SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om covid-19 og den fremtidige opretholdelse af EU’s beredskab og indsats: vejen frem, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 307
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPHRS

Sagsnr.: 2206135

Dok. nr.: 2246660

Dato: 01-06-2022

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS

EUROPAUDVALG

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det

Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget om COVID-19 –

Opretholdelse af EU’s beredskab og indsats: vejen frem,

KOM(2022) 190 endelig

NYT NOTAT

1. Resumé

Kommissionen har den 27. april 2022 udsendt en meddelelse, der præsenterer

Kommissionens tilgang til håndtering af covid-19-pandemien i de kommende

måneder, hvor der gås fra akutberedskab til en mere bæredygtig håndtering.

Kommissionen lægger i meddelelsen op til, at det fælleseuropæiske mål bør være at

beskytte folkesundheden og samtidig holde samfundet og økonomien åbent og

modstandsdygtigt.

Kommissionen lægger med meddelelsen op til, at covid-19-pandemiens fremtidige

forløb og dens byrde i de kommende år vil afhænge af de beslutninger, der træffes nu.

Kommissionen opfordrer derfor til, at medlemslandene gør brug af denne periode til

at styrke deres overvågning, sundhedssystemer og overordnede pandemiberedskab.

Meddelelsen tager udgangspunkt i, at den globale covid-19-pandemi ikke er

overstået, og at der fortsat er behov for årvågenhed og beredskab. Fsva. situationen i

Europa beskriver meddelelsen, at selv om der observeres et varierende antal tilfælde,

fører stigninger ikke til alvorlig sygdom eller dødsfald lige så ofte som før. Den

dominerende omikron-variant er mindre alvorlig end tidligere varianter, og

befolkningens immunitet over for virusset er blevet væsentligt forbedret. Det fremgår

imidlertid af meddelelsen, at covid-19 er kommet for at blive, og at der er stor

sandsynlighed for, at der opstår nye varianter. Der lægges med meddelelsen op til, at

modsvaret fra EU’s side må være at opretholde et højt og modstandsdygtigt

beredskab i medlemslandene. Således lægger meddelelsen op til, at de europæiske

lande bør forberede sig på flere punkter, hvor Kommissionen ser det nødvendigt mhp.

at holde samfundet og økonomien åbent og modstandsdygtigt. Disse punkter

vedrører bl.a. vaccinationsstrategier, overvågning af luftvejsvira, øget kapacitet inden

for test og kontaktopsporing, forebyggende folkesundhedsmæssige foranstaltninger,

rejserestriktioner, 2. generations vacciner, covid-19-behandlinger, kliniske forsøg,

forsyningskæder, misinformation samt global sundhed.

Meddelelsen beskriver også foranstaltninger, som Kommissionen vurderer skal

træffes på mellemlangt og langt sigt. Kommissionen påpeger, at der er mulighed for

yderligere at forbedre pandemiberedskabet ved at anlægge en One Health-tilgang og

styrke koordineringen af indsatsen både mellem medlemslande og på globalt plan.

Yderligere vil Kommissionen fortsat støtte beredskabsforanstaltninger under

civilbeskyttelsesmekanismen, der videreudvikler sin strategiske rescEU-reserve af

medicinsk udstyr.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 307: Orientering om grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om covid-19 og den fremtidige opretholdelse af EU’s beredskab og indsats: vejen frem, fra sundhedsministeren

Det fremgår, at ECDC har lavet en analyse af fem mulige scenarier for udviklingen af

covid-19-pandemien på lang sigt. Disse er 1) en mindsket trussel, 2) regelmæssige

reinfektioner, 3) dårligt håndterbare vintre, 4) ikke-håndterbare vintre og 5) en ny

pandemi. Ydermere fokuser meddelelsen på taklingen af bredere

sundhedspåvirkninger pandemien har bragt samt en fremskyndelse af digitaliseringen

på sundhedsområdet.

Kommissionen påpeger i meddelelsen, at Ruslands militære aggression mod Ukraine

vil medføre yderligere pres på medlemslandenes sundhedssystemer i de kommende

måneder. En forøgelse af antal vaccinerede, herunder blandt flygtninge, vil bidrage til

at lette presset på europæiske sundhedssystemer og gøre plads til andre sårede,

kronisk syge eller psykologisk traumatiserede flygtninge fra krigen.

