Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 351
Offentligt
København den 30. maj 2022
Til Sundhedsudvalget
Anmodning om foretræde for Sundhedsudvalget om etablering af specialuddannelse til
operationssygeplejersker
Sundhedsvæsnet er udfordret ved mangel på medarbejdere og derved en sikring af, at der er de rette
kompetencer til at imødekomme sundhedsvæsnets behov, som allerede i dag har store konsekvenser for
patienterne.
En etablering af en specialuddannelse for operationssygeplejersker vil have en afgørende
betydning for en fremtidssikring af en højtspecialiseret og professionel leverance af kirurgiske
operationer, herunder at sikre, at der fortsat kan rekrutteres og fastholdes
operationssygeplejersker.
Den nationale arbejdsgruppe for etablering af specialuddannelse ønsker med denne anmodning, at
Sundhedsudvalget efterfølgende vil bede Sundhedsministeren om at igangsætte arbejdet med etablering af
en specialuddannelse til operationssygeplejersker.
Mangel på operationssygeplejersker
Den stigende mangel på sygeplejersker viser sig også blandt operationssygeplejersker. Konsekvenserne af
mangel på operationssygeplejersker er bl.a.:
aflyste operationer og stigende ventelister, herunder også ift. kræftpakker,
manglende behandlingsmuligheder for en lang række patienter,
risiko for forværring af sygdom hos patienter som vil være økonomisk omkostningsfuldt for
sundhedsvæsnet,
en risiko for patientsikkerheden.
Operationssygeplejerskens arbejde er karakteriseret ved:
et tæt teamsamarbejde med specialuddannede anæstesisygeplejersker og højt specialiserede
anæstesilæger og kirurger,
at operationssygeplejersken bidrager til den samlede kvalitet i det samlede patientforløb før, under
og efter operation.
en høj grad af kompleksitet, hvilket forudsætter en høj faglig specialviden kombineret med
specifikke praktiske kompetencer, erhvervet ud over grunduddannelsen til sygeplejerske.
Konsekvenser af en manglende national uddannelse for operationssygeplejersker
Der findes ikke en ensrettet national uddannelse for operationssygeplejersker.
Operationssygeplejerskerne oplæres gennem lokalt tilrettelagte forløb på mellem 6 og 12 måneder, før de
kan arbejde selvstændigt som operationssygeplejerske.
Konsekvensen af en manglende national uddannelse er bl.a.:
hvis de nødvendige kompetencer ikke er til stede, vil det få alvorlige konsekvenser for
patientsikkerheden, mulighed for at overholde ventetidsgarantien svækkes og behandling af
patienter med alvorlig sygdom udsættes,
at der er forskel i oplæring af operationssygeplejersker på tværs af regionerne, som potentielt kan
have betydning for patientsikkerheden.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 351: Henvendelse fra Den nationale arbejdsgruppe for etablering af specialuddannelse vedr. foretræde om etablering af specialuddannelse til operationssygeplejersker
2599085_0002.png
København den 30. maj 2022
manglende gennemsigtighed ift. operationssygeplejerskernes kompetencer ved jobskifte, som kan
medføre, at det kan være nødvendigt med yderligere oplæring ved lokalt tilrettelagte forløb, før
operationssygeplejersken kan agere selvstændigt på operationsstuen.
økonomisk merudgift yderligere oplæring på de enkelte hospitaler
udfordringer ved at rekruttere og fastholde operationssygeplejersker.
Arbejdsgruppen ønsker, at der etableres en praksisnær specialuddannelse, hvor uddannelsen hovedsageligt
foregår i praksis, som man kender det fra specialuddannelsen til anæstesisygeplejersker.
Sammenligning med andre lande
Sammenlignet med de øvrige nordiske lande samt nordeuropæiske lande, er Danmark det eneste land, der
ikke har en national struktureret uddannelse for operationssygeplejersker.
I de nordiske lande ser man både nationale uddannelser for operationssygeplejersker på niveau svarende til
de danske specialuddannelser for sygeplejersker og på master/kandidatniveau.
Eksisterende specialuddannelser for sygeplejersker
Sundhedsstyrelsen har i dag etableret seks specialuddannelser for anæstesisygeplejersker,
intensivsygeplejersker, kræft sygeplejersker, psykiatriske sygeplejersker, sundhedsplejersker og
sygeplejersker i kommunerne (borgernær sygepleje). Derudover findes der en specialuddannelse for
hygiejnesygeplejersker, som dog ikke har været udbudt siden 2012.
Der pågår aktuelt et arbejde i Sundhedsstyrelsen med henblik på etablering af en ny specialuddannelse til
akutsygeplejersker på regionernes akutmodtagelser.
National arbejdsgruppe for etablering af specialuddannelse til operationssygeplejersker
Gennem flere år har en national arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Fagligt Selskab for
Operationssygeplejersker, regionale ledelsesrepræsentanter og repræsentanter for Dansk Kirurgisk Forum
(sammenslutning af alle formænd for de kirurgiske lægelige specialer) arbejdet for, at der etableres en
dansk specialuddannelse for operationssygeplejersker. Dansk Sygeplejeråd bakker op om dette arbejde.
Den nationale arbejdsgruppe ser frem til at præsentere nødvendigheden af at der etableres en dansk
specialuddannelse for operationssygeplejersker for Sundhedsudvalget.
På vegne af den nationale arbejdsgruppe
Susanne Sebens Hald, Oversygeplejerske Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling, Odense Universitetshospital
Sidsel Lim Nikolaisen, Forkvinde for Fagligt Selskab for Operationssygeplejersker i Danmark
Jens G. Hillingsø, Formand for Dansk Kirurgisk Selskab, Ledende overlæge, Rigshospitalet
Annette Kolding Rørvik, Uddannelseskonsulent, Region Hovedstaden
Dorthe Boe Danbjørg, Næstformand Dansk Sygeplejeråd
Ved behov for yderligere information eller koordinering ift. den nationale arbejdsgruppes ønske om
foretræde for Sundhedsudvalget kontaktes: Stine Hesse Nørregaard, Chefkonsulent, Dansk Sygeplejeråd,
[email protected]