SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2021-22
SUU Alm.del Bilag 298
Offentligt

Monitorering

af tvang i

psykiatrien

Opgørelse for perioden

1. januar – 31. december 2021

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Monitorering af tvang i psykiatrien

Opgørelse for perioden

1. januar – 31. december 2021

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN: 978-87-7014-454-4

Sprog: Dansk

Version: 01

Versionsdato: 5. maj 2022

Design og layout: Sundhedsstyrelsen

Foto: Lars Wittrock for Sundhedsstyrelsen

Udgivet af Sundhedsstyrelsen

Maj 2022

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion

............................................................................................................................................................................

1.1. Baggrund for monitoreringen

1.2. Datagrundlag

2. Sammenfatning og vurdering

.............................................................................................................................

2.1. Bæltefikseringer, fastholdelser og akut beroligende medicin med tvang

2.2. Frihedsberøvelse og tvangsbehandling

2.3. Opsummering

3. Resultater

.................................................................................................................................................................................

3.1. Alle typer tvangsforanstaltninger

3.2. Bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang

3.3. Tvangsmedicinering

3.4. Tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse

Bilagsfortegnelse

...............................................................................................................................................................22

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

1. Introduktion

Tvang berører nogle af de mest grundlæggende

menneskerettigheder; retten til frihed og respekt for

den fysiske og psykiske integritet. Tvang i psykia-

trien kan ikke helt undgås, men når tvang udøves,

skal det ske så skånsomt som muligt og med størst

mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke

forvoldes unødig krænkelse eller ulempe.

Udøvelse af tvang skal altid finde sted under

videst muligt hensyn til patientens integritet og

værdighed. Psykiatrilovens mindstemiddelsprincip

fastlægger, at tvang på en psykiatrisk afdeling ikke

må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for

at opnå patientens frivillige medvirken. Derudover

skal brugen af tvang stå i rimeligt forhold til det,

som man forsøger at opnå – hvis mindre indgri-

bende foranstaltninger er tilstrækkelige, skal man

bruge dem.

Sundhedsmyndighederne har derfor også et konti-

nuerligt fokus på, at brugen af tvang skal reduceres

til et minimum for at sikre patienternes selvbestem-

melsesret og menneskerettigheder.

Anvendelse af tvang er reguleret i ”Lov om anven-

delse af tvang i psykiatrien” (psykiatriloven)

, der

giver hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan

indledes eller fortsættes uden patientens informe-

rede samtykke (boks 1).

Boks 1

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien

Psykiatriloven giver hjemmel til, at indlæggelse og behandling kan indledes eller fortsættes uden

patientens informerede samtykke. Tvangsindlæggelsen eller tvangstilbageholdelsen må dog kun

finde sted, såfremt patienten er sindssyg (psykotisk) eller befinder sig i en tilsvarende tilstand, og

det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende af hensyn til patientens heldbred

eller for at afværge nærliggende fare for patienten selv eller andre. Tvang kan i henhold til psy-

kiatrilovens § 1, stk. 2 udelukkende finde sted i forbindelse med indlæggelse og behandling på

psykiatrisk eller børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på offentlige sygehuse.

Psykiatriloven regulerer en række tvangsforanstaltninger, men det følger af mindstemiddelsprin-

cippet, at tvang ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå patientens frivilli-

ge medvirken, jf. psykiatrilovens § 4, stk. 1.

Der er to vejledninger, der knytter sig til psykiatriloven, hhv. vejledning nr. 9552 om anvendelse

af tvang m.v. i psykiatrien af 10. august 2020 og vejledning nr. 9554 om registrering af tvang m.v. i

psykiatrien af 10. august 2020.

Fordi tvangsanvendelse er så indgribende, er der retssikkerhedsgarantier knyttet til beslutninger

om tvangsanvendelse. Bl.a. skal patienter, der udsættes for tvang, have beskikket en patientråd-

giver, tvangen skal protokolføres og indberettes, og patienten har mulighed for at klage over

tvangsindgrebet og skal modtage en eftersamtale.

Sundheds- og Ældreministeriet. Bekendtgørelse af lov om an-

vendelse af tvang i psykiatrien mv.: LBK nr. 936 af 2. september

2019 (Psykiatriloven).

Link: www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/936.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

For at understøtte arbejdet med at nedbringe tvang

har Sundhedsstyrelsen udarbejdet

Anbefalinger for

nedbringelse af tvang for mennesker med psykiske

lidelser

, der tager afsæt i eksisterende forskning,

viden og gode erfaringer med at forebygge og

nedbringe tvang samt peger på, hvor der kan ske

forbedringer i forhold til eksempelvis det tværsek-

torielle samarbejde.

Ambitionerne for det fremadrettede arbejde med

nedbringelse af tvang i psykiatrien er også et fokus

i Sundhedsstyrelsens

Fagligt oplæg til en 10-års-

plan: Bedre mental sundhed og en styrket indsats

til mennesker med psykiske lidelser

. Her er et af de

ambitiøse faglige mål for den samlede indsats, at

børn, unge og voksne med psykiske lidelser udsæt-

tes for mindre tvang og magtanvendelse

. Endvide-

re anbefales en række tiltag, som kan bidrage til at

nedbringe tvang både før og under indlæggelse.

model foreligger, fortsætter en halvårlig offentliggø-

relse af monitoreringen med enkelte justeringer.

Denne monitoreringsrapport er den anden rapport i

den mellemliggende periode.

