SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 361
Offentligt

Dato 31-03-2022

Sagsnr. 05-0999-39

LVI

72228641

Notat vedr. opfølgning på implementering af udvalgte anbefalinger i Sundhedsstyrelsens

rapport for modernisering af omsorgstandplejen

Sundhedsstyrelsen er ved mail af 17. juni 2021 fra Sundhedsministeriet blevet anmodet om at ud-

arbejde et notat, der følger op på kommunernes implementering af udvalgte anbefalinger i Sund-

hedsstyrelsens rapport om modernisering af omsorgstandpleje 2016.

Baggrunden er en forespørgselsdebat (F48) i Folketinget ultimo maj 2021 vedr. målgruppen for

omsorgstandplejen. På baggrund af forespørgselsdebatten blev følgende tekst vedtaget: ”Folketin-

get anerkender, at regeringen sikrer, at der følges op på Sundhedsstyrelsens anbefalinger til mo-

dernisering af omsorgstandplejen fra 2016, herunder om anbefalingerne, for så vidt angår visita-

tion, er blevet fulgt i kommunerne. Folketinget mener, at det er afgørende, at kommunerne sikrer,

at alle borgere, som er i målgruppen for at modtage omsorgstandpleje, og som ønsker det, tilbydes

behandlingen.”

Sundhedsstyrelsen er konkret bedt om at opstille et notat, som indeholder:

1) Kvalificering af den estimerede målgruppe i omsorgstandplejen.

2) Opfølgning på, hvorledes anbefalingerne vedr. visitation til omsorgstandplejen er blevet

implementeret i kommunerne. Opfølgningen bedes gennemført med bidrag fra KL i form

af en stikprøveundersøgelse med et udvalgt antal kommuner som både varierer i størrelse

og placering i landet.

3) Med bidrag fra KL følges op på satspuljeprojektet ”Forbedret tandsundhed for de svageste

ældre”, som dels handlede om, at tandplejerne skulle instruere plejepersonalet i pleje- og

ældreboliger i, hvordan de bedst hjælper den enkelte borger med at opretholde en god

mundhygiejne, og at der for hver enkelt borger i omsorgstandplejen skal udarbejdes en in-

dividuel mundplejeplan jf. anbefalinger fra 2016.

Til belysning af punkt 1 har Sundhedsstyrelsen indhentet oplysninger fra Sundhedsdatastyrelsen

vedr. antal borgere på plejehjem samt antal borgere der i 2019 har modtaget en ydelse hos prakti-

serende tandlæge eller tandplejer samt oplysninger fra Danmarks Statistik vedr. antal borgere der

er visiteret til tilbud om omsorgstandpleje.

Til belysning af punkt 2 og 3 har Sundhedsstyrelsen med bidrag fra KL foretaget en webbaseret

struktureret spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet blev sendt ud primo 2022 til 98 kommu-

ner, hvoraf 83 af kommuner, (85%) har besvaret skemaet (tabel 3, bilag 4).

Endelig aftale vedr. bestilling og frist til d. 1. april 2022, er indgået d. 21. januar 2022.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen bidrag.

Sammenfatning og besvarelse af bestillingens punkt 1-3.

Kvalificering af den estimerede målgruppe i omsorgstandplejen.

Vedr. estimat for målgruppen for omsorgstandplejen.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at estimat over målgruppen for omsorgstandpleje på mellem

52.000-63.000 borgere (2012) der overvejende er baseret på opgørelser over antal pleje- og ældre-

boliger ved den årlige kommunale sociale ressourcetælling foretaget af Danmarks Statistik er

usikkert. Der er i notatet forsøgt beregnet et nyt estimat for målgruppen for omsorgstandpleje ba-

seret på Sundhedsdatastyrelsens opgørelse over antal beboere på plejehjem ud fra Plejehjemsli-

sten.dk, og hvor der tages højde for andel plejehjemsbeboere der benytter praksistandplejen. Nyt

estimat for målgruppen for omsorgstandplejen på 50.000 borgere (2022) er en smule mindre end

tidligere antaget. I 2021 var 26.292 borgere visiteret ind i omsorgstandplejen svt. 53% af målgrup-

pen.

2) Opfølgning på, hvorledes anbefalingerne vedr. visitation til omsorgstandplejen er blevet

implementeret i kommunerne. Opfølgningen bedes gennemført med bidrag fra KL i form af

en stikprøveundersøgelse med et udvalgt antal kommuner som både varierer i størrelse og

placering i landet.

Vedr. Informationsindsats om omsorgstandpleje

På baggrund af en sammenlignelig spørgeskemaundersøgelse udført før (2015) og efter (2022)

publicering af anbefalinger i Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, er det Sundheds-

styrelsens vurdering, at hovedparten af kommunerne har fulgt anbefalingerne og styrket sin infor-

mationsindsats vedr. tilbud om omsorgstandpleje til målgruppen. Flere kommuner (71%) anven-

der skriftligt informationsmateriale med relevant indhold og der ses en markant stigning i kommu-

nernes anvendelse af flere forskellige informationskanaler som pjecer, lokalavis og informations-

møder. Dog er der mangelfuld information om muligheder for at klage over visitation til omsorgs-

tandpleje for borgerne. Der ses en lav informationsindsats om kommunens omsorgstandplejetil-

bud og henvisningsmuligheder fra kommunerne til andre dele af tandplejen, praktiserende læger

og sygehuse.

