Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 331
Offentligt
2594581_0001.png
Hvordan sikres kvalificeret rehabilitering til personer, der får amputeret ben
i Danmark? Ønske om foretræde for sundhedsudvalget.
I den seneste tid har unødvendige benamputationer fyldt i medierne. Med denne henvendelse vil vi
sætte fokus på en alvorlig problematik, man møder, når man har fået amputeret et ben:
Hvordan sikres kvalificeret rehabilitering til personer, der får amputeret ben i Danmark?
Når vi stiller spørgsmålet, er det dels, fordi vi i Amputationsforeningen gentagne gange hører
historier om benamputerede borgere, der møder personale i kommunen, der nok har viljen til at
hjælpe, men ikke har den specialiserede viden og erfaring, der skal til. Dels fordi en national
kortlægning af tilbud om rehabilitering efter benamputation viser, at der er store forskelle på,
hvilken rehabilitering der tilbydes.
Hvert år får omkring 1.800 personer amputeret ben i Danmark. Det vides ikke, hvor mange af disse
der får protese og dermed har muligheden for at genvinde sin gangfunktion. Det anslås at være
cirka hver tredje – altså 600 patienter årligt
1
. Resten – >1000 borgere – vil i stor udstrækning være
afhængig af kørestol og hjælp i hverdagen.
Historisk set blev genoptræningen i forbindelse med proteseforsyning tilbudt på hospitalerne
2
,
men en kortlægning af regionale og kommunale tilbud om rehabilitering efter benamputationen
viser, at genoptræning i forbindelse med proteseforsyning i dag fortrinsvis varetages i
kommunerne (78 % af de 96 deltagende kommuner)
3
.
Kortlægningen er udført af REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. Den viser også, at
ekspertisen ikke er fulgt med ud til kommunerne. Dels er patientgrundlaget lille (bare 10
kommuner proteseforsyner > 10 borgere om året, halvdelen færre end 5),dels har de
fysioterapeuter, der står for genoptræningen andre patientgrupper som deres primære
ansvarsområde i 66 % af kommunerne. Og endelig har kun hver tredje fysioterapeut med ansvar
for protesetræning i kommunerne, efter eget udsagn, kompetencer på ekspert niveau. En anden
tredjedel havde udelukkende kompetencer på basalt niveau.
Ikke to proteseben, kan sammenlignes - proteseforsyning kræver specialiseret viden
og erfaring
Der er flere end 300 forskellige muligheder for at vælge ben og fødder til proteser. Alle hylstre skal
tilpasses meget specifikt, og benet kan være amputeret på forskellige niveauer (underben, gennem
knæet, lårben og hofte eller borgeren kan være dobbelt benamputeret). To tilsyneladende ens
elektroniske knæ kan for eksempel være helt forskellige at styre henover et dørtrin. Ligesom man
med lethed kan gå baglæns med det ene, mens et andet kræver, at man øver en bestemt teknik.
Nogle proteser er udstyret med ekstra sikkerhed, så hvis en borger er ved at falde, låser det og
hjælper borgeren tilbage til det gangmønster, som bandagisten har indstillet benet til i samarbejde
med borgeren. Alt sammen detaljer der kræver specialiseret viden og erfaring hos personalet, der
står for genoptræningen.
”Min fysioterapeut siger, at jeg bare skal gå frem ved at sætte hælen i gulvet, men
der er jo mere elegante måder at gå frem på en hæl og henover foden, men det
vidste hun ikke, så jeg måtte lære mig selv at gå.”
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 331: Henvendelse fra Amputationsforeningen og Vidensenhed for Rehabilitering og palliation ved Sår og Amputationer vedr. foretræde om kvalificeret rehabilitering til personer der får amputeret ben i Danmark
Mindre behov for medicin, færre senfølger, mindre isolation og borgere, der kan
bidrage til samfundet
Det er vores erfaring, at personalet i kommunerne ofte ikke kender til disse detaljer, og derfor ikke
kan rådgive og hjælpe. Vi oplever i rigtig mange tilfælde, at den benamputerede først lærer den
rette teknik flere måneder efter, hvor den kommunale fysioterapeut ikke længere er involveret.
”Forleden kom en anden patients bandagist forbi og så mig cykle på en
motionscykel. Hylsteret sad hele tiden fast op under sadlen. Hvor længe har du haft
det hylster? Det kan du da hverken cykle eller gå med, det er jo alt for stort.”
