Granskningsudvalget 2021-22, Epidemiudvalget 2021-22, Finansudvalget 2021-22, Udenrigsudvalget 2021-22, Retsudvalget 2021-22, Erhvervsudvalget 2021-22, Forsvarsudvalget 2021-22, Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
GRA Alm.del Bilag 46, EPI Alm.del Bilag 373, FIU Alm.del Bilag 202, URU Alm.del Bilag 240, REU Alm.del Bilag 301, ERU Alm.del Bilag 360, FOU Alm.del Bilag 130, MOF Alm.del Bilag 627, SUU Alm.del Bilag 365, UFO Alm.del Bilag 121
Offentligt
2602662_0001.png
2021-22,Erhvervsudvalget 2021-22,Forsvarsudvalget 2021-22,Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22,Sundhedsudvalget 2021-22
40,REU Alm.del - Bilag 301,ERU Alm.del - Bilag 360,FOU Alm.del - Bilag 130,MOF Alm.del - Bilag 627,SUU Alm.del - Bilag 365
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Kapitel 8-9, afsnit 9.2.2.23.6.
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
2022
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Titel:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
Beretning
2022
Beretning afgivet af:
Granskningskommissionen om sagen om aflivning af mink
År:
2022
Design og tryk:
Stibo Complete
Publikationen kan hentes på:
Folketingets hjemmeside (www.ft.dk)
ISBN: 978-87-973950-0-4
ISBN: 978-87-973950-1-1 (elektronisk udgave)
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
GRANSKNINGSKOMMISSIONEN
Beretning
Bind 2
OM SAGEN OM AFLIVNING AF MINK
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
INDHOLD
Bind 1
Forord
Kapitel 1
Kommissoriet, kommissionens sammensætning og
afgrænsning af kommissionens opgaver
Kapitel 2
Kommissionsundersøgelsens resultater
Kapitel 3
Kommissionens tilvejebringelse af materiale mv.
Kapitel 4
Regeringens udvalg og styrkelsen af Statsministeriet og
Justitsministeriet
Kapitel 5
Kommissionens sammenfatning af det faktiske forløb
Kapitel 6
Hjemmel til aflivning af mink
Kapitel 7
Retsgrundlag
Bind 2
Kapitel 8
Kommissionens vurderinger
8.1. Indledning
8.2. Indledende forløb om manglende hjemmel
8.3. Pressemødet den 4. november 2020
8.3.1. Indholdet af pressemødet den 4. november 2020
15
17
27
49
67
99
449
519
595
595
595
597
606
606
587
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
8.3.2.
8.4.
8.5.
8.6.
8.7.
8.8.
Forløbet frem til regeringens beslutning den
3. november 2020
8.3.3. Forberedelse af pressemødet den 4. november 2020
8.3.4. Samlet vurdering af pressemødet den
4. november 2020
Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den
6. november 2020
8.4.1. Brevet af 6. november 2020
8.4.2. Brevet af 10. november 2020
Politiets actioncard af 6. november 2020
8.5.1. Actioncard af 6. november 2020
8.5.2. Actioncard af 10. november 2020
Pressemødet den 7. november 2020
Øvrig kommunikation
Retlige vurderinger af embedsmænd
8.8.1. Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen
8.8.1.1.
Miljø- og Fødevareministeriet,
departementschef Henrik Studsgaard
8.8.1.2.
Miljø- og Fødevareministeriet,
afdelingschef Tejs Binderup
8.8.1.3.
Miljø- og Fødevareministeriet,
kontorchef Paolo Drostby
8.8.1.4.
Fødevarestyrelsen, direktør Nikolaj Veje
8.8.1.5.
Fødevarestyrelsen, veterinærdirektør
Hanne Larsen
8.8.2. Statsministeriet
8.8.2.1.
Statsministeriet, departementschef
Barbara Bertelsen
8.8.2.2.
Statsministeriet, departementsråd
Pelle Pape
8.8.3. Sundhedsministeriet
8.8.3.1.
Sundhedsministeriet, departementschef
Per Okkels
8.8.3.2.
Sundhedsministeriet, afdelingschef
Dorthe Eberhardt Søndergaard
8.8.4. Justitsministeriet
8.8.4.1.
Justitsministeriet, departementschef
Johan Legarth
618
630
632
642
642
644
646
646
648
648
651
651
651
651
657
665
671
673
675
675
681
683
683
686
691
691
588
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
8.8.4.2.
8.8.4.3.
705
8.8.5. Rigspolitiet
707
8.8.5.1.
Rigspolitichef Thorkild Fogde
707
8.8.5.2.
Rigspolitiet, politidirektør Lykke Sørensen 712
8.8.5.3.
Rigspolitiet, politiinspektør Uffe Stormly 714
8.8.5.4.
Rigspolitiet, politiassessor, juridisk
sektionsleder Birgitte Buch
715
8.8.6. Finansministeriet
717
8.8.6.1.
Finansministeriet, departementschef
Peter Stensgaard Mørch
717
8.9. Bevisvurdering i forhold til ministre
722
8.9.1. Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
722
8.9.2. Statsminister Mette Frederiksen
732
8.9.3. Sundhedsminister Magnus Heunicke
740
8.9.4. Finansminister Nicolai Wammen
743
Kapitel 9, afsnit 9.1.-9.2.2.23.6.
Hændelsesforløbet og forklaringer
751
9.1. Indledning
751
9.2. Forløbet frem til den 2. november 2020
753
9.2.1. Forløbet fra april 2020 til medio september 2020
753
9.2.1.1.
Udbrud af covid-19-smitte på
minkbesætninger i Nederlandene
753
9.2.1.2.
Fødevarestyrelsens forespørgsel til
Sundhedsstyrelsen
754
9.2.1.3.
Forklaringer vedrørende det indledende
forløb
755
9.2.1.4.
Forsigtighedsprincippet
761
9.2.1.4.1. Første smitteudbrud i minkbesætning
i Danmark
761
9.2.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets notat af
16. juni 2020 med forslag om aflivning
af en smittet minkbesætning
762
9.2.1.4.3. Forelæggelse af ”gul sag” for statsministeren
om håndtering af første smitteudbrud
765
Justitsministeriet, afdelingschef
Anne-Mette Lyhne Jensen
Justitsministeriet, kontorchef
Lisbeth Gro Nielsen
699
589
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
9.2.1.4.4.
9.2.1.4.5.
9.2.1.4.6.
9.2.1.4.7.
9.2.1.5.
9.2.1.5.1.
9.2.1.5.2.
9.2.1.5.3.
9.2.1.5.4.
9.2.1.5.5.
9.2.1.6.
9.2.1.6.1.
9.2.1.6.2.
9.2.1.6.3.
9.2.1.6.4.
9.2.1.7.
Sundhedsstyrelsens notat af 17. juni 2020
med anbefalinger vedrørende mink
771
Møde den 17. juni 2020 mellem Fødevare-
styrelsen og sundhedsmyndighederne
773
Sundhedsfaglig vurdering vedrørende
håndtering af smitte i mink
776
Forklaringer vedrørende forsigtigheds-
princip, nedslagning, samarbejde mellem
myndighederne mv.
780
Overvågningsstrategi og screenings-
program
782
Fødevarestyrelsens notat af 18. juni 2020
om en overvågningsstrategi
782
Forelæggelse af ”gul sag” for statsministeren
om en overvågningsstrategi
786
Bekendtgørelse nr. 926 af 22. juni 2020
om covid-19 hos pelsdyr og ændring af
bekendtgørelse nr. 920 af 20. juni 2020 om
lister over smitsomme sygdomme til lov
om hold af dyr og anmeldelsespligt af
sygdommene
793
Andet smitteudbrud i minkbesætning
i Danmark
793
Tredje smitteudbrud i minkbesætning
i Danmark
795
Strategi til inddæmning, forebyggelse
og overvågning
795
Rapport af 2. juli 2020 med beslutnings-
grundlag for covid-19 i mink i Danmark
795
Fødevarestyrelsens notat af 4. juli 2020 om
screeningen og myndighedernes anbefalinger
til fremadrettet håndtering af covid-19-
smitte i mink
797
Beslutning om ny strategi
798
Ikrafttræden af bekendtgørelser nr. 1171
og 1172 af 17. juli 2020 om covid-19
hos pelsdyr
799
Skærpet kontrol og overvågning
801
590
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
9.2.2.
Statens Serum Instituts risikovurdering
af 4. september 2020 om særlig
minkvariant af SARS-CoV-2
9.2.1.7.2. Sundhedsstyrelsens notat af 7. september
2020 om udvikling af mutationer i
minkvarianten
9.2.1.7.3. Statens Serum Instituts notat af
7. september 2020 om risiko for vaccine-
dækning
9.2.1.7.4. Statens Serum Institut og Fødevares-
tyrelsens notat af 9. september 2020 om
status for håndteringen
9.2.1.7.5. Beslutning om skærpet kontrol og
overvågning
Forløbet fra medio september 2020 til primo
november 2020
9.2.2.1.
FCU-mødet den 8. september 2020
9.2.2.1.1. Kommissorium for CU
9.2.2.2.
CU-mødet den 10. september 2020
9.2.2.2.1. Arbejdet i Statsministeriet
9.2.2.2.2. Arbejdet i Finansministeriet
9.2.2.3.
FCU-mødet den 11. september 2020
9.2.2.3.1. Fælles materiale udsendt i anledning
af FCU-mødet den 11. september 2020
9.2.2.3.2. Arbejdet i Finansministeriet
9.2.2.3.3. Arbejdet i Justitsministeriet
9.2.2.3.4. Arbejdet i Sundhedsministeriet
9.2.2.3.5. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
9.2.2.3.6. Arbejdet i Erhvervsministeriet
9.2.2.4.
Fødevarestyrelsen og sundhedsmyndig-
hedernes notat af 15. september 2020
om status og håndtering af covid-19 i
minkbesætninger
9.2.2.5.
Statens Serum Institut og Sundheds-
styrelsens mailkorrespondance af 16.
september 2020 vedrørende bekymring
over smittede mink
9.2.2.6.
CU-mødet den 17. september 2020
9.2.1.7.1.
801
801
802
803
804
804
806
806
808
808
810
812
813
818
822
825
827
829
831
835
836
591
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
9.2.2.6.1.
9.2.2.7.
9.2.2.8.
9.2.2.9.
9.2.2.10.
9.2.2.10.1.
9.2.2.10.2.
9.2.2.10.3.
9.2.2.10.4.
9.2.2.11.
9.2.2.12.
9.2.2.13.
9.2.2.13.1.
9.2.2.14.
9.2.2.14.1.
9.2.2.14.2.
9.2.2.14.3.
9.2.2.14.4.
9.2.2.14.5.
9.2.2.14.6.
9.2.2.15.
9.2.2.16.
Arbejdet med coveret ”Håndtering af
smittespredning med COVID-19 i danske
minkbesætninger”
837
Miljø- og Fødevareministeriets notat af 18.
september 2020 om økonomiske konsekvenser
ved aflivning af alle mink i Danmark
848
Statens Serum Instituts notat af 18.
september 2020 om virusmutationer mv. 852
Pressemødet den 18. september 2020
855
Planlagt FCU-møde den 18. september
2020
857
Arbejdet i Finansministeriet
859
Arbejdet i Sundhedsministeriet
859
Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
867
Det videre arbejde med coveret
872
Statens Serum Instituts notater af 21.
og 22. september 2020
882
Fødevarestyrelsens notat af 21. september
2020 om omkostninger for 3 scenarier
882
FCU-mødet den 21. september 2020
897
Arbejdet i Justitsministeriet
903
FØU-mødet den 23. september 2020
905
Fælles materiale udsendt i anledning af
FØU-mødet den 23. september 2020
905
Arbejdet i Statsministeriet
915
Arbejdet i Finansministeriet
918
Arbejdet i Erhvervsministeriet
925
Arbejdet i Sundhedsministeriet
927
Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
928
Sundhedsstyrelsens notat af 24. september
2020 ”Status på initiativer i relation til
håndtering af ny corona-virus på
minkfarme”
945
Fødevarestyrelsens notat af 25. september
2020 ”Covid-19 i mink - hjemmel til og
argumentation for at genindføre aflivning
af smittede minkbesætninger og oprettelse
af zoner”
947
592
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
9.2.2.16.1. Orientering af miljø- og fødevare-
ministeren om Fødevarestyrelsens notat
af 25. september 2020
954
9.2.2.17.
Mailkorrespondance den 24. og 25.
september 2020 i Sundhedsministeriet
vedrørende hjemmel
957
9.2.2.18.
Departementschefmødet den 28. september
2020 mellem Sundhedsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet
963
9.2.2.18.1. Arbejdet i Sundhedsministeriet
963
9.2.2.18.2. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
967
9.2.2.19.
Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse
af 29. september 2020
981
9.2.2.20.
Mødet den 29. september 2020 vedrørende
håndtering af corona på minkfarme
987
9.2.2.21.
ØU-mødet den 30. september 2020
988
9.2.2.21.1. Fælles materiale udsendt i anledning
af ØU-mødet den 30. september 2020
988
9.2.2.21.2. Arbejdet i Statsministeriet
998
9.2.2.21.3. Arbejdet i Finansministeriet
1014
9.2.2.21.4. Arbejdet i Erhvervsministeriet
1034
9.2.2.21.5. Arbejdet i Sundhedsministeriet
1037
9.2.2.21.6. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet 1050
9.2.2.22.
CU-mødet den 1. oktober 2020
1060
9.2.2.22.1. Arbejdet med coveret til CU-mødet den
1. oktober 2020 – fastlæggelse af zoner 1061
9.2.2.22.2. Fælles materiale udsendt i anledning af
CU-mødet den 1. oktober 2020
1084
9.2.2.22.3. Arbejdet i Statsministeriet
1098
9.2.2.22.4. Arbejdet i Finansministeriet
1102
9.2.2.22.5. Arbejdet i Justitsministeriet
1116
9.2.2.22.6. Arbejdet i Erhvervsministeriet
1126
9.2.2.22.7. Arbejdet i Sundhedsministeriet
1131
9.2.2.22.8. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet 1141
9.2.2.22.9. Arbejdet i Udenrigsministeriet
1152
9.2.2.23.
Orientering om og udmøntning af
beslutningen truffet på CU-mødet den
1. oktober 2020
1154
593
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indhold
9.2.2.23.1. Finansministeriets orientering af ØU
(skriftlig ØU)
9.2.2.23.2. Pressemødet den 1. oktober 2020
9.2.2.23.3. Miljø- og Fødevareministeriets presse-
meddelelse af 1. oktober 2020
9.2.2.23.4. Fødevarestyrelsens pressemeddelelse
af 5. oktober 2020
9.2.2.23.5. Fødevarestyrelsens notat af 6. oktober
2020 om aflivningsstrategi
9.2.2.23.6. Godkendelse af strategi for aflivning
af mink
Bind 3
Kapitel 9, afsnit 9.2.2.23.7.-9.5.6.1.6.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 4
Kapitel 9, afsnit 9.5.6.2.-9.7.2.8.1.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 5
Kapitel 9, afsnit 9.7.2.2.9.-9.9.16.2.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bind 6
Bilag 1-9 –
se indholdsfortegnelse i bind 6
Bind 7
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 7
Bind 8
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 8
Bind 9
Forklaringsdokumentet –
se indholdsfortegnelse i bind 9
1155
1156
1166
1167
1168
1169
1181
1757
2260
594
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
KAPITEL 8
Kommissionens vurderinger
8.1. Indledning
Det følger af kommissoriet, at kommissionen skal foretage retlige vurderinger
til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen
draget til ansvar, idet kommissionen dog ikke skal foretage retlige vurderinger
til belysning af spørgsmålet om ministres ansvar.
Dette kapitel indeholder kommissionens retlige vurderinger af embedsmænd
og bevisvurderinger i forhold til ministre.
I sammenhængen bemærkes, at kommissionen ifølge kommissoriet skal
undersøge og redegøre for beslutningsprocesserne i og imellem relevante
myndigheder, fra første gang spørgsmålet om hjemmel til aflivning af alle
danske minkbesætninger blev drøftet og/eller omtalt i materiale til møder
i regeringsudvalg, herunder forberedende embedsmandsudvalg, og frem til
den 4. november 2020, hvor regeringen offentliggjorde sin beslutning. Det
er fremhævet i kommissoriet, at kommissionen skal undersøge og redegøre
for, hvorvidt og i givet fald hvornår i forløbet og på hvilken måde ministre,
herunder statsministeren, blev gjort bekendt med oplysninger, der kunne
indikere, at der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte eller besluttede tiltag.
Det skal i den forbindelse belyses, hvordan de pågældende ministre reagerede
på sådanne oplysninger.
Videre fremgår det af kommissoriet, at kommissionen skal undersøge og re-
degøre for beslutningsprocesserne i og imellem relevante myndigheder fra
offentliggørelsen af regeringens beslutning den 4. november 2020 og frem til
vedtagelsen af lovforslag nr. L 77 om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink den 21. december 2020. Det ønskes især belyst, om de deltagende
ministre gav rigtige og fyldestgørende oplysninger til offentligheden, samt om
595
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
myndigheder og ministre, herunder statsministeren, modtog oplysninger, der
kunne indikere, at der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte eller besluttede
tiltag, og i givet fald, hvordan de reagerede herpå.
Det er udtrykkeligt anført i kommissoriet, at kommissionen ikke som led i
sin undersøgelse skal forholde sig materielt til sundhedsfaglige eller veteri-
nærsundhedsfaglige spørgsmål om, hvorvidt trufne beslutninger var nødven-
dige eller hensigtsmæssige, eller hvorvidt trufne beslutninger blev bragt til
udførelse på en sundhedsfaglig, veterinærsundhedsfaglig eller miljømæssig
hensigtsmæssig måde.
Ved tillægskommissoriet blev den oprindelige begrænsning af kommissori-
et i forhold til de såkaldte actioncards ophævet, idet kommissionen i hen-
hold til tillægskommissoriet skal undersøge på hvilket grundlag, af hvem og
hvorfor det blev besluttet, at politiet skulle kontakte minkavlerne uden for
smittezonerne, og redegøre for, hvem der traf beslutningen om at udarbejde
actioncardet, hvornår beslutningen blev truffet, samt om actioncardet blev
kvalitetssikret, og i givet fald hvorfor ikke.
Kommissionens vurderinger i det følgende er foretaget på baggrund af hæn-
delsesforløbet og forklaringerne, som er beskrevet i kapitel 9 nedenfor og
sammenfattet i kapitel 5 ovenfor, og på grundlag af de vurderinger af hjem-
melsgrundlag, der er angivet i kapitel 6 ovenfor, samt det retsgrundlag, der
er sammenfattet i kapitel 7 ovenfor.
Kommissionen finder anledning til at gentage, at det følger af forarbejderne
til § 4, stk. 1 og 4, i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskom-
missioner, at ”En undersøgelseskommission er hverken en domstol eller et
anklagende organ. Kommissionens retlige vurderinger, herunder ... bevisvur-
deringer, bør – også under hensyn til, at de ikke hviler på en kontradikto-
risk proces – formuleres forsigtigt og markere kommissionens begrænsede
funktion”. Det samme gælder en granskningskommission, jf. herved kapitel
1 ovenfor.
Indledningsvis fremkommer kommissionen med vurderinger på myndigheds-
niveau, som er opdelt ud fra, hvad kommissionen vurderer er de væsentligste
begivenheder i forløbet, nemlig pressemødet den 4. november 2020 og forbe-
redelsen heraf (afsnit 8.3), Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til
596
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indledende forløb om manglende hjemmel
minkavlerne (afsnit 8.4), Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020 (afsnit
8.5) og pressemødet den 7. november 2020 (afsnit 8.6).
Kommissionens retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grund-
lag for, at det offentlige søger nogen embedsmand draget til ansvar, er inde-
holdt i afsnit 8.8.
Med hensyn til personer, som har afgivet forklaring for kommissionen, men
som ikke er genstand for en individuel retlig vurdering, gælder, at kommissi-
onen ud fra de foreliggende oplysninger ikke har fundet grundlag for, at det
offentlige søger den pågældende draget til ansvar.
I forhold til personer, hvor kommissionen har vurderet, at der er grundlag for,
at det offentlige søger den pågældende draget til ansvar, har kommissionen
ikke taget stilling til eventuel sanktion.
Med hensyn til ministre er der ikke foretaget retlige vurderinger, idet kom-
missionen i stedet – og i overensstemmelse med kommissoriet og § 4, stk.
4, i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner – har
begrænset sig til at angive dele af hændelsesforløb og bevisvurdering, der er
relevant for den enkelte minister (afsnit 8.9).
8.2. Indledende forløb om manglende hjemmel
Tirsdag den 10. november 2020 fremsatte miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen i Folketinget forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink. Lovforslaget, der havde nr. L 77, indeholdt bl.a. forbud mod hold
af mink, pligt til aflivning (efter omstændighederne ved pelsning) samt hjem-
mel til såkaldt tempobonus ved hurtig aflivning. I sin skriftlige fremsættelse
anførte miljø- og fødevareministeren bl.a.:
”I en risikovurdering af 3. november 2020 fra Statens Serum Institut
er det konkluderet, at en fortsat minkavl under en igangværende CO-
VID-19 epidemi indebærer en stor risiko for folkesundheden, både ved
at medføre større sygdomsbyrde blandt mennesker, og ved at et stort
virusreservoir i mink øger risikoen for, at der opstår nye virusmutatio-
ner, som vacciner ikke giver optimal beskyttelse imod.
597
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Det foreslås på ovenstående baggrund, at der skabes hjemmel til at
aflive alle mink på danske minkfarme, og at der samtidig indføres et
midlertidigt forbud mod genindsættelse og hold af nye mink indtil 31.
december 2021. Det foreslås med lovforslaget, at alle mink skal være
aflivede senest den 1. december 2020.
I lyset af ovennævnte tvingende hensyn er det vigtigt, at aflivningen af
alle mink foregår så hurtigt som muligt, og med lovforslaget etableres
der derfor hjemmel til en bonusordning for hurtig aflivning af mink.”
Regeringen havde på et pressemøde onsdag den 4. november 2020 meldt
ud, at alle mink i Danmark skulle aflives, men uden at oplyse, at der ikke var
hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszoner, og at der heller ikke
var hjemmel til den annoncerede tempobonus. Lovforslag nr. L 77 fremsat den
10. november 2020 havde bl.a. til formål at tilvejebringe de fornødne hjemler,
idet arbejdet med udarbejdelse af lovforslaget var blevet påbegyndt torsdag
den 5. november 2020 i forlængelse af, at Justitsministeriet havde vurderet
og ikke tilsidesat Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke var
hjemmel til aflivning af alle mink.
Søndag den 8. november 2020 var der tilgået offentligheden oplysning om, at
der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, og miljø- og fødevareministeren
afgav denne udtalelse til medierne:
”Det er en alvorlig situation vi står i. Og regeringen har vurderet, at der
i denne alvorlige situation skal handles hurtigt. Regeringen har derfor
meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundhe-
den. Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget
i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny
lovgivning, inden man meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt
til de enkelte minkfarmere med en opfordring til at påbegynde afliv-
ninger, og parallelt hermed arbejdet på at tilvejebringe det nødven-
dige lovgrundlag til om nødvendigt at påbyde dette - herunder også
så minkavlerne kan få den nødvendige kompensation. Det er der nu
dialog med ordførere og partier om, og derfor er et nyt lovforslag under
udarbejdelse.”
598
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indledende forløb om manglende hjemmel
Der fremkom yderligere udtalelser fra miljø- og fødevareministeren, som så-
ledes den 9. november 2020 afgav en ny udtalelse, hvor der bl.a. stod:
”Først og fremmest er det vigtigt, at slå fast, at vi burde have kommu-
nikeret klart, hvorvidt der er lovhjemmel til, at myndighederne kan
påbyde af aflive raske minkbesætninger udenfor sikkerhedszonerne.
Det har ikke været tilfældet i denne sag, og det vil jeg gerne beklage.
Vi står i en global sundhedskrise, og derfor valgte regeringen at træffe
en resolut beslutning, som der var opbakning til fra både et politisk
flertal, men også fra minkbranchen selv. Når SSI siger, at en fortsat min-
kavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig
risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge
COVID-19 med vacciner, så er der ingen tid at spilde, og derfor blev der
også straks sat gang i en lovproces.”
Den 10. november 2020 oplyste Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemed-
delelse, at miljø- og fødevareminister Mogens Jensen igangsatte en redegørelse
af ”mink-forløb”, som forventedes at være klar den 18. november 2020.
Under en udvidet spørgetime med statsminister Mette Frederiksen i Folketin-
get den 10. november 2020, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg F, møde
13, sagde statsministeren bl.a.:
”Jeg vil i dag gerne have lov til at rette en særlig tak til minkavlerne for
den utrolig ansvarlige måde, som I tager det her på, og også en særlig
tak til nordjyderne, der lige nu løfter en stor opgave for hele Danmark.
Aflivningen af mink i de syv kommuner i Nordjylland går hurtigt. Jeg
vil gerne gentage min og regeringens store medfølelse med alle jer og
alle dem, der står i en svær situation, fordi dyrene desværre skal aflives.
Hele Danmark er ked af situationen.
Jeg skal samtidig beklage forløbet omkring spørgsmålet om lovhjemmel
over for Folketinget og også over for minkavlerne. Det har fødevaremi-
nisteren også gjort her til morgen. Selv om der er travlt, siger det sig selv,
at det skal være fuldstændig klart, hvad der kræver ny lovgivning. Det
599
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
har det ikke været, og det vil jeg gerne beklage. Og fødevareministeren
vil nu redegøre grundigt for forløbet over for Folketinget.”
På et spørgsmål fra Jakob Ellemann-Jensen (V) svarede statsministeren:
”Det er helt korrekt, at der er sket en fejl i forbindelse med den beslut-
ning, regeringen traf i sidste uge, og det tilhørende pressemøde. Det
har vist sig efterfølgende, at der ikke er lovhjemmel til at pålægge, at de
mink, der endnu ikke er syge af covid-19, desværre skal slås ihjel. Det
bliver Statsministeriet gjort opmærksom på i weekenden, og der bliver
derefter taget kontakt til Folketingets partier. Det er en fejl, det er også
en beklagelig fejl. Jeg sagde i starten af forløbet omkring covid-19, at
vi ville komme til at begå fejl. Det skulle vise sig, at vi kom til at begå
en fejl i sidste uge. Det beklager vi. Det ændrer ikke på substansen i det
her: Det her handler om sundhed, og det handler om folkesundheden,
det handler om risikoen for, at vi i Danmark desværre kan komme til
at underminere en fremtidig vaccine. Og det handler om, at vi ser en
muteret virus via mink, som også har smittet, i mine øjne, for mange
danskere, ikke mindst i Nordjylland. Fejlen er begået, den beklager vi,
og nu håber vi så på, at vi kan få aftalt det, der skal aftales, nemlig af
den lovhjemmel kommer på plads, så vi kan få effektueret det, der er
nødvendigt, nemlig at minkene slås ned, at erhvervet kompenseres, at
de medarbejdere, der bliver ramt, kan komme videre, og at vi dermed
giver det nødvendige danske bidrag til fortsat at have kontrol over den
her epidemi herhjemme, og at vi ikke kommer til at underminere en
fremtidig vaccine.”
På et spørgsmål fra Sofie Carsten Nielsen (RV) svarede statsministeren bl.a.:
”Så mit klare håb er, ud over diskussionen om den fejl, regeringen har
begået, og håndteringen af den, at Folketinget hurtigt får forhandlet
den nødvendige kompensation på plads til de mennesker, vi her taler
om, og at vi i øvrigt kan få vedtaget det her lovforslag så hurtigt som
overhovedet muligt, for konklusionen er i mine øjne skrevet, og det er
den i det øjeblik, den risikovurdering fra sundhedsmyndighedernes side
rammer os: Desværre skal minkene aflives – desværre.”
600
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indledende forløb om manglende hjemmel
På et yderligere spørgsmål fra Sofie Carsten Nielsen (RV) svarede statsmini-
steren:
”Jeg har ikke mulighed for at redegøre for, hvilke beslutninger man
træffer ude i den enkelte myndighed, men jeg kan sige, at det, vi fra
regeringens side klart kommunikerer i sidste uge, og det er jo mig
selv, der står på pressemødet, er, at minkene i Danmark skal slås ned.
Det er den beslutning, vi træffer, og vi gør det på grund af folkesund-
heden. Vi kan i mine øjne ikke risikere, at der fortsat er så voldsom
en virusspredning i Danmark fra mink til mennesker, og vi kan heller
ikke risikere på grund af mutation, at vi potentielt underminerer en
fremtidig vaccine. Så det er den beslutning, vi træffer. Men vi er ikke
bekendt med, da vi træffer beslutningen, at der ikke er lovhjemmel til
at træffe beslutningen.”
På et spørgsmål fra Pia Olsen Dyhr (SF) svarede statsministeren bl.a.:
”Tak. Jeg vil lige gå tilbage til den beslutning, vi træffer som regering, i
forhold til folkesundheden. På det her hjemmelspørgsmål er vi opmærk-
somme på, at der kan være manglende hjemmel i forhold til kompensa-
tion for minkindustrien, men ikke i forhold til aflivning af minkene. Det
er jo aflivningen af minkene, som desværre er en nødvendig beslutning
at træffe på grund af den situation, der opstår, efter at vi har modtaget
en risikovurdering fra Statens Serum Institut. Jeg bliver nødt til at hol-
de fast i, at uagtet at det selvfølgelig skal belyses, hvorfor den her fejl
er begået – og det er regeringens ansvar, at en fejl begås – så handler
det her om danskernes sundhed, og det handler om folkesundheden.”
På et spørgsmål fra Pernille Vermund (NB) svarede statsministeren bl.a.:
”Der er to ting: Da vi træffer den meget svære beslutning, vi træffer
i sidste uge omkring aflivningen af danske mink, er der et hjemmel-
spørgsmål i forhold til kompensationsdelen, men ikke i forhold til af-
livningsdelen, og det er en fejl, og den skal selvfølgelig undersøges.”
Under et åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget den 11. november 2020,
jf. Miljø- og Fødevareudvalget 2020-2021, MOF Alm. del – Samrådsspørgsmål
O, sagde miljø- og fødevareminister Mogens Jensen bl.a.:
601
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
”Og så skal jeg også her meget beklage, at vi i forbindelse med udmel-
dingen af beslutning om at aflive alle mink har begået fejl. Der er ikke
lovhjemmel til at kræve aflivning af mink uden for 7,8 km zonerne på
nuværende tidspunkt, og det skal der være i vores lovgivning, før vi
kan kræve der. Derfor er det en fejl, at ministeriet ikke har fået skrevet
i brevet til minkavlerne, at det skulle være en opfordring til avlerne
uden for 7,8 km zonen til at aflive deres mink. Det er jeg ked af, og det
beklager jeg mange gange. I forbindelse med beslutningen om at aflive
alle mink og på pressemødet onsdag, var jeg ikke gjort bekendt med
den manglende lovhjemmel. Det blev jeg først i weekenden, og derfor
ærgrer det mig det mig dobbelt op, at vi i ministeriet sidst på ugen får
udsendt det omtalte brev til avlerne. Det er jeg rigtig ked af.”
På et spørgsmål fra Lise Beck (DF) svarede miljø- og fødevareministeren bl.a.:
”Jamen altså, hvem har truffet beslutningen. Det har, som det jo også
har fremgået, selvfølgelig regeringen i en fælles regeringsbeslutning,
og jeg konstaterer jo bare, at der er i Folketinget et politisk flertal for
beslutningen om aflivningen af alle mink på baggrund af de vurderin-
ger, der er kommet fra sundhedsmyndighederne, så det er jo sådan set
blot, det jeg konstaterer i min tale.”
Den 16. november 2020 indgik regeringen sammen med Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftale om aflivning og
midlertidigt forbud mod hold af mink. Aftalen blev samme dag præsenteret
af Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse med overskriften ”Politisk aftale
om lovgrundlag for tempobonus samt aflivning og forbud mod hold af mink”.
Under et åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget den 17. november 2020,
jf. Miljø- og Fødevareudvalget 2020-2021, MOF Alm. del – Samrådsspørgsmål
S, svarede miljø- og fødevareminister Mogens Jensen på et spørgsmål fra Alex
Vanopslagh (LA) bl.a.:
”Og jeg har også undskyldt indtil flere gange over for minkavlerne, over
for alle, de fejl, der er begået i den her sag. Og er der én ting, jeg kan
være fuldstændig enig med hr. Alex Vanopslagh i, så er det, at minka-
vlerne selvfølgelig skal have fuldstændig erstatning, sådan som det jo
også er defineret i Grundloven – ingen tvivl om det. Og det glæder vi
602
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indledende forløb om manglende hjemmel
os så til at fortsætte forhandlinger – forhåbentlig også med Liberal Al-
liance – om, hvordan vi sikrer det på bedste måde. Og så tror jeg, at hr.
Alex Vanopslagh også er bekendt med, at der er præciseret og sendt et
præciseret brev ud til minkavlerne omkring covid-19 og håndteringen
af dét ude på minkfarmene, i forhold til hvordan man skulle forholde
sig til, hvad retningslinjerne var for at opnå denne her tempobonus,
som regeringen har meldt ud, og en tempobonus, som jeg mener, er
helt berettiget også, at minkavlerne selvfølgelig får, i forhold til at det
var et spørgsmål om tid. Vi ville gerne hurtigst muligt have aflivet de
her mink. Og så har regeringen jo som bekendt i går indledt et, eller
indgået en aftale med De Radikale, SF og Enhedslisten om etablering
af de nødvendige hjemler til lige præcis at udbetale tempobonus, og
jeg synes, det er rigtigt godt og takker for de partier, der har medvirket
til, at der nu er skabt klarhed omkring det. Den kommunikation, som
kom fra myndighederne til minkavlerne den 10. og den 15. november,
der fremgik det jo også, at der pågik politiske drøftelser af spørgsmålet
om tempobonus, og at der blev arbejdet på at tilvejebringe en hjemmel
til det. Og eftersom fristen for den tempobonus, som regeringen har
meldt ud, udløb mandag aften, så mente regeringen på baggrund af de
forhandlinger, at det var det rigtige at melde ud om forventning om en
forlængelse i søndags. I den konkrete situation der var det det rigtige
og rimelige at gøre, at man orienterer borgerne om forventningerne til
udfaldet af igangværende forhandlinger, og det, mener jeg simpelthen
ikke, at der kan være noget ulovligt i.”
Under en spørgetime med statsminister Mette Frederiksen den 17. november
2020, jf. Folketingstidende 2020-2021, tillæg F, møde 18, svarede statsmini-
steren på et spørgsmål fra Jakob Ellemann Jensen (V) om, at der endnu ikke
var nogen lovhjemmel på plads:
”Jo, hastigheden kan man jo ikke anfægte i mine øjne, for når der ligger
en sikkerhedsrisiko, der handler om danskernes folkesundhed, så bliver
vi ansvarlige politikere nødt til at reagere. Og derfor mener jeg fortsat,
at beslutningen var nødvendig. Hvis vi var blevet oplyst, da vi træffer
beslutningen, om, at der ikke er lovhjemmel, så havde vi jo holdt præcis
det samme pressemøde, men havde så selvfølgelig i det pressemøde
sagt: Der er ikke lovhjemmel, og det vil vi nu bede Folketinget om at
bakke op om tilvejebringes. Det havde ikke ændret på beslutningen.”
603
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
På et spørgsmål fra Kristian Thulesen Dahl (DF) svarede statsministeren bl.a.:
”Der er ikke noget, hverken i de udsagn eller i den dialog, vi har i dag, der
ændrer på, at det selvfølgelig er problematisk, at der ikke er lovhjemmel
til den beslutning, regeringen træffer. Det er en fejl. Det er en fejl, som
vi har beklaget, og alle afventer nu en redegørelse, som kommer til at
vise, hvad det er, der er foregået forud for den her sag, og det mener
jeg er den rigtige måde at håndtere det på.”
Miljø- og Fødevareministeriet fremkom den 18. november 2020 med ”Redegø-
relse for forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige
indsats med aflivning af mink til hele landet”. Redegørelsen fremstod som en
beskrivelse af det faktuelle forløb og angav at være baseret på skriftlige kilder.
Samme dag meddelte Mogens Jensen sin afgang som miljø- og fødevaremi-
nister.
Ligeledes den 18. november 2020 fremkom Justitsministeriet med ”Notits
vedrørende visse retlige spørgsmål med relation til Miljø- og Fødevaremini-
steriets redegørelse for forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide
den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet”. Heri stod bl.a.:
”Det bemærkes indledningsvis, at Justitsministeriet af principielle grun-
de finder ikke at burde udtale sig om enkeltpersoners ansvarsforhold.
Ministeriet finder dog at kunne udtale sig om generelle retlige spørgs-
mål og om myndighedernes ageren over for minkavlerne i det forløb,
der er redegjort for i Miljø- og Fødevareministeriets nævnte redegørelse.
[…]
4
. Hvad angår myndighedernes samlede ageren, er det særligt Fødeva-
restyrelsens brev af 6. november 2020 til alle minkavlere i Danmark,
der giver anledning til overvejelser.
Brevet er skrevet i generelle vendinger, og det oplyses indledningsvis i
brevet, at minkavlerne kan læse om, hvordan de skal forholde sig uaf-
hængigt af minkfarmens beliggenhed. Brevet angiver ikke at udgøre
en konkret afgørelse til den enkelte minkavler og fremstår heller ikke
604
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indledende forløb om manglende hjemmel
umiddelbart således. Imidlertid beskriver brevet samtidig, hvordan den
enkelte minavler skal forholde sig – herunder ved brug af ordet ”skal”
– og det er derfor formuleret på en måde, der fremtræder normerende.
Efter Justitsministeriets opfattelse er brevet – i det omfang det kvali-
ficeres som en afgørelse – forvaltningsretligt en nullitet på grund af
manglende hjemmel og manglende iagttagelse af helt basale sagsbe-
handlingsregler, herunder begrundelse og partshøring.
Hvis brevet kvalificeres som en vejledning til minkavlerne, er vejled-
ningen efter sit indhold objektivt forkert. Brevet sondrer således bl.a.
ikke mellem, om der var tale om besætninger inden for og uden for
smittezonerne.
5
. Hvad angår politiets actioncard, som blev brugt i forbindelse med
telefonsamtalerne med minkavlerne i perioden 6. til 8. november 2020,
bemærkes det, at det indeholder formuleringer (under punktet ”Ved
NEJ fra ejer”), som kunne give minkavlerne grund til at antage, at myn-
dighederne kunne gennemtvinge aflivning af deres minkbesætninger.
Rigspolitiet har oplyst, at i lyset af de oplysninger, der forelå om det
manglende lovgrundlag, burde Rigspolitiets actioncard ikke have inde-
holdt det nævnte afsnit til brug for samtale med eventuelle minkavlere,
der ikke ønskede at indgå en aftale om optælling af mink. Justitsmini-
steriet er enig heri.
6.
Justitsministeriet har ikke identificeret sammenlignelige fortilfælde,
og den retlige kvalifikation af myndighedernes ageren, herunder særligt
karakteren af brevet til minkavlerne af 6. november 2020, giver bl.a.
derfor anledning til tvivl.
Den samlede ageren fra myndighedernes side har imidlertid efter Ju-
stitsministeriets opfattelse medført, at minkavlere uden for smittezo-
nerne havde grund til at antage, at de var retligt forpligtet til at påbe-
gynde aflivning af deres mink. I den forbindelse kan navnlig henvises
til, at Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til alle minkavlere
i Danmark – uanset om brevet kan kategoriseres som en afgørelse – er
formuleret på en sådan måde, at brevet kan opfattes som et generelt
605
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
påbud om aflivning af mink. Der kan endvidere henvises til, at Rigs-
politiets actioncard til brug for samtaler med minkavlere indeholder
formuleringer (under punktet ”Ved NEJ fra ejer”), som kunne give min-
kavlere grund til at antage, at myndighederne havde hjemmel til at
gennemtvinge aflivning af den pågældendes minkbesætning. Selv om
udtalelser på pressemøder og politiske udmeldinger i øvrigt som nævnt
under pkt. 2 ikke har en retlig karakter for borgerne, må det antages, at
disse udmeldinger, hvoraf det ikke fremgik, at der manglede hjemmel
til aflivning af mink uden for zonerne, i den konkrete situation har
forstærket indtrykket hos minkavlerne af, at myndighederne kunne
udstede påbud eller tilkendegivelser af lignende retlig karakter om af-
livning uden for smittezonerne. Det skal i den sammenhæng bemærkes,
at det på det foreliggende grundlag er Justitsministeriets vurdering, at
embedsværkets forberedelse af regeringens offentlige kommunikation
ikke har levet op til de standarder, som må kunne forventes.
Samlet set er det på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at
myndighedernes ageren i det samlede forløb må anses for en tilsidesæt-
telse af grundlæggende forvaltningsretlige normer, der har til formål
at sikre borgerne mod retstab og yde grundlæggende garantier mod
uberettigede indgreb fra myndighederne, herunder vejledningspligten.
Justitsministeriet finder således efter en samlet vurdering, at forløbet
må betragtes som kritisabelt og beklageligt.”
8.3. Pressemødet den 4. november 2020
8.3.1.
Indholdet af pressemødet den 4. november 2020
Onsdag den 4. november 2020 indkaldte Statsministeriet til pressemøde sam-
me dag kl. 16.00. Det blev i indkaldelsen oplyst, at der på pressemødet ville
blive givet en status på situationen med covid-19-smitte i mink samt håndte-
ringen heraf. Det blev også oplyst, at statsministeren og de øvrige deltagere
ville deltage virtuelt. Pressemødet blev transmitteret direkte på landsdæk-
kende tv. I pressemødet deltog ud over statsminister Mette Frederiksen også
sundhedsminister Magnus Heunicke, faglig direktør i Statens Serum Institut
Kåre Mølbak, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, rigspolitichef Thor-
kild Fogde og erhvervsminister Simon Kollerup.
606
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
På pressemødet oplyste statsminister Mette Frederiksen indledningsvis, at
Statens Serum Institut havde observeret en meget alvorlig udvikling i co-
vid-19 forårsaget af mink, der indbefattede smitte med nye muterede typer af
covid-19 både i danske minkbesætninger og i lokalbefolkningen, samt at der
var fundet eksempler på virus, der udviste nedsat følsomhed på antistoffer,
og at man risikerede, at effekten af en kommende vaccine ville blive svækket
eller i værste fald udeblive. Statsministeren sagde, at af hensyn til folkesund-
heden, herunder mulighederne for at forebygge covid-19 med vacciner, skulle
alle mink aflives:
”Men med den mutation, der nu er konstateret, så har vi et endnu stør-
re ansvar også for resten af verden. En muteret virus risikerer at blive
spredt fra Danmark til andre lande. Og derfor skal vi tage situationen
på de danske minkfarme ekstremt alvorligt. Vi vil som regering gøre alt,
hvad vi kan for at sikre, at den muterede smitte den bliver inddæmmet,
og at den ikke spreder sig yderligere.
Det kræver resolut handling.
For det første er det nødvendigt at aflive alle mink i Danmark. Det
gælder desværre også avlsdyrene. 
Vurderingen fra Statens Serum Institut er klar: En fortsat minkavl
under den igangværende epidemi indebærer en betydelig risiko for
folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19
med vacciner.
For at understøtte den aflivningsindsats, som fødevaremyndighederne
allerede er i gang med at iværksætte, så, og allerede er i gang med, så
iværksættes der nu en nødplan for aflivning, som håndteres i regi af
Den nationale operative stab under politiets kommando og med bistand
fra Forsvaret, fra Beredskabsstyrelsen og fra Hjemmeværnet.
Når alle mink skal aflives – også avlsdyr – så ved vi godt, at det kan blive
meget svært for erhvervet at komme igen. Det er en uhyre vanskelig
situation. Og det er derfor også en beslutning, vi som regering træffer
med et tungt hjerte. Men på baggrund af sundhedsmyndighedernes kla-
re anbefaling, så er det den nødvendige beslutning at træffe i Danmark.”
607
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Sundhedsminister Magnus Heunicke uddybede på pressemødet, at der var tale
om en trussel for folkesundheden i Danmark og for udviklingen af vacciner,
og at en national indsats var afgørende:
”Og som statsministeren netop har sagt – jamen, smitte fra minkfar-
mene, det er dermed en trussel for folkesundheden i Danmark, men jo
også en trussel for udviklingen af vacciner mod coronavirus. Og derfor
er det helt afgørende, at vi laver en national indsats nu fra myndighe-
dernes side, og det gør vi”
Sundhedsministeren hæftede sig ved de forestående tiltag over for indbygger-
ne i Nordjylland. Han oplyste også, at der var sket orientering af Det Europæ-
iske Smitteagentur ECDC, EU-kommissionen og WHO om den nye variant af
coronavirus på danske minkfarme.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen sagde, at regeringen havde be-
sluttet, at alle mink skulle slås ned hurtigst muligt, inkl. alle avlsdyr, for at
beskytte folkesundheden:
”For en måned siden besluttede regeringen på grund af den stigende
smitteudvikling i mink, at alle smittede minkbesætninger og alle besæt-
ninger i en radius eller zone omkring dem skulle aflives. Det var den 1.
oktober. Og der havde vi 41 smittede minkfarme og en situation, hvor
smitten stadigvæk var begrænset til det nordlige Jylland.
I dag, lidt mere end en måned senere, har vi 207 smittede minkfarme,
og en smitte, der geografisk har bredt sig til en stor del af, af Jylland.
Det er jo i sig selv en alvorlig og bekymrende udvikling. Og derfor har
vi gennem de sidste uger sat tempoet op med de nødvendige aflivninger,
og også iværksat en række supplerende tiltag, som for eksempel at give
besætningsejerne mulighed for selv at aflive både raske og smittede
besætninger.
Men oven i det står vi jo så nu i en ny situation, som det også har
fremgået her, hvor sundhedsmyndighederne har meldt ud, at der er
fundet en ny virusvariation i mink, som indebærer en betydelig risiko
for folkesundheden, og at det derfor vil være nødvendigt, at alle mink
skal slås ned hurtigst muligt inklusiv alle avlsdyr.
608
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
Den beslutning, regeringen nu har taget, er derfor ikke en beslutning
om et forbud mod minkavl i Danmark, men en beslutning om aflivning,
som er truffet for at beskytte folkesundheden.
Og regeringen er selvfølgelig bevidst om, at det her er en meget stor
beslutning, og en beslutning, der de facto vil betyde nedlukning af den
danske minkbranche i minimum en årrække. Men vi har ikke kunnet
træffe andet valg, da det er sundhedsmyndighedernes vurdering, som
det også har lydt her, at selv fastholdelsen af en mindre mængde avlsdyr
vil udgøre en risiko for folkesundheden.”
Miljø- og fødevareministeren sagde også, at for nuværende ville aflivnings-
processen fortsætte, men at hastigheden skulle øges, og han fremhævede, at
minkavlere i hele landet, der selv aflivede deres mink hurtigt, ville få ekstra
kompensation:
”For nuværende, der vil aflivningsprocessen fortsætte som hidtil, men
hastigheden den skal øges, og derfor arbejder Fødevarestyrelsen og Be-
redskabsstyrelsen lige nu på højtryk for at få aflivet flest mulige mink
hurtigst muligt. Ligesom politiet og Forsvaret nu intensiverer deres
indsats for at sætte ekstra gang i aflivningerne.
Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i hele landet, der af-
liver deres mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og den ordning
vil gælde både indenfor og udenfor zonerne.”
Rigspolitichef Thorkild Fogde sagde, at man i Den nationale operative stab
(NOST) var gået i gang, idet også han appellerede til minkavlerne:
”Nu er det vurderet, at der skal gøres en meget intensiveret og hurtig
indsats for at stoppe den virusspredning, der foregår via de her mink-
farme. Det er konstateret, at den her smitte kan vandre effektivt fra
mink til mennesker. Og det er konstateret, at den kan ændre karakter
undervejs.
Derfor er vi nu i Den nationale operative stab gået i gang med at plan-
lægge en tværgående og stærkt intensiveret myndighedsindsats.
609
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Det er klart, at aflivningen af 15 til 17 millioner mink, det er en meget,
meget stor opgave på tværs af hele Danmark. Det er en opgave, der kræ-
ver, at myndighederne går sammen om at løse den, men det er også en
opgave, der kræver, at vi går sammen med minkavlerne om at løse den.”
Rigspolitichefen tilføjede:
”Vi kommer til i Den nationale operative stab at styre og prioritere
denne her indsats sammen med fødevaremyndighederne og Forsvaret,
beredskabsmyndighederne, men forhåbentlig også sammen med alle
danske minkavlere i en fælles indsats for at få sat en stopper på den
spredning af virus, der foregår via de her vare, de her farme. En stor og
vanskelig opgave, som skal løses hurtigt, og som skal løses i fællesskab.
Der er allerede mange aktiviteter i gang på det her område. Der foregår
allerede en betydelig nedslagtning af dyr rundt omkring. Men nu skal
der for alvor turbo på arbejdet, og det kommer der, hvis vi alle sammen
går sammen om at løse opgaven.
Det er politiet blevet bedt om at sætte sig i spidsen for via Den nationale
operative stab, sammen med fødevaremyndighederne, sammen med
Forsvaret, sammen med beredskabet og sammen med minkavlerne.
Det vil vi gøre nu, og det vil vi lykkes med.”
Erhvervsminister Simon Kollerup udtrykte sympati med minkavlerne, og han
angav kommende kompensationsordninger i anledning af tvangslukning af
minkavlernes virksomhed, idet han betonede, at ”Lige nu forbereder regerin-
gen derfor en større indsats, som skal gå direkte til minkbranchen og følge-
erhvervene”.
Som svar til første spørger sagde statsminister Mette Frederiksen i forlængelse
af et svar fra faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak:
”Jeg vil gerne opfølgende svare, at regeringen handler i det øjeblik, hvor
der ligger en faglig indstilling til, at vi desværre er nødsaget til at aflive
alle mink i Danmark. Og vi bliver, vi bliver gjort opmærksom på den,
den her muterede virus, og resultaterne af, af den undersøgelse, som
Kåre Mølbak lige har redegjort for mandag aften, så arbejdes der fagligt
610
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
med den i går, og nu står vi så her og, og igangsætter en, en egentlig
aflivning af alle mink i Danmark.”
Til anden spørger oplyste rigspolitichef Thorkild Fogde bl.a.:
”Vi har bemyndigelse til fra regeringen at trække på alle ressourcerne
i både fødevaremyndigheder, beredskabsmyndigheder, forsvar, politi
og så videre. Og igen vil jeg også rigtig meget appellere til, at vi løser
denne her opgave sammen med minkavlerne.”
Til en senere spørger sagde statsministeren:
”På vanlig vis vil der selvfølgelig også være drøftelser om den hjælp, der
skal tilgå det her erhverv. Og som erhvervsministeren sagde tidligere,
så ved vi jo godt, at en række lokalområder, det gælder ikke mindst i
det, i det nordjyske, bliver berørt af det her, fordi der også er, er andre
beskæftigede end i den direkte produktion, men også tilhørende. Og,
og det, det arbejde, der skal pågå dér, det drøfter vi selvfølgelig gerne
med Folketingets partier.
Jeg bliver også nødt til at sige, som, som det også har været sagt fra
Statens Serum Institut tidligere, at den risikovurdering, der ligger til
grund for den her beslutning, kan i vores øjne ikke forhandles eller
diskuteres, når der er så stor en risiko forbundet med at fortsætte en
minkproduktion, og det handler om den fremtidige værdi og potentielle
værdi af en vaccine, så er vi nødsaget til at træffe den her beslutning.
Og, og, og den, den konklusion lader sig ikke forhandle. Det er vores,
det er vores meget klare overbevisning.”
Statsministeren udtalte også på pressemødet, at ”Coronaen har endnu engang
vist, hvor svær en sygdom, det er, vi har med at gøre”, og at ”Vi bliver nødt
til at møde den med handlekraft, for det drejer sig om liv og død. Ikke kun i
Danmark, men i hele verden”.
Ligeledes den 4. november 2020 blev der lagt en pressemeddelelse ud på
regeringens hjemmeside med titlen ”Danmarks minkbestand aflives grundet
mutation af coronavirus” og med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet,
Sundheds- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Erhvervsministeriet og re-
611
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
geringen. En tilsvarende pressemeddelelse blev lagt ud af Miljø- og Fødeva-
reministeriet med titlen ”Corona-virus: Alle mink i Danmark skal aflives”. Af
pressemeddelelserne fremgik, at ”regeringen har besluttet at aflive alle mink
i Danmark”. Afslutningsvis var anført følgende om minkavlernes deltagelse
under overskriften ”Tempobonus til minkavlerne”:
”Det er afgørende at aflivningen af minkene sker hurtigt.
Derfor indfører regeringen nu en ekstra tempo-bonus på 20 kr. pr. mink,
hvis minkavleren får tømt sin besætning inden for 10 dage – dog 5 dage
for besætninger under 7.500 dyr. 
Ligeledes vil Politiet og Forsvaret intensivere deres indsats. 
- Regeringen vil appellere til, at branchen og minkavlerne vil støtte
op og bidrage til denne indsats, selvom jeg godt forstår, at det for alle
avlere vil være en meget tung opgave, at skulle aflive alle sine dyr, siger
fødevareminister Mogens Jensen.”
Pressemeddelelserne var således mere specifikke omkring tempobonus sam-
menlignet med, hvad der var blevet sagt på pressemødet af miljø- og fødeva-
reministeren.
Kommissionen lægger til grund, at aflivning af mink faldt inden for Miljø- og
Fødevareministeriets ressortområde, men samtidig noterer kommissionen
sig, at der var en nær sammenhæng til den humane sundhed, som faldt inden
for Sundhedsministeriets ressortområde, såvel som håndteringen af covid-19
mere generelt, hvor Justitsministeriet og også Statsministeriet deltog aktivt.
Konkret var pressemødet den 4. november 2020 indkaldt af Statsministeriet,
og det foregik under statsministerens ledelse, mens sundhedsministeren, mil-
jø- og fødevareministeren og erhvervsministeren hver for sig dækkede emner,
der faldt ind under ministrenes respektive ressortområder.
Kommissionen finder, at når landets statsminister på pressemødet den 4.
november 2020, der blev transmitteret direkte på landsdækkende tv, udtalte,
at alle mink, inkl. avlsdyrene, skulle aflives, og når statsministeren samtidig
optrådte sammen med tre ministre såvel som en af de øverste repræsentanter
612
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
for den udøvende magt, der udtalte, at aflivningerne skulle ske hurtigt, og
når dette blev fulgt op af pressemeddelelser af samme indhold, måtte det for
minkavlere og offentlighed i øvrigt såvel som myndigheder fremstå som om,
at der var blevet truffet en beslutning om aflivning af alle mink, og at den
beslutning nu blev eksekveret.
Statsminister Mette Frederiksen har for kommissionen forklaret, at det den 3.
november 2020 hastede med at få truffet ”de fornødne beslutninger, så man
kunne komme i gang med at eksekvere – af hensyn til danskernes folkesund-
hed og det globale verdenssamfunds syn på Danmark”, ligesom Mette Frede-
riksen på spørgsmålet om, hvorvidt hun havde en holdning til, om konkret
Fødevarestyrelsen ville reagere på pressemødet den 4. november 2020, svare-
de, at ”selvfølgelig vil en styrelse gå videre med sit arbejde”. Mette Frederiksen
har også forklaret, at ”Hun gav ikke en instruks på pressemødet”, men ”Hun
refererede blot en indsats”, ligesom statsministeren i forhold til sit konkrete
udsagn om, at ”nu står vi så her og, og igangsætter en, en egentlig aflivning
af alle mink i Danmark”, har forklaret, at ”Det er talesprog på et pressemøde”,
og at ”Det ændrer ikke på formalia”.
Rigspolitichef Thorkild Fogde, som selv deltog på pressemødet den 4. novem-
ber 2020, har for kommissionen forklaret, at hans indlæg ”fokuserede først og
fremmest på at oplyse, hvorfor indsatsen nu ville lykkes, som skyldtes, at der
var bemyndigelse til at trække på alle samfundets ressourcer for at få opgaven
til at lykkes”, idet han samtidig har forklaret, at ”Det var ikke pressemødet,
der aktiverede planen, men regeringens beslutning”. Politidirektør Lykke Sø-
rensen, Rigspolitiet, har om et møde i Den nationale operative stab den 5.
november 2020 kl. 08.00 vedrørende mink-indsatsen forklaret, at ”Mødet blev
sat op i direkte forlængelse af statsministerens pressemøde den 4. november
2020, hvor regeringens beslutning om aflivning af alle mink blev meldt ud”.
Juridisk sektionsleder Birgitte Buch, Rigspolitiet, som den 6. november 2020
godkendte det såkaldte actioncard beregnet til kontakt med minkavlere uden
for sikkerhedszonerne, har forklaret, at ”Beslutningen, der refereres til i acti-
oncardet, er regeringens udmelding den 4. november 2020, om at alle mink
i Danmark skal aflives”. Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen,
som underskrev Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til alle minka-
vlere, har forklaret, at ”I pressemeddelelsen havde man skrevet, at regeringen
havde besluttet at aflive alle mink. De skulle sikre sig, at de med brevet var
inden for rammerne af det, som regeringen havde besluttet. Hun anså det
613
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
ikke som en mulighed for dem at moderere eller ændre den kommunikation,
der kom fra regeringen.”
Foreningen Danske Minkavlere ejer andelsselskabet Kopenhagen Fur, og di-
rektør i Kopenhagen Fur, Sander Jacobsen, har for kommissionen forklaret,
at ”han opfattede statsminister Mette Frederiksens ord som en ordre om, at
alle mink skulle aflives. Både han og minkavlerne opfattede ordene fra Mette
Frederiksen som en ordre”. Bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur, Tage Pe-
dersen, har forklaret, at ”De kunne nægte at aflive deres mink, men i så fald
ville de blive aflivet alligevel”, og ”Han talte med Kopenhagen Fur, herunder
med Sander Jacobsen, om pressemødet, og ingen af dem var i tvivl om, at
regeringen under pressemødet udstedte en ordre om aflivning.”
Kommissionen lægger efter en samlet vurdering til grund, at intentionen med
pressemødet den 4. november 2020 fra regeringens side var at eksekvere
beslutningen om aflivning af alle mink, og at pressemødet også blev forstået
sådan i Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen, idet statsministeren i øvrigt ikke
havde intention om at ændre på ressortfordeling eller ressortansvar.
Samlet finder kommissionen, at udmeldingerne på pressemødet den 4. novem-
ber 2020 må forstås på den måde, at alle mink nu skulle aflives i konsekvens
af en beslutning truffet af regeringen, og at minkavlerne kunne opnå en bonus
ved selv at aflive mink, idet myndighederne ellers ville forestå aflivningen.
Der blev ikke taget noget forbehold for, at der først skulle tilvejebringes lov-
hjemmel, eller at der i øvrigt var nogen usikkerhed om eksekveringen af be-
slutningen. På pressemødet blev det konkret underbygget af oplysninger om,
at eksekveringen i regi af Den nationale operative stab var blevet iværksat,
og at der blev appelleret til de enkelte minkavlere til selv at forestå aflivning
hurtigst muligt, heriblandt fra rigspolitichefen.
Udmeldingerne på pressemødet var baseret på en forudsætning om, at der
var hjemmel til at aflive alle mink, og at der var hjemmel til tempobonus. Det
er bekræftet af statsminister Mette Frederiksen under hendes forklaring for
kommissionen såvel som af andre deltagere i pressemødet, der har afgivet
forklaring. Det var også det klare indtryk, som pressemødet efterlod.
Regeringen optrådte således i sammenhængen som forvaltning og udøvende
magt.
614
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
Efter kommissionens vurdering var der den 4. november 2020 ikke hjemmel
til at aflive mink i hele landet, men alene smittede minkbesætninger (zone
1) samt minkbesætninger i sikkerhedszonerne på 7,8 km fra smittede besæt-
ninger (zone 2), jf. afsnit 6.1 ovenfor.
Videre var der ikke den 4. november 2020 hjemmel til tempobonus til nogen
minkavler, jf. afsnit 6.2 ovenfor.
Kommissionen finder, at det var klart, at der manglede hjemmel til at aflive
alle mink i Danmark, ligesom kommissionen finder, at det var klart, at der
manglede hjemmel til tempobonus.
Ikke desto mindre blev det på pressemødet den 4. november 2020 og i de efter-
følgende pressemeddelelser meldt ud, at alle mink i hele landet skulle og ville
blive aflivet, og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv
aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig tempobonus, som
ikke var kompensation for tab og heller ikke begrundet i påførte omkostninger.
Disse udmeldinger på pressemødet var efter kommissionens bedømmelse
vildledende, og efter kommissionens vurdering var udmeldingerne også groft
vildledende, henset til den meget vidtgående og intensive karakter såvel som
de økonomiske og samfundsmæssige implikationer. Det er efter kommissio-
nens opfattelse særdeles kritisabelt.
Uanset hvordan udmeldinger på et pressemøde kan kvalificeres retligt, må
myndigheder således ikke vildlede borgerne som sket.
Myndigheder må ikke utvetydigt opfordre borgere til at træde i myndighe-
dernes sted og selv handle under foregivelse af, at myndighederne ellers vil
handle, når myndighederne ikke har hjemmel til at handle.
Videre må myndigheder ikke uden forbehold stille borgere en betaling i ud-
sigt, når der ikke er hjemmel hertil, materielt og finansielt, og der heller ikke
foreligger statsstøtteretlig afklaring.
Dette følger af princippet om lovmæssig forvaltning (legalitetsprincippet) så-
vel som af sandhedspligten, der tillige indbefatter et forbud mod vildledning,
hvilke er grundlæggende regler for forvaltning og udøvende magt.
615
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Kommissionen har overvejet, om udmeldingerne på pressemødet den 4. no-
vember 2020 og i de efterfølgende pressemeddelelser kan anses som et påbud
eller lignende, der kan henføres til enten en forvaltningsretlig afgørelse eller
faktisk forvaltningsvirksomhed.
Kommissionen bemærker, at en nærmere retlig kvalifikation kan være af
mindre betydning, al den stund udmeldingerne var klart uforenelige med det
gældende retsgrundlag og groft vildledende.
Det er efter kommissionens opfattelse forståeligt, at udmeldingerne blev op-
fattet af minkavlere som et påbud, også henset til at det formentlig ville være
helt urealistisk at gennemføre aflivningsindsatsen inden for rimelig tid uden
minkavlernes aktive deltagelse. Imidlertid finder kommissionen, at udmeldin-
gerne på pressemødet bedømt isoleret ikke i forhold til minkavlerne havde
form af et påbud. Der var i stedet efter kommissionens opfattelse tale om en
meget stærk opfordring, der blev ledsaget af, hvad der måtte fremstå som et
retligt bindende tilsagn om en ekstra kompensation i form af tempobonus,
såfremt opfordringen blev imødekommet, idet myndighederne ellers selv ville
forestå aflivningerne – hvilket som nævnt alt sammen var groft vildledende.
I forhold til myndigheder finder kommissionen, at udmeldingerne på pres-
semødet den 4. november 2020 og i de efterfølgende pressemeddelelser ret-
ligt må kvalificeres som en instruks til i første række Fødevarestyrelsen og
Rigspolitiet om straks at igangsætte og gennemføre aflivning af mink fra
myndighedsside, hvilket underbygges af henvisningerne på pressemødet til,
at eksekvering i regi af Den nationale operative stab var blevet iværksat. In-
struksen udmøntede sig bl.a. i Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020
og Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020, der er behandlet nedenfor
i afsnit 8.4 og 8.5. Det følger af det ovenfor anførte, at instruksen efter kom-
missionens opfattelse var klart ulovlig og retligt en nullitet.
Det har efter kommissionens opfattelse ikke betydning, hvorvidt der i Folketin-
get politisk ville være flertal for de fornødne lovændringer til at tilvejebringe
hjemmel til at aflive alle mink og til at udbetale tempobonus. Det følger af
grundlovens § 41, at et lovforslag ikke endeligt kan vedtages, forinden det tre
gange har været behandlet i Folketinget, og det følger af grundlovens § 22, at
et vedtaget lovforslag først får lovskraft, når det er stadfæstet og kundgjort.
Disse bestemmelser har til formål at værne om demokratiets og retsstatens
616
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
kerne. I øvrigt viste det sig efterfølgende, at der ikke var det fornødne flertal
til at fremme et lovforslag som et hastelovforslag, og at lovforslag nr. L 77
fremsat den 10. november 2020 først blev vedtaget den 21. december 2020
og stadfæstet og kundgjort den 29. december 2020.
Statsminister Mette Frederiksen har under afhøringen i kommissionen udtalt,
at ”Selv med en oplysning om manglende hjemmel ville K-udvalget have truf-
fet samme beslutning, og hun ville have holdt præcis det samme pressemøde
onsdag den 4. november 2020, blot med en tilføjelse om, at lovgivning ikke
var på plads, og med en anmodning til Folketinget om at understøtte lovgiv-
ningen.” Det skete imidlertid ikke. I øvrigt krævede udbetaling af tempobonus
ikke blot hjemmel, som kunne tilvejebringes ved inddragelse af Folketinget,
men også behandling efter EU-retlige statsstøtteregler.
I forhold til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed er det efter
kommissionens opfattelse uden betydning, i hvilke områder og zoner myn-
dighederne konkret agerede i tiden efter pressemødet den 4. november 2020,
og i hvilke områder og zoner minkavlerne selv agerede, al den stund minka-
vlerne netop var blevet groft vildledt på pressemødet og i de efterfølgende
pressemeddelelser.
Det har efter kommissionens opfattelse heller ikke betydning, hvilke interesser
eller overvejelser minkavlerne måtte have gjort sig. Der var mere end 1.000
minkfarme, og overvejelserne har formentlig været forskellige. Der er intet
grundlag for at hævde, at minkavlere i almindelighed var bekendt med, at der
ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, endsige
at der ikke var hjemmel til tempobonus, og ansvar for at sikre hjemmel og i
øvrigt ikke at vildlede ligger i sagens natur på myndighedsside.
Kommissionen finder, at placering af ansvar i anledning af den grove vild-
ledning og den klart ulovlige instruks må bero på en konkret vurdering, der
indbefatter forløbet forud for pressemødet den 4. november 2020, som derfor
behandles nedenfor i afsnit 8.3.2 og 8.3.3, hvorefter kommissionens vurderin-
ger i tilknytning til pressemødet den 4. november 2020 følger i afsnit 8.3.4.
617
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
8.3.2.
Forløbet frem til regeringens beslutning den 3. november
2020
Beslutningen om at aflive alle mink i Danmark blev truffet på et virtuelt møde i
regeringens koordinationsudvalg (KU) den 3. november 2020. Udvalgets faste
kreds på det pågældende tidspunkt bestod af statsminister Mette Frederiksen
(formand), finansminister Nicolai Wammen, udenrigsminister Jeppe Kofod,
skatteminister Morten Bødskov og justitsminister Nick Hækkerup. Sidstnævn-
te var fraværende ved det konkrete møde på grund af sygdom. Foruden den
faste kreds af ministre deltog også erhvervsminister Simon Kollerup, sund-
hedsminister Magnus Heunicke, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
og forsvarsminister Trine Bramsen. Ministrenes departementschefer deltog
også, heriblandt Barbara Bertelsen, Peter Stensgaard Mørch, Lars Gert Lose,
Johan Legarth, Michael Dithmer, Per Okkels og Henrik Studsgaard, ligesom
bl.a. departementsråd Pelle Pape og de særlige rådgivere Martin Justesen og
Sara Vad Sørensen fra Statsministeriet og særlig rådgiver Søren Andersen fra
Miljø- og Fødevareministeriet deltog.
I november 2020 havde covid-19 været en sundhedskrise øverst på den poli-
tiske dagsorden igennem mere end et halvt år, og sundhedskrisen havde ført
til voldsomme belastninger af embedsapparatet. Der havde i hele perioden
været et nært samarbejde mellem Sundhedsministeriet og Justitsministeriet
om håndtering af covid-19, bl.a. fordi Den nationale operative stab ledes af
Rigspolitiet, som henhører under Justitsministeriet, og det var på et KU-møde
i maj 2020 blevet besluttet i Justitsministeriet at oprette en ny afdeling, Bered-
skabsafdelingen, bestående af tre kontorer, Koordinationskontoret, Operativt
Kontor og Reguleringskontoret, med en personalemæssig opnormering til
følge. Ifølge en besvarelse af spørgsmål nr. 47, som Folketingets Retsudvalg
stillede til justitsministeren den 13. oktober 2020, havde dette baggrund i
regeringens indsats mod covid-19 og for at styrke den centrale og tværgående
koordinering af myndighedernes indsats mod covid-19.
Op til KU-mødet den 3. november 2020, der havde mink som eneste punkt på
dagsordenen, havde der længe været pres på Miljø- og Fødevareministeriet,
herunder Fødevarestyrelsen, for at håndtere smitten med covid-19 blandt
mink. Presset steg henover efteråret 2020 i takt med, at smitten blandt mink
accelererede. Der udviklede sig blandt mink en variant, som også mennesker
blev smittet med, og der skete løbende flere mutationer i minkvarianten. Be-
kymringen for smitten blandt mink kan synes at have været knap så udtalt
618
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
i Miljø- og Fødevareministeriet, som den var hos sundhedsmyndighederne,
hvilket kunne bero på, at minkene ikke blev særlig syge af covid-19, og at
der ikke var en særlig veterinærfaglig risiko. Derimod var sundhedsmyndig-
hederne tidligt i forløbet bekymrede for den humane sundhed, dels da der
skete spredning af virus fra minkfarmene til mennesker, dels da der var en
bekymring i forhold til virusmutationer. Allerede i juni 2020 omtalte sund-
hedsminister Magnus Heunicke således muligheden for at slå alle mink ned,
og Statens Serum Institut skrev i juni 2020, at det var meget bekymrende med
et reservoir for virus i mink. I september 2020 omtalte Sundhedsstyrelsen
og Statens Serum Institut, at mutationer i den unikke minkvariant kunne få
betydning for kommende vacciner.
Eftersom håndtering af smitten blandt mink ressortmæssigt lå hos Miljø- og
Fødevareministeriet, i praksis hos Fødevarestyrelsen, mens ansvaret for den
humane sundhed lå hos sundhedsmyndighederne, var der behov for tæt sam-
arbejde, hvor også Finansministeriet og Erhvervsministeriet i nogen grad blev
inddraget, bl.a. i forhold til økonomi og mulig kompensation til minkavlere.
I forløbet var der overvejelser om hjemmel til aflivning af mink, idet det i det
meste af september 2020 var Fødevarestyrelsens vurdering, at almindelige
betingelser i lov om hold af dyr for at aflive mink, herunder proportionalitet,
ikke var opfyldt. Fødevarestyrelsen fremkom også med notat af 21. september
2020 med titlen ”Vurdering af omkostninger forbundet med 3 scenarier for
håndtering af COVID-19 i minkbesætninger”, hvilket notat var bestilt af og
blev sendt til Miljø- og Fødevareministeriet. Notatet behandlede et scenarie 3,
som blev betegnet ”Det besluttes at afvikle minkproduktionen i Danmark”, og
hvoraf fremgik: ”Aflivning af alle danske besætninger, inklusive besætninger
der ikke er beliggende i området omkring et udbrudssted eller ikke er under
mistanke, vil ikke kunne ske efter gældende regler i lov om hold af dyr”. Disse
oplysninger fremgik ligeledes af et bilag til en sag, som den 22. september
2020 blev godkendt i Miljø- og Fødevareministeriet. Sundhedsministeriet til-
kendegav i september 2020, at der ikke var hjemmel til aflivning i epidemil-
oven. Ligeledes i september 2020 samarbejdede Miljø- og Fødevareministeriet,
Sundhedsministeriet og Finansministeriet (primært på kontorchefniveau) om
udarbejdelse af regeringsudvalgssager om håndtering af smitten i mink, og der
blev arbejdet med forskellige løsningsforslag, herunder var der omtale af mu-
ligheden for at slå alle mink ned og spørgsmålet om hjemmel hertil. Til brug
for et møde i regeringens økonomiudvalg (ØU) den 30. september 2020 havde
619
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
disse tre ministerier sammen med Erhvervsministeriet, som nu også var ble-
vet inddraget på grund af den erhvervsøkonomiske betydning, udarbejdet et
cover, som blev sendt til udvalgets medlemmer, og hvoraf fremgik, at aflivning
af alle mink ville være et meget vidtgående tiltag, som forudsatte en mere de-
taljeret belysning af konsekvenserne. Forud for selve ØU-mødet var der blevet
opnået enighed mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet
om aflivning af smittede mink og mink i en sikkerhedszone omkring smittede
minkbesætninger, der af Fødevarestyrelsen blev fastsat til 7,8 km på grundlag
af Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. september 2020. Dette blev
formelt besluttet på et møde i regeringens covid-19-udvalg (CU) den 1. oktober
2020. Til brug for mødet forelå et cover, hvor Miljø- og Fødevareministeriet
var angivet øverst og dernæst Sundhedsministeriet, begge uden parenteser,
samt Finansministeriet og Erhvervsministeriet i skarpe parenteser. Der stod i
coveret, at ”Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgåen-
de tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret
med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne
overvejes”, og at ”MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter
ændret lovgivning på området”, ligesom der stod, at ”MFVM, JM og SUM
forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der
sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et
geografisk område eller i hele landet”. Kommissionen finder, at det fremgik af
coveret til CU-mødet, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, eller
i hvert fald at der udestod en afklaring af lovgrundlag.
På et møde med Kopenhagen Fur og Fødevarestyrelsen den 2. november 2020
oplyste faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, at Statens Serum
Institut havde påvist en mutation, cluster 5, i minkvarianten, som foreløbige
laboratorieundersøgelser tydede på havde nedsat følsomhed over for neu-
traliserende antistoffer, hvilket risikerede at påvirke effekten af fremtidige
vacciner. Ifølge et senere referat havde Kåre Mølbak på mødet udtalt, at hvis
ikke myndighederne tog den nuværende situation alvorligt, var der risiko
for, at der i et worst case-scenarium blev skabt et nyt Wuhan (reservoir for
massiv smittespredning). Det var kommet Statsministeriets departementschef,
Barbara Bertelsen, som længe havde haft en bekymring for covid 19-spred-
ning blandt mink, for øre, og det var Barbara Bertelsen, der tog initiativ til,
at Justitsministeriets departementschef Johan Legarth kl. 21.09 indkaldte til
møde med departementscheferne Per Okkels, Sundhedsministeriet, Henrik
Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, Peter Stensgaard Mørch, Finans-
620
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
ministeriet og Michael Dithmer, Erhvervsministeriet. Mødet, som blev gen-
nemført samme aften, havde også deltagelse af rigspolitichef Thorkild Fogde
og et antal afdelingschefer.
Barbara Bertelsen sendte den 2. november kl. 21.19 i tæt tilknytning til mødet
en sms til Johan Legarth, Per Okkels og Henrik Studsgaard, hvori hun skrev:
”I er nødt til at tænke orientering af FT. Senest i morgen tidlig. Der her skal på
alle niveauer håndteres på det katastrofeniveau, vi er på.” Barbara Bertelsen
har forklaret, at hun den 2. november 2020 om aftenen talte med Per Okkels,
Johan Legarth og Henrik Studsgaard.
Den 3. november 2020 om morgenen kl. 8.36 sendte Johan Legarth en sms til
Thorkild Fogde og Per Okkels med nogle overvejelser om aflivning af mink
og oplysning om, at politiet lavede en nødplan. Samme sms blev ikke sendt
til Henrik Studsgaard, og der har under forklaringerne været enighed om,
at Johan Legarth ikke havde direkte kontakt med Henrik Studsgaard denne
formiddag.
Statens Serum Institut fremkom med en skriftlig risikovurdering den 3. no-
vember 2020. Risikovurderingen konkluderede, at ”En fortsat minkavl under
en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for fol-
kesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med
vacciner” .
Omkring tidspunktet for modtagelsen af risikovurderingen blev der afholdt
møder mellem departementschefer både kl. 13.30 og kl. 14.45. Der var bety-
deligt hastværk. Departementschef i Erhvervsministeriet Michael Dithmer har
forklaret, at der på mødet kl. 13.30 var et ”kissejav”, og at alt skulle gå rigtig
stærkt. På departementschefmødet kl. 14.45, hvor Barbara Bertelsen deltog,
blev det meddelt, at den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut skulle
på et KU-møde samme aften. Beslutningen om afholdelse af KU-møde var truf-
fet af statsministeren på Barbara Bertelsens initiativ. Mødet skulle afholdes kl.
21.00, men det blev senere rykket til kl. 21.30. Samtidig med beslutningen om,
at der skulle afholdes KU-møde, bestemte Barbara Bertelsen, at Justitsministe-
riet skulle koordinere sagen, som skulle danne grundlag for KU-mødet. Sagen
omfattede både behandlingen af mink og den humane smitte i Nordjylland,
hvor smitten blandt minkfarme var særlig udbredt.
621
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Kl. 15.13 sendte departementsråd i Statsministeriet Pelle Pape en sms til
afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen og afdelingschef
i Sundhedsministeriet Dorthe Eberhardt Søndergaard, som indeholdt en be-
stilling af KU-sagen. Af sms’en fremgik, at sagen skulle indeholde bl.a.: ”1)
risikovurdering 2) tiltag ift af aflive mink (herunder indstilling om at sætte i
dvale/lukke lortet) 3) tiltag ift smittespredning blandt mennesker”. En tilsva-
rende sms blev ikke sendt til Miljø- og Fødevareministeriet.
Justitsministeriet blev herefter pennefører på coveret til den sag, som skulle
behandles på KU-mødet, og det var Justitsministeriet, der indsamlede bidrag
og bilag fra andre ministerier, heriblandt Miljø- og Fødevareministeriet og
Sundhedsministeriet. Anne-Mette Lyhne Jensen sendte kl. 15.53 en mail til
bl.a. afdelingscheferne i Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet om ram-
merne for et KU-cover. Mailen angav ikke de af Pelle Pape to skitserede tiltag
om dvale og om at ”lukke lortet”, men alene tiltaget: ”Aflivning af mink”.
Mailen blev ved en ekspeditionsfejl ikke sendt til afdelingschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Tejs Binderup, men han fik den eftersendt kl. 16.40 med
bemærkningen: ”Kæmpe fejl herfra – nu er den mest centrale AC (Tejs) også
med på tråden”.
Miljø- og Fødevareministeriet havde i løbet af den 3. november 2020 arbejdet
på sin egen regeringssag om håndtering af covid-19 smitterisiko i mink i 2021,
beregnet for regeringens økonomiudvalg (ØU), og ministeriet kommenterede
også på Justitsministeriets udkast til cover til KU-mødet, ligesom i øvrigt bl.a.
Sundhedsministeriet gjorde. Det endelige cover til KU-mødet var resultatet
af en drøftelse mellem Barbara Bertelsen og Johan Legarth, men uden ind-
dragelse af Henrik Studsgaard. Miljø- og Fødevareministeriet godkendte ikke
det endelige cover.
Bedømt ud fra forklaringerne for kommissionen såvel som øvrigt materiale
lægger kommissionen til grund, at forventningerne til udfaldet af KU-mø-
det udviklede sig over tid og i øvrigt var præget af usikkerhed og uklarhed
med en række varierende udsagn til følge. Efter en samlet vurdering af det
fulde materiale, herunder en lang række forklaringer, lægger kommissionen
til grund, at de forskellige ministerier havde forskellige forventninger til ud-
faldet af KU-mødet, idet Justitsministeriet og Sundhedsministeriet og også
Statsministeriet i løbet af dagen anså en aflivning af alle mink som et reali-
stisk udkomme, mens Miljø- og Fødevareministeriet forventede en beslutning
622
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
om tempobonus i forhold til de allerede definerede zoner, men ingen tiltag i
forhold til mink uden for sikkerhedszonerne.
Det må lægges til grund, at materialet til brug for KU-mødet blev udfærdiget
og samlet under stort tidspres i en forceret proces. Miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen har forklaret, at ”Særligt efter at Statens Serum Institut kom
med sin nye risikovurdering, begyndte det at gå meget stærkt med et højt
arbejdstempo”. Sundhedsminister Magnus Heunicke gav den 17. november
2020 i en sms til sin særlige rådgiver udtryk for, at Miljø- og Fødevareministe-
riets redegørelse, som blev offentliggjort den 18. november 2020, udstillede ”et
rædselsfuldt højt tempo”, og ”det var vel vores ansvar at der blev sådan trykket
igennem”. Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at ”Normalvis udsen-
des mødemateriale til koordinationsudvalgsmøde således ikke kun 6 minutter
før mødestart. Det er ikke en god måde at arbejde på”. Mette Frederiksen har
videre forklaret, at ”Det har under pandemien adskillige gange været nødven-
digt at fravige de af hende fastsatte frister [2 dage før mødets afholdelse] for
bilagsmateriale. Det er sket i tilfælde, hvor det har været nødvendigt at træffe
en beslutning, før et fuldstændigt materiale kunne tilvejebringes; altså i sager,
hvor hastighed har været afgørende”.
Flere af de involverede embedsmænd har for kommissionen forklaret, at de
gennem lang tid havde været underlagt et stort arbejdspres som følge af den
travlhed, som sundhedskrisen førte med sig. Konkret har departementschef
i Statsministeriet Barbara Bertelsen om forberedelsen af KU-mødet den 3.
november 2020 forklaret, at ”det var det muliges kunst”, og at det ikke var
”muligt at trykke på en pauseknap”, idet ”Risikovurderingen lå der”, og ”Det
var nødvendigt at handle, fordi der skulle ske indberetning til WHO og ECDC”.
Barbara Bertelsen har videre forklaret, at ”Særligt i krisesituationer overhaler
virkeligheden en skriftlig regeringsudvalgssag”. Departementschef i Justits-
ministeriet Johan Legarth har forklaret, at ”selvfølgelig var grundlaget ikke
optimalt”, men at man nåede ”at få tilvejebragt et relativt gennemarbejdet ma-
teriale”, og ”Overordnet set synes han dog ikke, at materialet var uforsvarligt”.
Departementschef i Sundhedsministeriet Per Okkels har forklaret, at ”Den
3. november 2020 var stemningen hektisk”, men ”Det hektiske kom ikke fra
dem [Sundhedsministeriet]”, men ”Der var meget tryk på fra Statsministeri-
et”. Departementschef i Erhvervsministeriet Michael Dithmer har forklaret,
at ”Det er hans vurdering, at yderligere forberedelsestid af KU-sagen nok
havde givet et bedre beslutningsgrundlag”. Afdelingschef i Justitsministeriet
623
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at ”rammerne for udarbejdelse af be-
slutningsgrundlaget til KU-mødet den 3. november 2020 ikke var ideel”, og at
”Alle sædvanlige processer var sat på speed, og materialet, der blev udsendes
seks minutter før KU-mødet startede, blev ikke læst”. Afdelingschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Tejs Binderup har forklaret, at ”Der var en meget hektisk
stemning frem og tilbage”.
Materialet til brug for KU-mødet den 3. november 2020 kl. 21.30 blev modta-
get meget sent. Mødedeltagerne modtog første gang materialet ved en mail kl.
20.12 fra Statsministeriet. Materialet indbefattede et cover og et antal bilag,
herunder risikovurderingen fra Statens Serum Institut (KU-sagens bilag 1),
et notat af 2. november 2020 fra Finansministeriet om ”Mulig ”tempo-bonus”
for hurtig aflivning af mink” (bilag 3), version 1 af en delplan fra Den natio-
nale operative stab for myndighedernes tværsektorielle indsats i forhold til
aflivning af mink i forbindelse med covid-19 (bilag 4), Fødevarestyrelsens
notat af 3. november 2020 om peroral aflivning af mink med gift (bilag 5)
samt et udkast af 3. november 2020 fra Udenrigsministeriet til notat om
kommunikation i forbindelse med regeringsudmelding om mink (bilag 6).
Først kl. 21.24 blev de to sidste bilag rundsendt af Statsministeriet, nemlig
Erhvervsministeriets notat af 3. november 2020 om ”Kompensation til mink-
avlere mv.” (bilag 2) og Miljø- og Fødevareministeriets notat af 3. november
2020 om ”2021 håndtering af COVID-19 smitterisiko i mink” (bilag 2a), som
begge havde form af udkast. Med samme mail fulgte også et revideret cover.
De mødedeltagere, som har afgivet forklaring for kommissionen, har gennem-
gående forklaret, at de ikke forud for mødet havde nået at læse bilag ud over
risikovurderingen. Det understreges af, at statsminister Mette Frederiksen
ifølge sin forklaring for kommissionen under KU-mødet ved mødestart gjorde
opmærksom på, at materialet var udsendt sent, og at hun havde en forventning
om, at ministrene gennemgik de elementer, som koordinationsudvalget skulle
være opmærksomme på.
Af coveret til brug for mødet, der havde titlen ”Håndtering af COVID-19-smitte
blandt mink”, og som de fleste ministre ifølge egen forklaring nåede at læse
i versionen rundsendt kl. 20.12, var der lagt op til, at der skulle iværksættes
en incitamentsordning i form af tempobonus, idet en nødplan gennem Den
nationale operative stab kunne iværksættes, hvis incitamentsordningen efter
et antal dage viste sig ikke at være tilstrækkelig. Der blev også angivet et valg
mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller tillade en begrænset
624
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
mængde avlsdyr uden for smittezonerne indtil udrulning af vacciner (dvale-
modellen), men det var ikke angivet, at valget skulle besluttes på KU-mødet.
I forhold til den humane smitte i Nordjylland angav coveret en lang række
tiltag. Indstillingen i coveret var i øvrigt en drøftelse af tiltag og tidspunkt
for udmelding, idet der blev indstillet en proaktiv kommunikation i form af
et pressemøde samt relevant kommunikationsmateriale. Under et punkt om
politisk håndtering stod, at ”Folketingets partier orienteres forud for udmel-
dingen”. Samlet finder kommissionen, at coveret i forhold til behandlingen
af mink var præget af usikkerhed og uklarhed.
Særligt med hensyn til tempobonus havde deltagerne med bilagene rundsendt
kl. 20.12 som bilag 3 modtaget notat af 2. november 2020 fra Finansministe-
riet med overskriften ”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, og
hvor indstillingen var, at Miljø- og Fødevareministeriet afsøgte mulighederne
for en tempobonus på et møde med branchen. Det fremgår af oplysninger for
kommissionen, at finansminister Nicolai Wammen havde godkendt notatet
den 3. november 2020, hvilket samme formiddag var blevet meddelt Miljø- og
Fødevareministeriet, som efterfølgende foretog tilpasninger. For kommissi-
onen har finansminister Nicolai Wammen forklaret, at man i forhold til be-
villinger skal gennem to låse: ”den første lås er, om regeringen vil prioritere
økonomien til en given sag. Først når den nøgle er drejet om, kan man gå til
lås nr. 2 hos fagministeriet, som må tage hånd om lovgivning, aktstykker mv.”
Videre har Nicolai Wammen forklaret, at med notatet af 2. november 2020 og
hans godkendelse heraf var ”Den første lås … låst op”, og at det på helt sæd-
vanlig vis herefter var op til Miljø- og Fødevareministeriet at arbejde videre.
Herefter lægger kommissionen til grund, at det i hvert fald ikke fremgik af
Finansministeriets notat, at finansiel hjemmel til tempobonus var tilvejebragt.
Efterfølgende blev bilag 2 og 2a som nævnt rundsendt kl. 21.24. De to bilag
omtalte spørgsmål om hjemmel til to modeller for at reducere risikoen for
yderligere smittespredning i de danske minkfarme ud over at aflive alle mink
inden for sikkerhedszonerne. Modellerne blev præsenteret i Miljø- og Føde-
vareministeriets notat af 3. november 2020 (bilag 2a), der bar vandmærket
”Udkast”. Den ene model blev benævnt ”Dvale” og gik ud på at beholde avlsdyr
på minkfarme uden for sikkerhedszonerne, idet der ikke ville blive givet tilla-
delse til i 2021 at indsætte og avle nye mink på farme inden for sikkerheds-
zonerne. Herom blev det bemærket, at der ikke var ”hjemmel til håndtering
af et sådant scenarie i den nuværende lovgivning”, og at ”SUM tilvejebringer
625
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
hjemmel i lovgivningen til at forhindre genindsættelse af mink”. Den anden
model blev benævnt ”Aflivning af alle dyr”, men var ikke nærmere beskrevet.
Det fremgik dog, at ”Dette scenarie vil medføre ekspropriation og dermed er-
statning samt en mere omfattende omstillingspulje end model 1”. Indstillingen
i notatudkastet var at tiltræde dvalemodellen, idet der blev stillet en ny sag i
udsigt, hvor der skulle tages stilling til den valgte model ”eller en evt. udfasning
af minkproduktion i Danmark”. Under punktet procedure var der lagt op til
udmelding af regeringens beslutning efterfulgt af iværksættelse af ”arbejde
med at få godkendt den nødvendige lovgivningsmæssige hjemmel”. Der stod
også, at ”såfremt der skulle opstå et fagligt grundlag for at ændre strategi
eller forestå en skærpet indsats, forelægges regeringen et beslutningsoplæg
herom”. Under punktet kommunikation stod, at Miljø- og Fødevareministeriet
ville forestå ”kommunikationen vedr. håndtering af COVID-19-smitte i mink,
herunder strategien i 2021”. Erhvervsministeriets notat af 3. november 2020,
der indgik i materialet til KU-mødet som bilag 2, og som også bar vandmærket
”Udkast”, indeholdt et afsnit om ”Hjemmels- og statsstøtteforbehold knyttet
til begge modeller”. Her blev der taget et generelt forbehold for statsstøtte-
godkendelser, hvilket i hvert fald indikerede, at begge modeller var nye. Der
blev også taget ”forbehold for, hvorvidt og hvordan den juridiske hjemmel til
at gennemføre de foreslåede løsninger kan findes”, idet der stod, at ”Miljø- og
Fødevareministeriet og Justitsministeriet er ved at afklare dette spørgsmål”.
Med hensyn til håndakter og talepapirer til brug for KU-mødet er det for kom-
missionen oplyst, at der blev udarbejdet håndakter, kommenterede dagsorde-
ner og lignende til brug for finansministeren, erhvervsministeren og miljø- og
fødevareministeren. Det er videre oplyst, at sundhedsministeren, som sad
fysisk sammen med sin departementschef og afdelingschef op til KU-mødet,
modtog en mundtlig briefing forud for mødet. Der blev, efter det for kommis-
sionen oplyste, ikke udarbejdet håndakter eller lignende til brug for statsmi-
nisteren eller Justitsministerierets departementschef. Barbara Bertelsen har
forklaret, at hun givet talte med statsministeren inden KU-mødet.
KU-mødet kl. 21.30 blev afholdt virtuelt, da bl.a. statsministeren var i isolation
på grund af tæt kontakt med en mistænkt coronasmittet.
På mødet blev det besluttet, at alle mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at be-
slutningen skulle meldes ud på et pressemøde dagen efter med deltagelse af
statsministeren. Tempobonus blev også besluttet. Miljø- og fødevareminister
626
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0045.png
Pressemødet den 4. november 2020
Mogens Jensen har forklaret, at beslutningen blev truffet med hans indfor-
ståelse. Færdigbehandling af tiltagene i forhold til den humane sundhed i
Nordjylland blev udskudt til et nyt KU-møde, og disse tiltag blev først meldt
ud på et pressemøde den 5. november 2020.
Kommissionen lægger til grund, at regeringens koordinationsudvalg er et
politisk organ, hvis etablering og virksomhed er ureguleret. Regeringsudvalg
er ikke et kontrolorgan, men muliggør fri politisk drøftelse inden for en re-
gering. I koordinationsudvalget kan regeringen således nå ”frem til en fælles
holdning til aktuelle politiske spørgsmål”.
1
Statsministeriet har ved brev af 6. oktober 2021 til kommissionen om den
generelle ordning ved forberedelse af KU-sager oplyst bl.a.: ”Det ministerium,
der har det primære ressortansvar for sagen, har det overordnede ansvar for
det skriftlige materiale og for koordinationsprocessen om udarbejdelsen af
det. Ministeriet udarbejder et udkast til cover og eventuelt øvrigt materiale
og sender det til de andre involverede ministerier til bemærkninger og god-
kendelse.” Hertil bemærker kommissionen, at den konkrete sag udarbejdet
til brug for KU-mødet den 3. november 2020 blev behandlet således, at det
ikke var Miljø- og Fødevareministeriet, som havde det overordnede ansvar
for det skriftlige materiale og for koordinationsprocessen forud for KU-mø-
det, men i stedet Justitsministeriet. Miljø- og Fødevareministeriet fremkom
på afdelingschefniveau med bemærkninger til et udkast til cover såvel som
med et bilag, der blev vedlagt materialet, men Miljø- og Fødevareministeriet
godkendte ikke det endelige cover. Det var således ikke en kontorchef i Miljø-
og Fødevareministeriet, der var pennefører på coveret, men en kontorchef i
Justitsministeriet, og det var ikke departementschefen i Miljø- og Fødevare-
ministeriet, som godkendte hverken det første cover, som blev rundsendt kl.
20.12, eller det reviderede cover, som blev rundsendt kl. 21.24. Paolo Drostby,
der var chef for kontoret i Miljø- og Fødevareministeriet med ansvaret for
mink, har forklaret, at han ikke fik nogen viden om, hvorvidt KU-sagen skulle
indeholde en indstilling om drøftelse af situationen eller en indstilling med
tiltag til håndteringen af situationen, og at han ikke husker, hvor meget han
selv var inde over kommenteringen af KU-sagen. Departementschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Henrik Studsgaard har forklaret, at fra departementschef-
1
Henrik Zahle, Dansk forfatningsret 1, 3. udgave, 2001, side 212-213
627
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
mødet kl. 14.45 sluttede og frem til kl. 21.24, hvor det sidste materiale blev
rundsendt, var han ikke inde over forberedelsen af materialet til KU-mødet.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret, at han normalt var
inde over forberedelsen af det materiale, som skulle indgå i en regeringsud-
valgssag, og hvis sagerne vedrørte hans eget ressort, ville han være meget
involveret, men at han ikke husker meget fra forløbet omkring KU-mødet
den 3. november 2020.
Kommissionen noterer sig, at forholdene omkring KU-mødet den 3. november
2020 i øvrigt langt fra var optimale. Mødet blev som nævnt afholdt virtuelt, og
der var tale om en forceret proces op til mødet. Materialet til brug for mødet
var udarbejdet under hastværk og fremkom meget sent, ligesom der eksem-
pelvis ikke blev indrømmet en læsepause fra statsministerens side.
Som følge af Kåre Mølbaks udtalelser på mødet med Kopenhagen Fur den
2. november 2020 om, at Danmark i værste fald kunne blive et nyt Wuhan,
og den efterfølgende skriftlige risikovurdering af 3. november 2020, var der
pres på regeringen for at handle og melde ud til offentligheden, også henset
til internationale rapporteringsforpligtelser såvel som eksportinteresser mv.
Samtidig gælder imidlertid, at den internationale indberetning først skete den
4. november 2020 kl. 13.09 (og i øvrigt ikke ses at omtale beslutningen om
aflivning af alle mink), ligesom regeringens beslutning først blev meldt ud på
pressemødet samme dag kl. 16.00. Der viste sig således at være tid til at læse
materialet og efter behov udsætte sagen, eksempelvis til den 4. november 2020
om morgenen, eller behandle sagen ad flere omgange, sådan som det faktisk
skete med tiltagene i forhold til den humane sundhed i Nordjylland. Der havde
i den forbindelse også været tid til at sende sagen for så vidt angik aflivning
af mink tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet, der var ressortministerium
i forhold til mink, med henblik på tilvejebringelse af et endeligt beslutnings-
grundlag nu, da regeringen havde valgt en tredje model, der hverken var
et permanent forbud eller dvale. En sådan fremgangsmåde havde Miljø- og
Fødevareministeriet selv foreslået i det udkast til notat, som indgik i sagen
som bilag 2a, men som ingen ifølge deres forklaringer havde læst. Det kan
sammenholdes med, at sagen til brug for KU-mødet den 3. november 2020
var blevet forberedt på ca. 6 timer.
Samlet set er det efter kommissionens opfattelse klart, at det pres, hvorunder
KU-mødet blev forberedt og gennemført, øgede risiko for fejl på en uhensigts-
628
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
mæssig måde, hvilket med fordel kunne have været inddraget i forbindelse
med forberedelsen af pressemødet den 4. november 2020.
Kommissionen lægger til grund, at sundhedsminister Magnus Heunickes no-
ter fra KU-mødet nogenlunde gengiver den faktiske talerrækkefølge, hvilket
også støttes af en række forklaringer for kommissionen, men at noterne ikke er
eller har været tiltænkt at være et dækkende referat af mødet. Kommissionens
bedømmelse af mødet er sket på grundlag af alle forklaringer og foreliggende
oplysninger.
I forhold til drøftelserne på KU-mødet lægger kommissionen til grund, at
spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne
ikke blev nævnt og heller ikke blev rejst, og at der således ikke på mødet blev
delt oplysninger om hjemmel eller mangel herpå til aflivning af alle mink,
heller ikke på foranledning af Miljø- og Fødevareministeriet som ressortmi-
nisterium. Der er således enighed blandt deltagerne i mødet, som har afgivet
forklaring for kommissionen, om, at man ikke diskuterede spørgsmålet om
hjemmel til aflivning af mink. Tilsvarende lægger kommissionen til grund,
at spørgsmål om hjemmel til tempobonus heller ikke blev nævnt eller rejst
på KU-mødet.
Med hensyn til beslutningen på KU-mødet lægger kommissionen videre til
grund, at aflivning af alle mink ikke var et udkomme, som var behandlet i
materialet udarbejdet til brug for KU-mødet. Mette Frederiksen har således
forklaret, at coveret ikke direkte tog højde for den situation, hvor man traf
beslutning om aflivning af alle mink. Mette Frederiksen har videre anført,
at ”En regering skal ”up front” have at vide, om der er hjemmel til at træffe
en beslutning”, men det kan efter kommissionens opfattelse næppe kræves i
forhold til en beslutning, som ikke var forudset og i hvert fald ikke behandlet
i materialet udarbejdet til brug for mødet.
Netop fordi beslutningen ikke var beskrevet i mødematerialet, og såvel beslut-
ningen som eksekveringen heraf samtidig var meget vidtgående og intensiv
og uden fortilfælde, kan det undre, at spørgsmålet om hjemmel ikke blev rejst
på KU-mødet. Det synes således ikke blot at kunne tages for givet, at der til en
sådan meget vidtgående og intensiv beslutning uden fortilfælde skulle være
hjemmel i eksisterende lovgivning. Tilsvarende synes det heller ikke blot at
kunne tages for givet, at der ville være materiel og finansiel hjemmel til en
629
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
tempobonus, som var en ny idé undfanget dagen før, og som hverken var
kompensation for tab eller begrundet i påførte omkostninger, men et tilskud.
I Justitsministeriets udkast til coveret havde Miljø- og Fødevareministeriet
indsat, at ”En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for
branchen”, og uanset at denne bemærkning blev taget ud på Barbara Bertelsens
foranledning, har deltagere i mødet forklaret, at de ikke var i tvivl herom.
Statsminister Mette Frederiksen har forklaret, at det på mødet ”var fremme,
at ”det ville koste store millardbeløb”. De var meget bevidste om, at der ville
være tale om et meget stort beløb”. Inspiration til hjemmelsovervejelser var
indeholdt i bilag 2 og 2a for så vidt angik både nedlukning og dvalemodel,
som næppe i reel intensitet var mere byrdefulde end den faktiske beslutning.
Tilsvarende behandlede bilag 3 et nyt initiativ i form af tempobonus, idet
det i hvert fald ikke fremgik, at der var finansiel hjemmel hertil. Som nævnt
blev disse bilag fremsendt til mødedeltagerne, men ikke læst forinden mødet.
Der er oplysninger om, at der blev drøftet andre spørgsmål om hjemmel. I
Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 18. november 2020 står såle-
des, at ”Derimod drøftes spørgsmålet om hjemmel til midlertidig eller varig
nedlukning af erhvervet og økonomisk kompensation i den forbindelse”. Der
er også flere mødedeltagere, som for kommissionen har forklaret, at man i
drøftelserne på mødet kom ind på ekspropriation og kompensation, og at
Johan Legarth i den forbindelse nævnte, at det ville kræve hjemmel. Det var
dog ikke forhold, som man i øvrigt ses at have fordybet sig i.
8.3.3.
Forberedelse af pressemødet den 4. november 2020
Udkommet af KU-mødet den 3. november 2020 indbefattede, at beslutningen
om aflivning af alle mink skulle præsenteres på et pressemøde dagen efter
med deltagelse af statsministeren. Statsminister Mette Frederiksen har herom
forklaret, at ”Hun kunne have undladt at deltage, men det ville være forkert,
hvis hun ikke deltog i en så alvorlig krise – og det også selvom Statsministeriet
er ressortministerium for meget få områder”.
Det præcise tidspunkt for pressemødet ses ikke at være blevet fastlagt på
KU-mødet, men ifølge kommissionens oplysninger pegede det tidligt på et
pressemøde om eftermiddagen, således allerede ifølge en intern mail sendt fra
afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen den 4. november
2020 kl. 00.21, og pressemødet endte med at blive afholdt kl. 16.00 Justits-
ministeriets kommunikationschef underrettede presse- og kommunikations-
630
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
medarbejdere i bl.a. Statsministeriet, Rigspolitiet, Miljø- og Fødevareministe-
riet, Sundhedsministeriet og Erhvervsministeriet herom ved en mail sendt kl.
11.57. Der var således det meste af en arbejdsdag fra regeringens beslutning
blev truffet på KU-mødet til pressemødet.
Det fremgår af forklaringerne for kommissionen, at de personer, som havde
deltaget i KU-mødet den 3. november 2020 (med undtagelse af Mogens Jen-
sen), ikke efter mødet læste yderligere på materialet, uanset at der var truffet
en meget vidtgående og intensiv beslutning, som stod over for at blive meldt
ud på et pressemøde, og at ingen havde nået at læse de fulde bilag før mødet.
På et møde mellem afdelingschefer den 4. november 2020 kl. 10.30 nævn-
te afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup, at der ikke
var hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne. Det førte til
en diskussion med afdelingschef i Sundhedsministeriet Dorthe Eberhardt
Søndergaard. Diskussionen endte uden en konklusion. Efterfølgende var der
drøftelser mellem først Sundhedsministeriet og Justitsministeriet og senere
også mellem Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Det endte
med, at afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen ved mail
sendt kl. 12.08 til kredsen af afdelingschefer skrev: ”Arbejdstesen ift hjemmel
for aflivning af mink er følgende - MVFM har hjemmel til aflivning [a]f alle
mink i § 30 i lov om hold af dyr (MFVM afklarer endeligt) - der er ikke tale
om ekspropriation (JM afklarer endeligt)”. En helt indledende vurdering af
ekspropriation blev på samme tid cirkuleret internt i Justitsministeriet. Kl.
15.32 vendte Tejs Binderup tilbage og oplyste i en mail til Anne-Mette Lyhne
Jensen med kopi til Dorthe Eberhardt Søndergaard, at Fødevarestyrelsen ikke
mente, at hjemlen til at aflive mink kunne udbredes til hele landet, men der
skete ikke yderligere, ud over at Justitsministeriet anmodede om navn på en
kontaktperson, ligesom der ikke i øvrigt ses at have været overvejelser eller
diskussioner om hjemmel til aflivning frem mod pressemødet kl. 16.00. Den 5.
november 2020 ved frokosttid afsluttedes drøftelser mellem Justitsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet vedrørende hjemmel til aflivning med, at
Anne-Mette Lyhne Jensen telefonisk meddelte Tejs Binderup og også Dorthe
Eberhardt Søndergaard, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte Fødevare-
styrelsens og Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af hjemmelsspørgsmå-
let. Det afspejlede sig også i det videre arbejde i Justitsministeriet angående
vurdering af ekspropriation.
631
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Der ses ikke at have været overvejelser om hjemmel til tempobonus.
Statsministeriet sendte den 4. november 2020 kl. 13.34 udkast til statsmi-
nisterens tale til faktatjek i Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsministe-
riet, Justitsministeriet og Erhvervsministeriet med Finansministeriet i kopi.
Mailen gik til forskellige ministersekretærer og kontorchefer med et antal
afdelingschefer i kopi. Udkastet, der ikke indeholdt oplysninger om hjemmel
til aflivning af mink, gav ikke de berørte ministerier anledning til at forholde
sig til dette hjemmelsspørgsmål og ej heller til spørgsmålet om hjemmel til
tempobonus. Øvrige indlæg på pressemødet ses ikke at have været delt med
andre ministerier forud for pressemødet.
8.3.4.
Samlet vurdering af pressemødet den 4. november 2020
Kommissionen finder, at der på KU-mødet den 3. november 2020 blev truffet
en fælles beslutning, som satte en årsagskæde i gang frem mod pressemødet
den 4. november 2020 og videre derefter.
I tiden mellem KU-mødet og pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00
var der efter kommissionens opfattelse anledning til at overveje hjemmels-
grundlaget, også henset til at det efter KU-mødet stod klart, at der var truffet
en beslutning, som var meget vidtgående og intensiv og uden fortilfælde, at
beslutningen ikke var i overensstemmelse med indstillingen i coveret, og at
den ville blive meldt ud af statsministeren på et pressemøde.
Det skete ikke, eller det skete i hvert fald ikke i tilstrækkelig grad.
Som det endte, var udmeldingerne på pressemødet og i de efterfølgende pres-
semeddelelser groft vildledende, idet de forudsatte, at myndighederne havde
hjemmel til at aflive alle mink i hele landet, og idet minkavlerne blev tilbudt
en tempobonus for at træde i myndighedernes sted og selv forestå aflivning,
uanset at der hverken var hjemmel til aflivning uden for sikkerhedszonerne
eller til tempobonus. Udmeldingerne udgjorde endvidere en klart ulovlig in-
struks til bl.a. Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen om straks at igangsætte og få
gennemført aflivning af mink. Der henvises i det hele til afsnit 8.3.1 ovenfor.
Forløbet bar præg af, at Statsministeriet indtog en styrende rolle i forhold til
den forcerede proces, og at Sundhedsministeriet og Justitsministeriet havde
en kendt samarbejdsform i forhold til covid-19. Videre bar forløbet præg af,
632
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
at Miljø- og Fødevareministeriet blev trængt noget i baggrunden og ikke var
genstand for særlig interesse, uanset mink og aflivning af mink henhørte
under Miljø- og Fødevareministeriets ressort.
Efter kommissionens opfattelse kan det indgå i vurderingerne, at Miljø- og
Fødevareministeriet tidligere havde oplyst om, at der ikke ville være hjemmel
til aflivning af alle mink, herunder så sent som i coveret til et dagsordenpunkt
på CU-mødet den 1. oktober 2020, der havde sundhedsministeren som for-
mand, og hvori en række ministre og departementschefer deltog.
Videre lægger kommissionen til grund, at det på mødet i regeringens økonomi-
udvalg (ØU) den 30. september 2020, i sammenhæng af en fælles indstilling
fra Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet, var blevet besluttet,
at bl.a. et scenarie med aflivning af alle mink skulle forberedes, hvilket imid-
lertid ikke skete. Dette var uanset, at Miljø- og Fødevareministeriet i coveret
til CU-mødet den 1. oktober 2020 netop havde indsat, at ”MFVM, JM og SUM
forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der
sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et
geografisk område eller i hele landet”, hvilket både Sundhedsministeriet og
Justitsministeriet havde noteret sig i forbindelse med CU-mødet.
Inddragelse af disse forhold, som lå en måneds tid før beslutningen på KU-mø-
det den 3. november 2020, skal som alle andre forhold vurderes inden for
rammerne af det forsigtighedsprincip, som kommissionens vurderinger er
underlagt.
Som allerede nævnt ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at placering
af ansvar i anledning af den grove vildledning af minkavlere og offentlighed
og den klart ulovlige instruks til myndighederne må bero på en konkret vur-
dering, der indbefatter forløbet forud for pressemødet.
Efter kommissionens opfattelse er det retlige udgangspunkt, at ansvaret lig-
ger hos ressortministeriet, som i den foreliggende sammenhæng er Miljø- og
Fødevareministeriet.
På den anden side er det ikke givet, at ansvaret ligger hos ressortministeriet
alene.
633
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Som det fremgår af kapitel 7 ovenfor, er det således forudsat i grundloven og
ministeransvarlighedsloven, at flere ministre kan være ansvarlige for samme
beslutning. Dette omfatter beslutninger truffet ved regeringsudvalgsmøder,
for hvilke ministre kan ifalde ansvar for medvirken. Det betyder, at ikke kun
ressortministeren, men også de øvrige ministre, som træffer en fælles re-
geringsbeslutning, efter omstændighederne kan have behov for rådgivning
fra deres embedsværk, idet embedsmænd i et ministerium, begyndende med
departementschefen, har en pligt til at søge at undgå, at ministeren pådrager
sig ansvar efter ministeransvarlighedsloven.
Muligt disciplinæransvar for en beslutning er ikke nødvendigvis begrænset til
embedsmænd i ressortministeriet, men kan efter omstændighederne udstræk-
kes til embedsmænd i andre ministerier som beskrevet i kapitel 7 ovenfor.
Ressortansvar indgår i ministerialsystemet som et grundlæggende princip for
kompetencefordeling. Der er klare ansvarsmæssige implikationer. Ressortan-
svar er imidlertid efter kommissionens opfattelse ikke en ansvarsfrihedsgrund
for ministre fra andre ministerier, ligesom ressortansvar heller ikke er en an-
svarsfrihedsgrund for embedsmænd fra andre ministerier. Eventuelt ansvar
uden for eget ressort beror som nævnt på en konkret vurdering.
Efter kommissionens opfattelse kan et ansvar for andre end ressortministeriet
efter omstændighederne komme på tale, hvor andre ministerier træder helt
eller delvist i stedet for ressortministeriet i en beslutningsproces eller ved
udmelding af en beslutning, eller hvor andre har samme viden som ressortmi-
nisteriet, ligesom relevante omstændigheder kan indbefatte, at en beslutning
og dens eksekvering er meget vidtgående og intensiv, og at der kan blive tale
om grov vildledning eller klart ulovlig instruktion.
Sådan konkret begrundet ansvar for andre end ressortministeriet ændrer efter
kommissionens opfattelse ikke ved den arbejds- og ansvarsfordeling, som mi-
nisterierne i øvrigt under normale forhold praktiserer, men tjener tværtimod
til at værne helt grundlæggende retsprincipper og beskytte retsstaten.
Som det ligeledes fremgår af kapitel 7 ovenfor, kan enkeltpersoner alene
ifalde ansvar, også i anledning af grov vildledning og klart ulovlig instrukti-
on og dermed i form af brud på princippet om lovmæssig forvaltning (lega-
litetsprincippet) og sandhedspligten, såfremt der for den enkelte foreligger
634
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0053.png
Pressemødet den 4. november 2020
fornøden tilregnelse, hvilket for embedsmænd er fortsæt eller uagtsomhed og
for ministre forsæt eller grov uagtsomhed. Der er således to sider af ansvar
for en enkeltperson, nemlig en objektiv side bestående i en tjenesteforseelse
(pligtstridig adfærd), hvilket konkret ville bestå i grov vildledning og klart
ulovlig instruktion, og en subjektiv side bestående i fornøden tilregnelse. Der
gælder endvidere som betingelse for ansvar for embedsmænd, at forholdet
udgør en tjenesteforseelse af en vis grovhed.
En vurdering af en enkeltperson er en individuel helhedsbedømmelse. Hvor-
vidt der foreligger fornøden tilregnelse (uagtsomhed), beror for embedsmænd
på en individuel bedømmelse af, om den pågældende person med den viden og
de kvalifikationer, hun eller han havde, burde have handlet anderledes.
2
Denne
bedømmelse løber til dels sammen med en vurdering af det objektive gernings-
indhold, således at der foretages en helhedsorienteret vurdering af grovheden
af såvel den subjektive som den objektive side af de begåede handlinger eller
undladelser. Ved denne helhedsorienterede vurdering kan der inddrages en
lang række momenter, herunder f.eks. det arbejdspres, embedsmanden var
udsat for, de organisatoriske betingelser samt karakteren af de hensyn, der
motiverede konkrete handlinger eller undladelser.
3
Landets øverste embeds-
mænd må nødvendigvis prioritere deres tid. Kommissionen har inddraget
bl.a. embedsmændenes uddannelsesmæssige baggrund og stillingsniveau, det
tidspres og arbejdspres, som embedsmændene var underlagt under en sund-
hedskrise, der havde varet det meste af et år, såvel som det konkrete pres i
sammenhæng af risikovurderingen den 3. november 2020 fra Statens Serum
Institut, ligesom kommissionen i sine vurderinger har overvejet ikke alene,
hvad der burde have været anderledes, men også hvad der overhovedet kunne
have været anderledes henset til de konkrete omstændigheder. I den sammen-
hæng bemærker kommissionen, at en krise efter omstændighederne kan be-
grunde særlig opmærksomhed, ikke mindst i tilfælde af meget vidtgående og
intensive indgreb, idet nogle handlinger er så fundamentale i et retssamfund,
ikke mindst i en krisesituation med stort behov for prioritering af tid, at de
må komme før andre handlinger. Dette gælder således efter kommissionens
opfattelse iagttagelsen af hjemmelskrav, som ikke kan sammenlignes med
handlinger af mere praktisk eller teknisk karakter.
2
3
Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 171
Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd, 1. udgave, 2022, side 182
635
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
I det følgende fremkommer kommissionen med retlige vurderinger på myn-
dighedsniveau i forhold til pressemødet den 4. november 2020, idet indivi-
duelle vurderinger følger samlet i afsnit 8.8 og 8.9 nedenfor.
Med hensyn til Miljø- og Fødevareministeriet lægger kommissionen til grund,
at Miljø- og Fødevareministeriet var ressortministerium i forhold til mink,
ligesom miljø- og fødevareministeren på pressemødet den 4. november 2020
tog aktiv del i den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den
ulovlige instruks til myndigheder i forhold til aflivning af mink uden for sik-
kerhedszonerne og i særdeleshed tempobonus. Kommissionen lægger vægt
på, at Miljø- og Fødevareministeriet i nogen grad blev kørt ud på et sidespor i
dagene mellem den 2. november og 4. november 2020, men samtidig finder
kommissionen, at Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministerium hav-
de både anledning og pligt til så vidt muligt at sikre sig, at udmeldingerne på
pressemødet den 4. november 2020 ikke forudsatte en hjemmel til aflivning
af mink eller en hjemmel til tempobonus, som ikke forelå. Kommissionen
finder, at det ikke var tilstrækkeligt, at spørgsmål om hjemmel til aflivning af
mink uden for sikkerhedszonerne den 4. november 2020 blev rejst på et møde
mellem afdelingschefer, hvoraf ingen deltog i pressemødet, ligesom Miljø- og
Fødevareministeriet heller ikke kunne forlade sig på tidligere udmeldinger
over for nogle, men langt fra alle deltagerne i KU-mødet, eksempelvis i cove-
ret til CU-mødet den 1. oktober 2020. Uanset Miljø- og Fødevareministeriet
og Fødevarestyrelsen ifølge forklaringer for kommissionen fra bl.a. Henrik
Studsgaard, Tejs Binderup og Hanne Larsen ikke havde forudset, at der på
KU-mødet den 3. november 2020 ville blive truffet en meget vidtgående og
intensiv beslutning om aflivning af alle mink, inkl. avlsdyr, havde det været
hensigtsmæssigt, om Miljø- og Fødevareministeriet på selve KU-mødet havde
delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel, både til aflivning af mink
og tempobonus, som var en idé undfanget dagen før. Efter kommissionens
opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til udmeldingen af
beslutningen til minkavlere og offentlighed på pressemødet den 4. november
2020 have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel og så vidt muligt
sikret, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion.
Det havde i den forbindelse været naturligt at tage kontakt til Statsministeriet,
som forestod planlægning af pressemødet, og også til Justitsministeriet, som
havde koordineret sagen, og som konkret tog en interesse i spørgsmålet om
hjemmel til aflivning af alle mink, idet kontakten efter kommissionens op-
fattelse burde have været sket på højeste niveau, hvad enten ministerniveau
636
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
eller departementschefniveau. Kommissionen noterer sig, at der i løbet af den
4. november 2020 faktisk var drøftelser i Fødevarestyrelsen, som bekræftede
vurderingen af, at der ikke var hjemmel, hvilke drøftelser indbefattede Miljø-
og Fødevareministeriet. Samlet er det kommissionens vurdering, at Miljø- og
Fødevareministeriet har handlet særdeles kritisabelt i forløbet, som førte til
den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige
instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november
2020. Efter at Justitsministeriet den 5. november 2020 havde vurderet og
ikke tilsidesat Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke var
hjemmel til aflivning af alle mink, og arbejdet med et lovforslag, der skulle
tilvejebringe hjemmel, blev igangsat, var der konkret anledning for Miljø- og
Fødevareministeriet til at dele sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel og
så vidt muligt sikre, at minkavlere og offentlighed blev bragt ud af vildfarelsen,
som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, og det er yderligere
kritisabelt, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke gjorde noget i den forbindel-
se, ligesom det er yderligere kritisabelt, at Miljø- og Fødevareministeriet den
5. november 2020 tilrettelagde en forhøjelse af tempobonus i syv nordjyske
kommuner og efterfølgende meldte dette ud, uanset at der ikke var tilvejebragt
hjemmel, materielt og finansielt.
Med hensyn til Statsministeriet lægger kommissionen til grund, at Statsmi-
nisteriet indtog en overordnet og styrende rolle i den forcerede proces, som
ledte frem til pressemødet den 4. november 2020, og at statsministeren førte
an på pressemødet og selv udmeldte regeringens beslutning om aflivning af
alle mink selv om beslutningen ressortmæssigt hørte under Miljø- og Fødeva-
reministeriet. Udmeldingen var groft vildledende henset til den manglende
hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne. Kommissionen
lægger vægt på, at Statsministeriet fra den 2. november 2020 foranledigede
indkaldelse til departementschefmøder og KU-mødet, tildelte koordinerings-
opgave til Justitsministeriet, kommenterede og godkendte coveret til brug for
KU-mødet, gennemførte og ledede KU-mødet samt indkaldte, tilrettelagde
og gennemførte det efterfølgende pressemøde, alt imens ressortministeriet
trådte noget i baggrunden og eksempelvis ikke godkendte materiale til brug
for KU-mødet, ligesom miljø- og fødevareministeren på selve KU-mødet først
tog ordet forholdsvis sent og ved pressemødets indledning var den blot fjerde
af seks talere. Videre lægger kommissionen vægt på, at Statsministeriet var
bekendt med, at der på KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv
beslutning, som ikke havde været forberedt i coveret til mødet, og som Stats-
637
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
ministeriet måtte indse meget vel ikke havde været forudset af eksempelvis
ressortministeriet. Yderligere lægger kommissionen vægt på, at sagen ikke
blev sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på endelig indstilling,
uanset KU-sagen havde været forberedt under stor hast og der viste sig at
være tid hertil. Endelig lægger kommissionen vægt på, at det var en del af
beslutningen på KU-mødet, at statsministeren skulle deltage i pressemødet
med henblik på udmelding og eksekvering af den meget vidtgående og inten-
sive beslutning om aflivning af alle mink, og at statsministeren faktisk også
førte an på pressemødet og selv delte den trufne beslutning om aflivning af
alle mink med minkavlerne og offentligheden i øvrigt. Under disse konkrete
omstændigheder finder kommissionen, at Statsministeriet burde have rejst
spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet, i hvert fald forinden
pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel, hvilket
imidlertid ikke skete. Selve statsministerens indledning til brug for pressemø-
det havde i et udkast været til faktatjek, bl.a. i Miljø- og Fødevareministeriet
som ressortministerium, men kommissionen finder, at dette faktatjek, som
fandt sted på lavere niveau i ministerierne, under de anførte omstændigheder
var utilstrækkeligt til at fritage for kritik for den skete grove vildledning og
klart ulovlige instruktion, også henset til at faktatjekket ikke blev ledsaget af
nogen specifikke spørgsmål til hjemmel. Samlet er det kommissionens vurde-
ring, at Statsministeriet har handlet meget kritisabelt i forløbet, som førte til
den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige in-
struks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020.
Med hensyn til Sundhedsministeriet lægger kommissionen til grund, at Sund-
hedsministeriet ikke på samme måde som Statsministeriet og Miljø- og Føde-
vareministeriet tog aktiv del i vildledningen. I forbindelse med pressemødet
den 4. november 2020 og dagene forinden havde Sundhedsministeriet fokus
på eget ressort i form af selve risikovurderingen samt tiltag i Nordjylland i
forhold til den humane sundhed, hvorimod beslutningen om aflivning af alle
mink og eksekveringen heraf blev forestået af andre. Kommissionen lægger
vægt på, at der gennem et halvt år forud havde været et nært samarbejde
mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet om smitte i
mink, som var blevet intensiveret gennem efteråret, og kommissionen lægger
til grund, at Sundhedsministeriet i dette forløb også modtog oplysning om, at
der ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ikke ville være hjemmel til aflivning af
alle mink. Videre lægger kommissionen vægt på, at Sundhedsministeriet var
centralt placeret i forhold til håndteringen af covid-19, i vidt omfang i sam-
638
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
arbejde med Justitsministeriet og også Statsministeriet, hvilket også konkret
var tilfældet i dagene mellem den 2. og 4. november 2020, og at det var på
Sundhedsministeriets klare anbefaling, at der på KU-mødet den 3. november
2020 blev truffet den meget vidtgående og intensive beslutning om, at alle
mink skulle aflives. Samtidig bemærker kommissionen, at Sundhedsministe-
riet tog en aktiv interesse i spørgsmål om hjemmel til aflivning af alle mink,
således også i forbindelse med afdelingschefmødet den 4. november 2020. Det
havde således efter kommissionens opfattelse også været hensigtsmæssigt, om
Sundhedsministeriet omkring selve KU-mødet den 3. november 2020 eller i
hvert fald før pressemødet den 4. november 2020 havde rejst spørgsmål om
hjemmel til aflivning af alle mink og i øvrigt deltaget mere åbent i drøftelsen
den 4. november 2020, også henset til beslutningens meget vidtgående og
intensive karakter. Samtidig lægger kommissionen imidlertid også vægt på,
at Sundhedsministeriet i forløbet havde fokus på eget ressort og ikke i næv-
neværdigt omfang kan siges at have taget del i og medvirket til den grove
vildledning, som fandt sted på pressemødet den 4. november 2020. Samlet er
det kommissionens vurdering, at der ikke i forbindelse med pressemødet den
4. november 2020 er fuldt fornødent grundlag for at kritisere Sundhedsmi-
nisteriet i anledning af den grove vildledning af minkavlere og offentlighed
og den klart ulovlige instruks til myndigheder, hvoraf ingen henhørte under
Sundhedsministeriet. Sundhedsministeriet var også bekendt med udfaldet
den 5. november 2020 af drøftelserne mellem Justitsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet om hjemmel til aflivning af mink, men henset til Sund-
hedsministeriets involvering omkring pressemødet den 4. november 2020
finder kommissionen heller ikke i den anledning fuldt fornødent grundlag
for kritik af Sundhedsministeriet.
Med hensyn til Justitsministeriet bemærker kommissionen, at Justitsministe-
riet ikke deltog i pressemødet den 4. november 2020, mens Rigspolitiet del-
tog. Kommissionen lægger vægt på, at Justitsministeriet på Statsministeriets
foranledning indtog en koordinerende rolle i forhold til departementschef-
møder den 2. og 3. november 2020 såvel som i forberedelsen af KU-mødet
og udarbejdelsen af coveret til brug herfor, alt imens ressortministeriet trådte
noget i baggrunden og eksempelvis ikke godkendte materiale til brug for
KU-mødet. Kommissionen lægger også vægt på, at Justitsministeriet ifølge
en række forklaringer fra embedsmænd i ministeriet havde fokus på tiltag
i Nordjylland i forhold til den humane sundhed (Nordjyllandspakken), idet
kommissionen dog bemærker, at Justitsministeriet klart nok også koordine-
639
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
rede sagen for så vidt angik aflivning af mink samt beskæftigede sig hermed.
Videre lægger kommissionen vægt på, at Justitsministeriet var bekendt med,
at der på KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning
i forhold til aflivning af mink, som ikke havde været forberedt i coveret til
mødet, og som Justitsministeriet måtte indse meget vel ikke havde været
forudset af eksempelvis ressortministeriet, hvorimod Justitsministeriet selv
var bekendt med og støttede konkret planlægning i regi af Den nationale ope-
rative stab, hvilken delplan indgik som KU-sagens bilag 4. Yderligere lægger
kommissionen vægt på, at Justitsministeriet var bekendt med, at sagen ikke
blev sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på endelig indstilling,
uanset KU-sagen havde været forberedt under stor hast og der viste sig at
være tid hertil, ligesom Justitsministeriet var bekendt med, at Rigspolitiet
ville deltage i pressemødet med henblik på eksekvering af beslutningen om
at aflive alle mink. Der er ikke grundlag for at kritisere Justitsministeriet, blot
fordi Justitsministeriet koordinerede sagen, men kommissionen finder, at Ju-
stitsministeriet, der jævnligt bistår andre ministerier med juridiske spørgsmål,
under de nævnte, konkrete omstændigheder burde have rejst spørgsmålet
om hjemmel til aflivning af alle mink over for ressortministeriet, i hvert fald
forinden pressemødet, med henblik på at sikre, at der var fornøden hjemmel,
hvilket imidlertid ikke skete. Den 4. november 2020 videregav Justitsministe-
riet ikke oplysning om, at ressortministeriet på et afdelingschefmøde samme
formiddag havde rejst spørgsmål om hjemmelsgrundlaget for aflivning af alle
mink, men opstillede i stedet en arbejdstese om det modsatte, altså at der var
hjemmel, idet kommissionen lægger til grund, at det skete uden et egentligt
fagligt grundlag, hvorefter Justitsministeriet ikke foretog sig yderligere inden
pressemødet, heller ikke da ressortministeriet kort før pressemødet vendte
tilbage og fastholdt, at der ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, ud over
at anmode om navn på en kontaktperson. Samlet er det kommissionens vur-
dering, at Justitsministeriet har handlet kritisabelt i forløbet, som førte til den
grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks
til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020. Efter
at Justitsministeriet den 5. november 2020 havde vurderet og ikke tilsidesat
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke var hjemmel til afliv-
ning af alle mink, havde Justitsministeriet selvstændig og konkret anledning
til at dele ressortministeriets vurdering af spørgsmålene om hjemmel og så
vidt muligt sikre, at minkavlere og offentlighed blev bragt ud af den vildfarel-
se, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, eventuelt gennem
640
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 4. november 2020
ressortministeriet, og det er under de ovennævnte omstændigheder yderligere
kritisabelt, at Justitsministeriet intet gjorde.
Med hensyn til Finansministeriet bemærker kommissionen, at Finansmini-
steriet ikke deltog i pressemødet den 4. november 2020. Kommissionen læg-
ger vægt på, at Finansministeriet forestår udgiftspolitisk kontrol og konkret
igennem efteråret 2020 fulgte udviklingen i covid-19 i mink, også henset
til den forventede økonomiske betydning, idet det eksempelvis var finans-
ministeren, som på ØU-mødet den 30. september 2020 tog initiativ til, at
en række scenarier skulle forberedes, heriblandt et scenarie med aflivning
af alle mink, som ville være en meget vidtgående og intensiv beslutning. I
forbindelse med KU-mødet den 3. november 2020 blev spørgsmål om kom-
pensation udtrykkeligt udskudt, hvorimod tempobonus fremgik af coveret
til brug for KU-mødet og også blev besluttet på mødet. Med hensyn til tem-
pobonus havde dette været behandlet konkret i Finansministeriet tidligere
samme dag, som KU-mødet blev afholdt, hvilken behandling havde involveret
såvel departementschef som finansminister. Af Finansministeriets notat af 2.
november 2020, der var blevet udarbejdet under stor hast og lå til grund for
behandlingen i Finansministeriet, fremgik i hvert fald ikke, at finansiel hjem-
mel til tempobonus var tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede
foreligge, men eftersom tempobonus var en ny idé, og eftersom tempobonus
hverken var kompensation for tab eller begrundet i påførte omkostninger,
men derimod et tilskud, må det efter kommissionens opfattelse i hvert fald
have fremstået som temmelig usikkert, om der allerede forelå den fornødne
finansielle hjemmel til tempobonus. Samtidig lægger kommissionen vægt
på, at Finansministeriet var bekendt med, at KU-sagen havde været forbe-
redt under stor hast, og at det på KU-mødet blev besluttet at aflive alle mink
i Danmark, hvilket havde betydelige økonomiske konsekvenser, ligesom det
på KU-mødet blev besluttet at afholde pressemøde den følgende dag og uden
forbehold stille minkavlerne en tempobonus i udsigt, såfremt de selv aflivede
deres mink. Der er ikke grundlag for at kritisere Finansministeriet, blot fordi
Finansministeriet forestod almindelig udgiftspolitisk kontrol, men kommis-
sionen finder, at Finansministeriet, der aktivt havde deltaget i særligt forløbet
omkring tempobonus de foregående 24 timer, under de nævnte, konkrete
omstændigheder burde have rejst spørgsmålet om i første række finansiel
hjemmel til tempobonus, i hvert fald forinden pressemødet den 4. november
2020, med henblik på at sikre, at der var fornøden finansiel hjemmel eller
alternativt, at blev taget de fornødne forbehold, hvilket imidlertid ikke skete.
641
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Den 5. november 2020 tiltrådte Finansministeriet en forhøjelse af tempobo-
nus i syv nordjyske kommuner som yderligere incitament til minkavlere i de
umiddelbart efterfølgende dage, hvilket efter kommissionens opfattelse var
en yderligere anledning til at rejse spørgsmålet om finansiel hjemmel. Samlet
er det kommissionens vurdering, at Finansministeriet har handlet kritisabelt
i forløbet, som indebar grov vildledning af minkavlere og offentlighed i for-
bindelse med pressemødet den 4. november 2020.
Kommissionen har overvejet, om der kan rettes kritik mod Statens Serum
Institut, Rigspolitiet og Erhvervsministeriet, der alle deltog i pressemødet den
4. november 2020, men henset til ressortområde samt grad af involvering
i pressemødet og forberedelsen heraf finder kommissionen, at der ikke er
fornødent grundlag herfor. Det gælder også Rigspolitiet, selvom det generelt
må være ønskeligt, at i særdeleshed Rigspolitiet spørger ressortmyndigheden
ind til hjemmel, forinden der ydes bistand til omfattende indsats, som der
allerede er planlagt for.
Men netop fordi Rigspolitiet var bekendt med udmeldingerne på pressemødet
den 4. november 2020, finder kommissionen, at det er kritisabelt, at Rigs-
politiet efter et møde i Den nationale operative stab morgenen efter, den 5.
november 2020 kl. 08.00, hvor Fødevarestyrelsen orienterede om, at der ikke
var hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, ikke tog skridt
til at orientere Justitsministeriet og i øvrigt få afklaret betydningen heraf i
forhold den omfattende opgave, som Rigspolitiet i regi af Den nationale ope-
rative stab var blevet instrueret om at bistå med.
8.4. Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. no-
vember 2020
8.4.1.
Brevet af 6. november 2020
På initiativ af Miljø- og Fødevareministeriet udsendte Fødevarestyrelsen fre-
dag den 6. november 2020 pr. mail et brev til alle minkavlere i Danmark.
Brevet var underskrevet af veterinærdirektør Hanne Larsen. I brevets ind-
ledning stod:
”Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til
folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt.”
642
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. november 2020
I brevet blev der angivet fire forskellige eksempler på minkfarme, nemlig
”en minkfarm i syv nordjyske kommuner”, ”en smittet minkfarm”, ”en rask
minkfarm inden for zonerne” og ”en minkfarm uden for zonerne”. I forhold til
alle fire grupper beskrev brevet bl.a. mulighed for bonus for hurtig aflivning
(tempobonus), idet bonus for den første gruppe var sat til 30 kr. pr. mink og
de øvrige grupper til 20 kr. pr. mink.
For så vidt angår den fjerde gruppe stod i brevet under overskriften ”mink-
farme uden for zonerne”:
”Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16.
november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af
besætningen hurtigst muligt. Du skal være særlig opmærksom på, at
der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.”
Der var separate afsnit om ”Optælling – du må gerne gå i gang”, ”Bonus for
hurtig aflivning”, ”Rengøring og desinfektion” og ”Erstatning for aflivning af
mink uden for zonerne”.
Hanne Larsen har forklaret, at ”I pressemeddelelsen havde man skrevet, at
regeringen havde besluttet at aflive alle mink. De skulle sikre sig, at de med
brevet var inden for rammerne af det, som regeringen havde besluttet. Hun
anså det ikke som en mulighed for dem at moderere eller ændre den kommu-
nikation, der kom fra regeringen”.
Kommissionen finder, at brevet af 6. november 2020 må forstås efter sin ord-
lyd, og at forklaringer fra Henrik Studsgaard og Hanne Larsen om en anden
intention, ikke kan tillægges afgørende vægt. Således finder kommissionen,
at Fødevarestyrelsen i brevet kommunikerede, at alle mink skulle aflives, også
mink på farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket måtte forstås som et på-
bud eller en tilkendegivelse af lignende retlig karakter til minkavlerne om,
at alle mink skulle aflives, også mink på farme uden for sikkerhedszonerne.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at brevet blev udsendt i forlæn-
gelse af to pressemøder den 4. og 5. november 2020 samt pressemeddelelser
udsendt den 4. november 2020, hvor det utvetydigt var blevet kommunikeret,
at alle mink skulle aflives, og i øvrigt efter anmodning fra minkavlere om klar
643
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
vejledning. Som allerede nævnt finder kommissionen, at det var klart, at der
ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, jf. afsnit 6.1 ovenfor.
Videre lægger kommissionen vægt på, at ledende embedsmænd i Fødevaresty-
relsen i dagene forud for brevet havde haft anledning til at drøfte spørgsmålet
om hjemmel til aflivning af alle mink, og at man havde bekræftet hinanden
i, at der ikke var hjemmel. Justitsministeriet havde den 5. november 2020
fundet ikke at kunne tilsidesætte denne vurdering.
Kommissionen finder, at det er særdeles kritisabelt og i strid med legalitets-
princippet, at Fødevarestyrelsen alligevel sendte et brev, som så bort fra, at der
manglede hjemmel, og at minkavlere med farme uden for sikkerhedszonerne
således ikke skulle (”skal”) aflive mink. Videre finder kommissionen det kriti-
sabelt, at Fødevarestyrelsen stillede minkavlere tempobonus i udsigt, al den
stund der ikke var hjemmel hertil, materielt og finansielt, ligesom der ikke
forelå statsstøttebedømmelse. Det burde have været afklaret, forinden brevet
blev afsendt, eller udtrykkeligt forbehold herom burde have været anført.
Efter kommissionens vurdering kan kritik ligeledes rejses mod Miljø- og Fø-
devareministeriet, der tog initiativ til brevet, og som godkendte det endelige
brev. Miljø- og Fødevareministeriet var bekendt med drøftelserne i Fødevare-
styrelsen af spørgsmålet om hjemmel til aflivning af mink og udfaldet heraf.
Kommissionen bemærker endvidere, at Fødevarestyrelsens brev af 6. no-
vember 2020 var en følge af den klart ulovlige instruks, som blev givet på
pressemødet den 4. november 2020, hvilket efter kommissionens opfattelse
giver anledning til kritik af Miljø- og Fødevareministeriet, Statsministeriet og
Justitsministeriet, jf. afsnit 8.3.4 ovenfor.
8.4.2.
Brevet af 10. november 2020
Det er oplyst, at en revision af brevet af 6. november 2020 til minkavlerne
blev igangsat søndag den 8. november 2020, tidligt med inddragelse af vete-
rinærdirektør Hanne Larsen selv, men også fra den 9. november 2020 med
inddragelse af Miljø- og Fødevareministeriet samt Justitsministeriet og også
Statsministeriet, hvilket alt sammen afspejlede, at der nu var stor opmærk-
somhed om den manglende hjemmel til at aflive alle mink, og at nyt brev blev
sendt til minkavlerne tirsdag den 10. november 2020, også underskrevet af
Hanne Larsen.
644
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Fødevarestyrelsens brev til minkavlerne den 6. november 2020
Forinden havde miljø- og fødevareminister Mogens Jensen den 9. november
2020 om aftenen udsendt en skriftlig kommentar om forløbet til blandet andet
Ritzau, hvori han bl.a. beklagede, at han og regeringen ikke havde været klare
nok i kommunikationen om lovhjemmel, ligesom han udtalte, at ”vi burde
have kommunikeret klart”.
I indledningen af det nye brev, som blev sendt den 10. november 2020, stod:
”Situationen ændrer sig meget hurtigt lige nu, derfor har det været
nødvendigt at præcisere og ændre i det brev vi sendte ud fredag den
6. november.
Fødevarestyrelsen beklager meget, at det i brevet ikke fremgik, at der
for raske minkfarme, der befinder sig længere væk end 7,8 km fra en
smittet besætning, var tale om en opfordring til aflivning hurtigst mu-
ligt af hensyn til folkesundheden.
Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til
folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt.
Regeringen er derfor i fuld gang med at etablere de nødvendige hjemler
til at påbyde aflivning uden for zonerne, til at udbetale de besluttede
tempobonusser samt yde erstatning og kompensation til de berørte
minkavlere.”
I brevet stod der under overskriften ”minkfarme uden for zonerne”:
”Det er regeringens ambition, at aflivningen af alle mink (også avlsdyr)
skal være overstået den 16. november 2020, og det er således en betin-
gelse for at du bliver berettiget til at modtage bonus for hurtig aflivning,
at du er færdig senest denne dato. Du skal være særlig opmærksom på,
at der ikke er mink, der undslipper og løber ud i naturen.”
Kommissionen finder, at brevet af 10. november 2020 isoleret bedømt lader
noget tilbage at ønske med hensyn til klarhed, særligt med hensyn til den
manglende hjemmel til tempobonus, også henset til den groft vildledende
karakter af udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020 og i de
efterfølgende pressemeddelelser fra samme dag. Kommissionen finder dog
645
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
ikke, at der er grundlag for særskilt kritik af myndigheder i anledning af brevet
af 10. november 2020.
8.5. Politiets actioncard af 6. november 2020
8.5.1.
Actioncard af 6. november 2020
Rigspolitiet overtog fra Fødevarestyrelsen en opgave med at kontakte minka-
vlere med farme uden for sikkerhedszonerne, og til brug for denne kontakt
udarbejdede Rigspolitiet en instruktion, der skulle danne grundlag for telefo-
nisk kontakt, det såkaldte actioncard, som forelå fredag den 6. november 2020.
I indledningen af actioncardet, der havde form af intern kommunikation, stod,
at ”Regeringen har truffet beslutning om at alle mink i raske minkbesætninger
skal tælles op for at kunne udmåle betaling til ejeren”, og at ”Der skal laves
aftaler med minkejere om, at en myndighedsperson kommer til besætningen
for at tælle op”. Det var med henblik på at opnå sådanne aftaler, at den tele-
foniske kontakt blev taget.
Ifølge actioncardet skulle den telefoniske kontakt indledes på følgende måde:
”Hej, du taler med [TITEL] [NAVN]. Jeg ringer fra Rigspolitiet på vegne
af Fødevarestyrelsen, da regeringen af hensyn til folkesundheden har
truffet beslutning om at alle mink i Danmark skal aflives. Jeg ringer
derfor vedrørende optælling af mink i raske besætninger.”
Videre skulle der ifølge actioncardet orienteres om bonus ved hurtig aflivning
(tempobonus).
I forhold til spørgsmål om optælling stod i actioncardet:
”Det er naturligvis frivilligt, om du vil lade en myndighedsperson kom-
me ind på din besætning og foretage optællingen, og jeg skal derfor
høre, om du ønsker at medvirke?”
I tilfælde af ”ja” blev angivet nogle forhold, som ønskedes oplyst, mens der i
tilfælde af ”nej” stod følgende i actioncardet:
646
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Politiets actioncard af 6. november 2020
”Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende
medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bo-
nussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager
tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig
til at ændre beslutningen?”
For kommissionen har juridisk sektionsleder Birgitte Buch fra Rigspolitiet
forklaret, at ”Beslutningen, der refereres til i actioncardet, er regeringens ud-
melding den 4. november 2020, om at alle mink i Danmark skal aflives”.
Kommissionen finder, at actioncardet må forstås efter sin ordlyd, og at politiet
således ifølge actioncardet kommunikerede, at alle mink skulle aflives, uanset
der var tale om farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket blev betonet i til-
fælde af, at minkavlere ikke umiddelbart indgik aftale om optælling. Henset
til at den telefoniske kontakt ifølge actioncardet blev indledt med bemærkning
om, at ”regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at
alle mink i Danmark skal aflives”, finder kommissionen, at det i hvert fald ikke
med actioncard blev sikret, at minkavlere i forhold til aftaler om optælling
handlede frivilligt. Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke
indtrykket hos minkavlerne af, at alternativet var indgreb fra myndighedsside.
Som allerede nævnt finder kommissionen, at det var klart, at der ikke var
hjemmel til aflivning af mink på farme uden for sikkerhedszonerne, jf. afsnit
6.1 ovenfor, hvilket var de farme, som actioncardet angik.
Videre lægger kommissionen vægt på, at ikke blot rigspolitichefen og politi-
direktøren i Rigspolitiet, men også politiinspektør Uffe Stormly og juridisk
sektionsleder Birgitte Buch, der begge konkret godkendte actioncardet, på
mødet i Den nationale operative stab den 5. november 2020 kl. 08.00 havde
fået oplyst af veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen, at der ikke var hjemmel
til at aflive mink uden for sikkerhedszonerne.
Kommissionen finder, at det er særdeles kritisabelt og i strid med såvel le-
galitetsprincippet som sandhedspligten, at Rigspolitiet alligevel udformede
og anvendte et actioncard, som så bort fra, at der manglede hjemmel, og at
minkavlere med farme uden for sikkerhedszonerne således ikke skulle (”skal”)
aflive mink.
647
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Justitsministeriet har efter de oplysninger, som foreligger for kommissionen,
ikke haft indsigt i udarbejdelsen af actioncardet eller brugen heraf, og kritik-
ken kan efter kommissionens opfattelse ikke udstrækkes til Justitsministeriet.
Kommissionen bemærker dog samtidig, at Rigspolitiets brug af actioncardet
var en følge af den klart ulovlige instruks, som blev givet på pressemødet
den 4. november 2020, hvilket som nævnt efter kommissionens opfattelse
giver anledning til kritik af Miljø- og Fødevareministeriet, Statsministeriet
og Justitsministeriet.
8.5.2.
Actioncard af 10. november 2020
Ovennævnte formuleringer blev rettet i et nyt actioncard af 10. november
2020, som imidlertid aldrig blev taget i anvendelse. På den baggrund finder
kommissionen ikke anledning til at inddrage det nye actioncard i vurderin-
gerne.
Det havde efter kommissionens opfattelse været ønskeligt, om Rigspolitiet
havde berigtiget actioncard af 6. november 2020 ved direkte kontakt ikke
alene til de minkavlere, som havde svaret ”nej” til en myndighedspersons
medvirken, men til alle, som var blevet kontaktet i overensstemmelse med
det oprindelige actioncard, der som nævnt blev indledt med henvisning til,
at ”regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at alle
mink i Danmark skal aflives”. Valget af alene at kontakte den mindre gruppe
minkavlere, som efter det oplyste var truffet af Rigspolitiet efter dialog med
Justitsministeriet, giver dog efter kommissionens opfattelse under de forelig-
gende omstændigheder, og henset til Fødevarestyrelsens reviderede brev af
10. november 2020, ikke anledning til særskilt kritik.
8.6. Pressemødet den 7. november 2020
I en sms sendt lørdag den 7. november 2020 kl. 10.43 fra statsminister Mette
Frederiksen til sundhedsminister Magnus Heunicke og miljø- og fødevare-
minister Mogens Jensen skrev statsministeren: ”Svære, svære dage. Vi bliver
nødt til at se en pressebrief idag med myndigheder og ministre på mink. Den
megen støj risikerer at underminere indsatsen derude”.
Det var således på foranledning af statsministeren, at der den 7. november
2020 blev afholdt et pressemøde (pressebriefing) kl. 16.00. På pressemødet,
648
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Pressemødet den 7. november 2020
som angik covid-19-situationen, restriktioner og minkmutationer, deltog sund-
hedsminister Magnus Heunicke, miljø- og fødevareminister Mogens Jensen,
afdelingsleder i Statens Serum Institut Thyra Grove Krause, direktør i Styrel-
sen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri og rigspolitichef Thorkild Fogde.
Sundhedsminister Magnus Heunicke indledte med en status primært vedrø-
rende den humane sundhed.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen takkede minkavlerne for deres
indsats, og han tilføjede:
”Men fordi at det her er en situation, som truer folkesundheden, så er det
også noget, der skal gå stærkt, og vi har derfor sat en målsætning om, at
aflivning af alle mink i Danmark skal være overstået den 16. november,
og at det i de 7 kommuner i Nordjylland skal ske endnu hurtigere. Det
er dog også en kæmpe opgave for alle involverede, og jeg kan derfor
ikke garantere, at alle mink er aflivede den 16. november, men jeg ved,
at aflivningerne nu kører på højtryk, og regeringen yder nu også en
tempobonus på 20 kr. pr. mink, og 30 kr. for avlere i Nordjylland, for
at aflive deres mink hurtigst muligt.”
Rigspolitichef Thorkild Fogde gav en status på bl.a. aflivning af mink og sam-
arbejdet med minkavlerne. Således bemærkede Thorkild Fogde, at ”Der bliver
tilført ressourcer, og tempoet skrues op både i Nordjylland og i resten af landet,
som fødevareministeren også nævnte før”.
Kommissionen lægger til grund, at pressemødet den 7. november 2020 var
en opfølgning på pressemødet den 4. november 2020 – og et mellemliggende
pressemøde den 5. november 2020 angående situationen i Nordjylland, hvor
statsministeren havde gentaget beslutningen om aflivning af alle mink – som
blev afholdt i lyset af kritik i medierne, herunder af det sundhedsfaglige grund-
lag for beslutningen om at aflive alle mink.
Efter kommissionens opfattelse indebar pressemødet den 7. november 2020
i forhold til mink en fortsættelse af den grove vildledning, som var igangsat
på pressemødet den 4. november 2020, hvilket er kritisabelt. Det gælder så
meget desto mere, da det i tiden mellem de to pressemøder var blevet bekræf-
tet i Miljø- og Fødevareministeriet, at der ikke var hjemmel til aflivning af
649
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
alle mink, hvilket Justitsministeriet havde vurderet og fundet ikke at kunne
tilsidesætte, ligesom i øvrigt oplysning herom var delt med bl.a. Rigspolitiet
på et møde i Den nationale operative stab den 5. november 2020 kl. 08.00.
Kommissionen finder, at der kan rettes særskilt kritik mod Miljø- og Fødeva-
reministeriet i anledning af fortsættelsen af den grove vildledning på pres-
semødet den 7. november 2020, hvor miljø- og fødevareministeren deltog.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at pressemødet blev afviklet få
timer efter, at Miljø- og Fødevareministeriet den 7. november 2020 havde
rettet henvendelse til Statsministeriet om et hastelovforslag, som skulle rette
op på den manglende hjemmel.
Kommissionen finder ikke grundlag for at rette særskilt kritik mod Statsmi-
nisteriet, uanset at det var Statsministeriet, som tog initiativ til pressemødet,
idet det bemærkes, at Statsministeriet ikke i øvrigt var involveret i forbindelse
med forberedelsen heraf. Der er efter kommissionens opfattelse heller ikke
grundlag for særskilt kritik af Justitsministeriet eller Finansministeriet, som
ikke ses at have haft en rolle i forbindelse med pressemødet.
Kommissionen bemærker dog, at pressemødet den 7. november 2020 var en
fortsættelse af den grove vildledning, som var blevet iværksat ved pressemødet
den 4. november 2020, hvilket som nævnt efter kommissionens opfattelse
giver anledning til kritik af Miljø- og Fødevareministeriet, Statsministeriet,
Justitsministeriet og Finansministeriet.
Med hensyn til Sundhedsministeriet finder kommissionen fortsat ikke fuldt
fornødent grundlag for kritik, henset til Sundhedsministeriets involvering
omkring pressemødet den 7. november 2020, ganske som pressemødet den
4. november 2020.
For så vidt angår Rigspolitiet bemærkes, at Rigspolitiet var direkte involveret
i aflivning af mink, og rigspolitichefen gav på pressemødet den 7. november
2020 en status på arbejdet. Eftersom Rigspolitiet i tiden efter pressemødet
den 4. november 2020 havde fået kendskab til, at der efter i hvert fald Føde-
varestyrelsens opfattelse ikke var hjemmel til aflivning af alle mink, finder
kommissionen, at Rigspolitiet kan kritiseres for desuagtet og uden forbehold
på pressemødet den 7. november 2020 at basere sig på og støtte op om de
udmeldinger, som var givet på pressemødet den 4. november 2020, og som
650
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Øvrig kommunikation
var groft vildledende. Rigspolitiet havde i forbindelse med pressemødet den 7.
november 2020 selvstændig anledning til at rejse spørgsmålet om hjemmel til
aflivning af alle mink, i første række over for Justitsministeriet, med henblik
på at bringe minkavlere og offentlighed ud af vildfarelsen, og det er kritisa-
belt, at Rigspolitiet ikke sikrede dette forud for pressemødet eller i hvert fald
umiddelbart efter, da det samlede indhold af pressemødet var kendt.
8.7. Øvrig kommunikation
Kommissionen har gennemgået kommunikation med minkavlere såvel som
med Folketinget og offentligheden, men finder ikke anledning til særskilte
bemærkninger, ud over hvad der er anført konkret nedenfor i afsnit 8.9 i
tilknytning til statsminister Mette Frederiksen og miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen.
8.8. Retlige vurderinger af embedsmænd
8.8.1. Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen
8.8.1.1. Miljø- og Fødevareministeriet, departementschef Henrik
Studsgaard
Henrik Studsgaard har siden 2012 været departementschef i først Miljømini-
steriet og siden Miljø- og Fødevareministeriet, og han var således i november
2020 øverste embedsmand i det ministerium, der havde ressortansvaret for
behandlingen af mink. Han har bl.a. en uddannelse som cand.jur.
Henrik Studsgaard har for kommissionen forklaret, at han var bekendt med
det materiale, de notater, de redegørelser mv., som blev udarbejdet i Fødeva-
restyrelsen i september 2020, og hvori det blev konkluderet, at der ikke var
hjemmel til et scenarie, som angik aflivning af alle mink. Han og Mogens
Jensen godkendte den 22. september 2020 en sag til et forberedende ØU-møde
(FØU) den 23. september, som var vedlagt et internt cover af 20. september
2020 (”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier”), hvoraf fremgik,
at iværksættelse af scenarie 3 (aflivning af alle danske minkbesætninger)
krævede lovændring.
Henrik Studsgaard deltog den 2. november 2020 om aftenen i et departe-
mentschefmøde indkaldt af departementschef i Justitsministeriet Johan Le-
garth. Henrik Studsgaard har forklaret, at mødet startede med en drøftelse
651
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
af det rent sundhedsmæssige. Sundhedsministeriets departementschef Per
Okkels redegjorde herfor, herunder briefingen fra Statens Serum Institut, og
den bekymring, som Statens Serum Institut havde. Det gik rigtigt stærkt med
smitten på det tidspunkt og de drøftede, hvordan man kunne øge hastighe-
den med aflivningen. Henrik Studsgaard har videre forklaret, at da de forlod
mødet, var opgaven for Miljø- og Fødevareministeriet at få øget tempoet med
aflivninger, herunder finde ud af, om tempobonus var en mulighed. Det var
tilgangen fra Miljø- og Fødevareministeriets side til, hvad der skulle ske her
og nu.
Henrik Studsgaard modtog ikke en kopi af den sms, som Johan Legarth den 3.
november 2020 kl. 8.36 sendte til rigspolitichef Thorkild Fogde og Per Okkels,
som omhandlede ”Mink planen”, og hverken Henrik Studsgaard eller Johan
Legarth husker, at de skulle have været i kontakt i løbet af den 3. november
2020. Henrik Studsgaard har forklaret, at han heller ikke hørte om en mink-
plan. Kommissionen lægger herefter til grund, at Henrik Studsgaard ikke var
bekendt med de af Justitsministeriet og Rigspolitiet den 3. november 2020
igangsatte initiativer i forhold til mink.
Den 3. november 2020 kl. 09.35 sendte afdelingschef i Miljø- og Fødevaremi-
nisteriet Tejs Binderup en mail til afdelingschef i Finansministeriet Martin
Ulrik Jensen med kopi til afdelingschefer i Erhvervsministeriet, Sundheds-
ministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet (Line Nørbæk, Dorthe
Eberhardt Søndergaard, Annemarie Lauritsen og Anne-Mette Lyhne Jensen)
samt sin kontorchef Paolo Drostby, hvori han redegjorde for en ØU-sag med
to scenarier i forhold til mink: a) en dvalemodel og b) en model, som indebar
lukning af minkbranchen. Han anførte: ”Uanset om man bevæger sig af spor
a eller b vil der skulle skabes retlig hjemmel til at eksekvere beslutningen”.
Henrik Studsgaard modtog en kopi af mailen kl. 09.55 og har forklaret, at de
på det tidspunkt var begravet i arbejde, og han mener ikke, at han talte med
Tejs Binderup om de to scenarier i løbet af dagen.
Henrik Studsgaard deltog i begge departementschefmøder den 3. november
2020, herunder også mødet kl. 14.45, hvor det blev besluttet, at sagen skulle
på et KU-møde samme aften, og at sagen skulle koordineres af Justitsministe-
riet. Henrik Studsgaard har forklaret, at departementschef i Statsministeriet
Barbara Bertelsen på dette møde var meget bekymret over situationen og
over, om tiltagene var tilstrækkelige. Da han forlod departementschefmødet
652
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
kl. 14.45, havde han en klar opfattelse af, hvad Miljø- og Fødevareministeriet
skulle bidrage med til det senere KU-møde, hvilket fortsat var en øgning af
tempoet for aflivning i zone 1 og 2 samt øgning af tempoet for pelsning i zone
3. Henrik Studsgaard har forklaret, at man i Miljø- og Fødevareministeriet ar-
bejdede videre hermed, hvilket afspejlede sig i den kommenterede dagsorden,
som der blev udarbejdet til miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, såvel
som i Miljø- og Fødevareministeriets bilag 2a til KU-sagen. Henrik Studsgaard
har videre forklaret, at han ikke selv var inde over forberedelsen af materialet
fra departementschefmødet kl. 14.45 og frem til materiale til KU-mødet blev
udsendt til deltagerne kl. 20.24 og kl. 21.24.
Henrik Studsgaard har forklaret, at han var forberedt på det scenarie, som
Miljø- og Fødevareministeriet havde forberedt. Det scenarie havde man drøftet
både mandag aften den 2. november 2020 og tirsdag den 3. november 2020.
Han kendte linjen; også fra Tejs Binderups mail fra tirsdag morgen. Han var
ikke forberedt i forhold til et scenarium, som indebar aflivning af alle mink.
I løbet af KU-mødet blev Henrik Studsgaard imidlertid bekendt med, at afliv-
ning af alle mink var beslutningen, og det lægges efter indholdet af referatet
fra det efterfølgende debriefingmøde til grund, at Henrik Studsgaard tillige
var bekendt med, at beslutningen ville blive udmeldt til minkavlere og offent-
lighed på et pressemøde den følgende dag med deltagelse af statsministeren.
Henrik Studsgaard har forklaret, at han ikke på KU-mødet nævnte spørgsmål
om hjemmel til aflivning af mink, og heller ikke tempobonus, og han har vi-
dere forklaret, at han heller ikke rejste spørgsmål herom i den efterfølgende
tid op til pressemødet. Han har for kommissionen forklaret, at hjemmel ikke
var ”top of mind”. Det kan undre, også henset til Henrik Studsgaards egen
forklaring om, at han som departementschef ikke tidligere har deltaget i et
regeringsmøde, hvor der skulle træffes en så stor beslutning, ligesom han har
forklaret, at han og hans ministerium ikke havde forudset beslutningen om
aflivning af alle mink, hvorfor der så meget desto mere kunne være anledning
til at sikre hjemmel for eksekvering af den meget vidtgående og intensive
beslutning.
På pressemødet den 4. november 2020 blev det udmeldt, at alle mink i hele
landet skulle og ville blive aflivet, og at minkavlerne kunne træde i myndighe-
dernes sted og selv aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig
653
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
en tempobonus, som ikke var kompensation for tab eller begrundet i påførte
omkostninger.
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at udmeldingerne på
pressemødet og i de efterfølgende pressemeddelelser var groft vildledende
over for minkavlere og offentlighed, ligesom der var udmeldinger over for
myndigheder, heriblandt Fødevarestyrelsen, som udgjorde en klart ulovlig
instruks. Der er således efter kommissionens opfattelse tale om objektive brud
på sandhedspligten og legalitetsprincippet.
Efter kommissionens opfattelse havde Henrik Studsgaard pligt til at sikre
sig, at hjemmel til aflivning af alle mink og til udbetaling af tempobonus var
blevet undersøgt og bekræftet i Miljø- og Fødevareministeriet som ressort-
ministerium.
Kommissionen finder, at det er kritisabelt, at Henrik Studsgaard ikke i tiden
frem til udmeldingen af den meget vidtgående og intensive beslutning til min-
kavlere og offentlighed på pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 delte
Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens vurdering af spørgs-
målene om hjemmel og så vidt muligt sikrede, at der ikke på pressemødet
skete vildledning eller ulovlig instruktion. Det havde i den forbindelse været
naturligt for Miljø- og Fødevareministeriet at tage kontakt til Statsministeriet,
som forestod planlægning af pressemødet, og også til Justitsministeriet, som
havde koordineret sagen, idet kontakterne efter kommissionens opfattelse
burde have været sket på højeste niveau, hvad enten ministerniveau eller
departementschefniveau. Det gælder efter kommissionens opfattelse, uanset
at Miljø- og Fødevareministeriet var blev trængt noget i baggrunden under
forberedelsen af KU-mødet. Konkret for Henrik Studsgaard burde han i første
række have taget kontakt til miljø- og fødevareministeren.
Efter pressemødet den 4. november 2020 deltog Henrik Studsgaard i et internt
møde i Miljø- og Fødevareministeriet, hvor også Fødevarestyrelsen var med.
På mødet gjorde Fødevarestyrelsen opmærksom på, at der ikke var hjemmel
til at aflive alle mink. Henrik Studsgaard har forklaret, at han tilkendegav, at
hjemmelsspørgsmålet måtte afklares i en fart, ligesom han bad om, at Miljø- og
Fødevareministeriets retschef blev inddraget. Videre har Henrik Studsgaard
forklaret, at han sidst på eftermiddagen den 5. november 2020 blev orienteret
om, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte Fødevarestyrelsens og Miljø-
654
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
og Fødevareministeriets vurdering af hjemmelsspørgsmålet, ligesom han var
bekendt med, at udarbejdelsen af et hastelovforslag blev igangsat.
Henset til de groft vildledende udmeldinger på pressemødet den 4. novem-
ber 2020 og i de efterfølgende pressemeddelelser finder kommissionen, at
det er kritisabelt, at Henrik Studsgaard intet gjorde for at bringe minkavlere
og offentlighed ud af vildfarelsen, som var skabt ved pressemødet den 4.
november 2020, da han den 4. november 2020 fik genopfrisket Fødevaresty-
relsens vurdering af hjemmelsspørgsmålet, og da han den 5. november 2020
fik orientering om, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte vurderingen.
Omkring samme tid som det interne møde den 4. november 2020 udsendte
Miljø- og Fødevareministeriet en pressemeddelelse, som gentog den grove
vildledning på pressemødet den 4. november 2020. Kommissionen lægger
som anført i afsnit 8.9.1 til grund, at miljø- og fødevareminister Mogens Jen-
sen blev orienteret den 5. november 2020 om den manglende hjemmel, men
samtidig bemærker kommissionen, at denne orientering efter kommissionens
opfattelse, og uanset Henrik Studsgaards personlige kendskab hertil, ikke ville
være tilstrækkeligt til at afbøde kritikken af Henrik Studsgaard, allerede fordi
Mogens Jensen ikke ses samtidig at være blevet opfordret til at berigtige de
groft vildledende udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 og i de
efterfølgende pressemeddelelser, ligesom berigtigelse faktisk heller ikke fandt
sted. Hertil kommer, at orienteringen ikke ses at have omfattet tempobonus.
Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen blev om formiddagen
fredag den 6. november 2020 kontaktet af Henrik Studsgaard, som anmodede
om, at der blev formuleret et brev til minkavlerne. Fødevarestyrelsen udar-
bejdede herefter et oplæg til brev til minkavlerne, som kl. 13.15 blev sendt
til Tejs Binderup og Henrik Studsgaard. Den endelige version af brevet blev
godkendt af Henrik Studsgaard forud for udsendelsen til alle minkavlere,
hvilket skete den 6. november omkring kl. 22.00.
Som anført ovenfor i afsnit 8.4.1 må brevet af 6. november 2020 forstås som
et påbud eller en tilkendegivelse af lignende retlig karakter til minkavlerne om,
at alle mink skulle aflives, også mink på farme uden for sikkerhedszonerne.
Kommissionen finder det kritisabelt, at Henrik Studsgaard godkendte et brev
med dette indhold, når han netop var vidende om den manglende hjemmel til
aflivning af alle mink. Henrik Studsgaards forklaring om, at brevet var tænkt
som en oplysning af minkavlerne om, hvordan de kunne opnå tempobonus,
655
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
kan ikke føre til en ændret vurdering. Tværtimod er det i sig selv kritisabelt, at
Henrik Studsgaard sammen med Finansministeriet tilrettelagde en yderligere
tempobonus til minkavlere i syv kommuner i Nordjylland uden at sikre sig,
at der var hjemmel hertil.
