Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2466723_0001.png
Sundhedsomkostninger ved
brug af nikotinposer
Rapporten er udarbejdet for
Swedish Match Denmark
SEPTEMBER 2021
HBS ECONOMICS
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0002.png
Forord
HBS Economics er blevet bedt om at undersøge
sundhedsomkostningerne ved brug af nikotinposer. Konkret ses
nærmere på sundhedsomkostningerne ved brug af nikotinposer relativt
til rygning.
Denne rapport præsenterer undersøgelsens resultater.
Nikotinposer er
små portionsposer, som indeholder nikotin, men ikke
tobak. Poserne anvendes oftest ved at placere dem under overlæben i
op til 15-60 minutter og kan også indeholde forskellige typer smag.
Undersøgelsen er bestilt af Swedish Match Denmark.
Målet med undersøgelsen
er at skabe et solidt og troværdigt
vidensgrundlag om sundhedsomkostninger ved brug af nikotinposer.
Vi vil gerne takke dr. Karl Olof Fagerström og dr. Karl Erik Lund for at
have bidraget til undersøgelsen med kommentarer og nyttig viden om
skadesrisici ved brug af især nikotinprodukter. Evt. fejl og mangler er
dog alene forfatternes ansvar.
Undersøgelsen er forfattet af partner Esben Anton Schultz,
seniorkonsulent Erik Dahlberg og student Jonathan Sørensen Siig.
København, august 2021.
Esben Anton Schultz
Partner, HBS Economics
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0003.png
Sammenfatning
Denne undersøgelse belyser de sundhedsmæssige omkostninger ved brug
af nikotinposer i Danmark. Konkret ser vi nærmere på
sundhedsomkostninger ved brug af nikotinposer relativt til cigaretrygning.
Undersøgelsen er baseret på en systematisk kortlægning af den
eksisterende forskningslitteratur om skadevirkninger og
sundhedsomkostninger ved hhv. rygning og brug af nikotinposer (og andre
nikotinprodukter og snus).
Undersøgelsens hovedresultater er:
Færre sundhedsrisici ved brug af nikotinposer end ved rygning
Der er en række sygdomme, man kan få ved rygning, som man ikke kan få
ved brug af nikotinposer. Det skyldes blandt andet, at nikotinposer ikke
indeholder
tobak, ikke bliver forbrændet
og ikke optages via lungerne.
Først og fremmest er der ikke belæg for, at brugen af nikotinposer kan give
anledning til hverken lungekræft, KOL eller andre lungesygdomme.
Ligeledes er der ikke belæg for, at brug af nikotinposer kan føre til
hjertekarsygdomme.
Der er dog resultater, der viser, at
visse
hjertekarsygdomme kan blive alvorligere, hvis man bruger snus (i store
mængder).
Sundhedsomkostningerne ved brug af nikotinposer er væsentligt lavere end
ved rygning
På baggrund af kortlægningen af den eksisterende litteratur skønner vi, at
sundhedsomkostningerne ved brug af nikotinposer svarer til omtrent 3,5
pct. af sundhedsomkostningerne ved rygning.
Det svarer til, at sundhedsomkostningerne ved
brug af nikotinposer er knap 29 gange lavere
end sundhedsomkostningerne ved rygning.
Vores skøn er på niveau med det, som andre
tidligere har fundet. I 2014 vurderede et
internationalt hold af eksperter den relative
sundhedsrisiko ved forskellige nikotinprodukter.
af sundheds-
omkostningerne
ved rygning
3,5%
De fandt blandt andet, at sundhedsrisikoen ved snus (som indeholder tobak)
svarer til ca. 5 pct. af sundhedsrisikoen ved cigaretter. Ligeledes vurderede
de, at sundhedsrisikoen ved brug af orale nikotinprodukter (fx
nikotintyggegummi) svarer til ca. 2 pct. af sundhedsrisikoen ved rygning.
Konkret finder vi, at de samlede danske sundhedsomkostninger til rygning
udgør 11,9 mia. kr. årligt. Det svarer til ca. 12.200 kr. per ryger om året.
Tilsvarende finder vi en sundhedsomkostning på ca. 430 kr. per bruger af
nikotinposer.
I en situation, hvor alle nuværende rygere og eksrygere havde valgt at bruge
nikotinposer i stedet for at begynde at ryge cigaretter, ville det således
medføre en besparelsen i sundhedsomkostninger på ca. 11,5 mia. kr. årligt.
Desuden er der heller ikke dokumentation for, at brugen af nikotinposer kan
føre til andre kræftformer.
Nikotin kan derimod muligvis påvirke udviklingen
af kræftsygdomme, hvis man udvikler en kræftsygdom af noget andet en
nikotinforbrug. Den eksisterende viden om den isolerede effekt af nikotin på
kræft er endnu sparsom, og vi vurderer derfor, at det er for tidligt at
konkludere, at nikotinposer ikke har nogen effekt på udviklingen af andre
kræftformer.
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0004.png
Executive summary
This study sheds light on the health costs of using nicotine pouches in
Denmark. Specifically, we compare the health costs of using nicotine
pouches, with those of cigarette smoking.
The study is based on a systematic review of the existing scientific literature
on harmful effects and health costs of smoking and use of nicotine pouches
(amended with other nicotine products and snus).
The main results of the study are:
Fewer health risks when using nicotine pouches than when smoking
There are several diseases that one can get from smoking, but not from
using nicotine pouches. This is primarily because nicotine pouches do not
contain tobacco, are not combusted and are not inhaled and absorbed via
the lungs.
First, there is no evidence that the use of nicotine pouches can give rise to
either lung cancer, Chronic obstructive pulmonary disease (COPD) or other
lung diseases.
Second, there is no evidence that the use of nicotine pouches leads to an
increased risk for cardiovascular disease. However, there are results that
show that certain cardiovascular diseases can become more severe if one
uses nicotine pouches (in large quantities).
Third, there is also no evidence that the use of nicotine pouches can lead to
increased risk of getting other types of cancer. On the other hand,
continued use of nicotine may impact negatively the development of the
cancer if one has gotten it. The existing knowledge about the isolated effect
of nicotine on cancer is still sparse, and we therefore consider that it is too
early to conclude that nicotine pouches have no effect on the development
of other types of cancer and the related health costs for cancer treatment.