1.2. Datagrundlag

Sundhedsdatastyrelsen har i samarbejde med regi-

onerne og Sundhedsstyrelsen udviklet den natio-

nale model til monitorering af anvendelsen af tvang,

hvor anvendelsen af tvang følges gennem indikato-

rer inden for følgende udvalgte områder

•

Anvendelse af alle typer af tvang

(aggregeret)

Anvendelse af bæltefiksering

Anvendelse af remme

Anvendelse af akut beroligende medicin

med tvang

Anvendelse af fastholdelse

Anvendelse af tvangsmedicinering

Anvendelse af personlig afskærmning

over 24 timer

Anvendelse af tvangsindlæggelse

Anvendelse af tvangstilbageholdelse

1.1. Baggrund for monitoreringen

I 2014 indgik det daværende Ministerium for

Sundhed og Forebyggelse en national partner-

skabsaftale med regionerne om at halvere brugen

af bæltefikseringer samtidig med at den samlede

brug af tvang skulle reduceres frem mod udgangen

af 2020. Siden da har regionerne arbejdet med at

nedbringe brugen af tvang, og Sundhedsstyrelsen

har halvårligt offentliggjort en monitoreringsrapport

om anvendelsen af tvang i psykiatrien, hvor styrel-

sen kommenterer på udviklingen. I partnerskabspe-

riodens sidste rapport, årsrapporten fra 2020, måtte

det konstateres, at til trods for det store arbejde og

regionernes skærpede fokus på området var den

samlede brug af tvang under partnerskabsperioden

steget, og målene blev altså ikke indfriet.

Det er helt afgørende, at nedbringelsen af tvang i

psykiatrien fortsat prioriteres højt, og at området

følges nationalt, regionalt og lokalt med en klar

målsætning om at nedbringe tvang til et minimum.

Sundhedsstyrelsen har igangsat et arbejde med at

udvikle en ny monitoreringsmodel, blandt andet

med afsæt i opmærksomhedspunkter fra Rigsrevi-

sionens beretning vedrørende indsatsen om ned-

bringelse af tvang i psykiatrien

. Frem til den nye

De enkelte indikatorer og udviklingen over tid både

nationalt og fordelt på regioner fremgår af bilag 1.

De bagvedliggende data for den samlede monito-

rering kan downloades på Sundhedsdatastyrelsens

hjemmeside.

Rapporten er baseret på data fra Landspatientregi-

steret (LPR), Danmarks Statistik samt Register over

Tvang i Psykiatrien (TiP). Ved stort set alle indika-

torer, er der fastlagt en baseline som er et simpelt

gennemsnit af årene 2011-2013.

En ændring af Psykiatriloven i juni 2015 medførte, at

det blev obligatorisk at indberette al tvang for børn

og unge fra og med 15 år uanset værges samtykke

Grundet denne ændring i registreringspraksis kom-

menteres der derfor på udviklingen i anvendelsen

af tvang blandt børn og unge siden 2015 og ikke

siden 2011-2013.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for nedbringelse af tvang for

mennesker med psykiske lidelser.

Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan.

Her menes tvang i henhold til psykiatriloven og magtanvendelse

i henhold til serviceloven.

Monitorering af tvang i psykiatrien, årsrapport 2020.

Rigsrevisionens beretning ”Indsats for at nedbringe brug af tvang

i psykiatrien” https:/

/rigsrevisionen.dk/Media/6/2/SR1120.pdf

Sundhedsstyrelsen kommenterer ikke på indikatorer om remme og

personlig skærmning over 24 timer, men data kan findes i bilag 1 og 5.

Data før 1. juni 2015 ikke inkluderer tilfælde af tvangslignende

foranstaltninger med forældresamtykke (magtanvendelse). Sådanne

foranstaltninger iværksat mod den mindreåriges vilje, men med

informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver, er i den

nye psykiatrilov fra 2015 lovpligtige at registrere, mens dette ikke

var tilfældet i den tidligere psykiatrilov. Disse registreres nu som

magtanvendelse.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

2. Sammenfatning og vurdering

Monitoreringen for perioden 1. januar 2021 –

31. december 2021 viser, at der stadig er for mange

mennesker, der udsættes for tvang i psykiatrien, og

at det fortsat er forskelligt, hvor meget tvang, der

bliver anvendt på tværs af regionerne.

På landsplan er det i løbet af de sidste 10 år ikke

i væsentlig grad lykkedes at reducere antallet af

voksne, der udsættes for en eller flere tvangs-

foranstaltninger. Hvor der i gennemsnit var 5.632

voksne i 2011-2013, som blev udsat for en eller

flere tvangsforanstaltninger, var der 5.441 voksne i

2021. I samme periode steg antallet af tvangsfor-

anstaltninger, og således blev den enkelte patient i

gennemsnit udsat for flere tvangsforanstaltninger i

2021 sammenlignet med 2011-2013. Siden 2011-2013

ses der særligt en generel stigning i anvendelsen

af fastholdelse og akut beroligende medicin med

tvang. Siden 2019 ses også en stigning i antallet af

bæltefikseringer. På nationalt plan blev de tre typer

tvangsforanstaltninger anvendt over 20.000 gange

i 2021, svarende til en stigning på ca. 32% sammen-

lignet med 2011-2013.

Den samlede anvendelse af tvang over for børn

og unge under 18 år er desuden steget væsentligt

siden 2015. Der ses særligt en stigning fra 2020 til

2021, hvor antallet af børn og unge, der er har været

udsat for en eller flere tvangsforanstaltninger, er

steget fra 276 til 334.

