SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 362
Offentligt

NOTAT

Afrapportering fra Taskforce for et robust

og trygt 112 akutsystem

29-06-2022

EMN-2021-01196

1500094

Indhold

Forord .............................................................................................................................2

Samlet oversigt over taskforcens anbefalinger ..............................................................4

Introduktion....................................................................................................................7

Hvordan skal overløbsopkald håndteres, så der sikres tryghed for borgerne? .............8

Hvordan understøttes samarbejdet mellem regionernes AMK-vagtcentraler og de tre

112-alarmcentraler bedst muligt? ............................................................................... 10

Hvordan kan regionerne samarbejde om at styrke robustheden og udnytte den

samlede kapacitet bedst muligt? ................................................................................ 11

Hvordan kan regionerne styrke deres planlægning af forudsigelige spidsbelastninger

..................................................................................................................................... 12

Hvordan sikres den rette robusthed i regionernes håndtering af sundhedsrelaterede

112-opkald? ................................................................................................................. 13

Hvordan sikres det, at den præhospitale kapacitet bruges optimalt? ........................ 14

Oplysning til borgerne om, hvornår der skal ringes til hvem ...................................... 16

Hvordan kan regionerne udvikle kvaliteten af håndteringen af 112-opkald? ............ 17

Baggrund ..................................................................................................................... 19

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Forord

Flere og flere borgere ringede 112 i sommeren 2021 i takt med, at samfunds-

aktiviteten steg efter endnu en coronanedlukning. Den bratte stigning i antal

opkald førte til flere spidsbelastningssituationer på regionernes vagtcentraler,

som håndterer de 112-opkald, der drejer sig om sygdom og tilskadekomst. Ta-

skforcen har på den baggrund haft til opgave at komme med anbefalinger til at

styrke robustheden og trygheden i håndteringen af sundhedsrelaterede 112-

opkald.

Den offentlige omtale af ”mistede 112-opkald” kan have efterladt det indtryk,

at der er tale om opkald, som går tabt. Det kan på den baggrund være hensigts-

mæssigt at præcisere, at den tekniske betegnelse ”mistede opkald” refererer

til situationer, hvor der på grund af spidsbelastninger ikke har været en ledig

sundhedsfaglig visitator, der har kunne overtage 112-opkaldet, når 112-opera-

tøreren forsøger at koble regionens vagtcentral på opkaldet. 112-operatøren

forsøger som standard to gange at koble regionens vagtcentral på opkaldet, alt

imens operatøren fortsat har borgeren i røret. Hvis opkaldet heller ikke overta-

ges anden gang, defineres det som et overløbsopkald. Herefter fortsætter sam-

arbejdet elektronisk mellem 112-operatøreren og regionens vagtcentral om at

sikre hjælp til borgeren. Der er med andre ord faste procedure og arbejdsgange,

der sikrer, at 112-opkald håndteres forsvarligt ved spidsbelastninger.

Regionerne har allerede sat en række initiativer i gang for at styrke robusthe-

den i håndteringen af sundhedsrelaterede 112-opkald. Og andelen af overløbs-

opkald er på landsplan faldet siden efteråret 2021, til trods for et fortsat histo-

risk højt antal 112-opkald. Ikke desto mindre bliver der ved med at forekomme

overløbsopkald – typisk nogle få gange i døgnet i hver vagtcentral. I disse situ-

ationer anbefaler taskforcen, at der pr. automatik sendes en ambulance, så der

skabes tryghed for borgeren.

I alt kommer taskforcen med 18 anbefalinger, der tilsammen skal understøtte

et robust og trygt 112 akutsystem, hvor regionerne samarbejder om at bruge

ressourcerne bedst muligt og løbende udvikler kvaliteten af den præhospitale

indsats.

Regionerne, Rigspolitiet, Hovedstadens Beredskab, Sundhedsstyrelsen og

Sundhedsministeriet har alle været repræsenteret i taskforcen. Det er via disse

organisationer, at anbefalingerne skal sættes i værk. En række af anbefalin-

gerne er allerede blevet iværksat i regionerne og i de tre 112-alarmcentraler.

Opgaven er nu, at parterne i taskforcen løfter resten af anbefalingerne hver

især og i fællesskab.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Hvad er et overløbsopkald?

Når man som borger ringer 112, besvares opkaldet i en af de tre 112-alarmcen-

traler. To af 112-alarmcentralerne drives af Rigspolitiet og den tredje af Hoved-

stadens Beredskab.

Tidligere var det alene alarmcentralerne, som håndterede opkald til 112 og vur-

derede om der skulle sendes ambulance afsted. Med afsæt i Sundhedsstyrel-

sens anbefalinger til et styrket akutberedskab fra 2007, blev der i 2011 imple-

menteret et samarbejde, hvor 112-operatøren på alarmcentralen kobler en

sundhedsfaglig visitator fra regionens vagtcentral på samtalen via en konferen-

cetelefon. Det sker så snart opkaldet er stedfæstet og identificeret som et op-

kald vedrørende sygdom eller tilskadekomst.

De fem regioner har hver deres vagtcentral, som kaldes AMK-vagtcentraler

(Akut Medicinsk Koordinering).

Når mange borgere ringer 112 på samme tid vedrørende sygdom eller tilskade-

komst, kan der opstå uforudsete spidsbelastninger, hvor der ikke er en ledig

sundhedsfaglig visitator, der kan overtage opkaldet, når 112-operatøren kobler

regionens AMK-vagtcentral ind på samtalen. Som standard forsøger 112-ope-

ratøren to gange at koble regionens AMK-vagtcentral ind på samtalen. Hvis op-

kaldet heller ikke overtages af regionens AMK-vagtcentral i andet forsøg, sen-

der 112-operatøren en elektroniske melding til regionens AMK-vagtcentral om,

at der ikke er opnået kontakt til AMK-vagtcentralen.

En sådan situation kaldes

i fagtermer for et

overløbsopkald.

Rent teknisk sendes meldingen i form af en opdatering af den elektroniske blanket, som alle-

rede sendes afsted ifm. første gang, at 112-operatøren forsøger at koble regionen på opkal-

det.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Samlet oversigt over taskforcens anbefalinger

Nedenfor oplistes samtlige anbefalinger opdelt i de temaer, som taskforcen har

adresseret.

Hvordan håndteres overløbsopkald, så der sikres tryghed for borgerne? Task-

forcen anbefaler:

1. At regionerne per automatik disponerer en ambulance, hvis operatøren

på alarmcentralen melder ”ingen kontakt til AMK”, og at regionerne

ringer tilbage til borgeren med henblik på at kvalificere responsen. Pro-

ceduren er sat i værk.

2. At de konkrete procedurer for samarbejdet mellem 112-alarmcentra-

lerne, herunder Hovedstadens Beredskab, og regionernes AMK-vagt-

centraler – der skal sikre den rette respons i forbindelse med overløbs-

opkald – bliver formaliseret i regi af Koordinationsforummet på 1-1-2-

området.

Hvordan sikres den rette robusthed i regionernes håndtering af sundhedsrela-

terede 112-opkald? Taskforcen anbefaler:

3. At alle regioner skal råde over en bufferfunktion, som hurtigt kan ind-

drages, når alle sundhedsfaglige visitatorer er optagede. Alle regioner

har eller arbejder på at etablere dette.