HBS ECONOMICS
The health costs of using nicotine pouches are significantly lower than those
of smoking
Based on our review of the existing literature, we estimate that the health
costs of using nicotine pouches correspond to approximately 3.5 per cent of
the health costs of smoking.
This means that the health costs of using
nicotine pouches are almost 29 times lower
than the health costs of smoking.
Our estimates are in line with what others
have previously found. In 2014, an
international team of experts assessed the
relative health risks of various nicotine
products.
3,5%
of the health
costs of
smoking
Among other things, they concluded that the health risks of snus (containing
tobacco) correspond to approximately 5 per cent of the health risk of
cigarettes. They also assessed that the health risks of using oral nicotine
products (e.g., nicotine chewing gum) corresponds to approximately 2 per
cent of the health risk of smoking.
We estimate that the total Danish health costs for smoking amount to 11.9
billion DKK annually. This corresponds to approximately DKK 12,200 per
smoker per year. Similarly, we estimate a health cost of approximately DKK
430 per user of nicotine pouches.
In a hypothetical situation, where all current smokers and ex-smokers had
chosen to use nicotine pouches instead of smoking cigarettes, it would thus
lead to a saving in health costs of approximately 11.5 billion DKK annually.
SEPTEMBER 2021
4
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
Metoden bag undersøgelsen
Grundlaget for undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at opgøre og sammenligne
sundhedsomkostningerne ved hhv. rygning og brug af nikotinposer.
I undersøgelsen ser vi alene på de sundhedsomkostninger, der er direkte
knyttet til rygning og brug af nikotinposer.
Disse omkostninger omfatter
udgifter til sundhedsvæsenets primære og sekundære sektor, receptpligtig
medicin og kommunal hjemmehjælp.
Vi ser dermed bort fra andre samfundsøkonomiske omkostninger, som kan
være forbundet med rygning og brug af nikotinposer. Det gælder først og
fremmest tabt produktion som følge af fravær fra arbejdsmarkedet.
Omvendt er fx fremtidige offentlige besparelser som følge af forkortet
levetid heller ikke medregnet.
Undersøgelsen er baseret på en systematisk kortlægning af den
eksisterende forskningslitteratur om skadevirkninger og
sundhedsomkostninger ved hhv. rygning og brug af nikotinposer.
Der eksisterer en omfattende forskningslitteratur om skadevirkningerne ved
rygning. Tobaks- og røgfrie nikotinprodukter er derimod relativt nye på
markedet, og den samlede viden om skadevirkninger og
sundhedsomkostninger ved brug af nikotinposer er derfor begrænset.
Derimod eksisterer der mere viden om skadevirkningerne ved brugen af
snus, og den viden inddrager vi også i kortlægningen.
For en række sygdomme har den eksisterende forskning ikke undersøgt
eller fundet evidens for, at brugen af nikotinposer fører til en højere risiko
for at få sygdommene. Det gælder blandt andet
forskellige typer af kræft og
hjertekarsygdomme.
Da den eksisterende viden om konsekvenserne ved brug af nikotinposer
som nævnt ikke er udtømmende, har vi derfor valgt at anlægge et
forsigtighedsprincip, når vi opgør sundhedsrisici og omkostninger ved brug
af nikotinprodukter uden tobak eller røg.
Konkret betyder det, at vi i nogle tilfælde indregner en effekt på
sundhedsomkostninger ved brug af nikotin, selvom der endnu ikke er
forskningsmæssigt belæg for det. Her tager vi blandt andet udgangspunkt i
den viden, som eksisterende om brugen af snus.
Det trækker isoleret set i retning af, at vi overvurderer
sundhedsomkostningerne ved brug af nikotinposer i forhold til, hvad den
eksisterende forskningslitteratur tilsiger.
Opbygning af undersøgelsen
Vores undersøgelse er bygget op omkring tre trin.
I trin 1 kortlægger vi de sygdomme, som rygning kan give anledning til, og
vi opgør dernæst sundhedsomkostninger ved rygning, både samlet og
fordelt på sygdomme.
I trin 2 gør vi det samme for brugen af nikotinposer. Kortlægningen af
sundhedsrisici ved brug af nikotinposer opgør vi relativt til rygning.
I trin 3 sammenligner vi sundhedsomkostninger ved rygning og brug af
nikotinposer fordelt på sygdomme.
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
5
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
1/2
Kortlægning af sygdomme ved rygning
Dette afsnit kortlægger de sygdomme, som rygning kan give anledning til.
Tobaksrøg indeholder ca. 7.000 kemikalier, hvor flere er giftige for
mennesker. Disse kemikalier når næsten alle organer i kroppen, når man
ryger, og de kan give anledning til en række sygdomme.
Der eksisterer en omfattende og langvarig forskning om de
sundhedsskadelige konsekvenser ved rygning. Den samlede forskning har
påvist en årsagssammenhæng mellem rygning og mere end 40 forskellige
sygdomme. Dertil kommer nogle sygdomme, hvor foreløbige resultater
indikerer en årsagssammenhæng, men hvor det endnu ikke er fuldt ud
dokumenteret.
I vores analyse medtager vi kun sygdomme, hvor det er videnskabeligt
dokumenteret, at rygning kan føre til sygdommen. Vi har opdelt
sygdommene i syv grupper,
jf. en omfattende kortlæggning af den samlede
forskning om skadevirkningerne ved rygning (ICF, 2016).
Desuden har en svensk rapport fra Institutet för Hälso- och
Sjukvårdsekonomi (IHE, 2017) brugt ovenstående kortlægning til at beregne
den relative risiko for at få disse sygdomme, hvis man ryger. Vores
kortlægning af sygdomme fra rygning er baseret på disse to rapporter.
Lungekræft
Det har længe været veldokumenteret, at rygning øger risikoen for at få
lungekræft. Bl.a. konkluderer den svenske rapport (IHE, 2017), at mænd, der
ryger, har 23 gange højere risiko for at få lungekræft end mænd, der ikke
ryger. For kvinder er risikoen 13 gange større. Mellem 74 pct. (kvinder) og
84 pct. (mænd) af de samlede sundhedsomkostninger, der er forbundet
med lungekræft, skyldes rygning.
