilag 2a forklaret,

at hun modtog bilaget fra Tejs Binderup, og at hun hurtigt kunne konstatere,

at dokumentet var ufærdigt, idet dokumentet indeholdt kommentarbokse og

gule markeringer. Hun var ikke klar over, hvorvidt dokumentet var tiltænkt

som et cover eller et bilag. Hun vidste ikke, hvad hun skulle bruge dokumentet

fra Miljø- og Fødevareministeriet til. Den 3. november 2020 skimmede hun

bilag 2a, og hun har efterfølgende læst bilaget mange gange, men hun forstod

ikke indholdet. Hun konstaterede, at dokumentet var ufærdigt, og hun gik ud

fra, at Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede videre med dokumentet, idet

dette var aftalen. Hun arbejdede derfor selv videre med coveret til KU-sagen.

De var underlagt et stort tidspres, så hun brugte ikke mere tid på Miljø- og

Fødevareministeriets dokument ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko

i mink”.

460

Hun læste først den endelige version af bilag 2a, da hun kom hjem

om aftenen den 3. november 2020.

461

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om bilag 2a

forklaret

462

, at hun ikke læste bilaget den 3. november 2020, idet Justitsmi-

nisteriet ikke var angivet i dokumentets hoved. Det var nødvendigt, at hun

prioriterede, hvilket materiale hun læste, herunder ved en afvejning af doku-

menternes indhold og, hvorvidt Justitsministeriet var nævnt i dokumentets

hoved. I ugen efter den 4. november 2020 læste hun KU-sagens bilag 2a.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har vedrørende bilag 2a

forklaret

463

, at han ikke læste bilaget forud for KU-mødet den 3. november

2020. Det er relativt sjældent, at et UDKAST-vandmærke påføres et bilag,

som indgår i en regeringssag. Normalt vil et forbehold være indeholdt i en

kantet parentes.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om bilag 2a forkla-

ret

464

, at hvis epidemiloven, som anført i bilaget, skulle anvendes til at indføre

460

461

462

463

464

Forklaringsdokumentet side 1154f

Forklaringsdokumentet side 1167

Forklaringsdokumentet side 240 og 626f

Forklaringsdokumentet side 610

Forklaringsdokumentet side 739

1529

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

et forbud mod genindsættelse af mink, så skulle Miljø- og Fødevareministeriet

have kontaktet Sundhedsministeriet, idet epidemiloven var deres lovgivnin-

gen. Det var helt ulogisk, at man skulle bruge epidemiloven til at indføre et

forbud mod genindsættelse af mink. Det kan ikke forventes, at ministre læser

bilag til en regeringssag, når de fremsendes få minutter før regeringsudvalgs-

mødet starter. Man kan heller ikke forvente, at departementscheferne gør

det, når det står helt klart, hvem som har ansvaret for indholdet af bilagene.

Man går ud fra, at den ressortansvarlige departementschef kan stå inde for

bilagenes indhold.

Den endelige version af KU-sagens bilag 2a ”2021 håndtering af COVID-19

smitterisiko i mink” fremstår således:

1530

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

[Miljø- og Fødevareministeriet]

[Erhvervsministeriet]

[Beskæftigelsesministeriet]

[Sundheds- og Ældreministeriet]

[Finansministeriet]

2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink

3. november 2020

Der er konstateret mutationer i mink, som muligvis er resistente for COVID-19-

antistoffer. Det kan i værste fald føre til, at evt. kommende vacciner ikke vil være

anvendelige. Derudover er smittespredningen med COVID-19 i minkbesætninger

fortsat stigende. Der skal derfor tages stilling til, hvordan COVID-19 smitterisiko

i mink håndteres i 2021.

På baggrund af sundhedsmyndighedernes vurdering af, at smittede minkfarme ud-

gør en risiko for menneskers sundhed, besluttede regeringen den 1.oktober 2020,

at smittede minkbesætninger, samt minkbesætninger beliggende inden for en ra-

dius af 7,8 km fra en smittet besætning fremadrettet skulle aflives.

Per 31. oktober 2020 er [191] minkbesætninger konstateret smittede og yderligere

[28] besætninger under mistanke. Derudover skal alle ikke-smittede besætninger

aflives fordi, de ligger inden for 7,8 km zonen. Der er registret i alt 1.082 aktive

minkbesætninger i Danmark. På nuværende tidspunkt er det samlede antal dyr,

der skal aflives, opgjort til ca. [4,8] mio. dyr. Det estimeres, at der er i alt ca. 2,4

mio. avlsdyr og ca. 11,0 mio. andre dyr i de danske minkbesætninger, jf. bilag X.

På baggrund af den hidtidige smitteudvikling samt [sundhedsmyndighedernes] an-

befalinger må det dog forventes, at det endelige antal besætninger og dyr, der vil

skulle aflives i 2020, vil øges yderligere.

Løsning

Baggrund

Problem

Baseret på [sundhedsfaglige] vurderinger skal biomassen reduceres mest muligt.

Konklusionen er derfor, at alle besætninger inden for zonerne (smittede og ikke-

smittede) skal slås ned. Det inkluderer ligeledes avlsdyr. Det er ligeledes centralt,

at hastigheden på aflivningsindsatsen ikke sænkes. For at sikre, at smittereservoiret

reduceres så hurtigt som muligt, har regeringen besluttet at supplere den igangvæ-

rende aflivningsindsats med en incitamentsordning, der giver minkavlere en ekstra

kompensation pr. dyr, hvis de lever op til særligt fastsatte kriterier for hurtig afliv-

ning af dyrene.

For at reducere risikoen for yderligere COVID-19-smittespredning i de danske

minkfarme, skal der vælges mellem 2 modeller med yderligere foranstaltninger.

Model 1: Dvale

1531

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Page 2 Of 3

I parallel fortsættes den nuværende strategi med aflivning af smittede besætninger,

besætninger inden for en radius af 7,8 km heraf. Bedste scenarie for aflivningsind-

satsen i Nordjylland med de nuværende aflivningsmetoder og med minkavlernes

deltagelse er omkring 1. december. Derudover fastholdes det nuværende overvåg-

ningsprogram, hvor minkavlere indsender prøver til test hver tredje uge.

Modellen der medfører, at alle minkavlerne uden for zonerne pelser ned, således

at kun avlsdyr bevares. Derudover gives ikke tilladelse til, at indsætte og avle nye

mink i de besætninger, der er blevet aflivet som følge af COVID-19 smitte eller

fordi, at de har været beliggende inden for en radius 7,8 km fra en smittet besæt-

ning i 2021,

jf. bilag xx.

Dette vil for de berørte besætningsejere betyde, at de i

2021 ikke vil have mulighed for at generere en indtægt fra minkavl, og derfor vil

skulle ydes kompensation for dette tab. Der er ikke hjemmel til håndtering af et

sådant scenarie i den nuværende lovgivning, hvorfor der meget hurtigt vil skulle

tilvejebringes en lovmæssig hjemmel for dette. SUM tilvejebringer hjemmel i lov-

givningen til at forhindre genindsættelse af mink.

For at sikre avlsmaterialet indføres en række særlige smittebeskyttelses-tiltag for, at

sikre, at avlsmaterialet bevares. Disse beskrives i bilag Z. Denne opgave forventes

løftet af branchen selv, men i konsultation og samarbejde med relevante myndig-

heder.

Tabel 1

2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink, mio. kr.

2021

Overvågningsprogram

Indsendelse af overvågnings-prøver hver 3. uge

Aflivningsstrategi

Aflivning af smittede og zonebesætninger

Forbud mod genindsættelse af dyr i aflivede

besætninger

Kompensation for drifts- og indtægtstab hvor der

ikke tillades genindsættelse af dyr

Sikring af avlsmateriale

Overvågning, flytning og isolation af avlsdyr

[xx]

Model 2: Aflivning af alle dyr

Dette scenarie vil medføre ekspropriation og dermed erstatning samt en mere om-

fattende omstillingspulje end model 1.

Indstilling

Det

indstilles



at model 1 tiltrædes.

1532

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Page 3 Of 3



at regeringen i uge 47 forelægges en ny sag, hvor der skal tages stilling til den

valgte model eller en evt. udfasning af minkproduktion i Danmark.

Det må forventes at blive mødt med kritik fra branchen såfremt det besluttes, at

der ikke kan genindsættes i mink i de aflivede besætninger. Ligeledes er branchen

allerede i dag under stor økonomisk pres, jf. Bilag Y, og det må derfor forventes,

at en beslutning om ikke at tillade genindsættelse af dyr i de aflivede besætninger

kan føre til konkurser og/eller, at minkavlere vælger at trække sig ud af erhvervet.

Sagen forelægges skriftligt ØU med henblik på godkendelse, hvorefter regeringen

melder ud om tiltagene. Samtidigt får minkavlerne meddelelse om, at der ikke må

genindsættes mink i 2021.

Herefter iværksættes arbejde med at få godkendt den nødvendige lovmæssige

hjemmel, ligesom Fødevarestyrelsen indleder et samarbejde med erhvervet om

iværksættelse af de godkendte tiltag til beskyttelse af avlsmaterialet.

COVID-19 smitteudviklingen i mink desuden følges kontinuerligt, og såfremt der

skulle opstå et fagligt grundlag for at ændre strategi eller foreslå en skærpet ind-

sats, forelægges regeringen et beslutningsoplæg herom.

Kommunikation

Procedure

Forventet modtagelse

MFVM forestår kommunikationen vedr. håndtering af COVID-19-smitte i mink,

herunder strategien i 2021.

1533

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.4.7.9.

KU-sagens bilag 3 – Mulig ”tempo-bonus” for hurtig afliv-

ning af mink

Idéen om tempobonus til minkavlere, som aflivede deres mink hurtigt, blev

nævnt under et departementschefmøde den 2. november 2020 kl. 21.30, og

efter mødet aftalte Tejs Binderup med Finansministeriet, at man i Finansmi-

nisteriet skulle udarbejde et notat om en tempobonus med henblik finansmi-

nisterens godkendelse heraf.

Finansministeriet v/souschef Asbjørn Brink udarbejdede herefter natten mel-

lem den 2. og 3. november 2020 et notat om tempobonus, som bl.a. indeholdt

formuleringen ”Det kan endvidere overvejes, at indføre en ”tempo-bonus”

mhp. at skabe incitament til, at minkavlerne selv øger hastigheden for afliv-

ning af mink”. Det blev vurderet, at en tempobonus på 20 kr. pr. aflivet dyr,

hvilket udgjorde ca. 10 procent af markedsprisen, ville skabe det rette incita-

ment for minkavlerne.

Den 3. november 2020 kl. 10.54 sendte Asbjørn Brink notatet ”Mulig ”tem-

po-bonus” for hurtig aflivning af mink” til kontorchef Paolo Drostby i Miljø- og

Fødevareministeriet, med oplysning om, at det var godkendt af finansminister

Nicolai Wammen. Af mailen fremgår således: ”Finansministeren har godkendt

vedlagte notat om ”tempo-bonus” og dermed at vi kan arbejde videre med en

sådan”. Efter visse tilpasninger foretaget af Miljø- og Fødevareministeriet kom

notatet til at indgå i KU-sagen som bilag 3.

Af den endelige udgave af notatet og dets indstilling fremgår følgende:

”…

Indstilling

Det

indstilles,

at Miljø- og Fødevareministeriet afsøger mulighederne for

en ”tempo-bonus” på mødet med branchen d. 3. november.

…”

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om tempo-

bonus forklaret bl.a.

465

, at det var hans idé at indføre et økonomisk incita-

465 Forklaringsdokumentet side 670, 674f og 1648f

1534

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

ment til hurtigere aflivning i form af en tempobonus, hvilket der også var en

drøftelse af på departementschefmødet. Allerede om aftenen mandag den 2.

november 2020 var der nogle drøftelser med Finansministeriet herom. Der

havde i oktober 2020 været en lang proces, som viste, at det ikke var muligt

for myndighederne at stå for nedslagningen. Avlerne havde fremsat et ønske

om selv at slå minkene ned. Der var i oktober 2020 drøftelse om betaling af

minkavlerne for dette aflivningsarbejde. Der var samtidig problemer med

at få personale ud på minkfarmene for at foretage optællinger af mink. For-

svaret og politiet ønskede ikke at gå ind på smittede farme. Dette blev også

drøftet på mødet i indsatsgruppen den 28. oktober 2020. Han fik idéen om

tempobonus mandag aften den 2. november 2020 omkring tidspunktet for

mødet med Kopenhagen Fur. Han startede med at kalde det et turbo-tillæg.

Der var drøftelser om tempobonus mellem Miljø- og Fødevareministeriet og

Finansministeriet allerede før departementschefmødet den 2. november 2020

kl. 21.30. Finansministeriet udarbejdede notatet om tempobonus henover

natten fra mandag den 2. november 2020 til tirsdag den 3. november 2020,

og om tirsdagen godkendte finansministeren, at man kunne igangsætte en

tempobonus. Miljø- og Fødevareministeriet tog herefter kontakt til branchen.

Det var et tilbud, som ikke kunne trækkes tilbage. Han tog Erhvervsministeri-

ets udmelding om statsstøtte for gode varer. Spørgsmålet var, om man tillige

kunne give avlerne et økonomisk incitament til at fremrykke den ordinære

pelsning for herved at mindske biomassen. Der skulle udarbejdes en skriftlig

sag til regeringen herom. Planen var, at man derudover skulle gå i gang med

forberedelse af en regeringssag med henblik på stillingtagen til minkavl for

2021. Det var ikke entydigt, om det var Miljø- og Fødevareministeriet eller

Finansministeriet, som havde ansvaret for hjemmel til tempobonus. Tempo-

bonussen handlede i starten om, at de skulle have øget tempoet i zone 1 og

zone 2. På det tidspunkt var man klart inden for hjemlerne i lov om hold af

dyr, og de erstatningsbestemmelser, der er i loven. Det var lov om hold af dyr,

der muliggjorde, at man kunne aflønne minkejerne pr. mink i stedet for med

en timeløn. Der var endvidere spørgsmålet om bevillingsmæssig hjemmel,

hvor Finansministeriet gav udtryk for, at der var bevillingsmæssig hjemmel i

marts-aktstykket. Hvis man i efterårsferien kunne diskutere, hvad den rigtige

løn var, kunne man ligeledes diskutere, om lønnen skulle være højere for at

øge hastigheden. Tempobonussen skulle ses som et incitament for minkejerne

til at slå deres dyr ned hurtigere. Det var enten i § 30 eller i § 56 i lov om hold

af dyr, at der var hjemmel til at betale minkejerne for at aflive deres mink.

Spørgsmålet var, hvilken betaling minkejerne skulle have for selv at slå deres

1535

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

dyr ned. Der var ikke hjemmel til at påbyde minkavlerne at slå deres dyr ned.

Minkavlerne kunne vælge, om de selv ville slå deres dyr ned eller vente på,

at myndighederne gjorde det. Han tror ikke, at der var nogen minkejere, som

var i tvivl om dette. Adspurgt om § 56 i lov om hold dyr krævede en særlig

bevillingsmæssig hjemmel, har han forklaret, at det gjorde han sig ikke tanker

om. § 56 i lov om hold af dyr er selve erstatningsbestemmelsen, som derfor

naturligvis har bevillingsmæssig hjemmel.

Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har om KU-sagens bilag 3 for-

klaret

466

, at han udarbejdede notatet om tempobonus natten mellem den 2.

og 3. november 2020, og at notatet blev godkendt af finansminister Nicolai

Wammen forud for fremsendelsen af notatet til Miljø- og Fødevareministeriet.

I mellemtiden modtog Finansministeriet risikovurderingen fra Statens Serum

Institut, hvorefter han skrev en mail til Miljø- og Fødevareministeriet, hvor

han spurgte til, hvorvidt dvalemodellen holdt vand i lyset af den nye risiko-

vurdering fra Statens Serum Institut. Han modtog ikke et svar på denne mail

fra Miljø- og Fødevareministeriet. Notatet skulle tjene som beslutningsgrund-

lag for, at Finansministeriet ville afsætte midlerne til tempobonusmodellen.

Tempobonussen skulle dog først udbetales, når der forelå en bevillingsmæssig

hjemmel for eksempel i form af et aktstykke. Spørgsmålet om, hvorvidt tem-

pobonus udgjorde statsstøtte skulle afklares af Erhvervsministeriet.

Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har om finansmini-

sterens godkendelse af notatet om tempobonus forklaret bl.a.

467

, at det er

ressortministeriets opgave at vurdere og afgøre, om de har bevillingsmæssig

hjemmel. Han ved ikke, hvor langt Miljø- og Fødevareministeriet var med den

opgave på det pågældende tidspunkt. Det var muligvis okay at bruge omkring

100 millioner kr. på det, men dette var i sidste ende op til finansministeren.

Finansministeren forholder sig ikke til den bevillingsmæssige hjemmel. Det,

som finansministeren godkendte, var det politiske initiativ, om det var okay,

at regeringen ville søge at afsætte penge hertil. Det var prioriteringen af, om

regeringen ville bruge penge på det. Det er en stor kasse, pengene kommer

fra; ministerierne har ikke pengene selv. Normalt vil der være en ØU-proces

eller som her en skriftlig forelæggelse. Ministerierne har masser af hjemler til

at udbetale penge, men det betyder ikke, at de kan udbetale alle de penge, de

466 Forklaringsdokumentet side 1245

467 Forklaringsdokumentet side 593 og 596

1536

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

har lyst til. Ved finansministerens godkendelse af at man begynder at tale om

tempobonus, ligger der ikke en godkendelse af, at der er hjemmel til at udbetale

en tempobonus. I godkendelsen ligger, at en minister vil ikke gå ud og love

noget til en branche, og ministeren får med en godkendelse at vide, at der er

opbakning fra finansministeren til at bruge de penge. Afhængig af, om der er

bevillingsmæssige hjemler på finansloven eller ej, vil der skulle udarbejdes et

aktstykke. Det er ressortministeriet, der har overblikket over dette. Både han,

Annemarie Lauritsen og Kent Harnisch arbejdede med notatet, men det var

på dagen primært Annemarie Lauritsen, som var lead på notatet.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har om notatet om

tempobonus forklaret bl.a.,

468

at der var et ønske om, at tempoet for aflivnin-

gen skulle øges. Derfor introducerede man tempobonussen, så minkavlerne

fik incitament til at sætte aflivningstempoet op med selv at aflive mink i Nord-

jylland. Det var oppe i forskellige sammenhænge, at alle mink kunne blive

aflivet, men det generelle indtryk i ministeriet var ikke, at dette var det mest

sandsynlige scenarie. I de dage var man ved at forberede en ØU-sag, og man

drøftede en kompensationsordning for minkavlerne, så de kunne være trygge

med hensyn til økonomien ved at aflive, ligesom man drøftede praktikken

omkring aflivningen af mink. Der var mange elementer i spil i disse dage. Der

var på departementschefmødet om eftermiddagen den 3. november 2020 en

diskussion af tempobonusordningen. Hun husker ikke, at der på mødet blev

talt om, at der skulle fremskaffes hjemmel til incitamentsordningen.

469

Hun

forklarede videre

470

, at de i begyndelsen af november 2020 arbejdede med, om

de kunne finde de 100-300 mio. kr., der var efterspurgt, og det kunne de godt.

Det var ressortministeriets opgave at finde ud af, hvad der skulle til i forhold

til hjemmel mv. I første omgang ville de afprøve det på branchen. Derefter

skulle det typisk igennem en politisk behandling, og det ville derefter blive

udmøntet i et aktstykke. Det var umiddelbart ressortministeriet, som skulle

forestå dette, og Finansministeriet kunne vejlede ved behov.

Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har om notatet om tempo-

bonus forklaret

471

, at hvis Miljø- og Fødevareministeren vurderede, at det var

468

469

470

471

Forklaringsdokumentet side 556f

Forklaringsdokumentet side 560

Forklaringsdokumentet side 567

Forklaringsdokumentet side 1068f

1537

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

en god idé at drøfte tempobonus med branchen, så stillede Finansministeriet

en budgetgaranti til rådighed hertil. Den bevillingsmæssige hjemmel skulle

så komme efterfølgende i et aktstykke fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det

var således en forhåndstilkendegivelse om, at Finansministeriet ville hjælpe

med af fremskaffe pengene til tempobonus. De beskæftigede sig ikke med,

hvorvidt der var lovhjemmel til at udbetale tempobonus, eller om der var tale

om ulovlig statsstøtte, da dette skulle håndteres af ressortministeriet. Han

ville gerne have afdækket de økonomiske konsekvenser ved et forbud mod

hold af mink. De gjorde sig ikke tanker om, hvorvidt et sådan forbud udgjorde

ekspropriation, da de ikke havde kompetencerne til en sådan vurdering.

Finansminister Nicolai Wammen har forklaret

472

, at der med Finansministe-

riets godkendelse af notatet om tempobonus var givet grønt lys til, at Miljø-

og Fødevareministeriet kunne arbejde videre, herunder afsøge mulighederne

med branchen, undersøge hjemmel mv. Idéen om en tempobonus blev født

i Miljø- og Fødevareministeriet den 2. november 2020, og der blev kvitteret

med en godkendelse fra Finansministeriet den 3. november 2020. Den 3.

november 2020 om formiddagen fik han at vide, at der var en sag på vej om

tempobonus. Det, som han hæftede sig ved, var økonomidelen, og det fremgik

af notat om tempobonus, at omkostningsskønnet var på mellem 80 mio. kr.

og 300 mio. kr. Det var store beløb, og derfor var det helt naturligt, at Miljø-

og Fødevareministeriet rettede henvendelse til Finansministeriet herom. Ved

hans godkendelse af notatet om tempobonus var den første lås blevet låst

op, og han gav herved grønt lys til, at Miljø- og Fødevareministeriet kunne

afsøge mulighederne for tempobonus med branchen. Herefter, og hvis det

skulle sættes i værk, så var det på helt sædvanlig vis Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet, som skulle arbejde videre, herunder med hjemmel til udbetaling af

tempobonus. Det var en idé, som fødtes i Miljø- og Fødevareministeriet. Han

hørte om tempobonus den 3. november 2020, hvor der kom en sag over til

Finansministeriet. Miljø- og Fødevareministeriet havde brug for en positiv

tilkendegivelse fra Finansministeriet, før man gik videre med det, da sagen

omhandlede økonomi.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

473

, at det

grundlæggende er ressortministeriet, som skal sørge for, at der er bevillings-

472 Forklaringsdokumentet side 840 og 842f

473 Forklaringsdokumentet side 1631

1538

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

mæssig hjemmel til et tiltag. Hvis ressortministeriet mangler penge til et tiltag,

så må man gå til Finansministeriet. Finansministeriet har ikke ansvaret for

at holde styr på andre ministeriers bevillingsmæssige hjemler. Her gælder

ministerstyret og ressortansvaret ligeledes.

Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret

474

, at

forslaget om tempobonus kom fra Miljø- og Fødevareministeriet. Spørgsmålet

var, om man med dette instrument kunne få aflivningshastigheden op, og om

man kunne få det godkendt statsstøtteretligt. Han har ikke selv været involve-

ret i, hvorvidt tempobonus kunne godkendes efter reglerne om statsstøtte, men

Erhvervsministeriet var inde over den proces. Alle spørgsmål om statsstøtte

blev håndteret i Erhvervsministeriets Kontor for Statsstøtte. Tempobonusord-

ningen blev udfordret af, at reglerne for statsstøtte på landbrugsområdet er

noget strengere end på andre områder. EU-kommissionen har haft forskelli-

ge holdninger til, hvornår noget kunne godkendes under coronapandemien.

De fleste kompensationsordninger har haft hjemmel i erhvervsfremmeloven,

hvor man hver gang skulle fremsende et aktstykke til Folketingets Finansud-

valg. Hver kompensationsordning skulle således godkendes fra gang til gang.

Tempobonusordningen var en begunstigende forvaltningsakt, og ordningen

krævede særskilt lovhjemmel. Det var Miljø- og Fødevareministeriets opgave

at sikre dette.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret, at hun fik

tilsendt Finansministeriets notat om tempobonus af Annemarie Lauritsen

den 3. november 2020 kl. 16.18. Notatet blev vedlagt som bilag til KU-sagen

af 3. november 2020. Justitsministeriet var ikke nærmere inde over notatet

om tempobonus, og hun gik derfor ikke tekstnært ind i notatet. Bilaget om

tempobonus kom fra Finansministeriet, og Justitsministeriet havde ikke været

nærmere inde over dette bilag. Hvis Justitsministeriet havde været angivet i

hovedet af dokumentet, så ville hun være gået mere tekstnært ind dokumen-

tet. Hun arbejdede derimod videre med coveret til KU-sagen, som hun var

ansvarlig for.

475

Administrationsdirektør Torben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet,

har forklaret, at Erhvervsministeriet ikke var involveret i udarbejdelsen af

474 Forklaringsdokumentet side 294f

475 Forklaringsdokumentet side 1156

1539

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

notatet om tempobonus, idet etableringen og finansieringen af tempobonus

hørte under Finansministeriets og Miljø- og Fødevareministeriets ressort. Der

var i notatet en indstilling om, at Miljø- og Fødevareministeriet skulle afsøge

muligheden for at give minkavlerne en tempobonus. Ressortansvaret for at

frembringe en bevillingsmæssig hjemmel til tempobonus lå i Miljø- og Føde-

vareministeriet. Dette ville typisk sikres ved, at Miljø- og Fødevareministeriet

udarbejdede et aktstykke, som efterfølgende skulle godkendes af Finansmi-

nisteriet.

476

Finansministeriets notat ”Mulig tempo-bonus for hurtig aflivning af mink” af

2. november 2020 fremstår som KU-sagens bilag 3 således:

476 Forklaringsdokumentet side 1270

1540

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Notat

Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink

Problem

2. november 2020

Der er konstateret mutationer i mink, som muligvis er resistente for COVID-19

antistoffer. Det kan i værste fald føre til, at evt. kommende vacciner ikke vil være

anvendelige. Regeringen forelægges snarest beslutningsoplæg mhp. stillingtagen til

generel håndtering, inkl. kompensationspakker mv.

Der er dog hastende behov for at tage stilling til en model, som kan skabe incita-

ment til kraftigt at øge tempo for aflivning af mink.

Baggrund

Statens Serum Institut (SSI) har fundet en mutation i virus, som foreløbige under-

søgelser viser, kan påvirke vacciners effekt, jf.

bilag 1.

Miljø- og Fødevareministeriet mødes d. 3. november med branchen mhp. at ori-

entere om den alvorlige udvikling og bl.a. præsentere ideer til, hvordan tempo for

aflivning af mink kan øges. Der arbejdes parallelt på kompensationspakker mv.

Løsning

Det vurderes hensigtsmæssigt, at alle muligheder for at øge mandskabet til afliv-

ning af mink afsøges hurtigst muligt mhp. at øge tempoet. Det gælder fx fuld mo-

bilisering af beredskabsstyrelsen, samt evt. hjemmeværn mv. NOST er i færd med

at se på muligheder for at øge mandskabet.

Det kan endvidere overvejes, at indføre en ”tempo-bonus” mhp. at skabe incita-

ment til, at minkavlerne selv øger hastigheden for aflivning af mink.

MFVM oplyser, at markedsprisen for en minkpels er ca. 200 kr., som er den kom-

pensation, der i gennemsnit ydes til minkavlere pr. mink. Det kan på den bag-

grund overvejes at indføre en bonus på f.eks. 20 kr. pr. dyr, som minkavleren selv

afliver inden for f.eks. 10 dage (5 dage for besætninger under 7.500 individer).

MFVM vurderer ikke realistisk at gennemføre på kortere tid, da aflivning normalt

tager ca. tre uger.

MFVM oplyser, at der skønnes at være mindst ca. 4,8 mio. mink i de berørte om-

råder, mens der er omkring 13,4 mio. mink i Danmark. Det er tidligere skønnet, at

aflivning af alle mink i Danmark kan føre til udgifter for op til 11 mia. kr. Herud-

over kommer en evt. ”tempo-bonus”.

1541

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Side 2 af 2

Såfremt ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink indføres som beskrevet oven-

for i de relevante områder, skønnes udgifterne hertil umiddelbart at beløbe sig til

ca. 96 mio. kr.

Indføres ”tempo-bonus” i hele landet, øges udgiften til skønsmæssigt 270 mio. kr.,

jf. tabel 1.

Det understreges, at der er endog særdeles stor usikkerhed forbundet

med alle tal, og at der udestår konsolidering heraf.

Tabel 1

Foreløbige omkostningsskøn for ”tempo-bonus”

på 20 kr.

Område

Smittede besætninger + buf-

ferzone

Hele Danmark

Anslået antal mink

Ca. [4,8] mio.

Ca. 13,4. mio.

Omkostnings-

skøn

[96] mio. kr.

[270] mio. kr.

Anm.: Det understreges, at der er tale om foreløbige tal som vil skulle konsolideres i MFVM.

Det er den helt foreløbige vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at indføre en

”tempo-bonus” mhp. at give minkavlere incitament til selv at øge hastigheden for

aflivning af mink. En bonus på ca. 10 pct. af markedsprisen svarende til skøns-

mæssigt 20 kr. vurderes umiddelbart at kunne skabe det rette incitament.

Indstilling

Det

indstilles,

at Miljø- og Fødevareministeriet afsøger mulighederne for en

”tempo-bonus” på mødet med branchen d. 3. november.

1542

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

9.4.7.10. KU-sagens bilag 4 – NOST-delplan 284

Om morgenen den 3. november 2020 skitserede politidirektør Lykke Søren-

sen og politiinspektør Uffe Stormly i Rigspolitiet en delplan, som beskrev

en tværsektoriel myndighedsindsats i tilfælde af en eventuel beslutning om

aflivning af alle mink i Danmark. Vicepolitiinspektør Bo Samson deltog lige-

ledes i arbejdet med delplanen.

Rigspolitiets NOST-delplan BN 284 endte med at blive vedlagt KU-sagen som

bilag 4. KU-sagens bilag 4 beskrev en plan for, hvordan en politisk beslutning

om aflivning af alle mink i Danmark skulle håndteres i rammen af National

Operativ Stab (herefter benævnt NOST).

Det fremgår af KU-sagens bilag 4 ”NOST-delplan BN 284”, at:

”…

På den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal

aflives hurtigst muligt. Dette for at minimere risikoen for, at en kom-

mende vaccine ikke vil have den forventede effekt i forhold til, at kunne

reducere smittespredningen i Danmark og derved en øget belastning

på det danske sundhedssystem.

…

Den samlede myndighedsindsats skal sikre en samlet hurtig, koordine-

ret og konsekvent aflivning af mink i Danmark. Det betyder, at udmønt-

ningen af denne operationsplan skal kunne iværksættes straks efter, at

der er truffet politisk beslutning herom.

…”

Rigspolitichef Thorkild Fogde og politidirektør Lykke Sørensen havde den

3. november 2020 nedenstående sms-korrespondance om arbejdet med del-

planen:

”…

Thorkild Fogde kl. 08.28:

Godmorgen Lykke. Når I er klar til at tale mink, må du gerne give mig

et ring. Jeg har ikke hørt fra JM endnu, men jeg forventer et møde op

af formiddagen. Vh Thorkild

1543

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Lykke Sørensen kl. 08.40:

Du hører fra os. Der går nok endnu nogle timer. Vi skal mødes på Teams,

da jeg arbejder hjemmefra. Mvh. Lykke

Thorkild Fogde kl. 08.41:

Ok. Jeg har lige hørt fra Johan og ringer, når jeg har talt med ham.

Lykke Sørensen kl. 08.46:

Ok. Vi har skitser til en plan. Jo før vi har en beslutning jo bedre, her-

under i forhold til hurtigt at skaffe de særlige dragter fra andre lande.

…”

Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret

477

, at denne sms-korrespondance

taler for, at der blev afholdt et møde den 2. november 2020 om aftenen. De

skulle tale om, hvad det havde af betydning for politiet, hvis der var en alvorlig

national krisesituation omkring mink, og hvad politiets rolle var, herunder at

politiet kunne lave en plan, der kunne iværksættes, hvis det blev besluttet, at

alle mink skulle aflives. De gik derfor i gang med planlægningen, og denne be-

redskabsplan ville blive skrinlagt, hvis det senere på dagen blev udmeldt, at det

var falsk alarm. I NOST’en planlagde man ud fra et ”worst case scenarie”, hvis

operationen skulle eskaleres, da det var nemmere at trække fra end at lægge

til. Lykke Sørensens besked den 3. november 2020 kl. 8.46 bekræftede, at der

fortsat var flere scenarier, da der endnu ikke var truffet en politisk beslutning.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, han forklaret

478

, at han

ikke kunne huske, om han konkret talte med Thorkild Fogde på dette tids-

punkt, men han havde flere samtaler med Thorkild Fogde den 3. november

2020. Han havde ikke kendskab til, at Rigspolitiet på dette tidspunkt var i

gang med at udarbejde en delplan. Under en supplerende afhøring har han

uddybende forklaret, at han ikke kan huske, om han og Thorkild Fogde talte

om delplanen om formiddagen den 3. november 2020, men det kan sagtens

have været tilfældet. Han så ikke et udkast til delplanen forud for KU-mødet

den 3. november 2020.

477 Forklaringsdokumentet side 1508 og 1510

478 Forklaringsdokumentet side 1251 og 1579

1544

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har herom forklaret

479

, at Thorkild

Fogde jævnligt talte med Johan Legarth, men hun var ikke klar over, at han

skulle have en samtale med Johan Legarth den 3. november 2020. De skul-

le være klar med en plan for, hvordan en eventuel beslutning om aflivning

af alle mink operativt kunne eksekveres. Hun og Uffe Stormly var på dette

tidspunkt i gang med at skitsere denne plan. Hun husker ikke, hvorvidt hun

fik en tilbagemelding fra Thorkild Fogdes samtale med Johan Legarth den 3.

november 2020. Hun og Uffe Stormly fortsatte med at undersøge, hvordan

NOST’en kunne understøtte en eventuel beslutning om aflivning af alle mink

i Danmark. De havde fået et klart oplæg fra Justitsministeriet om, at delplanen

skulle rumme en operativ plan for aflivning af alle mink i Danmark. Der var

ikke delplaner for andre scenarier, idet der allerede forelå en plan for hånd-

teringen af coronasmitte blandt mink fra oktober 2020.

Vicepolitidirektør Bo Samson, Rigspolitiet, har forklaret

480

, at han var inddra-

get i den operationsplanlægning, der var i forhold til eskalering af indsatsen

af aflivning af mink, som kom til udtryk i NOST delplanen. Det var Uffe

Stormly, der bad ham om at udarbejde delplanen. Han fik til opgave sammen

med Uffe Stormly at lave et udkast til en plan for det tilfælde, at man politisk

ville træffe beslutning om at aflive mink i Danmark. Han vidste ikke, hvem

der havde tildelt Uffe Stormly opgaven. Politiet udarbejder ofte planer for

udmøntning af en beslutning, som efterfølgende ikke bliver truffet eller ekse-

kveret. Her blev der taget udgangspunkt i et udkast til en plan, der endnu ikke

var blevet godkendt af myndighederne. Han var ikke bekendt med det oplæg,

som Uffe Stormly havde fået til udarbejdelsen af delplanen. Han mener ikke,

at Uffe Stormly sagde til ham, at det var besluttet, at alle mink skulle aflives.

Der blev ikke udarbejdet udkast til andre delplaner. Der var ikke alternative

overvejelser i den opgave, som han fik. Forevist uddrag af delplanen, hvori

følgende sætning indgik: ”På den baggrund er det politisk besluttet, at alle

mink i Danmark skal aflives hurtigst muligt. Dette for at minimere risikoen

for, at en kommende vaccine ikke vil have den forventede effekt i forhold til,

at kunne reducere smittespredningen i Danmark og derved en øget belastning

på det danske sundhedssystem”, har han forklaret, at han ikke vidste, hvordan

denne formulering var kommet ind i delplanen. Hvis han havde formuleret

afsnittet, så vil han i givet fald have fået denne viden fra Uffe Stormly. Han

479 Forklaringsdokumentet side 1469 og 1472

480 Forklaringsdokumentet side 1175ff

1545

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

var ikke efterfølgende inde over færdiggørelsen af delplanen. Et udkast til en

delplan ville normalvis blive sendt i høring ved de relevante myndigheder,

herunder de myndigheder, der var faste medlemmer i NOST’en med henblik

på at få et høringssvar.

Uffe Stormly fremsendte NOST-delplan 284 i udkastformat til Lykke Sørensen

kl. 13.32 med kopi til Peter-Chresten Ekebjærg og Tenna Wilbert. Af mailen

fremgår følgende:

”…

Jeg vedhæfter den samlede plan. Ressourcebehovet for politiet vil være

ca. 120 politifolk til at drive stabene nationalt og regionalt i en to-skif-

tet tjeneste alle ugens dage. Derudover vil der være behov for ca. 400

myndighedspersoner. Disse behøver ikke nødvendigvis alene at komme

fra politiet. Jeg kan ikke komme nærmere før vi får lov til at tage fat i

de andre myndigheder.

…”

Lykke Sørensen videresendte udkastet til Thorkild Fogde kl. 13.44, mens

Thorkild Fogde deltog i departementschefmødet, som blev afholdt kl. 13.30.

Lykke Sørensen har forklaret

481

, at hun skimmede planen inden hun sendte

den Thorkild Fogde.

Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om arbejdet med planen for-

klaret

482

, at han havde fået til opgave at komme med et udkast til en plan i

det tilfælde, at man skulle eskalere operationen til at omfatte aflivning af alle

mink. Det var aftenen før eller deromkring, at han blev briefet om, at denne

plan skulle udarbejdes. Han fik opgaven i forbindelse med et møde afholdt

med Lykke Sørensen og Thorkild Fogde. Han ved ikke, om det var Rigspoli-

tiets eget initiativ at se på, hvad en eskalering af indsatsen ville kræve, eller

om anmodningen kom et andet sted fra. Han sad i National Operativ Stab,

som rigspolitichefen, også var ansvarlig for, og informationerne fra møderne

i National Operativ Stab, blev afrapporteret til de forskellige ministerier. Han

var ikke bekendt med, om der havde været drøftelser om at eskalere indsatsen

til at omfatte aflivning af samtlige mink på møderne i National Operativ Stab

481 Forklaringsdokumentet side 1471

482 Forklaringsdokumentet side 1448ff

1546

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

forud for den 3. november 2020. Der var, så vidt han var bekendt med, ikke

truffet en beslutning om, at alle mink skulle aflives, da han sendte sin mail til

Lykke Sørensen den 3. november 2020 kl. 13.32. Han skulle komme med en

plan, herunder en vurdering af det ressourcemæssige behov, ved en eskale-

ring af aflivningsindsatsen. I forhold til en tidshorisont for aflivningerne blev

det nok drøftet, at det skulle ske forholdsvis hurtigt. Han kom sikkert i den

forbindelse med et bud under hensyntagen til erfaringen med den hidtidige

aflivningsindsats, herunder hvad de hver især krævede af ressourcer. Han

gik ud fra, at det kunne være intentionen, at alle mink skulle aflives, idet han

fik til at opgave at komme med et planudkast hertil. Han spurgte ikke Lykke

Sørensen eller Thorkild Fogde om, hvor opdraget kom fra. Hans opgave var

at finde ud af, hvad der skulle til for at løse opgaven. Der havde sikkert væ-

ret en overordnet drøftelse af spørgsmålet, siden Thorkild Fogde orienterede

ham om, at der pågik disse drøftelser. De fik på daværende tidspunkt mange

anmodninger om forskellige bidrag, som han skulle eksekvere på.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har om udkastet til delplan forklaret

483

, at den

operative plan ikke blev skrevet af jurister, og det er ikke objektivt korrekt, at

der den 3. november 2020 kl. 13.44 var truffet politisk beslutning om, at alle

mink skulle aflives. At det var politisk besluttet blev sandsynligvis skrevet

på den måde ud fra den præmis, at planen skulle iværksættes, hvis det blev

besluttet og for at spare tid, da man herved kunne undgå at skulle revidere pla-

nen efterfølgende. Som man kan se, er der senere i planen et forbehold herfor.

Chefpolitiinspektør Peter-Chresten Ekebjærg, Rigspolitiet, har forklaret

484

, at

det var første gang, at han så delplanen i sin helhed og læste den. Han hav-

de ingen ændringsforslag eller bemærkninger til delplanen. Han havde ikke

kendskab til et møde på departementschefsniveau den 2. november 2020. Han

kan ikke erindre, at han specifikt fik en tilbagemelding fra dette møde af Lykke

Sørensen. I Rigspolitiet gik de i gang med at producere en beredskabsplan

for aflivningsindsatsen i NOST-regi omkring den 3. november 2020. Han var

bekendt med, at der blev arbejdet på planen, men han var ikke involveret i

selve skrivearbejdet. Han læste planen for første gang i sin helhed, da den

blev sendt til ham og Lykke Sørensen. Det var formentligt den 3. november

2020. Han mener, at planen blev videresendt til Thorkild Fogde. Det er ikke

483 Forklaringsdokumentet side 1511

484 Forklaringsdokumentet side 1402ff

1547

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

usædvanligt, at der på deres område laves planer om mulige scenarier. Dette

drejede sig om det tilfælde, hvis alle mink skulle aflives. Politiet var således

forberedt på dette scenarie, hvis det blev aktuelt. Han mener ikke, at han så

alternative planer. Beredskabsplanen BN 284 var var en NOST-plan og ikke

en plan specifikt for politiet, men for selve myndighedsindsatsen. Smitten

blandt mink spredte sig hurtigere, end der var aflivningskapacitet til. Afliv-

ningskapaciteten skulle derfor hele tiden øges. Han var bekendt med, at der

var overvejelser omkring aflivning af alle mink, men han blev først bekendt

med, at der var truffet en politisk beslutning, da det blev meldt ud på presse-

mødet den 4. november 2020. Ud fra en politimæssig vinkel tror han, at han

hæftede sig ved formuleringen, at det skulle ske under politiets kommando.

Hvis Rigspolitiet forud for pressemødet blev orienteret om beslutningen, vil

han tro, at det i givet fald ville være Thorkild Fogde og/eller Lykke Sørensen,

der ville have hørt om det. Det kunne også være meddelt i NOST-regi, men

det ville være usædvanligt.

Der blev herefter på Thorkild Fogdes initiativ afholdt et Teams-møde kl. 14.30,

hvori deltog Thorkild Fogde, Lykke Sørensen og Uffe Stormly.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har om mødet forklaret

485

, at han tror, at han

indkaldte til et teammøde den 3. november 2020 kl. 14.30 for at afrapportere,

hvad Per Okkels havde oplyst på departementschefmødet tidligere på dagen,

herunder orientere Lykke Sørensen og Uffe Stormly om, at de nærmede sig

worst case scenariet. Der var en proces i gang, da regeringen skulle have sagen

forelagt, og de skulle i politiet i gang med at drøfte, hvor de stod afhængigt

af, hvilken beslutning der blev truffet.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har om mødet kl. 14.30 forklaret

486

at hun mente, at mødet blev afholdt, og at de på mødet drøftede ressource-

behovet i forhold til eksekveringen af delplanen. Hun var ikke bekendt med,

at der den 3. november 14.45 blev afholdt et departementschefmøde, hvor

Barbara Bertelsen deltog.

485 Forklaringsdokumentet side 1512f

486 Forklaringsdokumentet side 1471

1548

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har om mødet forklaret

487

, at det for-

mentlig drejede sig om, at der skulle sættes flere ord på udkastet til del-planen,

således at Thorkild Fogde blev briefet tilstrækkeligt. Det var en politioperativ

plan og helt naturligt, hvis Thorkild Fogde har spurgt ind til vurderingerne, der

lå til grund for planen. Han ved ikke, om der havde været drøftelser mellem

Lykke Sørensen og Thorkild Fogde om aflivning af samtlige mink.

Kl. 15.06 sendte Thorkild Fogde en sms til Johan Legarth, hvori han skrev:

”Har vendt situationen med Ejby. Vi kan bidrage til begge scenarier med en

ændret organisering. Hvad valget af scenarie angår, er det afgørende vel, om

vi sundhedsfagligt kan leve med en tidshorisont på 4 uger og bibeholdelse af

et stort antal avlsdyr på særlige lokationer. Tidshorisonten i det andet scenarie

er ukendt, men også her taler vi formentlig uger. Vh Thorkild”.

Kl. 16.04 sendte Thorkild Fogde en sms til Lykke Sørensen, hvori han bl.a.

skrev: ”Mink skal på KU i aften”. Kl. 16.52 sendte Thorkild Fogde en sms til

Johan Legarth, hvori han skrev: ”Ring venligst. Vh Thorkild”.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret

488

, at han formentligt havde en

dialog med Justitsministeriet om eftermiddagen den 3. november 2020, da

han hele tiden havde en dialog med Johan Legarth og Lykke Sørensen. Han

mener dog, at politiet var lidt ude af loopet i fasen fra departementschefmødet

den 3. november 2020 kl. 13.30 og frem til, at han næste dag fik besked om

drøftelserne på KU-mødet. Han mente, at sms’erne kl. 15.06 og kl. 16.52 var en

tilbagemelding på Justitsministeriets spørgsmål om, hvorvidt politiet kunne

bidrage til at få løst opgaven og bistå Fødevarestyrelsen. Han havde haft et

kort Teams-møde med Lykke Sørensen og Uffe Stormly vedrørende ressour-

ceestimat på delplanen BN 284 og meddelte efterfølgende Johan Legarth, at

politiet kunne bidrage. Politiets ressourceforbrug afhang af tidshorisonten,

da en kort tidshorisont ville kræve flere ressourcer. Generelt var de i politiet

bange for, at der var et urealistisk krav til tidshorisonten, da der var mange

mink inden for zone 1 og zone 2. Vedrørende sin sms kl. 16.04 til Lykke

Sørensen forklarede han, at NOST’en havde anmodet om hurtigst muligt at

blive orienteret om eventuelle beslutninger. Han havde derfor sandsynligvis

487 Forklaringsdokumentet side 1449

488 Forklaringsdokumentet side 1513ff

1549

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

orienteret Lykke Sørensen om den videre proces i forhold det nye trusselsbil-

lede, så snart han vidste noget dette.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret bl.a.

489

, at hun ikke

husker, hvorvidt hun fik en tilbagemelding fra departementschefmødet af

Thorkild Fogde. Hun forholdt sig konstaterende til, at mink skulle behandles

på et KU-møde samme dag. Det var en meget alvorlig krise, og der lå på dette

tidspunkt en alvorlig risikovurdering fra Statens Serum Institut. Der var en

bred nervøsitet for, hvordan mutationer af coronavirus kunne påvirke kom-

mende vacciner. Hun fik denne viden under hendes møde med Uffe Stormly

og Thorkild Fogde om aftenen den 2. november 2020. Hun deltog ikke i

forberedelsen af beslutningsgrundlaget til KU-sagen af 3. november 2020.

Normalt deltog Rigspolitiet ikke i forberedelsen af KU-sager. Hun mener ikke,

at Rigspolitiet var blevet bedt om at komme med et bidrag til KU-sagen af 3.

november 2020.

Kl. 16.45 fremsendte Uffe Stormly delplan BN284 til kontorchef Lisbeth Gro

Nielsen i Justitsministeriet og med kopi til Lykke Sørensen under emnet:

”Plan vedrørende mink”.

Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har herom forklaret

490

, at Lykke

Sørensen bad ham sende planen til Justitsministeriet. Han tænkte ikke nær-

mere over det, men deres politioperative planer blev ikke sædvanligvis sendt

til Justitsministeriet. Hvis der blev truffet en beslutning i overensstemmelse

med planen, ville delplanen blive sendt i høring hos bl.a. ressortmyndigheden.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret

491

, at hun ikke var

bekendt med, at delplan 284 skulle sendes til Justitsministeriet. Der var ikke

noget usædvanligt i, at Justitsministeriet modtog delplanen. Hun vidste ikke,

at delplanen skulle indgå i KU-sagen som et bilag. Rigspolitiet sendte lø-

bende materiale til Justitsministeriet uden, at hun godkendte fremsendelser-

ne. Justitsministeriet var bekendt med, at man i Rigspolitiet var i gang med

at udarbejde delplanen. Hun husker ikke, at Justitsministeriet skulle have

anmodet om delplanen. Hvis hun havde vidst, at delplanen skulle indgå i

489 Forklaringsdokumentet side 1471f

490 Forklaringsdokumentet side 1450

491 Forklaringsdokumentet side 1472

1550

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

KU-sagen, så ville hun have tydeliggjort, at delplanen kun var et udkast til

en operationsplan. Udkastet til delplanen skulle rumme muligheden for, at

der efterfølgende blev truffet beslutning om, at alle mink i Danmark skulle

aflives. Delplanen kunne træde i kraft, hvis det politisk blev besluttet, at alle

mink skulle aflives. De havde fået et klart oplæg fra Justitsministeriet om, at

delplanen skulle rumme en operativ plan for aflivning af alle mink i Danmark.

Der var ikke delplaner for andre scenarier, idet der allerede forelå en plan for

håndteringen af coronasmitte blandt mink fra oktober 2020.

Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret

492

, at han ikke var bekendt med, at

delplanen blev sendt til Justitsministeriet. Han mener, at han blev overrasket,

da han i forbindelse med efterforløbet opdagede, at planudkastet var vedlagt

KU-sagen af 3. november 2020. Politiet så normalt ikke interne regeringspa-

pirer. Han var ikke orienteret om, at delplanen skulle indgå i KU-sagen, men

politiets dialog med Justitsministeriet foregik under hele coronakrisen på flere

niveauer. Han mente ikke, at han var inddraget i, hvordan sagen blev forelagt

for regeringens koordinationsudvalg.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret

493

, at han

ikke nåede at få læst NOST-delplanen før KU-mødet den 3. november 2020.

Indholdet af NOST-delplanen lå i forlængelse af Statens Serum Instituts vur-

dering. Det var i den retning, som pilen pegede. Han tænkte, at NOST’ens

udkast var et forsøg på at udvise rettidig omhu baseret på Statens Serum

Instituts scenarie. NOST’en kunne muligt være blevet inspireret af indholdet

af hans sms kl. 08.36 til Thorkild Fogde, ligesom NOST’en kunne være blevet

inspireret af mødet i NOST’en tirsdag morgen den 3. november 2020, hvor

der var repræsentanter fra sundhedsmyndighederne til stede. Han ved ikke,

om Rigspolitiet havde alternative modeller. Han tror, at Rigspolitiet ville være

forberedt på det værste scenarie. Det er altid nemmere at nedskalere end at

opskalere.

Den endelige version af KU-sagens bilag 4 ”NOST-delplan BN 284” af 3. no-

vember 2020 fremstår således:

492 Forklaringsdokumentet side 1513

493 Forklaringsdokumentet side 605

1551

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

NOST DELPLAN BN 284

NOST DELPLAN

FOR MYNDIGHEDERNES

TVÆRSEKTORIELLE INDSATS

I FORHOLD TIL AFLIVNING AF MINK

I FORBINDELSE

MED COVID-19

Version 1

RIGSPOLITIET

NATIONAL OPERATIV STAB (NOST)

Til tjenestebrug

–

må ikke komme til uvedkommendes kendskab

1552

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284

Indhold

1.0

Situationen.......................................................................................................................... 2

1.1 Trusselsvurdering .................................................................................................................................... 3

1.2 Strategi .................................................................................................................................................... 3

1.3 Ledelse og stab ....................................................................................................................................... 4

1.3.1 Nationalt ................................................................................................................................................ 4

1.3.2 RegionalE Operations STABE .............................................................................................................. 4

1.3.3 Lokalt .................................................................................................................................................... 5

2.0

3.0

Mål ....................................................................................................................................... 5

Manøvreidé ......................................................................................................................... 6

2.1 Tid og rum ................................................................................................................................................ 6

3.1 Trin 1

–

Planlægning................................................................................................................................ 7

3.2 Trin 2

–

Indsats ........................................................................................................................................ 7

3.3 Afslutning af indsatsen ............................................................................................................................ 8

4.0 Ressourcer .............................................................................................................................. 8

4.1 Interne ...................................................................................................................................................... 8

4.2 Eksterne ................................................................................................................................................... 8

5.0 Handleplaner ........................................................................................................................... 8

5.1 Operationelle planer ................................................................................................................................ 8

5.2 Operationsstaben under NOST ............................................................................................................... 8

5.4 Rapporteringsordning .............................................................................................................................. 9

5.5 Økonomi .................................................................................................................................................. 9

Til tjenestebrug

–

må ikke komme til uvedkommendes kendskab

Side 1 af 10

1553

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284

1.0

Situationen

I forbindelse med covid-19 er der siden sommeren 2020 konstateret coronasmitte i en række

minkbesætninger, startende i Nordjylland. Smitten har siden spredt sig ned igennem Jylland.

Der er i Danmark ca. 15-17 millioner mink fordelt på ca. 1080 farme. Hovedparten af disse er

beliggende i Jylland og den øvrige del i resten af Danmark.

Der pågår i øjeblikket en koordineret og understøttet operation i forhold til aflivning af smittede mink

og ikke smittede mink i en af 7,8 km med radius fra en smittet minkbesætning. Denne operation har

været i gang siden primo oktober og har vist sig at være en meget stor udfordring under hensyn til

de mange forskellige hensyn, der skal tages i forbindelse med aflivning og ved gennemførelse af

operationen. I den forbindelse er der udarbejdet en national plan BN272

–

NOST delplan

–

For

myndighedernes tværsektorielle indsats i forhold til aflivning af mink i forbindelse med covid-19.

I den forbindelse er der særlige udfordringer i forhold til dyrlæger, aflivningskasser, containere,

destruktionskapacitet, friskluft apparater og begrænset fangerkapacitet.

Derudover påbegyndes der en traditionel pelsning af mink i starten af november måned, hvor

minkavlerne jf. oplysninger fra Kopenhagen Fur har oplyst, at en meget stor del af besætningen

forventes pelset i løbet af de næste 3

–

4 uger.

Myndighederne har i forhold til ovenstående udarbejdet plan

FN679 – Forebyggelsesplan for

myndighedernes forebyggelse af smittespredning af covid-19 i befolkningen i forbindelse med

pelsningen af mink i Danmark i 2020.

Smitterisikoen fra mink til mennesker er i forbindelse med arbejdet med mink ifølge

Sundhedsmyndighederne, vurderet til ca. 50 gange større end for den generelle befolkning. Samtidig

er smitten spredt hurtigt blandt farmene uden at det er lykkedes at finde andre smitteveje end

personer, der er smittet eller bærer på smitten. Der pågår et fortsat arbejde med at udrede

smittevejene.

Det er endvidere bekræftet af Statens Serum Institut, at virussen har muteret blandt mink, hvilket

kan have en alvorlig konsekvens for den humane smittespredning.

På den baggrund er det politisk besluttet, at alle mink i Danmark skal aflives hurtigst muligt. Dette

for at minimere risikoen for, at en kommende vaccine ikke vil have den forventede effekt i forhold til,

at kunne reducere smittespredningen i Danmark og derved en øget belastning på det danske

sundhedssystem.

På den baggrund overvejes, i hvilket omfang de to NOST delplaner skal indgå i denne plan eller, at

forebyggelsesplanen kan fortsætte i forhold til de ikke smittede udenfor 7,8 km zonen. Dette vil

afhænge af de kriterier, der udmeldes fra centralt hold.

Til tjenestebrug

–

må ikke komme til uvedkommendes kendskab

Side 2 af 10

1554

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284

Den samlede indsats forventes at stille store krav til prioritering, koordination, kommunikation,

arbejdsmiljø og den logistiske understøttelse igennem hele operationen.

I forbindelse med aflivningen af minkene er det afgørende, at arbejdsmiljøet for ejerne af de smittede

mink og det personale, der er tilknyttet aflivningen, er tilstrækkelig og forsvarlig. Det har indtil videre

vist sig, at de af sundhedsmyndighedernes anbefalede arbejdsmiljømæssige tiltag i form af

værnemidler og adfærd virker efter hensigten.

Denne operationsplan skal derfor sikre en fælles koordineret myndighedsindsats i regi af NOST.

1.1 TRUSSELSVURDERING

Truslerne i forhold til indsatsen kan være følgende:



Mutation af covid-19 smitten

Frafald af mandskab grundet smitte eller isolation på grund af nær kontakt til en smittet

person

Chikane, demonstrationer, hærværk mod materiel og/eller obstruktion af myndighedernes

indsats

Blokader i forbindelse med en eventuel faglig strid

Modstand fra farmere ved manglende deltagelse ved aflivning af mink

Dyrevelfærd og etik i forbindelse med aflivning

Værnemidler

Forbrændingskapacitet

Kapacitetsproblemer generelt

Fugleinfluenza

Afrikansk svinepest

Vejrlig

Kombination af flere større samtidige hændelser

1.2 STRATEGI

Det er strategien, at myndighederne gennemfører en koordineret, hurtig, konsekvent, tilstrækkelig

planlægning og indsats for at slå den samlede bestand af mink ned i Danmark. Dette for at hindre

en yderligere smittespredning og dermed en muteret virus. Dette skal ske i størst muligt samarbejde

mellem myndighederne og eksterne aktører, hvor det er muligt.

Det er hensigten, på baggrund af en national styring og prioritering, at der eksekveres regionalt og

lokalt. Dette skal sikre sammenhængen mellem hensigten, kapacitet og kompetencer på udvalgte

områder.

Myndighedernes indsats skal til stadighed virke tryghedsskabende såvel nationalt som lokalt.

Der skal samtidig med indsatsen iværksættes en koordineret kommunikativ indsats i forbindelse med

hele operationen, herunder over for minkavlere ved at opfordre til, at de selv gennemfører aflivning

af mink i egne besætninger. I den forbindelse skal der særligt være fokus på at sikre, at borgerne

Til tjenestebrug

–

må ikke komme til uvedkommendes kendskab

Side 3 af 10

1555

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284

føler sig orienteret om den sundhedsmæssige situation og smittefarens betydning for både det nære

lokalsamfund og samfundet i bredere forstand og at de derigennem får forståelse for og tillid til

myndighedernes ageren.

Under indsatsen skal arbejdsmiljøet for det indsatte personale

sundhedsmyndighedernes og arbejdsmiljømyndighedernes anbefalinger.

