Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 330
Offentligt
2594328_0001.png
Opfølgning på B28 – afdækning af forskelsbehandling af mennesker på baggrund af deres
nuværende eller tidligere psykiske lidelse
Indhold
Beskæftigelsesministeriets ressortområde
...........................................................................................................................................................................2
Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde
...........................................................................................................................................................6
Erhvervsministeriets ressortområde
...................................................................................................................................................................................13
Finansministeriets ressortområde
.......................................................................................................................................................................................18
Forsvarsministeriets ressortområde
....................................................................................................................................................................................19
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressortområde
........................................................................................................................................26
Indenrigs- og Boligministeriets ressortområde
...................................................................................................................................................................29
Justitsministeriets ressortområde
.......................................................................................................................................................................................30
Kulturministeriets ressortområde
.......................................................................................................................................................................................52
Miljøministeriets ressortområde
.........................................................................................................................................................................................54
Social- og Ældreministeriets ressortområde
.......................................................................................................................................................................60
Sundhedsministeriets ressortområde
.................................................................................................................................................................................62
Transportministeriets ressortområde
.................................................................................................................................................................................75
Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde
....................................................................................................................................................84
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0002.png
Beskæftigelsesministeriets ressortområde
Lov om aktiv socialpolitik giver positiv forskelsbehandling til personer med psykiske funktionsnedsættelser, herunder dokumenterede psykiske lidelser, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke
organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.
Herudover gælder det generelt for beskæftigelsesindsatsen, at personer med psykiske lidelser har adgang til en indsats efter beskæftigelseslovgivningen på lige fod
med andre personer.
Beskæftigelseslovgivningen indeholder en række muligheder for at understøtte, at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan deltage i en
beskæftigelsesindsats og komme i beskæftigelse.
Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. (kompensationsloven) indeholder en række handicapkompenserende ordninger, der har til formål at
understøtte, at personer med handicap opnår og fastholdes i beskæftigelse, samt at give personer med handicap de samme muligheder for erhvervsudøvelse som
personer uden handicap. Fælles for de handicapkompenserende ordninger er, at de kan medvirke til at kompensere for de barrierer, som en person med en fysisk
eller psykisk funktionsnedsættelse møder i forhold til job, uddannelse eller et beskæftigelsesrettet tilbud iværksat af jobcentret. En funktionsnedsættelse betragtes
alene som et handicap i kompensationslovens forstand, hvis funktionsnedsættelsen medfører en barriere i arbejdsmæssig sammenhæng. En person anses derfor
ikke for at have et handicap i kompensationslovens forstand, hvis en psykisk funktionsnedsættelse ikke påvirker personens arbejde.
Tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen tager ikke udgangspunkt i diagnoser, da den samme diagnose kan have forskellig betydning for arbejdsevnen afhængig
af den enkeltes situation. Indsatsen tilrettelægges således ud fra en samlet vurdering af personens forudsætninger, behov og helbred og ikke ud fra den konkrete
diagnose. Uanset om borgeren har en diagnose eller ej, har borgeren ret til at få en individuelt tilrettelagt indsats efter beskæftigelseslovgivningen.
De enkelte bestemmelser er beskrevet i skemaet nedenfor.
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik.
Hjemmel:
§ 22, stk. 6, 1. pkt.
Kort beskrivelse
Hvor ganske særlige forhold tale herfor, kan kommunen efter ansøgning yde
danskbonus til person med diagnosticeret langvarig psykisk funktionsnedsættelse, hvis
denne ikke kan/har rimelig udsigt til at bestå prøve i dansk.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik.
Hjemmel:
§ 22, stk. 6, 3. pkt.
Kommunen kan efter ansøgning yde danskbonus til en person, der ikke har deltaget i
danskundervisning, hvis personen kan dokumentere, at en langvarig psykisk
funktionsnedsættelse er årsagen til manglende deltagelse i danskundervisning og
manglende forsøg på at tage prøve i dansk.
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Mulighed for danskbonus fratages
borgeren med krav om at bestå
danskprøven for på ny at opnå ret til den
Positiv forskelsbehandling
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Mulighed for danskbonus fratages
borgeren med krav om at deltage i
2
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0003.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Vurdering
danskundervisning og bestå danskprøven
for på ny at opnå ret til danskbonus.
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12.februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik.
Hjemmel: § 23, stk. 2, nr. 4
Uddannelseshjælp i kontanthjælpssystemet til personer, der har forsørgelsespligt over
for børn, og som har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som
skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende
psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og
emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype ydes på et højere niveau end
til personer uden diagnose.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Uddannelseshjælp i kontanthjælpssystemet til udeboende personer med dokumenteret
psykisk lidelse, skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,
korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype ydes på
et højere niveau end til personer uden diagnose.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Kontanthjælp til personer under 30 år med dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,
korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, med
forsørgelsespligt for børn ydes på et højere niveau end til personer uden diagnose.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Kontanthjælp til udeboende personer under 30 år med dokumenteret psykisk lidelse,
der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk
tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke
organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af
borderlinetype, uden forsørgelsespligt for børn ydes på et højere niveau end til personer
uden diagnose.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Positiv forskelsbehandling (ift. de nævnte
diagnoser)
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Hjælp i kontanthjælpssystemet ydes på
lavere niveau
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik.
Hjemmel: § 23, stk. 2, nr. 5
Positiv forskelsbehandling (ift. de nævnte
diagnoser)
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Hjælp i kontanthjælpssystemet ydes på
lavere niveau
Positiv forskelsbehandling
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Hjælp i kontanthjælpssystemet ydes på
lavere niveau.
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik.
Hjemmel: § 25, stk. 3, nr. 4
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik.
Hjemmel: § 25, stk. 3, nr. 5
Positiv forskelsbehandling (ift. de nævnte
diagnoser)
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Hjælp i kontanthjælpssystemet ydes på
lavere niveau
3
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0004.png
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik.
Hjemmel:
§ 25 b, stk. 6, nr. 2
Kort beskrivelse
Ved beregning af kontanthjælpsloftet er særlig støtte til boliger, som en person er
visiteret til grundet psykisk funktionsnedsættelse, undtaget fra beregningen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Særlig støtte og boligstøtte kan ikke
længere undtages fra beregning af
kontanthjælpsloftet, såfremt der ikke
længere er baggrund for at anvise en særlig
boligform
Positiv forskelsbehandling
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Særlig støtte og boligstøtte kan ikke
længere undtages fra beregning af
kontanthjælpsloftet, såfremt der ikke
længere er baggrund for at anvise en særlig
boligform
Positiv forskelsbehandling (ift. de nævnte
diagnoser)
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Lavere sats revalideringsydelse
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik - § 25 b, stk. 6, nr. 3
Ved beregning af kontanthjælpsloftet er boligstøtte til boliger, som en person er
visiteret til grundet psykisk funktionsnedsættelse, undtaget fra beregningen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik
Hjemmel: § 71, stk. 2, nr. 7
Revalideringsydelse til personer under 25 år med dokumenteret psykisk lidelse, der er
diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand,
korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har
forsørgelsespligt over for ikkehjemmeboende børn ydes på et højere niveau end til
personer uden diagnose.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Revalideringsydelse til udeboende personer under 25 år med dokumenteret psykisk
lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende
psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret
ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af
borderlinetype ydes på et højere niveau end til personer uden diagnose.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Støtte til nødvendige merudgifter til bolig grundet nedsat psykisk funktionsevne, når der
ydes revalideringsydelse efter § 71, stk. 2, nr. 2-8.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik
Hjemmel: § 71, stk. 2, nr. 8
Positiv forskelsbehandling (ift. de nævnte
diagnoser)
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Lavere sats revalideringsydelse
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik
Hjemmel: § 73h
Positiv forskelsbehandling
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Miste ret til støtte til merudgifter
4
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0005.png
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik
Hjemmel: § 73i
Kort beskrivelse
Støtte til nødvendige merudgifter til bolig grundet nedsat psykisk funktionsevne, der
deltager i forrevalidering efter kap. 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når
personen har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og
aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6 i sammenlagt 6 måneder. Derudover skal
en række betingelser være opfyldt.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Jobcentret kan fritage modtagere af ledighedsydelse fra at registrere
jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet, hvis det vurderes ikke at være muligt eller
være vanskeligt grundet nedsat psykisk funktionsevne.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/241
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Miste ret til støtte til merudgifter
Lovbekendtgørelse nr. 241 af
12. februar 2021 af lov om aktiv
socialpolitik- § Hjemmel: 75,
stk. 5
Positiv forskelsbehandling
Evt. konsekvenser ved ændring af diagnose:
Miste ret til fritagelsesgrund
5
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0006.png
Børne- og Undervisningsministeriets ressortområde
Lovgivningen på børne- og undervisningsområdet skal sikre, at der gives den fornødne støtte. Specialpædagogisk bistand og støtte og specialundervisning gives til
elever, kursister og studerende, som har behov herfor, for at kunne deltage i undervisning og uddannelse på en sådan måde, at de i videst muligt omfang ikke stilles
ringere eller forskelsbehandles i forhold til andre. Støtten omfatter således en bred vifte foranstaltninger, som er nødvendige for visse elevers, kursisters og
studerendes deltagelse i undervisningen på lige vilkår, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven, kursisten eller den studerende.
Vurderingen af om en elev, kursist eller studerende skal have støtte eller specialpædagogisk bistand beror på en konkret vurdering af det undervisningsmæssige
behov. I vurderingen af, om en elev, kursist eller studerende skal have specialpædagogisk bistand og støtte og specialundervisning indgår ikke, om der foreligger en
diagnose eller i givet fald hvilken – det afgørende er alene den pågældendes særlige behov eller funktionsnedsættelse uanset diagnose eller årsag til
funktionsnedsættelse.
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 69 af 28.
januar 2020 om
specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelser
(SPS-loven)
Kort beskrivelse
Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser
Loven har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse,
der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan
gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende.
Studerende med psykiske funktionsnedsættelser på de videregående uddannelser kan
søge om støttetimer. Støtten har til formål at kompensere den studerende for dennes
funktionsnedsættelse. Støttetimer gennemføres individuelt og/eller på hold, hvor
støttegiver kan arbejde med udgangspunkt i funktionsnedsættelsens direkte
kompensationsbehov i relation til den konkrete uddannelse. Der kan eksempelvis gives
specialpædagogisk støtte med et socialt fokus, et kognitivt fokus og/eller et
følelsesmæssigt fokus.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/69
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
De specialpædagogiske
støtteordninger på de
videregående uddannelser har
UFM som ressortministerium.
Administrationen af
støtteordningerne er placeret i
BUVM.
De specialpædagogiske
støtteordninger er en nødvendig
foranstaltning, der positivt
etablerer lige muligheder for
uddannelse i det omfang, dette
overhovedet er muligt.
Støtten er et tilbud, og ingen
studerende kan forpligtes til at
søge eller modtage støtten.
Positiv forskelsbehandling
For at sikre muligheden for, at
elever med funktionsnedsættelse
kan deltage i undervisning på
efterskoler og frie fagskoler, er
Lovbekendtgørelse nr. 1903 af
06. oktober 2021 om
efterskoler og frie fagskoler
Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler - §3 og 3a
Efterskoler og frie fagskoler kan i henhold til bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie
fagskoler tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i
medfør af lov om folkeskolen.
6
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0007.png
Efterskoler og frie fagskoler skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig
støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den
almindelige undervisning, jf. lov om folkeskolen. Hvis der er behov herfor, skal skolerne
give personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder
i forbindelse med undervisningen, jf. lov om folkeskolen.
Undervisningsministeriet yder et særligt tilskud til: (her kun nævnt de relevante for elever
med psykiske lidelser)
-
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
-
inklusion
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1903
skolerne forpligtet til at levere den
undervisning, som eleverne har
behov for. Herunder også
specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand. Ved
behov skal skolerne indhente
vurdering af eleven fra PPR eller
tilsvarende.
En vurdering er en forudsætning
for, at eleven kan indgå i
beregningsgrundlaget for støtte til
skolens specialundervisning.
Desuden skal skolen udarbejde en
specialundervisningsplan for de
elever, der indgår i
beregningsgrundlaget.
Skolen er desuden forpligtet til at
søge om hjælpemidler og personlig
assistance til de elever, der har
behov for dette. Skolen skal
dokumentere behovet herfor ved
vurdering fra PPR, ved
lægeerklæring eller tilsvarende.
Elever skal have den støtte, de har
behov for i den periode, støtten er
nødvendig. I fald en elevs
støttebehov ophører, så skal
tiltagene også ophøre, ligesom
eleven ikke mere kan indgå i
beregningsgrundlaget for støtte.
For elever under 18 år er der en
forpligtelse til at indgå i
samarbejde med indehaveren af
forældremyndigheden.
7
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0008.png
Lovbekendtgørelse nr. 606 af
24. maj 2019 om forberedende
grunduddannelse
Bekendtgørelse af lov om forberedende grunduddannelse (FGU) - §30-33
Elever på FGU har samme muligheder for at søge specialpædagogisk støtte som elever på
ungdomsuddannelser med en enkelt undtagelse. Undtagelsen består i, at der i FGU ikke
er mulighed for at ansøge om
’Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse’
gennem SPS-ordningen.
I FGU er undervisningen tilrettelagt i et undervisningsmiljø, der støtter og inkluderer de
elever, der har behov for støtte. Der har i lovprocessen været en forventning om, at det
inkluderende læringsmiljø i FGU erstatter behovet for støttetimer.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/606
Positiv forskelsbehandling
De specialpædagogiske
støtteordninger er en nødvendig
foranstaltning, der positivt
etablerer lige muligheder for
uddannelse i det omfang, dette
overhovedet er muligt.
Der er krav om dokumentation ved
behov for støtte ved
funktionsnedsættelse eller
tilsvarende svære vanskeligheder.
Dokumentationen kan være i form
af læge- eller hospitalserklæring.
Støtten er et tilbud, og ingen kan
forpligtes til at søge eller modtage
støtten.
Positiv forskelsbehandling
Fri- og privatskoler er forpligtet til
at levere den undervisning, som
eleverne har behov for. Ved behov
skal de indhente vurdering fra PPR.
En vurdering er en forudsætning
for, at eleven kan indgå i
beregningsgrundlaget for støtte til
skolens specialundervisning.
Desuden skal skolen udarbejde en
specialundervisningsplan for de
elever, der indgår i
beregningsgrundlaget.
Skolen er desuden forpligtet til at
søge om hjælpemidler og personlig
assistance til de elever, der har
Lovbekendtgørelse nr. 1656 af
9. august 2021 om friskoler og
private grundskoler m.v.
(Friskoleloven)
Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. - §3 samt §11
En fri grundskole skal give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til
elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i
mindst ni ugentlige klokketimer.
Elever, der har brug for støtte i mindre end ni undervisningstimer ugentligt, og som ikke
kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal
tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte, med henblik på elevens
inklusion i den almindelige undervisning.
En fri grundskole skal endvidere yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at
overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, hvis der er behov
herfor.
Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning jf. § 3, stk. 4.
Undervisningsministeriet yder et særligt tilskud til: (her kun nævnt de relevante for elever
med psykiske lidelser)
-
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
-
inklusion
8
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0009.png
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1656
behov for dette. Skolen skal
dokumentere behovet herfor ved
vurdering fra PPR, ved
lægeerklæring eller tilsvarende.
Elever skal have den støtte, de har
behov for i den periode, støtten er
nødvendig. I fald en elevs
støttebehov ophører, så skal
tiltagene også ophøre, ligesom der
ikke mere kan søges
specialundervisningstilskud til
eleven.
Der en forpligtelse til at indgå i
samarbejde med indehaveren af
forældremyndigheden.
Alle børn, der ønskes optaget i
folkeskolen, har krav på et
fyldestgørende undervisningstilbud
på baggrund af en konkret
vurdering af deres
undervisningsmæssige behov.
Folkeskolelovgivningen indeholder,
bortset fra kravet på en
ordblindetest, ikke særlige regler
for elever med bestemte
vanskeligheder,
funktionsnedsættelser eller
diagnoser.
Lovbekendtgørelse nr. 1887 af
1. oktober 2021 om folkeskolen
(folkeskoleloven)
Folkeskolen skal tilgodese alle børns læring og udvikling. Udgangspunktet i
folkeskolelovgivningen er, at alle elever så vidt muligt skal modtage undervisning i en
almen klasse.
Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af
undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning
eller anden faglig støtte, jf. Folkeskoleloven § 3a og § 5, stk. 5. Hvis der er behov herfor,
skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske
vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, FOL § 3a. De nødvendige
undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne, jf. Folkeskolelovens
§ 19.
Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler eller som støtte i
den almindelige klasse i mindst 9 ugentlige undervisningstimer, jf. Folkeskoleloven § 3,
stk. 2, jf. § 16, stk. 4.
Beslutningen skal træffes på baggrund af en konkret vurdering af den enkeltes elevs
undervisningsmæssige behov. Efter de gældende regler kan specialundervisning ikke
tildeles alene på baggrund af en diagnose, jf. Vejledning om folkeskolens
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, punkt 31.
9
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0010.png
Skolelederen skal følge udviklingen hos elever, der modtager specialundervisning, og skal
mindst en gang om året tage stilling til, om den specialpædagogiske bistand skal ændres,
fortsætte eller ophøre. Det følger af bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1887
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 819 af 2.
februar 2007 om
specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelse
Bekendtgørelse nr. 1947 af 10
december 2020 om særlige
tilskud til specialpædagogisk
bistand m.v. til elever, kursister
og deltagere med
funktionsnedsættelser eller
tilsvarende svære
vanskeligheder
Kort beskrivelse
Bekendtgørelsen har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset
funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/819
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) yder efter denne bekendtgørelse, tilskud til
specialpædagogisk bistand til Fri- og privatskoler, Efterskoler, Frie fagskoler,
Forberedende grunduddannelse (FGU), Kombineret ungdomsuddannelse (KUU),
Gymnasiale uddannelser, herunder private gymnasiale uddannelser,
Erhvervsuddannelser, Almen voksenuddannelse (avu), Forberedende voksenundervisning
(FVU), Ordblindeundervisning (OBU).
I vejledningen tilknyttet bekendtgørelsen defineres ”funktionsnedsættelse” og
”tilsvarende svære vanskeligheder” personer med b.la. angst, depression,
autismespektrumforstyrrelser, ADHD, PTSD, personlighedsforstyrrelser, bipolar lidelse,
skizofreni eller hjerneskade.
Bekendtgørelsen giver STUK adgang til at give positiv særbehandling, ved adgang til at
bevillige støtte ved lange sagsbehandlingstider.
Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU og TAMU) i ungdomsuddannelserne, de almene
voksenuddannelser og forberedende grunduddannelse m.v.
Studiestøtte gennemføres individuelt og/eller på hold, hvor støttegiver kan arbejde med
udgangspunkt i funktionsnedsættelsens direkte kompensationsbehov i relation til den
konkrete uddannelse. Der kan eksempelvis gives specialpædagogisk støtte med et socialt
fokus, et kognitivt fokus og/eller et følelsesmæssigt fokus.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1947
Vurdering
Der henvises til lovbekendtgørelse
nr. 69 af 28. januar 2020 om
specialpædagogisk støtte ved
videregående uddannelser (SPS-
loven) under
Lovgivning.
Fri- og privatskoler, Efterskoler,
Frie fagskoler, Forberedende
grunduddannelse (FGU),
Kombineret ungdomsuddannelse
(KUU), Gymnasiale uddannelser,
herunder private gymnasiale
uddannelser, Erhvervsuddannelser,
Almen voksenuddannelse (avu),
Forberedende voksenundervisning
(FVU), Ordblindeundervisning
(OBU). De specialpædagogiske
støtteordninger er en nødvendig
foranstaltning, der positivt giver
lige muligheder for uddannelse i
det omfang, dette overhovedet er
muligt.
Der er krav om dokumentation for
funktionsnedsættelsen ved behov
for støtte. Dokumentationen kan
være fra egen læge,
speciallægeerklæring eller
dokumentation fra hospital samt
udtalelse fra psykolog
10
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0011.png
Ved ungdomsuddannelse gives
desuden støtte til elever, der har
tilsvarende svære vanskeligheder.
Tilsvarende svære vanskeligheder
er vanskeligheder, der kan
sidestilles med en
funktionsnedsættelse. Der kan
eksempelvis være tale om en elev,
der i sin opvækst har været udsat
for massivt omsorgssvigt, og som
følge heraf har vanskeligheder med
at skabe struktur samt bevare
koncentration og opmærksomhed i
uddannelseskonteksten.
Vanskelighederne kan fx sidestilles
med vanskeligheder, der kan
opleves som følge af PTSD,
personligheds- eller
udviklingsforstyrrelser.
Støtten er et tilbud, og ingen kan
forpligtes til at søge eller modtage
støtten.
Bekendtgørelse nr. 343 af 8.
april 2016 om prøver og
eksamen i de almene og
studieforberedende ungdoms-
og voksenuddannelser (Almen
eksamensbekendtgørelse)
Elever med funktionsnedsættelser eller tilsvarende vanskeligheder (fx akutte skader)
tilbydes kompensation for deres individuelle vanskeligheder gennem tilpasning af
prøvevilkårene fx forlænget tid til en skriftlig prøve eller i forberedelsen til en mundtlig
prøve, mulighed for at få støtte af en sekretær eller andre under prøven, hjælp i form af
særlige digitale eller praktiske hjælpemidler og i visse tilfælde tilpasning af selve
prøvematerialet. Det er en forudsætning at der ikke sker en ændring af prøvens niveau.
Afgørelserne træffes på skolerne. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) vejleder
om forholdene og der afgives en del svar til institutioner og borgere om emnet. Der kan
klages, men kun over retlige forhold, til styrelsen.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179722
Elever med funktionsnedsættelser eller tilsvarende vanskeligheder (fx akutte skader)
tilbydes kompensation for deres individuelle vanskeligheder gennem tilpasning af
Positiv forskelsbehandling
Det vurderes, at der er gode
muligheder for at aflægge prøver
på særlige prøvevilkår for de fleste
elever med funktionsnedsættelser.
Der kan muligvis visse steder lokalt
mangle viden om konkrete
funktionsnedsættelser og hvordan
disse kan kompenseres i
forbindelse med prøver.
Positiv forskelsbehandling
Bekendtgørelse nr. 1858 af 27.
september 2021 om
11
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0012.png
folkeskolens prøver
(Prøvebekendtgørelsen)
prøvevilkårene fx forlænget tid til en skriftlig prøve eller i forberedelsen til en mundtlig
prøve, mulighed for at få støtte af en sekretær eller andre under prøven, hjælp i form af
særlige digitale eller praktiske hjælpemidler og i visse tilfælde tilpasning af selve
prøvematerialet. Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige
niveau, da formålet er at ligestille eleverne med andre i prøvesituationen.
Det er skolelederen, der træffer afgørelser om prøve på særlige vilkår. Der kan klages,
men kun over retlige forhold, til styrelsen. Som udgangspunkt skal dette ske på baggrund
af en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV) og efter samråd med forældre og elev.
Skoleleder kan dog undlade PPV. STUK vejleder om forholdene, og der afgives en del svar
til institutioner og borgere om emnet.
Styrelsen har udarbejdet en vejledning til regler om prøver på særlige vilkår og fritagelser,
der uddyber reglerne. I vejledningen beskrives også konkrete og relevante særlige
prøvevilkår for visse grupper, dog ikke personer med psykiske lidelser.
Gældende for alle skoleformer, der afholder folkeskolens prøver.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1858
Det vurderes, at der er gode
muligheder for at aflægge prøver
på særlige prøvevilkår for de fleste
elever med funktionsnedsættelser.
Der kan muligvis visse steder lokalt
mangle viden om konkrete
funktionsnedsættelser, og hvordan
disse kan kompenseres i
forbindelse med aflæggelse af
prøver. STUK er i gang med at
revidere vejledningen om disse
regler
12
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0013.png
Erhvervsministeriets ressortområde
Søfartsstyrelsen
Søfartsstyrelsen har fastsat regler om, at søfarende og fiskere skal opfylde en række helbredsmæssige krav, før de må arbejde om bord på et danskflaget skib. Disse
krav bygger bl.a. på en række konventionsbaserede krav. Der skal i henhold til reglerne foretages en afvejning af, hvilke sygdomme, handicap og lidelser, der
udelukker en person fra skibstjeneste under hensynet til den pågældendes egen, øvrige ombordværendes og skibets sikkerhed.