4. At mulighederne for brug af delestillinger styrkes, og at der i overens-

komsterne skabes bedre muligheder for brug af rådighedsvagter.

Hvordan kan samarbejdet mellem regionernes AMK-vagtcentraler og de tre

112-alarmcentraler understøttes bedst muligt? Taskforcen anbefaler:

5. At repræsentanter fra regionerne, Rigspolitiet og Hovedstadens Bered-

skab – i regi af Rigspolitiets arbejde omkring nyt 112-system – udarbej-

der oplæg til, hvordan samarbejdet mellem 112-alarmcentralerne og

AMK-vagtcentralerne om håndtering af opkald kan styrkes med et nyt

112-system. Det nye system forventes at blive sat i drift i 2025.

Hvordan kan regionerne samarbejde om at styrke robustheden og udnytte den

samlede kapacitet bedst muligt? Taskforcen anbefaler:

6. At der etableres en tværregional arbejdsgruppe, som skal udarbejde et

beslutningsoplæg om etablering af den relevante IT-understøttelse for,

at regionerne kan se beredskaber i andre regioner og udveksle opgaver

for at sikre hurtigst mulig respons til borgerne og en effektiv ressource-

udnyttelse. Et afgørende formål er at sætte regionerne i stand til effek-

tivt at kunne hjælpe hinanden med visitation af opkald i det nye 112-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

system. Det forudsætter at Rigspolitiet, i deres udbud af nyt 112-sy-

stem, indtænker muligheden for en tættere integration mellem de tre

alarmcentraler og regionernes fem vagtcentraler.

7. At det i forbindelse med planlægningen af overgangen til et nyt 112-

system analyseres, i regi af Danske Regioner, hvordan der kan arbejdes

med fællesregional robusthed i håndteringen af 112 opkald. Regio-

nerne har på den korte bane udvidet deres samarbejde om at bruge

hinandens præhospitale beredskaber særligt med henblik på at udnytte

ambulancer, der er blevet ledige, efter at de har kørt en patient til et

sygehus i en anden region.

Hvordan kan regionerne udvikle kvaliteten af håndteringen af 112-opkald? Ta-

skforcen anbefaler:

8. At de tre 112-alarmcentraler hurtigst muligt indfører en standardiseret

elektronisk melding for ”ingen kontakt til AMK”. Rigspolitiet arbejder

på at indføre det.

9. At regionerne – med udgangspunkt i den kommende standardiserede

elektronisk melding om ”ingen kontakt til AMK” – fortsat løbende følger

data for overløbshændelser i deres egne ledelsesinformationssyste-

mer, og at data desuden opgøres på tværs af regionerne i regi af de

præhospitale direktioner med henblik på at lære af hinandens erfarin-

ger

, samt at regionerne følger udviklingen i andelen af opkald som be-

svares af sundhedsfaglige på regionernes vagtcentraler.

10. At regionerne fortsat løbende afsøger nye muligheder for at bruge

komplementære data fx om vejret for at kunne kvalificere vagtplan-

lægningen i forhold til spidsbelastninger, og at regionerne udveksler er-

faringer i de relevante samarbejdsfora om brugen af data til at kvalifi-

cere vagtplanlægning.

11. At regionerne fortsætter og udbygger deres kvalitetsudvikling af hånd-

teringen af 112-opkald, herunder de opkald som ikke besvares af sund-

hedsfaglige medarbejdere. Samt at regionerne bl.a. i regi af regioner-

nes kliniske kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, fortsat udvikler kvalite-

ten af visitationen med henblik på at sikre, at borgerne i enhver situa-

tion får den rette hjælp.

12. At overløbsopkald ikke betragtes som utilsigtede hændelser, men at et

reelt mistet 112-opkald skal indrapporteres som en utilsigtet hændelse.

Samtidig anbefaler taskforcen, at regionerne arbejder videre med at

styrke patientsikkerhedskulturen, herunder forbedrer indrapporterin-

gen af utilsigtede hændelser i et lærings- og kvalitetsudviklingsøjemed.

Hvordan sikres det, at den præhospitale kapacitet bruges optimalt? Taskforcen

anbefaler:

Taskforcen har aftalt en fællesregional opgørelsesmetode for overløbsopkald, hvor der må-

les på andelen af 112-hændelser, hvor der ikke opnås kontakt til regionens AMK-vagtcentral.

Opgørelsen baseres på alarmcentralernes nye kode, når denne implementeres.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

13. At regionerne fortsætter deres arbejde med at udvikle brugen af frem-

skudt visitation med henblik på at undgå unødige indlæggelser.

14. At regionerne – set i lyset af udfordringerne med at rekruttere ambu-

lancepersonale – strategisk bruger liggende sygetransporter med hen-

blik på at aflaste ambulancerne i forhold til de mindre akutte ture.

15. At der – i forbindelse med nye beredskaber – tages hensyn til at under-

støtte den strategiske udvikling som det præhospitale område er inde

i. Det gælder særligt med hensyn til at styrke visitationen og undgå

unødvendige akutte indlæggelser. Regionerne finder det relevant, at

der sker en erfaringsopsamling på tværs af regionerne om brugen af

liggende sygetransporter og fremskudt visitation, inden regeringen ud-

mønter de 5-10 nye beredskaber.

16. At der i hele landet opbygges gode tværsektorielle samarbejder om at

undgå unødige akutte indlæggelser. Regionerne vurderer, at dette for-

udsætter en oprustning og ensretning af kommunernes akutte tilbud. I

den forbindelse noterer taskforcen sig, at regeringen vil fremsætte et

lovforslag om indførelsen af en national kvalitetsplan for det nære

sundhedsvæsen, som skal sikre indførelsen af kvalitetspakker med kon-

krete kvalitetskrav og -anbefalinger til indsatsen, herunder den læge-

faglige rådgivning.

17. At oplysningen til borgerne styrkes med henblik på at sikre, at det er i

de rigtige situationer, der ringes 112. Herunder at de digitale mulighe-

der for borgerne til selv at vurdere, om der er behov for en akut sund-

hedsindsats, bliver mere synlige.

18. At regionerne arbejder videre med at styrke sammenhængen mellem

AMK-vagtcentralerne og vagtlæge/akuttelefoner.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Introduktion

Regeringen har aftalt med Danske Regioner at nedsætte ”Taskforce for et ro-

bust og trygt 112 akutsystem”.

Taskforcens arbejde skal ses i lyset af det sti-

gende antal 112-opkald om sygdom og tilskadekomst og afledte stigninger i

overløbsopkald i de regionale AMK-vagtcentraler i løbet af sommeren 2021.

Taskforcen har fået til opgave at komme med konkrete løsninger for at styrke

robustheden og trygheden i sundhedsberedskabets håndtering af opkald via

112 på tværs af landet, herunder bl.a. komme med anbefalinger til at sikre, at

den præhospitale kapacitet bruges optimalt.

Danske Regioner har stået i spidsen for at drive arbejdet. De fem regioner, Rigs-

politiet, Hovedstadens Beredskab, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen

har alle været repræsenteret i taskforcen.