Endelig skal indsatsen dokumenteres.

1.3 LEDELSE OG STAB

1.3.1 NATIONALT

Indsatsen styres, prioriteres og koordineres i rammen af NOST.

Til støtte for NOST nedsættes der en operationsstab med støttestabe, der på vegne af NOST har

det overordnede ansvar for den samlede operation.

Følgende medlemmer af NOST deltager i operationsstaben:



Fødevarestyrelsen



Beredskabsstyrelsen



Sundhedsstyrelsen (repræsenterer Statens Serums Institut

Patientsikkerhed)



Forsvarskommandoen



Styrelsen for Forsyningssikkerhed



Kommunernes Landsforening



Rigspolitiet, herunder DCOK



Ad hoc repræsentanter, herunder Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen

altid

udføres

efter

Styrelsen

for

1.3.2 REGIONALE OPERATIONSSTABE

Der nedsættes 4 regionale operationsstabe, der regionalt har ansvaret for koordination af

operationen i egen region ud fra den nationalt udmeldte ramme for prioritering og

kapacitetsanvendelse. De regionale operationsstabe refererer til NOST.

Region Nord: Nordjyllands Politi

Region Midt: Midt- og Vestjyllands Politi og Østjyllands Politi. Ansvar: Midt- og Vestjyllands Politi

Region Syd: Sydøstjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi og Fyns politi. Ansvar:

Sydøstjyllands Politi

Region Øst: Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands

Politi, Københavns Vestegns Politi, Københavns Politi og Bornholms Politi. Ansvar: Sydsjællands-

og Lolland-Falsters Politi

De regionale stabe har ansvaret for den daglige koordination og kommunikation med de lokale

beredskabsstabe.

Til tjenestebrug

–

må ikke komme til uvedkommendes kendskab

Side 4 af 10

1556

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284

1.3.3 LOKALT

De lokale beredskabsstab (LBS) er i relation til denne indsats i forhold til aflivning af mink underlagt

de regionale operationsstabe for så vidt angår koordination af indsatsen imellem det lokale og

regionale under hensyn til den samlede nationale kapacitet.

LBS skal inddrage samtlige kommuner i stabsarbejdet, således hele indsatsen er så solidt forankret

som muligt.

Det lokale ansvar i forhold til BN282 og FN 639 skal stadig håndteres i regi af de lokale

beredskabsstabe.

2.0

Mål

Det er operationens mål at gennemføre indsatsen på følgende måde:



Iværksætte og gennemføre en koordineret, hurtig og konsekvent indsats for at standse covid-

19 smittens humane spredning ved at aflive alle minkbesætninger i Danmark

Den samlede operation styres, prioriteres og koordineres af NOST

Der nedsættes 4 regionale operationsstabe, der med reference til NOST er ansvarlig for

koordinationen og indsatsen alene i forhold til aflivning af mink

De lokale beredskabsstabe er i relation til aflivning af mink underlagt den daglige koordination

og prioritering, der foretages i de regionale operations stabe. De lokale beredskabsstabe skal

fortsat koordinere samarbejdet i hændelser, der ikke er omfattet af denne operationsplan.

Iværksættelse af en tilstrækkelig indsats i forhold til planlægning, koordination og udøvelse

mellem myndighederne og øvrige aktører.

Operationen udføres i en ensartet og fleksibel ramme i forhold til den overordnede nationale

prioritering af minkaflivningen.

At der, i den udstrækning det er muligt gennemfører en indsats i dialog og samarbejde med

ejerne af minkfarmene.

At der er fokus på befolkningens tryghed såvel lokalt, regionalt og nationalt i forbindelse med

den samlede indsats.

Sikre at arbejdet for det indsatte personale altid udføres efter sundhedsmyndighedernes og

arbejdsmiljømyndighedernes anbefalinger.

At der igennem hele operationen i alle led er et fokus på den logistiske planlægning og

koordination

At personale, der er direkte involveret i aflivningen af mink, kan testes løbende.

At dyrevelfærdsmæssige forhold er i orden under myndighedernes aflivning af mink i det

omfang, det er muligt.

Sikre fokus i kommunikationen således, at borgerne føler sig orienteret om den

sundhedsmæssige situation og smittefarens betydning for både det nære lokalsamfund og

samfundet i bredere forstand, og at de derigennem får forståelse for og tillid til

myndighedernes ageren.

Sikre dokumentation af indsatsen

Til tjenestebrug

–

må ikke komme til uvedkommendes kendskab



Side 5 af 10

1557

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284

2.1 TID OG RUM

Operationen løber fra udsendelse af NOST delplan, og indtil NOST beslutter ophør af indsatsen.

3.0

Manøvreidé

Den overordnede manøvreide er, at den samlede nationale, regionale og lokale indsats

rammesættes, styres, prioriteres og koordineres i regi af NOST med tilhørende støttestabe dette

under hensyntagen til den samlede nationale kapacitet til udførslen af opgaven.

Den samlede myndighedsindsats skal sikre en samlet hurtig, koordineret og konsekvent aflivning af

mink i Danmark. Det betyder, at udmøntningen af denne operationsplan skal kunne iværksættes

straks efter, at der er truffet politisk beslutning herom.

Alle relevante myndigheder, der er involveret i indsatsen, skal bidrage med kapaciteter og

kompetencer igennem hele operationen.

Aflivningen af mink skal i videst muligt omfang ske i samarbejde med minkfarmerne, men der må

ikke ske en tidsmæssig forsinkelse på baggrund af manglende samarbejde mellem myndighederne

og ejerne af farmene. Samtidig skal indsatsen ske med mindst mulig anvendelse af magt.

Der skal løbende iværksættes en tryghedsskabende og forebyggende indsats over for befolkningen

såvel nationalt som lokalt, herunder i særlig grad over for lokalbefolkningen. Det kan være i regi af

borgermøder og/eller særlige oplysningskampagner med videre.

Den logistiske understøttelse styres nationalt og udmøntes regionalt til det lokale niveau i et tæt

myndighedssamarbejde.

Målet i forhold til aflivning er ud fra de nationale kapaciteter og kompetencer:

1. Smittede besætninger

2. Zone besætninger (ikke smittede)

3. Øvrige minkbesætninger (ikke smittede)

Det betyder, at de særlige kapaciteter og kompetencer vil blive prioriteret i forhold til de smittede

besætninger. Der vil sideløbende skulle iværksættes aflivning på ikke smittede besætninger, hvortil

der ikke kræves de særlige kapaciteter og kompetencer med henblik på til stadighed at sikre, at de

samlede ressourcer udnyttes optimalt.

Af hensyn til den samlede indsats skal der etableres en nationalt situationsoverblik.

Der afholdes daglige møder nationalt som regionalt. Ud over den daglige koordination vil NOST

ugentligt afholde statusmøde med det samlede situationsbillede med de lokale beredskabstabe.

Kommunikation

Til tjenestebrug

–

må ikke komme til uvedkommendes kendskab

Side 6 af 10

1558

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284

Kommunikationen skal virke tryghedsskabende og medvirke til, at borgerne føler sig orienteret om

den sundhedsmæssige situation og smittefarens betydning for både det nære lokalsamfund og

samfundet i bredere forstand og sikre, at borgerne derigennem får forståelse for og tillid til

myndighedernes ageren.

Myndighedernes kommunikation skal være åben og udadvendt og målrettet mod hele minkbranchen

med henblik på, at de føler sig informeret om situationen og de initiativer, som myndighederne

foretager.

Manøvren inddeles i 3 TRIN:

TRIN 1 - Planlægning

TRIN 2 - Indsats

TRIN 3 - Afslutning af indsatsen

3.1 TRIN 1

–

PLANLÆGNING

Under dette trin iværksætter myndighederne en hurtig fælles indsats, hvor der er fokus på følgende:



Kontinuerligt nationalt overblik ved anvendelse af BeredskabsGIS over minkfarme med

angivelse af antal smittede farme, farme inden for zonerne, farme under mistanke, farme

hvor besætningen ikke mere er smittede og nedslagtede farme.

Logistiske forhold herunder udfindelse af relevant personel, materiel, transportkapacitet,

rensepladser, indkvartering, kapacitet til isolering af smittet eller mistænkt smittet personale,

testkapacitet for indsat personale og samtidig herunder at sikre både den hurtige indsats,

den driftsmæssige indsats og en tilstrækkelig reserve.

Sørge for tilsyn eller bevogtning af faciliteter, maskiner med videre, der anvendes af

myndighederne i forbindelse med aflivning af mink.

Udarbejdelse af procesbeskrivelser.

Sikring af korrekt sagsbehandling.

Etablering af dokumentation

–

POLDOK.

Udarbejdelse af en kommunikationsstrategi.

Vurdering af lokale forebyggende indsatser i forhold til tryghed for befolkningen.

Sikring af arbejdsmiljøet for indsat personale.

Sikring af dyrevelfærd under aflivningen.



3.2 TRIN 2

–

INDSATS

Indsatsen forudsættes at være konsekvent og hurtig, og med fokus på følgende:



Faseinddelt indsats i forhold til tilgængelige ressourcer og behov

Sikre optimale processer i udførslen

Dialog og samarbejde med ejerne af minkfarmene i den udstrækning det er muligt

Iværksættelse af eventuelle forebyggende indsatser

Udføre kommunikationsstrategien

Fastholde den strategiske målsætning til alle tider i udførslen

Debriefing af personale

–

herunder psykologisk debriefing relevant

Til tjenestebrug

–

må ikke komme til uvedkommendes kendskab

Side 7 af 10

1559

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284



Dokumentere eventuelle skader på ejendom og personer

3.3 AFSLUTNING AF INDSATSEN

Når det af NOST vurderes, at indsatsen kan afsluttes.

4.0 Ressourcer

4.1 INTERNE

Medlemmer af NOST og ad hoc, herunder:

Fødevarestyrelsen

Sundhedsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen

Forsvarskommandoen

Kommunernes Landforening

Arbejdstilsynet

Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Forsyningssikkerhed

Statens Serums Institut

Beskæftigelsesministeriet

Kommunerne

Miljøstyrelsen

DCOK

Rigspolitiet

4.2 EKSTERNE

Kopenhagen Fur

Transportvirksomheder (busselskaber, containere mv.)

Vikarbureauer og lignende

Forbrændingsanstalter

5.0 Handleplaner

5.1 OPERATIONELLE PLANER

NOST udarbejder en national ramme for den operationelle løsning.

De enkelte sektorer udarbejder egne planer efter egen vurdering.

5.2 OPERATIONSSTABEN UNDER NOST

Driftsstaben etablerer sig umiddelbart efter udsendelse af denne operationsplan. Driftsstaben

beslutter selv mødefrekvens i forhold til de pålagte opgaver.

Til tjenestebrug

–

må ikke komme til uvedkommendes kendskab

Side 8 af 10

1560

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

NATIONAL OPERATIONSPLAN BN 284

Driftsstaben under NOST afholder faste daglige møder med følgende sektoropgaver:

Rigspolitiet

–

LBS indberetninger i POLDOK samt politikredsenes indberetning

Fødevarestyrelsen

–

Fakta om smittespredning samt den løbende prioritering af indsatsen

Beredskabsstyrelsen

–

indsat materiel og personel

Forsvarskommandoen

–

indsat materiel og personel

Sundhedsstyrelsen

–

den nationale og lokale smittespredning og andre sundhedsfaglige områder i

koordination med respektive sundhedsmyndigheder

Styrelsen for Forsyningssikkerhed

–

testkapacitet af mennesker

Kommunernes Landsforening

–

kommunernes bidrag og udfordringer

Arbejdstilsynet ad hoc

5.4 RAPPORTERINGSORDNING

Der etableres en national rapporteringsordning, hvor der såvel nationalt, regionalt og lokalt

udarbejdes afrapporteringer med henblik på, at kunne bevare et nationalt situationsoverblik igennem

hele indsatsen, samt med henblik på at kunne afrapportere til styrelsesniveau.

5.5 ØKONOMI

Fødevarestyrelsen har fået oprettet et aktstykke til anvendelse under indsatsen. Forhold om

aktstykket udmeldes til alle andre involverede sektorer af Fødevarestyrelsen.

Uffe Stormly

politiinspektør

Til tjenestebrug

–

må ikke komme til uvedkommendes kendskab

Side 9 af 10

1561

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.4.7.11. KU-sagens bilag 5 - Peroral aflivning af mink med gift

KU-sagens bilag 5 var et notat om aflivning af mink med gift. Fødevarestyrel-

sen havde udarbejdet bilaget.

Bilag 5 beskrev de juridiske og praktiske forhold omkring anvendelsen af

gift som metode for aflivning af mink. Det fremgår af KU-sagens bilag 5, at:

”…

I en situation, hvor folkesundheden er udfordret af, at aflivning af mink

ikke kan ske tilstrækkeligt hurtigt med de almindeligt anvendte afliv-

ningsmetoder, vil man imidlertid ud fra en nødretsbetragtning, kunne

skride til en aflivningsmetode, som ikke nødvendigvis tilgodeser alle

elementer i aflivningsforordningens artikel 3.

…

Efter § 30 i lov om hold af dyr kan ministeren for fødevarer, fiskeri og

ligestilling for at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for

udbredelse af zoonotiske smittestoffer og visse alvorlige husdyrsyg-

domme, fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af

særlige foranstaltninger, hvorved forstås bl.a. behandling og aflivning

af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted.

Det er således efter loven myndighederne, som bestemmer, at et dyre-

hold skal aflives som led i bekæmpelse af en husdyrsygdom, og der er

en myndighedsopgave foretage aflivningen og bortskaffe de aflivede

dyr. Det er derfor også myndighederne, der bestemmer, hvilken metode

der skal anvendes til at aflive.

…”

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om KU-sagens bilag

5 forklaret

494

, at hun var involveret i arbejdet med notatet om anvendelse af

gift som aflivningsmetode. Hun husker ikke, at hun blev involveret i det øvrige

KU-materiale. Notatet var oprindeligt blevet udarbejdet den 27. oktober 2020

på baggrund af en bestilling fra Miljø- og Fødevareministerie. Departementet

ønskede en vurdering af, hvorvidt tempoet for aflivningsprocessen kunne øges

ved anvendelse af bedøvelsesmidler under aflivningerne. Hun husker ikke,

494 Forklaringsdokumentet side 535 og 1545f

1562

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

om bestillingen også angik overvejelser om aflivning med gift, men i notatet

tog de stilling til begge dele. De konkluderede, at der ikke kunne anvendes

alternative aflivningsmetoder, da der ikke var hjemmel hertil. I deres første

udgave af notatet stod der, at der var et hjemmelsmæssigt problem ved afliv-

ning med gift. Hun var meget optaget af, at notatet tillige beskrev de faglige-,

arbejds- og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser herved. Gift kunne derfor få

uoverskuelige konsekvenser og kunne dyrlægefagligt ikke bakkes op. Hun blev

sidst på eftermiddagen den 3. november 2020 kontaktet af Henrik Studsgaard

om giftnotatet, da han ville have dem til at genoverveje muligheden for at an-

vende gift ved aflivningerne. Han sagde, at det var Justitsministeriet, der ville

have opdateret notatet om gift. De kiggede samme dag på notatet igen, og de

var fortsat af den opfattelse, at det var fagligt uforsvarligt at aflive med gift,

men de kunne dog ikke udelukke, at der kunne være hjemmel til at anvende

gift, såfremt der var en nødretssituation, hvor reglerne om dyrevelfærd og

aflivninger kunne tilsidesættes. Hun, Fødevarestyrelsens direktør Nikolaj Veje,

medarbejdere fra Afdelingen for Dyresundhed og chefen for dyrevelfærd og

veterinærmedicin deltog i et møde den 3. november 2020, hvor giftnotatet blev

revideret. De sendte det opdaterede notat til departementet omkring kl. 18

samme dag. De kontaktede herefter Miljøstyrelsen, med henblik på afklaring

af de miljømæssige konsekvenser, og Københavns Universitet i forhold til at

få afklaret, om der overhovedet fandtes giftmidler, der kunne anvendes. Hun

er usikker på, om hun vidste, at deres notet af 3. november 2020 skulle indgå

i materialet til KU-mødet. Overvejelserne om nødret gik på, om man kunne

tilsidesætte EU-lovgivningen om aflivning og dyrevelfærd til fordel for hen-

synet til folkesundheden. De skrev, at de ikke kunne udelukke, at der kunne

være en nødretssituation, som kunne medføre, at de almindelige lovregler

kunne tilsidesættes. Fødevarestyrelsen var ikke, udover giftnotatet, involveret

i forberedelsen af KU-sagen.

Fødevarestyrelsens notat ”Peroral aflivning af mink med gift” af 3. november

2020 fremstår som KU-sagens bilag 5 således:

1563

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

NOTAT

Dyrevelfærd & Veterinærmedi-

cin

J.nr. 2020-15-81-03901

Ref. CBAN

Den 3. november 2020

Peroral aflivning af mink med gift

Problemstilling

Dette notat belyser forhold omkring aflivningen af mink i forbindelse med COVID-19 ved an-

vendelse af gift for at reducere risikoen for spredning af sygdommen til mennesker.

Baggrund

Efter dyreværnslovens § 1 er dyr levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes

bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Det gælder også de

mink, der skal aflives i forbindelse med indsatsen mod COVID-19 i mink.

Aflivning af dyr er reguleret af Rådets forordning (EF) Nr. 1099/2009 af 24. september 2009

om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet. Forordningen fastsætter detaljerede regler om

aflivning af dyr, der avles eller holdes med henblik på fremstilling af fødevarer, uld, skind,

pelsværk og andre produkter, samt aflivning af dyr med henblik på sanering og om dermed

forbundne aktiviteter.

Efter forordningens artikel 4, stk. 1, er det således fastsat, at dyr må aflives efter bedøvelse i

overensstemmelse med metoder og specifikke krav, der er knyttet til anvendelsen af disse

metoder i forordningens bilag 1, hvor disse er angivet udtømmende for de enkelte dyrearter.

Dyret skal forblive bevidstløst og uden smerteopfattelse indtil sin død.

Forordningens bilag 1 anviser udtømmende bedøvelses- og aflivningsmetoder, der kan an-

vendes til aflivning af mink. Foruden aflivning med CO

drejer det sig om dødelig injektion og

skydning.

Efter forordningens artikel 1, stk. 2, finder en række af forordningens specifikke bestemmel-

ser om bl.a. bedøvelses- og aflivningsmetode ikke anvendelse på tilfælde, hvor overholdelse

af disse bestemmelser ville medføre en umiddelbar og alvorlig risiko for menneskers sundhed

eller sikkerhed, jf. også artikel 18, stk. 3.

Der er således mulighed for at fravige en af forordningens almindelige regler om bedøvelses-

og aflivningsmetoder ved bekæmpelse af alvorlige zoonoser, herunder f.eks. COVID-19.

Dog skal dyrene efter artikel 3 skånes for enhver belastning eller lidelse under aflivning og

dermed forbundne aktiviteter. Dette indebærer, at der skal sikres de nødvendige foranstalt-

ninger for at sikre, at dyr:

a) er sikret fysisk komfort og beskyttelse, navnlig ved at de holdes rene, har det tilstrækkelig

varmt og forhindres i at falde eller glide

Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup

Tlf. 72 27 69 00

• CVR 62534516 • EAN 5798000986008 •

www.fvst.dk

1564

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

b) er beskyttet mod skader

c) håndteres og opstaldes under hensyntagen til deres normale adfærd

d) ikke viser tegn på undgåelig smerte eller frygt og ikke udviser unormal adfærd

e) ikke lider under langvarig mangel på foder eller vand

f) er forhindret i undgåelig interaktion med andre dyr, der vil kunne skade deres velfærd.

I en situation, hvor folkesundheden er udfordret af, at aflivning af mink ikke kan ske tilstræk-

keligt hurtigt med de almindeligt anvendte aflivningsmetoder, vil man imidlertid ud fra en

nødretsbetragtning, kunne skride til en aflivningsmetode, som ikke nødvendigvis tilgodeser

alle elementer i aflivningsforordningens artikel 3.

En hidtil ikke anvendt metode til aflivning er at forgifte minkene, mens de endnu er i burene.

Det kunne gøres ved at opblande gift i dødelig dosis i minkens foder.

Følgende forhold gør sig gældende, hvis mink skal aflives ved brug af gift:



Styrelsen har ikke erfaringer med aflivningsmetoden eller anvendelige gifte og kan

dermed ikke vurdere de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser herunder hastighed,

hvormed dyrene dør

Styrelsen har ikke kendskab til, om mink vil æde en tilstrækkelig mængde foder iblan-

det gift, da giften kan påvirke foderets smag

i et forsøg på at sikre at minken vil spise foder opblandet med gift, kan det overvejes

at undlade at fodre mink i en kortere periode. Da mink er et rovdyr, og derfor ikke

nødvendigvis i naturen får mad hver dag, vurderer Fødevarestyrelsen dog, at det vil

være dyrevelfærdsmæssig forsvarligt at undlade at fodre dyr, som skal aflives, i op til

36 timer, inden de tildeles foder med gift

det forhold, at minken fodres med proteinholdig foder, som lægges oven på burene,

tiltrækker vilde dyr til minkfarmene, hvor der

–

navnlig ved opdræt i åbne haller

–

fri adgang for f.eks. fugle som måger, men også mus, rotter og katte, som kan spise af

tabt foder. Hvis dette foder er opblandet med gift, vil andre dyr, som har spist af fode-

ret, også risikere at dø, hvorefter der er risiko for, at de bliver spist af ådselædere. Gif-

ten kan blive optaget i fødekæden og derved udgøre en risiko for de store rovfugle

som f.eks. musvåger, glenter og havørne, men også ræve m.v.

der en risiko for, at giften vil kunne finde vej ud af minkfarmen og ud i det omgivende

miljø

risikoen ved, at giften kan sive ned i undergrunden og i hvert fald teoretisk på et tids-

punkt ned i grundvandet

de miljømæssige risici anses for at være potentielt uoverskuelige, ligesom den efterføl-

gende rengøring af minkfarmene vil frembyde uforudsigelige udfordringer for at

undgå, at giften kommer ud i miljøet

der vil være arbejdsmiljømæssige risici for det personale, som skal håndtere iblanding

af gift til foderet samt dyrene under og efter aflivningen, og det personale, som skal

rengøre farmene efterfølgende

giften skal administreres og håndteres på minkfarmen af personer med tilladelse til

dette

Styrelsen formoder at bortskaffelse kun kan ske ved forbrænding,



1565

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Efter § 30 i lov om hold af dyr kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling for at ud-

rydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og visse

alvorlige husdyrsygdomme, fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af sær-

lige foranstaltninger, hvorved forstås bl.a. behandling og aflivning af dyr, herunder i et om-

råde omkring et udbrudssted.

Det er således efter loven myndighederne, som bestemmer, at et dyrehold skal aflives som led

i bekæmpelse af en husdyrsygdom, og der er en myndighedsopgave foretage aflivningen og

bortskaffe de aflivede dyr. Det er derfor også myndighederne, der bestemmer, hvilken me-

tode der skal anvendes til at aflive.

1566

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

9.4.7.12. KU-sagens bilag 6 - Kommunikation ifm. regeringsudmel-

ding om mink

KU-sagens bilag 6 omhandlede regeringens og myndighedernes efterfølgende

kommunikation af beslutningen om håndteringen af mink.

Det blev i bilag 6 indstillet, at regeringen udmeldte beslutningen truffet på

KU-mødet den 3. november 2020 på et pressemøde den 4. november 2020. Det

fremgår endvidere af bilaget, at den politiske kommunikation skulle varetages

af sundhedsministeren, miljø- og fødevareministeren og erhvervsministeren.

Bilaget beskrev endvidere, at den udenrigspolitiske mediehåndtering skulle

varetages af Udenrigsministeriet.

Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Er-

hvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet var angivet i bilaget ”ho-

ved” i skarpe parenteser. Bilaget blev koordineret af Udenrigsministeriet. Bilag

6 var i KU-sagen vandmærket med ”udkast”.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har om KU-sagens bilag 6 forklaret

495

, at han

ikke godkendte bilaget, hvilket også fremgår af bilaget hoved, hvor Udenrigs-

ministeriet er angivet i kantet parentes. Han husker ikke, hvorvidt han læste

bilag 6 forud for KU-mødet den 3. november 2020, men han var helt op-

mærksom på, at man skulle kommunikere proaktivt, overholde meldepligten

og være transparent. Udenrigsministeriet var i hovedet på bilaget, da bilaget

bl.a. drejede sig om den udenrigspolitiske mediehåndtering, som ville blive en

stor opgave. Udenrigsministeriet havde et nationalt kommunikationscenter

vedrørende covid-19, som blev sat op i efteråret 2020. Det var dog de enkelte

ressortministerier, som var ansvarlig for det, som skulle kommunikeres inden-

for deres område. Bilag 6 blev koordineret af Udenrigsministeriet, og han står

fuldt ud på mål for det, som står i bilaget vedrørende den udenrigspolitiske

håndtering.

KU-sagens bilag 6 ”Kommunikation ifm. regeringsudmelding om mink” af 3.

november 2020 fremstår således:

495 Forklaringsdokumentet side 1086

1567

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

[Udenrigsministeriet]

[Justitsministeriet]

[Sundheds- og Ældreministeriet]

[Erhvervsministeriet]

[Miljø- og Fødevareministeriet]

3. november 2020

Kommunikation ifm. regeringsudmelding om mink

Problem

Der skal tages stilling til regeringen og myndighedernes kommunikation i forlæn-

gelse af beslutning om [håndtering af mink].

Løsning

Det indstilles, at regeringen udmelder på et pressemøde i Egtveds Pakhus [onsdag

d. 4. november kl. 11.00], at [beskrivelse af problemets alvor] og i forlængelse

heraf, at det er besluttet at [indsæt politisk løsning].

Det indstilles, at regeringen proaktivt på pressemødet adresserer risikoen for

mutation af virus, idet dette spørgsmål tidligere har været fremme ifm. mink og

deraf forventeligt vil komme op på pressemødet eller i den journalistiske

opfølgning. Hvis informationen ”skal trækkes ud” af sundhedsmyndighederne,

risikerer regeringen at komme i defensiven og møde kritik for manglende

gennemsigtighed.

Den politiske kommunikation varetages af [sundhedsministeren], [ministeren for

fødevarer] og [erhvervsministeren], der deltager på pressemødet. Fokus vil være

på de sundhedsmæssige og økonomiske aspekter.

Til udlevering på pressemøde bør der så vidt muligt forberedes faktaark på:



Den sundhedsfaglige baggrund for regeringens beslutninger vedr. håndte-

ring af mink. Særskilt fokus på trusselsbilledet fsva. spredning (nationalt

og internationalt) og mutation af virus.

Den sundhedsfaglige baggrund for yderligere restriktioner i udvalgte lokal-

områder.

Tiltag i sammenlignelige lande fsva. mink (fokus på Holland) samt håndte-

ring/orientering af andre landes myndigheder.

Økonomiske hjælpetiltag [eller som minimum proces herfor].

I opfølgning på pressemøde bør der så vidt muligt tilbydes tekniske briefinger

fsva. sundhed og økonomi, herunder af relevante myndighedspersoner.

Oplysninger og fakta vil blive formidlet via sociale medier under og efter presse-

konference. Der forberedes evt. relevante infografikker.

Udenrigspolitisk mediehåndtering

Udenrigsministeren varetager kommunikationen ift. internationale medier via IPC.

1568

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Side 2 af 2

Det indstilles, at regeringen proaktivt kommunikerer risikoen for mutation og hånd-

tering ift. udlandet.

1569

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.4.7.13. De involveredes overvejelser om tilblivelsen af KU-sagen

Statsminister Mette Frederiksen har forklaret

496

, at normalvis udsendes mø-

demateriale til et koordinationsudvalgsmøde således ikke kun 6 minutter

før mødestart. Det er ikke en god måde at arbejde på. Da hun tiltrådte som

statsminister blev mødemateriale til KU-møder udsendt med meget kort frist.

Hun ændrede på fristen, således at mødemateriale til et ordinært KU-møde

om onsdagen normalt skal foreligge allerede om mandagen. Det har under

pandemien adskillige gange været nødvendigt at fravige de af hende fastsatte

frister for bilagsmateriale: Det er sket i tilfælde, hvor det har været nødvendigt

at træffe en beslutning, før et fuldstændigt materiale kunne tilvejebringes;

altså i sager, hvor hastighed har været afgørende.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har – på spørgsmålet

om, hvorvidt det var muligt at forberede et materiale til et KU-møde på så

kort tid – forklaret bl.a.

497

, at det var det muliges kunst. Det var ikke muligt

at trykke på en pauseknap. Risikovurderingen lå der. Det var nødvendigt at

handle, fordi der skulle ske indberetning til WHO og ECDC. Der var også en

risiko for, at Kåre Mølbaks udsagn om ”et nyt Wuhan” den 2. november 2020

ville komme ud i pressen. Der var også hensynet til eksporten. Hun er meget

enig i, at materialet blev udarbejdet på meget kort tid. Det var derfor nok heller

ikke helt fair at gå ind i en ordfortolkning af materialet.

Finansminister Nicolai Wammen har forklaret

498

, at han gerne vil gøre op-

mærksom på, at de mennesker, som har været involveret i sagen, har arbejdet

utrolig hårdt gennem meget lang tid. Mange har sovet på deres kontorer. Det

var for at passe på danskerne, at de traf de beslutninger, som de gjorde.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har – foreholdt, at flere

af de afhørte for kommissionen har forklaret, at KU-mødet var uforsvarligt

forberedt, herunder at grundlaget for regeringens afgørelse var uforsvarligt

– forklaret

499

, at selvfølgelig var grundlaget ikke optimalt. Han er dog af den

opfattelse, at man – henset til sagens karakter og alvor – alligevel nåede at få

tilvejebragt et relativt gennemarbejdet materiale. Han medgiver, at det selv-

496

497

498

499

Forklaringsdokumentet side 1012

Forklaringsdokumentet side 1119

Forklaringsdokumentet side 848

Forklaringsdokumentet side 614

1570

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

følgelig ikke var optimalt, at materialet kom ud så sent, som det var tilfældet.

Overordnet set synes han dog ikke, at materialet var uforsvarligt. Under pande-

mien har alt været presset. I marts 2020 var man nødt til at træffe beslutninger

ganske hurtigt. Man har under pandemien hyppigere stået i situationer, hvor

hastighed var vigtigt.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-

ret

500

, at rammerne for udarbejdelse af beslutningsgrundlaget til KU-mødet

ikke var ideel. De var underlagt et stort tidspres, og der var ikke tid til at læse

dokumenterne i KU-sagen forud for KU-mødet den 3. november 2020. Alle

sædvanlige processer var sat på speed, og materialet, der blev udsendes seks

minutter før KU-mødet startede, blev ikke læst.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har herom forklaret

501

at stemningen var hektisk den 3. november 2020. De var imidlertid vant til

stress, og i Sundhedsministeriet koncentrerede de sig om deres bidrag til

KU-sagen. Det hektiske kom ikke fra dem. Der var meget tryk på fra Stats-

ministeriet.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

bl.a.

502

, at der var forfærdeligt meget arbejde. Der var en hektisk stemning

frem og tilbage. Miljø- og Fødevareministeriet fik kun ca. et kvarter til gen-

nemgang af coveret med bilag. Den sag, som kom for regeringen, var på ingen

måder perfekt, og den levede ikke op til de standarder, som man normalt ville

iagttage for regeringssager. Tejs Binderup havde tirsdag den 3. november 2020

mere end 100 telefonopkald fra frokosttid til om aftenen.

Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret

503

, at

han i sin tid på Slotsholmen har oplevet forskellige kriser, herunder finanskri-

sen fra 2008 og bankkrisen i 90’erne, og at hver krise har det til fælles, at man

skal træffe hurtige beslutninger. Dette præger ofte beslutningsmaterialet, som

ikke er helt lige så gennemarbejdet som i mere fredelige tider. Statens Serum

Instituts nye risikovurdering fra begyndelsen af november 2020 krævede, at

500

501

502

503

Forklaringsdokumentet side 635 og 647

Forklaringsdokumentet side 755

Forklaringsdokumentet side 675f, 683 og 687

Forklaringsdokumentet side 293f og 296

1571

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

situationen med coronasmitte blandt mink blev håndteret hurtigt. Man fik

at vide, at der var en alvorlig sundhedsmæssig risiko forbundet med fortsat

minkavl i Danmark, hvilket var en væsentlig skærpelse i forhold til tidligere

risikovurderinger fra Statens Serum Institut. Danmark havde samtidig ver-

dens største minkbesætning. De beslutninger, der blev truffet i regeringens

KU-udvalg den 3. november 2020, blev truffet på baggrund af det materiale,

som embedsværket kunne nå at frembringe. Det er hans vurdering, at yderlige-

re forberedelsestid af KU-sagen nok havde givet et bedre beslutningsgrundlag.

Minkerhvervet var allerede blevet varskoet om den nye risikovurdering, og

om at mulige nye tiltag kunne være på vej. Det er i sidste ende regeringen,

som må vurdere, om de er i stand til at træffe en beslutning på baggrund af

det materiale, som de får præsenteret på udvalgsmøder. Man må også vur-

dere risikoen ved ikke at træffe en beslutning. Det er embedsmændene, der

forbereder beslutningsgrundlaget, men det er regeringen, der endeligt træffer

beslutningerne, og det er den enkelte fagminister, som må bære ansvaret for

udførelsen af disse beslutninger. Michael Dithmer har videre forklaret, at

der på departementschefmødet kl. 13.30 var et ’kissejav’, og at alt skulle gå

rigtigt stærkt.

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret

504

at det gik meget stærkt alt sammen.

Fuldmægtig Ane Myrhøj Bisgaard, Erhvervsministeriet, har forklaret

505

, at

hun aldrig havde prøvet, at der kom så mange ændrede versioner til en rege-

ringsudvalgssag

Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret

506

, at det var en unormal situ-

ation i en unormal tid. Det var det også i forhold til deres møder og forbere-

delsen hertil i den tid. Der skulle træffes hurtige beslutninger.

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret

507

, at han generelt

ikke er involveret i forberedelsen af regeringssager, og han var ikke involve-

ret i udarbejdelsen af KU-sagen af 3. november 2020. Han fik typisk tilsendt

504

505

506

507

Forklaringsdokumentet side 12

Forklaringsdokumentet side 990

Forklaringsdokumentet side 882

Forklaringsdokumentet side 1326

1572

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

håndakter til regeringssager, men han mener ikke, at der blev udarbejdet

en håndakt til KU-sagen af 3. november 2020. Han var ikke på daværende

tidspunkt bekendt med, at Justitsministeriet stod for at samle og koordinere

KU-sagen.

Souschef Lars Høgsbro Østergaard, Finansministeriet, – som i en sms-kor-

respondance med sin kollega Asbjørn Brink gav udtryk for sin opfattelse af

beslutningsgrundlaget – har forklaret

508

, at det er en korrekt udlægning, at

det var et dårligt beslutningsgrundlag. Bestillingen på materialet til KU-sagen

blev sat i gang omkring kl. 16 efter et departementschefmøde. Det var derfor

et beslutningsgrundlag, som var udarbejdet af ministerierne på meget kort tid,

hvilket produktet også afspejlede, hvis man sammenligner med andre beslut-

ningsgrundlag, hvor der er længere tid, og hvor man kan nå clearingsrunder

med ministerierne ad flere omgange, så er det ikke så godt, som det kunne

have været. Han sagde ikke fra over for den korte tidsfrist for udarbejdelse af

materialet. Det mener han ikke var hans opgave. Den sag, der blev lagt frem

på KU-mødet, var så langt ministerierne var kommet med en indstilling til

at drøfte det.

9.4.8. KU-mødet 2020 kl. 21.30

9.4.8.1. Deltagerne på KU-mødet

Der blev kl. 21.30 afholdt virtuelt KU-møde. I mødet deltog statsminister

Mette Frederiksen, udenrigsminister Jeppe Kofod, finansminister Nicolai

Wammen, erhvervsminister Simon Kollerup, forsvarsminister Trine Bramsen,

sundhedsminister Magnus Heunicke og miljø- og fødevareminister Mogens

Jensen samt blandt andre departementscheferne Barbara Bertelsen, Lars Gert

Lose, Peter Stensgaard Mørch, Johan Legarth, Michael Dithmer, Per Okkels

og Henrik Studsgaard. Endvidere deltog departementsråd Pelle Pape og de

særlige rådgivere Martin Justesen, Sara Vad Sørensen og Søren Andersen.

Justitsminister Nick Hækkerup var fraværende på grund af sygdom.

Statsminister Mette Frederiksen var mødeleder, og hun deltog fra Marienborg,

hvor hun var i isolation. Hovedparten af mødedeltagerne deltog i det virtuelle

KU-møde på deres bærbare pc hjemmefra; nogle af mødedeltagerne skulle

508 Forklaringsdokumentet side 345

1573

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

både orientere sig i teamsbilledet samt mødemateriale på samme skærm.

Nogle af mødedeltagerne havde mødematerialet på en særskilt iPad.

Mødedeltagerne havde en forskellig forventning til KU-mødet.

Statsminister Mette Frederiksen har forklaret

509

, at hendes kalender for den

3. november 2020 var ryddet, hvilket var udtryk for, hvor alvorlig situationen

var. Det var dog først om aftenen, at hun var fuldt bekendt med alvorlighe-

den. Mette Frederiksen har også forklaret, at hun forberedte sig til KU-mødet

i løbet af dagen; også rent mentalt, da der potentielt kunne blive tale om en

svær beslutning.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret bl.a.

510

, at den beslut-

ning, der blev truffet på KU-mødet, ikke var indstillet i coveret.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a.

511

at hun ikke kan huske, om det ved KU-mødets start stod hende klart, at alle

mink skulle slås ned.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet har for-

klaret

512

, at han ikke var forberedt i forhold til et scenarium, som indebar

aflivning af alle mink.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret bl.a.

513

, at

da man rundt omkring i ministerierne fik læst Statens Serum Instituts risi-

kovurdering, bredte der sig en opfattelse af, at det var nødvendigt at slå alle

mink, inkl. avlsdyr, ned.

9.4.8.2. Sundhedsministerens noter fra KU-mødet

Flere af de afhørte har forklaret, at der ikke tages officielt referat af møder i

regeringens koordinationsudvalg.

509

510

511

512

513

Forklaringsdokumentet side 1010 og 1017

Forklaringsdokumentet side 399

Forklaringsdokumentet side 1121

Forklaringsdokumentet side 1559

Forklaringsdokumentet side 604

1574

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Sundhedsminister Magnus Heunicke har undervejs i kommissionens arbej-

de – kort forud for sin afhøring den 26. november 2021 – den 22. november

2021 indleveret en kopi af sine håndskrevne noter fra mødet, som sidenhen

er blevet renskrevet. Det er således kun de embedsmænd, politiske rådgivere

og ministre, som er blevet afhørt eller genafhørt efter noternes indlevering,

som er blevet forelagt noterne under deres afhøring.

Af Magnus Heunickes noter fra KU-mødet fremgår:

”…

K-udvalg 21.30

Mette

Der er nogen, der ikke tager det alvorligt nok.

Hvis vi har vaccine i vores hænder, så skal de mink slåes ned.

Johan JU

Min minister er hjemme…

Mink slåes ned.

Iværksæt Nordjylland + genomsekvens på tværs af landet

Mette F

Hvorfor først opdaget nu?

Genomsekventer 20%, 10.000 prøver

Opdyrket virus, i går resultatet.

Indrapporteringspligt WHO, ECDC

Wammen

Ekstremt alvorlig situation i DK og for DK. Gør vi nok? Slå alle mink

ned i det her land! Vi kan ikke løbe risikoen med, at det spreder sig samt

verdenssamfundet ser på os, svært at forklare, også for dk befolkning.

3/11 20

1575

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Hvor hurtigt kan de slåes ned? Hurtigere end 5 dage, beredskab, for-

svar mm.

Økonomi i det: Ift potentiel skadevirkning for DK og de tab, vi kan

lide. Det her er et kritisk øjeblik. Bekymret hvis ikke fuld styrke til at

slå mink ned.

Minkerhvervet vil bevare 20% at avle på næste år, er det klogt? Sund-

hedsmæssig vurdering? Enorm beslutning, men det rigtige at gøre.

Simon

Deler vurderingen at det er ekstremt alvorlig læsning, flammeskrift-kon-

klusion hos Serum.

Alvorlig viden, vi har, men vi kan skabe verdensmarkedsproblemer,

SSIkommunikation på internt møde med ekstern deltagelse ”WUHAN”,

hjælp til lokalområderne. Giv dem noget andet, der sætter gang i hju-

lene.

Verdens spotlys på os kan koste på fødevareproblemerne.

Mette F

Global pandemi, ikke en option ikke at dele viden om vores beslutnings-

baggrund, hvis Kina havde gjort det samme, havde vi undgået meget.

Grundlæggende forpligtelse til at dele den viden. Knap så malerisk.

Mogens Jensen

Ingen tvivl om folkesundhed. DK ikke skabe et nyt Wuhan. Slå min-

kene ned.

Henvise til ny viden fra sundhedsmyndighederne. Vi skal have politi

og forsvar ud på de smittede farme.

Avlerne skal medvirke, derfor nok ikke melde ud fra starten at avlsdyr

skal slåes ned.

1576

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Trine Bramsen

Nøgle er at minkavlerne selv slår ned. Vi vil kunne sætte beredskabssty-

relsen og forsvaret ind relativt hurtigt + samarbejde mm partnerlande.

Johan

Brug for materiel fra Tyskland og Sverige. Rulle ned nordfra. Tager

dage og uger.

Wammen

Hvor lang tid tager det ad frivillighedens vej?

Avlsmink, ganske mange?

Mette

Hvis man sidder i et andet rum: Hvis pågået i 2 med i DK, hvad er

risikoen ved at du gir 2 md ekstra?

Avlsdyr: Et par millioner – vil jo blive smittet + de nye hvalpe vil blive

modtagelige.

Esbjerg smitte kommer fra østeuropa. Så hvis vi i DK vaccineres i 2021

men får ny østeuropæisk streng ind i mink, så potentielt mutere og ind

i DK befolkning.

Og 2 mdr ekstra… jo, i Nordjylland �½ af smitte blandt mennesker fra

mink!

Tid er en faktor.

Mette F

Desværre slå alle mink ned. Empati. Smertefuldt. Det er deres livsværk.

Arb pladser der har lokal betydning.

Avlsdyr også slåes ned. Jeg vil anbefale at kommunikationen: Slå alt

ned nu, men det betyder ikke, at når det er sundhedsfagligt forsvarligt

på den anden side af covid-19, så ja. Men det kan også være en provo-

kation. Kombi-model:

1577

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Forsvaret slå ned. Minavlerne gulerod! i mellemtiden…

Hvorfor gå hurtigt? Vigtigt hvor ligger argumentationen hvorfor det

haster?

Hvis man lægger en forklaring i forhold til Nordjylland, så for spinkelt,

men vægten kommunikativt på vaccinen!

Vigtigt. I har styr på fakta ift det Magnus redegjorde for før.

Afgørende vigtigt for verdenssamfundet.

Skal kommunikeres i morgen. Kan beskyldes for i ly af præsidentvalget,

men is i maven.

Mogens J

Værdifuld minkstamme i DK.

Simon Kol

Vigtigt at gi mulighed for ny mink.

Mette F

Kommunikation: Vi er helt bekendt med, at når avlsdyr skal væk så ikke

det samme som at om 2 år har vi minkproduktion igen i DK. Derfor

ikke pol beslutning om ikke mink.

Økonomidelen

Wammen

Pris 11 mia kroner estimeret.

Jeppe Kofod

Vi er klar med ambassadørerne, så de er klar.

Menneskelige sundhedsfaglige

1578

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Mette

Er styrelserne med? Går ikke at på fredag en historie om at det her er

lige lidt for drastisk.

Det her er ikke forsigtighedsprincip! Ikke som i foråret!

Per Okkels

Både risiko og indsats er anbefalet og godkendt af indsatsgruppen, dvs

de 3 styrelser.

Mette F

Er det her for vidtgående? Magnus?

Magnus

SSI konklusion så klar. Hvis ikke, vi gør det, så forklaring på hvorfor det.

(>> opdager at der er nye ting, mundbind <<)

Johan

Vi har lige taget mundbind med, indrømmet.

Spørgsmål til sundhed: Afgørende at slå ned ift Nordjylland hvor vi

ved, der var den spredning for 2 måneder siden.

Helt konkrete operation...?

Kan vi genomsekventere samtlige positive i hele DK i et par uger?

Per

Vi vil stikprøve!

Der er gået 1 med fra de 12 vi kender til i Nordjylland! Fejl at vi tror,

de er i Nordjylland

1579

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Per

Vi sekventerer alle dem vi kan overhovedet!

Mette F

I hvor høj grad kan vi forsvare geografisk nedlukning? Myndigheder?

Genomsekventering 10.000 gennemført. 12 af dem har denne streng!

Mette F

Reel lokal nedlukning i nordjyske kommuner.

Per

Vi ved at der er smitte med minkvarianter i de kommuner.

Wammen

De her 12 personer: Indkapslet meget alvorligt. Tjek alle der får taget

prøver, at de ikke har denne mutation! Dem der har fået prøver? Kan

man teste dem for mutationer? Smitteopspore dem!

Vigtigt at sundhedsmyndighederne står på mål for det.

Vi bærer verdens vacciner i hænderne. Der er sprunget 1 mutation til

mennesker.

Det ved vi var i 12 mennesker i Nordjylland for 2 mdr siden.

Mette F

Myndigheder i DK smitteopspore alt hvad der skal til ift den her mute-

rede virus!!

Pelle Pape

Smitteopsporing op i morgen: Fuldstændig aggressiv på de her 12 per-

soner og nære kontakter, påbud mm

Dedikerede ressourcer…

1580

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Mette F

Smitteopspores bagud.

Er vi sikre på snittet på Nordjylland ligger rigtigt? Hvad med alle de

andre minkavlere?

Per

Snittet ift Nordjylland: Det er der, vi har minvarianterne ude i sam-

fundet.

Vi er ikke sikre på, der ikke transporteres smitte rundt i DK.

Mette F

Skærpede foranstaltninger om minkejerne mfl?

Simon Kol

Almindelige nordjyder kan ikke blive hjemme og holde børn hjemme

og så se polakkerne komme i busser for at pelse dyr.

Wammen

Smitteopsporing skal op! Bagudrettet nu. Alloker flere mennesker.

Mette F

Fuldt ud følge det. Folk skal kunne se logikken. Alloker flere mennesker.

Vi går i værkstedet m vores eksperter. Kommer tilbage.

Handler om at gøre det myndighederne anbefaler…

Nogle ting i sagen er ændret lidt….

Mette F

Vi kan ikke vente. Handlepligt! Pressemøde i morgen?

1581

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Justesen

Vidtrækkende. Kommunikeres i morgen. Du, Mette, bør have en rolle

i det.

Potentielt virtuelt pressemøde. FT-salen til kl. 13?

Forudgående orientering af partier: Relativt tidligt i morgen formid-

dag? Afvent Nicks prøvesvar?

Mette F

Mulighed for reg. + DC testet hurtigt! Jeg skal sige noget i spørgetid…

Er efterfølgende, … Kan ikke nå pressemøde før

Wammen

Kan vi rykke spørgetime? Pressemøde før spørgetime?

Simon

Vigtigt vi husker de berørte borgmestre. Venstre-borgmestre får svært

ved at navigere i det her.

Mette F

Jeg taler gerne m Ellemann alligevel nu. Utrolig ærgerligt at V agerer

sådan.

Jeg tænker selv møde snart m de andre partiformænd og sundheds-

ordførere.

Radikale-signal: Vi skal ikke konflikte på covid-19.

Parlamentarisk: Hastelov 2 krav om ”konsultation” ved 5 i st f 10. Or-

dentlig briefing af partier inden.

Mogens J

Jeg kan ikke tro at Ellemann går imod.

Mette F

I er ikke klar til formiddag med de udeståender, der er.

1582

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Få ikke ondt i maven over spørgetime.

Jeg taler med Ellemann og Carsten Nielsen nu

I taler med BØF-partierne i morgen tidlig.

Borgmestre – enig! Skal kontaktes.

Jeg vil gerne ringe til Merril for gammelt venskab og samarbejde!

…”

Sundhedsminister Magnus Heunicke har om sine noter mere overordnet for-

klaret

514

, at noterne udelukkende er til hans eget brug. Han skriver det ned,

som er relevant for hans arbejde. Formålet med hans noter er ikke at tage

referat af møder. Han skriver ikke alt ned, men kun det, som han har fokus på.

Han bruger bl.a. noterne til at give essensen af møder videre til medarbejderne.

Hans noter om talerækkefølgen på KU-mødet den 3. november 2020 mener

han er korrekt, men det kan sagtens være, at en mødedeltager har haft ordet

uden, at han har nået at notere det ned, eller hvis han har syntes, at indlægget

ikke var vigtigt for hans arbejde.

Statsminister Mette Frederiksen har til noten ”Både risiko og indsats er an-

befalet og godkendt af indsatsgruppen, dvs de 3 styrelser” forklaret

515

, at det

ikke var noget, som kun blev sagt én gang. Det blev gentaget flere gange i og

med, at hun flere gange spurgte, om det var nødvendigt at slå alle mink ned.

Hun bemærkede, at Magnus Heunicke også har noteret, at hun sagde, at det

var smertefuldt. Forespurgt, om Per Okkels udtrykte sig på samme vis under

KU-mødet, som Magnus Heunicke har gengivet i sine noter, svarede hun, hun

ved ikke om der er tale om en præcis gengivelse, men hun husker, at Per Okkels

gjorde brug af ordet ”anbefaling”. Hun havde fokus på, om myndighederne

stod bag dem i beslutningen. Den sikring fik hun fra både Per Okkels og Mag-

nus Heunicke, hvilket der ikke var noget mærkeligt i. Hun har forud for sin

afhøring i kommissionen haft lejlighed til at gennemlæse Magnus Heunickes

noter fra KU-mødet. Hun tager Magnus Heunickes noter som udtryk for én

mands meget kortfattede notesystem. Derfor kan hun heller ikke med sikker-

514 Forklaringsdokumentet side 1201

515 Forklaringsdokumentet side 1021ff

1583

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

hed sige, at Per Okkels bemærkninger – gengivet ovenfor – er dækkende. Hun

erindrer, at hun flere gange spurgte, om det var nødvendigt at slå alle mink

ned. Der kom et utvetydigt svar om, at det var nødvendigt. Det er korrekt, at

hun indledte mødet, men hun kan umuligt have indledt mødet så kortfattet,

som Magnus Heunicke har gengivet. Hun mener ikke, at noterne er retvisende.

Hun finder derfor ikke behov for yderligere gennemgang af Magnus Heun-

ickes noter fra mødet. Hun tog ikke noter fra mødet, så hun kan ikke præcist

gengive, hvem der tog ordet og i hvilken rækkefølge. Det forekommer hende

mærkeligt, at det var Justitsministeriets departementschef, som tog ordet efter

hende. Foreholdt, at Justitsministeriet stod øverst i ”hovedet” på coveret, hvor-

for det normalt ville være justitsministeren, som skulle forelægge sagen samt

foreholdt, at Johan Legarth mødte i stedet for justitsministeren, gentog hun, at

det forekommer hende mærkeligt, hvis Justitsministeriets departementschef

tog ordet, men hun medgiver, at hun ikke har noget noteapparat at støtte sig

til. Det mest naturlige ville være, at det var sundhedsministeren, som kom med

et indlæg i forlængelse af hende. Supplerende adspurgt, om departementsche-

fen i Justitsministeriet tog ordet på KU-mødet, svarede hun, at det er hun helt

sikker på, at han gjorde. Der forekommer hende usandsynligt, at han skulle

have startet mødet. Mogens Jensen havde ordet. Hun tør ikke gengive, hvad

han sagde. Hun gentog, at hun husker mødet som en kollektiv analyse og be-

slutning af politisk karakter. Adspurgt til noten ”Hvorfor først opdaget nu” og

forespurgt, om hun erindrer, at hun stillede et sådant spørgsmål, gentog hun,

at det er svært at gå ind i en anden mands noter. Hun tog ikke noter. Det er

og bliver gisninger. Der er aldrig blevet taget referat af KU-møder, heller ikke

under tidligere regeringer. Hun kan med 100 pct. sikkerhed sige, at Magnus

Heunickes noter generelt set ikke er retvisende. Der er ingen, som formulerer

sig så kortfattet. Der er en masse ord, som er udeladt i referatet. Forespurgt,

om hun husker, hvorvidt Martin Justesen i øvrigt fremkom med bemærknin-

ger under mødet, svarede hun, at hun tror, at det meget dækkende, når det

af noterne fremgår, at Martin Justesen først blandede sig i diskussionen, da

man nåede til, hvorledes der skulle kommunikeres. Hun mente selv, at det var

naturligt, at hun havde en rolle under pressemødet. Forespurgt, hvorfor hun

ikke sendte ressortministrene Mogens Jensen og Magnus Heunicke i front på

pressemødet ud fra ressortansvarsprincippet, svarede hun, at det var naturligt,

at hun var med. Hun kunne have undladt at deltage, men det ville være forkert,

hvis hun ikke deltog i en så alvorlig krise – og det også selvom Statsministe-

riet er ressortministerium for meget få områder. Det har ikke noget med det

af udspørgeren omtalte ”maskinrum” at gøre. Det handler derimod om, at

1584

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

landet lige nu har en statsminister, som tager ansvar i en krisesituation. Hun

deltog således også i et pressemøde g.d. den 8. december 2021. Forespurgt,

om hun kan genkende gengivelsen ”Hvorfor gå hurtigt? Vigtigt hvor ligger

argumentationen hvorfor det haster? Hvis man lægger en forklaring i forhold

til Nordjylland, så for spinkelt, men vægten kommunikativt på vaccinen!”,

forklarede hun, at hun vil tro, at det citerede angik optakten til pressemødet.

Erhvervsminister Simon Kollerup har om noterne forklaret

516

, at han ikke

tillægger Magnus Heunickes noter fra KU-mødet særlig meget værdi, og han

tror ikke, at Magnus Heunicke har angivet sine egne indlæg i noterne. Noten,

hvorefter Per Okkels skulle have udtrykt: ”Både risiko og indsats er anbefalet

og godkendt af indsatsgruppen, dvs de 3 styrelser” flugter med billedet af, at

sundhedsmyndighederne var meget entydige om, at alle mink skulle aflives.

Mette Frederiksen gjorde det klart, at de ansvarlige ministre skulle fremlægge

egne punkter. Han kan hverken bekræfte eller afkræfte Magnus Heunickes no-

ter om rækkefølgen af indlæg andet end, at de fik risikovurderingen beskrevet

ret tidligt på mødet. Han mener ikke, at det er korrekt, at han på KU-mødet tog

ordet før Mogens Jensen, idet Mogens Jensen var ansvarlig for dvalemodellen

og måtte forventes at præsentere den. Det kan tænkes, at Magnus Heunicke

ikke har taget noter af de redegørende indlæg. Han husker kontinuummet

blev præsenteret, men han husker ikke, hvem der præsenterede det.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har om noterne forklaret

517

, at han klart erin-

drer, at der dels skulle være transparens og ske indmelding i forhold til WHO,

ECDC og EU-kommissionen, dels at de skulle række ud til en række lande, og

de var klar med deres ambassader til at kommunikere om håndteringen. Han

kan ikke genkende den eksakte ordlyd i Magnus Heunickes noter, men godt

det, der må antages at ligge i noterne.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

518

, at hun

var ikke bekendt med, at Magnus Heunicke tog noter under regeringsmøder.

Magnus Heunickes noter er ikke fuldt dækkende for det passerede på KU-mø-

det den 3. november 2020. Hun ser mere noterne som en stikordsgennemgang

af KU-mødet. Noterne gengiver dog meget klart rådgivningen fra Sundheds-

516 Forklaringsdokumentet side 875, 880 og 882

517 Forklaringsdokumentet side 1089

518 Forklaringsdokumentet side 1619

1585

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

myndighederne og Statens Serum Institut. Hun husker enkelte nedslag fra

KU-mødet den 3. november 2020, men hun er sikker på, at miljø- og føde-

vareminister Mogens Jensen havde ordet flere gange under KU-mødet, og at

han sagde, at minkavlerne ønskede at bevare millioner af avlsdyr, hvorefter

sundhedsminister Magnus Heunicke og Per Okkels sagde, at Statens Serum

Institut og Kåre Mølbak havde vurderet, at dette ikke kunne lade sig gøre. Hun

havde helt glemt, at Johan Legarth indledte KU-mødet. Hun er ret sikker på,

at Johan Legarth ikke indledte mødet med at konkludere, at alle mink skulle

aflives. Denne konklusion fremførte Sundhedsministeriet.

Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret

519

, at han

ikke husker Johan Legarths ordvalg, men at han som sagt mener, at det ville

være naturligt, at Johan Legarth forelagde sagen, men ikke naturligt, at han

fremlagde en ny politisk linje, allerede inden diskussionen var begyndt. Han

har haft lejlighed til at gennemgå Magnus Heunickes noter fra KU-mødet hos

sin bisidder. Han har ikke så præcis en erindring fra KU-mødet, at han kan

gøre sig til dommer over noternes rigtighed, hverken med hensyn til deres

indhold eller deres angivelse af talerækkefølgen. Helt generelt forekommer

noterne ham en smule fragmentariske for et møde af en sådan tyngde og

længde. Han kan ikke tyde noterne, men han kan huske, at Jeppe Kofod sagde,

at det ville blive opfattet som alvorligt, og at man måtte forvente en reaktion

fra udlandet, samt at de allerede havde sat apparatet klar til at håndtere det,

så godt de kunne. Når Jeppe Kofod refererede til ambassadørerne, var det

deres ambassader rundt omkring i Europa, Nordamerika, Kina og Rusland,

hvor Danmark havde store eksportinteresser på spil, og hvor der var ekstremt

stor opmærksomhed.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret

520

, at der

ikke er noget i noterne, som overraskede ham.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om

noterne forklaret

521

, at det er hans indtryk, at der ikke er nogen stor diskrepans

mellem hans og Magnus Heunickes opfattelse af mødet. Man kan af noterne

godt se, at det er det samme møde, som de deltog i. Der er ikke noget i noterne,

519 Forklaringsdokumentet side 1053f

520 Forklaringsdokumentet side 741

521 Forklaringsdokumentet side 1559f

1586

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

som springer ham i øjnene. Foreholdt, at det ud fra noterne ser ud til, at Mo-

gens Jensen kom med indlæg sent i mødet, svarede han, at han ikke erindrer,

hvornår Mogens Jensen kom på. Han erindrer ikke, at der var en drøftelse af

dvalemodellen på mødet. Der var en drøftelse af, hvad der skulle ske her og nu.