Det er ikke ualmindeligt, at det først er ved mødet med andre amputerede (fx gennem
Amputationsforeningen), at den benamputerede opdager, at protesen kan så meget mere med den
rette teknik. Bedre teknik skaber bedre funktioner i resten af kroppen, det skaber mindre risiko for
senfølger og ikke mindst mindre behov for stærk smertestillende medicin. Sammen med den
psykosociale støtte man får (eller ikke får), har det igen indflydelse på, om man isolerer sig eller
kan vende retur til arbejdsmarkedet, hvis det er relevant, eller være et aktiv for familien og det
nære samfund.
Hylstrenes tilpasning er det vigtigste og hører til hos meget specialiseret personale
Uanset på hvilket niveau benet er amputeret, kræver vellykket proteseforsyning helt igennem
personligt tilrettede proteser, hvor hylstrene, der omslutter stumpen, skal passe til perfektion. Ofte
vil der de første par år være brug for mange justeringer af disse hylstre, ned til de mindste detaljer,
så hylstret og stumpen i forening med hofte, balder, mavemuskler og det raske ben kan fremføre
protesen korrekt.
”Min
fysioterapeut ved ikke, at man er nødt til at få justeret, hvor knæleddet sidder i
forhold til hylsteret, efterhånden som jeg bliver bedre til at gå med benet.”
Vi hører om, at den lokale fysioterapeut afviser, at der er brug for disse justeringer, og vi/borgerne
oplever, at det er, fordi de ikke selv kan udføre den, og de nødig vil tilkalde eksperterne (her
bandagisten) på et forkert grundlag.
”Jeg må ikke sende bud efter bandagisten, så han kan kigge på mit hylster, men jeg
kan mærke, det ikke passer længere.”
Vi hører også om, at der kan være bevilget mindre hensigtsmæssige protesekomponenter, og
fysioterapeuten ikke ved, at der findes bedre alternativer, eller tøver med at søge om nye
komponenter:
”For nu har du jo fået en dyr protese, og så kan du ikke få bevilget noget andet.”
Det er ofte blot nogle få justeringer, fx et nyt hylster der skal til - ikke nødvendigvis alle
komponenter fra hylster til fod.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 331: Henvendelse fra Amputationsforeningen og Vidensenhed for Rehabilitering og palliation ved Sår og Amputationer vedr. foretræde om kvalificeret rehabilitering til personer der får amputeret ben i Danmark
2594581_0003.png
Ovenstående konklusioner er draget på grundlag af hundredvis af interviews og snakke med
amputerede gennem de sidste 10 år.
I ”Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner”
4
står der om
krav til udstyr under specialiseret genoptræning at:
”Der kan anvendes hjælpemidler og udstyr,
som er særligt kostbart og/eller som kræver særlige kompetencer at anvende, herunder
individuelt tilpassede hjælpemidler og behandlingsredskaber.”
Der står endvidere, at specialiseret
genoptræning skal tilbydes,
når forekomsten af patienter med de samme problemstillinger er lille,
og patienterne
har behov for genoptræningsindsatser, der varetages af sundhedspersoner med
specialiserede kompetencer inden for deres fagområde.
Det er således vores opfattelse, at genoptræning i forbindelse med proteseforsyning skal tilbydes på
specialiseret niveau. Men hvordan sikres det, når denne forholdsvis sjældne opgave er spredt ud på
mange små enheder i kommunerne? Det vil vi meget gerne have mulighed for at diskutere ved et
foretræde for sundhedsudvalget.
Med venlig hilsen
Marianne Palm
Formand Amputationsforeningen
Ulla Riis Madsen
Postdoc, VIRSA, Vidensenhed for
Rehabilitering og palliation ved Sår og
Amputationer
Referencer
1
Riis Madsen U.
Quality of life, functional level and needs of care after vascular major lower limb
amputation.
Lund: Lund University, 2017; 2017. link.
2
Lindberg, K., Rud Nielsen, C., & Rud, K. (2012). Rehabilitering efter benamputation kan blive
mere effektiv. Sygeplejersken, 11, 60-61.
3
Madsen U, Vedste Aagard T, Mikkelsen T, Olsen Zwisler A, Marså K.
Kortlægning af regionale og
kommunale tilbud om rehabilitering til personer der får amputeret ben i Danmark.
2021. link.
4
Sundheds- og Ældreministeriet og Børne- og Socialministeriet.
Vejledning om genoptræning og
vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner. 02/07.
2018 link.