Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 298
Offentligt
2578938_0001.png
Monitorering
af tvang i
psykiatrien
Opgørelse for perioden
1. januar – 31. december 2021
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0002.png
Monitorering af tvang i psykiatrien
Opgørelse for perioden
1. januar – 31. december 2021
© Sundhedsstyrelsen, 2022
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN: 978-87-7014-454-4
Sprog: Dansk
Version: 01
Versionsdato: 5. maj 2022
Design og layout: Sundhedsstyrelsen
Foto: Lars Wittrock for Sundhedsstyrelsen
Udgivet af Sundhedsstyrelsen
Maj 2022
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0003.png
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion
............................................................................................................................................................................
4
1.1. Baggrund for monitoreringen
1.2. Datagrundlag
2. Sammenfatning og vurdering
.............................................................................................................................
6
2.1. Bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang
2.2. Frihedsberøvelse og tvangsbehandling
2.3. Opsummering
3. Resultater
.................................................................................................................................................................................
8
3.1. Alle typer tvangsforanstaltninger
3.2. Bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang
3.3. Tvangsmedicinering
3.4. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
Bilagsfortegnelse
...............................................................................................................................................................22
Monitorering af tvang i psykiatrien
3
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0004.png
1. Introduktion
Tvang berører nogle af de mest grundlæggende
menneskerettigheder; retten til frihed og respekt for
den fysiske og psykiske integritet. Tvang i psykia-
trien kan ikke helt undgås, men når tvang udøves,
skal det ske så skånsomt som muligt og med størst
mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke
forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.
Udøvelse af tvang skal altid finde sted under
videst muligt hensyn til patientens integritet og
værdighed. Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip
fastlægger, at tvang på en psykiatrisk afdeling ikke
må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for
at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover
skal brugen af tvang stå i rimeligt forhold til det,
som man forsøger at opnå – hvis mindre indgri-
bende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal man
bruge dem.
Sundhedsmyndighederne har derfor også et konti-
nuerligt fokus på, at brugen af tvang skal reduceres
til et minimum for at sikre patienternes selvbestem-
melsesret og menneskerettigheder.
Anvendelse af tvang er reguleret i ”Lov om anven-
delse af tvang i psykiatrien” (psykiatriloven)
1
, der
giver hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan
indledes eller fortsættes uden patientens informe-
rede samtykke (boks 1).
Boks 1
Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien
Psykiatriloven giver hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke. Tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen må dog kun
finde sted, såfremt patienten er sindssyg (psykotisk) eller befinder sig i en tilsvarende tilstand, og
det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende af hensyn til patientens heldbred
eller for at afværge nærliggende fare for patienten selv eller andre. Tvang kan i henhold til psy-
kiatrilovens § 1, stk. 2 udelukkende finde sted i forbindelse med indlæggelse og behandling på
psykiatrisk eller børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på offentlige sygehuse.
Psykiatriloven regulerer en række tvangsforanstaltninger, men det følger af mindstemiddelsprin-
cippet, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivilli-
ge medvirken, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 1.
Der er to vejledninger, der knytter sig til psykiatriloven, hhv. vejledning nr. 9552 om anvendelse
af tvang m.v. i psykiatrien af 10. august 2020 og vejledning nr. 9554 om registrering af tvang m.v. i
psykiatrien af 10. august 2020.
Fordi tvangsanvendelse er så indgribende, er der retssikkerhedsgarantier knyttet til beslutninger
om tvangsanvendelse. Bl.a. skal patienter, der udsættes for tvang, have beskikket en patientråd-
giver, tvangen skal protokolføres og indberettes, og patienten har mulighed for at klage over
tvangsindgrebet og skal modtage en eftersamtale.
Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse af lov om an-
vendelse af tvang i psykiatrien mv.: LBK nr. 936 af 2. september
2019 (Psykiatriloven).
Link: www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/936.
1
4
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0005.png
For at understøtte arbejdet med at nedbringe tvang
har Sundhedsstyrelsen udarbejdet
Anbefalinger for
nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske
lidelser
2
, der tager afsæt i eksisterende forskning,
viden og gode erfaringer med at forebygge og
nedbringe tvang samt peger på, hvor der kan ske
forbedringer i forhold til eksempelvis det tværsek-
torielle samarbejde.
Ambitionerne for det fremadrettede arbejde med
nedbringelse af tvang i psykiatrien er også et fokus
i Sundhedsstyrelsens
Fagligt oplæg til en 10-års-
plan: Bedre mental sundhed og en styrket indsats
til mennesker med psykiske lidelser
3
. Her er et af de
ambitiøse faglige mål for den samlede indsats, at
børn, unge og voksne med psykiske lidelser udsæt-
tes for mindre tvang og magtanvendelse
4
. Endvide-
re anbefales en række tiltag, som kan bidrage til at
nedbringe tvang både før og under indlæggelse.
model foreligger, fortsætter en halvårlig offentliggø-
relse af monitoreringen med enkelte justeringer.
Denne monitoreringsrapport er den anden rapport i
den mellemliggende periode.