Vedr. kvalitetssikring af visitation til omsorgstandplejen

Visitation til omsorgstandpleje sker i henhold til sundhedslovens § 131. Der er ikke tale om en

tandfaglig visitation, men individuel vurdering af borgeren svarende til principper anvendt ved vi-

sitation til fx personlig hjælp og pleje efter servicelovens kapitel 16. Mange kommuner (76%) har

udarbejdet en kvalitetsstandard for omsorgstandplejen, mens meget få kommuner kender til pro-

grammer for løbende kvalitetsudvikling af visitation til omsorgstandplejen i kommunen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

3) Med bidrag fra KL følges op på satspuljeprojektet ”Forbedret tandsundhed for de sva-

geste ældre”, som dels handlede om, at tandplejerne skulle instruere plejepersonalet i pleje-

og ældreboliger i, hvordan de bedst hjælper den enkelte borger med at opretholde en god

mundhygiejne, og at der for hver enkelt borger i omsorgstandplejen skal udarbejdes en in-

dividuel mundplejeplan jf. anbefalinger fra 2016.

På baggrund af den udførte spørgeundersøgelse i kommunerne, er det Sundhedsstyrelsens over-

ordnede vurdering, at hovedparten af kommunerne har implementeret styrelsens anbefalinger for

en styrket forebyggelsesindsats i omsorgstandplejen. Vurderingen baseres på, at omsorgstandple-

jen i 89% af de adspurgte kommuner har en informationsindsats for pleje- og omsorgspersonalet i

pleje og ældreboliger, i 78% af kommunerne udarbejder omsorgstandplejen en individuel mund-

plejeplan for borgere visiteret ind i omsorgstandplejen og næsten alle (94%) af de kommunale

omsorgstandplejere instruerer plejepersonalet aktivt i individuel mundhygiejne af borgerne. Dog

er det vurderingen, at kvalitetssikring af den tværfaglige mundplejeindsats for borgere i omsorgs-

tandplejen, ved at den kommunale omsorgstandpleje har adgang til de berørte borgeres plejejour-

nal, samt ved udarbejdelse af en kvalitetsstandard for individuel mundpleje er mangelfuld.

Kort samlet vurdering.

Sundhedsstyrelsen har revurderet estimat over målgruppen for omsorgstandpleje til ca. 50.000

borgere og med 26.292 borgere visiteret ind i omsorgstandplejen i 2021, svarer det til at kun 53%

af målgruppen er visiteret ind i omsorgstandplejen.

Hovedparten af kommunerne har implementeret anbefalinger for en styrket informationsindsats

vedr. tilbud om omsorgstandpleje til målgruppen. Der er vurderingen, at der fortsat kan være be-

hov for at styrke informationsindsatsen vedr. mulighed for henvisning til omsorgstandplejen fra

andre dele af sundhedsvæsnet.

Omsorgstandplejen i kommunerne har ved hjælp af Satspuljeprojektet ” Forbedret tandsundhed

for de svageste ældre” styrket indsatsen for regelmæssig individuel mundpleje af borgere i om-

sorgstandplejen på pleje- og ældrecentre.

Der er behov for en øget kvalitetssikring af visitation til omsorgstandpleje og af den forebyggende

indsats i omsorgstandplejen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Bilag 1.

Kvalificering af

den estimerede målgruppe i omsorgstandplejen

Målgruppen for omsorgstandplejen

Kommunerne skal ifølge sundhedslovens §§ 131-132 tilbyde forebyggende og behandlende tand-

pleje (omsorgstandpleje) til personer over 18 år, der på grund af kronisk nedsat førlighed eller

vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte det almindelige tandplejetil-

bud. Omsorgstandplejetilbuddet er målrettet personer, hvis egenomsorg er så begrænset, at de har

behov for hjælp til at udføre almindelige daglige funktioner eller for egentlig pleje. Det er karakte-

ristisk, at personkredsen har vanskeligt ved at benytte tandpleje hos praktiserende tandlæge, be-

vare kontinuiteten i deres tandpleje og har nedsat evne til at klare egen daglig hjemme-tandpleje

og egenomsorg. Størstedelen af omsorgstandplejens personkreds bor i pleje- og ældreboliger og

modtager alderspension, mens en væsentlig mindre andel består af udviklingshæmmede og sinds-

lidende voksne uden behov for specialtandpleje.

Antal borgere visiteret til omsorgstandpleje

Danmarks Statistik indsamler årligt via de sociale ressourceopgørelser information om antal bor-

gere, der årligt modtager omsorgstandpleje på offentlige klinikker og hos praktiserende tandlæ-

ger.

Den samlede opgørelse for hele landet i perioden 2012-2021 ses af figur 1 nedenfor. Antal bor-

gere, visiteret til omsorgstandpleje har gennem de sidste 10 år været nogenlunde konstant og har

ligget mellem 23.642 pers. til 26.438 pers. med et gennemsnit på 25.197 pers.

Rapport om modernisering af omsorgstandplejen

med anbefalinger til en styrket visitation til om-

sorgstandpleje blev udgivet i 2016 og siden er antal borgere visiteret til tilbuddet steget meget

svagt fra 25.475 pers. i 2016 til 26.292 pers. i 2021 med den største stigning i omsorgstandpleje

foretaget på privat tandklinik.

Figur 1 Antal personer der modtager omsorgstandpleje i Danmark i perioden 2012-2021.

https://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920

Sundhedsstyrelsen. Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, anbefalinger for en styrket forebyggelse, behandling,

visitation og organisering, 2016.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Estimat af antal borgere der er i målgruppen for omsorgstandpleje

Ved lov nr. 178 af 16. marts 1994 om ændring af lov om tandpleje (tandplejeloven) blev kommu-

nerne forpligtede til at tilbyde omsorgstandpleje. Målgruppen for tilbuddet om omsorgstandpleje

er i bemærkningerne til loven afgrænset til personer på plejehjem og personer, der bor i eget

hjem/ældrebolig eller lignende med mange hjælpeforanstaltninger, og som reelt kan sidestilles

med plejehjemsbeboere i henseende til muligheden for at benytte eksisterende tandpleje-tilbud.