Regeringen finder det vigtigt at lære af de foreløbige erfaringer med covid-19 og

stiller sig generelt positivt over for meddelelsen.

2. Baggrund

Meddelelsen har baggrund i den nuværende situation for covid-19-pandemien i

Europa. Pandemien er ikke ovre, men på tværs af europæiske lande ses en tendens

til, at stigninger i smittetilfælde med omikron-varianten ikke medfører tilsvarende

høje tilfælde af svær sygdom eller død, som tidligere varianter i begyndelsen af

pandemien. På verdensplan forekommer stadig millioner af infektioner, og faldende

immunitet og en mulig effekt af den kommende vintersæsonen øger sandsynligheden

for fremkomsten af nye varianter af SARS-CoV-2. Derfor er flere EU-medlemslande nu

begyndt på at implementere nye tilgange til håndteringen af covid-19-pandemien for

at opnå bæredygtig og modstandsdygtig genopbygning. Kommissionen gør i den

forbindelse opmærksom på, at fragmenterede beredskabs- og indsatsstrategier i

medlemslandene sandsynligvis vil underminere de fordele, som koordineringen af

sundhedssikkerhedsforanstaltninger på EU-plan hidtil har medført.

Kommissionen beskriver i meddelelsen, at de seneste to år har vist, at man i

sommermånederne sandsynligvis vil opleve lavere incidenstal, og at presset fra

pandemien derfor sandsynligvis vil falde i de kommende måneder. Dette skaber

ifølge Kommissionen et vindue til at forberede sig på eventuelle fremtidige

pandemiudbrud.

3. Formål og indhold

Meddelelsen fremsætter forslag til den fremtidige håndtering af pandemien, som går

fra akutberedskab til en mere bæredygtig tilgang. Medlemslande opfordres til at

indføre tiltag inden efteråret, der bygger på den hidtidige brede EU-koordination for

sygdomsberedskab med det formål at kunne opretholde åbne og modstandsdygtige

samfund og økonomier. Med disse tiltag samt en vedtagelse af alle forslag om

Sundhedsunionen vil EU stå stærkere i forebyggelsen og bekæmpelsen af fremtidige

sundhedskriser.

Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen peger på en række fokusområder ifm.

beredskab og fremtidig indsats mod covid-19.

Vaccinationsstrategier

Der lægges op til, at medlemslandene bør fokusere på vaccinationsstrategier, der vil

øge tilslutningen til boostervaccinationer hos sårbare grupper, men som også

fokuserer på vaccinationen af ikke-vaccinerede personer. Der er stor forskel på EU-

Side 2

landes vaccinedækningsrate. Kommissionen mener, at det er vigtigt at lukke

vaccinationshuller blandt voksne både inden for og mellem medlemslande.

En fjerde dosis anbefales af Kommissionen til personer med svækket immunforsvar,

og en anden boosterdosis kan overvejes til ældre personer (80+) fire måneder efter

sidste vaccination. Medlemslande bør dog vurdere en fjerde dosis ud fra den lokale

epidemiologiske situation. Inden skoleåret 2022-2023 bør medlemslande også

overveje at lukke vaccinationsforskelle blandt yngre børn, og fra 2023 bør covid-19-

vacciner indgå i nationale vaccinationsprogrammer. Generelt bør nye

vaccinationsstrategier målrettet specifikt efteråret og vinteren 2022 forberedes så

tidligt som muligt.

Overvågning af luftvejsvira

Der opfordres til, at medlemslandene snarligst bør indføre integrerede systemer for

overvågning året rundt af covid-19 og andre luftvejsvira. Systemerne skal være

bæredygtige, repræsentative og baseret på fælleseuropæiske kriterier for

sagsidentifikation og teststrategier, såvel som forbinde praktiserende læger,

sygehuse og laboratorier. Medlemslandene bør, med støtte fra ECDC, nå til enighed

om disse fælles kriterier i EU samt fortsætte med at indsamle og dele data med ECDC.