Fra 2020 til 2021 ses der dog en stigning i bæltefik-

seringer på 0-2 timer, men udviklingen dækker over

store regionale forskelle. Fx blev der i Region Midt-

jylland, i perioden 2020-2021, registreret over 400

flere bæltefikseringer på 0-2 timer, mens antallet af

bæltefikseringer i 0-2 timer i Region Hovedstaden

var uændret i samme periode.

I hele landet er der 1.023 personer, der er blevet

fastholdt i 2021. Det er varierende, om regionerne

har nedbragt antal personer der fastholdes per

100.000 borgere i perioden 2011 til 2021. Region

Syddanmark har færrest personer, der fastholdes,

mens antallet er højest i Region Nordjylland, hvor

der samtidig ses en stigning fra 19 til 26 personer

pr. 100.000 borgere.

I 2021 var det samlede antal fastholdelser 5.726 sva-

rende til ca. en fordobling i antallet siden 2011. Den

samlede stigning dækker dog over store regionale

forskelle. De største stigninger i fastholdelser ses i

Region Hovedstaden og Region Sjælland, som havde

henholdsvis 111 og 229 antal fastholdelser pr. 100.000

borgere i 2021, mens der i Region Syddanmark ses

en let faldende tendens i perioden 2011 til 2021.

På landsplan har i alt 2.230 personer fået akut be-

roligende medicin i 2021. Region Hovedstaden har

nedbragt antal personer pr.100.000 borgere, der

har fået akut beroligende medicin med tvang fra 52

til 48. I Region Sjælland er antallet derimod steget

fra 27 til 41.

Der er blevet givet akut beroligende medicin med

tvang 10.349 gange i 2021. Det er 3.216 flere gan-

ge sammenlignet med 2011. Der ses en stigende

tendens i alle regioner i perioden. Men stigningen er

særligt markant i Region Sjælland, hvor antallet af

gange, der er givet beroligende medicin med tvang

er steget fra 75 til 240 pr. 100.000 borgere.

Stigningerne i antal korte bæltefikseringer og

fastholdelser siden 2020 kan skyldes en justering

af Sundhedsstyrelsens vejledninger, der knytter sig

til psykiatriloven, hhv. Vejledning om anvendelse af

tvang m.v. i psykiatrien og Vejledning om registre-

ring af tvang m.v. i psykiatrien, som blev revideret

i august 2020. Heri blev bl.a. omstændighederne

vedrørende anvendelse af fastholdelse præciseret,

herunder den maksimale varighed af en fasthol-

2.1. Bæltefikseringer, fastholdelser og

akut beroligende medicin med tvang

På landsplan er antallet af personer, der er blevet

bæltefikseret, faldet fra 2.036 i 2011-2013 til 1.128

i 2021. Det svarer til et fald på 44,6%. Region Ho-

vedstaden har i perioden det største fald i antal

personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt

bæltefiksering, mens det mindste fald ses i Region

Nordjylland. Region Nordjylland har dog færrest

registrerede personer, der er blevet bæltefikseret i

2021.

Samtidig er der over en årrække sket et fald i det

samlede antal bæltefikseringer og siden 2011-2013

er der særligt sket en reduktion i de langvarige

bæltefikseringer. Antallet af bæltefikseringer over

48 timer er faldet fra 777 i 2011-2013 til 337 i 2021,

hvilket svarer til et fald på 56,6%.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

delse

. En mulig årsag til den store forskel på tværs

af regionerne kan fx være variation i fortolkning af

vejledningerne og registreringspraksis.

2.3. Opsummering

Samlet set vurderer Sundhedsstyrelsen, at det er

glædeligt, at antallet af voksne, der udsættes for

en eller flere tvangsforanstaltninger er faldet siden

2020. Tallene dækker dog over en stort set uændret

udvikling siden baseline i 2011-2013. Samtidig er det

er bekymrende, at anvendelsen af flere former for

tvangsforanstaltninger stiger og at den samlede an-

vendelse af tvang fortsat er stigende. Det betyder at

den enkelte i gennemsnit udsættes for mere tvang.

En del af stigningen kan formodentlig forklares af,

at der registreres flere korte bæltefikseringer og et

større antal fastholdelser som følge af justerede

vejledninger på området. Det kan dog ikke forklare

hele stigningen, som også dækker over betydelige

regionale forskelle. Et fald i anvendelsen af bæl-

tefikseringer siden 2011-2013 skal desuden sam-

menholdes med at der samtidig er sket en samlet

stigning i anvendelsen af akut beroligende medicin

med tvang og fastholdelser.

Antallet af tvangsindlæggelser blandt voksne er

uændret højt, og det er et område, som det har vist

sig at være vanskeligt at arbejde systematisk med.

Der er således behov for et større fokus både nati-

onalt og lokalt på at forebygge tvangsindlæggelser

bl.a. gennem et styrket tværsektorielt samarbejde.

Ligesom der er et stort behov for mere viden om

forløbet forud for en tvangsindlæggelse.

Endelig er det bekymrende, at der ses en markant

stigning i antallet af børn og unge, der udsættes

for tvang.

2.2. Frihedsberøvelse og tvangsbehandling

I 2021 er 3.020 voksne blevet tvangsindlagt og 2.205

voksne er blevet tvangstilbageholdt. Dette er stort

set uændret siden 2011-2013.

Der ses særligt regionale forskelle i tvangstilbage-

holdelser, hvor Region Hovedstaden ligger højere

end de øvrige regioner med 63 voksne, der er

blevet tvangstilbageholdt pr. 100.000 borgere i 2021

mod 37 i Region Midtjylland. Antal børn og unge,

der tvangsindlægges er steget markant siden 2015.