Det fremgår samtidig af lovbemærkningerne, at det ikke var tanken, at en bredere kreds af svage-

lige ældre eller handicappede, der kan behandles på almindelige tandklinikker, hvoraf mange er

indrettet handicapvenlige, skal være omfattet af det pligtmæssige omsorgstandplejetilbud. Sund-

hedsstyrelsen anslog i 1994, at den samlede personkreds, der var omfattet af omsorgstandplejetil-

buddet, var 100.000 personer på landsplan. Dette tal var baseret på det aktuelle antal beboere på

plejehjem og et antal af borgere i eget hjem, hvor behovet for hjælp til daglige funktioner var på

samme niveau som hos plejehjemsbeboere. Man vurderede dog samtidig, at en del af denne mål-

gruppe ikke ville benytte behandlingstilbuddet, og at tilslutningsprocenten derfor ville være 60 -

svarende til 60.000 personer. Hertil kommer gruppen af udviklingshæmmede og sindslidende

voksne borgere estimeret til ca. 3.500 personer.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse foretog som led i finanslovsaftalen for 2013 et serviceef-

tersyn af sundhedslovens krav til indholdet af den kommunale omsorgstandpleje.

I ministeriet Rapport om serviceeftersyn af omsorgstandplejen anføres at:

”vurderingen af antallet af borgere, der modtager omsorgstandpleje bør foretages i forhold til

nuværende opgørelser/estimater over personer med kronisk nedsat førlighed eller vidtgående fy-

sisk eller psykisk handicap og hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for hjælp i al-

mindelige daglige funktioner eller egentlig pleje”. Personer med kronisk nedsat førlighed eller

vidtgående fysisk eller psykisk handicap og hvis egenomsorg er så begrænset, at de har behov for

hjælp i almindelige daglige funktioner vil ofte være bosiddende i særligt indrettede pleje- og æl-

dreboliger”.

Danmarks Statistik indsamler årligt oplysninger om antal kommunale pleje- og ældreboliger via

den Sociale Ressourceopgørelse med elektroniske indberetningsblanketter som kommunerne selv

udfylder. Der findes i den statistiske opgørelse fem typer af pleje- og ældreboliger.

Plejehjemsboliger og beskyttede boliger er oprettet efter Lov om social service. Plejehjemsboliger

findes på ældreinstitutioner, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal og beskyttede bo-

liger findes ligeledes på ældreinstitutioner. Der er fast tilknyttet personale og serviceareal til nogle

beskyttede boliger, mens der i andre er etableret nødkald mv.

Plejeboliger og almene ældreboliger er oprettet efter Lov om almene boliger. Plejeboliger er æl-

dreboliger, hvor der er fast tilknyttet personale og serviceareal. Plejeboliger er på sigt afløseren

for plejehjemsboliger. Almene ældreboliger er indrettet, så de er egnede som bolig for ældre og

personer med handicap, men der er ikke fast tilknyttet personale og serviceareal.

Friplejeboliger er oprettet efter Lov om friplejeboliger. Friplejeboliger er private plejeboliger til

personer med omfattende behov for service og pleje. Friplejeboliger har tilknyttet personale og

serviceareal.

Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse. Rapport om serviceeftersyn af sundhedslovens krav til indholdet af

omsorgstandplejen. Marts 2014.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Det blev i Rapport om serviceeftersyn af omsorgstandplejen ud fra data fra 2012 indsamlet af

Danmarks Statistik, estimeret at:

1) Beboere i plejehjemsboliger, beskyttede boliger, plejeboliger og friplejeboliger hører ind

under målgruppen for omsorgstandpleje (51.395 pers.).

2) En mindre del af beboere i almene ældreboliger ville kunne karakteriseres som målgruppe

for omsorgstandpleje. (ca. 3.500 pers. eller ca. 10%).

3) Ikke selvhjulpne personer, der bor i eget hjem og som modtager hjemmehjælp til både

personlig pleje og praktisk hjælp på enten A) 4 timer + om ugen eller B) 8 timer + om

ugen. (A=29.141 pers., B=14.098 pers.).

Af den samlede gruppe (1+2+3A eller 3B) blev estimeret to senarier hvor hhv. 75% af den sam-

lede gruppe eller 60% ville beslutte at tilslutte sig omsorgstandplejen. Senarierne fremgår af ne-

denstående tabel.

Tabel 1. Estimeret målgruppe for omsorgstandplejen i 2012

hjemmehjælp

4+ timer om ugen (3A)

8+ timer om ugen (3B)

Tilslutningsprocent til omsorgstandplejen

75%

60%

63.027 pers.

50.421 pers.

51.744 pers.

41.395 pers.

Danmarks Statistik oplyser, at nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkate-

gorier fra år til år og opgørelsen er derfor forbundet med en vis usikkerhed. Antal boliger og antal

indskrevne kan ikke uden videre sammenlignes, da antal boliger omfatter boliger kommunen dri-

ver eller har aftale med, mens antal indskrevne er de beboere kommunen visiterer til.

Vurdering af målgruppe for omsorgstandpleje ved at anvende Danmarks Statistiks opgørelse over

pleje- og ældreboliger ud fra den sociale ressourcetælling må derfor vurderes at være usikkert.

Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet en række analyser om bl.a. plejehjemsbeboeres sundhedstil-

stand og om hjemmehjælp

og har i den forbindelse foretaget validering af oplysninger om antal

plejehjem og antal beboere på plejehjem ud fra plejehjemsoversigten

og CPR-registret.

Begrebet

”plejehjem” ifølge Plejehjemsoversigten omfatter oplysninger om 3 boligformer målrettet svæk-

kede ældre: 1) plejehjem efter § 192 i serviceloven, 2) almene plejeboliger og 3) friplejeboliger. I

alle boligformerne vil borgerne kunne modtage hjælp og pleje, og der er ansat personale til at

hjælpe beboerne hele døgnet. Sundhedsdatastyrelsen oplyser pr. 21.marts 2021 er der 40.219 bor-

gere, der bor på plejehjem.