Pålidelige data fra disse integrerede overvågningssystemer, såvel som

populationsbaseret data om covid-19-indlæggelser og dødsfald, som følge af covid-

19, bør fortsat indsamles og deles med ECDC. I meddelelsen lægges der desuden op

til at anvende supplerende overvågningssystemer, såsom spildevandsovervågning, til

at opdage covid-19-bølger.

Af EU-initiativer og -aktioner foreslås bl.a., at ECDC overgår fra nødovervågning til

generel overvågning. Ligeledes lægges op til aktiviteter fra HERA´s side. HERA vil bl.a.,

i samarbejde med ECDC og internationale partnere, identificere trusler med stor

indvirkning og afhjælpe mangler mht. tilgængelighed og adgang til medicinske

modforanstaltninger. Kommissionen vil støtte medlemslande med 20. mio EUR

gennem EU4Health til at etablere de tidligere nævnte overvågningssystemer under

One Health-tilgangen for grænseoverskridende patogener.

Øget kapacitet inden for test og kontaktopsporing

Kommissionen lægger op til, at medlemslandene bør sikre tilstrækkelig test- og kon-

taktopsporingskapacitet samt planlægge opskalering af nationale teststrategier, når

det er nødvendigt. Hertil kommer også nødvendigheden af at fortsætte kapacitetsop-

bygning mhp. laboratoriesekventering og viruskarakteriseringstjenester, herunder da-

tarapportering på platforme med åben adgang, og sikre uafbrudt virusovervågning.

På laboratorier skal sikkerhedsstandarder også regelmæssigt gennemgås for at styrke

biosikkerhedsstandarder. Det er vigtigt, at medlemslande forsætter strategisk test-

ning for effektivt af kunne genomsekventere (jf. ECDCs vejledning) for at kunne over-

våge fremkomsten og spredningen af varianter.

Side 3

Forebyggende folkesundhedsmæssige foranstaltninger

Det foreslås, at medlemslandene bør gennemgå effektiviteten og omkostningseffekti-

viteten og den sociale accept af de forebyggende folkesundhedsmæssige foranstalt-

ninger, som hidtil er gennemført mhp. effektivt at bremse spredningen af covid-19.

Ikkefarmaceutiske indgreb såsom mundbind, udluftning og fysisk afstand, kapacitets-

opbygning i sundhedsvæsnet og styrkelse af koordinering mellem offentlige sund-

hedsmyndigheder i forbindelse med beredskabsplanlægningen, er blandt nogle af de

vigtige fokusområder, som medlemslande bør sikre og styrke inden efteråret. Derfor

bør myndigheder også offentliggøre ajourførte anbefalinger om brug af mundbind i

specifikke miljøer for at beskytte særligt sårbare personer.

Rejserestriktioner

Der lægges bl.a. op til, at medlemslandene bør ophæve alle restriktioner, der hæm-

mer den frie bevægelighed, så snart den epidemiologiske situation tillader det. Hvis

medlemslande finder det nødvendigt, er den fortsatte anvendelse af EU’s digitale co-

vidcertifikat muliggjort, jf. den af Kommissionen forlængede gyldighed af forordnin-

gen indtil 30. juni 2023. For personer uden for EU, der er vaccineret med EMA-god-

kendte vacciner, bør medlemslande ophæve indrejserestriktioner for ikkevæsentlige

rejser til EU. Ydermere skal bestræbelserne på at styrke medlemslandes kontaktop-

sporingskapacitet mht. grænseoverskridende passagerer styrkes yderligere, hvor det

er nødvendigt og forholdsmæssigt. De allerede etablerede løsninger såsom Passenger

Locator Form skal forenkles og forbedres, og medlemslande bør tilmelde sig platfor-

men for kontaktopsporingsformularer for at lette kontaktopsporingsarbejdet.

2. generationsvacciner

I meddelelsen opfordres til, at man fælles i EU skal understøtte udviklingen af anden-

generationsvacciner, da dette er essentielt i styrkelsen af beredskabet. Det indebæ-

rer bl.a. udviklingen af en strategi for den næste generation af covid-19-vacciner samt

støtte projekter til denne nødvendige udvikling gennem Horisont Europas arbejdspro-

gram for 2022. Lovende vaccinekandidater skal identificeres, hvorefter en mobilise-

ring af alle tilgængelige instrumenter er nødvendig for udviklingen af disse vacciner.