Der stilles således krav om, at personer, der gør tjeneste på danskflagede skibe, har et gyldigt sundhedsbevis, der udstedes på baggrund af en lægeundersøgelse.
Undersøgelsen finder sted mindst hvert 2. år og giver et samlet billede af vedkommendes fysiske og psykiske helbred. Personer med psykiske lidelser vil derfor kunne
blive udsat for forskelsbehandling i det omfang lægen vurderer, at lidelsen er til hinder for, at personen kan arbejde til søs, herunder fungere som en del af
sikkerhedsberedskabet. Det bemærkes, at sundhedsbeviset udstedes direkte på baggrund af søfartslægens vurdering af personens egnethed, og at det kan udstedes
med begrænsning i forhold til gyldighedsperiode, arbejdsområde om bord og fartsområde. Omtrent tilsvarende regler gælder for erhvervsdykkere.
Finanstilsynet
Den finansielle lovgivning indeholder ikke regler, der regulerer kunders adgang til finansielle produkter ud fra deres helbred. Der er således aftalefrihed på området,
idet kunderne typisk ikke har ret til finansielle produkter, og selskaberne ikke har pligt til at sælge deres produkt til kunderne, fx at tegne forsikring for de
forsikringssøgende. Der er dermed ikke er en juridisk rettighedsproblemstilling på området. Aftalefriheden på forsikringsmarkedet giver forsikringsselskaberne
mulighed for at tage forsikringsrisici ved en forsikringsansøger i betragtning, når selskaberne skal vurdere, om vedkommende kan tegne forsikring og i givet fald på
hvilke betingelser. Selskabet kan bl.a. benytte helbredsoplysninger til vurdering af forsikringsrisikoen, hvis den forsikringssøgende har givet sit samtykke hertil. Dette
kan fx være relevant for forsikringer med dækning ved kritiske sygdomme eller ved forsikringstagerens død (livsforsikringer).
Finansielle virksomheder skal generelt behandle deres kunder redeligt og loyalt, hvilket indebærer, at de ikke må diskriminere kunder og kun må opsige kundeaftaler,
hvis der er en saglig begrundelse. Finanstilsynet undersøgte i 2014-2015 psykisk syges muligheder for at få forsikring. I forbindelse med udarbejdelse af rapporten
kunne Finanstilsynet ikke konstatere regelbrud på området. God skik-reglerne for forsikringsdistributører, herunder forsikringsselskaber, blev på baggrund af ny EU-
regulering i 2018 udskilt i en god skik-bekendtgørelse. Finanstilsynet gentog undersøgelsen i 2021 og forventer at offentliggøre resultaterne i juni 2022.
Finanstilsynet fører et generelt tilsyn med de finansielle virksomheder og påser virksomhedernes generelle efterlevelse af reglerne. De finansielle regler indeholder en
række forbrugerbeskyttende regler, for eksempel § 43 om god skik i lov om finansiel virksomhed.
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 1662 af
17. december 2018
om
søfarendes ansættelsesforhold
m.v.
Kort beskrivelse
Loven indeholder bl.a. krav om forudgående lægeundersøgelse (§ 4, stk. 2).
Derudover hjemler loven en række rettigheder for skibsføreren til bl.a. at pålægge den
søfarende at lade sig undersøge af en læge (§ 27) og i sidste ende afskedige en søfarende
pga. sygdom (§ 16).
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202449
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Bestemmelserne om
lægeundersøgelse har til formål at
sikre den pågældendes egen som
øvrige ombordværendes og skibets
sikkerhed..
13
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0014.png
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 69 af 17.
januar 2014
om dykkerarbejde
og dykkermateriel m.v.
Lovbekendtgørelse nr. 406 af
29. marts 2022
om finansiel
virksomhed
Kort beskrivelse
§ 6 hjemler en pligt for erhvervsdykkere til at oppebære gyldigt sundhedsbevis. De
nærmere regler herom er fastsat ved bekendtgørelse.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160632
§ 43 om god skik indeholder den grundlæggende regel om, at finansielle virksomheder
skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for
virksomhedsområdet.
Bestemmelsen og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af bestemmelsen, danner
bl.a. grundlag for tilsynet med, at finansielle virksomheder ikke diskriminerer kunder, det
vil sige forskelsbehandler kunder uden en saglig begrundelse.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/406
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Bestemmelsen har til formål at
sikre den pågældendes sikkerhed.
Der henvises til nedenstående
vurdering af de udstedte
bekendtgørelser som følge af
hjemlen.
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 933 af 23.
juni 2020
om lægeundersøgelse
af søfarende og fiskere.
Kort beskrivelse
Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler om den lægeundersøgelse, søfarende og
fiskere skal have gennemgået, før de kommer ud at sejle.
Bekendtgørelsens bilag 1 rummer en oversigt over de sygdomme, lægen skal have særligt
fokus på, samt en anbefaling om konsekvens ved konstatering af disse. Listen indeholder
et afsnit om psykiske sygdomme og beskriver også betydningen af medicinering samt
symptomfrie perioder.
Sundhedsbevis udstedes på baggrund af en individuel vurdering af den pågældendes
samlede helbredsmæssige forhold sammenholdt med oplysninger om pågældendes
arbejdsfunktion, fartsområde m.v.
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Bekendtgørelse er trådt i kraft 1.
juli 2020.
I bekendtgørelsen er der lagt op til
en langt mere individuel vurdering
af de søfarendes egnethed til
skibstjeneste. Det er dog tiltænkt
som en tydeliggørelse af gældende
regler, og det er ikke tænkt som en
lempelse af kravene til tjeneste på
skibe, da der er tale om
sikkerheden for både den
søfarende selv, dennes kollegaer
og skibet. Med bekendtgørelsen
indføres også, at det er muligt for
personer, der tidligere er erklæret
uegnet til skibstjeneste, at få
foretaget en fornyet
lægeundersøgelse uden
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/933
14
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0015.png
Bekendtgørelser
Kort beskrivelse
Bekendtgørelse nr. 476 af 17.
juni 1999
om lægeundersøgelse
af dykkere
Bekendtgørelsen hjemler en tilsvarende ordning for dykkere som den ovennævnte for
søfarende og fiskere.
Lægen skal bl.a. vurdere dykkerens psykiske tilstand, jf. § 3. Sundhedsbevis udstedes på
baggrund af en individuel vurdering af den pågældendes helbredsmæssige forhold.
Vurdering
forudgående godkendelse, når der
er forløbet to år siden sidste
undersøgelse. Dette gælder uanset
årsagen til, hvorfor den
pågældende blev erklæret uegnet
til skibstjeneste.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=4465
Bekendtgørelse nr. 1779 af 6.
september 2021
om god skik
for forsikringsdistributører
Hjemmel: § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Bekendtgørelsen omfatter forsikringsdistributører, hvorved forstås forsikringsselskaber,
forsikringsformidlere og accessoriske forsikringsformidlere.
Bekendtgørelsen udmønter lovens princip i § 43 ved bl.a. at fastsætte, at
forsikringsdistributører skal handle redeligt og loyalt over for deres kunder.
Bekendtgørelsen pålægger således forsikringsdistributører en række
oplysningsforpligtelser i forbindelse med markedsføring til forbrugere.
Efter bekendtgørelsens § 20 skal forsikringsdistributører inden en forsikringsaftale indgås
– på baggrund af oplysninger om kunden – fastlægge kundens krav og behov.
Forsikringsselskaber er således berettigede til at indhente oplysninger om potentielle
kunder, som indgår i vurderingen af, om og i givet fald på hvilke betingelser den
pågældende forsikring kan gives. I tilknytning hertil gælder der en række
databeskyttelsesretlige regler, herunder databeskyttelsesforordningen og -loven.
Forsikringsselskaber fastlægger forinden tilbud om forsikring en interesseafvejning af de
individuelle risici, som selskabet påtager sig ved at tegne forsikringen.
Forsikringsselskabet må i den forbindelse alene lægge vægt på saglige hensyn.
Det er ikke i strid med god skik, at et selskab fastsætter højere præmier eller skærpede
vilkår for sindslidende eller handicappede, hvis dette sagligt kan begrundes med, at
selskabet påtager sig større risiko end sædvanligt ved at tegne forsikring for
vedkommende.
Kravet om at forsikringsselskaber
skal handle redeligt og loyalt er en
residualbestemmelse, som
fastlægger et simpelt budskab,
nemlig at et selskab skal opføre sig
ordentligt over for sine kunder. Det
vil være en overtrædelse af
bestemmelsen om god skik, hvis en
finansiel virksomhed uden saglig
begrundelse forskelsbehandler sine
kunder. Det vurderes at være
hensigtsmæssigt, at grænsen
mellem om en forskelsbehandling
betragtes som værende
diskrimination eller ej beror på, om
der er en saglig begrundelse for
virksomhedens adfærd.
Finanstilsynet undersøgte i 2014-
2015 psykisk syges muligheder for
at få forsikring. I forbindelse med
udarbejdelse af rapporten kunne
Finanstilsynet ikke konstatere
regelbrud på området.
15
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0016.png
Bekendtgørelser
Kort beskrivelse
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1779
Vurdering
Finanstilsynet forventer at gentage
undersøgelsen om psykisk syges
mulighed for at få forsikring i 2021.
Bekendtgørelse nr. 330 af 7.
april 2016
om god skik for
finansielle virksomheder
Hjemmel: § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.
Bekendtgørelsen fastlægger, hvad der forstås ved god skik i relation til pengeinstitutter
og sparekasser.
Bekendtgørelsen udmønter lovens princip i § 43 ved bl.a. at fastsætte, at pengeinstitutter
og sparekasser skal handle redeligt og loyalt over for deres kunder.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/330
Kravet om at et pengeinstitut eller
en sparekasse skal handle redeligt
og loyalt er en
residualbestemmelse, som
fastlægger et simpelt budskab,
nemlig at et instituttet eller
sparekassen skal opføre sig
ordentligt over for sine kunder. Det
vil være en overtrædelse af
bestemmelsen om god skik, hvis et
pengeinstitut eller en sparekasse
uden saglig begrundelse
forskelsbehandler sine kunder.
Det vurderes at være
hensigtsmæssigt, at grænsen
mellem om en forskelsbehandling
betragtes som værende
diskrimination eller ej beror på, om
der er en saglig begrundelse for
virksomhedens adfærd.
Bekendtgørelse nr. 752 af 23.
april 2021
om god skik for
boligkredit
Hjemmel: § 43, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed
Bekendtgørelsen udmønter, hvad der forstås ved god skik i forhold til boligkreditaftaler.
Bekendtgørelsen udmønter lovens princip i § 43 ved bl.a. at fastsætte, at
boligkreditformidlere skal handle redeligt og loyalt over for deres kunder.
Kravet om at en
boligkreditformidler skal handle
redeligt og loyalt er en
residualbestemmelse, som
fastlægger et simpelt budskab,
nemlig at en formidler skal opføre
sig ordentligt over for sine kunder.
Det vil være en overtrædelse af
16
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0017.png
Bekendtgørelser
Kort beskrivelse
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/752
Vurdering
bestemmelsen om god skik, hvis en
boligkreditformidler uden saglig
begrundelse forskelsbehandler sine
kunder. Det vurderes at være
hensigtsmæssigt, at grænsen
mellem om en forskelsbehandling
betragtes som værende
diskrimination eller ej beror på, om
der er en saglig begrundelse for
virksomhedens adfærd.
Faglige vejledninger
Søfartsstyrelsens vejledning af
august 1999 om
lægeundersøgelse af dykkere
Kort beskrivelse
Særlig vejledning til brug for de læger, der er godkendt som dykkerlæger, der foretager
undersøgelser af dykkere efter reglerne herom.
https://www.soefartsstyrelsen.dk/Media/8/D/VejledningL%C3%A6geunders%C3%B8gels
eDykkere.pdf
Vurdering
Lægeundersøgelser af dykkere
foretages udelukkende af
dykkerlæger og ikke alm.
søfartslæger.
Dette sker ud fra en
sikkerhedsbetragtning.
Der henvises til bekendtgørelse om
god skik for finansielle
virksomheder under
Bekendtgørelser.
Erhvervsministeriets vejledning
nr. 9971 af 23. september 2016
om god skik for finansielle
virksomheder
Vejledningen er udstedt i medfør af bekendtgørelse om god skik for finansielle
virksomheder.
Vejledningen er ikke blevet konsekvensrettet, efter at bekendtgørelse om god skik for
finansielle virksomheder ikke længere omfatter forsikringsselskaber.
Forsikringsselskaber er som nævnt omfattet af bekendtgørelse om god skik for
forsikringsdistributører.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183853
17
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0018.png
Finansministeriets ressortområde
Fritagelsesreglerne i lov om Digital Post sikrer, at borgere og virksomheder med et cvr-nummer kan blive fritaget fra brugen af Digital Post, hvis én af
fritagelseskriterierne i § 7 i bekendtgørelse om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere er opfyldt. Reglerne sikrer, at borgere med eksempelvis kognitiv
eller fysisk funktionsnedsættelse kan blive fritaget fra brugen af Digital Post.
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 686 af
15. april 2021 om Digital Post
fra offentlige afsendere med
senere ændringer (herefter lov
om Digital Post)
Kort beskrivelse
Af § 5 i lov om Digital Post fremgår en bemyndigelsesbestemmelse om fritagelse fra den
obligatoriske brug af Digital Post som borger.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/686
De nærmere fritagelsesregler er fastsat i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 2017 af 29.
oktober 2021 om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2017
Vurdering
Digital Post-lovgivningen sikrer en
ensartet behandling af alle
borgere, der ønsker at blive
fritaget fra brugen af Digital Post.
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 2017 af 29.
oktober 2021 om forvaltning af
Digital Post fra offentlige
afsendere (kapitel 3)
Kort beskrivelse
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 5 i lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021 om Digital
Post om fritagelse fra den obligatoriske brug af Digital Post som borger er udmøntet i
bekendtgørelsen om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere (kapitel 3).
Af bekendtgørelsens § 7 fremgår de nærmere kriterier for, at blive fritaget brugen af
Digital Post som borger.
Det fremgår bl.a., at en borger kan fritages som følge af kognitiv eller fysisk
funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer personen i at anvende Digital
Post-løsningen. Desuden er der ved udstedelsen af bekendtgørelsen den 29. oktober
2021 indsat et yderligere kriterie for fritagelse i opsamlingsbestemmelsen i § 7, nr. 9,
hvorefter en borger kan fritages: ”Efter en konkret vurdering, hvis der foreligger ganske
særlige forhold.”
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
Digital Post-lovgivningen sikrer en
ensartet behandling af alle
borgere, der ønsker at blive
fritaget fra brugen af Digital Post.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2017
18
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0019.png
Forsvarsministeriets ressortområde
Der findes en række love og bekendtgørelser på Forsvarsministeriets område, som regulerer forskellige emner.
Forsvarsministeriet har bl.a. en række love og bekendtgørelser, der regulerer forsvarets personel. De omfatter både pligter og rettigheder ifm. værnepligt, mulighed
for optagelse i Hjemmeværnet, optag på uddannelser samt udbetaling af diverse ydelser.
Derudover har Forsvarsministeriet en række love og bekendtgørelser, som regulerer mere operative forhold af betydning for Forsvarets virke. Eksempelvis
muligheder for ekspropriation, forbud mod færden på Forsvarets områder, den militære straffelov etc.
Der ses primært at være tale om mulig forskelsbehandling af personer med psykiske lidelser i forbindelse med Forsvarets egnethedsvurdering, evt. straf og
udbetaling af særlige ydelser i forbindelse med varigt mén.
Lovgivning
Jobordning for veteraner
Lov nr. 1714 af 27. december
2016 om jobordning for
veteraner
Kort beskrivelse
Loven har til formål at styrke muligheden for beskæftigelse for veteraner med psykiske
eller fysiske skader pådraget i forbindelse med udsendelse.
Efter lovens § 2 kan offentlige arbejdsgivere give kvalificerede veteraner omfattet af § 1,
stk. 2, fortrinsadgang til stillinger.
Efter lovens § 1, stk. 2, anses som veteran i denne lovs forstand en person, der enten som
enkeltperson eller i en enhed har været udsendt i mindst én international mission under
Forsvarsministeriets eller Justitsministeriets områder, og som i særlig grad har vanskeligt
ved at bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af psykiske eller fysiske
skader pådraget i forbindelse med en sådan udsendelse.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1714
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
Det vurderes, at der er tale om en
positiv forskelsbehandling, idet
bestemmelsen ses at stille den
omfattede persongruppe bedre
end øvrige borgere.
Værnepligtsloven
Lovebekendtgørelse nr. 225 af
13. marts 2006 om
bekendtgørelse af
værnepligtsloven
Efter §§ 6-7 bliver der foretaget en vurdering af, om de personer, der er omfattet af
bestemmelserne, kan anses for egnede til at udføre værnepligt. Psykiske lidelser –
herunder tidligere psykiske lidelser – indgår i vurderingen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/225
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
19
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0020.png
Hjemmeværnsloven
Lovebekendtgørelse nr. 198 af
9. februar 2007 om
bekendtgørelse af lov om
hjemmeværnet
Personelloven
Lovebekendtgørelse nr. 667 af
20. juni 2006 om
bekendtgørelse af lov om
forsvarets personel
Efter § 7 kan mænd og kvinder, som er fyldt 18 år, optages som frivillige i hjemmeværnet,
såfremt, at de bl.a. anses for egnede til tjeneste i hjemmeværnet. Psykiske lidelser –
herunder tidligere psykiske lidelser – indgår i vurderingen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2007/198
Efter bestemmelsens § 11 a, fastsætter Forsvarsministeren regler for ydelse af erstatning,
samt godtgørelse for varigt mén til personel, som udsendes til udlandet med henblik på
deltagelse i en række nærmere listede opgaver, og som påføres varigt mén under eller
som følge af tjenesten.
Loven indeholder en række yderligere bestemmelser af lignende karakter.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/667
Hensigtmæssig forskelsbehandling
Positiv forskelsbehandling
Det vurderes, at der er tale om en
positiv forskelsbehandling, idet
bestemmelsen ses at stille den
omfattede persongruppe bedre
end øvrige borgere. Det
bemærkes, at der ikke alene er tale
om forskelsbehandling af personer
med psykiske lidelser, men også
øvrige persongrupper, der har
påført sig et varigt mén, og som i
øvrigt opfylder de øvrige
betingelser for at opnå de
pågældende ydelser.
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Militær straffelov
Lov nr. 530 af 24. juni 2005 om
militær straffelov
Loven giver hjemmel til at pålægge straf.
Det følger af Betænkning nr. 1435 om den militære straffelov, retsplejelov og
disciplinarlov fra 2004 afgivet af udvalget om den militære straffe- og retsplejeordning
mv., side 17, at straffelovens almindelige del, herunder straffelovens § 16, stk. 1, finder
anvendelse for den militære straffelov.
Det følger af straffelovens § 16, stk. 1, at personer der er utilregnelige på grund af
sindssygdom eller tilstande, der må sidestilles hermed, ikke straffes. Tilsvarende gælder
for personer, der er retarderet i højere grad.
Af bestemmelsens stk. 2 følger, at personer, der er mentalt retarderet i lettere grad på
gerningstidspunktet ikke straffes, medmindre særlige omstændigheder taler for at
pålægge straf.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2005/530
20
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0021.png
Forsvarsloven
Lovbekendtgørelse nr. 582 24.
maj 2017 om forsvarets formål,
opgaver og organisation m.v.
Loven giver hjemmel til at pålægge straf.
Straffelovens almindelige del (herunder § 16) finder tilsvarende anvendelse.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/582
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Militærnægterloven
Lovbekendtgørelse nr. 226 af
13. marts 2006 om
værnepligtens opfyldelse ved
civilt arbejde
Loven giver hjemmel til at pålægge straf.
Straffelovens almindelige del (herunder § 16) finder tilsvarende anvendelse.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/226
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Bekendtgørelser
Forsvarets dag
Bekendtgørelse nr. 66 af 11.
januar 2017 om Forsvarets Dag,
herunder session og indkaldelse
til værnepligtstjeneste mv.
Kort beskrivelse
I medfør af bekendtgørelsen skal der ved session træffes afgørelse om de værnepligtiges
egnethed. I medfør af bekendtgørelsens § 12 skal de værnepligtige i den forbindelse bl.a.
udfylde et psykisk helbredsspørgeskema. Dette skema indgår i grundlaget for
bedømmelsen af om den værnepligtige er egnet, eller om værnepligten skal bortfalde.
Vurdering
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/66
Undtagelse fra forbud mod
forskelsbehandling
Bekendtgørelse nr. 350 af 30.
marts 2012 om undtagelse fra
forbud mod forskelsbehandling
på grund af alder og handicap
Særlige erstatnings- og
godtgørelsesordning
Bekendtgørelse nr. 129 af 28.
februar 2005 om forsvarets
særlige erstatnings- og
godtgørelsesordning
Bekendtgørelsen undtager en række medarbejdergrupper på Forsvarets område fra
forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder og handicap.
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2012/350
Indeholder regler om tilkendelse af ydelser ved varigt mén.
Positiv forskelsbehandling
Det vurderes, at der er tale om en
positiv forskelsbehandling, idet
bestemmelsen ses at stille den
omfattede persongruppe bedre
end øvrige borgere. Det
bemærkes, at der ikke alene er tale
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2005/129
21
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0022.png
om forskelsbehandling af personer
med psykiske lidelser, men også
øvrige persongrupper, der har
påført sig et varigt mén, og som i
øvrigt opfylder de øvrige
betingelser for at opnå de
pågældende ydelser.
Supplerende ydelse for udsendt
personel
Bekendtgørelse nr. 2518 af 14.
december 2021 om udbetaling
af supplerende ydelse for
udsendt personel mv.
Indeholder regler om udbetaling af ydelser til skadelidte på Forsvarets område.
Positiv forskelsbehandling
Det vurderes, at der er tale om en
positiv forskelsbehandling, idet
bestemmelsen ses at stille den
omfattede persongruppe bedre
end øvrige borgere. Det
bemærkes, at der ikke alene er tale
om forskelsbehandling af personer
med psykiske lidelser, men også
øvrige persongrupper, der har
påført sig et varigt mén, og som i
øvrigt opfylder de øvrige
betingelser for at opnå de
pågældende ydelser.
Vurdering
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
En helbredsvurdering er altid en
individuel sag, og ingen erklæres
uegnet/begrænset egnet til
international tjeneste på forhånd,
men udelukkende på baggrund af
en tidligere psykiatrisk diagnose.
En tidligere psykiatrisk diagnose
kan dog, efter individuel vurdering
af medarbejderen og dennes
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2518
Faglige vejledninger/instrukser
Forsvarskommandoens
bestemmelse 906-1
Bestemmelse for
helbredsvurderinger.
Kort beskrivelse
Bestemmelse for helbredsvurderinger - Forsvarskommandoens fastansatte militære
personel gennemgår periodiske helbredsvurderinger, herunder personel som udpeges til
en konkret mission eller sejlads.
For at sikre et solidt, samlet grundlag for en egnethedsvurdering af den enkelte
medarbejder i forhold til vedkommendes funktion, gennemføres der en mental
screening af den enkelte medarbejder. Vurderingen af egnetheden beror på en
individuel vurdering med mulighed for velbegrundet dispensation efter lægefagligt skøn.
Vurderingen foretages på baggrund af en screening, hvor medarbejderen bliver spurgt
om forskellige psykiske aspekter, søvnproblemer, humørændringer, sociale forhold mv.
Dertil indhentes der oplysninger om eventuelle arbejdsskader hos medarbejderen af
fysisk og psykisk karakter, som indgår i den samlede egnethedsvurdering.
22
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0023.png
funktion, resultere i en
begrænsning i egnethed til
udsendelse til international
tjeneste for at beskytte
medarbejderen selv og dennes
enhed.
Dette kan skyldes risiko for recidiv,
medicinering med bivirkninger
eller forsynings- eller
opbevaringsproblemer af medicin
under udsendelse.
Der er således tale om en
hensigtsmæssig og velbegrundet
forskelsbehandling for at sikre den
enkelte medarbejder og enhedens
sikkerhed.