I denne afrapportering beskrives taskforcens anbefalinger og de tiltag, som par-

terne i taskforcen har sat i værk siden sommeren 2021. Det fremgår af kommis-

soriet, at udgangspunktet for taskforcens arbejde er udgiftsneutralitet. Der vil

blive gjort status på taskforcens anbefalinger og tiltag i 2023.

Arbejdet i taskforcen

Taskforcen har holdt fire møder. Første møde blev afholdt den 20. december

2021 og sidste møde den 24. maj 2022. Følgende temaer har været drøftet:

- Hvordan skal overløbsopkald håndteres, så der sikres tryghed for bor-

gerne?

- Hvordan understøttes samarbejdet mellem regionernes AMK-vagtcen-

traler og de tre 112-alarmcentraler bedst muligt?

- Hvordan kan regionerne samarbejde om at styrke robustheden og ud-

nytte den samlede kapacitet bedst muligt?

- Hvordan kan regionerne styrke deres planlægning af forudsigelige

spidsbelastninger?

- Hvordan sikres den rette robusthed i regionernes håndtering af sund-

hedsrelaterede 112-opkald?

- Hvordan kan regionerne udvikle kvaliteten af håndteringen af 112-op-

kald?

- Hvordan sikres det, at den præhospitale kapacitet bruges optimalt?

De enkelte temaer – med dertilhørende anbefalinger og iværksatte tiltag – gen-

nemgås nedenfor.

Kommissoriet kan findes på Sundhedsministeriets hjemmeside:

Kommissorium på plads for

ny taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem | Sundhedsministeriet (sum.dk)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Hvordan skal overløbsopkald håndteres, så der sikres tryghed for

borgerne?

Som følge af uforudsete spidsbelastninger forekommer overløbsopkald typisk

nogle få gange i døgnet i hver regions vagtcentral. Derfor har taskforcen haft

fokus på at sikre klare procedure for at håndtere disse opkald. Procedurerne

skal understøtte, at en borger som ringer 112 får en så tryg oplevelse som mu-

ligt, hvis opkaldet ikke overtages af regionernes AMK-vagtcentraler. Samtidig

skal procedurerne sikre, at borgeren i så vid udstrækning som muligt sikres den

rette hjælp, således at der opnås mest mulig sundhed for den enkelte og sam-

fundet, med de begrænsede præhospitale beredskaber som er til rådighed.

De seneste opgørelser viser, at andelen af 112-hændelser, som går i overløb, er

faldet til 1,1 procent på landsplan i marts 2022, siden det toppede i september

2021 med 2 procent. 112-hændelser refererer til, at der kan være flere 1-1-2

opkald pr. 1-1-2 hændelse. Det sker f.eks., når flere borgere ringer ind om

samme ulykke. Den nuværende opgørelsesmetode er behæftet med en vis grad

af usikkerhed jf. taskforcens anbefaling om, at de tre 112-alarmcentraler hur-

tigst muligt indfører en standardiseret elektronisk melding om ”ingen kontakt

til AMK”.

Taskforcens anbefalinger til standardprocedure

Taskforcen anbefaler, at regionerne per automatik disponerer en ambulance,

hvis operatøren på alarmcentralen melder ”ingen kontakt til AMK”. Inden da

forsøger operatøren som standard to gange at koble regionens AMK-vagtcen-

tral ind på samtalen. Taskforcen har samtidig stadfæstet den grundlæggende

procedure, at borgeren skal have at vide af 112-alarmoperatøren, at der er en

ambulance på vej, hvis opkaldet afsluttes uden kontakt til regionens vagtcen-

tral.

Standardiseret elektronisk melding om ”ingen kontakt til AMK”

Hidtil har 112-operatøren selv skulle indtaste en tekst om, at der ikke er opnået

kontakt. Taskforcen anbefaler, at de tre 112-alarmcentraler hurtigst muligt ind-

fører en standardiseret elektronisk melding for ”ingen kontakt til AMK”. Den

elektroniske melding skal dels kunne bruges af regionerne til automatisk at di-

sponere en ambulance, dels at skabe et bedre datagrundlag på området.

Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation er i gang med at udvikle en

sådan melding i form af en kode i det nuværende 112-system til brug for deres

to 112-alarmcentraler. Hovedstadens Beredskabs 112-alarmcentral har alle-

rede indført en standardiseret melding.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Hvordan sikres den rette hjælp ved overløbsopkald?

Opkald til 112 omfatter et bredt spektrum af alvorlighedsgrader. I alvorlige til-

fælde – så som mistanke om hjertestop – kan der vise sig behov for at aktivere

fx hjerteløberordningen og disponere en supplerende præhospital ressource –

udover en ambulance – samt at yde telefonisk vejledning i hjertelungeredning.

Omkring en procent af 112-opkald drejer sig om hjertestop. Taskforcen har på

den baggrund stadfæstet, at hvis et 112-opkald drejer sig om et hjertestop eller

et bevidstløst barn, samt når et barn er indringer, så skal 112-alarmoperatøren

blive ved med at forsøge at koble regionens AMK-vagtcentral ind på samtalen

indtil opkaldet enten overtages af regionen, eller der ankommer en præhospi-

tal enhed på skadestedet. Samtidig skal 112-alarmoperatøren rådgive den der

ringer ind, om relevant lægmands førstehjælp, herunder lægmands hjertelun-

geredning, i forbindelse med sådanne opkald. Sådanne opkald evalueres lø-

bende i Koordinationsforummet på 1-1-2-området med tanke på omfang, ef-

fekt, 112-alarmoperatørernes faglige grundlag og den arbejdsmiljømæssige på-

virkning.

112-alarmoperatøren har mulighed for at sende skriftlige beskrivelser af hæn-

delsen til regionens vagtcentral, som kan være med til at sikre, at der hurtigt

kan aktiveres det rette respons. Det er således praksis, at 112-alarmoperatøren

ved medicinsk hjertestop sender den skriftlige meddelelse ”STOP” med henblik

på, at regionens AMK-vagtcentral aktiverer hjerteløberordningen – selvom der

ikke en ledig sundhedsfaglig medarbejder, der kan overtage opkaldet. Taskfor-

cen anbefaler, at de konkrete procedurer for samarbejdet mellem 112-alarm-

centralerne, herunder Hovedstadens Beredskab, og regionernes AMK-vagtcen-

traler, der skal sikre den rette respons i forbindelse med overløbsopkald, bliver

formaliseret i regi af Koordinationsforummet på 1-1-2-området. Blandt andet

kan der aftales stikord for typiske hændelser, som kan være med til at kvalifi-

cere responsen, herunder hastegrad og behov for at aktivere supplerende

præhospitale ressourcer.

Hvordan kvalificeres hastighedsgraden af respons ved overløbsopkald?

At sende en ambulance med udrykning ved overløbsopkald kan bedst beskrives

som en god service over for den borger, hvis 112-opkald ikke er blevet koblet

videre til en sundhedsfaglig på regionens vagtcentral. Men ikke alle opkald til

112 er lige hastende eller lige alvorlige. Når folk ringer, fordi de fx har vredet

om på foden eller har slået knæet, kan opkald afsluttes uden behov for en am-

bulance. Automatisk afsending af ambulancer med udrykning belaster ambu-

lancetjenesten unødigt og beslaglægger en del af ambulancekapaciteten, som

så ikke kan bruges, hvis der opstår andre mere kritiske behov.