9.4.8.3. Sms-korrespondancer under KU-mødet

Mødedeltagerne sendte sms’er til statsminister Mette Frederiksen undervejs i

mødet, når de ønskede at komme på talerlisten. Flere af mødedeltagere send-

te også sms’er til hinanden, ligesom nogle departementschefer tillige sendte

sms’er til deres kolleger i de respektive ministerier undervejs i mødet.

Finansminister Nicolai Wammen sendte undervejs i mødet 5 sms’er (kl. 21.53,

22.30, 22.38, 22.54 og 23.04) til statsminister Mette Frederiksen, hvori han

anmodede om at få taleret: ”gerne vil på”.

Finansminister Nicolai Wammen har herom forklaret

522

, at sms’erne til Mette

Frederiksen, hvori han skrev ”gerne vil på” betød, at han gerne ville komme

til orde på mødet. Det er normalt under virtuelle møder, at hvis man gerne

vil have ordet, så skiver man sådan en sms til statsministeren. Det er statsmi-

nisteren, som bestemmer, hvem som får ordet.

Statsminister Mette Frederiksen blev foreholdt, at der undervejs i KU-mødet

blev sendt sms’er mellem mødedeltagerne, og at det fremgår bl.a., at Nicolai

Wammen sendte en sms til hende kl. 21.53, hvori han bad om at komme på

igen. Forespurgt, om sms’erne er et udtryk for, at hun styrede, hvem der fik

lov til at tale, har hun forklaret

523

, at det er korrekt. Mødet foregik virtuelt.

Nogle mødedeltagere deltog uden billede. Hun styrede derfor talerlisten ved

at orientere sig i mødedeltagernes sms’er. Mødedeltagerne skrev en sms til

hende, når de ønskede ordet.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, sendte flere sms’er til

departementschef Per Okkels i løbet af mødet, hvori hun bl.a. opfordrede Per

Okkels til at gentage anbefalingen fra Statens Serum Institut:

522 Forklaringsdokumentet side 846

523 Forklaringsdokumentet side 1025

1587

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

Barbara Bertelsen kl. 22.04:

�½��

Barbara Bertelsen kl. 22.16:

Det VAR en værdifuld stamme... efter det her er der sgu ingen efter-

spørgsel efter dansk mink... lige så lidt som efter kinesisk flagermus

[ikke identificerbar Emoji-smiley]

Barbara Bertelsen kl. 22.31:

Hvad med at få jeres eksterne eksperter medinddraget?

Barbara Bertelsen kl. 22.32:

Gentag gerne det, du sagde tidligere: klar anbefaling fra SSI om at slagte

alle mink aht folkesundheden.

…”

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har herom forklaret

524

, at

emojien nok henviste til, at Barbara Bertelsen var glad for noget, som han eller

Magnus Heunicke sagde på mødet. Han husker ikke, hvad det var. Mogens

Jensen sagde på KU-mødet, at danske mink udgjorde en værdifuld stamme,

hvilket Barbara Bertelsen henviste til. De eksterne eksperter, som Barbara

Bertelsen henviser til, må være det ekspertudvalg, de havde, som skulle lave

en prognoseopskalering. Ekspertudvalget var en blanding af statistikere, læ-

ger og virologer og nogle statskundskabsfolk. Han ved ikke, hvorfor Barbara

Bertelsen bad ham gentage det, som han havde sagt tidligere. Han tør ikke

sige, om han på mødet sagde, at Statens Serum Institut havde en klar anbefa-

ling om, at alle mink skulle aflives. Der var ikke nogen anbefaling fra Statens

Serum Institut. Han synes, at det var en klar udgang af risikovurderingen, at

alle mink skulle aflives.

Statsminister Mette Frederiksen har forklaret

525

, at hun kan ikke huske, at der

var drøftelser om at inddrage andre eksperter i vurderingen. Forevist Barbara

Bertelsens sms sendt til Per Okkels under KU-mødet kl. 22.16, hvori Barbara

Bertelsen skrev: ”Hvad med at få jeres eksterne eksperter medinddraget”. Her-

524 Forklaringsdokumentet side 741

525 Forklaringsdokumentet side 1026

1588

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

til har hun forklaret, at hun ikke tror, at der sigtes til en second opinion, men

snarere den gruppe eksterne eksperter, som var tilknyttet myndighederne.

Hun har ingen erindring om, at der var en drøftelse af at indhente yderlige-

re. Hun har igennem hele pandemien fundet, at Statens Serum Institut har

optrådt dybt troværdigt. Det gør hun stadig.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, sendte under mødet

sms-beskeder til bl.a. Katrine Kaldahl og Dorthe Eberhardt Søndergaard,

hvoraf fremgår bl.a.:

”…

Per Okkels kl. 22.14:

Alle mink slåes ned

Per Okkels kl. 22.15:

Argumentet er vaccinen ikke smittespredning generelt.

Dorthe Eberhardt Søndergaard kl. 22.15:

Ok, tak for info

Dorthe Eberhardt Søndergaard kl. 22.16:

Pressemøde i morgen?

Per Okkels kl. 22.18:

STM spørger til om vi kan slå ned nu men ok at åbne om nogle år eller

lignende hvis det er sundheds-mæssigt forsvarligt.

Mogens. Lukker vi lukkes der aldrig op igen.

Kan vi bevare en lille mængde.

STM. Nej

…”

Statsminister Mette Frederiksen blev forevist beskeden og forespurgt om hun

erindrer, at Mogens Jensen skulle være kommet med en tilkendegivelse om,

at hvis man lukkede, så ville der aldrig blive lukket op igen. Hertil har hun

1589

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

forklaret

526

, at hun ikke erindrer Mogens Jensens præcise formulering. Mogens

Jensen kan godt være kommet med en tilkendegivelse om, at hvis der blev

lukket, ville det blive meget vanskeligt at lukke op igen. Hun gav selv udtryk

for noget tilsvarende under pressemødet onsdag den 4. november 2020 kl.

16.00. Det samme fremgår også af Magnus Heunickes noter, hvis disse noter

måtte være retvisende. Hun husker, at hun sagde på KU-mødet, at ingen måtte

gå ud af mødet med den tro, at det ville være let for minkavlerne at komme

i gang igen. Det er dog ikke det samme som at nedlukke erhvervet. Forevist

den sidste sætning i Per Okkels sms, hvori han skrev: ”Kan vi bevare en lille

mængde” og samt Per Okkels sms sendt umiddelbart herefter kl. 22.18, hvori

Per Okkels skrev: ”STM. Nej”, og forespurgt, om hun husker, at der var en drøf-

telse af bevarelse en mængde avlsmateriale og om hun herunder tilkendegav,

at det ikke var muligt, svarede hun, at hun stillede spørgsmål om, hvorvidt det

var muligt at bevare et avlsmateriale, men hun har helt sikkert ikke foretaget

en vurdering. Den slags vurderinger foretager hun ikke.

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har hertil forklaret

527

, at det nye

og helt afgørende for situationen var, at risikoen for mutationer af coronavirus

nu var blevet en realitet. Dette kunne ende med at påvirke de kommende vac-

ciner. Han husker ikke, hvordan ordene faldt på KU-mødet. Han husker dog,

at Mette Frederiksen var meget optaget af, at erhvervet skulle have mulighed

for at genopstå. Regeringen havde intet ønske om at lukke minkerhvervet.

Deltagerne på KU-mødet var bevidste om, at det ville være vanskeligt for

minkerhvervet at starte en minkproduktion igen, men de sad ikke med kon-

krete informationer om, hvorvidt og under hvilke forhold minkavlerne kunne

genstarte en minkproduktion, når alle mink i Danmark var aflivet.

Erhvervsminister Simon Kollerup havde en sms-korrespondance med miljø-

og fødevareminister Mogens Jensen under mødet om avlsdyr:

”…

Simon Kollerup kl. 21.59:

Kan man slet ikke have en avlsbesætning under 18-20%?

526 Forklaringsdokumentet side 1026f

527 Forklaringsdokumentet side 1331

1590

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Mogens Jensen kl. 21.59:

Ikke med en volumen der giver nødvendig økonomi

Simon Kollerup kl. 22.00:

Ok, det blir umuligt så

…”

Finansminister Simon Kollerup har herom forklaret

528

, at Miljø- og Fødevare-

ministeriet havde beskrevet en dvalemodel, hvor man beholdt 18-20 procent

mink, som udgjorde avlsbestanden. Han spurgte under KU-mødet Mogens Jen-

sen, hvorvidt der kunne bevares en mindre mængde avlsdyr end den mængde,

som var beskrevet i materialet.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen havde undervejs i mødet en

sms-korrespondance med sin departementschef Henrik Studsgaard:

”…

Mogens Jensen kl. 21.56:

Har vi vurdering sf det?

Henrik Studsgaard kl. 21.57:

2-3 uger, men vi giver Max 10 dage hvis de vil have bonus, men kan

ikke love alle vil være med. Men vi vil få mange aflivet indenfor 12-

16 dage. Men skal følges tæt og hvis ikke lykkes så sætte eksekvering

igang fra NOST

Henrik Studsgaard kl. 21.58:

Men vi kan ikke med sikkerhed forudsige avlernes adfærd....

Henrik Studsgaard kl. 22.02:

Men hold fast ved 2-3 uger og så må følge tæt. Her vil man dog ikke

tage avlsdyrene med udenfor zonerne hvis avlerne skal være med.

528 Forklaringsdokumentet side 878

1591

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Henrik Studsgaard kl. 22.03:

Jeg tror ikke, at tålmodigheden er til det hvis jeg hører rummet rigtigt,

men jeg kan være i tvivl om det andet kan rykke hurtigere og jo også

risiko ved brug af gift. Hvilken gift tænker de på på?

Henrik Studsgaard kl.22.13:

Kunne man forestille sig en mindre avlsbestand som kunne gå i dvale…

Mogens Jensen kl. 22.15:

Ja – jeg ved det ikke

Mogens Jensen kl. 22.25;

Kan vi ikke få et telefonmøde mellem dig, mig, Tejs og Søren bagefter

Henrik Studsgaard kl. 22.25:

Mogens Jensen kl. 22.25:

Hvor mange udlændinge er der i branchen?

Henrik Studsgaard kl. 22.26:

Ved det ikke

Henrik Studsgaard kl. 23.19:

Hej Mogens. Der er sat skypemøde op med Søren og Tejs kl. 23 i kalen-

deren. Vi går derind nu

…”

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, har om sms-korrespondancen for-

klaret

529

, at han ikke husker at have haft den sms-korrespondance med Henrik

Studsgaard. Det handler om tempo og om, hvornår de kunne have aflivet mink.

Der var tale om den aflivning af syge mink og raske mink indenfor zonerne, som

allerede var i gang. Det var planlagt på CU tidligere. Måske kom hele aflivnings-

scenariet op under KU-mødet, og det var måske det, de skrev om. Han vil tro, at

nogen under mødet spurgte ham, hvor lang tid det ville tage at aflive alle mink.

529 Forklaringsdokumentet side 400

1592

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, havde

undervejs i KU-mødet en sms-korrespondance med sin afdelingschef Tejs

Binderup, hvorunder Tejs Binderup bl.a. gjorde opmærksom på, at der var

ændret i coveret:

”…

Henrik Studsgaard [ukendt tidspunkt]:

[Thumbs Up-Emoji] Lagt videre

Sidder i KU

Tejs Binderup [ukendt tidspunkt]:

Ok. STM har lige sendt et nyt cover ud, hvor de har ændret i vores tekst.

Lidt, men det er altså faktuelt forkert. Der står nu, at ”En aflivnings-

hastighed på 100.000 mink i døgnet medfører en uacceptabel tidsho-

risont til håndtering af situationen, idet minkene i Nordjylland først

forventes at være slået ned pr. 1. december”. Grunden til at minkene i

Nordjylland først er slået ned 1. december er jo, at de er sat bag i køen,

fordi de i en smittesammenhæng er de mindst farlige, samt at de for ca

40 besætningers vedkommende må forventes at være helt fri for virus

Det er også SSI, som siger, at de skal være bagerst i køen

Henrik Studsgaard [ukendt tidspunkt]:

Kan du ikke holde dig selv og Søren i beredskab til telefon/skypemøde

bagefter. Evt få etableret skypemøde i kalender vi kan klikke ind i

Tejs Binderup [ukendt tidspunkt]:

Jo jeg indkalder. Hvad tid skal jeg indkalde til? Eller det er måske lig-

emeget?

Og skal Mogens også med?

Henrik Studsgaard [ukendt tidspunkt]:

Ja – og sæt bare i kl. 23

…”,

1593

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareminister, har forkla-

ret

530

, at Tejs Binderup undervejs i KU-mødet sendte ham en sms, hvori Tejs

Binderup gjorde opmærksom på, at der var foretaget rettelser. Han skulle følge

med i mødet, og han er ikke sikker på, at han dengang forstod indholdet af

Tejs Binderups sms. Under sin forberedelse af afhøringen for kommissionen

har han forstået, at Tejs Binderups sms nok angik aflivningskapaciteten og

tidspunktet for, hvornår man skulle være færdig med aflivningerne.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har – forespurgt

531

om Henrik Studsgaard fik muligheden for at adressere hans synspunkt om fak-

tuelt forkerte oplysninger under KU-mødet – forklaret, at Henrik Studsgaard

i hvert fald fik oplysningen, som det ses af sms-korrespondancen.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensens særlige rådgiver Søren Andersen

sendte undervejs i mødet en sms til Mogens Jensen:

”…

Søren Andersen, kl. 21.37:

Hun kommer simpelthen til at kalde os uansvarlige og sige at vi ikke

tager det alvorligt nok, når du foreslår vores linje. Det er altså vildt.

…”

Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom

forklaret

532

, at Miljø- og Fødevareministeriet havde forberedt at skulle tale

om dvalemodellen under KU-mødet, men da det stod klart, at sundhedsmyn-

dighedernes vurdering var meget alvorlig, ville han sikre, at Mogens Jensen

ikke begyndte at tale om dvalemodellen under mødet. Mogens Jensen nævnte

ikke dvalemodellen under mødet.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har herom forklaret

533

, at Søren

Andersen deltog i det virtuelle KU-møde den 3. november 2020. ”Hun” kan

henvise til Mette Frederiksen. Han sagde på KU-mødet ikke noget om dvale-

modellen. Han brugte ikke sine talepapirer.

530

531

532

533

Forklaringsdokumentet side 1558f

Forklaringsdokumentet side 687

Forklaringsdokumentet side 923

Forklaringsdokumentet side 419

1594

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Martin Justesen og særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevaremini-

steriet havde en sms-korrespondance, hvoraf fremgår bl.a.:

”…

Søren Andersen, kl. 23.06:

Der er testet pressemøde via zoom i eigtveds i dag. Det kan vi gøre. Vi

kan køre pressemøde kl 11. Orientering kl 9 af ordførere

Søren Andersen kl. 23.40:

I forhold til orientering af ordførere. Hvem har lead på den? Vi tager

den gerne. Men tænker det skal være både fødevareordførerer, sundhed

og evt erhverv?

Martin Justesen:

Kommer via huset

Martin Justesen:

I skal ikke gøre noget endnu

Søren Andersen:

Altså I sender dekret ud?

…”

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret

534

, at Søren Andersen

muligvis sendte denne sms, mens KU-mødet var i gang. Der skulle udarbejdes

en procesplan for kommunikationen. Der var mange bolde i luften, og der

gik et stort arbejde i gang med at planlægge, hvordan regeringens beslutning

skulle kommunikeres. Det er naturligt, at der sker en sådan koordinering af

kommunikationen. Når der afholdes pressemøder i Statsministeriet, er det

Statsministeriets presseafdeling, der koordinerer pressemødet. Det er altid

statsministeren, som lægger for på de pressemøder, hvor statsministeren del-

tager.

534 Forklaringsdokumentet side 1332

1595

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.4.8.4. Forklaringer om KU-mødet

Statsminister Mette Frederiksen har om KU-mødet forklaret

535

, at mødet, som

skulle være startet kl. 21.00, blev udskudt til kl. 21.30. Det var helt normalt i

en unormal situation, at møderne ikke startede på det tidspunkt, hvor de er

indkaldt til. Hun nåede ikke at læse det endelige KU-cover inden mødet.

KU-coveret tog ikke direkte højde for den situation, hvor man traf beslutning

om aflivning af alle mink. Adspurgt til konklusionen i Statens Serum Instituts

risikovurdering af 3. november 2020, herunder om risikovurderingen gav

mulighed for bevarelse af en vis minkbestand, og forespurgt, om hun gjorde

sig overvejelser herom, svarede hun, at der var en drøftelse af, om det var

muligt at bevare avlsdyrene. Det blev oplyst, at avlsdyrene udgjorde 20 pct.

af den samlede minkbestand, hvilket udgjorde et stort antal dyr. Den 3. no-

vember 2020 om aftenen sad man således i en situation, hvor risikovurderin-

gen viste, at epidemikontrollen, som var det eneste våben, man havde på det

tidspunkt, var ude af kontrol. Dertil kom, at der var risiko for, at de kommen-

de vacciner blev undermineret. Samtidig var der stærkt stigende smitte i

samfundet. Hertil kom, at ingen kunne forklare, hvordan minksmitten flytte-

de sig fra farm til farm. Videre var der en potentiel risiko for, at omverdenen

og det globale samfund mente, at Danmark ikke håndterede situationen kor-

rekt. Apropos så ser man noget tilsvarende lige nu [den 9. december 2021],

hvor hele verden holder vejret som følge af en ny mutation i Sydafrika, som

g.d. gjorde det nødvendigt at indføre nye restriktioner i Danmark. Det var

således helt afgørende, at man reagerede hurtigt primo november 2020. Ha-

stighed var et afgørende parameter. Det var også derfor, at hun tillod, at

KU-mødet blev gennemført få minutter efter mødematerialets udsendelse.

Der påhvilede de danske sundhedsmyndigheder en indberetningspligt både

i forhold til WHO og til ECDC. Hun bemærker, at Kåre Mølbak gjorde gæl-

dende, at man ikke kunne sidde på en sådan viden. Hun ønsker at henlede

kommissionens opmærksomhed på Kåre Mølbaks udtalelser på pressemødet

onsdag den 4. november 2020, hvorunder han gav udtryk for bl.a.: ”Men, men

man kan ikke sidde som, som forskningsinstitut, som Serum Instituttet på

denne her viden”. Dét var forholdene den 3. november 2020. Det var derfor

hendes klare overbevisning, at der skulle reageres hurtigt den pågældende

aften. Forespurgt, om hun på det tidspunkt, tirsdag den 3. november 2020,

havde tilkendegivet en holdning om, at alle mink skulle slås ned, svarede hun,

535 Forklaringsdokumentet side 1013f og 1018ff

1596

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

at det havde hun ikke. Hun henviser herved også til, at hun selv undervejs i

KU-mødet 3-4 gange spurgte, om det var nødvendigt at slå alle mink ned. Hun

kan med sikkerhed afvise, at hjemmelsspørgsmålet i forhold til aflivning af

mink blev drøftet på KU-mødet. Det hang sammen med, at det – som tidlige-

re forklaret – af coveret bl.a. fremgik, at Folketingets partier alene skulle

orienteres. Forespurgt om hjemmelsspørgsmål i forhold til kompensation,

EU-støtte mv. blev bragt op på mødet, svarede hun, at der var en mere teknisk

diskussion på mødet, men ikke noget, som havde betydning for beslutningen.

KU-beslutningen indebar aflivning af alle mink, inkl. avlsdyr. Der blev imid-

lertid ikke truffet beslutning om nedlæggelse af minkerhvervet. Hun ønsker

i den forbindelse at henlede kommissionens opmærksomhed på de to lovfor-

slag: L77, som blev vedtaget i december 2020, samt det netop fremsatte lov-

forslag L81; af begge lovforslag fremgår, at der kun er tale om et midlertidigt

forbud mod hold af mink. Hun ønsker også at henlede kommissionens op-

mærksomhed på hendes og Mogens Jensens udtalelser under pressemødet

onsdag den 4. november 2020. Forespurgt, om man drøftede længden af en

nedlukning af minkerhvervet på KU-mødet, svarede hun, at det ikke ville være

muligt med minkavl i Danmark, så længe minkavl udgjorde en trussel mod

folkesundheden under pandemien. Der blev ikke sat en eksplicit dato på læng-

den. Forespurgt, om der på KU-mødet var en drøftelse af den økonomiske

ramme for, hvad KU-beslutningen ville koste statskassen, forklarede hun, at

det var fremme, at ”det ville koste store milliardbeløb”. De var meget bevidste

om, at der ville være tale om et meget stort beløb. Udbetaling af penge vil

altid kræve lovhjemmel. Der kan godt på KU-mødet have været nogle tekniske

diskussioner, hvor ordet hjemmel indgik, men ikke i forhold til aflivning. Der

er ikke noget hverken mærkeligt eller odiøst i, at man melder ud i forhold til

en udgiftsafholdelse. Det skal bare stå klart, om det er vedtaget eller ikke

vedtaget i Folketinget. Det kan være via lov eller aktstykke. Forespurgt, om

hun som tidligere justitsminister havde ”en rygmarvsreaktion” i forhold til at

tjekke op om hjemmel i forhold til aflivning, svarede hun, at hun gik ud fra,

at hjemmelsspørgsmålet var vurderet og håndteret, når sagen bringes op i et

regeringsudvalg. En regering skal ”up front” have at vide, om der er hjemmel

til at træffe en beslutning. Hun tror, at årsagen til, at hjemmelsspørgsmålet

ikke var omtalt i coveret, skyldtes travlhed. Der var meget travlt, og hun ønsker

ikke at bebrejde nogen, at hjemmelsspørgsmålet ikke kom frem. Forevist ud-

drag af bilag 2 og forespurgt, om hun er enig i, at der i bilaget redegøres for

flere hjemmelsudfordringer ved nedslagning af mink, svarede hun, at bilaget

omtaler hjemmelsudfordringer i forhold til to modeller, men der blev ikke

1597

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

truffet beslutning om en af de to modeller på KU-mødet. KU traf en anden

beslutning. Der står ikke noget sted i bilaget, at der ikke er hjemmel til at af-

live minkene. Hun kan som politiker umuligt drage den konsekvens, at mang-

lende hjemmel til to modeller betyder, at der heller ikke er hjemmel til en

tredje model. Hun ønsker at bemærke, at hun forholder sig til hjemmel i

forhold til den specifikke beslutning, som blev truffet af KU. Hun har videre

forklaret, at hun flere gange på KU-mødet spurgte ind til, om det var nødven-

digt at slå alle mink ned. Hvis hun gjorde brug af ordet ”anbefaling”, så kan

det hænge sammen med, at Per Okkels – ifølge Magnus Heunickes noter –

gjorde brug af ordet ”anbefaling”. Hun ønsker at henvise til Magnus Heunick-

es noter fra mødet. Den naturlige konsekvens af risikovurderingen var at slå

alle mink ned. Når hun på pressemødet onsdag den 4. november 2020 gjorde

brug af ordet ”anbefaling”, så hænger det sammen med, at ordet ”anbefaling”

blev sagt på KU-mødet. Hun husker, at ordet ”anbefaling” blev sagt på KU-mø-

det. Magnus Heunickes noter viser det samme. Den beslutning, som KU traf,

var ikke beskrevet i coveret. Forespurgt, om det på denne baggrund var hen-

des forventning, at en minister eller en departementschef på stedet skulle

analysere, om der var den fornødne hjemmel til beslutningen, svarede hun,

at da det stod klart, hvad beslutningen var, så havde det været rigtigt at gøre

opmærksom på, at der var en hjemmelsproblemstilling. Hun ønsker at under-

strege, at hun siger dette uden at bebrejde nogen, at KU blev forholdt hjem-

melsspørgsmålet. Alle havde ualmindeligt travlt. Forespurgt, om det ikke

forekommer ret åbenbart, at når man træffer en beslutning, som vil koste

milliarder af kroner, som ikke er forberedt i mødematerialet, skal man kon-

trollere, om der er den fornødne hjemmel. Hertil svarede hun, at hun er blevet

foreholdt andre sager, hvor hun er blevet gjort opmærksom på, at der mang-

lede lovhjemmel. Hun mener ikke, at man kan forvente, at skiftende regerin-

ger kan forventes at skulle indlede ethvert møde med en drøftelse af, om der

foreligger den fornødne hjemmel til det, som skal drøftes/besluttes. Helt ge-

nerelt, så var hendes forventning, at de væsentlige forhold var behandlet i

coveret til KU-mødet. Hun gjorde ved mødestart opmærksom på, at materia-

let var udsendt sent. Hun indskærpede, at hun havde en forventning om, at

ministrene gennemgik de elementer, som KU skulle være opmærksomme på.

Hun foreslog ikke en kort læsepause, fordi det var hendes klare overbevisning,

at der var behov for at reagere. ”Vores store bekymring var, at vi ville blive

beskyldt for at sidde på en viden, som hele verden var optaget af”. Hun kan

ikke huske mødets eksakte varighed, men det var nok et sted mellem en halv

og en hel time. Foreholdt, at andre deltagere i mødet, for kommissionen har

1598

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

forklaret, at mødet havde en varighed på mellem 1 �½ og 2 timer, svarede hun,

at hun ikke tog noter. Det kommer hun heller ikke til at gøre fremadrettet.

Hun ønsker at dvæle ved, at man under en global pandemi har et ekstremt

stort ansvar for at dele viden. Derfor betyder tid noget. Forespurgt, om man

også har et ekstremt stort ansvar for, at mødedeltagerne har kendskab til det

af fagministerierne udarbejdede mødematerialet, svarede hun, at hun fraveg

den normale procedure for udsendelse af mødemateriale mv. med åbne øjne.

Det gjorde hun, fordi der påhvilede Danmark et særligt ansvar i den helt sær-

lige situation. Derfor mente hun, at det var legitimt at fravige proceduren.

Hun gentog, at hun ved mødestart indskærpede, at det ikke kunne lægges til

grund, at alle mødedeltagerne havde læst materialet, hvorfor der påhvilede

ministrene et særligt ansvar for at redegøre for indholdet af materialet. Det

betyder, at den enkelte minister havde ansvaret for at ”bringe det op på bordet”,

som regeringen skulle være bekendt med. På ny forespurgt, hvorvidt det ville

have været muligt med en læsepause på ca. 5 minutter, svarede hun, at hun

vurderede, at det var nødvendigt at gennemføre mødet kl. 21.30 og få truffet

de fornødne beslutninger, så man kunne komme i gang med at eksekvere – af

hensyn til danskernes folkesundhed og det globale verdenssamfunds syn på

Danmark. Som følge af hendes før nævnte indskærpelse gik hun ud fra, at der

forelå et fuldstændigt billede, da de traf beslutningen. Der var en handlepligt

for den danske regering som følge af den viden, de besad. Hun ville have

forventet, at et andet lands regering ville have reageret på tilsvarende vis.

KU-mødet forløb i stor alvor. Der var en meget stor bekymring. Hun husker

det som en aldeles kollektiv vurdering, analyse og konklusion. Den naturlige

konsekvens af den foreliggende risikovurdering var den beslutning, som blev

truffet. Hun har truffet mange svære beslutninger under håndteringen af

pandemien, men KU-beslutningen den 3. november 2020 har været en af de

sværeste beslutninger. Hun var i tvivl om, hvorvidt det var nødvendigt at gå

så langt, som det blev anbefalet. Hun gav udtryk for sin tvivl i hvert fald tre

gange, måske fire gange. Adspurgt om, hvad der fik hende overbevist, svarede

hun, at Sundhedsministeriet på mødet meget klart tilkendegav, at der ikke var

noget at gøre; det var nødvendigt at slå alle mink ned, herunder avlsdyrene,

fordi avlsdyrene udgjorde 20 pct. af den samlede minkbestand. Det var en

kollektiv analyse, diskussion og konklusion. Der var ikke meget divergerende

holdninger. Hun husker, at der på mødet var en drøftelse om handlepligt og

et pressemøde dagen efter. Handlepligten gik på, at man – som tidligere for-

klaret – skulle orientere WHO og ECDC. Man var bekymret for dansk eksport.

Hvis et andet land ikke delte oplysninger, så ville hun finde det meget forkert.

1599

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Hun bruger ikke ordet ”handlepligt” som en juridisk term, hun bruger ordet

politisk/moralsk.

Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret

536

, at i KU-sagen var indstil-

lingen en drøftelse – det er det, de kalder en ”drøfte-indstillingen”. Det er et

meget åbent rum. Der er ikke en begrænsning, når man indkalder til en drøf-

telse, idet man ikke har en specifik indstilling, som man skal tage stilling til.

Man skal drøfte, hvilken vej der er bedst at gå. På mødet blev det undervejs

i drøftelsen et mere lukket handlerum, idet der var flere, der spurgte til, om

avlsdyrene kunne beholdes, men det blev klart afvist af Sundhedsministeriet,

og dermed endte diskussionen med, at man ikke kunne ende med en dvale-

model, heller ikke en skaleret dvalemodel. Han spurgte Mogens Jensen, om

man kunne beholde lidt færre avlsdyr, end der var lagt op til i dvalemodellen,

men det var der ikke mulighed for. De foreviste punkter, var punkter, som

var oplagte drøftelsespunkter. Han ønskede så skånsomt som muligt at sik-

re folkesundheden under hensyn til samfundets og erhvervslivets økonomi.

Statsministeren sagde som en del af indledning til mødet, at da materialet

først lige var kommet, så lagde hun til grund, at de relevante ministre sørgede

for at få det præsenteret, som var det væsentlige for drøftelsen på mødet. Han

mener at huske, at Magnus Heunicke tog ordet efter Mette Frederiksen og

præsenterede Statens Serum Instituts nye risikovurdering. Risikovurderingen

var en anbefaling i flammeskrift, og det var den, de skulle lægge til grund, for

at de kunne vælge den model, der skulle vælges. Han mente, at risikovurde-

ringen var meget klar og medførte, at det ikke var muligt med fortsat minkavl

under den igangværende pandemi. Der var både bekymring for vacciner og

for folkesundheden, og eftersom Danmark var kaldt for det nye Wuhan, var

det også Danmarks internationale omdømme, der var i fare. Han husker ikke

rækkefølgen af indlæggene på KU-mødet. Det naturlige ville være, at den

ansvarlige fagminister, Miljø- og Fødevareministeren, præsenterede dvalemo-

dellen. Han vidste ikke på daværende tidspunkt, at Justitsministeriet havde

stået for at koordinere og samle KU-sagen. Han husker ikke, hvornår Johan

Legarth kom med et indlæg på mødet. Han har tidligere været fødevareord-

fører, og Socialdemokratiet har aldrig haft et ønske om at forbyde minkavl i

Danmark. De var flere på KU-mødet, som spurgte til, om der var andre veje,

de kunne gå. Folkesundheden var imidlertid det vigtigste. På KU-mødet blev

536 Forklaringsdokumentet side 875 og 878ff

1600

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

både dvalemodellen og en model med fuld nedlukning også præsenteret af

Mogens Jensen, som han husker det. Han læste ikke KU-sagen under KU-mø-

det den 3. november 2020 – hverken cover eller bilag, da han var færdig med

at printe det ud. Han havde sit opdaterede brief at støtte sig til. På KU-mødet

blev der ikke drøftet hjemmel til aflivning af mink. Man drøftede heller ikke

hjemmel til de hjælpeordninger, der lå indenfor hans område; man drøftede

slet ikke hjælpeordningerne. Man drøftede, hvorvidt man kunne øge tempoet

af aflivningerne. Der har sandsynligvis været en drøftelse af, om man havde

hjemmel til tempobonus, som lå i Miljø- og Fødevareministeriet. Sundheds-

ministeriet blev ved med at afvise, at man kunne bevare avlsdyr, og derfor

blev debatten efterladt med spørgsmålet om, i hvilken grad man skulle slå

mink ned. Udkommet på KU-mødet den 3. november 2020 blev, at alle mink

skulle aflives, men at man ikke dermed indførte et permanent forbud mod

minkavl i Danmark. Der var intet ønske om en permanent nedlukning. På

KU-mødet blev der ikke truffet nogen beslutninger vedrørende iværksættel-

se af kompensationsordninger indenfor Erhvervsministeriets område. Det

eneste, der blev truffet beslutning om, var, at alle mink skulle slås ned. På

KU-mødet blev der flere gange spurgt ind til, hvorvidt det var nødvendigt at

træffe beslutningen om at aflive alle mink. Dette spurgte både han og Mette

Frederiksen om. Det hele skulle ske indenfor rammerne af folkesundheden.

Sundhedsministeren bekræftede, at det var nødvendigt. Det er hans vurdering,

at Statens Serum Instituts risikovurdering var et flammeskrift, som pegede i

én retning, nemlig at man ikke kunne have minkavl under den igangværende

pandemi. Sundhedsmyndighedernes vurdering var krystalklar, og det var til-

svarende den afvisning af, om man kunne gøre noget andet, f.eks. beholde en

mindre mængde avlsdyr. På KU-mødet den 3. november 2020 efterspurgte han

ikke værktøjskassen [som blev efterspurgt på ØU-mødet den 30. september

2020], men de sad med et kontinuum med en dvalemodel og en model med

fuld nedslagning og et permanent forbud mod minkavl. De spurgte til, om

der var andre muligheder. Det blev meget klart afvist af Sundhedsministeriet.

Diskussionen på KU-mødet handlede ikke om hjemmel til nedslagning. De

var optaget af, at der skulle handles. På KU-mødet drøftede man tempobonus

og hjemmel hertil, men han husker ikke, hvad konklusionen herpå var. Det

ville være naturligt, at det var Miljø- og Fødevareministeren, der rejste spørgs-

målet, idet han var ansvarlig for tempobonus. De talte ikke om hjemmel til

kompensation, da det ikke var en del af konklusionen på KU-mødet, at der

skulle iværksættes den ene eller den anden kompensationsordning. Der var

ikke en drøftelse på KU-mødet af ordninger, som ligger på Erhvervsministe-

1601

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

riets område. Han ville i så fald selv skulle have bragt det op. Derudover var

det kendt stof for alle, at der ville skulle sikres hjemmel, hvis der skulle ydes

kompensation.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har om forløbet af KU-mødet forklaret

537

, at

materialet til KU-mødet lå på hans iPad, som han husker det. Han koblede

sig til mødet via sin bærbare PC. Han kiggede på coveret og gik ind i mødet

med den store alvor, der var i forhold til, hvordan de skulle håndtere situati-

onen. Han bladrede måske i bilagene på sin iPad, men han var også optaget

af andre ting. Han havde en bagkant kl. 22.30, hvor han skulle deltage i en

udsendelse på TV2 om det amerikanske valg. Hans fokus var ikke på bilagene,

men på det afsnit i coveret, som angik den udenrigspolitiske håndtering. Han

bladrede ind på bilag 1, som var Statens Serum Instituts risikovurdering af

3. november 2020, og kiggede sporadisk dette bilag igennem. Han skimmede

dette bilag. Han gik ikke ind i de øvrige bilag. Han noterede sig KU-sagens

bilag 2, og at der var tale om et bilag, som angik kompensation til minkavle-

re, men mere gjorde han ikke. Han noterede sig ikke, at Erhvervsministeriet

stod øverst i hovedet på bilaget. Han husker ikke, at han kiggede de øvrige

bilag igennem. Hans fokus var på meldepligten. Han var selv presset på tid,

da han skulle i TV2 kl. 22.30 vedrørende det amerikanske valg. Hertil kom, at

han var i dialog med sin østrigske kollega om terrorangrebet i Wien aftenen

forinden. Forespurgt til KU-sagens bilag 2a forklarede han, at han ikke gik

ind i hvert enkelt bilag. Han har først været inde i bilagene i forbindelse med

forberedelsen af sin afhøring i kommissionen. Han havde dengang fokus på

håndteringen af de udenrigspolitiske tiltag i forbindelse med den trufne be-

slutning, herunder kontakt til kolleger i en række lande og senere på ugen et

internationalt pressemøde, hvor han fortalte om risikovurderingen i forhold

til mink, og hvordan regeringen havde håndteret situationen for at berolige

deres samarbejdspartnere. De skulle også håndtere det forhold, at Storbritan-

nien havde lukket ned for indrejse fra Danmark. Forespurgt, om indstillingen i

coveret blev præsenteret af nogen, har han forklaret, at han husker alvoren af

risikovurderingen og af diskussionen, men han husker ikke, hvem der sagde

hvad. Han husker, at statsministeren spurgte ind til, om det var nødvendigt

at aflive alle mink. Han husker ikke, om nogen sagde, at man skulle gå mere

radikalt til værks, end det som fremgik af coveret. Han husker, at drøftelsen

537 Forklaringsdokumentet side 1083ff

1602

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

gik på, at det eneste ansvarlige var at nedslå samtlige mink, inklusive avlsdyr,

risikoen taget i betragtning; ikke blot nationalt, men også internationalt. Man

måtte tage hånd om sagen forsvarligt. Man var i en situation, hvor man i fle-

re måneder havde forsøgt at tage hånd om covid-19-smitten i mink. Det var

efter risikovurderingen ikke forsvarligt at have minkavl under pandemien.

Der var efter hans erindring ingen drøftelse af hjemmel til eksekvering til at

aflive alle mink på KU-mødet. Han husker ikke, hvor længe KU-mødet varede,

og han kan være gået ud af mødet før tid. Han kan ikke med sikkerhed sige,

at KU-mødet fortsat var i gang, da han gik ud af mødet. Han forlod KU-mø-

det før kl. 22.30, da han skulle have teknikken op at køre på en anden iPad

i forhold til sin deltagelse i TV2-nyhederne kl. 22.30 om det amerikanske

valg. Han husker, at sundhedsministeren og Per Okkels sagde, at det var en

alvorlig risikovurdering, og at det ikke var forsvarligt at holde mink, inklusive

avlsdyr, under pandemien. I hans optik var det efter risikovurderingen ikke

muligt at holde mink. Han mente heller ikke, at det var forsvarligt i forhold

til andre lande. Der lå en klokkeklar risikovurdering, som førte til den eneste

ansvarlige beslutning. Han husker ikke, hvem der præcist fremførte Statens

Serum Instituts risikovurdering på KU-mødet. Der var en drøftelse af hen-

synet til folkesundheden og en proaktiv håndtering, herunder i forhold til at

betrygge udlandet om, at der blev handlet korrekt. De havde længe forsøgt at

inddæmme smitten, og det var vigtigt, at de nu viste, at der var styr på det.

Finansminister Nicolai Wammen har om forløbet af KU-mødet forklaret

538

at statsministeren var mødeleder på KU-mødet. Det var et usædvanligt møde,

hvor alle sad hver for sig, idet mødet var virtuelt. Der var den dybeste alvor. Det

var en meget svær situation for Danmark, både i forhold til sundhed, avlerne,

og hvis Danmark blev det nye Wuhan. Statsministeren bød velkommen og

understregede sagens alvor, og at der var brug for handling. Statsministeren

konstaterede, at materialet var kommet sent, og sagde, at de forskellige mini-

stre/departementschefer kunne give deres materiale nogle ord med på vejen.

Derefter fik Magnus Heunicke ordet, som han husker det, og derefter Mogens

Jensen. Han mener, at Magnus Heunicke blev suppleret af Per Okkels. De tog

udgangspunkt i den alvorlige risikovurdering og den potentielle risiko, man

stod med. Man kom herunder ind på behovet for nedslagning af mink for at

beskytte den danske befolkning bedst muligt. Der var en meget kontant og

538 Forklaringsdokumentet side 845ff

1603

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

alvorsfuld fremlæggelse fra sundhedsministerens side. Han tog selv ordet

flere gange, herunder tidligt i forløbet, fordi han gerne vil give en økonomisk

vinkling på, hvad det ville betyde, hvis man skulle slå alle mink ned. Dette

skulle opvejes overfor risikoen for nedlukning af Danmark, som også ville

koste mange penge. Dertil kom, at hvis Danmark blev det nye Wuhan, ville det

have betydning for eksporten. Han spurgte Magnus Heunicke om omfanget af

mutationer, herunder hvor mange, der var blevet smittet. Svarene var af mere

generel karakter end videnskabelige. Som mødet skred frem, tegnede der sig

et billede af, at alle mink, også avlsdyr, desværre skulle slås ned. Han bakkede

op om dette. Forespurgt af kommission, om der var én person, som kom med

idéen om, at slå alle mink ned, som var en tredje model, har han forklaret,

at et helt afgørende punkt i diskussionen var, om det var nødvendigt også

at slå avlsdyr ned. Sundhedsministeriet blev spurgt herom, og udfordringen

var, at avlsdyr udgjorde 20 pct. af minkbestanden i Danmark. Det var mange

millioner dyr, som der var tale om. Man kunne ikke sikre folkesundheden,

hvis man beholdt avlsdyrene. I og med, at det blev rammen for diskussionen,

gik man over til en anden model, end de to modeller, som var skitseret. Med

de meldinger, som kom fra Sundhedsministeriet, var det ikke en mulighed at

beholde avlsdyrene. Der var flere på mødet, som spurgte herom. Mødet varede

vist ca. 1 �½ time. Han havde ikke problemer med den tekniske opkobling til

det pågældende møde. På mødet blev der truffet en politisk beslutning om,

at alle mink skulle slås ned, men at de ikke dermed havde nedlagt minker-

hvervet i Danmark. Der var en række følgevirkninger, bl.a. at et erhverv kom

til at stå i en vanskelig situation. Det var med et meget tungt hjerte, at man

traf beslutningen. Det var en foranstaltning af sundhedsmæssig karakter, og

ikke et forbud mod erhvervet. Der var en klar erkendelse af, at det ville have

en meget markant effekt på erhvervet, når man slog alle mink ned, og at det

havde økonomiske og menneskelige konsekvenser. Beslutningen blev truffet

af hensyn til folkesundheden. Der var intet ønske om at nedlægge erhvervet,

og regeringen gik efterfølgende ind med en række tiltag med bl.a. kompen-

sation til erhvervet. Hjemmelsspørgsmålet til aflivning af alle mink blev ikke

drøftet på mødet. Hjemmelsspørgsmålet i forhold til kompensation og erstat-

ning blev ikke berørt, som han husker det, selvom det fremgår af Miljø- og

Fødevareministeriets redegørelse. Omvendt kan han ikke anfægte, om det

blev nævnt. Når de sad på et KU-møde og besluttede den model, de gjorde, og

der ikke var nogen, som gjorde opmærksom på en hjemmelsproblematik, så

må man gå ud fra, at der var styr på hjemmel. Efterfølgende burde Miljø- og

Fødevareministeriet have rejst flaget, hvis de mente, at der ikke var hjemmel.

1604

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Man kan godt på et KU-møde beslutte en politisk retning, og så er det rele-

vante fagministerium, som har ansvaret for at sikre den politiske opbakning.

Det er det enkelte ministeriums ansvar at gøre dette. Ingen nævnte noget om

hjemmel på KU-mødet, og ingen henviste til bilag 2 og bilag 2a. Udgangs-

punktet er, at det konkrete fagministerium har ansvaret for, at juraen er på

plads, og hvis dette fagministerium har betænkeligheder i forhold hertil, så

skal fagministeriet sige til. Han er som finansminister nødt til at have tillid

til, at de fagministerier, hvis sager behandles, har styr på juraen. Set i lyset

af, at de på ØU-mødet den 30. september 2020 bad om, at der blev lavet en

værktøjskasse i forhold til alle scenarier, gik han ud fra, at tingene var tænkt

grundigt igennem, og at der var styr på juraen i Miljø- og Fødevareministe-

riet. Den 3. november 2020 gik han ud fra, at man var langt med arbejdet

med værktøjskassen, eftersom der var gået en måned. Han spurgte ikke på

KU-mødet, hvordan det gik med scenarierne. Forespurgt, om stemningen på

KU-mødet var så alvorlig, at man sad og trykkede sig og ikke turde komme

frem med oplysninger om hjemmelsmæssige bekymringer, har han forkla-

ret, at han havde en klar forventning om, at man på mødet kom frem med

oplysninger, som var centrale for de beslutninger, der blev truffet. Det er det

ansvar, man har, hvad enten man er minister eller embedsmand. De, som

sidder i lokalet, har det ansvar, fordi de har de højeste stillinger i Danmark.

Sundhedsministeren sagde, at det var en alvorlig sundhedssituationen, de

stod i, og at hvis de ikke håndterede det klogt, så var der risiko for mutationer.

Derfor var der stærkt fokus på at slå mink ned. Sundhedsministeren sagde,

at man ikke kunne undlade nedslagning af avlsdyr, hvis man skulle tage

vare på folkesundheden. Efter at sundhedsministeren havde haft ordet, havde

miljø- og fødevareministeren ordet. Det var på mødet fremme, at der skulle

ske indberetning til relevante internationale myndigheder. Han var selv inde

på, det ville få betydning for Danmarks anseelse i udlandet, hvordan sagen

blev håndteret. Udenrigsministeren sagde, at ambassaderne i udlandet skulle

være forberedte på at håndtere situationen. Tingene gik hurtigt, men det var

nødvendigt, fordi Kåre Mølbak på mødet dagen forinden havde udtalt sig til

avlerne om, at Danmark kunne blive det nye Wuhan. Det satte regeringen i

en svær situation, fordi der skulle reageres både i forhold til orientering af

Folketinget, befolkningen og omverdenen samt i forhold til folkesundheden.

Terningerne var kastet. Han har ingen erindring om, at der var nogen, som

gav udtryk for, at det var forceret.

1605

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

På KU-mødet den 3. november 2020 ville det have været på sin plads, at det

fagministerium, som havde viden om hjemmelsproblematikken, var kommet

frem med oplysningen herom. Hvis det var blevet oplyst, at der var problemer

med hjemlen, måtte man sikre sig, at hjemlerne var på plads, før beslutningen

blev sat i værk. De traf en politisk beslutning om at slå alle mink ned. Det var

Miljø- og Fødevareministeriets opgave at sikre sig, at formalia var på plads,

ligesom det var Miljø- og Fødevareministeriet, som skulle implementere be-

slutningen. Der er ministerialstyre i Danmark, og det juridiske ansvar påhviler

Miljø- og Fødevareministeriet. Han ved ikke, om de øvrige mødedeltagere

på KU-mødet den 3. november 2020 havde læst bilagene til sagen, men de

henviste i hvert fald ikke til dem under mødet. Der var i hans optik ikke en

modsætning mellem sundhedshensyn og hensynet til udlandet. På KU-mødet

så de det som deres opgave at beskytte den danske befolkning, men også at

underrette verdenssamfundet. Man var smertelig bevidst om, at det ville få

konsekvenser for minkavlerne. Han var på KU-mødet optaget af at passe på

folkesundheden og varetage Danmarks økonomiske interesser. Det var en

potentielt forfærdelig situation for Danmark. Sundhedsministeren og dennes

departementschef blev spurgt ind til avlsdyr. Størrelsen af avlspopulationen

blev nævnt under mødet. Det var tallet, som var afgørende. Han mener, at Mo-

gens Jensen havde ordet før ham, men det var relativt kort. Han kan huske, at

erhvervsministeren havde ordet. Mogens Jensen er ikke typen, som trykker sig

på et møde. Der blev på KU-mødet truffet en beslutning om nedslagning af alle

mink, hvilket der var enighed om. Det gjorde et kæmpe indtryk, at Danmark

risikerede at blive det nye Wuhan. Det havde uoverskuelige konsekvenser.

På KU-mødet var der ikke hovedvægt på kommunikationen af beslutningen.

Han kan ikke huske detaljerne om formidlingen. Man ønskede at passe på

danskerne, men ikke at nedlægge erhvervet. Hvis der sad nogen på KU-mødet

og havde en viden om hjemmel, så gik han ud fra, at de sagde til. Ansvaret for

juraen ligger hos fagministeriet, og de øvrige må kunne gå ud fra, at det er i

orden, hvis der ikke bliver sagt noget. Man kunne godt have nået at sige til i

løbet af den 4. november 2020.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har om forløbet af KU-mødet forklaret

bl.a.

539

, at han ikke nåede at bladre i bilagene, idet han også tog notater. Det stod

helt klart for alle mødedeltagere og blev sagt af flere, at man ikke kunne regne

539 Forklaringsdokumentet side 796ff

1606

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

med, at hvis man slog alle mink ned, herunder avlsdyr, kort tid efter kunne

få en dansk minkproduktion på samme niveau. Det ville være vanskeligt at

genstarte på det niveau med 1.000 farme, og det ville tage noget tid. Han og

Sundhedsministeriet er ikke eksperter i minkproduktion, og det var Miljø- og

Fødevareministeriets vurdering. Der lå i beslutningen, at det helt klart ikke var

en nedlukning af minkerhvervet. Han har ikke viden om, hvorledes en opstart

af minkproduktion i Danmark skal foregå. Han var meget imponeret over, at

Per Okkels fandt sætningen vedrørende mundbind. Der var ikke drøftelser

vedrørende hjemmel til aflivning af mink på KU-mødet, heller ikke i relation

til økonomi. Han rejste selv et spørgsmål om hjemmel i forhold til epidemi-

loven, idet der var forslag om et forsamlingsforbud på fem personer. Han

husker ikke, at der blev drøftet andet vedrørende hjemmel. Han havde ikke

forud for KU-mødet haft drøftelser med sine medarbejdere om, at hjemlen til

at aflive mink ikke kunne findes i epidemiloven. Alle de tidligere tiltag med

aflivning af mink havde været hjemlet i lov om hold af dyr. KU-mødet varede

ca. halvanden time indtil ca. kl. 23. Mødet startede med, at Mette Frederiksen

sagde, at det ikke var tilfredsstillende, at bilagene var fremkommet så sent, og

at de måtte lægge til grund, at ingen havde nået at læse dem. Derfor skulle de

enkelte ansvarshavende ministre fremlægge sagerne mundtligt. Ingen foreslog

en læsepause. Han forelagde Statens Serum Instituts risikovurdering samt

tiltagene i Nordjylland. Han brugte risikovurderingen og de papirer, han havde

vedrørende tiltagene i Nordjylland. Han brugte ikke coveret til KU-sagen, da

det kom så sent. Han forstod de indledende bemærkninger således, at man

måtte tage afsæt i sin viden fra sit ministerium. Han blev spurgt til, hvorvidt

man kunne bevare avlsdyrene. Han havde tidligere drøftet dette med Kåre

Mølbak, som havde sagt, at avlsdyrene ikke kunne bevares, idet de udgjorde

over 3 millioner dyr. Smitten blandt mink bredte sig som en løbeild. Der var

i Esbjerg kommet en ny variant, som kom fra Østeuropa, og der var en del

ansatte i minkbranchen, som kom fra Østeuropa. Dette sagde han videre på

KU-mødet. Selv hvis alle i Danmark var vaccineret, kunne der komme en

person fra Østeuropa og få arbejde på en dansk minkfarm og smitte minkfar-

men, hvorefter smitten på minkfarmen kunne mutere og smitte den danske

befolkning. Han var bekendt med alt, som var relevant for ham. Hans opgave

på KU-mødet var at give regeringen en klar udlægning af risikovurderingen

og en præsentation af Nordjyllandspakken. Beslutningen på KU-mødet var,

at man blev nødt til at aflive samtlige mink, og at det hastede i forhold til

indberetningspligten til udlandet. De ville gerne have et pressemøde så tidligt

som muligt dagen efter. De måtte dog konstatere, at der var for mange løse

1607

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

ender, og derfor blev pressemødet først afholdt kl. 16 den 4. november 2020.

Der var en lang række uafklarede spørgsmål, som ministerierne skulle arbejde

videre med. Det blev ikke sagt, hvad det var, man skulle arbejde videre med.

Der var spørgsmål, som skulle afklares inden afholdelsen af pressemødet.

Han skulle tage sig af færdiggørelsen af Nordjyllandspakken. Han gjorde sig

ikke tanker om hjemmel til at aflive samtlige mink. Han var optaget af hjem-

lerne på de punkter, som vedrørte Nordjyllandspakken. Han kender ikke til

lovgivningen på de andre ministeriers område. De ministerier, som skulle

eksekvere, skulle tænke på hjemmel. Det problematiske i forhold til at sænke

forsamlingsforbuddet til fem blev taget ud, hvorfor der ikke skulle afklares

noget vedrørende hjemmel herom. Forevist sine noter fra mødet har han

forklaret, at Johan Legarth fik ordet først, idet Justitsministeriet havde skre-

vet for på sagen. Johan Legarths konklusion var, at alle mink skulle aflives.

Johan Legarth fremlagde først sagen og talte på vegne af sin minister. Mette

Frederiksen sagde, at hvis det virkelig var nødvendigt, så måtte de gøre det.

Nicolai Wammen rejste spørgsmålet om avlsdyr, men havde fokus på BNP og

de konsekvenser, det kunne have for Danmarks eksport, hvis Danmark blev

det nye Wuhan. Han fremlagde selv Statens Serum Instituts risikovurdering.

Han husker ikke, hvorvidt han selv kom med en konklusion om, at alle mink

skulle aflives. Han husker stemningen på mødet. Første gang, Mogens Jensen

sagde noget på KU-mødet, var, da han talte om folkesundheden og om, at alle

mink skulle slås ned. Han ved ikke, om Mogens Jensen gennemgik sine bilag

på mødet. Han ved ikke, hvad Mogens Jensen havde af bilag. Han husker ikke

noget med, at avlerne ikke skulle have al information. Han kan sagtens have

noteret noget ned forkert. Da mødet var slut, gennemgik han hovedpunkterne

fra KU-mødet med en sekretær, som skrev en mail om det. Han mener ikke, at

han nåede at se KU-sagen. Han øvede sig forinden mødet på det, som han lige

havde talt med Kåre Mølbak om og på punktet vedrørende Nordjyllandspak-

ken. Per Okkels nåede at se sagen. Mogens Jensen var med på konklusionen.

Det var tredje gang i løbet af dagen, han havde talt med Mogens Jensen. I løbet

af dagen var Mogens Jensen blevet mere med på konklusionen. Den reelle

konklusion blev først taget til sidst i mødet, men de følte, at det skete midt i

mødet. Mette Frederiksen spurgte 3-4 gange til, hvorvidt det var nødvendigt

at aflive samtlige mink. Det var ham, der svarede alle gange undtagen en gang,

hvor Per Okkels svarede. Da Mette Frederiksen spurgte ham, hvorfor det skulle

gå så hurtigt, svarede han det samme, som Kåre Mølbak havde sagt. Dels at der

var en international meldepligt, dels at situationen var så akut med en voldsom

smittestigning. Han havde spurgt Kåre Mølbak, hvorvidt man kunne vente en

1608

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

uge med at indberette og handle i forhold til en beslutning vedrørende mink.

Dette afviste Kåre Mølbak og slog fast, at der skulle handles nu. De vidste godt,

at det ville tage lang tid at slå alle mink ned, og at der skulle laves en plan for

det. Han ved ikke, om man i de andre ministerier havde arbejdet på et worst

case scenarie. De arbejdede i Sundhedsministeriet hele tiden med de nye op-

lysninger, som de fik, herunder de løbende nye risikovurderinger. Han husker

ikke de præcise omstændigheder vedrørende mødet. Hans noter fra KU-mødet

er hans opfattelse af deltagernes vigtigste pointer. Det var deres opfattelse på

mødet, at alt det, som de havde gjort i løbet af oktober 2020, ikke virkede.

Johan Legarths fremlæggelse var et oplæg til diskussion. Forevist sine noter

fra mødet har han forklaret, at han ikke tror, at der tidligere på mødet var sagt

noget om 20 procent avlsdyr, før Nicolai Wammen nævnte det. Oplysningen

om 20 procent avlsdyr kom fra Kåre Mølbak. Det var en baggrundsviden, han

havde inden mødet. Det er forkert at konkludere, at noterne fra mødet er en

ordret gengivelse af mødedeltagernes ytringer. Justitsministeren var meget

syg under KU-mødet den 3. november 2020. Johan Legarth nævnte ikke, at

han havde talt med Nick Hækkerup. Mette Frederiksen sagde, at der skulle

ske en mundtlig forelæggelse, og det kan sagtens tænkes, at der var en sådan

mundtlig forelæggelse. Hans egen forelæggelse bestod af en redegørelse for

Statens Serum Instituts risikovurdering og forklaringen på de spørgsmål, der

blev stillet. Han husker ikke præcist, hvilke ord der blev brugt.

Magnus Heunicke har under en genafhøring for kommissionen supplerende

forklaret om mødet

540

, at han ikke husker, hvorvidt hjemmel til støtteordnin-

gerne/tempobonus blev drøftet på KU-mødet. Støtteordninger generelt blev

drøftet på KU-mødet. Han bragte selv det til bordet, som han syntes var vigtigt,

hvilket var risikovurderingen, og hvordan den skulle tolkes. Det sundhedsfagli-

ge var hans ansvar, og det var en uanfægtet og rigtig beslutning at slå alle mink

ned. På mødet fortalte han om det, han havde fået at vide om meldepligten. Det

var også sådan, at ingen syntes, at det skulle holdes hemmeligt. Kåre Mølbak

havde under telefonsamtalen tidligere på dagen sagt til ham, at hele verden

ville være optaget af fundet, og at meldepligten var en del af det, samt at man

ikke skulle vente på perfekt evidens, men at man skulle melde fundet hurtigst

muligt. Han modtog som sagt ikke detaljerede oplysninger om meldepligten

fra Kåre Mølbak, men det var hans indtryk, at det skulle meldes så hurtigt

540 Forklaringsdokumentet side 1190 og 1200ff

1609

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

som muligt, og at der ikke var tale om måneder eller uger eller flere dage, men

om døgn efter fundet var gjort. Han mener, at han inden pressemødet den 4.

november 2020 fik bekræftet, at der var sket indmelding til ECDC og WHO.

