SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 357: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler, praksisplan for almen praksis og patientinddragelsesudvalg, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 357
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSIST

Koordineret med:

Sagsnr.: 2113001

Dok. nr.: 2209930

Dato: 24-06-2022

Notat

Udkast til bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaf-

taler

Bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg,

sundhedsaftaler, praksisplan for almen praksis og patientinddragel-

sesudvalg

I medfør af xxx, fastsættes:

Sundhedsklynger

§ 1.

Regionsrådet sammen med kommunalbestyrelserne i regionen opretter et forpligtende samarbejde (sund-

hedsklynger) omkring hvert akutsygehus i regionen. Sundhedsklyngerne omfatter både somatik og psykiatri

og skal bidrage til bedre sammenhæng i

behandlings-, rehabiliterings-, forebyggelses- og plejetilbud.

Sund-

hedsklyngen skal løfte populationsansvaret med udgangspunkt i akutsygehusenes optageområde og sikre sam-

menhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang mellem

sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

[Det politiske niveau i sundhedsklyngen]

§ 2.

I hver sundhedsklynge er der et politisk niveau.

Stk. 2.

Det politiske niveau skal sætte retning for sundhedsklyngen, herunder igangsætte indsatser med omstil-

ling til det primære sundhedsvæsen samt implementere og komme med input til den sundhedsaftale, som re-

gionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen skal indgå ifølge sundhedslovens § 205.

Det politiske niveau

vil også skulle implementere og komme med input til nationale tiltag og drøfte og beslutte anvendelsen

af pri-

oriterede midler m.v. Det politiske niveau vil inden for sundhedsaftalens rammer skulle opstille selvstændige

mål for arbejdet med udgangspunkt i de lokale udfordringer og behov, f.eks. i forhold til særlige indsatser for

at imødegå sammenhængsproblematikker i sundhedsklyngens population eller evt. lokale folkesundhedsmæs-

sige udfordringer og sygdomsbyrder.

Stk. 3. Ved emner af tværgående karakter om f.eks. strategisk og økonomisk forhold, som myndighederne i

form af repræsentanterne for regionsrådet og kommunalbestyrelserne, kan have behov for at drøfte særskilt,

kan dette foregå ved særskilte dagsordenspunkter.

§ 3.

Hvor ikke andet aftales, vil det politiske niveau bestå af:

1) Mindst 2 regionsrådsmedlemmer, heriblandt regionsrådsformanden,

2) borgmestre fra hver af de deltagende kommunalbestyrelser i sundhedsklyngen, og

3) 2 praktiserende læger udpeget af Praktiserende Lægers Organisation (PLO) som repræsentanter for al-

men praksis inden for sundhedsklyngens område.

Stk. 2.

I kommuner med mellemformsstyre med delt administrativ ledelse, jf. § 64 a, jf. § 65, i lov om kommu-

nernes styrelse, henholdsvis magistratsstyre, jf. § 64 i den nævnte lov, beslutter kommunalbestyrelsen, om

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 357: Orientering om høring over udkast til bekendtgørelse om sundhedsklynger, sundhedssamarbejdsudvalg, sundhedsaftaler, praksisplan for almen praksis og patientinddragelsesudvalg, fra sundhedsministeren

vedkommende udvalgsformand henholdsvis vedkommende magistratsmedlem eller borgmesteren deltager i

det politiske niveau.

§ 4.

Det politiske niveau har et delt formandskab. Formandskabet udgøres af regionsrådsformanden og en

borgmester valgt af kommunalbestyrelserne fra de deltagende kommuner, jf. § 3, stk. 1, nr. 2.

§ 5.

Regionsrådet yder sammen med kommunalbestyrelserne i sundhedsklyngen den sekretariatsmæssige be-

tjening af det politiske klyngeniveau, herunder forberedelsen af møder.

§ 6

Formandskabet leder møder i det politiske niveau.

Stk. 2. Det politiske niveau mødes som minimum to gange årligt.

§ 7.