Andre kræftformer
Det er også veldokumenteret, at rygning kan føre til en række andre
kræftformen end lungekræft. Det drejer sig bl.a. om kræft i luftrøret,
mundhulen, svælget, spiserøret, strubehovedet, mavesækken, nyrerne,
livmoderhalsen, urinblæren og urinlederne, bugspytkirtlen, leveren og tyk
–
og endetarmen. Mellem 9 pct. (nyre, kvinder) og 77 pct. (strubehoved,
mænd) af de samlede sundhedsomkostningerne ved disse kræftformer kan
tilskrives rygning.
Hjertekarsygdomme
Rygning kan føre til flere forskellige hjertekarsygdomme, fx iskæmisk
hjertesygdom, cerebrovaskulær sygdom, aortaaneurisme og åreforkalkning.
Fx har rygere mellem 35-54 år omkring fem gange så høj risiko for at få
iskæmisk eller cerebrovaskulær sygdomme i forhold til ikke-rygere. Det
skønnes, at mellem 15-20 pct. af de samlede sundhedsomkostninger ved
hjertekarsygdomme skyldes rygning.
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Det er velkendt, at rygning har negative effekter på åndedrætsorganerne.
KOL er en sygdom, hvor luftvejene forsnævres, og lungevævet bliver
nedbrudt efterhånden, som sygdommen forværres. Sundhedsstyrelsen
(2019) anslår, at ca. 320.000 danskere har KOL, og at sygdommen er årsag
til ca. 3.500 dødsfald om året i Danmark. Sygdommen blev tidligere kaldt
”rygerlunger”, og rygere har 12 (kvinder) til 17 (mænd) gange højere risiko
for at udvikle sygdommen end ikke-rygere. Sygdommen kan ikke helbredes,
men den kan bremses, hvis personen stopper med at ryge. Det vurderes, at
mellem 82-86 pct. af de samlede sundhedsomkostninger ved KOL skyldes
rygning.
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
6
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0007.png
2/2
Kortlægning af sygdomme fra rygning
Andre lungesygdomme
Udover KOL kan rygning også føre til bronkitis, lyngeemfysem,
lungebetændelse, influenza og tuberkulose. Rygere har 11 (mænd) og 13
(kvinder) gange højere risiko for at få bronkitis eller lungeemfysem end ikke-
rygere. Det skønnes, at ca. 75 pct. af de samlede sundhedsomkostningerne
ved sygdommene skyldes rygning. Risikofaktoren er lavere
–
mellem 2 og 4
gange højere
–
for de øvrige lungesygdomme, og det skønnes, at rygning
udgør mellem 15-25 pct. af sundhedsomkostningerne ved disse sygdomme.
Graviditetsrelaterede sygdomme
Rygning kan føre til flere graviditetsrelaterede sygdomme og
komplikationer, fx dødfødsel, graviditet uden for livmoderen, lav
fødselsvægt og læbeganespalte for barnet. Den relative risiko for rygende
mødre i forhold til ikke-rygende mødre er dog relativt lav; mellem 1,3 (læbe-
ganespalte) og 1,9 (graviditet uden for livmoderen) gange højere. Derfor er
andelen af de samlede sundhedsomkostninger ved graviditetsrelaterede
sygdomme, som kan henføres til rygning, også relativt lav; mellem 1,4 og
4,4 pct.
Derudover er risikoen for vuggedød næsten dobbelt så høj (1,9) for
spædbørn, der udsættes for passiv rygning, end spædbørn, der ikke gør. Af
de samlede sundhedsomkostninger, som relaterer sig til vuggedød, skyldes
ca. 10% at barnet er blevet udsat for passiv rygning.
Andre sygdomme
Rygning kan også føre til, eller forhøje risikoen for at få, en række andre
sygdomme, fx grå stær, makuladegeneration, hoftebrud, mavesår, tandtab,
type 2-diabetes, leddegigt, caries, Crohns sygdom, osteoporose, erektil
dysfunktion og sygdom i mellemøret fra passiv rygning.
Den forhøjede risiko varierer for de forskellige sygdomme. Fx er der ca. 1,3
gang så høj risiko for at få osteoporose og diabetes, mens der er 4-5 gange
højere risiko for at få mavesår og tandtab.
Derudover er der estimeret sundhedsomkostninger ved rygning, som ikke er
sygdomsspecificeret, svarende til ca. 3 pct. af de samlede
sundhedsomkostninger. Da det ikke er specificeret, hvilke sygdomme det
drejer sig om, kan vi ikke vurdere, om nikotinposer fører til dem eller ej.
Figur A viser, hvor stor en andel af de samlede sundhedsomkostninger, som
kan tilskrives de enkelte sygdomsgrupper.
Figur A. Rygningens samlede sundhedsomkostninger, andel per sygdom
7%
10%
3%
2%
Hjertekarsygdomme
37%
KOL
Andre sygdomme
Anden kræft end lungekræft
11%
Lungekræft
Andre lungesygdomme end KOL
Ikke sygdomsspecifik
14%
Graviditetsrelaterede sygdomme
16%
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Sundhedsstyrelsen (2016) og IHE (2017).
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
7
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0008.png
Sundhedsomkostninger ved rygning i Danmark
I det følgende opgør vi de samlede sundhedsomkostninger ved rygning i
Danmark og fordeler omkostninger ud på de syv sygdomsgrupper, vi
beskrev på de forrige sider.
I denne analyse ser vi alene på omkostninger ved rygning, der direkte
knytter sig til sygdom. Dvs. at fx tabt produktion på grund af sygdom,
offentlige besparelser på grund af forkortet levetid mv. ikke er medregnet.
Sundhedsstyrelsen opgjorde i 2016 ekstraomkostningerne til behandling og
pleje af rygere og eksrygere til ca. 10,4 mia. kr. årligt i 2013-priser. Disse
omkostninger omfatter udgifter til sundhedsvæsenets primære og
sekundære sektorer, receptpligtig medicin og kommunal hjemmehjælp.
Ved hjælp af udviklingen forbrugerpriserne har vi fremskrevet dette beløb til
knap 11,1 mia. kr. i 2021-priser.