Forsvarets Sanitetskommando
bestemmelse 906-4
Helbredsundersøgelser af
dykkere og andet personel med
hyperbar eksponering
Forsvarets
Sanitetskommandobestemmelse
915-1
Flyvemedicinske undersøgelser i
Forsvaret
Forsvarsministeriets
Personalestyrelses bestemmelse
906-1
Bestemmelse for
helbredsvurderinger ved
nyansættelse til stillinger med
udsendelsesforpligtigelse
Helbredskrav for dykkere mv. - I forhold til enkelte specialfunktioner i Forsvaret, hvor der
kræves særlige dykker- og flyvemedicinske undersøgelser, vurderes ansøgningerne også i
forhold til eventuelle psykiske lidelser, da eksempelvis tendens til impulsivitet eller
fejltolkning af sanseindtryk grundet illusioner mv. kan medføre uhensigtsmæssige og
potentielt livsfarlige handlinger.
Flyvemedicinske undersøgelser i Forsvaret – I forhold til enkelte specialfunktioner i
Forsvaret, hvor der kræves særlige dykker- og flyvemedicinske undersøgelser, vurderes
ansøgningerne også i forhold til eventuelle psykiske lidelser, da eksempelvis tendens til
impulsivitet eller fejltolkning af sanseindtryk grundet illusioner mv. kan medføre
uhensigtsmæssige og potentielt livsfarlige handlinger.
Bestemmelsen er gældende for ansøgere til militære uddannelser og stillinger under
Forsvarskommandoens myndighedsområde, for hvilke der er tilknyttet et helbredskrav.
Bestemmelsen er endvidere gældende for ansøgere til militære stillinger under
Forsvarsministeriets område samt for civilt personel, der søger ansættelse i stillinger
med udsendelsesforpligtelse. Værnepligtige og kvinder ansat på værnepligtslignende
vilkår, der søger militær ansættelse under eller efter værnepligten, er ligeledes omfattet
af denne bestemmelse.
Se overfor, idet kravene for
dykkere er skærpet, idet
medarbejderen skal arbejde i
farlige omgivelser, hvor akutte
psykiske problemer kan være
skæbnesvangre.
Se overfor idet kravene for
flyvende personel er skærpet, idet
de under flyvning kan være langt
fra lægehjælp og hvor akutte
psykiske problemer kan være
skæbnesvangre.
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Forsvaret skal sikre, at ansøgerne
synes at have psykiske ressourcer
nok til at håndtere voldsomme
begivenheder i forbindelse med
international tjeneste.
23
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0024.png
Formålet med bestemmelsen er at understøtte Forsvarets rekrutteringsbehov, herunder
at sikre at der ikke nyansættes medarbejdere med allerede erkendte sygdomme og
lidelser, som på kort eller længere sigt vil medføre overhængende risiko for øget
sygdomsfravær og/eller begrænset egnethed i forhold til udsendelse i internationale
operationer. Formålet er herudover at sikre, at personel, der nyansættes med henblik på
at gennemgå længerevarende uddannelser i videst muligt omfang kan indtræde i den
efterfølgende tjeneste uden helbredsmæssige begrænsninger.
Ved helbredsvurderinger i
forbindelse med afprøvning af
ansøgere til militære
nyansættelser foretages en
individuel vurdering af
ansøgerenes fysiske (somatiske)
såvel som psykiske (mentale)
helbred. Både tidligere og
nuværende sygdomme og
helbredsforhold tages med i den
samlede vurdering, om en ansøger
opfylder helbredskravene til
militær nyansættelse.
Både nuværende – men også
tidligere sygdomme – hvor
ansøgeren ikke opfylder
diagnosekriterierne – kan medføre
uegnethed. Dette gælder for både
fysiske og psykiske sygdomme.
Man kan således sagtens være
erklæret rask for en cancer
sygdom eller været opereret
succesfuldt tre gange i sit knæ for
korsbåndsskader – og alligevel ikke
blive erklæret helbredsmæssigt
egnet. Eller ikke længere opfylde
diagnosekravene for
angst/depression/ADHD/spiseforst
yrrelser – og alligevel ikke blive
erklæret helbredsmæssigt egnet til
militær nyansættelse.
Administrativ praksis
Afprøvning til militære stillinger
og uddannelser
Kort beskrivelse
I forbindelse med afprøvning af ansøgere til militære stillinger og uddannelser foretages
psykologfaglige vurderinger, som kan omfatte tests af kognitiv kapacitet, personvurdering
og robusthedsscreening. I robusthedsscreeningen vurderes det, hvorvidt ansøgerne synes
Vurdering
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
24
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0025.png
at have psykiske ressourcer nok til at håndtere voldsomme begivenheder i forbindelse
med udsendelser.
En helbredsvurdering er altid en
individuel sag, og ingen erklæres
uegnet/begrænset egnet til
international tjeneste på forhånd,
men udelukkende på baggrund af
en tidligere psykiatrisk diagnose.
En tidligere psykiatrisk diagnose
kan dog, efter individuel vurdering
af medarbejderen og dennes
funktion, resultere i en
begrænsning i egnethed til
udsendelse til international
tjeneste for at beskytte
medarbejderen selv og dennes
enhed.
Dette kan skyldes risiko for recidiv,
medicinering med bivirkninger
eller forsynings- eller
opbevaringsproblemer af medicin
under udsendelse.
Der er således tale om en
hensigtsmæssig og velbegrundet
forskelsbehandling for at sikre den
enkelte medarbejder og enhedens
sikkerhed.
25
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0026.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressortområde
På Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område er der generelt set en række regler, der blandt andet skal bidrage til at sikre bæredygtig og innovativ
fødevareproduktion, eksport, forbrugerbeskyttelse – og oplysning. I fiskerilovgivningen og i Fiskeristyrelsens praksis forekommer der generelt set ikke
forskelsbehandling som følge af psykiske lidelser. Der er i fiskerilovgivningen ikke fastsat helbredsmæssige krav for at blive registreret som erhvervs- eller
bierhvervsfisker eller til ansættelse som fisker.
Som det fremgår af nedenstående, er der på fiskeriområdet enkelte bestemmelser, der har til formål at sikre, at mennesker med helbredsmæssige lidelser, herunder
også psykiske lidelser, kan opnå rettigheder, herunder registrering som erhvervs- eller bierhvervsfisker. Samlet set er det vurderingen, at de nævnte bestemmelser
er hensigtsmæssige.
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 261 af
21. marts 2019 om
bekendtgørelse af lov om fiskeri
og fiskeopdræt (Fiskeriloven).
Som ændret ved lov nr. 844 af
10. maj 2021.
Kort beskrivelse
§ 21. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, selv om betingelserne i §§ 14 og
17 eller i regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt, meddele tilladelse til, at personer
bliver registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, når særlige sociale, økonomiske
eller helbredsmæssige hensyn taler herfor, eller opretholder en registrering i op til 3 år,
når den manglende opfyldelse vurderes at skyldes havari eller biologiske eller
markedsmæssige forhold i erhvervet.
Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om inddragelse af sagkyndig bistand til brug for
afgørelsen af, om der kan opnås tilladelse efter stk. 1.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/261
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/844
Vurdering
Der er tale om en særlig
dispensationsbestemmelse for
registrering og opretholdelse af
registrering af erhvervs- og
bierhvervsfiskere, hvorved
personer med f.eks.
helbredsmæssige problemer,
herunder psykiske lidelser, kan
opnå positiv forskelsbehandling.
I forarbejderne til loven anføres
det, at fiskeriministeren i særlige
tilfælde kan tillade personer at
blive registrerede som
bierhvervsfiskere eller
erhvervsfiskere, da visse
uhelbredelige sygdomme synes at
have et for patienten gunstigere
forløb, såfremt denne beskæftiges
med arbejde i saltvand.
Det anføres herudover, at
personer kan blive registeret som
erhvervs- eller bierhvervsfiskere,
når særlige helbredsmæssige eller
sociale hensyn taler herfor.
26
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0027.png
Senere er det i forarbejder til loven
blevet indskrevet, at der lægges op
til, at afgørelsen om de indkomne
ansøgninger, der kan
imødekommes skal kunne
varetages med bistand fra et
sagkyndigt udvalg. Der tænkes her
særligt på personer, der
beskæftiger sig med forhold
vedrørende sikkerhed til søs samt
sociale- og sundhedsmæssige
forhold.
Bestemmelsen har udelukkende
tilknytning til behandling af
ansøgninger efter
særbestemmelsen i fiskerilovens §
21 og kan f.eks. anvendes, hvis der
er tvivl om, hvorvidt en person
med helbredsmæssige problemer
vil være i stand til at udøve
erhvervsfiskeri på sikker og
forsvarlig vis.
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 1289 af 15.
juni 2021 om registrering som
erhvervsfisker med A-status
Kort beskrivelse
§ 8. Der kan meddeles tilladelse til at drive erhvervsfiskeri på grund af særlige sociale,
økonomiske eller helbredsmæssige hensyn, jf. fiskerilovens § 21, stk. 1. Tilladelse
meddeles for en bestemt periode på mindst 1 år, hvorefter tilladelsen og dermed
registreringen bortfalder.
Stk. 2. Personer, der er er registeret som erhvervsfisker med A-status kan søge om
dispensation fra indkomstkravet i § 3 stk. 1, i tilfælde, hvor dette ikke kan opfyldes som
følge af havari, biologiske eller markedsmæssige forhold i erhvervet. Dispensation kan
meddeles for op til 3 år.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1289
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
Ansøgning om tilladelse til at drive
erhvervsmæssigt fiskeri efter
denne bestemmelse vurderes efter
§ 21 i fiskeriloven, jf. ovenfor.
Det er vurderingen, at der er tale
om en positiv forskelsbehandling
for personer, som kan opnå
registrering på grund af særlige
27
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0028.png
forhold, herunder såvel fysiske
som psykiske lidelser.
28
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0029.png
Indenrigs- og Boligministeriets ressortområde
På Indenrigs- og Boligministeriets område er der, som det fremgår nedenfor, ikke en lang række bestemmelser, der indebærer forskelsbehandling på baggrund af
psykiske lidelser. Nedenstående lovbekendtgørelse gør sig kun gældende, hvis en person, der har en psykisk lidelse, samtidig er umyndig.
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 294 af 7.
marts 2022 om valg til
Folketinget
Kort beskrivelse
Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast
bopæl i riget, medmindre vedkommende er umyndig, jf. § 1. Valgretsbetingelserne følger
af grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på
valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger, jf. § 96, stk. 1, 1. pkt. Personer, der er
umyndige (med fuld fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, stk.
1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1122 af 28. maj 2021), kan dog ikke stemme til
folketingsvalg og landsdækkende folkeafstemninger. Det forhold, at en person har en
psykisk lidelse, har således ingen betydning i forhold til valgret, medmindre den
pågældende også er umyndig. Umyndiggørelse med fuld fratagelse af den retlige
handleevne sker ved domstolene, jf. værgemålslovens § 13, stk. 3. Folketingsvalgloven
(retsinformation.dk)
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/294
Vurdering
Grundlæggende demokratiske
principper taler for, at kredsen af
personer med valgret til et
folkevalgt organ er så bred som
mulig, medmindre der foreligger
modstående hensyn. Det følger af
grundloven, at personer, der er
umyndiggjorte, ikke har valgret til
Folketinget. Grundloven er
derimod ikke til hinder for at
give valgret til umyndiggjorte til
kommunale og regionale valg og
Europa-Parlamentsvalg, hvorfor
umyndiggjorte siden 2016 har haft
valgret til disse valg. Der er også i
andre sammenhænge forskellige
valgretsbetingelser til valgene,
f.eks. i relation til statsborgerskab.
29
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
Justitsministeriets ressortområde
Straffuldbyrdelsesloven indeholder en samlet regulering af fuldbyrdelsen af straf mv. Loven gælder for fuldbyrdelse af fængselsstraffe, bødestraffe, betingede domme,
samfundstjeneste og forvaring. Straffuldbyrdelsesloven indeholder ikke bestemmelser om fuldbyrdelse af foranstaltninger over for psykisk afvigende personer, jf.
straffelovens §§ 68 og 69, idet en væsentlig del af disse foranstaltninger forestås af det almindelige hospitalsvæsen og de sociale myndigheder. Herudover indeholder
loven en regulering af spørgsmålet om valg af afsoningsinstitution, herunder om overførsel mellem afsoningsinstitutioner. Loven indeholder endvidere en regulering
af de indsattes rettigheder og pligter under ophold i afsoningsinstitutionen samt om spørgsmål med tilknytning til løsladelsen, herunder med hensyn til tilsyn mv. af
kriminalforsorgen ved prøveløsladelse, benådning og strafafbrydelse samt indberetning mv. ved vilkårsovertrædelse.
Det følger af forsikringsaftaleloven, at bestemmelsen om bortfald eller begrænsning af selskabets ansvar ikke finder anvendelse, bl.a. når den sikrede på grund af
sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt.
Det følger af forældelsesloven, at den absolutte forældelsesfrist på 30 år ikke finder anvendelse på krav på erstatning eller godtgørelse i anledning af en anerkendt
erhvervssygdom. Både posttraumatisk belastningsreaktion og depression med debut i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen er omfattet heraf.
Det følger af inkassoloven, at der ikke kan gives autorisation til udøvelse af inkassovirksomhed til personer, der er umyndige, under værgemål efter værgemålslovens
§ 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7. Disse bestemmelser omfatter bl.a. personer, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller
hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender.
Værgemålsloven indeholder samlet reglerne om værgemål, og bør derfor i det hele fremhæves. Lovens kapitel 2 regulerer området værgemål for voksne, herunder
værgemålsformer (§§ 5-7), omfang af værgemål (§§ 8-9), ophævelse af værgemål (§ 10) og værger (§§ 11-12). Derudover regulerer lovens kapitel 7 spørgsmålet om
ugyldige aftaler.
Efter værgemålslovens § 5, stk. 1, kan der således iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling
eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Efter § 5, stk. 2, kan der iværksættes værgemål
for den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov
for det i stedet for samværgemål efter § 7. Det følger endelig af § 5, stk. 3, at værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver
eller anliggender. Det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.
I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1, hvis dette er nødvendigt
for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller for at hindre økonomisk
udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne efter § 6 kan begrænses til at angå bestemte aktiviteter eller anliggender, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.
Ifølge værgemålslovens § 46 er en aftale ikke bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens,
hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftmæssigt
30
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
Det følger af arvelovens § 52, stk. 1, at justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at en arvelader ved testamente bestemmer, hvordan
tvangsarv efter arveladeren skal fordeles ved tvangsarvingens død, hvis tvangsarvingen ikke er i stand til fornuftsmæssigt at oprette et testamente, og såfremt en
række yderligere kriterier er opfyldt. Ifølge arvelovens § 74 er en testamentarisk bestemmelse ugyldig, hvis testator ved dens oprettelse på grund af sindssygdom,
herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til fornuftmæssigt at råde over sine ejendele.
Straffeloven indeholder en regulering af de almindelige betingelser for straf (straffelovens almindelige del) og konkrete strafbelagte lovovertrædelser (straffelovens
specielle del). I straffelovens almindelige del er der bl.a. fastsat grundlæggende regler om strafbarhed, som bygger på et princip om tilregnelighed, der er en af
betingelserne for at anvende straf. Det følger i den forbindelse bl.a. af lovens § 16, at personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller
tilstande, der må ligestilles hermed, ikke skal straffes. Tilsvarende gælder bl.a. personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Disse personer kan i stedet, hvis
det findes formålstjenligt, idømmes foranstaltninger ifølge straffelovens kapitel 9, som er begrundet dels i hensynet til personerne, herunder at de som udgangspunkt
er straffri, og dels i hensynet til retssikkerheden, herunder at særlige foranstaltninger skal forebygge yderligere kriminalitet.
Retsplejeloven indeholder regler om, at den tiltalte i en straffesag som udgangspunkt både har ret og pligt til at være til stede under hele hovedforhandlingen, jf.
retsplejelovens § 853. Der findes dog regler i bl.a. lovens § 855, stk. 3, nr. 3 og 4, om, at en hovedforhandling i visse sager kan fremmes til dom i tiltaltes fravær. Disse
regler giver ikke mulighed for at fremme en hovedforhandling, hvis anklagemyndigheden eksempelvis nedlægger påstand om foranstaltning, herunder om at den
pågældende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap mv.
Politiloven indeholder regler, der regulerer politiets arbejde. Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål
gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed. Politiet skal derfor tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på sig selv på grund af
sygdom, tilskadekomst eller hjælpeløshed i øvrigt, og som træffes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre eller for den offentlige orden
eller sikkerhed.
Vagtvirksomhedsloven foreskriver, at en person, der ønsker at drive vagtvirksomhed, skal have politiets autorisation hertil, ligesom personalet i vagtvirksomheden skal
godkendes. I den forbindelse foretages en vandelsvurdering, herunder af om ansøgeren f.eks. er psykisk ude af balance.
Restaurationsloven indeholder regler vedrørende bl.a. bestyrere, dørmænd og andre ansatte i serveringssteder med alkoholbevilling. Der stilles krav om, at dørmænd
i restaurationsvirksomheder skal være autoriserede. I den forbindelse foretages en vandelsvurdering, herunder af om ansøgeren f.eks. er psykisk ude af balance.
Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder har til formål at forebygge uroligheder og øge sikkerheden for tilskuere og andre tilstedeværende ved bestemte
idrætsbegivenheder. Loven stiller krav om autorisation af idrætskontrollører, der ved bestemte idrætsbegivenheder fører kontrol med tilskuere. I den forbindelse
foretages en vandelsvurdering, herunder af om ansøgeren f.eks. er psykisk ude af balance.
Våbenloven hviler overordnet på en tilladelsesordning, hvorefter det som udgangspunkt kræver justitsministerens, eller den, han bemyndiger dertil, tilladelse til at
erhverve, besidde, bære, anvende, fremstille, udføre eller indføre våben. Loven er i vidt omfang udformet som en bemyndigelseslov, hvorefter ministeren
administrativt kan fastsætte nærmere bestemmelser. Bemyndigelsen er anvendt til i våbenbekendtgørelsen at fastsætte bestemmelser om bl.a. hvornår der kan
meddeles tilladelse til at erhverve, besidde, bære, anvende, fremstille, udføre eller indføre våben samt bestemmelser om politiets kompetence til at træffe afgørelse,
vurdere personers vandel, herunder om der foreligger oplysninger om den enkelte, der gør det betænkeligt at meddele tilladelse mv.
31
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0032.png
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 511 af
18. maj 2017 om tjenestemænd
(tjenestemandsloven), § 4
Lov nr. 286 af 24. april 1996 om
brug af helbredsoplysninger
mv. på arbejdsmarkedet
(helbredsloven), § 2, stk. 1
Kort beskrivelse
Alle ansøgere til Politiskolen bliver vurderet i forhold til deres helbredsforhold, og heri
indgår både de fysiske og psykiske forhold.
Hjemmel for Rigspolitiets vurdering af, om ansøgere på grund af sine helbredsforhold er i
stand til at bestride stillingen, findes i henholdsvis tjenestemandslovens § 4 og
helbredslovens § 2, stk. 1.
Det samme gælder ved rekruttering af elever til fængselsbetjent- og
transportbetjentuddannelsen.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=189927
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81200
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes, at hjemlen for
Rigspolitiets vurdering af, om en ansøger
på grund af sine helbredsforhold er i
stand til at bestride stillingen som
polititjenestemand/politikadet, er
nødvendig.
For så vidt angår fængsels- og
transportbetjente, vurderes hjemlen til
at vurdere ansøgernes helbredsforhold
som hensigtsmæssig, da det er
begrundet i de særlige krav, der stilles til
fængsels- og transportbetjente.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Lovbekendtgørelse nr. 1237 af
9. november 2015 om
forsikringsaftaler
(forsikringsaftaleloven), § 18,
stk. 1, og § 19
Det fremgår af forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1, at hvis den sikrede forsætligt har
fremkaldt en forsikringsbegivenhed, kan vedkommende ikke fremsætte krav mod
selskabet. Af § 19 følger det imidlertid, at § 18, stk. 1, bl.a. ikke finder anvendelse, når
den sikrede på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående sindsforvirring eller
lignende har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt.
Bestemmelsen om bortfald eller begrænsning af selskabets ansvar finder ikke
anvendelse, når den sikrede på grund af sindssygdom, åndssvaghed, forbigående
sindsforvirring eller lignende tilstand har manglet evnen til at handle fornuftsmæssigt.
Der kan i den forbindelse drages paralleller til straffelovens § 16, hvorefter personer, der
på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må
ligestilles hermed, ikke straffes. Tilsvarende gælder for personer, der er mentalt
retarderede i højere eller lettere grad.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143090
Lovbekendtgørelse nr. 1238 af
9. november 2015 om
forældelse af fordringer
(forældelsesloven), § 3, stk. 4,
og § 3, stk. 3, nr. 1
Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 4, at forældelseslovens § 3, stk. 3, nr. 1, ikke
finder anvendelse på fordringer på erstatning eller godtgørelse i anledning af en
erhvervssygdom, jf. § 7 i lov om arbejdsskadesikring. Det indebærer, at den absolutte
forældelsesfrist på 30 år ikke finder anvendelse på krav i anledning af en anerkendt
erhvervssygdom. Både posttraumatisk belastningsreaktion og depression med debut i
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes hensigtsmæssigt, at den
absolutte forældelsesfrist på 30 år ikke
finder anvendelse på krav i anledning af
32
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0033.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen er oplistet på Arbejdsskadestyrelsens
fortegnelse over erhvervssygdomme.
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164746
Lovbekendtgørelse nr. 1018 af
19. september 2014 om
inkassovirksomhed
(inkassoloven)
Der er i inkassolovens kapitel 2 fastsat en række betingelser, som skal opfyldes, for at der
kan gives autorisation til at udøve inkassovirksomhed. Kravene skal sikre, at den, der
autoriseres, kan udøve inkassovirksomhed forsvarligt og i overensstemmelse med god
inkassoskik.
Det følger bl.a. af inkassolovens § 5, stk. 1, nr. 3, at der ikke kan gives autorisation til en
person, der er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7. Disse bestemmelser omfatter bl.a. personer,
der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling
eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine
anliggender.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143233
Vurdering
en anerkendt erhvervssygdom. Det
skyldes, at det ikke ville være rimeligt, at
en arbejdstagers krav på erstatning eller
godtgørelse i anledning af en
erhvervsbetinget sygdom risikerer at
blive forældet, inden sygdommen
overhovedet har udviklet sig hos den
pågældende.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Autorisationsordningen skal sikre, at
udøvelse af inkassovirksomhed sker på
forsvarlig vis og i overensstemmelse
med god inkassoskik. Kravene efter
inkassolovens § 5, som således
udelukker personer under værgemål,
svarer til de krav, der sædvanligvis stilles
i anden lovgivning vedrørende
virksomhed, hvortil der kræves offentlig
autorisation, beskikkelse, bevilling,
godkendelse eller lignende.
Der henvises i øvrigt til nedenstående
afsnit om værgemålsloven.
Se nedenfor vurderingen af de enkelte
fremhævede regler i denne
sammenhæng.
Generelt kan det nævnes, at der ved alle
værgemål for voksne skal foretages en
vurdering af, i hvilket omfang og på
hvilke områder der er brug for en værge
til at varetage økonomiske og personlige
forhold. De enkelte værgemål skal altid
afpasses efter de konkrete behov hos
den person, som sagen drejer sig om, og
Lovbekendtgørelse nr. 1122 af
28. maj 2021 om
bekendtgørelse af
værgemålsloven
Ved loven er reglerne om værgemål samlet i én lov.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1122
33
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0034.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
Vurdering
værgemålet må ikke være mere
omfattende end nødvendigt. Endvidere
er det muligt at tidsbegrænse
værgemålet.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Bestemmelsen vurderes at være
hensigtsmæssig, idet iværksættelsen af
værgemål har til formål at beskytte den
værgede og er begrænset til de tilfælde,
hvor der er behov for det, og hvor
vedkommende er ude af stand til at
varetage sine anliggender.
Derudover er der efter værgemålslovens
§ 5, stk. 3, adgang til at begrænse et
værgemål, hvilket giver mulighed for at
udforme individuelle
værgemålsordninger, der er tilpasset de
konkrete behov.
Lovbekendtgørelse nr. 1122 af
28. maj 2021 om
bekendtgørelse af
værgemålsloven,
§ 5, stk. 1
Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær
demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred,
er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det. Sindssygdom
inkluderer bl.a. svær demens, skizofreni og paranoide psykoser.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1122
Lovbekendtgørelse nr. 1122 af
28. maj 2021 om
bekendtgørelse af
værgemålsloven,
§ 5, stk. 2
Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket
tilstand er uegnet til at varetage sine økonomiske anliggender, og som selv anmoder
herom, hvis der er behov for det i stedet for samværgemål efter § 7.