Det politiske niveau skal inddrage repræsentanter for patienter og pårørende, jf. §

om patientinddra-

gelse.

Stk. 2. Det er også muligt at inddrage repræsentanter for borgere, patienter og pårørende uanset, om disse er

repræsenteret i patientinddragelsesudvalget.

§ 8.

Funktionsperioden for repræsentanter på det politiske niveau følger regionsrådets og kommunalbestyrel-

sernes valgperiode.

Stk. 2.

Udpegelsen af repræsentanter for almen praksis sker i forbindelse med konstituering af sundhedsklyn-

gens politiske niveau og er udpeget for en periode, der svarer til regionsrådet og kommunalbestyrelsernes

valgperiode.

[Det faglige strategiske niveau i sundhedsklyngen]

§ 9.

I hver sundhedsklynge er der et fagligt strategisk niveau.

Stk. 2.

Opgaverne for det fagligt strategiske niveau er bl.a.:

1) at tage hånd om borgernes behov med fokus på at sikre konkrete løsninger for bedre sammenhæng,

kvalitet og øget nærhed,

2) at være en drivende kraft for styrket kvalitet, sammenhæng og omstilling i det nære sundhedsvæsen,

3) at følge op på fastlagte mål og implementering af lokalt og nationalt aftalte initiativer, f.eks. kvalitet-

stiltag, nationale handlingsplaner og øvrige relevante initiativer,

4) at udvikle og aftale lokale modeller for bl.a. bedre forløb med fokus på styrket kvalitet og øget nær-

hed, f.eks. for udvalgte patientgrupper,

5) at håndtere praktiske udfordringer og muligheder i sundhedsklyngen, herunder igangsætte relevante

samarbejdsprojekter målrettet de fælles patienter, f.eks. samarbejde om akutpladser, forløb for psykia-

triske patienter, bedre forløb for ældre medicinske patienter eller borgere med kroniske sygdom og

fælles forebyggelsesindsatser mv.,

6) at sikre implementeringen af nationale eller lokalt prioriterede initiativer til styrket sammenhæng, nær-

hed og omstilling, herunder f.eks. midler øremærket som led i de årlige økonomiaftaler og

7) at følge og drøfte centrale nøgletal og data for populationen inden for sundhedsklyngen, så data kom-

mer til at understøtte et tæt samarbejde og strategisk prioritering af sundhedsindsatser.

§ 10.

Hvor ikke andet aftales, vil det faglige strategiske niveau består af:

1) 3 repræsentanter for regionen, herunder det psykiatriske område,

2) 1 repræsentant fra hver af de deltagende kommuner,

3) 2 praktiserende læger udpeget af PLO som repræsentanter for almen praksis inden for sundhedsklyn-

gens område

4) 2 repræsentanter for patienter og pårørende, jf. § 34, stk. 4.

Stk. 2.

Repræsentanterne har mulighed for at lade sig bistå af øvrige repræsentanter på relevante møder alt ef-

ter dagsorden, temaer og målgruppe.

Stk. 3.

Sundhedsklyngerne

vil skulle inddrage relevant fagkundskab, herunder sundhedsprofessionelle efter

behov.

Side 2

Stk. 4. Det faglige strategiske niveau kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper, bl.a. med henblik på fag-

lig rådgivning.

Stk. 5. Det er muligt at inddrage repræsentanter for borgere, patienter og pårørende uanset, om disse er repræ-

senteret i patientinddragelsesudvalget.

§ 11.

Det faglige strategiske niveau har et delt formandskab mellem regionale og kommunale repræsentanter.

Stk. 2 Det faglige strategiske niveau vælger to formænd blandt hhv. de regionale repræsentanter og kommu-

nale repræsentanter i udvalget.

§ 12.

Regionsrådet sammen med kommunalbestyrelserne i sundhedsklyngen yder den sekretariatsmæssige be-

tjening af det faglige strategiske klyngeniveau, herunder forberedelsen af møder.

§ 13.

Det faglige strategiske niveau mødes minimum fire gange årligt.

§ 14.