I Sundhedsstyrelsens tal er der ikke taget højde for sundhedsomkostninger,
der vedrører passiv rygning, og der findes så vidt vides ikke tal for
sundhedsomkostninger ved passiv rygning i Danmark. I stedet bruger vi et
skøn fra den svenske rapport (IHE, 2017), der vurderer, at passiv rygning
udgør 6 pct.af de samlede rygerelaterede sundhedsomkostninger i Sverige.
Når vi indregner denne andel, finder vi, at den samlede sundheds-
omkostning ved rygning i Danmark udgør 11,9 mia. kr. årligt (2021-priser).
Fordelingen af de danske sundhedsomkostninger på sygdomsgrupper
fremgår af Figur B. Hjertekarsygdomme er den sygdomsgruppe, som er
forbundet med de største sundhedsomkostninger. De udgør 4,3 mia. kr.,
eller hvad der svarer til 37 pct. af den samlede sundhedsomkostning ved
rygning. Tilsvarende udgør lungesygdomme lidt over 3 mia. kr. (ca. 23 pct.),
hvoraf KOL alene udgør knap 2 mia. kr. Kræft vurderes at medføre en årlig
sundhedsomkostning på ca. 2,5 mia. kr. (ca. 22 pct), hvoraf lungekræft
udgør omtrent halvdelen.
Figur B. Årlige sundhedsomkostninger ved rygning fordelt på sygdomsgrupper,
2021, mio. DKK
Hjertekarsygdomme
4.300
1.900
1.300
1.200
820
240
1.600
380
KOL
Anden kræft end lungekræft
Lungekræft
Andre lungesygdomme end KOL
Graviditetsrelaterede sygdomme
Andre sygdomme
Ikke sygdomsspecifik
I alt:
11,9 mia. DKK
I Danmark findes der ikke tal på, hvor meget de enkelte sygdomme udgør af
den samlede sundhedsomkostning ved rygning. Disse andele beregner vi
derfor på baggrund af den svenske studie (IHE, 2017), hvor den samlede
sundhedsomkostning ved rygning er fordelt på sygdomsgrupper. Fx finder
studiet, at ca. 10 pct. af de samlede sundhedsomkostninger ved rygning i
Sverige kan tilskrives lungekræft. Det skal understreges, at beregningerne
kun indeholder sundhedsomkostninger, der kan tilskrives rygning.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af Sundhedsstyrelsen (2016) og Institutet för Hälso - och Sjukvårdsekonomi
(2017).
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
8
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
Nikotinposer er væsentligt mindre
sundhedsskadelige end rygning
Selvom hovedparten af den eksisterende forskning om de
sundhedsmæssige effekter vedrører tobaksrygning, er der dokumentation
for, at brugen af røgfrie tobaksprodukter (fx snus) er betydeligt mindre
sundhedsskadelige end rygning. Ved brug af røgfrie produkter er der ingen
forbrænding, der frigør de skadelige stoffer på samme måde som ved
rygning af røgtobak. Desuden er der ikke ingen inhalering af røg.
I hovedparten af de nikotinposer, der er på markedet, svarer den
mængden af nikotin, som brugeren eksponeres for, derimod omtrent til det
samme niveau som ved rygning (og snus). Nikotinen bliver dog absorberet
meget hurtigere ved rygning end ved brug af nikotinposer (Azzopardi et al.,
2021).
Nikotin er et giftigt stof, men mængden af nikotin i tobaks- og
nikotinprodukter er så lav, at de fleste regulatoriske og sundhedsmæssige
myndigheder betragter dem som relativt uskadelige. Den samlede forskning
har heller ikke påvist, at nikotin i sig selv er den centrale komponent, som
fører til de forskellige sygdomme og sundhedsomkostninger ved rygning.
Mængden nikotin er dog tilstrækkelig til, at produkterne er
afhængighedsskabende. Afhængighed kan dog ikke betragtes som en
egentlig sygdom, men det kan føre til abstinensproblemer og negative
konsekvenser for den afhængiges privatøkonomi mv.
Selvom de sundhedsskadelige effekter ved brug af nikotinposer således er
lavere end ved fx rygning, betyder det ikke, at de ikke eksisterer. Nikotin kan
føre til forhøjet blodtryk og til nogle af de samme sygdomme, som rygning
kan føre til, fx. graviditetsraleterede sygdomme; dog ofte i mindre grad.
Røgfrie produkter er væsentligt mindre sundhedsskadelige end rygning
I 2014 evaluerede og sammenlignede et internationalt ekspertpanel de
relative sundhedsrisici ved brug af forskellige nikotinprodukter (Nutt et al.,
2014). Alle nikotinprodukter blev vurderet ud fra deres skadevirkninger over
en række parametre, hvor den maksimale samlede ”skadescore” er 100
(maksimal sundhedsrisiko) og den laveste er 0 (ingen sundhedsrisiko).
Cigaretter er det mest skadelige nikotinprodukt med en skadescore på ca.
100 (99,6). Nikotinposer er ikke eksplicit inkluderet i sammenligningen, men
snus (der minder om nikotinposer, men indeholder tobak) blev vurderet til
at have en skadescore, som svarer til 5 pct. af cigaretternes. E-cigaretter blev
vurderet til at have skadevirkninger svarende til 4 pct. af cigaretters. Orale
nikotinprodukter, der afgiver nikotin i mundhulen (f.eks. tyggegummi for
rygestop), har en skadescore svarende til 2 pct. af cigaretters.
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0010.png
1/5
Kortlægning af sygdomme ved brug af
nikotinposer
I det følgende kortlægger vi, hvilke sygdomme brugen af nikotinposer kan føre
til, og vurderer, hvor stor sundhedsomkostningen ved brug af nikotinposer er
relativt til rygning.
Kortlægningen er baseret på den eksisterende forskning af de sundhedsmæssige
effekter ved brug af nikotinposer, nikotin og snus. Tobaks-
og røgfrie
nikotinprodukter er relativt nye på markedet, og den samlede forskningsmæssige
viden om skadevirkninger ved brug af nikotinposer er derfor ikke udtømmende.
Derfor har vi valgt at anlægge et forsigtighedsprincip, når vi opgør sundhedsrisici
ved brug af nikotinposer. Konkret betyder det, at vi i nogle tilfælde indregner en
sundhedsrisici ved brug af nikotin, selvom der endnu ikke er forskningsmæssigt
belæg for det. Her læner vi os blandt andet op ad den eksisterende viden om
sundhedsrisici ved brug af andre nikotinprodukter og snus.