Forskellen fra § 5, stk. 1, er, at personen skal have evne og fornøden dømmekraft til at
anmode om værgemålet over sig selv. Sygdoms- og svækkelseskravet er lavere end efter
stk. 1 og er ikke begrænset til sindssygdom.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1122
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Bestemmelsen vurderes at være
hensigtsmæssig, idet iværksættelsen af
værgemål har til formål at beskytte den
værgede og er begrænset til de tilfælde,
hvor vedkommende af helbredsmæssige
grunde selv anmoder herom.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Bestemmelsen vurderes at være
hensigtsmæssig, idet fratagelse af den
retlige handleevne har til formål at
beskytte den værgede, herunder egne
Lovbekendtgørelse nr. 1122 af
28. maj 2021 om
bekendtgørelse af
værgemålsloven,
§ 6
I forbindelse med værgemål efter § 5, der omfatter økonomiske forhold, kan den retlige
handleevne fratages, hvis dette er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter
sin formue, indkomst eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes
væsentligt, eller for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige
handleevne kan begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.
Den, der er frataget handleevnen er umyndig og kan ikke selv forpligte sig ved
retshandler eller råde over sin formue, medmindre andet er bestemt. Den, der delvis er
34
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0035.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
frataget handleevnen, er myndig, men kan ikke forpligte sig ved retshandler eller råde
over sin formue i det omfang, det er bestemt.
Afgørelser om fratagelse af handleevne tinglyses, jf. tinglysningslovens § 48.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1122
Vurdering
uheldige aktive handlinger samt andre
overtalelse, udnyttelse eller misbrug.
Det er begrænset til de tilfælde, hvor
det er nødvendigt for at hindre, at den
pågældende udsætter sin formue,
indkomst eller andre økonomiske
interesser for fare for at forringes
væsentligt, eller for at hindre økonomisk
udnyttelse. Fratagelsen af den retlige
handleevne kan endvidere begrænses til
at angå bestemte aktiver eller
anliggender. Det er domstolene, der
efter § 13, stk. 2, træffer afgørelse om
handleevnefratagelse.
Det bemærkes, at muligheden for delvis
fratagelse af den retlige handleevne blev
indført ved en lovændring i 2018 (lov nr.
1722 af 27. december 2018), hvilket bl.a.
var begrundet i muligheden for at
personen kunne bevare valgretten til
Folketingsvalg. Derudover giver denne
supplerende mulighed for fratagelse af
den retlige handleevne også yderligere
fleksibilitet i værgemålssystemet. På den
måde kan man i højere grad end
tidligere begrænse værgemålet til netop
det, der er nødvendigt for at beskytte
den pågældende person.
Lovbekendtgørelse nr. 1122 af
28. maj 2021 om
bekendtgørelse af
værgemålsloven,
§ 46, stk. 1
En aftale er ikke bindende, hvis det må antages, at den er indgået af en person, der på
grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående
sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftmæssigt
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1122
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Bestemmelsen vurderes at være
hensigtsmæssig, idet den har til formål
at beskytte den pågældende og er
begrænset til tilfælde, hvor
35
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0036.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
Vurdering
vedkommende mangler evnen til at
handle fornuftmæssigt.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Lovbekendtgørelse nr. 1347 af
15. juni 2021
om
bekendtgørelse af arveloven,
§
52, stk. 1 og § 74
Justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, kan tillade, at en
arvelader ved testamente bestemmer, hvordan tvangsarv efter arveladeren skal fordeles
ved tvangsarvingens død, hvis
1) tvangsarvingen ikke er i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente, jf. § 74,
2) denne tilstand må forventes ikke at være forbigående,
3) tvangsarvingen ikke efterlader sig tvangsarvinger,
4) tvangsarvingen ikke har oprettet gyldigt testamente, og
5) den testamentariske disposition godkendes af en værge, der er beskikket for
tvangsarvingen.
Det er videre et krav, at betingelserne i nr. 3 og 4 fortsat skal være opfyldt ved
tvangsarvingens død, jf. stk. 2.
Ifølge arvelovens § 74 er en testamentarisk bestemmelse ugyldig, hvis testator ved dens
oprettelse på grund af sindssygdom, herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling,
forbigående sindsforvirring eller en lignende tilstand manglede evnen til fornuftmæssigt
at råde over sine ejendele.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1347
Personer, der på gerningstidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller
tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var
mentalt retarderede i højere eller i lettere grad. Det fremgår af straffelovens § 16.
Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse om
anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge
yderligere lovovertrædelser. Det fremgår af straffelovens § 68.
Det følger af straffelovens § 69, at hvis gerningsmanden ved den strafbare handlings
foretagelse befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse
eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte
beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf
træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.
Såfremt den, der har begået en strafbar handling, efter dennes foretagelse, men før dom
er afsagt, er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69 nævnte
Bestemmelserne vurderes at være
hensigtsmæssige, idet ugyldigheden er
begrænset til de tilfælde, hvor testator
mangler evnen til fornuftmæssigt at
råde over sine ejendele, og hvor en
række yderligere kriterier er opfyldt.
Lovbekendtgørelse nr. 1851 af
20. september 2021 om
bekendtgørelse
af straffeloven
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt,
at der i straffeloven er fastsat særlige
regler for behandling af sager vedr.
personer, der på gerningstiden var
utilregnelige på grund af sindssygdom
eller tilstande, der må ligestilles hermed,
ikke skal straffes. Tilsvarende gælder
bl.a. personer, der var mentalt
retarderede i højere grad. De særlige
regler i straffeloven for denne
persongruppe er begrundet dels i
hensynet til personerne, herunder at de
36
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0037.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
art, afgør retten, om straf skal idømmes eller bortfalde. Hvis det findes formålstjenligt,
kan retten bestemme, at foranstaltninger efter § 68 eller § 69 skal anvendes i stedet for
straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes. Det følger af straffelovens § 73.
Man kan efter straffelovens § 70 idømmes forvaring. Det bemærkes dog, at forvaring
anvendes, såfremt man er egnet til straf (dvs. ikke omfattet af straffelovens § 16), og når
dette findes påkrævet for at forebygge fare for ligeartet kriminalitet. Personer, der
idømmes forvaring, kan dog have forskellige personlighedsforstyrrelser eller være
omfattet af straffelovens § 69.
Anklagemyndigheden påser, at foranstaltningen ikke opretholdes i længere tid end
nødvendigt og at der ikke fastsættes en længere længstetid end nødvendigt. Det følger af
straffelovens §§ 68 a og 72.
Den foranstaltningsdømte har løbende ret til domstolsprøvelse.
Hvis der ikke er fastsat en længstetid er anklagemyndigheden pålagt at indbringe
spørgsmålet for retten uagtet, om den foranstaltnings-dømte har anmodet herom. Dette
er for at sikre foranstaltningens proportionalitet. Det fremgår af straffelovens § 68 a, stk.
2.
Efter straffeloven kan en straf gøres betinget med vilkår om, at gerningspersonen
undergiver sig nogle konkrete vilkår i en længstetid. Dette følger af straffelovens § 56.
Bestemmelsen vil alene blive anvendt i tilfælde, hvor personen ikke er omfattet af
straffelovens § 16.
De relevante vilkår kan findes i straffelovens § 57, stk. 1, nr. 2-6.
Vurdering
som udgangspunkt er straffri, og dels i
hensynet til retssikkerheden, herunder
at særlige foranstaltninger skal
forebygge yderligere kriminalitet.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1851
Lovbekendtgørelse nr. 1835 af
15. september 2021 om
bekendtgørelse af lov om
rettens pleje (retsplejeloven), §
770, stk. 2, 2. pkt., § 777 og §
855
Mulighed for at anbringe varetægtsarrestanter uden for arresthus i medfør af
henholdsvis retsplejelovens § 770, stk. 2, 2. pkt., og retsplejelovens § 777, jf.
henvisningerne hertil i varetægtsbekendtgørelsens § 12.
Der kan efter retsplejelovens § 855 ikke afsiges udeblivelsesdomme i
foranstaltningssager. Det vil sige, at det kræver den tiltaltes tilstedeværelse, hvis der skal
afsiges dom i sagen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1835
Positiv forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold. Der er tale om
positiv forskelsbehandling.
Det vurderes at være hensigtsmæssigt,
at straffesager om foranstaltninger ikke
37
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0038.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
Lovbekendtgørelse nr. 511 af
18. maj 2017
om tjenestemænd
(tjenestemandsloven)
Lov nr. 286 af 24. april 1996 om
lov
om brug af
helbredsoplysninger m.v. på
arbejdsmarkedet
(helbredsloven)
Ved rekruttering af elever til fængselsbetjent- og transportbetjentuddannelsen spørges
der til, om
ansøgeren har lidt af eller lider af en fysisk eller psykisk sygdom, har
symptomer på en sygdom eller har fysiske skader, som vil have betydning for ansøgers
arbejdsdygtighed.
Praksis er, at oplysning om eventuelle tidligere eller nuværende
lidelser, herunder psykiatrisk diagnose, vurderes konkret. Baggrunden for inddragelsen af
oplysninger om en ansøgers helbred er, at uddannelsen og jobbet som fængsels- og/eller
transportbetjent kræver en god fysisk og psykisk robusthed grundet de situationer, den
ansatte vil kunne blive udsat for, hvor der skal kunne ydes en optimal indsats, herunder
særligt i situationer med højt stressniveau. Fængselsbetjente ansættes endvidere som
tjenestemænd og er derfor omfattet af tjenestemandslovens § 4.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=189927
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81200
Vurdering
kan afgøres uden den tiltaltes
tilstedeværelse.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Lov nr. 169 af 5. juni 1953 om
Danmarks Riges Grundlov
(Grundloven),
§ 24 og Justitsministeriets
vejledning nr. 9700 af 17.
september 2021 om udsættelse
med fuldbyrdelse af
fængselsstraf og benådning
(udsættelses- og
benådningsvejledningen)
Lovbekendtgørelse nr. 1333 af
9. december 2019 om
fuldbyrdelse af straf mv.
(straffuldbyrdelsesloven), § 10,
nr. 1
Lovbekendtgørelse nr. 1333 af
9. december 2019 om
fuldbyrdelse af straf mv.
(straffuldbyrdelsesloven), § 22,
Mulighed for benådning for en straf i de tilfælde, hvor iværksættelse af
straffuldbyrdelsen skønnes at ville medføre en væsentlig risiko for alvorlig
helbredsforringelse, herunder ved psykiske lidelser.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9700
Positiv forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig i de
tilfælde, hvor iværksættelse af
straffuldbyrdelsen skønnes at ville
medføre en væsentlig risiko for alvorlig
helbredsforringelse. Der er tale om
positiv forskelsbehandling.
Mulighed for udsættelse med udståelse af en frihedsstraf på grund af helbredsmæssige
forhold, herunder ved psykiske lidelser.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1333
Indsatte kan anbringes i en bestemt institution til strafudståelse eller overføres til en
anden institution ud fra lægelige oplysninger, herunder på grund af psykiske lidelser.
Positiv forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold. Der er tale om
positiv forskelsbehandling.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
38
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0039.png
Lovgivning
stk. 5, nr. 2, § 25, stk. 4, nr. 2, §
26, stk. 1, nr. 3, § 27, stk. 2, nr.
3, og § 28, stk. 1, nr. 4
Lovbekendtgørelse nr. 1333 af
9. december 2019 om
fuldbyrdelse af straf mv.
(straffuldbyrdelsesloven), § 48,
stk. 2, nr. 5, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1851 af
20. september 2021 om
bekendtgørelse af straffeloven,
§ 57, nr. 6
Lovbekendtgørelse nr. 1333 af
9. december 2019 om
fuldbyrdelse af straf mv.
(straffuldbyrdelsesloven), § 76,
stk. 1, nr. 1
Lovbekendtgørelse nr. 1333 af
9. december 2019 om
fuldbyrdelse af straf mv.
(straffuldbyrdelsesloven), § 78
Lovbekendtgørelse nr. 1333 af
9. december 2019 om
fuldbyrdelse af straf mv.
(straffuldbyrdelsesloven), § 78
b, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2
Kort beskrivelse
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1333
Vurdering
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til forebyggelse af recidiv og af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold.
Mulighed for at fastsætte vilkår om behandling, eventuelt for psykisk lidelse, i forbindelse
med udgang, herunder ved udstationering med fodlænke.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1333
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1851
Mulighed for strafafbrydelse på grund af helbredsmæssige forhold, herunder psykiske
lidelser.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1333
Positiv forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold. Der er tale om
positiv forskelsbehandling.
Positiv forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold. Der er tale om
positiv forskelsbehandling.
Positiv forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold. Der er tale om
positiv forskelsbehandling.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Mulighed for anbringelse af en dømt på hospital eller psykiatrisk afdeling.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1333
Helbred, herunder psykisk helbredstilstand, kan tillægges vægt, når der skal tages stilling
til, om der i forbindelse med tilladelse til afsoning i fodlænke er grund til at dispensere for
beskæftigelseskravet ved udståelse af fængselsstraf af mere end 30 dages varighed.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1333
Lovbekendtgørelse nr. 1333 af
9. december 2019 om
Mulighed for fastsættelse af vilkår om psykiatrisk behandling ved afsoning i fodlænke.
39
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0040.png
Lovgivning
fuldbyrdelse af straf mv.
(straffuldbyrdelselsloven), § 78
c, stk. 2
Lovbekendtgørelse nr. 1333 af
9. december 2019 om
fuldbyrdelse af straf mv.
(straffuldbyrdelsesloven), § 78
e, stk. 1.
Kort beskrivelse
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1333
Vurdering
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold.
Mulighed for at tilbagekalde tilladelse til strafudståelse på bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, hvis den dømte på tidspunktet for fuldbyrdelsens iværksættelse
eller under denne frihedsberøves af anden grund, f.eks. anbringelse på pension efter
straffuldbyrdelseslovens § 78, end til fuldbyrdelse af den fængselsstraf, tilladelsen
vedrører.
Herudover kan helbredsmæssige forhold, inkl. psykisk sygdom, tillægges vægt, når det
skal vurderes, om overtrædelser af vilkår skal føre til, at tilladelse til at afsone med
fodlænke skal tilbagekaldes.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1333
Lovbekendtgørelse nr. 1851 af
20. september 2021 om
bekendtgørelse af straffeloven,
§ 39, jf. § 57, nr. 6
Lovbekendtgørelse nr. 112 af
11. januar 2016
om
vagtvirksomhed
(vagtvirksomhedsloven)
Lov nr. 1681 af 26. december
2017
om ændring af lov om
våben og eksplosivstoffer og lov
om vagtvirksomhed
Mulighed for fastsættelse af særvilkår om psykiatrisk behandling ved prøveløsladelse.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1851
Som led i sagsbehandlingen af ansøgninger om autorisation til udøvelse af
vagtvirksomhed skal ansøgers vandel vurderes, jf. lovens §§ 2-5.
§ 4 i vagtvirksomhedsloven vedrører alene autorisation til aktie- og anpartsselskaber.
Som led i sagsbehandlingen af ansøgninger om godkendelse af en vagtvirksomheds
personale skal ansøgers vandel vurderes, jf. lovens §§ 2 og 7.
Det indgår som led i vandelsvurderingen, om vedkommende er psykisk ude af balance.
Der er ikke noget krav om, at ansøger skal fremlægge dokumentation for sin psykiske
tilstand i forbindelse med sin ansøgning. Som led i Politiets Administrative Centers
sagsbehandling foretages der søgning på ansøger i politiets systemer. Såfremt der i
forbindelse med denne søgning findes oplysninger – f.eks. mentalerklæringer eller
tvangsindlæggelser – som indikerer, at ansøgeren er psykisk ude af balance, vil
oplysningerne indgå i den videre sagsbehandling af sagen.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes, at muligheden for at afvise
en ansøger, der ønsker at udøve
vagtvirksomhed, eller som ønsker
godkendelse til ansættelse i en
vagtvirksomhed, er hensigtsmæssig, da
dette begrundes med, at ansøgeren skal
kunne varetage hvervet på en forsvarlig
måde.
40
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0041.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/112
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1681
Vurdering
Lovbekendtgørelse nr. 1736 af
26. august 2021 om
våben og
eksplosivstoffer (våbenloven)
Bekendtgørelse nr. 2531 af 20.
december 2021 om
våben og
ammunition m.v.
(våbenbekendtgørelsen)
Våbentilladelse, samtykke til våbenpåtegning og jagttegn samt andre tilladelser eller
godkendelser efter våbenloven og våbenbekendtgørelsen, kun kan gives til personer, om
hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke foreligger oplysninger, som gør det
betænkeligt at imødekomme ansøgningen, jf. våbenbekendtgørelsens § 48. Endvidere
kan en våbentilladelse til enhver tid tilbagekaldes, jf. våbenlovens § 2 f. Der kan på den
baggrund gives afslag på ansøgning om våbentilladelse eller ske tilbagekaldelse, hvis det
efter en konkret vurdering af oplysningerne i sagen findes betænkeligt, at ansøger er i
besiddelse af våben.
Som led i sagsbehandlingen af ansøgninger om våbentilladelser mv. indhenter Politiets
Administrative Center oplysninger fra politiets registre vedrørende strafbare forhold og
eventuelle oplysninger om påfaldende adfærd, der skyldes psykiske lidelser, ligesom der i
visse tilfælde kan indgå oplysninger om tvangsindlæggelser hos ansøger. Hvis der på den
baggrund fremkommer oplysninger, som peger på, at våbenbesiddelse kan anses for
betænkelig – eller hvis sagens omstændigheder i øvrigt giver anledning hertil – kan dette
give grundlag for yderligere undersøgelser af sagen. Det kan f.eks. ske ved, at ansøgeren
anmodes om at fremsende lægelige oplysninger, der herefter indgår i vurderingen af, om
der skal meddeles våbentilladelse. Såfremt det fortsat efter oplysning af sagen findes
betænkeligt, at den pågældende har adgang til våben, gives der afslag på tilladelse eller
tilladelsen tilbagekaldes. Tilbagekaldelse sker på baggrund af en konkret vurdering,
herunder af om der er fremkommet nye oplysninger i sagen om påfaldende adfærd mv.,
der gør adgang til våben betænkelig.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1736
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2531
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes, at politiets fortolkning af
våbenbekendtgørelsens § 48, hvorefter
der kan lægges vægt på adfærd, der
skyldes psykiske lidelser, i en sag om
meddelelse eller tilbagekaldelse af en
våbentilladelse, er hensigtsmæssig, da
dette er begrundet i et
sikkerhedsmæssigt hensyn.
Lovbekendtgørelse nr. 1270 af
29. november 2019 om politiets
virksomhed (politiloven)
I medfør af politilovens § 10 har politiet pligt til at tage vare på personer, der er ude af
stand til at tage vare på sig selv, herunder som følge af psykisk sygdom.
Politiet kan foretage forskellige foranstaltninger med henblik på at afværge faren for
personen selv eller andre.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1270
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes, at politiets pligt til at tage
vare på personer, der er ude af stand til
at tage vare på sig selv, herunder som
følge af psykisk sygdom, er
hensigtsmæssig, da dette er begrundet i
hensynet til den pågældendes egen
41
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0042.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
Vurdering
sikkerhed, andres eller for den offentlige
orden eller sikkerhed.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Lovbekendtgørelse nr. 692 af 5.
juli 2019 om
restaurationsvirksomhed og
alkoholbevilling m.v.
(restaurationsloven)
Som led i sagsbehandlingen af ansøgninger om autorisation som dørmand skal ansøgers
vandel vurderes, jf. restaurationslovens § 15 a.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at autorisation til dørmand kan
nægtes, hvis ansøgeren f.eks. er psykisk ude af balance. Der ikke er noget krav om, at
ansøger skal fremlægge dokumentation for sin psykiske tilstand i forbindelse med sin
ansøgning. Som led i Politiets Administrative Centers sagsbehandling foretages der
søgning på ansøger i politiets systemer. Såfremt der i forbindelse med denne søgning
findes oplysninger – f.eks. mentalerklæringer eller tvangsindlæggelser – som indikerer, at
ansøgeren er psykisk ude af balance, vil oplysningerne indgå i den videre sagsbehandling
af sagen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/692
Muligheden for at nægte autorisation på
baggrund af, at ansøgeren er psykisk ude
af balance, varetager hensynet til, at
dørmanden skal kunne udøve hvervet på
en forsvarlig måde, og vurderes derfor
hensigtsmæssig.
Lovbekendtgørelse nr. 1216 af
27. oktober 2015 om
bekendtgørelse
af lov om
sikkerhed ved bestemte
idrætsbegivenheder
Som led i sagsbehandlingen af ansøgninger om autorisation som idrætskontrollør skal
ansøgers vandel vurderes, jf. lovens § 4.
Det indgår som led i vandelsvurderingen, om vedkommende er psykisk ude af balance.
Der er ikke noget krav om, at ansøger skal fremlægge dokumentation for sin psykiske
tilstand i forbindelse med sin ansøgning. Som led i Politiets Administrative Centers
sagsbehandling foretages der søgning på ansøger i politiets systemer. Såfremt der i
forbindelse med denne søgning findes oplysninger – f.eks. mentalerklæringer eller
tvangsindlæggelser – som indikerer, at ansøgeren er psykisk ude af balance, vil
oplysningerne indgå i den videre sagsbehandling af sagen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1216
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Muligheden for at nægte autorisation på
baggrund af, at ansøgeren er psykisk ude
af balance, varetager hensynet til, at
idræts-kontrolløren kan udøve hvervet
på en forsvarlig måde, og vurderes
derfor hensigtsmæssig.
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 947 af 24.
september 2009 om
bistandsværger
Kort beskrivelse
I bekendtgørelsen, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1512 af 17. december 2019, er
der fastsat regler om bistandsværger, herunder om antagelse og vederlæggelse samt
opgaver og beføjelser.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127199
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes hensigtsmæssigt, at der er
hjemmel til at beskikke bistandsværger
til personer, der er sigtet, tiltalt eller
dømt til anbringelse i psykiatrisk sygehus
42
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0043.png
Bekendtgørelser
Kort beskrivelse
Vurdering
eller sygehusafdeling, institution for
personer med vidtgående psykiske
handicap eller i forvaring, så disse
personer har mulighed for at modtage
rådgivning og vejledning fra en nær
pårørende eller en person, som er
optaget på fortegnelsen over
bistandsværger.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes hensigtsmæssigt, at der er
hjemmel til at, statsadvokaterne ud fra
rimeligheds- og ressourcemæssige
betragtninger kan frafalde tiltale for
lovovertrædelser begået af psykisk
afvigende personer, der er undergivet
foranstaltninger i medfør af
straffelovens § 68 eller § 69.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes
helbredsmæssige forhold.
Bekendtgørelse nr. 792 af 18.
juni 2018 om
politidirektørernes og
statsadvokaternes adgang til at
frafalde tiltale
(tiltalefrafaldsbekendtgørelsen)
, § 2, nr. 3
Statsadvokaterne kan, når særlige omstændigheder ikke gør sig gældende, frafalde tiltale
(tiltalefrafald) for lovovertrædelser begået af personer, der er undergivet
foranstaltninger i medfør af straffelovens § 68 eller § 69, jf. § 2, nr. 3, i bekendtgørelse nr.
792 af 18. juni 2018 om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde
tiltale.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202087
Bekendtgørelse nr. 173 af 31.
januar 2022 om ophold i
varetægt
(varetægtsbekendtgørelsen), §
19, stk. 1, nr. 1
Mulighed for midlertidigt at anbringe en arrestant i Herstedvester Fængsel, hvis den
pågældende har behov for psykiatrisk assistance.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/173
Bekendtgørelse nr. 1413 af 29.
september 2020 om
behandlingen af 15-17-årige,
der anbringes i
kriminalforsorgens institutioner
(ungebekendtgørelsen), § 1, stk.
4, og § 6
Efter retsplejelovens § 777 kan 15-17-årige varetægtsarrestanter overføres til bl.a.
hospital, jf. straffelovens § 68 og 69.
Anbringelse af 15-17-årige dømte i Kriminalforsorgens institutioner kan ske i bl.a.