Det er derfor vigtigt, at procedurerne for at håndtere overløbsopkald under-

støtter en optimal brug af de præhospitale ressourcer, herunder begrænser

unødvendig udrykningskørsel i videst muligt omfang. Når der ved overløbsop-

kald sendes en ambulance, inden den sundhedsfaglige visitator på regionens

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

vagtcentral har talt med borgeren, anbefaler taskforcen, at en sundhedsfaglige

visitator ringer tilbage til borgeren med henblik på at kvalificere responsen – og

hvis relevant omvisitere responsen, inden ambulancen når frem. Dette sker i

langt de fleste tilfælde i dag. Der kan dog være tilfælde, hvor transportafstan-

den er så kort, at ambulancen når frem, inden der bliver en sundhedsfaglig vi-

sitator ledig til at ringe tilbage til borgeren. Desuden vil der ved for eksempel

trafikuheld og slagsmål ofte være flere, der ringer ind om samme hændelse. I

sådanne tilfælde vil de sundhedsfaglige visitatorer fokusere på at samle til-

strækkelige informationer til at afdække behovet for respons til hændelsen,

hvilket ikke nødvendigvis indbefatter at ringe tilbage på hvert enkelt telefonop-

kald om samme hændelse.

Teknisk omstilling af konferencekald

Set i lyset af at Rigspolitiet er i gang med at planlægge udbud af et nyt 112-

system, finder taskforcen ikke på nuværende tidspunkt behov for at ændre tek-

nikken og systemunderstøttelsen omkring den nuværende procedure, hvor

112-operatørerne som standard to gange forsøger at koble en sundhedsfaglig

visitator fra regionens AMK-vagtcentraler ind på samtalen via en konferencete-

lefon, inden der meldes ”ingen kontakt til AMK”. Rigspolitiets udbud af et nyt

112-system skaber mulighed for en effektivisering og ensretning af den tekni-

ske omstilling på tværs af de tre 112-alarmcentraler og regionernes vagtcentra-

ler.

Hvordan understøttes samarbejdet mellem regionernes AMK-vagt-

centraler og de tre 112-alarmcentraler bedst muligt?

Rigspolitiet er i gang med at forberede indkøb af et nyt 112-system, som for-

ventes sat i drift i 2025. Et ny 112-system – som omfatter både den 112-alarm-

central som drives af Hovedstadens Beredskab og Rigspolitiets to alarmcentra-

ler – forventes at åbne op for nye tekniske muligheder for at systematisere sam-

arbejdet mellem 112-alarmcentralerne og AMK-vagtcentralerne om håndtering

af opkald.

Taskforcen har på den baggrund anbefalet, at repræsentanter fra regionerne,

Rigspolitiet og Hovedstadens Beredskab – i regi af Rigspolitiets arbejde med nyt

112-system – udarbejder et oplæg til, hvordan samarbejdet mellem 112-alarm-

centralerne og AMK-vagtcentralerne om håndtering af opkald kan styrkes med

et nyt 112-system. De tekniske muligheder vil blive afsøgt som led i Rigspolitiets

planlægning af udbuddet af 112-systemet; et arbejde som forventes at fort-

sætte året ud.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Rigspolitiet og regionerne har i regi af taskforcens arbejde aftalt at revitalisere

og formalisere det hidtidige samarbejde mellem 112-alarmcentralerne og

AMK-vagtcentralerne, som bl.a. forgår i regi af

Koordinationsforum på 1-1-2-

området

Erfagruppen mellem regionerne og alarmcentralerne på 1-1-2-om-

rådet.

Rigspolitiet har revideret kommissorierne for de grupper og partnerne

vil blive anmodet om at (gen)udpege repræsentanter. Taskforcen bakker op om

disse rammer for samarbejdet.

Hvordan kan regionerne samarbejde om at styrke robustheden og

udnytte den samlede kapacitet bedst muligt?

Taskforcen har drøftet, hvordan samarbejdet på tværs af regionerne kan styr-

kes – både i forhold til håndtering af 112-opkald og i forhold til at udnytte de

kørende beredskaber bedst muligt på tværs af regionerne.

Regionerne har i forskellige situationer behov for at kunne udveksle præhospi-

tale opgaver med hinanden for, at sikre hurtigst mulig respons til borgerne og

en effektiv ressourceudnyttelse. Det foregår på nuværende tidspunkt ved, at

man foretager opkald via telefon eller radionettet SINE. Samarbejdet vil kunne

effektiviseres, hvis det blev IT understøttet.

Taskforce anbefaler derfor, at der etableres en tværregional arbejdsgruppe,

som skal udarbejde et beslutningsoplæg om at etablere den relevante IT-un-

derstøttelse for, at regionerne kan se beredskaber i andre regioner og udveksle

opgaver for at sikre hurtigst mulig respons til borgerne og en effektiv ressour-

ceudnyttelse. Oplægget behandles i første omgang i regionernes sundhedsdi-

rektørkreds og efterfølgende i regionernes Sundheds it-kreds. Et afgørende for-

mål er at sætte regionerne i stand til effektivt at kunne hjælpe hinanden med

visitation af opkald i det nye 112-system, som forventes at blive sat i drift i 2025.

Det forudsætter, at Rigspolitiets i deres udbud af nyt 112-system indtænker

muligheden for en tættere integration mellem de tre alarmcentraler og regio-

nernes fem vagtcentraler.

Taskforcen har desuden anbefalet, at det i forbindelse med planlægningen af

overgangen til et nyt 112-system analyseres, i regi af Danske Regioner, hvordan

der kan arbejdes med fællesregional robusthed i håndteringen af 112 opkald.

Hidtil har regionerne primært hjulpet hinanden i forhold til akutte opgaver,

hvor det vurderes, at en ambulance kan være hurtigere fremme fra en anden

region. Regionerne har på den korte bane aftalt at udvide og styrke deres sam-

arbejde om at bruge hinandens præhospitale beredskaber, når det kan bidrage

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

til en samlet mere optimal udnyttelse af ressourcerne. Det styrkede samar-

bejde har fokus på at udnytte ambulancer, der er blevet ledige, efter at de har

kørt en patient til et sygehus i en anden region. Samarbejdet skal sikre, at en

ambulance eller liggende sygetransport ikke kører tom hjem, samtidig med at

en anden ambulance eller liggende sygetransport kører med en patient i

samme retning.

Det styrkede samarbejde er blevet sat i drift den 1. februar 2022. Der er på den

baggrund allerede nu (status af 23. marts 2022) blevet udført en række opga-

ver, herunder både tværregionale opgaver og opgaver internt i én region som

udføres af en anden region.

Hvordan kan regionerne styrke deres planlægning af forudsigelige

spidsbelastninger

Taskforcen konstaterer, at alle regioner arbejder systematisk med vagtplan-

lægning med henblik på at sikre, at flest mulige opkald hurtigt kan besvares af

en sundhedsfaglig visitator eller andet regionalt personale. Alle regioner bru-

ger i den forbindelse historiske data for 112-opkald samt overløbsopkald for

at sammenholde det med deres vagtplaner. Når den nye standardiserede

kode for ”ingen kontakt til AMK” fra alarmcentralerne implementeres, vil det

skabe et bedre datagrundlag for overløbsopkald.