1.2. Datagrundlag
Sundhedsdatastyrelsen har i samarbejde med regi-
onerne og Sundhedsstyrelsen udviklet den natio-
nale model til monitorering af anvendelsen af tvang,
hvor anvendelsen af tvang følges gennem indikato-
rer inden for følgende udvalgte områder
7
:
Anvendelse af alle typer af tvang
(aggregeret)
Anvendelse af bæltefiksering
Anvendelse af remme
Anvendelse af akut beroligende medicin
med tvang
Anvendelse af fastholdelse
Anvendelse af tvangsmedicinering
Anvendelse af personlig afskærmning
over 24 timer
Anvendelse af tvangsindlæggelse
Anvendelse af tvangstilbageholdelse
1.1. Baggrund for monitoreringen
I 2014 indgik det daværende Ministerium for
Sundhed og Forebyggelse en national partner-
skabsaftale med regionerne om at halvere brugen
af bæltefikseringer samtidig med at den samlede
brug af tvang skulle reduceres frem mod udgangen
af 2020. Siden da har regionerne arbejdet med at
nedbringe brugen af tvang, og Sundhedsstyrelsen
har halvårligt offentliggjort en monitoreringsrapport
om anvendelsen af tvang i psykiatrien, hvor styrel-
sen kommenterer på udviklingen. I partnerskabspe-
riodens sidste rapport, årsrapporten fra 2020, måtte
det konstateres, at til trods for det store arbejde og
regionernes skærpede fokus på området var den
samlede brug af tvang under partnerskabsperioden
steget, og målene blev altså ikke indfriet.
5
Det er helt afgørende, at nedbringelsen af tvang i
psykiatrien fortsat prioriteres højt, og at området
følges nationalt, regionalt og lokalt med en klar
målsætning om at nedbringe tvang til et minimum.
Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde med at
udvikle en ny monitoreringsmodel, blandt andet
med afsæt i opmærksomhedspunkter fra Rigsrevi-
sionens beretning vedrørende indsatsen om ned-
bringelse af tvang i psykiatrien
6
. Frem til den nye
De enkelte indikatorer og udviklingen over tid både
nationalt og fordelt på regioner fremgår af bilag 1.
De bagvedliggende data for den samlede monito-
rering kan downloades på Sundhedsdatastyrelsens
hjemmeside.
Rapporten er baseret på data fra Landspatientregi-
steret (LPR), Danmarks Statistik samt Register over
Tvang i Psykiatrien (TiP). Ved stort set alle indika-
torer, er der fastlagt en baseline som er et simpelt
gennemsnit af årene 2011-2013.
En ændring af Psykiatriloven i juni 2015 medførte, at
det blev obligatorisk at indberette al tvang for børn
og unge fra og med 15 år uanset værges samtykke
8
.
Grundet denne ændring i registreringspraksis kom-
menteres der derfor på udviklingen i anvendelsen
af tvang blandt børn og unge siden 2015 og ikke
siden 2011-2013.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for nedbringelse af tvang for
mennesker med psykiske lidelser.
3
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan.
4
Her menes tvang i henhold til psykiatriloven og magtanvendelse
i henhold til serviceloven.
5
Monitorering af tvang i psykiatrien, årsrapport 2020.
6
Rigsrevisionens beretning ”Indsats for at nedbringe brug af tvang
i psykiatrien” https:/
/rigsrevisionen.dk/Media/6/2/SR1120.pdf
2
Sundhedsstyrelsen kommenterer ikke på indikatorer om remme og
personlig skærmning over 24 timer, men data kan findes i bilag 1 og 5.
8
Data før 1. juni 2015 ikke inkluderer tilfælde af tvangslignende
foranstaltninger med forældresamtykke (magtanvendelse). Sådanne
foranstaltninger iværksat mod den mindreåriges vilje, men med
informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver, er i den
nye psykiatrilov fra 2015 lovpligtige at registrere, mens dette ikke
var tilfældet i den tidligere psykiatrilov. Disse registreres nu som
magtanvendelse.
7
Monitorering af tvang i psykiatrien
5
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2. Sammenfatning og vurdering
Monitoreringen for perioden 1. januar 2021 –
31. december 2021 viser, at der stadig er for mange
mennesker, der udsættes for tvang i psykiatrien, og
at det fortsat er forskelligt, hvor meget tvang, der
bliver anvendt på tværs af regionerne.
På landsplan er det i løbet af de sidste 10 år ikke
i væsentlig grad lykkedes at reducere antallet af
voksne, der udsættes for en eller flere tvangs-
foranstaltninger. Hvor der i gennemsnit var 5.632
voksne i 2011-2013, som blev udsat for en eller
flere tvangsforanstaltninger, var der 5.441 voksne i
2021. I samme periode steg antallet af tvangsfor-
anstaltninger, og således blev den enkelte patient i
gennemsnit udsat for flere tvangsforanstaltninger i
2021 sammenlignet med 2011-2013. Siden 2011-2013
ses der særligt en generel stigning i anvendelsen
af fastholdelse og akut beroligende medicin med
tvang. Siden 2019 ses også en stigning i antallet af
bæltefikseringer. På nationalt plan blev de tre typer
tvangsforanstaltninger anvendt over 20.000 gange
i 2021, svarende til en stigning på ca. 32% sammen-
lignet med 2011-2013.
Den samlede anvendelse af tvang over for børn
og unge under 18 år er desuden steget væsentligt
siden 2015. Der ses særligt en stigning fra 2020 til
2021, hvor antallet af børn og unge, der er har været
udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger, er
steget fra 276 til 334.
Fra 2020 til 2021 ses der dog en stigning i bæltefik-
seringer på 0-2 timer, men udviklingen dækker over
store regionale forskelle. Fx blev der i Region Midt-
jylland, i perioden 2020-2021, registreret over 400
flere bæltefikseringer på 0-2 timer, mens antallet af
bæltefikseringer i 0-2 timer i Region Hovedstaden
var uændret i samme periode.