For de borgere der bor på plejehjem og som ikke modtager tilbud om omsorgstandpleje er der mu-

lighed for at denne gruppe er visiteret til tilbud om specialtandpleje efter eget valg modtager tand-

pleje hos en praktiserende tandlæge, tandplejer, eller hos en klinisk tandtekniker hvis borgeren

ikke har naturlige tænder og har aftagelige tandproteser.

https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/tal-og-analyser/analyser-og-rapporter/almen-praksis-og-kommuner/plejehjem

https://plejehjemsoversigten.dk/da

Sundhedsdatastyrelsen. Sundhedsdata, dokumentation. Plejehjemsadresser og plejehjemsbeboere baseret på oplysninger fra

plejehjemsoversigten, juli 2020.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Men henblik på at undersøge hvor stor andel borgere på plejehjem der anvender en praktiserende

tandlæge eller tandplejer har Sundhedsdatastyrelsen sammenkørt data vedr. antal beboere på ple-

jehjem jf. afgrænsning som beskrevet ovenfor med Sygesikringsregistret for året 2019 inden co-

rona-pandemien. Corona-pandemien kan have haft indflydelse på antal besøg hos tandlægen i

2020 og 2021, særligt for de svækkede ældre borgere. Som det ses i tabel 2. er der 10% af beboere

på plejehjem der modtager tandpleje hos praktiserende tandlæge eller tandplejer og at andelen fal-

der om end meget lidt med øget alder. Det er ikke muligt at beregne hvor mange beboere på pleje-

hjem der modtager tandplejen hos en klinisk tandtekniker da der ingen data findes på området.

Tabel 2. Antal plejehjemsbeboere efter alder der i 2019 har modtaget en eller flere tandfaglige ydelser med tilskud

hos en prak. tandlæge eller tandplejer.

Aldersgruppe

Antal plejehjemsbeboere

Antal plejehjemsbeboere %

der har modtaget en el-

ler flere ydelser med til-

skud hos en prak. tand-

læge- eller tandplejer

389

266

577

827

1.160

1.261

939

360

5.779

Under 65 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

80-84 år

85-89 år

90-94 år

95 år og derover

I alt

2.806

2.528

5.026

7.375

10.672

12.210

10.080

4.450

55.147

Kilde: Sygesikringsregistret, plejehjemsadresser, CPR-registret, Sundhedsdatastyrelsen.

Note: For det samlede antal plejehjemsbeboere er alderen beregnet pr. 1. januar i 2019. For plejehjemsbeboere der har modta-

get tandfaglig indsats i praksistandplejen er alderen beregnet på første kontakt i det givne år.

Ny estimat for målgruppe for omsorgstandplejen baseret på boligform

Hvis det antages at størstedelen af målgruppen for omsorgstandpleje bor på plejehjem som af-

grænset af Plejehjemsoversigten er der ifølge Sundhedsdatastyrelsen pr. 21.marts 2021 40.219

borgere, der bor på plejehjem i Danmark.

For de borgere der bor på plejehjem og som ikke modtager tilbud om omsorgstandpleje er der mu-

lighed for, at denne gruppe er visiteret til tilbud om specialtandpleje, efter eget valg modtager

tandpleje hos en praktiserende tandlæge, tandplejer, eller hos en klinisk tandtekniker.

Opgørelsen fra Sundhedsdatastyrelsen viser at 10% af beboere på plejehjem modtager tandpleje

hos praktiserende tandlæge eller tandplejer som i estimatet vil være i alt 40.22 borgere (10% af

40.219 borgere på plejehjem).

Målgruppen af omsorgstandplejen på plejehjem vil i 2021 således være 36.197 borgere.

Hertil kommer borgere i eget hjem, hvor behovet for hjælp til daglige funktioner er på samme ni-

veau som hos plejehjemsbeboere. Oplysninger fra Danmarks Statistik viser at, der er 15.164 bor-

gere der i 2020 er visiteret til hjemmehjælp, 8 timer eller mere med både praktisk hjælp og per-

sonlig pleje. Hvis det antages at også 10% af denne gruppe svt. 1.516 borgere anvender praksis-

tandplejen vil der for denne gruppe være 13.648 borgere i målgruppen for omsorgstandpleje.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

En nyt estimat for målgruppen for omsorgstandpleje bestående af borgere på plejehjem (36.197)

og borgere i eget hjem visiteret til personlig og praktisk hjemmehjælp 8 timer eller mere (13.648)

vil således udgøre 49.846, dvs. ca.

50.000

borgere, som er en smule mindre end tidligere antaget.

Der er ifølge Danmarks Statistik i 2021 visiteret 26.292 borgere ind i omsorgstandplejen i Dan-

mark hvilket medfører at der er i alt (36.197 borgere på plejehjem + 13.648 borgere i eget hjem –

26.292 borgere visiteret til omsorgstandpleje) 23.5535 borgere der ikke modtager tandpleje i om-

sorgstandplejen. En formentlig mindre del af denne gruppe kan være visiteret til hhv. specialtand-

pleje eller anvender praktiserende klinisk tandtekniker som der ikke er taget højde for i estimatet.

Et estimat af størrelsen på målgruppen for omsorgstandplejen baseret på boligform og omfang af

visiteret hjemmehjælp er en overordnet metode.

Alternativt vil det være muligt med udgangspunkt i FSIII

at opstille nogle datatræk for funktions-

og helbredstilstande, som kan bidrage til at afgrænse og præcisere målgruppen. Både med henblik

på et samlet overblik på målgruppens størrelse, men også som en hjælp for den enkelte kommune

i visitationsprocessen. Dette forudsætter dog udarbejdelse af en anvendelig datamodel. Data fra

FSIII er ikke på nuværende tidspunkt mulige at trække uden en betragtelig udgift og arbejdsbyrde

for den enkelte kommune men det forventes at en ”Gateway”

der er under udarbejdelse og for-

ventes klar i 2022 vil gøre sådanne data træk mulige.