Derudover samarbejder alle regioner med arrangører af større begivenheder

for at planlægge behovet for ekstra bemanding. Desuden arbejder alle regio-

ner med ad hoc opnormeringer i forbindelse med kendte spidsbelastningspe-

rioder så som nytår.

Taskforcen anbefaler, at regionerne fortsat løbende afsøger nye muligheder

for at bruge komplementære data fx om vejret for at kunne kvalificere vagt-

planlægningen i forhold til spidsbelastninger, og at regionerne udveksler erfa-

ringer i de relevante samarbejdsfora om brugen af data til at kvalificere vagt-

planlægning.

Samtidig peger taskforcen på, at data og erfaring ikke gør det muligt at forud-

sige alt, så der er behov for at planlægge efter, at systemet er robust nok til at

håndtere tilfældige variationer og kunne improvisere ved uforudsigelige spids-

belastninger. I den forbindelse skal der findes den rette balance i forhold til, at

de begrænsede sundhedsfaglige ressourcer bruges bedst muligt.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Hvordan sikres den rette robusthed i regionernes håndtering af

sundhedsrelaterede 112-opkald?

Alle regioner har haft stort fokus på at nedbringe det ekstraordinært høje antal

overløbshændelser i sommeren 2021, og har i den forbindelse hver især iværk-

sat en række konkrete tiltag for at øge deres kapacitet til at besvare 112-opkald.

Det er afgørende for et velfungerende akut sundhedsvæsen, at der sikres til-

strækkelig sundhedsfaglig bemanding til at kunne håndtere det forventede an-

tal 112-opkald, og at der i den forbindelse løbende tages højde for den vedva-

rende stigning i antallet af 112-opkald. Taskforcen konstaterer i den forbin-

delse, at medarbejderudvikling og fastholdelse gennem medarbejder trivsel er

afgørende for robusthed i håndteringen af 112-opkald, og at dette kræver lø-

bende ledelsesfokus. Regionerne har desuden forskellige tiltag i gang for at

styrke rekrutteringen af sundhedsfaglige visitatorer.

Omvendt gælder det, at hvis man skulle bemande med nok sundhedsfaglige til

at kunne håndtere enhver uforudsigelig spidsbelastning 24/7 – hvor mange til-

fældigvis ringer ind samtidig – ville det ekstra personale ikke have noget at lave

størstedelen af tiden. I den nuværende situation med mangel på personale –

herunder sygeplejersker og ambulancepersonale – overalt i sundhedsvæsenet

vil det efter al sandsynlighed heller ikke være muligt at rekruttere til det. Såle-

des er der på nuværende tidspunkt rekrutteringsudfordringer i de fleste regio-

ner til stillingen som sundhedsfaglig visitator. Derfor skal robustheden også sø-

ges på anden vis.

På den baggrund anbefaler taskforcen, at alle regioner skal råde over en buf-

ferfunktion, som hurtigt kan inddrages, når alle sundhedsfaglige visitatorer er

optagede. Det skal skabe mere robusthed til at kunne håndtere uventede spids-

belastninger i antallet af opkald. Status fra regionerne i april 2022 viser, at alle

regioner enten allerede har eller planlægger at etablere en sådan bufferkapa-

citet, hvor andre funktioner og/eller faggrupper inddrages ved spidsbelastnin-

ger.

Taskforcen anbefaler desuden, at mulighederne for brug af delestillinger styr-

kes, og at der i overenskomsterne skabes bedre muligheder for brug af rådig-

hedsvagter. Rådighedsvagter kan særligt være relevant for effektivt at sikre til-

strækkelig bemanding ved sygdom blandt personalet.

I forlængelse af de seneste udbud af ambulancedriften står regionerne nu selv

for en stadig større del af driften på det præhospitale område. I den forbindelse

arbejdes der i regionerne på at opnå synergieffekter ved, at mere personale

arbejder såvel på vagtcentralen, som i kørende beredskaber.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Vidensdeling mellem regionerne

Taskforcen har kortlagt regionernes tiltag for at øge kapaciteten og deres buf-

ferfunktioner og drøftet erfaringerne bl.a. med henblik på, om der er tiltag i

enkelte regioner som med fordel kan udbredes til de øvrige regioner. Taskfor-

cen konstaterer, at regionernes forskellige befolkningstæthed og størrelse ska-

ber forskellige organisatoriske muligheder for at inddrage øvrigt personale ved

spidsbelastninger. Derfor vil løsninger fra én region ikke nødvendigvis vil være

hensigtsmæssige i en anden. Regionerne vil bl.a. i regi af de præhospitale di-

rektioner fortsat vidensdele om deres erfaringer med at styrke robustheden i

håndteringen af 112-opkald.

Hvordan sikres det, at den præhospitale kapacitet bruges optimalt?

Redegørelse vedrørende opkald til 1-1-2 i Region Hovedstaden

anbefales det,

at der tages initiativer til at begrænse uhensigtsmæssig brug af ambulancerne.

I redegørelsen fremgår således følgende udtalelse: “Der er ikke for få ambulan-

cer - der er for mange kørsler”. I redegørelsen anbefales konkret, at der videre-

udvikles på mulighederne for visitation af ambulanceture, og at der sker en fort-

sat indsats for hensigtsmæssig brug af de borgerrettede akutte tilbud.

Disse anbefalinger skal bl.a. ses i lyset af den stigende akutte aktivitet i sund-

hedsvæsenet og rekrutteringsudfordringerne i forhold til sundhedsfagligt per-

sonale. Antallet af sundhedsrelaterede 112-opkald er således steget med knap

14 procent fra 1. kvartal i 2018 til 1. kvartal i 2022. Dermed fortsætter den ved-

varende stigning i opkald. Et forskningsprojekt har vist, at der fra 2007 til 2014

skete en stigning på 65 procent.

Med dette afsæt har taskforcen drøftet, hvor-

dan det sikres, at de begrænsede sundhedsfaglige ressourcer bruges optimalt.

Det er kommet frem på møderne i taskforcen, at alle regioner arbejder med

initiativer, der skal sikre, at kapaciteten bruges optimalt – ikke blot på det

præhospitale område men i hele det akutte sundhedsvæsen. Drøftelsen mun-

dede bl.a. ud i en anbefaling fra taskforcen om, at regionerne – set i lyset af

udfordringerne med at rekruttere ambulancepersonale – strategisk bruger lig-

gende sygetransporter med henblik på at aflaste ambulancerne i forhold til de

mindre akutte ture.

Samtidig har taskforcen fokuseret på brugen af fremskudt visitation, hvor det

præhospitale personale på stedet vurderer, om patienten i stedet for at blive

Stor stigning i antallet af ambulancekørsler (sundhedspolitisktidsskrift.dk)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

indlagt med ambulance, kan blive transporteret til hospitalet med en sygetrans-

port eller eventuelt transportere sig selv. Med god rådgivning kan mange hjæl-

pes i eget hjem – måske med et besøg hos egen læge næste dag eller opfølgning

fra et kommunalt akutteam. Meldingen fra repræsentanterne i taskforce var,

at personalet oplevede, at patienterne generelt var glade for at blive tilset og

hjulpet i eget hjem. På landsplan afsluttes omkring hver sjette patient på ska-

destedet.