Henrik Studsgaard var i kontakt med formanden for Kopenhagen Fur Tage
Pedersen både den 5. og 6. november 2020 bl.a. i forbindelse med udarbej-
delsen af det første brev til minkavlerne, og også den 7. november 2020 om
morgenen, ligesom det var Henrik Studsgaard, der fik arrangeret, at statsmi-
nister Mette Frederiksen ringede op til Tage Pedersen senere samme formid-
dag. Drøftelserne indgik i et forsøg på at fortsætte indsatsen med aflivning
af mink i hele landet. Det samme gjaldt pressemødet den 7. november 2020
kl. 16.00 med deltagelse af bl.a. miljø- og fødevareminister Mogens Jensen,
hvilket pressemøde Statsministeriet havde taget initiativ til.
Kommissionen finder det kritisabelt, at Henrik Studsgaard lod disse drøftelser
pågå uden at gøre noget for at bringe minkavlere og offentlighed ud af vild-
farelsen, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, men i stedet
understøttede den indsats, som da var blevet sat i værk.
Da det den 8. november 2020 kom frem i offentligheden, at der ikke var hjem-
mel til aflivning af alle mink, afgav miljø- og fødevareministeren en udtalelse
til pressen, hvori det om beslutningen om aflivning af alle mink stod, at ”Re-
geringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning.
Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden
man meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt til de enkelte minkavlere
med en opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt hermed arbejdet
på at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til at påbyde dette – herunder
også så minkavlerne kan få den nødvendige kompensation”. Udtalelsen var
godkendt af Henrik Studsgaard, som for kommissionen har forklaret, at pres-
secitatet var udtryk for ”en upræcis kommunikationslinje”, og at det mildest
talt var upræcist, når det blev kommunikeret, at man ikke kunne afvente ny
lovning. Kommissionen finder det kritisabelt, at Henrik Studsgaard lod et svar
til pressen fra ministeren passere med en urigtig oplysning om, at regeringen
havde vurderet ikke at kunne afvente ny lovgivning.
Kommissionen lægger som anført i afsnit 8.9.1 til grund, at Mogens Jensen
blev orienteret om den manglende hjemmel til at aflive alle mink den 5. no-
656
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
vember 2020, og at Mogens Jensen således afgav urigtige oplysninger under
samrådet den 11. november 2020, hvor han sagde flere gange, at han først
blev gjort opmærksom på den manglende hjemmel ”i weekenden”. Kommis-
sionen finder imidlertid ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at
netop Henrik Studsgaard har haft viden eller grund til at antage, at denne
oplysning var urigtig.
Kommissionen finder samlet set, at Henrik Studsgaard har begået tjeneste-
forseeelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offent-
lige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på
sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4.
november 2020 og den efterfølgende opretholdelse heraf, Fødevarestyrelsens
brev af 6. november 2020 til minkavlerne og miljø- og fødevareministerens
presseudtalelse den 8. november 2020.
8.8.1.2. Miljø- og Fødevareministeriet, afdelingschef Tejs Binderup
Tejs Binderup tiltrådte stillingen som afdelingschef i Miljø- og Fødevaremini-
steriet i 2018, og han var således i november 2020 afdelingschef i det mini-
sterium, der havde ressortansvaret for behandling af mink. Han er uddannet
som cand.scient.pol.
Tejs Binderup har for kommissionen forklaret, at departementschef Henrik
Studsgaard, kontorchef Paolo Drostby, teamleder Katja Goodhew og han selv
udgjorde krumtappen i forløbet omkring mink fra sommeren 2020 og frem
til primo november 2020.
Tejs Binderup var bekendt med det materiale, de notater, covers mv. som blev
udarbejdet af Fødevarestyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet i september
2020 omhandlende initiativer i forhold til aflivning af mink, herunder bl.a. et
cover dateret den 20. september 2020: ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede
scenarier”, hvori var opstillet tre scenarier for håndtering af smitten i minkbe-
sætninger, herunder et scenarie 3, som angik aflivning af alle mink. Det frem-
gik af coveret, at ”Iværksættelse af scenarie 3 vil derfor kræve lovændring”.
Tejs Binderup deltog i et CU-møde den 1. oktober 2020 sammen med mil-
jø- og fødevareminister Mogens Jensen, hvor det – i overensstemmelse med
indstillingen i coveret – blev besluttet at iværksætte en strategi om aflivning
af smittede mink (zone 1) og aflivning af mink i en zone på 7,8 km rundt om
657
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
smittede mink for at inddæmme smitten (zone 2). Tejs Binderup havde del-
taget i det forudgående forløb, hvor der på et departementschefmøde den 28.
september 2020 var opnået enighed mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og
Fødevareministeriet om aflivning af smittede mink og mink i en sikkerhedszo-
ne omkring smittede minkbesætninger, der af Fødevarestyrelsen blev fastsat
til 7,8 km på grundlag af Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. sep-
tember 2020. Der blev ikke igangsat arbejde med ny lovgivning i forlængelse
af CU-mødet den 1. oktober 2020, selvom det af coveret til mødet fremgik:
”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lov-
grundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle
minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”. Tejs Binderup har
herom i sin forklaring for kommissionen henvist til travlhed.
Den 2. november 2020 blev der afholdt et møde mellem Kopenhagen Fur, Sta-
tens Serum Institut og Fødevarestyrelsen. Tejs Binderup deltog ikke i mødet,
men blev ringet op af veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen i
forlængelse af mødet, idet hun fortalte, at Kåre Mølbak på mødet havde oplyst
om fundet af en ny mutation. Tejs Binderup deltog i et efterfølgende møde
samme aften mellem Kopenhagen Fur, miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen, Henrik Studsgaard og Hanne Larsen, og han har forklaret, at det var
evident for alle, at der var behov for at øge hastigheden med aflivningerne.
Senere samme aften deltog Tejs Binderup i departementschefmødet kl. 21.30,
som var indkaldt af departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth. Tejs
Binderup har forklaret, at ”Det var hans idé at indføre et økonomisk incitament
til hurtigere aflivning i form af en tempobonus, hvilket der også var en drøftel-
se af på departementschefmødet”. Videre har han forklaret, at ”Konklusionen
på departementschefmødet var, at situationen var meget bekymrende”, og at
”Han aftalte med afdelingschef Martin Ulrik Jensen fra Finansministeriet,
at man skulle gå i gang med en ØU-sag”. Tejs Binderup rettede efter mødet
henvendelse til Finansministeriet vedrørende udarbejdelse af et notat om den
nævnte tempobonus, idet han har forklaret, at ”Finansministeriet udarbejdede
et notat om tempobonus henover natten fra mandag den 2. november 2020
til tirsdag den 3. november 2020”. Tejs Binderup arbejdede den 3. novem-
ber 2020 med ØU-sagen om tempobonus og to mere langsigtede scenarier,
hvortil der skulle skaffes hjemmel. Han modtog ikke kopi af den sms, som
Justitsministeriets departementschef Johan Legarth den 3. november 2020 kl.
8.36 sendte til rigspolitichef Thorkild Fogde og Sundhedsministeriets depar-
tementschef Per Okkels, som omhandlede ”Mink planen”. Tejs Binderup har
658
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
forklaret, at ”Johan Legarth orienterede ham ikke om, at Rigspolitiet var sat
i gang med at udarbejde en delplan”, og kommissionen lægger til grund, at
Tejs Binderup ikke blev gjort bekendt med de af Justitsministeriet igangsatte
initiativer i forhold til mink.
Den 3. november 2020 kl. 9.35 sendte Tejs Binderup en mail til afdelings-
chef i Finansministeriet Martin Ulrik Jensen med kopi til afdelingschefer i
Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Justitsmini-
steriet (Line Nørbæk, Dorthe Eberhardt Søndergaard, Annemarie Lauritsen
og Anne-Mette Lyhne Jensen) samt sin kontorchef Paolo Drostby, hvori han
redegjorde for en ØU-sag med to scenarier i forhold til mink: a) en dvalemodel
og b) en model, som indebar lukning af minkbranchen. Han anførte: ”Uanset
om man bevæger sig af spor a eller b vil der skulle skabes retlig hjemmel til
at eksekvere beslutningen.” Samme dag kl. 9.55 sendte Tejs Binderup tillige
mailen til departementschef Henrik Studsgaard. Tejs Binderup har forklaret,
at ”Hans mail sendt kl. 09.35 var udtryk for hans opfattelse af, hvad der skulle
ske nu og her; dels fuldt tempo på aflivning, dels ”alle mand på dæk, i forhold
til zone 1 og 2” og endelig et økonomisk incitament for ordinær pelsning i
zone 3”.
Tejs Binderup deltog i begge departementschefmøder den 3. november 2020,
herunder mødet kl. 14.45, hvor det blev besluttet, at sagen skulle på et KU-mø-
de samme aften, og at sagen skulle koordineres af Justitsministeriet. Tejs
Binderup har om møderne forklaret, at det hverken på mødet kl. 13.30 eller
kl. 14.45 blev nævnt, at det var nødvendigt at slå alle mink ned. Der blev der-
imod talt om at øge aflivningstempoet inden for sikkerhedszonerne, da den
eksisterende aflivningsindsats skulle foregå hurtigere. Tejs Binderup har om
mødet kl. 14.45 videre forklaret, at det var meget tydeligt, at Statsministeriet
var meget bekymret over den nye risikovurdering. Tejs Binderup har i sine
noter om mødet kl. 14.45 anført, at Sundhedsministeriet præsenterede tiltag
i Nordjylland i forhold til den humane sundhed (Nordjyllandspakken), samt
at Barbara Bertelsen mente, at ”det er for alt for lempeligt, kalder oplægget
provinsielt og fremfører, at resten af mødekredsen slet ikke har forstået hvor
stor en potentiel katastrofe det er vi står over for”. Tejs Binderup har forklaret,
at bølgerne gik lidt højt, og at han havde en oplevelse af, at Statsministeriet var
overordentligt bekymret over situationen i Nordjylland. Efter mødet kl. 14.45
havde han ikke opfattelsen af, at det var nødvendigt at slå alle mink ned. Der
659
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
var ingen, der sagde til Miljø- og Fødevareministeriet, at der skulle have bredt
sig en opfattelse af, at det var nødvendigt at slå alle mink ned.
Kl. 15.53 sendte Anne-Mette Lyhne Jensen en mail til en række andre af-
delingscheferne omhandlende ramme for KU-coveret, herunder tiltaget: ”2)
Aflivning af mink”. Mailen blev ved en fejl ikke sendt til Tejs Binderup, som
fik den eftersendt kl. 16.40 af Anne-Mette Lyhne Jensen med bemærkning:
”Kæmpe fejl herfra – nu er den mest centrale AC (Tejs) også på tråden”. Forsin-
kelsen gav efter det oplyste ikke Tejs Binderup anledning til fremkomme med
bemærkninger. Allerede kl. 15.49 havde Tejs Binderup til Anne-Mette Lyhne
Jensen og Lisbeth Gro Nielsen i Justitsministeriet sendt det seneste udkast til
cover til den ØU-sag, som Miljø- og Fødevareministeriet havde arbejdet på. Kl.
17.43 udsendte kontorchef Lisbeth Gro Nielsen det første udkast til cover til
KU-sagen, og kl. 18.59 sendte Tejs Binderup Miljø- og Fødevareministeriets
bemærkninger hertil, som ikke angik hjemmel. Kl. 19.10 opfordrede Lisbeth
Gro Nielsen Tejs Binderup til at skrive det nødvendige ind i coveret, men der
kom ingen yderligere bemærkninger. Tejs Binderup har forklaret, at Justits-
ministeriets udkast til cover angik spørgsmålet om at øge aflivningstempoet,
og at det ikke var relevant at skrive, at der skulle etableres hjemmel, hvis der
blev truffet en hel anden beslutning om aflivning af alle mink.
Tejs Binderup deltog ikke i KU-mødet kl. 21.30, og han modtog først det en-
delige KU-cover efter, at KU-mødet var gået i gang. Under sin gennemgang
heraf konstaterede Tejs Binderup, at der var foretaget ændringer i coveret. Han
har for kommissionen forklaret, at ”Det var lidt mærkeligt at modtage et KU-
cover efter mødestart, og hvori der var rettet i Miljø- og Fødevareministeriets
tekst. Han undrede sig over, at man havde slettet oplysninger om nogle givne
ressourcer. Den indsats, som Miljø- og Fødevareministeriet havde designet,
havde til formål at aflive de besætninger, som udgjorde den største trussel
for smitte. Budskabet var blevet ændret væsentligt i det modtagne cover. Det
var faktuelt forkert. Han forstod heller ikke, hvorfor Justitsministeriet havde
udtaget sætningen: ”En total nedslagtning inkl. alle avlsdyr, vurderes at være
fatal for branchen.”” Han havde en mailkorrespondance med Anne-Mette Lyh-
ne Jensen herom, ligesom han sendte nogle bemærkninger i en sms til Henrik
Studsgaard, som deltog i mødet.
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der efter KU-mødet afholdt et virtuelt de-
briefingmøde, hvor miljø- og fødevareminister Mogens Jensen deltog sammen
660
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
med Henrik Studsgaard, Tejs Binderup og Paolo Drostby. Tejs Binderup har
forklaret, at der ikke blev talt om hjemmel på mødet. Ifølge hans forklaring
havde ingen af deltagerne på debriefingmødet set beslutningen om aflivning
af alle mink komme, og ”Beskeden skulle lige sænke sig”. Heller ikke i løbet af
den 4. november 2020 rejste Tejs Binderup spørgsmålet om hjemmel til afliv-
ning af alle mink internt i Miljø- og Fødevareministeriet, hvilket kan undre,
også henset til Tejs Binderups egen forklaring om, at ministeriet ikke havde set
den meget vidtgående og intensive beslutningen truffet på KU-mødet komme.
Tejs Binderup gjorde opmærksom på spørgsmålet om hjemmel til aflivning
af mink uden for sikkerhedszonerne på et virtuelt afdelingschefmøde, som
afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen havde indkaldt
til den 4. november 2020 kl. 10.30. Tejs Binderup har om mødet forklaret,
at ”Han mindede mødedeltagerne om, at de skulle huske på, at Miljø- og
Fødevareministeriets lovgivning ikke kunne udstrækkes til at omfatte afliv-
ning af alle mink udenfor zone 1 og 2”, og at ”Alle mødedeltagere var fuldt
opmærksomme herpå”. Han har også forklaret, at han havde en diskussion
med afdelingschef i Sundhedsministeriet Dorthe Eberhardt Søndergaard om
hjemmel, og at Anne-Mette Lyhne Jensen sagde, at Justitsministeriet måtte kig-
ge på hele hjemmelsspørgsmålet. Efter afdelingschefmødet sendte Anne-Mette
Lyhne Jensen kl. 12.08 en mail til deltagerne i afdelingschefmødet, herunder
bl.a. Tejs Binderup og Dorthe Eberhardt Søndergaard, med oplysning om, at
”arbejdstesen” i forhold til hjemmel for aflivning af mink var, at ”MVFM har
hjemmel til aflivning f alle mink i § 30 i lov om hold af dyr (MFVM afklarer
endeligt)”, og ”der er ikke tale om ekspropriation (JM afklarer endeligt)”. Tejs
Binderup har forklaret, at ”Anne-Mette Lyhne Jensens mail blev skrevet på
et tidspunkt, hvor Justitsministeriet og Anne-Mette Lyhne Jensen havde en
viden om, at Miljø- og Fødevareministeriet var af den opfattelse, at der ikke
var hjemmel i lov om hold af dyr”, og at ”Det var ikke hans opgave at trumfe
en afdelingschef i Justitsministeriet; i hvert fald ikke før han fået en yder-
ligere betryggelse fra Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens
jurister”. Tejs Binderup underrettede senere samme eftermiddag kl. 15.32
Anne-Mette Lyhne Jensen om, at Fødevarestyrelsen fastholdt sin opfattelse af
hjemmelsspørgsmålet. I mailen skrev han: ”FVST vil gerne have en kontakt til
jer. De mener ikke, at hjemlen kan udbredes til hele landet.” Justitsministeriet
efterspurgte kort tid derefter en kontaktperson i Fødevarestyrelsen, hvilket
Tejs Binderup svarede på kl. 21.31.
661
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
På pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 blev det udmeldt, at alle mink
i hele landet skulle og ville blive aflivet, og at minkavlerne kunne træde i myn-
dighedernes sted og selv aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling,
nemlig en tempobonus, som ikke var kompensation for tab eller begrundet i
påførte omkostninger.
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at udmeldingerne på
pressemødet og i de efterfølgende pressemeddelelser var groft vildledende
over for minkavlere og offentlighed, ligesom der var udmeldinger over for
myndigheder, heriblandt Fødevarestyrelsen, som udgjorde en klart ulovlig
instruks. Der er således efter kommissionens opfattelse tale om objektive brud
på sandhedspligten og legalitetsprincippet.
Kommissionen finder, at det er kritisabelt, at Tejs Binderup som afdelings-
chef i Miljø- og Fødevareministeriet ikke i tiden frem til udmeldingen af den
meget vidtgående og intensive beslutning til minkavlere og offentlighed på
pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 delte Miljø- og Fødevareministe-
riets og Fødevarestyrelsens vurdering af spørgsmålene om hjemmel, herunder
hjemmel til tempobonus, og så vidt muligt sikrede, at der ikke på pressemødet
skete vildledning eller ulovlig instruktion. Det havde i den forbindelse for
Tejs Binderup været mest ligefremt i alle tilfælde at tage kontakt til sin egen
departementschef, men eksempelvis en mere konsekvent dialog med afde-
lingscheferne i de andre ministerier kunne have været et nyttigt supplement.
Det gælder efter kommissionens opfattelse, uanset Miljø- og Fødevaremini-
steriet blev trængt noget i baggrunden under forberedelsen af KU-mødet.
Det forhold, at Tejs Binderup muligt gik ud fra, at øvrige ansatte i Miljø- og
Fødevareministeriets departement var bekendt med den manglende hjemmel,
i hvert fald til aflivning af mink, ændrer heller ikke på vurderingen, idet han
ingen oplysninger havde om, at eksempelvis Henrik Studsgaard ville agere
herpå. Kommissionen bemærker i samme forbindelse, at idéen om tempobo-
nus først var opstået den 2. november 2020 om aftenen, ifølge Tejs Binderup
hos ham selv, og at Tejs Binderup var klar over, at der skulle udarbejdes en sag
herom. Heller ikke det forhold, at han på afdelingschefmødet den 4. november
2020 kl. 10.30 gjorde opmærksom på, at der ikke var hjemmel til at aflive alle
mink, kan føre til en ændret vurdering. Kommissionen lægger herved vægt
på, at Tejs Binderup efter modtagelsen af Anne-Mette Lyhne Jensens mail kl.
12.08, måtte antage, at Justitsministeriet ikke agtede at gøre yderligere forud
662
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
for pressemødet i anledning af hjemmelsspørgsmålet, ligesom drøftelserne
ikke omfattede den ligeledes manglende hjemmel til tempobonus.
Efter pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 deltog Henrik Studsgaard
og Tejs Binderup i et internt møde i Miljø- og Fødevareministeriet, hvor også
Fødevarestyrelsen var med. På mødet gjorde Fødevarestyrelsen opmærksom
på, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Henrik Studsgaard har for-
klaret, at han tilkendegav, at hjemmelsspørgsmålet måtte afklares i en fart,
ligesom han bad om, at Miljø- og Fødevareministeriets retschef blev koblet på
opgaven. Efterfølgende ringede afdelingschef i Justitsministeriet Anne-Met-
te Lyhne Jensen den 5. november 2020 ved frokosttid til Tejs Binderup og
meddelte, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte Fødevarestyrelsens og
Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af hjemmelsspørgsmålet.
Henset til de groft vildledende udmeldinger på pressemødet den 4. november
2020 og i de efterfølgende pressemeddelelser finder kommissionen, at det er
kritisabelt, at Tejs Binderup intet gjorde for at bringe minkavlere og offent-
lighed ud af vildfarelsen, som var skabt ved pressemødet den 4. november
2020, da han den 4. november 2020 modtog Fødevarestyrelsens vurdering af
hjemmelsspørgsmålet, og da han den 5. november 2020 modtog besked om, at
Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte vurderingen. Tejs Binderup har forkla-
ret, at han orienterede Henrik Studsgaard om Justitsministeriets konklusion,
ligesom kommissionen lægger til grund, at miljø- og fødevareminister Mogens
Jensen blev orienteret om den manglende hjemmel til aflivning i løbet af den
5. november 2020. Disse orienteringer er dog efter kommissionens opfattelse
ikke tilstrækkelige til at afbøde kritikken af Tejs Binderup, allerede fordi Tejs
Binderup ikke ses at have opfordret til berigtigelse af de groft vildledende
udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 og i de efterfølgende
pressemeddelelser, uanset han ingen oplysninger havde om, at eksempelvis
Henrik Studsgaard eller Mogens Jensen ville søge berigtigelse, ligesom berig-
tigelse faktisk heller ikke fandt sted. Hertil kommer, at orienteringerne ikke
ses at have omfattet tempobonus.
Veterinærdirektør i Fødevarestyrelsen Hanne Larsen blev om formiddagen
den 6. november 2020 kontaktet af Henrik Studsgaard, som anmodede om, at
der blev formuleret et brev til minkavlerne. Fødevarestyrelsen udarbejdede et
oplæg til et brev, som kl. 13.15 blev sendt til Tejs Binderup og Henrik Studs-
gaard. Den endelige version af brevet blev godkendt af både Tejs Binderup
663
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
og Henrik Studsgaard forud for udsendelsen til alle minkavlere, hvilket skete
den 6. november 220 omkring kl. 22.00.
Som anført ovenfor i afsnit 8.4.1. må brevet af 6. november 2020 forstås som
et påbud eller en tilkendegivelse af lignende retlig karakter til minkavlerne om,
at alle mink skulle aflives, også mink på farme uden for sikkerhedszonerne.
Kommissionen finder det kritisabelt, at Tejs Binderup godkendte et brev med
dette indhold, når han netop var vidende om den manglende hjemmel til
aflivning af alle mink, ligesom han må have vidst, at der ikke var hjemmel
til tempobonus.
Tejs Binderup har forklaret, at han havde masser af drøftelser med formanden
for Kopenhagen Fur Tage Pedersen og direktør i Kopenhagen Fur Sander Ja-
cobsen i dagene omkring udsendelsen af det første brev til minkavlerne den
6. november 2020. Snakken gik ikke på hjemmel, men indsatsen som sådan,
og hvordan den skulle køre. Det kan således lægges til grund, at drøftelserne
indgik et forsøg på at fortsætte indsatsen med aflivning af mink i hele landet.
Det samme gjaldt pressemødet den 7. november 2020 kl. 16.00 med deltagelse
af miljø- og fødevareminister Mogens Jensen, sundhedsminister Magnus He-
unicke og rigspolitichef Thorkild Fogde, hvilket pressemøde Statsministeriet
havde taget initiativ til.
Kommissionen finder det kritisabelt, at Tejs Binderup lod disse drøftelser
pågå uden at gøre noget for at bringe minkavlere og offentlighed ud af vild-
farelsen, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, men i stedet
understøttede den indsats, som da var blevet sat i værk.
Da det den 8. november 2020 kom frem i offentligheden, at der ikke var hjem-
mel til aflivning af alle mink, afgav miljø- og fødevareministeren en udtalelse
til pressen, hvori det om beslutningen om aflivning af alle mink stod, at ”Re-
geringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning.
Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden
man meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt til de enkelte minkavlere
med en opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt hermed arbejdet
på at tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til at påbyde dette – herunder
også så minkavlerne kan få den nødvendige kompensation”. Udtalelsen var
godkendt af både Tejs Binderup og Henrik Studsgaard. Kommissionen finder
664
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
det kritisabelt, at Tejs Binderup lod et svar til pressen fra ministeren passere
med en urigtig oplysning om, at regeringen havde vurderet ikke at kunne
afvente ny lovgivning.
Kommissionen lægger som anført i afsnit 8.9.1 til grund, at Mogens Jensen
blev orienteret om den manglende hjemmel til at aflive alle mink den 5. no-
vember 2020, og at Mogens Jensen således afgav urigtige oplysninger under
samrådet den 11. november 2020, hvor han sagde flere gange, at han først blev
gjort opmærksom på den manglende hjemmel ”i weekenden”. Kommissionen
finder imidlertid ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at netop
Tejs Binderup har haft viden eller grund til at antage, at denne oplysning var
urigtig.
Kommissionen finder samlet set, at Tejs Binderup har begået tjenesteforseelser
af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham
draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten
og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020
og den efterfølgende opretholdelse, Fødevarestyrelsens brev af 6. november
2020 til minkavlerne og miljø- og fødevareministerens presseudtalelse den
8. november 2020.
8.8.1.3. Miljø- og Fødevareministeriet, kontorchef Paolo Drostby
Paolo Drostby, der er uddannet cand.jur., var i 2020 kontorchef i Miljø- og
Fødevareministeriet, og han var således i november chef for det kontor i
ministeriet, som havde ansvaret for mink. Hans forudgående karriere havde
primært været i Fødevareministeriet.
Paolo Drostby har forklaret, at afdelingschef Tejs Binderup, chefkonsulent
Katja Goodhew, fuldmægtig Anders Kroman Liin og han selv var ”dem, der
var på mink-sagen hele tiden, indtil de glohede dage i november, hvor der kom
flere på”. Tejs Binderup har udtrykt det således, at de fire nævnte ”udgjorde
krumtappen i forløbet omkring mink fra sommeren 2020 og frem til primo
november 2020”.
Paolo Drostby har forklaret, at opfattelsen medio september 2020 i såvel
departementet som i Fødevarestyrelsen var, at der ikke var hjemmel i lov om
hold af dyr til at gennemføre en beslutning, hvor mink blev slået ned uden
665
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
for en beskyttelseszone. Han har tillige forklaret, at der var en drøftelse af
hjemmelsspørgsmålet.
Den 1. oktober 2020 afholdtes et CU-møde, hvor miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen deltog sammen med Tejs Binderup i dagsordenspunktet ved-
rørende mink. Coveret til punktet havde Miljø- og Fødevareministeriet øverst,
og det fremgik, at ”Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere
vidtgående tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kom-
bineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink,
kunne overvejes”, og at ”MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag forud-
sætter ændret lovgivning på området”, ligesom der stod, at ”MFVM, JM og
SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt
der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger
i et geografisk område eller i hele landet”. På mødet blev det besluttet at aflive
smittede besætninger (zone 1) og besætninger i en sikkerhedszone på 7,8 km
omkring disse (zone 2). Paolo Drostby har forklaret, at der i sammenhængen
var en diskussion af, hvad det ville kræve, hvis alle mink skulle aflives, og at
han tidligere i Miljø- og Fødevareministeriet og med embedsmænd i Fødeva-
restyrelsen, Sundhedsministeriet og Finansministeriet havde drøftet, at der
ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for restriktionszonerne.
Paolo Drostby deltog sammen med bl.a. Henrik Studsgaard, Tejs Binderup,
Mogens Jensen og veterinærdirektør Hanne Larsen i et møde den 2. november
2020 kl. 19 med Kopenhagen Fur, hvor cluster 5 blev diskuteret. Han deltog
ikke i departementschefmødet samme aften kl. 21.30, men han modtog en
orientering fra Tejs Binderup i form af en mail kl. 23.13 til en række medar-
bejdere.
Kommissionen lægger til grund, at Paolo Drostby ikke var bekendt med de af
Justitsministeriet og Rigspolitiet den 3. november 2020 iværksatte initiativer
i forhold til mink.
Den 3. november 2020 kl. 9.35 sendte Tejs Binderup en mail til afdelingschef i
Finansministeriet Martin Ulrik Jensen med kopi til afdelingschefer i Erhvervs-
ministeriet, Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Justitsministeriet samt
Paolo Drostby, hvori Tejs Binderup redegjorde for en ØU-sag med to scenarier
i forhold til mink: a) en dvalemodel og b) en model, som indebar lukning af
minkbranchen. Han anførte: ”Uanset om man bevæger sig af spor a eller b vil
666
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
der skulle skabes retlig hjemmel til at eksekvere beslutningen”. Paolo Drostby
har forklaret, at der i hans kontor blev arbejdet på coveret til ØU-sagen, men
at arbejdet blev stoppet, da det samme eftermiddag kom frem via Tejs Binde-
rup, at Justitsministeriet havde overtaget sagen, som skulle behandles på et
KU-møde samme aften.
Om arbejdet med kommentering af coveret til KU-sagen har Paolo Drostby
forklaret, at der tidligt på aftenen den 3. november 2020 var en del trafik
via e-mail, hvor Tejs Binderup afgav bemærkninger til KU-sagens cover, men
at han ikke husker, hvor meget han selv var inde over kommenteringen af
KU-sagen.
Paolo Drostby har forklaret, at han ikke husker, om han efter KU-mødet deltog
i virtuelt debriefingmøde i Miljø- og Fødevareministeriet, men han fremgår af
en mail med referat heraf, og han har oplyst, at han i alle tilfælde blev under-
rettet om det trufne beslutning. Paolo Drostby har også forklaret, at han ikke
gjorde opmærksom på, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink, idet han
har tilføjet, at den beslutning kunne regeringen jo træffe, men at beslutningen
så også kunne indebære, at man skulle træffe nogle forholdsregler for, at den
kunne blive ført ud i livet.
Paolo Drostby blev den 4. november 2020 kl. 08.56 i en mail med titlen
”Minkmateriale i dag” af pressechef Bjarke Kamstrup orienteret om, at der
var brug for et talepapir til ministerens deltagelse i det kommende presse-
møde, hvor ”Mogens kan redegøre for de dele af aflivningen som ligger hos
ham. Dvs. især incitamentsordningen”. Paolo Drostby svarede kl. 09.11 bl.a., at
”Overordnet har vi en interesse i ikke at tage ansvaret for beslutningen – stm
og sum bør stå forrest ift begrundelse, presse og i øvrigt lovhjemmel”. Paolo
Drostby har herom forklaret, at ”Beslutningen, som blev truffet på KU-mødet
den 3. november 2020, var ikke en, som Miljø- og Fødevareministeriet hav-
de indstillet. Det burde derfor ikke være Miljø- og Fødevareministeriet, der
skulle klarlægge hjemmel til gennemførelsen af beslutningen. Han vidste
ikke, om der var hjemmel til at kræve alle mink aflivet i anden lovgivning. På
tidspunktet, hvor han sendte denne foreviste e-mail, havde han en opfattelse
af, at det var almindeligt kendt, at Miljø- og Fødevareministeriet mente, at der
ikke var hjemmel til at aflive alle mink i lov om hold af dyr. Og begrundelsen
var human sundhedsfaglige hensyn. Han mente derfor, at det var naturligt,
at et andet ministerium påtog sig opgaven med at forklare, hvor lovhjemlen
667
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
til gennemførelsen af regeringens beslutning skulle findes. Han tror, at Tejs
Binderup var enig i dette synspunkt. Han overvejede ikke, at problematisere
hjemmelsspørgsmålet”.
Paolo Drostby var bekendt med, at Tejs Binderup havde deltaget i et afdelings-
chefmøde den 4. november 2020 om formiddagen. Paolo Drostby har herom
forklaret, at han den 4. november 2020 fik besked om, at Tejs Binderup på
et afdelingschefmøde samme dag blev udfordret på hjemmelsspørgsmålet af
Sundhedsministeriet, og at Tejs Binderup fastholdt, at der ikke var hjemmel
til at aflive alle mink.
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der forud for pressemødet udarbejdet
et længere pressenotat til ministeren til brug for håndtering af pressen samt
som eventuelt beredskab til pressemødet. Pressenotatet blev godkendt af Paolo
Drostby, foruden Tejs Binderup og Henrik Studsgaard. Under et punkt om
hjemmelsgrundlag var der indsat et forældet taleberedskab med følgende
overskrift: ”Hjemmelsgrundlag for aflivning: [Taleberedskab til Forespørgsel
F10 godkendt 29/10]”, hvori der bl.a. stod, at ”Dyrene aflives med hjemmel
i § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr …”. Paolo Drostby har herom forklaret, at
det stammer fra et tidligere godkendt beredskab fra den 29. oktober 2020 til
nævnte forespørgselsdebat, og at det anførte om hjemmel i lov om hold af dyr
kun drejede sig om aflivning inden for sikkerhedszonerne.
I Miljø- og Fødevareministeriet forestod Paolo Drostby faktatjekket af udkastet
til statsministerens indledning på pressemødet den 4. november 2020, idet
han svarede på Statsministeriets mail om faktatjek med en mail kl. 13.55.
Heri begrænsede Paolo Drostby sig til at give et opdateret tal for antallet af
smittede farme. Paolo Drostby har forklaret, at da han læste beredskabet, var
hans forståelse, at der ikke forelå en beslutning, som straks skulle eksekveres,
idet han tænkte, at man hurtigst muligt skulle i gang med at eksekvere rege-
ringens beslutning, og at eksekveringen af beslutningen skulle ske, så snart
man havde etableret en hjemmel.
På pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 blev det udmeldt, at alle mink
i hele landet skulle og ville blive aflivet, og at minkavlerne kunne træde i myn-
dighedernes sted og selv aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling,
nemlig en tempobonus, som ikke var kompensation for tab eller begrundet i
påførte omkostninger.
668
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at udmeldingerne på
pressemødet og i de efterfølgende pressemeddelelser var groft vildledende
over for minkavlere og offentlighed, ligesom der var udmeldinger over for
myndigheder, heriblandt Fødevarestyrelsen, som udgjorde en klart ulovlig
instruks. Der er således efter kommissionens opfattelse tale om objektive brud
på sandhedspligten såvel som legalitetsprincippet.
Kommissionen finder det kritisabelt, at Paolo Drostby, der i Miljø- og Fødeva-
reministeriet var chef for et kontor, som aktivt arbejdede med smitten i mink,
og som var bekendt med den manglende hjemmel til at aflive alle mink, ikke
i tiden frem til udmeldingen af den meget vidtgående og intensive beslut-
ning til minkavlere og offentlighed på pressemødet den 4. november 2020 kl.
16.00 delte Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens vurdering
af spørgsmålene om hjemmel, herunder hjemmel til tempobonus, og så vidt
muligt sikrede, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig
instruktion. Det havde i den forbindelse været mest ligefremt i alle tilfælde
at tage kontakt til Tejs Binderup, men eksempelvis et mere konsekvent fak-
tatjek kunne have været et nyttigt supplement. Det gælder, uanset Miljø- og
Fødevareministeriet var trængt noget i baggrunden under forberedelsen af
KU-mødet. Det forhold, at Paolo Drostby muligt gik ud fra, at øvrige ansatte i
Miljø- og Fødevareministeriets departement var bekendt med den manglende
hjemmel, i hvert fald til aflivning af mink, ændrer ikke på vurderingen, idet
han ingen oplysninger havde om, at eksempelvis Tejs Binderup eller Henrik
Studsgaard ville agere herpå. Det var helt utilstrækkeligt, når Paolo Drostby
den 4. november 2020 om morgenen øjensynligt slog sig til tåls med, at ”stm
og sum bør stå forrest ift begrundelse, presse og i øvrigt lovhjemmel”.
Den 4. november 2020 om aftenen modtog Paolo Drostby kopi af mailkor-
respondancen mellem Fødevarestyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriets
retschef, hvori Fødevarestyrelsens enhedschef Birthe Schubart bl.a. gav udtryk
for, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr til nedslagning af raske mink
uden for sikkerhedszonerne på 7,8 km. Paolo Drostby har forklaret, at deres
holdning til hjemmelsspørgsmålet var blevet udfordret af Sundhedsministe-
riet, og at Miljø- og Fødevareministeriet var i kontakt med Justitsministeriet.
Videre har han forklaret, at ”Den 5. november 2020 blev det slået fast, at
Justitsministeriet ikke kunne eller ville tilsidesætte Miljø- og Fødevareministe-
riets vurdering af, at der ikke var hjemmel til at kræve mink i zone 3 aflivet”.
669
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Henset til de groft vildledende udmeldinger på pressemødet den 4. november
2020 og i de efterfølgende pressemeddelelser finder kommissionen, at det er
kritisabelt, at Paolo Drostby intet gjorde for at bringe minkavlere og offent-
lighed ud af vildfarelsen, som var skabt ved pressemødet den 4. november
2020, da han den 4. november 2020 modtog Fødevarestyrelsens vurdering
af hjemmelsspørgsmålet, og da han den 5. november 2020 modtog besked
om, at Justitsministeriet ikke ville tilsidesætte vurderingen. Paolo Drostby
var bekendt med, at Tejs Binderup var orienteret herom, og kommissionen
lægger til grund, at også Henrik Studsgaard var orienteret, ligesom miljø- og
fødevareminister Mogens Jensen blev orienteret om den manglende hjemmel
til aflivning i løbet af den 5. november 2020. Disse orienteringer er dog efter
kommissionens opfattelse ikke tilstrækkelige til at afbøde kritikken af Paolo
Drostby, allerede fordi Paolo Drostby ikke ses at have opfordret til berigtigelse
af de groft vildledende udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020
og i de efterfølgende pressemeddelelser, uanset han ingen oplysninger havde
om, at eksempelvis Tejs Binderup eller Henrik Studsgaard ville søge berig-
tigelse, ligesom berigtigelse faktisk heller ikke fandt sted. Hertil kommer, at
orienteringerne ikke ses at have omfattet tempobonus.
I overensstemmelse med Paolo Drostbys forklaring lægger kommissionen til
grund, at Paolo Drostby ikke medvirkede til udformningen af Fødevaresty-
relsens brev af 6. november 2020 til minkavlerne. Kommissionen bemærker
dog, at han var i kopi på noget af korrespondancen herom den 6. november
2020. Paolo Drostby har forklaret, at han først så brevet den 7. november 2020.
Lørdag formiddag den 7. november 2020 var der kontakt mellem Paolo Drost-
by og kontorchef Morten Holland Heide i Justitsministeriet om fremgangs-
måde mv. for fremsættelse af hastelovforslag i anledning af den manglende
hjemmel. Paolo Drostby tog telefonisk kontakt til kontorchef Casper Lund
Borch i Statsministeriet kl. 11.40, som orienterede Paolo Drostby om frem-
gangsmåden for hastelovforslag. Paolo Drostby har forklaret, at han havde en
forventning om, at hans oversendelse af hastelovforslaget til Statsministeriet
ville medføre, at lovforslaget ville gå videre op i Statsministeriet.
Mogens Jensen deltog i et pressemøde den 7. november 2020 kl. 16.00 sam-
men med sundhedsminister Magnus Heunicke og rigspolitichef Thorkild
Fogde. Paolo Drostby godkendte ligesom Tejs Binderup materialet til brug
for Mogens Jensens deltagelse i pressemødet, som ikke indeholdt oplysning
670
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
om, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne.
Det lægges til grund, at pressemødet den 7. november 2020, som Statsmini-
steriet havde taget initiativ til, blev afholdt som led i et forsøg på at fortsætte
indsatsen med aflivning af mink i hele landet, og kommissionen finder det
kritisabelt, at Paolo Drostby – i umiddelbar forlængelse af hans kontakt med
Statsministeriet om hastelovforslaget – godkendte presseberedskabet i den
skete form og intet gjorde for at bringe minkavlere og offentlighed ud af
vildfarelsen, som var skabt ved pressemødet den 4. november 2020, men i
stedet understøttede den indsats, som da var blevet sat i værk. Det forhold, at
kommissionen har lagt til grund, at Mogens Jensen den 5. november 2020 var
blevet gjort bekendt med, at der manglede lovhjemmel, ændrer ikke herved,
idet presseberedskabet netop lagde op til, at der ikke skulle oplyses herom
på pressemødet.
Kommissionen lægger som anført i afsnit 8.9.1 til grund, at Mogens Jensen
blev orienteret om den manglende hjemmel til at aflive alle mink den 5. no-
vember 2020, og at Mogens Jensen således afgav urigtige oplysninger under
samrådet den 11. november 2020, hvor han flere gange sagde, at han først blev
gjort opmærksom på den manglende hjemmel ”i weekenden”. Kommissionen
finder imidlertid ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at antage, at netop
Paolo Drostby har haft viden eller grund til at antage, at denne oplysning var
urigtig.
Kommissionen finder samlet set, at Paolo Drostby har begået tjenesteforseelser
af en sådan grovhed, at der forligger grundlag for, at det offentlige søger ham
draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten
og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020
og den efterfølgende opretholdelse heraf.
8.8.1.4. Fødevarestyrelsen, direktør Nikolaj Veje
Nikolaj Veje har siden august 2020 været direktør i Fødevarestyrelsen. Han
er uddannet cand.polit.
Kommissionen bemærker indledningsvis, at Hanne Larsen som veterinær-
direktør i Fødevarestyrelsen i november 2020 havde en selvstændig stilling
i forhold til Nikolaj Veje som direktør, jf. herved § 10, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1
i den dagældende bekendtgørelse nr. 596 af 7. maj 2020 om Fødevaresty-
relsens opgaver og beføjelser, hvoraf det fremgår, at veterinærdirektøren i
671
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Fødevarestyrelsen refererer direkte til departementet i sager om bekæmpelse
af husdyrsygdomme i kapitel 6 i lov om hold af dyr.
Nikolaj Veje har forklaret, at han på et tidligt tidspunkt var klar over, at der
ville være et hjemmelsproblem, hvis det kom til aflivning af alle mink. Fø-
devarestyrelsen udarbejdede den 21. september 2020 således et notat, som
var direktionsgodkendt af Nikolaj Veje, hvor et scenarie 3 om afvikling af
minkproduktionen blev omtalt. Det fremgår af notatet, at ”Aflivning af alle
danske besætninger, inklusive besætninger der ikke er beliggende i området
omkring et udbrudssted eller ikke er under mistanke, vil ikke kunne ske ef-
ter gældende regler i lov om hold af dyr”. Nikolaj Veje har herom forklaret,
at han ikke vidste, at notatet var til forberedelse af en regeringssag. Han har
videre forklaret, at han først hørte om, at samtlige mink skulle aflives, efter
regeringens beslutning på KU-mødet den 3. november 2020, og at der ikke
i Fødevarestyrelsen var drøftelser om aflivning af samtlige mink. Han hørte
ikke noget herom fra notatet af 21. september 2020 forelå og frem til den 3.
november 2020 om aftenen. Han deltog i et direktionsmøde den 3. november
2020, og af mødereferatet fremgår bl.a.: ”Der er ingen tvivl om, at sundheds-
myndighederne ikke længere vil have mink i Danmark”. Nikolaj Veje har
herom forklaret, at han ikke husker drøftelsen.
Nikolaj Veje har forklaret, at han modtog mailtråden af 4. november 2020 fra
afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup med Sundhedsmi-
nisteriets hjemmelsovervejelser i forhold til lov om hold af dyr. Nikolaj Veje
har forklaret, at han videresendte mailen til veterinærdirektør Hanne Larsen
og enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, og at Hanne Larsen in-
volverede enhedschef Birthe Schubart, som sagde, at der ikke var noget, der
ændrede ved hendes juridiske vurdering.
Den 4. november 2020 om aftenen holdt han et møde med departementschef i
Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og Tejs Binderup, og Nikolaj
Veje har herom forklaret, at Fødevarestyrelsen på mødet tilkendegav, at man
stadig vurderede, at der i deres lovgivning ikke var hjemmel til aflivning af
alle mink.
Nikolaj Veje har videre forklaret, at han den 5. november 2020 fik meldingen
om, at Justitsministeriet ikke kunne eller ville tilsidesætte Fødevarestyrelsens
vurdering af spørgsmålet om hjemmel. Fødevarestyrelsen havde en opfattelse
672
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
af, at ”den manglende hjemmel var en del af regeringens beslutning. De fore-
stillede sig, at man havde fundet noget i epidemiloven”.
Nikolaj Veje var ikke i kontakt med Kopenhagen Fur i dagene efter regerings-
beslutningen.
Nikolaj Veje har forklaret, at han ikke så brevet af 6. november 2020 til min-
kavlerne, før det blev sendt ud. Det var Hanne Larsen, som stod for brevet, og
han læste det ifølge sin forklaring først efter weekenden.
Kommissionen finder herefter, at der ikke er grundlag for, at det offentlige
søger Nikolaj Veje draget til ansvar.
8.8.1.5. Fødevarestyrelsen, veterinærdirektør Hanne Larsen
Hanne Larsen, der er uddannet dyrlæge, var veterinærdirektør i Fødevare-
styrelsen i november 2020, hvilket hun havde været siden oktober 2019.
Hanne Larsen er ifølge det for kommissionen oplyste fratrådt sin stilling som
veterinærdirektør.
Af § 10, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, i den dagældende bekendtgørelse nr. 596 af 7.
maj 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser, fremgår, at veterinær-
direktøren i Fødevarestyrelsen refererer direkte til departementet i sager om
bekæmpelse af husdyrsygdomme i kapitel 6 i lov om hold af dyr.
Hanne Larsen deltog i løbet af september og oktober 2020 i møder mellem bl.a.
Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet omhandlende smitte
i minkbesætninger. Hanne Larsen har forklaret, at ”Hun husker ikke, at der
i perioden fra den 1. oktober 2020 og frem til den 2.-3. november 2020 var
drøftelser i Fødevarestyrelsen eller med departementet om aflivning af be-
sætninger beliggende i zone 3. De havde rigeligt at gøre med aflivningerne i
zone 1 og 2. Der var ingen tvivl om, at der i den periode var en stigende kritik
af, at aflivningerne gik for langsomt. Der kom forskellige forslag til, hvad der
kunne gøres for at få aflivningerne i zone 1 og 2 til at gå hurtigere, og der var
et tiltagende ønske om afklaring af erhvervets fremtid inden for zone 1 og 2”.
Hanne Larsen deltog den 2. november 2020 i flere møder med bl.a. repræsen-
tanter fra Miljø- og Fødevareministeriet, ligesom hun også deltog i et formøde,
hvor også miljø- og fødevareminister Mogens Jensen deltog. Hun deltog om
673
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
aftenen i et departementschefmøde, som var indkaldt af Justitsministeriets
departementschef Johan Legarth.
Hanne Larsen deltog ikke i KU-mødet den 3. november 2020. Hun blev orien-
teret om beslutningen på KU-mødet af afdelingschef Tejs Binderup i forlæn-
gelse af mødet. Hanne Larsen har forklaret, at ”Da Tejs Binderup orienterede
hende om KU-beslutningen, blev hun ikke overrasket over, at der havde været
et KU-møde, men hun blev overrasket over selve beslutningen om aflivning.
De talte ikke om hjemmelsgrundlaget for beslutningen”.
Den 4. november 2020 om morgenen deltog veterinærdirektør Hanne Larsen
i et møde i Fødevarestyrelsen, hvorunder hun orienterede om beslutningen på
KU-mødet. Lidt senere samme formiddag blev hjemmelsspørgsmålet drøftet
på et nyt møde i Fødevarestyrelsen. Hanne Larsen har herom forklaret, at ”de
tilkendegav, at der ikke var hjemmel i deres lovgivning, men at de ikke kunne
udelukke, at der var hjemmel i andre ministeriers lovgivning. De fandt ikke
grundlag for at ændre deres opfattelse af, at der ikke var hjemmel i lov om
hold af dyr. Birthe Schubart gik i gang med at skrive nogle talepinde til dem,
og Nikolaj Veje drøftede spørgsmålet med Tejs Binderup”.
På et møde for styrelseschefer i Den nationale operative stab den 5. november
2020 om morgenen sagde Hanne Larsen, at der ikke var hjemmel til at slå
alle mink ned.
Hanne Larsen blev om formiddagen fredag den 6. november 2020 kontaktet
af Henrik Studsgaard, som anmodede om, at der blev formuleret et brev til
minkavlerne. Han bad om, at brevet blev forelagt for departementet inden
udsendelse. Fødevarestyrelsen udarbejdede herefter et oplæg til brev til min-
kavlerne, som blev sendt til Tejs Binderup og Henrik Studsgaard kl. 13.15.
Hanne Larsen har forklaret, at deres overvejelser bag formuleringen i brevet
var, ”at der var behov for tydelig information til minkavlerne i forhold til,
hvordan man skulle forstå den incitamentsordning, der var besluttet”. Hanne
Larsen var den ansvarlige for udarbejdelsen af udkastet, der blev sendt til de-
partementet. Det endelige brev til minkavlerne var godkendt af Tejs Binderup
og Henrik Studsgaard inden udsendelsen den 6. november 2020, idet det var
Hanne Larsen, som underskrev brevet.
674
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
Som anført ovenfor i afsnit 8.4.1 må brevet af 6. november 2020 efter kom-
missionens opfattelse forstås som et påbud eller en tilkendegivelse af lignende
retlig karakter til minkavlerne om, at alle mink skulle aflives, også mink på
farme uden for sikkerhedszonerne.
Kommissionen finder det kritisabelt, at Hanne Larsen som veterinærdirektør
– og øverste chef for veterinærområdet – godkendte et brev med dette indhold,
når hun var vidende om den manglende hjemmel til aflivning af alle mink.
Hanne Larsens forklaring om, at brevet blev udformet, fordi minkerhvervet
forlangte klar vejledning, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det forhold,
at brevet af 6. november 2020 forinden udsendelsen ca. kl. 22.00 blev god-
kendt af Tejs Binderup og Henrik Studsgaard kan heller ikke føre til en ændret
vurdering, allerede fordi det var klart, at der ikke var hjemmel til eksekvering
af den meget vidtgående og intensive beslutning om aflivning af alle mink,
jf. afsnit 6.1 ovenfor.
Hanne Larsen havde kontakt med bestyrelsesformand i Kopenhagen Fur Tage
Pedersen og direktør i Kopehagen Fur Sander Jakobsen både på telefon og på
mail i løbet af den 5. og 6. november 2020 bl.a. i anledning af det brev, som
blev udsendt til minkavlerne den 6. november 2020. Kommissionen finder
det kritisabelt, at Hanne Larsen lod disse drøftelser pågå uden at gøre noget
for at bringe minkavlere og offentlighed ud af vildfarelsen, som var skabt ved
pressemødet den 4. november 2020, men i stedet understøttede den indsats,
som da var blevet sat i værk.
Kommissionen finder samlet set, at Hanne Larsen har begået tjenesteforseel-
ser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger Hanne
Larsen draget til ansvar i anledning af hendes brud på legalitetsprincippet i
forbindelse med Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til minkavlerne.
8.8.2. Statsministeriet
8.8.2.1. Statsministeriet, departementschef Barbara Bertelsen
Barbara Bertelsen tiltrådte som departementschef i Statsministeriet i januar
2020, og hun var således i november 2020 øverste embedsmand i Statsmini-
steriet. Hun er uddannet cand.jur.
Om Statsministeriets rolle har Barbara Bertelsen for kommissionen forklaret,
at regeringen Mette Frederiksen ønskede en større kapacitet i Statsministeriet
675
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
til at understøtte statsministerens rolle og ledelse af det samlede regeringsar-
bejde. Ifølge Barbara Bertelsen var ønsket, at Statsministeriet i videre omfang
skulle koordinere og planlægge store og vigtige politiske sager, som skal i
regeringens koordinationsudvalg (KU) og økonomiudvalg (ØU), hvorimod det
ikke var meningen, at Statsministeriet skulle varetage sagsbehandling mv. af
sagerne. Barbara Bertelsen har også forklaret, at det er statsministeren og Stats-
ministeriets departementschef, som står i spidsen for landets krisestyring, idet
den mere strategiske håndtering af pandemien dog overgik til regeringens
nye covid-19-udvalg (CU) i eftersommeren 2020. Barbara Bertelsen har videre
forklaret, at det har været en erklæret kommunikeret målsætning fra Mette
Frederiksen at styrke statsministerens rolle for bordenden af regeringen.
Som departementschef i Statsministeriet må der tilkomme Barbara Bertelsen
en adgang til at prioritere de sager, som Statsministeriet behandler, og herun-
der følge disse sager, mens de behandles i de respektive fagministerier. Det
må ligeledes tilkomme Statsministeriets departementschef at gå op i de sager,
som departementschefen finder vigtige eller alvorlige. Samtidig må det være
klart, at der kan følge ansvar med.
Barbara Bertelsen, som længe havde fulgt og været bekymret for udviklingen
blandt mink i forhold til covid-19, havde i en sms tilbage fra 14. oktober 2020
til bl.a. departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard
skrevet, at ”Hvis virus når at mutere i de mellemliggende uger – måneder (!) –
så det er game over for en vaccine, vil ingen kunne forstå, at vi så faren, men
underhåndterede den så manifest i konkrete udmøntning”. Den 2. november
2020 kl. 8.53 skrev Barbara Bertelsen en sms til Henrik Studsgaard, departe-
mentschef i Justitsministeriet Johan Legarth og departementschef i Sundheds-
ministeriet Per Okkels, hvor hun udtrykte bekymring for smitteudviklingen og
bl.a. skrev, at ”Vi leger allerede med ilden med den svage eksekveringskraft”.
Efter at hun senere samme dag havde fået oplysning om, at faglig direktør
i Statens Serum Institut Kåre Mølbak over for minkavlere havde omtalt en
mutation, cluster 5, i minkvarianten, og at der i værste fald var risiko for ”et
nyt Wuhan”, skrev hun kl. 21.19 i en sms til sine tre departementschefkolle-
gaer, at ”I er nødt til at tænke orientering af FT. Senest i morgen tidlig. Det
her skal på alle niveauer håndteres på det katastrofeniveau, vi er på”. Fra dette
tidspunkt indtog Barbara Bertelsen en overordnet og styrende rolle over de
næste dage i forhold til behandlingen af mink, idet hun bad Johan Legarth
om at arrangere møder med departementschefkolleger begyndende med et
676
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
møde den 2. november 2020 om aftenen. I overensstemmelse hermed har
statsminister Mette Frederiksen forklaret, at hun den 2. november 2020 om
aftenen modtog en orientering fra Barbara Bertelsen, og at Barbara Bertelsen
sluttede af med at sige: ”Nu går vi i gang med arbejdet og får udredt, hvad
der er op og ned”.
Den 3. november 2020 var der departementschefmøder kl. 13.30 og kl. 14.45,
hvoraf Barbara Bertelsen selv deltog i det sidste. På dette møde meddelte Bar-
bara Bertelsen, at den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut skulle
på et KU-møde samme aften, hvilket hun satte i værk efter aftale med stats-
ministeren. Mødet kl. 14.45 kom herefter til at fungere som forberedelse til
KU-mødet. Om mødet kl. 14.45 har Barbara Bertelsen forklaret, at man ”ikke
var klar nede i maskinrummet”, ligesom hun har forklaret, at ”Hun, Per Okkels,
Johan Legarth og Peter Stensgaard Mørch var meget opmærksom på den klare
ordlyd i risikovurderingen. De var meget klar på, hvilket ansvar de stod med
i worst case-scenario”. Det fremgår af afdelingschef i Miljø- og Fødevaremini-
steriet Tejs Binderups efterfølgende noter vedrørende mødet, at Sundhedsmi-
nisteriet præsenterede tiltag i Nordjylland i forhold til den humane sundhed
(Nordjyllandspakken), samt at Barbara Bertelsen mente, at ”det er for alt for
lempeligt, kalder oplægget provinsielt og fremfører, at resten af mødekredsen
slet ikke har forstået hvor stor en potentiel katastrofe det er vi står over for”.
Hertil har Barbara Bertelsen forklaret, at hun ikke kan huske, at hun brugte
de ord, og at hun ikke plejer at bruge de ord. For sit vedkommende har Johan
Legarth forklaret, at han vist selv har udtrykt noget i retning af, at Barbara
Bertelsen ikke mente, at tiltagene var tilstrækkeligt effektive. På mødet traf
Barbara Bertelsen beslutning om, at Justitsministeriet skulle koordinere sagen,
der også indbefattede tiltag i Nordjylland i forhold til den humane sundhed,
med henblik på KU-mødet samme aften.
Forberedelsen af materiale til KU-mødet var ifølge Barbara Bertelsens forkla-
ring ”det muliges kunst”, idet det ikke var muligt at trykke på en pauseknap,
henset til risikovurderingen, indberetningspligten til WHO og ECDC, risikoen
for læk af Kåre Mølbaks udsagn om ”et nyt Wuhan” m.v. Ifølge Barbara Ber-
telsens forklaring hastede det som ”død og helvede” for Danmark i forhold
til mink. Anne-Mette Lyhne Jensen, der var fungerende afdelingschef i Ju-
stitsministeriets Beredskabsafdeling, har for kommissionen forklaret, at ”Det
var Statsministeriet, som lagde det tidsmæssige pres på sagsbehandlingen
af KU-sagen”, og at ”Statsministeriet besluttede, hvornår KU-sagen skulle gå
677
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
i gang, hvornår materialet skulle sendes ud og de rykkede for materialet til
KU-sagen”. Kommissionen lægger til grund, at Barbara Bertelsen betonede et
meget betydeligt tidspres i en proces, der blev forceret.
En konsekvens af Barbara Bertelsens beslutninger var, at Miljø- og Fødeva-
reministeriet i nogen grad trådte i baggrunden og blev koblet af, uanset at
ministeriet havde ressortansvaret i forhold til mink. Barbara Bertelsen havde
selv ingen kontakt til Henrik Studsgaard i Miljø- og Fødevareministeriet den 3.
november 2020, bortset fra at Henrik Studsgaard og også Tejs Binderup deltog
i det andet departementschefmøde kl. 14.45. Statsminister Mette Frederiksen
har forklaret, at det er hendes departementschef, der beslutter, hvem der skal
koordinere et KU-møde, og at hun ikke kan forklare, hvorfor Justitsministe-
riet konkret blev valgt i denne sag, men at det måske skyldtes, at der indgik
bilag fra Den nationale operative stab. Barbara Bertelsen har forklaret, at der
under coronakrisen netop blev oprettet en Beredskabsafdeling i Justitsmini-
steriet, som kunne understøtte fagministerierne med sagsunderstøttelse og
tværgående koordinering, og at den foreliggende sag ikke var et særforløb i
håndteringen af coronasmitte blandt mink.
Kommissionen lægger til grund, at Barbara Bertelsen havde coveret til KU-sa-
gen til gennemsyn, og at hun drøftede udkastet med Johan Legarth, men ikke
med Henrik Studsgaard. På hendes anmodning udgik en sætning indsat i cove-
ret af Miljø- og Fødevareministeriet om, at en total nedslagning ville være fatal
for branchen. Barbara Bertelsen har over for kommissionen anført, at man i
en regeringssag ikke gør brug af et ord som ”fatal”, idet Barbara Bertelsen har
forklaret, at noget tilsvarende blev sagt mundtligt på KU-mødet. Sætningen
udgik, uden at der blev taget kontakt til Miljø- og Fødevareministeriet.
Kommissionen lægger til grund, at Barbara Bertelsen også læste den indstil-
ling, der var indeholdt i coveret. Der var her lagt op til, at der skulle iværk-
sættes en incitamentsordning i form af tempobonus, idet en nødplan gennem
Den nationale operative stab kunne iværksættes, hvis incitamentsordningen
efter et antal dage viste sig ikke at være tilstrækkelig. Der blev også angivet
et valg mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark eller tillade en
begrænset mængde avlsdyr uden for smittezonerne indtil udrulning af vaccine
(dvalemodellen).
678
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
Under sin første forklaring for kommissionen forklarede Barbara Bertelsen,
at ”hun kan ikke huske, om det ved KU-mødets start stod hende klart, at alle
mink skulle slås ned”, og at ”Hun tror, at alle tænkte, at det ville blive meget,
meget vanskeligt”. Hun forklarede også, at hun først så den endelige risiko-
vurdering fra Statens Serum Institut ”relativt kort tid forud for KU-mødet”,
og at ”Hun kan ikke huske, hvornår hun tænkte, at nedslagning af alle mink
var en nødvendig følge af risikovurderingen”. Under sin anden forklaring for
kommissionen forklarede Barbara Bertelsen, at ”hun forstår ikke, at Miljø- og
Fødevareministeriet kunne være overrasket over, at man den 3. november
2020 besluttede, at alle mink skulle aflives”, og at ”Det var et scenarie, som
man på skriftligt grundlag havde forberedt, og da SSI’s risikovurdering af 3.
november 2020 landede, stod det klart for de fleste på Slotsholmen, at man
ikke kunne have levende mink i Danmark”.
Kommissionen lægger til grund, at Barbara Bertelsen, der var bekendt med, at
der på KU-mødet blev truffet en meget vidtgående og intensiv beslutning, som
ikke havde været forberedt i coveret til mødet, måtte indse, at beslutningen
meget vel ikke havde været forudset af ressortministeriet. Barbara Bertelsen
var samtidig vidende om, at sagen ikke i forlængelse af KU-mødet blev sendt
tilbage til ressortministeriet med henblik på en endelig indstilling, men at der
tværtimod skulle afholdes pressemøde den følgende dag, hvor statsministeren
selv ville deltage med henblik på udmelding og eksekvering af beslutningen
truffet på KU-mødet.
Barbara Bertelsen modtog den 4. november 2020 kl. 00.07 en intern mail
i Statsministeriet med indledende overvejelser vedrørende pressemødet og
statsministerens budskaber, ligesom Barbara Bertelsen kl. 13.11, 14.48 og
15.39 modtog udkast til statsministerens tale til brug for pressemødet, som
blev afholdt kl. 16.00. I øvrigt har Barbara Bertelsen forklaret, at efter KU-mø-
dets afslutning skulle embedsværket arbejde videre i maskinrummet med at
”operationalisere regeringens beslutning”, og at hun ikke havde noget at gøre
med dette.
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at udmeldingerne på
pressemødet og i de efterfølgende pressemeddelelser var groft vildledende
over for minkavlere og offentlighed, ligesom der var udmeldinger over for
myndigheder, som udgjorde en klart ulovlig instruks. Der er således efter
679
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
kommissionens opfattelse tale om objektive brud på sandhedspligten og le-
galitetsprincippet, som direkte involverede statsministeren.
I vurderingen af Barbara Bertelsen har kommissionen inddraget, at Statsmi-
nisteriets departementschef, som Barbara Bertelsen også selv har formuleret
det, har til opgave generelt at understøtte statsministeren i at lede landet.
Håndteringen af covid-19-smitte i mink var den 3. og 4. november 2020 en sag,
som ifølge statsminister Mette Frederiksen ryddede hendes kalender, og det
blev besluttet, at det var Statsministeriet, som indkaldte til pressemødet den 4.
november 2020, ligesom statsministeren selv indledte og styrede pressemødet.
Barbara Bertelsen var således bekendt med, at statsministeren på pressemødet
den 4. november 2020 selv ville melde regeringens beslutning om aflivning
af alle mink ud, ligesom Barbara Bertelsen var bekendt med, at der var tale
om en beslutning af meget vidtgående og intensiv karakter og uden fortilfæl-
de, der var truffet på KU-mødet aftenen forinden i en forceret proces, som
hun selv havde tilrettelagt, og at beslutningen ikke havde været behandlet i
coveret eller materialet til KU-mødet. Videre var Barbara Bertelsen bekendt
med, at ressortministeriet i konsekvens af hendes beslutning i nogen grad var
trådt i baggrunden og koblet af, idet hun ved flere lejligheder i stedet søgte
dialog med Justitsministeriet, hvilket alt sammen indebar øget risiko for fejl
på en uhensigtsmæssig måde. Kommissionen bemærker samtidig, at der var
det meste af en arbejdsdag fra regeringens beslutning på KU-mødet og frem
til pressemødet, hvor beslutningen skulle meldes ud, og at der således viste
sig at være tid til at behandle sagen ad flere omgange, sådan som det faktisk
skete med tiltagene i forhold til den humane sundhed i Nordjylland, eller
sende sagen for så vidt angik aflivningen af mink tilbage til Miljø- og Fødeva-
reministeriet, der var ressortministerium i forhold til mink, med henblik på
tilvejebringelse af et endeligt beslutningsgrundlag.
Kommissionen lægger i overensstemmelse med Barbara Bertelsens forklaring
til grund, at hun ikke var bekendt med, at der manglede hjemmel til aflivning
af alle mink, og at der manglende hjemmel til tempobonus, men under de kon-
krete omstændigheder, der er nævnt ovenfor, finder kommissionen, at Barbara
Bertelsen, der selv er jurist, burde havde rejst spørgsmålet om hjemmel over
for ressortministeriet, i hvert fald forinden statsministerens pressemøde den
4. november 2020, med henblik på at sikre, at der var fornøden lovhjemmel,
680
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
også henset til Barbara Bertelsens stilling som departementschef i Statsmi-
nisteriet sammenholdt med muligheden for potentielt medvirkensansvar for
statsministeren for den trufne beslutning og statsministerens egen udmelding
heraf.
Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforse-
elser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage
hende til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på sandhedspligten
og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020
og den efterfølgende opretholdelse heraf.
Bruddet på sandhedspligten blev fortsat på sundhedsministerens og miljø- og
fødevareministerens pressemøde den 7. november 2020, ligesom den ulov-
lige instruks blev udmøntet i Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020
til alle minkavlere og i Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020 til brug
over for minkavlere uden for sikkerhedszonerne. Kommissionen lægger til
grund, at Barbara Bertelsen først efterfølgende blev bekendt med Fødeva-
restyrelsens brev og Rigspolitiets actioncard, ligesom kommissionen finder,
at Barbara Bertelsens involvering omkring iværksættelsen af pressemødet
den 7. november 2020 var meget beskeden, om overhovedet eksisterende. På
den baggrund finder kommissionen, at disse forhold ikke giver anledning til
særskilte overvejelser i forhold til Barbara Bertelsen, idet kommissionen dog
bemærker, at forholdene var eksempler på direkte følger af udmeldingerne på
pressemødet den 4. november 2020, som Barbara Bertelsen medvirkede til.
8.8.2.2. Statsministeriet, departementsråd Pelle Pape
Pelle Pape var fra november 2019 til august 2020 udviklingschef i Statsmini-
steriet, og siden august 2020 har han været departementsråd i Statsministe-
riet. Han er uddannet cand.scient.pol.
Pelle Pape har forklaret, at ”Han havde ansvaret for at koordinere drøftel-
serne om pandemien, de politiske forhandlinger og aftaler om corona, som
involverede Statsministeriet”. Han har også forklaret, at ”Taleskrivning og
Statsministeriets pressemøder hører under hans afdeling”, idet ”Der er en
fast procedure for taler til statsministeren”, og at ”Når talen er tæt på at være
færdig, sendes den til faktatjek”.
681
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Pelle Pape har forklaret, at han deltog i det andet departementschefmøde den
3. november 2020 kl. 14.45, og han sendte efterfølgende en sms kl. 15.13 til
afdelingscheferne Anne-Mette Lyhne Jensen i Justitsministeriet og Dorthe
Eberhardt Søndergaard i Sundhedsministeriet med bestillingen af sagen om
mink til brug for KU-mødet samme aften. Pelle Pape har videre forklaret, at
han deltog i KU-mødet, idet hans fokus ”var på de tiltag, som han selv skulle
sætte i værk i forhold til pressemøde med videre”. Den 4. november 2020 var
Pelle Pape involveret i udarbejdelsen af statsministerens indledning til brug
for pressemødet samme eftermiddag. Han ses ikke at have haft nogen invol-
vering i forhold til indholdet af KU-mødet og det efterfølgende pressemøde
eller forberedelserne heraf, som kræver en nærmere vurdering.
Pelle Pape modtog den 7. november 2020 kl. 11.56 en mail fra kontorchef
Casper Lund Borch i Statsministeriet med oplysning om, at ”MFVM har ringet
og varslet et hastelovforslag om midlertidigt forbud mod mink, herunder med
hjemmel til at slå mink ned i hele landet samt med hjemmel til ekspropria-
tion”, og at Miljø- og Fødevareministeriet var blevet anmodet om en notits,
der kunne sendes til Folketinget, samt at tage ordførerkontakter, idet Casper
Lund Borch bemærkede, at ”Jeg tænker ikke, at det er givet, at man kan få
opbakning til en så intensiv folketingsproces - både pga. indhold og proces -
men det må jo komme an på en prøve, hvis regeringen ønsker det”. Kl. 11.57
sendte Casper Lund Borch en sms til Pelle Pape med besked om mailen, og at
Pelle Pape ”meget gerne må læse snarest muligt”. Pelle Pape svarede pr. sms
”Yes enig!”, og Casper Lund Borch kvitterede med ”Tak. Vender tilbage med
sag i morgen”. Pelle Pape har for kommissionen forklaret, at han læste mailen
omkring modtagelsestidspunktet.
Pelle Pape vidste, at statsministeren på pressemødet den 4. november 2020
tilkendegav, at alle mink skulle aflives, også uden for sikkerhedszonerne, og
at regeringen gik ud fra, at der var hjemmel dertil. Pelle Pape har for kom-
missionen forklaret, at ”Han ville ikke forvente, at en besked om, at der ikke
var hjemmel til beslutningen truffet på KU-mødet, ville komme som led i en
løs procesvarsel en lørdag formiddag”, men hertil bemærker kommissionen,
at det netop var, hvad der skete. Det fremgik således af Casper Lund Borchs
mail, at der var et hastelovforslag undervejs fra ressortministeriet, som in-
deholdt ”hjemmel til at slå alle mink ned i hele landet”. Pelle Pape har selv
bemærket, at ”Det ville selvfølgelig være mærkeligt, hvis der blev fremsendt
et hastelovforslag om noget, der allerede var hjemmel til”. Uanset dette sendte
682
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
han ikke en besked op gennem Statsministeriet, og han orienterede ikke sin
departementschef Barbara Bertelsen om mailens indhold.
Selv om hverken Pelle Pape eller Barbara Bertelsen under deres forklaringer
for kommissionen har anset den manglende orientering som en fejl, er det
efter kommissionens vurdering beklageligt, at Pelle Pape ikke sikrede sig ori-
entering af Barbara Bertelsen henset til statsministerens udmeldinger på pres-
semødet den 4. november 2020, og det må anses som overdrevet formalistisk,
når Pelle Pape som begrundelse herfor har forklaret, at der ”på det tidspunkt
endnu ikke var en sag, der kunne lægges videre i systemet”.
Kommissionen finder efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for,
at det offentlige søger Pelle Pape draget til ansvar.
8.8.3. Sundhedsministeriet
8.8.3.1. Sundhedsministeriet, departementschef Per Okkels
Per Okkels blev i 2011 departementschef i Sundhedsministeriet, og han be-
klædte posten også i november 2020. I januar 2021 fratrådte Per Okkels.
I anledning af Per Okkels fratræden bemærkes, at kommissionen skal be-
dømme muligt strafansvar, hvorfor en vurdering af Per Okkels er medtaget.
Per Okkels har forklaret, at man i sammenhæng af coronasmitte meget tidligt
drøftede den store minkbestand i Danmark, idet mink tidligere havde været
smittet under influenzaepidemier.
Per Okkels har videre forklaret, at både han og departementschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Henrik Studsgaard deltog i det forberedende ØU-møde
den 23. september 2020 under punktet ”Håndtering af coronasmitte i mink-
besætninger”. Ifølge Per Okkels havde de en diskussion på mødet, idet han var
lidt mere bekymret end Henrik Studsgaard, og Per Okkels har tilføjet, at han
og Henrik Studsgaard efter mødet måtte finde en fælles linje, idet det ikke ville
være hensigtsmæssigt at møde op på ØU-mødet med forskellige bekymringer.
Per Okkels har forklaret, at han og Henrik Studsgaard holdt et møde den 28.
september 2020, hvor hovedkonklusionen var en anbefaling af, at mink in-
den for en sikkerhedszone (zone 1 og 2) skulle aflives, idet der på mødet var
en diskussion af hjemmel hertil, og det ifølge Per Okkels var afdelingschef i
683
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Sundhedsministeriet Dorthe Eberhardt Søndergaard, som mente, at der var
hjemmel til aflivning i zone 1 og 2, da risikovurderingen var strammet op.
Per Okkels har forklaret, at han ikke deltog i ØU-mødet den 30. september
2020, men at han deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020, og at han godkendte
coveret vedrørende mink til brug for mødet, også på vegne af sundhedsmi-
nisteren. I coveret, hvor Miljø- og Fødevareministeriet var angivet øverst og
dernæst Sundhedsministeriet, begge uden parenteser, stod, at ”Skulle smit-
teudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for ek-
sempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret med et midlertidigt
eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne overvejes”, og at
”MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning
på området”, ligesom der stod, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske
afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes
beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller
i hele landet”. Per Okkels har om coveret forklaret, at det, der kom ind til sidst
var, at Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet skulle se på sagen,
hvis den udviklede sig, og Sundhedsministeriet var med i bagkant, og at det
kunne han godt acceptere, idet de var med i form af risikovurderingen, og så
måtte de to andre ministerier stå for en eventuel lovændring. Om selve be-
handlingen på mødet har Per Okkels forklaret, at sagen ikke blev traditionelt
gennemgået, idet alle var klar over, hvorfor man var samlet, og der var hurtigt
konsensus, samt at der ikke på CU-mødet var en drøftelse af yderligere tiltag,
hvis aflivningen af mink i zone 1 og zone 2 ikke var tilstrækkelig.
Per Okkels har videre forklaret, at han i løbet af den 2. november 2020 blev
ringet op af departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen først på
aftenen. Hun havde fået oplyst, at Kåre Mølbak på et møde med minkbran-
chen havde underholdt om den undersøgelse, som de havde lavet, hvor der var
tegn på, at en mutation, cluster 5, som var fundet i Nordjylland, kunne udvise
manglende immunitet over for vacciner. Der forelå på dette tidspunkt ikke
skriftligt materiale. Barbara Bertelsen foranledigede, at departementschef i
Justitsministeriet, Johan Legarth, indkaldte til et departementschefmøde, hvor
Per Okkels deltog. Mødet blev afholdt virtuelt den 2. november 2020 kl. 21.30.
På mødet blev der orienteret om Statens Serum Instituts udmelding, ligesom
det blev drøftet, hvorledes tempoet på aflivninger af mink kunne komme
op, og idéen om tempobonus blev introduceret. Det blev bl.a. aftalt, at Sund-
hedsministeriet skulle have lejlighed til at drøfte sagen med Statens Serum
684
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
Institut. Per Okkels har forklaret, at det lå i kortene, at man skulle tales ved
om situationen dagen efter. Han orienterede sin minister ved en sms kl. 22.50.
Den 3. november 2020 om morgenen blev der afholdt et telefonmøde, som
var indkaldt af Per Okkels. I mødet deltog blandt andre Per Okkels, Dorthe
Eberhardt Søndergaard, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og fag-
lig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak. Afsættet for mødet var
Statens Serum Instituts laboratoriestudie af immunitet ved cluster 5. På mø-
det bad Per Okkels om at få tilsendt Statens Serum Instituts risikovurdering.
Der blev endvidere afholdt et statusmøde med sundhedsministeren, hvorom
sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret, at han mener, at det fandt
sted den 3. november 2020 kl. 9. Af ministerens noter fra mødet fremgår bl.a.
følgende om Per Okkels indlæg: ”Formiddagen: Anbefaling fra sundhedsmyn-
dighederne om mink ud af DK”.
Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020, som kom til at
indgå i KU-sagen som bilag 1, blev kl. 13.37 sendt til Sundhedsministeriet.
Per Okkels deltog i de to departementschefmøder den 3. november 2020 kl.
13.30 og kl. 14.45, hvor det blev klart, at der ville være et KU-møde samme
aften. Per Okkels har forklaret, at han om eftermiddagen havde et internt
møde med ministeren, hvor de drøftede risikovurderingen, og at de blev enige
om, at det var den hårdeste risikovurdering, de nogensinde havde set, og at
konklusionen var klar, idet det var en naturlig konsekvens heraf, at alle mink
i Danmark skulle aflives.
Vedrørende forløbet den 3. september 2020 har Per Okkels forklaret, at stem-
ningen var hektisk, men at de imidlertid var vant til stress. Han har tilføjet, at
det hektiske ikke kom fra dem, og at der var meget tryk på fra Statsministeriet.
Om KU-mødet den 3. november 2020 kl. 21.30 har Per Okkels forklaret, at
ingen bad om en læsepause, da bilagene kom ind, og at han og sundhedsmi-
nisteren ikke selv havde behov for det, da de havde styr på deres egne ting.
Videre har han forklaret, at sundhedsminister Magnus Heunicke på KU-mødet
sagde, at en naturlig konsekvens af risikovurderingen var, at alle mink skulle
aflives. Han har også forklaret, at der ikke var diskussion om hjemmel til
beslutningen om at aflive alle mink, men at han kollegialt ville have råbt op,
hvis han havde haft viden om det.
685
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Per Okkels har forklaret, at han den 4. november 2020 ingen tanker gjorde
sig om hjemmel til aflivning af alle mink. I den forbindelse har Per Okkels
forklaret, at han ikke selv deltog i afdelingschefmødet den 4. november 2020,
og at han fik ikke nogen tilbagemelding fra Dorthe Eberhardt Søndergaard om
drøftelse af hjemmel på mødet. Med hensyn til pressemødet den 4. november
2020 har Per Okkels videre forklaret, at man bemærkede, at statsministeren
tog pressemødet, og at det var en kæmpesag for statsministen og regeringen.
Han antager, at han havde briefing af Magnus Heunicke forud for pressemø-
det. Omkring de to pressemeddelelser, som fremkom efter pressemødet, har
han forklaret, at han var slet ikke inde over tempobonus og hjemmel hertil.
Per Okkels var departementschef i Sundhedsministeriet, som havde rigeligt
at gøre inden for eget ressort i forhold til smitte fra mink, og som helt overve-
jende holdt sig inden for eget ressort. Per Okkels havde adgang til oplysninger
om manglende hjemmel til at aflive alle mink i Danmark, særligt tilbage i et
cover til CU-mødet den 1. oktober 2020, men det henhørte under Miljø- og
Fødevareministeriets ressort, og da den meget vidtgående og intensive be-
slutning om aflivning af alle mink blev truffet på KU-mødet den 3. november
2020, var han optaget af risikovurderingen fra Statens Serum Institut og
præsentationen heraf.
Kommissionen finder efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for,
at det offentlige søger Per Okkels draget til ansvar.
8.8.3.2.
Sundhedsministeriet, afdelingschef Dorthe Eberhardt Sønder-
gaard
Dorthe Eberhardt Søndergaard var i perioden fra 2012-2021 afdelingschef i
Sundhedsministeriet, og hun har siden 2021 været vicedirektør i Styrelsen
for Patientsikkerhed. Hun er uddannet cand.jur.
Den 24. og 25. september 2020 var der mellem medarbejdere i Sundhedsmini-
steriet en mailkorrespondance om lovhjemmel, som begyndte med, at Dorthe
Eberhardt Søndergaard forespurgte sine kolleger, om der var hjemmel i epide-
miloven til at slå mink ned, fordi afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet
Tejs Binderup havde oplyst, at der ikke i lov om hold af dyr var hjemmel til
at aflive raske mink. Det endte med, at en intern jurist i Sundhedsministe-
riet sendte en mail med gengivelse af § 30 i lov om hold af dyr og udklip af
den tilhørende note fra Karnov, idet han skrev, at så vidt han kunne se, var
686
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
der i lov om hold af dyr hjemmel til aflivning. Mailen kom videre til Dorthe
Eberhardt Søndergaard, som har forklaret, at de drøftede i dagene derefter i
Sundhedsministeriet, at det var mærkeligt, at der ikke skulle være hjemmel i
Miljø- og Fødevareministeriets lovgivning.
Der blev den 28. september 2020 afholdt møde mellem departementschef i
Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og departementschef i Sund-
hedsministeriet Per Okkels vedrørende håndtering af covid-19-smittede mink-
besætninger. Der blev på mødet truffet beslutning om behov for ny strategi for
håndtering af covid-19 på minkfarme. Dorthe Eberhardt Søndergaard deltog
i mødet. Hun har forklaret, at Miljø- og Fødevareministeriet på daværende
tidspunkt mente, at de ikke havde hjemmel til at aflive alle mink eller til at
aflive raske mink i zonerne, men at Miljø- og Fødevareministeriet revurdere-
de denne opfattelse på baggrund af en ny risikovurdering fra Statens Serum
Institut, hvorefter Miljø- og Fødevareministeriet mente at have hjemmel til at
aflive raske mink inden for en sikkerhedszone (zone 1 og 2).
Dorthe Eberhardt Søndergaard har forklaret, at hun ikke kan huske, om hun
læste de forskellige udkast til cover om mink til brug for CU-mødet den 1.
oktober 2020, men at hun læste det endelige cover. I coveret, hvor Miljø- og
Fødevareministeriet var angivet øverst og dernæst Sundhedsministeriet, begge
uden parenteser, stod, at ”Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil
mere vidtgående tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark,
evt. kombineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl
af mink, kunne overvejes”, og at ”MFVM vurderer endvidere, at et sådant til-
tag forudsætter ændret lovgivning på området”, ligesom der stod, at ”MFVM,
JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag,
såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbe-
sætninger i et geografisk område eller i hele landet”.
Den 3. november 2020 om morgenen blev der afholdt et telefonmøde blandt
sundhedsmyndighederne, som var indkaldt af Per Okkels. I mødet deltog
blandt andre Per Okkels, Dorthe Eberhardt Søndergaard, direktør i Sundheds-
styrelsen Søren Brostrøm og faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre
Mølbak. Afsættet for mødet var Statens Serum Instituts laboratoriestudie af
immunitet ved cluster 5. Forud for mødet havde Dorthe Eberhardt Sønder-
gaard modtaget en foreløbig skriftlig orientering fra Kåre Mølbak. På mødet
bad Per Okkels om at få tilsendt Statens Serum Instituts risikovurdering.
687
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Dorthe Eberhardt Søndergaard var cc på en mail fra Tejs Binderup den 3.
november 2020 kl. 09.35, hvori Tejs Binderup redegjorde for en ØU-sag med
to scenarier i forhold til mink: a) en dvalemodel og b) en model, som indebar
lukning af minkbranchen. Han anførte: ”Uanset om man bevæger sig af spor
a eller b vil der skulle skabes retlig hjemmel til at eksekvere beslutningen”.
Dorthe Eberhardt Søndergaard læste ifølge sin forklaring ikke mailen ved
modtagelsen, da hun var hos tandlægen. Da hun kom tilbage på kontoret var
verden i brand på grund af Statens Serum Instituts nye risikovurdering om,
at der var fundet mutationer, som kunne mindske fremtidige vacciners effekt,
men hun læste Tejs Binderups mail efterfølgende.
Statens Serum Instituts risikovurdering af 3. november 2020, som kom til at
indgå i KU-sagen som bilag 1, blev kl. 13.37 sendt til Sundhedsministeriet.
Dorthe Eberhardt Søndergaard har forklaret, at hun deltog i departementschef-
mødet kl. 14.45, hvor Barbara Bertelsen ifølge hendes forklaring klart meldte
ud, at Statsministeriet ikke anså den hidtidige håndtering for tilstrækkelig, og
at man derfor nu skulle gå mere drastisk til værks. Efter mødet modtog hun
pr. sms kl. 15.13 bestillingen på KU-sagen fra departementsråd Pelle Pape i
Statsministeriet.
I forbindelse med forberedelsen af KU-sagen modtog Dorthe Eberhardt Søn-
dergaard en del mails, men fra hendes side foreligger der alene fremsendelse af
risikovurderingen fra Statens Serum Institut. Dorthe Eberhardt Søndergaard
har om forløbet op til KU-mødet forklaret, at de endelige versioner af bilag
2 og 2a kom et par minutter før KU-mødet gik i gang, og at hun ikke nåede
at læse disse bilag. Lige op til KU-mødet sad hun på et forberedende møde
sammen med Magnus Heunicke, Per Okkels og Katrine Kaldahl, hvor Magnus
Heunicke blev briefet om den nye risikovurdering og Nordjyllandspakken. På
det forberedende møde med Magnus Heunicke skimmede de materialet til
KU-sagen, som blev sendt ud kl. 20.15.
Dorthe Eberhardt Søndergaard deltog ikke selv i KU-mødet, men hun modtog
under mødet fra Per Okkels en sms om, at alle mink skulle aflives af hensyn
til vaccinerne. Dorthe Eberhardt Søndergaard har forklaret, at da hun blev
præsenteret for udfaldet af KU-mødet, tænkte hun, at det ikke var en af de
to indstillede modeller, men derimod en ny tredje model, hvor alle mink i
Danmark skulle aflives, men hvor minkavl ikke blev forbudt. Dette var ifølge
688
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
Dorthe Eberhardt Søndergaard ikke en model, som embedsværket havde lagt
op til.
Onsdag den 4. november 2020 kl. 10.30 blev der på Anne-Mette Lyhne Jensens
foranledning afholdt et virtuelt afdelingschefmøde med deltagelse af bl.a. Dor-
the Eberhardt Søndergaard og Tejs Binderup. Dorthe Eberhardt Søndergaard
har forklaret, at på mødet gjorde Tejs Binderup opmærksom på, at der ikke
var hjemmel til at aflive alle mink i lov om hold af dyr. På mødet spurgte Tejs
Binderup, om epidemiloven kunne anvendes som hjemmel, hvilket Dorthe
Eberhardt Søndergaard afviste. Dorthe Eberhardt Søndergaard er i et refe-
rat citeret for på mødet vedrørende hjemmelsgrundlaget at have spurgt, om
dette ikke bare drejede sig om, at man ikke stillede de rigtige spørgsmål til
sundhedsmyndighederne. Hun har herom forklaret, at baggrunden for hendes
ytring på mødet var, at hun spurgte, om Miljø- og Fødevareministeriet havde
revurderet deres vurdering af hjemmel henset til den nye risikovurdering, og
at hun opfordrede Tejs Binderup til at foretage en ny vurdering af hjemmel-
sgrundlaget. Som baggrund for drøftelsen har Dorthe Eberhard Søndergaard
forklaret, at hun havde lært, at Miljø- og Fødevareministeriets første svar altid
er, at de ikke kan håndtere det inden for deres lovgivning, og at hun samtidig
havde lært, at denne besked fra Miljø- og Fødevareministeriet godt kunne
flytte sig, når der kom nye risikovurderinger.
I forlængelse af afdelingschefmødet kl. 10.30 tog Anne-Mette Lyhne Jensen
initiativ til en telefonisk drøftelse med Dorthe Eberhardt Søndergaard om
hjemmel til aflivning af mink og forholdet til epidemiloven, og under telefon-
mødet videresendte Dorthe Eberhardt Søndergaard kl. 11.23 en mail – med
opslaget foretaget den 25. september 2020 af en jurist i ministeriet omhand-
lende § 30 lov om hold af dyr – til Anne-Mette Lyhne Jensen og en af hendes
medarbejdere i Justitsministeriet.
Anne-Mette Lyhne Jensen sendte kl. 12.08 en mail til deltagerne i afdelings-
chefmødet, hvor hun skrev, at arbejdstesen var, at der var hjemmel til afliv-
ning af alle mink i § 30 lov om hold af dyr samt at ”MFVM afklarer endeligt”.
Dorthe Eberhardt Søndergaard har herom forklaret, at Justitsministeriet her
gik ind i sagen og påtog sig ansvaret for, hvordan man kom videre i forhold
til hjemmelsspørgsmålet. Forinden havde Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 11.30
skrevet direkte til Dorthe Eberhardt Søndergaard, at ”Fødevarestyrelsen kigger
lige på hjemmelen igen”. Dorthe Eberhardt Søndergaard modtog kl. 15.32 i
689
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
kopi svar fra Tejs Binderup på Anne-Mette Lyhne Jensens mail, hvori Tejs
Binderup skrev, at ”FVST vil gerne have en kontakt til jer”, og at ”De mener
ikke, at hjemlen kan udbredes til hele landet”. Der var efterfølgende en dialog
mellem Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, hvilket den 5.
november 2020 ved frokosttid førte frem til, at Justitsministeriet ikke vil-
le tilsidesætte vurderingen fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvilket Dorthe
Eberhardt Søndergaard ifølge Anne-Mette Lyhne Jensens forklaring blev te-
lefonisk orienteret om.
Den 7. november 2020 kl. 13.36 modtog Dorthe Eberhardt Søndergaard et
udkast til lovforslag om mink med forslag til Sundhedsministeriets bidrag
indsat (hvilket hun svarede på kl. 18.12), og kl. 15.53 sendte en presserådgi-
ver i Sundhedsministeriet til bl.a. Dorthe Eberhardt Søndergaard et udkast
til sundhedsministerens tale på det samtidige pressemøde med deltagelse af
også miljø- og fødevareministeren og rigspolitichefen m.fl. I taleudkastet til
pressemødet, som angik mink, var der intet om de hjemmelsmæssige proble-
mer ved aflivning af alle mink eller udbetaling af tempo-bonus.
Den 9. november 2020 skrev Dorthe Eberhardt Søndergaard i en intern mail
i anledning af en mediehenvendelse om manglende hjemmel til aflivning, at
”Lidt hårdt trukket op: Om der er hjemmel eller ej i MFVMs lovgivning er
ikke relevant for os”, og at ”Der står i KU sagen at det undersøges nærmere af
JM og MFVM om der mangler Hjemmel”.
Dorthe Eberhardt Søndergaard var afdelingschef i Sundhedsministeriet, som
havde rigeligt at gøre inden for eget ressort i forhold til smitte fra mink, og
som helt overvejende holdt sig inden for eget ressort. Dorthe Eberhardt Søn-
dergaard modtog flere gange oplysninger om manglende hjemmel til at aflive
alle mink i Danmark, herunder i et cover til CU-mødet den 1. oktober 2020 og
på afdelingschefmødet den 4. november 2020, og hun tog også en interesse i at
udfordre Miljø- og Fødevareministeriet i forhold til hjemmel den 4. november
2020, hvor der på KU-mødet aftenen før var truffet en meget vidtgående og
intensiv beslutning om aflivning af alle mink. Det havde været hensigtsmæs-
sigt, om Dorthe Eberhardt Søndergaard havde orienteret i første række sin
departementschef om Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse af manglende
hjemmel til at aflive alle mink, ligesom det havde været hensigtsmæssigt, om
Dorthe Eberhardt Søndergaard havde deltaget mere åbent i drøftelsen den 4.
november 2020, men det skete ikke.
690
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
Henset til at Dorthe Eberhardt Søndergaard og Sundhedsministeriet i for-
løbet havde fokus på eget ressort og ikke i nævneværdigt omfang kan siges
at have taget del i og medvirket til den grove vildledning, som fandt sted på
pressemødet den 4. november 2020, finder kommissionen efter en samlet
vurdering, at der ikke er fuldt fornødent grundlag for, at det offentlige søger
Dorthe Eberhardt Søndergaard draget til ansvar.
8.8.4. Justitsministeriet
8.8.4.1. Justitsministeriet, departementschef Johan Legarth
Johan Legarth tiltrådte stillingen som departementschef i Justitsministeriet
i marts 2020, og han var således øverste embedsmand i Justitsministeriet
i november 2020. Hans forudgående karriere havde hovedsageligt været i
Justitsministeriet. Han er uddannet cand.jur.
Over for kommissionen har Johan Legarth forklaret, at han som departements-
chef bl.a. beskæftiger sig med ministerrådgivning, idet regeringsudvalgsmø-
der optager en del af hans tid. Justitsministeriet er en stor koncern, og han er
langt fra nede i alt, som foregår.
Johan Legarth deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020, hvor det i forhold til
mink blev besluttet at aflive smittede mink såvel som mink på farme inden
for en radius på 7,8 km (sikkerhedszoner). Til brug for mødet modtog Johan
Legarth coveret til dagsordenspunktet om mink, hvoraf fremgik, at ”Skulle
smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for
eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret med et midlerti-
digt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne overvejes”, og at
”MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning
på området”, ligesom der stod, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske
afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes
beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller
i hele landet”. Johan Legarth har for kommissionen forklaret, at han ikke læste
coveret. Af Justitsministeriets interne kommenterede dagsorden til brug for
samme møde stod, at ”Justitsministeriet ikke har været involveret i udarbejdel-
sen af sagen, men at Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring
af det fornødne lovgrundlag – som der også lægges op til i sagen – såfremt
der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger
i et geografisk område eller i hele landet”. Kommissionen lægger til grund, at
Johan Legarth i hvert fald må have gjort sig bekendt med denne tekst, idet
691
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
kommissionen forstår Johan Legarths forklaring sådan, at han ikke i november
2020 kunne huske oplysningen fra den interne kommenterede dagsorden til
brug for CU-mødet en måned før.
Den 2. november 2020 indvilgede Johan Legarth på opfordring fra Statsmi-
nisteriets departementschef Barbara Bertelsen i at indkalde til et møde med
nogle departementschefkolleger, nemlig Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødeva-
reministeriet, Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, Michael Dithmer, Er-
hvervsministeriet og Per Okkels, Sundhedsministeriet. Mødet var oprindeligt
planlagt til den 3. november 2020 om morgenen, men det blev fremrykket til
den 2. november 2020 om aftenen, ifølge Johan Legarths forklaring som følge
af ”eskalationen på alvorlighedsstigen” i forlængelse af samtaler mellem ham,
Barbara Bertelsen og Per Okkels. Mødet blev holdt virtuelt, og Johan Legarth
tog rigspolitichef Thorkild Fogde med til mødet. Ifølge Johan Legarth foregik
mødet på det lidt mere generelle plan. Konklusionen var, at Sundhedsmini-
steriet skulle kvalificere risikovurderingen.
Dagen efter, den 3. november 2020 kl. 8.36, sendte Johan Legarth en sms til
Thorkild Fogde og Per Okkels. Sms’en blev ikke samtidig sendt til Henrik
Studsgaard. I sms’en skrev Johan Legarth: ”Tænker umiddelbart at Mink pla-
nen ser sådan ud (medmindre der kommer mindre bekymrende meldinger fra
SSI i dag – eller meldingen er, at der må forventes at være 100 mutationer med
tilsvarende problemer rundt om i Europa/verden)”, idet han under overskriften
”Aflivning af Mink” som punkter anførte: ”beslutning om hvorvidt minkavl
skal forbydes i DK”, ”politiet laver et nødplan for aflivning (som i nødvendigt
omfang suspendere dyreværnsregler, miljøbeskyttelsesregler mv.)”, og ”iværk-
sættelse af kompensationsordning, der belønner minkaflevere for at pelse
eller slå alle deres mink ned i løbet af [10] dage”. Johan Legarth har forklaret,
at sms’en var en opfølgning på mødet aftenen før og på, at Johan Legarth og
Per Okkels ligeledes havde haft nogle drøftelser om morgenen.
Thorkild Fogde har forklaret, at ”der var en dialog mellem ham og Johan
Legarth om at udarbejde en plan”, og politidirektør i Rigspolitiet Lykke Sø-
rensen har forklaret, at ”De havde fået et klart oplæg fra Justitsministeriet
om, at delplanen skulle rumme en operativ plan for aflivning af alle mink i
Danmark”. Johan Legarth har forklaret, at han ikke havde kendskab til, at man
i Den nationale operative stab var begyndt at udarbejde en delplan for det
tilfælde, at regeringen besluttede, at alle mink skulle aflives, men han har også
692
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
forklaret, at ”han ikke kan huske, om han og Thorkild Fogde talte om delpla-
nen om formiddagen den 3. november 2020, men det kan sagtens have været
tilfældet”, og at Lykke Sørensens forklaring ”giver mening”. På den baggrund
lægger kommissionen til grund, at Johan Legarth – i overensstemmelse med
sin ovennævnte sms – var bekendt med og støttede, at Rigspolitiet den 3. no-
vember 2020 udarbejdede en plan for det tilfælde, at alle mink skulle aflives.
Johan Legarth har forklaret, at det ikke faldt ham ind at sende sms’en om
”Mink planen” til Henrik Studsgaard, da det var en opsamling på en drøftelse,
som han havde haft med Per Okkels, og hverken Johan Legarth eller Henrik
Studsgaard husker, at de skulle have været i kontakt i løbet af den 3. novem-
ber 2020. Henrik Studsgaard har forklaret, at han heller ikke hørte om en
minkplan. Kommissionen lægger herefter til grund, at Johan Legarth ikke tog
skridt til, at Henrik Studsgaard og Miljø- og Fødevareministeriet blev gjort
bekendt med de af Justitsministeriet og Rigspolitiet den 3. november 2020
igangsatte initiativer i forhold til mink.
Johan Legarth deltog i departementschefmøder den 3. november 2020 kl.
13.30 og 14.45, der begge var virtuelle. Det første møde kl. 13.30 havde Johan
Legarth selv indkaldt til. På det andet møde kl. 14.45, som Barbara Bertelsen
tog initiativ til, blev det besluttet, at sagen skulle på et KU-møde samme aften,
og at sagen og forberedelsen af mødet skulle koordineres af Justitsministeri-
et. Johan Legarth har om mødet forklaret, at ”Da risikobilledet var tegnet op,
var konklusionen, at man var langt fra at være i mål i forhold til tiltag”, og at
mødet derfor blev afbrudt, ”så folk kunne fare videre med de enkelte spor”.
Johan Legarth har endvidere forklaret, at ”Der var ingen tvivl om, at det ha-
stede som død og djævel, og derfor var der ingen drøftelse af, om det skulle
være nu eller om 12 timer”.
Kommissionen lægger til grund, at Johan Legarth har været bekendt med, at
Miljø- og Fødevareministeriet var trådt noget i baggrunden i forberedelsen
af KU-mødet for så vidt angik behandlingen af mink, mens Justitsministeriet
og også Statsministeriet havde mere centrale roller.
Om Justitsministeriets rolle som koordinerende har Johan Legarth forklaret, at
det under pandemien blev naturligt, at det var Justitsministeriet, som samlede
”brede” sager, og at den konkrete sag berørte mange ministerier. Af samme
grund havde Justitsministeriet fået tilført ekstra ressourcer med det formål
693
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
at kunne koordinere tværgående sager, og det var i Beredskabsafdelingen
med afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen og kontorchef Lisbeth Gro Niel-
sen, at koordinationen skete. Han har videre forklaret, at udgangspunktet er,
at Justitsministeriet laver en overordnet disposition over, hvad coveret skal
indeholde. Det vil være sædvanligt, at ressortministerierne leverer bidrag til
den ramme, som man i fællesskab er blevet enige om. Koordinationsopgaven
handler om, at der skal være en sammenhængende måde at skrive på. Johan
Legarth har også forklaret, at fokus i Justitsministeriet den 3. november 2020
var på tiltag i Nordjylland i forhold til den humane sundhed (Nordjyllands-
pakken), hvilket svarer til, hvad bl.a. Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret.
Johan Legarth har forklaret, at ”Han havde nogle kommentarer til coveret ad
flere omgange”. Af hans håndskrevne rettelsesmarkeringer til coveret fremgår
det, at nogle af hans kommentarer angik delen vedrørende mink. Han har også
forklaret, at han var i kontakt med Barbara Bertelsen om coveret, og at deres
bemærkninger ligeledes blev indarbejdet, hvorimod han ikke var i kontakt
med Henrik Studsgaard. I den forbindelse udgik en sætning, som Miljø- og
Fødevareministeriet havde indsat i coveret om, at aflivning af alle mink vil-
le være ”fatal” for branchen. Dette skete efter ønske fra Barbara Bertelsen.
Forespurgt, om det var sædvanligt, at Justitsministeriet gik så langt ind i det
tekstnære i et KU-cover, har han forklaret, at hans rettelser meget handlede om
opbygning og præsentation. Ifølge ham var det en mere tekstnær gennemgang
end sædvanlig, men dog ikke en usædvanlig tekstnær gennemgang.
Kommissionen lægger videre til grund, at Johan Legarth læste den indstilling,
der var indeholdt i udkastet til coveret. Der var her lagt op til, at der skulle
iværksættes en incitamentsordning i form af tempobonus, idet en nødplan
gennem Den nationale operative stab kunne iværksættes, hvis incitaments-
ordningen efter et antal dage viste sig ikke at være tilstrækkelig. Der blev
også angivet et valg mellem helt at afvikle minkproduktionen i Danmark
eller tillade en begrænset mængde avlsdyr uden for smittezonerne indtil ud-
rulning af vaccine (dvalemodellen). Der var ikke nævnt noget om aflivning
af alle mink, uanset at der i Rigspolitiet var igangsat et arbejde med en plan
herfor, hvilket kommissionen som nævnt ovenfor lægger til grund, at Johan
Legarth var bekendt med.
Under sin første afhøring for kommissionen forklarede Johan Legarth, at
”Da man rundt omkring i ministerierne fik læst Statens Serum Instituts nye
694
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
risikovurdering, bredte der sig en opfattelse af, at det var nødvendigt at slå
alle mink, inkl. avlsdyr, ned”, og ”Det var den fornemmelse, som spredte sig
i løbet af eftermiddagen på bagkant af mødet”. Under en senere afhøring til-
føjede Johan Legarth, at ”han tror, at det var oplagt, det var et muligt udfald
efter drøftelserne, idet en forbudsmodel ligeledes indebar, at alle mink skulle
aflives”, men at ”Hans egen indsigt i minkavl var på daværende tidspunkt
relativt begrænset”, og at ”Han har derfor ikke haft et klart billede af, hvad
det ville ende med, og kan derfor heller ikke sige, hvilke scenarier Henrik
Studsgaard eller andre måtte have set for deres indre blik”. På den baggrund
lægger kommissionen til grund, at Johan Legarth må have indset, at den be-
slutning, som blev truffet på KU-mødet om aflivning af alle mink i Danmark,
meget vel ikke havde været forudset af ressortministeriet.
Med hensyn til selve KU-mødet lægger kommissionen til grund, at Johan Le-
garth havde ordet tidligt på mødet i anledning af, at Justitsministeriet havde
koordineret sagen og stod øverst i coveret samt det forhold, at justitsministe-
ren ikke var til stede, hvormed Johan Legarth var alene om at repræsentere
Justitsministeriet ved mødet. Derimod kan det ikke lægges til grund, at Johan
Legarth selv lagde op til en aflivning af alle mink, hvilket heller ikke direkte
fremgår af sundhedsminister Magnus Heunickes noter.
Kommissionen lægger i overensstemmelse med de enslydende forklaringer
for kommissionen til grund, at der ikke på KU-mødet blev sagt noget om
hjemmel i forhold til aflivning af alle mink. Modsat en række andre deltagere,
heriblandt Barbara Bertelsen, har Johan Legarth forklaret, at han ikke husker,
at han skulle have nævnt hjemmel i forhold til spørgsmål om ekspropriation
og kompensation.
Johan Legarth var bekendt med, at sagen ikke i forlængelse af KU-mødet blev
sendt tilbage til ressortministeriet med henblik på en endelig indstilling, men
at der tværtimod skulle afholdes pressemøde den følgende dag, hvor stats-
ministeren selv ville deltage med henblik på udmelding og eksekvering af
beslutningen truffet på KU-mødet. Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen
skrev således i en intern mail i Justitsministeriet den 4. november 2020 kl.
00.21, at ”Jeg forstår det sådan, at STMn er hovedfigur på pressemødet”. Både
Johan Legarth og Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at Anne-Mette Lyhne
Jensen havde sine oplysninger om KU-mødet fra Johan Legarth.
695
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Johan Legarth havde selv den 2. og 3. november inddraget rigspolitichef Thor-
kild Fogde aktivt i forhold til behandlingen af mink, og Johan Legarth var
bekendt med Rigspolitiets rolle i forhold til eksekvering af beslutningen truffet
på KU-mødet den 3. november 2020. I overensstemmelse med Thorkild Fogde
og Johan Legarths forklaringer lægger kommissionen til grund, at Justitsmini-
steriet ikke godkendte Thorkild Fogdes talepunkter, hvilket i øvrigt bekræftes
af sms-korrespondance i Rigspolitiet, men kommissionen finder samtidig, at
rigspolitichefens deltagelse og udmeldinger på pressemødet den 4. november
2020 lå inden for, hvad Johan Legarth måtte forvente.
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at udmeldingerne på
pressemødet og i de efterfølgende pressemeddelelser var groft vildledende
over for minkavlere og offentlighed, ligesom der var udmeldinger over for
myndigheder, heriblandt Rigspolitiet, som udgjorde en klart ulovlig instruks.
Der er således efter kommissionens opfattelse tale om objektive brud på sand-
hedspligten og legalitetsprincippet.
Ved vurderingen af Johan Legarth lægger kommissionen til grund, at sagen
om håndteringen af covid-19-smitte i mink, herunder Rigspolitiets involvering
i eksekveringen, optog Johan Legarth i betydelig grad i dagene den 3. og 4.
november 2020, ligesom kommissionen noterer sig, at der ifølge Johan Legarth
”er ingen tvivl om, at det var en kæmpe beslutning, hvis det blev besluttet,
at alle mink skulle aflives”. Johan Legarth har under sin forklaring anført, at
”der er et skærpet hjemmelskrav i forhold til den trufne beslutning, da der var
tale om et indgribende beslutning”, og han har tilføjet, at ”Ressortministeriet
var til stede i ”rummet”, og hans forventning var, at det var ressortministeriet,
som skulle have rakt fingeren i vejret”.
Johan Legarth var bekendt med, at statsministeren på pressemødet den 4.
november 2020 ville udmelde regeringens beslutning om aflivning af alle
mink, ligesom Johan Legarth var bekendt med, at den meget vidtgående og
intensive beslutning om aflivning af alle mink var truffet på et KU-møde afte-
nen forinden i en forceret proces, som Justitsministeriet havde koordineret, og
som han selv havde deltaget aktivt i. Videre var Johan Legarth bekendt med,
at ressortministeriet i konsekvens af beslutning truffet af Statsministeriets
departementschef i nogen grad var trådt i baggrunden og koblet af, hvilket
konkret for Johan Legarth betød, at hans kontakt gik i retning af Statsministe-
riets departementschef og antagelig også Sundhedsministeriets departements-
696
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
chef, men ikke Miljø- og Fødevareministeriets departementschef. Det indebar
alt sammen øget risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde. Kommissionen
bemærker samtidig, at der var det meste af en arbejdsdag fra regeringens
beslutning på KU-mødet og frem til pressemødet, hvor beslutningen skulle
meldes ud, og at der således viste sig at være tid til at behandle sagen ad flere
omgange, sådan som det faktisk skete med tiltagene i forhold til den humane
sundhed i Nordjylland, eller sende sagen for så vidt angik aflivningen af mink
tilbage til Miljø- og Fødevareministeriet, der var ressortministerium i forhold
til mink, med henblik på tilvejebringelse af et endeligt beslutningsgrundlag.
Kommissionen lægger i overensstemmelse med Johan Legarths forklaring til
grund, at han ikke forud for pressemødet den 4. november 2020 var bekendt
med, at der manglede hjemmel til aflivning af alle mink, og at der manglende
hjemmel til tempobonus. Johan Legarth har over for kommissionen anført,
at ”Det er ikke ministeriet, der står øverst på coveret, der har til opgave at
efterlæse andre myndigheders særlovgivning mv.”. Imidlertid finder kommis-
sionen, at Johan Legarth som departementschef i Justitsministeriet under de
konkrete omstændigheder, der er nævnt ovenfor, burde have rejst spørgsmålet
om hjemmel over for ressortministeriet, i hvert fald forinden statsministe-
rens pressemøde den 4. november 2020, med henblik på at sikre, at der var
fornøden lovhjemmel. Det kan efter kommissionens opfattelse ikke føre til
en anden vurdering, at justitsministeren ikke selv deltog i KU-mødet, eller i
øvrigt var til rådighed den 3. og 4. november 2020.
Kommissionen lægger til grund, at Johan Legarth ikke den 4. november 2020
havde oplysning om den igangsatte dialog mellem Justitsministeriet og Miljø-
og Fødevareministeriet om hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerheds-
zonerne. Dialogen blev afsluttet ved frokosttid den 5. november 2020 med
den konklusion, at der ikke var hjemmel.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, som afsluttede dialogen fra Justits-
ministeriets side, har for kommissionen givet en detaljeret forklaring om, at
hun ligeledes den 5. november 2020 orienterede Johan Legarth om behovet
for et hastelovforslag, idet et spørgsmål var, om det skulle udarbejdes i Miljø-
og Fødevareministeriet eller i Justitsministeriet. Anne-Mette Lyhne Jensen
har forklaret, at hun i den forbindelse telefonisk meddelte Johan Legarth, ”at
Miljø- og Fødevareministeriet var kommet frem til, at der ikke var hjemmel
til det med aflivning af mink, og at man i Justitsministeriet havde kigget på
697
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
det, men hverken kunne eller ville tilsidesætte denne vurdering, hvorfor der
var behov for et hastelovforslag”, og at Johan Legarth ikke spurgte ”yderlige-
re ind til hjemmelsspørgsmålet”, idet ”Johan Legarths kommentar til, at der
ikke var hjemmel til at aflive samtlige mink, var noget i retning af et ”nå””.
Anne-Mette Lyhne Jensen har under en senere afhøring forklaret, at ”hun
ikke var i tvivl om, at hun den 5. november 2020 orienterede Johan Legarth
om hjemmelsspørgsmålet som forklaret”. Johan Legarth har forklaret, at han
husker samtalen, men at ”Han opfattede samtalen således, at den alene an-
gik hastelovforslaget omhandlende det midlertidige forbud”. Henset til den
åbenbare betydning af spørgsmålet om hjemmel, ikke mindst henset til det
gennemførte pressemøde, hvor statsministeren og bl.a. rigspolitichefen havde
meldt regeringens beslutning og eksekveringen heraf ud, finder kommissio-
nen, at Anne-Mette Lyhne Jensen havde en pligt til at orientere sin departe-
mentschef om konklusionen om, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink
uden for sikkerhedszonerne, og at det efter en samlet vurdering også er mest
sandsynligt, at hun faktisk gjorde dette den 5. november 2020. Kommissionen
kan ikke afvise, at Johan Legarth har opfattet telefonsamtalen anderledes, men
allerede på grundlag af de oplysninger, som han havde forstået, og henset til
omstændighederne og forløbet forinden som nævnt ovenfor, burde Johan
Legarth efter kommissionens opfattelse også i denne anledning selv have
rejst spørgsmålet om hjemmel med henblik på at sikre, at der var fornøden
lovhjemmel.
Kommissionen finder samlet set, at Johan Legarth har begået tjenesteforseel-
ser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage
ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og
legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020 og
den efterfølgende opretholdelse heraf.
Kommissionen lægger til grund, at Johan Legarth ikke var inddraget i tilbli-
velsen af Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020, ligesom der ikke er
oplysninger om, at rigspolitichefens deltagelse i pressemødet den 7. november
2020 sammen med blandt andre miljø- og fødevareministeren og sundhedsmi-
nisteren blev aftalt med Johan Legarth. På den baggrund finder kommissionen,
at disse forhold ikke giver anledning til særskilte overvejelser i forhold til
Johan Legarth, idet kommissionen dog bemærker, at forholdene var eksempler
på direkte følger af udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020, og
den manglende berigtigelse heraf, som Johan Legarth medvirkede til.
698
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
8.8.4.2. Justitsministeriet, afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen
Anne-Mette Lyhne Jensen tiltrådte den 1. september 2020 som fungerende
afdelingschef i den nyoprettede Beredskabsafdeling i Justitsministeriet, og
hun beklædte således denne stilling i november 2020. Hendes forudgående
karriere havde hovedsageligt været i Justitsministeriet.
Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020, hvor det
i forhold til mink blev besluttet at aflive smittede mink såvel som mink på
farme inden for en radius på 7,8 km (sikkerhedszoner). I sammenhæng med
mødet modtog Anne-Mette Lyhne Jensen coveret til dagsordenspunktet om
mink, hvoraf det fremgik bl.a., at ”Skulle smitteudviklingen udvikle sig yder-
ligere, vil mere vidtgående tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i
Danmark, evt. kombineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod
hold og avl af mink, kunne overvejes”, og at ”MFVM vurderer endvidere, at
et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området”, ligesom der stod,
at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af
alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”. I Justitsmini-
steriets interne kommenterede dagsorden til brug for samme møde stod der,
at ”Justitsministeriet ikke har været involveret i udarbejdelsen af sagen, men
at Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag – som der også lægges op til i sagen – såfremt der sidenhen måtte
træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk områ-
de eller i hele landet”. Anne-Mette Lyhne Jensen har herom forklaret, at hun var
ubekendt med, at Justitsministeriet var skrevet ind i sagens procedureafsnit
omhandlende forberedelse af lovgrundlag, og at hun ikke havde beskæftiget
sig med sager om mink forud for den 1. oktober 2020. Kommissionen forstår
Anne-Mette Lyhne Jensens forklaring sådan, at det også ligger i forklaringen,
at hun ikke i november 2020 kunne huske coveret fra CU-sagen en måned før.
Den 22. oktober 2020 skrev Anne-Mette Lyhne Jensen en sms til afdelingschef
Tejs Binderup i Miljø- og Fødevareministeriet, hvori hun skrev, at hun skulle
sikre sig, at Tejs Binderup havde hørt melding fra ”højeste sted om, at minkene
skal aflives nu”. Anne-Mette Lyhne Jensen har herom forklaret, at hun mente
departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen, og at ”Hun havde fået
oplysningen under et CU-møde, hvor der var en drøftelse i margin til mødet”.
Hun har videre forklaret, at ”Formålet med hendes sms til Tejs Binderup var,
699
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
at hun ville fortælle Tejs Binderup, at det skulle gå hurtigere med aflivningen”,
og at ”Hun opfattede ikke drøftelsen som et ønske om udvidelse af zoner, men
alene som et ønske om øgning af hastigheden indenfor zoner”. Kommissionen
lægger herefter til grund, at Anne-Mette Lyhne Jensen i oktober måned 2020
blev involveret i forhold til mink.
Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i departementschefmødet den 2. november
2020 om aftenen, hvor drøftelsen ifølge hendes egen forklaring angik ”et ma-
reridtsscenarie”, idet Sundhedsministeriets departementschef skulle følge op
den følgende morgen. Den 3. november 2020 om morgenen modtog hun kl.
09.35 i kopi en mail fra Tejs Binderup, hvoraf det fremgik, at der ville skulle
etableres en retlig hjemmel, uanset om man bevægede sig ad et spor, der
opererede med en dvale-model, eller et spor, der helt lukkede minkbranchen.
Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at hun ikke læste mailen samme dag.
Uanset at Anne-Mette Lyhne Jensen modtog mange mails i denne periode, er
det efter kommissionens opfattelse beklageligt, at hun ikke orienterede sig i
denne, som havde overskriften ”Mink og kompensation”, og som knyttede an
til departementschefmødet aftenen før, som Anne-Mette Lyhne Jensen havde
overværet, og som ifølge hende selv havde angået ”et mareridtsscenarie”.
Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i begge departementchefmøder den 3. no-
vember 2020, og i det andet møde med start kl. 14.45 fik Justitsministeriet til
opgave at samle en sag til KU-mødet samme aften. Anne-Mette Lyhne Jensen
her herom forklaret, at ”det lyder rigtigt, at Barbara Bertelsen sagde, at resten
af mødekredsen ikke havde forstået hvor stor en potentiel katastrofe man stod
overfor”, og at ”Hastighed var rigtigt vigtigt”. Hun modtog en sms fra depar-
tementsråd i Statsministeriet, Pelle Pape, kl. 15.13 om sagen, som skulle på
KU-mødet. Heraf fremgik, at ”Der skal være en sag med klar fælles indstilling
fra myndighederne (ssi, fødevarer, politi og evt øvrige)”, og som punkter blev
bl.a. angivet ”tiltag ift at aflive mink (herunder indstilling om at sætte det i
dvale/lukke lortet)” og ”tiltag ift smittespredning blandt mennesker”. Hun
udsendte derefter selv en mail kl. 15.53 med titlen ”KU sag til i aften”, og hvor
der blandt punkter var angivet ”Aflivning af mink” og ”Inddæmning af smitte
blandt mennesker (i Nordjylland)”. Det var således koordinationskontoret i
hendes afdeling, der skulle stå for indsamlingen af bidrag. Mailen blev sendt
til de afdelingschefer, der deltog i departementchefmødet kl. 14.45, men ikke
til Tejs Binderup, hvilket var en ekspeditionsfejl, som blev redresseret samme
dag kl. 16.40. Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at fokus i Justitsmi-
700
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
nisteriet den 3. november 2020 var på tiltag i Nordjylland i forhold til den
humane sundhed (Nordjyllandspakken), hvilket svarer til, hvad blandt andre
departementschef i Justitsministeriet Johan Legarth har forklaret.
Da kontorchef i Justitsministeriet Lisbeth Gro Nielsen kl. 17.43 udsendte første
udkast til coveret til KU-mødet, var Tejs Binderup blandt modtagerne sammen
med blandt andre også Anne-Mette Lyhne Jensen, og Anne-Mette Lyhne Jensen
kunne konstatere, at Lisbeth Gro Nielsen ved mail kl. 19.10 opfordrede Tejs
Binderup til at ”skrive det nødvendige ind i coveret og sørge for, at bilaget er
klar”. Ifølge sin egen forklaring læste Anne-Mette Lyhne Jensen selv coveret
igennem og drøftede det med Lisbeth Gro Nielsen og Johan Legarth, ligesom
der blev foretaget rettelser efter ønske fra departementschef i Statsministeriet
Barbara Bertelsen. Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at der blev foretaget
sene rettelser i coveret, som ikke blev forelagt Miljø- og Fødevareministeriet.
Lisbeth Gro Nielsen rundsendte revideret cover med mail kl. 21.21, som i
Miljø- og Fødevareministeriet blev sendt til kontorchef Paolo Drostby, men
ikke til afdelingschef Tejs Binderup, idet Tejs Binderup i stedet modtog revi-
deret cover med ændringsmarkeringer kl. 21.39 og det endelige cover som
PDF-fil kl. 21.52. Anne-Mette Lyhne Jensen har forklaret, at hun under selve
KU-mødet var i dialog med Tejs Binderup, som udtrykte utilfredshed med
flere ting i coveret. Hverken Anne-Mette Lyhne Jensen eller Tejs Binderup
deltog i KU-mødet.
Samlet lægger kommissionen til grund, at Anne-Mette Lyhne Jensen var be-
kendt med, at Miljø- og Fødevareministeriet var trådt noget i baggrunden i
forberedelsen af KU-mødet for så vidt angik behandlingen af mink, mens
Justitsministeriet og også Statsministeriet havde mere centrale roller.
I overensstemmelse med Anne-Mette Lyhne Jensens forklaring lægger kom-
missionen til grund, at Anne-Mette Lyhne Jensen ikke læste bilag 2 og 2a til
KU-sagen, som blev nævnt i Lisbeth Gro Nielsens mail af kl. 21.21, og som
blev rundsendt med mail kl. 21.24 fra Statsministeriet.
Anne-Mette Lyhne Jensen modtog mundtlig orientering fra Johan Legarth om
KU-mødet den 3. november 2020 om aftenen efter mødets afslutning, og hun
skrev i en intern mail i Justitsministeriet den 4. november 2020 kl. 00.21, at
”Jeg forstår det sådan, at STMn er hovedfigur på pressemødet”.
701
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Anne-Mette Lyhne Jensen deltog i afdelingschefmødet den 4. november 2020
kl. 10.30. Tejs Binderup bragte spørgsmålet om manglende hjemmel til afliv-
ning af mink uden for sikkerhedszonerne op på mødet. Ifølge Anne-Mette
Lyhne Jensens bisidder havde Anne-Mette Lyhne Jensen ikke forud ført drøftel-
ser om hjemmel til aflivning af mink, hverken med Tejs Binderup eller andre.
Anne-Mette Lyhne Jensen har for kommissionen forklaret, at hun på grund af
et telefonopkald ikke selv på afdelingschefmødet hørte Tejs Binderups oplys-
ninger og hans efterfølgende diskussion med afdelingschef i Sundhedsmini-
steriet Dorthe Eberhardt Søndergaard, men en af Anne-Mette Lyhne Jensens
medarbejdere sad også med, og Anne-Mette Lyhne Jensen tog efter mødet
initiativ til drøftelse med Dorthe Eberhardt Søndergaard og senere også med
Tejs Binderup. Fra Dorthe Eberhardt Søndergaard modtog Anne-Mette Lyhne
Jensen kl. 11.23 en kort mail, hvor det fremgik, at en jurist i Sundhedsmini-
steriet havde set på hjemmel til aflivning af mink. Anne-Mette Lyhne Jensen
har forklaret, at hun efter aftale med Dorthe Eberhardt Søndergaard ringede
til Tejs Binderup for at sikre sig, at der var taget højde for den nye risikovur-
dering fra Statens Serum Institut, og at Tejs Binderup svarede, at han ville
drøfte dette med Fødevarestyrelsen. Det førte til, at Anne-Mette Lyhne Jensen
skrev en mail kl. 12.08 til bl.a. Dorthe Eberhard Søndergaard og Tejs Binderup
om, at ”Arbejdstesen ift hjemmel for aflivning af mink er følgende: - MVFM
har hjemmel til aflivning f alle mink i § 30 i lov om hold af dyr (MFVM af-
klarer endeligt), - der er ikke tale om ekspropriation (JM afklarer endeligt)”.
Anne-Mette Lyhne Jensen har for kommissionen forklaret, at ”Det var en
procesmail som opfølgning på et møde, hvor der blev fordelt nogle opgaver,
og det var ikke en konkluderende e-mail”, og at ”De personer, som modtog
e-mailen, var nogle af hendes allernærmeste samarbejdspartnere, og det var
derfor ikke en formel mail fra Justitsministeriet”. Anne-Mette Lyhne Jensen har
også forklaret, at ”Da hun havde sendt e-mailen ringede hun til Tejs Binderup
og gjorde ham opmærksom på e-mailen og på, at Justitsministeriet ikke havde
foretaget nogen vurdering endsige kigget i forarbejderne til bestemmelsen”.
Kommissionen lægger til grund, at den ”arbejdstese”, som Anne-Mette Lyhne
Jensen opstillede fire timer før pressemødet den 4. november 2020, og som
gik imod tilkendegivelsen fra ressortministeriet, ikke byggede på en egentlig
faglig vurdering eller et fagligt skøn fra Anne-Mette Lyhne Jensens side. I den
forbindelse bemærkes, at indholdet af mailen fra Dorthe Eberhardt Sønder-
gaard angående § 30 i lov om hold af dyr ikke fremstår som eller udgør et
grundlag for at rejse tvivl om tilkendegivelsen fra ressortministeriet. I øvrigt
702
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
stammede mailen tilbage fra september 2020, hvor diskussionen var, om der
overhovedet kunne aflives mink, herunder i sikkerhedszoner. Dette kunne
Anne-Mette Lyhne Jensen ikke se, men det fremgik på den anden side heller
ikke af mailen, at den skulle have angået hjemmel til aflivning af alle mink.
Kommissionen finder, at Anne-Mette Lyhne Jensen i stedet for at opstille en
”arbejdstese” om hjemmel uden et egentligt fagligt grundlag burde have sikret,
at den tvivl, som der i hvert fald var rejst af ressortministeriet om hjemmel
til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, var blevet kommunike-
ret til Justitsministeriets departementschef med henblik på inddragelse af
Statsministeriets departementschef, også henset til at beslutningen truffet på
KU-mødet aftenen forinden var meget vidtgående og intensiv. Dette er efter
kommissionens opfattelse kritisabelt.
I den forbindelse bemærker kommissionen, at Anne-Mette Lyhne Jensen med
mail af 4. november 2020 kl. 15.32 fra Tejs Binderup fik oplyst, at ”FVST vil
gerne have en kontakt til jer”, og at ”De mener ikke, at hjemlen kan udbredes
til hele landet”, og at denne mail var en konkret anledning til at tage kontakt
til Justitsministeriets departementschef, straks efter Anne-Mette Lyhne Jensen
havde læst mailen, også selvom det først måtte være sket efter pressemødet.
Kommissionen bemærker også, at der senere fulgte en dialog mellem Justits-
ministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet, som den 5. november 2020 in-
volverede Anne-Mette Lyhne Jensen selv, og at hun den 5. november 2020
kl. 12.55 sendte en sms til tre af sine kolleger i Justitsministeriet, hvori hun
skrev: ”Har talt med Tejs. Oplyst at vi ikke kan/vil underkende vurderingen.
Tilkendegivet at hastelov ligner deres ressort – og at vi ikke har holdning
til hvilken lov den passer i / selvstændig lov. Han havde ikke tænkt at det
ikke var deres ressort og ville lige vende internt. Dorthe S. i SUM orienteret”.
Anne-Mette Lyhne Jensen havde således på dette tidspunkt selv skrevet, at
Justitsministeriet ikke fandt at have grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fø-
devareministeriets vurdering af, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink
uden for sikkerhedszonerne. Dette var endnu en konkret anledning til at tage
kontakt til Justitsministeriets departementschef.
Anne-Mette Lyhne Jensen har for kommissionen givet en detaljeret forklaring
om, at hun den 5. november 2020 orienterede Johan Legarth om behovet for
et hastelovforslag, idet et spørgsmål var, om det skulle udarbejdes i Miljø-
og Fødevareministeriet eller i Justitsministeriet. Anne-Mette Lyhne Jensen
703
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
har forklaret, at hun i den forbindelse telefonisk meddelte Johan Legarth, at
”Miljø- og Fødevareministeriet var kommet frem til, at der ikke var hjemmel
til det med aflivning af mink, og at man i Justitsministeriet havde kigget på
det, men hverken kunne eller ville tilsidesætte denne vurdering, hvorfor der
var behov for et hastelovforslag”, og at Johan Legarth ikke spurgte ”yderlige-
re ind til hjemmelsspørgsmålet”, idet ”Johan Legarths kommentar til, at der
ikke var hjemmel til at aflive samtlige mink, var noget i retning af et ”nå””.
Anne-Mette Lyhne Jensen har under en senere afhøring forklaret, at ”hun
ikke var i tvivl om, at hun den 5. november 2020 orienterede Johan Legarth
om hjemmelsspørgsmålet som forklaret”. Johan Legarth har forklaret, at han
husker samtalen, men at han ”opfattede samtalen således, at den alene angik
hastelovforslaget omhandlende det midlertidige forbud – og ekspropriati-
onsretlige overvejelser i den forbindelse”. Henset til den åbenbare betydning
af spørgsmålet om hjemmel, ikke mindst henset til det gennemførte pres-
semøde, hvor statsministeren og blandt andre rigspolitichefen havde meldt
regeringens beslutning og eksekveringen heraf ud, finder kommissionen, at
Anne-Mette Lyhne Jensen havde en pligt til at orientere sin departementschef
om konklusionen om, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for
sikkerhedszonerne, og at det efter en samlet vurdering også er mest sandsyn-
ligt, at hun faktisk gjorde dette den 5. november 2020.
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at udmeldingerne på
pressemødet og i de efterfølgende pressemeddelelser var groft vildledende
over for minkavlere og offentlighed, ligesom der var udmeldinger over for
myndigheder, heriblandt Rigspolitiet, som udgjorde en klart ulovlig instruks.
Der er således efter kommissionens opfattelse tale om objektive brud på sand-
hedspligten og legalitetsprincippet.
Kommissionen finder, at Anne-Mette Lyhne Jensen den 4. november 2020
efter hendes deltagelse i afdelingschefmødet kl. 10.30, hvor spørgsmålet om
manglende hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne var
blevet bragt op af Tejs Binderup, kunne og burde have kommunikeret til
Justitsministeriets departementschef med henblik på inddragelse af Statsmi-
nisteriets departementschef, at der i hvert fald var rejst tvivl om hjemlen til at
aflive mink uden for sikkerhedszonerne. Ligeledes kunne og burde Anne-Met-
te Lyhne Jensen efter at have læst Tejs Binderups mail kl. 15.32 have gjort det
samme, og det havde været hensigtsmæssigt, om hun havde gjort det inden
pressemødet kl. 16.00. Efter at Anne-Mette Lyhne Jensen selv den 5. november
704
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
2020 over frokost havde accepteret, at der ikke var hjemmel, lægger kommissi-
onen som nævnt til grund, at hun faktisk orienterede Johan Legarth, men efter
Anne-Mette Lyhne Jensens egen forklaring, reagerede departementschefen
med ”noget i retning af et ”nå” og han spurgte ikke yderligere ind hertil”, og
der er ikke i hendes forklaring nogen indikation af, at departementschefen
angav, at han ville gøre noget aktivt trods udmeldingerne på pressemødet den
4. november 2020. Kommissionen finder, at Anne-Mette Lyhne Jensen kunne
og burde have presset mere på over for sin departementschef, henset til at
minkavlere og offentlighed var i en vildfarelse, som var skabt ved pressemødet
den 4. november 2020.
Kommissionen finder samlet set, at Anne-Mette Lyhne Jensen har begået tjene-
steforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger
hende draget til ansvar i anledning af medvirken til brud på sandhedspligten
og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020
og den efterfølgende opretholdelse heraf.
Kommissionen lægger til grund, at Anne-Mette Lyhne Jensen ikke var inddra-
get omkring tilblivelsen af Rigspolitiets actioncard af 6. november 2020, som
derfor ikke giver anledning til særskilte overvejelser i forhold til Anne-Mette
Lyhne Jensen, idet kommissionen dog bemærker, at actioncard var eksempel
på en direkte følge af udmeldingerne på pressemødet den 4. november 2020,
og den manglende berigtigelse heraf, som Anne-Mette Lyhne Jensen medvir-
kede til.
8.8.4.3. Justitsministeriet, kontorchef Lisbeth Gro Nielsen
Lisbeth Gro Nielsen var i efteråret 2020 kontorchef i Justitsministeriets Koor-
dinationskontor, som henhørte under Beredskabsafdelingen med Anne-Mette
Lyhne Jensen som fungerende afdelingschef.
Lisbeth Gro Nielsen har for kommissionen forklaret, at hun den 1. oktober
2020 modtog et cover udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet om hånd-
tering af mink til brug for et CU-møde samme dag. Det fremgik af coveret, at
”Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag,
som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret med et
midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne overve-
jes”, og at ”MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret
lovgivning på området”, ligesom der stod, at ”MFVM, JM og SUM forbereder
705
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen
måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk
område eller i hele landet”. Ifølge sin forklaring deltog Lisbeth Gro Nielsen
i udarbejdelsen af Justitsministeriets interne kommenterede dagsorden til
brug for samme møde, hvori der stod, at ”Justitsministeriet ikke har været
involveret i udarbejdelsen af sagen, men at Justitsministeriet gerne bistår med
den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag – som der også lægges
op til i sagen – såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning
af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”. Lisbeth
Gro Nielsen har forklaret, at koordinationskontoret ikke på dette tidspunkt
interesserede sig for, hvorvidt der var hjemmel til at aflive samtlige mink i
Danmark, og Lisbeth Gro Nielsen deltog ikke selv i CU-mødet.
Lisbeth Gro Nielsen har forklaret, at hun ikke deltog i departementschefmø-
derne den 2. og 3. november 2020, men at Anne-Mette Lyhne Jensen orien-
terede hende om det sidste møde afholdt den 3. november 2020 kl. 14.45, og
at Justitsministeriet havde fået til opgave at koordinere KU-sagen om mink.
Lisbeth Gro Nielsen var bekendt med, at departementsråd i Statsministeriet,
Pelle Pape, kl. 15.13 sendte en sms om sagen, som skulle på KU-mødet, og
at Anne-Mette Lyhne Jensen kl. 15.53 sendte en mail med titlen ”KU sag til
i aften”. Lisbeth Gro Nielsen har forklaret, at hun fik til opgave at udarbejde
coveret til KU-sagen samt indsamle bilag, og hun fremsendte med mail kl.
17.43 første udkast til et cover til øvrige ministerier, heriblandt Miljø- og Føde-
vareministeriet, og hun modtog bemærkninger fra bl.a. Sundhedsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet.
Lisbeth Gro Nielsen har forklaret, at ”Hun havde lidt svært ved at være helt
med på, hvad der blev skrevet om i e-mailene”, og at ”Hun mener godt, at hun
kunne ses som ”den nye i klassen” i forhold til håndteringen af coronasmitte
blandt mink”. Kommissionen forstår situationen sådan, at Lisbeth Gro Nielsen
den eftermiddag blev kastet ind i arbejdet med at udarbejde et cover.
Lisbeth Gro Nielsen har forklaret, at hun hurtigt gennemgik de forskellige
bilag, som andre ministerier fremsendte, og som indgik i KU-sagen, og at
hun i øvrigt primært havde fokus på udkastet til cover. Med hensyn til Mil-
jø- og Fødevareministeriet modtog Lisbeth Gro Nielsen med mail kl. 15.49
og kl. 17.01 det udkast til ØU-sag, som Miljø- og Fødevareministeriet havde
arbejdet med, men uden særskilt angivelse i mailen om, hvad udkastet skulle
706
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
bruges til. Lisbeth Gro Nielsen har forklaret, at hun ikke var klar over, hvor-
vidt dokumentet var tiltænkt som et cover eller et bilag, og at hun ikke vidste,
hvad hun skulle bruge dokumentet til. Ved mail sendt kl. 18.59 bemærkede
afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup, at ministeriets
udkast ikke var med i ”pakken”, og Lisbeth Gro Nielsen svarede hertil kl. 19.10,
at ”Det er ikke, fordi vi vil tage udkastet til ØU-sag osv. med. Det var bare
det umiddelbare indtryk, at det ikke var klar”, og at ”Hvis det skal med, må
I meget gerne skrive det nødvendige ind i coveret og sørge for, at bilaget er
klar, så der ikke er kommentarbokse osv. i det”. Miljø- og Fødevareministeriet
færdiggjorde herefter udkastet som et bilag til KU-sagen, men vendte ikke i
den sammenhæng tilbage i forhold til coveret.
Lisbeth Gro Nielsen sendte coveret til KU-sagen til Statsministeriet, som her-
efter kl. 20.12 udsendte coveret sammen med bilag til KU-mødet, og Lisbeth
Gro Nielsen sendte kl. 21.21 pr. mail revideret cover til KU-sagen til en række
ministerier, heriblandt i Miljø- og Fødevareministeriet kontorchef Paolo Drost-
by, men ved en fejl ikke afdelingschef Tejs Binderup, hvilket revideret cover
Statsministeriet rundsendte kl. 21.24.
Lisbeth Gro Nielsen har videre forklaret, at det først var den 4. november
2020, at hun i kraft af Anne-Mette Lyhne Jensens mail kl. 12.08 med en ”ar-
bejdstese” om hjemmel til aflivning af mink, blev bekendt med, at der var en
hjemmelsproblematik. Allerede fordi arbejdstesen var, at der var hjemmel,
finder kommissionen, at Lisbeth Gro Nielsen ikke selv burde have overvejet
og inddraget spørgsmål om hjemmel i sit arbejde den 4. november 2020, her-
under da hun kl. 13.34 fik tilsendt udkast til statsministerens tale til faktatjek.
Kommissionen finder herefter, at der ikke er grundlag for, at det offentlige
søger Lisbeth Gro Nielsen draget til ansvar.
8.8.5. Rigspolitiet
8.8.5.1. Rigspolitichef Thorkild Fogde
Thorkild Fogde har siden marts 2020 været rigspolitichef, og han var således
også rigspolitichef og dermed øverste embedsmand i dansk politi i november
2020 med reference direkte til Justitsministeriets departementschef Johan
Legarth. Han er uddannet cand.jur.
707
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Thorkild Fogde har for kommissionen forklaret, at han på foranledning af
Johan Legarth deltog i departementschefmødet den 2. november 2020 kl.
21.30. Han har forklaret, at ”Han opfattede det som om, at der var ”noget på
vej”, da det var usædvanligt, at han deltog i møder med departementscheferne”.
Han har også forklaret, at ”Per Okkels startede mødet med at oplyse, at sund-
hedsmyndighederne havde opdaget en ny virusmutation i mink, og at Kåre
Mølbak samme dag havde talt med pelsavlerbranchen om dette”, og at ”Det var
en alvorlig oplysning, og der blev ret stille på mødet, da Per Okkels kom med
oplysningen om en ny virusmutation, som muligvis også var vaccineresistent,
hvilket var en helt ny situation”. Videre har Thorkild Fogde forklaret, at der
efterfølgende var en intern drøftelse i Rigspolitiet med deltagelse af politidi-
rektør Lykke Sørensen og politiinspektør Uffe Stormly om udarbejdelse af en
plan for et scenarie bestående i aflivning af alle mink. Ifølge Thorkild Fogde
var det et ”worst case scenarie”.
Den 3. november 2020 kl. 8.36 modtog Thorkild Fogde en sms fra Johan
Legarth med en såkaldt ”Mink plan”. Heri stod bl.a.: ”politiet laver et nød-
plan for aflivning (som i nødvendigt omfang suspendere dyreværnsregler,
miljøbeskyttelsesregler mv.)”. Thorkild Fogde har under sin forklaring for
kommissionen tilsluttet sig Johan Legarths forklaring om, at sms’en var ”en
opfølgning på mødet mandag aften den 2. november 2020, hvor der blev lagt
nogle helt overordnede spor ud, som var afhængig af Statens Serum Instituts
endelige risikovurdering. Parentesen, som indeholder et forbehold, angiver,
at man skulle vente og se, hvad der skete. Hvis risikovurderingen viste sig i
sin værste form, så var der oplagt også en operativ opgave for politiet. Derfor
blev Thorkild Fogde holdt inde i loopet”. Han har endvidere forklaret, at Johan
Legarth og han løbende havde en dialog parallelt mellem de forskellige mø-
der. Den 3. november 2020 deltog Thorkild Fogde i departementschefmødet
kl. 13.30, men ikke i det senere departementschefmøde kl. 14.45, idet han i
stedet afholdt et internt møde i Rigspolitiet, ifølge Thorkild Fogdes forklaring
formentlig ”for at afrapportere, hvad Per Okkels havde oplyst på departe-
mentschefmødet, herunder orientere Lykke Sørensen og Uffe Stormly om, at
de nærmede sig worst case scenariet”.
Thorkild Fogde havde i mellemtiden kl. 13.44 modtaget et udkast til delplan
for det tilfælde, at regeringen besluttede, at alle mink skulle aflives. Han har
forklaret, at han så delplanen, ligesom han var bekendt med, at mink ville være
på dagsordenen på et KU-møde samme aften, men han har også forklaret, at
708
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
han ikke var bekendt med, at delplanen blev delt med Justitsministeriet og
indgik som bilag i en KU-sag.
Thorkild Fogde har forklaret, at han efter KU-mødet modtog besked om beslut-
ningen om at aflive alle mink og tillige, at ”Han fik af politiets kommunikati-
onsenhed oplyst, at det var besluttet, at han skulle deltage i et pressemøde kl.
16”, idet han til brug for sin forberedelse modtog ”Q&A og faktaark om rege-
ringens beslutning” samt talepinde. Thorkild Fogde har forklaret, at ”hans rolle
på pressemødet var at oplyse, at politiet ville stille de ressourcer til rådighed,
som Fødevarestyrelsen havde brug for”. På pressemødet redegjorde Thorkild
Fogde for planlægningen af den forestående omfattende myndighedsindsats
i forhold til aflivningen af alle mink i Danmark, idet han appellerede til, at
minkavlerne samarbejdede med myndighederne.
Som nævnt i afsnit 8.3.1 ovenfor finder kommissionen, at udmeldingerne på
pressemødet, ligesom i de efterfølgende pressemeddelelser, var groft vildle-
dende, og at der endvidere blev givet en klart ulovlig instruks til bl.a. Rigs-
politiet, om straks at igangsætte aflivning af alle mink. Der er således efter
kommissionens opfattelse tale om objektive brud på sandhedspligten og le-
galitetsprincippet.
Henset til udmeldingerne på pressemødet og den forestående eksekvering,
finder kommissionen ikke i sammenhængen at kunne lægge vægt på Thorkild
Fogdes betragtninger fremført over for kommissionen om, at han opfattede
regeringens udmelding dagen før som en politisk beslutning, der traditionelt
skulle følges op af myndighederne med udstedelse af regler og gennemførelse
af myndighedshandlinger. I overensstemmelse med Thorkild Fogdes forkla-
ring lægger kommissionen til grund, at Thorkild Fogde ikke var bekendt med,
at der ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne.
Henset til graden af involvering i pressemødet og forberedelsen heraf har
kommissionen ikke fundet fornødent grundlag for at rette kritik mod Thorkild
Fogde, selv om det havde været ønskeligt, om Rigspolitiet havde spurgt res-
sortmyndigheden ind til hjemmel, forinden bistand blev iværksat og udmeldt.
I forlængelse af pressemødet den 4. november 2020 tog Thorkild Fogde initia-
tiv til et møde i Den nationale operative stab den 5. november 2020 kl. 08.00
om mink med deltagelse af styrelseschefer. Forinden mødet havde Thorkild
Fogde i en mail sendt kl. 07.05 til Lykke Sørensen og Uffe Stormly skrevet, at
709
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
alle mink i Danmark ”gerne [skulle] være aflivet mandag den 16. november
2020”. Mødet i Den nationale operative stab blev afholdt virtuelt. Thorkild
Fogde var mødeleder, og i mødet deltog bl.a. Lykke Sørensen og veterinær-
direktør Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen. På mødet sagde Hanne Larsen
ifølge Rigspolitiets referat, at ”Pelsningen i zone 3 er i gang på helt normal
vis, og der skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inklusiv avlsdyr) afli-
ves”. Hanne Larsen har herom forklaret, at ”Hendes bemærkning om, at der
skulle arbejdes på en hjemmel til aflivning af alle dyr, gav ikke Thorkild Fogde
anledning til bemærkninger. Hendes opfattelse var, at han tog det ad notam,
for hun husker, at hun sagde, at der skulle være drøftelse mellem Miljø- og
Fødevareministeriets departement og Justitsministeriet, og hun var jo på det
tidspunkt ikke i stand til at sige, om de kunne finde hjemlen et andet sted.”
Thorkild Fogde har om mødet og mødereferatet forklaret, at ”NOST’en er
en stab sammensat af sektormyndigheder og ledes af en stabschef, som på
daværende tidspunkt var politiinspektør Uffe Stormly. Kort tid efter dette
møde gik der er et større planlægningsarbejde i gang, som Hanne Larsen og
Fødevarestyrelsen indgik i, da Fødevarestyrelsen kendte lovgivningen mv.”
Politidirektør Lykke Sørensen har om mødet og mødereferatet forklaret, at
”Fødevarestyrelsen oplyste på dette møde, at der, efter deres opfattelse, ikke
var hjemmel til at aflive alle mink, men at de var ved at skaffe hjemmel hertil”
og ”Hun mener, at Hanne Larsens (Fødevarestyrelsen) indlæg er gengivet stort
set ordret i referatet. Hanne Larsen redegjorde for, at der ikke var hjemmel
til at tvinge minkavlere i zone 3 til at aflive deres mink. Oplysningen om den
manglende lovhjemmel gav ikke anledning til nogen drøftelser på mødet.”
På den baggrund lægger kommissionen til grund, at Thorkild Fogde på mødet
fik viden om, at der ikke var hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerheds-
zonerne. Kommissionen lægger i den forbindelse også vægt på, at Thorkild
Fogde den 5. november 2020 kl. 10.42 modtog en mail fra Lykke Sørensen,
som nævnte, at der var ”et hjemmelsspørgsmål, jf. vores samtale, som JM kig-
ger på”. Thorkild Fogde har forklaret, at han forstod mailen som begrænset
til aflivningsmetoder, hvorimod Lykke Sørensen har forklaret, at ”Hun me-
ner også, at hun havde en samtale med Thorkild Fogde om den manglende
lovhjemmel efter mødet”, hvilket efter kommissionens opfattelse er en mere
sandsynlig forklaring, også henset til at de hjemmelsmæssige overvejelser i
Justitsministeriet samme formiddag ikke ses at have angået brug af gift, men
hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne. I sammenhængen
bemærker kommissionen, at Thorkild Fogde må have indset, at den mang-
710
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
lende hjemmel til aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne, der indgik i
en meget vidtgående og intensiv eksekvering, ikke blot var et spørgsmål om
ændring i en bekendtgørelse, men om lovgivning, idet kommissionen i øvrigt
bemærker, at den konkrete bekendtgørelse om covid-19 i pelsdyr i perioden
blev ændret på daglig basis, således både den 4., 5. og 6. november 2020,
hvorfor et behov begrænset til ændring heri allerede af den grund næppe ville
have givet anledning til bemærkning på mødet i Den nationale operative stab
den 5. november 2020 om morgenen.
Kommissionen finder, at det er kritisabelt, at Thorkild Fogde ikke reagerede,
da han blev opmærksom på den manglende hjemmel. Denne information
burde efter kommissionens opfattelse have givet Thorkild Fogde anledning til
at rejse spørgsmålet med henblik på at få afklaret betydningen heraf i forhold
den omfattende opgave, som Rigspolitiet i regi af Den nationale operative stab
var blevet bedt om at bistå med, i første række over for departementschefen
i Justitsministeriet. Det ændrer ikke herved, at der faktisk ikke fra myndig-
hedsside blev gennemtvunget aflivning af mink uden for sikkerhedszonerne,
allerede fordi udmeldingerne til minkavlerne på pressemødet den 4. november
2020 også angik minkavlere uden for sikkerhedszonerne.
I overensstemmelse med Thorkild Fogdes forklaring lægger kommissionen
til grund, at Thorkild Fogde ikke var bekendt med indholdet af Rigspolitiets
actioncard, som forelå den 6. november 2020, idet han først modtog under-
retning herom den 10. november 2020. Thorkild Fogde var som nævnt den 5.
november 2020 blevet gjort bekendt med, at der ikke var hjemmel til aflivning
af mink uden for sikkerhedszonerne, og han måtte herefter have indset, at
den instruks, som var blevet givet til blandt andre Rigspolitiet på pressemødet
den 4. november 2020, var ulovlig. Thorkild Fogde måtte imidlertid lægge
til grund, at hjemmelsproblemet var kendt af hans underordnede, herunder
Lykke Sørensen, Birgitte Buch og Uffe Stormly, som ligeledes deltog i mødet
i Den nationale operative stab den 5. november 2020, og at politiets arbejde
ville blive tilrettelagt i overensstemmelse hermed. Der er således efter kom-
missionens opfattelse ikke anledning til at udtale kritik af Thorkild Fogde i
anledning af politiets brug af actioncardet.
Den 7. november 2020 deltog Thorkild Fogde i et pressemøde kl. 16.00 med
bl.a. sundhedsministeren og miljø- og fødevareministeren. Ganske som pres-
semødet den 4. november 2020 indbefattede pressemødet den 7. november
711
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
2020 eksekvering af regeringens beslutning om at aflive alle mink, men Thor-
kild Fogde vidste nu, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink, ligesom
han var bekendt med de tidligere udmeldinger, som efter kommissionens
opfattelse var groft vildledende. På pressemødet den 7. november 2020 sagde
Thorkild Fogde, at ”For så vidt angår aflivning af mink, der er der allerede
ved at foregå en kraftig opskruning af tempoet. Der bliver tilført ressourcer,
og tempoet skrues op både i Nordjylland og i resten af landet, som fødevare-
ministeren også nævnte før”. Han lagde endvidere vægt på samarbejdet med
minkavlerne. Efter kommissionens opfattelse bakkede Thorkild Fogde herved
op om de groft vildledende udmeldinger tilbage fra pressemødet den 4. no-
vember 2020. Det gør i den forbindelse ikke nogen forskel, at Thorkild Fogde
har forklaret, at ”han ikke havde grund til at tro, at de andre deltagere på pres-
semødet den 7. november 2020 ikke vidste noget om hjemmelsspørgsmålet”,
idet sådan viden i alle tilfælde ikke omfattede minkavlerne, ligesom udsagnet
i øvrigt stemmer dårligt overens med udmeldingerne på pressemødet.
Det er efter kommissionens opfattelse kritisabelt, at Thorkild Fogde på pres-
semødet den 7. november 2020 støttede op om udmeldinger, der fastholdt
minkavlere og offentlighed i en vildfarelse, som var skabt ved pressemødet
den 4. november 2020, selv om Thorkild Fogde den 7. november 2020 vidste,
at der manglede hjemmel til den myndighedsindsats, som var blevet iværksat.
Thorkild Fogde havde i forbindelse med pressemødet den 7. november 2020
selvstændig anledning til at rejse spørgsmålet om hjemmel til aflivning af
alle mink, i første række over for Justitsministeriet, med henblik på at bringe
minkavlere og offentlighed ud af vildfarelsen, og det er kritisabelt, at Thorkild
Fogde ikke sikrede dette forud for pressemødet eller i hvert fald umiddelbart
efter, da det samlede indhold af pressemødet var kendt.
På den baggrund finder kommissionen, at Thorkild Fogde har begået tjeneste-
forseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger
at drage ham til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandheds-
pligten og legalitetsprincippet i forbindelse med opretholdelsen af den grove
vildledning, som kunne føres tilbage til pressemødet den 4. november 2020.
8.8.5.2. Rigspolitiet, politidirektør Lykke Sørensen
Lykke Sørensen har været politidirektør i Rigspolitiet siden august 2020.
712
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
Lykke Sørensen har forklaret, at hun som politidirektør er ansvarlig for Poli-
tiområdet, der har 650 medarbejdere fordelt i National Efterforskningsafde-
ling og National Beredskabsafdeling.
Lykke Sørensen har forklaret, at rigspolitichef Thorkild Fogde deltog i depar-
tementschefmødet den 2. november 2020 kl. 21.30, og at hun efterfølgende
deltog i et internt møde med Thorkild Fogde og politiinspektør Uffe Stormly,
hvor det blev aftalt at udarbejde en plan for et scenarie bestående i aflivning
af alle mink. Hun sendte et udkast til delplan til Thorkild Fogde den 3. no-
vember 2020 kl. 13.44.
Lykke Sørensen har forklaret, at hun blev orienteret om beslutningen på
KU-mødet, herunder ved samtale den 4. november 2020 med afdelingschef i
Justitsministeriet Anne-Mette Lyhne Jensen, men at hun var ikke involveret
i planlægningen af pressemødet den 4. november 2020. Lykke Sørensen har
videre forklaret, at hun deltog i mødet i Den nationale operative stab den 5.
november 2020 kl. 08.00 med deltagelse af styrelseschefer, og at veterinær-
direktør Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen på mødet oplyste, at der ikke
var lovhjemmel til at aflive mink uden for beskyttelseszonerne, ligesom hun
modtog samme oplysning under samtaler med Anne-Mette Lyhne Jensen den
5. november 2020. Lykke Sørensen havde anledning til at lade sin viden om
manglende hjemmel passere ned gennem sin organisation, særligt da hun
vidste, at Den nationale operative stab var sat i spidsen for eksekvering af
beslutningen om aflivning af alle mink, men hun vidste samtidig, at politiin-
spektør Uffe Stormly og juridisk sektionsleder Birgitte Buch havde fået samme
information på mødet kl. 08.00.
Lykke Sørensen sendte den 5. november 2020 kl. 10.42 en mail til Thorkild
Fogde, hvori hun nævnte ”Herudover er der et hjemmelsspørgsmål, jf. vores
samtale, som JM kigger på.”
Lykke Sørensen ses ikke at have haft nogen involvering i anledning af Thorkild
Fogdes deltagelse i pressemødet den 7. november 2020.
I overensstemmelse med Lykke Sørensens forklaring lægger kommissionen
til grund, at Lykke Sørensen ikke var bekendt med indholdet af Rigspolitiets
actioncard, som forelå den 6. november 2020, idet hun først modtog under-
713
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
retning herom den 10. november 2020. Der er således ikke anledning til at
udtale kritik af Lykke Sørensen i anledning af actioncardet.
Kommissionen finder, at der ikke er grundlag for, at det offentlige søger Lykke
Sørensen draget til ansvar.
8.8.5.3. Rigspolitiet, politiinspektør Uffe Stormly
Uffe Stormly blev ansat i politiet i 1982. Han var i en årrække fra 2004-2012
ansat i forskellige stillinger i Nordsjællands Politi, senest som politiinspektør.
Han blev i 2017 ansat som politiinspektør i Nationalt Beredskabscenter hos
Rigspolitiet, bl.a. med funktion som stabschef for Den nationale operative stab.
Uffe Stormly deltog i mødet med styrelsescheferne i Den nationale operative
stab den 5. november 2020 kl. 08.00. Mødet, som omhandlede mink, blev af-
holdt virtuelt. Rigspolitichef Thorkild Fogde var mødeleder, og i mødet deltog
bl.a. politidirektør Lykke Sørensen og for Fødevarestyrelsen veterinærdirektør
Hanne Larsen. På mødet sagde Hanne Larsen ifølge Rigspolitiets referat, at
”Pelsningen i zone 3 er i gang på helt normal vis, og der skal arbejdes på en
hjemmel til, at alle dyr (inklusiv avlsdyr) aflives”.
Uffe Stormly har forklaret, at han ikke gjorde sig tanker om hjemmelsspørgs-
målet, da der ikke blev slået mink ned uden for zone 1 og zone 2. Uffe Stormly
var imidlertid efter Hanne Larsens udmelding på mødet med styrelsescheferne
bekendt med, at der var et hjemmelsproblem med hensyn til at aflive alle mink,
inkl. avlsdyr, og det ændrer ikke herved, at der faktisk ikke fra myndighedsside
blev gennemtvunget aflivning af mink uden for zone 1 og zone 2.
Uffe Stormly gav den 6. november 2020 juridisk sektionsleder Birgitte Buch og
en juridisk medarbejder besked om, at politiet skulle bistå Fødevarestyrelsen
med opkald til minkavlerne. Det blev i den forbindelse besluttet at udarbejde
et actioncard. Han godkendte actioncardet, som var rettet mod minkfarme
uden for sikkerhedszonerne (zone 3), den 6. november 2020.
Som anført i afsnit 8.5.1 ovenfor finder kommissionen, at politiet med ac-
tioncardet kommunikerede til minkavlere, at alle mink skulle aflives, også
mink på farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket blev betonet i tilfælde af,
at minkavlere ikke umiddelbart indgik aftale om optælling. Henset til at den
telefoniske kontakt ifølge actioncardet blev indledt med bemærkning om, at
714
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
”regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at alle
mink i Danmark skal aflives”, finder kommissionen, at det i hvert fald ikke
med actioncardet blev sikret, at borgerne i forhold til aftaler om optælling
handlede frivilligt. Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke
indtrykket hos minkavlerne af, at myndighederne ville gribe ind. Som nævnt
i afsnit 8.5.1 finder kommissionen det særdeles kritisabelt og i strid med
sandhedspligten og legalitetsprincippet, at Rigspolitiet alligevel anvendte et
actioncard, som så bort fra, at der manglede hjemmel, og at minkavlere med
farme uden for sikkerhedszonerne således ikke skulle (”skal”) aflive mink.
I cirkulære om ledelsesmæssig godkendelse og legalitetskontrol af politiets
plansæt, som omfatter actioncards, er det fastsat, at der skal ske juridisk
godkendelse af samtlige plansæt udarbejdet til brug for operative indsatser.
Stabschefen er overordnet ansvarlig for at sikre legaliteten af alle operative
indsatser. Stabschefen kan konkret eller generelt udpege en eller flere jurister
i politikredsen som ansvarlig for at sikre legaliteten af de operative plansæt.
Kommissionen finder, at Uffe Stormly, der i sin funktion som stabschef for
Den nationale operative stab, var overordnet ansvarlig for at sikre legaliteten
af alle operative indsatser, og som iværksatte udarbejdelsen af actioncardet og
endvidere godkendte det, er ansvarlig for indholdet af actioncardet og politiets
anvendelse heraf i den telefoniske kontakt med minkavlerne.
Kommissionen finder på den baggrund, at Uffe Stormly har begået en tjeneste-
forseelse af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige
søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sand-
hedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med politiets anvendelse af
actioncardet af 6. november 2020.
Rigspolitiet, politiassessor, juridisk sektionsleder Birgitte
Buch
Birgitte Buch var i efteråret 2020 ansat i Rigspolitiet som juridisk sektionsle-
der i National Beredskabscenter. National Beredskabscenter har haft skiftende
betegnelser, men indholdet af hendes stilling har været uændret, siden hun
tiltrådte stillingen i 2005.
Birgitte Buch var referent på mødet i Den nationale operative stab med delta-
gelse af styrelseschefer den 5. november 2020 kl. 08.00. Mødet, som omhand-
8.8.5.4.
715
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
lede mink, blev afholdt virtuelt. Rigspolitichef Thorkild Fogde var mødeleder,
og i mødet deltog bl.a. politidirektør Lykke Sørensen og for Fødevarestyrelsen
veterinærdirektør Hanne Larsen. På mødet sagde Hanne Larsen ifølge Rigs-
politiets referat, at ”Pelsningen i zone 3 er i gang på helt normal vis, og der
skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inklusiv avlsdyr) aflives”. Birgitte
Buch var således vidende om, at der var et hjemmelsproblem med hensyn til
at aflive alle mink, inkl. avlsdyr.
Birgitte Buch fik den 6. november 2020 af Uffe Stormly at vide, at politiet
skulle bistå Fødevarestyrelsen med opkald til minkavlere uden for sikker-
hedszonerne. Det blev i den forbindelse besluttet at udarbejde et actioncard,
men hun husker ikke, hvem der besluttede det. Hun har for kommissionen
forklaret, at hun den 6. november 2020 godkendte actioncardet.
Som anført i afsnit 8.5.1 ovenfor finder kommissionen, at politiet med ac-
tioncardet kommunikerede til minkavlere, at alle mink skulle aflives, også
mink på farme uden for sikkerhedszonerne, hvilket blev betonet i tilfælde af,
at minkavlere ikke umiddelbart indgik aftale om optælling. Henset til at den
telefoniske kontakt ifølge actioncardet blev indledt med bemærkning om, at
”regeringen af hensyn til folkesundheden har truffet beslutning om at alle
mink i Danmark skal aflives”, finder kommissionen, at det i hvert fald ikke
med actioncardet blev sikret, at borgerne i forhold til aftaler om optælling
handlede frivilligt. Tværtimod var den telefoniske kontakt med til at forstærke
indtrykket hos minkavlerne af, at myndighederne ville gribe ind. Som nævnt
i afsnit 8.5.1 finder kommissionen det særdeles kritisabelt, og i strid med
sandhedspligten og legalitetsprincippet, at Rigspolitiet alligevel anvendte et
actioncard, som så bort fra, at der manglede hjemmel, og at minkavlere med
farme uden for sikkerhedszonerne således ikke skulle (”skal”) aflive mink.
I cirkulære om ledelsesmæssig godkendelse og legalitetskontrol af politiets
plansæt, som omfatter actioncards, er det fastsat, at der skal ske juridisk
godkendelse af samtlige plansæt udarbejdet til brug for operative indsatser.
Stabschefen er overordnet ansvarlig for at sikre legaliteten af alle operative
indsatser, men kan konkret eller generelt udpege en eller flere jurister i poli-
tikredsen som ansvarlig for at sikre legaliteten af de operative plansæt.
Kommissionen finder, at legalitetskontrollen i den konkrete situation må anses
for at være delegeret til Birgitte Buch, der som nævnt godkendte actioncardet.
716
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
Kommissionen finder herefter, at Birgitte Buch er ansvarlig for indholdet
af actioncardet og politiets anvendelse heraf i den telefoniske kontakt med
minkavlerne.
Kommissionen finder på den baggrund, at Birgitte Buch har begået en tje-
nesteforseelse af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige
søger hende draget til ansvar i anledning af hendes medvirken til brud på
sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med politiets anvendelse
af actioncardet af 6. november 2020.
8.8.6. Finansministeriet
8.8.6.1. Finansministeriet, departementschef Peter Stensgaard Mørch
Peter Stensgaard Mørch blev udnævnt som departementschef i Finansmi-
nisteriet i 2019, og han var således departementschef i Finansministeriet i
november 2020. Han er uddannet cand.scient.pol.
Peter Stensgaard Mørch har forklaret, at han første gang blev præsenteret for
en beløbsmæssig oversigt over nedslagning af alle danske minkbesætninger i
en håndakt til et forberedende CU-møde den 11. september 2020, og at da der
var tale om noget, der kunne udvikle sig til en udgift på 10-15 mia. kroner,
kan han mundtligt have varslet ministeren om, at sagen var på vej.
Den 23. september 2020 var han mødeleder på et forberedende ØU-møde, hvor
håndtering af mink var på dagsordenen. Han har forklaret, at departements-
chef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, og departementschef
Per Okkels, Sundhedsministeriet, var uenige om håndtering af smitten blandt
mink, og at han konkluderede, at der var brug for at arbejde videre med sagen,
så regeringen kunne se, hvad der var af uenigheder, medmindre man inden
da opnåede enighed mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsmi-
nisteriet om indsatsen.
Han deltog i ØU-mødet den 30. september 2020, hvor finansministeren var
mødeleder. I coveret til dagsordenspunktet om mink var omtale af mulighe-
den for aflivning af alle danske mink og omtale af ekspropriation, ligesom det
fremgik, at aflivning af alle mink ville være et meget vidtgående tiltag, som
forudsatte en mere detaljeret belysning af konsekvenserne. Peter Stensgaard
Mørch har forklaret, at miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren
under mødet var enige om at foreslå nedslagning af minkbesætninger inden
717
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
for en risikozone, og nu var der, i modsætning til det forberedende ØU-møde,
enighed mellem de to ministerier om tiltagene, samt at det blev besluttet,
at der skulle udvikles oplæg til mere vidtgående tiltag. Der blev ikke rejst
spørgsmål om hjemmel under mødet, og der var ingen hjemmelsproblemer
i forhold til de tiltag, der stod beskrevet i coveret. Finansministeren konklu-
derede, at sundhedsministeren og miljø- og fødevareministeren straks skulle
lave et nyt beslutningsoplæg med passende indstillinger, som skulle foreligge
den følgende dag.
Peter Stensgaard Mørch deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020, hvor der i for-
hold til mink blev besluttet at aflive smittede mink såvel som mink på farme
inden for en radius på 7,8 km (sikkerhedszoner). Af coveret til dagsordens-
punktet om mink fremgik, at ”Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere,
vil mere vidtgående tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark,
evt. kombineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl
af mink, kunne overvejes”, og at ”MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag
forudsætter ændret lovgivning på området”, ligesom der stod, at ”MFVM, JM og
SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt
der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger
i et geografisk område eller i hele landet”. Peter Stensgaard Mørch har forkla-
ret, at han først fik materialet til brug for CU-mødet den 1. oktober 2020 fem
minutter før mødets start, og at han ikke vidste, at nogle afsnit i coveret til
CU-mødet, bl.a. om, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring
af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om
aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”, var
indsat på initiativ af embedsmænd i Finansministeriet. På grundlag af en sms
fra Peter Stensgaard Mørch tiltrådte finansministeren, at det var tilstrækkeligt
at orientere ØU om beslutningerne, som blev truffet på CU-mødet.
Peter Stensgaard Mørch deltog i departementschefmødet den 2. november
2020 om aftenen såvel som i det andet departementschefmøde den 3. novem-
ber 2020 kl. 14.45, hvor det blev klart, at der ville blive et KU-møde samme
aften om mink.