Forevist sin forklaring for kommissionen den 26. november 2020, hvorunder

han forklarede bl.a., at Johan Legarth fik ordet først, idet Justitsministeriet

havde skrevet for på sagen, forklarede han, at han mener, at Johan Legarth

fik ordet først på KU-mødet den 3. november 2020. Det er normalt sådan, at

det ministerium, som står øverst på coveret, får ordet først. Dernæst fik han

selv ordet. Det, han har skrevet i sine noter ud for Johan Legarth, yder ikke

Johan Legarth retfærdighed, især da det var først i mødet, hvor han sikkert

skrev lidt sporadisk ned. Johan Legarth sagde, at den nuværende indsats ikke

fungerede, og sagde nok, at det pegede i den retning. Når der i noterne står:

”Johan Legarths konklusion”, så ligner det ikke Johan Legarths stil, og det er

lidt unfair overfor Johan Legarth. Han husker ikke, hvorvidt han under sin

indledning kom med en konklusion om, at alle mink skulle aflives, men han

sagde det flere gange under mødet. Han gennemgik Statens Serum Instituts

risikovurdering under sit indledende indlæg. Han havde tidligere ringet til

Kåre Mølbak for at være fuldstændig sikker på det sundhedsfaglige ståsted.

Han var selv slet ikke i tvivl efter den klare risikovurdering, og hvis de ikke

havde truffet beslutningen, så skulle de have forsvaret, hvorfor de sad risi-

kovurderingen overhørig, og det ville de ikke kunne forklare. Foreholdt sin

forklaring for kommissionen den 26. november 2020 – hvor han forklarede

bl.a., at Mette Frederiksen 3-4 gange spurgte til, hvorvidt det var nødvendigt

at aflive samtlige mink, og at det var ham, som svarede alle gange undtagen

en gang, hvor Per Okkels svarede – har han forklaret, at det var i den indle-

dende kommentar på KU-mødet, at han svarede på det konkrete spørgsmål

fra statsministeren. Han var optaget af at formidle det, som stod i risikovur-

deringen. Han skulle fortælle om det og sagde det mange gange. Han kom i

hvert fald selv flere gange med konklusionen om, at alle mink skulle slås ned.

Han kan ikke huske, om han kom med konklusionen på sit første indlæg, men

det er meget muligt, idet han i sit første indlæg skulle svare på det konkrete

spørgsmål fra statsministeren. Det var hans hovedopgave på mødet at sikre,

at regeringen blev klar over, at hvordan risikovurderingen skulle tolkes, og

hvor alvorlig den var. Han kan tilslutte sig miljø- og fødevareminister Mo-

gens Jensens forklaring for kommissionen om, at beslutningen på KU-mødet

havde været den samme, selvom de havde vidst, at der ikke var hjemmel, og

at man i så fald ville have meldt ud, at der ikke var hjemmel, og at den skulle

skaffes. Dette er en standard procedure, som dog kræver, at man har viden

1610

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

om, at der mangler lovhjemmel. Denne viden havde regeringen ikke. Det er

hundrede procent sikkert, at beslutningen havde været den samme, og der

var flertal for beslutningen. Det er embedsværket, som kender lovstoffet, og

de skal orientere om dette. Man kunne eventuelt have udvidet den hjemmel,

der var i bekendtgørelsen udstedt i medfør af lov om hold af dyr, det havde

man gjort tidligere, da der kom en skærpet risikovurdering. Man kunne også

lave en ny hastelov.

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om mødet forklaret

541

, at han

husker ikke meget fra forløbet omkring KU-mødet den 3. november 2020.

Hans oplevelse af KU-mødet var, at det meget hurtigt stod klart for alle mø-

dedeltagere, at det var nødvendigt at aflive samtlige mink. Han husker ikke,

hvem der forelagde sagen. Magnus Heunicke blev gentagne gange spurgt til

risikovurderingen, herunder blandt andre af Mette Frederiksen. Han gennem-

gik ikke bilag 2 og 2a på mødet, og han brugte ikke sine talepunkter. Han

ville kunne huske, hvis han selv havde fremlagt noget. Han havde beskæf-

tiget sig med coronasmitte blandt mink og inddæmningsstrategien, og alle

kunne se, at smitten blev ved med at brede sig. Han var derfor meget bevidst

om, at der ikke var mange håndtag tilbage, som der kunne skrues på. Når

dette så blev sammenholdt med Statens Serum Instituts risikovurdering, var

han helt med på, at det var nødvendigt at aflive samtlige mink. Hjemmels-

spørgsmålet blev slet ikke diskuteret på KU-mødet den 3. november. Det var

hans opfattelse, at hvis der var et hjemmelsproblem, så skulle det fremgå af

indstillingen i coveret. Han havde derfor slet ikke nogen tanker om, at der

kunne være et hjemmelsproblem. Han havde ingen grund til at tro, at mødet

ikke var ordentligt forberedt. Beslutningen, der blev truffet på KU-mødet, var

en tredje model, hvor alle mink inkl. avlsdyr skulle aflives samtidig med, at

der ikke var tale om et forbud mod minkavl. Det blev hurtigt fremlagt, hvad

konsekvensen af den nye risikovurdering var, og diskussionen gik derefter på

den tredje model, der blev foreslået. Hans tilgang under mødet var den nye

og alvorlige risikovurdering, og det var en politisk beslutning. Han husker

ikke, om forslaget om at aflive samtlige mink kom under forelæggelsen ved

justitsministeren eller kom frem under sundhedsministerens besvarelse af

spørgsmål. Der var allerede mange elementer af beslutningen, som var belyst,

herunder ved økonomiske beregninger. KU-mødet tog omkring 45 minutter

541 Forklaringsdokumentet side 394, 397ff, 407, 415 og 419

1611

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

til 1 time. Han husker, at der blev brugt mest tid på at drøfte spørgsmålet om

coronasmitte i mink på mødet. De drøftede også Nordjylland. Han oplevede

det som en meget alvorlig situation, som Danmark befandt sig i. Man blev

nødt til at træffe beslutningen. Den beslutning, de traf, var ikke indstillet i

coveret. Hans overvejelser gik på, at medmindre han fik andet at vide, var der

selvfølgelig hjemmel til at gennemføre beslutningen. Det er ikke almindelig

praksis, at ministeren skal gennemgå bilagene og finde ud af dette; det ville

skulle stå i coveret. De overvejelser, som han gjorde sig i forbindelse med alt

det her var, at man som minister træffer en beslutning, og så skal det oplyses,

hvorvidt der er hjemmel til denne beslutning. Han har svært ved at se, hvem

der på hans niveau skulle række hånden op og gøre opmærksom på hjem-

melsproblematikken. Fokus for ham og de andre ministre var, at der skulle

træffes en beslutning på baggrund af den nye risikovurdering. De, som var

opmærksomme på, at der ikke var hjemmel, skulle have gjort opmærksom på

det på mødet. Det forudsatte, at man havde tid til i de 6 minutter før mødet

at læse bilagene, især når der stod, at hjemmel ville blive fremskaffet. Der var

ikke nogen, som troede, at materialet var dårligt forberedt, men de havde fået

en ny risikovurdering og skulle træffe en politisk beslutning, og det gjorde

de, også selvom alle aspekter ikke var belyst. Det er embedsværket, som skal

sikre, at der fremskaffes lovhjemmel til regeringens beslutninger. Hvis de på

KU-mødet den 3. november 2020 havde vidst, at der ikke var lovhjemmel, så

havde beslutningen stadig været den samme, men man ville have meldt ud,

at der ikke var hjemmel, og at den skulle skaffes. Beslutningen var vigtig og

nødvendig. Der var ikke nogen af deltagerne på KU-mødet den 3. november

2020, som havde mistillid til materialet og mente, at det var ufuldstændigt.

Det var en udfordring, at materialet kom så sent. De syntes, at de havde et stort

ansvar. Han husker ikke, hvem der forelagde sagen, men han tror, at det var

Magnus Heunicke, nu da justitsministeren ikke deltog. Sundhedsministeriet

havde en klar anbefaling. Det var en usædvanlig hurtig sagsbehandling. Der

ville normalt have været fremsat en ny KU-sag i de efterfølgende uger, men

situationen muliggjorde ikke dette. Der var på KU-mødet fokus på, hvordan de

kunne få standset smitten og mutationerne. Hjemmel var ikke til diskussion,

og der stod ikke noget om det i coveret.

1612

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om mødet forkla-

ret

542

, at ingen af mødedeltagerne var i tvivl om, at det ville blive helt utroligt

vanskeligt for erhvervet. Det var også derfor, at man på mødet havde en til-

bagevendende drøftelse af, om det var muligt at bevare avlsdyr. Den slettede

sætning i coveret, hvorefter en total nedslagning vurderes at være fatal for

branchen, sagde således ikke noget, som ikke var fuldstændig klart for møde-

deltagerne på mødet. Hun tror ikke, at der ikke var nogen af mødedeltagerne,

som nåede at læse det kl. 21.24 udsendte materiale. Hun ved faktisk ikke,

hvornår statsministeren modtog materialet. Derfor indledte statsministeren

også mødet med, at der nok ikke var nogen, som havde læst materialet, hvor-

for de enkelte ministre skulle fremlægge mundtligt. Forespurgt, om det var

utænkeligt, at der kunne være holdt en 5-10 mutters læsepause som en ind-

ledning til mødet, svarede hun: ”Man kan tænke så mange ting”. Det handlede

om at få en politisk stillingtagen til Statens Serum Instituts risikovurdering.

Herefter samt i tiden frem til pressemødet og opstart på eksekvering ville der

være en ”maskinrumsøvelse”, hvor der skulle ske faglig udboring. Det er ikke

usædvanligt, at man i et regeringsudvalg har en ”drøftelse i rummet” på et

ufuldstændigt grundlag. Der var ingen i rummet, som var i tvivl om, at det

var alvorligt for minkerhvervet. En stor del af mødet handlede om minkbran-

chen. Sundhedsministeren fremlagde risikovurderingen, sekunderet af sin

departementschef. Fødevareministeren fremlagde det, som angik minkerhver-

vet. Flere gange spurgte statsministeren, om det ikke var muligt at bevare

avlsdyr. Det samme gjorde flere andre ministre. Fødevareministerens klare

svar var, at det ikke var muligt at bevare avlsdyr, da branchen kun var inte-

resseret i at bevare avlsdyr, hvis det var muligt at bevare ca. 20 pct. af avlsdy-

rene. 20 pct. af avlsdyrene ville udgøre flere millioner dyr. Sundhedsministe-

ren sagde, at det ikke ville være muligt at bevare et så stort antal dyr med den

foreliggende risikovurdering. Derfor traf man den tunge beslutning. Det blev

sagt meget klart, at man ikke ønskede at nedlægge et forbud mod minkerhver-

vet. Det fremgik også af det efterfølgende lovforslag. Det var i øvrigt meget

sigende, hvorledes Statens Serum Instituts risikovurdering ”landede” i mini-

sterierne i løbet af eftermiddagen tirsdag den 3. november 2020, idet det ses

af forskellig mailkorrespondance, at den logiske følge af risikovurderingen

var, at alle mink måtte slås ned. På KU-mødet italesatte Sundhedsministeriet

gentagne gange, at det var nødvendigt at slå alle mink ned. Hun ønsker i den

542 Forklaringsdokumentet side 1120ff, 1617 og 1620

1613

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

forbindelse tillige at henlede kommissionens opmærksomhed på, at Søren

Brostrøm allerede i en mail sendt tirsdag den 3. november 2020 om morgenen

[kl. 08.47] gjorde opmærksom på, at Statens Serum Institut havde peget på,

at det var nødvendigt at slå alle mink ned. Hun kan ikke huske, om det ved

KU-mødets start stod hende klart, at alle mink skulle slås ned. Hun tror, at

alle tænkte, at det ville blive meget, meget vanskeligt. Hun mener, at spørgs-

målet om, hvorvidt det var nødvendigt at slå alle mink ned, blev stillet ikke

mindre end 3 gange. Det var et virtuelt møde, og mødedeltagerne sad i vidt

omfang hjemme. Bilagene 2 og 2a var helt sikkert ikke læst af mødedeltager-

ne fra de ministerier, som ikke havde udarbejdet de to bilag. Ekspropriation

og kompensation blev nævnt på mødet. Hun mener, at det var Johan Legarth,

som nævnte, at ekspropriation og kompensation ville kræve hjemmel, og at

der skulle indledes en snak med partierne på Christiansborg. Ingen af møde-

deltagerne sagde noget om hjemmel i forhold til aflivning. Man var bevidst

om, at ekspropriation og kompensation skulle udbores. Der ligger en sms fra

Johan Philip Zilmer-Bülow herom. Det var den fysiske og akutte aflivning,

som var fokuspunkt på mødet. Hun ved ikke, om erhvervsminister Simon

Kollerup eller dennes departementschef på KU-mødet redegjorde for KU-sa-

gens bilag 2, som var udarbejdet af Erhvervsministeriet. Erhvervsministeren

og fødevareministeren var klar over konsekvenserne for erhvervet. Hun er

enig i, at den rene aflivning ikke var beskrevet i coveret. Coveret blev udsendt

meget sent. I løbet af den 3. november 2020 blev man overhalet af Statens

Serum Instituts risikovurdering. Man ønskede ikke at lukke erhvervet perma-

nent. Man valgte en mellemløsning. Alle mødedeltagere var enige om, at det

var nødvendigt. Det hastede. Der var en fælles bevidsthed om, at der var

meget på spil i forhold til eksporten. Der var enighed om, at man kun tog

stilling til det rent akutte, og at alt om erhvervet og kompensation blev over-

ladt til det videre forløb. Det gjaldt også orientering af partierne på Christi-

ansborg. KU traf en beslutning, som indebar en de facto nedlukning i en år-

række, men ikke en beslutning om nedlæggelse af erhvervet som sådan. Det

var det samme budskab, som blev kommunikeret både på pressemødet og i

det efterfølgende lovforslag L77 om midlertidigt forbud. Synspunktet er gen-

taget i det november 2021 fremsatte lovforslag. Hun medgiver, at det er op

til kommissionen at afgøre, hvorvidt KU-beslutningen tillige indebar en ind-

skrænkning i næringsretten. På KU-mødet var der en klar omtale af, at KU-be-

slutningen ville gøre det meget vanskeligt at opstarte minkerhvervet på ny.

På mødet talte de også om de rent praktiske ting, som skulle iagttages i forhold

til nedslagning, men man talte vist ikke om NOST’en som sådan. Det var

1614

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

meget vigtigt, at man kunne matche aflivningshastigheden. Det ville være

godt at få avlerne til at bistå. Der var også et bekymringspunkt om dyrevelfærd

og aflivningsmåde. Det rent retlige i forbindelse med aflivningerne blev slet

ikke italesat. Man havde allerede aflivet mere end 1 million mink forud for

mødet. Det vil altid være ressortministeriet, som skal ”rejse flaget”, hvis der

er et problem. Ministerialsystemet og ministerstyret bygger på, at ansvaret

– uanset mødefora, som f.eks. KU, som ikke har nogen retlig status – altid

påhviler det ministerium, som har sektoransvaret. Det er altid, det ministeri-

um, som har sektoransvaret, som har ressortansvaret. En regering kan sagtens

have drøftelse af ønsker mv. uden at have den fornødne hjemmel. Hjemmel

skal i så fald tilvejebringes. Hun medgiver, at der på mødet blev talt om kom-

pensation og ekspropriation, som vil kræve lovhjemmel. Hun har en idé om,

at det var Johan Legarth eller Michael Dithmer, som sagde noget herom. På

KU den 3. november 2020 eller umiddelbart herefter konstaterede man, at

man endnu ikke var ”klar” med Nordjyllandspakken. Der var ingen på KU-mø-

det, som sagde, at man ikke var ”klar” i forhold til mink. Frem til den 5. no-

vember 2020 arbejdede man videre med Nordjyllandspakken. Det hastede

som ”død og helvede” for Danmark i forhold til mink. Der skulle ske indbe-

retning dagen efter om mutationen. Man var bange for at blive kritiseret for

at komme for sent. Den del af sagen, som angik den humane smitte, måtte

man så tage dagen efter. Hun ønsker at gøre opmærksom på, at man på KU-mø-

det kun traf beslutning om den fysiske aflivning af mink. Det var relativt klart,

at der blev truffet beslutning om akut nedslagning af alle mink. KU traf ikke

afgørelse om et forbud mod minkavl. Der blev heller ikke taget stilling til en

genindsættelse af mink. Der var fire årsager til beslutningen: 1) Den alvorlige

risikovurdering, 2) Der var en indberetningspligt om mutation, og den tikke-

de, 3) I det øjeblik verdenssamfundet hørte om minkmutationen, så var der

betydelig risiko for hele fødevareeksporten, og 4) Man var nødt til at kommu-

nikere til Folketinget og offentligheden. Forespurgt, om mødedeltagerne på

KU-mødet var bevidste om, at beslutningen ville indebære en de facto ned-

lukning af minkerhvervet, hvilket statsministeren også gav udtryk for under

sin tale på pressemødet, svarede hun, at når der ikke er dyr i burene, så vil det

for en årrække være vanskeligt at genetablere minkerhvervet. Forespurgt, om

det ikke er en meget juridisk spidsfindig diskussion, om beslutningen har

karakter af en lukning af erhvervet eller en de facto lukning af erhvervet,

svarede hun, at det spørgsmål må kommissionen afgøre. Hun ønskede i den

forbindelse tillige at henlede kommissionens opmærksomhed på bemærknin-

gerne til lovforslag L77 (2020) og til det netop fremsatte L81 (2021), hvoraf

1615

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

fremgår bl.a., at der knytter sig en vis usikkerhed til muligheden for at gen-

etablere virksomheden med minkdrift. Hun forstår ikke, at Miljø- og Fødeva-

reministeriet kunne være overrasket over, at man den 3. november 2020 be-

sluttede, at alle mink skulle aflives. Det var et scenarie, som man på skriftligt

grundlag havde forberedt, og da Statens Serum Instituts risikovurdering af 3.

november 2020 landede, stod det klart for de fleste på Slotsholmen, at man

ikke kunne have levende mink i Danmark. Hun mener, at Asbjørn Brink for

kommissionen har forklaret, at det i lyset af den nye risikovurdering ikke var

nogen stor overraskelse for ham, at alle mink i Danmark skulle aflives, og at

han sågar skrev til Miljø- og Fødevareministeriet og spurgte, om ikke den nye

risikovurdering havde overhalet dvalemodellen. Denne henvendelse fik As-

bjørn Brink dog ikke noget svar på. Hun kan ikke forstå, at nogen blev over-

rasket over regeringens beslutning på KU-mødet den 3. november 2020. Sær-

ligt i krisesituationer overhaler virkeligheden en skriftlig regeringsudvalgssag.

Regeringsudvalgets beslutninger udgøres ikke af den pågældende skriftlige

regeringssag, men derimod af den trufne politiske beslutning. Når den poli-

tiske beslutning er truffet, så går embedsværket i opgaveløsningsmode. Det

ville være en helt ny måde at arbejde på, hvis man i regeringsudvalg blev nødt

til at spørge, hvorvidt der var hjemmel til et givent tiltag. Man er derimod

nødt til at gå ud fra, at fagministeriet har styr på dette. Regeringen gjorde ikke

noget forkert ved at træffe beslutningen om at aflive alle mink uden at have

kendskab til hjemmel, men det skulle være kommet frem efterfølgende, så

man kunne have oplyst herom. Barbara Bertelsen har tillige forklaret supple-

rende

543

, at der på KU-mødet var en diskussion om, at det ville kræve ny

lovhjemmel i forhold til ekspropriation og kompensation af minkavlerne. Hun

husker ikke, hvem der bragt dette op på KU-mødet. Man drøftede på intet

tidspunkt, at der manglede hjemmel til at kræve aflivning af alle mink. Der

var på dette tidspunkt blevet aflivet over en million mink i zone 1 og zone

2- herunder raske mink indenfor zonen, og man måtte i mangel af oplysninger

om det modsatte kunne gå ud fra, at der også var lovhjemmel til at aflive alle

andre mink, henset til den nye risikovurdering.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om mødet forklaret

544

at han ikke nåede at gøre sig bekendt med bilag 2 og bilag 2a, som blev udsendt

umiddelbart op til KU-mødets start kl. 21.30. Han nåede at skrålæse i doku-

543 Forklaringsdokumentet side 1620

544 Forklaringsdokumentet side 608ff

1616

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

menterne under mødet. Han deltog alene – og uden justitsminister Nick Hæk-

kerup – i KU-mødet, da ministeren var syg. Han er i tvivl om, hvorvidt hans

forklaring for kommissionen om det pågældende bilag [bilag 2] er udtryk for

en konstruktion på bagkant, hvor hans vidensniveau er højere, end det var på

KU-mødet, men det vigtige var nok forbudselementerne i de to modeller,

altså en midlertidig forbudsmodel og en varig forbudsmodel. Forespurgt, om

han nåede hen til bilagets afsluttende bemærkninger under sin skrålæsning

under KU-mødet, svarede han: ”Nej, i hvert fald ikke til konstateringen af, at

vi skulle være i gang med afklaringen af noget”. Han var ikke bekendt med,

at bilaget indeholdt en formulering om hjemmelsspørgsmål. Under mødet

gjorde han sig ikke refleksioner over formuleringen om hjemmelsforbeholdet

i bilag 2. På bagkant var der ikke så stor fokus på den del, da det ikke var den

model, man valgte. Han medgiver, at der er et skærpet hjemmelskrav i forhold

til den trufne beslutning, da der var tale om et indgribende beslutning. Res-

sortministeriet var til stede i ”rummet”, og hans forventning var, at det var

ressortministeriet, som skulle have rakt fingeren i vejret. Omvendt så skal en

mødedeltager med kendskab til et hjemmelsproblem selvfølgelig altid gøre

opmærksom herpå – også selvom vedkommende ikke kommer fra ressortmi-

nisteriet. Han tror ikke, at øvrige mødedeltagere var klar over, at der ikke var

hjemmel. Han læste ikke KU-sagens bilag 2a under mødet. Det er relativt

sjældent, at et UDKAST-vandmærke påføres bilag til et regeringsmøde. Nor-

malt vil et forbehold være indeholdt i en kantet parentes. KU-mødet gik i gang

kl. 21.30. Statsministeren og Barbara Bertelsen deltog fra Statsministeriet.

Det ville være naturligt, hvis Pelle Pape og Martin Justesen også deltog. Det

var statsministerens møde, og hun indledte nok med en konstatering af, at

det var tvivlsomt, om mødedeltagerne havde haft lejlighed til at læse det ud-

sendte materiale, ligesom hun vidst sagde, at det derfor var nødvendigt, at

deltagerne skulle løbes ind i sagen. Han er i tvivl om, hvorvidt han kortvarigt

fik ordet, da det vil være sædvanligt, at det ministerium, som står øverst i

coveret, ”får ordet, flyver sagen ind og redegør for delelementer”. Det er ikke

givet, at han fik ordet, netop fordi hans minister var fraværende. Sundheds-

ministeriet redegjorde for situationen og bagtæppet i form af Statens Serum

Instituts risikovurdering. Han vil antage – men er oprigtigt i tvivl om, hvorvidt

det er hans erindring – at det herefter var Miljø- og Fødevareministeriet, som

redegjorde for minkproduktionen og konsekvenser for erhvervet. Der var

herefter en drøftelse af, hvor vidtgående og omfattende et indgreb der var tale

om. De andre ministre kom formentlig på undervejs, men han kan ikke spe-

cifikt erindre det. Han tror også, at erhvervsministeren var inde og kommen-

1617

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

tere på konsekvenserne for erhvervet. Der var også nogle observationer i

forhold til dansk erhvervsliv mere generelt, herunder pligten til indberetning

til WHO indenfor nogle givne frister. Derfor var der også et behov for hurtigt

at kunne signalere, at der var en plan. Der var en risiko for, at det ikke kun

var minkerhvervet, men dansk erhvervsliv som helhed, som kunne blive på-

virket. Der var nogle drøftelser frem og tilbage om avlsdyr, men meldingen

fra sundhedsmyndighederne var meget klar. På et tidspunkt havde statsmini-

steren en refleksion på baggrund af gennemgangen, hvor hun kiggede på

sundhedsmyndighederne og sagde: ”Som jeg hører jer, så er det nødvendigt

at slå alle mink ihjel”. Hertil svarede enten Magnus Heunicke eller dennes

departementschef Per Okkels, at det var nødvendigt. Han er i tvivl om, hvor-

vidt det var sundhedsministeren eller dennes departementschef, som besva-

rede statsministerens spørgsmål, men det var formentlig sundhedsministeren.

Sundhedsministeren eller dennes departementschef tilkendegav samtidig, at

uanset hvor vidtgående en beslutning, der var tale om, så stod man på mål

for beslutningen, som indebar, at man fortsatte nedslagningen i hele Danmark.

Det blev eksplicit sagt, at man ikke traf en beslutning om forbud, hverken

midlertidigt eller permanent. Man valgte at slå ned i hele landet af hensyn til

folkesundheden. Han mener, at det kun var statsministeren som kommente-

rede på den meget sene udsendelse af bilagene. Der var tillige en drøftelse af

Nordjyllandspakken, hvorunder der bl.a. var spørgsmål om, hvorvidt man

kunne forbyde krydsning af kommunegrænser. Han tilkendegav, at der ikke

var hjemmel til et sådant forbud. Der var ingen, som rejste spørgsmål om,

hvorvidt der var hjemmel til at aflive alle mink, eller hvordan man kunne

skaffe hjemmel hertil. Foreholdt, om mødedeltagerne kendte til bilagene 2 og

2a, hvori omtales hjemmelsproblemer, har han forklaret, at der ikke var nogen,

som spurgte miljø- og fødevareministeren eller dennes departementschef om

hjemmelsspørgsmålet. Det kan skyldes to forhold; enten at mødedeltagerne

ikke havde læst bilagene, eller – såfremt mødedeltagerne havde nået at læse

bilagene – så var den almindelige opfattelse, at hjemmelsspørgsmålet relate-

rede sig til et forbud. Han tror ikke, at nogen af mødedeltagerne var af den

opfattelse, at man kunne nedlægge et forbud mod minkavl i henhold til den

eksisterende lovgivning. Han ved ikke, om mødedeltagerne havde læst bila-

gene. Hans egen efterrefleksion er, at mødedeltagerne måske har tænkt, at når

man hidtil havde kunnet slå ned i zoner, så var det også muligt at slå ned i

hele landet – den nye situation taget i betragtning. Adspurgt, om hvem der

præsenterede Miljø- og Fødevareministeriets synspunkter, forklarede han, at

hans bedste bud er, at miljø- og fødevareminister Mogens Jensen lagde for, og

1618

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

at departementschef Henrik Studsgaard undervejs ”tippede ind”, men han er

i tvivl om, hvorvidt det foregik sådan. Så vidt han erindrer, så sagde hverken

Mogens Jensen eller Henrik Studsgaard noget om hjemmel til aflivning. Det

er statsministeren, som konkluderer på et KU-møde. På det konkrete møde

var konklusionen ret eksplicit, at man arbejdede videre med en model om at

slå alle mink, inkl. avlsdyr, ned, men at der ikke herved var taget stilling til

minkerhvervet mere fremadrettet. På den anden del af sagen, som angik Nord-

jylland, var konklusionen, at man arbejdede videre med de spor, som fremgik

af sagen. Adspurgt, om der var nogen af mødedeltagerne, som spurgte ind til,

om en aflivning af alle mink var det samme som en de-facto-nedlæggelse af

erhvervet, har han forklaret, at det var der ikke. Drøftelserne af konsekven-

serne for minkerhvervet på mødet lå meget tæt op ad det, som fremgik af

statsministerens tale på pressemødet onsdag den 4. november 2020; nemlig,

at man var sig smertelig bevidst om, at det ville blive meget, meget svært for

branchen at rejse sig igen. Foreholdt, at Mogens Jensen under sin afhøring i

kommissionen den 11. november 2021 var af den opfattelse, at regeringens

beslutning havde karakter af en de-facto-nedlukning af erhvervet, svarede

han, at ”stemmelejet på mødet lå deromkring, som statsministeren gav udtryk

for dagen efter”. Forespurgt, hvorvidt der er nogen egentlig forskel på en

de-facto-nedlukning og på den udmelding, som statsministeren fremkom med

på pressemødet, svarede han, at det efterfølgende lovforslag i hvert fald tog

højde for, at der var en mulighed for, at minkavlere kunne genstarte en pro-

duktion. På den måde var der en forskel. Synspunktet i den slettede sætning:

”En total nedslagtning, inkl. alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen”

kom helt naturligt op til drøftelse, så der var ikke særskilt anledning for ham

til at adressere synspunktet. Han husker, at Miljø- og Fødevareministeriet

brugte stærke ord om, hvad beslutningen ville betyde for branchen, men Mil-

jø- og Fødevareministeriet brugte nok ikke selve ordet ”fatal”. Der blev imid-

lertid gjort brug af et ordvalg, så han ikke fandt anledning til at supplere med

den slettede sætning, hvori indgik ordet ”fatal”. Det ikke er enestående, at en

departementschef møder uden sin minister på et KU-møde. Han er usikker,

men han tror ikke, at en dvalemodel blev lagt frem som en model på mødet.

Pilen var sporet ind på, at alle dyr skulle slås ned. Supplerende adspurgt om,

hvorvidt man kan identificere den person på KU-mødet, som bragte synspunk-

tet om behov for aflivning af alle mink op, svarede han, at han mener, at det

var sundhedsmyndighederne. Der var en underretningsforpligtelse i forhold

til WHO. Han forstod det sådan, at underretningsforpligtelsen var undergivet

stramme tidsfrister. Erhvervsministeriets bekymring var, at der var en risiko

1619

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

for, at minkavlerne – efter Kåre Mølbaks oplysninger om mandagen den 2.

november 2020 – selv gik i pressen med oplysning om fund af minkvarianten.

Hvis Danmark ikke havde et betryggende svar, ville nogen kunne lægge jern-

ring rundt om Danmark. Der var eksempler på, at nogen lande havde reageret

på andre landes håndtering af corona, når der var utryghed om et lands hånd-

tering; United Kingdom og de asiatiske lande havde vist taget drastiske skridt

i forbehold til eksport fra visse andre lande. Den reelle bekymring i den hen-

seende angik risikoen for eksport. Der var ikke nogen tvivl om, at der blev

kigget dybt på sundhedsmyndighederne under mødet, da de blev spurgt, om

det var nødvendigt at aflive alle mink. Der var ingen tvivl om, at det hastede

som død og djævel, og derfor var der ingen drøftelse af, om det skulle være

nu eller om 12 timer. Der var et hastighedselement. Statsministeren spurgte

afslutningsvis, om det virkelig var nødvendigt at træffe denne beslutning, men

spørgsmålet var oppe fra flere vinkler undervejs. Han tror, at regeringen ville

have truffet den samme beslutning, selv hvis hjemmelsspørgemålet var blevet

italesat, da der var behov herfor. Det er dog helt oplagt, at en oplysning om

manglende hjemmel ville have haft betydning for måden, hvorpå man havde

håndteret beslutningen i dagene efter. Forevist uddrag af Miljø- og Fødevare-

ministeriets redegørelse af 18. november 2020, hvori omtales, at der på

KU-mødet var drøftelse om hjemmel til midlertidig eller varig nedlukning af

erhvervet og økonomisk kompensation i den forbindelse, har han forklaret,

at han er i tvivl om, hvorvidt der på KU-mødet var en drøftelse af hjemmel til

midlertidig og varig nedlukning af erhvervet. Han kan ikke genkalde sig,

hvordan ordene i så fald faldt. Han opfatter ”en midlertidige nedlukning”, som

en dvalemodel (model 1). Han opfatter den varige nedlukning som en model

2-ordning. Forespurgt, om han kan redegøre for forskellen mellem en dvale-

model (model 1) og den beslutning, som blev truffet på KU-mødet, forklarede

han, at model 1 indeholder et forbudselement, hvilket ikke er tilfældet for

regeringsbeslutningen. Regeringsbeslutningen indebar blot nedslagning.

Forespurgt, om hvorledes man på KU-mødet nåede frem til en beslutning om

en model, som hverken var model 1 eller model 2, svarede han, at man traf

den beslutning, som sundhedsmyndighederne fandt var nødvendigt; og ikke

mere end det. Politisk ønskede man ikke at tage stilling til det mere fremad-

rettede i forhold til minkerhvervet, herunder spørgsmål om lukning af min-

kerhvervet, men kun det, som var sundhedsmæssigt nødvendigt. Der var på

mødet enighed om, at det ville være rigtig svært at genstarte minkerhvervet

med den beslutning, som blev truffet. Foreholdt, at miljø- og fødevareminister

Mogens Jensen under pressemødet den 4. november 2020 gav udtryk for, at

1620

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

der var tale om en de-facto-nedlukning, svarede han, at ministeren nok lige

gav den 5% ekstra med det udsagn. Foreholdt Tejs Binderups forklaring for

kommissionen, hvorefter ingen af de involverede ministerier forud for KU-mø-

det kunne være i tvivl om, at det var Miljø- og Fødevareministeriets opfattel-

se, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, har han forklaret, at han

ikke deler denne opfattelse. Det stod ikke ham [Johan Legarth] klart, at der

ikke var hjemmel. Forespurgt, om det burde have stået deltagerne klart efter

gennemlæsning bilag 2 og 2a, fastholder han, at det ikke stod nogen klart, at

der ikke var hjemmel til regeringsbeslutningen selv efter gennemlæsning af

bilag 2 og 2a. Hvis der på et KU-møde fremkommer forslag om en mindre

afvigende løsning end den indstillede, er der ikke en forventning om, at sagen

går tilbage til ministeriet. Hvis det hele ikke havde hastet så meget, som det

gjorde under KU-mødet den 3. november 2020, så ville man givetvis have

brugt mere tid på sagen. Det var meget betegnende, at stemningen var alvor-

stung på mødet. Der var en stigende bekymringskurve, og der var en følelse

af, at manglende håndtering kunne ende i ”worst case”, hvor man ikke kun

ville sætte Danmark men også verden markant tilbage i forhold til en norma-

lisering.

Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om KU-mø-

det forklaret

545

, at han deltog i KU-mødet hjemmefra, hvilket finansminister

Nicolai Wammen også gjorde. Han læste i materialet under mødet, men han

læste ikke materialet i sin helhed. Han havde under mødet fokus på mødets

cover. Han læste ikke bilag 2 eller bilag 2a før eller under KU-mødet. KU-mø-

det varede ca. 1 times tid. Statsministeren åbnede mødet og sagde, at det var

en alvorlig situation. Hun gav ordet til miljø- og fødevareministeren og til

sundhedsministeren. Der blev især stillet spørgsmål til sundhedsministeren og

sundhedsministerens departementschef. Miljø- og Fødevareministeren præ-

senterede sagen, oplyste om de nuværende tiltag og omtalte de to opstillede

modeller. Ministeren beskrev alvoren i sundhedssituationen og alvoren for

erhvervet i særligt Nordjylland. Han husker ikke, om Miljø- og Fødevaremini-

steriets departementschef tog ordet. Finansministeren fik ordet et par gange

og bad sundhedsministeren om at uddybe risikovurderingen og den humane

smittespredning. Han husker ikke de præcise spørgsmål hertil. Det var sund-

hedsministeren og Sundhedsministeriets departementschef, der svarede på

545 Forklaringsdokumentet side 967ff

1621

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

spørgsmålene. Der blev især fokuseret på, hvorvidt mutationen ville få betyd-

ning for de kommende vacciner, da det på det tidspunkt var uklart, hvor om-

fattende mutationen var. Han mener, at det under KU-mødet var muligt at se

billeder af deltagerne. Han tog ikke selv ordet. Udover Sundhedsministeriets

departementschef, husker han ikke, at der var andre departementschefer, der

tog ordet. Udenrigsministeren udtrykte bekymring for internationale reakti-

oner, hvorfor de ville gøre ambassadørerne bekendte med situationen. Han

husker ikke, at skatteministeren eller forsvarsministeren sagde noget under

mødet. Det blev konkluderet på mødet, at der efterfølgende skulle tages stilling

til Nordjyllandsrestriktioner. Han mindes ikke, at der var dybdegående drøf-

telser om de to modeller. De talte om, hvordan avlsdyrene kunne bevares, så

branchen kunne komme hurtigt tilbage. Ifølge minkbranchen ville det kræve,

at 20 % af minkene, svarende til 2-3 mio. dyr, skulle bevares, før dette ville

være muligt. Sundhedsministeren vurderede, at det ville være meget risika-

belt at beholde så mange dyr. Alle var klar over, at det var en meget alvorlig

beslutning for minkerhvervet. Beslutningen på KU-mødet var, at regeringen

ønskede at aflive alle mink, herunder avlsdyr, da det ikke var foreneligt med

risikovurderingen at bevare avlsdyrene. Det var en fælles konklusion. Rege-

ringen kom frem til beslutningen ved, at sundhedsministeren vurderede, at

man ikke kunne bevare avlsdyrene, da dette ville være for risikabelt. Idéen

til at slå minkene ned lå i begge indstillinger, og alle vidste, at der skulle slås

yderligere dyr ned, end det allerede var besluttet. Drøftelserne handlede ikke

så meget om modellerne, men snarere om, hvad man skulle gøre med avlsdy-

rene. Der blev ikke sat tidspunkter for perioden uden mink. Han opfattede

beslutningen som en nedlukning af erhvervet for en periode. Der var intet

ønske om at gøre det permanent, og der skulle kun laves de tiltag, der kunne

matche den foreliggende risikovurdering. Han havde ikke nok indsigt i ekspro-

priationsreglerne til at bedømme, hvorvidt der var tale om ekspropriation. Der

var ikke nogen, der rejste spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget, og KU-sagens

bilag blev ikke drøftet i detaljerne. Under mødet talte flere af indlægsholderne

om, hvor alvorligt det var for branchen, hvis avlsdyrene også skulle slås ned,

og at det ville tage tid for branchen at komme tilbage igen. Det stod klart for

beslutningstagerne, at der også var et branchespørgsmål i det, og at det var

alvorligt. Han husker ikke, at statsministeren skulle have sagt, at hun ikke

havde haft tid til at læse bilagene. Statsministeren henviste til, at WHO og

ECDC skulle orienteres hurtigt om smitteudviklingen blandt mink, herunder

om hvordan Danmark havde planlagt at håndtere det. Alle var klar over, at

det ville være en stor nyhed i hele verden, og at der var en risiko for, at andre

1622

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

lande ville lukke grænserne for danskere og for dansk eksport, hvis smitten

ikke blev inddæmmet. Han husker ikke at have diskuteret hjemmelspørgsmål

med finansministeren, da det ikke var deres fokus eller ekspertise, hvilket

heller ikke var en forventning blandt andre aktører. Han husker ikke, at der

skulle have været en drøftelse om hjemmel til midlertidig eller varig nedluk-

ning og økonomisk kompensation under KU-mødet den 3. november 2020.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om KU-mødet for-

klaret

546

bl.a., at han og Magnus Heunicke deltog sammen i KU-mødet. De fik

KU-sagen ind i en fysisk udgave, hvor de nye bilag 2 og bilag 2a var med. En

ministersekretær kom ind med det. De havde ikke en chance for at gennemgå

disse bilag. Han øjede kort coveret igennem, hvor han konstaterede, at der var

kommet et afsnit ind om mundbind, som indsatsgruppen ikke havde anbe-

falet. Under mødet tog han ordet og påpegede, at dette afsnit ikke var i over-

ensstemmelse med indsatsgruppemødets anbefalinger. Han så ikke bilagene

til KU-sagen. Magnus Heunicke så heller ikke bilagene. Sundhedsministeriet

havde ansvaret for risikovurderingen og tiltagene i Nordjylland, og det var

derfor dette, som de fokuserede på. Han læste ikke efterfølgende bilagene

til KU-sagen. Hjemmelsproblematikken kunne have stået i coveret i sagen,

hvis der havde været bedre tid. Normalt ville han altid læse bilagene, men

det var der ikke tid til på de 5-10 minutter, der var til rådighed. Det fratager

ikke fagministeriet for ansvar for at have styr på deres egne ting. Han kan

stå inde for det bilag, som Sundhedsministeriet havde leveret til KU-mødet

og for det, som stod i coveret om Nordjylland. Som han husker det, var der

ikke nogen på mødet, som bad om en læsepause, da bilagene kom ind. De

havde ikke selv behov for det, da de havde styr på deres egne ting. Det var

statsministeren, der som mødeleder måtte styre, hvorvidt der skulle tages en

læsepause. Sektoransvaret kan ikke medføre, at det var hans ansvar at gøre

opmærksom på hjemmelsproblematikken. Kollegialt ville han have råbt op,

hvis han havde haft viden om det. Hvis man har lovgivningen som departe-

mentschef, så er det departementschefens ansvar. KU-mødet gik i gang ca. kl.

21.30. Han har læst Magnus Heunickes noter og hans og andres forklaring

og er muligvis påvirket heraf. Statsministeren bød velkommen til KU-mødet,

hvorefter Johan Legarth forelagde sagen overordnet set. Det gjorde han, fordi

den minister, som havde ansvaret for koordinationen, Justitsministeren, var

546 Forklaringsdokumentet side 738 og 740ff

1623

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

syg. Johan Legarth sagde noget overordnet om mink og Nordjyllandspakken.

Han husker, at Johan Legarth var lidt bestemt omkring mink og risikovur-

deringen, men han husker ikke, at Johan Legarth direkte skulle have sagt, at

mink skulle slås ned. Magnus Heunicke tog noter under mødet. Han tog ikke

selv noter. Magnus Heunicke tog ordet et par gange og fremlagde risikovur-

deringen og blev spurgt ind hertil og til cluster 5, ligesom han også selv blev

spurgt ind til risikovurderingen. Han husker, at Mogens Jensen tog ordet og

pegede på, at minkene skulle aflives. Han husker ikke, at der var nogen på

mødet, der pegede på den tredje løsning og sagde, at alle mink skulle aflives.

Det var noget, som opstod under mødet. Han husker ikke, hvorvidt nogen

præsenterede coverets to løsningsmodeller. Den valgte model opstod på mø-

det. Begrebet ”den tredje løsning” er noget, han efterfølgende kalder det. Det

er den løsning, som blev udfaldet på KU-mødet, og den opstod i rummet og

blev konkluderet af statsministeren til sidst. Man talte ikke på KU-mødet om

løsningen som ”den tredje løsning”. Statsministeren sagde hurtigt, at hvis det

her er rigtigt, så skal vi ikke have mink i Danmark. Han husker ikke, at de to

løsninger i coveret blev drøftet. Statsministeren konkluderede først, at der var

et problem og trykprøvede Magnus Heunicke på risikovurderingen, hvoref-

ter hun konkluderede, at der skulle være en aflivning inklusive avlsdyr. Hun

konkluderede til sidst, at de ikke nedlagde erhvervet, eller at de i hvert fald

ikke tog stilling til det. KU-mødet varede omkring 2 timer og sluttede omkring

kl. 23.30. Der var på KU-mødet ikke divergerende holdninger, men en klar

opfattelse af, hvad risikovurderingen betød. Han husker ikke, hvorvidt han

havde en drøftelse med Kåre Mølbak om fortolkningen af risikovurderingen.

Det, syntes han, heller ikke var nødvendigt, da risikovurderingen var meget

klar. Han havde også talt om sagen med Kåre Mølbak på mødet om morgenen.

Det blev på mødet drøftet, om man kunne bevare nogle af minkene. Det blev

konkluderet af statsministeren, at det ville man ikke. Dette kommunikere-

de han videre til sine afdelingschefer. Han gengav en udtalelse fra Mogens

Jensen. Han husker ikke, om Mogens Jensen uddybede sit udsagn nærmere.

Han husker ikke, at der var en drøftelse af Mogens Jensens udsagn, eller om

der var nogen, som tilsluttede sig Mogens Jensens synspunkt. Den samlede

beslutning fra KU-mødet var, at alle mink i Danmark skulle aflives, men at

man dermed ikke havde taget stilling til, hvorvidt minkerhvervet som sådan

kunne fortsætte. Der var også beslutninger om Nordjylland. Som han husker

det, blev konklusionen truffet af statsministeren. Han husker en diskussion om

avlsdyr, hvor statsministeren eksplicit sagde, at avlsdyrene ikke skulle være

1624

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

der. Avlsdyrene udgjorde omkring 3 millioner. Statsministeren konkluderede

ikke på, om man kunne åbne minkerhvervet op igen.

Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har om KU-mødets

forløb mv. forklaret

547

, at regeringens beslutning på KU-mødet den 3. no-

vember 2020 var en overordnet beslutning, og på KU-mødet blev Magnus

Heunicke spurgt en del ind til Statens Serum Instituts nye risikovurdering

fra november 2020. Regeringen drøftede endvidere de forskellige handlemu-

ligheder og givet situationens alvor, var det nødvendigt at tage en beslutning.

Når regeringen har truffet en beslutning, så er det de enkelte ministres ansvar

at sørge for, at de forskellige elementer af beslutningen følges til dørs. Mi-

chael Dithmer har videre forklaret, at coveret ”Håndtering af COVID-19-smitte

blandt mink” lagde op til, at der i KU skulle være en drøftelse af minksituati-

onen. På KU-mødet drøftede udvalget, hvad man egentlig skulle gøre. I første

omgang blev det drøftet, hvorvidt det var nødvendigt at gøre noget. Der var

ikke tvivl om, at det var det. Dernæst gik man videre til at drøfte, hvad der

skulle gøres. Udvalget fandt det nødvendigt at iværksætte yderligere tiltag i

lyset af den nye risikovurdering. Udvalget vurderede herefter, at bevaringen

af 3 millioner avlsdyr var for risikofyldt. KU havde endvidere ikke et ønske

om at lukke minkbranchen, hvorfor man endte med en tredje model, hvor

samtlige mink i Danmark skulle aflives. På mødet blev det drøftet, om den

tredje model var en de facto lukning af minkerhvervet, men ved aflivningsmo-

dellen, i modsætning til afviklingsmodellen, tog man ikke stilling til, hvad der

skulle ske med minkerhvervet på længere sigt. Det blev drøftet, at der kunne

opstå krav om ekspropriation. Det var juridisk vanskeligt at slå fast, hvornår

der var tale om ekspropriation, idet omkring 40 procent af minkavlerne også

drev landbrug ved siden af. Der var på mødet ingen tvivl om, at der skulle

ydes kompensation til minkavlerne, og det blev nævnt, at kompensationens

størrelse kunne beløbe sig op til 11 milliarder kr. Bilag 2 og bilag 2a kom

først meget sent, og han sad under mødet og øjede dem igennem. Bilaget

var Erhvervsministeriets, men det bestod af ting, der var kommet fra andre

ministerier. På mødet blev det kun drøftet ganske kort, hvorvidt man kunne

lave en kompensations- eller erstatningsmodel. Hvordan man skulle gøre det,

blev først ’udboret’ efterfølgende. Erhvervsministeriet stod for bilaget ”Bilag

X. Kompensation til minkavlere mv”. Erhvervsministeriet forsøgte at knytte

547 Forklaringsdokumentet side 294, 299ff, 304 og 307

1625

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

kompensationsordningen op på noget forbudslovgivning, som kunne udløse

en erstatning. Han havde ikke set eller godkendt denne udgave af bilaget

inden mødet, og afsnittet kom fra andre ministerier. Afsnittet omhandler i

øvrigt ikke hjemmel for aflivning men for kompensationsordningerne. Hen-

synene lå på at få det godkendt som statsstøtte af kommissionen samtidig

med, at det skulle gøres billigst muligt for statskassen. Dette handlede for

dem i Erhvervsministeriet ikke om, hvorvidt der var hjemmel til at aflive

samtlige mink i Danmark, idet deres fokus var på kompensationsordningen.

På KU-mødet den 3. november 2020 var der, efter hans erindring, ingen drøf-

telse omkring hjemmel til aflivning af samtlige mink. Det er ikke normalt, at

hjemmelsspørgsmål kommer op på KU-møder, idet det er den enkelte mini-

sters ansvar at sikre, at der er hjemmel. Bilag 2a blev ikke særskilt drøftet på

KU-mødet den 3. november 2020. Det centrale spørgsmål på KU-mødet var,

hvilken model man skulle vælge, og drøftelserne på KU-mødet var mere over-

ordnede. Herefter var det de enkelte ministerier, som skulle løse de forskellige

udeståender. Ved alle kriser er der en risiko for, at noget ikke går helt rigtigt

til. Der var er stort pres på at få truffet en beslutning. Kåre Mølbaks udtalelse

om, at Nordjylland kunne blive et nyt Wuhan satte brand i meget, og der var

en reel bekymring om, hvordan udlandet ville tage imod dette, især i forhold

til de fødevareproducerende dele af landbruget. Han har ikke et indtryk af,

at regeringen med åbne øjne besluttede at gennemføre beslutningen uden

lovhjemmel. På KU-mødet blev det ikke drøftet, hvorvidt der kunne etableres

hjemmel til aflivning af samtlige mink i epidemiloven. Han forklarede videre,

at hvis der generelt er et hjemmelsproblem i en KU-sag, så bringes det normalt

op på mødet i udvalget, hvorefter der så er en drøftelse om, hvorvidt det er

muligt at få opbakning fra folketinget til at gennemføre ny lovgivning. Hjem-

melsproblematikken kom ikke op på KU-mødet den 3. november 2020, men

samtidig var det hans opfattelse, at der ville være opbakning i Folketinget til

at tilvejebringe en fornøden hjemmel. Coronasmitten blandt mink spredte sig

meget hurtigt blandt minkfarmene, og Statens Serum Instituts vurdering fra

begyndelsen af november 2020 understregede, at fortsat minkavl indebar en

alvorlig risiko for folkesundheden i Danmark. På daværende tidspunkt vidste

man ikke, at coronamutationen cluster 5 var uddød. Cluster 5 var den store be-

kymring for regeringen, herunder i forhold til om vaccinerne ville virke. Han

oplevede, at regeringens beslutning på KU-mødet den 3. november 2020 blev

truffet først og fremmest af hensyn til folkesundheden men også af hensyn til

både erhvervsmæssige og udenrigspolitiske hensyn. Han husker ikke, hvem

af ministrene der præsenterede de forskellige indstillede modeller, men det

1626

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

ville være naturligt, at Mogens Jensen stod for dette. Det er hans vurdering, at

KU-sagen skulle samles af Justitsministeriet, fordi det skulle gå meget hurtigt.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om

KU-mødet forklaret bl.a.

548

, at han deltog i KU-mødet den 3. november 2020

om aftenen. Han var hjemme fra coronatest ca. kl. 20.30. Hans personlige

assistent sendte materialet til ham. Han var således bekendt med materialet,

som kom kl. 20.24, da mødet skulle gå i gang kl. 21.00. Mødet blev imidlertid

udsat til kl. 21.30. Nærmest samtidig med at mødet gik i gang kl. 21.30, kom

der en revideret sag ud, hvor der var justeret lidt i coveret, ligesom bilag 2 og

bilag 2a tillige blev udsendt. På KU-mødet var der en hel overordnet drøftelse

af de sundhedsmæssige aspekter i sagen, herunder den nye risikovurdering

fra Statens Serum Institut. Der var en betydelig risiko både for folkesundheden

og for kompromittering af vacciner. Det var hoveddiskussionen blandt mini-

strene. Man drøftede i den sammenhæng, om det var nødvendigt at slå alle

mink ned for at risikohåndtere. Sundhedsministeriet blev flere gange spurgt

ind til, om det var nødvendigt at slå alle mink ned, og svaret var: ”Ja, det er

nødvendigt”. Det var det, som fyldte på mødet. Han har som departementschef

ikke tidligere deltaget i et regeringsmøde, hvor der skulle træffes en så stor

beslutning. Det var en overordnet diskussion. Man ønskede ikke at nedlægge

minkerhvervet; det måtte man se på i et step 2, som angik 2021 og frem. Det

fremgår også af sagen, at en stillingtagen om step 2 ikke måtte hindre en

hurtig aflivning af alle mink ”her og nu”. Man drøftede, at det var nødvendigt

at få hjælp fra minkavlerne til aflivningerne, ligesom man drøftede, at afliv-

ningerne skulle ske i NOST-regi. Man drøftede også den betydelige økonomi,

som ville være forbundet hermed. Dertil kom den internationale vinkel. Det

er helt generelt ministrene, som fører ordet på regeringsmøder. Det betyder

ikke, at man som departementschef ikke kan sige noget, men diskussionen

kører helt overordnet på ministerniveau. Forespurgt, om der var nogen af

ministrene, som spurgte ind til materialet udsendt kl. 21.24, og anmodede om

en afklaring i forhold til indhold mv., forklarede han, at det var diskussionen

om de sundhedsmæssige aspekter, som var den udslagsgivende. Ministrene

stillede spørgsmål til sundhedsministeren om, hvorvidt det var nødvendigt

at slå alle mink ned. Der var ingen, der spurgte ind til, ”hvordan gør vi det, og

med hvilken hjemmel”. Det var en stor beslutning med implikationer, som var

548 Forklaringsdokumentet side 355

1627

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

svære at håndtere på mødet. Derfor måtte man i ”maskinrummet” for at finde

ud af, hvordan beslutningen skulle implementeres. Han så beslutningen i det

perspektiv. Der blev på mødet truffet en politisk beslutning, velvidende, at

den ville koste mange penge. Beslutningen skulle implementeres på en lovlig

og ordentlig måde. Forespurgt, om det stod klart for regeringen, at der kunne

være et tvivlsomt hjemmelsgrundlag for beslutningen, svarede han, at han

tænker, at det stod flere i rummet klart, at der var hjemmelsmæssige udfor-

dringer med en dvalemodel og en hel eller delvis nedlukning af erhvervet. Det

fremgik af bilag 2. ”Her og nu-aflivning” af alle mink var ikke beskrevet i bi-

laget, hvorfor det heller ikke fremgik af materialet, at der ikke var hjemmel

til en ”her og nu-aflivning”. Han tror ikke, at det stod ministrene klart, at der

ikke var hjemmel til en ”her og nu-aflivning”, som der blev truffet beslutning

om. Forespurgt, om han så ikke anså det for sin opgave at oplyse regeringen

om, at der endnu ikke var hjemmel til den beslutning, som regeringen var i

færd med at træffe, svarede han, at det kun var den overordnede beslutning,

som var ”top of mind” hos ham. Udførelsen af beslutningen ville indeholde

mange udfordringer i form at hjemmel, logistik, bortskaffelse, hvor man skul-

le se på hjemmelsspørgsmål mv. Hjemmel til en tempobonus blev ikke rejst

på mødet. Justitsministeriet har efterfølgende i et notat konkluderet, at der

var hjemmel til tempobonus i det aktstykke, som blev vedtaget i marts 2020.

Forespurgt, om regeringen under KU-mødet blev gjort opmærksom på de

lovgivningsmæssige problemer med beslutningen, har han forklaret, at det er

hans opfattelse, at de hjemmelsmæssige spørgsmål blev flaget. Her er sondrin-

gen vigtig mellem: 1) aflivning af alle mink ”her og nu”, men uden der er taget

stilling til dvale eller nedlukning over imod § 30 i lov om hold af dyr og 2)

hvad skulle der ske i 2021 i tilfælde af dvale eller nedlukning, som stillede

krav om ændring af lov og som er beskrevet i bilaget. De erhvervsstøtteretlige

regler var beskrevet i Erhvervsministeriets notat. Forespurgt, om nogen af

ministrene på KU-mødet bemærkede, at der var rejst ”et flag” om hjemmel,

har han forklaret, at hjemmelsspørgsmålet blev udsat til et ØU-møde den 8.

november 2020, hvor man skulle drøfte minkerhvervet mere fremadrettet.

Fokus på KU-mødet var hurtig aflivning af alle mink. Foreholdt Johan Philip

Zilmer-Bülows udlægning [gengivet i mailen den 3. november 2020 kl. 15.38

ovenfor] har han forklaret, at der var meget en høj grad af alvor og seriøsitet

på KU-mødet, og der var intet ønske om at nedlægge minkerhvervet. Der var

respekt og ydmyghed i forhold hertil, men man måtte træffe beslutning om

aflivning af alle mink af hensyn til folkesundheden. Forespurgt, om hans

departement har givet tilstrækkelig og udførlig oplysning til regeringen om

1628

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

hjemmelsspørgsmålet, har han forklaret, at det er hans opfattelse, at hans

gode folk har oplyst sagen på behørig vis også med hensyn til hjemmel, som

det ses af bilag 2[a]. Set i retrospektiv, hvor regeringsbeslutningen endte med

en aflivning af alle mink, så ville han have gravet i FØ-sagen fra september

2020 med tilhørende bilag 2, hvori man havde redegjort for hjemmelsmæs-

sige betragtninger om ”her og nu”- aflivning. Han kan ikke huske den detal-

jerede drøftelse, men sundhedsministeren blev eksplicit spurgt, om det var

nødvendigt at slå mink ned. Det var nok Mette Frederiksen, som spurgte ind

hertil. Foreholdt Barbara Bertelsens sms fra dagen før og forespurgt, om Bar-

bara Bertelsen sekunderede Mette Frederiksen, forklarede han, at han ikke

kan huske, om det var tilfældet. Han erindrer ikke, om Barbara Bertelsen tog

ordet. Han erindrer ikke, at øvrige ministre gik imod Magnus Heunickes an-

befaling, som var baseret på Statens Serum Instituts risikovurdering, som blev

tillagt stor vægt. Sundhedsministeren baserede sin anbefaling på en kombi-

nation af fundet af cluster 5 og på den mere generelle smittespredning i

samfundet, hvilket også fremgår af Statens Serum Instituts risikovurdering.

