Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 31
Offentligt
2465008_0001.png
Holbergsgade 6
SUU Alm.del - Bilag 31
DK-1057 København K
Offentligt
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Side1
Til Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 18-10-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSAW
Sagsnr.: 2114534
Dok. nr.: 1930328
Orientering om supplerende redegørelse fra Region
Hovedstaden om ’mistede 112-opkald’
Den 17. september 2021 oversendte jeg en redegørelse om mistede 112-opkald i
Region Hovedstaden, som mit ministerium efterspurgte fra regionen den 11.
september og modtog den 15. september. I forlængelse af regionens første
redegørelse bad jeg mit ministerium om at indhente en supplerende redegørelse.
Dette med henblik på at få udfoldet hvilke konkrete indsatser regionen på den korte
bane har iværksat for at rette op på problemet.
Region Hovedstadens supplerende redegørelse fra den 24. september gav imidlertid
anledning til opfølgende spørgsmål, som ministeriet anmodede Region Hovedstaden
om svar på. I mellemtiden har Region Hovedstaden offentliggjort en tilbundsgående
redegørelse om sagen, som jeg videresendte til udvalget den 7. oktober. Denne
udgør den seneste og mest uddybede redegørelse om sagen.
Region Hovedstaden havde først mulighed for at fremsende svar på ministeriets
spørgsmål efter afslutningen af den tilbundsgående undersøgelse. Jeg vil derfor
henvise udvalget til den tilbundsgående redegørelse for de mest opdaterede
oplysninger om sagen.
./.
For en god ordens skyld videresendes hermed Region Hovedstadens supplerende
redegørelse til udvalgets orientering sammen med Region Hovedstadens svar på
Sundhedsministeriets efterfølgende spørgsmål. Jeg vedlægger desuden regionens
notat med en beskrivelse af igangsatte initiativer hos Region Hovedstadens 112-
vagtcentral.
Jeg har desuden noteret mig, at Forretningsudvalget i Region Hovedstaden på et
ekstraordinært møde den 12. oktober bevilgede 10 mio. kr. til at forbedre
arbejdsmiljøet i hele Akutberedskabet og sikre hurtige svartider på både 112 og 1813,
hvor der endvidere blev stillet krav til løbende orientering om situationen vedr. 112
og Akutberedskabet som helhed.
Som nævnt i mine forrige orientering af udvalget i forbindelse med Region
Hovedstadens tilbundsgående redegørelse vil jeg og mit ministerium følge dette
arbejde tæt og vil løbende holde udvalget orienteret.
Med venlig hilsen
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 31: Orientering om supplerende redegørelse fra Region Hovedstaden om ’mistede 112-opkald’, fra sundhedsministeren
Magnus Heunicke
Side 2