Med hensyn til tempobonus har Peter Stensgaard Mørch forklaret, at ”Tempo-
bonus var et værktøj, der kom på banen den 2. eller 3. november 2020, hvilket
Finansministeriet syntes var et egnet beredskab at bringe i anvendelse, da der
skulle skrues op for tempoet”.
718
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
Om formiddagen den 3. november 2020 havde finansministeren godkendt
et notat af 2. november 2020 fra Finansministeriet, der havde titlen ”Mu-
lig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, og hvor indstillingen var, at
”Miljø- og Fødevareministeriet afsøger mulighederne for en ”tempo-bonus”
på mødet med branchen d. 3. november”. Forinden finansministerens god-
kendelse havde Peter Stensgaard Mørch gennemgået notatet og foranlediget
ændringer heri. Notatet kom til at indgå i KU-sagen som bilag 3 (efter visse
tilpasninger fra Miljø- og Fødevareministeriets side).
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret, at man i forhold til bevillinger
skal gennem to låse: ”den første lås er, om regeringen vil prioritere økonomien
til en given sag. Først når den nøgle er drejet om, kan man gå til lås nr. 2 hos
fagministeriet, som må tage hånd om lovgivning, aktstykker mv.” Videre har
Nicolai Wammen forklaret, at med notatet af 2. november 2020 og hans god-
kendelse var ”den første lås … låst op”, og at det på helt sædvanlig vis herefter
var Miljø- og Fødevareministeriet, som skulle arbejde videre, herunder med
hjemmel. Afdelingschef i Finansministeriet Kent Harnisch har forklaret, at
”hvis miljø- og fødevareministeren vurderede, at det var en god idé at drøf-
te tempobonus med branchen, stillede Finansministeriet en budgetgaranti
til rådighed hertil”, og at den bevillingsmæssige hjemmel så skulle komme
efterfølgende i et aktstykke fra Miljø- og Fødevareministeriet. Afdelingschef
i Finansministeriet Martin Ulrik Jensen har forklaret, at der ved finansmini-
sterens godkendelse af, at man begyndte at tale om tempobonus, ikke ligger
en godkendelse af, at der er hjemmel til at udbetale en tempobonus, mens
souschef i Finansministeriet Asbjørn Brink har forklaret, at ”notatet skulle
tjene som beslutningsgrundlag for en godkendelse af, at Finansministeriet
ville afsætte midlerne til tempobonusmodellen”, og at disse midler først ville
kunne udbetales, når der forelå den bevillingsmæssige hjemmel i form af
eksempelvis et aktstykke.
På den baggrund lægger kommissionen til grund, at det i hvert fald ikke
fremgik af Finansministeriets notat, at finansiel hjemmel til tempobonus var
tilvejebragt. Sådan finansiel hjemmel kunne allerede foreligge, men eftersom
tempobonus var en ny idé, og eftersom tempobonus hverken var kompensa-
tion for tab eller begrundet i påførte omkostninger, men derimod et tilskud,
finder kommissionen, at det for Peter Stensgaard Mørch må have fremstået
som i hvert fald temmelig usikkert, om der den 3. november 2020 forelå
den fornødne finansielle hjemmel til tempobonus. Det ændrer ikke herpå,
719
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
at Peter Stensgaard Mørch har forklaret både, at ”De fokuserede på at sikre
tempo og eksekveringskraft, samt at de skulle arbejde videre med tempo-
bonusordningen”, og at ”Han havde ikke hørt, at der manglede hjemmel til
tempobonusordningen. Det var normalt, at der var en dialog om efterfølgende
godkendelse i Folketinget.”
Af en i Finansministeriet udarbejdet håndakt af 3. november 2020 til brug for
KU-mødet fremgik bl.a., at ”Der lægges op til at iværksætte følgende initiativer
til håndtering på den korte bane: 1. Incitamentsordning for hurtigere aflivning
(”tempo-bonus”) til anslået ca. 100-300 mio. kr.”. Under ”Hovedbudskaber”
stod indledningsvis, at ”Først og fremmest skal vi øge tempoet for aflivnin-
gerne markant”, og at ”Det kan vi gøre ved at godkende ”tempo-bonussen” nu”.
Peter Stensgaard Mørch har om håndakten forklaret, at han alene hæftede sig
ved, at tallene omkring tempobonus ikke havde ændret sig væsentligt. Han har
videre forklaret, at i Finansministeriet fokuserede de på, at de skulle arbejde
videre med tempobonusordningen.
Afdelingschef i Finansministeriet Annemarie Lauritsen, der skrev en intern
sms i Finansministeriet den 4. november 2020 kl. 06.38 om konklusionen
fra KU-mødet, har forklaret, at hun hørte om resultatet fra KU-mødet den 3.
november 2020 senere samme aften, hvor hun talte med Peter Stensgaard
Mørch, og at hun fik at vide, at alle mink skulle aflives, og at der skulle være
et pressemøde dagen efter, som skulle forberedes. Hun har også forklaret, at
de i Finansministeriet havde fokus på tempobonus, som nu ikke længere kun
vedrørte Nordjylland og bufferzonerne, men hele landet.
På pressemødet den 4. november 2020 blev det udmeldt, at alle mink i hele
landet skulle og ville blive aflivet, og at minkavlerne kunne træde i myndighe-
dernes sted og selv aflive egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig
tempobonus, som ikke var kompensation for tab eller begrundet i påførte
omkostninger. Tempobonus var et væsentligt element i udmeldingerne.
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at udmeldingerne på
pressemødet, ligesom i de efterfølgende pressemeddelelser, var groft vildleden-
de, bl.a. fordi myndigheder ikke uden forbehold kan stille borgere en betaling
i udsigt, når der ikke er hjemmel hertil, materielt og finansielt (og der heller
ikke foreligger statsstøtteretlig afklaring). Der er således efter kommissionens
opfattelse tale om objektive brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet.
720
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Retlige vurderinger af embedsmænd
I en mail sendt den 5. november 2020 kl. 23.09 til Henrik Studsgaard skrev
Peter Stensgaard Mørch, at ”Henset til tempoets betydning for dels smitte-
udbredelsen, dels det potentielle tidspunkt for at kunne påbegynde afvikling
af de forstærkede restriktioner, er det ok at indgå den foreslåede aftale om
forhøjet tempobonus i de syv kommuner”. Det fremgik af Henrik Studsgaards
forudgående mail, at baggrunden var et ønske om at afslutte aflivninger af
mink i syv nordjyske kommuner inden udgangen af den 9. november 2020,
idet Henrik Studsgaard skrev, at ”Den eneste mulighed vi ser herfor er, at få
minkavlerne og deres medarbejdere til at hjælpe os med denne operation og
derved skrue deres tempo betragtelig i vejret i forhold til den tempobonus vi
netop har indført”. Kommissionen lægger til grund, at det for Peter Stensgaard
Mørch også på det tidspunkt må have fremstået som i hvert fald temmelig
usikkert, om der var den fornødne finansielle hjemmel til tempobonus.
Da en forlængelse af ordningen med tempobonus senere blev drøftet internt
i Finansministeriet pr. sms, skrev Peter Stensgaard Mørch den 10. november
2020 ”Ok hvis der er helt styr på hjemlerne til disse bonusser for aflivninger?”,
og den 11. november 2020 skrev han, at ”Nu ser jeg at der er professor rejses
præcist det spørgsmål om hjemlen for tempobonus til aflivning af de raske
mink? Vi skal have helt klart svar på det inden vi godkender bevilling til no-
gen fortsættelse”. Hans medarbejdere henviste til det forestående lovforslag,
der hjemlede tempobonus. Brug af det generelle aktstykke 123 (2019-20) blev
samtidig afvist internt i Finansministeriet, og da Justitsministeriet i et senere
notat af 14. november 2020 pegede på samme aktstykke, blev det også hurtigt
afvist i Finansministeriet, hvilket Justitsministeriet tog til efterretning.
Kommissionen lægger til grund, at Peter Stensgaard Mørch var bekendt med,
at KU-sagen havde været forberedt under stor hast, og at det på KU-mødet den
3. november 2020 om aftenen blev besluttet at aflive alle mink i Danmark,
hvilket havde betydelige økonomiske konsekvenser, ligesom det på KU-mødet
blev besluttet at afholde pressemøde den følgende dag og uden forbehold stille
minkavlerne en tempobonus i udsigt, såfremt de selv aflivede deres mink.
Efter kommissionens vurdering må det for Peter Stensgaard Mørch fra den
3. november 2020 om morgenen have fremstået som i hvert fald temmelig
usikkert, om der var finansiel hjemmel til tempobonus, og kommissionen
finder, at det er kritisabelt, at Peter Stensgaard Mørch ikke bragte spørgsmå-
let om hjemmel til tempobonus op, når andre ikke gjorde det, naturligt på
721
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
KU-mødet den 3. november 2020, men ellers i tiden frem til pressemødet
den 4. november 2020 eller i hvert fald umiddelbart herefter, hvor arbejdet
med tempobonus fortsatte i Finansministeriet. Det skete ikke. Tværtimod
godkendte Peter Stensgaard Mørch den 5. november 2020 en udvidelse af
ordningen med tempobonus.
Samtidig lægger kommissionen imidlertid også vægt på, at Peter Stensgaard
Mørch havde modtaget oplysning om tempobonus som led i Finansministe-
riets almindelige og nødvendige udgiftsstyring, ligesom pressemødet den 4.
november 2020 ikke involverede finansministeren, og på den baggrund fin-
der kommissionen efter en samlet vurdering, at der ikke er fuldt fornødent
grundlag for, at det offentlige søger Peter Stensgaard Mørch draget til ansvar.
Peter Stensgaard Mørch har for kommissionen forklaret, at han først hørte om
den manglende materielle hjemmel til aflivning af alle mink den 8. novem-
ber 2020, hvortil kommissionen bemærker, at Peter Stensgaard Mørch den
6. november 2020 modtog en mailtråd, hvoraf det fremgik, at der i Miljø- og
Fødevareministeriet ”arbejdes på lovforslag, der hjemler aflivning af dyr, der
ikke er omfattet af eksisterende husdyrsregulering (ikke smittede dyr på bl.a.
Sjælland)”. Dette ændrer dog ikke kommissionens vurdering.
8.9. Bevisvurdering i forhold til ministre
8.9.1.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
Mogens Jensen blev udnævnt som miljø- og fødevareminister den 27. juni
2019 i forbindelse med tiltrædelsen af regeringen Mette Frederiksen, hvilken
post han beklædte frem til den 19. november 2020, og han var således i første
halvdel af november 2020 minister i det ministerium, der efter kommissio-
nens opfattelse havde ressortansvar for behandling af mink.
Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet arbejdede løbende på
sager vedrørende håndteringen af smitte med covid-19 i danske minkbesæt-
ninger. I Miljø- og Fødevareministeriet godkendte Mogens Jensen den 22.
september 2020 en sag, som var vedlagt et internt cover af 20. september 2020,
nemlig ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier”. Heri var opstillet tre
scenarier, hvoraf scenarie 3 var ”Aflivning af alle danske minkbesætninger”.
Der stod, at ”For scenarie 3 vil aflivning af alle danske besætninger, inklusive
besætninger, der ikke er beliggende i området omkring et udbrudssted, eller
722
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
ikke er under mistanke, ikke kunne ske efter gældende regler i lov om hold
af dyr”, og at ”Iværksættelse af scenarie 3 vil derfor kræve en lovændring”.
Mogens Jensen har herom forklaret, at han ikke husker, at han modtog doku-
mentet, og at han slet ikke var nede i bilag. Mere generelt har Mogens Jensen
forklaret, at på dette tidspunkt og op til KU-mødet den 3. november 2020
havde han, departementschef Henrik Studsgaard, afdelingschef Tejs Binderup
og andre medarbejdere i Miljø- og Fødevareministeriet ikke drøftet aflivning
af samtlige mink.
På et ØU-møde den 30. september 2020, hvor finansminister Nicolai Wammen
var mødeleder, deltog Mogens Jensen sammen med sundhedsminister Mag-
nus Heunicke i et dagsordenspunkt om mink. Det fremgik af coveret af 28.
september 2020 til brug for dagsordenspunktet, og hvor kantet parentes var
fjernet for Miljø- og Fødevareministeriet, at ”et næste skridt kan være aflivning
af smittede besætninger … eller alle danske minkbesætninger”. Mogens Jensen
har herom forklaret, at han ikke husker specifikt, at han har set bilaget, men
han har set og clearet dokumentet. Mogens Jensen har også forklaret, at han
ikke husker, at han skulle være blevet orienteret om, at der den 28. septem-
ber 2020 var blevet afholdt møde mellem bl.a. departementschef i Miljø- og
Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og departementschef i Sundhedsmi-
nisteriet Per Okkels vedrørende håndtering af covid-19-smittede minkbesæt-
ninger. Generelt blev han ikke orienteret om sådanne møder. På ØU-mødet
den 30. september 2020 bad finansministeren ifølge sin egen og flere andres
forklaringer om, at ”der blev påbegyndt et arbejde, hvor man forberedte alle
de scenarier, som kunne komme, lige fra den lille del af værktøjskassen og
op til, at man kunne slå alle mink ned”. Mogens Jensen har forklaret, at han
ikke husker, om der blev rejst bekymring om de nuværende tiltag, og at alle
mink måske skulle slås ned.
På et CU-møde den 1. oktober 2020, hvor sundhedsminister Magnus Heu-
nicke var mødeleder, deltog Mogens Jensen sammen med Tejs Binderup i
dagsordenspunktet vedrørende mink. Coveret til brug herfor var udarbej-
det af Miljø- og Fødevareministeriet, og det var blevet godkendt af Mogens
Jensen den 1. oktober 2020 kl. 11.51. Mogens Jensen har forklaret, at han
til CU-mødet læste coveret, som var det væsentligste arbejdsredskab for en
minister. Det fremgik af coveret til CU-mødet, at ”Skulle smitteudviklingen
udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for eksempel aflivning
af alle mink i Danmark, evt. kombineret med et midlertidigt eller permanent
723
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
forbud mod hold og avl af mink, kunne overvejes”, og at ”MFVM vurderer
endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området”, li-
gesom der stod, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af
det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om
aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet”.
Af det interne cover til brug for ministerens godkendelse af CU-coveret var
teksten: ”Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående
tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret
med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne
overvejes” gentaget. På CU-mødet blev der, i overensstemmelse med indstil-
lingen i coveret, truffet beslutning om iværksættelse af aflivning af alle mink-
besætninger, der var konstateret covid-19-smittede såvel som mink på farme
i en sikkerhedszone på 7,8 km. Mogens Jensen har forklaret, at på CU-mødet
drøftede man zoneinddelingen, og hvad dette ville betyde økonomisk for de
minkfarme, som befandt sig inden for zonerne. Det økonomiske aspekt ved
aflivning af samtlige mink fyldte ikke noget på CU-mødet. Ifølge sin forklaring
kan Mogens Jensen ikke afvise, at der blev stillet spørgsmål til, om zoneind-
delingen var tilstrækkelig, og der blev hurtigt på mødet skabt opbakning til
zoneinddelingsstrategien.
Kommissionen lægger til grund, at det på mødet den 30. september 2020 var
blevet drøftet, at aflivning af alle mink kunne være et muligt næste skridt,
og at det blev besluttet på mødet, at et scenarie med aflivning af alle mink
skulle forberedes, hvad også fandt vej ind i coveret til CU-mødet dagen efter,
den 1. oktober 2020. Kommissionen kan konstatere, at en sådan forberedelse
beklageligvis ikke skete. Samtidig lægger kommissionen til grund, at Mogens
Jensen, ligesom øvrige deltagere i CU-mødet, modtog oplysning om, at der ikke
på daværende tidspunkt var hjemmel til aflivning af alle mink, og at Mogens
Jensen faktisk læste det cover, hvori oplysningen stod.
Mogens Jensen deltog sammen med blandt andre Henrik Studsgaard, Tejs
Binderup og veterinærdirektør Hanne Larsen i et møde med Kopenhagen Fur
den 2. november 2020 om aftenen, der handlede om de nye oplysninger om
fund af mutation. Mogens Jensen har om mødet forklaret, at Tage Pedersen på
mødet oplyste, at Kåre Mølbak havde meldt ud på et møde tidligere på dagen,
at der var mutationsfund, og at Mogens Jensen blev meget overrasket over at få
udmeldingen på mødet og ikke fra sundhedsmyndighederne. Mogens Jensen
724
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
har samtidig forklaret, at det blev nævnt, at Kåre Mølbak skulle have sagt, at
smitte blandt mink kunne blive et nyt Wuhan, hvilket gjorde stort indtryk.
Mogens Jensen har videre forklaret, at han ikke husker, at han blev orienteret
om departementschefmødet den 2. november 2020, men han kan sagtens have
fået en tilbagemelding fra dette møde. Han har også forklaret, at særligt efter
at Statens Serum Institut kom med sin nye risikovurdering, begyndte det at
gå meget stærkt med et højt arbejdstempo. Kommissionen lægger herefter til
grund, at Mogens Jensen var bekendt med, at sagen til KU-mødet blev forbe-
redt under stort hastværk.
Om forberedelsen af KU-mødet har Mogens Jensen forklaret, at han ikke
husker, hvornår han fik at vide, at Justitsministeriet skulle stå for at forbe-
rede sagen. Han var normalt inde over forberedelsen af det materiale, som
skulle indgå i en udvalgssag, og hvis sagerne vedrørte hans eget ressort, ville
han være meget involveret. Mogens Jensen har forklaret, at han ikke husker
meget fra forløbet omkring KU-mødet den 3. november 2020, mens Henrik
Studsgaard har forklaret, at han som departementschef ikke tidligere havde
deltaget i et regeringsmøde, hvor der skulle træffes en så stor beslutning.
Kommissionen lægger herefter til grund, at Mogens Jensen ikke deltog i for-
beredelsen af sagen til KU-mødet den 3. november 2020.
Mogens Jensen modtog et cover og en kommenteret dagsorden fra sit ministe-
rium, og i dette var den mulighed, at alle mink, inkl. avlsdyr, skulle aflives, ikke
omtalt. Det fremgik, at ministeren kunne støtte op om, at den igangværende
aflivningsindsats blev supplereret med en incitamentsordning, der gav mink-
avlerne en ekstra kompensation pr. dyr for hurtig aflivning af dyrene. Under
et punkt om minkbranchens fremtid fremgik: ”Ift. minkbranchens fremtid
generelt tror jeg vi alle er enige om, at udgangspunktet er folkesundheden.
Derfor er det jo også helt afgørende, hvilken vurdering, som sundhedsmyn-
dighederne kommer med. Hvis mink er totalt uacceptabelt, så er det jo sådan
det er, men der er jo tit nuancer, og dem mener jeg vi bør have frem”, og at
”Tidligere har meldingen jo i hvert fald været, at der nok ikke var noget i vejen
for, at man havde en mindre pulje af alvsdyr i 2021, som blev holdt under
særlige forskrifter, men det kan jo have ændret sig”.
Mogens Jensen deltog i KU-mødet den 3. november 2020 kl. 21.30. Han mod-
tog under mødet kl. 21.37 en sms fra sin særlige rådgiver: ”Hun kommer sim-
725
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
pelthen til at kalde os uansvarlige og sige at vi ikke tager det alvorligt nok, når
du foreslår vores linje. Det er altså vildt.” Den særlige rådgiver, Søren Andersen,
har herom forklaret, at han ville sikre, at Mogens Jensen ikke begyndte at tale
om dvalemodellen under mødet. Mogens Jensen har forklaret, at ”hans ople-
velse af KU-mødet var, at det meget hurtigt stod klart for alle mødedeltagere,
at det var nødvendigt at aflive samtlige mink, og at han ikke selv gennemgik
bilag 2 og 2a på mødet eller i øvrigt brugte sine talepunkter. Han ville kunne
huske, hvis han selv havde fremlagt noget.” Der var også sms-korrespondance
med Henrik Studsgaard. På den baggrund, og i overensstemmelse med noter
fra mødet taget af Magnus Heunicke, lægger kommissionen til grund, at Mo-
gens Jensen i det hele taget først tog ordet på selve mødet forholdsvist sent,
og at han ikke nævnte dvalemodellen eller lignende.
På KU-mødet blev det besluttet, at alle mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at
beslutningen skulle meldes ud på et pressemøde dagen efter med deltagelse
af statsministeren. Tempobonus blev også besluttet.
Mogens Jensen har forklaret, at hjemmelsspørgsmålet slet ikke blev diskuteret
på KU-mødet den 3. november 2020, idet det var hans egen opfattelse, at hvis
der var et hjemmelsproblem, så skulle det fremgå af indstillingen i coveret, og
at han ikke havde nogen tanker om, at der kunne være et hjemmelsproblem,
eller at mødet ikke var ordentligt forberedt. Samtidig har Mogens Jensen dog
også forklaret, at den beslutning, som blev truffet på KU-mødet, ikke var ind-
stillet i coveret. Mogens Jensen har forklaret, at ”Der ville normalt have været
fremsat en ny KU-sag i de efterfølgende uger, men situationen muliggjorde
ikke dette”.
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der i forlængelse af KU-mødet afholdt et
virtuelt debriefingmøde, ifølge en mail sendt senere med deltagelse af blandt
andre Mogens Jensen, Søren Andersen, Henrik Studsgaard, Tejs Binderup og
Paolo Drostby. Mogens Jensen har om mødet forklaret, at det kan godt være
ham, som har sagt, at ”branchen de facto vil blive lukket”, idet der var tale
om en de facto lukning af minkerhvervet for en periode. Tejs Binderup har
forklaret, at ”Ingen af deltagerne på debriefingmødet havde set KU-beslut-
ningen komme, og i forberedelsen til KU-mødet var det slet ikke der, de var.
Beskeden skulle lige sænke sig.”
726
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
Mogens Jensen deltog i pressemødet den 4. november 2020. Mogens Jen-
sen sagde på pressemødet, at det var ”nødvendigt, at alle mink skal slås ned
hurtigst muligt inklusiv alle avlsdyr”, hvilket var en beslutning, ”der de facto
vil betyde nedlukning af den danske minkbranche i minimum en årrække”.
Mogens Jensen sagde også, at ”For nuværende, der vil aflivningsprocessen
fortsætte som hidtil, men hastigheden den skal øges, og derfor arbejder Føde-
varestyrelsen og Beredskabsstyrelsen lige nu på højtryk for at få aflivet flest
mulige mink hurtigst muligt. Ligesom politiet og Forsvaret nu intensiverer
deres indsats for at sætte ekstra gang i aflivningerne.” Mogens Jensen intro-
ducerede tempobonus: ”Derudover har regeringen besluttet, at minkavlere i
hele landet, der afliver deres mink hurtigt, vil få en ekstra kompensation, og
den ordning vil gælde både indenfor og udenfor zonerne.”
Om betydningen af pressemødet har Mogens Jensen forklaret, at ”Han ikke
ved, om han blev overrasket over, at myndighederne gik i gang med at gen-
nemføre den beslutning, som regeringen havde truffet den 3. november 2020
og meldt ud på pressemødet den 4. november 2020”, og at ”Det var en praktisk
udførelse af den trufne beslutning, og det lå i NOST”.
Som det fremgår af afsnit 8.3.1 ovenfor, lægger kommissionen efter en samlet
vurdering til grund, at intentionen med pressemødet den 4. november 2020
fra regeringens side var at eksekvere beslutningen om aflivning af alle mink,
hvilket blev underbygget af rigspolitichefens deltagelse på pressemødet.
Som det ligeledes fremgår af afsnit 8.3.1, finder kommissionen, at udmel-
dingerne på pressemødet den 4. november 2020, og ikke mindst Mogens
Jensens ovennævnte udmeldinger, må forstås på den måde, at alle mink nu
skulle aflives i konsekvens af regeringens beslutning, og at minkavlerne kunne
opnå en bonus ved selv at aflive mink, idet myndighederne ellers ville forestå
aflivningen. Tempobonus blev også fremhævet i den efterfølgende pressemed-
delelse, der den 4. november 2020 blev lagt ud på Miljø- og Fødevareministe-
riets hjemmeside med titlen ”Corona-virus: Alle mink i Danmark skal aflives”.
I overensstemmelse med det anførte i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at
miljø- og fødevareminister Mogens Jensens ovennævnte udmeldinger om af-
livning af alle mink var groft vildledende, idet der ikke var hjemmel til afliv-
ning af alle mink, ligesom der ikke var hjemmel til tempobonus.
727
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Kommissionen forstår Mogens Jensens forklaring sådan, at han ikke den 4.
november 2020 var bekendt med, at der manglede hjemmel til aflivning af alle
mink. Det er ikke i overensstemmelse med coveret til CU-mødet den 1. oktober
2020, men kommissionen må forstå Mogens Jensens forklaring sådan, at han
ikke i november 2020 kunne huske indholdet heraf. På den baggrund finder
kommissionen, at der ikke er fornødent grundlag for at konkludere, at Mogens
Jensen den 4. november 2020 vidste, at der ikke var hjemmel til aflivning af
alle mink. Uden viden om den manglende hjemmel havde Mogens Jensen
heller ikke viden om de forhold, som gjorde hans og andres udmeldinger på
pressemødet den 4. november 2020 vildledende, endsige groft vildledende.
Kommissionen finder således, at Mogens Jensens udmeldinger på pressemø-
det den 4. november 2020 objektivt set var groft vildledende, men at Mogens
Jensen subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil. Kommissionen
har herved ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.
Om spørgsmålet om efterfølgende orientering af Mogens Jensen om den
manglende lovhjemmel til aflivning af alle mink bemærker kommissionen:
Mogens Jensen har for kommissionen forklaret, at ”han blev orienteret om den
manglende lovhjemmel på mail lørdag den 7. november 2020 kl. 18.31. Han
var ikke blevet orienteret mundtligt inden dette tidspunkt. Det var en overra-
skelse for ham, at der ikke var lovhjemmel, og han fokuserede på at få skaffet
denne lovhjemmel hurtigt.” Herved henviser Mogens Jensen til mailen, som
han modtog den 7. november 2020 kl. 18.31, og som omhandlede talepapir
vedrørende kontakt til ordførerne vedrørende fremsættelse af hastelovforslag.
Mogens Jensens forklaring for kommissionen om tidspunktet afviger i nogen
grad fra oplysningerne i det materiale, der er indgået i kommissionens arbej-
de, ligesom Mogens Jensens forklaring afviger fra andre forklaringer samt
Mogens Jensens tidligere udsagn.
I sms-korrespondance med statsministeren mandag aften den 9. november
2020 kl. 23.01 oplyste Mogens Jensen således, at han mente, at han blev gjort
opmærksom på den manglende hjemmel torsdag den 5. november 2020. Mo-
gens Jensen skrev således i sin sms: ”Hej Mette, Jeg kan ikke lige på stående
fod sige præcis hvornår men jeg mener det var torsdag (og det checker jeg lige
op på) men jeg har fået at vide at mine folk - op til regeringsbeslutningen -
728
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
gjorde justitsministeriet opmærksom på at man ikke mente der var hjemmel
i lov om dyrehold til at slå ned udenfor zonerne. Det var JM uenig i og derfor
foregik der afklaring af dette frem til torsdag.”
Paolo Drostby skrev i en mail til Mogens Jensen mandag aften den 9. novem-
ber 2020 kl. 23.44, hvilket var kort tid efter Mogens Jensens personlige sms
til statsministeren: ”Du har formentlig fået besked torsdag den 5. hvor vi
satte i værk med at lave lovforslaget.” Tejs Binderup sendte ca. en time senere
tirsdag den 10. november 2020 kl. 00.47 og kl. 00.58 et forslag til ”Talelinje”
til bl.a. Mogens Jensens særlige rådgiver Søren Andersen. Det hedder i Tejs
Binderups forslag: ”Miljø- og Fødevareministeriet får torsdag d. 5. november,
i dialog med Justitsministeriet afklaret, at der ikke vurderes at være hjemmel
til at påbyde nedslagning uden for zonerne, og at der skal et hastelovforslag
til. Samme dag bliver jeg orienteret herom.” Henrik Studsgaard tilføjede kl.
01.07 og kl. 01.19 kort tid efter til Tejs Binderups forslag: ”På pressemødet
onsdag var jeg ikke klar over den manglende hjemmel. Det blev jeg torsdag
…”. Om morgenen den 10. november 2020 kl. 07.01 sendte Søren Andersen
imidlertid en ny version til Martin Justesen, hvorefter Mogens Jensen først
blev klar over manglende lovhjemmel om fredagen. En time efter, kl. 08.18,
sendte Mogens Jensen en mail med yderligere rettelse, så det nu fremgik, at
Mogens Jensen først blev orienteret ”sidst på ugen”. Af denne version fremgik
således, at ”På pressemødet onsdag var jeg ikke klar over den manglende lov-
hjemmel. Det blev jeg sidst på ugen …”, ligesom det fremgik, at ”Jeg blev ikke
orienteret om den manglende lovhjemmel af mit ministerium før fredag”. I
den sidstnævnte sætning blev ordene ”før fredag” senere udskiftet med ”før
sidst på ugen”. Under et åbent samråd i Miljø- og Fødevareudvalget onsdag
den 11. november 2020 oplyste Mogens Jensen, at han først blev bekendt med
den manglende hjemmel ”i weekenden”.
Henrik Studsgaard, Tejs Binderup og Paolo Drostby har under deres genafhø-
ringer for kommissionen den 8. april 2022 afgivet detaljerede forklaringer
om, hvornår det må antages, at Mogens Jensen blev gjort bekendt med den
manglende hjemmel. Henrik Studsgaard og Tejs Binderup har begge forkla-
ret, at det ville være naturligt at informere Mogens Jensen på det tidspunkt,
hvor Miljø- og Fødevareministeriet havde påtaget sig at udarbejde lovforsla-
get. Henrik Studsgaard har således forklaret, ”at det ville være naturligt, hvis
Mogens Jensen var blevet orienteret torsdag den 5. november 2020, men han
kan ikke huske, om det skete den dag”. Tejs Binderup har forklaret, at ”Det
729
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
ville være naturligt at informere ministeren på det tidspunkt, hvor Miljø- og
Fødevareministeriet havde påtaget sig at udarbejde lovforslaget”, og at ”Det
kan være foregået uformelt”. Tejs Binderup har endvidere forklaret, at ”Han
kan ikke huske, at han konkret har orienteret Mogens Jensen om, at de gik i
gang med at udarbejde lovforslaget i perioden mellem den 4. november 2020
og 7. november 2020, da man jo snakkede mink hele tiden”.
Efter indholdet af Mogens Jensens sms til statsminister Mette Frederiksen
sendt den 9. november 2020 kl. 23.01, som understøttes af bl.a. oplysningerne
i både Paolo Drostbys og Tejs Binderups mails sendt på samme tid som Mo-
gens Jensens sms og de afgivne forklaringer, lægger kommissionen til grund,
at orienteringen af Mogens Jensen om den manglende hjemmel fandt sted
den 5. november 2020.
Kommissionen finder således, at Mogens Jensen den 5. november 2020 fik
en viden, som gjorde, at han måtte indse, at hans – og også statsministerens
– udmeldinger på pressemødet den 4. november 2020 var groft vildledende.
Kommissionen noterer sig, at Mogens Jensen ikke delte oplysningen om
manglende hjemmel med nogen, eksempelvis statsministeren, som gentog
budskabet om aflivning af alle mink på et nyt pressemøde den 5. november
2020 kl. 18.30, ligesom kommissionen noterer sig, at Mogens Jensen ikke
tog skridt til at berigtige den vildfarelse, som minkavlere og offentlighed var
blevet efterladt i.
Kommissionen finder, at der tilmed var konkret anledning til at tage sådanne
skridt.
Mogens Jensen medvirkede i to landsdækkende TV-programmer den 5. no-
vember 2020 om aftenen. Det ene program blev bragt samtidig med presse-
mødet kl. 18.30. I begge TV-programmer medvirkede der minkavlere. I det
ene af programmerne medvirkede også tre medlemmer af Folketinget.
Med hensyn til Fødevarestyrelsens brev af 6. november 2020 til alle mink-
avlere har Mogens Jensen forklaret, at han ikke godkendte brevet, men at han
modtog det den 7. november 2020, og at han orienterede sig i det. Kommissio-
nen har efter Mogens Jensens forklaring og de øvrige foreliggende oplysninger
ikke grundlag for at fastslå, at Mogens Jensen skulle have godkendt brevet af
730
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
6. november 2020, inden det blev sendt ud til minkavlerne, men det ændrer
ikke på, at Mogens Jensen kunne have taget skridt til at korrigere brevet den
7. november 2020, da han orienterede sig i brevet. Det skete imidlertid ikke.
Brevet af 6. november 2020 til minkavlerne modtog Mogens Jensen som del
af en orienteringssag, som han modtog den 7. november 2020 og godkendte
kl. 14.54. Det fremgik, at sagen var til orientering forud for pressemødet. Ud
over brevet var sagen vedlagt et notat om aflivningsstrategi for mink. I notatet
stod om ”aflivning af mink i resten af Danmark”, at ”Der har ikke tidligere
været en aflivningsstrategi for raske besætninger uden for zoner, hvorfor
ovenstående er nyt og derfor mangler juridisk afklaring”, og at ”Der arbejdes
i departementsregi på et nyt lovforslag, som forventeligt bliver behandlet
tirsdag d. 10. november 2020”. Kommissionen lægger til grund, at Mogens
Jensens således også med denne sag modtog oplysning om manglende hjem-
mel til aflivning af alle mink.
Den 7. november 2020 kl. 16.00 deltog Mogens Jensen i et pressemøde sam-
men med blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke og rigspolitichef
Thorkild Fogde. Det skete på statsministerens initiativ, bl.a. som følge af, at
der i pressen var blevet udtalt tvivl om det veterinærfaglige grundlag for
regeringens beslutning truffet på KU-mødet den 3. november 2020. Til brug
for pressemødet havde Mogens Jensen modtaget brief fra sit ministerium,
der ikke nævnte hjemmelsspørgsmål. På pressemødet bakkede Mogens Jen-
sen op om den igangværende aflivningsindsats, idet han intet sagde om den
manglende hjemmel til aflivning af alle mink. Thorkild Fogde har forklaret,
at Mogens Jensen efter pressemødet sagde til ham, at de ikke kunne pålægge
minkavlerne selv at aflive deres dyr.
Da det den 8. november 2020 kom frem i offentligheden, at der ikke var
hjemmel til aflivning af alle mink, godkendte Mogens Jensens en udtalelse
til pressen, hvoraf det om beslutningen om aflivning af alle mink fremgik, at
”Regeringen har besluttet at det hastede, situationens alvor taget i betragtning.
Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man
meldte dette ud. Regeringen har skrevet rundt til de enkelte minkavlere med
en opfordring til at påbegynde aflivninger, og parallelt hermed arbejdet på at
tilvejebringe det nødvendige lovgrundlag til at påbyde dette – herunder også
så minkavlerne kan få den nødvendige kompensation”. Henrik Studsgaard har
om pressecitatet forklaret, at det mildest talt var upræcist. Mogens Jensen har
731
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
forklaret, at ”Pressemeddelelsen kunne godt have været skrevet klarere”, og
at ”Tingene gik meget stærkt i de dage”. Kommissionen lægger til grund, at
Mogens Jensen med det pågældende pressecitat lod et svar til pressen passe-
re med en urigtig oplysning om, at regeringen havde vurderet ikke at kunne
afvente ny lovgivning.
Som anført sagde Mogens Jensen på et samråd den 11. november 2020 flere
gange, at han først blev gjort opmærksom på den manglende hjemmel til at
aflive alle mink ”i weekenden”. På et nyt samråd den 17. november 2020 sagde
Mogens Jensen: ”I forhold til det præcise tidspunkt for, hvornår jeg fik denne
her viden, det vil jeg gerne afvente med præcist at tilkendegive, indtil denne
her redegørelse kommer i morgen. Jeg har jo sagt, at det var i weekenden, men
i redegørelsen der vil det præcise tidspunkt, eller i hvert fald så præcist som
vi kan opgøre det, fremkomme, så, så det må afvente redegørelsen i morgen.”
Kommissionen har lagt til grund, at Mogens Jensen fik oplysningen tidligere,
nemlig den 5. november 2020, og kommissionen finder således, at Mogens
Jensen i hvert fald under samrådet den 11. november 2020 afgav urigtige
oplysninger.
8.9.2.
Statsminister Mette Frederiksen
Statsminister Mette Frederiksen har været statsminister siden den 27. juni
2019, og hun var således også statsminister i november 2020.
Om Statsministeriets rolle har Mette Frederiksen forklaret, at hun i 2019
ønskede ”en større muskelmasse” hos Statsministeriet, der skulle være koordi-
nerende, stærkere på analysen samt være i stand til at understøtte regeringen
og statsministeren i at gennemføre regeringens politik og løfte den mangfol-
dighed af opgaver, som et statsministerium i dag skal kunne løse. Tilsvarende
har Barbara Bertelsen, der tiltrådte som departementschef i Statsministeriet
i januar 2020, forklaret, at regeringen Mette Frederiksen ønskede en større
kapacitet i Statsministeriet til at understøtte statsministerens rolle og ledelse
af det samlede regeringsarbejde, ligesom Statsministeriet i videre omfang
skulle koordinere og planlægge store og vigtige politiske sager, som skal i
regeringens koordinationsudvalg (KU) og økonomiudvalg (ØU).
Mette Frederiksen blev forelagt en sag om håndtering af covid-19-udbrud på
minkfarm, som hun godkendte den 17. juni 2020, ligesom hun den 19. juni
2020 godkendte en sag om overvågningsstrategi for covid-19 i mink med for-
732
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
beholdet ”Ok. Vil dog betvivle om det er nok”. Mette Frederiksen har forklaret,
at forelæggelsen den 19. juni 2020 var et udtryk for, at sagen havde en sådan
karakter, at statsministeren skulle have lejlighed til at gennemgå sagen samt
have mulighed for at reagere.
Mette Frederiksen har forklaret, at hun i forlængelse af ØU-mødet den 30.
september 2020 fik en mundtlig tilbagemelding fra Barbara Bertelsen, som
fortalte, at der havde været en længere diskussion om og øget opmærksomhed
vedrørende mink, og at Finansministeriet og finansministeren ønskede at få
redegjort for forskellige udfaldsrum og scenarier i forhold til minksmitte.
Mette Frederiksen har også forklaret, at hun ikke mener, at hun fik en specifik
tilbagemelding om forløbet af mødet i regeringens covid-19-udvalg (CU) den
1. oktober 2020, men hun blev orienteret om etablering af zoner mv. Hun
har også forklaret, at mink fyldte meget i regeringen på det tidspunkt, og at
hun véd, at der er en sammenhæng mellem mødet den 30. september 2020
og mødet den 1. oktober 2020.
Den 2. november 2020 om formiddagen tog Mette Frederiksen initiativ til
et møde internt i Statsministeriet, hvor hun bad om, at mink skulle drøftes,
bl.a. i lyset af en forespørgselsdebat den 30. oktober 2020 om mink. Mette
Frederiksen har forklaret, at årsagen var, at de var ”virkelig bekymret for situ-
ationen”. Hun har forklaret, at hun samme aften fik en opringning fra Barbara
Bertelsen, som oplyste, at der kunne komme en ny risikovurdering fra Statens
Serum Institut som følge af et møde i Kopenhagen Fur, hvor Kåre Mølbak
havde givet udtryk for, at cluster 5 kunne udgøre en risiko for de kommende
vacciner. Mette Frederiksen har også forklaret, at Barbara Bertelsen afsluttede
samtalen med at sige: ”Nu går vi i gang med arbejdet og får udredt, hvad der
er op og ned”. Ifølge Mette Frederiksen var man i højeste alarmberedskab
både på grund af et terrorangreb i Wien, men også som følge af bekymringen
i forhold til mink.
Der blev afholdt et ministermøde den 3. november 2020, kl. 10, men Mette
Frederiksen har forklaret, at hun ikke husker, hvad der blev drøftet. Foreholdt
noter, som sundhedsminister Magnus Heunicke tog fra mødet, har hun for-
klaret, at det ville have været naturligt, hvis hun fremkom med synspunkter
om, at indsatsen i forhold til mink skulle accelereres. Mette Frederiksen har
forklaret, at hun prøvede at forberede regeringen på, at det var en hård tid,
som både landet og regeringen gik i møde.
733
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Den 3. november 2020 om formiddagen, formentlig kl. 11.15, blev der afholdt
et gruppemøde i Socialdemokratiets folketingsgruppe, hvor mink blev bragt
op. Foreholdt noter fra Magnus Heunicke har Mette Frederiksen forklaret, at
hun godt kan have sagt, at der var risiko for, at vaccinerne kunne blive under-
mineret, og at det handlede om tempo med nedslagning af mink i zonerne.
Om forløbet den 3. november 2020 har Mette Frederiksen i øvrigt forklaret,
at hendes kontakt med Barbara Bertelsen i løbet af den 3. november 2020
foregik telefonisk, og hun husker ikke, hvor mange gange hun talte med Bar-
bara Bertelsen i løbet af dagen, men der kan have været mange henvendelser.
Mette Frederiksen har forklaret, at hun først for alvor blev involveret i mink
op til KU-mødet den 3. november 2020. Det var Barbara Bertelsen, som ind-
stillede, at mødet skulle afholdes, og Mette Frederiksen var enig heri. Mette
Frederiksen har forklaret, at hun godkender enhver indkaldelse til møder i
regeringens koordinationsudvalg (KU), og at det er Statsministeriet, som har
ansvaret for at udsende dagsorden og materiale til brug for et KU-møde.
Mette Frederiksen har forklaret, at hendes kalender for den 3. november 2020
blev ryddet, hvilket var udtryk for, hvor alvorlig situationen var. Det var dog
først om aftenen, at hun var fuldt bekendt med alvorligheden. Mette Frede-
riksen har også forklaret, at hun forberedte sig til KU-mødet i løbet af dagen;
også rent mentalt, da der potentielt kunne blive tale om en svær beslutning.
KU-mødet den 3. november 2020 var oprindeligt berammet til kl. 21, men
det blev flyttet til kl. 21.30. Mødet blev afholdt virtuelt. Materiale til brug
for mødet blev af Statsministeriet rundsendt ved mail kl. 20.12, og de sidste
bilag, bilag 2 og 2a, som omhandlede to modeller for behandlingen af mink,
og som omtalte spørgsmålet om hjemmel for disse modeller, blev rundsendt
kl. 21.24 sammen med et revideret cover. Mette Frederiksen har forklaret, at
hun læste coveret fremsendt kl. 20.12 samt risikovurderingen (sagens bilag
1) inden KU-mødets start, idet hun ikke erindrer at have set andre bilag inden
mødestart. At det ikke var ressortministeriet, men Justitsministeriet, der hav-
de koordineret KU-sagen, fremgik af coveret, hvor det var Justitsministeriet,
der stod øverst i coveret. Mette Frederiksen har forklaret, at hun ikke læste
Finansministeriets notat om tempobonus eller Den nationale operative stabs
delplan, der begge var vedhæftet mailen sendt kl. 20.12 som bilag, og at hun
ikke kan forklare, hvorfor hun ikke læste bilagene. Mette Frederiksen har også
734
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
forklaret, at normalvis udsendes mødemateriale til et KU-møde således ikke
kun 6 minutter før mødestart, og at det ikke er en god måde at arbejde på.
Kommissionen lægger til grund, at Mette Frederiksen må have været bekendt
med, at mødet blev tilrettelagt og materiale udarbejdet i en forceret proces.
Mette Frederiksen ledede KU-mødet, og deltagerne skulle sende hende en
sms for at få ordet. Indledningsvis var det Mette Frederiksen, der besluttede,
at KU-mødet skulle gennemføres, selvom at mødedeltagerne ikke havde læst
alle sagens bilag, og det var Mette Frederiksen, der besluttede, at der ikke
skulle gives mødedeltagerne en læsepause eller udsættelse af mødet til f.eks.
om morgenen. Mette Frederiksen har forklaret, at hun indskærpede, at hun
havde en forventning om, at ministrene gennemgik de elementer, som ko-
ordinationsudvalget skulle være opmærksomme på. Mette Frederiksen har
også forklaret, at hastighed var en afgørende parameter, og at det var også
derfor, at hun tillod, at KU-mødet blev gennemført få minutter efter møde-
materialets udsendelse i den fulde og endelige version. Mette Frederiksen har
videre forklaret, at hun ikke foreslog en kort læsepause, da det var hendes
klare overbevisning, at der var behov for at reagere og få truffet de fornødne
beslutninger, så man kunne komme i gang med at eksekvere af hensyn til
danskernes folkesundhed og det globale verdenssamfunds syn på Danmark.
Der var ifølge hende en handlepligt for den danske regering som følge af den
viden, de besad. Hun ville have forventet, at et andet lands regering ville have
reageret på tilsvarende vis.
For kommissionen har Mette Frederiksen forklaret, at KU-mødet forløb i stor
alvor, og at KU-beslutningen den 3. november 2020 har været en af de svæ-
reste beslutninger under pandemien. Mette Frederiksen har videre forklaret,
at hun var i tvivl om, hvorvidt det var nødvendigt at slå alle mink ned, og at
hun spurgte herom 3-4 gange, og at Sundhedsministeriet på mødet meget klart
tilkendegav, at der ikke var noget at gøre. Mette Frederiksen har forklaret, at
hun med sikkerhed kan afvise, at hjemmelsspørgsmålet i forhold til aflivning
af mink blev drøftet på KU-mødet. Ifølge Mette Frederiksen hang det sam-
men med, at det af coveret bl.a. fremgik, at Folketingets partier alene skulle
orienteres, men Mette Frederiksen har også forklaret, at coveret ikke direkte
tog højde for den situation, hvor man traf beslutning om aflivning af alle
mink. Mette Frederiksen har tilføjet, at hun tror, at årsagen til, at hjemmels-
spørgsmålet ikke var omtalt i coveret, skyldtes travlhed, og at hun ikke ønsker
735
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
at bebrejde nogen, at hjemmelsspørgsmålet ikke kom frem. Kommissionen
lægger herefter til grund, at statsministeren på KU-mødet spurgte, om mink
skulle slås ned, men ikke om de kunne eller måtte slås ned af myndighederne.
På KU-mødet blev det besluttet, at alle mink skulle aflives, inkl. avlsdyr, og at
beslutningen skulle meldes ud på et pressemøde dagen efter med deltagelse
af Mette Frederiksen selv. Tempobonus blev også besluttet. Mette Frederiksen
har forklaret, at de havde en handlepligt som følge af, at man skulle orientere
WHO og ECDC og fordi man var bekymret for dansk eksport, og at det var
naturligt, at hun som statsminister havde en rolle under et pressemøde som
dette i en så alvorlig krise. Om handlepligten har Mette Frederiksen i øvrigt
forklaret, at hun ikke brugte ordet som en juridisk term men politisk/moralsk.
At det var regeringen som sådan, der traf beslutningen, og ikke ressortmini-
steren, understøttes efter kommissionens opfattelse af Mette Frederiksens
udtalelser til Folketinget, hendes udtalelser til pressen og af regeringens pres-
semeddelelse, der fremkom den 4. november 2020 efter pressemødet.
Forespurgt, om det ikke forekommer ret åbenbart, at når man træffer en be-
slutning, som vil koste milliarder af kroner, og som ikke er forberedt i møde-
materialet, skal man kontrollere, om der er den fornødne hjemmel, har Mette
Frederiksen svaret kommissionen, at hun er blevet foreholdt andre sager, hvor
hun er blevet gjort opmærksom på, at der manglede lovhjemmel, og at hun
ikke mener, at man kan forvente, at skiftende regeringer kan forventes at skul-
le indlede ethvert møde med en drøftelse af, om der foreligger den fornødne
hjemmel til det, som skal drøftes eller besluttes. Mette Frederiksen har i øvrigt
anført, at ”En regering skal ”up front” have at vide, om der er hjemmel til at
træffe en beslutning”. Dette kan dog efter kommissionens opfattelse næppe
kræves i forhold til en beslutning, som ikke var forudset og i hvert fald ikke
behandlet i materialet udarbejdet til brug for mødet.
Mette Frederiksen foreslog ikke på KU-mødet at sende sagen tilbage til res-
sortministeriet med henblik på en endelig indstilling, uanset at der viste sig
at være tid hertil, og der ifølge Mette Frederiksen blev afholdt KU-møder
både den 4. og 5. november 2020, idet valget i stedet var i forhold til mink at
afholde et pressemøde den 4. november 2020. Det kan sammenholdes med,
at den del af sagen, som vedrørte tiltagene i forhold til den humane sundhed
i Nordjylland, faktisk blev udskudt til et af de efterfølgende KU-møder. Her-
om har Mette Frederiksen forklaret, at det skyldtes, at man ikke kunne nå at
736
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
blive færdig med ”Nordjyllandspakken” til den 4. november 2020, idet der
var mange forhold, som skulle afklares i Nordjylland, herunder bl.a. i forhold
til kollektiv trafik.
Det var Statsministeriet, der indkaldte til pressemødet den 4. november 2020
kl. 16.00 med en status på situationen med covid-19-smitte i mink samt hånd-
teringen heraf, og det var Mette Frederiksen, der indledte og styrede presse-
mødet, hvor også erhvervsministeren, sundhedsministeren, miljø- og fødeva-
reministeren, den faglige direktør i Statens Serum Institut og rigspolitichefen
deltog.
I indkaldelsen til pressemødet blev det oplyst, at der på pressemødet ville
blive givet en status på situationen med covid-19-smitte i mink samt håndte-
ringen heraf. Det blev også oplyst, at statsministeren og de øvrige deltagere
ville deltage virtuelt. Pressemødet blev sendt direkte på landsdækkende tv.
På pressemødet udtalte Mette Frederiksen, at situationen krævede ”resolut
handling”, at det var ”nødvendigt at aflive alle mink i Danmark”, og at ”For at
understøtte den aflivningsindsats, som fødevaremyndighederne allerede er i
gang med at iværksætte, så, og allerede er i gang med, så iværksættes der nu en
nødplan for aflivning, som håndteres i regi af Den nationale operative stab un-
der politiets kommando og med bistand fra Forsvaret, fra Beredskabsstyrelsen
og fra Hjemmeværnet”. Som svar på spørgsmål sagde Mette Frederiksen bl.a.,
at ”nu står vi så her og, og igangsætter en, en egentlig aflivning af alle mink i
Danmark”, og at ”Jeg bliver også nødt til at sige, som, som det også har været
sagt fra Statens Serum Institut tidligere, at den risikovurdering, der ligger til
grund for den her beslutning, kan i vores øjne ikke forhandles eller diskuteres,
når der er så stor en risiko forbundet med at fortsætte en minkproduktion, og
det handler om den fremtidige værdi og potentielle værdi af en vaccine, så er
vi nødsaget til at træffe den her beslutning”.
Mette Frederiksen har forklaret, at det den 3. november 2020 hastede med
at få truffet ”de fornødne beslutninger, så man kunne komme i gang med at
eksekvere – af hensyn til danskernes folkesundhed og det globale verdenssam-
funds syn på Danmark”, ligesom statsministeren på spørgsmålet om, hvorvidt
hun havde en holdning til, om konkret Fødevarestyrelsen ville reagere på
pressemødet den 4. november 2020, svarede, at ”selvfølgelig vil en styrelse gå
videre med sit arbejde”. Statsministeren har også forklaret, at ”Hun gav ikke
737
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
en instruks på pressemødet”, men ”Hun refererede blot en indsats”, ligesom
statsministeren i forhold til sit konkrete udsagn om, at ”nu står vi så her og,
og igangsætter en, en egentlig aflivning af alle mink i Danmark”, har sagt, at
”Det er talesprog på et pressemøde”, og at ”Det ændrer ikke på formalia”.
Som det fremgår af afsnit 8.3.1 ovenfor, lægger kommissionen efter en samlet
vurdering til grund, at intentionen med pressemødet den 4. november 2020
fra regeringens side var at eksekvere beslutningen om aflivning af alle mink,
hvilket blev underbygget af rigspolitichefens deltagelse på pressemødet, idet
statsministeren i øvrigt ikke havde intention om at ændre på ressortfordeling
eller ressortansvar.
Som det ligeledes fremgår af afsnit 8.3.1, finder kommissionen, at udmel-
dingerne på pressemødet den 4. november 2020 må forstås på den måde, at
alle mink nu skulle aflives i konsekvens af regeringens beslutning, hvilket i
første række blev kommunikeret af Mette Frederiksen med ovennævnte ci-
tater. Videre må udmeldingerne forstås på den måde, at minkavlerne kunne
opnå en bonus ved selv at aflive mink, idet myndighederne ellers ville forestå
aflivningen, hvilket i første række blev kommunikeret af miljø- og fødevare-
ministeren, og også blev fremhævet i den efterfølgende pressemeddelelse, der
den 4. november 2020 blev lagt ud på regeringens hjemmeside med titlen
”Danmarks minkbestand aflives grundet mutation af coronavirus” og med
angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet,
Statsministeriet, Erhvervsministeriet og Regeringen.
I overensstemmelse med det anførte i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at
statsminister Mette Frederiksens ovennævnte udmeldinger på pressemødet
om aflivning af alle mink var groft vildledende, idet der ikke var hjemmel til
aflivning af alle mink, ligesom der ikke var hjemmel til tempobonus.
Mette Frederiksen har forklaret, at hun ikke var bekendt med, at der mang-
lede hjemmel til aflivning af alle mink, og det er i overensstemmelse med
det samlede materiale, som indgår i kommissionens undersøgelse, herunder
forklaringerne, hvorfor kommissionen lægger Mette Frederiksens forklaring
til grund. Uden viden om den manglende hjemmel havde Mette Frederiksen
heller ikke viden om de forhold, som gjorde hendes og andres udmeldinger
på pressemødet den 4. november 2020 vildledende, endsige groft vildledende.
738
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
Kommissionen finder således, at Mette Frederiksens udmeldinger på pres-
semødet den 4. november 2020 objektivt set var groft vildledende, men at
Mette Frederiksen subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil.
Kommissionen har herved ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger
grov uagtsomhed.
Statsminister Mette Frederiksen tog initiativ til, at bl.a. miljø- og fødevaremi-
nisteren, sundhedsministeren og rigspolitichefen holdt et pressemøde den 7.
november 2020. Mette Frederiksen skrev således i en sms den 7. november
2020 kl. 10.43 til sundhedsministeren og miljø- og fødevareministeren: ”Svæ-
re, svære dage. Vi bliver nødt til at se en pressebrief idag med myndigheder og
ministre på mink. Den megen støj risikerer at underminere indsatsen derude.”
Mette Frederiksen har forklaret, at hun om morgenen samme dag havde en
samtale med minkavlernes formand, Tage Pedersen, som i anledning af offent-
lig ”støj” og palaver på det tidspunkt ønskede rygdækning fra regeringen om,
at regeringen stod ved beslutningen. Heller ikke ved dette pressemøde, som
Mette Frederiksen ikke selv deltog i, blev der sagt noget, der kunne bringe
befolkningen ud af den vildfarelse, som pressemødet den 4. november 2020
havde bragt dem i.
Kommissionen lægger i overensstemmelse med Mette Frederiksens forklaring
til grund, at hun først blev gjort bekendt med den manglende hjemmel til afliv-
ning af alle mink søndag den 8. november 2020, hvor hun blev forelagt en sag
med et brev til Folketingets formand vedrørende behov for hastebehandling af
et lovforslag. På spørgsmål om statsministeren søndag aften den 8. november
2020 overvejede at give besked om, at andre myndigheder skulle stoppe evt.
aktivitet, svarede Mette Frederiksen, at da hun blev orienteret søndag aften,
var Folketinget allerede bekendt med, at der ikke var hjemmel, og det samme
var offentligheden.
Under en udvidet spørgetime med statsministeren den 10. november 2020
henviste statsministeren til miljø- og fødevareministeren på et spørgsmål om,
hvorfor man ikke straks standsede aflivningen, da det blev klart, at der ikke
var hjemmel til at fordre aflivningen af minkejerne. Dette svar finder kom-
missionen ligger inden for statsministerens sandhedspligt, idet kommissionen
også bemærker, at ministre ikke er retligt forpligtede til at besvare spørgsmål
under en spørgetime.
739
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
Folketinget har ved flere lejligheder spurgt statsminister Mette Frederiksen
ind til, hvornår hun blev bekendt med, at der manglede hjemmel til at aflive
alle mink, herunder ved spørgetimen den 10. november 2020 samt under
forespørgselsdebatten den 25. november 2020. Kommissionen lægger som
nævnt til grund, at Mette Frederiksen først blev bekendt med den manglende
hjemmel den 8. november 2020, hvorfor hendes oplysninger i svarene til
Folketinget var rigtige.
Statsministeren var i en direkte TV-udsendelse på TV2 – Go’ aften Live – den
12. november 2020. I udsendelsen havde man netop talt med statsministe-
ren om, at der var begået fejl, da der ikke var hjemmel til at kræve aflivning,
hvorefter hun af en minkavler blev spurgt, om de kunne få lov til at beholde
nogle af deres dyr. Statsministeren svar var: ”Det korte svar er: ”Nej”.” Denne
udtalelse, der faldt på direkte TV, kunne være med til at gøre billedet af min-
kavlernes forpligtelse uklar.
8.9.3.
Sundhedsminister Magnus Heunicke
Magnus Heunicke, der er uddannet journalist, blev den 27. juni 2019 udnævnt
til sundheds- og ældreminister, og han var således også sundheds- og ældre-
minister i november 2020 (herefter benævnt ”sundhedsminister”, ligesom
Sundheds- og Ældreministeriet benævnes Sundhedsministeriet).
Allerede den 15. juni 2020 betegnede Magnus Heunicke i en sms-tråd med
medarbejdere i Sundhedsministeriet covid-19-smitte blandt mink som en
”kæmpe sag”, og han spurgte om alle mink skulle slås ned, ligesom han an-
førte, at ”STM”, dvs. Statsministeriet, skulle orienteres.
Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet arbejdede løbende på
sager vedrørende håndteringen af smitte med covid-19 i danske minkbesæt-
ninger, og den 17. september 2020 forelå et cover til et forberedende CU-møde,
som endte med at blive aflyst, hvor det som en forsigtighedsstrategi i hånd-
teringen af covid-19-smitte i mink, som et ud af tre forslag, blev foreslået, at
alle mink skulle slås ned. Magnus Heunicke har for kommissionen forklaret,
at han ikke mener at have set dette cover, men han har set og gennemgået et
cover om genforelæggelse af sagen. I dette cover, hvor der også var et forslag
(ud af tre) om at slå alle mink ned, var der i forbindelse med omtale af mu-
ligheden for at tilbyde test, anført, at ”Det vil ligeledes skulle afklares, om der
er behov for ny hjemmel til flere af de foreslåede løsninger”. Om dette har
740
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
Magnus Heunicke forklaret, at han ikke bemærkede, at der kunne være behov
for ændring af lovgivningen, og at det ikke var hans ressortområde.
Der blev den 28. september 2020 afholdt møde mellem bl.a. departements-
chef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard og departementschef
i Sundhedsministeriet Per Okkels vedrørende håndtering af covid-19-smitte-
de minkbesætninger. Der blev på mødet truffet beslutning om behov for ny
strategi for håndtering af covid-19 på minkfarme. Der blev herunder drøftet
hjemmel til aflivning af mink. Magnus Heunicke har forklaret, at han fra Per
Okkels fik en tilbagemelding fra departementschefmødet, hvor Per Okkels
fortalte, at man nu endelig tog smitten på minkfarme langt mere alvorligt
ved at forlade den hidtidige strategi og gå meget mere aggressivt til værks.
Da Magnus Heunicke efterfølgende fik et cover vedrørende håndtering af
covid-19-smitte i mink til et ØU-møde den 30. september 2020, og hvor der
alene var en indstilling om at videreføre de hidtidige tiltag om en inddæm-
ningsstrategi, godkendte han coveret, men med en bemærkning: ”Jeg er sær-
deles utryg ved dette. Hvis det virkelig er den faglige instilling, så ok. Men
det forekommer letsindigt. Desuden: Indeholder denne sag det sidste nye fra
samtaler mellem SUM og Fødevareministeriet på DC-niveau?” På ØU-mødet
blev der, som han husker det, ikke truffet andre beslutninger, end at de nu
skulle foran og gøre alt, og at sagen skulle på CU-mødet.
Magnus Heunicke har forklaret, at han godkendte sagen til CU-mødet den 1.
oktober 2020 mundtligt, men at han ikke godkendte coveret. Der var i cove-
ret en indstilling om iværksættelse af aflivning af alle smittede eller smitte-
mistænkte minkbesætninger samt minkbesætninger beliggende inden for en
radius af 7,8 km fra en smittet eller smittemistænkt besætning. Det fremgik
af coveret, at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det
fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om af-
livning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.” Om
CU-mødet den 1. oktober 2020 har Magnus Heunicke forklaret, at Mogens
Jensen forelagde mink-sagen, og at Magnus Heunicke spurgte Kåre Mølbak,
hvorvidt strategien var tilstrækkelig, og dette mente Kåre Mølbak.
Magnus Heunicke har videre forklaret, at han den 2. november 2020 blev
ringet op sent om aftenen af Per Okkels, som fortalte, at Kåre Mølbak på et
møde med minkbranchen havde sagt noget om et nyt Wuhan, og at de var nødt
til at gøre noget nu. Per Okkels sagde, at der var bestilt en risikovurdering,
741
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
og Magnus Heunicke skrev derfor en sms på ministertråden for at gøre alle
opmærksom på sagen. Han korresponderede også med sin departementschef.
Den 3. november 2020 læste han risikovurderingen fra Statens Serum Insti-
tut, ligesom han havde telefonisk kontakt til Kåre Mølbak den 3. november
2020 om aftenen, da han ønskede at forstå risikovurderingen korrekt. Magnus
Heunicke deltog i KU-mødet om aftenen, men han har forklaret, at han ikke
nåede at bladre i bilagene.
På KU-mødet forelagde Magnus Heunicke risikovurderingen fra Statens Se-
rum Institut, og på forespørgsel oplyste han, at avlsdyrene ikke kunne bevares.
Dette havde han tidligere drøftet med Kåre Mølbak, der havde sagt, at det ikke
var muligt, da der var over 3 millioner avlsdyr. Han blev spurgt 3-4 gange.
Magnus Heunicke har forklaret, at der ikke på KU-mødet blev drøftet hjemmel
til aflivning af alle mink, hvilket underbygges af de noter, som Magnus Heun-
icke tog under mødet, og spørgsmålet om hjemmel blev heller ikke drøftet på
et efterfølgende møde, som han havde med sine folk i Sundhedsministeriet.
På KU-mødet den 3. november 2020 blev det besluttet, at alle mink skulle
aflives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen skulle meldes ud på et pressemøde da-
gen efter med deltagelse af statsministeren. Tempobonus blev også besluttet.
Magnus Heunicke deltog på pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00. Det
blev på pressemødet meldt ud, at alle mink i hele landet skulle og ville blive
aflivet, og at minkavlerne kunne træde i myndighedernes sted og selv aflive
egne mink mod at modtage ekstra betaling, nemlig tempobonus, som ikke
var kompensation for tab eller begrundet i påførte omkostninger, og hvilken
tempobonus nærmere blev præciseret den 4. november 2020 i efterfølgende
pressemeddelelser.
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at udmeldingerne på
pressemødet var groft vildledende, ligesom de havde form af en ulovlig in-
struks til myndigheder. Kommissionen finder dog, at dette ikke gælder, hvad
Magnus Heunicke sagde på pressemødet, idet han havde fokus på Sundheds-
ministeriets ressort i form af selve risikovurderingen samt tiltag i Nordjylland
i forhold til den humane sundhed, hvorimod beslutningen om aflivning af alle
mink og eksekveringen heraf blev forestået af andre. Det samme gælder de
efterfølgende pressemeddelelser, som fremkom samme aften, og hvor Magnus
Heunicke er citeret for en udtalelse om folkesundheden.
742
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
Magnus Heunicke deltog i et pressemøde den 5. november 2020 med statsmi-
nisteren, erhvervsministeren, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm
og faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak. Pressemødet angik
tiltag i Nordjylland, som var blevet færdigbehandlet på et KU-møde, der havde
fundet sted efter KU-mødet den 3. november 2020 om aftenen. Magnus Heu-
nicke deltog endvidere i et pressemøde den 7. november 2020 med bl.a. mil-
jø- og fødevareministeren og rigspolitichefen. I hvert fald på tidspunktet for
pressemødet den 7. november 2020 var medarbejdere i Sundhedsministeriet
bekendt med, at der i Miljø- og Fødevareministeriet pågik arbejde med udar-
bejdelse af et hastelovforslag, men ud fra forklaringer, herunder fra Magnus
Heunicke, lægger kommissionen til grund, at Magnus Heunicke ikke havde
oplysning herom, idet han først hørte om ”problemer med lovhjemmel” den
8. november 2020.
8.9.4.
Finansminister Nicolai Wammen
Finansminister Nicolai Wammen har været finansminister siden den 27. juni
2019, og Nicolai Wammen var således også finansminister i november 2020.
Nicolai Wammen har forklaret, at ”I forhold til bevillinger skal man gennem
to låse; den første lås er, om regeringen vil prioritere økonomien til en given
sag. Først når den nøgle er drejet om, kan man gå til lås nr. 2 hos fagmini-
steriet, som må tage hånd om lovgivning, aktstykker mv. Hvis ØU siger nej
til en minister, så stopper sagen der. Hvis ØU giver grønt lys, skal sagen på
plads hos fagministeriet, som skal sørge for at få alt på plads, herunder det
juridiske. I ØU står man for den politiske prioritering, hvor fagministeriet står
for udmøntning samt for, at hjemler og andet er på plads.”
I forlængelse af et forberedende ØU-møde, der blev afholdt den 23. september
2020 under ledelse af Finansministeriets departementschef Peter Stensgaard
Mørch, blev minksagen af embedsmænd i Finansministeriet markeret som en
gul sag, hvilke var sager, som finansministeren bør kende, undertiden betegnet
”bøvlede sager”. Nicolai Wammen har forklaret, at de drøftede den konkrete
sag, da det var en meget stor sag, og at han blev orienteret om, at der var et
samarbejde mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet.
Den 26. september 2020 skrev embedsmænd i Finansministeriet på afde-
lings- og kontorchefsniveau vedrørende aflivning af alle mink, at de ”i denne
omgang ikke [er] gået dybt ind i drøftelsen om økonomien, tidshorisonten …
743
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
og lovhjemlen (det kræver lovændring af aflive minkene + forbyde import af
nye mink)”. Nicolai Wammen deltog ikke i korrespondancen, og han modtog
ikke kopi. Nicolai Wammen har forklaret, at han ikke husker, at han blev
orienteret om de mulige scenarier.
Den 27. september 2020 modtog Nicolai Wammen en mail fra sin minister-
sekretær, hvor der var vedhæftet materiale til brug for et såkaldt vendemøde
den 28. september 2020. Nicolai Wammen har forklaret, at på et vendemøde
kan man flage særlige sager, ligesom det er på disse møder, hvor han zoomer
ind på sagerne. Mailen var vedhæftet ”Bilag 1: Igangsatte tiltag vedrørende
håndtering af udbrud af COVID-19 på minkfarme”, hvoraf fremgik, at ”Dog
vil de initiativer, hvor der er anført, at der evt. mangler hjemler, først bliver
undersøgte, og såfremt der kan tilvejebringes hjemmel (via bekendtgørelse)
iværksat”. Nicolai Wammen har forklaret, at det typisk ikke vil være sådan,
at man foretager en gennemgang af et bilag, og han har videre forklaret, at
Finansministeriet ikke koncentrerer sig om hjemmel.
På ØU-mødet den 30. september 2020 var Nicolai Wammen mødeleder. De-
partementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen deltog i mødet, og under
punktet om mink deltog blandt andre miljø- og fødevareminister Mogens Jen-
sen og sundhedsminister Magnus Heunicke. Nicolai Wammen har om mødet
forklaret, at han bl.a. på baggrund af de indspark, der kom fra mødedeltagerne,
bad om yderligere tiltag, og han bad om, at man allerede næste dag mødtes i
CU med henblik på at træffe beslutninger om disse spørgsmål. Han bad også
om, at der blev påbegyndt et arbejde, hvor man forberedte alle de scenarier,
som kunne komme, lige fra den lille del af værktøjskassen og op til, at man
kunne slå alle mink ned. Det var i særlig grad Miljø- og Fødevareministeriet
og Sundhedsministeriet, som skulle sætte dette arbejde i værk, sådan at man
var klar, hvis det senere skulle vise sig nødvendigt.
Nicolai Wammen har forklaret, at han hverken deltog i CU-mødet den 1.
oktober 2020 eller modtog materialet til mødet, men at departementschef
Peter Stensgaard Mørch deltog i mødet. Nicolai Wammen har også forklaret,
at han efter mødet modtog en tilbagemelding fra sin departementschef om,
hvad der var blevet diskuteret og besluttet på mødet, herunder at den økono-
miske ramme forbundet med zonerne nu var steget fra 9,8 mio. kr. til ca. 500
mio. kr. Peter Stensgaard Mørch har forklaret, at han indstillede, at det var
tilstrækkeligt alene at orientere ØU, hvilket Nicolai Wammen tilsluttede sig.
744
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
Om formiddagen den 3. november 2020 godkendte Nicolai Wammen et notat
af 2. november 2020 udarbejdet af Finansministeriet. Notatet havde titlen
”Mulig ”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, og indstillingen i notatet
var, at ”Miljø- og Fødevareministeriet afsøger mulighederne for en ”tempo-bo-
nus” på mødet med branchen d. 3. november”. Finansministeriet sendte en
mail kl. 10.54 til Miljø- og Fødevareministeriet, hvori der stod: ”Finansmini-
steren har godkendt vedlagte notat om ”tempo-bonus” og dermed at vi kan
arbejde videre med en sådan”.
Nicolai Wammen har om tempobonus forklaret, at ”Det var en idé, som fødtes
i Miljø- og Fødevareministeriet. Han hørte om tempobonus den 3. november
2020, hvor der kom en sag over til Finansministeriet. Miljø- og Fødevaremini-
steriet havde brug for en positiv tilkendegivelse fra Finansministeriet, før man
gik videre med det, da sagen omhandlede økonomi”. I den forbindelse pegede
Nicolai Wammen på, at notatet indeholdt et omkostningsskøn på mellem 80
mio. kr. og 300 mio. kr., og at det var store beløb, som det var helt naturligt,
at Miljø- og Fødevareministeriet rettede henvendelse til Finansministeriet
om. Om sin godkendelse af notatet har Nicolai Wammen forklaret, at ”Den
første lås var låst op, idet han gav grønt lys til, at Miljø- og Fødevareministe-
riet kunne afsøge mulighederne med branchen. Herefter, og hvis det skulle
sættes i værk, så var det på helt sædvanlig vis Miljø- og Fødevareministeriet,
som skulle arbejde videre, herunder med hjemmel”.
Afdelingschef i Finansministeriet Kent Harnisch har om tempobonus forkla-
ret, at hvis Miljø- og Fødevareministeriet vurderede, at det var en god idé at
drøfte tempobonus med branchen, stillede Finansministeriet en budgetga-
ranti til rådighed hertil, og den bevillingsmæssige hjemmel skulle så komme
efterfølgende i et aktstykke fra Miljø- og Fødevareministeriet. Det var således
alene en forhåndstilkendegivelse om, at Finansministeriet ville hjælpe med
at skaffe pengene til tempobonus, men de beskæftigede sig ikke med, hvor-
vidt der var hjemmel. Afdelingschef i Finansministeriet Martin Ulrik Jensen
har forklaret, at ved finansministerens godkendelse af, at man begynder at
tale om tempobonus, ligger der ikke en godkendelse af, at der er hjemmel til
at udbetale en tempobonus. Souschef i Finansministeriet Asbjørn Brink har
forklaret, at notatet af 2. november 2020, som han skrev udkast til, skulle
tjene som beslutningsgrundlag for en godkendelse af, at Finansministeriet
ville afsætte midlerne til tempobonusmodellen, og at disse midler først ville
745
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
kunne udbetales, når der forelå den bevillingsmæssige hjemmel i form af
eksempelvis et aktstykke.
På den baggrund lægger kommissionen til grund, at finansminister Nicolai
Wammen var bekendt med, at idéen om tempobonus var ny, og at det i hvert
fald ikke fremgik af Finansministeriets notat af 2. november 2020 om ”Mulig
”tempo-bonus” for hurtig aflivning af mink”, som Nicolai Wammen selv god-
kendte, at finansiel hjemmel til tempobonus var tilvejebragt. Sådan finansiel
hjemmel kunne allerede foreligge, men eftersom tempobonus var en ny idé,
og eftersom tempobonus hverken var kompensation for tab eller begrundet
i påførte omkostninger, men derimod et tilskud, finder kommissionen, at det
for Nicolai Wammen må have fremstået som i hvert fald temmelig usikkert,
om der allerede forelå den fornødne finansielle hjemmel til tempobonus.
Finansministeriets notat af 2. november 2020 kom til at indgå i KU-sagen
som bilag 3 (efter visse tilpasninger fra Miljø- og Fødevareministeriets side).
I sin forberedelse til KU-mødet blev Nicolai Wammen orienteret om risiko-
vurderingen fra Statens Serum Institut, idet han kl. 18.17 fik den tilsendt pr.
mail af Peter Stensgaard Mørch, og kl. 18.29 svarede pr. mail: ”Ret klar tale”.
Peter Stensgaard Mørch har forklaret, at han drøftede risikovurderingen med
Nicolai Wammen kort før KU-mødet, og at de tidligere på dagen havde talt
sammen flere gange. Nicolai Wammen har forklaret, at han læste risikovur-
deringen, coveret og håndakten forud for mødet.
Det fremgik af Finansministeriets håndakt af 3. november 2020 til brug for
KU-mødet, som Nicolai Wammen modtog kl. 19.37, at ”Der lægges op til at
iværksætte følgende initiativer til håndtering på den korte bane: 1. Incita-
mentsordning for hurtigere aflivning (”tempo-bonus”) til anslået ca. 100-300
mio. kr.”. Under ”Hovedbudskaber” stod indledningsvis, at ”Først og fremmest
skal vi øge tempoet for aflivningerne markant”, og at ”Det kan vi gøre ved at
godkende ”tempo-bonussen” nu”. Peter Stensgaard Mørch har herom forklaret,
at de fokuserede på at sikre tempo og eksekveringskraft, samt at de skulle
arbejde videre med tempobonus-ordningen, og Nicolai Wammen har forklaret,
at han fokuserede på hovedbudskaberne om, at de først og fremmest skulle
øge tempoet på aflivningerne markant, herunder ved brug af tempobonus.
746
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Bevisvurdering i forhold til ministre
På KU-mødet den 3. november 2020 blev det besluttet, at alle mink skulle
aflives, inkl. avlsdyr, og at beslutningen skulle meldes ud på et pressemøde da-
gen efter med deltagelse af statsministeren. Tempobonus blev også besluttet.
Nicolai Wammen har forklaret, at han på KU-mødet tog ordet flere gange,
herunder tidligt i forløbet, fordi han gerne ville give en økonomisk vinkling
på, hvad det ville betyde, hvis man skulle slå alle mink ned. Nicolai Wammen
har også forklaret, at hjemmelsspørgsmål i forhold til kompensation og erstat-
ning ikke blev berørt, som han husker det, selv om det fremgår af Miljø- og
Fødevareministeriets redegørelse af 18. november 2020. Omvendt kan han
ikke anfægte, om det blev nævnt.
Efter afslutningen på KU-mødet skrev Nicolai Wammen i en sms til statsmi-
nister Mette Frederiksen kl. 23.31: ”Rigtig vigtigt møde. Vi traf den rigtige
beslutning på minkene. Sværere hvad de rette skridt er ifht Nordjylland…”.
Kommissionen lægger til grund, at hverken hjemmel til aflivning af alle mink
eller hjemmel til tempobonus blev rejst eller drøftet på KU-mødet. Dette til
trods for, at det for Nicolai Wammen, som havde godkendt Finansministeri-
ets notat af 2. november 2020, må have fremstået som i hvert fald temmelig
usikkert, om der den 3. november 2020 var den fornødne finansielle hjemmel
til tempobonus.
Den 4. november 2020 modtog Finansministeriet kl. 13.34, pr. mail med
afdelingschef i Finansministeriet Annemarie Lauritsen i kopi, udkast til stats-
ministerens tale til brug for pressemødet kl. 16.00 til faktatjek, som Finansmi-
nisteriet svarede på kl. 13.54. Faktatjekket ses ikke at have involveret Nicolai
Wammen. Derimod har Nicolai Wammen forklaret, at han modtog et faktaark
til godkendelse forud for pressemødet, og at faktaarket angik bl.a. tempobonus
og andre kompensationsordninger.
På pressemødet den 4. november 2020 kl. 16.00 deltog blandt andre statsmi-
nisteren, sundhedsministeren, miljø- og fødevareministeren og erhvervsmini-
steren, hvorimod Nicolai Wammen ikke deltog. Det blev på pressemødet meldt
ud, at alle mink i hele landet skulle og ville blive aflivet, og at minkavlerne
kunne træde i myndighedernes sted og selv aflive egne mink mod at modtage
ekstra betaling, nemlig tempobonus, som ikke var kompensation for tab eller
747
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Kommissionens vurderinger
begrundet i påførte omkostninger. Tempobonus var et væsentligt element i
udmeldingerne.
Som anført ovenfor i afsnit 8.3.1 finder kommissionen, at udmeldingerne på
pressemødet, ligesom i de efterfølgende pressemeddelelser, objektivt set var
groft vildledende, bl.a. fordi myndigheder ikke uden forbehold kan stille bor-
gere en betaling i udsigt, når der ikke er hjemmel hertil, materielt og finansielt
(og der heller ikke foreligger statsstøtteretlig afklaring).
Kommissionen lægger til grund, at Nicolai Wammen havde modtaget oplys-
ning om tempobonus som led i Finansministeriets almindelige og nødvendige
udgiftsstyring, ligesom pressemødet den 4. november 2020 ikke involverede
ham.
Kommissionen finder, at Nicolai Wammen ikke subjektivt havde viden om, at
der manglede finansiel hjemmel til tempobonus. Kommissionen har herved
ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger grov uagtsomhed.
Kommissionen lægger til grund, at Nicolai Wammen ikke bragte spørgsmålet
om hjemmel til tempobonus op hverken på KU-mødet den 3. november 2020,
i tiden frem til pressemødet den 4. november 2020 eller umiddelbart herefter,
eksempelvis over for statsministeren.
I overensstemmelse med Nicolai Wammens forklaring lægger kommissionen
til grund, at Nicolai Wammen først den 8. november 2020 om eftermiddagen
blev bekendt med den manglende hjemmel til aflivning af alle mink. Med
hensyn til hastelovforslaget har Nicolai Wammen forklaret, at ”Han hørte
første gang om hastelovforslaget søndagen den 8. november 2020 om efter-
middagen. Dels så han på sin telefon, at der var en nyhed herom. Dels blev
han kort efter ringet op af sin departementschef, som var blevet orienteret
om, at der var et problem, og at der skulle laves en hastelov. De var begge
overraskede over, at der ikke havde været styr på det, men nu handlede det
om at få styr på det. De var overraskede over, at Miljø- og Fødevareministeriet
ikke havde haft styr på, om der var hjemmel til den beslutning, som der var
blevet truffet. Det er grundviden i et ministerium, at man skal have hjemmel
til de beslutninger, som der træffes, og han kan ikke mindes, at det er sket før
i hans tid som minister.”
748
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
KAPITEL 9
Hændelsesforløbet og
forklaringer
Ifølge kommissoriet skal kommissionen undersøge og redegøre for beslut-
ningsprocesserne i og imellem relevante myndigheder, fra første gang spørgs-
målet om hjemmel til aflivning af alle danske minkbesætninger blev drøftet
og/eller omtalt i materiale til møder i regeringsudvalg, herunder forberedende
embedsmandsudvalg, og frem til den 4. november 2020, hvor regeringen
offentliggjorde sin beslutning. Kommissionen skal for den nævnte periode
prioritere sin undersøgelse, således at forløbet i de sidste godt 2 uger af pe-
rioden tillægges størst opmærksomhed. Det fremgår, at kommissionen skal
undersøge og redegøre for, hvorvidt og i givet fald hvornår i forløbet og på
hvilken måde ministre, herunder statsministeren, blev gjort bekendt med op-
lysninger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte
eller besluttede tiltag. Det skal i den forbindelse belyses, hvordan de pågæl-
dende ministre reagerede på sådanne oplysninger.
Det følger ligeledes af kommissoriet, at kommissionen skal undersøge og
redegøre for beslutningsprocesserne i og imellem relevante myndigheder fra
offentliggørelsen af regeringens beslutning den 4. november 2020 og frem til
vedtagelsen af lovforslag nr. L 77 om aflivning af og midlertidigt forbud mod
hold af mink den 21. december 2020. Det ønskes især belyst, om de deltagende
ministre gav rigtige og fyldestgørende oplysninger til offentligheden, samt
om myndigheder og ministre, herunder statsministeren, modtog oplysnin-
ger, der kunne indikere, at der muligvis ikke var hjemmel til påtænkte eller
besluttede tiltag, og i givet fald, hvordan de reagerede herpå. Ydermere skal
kommissionen for denne periode undersøge og redegøre for Statsministeriets
og øvrige myndigheders involvering og kommunikation med offentligheden
749
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
i almindelighed og de berørte minkavlere i særdeleshed samt vurdere lovlig-
heden af denne kommunikation.
Kommissoriet fastsætter at, kommissionens undersøgelse og redegørelse gen-
nemgåede skal omfatte de oplysninger, som regeringen har givet Folketinget
igennem hele forløbet, samt den rådgivning, der blev ydet til ministrene i
forbindelse med kommunikation med Folketinget.
Ved tillægskommissoriet blev den oprindelige begrænsning af kommissori-
et i forhold til de såkaldte actioncards ophævet, idet kommissionen i hen-
hold til tillægskommissoriet skal undersøge på hvilket grundlag, af hvem og
hvorfor det blev besluttet, at politiet skulle kontakte minkavlerne uden for
smittezonerne, og redegøre for, hvem der traf beslutningen om at udarbejde
actioncardet, hvornår beslutningen blev truffet, samt om actioncardet blev
kvalitetssikret, og i givet fald hvorfor ikke.
I overensstemmelse hermed indeholder dette kapitel kommissionens redegø-
relse for det samlede begivenhedsforløb om udførelsen af beslutningen om,
at alle mink i Danmark som led i indsatsen til bekæmpelse af covid-19 straks
skulle aflives, herunder myndighedernes involvering og kommunikation med
offentligheden, politiets brug af et actioncard og de oplysninger, som regerin-
gen har givet Folketinget.
I kapitlet gengives det skriftlige materiale og de afgivne forklaringer, der har
betydning for kommissionens undersøgelse. Gengivelsen er dels periodeopdelt
og dels opdelt i temaer. Hændelsesforløbet er så vidt muligt beskrevet krono-
logisk. Protokolleringen af samtlige forklaringer afgivet for kommissionen er
samlet i et forklaringsdokument, der er gengivet i beretningens bilagsbind.
Kapitlet er opdelt i 9 underafsnit. Afsnit 9.1 udgør indledningen, hvorefter der
i afsnit 9.2 redegøres for hændelsesforløbet fra april 2020 og frem til den 2.
november 2020, i afsnit 9.3 redegøres for hændelsesforløbet den 2. november
2020, i afsnit 9.4. redegøres for forløbet den 3. november 2020 og i afsnit
9.5 redegøres for forløbet den 4. november 2020. I afsnit 9.6 er redegjort for
myndighedernes overvejelser om hjemmel og fremsættelse af lovforslag mv.
I afsnit 9.7 er kommunikationen med offentligheden og minkavlerne samt
politiets brug af actioncard beskrevet, og i afsnit 9.9 er der redegjort for rege-
ringens oplysninger til Folketinget.
750
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Indledning
9.1. Indledning
Covid-19 er en viral luftvejsinfektion, som første gang blev registreret i no-
vember eller december 2019 i millionbyen Wuhan, Kina. Covid-19 resulte-
rer i influenza-lignende symptomer og kan resultere i lungebetændelse, akut
lungesvigt m.m. og muligvis død. Sygdommen er forårsaget af infektion med
coronavirussen SARS-CoV-2, der er en ny coronavirus, som har lighedstræk
med SARS-CoV, der forårsager sygdommen sars.
Der var blandt forskere og sundhedsmyndigheder betydelige usikkerheder i
forståelsen af sygdommen, og først i januar 2020 blev det fastslået, at smitte
mellem mennesker er årsag til spredning af covid-19. Der var ligeledes betyde-
lig usikkerhed med hensyn til sygdommens smitsomhed, smittens spredning
og dødeligheden blandt patienterne.
I begyndelsen af januar 2020 var covid-19 begrænset til Kina, men sygdom-
men spredte sig hurtigt til andre lande, og i slutningen af januar 2020 konsta-
terede man de første tilfælde af covid-19 i Europa. I slutningen af februar 2020
blev den første patient i Danmark diagnosticeret med covid-19, og antallet af
nye tilfælde i Danmark steg herefter kraftigt frem mod den 10. marts 2020.
Den 11. marts 2020 bebudede statsministeren en delvis nedlukning af landet
for at mindske smittespredningen, og samtidig erklærede Verdenssundheds-
organisationen (WHO) covid-19 for en pandemi.
Lige siden starten af pandemien blev der gjort et omfattende globalt forsk-
nings- og udviklingsarbejde med vaccineudvikling. I EU blev den første co-
vid-19-vaccine godkendt den 21. december 2020. Verden over begyndte man
at vaccinere mod covid-19, og i Danmark blev de første personer vaccinerede
den 27. december 2020. På verdensplan havde i slutningen af maj 2022 over
500 millioner mennesker været registeret smittet med covid-19. Heraf var
over 6 millioner mennesker afgået ved døden med covid-19, herunder ca.
6.300 i Danmark.
I april 2020 blev der konstateret smitte med covid-19 i mink i Nederlande-
ne, og i juni 2020 testede den første minkbesætning i Danmark positiv for
covid-19. Der blev hurtigt derefter konstateret smitte i yderligere to danske
minkfarme. Alle de tre danske smittede besætninger blev slået ned ud fra et
forsigtighedsprincip. En overvågningsstrategi blev besluttet med henblik på at
751
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
undersøge udbredelsen af virus blandt mink i Danmark. En screening foreta-
get i juni 2020 af minkbesætninger i Danmark fandt ingen smittede mink, og
i juli 2020 blev strategien ændret til en inddæmnings- og overvågningsstrategi
og således, at smittede mink ikke fremadrettet blev slået ned. Som følge af nye
smitteudbrud blandt mink blev tiltagene i inddæmningsstrategien skærpet
i efteråret 2020.
Da de iværksatte tiltag viste sig ikke at være tilstrækkelige til at inddæmme
smittespredningen, blev det den 1. oktober 2020 på et nyoprettet regerings-
udvalg besluttet, at alle minkbesætninger, der var konstateret covid-19-smit-
tede, eller geografisk var lokaliseret inden for en radius af 7,8 km, skulle slås
ned. Avlerne blev i løbet af oktober inddraget i indsatsen. Den 3. november
2020 konkluderede Statens Serum Institut i en risikovurdering, at en fortsat
minkavl under en igangværende covid-19 epidemi indebar en betydelig risiko
for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge covid-19
med vacciner, og det blev samme dag på et KU-møde besluttet, at alle mink i
Danmark skulle slås ned. Beslutningen blev meldt ud på et pressemøde den
4. november 2020.
Der var før nedslagningen ca. 15-17 millioner mink i Danmark fordelt på ca.
1.200 minkfarme fortrinsvis beliggende i Jylland. Der var ca. 6.000 personer
direkte beskæftigede på minkfarmene.
I nedenstående figur (kilde: Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse af 16.
november 2020) er angivet den ugentlige smitteudvikling blandt de danske
minkbesætninger i perioden fra uge 25 (15.-21. juni 2020) til uge 46 (9.-15.
november 2020):
752
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0171.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Antal smittede ejendomme til og med uge 46 - akkumuleret. Opdateret pr. 17.11.2020
9.2. Forløbet frem til den 2. november 2020
9.2.1. Forløbet fra april 2020 til medio september 2020
9.2.1.1. Udbrud af covid-19-smitte på minkbesætninger i Nederlande-
ne
Før konstatering af de første tilfælde af smitte med covid-19 i minkbesætnin-
ger i Danmark blev Fødevarestyrelsen i april 2020 orienteret om, at der var
konstateret covid-19 i to minkbesætninger i Nederlandene. Fødevarestyrel-
sens Krisestab orienterede ved mail af 28. april 2020 Statens Serum Instituts
Krisestab i Sundhedsstyrelsen og anmodede om en anbefaling for personers
færden på eller i nærheden af minkfarme i Danmark. Af mailen fremgår bl.a.:
”…
Der er konstateret COVID-19 i to minkbesætninger i Nederlandene.
Sundhedsstyrelsen informeres hermed om situationen og Fødevaresty-
relsen anmoder samtidig om jeres vurdering af, om der er behov for at
fremkomme med anbefalinger for personers færden på eller i nærheden
af minkfarme i Danmark. Der er ca. 1.200 minkbesætninger i Danmark.
…”
Sundhedsstyrelsen svarede i mail af 4. maj 2020, at det på baggrund af den
nuværende viden på området var Sundhedsstyrelsens vurdering, at der ikke
753
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
burde iværksættes yderligere anbefalinger til personer, der arbejdede på eller
nær minkfarme, end til den generelle befolkning.
9.2.1.2. Fødevarestyrelsens forespørgsel til Sundhedsstyrelsen
Fødevarestyrelsen forespurgte i en mail af 3. juni 2020 Sundhedsstyrelsen, om
Sundhedsstyrelsen fandt anledning til at justere deres anbefalinger i forhold
til smitteforebyggelse hos personer, der færdes på eller tæt ved minkfarme i
Danmark. Forespørgslen kom i anledning af ny information om situationen
vedrørende minkhold i Nederlandene. Det fremgår af mailen bl.a.:
”…
Emne:
Information til SST og forespørgsel om anbefalinger på den
baggrund
Kære kolleger i SST
Fødevarestyrelsen har tidligere fra Sundhedsstyrelsen fået oplyst styrel-
sens anbefalinger for personer, der færdes på eller tæt ved minkfarme
i Danmark. Der er nu fremkommet ny information, som giver Fødeva-
restyrelsen anledning til igen at forelægge spørgsmålet for Sundheds-
styrelsen.
Baggrund
Fra den hollandske CVO (”Veterinærdirektør”) har Veterinærdirektør
Hanne Larsen modtaget vedhæftede dokumenter til information.
Dokumenterne rummer ny information om situationen i minkholdet
i Nederlandene.
Nederlandene har knapt 60 farme og har besluttet at forbyde produk-
tionen af mink inden for få år (af andre årsager end COVID!).
Til sammenligning er der ikke planer om ophør af erhvervet i Danmark,
og der er ca. 1.200 minkfarme i Danmark. I modsætning til situationen
i Nederlandene oplyser erhvervet (Kopenhagen Fur) på forespørgsel i
går, at de ikke har konstateret øget dødelighed eller sygelighed i mink-
754
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0173.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
holdene (blandt dyrene), og at der generelt ikke virker til at være en
særlig bekymring i minkerhvervet i Danmark i forhold til situationen.
Fødevarestyrelsen har også videresendt den vedhæftede information
til SSI for på baggrund af den nye viden at få Seruminstituttets vur-
dering af den veterinære situation. Fødevarestyrelsen vil på baggrund
af Seruminstituttets vurdering beslutte den fremadrettede håndtering
i forhold til COVID/minkproduktion – herunder en vurdering af de
zoonotiske perspektiver ud fra den forhåndenværende viden; en viden,
der jo konstant udvides.
…”
Sundhedsstyrelsen fremsendte den 17. juni 2020 et notat som besvarelse af
Fødevarestyrelsens mail, se herom i afsnit 9.2.1.4.4.
9.2.1.3. Forklaringer vedrørende det indledende forløb
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om det indledende forløb bl.a. for-
klaret
1
, at han første gang hørte om coronasmitte blandt mink i sommeren
2020. Der skete tre ting: Først hørte de fra Holland, at der var smitte fra men-
nesker til mink og derefter igen fra mink til mennesker. På dette tidspunkt
havde han ikke hørt noget om mutationer. Dorthe Eberhardt Søndergaard
(Sundhedsministeriet) sagde til ham: ”Så har vi en zoonose”. Han fandt ud af,
at det betød, at virus springer mellem dyr og mennesker. For det andet kom
smitten i mink til Danmark, hvor tre farme blev smittet temmelig hurtigt. For
det tredje fik de kort efter at vide, at der også var mennesker på minkfarmene
i Danmark, som var smittede. Smitteopsporingen kunne konstatere, at nogle
af dem, som boede på minkfarmene og var blevet smittet, bragte smitten
videre til plejehjem, hvor de arbejdede. Han var derfor meget tilfreds, da det
blev besluttet at slå de tre smittede minkbesætninger ned. Forevist sms-kor-
respondance af 9. juni 2020:
”…
[Dorthe Eberhardt Søndergaard]:
1
Forklaringsdokumentet side 768f
755
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0174.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg har lige talt med Fødevareministeriet. DR har kontaktet dem for at
høre om smittefare fra husdyr (mink) til mennesker. Holland afliver nu
mink fordi de mener at mink har overført corona til mennesker. FVST
og SSI er i dialog, og SSIs vurdering af at husdyr ikke smittet mennesker
er udleveret i en aktindsigt
[Magnus Heunicke]:
Ok tak for info. Vi må holde os til det sundhedsfaglige. Hvis der er nye
oplysninger, må vi handle. Men er selvf ret katastrofalt for eksport, hvis
vi skal aflive alle mink, så det vil der være stor modstand imod, derfor
skal vi have en stærk sag
…”
har han forklaret, at han mente, at man måtte holde sig til det sundhedsfaglige
og det, som de vidste. Man stod i en helt ny situation. Der var ingen vacciner
i udsigt. Smitten var lav i Danmark på det tidspunkt og nedadgående. Dorthe
Eberhardt Søndergaard skrev, at mink ikke smittede mennesker, og det, ved de
nu, ikke er korrekt. Det, han mente med en ”stærk sag”, var, at det skulle være
en fuldstændig sundhedsfaglig begrundelse. Man blev nødt til at forholde sig
til det nationalt og kunne ikke læne sig op ad Holland. På dette tidspunkt vidste
han ikke, hvor mange mink der var i Danmark. Forevist sms-korrespondance
af 15. juni 2020:
”…
[Lene Brøndum]:
mink-status:
SSI oplyst til STPS, at flere mink er positive. FVST vil gå ud med en
pressemeddelelse. 29 ud af 30 mink positive. Der vil nu blive iværksat
yderligere undersøgelser
[Magnus Heunicke]:
Jeg vurderer det her er kæmpe sag. Skal vi slå alle mink ned? Vi må
ikke blive rådvilde her. Og STM skal også orienteres.
756
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0175.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
[Lene Brøndum]:
Helt enig. Stor sag. Ikke afklaret om mink skal slås ned. Der laves yder-
ligere undersøgelser nu (helgenom) for at blive klogere på virustype.
Skal nok også tage fat i Sst for at høre, om det giver anledning til at se
på anbefalinger. Men vil tro behov for yderligere viden.
[Magnus Heunicke]:
Ved vi hvad de gør i Mogens Jensens ministerium? Skal vi have et
krisemøde her til aften med dem og med styrelser? Måske flere (stm)?
Og: Er det her en kæmpestor global nyhed, hvis det er sandt? Eller er
det almen viden at mink kan smitte mennesker med corona
[Katrine Kaldahl]:
Miljø- og Fødevareministeriet arbejder på højtryk sammen med fød
esvarestyrelsen for at finde ud af hvad næste skridt er. De giver os en
melding om nogle timer. De fortæller, at der er set smitte fra mennesker
til mink i Holland, men ikke hørt om smitte fra mink til mennesker.
…”
har han forklaret, at når han i sin sms skriver ”STM”, så mener han Statsmi-
nisteriet. Hvis han ville orientere statsministeren, ville han ringe til hende. På
dette tidspunkt havde man ikke besluttet, hvad der skulle ske med de smittede
mink. Hans reference til, om alle mink skulle aflives, henviste til, at Holland
havde aflivet alle mink. Når Holland havde gjort det, kunne man ikke udeluk-
ke at gøre det samme i Danmark. De måtte undersøge alle muligheder. Men
man blev nødt til at have noget faglighed at stå på, og det var derfor, der blev
iværksat undersøgelser. De havde lige fået at vide, at der var testet 30 mink,
hvoraf 29 var smittede. De havde også konstateret, at smitten gik fra mink
tilbage til mennesker igen, og det var dét, som potentielt var en kæmpestor
global nyhed. Forevist sms af 16. juni 2020:
”…
[Dorthe Eberhardt Søndergaard]:
757
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0176.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Talt med MFVM. Det er besluttet at slå minkene ned ud fra et forsigtig-
hedsprincip - som de håber vi vil bakke op. De vil samtidig igangsætte
et testprogram blandt mink for at se om dermed andre besætninger, der
er smittet. De skriver på en sag til STM og FM, som kommer forbi os.
…”
har han forklaret, at han var meget tilfreds med, at minkene på de tre smittede
farme blev slået ned, som besluttet af Miljø- og Fødevareministeriet. Han var
meget tilfreds med, at de brugte et forsigtighedsprincip. De havde ikke nogen
egentlig evidens for, at smitten havde spredt sig fra mink til mennesker. Der
kom efterfølgende en ny strategi fra Miljø- og Fødevareministeriet, hvor man
i stedet for at aflive smittede mink forsøgte at inddæmme smitten. Han syntes
ikke, at det var en god strategi, men han havde ikke noget sundhedsfagligt
belæg for at kræve, at de fortsatte med forsigtighedsprincippet om at slå alle
smittede mink ned. Han måtte derfor acceptere det. Hans styrelser bakkede
op om den nye strategi. Der gik ret lang tid, før minksmitten kom igen, og
han tænkte, at de åbenbart havde haft ret.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om
de første udbrud af smitte blandt mink forklaret
2
, at i juni 2020 blev tre coro-
nasmittede minkbesætninger aflivet ud fra et forsigtighedsprincip. Det blev
efterfølgende besluttet, at der skulle iværksættes en inddæmningsstrategi for
at forebygge coronasmitte i minkbesætninger. I løbet af sommeren og begyn-
delsen af efteråret 2020 skete der en genopblusning af coronasmitte blandt
mink, og der opstod som følge heraf drøftelser om behovet for yderligere tiltag.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om covid-19-smitte,
herunder blandt mink i Holland og senere i Danmark, samt om sine drøftelser
heraf med sundhedsminister Magnus Heunicke og departementschef i Mil-
jø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, bl.a. forklaret
3
, at han første
gang hørte om coronasmitte under et ledelsesseminar omkring januar 2020.
De drøftede situationen i Wuhan, zoonoser og om smitten kom til Danmark
eller ej. Man drøftede meget tidligt den store minkbestand i Danmark, idet
mink tidligere havde været smittet under influenzaepidemier. Man var på
Statens Serum Institut klar over, at der var et reservoir omkring mink, man
2
3
Forklaringsdokumentet side 271
Forklaringsdokumentet side 722f
758
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0177.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
skulle være observant omkring. Zoonoser er smitte fra dyr til mennesker og
fra mennesker til dyr. Han har videre forklaret, at omkring den 15. juni 2020
begyndte alarmklokkerne at ringe, da der kom et smitteudbrud i Hjørring.
Der var smitte på et plejehjem, og en af de ansatte på plejehjemmet boede på
en minkfarm, hvor der var smitte. Senere kom der evidens for, at smitten gik
mellem mink og mennesker. Han husker ikke, at han på dette tidspunkt talte
med sundhedsministeren om at aflive samtlige mink, men de talte om, at de
smittede mink skulle aflives. Han havde før sommerferien et møde med Hen-
rik Studsgaard, som var lidt rådvild. De blev på mødet enige om, at minkene
på de tre smittede farme skulle aflives. De drøftede ikke lovhjemmel hertil,
men de drøftede, at Henrik Studsgaard skulle sætte et arbejde i gang med at
inddæmme smitten. Den 23. og 25. juni 2020 skærpede Statens Serum Insti-
tut og Sundhedsstyrelsen tiltagene omkring hygiejnen på minkfarmene. Kåre
Mølbak fra Statens Serum Institut og Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen
refererede til ham. Kåre Mølbak var ikke styrelseschef, men blev hævet op
til at være den operationelle chef for Statens Serum Institut. Søren Brostrøm
havde det overordnede faglige ansvar over for sundhedsministeren. Der var i
begyndelsen forskellige diskussioner styrelserne imellem, men de fandt hur-
tigt en kadence. Senere oprettede de det, der i dag hedder Epidemikommissi-
onen, og som de kaldte indsatsgruppen, hvor han sad for bordenden, og hvor
de aktuelle styrelseschefer sad med. Det var Styrelsen for Patientsikkerhed,
Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og derudover rigspolitichefen, som
sad med. Senere kom der også andre repræsentanter med. Det var dér, de
tog de brydninger, der måtte være. Kåre Mølbak og Søren Brostrøm var to
forskellige fagpersoner. Kåre Mølbak var den epidemiologiske og Søren Bro-
strøm den overordnet sundhedsfaglige. Søren Brostrøm havde dybest set det
overordnede ansvar fagligt set i forhold til sundhedsministeren. Man kunne i
situationen ikke opretholde hierarkiske strukturer, og der var mange kontakter
én til én mellem ministeren og Kåre Mølbak og Søren Brostrøm, men han var
også selv tit med og syntes ikke, at det var et problem rent ledelsesmæssigt.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har vedrø-
rende det indledende forløb forklaret bl.a.
4
, at da smitten blandt mink opstod,
stod de et lidt andet sted, end de normalt gjorde ved udbrud af sygdomme
blandt dyr. De havde ikke et lovgrundlag om zoneinddelinger, de vidste ikke
4
Forklaringsdokumentet side 1283f
759
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
særligt meget om sygdommen, og de havde ikke et setup for selve aflivnings-
processen af mink. De forsøgte derfor at bruge de rammer, de allerede havde.
De oplevede samtidig en større opmærksomhed omkring deres arbejde, end
de var vant til. Der var ikke de store uenigheder mellem myndighederne, og
de samarbejdede fra starten med sundhedsmyndighederne og Statens Serum
Institut m.fl., og der blev lavet fælles beslutningsoplæg. Hun havde ikke meget
at gøre med Sundhedsministeriet. Der blev i Fødevarestyrelsen etableret en
Central Krisestab ledet af Hanne Larsen, da Fødevarestyrelsen ikke til dagligt
var i beredskabs-setup. De gik op på højeste niveau i forhold til krisehåndte-
ringen. De slog tre smittede besætninger ned i løbet af sommeren, og der var
herefter ro på udviklingen. Der var herefter dialog med Sundhedsministeriets
styrelser om, hvad der kunne gøres for ikke at opleve nye smittetilfælde på
minkfarmene. De drøftede brug af værnemidler og begrænsning af adgan-
gen til farmene. Hun ved ikke, hvad de ellers kunne have gjort, da de fulgte
de rammer og tilgange, som de normalt gjorde brug af ved smitteudbrud
blandt dyr. Disse tiltag plejede at begrænse en smitteudvikling. Smitten var
på det tidspunkt udbredt blandt befolkningen, og det var først langt senere, i
midten af september 2020, at man fandt ud af, at mink kunne smitte menne-
sker. De igangsatte et overvågningsprogram for smitte blandt mink, men de
konstaterede ingen nye smittede minkbesætninger. I midten af august 2020
begyndte der dog at komme nye smittetilfælde på minkfarmene. Minkene
var ikke specielt påvirkede af smitten og var kun lidt forkølede, hvorfor de
aftalte tiltag på det tidspunkt syntes at være tilstrækkelige. I begyndelsen af
september 2020 begyndte smitteudviklingen blandt mink at gå stærkt. Dy-
rene var fortsat ikke voldsomt syge, nogle fik lidt diarre, og selvom der døde
enkelte mink, var det ikke en alvorlig veterinærsituation. Det varierede, om
smitten blev konstateret ved test eller ved klinisk iagttagelse af dyrene. Der
var meldepligt for avlerne, hvis der var mistanke om smitte i en besætning. I
slutningen af september accelererede smitteudviklingen blandt minkfarme i
særligt Nordjylland, og de undersøgte, om det kunne skyldes minkenes foder,
de ansatte, støv eller andet. Det har fortsat ikke været muligt at kortlægge
smitteudviklingen blandt farmene fuldstændigt. Hun var på ferie fra den 12.
til den 20. september 2020, og hun blev meget overrasket over situationen, da
hun kom tilbage. Tim Petersen vidste meget om emnet og var involveret i sa-
gen, mens hun holdt ferie. Hun husker ikke at have drøftet hjemmelsgrundlag
760
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0179.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
med ham. Videre har hun forklaret bl.a.
5
, at i slutningen af september 2020
koncentrerede de sig primært om, hvad de mere kunne gøre for at begrænse
smittespredningen. Når der ikke var en veterinær risiko ved smitte blandt
mink, havde de brug for en indstilling, der pegede på en væsentlig trussel
mod folkesundheden, før der kunne gøres mere. I slutningen af september
konstaterede en ny risikovurdering, at smitten nu også udgjorde en væsent-
lig risiko mod folkesundheden. Når der blev opdaget smitte på en farm, var
typisk alle dyr smittede, og derefter blev de, der passede dem, også smittet.
Da man på det tidspunkt fortsat ikke vidste med sikkerhed, om mink kunne
smitte mennesker, var vurderingen, at det ikke ville gøre en forskel at slå alle
de smittede dyr ned. De lavede en kampagne om at bruge værnemidler for
at forsøge at holde smitten væk fra farmene. I perioden med virus i kroppen
udskiller man også virus og kan dermed smitte videre. Derfor smittede min-
kene hinanden. Under en infektion med virus danner kroppen antistoffer.
Antistofferne virker beskyttende for, at dyrene i en periode ikke kan smittes
igen. Dette betød, at når en minkbesætning havde gennemgået et smitteforløb,
udgjorde minkene ikke længere en smitterisiko. Der var et enkelt eksempel
på, at en farm på ny blev smittet med covid-19.
9.2.1.4. Forsigtighedsprincippet
9.2.1.4.1. Første smitteudbrud i minkbesætning i Danmark
Den 15. juni 2020 blev der første gang konstateret covid-19 i mink på en farm i
Danmark. I anledning af smitteudbruddet på minkfarmen, som var beliggende
ved Sindal i Hjørring Kommune, skrev overlæge Bolette Søborg, Sundhedssty-
relsen, den 15. juni 2020 en mail til blandt andre sine kolleger, vicedirektør
Helene Bilsted Probst og læge Gideon Ertner, hvori hun orienterede om den
smittede besætning og skitserede hvilke myndigheder, der havde ansvaret
for minkene, udarbejdelse af retningslinjer mv. Det fremgår af mailen bl.a.:
”…
Kort fortalt, så har FVST til aften ringet og meddelt, at de har fundet
positive PCR og antistof prøvesvar hos mink, der kommer fra en farm
ved Sindal i Nordjylland.
5
Forklaringsdokumentet side 1290f
761
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Af samtalen fangede jeg, at 29 ud af 30 testede dyr havde en positiv
antistof-test og et antal af dyrene (vist omkring 12) havde en positiv
PCR test. De går ud med en nyhed om fundet i aften.
Og så bliver det interessant at se hvad helgenomsekventeringen kan
fortælle os om smittevejen (menneske til mink - eller omvendt)
Prøvetagningen blev foranstaltet pba af et COVID-19 tilfælde hos en
person, der arbejder med mink på den pågældende farm. Men det er
fortsat uklart, hvorvidt den pågældende kan være blevet smittet på
farmen eller om det er sket i hjemmet, hvor både hans kone og datter
også er syge. Begge familiemedlemmerne (Kone og voksen datter) ar-
bejder på et af de plejehjem i Nordjylland, der pt er ramt af et udbrud.
Fødevarestyrelsen har ansvaret for minkene, men de vil gerne have
vores hjælp til evt rådgivning af de, der arbejder og håndterer mink
på farmene og andre steder. Noget af rådgivningen hører under STPS,
mens de mere permanente retningslinjer for fx testning og brug af
værnemidler, ligger hos os.
Det ser ud til, at CEI på SSI muligvis allerede har udarbejdet materiale
om værnemidler og forholdsregler for personer, der arbejder med mink.
Jeg videresender materialet til jer hvis/når det kommer forbi mig.
…”
9.2.1.4.2.
Miljø- og Fødevareministeriets notat af 16. juni 2020 med for-
slag om aflivning af en smittet minkbesætning
Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdede i anledning af smitteudbruddet på
minkfarmen ved Sindal i Hjørring et forslag til håndtering af situationen i
form af et notat af 16. juni 2020. Det blev i notatet indstillet, at regeringen ud
fra et forsigtighedsprincip besluttede, at den smittede besætning blev aflivet
for at minimere risikoen for smittespredning i den igangværende afklarings-
fase, samt at der blev igangsat en teststrategi for at afsøge udbredelsen af
corona hos mink. Det fremgår af notatet, at et sådant påbud om nedslagning
ville medføre kompensationspligt, men at Fødevarestyrelsen vurderede, at der
var hjemmel hertil i bekendtgørelse af lov om hold af dyr nr. 38 af 15. januar
2020 og finanslovens § 24.32.
762
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0181.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Notatet blev sendt til Statsministeriet og Finansministeriet med anmodning
om en tilbagemelding og i kopi til Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.
Det hedder i Miljø- og Fødevareministeriets notat af 16. juni 2020 bl.a.:
”…
Orientering om fund af Covid-19 i mink
Problemstilling
På foranledning af en henvendelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
har Fødevarestyrelsen lørdag den 13. juni 2020 udtaget prøver i en
minkfarm i Nordjylland for at undersøge for forekomst af Covid-19
blandt dyrene.
Efterfølgende har Fødevarestyrelsen mandag den 15. juni 2020 modta-
get svar på disse prøver, som har vist sig, at være positive for forekomst
af Covid-19.
Da dette er første gang, at der er konstateret corona-smitte i en dansk
minkbesætning, kan regeringen ud fra et forsigtighedsprincip beslutte,
at den smittede minkbesætning skal aflives, for at minimere risikoen
for smittespredning, mens de sundheds- og de veterinære myndigheder
får undersøgt forholdene til bunds, og får fastlagt en model for en mere
langsigtet håndtering af smitte i besætningen.
Smittekilden for dyrene er således endnu ikke kendt, og de veterinære
og humane sundhedsmyndigheder arbejder derfor lige nu på højtryk
for at afdække, hvordan coronavirus kan være kommet ind i besæt-
ningen. Særligt er der blevet udtaget prøver til en gensekventering af
den Covid-19 virus, som er fundet i de testede mink. Denne analyse
bliver foretaget af Statens Serum Institut, og forventes at bidrage til en
nærmere vurdering af mulige smitteveje. Resultatet af denne analyse
forventes at foreligge i løbet af denne uge.
763
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Derudover bør der supplerende udarbejdes en teststrategi med hen-
blik på at afsøge, om der er andre minkbesætninger i området, der er
smittede.
Når resultaterne af de igangværende analyser foreligger, vil der derud-
over blive udarbejdet retningslinjer for hvordan en lignende situation
vil skulle håndteres fremadrettet.
…
Løsning
Det indstilles, at regeringen ud fra et forsigtighedsprincip beslutter, at
den smittede minkbesætning skal aflives, for at minimere risikoen for
smittespredning i den igangværende afklaringsfase, samt at der igang-
sættes en teststrategi for at afsøge udbredelsen af corona hos mink.
Et sådan påbud om nedslagning vil dog medføre kompensationspligt,
men det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der er hjemmel til en så-
dan nedslagning i Bekendtgørelse af lov om hold af dyr nr. 38 af 15.
januar 2020 og finanslovens § 24.32. Finansiering af nedslagning og
teststrategi udestår.
…
I Nederlandene er det pt. fundet smitte i ca. 10 pct. af besætningerne.
Det samlede udgiftsskøn (med betydelig usikkerhed) ved beslutning
om aflivning af alle smittede mink i Danmark kan derfor beløbe sig
til 1-1,5 mia. kr. såfremt, hvis der også antages smitte i 10 pct. af de
danske besætninger, og der også efter den indledende afklaringsfase
vælges en strategi om fortsat nedslagtning. Dette skøn er dog et groft
overslag, idet forholdene er forskellige i Nederlandene og Danmark.
Der ønskes med denne skrivelse, regeringens opbakning til nedslagning
af den smittede minkfarm, for at minimere risikoen for smittespred-
ning i den igangværende afklaringsfase, samt opbakning til iværksæt-
telse af en teststrategi.
…”
764
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
9.2.1.4.3.
Forelæggelse af ”gul sag” for statsministeren om håndtering af
første smitteudbrud
Afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Tejs Binderup, sendte den 16.
juni 2020 en mail vedhæftet Miljø- og Fødevareministeriets ovennævnte no-
tat af samme dato vedrørende ”Orientering om fund af Covid-19 i mink” til
departementsråd Christian Liebing, Statsministeriet, og afdelingschef Kent
Harnisch, Finansministeriet, med anmodning om en tilbagemelding. Det frem-
går af mailen, at løsningen var mundtligt afstemt med Sundhedsministeriet,
som var cc på mailen, samt at Lasse Boje, Justitsministeriet, var cc på mailen
som generel koordinator på corona.
Christian Liebing besluttede, at sagen skulle forlægges for statsministeren som
en ”gul sag”. Det blev i den ”gule sag” indstillet, at den af Miljø- og Fødevare-
ministeriets indstillede løsning og kommunikationslinje i notatet af 16. juni
2020, som var vedlagt, blev tiltrådt, samt at regeringen blev forelagt en sær-
skilt sag i det omfang, som teststrategien måtte indikere en smittespredning,
der rakte ud over den pågældende farm. Sagen blev, efter at den var blevet
godkendt af departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, godkendt
af statsminister Mette Frederiksen den 17. juni 2020.
Af den ”gule sag” fremgår bl.a.:
”…
Håndtering af COVID-19 udbrud på minkfarm
Fødevarestyrelsen har lørdag d. 13. juni udtaget prøver for COVID-19
på en minkfarm i Nordjylland. Prøvesvarene har udvist positive fore-
komster af COVID-19.
Smitte med COVID-19 blandt mink er ligeledes set i Nederlandene.
Smittekilden for dyrene kendes endnu ikke, men undersøges aktuelt af
de veterinære og humane sundhedsmyndigheder.
Miljø- og Fødevareministeriet har oversendt et notat med et oplæg til
håndtering af situationen,
jf. vedlagte notat.
765
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0184.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Konkret foreslås det, ud fra et forsigtighedsprincip, at
∙ Minkene på den pågældende farm aflives. Ejeren kompenseres af
staten.
∙ Der igangsættes en teststrategi for at afsøge udbredelsen af CO-
VID-19 blandt mink i Danmark.
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at løsningen er afstemt med
Sundhedsministeriet.
De økonomiske omkostninger for staten ved kompensationen af eje-
ren af den pågældende minkfarm skønnes at udgøre op mod 10 mio.
kr. Miljø- og Fødevareministeriet er dialog med Finansministeriet om
finansiering af de statslige omkostninger ved kompensation af ejeren.
Det
indstilles,
at
∙ Løsning og kommunikationslinje i vedlagte notat tiltrædes.
∙ Regeringen forelægges en særskilt sag i det omfang teststrategien
måtte indikere en smittespredning, der rækker ud over den pågæl-
dende farm.”
Statsminister Mette Frederiksen har om forelæggelsen af den ”gule sag” ved-
rørende håndtering af smitte blandt mink forklaret bl.a.
6
, at hun blev forelagt
en orienteringssag om mink i juni 2020. Det var ikke en sag til resolvering.
Hun var forud herfor blevet orienteret om mink i Holland. Hun har videre
forklaret, at hun ikke er involveret i hvilke sager, som forelægges statsmini-
steren til orientering. Det er en beslutning, som træffes enten i ressortmini-
steriet eller i Statsministeriet. I den konkrete sag tror hun, at man har tænkt,
at udbruddet af smitte på en minkfarm var en yderligere udfordring i forhold
til covid-19, hvorfor det var relevant at orientere statsministeren. Hun blev
løbende orienteret om alle mulige andre spørgsmål i forhold til covid-19;
det lige fra værnemidler, opbygning af testkapacitet, situationen på landets
plejehjem mv. Det er en helt forkert tanke, hvis man tror, at den konkrete
orientering af statsministeren i juni 2020 var udtryk for, at hun var på vej
ind i det før omtalte ”maskinrum”. Hun ville også være blevet orienteret om
svineinfluenza. Det kan godt lægges til grund, at sagen blev godkendt. Det
6
Forklaringsdokumentet side 999
766
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0185.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
betyder imidlertid ikke, at hun foretog sagsbehandling; godkendelsen var
et udtryk for, at statsministeren skulle sige ”OK” til, at man gik videre som
indstillet. Det var fordi, at det handlede om corona og havde et vist omfang.
Der er ingen tvivl om, at hun er blevet inddraget mere i coronaspørgsmål, end
en statsminister normalvis ville blive, men man kan sagtens forestille sig, at
sager, som har en vidtrækkende konsekvens, forelægges en statsminister, f.eks.
en sag om fugleinfluenza.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret
7
, at tilbage
i juni 2020 tog Tejs Binderup af egen drift fat i Statsministeriet og Finansmi-
nisteriet og gjorde opmærksom på, at der var fundet coronasmitte i mink, og
han bad statsministeriet om at godkende Miljø- og Fødevareministeriets hand-
leplan. Ved denne kontakt til Statsministeriet skrev Tejs Binderup, at sagen
var koordineret med Justitsministeriet, og Justitsministeriets afdelingschef
Lasse Boje fik tilsendt planen i kopi.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har fore-
spurgt til ”gul sag” i Statsministeriet i forbindelse med det første smitteudbrud
på en minkfarm i juni 2020 forklaret bl.a.
8
, at han kan huske materialet.
Miljø- og Fødevareministeriet lagde efter drøftelse med Sundhedsministeriet
op til en nedslagning af besætningen. Det handlede om, hvordan man gjorde
det mest hensigtsmæssigt. Der blev lagt en strategi primo juli 2020. Når et
ministerium begynder at slå minkbesætninger ned, vil det fylde både i pres-
sen og politisk, og derfor var det naturligt at orientere Statsministeriet. Han
medgiver, at det ikke var en orienteringssag, idet statsministeren tiltrådte
indstillingen. Forespurgt, om der skete en udviskning af kompetenceforhol-
dene mellem fagministerierne og Statsministeriet under coronapandemien,
har han forklaret, at det ikke var hans opfattelse, at ressortansvaret generelt
blev udvisket.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om forelæg-
gelsen af forslaget om håndtering af det første smitteudbrud på en minkfarm
for Statsministeriet og Finansministeriet forklaret bl.a.
9
, at det var nødvendigt
at orientere Finansministeriet, da der ville komme en regning på ca. 35 mio.
7
8
9
Forklaringsdokumentet side 1616
Forklaringsdokumentet side 377
Forklaringsdokumentet side 72
767
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0186.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
kr. Statsministeriet blev også orienteret, da han forventede, at Statsministeriet
ønskede dette. Der forelå ikke en forhåndsordre om, at Statsministeriet skulle
orienteres. Henrik Studsgaard, Paolo Drostby, Katja Goodhew og han udgjorde
sammen krumtappen i forløbet omkring mink fra sommeren 2020 og frem
til primo november 2020.
Departementsråd Christian Liebing, Statsministeriet, har om sin beslutning,
om at den af Tejs Binderups fremsendte sag skulle behandles som en ”gul
sag” til forelæggelse for statsministeren, og processen i forbindelse hermed
forklaret
10
, at et notat, som statsministeren skal se, sker gennem en ”gul sag”.
Tejs Binderup havde ringet til ham forud for mailen, hvor Tejs Binderup havde
oplyst, at der var fundet smitte blandt mink. Han vil mene, at Tejs Binderup
under samtalen varslede, at han ville sende en haste-mail efterfølgende. Han
formoder, at Tejs Binderup kontaktede Statsministeriet, fordi smitten blandt
mink potentielt kunne få sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.
Han har videre forklaret, at det var en vigtig oplysning, at der var fundet smit-
tede mink, herunder smittekilderne, da det var et nyt aspekt i coronavirussen.
Det hastede med at få oplysningerne om smitten fra Miljø- og Fødevaremini-
steriet/Sundhedsministeriet frem til statsministeren. Han ved ikke helt, om
Statsministeriet havde en koordinerende rolle i forhold til corona, men hånd-
teringen fyldte rigtig meget i Statsministeriet. Det var en af statsministerens
og Statsministeriets væsentligste prioriteter at føre Danmark godt igennem
pandemien smittemæssigt og sundhedsmæssigt. Idet smitte blandt mink var
en ny ting, der kunne få betydning for smitteudviklingen blandt danskerne,
var erfaringerne fra Holland om smitte blandt dyr også relevante. Sagen skulle
orientere statsministeren om, at der var fundet virus blandt mink og indeholdt
et regneeksempel på de potentielle økonomiske konsekvenser ved aflivning
af f.eks. 10 % af alle mink, som ville koste i omegnen af 1,5 milliard kroner.
Selvom der i indstillingen stod
”Løsning og kommunikationslinje i vedlagte no-
tat tiltrædes”,
var det ment som en orienteringssag. Sagen indeholdt ikke store
politiske principielle valg, men snarere en indstilling til en konkret håndtering.
Han så det som Sundhedsministeriets og Fødevareministeriets håndtering af
sagen, da det overvejende var deres beslutning. Den gule sag skulle oplyse
statsministeren herom. Han lagde ikke noget særligt i, at der blev brugt beteg-
nelsen ”regeringen” i indstillingen. Idet der var store beløb involveret, blev det
10
Forklaringsdokumentet side 331
768
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0187.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
forelagt for Statsministeriet, selvom det ikke var nødvendigt. Der var i afsnittet
om ”Løsning” ikke beskrevet konkrete beslutninger om aflivning af alle smit-
tede mink, som kunne medføre omkostninger på omkring 1,5 milliard kroner,
men det var mere en orientering om et risikoscenarie. Fødevareministeriet og
Sundhedsministeriet kunne godt have truffet beslutningen i forening uden
at forelægge sagen for Statsministeriet. Han kender ikke til, om der på det
tidspunkt eller senere blev udstukket interne retningslinjer i regeringen for,
hvornår Statsministeriet skulle inddrages eller have forelagt sager om smit-
te blandt mink. Han mener ikke, at forelæggelsen for Statsministeriet blev
retningsgivende for de senere sager om smitte blandt mink. Han mener, at
Sundhedsministeriet og Fødevareministeriet hen over sommeren lavede en
strategi for behandlingen af sager, men det var ikke noget, han var involveret
i. Han kender ikke til eksempler på konkrete beslutninger af økonomisk ka-
rakter, som blev truffet af Fødevareministeriet og/eller Sundhedsministeriet,
hvis det ikke havde været forbi hans bord. Pelle Pape blev inddraget, da han
havde ansvaret for det sundhedsfaglige område. På det tidspunkt var det
fortsat helt nyt med mink, og det var den første sag herom.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret bl.a.
11
, at han ikke
husker på det tidspunkt at have haft specifikke drøftelser med Barbara Ber-
telsen om smitteudbrud på en minkfarm. Sagen blev håndteret af en af hans
kolleger. Han havde ansvaret for at koordinere drøftelserne om pandemien,
de politiske forhandlinger og aftaler om corona, som involverede Statsmini-
steriet. Det var normalt, at Barbara Bertelsen hele tiden sikrede, at alle vidste,
hvad der foregik, hvorfor hun ofte bad om, at en sag blev sendt til afdelings-
cheferne til orientering. Det var vigtigt for Barbara Bertelsen, at direktionen
og afdelingscheferne samarbejdede for at sikre et fælles vidensniveau. Han vil
tro, at Barbara Bertelsen talte med statsministeren om, at departementschefen
delte viden på tværs af ministeriet. Han hørte i september 2020 første gang
om en regeringssag, der vedrørte smitte blandt mink.
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har om Tejs Binderups fore-
læggelse af forslaget om håndtering af smitteudbruddet på den første mink-
farm for Finansministeriet forklaret bl.a.
12
, at han undrede sig lidt over, at han
modtog mailen. Han så det som en orientering om et konkret smittetilfælde, og
11
12
Forklaringsdokumentet side 1424
Forklaringsdokumentet side 1057
769
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0188.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
det var ikke noget, som han skulle gå nærmere ind i, hvorfor han ikke oriente-
rede sin overordnede i Finansministeriet herom. Han mener, at han kortvarigt
drøftede sagen telefonisk med Christian Liebing fra Statsministeriet, hvor de
aftalte den videre proces. Finansministeriet foretog sig ikke yderligere.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om forelæggelsen af forslaget
om håndtering af smitteudbruddet på den første smittede minkfarm for Stats-
ministeriet forklaret bl.a.
13
, at han var inde over denne sagsbehandling. Han
kan ikke give en forklaring på, at Statsministeriet skulle godkende beslutnin-
gen om at aflive mink på en minkfarm. Han husker ikke, at Statsministeriet
skulle være inde over. Det var naturligt, at de i Statsministeriet var orienterede
om, at der var begyndt at komme smitte på minkfarme.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
14
, at
han, afdelingschef Tejs Binderup, chefkonsulent Katja Goodhew og fuldmæg-
tig Anders Kroman Liin var dem, der var på mink-sagen hele tiden, indtil de
glohede dage i november, hvor der kom flere på. Vedrørende forelæggelsen af
forslaget om håndtering af smitteudbruddet på den første smittede minkfarm
for Finansministeriet og Statsministeriet og om, hvem som traf beslutningen
om at aflive besætningen på den første smittede minkfarm, har han forklaret
bl.a.
15
, at han ikke ved, hvem der traf beslutningen om, at disse mink skulle
slås ned. Men han husker, at Henrik Studsgaard og Per Okkels drøftede, hvor-
dan man skulle håndtere udbruddet. Som han husker det, blev beslutningen
truffet i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevaremisteriet og Sundhedsmi-
nisteriet. Samtidig blev det besluttet, at Fødevarestyrelsen, Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen skulle sætte sig
sammen og overveje de humansundhedsfaglige og veterinærsundhedsfaglige
aspekter og fremkomme med et beslutningsgrundlag, hvilket så også var det,
der skete i løbet af juni måned. Han har ikke været inde over involvering af
Statsministeriet.
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har om forelæg-
gelsen af forslaget om håndtering af smitteudbruddet på den første smittede
minkfarm for Finansministeriet og Statsministeriet og om, hvem som traf
13
14
15
Forklaringsdokumentet side 416
Forklaringsdokumentet side 159
Forklaringsdokumentet side 176
770
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0189.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
beslutningen om at aflive besætningen på den første smittede minkfarm,
forklaret bl.a.
16
, at Fødevarestyrelsen må svare på, hvem der normalt tager
stilling til, om en besætning skal aflives. I dette tilfælde var beslutningen
om aflivning af besætningen på den første smittede minkfarm en politisk
beslutning, som imidlertid blev truffet på baggrund af en indstilling. Hun
ved ikke, om notatet blev forelagt Statsministeriet, men hun er klar over, at
der var dialog med Statsministeriet om sagen. Det er ikke hende, der har haft
dialogen med Statsministeriet. Men hendes forståelse var, at da der var tale
om, at covid-19 for første gang var konstateret i mink, og da der ikke forelå
nogen beredskabsplan herfor, skulle det cleares med Statsministeriet. Hun
ved ikke, om man har bedt statsministeren om at træffe beslutningen om,
hvorvidt besætningen skulle slås ned.
Sundhedsstyrelsens notat af 17. juni 2020 med anbefalinger
vedrørende mink
Den 17. juni 2020 forelå Sundhedsstyrelsens notat
”Sundhedsstyrelsens an-
befalinger vedr. SARS-CoV-2 i mink”,
som var et svar på Fødevarestyrelsens
forespørgsel af bl.a. den 3. juni 2020.
Det fremgår af notatet, at Statens Serum Institut vurderede, at coronavirus
fra dyr kunne sprede sig til mennesker og sandsynligvis vice versa, at det var
meget sandsynligt, at der var sket smitte af SARS-CoV-2 i forbindelse med
minkavl, og at det var sandsynligt, at smitten gik både fra menneske til mink
samt fra mink til menneske. Det fremgår endvidere af notatet, at Sundheds-
styrelsen anbefalede, at Fødevarestyrelsen undersøgte udbredelsen af SARS-
CoV-2 hos mink i Danmark, og at der, indtil der var klarhed over udbredelsen
og risikoen for smitte af mennesker, blev iværksat en række foranstaltninger
med det formål at beskytte personer, der arbejdede med mink.
Det fremgår af notatet bl.a.:
”…
Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. SARS-CoV-2 i mink
9.2.1.4.4.
16
Forklaringsdokumentet side 228
771
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fødevarestyrelsen har ved henvendelser af 3. juni og 16. juni 2020
anmodet Sundhedsstyrelsen om en vurdering af behovet for særlige
foranstaltninger overfor minkfarme i Danmark. Sundhedsstyrelsen har
vurderet spørgsmålet i samråd med Statens Serum Institut.
…
Mulige konsekvenser for mennesker af SARS-CoV-2 i mink
Fødevarestyrelsen har overfor Sundhedsstyrelsen oplyst, at der ikke
er bekymring for dyresundheden i relation til SARS-CoV-2. Evt. foran-
staltninger vil således alene have til formål at beskytte mennesker mod
evt. smitte fra mink.
Statens Serum Institut har overfor Sundhedsstyrelsen oplyst, at såfremt
der kan ske smitte fra mink til mennesker, kan mink udgøre et smit-
tereservoir, der kan udgøre en smitterisiko for mennesker. Smitterisi-
koen vil først og fremmest være af betydning for personer, der færdes
på minkfarme, men såfremt sygdommen ikke erkendes, vil der være
risiko for videre smitte. Det vides ikke, hvor lang tid SARS-CoV-2 kan
udskilles i mink og hvor lang tid de evt. vil kunne være smitsomme.
Det antages, at smitten i dette tilfælde primært vil ske ved indånding
af støv fra pels og afføring fremfor ved dråbe- og kontaktsmitte.
Vurdering og anbefalinger
Statens Serum Institut vurderer, at coronavirus fra dyr kan sprede sig
til mennesker og sandsynligvis vice versa. Den konkrete smittevej er
uafklaret for SARS-CoV-2 som omfatter personer tilknyttet minkpro-
duktion. Det er meget sandsynligt at der er sket smitte af SARS-CoV-2
i forbindelse med minkavl, og det er sandsynligt, at smitten går både
fra menneske til mink samt fra mink til menneske – evt via et andet
dyr (fx kat).
Pba. vurderingen vil Sundhedsstyrelsen anbefale, at FVST undersøger
udbredelsen af SARSCoV-2 hos mink i Danmark og at der, indtil der er
klarhed over udbredelsen og risikoen for smitte af mennesker, iværk-
sættes en række foranstaltninger som beskrevet i det følgende, med
det formål at beskytte personer der arbejder med mink. Ansvarlige
myndigheder angives jf. nedennævnte ansvarsfordeling. Den konkrete
772
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
organisering og koordinering skal afklares nærmere. Det økonomiske
aspekt skal afklares imellem de respektive departementer.
…”
9.2.1.4.5.
Møde den 17. juni 2020 mellem Fødevarestyrelsen og sund-
hedsmyndighederne
Den 17. juni 2020, samme dag som Sundhedsstyrelsens ovennævnte notat
med anbefalinger vedrørende mink forelå, blev der afholdt møde mellem Fø-
devarestyrelsen v/blandt andre enheds- og kontorchef Camilla Brasch Ander-
sen, Fødevarestyrelsen, og sundhedsmyndighederne, hvorunder blandt andre
direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen og Kåre Mølbak fra Statens
Serum Institut deltog.
På mødet oplyste Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, at det måtte
antages, at mink kunne smitte mennesker, samt at der var behov for mere
viden om, hvor udbredt smitten var på danske minkfarme, for at sundheds-
myndighederne kunne bistå med en vurdering af risikoen. Sundhedsstyrelsen
og Statens Serum Institut pegede på, at det var uhensigtsmæssigt, hvis der
var omfattende smitte med covid-19 blandt mink (dyrereservoir), henset til
det daværende lave smitteniveau blandt mennesker.
Af referat af mødet fremgår bl.a.:
”…
Ad 1)
Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut oplyste, at det må antages,
at mink kan smitte mennesker, men vi endnu ikke ved hvor stor sand-
synligheden er. Der er behov for mere viden om hvor udbredt smitte
med ny coroanvirus er på danske minkfarme for at sundhedsmyndighe-
derne kan bistå med en vurdering af risikoen. Der bør derfor iværksæt-
tes e en bred stikprøveundersøgelse på minkfarme i Danmark. Der bør
være en stikprøve der dækker hele landet og det er væsentligt at der sker
hurtigt. Dette med henblik på at opnå et mere sikkert vidensgrundlag,
f.eks. klarlægning af om der er tale om et stort reservoir i minkfarme i
Danmark. Den største risiko findes for mennesker med tæt kontakt til
mink, det vil sige medarbejdere i minkfarme og deres familier.
773
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sundhedsstyrelsen og SSI pegede på at det er uhensigtsmæssigt hvis
der er omfattende smitte med COVID-19 blandt mink (dyrereservoir),
henset til det lave smitteniveau blandt mennesker. Derfor er det vigtigt
at få klarlagt forekomst og få sammenholdt danske informationer med
de hollandske erfaringer.
SSI udtalte, at man derfor indtil mere viden er indsamlet – og fordi
niveauet blandt mennesker er lavt - bør slå besætninger ned.
Fødevarestyrelsen orienterede generelt om forskelle mellem mink-
produktion i Danmark og Holland, herunder at i Danmark har alle
minkfarme hegn omkring farmene, hvor de både holder mink inde og
andre dyr ude. Dog kan visse dyrearter, som f.eks. fugle ikke holdes
ude. Fødevarestyrelsen har på nuværende tidspunkt ud fra et både
dyresundhedsfagligt og dyrevelfærdsmæssigt synspunkt ikke grund
til nedslagtning af mink.
Sundhedsstyrelsen orienterede om at man ud fra et forsigtighedsprin-
cip overvejer om alle der indlægges på sygehus og som arbejder på
minkfarm og deres husstandsmedlemmer isoleres indtil der foreligger
svar på test for COVID-19. Dette skal iværksættes med det samme og
revurderes når der er afklaring på om der er mere udbredt smitte blandt
mink i Danmark
Det blev understreget fra sundhedsmyndighederne, at Fødevarestyrel-
sen har ansvar for nedslagtning af dyr, men man gerne bistår i risiko-
vurderingen. Fødevarestyrelsen understreger, at Fødevarestyrelsen har
ansvaret for håndtering ift. dyrebesætninger, herunder for at træffe
nødvendige forholdsregler ift. at overvåge forekomsten i besætninger,
foretage den konkrete nedslagtning efter risikovurdering og anbefaling
fra sundhedsmyndighederne af konkrete besætninger, og for rådgiv-
ning af og information til minkavlere og brancheorganisation(er).
Ad 2)
SSI bemærkede, at COVID19 er sprunget fra dyr til mennesker til at
begynde med. Sundhedsstyrelsen var enig i, at det må antages, at CO-
VID19 kan smitte fra dyr til mennesker. Det må antages, at dem med tæt
774
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0193.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
kontakt til dyrene, såsom medarbejdere kan blive syge og ikke naboer
eller mennesker der går forbi minkfarmen. Husstandsmedlemmer til
en person, der arbejder i en minkfarm antages også at være i risiko for
smitte med COVID19.
…”
Direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, har om mødet forklaret bl.a.
17
,
at situationen var den, at de lige havde konstateret det første udbrud blandt
mink og konstateret, at der var mennesker, der var blevet smittet med en
minkvariant – konkret på et plejehjem, hvor smitten kunne føres tilbage til
en minkfarm i Hjørring. En ansat på plejehjemmet arbejdede både på pleje-
hjemmet og kom på den pågældende minkfarm. Det var meget bekymrende. Et
udbrud på et plejehjem var noget, man frygtede. Ud over ham selv og andre fra
Sundhedsstyrelsen deltog Kåre Mølbak og vist også Tyra Krause samt Hanne
Larsen og andre fra Fødevarestyrelsen i mødet. Fødevarestyrelsen ønskede, at
de skulle hjælpe dem med at sige, at farmen skulle slås ned. Han husker ikke,
om det ønske kom fra Hanne Larsen selv, men mødet skulle handle om den
brændende platform, som udbruddet i Hjørring udgjorde, og det var derfor,
Fødevarestyrelsen indkaldte til mødet. Sundhedsstyrelsen havde imidlertid
ikke kompetence eller bemyndigelse til at sige, at dyr skulle slås ned. De er så
at sige menneskelæger og ikke dyrlæger, og det veterinære område sorterede
under Fødevarestyrelsen. Han har i øvrigt beskæftiget sig med nedslagtning
af dyr i forebyggende øjemed før, bl.a. i forhold til fugleinfluenza, og der har
det også været helt sædvanligt, at det var Fødevarestyrelsen, der besluttede, om
der skulle ske nedslagning. Det er klokkeklart, at de ikke har kompetencen til
at beslutte nedslagtning af dyr. De har ikke veterinærmedicinske kompetencer,
og de ved ikke noget om minkdrift. Men deres rådgivning om risikovurde-
ring og risikohåndtering på menneskesiden er selvfølgelig altafgørende i et
samarbejde mellem myndighederne, og han forstår godt, at Fødevarestyrelsen
efterspurgte deres vurdering af den humane risiko, også på håndteringssiden.
Men det, man skal være opmærksom på, er, at Sundhedsstyrelsens fokus var på
styrelsens kerneopgave, som var at få inddæmmet smitten, så den ikke spredte
sig yderligere på menneskesiden. De fik på det tidspunkt iværksat, at alle, der
blev indlagt på sygehuset, blev screenet for corona, og hvis de havde været i
den mindste kontakt med en minkfarm, blev de holdt i isolation, indtil de var
17
Forklaringsdokumentet side 127
775
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0194.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
screeningstestet negative. Hvis man arbejdede på en minkfarm og kom ind
på et sygehus, skulle man screeningstestes, og så videre og så videre. Det var
deres del. Men håndtering af minkfarme havde de ikke forstand på. Statens
Serum Institut kunne tydeligvis godt tilråde, at minkfarmene blev slået ned,
mens de fra Sundhedsstyrelsens side havde sagt, at det mente de ikke, at de
havde beføjelserne eller kompetencerne til at kunne vurdere.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
mødet forklaret bl.a.
18
, at konklusionen på mødet den 17. juni 2020 blev, at
sundhedsmyndighederne gerne ville have et overblik over smitten blandt
danske minkbesætninger. Fødevarestyrelsen sendte herefter mandskab ud på
tilfældigt udvalgte farme i hele landet for at tage prøver fra minkbesætninger.
9.2.1.4.6.
Sundhedsfaglig vurdering vedrørende håndtering af smitte i
mink
Fødevarestyrelsen igangsatte som følge af Sundhedsstyrelsens anbefalinger
arbejdet med en sag om en overvågningsstrategi for covid-19 i mink, og sidelø-
bende hermed iværksatte Sundhedsministeriet v/specialkonsulent Ida Krems i
en mail af 18. juni 2020 en bestilling: ”Sundhedsfaglig vurdering vedrørende
håndtering af mink/COVID”, hvor Statens Serum Institut og Sundhedsstyrel-
sen blev bedt om at foretage ”en faglig vurdering af behov for nedslagtning,
ud fra human sundhedsfaglige hensyn”.
Statens Serum Institut v/afdelingsleder Tyra Grove Krause besvarede Sund-
hedsministeriets bestilling af 18. juni 2020 ved en mail af samme dag til Ida
Krems, hvoraf fremgår, at Statens Serum Institut var meget bekymret for et
reservoir for SARS-CoV-2 i mink, og at det vurderedes relevant med en ned-
slagning. Det hedder i mailen bl.a.:
”…
SSI vurderer at det er meget bekymrende med et reservoir for SARS-
CoV-2 i mink. Det er i Holland vist at SARS-CoV-2 virus både kan findes
i afføring og støv på inficerede minkfarme, og det er sandsynligt at
smitte kan ske til både mennesker og dyr i det omgivende miljø, som
fx katte, ræve, hunde, mår eller flagermus, da minkfarmene ikke er tæt
18
Forklaringsdokumentet side 1286
776
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
aflukket til omgivelserne. Jo større reservoir der er for virus jo større
sandsynlighed vil der også for, at der kan optræde nye mutationer og
nye smittekæder fra det reservoir.
Derfor vurderer at det er relevant med en nedslagtning
…”
Sundhedsstyrelsen v/vicedirektør Helene Bilsted Probst besvarede Sundheds-
ministeriets bestilling af 18. juni 2020 senere samme aften i en mail til Ida
Krems, hvoraf fremgår, at Sundhedsstyrelsen var enig med Statens Serum
Institut i, at det var meget uhensigtsmæssigt med et dyrereservoir af smitte,
men at de ville overlade til de veterinære myndigheder, om nedslagtning eller
andre tiltag i forhold til håndtering af mink ville være det rette. Det hedder
i mailen bl.a.:
”…
Vi er enige med SSI i, at man må antage, at det kan ske smitte fra mink
til mennesker og at mennesker der er i tæt kontakt med mink, fx fordi
de arbejder i en minkfarm samt mennesker der bor sammen med den
pågældende er i en særlig risiko for smitte med ny coronavirus, såfremt
dyrene er smittede.
Med et meget lavt niveau af smitte, som i den aktuelle situation i Dan-
mark, finder vi det ligesom SSI meget uhensigtsmæssigt med et dy-
reresevoir af smitte. Om nedslagtning eller andre tiltag i forhold til
håndtering af mink vil være det rette, vil vi overlade til de veterinære
myndigheder, da det vil være en konkret vurdering baseret på kendska-
bet til mink og hvordan man kan håndtere en mink besætning i den
pågældende situation.
Sundhedsstyrelsen vil meget gerne foretage en generel sundhedsfaglig
vurdering til brug for de veterinære myndigheder. Til brug herfor er
det nødvendigt, at der foreligger et ordentlig fagligt grundlag. Sund-
hedsstyrelsen vil derfor foreslå at Sundheds- og ældreministeriet an-
moder FVST og SSI om bidrag hertil. FVST bør meget hurtigt levere et
notat, der beskriver de veterinærfaglige vurderinger af smitte med ny
coronavirus hos mink, samt de hollandske erfaringer vedr. mink incl
håndteringen heraf. Sundhedsstyrelsen vil derudover have behov en
777
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0196.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
epidemiologiske beskrivelse fra SSI i forhold til smitte med ny coronavi-
rus hos mink samt smitte fra mink til mennesker og en risikovurdering
i forhold hertil.
Der er desuden behov for at FVST meget hurtigt udarbejder en bred
stikprøve undersøgelse hos mink, således at man kan få afdækket om-
fanget af smitte hos mink i Danmark.
Der var igår møde med FVST, STPS, SSI og SST hvor ovenstående blev
drøftet. Jeg har tidligere idag t.o fremsendt udkast til referat og efter-
følgende opsummering fra os vedr. håndtering heraf.
…”
I anledning af Sundhedsministeriets bestilling i mailen af 18. juni 2020 var
der en sms-korrespondance samme aften mellem direktør Søren Brostrøm
og vicedirektør Helene Bilsted Probst vedrørende besvarelsen af bestillingen,
hvoraf fremgår, at Sundhedsstyrelsen ikke kunne vurdere, hvorvidt nedslag-
ning var en god ide, og at der var behov for yderligere oplysninger.
Direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, har herom og forevist sms-kor-
respondancen af 18. juni 2020 mellem ham selv og Helene Bilsted Probst,
hvoraf fremgår bl.a.:
”18. jun. 2020 20.15
[Helene Bilsted Probst]:
Har lige talt med SUM – de vil nu have en haste vurdering af nedslagt-
ning af mink. Jeg sender dem referater mv og skriver at vi ikke kan
vurdere det på nuværende tidspunkt. SSI har allerede sagt det er en
god ide
[Søren Brostrøm]:
Hvis det haster med en overordnet sundhedsfaglig vurdering fra SST,
så synes jeg SUM, via MFVM skal bede FVST om at haste-notat som
beskriver deres veterinærfsglige vurderinger, hollandske erfaringer mv,
samt bede SSI om at haste-notat der beskriver deres epidemiologiske
778
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0197.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
(både humane og veterinære, de er jo også bationalt veterinærlab. og
har dyrlæge-professorer ansat på SSI). På baggrund af sådanne haste-no-
tater kan SST godt hjælpe med haste-vurdering af risiko og tiltag, men
hvis vi i SST ikke får et ordentligt grundlag så bliver det jo blot en
politisk ’fisketur’ efter myndigheders ’mavefornemmelser’, og det kan
de jo få hos SSI!
[Søren Brostrøm]:
.. og det er jo en ’fisketur’ efter at få en eller anden myndighed til at
legitimere et indgreb, men det bør foregå på oplyst grundlag
…”
forklaret bl.a.
19
, at han ikke plejer at sende så lange sms’er, men det var en vej-
ledning til hans vicedirektør om en vanskelig sag. De havde fået en bestilling,
der gik på lidt af det samme – om de kunne hjælpe fødevaremyndighederne
med at sige, at minkene skulle slås ned. Man ønskede Sundhedsstyrelsens og
Statens Serum Instituts klokkeklare anbefaling om, at minkene skulle slås
ned. Han havde en oplevelse af, at kollegaerne i Fødevarestyrelsen havde brug
for noget rygdækning. Det var en vanskelig – og også kostbar – beslutning
at skulle indstille til deres minister. Sundhedsstyrelsens opfattelse var, som
altid, set fra menneskelig side, at det måtte ud fra proportionalitetshensyn, om
der var alternative muligheder. Han spurgte således vist på et tidspunkt, om
minkene kunne passes af en robot eller af mennesker i rumdragt. Ikke fordi,
han nødvendigvis selv anså det for realistiske muligheder, men for at udfordre
argumentationen og understrege at de hverken havde kompetencerne eller
beføjelserne til at vurdere veterinære forhold. Formuleringerne, at det jo blot
er en politisk fisketur efter myndighedernes mavefornemmelser, og at dette
kunne man jo få hos Statens Serum Institut, skyldes, at der som sagt er et
vist frisprog, men det handler ikke om, at han prøver at være smagsdommer
i forhold til kollegaerne på Statens Serum Institut. Det handler mere om, at
han vejleder sin vicedirektør om Sundhedsstyrelsens rolle. Det fremgår af
konteksten, at kollegaerne hos Statens Serum Institut allerede havde sagt, at
de syntes, at det var en god idé at slå minkene ned. De vidste således i Sund-
hedsstyrelsen, hvad Statens Serum Instituts holdning var. Og så er der – som
19
Forklaringsdokumentet side 128
779
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0198.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
han så også med beskeden præciserer over for Helene – jo selve forskellen i
Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Instituts roller. Statens Serum Institut
havde faktisk veterinære kompetencer, idet overvågningen af smitsomme
sygdomme, både hos mennesker og dyr, nogle år forinden var blevet samlet
hos Statens Serum Institut. Statens Serum Institut er således også en veteri-
nær videns- og rådgivningsinstitution, hvad Sundhedsstyrelsen ikke er. Det
er derfor efter hans opfattelse naturligt, at Statens Serum Institut kan lave
nogle vurderinger, som Sundhedsstyrelsen ikke kan. Der lå her også et vist
pres på Sundhedsstyrelsen – et tydeligt italesat ønske om, at de som styrelse
også skulle sige, at det var en god idé at slå farmen ned. Det var en vanskelig
beslutning, og det forstod han godt, og Sundhedsstyrelsen ville også gerne
hjælpe dem. De kunne bare ikke hjælpe dem med at sige: ”Ja, Sundhedsstyrel-
sen synes, at minkene skal slås ned”, for styrelsen havde ikke kompetencerne
til at vurdere, om det var det rigtige tiltag. Han husker ikke, at der på det
politiske niveau, blandt ministrene, blev italesat en holdning til spørgsmålet,
uafhængigt af de faglige vurderinger, der var fremme. På det her tidspunkt
var man tidligt i forløbet, godt en uge efter at man havde konstateret, at der
var smitte blandt mink.
9.2.1.4.7.
Forklaringer vedrørende forsigtighedsprincip, nedslagning,
samarbejde mellem myndighederne mv.
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om de første smitte-
udbrud og forsigtighedsprincippet forklaret bl.a.
20
, at han først hørte om virus
blandt mink den 16. juni 2020, hvor de havde et større udbrud på et plejehjem
i Hjørring med forbindelse til en minkfarm. Det førte til nedslagning på den
pågældende farm i Sindal. De håbede, at det var overstået dermed, men som
enhver ved, var det ikke tilfældet. Det andet udbrud i Frederikshavnsområdet
opfattede de som en del af et samlet udbrud. Det kunne de konstatere, når
de gensekventerede, og der var også epidemiologiske sammenfald, der indi-
kerede, at det var det samme. Smitten gav ikke alvorlige produktionstab for
avlerne i sig selv. Den alvorlige bekymring var således ikke veterinærfaglig,
men drejede sig om den humane sundhed. De så på erfaringerne fra Holland,
hvor man havde en aflivningsstrategi. De vurderede, at det var meget bekym-
rende med den smitte, de så, og vurderede ud fra et forsigtighedsprincip, at
nedslagtning var relevant. Det, der ligger i forsigtighedsprincippet i denne
20
Forklaringsdokumentet side 178
780
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0199.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
situation, var, at man ikke havde en færdig beredskabsplan for håndtering
af risikoen. I mangel heraf og i mangel af en detaljeret risikovurdering var
det hans umiddelbare vurdering, som han drøftede med veterinærdirektør
Hanne Larsen, at der ikke var noget valg i den situation for Danmark, også
fordi konsekvenserne af en stor spredning ville være så store. I det område
af Danmark lå farmene meget tæt, og der var rigtig mange mennesker, som
havde deltidsarbejde på en farm og deltidsarbejde som SOSU-medhjælper
eller på et plejehjem. Så risikoen for introduktion til sårbare mennesker var
overhængende. Det var også det, de så ved udbruddet i Sindal.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
bl.a.
21
, at departementet var inde over de første tre smittede besætninger.
Man valgte en aflivningsstrategi ud fra et forsigtighedsprincip i forhold til
de tre første smittede besætninger. Statens Serum Institut og Sundhedssty-
relsen var også inde over. Departementerne [Miljø- og Fødevareministeriet og
Sundhedsministeriet] var inde over stillingtagen til strategien, frem til nye
retningslinjer var på plads. De to departementschefer var inde over.
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret bl.a.
22
,
at de første tre besætninger blev slået ned efter et forsigtighedsprincip, fordi
de manglede viden. Så gik man over til en overvågningsstrategi, vist nok den
7. juli 2020. Men i september udviklede smitten sig så. De havde travlt. Det
var en kompleks sag om en sygdom i dyr, som man ikke havde set før. De
agerede hele vejen igennem på de oplysninger, de fik fra Fødevarestyrelsen
og sundhedsmyndighederne. Siden kom Finansministeriet ind over i forhold
til det økonomiske.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har forklaret bl.a.
23
, at hun
ikke mener at have deltaget i drøftelser mellem Sundhedsministeriet og Mil-
jø- og Fødevareministeriet om, hvem der skulle beslutte, at alle mink skulle
aflives. De har i Sundhedsministeriet været meget bevidste om, hvad der var
deres ressortområde. Det er altid Miljø- og Fødevareministeriet, som skal stå
for det, hvis dyr skal slås ned, hvis de er syge. Den første nedslagtning af
mink skete i juni måned og ud fra et forsigtighedsprincip, og hun tror ikke,
21
22
23
Forklaringsdokumentet side 77
Forklaringsdokumentet side 217
Forklaringsdokumentet side 465f
781
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0200.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
at Sundhedsministeriet var involveret heri. Mange af beslutningsgrundlagene
blev udarbejdet af Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet i
fællesskab.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret bl.a.
24
,
at en afgørelse efter lov om hold af dyr om at slå smittede husdyrbesætninger
ned træffes af Fødevarestyrelsen, og så bliver de orienterede om det i depar-
tementet. Det er der en fast manual for. Ved de første tilfælde blev de således
holdt orienterede, og det blev de også løbende. Covid-19 kom på listen over
husdyrsygdomme i juni måned.
9.2.1.5. Overvågningsstrategi og screeningsprogram
9.2.1.5.1. Fødevarestyrelsens notat af 18. juni 2020 om en overvågnings-
strategi
Fødevarestyrelsen udarbejdede den 18. juni 2020 ”Notat om overvågnings-
strategi for COVID-19 i mink”.
Det fremgår af notatet bl.a., at sundhedsmyndighederne havde brug for mere
viden om udbredelsen af virus hos mink for at vurdere, om mink udgjorde et
reservoir af betydning for mennesker. Det fremgår videre af notatet, at Sta-
tens Serum Institut vurderede, at det var meget bekymrende med et reservoir
for SARS-CoV-2 i mink, og at jo større reservoir, der var for virus, jo større
sandsynlighed ville der også være for, at der kunne optræde nye mutationer
og nye smittekæder fra det reservoir, hvorfor det vurderedes relevant med
en nedslagning.
På baggrund af oplysningerne fra sundhedsmyndighederne vurderede Føde-
varestyrelsen, at der var behov for at iværksætte et omfattende screenings-
program for at understøtte håndteringen af covid-19 hos mennesker, og at
strategien med nedslagning af smittede besætninger blev fortsat, indtil der
var viden nok hos sundhedsmyndighederne til, at en smittet besætning kun-
ne håndteres ved almindelige beskyttelsesforanstaltninger. Det blev derfor
indstillet at iværksætte en række overvågningstiltag. Af notatet fremgår bl.a.:
24
Forklaringsdokumentet side 176
782
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
”…
Veterinærfaglig vurdering
Fødevarestyrelsen har ikke hidtil været bekendt med forbindelser mel-
lem COVID-smittede mennesker og dyr i Danmark, og der foreligger
derfor ikke fastsatte beredskabsplaner for håndtering af COVID-19,
som for andre kendte smitsomme husdyrsygdomme, som fx svinepest.
Statens Serum Institut (SSI) har den 17. juni mundtligt oplyst til Fø-
devarestyrelsen, at de første resultater af en fuldgenomsekventering
viser, at testede mennesker og dyr fra Hjørring området er inficeret
med samme stamme. Der er mindre variationer i stammen men SSI
betragter analyseresultaterne som én sag. SSI kan ikke ud fra de fore-
liggende resultater afgøre, om smitten er sket fra dyr til mennesker
eller fra mennesker til dyr.
På nuværende tidspunkt er der således ikke dokumenteret smitte med
COVID-19 fra dyr til mennesker i Danmark. Sundhedsstyrelsen og Sta-
tens Serum Institut er af den opfattelse, at det må antages, at dyr kan
smitte mennesker, og i Nederlandene vurderer eksperter, at 1 person
sandsynligvis er blevet smittet med COVID-19 fra mink, mens man
for en anden person ikke kan finde andre forklaringer end smitte fra
mink. Dette er telefonisk oplyst d. 18. juni af den nederlandske CVO,
og er ifølge denne rapporteret til det nederlandske parlament af de
nederlandske veterinær og sundhedsmyndigheder i fællesskab.
Fødevarestyrelsen har 17. juni holdt møde med Sundhedsstyrelsen,
Statens Serum Institut og Patientsikkerhedsstyrelsen. På mødet lagde
Sundhedsstyrelsen stor vægt på, at få mere viden om udbredelsen af
virus hos mink for at vurdere, om mink udgør et reservoir af betydning
for mennesker. Dvs. der er brug for mere viden om, hvor stort dyrereser-
voiret er, og dermed behov for hurtigt, at tilvejebringe en bred viden om
udbredelsen af virus i minkfarme. Sundhedsstyrelsen vil forventeligt
betragte medarbejdere i minkfarme som en særlig risikogruppe, så der
f.eks. skal foretages ekstra foranstaltninger for denne persongruppe på
hospitaler m.v.
783
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statens Serums Institut understregede også behovet for mere viden,
så det kan kortlægges, hvor store reservoirerne måtte være i Danmark.
På mødet blev det zoonotiske aspekt drøftet. Sundhedsstyrelsen og SSI
antager, at dyr kan smitte mennesker og at den største risiko forekom-
mer blandt mennesker med tæt kontakt til dyrene.
SSI har efterfølgende fastslået, at SSI vurderer, at det er meget bekym-
rende med et reservoir for SARSCoV-2 i mink. Det er i Holland vist
at SARS-CoV-2 virus både kan findes i afføring og støv på inficerede
minkfarme, og det er sandsynligt at smitte kan ske til både mennesker
og dyr i det omgivende miljø, som fx katte, ræve, hunde, mår eller fla-
germus, da minkfarmene ikke er tæt aflukket til omgivelserne. Jo større
reservoir der er for virus jo større sandsynlighed vil der også for, at
der kan optræde nye mutationer og nye smittekæder fra det reservoir.
Derfor vurderes det, at det er relevant med en nedslagtning.
…
Løsning
På baggrund af oplysningerne fra sundhedsmyndighederne vurderer
Fødevarestyrelsen, at der er behov for at iværksætte et omfattende
screeningsprogram for, at understøtte håndteringen af COVID-19 hos
mennesker, hvor strategien på nuværende tidspunkt er at minimere
spredning af COVID-19 i samfundet.
…
Fødevarestyrelsen indstiller bl.a. på baggrund af anbefalinger fra sund-
hedsmyndighederne, at følgende overvågningsaktiviteter i minkfarme
iværksættes:
1. Stikprøveundersøgelser i minkbesætninger for at klarlægge udbre-
delsen af COVID-19 i mink på landsplan, baseret på et geografisk
repræsentativt udsnit af minkfarme i alle størrelser, og planlægges
gennemført over perioden 22-26. juni, men hvor det konkrete tids-
punkt afhænger af hvor hurtigt indsatsen kan godkendes.
Fødevarestyrelsen ønsker at gennemføre en undersøgelse i 10 pct. af
minkfarmene i Danmark, hvilket svarer til FVST’s kapacitet inden
for den givne periode.
…
784
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
2. Øget opmærksomhed på sygdomstegn i minkbesætninger.
Fødevarestyrelsen gør mistanke om COVID-19 i minkfarme anmel-
depligtig ved udarbejdelse af bekendtgørelse, samt gennemfører
mistankeundersøgelser til hurtigere, at klarlægge forekomsten af
sygdom hos mink. Denne type undersøgelser gennemføres indtil
andet besluttes.
…
3. Systematisk test af mink på farme, hvor der konstateres SARS-CoV-2
hos mennesker.
...
4. Belysning af zoonotisk risiko og sikring af SARS-COV-2 virus til
fuldgenomsekventering i minkfarme.
Fødevarestyrelsen gennemfører epidemiologisk udredning og yder-
ligere undersøgelser i alle COVID19 smittede minkfarme, sammen
med Dansk Veterinærkonsortium (Københavns Universitet og SSI)
og Styrelsen for Patientsikkerhed. Formålet er, at sikre SARS-COV-2
virus til fuldgenomsekventering i alle minkfarme, til sammenligning
med humane isolater med henblik på, at kortlægge af smitteveje
mellem mink og mennesker, samt mellem minkfarme.
…
5. Rutinemæssig overvågning i alle minkfarme.
…
Fødevarestyrelsen kan ikke oplyse, hvornår der er viden nok hos Sund-
hedsmyndighederne til, at en positiv farm kan håndteres ved alminde-
lige beskyttelsesforanstaltninger.
Indtil at denne viden foreligger, fortsættes strategien med nedslagtning
af inficerede besætninger.
Når resultaterne af ovenstående stikprøveundersøgelse (1) foreligger,
vil Fødevarestyrelsen sammen med sundhedsmyndighederne foretage
en ny vurdering med henblik på at udarbejde et nyt oplæg til en frem-
adret strategi til regeringens beslutning.
…”
785
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.2.1.5.2.
Forelæggelse af ”gul sag” for statsministeren om en overvåg-
ningsstrategi
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, sendte den 19.
juni 2020 Fødevarestyrelsens ovennævnte notat af 18. juni 2020 om en over-
vågningsstrategi til departementsråd Christian Liebing, Statsministeriet, og
afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet. Det fremgår af mailen, at
notatet var ”clearet” med Justitsministeriet og Sundhedsministeriet, som var
cc på mailen.
Notatet blev af departementsråd Christian Liebing forelagt statsminister Mette
Frederiksen den 19. juni 2020 i en ”gul sag” ved ledende ministersekretær An-
ders Kappel, efter at sagen var blevet godkendt af departementschef Barbara
Bertelsen. Statsministeren godkendte sagen med kommentaren ”OK. Vil dog
betvivle om det er nok”. Anders Kappel anmodede samme aften konsulent
Andreas Meldgaard Goth, Statsministeriet, om at videreformidle.
Af coveret til den ”gule sag” dateret den 19. juni 2020 fremgår bl.a.:
”…
Cover - Overvågningsstrategi for COVID-19 i mink
Den 16. juni blev der konstateret positive forekomster af COVID-19
blandt mink på en farm i Nordjylland. Regeringen besluttede ud fra et
forsigtighedsprincip at:
A. Nedslagte (aflive) dyrene på den berørte farm.
B. Igangsætte en teststrategi for at afsøge udbredelsen af COVID-
19 blandt mink i Danmark.
Miljø- og Fødevareministeriet (Fødevarestyrelsen) har efter dialog med
Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut som opfølg-
ning på punkt B ovenfor fremsendt et notat om en overvågningsstrategi
for COVID-19 i mink,
jf. vedlagte notat.
Med strategien (der er uddybet i vedlagte notat) lægges der op til:
1. At gennemføre stikprøver for COVID-19 i 10 pct. af danske mink-
farme fra d. 22-26. juni (for at kortlægge udbredelsen).
2. Gøre mistanke om COVID-19 på minkfarme anmeldepligtig.
786
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0205.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
3. Systematiske teste mink på farme, hvor der konstateres COVID-19
hos mennesker.
4. Yderligere belyse evt. smitteveje mellem mink og mennesker,
samt mellem minkfarme.
