Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 325
Offentligt
2593407_0001.png
Kort fortalt
Sygehusberedskabet før og under
1. smittebølge af COVID-19
Konklusion
Sundhedsministeriet og regionerne har ikke sikret, at sygehusberedskabet var forberedt på at håndtere en
pandemi som fx COVID-19. Under den første smittebølge i foråret 2020 fik de 3 udvalgte regioner i under-
søgelsen dog udarbejdet planer for at udvide kapaciteten på sygehusene, og i praksis var der kapacitet til
de indlagte COVID-19-patienter. Konsekvenserne af manglerne i beredskabsplanerne har været, at de 3 re-
gioners håndtering af situationen blev vanskeliggjort, særligt i forhold til at udvide intensivkapaciteten og
sikre adgang til værnemidler.
Statsrevisorerne udtaler
”Hverken Sundhedsministeriet eller regionerne var godt nok
forberedte på at håndtere COVID-19, da 1. smittebølge ramte
Danmark i 2020, særligt var den helt utilstrækkelige forsy-
ning af værnemidler meget utilfredsstillende.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionernes
planer for håndtering af en pandemi var utilstrækkelige. Med
reviderede planer og en stor indsats fra sundhedspersonalet
blev der dog skabt kapacitet på sygehusene, så alle COVID-19-
patienter kunne behandles”.
Personale på alle niveauer og med forskellige faglige bag-
grunde har ydet en stor indsats over lang tid for at håndte-
re pandemien bedst muligt.
Når en krise indtræffer, skal beredskabet aktiveres. Formå-
let med beredskabet er, at alle ansvarlige er klædt bedst
muligt på til at kunne håndtere krisen. I Danmark er bered-
skabet bygget op om sektoransvarsprincippet, som betyder,
at hver minister har ansvaret for beredskabet på sit område.
Således har sundhedsministeren ansvaret for sundhedsbe-
redskabet, herunder beredskabet på sygehusene.
Ansvaret for planlægning og drift af sundhedsberedskabet
er placeret hos regioner og kommuner. Sundhedsberedska-
bet består af sygehusberedskabet, den præhospitale ind-
sats, lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære
sektor. Denne undersøgelse omhandler kun sygehusbered-
skabet.
Sygehusberedskabet skal sikre, at sygehusene i tilfælde af
beredskabshændelser såsom større ulykker eller en pande-
mi kan omstilles til at behandle ekstraordinært mange syge
og tilskadekomne. Sygehusberedskabet er derfor vigtigt, for
at sygehusvæsenet er i stand til at håndtere ekstraordinære
hændelser og samtidig sikre, at sundhedsmæssige og øko-
nomiske konsekvenser i forbindelse med håndteringen ikke
bliver for store.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Sundheds-
ministeriet og regionerne har sikret, at sygehusberedskabet
var forberedt på en pandemi og kunne håndtere COVID-19
under 1. smittebølge.
Væsentligste resultater af undersøgelsen
• Sundhedsministeriet har ikke fuldt ud understøttet re-
gionernes planlægning af håndteringen af en pandemi,
og regionernes sundhedsberedskabsplaner var ikke
dækkende i forhold til at håndtere en pandemi.
• De 3 udvalgte regioner i undersøgelsen, Region Hoved-
staden, Region Sjælland og Region Syddanmark, har
sikret, at sygehusvæsenet under 1. smittebølge i over-
vejende grad blev omstillet til at kunne håndtere CO-
VID-19 i overensstemmelse med Sundhedsministeriets
retningslinjer og øvrige løbende udmeldinger.
Baggrund og formål med undersøgelsen
COVID-19 satte i mange dele af verden sundhedsvæsenet
under pres. Det var også tilfældet i Danmark, da pandemi-
en for alvor ramte landet i starten af marts 2020. Udbrud-
det af COVID-19 skabte behov for en omfattende omstilling
af sundhedsvæsenet, hvor sygehusvæsenet har spillet en
central rolle, bl.a. som ansvarlig for at behandle de COVID-
19-patienter, der har haft behov for indlæggelse.
Læs hele rapporten på
www.rigsrevisionen.dk.
Kontakt Rigsrevisionens
pressechef Lisbeth Sørensen på tlf. 33 92 85 06/[email protected]
eller Statsrevisorernes sekretariatschef Gitte Korff på tlf. 33 37 59 85/
[email protected] for yderligere information.