Sygdom
(pct. af de samlede
sundhedsomkostninger
ved rygning)
Lungekræft
(10 pct.)
Anden kræft
(11 pct.)
Sundhedsomkostning
ved brug af
nikotinposer relativt til
rygning
0 pct.
Tabel A. Skøn for den relative sundhedsomkostning ved brug af
nikotinposer
Note
Der er ingen evidens for, at røgfri
tobak eller nikotin fører til lungekræft.
Det er ikke påvist, at nikotin (eller
snus) fører til kræft, men nikotin kan
påvirke prognosen ved etableret
kræftsygdom.
Det er ikke påvist, at nikotin (eller
snus) fører til hjertekarsygdomme,
men evidens for, at de sundheds-
skadelige effekter af hjertekar-
sygdomme kan blive alvorligere, hvis
man bruger nikotinprodukter.
Der er ingen evidens for, at røgfri
tobak eller nikotin fører til KOL.
Der er ingen evidens for, at røgfri
tobak eller nikotin fører til andre
lungesygdomme.
Nikotin kan føre til højere risiko for
graviditetsrelaterede sygdomme.
Nikotinposer fører dog ikke til passivt
brug.
4 pct.
Hjertekarsygdomme
(37 pct.)
5 pct.
Det trækker isoleret set i retning af, at vi overvurderer sundhedsomkostningerne
ved brug af nikotinposer i forhold til, hvad den eksisterende forskningslitteratur
tilsiger. Det betyder også, at sundhedsomkostningerne ved brug af nikotinposer
er forbundet med større usikkerhed end sundhedsomkostningerne ved rygning.
I tabellen til højre har vi sammenfattet resultaterne af vores kortlægning, hvor
den relative sundhedsrisiko ved brug af nikotinposer er opgjort for de samme syv
sygdomsgrupper, vi anvendte ved kortlægningen af sygdomme ved rygning.
Samlet set finder vi, at
sundhedsomkostningerne ved brug af nikotinposer svarer
til omtrent 3,5 pct. af de tilsvarende sundhedsomkostninger ved rygning.
På de næste sider er det nærmere beskrevet, hvordan vi er kommet frem til de
relative sundhedsomkostninger ved brug af nikotin.
HBS ECONOMICS
KOL
(16 pct.)
Andre
lungesygdomme
(7 pct.)
Graviditetsrelaterede
sygdomme
(2 pct.)
0 pct.
0 pct.
42 pct.
Andre sygdomme
(14 pct.)
2 pct.
Forhøjet risiko for type 2-diabetes ved
højt forbrug (af snus), og foreløbige
resultater viser, at nikotin kan føre til
erektil dysfunktion.
I alt vurderes at sundhedsomkost-
ningerne ved brug af nikotinposer
svarer til 3,5 pct. sundhedsomkost-
ningerne ved rygning.
I alt, vægtet med
sundhedsomkostning
ved rygning (100 pct.)
3,5 pct.
SEPTEMBER 2021
10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0011.png
2/5
Kortlægning af sygdomme ved brug af
nikotinposer
Lungekræft, KOL og andre lungesygdomme
Da brugen af nikotinposer ikke indebærer inhalering af tobaksrøg eller
andre stoffer, er der ikke fundet belæg for, at nikotinposer eller andre
røgfrie tobaksprodukter fører til højere risiko for lungekræft, KOL eller andre
lungesygdomme. Rapporter, der har undersøgt sammenhængen mellem
brug af snus og lungekræft, har heller ikke fundet en signifikant forhøjet
risiko for lungekræft blandt snusbrugere (fx Araghi et al, 2017, Clarke et al.,
2019, og Sanner og Grimsrud, 2015).
Der eksisterende dog også en række studier, som ikke kan påvise nogen
signifikant forhøjet risiko for kræft ved brug af snus. Clarke et al (2019)
gennemgår den samlede forskning og konkluderer, at det største studie
(over 424.000 mænd i Sverige) ikke fandt nogen signifikant forhøjet risiko
for kræft i bugspytkirtlen for snusbrugere. To andre analyser har dog fundet
et signifikant forhold mellem brug af snus og kræft i bugspytkirtlen, men
disse to studier kontrollerer ikke for andre risikofaktorer som alkoholforbrug
og diabetes.
Clarke et al (2019) nævner også otte studier, der analyserer forholdet
mellem snusbrug og kræft i mundhulen. Fem af studierne finder ikke nogen
signifikant risiko. Det sjette studie, som er dansk (Bundgaard et al, 1995),
finder en signifikant forhøjet risiko for kræft i mundhulen ved tobaksbrug.
Studiet afrapporterer ikke forskellen i risiko mellem rygning, tyggetobak eller
snus, og det siger dermed ikke noget om, hvorvidt den forhøjede risiko for
kræft i mundhulen er et resultat er en effekt af én, to eller alle tre former af
tobaksbrug.
Det syvende studie fandt en signifikant forhøjet risiko for kræft i mundhule
og svælg for daglige brugere af snus i forhold til personer, der aldrig har
brugt snus. Imidlertid forsvandt den signifikante risiko, når man frasorterede
personer der også ryger. Det ottende studie fandt 16 patienter med
kræftudvikling præcis på den anatomiske plads, hvor de daglig placerer sin
snusportion. Rapporten konkluderede derfor, at der potentielt kan være en
sammenhæng mellem snusbrug og kræft. Dertil var der ikke kontrolleret for
patienternes alkoholkonsumtion.
Forskningen på området er dermed ikke entydig, men størstedelen finder, at
der ikke er nogen signifikant forhøjet risiko for kræft ved brug af snus.
Vi vurderer, at brugen af nikotinposer ikke fører til
sundhedsomkostninger, der vedrører lungekræft, KOL og andre
lungesygdomme.
Anden kræft
I modsætning til forskningen om effekten af nikotinposer (og nikotin og
snus) på lungesygdomme, er der modsatrettede resultater, når det gælder
andre kræftformer end lungekræft.