5. Påbyde alle minkfarme at udtage prøver fra et mindre antal af-
livede samt selvdøde dyr hver 3. uge indtil pelsningssæsonen
er afsluttet ultimo året. Punkt 5 iværksættes imidlertid ikke før
resultaterne af punkt 1. (stikprøverne) foreligger.
Omkostninger for de ovennævnte indsatser (ekskl. erstatninger for ned-
slagtning af dyr) skønnes at beløbe sig til ca. 35 mio. kr. i 2020.
Det bemærkes, at Fødevarestyrelsen pt. forfølger en strategi, hvor smit-
tede besætninger nedslagtes. Såfremt der konstateres COVID-19 blandt
mink på flere farme, kan omkostningerne forbundet med erstatnin-
gerne herfor potentielt blive betydelige. Fx skønnes en situation med
smitte på 10 pct. af farmene i Danmark at kunne beløbe sig til erstat-
ningsomkostninger på 1,0-1,5 mia. kr.
Finansministeriet har oplyst, at udgifter forbundet med håndtering af
COVID-19 blandt mink (inkl. erstatninger) kan betragtes på lige fod
med andre ekstraordinære udgifter forbundet med COVID-19.
Miljø- og Fødevareministeriet er ligeledes i dialog med Finansministe-
riet, om omkostningerne forbundet med overvågningsstrategien.
Det
indstilles,
at:
∙ Den foreslåede overvågningsstrategi i vedlagte notat tiltrædes.
∙ Regeringen orienteres om resultaterne fra stikprøverne og på den
baggrund forelægges et oplæg til den videre proces.
Vedlagt
1. Notat – Overvågningsstrategi for COVID-19 i mink”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om fremsen-
delsen af notatet af 18. juni 2020 vedrørende overvågningsstrategien til bl.a.
787
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0206.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Statsministeriet forklaret bl.a.
25
, at han ikke ved, hvad en gul sag er, og dermed
heller ikke hvorfor sagen skulle håndteres således i Statsministeriet. Fødeva-
reministeriet havde sendt en sag til Statsministeriet og modtog godkendelse
herfra. Mailen blev sendt i kopi til blandt andre Lasse Boje i Justitsministeriet,
som var generel coronakoordinator for hele Slotsholmen. Sagen blev også
sendt til Finansministeriet. Strategien blev godkendt, men han ved ikke, om
det var Statsministeriet eller statsministeren, som foretog godkendelse. Stra-
tegien blev godkendt i Finansministeriet, fordi der var noget med økonomi.
Sagen blev også sendt til Statsministeriet, fordi den generelle coronasituation
var noget, som interesserede Statsministeriet. Det var en regeringsbeslutning.
Ansvaret lå hos regeringen bredt. Fødevaremyndighederne skulle således stå
på mål for det, som fødevaremyndighederne skulle stå på mål for. Det samme
gjaldt sundhedsmyndighederne og Finansministeriet. Statsministeriet skulle
vide, at initiativet ikke var helt skævt i forhold til, hvordan man håndterede
corona bredt set. Der var bred opbakning fra regeringens side. Der blev iværk-
sat en overvågningsstrategi som følge af den nye situation med konstatering
af coronasmitte i minkfarme. Fødevarestyrelsen fremkom sammen med Sund-
hedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed med
et bud på, hvordan man kunne håndtere situationen. Myndighederne havde
modtaget orientering om tilfælde med coronasmitte i mink i Holland. Myn-
dighederne i Danmark var ikke som sådan bekymrede over smittetilfældene,
men det var alligevel noget, som skulle tages alvorligt. Myndighederne ophørte
med at slå smittede minkbesætninger ned i juni 2020 efter vedtagelsen af
strategien, vist nok omkring den 18. juni 2020. Der var dialog med sundheds-
myndighederne forud for notatets udarbejdelse, herunder om hvordan man
skulle gå frem i forhold til de tre første smittede besætninger. Coronasmitte
i mink var noget helt nyt. Man kendte ikke til smittevejene. Prøverne fra de
første smittede mink blev vist taget den 12. juni 2020, og det positive prø-
veresultatet forelå den 15. juni 2020. Punkt 4 i overvågningsaktiviteterne
drejede sig om, hvad myndighederne skulle gøre fremadrettet. Han har ikke
har set eller hørt om statsministerens forbehold [”OK. Vil dog betvivle om
det er nok”]. Han kan ikke huske, om Fødevareministeriet modtog noget fra
Statsministeriet i den anledning. Hvis han havde hørt herom, vil han antage,
at han havde skrevet herom internt i forbindelse med afrapporteringen.
25
Forklaringsdokumentet side 73
788
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0207.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Departementsråd Christian Liebing, Statsministeriet, har om forelæggelsen af
sagen vedrørende overvågningsstrategi forklaret bl.a.
26
, at notatet bl.a. omtalte
en stikprøvekontrol af omkring 10 % af alle minkfarme for at undersøge dem
for smitte. Det var dette notat om strategien, som statsministeren knyttede
sin bemærkning til om, hvorvidt indsatsen var nok. Dette notat var en op-
følgning på det første notat og omhandlede, hvordan fødevaremyndighederne
og sundhedsmyndighederne påtænkte at håndtere det første smitteudbrud
blandt mink. Hans forståelse af mailen fra Anders Kappel af 19. juni 2020
var, at strategien var godkendt, men at statsministeren var i tvivl om, hvorvidt
det var nok. Han besvarede mailen 5 minutter senere, hvor han skrev, at han
ville videreformidle svaret. Han videreformidlede formentlig til Tejs Binderup.
Han husker ikke, hvordan det skete, men det ville normalt være i form af en
sms og/eller en opringning. Hans mail af 19. juni 2020 kl. 22.56 blev jour-
naliseret. Der blev ikke lavet et notat på sagen om hans videreformidling på
sms og/eller opringning til Tejs Binderup. Der er notatpligt i Statsministeriet,
idet forvaltningsretten selvsagt også finder anvendelse for Statsministeriet.
Han husker ikke, hvordan Tejs Binderup reagerede på statsministerens be-
mærkning om, at der burde gøres noget mere. Han erindrer ikke at have hørt
mere fra Tejs Binderup herom, og han rykkede heller ikke Tejs Binderup for
svar. Såfremt statsministeren eller departementschefen ønskede at følge en
sag, kunne dette tilkendegives på forskellig vis. Hvis statsministeren havde
haft en indvending mod den forelagte indstilling, ville statsministeren ty-
pisk sige noget med, at modellen indeholdt for meget, og at hun ønskede et
nyt oplæg. Hvis det var en større sag, kunne statsministerens tilbagemelding
være, at sagen skulle behandles i KU med et beslutningsgrundlag mv. Han
opfattede ikke statsministerens tilbagemelding i mailen af 19. juni 2020 som
en besked om, at sagen skulle håndteres på andet end fagministerieniveau.
Han forstod ikke statsministerens tilbagemelding som en forventning om, at
statsministeren skulle forelægges noget nyt. Han så det som en retningspil
for det videre arbejde for ministerierne og ikke som et udtryk for, at sagen
skulle tilbage til statsministeren.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret bl.a.
27
, at da de første
minkfarme blev smittet med corona i Nordjylland, blev han ikke gjort bekendt
med, at Statsministeriet ikke syntes, at denne håndtering var tilstrækkelig.
26
27
Forklaringsdokumentet side 334
Forklaringsdokumentet side 379
789
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0208.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der blev slået tre besætninger ned og foretaget kontrol. Han havde ingen
kommunikation med Statsministeriet om dette. Han har om forelæggelsen af
sagen vedrørende overvågningsstrategien for Statsministeriet forklaret bl.a.
28
,
at han ikke oplevede konkret, at Statsministeriet trak beslutninger ind. Det var
ikke mærkeligt, at Statsministeriet var inde over den pågældende beslutning.
Der var en stor interesse fra Statsministeriet for corona, men han oplevede
det ikke som utidig indblanding. Han oplevede, at de gerne ville være ori-
enterede om, hvad der foregik i hans ministerium, og han var som minister
interesseret i at høre, hvad andre dele af regeringen mente om områder, som
lå i hans fagministerium.
Statsminister Mette Frederiksen har om sin godkendelse af sagen forklaret
bl.a.
29
, at det er korrekt, at hun godkendte overvågningsstrategien. Forelæg-
gelsen var et udtryk for, at man mente, at sagen havde en sådan karakter,
at statsministeren ikke alene skulle se sagen, men også have lejlighed til at
gennemgå sagen samt have mulighed for at reagere mv. Godkendelsen er ikke
udtryk for, at hun var involveret i den konkrete overvågningsstrategi. Hun
husker, at hun læste sagen. Det gjorde hun på en fin sommeraften. Sagen var
overskuelig. Foreholdt hendes svarmail, hvori hun skrev ”Ok. Vil dog betviv-
le om det er nok”, har hun forklaret, at hun tydeligt kan huske, at hun skrev
således på sagen. I juni 2020 var man nogle måneder inde i pandemien; de
forudgående måneders erfaring med corona havde vist, at det var vigtigt at
reagere hurtigt. Hun betvivlede, om det, som var indstillet, var tilstrækkeligt.
Hun ønskede at sende et signal om, at hun havde læst sagen, og at der var
opbakning fra hendes side til det indstillede. Samtidig ønskede hun også at
”rejse et flag”, hvor hun udtrykte et vist forbehold: ”Men, men, men” Der var
ikke nogen efterfølgende dialog. Hendes svarmail er heller ikke udtryk for, at
hun var inde i noget ”maskinrum”.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om forelæggelsen
af sagen vedrørende en overvågningsstrategi og statsministerens bemærkning
om, at hun betvivlede, om det var nok, forklaret bl.a.
30
, at hun ikke var invol-
veret i en eventuel opfølgning af statsministerens bemærkning. Det var Tejs
Binderup, som sendte sagen til Statsministeriet med henblik på at få en tilba-
28
29
30
Forklaringsdokumentet side 416
Forklaringsdokumentet side 1000
Forklaringsdokumentet side 1095
790
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0209.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
gemelding, og der skete tillige underretning af Lasse Boje i Justitsministeriet,
som var Slotsholmens generelle koordinator af sager om corona. I notat af
18. juni 2020 (”Notat om overvågningsstrategi for COVID-19 i mink”) udtalte
Statens Serum Institut bekymring for reservoir for SARS-CoV-2 i mink osv.
Det var således en relativ alvorlig bekymring, som kom ind. Statsministeriet
tog orienteringen til efterretning. Statsministerens bekymring viste sig at
være korrekt.
I tilknytning til forelæggelsen af den ”gule sag” for statsministeren var der
en sms-korrespondance den 19. juni 2020 mellem stabschef Martin Justesen,
Statsministeriet, og Søren Andersen, som var særlig rådgiver for miljø- og
fødevareminister Mogens Jensen. Følgende fremgår af sms-korrespondancen:
”…
[Søren Andersen]:
Vi har testet yderligere to minkfarme, hvor der var mistanke om corona.
Den ene var negativ. Den anden får vi resultat på i dag. Der kommer
også et bud på en teststrategi på mink op til jer i dag. Den har været
omkring JM og SUM. De anbefaler at vi fortsætter med at slå positive
besætninger ned. Jeg kunne sgu godt tænke mig, at Mogens sammen
med Magnus holdt en pressebriefing i eftermiddag, hvor vi opdaterer
på situationen og fortæller, hvad vi gør fremadrettet. Tror det fylder
sindssygt meget særligt i Nordjylland.
Hvad tænker du? Er det helt dumt?
[Martin Justesen]:
Tænker ikke det er dumt
[Martin Justesen]:
Men forudsætter I er klar på at svare på de spg det afføder (skal alle
mink i dk slås ned).
791
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0210.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
[Søren Andersen]:
Det er klart. Det anbefaler vi.
[Søren Andersen]:
Altså kun dem, der har corona. Men vi vil igangsætte en test af i første
omgang 10 procent af alle besætninger. Der kommer en sag til jer. Tæn-
ker det hele afhænger af, hvor lang tid det tager at få sagen igennem
systemerne
[Martin Justesen]:
Tjek
…”
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret
31
, at han og Søren
Andersen her ikke var i gang med en sagsbehandling af sagen. Samtalen
omhandlede udelukkende kommunikationsfaglige overvejelser, og de særlige
rådgivere har på tværs af ministerierne oftest samtaler om, hvordan en sag
kommunikativt skal håndteres. Han mener ikke, at han bragte indholdet af
samtalen med Søren Andersen videre til Mette Frederiksen. Han havde en
del dialog og sparring med både interne og eksterne særlige rådgivere og
embedsmænd, som han ikke fandt anledning til at involvere Mette Frederik-
sen eller Barbara Bertelsen i. Den pågældende sms-korrespondance gik på,
at Søren Andersen spurgte ham til råds. Han husker ikke, hvorvidt Miljø- og
Fødevareministeriet afholdt et pressemøde om fundet af coronasmitte på en
minkfarm i juni 2020. Han var ikke involveret i forelæggelsen af denne sag for
Mette Frederiksen. Han mener ikke, at han på daværende tidspunkt forholdt
sig til denne sag. Miljø- og Fødevareministeriet havde en overvejelse om at
afholde en pressebriefing, men dette blev han ikke involveret yderligere i. Han
ved ikke, hvorfor Mette Frederiksen blev involveret i sagen om coronasmitte
blandt mink i juni 2020. Han tror ikke, at der var en aftale om, at Mette Fre-
deriksen og Barbara Bertelsen skulle orienteres om alt vedrørende corona. I
juni 2020 var der godt styr på coronasmitten i Danmark, og Statsministeriet
31
Forklaringsdokumentet side 1320f
792
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
var på dette tidspunkt mindre involveret i coronahåndteringen. Han anser
det ikke for unaturligt, at Mette Frederiksen blev orienteret om coronasmitte
blandt mink. Han ved ikke, om der er en særlig regel for Barbara Bertelsen.
Bekendtgørelse nr. 926 af 22. juni 2020 om covid-19 hos
pelsdyr og ændring af bekendtgørelse nr. 920 af 20. juni 2020
om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og
anmeldelsespligt af sygdommene
Den 22. juni 2020 trådte den første bekendtgørelse om covid-19 hos pelsdyr
i kraft (Bekendtgørelse nr. 921 af 20. juni 2020). Bekendtgørelsen blev dog
ændret allerede den 22. juni 2020 ved en ny bekendtgørelse (bekendtgørelse
nr. 926 af 22. juni 2020) med ikrafttræden den 24. juni 2020.
Ved bekendtgørelsen blev der fastsat regler om anmeldepligt ved mintanke
om covid-19-smitte hos pelsdyr (mink ildere) og pligt til at deltage i prøve-
udtagning på Fødevarestyrelsens anmodning (screening). Der blev endvide-
re fastsat regler om, at Fødevarestyrelsen kunne sætte besætninger under
offentligt tilsyn både ved konstateret smitte og mistanke om smitte. Tilsynet
kunne omfatte en række foranstaltninger. Ved konstateret smitte kunne tilsy-
net omfatte aflivning af samtlige dyr i besætningen efter Fødevarestyrelsens
anvisning, idet denne foranstaltning ikke kunne anvendes, hvor der alene var
mistanke om smitte.
Den 22. juni 2020 trådte endvidere en opdateret såkaldt listebekendtgørelse
i kraft (bekendtgørelse nr. 920 om lister over smitsomme sygdomme til lov
om hold af dyr og anmeldepligt af sygdommene). Infektion med SARS-CoV-2
(covid-19) hos mink og ildere blev derved omfattet af liste 1, 2 og 3 over smit-
somme husdyrsygdomme. Infektion med SARS-CoV-2 (covid-19) hos mink
og ildere blev dermed gjort til en anmeldepligtig sygdom både ved mistanke
og konstateret smitte, og sygdommen blev omfattet af listen over sygdomme
af væsentlig samfundsøkonomisk betydning, som kan bekæmpes efter § 30
i lov om hold af dyr.
9.2.1.5.3.
9.2.1.5.4. Andet smitteudbrud i minkbesætning i Danmark
Den 23. juni 2020 blev det bekræftet, at endnu en minkbesætning i Danmark
var smittet med covid-19. Minkbesætningen var beliggende i Frederikshavn
Kommune.
793
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0212.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fødevarestyrelsen udarbejdede i den anledning et cover til miljø- og fødevare-
ministeren vedrørende håndtering af smitteudbruddet, hvori ministeren blev
bedt om at træffe beslutning om, hvorvidt besætningen skulle aflives, eller
om det ville være forsvarligt at lade besætningen leve under restriktioner,
indtil mere viden forelå, eller om det kunne konstateres, at virusspredning
var ophørt. Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen godkendte den 27. juni
2020, at besætningen skulle aflives ud fra forsigtighedsprincippet.
I forbindelse med Fødevarestyrelsens arbejde med indstillingen til miljø- og fø-
devareministeren var der en mailkorrespondance mellem repræsentanter fra
både Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, hvori
overlæge, professor Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut, i en mail af 25.
juni 2020 gav udtryk for, at minkene skulle slås ned. Det hedder i mailen bl.a.:
”…
Jo efter min mening er der en unødig risiko for at minkene (denne farm
men også de næste farme (!) hvor en mutation der giver virus en fordel
(=smitter bedre) eller er farligere.
Jeg vil råde til at slå de mink ned og slutte den smittekæde NU. Frem for
at lade infektionen køre videre i 6 måneder indtil pelsning. Vi er ikke
100% sikre på at den virus fra minkene har ændret smitte egenskaber
men jeg undrer mig over at ALLE familiemedlemmer er Covid syge,
alle på plejehjemmet er smittet (og ikke de ca 20% vi nårmalt hører
om), og at andre mennesker i Hjørring er smittet og at farm-2 er smittet
(inklusive en hund) – alle med SAMME særlige virus. Yderligere forsøg
skal til for at bevise det men de forsøg tager for lang tid. SÅ jeg advarer
og opfordrer til at skaffe den nye virus variant af vejen så hurtigt som
muligt som i nu!
…”
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har om Anders Foms-
gaards mail forklaret bl.a.
32
, at den afspejler Anders Fomsgaards umiddelbare
bekymring. De vidste ikke, hvor hurtigt og i hvilket omfang det risikerede at
sprede sig. Men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvad den mere fremad-
32
Forklaringsdokumentet side 178
794
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
rettede strategi skulle være. Statens Serum Institut skulle jo heller ikke træffe
de beslutninger. Opgaven med risikohåndtering lå hos andre myndigheder.
Hos Statens Serum Institut kunne de have nogle holdninger og give råd og
vejledning, og de kunne understøtte evidensen af nogle beslutninger. Og så
er det jo en mail, der står for Anders Fomsgaards regning. Men det afspejler,
at der var tale om en meget dramatisk opdagelse i forhold til spredning fra
mink til menneske, antallet af mink taget i betragtning. Det skulle ses i lyset
af reservoirets størrelse, 17 millioner mink på det tidspunkt, og inden ned-
slagningen nåede 3-4 millioner mink at blive smittede, mens kun 300.000
mennesker nåede at blive smittede. Så vi havde i Danmark en epidemi, der
var 10 gange større blandt dyr, end den epidemi der var blandt mennesker.
Også internationalt var det en voldsom situation at stå i, og hvad det kunne
ende med, kunne ingen forudse på det tidspunkt.
9.2.1.5.5. Tredje smitteudbrud i minkbesætning i Danmark
Den 30. juni blev der orienteret om det tredje tilfælde af smitte med covid-19
i en minkbesætning. Minkbesætningen var beliggende i Hjørring Kommune.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen godkendte samme dag, den 30. juni
2020, at den smittede besætning blev slået ned ud fra forsigtighedsprincippet
i lighed med de to tidligere smittede besætninger.
9.2.1.6. Strategi til inddæmning, forebyggelse og overvågning
9.2.1.6.1. Rapport af 2. juli 2020 med beslutningsgrundlag for covid-19 i
mink i Danmark
Der blev ultimo juni 2020 iværksat arbejde med udarbejdelse af beslutnings-
grundlag for håndtering af covid-19 i mink, og den 2. juli 2020 udkom Føde-
varestyrelsen med en større rapport, ”Beslutningsgrundlag - COVID-19 i mink
i Danmark”, udarbejdet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Statens Serum
Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed samt med bidrag fra minkerhvervet.
Der blev i rapporten anvist en mulig strategi med det sigte at beskytte men-
nesker og mink mod smitte med covid-19. Strategien omfattede bl.a. udarbej-
delse af regler om brug af værnemidler ved håndtering af mink, information
om disse regler, overvågning af minkfarme i Danmark for covid-19 og anbe-
falinger for test for personer, der var beskæftigede på minkfarme.
795
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kapitel 10 i rapporten med beslutningsgrundlaget indeholdt konklusionerne,
hvoraf fremgår følgende afsluttende bemærkninger:
”…
10.3.7 Afsluttende bemærkninger
Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for patientsikkerhed, SSI og Fødevaresty-
relsen vurderer, at mink under de ovenfor beskrevne forudsætninger
– gennemførte og fremadrettede – med den nuværende viden forven-
teligt ikke vil udgøre et væsentligt smittebidrag til pandemien med
COVID-19. Det forudsættes dog at udviklingen følges tæt.
De tungtvejende forudsætninger fra Sundhedsstyrelsen er klarlagt og
vurderes at blive håndteret i praksis ved implementering af overstående
indsatser vedr. regulering, information, overvågning, testindsats m.v.
På baggrund af Styrelsen for Patientsikkerheds, Sundhedsstyrelsen,
SSI’s og Fødevarestyrelsens faglige vurderinger, er der således ikke
længere behov for, at Fødevarestyrelsen gennemfører aflivning ud fra
et forsigtighedsprincip.
Som oplyst ovenfor vil Fødevarestyrelsen gennemføre en evaluering af
overvågningen for COVID-19 i minkbesætninger efter to prøverunder.
Ved evalueringen vil metode og resultater blive vurderet i sammenhæng
med den øvrige situation for COVID-19 i mink. Denne evaluering for-
ventes at kunne forelægges i efteråret 2020.
…”
Sundhedsstyrelsen fandt anledning til at fremkomme med kommentarer til
kapitel 10 og skrev i en mail af 2. juli 2020 til blandt andre Fødevarestyrel-
sen, at Sundhedsstyrelsen ikke havde en holdning til eventuel nedslagning af
dyr, da den ekspertise lå i regi af Fødevarestyrelsen. Endvidere understregede
Sundhedsstyrelsen, at risikovurderingen var et øjebliksbillede, der afspejlede
den nuværende viden, og at denne viden kunne ændre sig og derfor skulle
følges nøje.
796
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0215.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om beslutnings-
grundlaget forklaret bl.a.
33
, at de tilbage i juli måned sammen med sundheds-
myndighederne lavede et beslutningsgrundlag til regeringen, hvor de ud fra
den daværende viden sagde, at det ikke var nødvendigt at fortsætte med at
aflive smittede besætninger. På daværende tidspunkt var deres vurdering, at
man med mindre indgribende tiltag kunne opnå, at risikoen for, at smitten
bredte sig fra besætningerne og ud i samfundet, var lav. Der blev i samarbejde
med sundhedsmyndighederne truffet en række foranstaltninger i den forbin-
delse. Det manifesterede sig i en bekendtgørelse, hvorefter minkavlerne blev
forpligtigede til at lave risikohandlingsplaner og bære værnemidler osv.
Fødevarestyrelsens notat af 4. juli 2020 om screeningen og
myndighedernes anbefalinger til fremadrettet håndtering af
covid-19-smitte i mink
Som følge af godkendelsen af Fødevarestyrelsens notat af 18. juni 2020 om
overvågningsstrategi for covid-19 i mink, havde Fødevarestyrelsen den 24.
juni 2020 igangsat en landsdækkende screening med covid-19-stikprøveun-
dersøgelser af 10 procent af alle danske minkfarme.
Af Miljø- og Fødevareministeriets notat af 4. juli 2020: ”Notat om resultater
fra screeningen og myndighedernes anbefalinger til fremadrettet håndtering
af COVID-19 smitte i mink”, fremgår, at resultatet af screeningen viste, at prø-
ver fra alle de 125 minkbesætninger, der deltog i undersøgelsen, var negative
for covid-19.
Det fremgår endvidere bl.a. af notatet, at Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for
Patientsikkerhed, Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen vurderede, at
mink under en række forudsætninger med den nuværende viden forventeligt
ikke ville udgøre et væsentligt smittebidrag til pandemien med covid-19, og at
der ikke længere var behov for, at Fødevarestyrelsen gennemførte aflivninger
af smittede mink ud fra et forsigtighedsprincip.
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har herom og forevist
”Notat om resultater fra screeningen og myndighedernes anbefalinger til
fremadrettet håndtering af COVID-19 smitte i mink” af 4. juli 2020 forklaret
9.2.1.6.2.
33
Forklaringsdokumentet side 513
797
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0216.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
bl.a.
34
, at der var lavet en screening af 120 farme, udvalgt tilfældigt, der alle
var testet negative. Så der var intet der tydede på, at der var en omfattende
smittespredning ud over de tilfælde, de kendte til i Nordjylland. De havde også
udarbejdet en plan med anbefalinger til, hvordan arbejdere på minkfarmene
kunne beskytte sig. Notatet er skrevet ud fra denne viden og en forestilling
om, at man kunne styrke hygiejnen i besætningerne, lave en meget detaljeret
og effektiv overvågning og dermed ville kunne gribe hurtigt ind over for
eventuelle ny-smittede besætninger, så smitten ikke spredte sig yderligere.
9.2.1.6.3. Beslutning om ny strategi
Den 6. juli 2020 godkendte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen bl.a. på
baggrund af ovennævnte rapport af 2. juli 2020 ”COVID-19 i mink i Danmark
– beslutningsgrundlag” et cover vedrørende en ny strategi for håndteringen
af covid-19 i mink.
Den nye strategi gik bl.a. ud på – i overensstemmelse med konklusionerne i
beslutningsgrundlaget af 2. juli 2020 – udarbejdelse af regler om brug af vær-
nemidler ved håndtering af mink, information om disse regler, overvågning
af minkfarme i Danmark for covid-19 og anbefalinger for test for personer,
der var beskæftigede på minkfarme. Derudover gik strategien ud på, at den
hidtidige praksis om aflivning af covid-19-positive minkbesætninger ophørte,
når tiltag vedrørende værnemidler, adfærd mv. trådte i kraft. Det blev herud-
over besluttet fortsat at følge udviklingen tæt og at gennemføre evaluering af
situationen efter 1. og 2. overvågningsrunde.
Ved mail af 6. juli 2020 orienterede afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og
Fødevareministeriet, departementschef Christian Liebing, Statsministeriet, og
afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, om den nye strategi, og den 7.
juli 2020 udsendte Miljø- og Fødevareministeriet en pressemeddelelse herom.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om ændring
af strategien forklaret bl.a.
35
, at til at begynde med slog de jo de smittede
besætninger ned. Strategien blev først ændret senere, i begyndelsen af juli
måned. Der blev udarbejdet et beslutningsgrundlag i et samarbejde mellem
Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for
34
35
Forklaringsdokumentet side 176
Forklaringsdokumentet side 160f
798
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Patientsikkerhed, som afdækkede de veterinærfaglige og humansundhedsfag-
lige aspekter i sagen med henblik på at se, om man kunne undgå at slå mink
ned og i stedet indføre nogle andre beskyttelsestiltag og i givet fald hvilke. Det
beslutningsgrundlag blev så lagt op til regeringsbeslutning. Man traf så på
denne baggrund en beslutning i juli måned om at gå over til en ændret strategi,
hvor man indførte beskyttelsestiltag i form af overvågning og adgangsforbud
mv. Internt i Fødevareministeriet var de ikke særligt bekymrede for situati-
onen set ud fra et veterinærfagligt synspunkt. Nogle mink døde af covid-19,
og andre blev raske igen. Det var smittespredningen til mennesker, der var
bekymrende. Sundhedsmyndighederne var de primært bekymrede i forhold
til smittespredningen til mennesker. Sundhedsmyndighederne hældte mere
til at være forsigtige og gå ud fra et forsigtighedsprincip, end de selv gjorde i
Miljø- og Fødevareministeriet.
Ikrafttræden af bekendtgørelser nr. 1171 og 1172 af 17. juli
2020 om covid-19 hos pelsdyr
Den 20. juli 2020 trådte en ny bekendtgørelse om covid-19 hos pelsdyr i
kraft (Bekendtgørelse nr. 1172 af 17. juli 2020), som erstatter den tidligere
bekendtgørelse nr. 926 af 22. juni 2020. Med den nye bekendtgørelse blev det
bl.a. fastlagt, hvornår et pelsdyrhold kunne anses for mistænkt for at være
smittet med covid-19, herunder når der havde været kontakt med mennesker,
der havde fået påvist covid-19, og når der havde været kontakt med mistænkte
eller smittede pelsdyrhold. Der blev endvidere fastsat krav om udarbejdelse
af smittebeskyttelsesplaner, herunder adgangsbegrænsning til besætningerne
og brug af værnemidler i den daglige drift af besætningerne.
Samtidig skete der opdatering af listebekendtgørelse: Bekendtgørelse nr. 1171
af 17. juli 2020. Det blev præciseret, at det alene er infektion med SARS-CoV-2
(covid-19) hos mink og ildere i en besætning, der har pligt til at lade sig re-
gistrere i Det Centrale Husdyrbrugsregister, der er omfattet af liste 1 og 3.
Afgørelse truffet af Fødevarestyrelsen i medfør af bekendt-
gørelse nr. 1172 af 17. juli 2020 som stadfæstet af Miljø- og
Fødevareklagenævnet
Fødevarestyrelsen traf den 2. oktober 2020 afgørelse om at sætte en mink-
besætning under offentligt tilsyn på baggrund af mistanke om smitte med
covid-19. Det fremgår af afgørelsen, at besætningen var mistænkt for at være
smittet med covid-19 på baggrund af en henvendelse fra klagers praktiserende
9.2.1.6.4.1.
9.2.1.6.4.
799
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
dyrlæge vedrørende kliniske symptomer i besætningen, og at afgørelsen er
truffet i medfør af § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1172 af 17. juli 2020 om
covid-19 hos pelsdyr.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede ved afgørelse af 4. marts 2021 Fø-
devarestyrelsens afgørelse af 2. oktober 2020. Af begrundelsen fremgår bl.a.:
”…
Miljø- og Fødevareklagenævnet har lagt vægt på, at klagers besætning
er mistænkt for at være smittet med COVID-19 på baggrund af besæt-
ningsdyrlægens observationer af symptomer i besætningen. Nævnet
har i den forbindelse lagt til grund, at besætningsdyrlægens observati-
oner af symptomer i besætningen har udgjort baggrunden for iværk-
sættelse af det offentlige tilsyn. Nævnet har ikke fundet grundlag for
at tilsidesætte Fødevarestyrelsens faglige vurdering af, at de konkrete
tiltag i afgørelsen om offentligt tilsyn har været nødvendige for at undgå
en eventuel smittespredning med COVID-19. Nævnet har endvidere ud
fra hensynet til menneskers og dyrs sundhed vurderet, at afgørelsen
ikke er mere indgribende end nødvendigt for at imødegå risiko for
udbredelse af COVID-19 til mennesker og øvrige minkbesætninger i
den periode, hvor der afventes et endeligt resultat i forhold til besæt-
ningens smittestatus. Nævnet henviser navnlig til den epidemiologiske
udredning fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet om
COVID-19 i minkfarme fra oktober 2020, hvorefter COVID-19-smitte
i mink ved overførsel til mennesker kan medføre potentiel risiko for
manglende udvikling af flokimmunitet efter overstået infektion og/
eller vaccination.
…”
Der blev løbende truffet flere lignende afgørelser, hvor Miljø- og Fødevare-
klagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser om at sætte mink-
besætninger under offentligt tilsyn på baggrund af mistanke om smitte med
covid-19.
800
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
9.2.1.7. Skærpet kontrol og overvågning
9.2.1.7.1. Statens Serum Instituts risikovurdering af 4. september 2020
om særlig minkvariant af SARS-CoV-2
I august og september 2020 blev der konstateret flere tilfælde af covid-19-smit-
te i minkbesætninger, alle beliggende i Nordjylland.
Statens Serum Institut udsendte i den anledning en række risikovurderinger,
og af en opdateret risikovurdering af 4. september 2020 fremgår, at der hos
alle positive minkbesætninger i Nordjylland var fundet en særlig minkvariant
af SARS-CoV-2, som havde spredt sig i lokalsamfundet samt givet anledning til
selvstændige smittekæder uden for lokalområdet. Det fremgår endvidere, at en
pludselige øgning i antallet af positive minkbesætninger i et afgrænset områ-
de, hvor der samtidig var en høj incidens blandt mennesker, var bekymrende.
Sundhedsstyrelsens notat af 7. september 2020 om udvikling
af mutationer i minkvarianten
I et af Sundhedsstyrelsen – med bidrag fra Statens Serum Institut og Styrel-
sen for Patientsikkerhed –udarbejdet notat af 7. september 2020 til Sund-
hedsministeriet: ”Sundhedsstyrelsens bidrag til håndtering af udbrud af ny
corona-virus på minkfarme” beskrives mutationerne.
Af notatet fremgår bl.a.:
”…
Sundhedsstyrelsens bidrag til håndtering af udbrud af ny corona-virus
på minkfarme
På baggrund af smitte med ny coronavirus i 4 nye minkbesætninger
i uge 35 og 36 har Sundheds- og Ældreministeriet adspurgt om en
vurdering af, hvorvidt der er sket ændringer i situationen, der nødven-
diggør yderligere tiltag end de, der allerede er iværksat for at undgå
smittespredning til og fra danske minkfarme.
Sundhedsstyrelsen har til udarbejdelse af bidraget indhentet bidrag fra
Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed, herunder har
Statens Serum Institut opdateret risikovurderingen vedr. betydning af
ny coronavirus (SARS-CoV-2) i mink for smittespredning blandt men-
nesker.
9.2.1.7.2.
801
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
…
Aktuelt situationsbillede
Statens Serum Institut beskriver, at der siden 10. august er fundet smit-
te med ny coronavirus i yderligere 6 minkbesætninger, heraf er de 4
konstateret inden for den sidste uge. De 6 minkbesætninger er placeret
i Hjørring kommune og ligger således inden for en radius af 20 km fra
de oprindelige 3 minkbesætninger.
…
Det bemærkes, at de foreløbige genetiske undersøgelser fra minkbesæt-
ning nr 4 viser, at den unikke minkvariant fortsat udvikler mutationer i
det område af virus som koder for ”spike-proteinet”, og som samtidig er
den del af virus, som en lang række internationale vaccine-kandidater
er rettet imod.
…
Sammenfattende vurderer Statens Serum Institut, at risikoen for intro-
duktion af ny coronavirus til minkfarme via mennesker aktuelt er høj.
Risiko for spredning fra minkfarme via mennesker til det omgivende
samfund er ligeledes til stede, men omfanget af denne smitte er van-
skeligt at vurdere. Det vurderes dog, at denne risiko kan mindskes ved
hurtigere erkendelse af smitte blandt såvel mink som personer med
tilknytning til minkbesætninger i kombination med implementering
af mere omfattende forebyggende foranstaltninger, jf nedenstående.
…”
9.2.1.7.3.
Statens Serum Instituts notat af 7. september 2020 om risiko
for vaccinedækning
Sundhedsministeriet modtog 7. september 2020 et notat af samme dato fra
Statens Serum Institut om: ”Mulige scenarier for udviklingen af COVID-19-epi-
demien henover efterår/vinter 2020 og hele 2021”.
I notatet fremgår det bl.a., at nye varianter af virus i mink kan have betydning
for vacciner:
”…
Der er samlet set mange usikkerheder, der vil få afgørende indflydelse
på den videre udvikling af COVID-19-epidemien i Danmark, herunder:
802
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
…
∙ Zoonotisk reservoir i mink er en risiko for replikation af virus blandt
dyr, hvorved nye varianter af virus kan opstå, der i værste tilfælde
ikke kan dækkes af en vaccine.
…”
9.2.1.7.4.
Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsens notat af 9. sep-
tember 2020 om status for håndteringen
I notat af 9. september 2020 ”Status og håndtering af Covid-19 i minkbesæt-
ninger” beskrev Statens Serum Institut og Fødevarestyrelsen, at de fortsat
mente, at de tiltag, der var besluttet i juli 2020 var brugbare, havde effekt og
skulle fortsætte.
Det fremgår bl.a. af notatet:
”…
Løsning
SSI og FVST mener fortsat, at de tiltag, der blev besluttet af fødeva-
reministeren og sundheds- og ældreministeren i juli er brugbare, har
effekt og skal fortsættes. Dog viser den nuværende øgede forekomst
af smittede minkbesætninger i Hjørring Kommune, at der fortsat sker
smitte i lokalområdet, og SSI vurderer, at risikoen for introduktion
af SARS-CoV-2 til minkbesætninger via mennesker er høj. Risiko for
spredning fra minkbesætninger via mennesker til det omgivende sam-
fund er ligeledes til stede, men omfanget af denne smitte er vanskelig
at vurdere.
Det vurderes, at denne risiko kan mindskes ved hurtigere detektion af
smitte både i mink og hos personer med tilknytning til mink, samtidig
med implementering af mere omfattende forebyggende foranstaltnin-
ger.
Der er derfor identificeret 4 indsatsområder for at nedsætte sprednin-
gen af COVID-19 i minkbesætninger.
…”
803
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.2.1.7.5. Beslutning om skærpet kontrol og overvågning
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen godkendte den 20. september 2020
to skærpede kontrol- og overvågningstiltag vedrørende minkfarme i form af
uanmeldt kontrol med fokus på korrekt brug af værnemidler og smittebeskyt-
telse i minkfarme og styrket overvågning af covid-19 i minkfarme i fire nord-
jyske kommuner. Dette blev samme dag offentliggjort i en pressemeddelelse.
Beslutningen om skærpet kontrol skete bl.a. i lyset af en stigende smitte og
på baggrund af et notat af 18. september 2020 udarbejdet af Statens Serum
Institut, hvoraf det bl.a. fremgår, at risikoen for, at der opstår nye mutationer,
er meget stor, også idet virus vil prøve at tilpasse sig minks luftveje, samt at
den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spi-
keproteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark derfor
kan udgøre en potentiel fare for folkesundheden. Notatet beskrives nærmere
i afsnit 9.2.2.8. nedenfor.
Beslutningen om skærpet kontrol blev efterfølgende godkendt henholdsvis
den 23. september 2020 på et Forberedende Økonomiudvalgsmøde samt
den 30. september 2020 på et møde i Økonomiudvalget, se nærmere i afsnit
9.2.2.14. og 9.2.2.21. herom nedenfor.
Sideløbende hermed pågik der overvejelser om justering af strategien. Der
pågik herunder arbejde med forberedelse af sager til regeringsudvalg, som
blev afholdt i løbet af september og oktober 2020.
9.2.2.
Forløbet fra medio september 2020 til primo november
2020
I perioden september til oktober 2020 blev der – delvist sideløbende med
forløbet beskrevet ovenfor – i en række ministerier og styrelser arbejdet med
sager til regeringsudvalg, hvor der i perioden blev afholdt en række møder
vedrørende håndtering af mink, særligt i Udvalget for covid-19 og i Økono-
miudvalget.
Udvalget for covid-19 (herefter benævnt CU) blev annonceret etableret i en
pressemeddelelse af 28. august 2020 om ”Styrkelse af Statsministeriet og
ændring af regeringsudvalgene”, hvoraf det fremgår, at statsministeren havde
besluttet at etablere et nyt fast ministerudvalg, som ville holde regelmæssige
møder vedrørende covid-19-relaterede problemstillinger. I tilknytning til ud-
804
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
valget blev der nedsat et forberedende embedsmandsudvalg (herefter benævnt
FCU), hvori deltager departementscheferne i de involverede ministerier. Se
nærmere herom under afsnit 9.2.2.1.1.
Økonomiudvalgets (herefter benævnt ØU) opgaver vedrører især regeringens
samlede økonomiske politik, og udvalgets medlemmer i oktober 2020 var:
finansministeren (formand), social- og indenrigsministeren, skatteministeren,
klima-, energi- og forsyningsministeren, erhvervsministeren og beskæftigel-
sesministeren. I tilknytning hertil er nedsat et forberedende embedsmands-
udvalg (herefter benævnt FØU), hvori deltager departementscheferne i de
involverede ministerier
Håndtering af mink var på dagsordenen på en række møder i perioden, men
emnet blev flere gange taget af dagsordenen, eller mødet blev aflyst. For-
ud for møderne blev der i ministerierne med formandskabet for udvalget (i
Sundhedsministeriet vedrørende CU og i Finansministeriet vedrørende ØU)
udarbejdet fælles materiale – enten af ministeriet alene eller i samarbejde
med andre ministerier – bl.a. i form af covers med bilag, som blev sendt til
alle medlemmer af udvalget. Derudover blev der i de enkelte ministerier ud-
arbejdet internt materiale til brug for udvalgsmøderne, herunder covers og
håndakter. Der nåede også at blive udarbejdet materiale til nogle af de møder,
hvor håndtering af mink endte med at blive taget af dagsordenen, eller hvor
mødet blev aflyst.
Der blev løbende afgivet risikovurderinger af Statens Serum Institut og Dansk
Veterinær Konsortium (DK-VET), som blev anvendt til brug for udarbejdelse
af regeringssagerne og til brug for Fødevarestyrelsens vurderinger af hjem-
melsgrundlaget for aflivning af mink. Således vurderede Fødevarestyrelsen i
et notat af 25. september 2020: ”Covid-19 i mink – hjemmel til og argumen-
tation for at genindføre aflivning af smittede minkbesætninger og oprettelse
af zoner”, at der ”på nuværende tidspunkt” som følge af risikovurderingerne
ikke var lovgivningsmæssig hjemmel til at træffe afgørelse om at indføre zoner
eller til at aflive minkene i zonerne. Knap en uge senere vurderede Fødevare-
styrelsen i et bilag til et CU-møde: ”Beslutningsnotat til møde i regeringens
COVID-udvalg til fredag den 2. oktober 2020” at det i lyset af en udtalelse fra
Dansk Veterinær Konsortium af 29. september 2020, og den bekymring som
sundhedsmyndighederne havde udtrykt for udviklingen i antallet af smit-
tede minkfarme, at der var tilvejebragt et fagligt og juridisk grundlag til at
805
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
foretage en eliminering af det reservoir, der var i minkbesætningerne ved en
præventiv nedslagning af de smittede minkbesætninger, samt de nærliggende
besætninger omkring de smittede.
Det følgende er en gennemgang af de i forhold til håndtering af mink relevante
møder i henholdsvis FCU, CU, FØU og ØU i perioden september til oktober
2020 samt en beskrivelse af de relevante dokumenter, der blev udarbejdet i
perioden.
9.2.2.1. FCU-mødet den 8. september 2020
Første møde i FCU blev afholdt tirsdag den 8. september 2020. Der blev
udsendt dagsorden udarbejdet af Sundhedsministeriet. Håndtering af co-
vid-19-smitte i relation til mink var ikke på dagsordenen, men der var bl.a. et
punkt omhandlende: Kommissorium for ”Udvalget for covid-19” og et udkast
til kommissorium ved vedlagt.
9.2.2.1.1. Kommissorium for CU
Af det vedlagte udkast til kommissorium fremgår:
”UDKAST: Kommissorium for Udvalget for COVID-19
Der etableres et fast ministerudvalg, som holder regelmæssige møder
vedrørende COVID-19-relaterede problemstillinger (Udvalget
for CO-
VID-19 (CU)).
Formål/ansvarsområder
Udvalget skal behandle sager bredt vedrørende COVID-19, herunder om
både de sundhedsmæssige, beredskabsmæssige og erhvervsmæssige
konsekvenser af COVID-19.
...
Sager af større rækkevidde forelægges KU eller ØU. Det kan fx være
sager af større økonomisk eller principiel rækkevidde.
Formandskab og medlemmer
Formandskabet varetages af sundheds- og ældreministeren. Udvalgets
faste medlemmer er derudover justitsministeren, finansministeren,
806
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
udenrigsministeren, erhvervsministeren og kulturministeren. Øvrige
relevante ministre deltager efter behov. Desuden deltager en depar-
tementsråd fra Statsministeriet som observatør i udvalget. I mødet
deltager derudover en CU-udvalgssekretær fra Sundheds- og Ældre-
ministeriet.
Til stede på mødet i CU er desuden departementscheferne for deltagen-
de ministerier, ligesom en afdelingschef, eller disses stedfortrædere, fra
Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet kan være til stede.
Derudover kan styrelsesdirektørerne fra Statens Serum Institut (SSI),
Sundhedsstyrelsen (SST), Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), Læge-
middelstyrelsen (LMS) og Styrelsen for Forsyningssikkerhed samt en
repræsentant fra Rigspolitiet efter behov indkaldes til møderne.
I tilknytning til ministerudvalget nedsættes et forberedende embeds-
mandsudvalg (FCU) (på samme måde som f.eks. FKU og FØ). I mødet
deltager departementscheferne i de involverede ministerier. Desuden
vil Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet kunne deltage
med en afdelingschef eller en stedfortræder for afdelingschefen. En
departementsråd fra Statsministeriet vil desuden deltage i disse møder
som observatør.
…
Det er de enkelte ministeriers ansvar efter behov at indmelde relevante
emner, som ikke dækkes af de faste punkter. Indmeldelse af nye punkter
skal ske løbende til Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet.
Materiale til CU udsendes senest tirsdag kl. 12. Materiale til FCU udsen-
des senest onsdag kl. 12. Til brug for de faste statuspunkter udsendes
som udgangspunkt et dashboard eller lignende i et fast format. Ved
dagsordenspunkter, hvor der lægges op til drøftelse og beslutning, ud-
sendes en skriftlig sag.
Det er de enkelte ministeriers ansvar at følge op på møderne og iværk-
sætte eventuelt trufne beslutninger.”
807
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0226.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om CU forklaret
36
,
at CU blev oprettet for at aflaste KU. Han var involveret i oprettelsen af CU.
Sundhedsministeren blev formand for CU med bistand fra Justitsministeren,
og de havde et fælles sekretariat. Justitsministeriet blev involveret først og
fremmest på grund af relationen til NOST’en. Han så det som meget naturligt,
idet arbejdet i CU ofte blev til et spørgsmål om jura og ikke kun sundhed.
9.2.2.2. CU-mødet den 10. september 2020
Første møde i CU blev afholdt den 10. september 2020.
9.2.2.2.1. Arbejdet i Statsministeriet
Dagen før CU-mødet, den 9. september 2020, var der en mailkorrespondance
mellem konsulent Andreas Meldgaard Goth og departementsråd Pelle Pape,
begge Statsministeriet, om den seneste udvikling i covid-19 smitte blandt
mink, herunder overvejelser om potentielt at slå alle mink i Danmark ned,
samt overvejelse om, hvorvidt der kunne være tale om en regeringssag:
”…
Til: Pelle Pape
Cc: Christian Korsbæk, Christian Fuglsang, Christian Liebing
Fra: Andreas Meldgaard Goth
Titel: Overvågningsstrategi for COVID-19 i mink.pdf
Sendt: 09-09-2020 15:58
Bilag: Overvågningsstrategi for COVID-19 i mink.pdf;
Hej Pelle,
Til din orientering har FM varslet, at den seneste udvikling i CO-
VID-19-smitte blandt mink muligvis bliver bragt op i morgen på mødet
i COVID-19 udvalget.
Sagen kort:
SUM skulle efter sigende har fundet frem til at, virus kan
mutere blandt mink og vil derfor potentielt anbefale, at alle mink slås
ned i Danmark, samt at der indføres en karensperiode for minkavl.
Drastisk indgreb givet store eksportindtægter fra det erhverv (FM siger
36
Forklaringsdokumentet side 722
808
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0227.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
ca. 12 mia. kr. årligt). Herudover også usikkert om et sådan tiltag kan
finansieres ved corona-penge.
Løsning må velsagtens være en regeringssag om problematikken?
Har vedhæftet den seneste sag, som vi har haft oppe omkring mink og
COVID-19 fra i sommers.
Dbh. Andreas
…
Til: Andreas Meldgaard Goth
Cc: Christian Korsbæk, Christian Fuglsang, Christian Liebing, Jean El-
lermann-Kingombe
Fra: Pelle Pape
Titel: SV: Overvågningsstrategi for COVID-19 i mink.pdf
Sendt: 09-09-2020 16:04
Lyder rigtigt. Forventer Jean deltager i morgen – så også til ham.
Bh
Pelle
…”
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forevist mailen forklaret
37
,
at den type regeringssag ville indebære, at sagen skulle behandles i en række
af regeringens koordinerende og centrale udvalg. Det kunne være ØU, CU
eller KU. Mailen var et varsel om, at sagen måske ville blive bragt op på et
CU-møde dagen efter, som hans kollega skulle deltage i. Såfremt dette skete,
skulle der laves en regeringssag herpå.
Departementsråd Christian Liebing, Statsministeriet, som var cc på mailkor-
respondancen har forklaret
38
, at han ikke blev nærmere informeret om grund-
laget for Sundhedsministeriets potentielle anbefaling om at slå alle mink ned
i Danmark. Han drøftede ikke anbefalingen med departementschef Barbara
Bertelsen. Dette var første gang, han blev gjort bekendt med idéen om at slå
37
38
Forklaringsdokumentet side 1424
Forklaringsdokumentet side 335f
809
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
alle mink ned. Han så det på ingen måde som et fuldt udfoldet forslag, da der
konstant var idéer, der flød rundt. Andreas Meldgaard Goth sendte sagen til
hans to medarbejdere, da medarbejderne skulle bruge det til deres forberedelse
af et CU-møde. Årsagen til at Andreas Meldgaard Goth sendte mailen direkte
til Pelle Pape var sikkert begrundet i, at Andreas Meldgaard Goth troede, at det
var Pelle Pape, der skulle deltage i CU-mødet. Pelle Pape svarede få minutter
senere Andreas Meldgaard Goth, med cc til bl.a. ham og Jean Ellermann-Kin-
gombe, at det var Jean Ellermann-Kingombe, der skulle deltage i mødet.
9.2.2.2.2. Arbejdet i Finansministeriet
I Finansministeriet blev der den 9. september 2020 sendt en mail fra Kathri-
ne Banke til de særlige rådgivere Mads Brandstrup og Mathias Secher fra
Finansministeriet. Mailen var vedhæftet materiale til brug for CU-mødet den
10. september 2020, herunder endelig dagsorden. Mailen var vedhæftet bl.a.
håndakt udarbejdet i Finansministeriet om coronavirus i mink.
Af håndakten fremgår bl.a.:
”…
Coronavirus i mink – evt. nedslagning om kompensation
Sagens kerne /baggrund
I randen af møde i FCU 8. september oplyste SUM, at man har fundet
indikationer på, at corona-virus kan mutere i smittede mink og derved
skabe nye virusstrenge, som potentielt kan reducere effektivitet af en
evt. kommende vaccine.
Det blev endvidere oplyst, at sundhedsmyndighederne på den baggrund
overvejer at udstede en anbefaling om nedslagning af alle danske mink-
besætninger – samt et midlertidigt forbud mod minkhold.
Et påbud om nedslagning vil have meget væsentlige konsekvenser. Ek-
sempelvis vurderes et sådant påbud at aktivere regler om erstatnings-
pligt. Miljø- og Fødevareministeriet har tidligere skønnet, at fuld kom-
pensation for nedslagning af alle danske minkbesætninger kan beløbe
sig til 10-15 mia. kr. Dertil kommer eventuel erstatning for driftstab i
en midlertidig forbudsperiode. I 2018 var der ca. 3.500 beskæftigede
inden for ”avl af pelsdyr mv.”. Skønnene er forbundet med betydelig
810
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0229.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
usikkerhed, og der vil være behov for at konsolidere såvel fortolkning
af gældende erstatningsregler og økonomiske skøn.
Kompensationen vurderes ikke umiddelbart at falde inden for eksiste-
rende hjælpeforanstaltninger. Beløbsstørrelsen tilsiger dog, at en løs-
ning vil skulle gennemføres i 2020, idet de skønnede beløbsstørrelser
vanskeligt kan håndteres inden for prioriteringsrummet på FFL21. Et
påbud rejser samtidig en række tværgående spørgsmål, herunder om
risiko for mutation i andre dyrearter samt overvejelser om evt. lækage
fra mink fra udlandet.
Samlet set vil der være behov for et væsentligt uddybet beslutnings-
grundlag forud for en beslutning om nedslagning, og det anbefales at
MFVM med inddragelse af SUM, EM og FM, udarbejder en ØU/KU-sag
om forskellige modeller for håndtering.
Hovedbudskaber
∙ Hvis risikoen for mutation kan ødelægge et kommende vaccinati-
onsprogram, skal spørgsmålet i sagens natur adresseres.
∙ Et påbud om nedslagning af alle danske minkbesætninger vil dog
være et meget indgribende tiltag, med risiko for endog meget mar-
kante statsfinansielle og/eller erhvervsøkonomiske konsekvenser
∙ Jeg vil derfor foreslå, at vi hurtigst muligt igangsætter arbejdet med
en fælles regeringssag, der kan belyse 1) de sundhedsmæssige risici
for mutation 2) forskellige håndtag til at imødegå dette og 3) de
samlede økonomiske konsekvenser ved hvert af disse”
Senere samme aften den 9. september 2020 sendte souschef Lars Høgsbro
Østergaard, Finansministeriet, en mail til ansatte i ministeriet, hvori han gjor-
de opmærksom på den af Finansministeriet udarbejdede håndakt om mink,
herunder at det potentielt kunne blive meget dyrt, ligesom han skrev, at Fø-
devareministeriet og Sundhedsministeriet var i dialog om sagen.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret
39
, at det centrale i hans øjne var,
at Finansministeriets departementschef kom til at deltage i CU-møderne, og at
39
Forklaringsdokumentet side 828f
811
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
det var en af Finansministeriets afdelingschefer, som deltog i FCU-møder, samt
at hvis der skulle træffes vidtrækkende beslutninger, skulle det forbi ØU eller
ham selv. Han mener, at det var departementschefen, som deltog i CU-mødet
den 10. september 2020, hvor udvalget formelt blev etableret. Det, som blev
praksis, var, at hvis der var sager, der havde større økonomisk rækkevidde,
så skulle det forbi ØU eller ham som minister. Omvendt måtte hverken ØU
eller han blive en stopklods. Forevist endelig dagsorden for CU-mødet den
10. september 2020 har han forklaret, at han ikke deltog i mødet, og han
ved derfor ikke, om der var en drøftelse af mink på mødet. Forevist den i
Finansministeriet udarbejdede håndakt til brug for FCU-møde den 10. sep-
tember 2020 omhandlende coronavirus i mink har han forklaret, at han ikke
husker at have haft en drøftelse med sine medarbejdere om den i håndakten
nævnte anbefaling. Han blev løbende orienteret om de større økonomiske
udfordringer i forbindelse med covid-19. En udgift på 10-15 mia. kr. var et
meget betydeligt beløb, og han blev orienteret om, at hvis man skulle foretage
vidtrækkende beslutninger på minkområdet, så ville det komme med en høj
økonomisk pris. De var ikke inde og diskutere, hvordan man skulle kontere
beløbet, da man på det tidspunkt ikke havde truffet en beslutning om ned-
slagning af alle mink. Der var en række hjælpeordninger til gavn for dansk
erhvervsliv og for at holde hånden under danske arbejdspladser. De prøvede
i kraft af forståelse med de politiske partier at spænde et sikkerhedsnet ud
under danske arbejdspladser, dansk erhvervsliv mv. Efter aftalerne var lavet,
var der en formel håndtering, hvor de relevante ministerier sendte aktstykker
til Folketinget. Overvejelserne var et udtryk for rettidig omhu tidligt i proces-
sen, hvor der ikke var truffet nogen beslutning om at slå mink ned. Han var
derfor som minister ikke involveret.
9.2.2.3. FCU-mødet den 11. september 2020
Den 11. september 2020 blev der afholdt møde i FCU. Af dagsorden af 9.
september 2020 fremgår dagsordenspunkt 7: ”Håndtering af smittespred-
ning på danske minkbesætninger”, ligesom det fremgår, at departementschef
Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, var inviteret til drøftelse
af dagsordenspunktet.
På mødet deltog blandt andre afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansmi-
nisteriet, og departementsråd Christian Liebing, Statsministeriet.
812
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Fælles materiale udsendt i anledning af FCU-mødet den 11.
september 2020
Ved mail af 10. september 2020 kl. 20.34 til en lang række medarbejdere i
forskellige ministerier udsendte Sundhedsministeriet et cover udarbejdet af
Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet til brug for dagsor-
denspunkt 7 om håndtering af mink: Håndtering af smittespredning med
COVID-19 i danske minkbesætninger”.
Det fremgår af coveret bl.a., at der var fundet smitte i yderligere minkbesæt-
ninger, og at det derfor skulle drøftes, om den nuværende strategi for ind-
dæmning af smitte i minkbesætninger skulle fortsætte, eller om den skulle
ændres. Det fremgår endvidere, at der ikke var observeret mutationer af virus
i minkbesætninger, som var problematiske i relation til vaccineudvikling.
Der blev i coveret indstillet til, at sundhedsmyndighederne og Fødevaresty-
relsen udarbejdede et koordineret forslag til tiltag, der kunne forhindre yder-
ligere smittespredning, som kunne præsenteres for CU, og at Miljø- og Føde-
vareministeriet og Sundhedsministeriet skulle forelægge en ny vurdering af
smittespredning i minkfarme for CU ultimo oktober.
Af coveret fremgår:
9.2.2.3.1.
813
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0232.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø- og Fødevareministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Håndtering af smittespredning med COVID-19 i danske
minkbesætninger
Problem
Medio juni 2020 blev der for første gang konstateret COVID-19 i danske mink-
besætninger, og regeringen besluttede ud fra et forsigtighedsprincip, at de tre
smittede minkbesætninger skulle aflives.
Samtidigt blev det besluttet at bede Fødevarestyrelsen (FVST) gennemføre en
national screening for COVID-19. På basis af disse resultater og anden indsam-
let viden, udarbejdede FVST i samarbejde med Sundhedsstyrelsen (SST), Sty-
relsen for Patientsikkerhed (STPS) og Statens Serum Institut (SSI) efterføl-
gende et skriftligt vidensgrundlag, som dannede baggrund for en fremadrettet
strategi. Denne strategi blev præsenteret af regeringen den 7. juli 2020 og inde-
bærer en inddæmning af smitten frem for aflivning af besætningerne.
Som en del af strategien blev det besluttet, at FVST skulle gennemføre to over-
vågningsrunder, hvorefter der skal foretages en evaluering. Fødevareministeren
besluttede den 15. august 2020 at udvide overvågningen med flere runder indtil
pelsning. Der er siden 10. august fundet smitte i yderligere 7 minkbesætninger,
som alle er beliggende i Hjørring Kommune. Det skal derfor drøftes i regerin-
gen, om den nuværende strategi for inddæmning af smitte i minkbesætninger
skal fortsætte, eller om den skal ændres.
Baggrund
De første fund af COVID-19 i danske minkbesætninger blev bekræftet hhv.
den 15. og den 19. juni 2020, og de tre smittede minkbesætninger blev ud fra et
forsigtighedsprincip aflivet. Sideløbende blev FVST bedt om at gennemføre en
COVID-19-screening med stikprøveundersøgelse af 10 pct. af de danske mink-
farme, i alt 125 besætninger. Resultatet af undersøgelsen var, at ingen af de 125
undersøgte minkbesætninger var smittede med COVID-19.
På basis af disse resultater og anden indsamlet viden, udarbejdede FVST i sam-
arbejde med SST, STPS og SSI et skriftligt vidensgrundlag, som dannede bag-
grund for beslutningen om en fremadrettet strategi.
Den fremadrettede strategi blev præsenteret af regeringen den 7. juli 2020, og
omfatter bl.a. udarbejdelse af regler om brug af værnemidler ved håndtering af
mink, information om disse regler, overvågning af minkfarme i Danmark for
COVID-19, tiltag til begrænsning af risikoen for at mink undslipper minkfar-
mene og løber ud i naturen og anbefalinger for test af personer, der er beskæfti-
get på minkfarme.
Samtidigt besluttede regeringen, at den hidtidige praksis om aflivning af
COVID-19 positive minkbesætninger ville ophøre, når beslutningsgrundlagets
bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr trådte i kraft den 17. juli 2020.
1
814
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0233.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
4
Side 2 af
Som en del af strategien blev det besluttet, at FVST skulle gennemføre over-
vågning. Overvågningen foregår ved, at minkejerne indsender prøver fra døde
mink til undersøgelse hos SSI hver tredje uge. Et evt. viruspositivt resultat bli-
ver betragtet som en mistanke og håndteres af FVST med udtagning af yderli-
gere prøver fra besætningen til verifikation af resultatet. To af de 10 smittede
besætninger er blevet identificeret gennem denne overvågning.
Samtidigt har FVST og sundhedsmyndighederne etableret et samarbejde om
COVID-19, som bl.a. omfatter en gensidig orientering om mulig smitte hos
personer, der har kontakt med minkbesætninger.
Til og med 9. september 2020 har FVST håndteret i alt 24 mistanker om
COVID-19 i minkbesætninger. 14 af de 24 besætninger er identificeret ved un-
derretning fra sundhedsmyndighederne om, at personer med relation til besæt-
ningen er testet positiv for COVID-19. Videre undersøgelser i besætningerne
viser, at 7 af dem er smittede.
Endeligt er en smittet besætning fundet ved indberetning om sygdom hos min-
kene fra den praktiserende dyrlæge.
Dvs. der siden det første fund af smitte i mink i Danmark, nu er konstateret
COVID-19 i i alt 10 minkbesætninger. Alle beliggende i Nordjylland.
Den samlede status for COVID-19 i minkbesætninger pr. 9. september 2020 er
angivet i
tabel 1
herunder. 23 af de 24 besætninger nævnt i tabellen er belig-
gende i Nordjylland, mens den sidste besætning (den antistof positive besæt-
ning), er beliggende på Sjælland.
Udviklingen i COVID-19 i minkbesætninger opdateres løbende på Fødevare-
styrelsens hjemmeside.
Tabel 1
Status for COVID-19 i minkbesætninger pr. 9. september 2020
Aflivet
Status antal besætninger
Smittede
Mistænkte under afklaring
Mistænkte afklarede (antistof
positive virus negative)
Mistænkte afklarede (negative
for både virus og antistoffer)
I alt
3
0
0
0
5
8
0
0
2
0
0
0
0
0
1
5
10
8
1
5
24
Under OT*
(udredning)
Under OT*
(fritestning pågår)
OT ophævet
I alt
2
815
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
4
Side 3 af
Anm.: Opgørelse pr. 9. september 2020 over antal minkbesætninger undersøgt som følge af mistanke om COVID-19 smitte efter
anmeldelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, praktiserende dyrlæge eller ejer, eller på mistanke opstået ved fund i overvåg-
ningsprøver.
*OT = Offentligt tilsyn.
Kilde: FVST
Løsning
SSI vurderer, at risikoen for introduktion af COVID-19 til minkfarme via men-
nesker aktuelt er høj, og at risikoen for spredning fra minkfarme via mennesker
til det omgivende samfund ligeledes er til stede. Det vurderes, at denne risiko
kan mindskes ved hurtigere erkendelse af smitte blandt såvel mink som perso-
ner med tilknytning til minkbesætninger i kombination med implementering af
mere omfattende forebyggende foranstaltninger, som blandt andet omfatter en
øget overvågning og opsporing af smitte blandt mink og ansatte på minkfarme
samt en intensivering af de eksisterende anbefalinger og regionale tiltag ved
udbredt smitte på flere farme.
STPS, SSI og SST vurderer, at det er for vanskeligt og ressourcekrævende at
opnå en effektiv epidemiologisk udredning af minkbesætning, idet minkbesæt-
ningernes ejer ikke behøver at bidrage til smitteudredning, og derudover, at det
er vanskeligt at udveksle oplysninger mellem forskellige myndigheder. Endvi-
dere er der udfordringer med brug af værnemidler på besætningerne. Det frem-
går af en rapport udarbejdet af KU, (” Rapport over kontaktmønstre og smitte-
beskyttelse i minkfarme” baseret på interview af 79 farme i hele Danmark), at
der, efter implementering af de skærpede foranstaltninger primo juli 2020, var
33% der brugte hånd-sprit og 47% der anvendte værnemidler. Der foreligger
ikke afklaring af, om der har været person-per-son kontakt imellem person-
kredsen for de involverede minkfarme.
Det bemærkes i den sammenhæng, at der ikke er observeret mutationer af virus
i minkbesætninger, som er problematiske i relation til vaccineudvikling. Hvis
den videre afdækning giver oplysninger om en risiko herfor, vil der blive fore-
lagt en plan for håndtering af dette og en fornyet risikovurdering.
Som besluttet i strategien, gennemfører FVST en evaluering af overvågningen
for COVID-19 i minkbesætninger. Ved evalueringen vil resultater blive vurde-
ret i sammenhæng med den øvrige situation for COVID-19 i mink. Evaluerin-
gen kan give anledning til yderligere tiltag.
Det indgår ikke som en anbefaling i vurderingen fra STPS, SSI, SST og FVST,
at besætningerne slås ned. Såfremt det besluttes, at de smittede besætninger ud
fra et forsigtighedsprincip skal slås ned, vil det medføre omkostninger til erstat-
ninger. Det er tidligere vurderet, at omkostningerne hertil med betydelig usik-
3
816
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0235.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
4
Side 4 af
kerhed kan udgøre [1,0-1,5] mia. kr. ved en antagelse om 10 pct. smittede be-
sætninger.
Indstilling
Det indstilles, at sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen udarbejder et
koordineret forslag til tiltag, der kan forhindre yderligere smittespredning, som
kan præsenteres for CU.
Det indstilles, at MFVM og SUM forelægger en ny vurdering af smittespred-
ning i minkfarme for CU ultimo oktober.
Forventet modtagelse
Det forventes at blive mødt med kritik fra erhvervet, såfremt det besluttes at slå
de smittede besætninger ned ud fra et forsigtighedsprincip. Dette skal ses i ly-
set af, at effekterne af den strategi, der for nyligt er iværksat, endnu ikke er
klarlagt og erhvervet har brugt ressourcer på at tilpasse sig de nye krav.
Kommunikation
FVST og Miljø- og Fødevareministeriets presseafdelinger håndterer løbende
kommunikation og henvendelser relateret til overvågningsstrategien og udvik-
lingen i smittetilfælde på danske minkbesætninger. Begge presseafdelinger fo-
restår kommunikation, såfremt sundhedsmyndighederne træffer beslutning om
at ændre strategi til aflivning af smittede besætninger.
4
817
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.2.2.3.2. Arbejdet i Finansministeriet
Der blev i Finansministeriet til brug for FCU-mødet den 11. september 2020
udarbejdet håndakt til departementschefen.
Af håndakten fremgår:
”Håndakt
til FCU d. 10. september
Coronavirus i mink
Sagens kerne /baggrund
Der er konstateret COVID-19 i i alt 10 minkbesætninger i Danmark
– alle beliggende i Nordjylland. Der skal tages stilling til, om den nu-
værende strategi for inddæmning af smitte i minkbesætninger er til-
strækkelig, eller om den skal ændres.
SSI vurderer, risikoen for at COVID-19 spredes via minkfarme kan
mindskes ved bl.a. hurtigere opdagelse af smitte samt øget overvågning
og opsporing af smitte blandt mink og ansatte på minkfarme. KGE
bemærker, at det står uklart hvordan dette kan fx kan opnås i praksis.
Det bemærkes, at det pt.
ikke
indgår som en anbefaling i vurderingen
fra STPS, SSI, SST og FVST, at besætningerne skal slås ned. Dette kan
dog besluttes ud fra et forsigtighedsprincip.
I sagsfremstilling angives et skøn for omkostninger ved nedslagtning på
1,0-1,5 mia. kr. under antagelse om 10 pct. smittede besætninger. KGE
bemærker, at der ifm. udarbejdelsen af et koordineret forslag til tiltag
bør udarbejdes et udbygget beslutningsgrundlag med forskellige model-
ler for kompensation, såfremt der indgår anbefalinger om nedslagtning.
KGE bemærker i den forbindelse, at en evt. anbefaling om nedslagning
vil have meget væsentlige konsekvenser. Fx vurderes et sådant påbud
at aktivere regler om erstatningspligt. MFVM har tidligere skønnet, at
fuld kompensation for nedslagning af alle danske minkbesætninger
kan beløbe sig til 10-15 mia. kr. Dertil kommer eventuel erstatning
for driftstab i en midlertidig forbudsperiode. I 2018 var der ca. 3.500
beskæftigede inden for ”avl af pelsdyr mv.”
10. september 2020
KGE
818
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0237.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Kompensationen vurderes ikke umiddelbart at falde inden for eksiste-
rende hjælpeforanstaltninger. Beløbsstørrelsen tilsiger dog, at en løs-
ning vil skulle gennemføres i 2020, idet de skønnede beløbsstørrelser
vanskeligt kan håndteres inden for prioriteringsrummet på FFL21. Et
påbud rejser samtidig en række tværgående spørgsmål, herunder om
risiko for mutation i andre dyrearter samt overvejelser om evt. lækage
fra mink fra udlandet.
Hovedbudskaber
∙ Forstår, at især spørgsmålet om mutationer af virus i mink er afgø-
rende. Men at der ikke er identificeret nogen som har betydning for
vaccineudvikling.
∙ Vigtigt at vi får flere modeller for kompensation på bordet – hvis
der kommer anbefalinger om nedslagtning. Det vil være et meget
indgribende tiltag, med risiko for endog meget markante statsfinan-
sielle og/eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
∙ Evt. kompensation bør gennemføres i 2020. Kan vanskeligt lade sig
gøre inden for rammen til næste år.”
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forevist
håndakten forklaret
40
, at dette var første gang, han blev præsenteret for en
beløbsstørrelse for nedslagning af mink. Han kender ikke til de juridiske
aspekter af erstatningspligten. Det var ikke på det tidspunkt et aktuelt sce-
narie. Han forholdt sig alene til beløbets størrelse, og han begyndte så småt
at interessere sig for, hvad problemstillingen vedrørte. Når det i håndakten
var omtalt at
”… Kompensationen vurderes ikke umiddelbart at falde inden for
eksisterende hjælpeforanstaltninger”,
handlede det om, at de hjælpepakker, der
på det tidspunkt var vedtaget, herunder om lønkompensation til hjemsend-
te medarbejdere og til de virksomheder, som led et omsætningstab over en
bestemt grænse, som følge af restriktionerne, ikke ville være dækkende. Der
skulle derfor laves en ny kompensationsordning. En ny hjælpepakke skulle
forhandles i Folketinget på samme måde som de øvrige hjælpepakker. På det
tidspunkt var nedslagning blot nævnt som en hypotetisk mulighed. Baggrun-
den for at kompensationen ville være lettere at håndtere i 2020 end i 2021 var,
at de i 2020 havde suspenderet budgetlovens almindelige underskudsregler
40
Forklaringsdokumentet side 952
819
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
grundet de ekstraordinære omstændigheder, og det stod på det tidspunkt ikke
klart, om dette også ville være tilfældet i 2021. Dette ville dog ikke få indfly-
delse på beslutninger af den art. Han deltog ikke i FCU den 11. september
2020, men Annemarie Lauritsen deltog i hans sted. Han modtog håndakten, da
Annemarie Lauritsen gerne ville gøre ham opmærksom på sagen. Ministeren
blev typisk ikke orienteret om den slags møder, men da der var tale om noget,
der kunne udvikle sig til en udgift på 10-15 mia. kroner, kan han mundtligt
have varslet ministeren om, at sagen var på vej.
Efter mødet i FCU den 11. september 2020 var der en mailkorrespondance
i Finansministeriet mellem afdelingschef Annemarie Lauritsen og souschef
Asbjørn Brink, begge Finansministeriet, om mulige løsninger ved eventuel
nedslagning af mink:
”…
Fra: Annemarie Lauritsen …
Sendt: 11. september 2020 16:44
Til: Asbjørn Brink …
Cc: Kent Harnisch …; Martin Ulrik Jensen …; Lars H. Østergaard ...
Emne: Mink - og corona
Hej Asbjørn
På Forberedende Corona-udvalg blev Mink kort drøftet. DC i MFVM var
til stede – billedet er vist pt. at der ikke er betydelig risiko ved mink.
Der pågår et arbejde mellem SSI og MFVM for at afklare nærmere.
Jeg sagde, at vi gerne ville deltage, og være med til at tænke i mulige
løsninger, såfremt der vurderes at være behov for nedslagning af mink
i mindre eller større omfang. Nævnte hertil, at det vil være fint at få
udboret nu, da en evt nedslagning helst skal ske i 2020 så.
Henrik nævnte, at det er mink-pelsningssæson snart (september/ok-
tober) – dvs. hvis vi kommer forbi den, så vil regningen være mindre.
Henrik nævnte endvidere, at eksporten er faldet til 7 mia.kr. – jeg ved
ikke om det har betydning for regnestykkerne. Henrik mente i hvert
fald, at nedslagningskompensationen afspejler markedsprisen. Og at
vi får markedsprisen at se, når pelsningssæsonen starter.
820
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0239.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Theis henvender sig – enten til mig eller Kent, og fint hvis I har mu-
lighed for at bidrage til de mest omkostningseffektive løsninger her.
…
Til: Annemarie Lauritsen …
Cc: Kent Harnisch …, Martin Ulrik Jensen …, Lars Høgsbro Østergaard …
Fra: Asbjørn Brink …
Titel: SV: Mink - og corona
Sendt: 11-09-2020 16:51
Hej Annemarie
Mange tak for meldingen. Vi deltager meget gerne i udarbejdelsen af
modeller for kompensation, såfremt nedslagtning skulle komme på
bordet.
Jeg har ovenikøbet personlig erfaring som minkfarmer i mine meget
unge dage. Og pelsningssæsonen er desværre en måneds tid senere
(afhængig af hvor koldt det bliver i oktober). Dvs. at vi skal helt hen
forbi oktober/november.
Vi afventer indtil videre henvendelse fra MFVM mhp. udarbejdelse af
modeller for kompensation.
…”
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har forevist mailkor-
respondancen forklaret
41
, at der på dette tidspunkt var en grundlæggende
bekymring for den tiltagende coronasmitte på minkfarme, men at det ikke var
lige ved at gå helt galt. Der var en betydelig økonomi forbundet med coronas-
mitte på minkfarme, derfor var det relevant, at Finansministeriet var inde over,
da de har ansvaret for økonomi og finansiering. Formuleringen ”udboring”
betyder, at de bl.a. talte om, hvordan man kunne styrke kontrollen og testning
af mink, ligesom det skulle afdækkes, hvor mange penge statskassen skulle
udbetale, hvis der skulle aflives mink.
41
Forklaringsdokumentet side 552f
821
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0240.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har om mailkorrespondancen
forklaret
42
, at han opfattede Annemarie Lauritsens mail som et forsøg på at
være på forkant i forhold til de økonomiske konsekvenser, hvis det i fremti-
den blev besluttet, at der skulle aflives mink i større omfang end hidtil. De
påbegyndte arbejdet med de økonomiske konsekvenser umiddelbart efter
modtagelsen af denne mail, og de foretog i den forbindelse efterprøvninger af
skønnet for kompensation. De ønskede at være forberedt på forskellige scena-
rier og kompensationsmodeller. De begyndte i slutningen af september 2020
at efterspørge Fødevarestyrelsens beregninger for, at de i Finansministeriet
kunne efterprøve beregningerne, og så de kunne finde måder at finansiere
disse udgifter på.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om mail-
korrespondancen forklaret
43
, at han ikke erindrer, at Annemarie Lauritsen
informerede ham om det beskrevne forløb. Hun har formentlig orienteret ham
om, at Finansministeriet også skulle være en del af drøftelserne om mulige
håndteringer. Han ved ikke, hvad
”… nedslagning af mink i større eller mindre
omfang”
dækkede over, men han antager, at det drejede sig om antallet af
smittede besætninger. Han har videre forklaret, at han ikke deltog i FCU den
11. september 2020, men Annemarie Lauritsen deltog i hans sted. Han mod-
tog håndakten, da Annemarie Lauritsen gerne ville gøre ham opmærksom på
sagen. Ministeren blev typisk ikke orienteret om den slags møder, men da der
var tale om noget, der kunne udvikle sig til en udgift på 10-15 mia. kroner,
kan han mundtligt have varslet ministeren om, at sagen var på vej.
9.2.2.3.3. Arbejdet i Justitsministeriet
I Justitsministeriet blev der til brug for FCU-mødet den 11. september 2020
udarbejdet kommenteret dagsorden til departementschefen dateret den 11.
september 2020, hvoraf det bl.a. fremgår:
”…
KOMMENTERET DAGSORDEN
til brug for møde i FCU torsdag den 11. september 2020
…
7) Håndtering af smittespredning for danske minkbesætninger
42
43
Forklaringsdokumentet side 1229
Forklaringsdokumentet side 953f
822
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0241.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Prioritet [grøn prik: Minster/DC forventes ikke at tage ordet]
Justitsministeriet er ikke i hovedet på sagen, og Miljø- og Fødevare-
ministeriets departementschef forventes at forelægge sagen. Departe-
mentschefen forventes ikke at tage ordet, men kan dog tilkendegive
nedenstående.
Justitsministeriet har desuden oversendt bemærkningerne til sagen til
Miljø- og Fødevareministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.
Departementschefen kan tilkendegive følgende:
∙ Det kan overvejes, om der i sagen bør tages stilling til, om omkostnin-
ger til erstatninger modsvarer fortjenesten ved eksport. [Kan beløbet
for erstatning sammenholdes med, hvilke omkostninger der er ved
ikke at slå besætningerne ned (ressourcer, kontrol, test osv.)?]
∙ Det kan overvejes, om der i sagen bør tages stilling til, hvad man gør,
hvis det fortsætter på denne måde. [Dvs. hvor længe kan en strategi
om ikke at slå minkbesætningerne ned holde?]
Der skal tages stilling til, om den nuværende strategi for inddæmning
af smitte i minkbesætninger skal fortsætte, eller om den skal ændres.
Regeringen præsenterede den 7. juli 2020 en strategi for håndtering
af smitte i minkbesætninger, der bl.a. omfatter udarbejdelse af regler
om brug af værnemidler ved håndtering af mink, information om disse
regler, overvågning af minkfarme i Danmark for COVID-19, tiltag til
begrænsning af risikoen for at mink undslipper minkfarmene og løber
ud i naturen, og anbefalinger for test af personer, der er beskæftiget
på minkfarme.
Samtidigt besluttede regeringen, at den hidtidige praksis om aflivning
af COVID-19-positive minkbesætninger ville ophøre, når de nye regler
trådte i kraft den 17. juli 2020.
Siden de første fund af smitte i mink i Danmark i juni 2020 er der
konstateret COVID-19 i i alt 10 minkbesætninger. Alle beliggende i
Nordjylland.
823
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0242.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
SSI vurderer, at risikoen for introduktion af COVID-19 til minkfarme
via mennesker aktuelt er høj, og at risikoen for spredning fra mink-
farme via mennesker til det omgivende samfund ligeledes er til stede.
Det vurderes, at denne risiko kan mindskes ved hurtigere erkendelse
af smitte blandt såvel mink som personer med tilknytning til mink-
besætninger i kombination med implementering af mere omfattende
forebyggende foranstaltninger, som blandt andet omfatter en øget over-
vågning og opsporing af smitte blandt mink og ansatte på minkfarme
samt en intensivering af de eksisterende anbefalinger og regionale tiltag
ved udbredt smitte på flere farme.
Som besluttet i strategien gennemfører FVST en evaluering af over-
vågningen for COVID-19 i minkbesætninger, som vil blive vurderet i
sammenhæng med den øvrige situation for COVID-19 i mink. Evalue-
ringen kan give anledning til yderligere tiltag.
Det indgår ikke som en anbefaling i evalueringen fra STPS, SSI, SST og
FVST, at besætningerne slås ned. Såfremt det besluttes, at de smittede
besætninger ud fra et forsigtighedsprincip skal slås ned, vil det medføre
omkostninger til erstatninger.
Det indstilles på den baggrund i sagen:
∙ At sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen udarbejder et ko-
ordineret forslag til tiltag, der kan forhindre yderligere smittespred-
ning, som kan præsenteres for CU.
∙ At MFVM og SUM forelægger en ny vurdering af smittespredning
i minkfarme.”
Fuldmægtig Cecilie Birch, Koordinationskontoret i Beredskabsafdelingen, Ju-
stitsministeriet, har forklaret
44
, at Justitsministeriet ikke var i hovedet af sagen,
og ministeriet havde derfor ikke clearet sagen forud for mødet. Håndakten
er et internt arbejdsdokument, som udarbejdes til departementschefen og
ministeren inden FCU- og CU-møder. Hun var ikke involveret i strategien
for smittebekæmpelse blandt mink. Hun deltog ikke i FCU-mødet den 11.
september 2020, og hun husker ikke, hvorvidt hun fik en tilbagemelding fra
44
Forklaringsdokumentet side 321
824
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0243.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
mødet. De sager, der behandles af departementscheferne på FCU-møder uden
bemærkninger, går videre til CU-møder i den efterfølgende uge.
9.2.2.3.4. Arbejdet i Sundhedsministeriet
I Sundhedsministeriet blev der til brug for FCU-mødet den 11. september
2020 udarbejdet cover og håndakt til departementschefen.
Af coveret fremgår:
”…
Cover: Håndakt vedrørende FCU-sag om COVID-19 i minkbesætnin-
ger
Indstilling
Det indstilles, at vedlagte håndakt til brug for møde i FCU den 11.
september godkendes.
Problemstilling
Der har i august og september været nye udbrud af COVID-19 i dan-
ske minkfarme. Det skal på den baggrund drøftes, om den nuværende
strategi for inddæmning af smitte i minkbesætninger skal ændres, så
besætningerne fremadrettet skal aflives, jf. vedlagte FCU-sag, som er
forelagt separat.
Løsning
Det indstilles i sagen, at sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen
udarbejder et koordineret forslag til tiltag, der kan forhindre yderligere
smittespredning, som kan præsenteres for CU.
Konsekvenser og kritik/opbakning
-
Videre proces
Sagen skal drøftes på FCU den 11. september.
Presse og kommunikation
MLS er orienteret om sagen.
825
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bilag
1.
Håndakt vedrørende FCU-sag om COVID-19 i minkbesætninger
2. FCU-sag vedrørende håndtering af COVID-19 i minkbesætninger”
Af håndakten fremgår:
”…
HÅNDAKT
Håndakt til DC – FCU d. 11/9 vedrørende COVID-19 i danske mink-
besætninger
MFVM har udarbejdet sagen, hvorfor ordet kan gives til Henrik Studs-
gaard. Der er lagt op til, at den videre proces skal være skriftlig CU med
udsendelse mandag.
Talepinde/budskaber
[Baggrund og historik]
∙ Regeringen præsenterede i juli 2020 en strategi for inddæmning
af smitte fra danske minkfarme på baggrund af, at der i juni blev
konstateret smitte i 3 danske minkbesætninger.
∙ Den nugældende strategi indebærer, at der ikke sker aflivning af
besætninger, men at smitten i stedet søges inddæmmet via en række
foranstaltninger (brug af værnemidler, information m.v.).
∙ Der er i de sidste måneder konstateret en række nye smittetilfælde i
danske minkbesætninger, hvorfor det skal drøftes, om der er behov
for ændringer af den valgte strategi. SST har oplyst, at der på nuvæ-
rende tidspunkt ikke er konstateret problematiske mutationer i de
smittede mink, som begrunder en væsentlig ændring af strategien
(til aflivning).
∙ Der er dog flere OBS-punter: 1) begrænset brug af værnemilder på
minkbesætningerne og 2) svær epidemologisk udregning af situa-
tionen.
[Mulige løsninger]
∙ I sagen indstilles det, at der på tværs af sundhedsmyndighederne
og Fødevarstyrelsen udarbejdes forslag til tiltag, der kan forhindre
yderligere smittespredning, som kan præsenteres for CU.
826
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0245.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
∙ En anden mulighed er at træffe beslutning om at aflive inficerede
besætninger ud fra et forsigtighedsprincip, som dog kan føre til kritik
fra branchen, ligesom ændringen kan føre til kritik af en slingrekurs
i håndteringen.
…”
9.2.2.3.5. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der til brug for FCU-mødet den 11. sep-
tember 2020 udarbejdet internt cover og kommenteret dagsorden til depar-
tementschefen.
Af coveret til departementschefen fremgår:
”Til: Departementschefen
Ekstern frist 8. september 2020
Departementssag
DEP sagsnur: 2020-16679
Ref. ANKLI
Møde i Forberedende Udvalg for covid-19 (FCU)
Indstilling
./.Til departementschefens godkendelse vedlægges kommenteret dags-
orden til brug ved møde i Forberedende Udvalg for covid-19 d. 8. sep-
tember (bilag
1).
.//.Til departementschefens orientering vedlægges FCU-cover (bilag
2)
samt bekendtgørelse om COVID- 19 hos pelsdyr (bilag
3)
Sagen kort inkl. politisk landskab
Ultimo august nedsatte regeringen Udvalget for covid-19. Ifølge Stats-
ministeriets hjemmeside behandler udvalget sager vedrørende covid-19
– herunder de sundhedsmæssige, beredskabsmæssige og erhvervsmæs-
sige konsekvenser af covid-19.
Udvalget for covid-19’s faste medlemmer består af sundheds- og ældre-
ministeren (formand), justitsministeren, finansministeren, udenrigsmi-
nisteren, erhvervsministeren samt kulturministeren.
827
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
På udvalgets første mødet, har Sundheds- og Ældreministeriet bedt
Miljø- og Fødevareministeriet om at give en status på teststrategien
for mink.
I bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyrs § 16 beskrives sanktions-
praksis, hvis man ikke følger reglerne om værnemidler m.v. Dette er
indsat i KD’en og står særskilt.
Strategi og proces
Departementschefen redegør for teststrategien for danske minkbesæt-
ninger.
Økonomi og finansiering
Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.
Pressestrategi
Sagen har ikke pressemæssig relevans.”
Af kommenteret dagsorden fremgår bl.a.:
”…
Punkt 1: COVID-19 hos mink
Budskaber:
∙ I midt juni 2020 blev der for første gang konstateret COVID-19 i
danske minkbesætninger, og regeringen besluttede ud fra et forsig-
tighedsprincip, at de tre smittede minkbesætninger skulle aflives.
∙ Samtidigt blev det besluttet, at bede Fødevarestyrelsen gennemføre
en national screening for COVID-19. På basis af disse resultater og
anden indsamlet viden, udarbejdede FVST i samarbejde med sund-
hedsmyndighederne efterfølgende et skriftligt vidensgrundlag, som
dannede baggrund for en fremadrettet strategi.
∙ Denne strategi blev præsenteret af regeringen den 7. juli 2020, og
indebar, at mink ikke længere bliver slået ned, men at der indførtes
en række beskyttelsesforanstaltninger.
∙ Fødevarestyrelsen og sundhedsmyndighederne er på nuværende
tidspunkt ved at drøfte om de seneste smittetilfælde giver anledning
til justeringer af strategien. Dette svar afventer vi.
828
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0247.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
∙ Vi lægger derfor op til at holde fast i strategien så længe, der ikke er
faglig rådgivning, der tilsiger det modsatte.
…”
9.2.2.3.6. Arbejdet i Erhvervsministeriet
I Erhvervsministeriet blev der til brug for FCU-mødet den 11. september 2020
udarbejdet særskilt brief til departementschefen.
Af briefet fremgår bl.a.:
”…
Punkt 7. Håndtering af smittespredning på danske minkbesætninger
Problem
Det skal drøftes, om den nuværende strategi for inddæmning af CO-
VID-19 smitte i minkbesætninger skal fortsætte, eller om den skal æn-
dres.
Indstilling
I sagen indstilles det på s. 4, at
sundhedsmyndighederne og Fødeva-
restyrelsen kommer med forslag til tiltag, der kan forhindre yderligere
smittespredning, som kan præsenteres for CU, samt at MFVM og SUM
forelægger en ny vurdering af smittespredning i minkfarme for CU ultimo
oktober.
• Det indstilles, at DC støtter sagens indstillinger.
829
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0248.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bemærkninger
Politiske og faglige
bemærkninger
Det er grundlæggende positivt, at de relevante myn-
digheder vil udarbejde yderligere til tiltag, der kan
forhindre yderligere smittespredning på minkbesæt-
ninger – fremfor at der opereres ud fra at forsigtig-
hedsprincip, hvor hele besætninger slås ned.
MFVM har tidligere luftet en anbefaling om, at alle
besætninger skulle slås ned ud fra et forsigtigheds-
princip.
Det indgår dog
ikke
som en anbefaling i vurderingen
fra de relevante myndigheder, at besætningerne slås
ned, hvilket kan det true hele grundlaget for den dan-
ske pelsbranche.
Dansk pels (heraf overvejende minkpelse) omsatte for
over 7 milliarder kr. i år 2018.
DC
kan
bemærke følgende:
>
Der ikke er observeret mutationer af virus i mink-
besætninger, som er problematiske i relation til vac-
cineudvikling. Hvis dette skulle ændre sig, vil der
blive forelagt en plan for håndtering og en fornyet
risikovurdering.
Politisk kommuni-
kation og presse
∙ SUM og MFVM står for kommunikationen.
∙ Det bør bemærkes, at EM skal inddrages, hvis der
træffes beslutning om at ændre strategi til aflivning
af smittede besætninger, idet det har stor erhvervs-
mæssig betydning.
Ingen bemærkninger
V har under forhandlingerne i sommers været meget
optaget af mulighed for kompensation til minkavle-
re (støttes under kompensationsordningen for faste
omkostninger). Ved yderligere restriktioner forventes
politisk pres fra V for øget kompensation til minkav-
lere.
Andre ministeriers
holdninger
Parlamentarisk
situation
830
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0249.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Øvrige
interessenter
Kopenhagen Fur og Brancheorganisationen Danske
Minkavlere bakkede op om myndighedernes anbe-
falinger til håndteringen af situationen, da det i juni
blev besluttet at slå besætninger ned efter fund af
coronavirus. Det må forventes samme opbakning til
myndighederne igen, dog med store krav om kom-
pensation og en forventning om afventning ift. at se
effekterne af iværksættelsen af regeringens strategi
for smittehåndtering på minkbesætninger
CU foreligges forslag til tiltag, der kan forhindre yder-
ligere smittespredning samt ny vurdering (i oktober)
af smittespredning i minkfarme, inden der tages
yderligere beslutninger.
Videre proces
…”
Fødevarestyrelsen og sundhedsmyndighedernes notat af 15.
september 2020 om status og håndtering af covid-19 i mink-
besætninger
Primo-medio september pågik der et fælles arbejde mellem Sundhedsstyrel-
sen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut og Fødevarestyrel-
sen om udarbejdelse af notat af 15. september 2020: ”Status og håndtering af
COVID-19 i minkbesætninger” som følge af, at smitten med COVID-19 i mink-
besætninger fortsat spredtes. Notatet skulle give et overblik over mulige tiltag
for at dæmme op for yderligere smittespredning til og fra minkbesætningerne.
I notatet blev der redegjort for, at der var identificeret en unik minkvariant af
covid-19 i nogle af de smittede minkbesætninger, som havde udviklet mutati-
on i det område af virus, som en lang række internationale vaccine-kandidater
var rettede imod, men at der endnu ikke var foretaget tilstrækkelige under-
søgelser til at kunne konkludere, om ændringerne i den unikke minkvariant
var så væsentlige, at det kunne forventes, at en vaccineeffekt blev svækket.
9.2.2.4.
831
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0250.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Af notatet fremgår bl.a.:
”…
Status og håndtering af COVID-19 i minkbesætninger
Problemstilling
Smitte med COVID-19 i minkbesætninger i det nordlige Vendsyssel
spredes fortsat. Der er pr. 14. september 2020 fundet 10 nye tilfælde af
smitte med SARS-CoV-2 (COVID-19) i minkbesætninger - alle i Hjørring
Kommune - siden Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om
COVID-19 hos pelsdyr trådte i kraft 17. juli 2020.
…
Ansvarsfordeling
Jf. sektoransvarsprincippet håndteres smitte med COVID-19 i danske
minkbesætninger med følgende ansvarsfordeling:
∙ Fødevarestyrelsen (FVST) har ansvaret for håndtering ift. dyrebe-
sætninger, herunder for at træffe nødvendige forholdsregler ift. at
overvåge forekomsten i besætninger, træffe beslutning om håndte-
ring af besætninger i forhold til husdyrs sundhed og risikoen for
smitte til og mellem husdyr og for rådgivning af og information til
minkavlere og brancheorganisation(er). FVST orienterer STPS og
SSI, når der konstateres sygdom i minkbesætninger med henblik på
at iværksætte foranstaltninger for mennesker (anbefaling om test,
isolation og brug af værne-midler).
∙ Statens Serum Institut (SSI) foretager analyser af alle test og helgen-
om-sekventering fra dyr og mennesker, udarbejder risikovurderin-
ger og faglige vurderinger angående eventuelle foranstaltninger. SSI
orienterer FVST, når der findes smitte med COVID-19 i prøver fra
mink og om husstande med kontakt til mink, hvor der konstateres
COVID-19 hos en person.
Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) rådgiver om og foretager kon-
takt- og smitteopspring for så vidt angår ansatte og andre personer,
832
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
der har været i kontakt med smittede besætninger eller er nære
kontakter til disse. Såfremt STPS som led i den generelle kontakt –
og smitteopsporing bliver opmærksom på, at tilfælde af smitte med
COVID-19 hos mennesker har relation til minkbesætninger, orien-
teres FVST, under forudsætning af, at STPS får samtykke hertil fra
den enkelte smittede. STPS indhenter de nødvendige samtykker. Ved
konkrete sundhedsfaglige spørgsmål relateret til udbrud på speci-
fikke besætninger og håndteringen af personalet mv., vejleder STPS
på baggrund af SSTs generelle retningslinjer.
∙ Sundhedsstyrelsen (SST) rådgiver den sektoransvarlige myndighed,
som ift. Udbrud af sygdom i dyrebesætninger er FVST, ift. generelle
sundhedsfaglige forholdsregler for mennesker herunder test, vær-
nemidler, isolation og karantæne på baggrund af vurderinger fra
SSI og STPS.
…
Sammenfattende vurderer SSI, at risikoen for introduktion af COVID-19
til minkbesætninger via mennesker aktuelt er høj. Risiko for spredning
fra minkbesætninger via mennesker til det omgivende samfund er lige-
ledes til stede, men omfanget af denne smitte er vanskelig at vurdere.
Det vurderes dog, at denne risiko kan mindskes ved hurtigere erkendel-
se af smitte blandt såvel mink som personer med tilknytning til mink-
besætninger i kombination med implementering af mere omfattende
forebyggende foranstaltninger, jf. nedenstående
Udviklingen i COVID-19 virus – den unikke minkvariant
Der er identificeret en unik minkvariant af COVID-19 i smittet mink-
besætning 1-5. Undersøgelser af isolater fra smittet minkbesætning
6-10 pågår stadig. Den unikke minkvariant har udviklet mutation i det
område af virus, som koder for ”spike-proteinet”, og dermed den del af
virus, som en lang række internationale vaccine-kandidater er rettet
imod. Mutationen ser ud til at være sket på smittet minkbesætning 1
som følge af tilpasning til mink, og den unikke minkvariant har spredt
sig videre derfra. Den pågældende ændring i ”spike-proteinet” er en kon-
servativ ændring, som kun forventes at påvirke strukturen af proteinet
i mindre grad. Der er i et nyligt internationalt studie … vist, at andre
833
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0252.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
mutationer i ”spike-proteinet” kan gøre virus mere infektiøst og bedre
i stand til at undvige erhvervet immunitet. Der er endnu ikke foretaget
tilstrækkelige undersøgelser til at kunne konkludere, om ændringerne
i den unikke minkvariant er så væsentlige, at det kan forventes, at en
vaccineeffekt bliver svækket.
SSI anfører, at der fortsat sker betydende genetiske ændringer i mink-
varianten, som vækker bekymring for fremtidig human immunitet.
Ved de yderligere undersøgelser af smittet minkbesætning nr. 4 er der
konstateret yderligere ændringer i ”spike-proteinet”. SSI udarbejder en
risikovurdering om betydningen af de nye fund.
Løsning
De tiltag, der blev besluttet af miljø- og fødevareministeriet og sund-
heds- og ældreministeren i juli 2020 er brugbare og har haft effekt
i store dele af landet. Dog viser den nuværende øgede forekomst af
smittede minkbesætninger i Hjørring kommune, at de iværksatte for-
anstaltninger med fordel kan udbygges målrettet og ved nedenstående
anbefalinger.
…
SSI udarbejder en beskrivelse af relevante virusmutationer i forbin-
delse med smitte i relation til minkbesætningerne og en efterfølgende
risikovurdering af de fundne mutationer i forhold til både vaccination
og virulens blandt mennesker. Risikovurderingen kan give anledning
til yderligere tiltag, herunder om aflivning af smittede besætninger bør
komme på tale.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om Fødevarestyrelsen og sund-
hedsmyndighedernes notat af 15. september 2020 forklaret
45
, at han husker
drøftelsen af stigmatiseringen af børn, som boede på minkfarme. Styrelserne
mente, at det var bedre at tage hensyn til børnene end til minkene. Han syn-
tes, at det var et fornuftigt synspunkt. Den beskrevne ansvarsfordeling synes
han er logisk og giver god mening. Statens Serum Institut betjener primært
45
Forklaringsdokumentet side 775
834
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Sundhedsministeriet, men de servicerer også – som en del af Dansk Veterinær
Konsortium – Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen. Netop når
der er zoonoser i spil, er det klogt, at de både betjener fødevaremyndighederne
og sundhedsmyndighederne.
Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsens mailkorrespon-
dance af 16. september 2020 vedrørende bekymring over
smittede mink
I en mail af 16. september 2020 til direktør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrel-
sen, udtrykte professor Anders Fomsgaard, Statens Serum Institut, bekymring
over smittede minkbesætninger i Nordjylland:
”…
Fra: Anders Fomsgaard …
Sendt: 16. september 2020 17:11
Til: Søren Brostrøm …
Cc: Bolette Søborg …; Kåre Mølbak ...
Emne: VS: Yderligere 1 ny minkbesætninger i Nordjylland positive for
SARS-CoV-2 i dag
Kære Søren Brostrøm og Sundhedsstyrelsen
Jeg er dybt bekymret over de flere og flere minkfarme der bliver smittet
med en eller flere nye hver dag. I dag er vi oppe på 19 !!!!
Jeg troede egentlig at Sundhedsstyrelsen fik al denne information af
yderste vigtighed for mennesker da vi ser flere og flere mutationer
der ændrer SARS-CoV-2 spike proteinet som kan risikere at repræ-
sentere ændrede egenskaber i patienter som fx øget smitsomhed og
antistof-escape? Men gruppen svarer at jeg bør orientere STT det gør
jeg hermed
Kan vi have disse mange farme med hver af 10.000 mink per farm som
virus ”fabrikker” når der er mennesker smittet ved hver eneste af disse
farme smittet med de flere og flere muterede varianter?
Nu ved du/i det
…
9.2.2.5.
835
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0254.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
From: Søren Brostrøm …
Sent: 16-09-2020 18:14:29 (UTC +02)
To: ’Anders Fomsgaard’ …
Cc: Bolette Søborg …; Kåre Mølbak …; Helene Bilsted Probst …
Subject: SV: Yderligere 1 ny minkbesætninger i Nordjylland positive
for SARS-CoV-2 i dag
Kære Anders,
Mange tak for orientering. i Sundhedsstyrelsen deler vi bestemt din og
jeres bekymring over det stigende reservoir af smitte i danske minkbe-
sætning, med øget risiko for den humane epidemi. Vi får allerede disse
informationer af færre kanaler, men jeg vil egentlig først og fremmest
opfordre dig til at sikre at informationer og bekymringer tilflyder Kåre,
Tyra og øvrig ledelse i SSI, som deltager sammen med os og STPS i
indsatsgruppen i regi af Sundheds- og Ældreministeriet, og i drøftelser
med FVST, ift. hvilke tiltag der kan tages for at forebygge smittespred-
ning til mennesker.
…”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om mailkorrespondancen forkla-
ret
46
, at det var lige omkring det tidspunkt, at han hørte om virusfabrikker.
Han tror, at Per Okkels nævnte det for ham. Når man hører ordet ”virusfabrik-
ker” fra Anders Fomsgaard, som er en af Danmark førende viruseksperter og
forskere, så hører man efter. Han modtog ikke disse mails.
9.2.2.6. CU-mødet den 17. september 2020
Den 17. september 2020 blev der afholdt møde i CU. Af dagsordenen udsendt
den 15. september 2020 fremgår dagsordenspunkt 4: Håndtering af smit-
tespredning på danske minkbesætninger, og at miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen var inviteret til drøftelser. Punktet blev dagen efter taget af
dagsordenen igen.
46
Forklaringsdokumentet side 775
836
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Arbejdet med coveret ”Håndtering af smittespredning med
COVID-19 i danske minkbesætninger”
Efter at mink var taget af dagsordenen til CU-mødet den 17. september 2020
fortsatte arbejdet med coveret udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
og Sundhedsministeriet, som havde været sendt ud til brug for FCU-mødet
den 11. september 2020: ”Håndtering af smittespredning med COVID-19 i
danske minkbesætninger”. Finansministeriet blev også inddraget i arbejdet,
efter at fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, den 15.
september 2020 i en mail havde bedt om at ”læse med på sagen”.
Den 16. september 2020 modtog Miljø- og Fødevareministeriet således et
nyt udkast til cover, som var ledsaget af kommentarbokse og ændringer fra
specialkonsulent Niels Torpegaard Christensen, Sundhedsministeriet, som
indeholdt en såkaldt drøfteindstilling af forskellige løsningsmuligheder, her-
under en mulighed for at alle danske minkbesætninger blev slået ned ud fra
et forsigtighedsprincip. Det blev endvidere foreslået indstillet, at Miljø- og
Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet ultimo oktober 2020 forelagde
en ny vurdering af smittespredning i minkfarme for CU, såfremt der blev
truffet beslutning om ikke at slå alle mink ned.
De nye forslag til indstilling i coveret affødte en mailudveksling blandt medar-
bejdere i Miljø- og Fødevareministeriet, som fandt, at der var tale om særdeles
substantielle ændringer fra Sundhedsministeriet. Medarbejdere i Finansmi-
nisteriet var af den opfattelse, at sagen ikke havde belyst de økonomiske kon-
sekvenser af to af de tre drøfteindstillinger tilstrækkeligt til, at beslutningen
kunne træffes, og at såfremt der var ønske om at gå videre ned ad de mere
vidtgående veje, var der behov for udarbejdelse af en ny sag, der i langt hø-
jere grad belyste de økonomiske konsekvenser, herunder med inddragelse af
Finansministeriet og Erhvervsministeriet.
Finansministeriet fremkom i den forbindelse med forslag til ændringer af
coveret bl.a. i form af en tilføjelse om, at såfremt risikovurderingen gav anled-
ning til at foreslå nedslagning i større omfang, skulle der udarbejdes et særskilt
beslutningsgrundlag herunder med henblik på en konsolideret beskrivelse af
kompensationsmodeller og de samlede erhvervs- og statsfinansielle aspekter
heraf.
9.2.2.6.1.
837
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0256.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Ved mail af 16. september 2020 tilkendegav Finansministeriet v/souschef
Asbjørn Brink over for Sundhedsministeriet v/kontorchef Katrine Kaldahl,
at Finansministeriet ikke fandt det ansvarligt at drøfte muligheden for at slå
besætninger ned uden samtidig at drøfte kompensationsmodeller.
Specialkonsulent Niels Torpegaard Christensen, Sundhedsministeriet, har
forevist passage med forslag til indstilling fra cover ”Håndtering af smitte-
spredning med COVID-19 i danske minkbesætninger”:
”…
Indstilling
Det indstilles, at der drøftes følgende løsningsmuligheder:
- Alle smittede besætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip og/
eller
- der iværksættes alternative tiltag, som er anbefalet af sundhedsmyn-
dighederne
og Fødevarestyrelsen, jf. bilag 1 eller
- alle minkbesætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip
…”
forklaret bl.a.
47
, at indstillingen kom på baggrund af en drøftelse, som han
havde med Katrine Kaldahl. Indstillingen om at slå alle smittede minkbesæt-
ninger ned, blev ikke anbefalet af Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen
eller Fødevarestyrelsen. Indstillingen om, at alle mink skulle aflives, var en
logisk mulighed i forhold til en reaktionstrappe. Det var ikke hans indtryk,
at Katrine Kaldahl drøftede indstillingen med afdelings- eller departements-
chefen i Sundhedsministeriet. Han ved ikke, om indstillingen var udtryk for
en politisk holdning fra sundhedsministeren. På dette tidspunkt var det en
sag på fuldmægtig/kontorchefniveau. I begyndelsen af hans ansættelse havde
han ingen kontakt med Finansministeriet, men i takt med at omkostningerne
steg i forbindelse med håndteringen af coronasmitte blandt mink, vurderede
han, at Finansministeriet skulle inddrages i sagen. Han husker ikke, om det
var Sundhedsministeriet eller Miljø- og Fødevareministeriet, der tog kontakt
til Finansministeriet. Han samarbejdede med Casper Mondrup Dahlmann i
Finansministeriet.
47
Forklaringsdokumentet side 247f
838
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0257.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har forklaret bl.a.
48
, at hun
første gang hørte om overvejelser vedrørende aflivning af samtlige mink i
slutningen af september 2020 som følge af en ny og skærpet risikovurdering
fra Statens Serum Institut. Det var i den periode, hvor man havde etableret
CU. Der var en række møder, hvoraf nogle blev aflyst. Hele september måned
kom der nyt materiale næsten dagligt, og smitten blandt minkfarmene blev
ved med at stige. Der var fire store institutioner, som skulle snakke sammen
om opgaverne, der blev affødt af covid-19-smitte. Der blev udarbejdet forskel-
lige sager til forberedende ØU og CU i flere kontorer i Sundhedsministeriet.
Når de udarbejdede nye sager, tog de udgangspunkt i de tidligere sager. Dette
sikrede, at de ikke skulle starte forfra, og at de fik tidligere overvejelser med i
den nye sag. Når først noget havde været for et udvalg, brugte de dokumentet
efterfølgende og tog noget af det med over i den nye sag. På samme måde var
alt kondenseret i den sidste CU-sag. Sagen var på CU den 1. oktober, og hun
tror, at beslutningsnotatet kom ind sidst i september fra styrelserne. Det endte
med, at Finansministeriet koordinerede sagen, da der kom mere økonomi ind
i sagen, fordi man begyndte at tale om erstatning og bonusordninger. Det blev
besluttet, at sagen skulle på forberedende ØU, og der har Finansministeriet
en helt naturlig rolle i sagen. Forevist Dorthe Eberhardt Søndergaards sms til
hende af 16. september 2020 kl. 12.45:
”…
Tejs skriver - jeg ringer om lidt
Ja. Hvem er det hos jer, som ønsker de seneste forslag til ændringer
til CU-cover? De virker ikke rigtig veldokumenterede eller opdaterede,
hvis man skal tage Anders Fomsgaards seneste melding fra P1 her
til morgen til indtægt. Der sagde han, at man ikke var bekymret for
“minkvarianten”, da det var en konservativ ændring. Nu vil vil I skrive
i sagen, at “der sker betydende ændringer i minkvarianten, som vækker
bekymring for fremtidig human immunitet”. De ændringer, som Anders
Fomsgaard o talte i P1 her til morgen, som vækkede bekymring var
netop ikke forbundet til minken. Og så undrer det mig, at I pludselig
vil drøfte, om alle mink i Danmark skal aflives ud fra et forsigtigheds-
princip. Det virker da helt vildt overdrevet. Hvad er formålet hermed?
48
Forklaringsdokumentet side 461ff
839
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0258.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Er det for at muligheden med “aflivning af smittede mink” bliver den
gyldne middelvej og ikke et yderpunkt i indstillingerne, eller mener I
reelt, at vi skal aflive alle mink?
…”
har hun forklaret, at hun ikke husker, hvorvidt hun drøftede indholdet af Tejs
Binderups mail med Dorthe Eberhardt Søndergaard. De havde oversendt til
Miljø- og Fødevareministeriet de officielle papirer, som de havde modtaget fra
Statens Serum Institut. Det var Statens Serum Instituts konklusioner, som de
lagde til grund for regeringssagerne. Anders Fomsgaard havde efterfølgende
været i P1 og havde måske sagt noget, som ikke flugtede 100 procent med
den vurdering fra Statens Serum Institut, som lå ovre hos Tejs Binderup, så
hun kan godt forstå, at Tejs Binderup blev forvirret. Hun kan ikke huske, om
de drøftede den konkrete problemstilling med Statens Serum Institut. De
gange, der har været uoverensstemmelser, har nogen ringet til dem og hørt,
om der er noget nyt i forhold til det, de har sendt ind. Dét, der gælder, er det,
som Statens Serum Institut har godkendt på skrift i deres direktion, og det var
også det, som de havde sendt over til Tejs Binderup. Hun mener ikke, at Sund-
hedsministeriet havde en holdning til, at minkene skulle aflives. Deres fokus
var smitten over til mennesker. De havde på daværende tidspunkt ikke hørt
om, at de hidtidige tiltag på besætningerne for at undgå smitte ikke virkede –
det hørte de først om senere i september. Midt i september måned begyndte
Statens Serum Institut at omtale en ny virusvariant. Først sidst på måneden
konkluderede Statens Serum Institut, at de hidtidige indsatser ikke virkede.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om arbejdet
med coveret og forevist mailkorrespondancen af 15. og 16. september 2020
mellem blandt andre Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, samt As-
bjørn Brink og Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, omhandlende
coveret: ”Håndtering af smittespredning med COVID-19 i danske minkbesæt-
ninger” til brug for en CU-sag om mink, hvoraf fremgår bl.a.:
840
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0259.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
”…
Den 15. sep. 2020 kl. 18.44 skrev Casper Mondrup Dahlmann…:
Kære Paolo
Tak for hurtig melding. Vores tilbagemelding har været, at vi skal tænke
med på mulige løsninger og være med til at vurdere de økonomiske
konsekvenser heraf. I det lys tænker jeg, at det er en postgang for sent,
hvis vi først involveres når sagen lægges til clearing hos jer og i SUM.
Derfor vil vi egentlig meget gerne kunne læse med på sagen allerede
nu, hvis muligt?
(hvis det ikke harmonerer med jeres FCU-tilbagemelding, har du så
mulighed for at give min chef Asbjørn Brink (cc) et kald?)
…
Fra: Paolo Drostby
Til: Asbjørn Brink; Casper Mondrup Dahlmann
Cc: Anders Kroman Liin; Katja Goodhew
Emne: SV: SV: CU-sag om mink
Dato: 16. september 2020 12:39:22
Vedhæftede filer: COVER - sum 16 9.docx
Kære Asbjørn
Vedhæftet rettelser i CU-cover, som vi netop har modtaget fra SUM. I
vil se, at indstillingen er ændret substantielt. Vi er ikke enige i dele af
ændringerne her, blandt andet er bemærkningen om genetisk mink-
variant ikke i overensstemmelse med seneste meldinger fra SSI. Vi er
i dialog med SUM om dette.
…
forklaret bl.a.
49
, at han ikke husker, om Paolo Drostby orienterede ham om, at
Finansministeriet var inde over, men det var dog naturligt, da Finansministe-
riet var medlem af CU-udvalget. Foreholdt indholdet af det udkast til cover,
49
Forklaringsdokumentet side 79ff
841
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0260.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
som Paolo Drostby og Finansministeriets ansatte mailede om tirsdag den 15.
september 2020, hvoraf fremgår bl.a., at nedslagning af alle minkbesætnin-
ger blev opregnet som en løsningsmulighed, har han forklaret, at Fødevare-
ministeriets holdning var, at man skulle følge sundhedsmyndighedernes og
Fødevarestyrelsens anbefalinger om styrkelse af overvågningen. Der var en
skærpelse af strategien fra juni 2020. Der var et ønske om en stærkere indsats.
Forevist indstillingen i udkastet til cover:
”…
Det indstilles, at MFVM og SUM ultimo oktober forelægger en ny vur-
dering af smittespredning i minkfarme for CU, såfremt der træffes
beslutning om ikke at slå alle minkbesætninger ned.
…”,
har han forklaret, at myndighederne fulgte situationen meget tæt og regerin-
gen havde en naturlig interesse i at følge situationen meget tæt og i at blive
orienteret. Corona fyldte meget i Danmark. Han havde ikke nogen reaktion på
den alternative indstilling, hvorefter: ”alle minkbesætninger slås ned efter et
forsigtighedsprincip”. Forevist Paolo Drostbys mail sendt den 16. september
2020 til Tejs Binderup og Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet,
hvori Paolo Drostby skrev, at Miljø- og Fødevareministeriet vel ikke kunne
stå i hovedet på indstillingen, når det blev indstillet til drøftelse, at alle mink
skulle slås ned:
”…
Fra: Paolo Drostby
Til: Tejs Binderup; Anders Kroman Liin
Cc: Katja Goodhew
Emne: VS: Rettelser i CU-cover fra SUM
Dato: 16. september 2020 12:17:06
Vedhæftede filer: COVER - sum 16 9.docx
Kære Tejs
Se SUMs bemærkninger her. Jeg mener, at ændringerne i hvert fald
delvis er på kanten af den fælles indstilling, der er kommet fra de
involverede styrelser. Og vi kan vel ikke så godt stå i hovedet, når der
indstilles til drøftelse, at alle mink i landet skal slås ned. @Anders du
842
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
bedes gøre HST opmærksom på, at der er kommet særdeles substanti-
elle ændringer fra SUM til den sag, der nu ligger hos ham, og give Niels
i SUM besked på at sende dette til FM straks.
…”
har han forklaret, at der var tale om en indstilling til drøftelse, og det hindrede
derfor ikke, at Fødevareministeriet ”stod i hovedet” på indstillingen. Det er
hans grundprincip, at en myndighed ikke kan sige til regeringen, at regerin-
gen ikke må drøfte én af to muligheder. En myndighed kan ikke stille sig på
bagbenene i forhold til en indstilling fra en anden myndighed, hvis der er et
ønske fra den anden myndighed om drøftelse. Hvis et andet ministerium vil
tage noget ind på regeringsbordet, så må man bede sin minister om at gøre
det gældende ved forhandlingsbordet, hvis man er uenig. Forevist Casper
Mondrup Dahlmann, Finansministeriets, mail sendt den 16. september 2020
til blandt andre Paolo Drostby:
”…
Fra: Casper Mondrup Dahlmann
Til: Niels Torpegaard Christensen; Paolo Drostby; Anders Kroman Liin
Cc: Asbjørn Brink
Emne: SV: Status
Dato: 16. september 2020 15:18:08
Vedhæftede filer: COVER - sum 16 9.docx
Kære MFVM og SUM
Vi mener ikke, at sagen har belyst de økonomiske konsekvenser af to af
de tre drøfteindstillinger tilstrækkeligt til, at beslutningen kan træffes
med indeværende sag.
Såfremt der er ønske om at gå videre ned af de mere vidtgående veje, er
der derfor behov for udarbejdelse af en ny sag, der i langt højere grad
belyser de økonomiske konsekvenser – herunder med inddragelse af
os og EM.
Dette er søgt afspejlet i vedlagte.
…”
843
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0262.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
som var vedhæftet et udkast til cover med tilføjelser i blå tekst fra Casper
Mondrup Dahlmann i et af coverets afsnit samt i afsnittet: ”Indstilling”:
”…
Såfremt risikovurderingen giver anledning til at foreslå nedslagning
i større omfang, udarbejdes et særskilt beslutningsgrundlag herunder
med henblik på en konsolideret beskrivelse af kompensationsmodeller
og de samlede erhvervs- og statsfinansielle aspekter heraf.
…
Indstilling
Det indstilles, at der drøftes følgende løsningsmuligheder:
-
der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor Aalle
smittede
besætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip og/eller
- der iværksættes alternative tiltag, som er anbefalet af sundhedsmyn-
dighederne og Fødevarestyrelsen,
jf. bilag 1
eller
-
der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor
alle minkbe-
sætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip
...”
har han forklaret, at det gav god mening at have det fornødne grundlag til at
træffe en mere vidtgående beslutning. Det blev alene indstillet, at regeringen
skulle drøfte løsningsmulighederne. Han kan ikke huske, hvem der har forfat-
tet de tre løsningsmuligheder. Det er sandsynligt, at det er en af medarbejderne
i Fødevareministeriet. Vedrørende sætningen i det før omtalte udkast til cover:
”…
Det vil ligeledes skulle afklares, om der er behov for ny hjemmel til flere
af de foreslåede løsninger.
…”
har han forklaret, at dette hjemmelsspørgsmål alene angik spørgsmålet om
begrænsning af adgang til farme mv., som det fremgår af coverets bilag 1. Det
angik ikke hjemmelspørgsmål i forhold til nedslagtning.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist indstil-
ling fra udkastet til cover ”Håndtering af smittespredning med COVID-19 i
danske Minkbesætninger”, der var vedhæftet en mail af 16. september 2020
844
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0263.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
forklaret bl.a.
50
, at deres opfattelse var, at der skulle iværksættes alternati-
ve tiltag, og så måtte man se, om de var tilstrækkelige. De havde løbende
drøftelser med sundhedsmyndighederne i forbindelse med forberedelsen af
regeringsudvalgssagerne. Han husker ikke, at de fik nærmere oplysninger på
dette tidspunkt fra sundhedsmyndighederne, der underbyggede, at alle mink
burde slås ned.
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
bl.a.
51
, at corona satte sit tydelige præg på arbejdsmængden, særligt fra sep-
tember 2020 og frem. Dels var der øget smitte på minkfarmene, og dels var
der også blevet oprettet et nyt regeringsudvalg, CU-udvalget, som ønskede at
blive orienteret om mink. Han fandt ud af CU-udvalgets eksistens ved opslag
på Altingets hjemmeside. Der var stor politisk interesse om mink, men verde-
nen udenfor Slotsholmen udviste også stor interesse. Initiativerne i forhold til
mink kom primært fra Fødevareministeriet. Det var ikke hans indtryk, at der
var modvilje i forhold til minkerhvervet fra fødevareminister Mogens Jensens
side. Ministeren roste avlerne i en artikel i minkavlernes fagblad. Han bidrog
til artiklen. Forevist hans mail sendt den 16. september 2020 kl. 12.04 til Pao-
lo Drostby og Katja Goodhew, under emnet: ”Rettelser i CU-cover fra SUM”:
”…
Kære Katja og Paolo
1) Vores cover ligger nu hos DC
2) Jeg har sendt det KC-godkendte CU-cover. Se rettelser. Jeg synes, der
er tale om nogle ret vidtrækkende rettelser – og så har jeg ikke ud fra
HST’s tilbagemelding fanget, at vi skulle komme med eksempler fra
udlandet (jf. første kommentar).
Venlig hilsen
Anders Kroman Liin
…”
50
51
Forklaringsdokumentet side 161f
Forklaringsdokumentet side 16ff
845
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0264.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
samt forevist det vedhæftede udkast til cover: ”Håndtering af smittespred-
ning med COVID-19 i danske minkbesætninger”, har han forklaret, at det
var Fødevarestyrelsen, Dyresundhedskontoret, som var første pen på coveret.
Departementet så det igennem. Det blev godkendt af Paolo Drostby og sendt
videre. Om hans kommentarboks i coveret s. 338:
”…
Det blev aftalt på CFU, at der skulle føjes en passage om, hvordan pro-
blemet bliver håndteret i andre lande og at FM skulle læse med i forhold
til omkostninger ved aflivning. Det ser ikke ud til, at der er tilføjet noget
til sagen vedrørende dette?
…”
har han forklaret, at han tillige kommenterede herpå i sin mail af 16. septem-
ber 2020 sendt kl. 12.04. Han tror, at han havde talt med Sundhedsministeriet,
som havde konkrete ønsker. Når han i mailen skrev ”vidtgående” var det de
røde tekstmarkeringer i coverudkastet, som han henviste til, men også selve
indstillingen, hvori der var indstillet bl.a. en løsningsmulighed, som indebar
nedslagning af alle minkbesætninger. Inddæmningsstrategien var på dette
tidspunkt stadig i kraft, og der var alene lagt op til en orientering af CU-ud-
valget og ikke en stillingtagen. På FCU-mødet havde det vist været drøftet,
at der alene var tale om en orientering. Han deltog i en drøftelse af coveret
med Paolo Drostby. Han husker det som om, at indstillingen kom til at stå
på den måde, som det fremgår ovenfor. Hjemmelsspørgsmål sorterede under
Fødevarestyrelsen. På dette tidspunkt var det ikke planen at aflive alle mink,
men der var i de fremtidige bestillinger til Fødevarestyrelsen et ønske om, at
Fødevarestyrelsen skulle redegøre for hjemmelsgrundlaget for de forskellige
scenarier. På den måde adresserede man et grundlag fra styrelsen. Han talte
med Paolo Drostby herom. Han har med al sandsynlighed også drøftet det med
Katja Goodhew. Han kan ikke huske, hvad det gav anledning til. Tidspunktet
for de to omtalte coverudkast var første gang, at han hørte om muligheden
for at aflive alle mink. Det var ham bekendt kun departementschefen, som
deltog i FCU-møderne. Han har i hvert fald ikke selv deltaget.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forevist Paolo Drostbys mail
af 16. september 2020 til ham og Casper Mondrup Dahlmann, som tillige er
sendt i kopi til Anders Kroman Liin og Katja Goodhew med emnet ”CU-sag
846
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0265.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
om mink” forklaret bl.a.
52
, at det var ved denne mail, at han blev orienteret
om, at det skulle afklares, hvorvidt der var behov for ny lovgivning. Han havde
ligeledes en mundtlig samtale herom med Paolo Drostby. Han trykprøvede
ikke Miljø- og Fødevareministeriets juridiske vurdering. Han er ikke jurist,
og han har heller ikke nogen jurister ansat i sit kontor. Finansministeriet har
ikke kompetencerne til at foretage en sådan trykprøvning af Miljø- og Fødeva-
reministeriets hjemmelsvurdering. Det var det ressortansvarlige ministerium,
der havde ansvaret for denne hjemmelsvurdering. Finansministeriet bistår
fagministerier med afklaringer i forhold til bevillingsmæssig hjemmel, men
ikke vedrørende materiel lovhjemmel.
Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har forevist An-
ders Kroman Liins mail sendt den 17. september 2020 kl. 14.06, som var
vedhæftet udkast til cover: ”Håndtering af smittespredning med COVID-19
i danske minkbesætninger”, forklaret bl.a.
53
, at han ikke havde grund til at
hæfte sig ved hjemmelsspørgsmålet i sin sagsbehandling. Finansministeriets
primære aktie i sagen var at få ”udboret” økonomien i de tiltag, som lå på bor-
det. Som han læser hjemmelsformuleringen, så knytter den sig til det katalog
af indsatser, som Miljø- og Fødevareministeriet og sundhedsmyndighederne
anbefalede i forhold til tests, værnemidler mv. Han vidste ikke på dette tids-
punkt, om der var finansiel hjemmel til tiltagene.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist mail-
korrespondance af 18. september 2020 mellem blandt andre Mathilde Else
Ripka Mammen og medarbejdere i Fødevarestyrelsen forklaret bl.a.
54
, at han
så de økonomiske estimater og godkendte sagen. Men han var ikke inde over
beregningerne. Hjemmelsspørgsmålet har han givetvis drøftet med Katja.
Allerede inden den sag blev forelagt, havde de drøftet et scenarie med forbud,
og hvor alle mink skulle slås ned. Deres opfattelse, i såvel departementet som
i Fødevarestyrelsen, var, at der ikke var hjemmel i deres lovgivning – lov om
hold af dyr – til at gennemføre en sådan beslutning, hvor mink blev slået ned
uden for en beskyttelseszone. Der var en drøftelse af hjemmelsspørgsmålet.
Der blev ikke lavet notater herom med en egentlig juridisk gennemgang med
inddragelse af forarbejder og tidligere lovgivning på området mv. De kiggede
52
53
54
Forklaringsdokumentet side 1235f
Forklaringsdokumentet side 189f
Forklaringsdokumentet side 162ff og 1590
847
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
på det og konstaterede, at de ikke havde hjemmel i lov om hold af dyr til at slå
raske dyr ned, fordi det ikke ville være proportionalt. Men på det tidspunkt
fandt de heller ikke anledning til at lave et dybere juridisk arbejde, fordi de
ikke forventede, at det ville blive besluttet at slå alle mink i landet ned. Og
en sådan forventning opstod heller ikke på noget tidspunkt frem mod den 3.
november 2020. Hvis man så faktisk besluttede det, måtte man lave en lovæn-
dring, med mindre man kunne finde hjemlen et andet sted end i lov om hold
af dyr, eksempelvis epidemiloven. Deres holdning var, at det ikke var deres
ressort. For så vidt angår det anførte om de raske mink og ekspropriation skal
dette ses i sammenhæng med, at der ville være tale om en lukning. Det er det
samme, der er lagt til grund i lov om hold af dyr i forhold til driftstabserstat-
ningen, hvor raske dyr erstattes 100 %, fordi det er ekspropriationslignende
at aflive raske dyr, modsat syge dyr. Det overordnede hjemmelsspørgsmål blev
drøftet med Tejs Binderup og Henrik Studsgaard forud for forberedelsen af
ØU-sagen.
9.2.2.7.
Miljø- og Fødevareministeriets notat af 18. september 2020
om økonomiske konsekvenser ved aflivning af alle mink i
Danmark
Den 18. september 2020 forelå et af Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet
notat: ”Økonomiske konsekvenser af aflivning af alle mink i Danmark”.
Det fremgår af notatet bl.a., at aflivning af alle mink forventes at kunne løbe
op i 6 til 11 mia. kr., og at Fødevarestyrelsen vurderede, at aflivning af alle
mink ville medføre lukning af hele produktionen i minimum en årrække, og
at der kunne være tale om ekspropriation. Der er i notatet ingen omtale af
behov for lovændring, hjemmel mv.
Det hedder i notatet bl.a.:
”
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Analyse, Innovation og
Digitalisering
J.nr. 2020-18263
Ref. MAERM
Den 18. september 2020
848
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0267.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Økonomiske konsekvenser ved aflivning af alle mink i
Danmark
Sammenfatning
Den erhvervsøkonomiske omkostning ved aflivning af alle mink forventes,
at kunne løbe op i 6 til 11 mia. kr., afhængigt af forventningen til den
fremtidige indtjening. Dette estimat dækker over værdien af tabte bure
og bygninger, kortsigtede udgifter til løn og værdien af den tabte indtje-
ning. Derudover indgår også den tabte værdi af minken, samt et generelt
driftstab, som dog forventes at blive kompenseret af staten. Det vil skulle
afklares, hvordan branchen præcist vil kunne kompenseres af staten for
de øvrige omkostninger ved ekspropriation.
De samfundsøkonomiske konsekvenser forventes at ligge i intervallet 0,1
til 1,4 mia. kr., afhængigt af den forventede fremtidige indtjening.
De faktiske erhvervsøkonomiske konsekvenser ved ekspropriation, vil dog
afhænge af en konkret vurdering for hver enkelt minkavlere, og ovenståen-
de estimater skal derfor ses som et skøn over de forventede konsekvenser.
Minkbranchen er meget prisfølsom grundet branchens store internatio-
nale engagement, hvilket gør at omsætning og eksport kan svinge meget
fra år til år. Dermed varierer størrelsen af de erhvervs- og samfundsøko-
nomiske konsekvenser også. I perioden 2010-2014 havde minkavlerne
i gennemsnit et samlet resultat på 2,7 mia. kr. før aflønning af ejer og
til kapitalomkostninger, mens samme tal for perioden 2015-2019 var
på 0,1 mia. kr., hvilket skyldes en længere periode med lave priser på
skind. Indeværende notat skal derfor ses i lyset af, at branchens gen-
nemsnitlige driftsresultaterne de seneste år har været negative. Hvis
priserne igen stiger, bliver billedet et andet. De dårlige driftsresultater
har også medført et meget stort fald i antallet af bedrifter fra ca. 1.300
bedrifter i 2018 til ca. 1.000 i 2019.
Brancheorganisationen Kopenhagen Fur forhandler både danske og
udenlandske skind, og genererede i 2018/2019 5,2 mia. kr. i omsætning
fra deres auktioner. Lidt over halvdelen af de solgte skind var danske.
I gennemsnit for perioden 2015-2019, har Kopenhagen Fur haft et re-
849
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
sultat på ca. 35 mio. kr., mens det i perioden 2010-2019 i gennemsnit
var på 180 mio. kr. årligt.
Fødevarestyrelsen vurderer, at aflivning af alle mink i Danmark vil
medføre lukning af hele produktionen i minimum en årrække på grund
af tabet af avlsmateriale. Dette understøttes yderligere af de lave afreg-
ningspriser, og de sidste 4 år med negative gennemsnitlige driftsresul-
tater, som alt andet lige gør, at det ikke er attraktivt at investerer i nyt
avlsmateriale og starte produktionen op, når Covid-epidemien er over-
stået. Det forventes ligeledes, at andre lande vil udvide deres produk-
tion for at dække den internationale efterspørgsel, hvilket vil gøre det
svært for de danske minkavlere at komme tilbage på de internationale
markeder. Der er i det følgende derfor lagt til grund, at produktionen
af mink i Danmark stopper som følge af aflivningen af alle mink.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Erhvervets omkostning forventes at blive kompenseret af staten, idet
aflivning af raske dyr vil udgøre en sådan begrænsning af ejendoms-
rettet, at der kan være tale om ekspropriation. I det følgende vurderes
omkostningerne ved aflivning, dækning af driftsomkostninger efter
reglerne for aflivning af dyr, afholdelse af lønomkostninger i en kortere
periode, værdien af bure og bygninger, samt et fremtidigt indtægtstab
for minkavlerne i 5 år. Alle vurderinger er lavet ud fra gennemsnitstal
og offentlige tilgængelige statistikker. I tilfælde af ekspropriation vil er-
statningen for den enkelte minkavler afhænge af en konkret vurdering,
der vil afvige fra de omkostninger, der angives i dette notat.
Når der er tale om ekspropriation vil kompensationssatsen være sat
således, at erstatningen svarer til handelsværdien og yderligere 8 pct.
af dyrenes værdi for at kompensere driftstabet, under antagelse af at
hjemlen i BEK 1323/2015 vil udvides til at omfatte alle mink. Fødevare-
styrelsen vurderer, at erhvervet vil skulle kompenseres med ca. 2,4 mia.
kr. svarende til handelsværdien af minkene, såfremt det ikke er muligt
at time aflivningen med pelsningssæsonen. Fødevarestyrelsen vurde-
rer i samme scenarie, at staten vil skulle dække cirka 200 mio. kr.¹ af
branchens driftsomkostninger som kompensation for ekspropriation.
…
850
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Vurdering af fremtidigt indtægtstab
…
Tabet opgøres på baggrund af driftsresultat før ejer afregning, og inklu-
derer derfor finansielle omkostninger, tilskud og afskrivninger. Opgøres
det på denne måde, er der et årlig tab
på -0,1 mia. kr. årligt
beregnet
på baggrund af 2015-2019, dvs. minkavlerne har i denne periode tabt
penge på at producere. Dette tab forventes kun at vare en kort årrække,
idet jorden hurtigt vil kunne anvendes til andre formål. Minkavleren
vil skulle kompenseres i et vist omfang, idet man ved ekspropriation
fratager minkavleren muligheden for at tjene det minkavleren tjener
på minkproduktionen i dag. Det vil skulle afklares, hvor stor en andel
af den tabte indtjeningen, som staten potentielt ville skulle kompensere
ved ekspropriation.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved aflivning af alle mink
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det volatile prisniveau gør det vanskeligt at vurdere den fremtidige
indtjening i sektoren. Det vurderes, at et stop af produktion af mink
i Danmark, vil medføre samfundsøkonomiske omkostninger på cirka
0,1 mia. kr. årligt,
hvilket er summen af den værdi der skabes i mink-
sektoren og de afledte erhverv. Dette estimat er opgjort på baggrund
af den værdi, som er skabt i minkproduktionen og de afledte erhverv
igennem de seneste 5 år, idet det forventes at kapital og arbejdskraft vil
kunne indgå i andre sektorer på længere sigt, hvis minkproduktionen
ikke længere er i Danmark.
Hvis man i stedet ser på værdiskabelsen igennem de seneste 12 år, har
minkavlerne og de afledte erhverv skabt en værdi på cirka
1,4 mia. kr.
årligt.
Denne vurdering skal dog ses i lyset af, at sektoren i perioden
2012-2015 oplevede usædvanligt højre afregningspriser for derefter
at være præget af lave afregningspriser og negative driftsresultater
igennem de seneste år.
Såfremt priserne stiger og økonomien i sektoren forbedres, og der ikke
er andre forhindringer, forventes der at være et incitament til at star-
te produktionen op igen, når Covid-epidemien er ovre. Dog må det
samtidigt forventes, at det vil blive svært for de danske minkavlere at
851
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0270.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
reetablere sig på de internationale markeder, idet andre lande formo-
des at ville have udvidet deres produktion for, at overtage de tidligere
danske markedsandele i mellemtiden.”
Fuldmægtig Mathilde Else Ripka Mammen, Miljø- og Fødevareministeriet,
har forklaret
55
, at Miljø- og Fødevareministeriets notat af 18. september 2020
blev udarbejdet af hende, og at hun ikke har haft drøftelser om hjemmel med
Fødevarestyrelsens jurakontor i forbindelse med tilblivelsen af notatet.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forevist Miljø- og Fødevaremini-
steriets notat af 18. september 2020 forklaret
56
, at han ikke husker, hvorvidt
han læste det pågældende notat. De gik ikke og drøftede dette på daværende
tidspunkt. Det var en rimelig vurdering. Det blev skrevet ud fra en bereg-
ningsteknik. Når avlsdyrene var væk, var det lidt op ad bakke at starte mink-
branchen op igen. De havde i Fødevarestyrelsen ingen overvejelser om, at
alle mink skulle aflives. Det nærmeste man kom var overvejelser om, at man
skulle have en dvalemodel. Hvis man skulle finde ud af, hvad det ville betyde
for branchen at aflive alle mink, skulle man have bedt Fødevarestyrelsen om
en faglig vurdering heraf. Det ville være Hanne Larsen, der i givet fald ville
stå i spidsen for en sådan vurdering, da det var en veterinærfaglig vurdering,
ligesom de havde kendskab til brancheforhold. Hanne Larsen har en direkte,
men uspecificeret kontakt til departementet. Det afhænger af den konkrete
sag, hvilken person hun taler med. Han vil efter reglerne skulle blive gjort
bekendt med en sådan kontakt, men det var i praksis ikke muligt for Hanne
Larsen at orientere ham om alle hendes kontakter til departementet.
9.2.2.8.
Statens Serum Instituts notat af 18. september 2020 om vi-
rusmutationer mv.
Den 18. september 2020 forelå Statens Serum Instituts notat: ”Virusmutati-
oner blandt mink samt risikovurdering i forbindelse hermed”. Notatet blev
sendt til Sundhedsministeriet og blev efterfølgende modtaget i Miljø- og Fø-
devareministeriet den 21. eller 22. september 2020.
Af notatet fremgår bl.a., at risikoen for, at der opstår nye mutationer, er meget
stor, også idet virus vil prøve at tilpasse sig minks luftveje. Det fremgår endvi-
55
56
Forklaringsdokumentet side 96 og 100
Forklaringsdokumentet side 505
852
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
dere, at den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i
spikeproteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark, derfor
kunne udgøre en potentiel fare for folkesundheden.
Det hedder i notatet bl.a.:
”[Statens
Serum Institut]
18. september 2020
Virusmutationer blandt mink samt risikovurdering i forbindelse her-
med
I det nedenstående beskrives, hvad der generelt forstås ved virummuta-
tioner og hvordan sådanne virusmutationer er observeret ved under-
søgelse af Sars-CoV-2-virus fra inficerede mink. Dernæst vurderes den
overordnede risiko ved de fundne mutationer i forhold til både vacci-
nation og virulens blandt mennesker.
Beskrivelse af virusmutationer blandt mink i Danmark
Virusmutationer er små ændringer i virus arvemateriale, som opstår
løbende i forbindelse med at virus kopierer sig. Jo flere virus, der ko-
pieres, jo større er sandsynligheden for, at der opstår mutationer. En
virus arvemateriale og hermed eventuelle mutationer kan af dækkes
ved helgenomsekventering (WGS).
Ved WGS-undersøgelse af Sars-CoV-2-virus fra inficerede mink og men-
nesker er der indtil den 17. september 2020 observeret to nye virus-
varianter.
Den første variant, blev observeret blandt mink på tre minkfarme (Farm
1-2-3) og hos mennesker med tilknytning til to af farmene (Farm 1-2)
samt i lokalområdet i Nordjylland. Denne variant har en mutation
(A22920T) i det gen, der koder for et protein på virus (spikeproteinet),
der har betydning for virus indtrængen i celler, dvs. deres evne til at
inficere nye celler.
Den anden observerede variant er en videreudvikling af den første vari-
ant og indeholder udover A22920T mutationen også en anden ændring
(deletion af to aminosyrer på position 21766-21771) i spikegenet. Den-
ne anden variant er blevet observeret blandt mink på seks minkfarme
853
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
(Farm 4-10) og blandt mennesker med tilknytning til fire af farmene
(Farm 4, 5, 6 og 9). Der er desuden observeret smitte med andre stam-
mer af Sars-CoV-2, der ikke har de nævnte mutationer, blandt personer
med tilknytning til farmene.
Risikovurdering ved fundne mutationer
Den fortsatte smitte blandt mink har ført til, at der er opstået nye vi-
rusvarianter i minkene, der også er blevet spredt videre til mennesker
tæt på farmene og videre i Nordjylland især.
De to observerede varianter vækker særligt opmærksomhed, da de
findes i et område af virusgenomet, der koder for det protein (spike),
som virus bruger til at inficere kroppens celler med. Efter en naturlig
infektion danner man antistoffer overfor netop dette protein, og mange
af de potentielle COVID-19-vaccinekandidater er således også baseret
på dette protein. Der er derfor en teoretisk mulighed for at effekten
af spike-baserede COVID-19 vacciner kan være påvirket, når der sker
ændringer i denne del af arvematerialet.
Endvidere er der en teoretisk risiko for, at personer, der allerede har
været smittet – kan blive smittet igen, fordi deres antistoffer ikke be-
skytter imod de nye varianter.
Det skal bemærkes, at der på verdensplan og i Danmark, også er obser-
veret andre mutationer i spikeproteinet på Sars-CoV-2-virus opstået hos
mennesker, og at man hidtil at vurderet at de nuværende vaccinekan-
didater vil kunne dække de variationer, der er opstået henover foråret¹.
Selvom man for nuværende ikke med sikkerhed kan sige, hvad betyd-
ningen af de observerede mutationer har for folkesundheden, giver
de anledning til en generel bekymring om udvikling af mutationer af
SARS-Cov 2 i minkbestanden.
Minkpopulationen i Danmark omfatter mange dyr. Der produceres
således mere en 17 millioner minkskind om året. Erfaringen er indtil
videre at større minkfarme kan smittes fuldt igennem inden for få uger,
og at det har været udfordrende at holde smitten ude. Dette betyder at
risikoen for at der opstår nye mutationer er meget stor, også idet virus
854
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
vil prøve at tilpasse sig minks luftveje. Den fortsatte udvikling af virus
i mink med flere og flere mutationer i spikeproteinet og spredning ved
videresmitte til mennesker i Danmark, kan derfor udgøre en potentiel
fare for folkesundheden.”
Notatet dannede bl.a. baggrund for, at Miljø- og Fødevareministeriet pr. den
21. september 2020 iværksatte to skærpede kontrol- og overvågningstiltag,
jf. afsnit 9.2.1.7.5.
9.2.2.9. Pressemødet den 18. september 2020
Regeringen afholdt den 18. september 2020 pressemøde om nye tiltag mod
covid-19, som ikke indebar foranstaltninger vedrørende håndtering af mink.
Statsminister Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke, di-
rektør Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsen, faglig direktør i Statens Serum
Institut, Kåre Mølbak, og rigspolitichef Thorkild Fogde var til stede. Statsmi-
nisteren præsenterede de nye nationale tiltag, og under pressens adgang til
spørgsmål kom emnet vedrørende mink op:
”…
Esben Olsen, Nordtinget: Jeg vil godt spørge om det stigende antal
smittede minkfarme. I går var der noteret 19 minkfarme i Nordjylland,
som er smittet. I Hjørring er det en fjerdedel af dem, der er smittet.
Borgmesteren i Hjørring har opfordret til, at de smittede mink bliver
aflivet. Og det samme har Enhedslisten her i Folketinget opfordret til,
at man genoptager det med at aflive eller slå dem ned, hedder det.
Hvorfor gør I ikke det? Hvorfor fører I ikke den politik eller overvejer
det overhovedet? 
Statsminister Mette Frederiksen: Kåre, vil du prøve at give et svar.
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Jeg vil godt sige
lidt om mink.
Statsminister Mette Frederiksen: På minkfarmene?
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Det er jo så-
dan, så at det har vist sig, at mink er meget modtagelige for det her
virus – altså, det må man sige. Så minkene bliver let smittet. Og i
855
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0274.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
nogle enkelte tilfælde har vi også set smitten ud af minkfarmen. Så
det er en situation, som vi følger meget nøje. Og som du selv sag-
de, så er det, det sidste tal, det var 19 minkfarme, så det er jo en
alvorlig situation. Og vi arbejder meget tæt sammen med Fødeva-
restyrelsen og andre myndigheder i forhold til at finde ud af, hvad
skal der præcis gøres, for at forbedre denne her situation.
For mig at se, så er den helt store udfordring i virkeligheden at forhin-
dre, at minkfarmene bliver smittet i første omgang. Og jeg tror, at det
er dér, man virkelig skal sikre, at vi har, at vi styrker, altså så denne
her, buy security, altså inddæmningen af smitten, således at man ikke
slæber virus ind i farmen. Det er dér, hvor at der skal satses.
Og så, hvordan man skal håndtere de allerede smittede farme, det er
noget, som ligger inden for Fødevaremyndighedernes område, og der
har vi et samarbejde omkring at finde den rigtige balance dér. 
Esben Olsen, Nordtinget: Men hvis det her fortsætter i samme tempo,
ligger det så i den såkaldte værktøjskasse at genoptage den metode
med at aflive?
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak: Jamen, det er
klart, det ligger i værktøjskassen, men det bliver altså fødevaremyn-
dighederne, der kommer til at trykke på den knap.
…”
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har forklaret bl.a.
57
, at han
ikke havde direkte kontakt med Barbara Bertelsen i den periode om mink,
og heller ikke med Johan Legarth. Han var heller ikke i direkte kontakt med
statsministeren herom. De snakkede imidlertid mink i forbindelse med et pres-
semøde den 18. september 2020, hvor der blev spurgt til smittespredningen
i Hjørring Kommune, og statsministeren gav ham ordet. Han svarede så, at
aflivning lå i værktøjskassen, men at det ville blive Fødevareministeriet, der
kom til at trykke på den knap. Han svarede således, fordi risikovurderingen
var et fælles anliggende, som sundhedsmyndighederne også bød ind på, men
selve risikohåndteringen var Fødevareministeriets anliggende i henhold til
57
Forklaringsdokumentet side 180
856
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0275.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
lov om hold af dyr. Fødevarestyrelsen måtte tage den faglige vurdering af,
hvorledes der skulle ageres på smitten. Det var også det, der lå i risikovurde-
ringen af 3. november 2020, hvor de ikke var blevet bedt om at anbefale en
løsning, men blot vurdere risikoen ved en fortsat minkproduktion i 2021.
Forevist transskription af pressemøde den 18. september 2020 har han for-
klaret, at der retteligt skulle have stået ”bio security”. Skelnen ligger mellem
risikovurdering og risikohåndtering, der for ham at se ligger hos Fødevare-
styrelsen, sådan som det helt generelt er med zoonoser. Og det er også det,
der står i lov om hold af dyr, at den er sat i værk og bl.a. har som overordnet
formål at beskytte menneskers sundhed. Håndtering af dyr i de dimensioner
ville Statens Serum Institut aldrig have en selvstændig mening om. De kan
komme med nogle anbefalinger og svare på nogle konkrete spørgsmål i for-
hold til strategien, men de ville aldrig komme med en direkte mening om en
beslutning med så vidtrækkende konsekvenser. Der er fundamental forskel på
juni måned 2020, hvor der var tale om ganske få besætninger, og hvor man
kunne anvende et forsigtighedsprincip og så noget af så store dimensioner,
som den beslutning vi sidder og drøfter her. Jo større problemet blev, jo mere
ville det blive et politisk ansvar.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om pressemø-
det forklaret
58
, at det var smittebeskyttelsesforanstaltninger, som Kåre Mølbak
talte om. Han er ikke enig i, at det var fødevaremyndighederne, som skulle
trykke på knappen. Det var et fælles anliggende for de sundhedsfaglige myn-
digheder at træffe beslutningen. Han havde i forløbet en glimrende dialog
med Kåre Mølbak og Hanne Larsen om, hvor det rigtige snit lå.
9.2.2.10. Planlagt FCU-møde den 18. september 2020
Der var oprindeligt planlagt afholdelse af møde i FCU fredag den 18. septem-
ber 2020 med håndtering af mink på dagsordenen, men mødet blev aflyst
samme dag ved mail fra Sundhedsministeriet. Det blev samtidig oplyst, at nyt
møde ville blive afholdt mandag den 21. september 2020.
Til brug for det planlagte møde var der udarbejdet et udkast til fælles cover
benævnt ”Håndtering af smittespredning med COVID-19 i danske minkbesæt-
ninger” med Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet ”i hovedet”,
58
Forklaringsdokumentet side 88
857
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0276.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
hvilket udkast til cover blev sendt til bl.a. Finansministeriet. Der var i udkastet
til cover følgende indstilling:
”…
Det indstilles, at der drøftes følgende løsningsmuligheder:
- der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor alle smittede
besætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip og/eller
- der iværksættes alternative tiltag, som er anbefalet af sundhedsmyn-
dighederne og Fødevarestyrelsen,
jf. bilag 1
eller
- der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor alle minkbe-
sætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip
Det indstilles, at MFVM og SUM ultimo oktober forelægger en ny vur-
dering af smittespredning i minkfarme for CU, såfremt der træffes
beslutning om ikke at slå alle minkbesætninger ned.
…”
Efter aflysningen af FCU-mødet blev det på et afdelingschefmøde den 18.
september 2020 besluttet, at der skulle forelægges en FØ-sag om håndtering af
smitte i mink. I anledning heraf fortsatte arbejdet mellem nu Miljø- og Fødeva-
reministeriet, Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Erhvervsministeriet
om et cover, som tog udgangspunkt i coveret: ”Håndtering af smittespredning
med COVID-19 i danske minkbesætninger”, som havde været udarbejdet til
CU-mødet den 17. september 2020, jf. nærmere under afsnit 9.2.2.10.4.
Der blev herefter påbegyndt et samarbejde om et cover til en FØU-sag, herun-
der sendte fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, den 19.
september 2020 kl. 19.52 en mail til blandt andre fuldmægtig Anders Kroman
Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, specialkonsulent Niels Torpegaard Chri-
stensen, Sundhedsministeriet og fuldmægtig Mads Kristoffer Pilegaard Lar-
sen, Erhvervsministeriet, med emnet: ”FØ-sag om håndtering af coronasmitte
i mink”. Mailen var vedhæftet udkast af 19. september 2020 til cover nu med
titel ”Håndtering af coronasmitte i mink”, jf. nærmere under afsnit 9.2.2.10.4.
858
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0277.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
9.2.2.10.1. Arbejdet i Finansministeriet
Den 17. september 2020 var der en mailkorrespondance internt i Finansmini-
steriet mellem blandt andre afdelingschef Annemarie Lauritsen og souschef
Asbjørn Brink vedrørende den seneste version af det FCU-cover, som var
arbejdet på til brug for det aflyste FCU-møde den 18. september 2020.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forevist sin mail af 17. sep-
tember 2020 kl. 16.49 til Annemarie Lauritsen, som tillige er sendt i kopi til
Lars Høgsbro Østergaard og Martin Ulrik Jensen, med emnet ”Seneste udgave
af FCU cover om mink og covid”:
”…
Kære Annemarie
Som efterspurgt er vedlagt seneste version af FCU-cover vedr. mink,
som vi har modtaget her til eftermiddag.
Fortsat intet afsnit om økonomiske konsekvenser.
Indstillingspindene er udarbejdet af os, idet der reelt lægges op til,
at der udarbejdes et ordentligt beslutningsgrundlag med modeller for
økonomisk kompensation. Der udestår også beskrivelse af økonomiske
konsekvenser af de alternative tiltag.
…”
og forevist bilaget ”Håndtering af smittespredning med COVID-19 i danske
minkbesætninger” forklaret
59
, at Finansministeriet mente, at der var behov
for at få belyst de økonomiske konsekvenser forbundet med udgifterne til
kompensationen til minkavlerne, herunder også ved en afklaring af hvordan
kompensationen skulle finansieres.
9.2.2.10.2. Arbejdet i Sundhedsministeriet
I Sundhedsministeriet blev der til brug for FCU-mødet den 18. september
2020 – før mødet blev aflyst – udarbejdet cover til sundhedsministerens god-
kendelse samt håndakt til departementschefen.
59
Forklaringsdokumentet side 1231f
859
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0278.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Af coveret til ministeren fremgår bl.a., at det blev indstillet til drøftelse af tre
løsningsmuligheder, herunder at alle minkbesætninger slås ned:
”…
GenforelæggelseSag:
FCU-sag vedrørende COVID-19 i danske mink-
besætninger
Indstilling
Der er tale om en genforelæggelse af sagen, som ministeren tidligere
har godkendt. Sagen genforelægges, da MFVM har sendt en opdateret
version af sagen, hvor der er sket en opdatering af smittetallene, lige-
som der er indsat en beskrivelse af, hvordan situationen er håndteret i
Holland, som blev efterspurgt på seneste FCU.
Ministeren har derudover i den tidligere godkendte sag bemærket føl-
gende: ”Kan der ikke derudover være en større grad af risikobaseret
stikprøvekontrol med om minkfarme overholder retningslinjerne? ”
Dette spørgsmål håndteres frem mod CU.
Det indstilles, at ministeren godkender vedlagte materiale til FCU-sag
om håndtering af COVID-19 i minkfarme.
Problemstilling
Der har i august og september været nye udbrud af COVID-19 i dan-
ske minkfarme. Det skal på den baggrund drøftes, om den nuværende
strategi for inddæmning af smitte i minkbesætninger skal ændres, så
besætningerne fremadrettet skal aflives.
Den nuværende strategi for håndtering af mink i Danmark ifm. CO-
VID-19 blev præsenteret af regeringen den 7. juli 2020 og indebærer en
inddæmning af smitten frem for aflivning af besætningerne. Strategien
indebærer, at Fødevarestyrelsen (FVST) skal gennemføre to overvåg-
860
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0279.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
ningsrunder, hvorefter der skal foretages en evaluering. Dette arbejde
forventes færdiggjort i efteråret 2020.
Der er indhentet bidrag fra FVST, SST, SSI og STPS, som har vurderet at
situationen gør, at den nuværende strategi skal tilpasses. Det konklude-
res heri, at der er grundlag for at skærpe de nugældende retningslinjer
og anbefalinger, men det anbefales ikke, at der foretages aflivning af
smittede besætninger på nuværende tidspunkt. Dette skal ses i lyset
af, at de mutationer af virus, der er registreret i besætningerne ikke på
nuværende tidspunkt er af afgørende karakter. Situationen vedrørende
mutationer overvåges løbende, hvorefter der kan iværksættes nye tiltag,
hvis risikoen forøges.
Sagen blev behandlet på FCU i sidste uge, men sagen genforlægges FCU,
da sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen nu har udarbejdet et
samlet oplæg med bud på ny tiltag for at forhindre yderligere smitte.
Løsning
Det indstilles i sagen, at der drøftes følgende løsningsmuligheder:
- der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor alle smittede
besætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip og/eller
- der iværksættes alternative tiltag, som er anbefalet af sundhedsmyn-
dighederne og Fødevarestyrelsen,
jf. bilag 1
eller
- der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor alle minkbe-
sætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip
Konsekvenser og kritik/opbakning
En ændring af strategien fra inddæmning til aflivning vil have økonomi-
ske konsekvenser, da der skal udbetales erstatning for de besætninger,
der slås ned. Det må endvidere forventes at afføde kritik fra branchen.
861
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0280.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Videre proces
MLS udsender sagen til udvalget med henblik på drøftelse på FCU.
Presse og kommunikation
Presse og MLS er orienteret om sagen.
Bilag
1.
CU cover
2. Bilag 1 – Forslag til tiltag anbefalet af sundhedsmyndighederne og
Fødevarestyrelsen
3. Håndakt”
Af håndakten til departementschefen fremgår bl.a.:
”…
HÅNDAKT
Håndakt – FCU d. 18/9 vedrørende COVID-19 i danske minkbesæt-
ninger
MFVM har udarbejdet sagen, hvorfor ordet kan gives til Henrik Studs-
gaard.
Talepinde/budskaber
[Baggrund og historik]
∙ Regeringen præsenterede i juli 2020 en strategi for inddæmning
af smitte fra danske minkfarme på baggrund af, at der i juni blev
konstateret smitte i 3 danske minkbesætninger.
∙ Den nuværende strategi indebærer, at der ikke sker aflivning af be-
sætninger, men at smitten i stedet søges inddæmmet via en række
foranstaltninger (brug af værnemidler, information m.v.).
∙ Der er i de sidste måneder konstateret en række nye smittetilfælde i
danske minkbesætninger, hvorfor det skal drøftes, om der er behov
862
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0281.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
for ændringer af den valgte strategi. SSI har vurderet følgende om
situationen (jf. bilag 1):
{
SSI
anfører, at der sker betydende genetiske ændringer i minkvari-
anten, som vække bekymring for fremtidig human immunitet. Der
er endnu ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser til at kunne
konkludere, om ændringerne i den unikke minkvariant er så væ-
sentlige, at det kan forventes, at en vaccineeffekt bliver svækket. SSI
udarbejder en beskrivelse af relevante virusmutationer i forbindelse
med smitte i relation til minkbesætningerne og en efterfølgende
risikovurdering af de fundne mutationer.
vurderer SSI, at risikoen for introduktion af CO-
VID-19 til minkbesætninger via mennesker aktuelt er høj. Risiko for
spredning fra minkbesætninger via mennesker til det omgivende
samfund er ligeledes til stede, men omfanget af denne smitte er
vanskelig at vurdere.
{
Sammenfattende
∙ Der er flere ”praktiske” OBS-punkter ift. situationen:
1) problem med begrænset brug af værnemidler på minkbesætnin-
gerne
og
2) svær epidemiologisk udregning af situationen.
∙ OBS’er ift. de forslåede indsatser (i bilag 1):
1) Overvågning: Det er uafklaret om der er hjemmel til tættere over-
vågning og indberetning af personer, der arbejder med mink.
2) Test: Muligheden for at tilbyde test vil skulle prioriteres i forhold
til den tilgængelige testkapacitet.
Baggrund
FVST, SST, SSI og STPS har udarbejdet et katalog med forslag til skær-
pede tiltag over for minkbesætninger pga. situationens udvikling (øget
overvågning, bedre brug af værnemidler mv), som fremgår som bilag
til sagen.”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forevist mailkorrespondance af 16.
september 2020 mellem Paolo Drostby, Tejs Binderup og Anders Kroman Liin
863
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0282.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
vedrørende Sundhedsministeriets ændringer af coveret og forevist coveret
med Sundhedsministeriets ændringer samt forevist FCU-cover opdateret den
17. september 2020, hvoraf fremgår:
”…
Sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen har udarbejdet et ko-
ordineret forslag til tiltag, der vurderes at kunne minimere yderligere
smittespredning uden at slå minkbesætningerne ned, jf.
bilag 1,
som
blandt andet indebærer en intensivering af test af personer tilknyttet
minkfarme. Muligheden for at tilbyde test vil skulle prioriteres i forhold
til den tilgængelige testkapacitet. Det vil ligeledes skulle afklares, om
der er behov for ny hjemmel til flere af de foreslåede løsninger.
…”
forklaret bl.a.
60
, at han ikke mener, at han så det pågældende cover af 17. sep-
tember 2020. Han kendte til, at myndighederne vurderede, at den hidtidige
strategi med bl.a. test var tilstrækkelig, og så skulle der noget til, hvis de skulle
foreslå noget andet. Forevist forelæggelse af FCU-sag:
”Godkend
forelæggelse
Genforelæggelse: FCU-sag vedrørende håndtering af Covid-19 i mink-
farme
Modtager: Katrine Kaldahl, DEPKKA
Sag: 2008549 - Smitte i minkfarm (corona/Covid-19)
Sagsbehandler: Niels Torpegaard Christensen, DEPNTC
Startet af: Niels Torpegaard Christensen, DEPNTC
Opgavefrist: 17. september 2020 18:00
Processfrist: 17. september 2020 18:00
Sagen skal udsendes hurtigst muligt med henblik på drøftelse på FCU
den 18-09 Der er tale om en genforelæggelse, da MFVM har opdateret
tallene i sagen på baggrund af seneste data samt indskrevet et afsnit
om situationen i Holland, som blev efterspurgt på FCU.
60
Forklaringsdokumentet side 770ff
864
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0283.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Dokumenter
D-1381987, Cover: Godkendelse af CU-sag vedrørende COVID-19 i dan-
ske minkbesætninger, 14-09-2020
D-1388066, Cover med ændringer fra MFVM, 17-09-2020
D-1387046, Bilag 1, 16-09-2020
D-1381878, Håndakt til ministeren, 14-09-2020
…”
og forevist:
”…
Cover til sagsforelæggelse
Til sundheds- og ældreministerens godkendelse
…
GenforelæggelseSag: FCU-sag vedrørende COVID-19 i danske mink-
besætninger
Indstilling
…
Der er tale om en genforelæggelse af sagen, som ministeren tidligere
har godkendt. Sagen genforelægges, da MFVM har sendt en opdateret
version af sagen, hvor der er sket en opdatering af smittetallene, lige-
som der er indsat en beskrivelse af, hvordan situationen er håndteret i
Holland, som blev efterspurgt på seneste FCU.
Ministeren har derudover i den tidligere godkendte sag bemærket føl-
gende: ”Kan der ikke derudover være en større grad af risikobaseret
stikprøvekontrol med om minkfarme overholder retningslinjerne?”
…”
har han forklaret, at han husker, at han så den tidligere sag. Det nye er en
genforelæggelse efter, at Miljø- og Fødevareministeriet havde opdateret sagen,
eftersom man på det sidste FCU sagde, at man skulle se på, hvad man gjorde
internationalt. Når myndighederne sagde, at der ikke var belæg for at slå ned,
så kunne de ikke det. Han forslog i stedet, at der blev taget stikprøvekontrol
af, hvorvidt tiltagene med bl.a. test på minkfarmene blev overholdt. Han be-
865
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0284.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
mærkede ikke, at der kunne være behov for ændring af lovgivningen. Det
var ikke hans ressortområde. Når der er noget lovgivning på Sundhedsmini-
steriets område, er han meget opmærksom på det, og navnlig skulle de ikke
ændre epidemiloven, med mindre det er meget nødvendigt, idet den typisk
har stor offentlig og politisk bevågenhed. Ingen af de nævnte indsatser skulle
hjemles i epidemiloven, som er hans ressortområde. Forevist cover med titlen:
”Håndtering af smittespredning med COVID-19 i danske minkbesætninger”:
”…
Sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen har udarbejdet et ko-
ordineret forslag til tiltag
…
Muligheden for at tilbyde test vil skulle prioriteres i forhold til den
tilgængelige testkapacitet. Det vil ligeledes skulle afklares, om der er
behov for ny hjemmel til flere af de foreslåede løsninger.
…”,
har han forklaret, at det er embedsmændenes opgave at sikre, at man bevæger
sig inden for lovens rammer. Han gennemgik materialet med sine nærmeste
medarbejdere, og han forsøgte at afklare, hvorvidt man kunne gøre yderlige-
re. I forbindelse med gennemgangen af materialet hørte han ikke om, at der
kunne være nogle problemer i forhold til hjemmel. Dette ville han og hans
embedsmænd have været meget opmærksomme på. Han var optaget af, om
det var muligt at fortsætte med at aflive smittede mink på farme ud fra et
forsigtighedsprincip. Forevist Katrine Kaldahls sms af 16. september 2020
til Tejs Binderup:
”…
[Katrine Kaldahl]:
Det er taget direkte fra bilaget SSls vurdering - og indstillingen er en
ren drøftelse - har forstået det er det de gerne vil have (Magnus og Per).
Men lad os lige vende
…”
har han forklaret, at han hørte, at Anders Fomsgaard gik og talte om virusfa-
brikker, og det undrede ham, at man landede på en indstilling fra Miljø- og
Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet, hvor man gearede ned og lavede
866
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0285.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
en mindre forsigtig tilgang. Han ønskede derfor et bedre grundlag og på skrift.
Herefter igangsatte de arbejdet med risikovurderingerne.
9.2.2.10.3. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der til brug for FCU-mødet den 18. sep-
tember 2020 – før mødet blev aflyst – udarbejdet cover til ministeren, cover
til departementschefen og kommenteret dagsorden.
Af coveret til ministeren fremgår:
”
DEP sagsnr.: 2020-16679
Ref. ANKLI
Til: Ministeren for fødevarevarer, fiskeri og ligestilling
Ekstern frist 18.september 2020
Departementssag
Møde i Forberedende Udvalg for covid-19 (CU) torsdag d. 18. sep-
tember
Indstilling
.//. Til ministerens godkendelse vedlægges FCU-cover (bilag
1),
notat
om status udarbejdet af
Fødevarestyrelsen (FVST), Statens Serum Institut (SSI), Sundhedssty-
relsen (SST) og Styrelsen for Patientsikkerhed STPS (bilag
2)
samt notat
om status over sanktionering i minkbesætninger (bilag
3).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Ultimo august nedsatte regeringen ”Udvalget for covid-19”. Ifølge Stats-
ministeriets hjemmeside behandler udvalget sager vedrørende covid-19
– herunder de sundhedsmæssige, beredskabsmæssige og erhvervsmæs-
sige konsekvenser af covid-19.