Funktionsperioden for repræsentanter på det faglige strategiske niveau følger regionsrådets og kommu-

nalbestyrelsernes valgperiode.

Sundhedssamarbejdsudvalg

§ 15.

Regionsrådet nedsætter sammen med kommunalbestyrelserne i regionen et sundhedssamarbejdsud-

valg, som koordinerer og sætter retning for arbejdet på tværs af sundhedsklyngerne i regionen.

Stk. 2.

Opgaverne for sundhedssamarbejdsudvalget er bl.a.:

1) at understøtte samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet og understøtte, at der skabes sammenhæng for

bl.a. ældre medicinske patienter, borgere med kroniske sygdomme og borgere med psykiske lidelser,

herunder borgere, som ud over en psykisk lidelse har et alkohol- eller stofmisbrug, der har forløb på

tværs af sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud,

2) at drøfte emner, der er relevante for sammenhængen i forløb mellem sygehuse, praksissektor og kom-

munale tilbud, herunder fælles funktioner samt koordinering og prioritering af midler til sammenhæn-

gende løsninger på sundhedsområdet,

3) at fastlægge fælles rammer og retning for udviklingen af det tværsektorielle samarbejde og samarbejdet

på tværs af regionens sundhedsklynger f. eks. samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen prak-

sis,

4) at understøtte at nationale handleplaner mv. implementeres på tværs af sundhedsklyngerne i regionen

5) at drøfte sundhedsklyngernes udviklingstiltag og evt. indstille veldokumenterede tiltag til udbredelse på

tværs af sundhedsklynger eller på nationalt niveau.

Stk. 3.

Sundhedssamarbejdsudvalget består af repræsentanter for regionen, kommunerne og almen praksis i

regionen.

Stk. 4.

Hvor ikke andet aftales, jf. stk. 3, består sundhedssamarbejdsudvalget af:

1) 3 repræsentanter for regionsrådet, heriblandt regionsrådsformanden,

2) 1 borgmester eller fagborgmester fra hver sundhedsklynge i regionen,

3) 2 praktiserende læger udpeget af PLO som repræsentanter for almen praksis i regionen.

Stk. 5.

Sundhedssamarbejdsudvalget vælger sin formand blandt regionsrådets repræsentanter i udvalget.

Endvidere vælges en næstformand blandt borgmestrene.

§ 16.

Sundhedssamarbejdsudvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 2.

Sundhedssamarbejdsudvalget afholder mindst fire møder om året.

Stk. 3.

Funktionsperioden for udvalgets medlemmer følger kommunalbestyrelsernes og regionsrådets valg-

periode.

Stk. 4.

Sundhedssamarbejdsudvalget kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper, bl.a. med henblik på fag-

lig rådgivning af sundhedssamarbejdsudvalget.

Side 3

Stk. 5.

Sundhedssamarbejdsudvalget skal systematisk inddrage patienter og pårørende, jf. §x.

Stk. 6.

Regionen og kommunerne sekretariatsbetjener sundhedssamarbejdsudvalget, herunder forberedelsen

af udvalgets møder.

§ 17

Formanden leder sundhedssamarbejdsudvalgets møder. Ved formandens forfald fungerer næstforman-

den som formand.

Stk. 2. Formanden indkalder udvalget til møde.

§ 18.

Sundhedssamarbejdsudvalget informerer sundhedssamarbejdsudvalgene i de øvrige regioner om for-

hold vedrørende samarbejdet mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud i regionen, hvor kendskab

hertil kan fremme fx koordinationen af behandlingsforløb, strategisk udvikling mv. der omfatter flere regio-

ner.

Sundhedsaftale

§ 19.

Sundhedssamarbejdsudvalget udarbejder et udkast til sundhedsaftale, der, jf. sundhedslovens § 205,

skal indgås mellem regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i regionen. Det politiske niveau i klyn-

gerne inddrages i arbejdet og har mulighed for at komme med input til sundhedsaftalen. Der udarbejdes én af-

tale i hver region. Sundhedsaftalen omfatter både somatik og psykiatri. Sundhedssamarbejdsudvalget under-

støtter, at regionsrådet og alle kommunalbestyrelser i regionen kan godkende sundhedsaftalen.

