Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 362
Offentligt
2602515_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-06-2022
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2117018
Dok. nr.: 2307915
Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og
trygt 112 akutsystem
Som opfølgning på min orientering af Sundhedsudvalget den 2. juni 2022 kan jeg
oplyse, at den taskforce, som regeringen nedsatte efter aftale med Danske Regioner,
der skal komme med konkrete løsninger for at styrke robustheden og trygheden i
sundhedsberedskabets håndtering af 112-opkald på tværs af landet, har afsluttet sit
arbejde.
./.
Taskforcen har udarbejdet en endelig afrapportering, som hermed videresendes til
udvalget. Afrapporteringen indeholder en gennemgang af iværksatte tiltag og 18
oplistede anbefalinger inden for følgende temaer, som har været drøftet i taskforcen:
Hvordan overløbsopkald håndteres, så der sikres tryghed for borgerne.
Hvordan samarbejdet mellem AMK-vagtcentralerne og 112-
alarmcentralerne understøttes bedst muligt.
Hvordan regionerne kan samarbejde om at styrke robustheden og udnytte
den samlede kapacitet bedst muligt.
Hvordan regionerne styrker deres planlægning af forudsigelige
spidsbelastninger.
Hvordan den rette robusthed sikres i regionernes håndtering af
sundhedsrelaterede 112-opkald.
Hvordan det sikres, at den præhospitale kapacitet bruges optimalt.
Oplysning af borgerne om hvornår der skal ringes til hvem.
Hvordan regionerne kan kvalitetsudvikle håndteringen af 112-opkald.
Det fremgår blandt andet af afrapporteringen, at alle regioner oplyser at have haft
stort fokus på at nedbringe det ekstraordinære høje antal overløbshændelser i
sommeren 2021, og at de i den forbindelse hver især har iværksat en række konkrete
tiltag for at øge deres kapacitet til at besvare sundhedsrelaterede 112-opkald.
Desuden fremgår det af afrapporteringen, at andelen af overløbshændelser er faldet
på landsplan fra september 2021, hvor denne andel var på sit højeste, til de seneste
opgørelser i marts 2022, om end der er regionale forskelle.
Det er i sig selv positivt, da det er helt grundlæggende, at alle danskere skal føle sig
trygge ved at kunne ringe 112 med vished om, at de kan komme igennem med
sundhedsrelaterede 112 opkald og hurtigt få den rette hjælp, når de står i en akut
situation og har behov for det.
Der vil i 2023 blive gjort status på taskforcens anbefalinger og iværksatte tiltag.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 362: Orientering om afrapportering fra Taskforce for et robust og trygt 112 akutsystem, fra sundhedsministeren
Magnus Heunicke
Side 2