Herstedvester Fængsel, herunder ved psykiske lidelser.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1413
43
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0044.png
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 200 af 25.
marts 2004 om
udgangstilladelse m.v. til
personer, der er anbragt i
hospital eller institution i
henhold til strafferetlig
afgørelse eller i medfør af
farlighedsdekret
Kort beskrivelse
Bekendtgørelsen finder anvendelse på meddelelse af udgangstilladelser m.v. til personer,
som i medfør af
1) straffelovens § 68, § 69 og § 73, er dømt til anbringelse i hospital for sindslidende,
herunder Sikringsafdelingen under Psykiatrisk Center, SygehusVestsjælland, eller i
institution for personer med vidtgående psykiske handicap,
2) straffelovens§ 74 a, er anbragt i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og
unge,
3) retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3 eller 4, er anbragt i institution eller hospital m.v., og
4) retsplejelovens § 809, stk. 2, er indlagt til mentalundersøgelse på hospital for
sindslidende, i institution for personer med vidtgående psykiske handicap eller i anden
egnet institution.
Bekendtgørelsen fastsætter nærmere regler for udgangstilladelse m.v. for disse personer.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1765
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til forebyggelse af ny kriminalitet
og den indsattes helbredsmæssige
forhold.
Bekendtgørelse nr. 416 af 9.
april 2015 om behandlingen af
sager om prøveudskrivning af
forvaringsdømte
(prøveudskrivnings-
bekendtgørelsen)
Efter bekendtgørelsen skal Kriminalforsorgsområdet, efter forudgående drøftelse med
Direktoratet for Kriminalforsorgen, anmode anklagemyndigheden om at indbringe
spørgsmålet om prøveudskrivning for retten, når det må antages, at betingelserne for
prøveudskrivning er opfyldt.
Når en forvaringsdømt har været anbragt 3 år i forvaring, påhviler det
kriminalforsorgsområdet årligt at vurdere og drøfte med Direktoratet for
Kriminalforsorgen, om der skal fremsættes en anmodning om prøveudskrivning over for
anklagemyndigheden.
Det bemærkes dog, at forvaring anvendes, såfremt man er egnet til straf (dvs. ikke
omfattet af straffelovens § 16), og når dette findes påkrævet for at forebygge fare for
ligeartet kriminalitet. Personer, der idømmes forvaring, kan dog have forskellige
personlighedsforstyrrelser eller være omfattet af straffelovens § 69.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/416
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til forebyggelse af fornyet
kriminalitet.
Cirkulære
Kort beskrivelse
Vurdering
44
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0045.png
Rigsadvokatmeddelelsens afsnit
om psykisk afvigende kriminelle
(version 1. januar 2022)
Rigsadvokaten har udarbejdet cirkulære: Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om psykisk
afvigende kriminelle. Det fremgår, hvorledes politiet og anklagemyndigheden skal
behandle sager om psykisk afvigende kriminelle.
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-
3bd07bc15ec0/VB/b033d9f3-657d-437f-a01a-7b7c88a306ea?showExact=true
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt,
at der i Rigsadvokatmeddelelsen er fastsat
retningslinjer for anklagemyndighedens
behandling af sager vedr. personer, der
på gerningstiden var utilregnelige på
grund af sindssygdom eller tilstande, der
må ligestilles hermed, mv., da disse sager
på visse punkter adskiller sig fra andre
sager. De særlige regler i straffeloven for
denne persongruppe er begrundet dels i
hensynet til personerne, herunder at de
som udgangspunkt er straffri, og dels i
hensynet til retssikkerheden, herunder at
særlige foranstaltninger skal forebygge
yderligere kriminalitet.
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 3.
maj 2001 om gennemførelse af ambulante
mentalundersøgelser i straffesager i
politikredsene 23-54 er vedlagt som bilag
2 i den ovenfor nævnte
Rigsadvokatmeddelelse.
Justitsministeriets
cirkulæreskrivelse af 3. maj
2001 om gennemførelse af
ambulante
mentalundersøgelser i
straffesager i politikredsene 23-
54
Af cirkulæret fremgår, hvorledes ambulante mentalundersøgelser skal afvikles, prisen på
mentalundersøgelse samt den aftalte forventede sagsbehandlingstid.
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-
3bd07bc15ec0/VB/b033d9f3-657d-437f-a01a-7b7c88a306ea?showExact=true
Faglige vejledninger/instrukser
Internt notat – ”Retningslinjer
for Helbredsmæssige
forudsætninger for at blive
politibetjent eller politikadet”
Kort beskrivelse
Rigspolitiet vurderer alle ansøgere til politiets uddannelser i forhold til deres
helbredsforhold, heri indgår både de fysiske og psykiske forhold.
Hvis en ansøger har eller har haft fysiske skader, kroniske sygdomme og/eller en
psykiatrisk diagnose, vurderes pågældendes forhold konkret og individuelt ud fra den
enkeltes situation. Der lægges vægt på:
hvordan sygdommen er opstået,
graden af diagnosen,
efterfølgende reaktion(er),
risiko for comorbiditet (følgesygdomme),
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes, at hjemlen for Rigspolitiets
vurdering af, om ansøgere på grund af
sine helbredsforhold er i stand til at
bestride stillingen som
polititjenestemand/politikadet er
hensigtsmæssig.
45
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0046.png
Faglige vejledninger/instrukser
Kort beskrivelse
evt. behandlings- og medicinforløb samt
den tid, der er forløbet fra den stillede diagnose/skade/sygdom.
Ansøgere bliver ikke tilbudt en politiuddannelse, hvis pågældende har en helbredsmæssig
tilstand, som skønnes vil medføre:
øget risiko for forværring af en tidligere eller eksisterende lidelse/sygdom,
øget risiko for egen og andres sikkerhed eller
nedsat evne til at udføre jobbet i almindelighed
Vurdering
Dette udgør grundlaget for vurderingen af egnethed i forhold til at kunne gennemføre
politiuddannelsen samt at kunne varetage operativt politiarbejde.
Internt notat – ”Retningslinjer for helbredsmæssige forudsætninger for at blive
politibetjent eller politikadet”.
https://politi.dk/politiskolen/adgangskrav/helbredsmaessige-forhold
Actioncard om politiets
behandling af sager mod
psykisk afvigende kriminelle
Psykiske afvigelser hos sigtede kan give anledning til, at politiet også i de tilfælde, hvor
forsvarerbeskikkelse ikke er obligatorisk efter rpl. § 731, tager initiativ til at fremsætte
begæring om forsvarerbeskikkelse på efterforskningsstadiet, herunder forud for
afhøringer. Actioncardet redegør mere detaljeret for i hvilke tilfælde, der i forbindelse
med afhøring bør ske forsvarerbeskikkelse/deltagelse af en forsvarer, når sigtede har en
psykisk lidelse. Endvidere oplyses om muligheden for brug af fonetisk optagelse af
forklaring og indhentelse af samtykke til foretagelse af mentalundersøgelse og
indhentelse af personunderoplysninger.
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-
3bd07bc15ec0/VB/b033d9f3-657d-437f-a01a-7b7c88a306ea?showExact=true
(Bilag 5)
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Actioncardet findes på politiets intranet.
Da det er et internt dokument og
klassificeret til tjenestebrug kan det ikke
medsendes besvarelsen.
Det vurderes, at indholdet i actioncardet
er hensigtsmæssigt, idet der med dette
tages hensyn til, at der også i tilfælde,
hvor forsvarerbeskikkelse ikke efter
retsplejelovens bestemmelser er
obligatorisk, kan beskikkes en forsvarer af
hensyn til den sigtedes psykiske tilstand,
ligesom der med udgangspunkt i den
psykiske afvigelse vejledes om muligheden
for bl.a. fonetisk afhøring og
tilstedeværelse af støtteperson.
46
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0047.png
Faglige vejledninger/instrukser
Direktoratet for
Kriminalforsorgens vejledning
nr. 9403 af 26. april 2022 om
fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, pkt. 27
Kort beskrivelse
Mulighed for at dispensere fra kravet om, at den dømte skal deltage i
programvirksomhed under afsoning med fodlænke, hvis det må antages, at den dømte
ikke vil have udbytte heraf. I den forbindelse kan også lægges vægt på den pågældendes
helbredstilstand, herunder det psykiske helbred. Der er f.eks. sager, hvor afsoneren er
undtaget fra at deltage i den fælles undervisning i programvirksomhed pga. social angst.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9403
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes helbredsmæssige
forhold. Der er tale om positiv
forskelsbehandling.
Direktoratet for
Kriminalforsorgens vejledning
nr. 9403 af 26. april 2022 om
fuldbyrdelse af straf på
bopælen under intensiv
overvågning og kontrol, pkt. 34
En ansøgning om fodlænkeafsoning fra en dømt, der allerede er påbegyndt afsoningen,
kan i ganske særlige tilfælde imødekommes, således at den dømte kan overføres fra
fængsel til afsoning med fodlænke. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis omstændigheder af
helbredsmæssig karakter taler for fodlænkeafsoning, herunder også vedrørende det
psykiske helbred.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9403
Positiv forskelsbehandling
Vurderes at være hensigtsmæssig af
hensyn til den indsattes helbredsmæssige
forhold. Der er tale om positiv
forskelsbehandling.
Rigspolitiets nationale
operationsplan for pacificering
af farlig psykisk syg person
Operationsplanen omfatter et koncept for pacificering af farlige psykisk syge personer.
Konceptet er udviklet til at kunne håndtere pacificering af farlige personer med psykiske
lidelser under hensyntagen til alle parters sikkerhed. De omfattede personer kan både
være diagnosticeret med en psykisk lidelse eller i situationen udvise symptomer på akut
psykisk sygdom. Politiet benytter konceptet, når alle andre løsningsmuligheder er
opbrugt.
Konceptet er klassificeret til tjenestebrug.
Konceptet anses for at være
hensigtsmæssigt i forhold til de
situationer, hvor det er tiltænkt
anvendelse, dvs. når alle andre ressourcer
til håndtering af psykisk syge er opbrugt.
Hvilken polititaktisk løsning, der anvendes,
beror altid på en konkret politifaglig
vurdering af situationen, lokalitet og den
person, som politiet skal håndtere.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Identifikation af psykisk sygdom i
familierne kan understøtte arbejdet med
den særlige underretningspligt, jf.
servicelovens § 153, stk. 1.
Rigspolitiets vejledning af 2019
om politiets anvendelse af
Socialsøg
Der er skærpet opmærksomhed på børn og unge, der vokser op i familier med psykisk
sygdom. Der skrives derfor underretninger til kommunerne, så familierne kan få den
fornødne hjælp og støtte.
Socialstyrelsen har identificeret seks kerneproblematikker, som Socialsøg tager
udgangspunkt i, herunder børn og unge, som vokser op i familier med psykiske
vanskeligheder.
47
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0048.png
Faglige vejledninger/instrukser
Kort beskrivelse
Særligt i forhold til vordende forældre:
Hvis man gennem søgning i Socialsøg får kendskab til vordende forældre med
vanskeligheder af en karakter, der giver grund til at antage, at barnet efter fødslen vil få
behov for særlig støtte, skal man derfor foretage underretning til kommunen. Det kan
eksempelvis være tilfælde, hvor den ene eller begge vordende forældre psykisk syge.
Identificering af forældres risikoadfærd via Socialsøg:
Tegn på psykiske vanskeligheder eller traumer hos en forælder kan f.eks. vise sig i en
hændelse med nabostrid, ”drikkeri til ulempe”, husspektakler eller ved politiets
iværksættelse af tvangsindlæggelse.
Dette gælder således både i forhold til IT-værktøjet Socialsøg og i forhold til
politiforretninger, hvor politiet observerer børn i mistrivsel.
Vurdering
Forskelsbehandlingen vurderes
hensigtsmæssig.
Rigspolitiets vejledning af 2017
om politiets håndtering af sager
om chikane, forfølgelse og
stalking
Politiet skal i sager om stalking kortlægge både gerningspersonens og forurettedes
psykosociale trivsel til brug for en eventuel risikovurdering, idet psykisk mistrivsel kan øge
sandsynligheden for, at stalkingen eskalerer og i værste fald resulterer i alvorlig eller
dødelig vold.
Politiet anbefales at vejlede både forurettede og gerningspersonen om at rette
henvendelse til relevant rådgivning og psykologisk behandling i sager om stalking.
Ligeledes at inddrage PSP-samarbejdet i tilfælde, hvor gerningspersonen udviser tegn på
psykiske lidelser, således at politiet, de sociale myndigheder og social- og
behandlingspsykiatrien i fællesskab kan medvirke til at forebygge, at stalkingen eskalerer.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Forskelsbehandlingen vurderes
hensigtsmæssig, idet det er begrundet i et
sikkerhedsmæssigt hensyn, idet psykisk
mistrivsel kan øge sandsynligheden for, at
stalkingen eskalerer og i værste fald
resulterer i alvorlig eller dødelig vold.
Rigspolitiets vejledning af 2018
om implementering af lov om
bekæmpelse af
ungdomskriminalitet
Der lægges vægt på forældrenes psykiske sygdom som en risikofaktor, som indgår i
screening for barnet/den unges kriminalitet. Dog særligt hvis de er fremfundet via PSP-
listen, som rummer personer med flere problemstillinger.
Når der screenes med henblik på udfindelse af målgruppen til
ungdomskriminalitetsnævnet lægges der bl.a. vægt på psykisk sygdom hos forældrene
som risikofaktor for at recidivere.
Forskning peger på, at især morens psykiske problemer medfører en øget risiko for, at
barnet senere begår kriminalitet. Indikatorer på psykisk sygdom hos forældrene
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
48
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0049.png
Faglige vejledninger/instrukser
Kort beskrivelse
analyseres med udgangspunkt i, hvorvidt forældrene optræder på PSP-listerne inden for
de seneste 5 år.
Vurdering
Rigspolitiets vejledning af 2019
om politiets håndtering af sager
om psykisk vold
Politiet skal i sager om psykisk vold kortlægge både gerningspersonens og forurettedes
psykosociale trivsel til brug for en eventuel risikovurdering, idet psykisk mistrivsel kan øge
sandsynligheden for, at volden eskalere og i værste fald resultere i alvorlig eller dødelig
vold.
Politiet anbefales at vejlede både forurettede og gerningspersonen om at rette
henvendelse til relevant rådgivning og psykologisk behandling i sager om psykisk vold.
Ligeledes at inddrage PSP-samarbejdet i tilfælde, hvor gerningspersonen udviser tegn på
psykiske lidelser, således at politiet, de sociale myndigheder og social- og
behandlingspsykiatrien i fællesskab kan medvirke til at forebygge, at volden eskalerer.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Forskelsbehandlingen vurderes
hensigtsmæssig, idet det er begrundet i et
sikkerhedsmæssigt hensyn, idet psykisk
mistrivsel kan øge sandsynligheden for, at
den psykiske vold eskalerer og i værste
fald resulterer i alvorlig eller dødelig vold.
Exit-aftale – skabelon til
politikredsene til brug ift. exit
fra rocker- og bandemiljøet af
2022
Når en person ønsker at gå i exit fra rocker- og bandemiljøet, udfærdiges der en exit-
aftale i samarbejde med personen, politiet, kommunen og kriminalforsorgen. I aftalen
gennemgås blandt andet om der er behov for psykiatrisk udredning eller behandling.
Sammen med en række øvrige emner indgår dette i den samlede egnet- og
motivationsvurdering som myndighederne foretager for at afdække, hvorvidt det
vurderes at personen kan indgå i et exit-forløb med myndighederne under den nationale
rammemodel.
Politiet skal i sager om samlivsrelateret vold, æresrelateret vold og stalking kortlægge
både gerningspersonens og forurettedes psykosociale trivsel til brug for en eventuel
risikovurdering, idet psykisk mistrivsel kan øge sandsynligheden for, at volden/stalkingen
eskalerer og i værste fald resultere i alvorlig eller dødelig vold.
Politiet anbefales at vejlede både forurettede og gerningspersonen om at rette
henvendelse til relevant rådgivning og psykologisk behandling. Ligeledes at inddrage PSP-
samarbejdet i tilfælde, hvor gerningspersonen udviser tegn på psykiske lidelser, således
at politiet, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien i fællesskab kan
medvirke til at forebygge, at volden/stalkingen eskalerer.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Rigspolitiets vejledning til
politiets anvendelse af
risikovurderings-værktøjer i
samlivs-relaterede sager
(SARA:SV), æres-relaterede
sager (PATRIARK) og
stalkingsager (SAM), (2017)
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Forskelsbehandlingen vurderes
hensigtsmæssig, idet det er begrundet i et
sikkerhedsmæssigt hensyn, idet psykisk
mistrivsel kan øge sandsynligheden for, at
stalkingen/volden eskalerer og i værste
fald resulterer i alvorlig eller dødelig vold.
49
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0050.png
Administrativ praksis
Praksis (Trykt i TFK/UFR)
Kort beskrivelse
U.2017.3209 H
Kendelse fra Højesteret, 2017:
Ikke grundlag for at ophæve foranstaltning om
anbringelse på psykiatrisk hospital for bl.a. røveri og ulovlig våbenbesiddelse , selv om det
måtte lægges til grund at pågældende ikke længere var sindssyg. Højesteret lagde vægt
på kriminalitetens art og grovhed sammenholdt med den lægelige vurdering af risikoen
for recidiv.
https://pro.karnovgroup.dk/document/7000792918/1
Vurdering
Praksis (Trykt i TFK/UFR)
TfK2018.455
Kendelse fra Vestre Landsret, 2018:
Foranstaltning om psykiatrisk behandling for
overtrædelse af § 119, stk. 1 idømt i 2010 opretholdt. T påstod foranstaltningen
ophævet, da han var i bedring. Efter en afvejning af foranstaltningens længde og art over
for grovheden af den begåede kriminalitet og risikoen for at begå ny kriminalitet, fandt
Landsretten at foranstaltningen skulle opretholdes – også selvom foranstaltningen havde
varet over 7,5 år.
https://pro.karnovgroup.dk/document/7000818931/1
Praksis (Trykt i TFK/UFR)
TfK2009.407
Kendelse fra Vestre Landsret, 2009:
Ikke grundlag for at ophæve eller begrænse
foranstaltning idømt efter straffelovens § 68, hvor D havde overtrådt straffelovens § 225,
jf. § 222. Samrådet vurderede, at risikoen for nye pædofililignende seksuelle
kontaktforsøg var ringe. Landsretten opretholdt foranstaltningen og lagde vægt på
karakteren af kriminaliteten, den vurderede recidivrisiko og det forsatte
behandlingsbehov.
https://pro.karnovgroup.dk/document/7000413509/1
Praksis (Trykt i TFK/UFR)
TfK2007.843
Kendelse fra Vestre Landsret, 2007:
Ikke grundlag for at ophæve foranstaltning om
behandling, der var idømt i 2001 for overtrædelse af § 245, stk. 1. D fremsatte
anmodning om ophævelse af foranstaltningen og gjorde til støtte herfor gældende, at
han kun var fundet skyldig i et enkeltstående tilfælde af vold, og at sagen ville være
afgjort med en kortere ubetinget fængselsstraf, hvis ikke han havde været omfattet af
straffelovens § 16, stk. 1, og at det derfor ville være i strid med
proportionalitetsprincippet at opretholde foranstaltningen. Det fremgik af en udtalelse
50
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0051.png
Administrativ praksis
Kort beskrivelse
fra Kriminalforsorgen sammenholdt med de lægelige udtalelser, at der var stor fare for
recidiv til ligeartet kriminalitet, såfremt foranstaltningen ophævedes.
Landsretten opretholdte foranstaltningen efter en afvejning af foranstaltningens art og
længde over for risikoen for ny, personfarlig kriminalitet.
https://pro.karnovgroup.dk/document/7000373940/1
Vurdering
51
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0052.png
Kulturministeriets ressortområde
Som det fremgår nedenfor, er der herunder forskellige bestemmelser, der indebærer forskelsbehandling på baggrund af psykiske lidelser. Det drejer sig blandt andet
om folkeoplysningsloven og højskoleloven, hvor de pågældende regler er indført for at imødekomme nogle særlige behov hos visse borgere. Det er derfor
vurderingen, at de nævnte bestemmelser er positive.
Lovgivning
LBK nr. 1115 af 31. august 2018
om støtte til folkeoplysende
voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende
foreningsarbejde og
daghøjskoler samt om
Folkeuniversitetet
(folkeoplysningsloven)
Kort beskrivelse
Folkeoplysningsloven er en rammelov, der angiver de grundlæggende betingelser for,
hvornår kommunalbestyrelser kan yde tilskud, eller på anden måde støtte,
folkeoplysende virksomhed.
Folkeoplysningslovens §§ 8, stk. 2, 11, stk. 4 og § 19, stk. 2 bestemmer, at der kan gives
mere tilskud, når deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning eller det frivillige
folkeoplysende foreningsarbejde har særlige behov eller et handicap – herunder et
psykisk handicap.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/1115
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
Der er tale om positiv
forskelsbehandling, da man med
muligheden for at give yderligere
tilskud imødekommer nogle
særlige behov hos nogle borgere.
LBK nr. 280 af 25. marts 2019
om folkehøjskoler
(Højskoleloven)
+
Vejledning om tilskud til
specialundervisning og elever
med svære handicap på
folkehøjskoler, VEJ nr. 9008 af
07. januar 2020
Folkehøjskoler er kostskoler, hvor eleverne bor og har undervisning. Folkehøjskolernes
kurser skal være åbne for alle, der opfylder højskolelovens alders- og
betalingsbetingelser. Kurserne skal således være åbne og tilgængelige for alle, også folk
med forskellige forudsætninger for deltagelse på kurserne.
Jf. § 27 i Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler ”Staten yder tilskud til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov,
…… Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.”
Det er således muligt jf. lovgivningen for landets højskoler at søge om ekstra tilskud,
såfremt højskolen har elever med forskellige forudsætninger (fx psykisk udfordringer),
således at disse elever kan deltage i kurserne på lige fod med andre.
Positiv forskelsbehandling
Der er tale om positiv
forskelsbehandling, da man med
muligheden for at give yderligere
tilskud imødekommer nogle
særlige behov hos nogle borgere.
52
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0053.png
Der står ikke noget i højskolelovgivning om muligheden for at blive erklæret rask for sin
psykiatriske diagnose på en højskole. Samtidig skal det understreges at højskoleloven ikke
indeholder mulighed for, at der kan afholdes kurser for særlige grupper, samt at der er
krav til undervisningens omfang og indhold. Det er således ikke muligt at tilrettelægge
undervisning og ophold for bestemte personer.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9008
53
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0054.png
Miljøministeriets ressortområde
På Miljøministeriets område er der generelt set en række regler, der har til formål at beskytte sundhed, miljø og natur.
Som det fremgår nedenfor, er der herunder forskellige bestemmelser, der indebærer forskelsbehandling på baggrund af psykiske lidelser. Det drejer sig blandt andet
om jagt- og kemikalieområdet, hvor de pågældende regler er indført af sikkerhedshensyn. Samlet set er det derfor vurderingen, at de nævnte bestemmelser er
hensigtsmæssige.
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 265 af
21. marts 2019 om
bekendtgørelse
af lov om jagt
og vildtforvaltning
Kort beskrivelse
§ 40.
Jagttegn kan udstedes til personer, som
3) er i besiddelse af den nødvendige synsevne samt i øvrigt af den fornødne åndelige og
legemlige førlighed,
5) har fået samtykke hertil fra justitsministeren.
§ 42.
Miljøministeren kan inddrage et jagttegn, hvis det skønnes, at den pågældende ikke
længere opfylder betingelserne efter § 40, stk. 1, nr. 3, for at erhverve jagttegn.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208198
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Ad § 40, stk. 1, nr. 3:
Som udgangspunkt vurderes den
åndelige førlighed af de
prøvesagkyndige under selve
jagtprøverne.
Ad § 40, stk. 1, nr. 5:
Bestemmelsen hænger nøje
sammen med kravet i jagt- og
vildtforvaltningslovens § 40, stk. 1,
nr. 3.
Politiet skal som udgangspunkt
afgive samtykke før jagttegnet kan
udstedes. Spørgsmålet om
samtykke forekommer som
udgangspunkt ved et årligt tjek i
politiets kriminalregister, hvor
Miljøstyrelsen anmoder politiet om
samtykke til udstedelse af jagttegn
for personer som senest har
bestået jagtprøven eller er
registreret som
jagttegnsberettigede i
Miljøstyrelsens jagttegnsregister.
Dette sker i forbindelse med
54
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0055.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
Vurdering
udstedelse af nye jagttegn eller
fornyelser.
I praksis forekommer der tilfælde,
hvor Politiet vurderer, at en person
ikke har den fornødne åndelige
førlighed jf. § 40, stk. 1, nr. 3, og
meddeler Miljøstyrelsen, at der
ikke gives samtykke til udstedelse
af jagttegn for den pågældende.