I hele landet er der 1.023 personer, der er blevet
fastholdt i 2021. Det er varierende, om regionerne
har nedbragt antal personer der fastholdes per
100.000 borgere i perioden 2011 til 2021. Region
Syddanmark har færrest personer, der fastholdes,
mens antallet er højest i Region Nordjylland, hvor
der samtidig ses en stigning fra 19 til 26 personer
pr. 100.000 borgere.
I 2021 var det samlede antal fastholdelser 5.726 sva-
rende til ca. en fordobling i antallet siden 2011. Den
samlede stigning dækker dog over store regionale
forskelle. De største stigninger i fastholdelser ses i
Region Hovedstaden og Region Sjælland, som havde
henholdsvis 111 og 229 antal fastholdelser pr. 100.000
borgere i 2021, mens der i Region Syddanmark ses
en let faldende tendens i perioden 2011 til 2021.
På landsplan har i alt 2.230 personer fået akut be-
roligende medicin i 2021. Region Hovedstaden har
nedbragt antal personer pr.100.000 borgere, der
har fået akut beroligende medicin med tvang fra 52
til 48. I Region Sjælland er antallet derimod steget
fra 27 til 41.
Der er blevet givet akut beroligende medicin med
tvang 10.349 gange i 2021. Det er 3.216 flere gan-
ge sammenlignet med 2011. Der ses en stigende
tendens i alle regioner i perioden. Men stigningen er
særligt markant i Region Sjælland, hvor antallet af
gange, der er givet beroligende medicin med tvang
er steget fra 75 til 240 pr. 100.000 borgere.
Stigningerne i antal korte bæltefikseringer og
fastholdelser siden 2020 kan skyldes en justering
af Sundhedsstyrelsens vejledninger, der knytter sig
til psykiatriloven, hhv. Vejledning om anvendelse af
tvang m.v. i psykiatrien og Vejledning om registre-
ring af tvang m.v. i psykiatrien, som blev revideret
i august 2020. Heri blev bl.a. omstændighederne
vedrørende anvendelse af fastholdelse præciseret,
herunder den maksimale varighed af en fasthol-
2.1. Bæltefikseringer, fastholdelser og
akut beroligende medicin med tvang
På landsplan er antallet af personer, der er blevet
bæltefikseret, faldet fra 2.036 i 2011-2013 til 1.128
i 2021. Det svarer til et fald på 44,6%. Region Ho-
vedstaden har i perioden det største fald i antal
personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt
bæltefiksering, mens det mindste fald ses i Region
Nordjylland. Region Nordjylland har dog færrest
registrerede personer, der er blevet bæltefikseret i
2021.
Samtidig er der over en årrække sket et fald i det
samlede antal bæltefikseringer og siden 2011-2013
er der særligt sket en reduktion i de langvarige
bæltefikseringer. Antallet af bæltefikseringer over
48 timer er faldet fra 777 i 2011-2013 til 337 i 2021,
hvilket svarer til et fald på 56,6%.
6
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0007.png
delse
9
. En mulig årsag til den store forskel på tværs
af regionerne kan fx være variation i fortolkning af
vejledningerne og registreringspraksis.
2.3. Opsummering
Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at det er
glædeligt, at antallet af voksne, der udsættes for
en eller flere tvangsforanstaltninger er faldet siden
2020. Tallene dækker dog over en stort set uændret
udvikling siden baseline i 2011-2013. Samtidig er det
er bekymrende, at anvendelsen af flere former for
tvangsforanstaltninger stiger og at den samlede an-
vendelse af tvang fortsat er stigende. Det betyder at
den enkelte i gennemsnit udsættes for mere tvang.
En del af stigningen kan formodentlig forklares af,
at der registreres flere korte bæltefikseringer og et
større antal fastholdelser som følge af justerede
vejledninger på området. Det kan dog ikke forklare
hele stigningen, som også dækker over betydelige
regionale forskelle. Et fald i anvendelsen af bæl-
tefikseringer siden 2011-2013 skal desuden sam-
menholdes med at der samtidig er sket en samlet
stigning i anvendelsen af akut beroligende medicin
med tvang og fastholdelser.
Antallet af tvangsindlæggelser blandt voksne er
uændret højt, og det er et område, som det har vist
sig at være vanskeligt at arbejde systematisk med.
Der er således behov for et større fokus både nati-
onalt og lokalt på at forebygge tvangsindlæggelser
bl.a. gennem et styrket tværsektorielt samarbejde.
Ligesom der er et stort behov for mere viden om
forløbet forud for en tvangsindlæggelse.
Endelig er det bekymrende, at der ses en markant
stigning i antallet af børn og unge, der udsættes
for tvang.
2.2. Frihedsberøvelse og tvangsbehandling
I 2021 er 3.020 voksne blevet tvangsindlagt og 2.205
voksne er blevet tvangstilbageholdt. Dette er stort
set uændret siden 2011-2013.
Der ses særligt regionale forskelle i tvangstilbage-
holdelser, hvor Region Hovedstaden ligger højere
end de øvrige regioner med 63 voksne, der er
blevet tvangstilbageholdt pr. 100.000 borgere i 2021
mod 37 i Region Midtjylland. Antal børn og unge,
der tvangsindlægges er steget markant siden 2015.
I 2021 er 163 børn og unge blevet tvangsindlagt,
mens der var 116 i 2015. Det er særligt i perioden
2020-2021, at der er registreret flere tvangsind-
læggelser blandt børn og unge. Også antal børn
og unge, der tvangstilbageholdes er steget siden
2015. I 2021 er 118 børn og unge blevet tvangstilba-
geholdt. Tallet dækker over en særlig stor stigning
siden 2020, hvor 58 flere børn og unge er blevet
tvangstilbageholdt.