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/digitalisering-paa-sundhedsomraadet/faelles-sprog-iii/

https://www.kl.dk/kommunale-opgaver/sundhed/digitalisering-paa-sundhedsomraadet/projektet-synlige-kom-

munale-sundheds-og-aeldredata/teknisk-loesning/projektet-afsluttes-sommeren-2022-med-foelgende-maal/

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Bilag 2.

Opfølgning på, hvorledes anbefalinger for en styrket visitation til omsorgstandplejen er ble-

vet implementeret i kommunerne.

Opfølgning på kommunernes informationsindsats om omsorgstandplejetilbuddet til borgerne

Anbefalinger vedr. en styrket visitation til omsorgstandpleje i Rapport om modernisering af om-

sorgstandplejen

I henhold til bekendtgørelse om tandpleje

har kommunerne pligt til at oplyse borgerne om, hvor-

dan kommunen har tilrettelagt omsorgstandplejen.

I Sundhedsstyrelsens rapport om modernisering af omsorgstandplejen 2016 anbefales:

1) at kommunerne udarbejder og løbende vedligeholder borgerrettet informationsmateriale

vedrørende kommunens omsorgstandplejetilbud og benytter kanaler, der egner sig til at nå

målgruppen

2) at informationsmaterialet giver fyldestgørende information om: hvem der er berettiget til

at få tilbudt omsorgstandpleje, hvor man henvender sig, hvis man ønsker visitation til om-

sorgstandpleje, omsorgstandplejens særlige tilbud om forebyggelse og vedligeholdende

tandbehandling tilpasset borgere med funktionsnedsættelse, egenbetaling for omsorgstand-

plejen, klagemuligheder ved afslag på visitation til omsorgstandpleje, hvilke praktiske og

organisatorisk rammer der er sat for omsorgstandplejen i kommunen, og hvilke faglige

mål der efterstræbes

Anbefalinger fra Rapport om modernisering af omsorgstandplejen blev implementeret ved en gen-

nemgribende revision af Sundhedsstyrelsens vejledning for omfanget af og kravene til den kom-

munale tandpleje i 2018.

I forbindelse med udarbejdelse af Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, 2016 foretog

Sundhedsstyrelsen i 2015 en webbaseret struktureret spørgeskemaundersøgelse af alle landets

kommuner hvor der blev stillet spørgsmål om kommunernes indsats vedr. information om og visi-

tation til omsorgstandpleje.

Med henblik på at følge op på kommunernes implementering af rapportens anbefalinger vedr. in-

formation om og visitation til omsorgstandpleje blev der i nærværende spørgeundersøgelse i 2022

stillet nogle af de samme spørgsmål til samtlige kommuner hvoraf 83 kommuner besvarede spør-

geskemaet. Det har således været muligt at sammenligne de samme 83 kommuners informations-

og visitationsindsats før og efter implementering af anbefalinger fra Rapport om modernisering af

omsorgstandplejen.

Bekendtgørelse om tandpleje nr. 1077 af 30. juni 2020

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Ad 1 &2 Skriftligt informationsmateriale til målgruppen for omsorgstandpleje

Rapport om modernisering af omsorgstandplejen anbefaler at kommunerne styrker informations-

indsatsen ved at udarbejde og løbende vedligeholde borgerrettet informationsmateriale vedrørende

kommunens omsorgstandplejetilbud. En styrkelse af informationsindsatsen vurderes at kunne bi-

drage til at skabe en bedre forventningsafstemning mellem borger, pårørende, plejepersonale og

tandplejen, allerede inden kontakten mellem borger og omsorgstandpleje etableres.

Som det ses af figur 2. viser undersøgelsen en stigning i andel af kommuner som udarbejder

skriftligt informationsmateriale vedr. omsorgstandplejen fra 57% i 2015 til 71% i 2022. En kom-

mune uddybede dog i undersøgelsen, at de udarbejdede ikke skriftligt informationsmateriale, da

de fandt at en tæt dialog med ledelse og personale i plejeboliger og hjemmeplejen var en bedre til-

gang til information. Det kan således ikke udelukkes at, for de kommuner hvor informationsind-

satsen i forhold til skriftligt informationsmateriale er manglende, kan en anden form for informati-

onsindsats være foretaget.

Figur 2. Den relative fordeling af 83 kommuner i forhold til svar på spørgsmål om skriftligt informationsmateriale

stillet i 2015 og 2022 før og efter anbefalinger i Rapport om modernisering af omsorgstandplejen.

I 2022 oplyser hovedparten af kommunerne at de har en skriftlig informationsindsats, og at denne

indeholder information om hvem der er berettiget til at få tilbudt omsorgstandpleje (100%), hvor

man henvender sig, hvis man ønsker visitation til omsorgstandpleje (98%), egenbetaling for om-

sorgstandplejen (98%) samt omsorgstandplejens særlige tilbud om forebyggelse og vedligehol-

dende tandbehandling tilpasset borgere med funktionsnedsættelse (88%). Hvilke praktiske og or-

ganisatorisk rammer, der er sat for omsorgstandplejen i kommunen, og -hvilke faglige mål der ef-

terstræbes oplyses af 67% mens kun 55% oplyser om klagemuligheder ved afslag på visitation til

omsorgstandpleje.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Ad 1 Anvendelse af informationskanaler til den skriftlige informationsindsats om omsorgstand-

pleje

Da store dele af målgruppen ikke er vant til at tilegne sig information via elektroniske kilder og er

undtaget fra kravet om at modtage elektronisk post, vurderede Rapport om modernisering af om-

sorgstandplejen (2016) at en kommunal hjemmeside egner sig ringe til at oplyse målgruppen om

tilbuddet. Det blev derfor anbefalet at styrke informationsindsatsen gennem brug af øvrige kana-

ler, der kan supplere de elektroniske, så information bedre når ud til målgruppen