Stk. 2.

Sundhedssamarbejdsudvalget skal i udkastet til sundhedsaftalen, bl.a. med afsæt i de nationale mål

for sundhedsområdet, opstille fælles, forpligtende målsætninger for udviklingen af sundhedsområdet generelt i

regionen samt for de områder og målgrupper, som sundhedssamarbejdsudvalget beslutter at indgå aftale om,

og skal løbende følge op på disse til gavn for borgerne.

§ 20.

Sundhedssamarbejdsudvalget kan som en del af sundhedsaftalerne indgå samarbejdsaftaler, som be-

skriver arbejdsdeling og samarbejde mellem aktører, f.eks. i relation til en konkret målgruppe, jf. § 23.

§ 21.

Regionsrådet indsender sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Indsendelsen af sund-

hedsaftalen skal ske senest den 1. juli i kommunalbestyrelsernes og regionsrådets valgperiodes andet år.

Stk. 2.

Sundhedsstyrelsen skal inden for 8 uger efter modtagelsen, jf. stk. 1, godkende aftalen eller gøre ind-

sigelse.

Stk. 3.

Sundhedsstyrelsens godkendelse beror på, om sundhedsaftalen følger de anvisninger, der er angivet i

Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaftaler, og som følger af Sundheds-

styrelsens øvrige sundhedsfaglige anbefalinger.

Stk. 4.

Kan Sundhedsstyrelsen ikke godkende en sundhedsaftale, tilkendegiver Sundhedsstyrelsen over for

aftaleparterne, hvori manglerne består og sætter en frist for udbedring. Det påhviler herefter regionsrådet og

kommunalbestyrelserne at ændre aftalen og indsende på ny til Sundhedsstyrelsens godkendelse inden for den

af Sundhedsstyrelsen fastsatte tidsfrist, jf. 1. pkt.

Stk. 5.

Sundhedsstyrelsen har undtagelsesvis mulighed for at afvige fra fristerne for indsendelse af sund-

hedsaftalerne ved behov.

§ 22.

Sundhedssamarbejdsudvalget skal i dialog med sundhedsklynger følge op på sundhedsaftalen, herun-

der én gang årligt gennemgå aftalen og vurdere behovet for at revidere dens indhold. I det omfang sundhedsaf-

talen skal revideres, udarbejder sundhedssamarbejdsudvalget et revideret udkast til sundhedsaftalen i overens-

stemmelse med § 19 og indsender sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen med henblik på godkendelse. Sund-

hedssamarbejdsudvalget skal senest 2 år efter indsendelse af sundhedsaftalen, jf. § 21, udarbejde en midtvejs-

status. Inden sundhedsaftalens udløb skal Sundhedssamarbejdsudvalget udarbejde en afsluttende status på af-

talens resultater.

Stk. 2.

Sundhedssamarbejdsudvalget vurderer udkast til regionens sundhedsplan og kan fremkomme med

anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, praksissektor og

kommunale tilbud.

Side 4

§ 23.

Sundhedsstyrelsen udsteder en vejledning om sundhedssamarbejdsudvalg og sundhedsaftaler, herun-

der om de nærmere rammer og procedurer for indsendelse af sundhedsaftaler til Sundhedsstyrelsens godken-

delse, jf. § 21, og om rammer for indgåelse af samarbejdsaftaler som led i sundhedsaftalerne, jf. § 20.

Praksisplan for almen praksis

§ 24.

Regionsrådet med inddragelse af kommunerne og almen praksis, herunder PLO, udarbejder en prak-

sisplan for almen praksis med afsæt i bl.a. Sundhedsstyrelsens vejledning på området, jf. sundhedslovens §

206 a. Der skal tilstræbes enighed om praksisplanens indhold, men hvor der til trods for vedvarende bestræ-

belser ikke kan opnås enighed om indholdet tilfalder beslutningen om praksisplanens endelige udformning re-

gionsrådet.