Der er færrest børn og unge pr. 100.000 borgere,
som tvangsindlægges og tvangstilbageholdes i
Region Nordjylland.
I hele landet er 780 personer blevet tvangsmedi-
cineret i 2021. På trods af, at der er sket et fald de
seneste to år, ses der en stigning på 113 personer,
der har fået medicin med tvang, siden 2011-2013.
Ift. registrering af bæltefikseringer, blev det indført, at man nu skal
indberette alle bæltefikseringer, som foretages i forbindelse med
tvangsbehandlinger og at der skal registreres en ny bæltefiksering
hver gang en patient har været løsnet af bæltet i længere end 15
min. Disse ændringer kan være årsag til stigningen i særligt de
korte bæltefikseringer på 0-2 timer. Det kan også betyde, at flere
løsnes tidligere og har brug for endnu en efterfølgende bæltefik-
sering.
9
Monitorering af tvang i psykiatrien
7
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0008.png
3. Resultater
Nedenstående afsnit beskriver udviklingen i anven-
delsen af tvang i psykiatrien på både nationalt og
regionalt niveau. Afsnittet er fokuseret på udvalgte
indikatorer opgjort i absolutte tal og antal personer
per. 100.000 borgere, der udsættes for tvang, og
der kommenteres således ikke på alle indikatorer.
I vurderingen af resultaterne vedrørende antallet af
personer, der udsættes for tvang, bør regionernes
indlæggelsestal tages i betragtning. Når indlæggel-
sestallene stiger, bliver flere mennesker indlagt pga.
sygdom, og der vil derfor være flere tilfælde, hvor
anvendelsen af tvang kan være nødvendig. Det er
hertil relevant at bemærke, at 11,8% flere børn og
unge er blevet indlagt i 2021 sammenlignet med
2020. Udviklingen fremgår af bilag 1, tabel 1-2. Indi-
katorer opgjort på andelen af personer, der udsæt-
tes for tvang, ud af antal indlagte, kan ses i bilag 1.
10
De fem regioner har desuden haft forskellige
udgangspunkter i forhold til anvendelsen af tvang.
Regionerne er også forskellige, hvad angår eksem-
pelvis befolkningens størrelse og patientsammen-
sætning samt organisering. Der er derfor etableret
individuelle regionale baselines for hver af indikato-
rerne i monitoreringsmodellen, og resultaterne skal
ses og vurderes i det lys.
Nedenfor beskrives udviklingen i antallet af perso-
ner som blev berørt at forskellige typer af tvangs-
foranstaltninger fra baseline (2011-2013) til 2021.
Udviklingen beskrives i absolutte tal og per 100.000
borgere.
Der skal tages forbehold for, at der i nogle tilfælde
er tale om variationer per år, som i absolutte tal
udtrykker en stigning eller et fald, men hvor den
observerede ændring vil kunne tilskrives en tilfæl-
dig variation over tidsperioden frem for en statistisk
signifikant ændring over tid. Dette kan især være
et problem, når der er tale om observationer på et
mindre antal personer. Da der ikke er foretaget en
statistisk analyse, skal resultaterne tages med for-
behold for, at det i nogle tilfælde ikke kan vurderes
om der er tale om en statistisk signifikant ændring
over tid. Der skal desuden tages forbehold for, at
demografiske forhold og ændringer i demografi-
en og den generelle befolkningstilvækst samt en
øget sygdomsbyrde, kan have en betydning både
i forhold til de absolutte tal og antallet pr. 100.000
borgere. Endelig skal data også ses i lyset af, at
både 2020 og 2021 har været år præget af situatio-
nen med covid-19.
10
Grundet moderniseringen af Landspatientregisteret og overgan-
gen fra LPR2 til LPR3 er det ikke længere muligt at opgøre antallet
af indlagte ud fra patienttypen (stationære patienter). I opgørelser-
ne over antal indlagte fra Sundhedsdatastyrelsen er en psykiatrisk
indlæggelse ved den nye opgørelsesmetode defineret ved, at et
sygehusophold indeholder minimum 12 timers sammenhængende
ophold på en eller flere psykiatriske afdelinger. Antallet af indlagte
er genberegnet tilbage fra 2011 og frem til 2021 med den nye
opgørelsesmetode.
8
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0009.png
3.1. Alle typer tvangsforanstaltninger
I figur 1 ses den nationale udvikling i antallet af
voksne berørt af en eller flere tvangsforanstalt-
ninger, mens figur 2 viser udviklingen opgjort per
100.000 borgere. I opgørelsen inkluderes al tvang,
og der skelnes ikke mellem tvangsformer. Det
betyder, at opgørelsen rummer både patienter, der
skærmes, bæltefikseres, tvangsindlægges mm.
I absolutte tal blev 5.441 voksne udsat for en eller
flere tvangsforanstaltninger i 2021. Der er således
ikke sket en væsentlig udvikling siden 2011-2013,
hvor 5.632 voksne blev udsat for en eller flere for-
mer for tvang (figur 1). Fra 2020 til 2021 ses der dog
at være et fald, idet 486 færre voksne blev udsat for
en eller flere former for tvang.
I 2021 blev 116 voksne pr. 100.000 borgere berørt af
en eller flere tvangsforanstaltninger. Til sammen-
ligning blev gennemsnitligt 129 pr. 100.000 borgere
berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger ved
baseline i 2011-2013. Da der ses en betydelig vari-
ation fra år til år, kan det ikke konkluderes at der er
sket en betydelig udvikling over perioden (figur 2).