De faste medlemmer af udvalget for covid-19 består af sundheds- og
ældreministeren (formand), justitsministeren, finansministeren, uden-
rigsministeren, erhvervsministeren og kulturministeren.
867
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0286.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Strategi og proces
Departementschefen redegør på FCU-mødet for status og håndtering
af covid-19 i danske minkbesætninger. Til formålet er udarbejdes og
forelægges en kommenteret dagsorden i en separat sag.
SSI anfører i notatet, ”at det bør overvejes at udstede generelle anbefa-
linger om, at personer, der kommer i minkfarme eller deler bolig med
personer, som bor i minkfarme, begrænser deres sociale netværk”. Det
mener STPS er en yderligere stigmatisering af denne befolkningsgrup-
pe og ikke mindst deres børn. STPS kan derfor ikke anbefale dette, og
anfører, at det i givet fald er bedre at slå minkene ned. Kommentaren
er modtaget fra en overlæge i STPS. Fødevarestyrelsen arbejder på at
få kommentaren direktionsgodkendt i STPS.
Da situationen hele tiden udvikler sig, vil antallet af smittede minkbe-
sætninger og antal besætninger under smittemistanke blive opdatereret
i FCU-coveret umiddelbart inden udsendelse. For nuværende er tallene
i FCU-coveret opgjort pr. 17. september kl. 12.00.
Den 15. september er det desuden blevet besluttet, at der iværksættes
en række uanmeldte kontrolbesøg på minkbesætninger i Hjørring og
Frederikshavn.
FVST har ikke mulighed for at beregne omkostningerne for nedslag-
ning af hhv. smittede minkbesætninger samt alle minkbesætninger i
Danmark.
Økonomi og finansiering
Omkostningerne til yderligere indsatser for at undgå smitte i mink-
besætninger beskrives i separat sag, der forelægges sideløbende med
denne sag (akt-id: 5301880).
Pressestrategi
Der planlægges ikke pressetiltag ifm. FCU-mødet, men spørgsmålet om
covid-19 og mink har generelt set en stor pressemæssig bevågenhed.
Eventuelle pressehenvendelser håndteres som relevant i samarbejde
mellem departementet, Fødevarestyrelsen og sundhedsmyndigheder-
ne.”
868
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Af coveret til departementschefen fremgår bl.a.:
”
DEP sagsnr.:2020-16679
Ref. ANKLI
Til: Departementschefen
Ekstern frist 18. september 2020
Departementssag
Møde i Forberedende Udvalg for covid-19 (FCU) 18. september 2020
Indstilling
./. Til departementschefens godkendelse vedlægges kommenteret dags-
orden til brug ved møde i Forberedende Udvalg for covid-19 d. 18.
september (bilag
1).
./. Til departementschefens orientering vedlægges notat om sanktioner i
minkbesætninger (bilag 2), notat om status og håndtering af COVID-19
udarbejdet af FVST, SSI, SST samt STPS (bilag
3)
samt FCUcover (bilag
4).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Ultimo august nedsatte regeringen Udvalget for covid-19. Ifølge Stats-
ministeriets hjemmeside behandler udvalget sager vedrørende covid-19
– herunder de sundhedsmæssige, beredskabsmæssige og erhvervsmæs-
sige konsekvenser af covid-19.
Udvalget for covid-19’s faste medlemmer består af sundheds- og ældre-
ministeren (formand), justitsministeren, finansministeren, udenrigsmi-
nisteren, erhvervsministeren samt kulturministeren.
Strategi og proces
Departementschefen redegør på FCU-mødet for status og håndtering
af covid-19 i danske minkbesætninger. Til formålet er udarbejdes og
forelægges en kommenteret dagsorden i en separat sag.
SSI anfører i notatet, ”at det bør overvejes at udstede generelle anbefa-
linger om, at personer, der kommer i minkfarme eller deler bolig med
869
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
personer, som bor i minkfarme, begrænser deres sociale netværk”. Det
mener STPS er en yderligere stigmatisering af denne befolkningsgrup-
pe og ikke mindst deres børn. STPS kan derfor ikke anbefale dette, og
anfører, at det i givet fald er bedre at slå minkene ned. Kommentaren
er modtaget fra en overlæge i STPS. Fødevarestyrelsen arbejder på at
få kommentaren direktionsgodkendt i STPS.
Da situationen hele tiden udvikler sig, vil antallet af smittede minkbe-
sætninger og antal besætninger under smittemistanke blive opdatereret
i FCU-coveret umiddelbart inden udsendelse. For nuværende er tallene
i FCU-coveret opgjort pr. 17. september kl. 13.00.
…”
Af kommenteret dagsorden af 17. september 2020 fremgår bl.a.:
”…
Punkt 1: Status og håndtering af COVID-19 i mink
Budskaber:
∙ [I midt juni 2020 blev der for første gang konstateret COVID-19 i
danske minkbesætninger, og regeringen besluttede ud fra et forsig-
tighedsprincip, at de tre smittede minkbesætninger skulle aflives.]
∙ [Samtidigt blev det besluttet, at bede Fødevarestyrelsen gennemføre
en national screening for COVID-19. På basis af disse resultater og
anden indsamlet viden, udarbejdede FVST i samarbejde med sund-
hedsmyndighederne efterfølgende et skriftligt vidensgrundlag, som
dannede baggrund for en fremadrettet strategi.]
∙ [Denne strategi blev præsenteret af regeringen den 7. juli 2020, og
indebar, at smittede minkbesætninger ikke længere ville blive slået
ned, men i stedet blive håndteret gennem ved at indføre en række
ekstra smittebeskyttelsesforanstaltninger, herunder brug af vær-
nemidler.]
∙ [Ligeledes blev det gennem en bekendtgørelsesændring muligt for
Fødevarestyrelsen at sanktionere, hvis reglerne, om bl.a. brug af vær-
nemidler, ikke bliver overholdt.]
∙ Der er på nuværende tidspunkt ikke blevet givet sanktioner for over-
trædelser af de nye bestemmelser, men dette vil dog også kun kunne
870
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0289.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
∙
∙
∙
∙
∙
…”
ske hvis Fødevarestyrelsen konstaterer overtrædelser i forbindelse
med at de er fysisk tilstede på minkfarmene.
På baggrund af de seneste smittetilfælde har Fødevarestyrelsen og
sundhedsmyndighederne drøftet situationen og udarbejdet et notat
om status og vurderinger relateret til den fremadrettet håndtering
af COVID-19 i minkbesætninger.
Dette giver anledning til små justeringer af strategien og det indstil-
les, at de nye tiltag iværksættes for at minimere risikoen for yderli-
gere smittespredning.
Vi indstiller derfor, at den nuværende strategi fastholdes så længe,
at der ikke fremkommer faglig rådgivning, der tilsiger det modsatte,
men med en række justeringer som anbefalet i det udsendte notat.
Fødevarestyrelsen har iværksat en række uanmeldte kontrolbesøg
på minkbesætninger [i Hjørring] for at kontrollere og sikre, at ret-
ningslinjerne om bl.a. brug af værnemidler overholdes.
Fødevarestyrelsen forventer at kunne afvikle fem besøg om ugen i
to uger, og derefter fem kontroller i hver af ugerne 43 og 44.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
61
,
at han deltog på AC-mødet fredag den 18. september 2020. Mødet var me-
get uformelt. Der var drøftelse af, om sagen var egnet til at komme på en
regeringssag. Der var mange, som talte om mink på dette tidspunkt. Derfor
var det meget naturligt, at der skete en koordinering på afdelingschefniveau.
Han udarbejdede ikke notater fra mødet, men hvis der var blevet truffet en
beslutning på mødet, ville han i forlængelse af mødet have sendt en mail til
den person, som skulle sætte noget i gang. Han foretog typisk noter på iPad
eller et stykke A-4-papir. Man var ikke i nærheden af en drøftelse af lukning
af minkerhvervet på dette møde. Det talte man ikke om. Mødet handlede om,
hvorvidt man kunne iværksætte ekstra smitteforebyggende foranstaltninger.
Han var ikke i nærheden af at skulle slå et erhverv ned, og han kan ikke erin-
dre, at han har drøftet dette med kolleger. Han følte ikke, at man var der. Der
skal ret meget til, før man lukker et helt erhverv. Man havde ikke drøftelser
om statsfinanser mv. på det før omtalte afdelingschefmøde. Der var på det
tidspunkt så småt overvejelse om, hvorvidt det var nødvendigt at gå tilbage og
61
Forklaringsdokumentet side 94
871
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
slå smittede minkbesætninger ned, som man havde gjort før strategiens indfø-
relse. Der var dialog mellem Fødevarestyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Statens
Serum Institut herom. Dialogen angik kun smittede mink og ikke alle mink.
9.2.2.10.4. Det videre arbejde med coveret
I anledning af aflysningen af FCU-mødet den 18. september 2020 og beslut-
ningen på afdelingschefmødet samme dag om, at der skulle forelægges en
FØ-sag om håndtering af smitte i mink fortsatte arbejdet med coveret. Den
19. september 2020 kl. 19.52 sendte fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann,
Finansministeriet en mail til blandt andre fuldmægtig Anders Kroman Liin,
Miljø- og Fødevareministeriet, specialkonsulent Niels Torpegaard Christen-
sen, Sundhedsministeriet, og fuldmægtig Mads Kristoffer Pilegaard Larsen,
Erhvervsministeriet, med emnet: ”FØ-sag om håndtering af coronasmitte i
mink”. Mailen var vedhæftet udkast af 19. september 2020 til cover nu med
titel ”Håndtering af coronasmitte i mink”. Af mailen fremgår:
”…
Kære alle
På AC-drøftelse i fredags blev det besluttet, at der skal forelægges FØ-
sag om håndtering af COVID-19-smitte i mink.
Vi har givet et bud på et samlet cover. Tager udgangspunkt i tidligere
fremsendte sag, men er skåret til af hensyn til at få plads til økonomiske
overvejelser og holde sagen inden for ØU-format (2-3 sider).
Vi foreslår, at der endvidere udarbejdes et justeret bilag 1, som beskriver
de tiltag, der i fredags blev besluttet iværksat – samt omkostningerne
herved. Kan i store træk bygges op om løsningsafsnittet i tidl. bilag til
sagen.
@Mads: Vi foreslår, at EM kommer med i hovedet på denne, da der
potentielt er en stor erhvervsøkonomisk vinkel. Jeg ved ikke, om du er
rette modtager, men ellers må du gerne sende videre i jeres hus.
For at følge normal ØU-proces, skal sagen udsendes til kredsen i løbet
af mandag. Vi kan
måske
trække udsendelsen til tirsdag, så vi kan køre
en kort clearingsrunde mandag-tirsdag.
872
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0291.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Det bliver dog uanset hvad lidt tight, og derfor vil det være værdsat,
hvis I har mulighed for at vende tilbage med bemærkninger på kon-
torniveau hurtigst muligt – hvis muligt i løbet af i morgen, men senest
mandag formiddag.
…”
I det vedhæftede udkast til cover af 19. september 2020, hvor der som indstil-
ling var, at det skulle drøftes, om der skulle stilles krav om nedslagning af alle
minkbesætninger, hvori der er konstateret smitte, og hvor Casper Mondrup
Dahlmann havde foretaget ændringer, herunder indsat et afsnit:
”…
I forbindelse med en nedslagning af de første tre besætninger blev
der fastsat kompensationsgrad i henhold til bestemmelserne i Lov om
hold af dyr. Et påbud om aflivning vurderes fra et juridisk synspunkt
at have karakter af ekspropriation, hvorfor der vil være krav om fuld
kompensation for de aflivede minks værdi til berørte besætningsejere;
også selvom man der kan findes flertal i Folketinget for at ændre be-
stemmelserne i Lov om hold af dyr.
…”,
ligesom Casper Mondrup Dahlmann havde indsat kommentarer, herunder
bl.a. kommentarer til Miljø- og Fødevareministeriet om, hvorvidt dette var
korrekt, og om der ville være krav om ændring af lov eller bekendtgørelse.
Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har herom for-
klaret bl.a.
62
, at han grundlæggende ikke kan huske, hvorfor han skrev denne
kommentarboks, men der var ikke noget atypisk i det. Kommentarboksen
knytter sig til procedureafsnittet, hvor man samler op på hvem, der skal gøre
hvad. Hvis der er indhold i indstillingen, som kræver ændring af lov, be-
kendtgørelse eller aktstykke, så er det fint at få beskrevet det der. Der var fire
miniserier i ”hovedet” på coveret, og det er ham, som har ført pennen i det
første udkast til cover, som er det foreliggende. Udkastet blev forfattet af ham
på baggrund af de forudgående regeringssager, som havde været behandlet
af CU-udvalget. Kommentarboksen blev indsat i et forsøg på at få Miljø- og
62
Forklaringsdokumentet side 190ff
873
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0292.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fødevareministeriet til at redegøre for deres hjemmel. Han har givetvis drøf-
tet udkastet med den fungerende kontorchef Asbjørn Brink. Man skal forstå
formuleringen sådan, at Finansministeriet var i gang med at afklare, hvad
tiltagene ville koste. Som han forstod det, så fulgte det af lov om hold af dyr,
at man skulle yde erstatning, hvis der blev udstedt et påbud om aflivning.
Selv hvis man måtte ændre loven, kunne det have karakter af ekspropriation
og dermed koste penge. Det var fra Finansministeriets side et forsøg på at
komme tættere på ”regningen” og få et overblik over omkostningerne. Han
undersøgte ikke hjemmelsgrundlaget yderligere på dette tidspunkt, hvor der
var tale om første udkast til sagen. Der var jo ikke truffet en beslutning. Der
var en lovbunden finanslovskonto, som ville kunne udgøre den finansielle
hjemmel, så længe en udgift faldt ind under lov om hold af dyr. Der blev
herefter fremsendt foreslåede ændringer i udkastet til cover frem og tilbage
mellem ministerierne.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har forevist Casper Mondrup Dah-
lmanns mail af 19. september 2020 kl. 19.52 til blandt andre Anders Kroman
Liin og Niels Torpegaard Christensen, som tillige er sendt i kopi til ham, med
emnet ”FØ-sag om håndtering af coronasmitte i mink” forklaret bl.a.
63
, at de
beslutninger, som der blev henvist til i mailen var nogle øgede test- og kontrol-
tiltag på minkfarmene særligt i Nordjylland i forbindelse med overvågning
af coronasmitte på minkfarme. Han var i tæt dialog med Casper Mondrup
Dahlmann om udarbejdelsen af dette cover. Det var ham og Casper Mondrup
Dahlmann som udarbejdede udkastet til coveret. De var uden for deres kom-
fortzone i forhold til spørgsmålet om lovhjemmel, hvorfor de bad Miljø- og
Fødevareministeriet om eksplicit at forholde sig til afsnittet om hjemmel til
aflivning af mink. Coveret var tiltænkt en sag, der skulle på et forberedende
ØU-møde den 23. september 2020. Finansministeriet havde ikke foretaget
en vurdering af, hvorvidt et påbud om aflivning var ekspropriation. Denne
afklaring skulle foretages af Justitsministeriet bistået af Miljø- og Fødevare-
ministeriet.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist Cas-
per Mondrup Dahlmanns tre kommentarbokse om hjemmel, bl.a. i tilknytning
til sætningen om, at et påbud om aflivning ud fra et juridisk synspunkt vur-
63
Forklaringsdokumentet side 1233f
874
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0293.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
deres at have karakter af ekspropriation, hvorfor der vil være krav om fuld
kompensation for de aflivede minks værdi til berørte besætningsejere; også
selvom der kan findes flertal i Folketinget for at ændre bestemmelserne i lov
om hold af dyr, hvor det af de tre kommentarbokse fremgår: ”MFVM: er dette
korrekt? Skriv gerne til”, ”MFVM: Vil I bekræfte at dette er korrekt?” og ”Kræ-
ver det ændring af lov/bekendtgørelse eller lign.?” forklaret bl.a.
64
, at hvis der
var en regeringssag til FØ, FCU, ØU eller CU, som handlede om håndtering af
mink, så har han helt sikkert fået den forelagt. Han har ikke været inde over
alle kommentarer og bemærkninger givet undervejs i tilblivelsen af sagen,
men den endelige sag, som er gået til regeringen, er helt sikkert blevet fore-
lagt ham. Han havde som regel også bemærkninger til den. Han husker ikke
Casper Mondrup Dahlmanns kommentarbokse om hjemmel. Han havde ikke
på det tidspunkt drøftelse med Finansministeriet om hjemmelsspørgsmål.
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
bl.a.
65
, at initiativet til afklaring af indhold i kommentarbokse typisk ville
ligge hos ham og kontorchef Paolo Drostby. Regeringsudvalgssager blev helt
generelt drevet af kontorcheferne, og det var også tilfældet i minkforløbet.
Det gjaldt både CU- og ØU-sagerne, mens KU-sagerne nok mere lå på afde-
lingschefniveau.
Miljø- og Fødevareministeriet arbejdede med tre scenarier, herunder om at der
kunne blive truffet beslutning om afvikling af minkproduktion i Danmark.
Fuldmægtig Anders Kroman Liin fremsendte således mandag den 21. septem-
ber 2020 kl. 14.59 nyt udkast til cover af 21. september 2020 pr. mail til fuld-
mægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, og specialkonsulent
Niels Torpegaard Christensen, Sundhedsministeriet, med emnet: ”FØ-sag om
mink og covid-19”. Det fremgår af mailen, at der blev arbejdet på højtryk på et
økonomibilag, der skitserede tre scenarier: 1) iværksættelse af ekstra kontrol-
og smittebeskyttelsesindsatser, 2) aflivning af alle smittede besætninger, samt
3) beslutning om afvikling af minkproduktionen i Danmark.
Den 21. september 2021 kl. 15.42 sendte Casper Mondrup Dahlmann til An-
ders Kroman Liin og Niels Torpegaard Christensen forslag til justeringer af
coveret. Af mailkorrespondancen fremgår bl.a., at sagen nu akkurat var landet
64
65
Forklaringsdokumentet side 89
Forklaringsdokumentet side 19ff
875
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0294.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
på tre sider, og at hvis der blev tilføjet nyt, måtte der gerne skæres tilsvarende
ned andetsteds, så formkravene blev overholdt.
Den 21. september 2020 kl. 16.12 sendte kontorchef Katrine Kaldahl, Sund-
hedsministeriet, en ny version af coveret til sin kollega, Niels Torpegaard
Christensen.
Den 21. september 2020 var der yderligere en mailkorrespondance om cove-
ret, og kl. 17.57 fremsendte Niels Torpegaard Christensen, Sundhedsministeri-
et, nyt udkast til cover samt ”Bilag 2: Risikovurdering vedrørende mutationer
blandt mink samt spørgsmålet om aflivning” af 21. september 2021.
Senere samme dag, den 21. september 2020 kl. 19.14, sendte Casper Mondrup
Dahlmann pr. mail et nyt og opdateret udkast til cover til Niels Torpegaard
Christensen, Anders Kroman Liin og fuldmægtig Martin Riis Hansen, Er-
hvervsministeriet. Af mailen fremgår, at det var forsøgt afspejlet, at sundheds-
myndighederne ikke aktivt anbefaler aflivning i større omfang, og at sagen
derfor i stedet blev skrevet mere som en orientering om den stigende smitte
samt de initiativer, der var blevet givet grønt lys til.
Af det justerede cover med Casper Mondrup Dahlmanns kommentarer frem-
går det bl.a., at et tidligere afsnit i udkastene til cover om behov for tilveje-
bringelse af hjemmel for eventuel nedslagtning af samtlige danske minkbe-
sætninger var blevet slettet.
Indholdsmæssigt svarer det justerede cover, som Casper Mondrup Dahlmann
udsendte ved mail af 21. september 2021 kl. 19.14, til det bilag 5 (cover), som
blev udsendt den 22. september 2020 kl. 17.49 til brug for FØU-mødet den
23. september 2020, se nærmere herom nedenfor i afsnit 9.2.2.14.
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har, forevist
Casper Mondrup Dahlmanns mail sendt den 21. september 2020 kl. 19.14
omhandlende justeret cover, hvori aflivning ikke blev beskrevet som en an-
befaling samt forevist justeret udkast til cover dateret den 21. september
2020: ”Håndtering af coronasmitte i mink”, hvori sætningen: ”Der vil være
behov for at tilvejebringe den nødvendige juridiske hjemmel for evt. nedslag-
876
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0295.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
ning af samtlige danske minkbesætninger” er overstreget, forklaret bl.a.
66
, at
overstregningen i hvert fald ikke er sket efter ønske fra Fødevareministeriet.
Han ved ikke, hvorfor sætningen faldt ud. Han vil tro, at det er fordi coveret
skulle opfylde pladskravene i regeringssager. Han kan ikke huske snakken
med Casper Mondrup Dahlmann den 21. september 2020. Der var den 21.
september 2020 ikke nogen tanke om at aflive alle mink.
Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har om mailkor-
respondancen om eftermiddagen den 21. september 2020 forklaret bl.a.
67
, at
denne korrespondance fandt sted, før Anders Kroman Liin fremsendte det
før omtalte økonomibilag [Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier]
senere samme dag kl. 18.01. De justeringer, som han sendte, angik coveret og
muligvis det i korrespondancen omtalte bilag 1, som handlede om de øvrige
initiativer, der var truffet beslutning om på afdelingschefmødet om fredagen.
Forevist udkast til cover: ”Håndtering af coronasmitte i mink” dateret den 21.
september 2020, hvoraf fremgår bl.a. om procedure:
”…
Der vil være behov for at tilvejebringe den nødvendige juridiske hjem-
mel for evt. nedslagning af samt lige danske minkbesætninger
...”
har han forklaret, at teksten med rød først blev indsat efter, at han i en kom-
mentarboks tidligere havde skrevet: ”Kræver det ændring af lov/bekendtgø-
relse eller lign.?”. Han ved ikke, hvem der har indsat afsnittet, men han kan
kun konkludere, at teksten var indsat i det cover, som Anders Kroman Liin
sendte til ham. Foreholdt, at Niels Torpegaard Christensen under afhøring i
kommissionen har forklaret, at han mente, at formuleringen var Niels Torpe-
gaard Christensens, fordi Niels Torpegaard Christensen var den eneste, som
anvendte ordet ”nedslagning”, har han forklaret, at han ikke kan udtale sig
om, hvem der har skrevet teksten. Han læser afsnittet således, at der var en
diskrepans mellem coverets indstilling, hvori der lagdes op til en drøftelse
af, om der i regeringens strategi skulle stilles krav om aflivning af alle mink-
besætninger, hvori der er konstateret smitte, mens coverets hjemmelsafsnit/
procedureafsnit angik nedslagning af samtlige danske minkbesætninger. Det
66
67
Forklaringsdokumentet side 32
Forklaringsdokumentet side 195ff
877
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
læser han ikke som to sider af samme sag. Det er ressortministeriets ansvar at
kunne redegøre for udgifter. Det er i hans optik generelt nærliggende at afsøge
indholdet i gamle regeringssager, når man skal begynde på en ny regeringssag.
Hvis der var en bemærkning om økonomi i en ”gammel” sag i hans ressort, ville
det være naturligt at følge op herpå i en ny sag. Han vil nødigt udtale sig om,
hvordan det forholder sig i andre ministerier. Forevist sin mail sendt den 21.
september 2020 kl. 19.14 til blandt andre Niels Torpegaard Christensen og An-
ders Kroman Liin og med kopi til blandt andre Paolo Drostby, Katja Goodhew,
Asbjørn Brink og Katrine Kaldahl med nyt udkast til cover samt bemærkning
om, at det er forsøgt afspejlet, at sundhedsmyndighederne ikke aktivt anbefa-
ler aflivning i større omfang, har han forklaret, at mailen og dens indhold skal
ses i forlængelse af, at han skrev det første udkast til cover. Han henviste til
en telefonsamtale med Niels Torpegaard Christensen og en parallelsnak med
Anders Kroman Liin, hvorunder de talte om, at sundhedsmyndighederne ikke
anbefalede aflivning. Derfor skrev han en ændret indstilling, som ikke omfat-
tede anbefaling af aflivning, som det ses af coverudkastet, hvori han foretog
udstregning af sætningen: ”Sundhedsmyndighederne foreslår en drøftelse af,
om den hidtidige praksis skal genoptages, således at der udstedes påbud om
aflivning af alle minkbesætninger, hvor der er konstateret COVID-19 smitte”.
Hans udstregning var ledsaget af en kommentarboks:
”…
SUM: vi forstår det sådan, at sundhedsmyndighederne ikke anbefaler
dette – derfor er passagen her fjernet. Sig endelig til, hvis det ikke er
en korrekt gengivelse af jeres anbefalinger
…”
I stedet fremstod coveret nu med følgende formulering:
”….
Såfremt der er politisk ønske om en skærpet indsats, vil næste skridt
formentlig være en overvejelse om aflivning af minkbesætninger i hø-
jere grad end i dag. Det følger dog for nuværende ikke af sundheds-
myndighedernes anbefalinger, jf.
bilag
…
Indstilling
Det
indstilles,
at
878
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0297.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
•
Orienteringen om de iværksatte tiltag til håndtering af COVID-19-smit-
te i minkbesætninger tages til efterretning
•
Det drøftes, om der er politisk ønske om at skærpe indsatsen yderligere
…”
Hertil har han forklaret, at han som følge af den ændrede indstilling tillige
foretog udstregning af sætningen om behovet for tilvejebringelse af hjemmel.
Han ville normalt vende rettelser med sin fungerende kontorchef Asbjørn
Brink. Han erindrer forløbet sådan, at der kom en positiv tilbagemelding
fra Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet om, at sagen ”stod
rigtigt”. Sagen blev lagt til clearing i de respektive ministerier.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har om mailkorrespondan-
cen den 21. september 2020 og de forskellige udkast til cover og vedrørende
ændringen i coveret, hvoraf det fremgår, at ændringen om, at ”Der vil være
behov for at tilvejebringe den nødvendige juridiske hjemmel for evt. nedslag-
ning af samtlige danske minkbesætninger” er gentaget og fastholdt i coveret,
forklaret bl.a.
68
, at hun ikke husker, hvorvidt det gav anledning til hjemmel-
sovervejelser i Sundhedsministeriet. Hun mener ikke, at det er Sundheds-
ministeriet, der har skrevet den pågældende sætning ind. Hun tror, at det er
Miljø- og Fødevareministeriet, der har skrevet sætningen ind, da nedslagtning
er deres område. Forevist sin mail af 21. september 2020 kl. 16.12 til Niels
Torpegaard Christensen vedhæftet cover med dennes kommentar til sætnin-
gen om, at det var ”under afklaring med Statens Serum Institut”, hvorvidt det
fortsat vurderes, at det ikke på nuværende tidspunkt kan anbefales at aflive
smittede minkbesætninger, og forevist hendes kommentar til sætningen om
omkostningerne til tiltagene:
”…
Dette dækker kun MFVMs tiltag ikke?
OBS på smitteopsporing + test. Men mener økonomien til øgede ind-
satser kører i andet spor generelt (SUM vender lige tilbage).
…”
68
Forklaringsdokumentet side 466ff
879
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
og forevist, at bemærkningen om, at ”Der vil være behov for at tilvejebringe
den nødvendige juridiske hjemmel for evt. nedslagning af samtlige danske
minkbesætninger” står uændret, har hun forklaret, at det var en fælles sag. Det,
der vedrører det humane, følger Sundhedsministeriet op på, mens Miljø- og
Fødevareministeriet har dyreperspektivet. Der er ikke tradition for, at man
skriver, hvem der skal tage hånd om hvad. Forevist hendes mail af mandag
den 21. september 2020 kl. 17.43 til Niels Torpegaard Christensen med bilag
2 til coveret i form af Statens Serum Instituts risikovurdering samt Niels
Torpegaard Christens mail af mandag den 21. september 2020 kl. 17.57 og
forevist det nye cover af mandag den 21. september 2020:
”…
Indstilling
Det indstilles, at det drøftes, om der i regeringens strategi for håndte-
ring af COVID-19 smitte i mink skal stilles krav om aflivning af alle
minkbesætninger, hvori der er konstateret smitte.
…”
og forevist at den tidligere sætning i coveret om, at ”Der vil være behov for
at tilvejebringe den nødvendige juridiske hjemmel for evt. nedslagtning af
samtlige danske minkbesætninger”, er udgået, har hun forklaret, at hun ikke
husker, hvad baggrunden var for at ændre indstillingen i dette cover. Generelt
fik de i løbet af måneden nye vurderinger, og situationen så mere og mere
kritisk ud. Forevist indstillingen i coveret af mandag den 21. september 2020:
”…
Såfremt der er politisk ønske om en skærpet indsats, vil næste skridt
formentlig være en overvejelse om aflivning af minkbesætninger i hø-
jere grad end i dag. Det følger dog for nuværende ikke af sundheds-
myndighedernes anbefalinger, jf.
bilag 2.
…
Indstilling
Det indstilles, at
•
Orienteringen om de iværksatte tiltag til håndtering af COVID-19-smit-
te i minkbesætninger tages til efterretning
•
Det drøftes, om der er politisk ønske om at skærpe indsatsen yderligere
880
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0299.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
…
Procedure
Såfremt der er ønske om en skærpet indsats, forelægges regeringen et
beslutningsoplæg herom.
…”
har hun forklaret, at hvis der skulle udarbejdes en ny regeringsudvalgssag, så
ville man tage afsæt i, hvad man havde skrevet tidligere.
Specialkonsulent Niels Torpegaard Christensen, Sundhedsministeriet, har
forevist Anders Kroman Liins mail af 21. september 2020 til blandt andre
ham og Casper Mondrup Dahlmann, som tillige er sendt i kopi til Paolo Drost-
by og Katja Goodhew med emnet ”FØ-sag om mink og covid-19” samt forevist
passage fra FØ-cover ”Håndtering af coronasmitte i mink” vedhæftet Anders
Kroman Liins mail af 21. september 2020, hvori der er indsat en komment-
arboks med følgende kommentar fra Casper Mondrup Dahlmann: ”Kræver
det ændring af lov/bekendtgørelse eller lign.?”, som knyttede sig til afsnittet:
”…
Procedure
[MFVM/SUM]
Der vil være behov for at tilvejebringe den nødvendige juridiske hjem-
mel for evt. nedslagning af samtlige danske minkbesætninger.
…”
forklaret bl.a.
69
, at han ikke bed mærke i ændringen i coveret. Det kan meget
vel være, at sætningen er indsat af ham, idet han ofte brugte formuleringen
”nedslagning”, mens Miljø- og Fødevareministeriet benyttede ordet ”nedslagt-
ning”.
69
Forklaringsdokumentet side 249f
881
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.2.2.11. Statens Serum Instituts notater af 21. og 22. september 2020
Statens Serum Institut fremsendte den 21. september 2020 notat om virus-
mutationer, inkl. risikovurdering, hvori var beskrevet den vurderede risiko
ved de fundne minkmutationer.
Statens Serum Institut fremsendte endvidere den 22. september 2020 et re-
ferat af møde vedrørende håndtering af corona på minkfarme, hvoraf det
bl.a. fremgår, at der var enighed om, at situationen var meget bekymrende,
og at der skulle arbejdes på en håndtering hurtigt. Bekymringen gik både på
mutationer af virus, som på grund af mulig vaccineresistens kunne være et
stort folkesundhedsmæssigt problem, på at de afdækkede humane smitteveje
ikke fuldt ud kunne forklare smittespredningen mellem minkfarmene, samt
på bekymring fra minkfarmerne, som var desperate i forhold til konkurs og
risikoen for, at de og deres familie blev smittet med coronavirus.
9.2.2.12. Fødevarestyrelsens notat af 21. september 2020 om omkost-
ninger for 3 scenarier
Den 17. september 2020 iværksatte fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø-
og Fødevareministeriet, bestilling af økonominotat hos Fødevarestyrelsen. Af
bestillingen fremgår bl.a.:
”…
Jeg beder Fødevarestyrelsen udarbejde overslag over omkostningerne
forbundet med tre scenarier for håndtering af Covid-19 smitte i mink
som følger:
1. Iværksættelse af de ekstra kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser
som anbefalet af FVST, SSI, SST,
STPS i notat af 15. september 2020.
2. Aflivning af alle smittede minkbesætninger.
3. Aflivning af alle danske minkbesætninger.
…”
Notatet forelå den 21. september 2020. Det fremgår af Fødevarestyrelsens
fremsendelsesmail sendt til Miljø- og Fødevareministeriet, at materialet var
direktionsgodkendt af Nikolaj Veje.
882
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
I notatet var opstillet tre scenarier for håndtering af mink, herunder nedslag-
ning af alle mink/lukning af erhvervet, og notatet beskrev hjemmelsspørgs-
målet samt omtalte ekspropriation. Notatet er gengivet nedenfor.
Notatet har indholdsmæssigt meget til fælles med et internt cover dateret den
20. september 2020, som blev godkendt i Miljø- og Fødevareministeriet den
22. september 2020, jf. nærmere herom under afsnit 9.2.2.14.
Undervejs i Fødevarestyrelsens arbejde med udarbejdelse af notatet var der
en mailkorrespondance den 18. september 2020, hvoraf fremgår, at teamleder
Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, orienterede kolleger i Miljø- og
Fødevareministeriet om, at der ikke var hjemmel til aflivning af raske dyr,
hvorfor en sådan hjemmel skulle etableres:
”…
Til: Mathilde Else Ripka Mammen …
Cc: Signe Anthon …, Anders Kroman Liin …
Fra: Katja Goodhew …
Titel: Kort sammendrag af de økonomiske omkostninger
E-mailtitel: Kort sammendrag af de økonomiske omkostninger
Sendt: 18-09-2020 19:54
Bilag: Aktinformation.txt;
Kære Mathilde,
Her er vores MEGET grove overslag og bemærk at de kun er jeres in-
terne brug. De må ikke sendes ud af huset.
Bh/Katja
Kære Paolo,
Hermed som aftalt et kort sammendrag af de økonomiske omkostninger
for de tre scenarier som vi kender dem nu:
Scenarie 1 - Gennemførelse af de tiltag, der anbefales i Styrelsernes
papir (9,8 mio. kr.)
…
Scenarie 2 – Aflivning i de smitteramte områder (estimeret ca. 200-
300 mio. kr.)
883
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0302.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
…
Scenarie 3 – Aflivning af alle mink/lukning er erhvervet (estimeret ca.
10-15 mia. kr.)
Ved antagelse om nedslagning af samtlige 1.200 minkbesætninger i
Danmark, vil dette (med betydelig usikkerhed og baseret på beregnin-
gerne herover) kunne beløbe sig til 10-15 mia. kr. (er dog ikke klar over
om dette medtager de bredere samfundsmæssige tab (eksempelvis af
arbejdsplader etc.).
Dette overslag er baseret på en antagelse om gradvis aflivning, efter-
hånden som besætninger smittes.
Besluttes derimod en hurtigere og mere omfattende indsats (masse-
aflivninger over en kort tidsmæssig periode), vil omkostninger øges
betydeligt.
Der er pt. ikke juridisk hjemmel til aflivning af ”ikke syge” (dvs. raske)
dyr, hvorfor en sådan juridiske hjemmel skal etableres.
De angivne omkostninger for scenarie 2 og 3 er behæftet med betydelige
usikkerheder, herunder at der kan være store variationer i værdien af
de enkelte minkbesætninger.
Bh/Katja
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist Katja
Goodhews mail af 18. september 2020 forklaret bl.a.
70
, at han ikke husker, at
han på dette tidspunkt blev orienteret om hjemmelsspørgsmålet i forhold til
scenarie 3 af Katja Goodhew og Paolo Drostby. Han har ikke set mailen, men
der var i Fødevareministeriet ingen tvivl om, at der ikke var hjemmel til at
slå alle mink i Danmark ned. Han tog Fødevarestyrelsens melding herom for
pålydende. Han kan ikke huske det præcise tidspunkt for, hvornår han fik
denne viden. Han gik ud fra, at Katja Goodhew, som heller ikke er jurist, blot
70
Forklaringsdokumentet side 86
884
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0303.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
videreformidlede, hvad hun havde fået oplyst af Fødevarestyrelsen. Det var
således en grundfornemmelse i Fødevareministeriet, at der ikke var hjemmel
til nedslagtning af alle mink.
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist
Katja Goodhews mail af 18. september 2020 forklaret bl.a.
71
, at han ikke var
inde over Katjas mail, men han havde kendskab til de tre scenarier i hele
perioden.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist Katja
Goodhews mail af 18. september 2020 forklaret bl.a.
72
, at han ikke ved præcist,
hvordan det med lukning af erhvervet, som ikke står omtalt i indstillingen,
kom ind. Men det kan meget vel have været en følgeslutning. Hvis man afli-
vede alle mink, ville det indebære en de facto lukning af erhvervet. Hvis man
ikke havde nogen avlsdyr tilbage, ville det tage adskillige år at genetablere
erhvervet. Ud fra en almindelig logisk tankegang må det også have stået sund-
hedsmyndighederne klart. Det ville undre ham, hvis sundhedsmyndighederne
kunne drage en anden konklusion, end at aflivning af alle mink også ville
indebære en de facto nedlukning af erhvervet. Minkavlerne skulle have erstat-
ning for dyrene og for det fremtidige driftstab i medfør af lov om hold af dyr.
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har om sin mail af
18. september 2020 forklaret bl.a.
73
, at de på det tidspunkt så en stigning i
smitten. Der udkom også en rapport fra KU om, at kravene om brug af vær-
nemidler ikke blev overholdt på farmene. Der skulle derfor ses på strategien.
Og man begyndte så at se på tre scenarier. Det var en økonomiudvalgssag, og
derfor var det primært de økonomiske aspekter, der blev overvejet. Men der
var ikke på dette tidspunkt konkret tale om, at alle mink skulle aflives. Når det
var medtaget som ”Scenarie 3 – Aflivning af alle mink/lukning er erhvervet
(estimeret ca. 10-15 mia. kr.)”, var det for at have en beregning også på worst
case scenario. De afventede input fra sundhedsmyndighederne om, hvad det
egentlig var for en situation, man stod i. Når hun skriver til Paolo Drostby om
”Scenarie 3 – Aflivning af alle mink/lukning er erhvervet (estimeret ca. 10-15
mia. kr.)”, at: ”Der er pt. ikke juridisk hjemmel til aflivning af ”ikke syge” (dvs.
71
72
73
Forklaringsdokumentet side 20
Forklaringsdokumentet side 164
Forklaringsdokumentet side 217 og 218
885
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
raske) dyr, hvorfor en sådan juridiske hjemmel skal etableres”, er der tale om
en vurdering, som hun fik fra Fødevarestyrelsen.
Af Fødevarestyrelsens notat af 21. september 2020 fremgår bl.a.:
886
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0305.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
NOTAT
Dyresundhed
J.nr. 2020-14-81-02432
Ref. NIEMO/TLY/SO-
MOV/CTX
Den 21. september 2020
Vurdering af omkostninger forbundet med 3 scenarier for håndtering af CO-
VID-19 i minkbesætninger
Problemstilling
Der ses fortsat smitte med COVID-19 i minkbesætninger i det nordlige Vendsyssel. Der er pr.
18. september 2020 fundet i alt 20 tilfælde af smitte med COVID-19 i minkbesætninger, der
alle er beliggende i Hjørring eller Frederikshavn kommuner. Det vurderes, at der er behov for
yderligere tiltag, for at minimere risikoen for smittespredning til og fra minkbesætninger.
Baggrund
Fødevarestyrelsen er blevet bedt om at udarbejde et overslag over de statsfinansielle omkost-
ninger til følgende 3 skitserede scenarier:
1. Iværksættelse af de yderligere tiltag i form af ekstra kontrol- og smittebeskyttelsesind-
satser, som samlet foreslået af Fødevarestyrelsen (FVST), Statens Serum Institut
(SSI), Sundhedsstyrelsen (SST) og Styrelsen for Patient Sikkerhed (STPS) i fælles no-
tat af 15. september 2020.
2. Aflivning af alle danske smittede minkbesætninger.
3. Aflivning af alle danske minkbesætninger.
Da pelsningssæsonen nærmer sig, er det relevant at forholde sig til de sæsonmæssige ændrin-
ger i minkpopulationen, det medfører, herunder den væsentlige og helt naturlige reduktion af
det samlede antal mink, som pelsningen medfører. Pelsningssæsonen indledes i november og
forventes afsluttet i december. Grundet den i forvejen pressede økonomi i minkproduktio-
nen, der er blevet yderligere forværret i 2020 på grund af corona-pandemien, forventer er-
hvervet endvidere, at flere besætninger ophører, og at de besætninger, der fortsætter produk-
tionen vil foretage en omfattende reduktion i antallet af avlsdyr. Fødevarestyrelsen vurderer
derfor ud fra oplysninger fra erhvervet, at der maksimalt vil være ca. 2 mio. mink tilbage i
minkbesætningerne i perioden 1. december 2020 til 1. april 2021. Efter 1. april får tæverne
hvalpe, hvorefter antallet af mink stiger til ca. 12 mio. For nuværende er der registreret i alt
13,4 mio. mink i de danske besætninger, heraf er de 2,4 mio. avlsdyr (avlshunner og -han-
ner).
Scenarie 1:
Iværksættelse af de ekstra kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser som foreslået
af FVST, SSI, SST og STPS i notat af 15. september 2020 om status og håndtering af COVID-
19 i minkbesætninger (J.nr. 2020-14-169-01276, vedlagt).
Fødevarestyrelsen • Stationsparken 31-33 • 2600 Glostrup
Tlf. 72 27 69 00 • CVR 62534516 • EAN 5798000986008 • www.fvst.dk
887
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0306.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Hjemmelsgrundlag
Med den nuværende bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr
1
er der hjemmel til at iværk-
sætte de fleste af tiltagene i scenarie 1.
Fødevarestyrelsen bemærker, at tiltaget vedrørende forbud mod adgang til staldområder på
minkbesætninger, med mindre man lader sig registrere i et centralt register, og man til stadig
har en negativ COVID-19-attest, ligger i periferien af anvendelsesområdet for lov om hold af
dyr. Det vil være juridisk betænkeligt at lade § 30, stk. 1, danne hjemmel for det foreslåede
tiltag, uden at der er konkret, fagligt belæg for, at tiltaget vil få den tilsigtede virkning. Da der
er tale om et meget indgribende tiltag, gælder der i øvrigt et skærpet hjemmelskrav, hvilket
vil sige, at der skal være klar hjemmel i reglerne. Det vurderes for indeværende, at hjemlen
ikke er fuldstændig klar, hvorfor man må være forberedt på sagsanlæg, såfremt tiltaget
iværksættes fuldt ud. Tiltaget vil ligeledes kunne udfordres på proportionaliteten.
Ressourcebehov
Omkostningerne beløber sig til i alt 9,8 mio. kr. til gennemførelse af de yderligere indsatser,
der er beskrevet i notatet nævnt ovenfor. Den bevillingsmæssige konsekvens for Fødevaresty-
relsen er opgjort til i alt 8,3 mio. kr. For detaljer om økonomien henvises til notat af 15. sep-
tember 2020 om omkostninger til yderligere indsatser for at undgå smitte med COVID-19 i
minkbesætninger (J.nr. 2020-14-169-01276, vedlagt).
Tabel 1.
Omkostninger til ekstra kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser.
Omkostninger, mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
I alt
Brutto
1,5
6,6
0,5
1,2
9,8
Dynamisk effekt
-0,9
-0,6
-1,4
Netto
1,5
6,6
-0,4
0,6
8,3
Fødevarestyrelsen har i notatet om økonomiske konsekvenser af håndtering af minkbesæt-
ninger smittet med COVID-19 redegjort for udfordringerne ift. at skaffe kvalificeret personale
til de allerede igangsatte indsatser i forhold til håndtering af COVID-19 i mink. Iværksættelse
af yderligere indsatser inden for dyresundhedsområdet vil øge styrelsens udfordringer med at
skaffe ekstra kvalificerede ressourcer. Det kan derfor blive nødvendigt at omprioritere res-
sourcer fra andre opgaver. Det er primært kontrollen med dyrevelfærd i besætninger, kontrol
med levende dyr og animalske produkter samt kontrol med transport af dyr, som risikerer at
blive påvirket.
Opsummering
Scenarie 1 er udarbejdet i samarbejde mellem FVST, SSI, SST og STPS. Der kræves ud over
det nævnte område ingen yderligere lovgivning til gennemførsel af tiltagene, og omkostnin-
gerne til gennemførelsen er estimeret til i alt 9,8 mio. kr. Den bevillingsmæssige konsekvens
for Fødevarestyrelsen er opgjort til i alt 8,3 mio. kr.
1
Bekendtgørelse nr. 1172 af 17. juli 2020 om covid-19 hos pelsdyr
2
888
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0307.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Scenarie 2:
Aflivning af alle smittede minkbesætninger.
Hjemmelsgrundlag
Påbud om aflivning kan meddeles med hjemmel i § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr. Når der
påbydes aflivning, så kan der ydes erstatning, jf. erstatningsbekendtgørelsen.
Ressourcebehov
Der er den 18. september 2020 i alt 17 besætninger, der er sat under offentligt tilsyn som
følge af smitte med COVID-19, hvor der fortsat er levende mink i besætningen (tre besætnin-
ger er under offentligt tilsyn efter aflivning, mens rengøringsprocesserne gennemføres). Der
er derfor i beregningerne taget udgangspunkt i aflivning af 17 besætninger med en minkpo-
pulation som i de 17 aktuelle besætninger.
Tabel 2 nedenfor viser Fødevarestyrelsens estimat for omkostninger til aflivning, rengøring
og kompensation til besætningsejerne ved aflivning af alle dyrene i 17 besætninger. Beregnin-
gerne forudsætter, at minkene aflives hurtigst muligt og dermed inden pelsningssæsonen.
Tabel 3 viser omkostningerne ved aflivning af avlsdyrene i de samme 17 smittede besætnin-
ger, hvis aflivningen foretages efter pelsningssæsonen.
Udgifterne til erstatning er beregnet i henhold til bekendtgørelse nr. 1323 af 26-11-2015
2
(er-
statningsbekendtgørelsen).
Tabel 2.
Omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved aflivning af
alle dyr i smittede besætninger.
Omkostninger, mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
Erstatning for aflivede mink
Erstatning for driftstab
Rengøring af minkfarme
I alt
Anm.: Se bilag 1 for beregningsforudsætninger.
Brutto
1,4
2,5
0,6
1,2
35,4
2,8
38,9
82,9
Dynamisk effekt
-0,6
-0,6
-1,2
Netto
1,4
2,5
-0,1
0,6
35,4
2,8
38,9
81,6
Bekendtgørelse nr. 1323 af 26-11-2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsyg-
domme.
2
3
889
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0308.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Tabel 3.
Omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved aflivning af
alle avlsdyr i smittede besætninger.
Omkostninger, mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
Erstatning for aflivede mink
Erstatning for driftstab
Rengøring af minkfarme
I alt
Anm.: Se bilag 1 for beregningsforudsætninger.
Brutto
0,3
2,5
0,1
0,2
11,4
0,9
22,1
37,5
Dynamisk effekt
-0,1
-0,1
-0,2
Netto
0,3
2,5
0,0
0,1
11,4
0,9
22,1
37,3
Opsummering
Indsatserne i scenarie 2 kræver ingen yderligere lovgivning til gennemførsel, og omkostnin-
gerne til gennemførsel anslås til 82,9 mio. kr., såfremt det omfatter alle dyrene og 37,5 mio.
kr., såfremt det udelukkende omfatter avlsdyrene. Den bevillingsmæssige konsekvens for Fø-
devarestyrelsen er opgjort til i alt 81,6 mio. kr. hhv. 37,3 mio. kr. for de to delscenarier.
Det skal bemærkes, at estimaterne kun gælder, såfremt der ikke aflives dyr i flere besætnin-
ger end de 17, som indtil videre er blevet smittet. Det må forventes, at der løbende kan
komme nye smittede besætninger til, ligesom besætninger på et tidspunkt muligvis vil kunne
fritestes og dermed ikke længere kræve aflivning.
Det er af SSI vurderet, at skind fra pelsede smittede mink ikke vil udgøre en sundhedsrisiko
ved opbevaring i længere tid (60 dage). Fødevarestyrelsen er derfor i proces med – sammen
med EU-kommissionen – at afklare, om skindene vil kunne anvendes. Skulle det derfor vise
sig muligt at anvende skindene, vil det kunne påvirke erstatningsomkostningerne. Det har
ikke været muligt at nå at estimere eventuelle ændringer i økonomien af disse grunde.
Der er en vis risiko for, at indsatserne i forhold til håndtering af COVID-19 i mink vil udfor-
dre den øvrige opgavevaretagelse i Fødevarestyrelsen, ligesom det vil udgøre en ressource-
mæssig udfordring for Fødevarestyrelsens samarbejdspartnere, som fx Beredskabsstyrelsen,
der bidrager med personale til udførsel af opgaven. Beredskabsstyrelsen er for indeværende
meget optaget i løsning af opgaver i COVID-krisen i øvrigt, men har dog oplyst, at de vil
kunne bistå med løsning af opgaven med et passende varsel.
Scenarie 3:
Det besluttes at afvikle minkproduktionen i Danmark.
Hjemmelsgrundlag
Aflivning af alle danske besætninger, inklusive besætninger der ikke er beliggende i området
omkring et udbrudssted eller ikke er under mistanke, vil ikke kunne ske efter gældende regler
i lov om hold af dyr.
§ 30 i lov om hold af dyr giver alene, jf. lovens bemærkninger, hjemmel til, at der som led i en
bekæmpelse af en dyresygdom, der er optaget på liste 3 eller 4 i listebekendtgørelsen
3
, kan
iværksættes aflivning af dyr, som er konstateret ramt, eller som kan mistænkes for at være
3
Bekendtgørelse nr. 1171 af 17. juli 2020 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmelde-
pligt af sygdommene
4
890
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0309.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
ramt af en af de pågældende sygdomme. Der kan undtagelsesvis efter § 30 ske aflivning af
dyr i området omkring et udbrudssted, uanset at dyrene i området ikke er konstateret, eller er
konkret mistænkt for at være, smittet med den pågældende sygdom, såfremt det sker som led
i sygdomsbekæmpelse. Aflivning kan endvidere ske, hvor det er nødvendigt for at diagnosti-
cere en sygdom, jf. § 29.
Iværksættelse af scenarie 3
vil derfor kræve en lovændring.
Raske dyr i andre områder end
de berørte vil således med de tilgængelige hjemler ikke på det foreliggende hjemmelsgrund-
lag kunne kræves aflivet mod erstatning.
Aflivning af raske dyr vil udgøre en sådan begrænsning af ejendomsretten, at der vil være tale
om ekspropriation, hvor fuldstændig erstatning er hjemlet ved grundloven.
Tiltagets formål vurderes i øvrigt at nødvendiggøre, at der nedlægges forbud mod hold af
mink, da der ellers intet er til hinder for, at der fra udlandet indkøbes mink, og at en produk-
tion genetableres. I lov om hold af dyr er der alene hjemmel til at forbyde landbrugsmæssigt
hold af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som husdyr i Danmark. Dyreværnsloven inde-
holder tilsvarende en hjemmel til forbud mod hold af visse dyrearter. Hjemlen omfatter dog
kun dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab
på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde.
Et reelt forbud mod hold af mink kræver således
også en lovændring.
Der skal således foretages 2 lovændringer, og begge ændringer skal kunne begrundes – fx ud
fra et forsigtighedsprincip om en generel beskyttelse af folkesundheden.
Ressourcebehov
Der er i det følgende alene vurderet på udgifterne til aflivning af og kompensation for de 13,4
mio. mink, der pt. er registreret. Dyrene befinder sig alle i besætninger, hvor der ikke er mis-
tanke om eller konstateret smitte med COVID-19, dog med undtagelse af minkene i de 17
smittede besætninger. På den korte tid, der har været til rådighed, har det ikke været muligt
for Fødevarestyrelsen at estimere, hvor lang tid en sådan total aflivningsopgave vil tage. Det
må dog forventes, at tage mellem et halvt til et helt år at gennemføre rent praktisk, såfremt
Fødevarestyrelsen skal stå for aflivningen. Hertil kan der blive behov for at lægge den tid, der
evt. kan gå med juridiske tovtrækkerier med avlere, der ikke ønsker at efterkomme et lovkrav.
Beregningerne omkring udgifterne til erstatning er foretaget i henhold til bekendtgørelse nr.
1323 af 26. november 2015
4
.
Tabel 4 nedenfor viser Fødevarestyrelsens estimat for omkostninger til aflivning, rengøring
og kompensation til besætningsejerne ved aflivning af alle dyrene i alle landets 1.079 besæt-
ninger. Beregningerne forudsætter, at aflivningerne foretages før pelsningssæsonen.
Udgifterne til erstatning er beregnet i henhold til bekendtgørelse nr. 1323 af 26-11-2015
5
(er-
statningsbekendtgørelsen).
4
Bekendtgørelse nr. 1323 af 26-11-2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsyg-
domme.
5
Bekendtgørelse nr. 1323 af 26-11-2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsyg-
domme.
5
891
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0310.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Tabel 4.
Omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved aflivning af
alle dyr i alle danske besætninger.
Omkostninger, mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
Erstatning for aflivede mink
Erstatning for driftstab
I alt
Anm.: Se bilag 1 for beregningsforudsætninger.
Brutto
87,6
149,8
35,7
70,1
2.356,8
188,5
2.888,6
Dynamisk effekt
-37,6
-42,0
-79,7
Netto
87,6
149,8
-1,9
28,1
2.356,8
188,5
2.808,9
Tabel 5 viser omkostningerne ved aflivning af avlsdyrene i de samme besætninger. Det er for-
udsat, at aflivningen foretages efter pelsningssæsonen.
Tabel 5.
Omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved aflivning af
alle avlsdyr i alle danske besætninger.
Omkostninger, mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
Erstatning for aflivede mink
Erstatning for driftstab
I alt
Brutto
13,7
149,4
5,6
10,9
843,0
67,4
1.090,0
Dynamisk effekt
-6,2
-5,7
-11,9
Netto
13,7
149,4
-0,6
5,2
843,0
67,4
1.078,1
Da det forventes, at pelsningssæsonen vil bringe antallet af mink ned på ca. 2 mio. dyr om-
kring 1. december 2020, vil en aflivningsopgave efter denne dato kunne gøres hurtigere og
billigere end før pelsningssæsonen.
Opsummering på scenarie 3
Dette scenarie rummer store udfordringer. Først vil der skulle skabes hjemmel til en sådan
ekspropriation af et helt erhverv, hvilket kræver en lovændring. Dernæst skal Fødevarestyrel-
sen gennemføre aflivningen af alle mink i Danmark.
Fødevarestyrelsen bemærker, at såfremt erhvervet bliver bekendt med planerne om at lade
samtlige mink i Danmark aflive, kan der være en bekymring for, at hovedparten af minkav-
lerne vælger ikke at pelse deres dyr til november. Der kan være en motivation til at få udbe-
talt kompensation for samtlige aflivede dyr i stedet for at bringe pelsene på et meget presset
marked, hvor pelslagrene pt. er fyldte, og priserne historisk lave. Motivationen kan både være
økonomi og bekvemmelighed. Ikke mindst da dyr, der ikke er pelsede som planlagt må for-
ventes at skulle afregnes som avlsdyr, der er dyrere.
Indsatserne i scenarie 3 anslås til ca. 2,9 mia. kr., såfremt det omfatter alle dyrene i alle dan-
ske minkfarme og ca. 1,1 mia. kr., såfremt det udelukkende omfatter avlsdyrene i alle besæt-
ninger. Den bevillingsmæssige konsekvens for Fødevarestyrelsen er opgjort til i alt ca. 2,8
mia. kr. hhv. 1,1 mia. kr. for de to delscenarier.
6
892
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Fødevarestyrelsens beregninger omfatter alene erstatning for dyrene og delvis driftstabser-
statning. Forbud mod minkavl vil også medføre, at minkfarme ikke længere har en værdi el-
ler kan omsættes som minkfarme. Dvs. den pant i ejendommen, som er stillet til sikkerhed
over for kreditforeninger og banker, vil ikke længere være tilstede, hvorved det må antages, at
dette scenarie vil kunne medføre et større antal konkurser.
Fødevarestyrelsens øvrige bemærkninger
Virkemidlerne i scenarie 1 tager sigte på at forhindre, at nye farme bliver smittet af menne-
sker og identificere nye smittede farme hurtigt, førend der sker smitte til mennesker gennem
hyppige tests af mink og mennesker og gennem korrekt brug af værnemidler. Aflivning af de
smittede minkbesætninger i scenarie 2 tager sigte på at forhindre smitte fra mink til menne-
sker i den periode, hvor COVID-19 fortsætter med at spredes blandt minkene efter sygdom-
men er konstateret. Ophør med minkproduktion tager sigte på at fjerne potentialet til spred-
ning af COVID-19 i mink.
Københavns Universitet og SSI vurderer, at ved korrekt brug af værnemidler, er risikoen for
spredning fra mink til mennesker meget begrænset. Københavns Universitet og SSI vurderer
endvidere, at aflivning af kendte smittede minkfarme med den nuværende procedure for op-
sporing af smittede farme vil have en begrænset effekt på risikoen for smitte til personer, der
dagligt færdes i besætningen og til personer, der sporadisk besøger farmen. Københavns Uni-
versitet og SSI anfører, at i forbindelse med aflivning skal minkene håndteres på et tidspunkt,
hvor en del af minkene udskiller virus. Den risiko, der er ved håndtering af positive mink til
aflivning, skal afvejes mod den risiko, der er ved pasning af positive mink.
Løsning
Fødevarestyrelsen indstiller, at håndteringen af COVID-19 i minkbesætningerne følger anbe-
falingerne i Notat om status og håndtering af COVID-19 i minkbesætninger (Scenarie 1).
Hermed prioriteres indsatsen i de to kommuner, der står for samtlige konstaterede smittede
mink, hvilket følger regeringens strategi om en hurtig og lokal indsats mod COVID-19.
7
893
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0312.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om Fødevarestyrelsens notat
af 21. september 2020 med bilag forklaret
74
, at han har læst og godkendt
materialet. Normalt ville Hanne Larsen have godkendt materialet, da det er
hendes område, men da hun var fraværende den pågældende dag, godkendte
han det på hendes vegne. Forevist notat af 21. september 2020: ”Vurdering af
omkostninger forbundet med 3 scenarier for håndtering af COVID-19 i mink-
besætninger” har han forklaret, at han ikke var bekendt med, at dokumentet
var til forberedelse af en regeringssag. Der var en bestilling på tre scenarier
fra departementet til videre brug. Han tror, at nogle fra krisestaben har været
pennefører på dokumentet, hvilket han kan udlede af initialerne. Initialer-
ne fra den første vedrører en indlånt medarbejder fra økonomifunktionen,
der formentlig har siddet med beregningerne. Han tror, at det var jurister i
krisestaben, eventuelt med bistand fra deres juridiske funktion, som skrev
afsnittet vedrørende hjemmel. På tidspunktet for notatets tilblivelse havde
han ikke en dialog med hverken Henrik Studsgaard eller Tejs Binderup om
scenarie 3. Han kan ikke udelukke, at der har været dialog om scenarie 3
på et lavere niveau i styrelsen. Det var Hanne Larsens arbejdsområde. Han
kunne efterfølgende konstatere, at dokumentet indgik i en CU-sag. Han fik
ikke materialet til CU-sagen. Han fik ikke nogen tilbagemelding på notatet
fra departementet. Han læste det pågældende notat. Han vidste ikke, at det
var forberedelse til en regeringssag. ”De pågældende sygdomme” må være en
af liste 3 og 4 sygdomme og ”Den pågældende sygdom” må være covid-19, vil
han umiddelbart mene. Selv om udgangspunktet var, at der skulle være en
veterinærfaglig begrundelse, blev beslutningen om aflivningen af raske mink
i zone 2 i sidste ende truffet ud fra et humant hensyn, hvilket også var årsa-
gen til, at der skulle komme en risikovurdering fra sundhedsmyndighederne.
Da man slog minkene ned på de tre farme i Nordjylland før sommerferien,
var det ud fra et forsigtighedsprincip. Da der i oktober 2020 var en alvorlig
risikovurdering for folkesundheden, vurderede de, at der med hjemmel også
i lov om hold af dyr, kunne etableres en zone, som blev på 7,8 km. Han hør-
te først om, at samtlige mink skulle aflives, efter regeringens beslutning på
KU-mødet den 3. november 2020. Der var ikke i Fødevarestyrelsen drøftelser
om aflivning af samtlige mink. Fra notatet af 21. september 2020 og op til
den 3. november 2020 om aftenen hørte han ikke noget herom. Notatet var
primært et økonomiteknisk notat.
74
Forklaringsdokumentet side 492f
894
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0313.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har for-
klaret bl.a.
75
, at det materiale, de notater, de redegørelser mv., som blev udar-
bejdet i Fødevarestyrelsen i september 2020, og hvori det blev konkluderet,
at der ikke var hjemmel til scenarie 3, som angik aflivning af alle mink, var
han bekendt med.
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist Fødeva-
restyrelsens notat af 21. september 2020 forklaret bl.a.
76
, at hun vil mene, at
det er det endelige notat. Hun foretog sig ikke noget i forhold til at undersøge,
om det juridiske i forhold til scenarie 3 var rigtigt, for man indstillede jo at
arbejde videre inden for scenarie 1, der omhandlede iværksættelse af ekstra
kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser. Hjemmelsproblemet står ret klart be-
skrevet i det notat. Det var noget, de diskuterede i kontoret, herunder med
Paolo Drostby. Hun husker ikke diskussioner herom med Tejs Binderup. Men
som hun husker det, blev notatet forelagt Tejs, og muligvis også ministeren,
som en del af en ØU-sag. Men det var vist Anders Kroman Liin, der var sags-
behandler på den sag, så hun husker det ikke nærmere. Hun havde også i det
fremadrettede en bevidsthed om, at det var Fødevarestyrelsens vurdering, at
der ikke var hjemmel. Men de gjorde ikke noget for at undersøge det nærmere.
Som sagt var det jo ikke et scenarie, man arbejdede på. Normalt laver man jo
en indstilling, som har en uddybet begrundelse og overvejelser for og imod
indstillingen. Det skete også i denne sag med indstilling om, at man valgte
scenarie 1. Hun kan ikke huske, om notatet af 21. september 2020 blev sendt
ud af huset i den form. Der blev arbejdet på mange forelæggelser af sagen
gennem september måned. Det skiftede mellem, om den skulle forelægges
som en ØU-sag eller en CU-sag. Det cover, der blev lavet, blev lavet om flere
gange undervejs, også i takt med at smitten steg.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om Fødeva-
restyrelsens notat af 21. september 2020 forklaret bl.a.
77
, at han er i tvivl om,
hvorvidt notatet blev forelagt for et regeringsudvalg. Det var departementet,
som skulle viderebehandle oplysningerne i notatet til brug for en regeringssag,
enten i form af en ØU-sag eller en CU-sag.
75
76
77
Forklaringsdokumentet side 348
Forklaringsdokumentet side 218f
Forklaringsdokumentet side 92
895
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0314.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har fore-
vist Fødevarestyrelsens notat af 21. september 2020 forklaret bl.a.
78
, at han
har set dokumentet hos sin bisidder. Han læste også dokumentet igennem,
da han modtog det fra Fødevarestyrelsen. Han konstaterede, at notatet var i
overensstemmelse med den bestilling, som departementet havde sendt. Han
blev bekræftet i, at der var et spørgsmål om hjemmel. Notatet gik op i huset
og blev godkendt – i hvert fald til og med kontorchefniveau. Notatet dannede
grundlag for beslutningsgrundlaget i forskellige udvalgssager. Der er specifik-
ke krav til, hvordan man skal udarbejde en regeringssag, og man ”klippede”
fra notatet til brug for disse regeringssager. Notatet var udtryk for, at man
nøgternt kunne komme med oplæg til forskellige scenarier. Embedsværket
fremlagde scenarierne. Det var op til politikerne at vælge. Man gjorde ikke
noget i departementet for at få afklaret hjemmelsproblematikken ved scenarie
3. Som han husker det, var der ikke en drøftelse af, hvorvidt man skulle gå et
spadestik dybere i en vurdering af § 30 i lov om hold af dyr. Det ville heller
ikke være naturligt, at en sådan afklaring skulle foretages af ham eller Katja,
da de ikke er jurister.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har om
Fødevarestyrelsen notat af 21. september 2020 forklaret
79
, at hun ikke var
inde over sagen, da hun var på ferie. Hun husker ikke, om hun blev sat ind i
sagen, da hun kom tilbage efter ferien. Bestillingen indebar, at de skulle be-
regne de økonomiske og offentlige konsekvenser ved tre forskellige scenarier.
Bestillingen kom samtidig med, at de forsøgte at bekæmpe smitten på mink-
farmene. Hun er bekendt med de store juridiske linjer og de mest almindelige
bekendtgørelser på deres område, men hendes kontor har jurister ansat til
det juridiske arbejde. Hun var ikke involveret i tilblivelsen af materialet. Hun
mindes ikke, at hun var med til at diskutere scenarierne, men notatet følger,
hvordan de normalt håndterede smittede dyrebesætninger. De havde dog ikke
tidligere prøvet at slå raske dyr ned inden for zonerne, da der normalt gjaldt
en karantæneperiode og en anmeldelsespligt af sygdomme blandt dyr. De
har hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr til også at slå raske dyr ned inden for
zonerne, men hun kender kun til et enkelt tilfælde fra Holland fra 00’erne,
hvor dette er sket. Her måtte de hollandske myndigheder slå raske dyr ned for
at få bugt med et udbrud af fugleinfluenza. De diskuterede på et tidspunkt,
78
79
Forklaringsdokumentet side 22
Forklaringsdokumentet side 1288ff
896
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0315.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
hvornår avlerne uden mink måtte begynde at avle igen, da der ikke var indført
et forbud mod minkavl. Hun henholder sig til juristernes fortolkning af § 30
i lov om hold af dyr. Hun er enig i, at Fødevarestyrelsens generelle opfattelse
af bestemmelsen er, at den alene gælder for bekæmpelse af en dyresygdom,
der er optaget på liste 3 eller 4 i listebekendtgørelsen. Covid-19 er optaget på
listebekendtgørelsen. Hun ved ikke, om der var en dialog mellem Fødevare-
styrelsen og Miljø- og Fødevareministeriets departement om de tre scenarier
for håndtering af smitte blandt mink. Hun var i så fald ikke involvereret heri.
9.2.2.13. FCU-mødet den 21. september 2020
Der var som ovenfor nævnt oprindeligt planlagt afholdelse af FCU-møde den
18. september 2020, men mødet blev af Sundhedsministeriet aflyst samme
dag, og det blev samtidig oplyst, at nyt møde ville blive afholdt den 21. sep-
tember 2020. Den 21. september 2020 oplyste Sundhedsministeriet i en mail
kl. 07.51, at punktet om mink var fjernet fra dagsordenen. I en mail samme
dag kl. 8.45 oplyste kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, at mink
i stedet skulle behandles på et ØU-møde efter aftale med Finansministeriet.
Der ses ikke udsendt fælles materiale til brug for mødet, men ved mail af
17. september 2020 sendte Maja Holm Andreasen, Sundhedsministeriet, til
Cecilie Birch, Justitsministeriet, en udgave af det cover: ”Håndtering af smit-
tespredning med COVID-19 i danske minkbesætninger”, som der havde været
arbejdet videre på, siden coveret oprindeligt havde været sendt ud til brug for
FCU-mødet den 11. september 2020.
Af coveret sendt til Justitsministeriet fremgår bl.a.:
”[Miljø- og Fødevareministeriet]
[Sundheds- og Ældreministeriet]
Håndtering af smittespredning med COVID-19 i danske minkbesæt-
ninger
Problem
Medio juni 2020 blev der for første gang konstateret COVID-19 i danske
minkbesætninger, og regeringen besluttede ud fra et forsigtighedsprin-
cip, at de tre smittede minkbesætninger skulle aflives.
897
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Samtidigt blev det besluttet at bede Fødevarestyrelsen (FVST) gennem-
føre en national screening for COVID-19. På basis af disse resultater
og anden indsamlet viden, udarbejdede FVST i samarbejde med Sund-
hedsstyrelsen (SST), Styrelsen for Patientsikkerhed
(STPS) og Statens Serum Institut (SSI) efterfølgende et skriftligt videns-
grundlag, som dannede baggrund for en fremadrettet strategi. Denne
strategi blev præsenteret af regeringen den 7. juli 2020 og indebærer
en inddæmning af smitten frem for aflivning af besætningerne.
Som en del af strategien blev det besluttet, at FVST skulle gennemføre to
overvågningsrunder, hvorefter der skal foretages en evaluering. Fødeva-
reministeren besluttede den 15. august 2020 at udvide overvågningen
med flere runder indtil pelsning. Der er siden 10. august fundet smitte
i yderligere 10 minkbesætninger, som alle er beliggende i Hjørring
Kommune. Det skal derfor drøftes i regeringen, om den nuværende
strategi for inddæmning af smitte i minkbesætninger skal fortsætte,
eller om den skal ændres.
Baggrund
Det første fund af COVID-19 i danske minkbesætninger blev bekræftet
den 15. juni 2020, og de tre smittede minkbesætninger blev ud fra et
forsigtighedsprincip aflivet. Sideløbende blev FVST bedt om at gennem-
føre en COVID-19-screening med stikprøveundersøgelse af
10 pct. af de danske minkfarme, i alt 125 besætninger. Resultatet af
undersøgelsen var, at ingen af de 125 undersøgte minkbesætninger var
smittede med COVID-19.
På basis af disse resultater og anden indsamlet viden, udarbejdede FVST
i samarbejde med SST, STPS og SSI et skriftligt vidensgrundlag, som
dannede baggrund for beslutningen om en fremadrettet strategi.
Den fremadrettede strategi blev præsenteret af regeringen den 7. juli
2020, og omfatter bl.a. udarbejdelse af regler om brug af værnemidler
ved håndtering af mink, information om disse regler, overvågning af
minkfarme i Danmark for COVID-19, tiltag til begrænsning af risikoen
898
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
for at mink undslipper minkfarmene og løber ud i naturen, samt anbe-
falinger for test af personer, der er beskæftiget på minkfarme.
Samtidigt besluttede regeringen, at den hidtidige praksis om aflivning
af COVID-19 positive minkbesætninger ville ophøre, når beslutnings-
grundlagets bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr trådte i kraft
den 17. juli 2020.
Som en del af strategien blev det besluttet, at FVST skulle gennemfø-
re overvågning. Overvågningen foregår ved, at minkejerne indsender
prøver fra døde mink til undersøgelse hos SSI hver tredje uge. Et evt.
viruspositivt resultat bliver betragtet som en mistanke og håndteres af
FVST med udtagning af yderligere prøver fra besætningen til verifikati-
on af resultatet. To af de 13 smittede besætninger er blevet identificeret
gennem denne overvågning.
Samtidigt har FVST og sundhedsmyndighederne etableret et samarbej-
de om COVID-19, som bl.a. omfatter en gensidig orientering om mulig
smitte hos personer, der har kontakt med minkbesætninger.
Til og med 14. september 2020 kl.12.00 har FVST håndteret i alt 29
mistanker om COVID-19 i minkbesætninger. 15 af de 29 besætninger
er identificeret ved underretning fra sundhedsmyndighederne om, at
personer med relation til besætningen er testet positiv for COVID-19.
Indtil videre har undersøgelser i besætningerne vist, at 8 af disse er
smittede.
Endeligt er en smittet besætning fundet ved indberetning om sygdom
hos minkene fra den praktiserende dyrlæge.
Dvs. der siden det første fund af smitte i mink i Danmark, nu er kon-
stateret COVID-19 i i alt 13 minkbesætninger. Alle beliggende i Nord-
jylland.
Den samlede status for COVID-19 i minkbesætninger pr. 14. september
2020 kl.12 er angivet i
tabel 1
herunder. 28 af de 29 besætninger nævnt
i tabellen er beliggende i Nordjylland, mens den sidste besætning (den
antistof positive besætning), er beliggende på Sjælland.
899
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0318.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Udviklingen i COVID-19 i minkbesætninger opdateres løbende på Fø-
devarestyrelsens hjemmeside.
Tabel 1
Status for COVID-19 i minkbesætninger pr. 14. september 2020, kl. 12.00
Aflivet
Under
Under
OT op-
I alt
OT*
OT*
hævet
(udred-
(fritest-
ning)
ning
pågår)
Status antal besætninger
Smittede
Mistænkte under afklaring
Mistænkte afklarede
(antistof positive virus
negative)
Mistænkte afklarede
(negative for både virus og
antistoffer)
I alt
Anm.:
3
0
0
8
10
0
2
0
0
0
0
1
13
10
1
0
0
0
5
5
29
Kilde:
Opgørelse pr. 14. september 2020 kl. 12.00 over antal minkbesætninger undersøgt
som følge af mistanke om COVID-19 smitte efter anmeldelse fra Styrelsen for Pa-
tientsikkerhed, praktiserende dyrlæge eller ejer, eller på mistanke opstået ved fund i
overvågningsprøver. Det bemærkes endvidere, at datagrundlaget er dynamisk, hvorfor
de nævnte tal kan ændre sig over tid, idet der efterfølgende kan foretages rettelser i
datagrundlaget på grund af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv.
*OT = Offentligt tilsyn.
FVST
Løsning
SSI har udarbejdet en fornyet risikovurdering og finder, at den plud-
selige øgning i antallet af smittede minkbesætninger i et afgrænset
område, hvor der samtidig er en høj incidens (26,4/100.000 i uge 35)
blandt mennesker, er bekymrende. SST, STPS og FVST deler denne
bekymring. En øget opmærksomhed på målrettet forebyggelse, over-
vågning og håndtering af smitteudbrud i relation til minkbesætninger
vurderes derfor nødvendig.
SSI vurderer, at risikoen for introduktion af COVID-19 til minkfarme
via mennesker aktuelt er høj, og at risikoen for spredning fra mink-
farme via mennesker til det omgivende samfund ligeledes er til stede.
Det vurderes, at denne risiko kan mindskes ved hurtigere erkendelse
900
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
af smitte blandt såvel mink, som personer med tilknytning til mink-
besætninger, i kombination med implementering af mere omfattende
forebyggende foranstaltninger, som blandt andet omfatter en øget over-
vågning og opsporing af smitte blandt mink og ansatte på minkfarme,
samt en intensivering af de eksisterende anbefalinger og regionale tiltag
ved udbredt smitte på flere farme, jf.
bilag 1.
STPS, SSI og SST vurderer, at det er for vanskeligt og ressourcekræven-
de at opnå en effektiv epidemiologisk udredning af minkbesætninger,
idet minkbesætningernes ejer ikke behøver at bidrage til smitteudred-
ning, og derudover, at det er vanskeligt at udveksle oplysninger mel-
lem forskellige myndigheder. Det fremgår af en rapport udarbejdet af
Københavns Universitet, baseret på interview af 79 minkbesætninger
i hele Danmark i perioden 25. juni – 1. juli 2020, at der var 33 pct., der
brugte håndsprit og 47 pct., der anvendte værnemidler. Undersøgelsen
er gennemført før implementering af de skærpede foranstaltninger i
bekendtgørelsen. Der foreligger ikke afklaring af, om der har været
person til person kontakt imellem personkredsen for de involverede
minkfarme.
SSI anfører, at der sker betydende genetiske ændringer i minkvarianten,
som vække bekymring for fremtidig human immunitet. Der er endnu
ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser til at kunne konkludere,
om ændringerne i den unikke minkvariant er så væsentlige, at det kan
forventes, at en vaccineeffekt bliver svækket. SSI udarbejder en beskri-
velse af relevante virusmutationer i forbindelse med smitte i relation til
minkbesætningerne og en efterfølgende risikovurdering af de fundne
mutationer. Risikovurderingen kan give anledning til yderligere tiltag,
herunder om aflivning af smittede besætninger bør komme på tale.
Såfremt risikovurderingen giver anledning til at foreslå nedslagning
i større omfang, udarbejdes et særskilt beslutningsgrundlag herunder
med henblik på en konsolideret beskrivelse af kompensationsmodeller
og de samlede erhvervs- og statsfinansielle aspekter heraf.
Som besluttet i strategien, gennemfører FVST en evaluering af over-
vågningen for COVID-19 i minkbesætninger. Ved evalueringen vil re-
sultater blive vurderet i sammenhæng med den øvrige situation for
COVID-19 i mink. Evalueringen kan give anledning til yderligere tiltag.
901
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0320.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
SSI vurderer, at det bør overvejes at udstede generelle anbefalinger om,
at personer, der kommer i minkfarme eller deler bolig med personer,
som bor i minkfarme, begrænser deres sociale netværk. Det mener STPS
er en yderlig stigmatisering af denne befolkningsgruppe.
STPS mener at det i givet fald er mere hensigtsmæssigt at slå minkene
ned. Såfremt det besluttes, at de smittede besætninger ud fra et forsig-
tighedsprincip skal slås ned, vil det medføre omkostninger til erstatnin-
ger. Det er tidligere vurderet, at omkostningerne hertil med betydelig
usikkerhed kan udgøre 1,0-1,5 mia. kr., baseret på en antagelse om 10
pct. smittede besætninger.
Sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen har udarbejdet et ko-
ordineret forslag til tiltag, der vurderes at kunne minimere yderligere
smittespredning uden at slå minkbesætningerne ned, jf.
bilag 1,
som
blandt andet indebærer en intensivering af test af personer tilknyttet
minkfarme. Muligheden for at tilbyde test vil skulle prioriteres i forhold
til den tilgængelige testkapacitet. Det vil ligeledes skulle afklares, om
der er behov for ny hjemmel til flere af de foreslåede løsninger.
Indstilling
Det indstilles, at der drøftes følgende løsningsmuligheder:
- der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor alle smittede
besætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip og/eller
- der iværksættes alternative tiltag, som er anbefalet af sundhedsmyn-
dighederne og Fødevarestyrelsen,
jf. bilag 1
eller
- der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor alle minkbe-
sætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip
Det indstilles, at MFVM og SUM ultimo oktober forelægger en ny vur-
dering af smittespredning i minkfarme for CU, såfremt der træffes
beslutning om ikke at slå alle minkbesætninger ned.
…”
902
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0321.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
9.2.2.13.1. Arbejdet i Justitsministeriet
Justitsministeriet, Koordinationskontoret, v/Cecilie Birch, udarbejdede den
17. september 2020 ”KOMMENTERET DAGSORDEN til brug for møde i FCU
mandag den 21. september 2020”, hvor punkt 7 på dagsordenen var: ”Hånd-
tering og smittespredning på danske minkbesætninger”.
Af den kommenterede dagsorden fremgår bl.a.:
”…
7) Håndtering af smittespredning på danske minkbesætninger
…
Justitsministeriet er ikke i hovedet på sagen, og Miljø- og Fødevare-
ministeriets departementschef forventes at forelægge sagen. Departe-
mentschefen forventes ikke at tage ordet, men kan dog tilkendegive
nedenstående.
Departementschefen kan tilkendegive følgende:
∙ Det er væsentligt, at der tages stilling til, om omkostninger til erstat-
ninger modsvarer fortjenesten ved eksport. [Kan beløbet for erstat-
ning sammenholdes med, hvilke omkostninger der er ved ikke at slå
besætningerne ned (ressourcer, kontrol, test osv.)?]
∙ Det er positivt, at der i sagen allerede nu tages stilling til, hvad man
gør, hvis det fortsætter på denne måde. [Det er vigtigt, at der kom-
mer en politisk drøftelse af, hvor længe en strategi om ikke at slå
minkbesætningerne ned kan holde.]
Der skal tages stilling til, om den nuværende strategi for inddæmning
af smitte i minkbesætninger skal fortsætte, eller om den skal ændres.
Sagen blev senest behandlet på FCU den 11. september 2020, og si-
den da har SSI udarbejdet en fornyet risikovurdering og finder, at den
pludselige øgning i antallet af smittede minkbesætninger i et afgrænset
område, hvor der samtidig er en høj incidens (26,4/100.000 i uge 35)
blandt mennesker, er bekymrende.
Regeringen præsenterede den 7. juli 2020 en strategi for håndtering
af smitte i minkbesætninger, der bl.a. omfatter udarbejdelse af regler
om brug af værnemidler ved håndtering af mink, information om disse
903
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0322.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
regler, overvågning af minkfarme i Danmark for COVID-19, tiltag til
begrænsning af risikoen for at mink undslipper minkfarmene og løber
ud i naturen, og anbefalinger for test af personer, der er beskæftiget
på minkfarme.
Samtidigt besluttede regeringen, at den hidtidige praksis om aflivning
af COVID-19-positive minkbesætninger ville ophøre, når de nye regler
trådte i kraft den 17. juli 2020.
Siden de første fund af smitte i mink i Danmark i juni 2020 er der
konstateret COVID-19 i i alt 13 minkbesætninger. Alle beliggende i
Nordjylland. SSI vurderer fortsat, at risikoen for introduktion af CO-
VID-19 til minkfarme via mennesker aktuelt er høj, og at risikoen for
spredning fra minkfarme via mennesker til det omgivende samfund
ligeledes er til stede. Det vurderes, at denne risiko kan mindskes ved
hurtigere erkendelse af smitte blandt såvel mink som personer med
tilknytning til minkbesætninger i kombination med implementering
af mere omfattende forebyggende foranstaltninger, som blandt andet
omfatter en øget overvågning og opsporing af smitte blandt mink og
ansatte på minkfarme samt en intensivering af de eksisterende anbefa-
linger og regionale tiltag ved udbredt smitte på flere farme,
jf. bilag 1.
Som besluttet i strategien gennemfører FVST en evaluering af over-
vågningen for COVID-19 i minkbesætninger, som vil blive vurderet i
sammenhæng med den øvrige situation for COVID-19 i mink. Evalue-
ringen kan give anledning til yderligere tiltag.
SSI vurderer, at det bør overvejes at udstede generelle anbefalinger om,
at personer, der kommer i minkfarme eller deler bolig med personer,
som bor i minkfarme, begrænser deres sociale netværk. Det mener STPS
er en yderlig stigmatisering af denne befolkningsgruppe. STPS mener,
at det i givet fald er mere hensigtsmæssigt at slå minkene ned. Såfremt
det besluttes, at de smittede besætninger ud fra et forsigtighedsprincip
skal slås ned, vil det medføre omkostninger til erstatninger.
Det indstilles på den baggrund i sagen, at følgende løsningsmodeller
drøftes:
904
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
∙ At der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor alle smit-
tede besætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip og/eller:
∙ At der iværksættes alternative tiltag, som er anbefalet af sundheds-
myndighederne og Fødevarestyrelsen,
jf. bilag 1
eller:
∙ At der udarbejdes beslutningsgrundlag for en løsning, hvor alle
minkbesætninger slås ned ud fra et forsigtighedsprincip.”
9.2.2.14. FØU-mødet den 23. september 2020
Den 23. september 2020 blev der afholdt møde i FØU. Af den endelige dags-
orden, som blev sendt ved Finansministeriets mail af 22. september 2020
til en række departementschefer og afdelingschefer samt departementsråd,
herunder Peter Stensgaard Mørch, Sophus Garfiel, Jens Brøchner, Marie Hind-
hede, Michael Dithmer, Søren Kryhlmand, Christian Liebing og Kent Harnisch,
fremgår det, at departementschef Henrik Studsgaard, Fødevareministeriet, og
departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, var inviteret til drøftelse
af dagsordenspunkt 5: ”Håndtering af coronasmitte i minkbesætninger (Bilag
5)”.
Departementschef Peter Stengaard Mørch, Finansministeriet, var mødeleder.
Derudover deltog på dagsordenspunktet vedrørende mink blandt andre depar-
tementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, departementschef i Miljø- og
Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, kontorchef Karen Nilaus, Statsmini-
steriet, og departementschefsekretær Kristoffer Krohn Schaldemose.
På mødet blev det besluttet at følge indstillingen, som indebar at tage en ræk-
ke styrkede foranstaltninger til efterretning vedrørende hindring af smitte i
minkbesætninger bl.a. brug af værnemidler, overvågning og stikprøvekon-
troller.
9.2.2.14.1. Fælles materiale udsendt i anledning af FØU-mødet den 23.
september 2020
Dagen før mødet, den 22. september 2020 kl. 17.49, udsendte Finansmini-
steriet til en lang række personer i forskellige ministerier bilag 5 (cover) til
brug for mødet. Bilaget svarede indholdsmæssigt til den version af cover, som
fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, havde udsendt
dagen før ved mail af 21. september 2020 kl. 19.14, jf. afsnit 9.2.2.10.4.
905
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0324.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der var i bilag 5 (coveret) nævnt muligheden for at aflive alle mink, og det
var beskrevet, at dette ville være meget vidtgående og kræve belysning af
kompensation. Der var endvidere omtale af ekspropriation.
Indstillingen i bilag 5 (coveret) lyder som følger:
”…
Indstilling
Det
indstilles,
at
– Orienteringen om de iværksatte tiltag til håndtering af CO-
VID-19-smitte i
minkbesætninger tages til efterretning
– Det drøftes, om der er politisk ønske om at skærpe indsatsen yder-
ligere
…”
Af bilag 5 (coveret) fremgår bl.a.:
”
(Miljø- og Fødevareministeriet)
Sundheds- og Ældreministeriet
[Erhvervsministeriet]
Finansministeriet
Håndtering af coronasmitte i mink
BILAG 5
22. september 2020
Problem
Der er på kort tid sket en stigning i antallet af danske minkbesætnin-
ger, som enten er smittede med COVID-19 eller under mistanke herfor.
Stigningen er lokalt afgrænset til det nordlige Jylland. Der orienteres
med sagen om en række nye tiltag, der er iværksat på baggrund af
smittestigningen.
Baggrund
Siden juni 2020 er der blevet konstateret COVID-19-smitte i danske
minkbesætninger.
906
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at risikoen for introduktion af
COVID-19 til minkfarme via mennesker aktuelt er høj, og at risikoen
for spredning fra minkfarme via mennesker til det omgivende samfund
ligeledes er til stede,
jf. risikovurderingen i bilag 1.
De tre først smittede minkbesætninger blev ud fra et forsigtighedsprin-
cip aflivet i juni. Samtidig blev Fødevarestyrelsen (FVST) bedt om at
gennemføre en COVID-19-screening med stikprøveundersøgelse af 10
pct. af de danske minkfarme, i alt 125 besætninger. Ingen af de 125
undersøgte minkbesætninger var smittede med COVID-19.
Ligeledes blev der igangsat et arbejde med at udarbejde en samlet stra-
tegi for den fremadrettede håndtering af COVID-19 smitte i minkbe-
sætninger. Strategien, som trådte i kraft i juli måned, omfatter bl.a.
regler om brug af værnemidler ved håndtering af mink, information
om disse regler, overvågning af minkfarme i Danmark for COVID-19,
tiltag til begrænsning af risikoen for at mink undslipper minkfarmene
samt anbefalinger for test af personer, der er beskæftiget på minkfarme.
Samtidigt besluttede regeringen, at den hidtidige praksis om aflivning
af COVID-19 positive minkbesætninger skulle ophøre, når beslutnings-
grundlagets bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr trådte i kraft
17. juli 2020.
SSI har udarbejdet en fornyet risikovurdering og finder, at den pludseli-
ge øgning i antallet af smittede minkbesætninger i et afgrænset område,
hvor der samtidig er en høj incidens af smitte blandt mennesker, er
bekymrende. De øvrige ansvarlige myndigheder: FVST, Sundhedsstyrel-
sen (SST) og Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), deler bekymringen.
SSI anfører endvidere, at der er en teoretisk mulighed for, at effekten
af COVID-19-vacciner vil være påvirket af mutationerne i de nye vi-
rusvarianter i minkene. Risikoen for, at der opstår nye mutationer i
minkbesætninger er meget stor, idet virus vil prøve at tilpasse sig minks
luftveje og at den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere
mutationer ved videresmitte til mennesker i Danmark kan udgøre en
potentiel fare for folkesundheden. SSI kan dog ikke give en entydig
907
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0326.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
anbefaling vedrørende spørgsmålet, om der skal foretages aflivning af
minkbesætninger eller ej, jf.
bilag 2.
Situationen i Nederlandene
I Nederlandene har der ligeledes været konstateret COVID-19 i mink. De
nederlandske myndigheder har indstillet til Kabinettet, at en ordning
med udfasning af minkproduktion, som var planlagt til udgangen af
2023, fremskyndes til udgangen af 2020.
Pr. 17. september 2020 var der 53 COVID-19 smittede minkfarme i
Nederlandene. Nederlandene har indtil nu praktiseret nedslagning af
alle positive minkbesætninger med erstatningsudbetaling til ejerne.
Nederlandene har afsat i alt 183 millioner euro til håndtering af ud-
fasningen af minkproduktionen med udgangen af 2023. Den neder-
landske minkproduktion er væsentligt mindre end den danske, idet
der i Nederlandene er ca. 150 minkbesætninger. I Danmark er der ca.
1.1000 minkbesætninger.
Løsning
Som følge af de forhøjede smittetal har sundhedsmyndighederne og
FVST medio september iværksat en række nye tiltag, heriblandt stik-
prøvekontrol i nordjyske minkbesætninger, som er foreslået af sund-
hedsmyndighederne og FVST, herunder ift. målrettet forebyggelse, øget
overvågning og test samt relateret til proceduren for håndtering af
smitteudbrud. Tiltagene er beskrevet i
bilag 1
og omkostninger hertil
udgør ca. 9,8 mio. kr. Nogle af de foreslåede tiltag kræver dog nærmere
undersøgelser, før de kan iværksættes.
Figur 1
Tidslinje
. juni: Første
smitte konstateret
Overvågning:
mistænkte
besætninger
April
Maj
Juni
Juli
. juli: Ny strategi
træder i kraft
September
Oktober
. september:
Skærpede tiltag
908
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Såfremt der er politisk ønske om en skærpet indsats, vil næste skridt
formentlig være en overvejelse om aflivning af minkbesætninger i hø-
jere grad end i dag. Det følger dog for nuværende ikke af sundheds-
myndighedernes anbefalinger, jf.
bilag 2.
I forbindelse med aflivning af de første tre besætninger blev der fastsat
en kompensationsgrad
i henhold til bestemmelserne i Lov om hold af dyr. Et påbud om af-
livning vurderes ud fra et juridisk synspunkt at have karakter af eks-
propriation, hvorfor der vil være krav om fuld kompensation for de
aflivede minks værdi.
Der er aktuelt konstateret smitte i 20 besætninger. En aflivning af disse
skønnes at beløbe sig til 82,9 mio. kr. (37,5 mio. kr. hvis aflivning sker
efter pelsning). Dertil kommer efterfølgende udgifter til kompensation
for aflivning af eventuelle yderligere besætninger, som måtte konsta-
teres smittet gennem de igangsætte overvågningsaktiviteter. Omkost-
ningerne ved en genoptagelse af den beskrevne aflivningspraksis vil
dermed afhænge af smitteudviklingen.
Der kan også ske aflivning af alle minkbesætninger ud fra et forsigtig-
hedshensyn.
Dette vil dog være meget vidtgående og forudsætter en belysning af
kompensation af de berørte besætningsejere, der skønnes at beløbe sig
til 3,0mia. kr. (aflivning før pelsning) og 1,13mia. kr. (aflivning efter
pelsning) hertil skal lægges tab af bygninger og udstyr samt håndtering
af de ca. 6.000 arbejdspladser i minkerhvervet.
Indstilling
Det
indstilles,
at
∙ Orienteringen om de iværksatte tiltag til håndtering af CO-
VID-19-smitte i minkbesætninger tages til efterretning
∙ Det drøftes, om der er politisk ønske om at skærpe indsatsen yder-
ligere
909
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0328.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Forventet modtagelse
Det forventes at blive mødt med kritik fra erhvervet, såfremt det beslut-
tes at aflive mink i større grad end i dag, herunder fordi effekterne af
strategien, der blev iværksat i juli, samt de skærpede foranstaltninger,
som netop er iværksat, endnu ikke er klarlagt.
Procedure
Såfremt der er ønske om en skærpet indsats, forelægges regeringen et
beslutningsoplæg herom.
Kommunikation
MFVM forestår kommunikationen vedr. håndtering af COVID-19-smit-
te i mink.”
Af bilag 1, som også dannede baggrund for FØU-mødet den 23. september
2020, fremgår bl.a.:
”(Miljø- og Fødevareministeriet)
Sundheds- og Ældreministeriet
[Erhvervsministeriet]
Finansministeriet
22. september 2020
Bilag 1: Anbefalinger vedrørende håndtering af udbrud af COVID-19
på minkfarme
Bilaget er udarbejdet med bidrag fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for
Patientsikkerhed, Statens Serum Institut samt Fødevarestyrelsen. De
anbefalede tiltag bygger på, hvordan situationen så ud pr. 16. septem-
ber 2020.
…
Risikovurdering
Siden 10. august 2020 er der fundet smitte med COVID-19 i 17 mink-
besætninger, heraf er de 10 mistanker opstået inden for de seneste 2
uger. De 15 af de 17 minkbesætninger ligger i Hjørring Kommune inden
for en radius af 9 km. Afstanden mellem smittede minkbesætninger
er typisk 1-2 km.
910
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
…
SSI har udarbejdet en fornyet risikovurdering og finder, at den plud-
selige øgning i antallet af smittede minkbesætninger i et afgrænset
område, hvor der samtidig er en høj incidens (26.4/100.000 i uge 35)
blandt mennesker, er bekymrende. SST, STPS og FVST deler denne
bekymring. En øget opmærksomhed på målrettet forebyggelse, over-
vågning og håndtering af smitteudbrud i relation til minkbesætninger
vurderes derfor nødvendig.
SSI har indtil nu lavet helgenom-sekventering af de første 5 smittede
minkbesætninger i Nordjylland, hvori den unikke minkvariant af CO-
VID-19 er fundet. Denne variant har spredt sig til lokalsamfundet samt
givet anledning til selvstændige smittekæder uden for lokalområdet.
Der pågår undersøgelser for at bekræfte typen i de resterende positive
minkbesætninger. Det kan konkluderes, at smitte med COVID-19 sker
fra menneske til mink, og at der fortsat sker smitte fra minkbesætnin-
ger til det omgivende samfund. Dette er sandsynliggjort på baggrund
af viden om, at samme unikke minkvariant er fundet i en modificeret
udgave i minkfarm 4 og hos et førskolebarn med tilknytning til per-
sonkredsen ved minkbesætning 4.
Sammenfattende vurderer SSI, at risikoen for introduktion af COVID-19
til minkbesætninger via mennesker aktuelt er høj. Risiko for spredning
fra minkbesætninger via mennesker til det omgivende samfund er lige-
ledes til stede, men omfanget af denne smitte er vanskelig at vurdere.
Det vurderes dog, at denne risiko kan mindskes ved hurtigere erkendel-
se af smitte blandt såvel mink som personer med tilknytning til mink-
besætninger i kombination med implementering af mere omfattende
forebyggende foranstaltninger.
Det bemærkes, at der er identificeret en unik minkvariant af COVID-19
i smittet minkbesætning 1 til 5. Undersøgelser af isolater fra smittet
minkbesætning 6 til 17 pågår stadig. Den unikke minkvariant har ud-
viklet mutation i det område af virus, som koder for ”spike-proteinet”,
og dermed den del af virus, som en lang række internationale vacci-
ne-kandidater er rettet imod. Mutationen ser ud til at være sket på
smittet minkbesætning 1 som følge af tilpasning til mink, og den unikke
911
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
minkvariant har spredt sig videre derfra. Den pågældende ændring i
”spike-proteinet” er en konservativ ændring, som kun forventes at påvir-
ke strukturen af proteinet i mindre grad. Der er i et nyligt internationalt
studie vist, at andre mutationer i ”spike-proteinet” kan gøre virus mere
infektiøst og bedre i stand til at undvige erhvervet immunitet. Der er
endnu ikke foretaget tilstrækkelige undersøgelser til at kunne konklu-
dere, om ændringerne i den unikke minkvariant er så væsentlige, at
det kan forventes, at en vaccineeffekt bliver svækket.
SSI anfører, at der fortsat sker betydende genetiske ændringer i mink-
varianten, som vækker bekymring for fremtidig human immunitet.
Ved de yderligere undersøgelser af smittet minkbesætning nr. 4 er der
konstateret yderligere ændringer i ”spike-proteinet”. SSI udarbejder en
risikovurdering om betydningen af de nye fund.
Foreslåede tiltag
De tiltag, der blev besluttet af miljø- og fødevareministeren og sund-
heds- og ældreministeren i juli 2020 er brugbare og har haft effekt
i store dele af landet. Dog viser den nuværende øgede forekomst af
smittede minkbesætninger i Hjørring Kommune, at de iværksatte for-
anstaltninger med fordel kan udbygges og målrettes ved nedenståen-
de anbefalinger. Initiativerne igangsættes hurtigst muligt. Dog vil de
initiativer, hvor der er anført, at der evt. mangler hjemler først bliver
undersøgte, og såfremt der kan tilvejebringes hjemmel (via bekendt-
gørelse) iværksat.
…
Pelsningssæsonen indledes til november. Pelsningen vil betyde en kraf-
tig reduktion i antallet af dyr i besætningerne. Erhvervet forventer
endvidere lukning af besætninger og en omfattende reduktion i antallet
af avlsdyr i de minkbesætninger, som fortsætter.
Som besluttet i strategien, gennemfører FVST en evaluering af overvåg-
ningen for COVID-19 i minkbesætninger. Ved evalueringen vil resulta-
ter blive vurderet i sammenhæng med den øvrige COVID-19 situation
i mink. Evalueringen kan give anledning til yderligere tiltag.”
Af bilag 2, som også dannede baggrund for FØU-mødet den 23. september
2020, fremgår:
912
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0331.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
”Sundheds- og Ældreministeriet
(Miljø- og Fødevareministeriet)
22. september 2020
Bilag 2: Risikovurdering vedrørende virusmutationer blandt mink
samt spørgsmålet om aflivning
Bilaget er udarbejdet med bidrag fra SSI samt Dansk Veterinær Konsor-
tium (som er et samarbejde mellem Københavns Universitet og SSI).
Sammenfattende vurderer SSI, at risikoen for, at der opstår nye muta-
tioner i minkbesætninger er meget stor, idet virus vil prøve at tilpasse
sig minks luftveje og at den fortsatte udvikling af virus i mink med
flere og flere mutationer og spredning ved videresmitte til mennesker
i Danmark kan udgøre en potentiel fare for folkesundheden.
SSI har oplyst, at den Hollandske strategi med aflivning af besætninger
ikke har løst problemet, hvilket sandsynligvis skyldes, at de smittede be-
sætninger findes relativt sent i forløbet, og at et supplement til aflivning
af smittede besætninger derfor kan være aflivning af nabobesætninger.
Dette er dog en meget omfattende intervention.
Risikovurdering ved fundne mutationer(SSI)
Den fortsatte smitte blandt mink har ført til, at der er opstået nye vi-
rusvarianter i minkene, der også er blevet spredt videre til mennesker
tæt på farmene og videre i Nordjylland især.
De to observerede varianter vækker særligt opmærksomhed, da de fin-
des i et område af virusgenomet, der koder for det protein, som virus
bruger til at inficere kroppens celler med. Efter en naturlig infektion
danner man antistoffer overfor netop dette protein, og mange af de po-
tentielle COVID-19-vaccinekandidater er således også baseret på dette
protein. Der er derfor en teoretisk mulighed for at effekten af spike-ba-
serede COVID-19-vacciner kan være påvirket, når der sker ændringer
i denne del af arvematerialet.
913
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Endvidere er der er en teoretisk risiko for, at personer – der allerede
har været smittet – kan blive smittet igen, fordi deres antistoffer ikke
beskytter imod de nye varianter.
Det skal bemærkes, at der på verdensplan og i Danmark, også er ob-
serveret andre mutationer i spikeproteinet på Sars-CoV-2-virus opstået
hos mennesker, og at man hidtil at vurderet at de nuværende vacci-
nekandidater vil kunne dække de variationer af virus, der er opstået
henover foråret.
Selvom man for nuværende ikke med sikkerhed kan sige, hvad betyd-
ningen af de observerede mutationer har for folkesundheden, giver
de anledning til en generel bekymring om udvikling af mutationer af
COVID-19 i minkbestanden.
Minkpopulationen i Danmark omfatter mange dyr. Der produceres
således mere en 17 millioner minkskind om året. Erfaringen er indtil
videre at større minkfarme kan smittes fuldt igennem inden for få uger,
og at det har været udfordrende at holde smitten ude. Dette betyder at
risikoen for at der opstår nye mutationer er meget stor, også idet virus
vil prøve at tilpasse sig minks luftveje. Den fortsatte udvikling af virus
i mink med flere og flere mutationer i spikeproteinet og spredning ved
videresmitte til mennesker i Danmark, kan derfor udgøre en potentiel
fare for folkesundheden.
Spørgsmålet om aflivning (Dansk Veterinær Konsortium)
Det vurderes, at aflivning af kendt smittede minkfarme med den nuvæ-
rende procedure for opsporing af smittede farme vil have en begræn-
set effekt på risikoen for smitte til såvel personer, der dagligt færdes
i besætningen, som til personer der sporadisk besøger farmen og til
andre minkfarme. I Holland har man anvendt en strategi der omfatter
aflivning af alle mink på inficerede farme uden at have været i stand til
at stoppe smitten. Der er nu inficeret mere end 50 farme i Holland. Det
skal bemærkes, at i forbindelse med aflivning skal minkene håndteres
på et tidspunkt, hvor en del af minkene udskiller virus. Den risiko, der
er ved håndtering af positive mink til aflivning, skal imidlertid opvejes
mod den risiko der er ved pasning af positive mink. Selv om personalet
skal bruge ekstra værnemidler, når de færdes i en positiv besætning,
914
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
kan der være en risiko forbundet med at en del af personalet er ufag-
lært og har begrænset viden om hygiejne. En aflivning kan organiseres
mere struktureret og formodes at blive foretaget af personer med øget
kendskab til brug af værnemidlet.
Forebyggende aflivning anvendes i særlige tilfælde i forbindelse med
udbrud af alvorlige smitsomme husdyrsygdomme. Formålet med fore-
byggende aflivning er at reducere antallet af modtagelige individer, der
vurderes at være i risiko for at blive smittet, hvilket typisk forbindes
med en geografisk udbredelse i områder med smittede besætninger.
For at forhindre en fortsat spredning til yderligere minkfarme samt i
lokalsamfundet kunne det overvejes at aflive mink i minkfarme, der
vurderes at være i risiko for at blive smittet. En reduktion i antallet af
smittede farme vurderes at kunne reducere den massive virusproduk-
tion og dermed risikoen for at der opstår mutationer i virus, der giver
nye ”minkvarianter”, i forbindelse med infektion af op til 30.000 mink
i en enkelt besætning.
Desuden vil det kunne reducere risikoen for at yderligere personer
smittes fra mink, og således at der derfra opstår nye smittekæder. For-
byggende aflivning af mink udgør ikke en øget risiko for personer, der
håndterer minkene, såfremt minkene ikke er smittet på aflivningstids-
punktet.
Det skal imidlertid bemærkes, at man normalt i forbindelse med an-
vendelse af forebyggende aflivning fjerner potentielt smittede og/eller
modtagelige dyr i et område. I den nuværende situation med COVID-19,
vil der stadig være smittede personer fordelt over hele landet og nye
introduktioner til minkfarme i andre områder kan derfor forekomme,
hvorfor fortsat overvågning er vigtig.”
9.2.2.14.2. Arbejdet i Statsministeriet
Den 23. september 2020 kl. 11.34 – forud for FØU-mødet samme dag – sendte
konsulent Andreas Meldgaard Goth, Statsministeriet, en mail til kontorchef
Karen Nilaus, ligeledes Statsministeriet, med bemærkninger til dagsordens-
punktet om mink, herunder bilag 5 (coveret):
915
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0334.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Bemærkninger:
∙ Der er tale om en orienteringssag for nye tiltag ifm. coronasmitte
blandt mink.
∙ STMn godkendte i sommers den oprindelige strategi for håndtering
af corona blandt mink. De nye tiltag skal ses i forlængelse heraf.
∙ FM har tidligere oplyst, at SST har haft overvejelser om at anbefale
at alle mink i DK skal nedslås samt indføre en karensperiode for
minkhold. Et sådan indgreb vil være dyrt (minkeksport står for flere
milliarder om året).
En total nedlæggelse af minkproduktionen i DK inkl. en karensperio-
de er, ud fra hvad FM tidligere har oplyst, ikke mulig at finansiere via
coronapenge. Det vil være en strukturel virkning. Dog virker det til, at
risikoen for mutation og voldsom smittespredning er reel.
∙ Operationelt bør sagen formentlig bare følges meget tæt. Særligt i
coronaudvalget.
…”
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forklaret bl.a.
80
,
at hun ikke deltog i FØU-mødet den 23. september 2020, og at hun er meget
sikker på, at hun ikke blev orienteret om Andreas Meldgaard Goths bemærk-
ninger. Hun fik imidlertid de samme oplysninger i den i Statsministeriet
udarbejdede håndakt til brug for ØU-mødet den 30. september 2020.
Kontorchef Karen Nilaus, Statsministeriet, har forklaret bl.a.
81
, at hun deltog
den 23. september 2020 som chefkonsulent i det forberedende ØU-møde som
vikar for Christian Liebing. Hun deltog ikke i forberedelsen af ØU-mødet. Hun
fik at vide ca. 45 minutter før mødets start, at hun skulle deltage. Da hun fik
at vide, at hun skulle deltage i det forberedende møde, forsøgte hun at læse
materialet med fokus på coveret, ligesom hun læste korte bemærkninger på
mails fra de involverede sagsbehandlere i Statsministeriet, som hun fik printet
og tog med på mødet. Hun var den eneste repræsentant fra Statsministeriet
i det forberedende ØU-møde. Hun læste ikke bilaget på det tidspunkt, hvor
det blev sendt til Statsministeriet. Det var ikke hendes sag. Man modtager i
80
81
Forklaringsdokumentet side 1097f
Forklaringsdokumentet side 538ff
916
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0335.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Statsministeriet tit sager, man ikke har aktier i. Hun skimmede først materia-
let, da hun fik at vide, at hun skulle deltage i mødet. Hun fik bilag 1 og bilag 2
stukket i hånden. Hun forsøgte at læse mest muligt af materialet. Hun deltog i
hele mødet. Hun blev bedt om at deltage i mødet af Christian Liebing omkring
kl. 12.50. En sekretær havde printet materialet til ham, og hun overtog hans
bunke. Hun husker ikke, om Henrik Studsgaard lagde ud, men hun husker,
at Per Okkels beskrev risikoscenariet og et worst case-scenarie. Der var ikke
drøftelser om, hvordan smitten kunne inddæmmes. Man drøftede primært
risikovurderingen, hvor alvorlig den var, og hvorvidt den var reflekteret på den
rigtige måde i materialet. Der var omtale af, at der var forskel på den skrivning,
der var i coveret, og den skrivning, der var i bilag 2. Under mødet forsøgte
hun derfor at orientere sig i bilag 2 vedrørende ”Risikovurdering vedrørende
virusmutationer blandt mink samt spørgsmålet om aflivning”, som hun ikke
havde læst på det tidspunkt. Per Okkels lagde stor vægt på, at risikoen var stor,
og han henviste til, at det kunne have store konsekvenser. Peter Stensgaard
Mørch gav udtryk for, at den risikovurdering, som Per Okkels omtalte, ikke
var omtalt med lige så stor vægt i coveret. Det blev besluttet, at sagen skulle
tilrettes i overensstemmelse hermed, hvorefter sagen skulle på et ØU-møde.
Der var en drøftelse af de administrative udfordringer, der kunne være ved at
skulle aflive langt flere mink på kortere tid. Et påbud om aflivning af mink,
herunder hvorvidt det kunne være ekspropriation, blev ikke drøftet, så vidt
hun husker. Hendes opfattelse på mødet var, at der skulle indføres yderligere
tiltag i forhold til at begrænse smitten blandt minkfarme. Det kunne være
værnemidler, karantæne mv.
Departementsråd Christian Liebing, Statsministeriet, har forklaret bl.a.
82
, at
spørgsmålet om ekspropriation ikke gav anledning til særskilte overvejelser
i Statsministeriet. Han deltog normalt i FØ-møder, men han deltog ikke i det
pågældende møde, da han på det tidspunkt var til et møde hos statsministeren
om en tale til Dansk Industri. Det var i stedet hans medarbejder kontorchef
Karen Nilaus, der deltog i FØ-mødet. Forevist ”Bilag 2 – Omkostninger ved op-
stillede scenarier” af 20. september 2020 bl.a. med tabeller over omkostninger
til aflivning og kompensation, har han forklaret, at notatet ikke blev sendt ud
til deltagerne i FØ-mødet, hvorfor han har ikke modtaget det.
82
Forklaringsdokumentet side 337f
917
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0336.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret, at han ikke deltog
i FØU-mødet den 23. september 2020.
9.2.2.14.3. Arbejdet i Finansministeriet
Der blev i Finansministeriet til brug for FØU-mødet den 23. september 2020
udarbejdet notat samt håndakt til departementschefen.
Det fremgår bl.a. af notatet, at Sundhedsministeriet under udarbejdelse af
sagen havde nedtonet anbefalingerne i forhold til aflivning af mink, hvorfor
sagen nu snarere havde karakter af en orienteringssag om stigende smitteni-
veau og de besluttede tiltag.
Af notatet fremgår bl.a.:
”Notat
Håndtering af COVID-19-smitte i minkbesætninger
Frist
Sagen skal godkendes senest tirsdag 22. september mhp. (forsinket)
udsendelse til FØ 23. september
Opmærksomhedspunkter
Sagen følger i forlængelse af en række drøftelser og forelæggelser i regi
af FCU/CU, hvor der har været lagt op til at drøfte meget vidtgående
tiltag til håndtering af smittespredning blandt mink, eksempelvis af-
livning af samtlige danske minkbesætninger. Sagerne har været ken-
detegnet ved en manglende belysning af de økonomiske konsekvenser
herved.
På den baggrund blev der afholdt AC-møde mellem MFVM, SUM og FM
fredag 18. september. Her blev det besluttet dels at igangsætte en række
mindre vidtgående tiltag, herunder kontrol og test; dels at forelægge
FØ/ØU-sag om mere vidtgående tiltag.
Under udarbejdelse af nærværende sag har SUM nedtonet anbefalin-
gerne ift. Aflivning af mink, hvorfor sagen nu snarere har karakter af
918
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0337.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
en orienteringssag om stigende smitteniveau og de i fredags besluttede
tiltag. Yderligere aflivning beskrives alene som potentielle yderligere
tiltag, der ikke for nuværende anbefales af sundhedsmyndighederne.
Nuværende udgave af bilag 1 er skrevet før de nye tiltag blev besluttet
tiltrådt. Der udarbejdes ny version af bilaget frem mod ØU.
MFVM har trykprøvet udgiftsskøn ved de mere vidtgående modeller
og 21. september fremsendt nye skøn. En aflivning af samtlige danske
minkbesætninger blev således tidligere skønnet at koste 10-15 mia. kr.,
mens estimatet nu er reduceret til knap 3 mia. kr.
Handling og indstilling
Det indstilles at sagen godkendes og udsendes til FØ-drøftelse.”
Af håndakten fremgår bl.a.:
”
21. september 2020
KGE/CAMOD
Håndakt til FØ d. 21. september
Håndtering af COVID-19-smitte i minkbesætninger
Sagen præsenteres af Miljø- og Fødevareministeriet
Sagens kerne /baggrund
På AC-møde mellem MFVM, SUM og FM fredag 18. september blev
det besluttet dels at igangsætte en række mindre vidtgående tiltag,
herunder kontrol og test; dels at forelægge FØ/ØU-sag om mere vidt-
gående tiltag.
FM-AC (KHA) har garanteret SUM og MFVM, at FM vil være behjæl-
pelige med konkret finansieringsmodel for de i fredags besluttede ini-
tiativer. Der lægges op til, at der fremsendes særskilt anmodning om
at udgifterne afholdes med hjemmel i akt. 123.
919
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0338.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Under udarbejdelse af nærværende sag har SUM nedtonet anbefalin-
gerne ift. Aflivning af mink, hvorfor sagen nu snarere har karakter af
en orienteringssag om stigende smitteniveau og de i fredags besluttede
tiltag. Yderligere aflivning beskrives alene som potentielle yderligere
tiltag, der ikke for nuværende anbefales af sundhedsmyndighederne.
Det er uklart, om dette er udtryk for, at aflivning ikke vurderes hen-
sigtsmæssigt, eller for at risikoen blot ikke vurderes tilstrækkelig til at
anbefale så vidtgående initiativer. Dette kan med fordel søges afklaret
på FØ.
MFVM har i samme proces trykprøvet udgiftsskøn ved de mere vidtgå-
ende modeller. En aflivning af samtlige danske minkbesætninger blev
således tidligere skønnet at andrage 10-15 mia. kr., mens estimatet nu
er reduceret til knap 3 mia. kr. KGE har ikke haft lejlighed til at tryk-
prøve skønnene.
Hovedbudskaber
∙ FM tager risikobilledet meget alvorligt og støtter op om de nye tiltag,
der i fredags var enighed om at påbegynde
∙ I diverse udvalgsdrøftelser har det været vores forståelse, at sund-
hedsmyndighederne var på vej med anbefalinger om aflivning i
større omfang. Det fremgår imidlertid ikke klart af nyeste risiko-
vurdering.
∙ Vi søger en pejling på, om disse mere vidtgående håndtag fortsat
overvejes. Hvis det er tilfældet, vil det være bedst hvis vi kommer
på den anden side af pelsningssæsonen til november.
Udfald af drøftelse (samt mulig konklusion)
Orienteringen tages til efterretning og FØ afklarer, om der fortsat blandt
sundhedsmyndighederne er overvejelser om at anbefale aflivning i stør-
re omfang, som det tidligere har været signaleret under CU-drøftelser.”
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret
83
,
at han var mødeleder på FØU-mødet. Under mødet præsenterede Henrik
Studsgaard og Per Okkels sagen. Henrik Studsgaard fortalte om initiativer-
83
Forklaringsdokumentet side 954f
920
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
ne, der fremgik af sagsfremstillingen og gav en status på Miljø- og Fødevare-
ministeriets arbejde med at forsøge at inddæmme minksmitten. Per Okkels
udtrykte bekymring for udviklingen i minksmitten, som han stillede relativt
hårdt op, og han efterspurgte mere kontant handling. Per Okkels tegnede et
billede af, at minksmitten kunne smitte tilbage til mennesker, hvilket kunne
betyde en større human smittespredning. Per Okkels var endvidere bekymret
for, at der ikke var styr på smittespredningen mellem minkfarmene, og at de
hidtidige indsatser så ud til at være utilstrækkelige. Han husker ikke, at Per
Okkels talte om smittevejene ind i minkfarmene. Det kom bag på ham, at Per
Okkels fandt de oplistede initiativer utilstrækkelige, da Sundhedsministeriet
havde clearet coveret forud for mødet, hvorfor han forventede, at både Henrik
Studsgaard og Per Okkels bakkede op om tiltagene. En uenighed af den karak-
ter var normalt tydeligt afspejlet i mødematerialet. Henrik Studsgaard virkede
lidt overrasket over Per Okkels, udtalelser. Han mindes, at Per Okkels primært
efterspurgte, at Miljø- og Fødevareministeriet kom op med mere virksomme
metoder. Drøftelserne kredsede sig derfor om, hvilke handlinger der var lagt
op til, og hvad Per Okkels mente, der yderligere var behov for. Værktøjerne
handlede om at teste, opspore, indføre krav om værnemidler og holde [øje]
med at de, der besøgte farmene, ikke besøgte andre farme også. Han er ikke
sikker på, at man på det tidspunkt var i gang med at aflive allerede smittede
besætninger. Per Okkels indlæg kunne godt opfattes som en ændring i forhold
til sundhedsmyndighedernes anbefaling. Vurderingen af synspunktet om eks-
propriation blev ikke nærmere fremhævet under mødet. Han konkluderede,
at der var brug for at arbejde videre med sagen, så regeringen kunne se, hvad
der var af uenigheder, medmindre man inden da opnåede enighed mellem
Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet om indsatsen. Opga-
ven på FØU var derfor at sikre, at de relevante perspektiver var beskrevet til
brug for det efterfølgende ØU-møde, herunder at indstillingerne var skåret
til og eventuelle uenigheder var beskrevet. Dette var den almindelige måde at
håndtere uenigheder på. Frem til ØU-mødet hørte opgaven med at forberede
sagerne til ØU ressortmæssigt hjemme i Sundhedsministeriet og i Miljø- og
Fødevareministeriet, men Finansministeriet kunne bistå med en redaktør-
rolle i forhold til at få skrevet sagerne til samt til at få belyst økonomidelen
i sagerne. Forevist mail af 26. september 2020 kl. 17.54 fra Asbjørn Brink
til Kent Harnisch, sendt cc til Martin Ulrik Jensen, om mink med bilag 3 om
”Økonomiske omkostninger ved 3 scenarier” vedhæftet, hvori det fremgår:
921
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0340.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Som efterspurgt er vedlagt MFVM’s underliggende beregninger fsva.
økonomien i mink-sagen. I lyset af, at der med den foreliggende ØU-
sag ikke lægges op til at iværksætte yderligere og mere drastiske tiltag,
er vi i denne omgang ikke gået dybt ind i drøftelsen om økonomien,
tidshorisonten (FVST skønner, at det vil tage �½-1 år af aflive dem - vir-
ker absurd) og lovhjemlen (det kræver lovændring af aflive minkene +
forbyde import af nye mink). Det gør vi nu mhp. hurtigt at kunne fore-
lægge beslutningsoplæg i tilfælde af, at myndighederne skulle anbefale
hel eller delvis aflivning af mink i DK (dvs. scenarie 2 og 3 i vedlagte).
…”,
har han forklaret
84
, at hans indtryk fra FØU-mødet var, at Sundhedsministeriet
ville efterspørge yderligere tiltag. Han var ikke involveret heri. Hans medar-
bejdere var i gang med at sikre, at de fik et overblik over mulige scenarier,
hvorefter der skulle igangsættes en konsolidering af økonomiberegningerne
på, hvad de ville koste.
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har forevist bilag 5 (cove-
ret) forklaret
85
, at han ikke godkendte bilaget, før det blev udsendt, da det
var ankommet sent, hvilket var usædvanligt. Sagen blev godkendt forud for
både FØU- og ØU-mødet. Han læste sagen. Når Finansministeriet ikke var
sat i parentes i bilagets brevhoved, betød det, at departementschefen havde
godkendt bilaget til udsendelse. Han vil tro, at der var en kort drøftelse om
sagen med departementschefen inden FØU. Oplysningen om kompensation
og ekspropriation var relevant for Finansministeriet i forhold til økonomien,
men dette gjaldt ikke hjemmelsproblematikken. Deres hovedfokus var derfor
de økonomiske aspekter af en sag. De lavede ikke detaljerede beregninger for
omkostningsskøn ved godtgørelse, men i deres skøn lagde de til grund, at der
ville være tale om noget, der kunne minde om ekspropriation i forhold til
erstatning af bygninger og tabt indtjening mv. De tog afsæt i, hvad forskellige
scenarier for aflivning af mink ville medføre af indtægtstab. Hvis der ikke
kunne sættes nye mink ind, ville det være svært for erhvervet at genåbne. De
forholdt sig ikke til, om der var tale om nedlukning, dvale eller andre modeller,
men de regnede på flere modellers økonomiske belastning.
84
85
Forklaringsdokumentet side 956
Forklaringsdokumentet side 1059
922
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0341.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Departementschefsekretær Kristoffer Krohn Schaldemose, Finansministeri-
et, har forevist sin mail af 23. september 2020 kl. 16.27 til en lang række
medarbejdere i departementet med emnet ”FØ 23/9 i Videre proces” hvori
det fremgår:
”…
Nedenfor følger videre proces for de sager, som blev drøftet på FØ i dag.
Frist til PSM for ØU-sagerne til næste uge er fredag klokken 10.00. For
en række af sagerne er der tale om helt begrænsede ændringer…
…
6. Casper Mondrup Dahlmann/Håndtering af coronasmitte i mink-
besætninger (Bilag 5) –
ØU d. 30/9
(Henrik Studsgaard og Per Okkels er inviteret til drøftelsen)
…”,
og forevist sin mail af samme dato, sendt kl. 16.29 til Cecilie Louise Svane
Olsen og Anne Marie Maltha-Schmidt, hvori det fremgår:
”…
Sagerne markeret med gul er bøvlede sager, som FMn bør kende og
som kunne drøftes på pipelinemøde.
…”,
forklaret
86
, at pipelinemøder var tiltænkt som møder hvor kommende sager,
som kunne være vanskelige, blev forelagt for ministeren. Da sagen blev drøftet
i FØ, gik det op for ham, at sagen kunne få store økonomiske konsekvenser
afhængigt at, hvor sagen endte. Det var derfor vigtigt for ministeren at kende
til sagen. Han mindes ikke, at der på FØ blev drøftet beløbsstørrelser, men
der var flere elementer heri herunder udgifter forbundet med inddæmninger,
kompensation og smittebegrænsende tiltag. Han deltog på mødet den 23.
september 2020, som sekretær sammen med departementschefen. Forevist
sin ”Dagbog – minksagen”, hvori det fremgår:
86
Forklaringsdokumentet side 818f
923
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Nedskrevet 8/1 2021 (i tilfælde af, at vi skal afhøres ifm. granskningen
af forløbet). Det forhold at nedenstående først er skrevet 8/1 gør, at der
allerede er ting som ikke står fuldstændigt klart i min hukommelse.
FØ d. 23/9
Sag på om smitte i mink. Første gang jeg personligt bliver opmærksom
på risikoen.
Okkels lægger ud og tegner et kritisk billede. Kaster på et tidspunkt
bolden videre til Studsgaard og siger noget i retning af, at hvis ikke
fødevaremyndighederne kan sikre inddæmning af smitte, så kan SUM
ikke anbefale andet end nedslagning. PSM agerer mellemmand og siger
noget i retning af, at det jo er en meget svær presbold for Studsgaard
at tage ned.
Det bliver besluttet, at sagen må gå videre til politisk drøftelse, og at
fødevaremyndighederne skal arbejde hastigt videre med inddæmnings-
tiltag.
Bliver undervejs drøftet, at risikoen har været kendt et stykke tid. Ok-
kels siger på at tidspunkt noget med, at han som DC for SUM alene har
ansvar for sundhed/smitterisiko. Økonomi mv. må være andres ansvar.
Bliver så vidt jeg erindrer ikke besvaret.
Jeg erindrer ikke at der på noget tidspunkt blev drøftet hjemmelsspørgs-
mål eller lignende.
…”,
har han forklaret, at han kun støttede sig til sin hukommelse, da han skrev
dagbogen den 8. januar 2021. Han husker drøftelsen på FØ-mødet, da Per
Okkels tegnede et klart billede af, at man så med stor alvor på smitterisikoen
ved mink, og at de havde svært ved at se andre muligheder end nedslagning,
hvis inddæmning ikke var muligt. Det var en vanskelig sag for fødevare-
myndighederne og for Henrik Studsgaard at håndtere, hvis nedslagning var
sundhedsmyndighedernes anbefaling, såfremt fødevaremyndighederne ikke
924
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0343.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
kunne garantere inddæmning Han husker ikke Henrik Studsgaards svar på
Per Okkels indlæg. Peter Stensgaard Mørch var mødeleder.
Finansminister Nicolai Wammen har forevist mail af 23. september 2020
fra Kristoffer Krohn Schaldemose, sendt kl. 16.29 til Cecilie Louise Svane
Olsen og Anne Marie Maltha-Schmidt, forklaret
87
, at ”bøvlede” sager ikke er
et ukendt begreb for ham, men det er ikke en fast betegnelse, som de har i
Finansministeriet. De drøftede sagen, da det var en meget stor sag, som var
med på ØU-udvalget.
9.2.2.14.4. Arbejdet i Erhvervsministeriet
I Erhvervsministeriet blev der til brug for FØU-mødet den 23. september
2020 udarbejdet særskilt brief om dagsordenspunktet til departementschef
Michael Dithmer, som blev sendt til Michael Dithmer pr. mail den 23. sep-
tember 2020 kl. 00.04:
”…
Kære Michael
Vedlagt er brief og endelig dagsorden til FØ i morgen kl. 13.30-15.00.
Sag om
håndtering af coronasmitte i mink,
der er fremsendt sent, er
vedlagt. Alle sager øvrige sager ligger i din dagsmappe.
Du får opdateret din materialepakke i morgen formiddag.
…”
Af ”Brief FØ-2020-23-09” fremgår:
”…
Punkt 4. Håndtering af coronasmitte i minkbesætninger
87
Forklaringsdokumentet side 831
925
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0344.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Problem
Der orienteres om en række nye tiltag, da det på kort tid er sket en
stigning i antallet af nordjyske minkbesætninger, som er smittede eller
mistænkes for at være smittede med COVID-19.
Indstilling
I sagen indstilles (side 3 i cover),
at orienteringen om de iværksatte til-
tag tages til efterretning, samt det drøftes, om der er politisk ønske for at
skærpe indsatsen yderligere.
– Det indstilles, at DC støtter sagens indstillinger.
Bemærkninger
Politiske og faglige
bemærkninger
DC kan bemærke følgende ift. økonomiske konsekvenser
>
Hvis alle besætninger slås ned ud fra et forsigtig-
hedsprincip, kan det true hele grundlaget for den
danske pelsbranche og have store erhvervsøkono-
miske og statsfinansielle konsekvenser.
>
Det bør inden ØU trækkes klart frem i materialet
hvilke omkostninger, der er EØK og SFK.
Baggrund for sagen
∙ SSI har udarbejdet en fornyet risikovurdering og
finder det bekymrende, at der er pludselige stigning
i antallet af smittede minkbesætninger Nordjylland,
samtidig med der er høj forekomst af smitte blandt
mennesker.
∙ SSI vurderer, at risikoen for smitte til minkfarme
fra mennesker er høj. Risikoen for mutationer af vi-
rus i mink er meget stor, og det er teoretisk muligt,
at mutationer af COVID-19 i minkene kan påvirke
effekten af en kommende vaccine.
∙ Et politisk ønske om skærpet indsats vil forment-
lig betyde yderligere overvejelser om aflivning af
minkbesætninger (hvilket pt. ikke er en af sund-
hedsmyndighedernes anbefalinger). Konsekven-
serne kan mindskes ved aflivning efter pelsæson
(november)
926
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0345.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Politisk kommuni-
kation og presse
∙ MFVM står for kommunikationen.
∙ Det bør bemærkes, at EM skal inddrages, hvis der
træffes beslutning om øget grad af aflivning af
smittede besætninger, idet det har stor erhvervs-
mæssig betydning.
Ingen bemærkninger
V har under forhandlinger i sommers været optaget af
mulighed for kompensation til minkavlere (støttes un-
der kompensationsordningen for faste omkostninger).
Ved yderligere restriktioner forventes politisk pres fra
V for øget kompensation til minkavlere.
Hvis der aflives mink i større grad, kan der forventes
kritik fra erhvervet samt krav om kompensation og
om afventning ift. at se effekterne af regeringens stra-
tegi samt de yderligere tiltag for smittehåndtering.
Hvis der er ønske om en skærpet indsats, forelægges
regeringen et beslutningsoplæg herom
Andre ministeriers
holdninger
Parlamentarisk
situation
Øvrige
interessenter
Videre proces
…”
9.2.2.14.5. Arbejdet i Sundhedsministeriet
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om FØU-mødet den
23. september 2020 forklaret bl.a.
88
, at Henrik Studsgaard og han deltog i det-
te møde. De havde en diskussion på mødet, idet han var lidt mere bekymret
end Henrik Studsgaard. Man kunne se, at tiltagene ikke virkede, idet flere og
flere minkfarme blev smittet. Dagsordenen afspejlede ikke den bekymring,
der var. Han var bekymret, fordi der løbende fra den 1. september 2020 var
kommet flere bekymringer, scenariepapirer og risikovurderinger fra Statens
Serum Institut, hvor bekymringen blev større og større. Det kulminerede den
25. september 2020, hvor Statens Serum Institut kom med en ny risikovur-
dering, hvor de anbefalede at slå mink ned. Han var derfor meget bekymret
op til det forberedende ØU-møde. Statens Serum Institut lavede løbende risi-
kovurderinger, men de udarbejdede også risikovurderingen på bestilling fra
Sundhedsministeriet og Fødevarestyrelsen. Efter det forberedende ØU-møde
stod det klart, at han og Henrik Studsgaard måtte finde en fælles linje. Det
88
Forklaringsdokumentet side 725f
927
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0346.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
var ikke sådan, at Peter Stensgaard Mørch gav ordre til, at de forberedte no-
get; det opfattede de selv. Det ville ikke være hensigtsmæssigt at møde op på
ØU-mødet med forskellige bekymringer. De satte sig derfor ned og fandt en
fælles linje. Han kan huske stemningen på FØU, hvor Peter Stensgaard Mørch
var formand, som førte til, at Henrik Studsgaard og han fandt en fælles linje.
9.2.2.14.6. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der til brug for FØU-mødet den 23. sep-
tember 2020 udarbejdet cover til ministeren om håndtering af coronasmitte
i mink.
Af coveret fremgår bl.a.:
”
DEP sagsnr.:2020-18095
Ref. ANKL
Til: Ministeren
Ekstern frist 23. september 2020
Departementssag
FØ-cover om håndtering af coronasmitte i mink
Indstilling
./. Til ministerens godkendelse vedlægges ØU-cover med bilag vedrøren-
de håndtering af coronasmitte i mink. Der orienteres med sagen om en
række nye tiltag, der er iværksat på baggrund af smittestigningen, om
regeringens strategi for håndtering af COVID-19 smitte er tilstrækkelig
(bilag
0-2).
./. Til ministerens orientering vedlægges økonomibilag, der beskriver
omkostninger ved 1) øget kontrolindsats som igangsat uge 39, 2) afliv-
ning af smittede besætninger 3) aflivning af alle mink i danske mink-
besætninger (bilag
3).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Der blev i sommer iværksat en række initiativer for at hindre smitte-
spredning af COVID-19 fra minkbesætninger til det omgivende sam-
fund. De seneste ugers overvågning har dog vist, at der er sket en mar-
928
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
kant lokal smittespredning i Nordjylland, og at smitten i de enkelte
mink-besætninger opdages relativt sent i forløbet. Smitten i minkbe-
sætningerne er sandsynligvis introduceret fra mennesker.
Pr. 18. september 2020 er der fundet smitte med COVID-19 i 20 mink-
besætninger. De 17 minkbesætninger ligger i Hjørring Kommune inden
for en radius på 9 km, og de andre tre besætninger i nabokommunen
Frederikshavn. Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen
for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen finder det bekymrende med
en øgning i antallet af smittede minkbesætninger, samtidig med et højt
smittetal blandt mennesker, og der er derfor enighed om, at det er nød-
vendigt at intensivere arbejdet med at forebygge, overvåge og håndtere
smitteudbrud i minkbesætninger.
Strategi og proces
Regeringens økonomiske udvalg skal drøfte, om regeringens strategi
for håndtering af smitte i minkbesætninger er tilstrækkelig.
FVST har igangsat to nye indsatser som følger: 1) For at styrke inci-
tamentet til at anvende værnemidler og følge de hygiejneprocedurer,
som fremgår af Bekendtgørelsen om COVID-19 hos pelsdyr (der trådte
i kraft den 17. juli 2020), iværksætter Fødevarestyrelsen nu en kon-
trol med fokus på korrekt brug af værnemidler og smittebeskyttelse
i minkfarme. 2) For tidligere at kunne identificere minkfarme, der er
smittet med COVID-19, styrker Fødevarestyrelsen overvågningen af
COVID-19 i minkfarme i de fire nordjyske kommuner: Hjørring, Fre-
derikshavn, Jammerbugt og Brønderslev. Det betyder, at minkfarmere
i disse kommuner fremover skal indsende prøver fra alle døde mink to
gange ugentligt til SSI. I den hidtidige overvågning har der kun været
krav om, at minkavlerne indsendte prøver hver tredje uge.
Økonomi og finansiering
Udgiften til erstatning for nedslagning af de 20 smittede minkbesætnin-
ger skønnes at beløbe sig til 82,9 mio. kr. (37,5 mio. kr. hvis aflivning
sker efter pelsning). Dertil kommer efterfølgende udgifter til kompen-
sation for aflivning af eventuelle yderligere besætninger, som måtte
konstateres smittet gennem de igangsætte overvågningsaktiviteter.
929
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Endvidere vurderer FVST, at udgiften til de to yderligere indsatser er
9,8 mio. kr., hvor omfordeling af overhead gør, at den samlede bevil-
lingsmæssige konsekvens for FVST er 8,4 mio. kr. MFVM vil i lighed
med tidligere anmode Finansministeriets tilslutning til afholdelse af
merudgifter svarende til 8,4 mio. kr. til håndtering af smitte med CO-
VID-19 i mink via Finansministeriets aktstykke 123 af 27. marts 2020.
Status på tidligere anmodninger er, at den første anmodning på 35,1
mio. kr. er godkendt, mens MFVM afventer godkendelse på de reste-
rende 19,4 mio. kr.
En total nedslagning af danske minkbesætninger vurderes at koste ca.
3 mia. hertil skal lægges ca. 4 mia. i erhvervsøkonomiske omkostninger
samt konsekvenser i tabte arbejdspladser.
…”
9.2.2.14.6.1. Godkendelse af cover med ”Bilag 2 - Omkostninger ved opstil-
lede scenarier” af 20. september 2020
Coveret til ministeren var vedlagt et særskilt cover dateret den 20. september
2020 og benævnt: ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier”. Coveret
beskrev omkostninger og hjemmelsspørgsmål ved opstillede scenarier, her-
under at der ville være krav om ændring af lovgivning, hvis der skulle ske
aflivning af alle mink. Coveret, som forelå før Fødevarestyrelsens notat af 21.
september 2020 omtalt ovenfor, indeholder mange af de samme overvejelser,
herunder om at aflivning af alle mink ikke kunne ske efter gældende regler
i lov om hold af dyr.
Afdelingschef Tejs Binderup, departementschef Henrik Studsgaard og miljø-
og fødevareminister Mogens Jensen godkendte coveret den 22. september
2020.
Af det særskilte cover – Bilag 2 – fremgår:
930
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0349.png
== AKT 658894 == [ Godkendelse: Forelæggelse: FØ-sag vedr. håndtering af coronasmitte i mink ] == Dokument 4… ==
Forløbet frem til den 2. november 2020
[Miljø- og Fødevareministeriet]
[Finansministeriet]
Det ministerie, der fremlægger sagen, står først i hovedet. Alle involverede ministerier står
listet. Finansministeriet står sidst.
Brug F11 for at hoppe mellem felter og hoppe tilbage med Shift+F11
Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier
20. september 2020
Der er på kort tid sket en stigning i antallet af danske minkbesætninger, som enten
er smittede med COVID-19 eller under mistanke herfor, og det skal derfor
drøftes, om regeringens strategi for håndtering af COVID-19 smitte i
minkbesætninger er tilstrækkelig.
Til vurdering af de fremadrettede handlemuligheder, redegøres i dette notat for de
statsfinansielle og samfundsmæssige omkostninger for tre scenarier som følger:
1. Iværksættelse af yderligere kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser, som
foreslået af Fødevarestyrelsen (FVST), Statens Serum Institut (SSI),
Sundhedsstyrelsen (SST) og Styrelsen for Patient Sikkerhed (STPS) i fælles
notat af 15. september 2020 (jf. bilag 1).
2. Aflivning af alle danske COVID-19 smittede minkbesætninger.
3. Aflivning af alle danske minkbesætninger.
Pelsningssæsonen indledes i november og forventes afsluttet i december, og for
scenarie (2) og (3) er det derfor tillige relevant at forholde sig til den reduktion af
antallet af mink, som pelsningen medfører. Fødevarestyrelsen vurderer på
baggrund af oplysninger fra erhvervet, at der efter pelsningssæsonen vil være
maksimalt ca. 2 mio. mink tilbage i minkbesætningerne fra 1. december og frem
mod 1. april 2021, hvor hvalpesæsonen starter igen. For nuværende er der
registreret i alt 13,4 mio. mink i de danske besætninger, hvoraf 2,4 mio. er avlsdyr
(avlstæver og -hanner).
De øvrige beregningsmæssige forudsætninger fremgår af tabel 5 bagerst i dette
notat.
Hjemmelsgrundlag for de tre scenarier
Med den nuværende bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr1 er der hjemmel
til at iværksætte de fleste af tiltagene i scenarie 1. Dog bemærkes, at tiltaget om
forbud mod adgang til staldområder på minkbesætninger (uden at lade sig
registrere i et centralt register og med krav om en negativ COVID-19-attest),
ligger i periferien af anvendelsesområdet for lov om hold af dyr. Det vil derfor
være juridisk betænkeligt at lade § 30, stk. 1, danne hjemmel for det foreslåede
Baggrund
Problem
1
Bekendtgørelse nr. 1172 af 17. juli 2020 om covid-19 hos pelsdyr
931
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0350.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Page 2 Of 8
tiltag, uden at der er konkret, fagligt belæg for, at tiltaget vil få den tilsigtede
virkning.
Da der er tale om et meget indgribende tiltag, gælder der i øvrigt et skærpet
hjemmelskrav, hvilket vil sige, at der skal være klar hjemmel i reglerne. Det
vurderes for indeværende, at hjemlen ikke er fuldstændig klar, hvorfor man må
være forberedt på sagsanlæg, såfremt tiltaget iværksættes fuldt ud. Tiltaget vil
ligeledes kunne udfordres på proportionaliteten.
I forhold til scenarie 2 kan påbud om aflivning [af smittede besætninger] meddeles
med hjemmel i § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr, og indsatsen derfor gennemføres
uden behov for yderligere lovgivning. Når der påbydes aflivning, så kan der ydes
erstatning, jf. erstatningsbekendtgørelsen.
For scenarie 3 vil aflivning af alle danske besætninger, inklusive besætninger, der
ikke er beliggende i området omkring et udbrudssted, eller ikke er under mistanke,
ikke kunne ske efter gældende regler i lov om hold af dyr.
§ 30 i lov om hold af dyr giver alene, jf. lovens bemærkninger, hjemmel til, at der
som led i en bekæmpelse af en dyresygdom, der er optaget på liste 3 eller 4 i
listebekendtgørelsen2, kan iværksættes aflivning af dyr, som er konstateret ramt,
eller som kan mistænkes for at være ramt af en af de pågældende sygdomme. Der
kan undtagelsesvis efter § 30 ske aflivning af dyr i området omkring et udbruds-
sted, uanset at dyrene i området ikke er konstateret, eller er konkret mistænkt for
at være, smittet med den pågældende sygdom, såfremt det sker som led i
sygdomsbekæmpelse. Aflivning kan endvidere ske, hvor det er nødvendigt for at
diagnosticere en sygdom, jf. § 29.
Iværksættelse af scenarie 3 vil derfor kræve en lovændring. Raske dyr i andre
områder end de berørte, vil således ikke på det foreliggende hjemmelsgrundlag
kunne kræves aflivet mod erstatning. Aflivning af raske dyr vil desuden udgøre en
sådan begrænsning af ejendomsretten, at der vil være tale om ekspropriation. Når
der er tale om ekspropriation vil kompensationssatsen være sat således, at
erstatningen svarer til handelsværdien og 20 pct. af driftstabet, under antagelse af
at hjemlen i BEK 1323/2015 vil udvides til at omfatte alle mink.
Tiltagets formål vurderes i øvrigt at nødvendiggøre, at der nedlægges forbud mod
hold af mink, da der ellers intet er til hinder for, at der fra udlandet indkøbes
mink, og at en produktion genetableres. I lov om hold af dyr er der alene hjemmel
til at forbyde landbrugsmæssigt hold af dyrearter, der ikke traditionelt holdes som
husdyr i Danmark. Dyreværnsloven indeholder tilsvarende en hjemmel til forbud
2
Bekendtgørelse nr. 1171 af 17. juli 2020 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr og anmeldepligt af
sygdommene
932
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Page 3 Of 8
mod hold af visse dyrearter. Hjemlen omfatter dog kun dyr, der kan frembyde
fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på en
dyreværnsmæssig forsvarlig måde. Et reelt forbud mod hold af mink kræver
således også en lovændring.
Sammenfattende skal der for at kunne gennemføreindsatsen under scenarie 3
således foretages 2 lovændringer, som skal kunne begrundes, fx ud fra et
forsigtighedsprincip om en generel beskyttelse af folkesundheden.
Ressourcemæssige vurderinger
Fødevarestyrelsen har tidligere redegjort for udfordringerne ift. at skaffe
kvalificeret personale til de allerede igangsatte indsatser til håndtering af COVID-
19 i mink, og det bemærkes, at iværksættelse af yderligere indsatser inden for
dyresundhedsområdet vil øge denne udfordring. Det kan derfor blive nødvendigt
at omprioritere ressourcer fra andre opgaver, hvor det primært er kontrollen med
dyrevelfærd i besætninger, kontrol med levende dyr og animalske produkter samt
kontrol med transport af dyr, som risikerer at blive påvirket.
Herudover er der i forbindelse med scenarie 2 en vis risiko for, at de anførte
indsatser udgøre en ressourcemæssig udfordring for Fødevarestyrelsens
samarbejdspartnere, eksempelvis Beredskabsstyrelsen, der bidrager med personale
til udførsel af opgaven. Beredskabsstyrelsen er for indeværende meget optaget i
løsning af opgaver i COVID-krisen i øvrigt, men har dog oplyst, at de vil kunne
bistå med løsning af opgaven med et passende varsel.
For scenarie 3 har det ikke tidsmæssigt været muligt for Fødevarestyrelsen at
estimere, hvor lang tid til vil tage at aflive samtlige 13,4 mio. registrerede mink,
men forventningen er, at det vil tage et halvt til et helt år at gennemføre såfremt
Fødevarestyrelsen skal stå for aflivningen. Hertil kan der blive behov for at lægge
den tid, der evt. kan gå med juridiske afklaringer med avlere, der ikke ønsker at
efterkomme et lovkrav.
Branchens økonomi
I 2019 udgjorde produktionen af minkskind 12,8 mio. skind, hvoraf størstedelen
blev eksporteret til udlandet. I 2019 var eksportværdien af minkskind på cirka 5
mia. kr., svarende til 3 pct. af eksportværdien i den danske fødevareklynge.
Grundet dette store internationale engagement, er minkbranchen meget pris-
følsom, og vil derfor opleve store økonomiske udsving fra år til år. Således havde
minkavlerne i 2010-2014 et gennemsnitligt resultat på 2,7 mia. kr. før aflønning af
kapital og ejer, mens samme tal for perioden 2015-2019 var på kun 0,1 mia. kr.,
hvor det gennemsnitlige resultat var negativt i både 2018 og 2019 grundet en
længere periode med lave priser på skind.
933
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0352.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Page 4 Of 8
Vurderingerne i dette notat skal derfor ses i lyset af, at driftsresultaterne de seneste
år har været negative, hvilket også har medført et fald i antallet af bedrifter fra ca.
1300 bedrifter i 2018 til ca. 1000 bedrifter i 2019. I 2020 er økonomien for
erhvervet blevet yderligere forværret som følge af COVID-19, hvorfor erhvervet
forventer, at der vil ske en yderligere reduktion i antallet af besætninger, samt at
der i de besætninger som fortsætter, vil ske en reduktion i antallet af avlsdyr.
Scenarie 1 - Iværksættelse af yderligere kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser
De ekstra kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser foreslået af FVST, SSI, SST og
STPS fremgår af vedhæftede
”Bilag 1 - Anbefalinger vedrørende yderligere tiltag”,
og
omfatter indsatser for at styrke den smittebeskyttende indsats, opnå hurtigere
detektion af smitte i minkbesætninger og flere tests af personer med relation til
minkbesætninger.
De samlede omkostningerne beløber sig til i alt 9,8 mio. kr., og den bevillings-
mæssige konsekvens for Fødevarestyrelsen er opgjort til i alt 8,3 mio. kr. som
følger:
Tabel 1.
Omkostninger til ekstra kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser, jf.
scenarie 1
Omkostninger, mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
I alt
Brutto
1,5
6,6
0,5
1,2
9,8
Dynamisk effekt
-0,9
-0,6
-1,4
Netto
1,5
6,6
-0,4
0,6
8,3
Scenarie 2 - Aflivning af alle danske COVID-19 smittede minkbesætninger
Der er den 18. september 2020 i alt 17 besætninger med levende mink under
offentligt tilsyn som følge af smitte med COVID-19. Hertil kommer de tre
aflivede besætninger, som fortsat er under offentligt tilsyn, mens rengørings-
processerne gennemføres.
Der er i beregningerne derfor taget udgangspunkt i aflivning af 17 besætninger
med en minkpopulation som i de 17 aktuelle besætninger. Udgifterne til erstatning
er beregnet i henhold til bekendtgørelse nr. 1323 af 26-11-20153 (erstatnings-
bekendtgørelsen), og er opgjort under forudsætning af aflivning før og efter
pelsningssæsonen som følger:
3
Bekendtgørelse nr. 1323 af 26-11-2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.
934
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0353.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Page 5 Of 8
Tabel 2.
Omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved aflivning
af alle dyr i smittede besætninger, jf. scenarie 2.
Aflivning inden
Aflivning efter
pelsningssæson
pelsningssæson
Dynamisk
Dynamisk
Brutto
Netto Brutto
Netto
effekt
effekt
1,4
1,4
0,3
0,3
2,5
2,5
2,5
2,5
0,6
-0,6
-0,1
0,1
-0,1
0,0
1,2
-0,6
0,6
0,2
-0,1
0,1
Omkostninger, mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
Erstatning for aflivede
mink
Erstatning for driftstab
Rengøring af minkfarme
I alt
Anm.: Se Tabel 5 for beregningsforudsætninger
35,4
2,8
38,9
82,9
-1,2
35,4
2,8
38,9
81,6
11,4
0,9
22,1
37,5
-0,2
11,4
0,9
22,1
37,3
Omkostningerne til gennemførsel anslås således til 82,9 mio. kr., såfremt
aflivningen sker inden pelsningssæsonen, og 37,5 mio. kr. hvis aflivningen sker
efter pelsningssæsonen og dermed udelukkende omfatter avlsdyrene. Den
bevillingsmæssige konsekvens for Fødevarestyrelsen er opgjort til hhv. 81,6 mio.
kr. og 37,3 mio. kr. for de to delscenarier.
Det skal bemærkes, at estimaterne kun gælder, såfremt der ikke aflives dyr i flere
besætninger end de 17, som indtil videre er blevet smittet. Det må forventes, at
der løbende kan komme nye smittede besætninger til, ligesom besætninger på et
tidspunkt muligvis vil kunne fritestes og dermed ikke længere kræve aflivning.
Det er af SSI vurderet, at skind fra pelsede smittede mink ikke vil udgøre en
sundhedsrisiko ved opbevaring i længere tid (60 dage). Fødevarestyrelsen er derfor
sammen med EU-kommissionen i proces med at afklare, om skindene vil kunne
anvendes. Skulle det vise sig muligt at anvende skindene, vil det kunne påvirke
erstatningsomkostningerne. Den eventuelle effekt kan dog ikke vurderes på
nuværende tidspunkt.
Scenarie 3 - Aflivning af alle danske minkbesætninger
Omkostningerne i det følgene er beregnet som udgifterne til aflivning af og
kompensation for de 13,4 mio. mink, der pt. er registreret, og er foretaget i
henhold til bekendtgørelse nr. 1323 af 26. november 20154.
4
Bekendtgørelse nr. 1323 af 26-11-2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og forebyggelse af husdyrsygdomme.
935
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0354.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Page 6 Of 8
I Tabel 3 herunder er opgjort Fødevarestyrelsens estimat for omkostninger til
aflivning, rengøring og kompensation til besætningsejerne ved aflivning af alle
dyrene i alle landets 1.079 besætninger, dvs. aflivning før pelsningssæsonen, samt
omkostningerne hvis aflivningen foretages efter pelsningssæsonen, og dermed
alene omfatter avlsdyrene. Det er her antaget, at pelsningssæsonen vil bringe
antallet af mink ned på ca. 2 mio. dyr.
Tabel 3.
Omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved aflivning af
alle dyr i alle danske besætninger, jf. scenarie 3.
Aflivning inden pelsningssæson
(alle dyr)
Dynamisk
Brutto
Netto
effekt
89,1
89,1
152,3
152,3
36,2
-38,3
-2,0
71,3
-42,6
28,6
Aflivning efter pelsningssæson
(kun avlsdyr)
Dynamisk
Brutto
Netto
effekt
13,9
13,9
151,9
151,9
5,7
-6,3
-0,6
11,2
-5,8
5,3
Omkostninger,
mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
Erstatning for
aflivede mink
Erstatning for
driftstab
Rengøring
I alt
2.392,2
191,4
38,9
2.971,46
2.392,2
854,40
854,4
68,4
22,1
1.115,4
Anm.: Se Tabel 5 for beregningsforudsætninger
-80,9
191,4
68,4
38,9
22,1
2.890,6 1.125,5
-12,1
Indsatserne i scenarie 3 anslås til ca. 3,0 mia. kr., såfremt alle dyrene i alle danske
minkfarme aflives inden pelsningssæsonen, og ca. 1,1 mia. kr., såfremt aflivningen
sker efter pelsningssæsonen og dermed alene omfatter alle avlsdyrene. Den
bevillingsmæssige konsekvens for Fødevarestyrelsen er opgjort til hhv. 2,9 mia. kr.
og 1,1 mia. kr. for de to delscenarier.
En sådan aflivning af alle mink i Danmark vurderes, at ville betyde en lukning af
hele produktionen i minimum en årrække på grund af tabet af avlsmateriale, og
de lave afregningspriser og de negative driftsresultater gør det mindre attraktivt at
genstarte produktionen når COVID-19-epidemien er overstået. Samtidigt
forventes, at andre lande vil udvide deres produktion for at dække den
internationale efterspørgsel, hvilket vil gøre det svært for de danske minkavlere at
komme tilbage på de internationale markeder.
(Øvrige) Erhvervsøkonomiske konsekvenser
I det det antages, at tiltagets formål vil nødvendiggøre, at der nedlægges forbud
mod hold af mink, vil minkfarme ikke længere have en værdi eller kunne omsættes
som minkfarme. Andetages det derudover, at bure og bygninger ikke vil kunne
sælges til udlandet eller anvendes til andet formål, vil erhvervet tillige påføres et
936
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0355.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Page 7 Of 8
tab svarende til værdien af bygninger og bure på ca. 3,8 mia. kr.
5
. Denne
omkostningen forventes dog at falde over tid, idet det alt andet lige må forventes
at minkavlerne vil kunne anvende jorden til andre formål.
Primærproduktionen af mink beskæftigede i 2016 ca. 4.300 fuldtidspersoner, og
dertil kommer en cirka halvt så stor afledt beskæftigelse på garverier og lignende
følgeerhverv. Det bemærkes, at størrelsen af produktion er faldet en del siden
2016, og det må derfor forventes, at beskæftigelsen også er faldet.
Idet det forventes at arbejdskraften på sigt vil kunne indgå i andre sektorer,
forventes de beskæftigelsesmæssige udgifter til minkejerne at begrænse sig til
lønomkostningerne und er opsigelsesperioden. I det det antages, at arbejdskraften
vil have tre måneders opsigelse, vil dette beløbe sig til ca. 200 mio. kr. til aflønning
af medarbejderne lige efter dyrene er aflivet.
I tillæg til tabet af dyrene (som forventes erstattet) forventes de øvrige
erhvervsøkonomiske konsekvenser således at beløbe sig til yderligere 4,1 mia. kr.
som følger:
Tabel 4
Øvrige erhvervsøkonomiske konsekvenser (scenarie 3)
Omkostninger
Dækning af driftstab
Tabt værdi af bygninger og inventar
Lønomkostninger i 3 mdr.
I alt
Kilde: Danmarks Statistik (REGNPRO2) og FVST
Mio. kr.
193
3.758
179
4.130
Endeligt er der, såfremt erhvervet bliver bekendt med planerne om at lade
samtlige mink i Danmark aflive, en risiko for, at mange minkavlere vil vælge ikke
at pelse deres dyr til november for således, at få udbetalt kompensation for
samtlige aflivede dyr frem for at bringe pelsene ud på et meget presset marked,
hvor pelslagrene pt. er fyldte, og priserne historisk lave.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
I tillæg til ovenstående vurderes et stop af produktionen af mink i Danmark på
lang sigt, at ville medføre samfundsøkonomiske omkostninger på cirka 0,1 mia.
kr., beregnet som summen af den værdi der skabes i minksektoren og de afledte
erhverv. Dette estimat er opgjort på baggrund af den værdi som skabes i mink-
produktionen og de afledte erhverv, og skal ses i lyset af, at sektoren har været
præget af lave afregningspriser og negative driftsresultater igennem de seneste år.
5
Estimatet
er baseret på et værdien af aktiverne ultimo 2018, og forventes at være faldet yderligere yderligere som følge af
flere konkurser igennem 2018 og 2019.
937
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0356.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Page 8 Of 8
Tabel 5 Faktaboks for centrale beregningsforudsætninger og nøgletal
Forudsætning
Besætninger, stk.
Dyr, stk.
Scenarie
2
3
2
3
Tidspunkt for aflivning
2
3
Værdi af minkskind, kr.
Sparede omkostninger,
minkfarm, kr. pr. dyr
Driftstabserstatning, %
Rengøring af minkfarme
Værdi
17
1.079
0,2 mio.
13,4
mio.
1. nov.
2020
1. feb.
2021
180
14,82-
42,03
20
Beskrivelse
Antal minkbesætninger omfattet af aflivning. Besætninger
med op til og med 1 dyr er ikke omfattet.
Antal levende mink pr. 18. september 2020. Antallet er fordelt
på 32.980 avlsdyr og 174.320 øvrige dyr.
Antal levende mink pr. 18. september 2020. Antallet er fordelt
på ca. 2.4 mio. avlsdyr og ca. 11,0 mio. øvrige dyr. Kilde CHR.
Tidspunkt før pelsningssæsonen. Omfatter alle avls og
produktionsdyr (hvalpe og avlsdyr).
Tidspunkt efter pelsningssæsonen. Omfatter alle avlsdyr.
Dyrenes værdi er beregnet som værdi af skind størrelse 00 ved
tidspunkt for pelsning. Prisen er et gennemsnit for gængse
skindtyper. For avlsdyr er prisen 2 gange gns. skindpris.
Estimat beregnet ved aflivning pr. 1. oktober 2020. Er
beregnet ved ekstrapolation på basis af interne erfaringstal fra
tidligere erstatningssager i 2020. Udgør sammen med værdi af
skind erstatning for aflivede mink.
Erstatningen er beregnet som 8 pct. af dyrenes værdi, jf. BEK
1323/2015
Beregnet på basis af interne erfaringstal fra tidligere
erstatningssager i 2020. Rengøring omfatter udelukkende
besætninger smittet med covid-19 (17 besætninger pr. 18.
september 2020).
Personaleomkostningerne er som hovedregel beregnet som:
����������������ø�������������������������������� ���������������������������������������������������������������������������������������� × ����������������������������������������������������������������
.
Tidsforbruget er det direkte opgaverelaterede forbrug, dvs.
eksklusiv forbrug til bl.a. pauser (frokost) og transport.
Timepriser hidrører fra FVST’s seneste interne prognose for
2020 og er for hver enhed, som deltager i opgaven, opgjort på
basis af udbetalt løn pr. årsværk i 2019 og 1.376
timer/årsværk.
Omfatter driftsudgifter i forbindelse med aflivning
(afhentning og destruktion af dyr, aflønning af ejere og
medhjælpere, leje af udstyr og hjælpemidler samt forbrug af
smittebeskyttelsesudstyr. Er beregnet på basis af interne
erfaringstal fra tidligere aflivninger Udgør 100.000 kr. for
besætninger på under 2.000 avlsdyr og 200.000 kr. for
besætninger på over 2000 avlsdyr.
Personaleomkostningerne i udførende enheder tillægges
transportomkostninger på ca. 40,7 %.
Transportomkostningerne er prognosticeret for 2020 ifm. 2.
budgetopfølgning.
Personaleomkostningerne i alle enheder tillægges
fællesomkostninger på ca. 80,0 %. Transportomkostningerne
er prognosticeret for 2020 ifm. med 2. budgetopfølgning.
Internt lønforbrug til indsatserne ændrer fordelingen af
overhead mellem FVST’s bevillings- og gebyrfinansierede
områder. Den dynamiske effekt benyttes til at opgøre den
bevillingsmæssige konsekvens på basis af
bruttoomkostningerne ved indsatserne.
Personale
omkostninger
Timepriser, kr.
-
389-442
Øvrige driftsudgifter
Transportomkostninger, %
40,7
Fællesomkostninger, %
Dynamisk effekt
2020
80,0
938
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0357.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om materialet til FØU-mødet
den 23. september 2020 og forevist passage fra coveret af 20. september 2020
”FØ-cover om håndtering af coronasmitte i mink”:
”…
Til ministerens orientering vedlægges økonomibilag, der beskriver om-
kostninger ved 1) øget kontrolindsats som igangsat uge 39, 2) aflivning
af smittede besætninger 3) aflivning af alle mink i danske minkbesæt-
ninger (bilag
3).
…”,
forklaret bl.a.
89
, at han ikke husker konkret, at han modtog dokumentet. Som
minister modtager man rigtig mange sager, hvilket gjorde sig yderligere gæl-
dende for ham, idet han havde flere ressortområder. Dette dokument vedrørte
en forberedende ØU-sag, som primært blev håndteret af departementschefen.
Når han modtog materiale til møder, som han ikke skulle deltage i, orienterede
han sig i det, men han nærlæste det ikke, idet han typisk efterfølgende ville få
en sag målrettet til ham, når sagen skulle på et regeringsudvalgsmøde. Han hu-
sker ikke at have modtaget dette papir. På dette tidspunkt og op til KU-mødet
den 3. november 2020 havde han, Henrik Studsgaard, Tejs Binderup og andre
medarbejdere i ministeriet ikke drøftet aflivning af samtlige mink. Hans egen
tilgang til det var, at han ikke var sundhedsekspert eller veterinærekspert, så
han lyttede til og forholdt sig til eksperternes indstillinger og viden. Forevist
passage fra bilag til coveret: ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier”:
”…
Baggrund
Til vurdering af de fremadrettede handlemuligheder, redegøres i dette
notat for de statsfinansielle og samfundsmæssige omkostninger for tre
scenarier som følger:
1. Iværksættelse af yderligere kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser,
som foreslået af Fødevarestyrelsen (FVST), Statens Serum Institut (SSI),
Sundhedsstyrelsen (SST) og Styrelsen for Patient Sikkerhed (STPS) i
fælles notat af 15. september 2020 (jf. bilag 1).
89
Forklaringsdokumentet side 379ff
939
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
2. Aflivning af alle danske COVID-19 smittede minkbesætninger.
3. Aflivning af alle danske minkbesætninger.
…
I forhold til scenarie 2 kan påbud om aflivning [af smittede besæt-
ninger] meddeles med hjemmel i § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr, og
indsatsen derfor gennemføres uden behov for yderligere lovgivning.
Når der påbydes aflivning, så kan der ydes erstatning, jf. erstatnings-
bekendtgørelsen.
For scenarie 3 vil aflivning af alle danske besætninger, inklusive be-
sætninger, der ikke er beliggende i området omkring et udbrudssted,
eller ikke er under mistanke, ikke kunne ske efter gældende regler i
lov om hold af dyr.
…
Iværksættelse af scenarie 3 vil derfor kræve en lovændring. Raske dyr
i andre områder end de berørte, vil således ikke på det foreliggende
hjemmelsgrundlag kunne kræves aflivet mod erstatning. Aflivning af
raske dyr vil desuden udgøre en sådan begrænsning af ejendomsretten,
at der vil være tale om ekspropriation. Når der er tale om ekspropriati-
on vil kompensationssatsen være sat således, at erstatningen svarer til
handelsværdien og 20 pct. af driftstabet, under antagelse af at hjemlen
i BEK 1323/2015 vil udvides til at omfatte alle mink.
Tiltagets formål vurderes i øvrigt at nødvendiggøre, at der nedlægges
forbud mod hold af mink, da der ellers intet er til hinder for, at der fra
udlandet indkøbes mink, og at en produktion genetableres.
…
Et reelt forbud mod hold af mink kræver således også en lovændring.
Sammenfattende skal der for at kunne gennemføre indsatsen under
scenarie 3 således foretages 2 lovændringer, som skal kunne begrundes,
fx ud fra et forsigtighedsprincip om en generel beskyttelse af folke-
sundheden.
…”
og forevist FØ-cover om håndtering af coronasmitte i mink, hvor det fremgår
af kommentarboks indsat af Henrik Studsgaard: ”Foreløbig forelæggelse. Vil
940
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0359.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
blive lagt til endelig godkendelse med kort frist. Økonomien passer ikke – er
ved at blive genberegnet”:
”…
Indstilling
Til ministerens godkendelse vedlægges ØU-cover med bilag vedrørende
håndtering af coronasmitte i mink. Der orienteres med sagen om en
række nye tiltag, der er iværksat på baggrund af smittestigningen., om
regeringens strategi for håndtering af COVID-19 smitte er tilstrækkelig
(bilag
0-2).
Til ministerens orientering vedlægges økonomibilag, der beskriver om-
kostninger ved 1) øget kontrolindsats som igangsat uge 39, 2) aflivning
af smittede besætninger 3) aflivning af alle mink i danske minkbesæt-
ninger (bilag
3).
…”,
har han forklaret, at han ikke husker at have modtaget den pågældende sag.
Han erindrer ikke, at han blev præsenteret for denne problemstilling tilbage i
slutningen af september 2020. På dette tidspunkt var de i ministeriet optaget
af at håndtere de minkfarme, som var smittet med corona. Der var overhovedet
ikke nogen diskussion om at aflive alle mink. Han modtog ikke noget signal
om, at hvis man aflivede samtlige mink, ville det kræve yderligere lovhjemmel.
Når man som minister skal træffe beslutning om noget, så bliver det sat op i
punktform øverst i et cover. Han var slet ikke nede i bilag.