Henrik Studsgaard har under en genafhøring for kommissionen supplerende

forklaret

549

, at han ikke var forberedt i forhold til et scenarium, som indebar

aflivning af alle mink. Forespurgt, om det gjorde en forskel, at KU-mødet var

et ”drøfte-møde” fremfor et ”beslutningsmøde”, har han forklaret, at på et

drøfteniveau plejer der at være nogle mere overordnede drøftelser og nogle

konkrete scenarier, som man skal forholde sig til. På det konkrete KU-møde

skulle man drøfte, hvordan man skulle håndtere situationen fremadrettet. Det

var der en politisk drøftelse af. Det er muligt at træffe en politisk beslutning

ud fra en drøfte-indstilling. Han mener, at der var det fornødne grundlag til

at træffe en politisk beslutning i form af det udsendte materiale – også selvom

det var udsendt sent – og når der henses til drøftelserne på mødet om kernen

i sagen, som angik afvejningen mellem folkesundhed og hensynet til erhver-

vet. KU kunne derfor – efter hans opfattelse – godt træffe den beslutning, som

udvalget gjorde, når man henser til den situation, som man stod i. Der var

ingen tvivl om, at det var en krisesituation; man fik med oplysningerne fra

sundhedsmyndighedernes det klare indtryk, at det kunne udvikle sig meget

alvorligt, hvis man ikke handlede hurtigt. Det helt væsentlige på mødet var,

om der var proportionalitet mellem hensynet til folkesundheden og hensynet

til erhvervet. Det var den diskussion, som pågik. Det blev taget meget alvorligt,

549 Forklaringsdokumentet side 1559ff

1629

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

og begge vægtskåle var fremme. Der var ingen på mødet, som havde et ønske

om at nedlukke minkerhvervet. Omvendt var hensynet til folkesundheden

meget alvorligt, både i forhold til smitte, mutationen, vacciner og Danmarks

renommé. Der blev spurgt ind til, om det var nødvendigt at aflive avlsdyr. Der

var sms’er under mødet herom, og bl.a. sms’ede han til Mogens Jensen om,

hvorvidt det var muligt at bevare en mindre pulje avlsdyr. Hvis man ser på

sundhedsminister Magnus Heunickes noter fra mødet, så fremgår det også

heraf, at Mogens Jensen rejste et spørgsmål om bevarelse af avlsdyr, hvilket

også indikerer, at spørgsmålet var oppe på mødet. Spørgsmålet om bevarelse

af avlsdyr var således oppe til drøftelse. Sundhedsmyndighederne blev spurgt

ind til, om det var nødvendigt at slå avlsdyrene ned. Svaret var tre gange, at

det var nødvendigt. Det ligger i Mogens Jensens talelinje – vist nok første

talepind – at folkesundheden gik forrest. Også minkavlerne havde den opfat-

telse, at folkesundheden gik forud for minkavl. Han mener ikke, at der var

nogen af mødedeltagerne, som henviste til eller gennemgik bilagene 2 og 2a.

Det helt overordnede issue på mødet var sundhedsperspektivet og konsekven-

serne, hvis man ikke handlede rettidigt. Det, som skete på mødet, var, at man

indgående spurgte sundhedsmyndighederne om, hvorvidt det var nødvendigt

at aflive alle mink, og det blev der svaret meget klart på. Der blev foretaget

en proportionalitetsafvejning. Han erindrer ikke, at Johan Legarth bragte

spørgsmålet om ekspropriation og kompensation op på KU-mødet. Der blev

heller ikke drøftet noget om hjemmel til ekspropriation og kompensation. Der

var heller ikke drøftelse af hjemmel til den beslutning, som blev truffet. Fore-

holdt Barbara Bertelsens forklaring, hvorefter Johan Legarth nævnte, at eks-

propriation og kompensation ville kræve hjemmel, har han forklaret, at det

erindrer han ikke. En oplysning af KU, om at der manglede lovhjemmel, ville

nok ikke have haft betydning for selve den politiske beslutning, hvilket også

flere andre af de afhørte har forklaret for kommissionen. Kommunikationen

af beslutningen ville imidlertid have været tilrettelagt anderledes, således som

også statsminister Mette Frederiksen har forklaret for kommissionen. Man

ville have undgået hele den politiske diskussion og debat, hvis det fra start

var blevet kommunikeret, at der manglede lovhjemmel. Det er imidlertid hans

opfattelse, at forløbet i forhold til minkavlerne nok ikke havde været meget

anderledes, selvom det var kommunikeret fra start, at der ikke var lovhjemmel.

Minkavlerne havde den indsigt, som de skulle have for den operation, som

kørte. Forespurgt, om hvad han mener med udtrykket ”top of mind”, som han

gjorde brug af flere gange under sin forklaring for kommissionen den 21.

oktober 2020, har han forklaret, at han på KU-mødet sad i et lokale, hvor man

1630

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

var i færd med at træffe en stor beslutning. Som departementschef var det

første, som han tænkte på, det reale; at proportionalitetsvurderingen blev

bragt på bordet. Der var på KU-mødet ved at opstå en stemning om, at afliv-

ningen kunne gå meget hurtigt, men både han og Mogens Jensen var klar over,

at der var grænser for, hvor hurtigt aflivningen kunne finde sted. Han gjorde

sin minister opmærksom på, at det var vigtigt, at man operativt ikke lovede

mere, end man kunne holde. Det ville tage tid rent fysisk at aflive alle mink.

Man må ikke love operationelt mere, end man kan holde.

Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret bl.a.

550

at det var efter hans opfattelse ikke muligt at vente lidt med at melde ud. Det

var Statens Serum Instituts klokkeklare vurdering, at de have en pligt til at

dele oplysningerne med det samme. Der var før den 3. november 2020 ikke

udenrigspolitiske hensyn, der bevirkede, at det skulle gå hurtigt. Det stod

klart den 3. november 2020, at man var ude over det punkt, hvor man kunne

forholde sig passivt. Den 3. november 2020 stod det dem klart, at det var nød-

vendigt at kommunikere til udlandet. Man gik op i et andet gear. Man havde

forsøgt at håndtere smitten blandt mink i en længere periode uden succes, og

situationen var med risikovurderingen bragt op i et nyt niveau. Man var i en

krisesituation. Det var klart, at det hastede, og at der var en handlepligt. Han

lægger ikke noget juridisk i begrebet ”handlepligt”, men der var et behov for

at håndtere situationen hurtigt og handlekraftigt.

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om mødet forklaret

551

, at

han forsøgte at læse lidt af materialet på hans bærbare computer samtidig

med KU-mødet, men han havde kun adgang til en enkelt skærm. Han ville

normalt ikke læse for meget samtidig med KU-møderne, men i stedet følge

med i drøftelserne, og det mener han heller ikke, at han gjorde under dette

møde. Han ved ikke, hvem der ændrede i coveret eller baggrunden herfor.

Det fyldte en del på KU-mødet, at det ville være en alvorlig situation for bran-

chen, hvis avlsdyrene blev slået ned. Han har ingen notater fra KU-mødet.

Han har først i forbindelse med forberedelsen af sin afhøring for Minkkom-

missionen noteret sig hovedpunkterne fra KU-mødet, som han husker dem.

Statsministeren bød velkommen på det virtuelle møde og hun konstaterede,

at materialet var fremkommet meget sent, hvorfor mødet måtte afvikles un-

550 Forklaringsdokumentet side 1056

551 Forklaringsdokumentet side 1437ff

1631

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

der hensyn hertil. Han mindes kun, at det var statsministeren, der omtalte

materialet, og at det var fremkommet sent. Idet justitsministeren var syg,

fik Justitsministeriets departementschef i stedet ordet kort og fortalte over-

ordnet om sagen. Sundhedsministeriet var central for sagen og gennemgik

risikovurderingen fra Statens Serum Institut. Der var en alvorlig stemning,

da scenarierne kunne få stor betydning for Danmark og for resten af verden.

Der var en diskussion om avlsdyr, og der blev sagt noget om, at avlsdyrene

udgjorde flere millioner dyr. Sundhedsministeriet gjorde gældende, at man

ikke, ud fra den foreliggende risikovurdering, kunne beholde så mange mink,

hvorfor en indsats også ville omfatte avlsdyrene. Ministrene var enige om,

at man ikke ønskede et forbud mod minkavl, og at deres fokus alene var på

folkesundheden. Konklusionen blev herefter, at alle mink skulle aflives, men

at det ikke indebar et forbud mod hold af mink. Der blev talt om, at nogle

internationale sundhedsorganisationer skulle have indmeldinger fra Statens

Serum Institut og måske fra andre om opdagelsen af minkmutationen. Både

udenrigsministeren og erhvervsministeren talte om, at det var afgørende, at

der var klarhed, og at omverdenen fik at vide, hvordan Danmark ville håndtere

det. Ambassaderne skulle derfor også være i beredskab. Nordjyllandspakken

fyldte også en del på mødet, og det blev besluttet, at drøftelsen blev udskudt

til de efterfølgende dage. Det blev aftalt, at der skulle være et pressemøde

dagen efter. Beslutningen om at aflive alle mink opstod ud af samtalen mel-

lem ministrene og ud fra koblingen mellem risikovurderingen og mængden

af avlsdyr. Både Mogens Jensen og Magnus Heunicke gav deres vurdering af

situationen under mødet. Forevist indstillingen i det endelige cover har han

forklaret, at han ikke husker, om der blev redegjort for indstillingen under

KU-mødet. Han mener, at drøftelserne tog udgangspunkt i risikovurderingen.

Under hensyn til folkesundheden og vaccinerne blev det besluttet at aflive alle

mink. Han husker ikke, om dvalemodellen blev drøftet. Han kan se i Magnus

Heunickes noter, at han under mødet talte om Nordjyllandsrestriktionerne.

Han har skimmet Magnus Heunickes noter i forbindelse med sin forberedelse

til afhøringen. Han husker mødets hovedpunkter, men han kan ikke længere

huske hvilken rækkefølge, de blev drøftet i. Han husker ikke, at han hæftede

sig ved løsningsforslaget i coveret om incitamentsordningen. Hans fokus un-

der mødet var navnlig på de tiltag, som han selv skulle sætte i værk i forhold

til pressemøde med videre. Herudover havde han fokus på intensivering af

smitteopsporingen i Nordjylland, herunder særligt omkring de 12 personer

og deres nære kontakter. På det tidspunkt var der ikke en særlig task force

for smitteopsporing af coronavirus-varianter. KU-mødet varede 1�½ til 2 timer.

1632

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Konklusionen var, at alle mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden,

men at man ikke ville forbyde minkavl.

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om mødet forklaret

552

, at kon-

klusionen på KU-mødet den 3. november 2020 om, at alle mink skulle aflives,

opstod under KU-mødet. Politisk ønskede regeringen ikke at forbyde minkavl,

og man drøftede muligheden for at bevare avlsdyr. Det kom frem på mødet,

at branchen kun var interesseret i dette, hvis branchen kunne bevares 2-3

millioner avlsdyr. Dette anså sundhedsmyndighederne for umuligt, hvorfor

det endte med, at også avlsdyrene skulle aflives. Konklusion på mødet blev,

at alle mink i Danmark skulle aflives, men at man ikke ønskede at nedlukke

minkerhvervet. Han husker ikke, hvorvidt man drøftede forskellige modeller

på KU-mødet. Der var på mødet ikke en italesættelse af, at man havde valgt en

tredje model i forhold til de to modeller, der fremgik af coveret til KU-sagen.

Departementschef Lars Gert Lose, Udenrigsministeriet, har forklaret

553

, at han

husker ikke talerækkefølgen på mødet, men han husker, at udgangspunktet for

mødet var risikovurderingen, som var graverende i forhold til konsekvenserne

for folkesundheden og vaccinernes effekt. Det skræmte livet af enhver og kom

i forlængelse af en sommer, hvor det ikke var lykkedes med at inddæmme

smitten blandt mink. Det var tydeligt fra hans stol i Udenrigsministeriet, at det

ville have en konsekvens ud over landets grænser. Det var det mindste, han gik

ind til mødet med. Sundhedsmyndighederne, det vil sige sundhedsministeren

og Per Okkels, fyldte i sagens natur en del på mødet, og det var primært deres

præsentationer, han husker, og den diskussion, der var om risikovurderingen.

Han husker ikke ordret, hvad de sagde, men der var en klar præsentation af

risikovurderingen. Der var spørgsmål til, om man kunne fortsætte med avls-

dyr, men svaret var, at der var så stort et reservoir, at det ville være en risiko.

Han husker også, at statsministeren tryktestede, om det var den beslutning,

som skulle træffes, og det blev bekræftet én og måske flere gange. Han har

ingen præcis erindring om Mogens Jensens og Henrik Studsgaards indlæg

på mødet. De bidrog til sagen, men han husker ikke, hvordan deres ord faldt.

Der var flere, som tog ordet på mødet, herunder erhvervsministeren og finans-

ministeren. Forespurgt til, hvilken beslutning der blev truffet på KU-mødet,

har han forklaret, at der blev truffet beslutning om nedslagning af alle mink,

552 Forklaringsdokumentet side 1331

553 Forklaringsdokumentet side 1053

1633

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

inkl. avlsdyr. Der var en drøftelse af, om avlsdyr kunne leve videre. Samtidig

var der også en diskussion af, at man ikke ønskede at træffe en beslutning

om nedlæggelse af minkerhvervet, ligesom man havde gjort i Nederlandene.

Der blev ud af diskussionen født den model, at minkene skulle slås ned, men

at man ikke tog beslutning om at lukke erhvervet. Han husker ikke, at der

på KU-mødet var nogen, som præsenterede den model, som de endte med

at beslutte. Beslutningen blev, som sagt, født ud af diskussionen på mødet.

Det ville være meget atypisk, hvis en departementschef satte scenen for den

politiske linje til at starte med.

9.4.8.5. Forløbet under KU-mødet og i forlængelse heraf

9.4.8.5.1. I Statsministeriet

I forlængelse af KU-mødet sendte finansminister Nicolai Wammen kl. 23.31

en sms til statsminister Mette Frederiksen:

”…

Rigtig vigtigt møde. Vi traf den rigtige beslutning på minkene. Sværere

hvad de rette skridt er ifht Nordjylland…

…”

Finansminister Nicolai Wammen har herom forklaret

554

, at han som finansmi-

nister har en tæt kontakt med statsministeren, og han opfattede mødet som

et rigtig vigtigt møde, og han syntes, at man traf den rigtige beslutning, hvad

angik mink. Det var derfor, han skrev sådan.

Stabschef Martin Justesen sendte lige over midnat den 4. november 2020

kl. 00.07 en mail til blandt andre Barbara Bertelsen, Pelle Pape og Sara Vad

Sørensen, hvori han bl.a. fremkom med input til statsministerens tale under

det forestående pressemøde den 4. november 2020. Af mailen fremgår bl.a.:

”…

Titel: Fælles tråd om mink og onsdag

Sendt: 04-11-2020 00:07

554 Forklaringsdokumentet side 846

1634

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Kære alle

Udmelding onsdag om mink. STM spiller rolle. Input til tale nedenfor.

…

Input ift. STM’s tale (uanset format jf. scenarier)

1. Beslutningen; alle mink i Danmark slås ned – desværre. Udtrykke

empati for den enkelte avlers livsværk og erhvervets lokale betydning.

2. Hvilker på klar sundhedsfaglig anbefaling. Virus er muteret i mink,

det er spredt til mennesker og det risikerer at ødelægge verdens vaccine

mod mink. Danmark har et ansvar – over for vores egen befolkning,

men så sandelig også over for resten af verden.

[Formuleringerne her er helt centrale – og det er meget afgørende, at

alvoren trædes tydeligt igennem. Det er ikke ’bare’ en teori eller en

tilfældig rapport fra SSI, det er ekstremt alvorligt. Det er denne del af

budskabet der skal fylde mest i STMs tale.]

3. Derfor gør vi nu alt for at sikre det ikke spredes yderligere og at den

muterede smitte inddæmmes. Det vil også få betydning for en række

kommuner i Nordjylland, hvor lokale nedlukninger vil være nødvendi-

ge. Er under forberedelse og præsenteres indenfor et døgn.

4. Vurderingen fra myndighederne er entydigt, at det ikke er forsvarligt

at avle nye dyr i 2021 på et tidspunkt, hvor Covid-19 stadig er i verden.

Når alle mink slås ned – også avlsdyr – så ved vi godt, at produktionen

ikke bare kan genopstå. Men det ændrer ikke på, det her er ikke en

politisk beslutning om at lukke minkproduktionen i Danmark for altid.

5. Hjælp til de berørte erhverv og lokalsamfund, vil der nu være en

proces omkring.

SUM, FVMN, FM, EM, UM må så sige mere konkret om - Den præcise

sundhedsfaglige vurdering, risici, mutation, smitteopsporing etc., sand-

synlighed for det kan inddæmmes

- Den praktiske nedslåning af mink, dialog med avlerne, forsvaret osv.

1635

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

- Kompensation, udgifter, hjælp til erhvervet

- Proaktive håndtering i forhold til udlandet, indberetninger til ECDC

osv.

- Når afklaret: den præcise nedlukning af Nordjylland

Til overvejelse: Om EM/UM eller andre skal øve sig på argumentet om,

at dette også økonomisk er det bedste for DK

– risiciene for alle andre erhverv, hvis ikke vi gør det nødvendige her.

Vedr. aktørhåndtering, dialog med partier, borgmestre og erhvervet har

PPA/andre snor i dette.

I må tilføje relevante på tråden her.

…”,

Statsminister Mette Frederiksen er blevet forevist mailen og forespurgt om

baggrunden for, at man ventede med at kommunikere budskaberne om Nord-

jylland til den næstfølgende dag, hvortil hun har forklaret

555

, at det skyldtes,

at man ikke kunne nå at blive færdig med ”Nordjyllandspakken” til den 4.

november 2020. Der var mange forhold, som skulle afklares i Nordjylland,

herunder bl.a. i forhold til kollektiv trafik.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har hertil forklaret

556

, at

efter KU-mødets afslutning skulle embedsværket arbejde videre i maskinrum-

met med at operationalisere regeringens beslutning. Hun havde ikke noget

at gøre med denne operationelle håndtering. Hun kan ikke huske, hvornår

det blev besluttet, at statsministeren skulle være med på pressemødet. Der

var den ubekendte som følge af isolation, corona mv., at det var uvist, om

der skulle afholdes en spørgetime mv. Pressemødet den 4. november 2020

blev endvidere udskudt, så man havde mere tid til operationaliseringen af

beslutningen. Regeringens beslutning på KU-mødet den 3. november 2020

var en relativ konkret beslutning, og hun gik ud fra, at deltagerne var klar

555 Forklaringsdokumentet side 1030

556 Forklaringsdokumentet side 1128 og 1620

1636

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

over, hvad de skulle gå hjem og arbejde videre med. Det var et scenarie, som

embedsværket havde kendt til siden september 2020.

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om mailen sendt kl. 00.07

og det forestående pressemøde forklaret

557

bl.a., at det på dette tidspunkt var

uafklaret, om pressemødet skulle foregå fysisk eller virtuelt. Formålet med

hans mail var at give taleskriverne en retning for Mette Frederiksens tale til

pressemødet. Mailen var hans umiddelbare forslag til talens indhold. Han me-

ner, at mailen ret præcist opsummerer regeringens beslutning fra KU-mødet

den 3. november 2020. Der forelå en meget klar risikovurdering fra Statens

Serum Institut, men det var en politisk beslutning at aflive samtlige mink i

Danmark. Talen skulle sendes til faktatjek i de relevante fagministerier forud

for pressemødet. På KU-mødet var der en drøftelse af og bevidsthed om, at det

ville være svært for minkbranchen at rejse sig igen. En politiske beslutning,

der udmeldes på et pressemøde, er en holdningstilkendegivelse med henblik

på, at beslutningen på sigt gennemføres. Pressemødet skulle afholdes hurtigt,

idet man var bekymret for fødevareeksporten, og derudover skulle sundheds-

myndighederne overholde en frist for indberetning til ECDC. Indberetningen

til ECDC skulle vedlægges en handleplan, så det internationale samfund kunne

se, at Danmark tog ansvaret på sig. Kåre Mølbak havde derudover givet mink-

branchen besked om fundet af den muterede coronavirus, og der var derfor

risiko for, at dette kunne komme frem i pressen.

Særlig rådgiver Sara Vad Sørensen, Statsministeriet, har forklaret

558

, at hun

ikke var en del af det efterfølgende forløb efter KU-mødet den 3. november

2020. Hun fik tilsendt mailen til orientering, men hun var ikke involveret i

pressemødet. Hun er ikke bekendt med, at nogen i Statsministeriet i løbet af

den 4. november 2020 rejste spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til

at eksekvere regeringens beslutning om at aflive alle mink. Hun husker ikke,

hvorvidt hun blev opmærksom på, at der ikke var hjemmel til at gennemføre

regeringens beslutning om at aflive alle mink i Danmark via medierne eller

fra en mail fra Casper Lund Borch (Statsministeriet) om en hastelov.

557 Forklaringsdokumentet side 1333 og 1338

558 Forklaringsdokumentet side 976f

1637

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

9.4.8.5.2. I Finansministeriet

Undervejs i KU-mødet havde fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann og sous-

chef Asbjørn Brink en sms-korrespondance, hvori Asbjørn Brink bl.a. gav

udtryk for, at beslutningsgrundlaget var absurd dårligt:

”…

Casper Mondrup Dahlmann kl. 22.09:

Holdt de fast i møde kl. 9?

Asbjørn Brink kl. 22.09:

Det blev udskudt til start kl. 9.30. Er i gang nu. Rev materiale er sendt

til jer.

Casper Mondrup Dahlmann kl. 22.10:

Jep. Læste lige med – vild sag.. de kommer da til at vælge stor model

Asbjørn Brink kl. 22.10:

Øh ja! På absurd dårligt beslutningsgrundlag. De to nye bilag er noget

makværk.

Casper Mondrup Dahlmann kl. 22.11:

Er det ren mfvm-bilag?

Asbjørn Brink kl. 22.12:

Mja. Men afsnit fra EM og BM kopieret random ind. Jeg så først samtidig

med at det blev sendt til KU.

Casper Mondrup Dahlmann kl. 22.51:

Sig til hvis du får tilbagemelding derfra

Asbjørn Brink kl. 22.52:

foreløbigt: fortsat forventet pressemøde kl. 11. NOST møde i aften.

Casper Mondrup Dahlmann kl. 22.59:

Altså nu her kl. 23?

…”

1638

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har til sin sms

sendt kl. 22.10, hvori han skrev om ”stor model”, forklaret

559

, at han ikke kan

huske, hvad han mente.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret

560

, at hun

hørte om resultatet fra KU-mødet den 3. november 2020 senere samme aften,

hvor hun talte med sin departementschef. Hun fik at vide, at alle mink skulle

aflives, og at der skulle være et pressemøde dagen efter, som skulle forbere-

des. Hun havde ikke læst bilagene til KU-sagen med de to modeller på dette

tidspunkt; hun læste dem først efterfølgende.

9.4.8.5.3. I Justitsministeriet

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, og afdelingschef

Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, havde kontakt under KU-mødet,

herunder om sætningen: ”En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes

fatal for branchen”, der var blevet taget ud efter ønske fra Barbara Bertelsen.

Tejs Binderup sendte bl.a. en mail kl. 21.46 til Anne-Mette Lyhne Jensen, som

var vedhæftet KU-coveret, hvori han havde indsat nogle kommentarbokse.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret

561

bl.a., at hun den 3. november 2020 havde en drøftelse med Johan Legarth om

disse rettelser, og rettelserne blev foretaget på baggrund af bemærkninger fra

ham. Johan Legarth var derfor fuldt ud bekendt med, at sætningen var udgået.

Johan Legarth deltog i KU-mødet den 3. november 2020. Hun ville gerne have

den korrekte tekst på plads for det tilfælde, at der blev lejlighed til at justere

teksten efterfølgende, og hun havde en korrespondance med Tejs Binderup

om formuleringerne i coveret. Hun tænkte ikke over, hvorvidt hun skulle give

dette videre til KU-kredsen eller Johan Legarth. Hun bruge først lidt tid på

at forstå, hvad det var, Miljø- og Fødevareministeriet mente, og hun forstod

det først noget tid efter, at KU-mødet den 3. november 2020 var gået i gang.

Dialogen med Tejs Binderup om formuleringerne i coveret til KU-sagen skete

under KU-mødet via mail og muligvis også ved en telefonsamtale mellem dem.

Her forklarede Tejs Binderup, hvorfor mink i Nordjylland var de sidste til at

559 Forklaringsdokumentet side 213

560 Forklaringsdokumentet side 563

561 Forklaringsdokumentet side 631f

1639

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

blive aflivet. Tejs Binderup så først de pågældende rettelser i KU-coveret, da

KU-mødet den 3. november 2020 var gået i gang.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

562

herom, at han ringede til Anne-Mette Lyhne Jensen i den forbindelse og spurg-

te, hvorfor Justitsministeriet ”havde lavet det her”. Anne-Mette Lyhne Jensen

svarede, at der havde været en dialog med Statsministeriet, som havde haft

nogle ønsker.

Undervejs i KU-mødet var der også en mailkorrespondance mellem Anne-Met-

te Lyhne Jensen og Anders Sparholt Jørgensen om ”Opdateret materiale til KU

d. 3/11 vedr. mink”, hvori der var omtale af ekspropriation:

”…

From: Anders Sparholt Jørgensen

Sent: 03-11-2020 21:44:11 …

To: Anne-Mette Lyhne Jensen …

Subject: SV: SV: Opdateret. materiale til KU d. 3/11 vedr. mink

Kun nedlukning af mink-produktion – det andet er jeg rimelig ubekym-

ret omkring (men beklager brugen af ordet nedlukning, kan godt se, at

det giver andre corona-associationer).

...

Fra: Anne-Mette Lyhne Jensen

Sendt: 3. november 2020 21:43

Til: Anders Sparholt Jørgensen

Emne: Ang: SV: Opdateret. materiale til KU d. 3/11 vedr. mink

Og du tænker både ift nedlukning af dele af erhvervslivet i bestemte

kommuner og af mink branchen?

Fra: Anders Sparholt Jørgensen …

Dato: 3. november 2020 kl. 21.40.27 CET

Til: Anne-Mette Lyhne Jensen …

Emne: SV: Opdateret. materiale til KU d. 3/11 vedr. mink

562 Forklaringsdokumentet side 685

1640

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Hej Anne-Mette

Hvis man går videre ned af lukningssporet, tænker jeg, at statsret skal

ret tæt ind over ift. ekspropriation, herunder også ift. hjemmel.

…”

Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, Justitsministeriet, har om mailkor-

respondancen forklaret

563

, at han, som led i sin rolle som afdelingschef, fast

modtog alt materiale og alle mails omkring KU-møder gennem en generel

KU-mailingliste. Han lagde mærke til sagen, da Anne-Mette Lyhne Jensen hav-

de omtalt smitte blandt mink i deres telefonsamtale den 2. eller 3. november

2020. I materialet til KU-mødet var der omtalt to modeller for håndteringen af

smitte blandt mink. Den ene var en lukningsmodel, hvor minkavl i Danmark

skulle forbydes, og den anden var en dvalemodel. Han var ubekymret om eks-

propriation for så vidt angik den generelle coronahjemmel. Hans bekymring

gik snarere på et generelt forbud mod hold af mink indtil videre, da man i så

fald skulle overveje ekspropriation, når beslutningen skulle føres ud i livet.

Dvalemodellen bestod i at lade minkavlerne pelse minkene for derefter kun

at have avlsdyrene tilbage, som ikke måtte parre sig. Da han i sin mail skrev,

”… statsret skal ret tæt ind over ift. ekspropriation, herunder også ift. hjemmel”

refererede han til lukningsmodellen, som omtalt i udkastet til bilag X (bilag

2) om ”Kompensation til minkavlere mv.” Henvisningen til hjemmel skulle

således ses i forhold til ekspropriation og handlede derfor ikke om hjemmel

til aflivning uden for zonerne. Han husker ikke at have læst afsnittet i bilaget,

men hans omtale af hjemmel i sin mail af 3. november 2020 kan tyde på at

være skrevet med afsæt i bilaget. Det var ingen overraskelse, at ekspropriation

krævede lovhjemmel. Ekspropriation er relativt kompliceret jura, som Stats- og

Menneskeretskontoret skulle ind over. Det var dette kontor, som han i sin mail

henviste til som ”statsret”. Hvis regeringen havde valgt at nedlukke erhvervet,

var man gået i gang med lovarbejdet. Han ville selvfølgelig have ønsket, at det

var kommunikeret klart til minkavlerne, at der ikke var hjemmel til aflivning

uden for zonerne. Han bebrejder ikke sig selv, at han ikke den 3. november

2020 gik videre med sine hjemmelsovervejelser, end han gjorde, idet mailen

vedrørte en model, der fremgik af KU-sagen, og som bekendt var en anden end

den, der blev valgt. Den ansvarlige afdeling lavede håndakter til ministeren

563 Forklaringsdokumentet side 444f

1641

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

og departementschefen om sagen. Han overvejede ikke at orientere Justits-

ministeriets departementschef om sine tanker om hjemmel ved ekspropria-

tion. Han ville aldrig have taget sine overvejelser med i en håndakt, da hans

overvejelser først ville blive relevante i den efterfølgende implementering.

Det var derfor ikke relevant for selve mødet. Hvis regeringen for eksempelvis

ønskede at bygge en motorvej, ville beslutningen typisk være truffet, før man

havde hjemmel til implementeringen i lovgivningen. Han tror ikke, at der

var nogen, der var i tvivl om, at modellen om et generelt forbud mod hold af

mink for fremtiden krævede lovhjemmel. Regeringen valgte dog ikke at gå

den vej. Han antager ikke, at deltagerne havde nået at læse materialet, som

blev modtaget få minutter før mødets start.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om mailkorre-

spondancen forklaret

564

, at hun ikke havde læst så langt ned i bilag/bilagene,

som Anders Sparholt Jørgensen havde gjort. Hun havde ikke registreret ordet

ekspropriation. Hun havde ikke kastet sig over de to bilag, som blev fremsendt

kl. 21.24. Hun forstod ikke, hvad Anders Sparholt Jørgensen mente. Nok fordi

hun ikke havde læst bilagene. Statsretskontoret blev involveret på bagkant af

KU-beslutningen. Hun husker ikke, hvornår hun læste bilag 2, men det skete

ikke op til eller under KU-mødet den 3. november 2020. Hun havde en kor-

respondance med nogle kollegaer i Erhvervsministeriet om enkelte elementer

af bilaget den 4. november 2020. Hun modtog først bilag 2 og bilag 2a efter,

at KU-mødet var i gang. Hun husker fra efterfølgende læsning af bilaget, at

der i bilag 2 var et forbeholdsafsnit, som så meget mærkeligt ud, og hun me-

ner, at Justitsministeriet burde have set bilaget forud for udsendelsen, idet

Justitsministeriet var nævnt i bilaget.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har herom forklaret

565

, at

han ikke modtog en tilsvarende information under mødet. Han modtog heller

ikke en sms fra Anders Sparholt Jørgensen. Han opfatter mailkorrespondan-

cen således, at den angik forbud. Han var ikke involveret i dialogen.

Departementschef Johan Legarth underrettede Anne-Mette Lyhne-Jensen om

udfaldet af KU-mødet.

564 Forklaringsdokumentet side 241 og 635

565 Forklaringsdokumentet side 614

1642

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har herom forklaret

566

, at

han underrettede Anne-Mette Lyhne Jensen telefonisk om regeringsbeslutnin-

gen efter KU-mødet, og han sendte nok også et par sms’er til hende undervejs

i KU-mødet. Han vil tro, at Anne-Mette Lyhne Jensen skrev mailen lige over

midnat kl. 00.21 på baggrund af hans telefoniske tilbagemelding umiddelbart

efter KU-mødet.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret

567

at hun fik en telefonisk tilbagemelding umiddelbart efter KU-mødet af Johan

Legarth. For så vidt angik mink var Johan Legarths tilbagemelding kort og

overordnet, og meldingen var, at der skulle være en hård linje om, at alle

mink skulle aflives. Man skulle være hurtig samt indtænke en nødplan med

alternative aflivningsmåder.

I forlængelse af KU-mødet sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail lige over

midnat den 4. november 2020 kl. 00.21 til blandt andre Lisbeth Gro Nielsen

og Mads Møller Langtved og med kopi til Morten Holland Heide, hvori hun

gav en tilbagemelding fra KU-mødet:

”…

Kære alle tre

Kort tilbagemelding fra KU, jf. vedhæftede sag.

Proces

Der arbejdes på pressemøde i morgen eftermiddag (efter spørgetimen)

Der skal være en ordfører- eller partileder orientering forinden, navnlig

hvis sænkelse af forsamlingsforbuddet indgår (hvilket det dog ikke

tyder på).

Jeg forstår det sådan, at STMn er hovedfigur på pressemødet, men at

MFVMn og FMn tager partilederorienteringen.

566 Forklaringsdokumentet side 615 og 617

567 Forklaringsdokumentet side 241

1643

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Jeg samler AC-kredsen i morgen tidlig. Mit bud ville være, at vi ko-

ordinerer udmeldingspapir, FM selve pressemøde og procesplan, UM

kommunikation i øvrigt (sammen med DCOK)

Plan A er at udmelde den samlede pakke i morgen med hurtig ikraft-

trædelse

Plan B er udmelding om minkindsat + varsling om kommende restrikti-

oner for befolkningen i de pgl. kommuner (for egen regning vil jeg fore-

slå, at man min medtager opfordring om test og geografisk mobilitet)

Indhold

Mink

Overordnet en meget hård linje – alt skal slagtes bortset fra evt. en

meget lille mængde genpulje-mink (Jhan talte om 1.000) og iø iværk-

sættelse af følgende tre spor

1) skrue op for nuværende set-up (MFVM)

2) udmelding om bonusordning (MFVM, EM, FM)

3) iværksættelse af nødplan - (FMN – men koordineres i regi af NOST)

[Intern bemærkning ad 3: Opgaven er lagt hos forsvaret alene. Der

skal afklares en række elementer: dragter, rette hjemler, den rigtige

gift – dvs. forud for iværksættelse kan der være sket så store fremskridt

i den øvrige aflivningsindsats, at der er behov for at indhente fornyet

mandat, inden gift fordeles. ]

Restriktioner i Nordjylland

- hele pakken tiltrådt, dog nedenfor

- mundbind udgår muligvis – afhænger af sundhedsmyndighedernes

vurdering

1644

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

- forsamlingsforbuddet udgår muligvis – SUM bedes oplyse, om det

sundhedsfagligt vurderes at være et centralt instrument eller om man

i stedet skal komme med en anbefaling

[Interne bemærkninger:

Uanset formuleringen i udmeldingen, skal der omfordeles max testka-

pacitet til region N hurtigst muligt.

Det skal sikres at SUM/SSI starter national genomsekventering (skal

iværksættes i morgen) – efter drøftelsen åbenbart lidt uklart, hvornår

de vil iværksætte nationalt –

OBS i kommunikationen: hvis mutationen viser sig at være spredt/

uddød, skal indsatsen tilpasses.]

Økonomi

- ingen JM bemærkninger

…”

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret

568

, at han

vil tro, at Anne-Mette Lyhne Jensen skrev denne mail på baggrund af hans

telefoniske tilbagemelding umiddelbart efter KU-mødet.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret

569

at hun nedskrev indholdet af mailen på baggrund af den mundtlige tilba-

gemelding fra Johan Legarth. Hun tilføjede også noget for egen regning, jf.

formuleringen ”for egen regning”. Hun er ret sikker på, at hun nedskrev det,

mens hun fik tilbagemeldingen fra Johan Legarth.

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret

570

, at han

først så mailen den 4. november 2020 om morgenen. Mads Møller Langtved

meldte sig syg omkring kl. 8, hvorefter han fik til opgave at tage hånd om

568 Forklaringsdokumentet side 617

569 Forklaringsdokumentet side 243

570 Forklaringsdokumentet side 852

1645

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

restriktionerne i Nordjylland. Han læste derfor primært mailen med dette for

øje. Det var normalt, at Anne-Mette Lyhne Jensen lavede en tilbagemelding på,

hvad der var drøftet på KU-møder. Anne-Mette Lyhne Jensen sendte mailen

til alle kontorchefer.

9.4.8.5.3.1. I Rigspolitiet

Rigspolitichef Thorkild Fogde har forklaret

571

, at han ikke fulgte med i KU-mø-

det den 3. november 2020, men ventede på at få en besked fra Johan Legarth,

når der var truffet en beslutning på mødet, som han fik ret hurtigt efter KU-mø-

det enten samme aften eller næste morgen. Op til KU-mødet kunne de ikke

inddrage andre i deres overvejelser, hvilket de herefter fik mulighed for. Der

var lidt uklarheder efter KU-mødet i forhold til, hvad der var besluttet, hvil-

ket embedsværket var ved at få afklaret. I politiet havde de behov for at få

dette klarlagt, men det var svært at få fat i Johan Legarth, der sad i forskellige

møder. Johan Legarth sagde senere til ham, at de kunne kontakte Anne-Met-

te Lyhne Jensen for at få detaljerne fra KU-mødet, hvilket han videregav til

Lykke Sørensen. Det var Lykke Sørensen, der havde kontakten til Anne-Mette

Lyhne Jensen, og som fik oplyst, hvad der var besluttet på KU-mødet. Der

blev herefter gjort klar til et pressemøde onsdag den 4. november 2020 kl.

16. Han forstod på Lykke Sørensen, at beslutningen var, at alle mink skulle

aflives. Det kom ikke som en overraskelse for ham, da det havde vist sig, at

worst case-scenariet tegnede sig rent biologisk set efter Staten Serum Instituts

vurderinger. Det var en markant beslutning, og næste spørgsmål, der rejste

sig i politiet, var, hvad deres rolle blev.

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret

572

, at hun den 3. eller

4. november 2020 fik en tilbagemelding fra KU-mødet af Thorkild Fogde. Han

videregav, at regeringen have besluttet, at alle mink i Danmark skulle aflives.

Hun er usikker på, hvornår hun fik denne tilbagemelding.

Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret

573

, at han vil tro, at han

hørte om beslutningen fra KU-mødet om formiddagen den 4. november 2020,

men det kan også have været meget sent den 3. november 2020.

571 Forklaringsdokumentet side 1515f

572 Forklaringsdokumentet side 1472

573 Forklaringsdokumentet side 1450

1646

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

9.4.8.5.4. I Erhvervsministeriet

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret

574

at departementschef Michael Dithmer efter KU-mødet internt i Erhvervsmi-

nisteriet havde givet tilbagemelding om, at der var truffet beslutning om ned-

slagning af alle dyr, men ikke forbud mod minkavl.

9.4.8.5.5. I Sundhedsministeriet

Undervejs i KU-mødet var der sms-korrespondance mellem afdelingschef

Dorthe Eberhardt Søndergaard og specialkonsulent Ida Krems, og kl. 22.16

sendte Dorthe Eberhardt Søndergaard en sms:

”…

Alle mink slås ned, melder Per.

Pga vaccine.

…”

Specialkonsulent Ida Krems, Sundhedsministeriet, har forklaret

575

, at beslut-

ningen kom som en overraskelse. Det var ikke en forventet udgang på sagen.

Hun ved ikke, om beslutningen var en overraskelse for hendes kontorchef.

Hun kan ikke huske, om de talte herom bagefter. Det var da en stor ting, men

da hun mødte ind dagen efter, skulle de i gang med at planlægge pressemøde

og lave beredskab. Arbejdet gik videre. Det var endnu en dag med mange

opgaver og korte frister.

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-

klaret

576

, at Per Okkels ikke efterfølgende gav hende et referat fra KU-mødet,

men han skrev under mødet til hende, at alle mink skulle aflives af hensyn til

vaccinerne. Da hun blev præsenteret for udfaldet af KU-mødet, tænkte hun,

at det ikke var en af de to indstillede modeller, men derimod en ny tredje

model, hvor alle mink i Danmark skulle aflives, men hvor minkavl ikke blev

forbudt. Dette var ikke en model, som embedsværket havde lagt op til. Hun

blev ikke overrasket over regeringens beslutning, men hun undrede sig over,

at den valgte model ikke indgik i KU-sagen. Det var sket før, at regeringen

574 Forklaringsdokumentet side 13

575 Forklaringsdokumentet side 60

576 Forklaringsdokumentet side 283

1647

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

ikke valgte en model skitseret eller kvalitetssikret af embedsværket, men i de

tilfælde blev sagen sendt tilbage med anmodning om udarbejdelse af et nyt

beslutningsgrundlag. Hun synes ikke, at regeringens beslutning på KU-mødet

den 3. november 2020 kan karakteriseres som en lille beslutning. De to mo-

deller, som hun henviser til, var de to modeller, der var beskrevet i KU-sagen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret

577

bl.a., at efter KU-mødet

den 3. november 2020 fik han ikke den tanke at læse bilag 2 og bilag 2a til

KU-sagen. Han gennemgik senere på aftenen KU-mødet med sin departe-

mentschef og en sekretær, og de fik sendt en mail ud til huset herom. Hjem-

melsspørgsmålet kom ikke op i forbindelse hermed. Det var tæt på midnat,

og de havde masser af arbejde foran sig. Han var fuldt optaget af de opgaver,

som Sundhedsministeriet skulle tage sig af. Sundhedsordførerne, i hvert fald

fra ”BØF-partierne”, dvs. Radikale Venstre, Enhedslisten og SF, skulle have en

hurtig briefing, og der skulle være et møde med ordførere og partiledere dagen

efter. Han kontaktede de tre ordførere fra BØF-partierne allerede om aftenen/

natten den 3. november 2020 og tidligt næste morgen den 4. november 2020.

Chef for ministersekretariatet Stine Sønderby Bonde udsendte den 4. novem-

ber 2020 kort efter midnat kl. 00.05 en mail til blandt andre kontorchef Katri-

ne Kaldahl, afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard og departementschef

Per Okkels, alle Sundhedsministeriet, under emnet: ”Kort opsamling fra KU

om mink”, hvori der bl.a. var skitseret plan for kommunikationen onsdag den

4. november 2020:

”…

Kære alle

Kort opsamling fra KU om mink:

- Beslutning om at slå alle mink ned nu og hurtigt

- Bekymring for en vidensasymmetri ift. kommunerne i Nordjylland

577 Forklaringsdokumentet side 1190

1648

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

- I kommunikationen vigtigt med forståelse for situationen lokalt og

minklandbrugets betydning

- Vigtigt med en koordineret udmelding til de internationale organer/

fora (ECDC mv.)

- ”For nuværende” ingen mink i DK – ikke endegyldigt slut med mink-

produktion

- Slå ned i en kombimodel = forsvar + tempo belønning

- Frame smitteopsporingen ift. vaccinen og dennes effekt

- STYR PÅ FAKTA!

o Hvor mange mutationer ift. hvor mange gensekventeringer?

o Er det kun 12 – eller er man holdt op med at tælle?

o…

- Detektivarbejde ift. smittekæderne i Nordjylland og resten af DK

- Skal vi nu gensekventere alle test i hele Danmark – eller kun stikprø-

ver?

- Vigtigt at kunne svare på, hvorfor kun i Nordjylland og ikke andre

områder med mink. Og hvorfor netop disse nordjyske kommuner

Plan for kommunikation onsdag den 4. november:

- SUMen ringer til SF, EL og RV sundhedsordførere i morgen tidlig

- Orientering af partilederne bredt - skal koordineres med MFVM og

STM (følger af L 158 -

”konsultation”)

1649

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

- Møde med borgmestrene – overvejelse om MFVM og EM kan dække

med deltagelse af

Per+SST/SSI

- STMen i spørgetimen i salen i morgen eftermiddag – skal kunne sige

noget om sagen

- Pressemøde med EM, MFVM og SUM i Eigtveds Pakhus sent efter-

middag

…”

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om

mailen forklaret

578

, at der opstod tvivl blandt ministerierne om, hvad rege-

ringen havde besluttet på KU-mødet den 3. november 2020. Flere havde fået

en opfattelse af, at minkerhvervet skulle afvikles. Den nederste overskrift i

mailen vedrører tiltagene i Nordjylland. Det stod klart for hende, at regerin-

gen havde besluttet, at alle mink skulle aflives, og at denne aflivning skulle

gå hurtigt, men at det ikke var en afvikling af minkerhvervet. Normalt vil

man have en KU-sag, som afspejler regeringens beslutningen i form af de

fremlagte indstillinger. Det er sjældent, at der er stor forskel mellem de ind-

stillede modeller i en KU-sag og den model, som regeringen vælger. Dette,

tænker hun, var årsagen til, at der opstod en del tvivl om, hvad regeringen

havde besluttet. Hun modtog ikke efterfølgende andet materiale, som beskrev

regeringens beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020. Kombimodellen

bestod af, at forsvaret skulle hjælpe med aflivningen af mink samtidig med, at

de minkavlere, som hjalp til med aflivningsarbejdet, kunne få en tempobonus.

Det fremgår af coveret ”Håndtering af COVID-19-smitte blandt mink”, at der

lægges op til, at der laves en incitamentsordning med en tempobonus, og at

hvis dette ikke øger tempoet, så kan der iværksættes aflivning med hjælp fra

NOST. Hun synes ikke, at KU-sagen er nem at læse.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret

579

, at Stine

Sønderby Bonde er ministersekretær i Sundhedsministeriet. Hun har forment-

ligt sendt det ud efter aftale med ministeren.

578 Forklaringsdokumentet side 288 og 290

579 Forklaringsdokumentet side 743

1650

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Per Okkels besvarede kl. 00.42 mailen fra Stine Sønderby Bonde. Af mailen

fremgår:

”…

STM ønsker at der i morgen udelukkende kommunikeres at minkene

slåes ned og at vi torsdag udkommer med sundhedsdelen.

Ønsket er at Indsatsgruppens anbefalinger forelægges for reference-

gruppen for varslingssystemet.

Har klart anbefalet at det ikke er en god ide. To forskellige ting. Hvem

er overdommer her? Vi sover på det.

…”

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret

580

, at han

ikke rigtig syntes, at de kunne bruge referencegruppen til at vurdere, om det

var rigtigt eller forkert, hvad de gjorde i Nordjylland eller med mink. Det var

smart nok at dele kommunikationen op i to, så man kunne blive færdig med

Nordjyllandspakken.

Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har forklaret

581

, at ”STM”

er statsministeriet. Per Okkels ville gerne have en ekstra dag til at afklare for-

skellige punkter, således at sundhedsdelen først skulle udmeldes om torsdagen

den 5. november 2020. Hun fik også en sms fra Per Okkels og kan ikke huske,

om de fik anden orientering fra ham.

9.4.8.5.6. I Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen

Undervejs i KU-mødet sendte afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Ju-

stitsministeriet, en mail kl. 21.39 til afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og

Fødevareministeriet, vedhæftet det endelige KU-cover med ændringsmarke-

ringer samt bilag 2 og 2a, da Tejs Binderup ved en fejl ikke var optaget på

maildistributionslisten for KU-sagen. Han konstaterede her, at der var fore-

taget ændringer i KU-coveret.

580 Forklaringsdokumentet side 473

581 Forklaringsdokumentet side 482

1651

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Følgende fremgår af en sms-korrespondance, som Tejs Binderup havde med

Anne-Mette Lyhne Jensen:

”…

Tejs Binderup kl. 21.36:

Jeg har fortsat ikke modtaget noget. Er det sendt ud?

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 21.36:

Ikke endnu – tror STM vil læse inden udsendelse denne gang!

Tejs Binderup kl. 21.37:

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 21.37:

Og vores tc version afventer at den udsendes af STM

Tejs Binderup kl. 21.37:

[Thumbs Up-emoji]

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 21.38:

Nej – sorry. Lisbeth har sendt og du var igen ikke med… ny bad kommer

nu (men stadig ikke udsendt af STM)

Tejs Binderup kl. 21.57:

Ku er åbenbart allerede i gang

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 21.58:

Tak for den opklaring – så fastholdt de 21.30

…”

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

582

, at

kl. 21.39 – 9 minutter efter KU-mødet var startet – fik han tilsendt det endelige

cover, da han ved en fejl ikke var optaget på maildistributionslisten. Det var

Anne-Mette Lyhne Jensen, som videresendte materialet. Han gennemlæste

coveret, som fremstod med t/c-ændringer, og han fremkom med bemærknin-

582 Forklaringsdokumentet side 676

1652

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

ger i form af kommentarbokse. Han forstod ikke, hvorfor Justitsministeriet

havde udtaget nogle oplysninger, ligesom han heller ikke forstod, hvorfor man

havde fremrykket fristen for endelig nedslagning. Han havde en korrespon-

dance med Anne-Mette Lyhne Jensen herom i forhold til at få tilrettet coveret,

når sagen skulle på nyt udvalgsmøde. Han sms’ede også til Henrik Studsgaard

om, at sagen var blevet en smule misvisende.

Kl. 21.52 sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail til Tejs Binderup, hvor

KU-sagens bilag 1, bilag 2, bilag 2a og bilag 3 var vedhæftet i pdf-format.

I Miljø- og Fødevareministeriet blev der afholdt et virtuelt debriefing-møde i

forlængelse af KU-mødet, hvori deltog blandt andre miljø- og fødevaremini-

ster Mogens Jensen, særlig rådgiver Søren Andersen, ministersekretær Ask

Lyno-Hansen, departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Bin-

derup og kontorchef Paolo Drostby.

Af en mail, som Ask Lyno-Hansen sendte den 3. november 2020 kl. 23.59

til Søren Andersen, Paolo Drostby, Tejs Binderup, Katja Goodhew, Anders

Kroman Liin og Bjarke Kamstrup med emnet ”Noter fra KU-tilbagemelding”,

fremgår:

”…

Hermed mine noter fra møde intern tilbagemelding fra KU. Noterne er

til

internt

brug i departementet.

Debrief fra møde i KU om mink den 3. november 2020

Til stede er ministeren, DC, SR, Tejs, Paolo, Bjarke og ministersekretær

· Ministeren orienterer om, at pba. sundhedsmyndighedernes indstil-

ling, at alle mink skal slås ned hurtigst muligt. Dette gælder også avls-

dyr. Dette fordi, sundhedsmyndighederne vurderer, at fastholde mindre

mængder avlsdyr også vil være en risiko for folkesundheden.

· Dette betyder dermed også, at branchen de facto vil blive lukket.

1653

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

· Denne opgave vil blive løftet ved at man kører videre med den nu-

værende indsats og opruster indtil NOST’en vurderer, at forsvaret kan

tage over med en form for aflivning formentlig ved gift.

· Dette offentliggøres i morgen. STM skal deltage. Derfor bliver det

formentlig først efter spørgetiden. Forinden dette skal partierne og

relevante aktører (avlerne, L&F mv.) samt borgmestre orienteres. Dette

vil STM gerne tage sig af.

· Det blev på KU gjort klart, at sundhedsmyndighederne skulle kunne

stå på mål for denne meget vidtgående beslutning. Det bekræftede de

flere gange, at de kunne.

· Det blev samtidig flere gange nævnt, at sagen har stor udenrigspolitisk

bevågenhed, hvorfor det også er vigtigt, at vi agerer troværdigt.

· På den korte bane ser vi ind i en regning på ca. 11 mia. kr. På længere

sigt kan man se ind i endnu større regninger pba. søgsmål mv. Der skal

ligeledes afsættes midler til at understøtte de områder, som rammes

hårdt af nedlukningen af erhvervet.

· Herudover pålægges flere områder i Nordjylland hårde restriktioner

fsva. Forsamlingsforbud mv.

· Søren nævner, at det også er besluttes, at tempo-bonussen implemen-

teres for de avlere, som slår deres mink ihjel.

· BØF-partierne orienteres fra morgenstunden. STM orienterer Car-

sten-Nielsen og Ellemann i aften. Holdopstillingen til pressemødet er

ikke helt afklaret.

· Det er endnu uafklaret, hvem der orienterer parlamentarisk grundlag.

SR undersøger.

· Ministeren ringer til Tage Pedersen. Der skal leveres talepinde hertil

ASAP.

1654

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

· Der kommer en melding fra STM vedr. ordførerorientering. Vi afventer

så længe.

· Ordførermødet aflyses og vi meddeler samtidig, at de indkaldes til et

nyt møde i løbet af dagen.

· Borgmesterorientering står SUMen for.

· Ministeren deltager formentlig ikke på KU i morgen vedr. punkt om

covid-19. Det er aftalt, at STM vender tilbage herom.

…”

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om debriefing-mødet forkla-

ret

583

, at det godt kan være ham, som har sagt, at ”branchen de facto vil blive

lukket”. Det var hans opfattelse, at der var tale om en de facto lukning af

minkerhvervet for en periode.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har

forklaret

584

, at der blev afholdt et virtuelt debriefing-møde i forlængelse af

KU-mødet tirsdag den 3. november 2020, hvori deltog Mogens Jensen, Søren

Andersen, Tejs Binderup, Paolo Drostby og ham selv. Han opfattede generelt

Mogens Jensen som en fattet minister. Når regeringen har truffet en beslut-

ning, så er det ministeriets opgave at være med til løfte og implementere. Det

gik man i gang med dagen efter. Det var hans opfattelse, at det var regerin-

gen – og ikke kun enkelte ministre – som traf beslutningen den 3. november

2020. Forespurgt, om det var hans opfattelse, at der i regeringen ikke var

tålmodighed til at tænke sig om og få konciperet et beslutningsgrundlag, har

han forklaret, at han tror, at regeringen – med Statens Serum Instituts klare

vurdering – vurderede, at det var nødvendigt at gå i gang med det samme.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om debrie-

fing-mødet forklaret

585

, at Henrik Studsgaards tilbagemelding var, at der var

truffet beslutning om, at alle mink skulle slås ned. Det skulle meldes ud dagen

efter. Fødevarestyrelsen skulle fortsætte indsatsen i zone 1 og 2, mens politiet

583 Forklaringsdokumentet side 401

584 Forklaringsdokumentet side 360

585 Forklaringsdokumentet side 688

1655

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

og forsvaret skulle stå for aflivningen af de resterende mink i Danmark. Dagen

efter –onsdag den 4. november 2020 – blev det besluttet, at forsvaret alligevel

ikke skulle stå for operationen, men arbejde under Rigspolitiets ledelse. Det fik

han at vide af Justitsministeriet. På mødet efter KU-mødet den 3. november

2020 rakte han ikke hånden op og sagde noget om hjemmel. Der var ingen

drøftelse af hjemmel; der er i princippet ikke noget i vejen for politisk at træffe

en beslutning om nedslagning af alle mink, selvom der ikke er den fornødne

hjemmel, hvis det vurderes, at det er nødvendigt. Henrik Studsgaard sagde,

at sundhedsministeren eller dennes departementschef under KU-mødet tre

gange havde sagt, at der ikke var nogen anden udvej end en aflivning af alle

mink. Ingen af deltagerne på debriefing-mødet havde set KU-beslutningen

komme, og i forberedelsen til KU-mødet var det slet ikke der, de var. Beskeden

skulle lige sænke sig. Henrik Studsgaards melding var, at stemningen på KU

var meget alvorstung. Henrik Studsgaard sagde, at stemningen ikke var til,

at der ikke skulle ske nedslagning af alle mink. Han har ikke hørt, at der blev

talt om hjemmel på KU-mødet.

Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

586

, at

han ikke husker, hvorvidt han deltog i et virtuelt møde med Tejs Binderup,

Henrik Studsgaard og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen om aftenen

efter KU-mødet den 3. november 2020.

Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-

ret

587

, at han ikke husker, hvem der sagde, at branchen de facto ville blive

lukket. Det var den klare indstilling på KU-mødet, som resulterede i en politisk

beslutning om, at man skulle gøre, hvad man kunne for, at erhvervet kunne

fortsætte. Der blev ikke talt om, hvilke tekniske muligheder der var herfor.

Ingen rejste spørgsmålet om hjemmel på mødet, eller om hvordan der skulle

eksekveres på beslutningen. Det handlede mere om, hvordan de fik kommuni-

keret beslutningen. Det ville ikke have være naturligt for en minister at spørge

ind til hjemlen bag beslutningen. Der var ingen under debriefing-mødet, der

talte om, at en lovproces skulle igangsættes.

586 Forklaringsdokumentet side 1591

587 Forklaringsdokumentet side 925

1656

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet tirsdag den 3. november 2020

Ministersekretær Ask Lyno-Hansen, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-

klaret

588

, at det var Mogens Jensen, der under mødet havde henvist til sund-

hedsmyndighedernes vurdering om avlsdyrenes risiko for folkesundheden.

Han vil tro, at ministeren havde brugt vendingen ”at branchen de facto vil

blive lukket”. Ingen var i tvivl om, hvad dette betød. De havde fået besked

fra fagkontoret om, at såfremt avlsdyrene forsvandt, ville det være svært for

branchen at komme op og køre igen. Han studsede ikke over, at det var Stats-

ministeriet, der ville orientere partierne, de relevante aktører og borgmestrene.

Han mindes ikke, at ministerens bemærkning om, at sundhedsmyndighederne

kunne stå på mål for beslutningen, blev uddybet. Hjemmelsspørgsmålet blev

ikke drøftet under debriefingen.

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, blev orienteret om rege-

ringsbeslutningen ved midnat. Hanne Larsen har i eget udateret notat ned-

skrevet følgende:

”…

Den 3. november 2020 ved midnat kontaktede Tejs Binderup, MFVM

Hanne Larsen (HAL), FVST med besked om, at regeringen havde beslut-

tet, at alle mink i Danmark skal aflives af hensyn til folkesundheden.

…”

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret

589

, at den

besked kom som en overraskelse for hende. Det var en besked, som hun blev

berørt af. Hun opfattede det således, at beslutningen var truffet på KU-mødet

om aftenen den 3. november 2020. Hun tænkte, at det var den foreløbige ri-

sikovurdering, som Kåre Mølbak havde sendt, og den efterfølgende endelige

risikovurdering fra Statens Serum Institut, der var grundlaget for beslutnin-

gen. På det tidspunkt, ved midnatstid, hvor hun fik beskeden, tænkte hun ikke

på at drøfte hjemmelsspørgsmålet. Hun var i granatchok. Da Tejs Binderup

orienterede hende om KU-beslutningen, blev hun ikke overrasket over, at der

havde været et KU-møde, men hun blev overrasket over selve beslutningen

om aflivning. De talte ikke om hjemmelsgrundlaget for beslutningen. Hun

var meget berørt af beslutningen og over, at det fortsat ikke var udelukket,

at der kunne komme andre aflivningsmetoder på tale. Hendes indtryk var,

588 Forklaringsdokumentet side 1220

589 Forklaringsdokumentet side 525

1657

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

at beslutningen også var kommet bag på Tejs Binderup. Hun kendte ikke til

baggrunden for KU-beslutningen.