For eksempel mener det norske Folkhelseinstituttet (2019) i en stor
gennemgang med flere involverede eksperter, at snus
sandsynligvis
fører til
en forhøjet risiko for kræft i spiserøret og bugspytkirtlen. De mener også, at
snus
muligvis
fører til en forhøjet risiko for kræft i mavesæken og tyk- og
endetarmen. De mener dog, at det er
usikkert,
om snus fører til forhøjet
risiko for kræft i mundhule og svalg.
Et svensk studie (HUI, 2014) sammenligner den relative sundhedsrisiko ved
snusbrug i forhold til rygning. De finder, at den relative risiko for alle typer af
kræft (eksklusive lungekræft) ved snusbrug i forhold til rygning er mellem 1-
77 pct.
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
11
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0012.png
3/5
Kortlægning af sygdomme ved brug af
nikotinposer
Der er derimod ikke dokumentation for, at nikotin i sig selv kan fremkalde
kræft hos mennesker. Der er dog en række studier, som finder, at nikotin
kan påvirke flere vigtige skridt ved kræftudvikling, samt at nikotin måske kan
føre til, at kræftsygdommen udvikles mere negativt, hvis man får den af
andre årsager, se fx Sanner og Grimsrud (2015).
Azzopardi et al (2021) har lavet en kemisk analyse af indholdet i
nikotinposer. Laboratorieanalyserne viser, at nikotinposer indeholder fire af
de 26 velkendte skadelige og potentiellt skadelige bestanddele, listet af det
amerikanske FDA, GothiaTeks standardliste over toksiske stoffer og de
vigtigste toksiske stoffer fra cigaretrygning. De fire stoffer, der blev fundet i
nikotinposer, var fugtighed, nikotin og lave niveauer af krom og
formaldehyd. Nikotintyggegummi indeholdt fem af stofferne, og
farmaproduktet næsespray med nikotin indeholdt tre af stofferne
–
almindeligt snus indeholder 11 af stofferne.
Baseret på de forskellige forskningsresultater og det faktum, at nikotin kan
påvirke udviklingen af en etableret kræftsygdom, regner vi med, at
sundhedsomkostningerne ved brug af nikotinposer svarer til 4 pct. af
sundhedsomkostningerne ved rygning. De 4 pct. er gennemsnittet af de to
resultater, som er rapporteret i HUI (2014), der er den eneste rapport der
sammenligner risikoen/omkostningerne ved snusbrug i forhold til rygning.
Det skal derfor bemærkes, at vores estimat på 4 pct. er baseret på den
gennemsnitlige forhøjede risiko ved brug af snus, som modsat nikotinposer
indeholder tobak. Vi betragter derfor de 4 pct. som et overkantsskøn.
Hjertekarsygdomme
Hjertekarsygdomme er den gruppe af sygdomme, der tilskrives den højeste
andel af de samlede sundhedsomkostninger ved rygning (ca. 37 pct.). De
hjertekarsygdomme, som det er påvist, at rygning forhøjer risikoen for at få,
er: iskæmisk hjertesygdom, cerebrovaskulær sygdom, aortaaneurisme,
åreforkalkning, øvrige sygdomme i arterierne, øvrige hjertesygdomme og
slagtilfælde (fra passiv rygning). Flere af disse sygdomme kan for eksempel
føre til slagtilfælde eller blodprop i hjertet.
Clarke et al (2019) nævner dog, at det
potentielle
forhold mellem snus og
hjertekarsygdomme skyldes nikotinet i snus. Da eksponeringen for nikotin
per portion er den samme ved brug af almindelige nikotinposer og snus,
bruger vi bl.a. forskningsresultater om sammenhængen mellem snus og
hjertekarsygdomme til at skønne over sundhedsomkostningerne til
hjertekarsygdomme ved brug af nikotinposer.
Forholdet mellem rygning og hjertekarsygdomme er veletableret, men det
er ikke tilfældet for forholdet mellem nikotinposer, nikotin og/eller snus og
disse sygdomme. Og ligesom med andre kræftformer end lungekræft er
den nuværende forskningsmæssige viden ikke entydig (se fx Frobert et al,
2019, Rostron et al, 2018, og Titova et al, 2021).
Nikotin kan føre til forhøjet blodtryk, i hvert fald når nikotinet er absorberet i
kroppen. Det indebærer, at personer, der allerede har forhøjet blodtryk eller
andre sygdomme, der indebærer øget risiko, hvis blodtrykket stiger, bør
være forsigtige eller helt undlade brug af nikotinprodukter.
Det er dog ikke entydigt påvist, at nikotin fører til hjertekarsygdomme. Der
er studier, som finder, at nikotin fører til en signikant højere risiko, mens
andre studier ikke kan finde denne sammenhæng.
Vi vurderer, at sundhedsomkostningerne til andre kræftformer end
lungekræft ved brug af nikotinposer svarer til 4 pct. af de
tilsvarende sundhedsomkostninger ved rygning.
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
12
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0013.png
4/5
Kortlægning af sygdomme ved brug af
nikotinposer
Det norske Folkhelseinstituttet (2019) konkluderer, at brug af snus
sandsynligvis
fører til forhøjet blodtryk og øger dødeligheden, hvis man får
blodprop i hjertet. Der er dog ikke påvist en forhøjet risiko for at få
sygdommene, hvis man bruger nikotin.
Titova et al. (2021) analyserer forholdet mellem snusbrug og en række
hjertekarsygdomme. De finder, at der ikke er nogen signifikant forhøjet
risiko at få blodprop i hjertet, hjertesvigt, atrieflimren, aortastenose,
aortaaneurisme, slagtilfælde eller øget dødelighed fra hjertekarsygdomme.
De finder dog en 50-60 pct. forhøjet risiko for slagtilfælde og
underkategorien iskæmeisk slagtilfælde ved snusbrug, når de alene ser på
personer, der aldrig har røget. De sidste resultater er baserede på en
analyse af 418 personer (der bruger snus, men aldrig har røget).
I modsætning til disse resultater analyserer Hansson et al. (2014) data fra
32.542 personer, der bruger snus men aldrig har røget. De finder ikke
nogen forhøjet risiko for at få slagtilfælde. De konkluderer på den baggrund,
at nikotin sandsynligvis ikke påvirker risikoen for at få et slagtilfælde. De
nævner dog, at snusbrugere, der får et slagtilfælde, har signifikant højere
dødelighed, end dem der ikke bruger snus (og ikke heller ryger).