Coronapandemien har været en katalysator for arbejdet. Men set i lyset af den

vedvarende aktivitetsstigning, den demografiske udvikling med flere ældre og

mangel på sundhedspersonale, er der behov for at fortsætte arbejdet. På den

baggrund anbefaler taskforcen, at regionerne fortsætter deres arbejde med at

udvikle brugen af fremskudt visitation med henblik på at undgå unødige ind-

læggelser.

Ny forskning tyder på, at video i bestemte situationer kan være et værdifuldt

værktøj for medarbejderne, der besvarer sundhedsfaglige 1-1-2 opkald, når de

taler med borgere, der har brug for akut hjælp. Alle regioner enten har imple-

menteret eller planlægger at implementere livevideo ved sundhedsfaglige 1-1-

2 opkald. Desuden arbejdes der på at bruge kunstig intelligens til at kvalificere

de sundhedsfaglige medarbejderes visitation.

Samtidig anbefaler taskforcen, at der – i forbindelse med nye beredskaber –

tages hensyn til at understøtte den strategiske udvikling, som det præhospitale

område er inde i. Det gælder særligt med hensyn til at styrke visitationen og

undgå unødvendige akutte indlæggelser. Regionerne finder det relevant, at der

sker en erfaringsopsamling på tværs af regionerne om brugen af liggende syge-

transporter og fremskudt visitation, inden regeringen udmønter de 5-10 nye

beredskaber, som er aftalt mellem partierne i sundhedsreformen.

Samtidig er der behov for at styrke samarbejdet mellem kommunerne og det

præhospitale område for at undgå unødige akutte indlæggelser bl.a. fra pleje-

hjem jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for organisering af den akutte sund-

hedsindsats. På den baggrund anbefaler taskforcen, at der i hele landet opbyg-

ges gode tværsektorielle samarbejder om at undgå unødige akutte indlæggel-

ser. Regionerne vurderer, at dette forudsætter en oprustning og ensretning af

kommunernes akutte tilbud. I den forbindelse noterer taskforcen sig, at rege-

ringen vil fremsætte et lovforslag om indførelsen af en national kvalitetsplan

for det nære sundhedsvæsen, som skal sikre indførelsen af kvalitetspakker med

konkrete kvalitetskrav og -anbefalinger til indsatsen, herunder den lægefaglige

rådgivning.

Jf.

Præhospitalsdatabasen - sundhed.dk

årsrapporten fra 2020.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Desuden konstaterede taskforcen, at der er behov for løbende fokus på at sikre,

at ambulancepersonalet har kendskab og tillid til visitationen og disponeringen

af ambulancer. I den forbindelse er kvaliteten af den sundhedsfaglige visitation

af ambulancerne afgørende for, at ambulancepersonalet oplever at køre rele-

vante kørsler. Dette er og har været et afgørende fokus for regionerne, siden

de overtog visitationen af sundhedsrelaterede 112-opkald i 2011. Blandt andet

har regionerne sammen udviklet en national uddannelse for sundhedsfaglige

visitatorer, som netop er blevet videreudviklet og nu drives af Center for Kom-

petenceudvikling, Region Midtjylland, på vegne af de fem regioner. Uddannel-

sens fire moduler omhandler blandet andet kommunikation, ABCDE-procedu-

ren, jura, indringninger med psykiske symptomer og beredskabsforståelse. Der

er desuden et fælles efteruddannelsesmodul.

Oplysning til borgerne om, hvornår der skal ringes til hvem

På landsplan er det 19 procent af alle sundhedsrelaterede 112-hændelser, der

afsluttes i telefonen.

Set i lyset af den vedvarende aktivitetsstigning og de

mange opkald, som ikke vurderes som relevante for en præhospital indsats,

har taskforcen drøftet mulighederne for borgerettet oplysning i forhold til,

hvornår det er relevant at ringe 112.

Det fremgik af Danske Regioners akutudspil fra 2018, at regionerne vil skabe

nem og hurtig adgang til rådgivning om symptomer og sygdom i app’en ”Min

Sundhed”. App’en skal give borgere et godt redskab til selv at vurdere, om der

er behov for en akut sundhedsindsats.

På den fællesregionale hjemmeside Sundhed.dk er der udarbejdet et

symp-

tomopdelt beslutningsstøtteværktøj

i forhold til om man skal kontakte egen

læge, kontakte læge med det samme eller ringe 112. Beslutningsstøtteværk-

tøjet er baseret på et trafiklyssystem – grøn, gul og rød – i forhold til sympto-

mernes alvorlighed. Derudover har de enkelte regioner udviklet værktøjer så

som

Børnelægernes Børnetips - sundhed.dk

Ring Rigtigt (rn.dk).

Taskforcen anbefaler, at oplysningen til borgerne styrkes med henblik på at

sikre, at det er i de rigtige situationer, der ringes 112. Taskforcen har i den for-

bindelse peget på behovet for at undersøge nærmere, hvem der ringer hvornår

og hvorfor med henblik på at kunne målrette indsatser til bestemte målgrupper

1-1-2 hændelser, der afsluttes pr. telefon er 1-1-2 hændelser som får en E/F respons. Ande-

len beregnes som antal 1-1-2 hændelser, der afsluttes pr. telefon ud af alle 1-1-2 hændelser. I

2020 og første halvår af 2021 drejede det sig om 19 procent af 112-hændelserne. På lands-

plan er der sket en mindre stigning fra 2019 (og 2018), hvor det drejede sig om 18 procent.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

på bestemte tidspunkter. Det er i regi af taskforcen blevet aftalt, at Region Syd-

danmark og Region Midtjylland arbejder videre med en foranalyse med henblik

på at fremlægge et beslutningsoplæg i relevante fora. Der blev peget på beho-

vet for at samarbejde om oplysning på tværs af såvel regioner som statslige

myndigheder. Desuden blev der peget på muligheden for at skabe alliancer

med civilsamfundet i forhold til ”at ringe rigtigt”.

Taskforcen anbefaler derudover, at de digitale muligheder for borgerne til selv

at vurdere, om der er behov for en akut sundhedsindsats, bliver mere synlige.

Desuden anbefaler taskforcen, at regionerne arbejder videre med at styrke

sammenhængen mellem AMK-vagtcentralerne og vagtlæge/akuttelefoner.

Hvordan kan regionerne udvikle kvaliteten af håndteringen af 112-

opkald?

Siden regionerne overtog visitationen af sundhedsrelaterede 112-opkald i

2011, har de lagt et stort arbejde i at udvikle kvaliteten af visitationen bl.a. i

kraft af den Nationale sundhedsfaglige visitator uddannelse, udvikling af det

fælles visitationsværktøj Dansk Index og udvikling af en national

kvalitetsdata-

base i regi af regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram, RKKP,

der følger

kvaliteten af den præhospitale behandling. Taskforcen anbefaler, at regionerne

bl.a. i regi af regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, fortsat ud-

vikler kvaliteten af visitationen med henblik på at sikre, at borgerne får den

rette hjælp.