Det er vigtigt, at europæisk forskning inden for området fremmes, men ikke uden et

tæt vaccineudviklingssamarbejde med internationale partnere også mht. håndterin-

gen af akkumuleringen af ubrugte vaccinedoser.

Covid-19-behandlinger

Kommissionen opfordrer til, at Kommissionen støtter medlemslandene i at få adgang

til behandlinger, vis tilgængelighed er sikret i en række medlemslande gennem fire

nye rammekontrakter. Kommissionen vil samarbejde med medlemslandene om at

fastlægge prioriteter for yderligere fælles indkøb af behandlinger og styrke integratio-

nen med etablerede nationale processer og EU-processer. Hertil skal der bl.a. også

udvikles nye behandlinger, der er lettere at opbevare og administrere for at sikre en

nem anvendelse i lavindkomstlande. Dette er særligt vigtigt i håndteringen af epide-

mien på globalt plan. Sideløbende med udviklingen af nye behandlinger, bør med-

lemslande overvåge virusresistens for at vælge passende behandlinger. HERA under-

søger mulighederne for at støtte projekter rettet mod udvikling af antivirale lægemid-

ler.

Kliniske forsøg

Kommissionen peger på, at store, multinationale kliniske forsøg anses for at være den

bedste tilgang til at generere tilstrækkelig klinisk dokumentation på kortest mulig tid

til lovgivningsmæssige beslutninger. Kommissionen mener, at man i fællesskab bør

undgå mononationale forsøg, der konkurrerer om de samme ressourcer og patient-

populationer. For at muliggøre omfattende multinationale forsøg med covid-19 i Eu-

Side 4

ropa, er der oprettet to europæiske netværk for kliniske forsøg, hhv. et for behandlin-

ger og et for vacciner. Den fælles rådgivningsmekanisme sikrer, at dobbeltarbejde

blandt medlemslandene undgås.

Kommissionen agter at gennemføre ACT EU-initiativet og EU4Health-fællesaktionen

om hurtig godkendelse af covid-19-behandlinger samt udviklingen af fællesprocedu-

rer for vurdering af ansøgninger mellem medlemslande ved fremtidige nødsituatio-

ner.

Forsyningskæder

Det påpeges, at man i EU bl.a. gennem den fælles taskforce mellem EU og USA skal

styrke modstandsdygtige forsyningskæder. For at kunne bevare produktionskapacite-

ten i medlemslandene i forbindelse med fremtidige kriser er EU FAB, som er et net-

værk af produktionskapaciteter for vacciner, blevet lanceret af Kommissionen. Kom-

missionen mener, at der er behov for stadig at udvise årvågenhed mht. pandemiens

næste fasers indvirkning på forsyningsudfordringer, hvorfor tæt samarbejde med in-

teressenter på tværs af industrier er nødvendig. Det påpeges bl.a. også af Kommissio-

nen, at fælleseuropæisk overvågning af forsyningskæden for kritiske medicinske

modforanstaltninger og deres inputmaterialer skal fortsætte navnlig i samarbejde

med internationale partnere.

Misinformation

Kommissionen lægger op til, at medlemslandenes indsats mod misinformation bør

være konsekvent for at mindske konsekvenserne af informationsmanipulation. Med-

lemslande skal fortsat overvåge informationsmiljøet og -tendenser mhp. at reagere,

og samtidig skal der udarbejdes budskaber om afbalancerede ikkefarmaceutiske ind-

greb, behovet for vaccination samt eventuel genindførelse af restriktioner baseret på

den bedste tilgængelige videnskab. Udveksling af analyser og vurderinger af uden-

landsk informationsmanipulation og indblanding gennem EU’s hurtige varslingssy-

stem og udarbejdelse af kommunikationsstrategier er områder, der kræver medlems-

landenes fokus. I EU-regi vil Kommissionen og den højstående repræsentant bl.a.

bygge videre på foranstaltninger, der skal være med til at øge modstandsdygtigheden

over for misinformation.