I 2021 er 163 børn og unge blevet tvangsindlagt,

mens der var 116 i 2015. Det er særligt i perioden

2020-2021, at der er registreret flere tvangsind-

læggelser blandt børn og unge. Også antal børn

og unge, der tvangstilbageholdes er steget siden

2015. I 2021 er 118 børn og unge blevet tvangstilba-

geholdt. Tallet dækker over en særlig stor stigning

siden 2020, hvor 58 flere børn og unge er blevet

tvangstilbageholdt.

Der er færrest børn og unge pr. 100.000 borgere,

som tvangsindlægges og tvangstilbageholdes i

Region Nordjylland.

I hele landet er 780 personer blevet tvangsmedi-

cineret i 2021. På trods af, at der er sket et fald de

seneste to år, ses der en stigning på 113 personer,

der har fået medicin med tvang, siden 2011-2013.

Ift. registrering af bæltefikseringer, blev det indført, at man nu skal

indberette alle bæltefikseringer, som foretages i forbindelse med

tvangsbehandlinger og at der skal registreres en ny bæltefiksering

hver gang en patient har været løsnet af bæltet i længere end 15

min. Disse ændringer kan være årsag til stigningen i særligt de

korte bæltefikseringer på 0-2 timer. Det kan også betyde, at flere

løsnes tidligere og har brug for endnu en efterfølgende bæltefik-

sering.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

3. Resultater

Nedenstående afsnit beskriver udviklingen i anven-

delsen af tvang i psykiatrien på både nationalt og

regionalt niveau. Afsnittet er fokuseret på udvalgte

indikatorer opgjort i absolutte tal og antal personer

per. 100.000 borgere, der udsættes for tvang, og

der kommenteres således ikke på alle indikatorer.

I vurderingen af resultaterne vedrørende antallet af

personer, der udsættes for tvang, bør regionernes

indlæggelsestal tages i betragtning. Når indlæggel-

sestallene stiger, bliver flere mennesker indlagt pga.

sygdom, og der vil derfor være flere tilfælde, hvor

anvendelsen af tvang kan være nødvendig. Det er

hertil relevant at bemærke, at 11,8% flere børn og

unge er blevet indlagt i 2021 sammenlignet med

2020. Udviklingen fremgår af bilag 1, tabel 1-2. Indi-

katorer opgjort på andelen af personer, der udsæt-

tes for tvang, ud af antal indlagte, kan ses i bilag 1.

De fem regioner har desuden haft forskellige

udgangspunkter i forhold til anvendelsen af tvang.

Regionerne er også forskellige, hvad angår eksem-

pelvis befolkningens størrelse og patientsammen-

sætning samt organisering. Der er derfor etableret

individuelle regionale baselines for hver af indikato-

rerne i monitoreringsmodellen, og resultaterne skal

ses og vurderes i det lys.

Nedenfor beskrives udviklingen i antallet af perso-

ner som blev berørt at forskellige typer af tvangs-

foranstaltninger fra baseline (2011-2013) til 2021.

Udviklingen beskrives i absolutte tal og per 100.000

borgere.

Der skal tages forbehold for, at der i nogle tilfælde

er tale om variationer per år, som i absolutte tal

udtrykker en stigning eller et fald, men hvor den

observerede ændring vil kunne tilskrives en tilfæl-

dig variation over tidsperioden frem for en statistisk

signifikant ændring over tid. Dette kan især være

et problem, når der er tale om observationer på et

mindre antal personer. Da der ikke er foretaget en

statistisk analyse, skal resultaterne tages med for-

behold for, at det i nogle tilfælde ikke kan vurderes

om der er tale om en statistisk signifikant ændring

over tid. Der skal desuden tages forbehold for, at

demografiske forhold og ændringer i demografi-

en og den generelle befolkningstilvækst samt en

øget sygdomsbyrde, kan have en betydning både

i forhold til de absolutte tal og antallet pr. 100.000

borgere. Endelig skal data også ses i lyset af, at

både 2020 og 2021 har været år præget af situatio-

nen med covid-19.

Grundet moderniseringen af Landspatientregisteret og overgan-

gen fra LPR2 til LPR3 er det ikke længere muligt at opgøre antallet

af indlagte ud fra patienttypen (stationære patienter). I opgørelser-

ne over antal indlagte fra Sundhedsdatastyrelsen er en psykiatrisk

indlæggelse ved den nye opgørelsesmetode defineret ved, at et

sygehusophold indeholder minimum 12 timers sammenhængende

ophold på en eller flere psykiatriske afdelinger. Antallet af indlagte

er genberegnet tilbage fra 2011 og frem til 2021 med den nye

opgørelsesmetode.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

3.1. Alle typer tvangsforanstaltninger

I figur 1 ses den nationale udvikling i antallet af

voksne berørt af en eller flere tvangsforanstalt-

ninger, mens figur 2 viser udviklingen opgjort per

100.000 borgere. I opgørelsen inkluderes al tvang,

og der skelnes ikke mellem tvangsformer. Det

betyder, at opgørelsen rummer både patienter, der

skærmes, bæltefikseres, tvangsindlægges mm.

I absolutte tal blev 5.441 voksne udsat for en eller

flere tvangsforanstaltninger i 2021. Der er således

ikke sket en væsentlig udvikling siden 2011-2013,

hvor 5.632 voksne blev udsat for en eller flere for-

mer for tvang (figur 1). Fra 2020 til 2021 ses der dog

at være et fald, idet 486 færre voksne blev udsat for

en eller flere former for tvang.