Stk. 2.

Der skal udarbejdes en praksisplan i hver kommunal og regional valgperiode.

Stk. 3.

Praksisplanen skal revideres i valgperioden, hvis der sker væsentlige ændringer forudsætningerne for

planen.

§ 25

Praksisplanen for almen praksis kan indeholde beskrivelser omkring

lægedækning, udvikling i almen

praksis, tilgængelighed, kapacitet og almen praksis’ rolle i det samlede sundhedsvæsen mv.

Stk. 2.

Almen

praksis’ rolle i samarbejdet mellem regioner, kommuner og almen praksis drøftes i bl.a.

sundhedssamarbejdsudvalget i relation til udformning af sundhedsaftaler.

Stk. 3.

Regionsrådet inddrager den nødvendige fagkundskab i forbindelse med udarbejdelsen af praksispla-

nen. Dette kan bl.a. ske ved at inddrage rådgivning fra fagpersoner, der repræsenterer fra almen praksis

(Dansk Selskab for Almen Medicin og Praktiserende Lægers Organisation), relevante sygehusspecialer og

kommuner jf.

§ 26.

Inden praksisplanen udarbejdes, jf. § 24 stk. 1-2 eller revideres, jf. 24, stk. 3 skal der ske en høring af

de praksis, der yder vederlagsfri behandling til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, jf. sundhedslo-

vens § 60, stk. 1. De enkelte praksis skal i forbindelse med høringen have mulighed for at give udtryk for de-

res planer for den kommende periode, herunder i relation til det øvrige behandlende sundhedsvæsen.

Stk. 4.

Der skal gennemføres en høring af praksisplanen blandt kommunerne i regionen og patientinddragel-

sesudvalget ved udarbejdelse eller revision af praksisplanen.

§ 27.

Praksisplanen, der er en del af regionens sundhedsplan, skal inden den endelige vedtagelse i regions-

rådet forelægges sundhedssamarbejdsudvalget i regionen samt Sundhedsstyrelsen for rådgivning.

Stk. 2.

Regionsrådet fremsender udkast til praksisplanen til Sundhedsstyrelsen, som senest 3 uger efter mod-

tagelsen af praksisplanen yder rådgivning.

§ 28.

Sundhedsstyrelsen udsteder en vejledning om praksisplanen, herunder om lægedækning, udvik-

ling af almen praksis samt rammer og procedurer for indsendelse af praksisplan til rådgivning i Sundheds-

styrelsen.

Patientinddragelse

§ 29.

Formålet med patientinddragelsesudvalget er at sikre, at

patienter og pårørendes perspektiv og erfa-

ringer indgår i udviklingen af mere sammenhængende forløb på tværs af sektorer. Patient- og brugerind-

dragelse er en væsentlig faktor i arbejdet med at høje kvaliteten i det danske sundhedsvæsen, og patient-

og brugerinddragelse har en positiv virkning på behandlingsudfald såvel som på patient- og brugertil-

fredshed.

§ 30.

Regionsrådet sikrer, at der i regionen nedsættes et patientinddragelsesudvalg.

Stk. 2.

Udvalget består af:

1) 3 medlemmer udpeget af Danske Patienter,

2) 3 medlemmer udpeget af Danske Handicaporganisationer,

3) 1 medlem udpeget af Regionsældrerådet, og

4) 1 medlem udpeget af Ældre Sagen.

Stk. 3.

De i stk. 2 nævnte organisationer m.v. kan løbende udpege stedfortrædere til udvalget ved behov.

Side 5

Stk. 4.

Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer skal ved udpegningen af medlemmer sikre re-

præsentation af personer, der repræsenterer patienter med såvel legemlige (somatiske) som psykiske lidelser

og funktionsnedsættelser.

Stk. 5.

Udvalget vælger en formand og en næstformand blandt medlemmerne i udvalget.

§ 31.

Funktionsperioden for udvalgets medlemmer følger kommunalbestyrelsernes og regionsrådets valgpe-

riode.