Som det ses af figur 3. finder undersøgelsen for de 71% af kommunerne, der aktivt opsøger bor-

gere i målgruppen med skriftligt informationsmateriale om omsorgstandplejetilbuddet har alle op-

lysninger på kommunens hjemmeside, men at der fra 2015 til 2022 ses en markant stigning i kom-

munernes anvendelse af flere andre informationskanaler. Der ses i perioden en stigning i andel

kommuner der anvender trykte pjecer fra 68%-98%, lokalaviser fra 9%-100%, informationsmøder

fra 4%-47%, forebyggende hjemmebesøg fra 55%-70% samt andre kanaler fra 0%-39%. På dette

grundlag må det for de kommuner der anvender skriftligt informationsmateriale vurderes at der er

ydet en betydelig indsats for at følge anbefalinger om en styrket informationsindsats om omsorgs-

tandpleje for at nå målgruppen.

Figur 3. Den relative fordeling af 83 kommuner i forhold til svar på spørgsmål om hvilket kanaler der anvendes ved

publicering af informationsmateriale om omsorgstandpleje stillet før (2015) og efter (2022) efter anbefalinger i Rap-

port om modernisering af omsorgstandplejen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Opfølgning på kommunernes informationsindsats vedr. henvisning til omsorgstandpleje fra andre

dele af sundhedsvæsnet

I rapport om Modernisering af omsorgstandplejen anbefales det

3. at kommunerne udarbejder og publicerer retningslinjer for, hvordan øvrigt sundhedsper-

sonale (sygehuslæger og -personale, praktiserende læger, praktiserende tandlæger, klini-

ske tandteknikere, praktiserende tandplejere og pårørende) kan henvise borgere til visita-

tion til omsorgstandpleje.

Ad. 3 Bagrunden for anbefalingen er at målgruppen for omsorgstandpleje oftest ikke selv er i

stand til at opsøge information om omsorgstandpleje og er afhængig af, at kommunale visitatorer

identificerer, at borgeren kan have behov for et sådan tandplejetilbud. Det er derfor vigtigt, at

kommunerne etablerer nye muligheder for at øvrigt sundhedspersonale (sygehuslæger og -perso-

nale, praktiserende læger, praktiserende tandlæger, kliniske tandteknikere, praktiserende tandple-

jere og pårørende) nemt kan henvise borgere til den kommunale visitation til omsorgstandpleje.

Dette vil kunne bidrage til at hindre, at personer med tiltagende nedsat førlighed og fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse falder ud af tandplejesystemet, og at sygdomstilstande udvikler sig

til mere alvorlige tandskader og tab af funktion. Videre vil det afhjælpe kommunerne i at ind-

kredse målgruppen for omsorgstandpleje.

Den henvisende sundhedsperson bør være tilstrækkeligt oplyst om kommunens omsorgstandpleje-

tilbud til at kunne informere borgeren på et tilstrækkeligt niveau. En forudsætning herfor er, at

kommunen sikrer, at oplysning om omsorgstandplejetilbuddet er tilgængeligt og brugbart i andre

dele af sundhedsvæsnet. Spørgeskemaundersøgelsen foretaget i 2015 og 2022 (figur 4.), viser en

let øget informationsindsats vedr. mulighed for henvisning til omsorgstandpleje til praktiserende

tandlæger og tandplejere fra 28% til 39% af kommunerne, mens kommunernes informationsind-

satsen til praktiserende læger (fra 27%-11%), sygehuse (fra 12%-4%) er faldet og har et lavt ni-

veau. Informationsindsatsen til prak. kliniske tandteknikere er uændret lav (fra 17%-15%).

Figur 4. Den relative fordeling af 83 kommuner i forhold til svar på spørgsmål om kommunen yder aktiv information

vedr. omsorgstandpleje og muligheder for henvisning til andre relevante dele af sundhedsvæsenet stillet før (2015) og

efter (2022) anbefalinger i Rapport om modernisering af omsorgstandplejen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Kvalitetssikring af visitation til omsorgstandplejen i kommunerne

Regelsæt vedr. visitation til omsorgstandpleje

Visitation til omsorgstandpleje sker i henhold til sundhedslovens § 131. I Sundhedsstyrelsens vej-

ledning om omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje, 2020 er det uddy-

bet, at adgang til omsorgstandplejen for personer med nedsat funktionsevne beror på en visitation

i den enkelte kommune og efter en konkret individuel vurdering, svarende til principper anvendt

ved visitation til fx personlig hjælp og pleje efter servicelovens kapitel 16. Der er således tale om

konkret visitation af den enkelte borger, uanset om borgeren er hjemmeboende eller bor i ældre-

eller plejebolig. Visitation til omsorgstandpleje foregår efter sundhedsloven, uden at være en tand-

faglig visitation og foretages efter samme principper og oftest af det samme personale (kommunal

visitator) som visiterer til personlig hjælp, omsorg og pleje efter serviceloven.

Med henblik på løbende at kvalitetssikre visitation til omsorgstandpleje anbefales i Rapport om

modernisering af omsorgstandplejen:

4. at kommunerne udarbejder en kvalitetsstandard for omsorgstandpleje, herunder:- be-

skrive kriterier for, hvornår borgere har behov for opsøgende tandplejeindsatser, fx i for-

bindelse med forebyggende hjemmebesøg, indflytningssamtaler i plejebolig, iværksæt-

telse af § 83a-forløb i henhold til serviceloven- beskrive, hvornår og hvordan der revisi-

teres til omsorgstandpleje – både når tandplejen vurderer, at omsorgstandplejetilbuddet

ikke længere er relevant og ved ændringer i forhold, der berettiger til fornyet tilbud om

omsorgstandpleje til borgeren, hvordan kommunerne skal arbejde opsøgende med hen-

blik på rekruttering af borgere til omsorgstandplejetilbuddet.