590

9.5. Forløbet onsdag den 4. november 2020

I dette afsnit beskrives det arbejde, som pågik i de forskellige ministerier og

myndigheder i løbet af onsdag den 4. november 2020 op til pressemødet kl.

16.00 og i forlængelse af pressemødet. Afsnittet indeholder videre en beskri-

velse af arbejdet med udarbejdelse af taleberedskaber mv. til pressemødet.

De første drøftelser om hjemmel til den på KU-mødet beslutning fandt sted

på et afdelingschefmøde den 4. november 2020 kl. 10.30, som er beskrevet

nedenfor i afsnit 9.5.2.

9.5.1. Forløbet forud for pressemødet

9.5.1.1. I Statsministeriet

I Statsministeriet var der om formiddagen en intern mailkorrespondance om

KU-mødet, og kl. 11.25 blev departementsråd Pelle Pape af kontorchef Karen

Nilaus spurgt om en tilbagemelding fra KU-mødet i ”en lidt bredere kreds”.

Af mailkorrespondancen fremgår:

”…

Fra:

Karen Nilaus …

Sendt:

4. november 2020 11:25

Til:

Johan Philip Zilmer-Bülow …, Kristian Kjærgaard Hansen …

…

Vil I spørge Pelle, om han vil give en KU-tilbagemelding vedr. corona

(og mink) i en lidt bredere kreds end jer to?

…

Til:

Pelle Pape …

Cc:

Johan Philip Zilmer-Bülow …, Hanne Malmborg …

Fra:

Kristian Kjærgaard Hansen …

…

Sendt:

04-11-2020 11:26

Hej Pelle

590 Forklaringsdokumentet side 1545

1658

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Der er efterspørgsel på en KU tilbagemelding vedr. corona, og gårs

dagens møde om mink i en bred kreds.

Er det muligt?

…”

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret

591

, at det var almin-

deligt, at medarbejderne havde behov for en tilbagemelding fra KU-møder.

Han ved ikke, hvorfor der var efterspørgsel på en tilbagemelding til en brede-

re kreds. Ifølge hans kalender deltog han ikke i et møde herom, og det siger

ham ikke noget. Karen Nilaus har formentlig ment en bredere kreds inden

for Statsministeriet. Han havde ikke tid til at gennemgå hele KU-mødet over

for flere medarbejdere, end han allerede havde, så hans medarbejdere måtte

af praktiske hensyn selv give informationerne videre.

Kontorchef Karen Nilaus, Statsministeriet, har forklaret

592

, at hun efterspurg-

te en tilbagemelding fra KU-mødet den 3. november 2020, da de gerne ville

kunne hjælpe med noget, hvis der var behov for det. Hun havde ingen direkte

korrespondance med Martin Justesen. Hun fik ingen tilbagemelding. Hun fik

efterfølgende en sms med planen for pressemødet den 4. november 2020.

Hun blev ikke involveret i pressemødet den 4. november 2020. Hun fik ikke

forelagt udkast til talen eller til Q&A og blev ikke bedt om at faktatjekke noget.

Hun tror, at det var Johan Philip Zilmer-Bülow, Kristian Kjærgaard Hansen

og taleskriverne, som er Anita Furu og Caspar Strand, som var involveret i

dette arbejde.

I Statsministeriet var man i gang med at forberede det kommende virtuelle

pressemøde kl. 16.00.

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret

593

, at taleskrivning

og Statsministeriets pressemøder hører under hans afdeling. Der er en fast

procedure for taler til statsministeren. Taleskriverne laver typisk et udkast til

talen efter en dialog med sagsbehandlerne. Når talen er tæt på at være færdig,

sendes den til faktatjek. Den 4. november 2020 havde de travlt med at for-

berede pressemødet, og der var samtidig spørgsmål om, hvorvidt der skulle

591 Forklaringsdokumentet side 1440f

592 Forklaringsdokumentet side 546

593 Forklaringsdokumentet side 1440

1659

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

være en spørgetime, og om der skulle være endnu et KU-møde dagen efter.

De havde ikke før afholdt et virtuelt pressemøde med så mange deltagere,

og praktikken herved fyldte en del. Martin Justesen sendte de væsentligste

pointer til taleskriverne, og taleskriverne gik i gang med statsministerens

tale. Han afventede det første udkast og beskæftigede sig med andre opgaver

indtil da. Han tilføjede ting til talen, men han husker ikke til hvilket udkast.

For yderligere oplysninger om forberedelsen af pressemødet den 4. november

2020 henvises til afsnit 9.5.6.

9.5.1.2. I Finansministeriet

Tidligt onsdag morgen den 4. november 2020 var der en sms-korrespondance

mellem fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann og souschef Asbjørn Brink

om konklusionen på KU-mødet. Af sms-korrespondancen fremgår:

”…

Asbjørn Brink kl. 06.59:

”Mink konklusion fra KU: Nedslagning af alle min hurtigst muligt.

Hele pakken som indstillet ift menneskene (konsolideres, overvejes

vist skærpet). pressemøde i eftermiddag.

Asbjørn Brink kl. 08.36:

”Er inde om snart. Så kan I få debrief fra KU om mink.”

Casper Mondrup Dahlmann kl. 08.36:

”Tjek!”

…”

Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har forklaret

594

at sms-korrespondancen onsdag den 4. november 2020 om morgenen ikke

gav ham anledning til overvejelser om hjemmel.

Der var ligeledes tidligt onsdag morgen den 4. november 2020 en sms-kor-

respondance mellem afdelingscheferne Annemarie Lauritsen, Martin Ulrik

594 Forklaringsdokumentet side 213

1660

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Jensen og Kent Harnisch, souschef Lars Høgsbro Østergaard og Asbjørn Brink,

hvori der blev fulgt op på KU-mødet aftenen forinden:

”…

Annemarie Lauritsen, kl. 6.38

Mink

Konklusion fra KU:

Nedslagning af alle mink hurtigst muligt.

Hele pakken som indstillet ift menneskene (konsolideres, overvejes

vist skærpet).

Pressemøde i eftermiddag.

Skal vi tage en status på skype kl. 8:15

…

Annemarie Lauritsen, kl. 7.05:

Jep, der er en ret stor regning.

…

Kent Harnisch, kl. 7.08:

Yes. Og vildt indgreb ift folk

…”

Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forklaret

595

, at han ikke husker,

hvorvidt han deltog i Skypemødet den 4. november 2020 kl. 08.15, men han

går ud fra, at han deltog. Han blev ikke nærmere bekendt med detaljerne af

regeringens beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret

596

, at de

afholdte Skype-mødet kl. 08.15. Asbjørn Brink deltog, mens Kent Harnisch

ikke deltog. Hun husker ikke, hvorvidt Martin Ulrik Jensen deltog. Hun hørte

om resultatet fra KU-mødet den 3. november 2020 senere samme aften, hvor

595 Forklaringsdokumentet side 1247

596 Forklaringsdokumentet side 563 og 967

1661

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

hun talte med sin departementschef. Hun fik at vide, at alle mink skulle aflives,

og at der skulle være et pressemøde dagen efter, som skulle forberedes. Hun

havde ikke læst bilagene til KU-sagen med de to modeller på dette tidspunkt;

hun læste dem først efterfølgende.

Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har forklaret

597

, at han

ikke husker, hvorvidt han deltog i Skypemødet. Han gjorde sig ikke nogle

tanker om, hvad det var, som regeringen havde besluttet. Han deltog ikke i

møder herom i løbet af den 4. november 2020. Han gjorde sig den 4. november

2020 overhovedet ikke tanker om hjemmelsproblematikken.

Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har forklaret

598

, at han ikke

kunne deltage i orienteringsmødet den 4. november, som foregik via Skype.

Han fik ikke et uddybende referat af regeringsbeslutningen på KU-mødet, men

han hørte herom i løbet af dagen. Han anså regeringens beslutning som en

variant af de to indstillede modeller på KU-mødet. Det var en vidtrækkende

beslutning for erhvervet og for avlerne. I dagene den 4.-5. november 2020

blev han ikke involveret i spørgsmålet om hjemmel. Han fik på et tidspunkt

tilsendt en mail fra Justitsministeriet som cc om, at man i Justitsministeriet

arbejdede ud fra en arbejdstese om, at der var hjemmel til aflivning af alle

mink i lov om hold af dyr.

Annemarie Lauritsen deltog – ligesom afdelingschefer fra flere andre fagmi-

nisteriet – i et afdelingschefmøde kl. 10.30, som det fremgår nedenfor under

afsnit 9.5.2.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret

599

, at de

forinden afdelingschefmødet den 4. november 2020 søgte at afklare, hvad der

var besluttet på KU-mødet. Hun kontaktede sin departementschef og afstem-

te med ham sin forståelse af den del af regeringens beslutning, der vedrørte

Finansministeriets ressort. Hun spurgte herunder, om tempobonus nu gjaldt

hele landet, og det bekræftede han. Det var lidt uklart, hvorvidt aflivning af

alle mink også omfattede avlsdyrene.

597 Forklaringsdokumentet side 595

598 Forklaringsdokumentet side 1072

599 Forklaringsdokumentet side 565

1662

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Kl. 13.34 modtog Finansministeriet – ligesom øvrige fagministerier – en mail

fra Statsministeriet v/Johan Philip Zilmer-Bülow med udkast til statsministe-

rens tale på pressemødet kl. 16.00 med anmodning om at foretage faktatjek.

For yderligere oplysninger om forberedelsen af pressemødet henvises til afsnit

9.5.6.

9.5.1.3. I Justitsministeriet

Om formiddagen havde departementschef Johan Legarth en sms-korrespon-

dance med rigspolitichef Thorkild Fogde om det videre arbejde mv. i forlæn-

gelse af KU-mødet:

”…

Thorkild Fogde kl. 09.48:

Når du har noget på skrift, som du kan dele, så ser vi det naturligvis

meget gerne hurtigst muligt

Johan Legarth kl. 09.50:

I bør prøve at tage fat i Anne-Mette, hun er mere i loopet end jeg, de

næste par timer. Afdelingscheferne mødtes vist her ved 9-tiden, så der

er muligvis kommet nyt.

Thorkild Fogde kl. 10.40:

Det gør vi

…”

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret

600

, at han

ikke deltog i afdelingschefmødet. Det var afdelingscheferne på tværs af mi-

nisterierne, som mødtes. Han tror, at der ”med noget på skrift” tilsigtes til

udmøntningen af KU-mødet i en eller anden form. Han mener, at han sad i et

møde den 4. november 2020 vedrørende coronahåndtering, og at han henviste

til Anne-Mette Lyhne Jensen, idet opfølgningen på KU-mødet på daværende

tidspunkt foregik i afdelingschefskredsen.

Om formiddagen havde Johan Legarth ligeledes en sms-korrespondance med

afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, hvoraf fremgår:

600 Forklaringsdokumentet side 615 og 1255

1663

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

[Johan Legarth] kl. 10.02:

Er der dialog med fe øvrige om koordination på mink? – og kører det?

(Jeg har overfor Studsgaard bekræftet, at vi og forsvar har førersædet

i tilrettelæggelsen af nødnedslagtningen, men at vi selvfølgelig er helt

afhængige af deres samspil).

[Anne-Mette Lyhne Jensen] kl. 10.03:

Ja og restriktionspakken

[Johan Legarth] kl. 10.03 og 10.05:

[Thumbs Up-emoji]

Er der en køreplan – for partiorientering, pressemøder mv.

[Anne-Mette Lyhne Jensen] kl. 10.08:

Og med nødnedslagtning mener du giftplanen?

[Johan Legarth] kl. 10.09:

…”

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist

sms-korrespondancen forklaret

601

, at det af sms-korrespondancen ret tydeligt

fremgik, at det var også var Justitsministeriets opfattelse, at det var Justits-

ministeriet og forsvaret, som havde ansvaret for nødnedslagningen. Samme

opfattelse gav han også udtryk for i sin mail sendt torsdag den 5. november

2020 kl. 21.03 til Erik Brøgger Rasmussen i Udenrigsministeriet og med kopi

til blandt andre Anne-Mette Lyhne Jensen, hvoraf fremgik: ”Kommandoen for

minkindsatsen er officielt overgået til NOST’en, så det er Rigspolitiet der er i

spidsen, ikke FVST. Men FVST er naturligvis fortsat med.”

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forevist sms-korrespondancen

forklaret

602

, at Rigspolitiet har et stort mandskab til rådighed. Når en operation

601 Forklaringsdokumentet side 711

602 Forklaringsdokumentet side 1484

1664

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

skal eskaleres, så er det ofte nødvendigt at trække på politifolk, Forsvaret og

Beredskabsstyrelsen.

Anne-Mette Lyhne Jensen deltog – ligesom afdelingschefer fra flere andre

fagministeriet – i et afdelingschefmøde kl. 10.30, som det fremgår nedenfor

under afsnit 9.5.2.

Om formiddagen var der en sms-korrespondance mellem Johan Legarth og

Anne-Mette Lyhne Jensen, hvori Anne-Mette Lyhne Jensen rejste spørgsmål

om, hvorvidt der var truffet beslutning om forbud, som ville kræve hjemmel:

”…

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 10.56 og 10.57:

Skal minkindustrien lukkes ned for bestandig eller skal alle slås ned

(med bemærkning om at regeringen ikke vil stille sig i vejen for frem-

tidig produktion) – det sidste er meget svært kommunikativt og erstat-

ningsmæssigt

Dvs. er det forbud vi taler om (som kræver lovhjemmel)

Johan Legarth kl. 11.05:

Det er ikke forbud. Regeringen vil ikke afskære muligheden for, at der

efter Corona kan genopbygges en minkindustri i Danmark.

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 11.22:

Tak – meget vigtig afklaring

…”

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret

603

, at sms’en

kl. 11.05 var en del af hans tilbagemelding fra KU-mødet. Typisk sker der

mundtlig tilbagemelding, men som følge af pandemien sad han ikke sam-

men med Anne-Mette Lyhne Jensen. Det er ikke usædvanligt, at der stilles

opklarende spørgsmål til en KU-beslutning. Hans sms kl. 11.05 var en meget

komprimeret version af beslutningen truffet på KU-mødet.

603 Forklaringsdokumentet side 616

1665

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret

604

at som det fremgår af korrespondancen, sagde Johan Legarth, at der ikke var

noget forbud. Hun havde på mødet med afdelingscheferne lovet en afklaring

herom. Som det fremgår, var hendes forståelse på dette tidspunkt, at forbud

krævede ny lovhjemmel.

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret

605

, at da

han mødte ind på arbejdet, var der hektisk aktivitet, da afdelingen prøvede at

finde ud af, hvad regeringsbeslutningen fra KU-mødet aftenen før indebar. Det

er normalt, at beslutninger truffet på KU-møder alene bliver meldt mundtligt

ud til ministerierne. De forsøgte at skabe et samlet billede over, hvad der var

besluttet. Anne-Mette Lyhne Jensen bad ham om at deltage i et afdelingschef-

møde kl. 10.30, hvor der skulle drøftes noget om ekspropriation. Han havde

ikke forberedt KU-sagen, og han nåede kun at bladre lidt i sagen for at se, hvad

der stod om ekspropriation, inden mødet kl. 10.30 begyndte. Han talte med

Henrik Skovgaard-Petersen herom inden mødet. Der stod noget om ekspropri-

ation i et af bilagene. Det var hans generelle erfaring fra de regeringsopgaver,

som han havde været involveret i, at de ofte havde en opklaringsopgave dagen

efter et KU-møde for at finde ud af, hvad der var blevet besluttet.

Kl. 12.08 sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail, hvori hun skrev, at ar-

bejdstesen var, at der var hjemmel i lov om hold af dyr til aflivning af mink,

jf. afsnit 9.5.4. nedenfor.

Morten Holland Heide sendte samme dag kl. 12.13 en mail vedrørende eks-

propriationsretlige overvejelser til Anne-Mette Lyhne Jensen med emnet ”Har

skrevet teksten, men vil gerne lige have den forbi Henrik”. Af mailen fremgår:

”…

Hermed bud på tekst nedenfor.

Herudover er der brug for, at Statsret kan tale med nogen, som ved

nogen om erhvervets økonomiske situation (og muligvis også kompen-

sationsordningerne). Har du navne på nogen, vi kan tage fat i herom

(på kontorniveau)?

604 Forklaringsdokumentet side 244

605 Forklaringsdokumentet side 852f

1666

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

”Udøvelse af virksomhed med minkavl er beskyttet af grundlovens §

73. Aflivning af alle mink udgør derfor et indgreb i en rettighed, der er

omfattet af grundlovens ejendomsbegreb.

Det betyder imidlertid ikke i sig selv, at minkavlerne har krav på eks-

propriationserstatning.

Hvorvidt et sådant indgreb må anses for ekspropriativt, beror herefter

på et samlet skøn over indgrebets beskaffenhed. Som momenter, der

må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, kan navnlig peges

på indgrebets formål og begrundelse, i hvilken grad indgrebet er gene-

relt eller konkret, herunder om det rammer mange eller få personer,

indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel

rettighed, og om indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den

hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgørelse af denne råden.

Det er i den forbindelse det samlede indgreb i den pågældende virksom-

hed og altså ikke de enkelte mink, vurderingen skal foretage i forhold til.

Flere momenter taler for, at der ikke er tale om et eksproriativt ind-

greb. Det skyldes navnlig, at der er tale om et generelt indgreb over for

erhvervet, som har en stærk begrundelse, idet det varetager hensynet

til menneskers liv og helbred. Det bemærkes i den forbindelse, at der

desuden må lægges vægt på, at det også er i den enkelte husdyravlers

økonomiske interesse, at den aktuelle smittespredning bekæmpes ef-

fektivt.

Herudover er det anerkendt i retspraksis, at der kan lægges vægt på, at

der ydes kompensation. Indgrebet går desuden ikke ud på at overføre

ejendomsret til andre. Omvendt taler det dog i den modsatte retning,

at det som følge af, at avlsdyrene også aflives, vil være vanskeligt og

tidskrævende at starte minkavlsvirksomheden op igen, når pandemien

er overstået.

Spørgsmålet er ved at blive afdækket, men det er indtil videre arbejdshy-

potesen, at der ikke generelt vil være tale om et ekspropriativt indgreb,

der udløser erstatning. Ligesom det heller ikke generelt var ekspropria-

1667

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

tion, da eksempelvis alle storcentre og liberale erhverv blev lukket ned

i begyndelsen af pandemien.”

…”

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har herom forklaret

606

at på det tidspunkt var det afklaret, at det var besluttet, at alle mink skulle

aflives. Han havde ikke forstået beslutningen sådan, at der skulle være et for-

bud mod hold af mink. De facto betød beslutningen dog, at der i en periode

ikke kunne være mink i Danmark. Udstrækningen af denne periode ville få

betydning for vurderingen af, om indgrebet ville være ekspropriativt. På det

tidspunkt var forståelsen, at der ikke var tale om et forbud, men at beslutnin-

gen vedrørte aflivning af de eksisterende mink herunder avlsdyr. Hvis der blev

importeret mink igen, ville de dog antageligt blive slået ned af myndighederne.

9.5.1.3.1. I Rigspolitiet

Om formiddagen havde rigspolitichef Thorkild Fogde og politidirektør Lykke

Sørensen en sms-korrespondance om kontakt mv. til Justitsministeriet, lige-

som Lykke Sørensen havde kontakt med afdelingschef Anne-Mette Lyhne

Jensen i Justitsministeriet.

Af sms-korrespondancen mellem Thorkild Fogde og Lykke Sørensen fremgår:

”…

Thorkild Fogde kl. 10.40:

Johan skriver, at I gerne må kontakte Anne Mette vedr mink.

Lykke Sørensen kl. 10.41:

Ok. Så ringer jeg til hende nu

Thorkild Fogde kl. 10.46

[Thumbs Up-emoji]

Lykke Sørensen kl. 10.53:

Som altid lidt tvivl om konklusionen- er ved at få detaljerne afklaret

…”

606 Forklaringsdokumentet side 857

1668

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Politidirektør Lykke Sørensen, Rigspolitiet, har forklaret

607

, at hun havde en

drøftelse med Anne-Mette Lyhne Jensen, hvor hun fik detaljerne for regerin-

gens beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020. Hun og Anne-Mette

Lyhne Jensen talte ikke om, at der var et hjemmelsproblem i forhold til afliv-

ning af alle mink den 4. november 2020. Hun mener, at Anne-Mette Lyhne

Jensen den 5. november 2020 nævnte, at der var en hjemmelsproblematik i

forhold til aflivning af alle mink.

Rigspolitichef Thorkild Fogde, har om sms-korrespondancen forklaret

608

, at

han tror, at det henviser til Lykke Sørensens opfølgning på hendes samtale

med Anne-Mette Lyhne Jensen. Han tror ikke, at han og Lykke Sørensen talte

om hjemmelsgrundlaget for at aflive alle mink. Efter hans opfattelse var det

en politioperation i zone 1 og zone 2, hvor politiet allerede var i gang, og hvor

der var et veletableret og velafprøvet hjemmelsgrundlag. Det var alene relevant

at se på hjemmelsgrundlaget, hvis politiet skulle påbegynde en eksekvering i

zone 3, men det var politiet ikke i gang med på daværende tidspunkt, og det

var der heller ikke risiko for ville blive tilfældet. Han hørte ikke noget om

hjemmelsspørgsmålet den 4. november 2020. Han var i kontakt med Johan

Legarth den 4. november 2020 om formiddagen, hvor de talte om tidshorison-

ten. Han var bange for, at det blev lovet, at myndighedsaflivningerne i zone 1

og zone 2 kunne gå hurtigere, end de kunne følge med til. Han var endvidere

bange for, at der opstod en situation, hvor aflivningerne uden for zonerne blev

foretaget hurtigere, end myndighederne var i stand til at håndtere inden for

zonerne. I denne fase ventede de på at modtage materiale, som de modtog om

eftermiddagen. Det var bl.a. andet Q&A’s og skitse af regeringens beslutning

for den særlige coronastabs kommunikation, der lå klar til pressemødet kl.

16. Han var ikke bekendt med, at Miljø- og Fødevareministeriet på et afde-

lingschefmøde om formiddagen havde anfægtet hjemmelgrundlaget, eller at

Justitsministeriet på den baggrund iværksatte en undersøgelse heraf. Det blev

han ikke orienteret om, hverken af Lykke Sørensen eller Johan Legarth.

9.5.1.3.2. I NOST’en

Der blev den 4. november 2020 afholdt NOST stabsmøde vedrørende co-

vid-19-smitte hos mink kl. 13.20 i NOST’ens stabslokale i Ejby. I mødet deltog

blandt andre politiinspektør og stabschef Uffe Stormly fra Rigspolitiet, Ane

607 Forklaringsdokumentet side 1473

608 Forklaringsdokumentet side 1516

1669

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Orth fra Sundhedsstyrelsen og enheds- og kontorchef Camilla Brasch Ander-

sen fra Fødevarestyrelsen. På mødet blev der orienteret om beslutningen om

nedslagning af alle mink. Af referatet fra mødet fremgår bl.a.:

”…

Dagsorden

1. Velkomst og anledning

2. Gennemgang plan BN284 for aflivning af alle mink i Danmark

3. Afklaringsspørgsmål og bemærkninger

Ad 1. Velkomst v/ stabschefen

Stabschefen (SC) bød velkommen til mødet, hvortil der var indkaldt

med kort frist grundet minksituationen. SC oplyste, at årsagen til mødet

var regeringens beslutning om, at alle mink i Danmark skulle aflives.

FVST havde i øjeblikket en udfordring i forbindelse med den nuværen-

de indsats, og den ville bliver endnu større, når der nu skulle foretages

aflivning af alle mink, herunder avlsdyr. Beslutningen om aflivning

var foretaget på baggrund af en reel bekymring for folkesundheden i

Danmark.

Den kommende indsats ville blive håndteret af NOST i samarbejde og

øvrige relevante myndigheder.

På nuværende tidspunkt var der en plan for aflivning af smittede mink

og en plan for den forestående pelsning af mink. Der skulle nu udfær-

diges en ny samlet plan med henblik på at alle mink skal aflives.

Indtil videre fortsatte indsatsen som hidtil, dvs. myndighedssporet og

den forestående opstart på pelsning af raske mink. I den forbindelse

foretages pelsningen fra øst til vest.

SC oplyste endvidere, at han ikke var bekendt med om minkavleren på

nuværende tidspunkt var orienteret om beslutningen.

Ad 3. Afklaringsspørgsmål og bemærkninger

1670

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

…

FVST var p.t. i gang på 80 smittede farme og 40 i zoner samtidig.

FVST forudså store udfordringer i forhold til avlernes samarbejdsvilje.

…”

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om

mødet forklaret

609

, at hun ikke erindrer, at spørgsmålet om hjemmel til afliv-

ning af samtlige mink blev rejst. NOST’en var et operativt forum, hvor de talte

om praktiske ting såsom personale, containere mv. Hvis der skulle drøftes

hjemmelsspørgsmål, ville Fødevarestyrelsen eller sundhedsmyndighederne

nok organisatorisk være nærmest hertil, men hjemmelsspørgsmål ville ikke

blive drøftet i det forum. Hun mener ikke, at der var jurister til stede. Hun

ved ikke, om Uffe Stormly forud for KU-mødet eller forud for NOST-mødet

vidste, hvilke tiltag smitteudviklingen bar hen imod. Der var på det tidspunkt

allerede gang i aktionen, og der var jævnlige møder om at skaffe containere

mv. og om at holde aflivningstempoet oppe. Hun ikke ved, om avlerne på det

tidspunkt var orienteret om beslutningen. Hun havde ikke orienteret nogen

om beslutningen. Fødevarestyrelsen blev udsat for demonstrationer og lignen-

de, når de aflivede mink på farmene, og der var avlere, der satte sig på tværs

af beslutningen. Hun formoder ikke, at der på mødet blev talt mere herom,

end det fremgår af referatet.

Politiinspektør Uffe Stormly, Rigspolitiet, har forklaret

610

, at han formentligt

deltog i et møde i National Operativ Stab den 4. november 2020. Det vil fremgå

af referatet. Han var den 4. november 2020 bekendt med, at samtlige mink i

Danmark skulle aflives. Denne information modtog han fra Lykke Sørensen.

Som han husker det, var det vigtigt, at de operationelle myndigheder blev

gjort bekendt med det inden pressemødet den 4. november 2020. Det var

nok baggrunden for, at der var et møde i National Operativ Stab denne dag.

9.5.1.4. I Erhvervsministeriet

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk og teamleder Søren Bøllingtoft Knud-

sen deltog – ligesom afdelingschefer fra flere andre fagministeriet – i et afde-

lingschefmøde kl. 10.30, som det fremgår nedenfor under afsnit 9.5.2.

609 Forklaringsdokumentet side 1302f

610 Forklaringsdokumentet side 1451

1671

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Kl. 12.08 modtog blandt andre Line Nørbæk og Søren Bøllingtoft Knudsen

en mail fra afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, hvori

Anne-Mette Lyhne-Jensen bl.a. skrev, at man arbejdede med en arbejdstese

om, at der var hjemmel til aflivning af mink i lov om hold af dyr. Mailen er

gengivet nedenfor i afsnit 9.5.4.

Kl. 12.19 videresendte Line Nørbæk den omtalte mail til sin departementschef

Michael Dithmer.

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret

611

at hun videresendte Anne-Mette Lyhne Jensens mail til sin departementschef

som følge af den usikkerhed, der havde været – og som en bekræftelse af, at det

budskab, som hun havde fået, var det rigtige. Hun tror, at Anne-Mette Lyhne

Jensen havde talt med sin departementschef, før Lyhne Jensen skrev mailen kl.

12.08. Det var hendes opfattelse, at der ikke var usikkerhed om beslutningen

på departementschef- og ministerniveau, men på de lavere niveauer.

9.5.1.5. I Sundhedsministeriet og Statens Serum Institut

Afdelingscheferne Dorthe Eberhardt Søndergaard og Lene Brøndum Jensen

deltog – ligesom afdelingschefer fra flere andre fagministeriet – i et afdelings-

chefmøde kl. 10.30, som det fremgår nedenfor under afsnit 9.5.2. Kontorchef

Katrine Kaldahl overværede tillige overværede mødet.

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret

612

, at han

mener, at Tejs Binderup var med på afdelingschefmødet. Han deltog ikke selv

i afdelingschefmødet den 4. november 2020, og han fik ikke nogen tilbage-

melding fra Dorthe Eberhardt Søndergaard herom. Hun kom ikke til ham og

spurgte, hvad der var besluttet, og hun oplyste ham ikke om hjemmelsdrøf-

telsen på afdelingschefmødet den 4. november 2020.

Kontorchef Katrine Kaldahl skrev kl. 10.44 en mail til Ida Krems, hvori hun

anførte bl.a.: ”Der bliver meldt dyr ud i dag (alle mink aflives) og sundheds-

tiltag i morgen”.

611 Forklaringsdokumentet side 13

612 Forklaringsdokumentet side 771

1672

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Sundhedsminister Magnus Heunicke sendte kl. 10.52 en sms til Dorthe Eber-

hardt Søndergaard, hvori han skrev: ”Vigtigt den internationale meldepligt fra

myndigheder om mutation mm meldes ind inden pressemøde, som formentlig

er kl. 16 på mink – og så tiltag i morgen”

Kl. 12.08 modtog blandt andre Dorthe Eberhardt Søndergaard og Lene Brøn-

dum Jensen en mail fra Anne-Mette Lyhne Jensen, hvori Anne-Mette Lyh-

ne-Jensen bl.a. skrev, at man arbejdede med en arbejdstese om, at der var

hjemmel til aflivning af mink i lov om hold af dyr. Mailen er gengivet nedenfor

i afsnit 9.5.4.

Statens Serum Institut foretog kl. 13.09 indmelding til EU’s Early Warning

and Response System om de identificerede fund mv. af cluster 5 virus variant.

Følgende fremgår af Statens Serum Instituts indmelding:

”…

Denmark has since June 2020 experienced an extensive spread of SARS-

CoV2 outbreaks in minkfarms. As of 3rd November a total of 197 farms

are infected. Denmark is currently culling all infected minkfarms and

also non-infected minkfarms in a zone around these. Statens Serum

Institut has so far identifed seven unique mink mutations/changes in

the spike protein of the SARS-CoV-2 variants in mink, these variants

have also been found in humans living in the affected areas. We have

tested a variant with four simultaneous changes in the spike protein

(Amino acid changes: 69del, Y453F, 1692V, M12291). This variant has

been found in five minkfarms and also in humans in the surrounding

community. A complete GISAID upload of all Danish Sars-CoV-2 se-

quences of human origin is planned for the end of week 45.

We have cultured this virus from a human patient and evaluated

whether it was sensitive to neutralizing antibodies (antisera) from a

collection of sera from convalescent COVID-19 patients. We found that

this virus showed less sensitivity (resistance) for neutralizing antibodi-

es from persons with previous COVID-19 infection. These results are

preliminary and are in the process of being confirmed in an indepen-

dent repeat experiment. However, the finding suggests that mink-spe-

cific mutations potentially can influence virus’ sensitivity to protective

antibodies after an infection with a non-mink variant of SARS-CoV-2.

1673

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

This may also pose a threat in terms of effectiveness of spike protein

directed COVID-19 vaccines on specific mink variants of SARS-CoV2.

…”

Sundhedsministeriet blev orienteret om indmeldingen ved faglig direktør

Kåre Mølbaks mail af 4. november 2020 kl. 13.58 til blandt andre afdelings-

chef Dorthe Eberhardt Søndergaard.

Med denne indmelding blev ECDC, EU-kommissionen og WHO orienteret i

henhold til det internationale sundhedsregulativ IHR, hvoraf fremgår:

”[…] each State Party shall notify WHO, by the most efficient means

of communication available, by way of the National IHR Focal Point,

and within 24 hours of assessment of public health information, of

all events which may constitute a public health emergency of inter-

national concern within its territory in accordance with the decision

instrument, as well as any health measure implemented in response

to those events[…].”

Sundhedsminister Magnus Heunicke har herom forklaret

613

, at indmeldingen

til ECDC og WHO skulle ske så hurtigt som muligt. Han mener, at fundet af

cluster 5 blev meldt ind umiddelbart op til pressemødet den 4. november 2020.

Det var afgørende af hensyn til omverdenens syn på Danmark, herunder som

stort eksportland, at der var åbenhed og blev handlet hurtigt. Som han husker

det, blev det ikke på KU-mødet den 3. november 2020 besluttet, at nyheden

skulle meldes ind til ECDC og WHO før pressemødet.

9.5.1.6. I Miljø- og Fødevareministeriet

I Miljø- og Fødevareministeriet forberedte man den 4. november 2020 bl.a.

det forestående pressemøde kl. 16.00, som det fremgår nedenfor under afsnit

9.5.6.

Afdelingschef Tejs Binderup deltog – ligesom afdelingschefer fra flere andre

fagministerier – i et afdelingschefmøde kl. 10.30, som det fremgår nedenfor

under afsnit 9.5.2.

613 Forklaringsdokumentet side 1190

1674

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen sendte samme dag kl. 11.27 en mail

til Tejs Binderup, kontorchef Paolo Drostby, særlig rådgiver Søren Andersen,

departementschef Henrik Studsgaard og pressechef Bjarke Kamstrup vedrø-

rende Q&A. Af mailen fremgår:

”…

Vi må forberede Q&A på alle de spørgsmål avlerne og andre måtte

stille ifm med den nye situation ift proces, kompensation, fremtidig

økonomi, ekspropriation mm.

…”

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har hertil forklaret

614

, at den nye

situation var den beslutning, de havde truffet på KU-mødet.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø og Fødevareministeriet, har for-

klaret

615

, at onsdag morgen den 4. november 2020 gik Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet i gang med at se på Miljø- og Fødevareministeriets bidrag hertil. Man

havde været i gang med aflivningerne et godt stykke tid. Medarbejderne gik

straks i gang med også at overveje de hjemmelsmæssige forhold, og der var

diskussion heraf med andre ministerier. De gik også i gang med at planlægge

kommunikation. Han brugte meget tid på at planlægge og tilrettelægge kom-

munikation den 4. november sammen med sine medarbejdere og sin minister.

Kl. 12.08 modtog bl.a. Tejs Binderup en mail fra afdelingschef Anne-Mette

Lyhne Jensen, Justitsministeriet, hvori Anne-Mette Lyhne-Jensen bl.a. skrev,

at man arbejdede med en arbejdstese om, at der var hjemmel til aflivning af

mink i lov om hold af dyr. Mailen er gengivet nedenfor i afsnit 9.5.4.

Kl. 15.08 sendte Henrik Studsgaard en sms til Mogens Jensen, hvori Henrik

Studsgaard anførte ”Vi kan ikke sige om ekspropriation eller anden økono-

misk erstatning på nuværende tidspunkt – så omtal rundt som du har gjort”.

614 Forklaringsdokumentet side 401

615 Forklaringsdokumentet side 1560f

1675

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har hertil forklaret

616

, at dette mu-

ligvis er relateret til et møde, som han havde med borgmestrene i Nordjylland

inden pressemødet den 4. november 2020.

9.5.1.6.1. I Fødevarestyrelsen

Om morgenen kaldte veterinærdirektør Hanne Larsen blandt andre sin direk-

tør Nikolaj Veje og enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen sammen.

Af en intern mail, som Karin Breck den 4. november 2020 kl. 17.47 sendte til

Hanne Larsen, Nikolaj Veje og Camilla Brasch Andersen, hvori hun anførte:

”Noter fra møde”, og som var vedhæftet, fremgår:

”…

Organisering:

– NOST ’en overtager koordinationen fra på fredag – møde på torsdag

om sagen

– Der kommer 2-holdsskift i NOST’en

– NOST’en har logistik-opgaven, og det er det vi har brug for hjælp til

– FVST har resten og er stadig myndigheden

– Bemanding i NOST’en:

– Tim, Benjamin og Eva Holm møder ind i morgen

– Hvem skal lede staben i Nord?

– NOST’en laver 4 regionale stabe

Strategi:

– Aflive fra Nord-vest og pelse fra øst

– Kræver at kapaciteten kommer op – den er dog allerede oppe i meget

højt gear

– Det kommer til at tage 14 dage

Konkrete opgaver

– Notat til NOST’en om igangsættelse af proces for nedgravning er

dyr – NOST’ens ansvar

– Camilla har bedt om 30 besætninger i morgen og 50 på fredag – det

kræver ekstra mand

616 Forklaringsdokumentet side 402

1676

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

– 3000 tons pr. dag i destruktionskapacitet, heraf 1200 til smittede

og zone-besætninger

– 4. renseplads op i denne uge

– Optælling af 750 besætninger – besætninger uden for zoner – skal

ske inden de pelser

– Hjemlen til at aflive dyr uden for zoner – den mangler – da det er

en folkesundhedsudfordring, bør hjemlem findes i sundhedsmyn-

dighedernes regler

– Avlsdyr skal tælles i besætninger uden for zoner af hensyn til opgø-

relse af driftstab

…”

Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har til sætningen: ”Hjem-

len til at aflive dyr uden for zoner – den mangler – da det er en folkesund-

hedsudfordring, bør hjemlem findes i sundhedsmyndighedernes regler” for-

klaret

617

, det var en af de ting, de talte om på det pågældende møde den 4.

november 2020, hvor hun orienterede om den beslutning, der var truffet. Det

var et internt møde, hvor blandt andre Nikolaj Veje deltog. Hun har videre

forklaret, at hun om morgenen fik kaldt direktøren og nogle få andre sam-

men. Selv om det var fortroligt, var hun nødt til at orientere sin direktør om

beslutningen. Og lidt senere på formiddagen var der så et møde, hvor hjem-

melsspørgsmålet blev drøftet, og hvor de tilkendegav, at der ikke var hjemmel

i deres lovgivning, men at de ikke kunne udelukke, at der var hjemmel i andre

ministeriers lovgivning. De fandt ikke grundlag for at ændre deres opfattelse

af, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr. Birthe Schubart gik i gang

med at skrive nogle talepinde til dem, og Nikolaj Veje drøftede spørgsmålet

med Tejs Binderup.

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-

klaret

618

, at hun den 4. november 2020 om morgenen første gang hørte om

beslutningen om, at alle mink skulle aflives, der blev truffet på KU-mødet

den 3. november 2020. Hun blev kaldt ind i direktionen om morgenen den

4. november 2020, hvor Hanne Larsen og Nikolaj Veje også var til stede. Der

deltog ikke nogen fra Miljø- og Fødevareministeriets departement på mødet.

Hanne Larsen gjorde hende her bekendt med beslutningen. Hun fik besked

617 Forklaringsdokumentet side 525 og 535

618 Forklaringsdokumentet side 1301

1677

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

på at holde informationerne fortroligt, og hun skulle få en medarbejder til at

”trykke på bremsen” i forhold til offentliggørelsen af fritestprogrammet, dog

uden at kunne fortælle medarbejderen hvorfor, hvilket var svært. De drøftede

ikke hjemlen til at gennemføre KU-beslutningen, men de tog beslutningen

til efterretning. De havde flere gange meldt ind, at de ikke mente, at der var

hjemmel til aflivning af alle mink. KU-beslutningen kom bag på hende, da de

ikke tidligere havde prøvet at slå alle dyr inden for en art ned. Hun formodede,

at der var skaffet hjemmel andetsteds, men hun tænkte ikke nærmere over det

under mødet i direktionen. Hun husker ikke, at Hanne Larsen eller Nikolaj Veje

talte om hjemmelspørgsmålet. Hun fik besked om at tage ud til NOST’en, da

Fødevarestyrelsen skulle stille med medarbejdere på kontorchefniveau, hvilket

var et højere niveau end, hvad de tidligere havde deltaget med. De forsøgte at

forberede, hvad de skulle bede NOST’en om i forhold til mandskabsbistand,

da Fødevarestyrelsen var i undertal.

Sektionsleder Ina Josefine Jochimsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret

619

, at

den 4. november 2020 om morgen indkaldte Hanne Larsen til et møde, hvor

regeringens beslutning blev meldt ud. På dette møde blev det besluttet, at Bir-

the Schubart skulle involveres i hjemmelsspørgsmålet for at løfte spørgsmålet

op på det højeste niveau i Fødevarestyrelsen. Birthe Schubart blev inddraget

i hjemmelsspørgsmålet i kraft af, at hun var enhedschef for juraafdelingen i

Fødevarestyrelsen.

Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har forklaret

620

, at hun først

den 4. november 2020 om formiddagen hørte om spørgsmålet om aflivning

af alle mink, efter at beslutningen var truffet, men inden pressemødet. Hun

blev om formiddagen orienteret af Hanne Larsen om, at alle mink skulle af-

lives af hensyn til folkesundheden, og at der skulle være pressemøde senere

på dagen, og at nogen mente, at aflivningen kunne ske med hjemmel i lov

om hold af dyr. Hun bekræftede Hanne Larsen i, at det kunne man ikke. De

havde ikke hjemmel til at slå raske dyr uden for zonerne ned. Hun var ikke

inde over vurderingen af det spørgsmål i september og oktober måned. De

tidligere dokumenter fra den periode, hvori det også var anført, at der ikke

var hjemmel, havde hun ikke set på det tidspunkt den 4. november 2020.

Vurderingen var foretaget i fagenheden.

619 Forklaringsdokumentet side 105

620 Forklaringsdokumentet side 137

1678

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Kl. 11.31 videresendte Tejs Binderup mailkorrespondancen mellem Justits-

ministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet fra samme formiddag

om ”Hjemmel til aflivning af mink” til Nikolaj Veje. Tejs Binderup fremkom

ikke med nogen bemærkninger. Kort efter kl. 12.04 videresendte Nikolaj Veje

korrespondancen til Hanne Larsen og Camilla Brasch Andersen, og kl. 14.04

blev den atter videresendt til Birthe Schubart, således som det er beskrevet

nedenfor i afsnit 9.5.6.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

621

at han videresendte mailkorrespondancen om hjemmel til Nikolaj Veje, som

tog kontakt med Birthe Schubart. Fødevarestyrelsen fastholdte vurderingen,

hvorefter der ikke var hjemmel, som det fremgår af hans mail sendt kl. 15.32

til Anne-Mette Lyhne Jensen.

Der var i løbet af eftermiddagen mailkorrespondance i Fødevarestyrelsen om

et udkast til FAQ til hjemmesiden, og kl.16.00 skrev sektionsleder Ina Josefine

Jochimsen en mail til fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, hvori var omtale

af ekspropriation og lovhjemmel hertil:

”…

Emne:

SV: FAQ – minkavl i Danmark.docx

…

Kære Jakob

Grunden ti l, at vi ikke vil lægge FAQ ud, er at vi vurderer dette som

ekspropriation, hvilket kræver særskilt lovhjemmel - som vi ikke har.

Jeg har vedhæftet det seneste udkast t il FAQ.

…”

Fødevarechef Jakob Munkhøj Nielsen, Fødevarestyrelsen, har herom forkla-

ret

622

, at det var mailen, som han modtog fra Ina Josefine Jochimsen, hvor der

blev nævnt noget om hjemmelsproblematikken. Han blev i hvert fald på dette

tidspunkt bekendt med, at der var uafklarede forhold vedrørende hjemmels-

spørgsmålet. Han kan ikke huske, om han forinden havde fået det mundtlig

621 Forklaringsdokumentet side 694

622 Forklaringsdokumentet side 1496

1679

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

oplyst. Det kan være fra Ina Josefine Jochimsens mail, at han har fået ordet

ekspropriation, som han anvendte i ”Telefonsamtaler om optælling af mink

i raske besætninger”, men han kan ikke huske det.

For yderligere oplysninger om information på Fødevarestyrelsens hjemmeside

henvises til afsnit 9.7.1.

Camilla Brasch Andersen deltog i et NOST-møde, som nærmere er beskrevet

under afsnit 9.5.1.3.2. Camilla Brasch Andersen orienterede Fødevarestyrelsen

om, hvordan de kunne komme i gang med bistanden.

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-

klaret

623

, at hun efter [NOST-]mødet afrapporterede over for Fødevarestyrel-

sen, hvad hun havde anmodet NOST’en om på mødet, og hun orienterede

om, at de skulle instruere forsvaret i, hvordan de kunne komme i gang med

bistanden. Hun var først tilbage i Fødevarestyrelsen, efter regeringen havde

holdt pressemødet om eftermiddagen. Alle deres folk havde været samlet i

kantinen for at overvære pressemødet. Hun havde forberedt kontoret på, at

der skulle være nogen fra direktionen og muligvis nogle fra HR til stede, mens

medarbejderne så pressemødet. Der var flere medarbejdere, der var tydeligt

berørte af KU-beslutningen. Hun hørte ikke nogen anfægte KU-beslutningen.

Hjemmelsspørgsmålet blev overdraget til den juridiske afdeling, hvorfor hun

ikke beskæftigede sig så meget hermed.

Den 17. november 2020 kl. 14.11 sendte Karin Breck en mail til Nikolaj Veje,

Hanne Larsen, Birthe Schubart og Camilla Brasch Andersen med en tidslinje

over forløbet om hjemmelsspørgsmålet koncentreret omkring den 4. novem-

ber 2020.

Af mailen, som havde emnefeltet ”Skarp tidslinje om hjemmel”, fremgår:

623 Forklaringsdokumentet side 1303 og 1315

1680

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

”…

Kære alle

Jeg er ved at genskabe tidsforløbet omkring oplysning om hjemmels-

spørgsmålet – især koncen-treret om d. 4. november.

Vedlagt er stykket sammen efter jeg har talt med Nikolaj og Birthe – vil

I se om det stemmer og evt. føje til hvor relevant. Jeg tænker det kunne

være hensigtsmæssigt at få lavet et internt notat om, hvordan vi d. 4.

november orientere dept. – det må vi jo at gode grunde have gjort, da

Tejs ellers ikke kan skrive som han gør til JM d. 4.11. kl 15.32.

…

4. november 2020:

• På et internt møde i FVST (Nikolaj, Hanne, Camilla (?), Birthe og Ma-

lene) om morgenen/for-middagen (kl ca. ?) drøftes det, at der ikke er

hjemmel til at aflive mink uden for 7,8 km zonerne

• Nikolaj taler derefter med Tejs (kl ca.?) for at gøre opmærksom på

den manglende hjemmel –Hertil sider Tejs, at JM siger at hjemlen kan

findes i lov om hold af dyr

• Møde i F265 (Nikolaj, Hanne, Camilla, (Birthe?)) – Tejs ringer under

mødet og får helt klar besked – det kan ikke lade sig gøre at finde hjem-

len i Lov om hold af dyr

• Tejs skriver i en mail til JM (kl 15.32), at de skal kontakte FVST, da

de ikke mener, at hjemlen (fra Lov om hold af dyr) ikke kan udbredes

til hele landet

• Statsministeren siger på et pressemøde kl 16, at alle mink skal aflives”

…”

Enhedschef Birthe Schubart, Fødevarestyrelsen, har om tidslinjen forklaret

624

at hun er enig i den fremstilling. Den er fyldestgørende og korrekt efter hen-

624 Forklaringsdokumentet s. 140-141

1681

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

des opfattelse. Hun husker ikke, om hun er kommet med kommentarer til

den. Nikolaj Veje havde telefonsamtalen med Tejs Binderup udenfor deres

mødelokale F265, så hun overhørte den ikke. Hun husker ikke nærmere om,

hvad Nikolaj Veje sagde, da han kom tilbage fra samtalen.

Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om det interne møde angivet

tidslinjen forklaret

625

, at dette møde var kort efter, at han fik meldingen om

regeringens beslutning fra KU-mødet den 3. november 2020 om, at alle mink

skulle aflives. Hanne Larsen sagde, at det var fortrolig viden indtil, der havde

været afholdt pressemøde, og at de ikke kunne sætte noget i værk. Der var

en, der sagde, at de måtte have fundet en hjemmel i epidemiloven. Han tror,

at de var i kontakt med Tejs Binderup flere gange den dag. Tejs Binderup fik

meldingen om, at de havde set på problemstillingen med hjelmen igen, og at

deres vurdering var uændret. Tejs Binderup skrev en mail til Justitsministeriet

herom.

Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-

klaret

626

, at der fremgår ting på tidslinjen, som ikke er helt rigtige. Hun ved

ikke, om dokumentet senere blev rettet. Hun deltog ikke i det interne møde

om morgenen den 4. november 2020 i Fødevarestyrelsen. Hun var heller ikke

til møde i F265. Efter mødet med NOST den 4. november 2020 blev hun i

NOST’en for at deltage i flere Skype-møder med Forsvaret. Hun var tilbage

på kontoret omkring kl. 17-17.30.

9.5.2.

Afdelingschefmødet kl. 10.30

Onsdag den 4. november 2020 om formiddagen kl. 10.30 blev der på Ju-

stitsministeriets foranledning afholdt et virtuelt møde med deltagelse af af-

delingscheferne Dorthe Eberhardt Søndergaard og Lene Brøndum Jensen,

Sundhedsministeriet, Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, Tejs Binderup, Mil-

jø- og Fødevareministeriet, Annemarie Lauritsen, Finansministeriet og Kasper

Høeg-Jensen, Forsvarsministeriet samt administrationsdirektør i Erhvervs-

ministeriet Torben Skovgaard Andersen, afdelingschef i Justitsministeriet

Anne-Mette Lyhne Jensen, teamleder i Erhvervsministeriet Søren Bøllingtoft

Knudsen og kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet. Kontorchef

Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet overværede tillige mødet.

625 Forklaringsdokumentet s. 507

626 Forklaringsdokumentet s. 1315

1682

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Der var på mødet tvivl om, hvilke beslutninger, der var truffet på KU-mødet

den 3. november 2020, herunder om KU-beslutningen indebar et forbud mod

minkavl eller en nedlæggelse af minkerhvervet. På mødet gjorde Tejs Binderup

opmærksom på, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink i lov om hold af

dyr, og han spurgte, om epidemiloven kunne anvendes som hjemmel, hvilket

Dorthe Eberhardt Søndergaard afviste. Der blev ikke konkluderet noget på

mødet, og i forlængelse af mødet skulle Anne-Mette Lyhne Jensen forsøge at

afklare, hvad KU-beslutningen indebar i forhold til mink.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, som ikke deltog i mø-

det, har forklaret

627

, at man kunne have ønsket sig, at da det stod klart den

4. november 2020 om formiddagen, at der manglede hjemmel til aflivning i

zone 3, skulle det være kommet frem inden statsministerens pressemøde den

4. november 2020 om eftermiddagen.

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om mødet

– under sin første forklaring for kommissionen forklaret

628

– at der blev ind-

kaldt til mødet i forlængelse af et andet generelt møde om nedlukning af

Nordjylland. Tejs Binderup bad om, at der blev indkaldt til et ekstra møde

omhandlende minkdelen. Morten Holland Heide deltog også i mødet, for-

di der var et ekspropriationsspørgsmål. Hendes erindring fra mødet var, at

det var meget intenst. Hun talte selv i telefon under en del af mødet. Hun

skulle efter sin erindring involveres i noget meget akut i tilknytning til et

NOST-møde. Hun hørte derfor ikke dialogen mellem Tejs Binderup og Dorthe

Søndergaard om hjemmel. Hun fik dog fornemmelsen af, at nogle ministerier

forud for KU-mødet havde gjort sig nogle overordnede og mere langsigtede

overvejelser om mink. KU-beslutningen matchede ikke disse overvejelser. Der

var en uklarhed om, hvad der var besluttet på KU-mødet, og hun blev bl.a.

af Erhvervsministeriet spurgt om, hvorvidt man kunne lukke minkfarme i

medfør af epidemiloven, hvilket blev afvist umiddelbart. Hun påtog sig der-

for opgaven at tale med sin departementschef Johan Legarth om, hvad der

var truffet beslutning om på KU-mødet. Hun har under en genafhøring for

kommissionen forklaret supplerende, at det på dette møde kom frem, at det

var Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der ikke var hjemmel til at

gennemføre regeringens beslutning om at aflive samtlige mink. Hun hørte det

627 Forklaringsdokumentet side 1618

628 Forklaringsdokumentet side 244, 638 og 647

1683

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

ikke på selve mødet, men blev i forlængelse af mødet gjort opmærksom herpå,

og hun fik et spørgsmål om, hvorvidt der kunne være hjemmel i epidemiloven

til at gennemføre regeringens beslutning. Det blev på mødet stillet spørgsmål

fra Sundhedsministeriet til, om Miljø- og Fødevareministeriet ved vurderingen

af hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr havde inddraget Statens Serum Instituts

nye risikovurdering. Heller ikke dette hørte hun på mødet. Det var først om

morgenen den 4. november 2020 omkring kl. 11.00, at det gik op for hende,

at der manglede hjemmel til at aflive samtlige mink i Danmark. Justitsministe-

riet blev ikke involveret i en afklaring heraf forud for den 4. november 2020.

Justitsministeriet havde et stort fokus på nedlukningen af Nordjylland efter

regeringens pressemøde den 4. november 2020. Nedlukningen af Nordjyl-

land var den hårdeste nedlukning til dato, og det var en kompliceret regional

nedlukning. Nedlukningen af Nordjylland ramte samtlige ministerier, og hun

var i dialog med alle ministerier i løbet af den 3. og 4. november 2020. Det

fyldte rigtigt meget. Det var en meget intens proces. Coronaembedsmænd

arbejdede i et modus, hvor de skulle reagere meget hurtigt både i forhold til

situationer med smittespredning og i forhold til forberedelse af materiale til

regeringen. Der blev skrevet adskillige bekendtgørelser på en halv dag, og der

var processer, som normalt tager uger eller måneder, der blev håndteret på et

døgn. Arbejdspresset i efteråret 2020 var meget intenst, og det var nogle meget

krævende processer, hvilket gjorde sig gældendende på tværs af ministerierne.

I perioden fra medio september 2020 og langt ind i foråret 2021 registrerede

hun gennemsnitligt 75-80 timer om ugen. Der var helt sikkert nogen, der ar-

bejdede mere end hende. I ugen den 2. november 2020 til den 8. november

2020 registrerede hun 90 timer. Den 4. november 2020 registrerede hun 18

timer, og dagen bestod ud over det tidligere nævnte bl.a. af håndteringen af,

at justitsministeren var konstateret smittet med corona, koordination af test

af regeringen, sikring af værnemidler til Marienborg og forberedelse af endnu

en KU-sag vedrørende nedlukningen af Nordjylland. Den 4. november 2020

var endnu mere intens end den 3. november 2020, og der blev arbejdet så

hårdt i både Justitsministeriet og de andre relevante ministerier, herunder

også i Miljø- og Fødevareministeriet.

Teamleder Søren Bøllingtoft Knudsen, Erhvervsministeriet, har beskrevet

mødet som lidt ukoordineret, da mødedeltagerne sad hver for sig, og mange

havde hovedet nede i computeren.

1684

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Erhvervspolitisk direktør Line Nørbæk, Erhvervsministeriet, har forklaret

629

at der på mødet var tvivl om, hvilke beslutninger, som var blevet truffet på

KU-mødet. Man var i tvivl om, hvilket scenarie regeringen havde valgt. Re-

geringen havde valgt en model, hvor alle mink inkl. avlsdyr skulle slås ned,

men ikke et forbud mod erhvervet. Den model var ikke beskrevet i materia-

let. En af mødedeltagerne troede, at der var truffet afgørelse om forbud mod

mink. Departementschef Michael Dithmer havde efter KU-mødet internt i

Erhvervsministeriet givet tilbagemelding om, at der var truffet beslutning om

nedslagning af alle dyr, men ikke forbud mod minkavl. Ekspropriation fyldte

meget, og hun kan godt have spurgt ind hertil under mødet. Hun husker ikke

den præcise ordveksling mellem Tejs Binderup og Dorthe Eberhardt Sønder-

gaard om hjemmel, men det er korrekt, at der var en drøftelse af, hvorvidt man

kunne gøre brug af epidemiloven, hvilket Sundhedsministeriet var uenig i.

Mødet varede nok ca. 30 minutter. Referatet er dækkende for mødeindholdet.

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-

klaret

630

, at der på mødet var tvivl om, hvorvidt minkbranchen skulle nedlæg-

ges. På mødet oplyste Tejs Binderup, at der ikke var hjemmel til at aflive alle

mink i lov om hold af dyr, og han spurgte derfor, om hjemlen kunne findes

i epidemiloven. Hun svarede, at der ikke var hjemmel i epidemiloven. Der

blev ikke konkluderet noget på afdelingschefmødet. Baggrunden for hendes

ytring på mødet var, at hun spurgte, om Miljø- og Fødevareministeriet ved

vurdering af § 30 i lov om hold af dyr havde revurderet deres vurdering af

hjemmel henset til den nye risikovurdering. Sundhedsministeriet ville gerne

hjælpe med forklaring og fortolkning af risikovurderingen. Hun vidste ikke,

om Miljø- og Fødevareministeriet allerede havde kombineret den nye risiko-

vurdering med lov om hold af dyr og fortsat ikke mente, at loven hjemlede

aflivning af samtlige mink. Miljø- og Fødevareministeriet havde tidligere til-

bage i september 2020 skiftet holdning til, at lov om hold af dyr kunne give

hjemmel til yderligere aflivning af raske mink i zonerne som følge af en ny

risikovurdering. Hun opfordrede derfor Tejs Binderup til at foretage en ny

vurdering ved, at ministeriet foretog en ny proportionalitetsvurdering i lyset

af en nyere risikovurdering fra Statens Serum Institut. Hun stillede derfor

spørgsmål ved, om den nye risikovurdering kunne føre til et andet resultat,

hvor § 30 i lov om hold af dyr kunne hjemle yderligere aflivning. Drøftelsen

629 Forklaringsdokumentet side 12f

630 Forklaringsdokumentet side 274 og 285f

1685

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

på mødet om § 30 i lov om hold af dyr foregik primært mellem hende og

Tejs Binderup. Der kom ikke input fra andre mødedeltagere. Hun mener, at

afdelingschefmødet i Justitsministeriet varede tre kvarter. Det var Justitsmi-

nisteriet, der udarbejdede referatet, og hun er enig i referatets indhold.

Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har om mødet forklaret

631

at hun ikke husker, at hjemmelsspørgsmålet blev drøftet. Hun talte den 3.

november – dagen forinden – med Dorthe Eberhardt Søndergaard om hjem-

melsspørgsmålet, hvor Dorthe Eberhardt Søndergaard ringede til Tejs Bin-

derup og sagde, at der ikke var hjemmel i epidemiloven. Hun tror, at hun

på tidspunktet for afdelingschefmødet den 4. november havde læst bilag 2

og bilag 2a. Det, at Tejs Binderup nævnte hjemmelsspørgsmålet, var ikke en

overraskelse, det var en overraskelse, at de blev ved med spørge, om der var

hjemmel i epidemiloven, for det var afklaret, at der ikke var. Dyreområdet var

Miljø- og Fødevareministeriets ansvar.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret

632

, at An-

ne-Mette Lyhne Jensen indkaldte til et telefonmøde. Det er typisk Justitsmini-

steriet, som indkalder, når puslespilsbrikkerne skal samles. De søgte forinden

AC-telefonmødet den 4. november 2020 at afklare med deres departements-

chefer, hvad der var besluttet på KU-mødet. Hun deltog i mødet på telefon. Da

Tejs Binderup nævnte spørgsmålet om hjemmel, tænkte hun, at det ikke var

et spørgsmål for Finansministeriet, og at der var fokus på det i Miljø- og Fø-

devareministeriet, som også er ressortministeriet. Hun begyndte derfor – som

hun husker det – at ekspedere mails, da spørgsmålet om hjemmel blev rejst

at Tejs Binderup. I Finansministeriet var de således på daværende tidspunkt

i gang med at forberede finanslovsforhandlingerne, og hun havde også travlt

med dette arbejde.

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret

633

, at han

under mødet talte lidt generelt om kriterierne for ekspropriation, og at det

var noget, som Stats- og Menneskeretskontoret skulle se på. Det hastede, da

der skulle være pressemøde samme dag. Han forstod, at det var beslutnin-

gerne vedrørende mink, der skulle meldes ud, men han deltog normalt ikke

631 Forklaringsdokumentet side 484f

632 Forklaringsdokumentet side 565

633 Forklaringsdokumentet side 852 og 854

1686

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

i forberedelsen af pressemøder. Det, der fik Dorthe Eberhardt Søndergaard

til at reagere, var formentlig, at der forelå en ny risikovurdering fra Statens

Serum Institut om smitte blandt mink, som betonede den betydelige risiko

for folkesundheden. Han vil tro, at Dorthe Eberhardt Søndergaard mente, at

det måtte betyde noget for vurderingen af hjemlen, hvilken sundhedsmæssig

situation man stod i. Risikovurderingen var voldsomt skærpet på det tids-

punkt. De talte om, at Danmark var det næste Wuhan. De skulle finde ud af,

hvad der var besluttet, før der kunne laves et pressemøde, og før de kunne

vurdere, hvad der var hjemmel til, og afklare problemstillingen vedrørende

ekspropriation. Spørgsmålet handlede derfor om, hvorvidt der alene var tale

om aflivning, eller om der skulle gælde et permanent eller midlertidig forbud

mod minkavl. Han ved ikke, hvorfor det var Dorthe Eberhardt Søndergaard

fra Sundhedsministeriet, der udfordrede Tejs Binderup på afdelingschefmødet

den 4. november 2020. Det kan være begrundet i spørgsmålet om, hvorvidt

det hørte under epidemiloven eller under fødevarelovgivningen, men han

ved det ikke. Justitsministeriet udfordrede ikke Tejs Binderups opfattelse, da

Anne-Mette Lyhne Jensen var fraværende under dele af mødet, og han kendte

ikke selv til § 30 i lov om hold af dyr. Han var enig med Dorthe Eberhardt

Søndergaard for så vidt angik hendes betragtninger om epidemiloven.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

634

at under mødet den 4. november 2020 kl. 10.30 var der en drøftelse af hele

Nordjyllandspakken. Der var også en drøftelse af, hvad der egentligt var blevet

besluttet om mink, herunder hvordan og hvornår beslutningen skulle meldes

ud. Det var ikke alle deltagere, som havde samme forståelse af KU-beslutnin-

gen om mink. Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Finans-

ministeriet tilkendegav, at der var tale om ekspropriation. Han husker ikke,

hvad Justitsministeriet mente herom, men Anne-Mette Lyhne Jensen sagde, at

Justitsministeriet måtte kigge på hele hjemmelsspørgsmålet. Flere mødedelta-

gere tilkendegav, at de ikke var i tvivl om, at der var tale om ekspropriation, jf.

§ 56 i lov om hold af dyr. Han mindede mødedeltagerne om, at de skulle huske

på, at Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning ikke kunne udstrækkes til at

omfatte aflivning af alle mink udenfor zone 1 og 2. Alle mødedeltagere var

fuldt opmærksomme herpå. Det kom ikke som nogen overraskelse for nogen

af deltagerne. Dorthe Eberhardt Søndergaard spurgte, om det var muligt at

634 Forklaringsdokumentet side 690f

1687

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

gøre brug af lov om hold af dyr som hjemmel i lyset af den nye risikovurde-

ring. Han svarede, at det ikke var tilfældet. I Miljø- og Fødevareministeriet og

Fødevarestyrelsen havde man haft overvejelser om, hvorvidt hele Danmark

kunne udgøre én stor zone. Det var ikke muligt, idet lov om hold af dyr ikke

kunne anvendes til nedslagning af alle mink, som ville resultere i lukning af

et erhverv. Det af Morten Holland Heide den 11. november 2020 udarbejdede

referat er dækkende i forhold til drøftelserne om mink og hjemmel, men man

kan godt se, at notatet er skrevet efter, at der var opstået en sag om manglende

hjemmel. Han synes, at hjemmel fylder mere i referatet, end det gjorde på

mødet. Han sagde blot, at der ikke var hjemmel til nedslagning af alle mink.

Han rejste ikke et ”spørgsmål” om hjemmel, men konstaterende blot, at der

ikke var hjemmel. Han informerede mødedeltagerne om, at mødedeltagerne

skulle huske på, at der ikke var hjemmel. Mødet varede ca. 30 minutter. Det

var et virtuelt møde.

Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

635

, at

han den 4. november 2020 fik besked om, at Tejs Binderup på et afdelings-

chefmøde samme dag blev udfordret på hjemmelsspørgsmålet af Sundheds-

ministeriet. Tejs Binderup fastholdt, at der ikke var hjemmel til at aflive alle

mink. Der var en løbende diskussion mellem Miljø- og Fødevareministeriet og

Sundhedsministeriet om, hvorvidt det var mest hensigtsmæssigt, at der blev

skabt hjemmel til aflivning af mink i Sundhedsministeriets eller i Miljø- og

Fødevareministeriets lovgivning. Miljø- og Fødevareministeriets synspunkt

var, at tiltagene i givet fald skulle etableres af humane årsager, hvorfor det

naturlige ville være, at hjemlen blev skabt i Sundhedsministeriets lovgivning.

Sundhedsministeriet var mere interesseret i, at hjemlen til aflivning af mink

blev skabt i Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning.

Administrationsdirektør Torben Skovgaard Andersen, Erhvervsministeriet,

har forklaret

636

, at han ikke mener, at han deltog i afdelingsmødet den 4. no-

vember 2020. Han havde et andet møde på dette tidspunkt, og han bad derfor

Søren Bøllingtoft Knudsen om at deltage i mødet. Han deltog muligvis i den

sidste del af dette afdelingschefmøde, og han mener ikke, at man i denne del af

afdelingschefmødet havde en diskussion af kompensationsordningerne. Han

husker heller ikke, at Tejs Binderup i denne del af mødet rejste spørgsmålet om

635 Forklaringsdokumentet side 1597

636 Forklaringsdokumentet side 1280

1688

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

den manglende hjemmel til at aflive alle mink. Han fik ikke tilsendt referatet

af afdelingschefmødet den 4. november 2020.

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, udarbejdede efterføl-

gende – den 11. november 2020 – et notat om forløbet af afdelingschefmødet,

hvoraf fremgår bl.a.:

”…

På mødet blev bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt KU-beslutningen ville

udgøre ekspropriation over for minkavlerne, bragt op, idet flere møde-

deltagere mente, at dette var tilfældet. Jeg tilkendegav, at dette afhang

af en afvejning af en række kriterier, herunder formålet med indgre-

bet, og at man ikke uden videre kunne lægge til grund, at indgrebet

var ekspropriativt. Jeg nævnte, at denne vurdering skulle foretages af

Justitsministeriets Stats- og Menneskeretskontor. Flere mødedeltagere

understregede, at denne vurdering skulle foretages meget hurtigt. Jeg

lovede, at vi ville vende hurtigt tilbage.

Tejs Binderup rejste på mødet et spørgsmål om hjemmelsgrundlaget

for aflivning af mink, idet man hidtil kun havde aflivet mink i smittede

farme og i risikozonerne omkring smittede farme. Dorthe Søndergaard

spurgte, om dette ikke bare drejede sig om, at man ikke stillede de

rigtige spørgsmål til sundhedsmyndighederne. Situationen var således

markant anderledes med den nye risikovurdering fra SSI, end da det

blev besluttet at aflive de smittede mink og minkene i risikozonerne.

Hun nævnte også, at epidemiloven ikke gav hjemmel til aflivning. Der

blev ikke konkluderet noget om, hvorvidt der var hjemmel til aflivning

af alle mink.

Da der på mødet var usikkerhed om, hvorvidt regeringen havde beslut-

tet, at der skulle være et permanent forbud mod mink, konkluderede

Anne-Mette Lyhne Jensen, at dette spørgsmål måtte afklares, før det

gav mening at tale mere. Mødet blev herefter afsluttet.

…”

1689

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om referatet forkla-

ret

637

, at han ikke havde noteret yderligere om mødet. Det var derfor en smule

forvirrende, da han ikke kendte til sagen på forhånd og ganske kort forinden

var blevet bedt om at deltage i mødet, hvor der blev talt om mange ting. De

embedsmænd, som havde været til stede under KU-mødet, forsøgte man at

få oplysninger fra. Det blev drøftet, om det alene var besluttet at aflive alle

mink, eller om der også skulle indføres et forbud, og i givet fald om det var et

midlertidigt eller permanent forbud mod hold af mink. Udover, hvad han har

gengivet i notatet, husker han ikke, hvad de enkelte afdelingschefer gav udtryk

for. Udover det refererede husker han ikke, hvad Tejs Binderup i øvrigt sagde

under mødet. Han havde en opfattelse af, at Miljø- og Fødevareministeriet

forud for mødet havde givet udtryk for hjemmelsgrundlaget, men at det var

nogle interne vurderinger.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har – forevist uddrag af referat fra mø-

det – forklaret

638

, at han ikke hørte om dette møde. Han blev ikke orienteret

om drøftelsen på mødet. Dorthe Eberhardt Søndergaard udfordrede vel Tejs

Binderups vurdering, og det er udtryk for et samarbejde mellem ministerierne.

Den nye risikovurdering kunne eventuelt bruges til at gøre hele Danmark til

én stor zone. Da man på CU-mødet den 1. oktober 2020 besluttede at udvide

zonerne, var det med hjemmel i lov om hold af dyr og netop på baggrund af

en ny risikovurdering. Dorthe Eberhardt Søndergaard siger vel, at sidst der

kom en ny risikovurdering, mente man, at der var hjemmel.

Afdelingschef Tejs Binderup udarbejdede efterfølgende – den 19. november

2020 – nogle noter om begivenhedsforløbet, hvori han skrev følgende om

afdelingschefmødet:

”…

Hjemmelsspørgsmålet bringes op på møde i AC-gruppen. MFVM mener

ikke det passer i MFVM lovgivning, men at det må ind i epidemiloven,

da det er en sundhedsfaglig beslutning at slå mink ned. Det aftales, at

JM må se på det.

…”

637 Forklaringsdokumentet side 853f

638 Forklaringsdokumentet side 1204f

1690

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Anne-Mette Lyhne Jensen tog kontakt til sin departementschef på sms i anled-

ning af tvivlen om, hvad der var truffet beslutning om på KU-mødet:

”…

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 10.56:

Skal minkindustrien lukkes ned for bestandig eller skal alle dyr slås

ned (med bemærkning om at regeringen ikke vil stille sig i vejen for

fremtidig produktion) – det sidste er meget svært kommunikativt og

erstatningsmæssigt.

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 10.57:

Dvs er det forbud vi taler om (som kræver lovhjemmel)

Johan Legarth kl. 11.05:

Det er ikke forbud. Regeringen vil ikke afskære muligheden for, at der

efter Corona kan genopbygges en minkindustri i Danmark

Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 11.22:

Tak – meget vigtig afklaring

…”

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har herom forkla-

ret

639

, at hun ”testede det af” og skrev til Johan Legarth, som det fremgår af

hendes sms’er kl. 10.56 og kl. 10.57. Som det fremgår af korrespondancen,

sagde Johan Legarth, at der ikke var noget forbud. Hun havde på mødet med

afdelingscheferne lovet en afklaring herom. Som det fremgår, var hendes

forståelse på dette tidspunkt, at forbud krævede ny lovhjemmel.

9.5.3.

Telefonmøde kl. 11.15 mellem Justitsministeriet og Sund-

hedsministeriet samt orientering af Miljø- og Fødevaremini-

steriet

I forlængelse af afdelingschefmødet kl. 10.30 søgte afdelingschef Anne-Mette

Lyhne Jensen at afklare, hvad KU-beslutningen indebar i forhold til mink.

Anne-Mette Lyhne Jensen tog i den forbindelse initiativ til et telefonmøde

mellem hende, afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, kontorchef Ka-

639 Forklaringsdokumentet side 244

1691

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

trine Kaldahl og kontorchef Morten Holland Heide samme dag kl. 11.15 om

hjemmelsspørgsmålet.

Under telefonmødet videresendte Dorthe Eberhardt Søndergaard kl. 11.23

en mail – med et opslag foretaget den 25. september 2020 af fuldmægtig i

Sundhedsministeriet Niels Torpegaard Christensen på hjemmesiden retsinfor-

mation omhandlende § 30 lov om hold af dyr – til Anne-Mette Lyhne Jensen

og Morten Holland Heide:

”…

Sendt: 4. november 2020 11:23

Emne: Fwd: Hjemmel til aflivning af mink

Kære begge

En af vores jurister så på hjemmel til nedslagtning, se nedenstående

...

Så vidt jeg kan se, har MFVM hjemmel til aflivning i § 30 i lov om hold

af dyr<https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1>, jf. nedenfor.

§ 30. Miljø- og fødevareministeren kan for at udrydde, hindre, begræn-

se eller imødegå risiko for udbredelse af zoonotiske smitstoffer og af

de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3 og 4, fastsætte

regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige foranstalt-

ninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele heraf eller

animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt gødning, hø,

halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed sygdom-

me og zoonotiske smitstoffer kan spredes. Ministeren kan endvidere

fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige

smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud

eller mistanke om udbrud.

Stk. 2. Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:

1) For dyrehold og vildtlevende dyr:

(…)

h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted, eller

slagtning på særlige vilkår og

1692

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

i) destruktion.

Af noten på Karnov fremgår endvidere vedrørende nedenstående:

(56) 2. pkt. blev indsat ved L 2018 1550 og omfatter modsat 1. pkt.

situationer, hvor der ikke er tale om udbrud eller begrundet mistanke

om udbrud.

Bestemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyrene ikke selv

er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig risiko

for mennesker.

…”

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har om telefonmø-

det – under sin første forklaring for kommissionen – forklaret

640

, at det var

hende, som tog initiativ til opringningen til Dorthe Eberhardt Søndergaard,

fordi hun umiddelbart efter afdelingschefmødet kl. 10.30 havde lovet Tejs

Binderup at tale med Sundhedsministeriet om, hvorvidt der var hjemmel

til aflivning i epidemiloven, hvilket Tejs Binderup havde spurgt om. Dorthe

Eberhardt Søndergaard sagde noget i retning af: ”Vi har hjulpet dem før” og

sagde, at der fandtes en bestemmelse i lov om hold af dyr. Dorthe Eberhardt

Søndergaard sagde: ”Jeg sender dig lige ordlyden, hvor der kan tages hensyn

til smitte til mennesker”. Dorthe Eberhardt Søndergaard gjorde opmærksom

på, at der var en passus om zoonotiske stoffer og forklarede dem, hvad det

betød. Dorthe Eberhardt Søndergaard sagde, at 7,8 km zonen var fastlagt på

baggrund af en tidligere sundhedsfaglig vurdering, og nu forelå der en langt

mere alvorlig sundhedsfaglig vurdering. Dorthe Eberhardt Søndergaard syn-

tes, at det lød mærkeligt, hvis 7,8 km zonen stod ved magt. De drøftede ikke,

om det var en stor zone, der dækkede hele Danmark, men måske det handlede

om, at cirklerne blev så store, at det dækkede hele landkortet. Anne-Mette Lyh-

ne Jensen har – under sin fortsatte forklaring for kommissionen – forklaret

supplerende, at det blev aftalt, at hun skulle ringe til Miljø- og Fødevaremini-

steriet for at sikre sig, at der var taget højde for Statens Serum Instituts nye

risikovurdering. På telefonmødet nævnte Dorthe Eberhardt Søndergaard, at

Sundhedsministeriet tidligere havde været inde og kigge på lov om hold af dyr,

640 Forklaringsdokumentet side 245, 638 og 648

1693

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

og Dorthe Eberhardt Søndergaard kom med nogle fornuftige betragtninger,

som hun (Anne-Mette Lyhne Jensen) videregav til Tejs Binderup. Tejs Binderup

oplyste hende om, at dette ville han vende med Fødevarestyrelsen.

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har for-

klaret

641

, at efter afdelingschefmødet ringede Anne-Mette Lyhne Jensen til hen-

de og spurgte, hvorfor Tejs Binderup pludselig talte om epidemiloven. På dette

tidspunkt havde hun og Anne-Mette Lyhne Jensen fra Justitsministeriet et tæt

samarbejde om den nye epidemilov, og Anne-Mette Lyhne Jensen havde derfor

et indgående kendskab til epidemiloven. Anne-Mette Lyhne Jensen kendte

ikke lov om hold af dyr, og hun (Dorthe Eberhardt Søndergaard) videresendte

derfor teksten fra Niels Torpegaard Christensen til Anne-Mette Lyhne Jensen.

Baggrunden for at de drøftede lov om hold af dyr i Sundhedsministeriet til-

bage i september 2020 var, at Miljø- og Fødevareministeriet havde meldt ud,

at lov om hold af dyr ikke gav hjemmel til zoneordningen. Dette undrede de

sig over i Sundhedsministeriet, og Niels Torpegaard Christensen slog derfor

lov om hold af dyr op. Hun forestillede sig, at Miljø- og Fødevareministeriet

skulle lave en vurdering af, hvorvidt § 30 kunne hjemle regeringens beslut-

ning, herunder ved at sundhedsmyndighederne uddybede eller forklarede

risikovurderingen. Det var ment som et åbent spørgsmål om, hvorvidt denne

vurdering var foretaget. Hun har lært, at Miljø- og Fødevareministeriets første

svar altid er, at de ikke kan håndtere det inden for deres lovgivning. Hun har

samtidig lært, at denne besked fra Miljø- og Fødevareministeriet godt kan

flytte sig, når der kommer nye risikovurderinger. På mødet blev det aftalt, at

Miljø- og Fødevareministeriet fik til opgave at undersøge, hvorvidt § 30 i lov

om hold af dyr kunne hjemle regeringens beslutning om aflivning af samtlige

mink i Danmark, og Justitsministeriet fik til opgave at undersøge spørgsmålet

om ekspropriation. Telefonmødet varede ikke lang tid. Både Morten Holland

Heide og Anne-Mette Lyhne Jensen undrede sig over, hvorfor Tejs Binderup på

afdelingsmødet den 4. november 2020 talte om epidemiloven i sammenhæng

med aflivning af mink.

Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har forklaret

642

, at det var

Anne-Mette Lyhne Jensen, som ringede til Dorthe Eberhardt Søndergaard,

og de talte om epidemiloven og om, at der ikke var hjemmel i den lov, og at

641 Forklaringsdokumentet side 274, 276 og 286f

642 Forklaringsdokumentet side 484

1694

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Miljø- og Fødevareministeriet tidligere havde anvendt lov om hold af dyr til

at aflive mink. De havde en gammel mail fra september, som de videresendte

til Anne-Mette Lyhne Jensen. Der var tale om den mail, hvor Niels Torpegaard

Christensen gengav § 30 i loven. Hun sendte mailen under samtalen. Dorthe

Eberhardt Søndergaard sendte den videre til Anne-Mette Lyhne Jensen og

en anden i Justitsministeriet under samtalen eller lige, da de havde lagt på.

Der blev ikke talt om, at Sundhedsministeriet skulle tage noget på sig. Hun

forventede efter samtalen, at det lå ovre i Justitsministeriet. Det sidste hun

hørte om hjemmel var, da der blev lagt på over for Anne-Mette Lyhne Jensen.

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har forklaret

643

, at mai-

len fra juristen i Sundhedsministeriet ikke gjorde særligt indtryk på ham, da

den alene var tiltænkt som en hjælp til, at de hurtigt kunne sætte sig ind i

dyreholdslovens § 30. Han så ikke på juristens vurdering i mailen, men han

kiggede alene på paragraffens ordlyd, da den blev fremsendt under telefon-

mødet. Udkommet af telefonmødet var, at det var relevant at se på § 30 i lov

om hold af dyr, og at Anne-Mette Lyhne Jensen ville tage kontakt til Miljø- og

Fødevareministeriet herom med henblik på, at Miljø- og Fødevareministeriet

skulle afklare, om der var hjemmel i lov om hold af dyr. Han fik til opgave

– sammen med Stats- og Menneskeretskontoret – at få skrevet en tekst om

ekspropriation, som skulle sendes til kredsen af afdelingschefer.

Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om Dorthe Eberhardt Sønder-

gaards mail af 4. november 2020 forklaret

644

, at han modtog mailtråden un-

der et statusmøde den 4. november 2020 på Skype med Tejs Binderup. Tejs

Binderup havde været til afdelingschefmøde og fortalte ham, at regeringens

beslutning ikke indeholdt et forbud mod hold af mink. Tejs Binderup nævnte

sidst i mødet, at nogen mente, at der var hjemmel. Da han modtog mailen,

opfattede han først, at Justitsministeriet mente, at der var hjemmel i Fødeva-

restyrelsens lovgivning. Der er ikke nogen vurdering i mailen. Han mente, at

juristerne skulle se på deres oprindelige vurdering og nu se på den i lyset af

regeringens beslutning. Han sendte mailen videre til Hanne Larsen og Camilla

Brasch Andersen. Hanne Larsen involverede herefter Birthe Schubart, som

sagde, at der ikke var noget, der ændrede ved hendes juridiske vurdering.

Tejs Binderup gik senere på eftermiddagen videre med den besked. Den 4.

643 Forklaringsdokumentet side 855

644 Forklaringsdokumentet side 496

1695

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

november 2020 om aftenen holdt han et møde med Henrik Studsgaard og

Tejs Binderup, hvor de stadig vurderede, at der i deres lovgivning ikke var

hjemmel til aflivning af alle mink.

Morten Holland Heide udarbejdede den 11. november 2020 et notat om tele-

fonmødet, hvoraf fremgår bl.a.:

”…

På mødet blev også spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink uden

for smittede farme og risikozonerne, som var blevet rejst under mødet

om opfølgningen på KU-mødet, drøftet. Hverken jeg eller Anne-Mette

Lyhne Jensen var bekendt med reglerne i lov om hold af dyr, som var

blevet brugt til at aflive dyrene på de smittede minkfarme og i risikozo-

nerne. Dorthe Søndergaard videresendte under samtalen en mail fra en

jurist i Sundheds- og Ældreministeriet om § 30 i dyreholdsloven. Dorthe

Søndergaard gentog, at det måtte være et spørgsmål om, at man ikke

stillede de rigtige spørgsmål til sundhedsmyndighederne. Situationen

var markant anderledes med den nye risikovurdering fra SSI.

Alle mødedeltagere gav udtryk for, at det umiddelbart var lidt svært at

forstå, at man ikke kunne bruge de samme regler, som var blevet brugt

til at aflive minkene i risikozonerne, idet situationen sundhedsmæssigt

var markant anderledes og mere alvorlig nu med den nye risikovurde-

ring fra SSI.

Alle mødedeltagere gav udtryk for, at det umiddelbart var lidt svært at

forstå, at man ikke kunne bruge de samme regler, som var blevet brugt

til at aflive minkene i risikozonerne, idet situationen sundhedsmæssigt

var markant anderledes og mere alvorlig nu med den nye risikovurde-

ring fra SSI.

…”

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om referatet for-

klaret

645

, at referaterne fra telefonsamtalerne blev til efterfølgende, da det

blev besluttet, at der skulle laves en redegørelse til Folketinget, og at Stats- og

645 Forklaringsdokumentet side 855

1696

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Menneskeretskontoret skulle stå for at lave redegørelsen for Justitsministe-

riets vedkommende. Da de skulle aflevere alt materiale til Stats- og Menne-

skeretskontoret, lavede de telefonnotaterne for telefonmøderne den 4. og 5.

november 2020. Han tror ikke, han havde notater fra møderne. Han mener,

at han viste begge referater til Anne-Mette Lyhne Jensen, da hun havde været

til stede under begge møder.

I forlængelse af telefonmødet kl. 11.15 ringede Anne-Mette Lyhne Jensen til

Tejs Binderup, idet Tejs Binderup skulle afklare med Fødevarestyrelsen, om

lov om hold af dyr kunne udgøre hjemmel til aflivning af alle mink.

Kl. 11.30 videresendte Anne-Mette Lyhne Jensen den mail, som hun kl. 11.23

havde fået tilsendt fra Dorthe Eberhardt Søndergaard, til Tejs Binderup:

”…

Dato:

4. november 2020 kl. 11.30.33 CET

…

Emne: VS: Hjemmel til aflivning af mink.

Kære Tejs

I fortsættelse af vores snak - se nedenstående.

…”

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom for-

klaret

646

, at han videresendte mailkorrespondancen om hjemmel til Nikolaj

Veje, som tog kontakt med Birthe Schubart.

Kl. 11.30 sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail til Dorthe Eberhardt Søn-

dergaard:

646 Forklaringsdokumentet side 694

1697

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

”…

Sent: 04-11-2020 11:30:49 (UTC +02)

…

Fødevarestyrelsen kigger lige på hjemmelen igen.

…”

9.5.4.

Justitsministeriets arbejdstese

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen sendte kl. 12.08 en mail til mødedel-

tagerne, som havde deltaget i afdelingschefmødet kl. 10.30, hvori hun skrev,

at hun havde fået bekræftet, at KU-beslutningen ikke indebar et forbud mod

minkavl. Hun skrev videre, at arbejdstesen var, at der var hjemmel til afliv-

ning af alle mink i § 30 lov om hold af dyr, samt at ”MFVM afklarer endeligt”:

”…

Emne: Beslutning om og hjemmel til aflivning af mink

Kære alle

Har fået bekræftet, at beslutningen var, som Line udlagde det, dvs. der

er ikke truffet beslutning om et forbud. Regeringen vil ikke afskære

muligheden for, at der efter Corona kan genopbygges en minkindustri

i Danmark

Arbejdstesen ift hjemmel for aflivning af mink er følgende

- MVFM har hjemmel til aflivning f alle mink i § 30 i lov om hold af

dyr (MFVM afklarer endeligt)

- der er ikke tale om ekspropriation (JM afklarer endeligt)

Vi I lave bidrag til dagens udmeldingspapir og fælles talelinjer ud fra

ovenstående.

Som altid super.skaro bagkant.

…”

1698

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forklaret

647

, at

hendes mail, hvor hun skrev, at Justitsministeriet havde en arbejdstese om, at

der var hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr til at aflive samtlige mink i Dan-

mark, blev sendt som opfølgning på afdelingschefmødet kl. 10.30, hvor mø-

dedeltagerne forsøgte at afklare regeringens beslutning fra KU-mødet den 3.

november 2020. Det blev på mødet stillet spørgsmål fra Sundhedsministeriet

til, om Miljø- og Fødevareministeriet ved vurderingen af hjemmel i § 30 i lov

om hold af dyr havde inddraget Statens Serum Instituts nye risikovurdering.

Heller ikke dette hørte hun på mødet, men hun havde efterfølgende et møde

med Dorthe Eberhardt Søndergaard og Morten Holland Heide om spørgsmålet

om hjemmel i epidemiloven, hvor det blev aftalt, at hun (Anne-Mette Lyhne

Jensen) skulle ringe til Miljø- og Fødevareministeriet for at sikre sig, at der

var taget højde for Statens Serum Instituts nye risikovurdering. Hun ringede

efterfølgende til Tejs Binderup og drøftede dette med ham. Tejs Binderup love-

de, at han ville drøfte dette med Fødevarestyrelsen, og det var hendes indtryk,

at han ville tale med Fødevarestyrelsen med det samme. I mailen skrev hun

endvidere, at arbejdstesen var, at der ikke var tale om ekspropriation, og at

Justitsministeriet ville stå for at afklare dette endeligt. Det var en procesmail

som opfølgning på et møde, hvor der blev fordelt nogle opgaver, og det var ikke

en konkluderende mail. De personer, som modtog mailen, var nogle af hendes

allernærmeste samarbejdspartnere, og det var derfor ikke en formel mail fra

Justitsministeriet. Da hun havde sendt mailen, ringede hun til Tejs Binderup

og gjorde ham opmærksom på mailen og på, at Justitsministeriet ikke havde

foretaget nogen vurdering endsige kigget i forarbejderne til bestemmelsen.

Kontorchef Morten Holland Heide, Justitsministeriet, har om mailen forkla-

ret

648

, at han forstod Anne-Mette Lyhne Jensens mail kl. 12.08 således, at

hun havde talt med andre end Line Nørbæk, hvor hun havde fået resultatet

fra KU-mødet bekræftet. Arbejdstesen arbejdede de ud fra, indtil andet var

besluttet. Han var ikke med til at fastsætte arbejdstesen, da han arbejdede på

ekspropriationsspørgsmålet. Hvis der ikke var hjemmel i § 30 i loven om hold

af dyr, ville det forsinke indsatsen i omegnen af en uge med udarbejdelsen af

et lovforslag. Danmark stod i en meget voldsom situation, så det var vigtigt

at finde ud af, om der var en hjemmel. Han talte ikke mere med Anne-Mette

Lyhne Jensen om hjemmelsspørgsmålet før pressemødet, så han ved ikke,

647 Forklaringsdokumentet side 638

648 Forklaringsdokumentet side 856

1699

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

hvad hun talte med Tejs Binderup om. Han havde den opfattelse, at hjem-

melsspørgsmålet blev håndteret af de to afdelingschefer, og ud fra mailen

om arbejdstesen blev han bekræftet i, at afdelingscheferne var ved at finde

en løsning. Der havde været samtaler mellem Tejs Binderup og Anne-Mette

Lyhne Jensen, der førte til mailen om arbejdstesen. Man skulle finde ud af, om

der var hjemmel i § 30 i lov om hold om dyr. Han havde ikke selv kigget på

bestemmelsen på det tidspunkt. Han antager, at Anne-Mette Lyhne Jensen be-

skrev arbejdstesen på baggrund af drøftelser med den relevante afdelingschef

i Miljø- og Fødevareministeriet, og at Miljø- og Fødevareministeriet var med

på, at det var en arbejdstese. Han var klar over, at der var pressemøde senere

på dagen. Han mente ikke, at det var relevant for ham at overveje at orientere

Statsministeriet om hjemmelsspørgsmålet. Det ville ikke være sædvanligt, da

det vedrørte lovgivning på Miljø- og Fødevareministeriets område, og spørgs-

målet blev håndteret af afdelingscheferne. Det var Tejs Binderup, der havde

rejst spørgsmålet om hjemmel, og han vidste ikke, hvad Anne-Mette Lyhne

Jensen havde talt med Tejs Binderup om. Han gik ud fra, at Tejs Binderup var

med på arbejdstesen.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret

649

, at først da

hun modtog denne mail, blev hun bekendt med, at der var en hjemmelspro-

blematik i forhold til aflivning af alle mink. Begrebet ”arbejdstese” har ikke en

specifik betydning i Justitsministeriet. Hun ved ikke, hvad Anne-Mette Lyhne

Jensen mente med ordet ”arbejdstese”. Hun læste Anne-Mette Lyhne Jensens

mail som en opfølgningsmail på drøftelserne fra afdelingschefmødet den 4.

november 2020. Det var en status-mail, som samlede op på drøftelserne på

mødet.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

650

at han medgiver, at Anne-Mette Lyhne Jensens mail sendt kl. 12.08 kan læses

således, at Anne-Mette Lyhne Jensen skulle afklare, om der var truffet beslut-

ning om et forbud. Indtil Anne-Mette Lyhne Jensen onsdag den 4. november

2020 kl. 12.08 meddelte, at man arbejdede med en arbejdstese om, at der

var lovhjemmel, baserede han sig på Fødevarestyrelsens og Paolo Drostbys

vurdering, hvorefter der ikke var lovhjemmel. Det ville være mærkværdigt,

hvis departementet havde anfægtet Fødevarestyrelsens vurdering. Det mest

649 Forklaringsdokumentet side 1168

650 Forklaringsdokumentet side 691f og 695

1700

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

udtrykkelige, som han modtog fra Justitsministeriet, var Anne-Mette Lyhne

Jensens mail omhandlende en arbejdstese. Sundhedsministeriet blandede sig

nok, fordi epidemiloven var i spil. Han akkviescerede ved Justitsministeriets

arbejdstese; måske fordi Justitsministeriets jurister antages for at være de

dygtigste. Dertil kom, at det var Justitsministeriet, som havde ansvaret for

aflivningsindsatsen i og med, at den blev forestået af politiet. Justitsmini-

steriets folk talte med en vis vægt, når de talte om hjemmel. Han tænkte,

at de havde overvejet det. Der var ingen, der var i tvivl om, at bolden lå hos

Justitsministeriet på det tidspunkt. Han opstillede ikke en arbejdstese om,

at der var hjemmel. Han reagerede ikke på Justitsministeriets arbejdstese.

Når Justitsministeriet kontaktede ham og sagde, at lov om hold af dyr kunne

bruges, så havde han ikke grund til at stille spørgsmålstegn ved det. Det var

også Justitsministeriets opfattelse, at der ikke var tale om ekspropriation,

selvom det var hans opfattelse. Anne-Mette Lyhne Jensens mail blev skrevet

på et tidspunkt, hvor Justitsministeriet og Anne-Mette Lyhne Jensen havde

en viden om, at Miljø- og Fødevareministeriet var af den opfattelse, at der

ikke var hjemmel i lov om hold af dyr. Det var ikke hans opgave at trumfe

en afdelingschef i Justitsministeriet; i hvert fald ikke før han havde fået en

yderligere betryggelse fra Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrel-

sens jurister. Det var hans opgave at afklare med Fødevarestyrelsen, om der

måtte være hjemmel i lov om hold af dyr. Han havde allerede taget kontakt

til Fødevarestyrelsen herom.

Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om

mailen forklaret

651

, at hun ved arbejdstese forstår, at spørgsmålet om hjemmel

i § 30 i lov om hold af dyr og ekspropriation skal undersøges nærmere. Hun

har ikke før oplevet, at man skulle arbejde ud fra en arbejdstese om, at der

var hjemmel. Justitsministeriet gik her ind i sagen og påtog sig ansvaret for,

hvordan man kom videre i forhold til hjemmelsspørgsmålet. Det er hendes

opfattelse, at Anne-Mette Lyhne Jensen forud for afsendelse af mailen havde

drøftet spørgsmålet om hjemmel med Miljø- og Fødevareministeriet. Sund-

hedsministeriet var ikke yderligere involveret i spørgsmålet om hjemmel.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forklaret

652

, at mai-

len ikke gav hende anledning til refleksioner eller sagsbehandling. De havde

651 Forklaringsdokumentet side 287

652 Forklaringsdokumentet side 564

1701

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

i Finansministeriet fokus på tempobonus, som nu ikke længere kun vedrørte

Nordjylland og bufferzonerne, men hele landet.

Teamleder Søren Bøllingtoft Knudsen, Erhvervsministeriet, har om mailen

forklaret

653

, at det for Erhvervsministeriet i relation til støtte og kompensati-

on altid er relevant at vide, om et erhverv bliver nedlagt eller ej. Når der var

blevet truffet beslutning om minkerhvervet, måtte de se på, hvad de kunne

gøre på kompensationssiden. De har forskellige kompensationsordninger.

Hvis erhvervet opretholdes med en vis aktivitet, så kan man holde hånden

under erhvervet i en periode. De vidste ikke, hvad der lå i en dvalemodel, og

de skitserede det derfor generelt. Den nedlukningsmodel, der var beskrevet i

bilaget, var kun en overgangsordning. De havde hørt, at et forbud indebar en

lukning af erhvervet, men det er sådan set de samme ordninger. Man kan ikke

sige, at støtteordningerne ville være mere gunstige, hvis man havde besluttet

ikke at nedlægge erhvervet. Jo hårdere ramt af restriktioner, des mere gun-

stige kompensationsordninger. Arbejdstesen om, at der var hjemmel, havde

den betydning for Erhvervsministeriet, at de kunne bruge det til brug for

udarbejdelse af faktaark. Det var endnu uvist, hvad der konkret var besluttet.

Tejs Binderup videresendte Anne-Mette Lyhne Jensens mail kl. 12.08 til Føde-

varestyrelsens direktør Nikolaj Veje. Fødevarestyrelsen fastholdt, at der ikke

var hjemmel til aflivning af alle mink i lov om hold af dyr, hvilket Tejs Binde-

rup meddelte Anne-Mette Lyhne Jensen ved en mail sendt kl. 15.32, som tillige

blev sendt i kopi til Dorthe Eberhardt Søndergaard og Morten Holland Heide:

”…

Sendt: 4. november 2020 15:32

…

Emne: Re: Hjemmel til aflivning af mink.

Kære Anne-Mette

FVST vil gerne have en kontakt til jer. De mener ikke, at hjemlen kan

udbredes til hele landet

…”

653 Forklaringsdokumentet side 906

1702

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret

654

, at

han tillige underrettede Anne-Mette Lyhne Jensen pr. telefon. Da han vendte

tilbage til Anne-Mette Lyhne Jensen på mail kl. 15.32, henviste han til Føde-

varestyrelsens opfattelse. Han skrev ret præcist, at Fødevarestyrelsen mente,

at der ikke var hjemmel. Han har ikke uddannelsesmæssig baggrund til at

anfægte Fødevarestyrelsens vurdering. I og med at Justitsministeriet samme

dag havde meldt ud, at der muligvis kunne være hjemmel i § 30 i lov om hold

af dyr, var han imidlertid mere åben for eventuelle alternative hjemler. Han

skrev ikke noget om ekspropriation, da det var Justitsministeriet, som var

ressortministerium på ekspropriation.

Samme eftermiddag kl. 15.43 sendte Morten Holland Heide følgende svar til

Tejs Binderup og Anne-Mette Lyhne Jensen og med kopi til Dorthe Eberhardt

Søndergaard, hvilken mail Tejs Binderup besvarede om aftenen kl. 21.31:

”…

Emne: SV: Hjemmel til aflivning af mink.

Kære Tejs

Ok. Hvem skal vi tale med?

Mvh.

Morten

…

From: Tejs Binderup …

Sent: 04-11-2020 21:31:23 (UTC +02)

To: Morten Holland Heide …; Anne-Mette Lyhne Jensen …

Cc: Dorthe Eberhardt Søndergaard …; Birthe Schubart ...

…

Kære Morten

Beklager sent svar. Indbakken har været lidt rødglødende.

Du skal tale med Birthe Shubart fra Fødevarestyrelsen (cc).

654 Forklaringsdokumentet side 694 og 696

1703

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

For god ordens skyld. Ift. om et forbud mod minkavl vil udgøre eks-

propriation eller ej skulle U 2018.2501 Ø (ræveholdsdommen) være

interessant, men det er I nok allerede opmærksomme på.

…”

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom for-

klaret

655

, at det først var om aftenen onsdag den 4. november 2020, at han

fik sat Morten Holland Heide i kontakt med Birthe Schubart, som det ses af

hans mail kl. 21.32 til Morten Holland Heide. Han læste først Morten Holland

Heides mail sendt den 4. november 2020 kl. 15.43 om aftenen.

9.5.5.

Partileder- og ordførerorientering

Partilederne og de politiske ordførerne blev den 4. november 2020 forud for

pressemødet kl. 16.00 orienteret om regeringsbeslutningen om aflivning af

alle mink.

Op til orienteringen var der en sms-korrespondance i Miljø- og Fødevaremi-

nisteriet fra kl. 12.50 og frem mellem miljø- og fødevareminister Mogens

Jensen, særlig rådgiver Søren Andersen, departementschef Henrik Studsgaard

og afdelingschef Tejs Binderup om rollefordeling mv.:

”…

Tejs Binderup kl. 12.50:

FM har ringet. STM’en taler med Merrild nu, så Mogens kan ringe til

Tage.

Tejs Binderup:

Derudover er meldingen, at vi bare skal gå i gang med vores interessent-

håndtering. Dvs. vi kan kontakte borgmestre og kan orientere ordførere

Tejs Binderup:

Vi er lige ved at finde ud af, hvem der indkalder til partilederoriente-

ringen. Tilstede på denne vil være SUM, EM og MFVM er meldingen

655 Forklaringsdokumentet side 694

1704

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Mogens Jensen:

Ok – jeg skal have beredskab nu så

Henrik Studsgaard:

Ok, så kan Mogens også stå for orienteringen af borgmestrene ligesom

jeg gerne vil gå med til partiledermødet hvis minister +1

Tejs Binderup:

Vi skal indkalde til partilederorientering kl. 14.30

Tejs Binderup:

Det kan godt være minister plus 1, det bestemmer vi selv

Tejs Binderup:

Jeg er lige ved at finde ud af, hvem fra SUM der kommer af fagperson,

som kan forklare situation

Tejs Binderup:

Nå kontramelding. STM vil måske selv orientere partilederne

Tejs Binderup:

Jeg melder tilbage så snart der er endelig afklaring

Søren Andersen:

Har lige talt med Søren Egge. SUM har åbenbart orienteret BØF-sund-

hedsordførere i nat …

…”

Af en af Sundhedsministeriet udarbejdet tidslinje over forløbet fremgår, at

følgende deltog i mødet, hvori der skete orientering af partilederne: Sundheds-

ministeren, erhvervsministeren, miljø- og fødevareministeren, faglig direktør

Kåre Mølbak samt partilederne Jakob Ellemann Jensen, Søren Pape Poulsen,

Kristian Thulesen Dahl, Pia Olsen Dyhr, Pernille Skipper, Alex Vanopslagh,

Josephine Fock, Sofie Carsten Nielsen og Pernille Vermund.

Sundhedsminister Magnus Heunicke udleverede den 22. november 2021 –

kort før sin afhøring i kommissionen den 26. november 2021 – sine hånd-

skrevne noter fra mødet, hvor partilederne blev orienteret om beslutningen

1705

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

truffet på KU-mødet den 3. november 2020. Noterne er efterfølgende blevet

renskrevet. Af noterne fremgår om mødet:

”Minkmøde med partierne

4/11 20

Mogens J

Velkomst. Slå mink ned, besluttet i går i regeringen.

Magnus H

Gennemgang af virus-mutationer. Internationalt mm. Opdyrket i celler,

antistof.

Vacciner.

Kåre Mølbak

Cluster 1 ikke funktionel betydning.

Cluster 5: 4 mutationer 3 Aminosyre ændret + 1 tab af noget gen. Forsøg

i laboratorier, hvor høj grad hæmmes væksten ved at bruge blodprøver/

serum fra personer, der har overstået sygdom, og ikke i samme grad

hæmme væksten. Så nu kan vi se en risiko for folkesundheden. Hvor

hyppig? 12 prøver, i 9% af minkstammerne. Vi ser på med meget stor

bekymring. Eksisterende strategi har ikke bremset smitten, Nordjylland

53% minkvarianter.

Forpligtet til at melde til WHO og ECDC.

Simon Kol

Danmark på globale markeder andre erhverv er vigtige.

Spændt sikkerhedsnet ud. + Pulje til udvikling og omstilling af de her.

Jacob Ellemann

FT bruger Teams...

Ekstremt alvorligt! Meget voldsomt det, man går ind og gør her. Svært

at se sammenhængen ml hjælpepakker udløber nytår – livsgrundlag

1706

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

fjernet! Anfægter ikke nødvendigheden, vi skal ikke have Struer til at

blive det nye WUHAN, det forstår jeg godt.

Pernille Skipper

Rigtig bekymrende for familier og minavlere. Alvoren af den muterede

virus:

Kåre Mølbak, kan denne omgå alle vaccineprojekter, der har stået på i

snart et år. Hvis det er korrekt, at hvis den slipper ud af Nordjylland/

DK, så skal vi starte forfra… Så er minkbranche det sidste… Det her er

ikke det eneste, regeringen gør?

Alex

12 mennesker smittet med muteret virus?

Den faglige baggrund: Fuld gennemsigtighed, fuld transparens om fag-

lighed og undersøgelser. Ikke overreagere – men det tror jeg ikke, vi gør,

men skal have notat på. Hvorfor ikke nuværende setup? Erstatning?

Sikke tider vi lever i Er godt nok vildt.

Søren Pape

Er selvf. voldsomt. Få de faglige frem. Vi andre kan bare sidde og tage

imod nu.

Kan man sammenligne antistoffer med vaccine 1 til 1? Hjælpepakker

er ikke nok her.

Pernille Vermund

1. Er vi virkelig eneste land, hvor virus har muteret?

2. Har der været andre vurderinger end på SSI?

Pia O. D.

Jeg er ikke overrasket, debat kørt 1 måned.

Sætte vacciner over styr. Danmark sikkerhedspolitisk, kan DK holde

til det som Kina?

1707

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Styr på Nordjylland, smittekæde mv?

Tiltag i Nordjylland.

Kåre Mølbak

Ikke sikkert det går så galt.

Forskere fra KU har været inde over.

Vi er forpligtet til at handle nu ift intern. sundhedsregulativ, hvis der

var andre lande, der havde den viden, ville vi forvente, de reagerede og

ikke puttede med.

Af de 214 mink-stamme-smittede er de 200 i Nordjylland, så det er

rimelig geografisk afgrænset.

Muligt at få det udryddet, dels ved at fjerne reservoiret og dels opspore.

Det faglige er ikke perfekt, vi ville gerne skrive artikel og få det fag-

fælle-vurderet i tidsskrift, men hastende karakter. DK 17 mio. mink.

Verdens største.

Andre dyr kan smittes, en mår formentlig, men det er solitære dyr i

natur, ikke 30.000 andre dyr, det er derfor det særlige problem, der

opstår, når man stuver store populationer sammen.

De fleste andre dyr er ikke modtagelige for coronasmitte.

Pernille Vermund

Er vi sikre på der ikke er andre lande: Er de også forpligtede?

Får vi fagligt oplæg først?

Kristian Thulesen Dahl

Klar anbefaling?

Pernille Skipper

1708

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Specifik nedlukning på vej?”

Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret

656

, at han ikke talte med

Kåre Mølbak efter KU-mødet den 3. november 2020 og før pressemødet den

4. november 2020, udover at både han og Kåre Mølbak deltog i mødet med

partilederne den 4. november 2020, hvilket blev afviklet virtuelt.

9.5.6.

Pressemødet kl. 16.00

Der blev den 4. november 2020 afholdt pressemøde kl. 16.00 i Eigtveds

Pakhus. I pressemødet, som blev afholdt virtuelt, deltog statsminister Mette

Frederiksen, erhvervsminister Simon Kollerup, sundhedsminister Magnus

Heunicke, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, faglig direktør i Statens

Serum Institut Kåre Mølbak og rigspolitichef Thorkild Fogde. Mødedeltagerne

deltog fra hver sin lokalitet, mens journalisterne gav møde i Eigtveds Pakhus.

Pressemødet havde en varighed på ca. 1 time.

Statsministeriet havde forinden udsendt følgende pressemeddelelse:

”Statsministeriet

indkalder til pressemøde om situationen med mink

i forbindelse med COVID-19

Statsministeriet indkalder til pressemøde onsdag den 4. november kl.

16.00 i Eigtveds Pakhus ved Udenrigsministeriet. På pressemødet vil

der blive givet en status på situationen med COVID-19-smitte i mink

samt håndteringen heraf.

Statsministeren og de øvrige deltagere vil deltage virtuelt.

Bemærk:

- Det vil kun være muligt at sende én journalist eller korrespondent per

medie for at begrænse antallet af personer til stede.

656 Forklaringsdokumentet side 1190f

1709

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

- Der kræves tilmelding for at deltage i pressemødet. For tilmelding

sendes en mail til [xxx]@rigspolitiet.dk senest onsdag d. 4. november

kl. 15.00.

- Journalister har adgang til Eigtveds Pakhus fra kl. 15.00 og skal bære

pressekort synligt.

For yderligere oplysninger: Pressesekretær i Statsministeriet, Christian

Moselund Aaby, på pressetelefon +45 [xx xx xx xx].”

Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-

ret

657

, at det var Statsministeriets presseafdeling, som koordinerede med de

andre ministeriers presseafdelinger om, hvem der gjorde hvad i forhold til

pressemødet.

9.5.6.1. Forberedelse af pressemødet

Justitsministeriets kommunikationschef Emil Melchior underrettede ved mail

af 4. november 2020 kl. 11.57 presse- og kommunikationsmedarbejdere i bl.a.

Statsministeriet, Rigspolitiet, Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsmini-

steriet og Erhvervsministeriet om det forestående pressemøde, som skulle

afvikles samme dag. Af mailen fremgår:

”…

Kære alle

Nedenfor info om pressemødet og fordeling af de forskellige produkter

i dag.

Forventet pressemøde kl. 16. Frist for materiale er kl. 14 (omkring

minkdelen vedr. aflivning, kompensation etc).

- STM (indledning), SUM (om det sundhedsfaglige, risici, inddæmning

mm), SSI (Risikovurderingen), MFVM (aflivning), EM (økonomi/kom-

pensation)

657 Forklaringsdokumentet side 920

1710

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

- JM koordinerer QA/beredskabskatalog til pressemødet

- JM koordinerer udmeldingspapir (tiltagsliste/faktaark)

- Specifikke faktaark på økonomi/kompensation (FM/EM)

- Faktaark om minksituationen/folkesundhed (SUM/MFVM)

- Andre landes håndtering (UM/MFVM)

- JM koordinerer hovedbudskaber

- STM sender invitation til pressemøde

- STM laver interessentliste

…”

Pressemødet den 4. november 2020 blev forberedt i de forskellige involverede

ministerier, og beskrivelsen heraf følger nedenfor.

9.5.6.1.1. I Statsministeriet

I Statsministeriet udarbejdede taleskriver Anita Furu i løbet af formiddagen

den 4. november 2020 et udkast til statsministens tale på pressemødet. Stabs-

chef Martin Justesen og departementsråd Pelle Pape fik udkastet tilsendt på

mail kl. 10.42. Martin Justesen fremkom med bemærkninger i en mail kl.

11.09. Pelle Pape fremsendte sine rettelser kl. 12.57. Taleudkastet blev sendt

til blandt andre Barbara Bertelsen kl. 13.11, og kl. 13.41 sendte Pelle Pape en

opdateret version med ændringsmarkeringer til blandt andre Anita Furu og

Barbara Bertelsen.

Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret

658

, at hun

bestemt går ud fra at de respektive myndigheder selv havde styr på opfølg-

ningen på regeringens beslutning. Hun ved ikke, hvordan det er foregået

internt i Miljø- og Fødevareministeriets koncern, men ved tilrettelæggelsen af

pressemøder plejer det at foregå sådan, at de relevante fagministerier leverer

658 Forklaringsdokumentet side 1622

1711

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

input til bl.a. Statsministeriet, så det sikres, at de rigtige informationer kom-

mer frem. Det ville således være en omvendt verden, hvis fagministeriet tog

afsæt i oplysningerne fra statsministerens pressemøde, idet disse oplysninger

netop er givet af fagministeriet.

Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har om talen forklaret

659

, at første

udkast til Mette Frederiksens tale blev udarbejdet af taleskriverne på baggrund

af den mail, som han sendte den 4. november 2020 kl. 00.07. Dette udkast af

talen fik han og Pelle Pape til gennemsyn. De havde hver især nogle bemærk-

ninger til talen, som blev indarbejdet, hvorefter talen blev sendt til faktatjek i

de relevante fagministerier. Det skulle tydeliggøres i statsministerens tale, at

regeringen vidste, at det ville være svært for minkbranchen at rejse sig igen.

Det stod klart for ham, at regeringens beslutning om at aflive alle mink med-

førte en meget svær situation for minkbranchen, men det stod ham samtidig

tindrende klart, at beslutningen ikke indebar en nedlukning af minkerhvervet.

Der er ingen sammenhæng mellem ordet ”fatal” i taleudkastet og bortredige-

ringen af ordet i coveret i KU-sagen. Han synes, at det var for voluminøst at

anvende ordet ”fatal” to gange i talen. Han var ikke involveret i at sende talen

til faktatjek i de relevante fagministerier. Normalt vil det være de relevante

fagministerier, som faktatjekker talen, og han har typisk ikke indsigelser til

et faktatjek. Den 4. november 2020 hørte han ikke noget om, at der manglede

lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.

Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om statsministerens tale

forklaret

660

, at taleskrivning og Statsministeriets pressemøder hørte under

hans afdeling. Der var en fast procedure for udarbejdelsen af taler til statsmi-

nisteren. Taleskriverne udarbejdede typisk et udkast til talen efter en dialog

med sagsbehandlerne. Når talen var tæt på at være færdig, blev den sendt til

faktatjek i de relevante fagministerier. Den 4. november 2020 havde de travlt

med at forberede pressemødet, og der var samtidig spørgsmål om, hvorvidt

der skulle være en spørgetime, og om der skulle afholdes endnu et KU-møde

dagen efter. De havde ikke før afholdt et virtuelt pressemøde med så mange

deltagere, og praktikken for dette fyldte en del. Martin Justesen sendte de

væsentligste pointer fra KU-mødet til taleskriverne, og taleskriverne gik i

gang med statsministerens tale. Han afventede det første udkast og beskæfti-

659 Forklaringsdokumentet side 1334ff

660 Forklaringsdokumentet side 1440f

1712

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

gede sig med andre opgaver indtil da. Han tilføjede forskellige ting til talen.

Talen var faktatjekket af alle de relevante fagministerier, for så vidt angik det

faglige indhold.

Chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow, Statsministeriet, har herom forkla-

ret

661

, at han den 4. november 2020 sendte statsministerens pressemødetale

til faktatjek hos fagministerierne, herunder Miljø- og Fødevareministeriet.

Han sendte udkast til statsministerens indledning. Miljø- og Fødevaremini-

steriet fremkom med en ændring i form af antallet af smittede farme. Han

modtog svaret i løbet af eftermiddagen onsdag den 4. november 2020, men

før pressemødet kl. 16.00. Der kom ingen tilbagemelding fra Miljø- og Føde-

vareministeriet eller andre ministerier om manglende hjemmel.

Udkast til statsministerens tale blev fremsendt på mail kl. 13.34 af Johan

Philip Zilmer-Bülow til blandt andre kontorchef Lisbeth Gro Nielsen i Ju-

stitsministeriet samt ministersekretærer i Erhvervsministeriet, Sundhedsmi-

nisteriet, Erhvervsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet og med kopi

til flere andre ansatte i fagministerierne, blandt andre Annemarie Lauritsen

i Finansministeriet. Fagministerierne blev bedt om at foretage faktatjek og

vende tilbage med evt. bemærkninger senest kl. 14.30.

Af dette nye udkast til statsministerens tale fremgår følgende:

”Udkast

til statsministerens indledning ved virtuelt pressemøde om

mink den 4. november 2020

(Taletid: ca. 9 minutter)

Velkommen til pressemødet.

Det foregår virtuelt. Fordi coronasmitten desværre har bredt sig til

Folketinget og regeringen.

Når vi har indkaldt til pressemøde i dag, er årsagen dog en anden og

mere alvorlig.

661 Forklaringsdokumentet side 268

1713

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Statens Seruminstitut har observeret en meget alvorlig udvikling i coro-

na forårsaget af mink.

De seneste tal – som er fra 2. november, det vil sige mandag i denne

uge – viser, at der er konstateret coronasmitte på 191 minkfarme.

Denne udvikling er sket til trods for en intensiv indsats fra myndighe-

dernes side for at begrænse smitten.

Samtidig ses smitte med nye muterede typer af corona både i danske

minkbesætninger og i lokalbefolkningen.

Det er altså heller ikke lykkedes at begrænse yderligere spredning til

det omgivende samfund.

Med andre ord:

Virus er muteret i mink. Den muterede virus har spredt sig til menne-

sker.

Og hvad værre er – og det er meget, meget alvorligt – har Statens Serum

Institut i laboratoriet fundet 5 eksempler på virus i minkfarme og 12

eksempler på virus hos mennesker, der udviser nedsat følsomhed på

antistoffer.

Det er ikke bare en teori. Det er ikke bare en analyse i en rapport.

Det er en reel og konkret udvikling.

Over hele verden arbejdes der i disse måneder, uger og dage på højtryk

for at udvikle en vaccine mod coronavirus.

Men Statens Seruminstitut har altså vurderet, at med den mutation af

corona vi ser nu i Nordjylland – der kan vi risikere, at effekten af en

vaccine bliver svækket eller udebliver.

Dermed kan muteret virus hos mink have voldsomt negative konse-

kvenser for håndteringen af den igangværende pandemi.

1714

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Danmark har et ansvar over for vores egen befolkning.

Vi har også et ansvar over for resten af verden. En muteret virus risi-

kerer at blive spredt fra Danmark til andre lande.

Derfor tager vi situationen på de danske minkfarme ekstremt alvorligt.

Vi vil som regeringen gøre alt hvad vi kan for at sikre, at den muterede

smitte inddæmmes og ikke spreder sig yderligere.

Det kræver meget resolut handling:

For det første

vil vi slå alle mink i Danmark ned. Det gælder også

avlsdyr.