Den samlede forskning indikerer, at nikotin ikke fører til hjertekarsygdomme.
Nikotin kan dog bidrage til et sværere sygdomsforløb, hvis man får en
hjertekarsygdom, og nikotin har en effekt på hjertekarsystemet (fx ved
midlertidigt at forhøje blodtrykket). Ud fra et forsigtighedsprincip antager vi,
at sundhedsomkostningerne til hjertekarsygdomme ved brug af nikotinposer
svarer til 5 pct. af de tilsvarende sundhedsomkostninger ved rygning. De 5
pct. svarer til et gennemsnit af den relative sundhedsrisiko rapporteret i HUI
(2014), hvor snus vurderes at være mellem 1-10 pct. så skadeligt som
rygning (dvs. at rygning er 10-100 ganger så skadelig som snus).
Vi vurderer, at sundhedsomkostningerne til hjertekarsygdomme
ved brug af nikotinposer svarer til 5 pct. af de tilsvarende
sundhedsomkostningerne ved rygning.
Graviditetsrelaterede sygdomme
I modsætning til de førnævnte sygdomsgrupper er der forskningsmæssig
enighed om, at nikotin er skadeligt ved graviditet. Flere medicinske
myndigheder fraråder direkte brugen af nikotin (og tobak) under
graviditeten (se fx
Sundhedsstyrelsen
og
Vårdguiden).
Sundhedsstyrelsen nævner også, at ”nikotinprodukter
kan principielt ikke
anbefales til gravide kvinder”.
Den centrale mekanisme er, at nikotinet får blodet til at strømme mindre i
livmoderen og moderkagen, hvilket indebærer, at fosteret modtager mindre
ilt og næring. Det fører til, at fosteret, og alle fosterets organer vokser
langsommere, end hvis moderen ikke brugte nikotin. Det er forhøjet risiko
for lav fødselsvægt, hvis moderen bruger nikotin under graviditeten. Det er
også
muligt,
at nikotin fører til en forhøjet risiko for dødfødsel.
Gunnerbeck (2017) konkluderer, at brug af snus er lige så skadeligt som
rygning under graviditet, men finder samtidigt, at hvis moderen ophører
med at bruge snus tidligt i graviditeten, forsvinder den forhøjede risiko.
På denne baggrund antager vi, at brug af nikotinposer fører til de samme
sundhedsomkostninger som ved rygning, hvis moderen bruger produkterne
under graviditeten. Derimod udelader vi de graviditetsrelaterede
sundhedsomkostninger, der skyldes passiv rygning, idet andres (fx faderens)
brug af nikotinposer ikke fører til, at moderen udsættes passivt for nikotin.
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
13
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0014.png
5/5
Kortlægning af sygdomme ved brug af
nikotinposer
Passiv rygning vurderes at føre til 58 pct. af de graviditetsrelaterede
sundhedsomkostningerne ved rygning, og vi medregner derfor alle de
resterende 42 pct. af sundhedsomkostningerne.
og erektil dysfunktion ved brug af nikotinposer til 2 pct. af
sundhedsomkostningerne til andre sygdomme ved rygning.
Vi vurderer, at sundhedsomkostningerne til graviditetsrelaterede
sygdomme ved brug af nikotinposer svarer til 42 pct. af de
tilsvarende sundhedsomkostningerne ved rygning.
Andre sygdomme
Blandt alle de andre sygdomme, der er gennemgået i rapporterne fra ICF
(2016) og IHE (2017), er der alene fundet belæg for, at nikotin
muligvis
kan
føre til diabetes og erektil dysfunktion.
Der er en række studier, der analyserer forholdet mellem brug af snus og
diabetes. Clarke et al (2019) rapporterer resultatene fra 11 af disse studier, og
flere af disse studier finder en signifikant forhøjet risiko for at udvikle type 2
diabetes ved
højt brug af snus.
Der er forskel på, hvordan studierne
definerer højt brug, men mellem tre til fem dåser per uge (dvs ca. 72-120
portioner om ugen) er brugt i de fleste af studierne. Da et højt brug af snus
(der indeholder tobak) fører til en forhøjet risiko for at få diabetes, regner vi
med at sundhedsomkostningerne ved brug af nikotinposer svarer til 50 pct.
diabetesomkostningerne ved rygning.
Der er også forskning, der viser, at nikotin kan hæmme blodårenes funktion.
Selvom det ikke er påvist, at brug af snus fører til forhøjet risiko for
sygdommen, regner vi med, at sundhedsomkostningerne for behandling og
pleje af erektil dysfunktion fra brug af nikotinposer svarer til 10 pct. af de
tilsvarende sundhedsomkostninger ved rygning.
Tilsammen svarer vores skøn for sundhedsomkostninger til type 2 diabetes
Vi vurderer, at sundhedsomkostningerne til andre sygdomme ved
brug af nikotinposer svarer til 2 pct. af de tilsvarende
sundhedsomkostninger ved rygning.
I figur C har vi lavet en hypotetisk beregning af de samlede årlige
sundhedsomkostninger i Danmark, hvis alle rygere og eksrygere bruger (og
havde brugt) nikotinposer i stedet for ryge cigaretter. Omkostningerne er
derfor ikke baserede på det faktiske brug af nikotinposer i Danmark.
Figur C. Skøn for årlige sundhedsomkostninger i Danmark, hvis alle rygere og
eksrygere brugte nikotinposer i stedet for ryge cigaretter, 2021, mio. DKK
Hjertekarsygdomme
229
Graviditetsrelaterede sygdomme
100
I alt:
420 mio. DKK
Kræft
58
Andre sygdomme
Kilde: HBS Economics.
30
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
14
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0015.png
Sammenligning af sundhedsomkostninger
I det følgende ser vi nærmere på, hvor store sundhedsomkostninger ved
hhv. rygning og brug af nikotinposer er.
Vi opgør de samlede sundhedsomkostningerne til ca. 12.200 kr. per ryger
årligt. Tilsvarende finder vi, at sundhedsomkostningerne ved brug af
nikotinposer er ca. 430 kr. per bruger årligt. Det svarer til ca. 3,5 pct. af de
tilsvarende omkostningerne for rygning.
