Juni 2022
Kommissorium for Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet
Sundheds- og plejepersonalet er sundhedsvæsenets allervigtigste ressource. Personalet er forudsætningen
for god omsorg, pleje og behandling. Det kræver personale med både tid, rum og kompetencer til at løse
kerneopgaven, og at arbejdet understøttes af god ledelse og planlægning.
Derfor nedsætter regeringen i forlængelse af den politiske aftale om sundhedsreformen en kommission,
der skal komme med anbefalinger til løsninger, som kan håndtere de grundlæggende udfordringer i
sundhedsvæsenet, så der sikres robusthed i opgaveløsningen og adgang til uddannet og kompetent per-
sonale i hele landet. Det gælder også løsninger på længere sigt, hvor der bliver flere ældre og flere med
kroniske sygdomme og psykiske lidelser.
Kommissionen skal konkret komme med anbefalinger til, hvordan der kan sikres mere personale med
mere tid til kerneopgaven. Det kan fx være gennem bedre rekruttering til og tilrettelæggelse af grund- og
videreuddannelser, bedre overgang fra uddannelse til praksis og styrket fastholdelse i jobbet. Og det kan
være gennem mere fleksibel anvendelse af personaleressourcer, øget tværfaglig løsning af opgaver og
ved at skabe større arbejdsglæde og tillid, så der undgås fx udbrændthed blandt personale. Endelig skal
kommissionen komme med anbefalinger til smartere opgaveløsning gennem systemer og teknologier,
der nedbringer bureaukrati og giver mere tid og bedre rum til at løse kerneopgaven.
Konkret skal kommissionen komme med anbefalinger til:
Hvordan potentialer ved mere fleksibilitet mellem faggrænser kan synliggøres, fastholdes og udbre-
des i sundhedsvæsenet.
Hvordan bedre arbejdstilrettelæggelse og medindflydelse på eget arbejde og egen arbejdstid kan
mindske spidsbelastninger og samtidig sikre, at flere medarbejdere ønsker at arbejde på fuldtid, at
flere deltager i vagtarbejde, og at flere medarbejdere får et langt arbejdsliv tæt på patient og borger.
Nye organisationsformer, der bl.a. giver rum til kerneopgaven og styrker den tværfaglige opgaveløs-
ning, fx ved organisering i mindre enheder, tværfaglig organisering, bedre vagtplanlægning og nye
ledelsesformer, fx mindre ledelsesspænd, mere praksisnær faglig ledelse samt opgør med siloopdelt
ledelse med mere tværfaglighed i ledelsen, herunder nedbryde hierarkier.
Synlige, systematiske og også nye karriereveje, i bred forstand, der kan fastholde flere i klinisk eller
patientnært arbejde længere, herunder erfarne kolleger, og eventuelle tiltag, der kan få endnu flere
studerende til at tage klinisk eller patientnært arbejde ved siden af studierne.
Bedre rekruttering til og tilrettelæggelse af grund- og videreuddannelser. Kommissionen skal ikke
forholde sig til den konkrete dimensionering af enkelte uddannelser.
Mulighederne for i højere grad at inddrage kortuddannede og andre personalegrupper end autorise-
rede sundhedspersoner i sundhedsfaglige kliniske opgaver, herunder også unge og ufaglærte, som
måske senere ønsker at uddanne sig inden for sundhedsfagene.
At vurdere muligheden for at autorisere eller på anden vis registrere social- og sundhedshjælpere,
som har gennemført en uddannelse som social- og sundhedshjælper (hovedforløb) på en SOSU-