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har
forklaret
90
, at materialet, som blev udarbejdet til et forberedende økonomi-
udvalgsmøde (FØ) i september 2020, herunder bilag 2, læste han, da det blev
lagt op i huset til ministeren. I papiret var udstrækningen af § 30 i lov om hold
af dyr reflekteret ganske fint, herunder i forhold til proportionalitet og risiko-
vurdering. Sidst i september 2020, hvor smitten i besætningerne begyndte at
stige ganske bekymrende, var der overvejelser om udstrækningen af § 30 i lov
om hold af dyr som hjemmel. Fødevarestyrelsen var bekymret for, om man
kunne gøre brug af § 30, hvis man skulle udvide aflivningen til også at om-
90
Forklaringsdokumentet side 348
941
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0360.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
fatte ikke smittede mink på omkringliggende farme. Han stillede spørgsmål
ved, om det kunne være rigtigt, at der ikke var hjemmel til en zone 2-ordning
i § 30 i lov om hold af dyr, netop fordi loven havde til formål at forebygge
smitte blandt husdyr. Det endte med, at man udlagde en zone 2 på 7,8 km
med hjemmel i § 30. På baggrund af statistisk analyse var Fødevarestyrelsen
nået frem til, at § 30 kunne udgøre hjemmel til oprettelse af en zone 2, idet
der var en signifikant sandsynlighed for, at der ville være smitte inden for
zonen. I den omtalte FØ-sag var der tillige overvejelse om præventiv aflivning
med det formål at få inddæmmet smitten. Det var det, som man diskuterede i
slutningen af september 2020. Fra den 21. september 2020 indstillede sund-
hedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen, at man styrkede tiltagene for at
inddæmme smitte. Man indlagde et proportionalitetssynspunkt. Forespurgt
om han i de videre overvejelser om tiltag mv. i oktober og frem til den 3. no-
vember 2020 var bekendt med, at der var et hjemmelsproblem, hvis samtlige
mink skulle aflives, har han forklaret
91
, at han jo i hvert fald havde læst sagen
til FØ-mødet, hvoraf fremgik hjemmelsovervejelser. Han havde i processen
gode folk omkring sig, som hele vejen igennem havde refleksioner om hjem-
melsgrundlaget. Som departementschef læste han rigtig mange sager hver
eneste måned, så han må være ærlig at sige, at han ”ikke aktivt bar rundt på
viden” om den manglende hjemmel. Hjemmelsspørgsmål fyldte hos ham, som
er uddannet jurist. Det at arbejde med hjemler var en integreret del af hans
arbejde. Det var en højt profileret sag. Hjemmelsspørgsmålet stod centralt.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om FØU-mø-
det den 23. september 2020 og materialet hertil og forevist cover udarbejdet
til brug for fødevareministerens godkendelse af FØ-cover om håndtering af
coronasmitte i mink, som til ministerens orientering var vedlagt økonomibi-
lag, som beskrev omkostninger ved bl.a. scenarie ”3) aflivning af alle mink
i danske minkbesætninger
(bilag 3)”,
forklaret bl.a.
92
, at han ikke kan huske,
om der var en eksplicit dialog med fødevareminister Mogens Jensen om sce-
narie 3. Forevist ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier” dateret
den 20. september 2020 har han forklaret, at han ikke kan huske, om han på
det tidspunkt havde særlige drøftelser om hjemmelsspørgsmål med miljø-
og fødevareminister Mogens Jensen. Ministeren blev forelagt den konkrete
sag elektronisk; først gik den til Tejs Binderup, derefter til departementschef
91
92
Forklaringsdokumentet side 349
Forklaringsdokumentet side 95f
942
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Henrik Studsgaard, og derfra gik sagen videre til miljø- og fødevareministe-
rens forkontor, som foretog visitering. Der var dog også fysiske møder, hvor
sager blev nævnt for ministeren. Han kan ikke huske, om der var drøftelser
med ministeren om hjemmel, hvis man valgte at gå i scenarie 3. Han har ikke
eksplicit drøftet med Henrik Studsgaard: ”Det må vi huske at sige til Mogens
eller lignende”. Hvis regeringen var af dem opfattelse, at scenarie 3 var den
rigtige vej at gå, så skulle der etableres lovhjemmel, før der kunne eksekveres
på beslutningen. Hvis der manglede hjemmel, kunne man ikke eksekvere ude
i felten, men man kunne godt træffe en politisk beslutning. I september 2020
var man ikke i nærheden af at træffe beslutning om at slå alle mink ned. Derfor
var der ikke anledning til at gøre yderligere. Hvis sundhedsmyndighederne
vurderede, at det var nødvendigt at slå alle mink ned, så måtte der etableres
en hjemmel. Han har ikke haft eksplicit samtale med Mogens Jensen om, at
ministeren skulle være opmærksom på, at der skulle være hjemmel.
9.2.2.14.6.2. Anmodning om opdatering af ”Bilag 2 - Omkostninger ved
opstillede scenarier” af 20. september 2020
Den 23. september 2020 sendte fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og
Fødevareministeriet, en mail til sin kollega Hans Peter Olsen, med følgende
indhold:
”…
Emne:
Bestilling: Opdatering af notat om omkostninger fsva. mink og
corona (scenarium 3)
…
Kære Hans Peter
I bedes på baggrund af det vedhæftede bilag:
- Konsolidere tallene.
- De tal der fremgår af sagen tager ikke højde for, at en beslutning
om aflivning af alle danske minkbesætninger reelt vil være ekspro-
priation af sektoren, ligesom de afledte erhvervsøkonomiske konse-
kvenser og nedskrivning af produktionsapparat ikke er medtaget.
Beløbet forventes således at blive væsentligt højere. Det bør således
fremgå af notatet, hvad den samlede omkostning ved nedlægning
af minkerhvervet vil koste - herunder om en udfasningsperiode kan
beregnes, såfremt der måtte være ønske om at udfase i stedet for at
ekspropriere.
943
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0362.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sagen bedes koordineret med dyresundhed i Fødevarestyrelsen (kon-
takt: Camilla Brasch Andersen).
Sagen bedes KC-godkendt i AID, inden besvarelsen sendes til Fødevarer
& Veterinær.
Frist: 25. september kl. 11.00
…”
Mailen var vedhæftet ovennævnte: ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede
scenarier” af 20. september 2020, hvori der var opstillet tre scenarier, herunder
aflivning af alle danske minkbesætninger samt en omtale af hjemmel.
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret
93
, at hun ikke mindes, at hun var inddraget i opdateringen af de øko-
nomiske beregninger eller i de juridiske aspekter. Den bestilte sag fyldte ikke
særlig meget, da den allerede var blevet afleveret. De var mere optagede af,
at smitten spredte sig.
Fuldmægtig Mathilde Else Ripka Mammen, Miljø- og Fødevareministeriet, har
om bestillingen i Anders Kroman Liins mail af 23. september 2020 til Hans
Peter Olsen, som er en bestilling på opdatering af det af hende udarbejdede
notat af 18. september 2020 om ӯkonomiske konsekvenser ved aflivning af
alle mink i Danmark” forklaret
94
, at Hans Peter Olsen var hendes daværende
kontorchef. Der blev som følge af mailen afholdt et møde, hvor situationen i
minkbranchen blev drøftet. Minkbranchen havde over en årrække, herunder
i årene 2012-2013, tjent mange penge, men i årene op til coronaviruspande-
mien gik det ikke godt for minkbranchen. Det blev på mødet drøftet, hvordan
dette skulle udmønte sig i beregningerne, og hvilken tidshorisont de skulle
lægge til grund for beregningerne. Det var vigtigt at få klarlagt betydningen
af den økonomiske situation i minkerhvervet, og hvad dette skulle betyde for
de økonomiske beregninger. Det var en svær vurdering, idet der gennem de
seneste år havde været mange konkurser blandt minkavlere. Dette mundede
ud i en opdatering af hendes notat, hvor der bl.a. blev tilføjet et afsnit om
den potentielle tabte indtjening, såfremt alle mink blev aflivede. Da hun blev
93
94
Forklaringsdokumentet side 1292
Forklaringsdokumentet side 100f
944
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
inddraget i håndteringen af coronasmitte på minkfarme, blev der lavet en
meget klar ansvarsfordeling, hvor hendes team håndterede alt, der vedrørte
erhvervs- og samfundsøkonomi, mens resten, herunder hjemmelsspørgsmålet,
blev håndteret i Fødevarestyrelsen.
9.2.2.15. Sundhedsstyrelsens notat af 24. september 2020 ”Status
på initiativer i relation til håndtering af ny corona-virus på
minkfarme”
Sundhedsstyrelsen fremkom den 24. september 2020 efter anmodning fra
Sundhedsministeriet med notatet: ”Status på initiativer i relation til håndte-
ring af ny corona-virus på minkfarme”.
Det fremgår bl.a. af notatet, at nye virusmutationer kunne udgøre en væsentlig
fare for folkesundheden, og at der var et stort behov for hurtig og effektiv
intervention, samt at Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og
Sundhedsstyrelsen vurderede, at de iværksatte tiltag heller ikke fremadrettet
ville være tilstrækkelige til at forebygge spredning af smitte:
”Sundhedsstyrelsen
Dato 24-09-2020
Sagsnummer 04-0100-829
Status på initiativer i relation til håndtering af ny corona-virus på
minkfarme
…
Dette notat har til hensigt at danne det efterspurgte overblik, og Sund-
hedsstyrelsen har til udarbejdelsen fået bidrag fra Statens Serum In-
stitut og Styrelsen for Patientsikkerhed. Som supplement henvises i
øvrigt til notat fra 7. september ”Sundhedsstyrelsen bidrag til håndte-
ring af udbrud af ny corona-virus på minkfarme” og fra 14. september
”Sundhedsstyrelsens status på håndtering udbrud af ny corona-virus
på minkfarme”.
Risikovurdering
I juni 2020 blev der konstateret mink smittet med ny corona-virus på tre
minkfarme i Nordjylland. Der blev udarbejdet en plan for håndtering
og forebyggelse af yderligere smittespredning (”COVID-19 i mink i Dan-
945
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
mark. Beslutningsgrundlag) i et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen,
Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedssty-
relsen, og situationen blev derefter vurderet til at være under kontrol.
I august blev der konstateret smitte i tre andre minkfarme, og siden 1.
september er der hver uge blevet konstateret smitte på 5-6 nye farme.
Status d. 24/9 kl. 15.00 er, at 25 minkbesætninger aktuelt er smittede,
alle lokaliseret i Nordjylland, og aktuelt er yderligere 10 under mistanke.
Der har været mistanke om smitte på Læsø og på Sjælland, men her er
mistanken blevet afkræftet.
Statens Serum Institut har i notat af 18. september beskrevet, at der
fortsat opstår nye mutationer i ny coronavirus i minkbesætninger. Dette
indebærer en risiko for, at der opstår nye varianter, som er mere smit-
somme og medfører en øget sygelighed. Derudover sidder de særlige
mink-mutationer i områder af virus, der kan indebære en risiko for,
at de vacciner, der er under udvikling, ikke giver en optimal beskyt-
telse mod smitte med disse varianter. Da de danske minkbesætninger
potentielt udgør et meget stort reservoir af ny coronavirus med til-
hørende risiko for yderligere mutationer, er situationen fortsat meget
bekymrende, da nye virusmutationer kan udgøre en væsentlig fare for
folkesundheden og sundhedsmyndigheder finder samstemmende, at
der er et stort behov for hurtig og effektiv intervention.
…
Sammenfatning
Risikovurdering er, at vi nu ser stigende smitte blandt mink og perso-
ner der arbejder med mink, både forhold til antallet af farme og den
geografiske spredning. En ukontrolleret smittespredning i millioner af
dyr indebærer en øget risiko for nye mutationer, som kan viderebringes
til mennesker med potentielle store konsekvenser.
Der er siden juni måned iværksat en lang række initiativer for at hin-
dre smittespredning blandt minkbesætninger, men flere er endnu ikke
fuldt implementeret. Det er særlig bekymrende at personalet ikke har
modtaget oplæring og instruktion i korrekt brug af værnemidler. Der-
946
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
udover er overvågning ved regelmæssig testning ikke implementeret,
men bør intensiveres.
Samlet set har de seneste ugers overvågning og opsporing vist, at de
tiltag der er implementeret på nuværende tidspunkt ikke har været
tilstrækkelige til at forebygge smitte af nye minkfarme.
Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedssty-
relsen vurderer, at de iværksatte tiltag omkring testning, information,
øget brug af værnemidler m.m. heller ikke fremadrettet vil være til-
strækkeligt til at forebygge spredning af smitte fra de smittede mink-
farme til andre farme i området med risiko for yderligere spredning
til samfundet.
…”
9.2.2.16. Fødevarestyrelsens notat af 25. september 2020 ”Covid-19 i
mink - hjemmel til og argumentation for at genindføre afliv-
ning af smittede minkbesætninger og oprettelse af zoner”
Ved mail af 25. september 2020 kl. 19.08 fremsendte Fødevarestyrelsen til
afdelingschef Tejs Binderup, kontorchef Paolo Drostby og teamleder Katja
Goodhew, alle Miljø- og Fødevareministeriet, notat af 25. september 2020:
”Covid-19 i mink – hjemmel til og argumentation for at genindføre aflivning
af smittede minkbesætninger og oprettelse af zoner”. Det fremgår af mailen,
at materialet er godkendt af veterinærdirektør Hanne Larsen.
I notatet var der omtale af, at det var Fødevarestyrelsens vurdering, at der ”på
nuværende tidspunkt” som følge af risikovurderingerne ikke var lovgivnings-
mæssig hjemmel til at træffe afgørelse om at indføre zoner eller til at aflive
minkene i zonerne.
Af notatet fremgår bl.a.:
”NOTAT
Fødevarestyrelsen
Dyresundhed
J.nr. 2020-14-81-02489
Ref. RINI/TEJE
Den 25. september 2020
947
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0366.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Covid-19 i mink – hjemmel til og argumentation for at genindføre
aflivning af smittede minkbesætninger og oprettelse af zoner
Problemstilling
Sundhedsmyndighederne og politikerne stiller spørgsmål til Fødevare-
styrelsens praksis med at lade smittede minkbesætninger gennemgå
sygdommen frem for at håndtere dem som andre liste 1 og 3 sygdomme,
dvs. ved at oprette zoner og aflive minkene i zonerne.
Ud fra risikovurderinger i de foreliggende besvarelser fra Dansk Ve-
terinær Konsortium og Statens Serum Institut om virus-mutationer
og virkemidlers effektivitet, er der ikke på nuværende tidspunkt et
tilstrækkeligt fagligt og dermed heller ikke juridisk grundlag for at
anvende så indgribende tiltag som at indføre zoner og aflive mink.
Baggrund
De første tre minkbesætninger, der blev fundet smittede med Covid-19
i sommerperioden 2020, blev ud fra et forsigtighedsprincip aflivet.
Herefter blev der indført krav om adgangsbegrænsning og pligt til at
anvende værnemidler ved ophold i besætningen for, at sikre smittebe-
skyttelsen både for mennesker og dyr. Sundhedsmyndighedernes vur-
dering er, at der er en ringe risiko for, at der sker smitte fra en COVID-19
positiv minkbesætning til det omgivende samfund via mennesker, hvis
de skærpede retningslinjer, herunder brug af værnemidler, følges.
Der er p.t. konstateret 27 smittede minkbesætninger og yderligere 14
minkbesætninger er under mistanke for at være smittede. Udviklingen
er ikke stoppet - tvært i mod er tendensen stigende.
Fødevarestyrelsen har derfor bedt Dansk Veterinær Konsortium om en
vurdering af de forskellige virkemidlers evne til at forebygge og reduce-
re spredningen af COVID-19 mellem mennesker og mink. Vurderingen
adresserer de forskellige tiltag, som allerede er iværksat samt mulige
fremadrettede tiltag, herunder spørgsmålet om aflivning af smittede
besætninger og forebyggende aflivning af raske besætninger. Denne
vurdering og Fødevarestyrelsens allerede igangsatte håndtering af de
forskellige virkemidler fremgår af afsnittet
Virkemidler.
948
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Dansk Veterinær Konsortium og Statens Serum Institut har begge ud-
trykt bekymring om udviklingen i antallet af smittede besætninger
og i udviklingen af særlige varianter af virus i minkbesætninger. De-
res bekymring går på, om disse varianter af virus er så ændret, at det
medfører, at en vaccine eventuelt ikke vil være effektiv / eller vil være
mindre effektiv. Der er ingen vaccine, der er prøvet mod ”minkvarian-
terne” endnu.
De fremlagte vurderinger indeholder ikke en afklaring af, om de min-
krelaterede virusvarianter af SARS-CoV-2, der findes i minkbesætnin-
ger og i lokalbefolkningen i Nordjylland, har en større folkesundheds-
mæssig betydning end andre varianter af virusset.
Mutation
Minkpopulationen i Danmark omfatter mange dyr. Der produceres så-
ledes mere end 17 millioner minkskind om året. Erfaringen er indtil
videre, at større minkfarme kan smittes fuldt igennem inden for få uger,
og at det har været udfordrende at holde smitten ude. Af Dansk Vete-
rinær Konsortiums vurdering og epidemiologiske udredning fremgår
det, at risikoen for, at der opstår nye mutationer er meget stor på grund
af kontakten mellem mange mink på meget lidt plads. Statens Serum
Institut anfører på den baggrund i deres udtalelse, at den fortsatte ud-
vikling af virus i mink med flere og flere mutationer og spredning ved
videresmitte til mennesker i Danmark kan udgøre en potentiel fare for
folkesundheden. I den epidemiologiske udredning skriver Dansk Veteri-
nær Konsortium, at de to observerede varianter er særligt bekymrende,
da de begge forekommer i et område af virusgenomet, der koder for det
protein (Spike), virus bruger til at inficere kroppens celler med. Det er
det samme protein, man udvikler vacciner imod, og det samme som
immunitet efter en overstået infektionen formodes at rette sig imod.
Der er derfor en mulighed for at de virusvarianter, der opstår i mink
vil mindske eller eliminere effekten af vacciner, ligesom det kan øge
sandsynligheden for, at folk der allerede har været smittet, kan blive
smittet igen med disse virusvarianter, så flok-immunitet udebliver. Den
reelle risiko er dog ikke nærmere konkretiseret.
Baseret på de minkfarme i Danmark, hvor SARS-CoV-2 er påvist, vur-
deres det, at mink kan smittes med SARS-CoV-2 med udvikling af be-
949
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
grænsede eller ingen kliniske symptomer i den indledende fase. På en
stor del af de smittede farme har symptomer hos mink dog udviklet
sig efterfølgende, typisk med luftvejssymptomer, næseflåd og hos nogle
også med forøget dødelighed. Det er påvist, at der med stor sandsynlig-
hed sker smitte fra mennesker til mink, og at smitte kan ske fra mink
til mennesker.
Regler
Der er med bekendtgørelse 1172 af 17. juli 2020 om COVID-19 hos
pelsdyr fastsat krav om overvågning, udarbejdelse af smittebeskyttel-
sesplaner, herunder adgangsbegrænsning til besætningerne og brug
af værnemidler i den daglige drift af besætningerne. Bekendtgørelsen
blev primært udstedt både for at hindre smitte fra minkbesætninger
til det omgivende samfund, og for at forebygge smitte til andre mink-
besætninger.
SARS-CoV-2 i mink er en liste 1 og liste 3-sygdom, jf. listebekendtgø-
relsen (nr. 1171 af 17. juli 2020).
Som overordnet hjemmel til at aflive dyr inden for et område omkring
et udbrudssted finder § 30 i lov om hold af dyr (lovbekendtgørelse nr.
38 af 15. januar 2020) anvendelse.
Der skal dog foreligge en faglig begrundelse og en proportionalitetsvur-
dering for at bringe disse tiltag i spil frem for andre og mindre indgri-
bende foranstaltninger, jf. retssikkerhedslovens1 §2.
Virkemidler
Forskellige virkemidler anvendes, dels for at hindre smitte i at blive
indført eller udført af minkbesætninger, dels for at overvåge besætnin-
gerne, så smittede besætninger opdages og kan håndteres.
[Fodnote udeladt]
Vurderingen fra Dansk Veterinær Konsortium fastslår, at korrekt brug
af de værnemidler, der er foreslået, og som fremgår af bilaget til be-
kendtgørelsen om COVID-19 i pelsdyr, sammen med korrekt implemen-
tering af adgangsbegrænsning og smittebeskyttelsesplanerne, hver for
950
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
sig vil reducere smitte med virus fra mennesker til minkene og vise
versa. Den samtidige brug af alle de nævnte tiltag må derfor anses at
give et højere beskyttelsesniveau.
Personalets brug af værnemidler og udarbejdelse af smittebeskyttelses-
planer tilpasset den enkelte besætning er indført som krav i bekendt-
gørelse om COVID-19 hos pelsdyr. Værnemidlerne skulle optimalt set
hindre, at der bringes smitte ind i minkbesætningerne, og også hin-
dre at det bringes ud igen, hvis minkene alligevel skulle blive smittet.
Udviklingen i antallet af smittede besætninger viser, at tendensen er
stigende. Det rejser spørgsmålene om, det er de korrekte værnemidler,
der anvendes, og om de anvendes korrekt. Fødevarestyrelse har øget
fokus på korrekt valg og anvendelse af værnemidler i besætningerne,
og der kører lige nu en mindre kontrolkampagne med netop dette fokus
for at få spørgsmålene belyst, og for at højne opmærksomheden hos
personalet i minkbesætningerne på korrekt brug af værnemidlerne.
I vurderingen konkluderes det, at det overvågningsprogram med analy-
se af prøver fra døde mink med tre ugers mellemrum, der er iværksat,
er i stand til at finde smittede besætninger. Dog vurderes det, at inten-
siteten ikke er tilstrækkelig til at finde smittede besætninger tidligt i
forløbet.
Der indsendes løbende prøver fra døde mink ind til undersøgelse for
SARS-CoV-2. Besætningsejerne har siden uge 30 skullet indsende sva-
berprøver fra nyligt døde mink til undersøgelse hos Statens Serum
Institut med tre ugers mellemrum. Overvågningsprøverne har afsløret
smitte i nogle af minkbesætningerne. Frekvensen af prøveindsendelsen
er dog ikke egnet til i alle tilfælde at afsløre en infektion hos minke-
ne tidligt i forløbet. Derfor har Fødevarestyrelsen valgt, at der fra 28.
september 2020 skal tages prøver af alle døde mink, og prøverne skal
indsendes 2 gange ugentligt fra minkfarme fra de fire nordjyske kom-
muner (Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt og Brønderslev). Tiltaget
vil bevirke, at en infektion kan opdages tidligere i forløbet og dermed
forventeligt være med til at inddæmme smitten bedre. Overvågningsfre-
kvensen i resten af landet beholdes på hver tredje uge, men kan justeres,
hvis andre kommuner oplever smitte i minkbesætninger.
951
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Dansk Veterinær Konsortiums vurdering af test af personer med til-
knytning til minkfarme fastslår, at hyppig test vil kunne finde nogle
positive personer tidligt i forløbet. Sundhedsmyndighedernes juridiske
analyse viser imidlertid, at epidemilovgivningen ikke hjemler mulighed
for at gøre test af personer med relation til minkfarme obligatorisk.
Fødevarestyrelsen og sundhedsmyndighederne arbejder sammen om
indhentning af oplysninger og udredning af eventuelle smittekæder i
befolkningen i de berørte områder. Heri ligger også en fælles indsats
med at opfordre personer med relation til minkfarme til at være særligt
opmærksomme på COVID-19, lade sig teste regelmæssigt og i øvrigt
iagttage de forskellige generelle forholdsregler for at undgå at blive
smittet med COVID-19. Øget fokus på oplysning om undersøgelse er
et af de forslag, der allerede er stillet i regi af sundhedsmyndighederne
til et indsatsområde med øget fokus.
På spørgsmålet om effekten af aflivning af smittede besætninger vur-
derer Dansk Veterinær Konsortium, at det vil have en begrænset effekt
på risikoen for smitte til personer med tilknytning til besætningerne og
i lokalsamfundet som sådan, fordi smitten allerede forventes at være
udbredt i blandt minkene og spredt til personer, der er i kontakt med be-
sætningen, før besætningen findes smittet. Med den øgede overvågning
i de berørte områder forventer Fødevarestyrelsen at kunne identificere
en smittet besætning på et tidligere tidspunkt i forløbet, og derved
kunne øge forholdsreglerne for personalet i besætningen tilsvarende.
Dansk Veterinær Konsortium vurderer derimod, at aflivning af raske
minkbesætninger i risiko for at blive smittede i de berørte områder vil
reducere den massive virusproduktion i mink i området og dermed
risikoen for, at der opstår mutationer i virus til nye minkvarianter.
Endvidere vurderer de, at antallet af smittekæder fra disse nye varianter
vil reduceres.
I vurderingen fremgår det samtidig, at dette tiltag ikke vil hindre intro-
duktion af smitte i de tilbageværende raske minkbesætninger. Vurderin-
gen tager ikke stilling til udbredelsen af den foreslåede forebyggende
aflivning.
952
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Proportionalitet
Som følge af at der fortsat påvises farme med ny-introduktioner af
SARS-CoV-2 i de to kommuner Hjørring og Frederikshavn, kan der
stilles spørgsmålstegn ved, om de forbyggende tiltag, der er iværksat i
minkfarme, virker, eller om tiltagene er blevet tilstrækkeligt implemen-
teret i området. Det efterprøver Fødevarestyrelsen i øjeblikket, ligesom
der igangsættes en øget overvågning.
Den fortsatte udvikling af virus i mink med flere mutationer og spred-
ning ved videresmitte til mennesker i Danmark udgør ifølge sund-
hedsmyndighederne en potentiel fare for folkesundheden og for de
forventede effekter af en vaccine. De foreliggende risikovurderinger
fra Dansk Veterinær Konsortium og Statens Serum Institut giver ikke
svar på, hvad betydningen af de observerede mutationer har for folke-
sundheden, men blot at det giver anledning til bekymring. Det har vist
sig vanskeligt at kvalificere denne bekymring for folkesundheden mere
præcist, herunder om ”minkvarianterne” har et andet eller mere alvor-
ligt sygdomsforløb hos mennesker, end andre varianter af SARS-CoV-2.
Med usikkerheden og den viden, der findes i forhold til de kliniske
symptomer i smittede minkfarme, vurderer Fødevarestyrelsen ikke,
at aflivning af smittede såvel som raske minkbesætninger i de berørte
områder på nuværende tidspunkt er proportional i forhold til de andre
virkemidler, som allerede er igangsat, jf. ovenstående.
Ændrer situationen sig på basis af den øgede overvågning, så smitte
opdages på et tidligt tidspunkt i forløbet hos de smittede besætninger,
kan der være grundlag for at vurdere situationen igen.
Sammenfatning
De foreliggende risikovurderinger, som fremgår af udtalelserne i relati-
on til den epidemiologiske udredning af SARS-COV-2 og virkemidler i
smittede minkfarme fra Dansk Veterinær Konsortium og Statens Serum
Institut, giver på nuværende tidspunkt ikke det nødvendige fagligt-vi-
denskabelige grundlag for, at Fødevarestyrelsen har lovgivningsmæssig
hjemmel til at træffe afgørelser om at indføre zoner eller at aflive mink.
953
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0372.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
De intensiverede indsatser med virkemidler, herunder overvågning,
fastholdes.
Viser den øgede indsats, at smittede besætninger opdages tidligt i for-
løbet, og der derved er en bedre chance for at kunne hindre smitte til
personer med kontakt til besætningerne og i lokalområdet, kan der
være grundlag for at foretage en ny vurdering.
Tilsvarende kan et ændret evidensgrundlag og vurdering af risiko for
folkesundheden fra sundhedsmyndighederne give grund til at foretage
en anden vurdering.”
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har fore-
vist notat til miljø- og fødevareministeren af 25. september 2020 fra Føde-
varestyrelsen, forklaret bl.a.
95
, at hun har godkendt notatet, som var baseret
på de indspil, som de havde fået fra DK-VET og fra sundhedsmyndighederne
den 18. september 2020. Notatet krydsede derfor risikovurderingen af 24.
september 2020.T 5
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forklaret bl.a.
96
, at
der i Fødevarestyrelsen forelå en risikovurdering og en proportionalitetsvur-
dering, der havde gjort, at de i et notat af 25. september 2020 havde vurderet,
at der ikke var hjemmel til at starte aflivningerne.
9.2.2.16.1. Orientering af miljø- og fødevareministeren om Fødevaresty-
relsens notat af 25. september 2020
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der udarbejdet et cover i anledning af
Fødevarestyrelsens notat af 25. september 2020.
Af coveret fremgår bl.a., at det på det foreliggende grundlag var Fødevaresty-
relsens vurdering, at der ikke var lovgivningsmæssig hjemmel til at træffe
afgørelse om at indføre zoner eller til at aflive minkene i zoner:
95
96
Forklaringsdokumentet side 1292
Forklaringsdokumentet side 1542
954
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0373.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
”COVER
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Til: [minister for fødevare, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk
samarbejde/departementschef/afdelingschef]
Styrelsessag
Ref: TEJE
Styrelses J.Nr.:
Styrelseschef
Direktion i styrelsen
2020-14-81-024889 Camilla Brasch Andersen Hanne Larsen
Covid-19 i mink - hjemmel til og argumentation for at genindføre
aflivning af smittede minkbesætninger og oprettelse af zoner
Indstilling
Til ministerens orientering vedlægges notat om hjemmel til og argu-
mentation for at genindføre aflivning af smittede minkbesætninger og
oprettelse af zoner.
Sagen kort inkl. politisk landskab
Sundhedsmyndighederne har udtrykt bekymring for den fortsatte ud-
vikling i antallet af smittede minkfarme og dermed også stillet spørgs-
mål til Fødevarestyrelsen om, der i stedet overvejes en strategi med at
aflive smittede minkbesætninger og besætninger indenfor en beskyt-
telseszone, som det fx er praksis at gøre ved højpatogen fugleinfluenza
eller andre af de smitsomme husdyrsygdomme.
For at indføre et sådant tiltag skal der være et fagligt-videnskabeligt
grundlag for, at der er en øget risiko for folkesundheden ved at lade
besætningerne gennemleve sygdommen frem for at aflive dem.
Notatet behandler de risikovurderinger, som sundhedsmyndighederne
og Dansk Veterinær Konsortium har afgivet.
På det foreliggende grundlag er det Fødevarestyrelsens vurdering, at
der ikke er lovgivningsmæssig hjemmel til at træffe afgørelser om at
indføre zoner eller at aflive minkene i zoner.
955
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0374.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Strategi og proces
De intensiverede indsatser med virkemidler, herunder den øgede over-
vågning, der allerede er igangsat, fastholdes.
Viser den øgede indsats, at Fødevarestyrelsen finder smittede besæt-
ninger tidligt i forløbet, og der derved er en bedre chance for at kunne
hindre smitte til personer med kontakt til besætningerne og i lokalom-
rådet, kan der være grundlag for at foretage en ny vurdering.
…”
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om coveret
forklaret
97
, at han godkendte coveret, men han var ikke inde over den juridiske
vurdering af, hvorvidt der var hjemmel til at indføre zoner eller aflive mink i
zoner; men det følger jo af coveret, at der skal være et fagligt-videnskabeligt
grundlag for at kunne aflive. På det tidspunkt kunne den foreliggende risiko-
vurdering ikke føre til, at § 30 i lov om hold af dyr kunne bringes i anvendelse.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om Fødevarestyrel-
sens notat af 25. september 2020 forklaret
98
, at der gik en lang række ting
forud herfor i september 2020. Tilbage i juli måned lavede de sammen med
sundhedsmyndighederne et beslutningsgrundlag til regeringen, hvor de ud
fra den daværende viden sagde, at det ikke var nødvendigt at fortsætte med
at aflive smittede besætninger. På daværende tidspunkt var deres vurdering,
at man med mindre indgribende tiltag kunne opnå, at risikoen for, at smitten
bredte sig fra besætningerne og ud i samfundet, var lav. Der blev i samarbejde
med sundhedsmyndighederne truffet en række foranstaltninger i den for-
bindelse. Det manifesterede sig i en bekendtgørelse, hvorefter minkavlerne
blev forpligtede til at lave risikohandlingsplaner og bære værnemidler osv.
I september begyndte der imidlertid at komme smitte i besætningerne igen,
efter at der havde været en pause henover sommeren. Der kom også på dette
tidspunkt nogle risikovurderinger fra sundhedsmyndighederne, hvor der blev
lagt mere og mere vægt på mutationsrisikoen. Den risiko havde de også selv
en vurdering af, og de spurgte også deres konsortium, DK-VET, om, hvordan
de vurderede de virkemidler, der var sat i værk på daværende tidspunkt, og
om de vurderede, at der var behov for yderligere af de virkemidler, de havde
97
98
Forklaringsdokumentet side 657
Forklaringsdokumentet side 513f
956
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
i lovgivningen, herunder aflivninger af dyr. Risikovurderingen fra sundheds-
myndighedernes side, som lå til grund for deres cover og notat af 25. septem-
ber 2020 var ikke den vurdering, som sundhedsmyndighederne fremkom med
den 24. september. De dokumenter krydsede hinanden, så de nåede ikke at
få den vurdering med som en del af deres grundlag. DK-VET vurderede imid-
lertid fortsat på dette tidspunkt, at værnemidler kunne have en effekt. Man
vurderede, at adgangsbegrænsning, skift af tøj og at vaske hænder osv. ville
have en effekt. Aflivning af besætningerne vurderede man derimod nok ville
have en begrænset effekt, fordi man opdagede smitten i besætningerne relativt
sent. De havde en vurdering fra deres rådgiver, der gik ud på, at der kunne
være en effekt af mindre indgribende foranstaltninger, så de mente ikke, at
proportionalitetsgrundlaget var til stede. De havde på dette tidspunkt heller
ikke risikovurderingen fra sundhedsmyndighederne af 24. september 2020.
9.2.2.17. Mailkorrespondance den 24. og 25. september 2020 i Sund-
hedsministeriet vedrørende hjemmel
Den 24. og 25. september 2020 var der mellem medarbejdere i Sundhedsmi-
nisteriet en mailkorrespondance om lovhjemmel, som begyndte med, at afde-
lingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard forespurgte blandt andre kontorchef
Katrine Kaldahl og specialkonsulent Niels Torpegaard Christensen, om der
var hjemmel i epidemiloven til at slå mink ned:
”…
Fra: Dorthe Eberhardt Søndergaard …
Dato: 24. september 2020 kl. 17.45.17 CEST
Til: Katrine Kaldahl …, Niels Torpegaard Christensen …,
Mette Touborg Heydenreich .., Frederik Rechenback Enelund …
Emne: Mink, mutationer og nedslagtning
Kære alle
Tejs ringede igen. Hvis FVST skal anbefale en nedslagtning af mink pga
risiko for at virus via mink muterer til noget rigtig træls (Tejs’ udtryk),
så har de brug for noget mere håndfast om risikoen fra SSI, hvis deres
hjemler til nedslagtning og ringnedslagtning skal bruges.
Så kan SSI være mere konkrete? Kan de sætte tal på risikoen – er den
rent skrivebordsakademisk eller er der høj sandsynlighed for at det
vil ske?
957
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Og (derfor Mette og Frederik på mailen) er der hjemmel i epidemiloven
til at slå mink ned, fordi der er en risiko for at de smitter mennesker?
Mvh. Dorthe
…”
Fra: Frederik Rechenback Enelund …
Sendt: 24. september 2020 18:13
Til: Mette Touborg Heydenreich …
Emne: Fwd: Mink, mutationer og nedslagtning
Kære Mette. Jeg tænker umiddelbart nej. Men måske § 12, stk. 4, kom-
bineret med ekspropriation?
§ 12
Sundheds- og ældreministeren kan påbyde, at der skal iværksættes
rensning af personer, der formodes forurenet med smitstof eller biolo-
gisk kampstof. Ministeren kan også påbyde desinfektion af løsøre, fast
ejendom og befordringsmidler m.v.
Stk. 2.
Efterkommes påbuddet i stk.
1, 1. pkt., ikke, kan politiet efter anmodning tilbageholde den formodet
forurenede, indtil rensning har fundet sted.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen
fastsætter nærmere regler om rensning af personer, der formodes for-
urenet med smitstof eller biologisk kampstof.
Stk. 4.
Sundheds- og æl-
dreministeren kan efter forhandling med Sundhedsstyrelsen endvidere
iværksætte andre foranstaltninger af begrænset art og omfang for at
hindre, at smitte udbredes.
…
Fra: Mette Touborg Heydenreich
Til: Dorthe Eberhardt Søndergaard
Cc: Frederik Rechenback Enelund; Katrine Kaldahl; Niels Torpegaard
Christensen
Emne: VS: Mink, mutationer og nedslagtning
Dato: 24. september 2020 22:03:12
Kære Dorthe
Det er er nok meget op af bakke, men vi har gjort os nogle overvejelser:
958
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0377.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Første bud er § 12, stk. 4, se Frederiks mail nedenfor. Mener dog ikke
at hjemlen er klar nok til dette ret indgribende formål.
En anden overvejelse kunne gå på § 12 d, stk. 3, nr. 2, hvis hjemlen kan
skabes ved at fravige nogle rettigheder i deres egen lovgivning, som så
kunne skabe en hjemmel. § 12 d, stk. 3, har følgende ordlyd:
…
2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at forebygge eller ind-
dæmme udbredelsen af en alment farlig sygdom her i landet, og de
pågældende forpligtelser og rettigheder i den sammenhæng må anses
for at være af mere underordnet betydning.
…”
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har om mailkorrespondan-
cen den 24. september 2020 forklaret bl.a.
99
, at Mette Touborg Heydenreich
og Frederik Rechenback Enelund arbejder i det ene af Sundhedsministeriets
to juridiske kontorer. Hun mener, at Dorthe Eberhardt Søndergaard og Mette
Touborg Heydenreich havde en drøftelse, men hun kan ikke huske, at de har
haft møder i forlængelse af mailkorrespondancen. Forevist mailkorrespon-
dance mellem hende og Niels Torpegaard Christensen dagen efter, fredag den
25. september 2020:
”…
Fra: Katrine Kaldahl …
Sendt: 25. september 2020 09:05
Til: Niels Torpegaard Christensen …
Emne: retsinfo
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/208
…
Fra: Niels Torpegaard Christensen
Sendt: 25. september 2020 11:19
Til: Katrine Kaldahl
Emne: SV: retsinfo
99
Forklaringsdokumentet side 469ff
959
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal ind i epidemiloven.
I lov om hold af dyr er der hjemmel til aflivning:
§ 30. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan for at udrydde,
hindre, begrænse eller imødegå(54) risiko for udbredelse af zoonotiske
smitstoffer og af de sygdomme, der er anført i de i § 25 nævnte lister 3
og 4, fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af sær-
lige foranstaltninger samt meddele forbud mod anvendelse af dyr, dele
heraf eller animalske fødevarer, sæd, oocytter, embryoner af dyr samt
gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvor-
med sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes.(55) Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse
af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved
udbrud eller mistanke om udbrud.(56)
Stk. 2.
Foranstaltningerne i henhold til stk. 1 kan bl.a. omfatte:(57)
1) For dyrehold og vildtlevende dyr:
a) Særlige undersøgelser, herunder prøveudtagning med henblik på
diagnosticering,
b) tilsyn,
c) mærkning,
d) behandling,
e) vaccination,
f) isolation,
g) særlige betingelser for levering af dyr,
h) aflivning af dyr, herunder i et område omkring et udbrudssted(58),
eller slagtning på særlige vilkår og
Af noten til 2. pkt, fremgår:
(56) 2. pkt. blev indsat ved L 2018 1550 og omfatter modsat 1. pkt.
situationer, hvor der ikke er tale om udbrud eller begrundet mistanke
om udbrud.
960
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0379.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Bestemmelsen tænkes også anvendt i situationer, hvor dyrene ikke selv
er syge, men hvor smitstoffet stadig udgør en sundhedsmæssig risiko
for mennesker.
…
From: Katrine Kaldahl …
Sent: 25-09-2020 13:02:18 (UTC +02)
To: Niels Torpegaard Christensen …
Subject: SV: retsinfo
Tak! Lyder faktisk som om, at de har en ret vidtrækkende hjemmel. Men
ikke til hele landet (med mindre riskovurderingen ændre sig). Forstod
det som, at MFVm ville høre hvad vi kunne med epidemiloven – og at
en evt. nedslagtning ud over syge dyr var svær i deres lov. Men virker
det da ikke til.
Har aftalt med MFVM vi ikke gør mere pt. – men hvis problemet opstår
må vi tage en snak med dem om nedenstående.
…”
har hun forklaret
100
, at hun ikke husker, om hun sendte et link til lov om hold
af dyr eller til epidemiloven. Hun er ret sikker på, at hun ringede og aftalte
med Paolo Drostby, at Sundhedsministeriet ikke skulle gøre yderligere på
daværende tidspunkt. ”Vi” er Sundhedsministeriet. ”Dem” er Miljø- og Fødeva-
reministeriet. Hun husker ikke den konkrete samtale med Paolo Drostby. Hun
antager, at hun har haft en samtale med ham. Hun mener, at de tidligere har
talt med Miljø- og Fødevareministeriet om spørgsmålet, hvor Fødevarestyrel-
sen havde sagt, at der ikke var hjemmel i § 30 i lov om hold af dyr. Grunden
til, at Niels Torpegaard Christen så på det, var, at de blev fagligt interesserede
i spørgsmålet. Hun var ikke dybt nede i loven eller i forarbejderne. Hun havde
ikke en vurdering om, hvorvidt der kunne findes hjemmel i lov om hold af
dyr. Hun mener, at hun videresendte mailen til Dorthe Eberhardt Søndergaard
og nævnte det for hende efterfølgende. I Sundhedsministeriet tolker de kun
på epidemiloven.
100 Forklaringsdokumentet side 472
961
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0380.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Specialkonsulent Niels Torpegaard Christensen, Sundhedsministeriet, har om
mailkorrespondancen forklaret bl.a.
101
, at han ikke husker, hvorvidt han havde
en drøftelse med Katrine Kaldahl om, at der skulle tilvejebringes hjemmel
til aflivning af samtlige mink. Han ved, at Katrine Kaldahl og Dorte Eber-
hardt Søndergaard havde en drøftelse om hjemmelsspørgsmålet. Han blev i
den forbindelse bedt om at undersøge, hvorvidt der var hjemmel til at aflive
alle mink i den nye epidemilov. I den forbindelse inddrog han det kontor i
Sundhedsministeriet, som til dagligt arbejdede med den nye epidemilov. Det
pågældende kontor konkluderede, at der ikke var hjemmel i epidemiloven
til at aflive mink. I forbindelse med undersøgelsen af epidemiloven, faldt
han over lov om hold af dyr. Han undrede sig over, at epidemiloven skulle
undersøges, når Miljø- og Fødevareministeriet havde lov om hold af dyr. Han
foretog derfor en kort undersøgelse af lov om hold af dyr og dens forarbejder.
Han drøftede ikke sin undersøgelse af lov om hold af dyr med Miljø- og Fø-
devareministeriet. Han tænkte umiddelbart, at der var en bred hjemmel i lov
om hold af dyr i forhold til aflivning af mink. Han meldte tilbage til Katrine
Kaldahl, at han ikke forstod, hvorfor epidemiloven skulle anvendes, idet han
mente, at der kunne være hjemmel i lov om hold af dyr til at aflive alle mink.
Katrine Kaldahl takkede ham for undersøgelsen og meldte tilbage til ham, at
de ikke skulle foretage sig yderligere.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har om
mailkorrespondancen den 24. og 25. september 2020 forklaret
102
, at Mette
Touborg Heydenreich var kontorchef i Sundhedsjuridisk kontor, og Frederik
Rechenback Enelund er konsulent i Sundhedsjuridisk kontor. Mette Touborg
Heydenreich og Frederik Rechenback Enelund havde arbejdet med den nye
epidemilov siden marts 2020, og de besvarede hjemmelsspørgsmål af forskel-
lig karakter. Sundhedsjuridisk kontor lå organisatorisk i hendes afdeling. Tejs
Binderup havde telefonisk oplyst, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde
hjemmel til at aflive raske mink. Hun bad derfor Mette Touborg Heydenreich
og Frederik Rechenback Enelund om at undersøge, hvorvidt der kunne være
hjemmel hertil i epidemiloven. På dette tidspunkt begyndte man at tale om
etablering af zoneinddelinger af minkfarmene. De anså ikke Epidemilovens §
12 som en oplagt hjemmel til aflivning af et større antal coronasmittede mink.
Hun ringede til Tejs Binderup og oplyste, at de i Sundhedsministeriet havde
101 Forklaringsdokumentet side 250
102 Forklaringsdokumentet side 274
962
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0381.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
været igennem epidemiloven, og da han oplyste, at minkavlerne ikke havde en
licens til at drive minkfarme, var det hendes vurdering, at epidemiloven ikke
kunne hjemle aflivning af raske mink, hvilket hun meddelte Teis Binderup. I
dagene efter drøftede de i Sundhedsministeriet, at det var mærkeligt, at Mil-
jø- og Fødevareministeriet ikke havde en lov, der kunne forebygge ret meget.
De snakkede om, at det måtte være en vag lovgivning. Hun ved, at Miljø- og
Fødevareministeriet ved fugleinfluenza har hjemmel til at slå smittede og
nabobesætninger ned. Niels Torpegaard Christensen gennemgik herefter lov
om hold af dyr, og han mente umiddelbart, at Miljø- og Fødevareministeriet
havde en bred hjemmel til at aflive mink inden for en smittezone. Hun tror
ikke, at Niels Torpegaard Christensens gennemgang af lov om hold af dyr
involverede en gennemgang af lovens forarbejder.
9.2.2.18. Departementschefmødet den 28. september 2020 mellem
Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
Der blev den 28. september 2020 kl. 8.15–8.45 afholdt møde mellem de-
partementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, og de-
partementschef i Sundhedsministeriet, Per Okkels, vedrørende håndtering af
covid-19-smittede minkbesætninger. Der blev på mødet truffet beslutning om
behov for ny strategi for håndtering af covid-19 på minkfarme.
Af internt cover til brug for mødet fremgår det, at følgende endvidere deltog
i mødet: afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard og kontorchef Katrine
Kaldahl, begge Sundhedsministeriet, faglig direktør i Statens Serum Institut,
Kåre Mølbak, direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen, afdelingschef
Tejs Binderup og kontorchef Paolo Drostby fra Miljø- og Fødevareministeriet
og veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen.
9.2.2.18.1. Arbejdet i Sundhedsministeriet
I anledning af departementschefmødet den 28. september 2020 sendte kon-
torchef Katrine Kaldahl den 27. september 2020 kl. 15.02 materiale til brug
for mødet til departementschef Per Okkels og afdelingschef Dorthe Eberhardt
Søndergaard. Til mailen var bl.a. vedhæftet det ”Cover til sagsforberedelse”,
som er gengivet nedenfor i afsnit 9.2.2.21.5.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om departements-
chefmødet den 28. september 2020 og forevist Katrine Kaldahls mail af 27.
september 2020:
963
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
From: Katrine Kaldahl
Sent: 27. september 2020 15:02
To: Per Okkels [Per Okkels]; Dorthe Eberhardt Søndergaard [Dorthe
Eberhardt Søndergaard]
CC: Marilou Pehrson [Marilou Pehrson]; Hanne Bach [Hanne Bach]
Subject: Materiale til DC møde om mink- mandag morgen
Attachments: ØU-sag vedr. mink (til ØU den 30 sep).pdf; SSI seneste
vurdering af mutationer_18.
sep.docx; Status fra SST vedr. implementering af nye initiativer.pdf;
Veterinær kondortium_vurdering
af aflivning mv.pdf; Veterinær konsortium_epidemilogisk udregning
mink.pdf
Kære begge
Som aftalt med Dorthe hermed en ”mink-pakke” med det væsentligste
materiale om mink – så I har det samlet til DC-mødet i morgen tidlig.
Vedhæftet er:
– Nyeste version af ØU-sagen om mink (som skal på ØU onsdag den
30. september) – ligger pt. i flow til clearing.
– SSI seneste (risiko)vurdering af minkmutationer (modtaget mandag
d. 21. sep) (indgår også delvist i ØU-sagen bilag 2)
– Status på nye initiativer på SUMs område fra SST (modtaget torsdag
d. 24. sep)
– Det veterinær konsortiums (SSI + KU) vurdering af virkemidler –
herunder aflivning (indgår også delvist i ØU-sagen bilag 2)
– Det veterinær konsortiums (SSI + KU) epidemilogiske udregning
af de enkelte minkbesætninger. Den eksotiske farm, som Kåre har
fortalt om, må være farm nr. 19 (side 11-12), hvor der befinder sig
op til 9 andre dyrearter på besætningen fx kaniner, hunde og gæs
(flagemuse er dog ikke nævnt).
MFVM kender godt materialet.
Vh. Katrine
…”
964
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0383.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
samt forevist håndakten til departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fø-
devareministeriet, forklaret bl.a.
103
, at han gik til mødet med det, som Katrine
Kaldahl havde sendt med sin mail. Det foreviste bilag var Henrik Studsgaards
materiale. Han husker ikke, om han havde dette materiale til rådighed, da
han deltog i mødet. På mødet drøftede de hjemmelsspørgsmålet i forhold til
aflivning i zone 1 og zone 2. Miljø- og Fødevareministeriet gik ind til mødet
med en skepsis om, hvorvidt de overhovedet havde hjemmel til det, og kom
ud af mødet med en erkendelse af, at det havde de nok på baggrund af den nye
risikovurdering. Han mener, at det var Dorthe Eberhardt Søndergaard, som
mente, at der var hjemmel til aflivning i zone 1 og 2, da risikovurderingen var
strammet op. På mødet deltog også Tejs Binderup og nogle andre. På mødet
den 28. september 2020 udfordrede Dorthe Eberhardt Søndergaard, om man
havde taget risikovurderingen af 25. september 2020 i betragtning. De gik
ind i mødet og tænkte, at der ikke var hjemmel, men gik ud af mødet med en
vurdering af, at der var hjemmel, idet Dorthe Eberhardt Søndergaard gjorde
dem opmærksom på, at der var en ny risikovurdering. Det var et kollegialt
råd. De syntes selvfølgelig i Sundhedsministeriet, at det var en god ide, at der
var hjemmel. Det var ikke ham eller Dorthe Eberhardt Søndergaard, der be-
sluttede, at der var hjemmel til at aflive mink i zone 1 og 2. Han tror ikke, at
Miljø- og Fødevareministeriet havde en opfattelse af, at det var en rar opgave
at skulle håndtere coronasmitte blandt mink. Han hørte ikke før på et senere
tidspunkt, at Dorthe Eberhardt Søndergaard på et afdelingschefmøde den 4.
november 2020 igen udfordrede spørgsmålet om hjemmel.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har forevist dagsorden til
møde med Per Okkels mandag den 28. september 2020 kl. 8.15 – 8.45 bl.a.
med dagsordenspunkt 2 bl.a. om hjemmel til aflivning:
”…
Punkt 2: Hjemmel til aflivning
Budskaber:
- Fødevarestyrelsen har på det overordnede niveau hjemmel til at aflive
dyr inden for et område omkring et udbrudssted i medfør af §30 i lov
om hold af dyr.
103 Forklaringsdokumentet side 727f og 754f
965
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0384.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Anvendelse af denne paragraf forudsætter dog, at der foreligger en
tilstrækkelig faglig begrundelse herfor, samt en proportionalitetsvur-
dering af at tage så indgribende et tiltag i anvendelse.
∙ Vi er bekendte med, at sundhedsmyndighederne (pga. den fortsatte
smitteudvikling i nordjyske minkbesætninger) har rejst spørgsmål
om hvorvidt, der er belæg for at ændre Fødevarestyrelsens hidtidige
praksis med, at lade COVID-19 smittede minkbesætninger gennem-
gå sygdommen frem for, at håndtere dem som andre liste 1 og 3
sygdomme, dvs. ved at oprette zoner og aflive minkene inden for
disse zoner.
…
Baseret på risikovurderingerne fra Dansk Veterinær Konsortium og
Statens Serum Institut er det dog Fødevarestyrelsens vurdering, at der
ikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt fagligt, og dermed
heller ikke juridisk, grundlag for at anvende så indgribende et tiltag,
som at indføre zoner og aflive mink.
…”
forklaret bl.a.
104
, at hun ikke mener, at hun har set dette dokument før, men
hun kender dagsordenen, da hun var med til mødet. Mødet varede omkring
30 minutter, og Per Okkels, Dorthe Eberhardt Søndergaard, Paolo Drostby,
Tejs Binderup, Henrik Studsgaard og måske Hanne Larsen deltog i mødet.
Hun vil antage, at Kåre Mølbak også var med til mødet. På mødet blev det
drøftet, at coronasmitten blandt mink udgjorde en alvorlig situation, og hvad
man skulle gøre fremadrettet. Hun husker ikke, hvem der tog initiativ til
mødet – det var oppefra, nok enten Henrik Studsgaard eller Per Okkels. Hun
kan ikke huske, hvad der blev besluttet på mødet, men de gik ud af rummet
med en forståelse for, hvor alvorlig situationen var, og hun mener også, at de
besluttede, at sagen skulle på et CU-møde den 1. oktober 2020. Hun husker
ikke, at der var uenighed mellem departementscheferne i Sundhedsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet om fremgangsmåden. Hun husker det ikke
som et konfliktfyldt møde.
104 Forklaringsdokumentet side 473f
966
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0385.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Sundhedsminister Magnus Heunicke har forklaret
105
, at han ikke havde en
drøftelse med Per Okkels forud for departementschefmødet den 28. september
2020. Han fik efterfølgende fra Per Okkels tilbagemelding fra departements-
chefmødet. Per Okkels fortalte, at man nu endelig tog smitten på minkfarme
langt mere alvorligt ved at forlade den hidtidige strategi og gå meget mere
aggressivt til værks. Han og Per Okkels var meget tilfredse med, at situati-
onen nu blev taget alvorligt. Han havde ikke været glad for, at man fraveg
forsigtighedsprincippet i juni måned 2020. De havde brug for, at Miljø- og
Fødevareministeriet kom helt foran bolden.
9.2.2.18.2. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
Til brug for departementschefmødet den 28. september 2020 blev der udarbej-
det cover og kommenteret dagsorden til departementschef Henrik Studsgaard.
Af coveret fremgår bl.a.:
”…
COVER
Til: Departementschefen
Ekstern frist 27. september 2020
Departementssag
Mødesag: DC-møde mellem SUM og MFVM vedr. håndtering af co-
vid-19- smittede minkbesætninger
Indstilling
.//. Til departementschefens brug ved møde den 28. september vedlæg-
ges kommenteret dagsorden (bilag 1), ØU-sag om mink (bilag 2.1 – 2.4)
samt økonomibilag (bilag 3).
Sagen kort inkl. politisk landskab
DEP sagsnr.:2020-18613
Ref: ANKLI
105 Forklaringsdokumentet side 775f
967
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der er på DC-niveau blevet aftalt møde mellem SUM og MFVM samt re-
levante myndigheder, da der skal drøftes en løsning på problematikken
med 27 covid-19-smittede samt 14 under mistanke [pr. 27. september
2020 kl. 15.00] minkbesætninger.
På mødet deltager fra SUM Per Okkels (DC), Dorthe E. Søndergaard
(AC), Katrine Kaldahl (KC), Kåre Mølbak (SSI) samt Søren Brostrøm
(SST). Fra MFVM deltager Paolo Drostby, Tejs Binderup samt Hanne
Larsen.
…”
Af den kommenterede dagsorden, dateret 26. september 2020, fremgår bl.a.,
at Fødevarestyrelsen ikke mente, at der var juridisk grundlag for at indføre
zoner eller aflive mink:
968
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Punkt 1: Covid-19 og mink - tidslinje
Budskaber:
Medio juni:
første fund af COVID-19 i tre danske minkbesætninger i
hhv. Hjørring (minkbesætning 1 + 3) og Frederikshavn (besætning 2).
De tre besætninger blev slået ned ud fra et forsigtighedsprincip.
Erstatningen til de tre besætninger beløb sig til 8,7 mio. kr. i alt.
2. juli:
beslutning om en ny strategi baseret på det ”COVID-19 i mink
– beslutningsgrundlag”, som de veterinære- og sundhedsfaglige
myndigheder har udarbejdet på basis af bl.a. den epidemiologiske
udredning af de tre første smittede besætninger og en screening af ca.
10 pct. af de danske minkfarme [hvor der ikke blev fundet yderligere
smitte].
7. juli:
Regeringen præsenterer den nye strategi som indeholder en
række forebyggende tiltag, bl.a. påbud om brug af værnemidler i
besætningerne, samt retningslinjer om hygiejne for alle, der kommer
på minkfarme, samt regelmæssige test af alle landets minkfarme.
Strategien medfører, at smittede minkbesætninger ikke fremover vil
blive aflivet.
17. juli:
Bekendtgørelse om COVID-19 i pelsdyr træder i kraft. Heri
beskrives mistanke- og anmeldepligt, offentligt tilsyn, samt straf ved
overtrædelse af bl.a. manglende brug af værnemidler.
August:
De nederlandske myndigheder indstiller til Kabinettet, at
den udfasning af minkproduktion, som var planlagt til udgangen af
2023, fremskyndes til udgangen af 2020. De nærmere detaljer er for
nuværende under afklaring ligesom, at lovgivningen skal bringes på
plads.
21. september:
For at styrke incitamentet til at anvende
værnemidler og følge de hygiejneprocedurer, som fremgår af
Bekendtgørelsen om COVID-19 hos pelsdyr, blev FVST bedt om at
igangsætte en uanmeldt stikprøvekontrol med fokus på korrekt brug
af værnemidler og smittebeskyttelse i minkfarme.
For tidligere at kunne identificere minkfarme, der er smittet med
COVID-19, blev overvågningen af minkfarme i Hjørring,
Frederikshavn, Jammerbugt og Brønderslev kommuner desuden
2
969
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
intensiveret. Dette betyder, at minkfarmere i disse kommuner
fremadrettet skal indsende prøver fra alle døde mink to gange
ugentligt til SSI mod førhen kun hver tredje uge.
23./30. september:
Forelæggelse af FØ-/ØU-sag, hvor det
indstilles at:
1) regeringen godkender FVST’s igangsatte tiltag af 21. september,
2) smittesituationen fortsat følges nøje og at regeringen forelæggelse
en fornyet redegørelse når relevant.
Status pr. 25. september kl. 15.00:
Antal smittede besætninger: 27
Antal mistænkte besætninger: 14
3
970
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Punkt 2: Hjemmel til aflivning
Budskaber:
Fødevarestyrelsen har på det overordnede niveau hjemmel til at aflive
dyr inden for et område omkring et udbrudssted i medfør af §30 i lov
om hold af dyr.
Anvendelse af denne paragraf forudsætter dog, at der foreligger en
tilstrækkelig faglig begrundelse herfor, samt en proportionalitets-
vurdering af at tage så indgribende et tiltag i anvendelse.
Vi er bekendte med, at sundhedsmyndighederne (pga. den fortsatte
smitteudvikling i nordjyske minkbesætninger) har rejst spørgsmål
om hvorvidt, der er belæg for at ændre Fødevarestyrelsens hidtidige
praksis med, at lade COVID-19 smittede minkbesætninger gennemgå
sygdommen frem for, at håndtere dem som andre liste 1 og 3
sygdomme, dvs. ved at oprette zoner og aflive minkene inden for
disse zoner.
Fødevarestyrelsen har derfor bedt Dansk Veterinær Konsortium om
en vurdering af en række virkemidlers betydning ifm. at forebygge og
reducere spredning af COVID-19 mellem mennesker og mink,
herunder en vurdering af de allerede iværksatte tiltag og mulige
fremadrettede tiltag, der kan inkludere spørgsmålet om aflivning af
smittede besætninger, og forebyggende aflivning af raske
besætninger.
Baseret på risikovurderingerne fra Dansk Veterinær Konsortium og
Statens Serum Institut er det dog Fødevarestyrelsens vurdering, at
der ikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt fagligt, og
dermed heller ikke juridisk, grundlag for at anvende så indgribende
et tiltag, som at indføre zoner og aflive mink.
For nuværende er indstillingen derfor, at de intensiverede indsatser
[den øgede overvågning og kontrollen] med korrekt brug af
værnemidler fastholdes.
Denne tilgang vil løbende blive vurderet i lyset af den faktuelle
smitteudvikling og erfaringsindsamlingen fra de nu igangsatte
intensiverede indsatser. Ligeledes vil ændringer i det foreliggende
4
971
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0390.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
evidensgrundlag og de løbende risikovurderinger kunne give
anledning til en revurdering af denne strategi.
Baggrund:
Der er per 25. september konstateret 27 smittede minkbesætninger og
yderligere 14 minkbesætninger er under mistanke for at være smittede.
De tre minkbesætninger, der først blev konstateret smittede med Covid-
19 blev ud fra et forsigtighedsprincip aflivet i sommerperioden 2020.
Herefter blev der indført en række skærpede krav, herunder om
adgangsbegrænsning og pligt til at anvende værnemidler ved ophold i
smittede besætninger. Sundhedsmyndighedernes vurdering var på den
baggrund, at der vil være ringe risiko for, at der sker smitte fra en
COVID-19 positiv minkbesætning til det omgivende samfund via
mennesker, hvis de skærpede retningslinjer, herunder brug af
værnemidler, følges. Implementeringen af disse tiltag betød derfor
ligeledes, at smittede minkbesætninger ikke fremover skulle aflivet.
I lyset af den fortsatte smittespredning blandt minkbesætninger i
Nordjylland, er der dog fra sundhedsmyndighederne blevet stillet
spørgsmål til Fødevarestyrelsens praksis med, at lade COVID-19
smittede minkbesætninger gennemgå sygdommen frem for, at håndtere
dem som andre liste 1 og 3 sygdomme, dvs. ved at oprette zoner og
aflive minkene i zonerne.
Fødevarestyrelsen har derfor bedt Dansk Veterinær Konsortium om en
vurdering af en række virkemidlers evne til at forebygge og reducere
spredningen af COVID-19 mellem mennesker og mink, herunder de
allerede iværksatte tiltag og mulige fremadrettede tiltag, der kan
inkludere spørgsmålet om aflivning af smittede besætninger, og
forebyggende aflivning af raske besætninger.
Baseret på risikovurderingerne fra Dansk Veterinær Konsortium og
Statens Serum Institut er det dog Fødevarestyrelsens vurdering, at der
ikke på nuværende tidspunkt er et tilstrækkeligt fagligt, og dermed
heller ikke juridisk, grundlag for at anvende så indgribende tiltag, som
at indføre zoner og aflive mink [jf. parallel forelagte sag 2020-18614
Aflivningshjemmel ved COVID-19 smitte i mink].
5
972
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0391.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
For nuværende er det derfor Fødevarestyrelsens indstilling, at de
intensiverede indsatser med virkemidler, herunder overvågning,
fastholdes.
Hjemmelsgrundlag
Som overordnet hjemmel til at aflive dyr inden for et område omkring
et udbrudssted finder §30 i lov om hold af dyr (lovbekendtgørelse nr. 38
af 15. januar 2020) anvendelse (jf. uddrag af lovtekst i bilag X). Der skal
dog foreligge en faglig begrundelse og en proportionalitetsvurdering for,
at bringe disse tiltag i spil, frem for andre og mindre indgribende
foranstaltninger, jf. retssikkerhedslovens §2
1
.
Der er med bekendtgørelse 1172 af 17. juli 2020 om COVID-19 hos
pelsdyr desuden fastsat krav om overvågning, udarbejdelse af smitte-
beskyttelsesplaner, herunder adgangsbegrænsning til besætningerne og
brug af værnemidler i den daglige drift af besætningerne.
Bekendtgørelsen blev udstedt for både, at hindre smitte fra
minkbesætninger til det omgivende samfund, og for at forebygge smitte
til andre minkbesætninger. SARS-CoV-2 i mink er en liste 1 og liste 3-
sygdom, jf. listebekendtgørelsen (nr. 1171 af 17. juli 2020).
Bekendtgørelse af lov nr. 1121 af 12. november 2019, om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter
1
6
973
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0392.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Punkt 3: Økonomiske betragtninger
Budskaber:
Fødevarestyrelsen og departementets kontor for Analyse, Innovation
og Digitalisering har regnet på 3 modeller for mulige indsatser:
1) Tiltag iværksat pr. 21. september (stikprøvekontrol på
minkbesætninger samt intensiveret testning i 4 nordjyske
kommuner)
2) Nedslagning af alle smittede besætninger
3) Nedslagning af alle minkbesætninger
[Disse tal er nuværende til konsolidering i MFVMs analysekontor]
Scenarie 1 (stikprøve samt intensivering i testning):
Omkostning 8,9 mio. Finansministeriet har på AC-niveau givet
udtryk for, at der vil blive fundet finansiering særskilt hertil.
Scenarie 2 (nedslagning af smittede besætninger):
Ved 17 smittede besætninger (status pr. 18. september) beløber
omkostningerne sig til 82,9 mio. kr., såfremt aflivningen sker inden
pelsningssæsonen, og 37,5 mio. kr. hvis aflivningen sker efter
pelsningssæsonen (og dermed udelukkende omfatter avlsdyrene).
Scenarie 3 (nedslagning af alle besætninger):
Omkostninger til aflivning og erstatning anslås til ca. 3 mia. kr.,
såfremt alle dyrene i alle danske minkfarme aflives inden
pelsningssæsonen, og ca. 1 mia. kr. hvis aflivningen sker efter
pelsningssæsonen. I tillæg til tab af dyrene forventes de øvrige
erhvervsøkonomiske konsekvenser (erstatning for bygninger,
produktionsudstyr mm.) at beløbe sig til yderligere minimum 4 mia.
kr.
Baggrund:
Scenarie 1 - Iværksættelse af yderligere kontrol- og
smittebeskyttelsesindsatser
7
974
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0393.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Tabel 1.
Omkostninger til ekstra kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser, jf.
scenarie 1
Omkostninger, mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
I alt
Brutto
1,5
6,6
0,5
1,2
9,8
Dynamisk effekt
-0,9
-0,6
-1,4
Netto
1,5
6,6
-0,4
0,6
8,3
Scenarie 2 - Aflivning af alle danske COVID-19 smittede
minkbesætninger (beregninger baseret på aflivning af 17 besætninger,
som var status pr. 18. september)
Tabel 2.
Omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved aflivning
af alle dyr i smittede besætninger, jf. scenarie 2.
Aflivning inden
Aflivning efter
pelsningssæson
pelsningssæson
Dynamisk
Dynamisk
Brutto
Netto Brutto
Netto
effekt
effekt
1,4
1,4
0,3
0,3
2,5
2,5
2,5
2,5
0,6
-0,6
-0,1
0,1
-0,1
0,0
1,2
-0,6
0,6
0,2
-0,1
0,1
Omkostninger, mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
Erstatning for aflivede
mink
Erstatning for driftstab
Rengøring af minkfarme
I alt
Anm.: Se Tabel 5 for beregningsforudsætninger
35,4
2,8
38,9
82,9
-1,2
35,4
2,8
38,9
81,6
11,4
0,9
22,1
37,5
-0,2
11,4
0,9
22,1
37,3
SSI har vurderet, at skind fra pelsede smittede mink ikke vil udgøre
en sundhedsrisiko ved opbevaring i længere tid (60 dage). FVST er
derfor sammen med EU-kommissionen i proces med at afklare, om
skindene vil kunne anvendes. Skulle det vise sig muligt at anvende
skindene, vil det kunne påvirke erstatningsomkostningerne. Den
eventuelle effekt kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.
Scenarie 3 - Aflivning af alle danske minkbesætninger
Tabel 3.
Omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved aflivning af
alle dyr i alle danske besætninger, jf. scenarie 3.
8
975
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0394.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Omkostninger,
mio. kr.
Personale
Øvrig drift
Transport
Fællefunktioner
Erstatning for
aflivede mink
Erstatning for
driftstab
Rengøring
I alt
Aflivning inden pelsningssæson
(alle dyr)
Dynamisk
Brutto
Netto
effekt
89,1
89,1
152,3
152,3
36,2
-38,3
-2,0
71,3
-42,6
28,6
Aflivning efter pelsningssæson
(kun avlsdyr)
Dynamisk
Brutto
Netto
effekt
13,9
13,9
151,9
151,9
5,7
-6,3
-0,6
11,2
-5,8
5,3
2.392,2
191,4
38,9
2.971,46
2.392,2
854,40
854,4
68,4
22,1
1.115,4
-80,9
191,4
68,4
38,9
22,1
2.890,6 1.125,5
-12,1
Omkostningerne til senarie 3 er pt. til konsolidering hos
Analyse, innovation og digitalisering.
I tillæg til tabet af dyrene (som forventes erstattet) forventes
de øvrige erhvervsøkonomiske konsekvenser således at
beløbe sig til yderligere 4,1 mia. kr. som følger:
Tabel 4
Øvrige erhvervsøkonomiske konsekvenser (scenarie 3)
Omkostninger
Dækning af driftstab
Tabt værdi af bygninger og inventar
Lønomkostninger i 3 mdr.
I alt
Kilde: Danmarks Statistik (REGNPRO2) og FVST
Mio. kr.
193
3.758
179
4.130
9
976
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0395.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
De øvrige to bilag, som departementschefen fik forelagt, var en ØU-sag om
mink (bilag 2.1 – 2.4) samt økonomibilag (bilag 3), som var benævnt ”Bilag
2 – Omkostninger ved opstillede scenarier”, som svarer til det bilag/cover,
som blev godkendt af afdelingschef Tejs Binderup, departementschef Hen-
rik Studsgaard og miljø- og fødevareminister Mogens Jensen i forbindelse
med FØU-mødet den 23. september 2020, og som indeholdt oplysninger om
manglende hjemmel i tilfælde af aflivning af alle mink. For yderligere herom
se afsnit 9.2.2.14.
Retschef Paolo Perotti, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist coveret samt
forevist sms af 27. september 2020 fra Tejs Binderup til Henrik Studsgaard:
”Tejs Binderup, kl. 20.45:
Kære Henrik. Kan se, at du har noteret på sagen, at du undrer dig over
vurderingen af, at hjemlen ikke kan bruges til at slå dyr ned på nuvæ-
rende tidspunkt. Jeg har drøftet med Hanne tidligere i dag, som også er
kommet mere i tvivl efter SST er kommet med deres seneste papir fre-
dag eftermiddag, som bl.a. ændrer fra ”teoretisk risiko” til ”kan udgøre
en væsentlig fare”. Jeg har sat Paolo Perotti i gang med at læse med, men
de kan ikke nå at være igennem inden vores møde i morgen. Vh Tejs”
forklaret
106
, at han ingen erindring har om det, men det kan sagtens være, at
de blev inddraget. Det er muligt, at han har sat nogen fra sit kontor til at se
på det. Han erindrer ikke at have været inde over den sag.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om departements-
chefmødet den 28. september 2020 forklaret
107
, at hun deltog i mødet. Hun
modtog ikke det materiale, ”kommenteret dagsorden (bilag
1),
ØU-sag om
mink (bilag
2.1 – 2.4)
samt økonomibilag (bilag
3)”,
som er nævnt i coveret.
Henrik Studsgaard deltog i mødet, hvis det er det møde, hun tænker på. Fore-
vist ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier” af 20. september 2020,
hvoraf fremgår bl.a. et scenarie 3, ”Aflivning af alle danske minkbesætninger”,
har hun forklaret, at hun mener, at det notat baserer sig på en bestilling, som
Fødevarestyrelsen modtog den 17. september 2020. Styrelsen udarbejdede på
106 Forklaringsdokumentet side 116f
107 Forklaringsdokumentet side 514ff
977
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
den baggrund et notat, som blev sendt ind til departementet den 21. septem-
ber 2020. Hun vil tro, at departementet udarbejdede materialet til en Ø-ud-
valgssag på den baggrund. Mødet den 28. september 2020 blev afholdt først
på dagen. Ud over hende selv og Henrik Studsgaard deltog fra deres ressort
Tejs Binderup. Hun kan ikke huske, om Paolo Drostby også deltog. Fra Sund-
hedsministeriets ressort deltog Per Okkels, Søren Brostrøm og Kåre Mølbak.
Herudover deltog nogle embedsmænd fra Sundhedsministeriets departement,
men hun kan ikke huske, hvad de hedder. Der var indkaldt til mødet, fordi
Sundhedsministeriet havde en bekymring over stigningen i antallet af smit-
tede mink og smittede besætninger. Man havde også en stigende bekymring
for det minkreservoir, der var i Danmark, herunder også den mutationsrisiko
som reservoiret indebar. Der var på baggrund af den risikovurdering af 24. sep-
tember 2020, som sundhedsmyndighederne havde lavet, behov for yderligere
veterinær intervention. Det materiale, der er nævnt i coveret, var ikke fysisk
til stede på mødet. Som hun husker det, havde hun ikke en bærbar pc med til
mødet. Det blev drøftet mellem de to departementschefer, at der var behov for
veterinær intervention. Hun forstod drøftelserne således, at det, de drøftede,
var aflivning af smittede besætninger som et næste muligt skridt. Hendes
rolle var at redegøre for, at de fortsat mente, på baggrund af den vurdering, de
havde fra DK-VET, at der ikke var hjemmel i lov om hold af dyr til aflivning af
de smittede besætninger som følge af en proportionalitetsvurdering. Det blev
tilkendegivet, at man nu ville gå tilbage og drøfte sagen med DK-VET, som så
skulle opdatere deres risikovurdering. Forevist side 2 i notatet af 20. september
2020, ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier”, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
§ 30 i lov om hold af dyr giver alene, jf. lovens bemærkninger, hjemmel
til, at der som led i en bekæmpelse af en dyresygdom, der er optaget på
liste 3 eller 4 i listebekendtgørelsen, kan iværksættes aflivning af dyr,
som er konstateret ramt, eller som kan mistænkes for at være ramt af
en af de pågældende sygdomme. Der kan undtagelsesvis efter § 30 ske
aflivning af dyr i området omkring et udbrudssted, uanset at dyrene
i området ikke er konstateret, eller er konkret mistænkt for at være,
smittet med den pågældende sygdom, såfremt det sker som led i syg-
domsbekæmpelse. Aflivning kan endvidere ske, hvor det er nødvendigt
for at diagnosticere en sygdom, jf. § 29.
978
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Iværksættelse af scenarie 3 vil derfor kræve en lovændring.
…”,
har hun forklaret, at konteksten for mødet var aflivning af smittede besætnin-
ger og drøftelsen af, om man kunne aflive i zoner. Som hun erindrer det, blev
der ikke talt om aflivning af alle mink i hele Danmark. Hun oplevede ikke,
at Henrik Studsgaard tilsidesatte vurderingen af, at der ikke var hjemmel.
Men der var et behov for at gøre noget, når sundhedsmyndighederne kaldte
på veterinær intervention. På daværende tidspunkt stod de med risikovurde-
ringer, der sagde, at brug af værnemidler mv. kunne have en begrænsende
effekt på smittespredningen til samfundet. Men hvis man ud fra et fagligt og
veterinærrådgivningsmæssigt synspunkt kunne se på, hvor man stod netop
nu i forhold til den hidtidige isolations- og værnemiddelstrategi, og hvis ri-
sikovurderingen ændrede sig, så ville man også have hjemmel i lov om hold
af dyr til at kunne bringe aflivning af smittede besætninger og besætninger i
zoner i anvendelse. Det var Fødevarestyrelsens vurdering, og Miljø- og Føde-
vareministeriets departement gav ikke på mødet udtryk for en anden opfat-
telse. Konteksten på mødet var som sagt smittede mink og mink i zoner. Og
som sagt blev udgangen på det, at man måtte gå tilbage til DK-VET og se på,
om allernyeste udvikling gav anledning til at ændre risikovurderingen. Hun
husker udgangen på mødet således, at de ville sende en bestilling til DK-VET
om opdatering af risikovurderingen. Hendes opgave var at få afgivet den
bestilling. Tidspresset var stort i forhold til at få samlet den nyeste viden og
få lagt et nyt beslutningsgrundlag op til regeringen. DK-VET fik således en
meget kort frist til at lave den nye risikovurdering. DK-VET fik bestillingen
den 28. september 2020, og den forelå den 29. september 2020. Der var på
mødet en fælles forståelse af, at der var behov for, at den nye risikovurdering
forelå meget hurtigt. Der var et meget stort behov for, at der blev set på, om de
virkelig stadig havde den rigtige strategi, fordi antallet af smittede besætninger
steg hastigt hen over september med 5-6 stykker om ugen. Dertil kom, at der
var øget smitte i befolkningen. Der var derfor en generel opfattelse af, at de
måtte se på, om der var behov for at gøre mere. Og opfattelsen var også, at det
var der nok. Men det krævede så som sagt en bestilling af en ny risikovurde-
ring. Forevist Sundhedsministeriets cover af 29. september 2020, ”Håndakt
vedrørende ØU-sag om COVID-19 i minkbesætninger”, hvoraf fremgår bl.a.:
979
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0398.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Jf. ovenfor blev det på DC-møde aftalt en linje, hvor det indstilles, at
de smittede besætninger plus nabobesætninger slås ned. Der er en ny
sag under udarbejdelse, som forventes drøftet på FCU den 1/10 og
efterfølgende på ØU eller CU ugen efter.
…”,
har hun forklaret, at baggrunden for hendes bestilling af en ny risikovurdering,
som sagt var mødet om morgenen den 28. september 2020. Hun deltog ikke
i andre møder på departementschefniveau.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om departe-
mentschefmødet den 28. september 2020 forklaret bl.a.
108
, at han er sikker
på, at departementschef Henrik Studsgaard deltog i mødet den 28. september
2020. Han og Hanne Larsen deltog også i mødet. Som det fremgår af den
mail, som han sendte til sig selv den 27. september 2020 kl. 21.15 med ved-
hæftning, så sendte han coveret til sig selv. Det var for at lette sin sekretær
en søndag aften. På departementschefmødet drøftede man udviklingen af
coronasmitte på minkfarme. Det var tydeligt, at sundhedsmyndighederne var
bekymrede. De tiltag, som allerede var iværksat, var ikke tilstrækkelige. Det
blev også drøftet, hvorvidt der var grundlag for at tage § 30 i lov om hold af
dyr i anvendelse. Det var Fødevarestyrelsens vurdering, at der med den fore-
liggende risikovurdering fra Dansk Veterinær Konsortium ikke var fornøden
faglig begrundelse for at slå dyrene ned. Der var en dialog, hvorunder Hanne
Larsen, Søren Brostrøm og Kåre Mølbak drøftede, hvorfor eksisterende tiltag
ikke fungerede. Der var en kort drøftelse af, om aflivning kunne have en
negativ effekt på smittespredningen. Minkbranchen havde en meget dårlig
økonomi. Det kunne derfor ikke udelukkes, at enkelte minkavlere kunne have
en interesse i at få deres dyr smittet, for herefter at kunne aflive deres smittede
mink og opnå erstatning – i stedet for at skulle pelse ordinært til et ukendt
marked. Det var Miljø- og Fødevareministeriet, som bragte det synspunkt til
bordet. Det var ikke noget, som de havde konkret mistanke om, men der var
en risiko for et sådant scenarie, som ville udløse erstatning. Man skulle være
opmærksom på denne risiko, hvis man valgte en model, hvor avlerne blev
pålagt aflivning af deres mink med efterfølgende udbetaling af erstatning. Sta-
108 Forklaringsdokumentet side 657f
980
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0399.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
tens Serum Institut v/Kåre Mølbak og Sundhedsstyrelsen v/Søren Brostrøm
tilkendegav meget klart, at sundhedsmyndighederne – uagtet den skitserede
risiko – stadig ønskede at få nedbragt smittereservoiret. Han ønsker at poin-
tere, at der ikke foreligger beviser for, at minkavlere har foretaget tiltag mv.
for at få deres minkbesætning smittet. Der har altid været et godt samarbejde
mellem myndighederne. Det var helt naturligt, at sundhedsmyndighederne
gik ind og foretog en risikovurdering. Han har videre forklaret
109
, at sundheds-
myndighederne på departementschefmødet den 28. september 2020 udtrykte
to bekymringer, dels en bekymring over det store smittereservoir og dels en
bekymring over at smitten bevægede sig fra farm til farm med deraf følgende
risiko for mutationer. Det blev ikke på mødet nævnt, at minkmutationer ville
føre til mindre effektive vacciner.
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har om departementschefmødet
den 28. september 2020 forklaret
110
, at han ikke husker at være orienteret
om det pågældende departementschefmøde. Han kan ikke afvise, at Henrik
Studsgaard orienterede ham om mødet eller dagsordenen. Generelt blev han
ikke orienteret om sådanne møder. Han kan godt have fået at vide, at der var
en stigning i coronasmitte blandt mink. Man har mange møder som minister,
især når man har fire ressortområder. Han husker ikke, at han blev orienteret
om det passerede på mødet. Op til CU-mødet den 1. oktober 2020 var han
inde og læse materialet. Han havde fokus på indførelsen af zoner. Han hu-
sker ikke, hvorvidt han havde en drøftelse med Magnus Heunicke, men det
ville ikke have været unaturligt. Han talte ikke med Magnus Heunicke om,
hvorvidt Magnus Heunicke var utryg ved udviklingen af coronasmitte blandt
minkfarme.
9.2.2.19. Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. september
2020
Dansk Veterinær Konsortium besvarede den 29. september 2020 en bestilling
fra Fødevarestyrelsen vedrørende ”Vurdering af effekt af strategi og virkemid-
ler ved covid-19 i minker og mink”.
Af udtalelsen fremgår bl.a., at den iværksatte overvågning mv. ikke havde
forhindret introduktion af smitte til minkfarme og tilknyttede personer i
109 Forklaringsdokumentet side 661
110 Forklaringsdokumentet side 381f
981
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Nordjylland, og at det baseret på den geografiske udbredelse af smittede,
farme vurderedes, at risikoen for, at en besætning blev smittet var større,
hvis besætningen lå tæt på smittede farme, end hvis den lå længere væk.
Det blev endvidere vurderet, at baseret på de første 20 smittede farme var
afstanden mellem en smittet farm til nærmeste smittede farm, beregnet til
en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8 km). Det fremgår, at
der var usikkerhed forbundet med denne vurdering, da den ikke tog højde
for det tidsmæssige aspekt, idet man ikke kunne afgøre, i hvilken rækkefølge
de forskellige farme var smittet.
Hele Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. september 2020 lyder
således:
982
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0401.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Udarbejdet af
Øvrige deltagere
Kontaktperson i FVST
Dato for henvendelse
29-09-2020
Journalnummer/sagsnummer
Tariq Halasa, Anette Boklund, Helle Daugaard Larsen, Anette Bøtner, Brian
Kristensen
Sten Mortensen
Dato for svarfrist
29-09-2020
FVST
2020-14-81-02391
Dato for afsendelse
29-09-2020
KU
061-0144/20-3680
Versionsnummer
02
SSI
20/10416
Besvarelse vedr.
Vurdering af effekt af strategi og virkemidler ved COVID-19 i minker og mink
Bestilling
1) Givet den seneste udvikling i COVID-19 forekomsten og den seneste vurdering fra SST i bedes
DKVET vurdere effekten af den hidtidige indsats, som har været baseret på virkemidlerne
”overvågning” og ”værnemidler”
2) SST vurderer, at en ukontrolleret smittespredning i millioner af dyr udgør en øget risiko for nye
mutationer, som kan få store humane konsekvenser. Vi vil derfor bede om en vurdering af den
risiko smittede besætninger kan udgøre for mennesker og for omkringliggende besætninger
3) Hvilken effekt vurderes aflivning af smittede besætninger at have i forhold til risiko for
mennesker og omkringliggende besætninger?
4) Hvilken effekt vurderes det at have, hvis det vælges at aflive omkringliggende besætninger og
hvilke kriterier kan lægges til grund for at udpege omliggende besætninger?
Baggrund
I juni 2020 blev der konstateret mink smittet med ny corona-virus på tre minkfarme i Nordjylland.
Minkene blev aflivet på de 3 farme. I august blev der konstateret smitte i tre andre minkfarme, og siden
1. september er der hver uge blevet konstateret smitte på 5-6 nye farme.
Status d. 28/9 kl. 15.00 er, at 27 minkbesætninger aktuelt er smittede, alle lokaliseret i Hjørring og
Frederikshavn kommuner, og aktuelt er yderligere 19 minkbesætninger under mistanke.
Der har siden 10. juni været mistanke om aktuel smitte i 10 farme i forskellige andre dele af landet, men
her er mistanken i alle tilfælde blevet afkræftet. Status d. 28/9 kl. 15.00 er, der er 5 andre minkfarme i
andre dele af landet der fortsat er under mistanke og derfor er underlagt restriktioner og bliver
undersøgt af Fødevarestyrelsen.
Side
1
af
4
983
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0402.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der er 3 gange i perioden 20. juli til 25. september gennemført undersøgelser af døde mink fra alle andre
danske minkfarme uden for Hjørring og Frederikshavn kommuner uden påvisning af aktuel smitte med
COVID-19.
Da de danske minkbesætninger potentielt udgør et meget stort reservoir af ny coronavirus med
tilhørende risiko for yderligere mutationer, er situationen fortsat meget bekymrende, da nye
virusmutationer kan udgøre en væsentlig fare for folkesundheden og sundhedsmyndighederne finder
samstemmende, at der er et stort behov for hurtig og effektiv intervention
I Nederlandene er der indtil d. 25. september konstateret 56 smittede minkfarme i et begrænset
område. Siden starten af juni er smittede farme blevet aflivet inden for få dage efter konstatering af
smitte. I Nederlandene gennemføres overvågning af alle farme ved at undersøge alle døde mink fra alle
farme hver uge. Trods aflivningsstrategien konstateres der fortsat 2-7 nye smittede farme per uge.
Overvågningsprogrammerne for COVID-19 i minkfarme fortsætter uændret med de nuværende
anmeldelsesmetoder (STPS, SSI, praktiserende dyrlæger og testning af døde mink). I kommuner med
udbrud af COVID-19 i mink, skal der 2 gange om ugen indsendes prøver fra alle døde mink fra alle
kommunens farme til undersøgelse.
Svar
Overvågning af mink og brug af værnemidler i den daglige drift af besætningerne
Konklusionen fra rapporten den 18-09-2020 var at den eksisterende overvågning er omfattende og
dækkende, men at SARS-CoV-2 påvises i minkfarme på et tidspunkt, hvor farmene allerede er
gennemsmittet. Det er dog vigtigt at fortsætte overvågningen, for at følge udbredelse af smitte og
omfang, for at kunne iværksætte restriktioner i de ramte besætninger. Fra denne uge (uge 40)
iværksættes den intensiverede overvågning med test af alle døde mink i de 4 nordjyske kommuner med
indsendelse 2 gange om ugen. Denne intensiverede overvågning forventes at kunne fremrykke
tidspunktet for påvisning af SARS-CoV-2.
Konklusionen fra rapporten 18-09-2020 var at risikoen for smitte mellem mink og mennesker og mellem
mennesker og mink kan reduceres ved brug af værnemidler, men ikke ophæves. Erfaringer fra
sundhedsvæsnet viser, at uddannelse, oplæring og træning øger effekten af brug af værnemidler. Dog er
der også fra sundhedsvæsnet vist en øget forekomst af COVID-19 blandt sundhedspersonale, hvilket
indikerer at brug af værnemidler ikke absolut fjerner risikoen. Den anvendte brug af værnemidler har
ikke forhindret at yderligere minkfarme smittes. Værnemidler nedsætter risikoen for smittespredning,
men forudsætter kontinuerlig og korrekt brug hele tiden. For at opnå bedst mulige effekt bør brugen af
værnemidler understøttes af undervisning og træning og mulig selvevaluering.
Det må konkluderes at den iværksatte
overvågning
og den hidtidige implementering og brug af
værnemidler
har ikke forhindret introduktion af smitte til minkfarme og tilknyttede personer i
Nordjylland.
Risiko for spredning fra minkfarme til personer og omkringliggende minkfarme
Der er en høj risiko for smitte mellem mennesker og mink og mellem mink og mennesker. Baseret på den
geografiske udbredelse af smittede minkfarme, vurderes det at risikoen for at en besætning smittes er
større, hvis besætningen ligger tæt på smittede minkfarme end hvis den ligger længere væk fra smittede
Side
2
af
4
984
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0403.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
minkfarme. Om denne øgede risiko tæt ved smittede farme alene er relateret til det humane smittetryk
blandt personer relateret til mink er endnu uvist, da det har ikke endnu været muligt at udpege andre
risikofaktorer, der driver spredningen. Da der ikke har været datagrundlag for en statistisk analyse, er
usikkerheden forbundet med denne vurdering moderat.
Baseret på de første 20 smittede farme er afstanden mellem en smittet minkfarm til nærmeste smittede
minkfarm, beregnet til en medianværdi på 1,06 km (5-95-percentiler: 0,6-7,8km). I denne beregning af
afstand er der ikke taget højde for det tidsmæssige aspekt. Årsagen til dette er primært, at
bestemmelsen af det tidspunkt hvor smitten er introduceret i den enkelte besætning, er forbundet med
usikkerhed, og man derfor ikke nødvendigvis kan afgøre i hvilken rækkefølge de forskellige farme er
smittet.
Figur 1:
Heatmap, der beskriver afstand mellem smittede besætninger fra farm 1-20.
Effekten af aflivning
Konklusionen fra rapporten 18-09-2020 var, at der med den nuværende procedure for opsporing af
smittede farme vil være en begrænset effekt på risikoen for smitte til såvel personer, der dagligt færdes i
besætningen, som til personer der sporadisk besøger farmen og til andre minkfarme. I Holland har man
anvendt en strategi, der omfatter aflivning af alle mink på inficerede farme, uden at have været i stand til
at stoppe smitten. Der er nu inficeret mere end 50 farme i Holland.
Med det nye overvågningsprogram, hvor alle døde mink bliver testet, forventes det at påvisning af SARS-
CoV-2 tidligt i infektionsforløbet, og aflivning hurtigt efter påvisning, vil kunne nedsætte risikoen for
smitte overførsel til personer der færdes på farmen og dermed til omkringliggende farme.
Side
3
af
4
985
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0404.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Effekten af aflivning af smittede farme vurderes begrænset, hvis ikke man kan nå aflive minkene inden
der er sket udbredt smittespredning inden for farmen. Det er usikkert om den intensiverede overvågning
er tilstrækkelig til at opnå dette.
Hvilken effekt har præventiv nedslagning, og hvilke kriterier der kan lægges til grund for at udpege
omkringliggende minkfarme
Aflivning af omkringliggende besætninger vil reducere antallet af mulige besætninger, der kan smittes.
Det vil nedsætte risikoen for yderligere mutationer, men kan sandsynligvis ikke forhindre nye
introduktioner til de tilbageværende minkbesætninger. Der er indtil nu ingen erfaringer med præventiv
nedslagning i forbindelse med SARS-CoV-2 i mink. En lignende strategi har tidligere været brugt i
forbindelse med andre smitsomme husdyrssygdomme for andre dyrearter. I de tilfælde har der dog ikke
eksisteret et humant virus reservoir.
Kriterier til udvælgelse af hvilke omkringliggende besætninger, der bør aflives er behæftet med stor
usikkerhed, på grund af den manglende påvisning af risikofaktorer. Baseret på den geografiske
udbredelse af de indtil nu smittede farme (figur 1), vurderes det dog at afstand er det mest valide
kriterium.
Forslag til, i hvor stor en radius der foretages aflivning af omkringliggende besætninger, afhænger af
hvilke smitteveje, der vedligeholder udbruddet. Foreløbige undersøgelser af de smittede farme i såvel
Nederlandene som i Danmark har ikke kunnet påvise andre betydende smitteveje end det humane
reservoir. Hvis en præventiv nedslagningsstrategi vælges, er det derfor usikkert hvilken afstands-
parameter der bør benyttes. Dog kan man overveje at læne sig op ad de afstande der er beskrevet
ovenfor under
Risiko for spredning fra minkfarme til personer og omkringliggende minkfarme,
men
man skal være opmærksom på, at nye introduktioner fra det humane reservoir kan forventes.
Side
4
af
4
986
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0405.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Enheds- og kontorchef Camilla Brasch Andersen, Fødevarestyrelsen, har for-
klaret bl.a.
111
, at Fødevarestyrelsen blev rådgivet af DK-VET (Dansk Veterinær
Konsortium) samt af andre eksterne eksperter, som stod for risikovurderingen.
Eksperterne skrev den 29. september 2020, at strategien ikke var virksom nok,
da der også kunne være en geografisk afhængighed mellem smitteudbrudde-
ne. Zonerne blev lavet ud fra smitteudbrud i 20 smittede besætninger, som
alle lå tæt på hinanden.
9.2.2.20. Mødet den 29. september 2020 vedrørende håndtering af
corona på minkfarme
Der blev den 29. september 2020 afholdt møde mellem Fødevarestyrelsen,
Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og
Dansk Veterinær Konsortium, Københavns Universitet.
Der foreligger referat af mødet, hvoraf det bl.a. fremgår:
”…
6. Fremadrettede tiltag (nationalt, lokalt), fx ved pelsning, behov for
strategier
FVST afventer detaljeret beskrivelse af pelsning fra mink-branchen,
før der kan lægges en fast plan for pelsningssæsonen. Arbejdet afhæn-
ger også af, om det besluttes, at de smittede farme skal slås ned inden
pelsningssæsonen.
Der kører dertil en dialog omkring udenlandsk arbejdskraft og medar-
bejdere fra andre brancher, der bijobber på pelserierne.
Plan for foråret udarbejdes efter pelsningssæsonen, også med eventuelt
politisk input omkring minkavl i Danmark. Til marts starter minkavlen
igen med nye dyr på farmene.
…”
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har om samarbejdet med sundheds-
myndighederne forklaret bl.a.
112
, at der var tæt koordinering mellem Fødeva-
111 Forklaringsdokumentet side 1291
112 Forklaringsdokumentet side 502
987
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
restyrelsen ved Hanne Larsen og Camilla Brasch Andersen og nogle af deres
folk samt sundhedsmyndighederne, hvor de mødtes et par gange om ugen og
koordinerede og drøftede initiativerne. Han har kun sine egne medarbejderes
opfattelser, og der var en frustration fra hans folk over, at man ikke havde
gjort mere fra sundhedsmyndighedernes side på den humane side i forhold
til, hvor bekymrede sundhedsmyndighederne var. Minkene blev med stor
sandsynlighed smittet af mennesker, og hans folk oplevede, at der ikke blev
fulgt nok op på at gå ind med hårdere midler for at få testet de personer, der
var på minkfarmene. Han ved, at forklaringen var, at der ikke var hjemmel i
epidemiloven.
9.2.2.21. ØU-mødet den 30. september 2020
Der blev den 30. september 2020 kl. 15. 30 afholdt ØU-møde. Af den af Fi-
nansministeriet udsendte dagsorden af 30. september 2020 fremgår dagsor-
denspunkt 8: ”Håndtering af coronasmitte i minkbesætninger”, ligesom det
fremgår, at miljø- og fødevareminister Mogens Jensen og sundhedsminister
Magnus Heunicke var inviteret til drøftelsen.
Finansminister Nicolai Wammen var mødeleder. Derudover deltog på dags-
ordenspunktet vedrørende mink blandt andre miljø- og fødevareminister
Mogens Jensen, sundhedsminister Magnus Heunicke, departementschef Per
Okkels Sundhedsministeriet, erhvervsminister Simon Kollerup, departe-
mentschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, og departementschef
Barbara Bertelsen, Statsministeriet,
9.2.2.21.1. Fælles materiale udsendt i anledning af ØU-mødet den 30.
september 2020
Der blev til brug for dagsordenspunktet vedrørende mink udsendt følgende
dokumenter:
1) Cover af 28. september 2020: ”Håndtering af coronasmitte i mink”,
nu tillige benævnt ”Bilag 8”
2) Bilag 1: ”Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud af CO-
VID-19 på minkfarme” af 28. september 2020, som var blevet frem-
sendt i en anden udgave og med en anden overskrift i forbindelse
med FØU-mødet den 23. september 2020, jf. ovenfor
988
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
3) Bilag 2: ”Risikovurdering vedrørende virusmutationer blandt mink
samt spørgsmålet om aflivning” af 28. september 2020, som var
blevet fremsendt i en anden udgave i forbindelse med FØU-mødet
den 23. september 2020.
Der var i coveret omtale af muligheden for aflivning af alle danske mink og
omtale af ekspropriation, ligesom det fremgår, at aflivning af alle mink ville
være et meget vidtgående tiltag, som forudsatte en mere detaljeret belysning
af konsekvenserne.
Det fremgår af indstillingen i coveret:
”…
Det
indstilles,
at:
– Regeringen godkender de
bilag 1
beskrevne tiltag.
– Smittesituationen fortsat følges nøje og redegørelse heraf forelægges
regeringen. De faglige myndigheder vil sideløbende belyse mulige
yderligere tiltag, såfremt smitteudviklingen tilsiger det.
…”
Coverets ordlyd var som følger:
989
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0408.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Miljø- og Fødevareministeriet
[Sundheds- og Ældreministeriet]
[Erhvervsministeriet]
Finansministeriet
Bilag 8
Håndtering af coronasmitte i mink
28. september 2020
Problem
Der er på kort tid sket en stigning i antallet af danske minkbesætninger, som enten
er smittede med COVID-19 eller under mistanke herfor. Stigningen er lokalt af-
grænset til det nordlige Jylland. Der skal tages stilling til håndteringen heraf.
Baggrund
Siden juni 2020 er der blevet konstateret COVID-19-smitte i danske minkbesæt-
ninger. Statens Serum Institut (SSI) vurderer, at risikoen for introduktion af CO-
VID-19 til minkfarme via mennesker aktuelt er høj, og at risikoen for spredning
fra minkfarme via mennesker til det omgivende samfund ligeledes er til stede,
jf.
risikovurderingen i bilag 2.
De tre først smittede minkbesætninger blev ud fra et forsigtighedsprincip aflivet i
juni. Samtidig blev Fødevarestyrelsen (FVST) bedt om at gennemføre en COVID-
19-screening med stikprøveundersøgelse af 10 pct. af de danske minkfarme, i alt
125 besætninger. Ingen af de 125 undersøgte minkbesætninger var smittede med
COVID-19.
Ligeledes blev der igangsat et arbejde med at udarbejde en samlet strategi for den
fremadrettede håndtering af COVID-19 smitte i minkbesætninger. Strategien, som
trådte i kraft i juli måned, omfatter bl.a. regler om brug af værnemidler ved hånd-
tering af mink, information om disse regler, overvågning af minkfarme i Danmark
for COVID-19, tiltag til begrænsning af risikoen for at mink undslipper minkfar-
mene samt anbefalinger for test af personer, der er beskæftiget på minkfarme.
Samtidigt besluttede regeringen, at den hidtidige praksis om aflivning af COVID-
19 positive minkbesætninger skulle ophøre, når beslutningsgrundlagets bekendt-
gørelse om COVID-19 hos pelsdyr trådte i kraft 17. juli 2020.
SSI har udarbejdet en fornyet risikovurdering og finder, at den pludselige øgning i
antallet af smittede minkbesætninger i et afgrænset område, hvor der samtidig er
en høj incidens af smitte blandt mennesker, er bekymrende. De øvrige ansvarlige
myndigheder: FVST, Sundhedsstyrelsen (SST) og Styrelsen for Patientsikkerhed
(STPS), deler bekymringen.
SSI anfører endvidere, at der er en teoretisk mulighed for, at effekten af COVID-
19-vacciner vil være påvirket af mutationerne i de nye virusvarianter i minkene.
Risikoen for, at der opstår nye mutationer i minkbesætninger er meget stor, idet
virus vil prøve at tilpasse sig minks luftveje og at den fortsatte udvikling af virus i
mink med flere og flere mutationer ved videresmitte til mennesker i Danmark kan
udgøre en potentiel fare for folkesundheden. SSI kan dog ikke give en entydig an-
befaling vedrørende spørgsmålet, om der skal foretages aflivning af minkbesætnin-
ger eller ej, jf.
bilag 2.
990
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0409.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Side 2 af 3
Minkbranchen er meget prisfølsom, og oplever derfor store økonomiske udsving
fra år til år. Således var det gennemsnitlige resultat for danske minkavlere i 2010-
2014 på 2,7 mia. kr. før aflønning af kapital og ejer, mens det for perioden 2015-
2019 faldt til 0,1 mia. kr., og i 2018-19 har været negativt bl.a. grundet en længere
periode med lave skindpriser. Den pressede økonomiske situation har medført en
række konkurser igennem de senere år, og som følge af Covid-19 pandemien for-
venter branchen, at der vil komme yderligere konkurser.
Situationen i Nederlandene (NL)
I NL er der ligeledes konstateret COVID-19 i mink. Myndighederne i NL har ind-
stillet til Kabinettet, at en udfasningsordning for minkproduktionen, som var
planlagt til udgangen af 2023, fremskyndes til udgangen af 2020.
Pr. 17. september 2020 var der 53 COVID-19 smittede minkfarme i NL. NL har
indtil nu praktiseret nedslagning af alle positive minkbesætninger med erstatnings-
udbetaling til ejerne. NL har afsat i alt 183 millioner euro til håndtering af den
fremskyndede udfasning af minkproduktionen. Minkproduktionen i NL er væ-
sentligt mindre end den danske, idet der i NL er ca. 150 minkbesætninger. I Dan-
mark er der ca. 1.100 minkbesætninger.
Som følge af de forhøjede smittetal har sundhedsmyndighederne og FVST medio
september iværksat en række nye tiltag, som er foreslået af sundhedsmyndighe-
derne og FVST, herunder stikprøvekontrol i nordjyske minkbesætninger og andre
tiltag målrettet forebyggelse, øget overvågning og testning. Tiltagene er beskrevet i
bilag 1
og omkostninger hertil udgør ca. 9,8 mio. kr. Nogle af de foreslåede tiltag
kræver dog nærmere undersøgelser, før de kan iværksættes.
Figur 1
Tidslinje
Løsning
15. juni: Første
smitte
konstateret
Overvågning:
29 mistænkte
besætninger
April
Maj
Juni
Juli
August September
Oktober
17. juli: Ny
strategi træder
18. september:
i kraft
Skærpede tiltag
Fortsætter udbredelsen af COVID-19 smitten i de danske minkbesætninger kan
det være nødvendigt ud fra en konkret, faglig vurdering at igangsætte yderligere til-
tag. Et næste skridt kan være aflivning af smittede minkbesætninger, samt minkbe-
sætninger, der er placeret geografisk tæt på en smittet minkbesætning eller alle
danske minkbesætninger. Det bemærkes i relation hertil, at minkene skal håndte-
res på et tidspunkt, hvor en del af minkene udskiller virus. Risikoen herved skal
imidlertid opvejes mod den risiko, der er ved pasning af positive mink. Selv om
991
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 3 af 3
personalet skal bruge ekstra værnemidler, når de færdes i en positiv besætning, kan
der være en risiko forbundet med, at en del af personalet er ufaglært og har be-
grænset viden om hygiejne. For nuværende fremgår aflivning ikke af sundheds-
myndighedernes anbefalinger, jf.
bilag 2.
I forbindelse med aflivning af de første tre besætninger, blev der fastsat en kom-
pensationsgrad i henhold til bestemmelserne i Lov om hold af dyr. Et påbud om
aflivning vurderes ud fra et juridisk synspunkt at have karakter af ekspropriation,
hvorfor der vil være krav om fuld kompensation for de aflivede minks værdi.
Der er per 23. september 2020 konstateret smitte i 22 besætninger, hvoraf de 3 er
blevet aflivet. Udgifterne til aflivning og kompensation af de første 3 besætninger
beløb sig til 8,7 mio. kr., og udgiften til aflivning og kompensation for de reste-
rende 19 besætninger skønnes at ville beløbe sig til yderligere 98,1 mio. kr. (65,2
mio. kr. hvis aflivning sker efter pelsning). Hertil vil komme yderligere udgifter til
aflivning og kompensation hvis flere besætninger konstateres smittede. Omkost-
ningerne ved denne aflivningspraksis vil dermed afhænge af smitteudviklingen.
Aflivning af alle mink vil være et meget vidtgående tiltag, som forudsætter en mere
detaljeret belysning af konsekvenserne. Det skønnes, at de samlede omkostninger
til aflivning, rengøring og kompensation ved aflivning af alle dyr i smittede besæt-
ninger, samt tabt værdi af bygninger og inventar, vil beløbe sig til minimum 7 mia.
kr. (før pelsning) og 5 mia. kr. (efter pelsning). Dertil kommer tabte indtjenings-
muligheder for en fastsat overgangsperiode, der skal afklares nærmere.
Indstilling
Det
indstilles,
at:
•
Regeringen godkender de
bilag 1
beskrevne tiltag.
•
Smittesituationen fortsat følges nøje og redegørelse heraf forelægges regerin-
gen. De faglige myndigheder vil sideløbende belyse mulige yderligere tiltag, så-
fremt smitteudviklingen tilsiger det.
Det forventes at blive mødt med kritik fra erhvervet såfremt det besluttes, at aflive
mink i højere grad end i dag, herunder fordi effekterne af strategien, der blev
iværksat i juli, samt de skærpede foranstaltninger, som netop er iværksat, endnu
ikke er blevet evalueret.
Procedure
Forventet modtagelse
COVID-19 smitteudviklingen i mink følges nøje. Såfremt der er fagligt grundlag
for at foreslå en skærpet indsats, forelægges regeringen et beslutningsoplæg
herom.
Kommunikation
MFVM forestår kommunikationen vedr. håndtering af COVID-19-smitte i mink.
992
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0411.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Af det udsendte bilag 1 fremgår:
Miljø- og Fødevareministeriet
[Sundheds- og Ældreministeriet]
[Erhvervsministeriet]
Finansministeriet
Bilag 1: Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud af
COVID-19 på minkfarme
28. september 2020
De tiltag, der blev besluttet af miljø- og fødevareministeren og sundheds- og æl-
dreministeren i juli 2020 er brugbare og har haft effekt i store dele af landet. Dog
viser den nuværende øgede forekomst af smittede minkbesætninger i Hjørring
Kommune, at de iværksatte foranstaltninger med fordel kan udbygges og målret-
tes ved nedenstående initiativer.
Størstedelen af initiativerne er iværksat pr. 21. september 2020 ud fra et forsigtig-
hedshensyn pba. drøftelse mellem FM, SUM og MFVM. Dog vil de initiativer,
hvor der er anført, at der evt. mangler hjemler først bliver undersøgte, og såfremt
der kan tilvejebringes hjemmel (via bekendtgørelse) iværksat.
Initiativerne, som omfatter indsatserne for at styrke den smittebeskyttende ind-
sats, opnå hurtigere detektion af smitte i minkbesætninger og flere tests af perso-
ner med relation til minkbesætninger andrager i alt 9,8 mio. kr., og søges finansie-
ret med hjemmel i akt. 123 af 27. marts 2020.
Nye initiativer
For at styrke den smittebeskyttende indsats:
•
For at styrke incitamentet til at anvende værnemidler og følge de hygiejne-
procedurer, som fremgår af Bekendtgørelsen om COVID-19 hos pelsdyr
har FVST iværksat en kontrol med fokus på korrekt brug af værnemidler
og smittebeskyttelse i minkfarme fire nordjyske kommuner. FVST har
sendt bestilling til DK-VET vedr. opdatering af risikovurdering vedr.
smitteveje, fx via måger, mårhunde, kat og hund.
•
FVST er i gang med at afklare, hvorvidt smitten kan være overført via fx
foder eller i forbindelse med levering af foder. Foder har været undersøgt
to gange begge med negativt resultat. FVST arbejder forsat sammen med
STPS og SSI med at afklare, om person-person smitte kan være en smitte-
kilde i forbindelse med levering af foder.
For at opnå hurtigere detektion af smitte i minkbesætninger:
•
FVST har styrket frekvensen af overvågningen af COVID-19 i minkfarme
i de fire nordjyske kommuner: Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt og
Brønderslev. Det betyder, at minkfarmere i disse kommuner fremover skal
indsende prøver fra alle døde mink to gange ugentligt til SSI. I den hidti-
dige overvågning har der kun været krav om, at minkavlerne indsendte
prøver hver tredje uge.
•
FVST vil udtage officielle prøver i besætninger, der ikke indsender over-
vågningsprøver. Dette vil blive indført i andre kommuner efter behov, fx
hvis mink i den pågældende kommune bliver smittet eller ved øget hu-
mant smittetryk sammenholdt med minkdensitet i kommunen.
993
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 2 af 2
For en styrket lokal og målrettet indsats:
•
Den centrale håndteringsgruppe med deltagelse af FVST, SSI, STPS og
SST mødes to gange om ugen med henblik på national koordinering af
håndteringen, herunder afklaring af behov for lokale indsatser, afklaring af
smitteveje, opfølgning på iværksatte initiativer og planlægning til fremad-
rettede tiltag.
•
Den centrale håndteringsgruppe har vedtaget, at der bør etableres lokal
håndtering og koordinering i regi af den lokale beredskabsstab med delta-
gelse af alle relevante myndigheder, herunder kommune, region, STPS,
FVST, SSI og det lokale beredskab.
•
Igangsættelse af yderligere indsatser i forhold til lokal vejledning, instruk-
tion og information.
For flere tests af personer med relation til minkbesætninger:
•
Fortsat ugentlig test af minkejer, medarbejdere og særligt såfremt disse er
ansatte i sundheds- og ældresektoren.
•
SSI undersøger muligheder for etablering af testbil i regi af Testcenter
Danmark til minkejere, medarbejdere, hustandsmedlemmer, dyrlæger og
nære kontakter i Hjørringområdet. Dette vil kunne blive indført i andre
kommuner efter behov.
•
Intensivering af smitteopsporing, herunder opfordring til test af alle med-
arbejdere og deres husstandskontakter og ikke kun nære kontakter og sup-
plere med serologisk undersøgelse af disse.
•
Intensivering af bestræbelserne på at få afdækket mulige person-person
smittekæder, for at belyse det markante geografiske aspekt.
•
FVST vil i samarbejde med SSI følge op på, om de praktiserende dyrlæger
som færdes i minkbesætninger regelmæssigt lader sig teste.
•
Sundhedsmyndighederne vil opfordre personer med tilknytning til mink-
farme til at anvende smitte app’en.
Pelsningssæsonen indledes til november. Pelsningen vil betyde en kraftig reduk-
tion i antallet af dyr i besætningerne. Erhvervet forventer endvidere lukning af be-
sætninger og en omfattende reduktion i antallet af avlsdyr i de minkbesætninger,
som fortsætter.
Som besluttet i strategien, gennemfører FVST en evaluering af overvågningen for
COVID-19 i minkbesætninger. Ved evalueringen vil resultater blive vurderet i
sammenhæng med den øvrige COVID-19-situation i mink. Evalueringen kan give
anledning til yderligere tiltag.
994
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0413.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Af det udsendte bilag 2 fremgår:
[Sundheds- og Ældreministeriet]
Miljø- og Fødevareministeriet
Bilag 2: Risikovurdering vedrørende virusmutationer blandt mink
samt spørgsmålet om aflivning
28. september 2020
Bilaget er udarbejdet med bidrag fra SSI samt Dansk Veterinær Konsortium (som
er et samarbejde mellem Københavns Universitet og SSI). Sammenfattende vurde-
rer SSI, at risikoen for, at der opstår nye mutationer i minkbesætninger er meget
stor, idet virus vil prøve at tilpasse sig minks luftveje og at den fortsatte udvikling
af virus i mink med flere og flere mutationer og spredning ved videresmitte til men-
nesker i Danmark kan udgøre en potentiel fare for folkesundheden.
SSI har oplyst, at den Hollandske strategi med aflivning af besætninger ikke har løst
problemet, hvilket sandsynligvis skyldes, at de smittede besætninger findes relativt
sent i forløbet, og at et supplement til aflivning af smittede besætninger derfor kan
være aflivning af nabobesætninger. Dette er dog en meget omfattende intervention.
SSI vurderer, at risikoen for introduktion af COVID-19 til minkbesætninger via
mennesker aktuelt er høj. Risiko for spredning fra minkbesætninger via menne-
sker til det omgivende samfund er ligeledes til stede, men omfanget af denne
smitte er vanskelig at vurdere.
Den fortsatte smitte blandt mink har ført til, at der er opstået nye virusvarianter i
minkene, der også er blevet spredt videre til mennesker tæt på farmene og videre i
Nordjylland især.
De to observerede varianter vækker særligt opmærksomhed, da de findes i et om-
råde af virusgenomet, der koder for det protein, som virus bruger til at inficere
kroppens celler med. Efter en naturlig infektion danner man antistoffer overfor
netop dette protein, og mange af de potentielle COVID-19-vaccinekandidater er
således også baseret på dette protein. Der er derfor en teoretisk mulighed for at
effekten af spike-baserede COVID-19-vacciner kan være påvirket, når der sker æn-
dringer i denne del af arvematerialet.
Endvidere er der er en teoretisk risiko for, at personer – der allerede har været
smittet – kan blive smittet igen, fordi deres antistoffer ikke beskytter imod de nye
varianter.
Det skal bemærkes, at der på verdensplan og i Danmark, også er observeret andre
mutationer i spikeproteinet på Sars-CoV-2-virus opstået hos mennesker, og at man
hidtil at vurderet at de nuværende vaccinekandidater vil kunne dække de variationer
af virus, der er opstået henover foråret.
Risikovurdering ved fundne mutationer(SSI)
995
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Side 2 af 3
Selvom man for nuværende ikke med sikkerhed kan sige, hvad betydningen af de
observerede mutationer har for folkesundheden, giver de anledning til en generel
bekymring om udvikling af mutationer af COVID-19 i minkbestanden.
Minkpopulationen i Danmark omfatter mange dyr. Der produceres således mere
end 12 millioner minkskind om året. Erfaringen er indtil videre at større minkfarme
kan smittes fuldt igennem inden for få uger, og at det har været udfordrende at
holde smitten ude. Dette betyder at risikoen for at der opstår nye mutationer er
meget stor, også idet virus vil prøve at tilpasse sig minks luftveje. Den fortsatte
udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spikeproteinet og spredning
ved videresmitte til mennesker i Danmark, kan derfor udgøre en potentiel fare for
folkesundheden.
Spørgsmålet om aflivning (Dansk Veterinær Konsortium)
Det vurderes, at aflivning af kendt smittede minkfarme med den nuværende proce-
dure for opsporing af smittede farme vil have en begrænset effekt på risikoen for
smitte til såvel personer, der dagligt færdes i besætningen, som til personer der spo-
radisk besøger farmen og til andre minkfarme. I Holland har man anvendt en stra-
tegi der omfatter aflivning af alle mink på inficerede farme uden at have været i
stand til at stoppe smitten. Der er nu inficeret mere end 50 farme i Holland. Det
skal bemærkes, at i forbindelse med aflivning skal minkene håndteres på et tids-
punkt, hvor en del af minkene udskiller virus. Den risiko, der er ved håndtering af
positive mink til aflivning, skal imidlertid opvejes mod den risiko der er ved pasning
af positive mink. Selv om personalet skal bruge ekstra værnemidler, når de færdes i
en positiv besætning, kan der være en risiko forbundet med at en del af personalet
er ufaglært og har begrænset viden om hygiejne. En aflivning kan organiseres mere
struktureret og formodes at blive foretaget af personer med øget kendskab til brug
af værnemidlet.
Forebyggende aflivning anvendes i særlige tilfælde i forbindelse med udbrud af al-
vorlige smitsomme husdyrsygdomme. Formålet med forebyggende aflivning er at
reducere antallet af modtagelige individer, der vurderes at være i risiko for at blive
smittet, hvilket typisk forbindes med en geografisk udbredelse i områder med smit-
tede besætninger. For at forhindre en fortsat spredning til yderligere minkfarme
samt i lokalsamfundet kunne det overvejes at aflive mink i minkfarme, der vurderes
at være i risiko for at blive smittet. En reduktion i antallet af smittede farme vurderes
at kunne reducere den massive virusproduktion og dermed risikoen for at der opstår
mutationer i virus, der giver nye ”minkvarianter”, i forbindelse med infektion af op
til 30.000 mink i en enkelt besætning.
996
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Side 3 af 3
Desuden vil det kunne reducere risikoen for at yderligere personer smittes fra mink,
og således at der derfra opstår nye smittekæder. Forbyggende aflivning af mink ud-
gør ikke en øget risiko for personer, der håndterer minkene, såfremt minkene ikke
er smittet på aflivningstidspunktet.
Det skal imidlertid bemærkes, at man normalt i forbindelse med anvendelse af fo-
rebyggende aflivning fjerner potentielt smittede og/eller modtagelige dyr i et om-
råde. I den nuværende situation med COVID-19, vil der stadig være smittede per-
soner fordelt over hele landet og nye introduktioner til minkfarme i andre områder
kan derfor forekomme, hvorfor fortsat overvågning er vigtig.
997
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.2.2.21.2. Arbejdet i Statsministeriet
Der blev i Statsministeriet i anledning af ØU-mødet den 30. september 2020
udarbejdet udkast til ”Bemærkninger til ØU” (håndakt) dateret den 30. sep-
tember 2020, hvoraf fremgår:
”…
9. Håndtering af coronasmitte i minkbesætninger (Bilag 8)
FM har d. 29. september oplyst, at der ventes nye anbefalinger fra SUM
og Fødevarestyrelsen, der bl.a. omfatter yderligere aflivninger på smit-
tede besætninger, end det der er lagt op til i sagen. Disse anbefalinger
ventes ud fra det oplyste forelagt CU.
Det har i forberedelserne af sagen været drøftet om, der bør overvejes en
aflivning af samtlige danske minkbesætninger. Aflivning af alle mink
vil være et meget vidtgående tiltag, som forudsætter en mere detaljeret
belysning af konsekvenserne. Som det fremgår af sagen kan
”SSI ikke
give en entydig anbefaling vedrørende spørgsmålet, om der skal foretages
aflivning af minkbesætninger eller ej”.
Af hensyn til sagens potentielle omfang bør den følges tæt – fx i CU.
Det skal bl.a. ses i lyset af den kritiske fase for epidemien pt., der kan
få betydning for, hvordan resten af efteråret kommer til at udvikle sig.
Fokus på at minimere risici er derfor stort.
En nedgang i/afvikling af minkbranchen i Danmark kan blive relevant
i land/by-dagsorden, idet det kan have negativ betydning for erhvervs-
forholdene i landområderne, fx i Nordjylland, hvor der er en forholdsvis
stor andel af minkbesætninger.
Frankrig har d. 29. september meddelt, at der ønskes en afvikling af
minkproduktion i landet. En konkret dato herfor er ikke udmeldt. Hol-
land har ligeledes fremrykket sin plan for udfasning af minproduktion,
jf. sagen.
…”
Håndakten blev tilrettet, jf. nærmere herom nedenfor. Af den endelige version
fremgår:
998
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
”…
8. Håndtering af coronasmitte i minkbesætninger (Bilag 8)
FM har d. 29. september oplyst, at der ventes nye anbefalinger fra SUM
og Fødevarestyrelsen, der bl.a. omfatter yderligere aflivninger på smit-
tede besætninger, end det der er lagt op til i sagen. Disse anbefalinger
ventes ud fra det oplyste forelagt CU.
SUM har desuden oplyst, at der mellem SUM og MFVM er truffet be-
slutningen en fremgangsmåde vedr. aflivning af mink, som SUM bakker
op om. SUMn vil fremlægge denne løsning på ØU.
Det har i forberedelserne af sagen været drøftet om, der bør overvejes
en aflivning af samtlige danske minkbesætninger, idet scenariet er, at
minksmitte kan betyde at alle vacciner i verden vil være ineffektive. Det
er således et stort ansvar, som Danmark påtager sig som den førende
minknation. Aflivning af alle mink vil være et tiltag som kræver en
mere detaljeret belysning af konsekvenserne.
Af hensyn til sagens potentielle omfang bør den følges tæt – fx i CU.
Det skal bl.a. ses i lyset af den kritiske fase for epidemien pt., der kan
få betydning for, hvordan resten af efteråret kommer til at udvikle sig.
Fokus på at minimere risici er derfor stort.
En nedgang i/afvikling af minkbranchen i Danmark kan blive relevant
i land/by-dagsorden, idet det kan have negativ betydning for erhvervs-
forholdene i landområderne, fx i Nordjylland, hvor der er en forholdsvis
stor andel af minkbesætninger.
Frankrig har d. 29. september meddelt, at der ønskes en afvikling af
minkproduktion i landet. En konkret dato herfor er ikke udmeldt. Hol-
land har ligeledes fremrykket sin plan for udfasning af minproduktion,
jf. sagen.
Sagen vil afhængig af ØU-drøftelsen også blive forelagt statsministeren.
…”
999
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0418.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret
113
, at det var nor-
mal procedure i Statsministeriet, at departementschefen deltog i ØU-møder.
Der blev lavet en kort håndakt til departementschefen med bidrag fra huset.
Departementschefen ville gerne have forskellige øjne på sagen, hvorfor fore-
spørgslen var sædvanlig praksis. Han kiggede formentlig først på sagen den
følgende morgen. Risikovurderingen fra SSI, som var der, var ikke omtalt i
håndakten. Han deltog ikke selv i ØU-mødet den 30. september 2020.
Dagen før ØU-mødet var der en mailkorrespondance mellem konsulent An-
dreas Meldgaard Goth og chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow, begge
Statsministeriet, om det til brug for mødet fremsendte cover (bilag 8):
”…
Fra: Johan Philip Zilmer-Bülow …
Sendt: 29. september 2020 13:45
Til: Andreas Meldgaard Goth …
Emne: SV: ØU - 30/9 2020 - Bilag 8 - Håndtering af coronasmitte i
minkbesætninger
Hej Andreas
Tak for høringen.
Synes det er en fin løsning, de er landet på pt.
Hvis vi skal tage ordet, tænker jeg man kunne sige to ting:
1. Understrege det er vigtigt, at man følger tæt op. Vi står i en ret kritisk
fase lige pt., som kan få betydning for, hvordan resten af efteråret
kommer til at se ud. Derfor stort fokus på at minimere risici.
2. Spørge til om vi har nogen oplysninger om, hvordan andre lande
forholder sig til udfordringerne Det vil alt andet lige kunne styrke
vores begrundelse for at gøre mere /ikke gøre mere, hvis vi kan pege
på, hvad andre lande gør. Hvis ikke de har viden herom, kan de tage
113 Forklaringsdokumentet side 1425f
1000
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0419.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
kontakt til Udenrigsministeriet, som kan række ud til ambassaderne
i de lande, som har store besætninger af mink.
…
Fra: Andreas Meldgaard Goth
Til: Johan Philip Zilmer-Bülow
Emne: SV: ØU - 30/9 2020 - Bilag 8 - Håndtering af coronasmitte i
minkbesætninger
Dato: 29. september 2020 13:45:48
Vedhæftede filer: image001.png
Tak Johan, det tager jeg med
…”
Chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow, Statsministeriet, har forklaret
114
,
at Andreas Meldgaard Goth var konsulent på Miljø- og Fødevareministeriets
område. Andreas Meldgaard Goth bad om hans bemærkninger til den ge-
nerelle covid-19-håndtering. Forevist det til mailen af 29. september 2020
vedhæftede cover, bilag 8, som indeholdt oplysninger om ekspropriation, har
han forklaret, at han ikke drøftede coveret med nogen i Statsministeriet, før
han kom med bemærkninger til Andreas Meldgaard Goth i mailen af 29.
september 2020 ovenfor. Han gjorde sig ikke tanker om ekspropriation. Han
har været involveret i forelæggelse af ØU-sager i Statsministeriet, men den
konkrete ØU-sag den 30. september 2020 blev forelagt af Andreas Meldgaard
Goth. Det er ikke nødvendigvis kun departementschef Barbara Bertelsen, som
deltager i ØU-møder. Det kan også være departementsråd Christian Liebing.
Kontorchef Karen Nilaus, Statsministeriet, har om ØU-mødet den 30. sep-
tember 2020 og materialet hertil forklaret
115
, at hun ikke deltog i ØU-mødet.
Det er Barbara Bertelsen, som deltager i disse møder. Efter det forberedende
ØU-møde gav hun (Karen Nilaus) en tilbagemelding til de sagsbehandlere,
som havde udarbejdet materiale til mødet. De holdt et Skypemøde den 24.
september 2020. Barbara Bertelsen fik ikke en tilbagemelding. Der skete ikke
en overlevering, men der blev udarbejdet en håndakt til Barbara Bertelsen,
hvor det væsentlige fra det forberedende ØU-møde blev skrevet ind. Forevist
bilaget ” Håndtering af coronasmitte i mink” har hun forklaret, at hun modtog
114 Forklaringsdokumentet side 256ff
115 Forklaringsdokumentet side 541ff
1001
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
bilaget, men ikke læste det, idet det ikke var hendes sag, og hun kun var vikar
for Christian Liebing. Forevist mailkorrespondance af 30. september 2020:
”…
Fra: Pelle Pape
Dato: 30. september 2020 kl. 08.04.37 CEST
Til: Karen Nilaus …, Sara Vad Sørensen …
Cc: Christian Liebing …, Dorthe Vandal Pedersen …, Martin Hellesen …,
Bettina Pedersen …, Randi Vanderskrog Untidt …
Emne: Ang: Bemærkninger til ØU 30-09-2020
Vedr mink
Synes ikke det passer når der står i coveret - jf nedenfor. Tværtimod sy-
nes jeg det fremgår ret klar af vurderingen fra SSI at det er mega-farligt
at gamble med det her mink. Derfor skal det stå omvendt i håndakten.
Scenariet er at det her minksmitte kan betyde at alle vacciner i verden
vil være ineffektive. Det er et kæmpe ansvar vi i som den førende
minknation påtager os. Sagen bør afhængig af øu drøftelsen også fore-
lægges stm hurtigst muligt.
…
Fra: Pelle Pape …
Dato: 30. september 2020 kl. 08.09.32 CEST
Til: Karen Nilaus …, Sara Vad Sørensen …
Cc: Christian Liebing …
Emne: Ang: Bemærkninger til ØU 30-09-2020
I tillæg til denne. Har talt med Per der har oplyst at “sagen er ligegyldig”
for der er mellem sum og MFVM truffet beslutningen en fremgangs-
måde vedr aflivning som sum bakker op om. SUM’eren vil fremlægge
denne løsning på øu.
Dette kan også skrives ind i håndakten
…
Fra: Karen Nilaus
Til: Pelle Pape; Sara Vad Sørensen
Cc: Christian Liebing
Emne: Ang: Bemærkninger til ØU 30-09-2020
1002
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Dato: 30. september 2020 08:10:55
Tjek. Meget relevant oplysning.
…”
har hun forklaret, at ”stm” her henviser til statsministeren. Pelle Pape vide-
resendte mailen til hende, fordi hun har ansvaret for at samle de interne
håndakter til ØU-møder, hvorefter hun forelægger dem for Christian Liebing
samt Sara Vad Sørensen og Pelle Pape. Hun antager, at henvisningen til ”Per”
er til Per Okkels. Forevist sin mail af 30. september 2020:
”…
Til: Nicholas Rahui Webster Rømer …
Cc: Ayten Atik …, Christian Liebing …, Dorthe Vandal Pedersen …, Sara
Vad Sørensen …, Dorthe Vandal Pedersen …
Fra: Karen Nilaus …
Titel: Bemærkninger til ØU d. 30/9-200
Sendt: 30-09-2020 13:01
Bilag: Bemærkninger til ØU 30-09-2020 (inkl PPA bem).docx;
Hej Nicholas,
Her er ØU-håndakten.
Sara skriver: Når først at se den lidt senere, så læg videre uden mine
bemærkninger.
Godkendt af CSL. PPA har givet bemærkninger til pkt. 8 om mink og
JEK har godkendt pkt. 9.
…”
og forevist den oprindelige formulering i håndakten:
”…
Det har i forberedelserne af sagen været drøftet om, der bør overvejes en
aflivning af samtlige danske minkbesætninger. Aflivning af alle mink
vil være et meget vidtgående tiltag, som forudsætter en mere detaljeret
belysning af konsekvenserne. Som det fremgår af sagen kan
”SSI ikke
1003
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0422.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
give en entydig anbefaling vedrørende spørgsmålet, om der skal foretages
aflivning af minkbesætninger eller ej”.
…”
og forevist tilrettede håndakt:
”…
SUM har desuden oplyst, at der mellem SUM og MFVM er truffet be-
slutningen en fremgangsmåde vedr. aflivning af mink, som SUM bakker
op om. SUMn vil fremlægge denne løsning på ØU.
Det har i forberedelserne af sagen været drøftet om, der bør overvejes
en aflivning af samtlige danske minkbesætninger, idet scenariet er, at
minksmitte kan betyde at alle vacciner i verden vil være ineffektive. Det
er således et stort ansvar, som Danmark påtager sig som den førende
minknation. Aflivning af alle mink vil være et tiltag som kræver en
mere detaljeret belysning af konsekvenserne.
…
Sagen vil afhængig af ØU-drøftelsen også blive forelagt statsministeren.
…”
har hun forklaret, at hun ser det som om, at Pelle Papes bemærkninger er indar-
bejdet i håndakten. Hun videresendte begge mails til Andreas Melgaard og fik
det reviderede bidrag tilbage. Hun satte selv primært kommaer i dokumentet.
Hun ved ikke, hvorfor den skærpede formulering kom ind. Hun læste Pelle
Papes mail som om, at der var bekymring for coronasmitte blandt mink. Det
er hendes opfattelse, at det ikke var i Statsministeriet, at der i forberedelsen
af sagen blev drøftet, om der burde overvejes en aflivning af samtlige danske
minkbesætninger, men at det var ovre i ministerierne. Hun fik efterfølgende
en tilbagemelding fra Barbara Bertelsen fra ØU-mødet. Hun har fundet noter
herom i sin notesbog. Hun tog noterne den 1. oktober 2020. Hun havde glemt,
at hun havde deltaget i et tilbagemeldingsmøde. Af hendes noter fremgår:
”…
Mink - Stor & vigtig
Formuleringer omkring vacciner (SSI vurdering) (i bilag)
1004
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0423.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Konklusion: Skrue op for konkrete tiltag/til i morgen
Too little, too late
Opfølgende sag ASAP
CU
PSM + EM: Kompensationsmodel
…”
Hun har forklaret, at hun på den modsatte side, som typisk er til tankenoter,
har skrevet:
”…
Fisk + mink
Nordjylland
…”
Hun kan ikke sætte yderligere ord på tilbagemeldingsmødet. Hun husker ikke
mødet. Hun har kun det, som hun har fra sine noter. Mødet var næsten med
sikkerhed ikke alene mellem hende og Barbara Bertelsen. Hun tror aldrig, at
hun har haft et møde alene med Barbara Bertelsen. Hun husker ikke, hvem der
deltog på mødet. Pelle Pape, Jean Ellermann-Kingombe eller Christian Liebing
kan have deltaget i mødet, men hun husker det ikke. Christian Liebing var
endnu ikke gået på barsel på det pågældende tidspunkt. Hun mener ikke, at
opfølgningen gav hende nogle arbejdsopgaver. Tilbagemeldingsmødet med
Barbara Bertelsen fandt sted den 1. oktober 2020, og det var ifølge hendes
kalender indkaldt til afholdelse kl. 15.00.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har om tilblivelsen af håndak-
ten forklaret
116
, at hans mail af 30. september 2020 kl. 08.09.32 var hans
kommentar til, hvordan han så sagen. Han studsede over, at Statens Serum
Instituts risikovurdering ikke var omtalt i deres håndakt. Smittespredningen
116 Forklaringsdokumentet side 1426f
1005
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0424.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
så potentielt meget alvorlig ud for vaccinerne og for folkesundheden, hvilket
han mente skulle fremgå af håndakten og af coveret. Han henviste til Per
Okkels i sin mail. Han husker ikke samtalen med Per Okkels i detaljer. Der
var enighed mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet
om håndteringen, hvilket var vigtigt, når sagen skulle behandles i ØU. Han
husker ikke, hvordan formuleringen om, at ”sagen er ligegyldig” var kommet
frem. Det var almindeligt, at der frem mod et udvalgsmøde var dialog mellem
ministerierne om, hvorvidt der var enighed om håndteringen af en konkret
sag. Det var hans kollega, der godkendte håndakten, og han husker ikke, at
han modtog nogen tilbagemelding fra ØU. Han fik sjældent en tilbagemelding
fra ØU. Der blev ikke skrevet noget i en håndakt til departementschefen, som
departementschefen selv skulle følge op på. Det ville heller ikke være normal
praksis. Det var ligeledes ikke Statsministeriets ansvar at følge op på andre
ministeriers ressortområder. Han deltog ikke i ØU-mødet den 30. september
2020. Han deltager sjældent i ØU-møder.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har om ØU-mødet den
30. september 2020 og materialet i forbindelse hermed forklaret bl.a.
117
, at hun
ikke havde nogen drøftelser med Per Okkels og Henrik Studsgaard forud for
ØU-mødet den 30. september 2020. Første gang hun hørte om et scenarie om
aflivning af alle mink var i forbindelse med ØU-mødet den 30. september 2020,
men hun kan godt huske, at sundhedsmyndighederne i løbet af september
2020 blev tiltagende mere bekymret i forhold til mink. Det blev nævnt under
de løbende statusmøder, hvori deltog de relevante ministre, Kåre Mølbak og
Søren Brostrøm; under disse møder blev det nævnt, at sundhedsmyndigheder-
ne var bekymrede for coronasmitte blandt mink. Forevist den første version af
den i Statsministeriet udarbejdede håndakt til brug for ØU-mødet og foreholdt,
at udkastet til håndakt blev sendt til Pelle Pape, som gav bemærkninger har
hun forklaret, at den anden version netop afspejlede den vidensdeling, som
der havde været i forlængelse af drøftelserne mellem departementscheferne
i Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. På ØU-mødet var det
netop denne inddæmningsstrategi, som blev besluttet. Hun kan ikke huske,
hvordan ordene faldt fra sundhedsminister Magnus Heunicke på ØU-mødet,
men hun ønsker at henlede kommissionens opmærksomhed på indholdet af
coveret til ØU-mødet, hvori Statens Serum Instituts bekymring blev gengivet.
117 Forklaringsdokumentet side 1101 og 1103ff
1006
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Det var et relativt alvorligt papir, som blev forelagt. Oplysningen i håndakten
om risikoen for vacciner var baseret på Statens Serum Instituts risikovurde-
ring. Hun forholdt sig til, hvad Statens Serum Institut skrev, og på ØU-mødet
drøftede man denne formulering. Det var en ordlyd, som man var nødt til at
reagere på. Der var under mødet enighed om, at man ikke kunne vente med
at iværksætte initiativer. Derfor gik man direkte til et CU-møde dagen efter,
da håndteringen hastede. Hun kan ikke huske, hvem der sagde hvad på mø-
det. Adspurgt om sin forberedelse til ØU-mødet, forklarede hun, at hun sad
i et andet møde helt op til ØU-mødet, men hun husker, at hun læste bilaget.
Hun fik ”flaget”, at hun skulle være opmærksom på bilag 2. Hun læste bilag 2
og håndakten, ligesom hun lynlæste coveret. Det var primært Statens Serum
Instituts risikovurdering, som gjorde indtryk. Hun tænkte, at det var klar tale.
Forevist coveret, som tillige indeholdt oplysninger om et scenarie om aflivning
af alle mink, og forespurgt, om hun gjorde sig overvejelser om oplysningen
om, at et scenarie om aflivning af alle mink ville forudsætte en mere detaljeret
belysning af konsekvenserne, har hun forklaret, at det næsten gav sig selv.
Hun bed ikke mærke i formuleringen. Fokus på ØU-mødet var at undgå en
situation, hvor alle mink skulle slås ned. Hun ønsker at tilføje, at det citerede
alene angik økonomi. Det var jo kæmpe tal, der var tale om. På ny forevist
håndakten, samt Pelle Papes kommentar om at minksmitten kunne få betyd-
ning for vaccinerne, og forespurgt om grundlaget og baggrunden for Pelle
Papes bemærkning, har hun forklaret, at hun tror, at sætningen om vaccinerne
byggede på oplysninger fra Statens Serum Institut, og hun ønsker at henlede
kommissionens opmærksomhed på Statens Serum Instituts risikovurdering,
som er gengivet i coveret. I ØU-udvalget sad man også med Statens Serum
Instituts risikovurdering, som havde en alvorlig ordlyd. Det kunne man mærke
i rummet. Hun kan ikke huske, om hun gav en tilbagemelding til statsministe-
ren efter ØU-mødet, men det vil hun tro, at hun gjorde. Det blev ret tydeligt
kommunikeret i offentligheden, at man ændrede strategi om aflivning i zoner.
Der var meget presseomtale og offentlig opmærksomhed i øvrigt. Hun mener,
at alle havde ordet på ØU-mødet, og hun gjorde udtrykkeligt opmærksom på,
at medlemmerne skulle læse bilaget fra Statens Serum Institut. Hun advare-
de om indholdet. Det sagde hun meget klart. Det var finansministeren, som
ledte mødet. Hun mener ikke, at der var nogen, som flagede et scenarie om
aflivning af alle mink. Forevist Martin Ulrik Jensens mail, som Martin Ulrik
Jensen sendte til sig selv den 30. september 2020 kl. 18.33 omhandlende ØU/
KU, hvori han omtaler, at alle mink muligvis skal slås ned:
1007
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0426.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
1. Mink
Muligvis slå alle mink ned ...
SSI finde ud af til i morgen hvad de anbefaler.
Mfmv tænke over hvordan man kan eskalere test. Daglige test.
Snak med Annemarie ....
Tal med Line
…”
bemærkede hun, at Martin Ulrik Jensen ikke deltog i mødet. Hun har ikke
nogen erindring om, at der var en drøftelse af, at alle mink skulle slås ned.
Hun bemærkede, at hun af ekstraktmaterialet kan se, at der er mange, som har
fortolket på, hvad der foregik på mødet, selvom de ikke selv deltog. Forevist
departementschefsekretær Kristoffer Krohn Schademoses mail sendt den 30.
september 2020 kl. 18.57 til kolleger i Finansministeriet, hvori han skrev, at
det var tæt på at STM sendte militæret ind for at gasse alle mink i aften:
”…
Til: Asbjørn Brink …, Casper Mondrup Dahlmann …
Cc: Victoria Julie Jessen …, Anne Sofie Hartvig Pedersen …, Anne Marie
Maltha-Smith …, Kent Harnisch …, Martin Ulrik Jensen …
Fra: Kristoffer Krohn Schaldemose …
Titel: ØU-tilbageløb: Håndtering af coronasmitte i minkbesætninger
Sendt: 30-09-2020 18:57
Hej alle
MUJ har fået særskilt tilbageløb på denne. Tilsyneladende meget tæt
på, at STM sendte militæret ind for at gasse alle mink i aften.
Mvh. Kristoffer
…”
1008
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
har hun forklaret, at hun ikke kan genkalde sig ordvalget. Hun tror, at hun
ved, hvad udsagnet dækker over. Der blev på mødet rejst et spørgsmål om
kapaciteten, og i kanten af mødet blev det nævnt, at der var problemer med
kapaciteten. Hun sagde til Henrik Studsgaard, at man i så fald måtte søge
hjælp hos Justitsministeriet eller Forsvarsministeriet, idet Justitsministeriet
var indgangen til NOST’en. Forsvaret havde også tidligere bistået under pan-
demien. Til kontekst, og til belysning af hvad der faktisk skete, ønsker hun at
henlede kommissionens opmærksomhed på sin sms sendt den 14. oktober
2020 kl. 17.41 til Henrik Studsgaard, Per Okkels m.fl.:
”…
Kære alle. Da sagen blev drøftet i ØU, var det klare opdrag, at der skulle
allokeres alle nødvendige ressourcer til hurtigst mulige eksekvering –
netop i lyset af den muteringsrisiko, SSI også kommunikerede i går.
Så det ser lidt overraskende – og noget bekymrende – ud med den her
melding. Virker ikke som om prioriteringen af eksekveringen i praksis
helt matcher den risiko, vi har med at gøre. Hvis virus når at mutere
i de mellemliggende uger – måneder (!) – så det er game over for en
vaccine, vil ingen kunne forstå, at vi så faren, men underhåndterede
den så manifest i konkrete udmøntning. I ØU vendte vi bl.a., at der fx
måtte trækkes FMN ad forsvarets/Hjemmeværnets hjælp, hvis der ikke
var tilstrækkelig kapacitet til at handle hurtigt. Vi skal huske, hvad én
flagermus i Wuhan kunne gøre. Med den viden, vi har om virus og
mutationsrisikoen i mink, vil historien dømme os hårdt for at bruge
så lang tid på håndtering. Bh. Barbara
…”
Adspurgt til sms’en og forespurgt, om hun på ØU-mødet sagde, at man kunne
trække på forsvaret, gentog hun, at hun på mødet sagde, at man måtte trække
på kollegerne. Hun ringede efter mødet til Justitsministeriets departements-
chef Johan Legarth og til Morten Bæk for at sige, at de skule yde hjælp, hvis
det blev efterspurgt. Hun ønsker i den anledning at henlede kommissionens
opmærksomhed på Johan Legarths sms sendt den 14. oktober kl. 09.01 til
justitsminister Nick Hækkerup, således som den fremstår på Nick Hækkerups
telefon:
1009
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Hej Nick
Arbejdet med at aflive mink går lige nu efter vores og sundhedsmyndig-
hedernes opfattelse alt for langsomt, så efter dialog med Fødevaremini-
steriet og Sundhed, lægger vi nu op til, at Rigspolitiet I NOST overtager
en større del af det operativt koordinerende ansvar fra fødevaremyn-
dighederne (som selvfølgelig fortsat har det faglige/veterinære ansvar).
Det kommer med stor sikkerhed også til at indebære et forøget træk
på forsvarets kapaciteter, herunder ikke mindst en betydelig mængde
forsvarspersonel. Hvis du har spørgsmål eller bemærkninger, må du
endelig ringe.
Mvh.
Johan
…”
Det var det, som skete; fuldstændig i tråd med drøftelsen på ØU-mødet. Fore-
spurgt, om det var hendes vurderinger, som slog igennem på ØU-mødet, sva-
rede hun, at det var Sundhedsministeriets papirer og Statens Serum Instituts
risikovurdering, som var afgørende. Forevist en intern mailkorrespondance i
Finansministeriet i forlængelse af ØU-mødet den 30. november 2020, hvori
en medarbejder skrev til departementschefsekretær Kristoffer Krohn Schal-
demose:
”Jeg ville gerne have været fluen på væggen i den snak, og da BBB trak
maskingeværet frem under bordet… Stakkels Studsgaard og co
”
og forespurgt, om hun har en kommentar hertil, svarede hun, at der åbenbart
er nogen, som har det sjovt på arbejdet. Hun understregede på ØU-mødet, at
man kunne trække på forsvarets kapacitet. Hun var klar i mælet herom. Sup-
plerende adspurgt af kommissionen om ØU-mødet den 30. september 2020,
herunder hendes vinkling af vigtigheden af risikovurderingen, og forespurgt
om, hvorvidt det ikke var mere nærliggende, at det var sundhedsministeren,
som skulle redegøre herfor, svarede hun, at hun ikke kan huske, hvordan
ordene faldt. Der lå imidlertid et alvorligt papir i ”regeringens skød”, og det
var vigtigt, at der skete adækvat håndtering. Hun har forevist passage fra
transskriberet version af Magnus Heunickes noter fra ØU-mødet den 30. sep-
tember 2020:
1010
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0429.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
”…
BB
Vigtigt at vi ikke kommer på bagkant
Akut
…
BB
SSI risiko for hele vaccineprotokollen
Relativt alvorlig [ikke læsbart] spikeprotein
Vil ingen tilgivelse være
…
Mink særligt: utrolig modtagelig for virus. Potentiel fare for folkesund-
heden! Potentiel fare for vacciner worldwide så ikke kun DKøkonomi,
hele verden.
Wammen
Dybt alvorlig sag.
Risiko er fuldstændig uoverskuelig.
Hvis man kan undgå at slå alle mink ned, så er regning 3-15 mia. kroner,
et legitimt hensyn.
…
Wammen
Potentielt så alvorlig for DK og ude i verden.
Vi er nødt til afklaring af sundhedsmæssig del klar i morgen. Sættes i
værk øjeblikkeligt. Ikke udelukke at slå samtlige mink ned.
…”
supplerende forklaret
118
, at passagen om, at de ikke kom på bagkant, ikke
vedrørte coronasmitte blandt mink, men det foregående dagsordenspunkt.
118 Forklaringsdokumentet side 1614ff
1011
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Magnus Heunickes noter fra ØU-mødet den 30. september 2020 stemmer
overens med hendes hukommelse af det passerede på mødet. På mødet flagede
hun Statens Serum Instituts risikovurdering, men hun mener ikke, at de på
mødet drøftede scenarier, hvor alle mink skulle aflives. ØU-mødet handlede
netop om at undgå, at man kom derhen, hvor det blev nødvendigt at aflive alle
mink. Der var dog en drøftelse af, at man skulle være beredt på et worst ca-
se-scenarie, som omfattede aflivning af alle mink. Man var ikke der, hvor man
drøftede, at alle mink skulle aflives. Fokus var på at få stoppet smittespred-
ningen blandt mink, så man kunne undgå worst case-scenariet. Hun deltog i
ØU-mødet den 30. september 2020, men der stod intet i ØU-sagen om, at det
ville kræve ny lovgivning, hvis alle mink skulle aflives. Dette fremgår af CU-sa-
gen af 1. oktober 2020, men det møde deltog hun ikke i. Med det antal møder
som ministre og departementschefer deltager i hver eneste dag på allehånde
områder, og med den enorme papirmængde, der knytter sig til disse møder,
har hun ikke en forventning om, at embedsmænd og politikere, som deltog i
CU-mødet den 1. oktober 2020, skulle kunne huske denne oplysning, da de
deltog i KU-mødet den 3. november 2020. Hun er ikke enig i præmissen om,
at worst case-scenariet pludselig opstod den 3. november 2020. Man var i flere
måneder forinden bevidst om, at dette var et scenarie, som teoretisk set kunne
opstå, og derfor havde man anledning til at forberede sig på det. På ØU-mødet
den 30. september 2020 blev det besluttet, at man skulle være beredt på alle
scenarier, herunder også et worst case-scenarie. Finansministeriet havde på
dette tidspunkt også allerede udarbejdet beregninger på økonomien ved et
worst case-scenarie. Forevist passage fra gengivelsen af Nicolai Wammens
forklaring for kommissionen den 26. november 2021:
”…
Adspurgt af bisidder for Mette Frederiksen, advokat Lars Kjeldsen, har
han forklaret, at der på ØU-mødet den 30. september 2020 ikke blev
bestilt et notat med en beskrivelse af hele værktøjskassen, men det
han bad om var, at der blev iværksat et arbejde i de ansvarlige ressort-
ministerier, som gav et overblik over værktøjskassen og de forskellige
scenarier, der kunne være, så man var klar, hvis det blev nødvendigt.
Om man ville gøre det i form af et notat eller på anden måde, blev der
ikke taget stilling til på mødet. Han bestilte ikke en redegørelse til ØU,
men ØU besluttede sammen med de pågældende ressortministre, at der
skulle påbegyndes et arbejde. Derefter var det op til ressortministeri-
erne at sørge for, at det, der var relevant for dem, var klart til den dag,
1012
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
hvor der måtte være brug for det. Det var ikke sådan, at man løbende
kom tilbage og fortalte om, hvor langt man var nået i arbejdet, men
der var truffet en klar beslutning. Når man har truffet en beslutning på
ØU, som de involverede ministre, her miljø- og fødevareministeren og
sundhedsministeren, samt deres departementschefer har nikket til og
er enige i, så er der som udgangspunkt ikke nogen, som har kompetence
til at beslutte, at arbejdet ikke skal laves alligevel.
…”
har hun forklaret, at dette passer meget godt med hendes erindring fra ØU-mø-
det den 30. september 2020. Opgaven var herefter, at embedsværket skulle
forberede alle scenarier, herunder også worst case-scenariet. ØU-mødet den
30. september 2020 er et godt eksempel på, at man gik ind i et regeringsud-
valgssag med en skriftlig ØU-sag, som var blevet overhalet af virkeligheden,
hvorfor man på mødet gik ind og traf nogle andre beslutninger end det, der
var lagt op til i ØU-sagen. Man fremrykkede endvidere et CU-møder, som blev
afholdt dagen efter, hvor man eksekverede på beslutningen. Alt dette blev
gjort med henblik på at risikominimere. Hun deltog ikke i CU-mødet den 1.
oktober 2020, men hun kan i dag se, at Finansministeriet over for Miljø- og
Fødevareministeriet under forberedelsen af CU-sagen foreslog, at man i cove-
ret til CU-mødet den 1. oktober 2020 flagede over for regeringen, at worst case
scenariet ville kræve ændret lovgivning [Barbara Bertelsen har ved gennem-
gangen af gengivelsen af forklaringen ønsket at henvise til Kent Harnischs
forklaring på side 1064, hvor Finansministeriets kommentarboks til Miljø- og
Fødevareministeriet fremgår]. Aflivning af alle mink var et kendt scenarie,
som man skulle være beredt på, og det er altid fagministeriets opgave at følge
op på sådan en opgave. Der involveres i hver eneste sag til regeringsudvalg
mere end et ministerium, men det vil altid være ressortministeriet, som har
ansvaret for opgaven – også selvom andre ministerier er involverede. Hvis
det ikke var på den måde, så ville alt stoppe. Man er nødt til at kunne regne
med, at de ansvarlige ministerier følger op. Denne ansvarsfordeling var helt
klar – også i Miljø- og Fødevareministeriet. Tilbage i juni 2020 blev ansvars-
fordelingen fastlagt, således at Miljø- og Fødevareministeriet tog sig af det,
der vedrørte dyrene, mens Sundhedsministeriet tog sig af det, der handlede
om risikovurderinger. Hun mener derfor ikke, at der kan være nogen tvivl
om den ansvarsfordeling. Denne ansvarsfordeling er velbeskrevet i teorien,
og det er også den måde, som Rigsrevisionen arbejder med det på. Uanset
om en sag er behandlet på tværs af ministerier i et regeringsudvalg, så er det
1013
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0432.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ressortministeriets ansvar at følge op på den politiske beslutning truffet i
udvalget. Det er altid fagministeriet, der har ansvaret. Alt holder op, hvis man
ikke kan regne med, at fagministeriet har ansvaret.
Statsminister Mette Frederiksen har om ØU-mødet den 30. september 2020
forklaret
119
, at hun som statsminister f.eks. har en tæt kontakt til finansmini-
steren, som er formand for Økonomiudvalget, Ø-udvalget. I konkrete tilfælde
får hun også en tilbagemelding fra medarbejdere i Statsministeriet. Det skete
f.eks. i forlængelse af ØU-mødet den 30. september 2020, hvor hun fik en
mundtlig tilbagemelding fra Statsministeriets departementschef, som fortal-
te, at der havde været en længere diskussion om mink. Der havde været øget
opmærksomhed omkring mink. Hun fik oplyst, at finansministeren på mødet
havde understreget, at Finansministeriet og finansministeren ønskede at få
redegjort mv. for forskellige udfaldsrum og scenarier i forhold til minksmit-
te. Hun forstod på Barbara Bertelsen, at finansministeren ønskede, at man
vendte tilbage til sagen om mink. Forespurgt, om hun har en mere konkret
viden om, hvad formanden for ØU, finansminister Nicolai Wammen, bad de
tre ressortministerier (Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og
Sundhedsministeriet) om at forberede mv., forklarede hun, at hun forstod det
sådan, at finansministeren havde bedt om yderligere opfølgning, herunder en
beskrivelse af yderligere muligheder for indgriben. Om det skulle ske i form
af en sag eller et nyt møde, ved hun ikke. Om tilbagemeldingen fra Barbara
Bertelsen og forespurgt, om hun og Barbara Bertelsen havde en forventning
om, at der kom en sag, forklarede hun, at det ville være Barbara Bertelsen,
som hørte herom, da hun [Mette Frederiksen] ikke selv deltager i ØU-møder.
9.2.2.21.3. Arbejdet i Finansministeriet
Der blev i Finansministeriet i anledning af ØU-mødet den 30. september 2020
udarbejdet håndakt, som blev fremsendt af souschef Asbjørn Brink til afde-
lingschef Kent Harnisch, begge Finansministeriet, ved mail af 26. september
2020 sammen med det af Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdede bilag
vedrørende omkostninger ved tre opstillede scenarier.
Af håndakten fremgår:
119 Forklaringsdokumentet side 1002
1014
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0433.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
”Håndakt til ØU d. 30. september
25. september 2020
KGE/CAMOD
Håndtering af COVID-19-smitte i minkbesætninger
Sagen præsenteres af Miljø- og Fødevareministeriet
Sagens kerne /baggrund
Der er pr. 23. september 2020 konstateret smitte i 22 minkbesætnin-
ger, hvoraf de 3 er blevet aflivet. SSI finder, at stigningen i antallet af
smittede minkbesætninger i særligt Nordjylland er bekymrende. Det
skal ses i lyset af, at der er en teoretisk mulighed for, at effekten af CO-
VID-19-vacciner vil være påvirket af mutationer i de nye virusvarianter
i minkene.
Der er på den baggrund iværksat en række nye tiltag mhp. at inddæmme
smitten. Det gælder bl.a. øget overvågning, testning, målrettet forebyg-
gelse, stikprøvekontrol mv.
For nuværende fremgår aflivning
ikke
af sundhedsmyndighedernes
anbefalinger.
Aflivning af alle mink vil være et meget vidtgående tiltag, som forud-
sætter en mere detaljeret belysning af konsekvenserne. Det skønnes,
at omkostninger til aflivning, vil beløbe sig til minimum 7 mia. kr. (før
pelsning i november) og 5 mia. kr. (efter pelsning i november). Dertil
kommer tabte fremtidige indtjeningsmuligheder for de omtrent 6.000
beskæftigede i erhvervet.
Der lægges op til, at en evt. drøftelse af mere vidtgående tiltag som fx
aflivning først aktualiseres, hvis de faglige myndigheder mere entydigt
anbefaler sådanne tiltag.
Hovedbudskaber
∙ Vi skal tage risikobilledet meget alvorligt og støtte de nye tiltag.
∙ Udviklingen i smittespredningen blandt mink skal følges meget nøje.
Hvis de relevante faglige myndigheder på et tidspunkt vurderer be-
1015
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0434.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
hov for mere vidtgående tiltag, må vi tage stilling til situationen til
den tid.
∙ Selvom det er et erhverv i nedgang, vil en hel eller delvis aflivning
af mink få meget store økonomiske konsekvenser.
Udfald af drøftelse (samt mulig konklusion)
ØU godkender formelt de igangsatte tiltag og godkender indstillingen
om, at smittespredningen fortsat følges nøje. Såfremt de relevante myn-
digheder – pba. udviklingen – vurderer behov for yderligere tiltag, fore-
lægges ØU beslutningsoplæg herom.”
Den 27. september 2020 fik finansminister Nicolai Wammen tilsendt internt
notat om håndtering af covid-19-smitte i minkbesætninger til brug for drøf-
telse til det kommende ØU møde den 30. september 2020.
Mailen var vedhæftet Finansministeriets notat af 25. september 2020:
”Notat
25. september
KGE/CAMOD
Håndtering af COVID-19-smitte i minkbesætninger
Frist
Sagen skal godkendes senest mandag 28. september mhp. udsendelse
til ØU, som afholdes 30. september.
Opmærksomhedspunkter
Sagen følger i forlængelse af en række drøftelser i FCU/CU, hvor der
har været lagt op til at drøfte meget vidtgående tiltag til håndtering af
smittespredning blandt mink, eksempelvis aflivning af samtlige danske
minkbesætninger. Aflivning af mink vil få meget store økonomiske kon-
sekvenser, herunder for de ca. 6.000 fuldtidsbeskæftigede i erhvervet.
SUM har siden de indledende drøftelser i FCU/CU nedtonet anbefalin-
gerne ift. aflivning af mink, idet der er iværksat en række tiltag (jf. bilag
1) til at inddæmme smitten blandt minkbesætninger.
1016
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0435.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Der lægges op til formel godkendelse af de yderligere tiltag, at situati-
onen føles tæt og at regeringen forelægges beslutningsoplæg om evt.
yderligere og mere vidtgående tiltag,
hvis
de faglige myndigheder mere
entydigt vurderer behov herfor.
Handling og indstilling
Det
indstilles
at sagen godkendes og udsendes til ØU-drøftelse.”
Finansminister Nicolai Wammen har om ØU-mødet den 30. september 2020
og materialet i forbindelse hermed forklaret bl.a.
120
, at han blev orienteret om,
at der var et samarbejde mellem Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevare-
ministeriet om at forberede en sag, som skulle på ØU den 30. september 2020.
Han afventede sagen og forelæggelsen heraf på ØU-mødet. Han blev ikke
orienteret om rækkevidden af et videregående indgreb. I Finansministeriet
er opgaven at håndtere økonomidelen, ikke at foretage juridiske vurderinger,
som ikke er deres kompetence. I forhold til bevillinger skal man gennem to
låse; den første lås er, om regeringen vil prioritere økonomien til en given
sag. Først når den nøgle er drejet om, kan man gå til lås nr. 2 hos fagmini-
steriet, som må tage hånd om lovgivning, aktstykker mv. Hvis ØU siger nej
til en minister, så stopper sagen der. Hvis ØU giver grønt lys, skal sagen på
plads hos fagministeriet, som skal sørge for at få alt på plads, herunder det
juridiske. I ØU står man for den politiske prioritering, hvor fagministeriet
står for udmøntning samt for, at hjemler og andet er på plads. Forevist ”Bilag
2 – Omkostninger ved opstillede scenarier” dateret den 20. september 2020,
som nævner tre scenarier: 1) Iværksættelse af yderligere kontrol- og smittebe-
skyttelsesindsatser, som foreslået af Fødevarestyrelsen (FVST), Statens Serum
Institut (SSI), Sundhedsstyrelsen (SST) og Styrelsen for Patient Sikkerhed
(STPS) i fælles notat af 15. september 2020 (jf. bilag 1), 2) Aflivning af alle
danske COVID-19-smittede minkbesætninger og 3) Aflivning af alle danske
minkbesætninger, og forevist mail af 27. september 2020:
120 Forklaringsdokumentet side 831, 834ff og 850
1017
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Til: Nicolai Wammen …
Cc: Mads Brandstrup …, Mathias Østrup Secher …, Anne Sofie Hartvig
Pedersen …
Fra: Victoria Julie Jessen …
Titel: ØU-sager på vende-møde i morgen
Sendt: 27-09-2020 20:04
Bilag: ØU (sag) - 30. september - Håndtering af coronasmitte i mink.pdf;
ØU (sag) - 30.9.2020 - Ny station ved Københavns Lufthavn (TC).pdf;
Hej Nicolai
Til vende-mødet i morgen tager vi også de to vedhæftede ØU-sager om
håndtering af corona i mink samt om ny station ved lufthavnen, der
har ramt henover weekenden. PSM er OK med begge.
…”
og forevist det i Finansministeriet den 25. november 2020 udarbejdede no-
tat om håndtering af COVID-19-smitte i minkbesætninger har han forklaret,
at Victoria Julie Jessen på daværende tidspunkt var ministersekretær. Han
tror, at vendemødet den 28. september 2020 blev afholdt. Han er i tvivl om,
hvorvidt sagen blev berørt på dette møde eller på FØ-mødet forud for ØU
den 30. september 2020. På et vendemøde kan ”alt godt fra havet” komme på
dagsordenen, og man kan flage særlige sager. Møder lige forud for ØU-møder
er zoomet direkte ind på ØU-dagsordenspunkterne. Det er på disse møder,
hvor han zoomer ind på sagerne. Nogle gange går han direkte fra sådanne
møder til ØU-møderne. Forevist cover udarbejdet til brug for mødet samt
”Bilag 1: Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud af COVID-19 på
minkfarme” har han forklaret, at man typisk vil forelægge hovedpunkterne
og indstillingerne. Formålet med et ØU-møde er at give en politisk retning og
tage en politisk beslutning, hvorefter det er de relevante fagministerier, som
arbejder videre med sagen. Det vil ikke typisk være sådan, at man foretager
en gennemgang af et bilag. Han vil typisk til et sådant møde have et talepapir
med hovedpointer. Han fik en sag, hvor der er nogle overvejelser, og det, som
han forholdt sig konkret til forud for mødet den 30. september 2020, var
indstillingspunkterne. Der kan være alt muligt andet, som foregår mellem
ministerierne. Helt grundlæggende er hans fokus, at bundlinjen skal passe.
Han og Finansministeriet koncentrerer sig ikke om hjemmel, det ligger hos
1018
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
fagministeriet, som også har ansvaret herfor. Han deltog i ØU-mødet den 30.
september 2020 og var mødeleder. Mink var et dagsordenspunkt ud af i alt 8
dagsordenspunkter. På et ØU-møde deltager de faste medlemmer, og derud-
over inviteres de fagministerier/ministre, som har bedt om at få sager på. I det
konkrete tilfælde deltog sundhedsministeren og miljø- og fødevareministeren
med hver deres departementschef, som han husker det. Der blev på mødet gi-
vet udtryk for, at der var et alvorligt risikobillede og en stigende bekymring, og
der var kommet nye oplysninger om udviklingen af smitte i Nordjylland. Både
sundhedsministeren og miljø- og fødevareministeren forelagde deres vurde-
ring af situationen. Alvoren var malet i ansigtet på alle deltagere på mødet.
Det var dybt alvorligt. I forhold til mink var der lagt op til nogle beslutnings-
punkter af relativ mild karakter. Han bad bl.a. på baggrund af de indspark, der
kom fra mødedeltagerne, om yderligere tiltag. Der var en diskussion i forhold
til at slå mink ned og til at lave zoner, og han bad om, at man allerede næste
dag mødtes i CU med henblik på at træffe beslutninger om disse spørgsmål.