Vurderingen fra SSI er klar: En fortsat minkavl under den igangværen-

de epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder

for mulighederne for at forebygge COVID-19 med vacciner.

Når alle mink slås ned – også avlsdyr – så ved vi godt, at det vil blive

meget svært for erhvervet at komme tilbage igen. Det er en uhyre van-

skelig situation.

Det er derfor en beslutning, regeringen træffer med tungt hjerte.

Men på baggrund af sundhedsmyndighedernes klare anbefaling er vi

ikke i tvivl om, at det er en nødvendig beslutning.

Jeg vil udtrykke min store sympati for og beklagelse over for de danske

minkavlere.

Mange af jer mister ikke alene jeres levebrød, men et livsværk. I nogle

tilfælde hele slægtens værk, som er gået i arv fra generation til gene-

ration.

Minkfarmene har stor betydning lokalt. I er en vigtig dansk eksport-

succes. Danmark er verdens største producent af minkskind.

1715

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Alt det er regeringen smerteligt bevidst om. Og om lidt vil vi uddybe

hvordan vi vil hjælpe de berørte minkavlere økonomisk.

***

Altså: For det første slår vi minken ned.

For det andet

skal vi sætte meget effektivt ind for at inddæmme den

muterede variant af corona, som allerede er overført til mennesker.

Status er som sagt, at der er registreret 12 personer med en ny muteret

covid-19 virus i Nordjylland.

Derfor anbefaler myndighederne, at vi iværksætterlokale tiltag og re-

striktioner, som reducerer smitteudviklingen i de kommuner, hvor den

muterede smitte vurderes at være udbredt.

Det er lige nu Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vest-

himmerland, Thisted og Læsø kommuner.

Beboerne i de kommuner må desværre forberede sig på yderligere re-

striktioner i den kommende tid. Sundhedsmyndighederne arbejder på

højtryk med den helt konkrete udformning af de nødvendige tiltag

og restriktioner. Regeringen forventer at vi på baggrund af sundheds-

myndighedernes anbefalinger kan præsentere de lokale indsatsplaner

i morgen.

Jeg vil sige til alle jer i Nordjylland: Jeg ved godt, at jeg med denne

besked efterlader jer i uvished indtil i morgen.

Jeg forstår jeres bekymring. Jeg beklager, at det må være sådan. Men

situationens ekstreme alvor tilsiger, at vi skal handle nu.

Corona har endnu engang vist, at den er en lumsk sygdom.

Vi skal møde den med handlekraft. Det drejer sig om liv og død. Ikke

kun i Danmark, men i hele verden.

1716

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Det handler også om økonomi og arbejdspladser.

Vi skal have situationen under kontrol ved en fælles indsats. Som vi

har gjort det før.

Jeg vil give ordet videre til:

SUM SSI MFVM EM”

Souschef Lars Høgsbro Østergaard i Finansministeriet sendte kl. 13.54 en

mail til Johan Philip Zilmer-Bülow med bemærkning om: ”Tror linjen er, at vi

linjen er vi ”afliver” mink – ikke ”slår” dem ned”, mens departementschefse-

kretær Anne Dahl Krabbe i Erhvervsministeriet kl. 14.34 sendte en mail med

bemærkning om, at Erhvervsministeriet ikke havde nogen faktuelle bemærk-

ninger til talen, ligesom hun fremkom med en enkelt sproglig bemærkning.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen i Justitsministeriet sendte kl. 14.38 en mail

med en bemærkning om, at ”de lokale indsatsplaner” skulle ændres til ”de

konkrete tiltag”. Ministersekretær Esther Løffler i Sundhedsministeriet sendte

kl. 15.00 enkelte forslag til rettelser, herunder forslag om, at følgende sætnin-

ger udgik: ”Det er ikke bare en teori. Det er ikke bare en analyse i en rapport.

Det er en reel og konkret udvikling”. Kontorchef Paolo Drostby i Miljø- og

Fødevareministeriet sendte kl. 13.55 følgende bemærkning til talen: ”Kære

Johan. Status pr i dag er 207 smittede farme. Bh Paolo”.

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om faktatjekket af talen

forklaret

662

, at det var hendes opfattelse, at Johan Philip Zilmer-Bülow i mailen

kl. 13.34 anmodede om et faktatjek af statsministerens tale. De skulle forholde

sig til, om der i talen stod noget, som var faktuelt forkert. Udgangspunktet

var, at de skulle forholdt sig til det, der stod i talen. Hun gjorde sig ikke tanker

om, at der var en arbejdstese i Justitsministeriet vedrørende hjemmel til at

aflive alle mink i Danmark. Arbejdstesen var netop, at der var hjemmel til at

aflive alle mink i Danmark, og at Miljø- og Fødevareministeriet skulle afklare

dette endeligt. Fødevareministeriet fik også tilsendt mailen med anmodnin-

gen om faktatjek af talen. Hendes fokus var på restriktionerne i Nordjylland,

som var hendes arbejdsområde. Parallelt med dette spor blev der arbejdet på

662 Forklaringsdokumentet side 1168f

1717

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

nogle faktaark, som skulle skitsere regeringens beslutning fra KU-mødet den

3. november 2020. Dette lavede hun ligeledes udkast til, og hun sendte det til

kommentering i Miljø- og Fødevareministeriet, og hun gik ud fra, at de også

arbejdede videre med dette udkast. Et faktatjek går ud på at tjekke, hvorvidt

et givent produkt er faktuelt forkert. Faktatjekket omfatter ligeledes et tjek

af, hvorvidt der fremgår noget, der er juridisk forkert. Ansvaret for og udar-

bejdelse af taler er forskelligt fra ministerium til ministerium.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om faktat-

jekket af taleudkastet forklaret

663

, at hans gennemgang af talen ikke gav ham

anledning til at gøre opmærksom på, at der manglede lovhjemmel. Han troede

ikke, at pressemødet kunne blive opfattet som et påbud. Han opfattede talen

og pressemødet som en fortælling til danskerne om en politisk beslutning.

Når beslutningen skulle eksekveres, skulle der etableres det nødvendige lov-

grundlag. Man skal have i tankerne, at der gik ting galt i forløbet i og med, at

arbejdstesen i Justitsministeriet var, at der var lovhjemmel. Han læste udkastet

til statsministerens tale, lige da han havde læst udkast til Mogens Jensens tale

til pressemødet. Det fremgik tydeligt af Mogens Jensens tale, at man forsatte

aflivningsindsatsen som hidtil, og Mogens Jensen sondrede klart mellem det,

som foregik inden for og uden for zonerne. Han læste udkastet til statsministe-

rens tale med det bagtæppe. Han tænkte ikke på at orientere Statsministeriet

om den manglende lovhjemmel. Det var heller ikke hans opgave. Hans opgave

var at orientere Justitsministeriet om den manglende hjemmel i og med, at det

var Justitsministeriet, som havde ansvaret for sagen. Det havde han allerede

gjort. Paolo Drostby stod for at faktatjekke udkastet til statsministeren tale, og

han læste selv talen igennem. Justitsministeriet og Sundhedsministeriet læste

ligeledes talen igennem, og der var derfor mange, der kunne have fanget, at

der skulle have været nævnt noget om den manglende hjemmel.

664

Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om faktatjekket

forklaret

665

, at oplysninger vedrørende lovhjemmel må anses for fakta. Han

syntes ikke, at der manglede nogen oplysninger i Statsministerens beredskab

til pressemødet. Da han læste beredskabet, var hans forståelse, at der ikke

forelå en beslutning, som straks skulle eksekveres. Han tænkte, at presse-

663 Forklaringsdokumentet side 714f

664 Forklaringsdokumentet side 1644

665 Forklaringsdokumentet side 1597

1718

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

mødet den 4. november 2020 blot skulle orientere om regeringens politiske

beslutning. Han læste ikke presseberedskabet som om, at der allerede var

hjemmel til implementering af beslutningen om, at alle mink skulle aflives.

Regeringen kan godt træffe og udmelde en politiske beslutning uden, at hjem-

len hertil er på plads. Han tænkte, at man hurtigst muligt skulle i gang med

at eksekvere regeringens beslutning. Eksekveringen af beslutningen skulle

ske, så snart man havde etableret en hjemmel. For fuldstændighedens skyld

burde det have fremgået af presseberedskabet, at man ikke havde hjemmel

til at gennemtvinge beslutningen.

Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har om faktatjekke af

talen forklaret

666

, at hun var inde over at faktatjekke udkastet, men hun havde

ingen bemærkninger til talen. De faktatjekkede ud fra det, som Finansmini-

steriet havde ansvaret for.

Pelle Pape sendte samme dag kl. 14.48 en intern mail i Statsministeriet med

emnet ”indledning til PM om mink” til Mikkel Astrup Saugmann, Anita Furu,

Martin Justesen, Barbara Bertelsen og Iren Mirmojtahedi med kopi til Anders

Kappel, Caspar Strand, Kristian Kjærgaard Hansen, Sophie Bremer, Johan

Philip Zilmer-Bülow og Nicholas Rahui Webster Rømer vedhæftet dokument

”pressemødemink kl. 1430”, som var udkastet til statsministerens tale til pres-

semødet den 4. november 2020 kl. 16.00. I mailen anførte Pelle Pape, at denne

version af talen var; ”Opdateret med T/C ift. STMs version”.

Anita Furu sendte herefter kl. 15.39 en mail med emnet ”mink END” til Pelle

Pape Mikkel Astrup Saugmann, Martin Justesen, Barbara Bertelsen og Iren

Mirmojtahedi med kopi til Anders Kappel, Caspar Strand, Kristian Kjærgaard

Hansen, Sophie Bremer, Johan Philip Zilmer-Bülow og Nicholas Rahui Webster

Rømer og anførte ”Efter aftale med Pelle”. Anita Furus mail af 4. november

2020 kl. 15.39 var vedhæftet statsministerens tale til pressemødet den 4.

november 2020 kl. 16.00.

9.5.6.1.2. I Finansministeriet

Finansminister Nicolai Wammen deltog ikke i pressemødet den 4. november

2020, men Finansministeriet fik tilsendt udkast til statsministerens tale til

666 Forklaringsdokumentet side 564f

1719

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

pressemødet kl. 16.00, og Annemarie Lauritsen foretog et faktatjek af talen,

hvilket er beskrevet ovenfor.

Finansminister Nicolai Wammen har om forløbet den 4. november 2020 for-

klaret

667

, at der var et møde den 4. november 2020, hvor både han og statsmini-

steren deltog. Han havde også været i telefonisk kontakt med statsministeren.

Han deltog ikke i pressemødet og var ikke en del af forberedelserne til pres-

semødet. Han modtog dog et faktaark til godkendelse forud for pressemødet.

Faktaarket angik bl.a. tempobonus samt andre kompensationsordninger.

9.5.6.1.3. I Justitsministeriet og Rigspolitiet

I Justitsministeriet blev der den 4. november 2020 arbejdet med forskellige

udmeldelsespapirer og faktaark, idet Justitsministeriet understøttede Stats-

ministeriet i afholdelsen af pressemøder. Dette gjorde sig også gældende for

pressemødet den 4. november 2020, hvor Justitsministeriet stod for udar-

bejdelsen af udmeldelsespapirer, Q&A og faktaark til brug for pressemødet.

Justitsminister Nick Hækkerup har forklaret

668

, at hvis man få timer før et

pressemøde fik at vide, at der muligvis var et hjemmelsproblem, ville det have

været på sin plads, hvis hans departementschef og Statsministeriet var blevet

orienteret herom forud for pressemødet.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har om optakten til

pressemødet mv. forklaret

669

, at han ikke ved, hvornår det blev besluttet, at

pressemødet skulle afholdes onsdag den 4. november 2020 kl. 16.00. Han

tvivlede på, at deltagerne på KU-mødet den 3. november 2020 på bagkant

læste KU-sagens bilag, som var relativt omfattende, da alle havde travlt med

mange andre ting.

Fuldmægtig Cecilie Birch, Justitsministeriet, har om forberedelsen af presse-

mødet forklaret

670

, at Koordinationskonteret i Justitsministeriet havde som

opgave at understøtte Statsministeriet med afholdelse af pressemøder, her-

under ved udarbejdelse af faktaark og Q&A. I hendes kontor lagde de ikke

667

668

669

670

Forklaringsdokumentet side 846

Forklaringsdokumentet side 814

Forklaringsdokumentet side 615 og 620f

Forklaringsdokumentet side 326

1720

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

noget direkte til Statsministeren. Kontakten gik i stedet via Johan Philip Zil-

mer-Bülow i Statsministeriet.

I forlængelse af det første afdelingschefmøde udsendte kontorchef Lisbeth Gro

Nielsen en mail kl. 10.20 til blandt andre afdelingscheferne Dorthe Eberhardt

Søndergaard, Tejs Binderup, Annemarie Lauritsen, Line Nørbæk og Torben

Skovgaard Andersen vedhæftet udkast til udmeldingspapir:

”…

Emne:

Bestilling: Bidrag til udmeldingspapirer

Kære alle

Som aftalt på AC-mødet følger her udkast til to udmeldingspapirer, hvor

vi gerne modtager jeres bidrag.

1) Udmeldingen i dag om aflivning af mink mv. Primært relevant for

MFVM, FM, EM, FMN og SUM. Der er kun sat overskrifter på, for vi

kommer hurtigt til kort på, hvad der nærmere ligger i de enkelte punk-

ter, så juster og tilføj gerne.

2) Udmeldingen i morgen om lokale tiltag og restriktioner. Primært

relevant for EM, KUM, BUVM, BM, KIM, SUM og JM.

Bidrag modtages gerne senest kl. 13 og gerne før.

…”

Det til mailen vedhæftede udmeldingspapir omhandlende tiltag i forhold til

aflivning af mink indeholdt kun overskrifter:

”

[x4]. november 2020

Tiltag til aflivning af mink

[Kort indledning om baggrunden for tiltag] [MFVM/SUM]

[Periode]

1721

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Intensivering af aflivningsindsats [MFVM]

• […]

Kompensationsordning [MFVM/FM]

• […]

Iværksættelse af nødplan for aflivning [FMN]

• […]”

Kl. 12.35 sendte Lisbeth Gro Nielsen ny mail som var vedhæftet nyt udkast til

udmeldingspapir om tiltag til aflivning af mink. Af mailen fremgår:

”…

Kære alle

Vi har på baggrund af mødet og bidrag i øvrigt arbejdet videre med

udmeldingspapir om tiltagene i dag.

Vedhæftet er udkast, som I gerne må kommentere på.

Tak.

…”

Af det vedhæftede udkast fremgår nu:

”

[4]. november 2020

Tiltag til aflivning af mink

[Kort indledning om baggrunden for tiltag] [MFVM/SUM]

På den baggrund iværksættes følgende:

1722

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

• Der skal ske nedslagtning af alle mink i Danmark. Der er ikke tale om

et forbud mod minkavl i Danmark. Regeringen vil ikke afskære mulig-

heden for, at der efter corona-krisen kan genopbygges en minkindustri

i Danmark.

• Den nuværende indsats for at aflive mink intensiveres.

• Med henblik på at understøtte aflivningsindsatsen iværksættes en

nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den Nationale Operative

Stab under politiets kommando og med bistand fra forsvaret.

• Med den nuværende hastighed og smittespredning forventes nedslag-

ningen både i og uden for Nordjylland at være afviklet pr. 1. december

2020, idet en række nordjyske besætninger vil være blandt de sidste,

der slås ned.

• I tillæg til den nuværende kompensationspraksis indføres en ekstra

tempo-bonus på 20 kr. pr. mink, som minkavleren selv afliver inden

for 2 uger. Der stilles krav om aflivning af minimum 4.000 aflivninger

om dagen for at opnå tempobonussen

…”

Kl. 14.09 sendte Lisbeth Gro Nielsen faktaarket samt bilaget ”Hovedbudska-

ber” pr. mail til Pelle Pape og Johan Philip Zilmer-Bülow med kopi til An-

ne-Mette Lyhne Jensen og Cecilie Birch, hvoraf fremgår bl.a.:

”…

Bilag:

Faktaark - tiltag til aflivning af mink.docx; Hovedbudskaber.

docx;

Kære begge

Vedhæftet sendes materiale om mink:

- Faktaark om tiltag til aflivning af mink

- Hovedbudskaber (til brug for orientering af partier og interessenter)

(OBS. Vi vil meget gerne have en tilbagemelding på, om I synes, at de

1723

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

sidste punkt i [] skal med. Vi kan se, at statsministerens tale ikke er så

konkret. Hvis punktet om at ”blive i sin kommune” skal med, bør det

nok komme med i talen).

…”

Af det vedhæftede faktaark fremgår følgende:

”Tiltag

til aflivning af mink

Statens Serum Institut vurderer, at minkavl under COVID-19-epidemien

indebærer en betydelig risiko for folkesundheden nu og fremadrettet.

På den baggrund iværksættes følgende:

∙ Der skal ske aflivning af alle mink i Danmark, inkl. avlsdyr. Der er

ikke tale om et forbud mod fremtidig minkavl i Danmark, men der

vil ikke kunne være dyr i burene i 2021.

∙ Regeringen er bevidste om, at dette de facto vil betyde en nedlukning

af den danske minkbranche – i hvert fald for en årrække – men det

er sundhedsmyndighedernes vurdering, at selv fastholdelsen af en

mindre mængde avlsdyr vil være en risiko for folkesundheden.

∙ For at sikre øget tempo vil den nuværende indsats for at aflive mink

blive intensiveret.

∙ Med henblik på at kunne understøtte aflivningsindsatsen iværk-

sættes en nødplan for aflivning, som udarbejdes af Den Nationale

Operative Stab (NOST). Under ledelse af Rigspolitiet støtter For-

svarsministeriets myndigheder planlægningen og udarbejdelsen af

en nødplan, og i forlængelse heraf vil personel og materiel fra For-

svarsministeriets myndigheder gøres klar til at støtte Fødevarestyrel-

sen og politiet yderligere i indsatsen for at slå den samlede bestand

af mink i Danmark ned så hurtigt som muligt.

∙ I tillæg til den nuværende kompensationspraksis indføres en ekstra

tempo-bonus på 20 kr. pr. mink, som minkavleren selv afliver inden

for 10 dage – dog 5 dage for besætninger under 7.500 dyr.”

1724

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har om de to første bullets

forklaret

671

, at hun skrev den første sætning i første bullet på baggrund af

Anne-Mette Lyhne Jensens mail vedrørende arbejdstesen. Det var hendes for-

søg på at lave noget, som de relevante ministerier kunne arbejde videre med.

Tejs Binderup vendte tilbage med bemærkninger til den første bullet, hvilket

resulterede i, at hun tilføjede ”inkl. avlsdyr” og den næste sætning i den første

bullet. Anden bullet blev udarbejdet i samspil med Sundhedsministeriet og

Miljø- og Fødevareministeriet.

Af det vedhæftede bilag: ”Hovedbudskaber – aflivning af mink” fremgår bl.a.:

”…

∙ Statens Serum Institut har fundet en ny mutation i COVID-19 virus.

Den nye variant af virus er konstateret i prøver fra 5 minkfarme i

Nordjylland og prøver fra 12 personer i alt, hvoraf 4 har kendt til-

knytning til minkbranchen. SSI arbejder på at afdække mutationer

yderligere.

∙ Sundhedsmyndighederne vurderer, at fortsat minkavl under en

igangværende COVID-19-epidemi indebærer en betydelig risiko for

folkesundheden. Herunder for mulighederne for at forebygge CO-

VID-19 med vacciner.

∙ Dette vil i givet fald kunne betyde en væsentlig forringelse af vores

muligheder for at håndtere den igangværende epidemi.

∙ Den generelle indsats mod coronavirus handler om at bevare kon-

trollen med epidemien, så den ikke løber løbsk. Denne målrettede

indsats handler om at gøre alt, hvad vi kan, for at helt at forhindre

at denne virusvariant spreder sig.

∙ Regeringen har på en baggrund besluttet, at der skal ske aflivning

af alle mink i Danmark, inkl. avlsdyr. Der er ikke tale om et forbud

671 Forklaringsdokumentet side 1170

1725

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

mod fremtidig minkavl i Danmark, men der vil ikke kunne være

dyr i burene i 2021.

∙ Regeringen er bevidste om, at dette de facto vil betyde en nedlukning

af den danske minkbranche – i hvert fald for en årrække – men det

er sundhedsmyndighedernes vurdering, at selv fastholdelsen af en

mindre mængde avlsdyr vil være en risiko for folkesundheden.

∙ [Dette er en meget stor og tung beslutning for os alle, og vi er alle

klar over, at dette foruden de økonomiske tab vil have meget store

personlige konsekvenser for minkavlerne, deres familier og de man-

ge mennesker, der er tilknyttet erhvervet også.]

∙ I tillæg til den nuværende kompensationspraksis indføres en ekstra

tempo-bonus på 20 kr. pr. mink, som minkavleren selv afliver inden

for 2 uger. Der stilles krav om aflivning af minimum 4.000 aflivnin-

ger om dagen for at opnå tempobonussen.

∙ Fødevaremyndighederne leder indsatsen med aflivning af mink.

Med henblik på at understøtte aflivningsindsatsen iværksættes en

nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den Nationale Opera-

tive Stab under politiets kommando og med bistand fra Forsvaret,

Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet.

∙ Nedslagtning af mink vurderes at være en nødvendig forudsætning

for at forebygge yderligere mutation af virus i minkfarme. Men da

smitten fra mink gene relt spredes ud i samfundet og da den mute-

rede variant er overført til mennesker, er der også behov for tiltag

for at inddæmme smitten blandt mennesker og forebygge yderligere

smittespredning.

…”

Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret

672

, at hun

udarbejdede det første udkast til faktaarket tidligere på dagen, og at dette ud-

kast udelukkende bestod af overskrifter. Dette sendte hun ud til de relevante

672 Forklaringsdokumentet side 1169

1726

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

ministerier med anmodning om deres bidrag. Hun skrev til Miljø- og Føde-

vareministeriet og Finansministeriet, at Justitsministeriet ret hurtigt kom til

kort ved punktet, der handlede om aflivning af mink. Hun modtog ikke nogen

tilbagemelding fra ministerierne, hvorfor hun gik i gang med at udfylde fak-

taarket på baggrund af nogle oplysninger, som hun havde fået af Anne-Mette

Lyhne Jensen, herunder at der ikke var tale om et forbud mod minkavl. Denne

version af faktaarket sendte hun ud på ny, og hun modtog herefter bemærk-

ninger fra Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Faktaarket

blev derfor udarbejdet i samarbejde med Sundhedsministeriet og Miljø- og

Fødevareministeriet, hvorefter det blev sendt til Statsministeriet.

Kl. 15.39 sendte Lisbeth Gro Nielsen en mail til Rigspolitiet med den seneste

version af materialet til pressemødet. Mailen var vedhæftet tre bilag: 1) Et

faktaark om tiltag til aflivning af mink, 2) Hovedbudskaber og 3) QA-bered-

skab. Mailen med vedhæftning blev videresendt til rigspolitichef Thorkild

Fogde kl. 15.42 med følgende tekst:

”…

Kære Thorkild

Hermed den seneste udgave af materialepakken til brug for pressemø-

det kl. 16.

Vedhæftet er følgende:

– Faktaark

– Hovedbudskaber

– QA –beredskaber til STM

…”

Der var efterfølgende sms-korrespondance mellem Thorkild Fogde og Lykke

Sørensen, hvor Thorkild Fogde kl. 15.41 spurgte Lykke Sørensen om, hvor-

vidt hans talebullets var clearet med Justitsministeriet. Hertil svarede Lykke

Sørensen, at det var de ikke.

1727

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Rigspolitichef Thorkild Fogde har om optakten mv. til pressemødet forkla-

ret

673

, at han sandsynligvis blev briefet kl. 14.45. Han fik af politiets kommuni-

kationsenhed oplyst, at det var besluttet, at han skulle deltage i et pressemøde

kl. 16. Han bad derfor om at få materialet, der ville blive udsendt, herunder

hovedbudskaber, Q&A og faktaark om regeringens beslutning. Han modtog

talepunkter om politiets opgave fra Politiområdet, idet hans rolle på pressemø-

det var at oplyse, at politiet ville stille de ressourcer til rådighed, som Fødeva-

restyrelsen havde brug for. Det var hans kommunikationschef, der oplyste, at

man ønskede, at han skulle deltage i pressemødet. Han ved ikke, om anmod-

ningen om, at han skulle deltage i pressemødet kom fra Statsministeriet eller

Justitsministeriet. Hans talepunkter var ikke clearet med Justitsministeriet.

Han spurgte til dette, idet han ville være sikker på, at han ikke sagde noget,

som ikke flugtede med den måde, Justitsministeriet så på situationen.

Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret

674

, at han

ikke erindrer, at det var afstemt med ham, hvad Thorkild Fogde skulle sige

på pressemødet. Han så ikke pressemødet på daværende tidspunkt, men han

synes ikke, at der var noget i det foreviste, som ikke giver mening i forhold

til, hvordan situationen var dengang.

9.5.6.1.4. I Erhvervsministeriet

I Erhvervsministeriet blev der udarbejdet beredskab til erhvervsministerens

deltagelse i pressemødet den 4. november 2020 og udkast til erhvervsmini-

sterens tale.

Af beredskabet af 4. november 2020 fremgår bl.a.:

”…

Hovedbudskaber:

∙ Det her er en enormt ulykkelig situation. Jeg har stor forståelse og

medfølelse for dem, der nu må se et livsværk forsvinde.

∙ Desværre er det nødvendigt for at beskytte danskerne mod smitte

og nye muteringer af corona-virussen.

673 Forklaringsdokumentet side 1517

674 Forklaringsdokumentet side 1586

1728

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

∙ Men også for at beskytte resten af dansk erhvervsliv. Produktionen i

Danmark er stadig åben. Langt de fleste kan stadig møde på arbejde.

∙ Det vil have langt større økonomiske konsekvenser, hvis vi corona-vi-

russen løber løbsk og vi bliver nødt til at lukke samfundet ned eller

hvis krisen bliver forlænget.

∙ Derfor står regeringen selvfølgelig også klar med hjælp.

Q&A:

1. Hvorfor er det nødvendigt?

∙ Jeg har står medfølelse for de minkavlere og hele erhvervet, der står

over for den her frygtelige situation. Men der er tale om et hensyn

til folkesundheden, og det står over alt andet.

∙ Foreløbige undersøgelser viser, at mutationen kan påvirke vacciners

effekt. Dette vil i givet fald kunne have store negative konsekvenser

for håndteringen af den igangværende epidemi. Der må vi simpelt-

hen ikke ende.

∙ Men derfor vil der selvfølgelig også være hjælp til branchen og føl-

geerhvervene.

2. Er det en afvikling af minkavl i Danmark?

∙ Regeringen afskærer ikke muligheden for, at der i fremtiden efter

corona kan genopbygges en minkindustri Danmark. Denne beslut-

ning er alene af hensyn til folkesundheden.

3. Hvad er der af hjælp til minkavlerne og deres underleverandører?

∙ Vi har inden for de seneste uger både præsenteret et varslingssy-

stem og en ny udvidelse af hjælpepakkerne med et bredt flertal af

Folketin gets partier bag. Erhvervsministeriets hjælpepakker kan

hjælpe leverandører til de minkavlere der bliver ramt, både med

faste omkostninger og hvis man er selvstændig.

1729

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

∙ Minkavlerne, som selv bliver tvangslukket, vil kunne gøre brug af

lønkompensationsordningen, hvis de ikke har omsætning, i tillæg til

den erstatning der ydes fra Miljø- og fødevareministeriet.

4. Hvor mange mister deres arbejde i Nordjylland / Danmark?

∙ En straksnedlukning vil have betydning for 3.100 mennesker be-

skæftiget i minkerhvervet.

∙ Minkavl er et stort erhverv i Nordjylland, og derfor vil mange men-

nesker blive berørt i det område.

∙ Derfor arbejder regeringen også på erhvervsindsatser, som kan hjæl-

pe med en omstilling af erhvervet og medarbejderne.

5. Synes du, at det er tilstrækkelig hjælp? KSØ/Ane/MFVM

∙ Vi tager her nogen af de skrappeste midler, vi har, i brug for, at sikre

at smitten ikke spreder sig.

∙ Som regering mener vi tilsvarende, at det skal give adgang til de

mest omfattende af vores kompensationsordninger, hvilket vi her

åbner op for.

∙ Det er afgørende vigtigt for os, at vi kommer gennem det her sam-

men, og med så meget af vores erhvervsliv og arbejdsstyrke intakt.

∙ Derfor er der lønkompensation til de direkte tvangslukkede her og

nu.

∙ De indirekte berørte – underleverandørerne - er der arbejdsforde-

lingsordning og adgang til selvstændigordningen og ordningen for

faste omkostninger hvilket vi ved kommer til at gøre en kæmpe

forskel under svære omstændigheder.

6. Hvilke andre typer af hjælp overvejer regeringen lige nu?

1730

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

7. Hvornår vil kan minkavlerne forvente at få hjælpen?

KSØ/TOKE/MFVM

∙ Når minkavl er blevet tvangslukket ved bekendtgørelse, kan min-

kavlerne herefter søge om lønkompensation, hvis de ikke har om-

sætning.

∙ Derfor er der lønkompensation til de direkte tvangslukkede her og

nu.

∙ Vi arbejder på højtryk på at få ordningerne åbnet, herunder på at få

afsluttet de aktuelle statsstøttegodkendelse med EU-kommissionen.

Vi forventer at der i løbet af november bliver åbnet op.

…”

Af taleudkastet ”Pressemøde om mink” fremgår:

”Pressemøde

om mink

04-11-20

328 ord, ca 3 minutter

Meldingen i dag er en frygtelig besked at overbringe en hel branche.

Desværre er det nødvendigt, hvis vi skal beskytte hinanden mod smitte

og nye mutationer af corona.

Jeg har stor medfølelse for dem, der nu må lukke det ned, de har knoklet

for. Og nu frygter at minkfarmen forsvinder. Og for alle jer ansatte, der

har passet jeres arbejde i en svær tid og nu forståeligt nok frygter for,

hvad fremtiden bringer.

[Samtidighed gør en forskel]

Drastiske skridt er nødvendige, så vi ikke risikerer, at de vacciner, der

forhåbentlig snart kommer, ikke virker. Eller at en muteret virus spreder

sig fra Danmark til andre lande.

1731

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Corona har ramt minkbranchen hårdt og uretfærdigt. Det er vigtigt for

regeringen at I ved, at vi er klar med hjælp.

Når minkavlernes virksomheder tvangslukkes, betyder det, alle minka-

vlere får adgang til både lønkompensationsordningen, fuld dækning

for faste omkostninger og kompensation til de selvstændige, der ejer

minkfarmene.

Og der er også hjælp til følgeerhvervene. Det vil sige for eksempel fo-

dercentraler, dyrlæger og kommercielle pelserier.

Den klare kobling mellem restriktioner og hjælpepakker er helt nød-

vendig. For samtidigheden betyder, at der er hjælp at hente, når ordre-

bøgerne rammes, og regninger skal betales.

[hjælp til omstilling]

Men en ting er hjælpen nu og her. Når en branche rammes så hårdt, så

skal vi naturligvis også stå klar med en mere langsigtet hjælp. Lige nu

kigger vi derfor på en større indsats som skal gå direkte til minkbran-

chen og følgeerhvervene.

Den skal hjælpe med omstilling af erhvervet og opkvalificering af med-

arbejdere, så vi bruger de bedste redskaber i værkskassen. Det kan for

eksempel være støtte til at ombygge minkfarmen til andre dyr.

Både til jer der bliver ramt direkte, men også det omkringliggende

samfund, der bliver berørt.

[Afrunding]

Dagen i dag er tung.

Og vi skal beskytte resten af dansk erhvervsliv. Produktionen i Danmark

er stadig åben. Langt de fleste kan stadig møde på arbejde.

Sådan skal det helst blive ved med at være.

1732

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Hvis corona-virussen løber løbsk, og vi bliver nødt til at lukke sam-

fundet ned eller hvis krisen bliver forlænget. Så vil det vil have langt

større økonomiske konsekvenser for danske arbejdspladser. For vores

produktion og eksport.”

9.5.6.1.5. I Sundhedsministeriet og i Statens Serum Institut

I Sundhedsministeriet blev der udarbejdet en tale til sundhedsminister Mag-

nus Heunickes deltagelse i pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00. Kl.

15.56 sendte taleskriver og presserådgiver Cecilie Lumbye Thorup en opdate-

ret udgave til ministeren, hvori var tilføjet en linje om, at fundet af mutationen

var ny, men at prøverne var taget tidligere på efteråret. Af talen fremgår:

”PRESSEMØDE

D. 04.11.2020

***

Tak for ordet.

Situationen er den, at vi den seneste uge har 783 borgere, der er be-

kræftet smittet med coronavirus i Region Nordjylland.

Cirka halvdelen af de smittede i Nordjylland er forårsaget af smittede

mink. Der er ikke tegn på, at sygdomsforløbet er mere alvorlig for men-

nesker, der er smittet med en virus, der stammer fra mink.

Statens Serum Institut har fundet forskellige mutationer af COVID-19

i de danske mink. Derfor har vi tidligere iværksat forskellige tiltag for

at dæmpe smitten fra minkfarmene.

Det nye er, at Seruminstituttet nu har fundet en mutation i prøver fra

fem forskellige minkfarme, der er udtaget tidligere på efteråret.

Foreløbige undersøgelser af disse prøver viser, at mutationen kan på-

virke effekten af de aktuelle kandidater til en vaccine mod COVID-19.

Som statsministeren sagde, er smitte fra minkfarmene en trussel for

folkesundheden i Danmark. Og for udviklingen af vacciner mod coro-

navirus.

1733

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

Derfor er det helt afgørende, at restriktionerne bliver overholdt – særligt

i Nordjylland. F.eks.:

- At man max er ti personer sammen.

- At man følger anbefalingen om at begrænse sin omgangskreds til

max 10 personer.

- Og at man husker at bære mundbind, hvor det er påkrævet.

Som statsministeren sagde, melder vi ud i morgen, hvilke konkrete

lokale restriktioner der vil blive indført i Nordjylland.

Men der er både tale om en intensiveret testindsats, smitteopsporing

og isolation. Og restriktioner, der skal dæmpe aktiviteten i samfundet

i Nordjylland.

Her til sidst kan jeg også fortælle, at Danmark i dag – i henhold til det

internationale sundhedsregulativ IHR – har orienteret det europæiske

smitteagentur ECDC, EU Kommissionen og WHO om, at der er fundet

en ny variant af coronavirus på danske minkfarme i Nordjylland.

Tak for ordet.”

Der blev ikke udarbejdet taleberedskab mv. til faglig direktør Kåre Mølbak.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret

675

, at han ikke talte med

Kåre Mølbak efter KU-mødet den 3. november 2020 og frem til pressemødet

den 4. november 2020, udover at både han og Kåre Mølbak deltog i mødet med

partilederne den 4. november 2020, som blev afviklet virtuelt. Op til presse-

mødet den 4. november 2020 var der ikke en diskrepans mellem det indtryk,

som han havde fået af Kåre Mølbaks holdning og det, som Kåre Mølbak gav

udtryk for på pressemødet.

675 Forklaringsdokumentet side 1190f

1734

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har forklaret

676

, at han

den 4. november 2020 ikke gjorde sig tanker om hjemmel i forhold til afliv-

ning af alle mink. Han må have haft en briefing af Magnus Heunicke forud for

pressemødet den 4. november 2020. De plejede at gå igennem, hvad Magnus

Heunicke skulle sige på pressemøderne og vurderede, hvad der kunne komme

af spørgsmål. De lavede pressematerialet sammen med ministeren og kommu-

nikationsafdelingen, og de plejede også at koordinere det med Statsministeriet

og andre ministerier. Det var klart, at man bemærkede, at statsministeren tog

pressemødet den 4. november 2020. Det var en kæmpe sag for statsministen

og regeringen, så det var nok klogt, at hun stod i spidsen for det.

9.5.6.1.6. I Miljø- og Fødevareministeriet

Den 4. november 2020 kl. 08.50 startede ministersekretær Lykke Feld en

mailtråd i departementet under emnet ”Minkmateriale i dag”, som angik ud-

arbejdelsen af materiale til bl.a. det forestående pressemøde, hvori pressechef

Bjarke Kamstrup blev bedt om at kvalificere og bidrage til presseberedskabet.

Lykke Felds mail blev sendt til fuldmægtig Anders Kroman Liin, teamleder

Katja Goodhew, Bjarke Kamstrup og kontorchef Paolo Drostby, ligesom den

blev sendt i kopi til blandt andre afdelingschef Tejs Binderup, ministersekre-

tær Ask Lyno-Hansen og særlig rådgiver Søren Andersen.

I en mail sendt kl. 08.56 i samme mailtråd skrev pressechef Bjarke Kamstrup

bl.a.:

”…

Vi har møde med de andre ministerier om pressemødet klokken 10,

derefter ved vi mere om, hvad der er brug for til pressemøde.

Men vi ved allerede nu, at der vil blive brug for et talepapir til mini-

steren, som det Katja lavede til sidste pressemøde, hvor Mogens kan

redegøre for de dele af aflivningen som ligger hos ham. Dvs. især inci-

tamentsordningen.

Og så skal der naturligvis laves et PN på beslutningen, da der vil være

massiv presseinteresse efterfølgende. Jeg tænker at det vigtigste er, at

676 Forklaringsdokumentet side 743

1735

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

vi gør fuldstændigt klart, at det er SSI’s vurdering, at det er den eneste

rigtige beslutning.

…”

I en mail sendt kl. 09.11 i samme mailtråd fremkom Paolo Drostby med be-

mærkninger mv. om, hvem der skulle tage ansvar for beslutningen, ligesom

han tilkendegav, at Statsministeriet og Sundhedsministeriet burde stå forrest

i forhold til begrundelse, presse og lovhjemmel:

”…

Materiale til ordførermøde også hos os. @Bjarke vi har behov for hur-

tigst muligt at vide, hvad behovet er ift pressemøde. Er M med? Over-

ordnet har vi en interesse i ikke at tage ansvaret for beslutningen - stm

og sum bør stå forrest ift begrundelse, presse og i øvrigt lovhjemmel.

…”

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har her-

om forklaret

677

, at man skal tage ansvar for en regeringsbeslutning. Begrun-

delsen for beslutningen om at aflive alle mink i Danmark var hensynet til

folkesundheden og de kommende vacciner.

Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har herom forkla-

ret

678

, at ”M” henviste til miljø- og fødevareministeren. Beslutningen, som

blev truffet på KU-mødet den 3. november 2020, var ikke en, som Miljø- og

Fødevareministeriet havde indstillet. Det burde derfor ikke være Miljø- og

Fødevareministeriet, der skulle klarlægge hjemmel til gennemførelsen af be-

slutningen. Han vidste ikke, om der var hjemmel til at kræve alle mink aflivet

i anden lovgivning. På tidspunktet, hvor han sendte den foreviste mail, havde

han en opfattelse af, at det var almindeligt kendt, at Miljø- og Fødevaremini-

steriet mente, at der ikke var hjemmel til aflive alle mink i lov om hold af dyr.

Og begrundelsen var humane sundhedsfaglige hensyn. Han mente derfor, at

det var naturligt, at et andet ministerium påtog sig opgaven med at forklare,

hvor lovhjemlen til gennemførelsen af regeringens beslutning skulle findes.

Han tror, at Tejs Binderup var enig i dette synspunkt. Han overvejede ikke at

problematisere hjemmelsspørgsmålet. Statsministerens pressemøde den 4.

677 Forklaringsdokumentet side 360

678 Forklaringsdokumentet side 1592

1736

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

november 2020 skulle kommunikere regeringens beslutning om, at alle mink

skulle aflives. Man var på dette tidspunkt i gang med at afklare, hvor der skulle

skaffes hjemmel. Det er ikke usædvanligt, at en regering udmelder en politisk

beslutning, som der endnu ikke er hjemmel til. Han havde en opfattelse af, at

de embedsmænd, som stod for pressemødet, vidste, at der ikke var hjemmel

til at aflive samtlige mink. Han gik ud fra, at pressemødet blev organiseret af

Statsministeriet. Han vidste, at statsministeren og sundhedsministeren skulle

deltage i pressemødet, og han havde en formodning om, at miljø- og fødeva-

reministeren også skulle deltage. Han gjorde ikke noget for at sikre sig, at

Statsministeriet og Sundhedsministeriet var bekendt med hans opfattelse af,

at der ikke var hjemmel til at kræve alle mink aflivet. Dette mente han, at de

allerede var bekendt med.

Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Paolo

Drostbys mail kl. 09.11 og forløbet i øvrigt forklaret

679

, at han ikke ved, hvad

Paolo Drostby havde i tankerne, men han tænker, at Paolo Drostby fulgte den

logik, som Fødevarestyrelsen hele tiden havde fulgt. Man kan konkludere, at

Mogens Jensen var med på pressemødet og fik ret væsentlig taletid. Det var

Mogens Jensen, som røg på dette. Han havde ikke en forventning om, at det

ville ske.

Kl. 10.31 sendte pressechef Bjarke Kamstrup en mail til Tejs Binderup, Paolo

Drostby, Søren Andersen, Katja Brandt Andersen, Anders Kroman Liin og

Katja Goodhew med emnet ”Pressemøde i eftermiddag”:

”…

Der bliver afholdt pressemøde i eftermiddag, tidspunkt udestår stadig,

men regn med ved 15-tiden. Det bliver i Eigtveds Pakhus, hvor mini-

strene vil være med via. skærm. Rigspolitiet vil være ordstyrere, da

ministrene ikke kommer til at kunne se journalisterne. STM indkalder.

Den foreløbige deltagerliste bliver:

STM

679 Forklaringsdokumentet side 31f

1737

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

SUM

MFVM

SUM afgør med sig selv, om ministeren tager den selv, eller de vil have

Kåre Mølbak med også.

Vi får tilsendt en drejebog så hurtigt som STM kan have det klart. Men

det lyder som om, at vi får et talepunkt om aflivningen af minkene. Dvs.

at vi skal have forberedt et talepapir til Mogens, hvor han kan fortælle

om situationen med aflivningen lige nu, at man fortsætter med den

model indtil forsvaret er klar, og at man indfører incitamentsmodellen.

Der kan komme ændringer, og jeg giver jer i så fald besked så hurtigt,

som jeg overhovedet kan. Der er aftalt nyt møde kl. 12.

…”

Miljø- og Fødevareministeriet fremkom med sine bemærkninger til statsmi-

nisterens tale i en mail sendt kl. 13.55. Herom henvises til oplysningerne

ovenfor i afsnit 9.5.6.1.1.

I Miljø- og Fødevareministeriet blev der forud for pressemødet udarbejdet et

længere pressenotat til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen til brug for

håndtering af pressen samt som eventuelt beredskab til pressemødet. Pres-

senotatet blev godkendt af Paolo Drostby, Tejs Binderup og Henrik Studsgaard.

Pressenotatet var ledsaget af et cover til ministeren, hvori det anførtes bl.a., at

beslutningen om nedslagning af alle mink ville betyde, at branchen de facto

lukkedes ned.

Kommissionen har modtaget to versioner af pressenotatet, som begge in-

deholder et identisk afsnit om hjemmel. Nedenfor er gengivet den version,

som blev godkendt af ministersekretær Ask Lyno-Hansen på vegne af Henrik

Studsgaard kl. 15.49. Senere samme dag kl. 22.20 blev notatet godkendt, og

sagen blev afsluttet i ministeriets sagsbehandlingssystem af Ask Lyno-Hansen

på vegne af Mogens Jensen.

1738

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

I pressenotatets punkt om hjemmelsgrundlag var der indsat et taleberedskab

med følgende overskrift: [Taleberedskab til forespørgselsdebat F10 godkendt

29/10], hvori der bl.a. stod, at ”Dyrene aflives med hjemmel i § 30, stk. 1, i lov

om hold af dyr …”:

”Pressenotat

Den 4. november 2020

Emne:

Beslutning om aflivning af alle mink i Danmark

Medie:

Ukendt

Ministerens hovedbudskaber:

∙ Regeringen har på baggrund af sundhedsmyndighedernes seneste

anbefalinger måtte tage den meget svære beslutning, at alle mink

skal slås ned hurtigst muligt. Vi står over for en af de største sund-

hedsmæssige kriser, som verden nogensinde har oplevet. Derfor er

regeringen nødt til at handle så beslutsomt. Det er det rigtige at gøre

i en situation, hvor den vaccine, der lige nu er lyset for enden af en

meget mørk tunnel, er i fare.

∙ Regeringen og jeg er smertende bevidste omkring, hvad det her bety-

der for alle de danske minkavlere, der står til at miste deres levebrød

og for nogle; deres livsværk. Det er vigtigt at understrege, at det her

ikke er en beslutning om, at der ikke må være mink i Danmark, men

en beslutning truffet for at beskytte folkesundheden.

Tempo er altafgørende i kampen mod corona-virus, som har vist sig

at blive spredt med voldsom hastighed hos mink. Derfor har rege-

ringen besluttet, at minkavlere, der afliver deres mink hurtigt, vil få

en ekstra kompensation. Derudover arbejder Fødevarestyrelsen og

beredskabsstyrelsen lige nu på højtryk for at få aflivet flest mulige

munk hurtigst muligt.

∙ Regeringen vil derfor appellere til, at branchen og minkavlerne vil

støtte op og bidrage til denne indsats, selvom jeg godt forstår, at det

for alle avlere vil være en meget tung opgave, at skulle aflive alle

sine dyr. I løbet af i går har vi været i dialog med forbrændingsan-

1739

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

læggene, og der er her god velvilje til at bidrage med yderligere de-

struktionskapacitet, hvilket har været en af barriererne for tempoet

på de ikke-smittede farme.

Q&A:

∙ Hvor lang tid forventer man, at det tager at slå alle danske mink ihjel?

∙ Alle muligheder for at øge mandskabet til aflivning afsøges i

øjeblikket med henblik på at øge tempoet. Det gælder fx fuld

mobilisering af beredskabsstyrelsen, samt evt. hjemmeværn mv.

NOSTen er i færd med at se på muligheder for at øge mandskabet.

∙ Vurderingen er, at det ikke realistisk at gennemføre på kortere

tid, da aflivning normalt tager ca. tre uger.

∙ Hvor mange mink?

∙ Der skønnes at være mindst ca. 4,8 mio. mink i de berørte om-

råder, mens der er omkring 13,4 mio. mink i Danmark. Dette tal

beror på data fra Det Centrale HusdyrbrugsRegister.

∙ Hvornår går forsvaret i gang?

∙ For nuværende vil aflivningerne fortsætte som hidtil, men med

en oprustning og med en supplerende indsats i form af en inci-

tamentsordning, der giver minkavlere en ekstra kompensation

pr. dyr for hurtig aflivning.

∙ Dette sker mens Politiet og Forsvaret gør sig klar til at blive sat

ind for at øge aflivningskapaciteten. Politiet og forsvaret vil først

gå i gang, hvis det vurderes, at den opgraderede indsats ikke går

hurtigt nok

∙ Hvordan vil processen foregå for den nye situation:

∙ Processen ift. den nye situation er, at aflivninger fortsætter som

hidtil, men med en oprustning og med en supplerende indsats i

1740

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

form af en incitaments-ordning, der giver minkavlere en ekstra

kompensation pr. dyr for hurtig aflivning.

∙ Derudover vil vi øge politiets og forsvarets tilstedeværelse i af-

livningsindsatsen, mhp at øge tempoet.

∙ Hvordan ser det ud ift. kompensation ift. den nye situation:

∙ Minkavlere med smittede minkfarme ydes erstatning efter en er-

statningsordning, der har eksisteret i mere end 30 år. Ordningen

gælder for såvel minkavlere som andre landmænd, hvis dyr skal

aflives pga. eksempelvis fugleinfluenza eller kogalskab.

∙ Der gives 100 pct. erstatning til for aflivede dyr til alle minka-

vlere.

∙ Derudover får minkavlerne erstatning for det fremtidige tab, hvor

de ikke-smittede besætninger får erstatning for det fulde bereg-

nede driftstab (100 pct.), mens de smittede besætninger får 20

pct. erstatning for deres beregnede driftstab. Driftstabet beregnes

som mertabet ud over skindværdien som følge af aflivning af

besætningens avlsdyr.

∙ Samlet set betyder det, at en typisk smittet besætning modtager

en erstatning, som er ca. 18 pct. lavere end erstatningen for en

ikkesmittet besætning.

∙ Kompensation til leverandører og øvrige erhverv ligger under

erhvervsministerens ressort.

∙ Minkavlerne siger lige nu, at de ikke vil samarbejde – hvordan vil I

sikre, at de fortsætter med aflivningerne?

∙ Vi kan fra myndighedernes side ikke andet end appellere til, at

branchen og minkavlerne vil støtte op og bidrage til denne ind-

sats, uagtet at jeg er meget klar over, at det for alle avlere vil være

en meget tung opgave, at skulle aflive alle sine dyr.

1741

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

∙ Den igangværende aflivningsindsats suppleres endvidere med

en incitamentsordning, der giver minkavlere en ekstra kompen-

sation pr. dyr for hurtig aflivning af dyrene.

∙ Der er også mennesker, der er smittet med virus fra mink – hvad gør

man af yderligere tiltag for at bremse smittekæderne her?

∙ Jeg henviser til sundhedsmyndighederne.

∙ Har regeringens strategi med ikke at slå alle danske mink ned indtil

nu været forfejlet?

∙ Vi har hele tiden reageret prompte på anbefalingerne udstukket

af sundhedsmyndighederne – og justeret strategien efter risiko-

vurderingerne fra samme. Det har vi også i denne situationen.

∙ Er der nogle personer døde med minkvirus?

∙ Jeg henviser til sundhedsmyndighederne.

∙ Lige nu ser vi, hvordan FVST har problemer med at komme af med

de døde mink, der ligger under åben himmel. Nu vil man skrue

yderligere op for tempoet – hvordan vil I løse kapacitetsproblemet?

∙ Ud over en incitamentsordning, der giver minkavlere en ekstra

kompensation pr. dyr for hurtig aflivning af dyrene, som iværk-

sættes d.d., da tempo i indsatsen er helt afgørende.

∙ Vi har som sagt ligeledes tæt kontakt med forbrændingsanlægge-

ne, og der er god velvilje på de kommunale forbrændingsanlæg

til at bidrage med yderligere destruktions-kapacitet, hvilket har

været en af barriererne for tempoet på de ikke-smittede farme.

∙ Har vi taget for meget hensyn til erhvervet. Forsigtighed ved første

udbrud i Hjørring - alt blev slået ned - og så skift til inddæmning?

∙ Regeringens beslutninger i denne sag er hele vejen igennem ble-

vet truffet af hensyn til folkesundheden.

1742

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

∙ Da de første smittetilfælde blev konstateret i sommer, blev be-

sætningerne aflivet ud fra et forsigtighedsprincip indtil vi fik

en samlet vurdering fra veterinær- og sundhedsmyndighederne

med anbefalinger om en række sikkerhedsforanstaltninger med

henblik på at inddæmme og bekæmpe smitte på de berørte farme.

∙ Det viste sig desværre at tiltagene ikke var tilstrækkelige – smit-

ten bredte sig hurtigt især i Nordjylland, og 1. oktober - igen på

grundlag af sundhedsmyndighedernes vurdering - at gå over til

at aflive alle besætninger, hvor der var konstateret smitte samt

alle mink i en beskyttelseszone rundt om.

∙ I går fik vi så den nye risikovurdering fra sundhedsmyndigheder-

ne, som vil har været inde på, og som har ført til, at vi har måttet

træffe beslutning om at aflive alle mink i Danmark.

Incitamentsordning

[talepinde godkendt af DC 3/11 – tidshorisont op-

dateret – akt-id: 5478784]

∙ Jeg støtter forslaget om, at den igangværende aflivningsindsats sup-

pleres med en incitamentsordning, der giver minkavlere en ekstra

kompensation pr. dyr for hurtig aflivning af dyrene. De endelige for-

hold omkring denne bonus er endnu ikke helt fastlagt, men vil blive

meldt ud til erhvervet hurtigst muligt [forventeligt i løbet af i dag].

∙ Det er en ordning vi kan sætte i gang allerede i dag, og tempo i indsat-

sen er helt afgørende. Vi har i løbet af i går også været i kontakt med

forbrændingsanlæggene, og der er god velvilje på de kommunale for-

brændingsanlæg til at bidrage med yderligere destruktions-kapacitet,

hvilket har været en af barriererne for tempoet på de ikke-smittede

farme.

Kompensation af minkavlere ift. aflivning af smittede mink og ikke

smittede mink i zonen på 7,8 km.:

[Taleberedskab til Forespørgsel F10,

godkendt 29/10]

∙ Minkavlere med smittede minkfarme ydes erstatning efter en erstat-

ningsordning, der har eksisteret i mere end 30 år. Ordningen gælder

1743

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

for såvel minkavlere som andre landmænd, hvis dyr skal aflives pga.

eksempelvis fugleinfluenza eller kogalskab.

∙ Der gives 100 pct. erstatning for aflivede dyr til alle minkavlere.

∙ Derudover får minkavlerne erstatning for det fremtidige tab, hvor

de ikkesmittede besætninger får erstatning for det fulde beregne-

de driftstab (100 pct.), mens de smittede besætninger får 20 pct.

erstatning for deres beregnede driftstab. Driftstabet beregnes som

mertabet ud over skindværdien som følge af aflivning af besætnin-

gens avlsdyr.

∙ Samlet set betyder det, at en typisk smittet besætning modtager

en erstatning, som er ca. 18 pct. lavere end erstatningen for en ik-

ke-smittet besætning.

Hjemmelsgrundlag for aflivning:

[Taleberedskab til Forespørgsel F10

godkendt 29/10]

∙ Beslutningen om at aflive ikke-smittede og tidligere smittede mink-

besætninger er truffet ud fra et hensyn til folkesundheden.

∙ Dyrene aflives med hjemmel i § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr

(lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020), der giver mulighed

for at iværksætte særlige foranstaltninger for at udrydde, hindre,

begrænse eller imødegå risiko for at udbrede zoonotiske smitstoffer

og sygdomme.

…”

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om pressenotatet forklaret

680

at når der skal afholdes et pressemøde, har man som minister en tale og et

beredskab i forhold til spørgsmål. Normalvis forholder han sig ikke til, hvad

der står i parenteser. Han drøftede ikke svarmulighederne i beredskabet med

nogen. I taleberedskabet var de svar, som han kunne give udadtil. Hvis han

var blevet spurgt om hjemmelsspørgsmålet, så havde han svaret, at der var

680 Forklaringsdokumentet side 402, 415 og 419

1744

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Forløbet onsdag den 4. november 2020

hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr. Han gik ud fra, at svarene var rigtige.

Han havde forventet en klarere advarsel, hvis der ikke var lovhjemmel. Han

havde læst det pågældende Q&A. Han havde ikke tænkt over, at der ikke var

lovhjemmel.

Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har om pres-

senotatet forklaret

681

, at Mogens Jensen typisk ville gennemgå pressenotatets

hovedbudskaber og Q&A forud for et pressemøde. Både coveret og presseno-

tatet havde gennemgået godkendelsesproceduren i F2. Hvis Mogens Jensen

under pressemødet var blevet spurgt ind til hjemlen til beslutningen, ville

ministeren have besvaret det ud fra pressenotatets punkter om ”Hjemmels-

grundlag for aflivning”. Mogens Jensen måtte ud fra pressenotatet antage, at

der var hjemmel til at tage beslutningen. Han vurderede på det tidspunkt, at

presseberedskabet var fyldestgørende, men han er i dag glad for, at Mogens

Jensen ikke blev spurgt ind til lovhjemlen på pressemødet, for i så fald havde

ministeren nok sagt noget, der ikke passede. Han overværede pressemødet.

Han antog, at det, der stod i pressenotatet om hjemmelsgrundlag, var gæl-

dende. Han var ikke inde i juraen, og han ved ikke, hvem der havde lavet

vurderingen.

Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har

om forløbet op til pressemødet forklaret

682

, at det var Statsministeriet, som

koordinerede pressemødet den 4. november 2020. Han tog ikke kontakt til

hverken Barbara Bertelsen eller statsministeren om den manglende hjemmel

til aflivning af mink i zone 3 forud for pressemødet. Han har ikke på no-

get tidspunkt i forløbet gjort statsministeren, Statsministeriet eller Barbara

Bertelsen opmærksom på den manglende hjemmel i zone 3 ved andet end

godkendelsen og oversendelsen af hastelovforslaget.

Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om presseno-

tatet forklaret

683

, at han givetvis godkendte pressenotatet. Han vidste ikke,

hvorfor pressenotatet henviste til § 30 i lov om hold af dyr, men hans bedste

bud var, at dette skyldtes hastværket. Det gik meget stærkt, og det var mulig-

vis genbrug af et tidligere presseberedskab. Der var ekstremt travlt. Han ved

681 Forklaringsdokumentet side 932

682 Forklaringsdokumentet side 360

683 Forklaringsdokumentet side 714f

1745

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.

Hændelsesforløbet og forklaringer

ikke, hvem der briefede Mogens Jensen forud for pressemødet. Mogens Jensen

udtrykte på en pæn måde, at selvom man ikke forbød minkavl, så havde man

reelt lukket erhvervet i en årrække. Aflivningsindsatsen skulle fortsætte i zone

1 og 2. Man ville derudover give en ekstra bonus for aflivning af mink både

indenfor og udenfor zonerne.

Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om presseno-

tatet forklaret

684

, at punktet vedrørende hjemmelsgrundlaget for aflivning

stammede fra et tidligere godkendt beredskab fra den 29. oktober 2020 til

en forespørgselsdebat. Det anførte om hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr

drejer sig kun om aflivning inden for zonerne. Talepunktet kunne godt have

været præciseret, men han husker overhovedet ikke nogen drøftelser om det.

Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har om arbejdet den

4. november 2020 forklaret

685

, at de kun fik meget sparsomme informationer

om beslutningen. Arbejdet foregik på chefniveau, hvor de ikke blev involveret.

Resten af dagen den 4. november 2020 havde hun travlt med at arbejde på

materiale til brug for det kommende pressemøde.

684 Forklaringsdokumentet side 174

685 Forklaringsdokumentet side 229

1746