Vurderingen foretages alene af
politiet.
Som eksempel kan nævnes en sag,
hvor Politiet fandt en person for
psykisk ustabil ved at have opsøgt
andre personer som
vedkommende mente at have en
relation til. Både Politiet og
Distriktspsykiatrien fandt det
betænkeligt, at vedkommende
erhvervede jagtvåben.
Ad § 42:
Det fremgår af forarbejderne til
bestemmelsen i § 42, stk. 1, at der i
praksis har været tilfælde, hvor
personer har lidt skade på den
åndelige førlighed. Skaderne har i
visse tilfælde gjort det betænkeligt,
at den pågældende udøver jagt. På
den baggrund fik myndighederne
hjemmel til at nægte at udstede
jagttegn.
Betingelserne for at erhverve
jagttegn skal ses i lyset af, at
personer med jagttegn lovligt kan
55
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0056.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
Vurdering
erhverve visse våben. Da formålet
således er sikkerhed, er det
vurderingen, at bestemmelserne er
hensigtsmæssige.
Lov om kemikalier, jf.
lovbekendtgørelse nr. 244 af
17. februar 2022
(Kemikalieloven)
§ 24.
Meget giftige og giftige stoffer og blandinger må kun sælges mod rekvisition. Dette
gælder dog ikke salg til de i § 25, stk. 1, nævnte virksomheder, institutioner og personer.
…
Stk. 3. Meget giftige og giftige stoffer og blandinger må ikke sælges til personer under 18
år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at ville forvolde skade på sig selv
eller deres omgivelser.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/244
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Meget giftige og giftige stoffer og
blandinger defineres som stoffer
eller blandinger, som i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 1272/2008/EF om
klassificering, mærkning og
emballering af stoffer og
blandinger (CLP-forordningen) er
klassificeret som akut toksiske i
kategori 1, 2 eller 3 (Acute Tox. 1, 2
eller 3), eller som specifikt
målorgantoksiske i kategori 1
(STOT SE 1).
56
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0057.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
Vurdering
Bestemmelsen finder tillige
anvendelse på stoffer og
blandinger, som i henhold til CLP-
forordningen er klassificeret som
kræftfremkaldende, mutagene
eller reproduktionstoksiske i
kategori 1A eller 1B (Carc. 1A eller
1B, Muta 1A eller 1B eller Repr. 1A
eller 1B).
Der er tale om nogle af de farligste
stoffer og blandinger, der kendes
til.
Bestemmelsen indgår som et
element i terrorpakken.
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 1337 af 08.
december 2019 bekendtgørelse
om håndtering af affald i form
af motordrevne køretøjer,
opkrævning af miljøbidrag og
udbetaling af
skrotningsgodtgørelse
(bilskrotbekendtgørelsen)
Kort beskrivelse
§ 5.
Der ydes efter anmodning en godtgørelse til den sidst registrerede ejer af en udtjent
bil omfattet af § 2 i lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og
skrotning af biler efter aflevering af motorkøretøjet til affaldshåndtering.
Stk. 2.
Der kan dog efter anmodning ydes godtgørelse til en ikke-registreret ejer,
såfremt:
…
2) den sidst registrerede ejer som følge af en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom ikke
er i stand til at tage stilling til skrotningen af bilen samt underskrivelse af
skrotningsattesten, og en nærmeste pårørende skriftligt erklærer dette samt
underskriver skrotningsattesten.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1337
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
I bekendtgørelsens § 5, stk. 2, nr. 2,
er der mulighed for at fravige
kravet om, at det skal være den
sidst registrerede ejer, der
anmelder ophugning af et
motorkøretøj med henblik på at få
udbetalt skrotningsgodtgørelse for
at sikre at personer der grundet
psykisk sygdom forsat har mulighed
for at få udbetalt deres
skrotningsgodtgørelse.
Bekendtgørelsen ophæves 1.
januar 2020, hvor bekendtgørelse
om håndtering af affald i form af
motordrevne køretøjer,
opkrævning af miljøbidrag samt
57
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0058.png
Bekendtgørelser
Kort beskrivelse
Vurdering
udbetaling af
skrotningsgodtgørelse
(bilskrotbekendtgørelsen) i stedet
forventes at træde i kraft. Den
gældende § 5 forventes videreført i
den nye bekendtgørelses § 24, men
det står ikke længere særskilt
skrevet at man kan fravige kravet
ved psykisk sygdom, dog står der i
den nye § 24, stk. 2, at godtgørelse
i andre tilfælde kan ydes i helt
særlige situationer. Psykisk sygdom
vil falde herunder.
Positiv forskelsbehandling
I bekendtgørelsens §§ 19 og 20 er
der fastsat mulighed for at aflægge
prøve til opnåelse af
indsamlerbevis på særlige vilkår for
prøvedeltagere med særlige
forhold såsom fysisk eller psykisk
handicap.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Der henvises til vurderingen
ovenfor vedrørende § 24 i
kemikalieloven.
Bekendtgørelse nr. 927 af 13.
maj 2021 om opnåelse af
indsamlerbevis.
§ 19.
Prøvedeltagere, der på grund af særlige forhold, herunder fysisk eller psykisk
handicap, ikke læser dansk eller ikke har mulighed for at få en personlig digital signatur
og derfor ikke kan aflægge prøve på sædvanlige vilkår, kan aflægge prøve på særlige
vilkår.
Stk. 2.
Aflæggelse af prøven på særlige vilkår foregår i Miljøstyrelsen.
Stk. 3.
Prøvedeltageren skal selv tilvejebringe den ønskede hjælp, herunder tolkebistand.
Prøvedeltageren skal tillige selv afholde udgifterne forbundet hermed.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/927
Bekendtgørelse nr. 1075 af 24.
november 2011 om
klassificering, emballering,
mærkning, salg og opbevaring
af stoffer og blandinger
§ 25.
Meget giftige og giftige stoffer og blandinger må kun sælges til købere, der afgiver
rekvisition efter reglerne i §§ 30-34. Dette gælder dog ikke salg til de i § 26 nævnte
virksomheder, institutioner og personer.
Stk. 2. Meget giftige og giftige stoffer og blandinger må ikke sælges til personer under 18
år eller i øvrigt overlades til personer, som må antages at ville forvolde skade på sig selv
eller deres omgivelser.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138749
58
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0059.png
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 1278 af 09.
juni 2021 om
bekæmpelsesmidler
Kort beskrivelse
§ 33.
Meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler, jf. § 2, nr. 7 og 8, må ikke overlades til
personer, som må antages at ville volde skade på sig selv eller deres omgivelser.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1278
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Cirkulære
Cirkulære nr. 51298 af 15.
august 1986 om retningslinjer
for politiets påtegning af
giftrekvisitioner
Kort beskrivelse
4.
Rekvirenten skønnes uegnet til at omgås gift
Det må antages, at rekvirenten vil kunne forvolde skade på sig selv eller sine omgivelser
(§ 27). Påtegning bør undlades, såfremt rekvirenten på grund af sindssygdom,
åndssvaghed, beruselse, affekt, manglende udvikling o.lign., f.eks. på grund af tidligere
konstateret uforsvarlig omgang med gifte, kan befrygtes at volde skade på sig selv eller
andre med den pågældende gift.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=49140
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Der henvises til vurderingen
ovenfor vedrørende § 24 i
kemikalieloven.
59
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0060.png
Social- og Ældreministeriets ressortområde
Det fremgår af servicelovens § 1, stk. 3, at hjælp og støtte efter loven tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov
og forudsætninger. Det er et kommunalt ansvar at indhente alle de oplysninger, som er nødvendige for at foretage denne konkrete og individuelle vurdering, for at
afdække hvilke former for hjælp og støtte, den enkelte person (evt.) er berettiget til. I forbindelse med sagsoplysningen vil det ofte være relevant at indhente
helbredsoplysninger om borgeren, herunder oplysninger om evt. psykiske lidelser og diagnoser, samt vurdere hvorvidt disse oplysninger skal tillægges vægt i
forbindelse med den konkrete afgørelse om hjælp og støtte.
Helbredsoplysninger, herunder oplysninger om psykiske lidelser og diagnoser, kan have betydning for den samlede helhedsvurdering af, hvorvidt borgeren er i
målgruppen for hjælp og støtte efter en stor del af servicelovens forskellige indsatser. I nogle sammenhænge kan en psykisk lidelse eller diagnose ligesom andre
lidelser indgå som en faktor til, at en borgers behov vurderes at give afsæt for tilkendelse af hjælp og støtte, mens det i andre sammenhænge kan indgå som en
faktor til, at en borger ikke vurderes at være i målgruppen. Det er dog ikke en betingelse for at få hjælp og støtte efter serviceloven, at en borger har en bestemt
diagnose, lige som kommunen ikke kan afvise at give hjælp og støtte alene med henvisning til, at borgeren har en bestemt diagnose. Psykiske lidelser og diagnoser
indgår således i en samlet individuel og konkret behovsvurdering, på lige fod med en række andre relevante forhold for den enkelte borger. Det er på denne
baggrund Social- og Ældreministeriets vurdering, at man ikke på servicelovens område meningsfuldt kan tale om forskelsbehandling af borgere med psykiske lidelser.
Cirkulære
Social- og Indenrigsministeriets
vejledning nr. 9400 af 26. juni
2020 om
frigivelse af børn til
national adoption
Kort beskrivelse
Forskellige forhold hos forældrene kan give anledning til overvejelser om adoption uden
samtykke.
Eksempelvis svær kronisk psykisk lidelse, svære personlighedsforstyrrelser, mental
retardering.
Kapitel 11 Sagsbehandling i kommunen
Pkt. 11.2 Undersøgelse af forældreevne
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9400
Vurdering
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Adoption må kun bevilges, hvis
den er bedst for den, som ønskes
adopteret
(AL § 2)
For at sikre kontinuitet og
stabilitet for barnet er det
hensigtsmæssigt, at der foretages
en vurdering af forældrenes
evner.
Administrativ praksis
Helbredshenstilling, der
indeholder retningslinjer
Kort beskrivelse
https://ast.dk/naevn/adoptionsnaevnet/regler-og-lovstof/henstillinger-fra-
adoptionsnaevnet/alle-henstillinger-fra-adoptionsnaevnet/godkendelsesforlobet-og-
Vurdering
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
60
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0061.png
vedrørende vurderingen af
adoptionsansøgeres fysiske og
psykiske helbredsforhold
samradenes-opgaver-i-ovrigt/henstillinger/henstilling-med-retningslinjer-vedrorende-
vurderingen-af-adoptionsansogeres-fysiske-og-psykiske-helbredsforhold-den-14-oktober-
2015
Adoption må kun bevilges, hvis
den er bedst for den, som ønskes
adopteret
(AL § 2)
Hensynet til barnet betyder, at
ikke alle ansøgere er egnede til at
adoptere, og det forhold at
ansøgerne har en fysisk eller
psykisk lidelse kan spille ind i
denne vurdering. Der foretages
en konkret vurdering i hver
enkelt sag ift. om en adoption er
bedst for barnet. Retningslinjen
er derfor hensigtsmæssig.
61
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0062.png
Sundhedsministeriets ressortområde
Sundhedsloven regulerer, hvem der har ansvaret for sundhedsfremme, forebyggelse og behandling i det danske sundhedsvæsen, samt fastsætter ansvarsfordelingen
mellem regionerne og kommunerne på sundhedsområdet.
Ligeledes fremgår det af loven, at sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og
funktionsbegrænsning for den enkelte. Sundhedsloven fastsætter endvidere kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske,
dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til
information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling.
Psykiatriloven er en modifikation til sundhedsrettens almindelige udgangspunkt om patienters ret til at tage stilling til behandling, og sætter rammerne for
anvendelse af tvang på psykiatrisk afdeling. Muligheden for at anvende tvang er begrundet i hensynet til patientens helbred og/eller patientens eller andres
sikkerhed, jf. psykiatrilovens § 5. Det overordnede formål med psykiatriloven er at styrke retstillingen for psykiatriske patienter i forbindelse med frihedsberøvelse og
anden tvang.
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 185 af 1.
februar 2022 om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v.
(psykiatriloven)
Kort beskrivelse
Det er et grundlæggende princip inden for sundhedsretten, at ingen behandling må
indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet
følger af lov. Dette er beskrevet i sundhedslovens § 15, stk. 1. Dette udgangspunkt
gentages i psykiatrilovens § 1, stk. 1, hvor det fremgår, at indlæggelse, ophold og
behandling på psykiatrisk afdeling sker på baggrund af informeret samtykke efter
reglerne af kapitel 5 i sundhedsloven, medmindre andet følger af psykiatrilovens
bestemmelser.
Psykiatrilovens bestemmelser om muligheden for at anvende tvang er således en
modifikation til sundhedsrettens almindelige udgangspunkt om patienters ret til at tage
stilling til behandling. Det overordnede formål med psykiatriloven er at styrke
retstillingen for psykiatriske patienter i forbindelse med frihedsberøvelse og anden tvang
samt at sikre, at psykiatriske patienter i videst muligt omfang bliver inddraget i
behandlingen. Psykiatriloven indeholder derfor en række retssikkerhedsmæssige
garantier, såsom betingelser og rammer for anvendelse af tvang, klagemuligheder og krav
på tildeling af en patientrådgiver.
Det følger af psykiatrilovens § 13 c, at den psykiatriske afdeling kan videregive
oplysninger om patienters rent private forhold til andre myndigheder,
privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må anses for nødvendig
af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overholdelse af en udskrivningsaftale eller en
koordinationsplan. I samme omfang kan myndigheder, privatpraktiserende
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes, at hjemlen til at anvende
tvang i henhold til psykiatrilovens
bestemmelser er hensigtsmæssig, da
dette er begrundet i hensynet til
patientens helbred og/eller patientens
eller andres sikkerhed, jf. psykiatrilovens §
5.
Samtidig vurderes hjemlen til
videregivelse af oplysninger i
psykiatrilovens §§ 13 c og 19 e som
hensigtsmæssigt, da formålet for så vidt
angår § 13 c, er at sikre gruppen af
alvorligt sindslidende patienter en særlig
opfølgning, som dækker patientens
særlige behov, og da formålet for så vidt
angår § 13 e, er at højne sikkerheden for
personale og andre patienter.
62
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0063.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter til den psykiatriske afdeling
og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl.
En afgørende forudsætning for anvendelse af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner
er, at der kan skabes kontakt mellem kommuner og amtskommuner og mellem
sundheds- og socialvæsenet med det formål at sikre gruppen af alvorligt sindslidende
patienter en særlig opfølgning, som dækker patientens særlige behov. En væsentlig del af
denne kontakt vil bestå i udveksling af oplysninger om patientens rent private forhold.
Det følger endvidere af psykiatrilovens § 19 e, at den psykiatriske afdeling i relevant
omfang skal videregive oplysninger om personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, til
politiet, anklagemyndigheden eller kriminalforsorgen, hvis videregivelsen af
oplysningerne er nødvendige for, at politiet, anklagemyndigheden eller kriminalforsorgen
kan vurdere undvigelsesrisiko, farlighed og trusselsniveau for de pågældende personer.
Vurdering
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/185
Lovbekendtgørelse nr. 210 af
27. januar 2022 om
bekendtgørelse
af
sundhedsloven,
§131
Omsorgstandpleje: ”Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende
tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller
psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.”
Kapitel 37 – Omsorgstandplejen
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210
Lovbekendtgørelse nr. 210 af
27. januar 2022 om
bekendtgørelse
af
sundhedsloven,
§133
Specialtandpleje: ”Kommunalbestyrelsen tilbyder et specialiseret tandplejetilbud til
sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige
tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller
omsorgstandplejen.”
Kapitel 37 – Specialtandplejen
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210
Lovbekendtgørelse nr. 210 af
27. januar 2022 om
Socialtandplejen: Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri akut smertelindrende og
funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til
vedligeholdelse af behandlingen, til borgere med særlige sociale problemer i form af
Positiv forskelsbehandling
Positiv forskelsbehandling
Der er tale om positiv forskelsbehandling,
da man med tandplejeordningen
imødekommer nogle særlige behov hos
nogle borgere.
Positiv forskelsbehandling
Der er tale om positiv forskelsbehandling,
da man med tandplejeordningen
imødekommer nogle særlige behov hos
nogle borgere.
63
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0064.png
Lovgivning
bekendtgørelse af
sundhedsloven, §134a
Kort beskrivelse
gadehjemløse og borgere, der kan benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund
af hjemløshed, herunder borgere, som ikke kan opholde sig i egen bolig, jf. §§ 104 og 110
i lov om social service, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Kommunalbestyrelsen kan ud fra en konkret vurdering tilbyde vederlagsfri akut
smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende råd og
vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er
omfattet af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grundet
særlige sociale problemer. Kommunen kan bl.a. lægge vægt på psykiatriske
problemstillinger, når der skal foretages en konkret vurdering efter sul § 134a, stk. 2.
Borgere med psykisk sygdom vil kunne modtage tandpleje i medfør af sundhedslovens §
134a, hvis de tilhører gruppen af de mest socialt udsatte borgere, som ikke kan benytte
eksisterende tandplejeordninger i omsorgstandplejen, specialtandplejen eller
praksistandplejen. Bopælskommunen visiterer til behandling i medfør af sundhedslovens
§ 134a og har tillige en pligt til at oplyse borgerne om mulighed for at få behandling i
medfør af bestemmelsen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210
Vurdering
Der vil i givet fald være tale om positiv
forskelsbehandling, da man med
tandplejeordningen imødekommer nogle
særlige behov hos nogle borgere.
Lovbekendtgørelse nr. 210 af
27. januar 2022 om
bekendtgørelse
af
sundhedsloven,
§52, stk. 2-5
Vedr. samtykke til donation fra levende personer, som mangler evnen til selv at
samtykke. Samtykke fra værgen skal godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Der kan udtages væv og andet biologisk materiale i personens levende live til behandling
af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske, hvis vedkommende person (donor)
har meddelt
skriftligt samtykke
hertil.
For en person, som mangler evnen til selv at give samtykke, kan samtykket gives af
værgen eller evt. fremtidsfuldmægtigen, når følgende betingelser er opfyldt:
1) der findes ikke en egnet donor, som har evnen til at samtykke,
2) modtageren er bror, søster, barn, forælder eller i særlige tilfælde nærtstående
familiemedlem til donoren,
3) donationen skaber mulighed for at redde modtagerens liv, og
4) den pågældende potentielle donor ikke gør indvendinger.
Indgreb på personer, som ikke selv kan give samtykke, skal godkendes af Styrelsen for
Patientsikkerhed.
Positiv forskelsbehandling
Der er tale om positiv forskelsbehandling
af personer, som mangler evnen til selv at
samtykke. Dette for at sikre, at den
pågældende persons integritet varetages
på den mest sikre og forsvarlige måde.
64
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0065.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210
Vurdering
Lovbekendtgørelse nr.
126 af
27. januar 2019
om anvendelse
af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile, §§
3 og 4
Der kan anvendes tvang ved udførelse af somatiske behandlinger af varigt inhabile
patienter, såfremt visse betingelser er opfyldt.
Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile finder ikke
anvendelse over for patienter, som er indlagt på psykiatrisk afdeling, eller over for
psykiatriske patienter, der efter § 13 i psykiatriloven behandles på somatisk afdeling,
hvilket medfører, at disse patientgrupper alene vil modtage behandling for somatisk
lidelse med tvang, hvis lidelsen udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare.
Varigt inhabile patienter, der ikke er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan behandles med
tvang for en somatisk lidelse, hvis 1) en undladelse af at behandle patienten ud fra en
sundhedsfaglig vurdering vil føre til væsentlig forringelse af patientens helbred eller
sundhedstilstand, 2) behandlingen anses for nødvendig for at forhindre denne væsentlige
forringelse og 3) det efter en helhedsvurdering fremstår som den bedste løsning for
patienten at gennemføre behandlingen.
Samtidig skal der foreligge samtykke fra de pårørende til både behandlingen og til
tvangsbehandlingen.
Der er altså mulighed for
videre behandling
med tvang efter reglerne i lov om anvendelse
af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile end efter psykiatrilovens § 13.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/126
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Varigt inhabile kan under visse betingelser
tvangsbehandles pba. deres psykiske
tilstand, modsat habile, som ikke kan
tvangsbehandles, medmindre
psykiatrilovens bestemmelser er opfyldt.
Denne forskelsbehandling vurderes
hensigtsmæssig, da visse personer med
varigt nedsat psykisk funktionsevne, f.eks.
mentalt retarderede og mennesker med
demens, ikke modtager den somatiske
behandling, som de ud fra en
sundhedsfaglig vurdering har behov for at
modtage af hensyn til deres aktuelle eller
fremtidige sundheds- og helbredstilstand,
fordi de som følge af deres mentale
tilstand ikke formår at forholde sig
fornuftsmæssigt til et behandlingsbehov
og således afviser at modtage
behandlingen.
Såvel patienter omfattet af lov om
anvendelse af tvang for somatisk
behandling af varigt inhabile som
patienter omfattet af psykiatriloven kan
modtage behandling med tvang for
somatisk lidelse, men rammerne herfor er
ikke ens.
Lovbekendtgørelse nr. 210 af
27. januar 2022 om
bekendtgørelse
af
sundhedsloven, § 98, stk. 2
Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion: Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller
fosterreduktion skal som udgangspunkt fremsættes af den gravide selv. Er den gravide på
grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af
anden grund ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet, kan anmodningen om
svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes af en særligt beskikket værge.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Denne forskelsbehandling af personer, der
mangler evnen til at forstå betydningen af
65
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0066.png
Lovgivning
Kort beskrivelse
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210
Vurdering
indgrebet, er hensigtsmæssig, idet det
sikres, at den pågældendes integritet
varetages på den mest sikre og forsvarlige
måde.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Nedsat psykisk funktionsevne eller
psykiatriske diagnoser kan i nogle tilfælde
have en betydning for en persons evne til
at forstå et indgreb som sterilisation og
følgerne heraf. Det findes derfor
hensigtsmæssig, at en patients psykiske
funktionsevne og eventuelle psykiatriske
diagnoser inddrages ved fremsættelse af
og beslutning om anmodning om
sterilisation.
Se ovenfor om sundhedslovens § 110.
Lovbekendtgørelse nr. 210 af
27. januar 2022 af
sundhedsloven, § 110
Af sundhedslovens § 109, stk. 1, fremgår det, at anmodning om sterilisation skal
fremsættes af den, på hvem indgrebet skal foretages.
Det følger dog ligeledes af § 110, stk. 1, at hvis den, som har fremsat anmodning om
sterilisation efter § 109 på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt
svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå
betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge
tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For beskikkelsen af denne værge
finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets
afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og af
værgen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210
Lovbekendtgørelse nr. 210 af
27. januar 2022 af
sundhedsloven, § 115
En person kan blive kastreret som led i kønsskifte, hvis personen er transkønnet, har et
vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne af kastrationen.
Har den, som ønsker kastration en sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt
svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå
betydningen af indgrebet, kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge
tillade kastrationen, når omstændighederne taler derfor.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/210
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 1077 af 30.
juni 2020 om tandpleje
Kort beskrivelse
Omsorgstandplejen beskrives i kapitel 2 i bekendtgørelse om tandpleje, specialtandplejen
beskrives i kapitel 3, og socialtandplejen beskrives i kapitel 4.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1077
Vurdering
Der henvises til bemærkningerne til
Sundhedslovens §§ 131 og 133 under
Lovgivning.
Positiv forskelsbehandling
Nedsat psykisk funktionsevne (fx som
følge af en psykiatrisk diagnose) kan i
Bekendtgørelse nr. 855 af 23.
juni 2018 om tolkebistand efter
sundhedsloven
Regionsrådet opkræver et gebyr for tolkebistand for patienter, der har haft bopæl i
Danmark i mere end 3 år, når en tolk er nødvendig for behandlingen. Regionsrådet
opkræver dog bl.a. ikke gebyr fra patienter, der som følge af nedsat psykisk
66
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0067.png
Bekendtgørelser
Kort beskrivelse
funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis
oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202255
Vurdering
nogle tilfælde have en sådan betydning
for en patients muligheder for at tilegne
sig, oppebære og anvende tilegnede
danskkundskaber, at den pågældende ikke
med rimelighed kan forventes at kunne
tilegne sig eller oppebære sådanne
kundskaber. Det findes derfor sagligt og
hensigtsmæssigt, at en patients psykiske
funktionsevne - og eventuelle psykiatriske
diagnoser – kan begrunde en fritagelse fra
betaling af gebyr for nødvendig
tolkebistand.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Det vurderes hensigtsmæssigt, at visse
personer af sikkerhedsmæssige hensyn
eller hensyn til retshåndhævelsen ikke
skal have ret til selv at vælge sygehus.