Han bad også om, at der blev påbegyndt et arbejde, hvor man forberedte alle
de scenarier, som kunne komme, lige fra den lille del af værktøjskassen og
op til, at man kunne slå alle mink ned. Det var i særlig grad Miljø- og Fødeva-
reministeriet og Sundhedsministeriet, som skulle sætte dette arbejde i værk,
således at hvis det senere skulle vise sig nødvendigt, var man klar. Man tog
på mødet ikke nogen beslutning om hvilke værktøjer, man ville bruge, men
han bad om, at man var forberedt, hvis situationen skulle opstå. Det var en
konklusion på mødet, som alle ministrene, herunder miljø- og fødevaremini-
steren og sundhedsministeren, tilsluttede sig. Man var på mødet ikke inde i en
diskussion om avlsdyr. Forevist yderligere uddrag af ”Bilag 1: Igangsatte tiltag
vedrørende håndtering af udbrud af COVID-19 på minkfarme” dateret den
25. september 2020 har han forklaret, at man traf beslutning som indstillet i
sagen, men at han bad om yderligere to ting; For det første, at CU-mødet blev
fremrykket til næste dag, hvor man skulle tage stilling til yderligere tiltag, og
for det andet, at man mere generelt fra de ansvarlige ministerier fik udarbejdet
en beskrivelse af forskellige scenarier, og herunder hvilke værktøjer som de
havde i kassen, gående fra den milde del og op til at slå minkene ned. Der blev
ikke truffet beslutning på mødet om, hvilke værktøjer der skulle anvendes,
men det gav mening, at man satte arbejdet i gang hurtigst muligt. Han brugte
vist vendingen ”ASAP” (as soon as possible). Det var den klare besked, som
han gav deltagerne på mødet, og som der var fuldstændig opbakning til. Det
var ikke sådan, at der var nogle ministre, som talte imod beslutningen. Det var
den beslutning, som de i fællesskab traf på mødet. Per Okkels og Henrik Studs-
1019
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0438.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
gaard deltog i ØU-mødet, som han husker det. Hans egen departementschef
deltog også, da han er fast wingman på ØU-møder. Forespurgt om Per Okkels
og Henrik Studsgaard kunne være i tvivl om, hvad de blev sendt hjem med,
har han forklaret, at det har han svært ved at forestille sig, at de kunne være i
tvivl om. Det var en meget klar besked, som departementscheferne kunne gå
hjem med. I forhold til tidsperspektivet skulle de konkrete tiltag vedrørende
zoner og nedslagning være klar allerede til næste dag, hvorimod forberedelse
af yderligere scenarier kunne tage længere tid, men skulle ske ”ASAP”. Det
var en opgave, som man skulle gå i gang med øjeblikkelig. Videre har han
forklaret
121
, at der på ØU-mødet den 30. september 2020 ikke blev bestilt et
notat med en beskrivelse af hele værktøjskassen, men det han bad om var,
at der blev iværksat et arbejde i de ansvarlige ressortministerier, som gav et
overblik over værktøjskassen og de forskellige scenarier, der kunne være, så
man var klar, hvis det blev nødvendigt. Om man ville gøre det i form af et
notat eller på anden måde, blev der ikke taget stilling til på mødet. Han bestilte
ikke en redegørelse til ØU, men ØU besluttede sammen med de pågældende
ressortministre, at der skulle påbegyndes et arbejde. Derefter var det op til
ressortministerierne at sørge for, at det, der var relevant for dem, var klart til
den dag, hvor der måtte være brug for det. Det var ikke sådan, at man løbende
kom tilbage og fortalte om, hvor langt man var nået i arbejdet, men der var
truffet en klar beslutning. Når man har truffet en beslutning på ØU, som de
involverede ministre, her miljø- og fødevareministeren og sundhedsministe-
ren, samt deres departementschefer har nikket til og er enige i, så er der som
udgangspunkt ikke nogen, som har kompetence til at beslutte, at arbejdet ikke
skal laves alligevel. På ØU-mødet den 30. september 2020, hvor man drøftede
afdækningen af mulige scenarier, gik de ikke ind i en diskussion om avlsmink,
men de ønskede en værktøjskasse, som indeholdt alle de scenarier, som kunne
komme i spil. Det var det, der var opdraget. Endelig har han forklaret
122
, at de
under ØU-mødet den 30. september 2020 drøftede, hvad Sundhedsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet skulle gøre. Han var ikke i dialog med de to
ministerier; han gik ud fra, at det var i god gænge. Det er ikke hans opgave
at vende tilbage, og han ville ikke typisk følge op på, om beslutningerne blev
udført; det forventede han, at de blev. Det var vigtigt at have en værktøjskasse,
hvor man var forberedt, og det kunne blive relevant at inddrage forsvaret. På
ØU-mødet blev der ikke talt om at slå alle mink ned. Man skulle se på, hvilke
121 Forklaringsdokumentet side 840 og 849f
122 Forklaringsdokumentet side 849f
1020
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0439.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
værktøjer man havde. Der lå ikke i det, at man ville bruge det, men det var
udtryk for rettidig omhu. Man lagde sig ikke fast på, hvilke scenarier der var
tale om. De relevante ministerier skulle gå i gang med arbejdet.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har om ØU-mø-
det den 30. september 2020 og materialet i forbindelse hermed samt forevist
”Bilag 2 - Omkostninger ved opstillede scenarier” [bilag 3] af 20. september,
hvori det fremgår tre scenarier: 1) Iværksættelse af yderligere kontrol- og smit-
tebeskyttelsesindsatser, som foreslået af Fødevarestyrelsen, Statens Serum
Institut, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patient Sikkerhed i fælles notat
af 15. september 2020, 2) Aflivning af alle danske COVID-19 smittede mink-
besætninger og 3) Aflivning af alle danske minkbesætninger, og at iværksæt-
telse af scenarie 3 vil kræve en lovændring forklaret bl.a.
123
, at han ikke under
forberedelsen af ØU-mødet talte med Kent Harnisch eller med Annemarie
Lauritsen om den ramme, som Finansministeriet skulle medvirke til at sætte
op for de økonomiske konsekvenser. Forevist Finansministeriets håndakt af
25. september 2020 til ØU den 30. september 2020, hvori det fremgår bl.a.:
”…
Sagens kerne /baggrund
…
For nuværende fremgår aflivning
ikke
af sundhedsmyndighedernes
anbefalinger.
Aflivning af alle mink vil være et meget vidtgående tiltag, som forud-
sætter en mere detaljeret belysning af konsekvenserne…
Der lægges op til, at en evt. drøftelse af mere vidtgående tiltag som fx
aflivning først aktualiseres, hvis de faglige myndigheder mere entydigt
anbefaler sådanne tiltag.
…”
har han forklaret, at der alene var foretaget relativt beskedne ændringer i
sagen siden FØU-mødet. Han noterede sig, at der ikke for nuværende var
grundlag for at tage væsentlig større tiltag, og han konstaterede, at sagens
123 Forklaringsdokumentet side 956ff
1021
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
tiltag alene ville koste omkring 10 mio. kr. samlet set. Han godkendte herefter
sagen. Dette var blot én ud af de mange sager, som de havde på dagsordenen
til ØU-mødet. De havde samtidig travlt med andre store krævende sager, og
han gik ikke yderligere ind i denne. Det var forsat Sundhedsministeriets og
Miljø- og Fødevareministeriets sag, og Finansministeriet bistod blot med at få
sagsbeskrivelserne frem. Det var hans medarbejdere, der bistod med at få skre-
vet sagen færdig og få gjort den klar som beslutningsoplæg, men det var ikke
noget, han var involveret i. Han husker ikke, hvornår han modtog håndakten.
De havde på det tidspunkt meget travlt med en række andre sager, og han var
ikke involveret i håndteringen af håndakten i dialogen mellem ministerierne
eller i perioden mellem FØU- og ØU-møderne. Han læste håndakten, inden
den gik videre til ministeren, men han læste den i sammenhæng med mange
andre sager. ”Vende-møder” indebærer korte drøftelser af forskellige sager.
Han deltog i ØU-mødet den 30. september 2020, hvor finansministeren var
mødeleder. Ministerens særlige rådgiver deltog også i mødet. Der deltog ikke
andre ansatte fra Finansministeriet. Miljø- og fødevareministeren og Sund-
hedsministeren var under mødet enige om at foreslå nedslagning af syge
minkbesætninger inden for en risikozone. Der var drøftelser om forslag, som
ikke fremgik af sagsoplysningen, men nu var der, i modsætning til FØU-mø-
det, enighed mellem de to ministerier om tiltagene. Sagen ville være bedre
forberedt, hvis den havde beskrevet, hvad miljø- og fødevareministeren og
Sundhedsministeren allerede var enige om. Konklusionen på ØU-mødet blev,
at der skulle arbejdes videre med de tiltag, der var forslået i sagen. Derudover
skulle der laves en ny sag med forslag om at slå de syge besætninger ned inden
for en risikozone, hvilket ville matche den risikovurdering, som var knyttet til
sagen. Risikovurderingen fra Statens Serum Institut var blevet skærpet i tiden
mellem FØU- og ØU-mødet, men der var ikke foreslået tilsvarende skærpede
tiltag i coveret til ØU-mødet. Forevist Finansministeriets notat af 25. septem-
ber 2020 om ”Håndtering af Covid-19-smitte i minkbesætninger”, hvori det
fremgår bl.a., at der på en række drøftelse i FCU/CU har været lagt op til at
drøfte meget vidtgående tiltag til håndtering af smittespredning blandt mink,
eksempelvis aflivning af samtlige danske minkbesætninger, har han forklaret,
at det ikke var helt retvisende, at der var drøftet meget vidtgående aflivning
af alle mink. Det var i stedet indgået som scenarier i sagerne, men det betød
ikke, at det allerede på det tidspunkt var drøftet som mulige beslutninger.
Han genkender ikke, at Sundhedsministeriet skulle have nedtonet deres vur-
dering af anbefalingerne, da Sundhedsministeriet tværtimod var tiltagende
bekymret. Risikovurderingen, der var vedlagt sagen, var temmelig alvorlig i
1022
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0441.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
sine vurderinger og beskrev ”worst case-scenarier”. Under ØU-mødet drøftede
de diskrepansen mellem risikovurderingen og de mindre indgribende tiltag,
der var beskrevet i indstillingen. Det blev derfor under mødet besluttet, at der
skulle udvikles oplæg til mere vidtgående tiltag. Der blev ikke rejst spørgsmål
om hjemmel under mødet, og der var ingen hjemmelsproblemer i forhold til
de tiltag, der stod beskrevet i coveret. Der var alene en drøftelse af behovet
for yderligere tiltag. Det var helt naturligt, at der ikke blev talt om hjemmel
i den forbindelse. Yderligere hjemmel ville typisk blive forhandlet politisk
efterfølgende. Den blotte stillingtagen til, hvad der ville være de rette tiltag
fra regeringens side, medførte ikke hjemmelsdrøftelser, idet der på ØU-møder
primært blev drøftet og koordineret regeringens holdning og ønsker om vi-
dere tiltag. Hvis der blev overvejet yderligere skridt, som ikke var omfattet af
eksisterende hjemmel, ville det være naturligt at have en drøftelse af, hvilke
hjemler det så ville kræve, og om der var en forhåndsforventning om, hvor-
vidt tiltagene ville nyde støtte af et flertal i Folketinget. Der var en alvorlig
drøftelse af risikovurderingen på ØU-mødet, og finansministeren konklude-
rede, at sundhedsministeren og miljø- og fødevareministeren straks skulle
lave et nyt beslutningsoplæg med passende indstillinger. Det nye oplæg skulle
foreligge den følgende dag. Der var bekymring for, om der var kapacitet til
at gennemføre indsatserne i forhold til mandskab og køretøjer. Det skulle
derfor overvejes, om der var andre statslige myndigheder, der kunne bidrage
hertil. Det handlede ikke om, at der skulle bruges magtmidler. Sundhedsmi-
nisteren, statsministerens departementschef og finansministeren udtrykte
alle stor bekymring for smitteudviklingen under mødet. Han husker det ikke
som et dramatisk møde, men det var, på baggrund af risikovurderingen, en
alvorlig drøftelse. Forevist mail af 30. september 2020 kl. 18.33 fra Martin
Ulrik Jensen til sig selv med titlen ”ØU/KU”, hvori det fremgår:
”…
1. Mink
Muligvis slå alle mink ned ...
SSI finde ud af til i morgen hvad de anbefaler.
Mfmv tænke over hvordan man kan eskalere test. Daglige test.
Snak med Annemarie ....
1023
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0442.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Tal med Line.
…”
og forevist mail af 30. september 2020 kl. 18.57 fra Kristoffer Krohn Schal-
demose til Asbjørn Brink og Casper Mondrup Dahlmann, sendt cc til diverse
medarbejdere, om ”ØU-tilbageløb: Håndtering af coronasmitte i minkbesæt-
ninger”, hvori det fremgår:
”…
MUJ har fået særskilt tilbageløb på denne. Tilsyneladende meget tæt
på, at STM sendte militæret ind for at gasse alle mink i aften.
…”
samt forevist sms-korrespondance den 30. september 2020 mellem Martin
Ulrik Jensen og Annemarie Lauritsen, hvori det fremgår:
”…
[Annemarie Lauritsen, kl. 20.44]:
SUM er i gang – har hørt en ret vild tilbagemelding fra ØU. Hæren
blev vist nævnt…”
[Martin Ulrik Jensen, kl. 20.46]:
Ja noget med jægersoldater. P virkede også lidt rystet
[Annemarie Lauritsen, kl. 21.01]:
Lød til gengæld ikke til at de på nogen måde havde taget stilling til om
det kun var de smittede inkl bufferzone, eller om det var alle mink… så
måske er der håb endnu”
…”
har han forklaret, ”P” måtte være en henvisning til ham. Det virker som om,
at en fjer var blevet til ti høns. Han ser normalt ikke medarbejdernes inter-
ne sms-beskeder, men han håber ikke, at de hver dag er lige så kulørte. Der
blev gættet og lavet lidt sjov, og korrespondancen var ikke et udtryk for hans
1024
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0443.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
tilbagemelding fra mødet, da han altid melder meget nøgternt tilbage fra
regeringsmøder. Det kan derfor ikke være kommet fra ham.
Departementschefsekretær Kristoffer Krohn Schaldemose, Finansministeri-
et, har om ØU-mødet og materialet i forbindelse hermed forklaret
124
, at Er-
hvervsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Klima- og
Energiministeriet, Social- og Ældreministeriet og Statsministeriet var foruden
Finansministeriet (formand) en del af den faste kreds, der altid var med til
FØ-møderne. Derudover blev der, afhængigt af sagerne, inviteret andre mini-
sterier med, som ikke var en del af den faste deltagerkreds. Miljø- og Fødeva-
reministeriet og Sundhedsministeriet deltog ved ØU-mødet den 30. september
2020 som særlig inviteret. Forevist sin ”Dagbog – minksagen” om ØU-mødet
den 30. september 2020, hvori det fremgår:
”…
ØU d. 30/9
Deltager ikke i ØU. Hørte efterfølgende i forbindelse med tilbagemeldin-
gen, at BBB havde anlagt meget stram linje. Bl.a. bliver der efterfølgende
sagt noget i retning af: ”Barbara var klar til at kalde specialstyrkerne
ind for at aflive alle mink”.
…”
har han forklaret, at idet han ikke deltog i mødet, skal hans notater ses i for-
hold hertil. Han husker, at der umiddelbart efter mødet trak en gruppe på 3-7
personer ind på departementschefens forkontor, hvor han havde kontorplads.
Barbara Bertelsen havde under mødet givet udtryk for, at hun havde en meget
kritisk læsning af situationen og dermed så med stor alvor på smitterisikoen.
Det var de nye anbefalinger fra myndighederne, som Barbara Bertelsen hav-
de forholdt sig til, og hun ville sikre sig, at myndighederne tog det alvorligt.
Han overhørte en person fra gruppen, der udtrykte, at Barbara Bertelsen
”…
var klar til at kalde specialstyrkerne ind for at aflive alle mink”.
Han opfattede
ikke den refererede udtalelse bogstaveligt, men han tog det som et udtryk for
stemningen under mødet. Forevist sin mail af 30. september 2020 kl. 18.57
til Asbjørn Brink og Casper Mondrup Dahlmann sendt cc til flere om ”ØU-til-
124 Forklaringsdokumentet side 819f
1025
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0444.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
bageløb: Håndtering af coronasmitte i minkbesætninger”, hvori det fremgår:
”MUJ har fået særskilt tilbageløb på denne. Tilsyneladende meget tæt på, at
STM sendte militæret ind for at gasse alle mink i aften” har han forklaret, at
han, efter ØU-møder, for hver sag sendte en kortfattet mail med tilbagemelding
om sagen til de relevante sagsbehandlere, til ministersekretærerne, sin kontor-
chef og relevante afdelingschefer i kopi. Når han skrev
”… særskilt tilbageløb ”,
må der have været en drøftelse mellem departementschefen og Martin Ulrik
Jensen om mødet, som han ikke havde været en del af. Hans bemærkning om,
at Statsministeriets var tæt på at sende militæret ind, opfattede han ikke bog-
staveligt, men det sendte et signal eller illustrerede den stemning, der havde
været i rummet under drøftelsen. Det var skrevet i et frisk sprog, og mailen
var alene sendt internt. Han ved ikke præcist, hvad de drøftede på mødet her-
udover, men han forstod, at Statsministeriet tog situationen meget alvorligt.
Afdelingschef Annemarie Lauritsen, Finansministeriet, har om ØU-mødet den
30. september 2020 og materialet i forbindelse hermed samt forevist Martin
Ulrik Jensens mail af 30. september 2020 til ham selv vedrørende muligvis at
slå alle mink ned, forklaret bl.a.
125
, at hun ikke kan huske, om hun snakkede
eller sms’ede med Martin Ulrik Jensen på det tidspunkt. Hun har i sin for-
beredelse til forklaringen kunnet se, at hun i hvert fald tidligt næste morgen
havde noget mailkorrespondance med Martin Ulrik Jensen om, at der skulle
laves en sag til næste dag, hvor man ville gå lidt længere skridt end den sag,
der var blevet behandlet på ØU. Hen over september 2020 overvejede de
forskellige tiltag, herunder også omkostningerne ved at slå alle mink i Nord-
jylland ned. Hun tror, at der har været noget dialog herom med Miljø- og
Fødevareministeriet, men hun har ikke været en del af denne dialog, da hun
ikke sidder med § 24. Hun havde et møde den 18. september 2020 med Kent
Harnisch sammen med Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet,
hvor det kom frem, at Miljø- og Fødevareministeriet ikke havde ressourcerne
til at foretage kontrol og testning, og hvor Finansministeriet gav tilsagn om,
at Miljø- og Fødevareministeriet kunne få penge til dette. Det drejede sig om
8-10 mio. kr. Det affødte de sager, som efterfølgende kom på FØU og ØU.
Det var ikke hendes umiddelbare billede, at man på dette tidspunkt var inde
i generelle overvejelser om at aflive samtlige mink, men der kan godt ligge
korrespondance om det. Det var et worst case scenarie, som man også skulle
125 Forklaringsdokumentet side 552ff
1026
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0445.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
være opmærksom på. Hun var ikke involveret i overvejelserne om, hvorvidt
der var hjemmel til at aflive samtlige mink. Hun har læst CU-sagen igen, og
der var nævnt forskellige ting om hjemmel, men hun husker ikke at have
tænkt over det på dette tidspunkt. Hun tror ikke, at hun før i midt november
2020 begyndte at læse så langt ned i sagerne. Tejs Binderup var optaget af,
hvad worst case scenariet omfattede, herunder hvorvidt avlsdyrene kunne
bevares eller ej, idet det var to forskellige situationer. Når Finansministeriet
skulle hjælpe med økonomi, skulle de have udboret modellerne vedrørende
håndtering af mink og have klarlagt, hvad de forskellige modeller ville koste.
De drøftede bl.a., om de kunne nå forbi pelsnings-sæsonen, da det i så fald
ville være en anden økonomi. De prøvede at afklare, hvad regeringen skulle
regne med af økonomi i forbindelse hermed.
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har om ØU-mødet den
30. september 2020 og materialet i forbindelse hermed forklaret bl.a.
126
, at
han ikke deltog i briefingen af departementschefen eller ministeren op til
mødet den 30. september 2020. Han har ikke deltaget i nogle drøftelser af
spørgsmålet om hjemmel til at aflive samtlige mink. Han fik en kort tilbage-
melding fra ØU-mødet om, at der skulle være et CU-møde dagen efter, hvor
sundhedsmyndighederne skulle komme med en mere præcis risikovurdering.
Forevist sin mail af 30. september 2020 til sig selv om muligvis at slå alle
mink ned, og at han skulle tale med Line, har han forklaret, at mailen kan være
baseret på den tilbagemelding, han fik fra ØU-mødet. Han vil tro, at han har
fået tilbagemeldingen fra sin departementschef. Han husker ikke så meget
fra tilbagemeldingen. Der blev ikke besluttet på mødet at slå alle mink ned,
men det var worst case scenariet. Der var en alvorlig stemning på ØU, og man
var nervøs for smittespredningen af corona blandt mink. Det hastede derfor
med at få en sag på CU. ”Line” henviser til Line Nørbæk i Erhvervsministeriet.
Forevist mail af 30. september 2020 fra Kristoffer Krohn Schaldemose om,
at ”MUJ har fået særskilt tilbageløb på denne. Tilsyneladende meget tæt på,
at STM sendte militæret ind for at gasse alle mink i aften” har han forklaret,
at han ikke husker, hvorvidt han havde en samtale med Kristoffer Krohn
Schaldemose. Det ville være naturligt, at Kristoffer Krohn Schaldemose deltog
i det debrief, som departementschefen gav. ”MUJ” er hans initialer. Slotshol-
mens forkortelser for Statsministeriet er ”STM”. Hvis det var statsministeren,
126 Forklaringsdokumentet side 578ff
1027
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0446.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ville der stå STMn. Han har ikke fået tilbagemelding på, at militæret skulle
ind og gasse alle mink, og han har ikke givet Kristoffer Krohn Schaldemose
et indtryk heraf. Forevist hans sms-korrespondance af 30. september 2020
med Annemarie Lauritsen om ” SUM er i gang – har hørt en ret vild tilbage-
melding fra ØU. Hæren blev vist nævnt…” og ”Ja noget med jægersoldater. P
virkede også lidt rystet”, har han forklaret, at ”P” henviser formentlig til hans
departementschef. Det med jægersoldater kan have at gøre med øgede test.
Han husker ikke, at militæret blev nævnt i forbindelse med aflivning, og han
var ikke med til mødet. Det stod klart for dem, at hvis man slog mange mink
ned, ville det blive dyrt. Der blev ikke bestilt en konkret sag på aflivning af
alle mink, og det var heller ikke den beslutning, som blev taget på CU-mødet
dagen efter. De 11 mia. kr., som man kan se nævnt rundt omkring i materialet,
var Finansministeriets foreløbige bud på omkostningerne, der var forbundet
med aflivning af mink, men de havde ikke forholdt sig til egentlige kompen-
sationsmodeller.
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har om ØU-mødet den 30.
september 2020 og materialet i forbindelse hermed og forevist mail af 26.
september 2020 kl. 17.54 fra Asbjørn Brink til ham, sendt cc til Martin Ulrik
Jensen og Casper Mondrup Dahlmann om ”mink”, hvori det fremgår:
”…
Bilag:
Bilag 3 - Økonomiske omkostninger ved 3 scenarier.docx;
Håndakt - mink.docx;
Hej Kent
Som efterspurgt er vedlagt MFVM’s underliggende beregninger fsva.
økonomien i mink-sagen. I lyset af, at der med den foreliggende ØU-
sag ikke lægges op til at iværksætte yderligere og mere drastiske tiltag,
er vi i denne omgang ikke gået dybt ind i drøftelsen om økonomien,
tidshorisonten (FVST skønner, at det vil tage �½-1 år af aflive dem – vir-
ker absurd) og lovhjemlen (det kræver lovændring af aflive minkene +
forbyde import af nye mink). Det gør vi nu mhp. hurtigt at kunne fore-
lægge beslutningsoplæg i tilfælde af, at myndighederne skulle anbefale
hel eller delvis aflivning af mink i DK (dvs. scenarie 2 og 3 i vedlagte).
1028
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0447.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Scenarie 1: Fsva. den tiltrådte styrkelse af kontrol- og smittebeskyttel-
sesindsatserne estimerer FVST udgifterne hertil til 8,3 mio. kr. Den
primære udgiftspost er drift, jf. også bilag 1 til sagen.
Scenarie 2: FVST estimerer for indeværende, at hvis alle
smittede
mink
skal aflives, vil omkostningerne hertil være 81,6 mio. kr. hvis det skal
gennemføres før pelsning og 37, 3 mio. kr. hvis det skal være efter
pelsning. Primære udgift er erstatning på 35,4 hhv. 11,4 mio. kr.
Scenarie 3: Endelig skønner FVST, at hvis alle mink i DK skal aflives,
vil omkostningerne hertil være på knap 3 mia. kr. hvis det sker inden
pelsning hhv. 1,1 mia. kr. hvis det sker efter pelsning. Primære udgifts-
poster er selvsagt erstatning (2,4 mia. kr. inden pelsning hhv. knap 0,9
mia. kr. efter pelsning).
…
Bemærk som nævnt ovenfor, at vi endnu ikke er gået dybt ind i bereg-
ninger i scenarie 2 og 3, da disse ikke ligger i beslutningsoplægget for
indeværende ØU-sag.
…”
forklaret bl.a.
127
, at mailen var til hans orientering, da han havde efterspurgt
en uddybning af udgiftsposterne og af de scenarier, der var for aflivning af
mink. De tog udgangspunkt i hvor mange mink, der skulle slås ned og om-
kostningerne herved, og de interesserede sig ikke så meget for, om det var
ekspropriation eller ej. De tog ikke stilling til, om det var myndighederne eller
avlerne selv, der slog minkene ned. Forevist bilag 2 om ”Omkostninger ved
opstillede scenarier” af 20. september 2020 [også betegnet ”Bilag 3 – Økono-
miske omkostninger ved 3 scenarier”], hvori det fremgår:
127 Forklaringsdokumentet side 1060ff
1029
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0448.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Baggrund
Til vurdering af de fremadrettede handlemuligheder, redegøres i dette
notat for de statsfinansielle og samfundsmæssige omkostninger for tre
scenarier som følger:
1. Iværksættelse af yderligere kontrol- og smittebeskyttelsesindsatser,
som foreslået af Fødevarestyrelsen (FVST), Statens Serum Institut
(SSI), Sundhedsstyrelsen (SST) og Styrelsen for Patient Sikkerhed
(STPS) i fælles notat af 15. september 2020 (jf. bilag 1).
2. Aflivning af alle danske COVID-19 smittede minkbesætninger.
3. Aflivning af alle danske minkbesætninger.
…
Hjemmelsgrundlag for de tre scenarier
…
For scenarie 3 vil aflivning af alle danske besætninger, inklusive be-
sætninger, der ikke er beliggende i området omkring et udbrudssted,
eller ikke er under mistanke, ikke kunne ske efter gældende regler i
lov om hold af dyr.
…
Iværksættelse af scenarie 3 vil derfor kræve en lovændring.
…”
har han forklaret, at Finansministeriet ikke gik ind i vurderingerne af, hvor-
vidt de forskellige scenarier krævede lovændringer, da dette ikke var noget,
der påvirkede deres omkostningsskøn. Det var alene afgørende, hvor mange
mink, der blev slået ned. Han var ikke med til at udarbejde bilaget. Såfremt
der blev lavet et påbud om aflivning efter § 30 i lov om hold af dyr, ville der
være en bevillingshjemmel i finansloven hertil. Hvis man skulle aflive dyr i
større omfang, og der var et lovforslag, der tilvejebragte hjemlen, ville dette
medføre forhøjede udgifter, som skulle have en bevillingsmæssig hjemmel
i form af et aktstykke. Finansministeriet forholdt sig til de udgiftspolitiske
aspekter i sagen, og de ville forvente, at det pågældende ressortministerium,
som havde initiativretten og pligten hertil, ville fremsende et aktstykke her-
om hurtigst muligt. I forbindelse med hjælpepakker var der først en drøf-
telse i regeringen, dernæst en politisk forhandling i Folketinget efterfulgt
af Erhvervsministeriets udarbejdelse af aktstykker. Finansministeriet ville
herefter se det igennem og sende det til Folketinget. På den måde kunne der
etableres bevillingsmæssig hjemmel, såfremt dette ikke allerede var tilfældet.
1030
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0449.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Hvis der havde været hjemmel til aflivning i § 30 i lov om hold af dyr, vil han
umiddelbart mene, at erstatningen som følge af aflivningen kunne håndteres
inden for Fødevareministeriets paragraf herfor. Det ville være ressortmini-
steriets ansvar at vurdere dette. Forevist Finansministeriets ”Håndakt til ØU
d. 30. september” af 25. september 2020 påført initialerne ”KGE/CAMOD”,
hvori der bl.a. skønnes over omkostninger til aflivning, har han forklaret, at
de ikke havde regnet på de nærmere beløb for konsekvenserne ved aflivning.
Han vil tro, at de direkte omkostninger til minkavlerne ville være de største.
For følgeerhvervene ville det være meget afhængigt at, om der var alterna-
tive indtægtsmuligheder. Dette gik de dog ikke ind i, men der blev indgået
aftale om en omstillingspulje på 250 mio. kr., som en anerkendelse af, at der
var landmænd og følgeerhverv, der skulle omstille deres produktion, hvilket
staten ville hjælpe med. Håndakten blev forevist finansministeren og var en
del af ministerens mødemappe til ØU-mødet. Finansministeren er formand
for regeringens ØU. Det er den ansvarlige ressortminister, som forelægger
den konkrete sag. I dette tilfælde ville det være fødevareministeren, bistået
af sundhedsministeren eller omvendt. Finansministeren vil herefter bede om
supplerende bemærkninger fra de andre ministre, hvorefter finansministeren
på denne baggrund kan konkludere. ØU godkendte de allerede igangsatte
kontrolinitiativer, hvorefter man fulgte smitteudviklingen meget nøje. Umid-
delbart efter blev der lavet en sag til CU, hvor man foreslog yderligere tiltag
til nedslagning. Håndaktens afsnit om ”Udfald af drøftelse” var deres forslag
til, hvordan man ud fra drøftelsen kunne konkludere. Det var egentlig en
formalisering af noget, der allerede var sat i værk.
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret
128
, at han ikke husker, at han
blev orienteret om de mulige scenarier. Han var ikke inddraget på det pågæl-
dende tidspunkt. Det var heller ikke oplysninger, som han havde efterspurgt. I
Finansministeriet forsøger man altid at udvise rettidig omhu, og hans dygtige
medarbejdere forsøger altid at tænke fremad. Han blev ikke involveret i disse
mellemregninger undervejs. Det er noget, som afdelingschefer og kontorchefer
har styr på, og hvis de finder det nødvendigt at orientere opad i systemet, så
gør de selvfølgelig det.
128 Forklaringsdokumentet side 194
1031
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0450.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har om ØU-mø-
det den 30. september 2020 og materialet i forbindelse hermed samt forevist
Kristoffer Krohn Schaldemoses mail sendt onsdag den 30. september 2020
kl. 18.57 til blandt andre Asbjørn Brink, Martin Ulrik Jensen og ham, hvori
omtales, at ”STM var tæt på at sende militæret ind for at gasse alle mink”
forklaret bl.a.
129
, at der typisk afholdes møde i regeringens Økonomiudvalg
hver onsdag. Det er sædvanligt, at departementschefsekretæren kommer med
en tilbagemelding fra mødet, og han opfatter mailen som en sådan. Udover
mailen var der tillige en mundtlig tilbagemelding. Han ved ikke, om statsmini-
steren deltog i mødet den 30. september 2020. Han ved ikke, hvad Kristoffer
Krohn Schaldemose, som var departementschefsekretær på det tidspunkt,
mente med sætningen om gasning af alle mink mv. Fra sit eget arbejde som
ministersekretær ved han, at det typisk er Statsministeriets departementschef
og statsministerens særlig rådgiver, som deltager i Økonomiudvalgsmøder.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har om ØU-mødet den 30. septem-
ber 2020 og forevist passage fra håndakten ”Håndakt til ØU d. 30. september”
af 25. september 2020 forklaret bl.a.
130
, at håndakten blev udarbejdet af Casper
Mondrup Dahlmann, og at han (Asbjørn Brink) godkendte den. Han ved ikke,
hvorvidt håndakten tilgik Nicolai Wammen. Men han formoder, at Nicolai
Wammen modtog den, idet håndakten blev udarbejdet med henblik på at
forberede Nicolai Wammen til ØU-mødet den 30. september 2020. Han tror,
at håndakten ligeledes blev sendt til Peter Stensgaard Mørch. Der blev udover
denne håndakt udarbejdet et internt notat om, hvorvidt regeringssagen var
tilstrækkeligt oplyst og hvorvidt der var uenigheder mellem ministerierne. Så-
dan et notat udarbejdes til de fleste regeringssager. Han ved ikke, om ØU-sagen
blev forelagt mundtligt eller skriftligt for Nicolai Wammen. Forevist passage
fra bilaget ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier” af 20. september
2020 om, at ”Iværksættelse af scenarie 3 vil derfor kræve en lovændring” har
han forklaret, at de i hans kontor vidste, at iværksættelse af scenarie 3 ville
kræve en lovændring, men det var ikke en central viden for dem, idet det ikke
var et område, som de i Finansministeriet beskæftigede sig med. Begrebet
”vendemøde” er møder af forskellig karakter i Finansministeriet, hvor for-
skellige emner bliver vendt. Der afholdes løbende ”vendemøder” med Nicolai
Wammen. Forevist Victoria Julie Jessens mail af 27. september 2020 kl. 20.04
129 Forklaringsdokumentet side 198
130 Forklaringsdokumentet side 1236ff
1032
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
til Nicolai Wammen med emnet ”ØU-sager på vende-møde i morgen” og fore-
vist internt notat ”Håndtering af COVID-19-smitte i minkbesætninger” har
han forklaret, at Victoria Julie Jessen er ministersekretær i Finansministeriet.
I Finansministeriets interne notater og i håndakter forsøger embedsværket
at zoome ind på de mest centrale pointer fra en regeringssag. Spørgsmålet
om, hvorvidt en yderligere aflivning af mink krævede ny lovhjemmel, havde
Finansministeriet ikke indsigt i, og det var ikke noget som Nicolai Wammen
eller Peter Stensgaard Mørch skulle være særskilt eller ekstra opmærksomme
på. Dette blev derfor ikke beskrevet i disse skrivelser. Finansministeriets alt-
overskyggende fokus var på udgifterne forbundet med aflivning af coronas-
mittede mink. Forevist ØU-coveret ”Håndtering af coronasmitte i mink” af 25.
september 2020, bilaget ”Bilag 1: Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af
udbrud af COVID-19 på minkfarme” af 25. september 2020 og bilaget ”Bilag 2:
Risikovurdering vedrørende virusmutationer blandt mink samt spørgsmålet
om aflivning” af 25. september 2020 har han forklaret, at under udarbejdelsen
af ØU-sagen i september 2020 stod det klart, at Sundhedsministeriet ikke an-
befalede yderligere aflivning af mink, hvorfor vurderingen af de økonomiske
konsekvenser ved yderligere aflivning af mink ikke længere var aktuel. Denne
vurdering fremgik af ØU-sagens bilag 3. Dette bilag 3 endte med at udgå af
denne ØU-sag. Han fik en mundtlig tilbagemelding fra ØU-mødet den 30.
september 2020 af Martin Ulrik Jensen, men han husker ikke tilbagemel-
dingen. Forevist Martin Ulrik Jensens mail til sig selv af 30. september 2020
kl. 18.33 med emnet ”ØU/KU”, hvoraf fremgår bl.a., at alle mink muligvis
slås ned, har han forklaret, at han ikke husker den specifikke tilbagemelding,
som han fik fra Martin Ulrik Jensen. Aflivning af alle mink i Danmark har
siden midten af september 2020 været et ”worst-case scenarie”. Det var ikke
banebrydende for ham, at man på dette tidspunkt kunne se ind i et scenarie,
hvor alle mink skulle aflives. Forevist Kristoffer Krohn Schaldemoses mail
af 30. september 2020 kl. 18.57 til ham, Casper Mondrup Dahlmann, som
tillige er sendt i kopi til blandt andre Kent Harnisch og Martin Ulrik Jensen,
med emnet ”ØU-tilbageløb: Håndtering af coronasmitte i minkbesætninger”,
hvoraf fremgår bl.a.: ”Tilsyneladende meget tæt på, at STM sende militæret
ind for at gasse alle mink i aften”, har han forklaret, at han husker at have
modtaget denne mail, men han talte ikke med Kristoffer Krohn Schaldemose
om formuleringen af mailen.
1033
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0452.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.2.2.21.4. Arbejdet i Erhvervsministeriet
I Erhvervsministeriet blev der i anledning af ØU-mødet den 30. september
2020 udarbejdet særskilt brief til ministeren til brug for dagsordenspunktet
om mink:
”…
Punkt 8. Håndtering af coronasmitte i minkbesætninger
Problem
Der skal tages stilling til håndteringen af den øgede smitte i
nordjyske minkbesætninger.
Indstilling
I sagen indstilles (side 3 i cover),
at regeringen godkender de beskrevne
tiltag (bilag 1) samt smittesituationen fortsat følges nøje og redegørelse
heraf forelægges regeringen. De faglige myndigheder vil sideløbende be-
lyse mulige yderligere tiltag, såfremt smitteudviklingen tilsiger det.
• Det indstilles, at MIN støtter sagens indstillinger.
1034
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0453.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Bemærkninger
Politiske og faglige
bemærkninger
Generelle bemærkninger
∙ SSI har udarbejdet en fornyet risikovurdering og
finder det bekymrende, at der er pludselige stigning
i antallet af smittede minkbesætninger Nordjylland,
samtidig med der er høj forekomst af smitte blandt
mennesker.
∙ Der er den 18. september iværksat yderligere tiltag
grundet forhøjede smittetal i nordjyske besætnin-
ger. Omkostninger beløber sig til ca. 9,8 mio. kr.
∙ SSI vurderer, at risikoen for smitte til minkfarme
fra mennesker er høj. Risikoen for mutationer af vi-
rus i mink er meget stor, og det er teoretisk muligt,
at mutationer af COVID-19 i minkene kan påvirke
effekten af en kommende vaccine.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
∙ Det er særligt i Nordjylland, at minkbesætninger er
smittet med COVID-19, hvilket kan give økonomi-
ske konsekvenser for det nordjyske pelserhverv.
>
MIN kan bemærke, at hvis hele eller dele minkbe-
sætninger slås ned, kan det true hele grundlaget
for den danske pelsbranche og have væsentlige
erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekven-
ser.
Politisk kommuni-
kation og presse
∙ MFVM står for kommunikationen.
∙ Det bør bemærkes, at EM skal inddrages, hvis der
træffes beslutning om øget grad af aflivning af
smittede besætninger, idet det har stor erhvervs-
mæssig betydning.
Der forventes bred opbakning til at håndtere situatio-
nen.
V har under forhandlinger i sommers været optaget
af mulighed for kompensation til minkavlere (støttes
under kompensationsordningen for faste omkostnin-
ger). Ved yderligere restriktioner forventes pres fra V
for øget kompensation til minkavlere.
Hvis der aflives mink i større grad, kan der forventes
kritik fra erhvervet samt krav om kompensation.
Andre ministeriers
holdninger
Parlamentarisk
situation
Øvrige
interessenter
1035
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0454.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Videre proces
Smitteudviklingen følges nøje. Hvis der er fagligt
grundlag for en skærpet indsats, forelægges regerin-
gen et beslutningsoplæg herom.
Baggrund
De første fund af COVID-19 i danske minkbesætninger blev bekræftet
i juni, og de tre smittede minkbesætninger blev ud fra et forsigtigheds-
princip aflivet. De samlede udgifter beløb sig til 8,7 mio. kr. Et påbud
om aflivning har karakter af ekspropriation, hvorfor der er krav om
fuld kompensation. Der er per 23. september 2020 konstateret smitte
i 22 minkbesætninger i alt, og udgiften til aflivning og kompensation
for de resterende 19 besætninger skønnes at beløbe sig til yderligere
98,1 mio. kr. (65,2 mio. kr. efter pelsning i november).
Ved aflivning af alle 1.100 danske minkbesætninger skønnes, at de
samlede omkostninger at beløbe sig til min. 7 mia. kr. (5 mia. kr. efter
pelsning). Det bemærkes, at minkene ved aflivning skal håndteres på et
tidspunkt, hvor en del af minkene udskiller virus. Risikoen herved skal
opvejes mod risikoen ifbm. pasning af positive mink. I Holland er der
konstateret smitte i en tredjedel af alle minkbesætninger, og hvorfor
udfasningen af minkproduktion fremskyndes til udgangen af 2020.
Alle smittede besætninger er blevet slået ned, men SSI oplyser, at det
ikke har løst problemet.
…”
Erhvervsminister Simon Kollerup har om ØU-mødet den 30. september 2020
og materialet i forbindelse hermed forklaret bl.a.
131
, at alle på mødet forstod
alvoren af, at smitten steg blandt minkfarmene og var spørgende over for, om
de tiltag, der var fremme, var tilstrækkelige. Det affødte den konklusion, at de
relevante ministerier, altså Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministe-
riet, som en klar opgave skulle forberede de handlemuligheder/værktøjer, som
ligger imellem de relativt begrænsede tiltag, de havde til behandling på ØU,
op til potentielt – hvis der måtte være behov herfor – en fuld nedslagning af
mink. Som han husker det, blev det aftalt, at der skulle være et ekstraordinært
CU-møde dagen efter, den 1. oktober 2020. Miljø- og Fødevareministeriet og
131 Forklaringsdokumentet side 870f
1036
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0455.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Sundhedsministeriet skulle fremskaffe overblik over handlemulighederne me-
get hurtigt, men dog ikke til CU-mødet dagen efter, men man skulle gå hjem og
forberede det med det samme. Allerede på CU-mødet, som han ikke deltog i,
begyndte man at tage hul på nogle af mulighederne. Erhvervsministeriets rolle
under coronakrisen har været at sikre kompensation og hjælpepakker. Det,
der blev drøftet på ØU, var, hvordan de håndterede smitteudviklingen blandt
mink. Afledt deraf fulgte en diskussion af, hvordan man kunne kompensere –
det gør der altid, når erhverv må holde for i forbindelse med restriktioner.
Erhvervsministeriet fik ikke en rolle i forbindelse med ønsket om, at de to
andre ministerier skulle fremskaffe det fornødne overblik. Han husker ikke,
at hjemmel til de handlemuligheder, som Miljø- og Fødevareministeriet og
Sundhedsministeriet skulle fremskaffe overblik over, blev drøftet eksplicit,
men det var implicit, at man skulle undersøge hjemmelsspørgsmålet i for-
bindelse med undersøgelsen af, hvilke handlemuligheder man havde. Han
husker ikke, at Justitsministeriet deltog under behandlingen af punktet på ØU.
For ham var det klart efter mødet, at det var Miljø- og Fødevareministeriets
og Sundhedsministeriets arbejdsopgave. Han mener, at Magnus Heunicke,
Per Okkels, Mogens Jensen og Henrik Studsgaard deltog i ØU-mødet den 30.
september 2020.
9.2.2.21.5. Arbejdet i Sundhedsministeriet
Der blev den 25. september 2020 udarbejdet ”Cover til sagsforelæggelse” til
sundhedsministerens godkendelse til brug for drøftelse på ØU-mødet den 30.
september 2020:
”…
Sag: ØU-sag vedrørende COVID-19 i danske minkbesætninger
Indstilling
Det indstilles, at ministeren godkender vedlagte materiale til ØU-sag
om håndtering af COVID-19 i minkfarme.
Problemstilling
Der har i august og september været nye udbrud af COVID-19 i dan-
ske minkfarme. Der er på den baggrund iværksat en række initiativer,
som der orienteres om i sagen. Derudover skal det drøftes, om der er
et politisk ønske om at skærpe indsatsen yderligere (evt. aflivning af
smittede minkbesætninger).
1037
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0456.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Den nuværende strategi for håndtering af mink i Danmark ifm. CO-
VID-19 blev præsenteret af regeringen den 7. juli 2020 og indebærer en
inddæmning af smitten frem for aflivning af besætningerne. Strategien
indebærer, at Fødevarestyrelsen (FVST) skal gennemføre to overvåg-
ningsrunder, hvorefter der skal foretages en evaluering. Dette arbejde
forventes færdiggjort i efteråret 2020.
Der er indhentet bidrag fra FVST, SST, SSI og STPS, som har vurderet at
situationen gør, at den nuværende strategi skal tilpasses. De foreslåede
tilpasninger fremgår af sagens bilag 1 og er i vidt omfang igangsat på
nuværende tidspunkt. FVST, SST, SSI og STPS har ikke en anbefales
om, at der bør foretages aflivning af smittede besætninger på nuvæ-
rende tidspunkt.
Løsning
Det indstilles i sagen, at:
∙ Regeringen godkender de
bilag 1
beskrevne tiltag.
∙ Smittesituationen fortsat følges nøje og redegørelse heraf forelægges
regeringen. De faglige myndigheder vil sideløbende belyse mulige
yderligere tiltag, såfremt smitteudviklingen tilsiger det.
Det blev endvidere aftalt på FØ, at regeringen forelægges en ny sag
om 14 dage, med en mere grundig afdækning af konsekvenserne ved
aflivning af mink (økonomiske, erhvervsmæssige, er der hjemler til en
bred aflivning mv.).
Konsekvenser og kritik/opbakning
En ændring af strategien fra inddæmning til aflivning vil have økonomi-
ske konsekvenser, da der skal udbetales erstatning for de besætninger,
der slås ned. Det må endvidere forventes at afføde kritik fra branchen.
Videre proces
MEDINT giver FM besked om, at sagen er clearet, når sagen er godkendt.
Presse og kommunikation
Presse og MLS er orienteret om sagen.
1038
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0457.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Bilag
1.
CU cover
2. Bilag 1 – Forslag til tiltag anbefalet af sundhedsmyndighederne og
Fødevarestyrelsen
3. Bilag 2 – risikovurdering og spørgsmål om aflivning”
Der blev i Sundhedsministeriet endvidere udarbejdet cover til håndakt om
departementschefen til brug for ØU- mødet.
Af coveret dateret den 29. september 2020 fremgår:
”…
Cover: Håndakt vedrørende ØU-sag om COVID-19 i minkbesætninger
Indstilling
Det indstilles, at vedlagte håndakt vedr. COVID-19 i minkbesætninger
til brug for ØU-møde den 30. september godkendes.
Problemstilling
Der har i august og september været nye udbrud af COVID-19 i danske
minkfarme. Der orienteres på den baggrund om de tiltag, der er fore-
taget indtil videre, jf. ØU-sag, der er forelagt separat. Det bemærkes, at
sagen ikke nåede at blive clearet i SUM inden udsendelse, hvor SUM
står i kantede parenteser.
Siden sagen har været på FØ i sidste uge, har der været møde på DC-ni-
veau mellem SUM og Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) mandag
morgen (d. 28. september). Det blev aftalt, at der laves en ny sag, da situ-
ationen udvikler sig, hvor indstillingen gå på at slå de syge dyr ned (pt.
yderligere 23 besætninger) samt slå yderligere dyr ned i nærheden af de
syge besætninger (en ”bufferzone”) - for at undgå store smittereservoir
af syge dyr, hvor virus muterer, samt for at begrænse smittespredning.
SUM står i kantet parentes, da FM har udsendte sagen, førend SUM
kunne nå at cleare.
Ministeren har i forbindelse med godkendelsen af ØU-sagen bemærket
følgende:
1039
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0458.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”Jeg
er særdeles utryg ved dette. Hvis det virkelig er den faglige indstil-
ling, så ok. Men det forekommer letsindigt. Desuden: Indeholder denne
sag det sidste nye fra samtaler mellem SUM og Fødevareministeriet på
DC-niveau?”
Svar: ØU-sagen afspejler ikke snakken på DC-niveau, da sagen er skre-
vet og clearet før denne drøftelse. Jf. ovenfor blev det på DC-møde aftalt
en linje, hvor det indstilles, at de smittede besætninger plus nabobe-
sætninger slås ned. Der er en ny sag under udarbejdelse, som forventes
drøftet på FCU den 1/10 og efterfølgende på ØU eller CU ugen efter.
Løsning
-
Konsekvenser og kritik/opbakning
-
Videre proces
Sagen skal drøftes på ØU den 30-09-2020.
Presse og kommunikation
MLS og presse er orienteret om sagen.
Bilag
1. Håndakt”
Af håndakten dateret den 29. september 2020 fremgår:
”…
HÅNDAKT
Håndakt vedrørende COVID-19 i minkfarme
Talepinde/budskaber
[Baggrund og iværksatte tiltag]
∙ Der er i de sidste måneder konstateret en række nye smittetilfælde
i danske minkbesætninger
[seneste 27 smittede ejendomme – Føde-
varestyrelsens tal fra den 25. september].
1040
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0459.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
∙ Smitten er på nuværende tidspunkt lokaliseret i Nordjylland og der
er igangsat en række yderligere initiativer med henblik på at ind-
dæmme smitten (bl.a. styrket overvågning/kontrol, vejledning om
anvendelse af værnemidler og intensivering af smitteopsporing).
[Risikovurdering og fremadrettede tiltag]
∙ Det er en bekymrende udvikling, der er set i de seneste måneder –
særligt, da der en stor risiko for mutationer af virus i den meget store
population af smittede mink.
∙ Sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen følger smitteudvik-
lingen meget tæt og vurderer fra dag til dag, om der er behov for
yderligere tiltag.
∙ Hvis de nyligt iværksatte tiltag ikke er tilstrækkelige til at dæmme
op for smitten er regeringen indstillet på at foretage de indgreb,
der er nødvendige
[hvilket kan indebære nedslagning af smittede
besætninger mv.].
Baggrund for sagen
[Der blev i juni konstateret smitte i 3 danske minkbesætninger, som ud
fra et forsigtighedsprincip blev slået ned. Regeringen præsenterede i
juli 2020 en strategi for inddæmning af smitte fra danske minkfarme.
Denne strategi indebærer, at der ikke sker aflivning af besætninger,
men at smitten i stedet søges inddæmmet via en række foranstaltninger
(brug af værnemidler, information m.v.). Der er dog sket en stor stig-
ning i smittetilfælde, og det indikere at tiltagene ikke virker. Smitten
er koncentreret til Nordjylland.”
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om ØU-mødet den 30. september
2020 og materialet i forbindelse hermed og forevist coveret af 25. september
2020 og forevist bilag 1: ”Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud
af Covid-19 på minkfarme af 25. september 2020” og forevist Bilag 2: ”Risi-
kovurdering vedrørende virusmutationer blandt mink samt spørgsmålet om
aflivning” forklaret bl.a.
132
, at han mener, at dette var materialet, som han så
til ØU-mødet, herunder bilag 1. Da han fik sagen til ØU til godkendelse, var
han ikke tilfreds, så han tvivler på, at han har set materialet forud herfor. Han
132 Forklaringsdokumentet side 777ff og 791
1041
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ved ikke, om det er det samme materiale, som han fik få dage senere. Forevist
udskrift fra sagsbehandlingssystemet vedrørende ØU-sag af 28. september
2020, hvor han godkendte med kommentaren: ”Jeg er særdeles utryg ved
dette. Hvis det virkelig er den faglige indstilling, så ok. Men det forekommer
letsindigt. Desuden: Indeholder denne sag det sidste nye fra samtaler mellem
SUM og Fødevareministeriet på DC-niveau?” har han forklaret, at han den 28.
september 2020 fik sagen til godkendelse i Workzone, som er Sundhedsmi-
nisteriets sagsbehandlingssystem. Han havde forinden fået Per Okkels, tilba-
gemelding fra departementschefmødet tidligere på dagen, så han var meget
overrasket over sagen. Det var baggrunden for, at han godkendte sagen med
de anførte bemærkninger. Der var en fælles holdning til at slå de smittede
minkbesætninger ned og at slå ned i nogle zoner deromkring. Da han læste
bilag 1, undrede han sig over, at dette ikke fremgik. Det gjorde ham utryg.
Han fik at vide, at der ville komme en ny sag på CU-mødet dagen efter, hvor
disse ting ville blive taget med. Derfor var det en sag med knap så megen
beslutning, da den større beslutning skulle komme på det følgende CU-møde.
De drøftede sagen på ØU-mødet den 30. september 2020. Mødet foregik i
Rentekammersalen i Finansministeriet. Han havde to sager på dagsordenen,
hvoraf denne var den ene. Der var en meget stor grad af alvor på mødet, og
mange talte om worst case og om, at hvis man ikke gjorde noget, risikerede
man, at alle mink skulle aflives, hvilket ifølge finansministeren ville koste et
tocifret milliardbeløb. Derfor var konklusionen, at de på CU-mødet skulle være
klar til at sætte ind med noget, der ville være tilstrækkeligt. På ØU-mødet blev
der, som han husker det, ikke truffet andre beslutninger, end at de nu skulle
foran og gøre alt, og at sagen skulle på CU-mødet. Der blev ikke drøftet andre
tiltag, som han husker det. Han er ikke fast medlem af ØU, men gæsteoptråd-
te på mødet. Per Okkels deltog ikke i ØU-mødet. Han husker ikke, hvem der
deltog fra Miljø- og Fødevareministeriet. Barbara Bertelsen deltog i mødet,
og hun gav udtryk for at være meget bekymret over Statens Serum Instituts
risikovurdering. De ønskede at undgå at skulle aflive alle mink og anså dette
som et worst case scenarie. Foreholdt at finansministeren under afhøringen
i kommissionen har forklaret, at han var mødeleder på ØU-mødet den 30.
september 2020 og ikke deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020, og at der på
ØU-mødet, ud over at indstillingen blev tiltrådt, også var en konklusion om,
at de to fagministerier, Miljø- og Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet,
skulle afdække, hvordan man skulle forholde sig fremadrettet, ud over at sagen
kom på CU-mødet dagen efter, har han forklaret, at de på CU-mødet havde en
sag med langt mere substans og langt stærkere virkemidler, hvilket han også
1042
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0461.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
oplyste på ØU-mødet. Foreholdt at der på ØU-mødet ifølge finansministerens
forklaring var en beslutning om, at man skulle gennemtænke, hvad der var af
forskellige scenarier, og hvad man skulle være forberedt på, har han forklaret,
at det på ØU-mødet blev besluttet, at man på daglig basis skulle have viden
om smittesituationen. Han hørte det ikke, som om der var en beslutning
på ØU-mødet om at igangsætte arbejdet med forskellige scenarier, herunder
scenariet om at slå alle mink ned. Det var helt present i rummet, at det var
det, som man kæmpede for at undgå. Forevist indstillingen i ØU-cover af 25.
september 2020:
”…
Aflivning af alle mink vil være et meget vidtgående tiltag, som forud-
sætter en mere detaljeret belysning af konsekvenserne. Det skønnes, at
de samlede omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation ved
aflivning af alle dyr i smittede besætninger, samt tabt værdi af bygning-
er og inventar, vil beløbe sig til minimum 7 mia. kr. (før pelsning) og
5 mia. kr. (efter pelsning). Dertil kommer tabte indtjeningsmuligheder
for en fastsat overgangsperiode, der skal afklares nærmere.
Indstilling
Det
indstilles,
at:
∙ Regeringen godkender de
bilag 1
beskrevne tiltag.
∙ Smittesituationen fortsat følges nøje og redegørelse heraf forelægges
regeringen. De faglige myndigheder vil sideløbende belyse mulige
yderligere tiltag, såfremt smitteudviklingen tilsiger det.
…”,
har han forklaret, at beslutningen fra ØU-mødet blev udmøntet for første gang
på CU-mødet den 1. oktober 2020. De skulle derudover følge udviklingen nøje
og være klar til yderligere tiltag, hvis det skulle være nødvendigt. Deri lå selv-
følgelig, at de skulle være sikre på, at de havde alle de nødvendige oplysninger
for at have det bedst mulige grundlag for at træffe de beslutninger, der skulle
træffes. Forevist sine noter fra mødet:
ӯA 30/9 20
Wammen
Tilbage ved evt. økonomi
1043
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0462.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
BB
Vigtigt vi ikke kommer på bagkant
- Akut
Wammen
Kør det gelinde. Sig til regionerne: Det vi diskuterer i ØA hvis pro-
blemstilling.
Mink
Wammen
Meget skidt i denne sag, der kan meget hurtigt blive behov for yderli-
gere tiltag.
Rigtig meget økonomi
Komme foran på bold det kan blive rigtig farligt.
Mogens J
Gør hvad vi kan for at stoppe smitten
Kontrol + prøver
Flere prøver
Wammen
Prøver: Er det nok 2 om ugen?
BB
SSI risiko for hele vaccineprotokollen.
Relativt alvorlig [ikke
læsbart]
spikeprotein
Vil ingen tilgivelse være
MH
Alvorligt! Flere vagter, kameraer mm
Spikeproteinet. Vacciner.
Simon Kol
Minkavlere i knæ, forside i Nordjyske. I takt med Polen og Holland, så
potentielt marked ud af corona…
1044
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0463.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Bødskov
Bilag 2: Scary film
Pelspriser op og ned, tæt dialog med erhvervet.
H[u]mmel
De har en egeninteresse i det… boligforhold, hvor de betjener mange
forskellige farme. Arbejdstilsynet.
BB
Mink særligt: Utrolig modtagelige for virus. Potentiel fare for folke-
sundheden!
Potentiel fare for vacciner worldwide så ikke kun DKøkonomi, hele
verden.
Wammen
Dybt alvorlig sag.
Risiko er fuldstændig uoverskuelig.
Hvis man kan undgå at slå alle mink ned, så er regning 3-15 mia. kroner,
et legitimt hensyn.
1. Brug for at vi skruer op. Minimum dagligt. Opfølgende sag på de
næste skridt ASAP, i regi af coronaudvalg kan give god mening, men
hastesag i sin egen ret, fordi potentialet er katastrofalt.
Mogens. Og så Magnus som formand for coronaudvalget…
MH
Ja, hurtigt! Og så håndholdt ift ikke spredning
BB
Risikovurdering: Anbefale at snakke meget tæt på SSI om anbefaling
klar, de har jo trukket splitten. Er nu i regeringen.
Wammen
Potentielt så alvorlig for DK og ude i verden.
Vi er nødt til afklaring af sundhedsmæssig del klar i morgen. Sættes i
værk øjeblikkeligt. Ikke udelukke at slå samtlige mink ned.
BB
Frankrig og Holland slået alle mink ned.
1045
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0464.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Simon Kol
At vi husker at gribe ind med hjælpepakker mm.
Belært af erfaringer: Det skal gå stærkt, men…
Wammen
Foreslå: vores to huse kigger på kompensation mm.
I morgen beslutningsgrundlag.
BB
Hele krisestyringskassen. Forsvar, politi.
Mogens J
Pelsningssæson oktober/nov. Meget færre dyr i november.
Wammen
Jeg har kendt sagen nogle dage, tiltagende alvorligt, lang tid til novem-
ber.
BB
Nordjylland: Risiko ved at mink smitter tilbage til mennesker, kræver
kun ét menneske, apropos Kina og flagermus.”
har han forklaret, at dette er hans noter fra ØU-mødet den 30. september
2020. Siden han blev politiker, har han taget noter fra næsten alle møder, som
han deltager i. Han bruger noterne til at forstå dynamikkerne til møderne og
læse op for sine medarbejdere, når han kommer tilbage fra møder. Noterne
er ikke godkendt af de andre mødedeltagere og er ikke beslutningsreferater.
Han skriver undervejs under møderne. Han er rimelig præcis med at skrive
korrekte sætninger ned. Han skriver meget hurtigt i hånden efter sin tid som
journalist. Han skriver også kort ned, hvad han selv siger, men det er dog
svært at få det hele med, når han selv taler. Da Granskningskommissionen
blev nedsat, og der kom brev fra kommissionen, blev han ikke inddraget i
udvælgelsen af det materiale, som skulle fremfindes, og han var ikke invol-
veret i, hvad ministeriet sendte til kommissionen. Da han forberedte sig på
afhøringen med sin bisidder, fandt han noterne frem, og de vurderede, at de
var relevante for kommissionen og sendte dem frem. Hans medarbejdere
ved formentlig godt, at han tager noter fra møder. Han har flere gange læst
op af noterne for sine medarbejdere. Notesbøgerne er røde og ligger på hans
1046
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0465.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
skrivebord. Medarbejderne, som har indsamlet materiale til kommissionen,
har muligvis vidst, at han havde notesbøgerne. Det var Mogens Jensen, der
forelagde sagen, da det var hans sag. Der var tale om lange indlæg, hvor han
noterede det vigtigste. Som det fremgår af hans noter, hørte han ikke konklu-
sionen på ØU-mødet helt så skarpt, som Nicolai Wammen har forklaret. Han
hørte om en opfølgende sag, og det var CU-sagen dagen efter. Alle huse skulle
gå tilbage og se på forskellige ting, f.eks. hjælpepakker. Han skulle se på noget
med sundhedsmyndigheder, og de skulle have fuldstændig klare anbefalinger.
Forud for ØU-mødet den 30. september 2020 vidste han, at der kom en mere
udførlig sag vedrørende mink på CU-mødet den 1. oktober 2020. Det, der var
til beslutning vedrørende mink på ØU, var derfor ikke så relevant. Det var
ham, der kom tilbage fra ØU-mødet og nævnte det for nogle embedsmænd.
De tolkede det, der blev besluttet på ØU-mødet, således, at man ikke kunne
vente en uge med at få det på CU. Det blev besluttet på ØU-mødet, at der skulle
være en CU-sag om mink den 1. oktober 2020 i stedet for blot et FCU-møde
den dag. Det var for hastende til, at de kunne vente. Det var de alle enige om.
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om ØU-mødet den 30.
september 2020 og materialet i forbindelse hermed forklaret bl.a.
133
, at Mag-
nus Heunicke var meget bekymret for situationen og ikke kunne forstå, at han
fik et sådant cover, da han godt vidste, at coveret ikke afspejlede det, der var
lige ved at ske. Coveret lå i tid forud for den 30. september 2020. Magnus He-
unicke gik derfor til ØU-mødet med et andet fundament, som inkluderede den
risikovurdering, der kom den 25. september 2020, og det møde, som Henrik
Studsgaard og han havde den 28. september 2020, hvor hovedkonklusionen
var en anbefaling af, at mink i zone 1 og 2 skulle aflives. Det var også det, der
blev truffet beslutning om på CU-mødet den 1. oktober 2020. Han husker
ikke, om det blev aftalt på FØ, at regeringen skulle forelægges en ny sag med
en mere grundig afdækning. Han husker, at der var en diskussion af, hvorvidt
der var hjemmel til at aflive mink i zone 1 og zone 2. Han husker ikke, at der
var en drøftelse af hjemmel til aflivning af samtlige mink. Han husker ikke, at
der på ØU-mødet var en generel drøftelse af hjemmelsspørgsmålet i forhold
til aflivning af samtlige mink. Hans tilgang var en vurdering af risikovurde-
ringerne, som Statens Serum Institut havde leveret hele efteråret, senest den
25. september 2020. Det var hans ansvar at sørge for, at der var opdaterede
133 Forklaringsdokumentet side 726f og 732f
1047
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0466.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
risikovurderinger omkring mink og mennesker. Ansvaret for at skaffe hjem-
mel til at aflive mink lå i Miljø- og Fødevareministeriet i lov om hold af dyr.
Det materiale, som Magnus Heunicke havde modtaget, var blevet overhalet
af mødet den 28. september 2020, hvor de fik de fælles fodslag for, at mink i
zone 1 og 2 skulle aflives. Dette kan genfindes på indstillingen til CU-mødet
den 1. oktober 2020. Han deltog ikke i ØU-mødet den 30. september 2020.
Magnus Heunicke deltog i mødet. Han fik efterfølgende en tilbagemelding
fra mødet af Magnus Heunicke. Han husker ikke selve tilbagemeldingen, men
han får altid en tilbagemelding fra KU- eller ØU-møder, som han ikke selv
deltager i. Magnus Heunicke har normalt hele sagen til rådighed forud for et
ØU-møde. Han ved ikke, om Magnus Heunicke havde nået at læse materialet
forud for ØU-mødet. Normalt deltager han selv i ØU-møder, og han husker
ikke, hvorfor han ikke deltog i dette møde. Han husker ikke, hvorvidt han og
Magnus Heunicke havde et formøde før ØU-mødet. Normalt vil de have en
briefing. Han husker ikke tilbagemeldingen fra ØU-mødet. Det er formentlig
en efterrationalisering, men det gik på mødet op for ØU, at sagen med corona-
smitte blandt mink var alvorlig. Han ved ikke, om Finansministeren på mødet
havde et ønske om en fremadrettet afdækning af problemstillingen. Han fik
ikke noget at vide herom af Magnus Heunicke eller Peter Stensgaard Mørch.
Forevist Barbara Bertelsens sms af 30. september 2020 til ham:
”…
Barbara Bertelsen kl. 18.47:
Ville bare lige vende mink
…”
har han forklaret, at Barbara Bertelsen refererede til, at der på ØU var en for-
ståelse af, at man stod i en alvorlig situation, som krævede handling. Hun var
med på ØU-mødet. De var meget enige i den linje, der blev lagt på ØU med
aflivning af mink i zone 1 og zone 2. Beslutningen blev først truffet på CU den
1. oktober 2020. ØU var en trædesten op til dette. Materialet på ØU-mødet
afspejlede ikke den bekymring, man havde i forhold til coronasmitte blandt
mink, da man gik ud af ØU-mødet. Dette kom først i materialet til CU-mødet
den 1. oktober 2020. Han fik ikke ringet med det samme til Barbara Bertelsen.
Han ringede nok til hende om aftenen. Efter ØU-mødet den 30. september
2020 gik han ud fra, at han havde en drøftelse med Barbara Bertelsen, men han
1048
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
husker ikke samtalen. Forevist sms af 14. oktober 2020 kl. 17.41 fra Barbara
Bertelsen til ham, Henrik Studsgaard m.fl.:
”…
Kære alle. Da sagen blev drøftet i ØU, var det klare opdrag, at der skulle
allokeres alle nødvendige ressourcer til hurtigst mulige eksekvering -
netop i lyset af den muteringsrisiko, SSI også kommunikerede i går.
Så det ser lidt overraskende - og noget bekymrende – ud med den her
melding. Virker ikke som om prioriteringen af eksekveringen i praksis
helt matcher den risiko, vi har med at gøre. Hvis virus når at mutere i
de mellemliggende uger - måneder (!) - så det er game over for en vac-
cine, vil ingen kunne forstå, at vi så faren, men underhåndterede den
så manifest i den konkrete udmøntning. I ØU vendte vi bl.a., at der fx
måtte trækkes FMN ad forsvarets/Hjemmeværnets hjælp, hvis der ikke
var tilstrækkelig kapacitet til at handle hurtigt. Vi skal huske, hvad én
flagermus i Wuhan kunne gøre. Med den viden, vi har om virus og
mutationsrisikoen i mink, vil historien dømme os hårdt for at bruge
så lang tid på håndtering. Bh Barbara
…”
har han forklaret, at han ikke ved, hvorvidt det er ØU-mødet den 30. septem-
ber 2020, der henvises til i sms’en. Han husker ikke, hvorvidt spørgsmålet
om allokering af nødvendige ressourcer indgik i Magnus Heunickes tilbage-
melding fra ØU-mødet. Det var en opgave for NOST’en og ikke Sundhedsmi-
nisteriets ansvar. Han kunne ikke se, hvad han skulle gøre. De havde travlt
med den generelle coronahåndtering, herunder indkøb af vacciner. Han anså
ikke sms’en for at vedrøre ham. Han foretog sig ikke noget på baggrund af
Barbara Bertelsens sms. Han havde ansvaret for at skaffe vaccinerne og for
at få vaccineret folk. Det, Barbara Bertelsen forsøgte at sige, vidste de godt på
det tidspunkt, nemlig at spikeproteinerne kunne mutere, og at de gjorde det i
mink. De kunne se med cluster 1-4 og dernæst cluster 5, at det, der kom ind i
mink, kom anderledes ud, og det er zoonoser, når det er værst. Det var det, de
havde været bange for hele tiden. Han tænkte, at sms’en var til de operative
funktioner, NOST’en og Fødevarestyrelsen. Problemet var, at minkbesætnin-
gerne blev syge i større omfang, end de kunne følge med.
1049
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
9.2.2.21.6. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
I Miljø- og Fødevareministeriet blev der i anledning af ØU-mødet den 30.
september 2020 udarbejdet cover til ministeren med følgende indhold:
”…
ØU-cover om håndtering af coronasmitte i mink
Indstilling
.//. Til ministerens godkendelse vedlægges ØU-cover med bilag vedrø-
rende håndtering af coronasmitte i mink samt kommenteret dagsorden
(bilag
0-2).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Der blev i sommer iværksat en række initiativer for at hindre smitte-
spredning af COVID-19 fra minkbesætninger til det omgivende sam-
fund. De seneste ugers overvågning har dog vist, at der er sket en mar-
kant lokal smittespredning i Nordjylland, og at smitten i de enkelte
mink-besætninger opdages relativt sent i forløbet. Smitten i minkbe-
sætningerne er sandsynligvis introduceret fra mennesker.
Pr. 18. september 2020 er der fundet smitte med COVID-19 i 20 mink-
besætninger. De 17 minkbesætninger ligger i Hjørring Kommune inden
for en radius på 9 km, og de andre tre besætninger i nabokommunen
Frederikshavn. Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen
for Patientsikkerhed og Fødevarestyrelsen finder det bekymrende med
en øgning i antallet af smittede minkbesætninger, samtidig med et højt
smittetal blandt mennesker, og der er derfor enighed om, at det er nød-
vendigt at intensivere arbejdet med at forebygge, overvåge og håndtere
smitteudbrud i minkbesætninger.
Strategi og proces
Regeringens økonomiske udvalg skal drøfte, om regeringens strategi
for håndtering af smitte i minkbesætninger er tilstrækkelig.
FVST har igangsat to nye indsatser som følger: 1) For at styrke inci-
tamentet til at anvende værnemidler og følge de hygiejneprocedurer,
som fremgår af Bekendtgørelsen om COVID-19 hos pelsdyr (der trådte
i kraft den 17. juli 2020), iværksætter Fødevarestyrelsen nu en kon-
1050
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
trol med fokus på korrekt brug af værnemidler og smittebeskyttelse
i minkfarme. 2) For tidligere at kunne identificere minkfarme, der er
smittet med COVID-19, styrker Fødevarestyrelsen overvågningen af
COVID-19 i minkfarme i de fire nordjyske kommuner: Hjørring, Fre-
derikshavn, Jammerbugt og Brønderslev. Det betyder, at minkfarmere
i disse kommuner fremover skal indsende prøver fra alle døde mink to
gange ugentligt til SSI. I den hidtidige overvågning har der kun været
krav om, at minkavlerne indsendte prøver hver tredje uge.
Smittesituationen følges fortsat nøje. Dette med henblik på at vurdere
yderligere tiltag, såfremt smitteudviklingen tilsiger det.
Økonomi og finansiering
FVST vurderer, at udgiften til de to yderligere indsatser er 9,8 mio. kr.,
hvor omfordeling af overhead gør, at den samlede bevillingsmæssige
konsekvens for FVST er 8,4 mio. kr. Finansministeriet har på AC-ni-
veau givet udtryk for, at der vil blive fundet finansiering særskilt hertil.
MFVM vil i lighed med tidligere anmode Finansministeriets tilslutning
til afholdelse af merudgifter svarende til 8,4 mio. kr. til håndtering af
smitte med COVID-19 i mink via Finansministeriets aktstykke 123
af 27. marts 2020. Status på tidligere anmodninger er, at den første
anmodning på 35,1 mio. kr. er godkendt, mens MFVM afventer god-
kendelse på de resterende 19,4 mio. kr.
En total nedslagning af danske minkbesætninger vurderes at koste ca.
3 mia. hertil skal lægges ca. 4 mia. i erhvervsøkonomiske omkostninger
samt konsekvenser i tabte arbejdspladser.
Pressestrategi
Der er udarbejdet pressemateriale ifm. igangsættelse af stikprøvekon-
trol i nordjyske minkfarme. Pressemeddelelsen er offentliggjort 20.
september.
…”
Der forelå endvidere en kommenteret dagsorden dateret den 25. september
2020 vedrørende ”Møde med Forberedende Økonomiudvalg den 23. septem-
ber 2020 kl. 15.30 – 18.00” omhandlende ”Status og håndtering af COVID-19 i
mink” med bilag: ”ØU-sagen (cover), bilag om indsatser samt risikovurdering”.
1051
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Af den kommenterede dagsorden fremgår:
”…
Punkt 1: Status og håndtering af COVID-19 i mink
Budskaber:
∙ På baggrund af de seneste smittetilfælde har Fødevarestyrelsen og
sundhedsmyndighederne drøftet situationen og udarbejdet et notat
om status og vurderinger relateret til den fremadrettet håndtering
af COVID-19 i minkbesætninger. Disse fremgår af udsendte bilag 1.
∙ Det giver anledning til en række stramninger i strategien for at sikre
regelefterlevelsen i besætningerne.
∙ Fødevarestyrelsen har derfor iværksat en række uanmeldte kontrol-
besøg på minkbesætninger i Nordjylland for at kontrollere og sikre,
at retningslinjerne om bl.a. brug af værnemidler overholdes.
∙ Fødevarestyrelsen forventer at kunne afvikle fem besøg om ugen i
to uger fra uge 39, og derefter fem kontroller i hver af ugerne 43 og
44. Såfremt de første kontroller indikerer et behov herfor må vi se
ind i, om vi kan øge tilstedeværelsen yderligere.
∙ Derudover intensiveres prøveudtagningen af døde mink i 4 nordjy-
ske kommuner [Hjørring, Frederikshavn, Jammerbugt og Brønder-
slev] fra én gang hver tredje uge til indsendelse af prøver to gange
ugentligt.
∙ Dette er et led i at kunne identificere minkfarme, der er smittet med
COVID-19 langt tidligere end hidtidigt.
∙ Det er aftalt med Finansministeriet, at disse indsatser finansieres
centralt, da tiltagene ikke kan afholdes inden for Fødevarestyrelsens
egen ramme.
∙ Vi indstiller derfor, at den nuværende strategi – med de allerede
iværksatte stramninger – fastholdes.
∙ Såfremt situationen udvikler sig med flere smittede besætninger
eller risikoen for smitte til mennesker i øvrigt vurderes at stige, kan
det blive aktuelt at vurdere igangsættelse af yderligere indsatser.
∙ [Ift. økonomien i at aflive alle mink er vi ved at konsolidere tallene.
De tal der fremgår af sagen tager således ikke fuldt højde for, at en
sådan beslutning reelt vil være en ekspropriation af sektoren. Beløbet
forventes således at blive højere.]
1052
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0471.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Baggrund:
Det første fund af COVID-19 i danske minkbesætninger blev bekræftet
den 15. juni 2020, og de tre første smittede minkbesætninger blev ud
fra et forsigtighedsprincip aflivet. Sideløbende blev FVST bedt om at
gennemføre en COVID-19-screening med stikprøveundersøgelse af 10
pct. af de danske minkfarme, i alt 125 besætninger. Resultatet af un-
dersøgelsen var, at ingen af de 125 undersøgte minkbesætninger var
smittede med COVID-19.
På basis af disse resultater og anden indsamlet viden, udarbejdede FVST
i samarbejde med SST, STPS og SSI et skriftligt vidensgrundlag, som
dannede baggrund for beslutningen om en fremadrettet strategi.
Denne fremadrettede strategi blev præsenteret af regeringen den 7. juli
2020, og omfatter bl.a. udarbejdelse af regler om brug af værnemidler
ved håndtering af mink, information om disse regler, overvågning af
minkfarme i Danmark for COVID-19, tiltag til begrænsning af risi-
koen for at mink undslipper og anbefalinger for test af personer, der
er beskæftiget på minkfarme, jf. sammendrag i bilag 1. Strategien er
endvidere beskrevet i bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr (BEK
nr. 1172 af 17. juli 2020).
Samtidigt besluttede regeringen, at den hidtidige praksis om aflivning
af COVID-19 positive minkbesætninger ville ophøre, når beslutnings-
grundlagets bekendtgørelse om værnemidler, adfærd m.v. trådte i kraft
den 17. juli 2020.
Sanktionering
Det blev ved bekendtgørelse nr. 1172 af den 17. juli 2020 om COVID-19
hos pelsdyr, §§ 12,
14 jf. § 16, muligt for Fødevarestyrelsen at udstede bøder ved manglen-
de overholdelse af kravet om værnemidler i minkbesætninger.
Fødevarestyrelsen har ikke foretaget målrettet kontrol med området,
men der bliver sanktioneret, hvis der findes/ses overtrædelser, når Fø-
devarestyrelsen er tilstede på minkfarme, fx når der foretages mistanke-
1053
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0472.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
kontrol, hegnskontrol mm. Der er på nuværende tidspunkt ikke blevet
sanktioneret på dette område.
Det vil kræve uanmeldte kontrolbesøg i området, hvis det skal konsta-
teres, om reglerne om brug af værnemidler overholdes til stadighed.
Det vil i praksis ske på den måde, at man går ind i de farme, som ikke
har låste porte og konstaterer, om tilstedeværende personale bruger
de påbudte værnemidler. Sanktioner vil kræve, at Fødevarestyrelsen
konstaterer overtrædelsen. Det er samtidig vigtigt, at der også fortsat
fokuseres på at bevare en god dialog til ejerne af de lokale minkbesæt-
ninger, bl.a. fordi indsamling af information om eventuelle barrierer
for f.eks. anvendelse af værnemidlerne er vigtig, for bedre at klarlægge
årsager til udfordringerne i det lokale område.
Finansiering
Udgiften til erstatning for nedslagning af de 20 smittede minkbesætnin-
ger skønnes at beløbe sig til 82,9 mio. kr. (37,5 mio. kr. hvis aflivning
sker efter pelsning). Dertil kommer efterfølgende udgifter til kompen-
sation for aflivning af eventuelle yderligere besætninger, som måtte
konstateres smittet gennem de igangsætte overvågningsaktiviteter.
Endvidere vurderer FVST, at udgiften til de to yderligere indsatser er
9,8 mio. kr., hvor omfordeling af overhead gør, at den samlede bevil-
lingsmæssige konsekvens for FVST er 8,4 mio. kr. MFVM vil i lighed
med tidligere anmode Finansministeriets tilslutning til afholdelse af
merudgifter svarende til 8,4 mio. kr. til håndtering af smitte med CO-
VID-19 i mink via Finansministeriets aktstykke 123 af 27. marts 2020.
Status på tidligere anmodninger er, at den første anmodning på 35,1
mio. kr. er godkendt, mens MFVM afventer godkendelse på de reste-
rende 19,4 mio. kr.
En total nedslagning af danske minkbesætninger vurderes at koste ca.
3 mia. hertil skal lægges ca. 4 mia. i erhvervsøkonomiske omkostninger
samt konsekvenser i tabte arbejdspladser.
…”
1054
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0473.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret
134
, at han deltog i
ØU-mødet den 30. september 2020. På ØU-mødet blev aflivning af mink ikke
drøftet. På dette tidspunkt var hans fokus at få tilslutning til oprettelsen af
zoner vedrørende minkfarme. Han husker ikke, om nogen på mødet rejste
bekymring om, at de nuværende tiltag mod coronasmitte blandt mink ikke
var tilstrækkelige, og at alle mink måske skulle slås ned. Han husker ikke
det konkrete møde. Han var fokuseret på at få gennemført indstillingen om
zoneinddelingen, som var anbefalet af sundheds- og veterinærmyndigheder-
ne. Han har videre forklaret
135
, at han deltog i ØU-mødet den 30. september
2020 på det punkt, som vedrørte incitamentsordningen. Det var på ØU, da
det kunne komme til at koste mange penge. Forevist bilag 8 af 28. september
2020 vedrørende håndtering af coronasmitte i mink til brug for ØU-møde,
hvor kantet parentes er fjernet for Miljø- og Fødevareministeriet, og det bl.a.
fremgår, at et næste skridt kunne være aflivning af smittede minkbesætninger
samt minkbesætninger, der er placeret geografisk tæt på en smittet minkbe-
sætning eller alle danske minkbesætninger, og at aflivning af alle mink vil
være et meget vidtgående tiltag, som forudsætter en mere detaljeret belysning
af konsekvenserne, har han forklaret, at han ikke husker specifikt, at han har
set bilaget. De diskuterede det ikke på mødet. Han har set og clearet doku-
mentet. Når han forbereder en sag, gør han, hvad der tidsmæssigt er mulighed
for. Forevist Kristoffer Krohn Schaldemoses mail af 30. september 2020 om
”ØU-tilbageløb” og at ”Tilsyneladende meget tæt på, at STM sendte militæret
ind for at gasse alle mink i aften” har han forklaret
136
, at han ikke erindrer
en sådan drøftelse. Han ville helt sikkert have bidt mærke i det, hvis det på
mødet var blevet sagt, at militæret skulle ind og gasse alle mink. På mødet
var der en diskussion om, hvorvidt tempoet for aflivning af mink var højt
nok, herunder hvordan man kunne øge tempoet for aflivning. Senere, da alle
mink skulle aflives, blev de nødt til at tage alle personalegrupper, herunder
militæret, i brug. Han husker ikke, om han havde medarbejdere fra Miljø- og
Fødevareministeriet med til ØU-mødet. På CU-mødet, mener han, at Henrik
Studsgaard deltog.
134 Forklaringsdokumentet side 382f
135 Forklaringsdokumentet side 417
136 Forklaringsdokumentet side 383
1055
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0474.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Henrik Studsgaard, Miljø- og Fødevareministeriet, har om
ØU-mødet den 30. september 2020 forklaret bl.a.
137
, at han ikke deltog i mødet,
men havde læst materialet op til mødet. Der var eskalerende smitte i minkbe-
sætningerne på det tidspunkt, vidst nok omkring 40 smittede besætninger;
bekymringen var rigtig stor, og det skulle drøftes, hvordan man kunne skærpe
indsatsen med det formål både at få inddæmmet smitten blandt mink og op-
sporet den smitte, som de smittede mink medførte. Fødevarestyrelsen havde
sammen med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejdet
nogle styrkede initiativer, som ØU skulle drøfte. På ØU-mødet var man meget
bekymret over situationen, og det blev aftalt, at sagen skulle behandles dagen
efter i CU-udvalget med henblik på at drøfte, om der skulle gøres yderligere.
Han erindrer ikke nogen egentlig tilbagemelding fra ØU-mødet, men han
fik oplyst, at indstillingen på mødet blev tiltrådt, og at der skulle afholdes et
CU-møde dagen efter. Det var kun miljø- og fødevareminister Mogens Jensen,
som deltog i ØU-mødet. Han har ikke hørt omtale af, at finansminister Nicolai
Wammen på ØU-mødet fremkom med tilkendegivelse om, at de forskellige
ressortministerier skulle skabe sig et overblik over ”værktøjskassen” for den
fremadrettede bekæmpelse af smitte blandt mink, og herunder skulle opstille
forskellige scenarier, som det kunne blive nødvendigt at bringe i anvendelse.
Finansminister Nicolai Wammens forklaring for kommissionen herom er ikke
nået frem til ham. Han har ikke drøftet mødet og dets forløb med Per Okkels.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har om ØU-mødet
den 30. september 2020 og materialet i forbindelse hermed og forevist det i
Sundheds- og Ældreministeriet udarbejdede cover til sundheds- og ældremini-
sterens godkendelse omhandlende ØU-sag vedrørende covid-19 i danske mink-
besætninger, hvori omtales afdækning af bl.a. hjemmel til en bred aflivning:
”…
Løsning
Det indstilles i sagen, at:
∙ Regeringen godkender de
bilag 1
beskrevne tiltag.
∙ Smittesituationen fortsat følges nøje og redegørelse heraf forelægges
regeringen. De faglige myndigheder vil sideløbende belyse mulige
yderligere tiltag, såfremt smitteudviklingen tilsiger det.
137 Forklaringsdokumentet side 1553f
1056
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0475.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Det blev endvidere aftalt på FØ, at regeringen forelægges en ny sag
om 14 dage, med en mere grunddig afdækning af konsekvenserne ved
aflivning af mink (økonomiske, erhvervsmæssige, er der hjemler til en
bred aflivning mv.).
…”
forklaret bl.a.
138
, at han ikke var bekendt med denne indstilling. Forevist Fi-
nansministeriets mail sendt den 28. september 2020 kl. 16.58, hvor Finansmi-
nisteriet udsendte bilag 8 til brug for ØU-møde den 30. september 2020 har
han forklaret, at coveret var skrevet og clearet af Miljø- og Fødevareministeriet.
Coveret var til brug for et ØU, så vil han antage, at coveret også var godkendt
af ministeren, da den skarpe parentes er hævet. Forespurgt, hvorfor hjemmel
ikke var omtalt i coveret, har han forklaret, at man på det tidspunkt ikke
var i nærheden af en indstilling om nedslagning af raske mink. Det var slet
ikke på tapetet. Det var stadig få farme, som var smittede. Ingen forestillede
sig, at man var på vej derhen. Ingen ansatte i Miljø- og Fødevareministeriet,
Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Sundhedsministeriet talte herom.
Han havde ikke kontakt med Justitsministeriet om spørgsmålet. Forevist et
brief udarbejdet i Erhvervsministeriet til brug for et FKU [FCU]-møde den 11.
september 2020, hvoraf det fremgår, at Miljø- og Fødevareministeriet tidligere
skulle have luftet en anbefaling om, at alle besætninger skulle slås ned ud fra
et forsigtighedssynspunkt, har han forklaret, at han ikke har deltaget i det
pågældende møde. Han kan ikke afvise, at en forklaring måske kan være, at
ansatte i Sundhedsministeriet på et tidspunkt tidligt i forløbet gav udtryk for
et synspunkt herom. Forevist Asbjørn Brinks mail sendt den 26. september
2020 kl. 17.54 til en række kolleger i Finansministeriet, hvor Asbjørn Brink
fremsendte et af Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet cover dateret 20.
september 2020: ”Bilag 2 – Omkostninger ved opstillede scenarier” (også
benævnt ”Bilag 3 – Økonomiske omkostninger ved 3 scenarier”), samt at det
af mailen fremgår, at det vil kræve lovhjemmel at aflive mink, og forespurgt,
om han var bekendt med, at man i Finansministeriet gjorde sig overvejelser
om hjemmel samt scenarier, har han forklaret, at hjemmelsspørgsmålet endte
med at fremgå af CU-sagen, som kom på den 1. oktober 2020. På den måde
var der ikke den store overraskelse. I CU-sagen den 1. oktober 2020 fremgik
det, at Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministe-
138 Forklaringsdokumentet side 658ff
1057
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
riet skulle afklare grundlaget, hvis man ønskede at gå videre. Det arbejde blev
aldrig rigtigt sat i gang på grund af travlhed. Miljø- og Fødevareministeriet
medtog ikke noget om hjemmel til aflivning af alle mink i coveret dateret den
28. september 2020 til brug for ØU-mødet den 30. september 2020, da det
ikke var på tapetet. Ministre skal kun præsenteres for det, som er nødvendigt.
Ministerierne sorterer i oplysningerne, så ministre kun præsenteres for det,
som er relevant. Det er vigtigt at huske, at det af Finansministeriet anførte
om hjemmel i forhold til scenarie 2 og 3 i mailen af 26. september 2020
byggede på den foreliggende risikovurdering. Da der kom en ny risikovur-
dering nogle dage senere, var der hjemmel til iværksættelse af et scenarie 2
om indførelse af zoner og aflivning af smittede og raske mink i zonerne. Den
nye risikovurdering gav derimod ikke hjemmel til et scenarie 3, da der ikke
var veterinærfaglig begrundelse for aflivning af samtlige mink i henhold til §
30 i lov om hold af dyr. De veterinærfaglige myndigheder og sundhedsmyn-
dighederne arbejder altid sammen om at træffe proportionale beslutninger.
Sundhedsmyndighederne var på dette tidspunkt heller ikke i nærheden af at
træffe en beslutning om at slå alle mink ned. Forevist det/den i Statsministeriet
udarbejdede cover/håndakt i tilknytning til ØU-mødet, samt mailkorrespon-
dancen herom i Statsministeriet, hvoraf fremgår bl.a., at der blev foretaget
en skærpelse af coverets/håndaktens indhold, idet coveret endte op med en
ordlyd om, at der var risiko for alle vacciner i verden, har han forklaret, at
sundhedsmyndighederne på departementschefmødet den 28. september 2020
udtrykte to bekymringer, dels en bekymring over det store smittereservoir og
dels en bekymring over, at smitten bevægede sig fra farm til farm med deraf
følgende risiko for mutationer. Det blev ikke på mødet nævnt, at minkmutati-
oner ville føre til mindre effektiv vacciner. Forevist Line Nørbæks mail sendt
den 30. september 2020 kl. 22.35 til ham i forlængelse af ØU-mødet den 30.
september 2020 med ”Mink” i emnefeltet:
”…
Kære Tejs
Sender I noget i aften eller i morgen?
Det er nu lykkedes mig at få en tilbagemelding fra mit eget hus ift sa-
gen. Vi vil gerne skrive noget ind om en indsats, der kan sættes igang
i Nordjylland (evt også andre områder hvor der er mange farme - det
må I gerne hjælpe med at få et overblik over) hvis der er mange der
kommer til at stå uden job som følge af indsatsen med at slå farme ned.
1058
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0477.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Der er vel både noget på BMs område (ved du mere om det MUJ? - det
var vist noge PSM havde nævnt) og på vores har vi strukturfondene og
REACT-midlerne, som der godt nok ikke er truffet regeringsbeslutning
om endnu, men hvor vi påtænker at foreslå at de bla kan anvendes til
en særlig indsats overfor særligt hårdt ramte områder.
L
…”
har han forklaret, at det på ØU-mødet blev besluttet, at der som følge af
den nye risikovurdering skulle en ny sag på CU dagen efter, den 1. oktober
2020. De var i gang med at udarbejde sagen til CU, og Erhvervsministeriet
ville gerne læse med, da nedslagningen i Nordjylland kunne få betydning
for minkarbejdspladserne i den landsdel. Samtidig var Brexit på vej, og det
var et faktum, at beskæftigelsen i Nordjylland kunne blive påvirket på flere
fronter. Erhvervsministeriet ville gerne ind over, så der kunne tages afbøden-
de tiltag. Foreholdt, at der efter mødet i ØU-udvalget i Finansministeriet var
en intern mailkorrespondance om, at Statsministeriet på mødet var tæt på
at træffe beslutning om at gasse alle mink, forklarede han, at han ikke hørte
herom, men han tror, at det er baggrunden for, at Finansministeriet ønskede
at indføje en sætning om forberedelse af lovgivning på området. Han har
supplerende forklaret
139
, at han ikke var bekendt med, at Nicolai Wammen
på ØU-mødet havde tilkendegivet, at der skulle iværksættes et arbejde i de
ansvarlige ressortministerier, som gav et overblik over værktøjskassen og de
forskellige scenarier, der kunne være. Det modtog han ikke besked om. Han
har også noteret sig, at det heller ikke fremgår af Magnus Heunickes noter fra
ØU-mødet, at der blev givet sådan en opgave på ØU-mødet.
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forevist bilag 2 i det
fælles materiale, som blev udsendt i anledning af ØU-mødet den 30. septem-
ber 2020: ”Risikovurdering vedrørende virusmutationer blandt mink samt
spørgsmålet om aflivning” af 28. september 2020, hvoraf fremgår bl.a., at
vurderingen ”er udarbejdet med bidrag fra Statens Serum Institut samt Dansk
Veterinær Konsortium”, forklaret
140
, at det sundhedsfaglige i en sådan risiko-
vurdering går på påvirkningen af mennesker, mens det veterinærfaglige hand-
139 Forklaringsdokumentet side 1632
140 Forklaringsdokumentet side 530f
1059
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ler om, hvordan man håndterer dyrene. For regeringen ville det naturligvis
være rigtigt besværligt, hvis der ikke var et samarbejde mellem de respektive
myndigheder i forhold til en sådan vurdering. Veterinærfagligt forholdt det
sig således, at minkene ikke blev særligt syge af covid-19. De arbejdede derfor
såvel i juni, juli og september måned på et fælles beslutningsgrundlag. Lov om
hold af dyr har også som formål at beskytte mennesker. Men loven er sådan
skruet sammen, at man skal have konstateret en smitte i en besætning for at
kunne aflive den. Man kan så også aflive raske besætninger i en zone uden om
en smittet besætning, men det kræver en veterinærfaglig vurdering at fastlæg-
ge størrelsen af den zone, hvori man kan aflive forebyggende. Det kan kun ske
på baggrund af et veterinærfagligt grundlag, og det var det, som DK-VET kom
med den 29. september 2020, hvor man kiggede på de første 20 farme, der var
blevet smittet, og hvor man kunne konstatere, at der var en nærhedsfaktor.
Man vidste ikke, hvordan smitten bredte sig til besætningerne, ud over en
vektor af mennesker. De kunne imidlertid se, at når der var sket smitte af en
besætning, så blev de nærliggende besætninger også smittet relativt kort tid
efter. Ud fra et forsigtighedsprincip, fordi det var alvorligt for folkesundheden,
fastlagde de så zonen til den yderste afstand fra en smittet besætning, som var
på 7,8 km. Det var det, de mente, der var grundlag for at gøre.
9.2.2.22. CU-mødet den 1. oktober 2020
Der blev den 1. oktober 2020 kl. 14.00 afholdt CU-møde. Den 30. september
2020 kl. 21.20 udsendte Sundhedsministeriet pr. mail opdateret dagsorden til
mødet. Af mailen fremgår det, at der på ØU-mødet den 30. september 2020
var blevet truffet beslutning om, at mink blev tilføjet til dagsordenen på mødet
i CU den 1. oktober 2020.
Af den af Sundhedsministeriet udarbejdede endelige dagsorden til CU-mødet
fremgår, at miljø- og fødevareminister Mogens Jensen var inviteret til drøftelse
af dagsordenspunkt 7: ”Håndtering af COVID-19 i minkbesætninger”. Dagsor-
denen var stilet til sundhedsministeren, justitsministeren, finansministeren,
udenrigsministeren, erhvervsministeren og kulturministeren.
Sundhedsminister Magnus Heunicke var mødeleder. Derudover deltog på
dagsordenspunktet vedrørende mink blandt andre udenrigsminister Jeppe
Kofod, justitsminister Nick Hækkerup, departementschef Johan Legarth og
afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, begge Justitsministeriet, miljø- og
fødevareminister Mogensen Jensen, afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og
1060
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Fødevareministeriet, departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, de-
partementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, departementschef Pe-
ter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, chefkonsulent Johan Zilmer-Bülow,
Statsministeriet, og faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut.
Indstillingen i coveret indebar, at ”der på baggrund af de foreliggende risi-
kovurderinger iværksættes en aflivning af alle minkbesætninger, der er (1)
konstateret COVID-19-smittede, (2) er under mistanke for COVID-19-smitte,
og (3) geografisk er lokaliseret inden for en radius af 7,8 km fra en smittet el-
ler smittemistænkt besætning”. Se nærmere nedenfor under afsnit 9.2.2.22.2.
9.2.2.22.1. Arbejdet med coveret til CU-mødet den 1. oktober 2020 – fast-
læggelse af zoner
Der var den 30. september 2020 og 1. oktober 2020 en mailkorrespondance
mellem blandt andre Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, Sund-
hedsministeriet og Finansministeriet om coveret til CU-mødet den 1. oktober
2020, herunder om proceduren i forhold til at sikre det fornødne lovgrundlag.
Den 30. september 2020 kl. 17.53 – dagen før CU-mødet – sendte fuldmægtig
Ander Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, en mail vedhæftet udkast
til cover til CU-mødet den 1. oktober 2020 til kontorchef Paolo Drostby, lige-
ledes Miljø- og Fødevareministeriet.
Den 30. september 2020 om aftenen og den 1. oktober 2020 om morgenen
var der en mailkorrespondance om opdatering af det af Miljø- og Fødevare-
ministeriet den 18. september 2020 udarbejdede notat: ӯkonomiske konse-
kvenser ved aflivning af alle mink i Danmark”. Det fremgår af teamleder Katja
Goodhews mail sendt den 1. oktober 2020 kl. 08.15, at man besluttede sig for
at fjerne økonomibilaget. Notatet/økonomibilaget var undervejs i mailkorre-
spondancen blevet tilføjet et afsnit om ekspropriation.
Den 30. september 2020 kl. 23.19 fremsendte Fødevarestyrelsen v/dyrlæge Ida
Tingmann Møller ”Beslutningsnotat til møde i regeringens COVID-udvalg til
fredag den 2. oktober 2020” til Paolo Drostby, Katja Goodhew og fuldmægtig
Anders Kroman Liin.
Den 1. oktober 2020 om natten kl. 00.05 sendte Katja Goodhew en mail til
afdelingschef Tejs Binderup, Paolo Drostby og Anders Kroman Liin, hvori
1061
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0480.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Katja Goodhew tilkendegav ud fra ovenfornævnte beslutningsnotat, at der var
hjemmel til aflivning af smittede besætninger samt besætninger i et område
omkring.
Der var herefter samme nat en mailkorrespondance mellem Miljø- og Føde-
vareministeriet og Fødevarestyrelsen om spørgsmålet om anbefaling af afliv-
ning. Forinden var veterinærdirektør Hanne Larsen fremkommet med sine
kommentarer til det foreliggende CU-cover, som bl.a. var baseret på Dansk
Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. september 2020 samt Fødevaresty-
relsens beslutningsnotat.
Under processen med at udarbejde coveret arbejdede man indledningsvist
med et område for zoner på 5 km. Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, sendte
den 1. oktober kl. 00.27 til Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeri-
et, sine rettelser til et modtaget udkast til coveret, hvori det under ”Løsning”
var anført:
”…
På baggrund af den opdaterede risikovurdering, og ud fra et forsigtig-
hedsprincip, kan de overvejes, at iværksætte en aflivning af alle mink-
besætninger, der er (1) konstateret smittede med COVI-19, (2) er under
mistænke for COVID-19 smittet og (3)
er
geografisk
er lokaliseretbelig-
gende
inden for en radius af 5 km fra en smittet eller smittemistænkt
besætning.
…”
Hvortil Hanne Larsen i en kommentarboks til pkt. 3 havde anført:
”…
Den nye vurdering af virkemidler fra DK-VET opererer med 7,8 km som
værende 95 pct percentil. Den har vi skrevet ind i notatet, fordi der tales
om at iværksætte aflivning af forsigtighedsgrunde. Læs i øvrigt jurudisk
vurdering i det fremsendte notat fra FVST hvor formulering fremgår.
…”
Coveret blev herefter rettet til således, at der under pkt. 3 i stedet for 5 km
kom til at stå 7,8 km i kantet parentes, hvilke kantede parenteser efterfølgende
1062
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0481.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
blev løftet, således at der i den endelige udgave af CU-coveret blev opereret
med 7,8 km, jf. afsnit 9.2.2.22.2.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har vedrørende
mailkorrespondancen mellem repræsentanter fra flere fagministerier i an-
ledning af det forestående CU-møde den 1. oktober 2020, hvori bl.a. omtales
hjemmel til nedslagning i zoner:
”…
Til: Katja Goodhew …, Paolo Drostby …, Anders Kroman Liin …
Fra: Tejs Binderup …
Titel: Ang: Beslutningsnotat til møde i regeringens COVID-udvalg til
fredag den 2. oktober 2020
Sendt: 01-10-2020 00:06
Bilag: Aktinformation.txt;
Sæt 5 i []
…
Fra: Katja Goodhew …
Dato: 1. oktober 2020 kl. 00.05.31 CEST
Til: Tejs Binderup …, Paolo Drostby …, Anders Kroman Liin …
Emne: VS: Beslutningsnotat til møde i regeringens COVID-udvalg til
fredag den 2. oktober 2020
Kære Alle,
Jeg har speed læst og konklusionen er, at der er hjemmel og belæg for
at aflive smittede besætninger, samt besætninger i et område omkring.
Der er dog ingen vurdering af hvor stort dette område er, andet end at
afstand er et godt mål – og jeg vil derfor mene, at vi i CU cover IKKE
kan skrive 5 km, men må omformulere til noget i retning af ”i en afstand
fra smittede/mistænkte besætninger, som skal fastlægges på basis af
yderligere analyser.”
Ligeledes bliver vi nødt til at omformulere økonomi-delen tilsvarende.
1063
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
I notatet henviser FVST til et bilag om gennemførelsen af aflivningerne,
som dog ikke er medsendt, og her står måske de data vi mangler.
…
Fra: Katrine Kaldahl …
Dato: 1. oktober 2020 kl. 01.26.04 CEST
Til: Paolo Drostby …, Asbjørn Brink …, Anders Kroman Liin …, Casper
Mondrup Dahlmann …, Niels Torpegaard Christensen …, Ane Myrhøj
Bisgaard …
Cc: Hanne Larsen …, Tejs Binderup …, Katja Goodhew …, Dorthe Eber-
hardt Søndergaard …
Emne: SV: SV: CU-cover i rigtig udgave
Kære Paolo
Jf. vores snak kan vi heller ikke skrive sundhedsmyndighederne anbefa-
ler aflivning (har de ikke skrevet nogen steder) – de er meget bekymrede
for situationen ift. folkesundheden mv.
Så fint I skriver det afsnit i coveret mere tekstnært til konklusionen i Fø-
devarestyrelsens oplæg og undlader ordet ”anbefaling”, som vi talte om.
Vi lægger til clearing i morgen tidlig, når vi har den endelige pakke,
…
Fra: Paolo Drostby
Til: Katrine Kaldahl; Asbjørn Brink; Anders Kroman Liin; Casper
Mondrup Dahlmann; Niels Torpegaard
Christensen; Ane Myrhøj Bisgaard (EM-DEP)
Cc: Hanne Larsen (FVST); Tejs Binderup; Katja Goodhew; Dorthe Eber-
hardt Søndergaard
Emne: Ang: SV: SV: CU-cover i rigtig udgave
Dato: 1. oktober 2020 01:27:26
Cover rettes nu og sendes rundt.
…
Fra: Paolo Drostby …
Sendt: 1. oktober 2020 01:06
1064
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0483.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Til: Katrine Kaldahl …; Asbjørn Brink …; Anders Kroman Liin …; Casper
Mondrup Dahlmann …; Niels Torpegaard Christensen …; Ane Myrhøj
Bisgaard …
Cc: Hanne Larsen …; Tejs Binderup …; Katja Goodhew …
Emne: Ang: SV: CU-cover i rigtig udgave
Kære Katrine
Vi kan ikke skrive, at Fvst anbefaler aflivning. Det gør de jo ikke. Det
faglige grundlag for denne beslutning er SSTs vurdering af situationen
ift folkesundheden/risikoen for menneskers sundhed ved tilstedeværel-
sen af et reservoir i minkbesætninger. Hvis ikke vi kan skrive, at det er
sundhedsmyndighedernes vurdering - som jeg synes det fremgår afsnit
5 i risikovurderingen – har vi ikke et fagligt grundlag at aflive på.
…”
forklaret bl.a.
141
, at han skrev, at tallet skulle sættes i kantet parentes, fordi
tallet ikke var konsolideret. Han har svært ved at fortolke på Paolo Drostbys
vurdering, men det kunne tænkes, at den angik, at der ikke var mulighed for
mindre indgribende foranstaltninger. Fødevarestyrelsen konkluderede, at der
med den nye risikovurdering var hjemmel til at slå både smittede og raske
mink ned i zone 2. Forevist den videre mailkorrespondance den 1. oktober
2020 om formiddagen omhandlende CU-cover, hvori Katrine Kaldahl tilken-
degav, at der ikke var hjemmel til yderligere aflivning i epidemiloven:
”…
From: Anders Kroman Liin …
Sent: 01-10-2020 09:42:50 (UTC +02)
To: Casper Mondrup Dahlmann …; Ane Myrhøj Bisgaard …; Niels Tor-
pegaard Christensen …
Cc: Søren Andersen …; Bjarke Kamstrup …; Paolo Drostby …; Katja
Goodhew …; Dorthe Eberhardt Søndergaard …; Katrine Kaldahl …; As-
bjørn Brink …; Tejs Binderup …
Subject: SV: CU-cover opdateret 09:30
141 Forklaringsdokumentet side 662ff
1065
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kære alle
Hermed renset og med vores analysekontors + FMs tilføjelser.
Det forlyder, at EM kommer med en passus inden længe.
…
Fra: Katrine Kaldahl
Sendt: 1. oktober 2020 09:05
Til: Asbjørn Brink; Tejs Binderup; Casper Mondrup Dahlmann
Cc: Anders Kroman Liin; Niels Torpegaard Christensen; Ane Myrhøj
Bisgaard (EM-DEP); Søren Andersen; Bjarke Kamstrup ; Paolo Drostby
; Katja Goodhew ; Dorthe Eberhardt Søndergaard
Emne: SV: CU-cover opdateret 02:30
Der er ikke hjemmel i epidemiloven til yderligere aflivning – det har vi
set på. Men fint vi skriver det som det står nu – så må vi tage en snak
om det efterfølgende.
…”
har han forklaret, at man ikke var et sted, hvor man bevægede sig ud over
den hjemmel, som var indeholdt i lov om hold af dyr. Der var ikke den store
diskussion heraf. I CU-sagen stod der også bare, at hjemmelsspørgsmålet var
noget, som man måtte undersøge, hvis man ville gå længere. Han opfatter
Katrine Kaldahls bemærkning sådan, at man ikke kunne gå videre i medfør
af epidemiloven. Der var ikke ”kampe” mellem Miljø- og Fødevareministeriet
og Sundhedsministeriet om, hvorvidt hjemmel til aflivning af samtlige mink
skulle findes i lov om hold af dyr eller i epidemiloven. Forevist mailkorrespon-
dancen samme morgen den 1. oktober 2020 – kort tid forud for den tidligere
foreviste mailkorrespondance – mellem repræsentanter fra flere fagministe-
rier, herunder ham, som var vedhæftet cover dateret 30. september 2020:
”Håndtering af coronasmitte i mink”, som indeholdt kommentarbokse:
”…
Fra: Asbjørn Brink …
Sendt: 1. oktober 2020 08:59
Til: Tejs Binderup …; Casper Mondrup Dahlmann …
Cc: Anders Kroman Liin …; Niels Torpegaard Christensen …; Ane Myr-
høj Bisgaard …; Søren Andersen …; Bjarke Kamstrup …; Katrine Kaldahl
…; Paolo Drostby …; Katja Goodhew …
1066
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Emne: SV: CU-cover opdateret 02:30
Hej Tejs
Modtaget – det er justeret i vedlagte.
…
Fra: Tejs Binderup …
Sendt: 1. oktober 2020 08:56
Til: Casper Mondrup Dahlmann …
Cc: Anders Kroman Liin …; Niels Torpegaard Christensen …; Ane Myr-
høj Bisgaard …; Søren Andersen …; Bjarke Kamstrup …; Asbjørn Brink
…; [Katrine Kaldahl]; Paolo Drostby …; Katja Goodhew …
Emne: Re: CU-cover opdateret 02:30
Den første ændring er fin.
Ift. tilføjelsen sidst i dokumentet mener jeg, at vi skal have SUM (og evt
JM) med ind over disse vurderinger, så det vil jeg gerne have tilføjet (en
beslutning om mere nedslagning vil evt. skulle hjemles i epidemiloven).
Den 1. okt. 2020 kl. 08.47 skrev Casper Mondrup Dahlmann ...
Kære alle
To mindre bemærkninger fra AC-niveau ifm. clearing herovre, jf. ved-
lagte.
Ok med jer (primært MFVM)?
…
[Miljø- og Fødevareministeriet]
[Sundheds- og Ældreministeriet]
[Finansministeriet]
[Erhvervsministeriet]
Håndtering af coronasmitte i mink
30. september 2020
…
Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående
tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink, evt. kombineret med et
1067
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0486.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne
overvejes. En sådan beslutning vil dog have
væsentlig
en række større
alvorlige
erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser. Det skønnes
foreløbigt, at de samlede omkostninger til aflivning, rengøring og kom-
pensation, samt tabt værdi af bygninger og inventar
kan
beløbe sig til
minimum 7 mia. kr. (før pelsning) og 5 mia. kr. (efter pelsning). Dertil
kommer tabte indtjeningsmuligheder inden for en fastsat overgangs-
periode, der skal afklares nærmere. MFVM vurderer, at et sådant tiltag
forudsætter ændret lovgivning på området.
…”
som var ledsaget af kommentarboksen:
”…
Kommenterede [MUJ2]: Spørgsmål til MFVM: Skulle man skrive ind
i sagen, at I begynder at forberede en sådan lovgivning? Fx under ind-
stillingen
…”
og forespurgt om, hvorvidt hans korrektion/tilføjelse, som kom ind i det en-
delige cover:
”…
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om afliv-
ning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
…”
var dækkende, har han forklaret, at han er 100 % enig i, at tilføjelsen er
dækkende. Det var meget relevant også at skrive Justitsministeriet og Sund-
hedsministeriet ind. Han medgiver, at der ikke blev igangsat arbejde med
ny lovgivning i oktober 2020. Det skyldes, at de havde så ubeskrivelig travlt
hele oktober måned med håndtering af smittede minkfarme, hvad skete der
med rumænske indfangere osv. Der var ekstremt travlt på alle fronter i både
Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet. Man
kunne godt have ønsket sig, at der var nogen, der havde sat noget i gang. Det
er imidlertid nok svært for udenforstående at begribe, hvor travlt der var.
Forevist korrespondancen om FCU-coveret den 30. september 2020 om af-
1068
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
tenen, hvorunder Finansministeriet v/Casper Mondrup Dahlmann fremkom
med et tekstforslag: ”MFVM vurderer at et sådant tiltag forudsætter ændret
lovgivning på området”, og forespurgt, om det er mærkeligt, at det var Finans-
ministeriet, som indskrev dette, forklarede han, at det synes han ikke. Han
kan f.eks. også finde på at skrive tekst ind, som angår opgaver, som Finans-
ministeriet skal udføre. Der blev aldrig iværksat arbejde med forberedelse af
lovgrundlag, fordi der var så travlt. Han tror derfor heller ikke, at der var en
drøftelse med Justitsministeriet. Forevist det af Fødevarestyrelsen udarbejdede
beslutningsnotat: ”Beslutningsnotat til møde i regeringens COVID-udvalg til
fredag den 2. oktober 2020”, som Fødevarestyrelsen fremsendte til departe-
mentet ved mail sendt den 30. september 2020 kl. 23.19, hvoraf bl.a. fremgår:
”…
7. Juridisk grundlag og mulig fremtidig håndtering
…
7.1. Vurdering af det veterinærfaglige grundlag
…
Dansk Veterinær Konsortium konkluderer på grundlag af den seneste
udvikling i udtalelse af 29. september 2020 om effekt af strategi og vir-
kemidler ved COVID-19 i mink, at den iværksatte overvågning og den
hidtidige implementering og brug af værnemidler ikke har forhindret
introduktion af smitte til minkfarme og tilknyttede personer i Nord-
jylland. Derudover udtaler de, at aflivning af omkringliggende besæt-
ninger vil reducere antallet af mulige besætninger, der kan smittes. Det
vil nedsætte risikoen for yderligere mutationer, men kan sandsynligvis
ikke forhindre reintroduktioner til de tilbageværende minkbesætnin-
ger. De skriver videre, at kriterier til udvælgelse af hvilke omkringlig-
gende besætninger, der bør aflives, er behæftet med stor usikkerhed på
grund af den manglende påvisning af risikofaktorer, men baseret på den
geografiske udbredelse af de indtil nu smittede farme vurderes det dog,
at afstand er det mest relevante kriterium. Med hensyn til de smittede
besætninger påpeges det i udtalelsen, at en aflivning må vurderes at
have en begrænset effekt, men at den må forventes at være større jo
tidligere i smitteforløbet, aflivningen iværksættes
…
På baggrund af Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. septem-
ber 2020 og Sundhedsstyrelsens notat af 24. september, hvor der anfø-
res at nye mutationer kan udgøre en væsentlig fare for folkesundheden,
1069
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
er det Fødevarestyrelsens vurdering, at der er hjemmel til at aflive de
smittede mink, herunder også raske mink i de omkringliggende zoner.
Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af de ovennævnte udtalelser
at nedslagningen er proportionel, herunder at Fødevarestyrelsen lige-
ledes har forsøgt sig med mindre indgribende foranstaltninger, som de
virkemidler, der allerede er igangsat, jf. afsnit om initiativer til smitte-
spredning mellem mink og mennesker.
…
Da bekendtgørelse om covid-19 i pelsdyr ikke på nuværende tidspunkt
indeholder hjemmel til aflivning af dyr, er det bestemmelsen i § 30 i
lov om hold af dyr der skal anvendes direkte. Alternativt skal der gen-
nemføres en ændring af bekendtgørelsen.
…”
har han forklaret, at det var et meget omfattende notat, og normalt ville man
komprimere notatet med henblik på indsættelse i et cover. Der var imidlertid
meget travlt, og man lagde bilaget med til mødet i CU-udvalget den 1. oktober
2020. Der er ingen, som har en forventning om, at alle ministre læser ned i
sådant et notat. Mogens Jensen blev briefet om indholdet af notatet, men de
gennemgik ikke detaljerne i notatet. De fortalte Mogens Jensen i overordne-
de træk om Fødevarestyrelsens og sundhedsmyndighedernes vurderinger, og
hvad det ledte frem til. Forespurgt om, hvorfor Finansministeriets anbefaling
af, at der skulle ske teknisk afklaring af lovgrundlag mv., såfremt der måtte
blive truffet beslutning om aflivning af alle minkbesætninger, ikke ses afspej-
let i beslutningsnotatets afsnit 7, har han forklaret, at beslutningsnotatet blev
udarbejdet forud for drøftelsen i CU den 1. oktober 2020. Adspurgt om den
omtalte udtalelse af 29. september 2020 fra Dansk Veterinær Konsortium
har han forklaret, at risikovurderingen af 29. september 2020 beskrev, at de
allerede iværksatte smitteforebyggende foranstaltninger ikke i tilstrækkelig
grad kunne inddæmme smitten. Det gjorde, at Fødevarestyrelsen i forlængelse
heraf tilkendegav, at man med den nye risikovurdering kunne gøre brug af §
30 i lov om hold af dyr som hjemmel til nedslagning i zoner. Dansk Veterinær
Konsortium er et konsortium bestående af Statens Serum Institut og Køben-
havns Universitet, der leverer den forskningsbaserede myndighedsbetjening
og rådgivning på veterinærområdet. De fleste af konsortiets risikovurderinger
ligger frit tilgængeligt på internettet.
1070
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0489.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og Fødevareministeriet, har forevist
sin mail sendt den 30. september 2020 kl. 17.53 til Paolo Drostby, under
emnet: ”Kan du nikke til vedhæftede”, som var vedhæftet nyt udkast til cover
dateret den 29. september 2020: ”Håndtering af coronasmitte i mink”, nu
med ny indstilling:
”…
Indstilling
Det
indstilles,
at:
• der iværksættes en aflivning af alle minkbesætninger, der er (1) kon-
stateret COVID-19 smittede, (2) er under mistanke for COVID-19 smitte,
eller (3) geografisk er lokaliseret inden for en radius af 5 km fra en
smittet eller smittemistænkt besætning.
• COVID-19 smitteudviklingen fortsat følges nøje, og at regeringen vil
blive forelagt et nyt beslutningsoplæg, såfremt den fremadrettede smit-
teudvikling i minkbesætninger skulle give behov for iværksættelse af
yderligere tiltag.
…”
forklaret bl.a.
142
, at indstillingen om aflivning af alle mink udgik. Derfor for-
holdt man sig kun til det, som nu var indstillet. Derfor siges der ikke noget om
hjemmel. Han kender ikke noget til briefing af ministeren inden regeringsmø-
det i CU-udvalget den 1. oktober 2020, men Mogens Jensen har haft det med
i udvalget. Det ville være det sædvanlige. Hans kontor fik en bestilling på en
drejebog til brug for et pressemøde. Forevist endelig dagsorden til CU-mødet
den 1. oktober 2020, hvorunder Mogens Jensen var inviteret til drøftelse af
dagsordenspunkt 7: ”Håndtering af COVID-19 i minkbesætninger”, og det
medfølgende cover, dateret den 1. oktober 2020, hvoraf nu fremgik bl.a.:
”…
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om afliv-
ning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
…”
142 Forklaringsdokumentet side 22f
1071
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0490.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
har han forklaret, at han ikke erindrer, hvordan sætningen om, at Fødevare-
ministeriet, Justitsministeriet og Sundhedsministeriet skulle forberede den
tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, kom ind. Som han husker det,
skulle man afsøge grundlaget for eventuel hjemmel i epidemiloven, hvorfor
Sundhedsministeriet også blev involveret. Miljø- og Fødevareministeriet var
ret klare på, at § 30 i lov om hold af dyr ikke gav hjemmel til aflivning af alle
mink; det gjorde man også andre ministerier klart. Det har stået i sagerne, at
lov om hold af dyr ikke kunne finde anvendelse. Bilaget var godkendt og læst
af ministeren forinden CU-mødet. Om ministeren tog det med, ved han ikke.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har om arbejdet
med materialet til CU-mødet den 1. oktober 2020 forklaret bl.a.
143
, at historik-
ken op til det møde var, at CU den 1. oktober 2020 skulle tage stilling til en
indstilling om at skifte fra en inddæmningsstrategi til en aflivningsstrategi.
Inddæmning blev som følge af smitteudviklingen vurderet ikke længere at
være tilstrækkelig, og man gik over til aflivning af de smittede besætninger
og besætninger inden for 7,8 km-zonerne. Den radius var bestemt ud fra en
veterinærfaglig vurdering. Forud for mødet var der et møde mellem deres og
Sundhedsministeriets departementschef og Søren Brostrøm, Kåre Mølbak og
Hanne Larsen samt ham selv og Tejs Binderup og afdelings- og kontorchefer
fra Sundhedsministeriet. På mødet drøftede man situationen og kom frem til,
at man måtte indstille dette skift til en aflivningsstrategi. Forevist s. 3 i coveret
af 1. oktober 2020: ”Håndtering af coronasmitte i mink”, hvoraf fremgår bl.a.:
”….
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om afliv-
ning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
...”
har han forklaret, at en sådan ”teknisk afklaring” ikke blev sat i værk før, be-
slutningen var truffet. Forevist mail af 25. september 2020 og det vedhæftede
notat af 25. september 2020: ”Covid-19 i mink – hjemmel til og argumenta-
tion for at genindføreaflivning af smittede minkbesætninger og oprettelse af
zoner”, hvor der bl.a. er anført følgende:
143 Forklaringsdokumentet side 172f og 174
1072
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0491.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
”…
Med usikkerheden og den viden, der findes i forhold til. De kliniske
symptomer i smittede minkfarme, vurderer Fødevarestyrelsen ikke, at
aflivning af smittede såvel som raske minkbesætninger i de berørte
områder på nuværende tidspunkt er proportional i forhold til de andre
virkemidler, som allerede er igangsat, jf. ovenstående.
…”
har han forklaret, at risikovurderingerne blev drøftet i Sundhedsministeriets
departement. De to bekymringer, bekymringen for mutationer og minkpopu-
lationens samlede størrelse, kombineret med smittespredningens hast ”over-
rulede” det, der var anført om proportionalitet i coveret af 25. september 2020.
Der var på den baggrund grundlag for at gå videre, end de havde gjort tidligere.
Teamleder Katja Goodhew, Miljø- og Fødevareministeriet, har om arbejdet
med materialet til CU-mødet den 1. oktober 2020 forklaret bl.a.
144
, at hun var
inddraget i forberedelsen af mødet. Hun ved, at det var der, de indstillede den
nye strategi med aflivning i zoner omkring smittede besætninger. Forevist
cover: ”Håndtering af coronasmitte i mink”, hvoraf fremgår bl.a.:
”…
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der idenhen måtte træffes beslutning om aflivning
af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
…”
har hun forklaret, at hun ikke blev inddraget i en sådan ”teknisk afklaring” af
lovgrundlaget. Hvis smitten udviklede sig yderligere, måtte man lave øvelsen
på ny og fremkomme med en ny indstilling. En bestilling herom til hendes
team måtte komme fra overordnet hold. Hun ved ikke, hvilke embedsmænd
der har været med til det pågældende CU-møde. Der var generelt meget travlt
på dette tidspunkt, og der var mange aktiviteter i gang for at bekæmpe smitten.
Alt, hvad der foregik i den periode, skete i tæt dialog med hendes kontorchef
og afdelingschef. Coveret er godkendt af både kontorchef, afdelingschef og
departementschef. Og det er et samlet cover fra alle dem, der står i hovedet.
144 Forklaringsdokumentet side 220f
1073
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0492.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet, har om materi-
alet til CU-mødet den 1. oktober 2020 samt forevist uddrag af det til mailen
kl. 21.16 vedhæftede udkast til bilag dateret den 20. september 2020: ”Bilag
2 – Omkostninger ved opstillede scenarier”, hvori han til et punkt omhand-
lende et scenarie om iværksættelse af yderligere kontrol mv. havde indsat en
kommentarboks:
”…
Foreslår at dette scenarie udgår af papiret pba. ØU-beslutningen d.d.
…”
forklaret bl.a.
145
, at han har indsat kommentarboksen efter ØU-mødet og til-
bagemeldingen derfra. Han mener at huske, at der var truffet beslutning om
kontrol- og smitteindsatser på et møde mellem afdelingscheferne den 18.
september 2020. Forevist samme udkast til bilag 2, hvor teksten var blevet
ændret til følgende på side 2:
”…
I forhold til scenarie
1
kan påbud om aflivning
[af
smittede
og mis-
tænkte
besætninger
samt besætninger i nærhed hertil]
meddeles med
hjemmel i § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr, og indsatsen derfor gennem-
føres uden behov for yderligere lovgivning. Når der påbydes aflivning,
så kan der ydes erstatning, jf. erstatningsbekendtgørelsen.
…”
og hans hertil knyttede kommentarboks:
”Bekræft gerne”
har han forklaret, at udkastet i første omgang blev sendt til Asbjørn Brink
onsdag den 30. september 2020 kl. 21.16 for at få en clearing, men det var
med det formål, at det var noget, som Miljø- og Fødevareministeriet skulle se
på. Asbjørn Brink og han havde aftalt den arbejdsfordeling, at Asbjørn Brink
skulle se på coveret, og at han skulle se på bilagene. Det var blevet sent, og det
skulle gå hurtigt. Forevist sætningen i samme udkast til bilag 2:
145 Forklaringsdokumentet side 198ff
1074
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
”…
Scenarie 3 – Aflivning af alle danske minkbesætninger
…
En sådan aflivning af alle mink i Danmark vurderes, at ville betyde en
lukning af hele produktionen i minimum en årrække på grund af tabet
af avlsmateriale, og de lave afregningspriser og de negative driftsre-
sultater gør det mindre attraktivt at genstarte produktionen når CO-
VID-19-epidemien er overstået. Samtidigt forventes, at andre lande vil
udvide deres produktion for at dække den internationale efterspørgsel,
hvilket vil gøre det svært for de danske minkavlere at komme tilbage
på de internationale markeder.
…”
har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor bilaget ser ud, som det gør, men Fi-
nansministeriet havde bestilt det for at få ”prislapper” på, hvad det forskellige
kostede. På ny forevist samme udkast til bilag 2, hvori tillige omtales hjemmel
i forhold til scenarie 2 og 3:
”…
I forhold til scenarie
1
kan påbud om aflivning
[af
smittede
og mis-
tænkte
besætninger
samt besætninger i nærhed hertil]
meddeles med
hjemmel i § 30, stk. 1, i lov om hold af dyr, og indsatsen derfor gennem-
føres uden behov for yderligere lovgivning. Når der påbydes aflivning,
så kan der ydes erstatning, jf. erstatningsbekendtgørelsen.
For scenarie
2 og
3 vil aflivning af alle
nordjyske eller
danske besætnin-
ger, inklusive besætninger, der ikke er beliggende i området omkring
et udbrudssted, eller ikke er under mistanke, ikke kunne ske efter gæl-
dende regler i lov om hold af dyr.
…”
har han forklaret, at han erindrer, at dokumentet ikke gik med til CU-mødet
den 1. oktober 2020. Han kan ikke huske hvorfor. Han ”stemplede” ud af sags-
behandlingen ca. kl. 23.15 den 30. september 2020, men der kørte versioner af
sagen hele natten. Han kom først med bemærkninger til coveret næste morgen
efter kl. 08.00. Han husker det, som om Asbjørn Brink sagde til ham, at han
fik lov til at gå i seng kl. 23.15, og at Asbjørn Brink blev oppe. I sidste ende
var det Sundhedsministeriet, som var sekretariat for CU, som var ansvarlig for,
1075
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
hvordan den endelige sag skulle se ud. Forevist en anden mailkorrespondance
sendt senere samme aften den 30. september 2020 mellem Asbjørn Brink og
ham omhandlende økonomiske omkostninger ved 3 scenarier, hvori Asbjørn
Brink omtalte lovhjemmel og behov for lovændringer:
”…
Fra: Asbjørn Brink …
Sendt: 30. september 2020 21:32
Til: Casper Mondrup Dahlmann …
Emne: Økonomiske omkostninger ved 3 scenarier.docx
Hej Casper
Enig i at denne skal opdateres. Synes ikke vi skal indføre endnu en mo-
del i form af aflivning af alle minkbesætninger i de berørte nordjyske
kommuner. Det kan de ikke nå at regne på inden i morgen tidlig – og
der er ikke nogen sundhedsfaglig vurdering der tilsiger det.
…
Fra: Casper Mondrup Dahlmann …
Sendt: 30. september 2020 21:35
Til: Asbjørn Brink …
Emne: SV: Økonomiske omkostninger ved 3 scenarier.docx
Ok. Tilføjede den blot fordi MFVM selv har skrevet den ind i cover som
mulighed. Tænker dog fint, hvis papiret alene beskriver de to modeller,
givet at vi jo ikke for nuværende indstiller bred aflivning.
…
Fra: Asbjørn Brink …
Sendt: 30. september 2020 21:38
Til: Casper Mondrup Dahlmann …
Emne: SV: Økonomiske omkostninger ved 3 scenarier.docx
Ja – det synes jeg.
Kom lige i tanke om, hvorvidt det af cover fremgår klart, at der er lov-
hjemmel til den indstillede model? Og måske skrive, at den udvidede
1076
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
model med aflivning af alle mink sandsynligvis vil kræve lovændringer
(som jeg forstår det).
…
Fra: Casper Mondrup Dahlmann
Til: Asbjørn Brink
Emne: SV: Økonomiske omkostninger ved 3 scenarier.docx
Dato: 30. september 2020 21:38:14
Det tilføjer jeg lige inden jeg sender
…”
og forespurgt om, hvad han mente med ”bred aflivning”, har han forklaret, at
det var en henvisning til, hvordan indstillingen i coveret var på det tidspunkt.
Han henviser i den forbindelse videre til mailkorrespondancen senere samme
aften med vedhæftet bilag, som hans bisidder har fremsendt forud for afhø-
ringen i kommissionen, hvoraf fremgår:
”…
Til: Katrine Kaldahl …, Anders Kroman Liin …
Cc: Niels Torpegaard Christensen …, Paolo Drostby …, Asbjørn Brink …
Fra: Casper Mondrup Dahlmann …
Titel: SV: Udkast til FCU-sag
Sendt: 30-09-2020 21.40
Bilag: Bilag 0 – FCU-cover.docx (udkast)_SUM og FM.docx;
Kære alle
Hermed bemærkninger fra os. Er lagt oven på SUM’s bemærkninger,
som vi det meste af vejen er enige i.
Det er vigtigt, at vi hurtigt får afklaret, hvem der foretager den nye
risikovurdering? Som vi forstår tilbagemeldingen på dagens ØU, skal
der udarbejdes en ny risikovurdering hos sundhedsmyndighederne –
som skal indeholde en klar anbefaling om model. Er dette i tråd med
jeres tilbagemeldinger?
…
[vedhæftet cover]:
”…
1077
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
MFVM vurderer, at et sådant tiltag forudsætter ændring lovgivningen
på området. [skrevet med lilla ændringsmarkering]
…”
har han forklaret, at han i udkastet til cover – sendt kl. 21.40 – med lilla
ændringsmarkering skrev: ”MFVM vurderer, at et sådant tiltag forudsætter
ændring lovgivningen på området”. Sætningen knyttede sig til, at man ved
yderligere smitteudvikling kunne drøfte eller foreslå mere vidtgående tiltag.
Den nævnte ændringsmarkering i coveret forblev i coverets endelige version.
Han arbejdede videre et par timer yderligere den 30. september 2020 om
aftenen. Han sendte versionen videre, som det ses af mailen sendt kl. 21.40.
Kl. 21.57 sendte han bemærkninger rundt til de bilag, som han havde mod-
taget tidligere på dagen fra Miljø- og Fødevareministeriet, herunder bilaget
om økonomiske konsekvenser. Kl. 22.09 sendte han materialet ud i yderli-
gere en runde, og det var nok det sidste, som han foretog den pågældende
aften. I og med, at Finansministeriet modtog økonomibilaget, hvori omtaltes
et hjemmelsproblem med et scenarie, var der på fuldmægtig- og kontorchef-
niveau en viden i Finansministeriet. Oplysningerne blev også løftet ind i et
cover. Det var Finansministeriets forståelse af sagen. Det var ikke noget, som
Finansministeriet foretog en særskilt vurdering af, og det var heller ikke no-
get, som fyldte nævneværdigt i Finansministeriets arbejde med sagen, hvor
man havde fokus på økonomien i sagen. Derfor henviste Finansministeriet
også til, at det var Miljø- og Fødevareministeriets vurdering. Hvis Miljø- og
Fødevareministeriet havde skrevet det om, havde man fra Finansministeriet
ikke haft bemærkninger hertil. Adspurgt om baggrunden for hans tilføjelse af
sætningen: ”MFVM vurderer, at et sådant tiltag forudsætter ændring lovgiv-
ningen på området” i coveret, har han forklaret, at Asbjørn Brink lige havde
sendt en mail kl. 21.38 [gengivet ovenfor], hvori Asbjørn Brink havde stillet
spørgsmål om hjemmel. Han tror, at det var Asbjørn Brinks spørgsmål, som
gjorde, at han tilføjede sætningen. Forevist Asbjørn Brinks mail sendt den
1. oktober 2021 kl. 01.06 om natten til Martin Ulrik Jensen og med kopi til
blandt andre Kent Harnisch, Annemarie Lauritsen og ham, som var vedhæftet
et internt notat af 30. september 2020: ”Håndtering af COVID-19-smitte i
minkbesætninger” samt et cover dateret den 30. september 2020: ”Håndtering
af coronasmitte i mink” har han forklaret, at han først så denne mail næste
morgen. Hans afdelingschef havde morgenen efter, ca. kl. 08.15, indarbejdet
to bemærkninger. Den ene af bemærkningerne, løftede han ind i sagen den
1. oktober 2020 kl. 08.47, hvilket fremgår af det bilag, som hans bisidder har
1078
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0497.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
fremsendt forud for afhøringen, idet han i udkastet til cover dateret den 30.
september 2020 indsatte to ændringer med rødt:
”…
Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående
tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombi-
neret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af
mink, kunne overvejes. En sådan beslutning vil dog have
væsentligt
større
alvorlige erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser
…
MFVM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrund-
lag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle
minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet
…”
ligesom han tilføjede en kommentarboks til det sidste røde afsnit med føl-
gende ordlyd:
”MFVM: Kan vi skrive sådan?”
Martin Ulrik Jensen ønskede, at der blev indsat en procesmelding om, at
det var Miljø- og Fødevareministeriet, som skulle sættes i gang. I hans optik
adskiller denne formulering sig fra den tidligere formulering, idet denne er
en procesmelding, hvor den tidligere var en indholdsmæssig konstatering.
Forevist Martin Ulrik Jensens mail sendt den 1. oktober 2020 kl. 08.17, som
var en tilbagemelding på Asbjørn Brinks mail sendt om natten den 1. oktober
01.06, har han forklaret, at han fik tilbagemelding fra Martin Ulrik Jensen,
som det ses af mailen. Inputtet kom fra Martin Ulrik Jensen.
Souschef Asbjørn Brink, Finansministeriet, har om materialet til CU-mødet
den 1. oktober 2020 og forevist Anders Kroman Liins mail af 1. oktober 2020
kl. 02.36 til Casper Mondrup Dahlmann, Niels Torpegaard Christensen og Ane
Myrhøj Bisgaard, som tillige blev sendt i kopi til blandt andre ham, Søren An-
dersen (Miljø- og Fødevareministeriet), Paolo Drostby, Tejs Binderup (Miljø- og
Fødevareministeriet) og Katja Goodhew (Miljø- og Fødevareministeriet) med
1079
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0498.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
emnet ”CU-cover opdateret 02.30” forklaret bl.a.
146
, at han og Casper Mondrup
Dahlmann var inde over udarbejdelse af materialet til CU-sagen 1. oktober
2020. Han bad Casper Mondrup Dahlmann om at tydeliggøre, at det i coveret
klart skulle fremgå, hvorvidt der var lovhjemmel til den indstillede model, og
at den udvidede model, hvor alle mink blev aflivet, sandsynligvis ville kræve
en lovændring. Denne tekst skulle ledsages af en kommentar til Miljø- og
Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet om, hvorvidt dette var korrekt
forstået. Forevist passage fra udkast til CU-cover: ”Håndtering af coronasmitte
i mink” af 30. september 2020:
”…
MFVM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrund-
lag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle
minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
…”
hvortil var knyttet en kommentarboks fra Caspers Mondrup Dahlmann med
følgende indhold:
”…
[CMD1]: MFVM: Kan vi skrive sådan?
…”
har han forklaret, at her ses Caspers Mondrup Dahlmanns tilføjelse til coveret
og kommentar til Miljø- og Fødevareministeriet. Efterfølgende blev der på Mil-
jø- og Fødevareministeriets foranledning tilføjet en sætning til den foreviste
passage om, at Justitsministeriet og Sundhedsministeriet skulle inddrages i
den tekniske afklaring. Forevist sin mail af 30. september 2020 kl. 21.38 til
Casper Mondrup Dahlmann med emnet ӯkonomiske omkostninger ved 3
scenarier” og forevist Casper Mondrup Dahlmanns mail af 30. september 2020
kl. 21.40 til Katrine Kaldahl og Anders Kroman Liin, som tillige blev sendt
i kopi til ham, Niels Torpegaard Christensen og Paolo Drostby, med emnet
”Udkast til FCU-sag” og forevist passage fra udkast til cover af 30. september
2020: ”Håndtering af coronasmitte i mink”, hvor det bl.a. fremgår:
146 Forklaringsdokumentet side 1237ff
1080
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0499.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
”…
Skulle smitteudviklingen
fortsat
udvikle sig
yderligere,
vil mere vidt-
gående tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink
evt. kombineret
med et midlertidigt forbud mod hold og avl af mink,
kunne
komme
på taleovervejes.
…
MFVM vurderer at et sådant tiltag forudsætter ændring lovgivningen
på området.
…”
har han forklaret, at han fik oplysning om, at tiltaget krævede ændret lov-
givning af Paolo Drostby. Han lagde til grund, at andre ministerier også
havde denne oplysning, idet det fremgik af andre tidligere regeringssager.
Spørgsmålet om hjemmel var ikke et centralt område for Finansministeriet.
Finansministeriet havde ikke den faglige indsigt i, hvorvidt der var hjemmel
eller ej til aflivning af alle mink i Danmark. Arbejdsfordelingen var, at Ju-
stitsministeriet, Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet skulle
afklare, om der var behov for ny lovhjemmel til et scenarie, hvor alle mink
i Danmark skulle aflives. Forevist Finansministeriet interne notat: ”Håndte-
ring af COVID-19-smitte i minkbesætninger” og udkast til CU-sagens cover:
”Håndtering af coronasmitte i mink” har han forklaret, at han ikke briefede
Peter Stensgaard Mørch eller Nicolai Wammen forud for CU-mødet den 1.
oktober 2020, og han deltog ikke mødet. Han husker ikke, hvorvidt han fik
en tilbagemelding fra CU-mødet den 1. oktober 2020.
Afdelingschef Dorthe Eberhardt Søndergaard, Sundhedsministeriet, har fore-
vist mailkorrespondance af 1. oktober 2020 mellem Tejs Binderup og Asbjørn
Brink, som er sendt i kopi til flere:
”…
Fra: Tejs Binderup …
Sendt: 1. oktober 2020 08:56
Til: Casper Mondrup Dahlmann …
Cc: Anders Kroman Liin …; Niels Torpegaard Christensen …; Ane Myr-
høj Bisgaard (EM-DEP) …; Søren Andersen …; Bjarke Kamstrup …; As-
bjørn Brink …; …; Paolo Drostby …; Katja Goodhew …
1081
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0500.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Emne: Re: CU-cover opdateret 02:30
Den første ændring er fin.
Ift. tilføjelsen sidst i dokumentet mener jeg, at vi skal have SUM (og evt
JM) med ind over disse vurderinger, så det vil jeg gerne have tilføjet (en
beslutning om mere nedslagning vil evt. skulle hjemles i epidemiloven).
…”
og forevist passage fra CU-cover: ”Håndtering af coronasmitte i mink” ved-
hæftet mailkorrespondancen af 1. oktober 2020:
”…
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om afliv-
ning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
…”
forklaret bl.a.
147
, at det var denne formulering, som Miljø- og Fødevaremini-
steriet gerne ville have ind CU-sagen. Hun husker ikke, hvorvidt hun læste
de forskellige udkast til CU-coveret. Typisk fik hun først sagerne at se, når
de var mere eller mindre færdige. Miljø- og Fødevareministeriet mente på
daværende tidspunkt, at de ikke havde hjemmel til at aflive alle mink eller til
at aflive raske mink i zonerne. Miljø- og Fødevareministeriet revurdere dog
denne opfattelse på baggrund af Statens Serum Instituts nye risikovurdering,
hvorefter de mente at have hjemmel til at aflive raske mink i zonerne. På
afdelingschefmødet den 4. november 2020 spurgte hun derfor, om Miljø- og
Fødevareministeriet havde revurderet deres forståelse af § 30 i lov om hold af
dyr i lyset af den nye risikovurdering fra Statens Serum Institut. Hun sendte
Anne-Mette Lyhne Jensen en mail for at gøre hende opmærksom på, at Miljø-
og Fødevareministeriet havde en hjemmel i lov om hold af dyr, som de hidtil
havde anvendt som hjemmel for aflivning af mink i zonerne. Hun havde
på daværende tidspunkt ikke hørt, at Miljø- og Fødevareministeriet havde
koblet regeringens beslutning om aflivning af alle mink med Statens Serum
Instituts nye risikovurdering og vurderet, at der ikke var hjemmel i lov om
147 Forklaringsdokumentet side 276f og 292
1082
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0501.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
hold af dyr. Hun forholdt sig ikke til § 30 i lov om hold af dyr, idet dette ikke
var Sundhedsministeriets kompetence. Det var Miljø- og Fødevareministeriet,
som gerne ville have sidste afsnit af den citerede tekst med inde i coveret.
Der blev ikke igangsat nogen teknisk afklaring af det fornødne lovgrundlag.
En igangsættelse af denne afklaring burde være sket på Miljø- og Fødevare-
ministeriets initiativ.
Kontorchef Katrine Kaldahl, Sundhedsministeriet, har om materialet til
CU-mødet den 1. oktober 2020 og forevist mailkorrespondance om mang-
lende hjemmel i epidemiloven:
”…
Fra: Tejs Binderup …
Sendt: 1. oktober 2020 08:56
Til: Casper Mondrup Dahlmann …
Cc: Anders Kroman Liin …; Niels Torpegaard Christensen …; Ane Myr-
høj
Bisgaard (EM-DEP) …; Søren Andersen …; Bjarke Kamstrup …; Asbjørn
Brink …; Katrine Kaldahl …; Paolo Drostby …; Katja Goodhew …
Emne: Re: CU-cover opdateret 02:30
Den første ændring er fin.
Ift. tilføjelsen sidst i dokumentet mener jeg, at vi skal have SUM (og evt
JM) med ind over disse vurderinger, så det vil jeg gerne have tilføjet (en
beslutning om mere nedslagning vil evt. skulle hjemles i epidemiloven).
…
Fra: Katrine Kaldahl
Sendt: 1. oktober 2020 09:05
Til: Asbjørn Brink ; Tejs Binderup ; Casper Mondrup Dahlmann
Cc: Anders Kroman Liin ; Niels Torpegaard Christensen ; Ane Myrhøj
Bisgaard … ; Søren Andersen ;
Bjarke Kamstrup ; Paolo Drostby ; Katja Goodhew ; Dorthe Eberhardt
Søndergaard …
Emne: SV: CU-cover opdateret 02:30
1083
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0502.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der er ikke hjemmel i epidemiloven til yderligere aflivning – det har vi
set på. Men fint vi skriver det som det står nu – så må vi tage en snak
om det efterfølgende.
…”
forklaret bl.a.
148
, at det ikke stod i sagen, hvornår det skulle drøftes, hvorvidt
der skulle udarbejdes en yderligere hjemmel i epidemiloven. Det står lidt hen
i det uvisse. Hun mener, at det stod i sagen, at Justitsministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet ville se på det fremadrettet, hvis
man skulle udvide aflivning af mink endnu mere. Forevist opdateret CU-cover
af 30. september 2020:
”…
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om afliv-
ning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
…”
har hun forklaret, at der ikke blev planlagt noget yderligere. Hun ved ikke, om
hun studsede over det med teknisk afklaring, men hun sagde ok til sætningen,
da Sundhedsministeriet tidligere havde leveret sundhedsfaglig input til deres
fortolkning, og hvis de beder om hjælp, plejer de ikke at sige nej. Sundhedsmi-
nisteriet har ikke tolket § 30 i lov om hold af dyr og har derfor ikke foretaget
den afvejning. Det var Fødevarestyrelsen, der lavede en proportionalitetsafkla-
ring, som Fødevarestyrelsen lavede med input fra sundhedsmyndighederne
og Dansk Veterinær Konsortium. Sundhedsministeriet mente ikke, at det var
en opgave for dem. De stod til rådighed for faglige spørgsmål, hvis der var
noget, der var uklart. Hun mente, at det var Miljø- og Fødevareministeriet,
som skulle tage initiativet, da det var noget med dyr, og da det drejede sig om
at slå dyr ned.
9.2.2.22.2. Fælles materiale udsendt i anledning af CU-mødet den 1. okto-
ber 2020
Den 1. oktober 2020 kl. 12.05 udsendte ministersekretær Søs Schack Nielsen,
Sundhedsministeriet, blandt andre til alle ministersekretærer, materiale til
148 Forklaringsdokumentet side 475f
1084
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
brug for CU-mødet samme dag kl. 14.00 vedrørende pkt. 7 om håndtering af
covid-19 i minkbesætninger. Mailen var vedhæftet fire bilag:
1) ny udgave af cover dateret den 1. oktober 2020: ”Håndtering af corona-
smitte i mink”,
2) bilag 1: ”Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud af COVID-19
på minkfarme”
3) ”Beslutningsnotat til møde i regeringens COVID-udvalg til fredag den 2.
oktober 2020”, hvilket notat er gengivet nedenfor og var udarbejdet af Fødeva-
restyrelsen og opdateret med vurderinger fra sundhedsmyndighederne, samt
4) det af Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdede notat af 18. september
2020: ”Økonomiske konsekvenser ved aflivning af alle mink i Danmark”.
Notatet er gengivet ovenfor under afsnittet 9.2.2.7.
Der var i coveret omtale af muligheden for – skulle smitteudviklingen udvikle
sig yderligere – aflivning af alle mink i Danmark, eventuelt kombineret med et
midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink samt omtale af,
at en sådan beslutning ville have væsentlige erhvervs- og samfundsmæssige
konsekvenser, og angivelse af et skøn over de erhvervsøkonomiske omkostnin-
ger til erstatning, hvilket ville skulle afklares nærmere. Det blev i forbindelse
hermed anført, at Miljø- og Fødevareministeriet vurderede, at et sådant tiltag
forudsatte ændret lovgivning på området. Der var i coveret endvidere omtale
af, at Miljø- og Fødevareministeriet, Justitsministeriet og Sundhedsministeriet
skulle forberede den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt
der sidenhen måtte blive truffet beslutning om aflivning af alle mink.
Der var i det medsendte bilag ”Beslutningsnotat til møde i regeringens CO-
VID-udvalg til fredag den 2. oktober 2020” bl.a. omtale af, at det i lyset af Dansk
Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. september 2020, og den bekymring
som Sundhedsmyndighederne havde udtrykt for udviklingen i antallet af smit-
tede minkfarme, var Fødevarestyrelsens vurdering, at der var tilvejebragt et
fagligt og juridisk grundlag til at foretage en eliminering af det reservoir, der
var i minkbesætningerne ved en præventiv nedslagning af de smittede mink-
besætninger samt de nærliggende besætninger omkring de smittede. Dette
var en ændring i forhold til Fødevarestyrelsens notat af 25. september 2020.
1085
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0504.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det fremgår af indstillingen i coveret:
”…
Det indstilles, at:
∙ Der på baggrund de foreliggende risikovurderinger iværksættes
en aflivning af alle minkbesætninger, der er (1) konstateret CO-
VID-19-smittede, (2) er under mistanke for COVID-19-smitte, og (3)
geografisk er lokaliseret inden for en radius af 7,8 km fra en smittet
eller smittemistænkt besætning.
∙ COVID-19 smitteudviklingen fortsat følges nøje, og at regeringen
vil blive forelagt et nyt beslutningsoplæg, såfremt de faglige myn-
digheder vurderer, at smitteudvikling i minkbesætninger skulle give
behov for iværksættelse af yderligere tiltag.
…”
Af coveret fremgår:
”Miljø- og Fødevareministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
[Finansministeriet]
[Erhvervsministeriet]
Håndtering af coronasmitte i mink
1. oktober 2020
Problem
Der er på kort tid sket en stor stigning i antallet af danske minkbe-
sætninger, som enten er smittede med COVID-19 eller under mistan-
ke herfor på trods af, at der er iværksat flere tiltag for at inddæmme
smitten. Smitten er dog fortsat lokalt afgrænset til det nordlige Jylland,
og senest Læsø. På baggrund af et nyt samlet beslutningsoplæg fra Fø-
devarestyrelsen om håndtering af mink – der bygger på vurderinger
fra Dansk Veterinær Konsortium (Københavns Universitet og Statens
Serum Institut) og Sundhedsstyrelsen – skal der tages stilling til, om
der skal iværksættes aflivning af smittede og mistænkte besætninger,
samt nabobesætninger til disse.
Baggrund
1086
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Siden juni 2020 er der blevet konstateret COVID-19-smitte i flere dan-
ske minkbesætninger, samt iværksat en række tiltag fra både sund-
hedsmyndighederne og veterinærmyndigheder for at inddæmme smit-
tespredningen.
På trods af de iværksatte tiltag er der sket en fortsat smitteudvikling, og
per 30. september er der konstateret COVID-19 smitte i 37 minkbesæt-
ninger, og yderligere 17 besætninger er under mistanke. Alle smittede
besætninger, på nær 1 besætning på Læsø, er geografisk beliggende i
Hjørring og Frederikshavn Kommune.
Risikovurdering
Den fortsatte smitteudvikling medfører to risici: 1) der er risiko for
smitte mellem dyr og mennesker og dermed for, at smitte i minkbesæt-
ninger kan bidrage til smittespredningen blandt mennesker og 2) det er
konstateret, at den nye coronavirus (sars-cov-2) kan mutere i mink og
måske skabe mutationer af virus, som kan skabe risiko for gensmitte og
nedsætte effekten af en senere vaccine. Den fortsatte smitteudvikling
har derfor givet anledning til udarbejdelse af et opdateret beslutnings-
oplæg fra Fødevarestyrelsen, som bygger på en opdateret risikovurde-
ring fra sundhedsmyndighederne og Dansk Veterinær Konsortium,
jf.
bilag 2.
Heri konkluderes, at der er hjemmel til og fagligt belæg for at
aflive smittede besætninger, samt besætninger i et område omkring de
smittede besætninger. Det anbefales på den baggrund at aflive smittede
besætninger, mistænkte besætninger, samt besætninger placeret i en
afstand fra smittede/mistænkte besætninger, som skal fastlægges på
basis af yderligere analyser.
Løsning
På baggrund af den opdaterede risikovurdering, og ud fra et forsigtig-
hedsprincip, kan det overvejes, at iværksætte en aflivning af alle mink-
besætninger, der er (1) konstateret smittede med COVID-19, (2) er under
mistanke for COVID-19 smitte og (3) er geografisk beliggende inden
for en radius af 7,8 km fra en smittet eller smittemistænkt besætning.
På basis af situationen den 30. september 2020 vil beslutningen med-
føre aflivning af ca. 94 besætninger: 34 smittede besætninger (3 blev
aflivet i juni), samt 17 smittemistænkte besætninger og 43 besætnin-
1087
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ger, der er estimeret geografisk beliggende inden for en radius af 7,8
km. fra de øvrige. MFVM vurderer, at et sådant tiltag kan håndteres
inden for de eksisterende lovmæssige rammer på området. Sker der en
fortsat smittestigning, eller viser de mere detaljerede analyser, at der
skal anvendes en anden geografisk radius end 7,8 km, vil disse tal dog
ændres tilsvarende.
For de tre besætninger, som først blev konstateret smittede med CO-
VID-19 og sidenhen aflivet, beløb de samlede udgifter til aflivning og
kompensation sig til 8,7 mio. kr.
De samlede omkostninger til aflivning, erstatning og rengøring mv. af
yderligere 94 besætninger, som anført herover, kan beløbe sig til ca. 524
mio. kr. Dog vil der ikke skulle foretages rengøring mv. på de besætnin-
ger, der ikke er smittede, så den endelige omkostning kan blive lavere.
Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående til-
tag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret
med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink,
kunne overvejes. En sådan beslutning vil dog have en væsentligt større
erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser. Det skønnes foreløbigt, at
de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger til erstatning af aflivede
mink, samt tabt værdi af bygninger og inventar, lønomkostninger og
tabte driftsomkostninger etc. vil beløbe sig til 6-11 mia. kr., afhængigt
af værdisættelsen af tabt indtjening, hvilket vil skulle afklares nærme-
re. MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret
lovgivning på området.
En evt. aflivning af alle mink, forventes at medføre samfundsøkonomi-
ske konsekvenser for 0,1 til 1,4 mia. kr. årligt, afhængigt af forventnin-
gen til den fremtidige indtjening i branchen. En evt. aflivning af alle
mink skal endvidere ses i lyset af, at minkbranchen i Danmark i 2018
beskæftigede ca. 3.500 fuldtidspersoner. Danmark er verdens største
eksportør af minkskind, og værdien af eksporten var i 2019 på 5 mia.
kr. Brancheorganisationen Kopenhagen Fur genererede i 2018/2019
5,2 mia. kr. i omsætning fra deres auktioner, og lidt over halvdelen af
de solgte skind var danske. Fødevarestyrelsen vurderer, at aflivning af
alle mink i Danmark vil medføre lukning af hele produktionen som
1088
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
minimum en årrække på grund af tabet af avlsmateriale. Som en del
af løsningen foreslår Erhvervsministeriet derfor, at der etableres et er-
hvervsfremmeinitiativ målrettet genetablering af økonomien og om-
stilling af virksomheder og medarbejdere, herunder omskoling og op-
kvalificering, i de geografisk afgrænsede områder, som rammes særligt
hårdt aflivninger, samt evt. forbud mod hold og avl af mink. Initiativet
vil kunne finansieres af Danmarks tildeling af ReactEU-midler, som er
en del af EU’s COVID-19-genopretningsplan og som skal anvendes til at
finansiere initiativer, der fremmer håndteringen af COVID-19. [Et evt.
erhvervsfremmeinitiativ skal udmøntes i samspil med Beskæftigelses-
ministeriets Covid-19-indsatser.]
Indstilling
Det
indstilles,
at:
∙ Der på baggrund de foreliggende risikovurderinger iværksættes
en aflivning af alle minkbesætninger, der er (1) konstateret CO-
VID-19-smittede, (2) er under mistanke for COVID-19-smitte, og (3)
geografisk er lokaliseret inden for en radius af 7,8 km fra en smittet
eller smittemistænkt besætning.
∙ COVID-19 smitteudviklingen fortsat følges nøje, og at regeringen
vil blive forelagt et nyt beslutningsoplæg, såfremt de faglige myn-
digheder vurderer, at smitteudvikling i minkbesætninger skulle give
behov for iværksættelse af yderligere tiltag.
Forventet modtagelse
Det forventes at blive mødt med kritik fra erhvervet såfremt det be-
sluttes, at aflive smittede, mistænke og omkringliggende besætninger,
herunder fordi effekterne af tiltag, der blev iværksat i juli og septem-
ber, endnu ikke er blevet evalueret. I de seneste dage har en række
minkfarmere dog i pressen givet udtryk for opbakning til aflivning af
smittede besætninger.
Procedure
Fødevarestyrelsen iværksætter med hjælp fra Beredskabsstyrelsen den
besluttede aflivning. Tidsrammen for dette vil skulle planlægges nær-
mere. En aflivning af de nuværende 37 smittede besætninger forventes
dog med stor sandsynlighed at ville strække sig ind i pelsningssæsonen,
der starter primo november. Herefter vil aflivningen af ikke-smittede
1089
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0508.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
besætninger kunne igangsættes, og dette arbejde antages for nuværende
at ville fortsætte på den anden side af pelsningssæsonen og ind i første
kvartal af 2021.
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om afliv-
ning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
Kommunikation
MFVM og sundhedsmyndighederne forestår kommunikationen vedr.
håndtering af COVID-19-smitte i mink. Kommunikationslinjen bør så-
fremt regeringen tiltræder beslutning om aflivning af smittede, mis-
tænkte og besætninger i en radius af 7,8 km kan linjen være som følger:
”Reservoiret af smittede mink med covid-19 udgør efter sundhedsmyn-
dighedernes opfattelse et alvorligt og hastigt voksende problem. Ud fra
et forsigtighedsprincip har regeringen derfor besluttet at aflive smit-
tede, mistænkte besætninger og besætninger i en radius af 7,8 km. De
berørte besætningsejere bliver fuldt kompenseret for deres tab.””
Af det udsendte bilag 1: ”Igangsatte tiltage vedrørende håndtering af udbrud
af COVID-19 på minkfarme” fremgår:
”Miljø- og Fødevareministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
[Erhvervsministeriet]
[Finansministeriet]
25. september 2020
Bilag 1: Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud af CO-
VID-19 på minkfarme
De tiltag, der blev besluttet af miljø- og fødevareministeren og sund-
heds- og ældreministeren i juli 2020 er brugbare og har haft effekt
i store dele af landet. Dog viser den nuværende øgede forekomst af
smittede minkbesætninger i Hjørring Kommune, at de iværksatte for-
anstaltninger med fordel kan udbygges og målrettes ved nedenstående
initiativer.
1090
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Størstedelen af initiativerne er iværksat pr. 21. september 2020 ud
fra et forsigtighedshensyn pba. drøftelse mellem FM, SUM og MFVM.
Dog vil de initiativer, hvor der er anført, at der evt. mangler hjemler
først bliver undersøgte, og såfremt der kan tilvejebringes hjemmel (via
bekendtgørelse) iværksat.
Initiativerne, som omfatter indsatserne for at styrke den smittebeskyt-
tende indsats, opnå hurtigere detektion af smitte i minkbesætninger
og flere tests af personer med relation til minkbesætninger andrager
i alt 9,8 mio. kr., og søges finansieret med hjemmel i akt. 123 af 27.
marts 2020.
Nye initiativer
For at styrke den smittebeskyttende indsats:
∙ For at styrke incitamentet til at anvende værnemidler og følge de
hygiejneprocedurer, som fremgår af Bekendtgørelsen om COVID-19
hos pelsdyr har FVST iværksat en kontrol med fokus på korrekt
brug af værnemidler og smittebeskyttelse i minkfarme fire nordjyske
kommuner. FVST har sendt bestilling til DK-VET vedr. opdatering
af risikovurdering vedr. smitteveje, fx via måger, mårhunde, kat og
hund.
∙ FVST er i gang med at afklare, hvorvidt smitten kan være overført
via fx foder eller i forbindelse med levering af foder. Foder har væ-
ret undersøgt to gange begge med negativt resultat. FVST arbejder
forsat sammen med STPS og SSI med at afklare, om person-person
smitte kan være en smittekilde i forbindelse med levering af foder.
For at opnå hurtigere detektion af smitte i minkbesætninger:
∙ FVST har styrket frekvensen af overvågningen af COVID-19 i mink-
farme i de fire nordjyske kommuner: Hjørring, Frederikshavn, Jam-
merbugt og Brønderslev. Det betyder, at minkfarmere i disse kom-
muner fremover skal indsende prøver fra alle døde mink to gange
ugentligt til SSI. I den hidtidige overvågning har der kun været krav
om, at minkavlerne indsendte prøver hver tredje uge.
∙ FVST vil udtage officielle prøver i besætninger, der ikke indsender
overvågningsprøver. Dette vil blive indført i andre kommuner efter
behov, fx hvis mink i den pågældende kommune bliver smittet el-
1091
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ler ved øget humant smittetryk sammenholdt med minkdensitet i
kommunen.
For en styrket lokal og målrettet indsats:
∙ Den centrale håndteringsgruppe med deltagelse af FVST, SSI, STPS
og SST mødes to gange om ugen med henblik på national koordine-
ring af håndteringen, herunder afklaring af behov for lokale indsat-
ser, afklaring af smitteveje, opfølgning på iværksatte initiativer og
planlægning til fremadrettede tiltag.
∙ Den centrale håndteringsgruppe har vedtaget, at der bør etableres
lokal håndtering og koordinering i regi af den lokale beredskabsstab
med deltagelse af alle relevante myndigheder, herunder kommune,
region, STPS, FVST, SSI og det lokale beredskab.
∙ Igangsættelse af yderligere indsatser i forhold til lokal vejledning,
instruktion og information.
For flere tests af personer med relation til minkbesætninger:
∙ Fortsat ugentlig test af minkejer, medarbejdere og særligt såfremt
disse er ansatte i sundheds- og ældresektoren.
∙ SSI undersøger muligheder for etablering af testbil i regi af Test-
center Danmark til minkejere, medarbejdere, hustandsmedlemmer,
dyrlæger og nære kontakter i Hjørringområdet. Dette vil kunne blive
indført i andre kommuner efter behov.
∙ Intensivering af smitteopsporing, herunder opfordring til test af alle
medarbejdere og deres husstandskontakter og ikke kun nære kon-
takter og supplere med serologisk undersøgelse af disse.
∙ Intensivering af bestræbelserne på at få afdækket mulige person-per-
son smittekæder, for at belyse det markante geografiske aspekt.
∙ FVST vil i samarbejde med SSI følge op på, om de praktiserende
dyrlæger som færdes i minkbesætninger regelmæssigt lader sig teste.
∙ Sundhedsmyndighederne vil opfordre personer med tilknytning til
minkfarme til at anvende smitte app’en.
Pelsningssæsonen indledes til november. Pelsningen vil betyde en kraf-
tig reduktion i antallet af dyr i besætningerne. Erhvervet forventer
endvidere lukning af besætninger og en omfattende reduktion i antallet
af avlsdyr i de minkbesætninger, som fortsætter.
1092
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Som besluttet i strategien, gennemfører FVST en evaluering af overvåg-
ningen for COVID-19 i minkbesætninger. Ved evalueringen vil resulta-
ter blive vurderet i sammenhæng med den øvrige COVID-19-situation
i mink. Evalueringen kan give anledning til yderligere tiltag.”
Det af Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdede ”Beslutningsnotat til møde
i regeringens COVID-udvalg til fredag den 2. oktober 2020” blev fremsendt af
dyrelæge Ida Tingman Møller, Fødevarestyrelsen, til kontorchef Paolo Drostby,
teamleder Katja Goodhew og fuldmægtig Anders Kroman Liin, alle Miljø- og
Fødevareministeriet, ved mail af den 30. september 2020 kl. 23.19.
Af det udsendte ”Beslutningsnotat til møde i regeringens COVID-udvalg til
fredag den 2. oktober 2020” fremgår bl.a.:
”…
5.3.2. Dansk Veterinær Konsortiums vurdering
…
Den 29. september udarbejdede Dansk Veterinær Konsortium en ny
vurdering af virkemidler ved COVID-19 i mink. Det konkluderes her, at
den iværksatte overvågning og den hidtidige implementering og brug af
værnemidler ikke har forhindret introduktion af smitte til minkfarme
og tilknyttede personer i Nordjylland.
Baseret på den geografiske udbredelse af smittede minkfarme, vurderes
det at risikoen for at en besætning smittes er større, hvis besætningen
ligger tættere på smittede minkfarme end hvis den ligger længere væk
fra smittede minkfarme. Om den øgede risiko alene er relateret til det
humane smittetryk blandt personer relateret til mink er endnu uvist,
da det ikke har været muligt at udpege andre risikofaktorer, der driver
spredningen. Baseret på de første 20 smittede farme er afstanden mel-
lem en smittet farm til nærmest smittede minkfarm beregnet med en
medianværdi på 1,06 km (7,8 km ved 95-percentil). Der er usikkerhed
forbundet med denne vurdering, da den ikke tager højde for rækkeføl-
gen af de smittede farme.
…
Dansk Veterinær Konsortium vurderer, at aflivning af omkringliggen-
de besætninger vil reducere antallet af mulige besætninger, der kan
smittes. Det vil nedsætte risikoen for yderligere mutationer, men kan
1093
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
sandsynligvis ikke forhindre nye introduktioner til de tilbageværende
minkbesætninger. Kriterier til udvælgelse af hvilke omkringliggende
besætninger, der bør aflives er behæftet med stor usikkerhed, på grund
af den manglende påvisning af risikofaktorer. Baseret på den geogra-
fiske udbredelse af de indtil nu smittede farme vurderes det dog, at
afstand er det mest valide kriterium.
Dansk Veterinær Konsortium bemærker i samme rapport, at der er
indtil nu ingen erfaringer med præventiv nedslagning i forbindelse
med COVID-19 i mink. En lignende strategi har tidligere været brugt i
forbindelse med andre smitsomme husdyrssygdomme for andre dyre-
arter. I de tilfælde har der dog ikke eksisteret et humant virus reservoir.
…
7. Juridisk grundlag og mulig fremtidig håndtering
I juli 2020 udsteder Fødevarestyrelsen bekendtgørelse 1172 af 17. juli
2020 om COVID-19 hos pelsdyr.