På tværs af regionerne er der relativt store forskelle
både i det antal som berøres af tvangsforanstaltnin-
ger, og i udviklingen over tid. I hele perioden er der
fx sket et markant fald i Region Hovedstaden, men
det var også Region Hovedstaden som i udgangs-
punktet havde langt det højeste antal pr. 100.000
borgere som blev udsat for tvangsforanstaltninger,
Fra 2020 til 2021 er der i alle regioner sket et fald
i antallet pr. 100.000 borgere som blev berørt af
tvangsforanstaltninger.
Figur 1:
Antal voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
7.000
6.500
6.000
5.500
Voksne der berøres af en eller flere tvangsforanstaltninger
Antal
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2011 til
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Voksne der berøres af en eller flere tvangsforanstaltninger
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen
Monitorering af tvang i psykiatrien
9
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0010.png
Figur 2:
Antal voksne pr.100.000 borgere berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
Antal voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere
170
Antal berørte voskne pr. 100.000 borgere
160
150
140
130
120
110
100
2011 til 2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret
LPR2 30. marts 2021 / LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
I figur 3 ses den nationale udvikling i absolutte antal
børn og unge berørt af en eller flere tvangsforan-
staltninger og figur 4 viser udviklingen opgjort per
100.000 borgere.
11
I absolutte tal blev 334 børn og unge udsat for en
eller flere tvangsforanstaltninger i 2021, hvilket er 58
flere end i 2020. Det er her relevant at nævne, som
også tidligere beskrevet, at 11,8% flere børn og unge
har været indlagt i psykiatrien i 2021 sammenlignet
med 2020 Til sammenligning blev gennemsnitligt
300 børn udsat for en eller flere tvangsforanstalt-
ninger I 2015 (figur 3).
Det fremgår af baggrundsoplysningerne (bilag 5),
at 113 børn under 15 år blev berørt af tvang i 2021.
For 24 børn under 15 år er tvang blevet udført uden
forældresamtykke og det er derfor tvang i psykiatri-
lovens forstand. For 102 børn under 15 år er tvangs-
foranstaltningen blevet udført med forældresam-
tykke, og der er således tale om magtanvendelse
og ikke tvang i psykiatrilovens forstand.
12
Antallet af børn og unge pr. 100.000 borgere som
berøres af en eller flere tvangsforanstaltninger
varierer betydeligt fra år til år. Tallene skal dog ses i
lyser af, at antallet af børn og unge under 18 år, der
har været udsat for tvang i psykiatrien, generelt er
lavt. Tallene viser, at det ikke er lykkes at nedbrin-
ge det relative antal børn og unge som berøres af
tvangsforanstaltninger i løbet af perioden (figur 4).
Tværtimod er antallet af børn og unge pr.100.000
borgere berørt af en eller flere tvangsforanstaltnin-
ger steget fra 2020 til 2021. Ingen af regionerne har
haft succes med at nedbringe antallet af børn og
unge som berøres af tvangsforanstaltninger.
11
12
Opgøres per 100.000 børn og unge i alderen 0-17 år.
Nogle patienter bliver udsat for flere former for tvang, og vil
derfor fremgå flere steder. Det vil derfor ikke være retvisende at
summere på tallene.
10
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0011.png
Figur 3:
Antal børn og unge berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
400
350
300
250
Børn og unge under 18 berørt af en eller flere
tvangsforanstaltninger
Antal
200
150
100
50
0
2011 til
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Børn og unge under 18 berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen
Antal børn berørt
pr. 100.000 borgere berørt af en eller flere
100.000
Figur 4:
Antal børn og unge
af en eller flere tvangsforanstaltninger pr.
tvangsforanstaltninger
borgere
Antal berørte børn pr. 100.000 borgere
60
50
40
30
20
10
0
2011 til
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021
/ LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Monitorering af tvang i psykiatrien
11
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0012.png
3.2. Bæltefiksering, fastholdelse og akut
beroligende medicin med tvang
I dette afsnit kommenteres der på udviklingen i
anvendelsen af bæltefiksering, fastholdelse og akut
beroligende medicin med tvang. Først beskrives
det absolutte antal personer, der udsættes for disse
tvangsforanstaltninger og efterfølgende antal gan-
ge tvangsforanstaltningerne er anvendt.
I figur 5 ses den nationale udvikling i antallet af per-
soner berørt af bæltefiksering, fastholdelse og akut
beroligende medicin med tvang. I alt 1.128 personer
blev bæltefikseret i 2021, hvilket er et fald i sam-
menlignet med perioden 2011-2013, hvor antallet var
2.036. Nedbringelsen af bæltefikseringer afspejler
det intensive fokus, der har været i løbet af partner-
skabsperioden. Udviklingen i andelen af personer,
der bæltefikseres, ud af antal indlagte, i perioden
2011-2013 til 2021, fremgår af tabel 10 i bilag 1.
Der ses i samme periode ikke samme fald for
fastholdelser og akut beroligende medicin med
tvang. Der er derimod en svagt stigende tendens
for begge indikatorer og størst for akut beroligende
medicin med tvang.
I årene 2011-2013 blev gennemsnitligt 927 personer
fastholdt, mens antallet var 1.023 i 2021. Gennem-
snitligt 2.043 personer fik akut beroligende medicin
med tvang, mens dette i 2021, var tilfældet for 2.230
personer. Fra 2020 til 2021 er der dog sket et fald i
antallet af personer, der blev fastholdt eller fik akut
beroligende med tvang.