5. at kommunerne kontinuerligt evaluerer deres visitationspraksis til omsorgstandpleje fx

med udgangspunkt i viden om, hvor mange borgere i kommunen der vurderes at have

behov for omsorgstandplejetilbuddet. Evalueringen bør ligesom den øvrige tilrettelæg-

gelse af visitationsopgaven ske i et samarbejde mellem visitationsfunktion, plejefaglig-

hed og tandplejefaglighed

Ad 4 og 5

I figur 5 og 6 ses at spørgeskemaundersøgelsen foretaget i 2015 og 2022 viser en let øgning i an-

del kommuner der har udarbejdet en kvalitetsstandard for omsorgstandplejen fra 63% til 76% af

kommunerne mens meget kommuner få kender til programmer for løbende kvalitetsudvikling af

omsorgstandplejen i kommunen i begge undersøgelses år.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Figur 5. Den relative fordeling af 83 kommuner i forhold til svar på spørgsmål om kommunen har udarbejdet en kva-

litetsstandard for omsorgstandplejen stillet før (2015) og efter (2022) anbefalinger i Rapport om modernisering af om-

sorgstandplejen.

Figur 6. Den relative fordeling af 83 kommuner i forhold til svar på spørgsmål om kommunen har opstillet program-

mer for løbende kvalitetsudvikling af omsorgstandplejen stillet før (2015) og efter (2022) anbefalinger i Rapport om

modernisering af omsorgstandplejen.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Bilag 3

Opfølgning på satspuljeprojektet ”Forbedret tandsundhed for de svageste ældre.

Baggrund og formål med Satspuljeprojektet

Baggrunden for satspuljeprojektet der blev udmøntet i alle landet kommuner med bloktilskud i pe-

rioden 2017-2020, var at stadigt flere ældre borgere vil bevare egne naturlige tænder langt op i al-

deren. Samtidig lever flere længere og med kroniske sygdomme, der kan resultere i funktionsev-

nebegrænsninger og dermed ringere egenomsorg. Det stiller nye krav til tilrettelæggelsen af tand-

plejen for særligt de svageste ældre, fordi tand- og mundsundhed hos ældre ikke er en isoleret pro-

blemstilling, men må ses i sammenhæng med helbred, livsvilkår og livsstil i øvrigt. Der er derfor

behov for en målrettet indsats for at forebygge tandsygdomme og forbedre de svageste ældres

tandsundhed

Formålet med satspuljeprojektet var at forbedre tandsundheden for borgere i omsorgstandplejen

for dermed at løfte målgruppens generelle livskvalitet.

Opfølgning på satspuljeprojektet og anbefalinger for en styrket forebyggelse i omsorgstand-

plejen

Anbefalinger for en styrket forebyggelse i omsorgstandplejen

Satspuljeprojektet baserede sig på anbefalinger for en styrket forebyggende indsats i omsorgstand-

plejen beskrevet i Sundsstyrelsens Rapport om modernisering af omsorgstandplejen REF. Det an-

befales i rapporten bla. at:

1) at omsorgstandplejen, som en del af den generelle og individuelle forebyggelsesindsats og

i tæt samarbejde med ledelse og personale i ældre- og plejeboliger samt hjemmeplejen,

implementerer en individuel mundplejeplan for alle borgere i omsorgstandplejen

2) at omsorgstandplejens personale ved implementering af en individuel mundplejeplan føl-

ger særlige principper omkring tandplejens aktive tilstedeværelse i borgerens nær-miljø,

praktisk instruktion af omsorgs- og plejepersonale ude hos borgeren og løbende monitore-

ring af mundhygiejnen

3) at omsorgstandplejen får adgang til borgernes plejejournal med henblik på at sikre nød-

vendig tand- og mundpleje og dokumentation af denne

4) at kommunerne udvikler en kvalitetstandard for individuel mundpleje for borgere, der hø-

rer under servicelovens § 83.

Moderniseringsrapporten påpeger, at der er behov for øget koordination mellem serviceloven (ple-

jeopgaven ved plejepersonalet) og sundhedsloven (tandfaglig indsats ved omsorgstandplejen) for

at sikre tilstrækkelig tand- og mundpleje for borgerne med nedsat funktionsevne, der ikke selv kan

mestre egenomsorg og dermed er afhængig af at få nødvendig hjælp fra plejepersonalet.

Der skal gøres særlig opmærksom på at tand- og mundpleje ikke direkte kan sidestilles med andre

personlige hygiejne/pleje indsatser (hårvask, negle mm). Tand- og mundpleje er foruden alminde-

lig hygiejne med renhold af mund og tænder, nok den vigtigste og bedst dokumenterende tandfag-

lige indsats ved forebyggelse og behandling af de hyppigst forekommende tandsygdomme huller i

tænderne (karies), tandkødsbetændelse (gingivitis) og de løse tænders sygdom (parodontitis) samt

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

bevarelse af eksisterende, faste og løstsiddende protetiske restaureringer. Det er videre dokumen-

teret at øget renhold af mundhulen forebygger spredning af infektion til andre dele af kroppen,

særligt hos svækkede borgere.

Informationsindsats i pleje- og ældreboliger om ældre og tandsundhed

Den første del af indsatsen i satspuljeprojektet var at, at tandplejere fra den kommunale omsorgs-

tandpleje med særlig viden om tandpleje til denne særlige gruppe af borgere skulle give generel

information til ledelse og personale i pleje- og ældreboliger om, hvordan man forbedrer de ældres

tandsundhed. Undersøgelsen viser at i 89% af kommunerne informerer tandfagligt personale fra

omsorgstandplejen kontinuerligt ledelse og personale i pleje- og ældreboliger om hvordan man

forbedrer de ældres tandsundhed. De få kommuner der ikke har en informationsindsats fordelte

sig jævnt i regionerne på nær region Hovedstaden.

