Rejserapport fra Sundhedsudvalgets studietur til Israel
Tid:
Sted:
Deltagere:
6.-9. marts 2022
Israel
Rasmus Horn Langhoff (S) (delegationsleder), Kasper Roug
(S), Julie Skovsby (S), Theis Kylling Hommeltoft (S), Marlene
Ambo-Rasmussen (V), Christina Thorholm (RV), Per Larsen
(KF) og Liselott Blixt (UFG). Ledsaget af: Jørgen Nielsen, ud-
valgssekretær, og Hanne Schmidt, udvalgsassistent.
1. Formål
Formålet med studiebesøget var bl.a. af få indblik i det nære sundhedsvæ-
sen, hvordan samarbejdet mellem hospitaler og speciallæger fungerer i Isra-
el, og hvordan det israelske sundhedsvæsen anvender sundhedsdata til ud-
vikling af nye sundhedsløsninger inden for forebyggelse, diagnostik og be-
handling.
Studieturen skulle også give indblik i den israelske politik på cannabisområ-
det samt regler og betingelser for dyrkning, fremstilling og brug af medicinsk
cannabis i Israel samt udfordringerne og mulighederne ved fremstilling af
cannabis til medicinsk brug og eksport.
Studiebesøget omfattede også møder med den israelske sundhedsministeri-
um og Knessets Sundhedsudvalg om bl.a. kravene til fremtidens sundheds-
væsen og lighed i sundhed.
Programmet for studebesøget er vedlagt.
2. Hovedpunkter fra besøget
Sundhedsvæsenet
Udvalget fik under besøg på hospitaler og møder med relevante aktører med
indblik i opbygningen af det israelske sundhedsvæsen.
Sundhedsministeriet har uddelegeret ansvaret for at yde sundhedsydelser til
borgerne til fire konkurrerende, non-profit sygekasser, som alle borgere skal
være medlem af en af, men kan vælge og skifte mellem dem. Der er generelt
stor tilfredshed med sygekasserne og et begrænset antal skift mellem syge-
kasserne.
Ressourcer til sygekasserne fordeles på baggrund af antal og alder på med-
lemmerne, der alle har krav på at modtage samme behandlingstilbud (ydel-
sespakke), som bl.a. omfatter hospitals-, primær- og specialpleje, receptplig-
tige lægemidler, visse forebyggende ydelser, mental sundhedspleje, tandple-
je til børn og andre ydelser. Sygekasserne har enten egne sundhedscentre
med speciallæger eller køber speciallægeydelser i private klinikker.
Side 1 | 3