Sundhedsomkostningerne ved brug af nikotinposer svarer til
Figur D. Skøn for den gennemsnitlige årlige sundhedsomkostning ved rygning
og brug af nikotinposer, kr. per bruger, 2021-niveau
Hjertekarsygdomme
4.457
235
KOL
1.924
0
af sundhedsomkostningerne ved rygningen
Som tidligere beskrevet har vi opgjort de samlede danske
sundhedsomkostninger ved rygning til ca. 11,9 mia. kr. årligt. Til
sammenligning ville sundhedsomkostninger have været på godt 400 mio.
kr. årligt, hvis de nuværende rygere og eksrygere havde valgt at bruge
nikotinposer i stedet for at ryge cigaretter. I denne situation ville
sundhedsomkostninger således være reduceret med 11,5 mia. kr. årligt.
Der er dog tale om en hypotetisk beregning. På kortere sigt ville
besparelsen i sundhedsomkostninger være mindre, blandt andet fordi der
fortsat ville være sundhedsomkostninger til behandling mv. af eksrygere. På
længere sigt kan besparelsen også forventes at være lavere end de 11,5 mia.
kr. årligt. Det skyldes blandt andet, at rygeprævalensen i Danmark er faldet i
de senere år, og hvis denne tendens fortsætter, vil de fremtidige
sundhedsomkostninger ved rygning forventeligt være lavere end vores skøn
på 11,9 mia. kr. årligt.
Lungekræft
1.277
0
3,5%
Anden kræft end
lungekræft
1.373
60
Rygning, i alt:
12.185 kr. pr. bruger
Andre
lungesygdomme end
KOL
Graviditetsrelaterede
sygdomme
846
0
Nikotinposer, i alt:
429 kr. pr. bruger
247
103
Andre sygdomme
1.670
31
Rygning
Ikke sygdomsspecifik
Kilde: HBS Economics.
392
0
Nikotinposer
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
15
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
Referencer
- Araghi et al., 2017,
Use of moist oral snuff (snus) and pancreatic cancer:
Pooled analysis of nine prospective observational studies
- Azzopardi et al., 2021,
Chemical characterization of tobacco-free
“modern”
oral nicotine pouches and their position on the toxicant and risk continuums
- Bundesinstitut für Risikobewertung, 2021,
Vorläufige gesundheitliche
Bewertung von Nikotinbeutelchen
- Bundgaard et al., 1995,
Case-control study of squamous cell cancer of the
oral cavity in Denmark
- Clarke et al., 2019,
Snus: a compelling harm reduction alternative to
cigarettes
- Folkhelseinstituttet, 2019,
Helserisiko ved snusbruk
- IHE (Institutet för Hälso- och sjukvårdsekonomi), 2017,
Samhällskostnaden
för rökningsrelaterad sjuklighet i Sverige
- Levy et al., 2004,
The Relative Risks of a Low-Nitrosamine Smokeless
Tobacco Product Compared with Smoking Cigarettes: Estimates of a Panel of
Experts
- Nutt et al., 2014,
Estimating the Harms of Nicotine-Containing Products
Using the MCDA Approach
- Rambøll, 2019,
Systematic review and update of the literature on the health
effects of Swedish snus
- Rostron et al., 2018,
Smokeless tobacco use and circulatory disease risk: a
systematic review and meta-analysis
- Sanner og Grimsrud, 2015,
Nicotine: carcinogenicity and effects on response
to cancer treatment
–
a review
- Statens offentliga utredningar, 2021 (SOU 2021:22),
Hårdare regler för nya
nikotinprodukter
- Sundén, 2019,
Synd och skatt
–
en ESO-rapport om politiken inom
områdena alkohol, tobak och spel
- Sundhedsstyrelsen, 2016,
Sygdomsbyrden i Danmark
–
risikofaktorer
-
Sundhedsstyrelsen, 2019,
Mange danskere ved ikke, de har KOL
- Titova et al., 2021,
Swedish snuff (snus) and risk of cardiovascular disease
and mortality: prospective cohort study of middle-aged and older individuals
- Frobert et al., 2019,
Smokeless tobacco, snus, at admission for percutaneous
coronary intervention and future risk for cardiac events
- Gartner et al., 2007,
Assessment of Swedish snus for tobacco harm
reduction: an epidemiological modelling study
- Gunnerbeck, 2017,
Prenatal nicotine exposure and effects on the health of
the newborn
- Hansson et al., 2014,
Snus (Swedish smokeless tobacco) use and risk of
stroke: pooled analyses of incidence and survival
- HUI, 2014,
Samhällsekonomiskt optimala punktskatter på snus
- ICF International, 2016,
An assessment of the economic cost of smoking in
Ireland
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
16
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 36: Materiale fra Nikotinbranchens foretræde 12/10-21 om røgfrie nikotinprodukter
2466723_0017.png
Om HBS Economics
HBS Economics er et samfundsøkonomisk konsulenthus, som blev
etableret i 2015. Vi er i dag 20 medarbejdere, der alle har en stærk
akademisk baggrund.
HBS Economics er skabt for at levere viden, som kan udvikle
velfærdssamfundet. Vores kunder er ministerier, styrelser, regioner og
kommuner, internationale organisationer, institutioner, private
interesseorganisationer, fonde og private virksomheder.
Vores ekspertise er at udarbejde avancerede statistiske og
samfundsøkonomiske analyser og udredningsopgaver særligt inden for
erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
HBS Economics har en klar profil mellem de offentlige
forskningsinstitutioner og de almindelige konsulentfirmaer. Vi er særligt
gode til at gennemføre forsknings- og evidensbaserede analyser,
kortlægninger og litteraturstudier.
Samtidig løser vi opgaver inden for en stram deadline og med et stærkt
fokus på, at vores analyser er anvendelsesorienterede, veldokumenterede
og klart formidlet.
HBS Economics er forskerautoriseret bruger af mikrodata hos Danmarks
Statistik, og vi har omfattende erfaring med at gennemføre avancerede
økonometriske og statistiske analyser baseret på registeroplysninger om
enkeltpersoner og virksomheder over en lang årrække.
Desuden er vi involveret i en række danske og internationale
forskningsprojekter.
www.hbseconomics.com
٠
Ny Kongensgade 9B
٠
1472 København
٠
+45 81 81 62 62
HBS ECONOMICS
SEPTEMBER 2021
17