I 2021 blev 116 voksne pr. 100.000 borgere berørt af

en eller flere tvangsforanstaltninger. Til sammen-

ligning blev gennemsnitligt 129 pr. 100.000 borgere

berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger ved

baseline i 2011-2013. Da der ses en betydelig vari-

ation fra år til år, kan det ikke konkluderes at der er

sket en betydelig udvikling over perioden (figur 2).

På tværs af regionerne er der relativt store forskelle

både i det antal som berøres af tvangsforanstaltnin-

ger, og i udviklingen over tid. I hele perioden er der

fx sket et markant fald i Region Hovedstaden, men

det var også Region Hovedstaden som i udgangs-

punktet havde langt det højeste antal pr. 100.000

borgere som blev udsat for tvangsforanstaltninger,

Fra 2020 til 2021 er der i alle regioner sket et fald

i antallet pr. 100.000 borgere som blev berørt af

tvangsforanstaltninger.

Figur 1:

Antal voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

7.000

6.500

6.000

5.500

Voksne der berøres af en eller flere tvangsforanstaltninger

Antal

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2011 til

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Voksne der berøres af en eller flere tvangsforanstaltninger

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Figur 2:

Antal voksne pr.100.000 borgere berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

Antal voksne berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger pr. 100.000 borgere

170

Antal berørte voskne pr. 100.000 borgere

160

150

140

130

120

110

100

2011 til 2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret

LPR2 30. marts 2021 / LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

I figur 3 ses den nationale udvikling i absolutte antal

børn og unge berørt af en eller flere tvangsforan-

staltninger og figur 4 viser udviklingen opgjort per

100.000 borgere.

I absolutte tal blev 334 børn og unge udsat for en

eller flere tvangsforanstaltninger i 2021, hvilket er 58

flere end i 2020. Det er her relevant at nævne, som

også tidligere beskrevet, at 11,8% flere børn og unge

har været indlagt i psykiatrien i 2021 sammenlignet

med 2020 Til sammenligning blev gennemsnitligt

300 børn udsat for en eller flere tvangsforanstalt-

ninger I 2015 (figur 3).

Det fremgår af baggrundsoplysningerne (bilag 5),

at 113 børn under 15 år blev berørt af tvang i 2021.

For 24 børn under 15 år er tvang blevet udført uden

forældresamtykke og det er derfor tvang i psykiatri-

lovens forstand. For 102 børn under 15 år er tvangs-

foranstaltningen blevet udført med forældresam-

tykke, og der er således tale om magtanvendelse

og ikke tvang i psykiatrilovens forstand.

Antallet af børn og unge pr. 100.000 borgere som

berøres af en eller flere tvangsforanstaltninger

varierer betydeligt fra år til år. Tallene skal dog ses i

lyser af, at antallet af børn og unge under 18 år, der

har været udsat for tvang i psykiatrien, generelt er

lavt. Tallene viser, at det ikke er lykkes at nedbrin-

ge det relative antal børn og unge som berøres af

tvangsforanstaltninger i løbet af perioden (figur 4).

Tværtimod er antallet af børn og unge pr.100.000

borgere berørt af en eller flere tvangsforanstaltnin-

ger steget fra 2020 til 2021. Ingen af regionerne har

haft succes med at nedbringe antallet af børn og

unge som berøres af tvangsforanstaltninger.

Opgøres per 100.000 børn og unge i alderen 0-17 år.

Nogle patienter bliver udsat for flere former for tvang, og vil

derfor fremgå flere steder. Det vil derfor ikke være retvisende at

summere på tallene.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Figur 3:

Antal børn og unge berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

400

350

300

250

Børn og unge under 18 berørt af en eller flere

tvangsforanstaltninger

Antal

200

150

100

2011 til

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Børn og unge under 18 berørt af en eller flere tvangsforanstaltninger

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen

Antal børn berørt

pr. 100.000 borgere berørt af en eller flere

100.000

Figur 4:

Antal børn og unge

af en eller flere tvangsforanstaltninger pr.

tvangsforanstaltninger

borgere

Antal berørte børn pr. 100.000 borgere

2011 til

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021

/ LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

3.2. Bæltefiksering, fastholdelse og akut

beroligende medicin med tvang

I dette afsnit kommenteres der på udviklingen i

anvendelsen af bæltefiksering, fastholdelse og akut

beroligende medicin med tvang. Først beskrives

det absolutte antal personer, der udsættes for disse

tvangsforanstaltninger og efterfølgende antal gan-

ge tvangsforanstaltningerne er anvendt.

I figur 5 ses den nationale udvikling i antallet af per-

soner berørt af bæltefiksering, fastholdelse og akut

beroligende medicin med tvang. I alt 1.128 personer

blev bæltefikseret i 2021, hvilket er et fald i sam-

menlignet med perioden 2011-2013, hvor antallet var

2.036. Nedbringelsen af bæltefikseringer afspejler

det intensive fokus, der har været i løbet af partner-

skabsperioden. Udviklingen i andelen af personer,

der bæltefikseres, ud af antal indlagte, i perioden

2011-2013 til 2021, fremgår af tabel 10 i bilag 1.

Der ses i samme periode ikke samme fald for

fastholdelser og akut beroligende medicin med

tvang. Der er derimod en svagt stigende tendens

for begge indikatorer og størst for akut beroligende

medicin med tvang.