Global sundhed

Der lægges op til, at EU skal fortsætte med at have en ledende rolle i den globale

sundhed samt sikre samarbejdet med internationale partnere. En yderligere vaccine-

støttepakke baseret på forsyning, supplerende materiale og leveringsstøtte skal leve-

res til Afrika. Samtidig vil man i EU investere over 1 mia. EUR i at styrke sundhedssy-

stemerne og med mindst 1 mia. EUR støtte lokal fremstilling af sundhedsprodukter i

Afrika. Hertil støtter Team Europe bl.a. fortsat adgangen til sundhedspleje for alle be-

folkningsgrupper og stærkere sundhedssystemer i partnerlande gennem en One

Health-tilgang. For at opnå bestræbelserne på at styrke afrikanske landes kapacitet til

effektiv anvendelse og administration af vacciner opfordres til, at man fælles i EU

øger den internationale koordinering. Således vil Kommissionen bl.a. styrke samar-

bejdet med

Africa Centres for Disease Control and Prevention

og det afrikanske læge-

middelagentur. For at forbedre det globale sundhedslandskab vil man fælles i EU her-

under også fortsætte den multilaterale indsats. Slutteligt ønsker Kommissionen, også

gennem WTO, at styrke modstandsdygtigheden i den globale handel med vigtige pro-

dukter, ved f.eks. at tilskynde handelspartnere til at begrænse eksportrestriktioner og

andre tiltag.

Foranstaltninger på mellemlang og lang sigt

Det konstateres i meddelelsen, at covid-19 har skabt langsigtede udfordringer, som

EU skal tackle for at være bedre rustet til på bæredygtig vis at håndtere

sundhedstrusler fra smitsomme sygdomme. Kommissionen lægger i den forbindelse

Side 5

op til, at der er mulighed for yderligere at forbedre pandemiberedskabet ved at

anlægge en One Health-tilgang og styrke koordineringen af indsatsen både mellem

medlemslandene og på globalt plan. Yderligere vil Kommissionen fortsat støtte

beredskabsforanstaltninger under civilbeskyttelsesmekanismen, der vil videreudvikle

sin strategiske rescEU-reserve af medicinsk udstyr.

Kommissionen påpeger, at det er vigtigt at sikre, at covid-19-

genopretningsforanstaltningerne også tager højde for de langsigtede klimamæssige,

miljømæssige og sociale mål.

Af meddelesen fremgår en analyse af fem mulige, langsigtede scenarier for

udviklingen af covid-19-pandemien, som ECDC har fremlagt. Disse er 1) en mindsket

trussel, 2) regelmæssige reinfektioner, 3) dårligt håndterbare vintre, 4) ikke-

håndterbare vintre og 5) en ny pandemi.

Håndtering af pandemiens bredere sundhedsmæssige konsekvenser, herunder

senfølger af covid-19

I meddelelsen pointeres det, at det vil kræve yderligere dataindsamling og -analyse i

de kommende år at opnå fuld forståelse af covid-19-pandemiens komplekse, direkte

og indirekte sundhedsvirkninger. Ligeledes skal omfanget af de

folkesundhedsmæssige, økonomiske og sociale spørgsmål i forbindelse med

personer, der lider af senfølger af covid-19, forstås. Der lægges med meddelelsen op

til, at det vil være vigtigt at øge fokus på sundhedssystemernes modstandsdygtighed,

ligesom, der på alle niveauer bør gøres en større indsats for også at tackle forhold,

der øger risikoen for alvorlige konsekvenser af covid-19, såsom fedme og diabetes.

Meddelelsen adresserer også de mentale konsekvenser af pandemien og beskriver,

at der er afsat EU-midler til initiativer, der kan afbøde de mentale sundhedsvirkninger

af covid-19.