Positiv forskelsbehandling
Bekendtgørelse nr. 657 af 28.
juni 2019 om ret til
sygehusbehandling m.v. § 17
Vedr. begrænsning i adgang til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg for psykiatriske
patienter, der er frihedsberøvet, eller undergivet anden tvang på psykiatrisk afdeling.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209553
Bekendtgørelse nr. 1225 af 8.
juni 2021
om autoriserede
sundhedspersoners
patientjournaler (journalføring,
opbevaring, videregivelse.
overdragelse m.v.).
Det følger af § 4, stk. 1, at der som hovedregel skal oprettes én patientjournal på hvert
behandlingssted., jf. dog stk. 2-4.
Undtagelsen i stk. 4 vedrører patienter, der har forløb i psykiatrien:
Stk. 4. Der kan for hver patient oprettes henholdsvis en somatisk og en psykiatrisk
patientjournal. Det skal da fremgå af den somatiske patientjournal, om der også er en
psykiatrisk patientjournal. Ligeledes skal det fremgå af den psykiatriske patientjournal,
om der også er en somatisk patientjournal.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1225
Psykiatrien er det eneste fagområde, der
er undtaget fra hovedreglen, og der kan
derfor argumenteres for, at der er tale om
forskelsbehandling i forhold til patienter,
der ikke har forløb i psykiatrien.
Denne forskel er oprindelig tænkt for at
øge beskyttelse af følsomme oplysninger
om psykiatriske patienter, da det
systematisk yderligere kan understøtte, at
sundhedspersoner på det somatiske
område ikke får umiddelbar adgang til den
psykiatriske del af journalen. Der kan
derfor være tale om en form for positiv
forskelsbehandling.
67
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0068.png
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 1394 af 4.
december 2017
om
erklæringer
til brug ved tvangsindlæggelse
ved somatisk behandling af
varigt inhabile
Kort beskrivelse
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile. Som konsekvens af angivelsen i lovens § 3, stk. 2, om, at
den ikke finder anvendelse for patienter omfattet af lov om tvang i psykiatrien, fremgår
af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 3, at det skal angives i erklæringer til brug ved
tvangsindlæggelse, at patienten ikke er omfattet af lov om tvang i psykiatrien.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1394
Vurdering
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Der er tale om hensigtsmæssig
forskelsbehandling, da det er
velbegrundet, at patienten ikke skal være
omfattet af psykiatriloven samtidig med
tvangsbehandlingsloven. Der henvises til
bemærkningerne til lov om anvendelse af
tvang ved somatisk behandling af varigt
inhabile under
Lovgivning.
Der henvises til bemærkningerne til
psykiatriloven under
Lovgivning.
Bekendtgørelse nr. 1080 af 27.
oktober 2019 om underretning
og klagevejledning i forbindelse
med anvendelse af tvang i
psykiatrien
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i psykiatrilovens § 33.
Bekendtgørelsen fastsætter krav om underretning af patienten, såfremt
tvangsindlæggelse eller tvangsbehandling findes nødvendigt samt reglerne om
klagevejledning ved enhver anvendelse af tvang.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1080
Bekendtgørelse nr. 1077 af 27.
oktober 2020 om
forretningsorden for Det
Psykiatriske Patientklagenævn
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i psykiatrilovens § 36, stk. 4.
Bekendtgørelsen beskriver de nærmere regler for Det Psykiatriske Patientklagenævns
sammensætning og opgaver samt proceduren for afgørelser og klageadgang og
klagevejledning.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1077
Der henvises til bemærkningerne til
psykiatriloven under
Lovgivning.
Bekendtgørelse nr. 1078 af 27.
oktober 2019 om
patientrådgivere
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i psykiatrilovens § 29.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. de nærmere regler for beskikkelse af patientrådgivere
samt patientrådgivernes opgaver og beføjelser i forbindelse med vejledning af
psykiatriske patienter, der tvangsindlægges eller undergives tvang i henhold til
psykiatriloven.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1078
Der henvises til bemærkningerne til
psykiatriloven under
Lovgivning.
Bekendtgørelse nr. 1081 af 27.
oktober 2019 om åbning og
Bekendtgørelsen af er udstedt med hjemmel i psykiatrilovens § 19 a, stk. 8.
Der henvises til bemærkningerne til
psykiatriloven under
Lovgivning.
68
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0069.png
Bekendtgørelser
kontrol af post, undersøgelse af
patientstuer og ejendele,
kropsvisitation og anvendelse af
kropsscannere og narkohunde
m.v.
Bekendtgørelse nr. 1075 af 27.
oktober 2019 om anvendelse af
anden tvang end
frihedsberøvelse på psykiatriske
afdelinger
Kort beskrivelse
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1081
Vurdering
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i psykiatrilovens 12, stk. 6, § 13, stk. 3, § 19 og
§ 21, stk. 5.
Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. de nærmere betingelser for anvendelse af
tvangsbehandling, herunder tvangsfiksering og fysisk magt, samt tvangsmedicinering.
Derudover beskrives betingelserne for anvendelse af særlige tvangsforanstaltninger på
Sikringsafdelingen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1075
Der henvises til bemærkningerne til
psykiatriloven under
Lovgivning.
Bekendtgørelse nr. 205 af 7.
februar 2022 om husordener på
psykiatriske afdelinger
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i psykiatrilovens § 2 b.
Bekendtgørelsen fastsætter det nærmere indhold af husordener på psykiatriske
afdelinger.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/205
Der henvises til bemærkningerne til
psykiatriloven under
Lovgivning.
Faglige vejledninger
Vejledning nr. 9552 af 10.
august 2020 om anvendelse af
tvang m.v. i psykiatrien
Kort beskrivelse
Vejledningen knytter sig til psykiatriloven og en række dertilhørende bekendtgørelser og
skal ses i samspil med vejledning om registrering af tvang m.v. i psykiatrien.
Vejledningerne omhandler anvendelse og registrering af tvang m.v. i forbindelse med
indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling. Vejledningerne præciserer og
konkretiserer disse forhold og rent indholdsmæssigt rummer de ikke en eller flere
beskrivelser af, en situation, hvor der forekommer forskelsbehandling.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9552
Vejledningen knytter sig til psykiatriloven og BEK nr. 1979 (2019) og skal ses i samspil
med vejledning om anvendelse om tvang m.v. i psykiatrien.
Vurdering
Der henvises til bemærkningerne til
psykiatriloven under
Lovgivning.
Vejledning nr. 9554 af 10.
august 2020 om registrering af
tvang m.v. i psykiatrien
Der henvises til bemærkningerne til
psykiatriloven under
Lovgivning.
69
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0070.png
Faglige vejledninger
Kort beskrivelse
Vejledningen beskriver registrering af tvang m.v. til brug for de psykiatriske afdelinger,
der skal anvende det elektroniske indberetningssystem, SEI, som Sundhedsdatastyrelsen
administrerer.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9554
Vejledningen knytter sig til § 16 i psykiatriloven og beskriver retningslinjer for notat om
bæltefikserede patienters tilstand.
Vurdering
Vejledning nr. 9285 af 4. marts
2022 om notatpligt for den
faste vagt for patienter, der er
tvangsfikseret med bælte
Sundhedsstyrelsens vejledning
nr. 9507 af 17. september 2013
om ordination af injicerbar
diacetylmorphin (heroin) ved
opioidafhængighed
Der henvises til bemærkningerne til
psykiatriloven under
Lovgivning.
Afsnit 3.2. ’Inklusionskriterier’ i vejledningen beskriver hvorledes aktiv eller ubehandlet
sværere psykiatrisk lidelse, der gør at patienten ikke kan indgå i behandlingen, leder til
eksklusion.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9507
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Jf. inklusionskriterierne udelukkes bl.a.
personer med en aktiv eller ubehandlet
sværere psykiatrisk lidelse fra
behandlingen, hvorfor der kan siges at
være tale om en forskelsbehandling.
Denne forskelsbehandling vurderes dog at
være velbegrundet, fordi personer med en
aktiv eller ubehandlet sværere psykiatrisk
lidelse ikke vurderes at kunne følge en
behandling, som kræver fremmøde to
gange dagligt året rundt, og derfor er
bedre tjent med en anden
behandlingsform.
Positiv forskelsbehandling
Der er tale om en positiv
forskelsbehandling, da
den gravide - såfremt personen er stillet
en diagnose og defineres som svært
psykisk syg - kan tilbydes forløb i
familieambulatoriet.
Positiv forskelsbehandling
Børn og forældre med særlige problemer
skal tilbydes ekstra undersøgelser mm.
Sundhedsstyrelsens vejledning
nr. 49 af 30. juni 2009 om
etablering af regionale
familieambulatorier
Kapitel 4 i vejledningen ’Identifikation af målgruppen’, beskriver målgruppen som gravide
patienter med rusmiddelproblematik, men også at ambulatoriet kan være egnet til
patienter med andre problemstillinger som svær psykiatrisk lidelse.
Såfremt en patient er stillet en diagnose og defineres som svært psykisk syg, kan den
gravide tilbydes forløb i familieambulatoriet.
https://www.retsinformation.dk/eli/mt/2009/49
Sundhedsstyrelsens vejledning
nr. 9636 af 21. oktober 2011
om forebyggende
Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge beskriver sundhedsplejens
og almen praksis’ opgaver i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for spæd- og
småbørn, skolebørn og deres forældre, herunder de 7 lovbestemte forebyggende
helbredsundersøgelser i almen praksis før skolestart. Børn og forældre med særlige
70
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0071.png
Faglige vejledninger
sundhedsydelser til børn og
unge.
Kort beskrivelse
problemer skal tilbydes ekstra undersøgelser mm, herunder samarbejde med andre
fagpersoner fx i sundhedsvæsenet, socialforvaltningen og undervisningssektoren. Det kan
fx dreje sig om børn i familier med psykiske lidelser eller om børn med psykiske lidelser,
men også om en lang række andre forhold i familier i sårbare og udsatte positioner.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2011/9636
Vurdering
Det kan fx dreje sig om børn i familier med
psykiske lidelser eller om børn med
psykiske lidelser, men også om en lang
række andre forhold i familier i sårbare og
udsatte positioner. I tilfælde af ekstra
undersøgelser vil der være tale om en
positiv forskelsbehandling.
Der henvises til bemærkningerne til
sundhedslovens §§ 131, 133 og 134a.
Sundhedsstyrelsens vejledning
nr. 9660 af 29. september 2020
om omfanget af og kravene til
den kommunale tandpleje.
I vejledningen beskrives personkreds, visitation, opgavevaretagelse og kompetencer,
organisering og opgaver, inddragelse af patienter og pårørende, tværfagligt og
tværsektorielt samarbejde og tandplejens indhold fsva. både omsorgstandplejen,
specialtandplejen og socialtandplejen.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9660
Umiddelbart før tapningen skal det ved et klinisk skøn og udspørgen af donor afgøres, om
der er noget til hinder for tapningen. Der skal lægges vægt på almentilstand, cyanose,
dyspnoe, plethora, usædvanlig bleghed, ikterus, tegn på spirituspåvirkning,
medicinindtagelse eller psykisk uligevægt.
Den potentielle donor skal være i stand til at kunne give pålidelige og nøjagtige
oplysninger om sin identitet samt om sin nuværende og tidligere helbreds- og
sygehistorie. Donoren skal kunne forstå den til enhver tid givne information, herunder de
relevante spørgeskemaer.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2012/9013
Styrelsen for Patientsikkerheds
vejledning nr. 9013 - af 20.
december 2011 om sikkerhed i
forbindelse med bloddonation.
Hensigtsmæssig forskelsbehandling
Blodforsyningslovens formål er at være
selvforsynende med blod og
blodprodukter og det alt overskyggende
hensyn er, at det skal være sikkert for
patienterne at modtage smittefrit blod.
Psykisk sygdom er ikke i sig selv en
udelukkelsesgrund fra at donere blod.
Udelukkelse af donorer sker efter en
grundig vurdering af helbredstilstand mv,
men donoren skal være i stand til at give
nøjagtige og korrekte oplysninger og
forstå hvad det handler om og kunne give
gyldigt samtykke.
Der er tale om en individuelt klinisk skøn,
som vurderes hensigtsmæssigt.
Der henvises til bemærkningerne til §17 i
bekendtgørelse om ret til
sygehusbehandling m.v. under
Bekendtgørelser.
Sundheds- og Ældreministeriets
vejledning nr. 9988 af 22.
september 2016
om frit
sygehusvalg, udvidet frit
Vedr. begrænsning i adgang til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg for psykiatriske
patienter, der er frihedsberøvet, eller undergivet anden tvang på psykiatrisk afdeling.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184163
71
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0072.png
Faglige vejledninger
sygehusvalg, ret til hurtig
udredning og information til
henviste patienter
Sundhedsstyrelsens vejledning
nr. 161 af 16. september 1998
om information og samtykke og
om videregivelse af
helbredsoplysninger mv.
Kort beskrivelse
Vurdering
Vejledningen berører bl.a. behandling med tvang i henhold til psykiatriloven (afsnit 2.2.
og 5.2). Det følger af psykiatrilovens § 13 c, at den psykiatriske afdeling kan videregive
oplysninger om patienters rent private forhold til andre myndigheder,
privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må anses for nødvendig
af hensyn til indgåelse af og tilsyn med overholdelse af en udskrivningsaftale eller en
koordinationsplan. I samme omfang kan myndigheder, privatpraktiserende
sundhedspersoner m.fl. videregive oplysninger om patienter til den psykiatriske afdeling
og andre myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl.
Vejledningen uddyber ikke, men refererer alene bestemmelsen på området.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21076
Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet en vejledning om helbredskrav til kørekort
til lægerne, der indeholder lægefaglige anbefalinger til brug for lægernes individuelle
vurdering af, om patienter lever op til ovenstående helbredskrav.
Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning indeholder anbefalinger vedrørende alle
sygdomstyper, herunder både somatiske og psykiske.
Inden for de psykiske sygdomme skelnes der i vejledningen mellem bestemte
sygdomstyper og grader af sygdomspåvirkning. I det følgende er vejledningens centrale
anbefalinger for psykiske lidelser oplistet (forkortet form):
-
Ved akutte psykoser, manier, svære depressioner og efter en affektreaktion skal
man som læge være særlig opmærksom på forpligtelserne til at udstede
kørselsforbud. Ved kontakt til denne patientkategori bør der på bred indikation
udstedes lægeligt kørselsforbud, hvis lægen vurderer, at tilstanden påvirker
evnen til at føre køretøj og udgør en nærliggende fare for enten den syge eller
andre.
-
I vurderingen af behovet for kørselsforbud skal lægen være særlig opmærksom
på de yderligere risici, der er forbundet med at føre køretøjer tilhørende Gruppe
2. Som udgangspunkt bør førere med aktuelle psykotiske lidelser ikke
opretholde kørekort til store køretøjer og først genoptage kørsel efter en
længerevarende stabil fase.
Der henvises til bemærkningerne til
psykiatriloven under
Lovgivning.
Vejledning nr. 9693 af 31. juli
2017 om helbredskrav til
kørekort
Det bemærkes, at Vejledning om
helbredskrav til kørekort er under
revision, og et nyt udkast er under
udarbejdelse. Udkastet har været i høring,
men er fortsat under udarbejdelse.
I vejledningen indgår anbefalinger om
vilkår om tidsbegrænsninger på kørekort
for så vidt angår psykiske lidelser.
Der er i de nationale eller Europæiske
regler ikke noget krav om de pågældende
vilkår om tidsbegrænsninger, som alene er
faglige anbefalinger fra STPS.
Styrelsen for Patientsikkerhed har i
forbindelse med revisionen indhentet
udtalelser fra Dansk Psykiatrisk Selskab
samt styrelsens sagkyndige i Psykiatri.
I det reviderede forslag er der foreslået en
lempelse af tidsbegrænsningen for
72
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0073.png
Faglige vejledninger
Kort beskrivelse
-
Der bør være speciel opmærksomhed på personer med skizofreni og alvorlig
bipolar affektiv sindslidelse, samt de særlige risici der er ved erhvervsmæssig
personbefordring.
-
Ved psykiske lidelser med psykotiske episoder inden for det seneste år skal
overvejes om kravene til kørekort er opfyldt. Såfremt tilstanden anses som
stabiliseret, bør sædvanligvis udstedes kørekort med tidsbegrænsning på 2 år,
som for Gruppe 1-førere kan forlænges til 5 år ved fortsat stabil tilstand.
-
Ved skizofreni og bipolar affektiv sindslidelse i stabil velkontrolleret fase bør
ligeledes gives vilkår om tidsbegrænsning på 2 år. Er der tale om en helt stabil
tilstand over en længere periode kan vilkåret forlænges til 5 år for Gruppe 1-
førere.
-
Ved skizofreni og alvorlig bipolar affektiv sindslidelse bør kun undtagelsesvist
anbefales kørekort til Gruppe 2-førere.
-
Hyperkinetiske forstyrrelser (ADHD, ADD mv.) anses for at udgøre en væsentlig
trafiksikkerhedsmæssig risiko. Ved hyperkinetiske lidelser, hvor der bliver
behandlet med centralstimulerende lægemidler bør kørekortet sædvanligvis
udstedes med vilkår om tidsbegrænsning på 2 år, som for Gruppe 1-førere kan
bortfalde ved stabil tilstand herefter og for Gruppe 2-førere kan forlænges til
maksimalt 5 år.
-
Ved øvrige psykiske lidelser er der sædvanligvis ikke behov for vilkår om
tidsbegrænsning eller indskrænkning af retten til kørekort, forudsat at lidelsen
er stabil og velbehandlet, og lægen vurderer, at den ikke påvirker førerevnen.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=192374
”Sundhedslovens bestemmelse om genoptræning efter udskrivning fra sygehus omfatter
alle patienter uanset diagnose og alder, der på udskrivningstidspunktet har et lægefagligt
begrundet behov for genoptræning, der relaterer sig til den aktuelle sygehuskontakt.
Dette gælder altså også patienter, der udskrives fra en psykiatrisk afdeling.”
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2018/9538
Vurdering
personer med alvorlige psykiske lidelser,
herunder at personer der har en psykisk
lidelse som er helt stabil i mere end 10 år,
kan få fornyet deres kørekort til gruppe 1-
køretøj uden særlig tidsbegrænsning. Der
lægges vægt på udtalelser fra den
praktiserende læge samt fra speciallæge i
psykiatri, så der foretages en individuel
vurdering for hver ansøger.
Den reviderede vejledning er fortsat
under udarbejdelse og har derfor ikke
været i høring endnu.
Vejledning nr. 9538 af
02/07/2018 om genoptræning
– afsnit 3.3 om genoptræning
efter udskrivning fra sygehus
Positiv forskelsbehandling
Psykiatriske patienter fremhæves positivt i
bestemmelsen, hvilket som udgangspunkt
vil være forbundet med en særlig ret eller
en særlig status.
Patienter udskrevet fra psykiatriske
afdelinger kan i visse tilfælde blive glemt
ifm. tildeling af sundhedsydelser, hvorfor
benævnelsen kan være et forsøg på at
forhindre at psykiatrien bliver glemt ved
nærværende tilbud om genoptræning.
Dermed kan den positive benævnelse af
73
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0074.png
Faglige vejledninger
Kort beskrivelse
Vurdering
psykiatriske patienters ret til
genoptræning være et forsøg på at
mindske utilsigtet negativ
forskelsbehandling og dermed sikre at
gruppen sidestilles med somatiske
patienter.
74
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0075.png
Transportministeriets ressortområde
På Transportministeriets område er der nedenfor redegjort for bestemmelser vedrørende helbredskrav til ansøgere om forskellige tilladelser på transportområdet,
herunder eksempelvis kørekort, chaufførkort mv., samt helbredskrav til flybesætninger samt førere i den kollektive trafik, herunder eksempelvis lokomotivførere,
letbaneførere, trafikstyringspersonale, personale med sikkerhedskritiske opgaver på jernbaneområdet mv.
Indledningsvist skal bemærkes, at Transportministeriet vurderer, at det kan diskuteres, hvorvidt krav til mennesker med helbredsmæssige problemstillinger er udtryk
for forskelsbehandling, når der er saglige og hensigtsmæssige grunde til, at de findes. Endvidere bemærkes, at en psykisk lidelse optræder som en helbredsmæssig
problemstilling på lige fod med somatiske lidelser i de regelsæt, der er på Transportministeriets område. Transportministeriet vurderer derfor i denne sammenhæng,
at forskelsbehandling skal forstås som dér, hvor der findes krav eller regler for personer med en psykiatrisk diagnose, der adskiller sig fra samme krav eller regler for
personer uden en sådan diagnose.
Det skal endvidere bemærkes, at i de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige rådgivning og den lægelige vurdering sker i regi af sundhedsmyndighederne (eksempelvis
Styrelsen for Patientsikkerhed) eller i almen lægepraksis, ligger det under Sundhedsministeriets ressort, og der henvises til Sundhedsministeriets vurdering heraf.
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 1710 af
13. august 2021 om
bekendtgørelse af
færdselsloven, § 56, stk. 2, nr. 2
Kort beskrivelse
Kørekort kan kun udstedes til en person, der er i besiddelse af tilstrækkelig synsevne
samt i øvrigt af den fornødne åndelige og legemlige førlighed.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1710
Vurdering
Det bemærkes, at der i
Færdselsloven ikke fremgår
særlige krav til personer med
psykiske lidelser. De nærmere
kriterier for åndelig og legemlig
førlighed fremgår af
kørekortbekendtgørelsens bilag 2,
jf. nedenfor, samt Styrelsen for
Patientsikkerheds vejledning nr.
9693 af 31. juli 2017 om
helbredskrav til kørekort, jf.
Sundhedsministeriets kapitel.
I forhold til en vurdering af disse
krav, henvises til gennemgangen i
bilag 2.
75
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0076.png
Lov nr. 1538 af 19. december
2017 om taxilov (Taxiloven), §
7, stk. 2, nr. 8
Chaufførkort kan udstedes til personer, der opfylder nærmere fastsatte helbredskrav.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=196690
Det bemærkes, at der i taxiloven
ikke fremgår særlige krav til
personer med psykiske lidelser. De
nærmere kriterier for opfyldelsen
af de fastsatte helbredskrav
fremgår af bekendtgørelse nr.
1244 af 26. november 2019 om
taxikørsel (Taxibekendtgørelsen).
I forhold til en vurdering af disse
krav henvises hertil, jf. længere
nede i bilag 2.
Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv af 23. oktober 2007 om
certificering af lokomotivførere,
der fører lokomotiver og tog på
jernbanenettet i Fællesskabet
(Lokomotivførerdirektivet)
Direktivet beskriver kravene til at blive lokomotivfører, herunder hvilke helbredskrav der
skal opfyldes.
Generelle krav til helbred:
Personen må ikke have noget helbredsproblem, være under medicinsk behandling eller
tage medikamenter eller stoffer, der kan forårsage:
1.1. pludselig bevidstløshed,
1.2. nedsat opmærksomhed eller koncentration,
1.3. pludseligt tab af arbejdsevnen,
1.4. nedsat balance- eller koordinationsevne, eller
1.5. betydelig begrænsning af bevægelsesevnen.
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Helbredskravene vurderes at være
hensigtsmæssige af hensyn til
sikkerheden i forbindelse med
togkørsel.
https://eur-lex.europa.eu/legal-
content/DA/TXT/?qid=1574841959389&uri=CELEX:02007L0059-20190708
Trafikstyrelsen træffer afgørelse efter den behandlende læges udtalelse eller erklæring.
Fremgår det af erklæringen, at vedkommende opfylder helbredskravene, eller at
vedkommendes helbred ikke er til hinder for at varetage funktionen, er det muligt at
opnå en helbredsgodkendelse og dermed kunne arbejde på jernbaneområdet.
Afgørelsen er i alle tilfælde baseret på en konkret vurdering ud fra det fremsendte
materiale.
76
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0077.png
Helbredskravene er overordnede og efterlader myndigheden et skøn i vurderingen af, om
helbredskravene ud fra en konkret vurdering er opfyldt.