I årene 2011-2013 blev gennemsnitligt 927 personer

fastholdt, mens antallet var 1.023 i 2021. Gennem-

snitligt 2.043 personer fik akut beroligende medicin

med tvang, mens dette i 2021, var tilfældet for 2.230

personer. Fra 2020 til 2021 er der dog sket et fald i

antallet af personer, der blev fastholdt eller fik akut

beroligende med tvang.

Figur 5:

Antal personer der er blevet bæltefikset, antal personer der er blevet fastholdt

og antal personer der har fået beroligende medicin med tvang

Antal personer berørt af bæltefiksering, beroligende medicin og fastholdelse

2.500

2.000

Antal personer

1.500

1.000

500

2011 til 2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Antal personer der bæltefikseres

Antal personer der får beroligende medicin med tvang

Antal personer der fastholdes

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

I figur 6 ses den nationale udvikling i antallet af

bæltefikseringer, antallet af gange der fastholdes

og antallet af gange der gives akut beroligende

medicin med tvang. I 2011-2013 blev der registreret

5.681 bæltefikseringer. Frem mod 2019 faldt antallet

til lidt over 3000, hvorefter tendensen har været

stigende igen. I 2021 var der således 4.635 registre-

rede bæltefikseringer.

I 2011-2013 blev der gennemsnitligt gennemført

2.824 fastholdelser. I 2021 er antallet af fastholdelser

steget til 5.733. Tilsvarende blev der gennemsnitligt

anvendt akut beroligende medicin med tvang 7.133

gange, mens antallet i 2021 var steget til 10.349.

Stigningerne i antal bæltefikseringer og antal fast-

holdelser siden 2020 kan, som før nævnt, skyldes

en justering af Sundhedsstyrelsens vejledninger,

der knytter sig til psykiatriloven, hhv. Vejledning om

anvendelse af tvang m.v. i psykiatrien og Vejledning

om registrering af tvang m.v. i psykiatrien, som blev

revideret i august 2020.

Figur 6:

Total antal påbegyndte bæltefikseringer antal gange der fastholdes og

antal gange der gives akut beroligende

gange der gives beroligende medicin med tvang

Total antal bæltefikseringer, antal

medicin med tvang

og antal gange der fastholdes

11.000

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2011 til 2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal tvangsforanstaltninger

År

Total antal bæltefikseringer

Total antal gange der gives beroligende medicin med tvang

Total antal gange der fastholdes

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

I figur 7-12 vises henholdsvis antallet af bæltefikse-

ringer, fastholdelser og akut beroligende medicin

med tvang opgjort per 100.000 borgere i hhv. hele

landet og pr. region, dels ift. antal personer der

udsættes for tvangsforanstaltninger og dels ift. an-

tallet af gange tvangsforanstaltningerne udføres.

Figur 7 viser udviklingen i antallet af personer pr.

100.000 borgere, hvor bæltefiksering er anvendt.

Siden 2011 er der nationalt sket et markant fald,

samt et fald i alle regioner, hvoraf det største fald

ses i Region Hovedstaden, og det mindste fald ses i

Region Nordjylland.

Figur 7:

Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt bæltefiksering

Antal personer per 100.000 borgere, hvor der har været anvendt bæltefiksering

Antal personer per. 100.000 bprgere

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021

/ LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Figur 8 viser udviklingen i antallet af bæltefik-

seringer pr. 100.000 borgere. Her ses det, at der

nationalt er sket et fald siden 2011, men en større

stigning siden 2020. Tallene dækker over regional

variation i udviklingen fra år til år. Særligt i Region

Midtjylland ses store udsving henover perioden. Fra

2020 til 2021 er der i varierende grad en stigende

tendens i alle regioner med undtagelse af Region

Hovedstaden.

Figur 8:

Antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere

180

160

140

Antal bæltefikseringer pr. 100.000 borgere

Antal pr. 100.000

120

100

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3

10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Figur 9 viser regionernes procentvise fordeling af

bæltefikseringer fordelt på timeintervaller i 2021. På

landsplan ses det, at 86% af alle bæltefikseringer-

ne havde en varighed på under 24 timer (n=3.952),

med en relativt lige fordeling mellem hhv. 0-2 timer,

2-8 timer og 8-24 timer, mens 14 % (n=677) af alle

bæltefikseringer havde en varighed på mere end 24

timer. Der er store regionale forskelle i den procent-

vise fordeling af varigheden af bæltefikseringerne.

Region Midtjylland har fx en væsentlig højere andel

af korte bæltefikseringer på 0-2 timer end de re-

sterende regioner. Region Hovedstaden og Region

Sjælland har desuden den største andel af længe-

revarende bæltefikseringer > 48 timer, mens Region

Midtjylland har den laveste andel.

Antallet af bæltefikseringer fordelt på varighed og

region fremgår af tabel 14-18 i bilag 1.

Figur 9:

Andelen af bæltefikseringer fordelt på varighed og region

Procentvisfordeling af bælteﬁkseringer fordelt på timeinterval

100

Procent %

Hele landet

Region

Hovedstaden

Region

Midtjylland

Region Sjælland

Region

Syddanmark

Region

Nordjylland

0-2 timer

2-8 timer

8-24 timer

24-48 timer

>48 timer

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2

30. marts 2021 / LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen.

Figur 10 viser udviklingen i antallet af personer pr.

100.000 borgere, hvor der har været anvendt fast-

holdelse. Nationalt har der ikke været en væsentlig

udvikling. Der ses en tendens til en mindre stigning

i enkelte regioner fra 2011 til 2021. Variationer fra år

til år i flere regioner betyder, at det er vanskeligt at

konkludere noget éntydigt om udviklingen.