Sundhedsministeriet anmodede i efteråret 2021 Danske Regioner om en rede-

gørelse for ”mistede 112-opkald” i de øvrige regioner jf. sagen om ”de mistede

112-opkald” i Region Hovedstaden. I den forbindelse viste det sig vanskeligt at

skabe et sammenligneligt datagrundlag på tværs af regionerne på området. Ta-

skforcen har på den baggrund aftalt en fællesregional opgørelsesmetode for

overløbsopkald, hvor der måles på andelen af 112-hændelser, hvor der ikke op-

nås kontakt til regionens AMK-vagtcentral. Opgørelsen baseres på alarmcentra-

lernes nye kode, når denne implementeres. Taskforcen anbefaler, at regio-

nerne løbende følger tallene i deres egne ledelsesinformationssystemer, og at

tallene opgøres på tværs af regionerne i regi af de præhospitale direktioner

med henblik på at lære af hinandens erfaringer.

Langt de fleste 112-opkald i alle regioner besvares i dag af en sundhedsfaglig

visitator, hvilket sikrer en høj kvalitet i visitationen. For at sikre fokus på kvali-

teten af regionens håndtering af 112-opkald, anbefaler taskforcen, at regio-

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

nerne også følger andelen af opkald som besvares af sundhedsfaglige på regio-

nernes vagtcentraler. Det forudsætter i flere regioner udvikling af en teknisk

understøttelse og/eller nye registreringer at kunne opgøre data.

Taskforcen anbefaler, at regionerne fortsætter og udbygger deres kvalitetsud-

vikling af håndteringen af 112-opkald, herunder de opkald som ikke besvares af

sundhedsfaglige medarbejdere. Regionerne videndeler om dette i regi af de

præhospitale direktioner.

Indrapportering af utilsigtede hændelser og læring af fejl i forbindelse med over-

løbsopkald

Utilsigtede hændelser er fx udtryk for mangler i sikkerhedssystemer, problemer

med teknisk udstyr og apparatur, uhensigtsmæssige forhold i tilrettelæggelse

af arbejdet, misforståelser eller tab af information.

Som følge af spidsbelast-

ninger fx i form af mange samtidige sundhedsrelaterede 112-opkald, kan der

ske forsinkelser af den optimale respons eller sundhedsfaglig rådgivning over

telefonen. Det kan give en dårlig serviceoplevelse og i yderste konsekvens have

helbredsmæssige konsekvenser. Men set i lyset af regionernes faste procedure

for og monitorering af overløbsopkald, kan forsinkelser som følge af overløbs-

opkald bedst ses som udtryk for en kalkuleret risiko i forhold til at få mest mulig

sundhed for de begrænsede ressourcer, snarere end utilsigtede hændelser.

Hvis et 112-opkald eller meldingen om denne derimod pga. tekniske og/eller

menneskelige fejl går tabt imellem 112-alarmcentralen og regionens vagtcen-

tral – og at 112-hændelsen dermed reelt mistes/overses – vil der være tale om

en utilsigtet hændelse og skal indrapporteres som sådan. Samtidig vil der skulle

foretages den nødvendige opfølgning i de relevante driftsorganisationer med

henblik på at forebygge, at det sker igen.

Taskforcen anbefaler på den baggrund, at overløbsopkald ikke betragtes som

utilsigtede hændelser, men at et reelt mistet 112-opkald skal indrapporteres

som en utilsigtet hændelse. Tilsvarende skal der følges op, hvis der sker andre

fejl i forbindelse med overløbsopkald eller, at opmærksomhedspunkter fra

medarbejdere eller patienter (fx i form af sundhedsfaglige klager fra patienter

eller klager over service og adfærd fra patienter) kalder på forbedringer. Sam-

tidig anbefaler taskforcen, at regionerne arbejder videre med at styrke patient-

sikkerhedskulturen, herunder indrapporteringen af utilsigtede hændelser i et

lærings- og kvalitetsudviklingsøjemed. Det er i den forbindelse vigtigt at være

opmærksom på, at antallet af utilsigtede hændelser altid øges ved fokus på et

område og kan således stige samtidigt med, at der iværksættes en række effek-

tive kvalitetsforbedringstiltag, der reducerer antallet af fejl/skader.

Jf.

Utilsigtede hændelser - Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Baggrund

1.1 Hvordan ser det præhospitale område ud i Danmark?

De fleste danskere forbinder først og fremmest det præhospitale beredskab

med blå blink. Men hvor det præhospitale område tidligere handlede om hur-

tigt at få patienten fra skadested til hospital med ambulance, er det nu en sam-

let sundhedsfaglig akutindsats uden for sygehuset, som koordineres via regio-

nernes akutmedicinske vagtcentraler.

Ambulancer, akutlægehelikoptere og akutbiler med læger eller paramedicinere

har gjort Danmark internationalt førende, når det kommer til at skabe en sam-

menhængende og hurtig livreddende indsats. Næsten 9 ud af 10 udrykninger

er fremme inden for et kvarter i hele landet. Samtidig sikrer de sundhedsfaglige

visitatorer på regionernes vagtcentraler, at der sendes den rette hjælp og vej-

leder borgerne i at give førstehjælp, indtil det professionelle præhospitale be-

redskab når frem. Det professionelle beredskab suppleres af en stærk frivillig

organisering bl.a. i form af langt over 100.000 hjerteløbere.

Bedre uddannet ambulancepersonale, akutlægebiler og akutlægehelikoptere

betyder, at afstanden fra hospitalerne får mindre betydning, fordi patienterne

hurtigt får behandling allerede ude på skadestedet. Samtidig er kommunikati-

onen mellem ambulancer og hospitaler styrket via it-udstyr, der sender oplys-

ninger om den tilskadekomnes tilstand direkte til hospitalerne.

Det giver læger

og sygeplejersker mulighed for at starte den rette behandling, så snart ambu-

lancen ruller ind.

Regionerne brugte i 2020 omkring 2,5 mia. kr. på det præhospitale område. Det

er en stigning på 51 procent, siden regionerne blev etableret i 2007.

Vedlagt som bilag er rapporten ’The Nordic Emergency Medical Services’, som

beskriver det præhospitale område i de nordiske lande.

Hvordan ser det præhospitale patientforløb ud?

Når en borger ringer 112, modtages opkaldet først af en af de tre alarmcentra-

ler, hvorfra opkald vedrørende sygdom eller tilskadekomst viderestilles til en af

de fem regioners AMK-vagtcentraler (Akut Medicinsk Koordinering). Når AMK-

vagtcentralen modtager 112-opkaldet, møder patienten første gang sundheds-

væsenet, i form af den sundhedsfaglige visitator, der vurderer hvor alvorligt og

Tidligere fik akutmodtagelser på landets sygehuse udleveret en håndskreven journal på gen-

nemslagspapir, når ambulancen ankom. Patientens blodtryk, iltmåling, temperatur og hjerte-

rytme var noteret manuelt, og hvis ambulancens personale kunne nå det, blev akutafdelingen

informeret om patientens tilstand over telefonen undervejs. I dag bruger det præhospitale

personale i alle regioner den elektroniske præhospitale patientjournal, hvorfra data også bru-

ges til kvalitetsudvikling af den akutte indsats.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

hastende hændelsen er og visiterer hjælpen herud fra. Dette sker ved hjælp af

beslutningsstøtteværktøjet, Dansk Indeks for Akuthjælp, som er beskrevet nær-

mere i faktaboksen længere nede.