Bekendtgørelsen blev primært udstedt både for at hindre smitte fra
minkbesætninger til det omgivende samfund, og for at forebygge smitte
til andre minkbesætninger. Med bekendtgørelsen er der fastsat krav
om overvågning, udarbejdelse af smittebeskyttelsesplaner, herunder
adgangsbegrænsning til besætningerne og brug af værnemidler i den
daglige drift af besætningerne.
COVID-19 i mink er en liste 1 og liste 3-sygdom, jf. listebekendtgørel-
sen
9
.
Som overordnet hjemmel til at aflive dyr, herunder inden for et område
omkring et udbrudssted, kan § 30 i lov om hold af dyr
10
finde direkte
anvendelse. Udgangspunktet er dog, at der fastsættes regler ved be-
kendtgørelse.
Der skal foreligge en veterinærfaglig begrundelse og en proportionali-
tetsvurdering for at bringe disse tiltag i spil frem for andre og mindre
indgribende foranstaltninger, jf. retssikkerhedslovens
11
§2.
1094
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
7.1. Vurdering af det veterinærfaglige grundlag
De første tre minkfarme, der blev konstateret med COVID-19 i juni
2020, blev aflivet med hjemmel i § 30 af forsigtighedshensyn. Efter-
følgende blev det vurderet, at der ikke var veterinærfagligt belæg for
at slå dyrene ned bl.a. pga. milde symptomer hos dyrene og indførelse
af brug af værnemidler og systematisk test af dyrene.
Sundhedsmyndighederne udtrykker imidlertid fortsat bekymring for
udviklingen i antallet af smittede minkfarme og risikoen for den huma-
ne smitte og har derfor bedt Fødevarestyrelsen tage stilling til, om der i
stedet kan overvejes en strategi med at aflive smittede minkbesætninger
og besætninger inden for en beskyttelseszone, som det fx er praksis
at gøre ved højpatogen fugleinfluenza eller andre af de smitsomme
husdyrsygdomme.
Ud fra risikovurderinger i de foreliggende besvarelser fra Dansk Veteri-
nær Konsortium og Statens Serum Institut fra 18. september 2020 om
virus-mutationer og virkemidlers effektivitet, har der efter Fødevare-
styrelens vurdering ikke hidtil været et veterinærfagligt tilstrækkeligt
grundlag for at anvende så indgribende tiltag som at indføre zoner
og aflive mink. For at indføre et sådanne tiltag, der ikke fuldt ud kan
baseres på den veterinærfaglige viden, bør der være et fagligt-viden-
skabeligt grundlag for, at der er væsentlig risiko for folkesundheden
ved at lade minkbesætningerne gennemleve sygdommen frem for at
aflive dem. Der blev den 25. september 2020 indsendt notat til depar-
tementet herom.
Dansk Veterinær Konsortium konkluderer på grundlag af den seneste
udvikling i udtalelse af 29. september 2020 om effekt af strategi og vir-
kemidler ved COVID-19 i mink, at den iværksatte overvågning og den
hidtidige implementering og brug af værnemidler ikke har forhindret
introduktion af smitte til minkfarme og tilknyttede personer i Nord-
jylland. Derudover udtaler de, at aflivning af omkringliggende besæt-
ninger vil reducere antallet af mulige besætninger, der kan smittes. Det
vil nedsætte risikoen for yderligere mutationer, men kan sandsynligvis
ikke forhindre reintroduktioner til de tilbageværende minkbesætnin-
ger. De skriver videre, at kriterier til udvælgelse af hvilke omkringlig-
gende besætninger, der bør aflives, er behæftet med stor usikkerhed på
1095
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
grund af den manglende påvisning af risikofaktorer, men baseret på den
geografiske udbredelse af de indtil nu smittede farme vurderes det dog,
at afstand er det mest relevante kriterium. Med hensyn til de smittede
besætninger påpeges det i udtalelsen, at en aflivning må vurderes at
have en begrænset effekt, men at den må forventes at være større jo
tidligere i smitteforløbet, aflivningen iværksættes.
Ved vurderingen af, om nedslagning skal iværksættes, skal der lægges
vægt på, om en effektiv bekæmpelse af sygdommen kan finde sted på
andre måder, fx ved isolation af de angrebne dyr, eller andre smitte-
forebyggende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der endvidere
lægges vægt på, om nedslagning er nødvendig for at beskytte menne-
sker for smitte eller for at bevare en dyrebestand. Det har i praksis ikke
været muligt at sikre, at virus fra mink ikke smitter til det omgivende
samfund.
Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at en proportionalitetsvurdering
bør foretages ved at sammenholde den konkrete risiko for smitte fra
dyr til mennesker (herunder mutation af virus og herved risikoen for,
at en vaccine ikke vil være effektiv) og det virkemiddel, som anses for
mest effektivt i forhold til målet.
I lovbemærkningerne til § 30 i lov om hold af dyr, fremgår det, at
ministeren kan påbyde nedslagning af dyr som er smittede eller mis-
tænkt smittede. Nedslagning kan endvidere ske i et område omkring
et udbrudssted, uanset at dyrene i området ikke er konstateret, eller
konkret mistænkt for at være smittet med den pågældende sygdom.
12
På baggrund af Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. septem-
ber 2020 og Sundhedsstyrelsens notat af 24. september, hvor der anfø-
res at nye mutationer kan udgøre en væsentlig fare for folkesundheden,
er det Fødevarestyrelsens vurdering, at der er hjemmel til at aflive de
smittede mink, herunder også raske mink i de omkringliggende zoner.
Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af de ovennævnte udtalelser
at nedslagningen er proportionel, herunder at Fødevarestyrelsen lige-
ledes har forsøgt sig med mindre indgribende foranstaltninger, som de
virkemidler, der allerede er igangsat, jf. afsnit om initiativer til smitte-
spredning mellem mink og mennesker.
1096
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Såvel risikoen for mutation som det, at det i praksis ikke har vist sig
muligt at hindre smittespredning fra minkfarme til det omgivende sam-
fund, bl.a. da dyrene nødvendigvis skal passes af mennesker, betyder, at
fastholdelse af den nuværende ikke-aflivningsstrategi bør genovervejes.
Denne præventive nedslagning foretages på baggrund af et forsigtig-
hedshensyn, da der dels er tale om en helt særlig situation, hvor der
ikke er den tilstrækkelige viden og erfaring omkring bekæmpelsen af
COVID-19 og hvordan smitten med COVID spredes mellem mennesker
og mink, hvor det har vist sig at de hidtil gennemførte tiltag ikke har
givet den ønskede effekt. I lyset af Dansk Veterinær Konsortiums udta-
lelse af 29. september 2020, og den bekymring som Sundhedsmyndig-
hederne har udtrykt for udviklingen i antallet af smittede minkfarme,
er det Fødevarestyrelsens vurdering, at der er tilvejebragt et fagligt og
juridisk grundlag, til at foretage en eliminering af det reservoir der er i
minkbesætningerne ved en præventiv nedslagning af de smittede mink-
besætninger, samt de nærliggende besætninger omkring de smittede.
Da bekendtgørelse om covid-19 i pelsdyr ikke på nuværende tidspunkt
indeholder hjemmel til aflivning af dyr, er det bestemmelsen i § 30 i
lov om hold af dyr der skal anvendes direkte. Alternativt skal der gen-
nemføres en ændring af bekendtgørelsen.
7.2. Erstatning
Ved nedslagning i medfør af § 30 i lov om hold af dyr er det offentlige
forpligtet til at udbetale erstatning for de aflivede mink. Erstatning
vil ske i medfør af erstatningsbekendtgørelsen
13
fordi der er tale om
sygdomsbekæmpelse og forebyggelse. § 1 regulerer bekendtgørelsens
anvendelsesområde, som er
”udbetaling af erstatning i forbindelse med
påbud om aflivning, fjernelse eller slagtning af dyr og ved påbud om de-
struktion, tilintetgørelse eller bortskaffelse af foder, æg, mælk og lignende
produkter.”
Videre regulerer § 3, at der er tale om aflivning
” som led i offentlig
sygdomsbekæmpelse, jf. § 30 i lov om hold af dyr...”.
Erstatningsbekendt-
gørelsen har endvidere hjemmel i lovens § 56, stk. 2-4.
1097
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0516.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
I lovbemærkningerne til § 56, fremgår det, at dyr der slås ned som led
i offentlig bekæmpelse af sygdomme, erstattes efter en vurdering, hvor
der ikke tages hensyn til den sygdom, som var anledning til nedslag-
ningen. Det fremgår ydermere, at der ved forebyggende nedslagning af
dyr i et område omkring et udbrudssted skal ydes fuld erstatning for
dyrene og fuld erstatning for driftstab, da der i denne situation reelt er
tale om ekspropriation.
14
Bekendtgørelse nr. 1171 af 17. juli 2020 om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af
dyr og anmeldepligt af sygdommene.
10
Lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020 om hold af dyr.
11
Bekendtgørelse af lov nr. 1121 af 12. november 2019, om retssikkerhed ved forvaltningens an-
vendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
12
Speciel bemærkning til § 30, 2003/1 LSF 100, Forslag til lov om hold af dyr.
13
Bekendtgørelse nr. 1323 af 26. november 2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og
forebyggelse af husdyrsygdomme.
14
Speciel bemærkning til § 56, 2003/1 LSF 100, Forslag til lov om hold af dyr
9
…”
9.2.2.22.3. Arbejdet i Statsministeriet
Chefkonsulent Johan Zilmer-Bülow, Statsministeriet, sendte ved mail af 1.
oktober 2020 kl. 20.08 til departementsråd Pelle Pape og departementsråd
Christian Liebing, begge Statsministeriet, sine noter fra CU-mødet den 1. ok-
tober 2020, som indeholdt et afsnit om mink:
”…
7. Mink
- Løsning tiltrådt. Vurderes proportionalt og nødvendigt. SSI meget
bekymret og noget, som skal følges tæt. Mutationer hos mink kan i
værste fald påvirke mulighed for at vaccinerer effektivt.
- EM og FM vil se på, hvordan man kan støtte de berørte farme mv.
med at komme i gang med anden produktion. EM bemærkede, at det
måske alligevel var et spørgsmål om tid, før branchen helt forsvandt.
Umiddelbart ville tiltagene dog i første omgang ikke påvirke ledighe-
den væsentligt. En stor del af arbejdskraften kom fra udlandet og var
sæsonbetonet.
1098
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0517.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
- Muligt at sagen lige runder ØU igen henset til udgifterne (stod lidt
uklart). FM bakkede dog også op om løsningen
…”
Chefkonsulent Johan Zilmer-Bülow, Statsministeriet, har herom forklaret
149
,
at det var det, som han mindes blev drøftet. Der var udarbejdet en risiko-
vurdering til brug for sagen. Statens Serum Institut deltog i mødet og ud-
trykte bekymring. Han husker ikke, at der blev drøftet noget om hjemmel.
Der havde været et ØU-møde dagen før. Han ved ikke, hvem der deltog fra
Statsministeriet i det møde, men det vil typisk være Christian Liebing eller
Barbara Bertelsen. Om CU-mødet den 1. oktober 2020 har han forklaret, at
ham bekendt bliver materiale til CU-møder ikke forelagt Statsministeriet in-
den udsendelse. Forevist Søs Schack Nielsens mail sendt den 1. oktober 2020
kl. 12.05, som var vedhæftet materiale til CU-mødet den 1. oktober 2020,
og som blev sendt til flere medarbejdere i Statsministeriet, herunder blandt
andre Pelle Pape og ham, har han forklaret, at Statsministeriet får tilsendt
alt materiale til CU-møderne, idet Statsministeriet deltager som observatør i
CU-møderne. Han deltog i mødet den 1. oktober 2020, og han har også deltaget
i enkelte andre CU-møder. Statsministeriet har således adgang til materialet.
Han nåede ikke at læse materialet til mødet den 1. oktober 2020, da materi-
alet blev udsendt sent. Om CU-møderne generelt forklarede han, at han som
observatør overværer drøftelser på CU-møder, og bagefter afrapporterer han
til Pelle Pape. Hvis der kommer noget frem på møderne, som angår udenrigs-
politik, sker afrapportering til departementsråd Jean Ellermann-Kingombe.
Det er sundhedsminister Magnus Heunicke, som er formand for udvalget,
og det er ham, som er mødeleder. Helt generelt bliver der på CU-møderne
forelagt forskellige sager og forslag til sagernes mulige løsning. Den indstil-
lede løsning drøftes. Formatets indhold afhænger af sagens indhold. Nogle
sager og punkter er alene til orientering. Forevist det til brug for CU-mødet
den 1. oktober 2020 udarbejdede cover dateret den 1. oktober: ”Håndtering
af coronasmitte i mink”, og generelt forespurgt til betydningen af kantede
parenteser i et covers ”hoved”, har han forklaret, at en kantet parentes bety-
der, at et coveret ikke er clearet i det pågældende ministerium. Clearing eller
manglende clearing var ikke noget, som generelt blev bemærket eller taget op
på CU-møderne, men han ville bemærke, hvis alle ministerier stod i kantede
149 Forklaringsdokumentet side 258ff og 269f
1099
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0518.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
parenteser, da coveret i så fald ikke var clearet nogen steder. Han mindes ikke,
at han læste det pågældende cover inden mødet. Han husker mødet således,
at der var en præsentation af sagen, herunder om udvikling af smitte i mink.
Der blev udtrykt bekymring fra sundhedsmyndighedernes side. Der var en
bredere drøftelse af minkerhvervet generelt, herunder også noget om økono-
mi. CU tiltrådte indstillingen i coveret om zoner. Han mindes ikke, at der var
drøftelse af sætningen om teknisk afklaring af lovgrundlag for det tilfælde, at
der måtte blive truffet beslutning om aflivning af alle minkbesætninger. Han
deltog i mødet via telefon uden billede. Han mindes, at fødevareministeren og
sundhedsministeren samt dennes departementschef Per Okkels deltog. Han
mindes ikke, om departementschef Henrik Studsgaard deltog. Han sammen-
fattede sine noter i en mail og sendte dem til Pelle Pape og Christian Liebing.
Han mindes ikke, at det gav anledning til spørgsmål hverken fra Pelle Pape
eller Christian Liebing. Forevist sin mail af 13. november 2020 til kolleger i
Statsministeriet vedhæftet en tidslinje dateret den 13. november 2020, hvoraf
fremgår, at minksagen ikke blev behandlet på CU-mødet den 1. oktober 2020,
har han forklaret, at tidslinjen indeholder en fejl, idet Statsministeriet rent
faktisk deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020. Det er et udkast og et internt
arbejdsdokument.
Departementschef Barbara Bertelsen, Statsministeriet, har forevist den af Jo-
han Philip Zilmer-Bülow udarbejdede tidslinje over forløbet, hvoraf fremgår, at
Statsministeriet ikke deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020, forklaret bl.a.
150
,
at hun ikke har udarbejdet tidslinjen. Det var Johan Philip Zilmer-Bülow, som
deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020, og det er også Zilmer-Bülow, som har
udarbejdet referat fra mødet, og hun henleder kommissionens opmærksom
på referatet. Hun modtog ikke mailen med referatet, men hun har helt givet
hørt om CU-mødet, enten fra Pelle Pape, Henrik Studsgaard eller Per Okkels.
Alle kræfter blev sat ind på at få udmøntet strategien i forlængelse af ØU-mø-
det. Forevist ministersekretær Søs Schack Nielsens mail sendt den 1. oktober
2020 kl. 12.05 omhandlende materiale til CU samme dag kl. 14.00, som var
vedhæftet cover: ”Håndtering af coronasmitte i mink” dateret den 1. oktober
2020, hvoraf fremgår, at aflivning af alle mink ville kræve ændret lovgivning,
har hun forklaret, at hun ikke blev orienteret om materialet, men det ville også
være usædvanligt. Hun hørte om eksekveringen. Hun deltager som udgangs-
150 Forklaringsdokumentet side 1107ff
1100
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0519.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
punkt ikke i CU-møder; hun har nok kun deltaget i samlet fem CU-møder. Det
plejer at være enten Pelle Pape eller Jean Ellermann-Kingombe, som deltager
i CU-møder. Det skyldtes nok den forestående åbning af Folketinget, at det
var Johan Philip Zilmer-Bülow, som deltog. Hun så ikke materialet og hørte
heller ikke noget om hjemmelsovervejelser fra Johan Philip Zilmer-Bülow
eller Pelle Pape den 1. oktober 2020. Der var heller intet om hjemmel i Johan
Philip Zilmer-Bülows referat. Hun tvivler på, om Pelle Pape overhovedet læste
bilaget, da han ikke deltog i CU-mødet. Det er ikke fysisk muligt at nå at læse
materiale til møder, som man ikke deltager i. Statsministeriet er et meget lille
ministerium, og Statsministeriet skal kunne forlade sig på, at fagministerierne
foretager den fornødne afklaring af tvivlsspørgsmål.
Statsminister Mette Frederiksen har om CU-mødet den 1. oktober 2020 for-
klaret
151
, at hun ikke mener, at hun fik en specifik tilbagemelding om forløbet
af CU-mødet dagen efter den 1. oktober 2020, men hun blev orienteret om
etablering zoner mv. Mink fyldte meget i regeringen på det tidspunkt. Hun
ved, at der er en sammenhæng mellem mødet den 30. september 2020 og
mødet den 1. oktober 2020. Forespurgt, om hun den 1. oktober 2020 hav-
de dannet sig et indtryk af, hvordan man skulle bekæmpe smitten i mink,
svarede hun, at det havde hun ikke. Hun kan heller ikke forestille sig, at
Barbara Bertelsen havde gjort sig overvejelser herom. Hun har ikke drøftet
muligheder for bekæmpelse af smitte blandt mink med Barbara Bertelsen.
Hun kan ikke forestille sig, at der har været drøftelser om aflivningsmetoder
mv. i Statsministeriet. Statsministeriets opmærksomhed var på den generelt
stigende covid-19-smitte blandt mennesker. Smitten blandt minkene ”lagde
sig oven på” de udfordringer, som der i forvejen var. ”Vi var bekymrede. Vi
var i arbejdstøjet dag og nat”. Hun havde imidlertid ikke overvejelser om
nedslagning om alle mink på det tidspunkt.
Departementsråd Pelle Pape, Statsministeriet, har forklaret
152
, at han ikke del-
tog i CU-mødet den 1. oktober 2020, da han var forhindret heri. Statsmini-
steriet deltager som observatør i alle koordinerende regeringsudvalg bortset
fra ved møder i de udvalg, hvor statsministeren sidder for bordenden. Her
er deres rolle at støtte statsministeren. Forevist mailen af 1. oktober 2020 kl.
20.08 med ”Noter fra møde i CU dd” har han forklaret, at en chefkonsulent,
151 Forklaringsdokumentet side 101
152 Forklaringsdokumentet side 1427f
1101
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0520.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
som havde deltaget i mødet, typisk ville give en tilbagemelding herfra. Han
modtog materialet til CU-mødet kort før mødestart. Han læste ikke materialet
før mødet, og han læste det heller ikke efterfølgende. Han vil normalt ikke
læse mødemateriale til møder, som han ikke deltager i. Det var ressortmini-
sterierne, der arbejdede med sagerne og bragte dem ind i udvalgene og fulgte
op. Når en ressortminister havde truffet en beslutning, som der var enighed
om, skulle den videre i systemet.
Stabschef Martin Justesen, Statsministeriet, har forklaret
153
, at han ikke var
involveret i forberedelsen af ØU- og CU-sager i september og oktober 2020.
Han har muligvis fået tilsendt noget materiale til orientering. Han mener ikke,
at han var involveret i udarbejdelsen af kommissoriet for CU, og han mener
ikke, at han var involveret i oprettelsen af CU. I løbet af oktober 2020 blev han
bekendt med, at mink i zone 1 og 2 blev aflivet, da det affødte en diskussion af
kompensationsordningen til de berørte minkavlere. Det var Søren Andersen,
der gjorde ham opmærksom på, at mink i zone 1 og 2 blev aflivet. I slutningen
af oktober 2020 sendte Venstre et brev til Mette Frederiksen om, at de var
bekymrede for minkbranchen. Han blev på den måde klar over, at der havde
været problemer med at inddæmme coronasmitten på minkfarmene.
9.2.2.22.4. Arbejdet i Finansministeriet
Der var den 30. september 2020 og 1. oktober 2020 en mailkorrespondance
mellem blandt andre Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet og
Finansministeriet om det fælles cover til CU-mødet den 1. oktober 2020, her-
under om proceduren i forhold til at sikre det fornødne lovgrundlag. Denne
mailkorrespondance er omtalt nærmere nedenfor i afsnit 9.2.2.22.8.
Den 30. september 2020 om aftenen var der en mailkorrespondance internt i
Finansministeriet i anledning af, at fuldmægtig Anders Kroman Liin, Miljø- og
Fødevareministeriet, ved mail af samme dag kl. 18.16 fremsendte udkast til
en regeringssag. Fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, Finansministeriet,
sendte ved mail af 30. september 2020 kl. 21.16 til souschef Asbjørn Brink,
ligeledes Finansministeriet, dokument dateret den 20. september 2020: ”Bilag
2 – Omkostninger ved opstillede scenarier”, hvori der redegøres for omkost-
ninger mv. ved scenarie 3, som omhandler aflivning af alle danske minkbe-
153 Forklaringsdokumentet side 1321
1102
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0521.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
sætninger. Det fremgår af dokumentet, at der efter gældende regler i lov om
hold af dyr ikke var hjemmel hertil. Dokumentet blev ikke sendt med ud som
fælles materiale til CU-mødet den 1. oktober 2020.
Senere på aftenen den 30. september 2020 var der en mailkorrespondance
mellem Casper Mondrup Dahlmann og Asbjørn Brink om, at det af coveret
måske skulle fremgå, at den udvidede model med aflivning af alle mink sand-
synligvis ville kræve lovændringer.
Den 1. oktober 2020 om natten kl. 01.05 fremsendte Asbjørn Brink til afde-
lingschef Martin Ulrik Jensen materialet til brug for CU-mødet den 1. oktober
2020. Mailen var vedhæftet internt notat, coveret samt et af bilagene hertil.
Det fremgår af det interne notat:
”Notat
30. september
KGE
Håndtering af COVID-19-smitte i minkbesætninger
Frist
Sagen skal godkendes senest torsdag d. 1. oktober mhp. udsendelse til
FCU samme dag.
Opmærksomhedspunkter
Sagen følger i forlængelse af ØU-drøftelse d. 30. september, hvor der
blev lagt op til formel godkendelse af en række styrkede tiltag til ind-
dæmning af smitte blandt mink.
Det vurderes dog, at de faglige myndigheders anbefalinger ikke følges
i tilstrækkeligt omfang i erhvervet. Bl.a. derfor er smitten blandt mink
steget yderligere. Pr. 30. september er 37 minkbesætninger smittede
og yderligere 17 besætninger er under mistanke for smitte. I lyset af
stigningen i smitten samt særligt risikoen for mutationer, vurderes
behov for at drøfte iværksættelse af mere vidtgående tiltag.
1103
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Der lægges på den baggrund op til at iværksætte aflivning af alle mink-
besætninger der 1) er
konstateret
COVID-19 smittede, 2) er under
mis-
tanke
for COVID-19 smitte og 3) ligger inden for en radius af [5] km
fra en smittet eller smittemistænkt besætning. Det svarer til i alt 95
besætninger med ca. 635.000 dyr. Omkostninger til aflivning, rengøring
mv. skønnes til ca. 0,4 mia. kr., idet skøn for omkostninger til aflivning
i bufferzonen udestår.
Såfremt smitten udvikler sig yderligere kan aflivning af
alle
mink i
Danmark overvejes.
Det skønnes, at de samlede omkostninger hertil beløber sig til min. 7
mia. kr. (før pelsning) og 5 mia. kr. (efter pelsning).
Handling og indstilling
Det
indstilles
at sagen godkendes.”
Den 1. oktober 2020 kl. 08.17 fremkom afdelingschef Martin Ulrik Jensen
med bemærkninger til det af Asbjørn Brink fremsendte.
Der var endvidere den 30. september 2020 og 1. oktober 2020 en mailkorre-
spondance mellem blandt andre medarbejdere i Miljø- og Fødevareministeriet,
Sundhedsministeriet og Finansministeriet om proceduren i forhold til at sikre
det fornødne lovgrundlag. Denne mailkorrespondance er gengivet nedenfor
i afsnit 9.2.2.22.8.
Martin Ulrik Jensen havde i det udsendte fælles cover: ”Håndtering af coro-
nasmitte i mink” indsat kommentarer om, hvorvidt Miljø- og Fødevaremini-
steriet skulle igangsætte forberedelse af lovgivning, som følge af Miljø- og
Fødevareministeriets vurdering af, at aflivning af alle mink vil forudsætte
ændret lovgivning på området:
”…
Kommenterede [MUJ2]: Spørgsmål til MFVM: Skulle man skrive ind
i sagen, at I begynder at forberede en sådan lovgivning? Fx under ind-
stillingen
…”
1104
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Af den endelige håndakt til departementschefen i Finansministeriet til brug
for CU-mødet den 1. oktober 2020 fremgår:
”Håndakt
til CU d. 1. oktober
1. oktober 2020
KGE/CAMOD
Håndtering af corona-smitte i mink
Sagen præsenteres af MFVM og SUM
Sagens kerne /baggrund
Sagen følger i forlængelse af ØU-drøftelse d. 30. september, hvor der
blev lagt op til formel godkendelse af en række styrkede tiltag til ind-
dæmning af smitte blandt mink. Det vurderes dog, at de faglige myndig-
heders anbefalinger ikke efterleves i tilstrækkeligt omfang i erhvervet.
Bl.a. derfor er smitten blandt mink steget yderligere. Pr. 30. september
er 37 minkbesætninger smittede og yderligere 17 besætninger er under
mistanke for smitte. I lyset af stigningen i smitten samt særligt risiko-
en for mutationer, vurderes behov for at drøfte iværksættelse af mere
vidtgående tiltag.
Der lægges på den baggrund op til at iværksætte aflivning af alle mink-
besætninger der 1) er
konstateret
COVID-19 smittede, 2) er under
mis-
tanke
for COVID-19 smitte og 3) ligger inden for en radius af [7,8] km
fra en smittet eller smittemistænkt besætning. Det svarer til i alt 95
besætninger med ca. 635.000 dyr. Omkostninger til aflivning, rengøring
mv. skønnes til ca. 0,4 mia. kr., idet skøn for omkostninger til aflivning
i bufferzonen udestår.
Efter det oplyste var der på ØU en efterspørgsel efter en klar anbe-
faling fra de faglige myndigheder. Hverken fødevare/veterinær- eller
sundhedsmyndighederne anbefaler entydigt aflivning. I sagen skrives
derfor, at tiltaget anbefales på baggrund af de faglige myndigheders
risikovurdering.
Det bemærkes, at der lægges op til overveje etablering af et erhvervs-
fremmeinitiativ målrettet sektoren i de berørte områder som f.eks. kan
indebære opkvalificering og omskoling. Initiativet kan f.eks. finansieres
1105
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0524.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
via de ekstraordinære strukturfondsmidler, som Danmark står til at
modtage via EU’s genopretningsfacilitet.
Hovedbudskaber
∙ Det er en meget alvorlig sag vi står med her. Vigtigt, at vi læner os
op af de faglige myndigheders vurderinger og anbefalinger.
∙ Det anbefalede tiltag er vidtgående og kan have stor betydning for
en branche, hvor DK har en førerposition.
∙ Hvis MFVM og SUM vurderer, at risikovurderingen berettiger, at vi
tager det skridt, så støtter FM op om det.
Udfald af drøftelse (samt mulig konklusion)
Sagen tiltrædes. Det overvejes, om sagen formelt skal sendes i skriftlig
haste-ØU, givet de betydelige økonomiske konsekvenser.”
Finansminister Nicolai Wammen har forklaret
154
, at han ikke deltog i CU-mø-
det den 1. oktober 2020, og han så ikke materialet til mødet. Det var hans
departementschef, som deltog. Han deltager ikke selv i CU-møder og var i
øvrigt i Folketingets Europaudvalg den dag. Han fik en tilbagemelding fra
sin departementschef i form af en sms om, hvad der var blevet diskuteret
og besluttet på mødet, herunder at den økonomiske ramme forbundet med
zonerne, som havde været på ca. 9,8 mio. kr. på mødet dagen forinden, nu var
oppe på en økonomi på ca. 500 mio. kr. Hans departementschef havde sagt på
mødet, at det var enten finansministeren eller ØU, som måtte træffe beslut-
ning herom. Han gav grønt lys hertil. Det var i tråd med hans udmeldinger
på mødet den 30. september 2020. Han modtog en sms fra Peter Stensgaard
Mørch om det, der var foregået på CU. Peter Stensgaard Mørch skrev bl.a.,
at de nu var oppe på ca. 500 mio. kr. i erstatninger, samt at der var et ønske
om at komme hurtigt i gang, hvorfor Peter Stensgaard Mørch lagde op til, at
der ikke skulle være en egentlig ØU-behandling af sagen, men at ØU skulle
orienteres skriftligt. Han (Nicolai Wammen) vurderede i lighed med Peter
Stensgaard Mørch, at henset til, at sagen havde været på ØU dagen før, og der
var givet et opdrag til CU, så var det i orden at give grønt lys til de 500 mio.
kr., og ØU skulle orienteres herom. Han talte løbende med Peter Stensgaard
Mørch. Det var én blandt nok 20 beslutninger truffet den dag. Forevist cover
154 Forklaringsdokumentet side 836ff
1106
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
til CU-mødet: ”Håndtering af coronasmitte i mink” dateret den 1. oktober 2020
har han forklaret, at der var tre elementer i ØU-mødet den 30. september 2020;
Dels blev det indstillede besluttet og sat i værk, og det var relativt milde tiltag.
Dels var der en diskussion af at slå nogle mink ned og lave zoner, og det blev
besluttet, at man skulle forholde sig hertil så hurtigt som muligt og allerede
næste dag. Dels blev det besluttet, at der skulle laves en beskrivelse af værktøj
til alle scenarier. Det, der er beskrevet i de viste cover, indeholder elementer af
det, som skulle med i værktøjskassen, men coveret indeholder ikke et katalog
over, hvad man skulle gøre i forskellige situationer. Han opfattede det som, at
man havde taget skridt i retning af at lave det arbejde, som var besluttet på
ØU, men han opfattede ikke sagen som en afslutning på arbejdet. Forevist den
i Finansministeriet udarbejdede håndakt til departementschefen til brug for
CU den 1. oktober 2020 har han forklaret, at håndakten afspejler, at der på
ØU-mødet den 30. november 2020 har været et ønske om, at der kan træffes
beslutninger i forhold til zoner og nedslag af mink, og også at der på mødet
har været et klart ønske om at få en så præcis sundhedsfaglig vurdering som
mulig. Han går ud fra, at det også var baggrunden for, at Kåre Mølbak deltog
på CU-mødet den 1. oktober 2020. Det anførte dækkede ikke den fulde del
fra ØU-mødet om at få afdækket alle scenarier, men der var heller ikke en
forventning om, at værktøjskassen var klar dagen efter. Der var ikke noget
mærkeligt i, at finansministeriets departementschef ikke blev inddraget i det
arbejde, som skulle udføres i de to fagministerier, ligesom der heller ikke var
noget mærkeligt i, at det ikke stod i håndakten, hvad der var besluttet at iværk-
sætte i forhold til de to fagministerier. Forevist intern mailkorrespondance i
Finansministeriet af 18. november 2020, hvori Annemarie Lauritsens sendte
et udkast til et svar fra ministeren:
”…
Til: Mads Brandstrup …, Annemarie Lauritsen …
Cc: Kent Harnisch …, Kristoffer Krohn Schaldemose …
Fra: Søren Langelund …
Titel: Ang: SV: SV: Kommentar fra ministeren på manglende lovhjem-
mel
Sendt: 18-11-2020 19:03
FMn overvejer og giver lyd, hvis han vil ha det ud.
…
1107
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Fra: Mads Brandstrup …
Dato: 18. november 2020 kl. 18.33.32 CET
Til: Annemarie Lauritsen …, Søren Langelund …
Cc: Kent Harnisch …, Kristoffer Krohn Schaldemose …
Emne: SV: SV: Kommentar fra ministeren på manglende lovhjemmel
Enig. Lad os få FMn til at godkende nu her
…
Fra:
Annemarie Lauritsen …
Sendt:
18. november 2020 16:51
Til:
Søren Langelund …
Cc:
Mads Brandstrup …; Kent Harnisch …; Kristoffer Krohn Schalde-
mose …
Emne:
SV: SV: Kommentar fra ministeren på manglende lovhjemmel
Forslag til svar:
Finansministeren deltog ikke i CU- mødet den 1. Oktober.
Baggrund for svarforslag:
FM’n kan ikke holdes ansvarlig for, at der i ét regeringsudvalg har været
behandlet en sag 1. Oktober. Han har ikke ansvar for, eller kendskab til,
hvilke juridiske afklaringer, der er foregået siden 1.oktober.
Finansministeren har desuden ikke været forelagt sagen, som ikke er
clearet i FM’et.
Finansministeren eller Finansministeriet deltager i en række centrale
regeringsudvalg, og har en koordinerende rolle, men det er ikke Finans-
ministeriets ressort at vurdere hjemmelsspørgsmål på ressortområder,
uagtet at det kan indgå i de sager, der behandles i regeringsudvalg,
hvor Finansministeriet deltager. Finansministeriet har ressort for ud-
giftspolitik og de offentlige finanser. Ift. CU er det SUM’et og JM’et, der
sekretariatsbetjener udvalget.
…”
har han forklaret, at han erindrer, at der var pressehenvendelser om mødet
den 1. oktober 2020. I de første presseforlydender stod der, at han havde
1108
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0527.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
deltaget i det pågældende møde, hvilket han ikke havde. Han opfatter mail-
korrespondancen således, at det var et forsøg på at komme med et udkast til,
hvad de kunne svare på pressehenvendelserne. Søren Langelund, som var
pressemedarbejder i Finansministeriet, spurgte, om man skulle gå aktivt ud
og kommentere på det. Han kan ikke huske, om man bare gik ud med det la-
koniske svar om, at han ikke var til stede på mødet den 1. oktober 2020, eller
om der også var en ledsagende tekst. Forevist ministersekretær Lykke Felds
interne mail sendt til kolleger i Miljø- og Fødevareministeriet omhandlende
noter fra afrapportering fra CU:
”…
Til: Anders Kroman Liin …, Paolo Drostby , Tejs Binderup , Ask Ly-
no-Hansen , Søren Andersen , Bjarke Kamstrup , Katja Brandt Ander-
sen , Katja Goodhew , Lars Lindholm Nielsen
Fra: Lykke Feld …
Titel: Noter fra afrapportering fra CU
Sendt: 01-10-2020 16:03
Bilag: Aktinformation.txt;
Afrapportering fra CU (vejledende noter – planen kan være blevet ju-
steret!!!). Kun til internt brug i DEP
- Indstillingen er tiltrådt
- FM’eren har godkendt
- Forholdene for østarbejdere på minkfarmene under pelsningen, skal
undersøges. Der skal desuden sættes et testregime for pelsningen.
- Kåre Mølbak bekræftede, at dette er den fornuftige løsning nu og her.
- Pressemøde kl. 18 er tiltrådt
Proces:
- F&V skal konsolidere tallene for tabt beskæftigelse på de farme, der
skal slås ned og opdatere beredskab med Q&A.
- Søren skal orienterer LF, FUR, + Kommuner: brønderslev, jammerbugt,
hjørring, Læsø, frederikshavn, Kronborg og Bjarne Lausten
- Skriftlig ordførerorientering sendes 17:30
- @ min sek - Ministeren orienteres på SMS, når sagen ligger hos mi-
nisteren.
1109
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0528.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
- Hanne Larsen skal deltage og fortælle om praktikken. Der laves en
drejeborg
…”
har han forklaret, at der ikke var brug for, at CU skulle bekræfte en beslutning,
som der var truffet i ØU om, at der skulle ske en beskrivelse af scenarier og
laves en værktøjskasse.
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, sendte samme
dag kl. 15.52 en sms-besked til Nicolai Wammen, hvoraf fremgår:
”…
Corona udvalget har lige godkendt en indstilling fra myndighederne om
aflivning af i alt 95 minkbesætninger med ialt ca 150 ansatte. Pris ca
500 mio kr. i erstatninger. Inkluderer alle farme med kendt smitte, alle
med mistane og en forsigtighedsbuffer på 7,8 km omkring. Det bliver
ca halvdelen af Nordjyllands besætninger og ca 635.000 dyr. Kaare
Mølbak siger i mødet, at det er det helt rigtige snit. Stm har (ifølge SUM)
bedt om at CU tager beslutningen, men jeg har taget forbehold for din
(og evt ØUs) godkendelse. Helst asap – pt planlægges efter presseud-
melding kl. 18 – ige med forbehold for din godkendelse. Evm er klar til
at udtale obs på erhvervsudviklingen i området og inddrager også BM.
I indstillingen indgår endvidere, at området fortsat følges nøje og der
kommer nye indstillinger, hvis ses behov for yderligere. Jeg tænker ok til
at de kører med det kl 18 og ØU orienteres om beslutningen skriftligt?
…”
Departementschef Peter Stensgaard Mørch, Finansministeriet, har forklaret
155
,
at han deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020. Op til CU-mødet den 1. oktober
2020 blev han ikke inddraget i overvejelserne om at forberede lovgivningen.
Han havde ikke noget at gøre med sagen i perioden mellem ØU-mødet den
30. september 2020 og CU-mødet den 1. oktober 2020. De havde meget travlt
i de dage. Han fik først fik materialet til brug for CU-mødet fem minutter før
mødets start. Annemarie Lauritsen stod parat med CU-materialet, da han kom
ud fra et andet møde. Hun kørte med ham i bilen hen til CU-mødet, hvor hun
155 Forklaringsdokumentet side 961ff
1110
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
kort briefede ham om hovedlinjerne i sagen. Han nåede derfor ikke at læse
sagen forud for mødet. Under mødet kunne han kort orientere sig i bilagene.
CU-mødets bilag blev behandlet mundtligt under mødet. Det blev generelt
forventet, at mødedeltagerne havde læst materialet forud for mødet, men
da der var tale om en helt særlig situation, hvor alle havde meget travlt, var
det ikke sikkert, at dette var muligt. Det var normalt tilstrækkeligt at læse
coveret forud for CU-mødet, men det afhang af sagen. Der var en forventning
om, at ressortministeren havde kendskab til hele sagen. Man tilstræbte at få
de relevante elementer fra bilagene nævnt i coveret. Hvis bilagene ikke var
nævnt i coveret, skulle det måske slet ikke have været med i sagen. Finans-
ministeren deltog ikke. Sundhedsministeren var mødeleder. Erhvervsministe-
ren og justitsministeren og justitsministerens departementschef deltog fast
i møderne. På mødet drøftede de muligheden for at skalere indsatsen ved at
påbegynde aflivningen af smittede besætninger inden for risikozonen. Dette
lå i fin forlængelse af Statens Serum Instituts risikovurdering og af de politi-
ske drøftelser herom. Forevist bilag til CU-møde den 1. oktober 2020, hvori
det fremgår bl.a.:
”…
Løsning
…
Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående til-
tag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret
med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink,
kunne overvejes. En sådan beslutning vil dog have en væsentligt større
erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser. Det skønnes foreløbigt, at
de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger til erstatning af aflivede
mink, samt tabt værdi af bygninger og inventar, lønomkostninger og
tabte driftsomkostninger etc. vil beløbe sig til 6-11 mia. kr., afhængigt
af værdisættelsen af tabt indtjening, hvilket vil skulle afklares nærme-
re. MFVM vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret
lovgivning på området.
…
Procedure
…
1111
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0530.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om afliv-
ning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
…”
har han forklaret, at han ikke på det tidspunkt vidste, at afsnittene var indsat
af embedsmænd fra Finansministeriet. Der foregik meget sagsbehandling,
som han ikke var inddraget i. Det var fornuftigt og relevant at være forberedt.
Finansministeriet arbejdede meget med økonomiskøn, men når det gjaldt
selve lovgrundlaget, pegede de på de relevante ministerier. Han synes, at det
var beskrevet korrekt. På CU-mødet blev der præsenteret de nye løsninger, der
var lagt op til, og risikovurderingen blev drøftet. Han spurgte Kåre Mølbak
om, hvorvidt tiltagene var nødvendige og tilstrækkelige, da han ville sikre, at
der var sket den rette opfølgning fra ØU-mødet dagen før. Kåre Mølbak sva-
rede bekræftende, da Kåre Mølbak mente, at tiltagene var nødvendige under
hensyn til folkesundheden. Kåre Mølbak vurderede samtidig, at det ikke for
nuværende var nødvendigt med mere vidtgående tiltag. Hans spørgsmål til
Kåre Mølbak var også begrundet i, at han ville sikre sig mandatet til at sige
ja til tiltagene, som ved ØU-mødet dagen før var vurderet til at koste 10 mio.
kr., og som nu var vurderet til at koste en halv milliard. Dette var hans ho-
vedfokus under mødet. Han sendte under mødet sms-beskeder til Annemarie
Lauritsen, hvor han spurgte, om hun havde vendt sagen med finansministe-
ren. Hun svarede, at finansministeren var optaget, formentlig af et samråd,
men at hun havde orienteret Mathias, som var særlig rådgiver. Han mente,
grundet beløbets størrelse, ikke, at dette var tilstrækkeligt, hvorfor han skrev
en længere sms-besked til finansministeren om beslutningerne, som de var
ved at træffe under CU-mødet. Der var en stående beslutning om, at hvis der
under CU-møder blev truffet beslutninger med vidtrækkende økonomiske
konsekvenser, skulle beslutningerne viderebehandles i ØU. Han indstillede
til finansministeren, at det var tilstrækkeligt alene at orientere ØU set i lyset
af, at beslutningen lå i så naturlig forlængelse af konklusionen på drøftelsen
under ØU-mødet sammenholdt med Kåre Mølbaks vurdering af situationen
under CU-mødet.
Afdelingschef Martin Ulrik Jensen, Finansministeriet, har om CU-mødet den
1. oktober 2020 og materialet udarbejdet i forbindelse hermed samt forevist
sms-korrespondance af 30. september 2020:
1112
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0531.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
”…
Martin Ulrik Jensen kl. 22.30:
”Får i noget fra mfvm”
Asbjørn Brink kl. 22.30:
”Jeps jeps. Vi har lavet udkast til ny sag sammen med MFVM og SUM.
Vi venter pr. på beregninger af omkostninger ved aflivning i buffer-
zonen og den konkrete anbefaling fra de faglige myndigheder vedr
aflivningen”
…”
forklaret bl.a.
156
, at der henvises til den CU-sag, som var på vej. Han modtog
næste morgen udkastet til CU-sagen, og han indsatte nogle ændringsmarke-
ringer. Kontoret lavede endvidere en håndakt. Det er ikke ministeren, som
deltager i CU-mødet, men departementschefen eller Annemarie Lauritsen.
Forevist bl.a. mail af 30. september 2020 kl. 22.39:
”…
Til: Lars Engelbrecht Jensen …
Cc: Asbjørn Brink …
Fra: Martin Ulrik Jensen …
Titel: Vs: Mink
Sendt: 30-09-2020 22:39
Hej Lars
Man overvejer massemord på mink. EM spørger til relevante indsatser
på bm’s område. Er det
varslingsindsatser de tænker på ?
…”
har han forklaret, at han sendte en mail til en kontorchef, som ikke var ind-
draget i sagen og ikke kendte den, med en indflyvning på det, som sagen
handlede om og gjorde ham opmærksom på, at han skulle koncentrere sig
156 Forklaringsdokumentet side 579ff
1113
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0532.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
om varslingsindsatsen. På dette tidspunkt havde han ikke modtaget CU-sagen.
Han havde muligvis fået refereret sagen telefonisk eller på gangen. Forevist
uddrag af coveret:
”…
Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående
tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink, evt. kombineret med et
midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne
overvejes. En sådan beslutning vil dog have væsentlig en række større
alvorlige erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser. Det skønnes
foreløbigt, at de samlede omkostninger til aflivning, rengøring og kom-
pensation, samt tabt værdi af bygninger og inventar kan beløber sig til
minimum 7 mia. kr. (før pelsning) og 5 mia. kr. (efter pelsning). Dertil
kommer tabte indtjeningsmuligheder inden for en fastsat overgangs-
periode, der skal afklares nærmere. MFVM vurderer, at et sådant tiltag
forudsætter ændret lovgivning på området.
…”
med følgende kommentarer i tekstbokse:
” [MUJ1]: Pelsningssæson?”
”[MUJ2]: Spørgsmål til MFVM: Skulle man skrive ind i sagen, at I
begynder at forberede en sådan lovgivning? Fx under indstillingen.”
har han forklaret, at han fokuserede på det økonomiske. Han spurgte til pels-
ning, da han tænkte, at man ikke kunne foretage pelsning, når man ville.
Derudover spurgte han Miljø- og Fødevareministeriet, om de kunne forberede
lovgivningen. Det var ment som et kollegialt råd. Forevist sin sms af 1. oktober
2020 kl. 15.06:
”…
Martin Ulrik Jensen:
Hej Peter
1114
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0533.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Mink: har lige snakket med Mathias. Efter drøftelsen i går virker han
ok med den lille model (smittede, smittemistænkte, plus omegn). Han
synes at den store model er for vild og ”ubegrundet”)
…”,
har han forklaret, at han skrev til Peter Stensgaard Mørch. Mathias er Mathi-
as Secher, som er ministerens særlige rådgiver. Sms’en vedrørte CU-mødet.
Sms’en var med henblik på at afklare, hvad den særlige rådgiver mente, der
kunne være løsningen. ”Han” henviser til den særlige rådgiver. Han har ikke
selv vendt det med finansministeren og tror heller ikke, at Mathias Secher har
gjort det. Han husker ikke, hvorvidt han fik en tilbagemelding fra CU-mødet
den 1. oktober 2020. Det fik han formentlig. De kørte formentlig med det,
der var foreslået i indstillingen og ville følge smitten i minkfarmene tæt. Fi-
nansministeriet opfordrede ikke Miljø- og Fødevareministeriet til at afklare
hjemmelsspørgsmålet, men sagde, at de kunne overveje at se på det. De havde
i Finansministeriet ikke arbejdet med hjemmelsspørgsmålet, og, som han
husker det, fremgår det af sagen, at Sundhedsministeriet, Justitsministeriet
og Miljø- og Fødevareministeriet skulle afklare det.
Afdelingschef Kent Harnisch, Finansministeriet, har forevist bl.a. Martin Ul-
rik Jensens kommentarboks, som knytter sig til sætningen i coveret til brug
for CU-mødet den 1. oktober 2020: ”Det skønnes foreløbigt, at de samlede
omkostninger til aflivning, rengøring og kompensation, samt tabt værdi af
bygninger og inventar kan beløber sig til minimum 7 mia. kr. (før pelsning) ”:
” [MUJ1]: Pelsningssæson?]”,
samt forevist Martin Ulrik Jensens kommentarboks, som knytter sig til sæt-
ningen: ”MFVM vurderer, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning
på området”:
[MUJ2]: Spørgsmål til MFVM: Skulle man skrive ind i sagen, at I begyn-
der at forberede en sådan lovgivning? Fx under indstillingen.”,
1115
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0534.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
forklaret
157
, at han ikke var inde over Martin Ulrik Jensens kommentarer.
Kommentaren til Miljø- og Fødevareministeriet var en relevant betragtning
og flugtede med deres tidligere bemærkninger under FØU. De havde ikke
på det tidspunkt en idé om, at alle mink skulle slå ned, men som led i deres
generelle forberedelse tænkte de teoretiske skridt frem. Bemærkningerne var
ment som en serviceoplysning til de departementschefer, som skulle drøfte
sagen. Det havde ingen relevans i forhold til deres udgiftsskøn.
9.2.2.22.5. Arbejdet i Justitsministeriet
Den 30. september 2020 udarbejdede Justitsministeriet, Koordinationskon-
toret, v/Cecilie Birch ”KOMMENTERET DAGSORDEN til brug for møde i CU
den 1. oktober 2020”. ”Mink-sagen” var sat på som dagsordenspunkt nr. 7.
Dagsordenspunktet var markeret med en grøn prik, som betyder: ”Minister/
DC forventes ikke at tage ordet”. Af den kommenterede dagsorden fremgår:
”…
7) Mink-sagen
Prioritet: [grøn prik]
[Håndakt eftersendes særskilt. Sagen er først kommet på dagsordenen
sent onsdag aften, og vi har endnu ikke set den endelige sag.
SUM har dog oplyst telefonisk, at den har været på ØU onsdag – og at
indstillingen nu går på, at alle smittede mink-besætninger slås ned.]
…”
Den 1. oktober 2020 kl. 13.25 sendte fuldmægtig Cecilie Birch, Justitsmini-
steriet, Koordinationskontoret, til ministersekretær Malene Lejbach, Justits-
ministeriet, særskilt kommenteret dagsorden til brug for dagsordenspunkt 7
på CU-mødet samme dag:
Af kommenteret dagsorden fremgår:
157 Forklaringsdokumentet side 1064f
1116
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0535.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. oktober 2020
Koordinationskontoret
Cecilie Birch
2020-000-0101
1649131
KOMMENTERET DAGSORDEN
til brug for møde i CU torsdag den 1. oktober 2020
7)
Håndtering af coronasmitte i mink .....................................................2
Rød: Minister/DC skal tage ordet
Gul: Minister/DC skal være forberedt på at besvare spørgsmål til sagen
Grøn: Minister/DC forventes ikke at tage ordet
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
1117
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0536.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
7) Håndtering af coronasmitte i mink
Prioritet:
Justitsministeriet er ikke i hovedet på sagen, og miljø- og fødevareministe-
ren forventes at forelægge sagen. Ministeren forventes ikke at tage ordet.
Der skal tages stilling til, om der skal iværksættes aflivning af smittede og
mistænkte besætninger samt nabobesætninger til disse.
Siden juni 2020 er der blevet konstateret COVID-19-smitte i flere danske
minkbesætninger, samt iværksat en række tiltag fra både sundhedsmyndig-
hederne og veterinærmyndigheder for at inddæmme smittespredningen.
På trods af de iværksatte tiltag er der sket en fortsat smitteudvikling, og per
30. september er der konstateret COVID-19 smitte i 37 minkbesætninger,
og yderligere 17 besætninger er under mistanke. Alle smittede besætninger,
på nær en besætning på Læsø, er geografisk beliggende i Hjørring og Fre-
derikshavn Kommune.
Risikovurdering
Den fortsatte smitteudvikling medfører to risici: 1) der er risiko for smitte
mellem dyr og mennesker og dermed for, at smitte i minkbesætninger kan
bidrage til smittespredningen blandt mennesker og 2) det er konstateret, at
den nye coronavirus (sars-cov-2) kan mutere i mink og måske skabe muta-
tioner af virus, som kan skabe risiko for gensmitte og nedsætte effekten af
en senere vaccine. Den fortsatte smitteudvikling har derfor givet anledning
til udarbejdelse af et opdateret beslutningsoplæg fra Fødevarestyrelsen, som
bygger på en opdateret risikovurdering fra sundhedsmyndighederne og
Dansk Veterinær Konsortium,
jf. bilag 2.
Heri konkluderes, at der er hjem-
mel til og fagligt belæg for at aflive smittede besætninger, samt besætninger
i et område omkring de smittede besætninger.
Det indstilles på den baggrund i sagen, at:
Der på baggrund de foreliggende risikovurderinger iværksættes en
aflivning af alle minkbesætninger, der er (1) konstateret COVID-19-
smittede, (2) er under mistanke for COVID-19-smitte, og (3) geo-
grafisk er lokaliseret inden for en radius af 7,8 km fra en smittet eller
smittemistænkt besætning.
3
1118
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
COVID-19 smitteudviklingen fortsat følges nøje, og at regeringen
vil blive forelagt et nyt beslutningsoplæg, såfremt de faglige myn-
digheder vurderer, at smitteudvikling i minkbesætninger skulle give
behov for iværksættelse af yderligere tiltag.
Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke har været involveret i udarbejdelsen
af sagen, men at Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring
af det fornødne lovgrundlag – som der også lægges op til i sagen – såfremt
der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger
i et geografisk område eller i hele landet.
3
1119
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0538.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Justitsminister Nick Hækkerup har forklaret
158
, at han deltog i CU-mødet den
1. oktober 2020 formentlig sammen med en medarbejder. På det tidspunkt var
CU et forholdsvis nyt udvalg. Punktet på dagsordenen om aflivning af mink
inden for zonerne var ikke et fast punkt på mødet. Forevist Koordinatorkon-
toret i Justitsministeriets kommenterede dagsorden til brug for CU-mødet den
1. oktober 2020 af samme dato, hvori det fremgår bl.a., at ”Det bemærkes,
at Justitsministeriet ikke har været involveret i udarbejdelsen af sagen, men
at Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske afklaring af det fornød-
ne lovgrundlag – som der også lægges op til i sagen – såfremt der sidenhen
måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk
område eller i hele landet.” har han forklaret, at han brugte den kommentere-
de dagsorden til at forberede sig til mødet. Materialet kom dog relativt kort
før mødestart. De har et rødt, gult og grønt system. Idet punktet var grønt,
var det en sag, som han ikke behøvede at sige noget om. Det sidste afsnit i
indstillingen var udtryk for en embedsmandsfinte, der signalerede, at Justits-
ministeriet ikke kunne tages til indtægt for det, da de ikke var blevet spurgt.
Der blev ikke drøftet aflivning uden for zonerne under mødet. Forevist bilag
af 1. oktober 2020 om ”Håndtering af coronasmitte i mink”, har han forkla-
ret, at han typisk ville have læst bilaget inden mødet. Idet afsnittet under
overskriften ”Løsning” alene handlede om noget, som kunne ske, fyldte det
næppe meget hos ham. Han fokuserede i stedet på den beslutning, de skulle
til at træffe om aflivning inden for zonerne og på grundlaget herfor. Det lå
op af den indstilling, der allerede var lavet, at Miljø- og Fødevareministeriet,
Justitsministeriet og Sundhedsministeriet skulle forberede den tekniske af-
klaring af det fornødne lovgrundlag. Forevist Twitter-opslag af 19. november
2020 fra Justitsministeriet, hvori det fremgår:
”…
Justitsminister Nick Hækkerup om de seneste tids debat
#dkpol
”Det bliver i flere medier udlagt som om, at flere ministre, herunder mig
selv, på et mode i Corona-Udvalget d. I. oktober skulle være blevet ”advaret
om manglende lovgrundlag” for beslutningen om at aflive alle mink. Det
er en helt urimelig udlægning.
…”
158 Forklaringsdokumentet side 803ff og 814
1120
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0539.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
har han forklaret, at mediernes udlægning var urimelig, idet mødedeltagerne
på CU-mødet den 1. oktober 2020 alene forholdt sig til selve temaet for mødet.
Det var ikke en rimelig udlægning, at der allerede den 1. oktober 2020 blev
advaret om, at der kunne komme et hjemmelsproblem sidenhen, da dette slet
ikke var mødets fokus. På det tidspunkt fyldte smitte blandt mink ikke så me-
get, og han var beskæftiget med et politiforlig, indgreb over for vanvidskørsel
med videre, men emnet var på vej op ad dagsordenen.
Departementschef Johan Legarth, Justitsministeriet, har forklaret
159
, at han
første gang deltog i et CU-møde om mink den 1. oktober 2020. Justitsminister
Nick Hækkerup deltog også. Han mener, at Anne-Mette Lyhne Jensen også
deltog. Der var en lang dagsorden med ét dagsordenspunkt om mink. Han
havde ikke fokus på dette dagsordenspunkt. Der var en drøftelse af de smittede
besætninger, samt etablering af en zone omkring de smittede besætninger.
Han husker ikke, om man drøftede hjemmel til etablering af en zone-ordning.
Han havde ikke undersøgt lovgivningen på området. I det hele taget havde han
ikke forberedt sig på en drøftelse af mink. Han læste ikke coveret i forbindelse
med CU-mødet. Han og ministeren modtog en kommenteret dagsorden, som
man holdt sig til. Han mener ikke, at der var drøftelse af midlertidigt eller
permanent forbud, da drøftelsen vedrørende mink angik zonerne. Han læste
heller ikke coverets procedureafsnit. Det var i øvrigt ikke Justitsministeriet,
som skulle tage initiativet. Han har videre forklaret, at han og justitsministe-
ren modtog det samlede materiale til CU-mødet umiddelbart op til mødet.
Adspurgt om han var med til at kontrollere og sikre, at det relevante materiale
var medtaget i den kommenterede dagsorden, har han forklaret, at det var
han som hovedregel ikke i forhold til CU-møder. Materialet lå endvidere først
klart kort tid op til mødet, hvorfor han ikke nåede at se på det. I andre typer
af møder, hvor forberedelsen er længerevarende, tilstræbes det, at han har set
materialet, inden det sendes til ministeren. Adspurgt på hvilket niveau dags-
ordenen blev gjort klar til brug for ham og ministeren, har han forklaret, at
det ideelt set har været igennem alle niveauer, men han kan ikke sige, om det
har været på kontorchef- eller afdelingschefsniveau i den konkrete situation.
Hoveddokumenterne, som dagsordenen blev skrevet på baggrund af, var først
færdige kort tid før mødet, hvorfor han tvivler på, at dagsordenen har været
igennem ret mange led.
159 Forklaringsdokumentet side 597f og 1575f
1121
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0540.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Kontorchef Lisbeth Gro Nielsen, Justitsministeriet, har forklaret
160
, at den
kommenterede dagsorden var en intern håndakt til justitsministeren og Johan
Legarth til brug for CU-mødet den 1. oktober 2020 kl. 14.00. Håndakten var
udarbejdet på baggrund af coveret ”Håndtering af coronasmitte i mink”. Ju-
stitsministeriet var ikke involveret i CU-sagen af 1. oktober 2020. De fik den
30. september 2020 besked om, at mink skulle på dagsorden på CU-mødet den
1. oktober 2020. Håndakten var en fyldestgørende redegørelse af, hvad de i
Koordinationskontoret mente var nødvendigt at gøre Nick Hækkerup bekendt
med fra CU-sagen af 1. oktober 2020. Koordinationskontoret interesserede
sig ikke på dette tidspunkt for, hvorvidt der var hjemmel til at aflive samtlige
mink i Danmark. Justitsministeren deltog i CU-møderne, hvilket var årsagen
til, at de fik tilsendt CU-sagen. CU-sagen blev sendt ud to timer inden CU-mø-
det den 1. oktober 2020 gik i gang. En håndakt til justitsministeren skal ikke
gengive alt, hvad der står i sagen. Håndakten skal fremhæve det vigtigste. De
gik ud fra, at Nick Hækkerup læste CU-sagen, men om han gjorde det, kom
an på karakteren af sagen. Nick Hækkerup modtog den samlede CU-sag af 1.
oktober 2020, herunder både cover og bilag. Hun ved ikke, om Nick Hækkerup
læste CU-sagens cover og bilag. Forevist sin mail af 16. november 2020 kl.
10.57 til Henrik Skovgaard-Petersen med emnet ”Regeringssager om mink”
[formentlig til brug for en redegørelse]:
”...
Hej Henrik
I får her de sager, som har omhandlet mink i CU, og lidt om processen:
…
Den 30. september (sent om aftenen) sendes en revideret dagsorden til
CU den 1. oktober, hvor det fremgår, at minksagen er på dagsordenen.
Vi siger ok til den reviderede dagsorden til SUM.
Dagsordenen sendes ud kl. 22.25.
Af vores håndakt til de øvrige punkter (udarbejdet før sagen er sendt
ud) fremgår det, at vi telefonisk har fået oplyst af SUM, at sagen har
været i ØU onsdag (om det evt. kan være en misforståelse, ved vi ikke).
160 Forklaringsdokumentet side 1149ff
1122
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0541.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Om formiddagen den 1. oktober spørger vi SUM, om de har set mink-
sagen. De svarer ikke.
…”,
har hun forklaret
161
, at hun spurgte Sundhedsministeriet, hvorvidt de havde
set minksagen til CU-mødet den 1. oktober 2020. Justitsministeriet ville gerne
vide lidt om, hvad der var for nogle sager, der skulle behandles på CU-mødet
den 1. oktober 2020, idet de skulle forberede Nick Hækkerup og Johan Legarth,
der begge skulle deltage i mødet. Det var et forsøg på at lokke sagen ud af
nogen, så de kunne gå i gang med Justitsministeriets interne forberedelse. De
modtog først CU-sagen af 1. oktober 2020, da den blev sendt ud til samtlige
mødedeltagere.
Fuldmægtig Cecilie Birch, Justitsministeriet, har om CU-mødet den 1. oktober
2020 og materialet udarbejdet i forbindelse hermed forklaret
162
, at Koordi-
nationskontoret den 30. september 2020 sent om aften fik at besked om, at
minksagen skulle på dagsorden til et CU-mødet den 1. oktober 2020. Justitsmi-
nisteriet og Sundhedsministeriet koordinerede dagsordenen sammen, men på
dette tidspunkt havde de i Justitsministeriet ikke set sagen om mink, hvorfor
de kun anførte i håndakten, at minksagen skulle drøftes på mødet. De kunne
således ikke udbygge håndakten med informationer fra minksagen. Justitsmi-
nisteriet havde sammen med Sundhedsministeriet et sekretariatsansvar i FCU-
og CU-sager. Før ministerierne kunne sætte sagerne på til FCU- og CU-møder,
skulle de til gennemsyn ved Justitsministeriet og Sundhedsministeriet, hvor
sagerne blev kvalitetssikret og fik en ensartet opsætning. Når Justitsmini-
steriet havde ansvaret for sagen og var angivet i hovedet på sagen, så havde
ministeriet selv et ansvar for at cleare sagen, og så ville Koordinationskontoret
naturligt have modtaget sagen til gennemsyn. En skarp parentes i hovedet på
et dokument er udtryk for, at sagen ikke er clearet af ministeren. Man skulle
på CU-mødet den 1. oktober 2020 behandle syv sager, og mødet var sat til at
vare en time. CU bestod af justitsministeren, sundheds- og ældreministeren,
erhvervsministeren og finansministeren. Departementscheferne fra de del-
tagende ministerier deltog også på CU-møder. Hun deltog ikke i CU-møder.
Statsministeriet var ikke en del af den faste kreds på CU-møder, og hun ved
ikke, om der deltog en repræsentant fra Statsministeriet på CU-mødet den
161 Forklaringsdokumentet side 1174
162 Forklaringsdokumentet side 322ff
1123
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
1. oktober 2020. Forevist passage fra notatet ”Håndtering af coronasmitte i
mink”, hvoraf det bl.a. fremgår, at ”MFVM, JM og SUM” forbereder den tekni-
ske afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes
beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller
i hele landet har hun forklaret, at de kantede parenteser henviser til, at Sund-
hedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet havde clearet indholdet af
notat. Aftenen inden CU-mødet den 1. oktober 2020 tilkendegav Justitsmi-
nisteriet i håndakten, at de ikke havde set minksagen, og hun efterspurgte
derfor minksagen fra Sundhedsministeriet den 1. oktober om morgenen. Hun
modtog aldrig et svar fra Sundhedsministeriet. Første gang hun så punktet
vedrørende mink var derfor, da den blev sendt ud til deltagerne af CU-mødet
kl. 12.00 den 1. oktober 2020. På dette tidspunkt var håndakten lagt op til
justitsministeren. CU-mødet den 1. oktober 2020 blev afholdt kl. 14.00. Hun
havde derfor omkring 2 timer til at orientere sig i punktet vedrørende mink.
Hun efterspurgte sagen vedrørende mink fra enten Maja Holm eller Kasper,
hvis efternavn hun ikke husker, fra Sundhedsministeriet. Forevist passage
fra ”Den kommenterede dagsorden til brug for møde i CU torsdag den 1.
oktober 2020”:
”…
Det bemærkes, at Justitsministeriet ikke har været involveret i udarbej-
delsen af sagen, men at Justitsministeriet gerne bistår med den tekniske
afklaring af det fornødne lovgrundlag – som der også lægges op til i
sagen – såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af
alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
…”
har hun forklaret, at det var hende, der skrev denne bemærkning ind i håndak-
ten. Hun afstemte den pågældende bemærkning med Lisbeth Gro Nielsen.
Hun skrev det ind i håndakten, idet det fremgik af sagen, at Justitsministeri-
et ville bistå med en teknisk afklaring af lovgrundlaget, hvis samtlige mink
skulle aflives. Hun havde ikke gjort sig nogen tanker om lovgrundlaget til
at aflive samtlige mink i Danmark. Hun skrev bemærkningen ind i dagsor-
denen, så justitsministeren blev gjort opmærksom på, at Justitsministeriet
ikke havde været involveret i sagen eller godkendt afsnittet. Justitsministe-
riet lægger størst vægt på de punkter, der er markeret med en rød prik, idet
Justitsministeriet her har været en del af sagen eller ført pennen på sagen.
Håndakter bliver normalvis sendt til godkendelse ved hendes kontorchef,
1124
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0543.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
hvorefter afdelingschefen får den til gennemsyn, før departementschefen og
ministeren får tilsendt sagen. Enkelte af godkendelsestrinene kan i tilfælde af
stort tidspres springes over, men hendes kontorchef Lisbeth Gro Nielsen vil
som minimum altid have set sagen. Hendes eneste fokus i situation, da hun
modtog CU-sagen kl. 12, var at få ekspederet sagen videre sammen med en
håndakt til justitsministeren. Det vigtige for hende var, at Lisbeth Gro Nielsen
og justitsministeren var opmærksomme på, at Justitsministeriet ikke havde
været involveret i udarbejdelse af sagen. Hun genskrev blot, hvad der stod i
sagen. De talte ikke om, at arbejdet med den tekniske afklaring af lovgrund-
laget skulle påbegyndes. Hun ved ikke, om nogen i Justitsministeriet senere
fulgte op på dette.
Afdelingschef Anne-Mette Lyhne Jensen, Justitsministeriet, har forevist den af
Koordinationskontoret i Justitsministeriet udarbejdede kommenterede dags-
orden til brug for CU-mødet den 1. oktober 2020, omhandlende dagsordens-
punkt 7, Håndtering af coronasmitte i mink, samt CU-coveret omhandlende
håndtering af coronasmitte i mink, hvoraf bl.a. fremgår: ” MFVM, JM og SUM
forbereder den tekniske afklaring af det fornødne lovgrundlag, såfremt der
sidenhen måtte træffes beslutning om aflivning af alle minkbesætninger i et
geografisk område eller i hele landet.”, samt forevist mailkorrespondancen
mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet og Sundhedsmi-
nisteriet samme dag op til mødet:
”…
Fra: Tejs Binderup …
Sendt: 1. oktober 2020 08:56
Til: Casper Mondrup Dahlmann …
Cc: Anders Kroman Liin …; Niels Torpegaard Christensen …; Ane Myr-
høj Bisgaard …; Søren Andersen …; Bjarke Kamstrup …; Asbjørn Brink
…; [Katrine Kaldahl]; Paolo Drostby …; Katja Goodhew
Emne: Re: CU-cover opdateret 02:30
Den første ændring er fin.
Ift. tilføjelsen sidst i dokumentet mener jeg, at vi skal have SUM (og evt
JM) med ind over disse vurderinger, så det vil jeg gerne have tilføjet (en
beslutning om mere nedslagning vil evt. skulle hjemles i epidemiloven).
…”
1125
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0544.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
forklaret
163
, at hun var ubekendt med, at Justitsministeriet var skrevet ind i
sagens procedureafsnit omhandlende forberedelse af lovgrundlag. Hun var
heller ikke bekendt med, at andre ansatte i Justitsministeriet var inddraget i
hjemmelsspørgsmål før onsdag den 4. november 2020. Dog er hun efterføl-
gende blevet bekendt med et telefonnotat om en samtale med en fuldmægtig
i Justitsministeriet. Hun hørte første gang om hjemmel til aflivning af alle
mink under et møde onsdag den 4. november 2020. Hun erindrer heller ikke,
at hun læste sagen i forbindelse med CU-mødet den 1. oktober 2020. Sagen
blev udsendt kort før mødet i CU. Hun erindrer ikke, at Justitsministeriet var
skrevet ind i sagen. Hun deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020. Forevist yder-
ligere indhold af det cover, som var genstand for behandling under CU-mødet
den 1. oktober 2020 har hun forklaret, at hun ikke havde beskæftiget sig
med sager om mink før den 1. oktober 2020. Hun opfattede lidt mink som
en kuriositet, men kunne forstå på mødet, at der var alvor bag punktet på
dagsordenen. CU-mødet den 1. oktober 2020 var et af de første CU-møder.
Hun erindrer ikke, at spørgsmålet om de omtalte tiltag og hjemmel var oppe
på mødet den 1. oktober 2020, og hun læste heller ikke det omtalte afsnit.
Hun havde ikke læst bilaget. Hun husker mødet, og hun husker, at der var et
relativt omfattende materiale. Hun ønsker at tilføje, at det er kutyme, at et
ministerium kontaktes, hvis et ministerium ”skrives ind” i sagen.
Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, Justitsministeriet, har om CU-mødet
den 1. oktober 2020 og materialet udarbejdet i forbindelse hermed forklaret
164
,
at han ikke deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020, og at han ikke har set
håndakten før, men at Justitsministeriet selvfølgelig bistod med den tekniske
afklaring, hvis der var behov herfor.
9.2.2.22.6. Arbejdet i Erhvervsministeriet
Den 1. oktober 2020 kl. 13.10 sendte departementschefsekretær Anne Dahl
Krabbe, Erhvervsministeriet, ”Opdateret brief til CU d.d. kl. 14” til erhvervs-
minister Simon Kollerup og departementschef Michael Dithmer.
Af det vedhæftede ”Brief til møde i Udvalg for COVID (CU) den 1. oktober
2020”, fremgår bl.a., at det blev vurderet, at nedslåning af samtlige minkbe-
163 Forklaringsdokumentet side 230ff
164 Forklaringsdokumentet side 442f
1126
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0545.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
sætninger ville kræve ny lovgivning på området, idet der ikke var hjemmel i
epidemilovgivningen:
”…
NOTAT
Brief til møde i Udvalg for COVID-19 (CU) den 1. oktober 2020
…
Punkt 7. Håndtering af COVID-19 i minkbesætninger
Problem
Der er på kort tid sket en stor stigning i antallet af danske minkbesæt-
ninger, som enten er smittede eller mistænkt smittede med COVID-19
på trods af iværksættelse af flere tiltag for at inddæmme smitten. Smit-
ten er afgrænset til Nordjylland, og senest Læsø. Pba. et beslutningsop-
læg fra FVST, skal der tages stilling til, om der skal iværksættes aflivning
af smittede, mistænke og omkringliggende besætninger.
Indstilling:
Det indstilles i sagen side 3,
at smittede, mistænke samt omkringliggende
minkbesætninger slås ned – og at smitteudviklingen fortsat følges nøje
ift. iværksættelse af yderligere tiltag.
∙ Det indstilles, at MIN støtter sagens indstillinger, samt rejser EM’s
bemærkninger ift. erhvervsfremmeindsatser.
EM har ifm. clearingsrunden (torsdag formiddag) foreslået, at der igang-
sættes arbejde med at udforme erhvervsfremmeinitiativ, der kan bidra-
ge til at afbøde de erhvervsmæssige konsekvenser som led i regeringens
beslutning om anvendelse af ReactEU-midler. Dette er grundet tidspres
ikke kommet med i den udsendte sag.
1127
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0546.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Bemærkninger
Politiske og faglige
bemærkninger
Der skal tages politisk stilling til nedslagning af smit-
teberørte minkbesætninger ud fra et forsigtigheds-
princip.
Sundhedsmyndigheder vurderer, at der er en potentiel
sundhedsrisiko ved smittespredningen i mink. Hver-
ken sundhedsmyndighederne eller FVST anbefaler en
nedslagning – det er derfor en politisk beslutning, der
skal træffes pba. de fornyede og skærpede risikovur-
deringer.
Situationen er alvorlig og svær at håndtere, og yderli-
gere tiltag vurderes nødvendige.
∙ Det er særligt i Nordjylland, at minkbesætninger er
smittet med COVID-19, hvilket kan give økonomi-
ske konsekvenser for det nordjyske pelserhverv.
∙ Smittespredningens omfang er ikke fuldt klarlagt,
hvorfor der indstilles til et forsigtighedsprincip.
Følgende bør rejses:
>
Som supplement til forslag om kompensation har
EM i sagen indarbejdet forslag til etablering af
erhvervsfremmeinitiativ, som foreslås finansieret af
ReactEU-midler (hvilket flugter med forslag til an-
vendelse af ReactEU-midler, som MIN har godkendt
i særskilt sag). Det bemærkes, at regeringen endnu
ikke har taget stilling til, hvordan ReactEU-midler
skal anvendes.
>
EM forslår desuden, at det skal kommunikeres
bredt, at der – hvis beslutning om nedslagning
– igangsættes erhvervsfremmeindsatser og op-/
omkvalificering af berørte medarbejdere. Dette skal
ske i koordination med BM ift. deres virkemidler,
herunder varslingspuljen.
1128
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0547.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Politisk kommuni-
kation og presse
∙ MFVM står for kommunikationen.
Følgende bør rejses:
>
EM skal inddrages, hvis der træffes beslutning om
øget grad af aflivning af smittede besætninger, idet
det har stor erhvervsmæssig betydning.
>
EM skal stå for den erhvervsmæssige kommu-
nikation – herunder at der planlægges igangsat
erhvervsfremmeinitiativer.
Ingen bemærkninger
V har under forhandlinger i sommers været optaget af
mulighed for kompensation til minkavlere. Ved yderli-
gere restriktioner forventes politisk pres fra V for øget
kompensation til minkavlere.
Hvis der aflives mink i større grad, kan der forventes
kritik fra erhvervet, herunder fordi effekterne af tiltag,
der blev iværksat i juli og september, endnu ikke er
blevet evalueret.
I de seneste dage har en række minkfarmere i pressen
udtrykt opbakning til aflivning af smittede besætnin-
ger.
Andre ministeriers
holdninger
Parlamentarisk
situation
Øvrige
interessenter
Videre proces
Sagen blev drøftet på ØU i går, hvor en CU-drøftelse
blev besluttet. Der tages stilling til videre proces efter
CU.
Baggrund
Sagen er justeret efter gårdagens ØU, således det nu indstilles at ned-
slå mink i smittede besætninger, smittemistænkte besætninger eller
besætninger tæt på smittede eller smittemistænkte besætninger ud fra
et forsigtighedsprincip.
At nedslå de 94 besætninger, der svarer til ovenstående kriterier, vil
have omkostninger til aflivning og kompensation på ca. [524] mio. kr.
Dette er der hjemmel til i nuværende lovgivning.
1129
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0548.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
At nedslå samtlige minkbesætninger har omkostninger svarende til
6-11 mia. kr. Det vurderes at kræve ny lovgivning på området, idet der
ikke er hjemmel i Epidemilovgivningen.
…”
Erhvervsminister Simon Kollerup har forklaret
165
, at han ikke deltog i CU-mø-
det den 1. oktober 2020, idet han sad i samråd i Folketinget vedrørende Danske
Bank fra kl. 13.30 til kl. 14.37 og havde efterfølgende en del pressehenven-
delser, der skulle håndteres. Hans departementschef deltog i CU-mødet. Han
modtog materialet til CU-mødet den 1. oktober 2020, men han så ikke mate-
rialet. Materialet til CU-mødet kom ret sent den dag, og på det tidspunkt var
han på vej over til samrådet. Samrådet den 1. oktober 2020 startede kl. 13.30,
og materialet kom, mens han var på vej til samrådet. Han læste ikke efterføl-
gende materialet til CU-mødet den 1. oktober 2020, men han har læst det i
forbindelse med sin forberedelse til afhøringen. Der er ikke noget i materialet,
som springer ham i øjnene. Forevist cover til CU-mødet har han forklaret, at
han ikke læste dette cover. Han husker ikke, at han fik en briefing af Michael
Dithmer efter CU-mødet den 1. oktober 2020. I lyset af, hvad de havde drøftet
dagen forinden på ØU-mødet om at have de forskellige scenarier inden for det
fulde kontinuum beskrevet, var det naturligt, at man gjorde sig overvejelser
om, hvad der var for nedslag i dette kontinuum. Derudover var det ikke rele-
vant for ham at blive briefet om, at tre andre ministerier skulle undersøge, om
der var hjemmel til nedslagning inden for deres respektive områder. Han ville
ikke selv have briefet Michael Dithmer, hvis rollerne havde været omvendt.
Departementschef Michael Dithmer, Erhvervsministeriet, har forklaret
166
, at
det den 1. oktober 2020 på et CU-møde blev besluttet, at der skulle indføres
zoner omkring smittede og omkringliggende minkfarme. På dette CU-møde
den 1. oktober blev det endvidere besluttet, at spørgsmålet om lovhjemmel
til aflivning af samtlige mink skulle afklares mellem Sundhedsministeriet,
Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Det var derfor disse mi-
nisteriers ansvar at få afklaret spørgsmålet om hjemmel til aflivning af samt-
lige mink, hvilket han antog, at de havde gjort. Erhvervsministeriet har ikke
foretaget en særskilt juridisk vurdering af hjemmelsgrundlaget for aflivning
af alle mink i Danmark. Det var ikke en overraskelse for ham, at der ikke var
165 Forklaringsdokumentet side 870ff
166 Forklaringsdokumentet side 300 og 305f
1130
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
hjemmel til aflivning af samtlige mink i Danmark, men han troede, at der var
fundet en løsning på det. Han læste det pågældende materiale til CU-mødet
den 1. oktober 2020, og han deltog fysisk i CU-mødet. Forevist passager fra
coveret ”Håndtering af coronasmitte i mink” har han forklaret, at han havde
læst de pågældende passager. Det var en god forberedelse, således at man vid-
ste, hvis det blev aktuelt, at hjemmelsgrundlaget skulle undersøges nærmere.
Erhvervsministeriet var ikke involveret i disse drøftelser, men det var noget,
som skulle udbores og konsulteres i Justitsministeriet.
9.2.2.22.7. Arbejdet i Sundhedsministeriet
Der var den 30. september 2020 og 1. oktober 2020 en mailkorrespondance
mellem blandt andre Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet og
Finansministeriet om det fælles cover til CU-mødet den 1. oktober 2020, her-
under om proceduren i forhold til at sikre det fornødne lovgrundlag. Denne
mailkorrespondance er omtalt nærmere nedenfor i afsnit 9.2.2.22.8.
Der blev til brug for CU-mødet den 1. oktober 2020 i Sundhedsministeriet
udarbejdet internt ”Cover til sagsforelæggelse” dateret den 1. oktober 2020.
Coveret har følgende ordlyd:
1131
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0550.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPNTC
Koordineret med:
Sagsnr.: 2008549
Dok. nr.: 1407277
Dato: 01-10-2020
Cover til sagsforelæggelse
Til sundheds- og ældreministerens godkendelse og
underskrift
Endelig frist 01-10-2020
Sagen skal drøftes på CU den 1-10-2020 kl 14,
hvorfor sagen skal sendes ud hurtigst muligt
Sag: CU-sag vedrørende COVID-19 i danske minkbesætninger
Indstilling
Det indstilles, at ministeren godkender vedlagte materiale til CU-sag om håndtering af COVID-19 i mink-
farme.
Problemstilling
Der har i august og september været nye udbrud af COVID-19 i danske minkfarme. Der er på den baggrund
iværksat en række initiativer, som der tidligere er orienteret om. Fødevarestyrelsen har skrevet et fornyet
beslutningsoplæg, med vurderinger fra sundheds- og veterinærmyndigheder, som har vurderet om de nu-
værende tiltag er tilstrækkelige og om der er fagligt grundlag for at iværksætte yderligere tiltag (aflivning af
smittede besætninger), som fremgår af sagens bilag 2. Heri konkluderes, at der er hjemmel til og fagligt be-
læg for at aflive smittede besætninger samt besætninger i et område omkring de smittede besætninger.
Det blev besluttet på ØU den 30. september, at sagen skal drøftes i dag på CU – der er siden ØU sagen i går
udarbejdet et fornyet beslutningsgrundlag jf. ovenfor.
Det bemærkes, at der fortsat er udeståender i sagen herunder en endelig vurdering af de økonomiske kon-
sekvenser ved aflivning.
Løsning
Det indstilles i sagen, at:
Der på baggrund de foreliggende risikovurderinger iværksættes en aflivning af alle minkbesætninger,
der er (1) konstateret COVID-19-smittede, (2) er under mistanke for COVID-19-smitte, og (3) geografisk
er lokaliseret inden for en radius af 7,8 km fra en smittet eller smittemistænkt besætning.
COVID-19 smitteudviklingen fortsat følges nøje, og at regeringen vil blive forelagt et nyt beslutningsop-
læg, såfremt de faglige myndigheder vurderer, at smitteudvikling i minkbesætninger skulle give behov
for iværksættelse af yderligere tiltag.
Konsekvenser og kritik/opbakning
En ændring af strategien fra inddæmning til aflivning vil have økonomiske konsekvenser, da der skal udbeta-
les erstatning for de besætninger, der slås ned. Det må endvidere forventes at afføde kritik fra branchen. I
de seneste dage er der dog i pressen givet udtryk for opbakning til aflivning af smittede besætninger.
Side 6 af 37
1132
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0551.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Videre proces
MLS udsender sagen til udvalget med henblik på drøftelse på CU, når ministeren har godkendt sagen.
Presse og kommunikation
Presse og MLS er orienteret om sagen.
Bilag
1.
2.
3.
4.
5.
CU-cover
Bilag 1 – igangsatte tiltag vedrørende håndtering af udbrud af COVID-19 på minkfarme
Bilag 2 – Fødevarestyrelsens beslutningsnotat
Bilag 3 – Konsekvenser ved aflivning af mink
Håndakt
Side 2
Side 7 af 37
1133
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0552.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Departementschef Per Okkels, Sundhedsministeriet, har om CU-mødet den
1. oktober 2020 forklaret bl.a.
167
, at han deltog i CU-mødet den 1. oktober
2020 sammen med Magnus Heunicke. Magnus Heunicke var mødeleder på
CU-mødet. Forevist udskrift af sagsbehandlingssystem vedrørende CU-møde
har han forklaret, at han godkendte coveret til CU-mødet den 1. oktober 2020.
Han husker ikke, om han godkendte coveret på Magnus Heunickes vegne.
Det kan han sagtens have gjort, idet der står ”videresendt”. Han husker ikke
hvorfor, men det var lige inden mødet, så Magnus Heunicke har nok ikke haft
tid til at læse det igennem. Forevist mailkorrespondance af 1. oktober 2020,
hvoraf bl.a. fremgår, at dokumenter sendes frem, og at ”M ikke behøver at se
dem igen, jf. godkendelse på formøde”, har han forklaret, at det sagtens kan
passe, at Magnus Heunicke på formødet blev briefet og overlod det til ham
at godkende sagen. Forevist cover af 1. oktober 2020 har han forklaret, at
det må være den endelige udgave, da parentesen er ophævet. Han godkendte
coveret på vegne af Magnus Heunicke, for at materialet kunne blive sendt ud.
Sagens kerne var, om der skulle etableres de første to zoner, og det var det,
som han koncentrerede sig om. At Miljø- og Fødevareministeriet kom med
oplysningen om, hvad der skulle ske, hvis det senere blev besluttet af aflive alle
mink, var op til dem. Sagen handlede om de første to zoner og ikke om zone
3. I bilagene til sagen står, at Miljø- og Fødevareministeriet mente, at der var
hjemmel til de første to zoner. Det var klart, at hvis der kom en risikovurdering,
der var mere alvorlig end den, som var kommet den 25. september 2020, så
måtte man tilpasse anbefalingerne hertil. Sundhedsministeriet blev sneget
med ind i procedureformuleringen. Da han godkendte coveret, forstod han
det således, at Sundhedsministeriet skulle bidrage med en risikovurdering,
idet denne udgjorde grundlaget for tiltagene for coronahåndtering. Det var
Sundhedsministeriets rolle i sagen. Det fremgik som sagt af sagen, at der var
hjemmel i lov om hold af dyr til aflivning af mink i zone 1 og zone 2, og så
var den parkeret. På departementschefmødet [den 3. november 2020] prøvede
Dorthe Eberhardt Søndergaard at hjælpe Miljø- og Fødevareministeriet, da hun
spurgte, om Miljø- og Fødevareministeriet havde set den seneste risikovurde-
ring. På CU-mødet tror han slet ikke, at de diskuterede hjemmelsspørgsmålet.
Hoveddiskussionen på CU-mødet var aflivning af mink i zone 1 og zone 2,
hvilket var meget radikalt. Han husker ikke, hvorvidt Johan Legarth havde
bemærkninger til det, som stod i coveret. Han husker ikke, at Johan Legarth
167 Forklaringsdokumentet side 729ffog 752ff
1134
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
tog ordet på CU-mødet den 1. oktober 2020. Punktet er markeret med grønt,
og det betyder, at han ikke forventes at tage ordet. Punktet vedrørende mink
var ikke først på dagsordenen. Mogens Jensen og Henrik Studsgaard kom
ind i mødet. Han husker ikke, hvem der fremlagde sagen. Sagen blev ikke
traditionelt gennemgået, idet alle var klar over, hvorfor man var samlet, og
der var hurtigt konsensus. Indstillingen blev drøftet på det forberedende de-
partementschefmøde og ØU-mødet den 30. september 2020. Der var ingen,
der på mødet nævnte muligheden for at aflive samtlige mink. Der var ikke på
CU-mødet en drøftelse af yderligere tiltag, hvis aflivningen af mink i zone 1 og
zone 2 ikke var tilstrækkelig. De havde rigtig travlt den dag, og sundhedsmini-
steren havde en masse møder. De havde vistnok et formøde tidligere på dagen.
Han husker, at han godkendte CU-sagen på ministerens vegne. Det, der kom
ind til sidst var, at Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet skulle se
på sagen, hvis den udviklede sig, og Sundhedsministeriet var med i bagkant.
Det kunne han godt acceptere, idet de var med i form af risikovurderingen,
og så måtte de to andre ministerier stå for en eventuel lovændring. Det, der
var indholdet i sagsfremstillingen var, at de skulle slå mink ned i zone 1 og
2, og det var Magnus Heunicke helt med på, og han kendte materien i sagen.
Derfor turde han godt godkende sagen på vegne af Magnus Heunicke. Fore-
vist de to ”pinde” i indstillingen i coveret til CU-mødet den 1. oktober 2020
har han forklaret, at begge pinde blev vedtaget på CU-mødet den 1. oktober
2020. Miljø- og Fødevareministeriet forsøgte flere gange at spille ind, at Sund-
hedsministeriet skulle stå for hjemmelsafklaringen. Der var ikke hjemmel i
epidemiloven, da den vedrører mennesker. Da han godkendte sagen, tænkte
han, at Sundhedsministeriet skulle bidrag med risikovurderingen, som under
alle omstændigheder ville være nødvendig for lovgivningen, og så måtte loven
laves af Justitsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet. Han tænkte ikke
på, at man skulle i gang med det med det samme. Han havde heller ikke hørt
fra Magnus Heunicke, at finansministeren på ØU-mødet havde bedt om, at
man skulle lave en værktøjskasse. Derimod lå det i kortene, at han og Henrik
Studsgaard havde en opgave efter FØ-mødet den 23. september 2020 om at
finde en fælles linje. Forevist mail af 30. september 2020 sent på aftenen
vedrørende et af bilagene til CU-coveret:
”…
Fra: Katrine Kaldahl
Til: Dorthe Eberhardt Søndergaard
1135
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Emne: VS: Beslutningsnotat til møde i regeringens COVID-udvalg til
fredag den 2. oktober 2020
Dato: 30. september 2020 23:48:14
Vedhæftede filer: image001.png
ATT00001.htm
Beslutningsnotat COVID-19 i mink oktober 2020 _300920.docx
ATT00002.htm
Kære Dorthe
Så fik vi endelige vurderingen (som er sammenskrevet i et LANGT ”be-
slutningsnotat” fra fødevarestyrelsen, der både medtager nye og gamle
vurderinger fra alle involverede myndigheder). Synes ikke det sund-
hedsfagligt er ”klokkeklart” anbefaling men konklusionen fra Fødeva-
remyndighederne er rimelig klar – de anbefaler aflivning af smittede
+ ”bufferzone” - konklusionen (s 19) er følgende:
På baggrund af Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. septem-
ber 2020 og Sundhedsstyrelsens notat af 24. september, hvor der anfø-
res at nye mutationer kan udgøre en væsentlig fare for folkesundheden,
er det Fødevarestyrelsens vurdering, at der er hjemmel til at aflive de
smittede mink, herunder også raske mink i de omkringliggende zoner.
Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af de ovennævnte udtalelser
at nedslagningen er proportionel, herunder at Fødevarestyrelsen lige-
ledes har forsøgt sig med mindre indgribende foranstaltninger, som de
virkemidler, der allerede er igangsat, jf. afsnit om initiativer til smitte-
spredning mellem mink og mennesker.
Såvel risikoen for mutation som det, at det i praksis ikke har vist sig
muligt at hindre smittespredning fra minkfarme til det omgivende sam-
fund, bl.a. da dyrene nødvendigvis skal passes af mennesker, betyder, at
fastholdelse af den nuværende ikke-aflivningsstrategi bør genovervejes.
I lyset af Dansk Veterinær Konsortiums udtalelse af 29. september
2020, og den bekymring som Sundhedsmyndighederne har udtrykt for
udviklingen i antallet af smittede minkfarme, er det Fødevarestyrelsens
vurdering, at der er tilvejebragt et fagligt og juridisk grundlag, til at
foretage en eliminering af det reservoir der er i minkbesætningerne
1136
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0555.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
ved en præventiv nedslagning af de smittede minkbesætninger, samt
de nærliggende besætninger omkring de smittede. Denne præventive
nedslagning foretages på baggrund af et forsigtighedshensyn, da der
dels er tale om en helt særlig situation, hvor der ikke er den tilstrække-
lige viden og erfaring omkring bekæmpelsen af COVID-19 og hvordan
smitten med COVID- spredes mellem mennesker og mink, hvor det har
vist sig at de hidtil gennemførte tiltag ikke har givet den ønskede effekt.
Da bekendtgørelse om covid-19 i pelsdyr ikke på nuværende tidspunkt
indeholder hjemmel til aflivning af dyr, er det bestemmelsen i § 30 i
lov om hold af dyr der skal anvendes direkte.
Alternativt skal der gennemføres en ændring af bekendtgørelsen.
Tænker det er OK (også med tiden taget i betragtning). Sig til hvis du
er uenig.
…”
har han forklaret, at han ikke husker, om han så udtalelsen fra Dansk Veterinær
Konsortium. Indholdet af Sundhedsstyrelsens notat af 24. september 2020 er
formentlig overlappende med Statens Serum Instituts risikovurdering af den
25. september 2020. Om man tog det her eller i risikovurderingen var hip som
hap, for nu var der proportionalitet, der gjorde, at der var hjemmel til zone 1
og 2. Statens Serum Institut og Københavns Universitet sidder med i Danske
Veterinær Konsortium, som knytter sig meget op til Fødevarestyrelsen. Han
har ikke nogen konkret erindring af vurderingen.
Sundhedsminister Magnus Heunicke har om CU-mødet den 1. oktober 2020
og forevist CU-coveret forklaret bl.a.
168
, at når de skarpe parenteser er fjernet,
så er det udtryk for, at han har godkendt sagen. Han godkendte kun sagen
mundtligt. Sagen var ikke igennem Workzone på grund af travlhed og andre
møder. Det, han godkendte, var Sundhedsministeriets eget interne cover. Han
godkendte således ikke coveret ”Håndtering af coronasmitte i mink” af 1.
oktober 2020. Han godkendte sagen mundtligt ved, at en medarbejder kom
ind på hans kontor og gennemgik sagen. Han gennemgik således Sundheds-
168 Forklaringsdokumentet side 783ff
1137
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
ministeriets interne cover med sin medarbejder. Han havde meget travlt og
skulle bl.a. til ældretopmøde på Vestegnen. Forevist internt cover har han
forklaret, at han godkendte de to indstillinger, som var i håndakten. Han læste
ikke selve sagen, som var på 37 sider. Han har ca. 20 sager om dagen, og det
her var en af dem. Det er fysisk umuligt som minister at læse alle sider i de
sager, man får. Som minister får han et cover, og der sidder en embedsmand
overfor ham og gennemgår sagen med ham. Det var en sag, som kom fra et
andet ministerium. Der var ingen, som gjorde ham opmærksom på, at det
andet ministerium havde vurderet noget om deres lovhjemmel. Når en sag
cleares, og parenteserne i hovedet løftes, så er det udtryk for, at ministeren
og ministeriet er enige i indstillingen. Kantede parenteser viser, at ministeren
enten ikke er enig, eller at ministeren ikke har læst sagen. Han fik at vide, at når
Finansministeriet og Erhvervsministeriet var i kantet parentes, så var det ikke
fordi, de ikke var enige, men de havde ikke nået at læse sagen. Der stod i det
interne cover, ministeriecoveret, at Fødevarestyrelsen havde skrevet et fornyet
beslutningsoplæg med vurderinger fra sundheds- og veterinærmyndigheder.
På det interne formøde til CU-mødet gennemgik han sagen med Per Okkels.
Ofte har han læst sagen på forhånd. Det er helt afhængig af, hvad det er for
en sag, og hvem som har sagen. Hvis han specifikt har ansvar for en sag eller
for bilag, så vil han typisk dykke meget ned i sagen. Ellers er han nødt til at
forlade sig på de oplysninger, som han bliver præsenteret for på formødet.
Han kan se i Workzone, at Per Okkels sad samtidig og godkendte sagen. Det
interne møde med Per Okkels var fra kl. 9.45 til kl. 10.30. Han skulle gå kl.
10.30, da han skulle til ældretopmøde. Han husker, at hans sekretær kom med
to slips, og at han besluttede ikke at tage slips på til ældretopmødet. De gen-
nemgik på formødet alle de syv sager, der var på til mødet. Når en sag starter
i Workzone, så får man sagen. Man kan ikke se, hvornår sagen er åbnet. Kl.
10.31 blev sagen sluttet og sendt ud af sekretæren, da han skulle afsted. Han
var på det interne formøde optaget af, om de nye tiltag var tilstrækkelige. Han
fik det råd fra Per Okkels, at han skulle spørge Kåre Mølbak, om den nye stra-
tegi med at aflive smittede mink og mink i zonerne var tilstrækkelig. Normalt
går deres styrelser ud af CU-møderne, når de kommer til det politiske, men
han bad som mødeleder Kåre Mølbak om at deltage under behandlingen af
punkt 7 om mink. Kåre Mølbak ventede derfor udenfor og kom ind igen under
punkt 7 sammen med Mogens Jensen. På CU-mødet den 1. oktober forelagde
Mogens Jensen pkt. 7: Mink-sagen. Han (Magnus Heunicke) spurgte herefter
Kåre Mølbak, hvorvidt denne strategi var tilstrækkelig, og dette mente Kåre
Mølbak. De aftalte, at de skulle følge op og gøre alt, hvad de kunne. Han havde
1138
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
været igennem selve coveret til CU-mødet den 1. oktober 2020. Han havde
ikke nogen viden om, at Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet
og Justitsministeriet som beskrevet i bilaget ”forberedte den tekniske afklaring
og det fornødne lovgrundlag, såfremt det siden hen måtte træffes beslutning
om aflivning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele lan-
det”. Han havde heller ikke hørt det fra Per Okkels. Mogens Jensen kom ikke
ind på det i sin fremlæggelse. Forevist sine noter:
”C-udvalget 1/10 20
Mink
Mogens: Slå ned
Kåre M
Det er det vigtigste. Spikeproteinet.
Jeg bakker op om den beslutning.
Peter FM
ØU: Præget af worst case scenarios… Mutation + den ødelægger vac-
ciner.
Kåre
Ser rigtig fornuftigt ud! Mere konsekvent end Holland. Ringe uden om
gir ekstra betrygning
Bornholm UM
Jeppe føler inhabil i den her sag…
Evt. kritik fra rejsebranchen… Læsø, Rømø…
Dittmer
Kritik fra rejsebranchen. Herhjemme og udlandet?
De canariske øer? De er er så små??
Johan
God pointe, men ret uproblematisk i øvrigt.”
1139
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0558.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
har han forklaret, at det er svært at skrive lange noter, når man selv taler. Han
var mødeleder. Man kan ikke sige ud fra hans noter, hvor meget der er blevet
sagt. Forevist coveret til CU-mødet den 1. oktober 2020:
”…
Miljø- og Fødevareministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
[Finansministeriet]
[Erhvervsministeriet]
…
Procedure
MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag, såfremt der sidenhen måtte træffes beslutning om afliv-
ning af alle minkbesætninger i et geografisk område eller i hele landet.
…”,
har han forklaret
169
, at hvis de kantede parenteser er fjernet, så har ministe-
ren eller departementschefen på vegne af ministeren godkendt dokumentet.
Sundhedsministeriet kan godt hæve den kantede parentes, uden at han har
set dokumentet. Han læste det interne cover, som fremdrog alt det, som var
relevant for Sundhedsministeriet. Han så ikke den pågældende sætning om,
at ”MFVM, JM og SUM forbereder den tekniske afklaring af det fornødne
lovgrundlag”. Den stod ikke i hans interne cover og kom heller ikke frem på
CU-mødet den 1. oktober 2020. På formødet med blandt andre Per Okkels den
1. oktober 2020 var de optaget af, om beslutningen af aflivning i zoner var
tilstrækkelig. På KU-mødet den 3. november 2020 forelå der en ny risikovur-
dering, så oplysningen i coveret til CU-mødet var forældet. Han er formand
for CU. Hvorvidt han får læst et cover eller ej er helt afhængig af, hvad det
handler om, og hvad han kan nå, men i det interne cover står alt relevant.
Foreholdt, at Nicolai Wammen under sin afhøring i kommissionen har for-
klaret, at han (Nicolai Wammen) på ØU-mødet dagen før CU-mødet den 1.
oktober 2020 havde bedt om en afklaring af lovgrundlaget for et scenarie, hvor
alle mink skulle aflives, har han forklaret, at det i hans noter fra mødet ikke
står så klart, som Nicolai Wammen har forklaret. Han opfattede det således,
at der med den nye sag på CU-mødet dagen efter var fulgt op på ØU-mødet.
169 Forklaringsdokumentet side 1201f
1140
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0559.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Han husker ikke, at der var en opgave med forberedelse af lovgrundlaget i
Sundhedsministeriet; lovgrundlaget lå i et andet ministerium. Han ønsker
ikke at kritisere sine embedsmænd, som har arbejdet enormt meget og under
et enormt tidspres, og når de valgte ikke at briefe ham om punktet i coveret
vedrørende procedure, var det nok fordi, at de fokuserede på hastighed. På
CU-mødet den 1. oktober 2020 var han bekymret for, hvorvidt man gjorde nok
for at inddæmme coronasmitten blandt mink, og om den hidtidige strategi
var god nok. Han havde allerede tilbage i juni 2020 læst, at Holland havde
besluttet at aflive alle mink, hvilket også gav ham overvejelser om, hvorvidt
dette kunne blive nødvendigt i Danmark. På ØU-mødet var dette scenarie
helt present. Det var et worst case scenarie. Beslutningen på CU-mødet den
1. oktober 2020 om også at slå raske mink ned skete med hjemmel i lov om
hold af dyr. Det var andres opgave at se på hjemlen.
Faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum Institut, har forklaret
170
, at nød-
vendigheden af at slå besætninger ned i større omfang, også inden for nogle
zoner, kom til dem gradvist. I august kom der nye smittede besætninger, og
det udviklede sig kraftigt igennem september og oktober. Den 15. september
var der fundet 13 smittede minkfarme. Den 22. september var der 20 smittede
farme, og i oktober udviklede det sig helt galt med 48 smittede besætninger
pr. den 6. oktober. 7,8 km zonerne blev lavet ud fra nogle risikoanalyser, hvor
man kiggede på spredning af smitten. Zonerne blev fastlagt ud fra en analyse
af risikofaktorer.
9.2.2.22.8. Arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet
Der blev til brug for CU-mødet den 1. oktober 2020 udarbejdet internt cover
og kommenteret dagsorden til brug for miljø- og fødevareministeren.
Af coveret fremgår:
”…
ØU-cover om håndtering af coronasmitte i mink
170 Forklaringsdokumentet side 179
1141
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0560.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Indstilling
.//. Til ministerens godkendelse vedlægges CU-cover (bilag 0) med tilhø-
rende bilag (bilag 1-3) vedrørende håndtering af situationen med coro-
nasmittede minkbesætninger, samt kommenteret dagsorden (bilag 4).
Sagen kort inkl. politisk landskab
Regeringens økonomiudvalg tiltrådte d. 21. september Fødevarestyrel-
sens initiativer for, at begrænse muligheden for COVID-19 smittespred-
ning fra minkbesætninger til det omgivende samfund vha. intensiveret
prøveudtagning, samt uanmeldte kontrolbesøg på minkbesætninger.
Den seneste uges overvågning har dog vist, at der er sket en fortsat mar-
kant lokal smittespredning i Nordjylland. Det blev efter ØU-møde den
30. september besluttet, at håndteringen af smittesituationen behandles
på regeringens coronaudvalg d. 1. oktober mhp. at slå coronasmittede,
mistænkte besætninger, samt besætninger inden for en nærmere be-
stemt afstand fra de smittede og mistænkte besætninger ned.
Pr. 29. september 2020 er der fundet smitte med COVID-19 i 37 mink-
besætninger. Alle smittede besætninger – på nær 1 som ligger på Læsø
– er geografisk placeret i Hjørring og Frederikshavn Kommune. Sund-
hedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen finder det bekymrende med
en stigning i antallet af smittede minkbesætninger, samtidig med et
højt smittetal blandt mennesker, og der er derfor enighed om, at det
er nødvendigt at slå besætningerne ned ud fra et forsigtighedsprincip.
Strategi og proces
Regeringens coronaudvalg skal drøfte, om COVID-19 smittede, mis-
tænkte besætninger, samt besætninger i en af radius af 7,8 km fra de
nævnte besætninger, skal slås ned ud fra et forsigtighedsprincip. Til
brug herfor er vedhæftet kommenteret dagsorden (bilag 4).
Smittesituationen følges fortsat nøje. Dette med henblik på at vurdere
yderligere tiltag, såfremt smitteudviklingen tilsiger det.
Økonomi og finansiering
På basis af smittesituationen den 30. september 2020, kan de samlede
omkostninger til aflivning, erstatning og rengøring mv. af de estimerede
[94] berørte besætninger beløbe sig til ca. [524] mio. kr. Dog vil der ikke
1142
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
skulle foretages rengøring mv. på de besætninger, der ikke er smittede,
så den endelige omkostning kan blive lavere.
Skulle smittespredningen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående
tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kom-
bineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl
af mink, kunne overvejes. En sådan beslutning vil dog have en store
erhvervs- og samfundsmæssige konsekvenser. Det skønnes foreløbigt, at
de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger til erstatning af aflivede
mink, samt tabt værdi af bygninger og inventar, lønomkostninger og
driftsomkostninger og tabt indtjening etc. vil beløbe sig til 6-11 mia.
kr., afhængigt af værdisættelsen af tabt indtjening inden for en fastsat
overgangsperiode, hvilket vil skulle afklares nærmere. MFVM vurderer
endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området.
En aflivning af alle mink, forventes at medføre samfundsøkonomiske
konsekvenser på 0,1 til 1,4 mia. kr. årligt, afhængigt af forventningen
til den fremtidige indtjening i branchen.
…
Pressestrategi
MFVM og sundhedsmyndighederne forestår kommunikationen vedr.
håndtering af COVID-19-smitte i mink.
Der udarbejdes pressemateriale i overensstemmelse med kommunika-
tionslinjen i CU-cover, såfremt indstillingen tiltrædes.”
Af den kommenterede dagsorden til CU-mødet den 1. oktober 2020 fremgår
bl.a.:
”Punkt
1: Situationen med covid-19 i mink
Budskaber:
∙ De seneste smittetilfælde har givet anledning til en rækkestram-
ninger i strategien for at sikre regelefterlevelsen i besætningerne.
Stramningerne blev igangsat d. 21. september og tiltrådt af regerin-
gen d. 30. september.
1143
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙ Det har betydet, at der er iværksat en række uanmeldte kontrolbesøg
på minkbesætninger for at kontrollere og sikre, at retningslinjerne
om bl.a. brug af værnemidler overholdes.
∙ Derudover er prøveudtagningen af døde mink i 4 nordjyske kommu-
ner blevet intensiveret fra én gang hver tredje uge til indsendelse af
prøver to gange ugentligt. Dette som et led i at kunne identificere
minkfarme, der er smittet med COVID-19, langt tidligere end hid-
tidigt.
∙ Vi har dog kunnet konstateret, at smittetallene fortsat er stigende.
Det betyder, at der pr. 30. september er registreret 37 smittede be-
sætninger, samt at der er 17 under mistanke.
∙ Alle smittetilfælde på nær ét – på Læsø – er lokaliseret i Hjørring og
Frederikshavn Kommune.
∙ Situationen har dermed udviklet sig så drastisk, at det fra politisk
hold nu indstilles at alle smittede minkbesætninger, alle mistænkte
minkbesætninger, samt alle besætninger inden for radius af 7,8 km
fra nævnte besætninger, slås ned ud fra et forsigtighedsprincip. Det-
te skønnes at ville omfatte aflivning af yderligere 94 besætninger i
tillæg til de 3 smittede besætninger, som blev aflivet i juni måned.
∙ Omkostninger til aflivning, erstatning og rengøring mv. af yderligere
94 besætninger kan beløbe sig til op imod 524 mio. kr.
∙ Tidsrammen for aflivning af de nuværende 37 smittede besætninger
forventes, at ville strække sig ind i pelsningssæsonen, der starter pri-
mo november. Herefter vil aflivningen af ikke-smittede besætninger
kunne igangsættes, og dette arbejde forventes at ville fortsætte og
ind i første kvartal af 2021.
∙ Disse indsatser finansieres centralt, da tiltagene ikke kan afholdes
inden for Fødevarestyrelsens egen ramme.
1144
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0563.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Baggrund:
Det første fund af COVID-19 i danske minkbesætninger blev bekræftet
den 15. juni 2020, og de tre første smittede minkbesætninger blev ud
fra et forsigtighedsprincip aflivet. Sideløbende blev FVST bedt om at
gennemføre en COVID-19-screening med stikprøveundersøgelse af 10
pct. af de danske minkfarme, i alt 125 besætninger. Resultatet af un-
dersøgelsen var, at ingen af de 125 undersøgte minkbesætninger var
smittede med COVID-19.
På basis af disse resultater og anden indsamlet viden, udarbejdede FVST
i samarbejde med SST, STPS og SSI et skriftligt vidensgrundlag, som
dannede baggrund for beslutningen om en fremadrettet strategi.
Denne fremadrettede strategi blev præsenteret af regeringen den 7. juli
2020, og omfatter bl.a. udarbejdelse af regler om brug af værnemidler
ved håndtering af mink, information om disse regler, overvågning af
minkfarme i Danmark for COVID-19, tiltag til begrænsning af risi-
koen for at mink undslipper og anbefalinger for test af personer, der
er beskæftiget på minkfarme, jf. sammendrag i bilag 1. Strategien er
endvidere beskrevet i bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr (BEK
nr. 1172 af 17. juli 2020.
Samtidigt besluttede regeringen, at den hidtidige praksis om aflivning
af COVID-19 positive minkbesætninger ville ophøre, når beslutnings-
grundlagets bekendtgørelse om værnemidler, adfærd m.v. trådte i kraft
den 17. juli 2020.
…”
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen har forklaret
171
, at han deltog i
CU-mødet den 1. oktober 2020. Han mener ikke, at han tidligere havde delta-
get i CU-møder. Han læste det pågældende cover. Coveret er det væsentligste
arbejdsredskab for en minister. Han har sporadisk læst bilagene igennem.
Tidsmæssigt har han ikke haft mulighed for at gennemgå alle de bilag, som
han fik tilsendt. Det er indstillingen, som er det væsentlige. De underliggende
bilag kan han godt have læst eller i hvert fald nogle af dem. Men han har ikke
171 Forklaringsdokumentet side 382 og 385
1145
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0564.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
gennemlæst alle bilag, som han fik tilsendt i sager. Det, som han forholdt sig
til, var, hvad der stod i coveret. Han forventer, at det væsentligste står i cove-
ret. Han har læst det anførte under procedure. På CU-mødet drøftede man
zoneinddelingen, og hvad dette ville betyde økonomisk for de minkfarme,
som befandt sig inden for zonerne. Det økonomiske aspekt ved aflivning af
samtlige mink fyldte ikke noget på CU-mødet. Han kan ikke afvise, at der blev
stillet spørgsmål til, om zoneinddelingen var tilstrækkelig. Der blev hurtigt
på mødet skabt opbakning til zoneinddelingsstrategien.
Afdelingschef Tejs Binderup, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
172
,
at han deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020 sammen med Mogens Jensen.
På CU-mødet blev det besluttet at iværksætte den strategi, der var lagt op til.
Det vil sige at aflive smittede mink (zone 1) og aflive mink i en zone rundt om
smittede mink for at inddæmme smitten (zone 2). Mogens Jensen havde ordet
sammen med Sundhedsministeriets folk. Mødet var præget af, at situationen
med smittede minkfarme i Nordjylland var alvorlig. Der var enighed om, at
man var nødt til at gøre noget. Zonestørrelsen på en radius 7,8 km var indstillet
af Fødevarestyrelsen på baggrund af bidrag fra Dansk Veterinær Konsortium.
Han erindrer ikke, at de drøftede evt. iværksættelse af yderligere tiltag, hvis de
nye tiltag ikke var tilstrækkelige. Kåre Mølbak deltog også. Han husker ikke
den præcise drøftelse i lokalet, men der var generel opbakning til, at man blev
nødt til at indføre tiltagene og oprette zonerne. Han mener ikke, at sundheds-
myndighederne gav udtryk for, at de foreslåede tiltag ikke var tilstrækkelige.
Finansministeren godkendte først indstillingen efterfølgende, idet han ikke
deltog på mødet. Finansministeriets departementschef skulle cleare med sin
minister, da det var en stor regning, som skulle udskrives. Kåre Mølbak var
enig i, at det var fornuftigt at slå mink ned. Det havde Kåre Mølbak allerede
tilkendegivet på mødet to dage før, altså den 28. september 2020. Der skulle
ligge en sag – i form af nogle talepinde – klar til ministeren til brug for et
pressemøde kl. 18.00. Der skulle præcis kommunikation til, fordi der var kort
tid til pressemødet. Adspurgt om forskellen mellem ØU- og CU-møder, har
han forklaret, at på det tidspunkt blev forskellen mellem de to udvalg noget
flydende, da der var meget travlt. På ØU-mødet var der behandling af en sag
om styrkelse af den nuværende indsats på baggrund af vurdering fra Dansk
Veterinær Konsortium af 25. september 2020. I perioden mellem den 25. og
172 Forklaringsdokumentet side 667ff, 1632 og 1644
1146
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
den 30. september 2020 kom der ny en skærpet risikovurdering fra Dansk
Veterinær Konsortium, og det var baggrunden for, at der på ØU-mødet den 30.
september 2020 blev truffet beslutning om, at der skulle en ny regeringssag
på CU-mødet dagen efter den 1. oktober 2020, hvor regeringen kunne træffe
beslutning på baggrund af den nye risikovurdering. CU-mødet var oprindeligt
planlagt til den 2. oktober 2020, men det blev fremrykket til den 1. oktober
2020. På ØU-mødet den 30. september 2020 vidste man, at der var et nært-
stående CU-møde, men man vidste ikke, at der skulle en sag om mink på det
kommende CU-møde. Han har forevist det af Fødevarestyrelsen udarbejdede
beslutningsnotat: ”Beslutningsnotat til møde i regeringens COVID-udvalg til
fredag den 2. oktober 2020”, som Fødevarestyrelsen fremsendte til departe-
mentet ved mail sendt den 30. september 2020 kl. 23.19, forklaret bl.a., at
det var et meget omfattende notat, og normalt ville man komprimere notatet
med henblik på indsættelse i et cover. Der var imidlertid meget travlt, og man
lagde bilaget med til mødet i CU den 1. oktober 2020. Der er ingen, som har
en forventning om, at alle ministre læser ned i sådant et notat. Mogens Jen-
sen blev briefet om indholdet af notatet, men de gennemgik ikke detaljerne
i notatet. De fortalte Mogens Jensen i overordnede træk om Fødevarestyrel-
sens og sundhedsmyndighedernes vurderinger, og hvad det ledte frem til.
Adspurgt om den omtalte udtalelse af 29. september 2020 fra Dansk Veterinær
Konsortium har han forklaret, at risikovurderingen af 29. september 2020
beskrev, at de allerede iværksatte smitteforebyggende foranstaltninger ikke i
tilstrækkelig grad kunne inddæmme smitten. Det gjorde, at Fødevarestyrelsen
i forlængelse heraf tilkendegav, at man med den nye risikovurdering kunne
gøre brug af § 30 i lov om hold af dyr som hjemmel til nedslagning i zoner.
Dansk Veterinær Konsortium er et konsortium bestående af Statens Serum
Institut og Københavns Universitet, der leverer den forskningsbaserede myn-
dighedsbetjening og rådgivning på veterinærområdet. De fleste af konsortiets
risikovurderinger ligger frit tilgængeligt på internettet. Han har supplerende
forklaret, at regeringen i oktober 2020 besluttede, at mink skulle slås ned i
zone 1 og i en beskyttelseszone (zone 2). Det var myndighederne, der skul-
le stå for aflivningerne. Myndighederne kunne ikke følge med efterhånden
som smitten bredte sig. Branchen henvendte sig derefter for at høre, om de
kunne hjælpe myndighederne med at slå dyrene ned. På dette område var
det forsvarligt, idet avlerne havde erfaring med at slå dyrene ned modsat på
fjerkræsområdet, hvor det foretages på et slagteri. Branchen ville imidlertid
have løn, hvis de selv skulle slå deres dyr ned. Der var derfor omkring uge
42 en dialog mellem branchen og Fødevarestyrelse, hvor det blev drøftet,
1147
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0566.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
hvad timelønnen skulle være for, at minkavlerne selv ville stå for at aflive
deres dyr. Kopenhagen Fur var således bekendt med, at myndighederne ikke
kunne kræve, at de selv aflivede deres dyr. Herudover var Kopenhagen Fur
bekendt med, at der løbende blev udstedt nye bekendtgørelser ved de mindste
ændringer af forholdene.
Kontorchef Paolo Drostby, Miljø- og Fødevareministeriet, har forklaret
173
, at
det på CU-mødet den 1. oktober 2020 blev besluttet at aflive smittede besæt-
ninger (zone 1) og besætninger i en sikkerhedszone rundt om disse (zone 2).
Der opstod i den forbindelse en drøftelse af, hvad det ville kræve, hvis alle
mink skulle aflives. Det fremgik af CU-sagen af 1. oktober 2020, at der mang-
lede hjemmel til at kræve mink i zone 3 aflivet. At der ikke var hjemmel til
at aflive mink uden for restriktionszonerne var tidligere drøftet i Miljø- og
Fødevareministeriet og med Fødevarestyrelsen, Sundhedsministeriet og Fi-
nansministeriet. Han havde bl.a. en drøftelse herom med kontorchef i Sund-
hedsministeriet Katrine Kaldahl. Han tror også, at afdelingschef i Sundheds-
ministeriet Dorthe Eberhardt Søndergaard vidste, at der manglede hjemmel
til aflivning af mink uden for restriktionszonerne forud for CU-mødet den
1. oktober 2020. Han havde også drøftelser med Finansministeriet forud for
forberedelsen af CU-mødet den 1. oktober 2020. Finansministeriet tog den-
ne oplysning til efterretning, og Finansministeriet var mest interesseret i de
økonomiske beregninger for et scenarie, hvor alle mink skulle aflives. Han
drøftede hjemmelsspørgsmålet med Sundhedsministeriet telefonisk mere end
en gang, og det blev lidt et stridspunkt mellem Miljø- og Fødevareministeriet
og Sundhedsministeriet.
Direktør Nikolaj Veje, Fødevarestyrelsen, har forevist mail af 1. oktober 2020
kl. 17.18, hvor han fik tilsendt CU-coveret med Hanne Larsens bemærkninger,
forklaret, at han først fik mailen efter CU-mødet var afholdt. Det cover han
fik, var meget langt fra at være færdigt. Han så ikke det endelige produkt. Det
får de sjældent. De får i stedet en mundtlig tilbagemelding fra departementet.
Det ville være i strid med god praksis, hvis man ændrer i en vurdering, som
de har skrevet, uden at det er afstemt med dem. Det vil gå galt.
173 Forklaringsdokumentet side 1590
1148
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0567.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har forevist Fødevaresty-
relsens ”Beslutningsnotat til møde i regeringens COVID-udvalg til fredag den
2. oktober 2020”, forklaret bl.a.
174
, at notatet omhandler raske dyr indenfor et
afgrænset område. De blev ikke på dette tidspunkt spurgt om, hvorvidt man
om nødvendigt ville kunne foretage aflivning i en bredere radius eller eventu-
elt aflive alle mink. Det handlede sagen ikke om på dette tidspunkt. Forevist
mailkorrespondance af 1. oktober 2020, hvoraf fremgår:
”…
Fra: Hanne Larsen (FVST) …
Dato: 1. oktober 2020 kl. 00.42.31 CEST
Til: Paolo Drostby …, Anders Kroman Liin …
Cc: Katja Goodhew …
Emne: SV: SV: CU-cover1.docx.docx
Mine kommentarer handler nok mest om at jeg ikke er sikker på hvil-
ket bilag fra sundhedsmyndighederne I henviser til, jeg har ikke set
noget på skrift, hvor de anbefaler aflivning konkret? Hvis der sigtes til
konsortiet anbefaler de ikke noget, men vurderer blot – og de er ikke
sundhedsmyndigheder.
Og så kan alle disse besætninger ikke slås ned på 5 uger, det tager 36
kalender dage at slå 24 ned.
Men enig i at det kan gøres indenfor lovgivningen og vi har sat en
afstand ind der hedder 7,8 km
Når der er tale om et forsigtighedsprincip skal der nok i kommunikati-
onslinien [senere] gøres rede for hvorfor vi har haft en mellemperiode
og ikke aflivet hele tiden, idet argumentet fortsat er forsigtighed. Jeg
medgiver at det er er stort dokument vi har sendt, men heri har vi
forsøgt at sætte datoer på vurderingerne, så man kan se at der sker en
udvikling.
…
Til: [Hanne Larsen] …
174 Forklaringsdokumentet side 518ff
1149
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Cc: Katja Goodhew …
Fra: Paolo Drostby …
Titel: Ang: SV: SV: CU-cover1.docx.docx
Sendt: 01-10-2020 00:50
Bilag: Aktinformation.txt;
Ok. SST vurdering i afsnit 5 (det er vist s.19) i dokumentet vedrørende
risiko for Human sundhed er central. Det står vist efterhånden klart,
at sundhedsmyndighederne ikke ser det som deres opgave at anbefale
aflivning af dyr, men det er pdas en nærliggende konklusion at drage
ud af deres vurdering.
Ok til dine øvrige betragtninger. Ift forsigtighedsprincippet er der den
klare forskel, at smitten har spredt sig markant og ned stigende inten-
sitet siden vi implementerede strategien i juli.
…”
har hun forklaret, at svaret fra Paolo Drostby i hans mail af 1. oktober 2020
kl. 00.50 på ikke gav hende anledning til at foretage sig noget. Hendes bekym-
ringer på det tidspunkt gik nok en del på forventningerne til, hvor hurtigt de
kunne slå de her besætninger ned. Hun havde ikke i denne periode drøftelser
om hjemmel til aflivning udenfor de fastlagte 7,8 km-zoner. Det handlede på
dette tidspunkt kun om aflivning inden for zonerne. Det var en ny sygdom,
som de ikke havde regler for, ud over de generelle regler. Der var heller ikke
EU-lovgivning eller internationale standarder i forhold til, hvordan man skulle
gribe den her sag an. Det eneste sted, man kunne kigge hen, var til Holland,
som var begyndt at aflive besætninger, men udelukkende smittede besætnin-
ger. Og i forhold til Holland var de således allerede på baggrund af rådgivnin-
gen fra konsortiet gået et skridt videre ved også at aflive raske besætninger
i zonerne. Det mente de, at rådgivningen og det veterinærfaglige grundlag
kunne holde til. Det var imidlertid også at tage forsigtighedsprincippet i an-
vendelse at gå helt ud til de 7,8 km. Efter konsortiets risikovurdering var det
forbundet med en vis usikkerhed. Men givet, at man stod i en situation, hvor
det drejede sig om den humane sikkerhed, så mente de, at det var inden for
rammen af reglerne at gå ud til den største zone, 7,8 km. Det var anført i det
notat fra Fødevarestyrelsen, som blev sendt ind til departementet den 21.
september 2020, at der ikke var hjemmel til at aflive i videre omfang. Hun
1150
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0569.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
ved ikke, hvordan det notat blev viderefordelt i departementet. Men aflivning
i videre omfang var som sagt bare heller ikke konteksten her.
Særlig rådgiver Søren Andersen, Miljø- og Fødevareministeriet, har forkla-
ret
175
, at han ikke deltog i CU-mødet den 1. oktober 2020. Det var ikke nor-
malt, at han modtog materialet med mail, men det kan være sket af praktiske
grunde, da der ikke var tid til, at det gik igennem F2-systemet. Han var i
princippet cc på alt i F2, der tilgik ministeren, men han havde ikke godken-
delseskompetence, hvorfor sagen kunne gå forbi ham, før han nåede at se
den. Han skulle tages manuelt ud, hvis han ikke skulle modtage det i F2. Han
mindes ikke korrespondancen, men han har formentlig skimmet den igen-
nem. I den periode var der på ingen måde tale om at aflive alle mink, så det
var ikke noget, han var så optaget af. De blev af sundhedsmyndighederne og
Statens Serum Institut anbefalet at aflive de raske mink også. De vidste godt,
at den borgerlige opposition ville være uenige. De havde prøvet alle mulige
tiltag såsom inddæmning med videre, hvorfor de tilsluttede sig løsningsmo-
dellen fra Miljø- og Fødevareministeriet. De fik løsningsmodellen forelagt af
Fødevarestyrelsen. Forevist CU-cover af 30. september 2020 om ”Håndtering
af coronasmitte i mink”, har han forklaret, at han ikke husker, om der var en
briefing af ministeren forud for CU-mødet, og om han i så fald deltog heri.
Der var sjældent mundtlige briefinger forud for regeringsudvalgsmøder. Hvis
der havde været en briefing, havde han været med. Det var en af de første
CU-møder, som Mogens Jensen deltog i. Han var på det tidspunkt lidt i tvivl
om, hvor vigtigt CU var. Efter CU-mødet blev han klar over, at de skulle i gang
med aflivning inden for 7,8 km zonerne. Han husker ikke, hvem der oriente-
rede ham herom. Han drøftede på intet tidspunkt forud for KU-mødet den 3.
november 2020 nedslagning af alle mink med Mogens Jensen.
Efter CU-mødet den 1. oktober 2020 udsendte ministersekretær Lykke Feld,
Miljø- og Fødevareministeriet, den 1. oktober 2020 kl. 16.03 en mail indehol-
dende noter fra afrapportering fra CU-mødet den 1. oktober 2020:
175 Forklaringsdokumentet side 914f
1151
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0570.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
”…
Til: Anders Kroman Liin …, Paolo Drostby …, Tejs Binderup …, Ask
Lyno-Hansen …, Søren Andersen …, Bjarke Kamstrup …, Katja Brandt
Andersen …, Katja Goodhew …, Lars Lindholm Nielsen …
Fra: Lykke Feld …
Titel: Noter fra afrapportering fra CU
Sendt: 01-10-2020 16:03
Bilag: Aktinformation.txt;
Afrapportering fra CU (vejledende noter – planen kan være blevet ju-
steret!!!). Kun til internt brug i DEP
- Indstillingen er tiltrådt
- FM’eren har godkendt
- Forholdene for østarbejdere på minkfarmene under pelsningen, skal
undersøges. Der skal desuden sættes et testregime for pelsningen.
- Kåre Mølbak bekræftede, at dette er den fornuftige løsning nu og her.
- Pressemøde kl. 18 er tiltrådt.
Proces:
- F&V skal konsolidere tallene for tabt beskæftigelse på de farme, der
skal slås ned og opdatere beredskal med Q&A.
- Søren skal orienterer LF, FUR, + Kommuner: brønderslev, jammerbugt,
hjørring, Læsø, frederikshavn, Kronborg og Bjarne Lausten
- Skriftlig ordførerorientering sendes 17:30
- @ min sek - Ministeren orienteres på SMS, når sagen ligger hos mi-
nisteren.
- Hanne Larsen skal deltage og fortælle om praktikken. Der laves en
drejeborg
…”
9.2.2.22.9. Arbejdet i Udenrigsministeriet
Udenrigsminister Jeppe Kofod har forklaret
176
, at han deltog virtuelt i CU-mø-
det den 1. oktober 2020. Han var udstyret med et cover fra Udenrigsministe-
riet om, dels hvordan situationen var i udlandet, og dels om rejserestriktioner
176 Forklaringsdokumentet side 1077ff
1152
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
i forhold til Bornholm. Han orienterede herom på mødet. Han deltog i hele
mødet. Han er fast medlem og modtog alt mødematerialet. Alle faste med-
lemmer af CU modtager alt mødemateriale. Han havde fokus på situationen
i udlandet og rejserestriktioner i forhold til Bornholm, dvs. dagsordenspunkt
2 og 6. Han var ikke udstyret med et af Udenrigsministeriets udarbejdet
cover til dagsordenspunkt 7 om mink. Han havde ikke særskilt fokus herpå
på CU-mødet. Forespurgt, hvorledes han blev forberedt op til et CU-møde, har
han forklaret, at det foregik ved mødematerialet og det af Udenrigsministeriet
særskilt udarbejdede cover til brug for ham, som alene angik Udenrigsmi-
nisteriets dagsordenspunkter, og hvor han havde en særlig rolle. Udenrigs-
ministeriet var ”øjne og øre” på, hvad der foregik i andre lande i forhold til
covid-19-situationen. Han blev ikke briefet særskilt, herunder ikke i et cover,
om øvrige dagsordenspunkter og det samlede materiale, med mindre der var
noget, der angik Udenrigsministeriets område, og hvor de skulle agere. Fore-
vist cover udarbejdet til brug for pkt. 7 vedrørende mink: ” Håndtering af
coronasmitte i mink” af 1. oktober 2020 har han forklaret, at han var bekendt
med coveret, men havde ingen aktier i det, eftersom det ikke var Udenrigs-
ministeriets papir. Det var ikke et cover, som han blev briefet om. Heller ikke
de underliggende bilag (Bilag 1: Igangsatte tiltag vedrørende håndtering af
udbrud af COVID-19 på minkfarme og Beslutningsnotat til møde i regeringens
COVID-udvalg til fredag den 2. oktober 2020), var bilag, som han havde med
at gøre. Han noterede sig problemet, løsning, indstilling og procedure, som
var beskrevet i coveret vedrørende dagsordenspunktet om mink, men det var
ikke noget, som involverede Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet stod
ikke i hovedet på coveret og havde ikke en andel i håndteringen af punktet.
Det var andre ministerier, som håndterede dette. Han erindrer, at mink var
på dagsordenen, og at de drøftede det, men han erindrer det ikke i detaljer.
Han erindrer heller ikke, hvorvidt indstillingen blev fulgt helt eller delvist.
Normalt plejer man at følge den indstilling, som der lægges op til. Forespurgt,
om der var en drøftelse af, hvad der skulle ske, hvis løsningsforslagene ikke
var tilstrækkelige, har han forklaret, at det husker han ikke. Han hæftede sig
ikke ved afsnittet herom eller ved afsnittet under procedure om forberedel-
se af det tekniske lovgrundlag, men han har genbesøgt materialet op til sin
afhøring i kommissionen, og han hæfter sig ved det nu. Det gjorde han ikke
tilbage i 2020. Hans departementschef deltog ikke i CU-mødet den 1. oktober
2020. Han vidste ikke, at sundhedsminister Magnus Heunicke systematisk
har taget noter fra møder, men han var bekendt med, at Magnus Heunicke til
tider har taget noter fra regeringsmøder. Han har ikke haft behov for at spør-
1153
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0572.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
ge Magnus Heunicke om, hvad han måtte have noteret fra et møde. Forevist
Magnus Heunickes noter fra CU-mødet den 1. oktober 2020:
”…
Bornholm UM
Jeppe føler inhabil i den her sag…
Evt. kritik fra rejsebranchen… Læsø, Rømø…
…”
har han forklaret, at det kan være en fortolkning i forhold til, at han (Jeppe
Kofod) er opvokset på Bornholm. Han anså sig på ingen måde for inhabil i
forhold til dagsordenspunktet. Det er nok sagt i sjov. Alle ministre har nok en
vis forkærlighed til egen landsdel.
9.2.2.23. Orientering om og udmøntning af beslutningen truffet på
CU-mødet den 1. oktober 2020
Beslutningen på CU-mødet den 1. oktober 2020 blev udmøntet og kommuni-
keret ud på forskellig vis.
Der blev herunder udstedt bekendtgørelse nr. 1455 af 8. oktober 2020, som
fastsatte hjemmel til at påbyde aflivning af smittede mink og mink inden for
en geografisk nærhed af 7,8 km. Der blev i den følgende tid til og med den
10. november 2020 udstedt 22 ændringer til bekendtgørelsen, se nærmere
herom i afsnit 9.2.2.23.9.
Fødevarestyrelsen traf flere afgørelser om at sætte minkavleres besætninger
under offentligt tilsyn på baggrund af, at de var beliggende inden for en radius
af 7,8 km fra en covid-19-smittet minkbesætning. Det offentlige tilsyn betød
bl.a., at minkbesætningerne skulle aflives. Flere af afgørelserne blev indbragt
for Miljø- og Fødevareklagenævnet, som stadfæstede Fødevarestyrelsens af-
gørelser.
Arbejdet med at aflive mink, i henhold til beslutningen, blev påbegyndt den 8.
oktober 2020, efter at en kompensationsordning til minkavlerne var kommet
på plads. Der var på dette tidspunkt totalt 71 smittede minkbesætninger, hvor-
af de tre første var blevet aflivet i juni/juli 2020. Den 20. oktober 2020 blev
der givet mulighed for, at minkavlerne selv kunne aflive deres besætninger.
Der var da totalt 140 smittede besætninger, hvoraf 14 besætninger var aflivet.
1154
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0573.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Der var stor opmærksomhed på aflivningen af mink. Således var miljø- og fø-
devareminister Mogens Jensen den 28. oktober 2020 i samråd bl.a. vedrørende
fastsættelsen af afstanden for zoner på 7,8 km og muligheden for en ”second
opinion”, og den 30. oktober 2020 var ministeren indkaldt til en hastefore-
spørgselsdebat i Folketinget vedrørende dels sundhedsrisikoen fra den særlige
covid-19-mutation, der udvikles i mink, dels vedrørende aflivning af mink.
Der var endvidere hyppig kontakt mellem minkavlerne gennem Kopenhagen
Fur, og Miljø- og Fødevareministeriet samt Fødevarestyrelsen, bl.a. eftersom
minkavlerne ønskede, at zonerne blev mindre, og at de fik mulighed for at
beholde avlsdyr.
9.2.2.23.1. Finansministeriets orientering af ØU (skriftlig ØU)
Efter CU-mødet den 1. oktober 2020 anmodede Finansministeriet i en mail
af 1. oktober 2020 om, at medlemmerne af ØU blev gjort bekendt med be-
slutningen:
”Til: Karen Hestbæk Olesen …, Hanne Bach Nørregård …, Maria Julie
Viuf Christiansen …, Maria Samuelsen …, Katrine Thomsen …, Asbjørn
Lund Henneberg …, Lærke Bojsen-Møller …, Maiken Lautrup Jepsen …,
Anne Sophie Weiersøe Fusager …
Cc: Anne Sofie Hartvig Pedersen …, Kristoffer Krohn Schaldemose …
Fra: Victoria Julie Jessen …
Titel: Til Økonomiudvalget: Håndtering af coronasmitte i mink
Sendt: 01-10-2020 17:18
Bilag: Bilag 0 - CU-cover.pdf; Bilag 1 - Nye tiltag pr. 21. september.docx.
pdf; Bilag 2 - Beslutningsnotat COVID-19 i mink.pdf; Bilag 3 - Konse-
kvenser ved aflivning af mink.pdf;
Til medlemmerne af regeringens økonomiudvalg
På vegne af finansministeren fremsendes hermed en orientering om,
at regeringens COVID-19 udvalg d.d. har truffet beslutning om mo-
dellen med aflivning af mink i farme med kendt smitte, mink i farme
med mistanke om smitte og farme i en sikkerhedsbuffer på 7,8 km, jf.
vedlagte sag.
Vil I hjælpe med at videreformidle til relevante hos jer?”
1155
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0574.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Finansminister Nicolai Wammen har herom forklaret
177
, at det var den orien-
tering af ØU’s medlemmer, som fandt sted. Det særlige var, at man havde haft
et ØU-møde dagen forinden, den 30. september 2020, hvor ØU havde bedt
miljø- og fødevareministeren og sundhedsministeren om på CU-mødet den
1. oktober 2020 at få truffet yderligere beslutninger, og med de beslutninger,
der var truffet, havde det haft en økonomisk konsekvens, som lå betydeligt
ud over det beløb på ca. 9,8 mio. kr., som var signet af dagen i forvejen, og
derfor var det naturligt, at ØU blev orienteret herom.
9.2.2.23.2. Pressemødet den 1. oktober 2020
Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen afholdt pressemøde den 1. oktober
2020 kl. 18 i forlængelse af den på CU-mødet samme dag trufne beslutning
om aflivning af smittede mink og mink indenfor en sikkerhedszone på 7,8
km. I pressemødet deltog også faglig direktør Kåre Mølbak, Statens Serum
Institut, samt veterinærdirektør Hanne Larsen fra Fødevarestyrelsen.
Af et Ritzau-telegram af den 1. oktober 2020 kl. 18.18 fremgår:
”01-10 2020 18.18
Politik
København
Op mod 100 nordjyske minkbesætninger skal aflives
Coronasmitte er konstateret i 41 minkbesætninger. 20 er under mis-
tanke. Op mod 100 besætninger aflives.
Søgeord: Mogens Jensen
Op mod 100 nordjyske minkbesætninger med over en million dyr skal
aflives. Det sker, efter der er konstateret coronasmitte på indtil nu 41
minkfarme.
Det oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S) torsdag aften på et
pressemøde.
Yderligere 20 minkfarme er under mistanke for coronasmitte.
177 Forklaringsdokumentet side 838
1156
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Ministeren fortæller på pressemødet, at regeringens tiltag desværre har
vist sig utilstrækkelige. Derfor er det nu nødvendigt at handle yderli-
gere, lyder det.
- Vi har løbende iværksat initiativer for at håndtere og inddæmme
smittespredningen. På baggrund af den seneste tids store stigning må
vi desværre konstatere, at det ikke har været tilstrækkeligt til at forhin-
dre fortsat smittespredning hos de nordjyske minkbesætninger, siger
Mogens Jensen.
Om det er præcis 100 besætninger, der bliver aflivet, er endnu usik-
kert. Tallet er baseret på den nuværende situation, men afhænger af
smitteudviklingen.
Der vil være kompensation til de minkavlere, som nu bliver tvunget til
at aflive deres besætning på grund af coronasmitte. Det siger Hanne
Larsen, der er veterinærdirektør hos Fødevarestyrelsen, på pressemødet.
- Det er en alvorlig dag. Ikke mindst for de besætningsejere, som nu
skal se, at deres dyr skal aflives, siger Hanne Larsen på et pressemøde.
Smitten på minkfarmene har ikke været uden menneskelige konse-
kvenser, siger Kåre Mølbak, faglig direktør hos Statens Serum Institut,
på pressemødet.
En andel af de 96 smittetilfælde, der har været hos mennesker i Hjørring
og Frederikshavn den seneste uge, kan føres tilbage til mink.
- Det er ikke sådan, at de er blevet smittet alene fra minkfarme. Det har
vi ikke belæg for at sige.
- Men vi kan se, at en andel af smittetilfældene kommer fra mink, siger
Mølbak.
Minkfarme uden smitte kan risikere at skulle aflive alle deres dyr, alene
fordi de er tæt på andre farme med smitte.
1157
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0576.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
Det første tilfælde af coronasmitte på en minkfarm blev konstateret i
midten af juni.”
9.2.2.23.2.1. Materiale udarbejdet til miljø- og fødevareministeren til brug
for pressemødet
Der blev udarbejdet forskelligt materiale til miljø- og fødevareministeren til
brug for pressemødet den 1. oktober 2020.
Af et i Miljø- og Fødevareministeriet udarbejdet cover fremgår:
”COVER
Til: Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling
Ekstern frist
Departementssag
DEP sagsnr.: 2020-18724
Ref. KAGOO
…
Materiale til brug for pressekonference ang. aflivning af mink
Indstilling
./. Til ministerens godkendelse er vedlagt drejebog (bilag 1) til brug for
pressemøde om regeringens beslutning om at aflive COVID-19 berørte
mink, samt pressemeddelelse (bilag 2) til udsendelse i forbindelse med
pressekonferencen.
Sagen kort inkl. politisk landskab
Regeringens har dags dato, ud fra et forsigtighedsprincip, og på bag-
grund af myndighedernes vurdering af den fortsatte COVID-19 smitte-
spredning blandt nordjyske minkbesætninger besluttet, at alle smittede
besætninger, besætninger under mistanke for smitte, samt besætninger
i umiddelbar nærhed heraf skal aflives.
Regeringen har indkaldt til pressemøde om denne beslutning torsdag
den 1. oktober 2020
kl. 18:00.
1158
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Strategi og proces
Når godkendt anvendes vedlagte drejebog (bilag 1) i forbindelse med
pressemødet.
Departementets pressekontor udsender pressemeddelelse om beslut-
ningen (bilag 2).
Økonomi og finansiering
Jf. tidligere forelagt sag i forbindelse med dagens Corona Udvalgs møde.
Pressestrategi
Når godkendt håndterer departementets pressekontor pressemødet i
henhold til vedlagte
drejebog (bilag 1), samt udsender pressemeddelelse om beslutningen
(bilag 2).”
Af den udarbejdede drejebog fremgår:
”Drejebog:
Mogens:
Velkommen til pressemøde, som vi har indkaldt til for at give en status
over situationen med COVID-19-smitte i nordjyske minkfarme.
Siden der i sommer - for første gang nogensinde - blev konstateret CO-
VID-19 på en dansk minkfarm, har regeringen overvåget situationen
tæt.
Og vi har løbende iværksat en lang række tiltag for at håndtere og
inddæmme smittespredningen.
På baggrund af den seneste tids store stigning i antallet af smittede
minkfarme må vi dog nu desværre konstatere, at det ikke har været
tilstrækkeligt til at forhindre en fortsat smittespredning blandt de nord-
jyske minkbesætninger.
1159
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Her til eftermiddag er situationen den, at 41 minkfarme er bekræftet
smittede med
COVID-19.
Og yderligere 20 besætninger er under mistanke.
Indtil nu har smitte-spredningen været koncentreret til det nordlige
Jylland, men med en enkelt smittet besætning på Læsø også.
Regeringen ser med stor alvor på den fortsatte store smittespredning
blandt de nordjyske minkbesætninger.
Og regeringen har derfor i dag besluttet, at alle smittede minkbesæt-
ninger, alle minkbesætninger, hvor der er mistanke om smitte, samt
besætninger i den umiddelbare nærhed af de smittede besætninger
– skal aflives.
Det er en beslutning, som vil berøre mange mennesker og dyr.
Men smittespredningen har nået et punkt, hvor vi anser den for at
udgøre et så alvorligt folkesundhedsmæssigt problem, at det vil være
nødvendigt at aflive minkbesætningerne i området.
På baggrund af smitteudviklingen - som den var i går - er vurderingen,
at det kan betyde aflivning af op imod 100 besætninger og mere end
1 million dyr, men det vil afhænge af den fortsatte smitteudvikling.
Vi har allerede i dag en yderligere stigning i antallet af smittetilfælde,
så risikoen for, at der kommer flere endnu, er desværre til stede.
Omkostningerne til bl.a. aflivning og erstatninger kan komme til at
beløbe sig til mere end
500 mio. kr.
Men også det vil afhænge af den fortsatte smitteudvikling og dermed
det præcise antal berørte besætninger.
1160
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Fødevarestyrelsen vil nu begynde på planlægningen og implemente-
ringen af regeringens beslutning, og der vil løbende blive orienteret
om det arbejde.
Og så vil jeg slutte af med at understrege, at jeg ved, at det her er en
beslutning, som vil berøre mange minkavlere og deres familier hårdt.
Jeg har stor forståelse for, at den kommende tid vil blive svær for de
mange, som kommer til at miste deres dyr.
Det har ikke været en nem beslutning at træffe, men som situationen
har udviklet sig, er der desværre ingen tvivl om, at det er det eneste
rigtige at gøre, selvom det er trist for både dyr og mennesker.
Og med de ord vil jeg overlade gulvet til faglig direktør på Statens
Serum Institut, Kåre Mølbak, som vil uddybe; værsgod!Kaare Mølbak
Mogens: Tak for det Kåre. Og nu giver vi ordet til Hanne Larsen fra
Fødevarestyrelsen, der vil fortælle nærmere om proceduren.
Hanne Larsen
Tak Hanne. Og nu åbner vi op for spørgsmål:
Spørgsmål/svar:
∙
Hvorfor denne zigzag-kurs?
COVID-19 er en ny sygdom som alle regeringer verden over kæmper
med at håndtere, og vi har derfor hele vejen igennem baseret vores
beslutninger på vurderinger af situationens udvikling og den konkrete
viden, der løbende er blevet tilvejebragt.
Beslutningen fra i sommers om ikke længere at aflive smittede mink-
besætninger, skete derfor ud fra en forventning om, at de forebyggende
tiltag med øget fokus på brug af værnemidler og strammere kontrol
ville stoppe smittespredningen – og det har så desværre vist sig ikke at
være tilstrækkeligt til at kunne stoppe smittespredningen i Nordjylland.
1161
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
[Samtidigt er vi også forpligtede til, at anvende de mindst indgribende
tiltag, og i denne palette er det mest indgribende, og derfor sidste tiltag,
at aflive dyrene.]
∙
Hvis myndighedernes forebyggende tiltag har virket i resten af lan-
det, betyder det så, at de nordjyske minkavlere ikke har overholdt
dem?
Det har Fødevarestyrelsen ikke nogen sikker viden om, men jeg medgi-
ver, at det er bemærkelsesværdigt, at smitten er så geografisk afgrænset,
og at smittespredningen i Nordjylland fortsætter på trods af de mange
iværksatte tiltag.
∙
Besluttede man at stoppe med at aflive besætninger efter pres fra
erhvervet?
Det afgørende mål har hele vejen igennem været, at COVID-19-epide-
mien forbliver i kontrol, og at mink ikke får en rolle som smittespreder.
Havde vurderingen fra myndighederne i sommers været, at det var
uforsvarligt at lade ramte besætninger overleve – ville vi være fortsat
med at aflive de smittede besætninger.
∙
Hvor mange minkfarme og dyr drejer det sig om?
På basis af smittespredningen fra i går, er det estimatet, at denne beslut-
ning kan komme til at betyde aflivning af op imod 100 besætninger og
mere end 1 million dyr [måske helt op til 1,5 mio. dyr] afhængigt af den
fortsatte smitteudvikling, og dermed antallet af berørte besætninger.
∙
Hvor dyrt bliver det?
De samlede omkostninger til bl.a. aflivninger og erstatninger vil afhæn-
ge af den fortsatte smitteudvikling og antallet af berørte farme, som på
baggrund af den aktuelle smittespredning kan beløbe sig til mere end
500 mio. kr. Og igen - hvis situationen fortsætter med at udvikle sig,
vil omkostningerne stige tilsvarende.
∙
I taler om nærliggende farme – hvordan definerer I disse?
Definitionen af dette vil bero på en faglig vurdering, og vil blive meldt
ud hurtigst muligt efter beslutningen i dag. Kåre vil kunne fortælle
mere om SSIs beregninger herom.
1162
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
∙
Hvorfor ikke aflive alle danske mink?
En aflivning af alle mink vil være et meget vidtgående tiltag med me-
get store konsekvenser for mange både mennesker og dyr, ligesom det
vil have store økonomiske konsekvenser – og et sådan tiltag vil derfor
skulle overvejes meget nøje og være begrundet i at det være nødvendigt
for at håndtere smittespredningen.
∙
Bør denne situation ikke være anledning til, at vi helt stopper med
at have minkproduktion i Danmark?
Det er en helt anden problematik, som vi ikke skal have en diskussion
af lige nu – vores fokus lige nu er - og skal være - håndteringen af CO-
VID-19 situationen og smittespredningen i de nordjyske minkfarme.
∙
Hvorfor venter I ikke med at tage denne drastiske beslutning, til I
har evalueret ordentligt om de forebyggende tiltag virker?
Vi vurderer løbende situationens udvikling, og smittespredningen
blandt de nordjyske minkbesætninger udgør nu et så alvorligt sund-
hedsmæssigt problem, at regeringen ud fra et forsigtighedsprincip har
taget denne beslutning.
∙
Hvor mange er ansat på de berørte minkfarme?
Der er ca. 300 personer beskæftiget på de berørte minkfarme, inklusiv
ejerne.
∙
Hvordan vil regeringen tage hånd, om alle de mennesker, som mister
deres arbejde, når regeringen afliver minkbesætninger?
Vi holder et vågent øje med, hvordan beskæftigelsessituationen udvik-
ler sig omkring minkfarmene. Og i den forbindelse vil erhvervsministe-
ren og beskæftigelsesministeren løbende vurdere, om de eksisterende
tilbud, som kan hjælpe de mennesker, som risikerer at miste deres
arbejdsplads, er tilstrækkelig.
Der findes allerede i dag en række relevante initiativer og ordninger,
som fx kan gå ind og understøtte omskoling af ledige, men det kan ikke
udelukkes at der er behov for mere i de hårdt ramte områder.
1163
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0582.png
Hændelsesforløbet og forklaringer
∙
Hvordan vil minkbesætningerne blive kompenseret?
Det er et hårdt slag for de berørte minkbesætninger, som mister deres
levebrød. De vil naturligvis blive kompenseret for deres tab iht. gæl-
dende lovgivning på området.
Tal og fakta:
Der er per 1. oktober konstateret COVID-19 smitte i 41 minkbesæt-
ninger, og yderligere 20 besætninger er under mistanke. Alle smittede
besætninger, på nær 1 besætning på Læsø, er geografisk beliggende i
Hjørring og Frederikshavn Kommune.
I alt er der 1.079 minkfarme i Danmark, med i alt ca. 13,4 mio. dyr,
hvoraf 2.4 mio. dyr er avlsdyr.
Regeringen har ud fra et forsigtighedsprincip besluttet, at aflive smitte-
de besætninger, besætninger hvor der er mistanke om smitte og besæt-
ninger i umiddelbar nærhed heraf. På basis af smittespredningen den
30. september [37 smittede og 17 mistænkte besætninger] var vurde-
ringen, at dette kunne omfatte op imod 100 besætninger og at omkost-
ningerne kunne beløbe sig til mere end 500 mio. kr., afhængigt af den
fortsatte smitteudvikling og dermed antallet af berørte besætninger.
Danmark er verdens største eksportør af minkskind, og værdien af eks-
porten var i 2019 på 5 mia. kr. Brancheorganisationen Kopenhagen Fur
genererede i 2018/2019 5,2 mia. kr. i omsætning fra deres auktioner,
og lidt over halvdelen af de solgte skind var danske.
Tabel. Beskæftigede lønmodtagere i branchen ”Avl af pelsdyr”. 2018
Herkomst:
Dansk oprindelse
Indvandrere ikke-vestlige
Indvandrere vestlige
I alt
Beskæft.
bor i DK
2.629
334
486
3.449
Bijob
i branchen
201
9
15
225
Ej bopæl i
DK
 
873
 
873
I alt
2.830
1.216
501
4.547
Anm.: Indvandrere er her inkl. efterkommere (i alt 3 personer)
Kilde: RAS, Danmarks Statistik, særkørsel.
1164
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0583.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
Ift. instruktion af medarbejdere ved pelsning har Kopenhagen Fur op-
lyst, at deres medlemmer agter at instruere medarbejdere – danske
og udenlandske – der deltager i pelsningen. Ved mødet i NOST var
Sundhedsstyrelsen og Arbejdstilsynet også repræsenterede, og det blev
aftalt, at myndighederne i samarbejde med KF ville se på eksisterende
instruktionsmateriale og søge det oversat til relevante sprog.
Det hele skal være klart til pelsningen primo november 2020.
Baggrund:
Der er på kort tid sket en stor stigning i antallet af danske minkbesæt-
ninger, som enten er smittede med COVID-19 eller under mistanke her-
for, og dette på trods af, at der er iværksat flere tiltag for at inddæmme
smitten. Smitten er dog fortsat lokalt afgrænset til det nordlige Jylland,
og senest Læsø, men der er den seneste tid opstået mistanker om smitte
i minkbesætninger i andre dele i landet også.
På baggrund af et nyt samlet beslutningsoplæg fra Fødevarestyrelsen
om håndtering af mink – der bygger på vurderinger fra Dansk Veteri-
nær Konsortium (Københavns Universitet og Statens Serum Institut)
og Sundhedsstyrelsen, har regeringen truffet beslutning om, alle smit-
tede og mistænkte besætninger, samt besætninger i umiddelbar nærhed
heraf skal aflives.
Baseret på smittesituationen den 30. september, jf. herover, kan be-
slutningen betyde aflivning af op imod 100 besætninger og 1-1,5 mio.
dyr, afhængigt af den fortsatte smitteudvikling og dermed antallet af
berørte besætninger.”
Veterinærdirektør Hanne Larsen, Fødevarestyrelsen, har om pressemødet den
1. oktober 2020 forklaret bl.a.
178
, at hun deltog i pressemødet med ministeren
sammen med Kåre Mølbak. Det var for at hjælpe ministeren med veterinærfag-
lige spørgsmål, herunder i forhold til praktikken, hvordan man afliver mink,
og hvor mange besætninger, der var smittede, og i det hele taget i forhold til
processen. Hun mødte Mogens Jensen uden for det lokale, hvor pressemødet
178 Forklaringsdokumentet side 520
1165
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
blev holdt, nogle minutter før, det gik i gang. Hun var forinden blevet briefet
af Tejs Binderup om forventningerne til, hvad hun skulle sige.
9.2.2.23.3. Miljø- og Fødevareministeriets pressemeddelelse af 1. oktober
2020
Miljø- og Fødevareministeriet publicerede den 1. oktober 2020 en pressemed-
delelse om, at 41 minkbesætninger skulle slås ned:
”Pressemeddelelse
Den 1. oktober 2020
Smittede minkbesætninger skal slås ned
Der er nu konstateret coronasmitte i 41 minkbesætninger i Nordjylland,
ligesom der er mistanke om smitte i yderligere 20 danske minkbesæt-
ninger. Regeringen har derfor besluttet at slå besætningerne ned.
På trods af en række forebyggende tiltag, er der på kort tid sket en
stor stigning i antallet af minkbesætninger i Nordjylland, som enten
er smittede med COVID-19 eller under mistanke herfor.
Smittespredningen hos de nordjyske minkbesætninger udgør efter
myndighedernes opfattelse nu så alvorligt et problem, at regeringen
har besluttet at aflive smittede besætninger, besætninger hvor der er
mistanke om smitte, samt besætninger i den umiddelbare nærhed af
de smittede besætninger.
- Jeg ser selvfølgelig med stor alvor på situationen i Nordjylland, hvor
smitten i øjeblikket spreder sig hurtigt. Mit hovedfokus er på at sikre,
at de nordjyske minkfarme ikke bliver en smitterisiko for mennesker,
og derfor har regeringen besluttet, at slå minkene ned.
Myndighederne har med en række forebyggende tiltag forsøgt at ind-
dæmme smittespredningen. Allerede i juli indførte Fødevarestyrelsen
en øget smitteovervågning af minkfarmene, ligesom der blev indført
krav om øget brug af værnemidler hos de ansatte på farmene. Og fra
mandag d. 21 september fik Fødevarestyrelsen mulighed for at komme
på uanmeldte kontrolbesøg på farmene. De forebyggende tiltag blev
1166
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
alle indført på baggrund af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne
og Fødevarestyrelsen.
- Myndighederne har iværksat en række forebyggende tiltag med det
formål at kunne stoppe spredningen, men det har vist desværre ikke
at være tilstrækkeligt, og derfor må vi nu tage dette skridt, siger føde-
vareminister Mogens Jensen.
Beslutningen om at aflive minkbesætninger sker på baggrund af myn-
dighedernes vurdering af smitteudviklingen gennem de seneste dage.
Baseret på den nuværende situation vil beslutningen kunne medføre
aflivning af op imod 100 besætninger, men dette tal afhængige af den
fortsatte smitteudvikling og dermed antallet af berørte besætninger.
Fødevarestyrelsen iværksætter nu planlægningen og gennemførelsen
af den besluttede aflivning.
…”
9.2.2.23.4. Fødevarestyrelsens pressemeddelelse af 5. oktober 2020
Den 5. oktober 2020 udsendte Fødevarestyrelsen pressemeddelelse om, at
Fødevarestyrelsen startede aflivning af covid-19-smittede minkbesætninger.
Af pressemeddelelsen fremgår:
”Fødevarestyrelsen
starter aflivning af COVID-19 smittede minkbe-
sætninger
Onsdag afliver Fødevarestyrelsen den første af en række COVID-19 smit-
tede minkbesætninger samt besætninger, som ligger inden for en zone af
7,8 km. fra en smittet farm. 
Pressemeddelelse, Publiceret: 5. oktober 2020
Ændret 5. oktober 2020
På trods af en række forebyggende tiltag, er der på kort tid sket en
stor stigning i antallet af minkbesætninger i Nordjylland, som enten er
smittede med COVID-19, eller som er under mistanke herom.
1167
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
For at minimere risikoen for yderligere smitte har regeringen beslut-
tet, at alle de minkbesætninger, som testes positive for COVID-19 og
de minkfarme, som ligger inden for en zone af 7,8 km. fra en smittet
farm, skal slås ned.
Onsdag starter Fødevarestyrelsen aflivningen af de første mink på en
farm i Gjøl i Nordjylland. Inden aflivningen kan gå i gang skal myndig-
hederne først vurdere, hvor meget dyrene på farmen er værd, og den
kompensation som minkavleren skal have udbetalt. 
”Det er en stor logistikopgave, som skal i gang, ikke bare på den enkelte
farm, men også i forhold til at få planlagt rækkefølgen for de mere end
100 minkfarme, som lige nu står til at skulle have aflivet deres dyr,”
forklarer veterinærchef, Flemming Kure Marker fra Fødevarestyrelsen
i Nordjylland.
Ifølge Fødevarestyrelsen kan aflivningen af de mange dyr komme til
at tage måneder.
Dags dato den 5. oktober er 48 minkbesætninger smittet med COVID-19. 
25 minkbesætninger er under mistanke for at være smittet.
…”
9.2.2.23.5. Fødevarestyrelsens notat af 6. oktober 2020 om aflivningsstra-
tegi
Den 5. oktober 2020 iværksatte Miljø- og Fødevareministeriet v/fuldmægtig
Anders Kroman Liin bestilling hos Fødevarestyrelsen af materiale til oriente-
ringssag vedrørende aflivningsstrategi. Fødevarestyrelsens svar på bestillin-
gen forelå i form af et notat fra Fødevarestyrelsen af 6. oktober 2020.
Af Fødevarestyrelsens notat af 6. oktober 2020 fremgår bl.a.:
”…
Der ses fortsat nye smittede besætninger i tæt geografisk nærhed til
allerede smittede besætninger. Da der fortsat udføres overvågning i de
fleste kommuner hver tredje uge, er der mulighed for, at virus kan have
været til stede i besætningen i et stykke tid.
1168
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Forløbet frem til den 2. november 2020
Fødevarestyrelsens vurdering er derfor, at der er grund til at fastholde,
at alle besætninger indenfor enradius af 7,8 km skal aflives hurtigst
muligt, når smitte er konstateret i den første minkbesætning i et nyt
område. DK-VET vurderer i dag den 6. oktober 2020, at COVID-19
blandt minkfarme nu spredes med eksponentiel hastighed.
Efter de hidtidige erfaringer og den observerede spredning er det af-
gørende nødvendigt, at aflive besætninger indenfor den nuværende
fastsatte radius på 7,8 km, og den smittede besætning aflives så hurtigt
som muligt.
…”
9.2.2.23.6. Godkendelse af strategi for aflivning af mink
Den 7. oktober 2020 godkendte miljø- og fødevareminister Mogens Jensen
strategi for aflivning af minkbesætninger i forbindelse med at forebygge og
reducere udbredelsen af covid-19 i Nordjylland.
Ministeren fik til godkendelse forelagt et cover bilagt bl.a. et notat af 4. okto-
ber 2020 udarbejdet af Fødevarestyrelsen: ”Notat for strategi om aflivning af
minkbesætninger i forbindelse med at forebygge og reducere udbredelsen af
COVID-19 i Nordjylland”. I notatet var der et afsnit om det juridiske grundlag
til påbud om aflivning og erstatning, ligesom det nævnes, at der er tale om
ekspropriation:
”…
Fødevarestyrelsen begynder aflivning i Jammerbugt kommune i et
forsøg på at undgå yderligere udbredelse mod syd og vest. Herefter
begyndes sydfra i Hjørring og Frederikshavn kommune parallelt … Når
aflivning begyndes inden for et konkret området vil rækkefølgen af
besætninger, der aflives, som udgangspunkt være de nyeste smittede
besætninger og herefter ældre smittede besætninger.
Samtidigt og dermed parallelt med aflivning af smittede besætninger
indledes forebyggende aflivning af ikke-smittede minkbesætninger i
den besluttede geografisk nærhed, dvs. i en radius på 7,8 km omkring
en smittet besætning for at forhindre fortsat smittespredning.
1169
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
Hændelsesforløbet og forklaringer
Opstår der smitte i minkbesætninger i andre områder end Nordjylland,
vil Fødevarestyrelsen foretage en konkret vurdering af prioritering af
aflivningsstrategien ift. nye områder.
Det juridiske grundlag til påbud om aflivning og erstatning ifm. her-
med
Hjemlen til aflivning
Som overordnet hjemmel til at aflive dyr, herunder inden for et område
omkring et udbrudssted, kan § 30 i lov om hold af dyr
1
finde direkte
anvendelse. Udgangspunktet er dog, at der fastsættes regler ved be-
kendtgørelse. Da bekendtgørelse om COVID-19 hos pelsdyr ikke på
nuværende tidspunkt indeholder hjemmel til aflivning af dyr, vil der
blive gennemført en ændring af bekendtgørelsen.
Erstatning ifm. aflivning
Ved påbudt aflivning i medfør af § 30 i lov om hold af dyr er det offent-
lige forpligtet til at udbetale erstatning for de aflivede mink. Erstatning
vil ske i medfør af erstatningsbekendtgørelsen
2
, fordi der er tale om
sygdomsbekæmpelse og forebyggelse. § 1 regulerer bekendtgørelsens
anvendelsesområde, som er
”udbetaling af erstatning i forbindelse med
påbud om aflivning, fjernelse eller slagtning af dyr og ved påbud om de-
struktion, tilintetgørelse eller bortskaffelse af foder, æg, mælk og lignende
produkter.”
Videre regulerer § 3, at der er tale om aflivning
” som led i offentlig
sygdomsbekæmpelse, jf. § 30 i lov om hold af dyr...”.
Erstatningsbekendt-
gørelsen har endvidere hjemmel i lovens § 56, stk. 2-4.
I lovbemærkningerne til § 56, fremgår det, at dyr, der slås ned som led
i offentlig bekæmpelse af sygdomme, erstattes efter en vurdering, hvor
der ikke tages hensyn til den sygdom, som var anledning til nedslag-
ningen. Det fremgår ydermere, at der ved forebyggende nedslagning af
dyr i et område omkring et udbrudssted skal ydes fuld erstatning for
dyrene og fuld erstatning for driftstab, da der i denne situation reelt er
tale om ekspropriation.
3
Ved de smittede besætninger, vil erstatningen for dyrene, driftstab og
udgifterne forbundet med aflivningen skulle udbetales efter Erstat-
1170
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0589.png
Forløbet frem til den 2. november 2020
ningsbekendtgørelsen. Hvorimod erstatningen for dyrene og udgifterne
forbundet med aflivningen til de ikke smittede besætninger også skal
udbetales efter Erstatningsbekendtgørelsen, dog med den forskel, at dis-
se besætninger skal have fuld dækning af det herved opståede driftstab.
Der henvises til særskilt notat om erstatning.
…
Løsning
For at inddæmme smitten i minkbesætninger i Nordjylland påbegyndes
aflivning i Gjølområdet i Jammerbugt kommune, og der planlægges
efter at begynde aflivning onsdag den 7.10 2020. Således påbegyndes
aflivning af smittede minkbesætninger fra den sydligste udbredelse af
smitten i Nordjylland, og den fortsætter nordpå. Hvis der sker udbre-
delse til andre steder i DK kan strategien ændres.
Rækkefølgen af besætninger, der aflives, er som udgangspunkt nyeste
smittede besætninger og herefter ældre smittede besætninger.
Ikke smittede besætninger aflives af besætningsejeren under Fødevare-
styrelsens overvågning. Dette sker parallelt med aflivning af smittede
besætninger i samme område.
For besætninger under mistanke for COVID-19 sker afklaring af status
før evt. aflivning.
Lovbekendtgørelse nr. 38 af 15. januar 2020 om hold af dyr.
Bekendtgørelse nr. 1323 af 26. november 2015 om erstatning og udgifter ved bekæmpelse og
forebyggelse af husdyrsygdomme.
[3]
Speciel bemærkning til § 56, 2003/1 LSF 100, Forslag til lov om hold af dyr
[1]
[2]
…”
1171
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink. SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 365: Granskningskommissionens beretning om sagen om aflivning af mink.
2602662_0592.png