Figur 10:

Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der har været anvendt fastholdelse

Antal personer per 100.000 borgere, hvor der har været anvendt fastholdelse

Antal personer per 100.000 borgere

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3

10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Figur 11 viser det totale antal fastholdelser pr.

100.000 borgere. Nationalt er der sket en betydelig

stigning siden 2011. Der er stor regional variation fra

år til år i flere regioner i løbet af perioden, også fra

2020 til 2021, hvor Region Sjælland eksempelvis

har en markant stigning i antallet af fastholdelser

pr. 100.000 borgere, mens der ses en faldende

tendens i Region Nordjylland fra 2020 til 2021.

Denne variation bør igen ses i lyset af ændringen i

vejledningerne om tvang i 2020, som kan tyde på

en uensartet implementering af vejledningerne på

tværs af regioner.

Figur 11:

Total antal gange der fastholdes pr. 100.000 borgere

250

200

150

100

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3

10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Figur 12 viser udviklingen i antal personer pr.

100.000 borgere, der får beroligende medicin med

tvang. På nationalt niveau er udviklingen siden 2011

stort set stagneret. I Region Sjælland er der en sti-

gende tendens gennem hele perioden. Fra 2020 til

2021 er antallet af personer pr. 100.000 borgere, der

får beroligende medicin med tvang faldet i Region

Hovedstaden, om end det også er Region Hoved-

staden, som i udgangspunktet har det højeste antal

personer pr. 100.000 borgere, der får medicin med

tvang.

Figur 12:

Antal personer pr. 100.000 borgere, der får beroligende medicin med tvang

Antal personer per 100.000 borgere, der får beroligende medicin med tvang

Antal personer per. 100.000 borgere

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3

10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Figur 13 viser udviklingen i antallet af gange, der

gives beroligende medicin med tvang pr. 100.000

borgere. På nationalt niveau er der sket en væsent-

lig stigning siden 2011, ligesom der i større eller

mindre grad ses en stigende tendens i alle regioner

i samme periode. I Region Sjælland ses den største

stigning mellem 2011 og 2021, mens der ikke har

været en væsentlig udvikling i Region Hovedstaden.

Fra 2020 til 2021 er Region Hovedstaden den eneste

region hvor der ses et fald i antallet af gange der

gives beroligende medicin med tvang pr. 100.000

borgere.

Figur 13:

Antal gange der gives beroligende medicin med tvang pr. 100.000 borgere

Antal gange der gives beroligende medicin med tvang

pr. 100.000 borgere

300

250

200

150

100

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2

30. marts 2021 / LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

3.3. Tvangsmedicinering

Figur 14 viser den nationale udvikling i antallet af

personer, der tvangsmedicineres. Tvangsmedicine-

ring omfatter ikke akut beroligende medicin med

tvang.

I 2021 blev 780 personer tvangsmedicineret, hvil-

ket er uændret fra 2020. Til sammenligning blev

gennemsnitligt 667 personer tvangsmedicineret i

2011-2013.

Figur 14:

Antal personer der tvangsmedicineres

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2011 til

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Antal personer

År

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen

Figur 15 viser udviklingen i antallet af personer pr.

100.000 borgere, hvor der er anvendt tvangsme-

dicinering. Der er ikke sket en væsentlig udvikling

i antallet af personer pr. 100.000 borgere, som har

været berørt af tvangsmedicinering fra 2011 til 2021.

Antallet varierer dog betydeligt fra år til år. I de

enkelte regioner er der også store variationer fra år

til år. Region Hovedstaden har i hele perioden det

højeste antal personer pr. 100.000 borgere som

tvangsmedicineres. Fra 2020 til 2021 ses der en

mindre stigning i Region Syddanmark og i Regi-

on Hovedstaden, men det kan være udtryk for en

tilfældig variation fra år til år.

Figur 15:

Antal personer pr. 100.000 borgere, hvor der er anvendt tvangsmedicinering

Antal pr. 100.000

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3

10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

3.4. Tvangsindlæggelse og

tvangstilbageholdelse

Frihedsberøvelse opgøres som hhv. tvangsindlæg-

gelse og tvangstilbageholdelse.

I figur 16 ses den nationale udvikling i antallet af

voksne, der tvangsindlægges. Figur 17 viser udvik-

lingen opgjort per 100.000 borgere.

Figur 16 viser antallet af voksne, der hhv. tvangs-

indlægges og tvangstilbageholdes for hele landet.

I 2021 blev 3.020 voksne tvangsindlagt. Der er stort

set uændret siden 2011-2013, hvor antallet var 2.871.

Tilsvarende er 2.205 voksne i 2021 blevet tvangs-

tilbageholdt, hvilket også stort set er uændret fra

2011-2013, hvor antallet var 2.345. Fra 2020 til 2021

ses et fald både i antal voksne, der tvangsindlæg-

ges og antal voksne, der tvangstilbageholdes.