Den sundhedsfaglige visitator visiterer til ambulance eller anden form for

hjælp/ henvisning og vurderer om og i givet fald med hvilken hastegrad en am-

bulance skal fremsendes. En teknisk kørselsdisponent afsender den/de

præhospitale indsatsenheder: ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlæge-

helikopter, eventuelle nødhjælperordninger osv. Efter afsendelse af de

præhospitale enheder er der to udfald: Patienten blive færdigbehandlet på ste-

det eller kan blive transporteret videre til behandling på et hospital. Efter an-

komst til hospitalet overdrages patienten til hospitalspersonale, hvorved også

patientansvaret overdrages fra den præhospitale organisation til hospitalet.

Faktaboks: Dansk Indeks for Akuthjælp

'Dansk Indeks' er et medicinsk beslutningsstøtteværktøj for det sundhedsfag-

lige personale i AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering). Beslutnings-

støtteværktøjet bruges til vurdering af:

1) Hvorfor der ringes 112, dvs. hvilket symptom eller skade/ulykke ringes der

om (Dansk Indeks kriterie)

2) Hvor alvorligt det er, dvs. ”hastegrad”, som ligger til grund for prioritering og

disponering af de præhospitale indsatsenheder (ambulancer, akutlægebiler

mm.) til akut syge og alvorligt tilskadekomne borgere.

Dansk Indeks kriterie

Der er i alt 37 Dansk Indeks kriterier fx bevidstløs, vejrtrækningsbesvær, bryst-

smerter, trafikulykke. Hvert symptom har et nummer, med to cifre fra 01-37.

Alvorligheden for hvert af de 37 kriterier beskrives med yderligere 2 cifre.

Hastegrader

(som defineret i præhospitalsdatabasen)

muligt livs- eller førlighedstruende tilstande – ambulance med udrykning,

hurtigt til mindre alvorlige men hastende tilstande- ambulance

ikke hastende - ambulance

ikke behandlingskrævende liggende befordring

E/F

Ikke behov for ambulance eller liggende befordring

Fælles for alle regioner kan ambulance- og liggende sygetransportkørsler rekvi-

reres på forskellige måder. Det kan være den sundhedsfaglige visitator, der be-

handler det pågældende 1-1-2-opkald, der vurderer, at der er behov for en kør-

101656_aarsrapport_praehospitaldatabasen_2020_offentligversion.pdf (sundhed.dk)

side 3

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

sel, men det kan også være lægevagten/1813 samt øvrige parter i sundheds-

væsenet så som centrale visitationsfunktioner, hospitaler eller praktiserende

læger.

Opgørelser over udviklingen i antallet af sundhedsrelaterede 112-opkald og

overløbshændelser

Udviklingen i antallet af sundhedsrelaterede 112-opkald

fordelt på måneds-

basis fra og med januar 2018 til og med marts 2022

Hvis man sammenligner 1. kvartal i 2022 med 1. kvartal i 2018, ses en stigning

i antallet af 112-opkald på lige knap 14 procent. Det tyder på, at den historiske

udvikling med større og større præhospital aktivitet fortsætter. Tallene viser

desuden, at nedlukningerne og genåbningerne af samfundet under corona-

pandemien har ført til markante fald og stigninger i den præhospitale aktivi-

tet.

112-opkald er opgjort som antallet af konferencekald fra de tre 112-alarmcentraler, som re-

gionernes AMK-vagtcentraler har besvaret

I Region Syddanmark har lægeopkald gået ind over samme linje som 112 opkald indtil 1.

maj 2018

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Udviklingen i andelen af overløbshændelser fra og med januar 2018 til og med

marts 2022

Udviklingen i andelen af overløbshændelser

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

jul-20

jul-18

jul-19

mar-18

maj-18

maj-19

maj-20

maj-21

nov-18

nov-19

nov-20

jul-21

mar-19

mar-20

mar-21

nov-21

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Sjælland

Region Nordjylland

Region Syddanmark

National

Tallene viser, at andelen af 112-hændelser, som går i overløb, er faldet til om-

kring det halve i de seneste tal fra marts 2022, siden det toppede i september

2021. 112-hændelser refererer til, at der kan være flere 1-1-2 opkald pr. 1-1-2

hændelse. Det sker f.eks., når flere borgere ringer ind om samme ulykke.

Region Midtjyllands lave andel af ”ingen kontakt til AMK” afspejler deres pro-

cedure for overløbsopkald, hvor opkaldet bliver stillet videre i regionens eget

telefonisystem til anden kompetence, hvis der ikke er en ledig sundhedsfaglig

visitator til at håndtere opkaldet (hvis der ikke er en ledig AMK-læge, så hånd-

teres opkaldet af en teknisk kørselsdisponent).

Om opgørelsen: Region Syddanmarks opgørelse er baseret på egne registre-

ringer af overløb. De andre regioners opgørelser er baseret på en fritekstsøg-

ning i de elektroniske meldeblanketter fra 112-alarmcentralerne, hvor alarm-

operatøren noterer ”ingen kontakt til AMK” (eller lignende), hvis opkaldet ikke

besvares af regionens AMK-vagtcentral efter 2 opkaldsforsøg. Opgørelsesme-

toden er behæftet med en vis grad af usikkerhed, idét fritekstsøgninger ikke

tager højde for eksempelvis stavefejl.

Andelen af overløbshændelser er opgjort som antallet af overløbshændelser ud af det sam-

lede antal 112-hændelser. Region Sjælland har kun tal fra juni 2021 og frem.

mar-22

sep-18

sep-19

sep-20

sep-21

jan-18

jan-19

jan-20

jan-21

jan-22

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren

Regionernes opgørelsesmetoder af overløbsopkald:

Region Sjælland: Hvis 1-1-2 blanketten indeholder information om, at

AMK-Vagtcentralen ikke kan kontaktes - eksempelvis via søgeordet ’Ingen

kontakt til AMK’, er der tale om et overløb.

Region Nordjylland: Antallet af "overløbsopkald" opgøres ved at tælle an-

tallet af hændelser, hvor der i hændelsesteksten står "ingen kontakt til

AMK”.

Region Midtjylland: Antallet af overløbsopkald er opgjort som antallet af

elektroniske blanketter modtaget i AMK-vagtcentralen i perioden. De elek-

troniske blanketter er identificeret ved en fritekstsøgning i AMK-vagtcen-

tralens disponeringssystem efter følgende tekststrenge: "Ingen kontakt til

AMK", "Ingen kontakt AMK", "Intet svar fra AMK", "Intet svar AMK", "Ej

kontakt til AMK", "Ej kontakt AMK"

Region Hovedstaden: Overløbsopkald opgøres som elektroniske blanket-

ter med kommentaren "Ingen kontakt til AMK". De elektroniske blanketter

med kommentaren ”Ingen kontakt til AMK” afgrænses således i data ved

at søge på følgende fritekststrenge: ”Ingen kontakt til AMK”, ”intet svar fra

AMK”, ”ej kontakt til AMK”.

Region Syddanmark: Status ”overløb” registreres i disponeringssystemet,

der overfører data til SAS-VA, hvorfra data trækkes. Når AMK-vagtcentral

modtager beskeden om ”ingen kontakt til vagtcentralen” elektronisk fra

alarmcentralen, sætter den regionale sundhedsfaglige visitator, hvis

denne ikke umiddelbart kan visitere, opgaven i status ”overløb”, som be-

virker, at der sendes en ambulance med udrykning.