Ad 1 og 2 Tværfaglig tandfaglig indsats med individuel mundplejeplan og instruktion i mundpleje

Den anden del af indsatsen i satspuljen gik ud på, at der for hver enkelt borger i omsorgstandple-

jen udarbejdes en individuel mundplejeplan. En individuel mundplejeplan er en individuel plan

for den enkelte borgers mundpleje. Mundplejeplanen udarbejdes af på baggrund af, at tandplejere

fra kommunernes omsorgstandpleje helt konkret tager ud til de ældre og undersøger den enkelte

borgers mundhygiejne, herunder eventuelle belægninger, tandkødsbetændelse behovet for protese-

hygiejne osv. Tandplejerne vil desuden i den forbindelse foretage en vurdering af den enkelte bor-

gers evne til selv at børste tænder. Undersøgelsen viser her at i 78% af kommunerne udarbejder

tandfagligt personale fra omsorgstandplejen en individuel mundplejeplan for hver borger i om-

sorgstandplejen i kommunen.

Videre er der hele 94% af kommunerne hvor tandfagligt personale fra omsorgstandplejen instrue-

rer plejepersonalet i pleje- og ældreboliger i, hvordan de bedst hjælper den enkelte borger med at

opretholde en god mundhygiejne med en regelmæssig opfølgning på, hvordan det går med borger-

nes mundhygiejne og plejepersonalets arbejde hermed. En af satspuljeprojektets tandfaglige ind-

satser der i en nyere dansk undersøgelse har vist en stor sundhedsfremmende effekt for beboerne i

plejeboliger.

Der er erfaringen, at tilstedeværelsen af kontinuerlig tandprofessionel vejledning omkring vareta-

gelse af mundhygiejne i ældre- og plejeboliger er af stor betydning for at sikre en effektiv vedva-

rende og systematisk mundhygiejne for borgerne. Under vilkår med hyppig udskiftning af pleje-

personale og beboere i ældre- og plejeboliger og en hverdag med mange andre opgaver der skal

løses og som har højere ledelsesmæssig prioritering, kan der være risiko for at regelmæssig mund-

pleje bliver forbigået hvis der ikke sikres en systematisk og vedvarende indsats. Særligt da mål-

gruppen ofte er afhængig af hjælp fra plejepersonalet og kan være i særlig risiko for tandsygdom

udsat pga. mundtørhed og almen sygdom.

Ad 3 Omsorgstandplejens adgang til plejejournal

Videre er det vigtigt, at den forebyggende tandplejeindsats kan dokumenteres i en fælles pleje-

journal således, at omsorgstandplejen og plejepersonalet i det tværfaglige arbejde omkring bor-

gerne kan have et fælles system for kommunikation og dokumentation af plejeindsatsen. Undersø-

gelsen viser imidlertid at kun i 49% af de adspurgte kommuner kan personale fra omsorgstandple-

jen tilgå borgerens plejejournal og kan således udelukkende foretage optegnelser i eget tandjour-

nalsystem som plejepersonale ikke har adgang til.

Sundhedsstyrelsen. Rapport om modernisering af omsorgstandplejen, 2016.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Ad 4 Kvalitetsstandard for individuel mundpleje i hht servicelovens § 83

Ifølge servicelovens § 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig hjælp og pleje til personer,

som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. I henhold til servicelovens § 151 har en

kommune pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter § 83 løses i overensstem-

melse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende disse bestemmelser og i

henhold til kommunalbestyrelsens kvalitetsstandarder, jf. § 139. Tilsynet er et fagligt tilsyn. Ifølge

bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter

servicelovens § 83 skal kommunen mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for per-

sonlig og praktisk hjælp m.v., jf. lovens § 83. Kvalitetsstandarden skal indeholde generel service-

information til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for per-

sonlig og praktisk hjælp m.v. efter § 83.

I undersøgelsen har kun 18% af kommunerne angivet at der er udarbejdet en kvalitetsstandard for

individuel mundpleje for borgere, der hører ind under servicelovens § 83 og 32% har svaret nej

mens 46% har angivet at de ved ikke om der finde en sådan.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 361: Orientering om opfølgning på Sundhedsstyrelsens anbefalinger for modernisering af omsorgstandplejen, fra sundhedsministeren

Bilag 4.

Tabel 3. Kommuner (kommunenummer) der indgår i spørgeskemaundersøgelse i hhv. 2015 og

2022.

Region Nord

alle

773

787

810

813

820

825

840

846

849

851

860

indgår

773

787

813

820

825

840

846

851

860

Region Midt

alle

615

657

661

665

671

706

707

710

727

730

740

741

746

751

756

760

766

779

791

indgår

615

657

661

665

671

706

707

727

730

740

741

746

756

760

779

791

Region Syd

alle

410

420

430

440

450

461

479

480

482

492

510

530

540

550

563

561

573

575

580

607

621

630

indgår

410

420

430

440

450

461

479

480

492

510

530

540

550

561

573

575

580

607

621

630

Region Sjælland

alle

253

259

265

269

306

316

320

326

329

330

336

340

350

360

370

376

390

indgår

253

259

265

Region

Hovedstaden

alle

101

147

151

153

155

157

159

161

163

165

167

169

173

175

183

185

187

190

201

210

217

219

223

230

240

250

260

270

400

indgår

101

147

151

153

316

320

329

330

336

340

350

360

159

161

163

165

167

169

173

175

183

185

190

210

217

219

223

230

240

250

260

270

400

390