Figur 16:

Antal

Antal voksne der tvangsindlæggelse eller

tvangstilbageholdes

voksne der tvangsindlægges og antal voksne der

tvangstilbageholdes

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Antal voksne

2011 til

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Voksne der tvangsindlægges

Voksne der tvangstilbageholdes

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen

Figur 17 viser antallet af voksne, der tvangsindlæg-

ges pr. 100.000 borgere. Nationalt er udviklingen

stort set uændret i perioden 2011-2013 til 2021,

men der ses et fald fra 2020 til 2021. Udviklingen

er varierende på tværs af regionerne, og i nogle

regioner er der ikke sket en éntydig udvikling i løbet

af perioden. Der ses en markant stigning i Region

Nordjylland i løbet af perioden. Region Hovedsta-

den har således flyttet sig fra at være den region

med flest antal voksne pr. 100.000 borgere, der

tvangsindlægges, til at have næst færrest. Fra 2020

til 2021 blev færre tvangsindlagt i alle regioner fra-

set Region Nordjylland og Region Sjælland.

Figur 17:

Antal voksne

der

100.000 borgere,

pr. 100.000 borgere i regionen

Antal voksne

pr.

tvangsindlægges

der tvangsindlægges

Anral pr. 100.000

2011 til

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3

10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Figur 18 viser antallet af voksne, der tvangstilba-

geholdes pr. 100.000 borgere. Der er tendens til

et mindre fald i de fleste regioner siden 2011-2013

fraset Region Hovedstaden, som har reduceret an-

tallet fra et højt udgangspunkt. Region Nordjylland

har som eneste region haft en stigning i antallet af

voksne, der tvangstilbageholdes pr. 100.000 bor-

gere siden 2011-2013. Fra 2020 til 2021 ses et fald i

alle regioner fraset Region Midtjylland og Region

Nordjylland, hvor udviklingen er uændret.

Antal

voksne pr. 100.000 borgere, der tvangstilbageholdes

Figur 18:

Antal

voksne der tvangstilbageholdes pr. 100.000

i regionen

borgere

Antal pr. 100.000

2011 til

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 / LPR3

10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

I figur 19 ses den nationale udvikling i antallet af

børn og unge, der tvangsindlægges og antal børn

og unge, der tvangstilbageholdes. Det skal igen

bemærkes, at der er få børn og unge under 18 år,

der er berørt af disse typer tvangsforanstaltninger.

Figur 20 og 21 viser udviklingen opgjort per 100.000

borgere. Det skal bemærkes, at antallet af tvangs-

indlæggelser og tvangstilbageholdelser hos børn

og unge er relativt lavt og derfor er tendensen usik-

ker. I 2021 blev 163 børn og unge tvangsindlagt og

118 blev tvangstilbageholdt. Til sammenligning var

antallet i 2015 hhv. 116 for tvangsindlæggelser og

105 for tvangstilbageholdelser. Antallet af børn og

unge, der er blevet hhv. tvangsindlagt og tvangstil-

bageholdt er steget fra 2020 til 2021.

Figur 19:

Antal børn og unge, der tvangsindlægges og antal børn og unge, der tvangstilbageholdes

Børn og unge under 18 der tvangstilbagholdes eller

tvangsindlægges

Antal børn og unge

200

150

100

2011 til

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Børn og unge under 18 der tvangsindlægges

Børn og unge under 18 der tvangstilbageholdes

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022, Sundhedsdatastyrelsen

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Figur 20 viser antallet af børn og unge under 18 år pr.

100.000 borgere, der blev tvangsindlagt i perioden.

Nationalt ses der at være en tendens til en stigning,

men fortolkningen er usikker, og tendensen dækker

over store regionale variationer fra år til år.

Figur 20:

Antal børn og unge under 18 år pr. 100.000 borgere, der tvangsindlægges.

Antal børn der tvangsindlægges pr. 100.000 borgere i regionen

Anral pr. 100.000

2011 til

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2

30. marts 2021 / LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Figur 21 viser antallet af børn pr. 100.000 borgere,

der tvangstilbageholdes. Der ses variation i udvik-

lingen fra år til år. Stigningen fra 2020 til 2021 både

på landsplan og i de enkelte regioner, kan således

være udtryk for en naturlig variation.

Figur 21:

Antal børn der tvangstilbageholdes pr. 100.000 borgere i regionen

regionen

Antal børn der tvangstilbageholdes pr. 100.000 borgere i

Antal pr. 1000.000

2011 til

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

År

Hele landet

Region Nordjylland

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Kilde: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien 17. marts 2022 og Landspatientsregisteret LPR2 30. marts 2021 /

LPR3 10. september 2022, Sundhedsdatastyrelsen samt Danmarks Statistik.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

Bilagsfortegnelse

Bilag 1:

Monitorering af tvang i psykiatrien – Bilagsrapport. Her findes tabeller med oversigt over

tvangsmonitoreringen for perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021.

Bilag 2:

Notat vedrørende Sundhedsstyrelsens kommentering af tvangsmonitoreringen i psykia-

trien. Heri findes ligeledes en vejledning til Sundhedsstyrelsens kommentering.

Bilag 3:

Oversigt over tvangsformer. Heri ses en oversigt over og beskrivelse af de tvangsformer,

der vedrører den løbende monitorering af tvang i psykiatrien i henhold til psykiatriloven.

Bilag 4:

Dokumentation af indikatorer for tvang i psykiatrien. Heri ses en beskrivelse og dokumen-

tation af anvendelsen af indikatorer for tvang.

Bilag 5:

Baggrundstabeller til monitoreringen af tvang i psykiatrien 2021. Heri ses en samlet tabel-

oversigt over al data for monitoreringen i perioden 1. januar 2021 – 31. december 2021.

Monitorering af tvang i psykiatrien

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren

SUU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 298: Sundhedsstyrelsens opgørelse over monitorering af tvang i psykiatrien for perioden 1/1-2021 til 31/12-2021, fra sundhedsministeren