Figur 5:
Antal personer der er blevet bæltefikset, antal personer der er blevet fastholdt
og antal personer der har fået beroligende medicin med tvang
Antal personer berørt af bæltefiksering, beroligende medicin og fastholdelse
2.500
2.000
Antal personer
1.500
1.000
500
0
2011 til 2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Antal personer der bæltefikseres
Antal personer der får beroligende medicin med tvang
Antal personer der fastholdes
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen
12
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0013.png
I figur 6 ses den nationale udvikling i antallet af
bæltefikseringer, antallet af gange der fastholdes
og antallet af gange der gives akut beroligende
medicin med tvang. I 2011-2013 blev der registreret
5.681 bæltefikseringer. Frem mod 2019 faldt antallet
til lidt over 3000, hvorefter tendensen har været
stigende igen. I 2021 var der således 4.635 registre-
rede bæltefikseringer.
I 2011-2013 blev der gennemsnitligt gennemført
2.824 fastholdelser. I 2021 er antallet af fastholdelser
steget til 5.733. Tilsvarende blev der gennemsnitligt
anvendt akut beroligende medicin med tvang 7.133
gange, mens antallet i 2021 var steget til 10.349.
Stigningerne i antal bæltefikseringer og antal fast-
holdelser siden 2020 kan, som før nævnt, skyldes
en justering af Sundhedsstyrelsens vejledninger,
der knytter sig til psykiatriloven, hhv. Vejledning om
anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien og Vejledning
om registrering af tvang m.v. i psykiatrien, som blev
revideret i august 2020.
Figur 6:
Total antal påbegyndte bæltefikseringer antal gange der fastholdes og
antal gange der gives akut beroligende
gange der gives beroligende medicin med tvang
Total antal bæltefikseringer, antal
medicin med tvang
og antal gange der fastholdes
11.000
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2011 til 2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Antal tvangsforanstaltninger
År
Total antal bæltefikseringer
Total antal gange der gives beroligende medicin med tvang
Total antal gange der fastholdes
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen
Monitorering af tvang i psykiatrien
13
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0014.png
I figur 7-12 vises henholdsvis antallet af bæltefikse-
ringer, fastholdelser og akut beroligende medicin
med tvang opgjort per 100.000 borgere i hhv. hele
landet og pr. region, dels ift. antal personer der
udsættes for tvangsforanstaltninger og dels ift. an-
tallet af gange tvangsforanstaltningerne udføres.
Figur 7 viser udviklingen i antallet af personer pr.
100.000 borgere, hvor bæltefiksering er anvendt.
Siden 2011 er der nationalt sket et markant fald,
samt et fald i alle regioner, hvoraf det største fald
ses i Region Hovedstaden, og det mindste fald ses i
Region Nordjylland.
Figur 7:
Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt bæltefiksering
45
Antal personer per 100.000 borgere, hvor der har været anvendt bæltefiksering
Antal personer per. 100.000 bprgere
40
35
30
25
20
15
10
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021
/ LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Figur 8 viser udviklingen i antallet af bæltefik-
seringer pr. 100.000 borgere. Her ses det, at der
nationalt er sket et fald siden 2011, men en større
stigning siden 2020. Tallene dækker over regional
variation i udviklingen fra år til år. Særligt i Region
Midtjylland ses store udsving henover perioden. Fra
2020 til 2021 er der i varierende grad en stigende
tendens i alle regioner med undtagelse af Region
Hovedstaden.
Figur 8:
Antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere
180
160
140
Antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere
Antal pr. 100.000
120
100
80
60
40
20
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3
10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
14
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0015.png
Figur 9 viser regionernes procentvise fordeling af
bæltefikseringer fordelt på timeintervaller i 2021. På
landsplan ses det, at 86% af alle bæltefikseringer-
ne havde en varighed på under 24 timer (n=3.952),
med en relativt lige fordeling mellem hhv. 0-2 timer,
2-8 timer og 8-24 timer, mens 14 % (n=677) af alle
bæltefikseringer havde en varighed på mere end 24
timer. Der er store regionale forskelle i den procent-
vise fordeling af varigheden af bæltefikseringerne.
Region Midtjylland har fx en væsentlig højere andel
af korte bæltefikseringer på 0-2 timer end de re-
sterende regioner. Region Hovedstaden og Region
Sjælland har desuden den største andel af længe-
revarende bæltefikseringer > 48 timer, mens Region
Midtjylland har den laveste andel.
Antallet af bæltefikseringer fordelt på varighed og
region fremgår af tabel 14-18 i bilag 1.
Figur 9:
Andelen af bæltefikseringer fordelt på varighed og region
Procentvisfordeling af bæltefikseringer fordelt på timeinterval
100
90
80
70
7
7
14
4
5
25
7
9
23
12
9
7
8
11
33
42
Procent %
60
50
36
26
42
40
30
26
17
27
Hele landet
33
30
28
20
10
41
16
Region
Hovedstaden
Region
Midtjylland
28
0
14
Region Sjælland
15
Region
Syddanmark
Region
Nordjylland
0-2 timer
2-8 timer
8-24 timer
24-48 timer
>48 timer
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2
30. marts 2021 / LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen.
Figur 10 viser udviklingen i antallet af personer pr.
100.000 borgere, hvor der har været anvendt fast-
holdelse. Nationalt har der ikke været en væsentlig
udvikling. Der ses en tendens til en mindre stigning
i enkelte regioner fra 2011 til 2021. Variationer fra år
til år i flere regioner betyder, at det er vanskeligt at
konkludere noget éntydigt om udviklingen.