Stk. 2.

Regionen tager initiativ til, at der udpeges medlemmer til udvalget. Regionen tager endvidere initia-

tiv til, at de udpegede medlemmer indkaldes til et konstituerende møde i udvalget. Udvalget forestår herefter

selv tilrettelæggelsen og afholdelsen af møder i resten af funktionsperioden.

Stk. 3.

Regionsrådet sekretariatsbetjener og stiller mødefaciliteter til rådighed for udvalget.

§ 32.

Formanden leder udvalgets møder. Ved formandens forfald fungerer næstformanden som formand.

Stk. 2.

Formanden indkalder udvalget til møde. Der afholdes møde mindst 1 gang om året.

Stk. 3.

Udvalget kan afgive udtalelser vedrørende de emner, der ligger inden for udvalgets kompetenceom-

råde, jf. § 4. Der skal tilstræbes enighed i udvalget om udvalgets prioriteringer. Hvis det ikke er muligt at opnå

enighed i udvalget, kan udvalgets medlemmer hver især afgive synspunkter.

Stk. 4.

Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 33.

Udvalget skal systematisk inddrages i drøftelsen af emner, der

1) ligger inden for sundhedssamarbejdsudvalgets emneområder, jf. § 16, stk. 5.

2) ligger inden for praksisplanernes for almen praksis’ emneområde jf. § 26, stk. 4.

Stk. 2.

Udvalget kan i øvrigt drøfte og kommentere emner, som udvalget finder, er relevante for sammen-

hængen i forløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud. Udvalget behandler ikke enkeltsager.

§ 34.

Sundhedssamarbejdsudvalget i regionen indkalder til et møde inden udarbejdelsen af udkastet sund-

hedsaftalen i hver valgperiode, hvor forventningerne til samarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af sund-

hedsaftalen drøftes, og hvor repræsentanterne fra patientinddragelsesudvalget får mulighed for at give udtryk

for forventninger og forslag til indholdet i sundhedsaftalen.

Stk. 2.

Sundhedssamarbejdsudvalget tilrettelægger på baggrund af drøftelserne med patientinddragelsesud-

valget, proceduren for den systematiske inddragelse. Den videre inddragelse af patientinddragelsesudvalget

skal som minimum omfatte høring af patientinddragelsesudvalget i forbindelse med udarbejdelse af sundheds-

aftalen, jf. 19, stk. 1 og fornyet høring, hvis det vurderes, at sundhedsaftalen skal revideres jf. § 22, stk. 1.

§ 35.

Hver sundhedsklynge skal inddrage repræsenter for patienter og pårørende.

Stk. 2. Inddragelse af patientinddragelsesudvalget vil som minimum skulle omfatte, at repræsentanter for pa-

tientinddragelsesudvalget inviteres til dialogmøder om konkrete emner i sundhedsklyngernes politiske niveau.

Stk. 3. Repræsentanter fra patientinddragelsesudvalget vil skulle inviteres, hvis sundhedsklyngerne nedsætter

relevante arbejdsgrupper og udviklingsprojekter.

Stk. 4. Repræsentanter for patientinddragelsesudvalget vil skulle tilbydes to faste pladser i sundhedsklyngerne

på det faglige strategiske niveau,

jf. § 10, stk. 4.

Det vil også kunne være muligt at inddrage repræsentanter for

borgere, patienter og pårørende, uanset om disse er repræsenteret i patientinddragelsesudvalget

§ 36.

Bekendtgørelsen træder i kraft d XX

Stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 679 af 30. maj 2018 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler ophæ-

ves.

Bekendtgørelse nr. 256 af 19. marts 2014 om praksisplanudvalg for almen praksis ophæves.

Bekendtgørelse nr. 257 af 19. marts 2014 om patientinddragelsesudvalg ophæves.

Stk. 3.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på sundhedsaftaler indgået for perioden xxx. For disse afta-

ler finder reglerne i bekendtgørelse nr. 679 af 30. maj 2018 fortsat anvendelse.

Side 6