Digitalisering

Kommissionen beskriver, at covid-19-pandemien har vist betydningen af digitale

tjenester og har udløst en enorm fremskyndelse i udbredelsen af digitale værktøjer til

bl.a. folkesundhed og sundhedstjenester. At gøre digitaliserede systemer i og uden

for Europa interoperable vil ifølge meddelelsen bidrage til at forbinde interregional

og global overvågning og reaktion og øge deres effektivitet. Kommissionen påpeger i

den forbindelse, at forslaget om European Health Data Space (EHDS) vil øge

sundhedssystemers modstandsdygtighed og evne til hurtigt at kunne sætte ind over

for sundhedstrusler.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen berører ikke gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller

konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

Side 6

Såfremt initiativerne gennemføres som foreslået i meddelelsen vurderes de at kunne

have en positiv effekt på håndteringen af den nuværende såvel som fremtidige

sundhedskriser. Evt. opfølgning på sådanne initiativer forventes at ville medføre

statsfinansielle konsekvenser. Der vil blive foretaget en vurdering heraf ifm. evt.

offentliggørelse af forslag. Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af

EU-retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende

bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

8. Høring

Meddelelsen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel opbakning til initiativerne i meddelelsen.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen stiller sig generelt positivt til meddelelsen, som har fokus på at forbedre

beredskabet og håndteringen af den nuværende pandemi og fremtidige

sundhedskriser. Regeringen vil tage nærmere stilling til initiativerne ved evt.

opfølgende forslag. For en god ordens skyld bør det bemærkes, at Danmark allerede

for en række af de af Kommissionen nævnte indsatser i høj grad allerede møder de

anbefalinger, som Kommissionen fremsætter. Dette er f.eks. i forhold til test- og

kontaktopsporingskapacitet eller vaccinationsindsatsen.

Regeringen støtter Kommissionens bestræbelser på at lære af pandemien og

planlægge beredskaber på kort, mellemlangt og langt sigt og mener samtidig, at

Kommissionen skal påtage sig en ledende rolle om at sikre forsyningskæder for

vacciner og delkomponenter. Det påpeges, at fokus dog også bør være på at sikre

forsyningskæder for andre lægemidler og medicinsk udstyr, der også kan blive

udfordret af den nuværende pandemi og fremtidige sundhedstrusler.

Herudover støtter regeringen et fælles og koordineret tiltag til udviklingen af en ny

generation af vacciner og fælles indkøb af vacciner og behandlinger. Det er vigtigt, at

der skabes effektive og hurtige processer, så de enkelte lande ikke vælger bilaterale

aftaler pga. manglende fremdrift.

Regeringen mener videre, at der kan være en udfordring i Kommissionens opfordring

til benytte EU’s Passenger Locator Form Exchange Platform som et smitteopsporende

tiltag. Passenger Locator Forms (PLF) skal være frivillig, da de danske

sundhedsmyndigheder vurderer, at der på den korte bane ikke er sundhedsmæssige

fordele ved at implementere PLF-løsningen, bl.a. henset til at løsningen vil medføre

betydelige investeringer i data-infrastruktur og personale til effektivt at håndtere

løsningen

Overordnet set er regeringen enig i Kommissionens forslag vedrørende covid-19-

indrejserestriktioner. Dog er regeringen uenig i, at der nødvendigvis bør være en

sammenhæng mellem ophævelse af danske restriktioner og indrejserestriktioner.

Dette bør være op til de danske sundhedsmyndigheder at vurdere længden af både

nationale restriktioner og indrejserestriktioner. Sundhedsmyndighederne vurderede

således, at der også i en periode efter, at de danske indenrigsrestriktioner blev

ophævet, var behov for restriktioner i forbindelse med indrejse i Danmark.

Kommissionens forslag til indsamling og deling af troværdige estimater ifm.

overvågning af covid-19 er regeringen enig i. Dette stemmer overens med det

grundberedskab, som er ved at blive etableret i Danmark. Regeringen støtter også

Side 7

opfordringerne til, at medlemslande skal oprette et frivilligt, stikprøvebaseret

meldesystem til praktiserende læger (sentinelsystem) samt opfordringen til

overvågning af spildevand, da dette allerede er igangsat i Danmark og indgår i den

danske strategi.

Det er regeringens holdning, at EHDS og overvågningen af smitsomme sygdomme

skal leve op til datasikkerhedskrav, og at nødvendige data kun udveksles til legitime

formål.

Endelig er regeringen enig i, at der stadig er behov for at styrke EU’s ledende rolle i

den globale sundhedsarkitektur i tæt samarbejde med WHO, hvor den bæredygtige

finansiering heraf er et skridt på vejen til et mere fleksibelt og effektivt WHO.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 8