Figur 10:
Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der har været anvendt fastholdelse
Antal personer per 100.000 borgere, hvor der har været anvendt fastholdelse
35
Antal personer per 100.000 borgere
30
25
20
15
10
5
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3
10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0016.png
Figur 11 viser det totale antal fastholdelser pr.
100.000 borgere. Nationalt er der sket en betydelig
stigning siden 2011. Der er stor regional variation fra
år til år i flere regioner i løbet af perioden, også fra
2020 til 2021, hvor Region Sjælland eksempelvis
har en markant stigning i antallet af fastholdelser
pr. 100.000 borgere, mens der ses en faldende
tendens i Region Nordjylland fra 2020 til 2021.
Denne variation bør igen ses i lyset af ændringen i
vejledningerne om tvang i 2020, som kan tyde på
en uensartet implementering af vejledningerne på
tværs af regioner.
Figur 11:
Total antal gange der fastholdes pr. 100.000 borgere
Total antal gange der fastholdes pr. 100.000 borgere
250
200
150
100
50
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3
10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Figur 12 viser udviklingen i antal personer pr.
100.000 borgere, der får beroligende medicin med
tvang. På nationalt niveau er udviklingen siden 2011
stort set stagneret. I Region Sjælland er der en sti-
gende tendens gennem hele perioden. Fra 2020 til
2021 er antallet af personer pr. 100.000 borgere, der
får beroligende medicin med tvang faldet i Region
Hovedstaden, om end det også er Region Hoved-
staden, som i udgangspunktet har det højeste antal
personer pr. 100.000 borgere, der får medicin med
tvang.
Figur 12:
Antal personer pr. 100.000 borgere, der får beroligende medicin med tvang
Antal personer per 100.000 borgere, der får beroligende medicin med tvang
Antal personer per. 100.000 borgere
60
50
40
30
20
10
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3
10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
16
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0017.png
Figur 13 viser udviklingen i antallet af gange, der
gives beroligende medicin med tvang pr. 100.000
borgere. På nationalt niveau er der sket en væsent-
lig stigning siden 2011, ligesom der i større eller
mindre grad ses en stigende tendens i alle regioner
i samme periode. I Region Sjælland ses den største
stigning mellem 2011 og 2021, mens der ikke har
været en væsentlig udvikling i Region Hovedstaden.
Fra 2020 til 2021 er Region Hovedstaden den eneste
region hvor der ses et fald i antallet af gange der
gives beroligende medicin med tvang pr. 100.000
borgere.
Figur 13:
Antal gange der gives beroligende medicin med tvang pr. 100.000 borgere
Antal gange der gives beroligende medicin med tvang
pr. 100.000 borgere
300
250
200
150
100
50
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2
30. marts 2021 / LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Monitorering af tvang i psykiatrien
17
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0018.png
3.3. Tvangsmedicinering
Figur 14 viser den nationale udvikling i antallet af
personer, der tvangsmedicineres. Tvangsmedicine-
ring omfatter ikke akut beroligende medicin med
tvang.
I 2021 blev 780 personer tvangsmedicineret, hvil-
ket er uændret fra 2020. Til sammenligning blev
gennemsnitligt 667 personer tvangsmedicineret i
2011-2013.
Figur 14:
Antal personer der tvangsmedicineres
Antal personer der tvangsmedicineres
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2011 til
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Antal personer
År
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen
Figur 15 viser udviklingen i antallet af personer pr.
100.000 borgere, hvor der er anvendt tvangsme-
dicinering. Der er ikke sket en væsentlig udvikling
i antallet af personer pr. 100.000 borgere, som har
været berørt af tvangsmedicinering fra 2011 til 2021.
Antallet varierer dog betydeligt fra år til år. I de
enkelte regioner er der også store variationer fra år
til år. Region Hovedstaden har i hele perioden det
højeste antal personer pr. 100.000 borgere som
tvangsmedicineres. Fra 2020 til 2021 ses der en
mindre stigning i Region Syddanmark og i Regi-
on Hovedstaden, men det kan være udtryk for en
tilfældig variation fra år til år.
Figur 15:
Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt tvangsmedicinering
Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt tvangsmedicinering
25
20
Antal pr. 100.000
15
10
5
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3
10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
18
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0019.png
3.4. Tvangsindlæggelse og
tvangstilbageholdelse
Frihedsberøvelse opgøres som hhv. tvangsindlæg-
gelse og tvangstilbageholdelse.
I figur 16 ses den nationale udvikling i antallet af
voksne, der tvangsindlægges. Figur 17 viser udvik-
lingen opgjort per 100.000 borgere.
Figur 16 viser antallet af voksne, der hhv. tvangs-
indlægges og tvangstilbageholdes for hele landet.
I 2021 blev 3.020 voksne tvangsindlagt. Der er stort
set uændret siden 2011-2013, hvor antallet var 2.871.
Tilsvarende er 2.205 voksne i 2021 blevet tvangs-
tilbageholdt, hvilket også stort set er uændret fra
2011-2013, hvor antallet var 2.345. Fra 2020 til 2021
ses et fald både i antal voksne, der tvangsindlæg-
ges og antal voksne, der tvangstilbageholdes.