Kommissionens forordning af
16. maj 2019 om den tekniske
specifikation for
interoperabilitet gældende for
delsystemet Drift og
trafikstyring i jernbanesystemet
i Den Europæiske Union og om
ophævelse af afgørelse
2012/757/EU
Forordningen beskriver helbredskravene til at varetage sikkerhedskritiske opgaver, som
f.eks. togfører.
Generelle krav til helbred: Personalet må ikke have helbredsproblemer eller være under
en medicinsk behandling, der kan forårsage:
1.1. pludselig bevidstløshed
1.2.nedsat opmærksomhed eller koncentration
1.3. pludseligt tab af arbejdsevnen
1.4. nedsat balance- eller koordinationsevne
1.5. betydelig begrænsning af bevægelsesevnen
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Helbredskravene vurderes at være
hensigtsmæssige af hensyn til
sikkerheden i forbindelse med
togkørsel.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32019R0773
Trafikstyrelsen træffer afgørelse efter den behandlende læges udtalelse eller erklæring.
Fremgår det af erklæringen, at vedkommende opfylder helbredskravene, eller at
vedkommendes helbred ikke er til hinder for at varetage funktionen, er det muligt at
opnå en helbredsgodkendelse og dermed kunne arbejde på jernbaneområdet.
Afgørelsen er i alle tilfælde baseret på en konkret vurdering ud fra det fremsendte
materiale.
Helbredskravene er de samme som for lokomotivførere og er derfor overordnede og
efterlader myndigheden et skøn i vurderingen af, om helbredskravene ud fra en konkret
vurdering er opfyldt.
Lov nr. 686 af 27. maj 2015 om
jernbanelov (Jernbaneloven)
§ 39 hjemler mulighed for fastsættelse af helbredskrav for bybaneførere.
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Trafikstyrelsen træffer afgørelse efter den behandlende læges udtalelse eller erklæring.
Helbredskravene vurderes at være
hensigtsmæssige af hensyn til
sikkerheden i forbindelse med
togkørsel.
77
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0078.png
Fremgår det af erklæringen, at vedkommende opfylder helbredskravene, eller at
vedkommendes helbred ikke er til hinder for at varetage funktionen, er det muligt at
opnå en helbredsgodkendelse og dermed kunne arbejde på jernbaneområdet.
Afgørelsen er i alle tilfælde baseret på en konkret vurdering ud fra det fremsendte
materiale.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/686
EU forordning 1178/2011 af 3.
november 2011 om
fastsættelse af tekniske og
administrative krav procedurer
for flybesætninger i civil
luftfart, bilag IV - MED.B.055
Forordningen indeholder helbredskrav til flybesætninger i civil luftfart, herunder krav til
piloter.
For så vidt angår mental sundhed, gælder det, at personer med mental eller
adfærdsmæssig forstyrrelse, samt personer med en klinisk diagnose eller dokumenteret
sygehistorie på en række psykiatriske tilstande, skal gennemgå yderligere tests for at
opnå et flyvemedicinsk helbredsbevis.
Det gælder endvidere, at ansøgere med en dokumenteret sygehistorie eller klinisk
diagnose på skizofreni, schizotypal tilstand eller vrangforestillinger skal vurderes som
uegnede til at opnå et flyvemedicinsk helbredsbevis.
Der er her et eksempel på regler,
der foreskriver, at man ikke kan
blive pilot, hvis man tidligere har
haft en psykiatrisk diagnose,
uanset om man ikke længere er
syg.
Bestemmelserne er imidlertid
fastsat i EU-lovgivning, som
Danmark er forpligtet til at følge.
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:02011R1178-
20190408&qid=1575462259949&from=EN
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 1843 af
22/09/2021 om kørekort
§§ 31-35 samt bilag 2
Kort beskrivelse
Mindstekravene med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre motordrevet
køretøj, hvortil der kræves kørekort, er reguleret i §§ 31-35 og bilag 2.
Vurdering
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Reglerne er udtryk for en
implementering af EU-reglerne
om mindstekrav med hensyn til
fysisk og psykisk egnethed til at
føre motorkøretøj fastsat i
2006/126/EF kørekortdirektivet
Helbredskravene vedrører sygdomme, der har betydning for evnen til at føre
motordrevet køretøj, og der stilles krav til både somatiske og psykiske sygdomme. Der er
specifikke krav for hver sygdomskategori, og kravene er forskellige for førere af Gruppe 1-
køretøjer (motorcykler og biler mv.) og førere af Gruppe 2-køretøjer (busser og lastbiler
mv.).
For så vidt angår mentale helbredskrav, gælder følgende:
Mindstekravene til helbred,
herunder psykisk helbred i
kørekortbekendtgørelsens bilag 2,
vurderes at være hensigtsmæssige,
herunder af hensyn til
færdselssikkerhed.
78
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0079.png
(tredje kørekortdirektiv) bilag
III.
1) Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord-genkaldelse) skal
udføres ved fornyelse af kørekort fra indehaverens fyldte 70. år for kørekort til gruppe 2.
Undersøgelsen skal i øvrigt udføres, hvor der er begrundet mistanke om svækket
kognitivt funktionsniveau.
2) Ved kognitiv svækkelse kan udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri
eller neurologi indeholde en anbefaling om afholdelse af en vejledende helbredsmæssig
køretest.
For gruppe 1 gælder i øvrigt:
3) Kørekort kan kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i relevant speciale og eventuelt med vilkår om individuelt fastsat
tidsbegrænsning for ansøgere og førere,
a) der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme,
traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb,
b) der er alvorligt mentalt retarderede, eller
c) der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd
eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden.
For gruppe 2 gælder i øvrigt:
4) Kørekort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen skal i
sin udtalelse forholde sig til, hvilke eventuelle yderligere risici, der er forbundet med, at
førere med de pågældende psykiske sygdomme eller svækkelser fører de køretøjer, der
indgår i denne gruppe.
Der er i alle tilfælde tale om en konkret og individuel lægelig vurdering om, hvorvidt kan
udstedes, fornyes eller bevares og eventuelt med vilkår om individuelt fastsat
tidsbegrænsning.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1843
Den lægelige vurdering følger Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning om vurdering af
helbredskrav til kørekort. Der henvises til vejledning nr. 9693 af 31. juli 2017 om
helbredskrav til kørekort under Sundhedsministeriets kapitel.
79
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0080.png
Bekendtgørelse nr. 1244 af 26.
november 2019 om taxikørsel
(Taxibekendtgørelsen) – med
senere ændringer
Reglerne er udtryk for en
implementering af EU-reglerne
om mindstekrav med hensyn til
fysisk og psykisk egnethed til at
føre motorkøretøj fastsat i
2006/126/EF kørekortdirektivet
(tredje kørekortdirektiv) bilag
III.
Mindstekravene med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til ansøgere om chaufførkort,
er reguleret i § 9 og bilag 1.
Helbredskravene vedrører sygdomme, der har betydning for evnen til sikkert at føre bil,
der anvendes til erhvervsmæssig persontransport, hvor der stilles krav til både fysiske og
psykiske sygdomme.
Der foreligger specifikke krav for hver sygdomskategori, og kravene er forskellige for
Gruppe 1-ansøgere (ansøgere, der er indehaver af kørekort til erhvervsmæssig
personbefordring til kategori B udstedt før den 1. juli 1996) og Gruppe 2-ansøgere (alle
andre ansøgere).
For så vidt angår psykiske sygdomme og svækkelser, gælder følgende:
1) Undersøgelserne for kognitivt funktionsniveau (urskivetest og ord-genkaldelse) skal
udføres ved fornyelse af chaufførkort fra indehaverens fyldte 70. år for chaufførkort til
gruppe 2. Undersøgelsen skal i øvrigt udføres, hvor der er begrundet mistanke om
svækket kognitivt funktionsniveau.
2) Ved kognitiv svækkelse kan udtalelse fra egen læge eller speciallæge i psykiatri/geriatri
eller neurologi indeholde en anbefaling om afholdelse af en vejledende helbredsmæssig
køretest.
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Mindstekravene til helbred,
herunder psykisk helbred i
kørekortbekendtgørelsens bilag 2,
vurderes at være hensigtsmæssige,
herunder af hensyn til
færdselssikkerhed.
Gruppe 1
3) Chaufførkort kan kun fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i relevant speciale og eventuelt med vilkår om individuelt fastsat
tidsbegrænsning for ansøgere,
a) der lider af alvorlige mentale forstyrrelser, medfødte eller erhvervet ved sygdomme,
traumatiske lidelser eller neurokirurgiske indgreb,
b) der er alvorligt mentalt retarderede, eller
c) der lider af alvorlig alderdomssvækkelse, en alvorligt svækket dømmekraft, adfærd
eller tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden.
Gruppe 2
4) Chaufførkort kan udstedes, fornyes eller bevares efter reglerne for gruppe 1. Lægen
skal i sin udtalelse forholde sig til, hvilke eventuelle yderligere risici der er forbundet med,
at ansøgere med de pågældende psykiske sygdomme eller svækkelser fører bil, der
anvendes til erhvervsmæssig persontransport.
80
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0081.png
Der er i alle tilfælde tale om en konkret og individuel lægelig vurdering om, hvorvidt et
chaufførkort kan udstedes, fornyes eller bevares og eventuelt med vilkår om individuelt
fastsat tidsbegrænsning.
Reglerne om mindstekrav med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til ansøgere om
chaufførkort fastsat i taxibekendtgørelsens bilag 1, er fastsat i overensstemmelse med
kørekortområdet. Reglerne for kørekort er udtryk for en implementering af EU’s tredje
kørekortdirektiv.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211431
Bekendtgørelse nr. 1212 af 20.
november 2017 om certificering
af lokomotivførere
Bekendtgørelsen beskriver helbredskravene til lokomotivførere. Kravene er
implementering af lokomotivførerdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af
23. oktober 2007 om certificering af lokomotivførere, der fører lokomotiver og tog på
jernbanenettet i Fællesskabet (Lokomotivførerdirektivet)
Trafikstyrelsen træffer afgørelse efter den behandlende læges udtalelse eller erklæring.
Fremgår det af erklæringen, at vedkommende opfylder helbredskravene, eller at
vedkommendes helbred ikke er til hinder for at varetage funktionen, er det muligt at
opnå en helbredsgodkendelse og dermed kunne arbejde på jernbaneområdet.
Afgørelsen er i alle tilfælde baseret på en konkret vurdering ud fra det fremsendte
materiale.
Helbredskravene er overordnede og efterlader myndigheden et skøn i vurderingen af, om
helbredskravene ud fra en konkret vurdering er opfyldt.
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Helbredskravene vurderes at være
hensigtsmæssige af hensyn til
sikkerheden i forbindelse med
togkørsel.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=194727
Bekendtgørelse nr. 1359 af 22.
november 2016 om helbreds-
og kompetencekrav til visse
sikkerhedsklassificerede
funktioner på
jernbaneområdet.
Bekendtgørelsen beskriver helbredskravene til personale der varetager sikkerhedskritiske
opgaver på jernbaneområdet i overensstemmelse med Kommissionens forordning af 16.
maj 2019 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet
Drift og trafikstyring i jernbanesystemet i Den Europæiske Union og om ophævelse af
afgørelse 2012/757/EU.
Trafikstyrelsen træffer afgørelse efter den behandlende læges udtalelse eller erklæring.
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Helbredskravene vurderes at være
hensigtsmæssige af hensyn til
sikkerheden i forbindelse med
togkørsel.
81
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0082.png
Fremgår det af erklæringen, at vedkommende opfylder helbredskravene, eller at
vedkommendes helbred ikke er til hinder for at varetage funktionen, er det muligt at
opnå en helbredsgodkendelse og dermed kunne arbejde på jernbaneområdet.
Afgørelsen er i alle tilfælde baseret på en konkret vurdering ud fra det fremsendte
materiale.
Helbredskravene er de samme som for lokomotivførere og er derfor overordnede og
efterlader myndigheden et skøn i vurderingen af, om helbredskravene ud fra en konkret
vurdering er opfyldt.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184807
Bekendtgørelse nr. 576 af 30.
maj 2017 om krav til
sikkerhedsklassificerede
funktioner på metro- og
letbaneområdet
Bekendtgørelsen beskriver helbredskravene til trafikstyringspersonale, letbaneførere og
førere af metrokøretøjer.
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Kravene til letbaneførere og førere af metro-køretøjer følger helbredskravene til kørekort
gruppe 2, jf. ovenfor.
Trafikstyringspersonale følger samme helbredskrav som i bekendtgørelse 1359 af 22.
november 2016
Helbredskravene vurderes at være
hensigtsmæssige af hensyn til
sikkerheden i forbindelse med
togkørsel.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=191438
Cirkulære
Cirkulære nr. 9163 af 25. marts
2015 om kørekort
Kort beskrivelse
Indeholder instrukser til politiet og kommunerne om behandling af sager om kørekort,
herunder helbredssager.
Bilag 1 indeholder bestemmelser om helbredsmæssige betingelser for udstedelse,
fornyelse eller bevarelse af kørekort. Om psykiske sygdomme er følgende anført:
For gruppe 1+2: Hvis der foreligger oplysning om, at ansøgeren/føreren:
- har eller har haft alvorlige psykiske sygdomme,
- har eller har haft ADHD, der er behandlet eller behandles med medicin, er psykisk
udviklingshæmmet eller alvorligt mentalt retarderet,
Vurdering
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
Helbredskravene vurderes at være
hensigtsmæssige af hensyn til
færdselssikkerheden.
82
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0083.png
- har alvorlig alderdomssvækkelse, alvorligt svækket dømmekraft, adfærd eller
tilpasningsevne, der er knyttet til personligheden, eller efter udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i intern medicin
- har sværere kognitiv funktionssvækkelse
kan kørekort kun udstedes, fornyes eller bevares efter udtalelse fra egen læge eller
speciallæge i relevant speciale.
Der er i alle tilfælde tale om en konkret og individuel lægelig vurdering om, hvorvidt der
kan udstedes, fornyes eller bevares og eventuelt med vilkår om individuelt fastsat
tidsbegrænsning.
Sager med helbredsmæssige problemstillinger forelægges for Styrelsen for
Patientsikkerhed. Der henvises til Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning nr. 9693 af
31. juli 2017 om helbredskrav til kørekort under Sundhedsministeriets kapitel.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=169249
Faglige vejledninger/instrukser
Vejledning nr. 9693 af 31. juli
2017 om helbredskrav til
kørekort
Kort beskrivelse
Vejledningen udstedes af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Der henvises derfor til Sundhedsministeriets kapitel.
Vurdering
For en vurdering henvises til
Sundhedsministeriets kapitel.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2017/9693
Vejledning om helbredskrav for
jernbanepersonale
Trafikstyrelsen har udarbejdet en vejledning til styrelsens helbredsgodkendelse, rettet
mod ansøgere.
Hensigtsmæssig
forskelsbehandling
https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Jernbanesikkerhed/Ansoeg-om-godkendelse-og-
tilladelse/Vejledning-om-helbredskrav/Generelle-krav-til-helbred#
Helbredskravene vurderes at være
hensigtsmæssige af hensyn til
sikkerheden i forbindelse med
togkørsel.
83
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
Uddannelses- og Forskningsministeriets ressortområde
Statens Uddannelsesstøtte (SU). Handicaptillæg
SU-loven og SU-bekendtgørelsen regulerer adgangen til statens uddannelsesstøtte (SU), herunder hvilke betingelser den uddannelsessøgende skal opfylde for at
kunne få adgang til SU, og hvilke uddannelser der er SU-berettigende. Oplysninger i skemaet vedr. handicaptillæg til SU - som kan tildeles uddannelsessøgende med
varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde - er beskrevet på et overordnet niveau.
Regulering på de videregående uddannelser
Universitetsloven regulerer rammerne for universiteterne under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Loven fastsætter, at universiteterne er statsfinansierede
selvejende institutioner, hvis formål er at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder.
Bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i denne lov, fastsætter de nærmere regler for de studerendes uddannelse og studie.
Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) fastsætter, at uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i et samordnet videregående uddannelsessystem, hvis formål er at sikre praksisnære uddannelser,
der på et internationalt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i den private og den offentlige sektor, og hvis vidensgrundlag er karakteriseret ved
erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering. Bekendtgørelser udstedt med hjemmel i denne lov, fastsætter de nærmere rammer for tilrettelæggelsen
af uddannelserne samt de studerendes uddannelse og studie.
Lov om maritime uddannelser fastsætter, at uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og
fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder. Formålet med det samordnede maritime uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et
internationalt niveau, og i overensstemmelse med internationale konventioner, imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft, og hvis vidensgrundlag er
erhvervs- og professionsbasering. De maritime professionsbacheloruddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder.
Bekendtgørelser udstedt med hjemmel i denne lov, fastsætter de nærmere rammer for tilrettelæggelsen af uddannelserne samt de studerendes uddannelse og
studie.
På de maritime uddannelser stilles der krav om, at ansøgere til uddannelsen skal besidde et gyldigt sundhedsbevis. Sundhedsbeviset udstedes af en søfartslæge i
medfør af bekendtgørelse nr. 933 af 23. juni 2020 om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere. Der henvises derfor til Erhvervsministeriets bidrag vedr.
sundhedsbevis.
Lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner fastsætter, at uddannelses- og forskningsministeren beslutter efter samråd med institutionen, hvilke
uddannelser institutionen skal udbyde. Bekendtgørelser udstedt med hjemmel i denne lov, fastsætter de nærmere rammer for tilrettelæggelsen af uddannelserne
samt de studerendes uddannelse og studie.
84
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0085.png
Lovgivning
Lovbekendtgørelse nr. 1037 af
30. august 2017 om statens
uddannelsesstøtte (SU-loven)
med senere ændringer
Kort beskrivelse
Uddannelsessøgende, der er blevet forsinket i en uddannelse pga. sygdom eller andre
forhold kan efter ansøgning få tillæg til rammen og støttetiden (dvs. få SU i flere
måneder), jf. SU-lovens § 19, stk. 1.
Uddannelsessøgende i videregående uddannelse eller i erhvervsuddannelser, som på
grund af varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige
begrænsninger i evnen til at påtage sig erhvervsarbejde kan sammen med SU tildeles et
tillægsstipendium (handicaptillæg), jf. SU-lovens § 7, stk. 3.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1037
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
Bekendtgørelser
Bekendtgørelse nr. 2433 af 14.
december 2021 statens
uddannelsesstøtte (SU-
bekendtgørelsen)
Kort beskrivelse
Efter SU-bekendtgørelsens § 27, stk. 3, kan uddannelsessøgende på videregående
uddannelse, der er blevet forsinket i uddannelsen på grund af sygdom eller andre særlige
forhold, efter ansøgning få tillæg til rammen og støttetiden (dvs. få SU i flere måneder).
Bestemmelsen finder anvendelse ved sygdom som noget forbigående, og ikke ved
eksisterende lidelse som f.eks. et handicap, der medfører, at SU-modtageren generelt
har langsom studiefremdrift. Der kan dog gives tillæg af klip, hvis forsinkelsen skyldes en
opblusning af en eksisterende lidelse under en eksamensperiode (f.eks. opblusning af
morbus crohn). Der skal være årsagssammenhæng mellem sygdom og forsinkelsen.
Endvidere kan uddannelsessøgende, der på grund af sygdom eller andre særlige forhold,
ikke har kunne gennemføre en uddannelse, og derfor må skifte til en anden uddannelse
efter bekendtgørelsens § 27, stk. 5, få tillæg til rammen (dvs. få mulighed for mere SU til
den nye uddannelse). Et eksempel kan være en sygeplejestuderende, der får vandeksem
og skifter til f.eks. læreruddannelsen.
Bekendtgørelsens kapitel 10 (§ 35) omhandler tillægsstipendium til uddannelsessøgende
med varig funktionsnedsættelse (handicaptillæg). Det fremgår, at der bl.a. skal ske en
vurdering af arten og graden af funktionsnedsættelsen, og at der kan indhentes en
sagkyndig udtalelse til vurderingen.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2433
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
85
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0086.png
Eksempler på uddannelsesregler
for de videregående
uddannelser, udstedt med
hjemmel i bekendtgørelse af lov
nr. 1343 af 10. december 2019
om
erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser
og bekendtgørelse af lov nr. 778
af 07. august 2019 om
universiteter (universitetsloven).
I bekendtgørelserne for de videregående uddannelser på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område er der fastsat mulighed for, at
uddannelsesinstitutionerne
kan dispensere fra specifikke regler på baggrund af usædvanlige forhold. Disse
usædvanlige forhold kan være den studerendes forhold, herunder en studerendes
sygdom før eller under eksamen. Eksempelvis fremgår det af bekendtgørelse nr. 22 af 9.
januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser
(eksamensbekendtgørelsen), § 13, stk. 2, at universitet kan tillade yderligere forsøg, hvis
der foreligger usædvanlige forhold
Stort set tilsvarende bestemmelser fremgår af de tre øvrige eksamensbekendtgørelser
for videregående uddannelser.
Det fremgår ligeledes af flere af bekendtgørelserne, at Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen kan dispensere fra regler i den enkelte bekendtgørelse, hvis det er
begrundet i den konkrete studerendes usædvanlige forhold. Eksempelvis fremgår det af
§ 47 i bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved
universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), at: ”Styrelsen
for Forskning og
Uddannelse [nu: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen] kan dispensere fra
bekendtgørelsens regler i afsnit I om eksamen, når det findes begrundet i usædvanlige
forhold.”.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/1343
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/778
Følgende fremgår af bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og
prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen):
”§ 6. Universitetet kan dispensere fra fastsatte eksamens- eller prøvevilkår, herunder
tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, når
universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med øvrige
studerende. Det er en forudsætning, at tilbuddet ikke ændrer prøvens eller eksamenens
faglige niveau.”
Stort set tilsvarende bestemmelser fremgår af de tre øvrige eksamensbekendtgørelser
for videregående uddannelser.
Institutionerne har således hjemmel til at tilbyde studerende ændrede vilkår for en
eksamen på baggrund af den studerendes funktionsnedsættelse, hvilket kan afhjælpe og
herved ligestille dem med andre studerende.
Positiv forskelsbehandling
Der vil i alle tilfælde af dispensation
være tale om positiv
forskelsbehandling.
Bekendtgørelse nr. 2271 af 1.
december 2021 om eksamener
og prøver ved
universitetsuddannelser
(eksamensbekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 2027 af 7.
november 2021 om eksamener
og prøver ved professions- og
erhvervsrettede videregående
uddannelser.
Bekendtgørelse nr. 1585 af 13.
december 2016 om prøver i de
maritime uddannelser.
Positiv forskelsbehandling
Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen har udsendt et
hyrdebrev til de videregående
uddannelsesinstitutioner om
fortolkning og brug af lov om
forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v.
(forskelsbehandlingsloven).
86
 SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 330: Opfølgning på beslutningsforslaget B 28 (2018-19) om retten til at blive erklæret rask for sin psykiatriske diagnose, fra sundhedsministeren
2594328_0087.png
Bekendtgørelse nr. 29 af 13.
januar 2020 om eksamen og
censur ved de videregående
kunstneriske uddannelser under
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Dispensationsadgang på baggrund af en studerendes funktionsnedsættelse findes
ligeledes i eksamensbekendtgørelsens § 5, stk. 5, (Tilmelding til eksamener og prøver), §
6, stk. 1 (Særlige vilkår) og § 11, stk. 5 (Bedømmelsesformer).
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2271
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/2027
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2016/1585
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/29
Kort beskrivelse
Det fremgår af vejledningen på hjemmesiden, at der ved vurderingen af ansøgningen om
handicaptillæg lægges vægt på lægelige vurderinger.
Dog lægges der ikke vægt på tidligere psykiske lidelser, hvor der ikke længere er svære
symptomer.
https://www.su.dk/su/saerlig-stoette-til-foraeldre-handicappede-mv/handicaptillaeg/
(med undersider)
Det fremgår bl.a. af vejledningen, at uddannelsessøgende i videregående uddannelse, der
søger om tillæg af klip (dvs. få SU i flere måneder) pga. forsinkelse ifm. psykisk sygdom,
skal kunne fremvise lægefaglig dokumentation.
https://www.su.dk/su/om-su-til-videregaaende-uddannelser-universitet-journalist-
laerer-mv/du-er-forsinket-feks-sygdom/
(med undersider)
Vurdering
Positiv forskelsbehandling
Faglige vejledninger/instrukser
www.su.dk
– særskilte sider om
behandling af ansøgning om
handicaptillæg
www.su.dk
– særskilte sider om
tillæg af su-klip ifm. forsinkelse,
f.eks. pga. sygdom
Positiv forskelsbehandling
87