Figur 16:
Antal
Antal voksne der tvangsindlæggelse eller
tvangstilbageholdes
voksne der tvangsindlægges og antal voksne der
tvangstilbageholdes
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Antal voksne
2011 til
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Voksne der tvangsindlægges
Voksne der tvangstilbageholdes
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen
Figur 17 viser antallet af voksne, der tvangsindlæg-
ges pr. 100.000 borgere. Nationalt er udviklingen
stort set uændret i perioden 2011-2013 til 2021,
men der ses et fald fra 2020 til 2021. Udviklingen
er varierende på tværs af regionerne, og i nogle
regioner er der ikke sket en éntydig udvikling i løbet
af perioden. Der ses en markant stigning i Region
Nordjylland i løbet af perioden. Region Hovedsta-
den har således flyttet sig fra at være den region
med flest antal voksne pr. 100.000 borgere, der
tvangsindlægges, til at have næst færrest. Fra 2020
til 2021 blev færre tvangsindlagt i alle regioner fra-
set Region Nordjylland og Region Sjælland.
Figur 17:
Antal voksne
der
100.000 borgere,
pr. 100.000 borgere i regionen
Antal voksne
pr.
tvangsindlægges
der tvangsindlægges
90
80
70
Anral pr. 100.000
60
50
40
30
20
10
0
2011 til
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3
10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Monitorering af tvang i psykiatrien
19
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0020.png
Figur 18 viser antallet af voksne, der tvangstilba-
geholdes pr. 100.000 borgere. Der er tendens til
et mindre fald i de fleste regioner siden 2011-2013
fraset Region Hovedstaden, som har reduceret an-
tallet fra et højt udgangspunkt. Region Nordjylland
har som eneste region haft en stigning i antallet af
voksne, der tvangstilbageholdes pr. 100.000 bor-
gere siden 2011-2013. Fra 2020 til 2021 ses et fald i
alle regioner fraset Region Midtjylland og Region
Nordjylland, hvor udviklingen er uændret.
Antal
voksne pr. 100.000 borgere, der tvangstilbageholdes
Figur 18:
Antal
voksne der tvangstilbageholdes pr. 100.000
i regionen
80
70
60
borgere
Antal pr. 100.000
50
40
30
20
10
0
2011 til
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3
10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
I figur 19 ses den nationale udvikling i antallet af
børn og unge, der tvangsindlægges og antal børn
og unge, der tvangstilbageholdes. Det skal igen
bemærkes, at der er få børn og unge under 18 år,
der er berørt af disse typer tvangsforanstaltninger.
Figur 20 og 21 viser udviklingen opgjort per 100.000
borgere. Det skal bemærkes, at antallet af tvangs-
indlæggelser og tvangstilbageholdelser hos børn
og unge er relativt lavt og derfor er tendensen usik-
ker. I 2021 blev 163 børn og unge tvangsindlagt og
118 blev tvangstilbageholdt. Til sammenligning var
antallet i 2015 hhv. 116 for tvangsindlæggelser og
105 for tvangstilbageholdelser. Antallet af børn og
unge, der er blevet hhv. tvangsindlagt og tvangstil-
bageholdt er steget fra 2020 til 2021.
Figur 19:
Antal børn og unge, der tvangsindlægges og antal børn og unge, der tvangstilbageholdes
Børn og unge under 18 der tvangstilbagholdes eller
tvangsindlægges
Antal børn og unge
200
150
100
50
0
2011 til
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Børn og unge under 18 der tvangsindlægges
Børn og unge under 18 der tvangstilbageholdes
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen
20
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0021.png
Figur 20 viser antallet af børn og unge under 18 år pr.
100.000 borgere, der blev tvangsindlagt i perioden.
Nationalt ses der at være en tendens til en stigning,
men fortolkningen er usikker, og tendensen dækker
over store regionale variationer fra år til år.
Figur 20:
Antal børn og unge under 18 år pr. 100.000 borgere, der tvangsindlægges.
Antal børn der tvangsindlægges pr. 100.000 borgere i regionen
20
18
16
Anral pr. 100.000
14
12
10
8
6
4
2
0
2011 til
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2
30. marts 2021 / LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Figur 21 viser antallet af børn pr. 100.000 borgere,
der tvangstilbageholdes. Der ses variation i udvik-
lingen fra år til år. Stigningen fra 2020 til 2021 både
på landsplan og i de enkelte regioner, kan således
være udtryk for en naturlig variation.
Figur 21:
Antal børn der tvangstilbageholdes pr. 100.000 borgere i regionen
regionen
16
14
Antal børn der tvangstilbageholdes pr. 100.000 borgere i
Antal pr. 1000.000
12
10
8
6
4
2
0
2011 til
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
År
Hele landet
Region Nordjylland
Region Hovedstaden
Region Sjælland
Region Midtjylland
Region Syddanmark
Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 /
LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.
Monitorering af tvang i psykiatrien
21
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
Bilagsfortegnelse
Bilag 1:
Monitorering af tvang i psykiatrien – Bilagsrapport. Her findes tabeller med oversigt over
tvangsmonitoreringen for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021.
Bilag 2:
Notat vedrørende Sundhedsstyrelsens kommentering af tvangsmonitoreringen i psykia-
trien. Heri findes ligeledes en vejledning til Sundhedsstyrelsens kommentering.
Bilag 3:
Oversigt over tvangsformer. Heri ses en oversigt over og beskrivelse af de tvangsformer,
der vedrører den løbende monitorering af tvang i psykiatrien i henhold til psykiatriloven.
Bilag 4:
Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Heri ses en beskrivelse og dokumen-
tation af anvendelsen af indikatorer for tvang.
Bilag 5:
Baggrundstabeller til monitoreringen af tvang i psykiatrien 2021. Heri ses en samlet tabel-
oversigt over al data for monitoreringen i perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021.
22
Monitorering af tvang i psykiatrien
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0023.png
SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren
2578938_0024.png